Grauballemanden.dk i historie



Relaterede dokumenter
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Grauballemanden.dk i historie

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Undervisningsbeskrivelse

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

International økonomi A hhx, juni 2010

Store skriftlige opgaver

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Religion C. 1. Fagets rolle

Lærervejledning (STX og HF)

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Livet som børneslave i 2018

Historie Emne 1: Teknologiske nybrud drivkraft for historien

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Progressionsplan for skriftlighed

Delmål og slutmål; synoptisk

Historie 5. klasse

ind i historien 3. k l a s s e

3. klasse skoleår 12/13

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Læreplan Identitet og medborgerskab

AT på Aalborg Katedralskole

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Samfundsfag i gymnasiet

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål

Katastrofer i historisk lys

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Kold krig og kiksekage

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Konspirationsteorier i historieundervisningen hvorfor og hvordan? Workshop 1

Innovation B valgfag, juni 2010

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Lærervejledning til OPFINDELSER

Samfundsfag B - stx, juni 2008

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Transkript:

Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse. At beskæftige sig med fundet af et moselig fra jernalderens Danmark falder ved første øjekast måske uden for periodiseringen, men giver ikke desto mindre god mening, når man tager i betragtning, at et centralt omdrejningspunkt i faget er tolkningen af de spor, som den historiske proces har efterladt sig, og hvordan tolkninger af historien efterfølgende bliver brugt. Via arbejdet med forskelligartet kildemateriale skriftligt såvel som ikke skriftligt skal eleverne gives redskaberne til kritisk at kunne vurdere historisk materiale og blive i stand til at forholde sig til de mange former for historieformidling og historiebrug, de stifter bekendtskab med i skolen og senere i livet. I denne sammenhæng har de materielle levn fra dansk forhistorie en særlig betydning. De arkæologiske fund fra Danmark kan i samspil med de skriftlige kilder fra det øvrige Europa bidrage med viden om samfundenes tilblivelse og betydningen af samspillet mellem den lokale og den europæiske historie. Der opnås viden ikke bare om fortiden, men også indsigt i hvordan denne viden er skabt, og på hvilken måde den har haft, og stadig har, betydning for os i dag. Når der arbejdes med sitet Grauballemanden.dk er hovedfokus således ikke jernalderen som tidsperiode, men fundet af moseliget i 1952 og tolkningen af fundet. Tolkningshistorien kan med fordel knyttes til emnet national identitet og selvforståelse. Emnet kan med andre ord give metodisk bevidsthed og grundlæggende viden om fagets identitet, samt give anledning til refleksioner om mennesket som både historieskabt og historieskabende. Sitet giver desuden oplagte muligheder for samarbejde med andre fag ikke mindst de naturvidenskabelige, der kan bidrage med helt andre metoder og tolkningstraditioner. Desuden gives der rig mulighed for, at eleverne systematisk kan søge oplysninger om emnet. Da et centralt mål for undervisningen samtidig er at styrke elevernes evne til at formidle og begrunde historisk indsigt, kan præsentationsdelen med fordel inddrages til udarbejdelse af elev-produkter. 1

Forslag til brug af Grauballemanden.dk: Emner, materialer og forløb 1) Fortiden i nutiden hvilken betydning har fundet af Grauballemanden for det moderne menneske? Emnet relaterer sig til følgende faglige mål og kernestof: - Mennesket som historieskabt og historieskabende - Viden om fagets identitet og metoder - Bearbejde historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien - National identitet Materiale Manden i mosen kan anvendes som introduktion og baggrundsviden for eleverne. Her opnås grundlæggende viden om fundet af Grauballemanden i 1952, hvorledes fundet blev tolket af P.V. Glob, og hvilke undersøgelser moseliget blev underkastet. Manden i mosen Fundet Manden i mosen Tolkning Manden i mosen Undersøgelser Tekster i arkivet Efter emnet er introduceret for eleverne, giver teksterne i arkivet mulighed for, at eleverne selvstændigt kan søge oplysninger om fundet i 1952 samt reaktionerne herpå i samtidens presse. De indledende artikler bidrager med overbliksviden og mulige forklaringer på den store folkelige interesse for fundet i 1952. Avisartiklerne kan bruges af såvel lærere som elever. De kan inddrages i det omfang, lærerene ønsker, at eleverne skal gå i dybden med problematikken og lave selvstændige søgeøvelser. Udstilling 1952 Artikler Lit de parade den første udstilling Udstilling 1952 Avisartikler Grauballemanden som mediedarling Artikel Plat og publicity Grauballemanden som mediedarling Avisartikler Fundet Artikler Fra Grauballemandens dagbog her er især afsnittet Han ramte folkesjælen interessant mht. synspunkter på fundets betydning. Fundet Avisartikler 2

Niveau og anvendelse Emnet kan anvendes som led i introduktion til historiefagets metoder og materialer. Temaet illustrerer, hvordan arkæologisk materiale har interesse for såvel arkæologer som historikere i og med, at fundet bruges aktivt i eftertidens selvforståelse. Spørgsmål til undersøgelse - Hvordan beskrev datidens aviser fundet? Hvad var pressen især optaget af, da Grauballemanden blev fundet og udstillet første gang? - Hvorfor var fundet af Grauballemanden interessant for forskerne/ arkæologerne? - Hvorfor var fundet af Grauballemanden interessant for befolkningen, og hvordan kan det forklares, at fundet af et forhistorisk moselig vakte så overvældende stor folkelig interesse i 1952? - Hvilken betydning har Grauballemanden for os i dag? 3

2) Fra forhistorie til historie samfundenes tilblivelse hvordan skabes historisk viden? Emnet relaterer sig til følgende faglige mål og kernestof: - Analysere samspillet mellem menneske, natur og samfund gennem tiderne - Samfundenes tilblivelse - Viden om fagets identitet og metoder - Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien Materiale Det udvalgte materiale fra Manden i mosen, Nye undersøgelser og Mosedybet kan sammenholdes med henblik på undersøgelser og tolkninger af fundet i 1952 og 50 år senere Manden i mosen Tolkning Manden i mosen Undersøgelser Nye undersøgelser Baggrund Nye undersøgelser Undersøg Nye undersøgelser Konklusion Mosedybet Offermosen Levet Liv episoder fra Grauballemandens liv udvælges og kombineres til film om Grauballemandens liv Bag om filmen Tekster i Arkiv Materialet i arkivet kan bruges af både lærere og elever til at arbejde videre med emnet og finde supplerende viden, eksempler og billeder til evt. præsentation af emnet Videnskabelige undersøgelser 1952 Artikler I videnskabens søgelys Videnskabelige undersøgelser 1952 Avisartikler Nye videnskabelige undersøgelser Artikler Fundet Artikler Fra Grauballemandens dagbog Fundet Avisartikler Ofre i Moser Artikler Grauballemandens tid Offer, forbrydelse el. straf? Artikler overkill af overkill Offer, forbrydelse el. straf? Artikler Jernalderens religion Grauballemandens tid Artikler I døden er alle lige 4

Niveau og anvendelse Materialet kan bruges som introduktion til historiefaget og fagets arbejdsmetoder gerne i samspil med andre fag. Grauballemanden er velegnet som case i almen studieforberedelse, hvor undersøgelsen og tolkningen af moseliget kan belyses ud fra forskellige faglige synsvinkler. Oplagt vil her være historie i en kombination med et eller flere naturvidenskabelige fag. Der sættes fokus på, hvordan viden om en tidsperiode kan skabes i samspillet mellem en arkæologisk kilde, skriftlige kilder og naturvidenskabelige undersøgelser. Det centrale spørgsmål er at afdække: hvordan skabes viden? Hvad er det gode videnskabelige argument? Emnet kan samtidig illustrere, hvordan forskningsmæssige sandheder altid er foreløbige, og at selv allerede kendt materiale/ kilder kan gøres til genstand for ny tolkning som følge af den historiske og teknologiske udvikling. Eleverne kan med fordel arbejde selvstændigt med at sammenholde de oprindelige undersøgelser og tolkninger med de moderne undersøgelsers resultater. Forløbet kan afsluttes med en præsentation, hvor eleverne gruppevis gives forskelligt fokus, hvad angår de moderne undersøgelser. Levet liv kan inddrages i præsentationen ved at lade eleverne vælge et livsforløb for Grauballemanden og med hjælp fra Bag om filmen vurdere styrker og svagheder i den valgte tolkning. Spørgsmål til undersøgelse - Hvilke undersøgelser foretog man i 1952? - Hvordan blev fundet tolket i 1952 og hvad var begrundelsen for tolkningen? - Hvilke nye muligheder har man i dag? - Hvad har de nye undersøgelser vist; hvilke forhold i fortiden kan de sige noget om, og hvilken betydning har undersøgelserne for tolkningen af fundet? - Hvad er i dag den mest sandsynlige forklaring på, at Grauballemanden endte som manden i mosen argumentér 5