Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af, om det er muligt at påvise svigt i sundhedsvæsenet, ved politiet eller de sociale myndigheder i forbindelse med, at psykisk syge har begået personfarlig kriminalitet. En sådan undersøgelse forudsætter adgang til oplysninger fra de forskellige sektorer og har derfor krævet vedtagelsen af en ny lov: Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet, lov nr. 1372 af 20. december 2004, som har til formål gennem videregivelse af oplysninger, uden samtykke fra den psykisk syge, at give mulighed for at undersøge visse forløb mhp. at udnytte den indsamlede viden til at mindske risikoen for, at psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet. Som følge af loven skal Sundhedsstyrelsen nedsætte en arbejdsgruppe, som har til opgave at indsamle, analysere og vurdere viden om behandlingsforløb, hvor en psykisk syg person er blevet dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet efter straffelovens 180, 1. led, 216, 222, stk. 2, 237 eller 246, og hvor personen er blevet idømt en foranstaltning efter straffelovens 68-70. Personen skal desuden have haft kontakt med det psykiatriske system: sundhedsvæsenet, politiet eller de sociale myndigheder, i perioden op til 6 mdr. før den kriminelle handling. Arbejdsgruppen skal vurdere, om der i forløbet evt. kunne være handlet anderledes, samt om der kunne være en sammenhæng mellem forløbet og den kriminelle handling. Denne vejledning har til formål at sikre, at disse undersøgelser gennemføres ved en ensartet fremgangsmåde således, at der om muligt kan konkluderes generelt fra de enkelte sager og evt. foreslås initiativer til forebyggelse af lignende tilfælde, som led i en kvalitetsudvikling i tilbuddene til psykisk syge. Arbejdsgruppen skal afgive rapport om hvert enkelt undersøgelsesforløb til Sundhedsstyrelsen, som på baggrund heraf udarbejder en årlig beretning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de overordnede og generelle problemstillinger, der kan uddrages. For at kunne sammenligne forløbene og evt. kunne drage konklusioner, skal resultaterne fra de enkelte undersøgelser være systematiserede. Der undersøges alene forløb, hvor der er grund til at overveje om lovovertrædelsen kunne have været undgået, hvis der for den pågældende havde været iværksat den fornødne indsats. Undersøgelsen af et forløb har ikke til hensigt at udpege sundhedspersoner, institutioner i behandlingssystemet eller øvrige involverede personer for at placere skyld for et eventuelt uhensigtsmæssigt forløb. En person, som rapporterer om et forløb, kan således ikke - som følge af sin rapportering underkastes disciplinære foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene.
Der påhviler arbejdsgruppens medlemmer tavshedspligt vedr. de oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med undersøgelsesforløbene. Loven er gyldig i perioden fra 1. januar 2005 til og med den 30. juni 2010 og det forventes, at der skal undersøges cirka 10 sager om året. Udvælgelse af forløb, der skal undersøges Rigsadvokaten skal underrette Sundhedsstyrelsen om alle domme efter straffelovens 180, 1. led, 216, 222, stk. 2, 237 eller 246, hvor en person er blevet idømt en foranstaltning efter straffelovens 68-70. Ved indsendelse af sagen medsendes som hovedregel domsudskrift, mentalundersøgelse samt straffeattest. Sundhedsstyrelsen indhenter oplysninger vedr. patientens eventuelle behandlingsforløb fra styrelsens registre bl.a. Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Sundhedsstyrelsen træffer derefter beslutning om, hvilke forløb der skal undersøges af arbejdsgruppen. Sundhedsstyrelsen skal afgive en årlig beretning om arbejdsgruppens arbejde til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af de indsendte undersøgelsesrapporter. Beretningen vil ikke kunne få en detaljeringsgrad, der vil gøre det muligt at identificere involverede enkeltpersoner. Der er derfor snævre grænser for, hvilke oplysninger Sundhedsstyrelsen kan indarbejde i beretningen. Hermed lægges tillige snævre grænser for adgangen til at orientere offentligheden samt myndigheder om resultatet af undersøgelserne. Nedsættelse af arbejdsgruppen Når der er truffet beslutning om, at et forløb skal undersøges, nedsætter Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe til dette formål. Arbejdsgruppen skal bestå af 6 medlemmer: En repræsentant fra Sundhedsstyrelsen, en repræsentant fra embedslægevæsenet, en repræsentant fra politiet eller anklagemyndigheden, en speciallæge i psykiatri, en repræsentant med socialfaglig indsigt samt en repræsentant fra SIND. Sundhedsstyrelsen kan delegere sin repræsentation til én embedslæge, som får det overordnede ansvar for alle undersøgelser. Sundhedsstyrelsen beder Rigsadvokaten, Kommunernes Landsforening, Sind samt Dansk Psykiatrisk Selskab om at indstille egnede medlemmer til arbejdsgruppen. Sundhedsstyrelsen, som i samarbejde med den delegerede embedslæge, har ansvaret for, at forestå sammensætningen af arbejdsgruppen, udpeger herefter arbejdsgruppens medlemmer. Arbejdsgruppens medlemmer vælges fra en afgrænset personkreds med henblik på at sikre ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen eller den udpegede embedslæge er formand for arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppens opgaver Når Sundhedsstyrelsen har truffet beslutning om, at et forløb skal undersøges, sender styrelsen sagen til arbejdsgruppens formand. Formanden skal forsøge at få patientens samtykke til undersøgelsen, samt sørge for, at persondatalovens regler om bl.a. oplysningspligt og indsigtsret iagttages. Uafhængigt af om patienten giver samtykke til undersøgelsen, gennemføres denne. Formanden har ansvaret for, at arbejdsgruppen indkaldes til møde. Det skal tilstræbes, at første møde i arbejdsgruppen afholdes inden to måneder efter, at formanden har modtaget sagen til undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdsgruppen har til opgave at kortlægge patientens forløb hos sundhedsvæsenet, politiet samt det sociale system ved at indsamle viden om kontakterne mhp. at vurdere, om der kunne være en sammenhæng mellem forløbet og den kriminelle handling. Kontakter til sundhedsvæsenet inkluderer f.eks. patientens eventuelle henvendelser til distriktspsykiatri, egen læge, vagtlæge m.v. Området er afgrænset til behandling, hvor der er mulighed for lægehenvisning med heraf følgende offentlig ydelse. Til belysning af patientens kontakter forventes arbejdsgruppen fortrinsvis at indhente journalmateriale samt registeroplysninger. De oplysninger som indhentes, skal være tilstrækkelige, relevante og ikke omfatte mere end, hvad der kræves for at belyse patientens kontakter. Arbejdsgruppen kan vha. de lokale embedslæger, politikredse og lign. indhente oplysninger efter behov. Hvis patienten har haft kontakt med politiet, er det ikke i alle tilfælde registreret i Det Centrale Kriminalregister. I en række situationer vil kontakter kun være registreret som hændelser eller sager i den lokale politikreds. Derfor bør oplysninger om patientens eventuelle kontakter med politiet indhentes fra de politikredse, hvor patienten har haft ophold. Sundhedspersoner og myndigheder mv. har pligt til efter anmodning at meddele arbejdsgruppen enhver oplysning til brug for arbejdsgruppens undersøgelser. Sundhedspersoner, politi eller anklagemyndighed, sociale myndigheder mv. kan uden samtykke fra den psykisk syge videregive oplysninger om kontakter, hvori vedkommende person har været involveret, til arbejdsgruppen. De indkomne oplysninger kan desuden udveksles inden for arbejdsgruppen uden samtykke fra patienten. Der er i loven ikke fastsat en periode for, hvor langt tilbage i tid før den kriminelle handling forløbet skal undersøges. Den relevante tidsperiode kan variere fra sag til sag, og valg af periode må derfor bero på en konkret vurdering for hvert sagsforløb. Det må dog antages at sammenhængen mellem den kriminelle handling og et evt. svigt kan være sværere at sandsynliggøre, jo længere tid der er imellem hændelserne. Arbejdsgruppen skal gennemgå alt det materiale, som findes relevant for belysning af forløbet. Ved gennemgang af forløbet skal de centrale begivenheder med afgørende betydning inddrages. Som fundament for vurderingen af hændelsesforløbet laves en kronologisk oversigt over patientens kontakter til sociale myndigheder, politi samt sundhedsvæsenet i perioden op til den kriminelle
handling, evt. ved hjælp af en vandret tidsakse. Oversigten skal ikke være et resumé af patientens sygehistorie, men belyse hændelsernes forløb. Eksempel på tidsakse: _A B C Dato Dato Dato Eksempel på uddybende tekst til tidsaksen: A: Kontakt til egen læge, selvmordstanker. Samtale. Ingen medicinsk behandling. Planer om ny samtale 2 uger senere. B: Frivillig indlæggelse på psykiatrisk hospital. Behandlet med medicin og ECT. Behandlingsplan udfærdiget og fulgt. C: Udskrivelse fra psykiatrisk hospital. Udskrivningsaftale udfærdiget. Planlagt fortsat medicinsk behandling samt ambulant kontrol hos Distriktspsykiatrisk Center én gang ugentligt. I forbindelse med udarbejdelsen af det kronologiske forløb bør inddrages alle former for kontakt, patienten har haft med sundhedsvæsenet, de sociale myndigheder samt politiet inden den kriminelle handling, herunder: a. konsultation hos egen læge eller vagtlæge b. konsultation hos psykolog c. konsultation hos praktiserende speciallæge i psykiatri d. henvendelse til psykiatrisk skadestue e. ambulant behandling på psykiatrisk afdeling f. kontakt til distriktspsykiatrisk afdeling g. døgnindlæggelse på psykiatrisk afdeling h. andre kontakter til sundhedsvæsenet fx indlæggelse på somatisk afdeling på grund af selvmordsforsøg i. kontakt til de sociale myndigheder j. kontakt til politiet k. ophold på forsorgshjem eller lign. l. andet Vurdering af forløbet Når der er udarbejdet en kronologisk oversigt, kan der foretages en vurdering af væsentlige hændelser for at finde hvor i forløbet, der kunne være sket svigt eller eventuelle afvigelser fra det planlagte. Det er i den forbindelse vigtigt, at svigt eller afvigelser beskrives for hver enkelt hændelse. Derudover skal arbejdsgruppen forsøge at vurdere, hvorfor der skete svigt eller afvigelser, og hvilke konsekvenser det evt. havde for patienten. Arbejdsgruppen tilrettelægger med udgangspunkt i Vejledningen, hvordan denne del af arbejdet udføres og hvordan vurderingen af hændelserne skal foregå.
Speciel opmærksomhed bør rettes på vurdering af de perioder i forløbet, hvor ansvaret for patienten har skullet overdrages til andre i forbindelse med udskrivning efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling, herunder om der var udarbejdet behandlingsplan samt udskrivningsaftale eller koordinationsplan. Ligeledes bør der ved vurderingen af disse perioder være opmærksomhed på om evt. anbefalede sociale foranstaltninger blev iværksat. Patienter og pårørende Patientens eller de pårørendes synspunkter vedr. forløbet kan evt. søges belyst i relevant omfang efter indhentelse af samtykke fra patienten. Kontakten til patienten og de pårørende kan evt. foregå gennem Sind. Høring Når undersøgelsen af forløbet er afsluttet udarbejdes en rapport om resultatet til Sundhedsstyrelsen. Inden indsendelse af rapporten til Sundhedsstyrelsen kan arbejdsgruppen evt. foretage en høring af de sundhedspersoner og myndigheder, som har givet informationer til belysning af forløbet. Høringen har alene til hensigt at sikre, at rapportens beskrivelse af forløbet er i overensstemmelse med de faktiske begivenheder. Høringen har ikke karakter af en partshøring. Ved en evt. høring medsendes kun den del af beskrivelsen af forløbet, som omhandler de kontakter sundhedspersonen eller myndigheden har deltaget i og bidraget med materiale til. Aktindsigt og indsigtsret Der vil kunne søges om aktindsigt i arbejdsgruppens arbejde i overensstemmelse med almindelige offentligretlige regler. Såfremt der fremsættes anmodning om aktindsigt i sagen, vil det ofte være nødvendigt at høre de myndigheder og sundhedspersoner, der har udleveret materiale til arbejdsgruppen, forinden der tages stilling til hvorvidt aktindsigten kan imødekommes. Det bemærkes i den forbindelse, at der gælder særlige regler for aktindsigt i straffesager, hvorfor Rigsadvokaturen bør høres, såfremt der fremsættes anmodning om aktindsigt i akter fra straffesagen. Afgørelse af om der kan gives aktindsigt besluttes af arbejdsgruppen. Den person, om hvem der er registreret oplysninger, har efter Persondataloven ret til indsigt i oplysningerne. Afgørelsen træffes af arbejdsgruppen og kan påklages til Datatilsynet. Rapport til Sundhedsstyrelsen Formanden for arbejdsgruppen har ansvaret for, at der, når undersøgelsen er afsluttet, udarbejdes en rapport til Sundhedsstyrelsen om undersøgelsens resultat. For at sikre Sundhedsstyrelsen et ensartet grundlag for sammenligning af de enkelte forløb, bør der for hvert undersøgelsesforløb oplyses om nedenstående:
Hvilken forbrydelse er patienten dømt for: Tidspunkt for forbrydelse: Patientens alder: Patientens køn: Patientens bopælsamt: Psykiatrisk problemstilling, evt. kort beskrivelse af symptombilledet samt adfærd: Diagnoser, evt. diagnostiske overvejelser: Evt. misbrugsproblematik: Oversigt over kronologisk forløb. Beskrivelse af hændelser i forløbet, hvor det er vurderet, at der kunne/burde være handlet anderledes. En samlet vurdering af om der kunne være sammenhæng mellem hændelsesforløbet og den kriminelle handling. Arbejdsgruppens eventuelle forslag til initiativer til forebyggelse af lignende forløb. Afslutning Arbejdsgruppens medlemmer skal indsende alt sagsmateriale til Sundhedsstyrelsen, når hver enkelt undersøgelse er afsluttet pga. de personfølsomme oplysninger i sagerne. Michael von Magnus Lena Graversen