Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010-handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær Hitomi Shibuya Ebbe Villadsen Christian Roepstorff Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø København 2009
NFA-rapport Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010-handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær Hitomi Shibuya Ebbe Villadsen Christian Roepstorff ISBN: 978-87-7904-199-8 København 2009 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 3916 5200 Fax: 3916 5201 E-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk
Indhold Konklusion... 1 Indledning... 2 Metode... 3 Resultater... 9 Appendiks 1.....28 Appendiks 2.....33
Konklusion I Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 (Beskæftigelsesministeriet, 2005) er et af målene, at der i 2010 skal være sket en reduktion på 20 % af de alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med 2005. Analyserne i denne rapport er således blevet udført med det formål at etablere en 2005- baseline med fokus på arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Nærværende analyser af arbejdsulykker er de første af sin art i Danmark, hvor længerevarende sygefravær pga. arbejdsulykker er estimeret ved at inddrage både Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering). På baggrund af analyserne kan følgende slutninger drages: 1) Antallet pr. 10.000 person-år af sygefraværsperioder længere end tre uger, som antages at være følge af arbejdsulykker indtruffet i 2005, var 27 (33 for mænd og 19 for kvinder). Med målet om en reduktion på 20 %, skal dette tal reduceres til 21 (27 for mænd og 15 for kvinder) i 2010. 2) Ca. 90 % af alle længerevarende sygefraværsperioder efter arbejdsulykker indtruffet i 2005 var kortere end 1 år. Dvs. kun de resterende ca. 10 % varede 1 år eller længere. Dog gav disse ca. 10 % anledning til mindst 40 % af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse efter arbejdsulykker indtruffet i 2005. 3) Den største andel af hhv. det samlede antal af længerevarende sygefraværsperioder og det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse var efter skadetypen forstuvning. 4) Pga. stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af beskæftigelse efter jobtype, var der en stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse efter jobtype. a. For mænds vedkommende tilhører den største andel i. håndværkspræget arbejde ii. proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde iii. andet arbejde iv. uoplyst jobtype b. For kvinders vedkommende tilhører den største andel i. salgs-, service- og omsorgsarbejde ii. arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 1
Indledning I Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 (Beskæftigelsesministeriet, 2005) er et af målene, at der i 2010 skal være sket en reduktion på 20 % af de alvorlige arbejdsulykker sammenlignet med 2005. Reduktionen af arbejdsulykker skal måles på: - arbejdsulykker, der har medført mén - arbejdsulykker, der har medført erhvervsevnetab - arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Analyserne i denne rapport fokuserer på etablering af år-2005-baseline vedrørende den sidstnævnte måling. Betegnelsen længerevarende sygefravær betød i 2005, hvor Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 blev udarbejdet og data for nærværende analyser blev indsamlet, de sygefraværstilfælde, som varede længere end 14 kalenderdage. Sygedagpenge blev dengang udbetalt efter 14 kalenderdages sygefravær (2-ugersreglen). Pr. 2. juni 2008 blev definitionen af længerevarende sygefravær imidlertid ændret, så der nu skal være tale om sygefraværstilfælde, som varer længere end 21 kalenderdage. Sygedagpenge udbetales nu efter 21 kalenderdages sygefravær (3-ugersreglen). I nærværende analyser er begge definitioner af længerevarende sygefravær anvendt i beregninger af nedenstående målinger for at belyse sammenhænge mellem arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følge heraf: a) arbejdsulykker indtruffet i 2005 b) længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 (dvs. arbejdsulykker indtruffet i 2005, der har medført længerevarende sygefravær) c) uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 For disse målinger beregnes både det totale antal og antallet pr. 10.000 person-år. 2
Metode Data Grundlaget for nærværende analyser er oplysninger om personer fra Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) m.m., oplysninger om arbejdsulykker fra Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister (ASR) samt oplysninger om længerevarende sygefravær (i.e., sygedagpengesager) fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering). Oplysningerne fra disse registre sammenkædes vha. cpr-nummer med tilladelse fra Datatilsynet (J.nr. 2007-54-0258). Population Analyserne fokuserer på en population bestående af personer, der opfyldte følgende betingelser: 1. var bosiddende i Danmark primo 2005 2. var i alderen 19-59 år primo 2005 3. status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af 2004 var en af følgende kategorier: selvstændig, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager og ejer af virksomhed, lønmodtager, lønmodtager med understøttelse. Dvs. personer med følgende kategorier blev ekskluderet: pensionist og ejer af virksomhed, pensionist, efterlønsmodtager, arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtager af sygedagpenge, modtager af uddannelsesgodtgørelse, modtager af orlovsydelse m.m., kontanthjælpsmodtager. 3
Disse valg blev fortaget på baggrund af følgende overvejelser: Hvis populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i 2005 udvælges på basis af status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af 2005, opstår der følgende problem: En person, der i begyndelsen af 2005 pådrager sig en alvorlig skade pga. en arbejdsulykke og dermed har sygefravær i størstedelen af år 2005, bliver ikke optaget i populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i 2005. Derfor er populationen for analysen af arbejdsulykker indtruffet i 2005 udvalgt på baggrund af status af den væsentlige beskæftigelse i løbet af det foregående år, dvs. 2004. Det kan således ikke forventes, at en repræsentativ beskæftiget population for dem, der var 18 år gamle primo 2005, kan udvælges på basis af oplysninger fra 2004, hvor de var 17 år gamle. Derfor udvælges populationen ud fra de personer, der primo 2005 var 19 år eller ældre. Personer på 60 år eller ældre forventes at have anderledes eksponeringer i arbejdet. Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsskader viser et væsentligt lavere antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede blandt 60-64 årige i forhold til de yngre aldersgrupper. Da hhv. arbejdsulykker og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse er vigtige mål, ekskluderes personer på 60 år eller ældre. Lignende valg er blevet foretaget ved NFA s analyse af erhvervsrelaterede sygehuskontakter. Baseret på Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) m.m. blev der identificeret 2.327.149 personer, der opfyldte ovenstående betingelser. For hver af disse personer blev person-år beregnet baseret på oplysninger om dødsdato og udvandring. F.eks. bidrager en person, der i hele 2005 var i live og havde bopæl i Danmark med 1,0 person-år, og en person, der 1. juli 2005 udvandrede fra Danmark eller døde bidrager med 0,5 person-år. Summen af person-år for populationen var 2.319.921. Tabel 1 og figur 1 viser fordelingen af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i 2005. 4
Tabel 1. Fordelingen af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i 2005. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau personer summen af person-år personer summen af person-år personer summen af person-år 0 Militært arbejde 25.846 25.751 24.526 24.436 1.320 1.315 1 Ledelse på øverste plan 64.840 64.647 48.335 48.180 16.505 16.467 2 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 314.619 313.349 167.185 166.395 147.434 146.954 441.521 440.258 174.206 173.563 267.315 266.696 4 Kontorarbejde 227.694 227.148 55.244 55.030 172.450 172.118 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 327.731 326.958 85.626 85.331 242.105 241.627 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 32.917 32.856 29.061 29.008 3.856 3.848 7 Håndværkspræget arbejde 241.343 240.842 224.821 224.347 16.522 16.495 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 142.506 142.212 106.104 105.856 36.402 36.356 9 Andet arbejde 185.486 184.896 108.273 107.903 77.213 76.994 - uoplyst 322.646 321.003 198.930 197.808 123.716 123.196 i alt 2.327.149 2.319.921 1.222.311 1.217.856 1.104.838 1.102.064 5
300.000 250.000 mænd kvinder summen af person-år 200.000 150.000 100.000 50.000 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 1. Fordelingen af summen af person-år efter køn og jobtyper (disco88 på 1-cifret niveau) i populationen, der blev undersøgt i nærværende analyser af arbejdsulykker indtruffet i 2005. 6
Arbejdsulykker og længerevarende sygefravær Oplysninger om arbejdsulykker indtruffet i 2005 blandt populationen stammer fra Arbejdstilsynets Arbejdsskaderegister (ASR). Der blev kun inkluderet de arbejdsulykker, der i løbet af ét år efter ulykkesdatoen blev registeret. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. I alt blev der identificeret 39.285 arbejdsulykker indtruffet i 2005 blandt populationen. Der skal gøres opmærksom på, at metoden til udvælgelse af arbejdsulykkedata i forbindelse med nærværende analyser på en rækker punkter adskiller sig fra den, der bliver anvendt af Arbejdstilsynet i årsopgørelser af anmeldte arbejdsulykker. For det første er Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsulykker baseret på det år, hvor arbejdsulykkerne bliver registeret, hvorimod arbejdsulykker i nærværende analyser udvælges på baggrund af det år, hvor arbejdsulykkerne indtræffer. For det andet er der ingen begrænsning hverken på basis af alder eller på basis af beskæftigelsesstatus i Arbejdstilsynets årsopgørelse af arbejdsulykker, hvorimod populationen i nærværende analyser udvælges på basis af alder og beskæftigelsesstatus. Af disse grunde er der forskel på det totale antal af arbejdsulykker opgjort i Arbejdstilsynets årsopgørelse og i nærværende analyser. Oplysninger om længerevarende sygefravær stammer fra Beskæftigelsesministeriets DREAMregister (Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalisering), som er et register af ugentlige ydelsesoplysninger om visse offentlige overførselsindkomster. I DREAM registret registreres en sygefraværsperiode, hvis en person har modtaget sygedagpenge fra kommunen. Sygefraværsperioden registreres fra 1. fraværsdag, dvs. ikke kun den periode, hvor man har modtaget sygedagpenge. Betegnelsen længerevarende sygefravær betød i 2005, hvor Redegørelse om Fremtidens Arbejdsmiljø 2010 blev udarbejdet og data for nærværende analyser blev indsamlet, de sygefraværstilfælde, som varede længere end 14 kalenderdage. Sygedagpenge blev dengang udbetalt efter 14 kalenderdages sygefravær (2-ugersreglen). Pr. 2. juni 2008 blev definitionen af længerevarende sygefravær imidlertid ændret, så der nu skal være tale om sygefraværstilfælde, som varer længere end 21 kalenderdage. Sygedagpenge udbetales nu efter 21 kalenderdages sygefravær 7
(3-ugersreglen). I nærværende analyser anvendes begge definitioner af længerevarende sygefravær i beregningerne. I DREAM findes der ingen oplysninger om årsager til sygefravær. Det kan kun skønnes, om en sygefraværsperiode registreret i DREAM er en konsekvens af en arbejdsulykke registreret i ASR på basis af en tidsmæssig sammenhæng mellem 1. uge af sygefraværsperioden og arbejdsulykkens dato. Analyserne af data fra ASR og DREAM år 2003-2005 viste, at 16,5 % af arbejdsulykkerne havde en sygefraværsperiode, der blev påbegyndt den samme uge, mens 5,5 % havde en sygefraværsperiode, der blev påbegyndt ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken. Denne andel lå stabilt på lidt over 1 % for ugerne herefter. Det tyder på, at forekomsten af sygefravær, der påbegyndes i uger senere end ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken, afspejler grundniveauet, som ikke er relateret til arbejdsulykken. I nærværende analyser antages en sygefraværsperiode således som en konsekvens af en arbejdsulykke, hvis sygefraværsperioden påbegyndes i den samme uge eller ugen umiddelbart efter ungen for arbejdsulykken. Af de 39.285 arbejdsulykker registeret i ASR var der 8.864 tilfælde (22,1 %), som havde en sygefraværsperiode registeret i DREAM i den samme uge eller ugen umiddelbart efter ugen for arbejdsulykken, heraf 7.491 tilfælde (19,1 % af arbejdsulykkerne) med en sygefraværsperiode længere end 2 uger og 6.174 tilfælde (15,7 % af arbejdsulykkerne) med en sygefraværsperiode længere end 3 uger. Ved at bruge begge definitioner af længerevarende sygefravær beregner nærværende analyser nedenstående målinger for at belyse sammenhænge mellem arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær som følge heraf: arbejdsulykker indtruffet i 2005, længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 (dvs. arbejdsulykker indtruffet i 2005, der har medført længerevarende sygefravær), uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005. For disse målinger beregnes både det totale antal og antallet pr. 10.000 person-år. 8
Resultater Sygefraværslængden Fordelingen af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 er blevet undersøgt som funktioner af sygefraværslængden. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af sygefraværsperioder som funktion af sygefraværslængden Figur 2a og 2b viser fordelingen af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugersreglen (dvs. sygefraværsperioder, der varede længere end 14 kalenderdage) og 3-ugersreglen (dvs. sygefraværsperioder, der varede længere end 21 kalenderdage), som funktion af sygefraværslængen. Det skal bemærkes, at sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af figur 2a og 2b fremgår det, at sygefraværsperioder var højest for de korteste sygefraværsperioder og herefter hurtigt faldt, men at der var et højt antal af sygefraværsperioder på 52 uger eller længere. Kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse som funktion af sygefraværslængden Figur 3a og 3b viser kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. Det skal bemærkes, at sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af figur 3a og 3b fremgår følgende: Ca. 90 % af alle længerevarende sygefraværsperioder forårsaget af arbejdsulykker indtruffet i 2005 varede kortere end 1 år. Dvs. kun de resterende ca. 10 % varede 1 år eller længere. Dog gav disse ca. 10 % anledning til ca. 40 % af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005. Det skal bemærkes, at denne andel i nærværende analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 9
1400 længerevarende sygefraværsperioder efter 2-ugers regelen 1200 1000 800 600 400 200 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 sygefraværslængden i uger Figur 2a. Fordelingen af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 2-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. 1400 længerevarende sygefraværsperioder efter 3-ugers regelen 1200 1000 800 600 400 200 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 sygefraværslængden i uger Figur 2b. Fordelingen af længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 3-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. 10
100 90 80 kumulative frekvenser (%) 70 60 50 40 30 20 10 sygefraværsperioder > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 sygefraværslængden i uger Figur 3a. Kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 2-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 100 90 80 kumulative frekvenser (%) 70 60 50 40 30 20 10 sygefraværsperioder > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 sygefraværslængden i uger Figur 3b. Kumulative relative frekvenser af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter 3-ugersreglen som funktion af sygefraværslængden. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 11
Skadetype Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 blev beregnet efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen for følgende skadetyper (10 grupper): 01 død, 02 amputation, 03 knoglebrud, 04 forstuvning, 05 sårskade, 06 termisk skade, 07 bløddelsskade, 08 ætsning, 09 forgiftning, 99 uoplyst. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på 10 skadetyper Tabel 2 og figur 4 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på 10 skadetyper. Af tabel 2 og figur 4 fremgår følgende: Skadetypen forstuvning stod for den største andel både mht. arbejdsskader (44,0 %) og længerevarende sygefraværsperioder (42,8 % efter 2-ugersreglen og 41,4 % efter 3-ugersreglen). Andelen af arbejdsulykker, der medførte længerevarende sygefraværsperioder, var højest ved skadetypen amputation (59,4 % efter 2- ugersreglen og 56,1 % efter 3-ugersreglen), derefter ved knoglebrud (46,5 % efter 2-ugersreglen og 42,3 % efter 3-ugersreglen). Tabel 3 og figur 5 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005, efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på 10 skadetyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af tabel 3 12
og figur 5 fremgår det, at skadetypen forstuvning stod for den største andel af det samlede antal af uger med sygedagpengeydelse (44,5 % efter 2-ugersreglen og 44,6 % efter 3-ugersreglen). Antallet pr. 10.000 person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på 10 skadetyper Tabel 4 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. Af tabel 4 fremgår det, at sygefraværsperioder længere end tre uger pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 var 27 (33 for mænd og 19 for kvinder). Med målet om en reduktion på 20 %, skal dette tal være reduceret til 21 (27 for mænd og 15 for kvinder) i 2010. Det fremgår også af tabel 4, at skadetypen forstuvning havde det højeste antal pr. 10.000 personår både mht. skader og længerevarende sygefravær. Tabel 5 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Af tabel 5 fremgår det, at skadetypen forstuvning havde det højeste antal af uger med sygedagpengeydelse pr. 10.000 person-år. 13
Tabel 2. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 01 død 36 0 0 32 0 0 4 0 0 02 amputation 155 92 87 134 85 80 21 7 7 03 knoglebrud 3.465 1.610 1.467 2.428 1.194 1.090 1.037 416 377 04 forstuvning 17.267 3.209 2.558 9.733 1.916 1.552 7.534 1.293 1.006 05 sårskade 6.874 862 636 5.248 698 512 1.626 164 124 06 termiskskade 536 78 57 350 58 42 186 20 15 07 bløddelsskade 3.592 307 213 2.353 213 144 1.239 94 69 08 ætsning 202 20 15 158 17 13 44 3 2 09 forgiftning 275 27 22 164 19 16 111 8 6 99 uoplyst 6.883 1.286 1.119 3.652 713 629 3.231 573 490 i alt 39.285 7.491 6.174 24.252 4.913 4.078 15.033 2.578 2.096 14
Tabel 3. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder Skadetyper (10 grypper) 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 01 død 0 0 0 0 0 0 02 amputation 1.018 926 902 817 116 109 03 knoglebrud 17.052 15.442 13.249 12.055 3.803 3.387 04 forstuvning 36.625 33.416 21.914 19.998 14.711 13.418 05 sårskade 5.418 4.556 4.313 3.615 1.105 941 06 termiskskade 494 416 331 273 163 143 07 bløddelsskade 2.677 2.370 1.673 1.460 1.004 910 08 ætsning 137 117 126 109 11 8 09 forgiftning 214 187 145 126 69 61 99 uoplyst 18.730 17.444 10.507 9.794 8.223 7.650 i alt 82.365 74.874 53.160 48.247 29.205 26.627 Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 15
20.000 18.000 16.000 arbejdsulykker, der medførte skader arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger arbejdsulykker 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 01 død 02 amputation 03 knoglebrud 04 forstuvning 05 sårskade 06 termiskskade 07 bløddelsskade 08 ætsning 09 forgiftning 99 uoplyst Figur 4. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på 10 skadetyper. 40.000 uger med sygedagpengeydelse 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 01 død 02 amputation 03 knoglebrud 04 forstuvning 05 sårskade 06 termiskskade 07 bløddelsskade 08 ætsning 09 forgiftning 99 uoplyst Figur 5. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på 10 skadetyper. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 16
Tabel 4. Antallet pr. 10.000 person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 01 død 0,16 0,00 0,00 0,26 0,00 0,00 0,04 0,00 0,00 02 amputation 1 0 0 1 1 1 0 0 0 03 knoglebrud 15 7 6 20 10 9 9 4 3 04 forstuvning 74 14 11 80 16 13 68 12 9 05 sårskade 30 4 3 43 6 4 15 1 1 06 termiskskade 2 0 0 3 0 0 2 0 0 07 bløddelsskade 15 1 1 19 2 1 11 1 1 08 ætsning 1 0 0 1 0 0 0 0 0 09 forgiftning 1 0 0 1 0 0 1 0 0 99 uoplyst 30 6 5 30 6 5 29 5 4 i alt 169 32 27 199 40 33 136 23 19 17
Tabel 5. Antallet pr. 10.000 person-år af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn 10 skadetyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 01 død 0 0 0 0 0 0 02 amputation 4 4 7 7 1 1 03 knoglebrud 74 67 109 99 35 31 04 forstuvning 158 144 180 164 133 122 05 sårskade 23 20 35 30 10 9 06 termiskskade 2 2 3 2 1 1 07 bløddelsskade 12 10 14 12 9 8 08 ætsning 1 1 1 1 0 0 09 forgiftning 1 1 1 1 1 1 99 uoplyst 81 75 86 80 75 69 i alt 355 323 437 396 265 242 Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 18
Jobtype Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 blev beregnet efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen for følgende jobtyper (disco88 1-cifret niveau): 0 Militært arbejde, 1 Ledelse på øverste plan, 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde, 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde, 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, 7 Håndværkspræget arbejde, 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde, 9 Andet arbejde, - uoplyst. Tabel 1 og figur 1 viser fordelingen af personer og summen af person-år efter køn og jobtyper. Af tabel 1 og figur 1 fremgår det, at der er en stor forskel på fordeling mellem mænd og kvinder. Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Dette er for at muliggøre sammenligninger på lige vilkår mellem analyseresultaterne i forskellige år i løbende opfølgninger. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefravær samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på jobtyper Tabel 6 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Figur 6, 8 samt 10 viser data fra tabel 6 for hhv. begge køn, mænd og kvinder. Tabel 7 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var 19
længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Figur 7, 9 samt 11 viser data fra tabel 7 for hhv. begge køn, mænd og kvinder. Af tabel 5 og 6 samt figur 6-10 fremgår følgende: Pga. den store forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af beskæftigelse efter jobtype (se tabel 1 og figur 1) er der en stor forskel mellem mænd og kvinder mht. fordeling af hhv. længerevarende sygefraværsperioder og uger med sygedagpengeydelse efter jobtype. For mænds vedkommende tilhører den største andel håndværkspræget arbejde (jobtype 7 i disco88 1-cifret niveau), proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde (jobtype 8 i disco 88 1-cifret niveau), andet arbejde (jobtype 9 i disco88 1-cifret niveau), uoplyst jobtype. For kvinders vedkommende tilhører den største andel salgs-, service- og omsorgsarbejde (jobtype 5 i disco88 1-cifret niveau), arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (jobtype 3 i disco88 1-cifret niveau). Antallet pr. 10.000 person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder samt uger med sygedagpengeydelse fordelt på jobtyper Tabel 8 viser hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Tabel 9 viser uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. Det skal bemærkes, at uger med sygedagpengeydelse i denne analyse er underestimeret, da sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. Beregninger for udvalgte jobtyper på disco88 4-cifret niveau Appendiks 1 og 2 viser beregninger for udvalgte jobtyper på disco88 4-cifret niveau for hhv. mænd og kvinder. 20
Tabel 6. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 0 Militært arbejde 385 69 62 367 68 62 18 1 0 1 Ledelse på øverste plan 260 31 28 165 21 18 95 10 10 2 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 1.554 187 161 612 75 65 942 112 96 4.307 688 574 1.278 214 187 3.029 474 387 4 Kontorarbejde 1.317 189 158 464 81 72 853 108 86 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 7.226 1.347 1.080 1.685 304 254 5.541 1.043 826 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 361 74 60 297 58 44 64 16 16 7 Håndværkspræget arbejde 7.270 1.473 1.224 6.969 1.420 1.179 301 53 45 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 6.374 1.216 974 5.077 985 786 1.297 231 188 9 Andet arbejde 5.114 1.051 853 3.568 765 619 1.546 286 234 - uoplyst 5.117 1.166 1.000 3.770 922 792 1.347 244 208 i alt 39.285 7.491 6.174 24.252 4.913 4.078 15.033 2.578 2.096 21
Tabel 7. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1 cifret niveau 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 Militært arbejde 736 667 735 667 1 0 1 Ledelse på øverste plan 351 320 247 226 104 94 2 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 1.941 1.754 842 767 1.099 987 7.623 6.935 2.392 2.178 5.231 4.757 4 Kontorarbejde 2.622 2.433 976 895 1.646 1.538 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 14.288 12.941 3.362 3.058 10.926 9.883 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 733 659 429 371 304 288 7 Håndværkspræget arbejde 15.225 13.752 14.497 13.077 728 675 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 11.904 10.688 9.461 8.476 2.443 2.212 9 Andet arbejde 11.889 10.838 8.412 7.647 3.477 3.191 - uoplyst 15.053 13.887 11.807 10.885 3.246 3.002 i alt 82.365 74.874 53.160 48.247 29.205 26.627 Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 22
8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst arbejdsulykker arbejdsulykker, der medførte skaderr arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger Figur 6. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper, for begge køn. 16.000 uger med sygedagpengeydelse 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 7. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på jobtyper for begge køn. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 23
8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst arbejdsulykker arbejdsulykker, der medførte skaderr arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger Figur 8. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper for mænd. 16.000 uger med sygedagpengeydelse 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 9. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen, fordelt på jobtyper for mænd. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 24
8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst arbejdsulykker arbejdsulykker, der medførte skaderr arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 2 uger arbejdsulykker, der medførte sygefravær > 3 uger Figur 10. Antallet af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper for kvinder. 16.000 uger med sygedagpengeydelse 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 0 Militært arbejde 1 Ledelse på øverste plan 2 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 4 Kontorarbejde 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 7 Håndværkspræget arbejde 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 9 Andet arbejde uoplyst Figur 11. Antallet af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på jobtyper for kvinder. Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 25
Tabel 8. Antallet pr. 10.000 person-år af hhv. skader og længerevarende sygefraværsperioder pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger skader sygefravær > 2 uger sygefravær > 3 uger 0 Militært arbejde 150 27 24 150 28 25 137 8 0 1 Ledelse på øverste plan 40 5 4 34 4 4 58 6 6 2 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 50 6 5 37 5 4 64 8 7 98 16 13 74 12 11 114 18 15 4 Kontorarbejde 58 8 7 84 15 13 50 6 5 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 221 41 33 197 36 30 229 43 34 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 110 23 18 102 20 15 166 42 42 7 Håndværkspræget arbejde 302 61 51 311 63 53 182 32 27 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 448 86 68 480 93 74 357 64 52 9 Andet arbejde 277 57 46 331 71 57 201 37 30 - uoplyst 159 36 31 191 47 40 109 20 17 i alt 169 32 27 199 40 33 136 23 19 26
Tabel 9. Antallet pr. 10.000 person-år af uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på køn og jobtyper. i alt mænd kvinder disco88 1-cifret niveau 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 2-ugers regelen 3-ugers regelen 0 Militært arbejde 286 259 301 273 8 0 1 Ledelse på øverste plan 54 49 51 47 63 57 2 3 Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau 62 56 51 46 75 67 173 158 138 125 196 178 4 Kontorarbejde 115 107 177 163 96 89 5 Salgs-, service- og omsorgsarbejde 437 396 394 358 452 409 6 Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 223 201 148 128 790 748 7 Håndværkspræget arbejde 632 571 646 583 441 409 8 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 837 752 894 801 672 608 9 Andet arbejde 643 586 780 709 452 414 - uoplyst 469 433 597 550 263 244 i alt 355 323 437 396 265 242 Note: Sygefraværsperioder, der var længere end 52 uger, blev behandlet som 52 ugers fravær. 27
Appendiks 1. Summen af person-år, skader og længerevarende sygefravær samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på disco88 4-cifret niveau for mænd. disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.217.856 24.252 199 4.913 40 53.160 437 4.078 33 48.247 396 1 0000 uoplyst 197.808 3.770 191 922 47 11.807 597 792 40 10.885 550 2 7124 Tømrer- og snedkerarbejde 30.098 1.128 375 274 91 3.005 998 234 78 2.731 907 3 7000 Håndværk 41.471 1.207 291 243 59 2.481 598 199 48 2.238 540 4 8324 Last- og tankvognsførere o.l. 16.612 618 372 178 107 1.924 1.158 152 91 1.746 1.051 5 9330 Transport- og lagerarbejde, hvor der ikke anvendes maskiner eller køretøjer 19.950 684 343 150 75 1.856 930 125 63 1.706 855 6 8271 Betjening af slagteri- og fiskeindustrimaskiner 11.499 1.367 1.189 209 182 1.895 1.648 156 136 1.686 1.466 7 9312 8 9132 9 9313 10 7233 Anlægs- og asfaltvejarbejde, medhjælp ved brolæggerarbejde, kabelarbejde, montage af luftledninger, Rengøring og køkkenmedhjælp i virksomheder, kontorer og beboelsesområder, på hospitaler o.l., af fab Bygnings-, isolerings- og tagdækningsarbejde, medhjælp ved murerarbejde, beton-, jernbeton- og monta Mekaniker- og montørarbejde, andre motorer og mekaniske maskiner 18.530 835 451 204 110 1.627 878 154 83 1.423 768 13.847 328 237 86 62 1.301 940 73 53 1.215 877 7.569 375 495 90 119 1.006 1.329 80 106 916 1.210 14.225 553 389 115 81 997 701 94 66 882 620 11 7122 Murer- og brolæggerarbejde (ekskl. medhjælpere) 12.468 256 205 78 63 879 705 68 55 801 642 12 9141 Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde 15.773 403 256 65 41 783 496 57 36 718 455 Appendiks 1-1
disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.217.856 24.252 199 4.913 40 53.160 437 4.078 33 48.247 396 13 7137 Elektrikerarbejde 16.912 511 302 79 47 794 469 68 40 715 423 14 5131 Børnepasning i private hjem 14.792 287 194 50 34 732 495 44 30 682 461 15 0110 Militært arbejde 24.436 367 150 68 28 735 301 62 25 667 273 16 7141 Maler- og tapetsererarbejde 8.321 131 157 38 46 688 827 35 42 650 781 17 5169 Overvågnings- og redningsarbejde i øvrigt 5.076 294 579 69 136 698 1.375 60 118 629 1.239 18 8323 Bus- og sporvognsstyrere 6.477 203 313 52 80 679 1.048 45 69 627 968 19 7136 VVS-arbejde 10.794 384 356 78 72 647 599 58 54 569 527 20 9320 Manuelt industri- og pakkearbejde (medhjælpere, der ikke betjener maskiner) 12.357 528 427 83 67 645 522 59 48 562 455 21 7231 Automekaniker- og automontørarbejde 13.803 288 209 60 43 578 419 52 38 518 375 22 8322 Hyre- og varevognschauffører 5.621 107 190 26 46 513 913 24 43 487 866 23 8290 Betjening af andre maskiner og kvalitetskontrol af varer i produktionen 5.401 221 409 48 89 505 935 41 76 457 846 24 7212 Svejserarbejde 6.915 381 551 54 78 499 722 40 58 445 644 Appendiks 1-2
disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.217.856 24.252 199 4.913 40 53.160 437 4.078 33 48.247 396 25 2331 Undervisning af børn og unge Undervisning i folkeskole o.l. 23.413 268 114 38 16 480 205 34 15 442 189 26 3475 Sportsudøvelse, trænervirksomhed 819 48 586 26 317 423 5.162 25 305 397 4.845 27 7223 Maskinelt præcisionsarbejde i metal og indstilling af metalforarbejdningsmaskiner 9.367 255 272 45 48 441 471 38 41 396 423 28 4000 Kontorarbejde iøvrigt 17.032 121 71 28 16 403 237 26 15 375 220 29 7129 Bygningsarbejde i øvrigt 1.998 120 600 27 135 378 1.892 25 125 351 1.756 30 7213 Tyndpladearbejde 3.396 139 409 25 74 363 1.069 20 59 338 995 31 8334 Truckførerarbejde 4.887 209 428 41 84 366 749 30 61 325 665 32 5132 Plejearbejde på institutioner 6.109 194 318 27 44 328 537 21 34 301 493 33 5133 Omsorgsarbejde i private hjem 3.847 90 234 17 44 301 782 14 36 284 738 34 8270 Betjening af maskiner inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri Jobfunktioner med overvågning og 3.060 160 523 37 121 307 1.003 30 98 270 882 35 7214 Stålkonstruktionsarbejde 4.274 267 625 61 143 327 765 52 122 266 622 36 9161 Renovationsarbejde 830 79 952 24 289 285 3.435 19 229 261 3.145 Appendiks 1-3
disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.217.856 24.252 199 4.913 40 53.160 437 4.078 33 48.247 396 37 7143 Bygningsrengøringsarbejde 686 32 466 14 204 262 3.817 13 189 248 3.613 38 9999 "Grupper, der ikke kan placeres " 7.931 111 140 20 25 264 333 14 18 244 308 39 5163 Overvågningarbejde i fængsler 1.795 46 256 14 78 256 1.426 13 72 242 1.348 40 8211 Betjening af metalforarbejdningsmaskiner 6.530 301 461 41 63 280 429 35 54 239 366 41 4142 Postsortering, postudbringning 5.103 167 327 29 57 262 513 23 45 233 457 42 3415 Salgsarbejde ekskl. detailsalg 28.458 99 35 13 5 243 85 12 4 230 81 43 7221 Grovsmedearbejde 4.009 201 501 39 97 267 666 29 72 228 569 44 8240 Betjening af maskiner inden for træindustri 3.866 154 398 37 96 265 686 28 72 228 590 45 5220 Ekspedientarbejde 29.911 246 82 33 11 253 85 26 9 220 74 46 8284 47 3114 Monterings- og samlebåndsarbejde inden for metal-, gummi- eller plastproduktion Teknikerarbejde ved konstruktion, planlægning, udførelse og vedligeholdelse af elektroniske anlæg og 4.353 156 358 19 44 233 535 17 39 214 492 7.636 91 119 20 26 221 289 16 21 201 263 48 7222 Værktøjsmagerarbejde 3.234 80 247 16 49 214 662 12 37 198 612 Appendiks 1-4
disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.217.856 24.252 199 4.913 40 53.160 437 4.078 33 48.247 396 49 3330 Undervisning og omsorg for handicappede 7.071 164 232 29 41 216 305 23 33 187 264 50 7121 Bygningsarbejde (naturmaterialer) 565 63 1.115 12 212 187 3.311 11 195 175 3.098 51 8212 Betjening af maskiner i mineralindustri 1.558 101 648 21 135 193 1.239 17 109 172 1.104 52 6130 Blandet landbrugsarbejde 12.415 62 50 17 14 182 147 14 11 165 133 53 8123 Støberiarbejde 1.297 94 725 16 123 179 1.381 12 93 163 1.257 54 8278 Betjening af maskiner i bryggeriproduktion 1.053 63 598 15 142 169 1.605 12 114 154 1.463 55 5160 Overvågning- og redningsarbejde 445 44 988 13 292 166 3.726 10 224 153 3.435 56 8253 Betjening af papirbearbejdningsmaskiner 2.181 79 362 19 87 172 788 14 64 153 701 57 8229 Betjening af maskiner ved kemisk arbejde i øvrigt 444 19 428 7 158 156 3.517 5 113 149 3.359 58 3419 Finans- og salgsarbejde i øvrigt 13.830 31 22 5 4 153 111 4 3 148 107 59 8332 Entreprenørmaskinførerarbejde 2.390 82 343 21 88 163 682 19 79 142 594 60 8159 Procesoperatørarbejde i øvrigt 3.004 77 256 12 40 149 496 9 30 137 456 Appendiks 1-5
Appendiks 2. Summen af person-år, antallene af skader og længerevarende sygefravær samt uger med sygedagpengeydelse pga. arbejdsulykker indtruffet i 2005 efter hhv. 2-ugersreglen og 3-ugersreglen fordelt på disco88 4-cifret niveau for kvinder. disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.102.064 15.033 136 2.578 23 29.205 265 2.096 19 26.627 242 1 5133 Omsorgsarbejde i private hjem 56.488 1.994 353 391 69 4.192 742 306 54 3.801 673 2 5132 Plejearbejde på institutioner 49.744 1.579 317 309 62 3.614 727 257 52 3.305 664 3 0000 uoplyst 123.196 1.347 109 244 20 3.246 263 208 17 3.002 244 4 9132 Rengøring og køkkenmedhjælp i virksomheder, kontorer og beboelsesområder, på hospitaler o.l., af fab 47.715 898 188 191 40 2.612 547 161 34 2.421 507 5 5131 Børnepasning i private hjem 59.532 1.049 176 209 35 1.878 315 161 27 1.669 280 6 3330 Undervisning og omsorg for handicappede 20.171 639 317 131 65 1.600 793 105 52 1.469 728 7 3231 Sygeplejearbejde 39.723 615 155 92 23 1.131 285 80 20 1.039 262 8 3320 Undervisning og omsorg for børn under skolepligtig alder 46.168 781 169 114 25 943 204 90 19 829 180 9 4000 Kontorarbejde iøvrigt 47.327 259 55 42 9 754 159 32 7 712 150 10 2331 Undervisning af børn og unge Undervisning i folkeskole o.l. 43.229 481 111 56 13 545 126 47 11 489 113 11 5220 Ekspedientarbejde 40.705 372 91 47 12 527 129 40 10 480 118 12 8271 Betjening af slagteri- og fiskeindustrimaskiner 4.384 304 693 49 112 493 1.125 37 84 444 1.013 Appendiks 2-1
disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.102.064 15.033 136 2.578 23 29.205 265 2.096 19 26.627 242 13 8290 14 9320 Betjening af andre maskiner og kvalitetskontrol af varer i produktionen Manuelt industri- og pakkearbejde (medhjælpere, der ikke betjener maskiner) 4.773 142 298 24 50 296 620 22 46 272 570 7.688 300 390 46 60 305 397 36 47 259 337 15 4115 Sekretærarbejde og alment kontorarbejde 75.605 296 39 20 3 257 34 15 2 237 31 16 8323 Bus- og sporvognsstyrere 1.232 43 349 10 81 239 1.940 10 81 229 1.859 17 4131 Registreringsarbejde vedr. lager af færdige produkter og af produktionsmidler. 3.975 32 80 9 23 231 581 9 23 222 558 18 6112 Gartnerarbejde 1.667 37 222 10 60 201 1.206 10 60 191 1.146 19 8270 Betjening af maskiner inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri Jobfunktioner med overvågning og 1.787 62 347 13 73 204 1.142 11 62 191 1.069 20 3300 Undervisnings- og omsorgsarbejde 1.491 17 114 5 34 184 1.234 5 34 179 1.200 21 9999 "Grupper, der ikke kan placeres " 4.207 38 90 10 24 189 449 9 21 179 425 22 5122 Tilberedning af måltider 11.193 269 240 33 29 197 176 25 22 164 147 23 2359 Arbejde vedrørende uddannelse i øvrigt 4.419 37 84 7 16 169 382 6 14 162 367 24 8284 Monterings- og samlebåndsarbejde inden for metal-, gummi- eller plastproduktion 4.073 109 268 18 44 166 408 17 42 148 363 Appendiks 2-2
disco 88 disco_name summen af person-år arbejdsulykker arbejdsulykker > 2 uger > 2 uger uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 2-ugers regelen > 3 uger > 3 uger uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen uger med sygedagpengeydelse efter 3-ugers regelen i alt 1.102.064 15.033 136 2.578 23 29.205 265 2.096 19 26.627 242 25 5111 Tjenesteydelser under rejser 2.471 47 190 7 28 141 571 7 28 134 542 26 8211 Betjening af metalforarbejdningsmaskiner 1.965 74 377 16 81 150 763 13 66 134 682 27 3000 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 11.910 88 74 12 10 140 118 12 10 128 107 28 7000 Håndværk 2.168 59 272 7 32 135 623 7 32 128 590 29 3439 Administrativt arbejde i øvrigt 18.519 77 42 16 9 138 75 12 6 122 66 30 3443 Arbejde vedrørende tildeling af offentlige ydelser 5.566 77 138 17 31 139 250 13 23 122 219 31 3226 Arbejde med fysioterapi, arbejdspladsers udformning og korrekte arbejdsbevægelser 10.734 102 95 14 13 135 126 10 9 121 113 32 8274 Betjening af bageri- og sukkervareproduktionsmaskiner 1.006 71 706 15 149 134 1.332 13 129 119 1.183 33 8212 Betjening af maskiner i mineralindustri 63 6 957 3 479 119 18.986 3 479 116 18.507 34 3225 Tandklinikassistentarbejde og tandplejerarbejde 5.302 28 53 3 6 115 217 3 6 112 211 35 3310 Skoleundervisning af småbørn 4.167 54 130 10 24 121 290 8 19 111 266 36 9130 Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde 2.653 50 188 6 23 116 437 5 19 110 415 Appendiks 2-3