Ansøgningsskema til Det gode ressourceforløb Ansøger Kommune Norddjurs Kommune Navn og titel på projektansvarlig Mikkel Holme Hansen Telefonnummer på projektansvarlig 89592033 Mailadresse til projektansvarlig mhh@norddjurs.dk Målgruppen for projektet Angiv om projektet målrettes 1) uddannelse (uddannelseshjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere under 30 år) eller 2) job (kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmod- 2 tagere, der er fyldt 30 år): Angiv det antal borgere i målgruppen, som forventes at deltage i projektet i løbet af projektperioden: 110 Angiv den forventede andel projektdeltagere i ressourceforløb: 40 Angiv den forventede andel projektdeltagere med ikke-vestlig baggrund 10 Angiv forventet antal borgere pr. koordinerende sagsbehandler: 60 Kort beskrivelse af projektet (max 10 linjer) Projektet skal resultere i en dokumenteret forbedret indsats for de 110 deltagende borgere i form af a) flere i job eller fleksjob, b) øget progression ift. arbejdsmarkedet samt c) øget motivation og ejerskab ift. egne mål og indsatser. Projektet skal samtidig bidrage til: At videreudvikle indsatsen for målgruppen, så indsatsen i Norddjurs Kommune ved projektets afslutning grundlæggende og gennemgående er baseret på empowerment og tværfaglighed og med et massivt fokus på progression og job. At øge integration og helhedsorientering i Norddjurs Kommunes tværfaglige indsats med systematisk adgang for borgere til tilbud, herunder styrke effektiv koordination og samarbejde At sikre en bæredygtig forankring af indsatsen baseret på praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere, nye redskaber & metoder samt evaluerings- og opfølgningsværktøjer Beskrivelse af hvordan projektet lever op til de fire minimumskrav (Se projektbeskrivelsen) Norddjurs Kommunes motivation for at søge puljen er flersiddet. Kommunen har en generel udfordring i forhold til volumen af voksne borgere på kontanthjælp med længerevarende ledighedsforløb, og har ligeledes efter indfasning af de nye pensionsregler været udfordret på at etablere ressourceforløb. Norddjurs Kommune har således kun etableret 5 ressourceforløb fra reformens indfasning i 2013 og frem til juni 2014. På trods af en styrket indsats har det vist sig vanskeligt at flytte de mest udsatte borgere, og der er således en erkendelse af, at den eksisterende tilgang ikke i tilstrækkelig grad har skabt de ønskede resultater for målgruppen, uagtet om den er forsøgt iværksat i normalindsatsen eller i ressourceforløb. Tiden er derfor moden til at anlægge et nyt perspektiv på borgeren, og anlægge en anden tilgang til den indsats og støtte, der skal sikre, at de mest udsatte borgere støttes ud i selvforsørgelse. Norddjurs Kommune ønsker at bruge puljen om det gode ressourceforløb som katalysator for en fornyet tilgang til borgeren en fornyet tilgang, hvor borgeren sættes i centrum, og hvor borgerens evne til at overskue, håndtere og tage magten over sin egen situation bliver drivkraften for en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret ønsker Norddjurs Kommune med projektet at styrke resultaterne for udsatte borgere over 30 år, som modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse. Projektet skal bidrage til at udvikle ind-
satsen med fokus på empowerment, tværfaglighed samt progression i forhold til arbejdsmarkedet. Målet er at sikre, at kommunens deltagelse i projektet - med opfyldelse af de 4 nedenstående minimumskrav - fører til en bæredygtig ny praksis for målgruppen. En ny og mere resultatskabende praksis, som er idriftsat med ejerskab fra både ledelse og medarbejdere, og som vil kunne permanentgøres og udbredes som best practice i kommunens indsats ved udløbet af projektforløbet. Norddjurs Kommune ønsker imidlertid også at bruge projektet til en forøgelse af volumen i ressourceforløb, hvor projektet indledes med iværksættelse af flere ressourceforløb. Større volumen i ressourceforløb En grundlæggende forudsætning for at arbejde med empowerment i ressourceforløb er, at der skabes flere ressourceforløb. Siden Førtidspensionsreformens indførsel og frem til i dag, er der etableret et meget begrænset antal ressourceforløb (baggrunden herfor kan læses i ansøgningsfeltet Ressourceforløb ). Der er dog i Norddjurs Kommune en erkendelse af, at flere af de borgere som i dag befinder sig i gruppen af aktivitetsparate voksne, og som har længerevarende ledighedsforløb bag sig, reelt befinder sig i målgruppen for ressourceforløb, og som med en fornyet borgerinddragende og tværfaglig funderet tilgang vil kunne opleve progression i retning af arbejdsmarkedet. Norddjurs Kommune har derfor en bevidst strategi om at bruge projektet Det gode ressourceforløb som løftestang for dels en markant forøgelse af volumen af borgere i ressourceforløb, dels en kvalitativt styrket indsats for borgere, som tager afsæt i en helhedsorienteret tværfaglig indsats. Indledningsvist vil der derfor være brug for at sikre, den fornødne volumen i ressourceforløb, det sikres ved gennemførelse af nedenfor illustrerede aktiviteter SAGSFORBEREDELSE 1 Arbejdsgange til de forberedende sagsbehandlere Tydelig systematik i sagsforberedelsen 2 SAGSGENNEMGANG Udpegning af sager der bør være i ressourceforløb Opfølgning på klargørelse af sag STØRRE VOLUMEN I RESSOURCEFORLØB OVERBLIK 3 Udvikling af redskab til overblik over sagsfremdriften mod rehabiliteringsteamet 1. Sagsforberedelse Hvis volumen skal forbedres markant, er der brug for en skarpere systematik i forhold til arbejdet med de forberedende planer. Hertil ønsker Norddjurs Kommune at gøre brug af de arbejdsgange, som Marselisborg har udviklet til andre jobcentre. Arbejdsgangene skal medføre, at der kommer større klarhed for, hvilke trin der skal gennemføres i det forberedende arbejde samtidig med, at det vil medvirke til en større grad af ensartethed i sagsfremstillingerne. Arbejdsgangene vil således hjælpe medarbejderne til at blive mere sikre i deres arbejde med indstillingen til rehabiliterings-
teamet, samtidig med at det vil betyde øget hastighed. Der vil således blive gennemført en indledende temadag, hvor nye arbejdsgange bliver præsenteret og gennemgået for alle forberedende sagsbehandlere. 2. Sagsgennemgang De nye arbejdsgange følges op af, at hver sagsbehandler sammen med faglig koordinator udvælger konkrete sager fra sin sagsstamme, som vurderes vil have gavn af et ressourceforløb, og hvor det vurderes, at alle muligheder i lovgivningen er udtømte. På baggrund af denne screening vil der kunne iværksættes et flow, hvor sagerne systematisk forberedes og klargøres til rehabiliteringsteamet. I den proces sparer faglig koordinator og sagsbehandler, så de rette informationer indhentes og rehabiliteringsplanens forberedende del udføres så grundigt som muligt. Opfølgningen gennemføres over to omgange, så det kontinuerlige flow sikres. 3. Overblik For at denne øvelse ikke kommer til at stå isoleret hen, udarbejdes der en ny systematik til at overvåge hvilke sager, medarbejderne bør arbejde hen mod rehabiliteringsteamet og hvilket flow, der i så fald er i det forberedende arbejde. På den led sikres det, at sagerne ikke bliver trukket i langdrag, og at medarbejderne får den relevante sparring, de har brug for rettidigt. Hertil udvikles et konkret redskab til at skabe flowoverblikket. Borgeren skal sikres indflydelse på indsatsens mål og indhold Projektet har til formål at fremvise resultater og medvirke til en forandring af eksisterende praksis, og derfor er det afgørende, at kommunen giver rammerne til, at borgeren reelt oplever at have indflydelse på mål og delmål, aktiviteter og indhold i sin egen udviklingsprocesproces. Dette stiller dog en lang række krav til dels organisationen og dels til de kompetencer og den viden som medarbejderne nødvendigvis skal have. Udvælgelse af borgere til deltagelse i projektet Rekruttering af borgere til projektet er første vigtige skridt. Selvom det er et frivilligt tilbud, og som udgangspunkt et tilbud til borgere, som er motiveret, ønsker Norddjurs Kommune at arbejde målrettet med også at nå borgere, som måske i første omgang ikke er motiveret for den beskæftigelsesfremmende indsats, idet der særligt her vurderes at være et uindfriet potentiale. Alle borgere rekrutteres derfor via individuelle samtaler, og vil i forbindelse med samtalen blive givet en grundig introduktion til projektet, til tilgangen og til de forventninger som sagsbehandler og borger gensidigt kan have til hinanden. Inddragelse af borgeren Som nævnt indledningsvist, så ønsker Norddjurs Kommune at bruge projektet til at sætte strøm til et retningsskifte i tilgangen til borgeren. Beskæftigelsesområdet har igennem en årrække været præget af meget klare målsætninger for indsatsen, hvor borgerne er blevet styret håndfast i retning af dem. Målsætningerne for indsatsen er fortsat ligeså håndfaste, men Norddjurs Kommune ønsker med en ny tilgang at give den målrettede styring en borgerinddragende pendant. Resultaterne skal være lige så ambitiøse, men vejen en anden. Empowerment-dagsordenen stiller krav til borgeren om at gå fra en passiv modtagende rolle til en aktiv deltagende rolle. Borgeren forventes i højere grad end før at tage ejerskab over egen situation og at kunne tage stilling til løsninger og handlemuligheder. Dette fordrer, at borgeren er motiveret for forandring, og at sagsbehandleren formår at sætte borgeren i centrum, og at få borgeren til at gøre indsatsen subjektiv. Sagsbehandleren bliver således et omdrejningspunkt for tilgangen og inddragelsen. Hvis Norddjurs Kommune skal blive i stand til at kunne tilbyde borgeren denne inddragelse hele vejen rundt vil der være brug for følgende:
Fælles tilgang og forståelse for empowerment Stærke kompetencer i forhold til anerkendende metoder, coachingbaserede tilgange og indsigt i mestringsstrategier Mulighed for at skabe fælles oversigt over borgernes flow, progression og milepæle Styrket fokus på anvendelsen af dokumentation og planer i den rette hensigt Disse forhold adresseres i en toleddet proces. Primært gennem et målrettet kompetenceudviklingsforløb, og sekundært gennem udvikling af understøttende redskaber. KOMPETENCEUDVIKLING ANVENDELSE AF REDSKABER SUPERVISION 1 Empowerment i beskæftigelsessystemet Anerkendende samtale Coachende tilgang Mestringsstrategier Dokumentationspraksis Inddragelse af borgerens plan i samtalen Hvordan skabes et naturligt flow med dialogguides og delmål Peer to peer learning kollegial sparring Sagssupervision Samtaletræning A B C UDVIKLING AF REDSKABER 2 Samtaleguides Løsningsfokuserede skemaer Guide til det gode møde Skema til kortlægning af netværksressourcer skatalog (se særskilt afsnit herom) Borgerplan (se særskilt afsnit herom) Hvis sagsbehandlerne skal sikre, at borgeren løbende bliver inddraget, og at inddragelsen medvirker til at borgeren flyttes bedre og hurtigere til relevante indsatser og indfrielse af relevante mål, så kræver det, at sagsbehandlerne dels får en generel opkvalificering af samtalefokuserede kompetencer som eksempelvis gennemførelse af den anerkendende samtale, coachingbaserede tilgange til progression, viden om mestringsstrategier m.v. Samtidig skal der udvikles konkrete redskaber, som sagsbehandlerne kan støtte sig til i dialogen med borgeren. Det gælder sig både i forhold til borgerens plan (læs mere herom i afsnittet vedrørende én plan) og anvendelsen af en tværfaglig tilbudsvifte (læs mere herom i afsnittet vedrørende tværgående indsatser og netværk). Redskaber og systematikker skaber fleksibilitet i forhold til samtalefrekvens, indhold m.v. Tanken er, at redskaber som eksempelvis samtaleguides, tilbudskataloger, logbøger m.v. udvikles til at skabe fundamentet og omdrejningspunktet for de inddragende samtaler. Hyppighed Dermed bliver gennemførelsen og udarbejdelsen af borgerens plan et fast og centralt punkt i samtalerne, som på den led bliver borgerens garanti for, at vedkommende løbende har og får indflydelse på beskæftigelsesmål, indsatser og tidshorisonter og hyppighed for samtaler. Norddjurs Kommune ønsker dermed ikke ét bestemt flow, men i stedet, at det skal være tydeligt hvordan borgeren selv kan se de enkelte udviklings- og progressionstrin, og at der kontinuerligt arbejdes på at nærme sig beskæftigelsesmålet. I opfølgningssamtalerne vil der blive lagt vægt på at få evalueret hvor langt sagsbehandleren og borgeren er nået i forhold til forventningerne. Hvis borgeren ikke har fået indfriet sine mål, vil der i opfølgningssamtalerne blive lagt vægt på, hvad borgeren har brug for, for at kunne nærme sig sine mål og ikke yderligere undersøgelser af, hvorfor borgeren ikke har nået sine mål. Metoden er valgt for at bevare fokus på borgerens egne valg og egen vej.
Tværgående indsats og netværk Med dette projekt ønsker Norddjurs Kommune at styrke indsatsen for projektets borgere på kontanthjælp og i ressourceforløb gennem et øget tværfagligt samarbejde på beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. For nuværende er der i Norddjurs Kommune et godt samarbejde mellem beskæftigelsesområdet, socialområdet og myndighedsområdet. Samarbejdet mellem beskæftigelsesområdet, socialområdet, myndighedsområdet og særligt sundhedsområdet kan dog med fordel fortsat udvikles. Der er således et ønske om større videndeling på tværs af fagforvaltningerne, herunder større synlighed omkring tilbudsudbud, visitationskriterier mv.. Ydermere vurderer Norddjurs Kommune, at samarbejdet med fordel kan styrkes via optimerede kommunikationsveje, eks. gennem systematisk deling og opsamling af viden om andre iværksatte tilbud i andre forvaltninger. Det er Norddjurs Kommunes vurdering, at projektets udvikling af den tværfaglige indsats og indsatsvifte vil kræve en mere gennemgribende integration af de deltagende forvaltningers indsatser end tilfældet er i dag. I lighed med situationen i andre kommuner vil den tværfaglige indsatsvifte - med mulighed for frit valg og aktiv dimensionering af tilbud fra borgerne således stille krav til justering og ændringer i arbejdsgange, snitflader og organisering på tværs af forvaltningerne. For at understøtte videreudviklingen af den tværgående indsats og leve op til de fastlagte krav i projektet vil Norddjurs Kommune derfor lægge vægt på, at udviklingsarbejdet undervejs understøttes af drøftelser og beslutninger i kommunens politiske og øverste administrative ledelse. Udviklingen og implementeringen af en tværgående indsatsvifte vil blive gennemført via en række aktiviteter: Udvikling af samarbejdsaftale på tværs af forvaltninger om principper for visitation, økonomi og koordination til brug for tværgående indsatsvifte Afdækning af hvilke tilbud i de forskellige forvaltninger og hos leverandører som med fordel vil kunne indgå i en tværgående indsatsvifte Udvikling af modulopbygget indsatsvifte, som giver mulighed for at kunne vælge visse tilbud og som giver mulighed for aktiv dimensionering af tilbud (modul-opbygget) Fastlæggelse og implementering af arbejdsgange, retningslinjer for koordination og redskaber til understøttelse af den tværgående indsatsvifte Implementering af indsatsviften i den løbende dialog og samarbejde med borgeren, Aktiviteterne er vist i nedenstående figur og uddybes i det følgende:
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDSAFTALER Samarbejdsaftale Principper for visitation, økonomi og koordination på tværs af forvaltningerne 1 MODULOPBYGGET INDSATSVIFTE Modulopbygget indsatsvifte Frit valg og aktiv dimensionering 2 sviften vil konkret blive operationaliseret i et tilbudskatalog, som udformes så det understøtter borgeren og sagsbehandlerens dialog om borgerens mål og indsatser. Og som dermed understøtter en proces, hvor borgeren gør mål og indsatser til sine egne og træffer valg i samarbejde med sagsbehandleren. IMPLEMENTERINGS- UNDERSTØTTELSE Arbejdsgange Retningslinjer for koordination Redskaber 3 FRIT VALG OG MEDINDFLYDELSE PÅ DIMENSIONERING AF INDSATS PROGRESSION TRIVSEL MESTRING Tværgående samarbejdsaftaler For at understøtte udvikling og implementering af den tværgående indsatsvifte vil Norddjurs Kommune udarbejde en samarbejdsaftale omfattende alle involverede forvaltninger i kommunen. Aftalen vil fastlægge principper for visitation, økonomi og koordination for de tilbud og forløb, som indgår i den tværgående indsatsvifte. Borgerens frie valg og aktive dimensionering af indsats og tilbud er betinget af, at der kan opstilles en indsatsvifte, hvor der gives reelle valgmuligheder og hvor borgeren kan starte i tilbuddene uden for lange ventetider m.v. Der må således forventes en række udfordringer, som skal imødegås ved etablering af indsatsviften. Det gælder blandt andet ventelister, forvaltningsspecifikke visitationskriterier for start i tilbud, økonomistyring m.v. Modulopbygget indsatsvifte Med baggrund i samarbejdsaftaler foretages en afdækning af mulige tilbud, som med fordel kan indgå i den tværfaglige indsatsvifte. Indsatsviften vil blive opbygget som en liste over tilbud/indsatser, som hver især relaterer sig til en eller flere borgerbestemte problemdefinitioner. Nogle tilbud og indsatser vil som led i samtalen med sagsbehandleren - kunne vælges frit af borgeren. Andre tilbud tænkes at kunne sammensættes af borgeren inden for bestemte rammer (aktiv dimensionering af tilbud). sviften tænkes opbygget efter følgende principper: som borgeren skal vælge imellem som borgeren kan vælge imellem som borgeren træffer valg om at ønske i samtalen med sagsbehandler og hvor det skal undersøges om det er muligt at blive visiteret til
Implementeringsunderstøttelse Indsatsviftens implementering understøttes ved fastlæggelse af arbejdsgange, snitflader samt udvikling af fornødne mindre redskaber til brug for de enkelte forvaltningernes samarbejde og koordination om indsatsafviklingen. Arbejdsgange og retningslinjer omfatter blandt andet fastlæggelse af krav til registrering i IT-systemer, økonomistyring, advisering/koordination m.v. Én plan på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet En væsentlig forudsætning for, at borgeren oplever inddragelse og medbestemmelse på egen indsats er, at borgeren bliver i stand til at overskue hele indsatsen og opleve denne som meningsfuld. Borgeren skal derfor have en indsatsplan, der fungerer som et gennemgående redskab for den løbende opfølgning. Samtidig vil planen give borgeren overblik over sin samlede situation. Udfordringen ved at have en samlet plan for borgeren i tværgående indsatser er typisk forskellige ITog journalsystemer på tværs af sektorerne, der ikke kommunikerer optimalt. For at imødekomme disse udfordringer vil Norddjurs Kommune udvikle en løsning i form af borgerens plan, som følger den enkelte borger på tværs af sektorerne. Hensigten er, at planen udarbejdes af borgeren og den koordinerende sagsbehandler i fællesskab. Som borgerens forløb skrider frem og indsatserne gennemføres, vil det være den koordinerende sagsbehandler, som er ansvarlig for at indsamle dokumentation og opfølgningsnotater, og derefter indarbejde disse i planen. Det konkrete arbejde med én samlet borgerplan illustreres i følgende figur og beskrives efterfølgende: 1 1 5 KSB (BORGER) 2 SAG SAMLES AF KSB BORGER 2 3 4 3 4 5 Step 1: Sagsbehandler indleder arbejdet med borgerens plan ved en kortlægning af eksisterende forløb og indsatser i sagen, ud fra en fast systematik, således at sagsbehandleren har et fuldt billede af, hvor og hvordan der er iværksat indsatser for borgeren. Step 2: Derefter er det den koordinerende sagsbehandlers opgave at udarbejde én fælles plan, som sammenfatter indsatserne på tværs af forvaltninger. Det er hovedsagligt borgerens dokument, hvorfor de enkelte forvaltninger stadig vil anvende egne IT-systemer til at dokumentere og journalisere. Det vil derfor være den koordinerende sagsbehandlers ansvar at samle den fællesplan. Planen gennemgås med borgeren, hvor indsatser og aktiviteter (herunder aftaler om hhv. bor-
gers/sagsbehandlers roller og ansvar) er overskueliggjort, så overblikket styrkes og borgeren får en reel mulighed for at følge sin egen situation. Min plan vil derfor også fungere som et aftaledokument mellem borger og koordinerende sagsbehandler, og som anvendes skabe ejerskab hos borgeren for egen indsats. Step 3: Indsatserne iværksættes derefter i den valgte rækkefølge. Sagsbehandler har det primære ansvar for koordinering, men såfremt det vurderes af den koordinerende sagsbehandler, at borger har kompetencerne og det fornødne overskud til at spille en mere aktiv rolle i iværksættelsen, så kan ansvaret gradvist løftes ud til borgeren i den udstrækning, som det vurderes at være muligt i det pågældende tilfælde. Arbejdet med at indsamle information og viden fra de enkelte aktører gennemføres ligeledes på forskellig vis afhængig af borgerens situation og egne kompetencer, men vil i udgangspunktet være den koordinerende sagsbehandlers ansvar. Borgerens plan Processen omkring udvikling og implementering af én plan på tværs af social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet indledes med en udviklingsworkshop, hvor der udarbejdes et koncept, der kan fungere som borgerens samlede plan på tværs af forvaltninger. Planen vil endvidere indeholde: Et jobmål Beskrivelser af de valgte indsatser fra tilbudsviften Beskrivelse af aftaler, herunder både borgerens og den koordinerendes sagsbehandlers Mentors rolle og opgaver En oversigt over borgerens vigtigste kontaktpersoner Metodeudvikling Processen vil ydermere indebære en metodeudvikling, indeholdende en afdækning af de eventuelle udfordringer ift. IT og journalsystemer i de respektive forvaltninger. Ydermere vil metodeudviklingen bestå af udvikling af redskaber, retningslinjer og arbejdsgange, som sikrer en smidig administration omkring borgerplanen. Implementering Implementering af min plan vil bestå af undervisningssessioner i, hvordan planen anvendes på de forskellige indsatsniveauer, herunder: I Jobcenteret I myndighedsafdelingen I Socialforvaltningen I Sundhedsforvaltningen Hos tilbudsudbydere Evaluering og Læring Processen afsluttes via løbende evaluering og læring, hvor konceptet justeres, herunder plan, retningslinjer, snitflader m.v. Den koordinerende sagsbehandlers og mentorens rolle og opgaver For at imødekomme projektets krav vil Norddjurs Kommune sikre, at borgeren har mulighed for adgang og kontakt til den koordinerende sagsbehandler. Alle borgere vil have den koordinerende sagsbehandlers direkte telefonnummer og oplysninger om, hvornår denne kan træffes. Der vil ved konkret vurdering af behov kunne aftales andre fleksible kontaktformer, så som sms, chat eller email. Hvis det skal lykkes at skabe empowerment i indsatsen for borgerne, så kræver det en langt større grad af relationsarbejde sammenholdt med tidligere tiders indsatser. Alle borgere vil derfor som led i projektet blive tilbudt en mentor, der kan hjælpe og støtte borgeren til at påbegynde og gennemføre de aftalte aktiviteter. Norddjurs Kommune har med etableringen af et nyt mentorkorps med i alt seks men-
torer et solidt udgangspunkt for at indtænke mentorer som en del af projektet. Idet relationen har så stor betydning, vil Norddjurs Kommune som noget nyt udarbejde et koncept, som sikrer borgeren indflydelse på valg af mentor. Derfor vil Norddjurs Kommune i forbindelse med dette projekt udvikle mentorprofiler på alle de mentorer, der er tilknyttet jobcentret. Mentorprofilerne skal give et personligt billede af hvilken type og faglighed mentoren kan byde ind med. Sagsbehandleren kan på den led fremlægge de mentorer, som er ledige, og som borgeren derfor frit kan vælge imellem. Det kræver to ting: For det første skal der udvikles en standardskabelon, som alle mentorer efterfølgende enkelt og nemt kan udfylde samtidig med at mentorprofilerne får det rette udtryk og professionalisme. For det andet skal sagsbehandlerne have et overblik over hvordan mentorprofilerne er belastet, så de kan fremlægge de mentorprofiler, der reelt har tid. I relation til begge elementer udvikler Marselisborg simple redskaber, som kan assistere til at skabe overblik og styring i forhold til mentorprofilerne. En klar strategi for brug af mentorer I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt, at der bliver koblet en mentor på via Lab-lovens 32 eller servicelovens 85. På nuværende tidspunkt er der dog ikke en fælles forståelse eller retningslinje for hvornår den ene mentorfunktion skal benyttes frem for den anden. Derfor ønsker Norddjurs Kommune gennem projektperioden at metodeudvikle og beskrive en mentormodel, som sikrer en virkningsfuld og tværfagligt understøttet indsats. Projektet skal helt konkret sikre, at Norddjurs Kommune har: En strategi og model for den fælles kommunale mentorindsats for borgere i projektet Bedre og mere sammenkoblede mentor- og støtteløsninger i kraft af en målrettet udvikling af de eksisterende mentor- og støttekontaktpersonsaktiviteter både i relation til indhold og organisering Klare retningslinjer for, hvornår hvilke mentor- eller støtteordninger bør anvendes og til hvem Klare arbejdsgange for brug af mentorer og andre relevante støtteløsninger på tværs af forvaltningsområder Opkvalificering Kompetenceudviklingen indeholder flere niveauer og betragtninger. For det første deltager mentorerne og de koordinerende sagsbehandlere på det kompetenceudviklingsforløb, der blev beskrevet i denne ansøgnings punkt vedr. borgeren indflydelse på indsatsens mål og indhold. Dermed sikres en fælles faglig metodisk platform, her empowerment, som borgerne således vil skulle møde hos den koordinerende sagsbehandler og hos mentorerne. I relation til en mere indgående opkvalificering, som har fokus på det relationelle forhold mellem koordinerende sagsbehandler og mentor, er tilgangen mere afsøgende. Vægtningen af og den specifikke udmøntning af kompetenceudviklingsforløbet er således en strategisk beslutning, der skal træffes på ledelsesniveau i projektets styregruppe. Derfor afholdes der forud for opkvalificeringen møde med ledelsen, hvor det fastlægges i hvilken grad: 1. At man i Norddjurs Kommune ønsker, at borgeren skal have så få fagpersoner involveret som muligt 2. At man i Norddjurs Kommune ønsker, at borgeren får tildelt den mentorstøtte, der samlet set har den største og bredeste faglighed, hvorfor borgeren vil kunne have flere mentorer eller støttepersoner på samme tid (eksempelvis en kombination af LAB 32 og SEL 85) Svaret på ovenstående spørgsmål har indflydelse på den konkrete udførelse og vægtning af opkvalificeringens emner. Hvis man ønsker, at borgeren skal have så få fagpersoner omkring sig som mulig, så vil der være fokus på mentoren, og på at vedkommende har en bredere faglighed og viden.
Konkret vil opkvalificeringen både indeholde fokus på faglighed og koordination, men ovenstående ledelsesmæssige prioritering giver en afklaring omkring dimensioneringen af opkvalificeringsforløbet. Hvis man derimod ønsker, at borgeren skal have flere mentorer eller støttepersoner (eks. 85 støtte) for at sikre den største og bredeste faglighed omkring borgeren, så vil den koordinerende sagsbehandlers evne til at koordinere og samarbejde med flere mentorer på samme tid, samt sikre, at borgeren kan overskue processerne og relationerne. Her vil der særligt skulle være fokus på koordinationen i opkvalificeringen. Faglighed og viden Jf. modellen ovenfor vil både den koordinerende og de enkelte mentorer bevæge sig mellem forskellige fagområder og forskellige lovområder. Derfor skal der til de respektive fagpersoner tilføres viden om, hvad rammerne, tænkningen og mulighederne er inden for hhv. LAB loven og Serviceloven. Uanset om Kommunen måtte vælge en tilgang, hvor der anvendes flere mentorer omkring borgeren, er det afgørende, at alle involverede er klar over de muligheder og rammer, der ligger for at hjælpe borgeren omkring forhold som bolig, struktur, støtte til behandling, og hvilke beskæftigelsesrettede foranstaltninger der ligger i LAB loven. Koordination, bestilling- og opfølgningssystematik Koordination, herunder bestiller og opfølgningssystematik bliver væsentligt uanset, om Norddjurs Kommune skulle vælge en strategi, hvor der er få personer omkring borgeren. Udover, at der vil være en koordinerende sagsbehandler og mentorer involveret i borgerens sag, vil der også være fagpersoner involveret i tilbuddene, støttekontaktpersonerm.fl.. Derfor indgår der kompetenceudvikling i forløbskoordination, ligesom der bliver udarbejdet rammer og modeller for opfølgning og samarbejde mellem de koordinerende sagsbehandlere og mentorerne. Helt afgørende er det, at relationen mellem den koordinerende sagsbehandler og mentorerne bliver præciseret, og opfølgningen bliver fastlagt. Konkret vil der være tale om en form for bestiller-udfører model, hvor mentorerne bliver koordineret fra den koordinerende sagsbehandler, hvorfor det skal præciseres, hvilke krav til indsats, dokumentation og opfølgning, som den koordinerende sagsbehandler kan stille til mentorerne.
Ressourceforløb Hidtidige udfordringer med at skabe volumen i ressourceforløb Norddjurs Kommune har fra Førtidspensionsreformens indfasning i 2013 og frem til i dag etableret et meget beskedent antal ressourceforløb. Ligesom det har været tilfældet i mange af landets kommuner, så fokuserede Norddjurs Kommune i første halvår af 2013 meget på at få et rehabiliteringsteam op at stå, at få opbygget strukturer omkring teamet for behandling af sager, og henover sommeren 2013 på at få etableret et velfungerende samarbejde med regionens sundhedskoordinator. Dette fokus har i sig selv betydet et vakuum ift. antallet af sager i rehabiliteringsteamet, og dermed også antallet af ressourceforløb. Undervejs i førtidspensionsreformens første leveår har Norddjurs Kommune også gjort sig en række erfaringer ift. det forberedende arbejde, herunder hvordan borgeren inddrages i det forberedende arbejde, hvordan der skabes det bedste indstillingsgrundlag for rehabiliteringsteamet og hvordan flowet frem mod behandling i rehabiliteringsteamet smidiggøres. Disse erfaringer er Norddjurs Kommune nu parat til at omsætte og konkretisere til en styrket praksis, som skal sikre et større flow ind i rehabiliteringsteamet og ud i ressourceforløb. Der er samtidig i Norddjurs Kommune en erkendelse af, at flere af de borgere som i dag befinder sig i gruppen af aktivitetsparate voksne, og som har længerevarende ledighedsforløb bag sig, reelt befinder sig i målgruppen for ressourceforløb, og som med en fornyet borgerinddragende og tværfaglig funderet tilgang vil kunne opleve progression i retning af arbejdsmarkedet. Norddjurs Kommune har derfor en bevidst strategi om at bruge projektet Det gode ressourceforløb som løftestang for dels en markant forøgelse af volumen af borgere i ressourceforløb, dels en kvalitativt styrket indsats for borgere, som tager afsæt i en helhedsorienteret tværfaglig indsats, der sætter borgeren i en position, hvor vedkommende selv er en motiveret og medvirkende part. Sikring af kvaliteten i ressourceforløb Med dette projekt sætter Norddjurs Kommune for det første fokus på, at volumen i ressourceforløb skal forøges væsentligt, og for det andet at kvaliteten af de etablerede ressourceforløb styrkes, så der reelt bliver tale om det gode ressourceforløb. Ift. volumen iværksættes der en række tiltag, som skal sikre, at de forberedende sagsbehandlere får en større sikkerhed omkring målgruppen, en klar systematik for det forberedende arbejde, for indholdet af rehabiliteringsplanens del 1 og vejen til rehabiliteringsteamet. Der iværksættes understøttende tiltag som sikrer, at sager færdiggøres og fremlægges rehabiliteringsteamet, samtidig med at der rettes fokus på den fremadrettede og fortløbende dokumentation på sagerne. På kvalitetssiden arbejdes der af flere spor, som er beskrevet indgående i relation til projektets fire minimumskrav. Nedenfor gengives de i kortfattet form. For det første vil projektet sikre, at der på sagsbehandlerniveau såvel som et større organisatorisk niveau arbejdes med: Fælles tilgang og forståelse for empowerment i ressourceforløb Stærke kompetencer i forhold til anerkendende metoder, coachingbaserede tilgange og indsigt i mestringsstrategier, som kan sikre grundlæggende borgerinddragelse i alle forløbets faser Mulighed for at skabe fælles oversigt over borgernes flow, progression og milepæle Styrket fokus på anvendelsen af dokumentation og planer i den rette hensigt For det andet vil projektet sikre, at der i projektet sker en udvikling af selve grundlaget for at kunne arbejde tværfagligt i ressourceforløbene. Det sker i form af:
Udvikling af samarbejdsaftale på tværs af forvaltninger om principper for visitation, økonomi og koordination til brug for tværgående indsatsvifte Afdækning af hvilke tilbud i de forskellige forvaltninger og hos leverandører som med fordel vil kunne indgå i en tværgående indsatsvifte til borgere i projektet Udvikling af modulopbygget indsatsvifte, som giver mulighed for at kunne vælge visse tilbud og som giver mulighed for aktiv dimensionering af tilbud (modul-opbygget) Fastlæggelse og implementering af arbejdsgange, retningslinjer for koordination og redskaber til understøttelse af den tværgående indsatsvifte Implementering af indsatsviften i den løbende dialog og samarbejde med borgeren For det tredje vil projektet sikre, at borgeren kun skal forholde sig til en plan uagtet, at borgerens forløb varetages af flere forskellige forvaltninger. For det fjerde vil projektet sikre, at borgen oplever en sammenhængende indsats mellem den koordinerende sagsbehandler og mentoren, med afsæt i en fælles tilgang, i fælles mål men med forskellige rolle- og ansvarsfordelinger. Projektorganisationen Styregruppe Et forpligtende netværk, der sikrer en ledelsesmæssig forankring på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet: Socialchef: Hanne Nielsen Myndighedschef Helle Støve Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang Arbejdsmarkedschef Karen Skau Implementeringsgruppe Arbejdsmarkedsområdet har etableret en implementeringsgruppe for den tværgående rehabiliteringsindsats, som mødes løbende for at sikre kontinuerlig opfølgning og justering af den tværgående organisation og indsats. Implementeringsgruppen består af: Arbejdsmarkedschef Karen Skau Afdelingschef Mikkel Holme Hansen Områdeleder Anne Aastrup Myndighedschef Hanne Støve Socialchef Hanne Nielsen Områdeleder Bo Lindballe Samarbejde med Marselisborg Norddjurs Kommune vil i dette projektet indgå et samarbejde med Marselisborg center for udvikling, kompetence og viden, der vil være partner på projektets udvikling, gennemførelse og kvalitetssikring. Marselisborg har stor erfaring med implementering af tværfaglige samarbejdsmodeller, hvor Empowerment er omdrejningspunktet. Marselisborg har udviklet koncepter for kompetenceudvikling, processtøtte til udvikling af tværfagligt samarbejde, dokumentation af borgerens progression og udviklingsproces, som Norddjurs ønsker at integrere i nærværende projekt. Samtidig er Marselisborg involveret i andre kommuner omkring projekter vedr. Empowerment, og vil således kunne levere en synergi og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Økonomi
Angiv det samlede ansøgte beløb til projektet - specificeret budget vedlægges i budgetskabelonen 1.650.000 kr.