Dokumentation i anbringelser



Relaterede dokumenter
Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Risiko, behov og responsivitet

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

også en støtte ud af kriminalitet

MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar Geert Jørgensen

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for klasse. Identitet og handlekompetence.

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK)

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

KABU Workshop. - samarbejde omkring anbragte børns undervisning

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato Dato for Tilsynsbesøg

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Opholdsstedet Tinggaarden

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

Det har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de årige børn og unge

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Hvad virker i kriminalitetsforebyggelse?

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Skabelon for standard for sagsbehandling

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Man føler sig lidt elsket herinde

Projektskibene Vendia og Poseidon samt Den Maritime Base

Effektmåling i praksis

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Forebyggende indsatser for unge og familier

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.

Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Trivselsplan Bedsted Skole

Vesthimmerlands Ungeteam

Hurup Skoles. Trivselsplan

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Tinggaarden. Tilsynsrapport for anmeldt Tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Projektbeskrivelse for dokumentationssystem til måling af effekt af anbringelsesforløb for kriminelle unge

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Ødelæggelse af computer

Antimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

En introduktion til kompetencecentrene

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

SUF Den Sociale Udviklingsfond

SFI og Effektmåling. Effektmåling af indsatsen overfor unge med et misbrugsproblem

Fællesskaber og forebyggelse. Skovvangskolen Det forebyggende samarbejde

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Oversigt over score på de syv temaer. Sagsnr K Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Brydes en døgninstitution for unge under VIFU

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i klasser på Ydre Nørrebro

ARRESØ SKOLE. Antimobbestrategi for Arresø Skole. Hvad forstås ved mobning;

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Skovbakkeskolens handleplan mod mobning SKOVBAKKESKOLEN

Evaluering og dokumentation

Transkript:

Dokumentation i anbringelser

Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere score, jo større risiko vurderes der at være for at den unge udvikler/udviser kriminel adfærd. De parametre, der bliver testet i YLS CMI, er parametre, der over mange års forskning, har vist sig at kunne forøge risikoen for, at den unge ender i en kriminel løbebane.

Udfyldning af testen Ideelt set, udfyldes indskrivningstesten i samarbejde med anbringende kommune. Er ovenstående ikke en mulighed, bliver indskrivningstesten udfyldt på baggrund af de journalnotater vi har fået fra anbringende kommune.

Således har vi arbejdet med YLS CMI på Aktiv Weekend Vi tilmeldte os dokumentationsprojektet i 2010. Vi deltog med 4 medarbejdere og prioriterede vores deltagelse. Det første 1½ år, havde vi ikke helt forstået brugen af det, og lavede bl.a. nogle systematiske fejl. Herefter fik vi afrapporteringssystemet, og kunne printe grafer og skemaer. Vi havde relativt mange unge, og kunne begynde at bruge den statistiske data, hvilket hjalp os i fordelingen af unge samt specialisering inden for målgruppen. Vi afventede med spænding på, at socialstyrelsen skulle lave en udmelding på, hvilket værktøj der ville blive valgt, som det mest brugbare for rating af kriminelle og kriminalitetstruede. I august 2013, da projektet var slut, fik vi besked på at YLS CMI var valgt, og vi besluttede herefter, at gøre vores til, at udbrede viden om værktøjet. I det forgangne år, har 2 af Aktiv Weekends psykologer deltaget i nogle givtige kurser i styrelsen (Robin Morris-Jones), hele vores ledergruppe samt skoleleder (9 personer) er blevet undervist i YLS CMI og har udfyldt cases, alle vores medarbejdere er blevet undervist og vi har ligeledes lavet en gennemgang for flere grupper af anbringelsesteam fra forskellige Kommuner i Danmark. Inden for det næste år, vil vi igen afholde kurser for vore medarbejdere, og denne gang med deltagelse af SSP medarbejdere samt nogle politibetjente, vi har et tæt samarbejde med. Vi har en superbruger, som står for indberetningen i det elektroniske system, samt en næsten superbruger, som Back up.

Krimonogene behov Et krimonogent behov er en dynamisk risiskofaktor, som der er fundet forskningsmæssig understøttelse for er associeret med fortsat antisocial adfærd. Liva er ikke den unges rigtige navn!. Kriminogene Behov Mål Intervention Tidsramme 1. Uddannelse/beskæft igelse 2. Familie forhold 3. Misbrug 4. Relationer og omgangskreds Liva skal have en afgangseksamen Liva skal tiltagende tage ansvar for eget liv, og ikke bekymre sig/beskytte/ tage ansvar for mor og søster i så høj grad, som det tidligere har været tilfældet. Liva skal forblive stoffri. At Liva udvider sin omgangskreds med velfungerende unge, der ikke tager stoffer eller begår kriminalitet. Forslag: At der tages højde for Livas angstproblematikker, og at hun evt. tilbydes skolegang i trygge rammer med få elever. Forslag: Psykologisk bearbejdning og hjælp til fokus på egne behov og støtte til at sætte grænser i samvær med familien. Forslag: Liva er pt. selv interesseret i at forblive stoffri (pt.) og har brug for støtte i form af misbrugsbehandling. (samtaler/urinprøvet agning/ grupper) Forslag: Liva skal introduceres til eks. fritidstilbud med velfungerende jævnaldrene. Liva har desuden brug for støtte til at træne sociale færdigheder. 1 år Langsigtet 1-2 år. 1-3 år

Ikke krimonogene behov Andre Behov Mål Intervention Tidsramme 1. Angst 2. Spiseforstyrrelse 3. Traumatisering At Liva bliver fri for angst og angstanfald. At Liva opretholder sin normalvægt, som hun pt. har opnået. (Hun har taget 10-12 kg på under sit ophold på Aktiv Weekend) At Liva får bearbejdet sine traumer. Liva er henvist til udredning på Børne og unge Psyk. I Risskov og har brug for behandling i henhold til deres konklusioner. Forslag: At der kommer fokus på Livas tendens til ikke at spise, når hun føler sig belastet, og at hun evt. modtager støttende behandling af relevante instanser, hvis hun igen begynder at tabe sig drastisk. Forslag: Når der er kommet ro på Livas levesituation (opholdssted el. passende institution), har Liva brug for at bearbejde de mange traumer hun bærer med sig, bl.a. på grund af forældres misbrug, mobning og vold fra kæreste.

YLS i statusrapporter UDDRAG FRA EN YLS CMI RAPPORT, SOM ER ET AFSNIT I VORES STATUSRAPPORT PÅ AKTIV WEEKEND Parameteret Personlighed er scoret til 3, ved indskrivning og 0 ved opfølgning. Fra at være udadreagerende, i opposition og trodsig før hun ankom hertil, er hun blevet langt mere samarbejdsvillig og empatisk. Hun er blevet bedre til at sige fra på en konstruktiv måde, i stedet for at være verbalt aggressiv. Vi opfatter ligeledes denne adfærd, som et resultat af det fakta, at hun opholder sig på et meget struktureret anbringelsessted. Som det fremgår af testen Becks Youths scorer Liv ekstremt forhøjet på både affekt relateret vrede samt aggressions parameteret. (Se afsnittet test materiale.) Parameteret Relationer er uændret 4. Vi oplever dette område som en af Livas store udfordringer. Hun fortæller at hun gennem årene er blevet voldsomt mobbet på de skoler hun har gået på, og hendes tilgang til andre bærer tydligt præg af dette. Se uddybning under afsnittet om Kontakt og socialt samvær med medarbejdere og unge på afdelingen Uddannelses parameter er faldet fra 6 til 1. Hun pjækker ikke fra skole og er samarbejdende omkring skoleforløbet, hvilket forklarer den mærkbare forbedring. (scoren forholder sig ikke til resultater og faglige evner) Dette er dog ligeledes et resultat af, at hun bliver afhentet og deltager i udredningsskolen fra 9-15, og sidder 1:1 med en lærer. Resultatet er dermed kunstigt, da det ikke er sikkert, at Liva selv ville være i stand til at stå op og fragte sig selv i skole, hvis det havde været op til hende.

Fordele for anbringende myndigheder De kommunale myndigheder vil gennem øget viden om effekten af indsatsen over for forskellige risikogrupper få et bedre grundlag for at sikre, at der findes de fornødne tilbud af den rigtige karakter, samtidig med at det giver dem et grundlag for at vælge de tilbud, der opnår de bedste resultater. Kombinationen af øget viden om på den ene side resultater og effekter af indsatsen på forskellige anbringelsessteder og den unges problemtyngde på den anden vil endvidere understøtte den enkelte sagsbehandler i at finde det tilbud, der har størst chance for at hjælpe den unge.

Fordele for anbringelsessteder På overordnet niveau - Det bliver tydeligt hvilke risikogrupper opholdsstedet er bedst til at hjælpe, og en specialisering kan finde sted. - Opholdsstedet kan opdele unge med lave/høje risikoscore, for at undgå smitteeffekt. - Opholdsstedet kan være bevidste om systematiske ændringer i risikoscore. - Opholdsstedet kan dokumentere, at udviklingen går henholdsvis i den rigtige/forkerte retning og gribe ind/få arbejdsro. - Opholdsstedet kan dokumentere effekten af sit arbejde, overfor samarbejdspartnere eller eksterne tilsyn. - Informationerne kan føre til bedre udnyttelse af ressourcer.

Fordele for anbringelsessteder I selve arbejdet på afdelingerne. Medarbejderne på afdelingerne, kan se hvor det er mest nødvendigt at sætte ind. Medarbejderne har en visuel dokumentation, med en farverig graf, som er nem at formidle til den unge, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Grafen kan bruges til at gøre det tydeligt for den unge, hvor der har været fremskridt/tilbagegang. Grafen kan bruges til at motivere medarbejdere og tydeliggøre den fælles indsats.

Eksempel på en profil/gennemsnit v. indskrivning

Retningsdiagram

Eksempel på forløb

Scorens værdier Ung dreng anbragt som led i strafferetlig dom: Lav (0-19) Moderat (20-29) Høj (30-36) Meget høj (37-42) Ung Kvinde anbragt som led i strafferetlig dom: Lav (0-19) Moderat (20-29) Høj (30-36) Meget høj (37-42)

Resultater for valgte graf Udfyldelsesdato Skematype YlScore Kriminalitet Familieforhold Uddannelse Relationer 1 26/04/2012 Indskrivning 31,0 0,0 5,0 5,0 4,0 2 03/09/2012 Opfølgning 11,0 0,0 1,0 0,0 4,0 3 12/03/2013 Opfølgning 18,0 0,0 0,0 4,0 2,0 4 18/11/2013 Opfølgning 15,0 0,0 1,0 2,0 4,0 Rusmidler Fritid Personlighed Holdninger Styrker 4,0 3,0 6,0 4,0 0,0 0,0 0,0 4,0 2,0 0,0 2,0 2,0 6,0 2,0 0,0 1,0 2,0 4,0 1,0 0,0