Lokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk



Relaterede dokumenter
IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen

DU ER MED TIL AT BESTEMME

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Referat af det femte møde i friluftsgruppen Nationalpark-undersøgelsen Det Sydfynske Øhav

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Genopretning af vådområder

Workshop: Sølandskabet i Ringsted. d. 26 februar Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Dias 1

Naturpark Nakskov Fjord

Natura Status og proces

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land

Landsbyen & fremtidens landskaber

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

Mandø er i dag meget afhængige af turismen i sommermånederne. Turismen er tilsvarende afhængig af, at der er en fast bosætning på øen året rundt.

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Branding af FAABORG-MIDTFYN

STRATEGI for øget adgang til naturoplevelser. Udkast til politisk behandling

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Nationalpark Mols Bjerge

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Bosætning og fritidsliv som udviklingsdriver Frederiksund, Odsherred og Odense. Lone Søderkvist Kristensen & Dorthe Hedensted Lund

Naturstyrelsen- arter og naturtyper i fokus

Danskernes adgang til naturen: Synspunkter og argumenter

Referat af det 34. møde i Vordingborg Kommunes Miljøråd 14. september 2015

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Kontakt. Hvis du har spørgsmål til hvordan man åbner et nyt spor på din ejendom kan du ringe eller skrive på /

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kontakt. Hvis du har spørgsmål til hvordan man kommer godt fra start kan du ringe eller skrive på /

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Velkommen til Nationalparkskolen

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Tillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Den Særlige Vand og Naturindsats

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Præsentation af Grønt Danmarkskort

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

Naturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft.

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb

Der er fremtid i Fællesskabet

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken


FJORDENS DAG 2016 SPONSORSAMARBEJDE

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark.

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Rideskov i Hodsager Plantage

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle

Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Byplanmøde Motionsslangen Bynær skov og natur. Debat om politik og proces

Fishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014

Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. Odder Kommune Miljø Rådhusgade Odder. Mail:

Velkommen til Nationalparkskolen

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

Dokumentation for rammefortælling

Referat fra 13. naturparkrådsmøde i Naturpark Vesterhavet Mandag den 1. december 2014

Ansøgningen sendes elektronisk til: eller

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Opsamling på workshop: Dialogforum for det åbne land - 8. maj 2017

Forslag til Natura 2000-handleplaner

Istidstuten. Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser. Projektleder: Anders Lauritsen

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Adgang til naturen. Folderen. Dette er en generel DVL-introduktion til adgangsområdet. (Udarbejdet af DVLs adgangsgruppe revideret 2018)

Dansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Høringssvar Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Skjoldungernes Land

Referat. Bestyrelsesmøde nr. 7 i Naturturisme I/S. Afbud: Karen Strandhave Svendborg Kommune

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

NATURCENTER KARPENHØJ


Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Naturforvaltning

Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Opfattelser af landskabet

Referat Styregruppemøde nr. 10 i Nationalparkundersøgelsen

Nationalpark Thy. fra Agger til Bulbjerg PRÆSENTATION FRA NATIONALPARKGRUPPEN I LILDSTRAND FEBRUAR Foto: Lildstrand landingsplads, august 2016

Transkript:

En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere. Der har været afholdt to møder i gruppen. Gruppe har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000 ha. skov. Repræsentationen på areal er over 65 % af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små og store ejendomme. Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de få ( to skove), der er neutrale i forhold til om der skal oprettes en Nationalpark. Begge grupper har bidraget til nedenstående diskussion om fordele og ulemper. Skovene er indtegnet på bilag 2, der viser modstanderne med rødt og de neutrale med blå skravering. 1. Lokalgruppens primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. 2. Sekundært peges på en væsentlig mindre Nationalpark, hvis udstrækning fremgår af vedlagte bilag 1. Lokalgruppens medlemmer ser på den lange bane at udpegningen af området til Nationalpark medfører at ejendomsretten angribes. Dette begrundes med at befolkningen/besøgende er bevidste om at de er i en nationalpark, og at dette betyder at hele nationalparken opfattes som om den er offentlig ejendom. Derfor vil der opstå et fortsat pres på ejendomsretten. Gruppen er bevidst om at aftaler med lodsejere sker på frivillig basis ifølge loven om Nationalparker. Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken og at det jo ikke er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks område. Gruppen finder at de primære fordele ved en Nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder. Gruppen er skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for Nationalparken og om de i givet fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet. Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver begrænsede nye muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige mulighederne. Gruppen har forstået at arbejdsgrupperne kun modtager forslag der er positive over for en Nationalpark. Vi anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret. Af hensyn til at også vore synspunkter kommer til orde fremsættes det sekundære forslag. Det er gruppens opfattelse at det unikke i Det Sydfynske Øhav er vandet og ikke oplandet på Fyn og de store øer. Bakkerne og det meget intensivt dyrkede område på land er dækket godt af i andre Nationalparker i Danmark. Gruppen er desuden af den opfattelse at den nuværende afgrænsning er noget uklar i sine begrundelser. Der er f.eks. tale om at det skulle være vandskellet for vandløb, der afvander til Øhavet der er både områder der er medtaget, som afvander til Odense Fjord (Arreskov sø) og andre områder, der afvander til øhavet, der ikke er medtaget (Haarby å). Der er på Langeland heller ikke konsekvens i udpegningen. Lokalgruppen har nøje overvejet fordele/muligheder contra ulemper/trusler for skovbrugsejendommene. Overvejelserne er systematiseret efter samme inddeling som hovedarbejdsgrupperne, natur, kulturhistorie, erhverv og friluftsliv. Frands Fraas Nielsen sekretær for gruppen

Fordele & muligheder Natur Forventning om øgede tilskud til drift af gamle halvkulturformer, som stævningskove, og andre lysåbne arealer. Forventning om mere natur som følge af systematisk skovrejsning, der binder eksisterede skove sammen(spredningskorridorer) understøttet af Nationalparkens/Det offentliges køb af naturydelser fra lodsejerne. Her tænkes på naturgenopretning på det lille areal en sø, en skoveng, naturlig hydrologi. Kulturhistorie Mere focus på genopretning og vedligeholdelse af kulturminderne og gamle driftsformer i skoven mere støtte fra f.eks. fonde. Mulighed for øget indtjening på turisme, der vil opleve kulturhistorien i skoven guidede ture også til ovenfor nævnte restaurerede kulturminder. Erhverv Ejendomspriserne og lejeindtægter fra skovens huse stiger som følge af det attraktive i at bo i Nationalparken. Flere muligheder for at sælge nicheprodukter. Flere muligheder for at sælge ydelser til samfundet/det offentlige/private/turister. Her tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v. Branding af produkter fra Nationalparken træprodukter og (trofæ)jagt Ulemper & trusler Skovbrug er ikke natur men der er natur indeholdt i kulturformen skovbrug. Risiko for et ensrettet natursyn hvem bestemmer det rigtige skovbrug. Risiko for begrænsninger i træartsvalget, dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort omdrift (juletræer, pil), jagt Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for skovbruget. Eksponering af utilgængelige kulturminder. Det fører til øget færdsel og eventuelt begrænsninger af driftsform/træartsvalg. Øget færdsel medfører ulemper for faunaen. Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for skovbruget. Et erhverv med begrænset økonomisk råderum passer mindre på naturen der er behov for hver eneste indtjeningsmulighed. Risiko for begrænsninger i træartsvalget, dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort omdrift (juletræer, pil), Lavere indtægt fra jagt som følge af øget færdsel i området. Fare for øget brug af erstatningsfri regulering kendt fra habitatsudpegningen. Risiko for at skovbrug bliver opfattet som natur og ikke et erhverv.

Fordele & muligheder Friluftsliv Øget busturs trafik der kommer en bus med turister, der skal købe noget med hjem fra nationalparken. Flere muligheder for at sælge nicheprodukter. Flere muligheder for at sælge ydelser til samfundet/det offentlige/private/turister. Her tænkes på events, guidede naturoplevelser m.v. Branding af produkter fra Nationalparken træprodukter og (trofæ)jagt Mulighed for indgåelse af åremålsaftaler for benyttelse af f.eks. stier. Flere styringsredskaber for adgang til naturen folk er der hvor der bliver reklameret for. Ulemper & trusler Stort slid som følge af øget færdsel. det gælder på alle tre ovenstående punkter. Øgede omkostninger som følge af øget færdsel affald, løse hunde, koordinering/administration mellem brugergrupper. Forventning fra befolkningen at der gælder offentlige regler for færdsel i Nationalparken. Området betragtes som Nationalparken, og ikke som privat ejendom.