The California comeback rejsebrev # 1:

1

2

The California comeback rejsebrev # 1: En rejse på titusindvis af kilometer fra et givet sted i Denmark til et givet sted i Californien lyder som en langsommelig og kompliceret opgave det er det også, men det opleves ikke sådant, hvis der en rasende masse teknologi, logistik og timing sat ind på at gøre det muligt, overkommeligt og ret ligetil. Man kan blive ubeskriveligt træt af securitycheck her, der og alle vegne i lufthavnene, men tænk på de stakkels mennesker, der arbejder der og dagligt skal fortælle alle brokkerøvene, at de skal tage deres bælte af, - selv om spændet ikke er af metal, og fortælle damerne med højt hår og hysterisk stemmeleje, at store hårclips af metal i håret også skal af, selv om det har taget timer at få dem monteret. I am just working for your safety, ma m er da en pæn måde at sige, så hold dog kæft på. Vi render vist efterhånden alle rundt med en ladning plastikkort med alle mulige fordele og rabatter på. Nogle er vildt meget inde i, hvad de kan bruges til, det er jeg nu ikke for god til at holde styr på. Det var ved lidt af et tilfælde på en tur til Litauen for nyligt, at jeg fandt ud af at mit Globe Platinumcard gav adgang til en glimrende Dinerslounge i Kastrup. Meget skidt kan siges om rygning, man kan også sige noget skidt om Orla, nemlig at han ryger alt for meget, men uden Orlas kroniske smøgtrang var jeg nok ikke lige kommet på, at GlobeCard et sådan set er Audiudgaven af et almindeligt VW Diners Club kort, det kort som er blevet dumpet som stort set ubrugeligt, fordi ingen gider tage det mere. Og hvad her det så med hinanden at gøre? Jo det er meget bøvlet at komme ud af transitområdet hvert kvarter for at ryge, så Orla ved præcist, hvor kroniske misbrugere som ham kan finde et nikotinfixested af passende standard der må nemlig ryges i et afsnit af denne lounge! For at gøre ubehaget så overkommet som muligt serveres der glimrende rødvin til og hvis man har lyst, noget der nemt kan sidestilles med en hæderlig morgenbuffet på et hotel all inklusive, hvis man altså kan finde den rigtige lounge og husker, at man bare kan bruge det. I denne lounge var der et supplerende tilbud massagestole, der åbenbart er en rigtig pigeting, der var ingen mænd, der prøvede, mens vi var der. De siger, det virker det kan da være man ved at anskaffe sig sådan et skrummel kan blive fri for plagerier om at blive nusset i nakken eller give lændemassage ved at henvise til lidt selvbetjening. På den anden side set udsigten til, at vi mænd så også kunne blive henvist til selvbetjening i andre komme hinanden ved situationer virker ikke umiddelbart tillokkende, og fylder så en stol vel meget i håndbagagen på vej ud i verden med en limit på 56 kg pr par på alt medbringeligt jordisk gods. 3

En god start på dagen. Nu er vi jo drevne rejsende, så vi ved, hvad der kan dukke op af trusler mod vore ejendele og velfærd i form af tyverier, maveproblemer, aftenlange jagter på et ledigt hotelværelse, intet passende udstyr til club o.sv.. En detaljeret pakkeliste gør, at vi forbereder os grundigt på alle disse mulige trusler gennem en række bookinger af hotelværelser og seværdigheder, og vi gør, hvad vi kan for kun at tage de ting med, som vi er sikre på at for brug for at opretholde et godt liv. En ting er Hanne overbevist om, hendes mave er noget af det mest nationale, man kan forestille sig. Uanset om hun måtte have lyst til at drage udenlands, har maven sin egen holdning til det fremmende, den vil ikke bare med uden at stille betingelser. Hanne har derfor lavet en slags fredspagt med den vel nærmest en væbnet neutralitet - hvis ikke maven finder forholdene tilstrækkeligt danske, giver den et signal om utilfredsheden. Vi ved om den om amerikansk mad, at lige så lækre bøffer og salat, de laver, lige så håbløs er deres hotelmorgenmad ofte. Fiber er der ikke meget af, og der stå i kontrakten med maven, at den skal have fiber om morgenen for at være samarbejdsvillig, danske fibre. En den af vores bagage er derfor nogle mystiske pakker jeg var sikker på at US security ville tage dem for at være plastisk sprængstof det er det ikke, det er dansk rugbrød fra Kirkebækbageren - vacuummeret til ukendelighed, men maven har indtil nu sagt ok til arrangementet når indholdet af pakkerne når den, er det godkendt som danske fibre. Med andre ord ab Jylland klokken lidt i syv om morgen, lidt flyveri så lander man på sit hotel på Stillehavskysten ved halvottetiden om aftenen en kvik lille tur i dagslys, der ganske vist tager lidt længere tid end de 11 timer, uret siger tidsforskellen er 9 timer, så det er forståeligt, at der er grus i øjnene, og balancecenteret er lidt ustabilt. Når der så skal lægges noget stå-op-tid og køre-til-aalborg-tid til, er det lidt af en test af konditionen at holde fast i, at vi ikke må gå i seng før almindelig sengetid efter californisk tid. Efter hurtig indcheckning gik vi ned på Washington Boulevard, hvor vi fandt en lille god restaurant vi var rimeligt friske og ovenpå, men lidt aftensmad sendte al den sidste energi på arbejde i tarmområdet, og så var der udsolgt - et hurtigt vend på pier en så var det af sted hjem og til køjs 27 timer hjemmefra, alle pakkenelliker sikkert og uskadt med kort sagt no problems so far. 4

Jamaica Bay Inn har ikke nogen continental breakfast buffet, men en rigtig morgenmadsrestaurant, så vi måtte nøjes med det, de lige kunne trylle frem. En Omelet med fyld efter eget valg lidt brasende kartofler og toast og hvad vi nu eller havde lyst til. Om det var for ikke at starte med at provokere mave eller for ikke at finde ud at det gik fint uden medbragte fibre, skal være usagt, men Hanne holdt fast i, at der skulle softkerne fra Doktor til for at det var korrekt morgenmad. Omgivelserne for vores første morgenmad i det fremmende taler vist for sig selv 5

Et spørgsmål om stil. Vi havde snakket noget om, at det ikke var ligegyldigt, hvad vi skulle køre i, og vi var helt klare på, at det skulle være to biler. Fire mennesker i to biler er det ikke frås? - Tja, det er som man ser det, når vi er besluttet på at brænde en pæn stor stak billige dollars af på at kigge på USA fra et bilsæde, så er det så som så med fornøjelsen, hvis udsigten halvdelen af tiden er en nakkestøtte! Det har vi prøvet på turen før, og det er for træls, plus store flydere, der har plads til al bagagen er kedelige at køre i, så skal være, så skal det være. Per mente, at han som minimum skulle have en Corvette convertible V8 med 400 HK heste forude og bulder i potten, så det vil noget. De er ikke sådan lige at leje, men vi fandt da et sted Hertz special cars det var så OK indtil han hørte prisen på forsikringen nå sagde han så, - vi kan jo risikere, at bagagerummet er for lille til vores gepäck, det ville ikke være godt, så er der andre muligheder? sådan set en elegant måde at skrue ned for blærerøvsgenet på? Jeg havde besluttet mig for et mere økonomisk overkommeligt niveau, så der landede vi så begge, og trykkede på ENTER to confirm. Vi kender vidst alle til, at det, der står i brochuren er en ting, det man oplever, kan være noget andet. Vi havde med vores ENTER lejet et bestemt mærke og model men det gav Per søvnløse nætter at tænke på, at der i småtrykket forneden var skrevet or similar. Det er ikke nogen god opdagelse at gøre, først at skulle opgive Corvetten på grund af forsikringsselskabernes griskhed og så risikere, at erstatningen også smutter det kan give en bilelsker søvnløse nætter. Vi gik direkte ud af ankomstterminalen i Los Angeles og op i en shuttlebus til Hertz den flinke chauffør hjalp oven i købet med at læsse kufferter op i bussen. Der var en kort line-up i Hertzbutikken inden vi stillede os foran Eduardo og pænt viste vores reservationer frem. Han ville hellere have et efternavn, det fik han og blev forvirret der vist noget med en dobbelt booking, så det ud til, det mente vi nu ikke, der var. Han var stadigvæk bekymret, 4 mennesker i en convertible har ikke meget plads om ikke vi hellere ville up-grates til en større bil? Vi fik ham gjort begribeligt, at der var to ved navn Dalgaard, at vi var brødre, og at vi aldeles ikke skulle upgrates vi skulle sådan set bare have udleveret de to dytter, vi havde bestilt. Han var bestemt en flink mand, så det gik hurtigt, da han kom i gang. Der var det problem, at de var overbooked på convertibles, sagde damen i skranken ved siden af. Per var ved at gøre klar til at lade alle de opsparede bønner og trusler komme i anvendelse, men Eduardo nikkede venligt til kollegaen og spurgte Per, om det var OK med en grå 2009-model, der var helt ny. Det accepterede han uden videre protester, købte en pakke forsikringer og så noget hurtigt hokuspokus med kreditkort m.v. og så fik han nummeret på en parkeringsplads uden for, der stod hans transportmiddel for de næste 3 uger. Så blev det vores tur der gik på samme måde, Eduardo havde tilsyneladende et hemmeligt lager hos Ford, så han kunne hekse nye dytter ud af produktionsbåndet, når han manglede et par stykker nabodamen kiggede med på skærmen, hun så noget undrende ud i de sideblik hun gav ham, men hun sagde ikke noget. Han ville også sælge mig en stak forsikringen, men jeg havde fået smag for at bruge platinkortets benefits, så nej tak, kun en LIS til mig. Det slap jeg så med. Vi hankede op i vores pakkenelliker og trådte ud i varmen om gik over til M37. Vi skulle lige finde en passende baggrund til at tage familiebilledet, så vi ventende, til vi kom lidt væk fra Los Angeles, denne baggrund fandt vi ok: 6

OK, lidt facts: Ford Mustang convertible 2009-model 45 års jubilæumsmodel, 4,0 ltr V6 motor, automatgear, Pers er med stofindtræk det ville han gerne have, og fik det uden at bede om det, vores er med nydelig læderstue. Den grå har gået 500 miles, den røde har 309 miles på tælleren, da vi starter. Der er et par pæne velopdragne biler, de kører godt uden at gøre væsen af sig lydmæssigt, og da vi er ordentligt opdraget hjemmefra, behandler vi dem pænt, så de har slet ikke fået lidt pisk og sporer endnu, de skal da lige rides lidt til først. 7

The California comeback rejsebrev # 2: Venice Beach we are back Et comeback er vel noget med at returnere til et givet sted. Man kan sige, at vi begynder, hvor vi slap sidste gang, på hotel Jamaica Bay Inn, Venice Beach, ved Marina del Rey. Der er noget over det sted noget afslappet og venligt, farverigt og så en pragtfuld strand og Stillehavet. Denne gang levede stedet i den grad op til det farverige. Vi landede midt i en Hari Krisna festival, hvor hele menigheden var mødt op til et sammensurium af fordybelse og underholdning, krydret med hvervning af nye disciple og salg af bøger og mad og drikke. Nu er Venice altså hjemsted for en del spøjse typer, så mens en ypperstepræst stod højt hævet på en tempelmobile og med sagte stemme sagde viise ting, stod der en lille tyksak neden for med en megafon og tordnede: If you believe in the real God don t listen to this crap! o.s.v De pæne Hari Krisna folk er jo ikke på nogen måde voldelige eller aggressive, så han fik lov at stå der og totalt overdøve guruen. Tobaksmillionæren Abbot Kinney havde i starten af 1900-tallet en drøm om at lave et amerikansk Venedig. Nu havde de ikke lige en flok små øer og holme liggende her ved Stillehavskysten, så han gravede det hele ud inde i landet. Venice, som selvfølgelig kom til at hedde, har haft en tid som vestkystens største forlystelsessted, med flere hundrede tusinde gæster hver weekend. Så længe byen var selvstændig gik det godt, og den voksede voldsomt, stadigt ledet af Kinneyfamilien, men spiritusforbuddet i starten af 20 erne var hård ved forretningen, og da en række brande ødelagde store dele af forlystelserne, var storhedstiden forbi. I 1925 blev Venice indlemmet i Los Angeles, der forsømte at vedligeholde områdets infrastruktur, der forfaldt og ómrådet blev til slum og tilholdssted for folk med tvivlsom habitus og psykiske problemer. Først i 1954 blev der via statslige midler påbegyndt en genopretning af området, dog var mange af kanalerne fyldt op, og mange af de oprindelige huse brændt eller rådnet op. 8

I dag er Venice spændende, den har beholdt sin charmerende blanding af kultur, spøjse typer og er igen blevet et sted, hvor folk med penge, rigtigt mange penge køber grund og bygger nye moderne villaer, men med respekt for stedets særlige smalle, små grundstykker. 1909 2008 Den pragtfulde strand er der som før - flot og utrolig badevenlig og med rigtige Baywatchlivreddere i deres røde badedragter og gule biler. 9

Det sted, hvor vi bor, hedder Jamaica Bay Inn, Marina del Rey. Marina del Rey er verdens største marina -5.500 bådpladser er der og så er det hele udgravet!. Der er lavet en fin lille bugt med en fin sandstrand inde i bunden af marinaen, der ligger hotellet. Også her sker der meget i øjeblikket. Der bliver bygget nye mondæne lejlighedskomplekser ude på molerne, det er tydeligt, at stedet er på vej op og ved at blive rigtigt eksklusivt. Meet the Danes Visit Universal Studios, Hollywood. Vi skulle selvfølgelig også i Universal, og vi vidste, at det ville være en drøj tur for Bilkatitisgenet og at det nok ville være smart at undgå weekenden, så det blev noget med en mandagsudflugt. Således besluttet købte vi billetterne hjemmefra over nettet, så kan man nemlig gå direkte uden om køerne ved ticketoffice. Det er amerikanerne, der har opfundet Internettet, men det er bestemt ikke dem alle, der har fundet ud af at bruge det til at undgå at stå i kø ved Universal. Det var en god fornemmelse og en anerkendelse af vel gjort hjemmearbejde, at vi kunne gå direkte ind, uden om de lange rækker af mennesker, der stod og ventede i solen. Universal City ligger på en bjergskråning, og de to niveauer er forbundet med et utroligt rulletrappesystem. Området rummer de arbejdende tvog filmstudioer, og flotte kulisegader, og 10

temaparken er en blanding af tivoli og specialbiografer, der er designet til af vise en stump film af en bestemt film, eller f.eks. et show, der på en underholdende måde viser, hvordan man laver speciel effects, animation og lyd Kort sagt, hvordan man synes vore sanser, som dette billede det ser flot ud, men det er fup. Men det er, som på film, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. De har en fast rutine med at starte et show med at spørge publikum om, hvor de er fra, det var på den måde vi fandt ud af, hvor mange danskere, her er, og det er både imponerende og uhyggeligt. Der må være stille derhjemme, - vi er her i hobetal procentvis i forhold til indbyggertal er her nok flere danskere end japanere, der siger da ikke så lidt. Et af hittene er at tage en sejltur gennem Jurassic Park. Ved indgangen solgte de regnslag for 1 $ - pigerne købte et hver, men Per og jeg mente nu ikke, det var nødvendigt, det var dejligt varmt, og en smule vand ville tørre hurtigt. Turen var flot lavet Der sprøjtede lidt vand hist og her, men det var småting, indtil vi sejlede ind i en elevator, der trak båden stejlt op, Og så kunne vi gætte lidt på, hvordan vi kom ned igen 11

Mens drengene dampede af fra inderst til yderst, var der god tid for damerne til at udbedre de overskuelige skader. Der var ikke mere snak om, hvorvidt den dollar var givet godt ud. 12

En sådan dag må selvsagt afsluttes på passende vis med en Caesars Salad med kylling og en Sam Adams Lager, der, hvor de kan lave den helt rigtigt - i templet. Vi slap ud af Universal i god tør tilstand, det eneste vi efterlod, var vore fingeraftryk. Det er det nye hit, når du skal ind, skal du aflevere det på en sensorplade, skal du låne en bagagebox, er der ingen nøgle, du låser, og låser op med fingeraftryk. Gad vide om ikke, der er nogen, der synes, det er rigtigt interessant at vide, at Universal har navn, E-mail, Mastercard nummer og fingeraftryk på 100.000vis af mennesker? de oplysninger fylder vel en del, måske har de lånt lidt lagerplads hos big brother? Efterlod vi også en del af vores frihed? det vil tiden vise, men vi havde det sjovt. 13

The California comeback rejsebrev # 3 : En slags forklaring. Når man kigger på et kort over Californien, er det ret påfaldende, hvor forskellige byernes navne er i deres oprindelse. San Diego, Santa Monica, Los Angeles, San Francisco, Santa Barbara, Arroyo Grande det kan vel ikke tydeligere fortælle om en spansk baggrund, Oakland, Bakersfield og Palm Springs er lige så klare i signalet om et engelsk ophav. De førstnævnte byer ligger alle langs Stillehavskysten, og ofte ved en naturskabt havn det var hertil spanierne kom sejlede i 16- og 1700 tallet. De var ikke faret vild på den forkerte side af Mexico, de var blændende søfolk, næh, de var som moderne Amerikarejsende ud for at kigge på naturen og finde noget værdifuldt til en billige penge, de kunne fragte med hjem. Lige som os havde de plads/vægtproblemer over Atlanten, så det skulle være rigtigt rare sager, der var i høj kurs derhjemme, de skulle være på udkig efter. Det fandt de også, guld og sølv, så dels for at udvikle minerne, dels for at forsvare den byggede de forter og bastioner langs kysten, således er Los Angeles grundlagt i 1781. Der var ikke store og voldsomme anlæg, men der var det, der skulle til for at holde gang i minerne. Stort set al transport langs kysten foregik med skib, da det var besværligt at færdes til hest og med vogn i det kuperede og klippe- og bjergfyldte kystområde mellem byerne. Nybyggerne var landkrabber, de kom over bjergene med hest og vogn, og det var en drøj tur gennem de tørre bjerge og gennem indianerområderne, så de var få og ikke meget bevendt i en krigsmæssig sammenhæng, hvorimod spanierne var professionelle soldater, der nemt kunne håndhæve suveræniteten. Hele kysten blev en del af Mexico i 1821, da Mexico løsrev sig fra Spanien. Mexico og det efterhånden mere og mere militært stærke USA kom i krig, en krig, som Mexico tabte, og i 1848 måtte Mexico i Gauadalupefreden afgive Californien til USA. Californien blev så en selvstændig stat under United States i 1850. Man kan med andre ord konstatere, at Californien har lige så lange mexicanske rødder som amerikanske, og der er ingen tvivl om, at Californiens eksplosive vækst gennem de sidste 150 år Los Angeles er i dag USA s næststørste by med 3,8 mio indbyggere har medfødt en voldsom indvandring af billig arbejdskraft fra det fattige Mexico, - en indvandring, der har været med til at fastholde det mexicanske præg og sprog. Amerikanerne er fortsat landkrabber, de sejler faktisk helst ikke er der vand, de skal over, skal der bygges en bro hurtigst muligt, og alt hvad, der er vigtigt at nå frem til i denne verden, bør kunne nås med bil. Så da de overtog Stillehavskysten med de i deres øjne - isolerede kystbyer, måtte de enten lære at sejle eller bygge en vej de gjorde det sidste. Det er de til gengæld gode til, at bygge veje, ingen natur er hellig, ingen klippetop eller slugt er et problem, de ser det som en ingeniørmæssig udfordring vejen skal jo frem! PCH The Pacific Coast Highway også kaldet Route 1 (selvfølgelig) snor sig langs kysten fra San Diego i syd til Fort Brag i nord. Ind imellem fletter den sammen med afløseren Highway 14

101 der er udbygget udgave at 1 eren med i op til 8 10 vejbaner, når det går hårdt til, og det gør det mange steder. Turen ad 1 eren langs kysten fra Los Angeles og nordpå står som noget, der skal prøves i enhver turistguide, så er her er fuldt af turister, der kører og kigger på naturen det har amerikanerne hverken tid til eller sans for, så de poster fuel på V8 eren på highway 101 time is money, y know! Vi står på 1 eren Det gør vi i Venice, hvor Route 1 er lig med Lincoln Boulevard. Lincoln er både typisk for en amerikansk hovedfærdselsåre og for Los Angeles. Det er så ubeskrivelig grimt og kaotisk, at man tror det er løgn. Der er hobevis af lysreguleringer, hver med sine særlige begrænsninger om No left Turn One Way og et hav af andre skilte, der stresser alle chauffører. Amerikanerne kan heller ikke overskue det, så de kører også i tæt hastig trafik og leder desperat efter husnumre og gadenavne og når de får øjne på det, de leder efter, klapper de bremserne i og vrider rattet. Her er tålmodighed ikke en dyd, det er en nødvendighed. Der går lang tid inden vi slipper ud af Los Angeles lyskrydsbefængte og grimme gadebillede. Naturen begynder at titte frem, der er trods alt grænser for, hvor meget man natur kan plastre til med skilte. Vi ser nogle af de flotte villaer, folk med penge har bygget med udsigt over havet. 15

Vi er på vej til Santa Barbara, et stykke oppe ad kysten pigerne har læst, at der er mange af de kendte bor der, så vi kunne da lige se på stedet. Santa Barbara en gammel spansk havneby, og de lokale har gjort meget ud af at fastholde det spanske præg, og det er de sluppet usædvanligt heldigt fra. Her er meget smukt, og man forstår godt, at der er mennesker, der gerne vil bo her, og man forstå godt, det er de velhavende, der bor her, det oser af penge i gaderne. Ved et tilfælde kom vi til at parkere foran den gamle spanske bastion, som man gør meget ud af at udgrave og restaurere der var ikke meget at kigge på, men det, der var, var oplysende og pænt lavet. 16

Nu vi er i gang, så kan vi lige så godt. Forskellen på den gale og den geniale bygmester er et spørgsmål om, om der er penge nok til at gøre det færdigt. Vi går i dag og beundrer Christian den 4 s mange smukke byggerier fra starten af 16-tallet, vi glæder os over, at han gjorde det han gjorde det ikke for vores skyld, han kunne ikke lade værre med at bygge. Det var dyrt vildt dyrt, han kørte faktisk landet neden om og hjem på grund af dårlig ledelse og passion for byggeri. Ludwig d. II konge af Bayern, var så uheldig at falde ud af båden, da han var ude at sejle på Starnbergergsee med sin finansminister. Nogle vil kalde det kongemord, bayerne opfattede det som en gerning til nationens frelse, for Ludwig var at formøble hele statskassen ved at bygge pragtslottet Neuschwanstein. Og så skulle han slet ikke selv bo i det. Ludwig var stor fan af Richard Wagner, og huset skulle være hans æresbolig. Det er ikke tegnet af en arkitekt, men en teater kulisse maler, derfor er det en voldsom oplevelse. Det er så i øvrigt forbilledet for Disney s berømte tegneserieslot. Fælles for de to ovennævnte, er at de ikke havde penge nok til at gøre tingene færdige, og der er sikkert mange andre lignende eksempler, Husene står der i dag, men prisen var høj. Georg Hearst var farmer, det var hårdt og lident givtigt, så han drog mod vest som så mange andre for at finde guld. Han fandt lidt, for lidt, men havde blik for noget af det, andre overså i guldfeberen, han fandt sølv, masser af sølv, og var en af de få eventyrer, der blev hovedrig i de dage. Han glemte ikke sin kærlighed til landbruget og købte så i 1865 Piedras Blancas Ranch og Santa Rosa Ranch ved San Simeon, i alt et bette sted på 970 km 2. Det var et fantastisk stykke land ud til Stillehavet, 80 km af det område, han købte er Stillehavskyst. Hearst var millionær som 40 årig. Hans liv som guldgraver havde givet ham et afslappet syn på mange ting, så han yndede at spille, ryge og få en whisky Da han var et smut hjemme hos sin gamle mor i Missouri, fandt han naboens 18 årige datter Phobe ganske attraktiv og friede til hende. Om det var ham eller millionerne, hun fandt for, skal være usagt, men de blev gift i 1862, og flyttede til San Francisco hvor de i 1863 fik deres eneste barn, William Randolph Hearst. George blev politiker, og var medlem af Senatet, så han har nok været meget hjemmefra. 17

Da drengen William var 10 år gammel drog Phobe og han på en dannelsesrejse til Europa og Nordafrika. Rejsen tog halvandet år, og gav unge William en oplevelse af kunst og arkitektur, der lå milevidt fra den lidt rå og primitive verden, der fandtes i San Francisco på det tidspunkt. William fik som ung lov til at drive The San Francisco Exminer for sin far George, der var fuldstændig ligeglad med avisen, han havde vundet den i et pokerspil. For William blev det starten på en mediekarriere, der toppede med 30 megaaviser, masser at tidsskrifter, magasiner og radiostationer. William blev mediemagnat og lige så rig som faderen. I en lang årrække boede han i New York, hvor han uden held forsøgte at blive borgmester. Han var gift med en New Yorker society pige, Millicent, der fødte ham 5 drenge. William elskede som barn udflugterne med forældrene ned på ranchen ved San Simeon, og han elskede at opholde sig oppe i bjergene, men udsigten ud over havet, og han glemte aldrig de store indtryk, han fik under rejsen med moderen, da han var dreng. Da moderen døde i 1919, arvede William ranchen ved San Simeon, og han besluttede, at der ville han bo. Han ville forene den flotte natur med sin interesse for kunst og arkitektur. Hans planer passede absolut ikke New Yorker pigen Millicents, hun ville ikke bo ude i ødemarken, og blev i New York sammen med børnene. Han valgte en bjergtop, langt fra al ting, det eneste der var ud over græs, var en fantastisk udsigt og en svalede brise fra Stillehavet. Der måtte først bygges veje, bygges vandværk, elektricitetsværk, beboelse for arbejderne o.s.v inden byggeriet overhovedet kunne starte. Senere blev der også anlagt en landingsbane (ses som den vandrette vej på billedet), hvor Hearst s private DC3 landede hver morgen med et eksemplar af alle hans aviser, samt medbragte forsyninger af mad og gæster. William fik et samarbejde med en ung kvindelig arkitekt, Julia Morgan, William fik ideerne, Julia sorterede i dem og førte de bedste ud i livet. De arbejdede sammen fra 1919 til 1947, hvor der hele tiden blev bygget eller bygget om på det, vi i dag kender som Hearst Castle. Hearst Castle var en som en lille selvforsynende by med 56 soveværelser, 61 badeværelser, 19 stuer, og en fantastisk park på en halv kvadratkilometer, en biograf, tennisbaner, og en indendørs og en udendørs pool.. Hearst Castle skulle være et kunstværk, fuld af klassisk kunst, så William Hearst begyndte at opkøbe kunstværker i stor stil meget stor stil. Det blev Julia Morgans primære opgave at 18

skabe et hus, der kunne rumme disse mange gamle kostbarheder fra forskellige tidsaldre Huset ydre form er inspireret af en spansk katedral, og ved den utroligt smukke Neptune pool spejler fronten af et vaskeægte romersk tempel sig, købt i Italien og fragtet hertil. Poolområdet blev bygget om tre gange inden Hearst var tilfreds. 19

Indendørs levede det fuldt ud op til det ydre. Flash not allowed, derfor lidt ulne billeder. Der er 80 telefonliner til huset Hearst fik transmiteret alle sine radiostationer over telefon, så han kunne følge med i, hvad de sendte hver trykknap på radioen, var en af hans stationer 20

Vores guide på turen, Jeanette, var ikke nogen lille pige, men hendes viden var lige så stor som hendes mås, og så havde hun en utrolig humor og var velop-lagt. Og så var der lige, Marion Davies, en glad ung skuespillerinde fra Hollywood, som Hearst åbenlyst levede sammen med, selv om han ikke var skilt fra Millicent. Hun skabte det sociale netværk, som Hearst gerne ville omgive sig med, og hun sørgede for, at der kom kendte mennesker på Hearst Castle, som kunne beundre Hearst s bygningsværk og fortælle omverdenen om det. Der var altid gæster, kendte gæster som Chaplin, Clark Gable, Marx Brothers, Joan Crawford o.s.v og ofte så Hearst sammen med skuespillerne deres nyeste film i huset biograf. Mens gæsterne festede sent, passede han sit arbejde via telefonerne. Han byggede et fantastisk smukt slot uden at gå fallit. I dag ejes det at den Californiske stat. 21

The California comeback rejsebrev # 4: Hvorfor er der nogen, der gider bo her? Når man kommer kørende op af highway 101 til San Francisco i det flotteste solskinsvejr og en 24 26 grader og kalechen nede, ser man i der fjerne en mur af skyer, der står markant i billedet. De stedkendte vil vide, at de er på rette vej, disse skyer er San Francisco s kendetegn. Temperaturen falder 10 grader i løbet af et kvarter i takt med at trafikken tager til. Det første indtryk byen er alt for mange biler og alt for koldt vejr og det er ikke noget, de har arrangeret for at byde os velkommen, sådan er det bare altid. San Francisco har sin facetter og sin charme, ingen tvivl om det det er en by, der er bygget i et umuligt terræn, en flok stejle bakker på en halvø, hvor der året rundt er kolde tågebanker, der ruller ind fra havet, og hvor der blæser en strid isende vind, der i alt for høj grad minder de tilrejsende nordboere om, hvordan en træls sommerdag er derhjemme. Nu har de betalt tusindvis af kroner for at komme på varm sommerferie, så ligner det ikke noget at stille op med noget, som er dårligt dansk vejr et er, at det er pissekoldt, og der burde på pakkelisten havde stået noget om polarpjækkert. Noget andet er, at der til gengæld i Turen går til, står, at få minutters kørsel herfra, er vejret fint og solrigt, og det ved vi, er sandt, desuagtet er vi med vilje landet midt tågen og kulden for at besøge dette sted på sommerferie man får lyst til at citere Shu-Di-Dua: Hvad fa en sku vi egentlig her. Hotellet ligger på grænsen mellem det mondæne strøg og noget man på ældre dansk vil kalde et rabarberkvarter, selv om jeg er sikker på, at de hundredvis af sindssyge og hjemløse, der lever på fortovet uden for hotellet aldrig har hørt om eller smagt rabarber. Det er en del af at besøge San Francisco at se disse 15 20.000 stakler, der tumler rundt i gaderne på samfundets bund, syge, skæve og beskidte. De er sikkert fredsommelige nok, men de forstyrrer vores opfattelse af, at her er OK, vi kan ikke rigtigt acceptere, at denne by skulle være det sted, de sang om i 60 erne, der hvor man skulle tage hen, hvis man skulle have det rart. Byens topografi er fascinerende, de gader er stejle, og der er mange af dem. Vandret er noget med at kigge meget skævt. 22

Det er ingeniørkunst at få vand og kloaker for ikke at tale om færdsel til at virke under de forhold, og når man så tænker på, at byen er bygget oven på San Andreaskastningen - en af de mest aktive jordskælvszoner i verden, ja så får man måske lidt mere fokus på, at her lever man i nuet, om 60 sekunder kan det være slut, som det var tilfældet i 1905, hvor byen blev jævnet med jorden på 40 sekunder Opfindsomhed, der varer ved. Nu er vi jo en anelse teknisk interesseret, ikke mindst i forhold til noget, der ruller på skinner, så der var noget med de cable cars. Når man ser, hvor voldsomme stigninger gaderne har op til 31 %, så kan man godt forstå, at hestetrukne sporvogne ikke var løsningen der skulle for mange heste til, og de blev hurtigt slidt op af det hårde arbejde, og så var man træt af, at gaderne var fyldt af hestenes udstødning. Afløseren for hestesporvogne var en ingeniørmæssig bedrift. Man byggede en stor maskinhal, med nogle kraftige dampmaskiner, der trak en lang stålwire-elastik, der løb i ruller under vejen med en konstant hastighed af 9 miles i timen. Oven over wiregrøftere lavede man så et sporvognsnet, hvor hver vogn med et sindrigt gribersystem kunne hægte sig på wiren, og blive trukket med op af de stejleste bakker, koble sig af og bremse ned på den anden side enkelt og rasende effektivt. Man har gjort en stor indsats for at bevare dette stykke transporthistorie, og det virker i dag og er en turistmagnet, så det gør noget. 23