Mål-og indholdsbeksrivelse i Skolefritidsordningen (SFOén)



Relaterede dokumenter
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. for folkeskolens skolefritidsordninger

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Fjordskolen Lysholm & Hedevang

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

At lege er at lære..at lære er at lege

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Skolestart på BillundSkolen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Vindinge

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

MÅL- OG INDHOLDS- BESKRIVELSE I SFO

Mål- og indholdsbeskrivelser. for Skolefritidsordningerne på Grundskolerne i Tønder Distrikt.

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRITIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Samarbejdsaftale Anerkendende tænkning som udviklingsredskab. Forældreinformation om overgangen Hvornår skal barnet i skole

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. Børneuniverset Kibæk SFO. August 2014 Børn og Unge 1

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

Godkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej Skælskør

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Indholdsfortegnelse. Forord

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

Den røde tråd i børn og unges liv

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune.

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Nymarken Østre Allé Slagelse Tlf

Mål og indholdsbeskrivelse for Kirke Såby SFO udarbejdet april Beskrivelse Formål Praksis. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære.

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Skolebestyrelsens principper for samarbejde mellem forældre og skole/børnehave

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Kontaktklasserne. Arden Skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen.

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER SFO I & II, KRUMMERNE & FALKEN,

Retningslinier for overgang fra børnehave til SFO, "Førskole-SFO" rev. marts 2012

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

Transkript:

Mål-og indholdsbeksrivelse i Skolefritidsordningen (SFOén) Baggrund for mål-og indholdsbeksrivelse i SFOér: I lov om folkeskolen ( 40 stk 4), er det blevet vedtaget at ændre loven i maj 2008 (bekendtgørelse fra 1.aug 2009). Man har tilføjet et krav om, at der skal laves Mål og indholdsbeskrivelser for SFOén, der er en del af folkeskolen. Formålet med beskrivelserne er at fremme SFO ens inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål, samt give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau ift. SFOérne. Inden for rammerne af Mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger, samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde..(bekendtgørelsen 7.stk 3) I den enkelte SFO udarbejdes en Mål - og indholdsbeskrivelse gældende for egen institution. SFO ens Mål - og indholdsbeskrivelse godkendes i Skolebestyrelsen. Kvalitetsrapporterne offentliggøres på kommunens hjemmeside. I Roskilde kommune har Skole- og Børneudvalget vedtaget, at offentliggørelsen af Mål - og indholdsbeskrivelserne indgår i skolernes årlige Kvalitetsrapport. SFOén får mulighed for at beskrive, hvordan de har arbejdet med indholdet i Mål - og indholdsbeskrivelserne. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal blandt andet angive, hvordan SFOén skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, der har fokus på 1)Tidlig indsats 2)Lokale løsninger 3) sammenhæng i overgange (bekendtgørelsen 4. jf. servicelovens 19, stk.2). Kan beskrives i punkterne 1, 5 og 8. De opgivne under punkterne jævnfører til Bekendtgørelsen om Mål og indhold En arbejdsgruppe har lavet et Inspirationskatalog om kravene og ideer til arbejdet med Mål - og indholdsbeskrivelserne (trykkes i dec. 2009).

Det vedlagte skema skal ses som mulighed for at SFO ens svar til Kvalitetsrapporten beskrives i en ensartet ramme. Fakta: SFOéns navn: Fjordskolen Lysholmafdelingens SFO, Vestre Hedevej SFO og K-SFO på Østervang afdelingen. Omfatter følgende klasser: 0-10 kl. Godkendt i skolebestyrelsen den. Mål og indholdsbeskrivelse på SFO-området : Beskrivelse: 1) Ift. den kommunale børnepolitik er det relevant, at SFOén beskriver hvordan de sikrer: Arbejde med tidlig indsats og forældresamarbejde. Sammenhæng i overgange i samarbejdet med børnehaver og fritidsklubber. ( 4). Der udarbejdes formaliseret overgangsmodel i Roskilde Kommune med henblik på overgang mellem specialinstitution og specialskole, herunder særlige forhold omkring visitation (i løbet af 2010) SFO arbejder ud fra intentionerne i Roskilde Modellen i forhold til tidlig indsats overfor særligt udsatte børn og unge. I forhold til det enkelte barn er der ofte etableret et tæt samarbejde med hjemkommunens socialforvaltning, handicapafsnit og PPR. Samarbejdet kan konkret bestå i afholdelse af netværksmøder, deltagelse i konferencer m.m. SFO leder samt viceskoleinspektør deltager i børnehavernes forældremøder, hvor de informerer om Lysholmafdelingens skole- og SFO-tilbud. Kontaktlærer og kontaktpædagog på Lysholmafdelingen besøger kommende skolebørn i deres institution. Besøget planlægges med børnehavens kontaktpædagog inden sommerferien. Børnehavens kontaktpædagog informerer om barnets daglige rytme i institution og evt. hjælpemidler barnet benytter sig af. Der afholdes formøde med pædagoger og forældre, hvor der tales om forventninger og om SFO ens pædagogiske aktiviteter.

2) Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive mål for samspillet mellem SFO ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. ( 4.stk 2) SFO er en integreret del af skolens virksomhed, hvor undervisning og SFO udgør en helhed, der har fokus på børnenes udvikling og læring med det mål at give de bedste betingelser for børn med forstyrrelser og udviklingsvanskeligheder. Der sættes fælles mål for undervisning og SFO med udgangspunkt i undervisningsplanernes forskellige kompetenceområder. I SFO sættes mål for at fremme børnenes udvikling og læring individuelt og i fællesskab indenfor de områder som er beskrevet ovenfor. Relationer er et vigtigt omdrejningspunkt. Pædagogikken udspringer af SFO ens værdigrundlag, som tager sit afsæt i Fjordskolens fælles værdier; ansvarlighed, samarbejde, engagement, faglighed og kommunikation. Skole og SFO samarbejder omkring den individuelle undervisningsplan i forhold til det enkelte barn og sætter fælles mål og aftaler for at optimere det enkelte barns læring. Pædagoger deltager i skole timer hvor de har særligt aftalte kompetence- og ansvarsområder: motion, svømning, sprogtræning, social træning. SFO og skole afholder teammøde en gang om ugen, hvor forskellige pædagogiske emner tages op. Der er fælles supervision, Marte Meo samt LP forløb. SFO og skole holder netværksmøder sammen med forældre, talepædagog og andre relevante fagpersoner. SFO/Skole-hjem samarbejde foregår gennem netværks møder, konferencer, status møder, via kontaktbog, forældreintra og telefonisk kontakt. Der er dannet Forældreråd og/eller forældrenetværk, hvor særlige ressourcepersoner deltager fra hhv. skole og SFO. Der er udarbejdet principper og værdier i forhold til forældresamarbejdet på Fjordskolens afdelinger. Udarbejdelse af ansvars- og kompetenceområder for pædagogernes deltagelse i undervisningen. Udarbejdelse af faghæfte med beskrivelser af pædagogernes opgaver (2010) 3) Angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. ( 4, stk2)

I den individuelle undervisningsplan beskriver SFO mål, metoder og evaluerings former som pædagoger arbejder med for det enkelte barn. I status beskrivelserne evaluerer vi barnets udvikling og justerer mål efter behov. På netværks møder, sætter forældre og pædagoger i samarbejde delmål, som evalueres på hvert status møde. I SFO en arbejder vi ud fra vores værdi grundlag som danner den overordnede ramme for vores pædagogiske arbejde. Skole og SFO grupperne koordinerer og udarbejder evt. fælles årsplan for gruppen. Skole- og SFO grupperne samarbejder i forhold til afholdelse af fælles forældremøder og andre arrangementer i løbet af skoleåret. Skole og SFO samarbejder omkring afholdelse af f.eks. ude- feature dage, lejrskoler, motionsdag m.v., hvor dagene tilrettelægges som en helhed. Et tæt forældresamarbejde med mange problemstillinger indlejret; aflastning, sygdomsperioder, medicinering, sorg/krisereaktioner, fremtid, forberedelse til voksenlivet, videreuddannelse, selvindsigt og handicapforståelse m.v. 4) Det skal fremgå i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOén: tilbyder lektiestøtte ( 4.stk 3.1) Hvis barnet har behov for at lave lektier i SFO tid, skaber vi rum og ro til dette. 5) I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOén gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. ( 4.stk 3.2)

Vi har mulighed for at søge støttetimer via støttekorpset til gruppen eller det enkelte barn. På vores team møder (skole/sfo) samt supervision udarbejder vi pædagogiske tiltag for de børn der har brug for ekstra støtte. Vi har mulighed for at søge særlig rådgivning og supervision fra skolepsykolog og skolekonsulent. Vi har mulighed for at henvise til konsulentbistand fra f.eks. skolepsykolog, talepædagog m.fl. Ved at etablere særlige netværksmøder, hvor forældre, sagsbehandler og evt. familierådgiver deltager. Vi anvender handleplanskoncept for at understøtte udvikling hos det enkelte barn. I SFO arbejdes der f.eks. med Marte Meo analyse og forløb, TEACCH, Katkasse, Trin for Trin, Social Stories m.m. som en integreret del af SFO ens hverdag. Deltagelse i fælles LP forløb med skolen. Et tæt tværfagligt samarbejde omkring det enkelte barn. 6) I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOén inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. ( 4.stk 3.3) Krop, bevægelse og sundhed er et vigtigt punkt i forhold til værdigrundlaget og er en tilbagevendende aktivitet i hverdagens pædagogik. Endvidere arbejdes der med seksualvejledning i forhold gruppen af unge. Vi følger vores kostpolitik og samarbejder med forældre i forhold til denne. Der udarbejdes særlige mål for under- overvægtige børn evt. i samarbejde med diætist eller sundhedsplejerske. Vi benytter faciliteter i nærmiljøet såsom stadion, svømmehal, skovfitness, idrætshaller. På Lysholmafdelingen er der etableret særligt svømmeprojekt med handicapinstruktør. Der planlægges særlige temaer, hvor f.eks. bevægelse, sansestimulation, fitness m.v. ofte indgår. Der er i hverdagen et æt samarbejde med fysioterapeuter. Gymnastiksal anvendes dagligt. Legeplads, udeliv, gåture i nærmiljøet benyttes dagligt. Anvendelse af fysiske og teknologiske hjælpemidler i hverdagen. 7) Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. ( 4.stk 3.4)

Ved at tage udgangspunkt i vores værdigrundlag: at skabe forudsigelighed og tryghed, således at barnet bliver i stand til at træffe valg" Det er vigtigt med planlagte pædagogiske aktiviteter som kan være voksenstyrede. Barnets initiativer følges som udgangspunkt og efterfølgende foretages en vurdering af hvor barnet er henne den pågældende dag. Det er vigtigt at skabe en balance imellem barnets fritid, lærings proces samt at støtte relationer børnene imellem og voksen-barn relationen. Ved at tilbyde et struktureret miljø hvor børnene kan vælge mellem 2-3 aktiviteter. Ved at tage hensyn til det enkelte barn som er en del af et fællesskab. Fokus på børne- og/eller unge-samtaler og afholdelse af børnemøder, hvor børnene har medindflydelse på f.eks. ordensregler. Udarbejde UMV i samarbejde med skolen. 8) Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. ( 4.stk 3.5) (fra den afgivende børnehave vil SFO og skole modtage den individuelle udviklingsbeskrivelse af barnet). En formaliseret brobygnings- og overgangsmodel er under udarbejdelse og forventes færdiggjort i 2010. Visitationsmateriale med beskrivelser fra børnehave, psykolograpport m.m. i forbindelse med opstart er et vigtigt værktøj i forhold til skolestart. Særlige systemer som barnet har anvendt i børnehaven videreføres f.eks. PECS, alternative kommunikationshjælpemidler etc. Når barnet starter er der en kontakt person som tager sig af indkøring, og som følger barnet tæt. Vi har et års hjul, hvor vi beskriver de forskellige emner vi arbejder efter. Mange af disse emner følger dagstilbuddenes pædagogiske læreplaner. 9) Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner

videreføres indtil skoleårets start. ( 4 stk 3. 5), Samt på hvilken måde SFOén varetager de yngre børns særlige behov.( 4 stk.3.6.) Der er ikke opstart 1.maj på Fjordskolens afdelinger, ligesom der ikke er etableret en børnehaveklasse. 10) Øvrige kommentarer : Samarbejde med andre kommuner end Roskilde stor geografisk spredning. Viderebringelse af informationer om barnet. Særlig obs på tavshedspligt og samtykkeerklæring. Samarbejde med aflastningsinstitutioner. Bustransport af de fleste børn stiller krav til et særligt fokus på forældresamarbejde. Høj belægning i hverdagen og i ferieperioder på Lysholmafdelingen afspejler forældrenes særlige behov. Fjordskolen har børn/unge til de skal ud af skolen. Atypisk i forhold til SFO. En særlig forpligtigelse i forhold til ungeproblematikker og samarbejde med klub, fritidsliv m.m. Der er ikke mulighed for at søge specialpædagogisk bistand via SPR. Der er ikke tilknyttet særlig konsulent i forhold til specialskole/sfo. Skemaet er udfyldt af : Vestre Hedevej: Martha, Katja og Helle. Østervang K- SFO: Lisbeth og Paula. Lysholm: Rocio, Carina og Helle. Mette Bornemann skoleleder på Fjordskolen.