Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret Passivhusdesigner, UCN PhD i Indeklima og Energi ( Natural ventilation driven by wind and temperature difference), Aalborg Universitet Civilingeniør i Indeklima og Energi, Aalborg Universitet Ansættelser Konsulent, Energi, Indeklima & Miljø, UCN act2learn TEKNOLOGI Lektor, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg Adjunkt, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg Forskningsassistent, Aalborg Universitet, 2005 5 udvalgte erhvervskompetencer Passivhuse, lavenergihuse, 0-energihuse, aktivhuse Energirenovering Indeklima-analyse og design Projektleder på demonstrationsprojektet Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse (Komforthusene). Projektleder på forskningsprojektet EnergiParcel ny energy til dit hus (energirenovering) 11. april 2013 2 1
Hvad er bæredygtighed? Brundtland-rapporten, 1987: "Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. 11. april 2013 3 Hvad er bæredygtighed? Rio-erklæringen, 1992 Social bæredygtighed: Øget brugertilfredshed og velvære Bedre indeklima Øget fleksibilitet Tilgængelighed for alle Sikkerhed MILJØ Miljømæssig bæredygtighed: Energieffektivitet Ressourcebesparelse Brug af fornyelige ressourcer Reduktion af miljøpåvirkninger globale og lokale Reduktion af klimapåvirkninger Carbonfootprint Reduktion i påvirkningen af biodiversitet SOCIAL ØKONOMI Økonomisk bæredygtighed: Reduktion i driftsomkostninger Mulighed for højere udlejningspriser Bedre mulighed for udlejning Forøget produktivitet hos brugeren af bygningen Værdistabilitet Bedre finansieringsmuligheder 11. april 2013 4 2
Konceptet bag DGNB DGNB sætter bæredygtighed på formel DGNB er en frivillig ordning, som oprindeligt er udviklet i Tyskland Ordningen er baseret på hele bygningens livscyklus og de materialer der er brugt til bygningen Performance-baseret Der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang 11. april 2013 5 Hvad indgår i DGNB? DGNB-ordningen vurderer bæredygtighed ud fra 6 overordnede kriterier Områdets kvalitet vurderes særskilt og der gives en score for bygningen og en score for området. 11. april 2013 6 3
DGNB-DK DGNB-DK er tilrettet danske standarder og lovgivning De første danske konsulenter er uddannede i sommeren 2012 Der indgår 48 vurderingskriterier i den danske version af DGNB 11. april 2013 7 Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering (LCA) 01 Global opvarmning (GWP) 02 Ozonnedbrydning (ODP) 03 Fotokemisk ozondannelse (POCP) 04 Forsuring (AP) 05 Næringssaltbelastning (EP) Globalt og lokalt miljø 06 Risiko for det lokale miljø 08 Bæredygtig ressourceanvendelse Ressourceforbrug og affald 10 Fossilt primærenergibehov 11 Primærenergibehov og andel af vedvarende energi 14 Drikkevandsforbrug og spildevandvandsudledning 15 Arealbehov 11. april 2013 8 4
Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering (LCA) 01 Global opvarmning (GWP) 02 Ozonnedbrydning (ODP) 03 Fotokemisk ozondannelse (POCP) 04 Forsuring (AP) 05 Næringssaltbelastning (EP) Globalt og lokalt miljø 06 Risiko for det lokale miljø 08 Bæredygtig ressourceanvendelse Ressourceforbrug og affald 10 Fossilt primærenergibehov 11 Primærenergibehov og andel af vedvarende energi 14 Drikkevandsforbrug og spildevandvandsudledning 15 Arealbehov 11. april 2013 9 Miljømæssig kvalitet Livscyklusvurdering (LCA) 01 Global opvarmning (GWP) 02 Ozonnedbrydning (ODP) 03 Fotokemisk ozondannelse (POCP) 04 Forsuring (AP) 05 Næringssaltbelastning (EP) Globalt og lokalt miljø 06 Risiko for det lokale miljø 08 Bæredygtig ressourceanvendelse Ressourceforbrug og affald 10 Fossilt primærenergibehov 11 Primærenergibehov og andel af vedvarende energi 14 Drikkevandsforbrug og spildevandvandsudledning 15 Arealbehov 11. april 2013 10 5
Økonomisk kvalitet Levetidsomkostninger (LCC) 16 Levetidsomkostninger Værdiudvikling 17 Fleksibilitet for anden anvendelse 11. april 2013 11 Økonomisk kvalitet Levetidsomkostninger (LCC) 16 Levetidsomkostninger Værdiudvikling 17 Fleksibilitet for anden anvendelse Ved vurdering af LCC medtages: Udvalgte konstruktionsudgifter Udvalgte forsyningsudgifter Udvalgte vedligehold- og udskiftningsudgifter Udvalgte rengøringsudgifter 11. april 2013 12 6
Social og funktionel kvalitet Sundhed, komfort og brugertilfredshed 18 Termisk komfort, vinter 19 Termisk komfort, sommer 20 Luftkvalitet indendørs 21 Akustisk komfort 22 Visuel komfort 23 Brugerstyring 24 Kvalitet af nære udearealer 25 Tryghed og sikkerhed Funktionalitet 26 Tilgængelighed 27 Arealudnyttelse 28 Fleksibilitet for anden anvendelse 29 Offentlig adgang 30 Forhold for cyklister Æstetik 31 Design og byudvikling 32 Bygningsintegreret kunst 11. april 2013 13 Social og funktionel kvalitet Sundhed, komfort og brugertilfredshed 18 Termisk komfort, vinter 19 Termisk komfort, sommer 20 Luftkvalitet indendørs 21 Akustisk komfort 22 Visuel komfort 23 Brugerstyring 24 Kvalitet af nære udearealer 25 Tryghed og sikkerhed Funktionalitet 26 Tilgængelighed 27 Arealudnyttelse 28 Fleksibilitet for anden anvendelse 29 Offentlig adgang 30 Forhold for cyklister Æstetik 31 Design og byudvikling 32 Bygningsintegreret kunst Betydningen af tilstrækkelig ventilation Kilde: Pawel Wargocki DTU-BYG 11. april 2013 14 7
Social og funktionel kvalitet Sundhed, komfort og brugertilfredshed 18 Termisk komfort, vinter 19 Termisk komfort, sommer 20 Luftkvalitet indendørs 21 Akustisk komfort 22 Visuel komfort 23 Brugerstyring 24 Kvalitet af nære udearealer 25 Tryghed og sikkerhed Funktionalitet 26 Tilgængelighed 27 Arealudnyttelse 28 Fleksibilitet for anden anvendelse 29 Offentlig adgang 30 Forhold for cyklister Æstetik 31 Design og byudvikling 32 Bygningsintegreret kunst Betydningen af termisk komfort Kilde: Pawel Wargocki DTU-BYG 11. april 2013 15 Social og funktionel kvalitet Sundhed, komfort og brugertilfredshed 18 Termisk komfort, vinter 19 Termisk komfort, sommer 20 Luftkvalitet indendørs 21 Akustisk komfort 22 Visuel komfort 23 Brugerstyring 24 Kvalitet af nære udearealer 25 Tryghed og sikkerhed Funktionalitet 26 Tilgængelighed 27 Arealudnyttelse 28 Fleksibilitet for anden anvendelse 29 Offentlig adgang 30 Forhold for cyklister Æstetik 31 Design og byudvikling 32 Bygningsintegreret kunst 11. april 2013 16 8
Teknisk kvalitet Teknisk udførelse 33 Brandsikkerhed 34 Støj- og lydisolering 35 Klimaskærmens kvalitet 36 Renhold og vedligehold 42 Demonterbarhed og genanvendelse 11. april 2013 17 Teknisk kvalitet Teknisk udførelse 33 Brandsikkerhed 34 Støj- og lydisolering 35 Klimaskærmens kvalitet Betydningen af støj 36 Renhold og vedligehold 42 Demonterbarhed og genanvendelse Kilde: Pawel Wargocki DTU-BYG 11. april 2013 18 9
Teknisk kvalitet Teknisk udførelse 33 Brandsikkerhed 34 Støj- og lydisolering 35 Klimaskærmens kvalitet 36 Renhold og vedligehold 42 Demonterbarhed og genanvendelse 11. april 2013 19 Teknisk kvalitet Teknisk udførelse 33 Brandsikkerhed 34 Støj- og lydisolering 35 Klimaskærmens kvalitet 36 Renhold og vedligehold 42 Demonterbarhed og genanvendelse 11. april 2013 20 10
Proceskvalitet Planlægning 43 Kvalitet i projektforberedelse 44 Integreret design proces (IDP) 45 Strategi for planlægning 46 Bæredygtighed i udbudsfasen 47 Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift 48 Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces 49 Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder Konstruktioner 50 Kvalitetsledelse 51 Commissioning 11. april 2013 21 Vigtigheden af en tværfaglig og integreret designproces Kilde: DGNB 2011 11. april 2013 22 11
Områdets kvalitet Områdets kvalitet 56 Risici ved lokalisering 57 Påvirkning fra omgivelser 58 Området renommé og sociale forhold 59 Miljøvenlig transport 60 Serviceudbud 61 Forsyningsgrid 11. april 2013 23 Hvordan vurderes kriterierne? Der gives point i alle kriterier efter nøje specificerede evalueringskriterier Alle point samles i evalueringsmatricen De enkelte kriterier vægtes med en faktor gående fra 1 til 3 Hvert hovedkriterium gives en samlet vurdering Til slut foretages en samlet vurdering af alle kriterier ud fra matricen, hvor områdets kvalitet vurderes særskilt 11. april 2013 24 12
Eksempel på vurdering kriterium 8 Kriterium 8: Bæredygtig brug af ressourcer/træ Mål: At minimere den dramatiske ødelæggelse af verdens skove. Fremme af anvendelsen af træ og træprodukt-materialer fra bæredygtigt forvaltede skove kan modvirke denne ødelæggelse. Metode: Noter: Der arbejdes med 3 kvalitetsniveauer 1. Europæisk træ uden certifikat eller tropisk træ med FSC certifikat med CoC (chain of custody). Det skal nævnes i udbud at tropisk træ skal undgås. 2. 50% alt træ i bygning FSC/PEFC certificeret med CoC 3. 80% alt træ i bygning FSC/PEFC certificeret med CoC Alt træ er omfattet af kriterium 8 også træ der fx bruges til sikkerhedsafskærmning i opførelsesfasen. 11. april 2013 25 Eksempel på vurdering kriterium 8 3. 80% alt træ i bygning FSC/PEFC certificeret med CoC 2. 50% alt træ i bygning FSC/PEFC certificeret med CoC 1. Europæisk træ uden certifikat eller tropisk træ med FSC certifikat med CoC (chain of custody). Det skal nævnes i udbud at tropisk træ skal undgås. 11. april 2013 26 13
Eksempel på vurdering kriterium 24 Kriterium 24: Kvalitet af udendørs områder (Quality of outdoor spaces) Mål: At designe udendørs områder som bidrager positivt til bygninger og omgivelser ved bevidst at skjule tekniske løsninger og ved at styrke fællesskabet. Områder med mulighed for afslapning fremmer velbehag og trivsel og forøger brugernes accept. Målet er at give brugerne flest mulige offentlige områder med forskellige kvaliteter. Metode: 24.1 Kvantitativ vurdering 24.2 Kvalitativ vurdering (designkoncept, planter på tag, vedligeholdelseskontrakt, tagareals orientering (kan man se ud i flere retninger, socio-kulturel brug (fx brug af tagterrasser til at fremme fællesskab), design af udendørs overflader, udkig i flere retninger, vindbeskyttelse, fleksible tage, områder udvikles til ophold ikke til blot at kigge på) 11. april 2013 27 Eksempel på vurdering kriterium 24 11. april 2013 28 14
Knock-out kriterier To kriterier skal opfyldes for at bygningen kan opnå certificering Kriterum 20: Luftkvalitet indendørs Kriterium 26: Tilgængelighed 11. april 2013 29 DGNB i praksis Samtlige kriterier gennemgås for at fastlægge point. Efterfølgende skal den nødvendig dokumentation fremskaffes inden den endelige certificering kan færdiggøres. 11. april 2013 30 15
Evalueringsmatricen 11. april 2013 31 Hvordan bliver en bygning certificeret? 11. april 2013 32 16
Tildeling af certificering Bronze Minimum 35% i alle kategorier Samlet vurdering på min 50% Sølv Mindst bronze i alle kategorier Samlet vurdering på min 65% Guld Sølv i alle kategorier Samlet vurdering på min 80% 11. april 2013 33 Hvorfor lave en DGNB-certificering? Fremtidssikring af bygningen Aktivt bidrag til bæredygtighed Sikkerhed for succes Minimeret risiko Fokus på livscyklus Fokus på totaløkonomi Fokus på kvalitet Effektiv markedsføring 11. april 2013 34 17
Spørgsmål? Kontakt information: Tine Steen Larsen tsl@ucn.dk +45 72 69 15 17 11. april 2013 35 18