Udkast Affaldsplan 2005-2016
1. INDLEDNING 3 1.1. Definitioner 4 2. REGERINGENS AFFALDSSTRATEGIPLAN 2005 2008 6 3. ADMINISTRATIVE FORHOLD 8 3.1. Samarbejdsaftale med nomi i/s 8 3.2. Samarbejdsaftale med Modtagestation Vestjylland i/s 8 3.3. Regulativer 9 4. KORTLÆGNING 10 4.1. Affald fra private 10 4.2. Affald fra erhverv 14 5. STATUS, MÅL OG HANDLINGSPLANER FOR FOKUSFRAKTIONER15 5.1. Papir og pap 15 5.2. Glas og flasker 18 5.3. Jern og metal 20 5.4. Plast 23 5.5. PVC 25 5.6. Batterier 28 5.7. Madaffald og andet organisk affald 30 5.8. Biobrændsel og genbrugstræ 33 5.9. Dagrenovation 34 5.10. Dagrenovationslignende affald 36 6. STATUS ØVRIGE FRAKTIONER 38 6.1. Bygge- og anlægsaffald 38 6.2. Asfalt 40 6.3. Dæk 41 6.4. Kølemøbler 43 6.5. Elektriske og elektroniske produkter 45 6.6. Haveaffald 46 6.7. Støberisand og stålslagge 49 6.8. Jord 50 6.9. Slagge 52 6.10. Andet genanvendeligt 53 6.11. Imprægneret træ 55 6.12. Olie- og kemikalieaffald 56 6.13. Røggasrensningsaffald 58 6.14. Klinisk risikoaffald 59 Indholdsfortegnelse
6.15. Forbrændingsegnet affald til sortering 60 6.16. Deponeringsegnet affald 62 6.17. Slam 63 6.18. Øvrige fraktioner 65 6.19. Øvrige målsætninger 65 6.20. Samlet oversigt for registrerede mængder 67 6.21. Skøn over de fremtidige affaldsmængder 68 7. BEHANDLINGSANLÆG 70 7.1. Andre behandlingsanlæg inden for fællesskabet 70 8. FINANSIERING 72 8.1. Udgifter og gebyr 72 8.2. Renovationsgebyr 73 8.3. Behandlingstakster 76 8.4. Budget 2005-2008 76 9. LANGSIGTEDE PLANER 2009-2016 80 Indholdsfortegnelse
1. Indledning Nærværende forslag til affaldsplan er udarbejdet af interessentselskabet nomi i/s i samarbejde med de 5 interessentkommuner. Planen fremsættes til godkendelse som gældende affaldsplan for følgende kommuner: Holstebro, Struer, Vinderup, Trehøje og Thyholm. Affaldsplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, som angiver, at det er kommunerne der har ansvaret for håndtering af affald i Danmark, og at kommunerne hvert 4. år skal udarbejde en affaldsplan. Denne skal bestå af en kortlægningsdel, som beskriver den nuværende situation på affaldsområdet, en målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet og en planlægningsdel, hvor der skal fokuseres på konkrete planer for affaldsområdet i de kommende 4 år samt overordnede planer for de efterfølgende 8 år. Med denne plan er der gjort status over interessentkommunernes nuværende aktiviteter, samt de opgaver der venter på at blive løst i de kommende år. Generelt ønsker kommunerne at der skal fokuseres på: De udpegede fokusområder Information til borgere og virksomheder Kvalitet i affaldsbehandlingen At afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Under udarbejdelsen af affaldsplanen har kommunerne opfordret relevante interesseparter til at komme med forslag til nye tiltag og har efterfølgende gennemført en fælles høring. Interesseparterne ønskede generelt, at der blev fokuseret på følgende områder: Information om ordninger og tiltag Ordninger etableres efter princippet mest miljø for pengene Fællesskabet er opmærksom på, at eventuelle ændringer i kommunalstrukturen samt Miljøministerens arbejdsgruppe om affald kan medføre store ændringer i den affaldssektor, som vi kender i dag. Da resultaterne vedrørende forhandlingerne omkring kommunalstrukturen og arbejdet i Miljøministerens arbejdsgruppe om affald endnu ikke er kendte, er nærværende affaldsplan skrevet under forudsætning af, at der ikke sker ændringer i den kommende planperiode. Derfor er mængde- og økonomiske fremskrivninger udarbejdet med baggrund i den nuværende kommunesammensætning, og det gældende lovgrundlag. Indledning Side 3
1.1. DEFINITIONER I affaldsplanen benyttes der en række fagudtryk og betegnelser. Da der undertiden anvendes flere benævnelser for det samme, er de fagudtryk og betegnelser, der er anvendt i affaldsplanen søgt tilpasset de mest gængse eller mere officielle benævnelser. For at give et overblik over de anvendte fagudtryk og betegnelser og hvad de dækker, er der i det efterfølgende opstillet en række definitioner på de oftest anvendte. Affald Affald er i henhold til definitionen i affaldsbekendtgørelsen ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affaldsfraktioner En affaldsfraktion er en gruppe af materialer i affaldet med fælles sammensætning. Eksempler på affaldsfraktioner er papir, glas, plast m.m. Affaldshåndtering Affaldshåndtering er indsamling og transport af affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Behandlingsform Behandlingsform er betegnelsen for behandlingen af affaldet. I denne affaldsplan anvendes følgende behandlingsformer: genanvendelse forbrænding deponering særlig behandling Husholdningsaffald Defineres som omfattende følgende affaldstyper: 1. Dagrenovation 2. Storskrald 3. Haveaffald 4. Farligt affald Dagrenovation Dagrenovation består af kasserede materialer, der naturligt forekommer fra forbrug i private husholdninger, bortset fra storskrald og haveaffald. Storskrald Storskrald består af større kasserede brugsgenstande (f.eks. møbler, hårde hvidevarer, tæpper m.v.) fra private husstande. Haveaffald Haveaffald består af grene, blade, græs, trærødder, havejord m.v. fra have- og parkarealer. Indledning Side 4
Farligt affald Farligt affald består af affald, der er opført på en liste i affaldsbekendtgørelsen, markeret som farligt affald. Farligt affald indsamles og behandles særskilt. Erhvervsaffald Erhvervsaffald omfatter alt affald fra erhverv herunder offentlige og private institutioner. Emballageaffald Emballageaffald består af affald, der har været brugt som emballage. Igloer Igloer er i denne affaldsplan defineret som en fælles betegnelse for forskellige typer af opsamlingsmateriel. Dette er bl.a. igloer, minicontainere, pallerammer m.v. Behandlingsrest Behandlingsrest består af affald fra energianlæg og affaldsforbrænding samt affald fra rensningsanlæg. Genanvendelse Genanvendelse defineres som oparbejdning af affald, hvor et materiale i affaldet oparbejdes, så det bliver muligt at genanvende dette. F.eks. kan glasskår smeltes om til nye flasker. Forbrænding med henblik på energiudnyttelse defineres ikke som genanvendelse, hvilket f.eks. betyder at de mængder slam der forbrændes for at udnytte energien heri, i denne rapport registreres som affald til forbrænding med energiudnyttelse. Genbrug Enhver handling, hvor et produkt i sin levetid kan genbruges i sin oprindelige form en eller flere gange. F.eks. kan der være tale om emballage, der efter vask og rensning kan genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til. I Affaldsplanen anvendes endvidere følgende definitioner: Fællesskabet angiver de fem interessentkommuner samt selskabet nomi i/s i fællesskab. nomi i/s udtrykker at der er tale om selskabet alene. Indledning Side 5
2. Regeringens affaldsstrategiplan 2005 2008 Regeringens affaldspolitik for 2005-2008 bygger på tre grundelementer: At forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald At afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst. At sikre mere miljø for pengene gennem, o øget kvalitet i affaldsbehandlingen o en effektiv affaldssektor Strategien har i særlig grad fokus på mere miljø for pengene. Det fremgår, at affaldshierarkiets prioritering (forebyggelse, genanvendelse, forbrænding og deponering) ikke slavisk skal følges, men kun når dette er både miljømæssigt velbegrundet og samfundsøkonomisk effektivt. Derfor skal det også vurderes, hvordan opgaverne løses bedst muligt, og hvordan dette gøres mest effektivt. For at fremme kvaliteten i affaldsbehandlingen peges på følgende indsatsområder: At udvikle en metode, hvor det er muligt at opgøre kvaliteten i behandlingen af affaldet samt vurdere, om affaldet behandles til den rigtige pris. I højere grad at stille krav til affaldsbehandlingen. At arbejde for at affaldet med tiden bliver mindre farligt, og nedbringe mængden af farligt affald. EU-direktiver, der enten er vedtaget eller forventes vedtaget, har stor betydning for den fremtidige affaldsbehandling. Dette gælder: Emballagedirektivet, der fokuserer på øget genanvendelse af plast-, pap-, træ- og metalemballage. Elektronikdirektivet, der bl.a. gennemfører producentansvar for indsamling og behandling. Deponeringsdirektivet, der gennemfører acceptkriterier for affald til deponi. Forordningen om stoffer der nedbryder ozonlaget, der bl.a. gennemfører regler om håndtering af fjernvarmerør, der indeholder CFC er og HCFC er. Batteridirektivet, i forbindelse med den igangværende revision af batteridirektivet arbejdes der fra dansk side på, at batterier skal indsamles og genanvendes. Ud over det rent affaldshåndteringsmæssige skal kommuner og affaldsselskaber være forberedt på strukturmæssige ændringer, da Regeringens Affaldsstrategi mener at se en række svagheder ved affaldssektoren: Ikke tilstrækkelig konkurrence. Sammenblanding af drifts- og myndighedsopgaver. Uigennemsigtige affaldsgebyrer. Regeringens affaldsstrategiplan 2005 2008 Side 6
Affaldsproducenternes pligt til at benytte kommunernes affaldsordninger. Krav til indberetning af data. Miljøstyrelsen har igangsat undersøgelser for at belyse disse forhold med det formål at sektoren skal blive mere effektiv. Regeringens affaldsstrategiplan 2005 2008 Side 7
3. Administrative forhold Interessentkommunerne har overordnet indgået samarbejdsaftaler med nomi i/s og Modtagestation Vestjylland I/S vedrørende affaldshåndtering. 3.1. SAMARBEJDSAFTALE MED nomi i/s Interessentkommunerne har indgået aftaler med nomi i/s om en række af de opgaver, der udføres. I henhold til samarbejdsaftale af 4. august 2002, med seneste ændring af bilag juli 2003, fremgår det, at følgende opgaver er kompetenceoverdraget til interessentskabet: Generelle kompetenceoverdragende opgaver til nomi i/s: Interessentkommunerne har alle kompetenceoverdraget følgende drifts- og myndighedsopgaver til nomi i/s: Drift: etablering og drift af database med henblik på løbende registrering af alle affaldsmængder. etablering og drift af et registrerings- og indberetningssystem for alle affaldstransportører, der opererer indenfor interessentskabets område. etablering og drift af et informationssystem til alle husstande og erhvervsvirksomheder med henblik på at vejlede om bestående og nye affaldsordninger. Endvidere har interessentkommunerne kompetenceoverdraget en række driftsopgaver til nomi i/s. Hvilke opgaver kommunerne har overdraget fremgår af samarbejdsaftalen mellem interessentkommunerne og nomi i/s. Myndighedsopgaver: takstfastsættelsen for den affaldshåndtering, der indgår under interessentskabets opgaveområder. budgetfastsættelse for interessentskabets virksomheder, herunder størrelsen af den enkelte interessentkommunes betalingsforpligtigelse overfor interessentskabet, samt regnskabsgodkendelsen for interessentskabets virksomheder. Udfærdigelse af affaldsplaner og affaldsregulativer ligger hos de enkelte interessentkommuner. Dog skal interessentskabet forestå det sagsforberedende arbejde. 3.2. SAMARBEJDSAFTALE MED MODTAGESTATION VESTJYL- LAND I/S nomis interessentkommuner har sammen med andre kommuner i Ringkøbing Amt indgået samarbejdsaftale med Modtagestation Vestjylland I/S om løsning af opgaver med håndtering af farligt affald. Administrative forhold Side 8
3.3. REGULATIVER Kommunerne har i samarbejde med nomi i/s udarbejdet følgende regulativer, som er gældende for alle 5 kommuner: Regulativ for husholdningsaffald, med tilhørende bilag. Regulativ for erhvervsaffald, med tilhørende bilag. Administrative forhold Side 9
4. Kortlægning Kapitlet indeholder en kortlægning af affaldsmængderne fra private og erhverv i interessentkommunerne. I forbindelse med kortlægningen af affaldsmængder, -typer og - ordninger er brugt følgende begreber: Genbrugspladser: den samlede modtagne mængde fra alle fem kommuners genbrugspladser. Igloer: den indsamlede mængde fra igloer. Frivillige: den mængde frivillige organisationer mv. har indsamlet. Storskrald: den mængde der er indsamlet i storskraldsordningen. Sorteringsanlæg: den udsorterede mængde fra sorteringsanlægget. Erhvervsgenbrugspladsen: den samlede modtagne mængde på erhvervsgenbrugspladsen. Erhverv: den mængde affald der er leveret direkte til modtageanlæg fra erhvervsvirksomheder. Affaldsstrategi 2005-2008: Regeringens strategi for affald i perioden 2005 2008, udsendt september 2003. Affaldsplan 2001 2012: HOA s (nuværende nomi i/s) affaldsplan for perioden 2001 2012. Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om affald (nr. 619 af 27. juni 2000 med senere ændringer) 4.1. AFFALD FRA PRIVATE 4.1.1. Husstandssammensætning Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Sum Befolkningstal 39.969 19.107 8.284 9.659 3.723 80.742 Antal husstande 17.471 8.148 3.350 3.692 1.636 34.297 Antal sommerhuse 0 741 341 14 509 1.605 Tabel 1: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse 1998. /Danmarks statistik/ Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Sum Befolkningstal 40.994 19.290 8.162 9.857 3.706 82.009 Antal husstande 18.311 8.372 3.390 3.845 1.640 35.558 Antal sommerhuse 10 735 376 14 518 1.653 Tabel 2: Indbyggertal, antal husstande og sommerhuse 2002. /Danmarks statistik/ Det samlede areal for de fem kommuner er på 1.121 km 2, hvilket giver en gennemsnitlig befolkningstæthed på 73 indbyggere pr. km 2. Af ovenstående fremgår det, at der samlet har været en befolkningstilvækst på 1.267 personer i interessentkommunerne, hvorfra de 1.025 (80% af tilvæksten) i Holstebro Kommune. Såvel Vinderup som Thyholm Kommune har haft en befolkningstilbagegang i perioden. Kortlægning Side 10
I forbindelse med beregninger pr. husstand vægtes et sommerhus med 2/3 af et helårshus. 4.1.2. Affaldsmængder fra private *1 containere indeholdende deponiaffald er kørt til sortering på Sorteringsanlægget. Registreringsmæssigt har det efterfølgende ikke været muligt at udskille mængden. Den anslåede mængde er på ca. 850 tons. Tabel 3: Tabel 4: Genbrugspladser Der er etableret genbrugspladser i alle fem kommuner. Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Sum Genanvendelse 11.869 5.894 1.954 1.622 361 21.700 - heraf haveaffald 5.826 3.040 1.082 446 0 10.394 - heraf elektronik 68 18 11 14 8 119 Farligt affald 42 17 10 11 29 109 Til forbrænding 2.373 895 161 581 239 4.249 Deponi 753 408 0 271 87 1.519 Samlet 15.037 7.214 2.215 2.485 716 29.058 Affald modtaget på genbrugspladserne 1998 (alle mængder i tons) Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Sum Genanvendelse 13.089 5.862 2.233 2.267 629 24.080 - heraf haveaffald 7.176 2.244 846 663 0 10.929 - heraf elektronik 90 23 7 14 9 143 Farligt affald 106 11 14 11 13 155 Til sortering 3.315 1.703 960 338 379 6.695 Deponi 0(*1) 174 1 256 35 466 Samlet 16.510 7.750 3.208 2.872 1.056 31.396 Affald modtaget på genbrugspladserne i 20002 (alle mængder i tons) Ved sammenligning af Tabel 3 og Tabel 4 er det vigtigt at notere sig, at mængderne til Til forbrænding og en stor del af Deponi fra 1998 opgørelsen i opgørelsen for 2002 fremgår som Til sortering. Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Vægtet gennemsnit 1998 861 834 619 671 362 822 2002 901 874 881 745 532 856 Tabel 5: Gennemsnitlig modtaget kg pr. husstand i henholdsvis 1998 og 2002. Storskrald Der er tidligere etableret storskraldsordning i Holstebro, Struer, Thyholm, mens Vinderup Kommune indførte ordningen i 2004. Holstebro Struer Sum Storskrald 1.389 30 1.419 - heraf til genanvendelse 647 16 663 - heraf til sortering 736 8 744 - heraf til deponi 6 6 12 Tabel 6: Mængder af indsamlet storskrald i 1998 (alle mængder i tons). Holstebro Struer Thyholm Sum Storskrald 1.321 44 0 1.365 - heraf til genanvendelse 774 24 798 - heraf til sortering 511 12 523 - heraf til deponi 36 8 44 Tabel 7: Mængder af indsamlet storskrald i 2002 (alle mængder i tons).. Kortlægning Side 11
Tabel 8: Dagrenovation Alle fem interessentkommuner har kompetenceoverdraget opgaven vedrørende indsamling af dagrenovation til nomi i/s. År Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Sum 1998 8.593 4.388 2.476 2.129 824 18.410 2002 9.816 4.588 2.319 2.672 1.122 20.517 Mængder af indsamlet dagrenovation til forbrænding i 1998 og 2002 (alle mængder i tons). År Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Gennemsnit 1998 492 507 692 575 417 521 2002 536 518 637 693 565 560 Tabel 9: Gennemsnitlig produceret kg dagrenovation pr. husstand i henholdsvis 1998 og 2002. Tabel 9 viser en stigning i mængden af dagrenovation. Vinderup Kommune skiller sig dog markant ud fra denne udvikling, idet Vinderup Kommune har konstateret et fald på 55 kg pr. husstand. Baggrunden herfor var, at Vinderup Kommune i 2002 udskilte erhverv (inklusiv landbrug) fra dagrenovationsindsamlingen. Igloer I Holstebro, Struer, Vinderup og Trehøje Kommuner er der opstillet igloer til indsamling af flasker og glas. I Struer og Trehøje Kommune er der ligeledes opstillet igloer til indsamling af papir. Glas og flasker 2002 Holstebro 364 Vinderup 5 Trehøje Registret under genbrugspladsen Struer Registret under genbrugspladsen Tabel 10: Mængden af indsamlede glas og flasker i 2002 (alle mængder i tons). Papir 2002 Struer 176 Trehøje Registret under genbrugspladsen Tabel 11: Mængden af indsamlet papir i 2002 (alle mængder i tons). Farligt affald I alle interessentkommuner foretages der, via miljøbilen, fælles indsamling af farligt affald. 2002 Holstebro Kommune 27 Struer Kommune 5 Vinderup Kommune - Trehøje Kommune 4 Thyholm Kommune 0,2 Tabel 12: Mængden af indsamlet farligt affald i 2002 (alle mængder i tons). Kortlægning Side 12
Haveaffald Som et led i storskraldsindsamlingen foretages der indsamling af haveaffald i Holstebro Kommune. 2002 Holstebro Kommune 639 Tabel 13: Mængden af indsamlet haveaffald i 2002 (mængden i tons). Diverse indsamlinger fra private I interessentkommunerne foretages der indsamling af pap og papir af spejdere og andre organisationer. Holstebro Struer Vinderup Trehøje Papir og pap [tons] 19 245 73 236 Tabel 14: Mængden af indsamlet pap og papir af frivillige organisationer i 2002. 4.1.3. Samlede affaldsmængder fra private De samlede affaldsmængder fra private fremgår af Tabel 15. 1998 2002 Dagrenovation [tons] 18.410 20.517 Storskrald, genbrugspladser, igloer mv. [tons] 30.477 34.554 Tabel 15: Samlede affaldsmængder fra private opdelt på affaldstype. Fordelingen mellem dagrenovation og storskrald, genbrugspladser mv. er ikke ændret i perioden. Dagrenovation udgør således 38% mens storskrald, genbrugspladser mv. udgør 62%. Kortlægning Side 13
4.2. AFFALD FRA ERHVERV 4.2.1. Erhvervssammensætning Antal virksomheder Andeli% Antal ansatte pr. virksomhed 1998 2002 1998 2002 1 1.898 1.815 38,2% 37,8% 2 4 1.468 1.377 29,5% 28,7% 5 9 730 702 14,7% 14,6% 10 19 445 474 8,9% 9,9% 20 49 297 291 6,0% 6,1% 50 99 83 88 1,7% 1,8% 100+ 53 55 1,1% 1,1% I alt 4.974 4.802 100% 100% Tabel 16: Erhvervsvirksomheder i nomi i/s fordelt efter antal ansatte pr. virksomhed pr. 1. januar i henholdsvis 1998 og 2002. /Danmarks statistik/ 4.2.2. Affaldsmængder fra erhverv De samlede mængder erhvervsaffald er opgjort for erhvervsaffald leveret til sortering på Affaldsterminal Måbjerg erhvervsaffald leveret til Erhvervsgenbrugspladsen i Holstebro og erhvervsaffald leveret direkte til modtageanlæg. Den samlede mængde af erhvervsaffald er i 2002 opgjort til 236.626 tons. Fordelingen har været som følgende: Holstebro Struer Vinderup Trehøje Thyholm Samlet Genanvendelse 120.533 30.401 40.495 5.151 2.394 198.974 Farligt affald 4.471 422 155 474 23 5.545 Til sortering 11.475 1.983 335 1.562 160 15.515 Dagrenovationslignende 6.020 1.469 475 22 9 7.995 affald Deponi direkte 2.337 1.722 85 114 41 4.299 anvist Specialbehandling 2.282 777 227 1.012 0 4.298 Samlet 147.118 36.774 41.772 8.335 2.627 236.626 Tabel 17: Erhvervsaffald i 2002, opdelt efter kommuner (alle mængder i tons). nomi i/s startede i 2001 driften af Affaldsterminal Måbjerg, hvor alt forbrændingsegnet og deponiaffald sorteres. På Affaldsterminal Måbjerg blev der i 2002 i alt modtaget 22.732 tons. Mængde Genbrugspladser 6.695 Storskrald 523 Erhverv 15.515 Tabel 18: Fordelingen af mængder til Affaldsterminal Måbjerg (alle mængder i tons). Mængde Til forbrænding 17.268 Til deponi 2.315 Genanvendelse 3.149 Tabel 19: Fordelingen af mængder fra Affaldsterminal Måbjerg (alle mængder i tons). Kortlægning Side 14
5. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner En række fraktioner er udpeget som fokusområder. Kriteriet herfor har været, at status for fraktionen har vist, at der er behov for yderligere tiltag. Dette har enten været manglende målopfyldelse i henhold til Affaldsplan 2001 2012, eller også er det vurderet, at opfyldelse af sigtelinier i Affaldsstrategi 2005-2008 kræver en ekstra indsats. I kapitlet kortlægges alle enkeltfraktioner i en statusdel mht. ordninger, indsamlede mængder, tidligere målsætninger fra Affaldsplan 2001 2012, Affaldsstrategiens sigtelinjer, bortskaffelse, miljøvurdering og en opsamling. Herefter opstilles de specifikke mål og handlingsplaner for fokusfraktionen. 5.1. PAPIR OG PAP Papir og pap er genanvendeligt. Affaldet stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Status Private For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af genbrugspladser (alle fem kommuner) storskraldsindsamling (Holstebro, i seneste planperiode Vinderup og Thyholm) igloer (Struer, Trehøje; Vinderup) frivillige organisationer (Holstebro, Struer, Vinderup, Trehøje) Erhverv Papir og pap fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: private aktører erhvervsgenbrugspladsen i Holstebro (alle fem kommuner, alle mod betaling) som en del af det brændbare affald til sorteringsanlægget (ved mindre end 25 kg/måned) Mængder Mængderne har været støt stigende, og der er i 2002 registret følgende: Genbrugspladser 1.757 tons Igloer 176 tons Frivillige, spejder mv. 619 tons Storskrald 550 tons Sorteringsanlæg 145 tons Erhvervsgenbrugsplads 43 tons Erhverv 2.797 tons I alt: 6.087 tons Heraf private totalt Heraf erhverv totalt 3.247 tons 2.840 tons Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 15
I perioden fra 1998 til 2002 er den indsamlede mængde steget fra totalt 5.642 tons til 6.087 tons. En samlet stigning på 445 tons eller 8 %. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2002 2012: Private: Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Papir Information til husstandene for at øge ikke udsendt. / Informationsmateriale indsamlingen. Struer har udsendt. Følge indsamlede mængder iht. papirvejledningen. Papemballager Etablere afleveringsmulighed for papemballager. Erhverv: Potentialletal følges årligt. Afleveringsmulighed er etableret. Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Pap og papir Evaluering af bestående ordninger og forbedringer gennemført. Evalueringer udført, og evt. gennemføre forbedringer. Information om bestående ordninger. Hjemmeside etableret og opdateret. Information om nomis ordninger Affaldsstrategiens sigtelinjer Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 angiver som sigtelinie år 2008: 60 % genanvendelse af al papir- og papaffald 60 % genanvendelse af papir- og papemballageaffald fastholde 60% genanvendelse af genanvendeligt papirog papaffald fra husholdninger fastholde 75 % genanvendelse af genanvendeligt pap- og papiraffald fra virksomheder, offentlige og private institutioner. På baggrund af det beregnede potentiale fra Miljøstyrelsen svarer 60 % fra husholdninger til indsamling af 3.358 tons pr. år. i nomi. Med hensyn til indsamling af papir og pap fra erhvervslivet er der ikke udregnet detaljerede potentialer. Regulering og fremtidige initiativer I Erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at erhverv skal frasortere pap og papir til genanvendelse hvis de gennemsnitligt har mere end 25 kg/måned. Erhverv skal selv sørge for bortskaffelse af papir og pap til genanvendelse ved godkendt modtager, virksomheder eller anlæg, der opfylder bestemmelser fastsat i Erhvervsaffaldsregulativet. I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere genanvendeligt papir og pap fra dagrenovationen. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 16
For private har Miljøstyrelsen udregnet den potentielle mængde papir der kan indsamles for den enkelte kommune. Målet er forpligtende og skal nås af den enkelte kommune, ikke af affaldsselskabet som hele. Hvis der indsamles mindre end 55% af potentialet skal der etableres husstandsindsamling af papir i kommunen. I hele nomi i/s er der fra private i 2002 indsamlet 3.247 tons. Miljøstyrelsens mål for hele fællesskabet er på 3.078 totalt, så gennemsnitligt lever fællesskabet op til målet. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Genanvendelse af papir og pap giver en væsentlig besparelse på energiforbruget ved fremstilling af ny papirmasse. Denne energi er dog CO 2 neutral, da det hovedsageligt er træ der anvendes. Der er også besparelser på hjælpestoffer og spildevand. Derimod er der ikke de store forskelle mellem forbrænding og deponi. Opsamling Indsamlingspotentialet for papir og pap angiver, at der er muligheder for forbedring. I den tidligere affaldsplan er opstillet mål hovedsageligt med henblik på information vedrørende ordninger for papir og pap. Målene kan i store træk betragtes som opfyldt. I forhold til Affaldsbekendtgørelsen opfylder fællesskabet som gennemsnit målet på 55%. I forhold til Affaldsstrategiens sigtelinje på 60% genanvendelse af papir fra husholdninger opfylder fællesskabet ikke målene, da det vil svare til indsamling af 3.358 tons pr. år fra private, hvor der er indsamlet 3.247 tons. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt, at etablere husstandsindsamling af papir. nomi i/s har tilbudt at etablere husstandsindsamling i alle interessentkommunerne. Affaldsstrategiens sigtelinje på 75% genanvendelse af papir- og papaffald fra erhverv kan ikke vurderes konkret, idet potentialet ikke kendes. I forhold til bortskaffelse giver affaldsindikatorerne grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding, når det er teknisk muligt. På baggrund af den manglende opfyldelse af Affaldsstrategiens sigtelinje, og et eventuelt kommende krav om husstandsindsamling, er papir og pap udpeget som fokusområde. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 17
5.1.1. Målsætning papir og pap Der er opstillet følgende målsætninger for papir og pap gældende for hele fællesskabet: 1. Der skal indsamles 60% af det genanvendelige papir og pap fra private husholdninger. 2. Der skal foretages en undersøgelse af modellen med miljøstationer, hvilke mængder indsamles / prisen. 3. Det skal undersøges om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. 5.1.2. Handlingsplaner for papir og pap Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for papir og pap: Der skal iværksættes målrettet information til private og erhverv om indsamling af genanvendeligt papir. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. Mulighederne for indsamling ved husstande skal undersøges yderligere. Mulighederne for en udbygning af miljøstationer skal undersøges. Herunder skal der foretages nærmere vurdering af økonomien. Tidsplan for gennemførsel af handlingsplaner fremgår af Bilag 1. 5.2. GLAS OG FLASKER Affaldstypen omfatter udelukkende emballageglas. Affaldet stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Status Private For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: genbrugspladser (alle kommuner). storskrald (Holstebro, i seneste planperiode også Vinderup og Thyholm) igloer (Holstebro, Struer, Trehøje og Vinderup) Erhverv Glas og flasker fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: private aktører erhvervsgenbrugspladsen i Holstebro (alle fem kommuner, alle mod betaling) Mængder Mængderne har været støt stigende, og der er i 2002 registret følgende: Genbrugspladser 470 tons Igloer 369 tons Storskrald 4 tons Erhvervsgenbrugsplads 19 tons Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 18
Erhverv 613 tons I alt: 1.476 tons Heraf private totalt Heraf erhverv totalt 843 tons 633 tons I perioden fra 1998 til 2002 er den indsamlede mængde steget fra totalt 874 tons til 1.476 tons. En samlet stigning på 602 tons eller 69 %. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2001-2012 Private: Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Glas Evaluering af bestående ordninger og forbedringer ikke Evalueringer udført, men evt. gennemføre forbedringer. gennemført. Information om bestående ordninger. Erhverv: Der er ikke opstillet målsætninger. Hjemmeside etableret og opdateret. Information om nomis ordninger. Nogle kommuner har udsendt pjecer. Affaldsstrategiens sigtelinjer Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 angiver som sigtelinie år 2008: 80 % genanvendelse af glasemballage Regulering og fremtidige initiativer I Erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at erhverv skal frasortere genanvendeligt glas til genanvendelse. Erhvervet skal selv sørge for bortskaffelse af pap og papir til genanvendelse ved godkendt modtager, virksomheder eller anlæg, der opfylder bestemmelser fastsat i Erhvervsaffaldsregulativet. I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal frasortere genanvendeligt glas fra dagrenovationen. Affaldsbekendtgørelsen opstiller krav om, at der i bebyggelser med mere end 2000 indbygger skal etableres indsamlingsordning af glasemballager. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Genanvendelse af emballageglas giver store besparelser frem for forbrænding eller deponering. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 19
Beregningerne vedrørende forbrænding viser et negativt resultat. Dette skyldes, at forbrænding af glas kræver energi og ikke skaber energi. Sammenlignes genanvendelse med genbrug fremgår det, at der er en besparelse ved genbrug. Baggrunden for dette er, at direkte genbrug af flasker til nye flasker kræver mindre ressourcer end hvis glasset knuses og omsmeltes til nye flasker. Opsamling I den seneste planperiode er den indsamlede mængde steget med 69%. Det er ikke muligt at vurdere om sigtelinien på 80% er nået, da potentialet ikke kendes. Målsætningerne i den tidligere affaldsplan er delvist opfyldt, der kan dog gøres mere ved informationen og optimering af ordningen vurderes at være påkrævet for at nå affaldsstrategiens sigtelinie. Derfor er glasemballage udvalgt som fokusområde. 5.2.1. Målsætning glasemballage Der er opstillet følgende målsætninger for glasemballage gældende for hele fællesskabet. 1. Der skal indsamles 80% af det genanvendelige glasemballage. 2. Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. 3. Der skal iværksættes målrettet information til private og erhverv om indsamling af genanvendeligt glasemballage. 5.2.2. Handlingsplaner for glasemballage Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for glasemballage: Der skal iværksættes målrettet information til private og erhverv om indsamling af genanvendeligt glasemballage. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. Mulighederne for indsamling ved husstande skal undersøges yderligere. Mulighederne for en udbygning af miljøstationer skal undersøges. Herunder skal der foretages nærmere vurdering af økonomien. Tidsplan for gennemførsel af handlingsplaner fremgår af Bilag 1. 5.3. JERN OG METAL Jern- og metalaffaldet stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Affaldstypen består af skrotjern og metalemballage. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 20
Status Private For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: genbrugsplads (alle kommuner) storskrald (Holstebro, Struer, Vinderup, Thyholm) Erhverv Jern og metal fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: private aktører erhvervsgenbrugspladsen i Holstebro (alle fem kommuner, alle mod betaling) som en del af det brændbare affald til sorteringsanlægget Mængder De registrerede mængder var i 2002: Genbrugspladser Storskrald Sorteringsanlægget Erhvervsgenbrugsplads Erhverv I alt: Heraf private totalt Heraf erhverv totalt 2.015 tons 99 tons 521 tons 54 tons 14.054 tons 16.743 tons 2.114 tons 14.629 tons I den seneste planperiode er den indsamlede mængde steget fra totalt fra totalt 10.439 tons til 16.743 tons. En samlet stigning på 6.304 tons eller 60 %. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2001-2012 Private: Der er ikke opstillet målsætninger. Erhverv: Der er ikke opstillet målsætninger. Affaldsstrategiens sigtelinjer Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 angiver som sigtelinie år 2008: 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage Regulering og fremtidige initiativer I Erhvervsaffaldsregulativet er fastsat, at erhverv skal udsortere jern og metal og selv sørge for bortskaffelse af jern og metal til genanvendelse ved godkendt modtager, virksomheder eller anlæg, der opfylder bestemmelser fastsat i regulativer. I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat, at private skal udsortere genanvendeligt jern og metal fra dagrenovationen. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 21
Reglerne vedrørende håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er gennemført i affaldsbekendtgørelsen. Der forventes nye regler på området gældende specifikt for metalemballage. Bortskaffelse De indsamlede mængder leveres til modtagevirksomhederne, hvor materialerne gennemgår en sortering og eventuelt en neddeling inden det bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Der er en stor besparelse ved genanvendelse af jern og metalemballager frem for forbrænding. Dette skyldes at forbrænding af jern- og metalemballage kræver energi, og ikke skaber energi. Opsamling Regulativerne for husholdningsaffald kræver ikke separat indsamling af jern og metal, tværtimod er emballageaffald ifølge regulativet brændbart dagrenovation. Affaldsstrategien opstiller en sigtelinie på 50 % genanvendelse af metalemballage. For at kunne opfylde denne målsætning forventes det, at der udsendes nye regler specifikt vedrørende genanvendelse af metalemballage. Derfor er metalemballage udvalgt som fokusområde. 5.3.1. Målsætning metalemballage Der er opstillet følgende målsætninger for metalemballage gældende for hele fællesskabet: 1. Der skal indsamles 50% af det genanvendelige metalemballage. 2. Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. 3. Der skal iværksættes målrettet information til privat og erhverv om indsamling af genanvendeligt metalemballage. 5.3.2. Handlingsplaner for metalemballage Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for metalemballage: Der skal iværksættes målrettet information til private og erhverv om indsamling af genanvendeligt metalemballage. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. Mulighederne for indsamling ved husstande skal undersøges. Mulighederne for en udbygning af miljøstationer til indsamling af metalemballage skal undersøges. Herunder skal der foretages nærmere vurdering af økonomien. Tidsplan for gennemførsel af handlingsplaner fremgår af Bilag 1. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 22
5.4. PLAST Plastaffald omfatter emballageplast, dunke, landbrugsplast mv. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de forskellige plasttyper. Plastaffaldet stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Heraf private totalt Heraf erhverv totalt 144 tons 1.264 tons I perioden fra 1998 til 2002 er den indsamlede mængde steget fra totalt 49 tons til 1.408 tons. En samlet stigning på 1.359 tons hvilket svarer til på en faktor 29. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2001-2012 Private: Erhverv: Status Private For de private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: genbrugspladser (alle kommuner). storskraldsindsamling (Holstebro, Vinderup, Thyholm) Erhverv Plast fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: private aktører erhvervsgenbrugspladsen i Holstebro (alle fem kommuner, alle mod betaling) som en del af det brændbare affald til sorteringsanlægget Mængder Mængderne har i 2002 været følgende: Genbrugspladser 144 tons Storskrald ikke registreret Sorteringsanlæg 180 tons Erhvervsgenbrugsplads 3 tons Erhverv 1.081 tons I alt: 1.408 tons Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Plastemballageringsmulighed for Etablere afleve- Er etableret plastemballager. Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Transportemballage af plast ordning og/eller af- plast kan afleveres på Indføre indsamlings- Transportemballager af leveringsmulighed på affaldsterminal Affaldsterminal bjerg. Må- (modtagestation for erhvervsaffald). Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 23
Landbrugsplast Indføre afleveringsmulighed for landbrugsplast på affaldsterminal, genbrugsstationer og modtagestation for erhvervsaffald. Der er etableret afleveringsmuligheder. Affaldsstrategiens sigtelinjer Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 angiver som mål for år 2008: øge genanvendelse af plastemballage til 22,5%. Regulering og fremtidige initiativer I Erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at erhverv skal udsortere plastaffald hvis mængden i gennemsnit overstiger 50 kg/måned. Virksomhederne skal selv sørge for bortskaffelse af plast til genanvendelse ved godkendt modtager, virksomheder eller anlæg, der opfylder bestemmelser fastsat i regulativer. Kommunerne er ifølge Affaldsbekendtgørelsen forpligtiget til, at sikre genanvendelse af transportemballage fra virksomheder. Denne forpligtigelse er sikret gennem gældende regulativer. Der forventes nye bestemmelser vedr. genanvendelige plastemballager, hvor der skal etableres kommunale indsamlingsordninger for plastemballager fra husholdninger og anvisningsordninger for plastemballager fra erhverv. Bortskaffelse Det indsamlede plastaffald leveres til modtagevirksomhederne, hvor det gennemgår en sortering, inden det bortskaffes til genanvendelse. Miljøvurdering Plast er sædvanligvis fremstillet på basis af olie. Omsætningen af olie til plast er forbundet med et væsentligt energiforbrug. Genanvendelse af plast medfører således en væsentlig miljøgevinst. Opsamling Den registrerede mængde er steget fra 49 tons i 1998 til 1.408 tons i 2002. I den tidligere affaldsplan er der opstillet et mål om etablering af afleveringsmuligheder for plastemballage, samt indførelse af afleveringsmuligheder for landbrugsplast på affaldsterminalen og genbrugspladserne. Målet var henholdsvis 30 og 25 % genanvendelse. Miljøgevinsten ved genanvendelse af plast er relativ stor, og giver i sig selv grund til at fokusere på genanvendelse i stedet for forbrænding. Potentialet for plast forventes at være stor. Der er derfor gode muligheder for tiltag på området. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 24
På baggrund af den manglende opfyldelse af Affaldsstrategiens sigtelinier, målsætningen i den tidligere affaldsplan og de forventede initiativer, er plast udpeget som fokusområde. 5.4.1. Målsætning plastemballage Der er opstillet følgende målsætninger for plastemballage gældende for hele fællesskabet: 1. Der skal indsamles 22,5 % af det genanvendelige plastemballage. 2. Der skal foretages undersøgelser for muligheden for husstandsindsamling, herunder om der kan tilbydes forskellige indsamlingsordninger i forhold til indsamlingsområdet. 3. Der skal iværksættes målrettet information til private og erhverv om indsamling af genanvendeligt plastemballage. 5.4.2. Handlingsplaner for plastemballage Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for plastemballage: Der skal iværksættes målrettet information til private og erhverv om indsamling af genanvendeligt plastemballage. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringskrav. Mulighederne for indsamling ved husstande skal undersøges. Mulighederne for en udbygning af miljøstationer til indsamling af plastemballage skal undersøges. Herunder skal der foretages nærmere vurdering af økonomien. Tidsplan for gennemførsel af handlingsplaner fremgår af Bilag 1. 5.5. PVC PVC-affald stammer fra såvel private borgere som virksomheder. Status Private For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: genbrugspladser storskraldsindsamling Erhverv PVC fra erhverv er omfattet af anvisningsordning og kan afleveres til: private aktører erhvervsgenbrugspladsen i Holstebro (alle fem kommuner, alle mod betaling) som en del af det brændbare affald til sorteringsanlægget Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 25
Mængder I 2002 er der registreret følgende mængder PVC: Genbrugspladser 31 tons Sorteringsanlæg 27 tons Erhverv 12 tons I alt: 70 tons Heraf private totalt Heraf erhverv totalt 31 tons 39 tons I perioden fra 1998 til 2002 er den indsamlede mængde steget fra totalt 0 tons til 70 tons. Baggrunden er, at man først i den seneste planperiode er begyndt at udsortere PVC. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2002-2012 Private: Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger PVC Etablere afleveringsmulighed for PVC på genbrugsstationer. Sortering til genanvendelse og særskilt deponering af ikke genanvendeligt. Erhverv: Afleveringsmulighed er etableret. Sortering gennemført men særskilt deponi ikke gennemført. Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger PVC Indføre indsamlingsordning og/eller Affaldsterminal Må- PVC kan afleveres på afleveringsmulighed bjerg. (modtagestation for erhvervsaffald). Sortering til genanvendelse og særskilt deponering af ikke genanvendeligt. Sortering foregår på Affaldsterminal Måbjerg. Særskilt deponi ikke gennemført. Affaldsstrategiens sigtelinjer Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 angiver som sigtelinie år 2008: sikre en miljømæssig fornuftig håndtering af PVC-affald, således at ressourcerne udnyttes, og problemerne med tilsætningsstofferne elimineres friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald sikre, at miljøproblemerne ved mekanisk genanvendelse minimeres. Regulering og fremtidige initiativer I Husholdningsaffaldsregulativet er fastsat at private skal udsortere PVC fra dagrenovation. I Erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at erhverv skal udsortere genanvendeligt PVC-affald til genanvendelse og ikke genanvendeligt PVC til særskilt deponi. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 26
I 2001 blev der udstedt nye regler for håndteringen af PVC. Reglerne angiver, at genanvendeligt PVC skal udsorteres særskilt til genanvendelse, mens ikke genanvendeligt PVC skal frasorteres og deponeres særskilt. Bortskaffelse Det indsamlede genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt modtagevirksomhed, hvor materialerne gennemgår en sortering inden de bortskaffes til genanvendelse i Tyskland. Det indsamlede ikke genanvendelige PVC-affald leveres til godkendt deponi, hvor PVC-affaldet deponeres. Miljøvurdering Genanvendelse af PVC giver de største besparelser mht. energi- og ressourceforbrug i forhold til forbrænding og deponi. Det skyldes, at der ved genanvendelse ikke skal bruges energi på fremstillingen af PVC og forbrænding af PVC giver en større mængde restprodukter, som røggasrensningsprodukter og slagger, end genanvendelse. Affaldsstrategien vurderer samlet med hensyn til PVC, at der er gevinst ved genanvendelsen. Affaldsstrategien oplyser dog, at meromkostningerne ved genanvendelse ikke kendes. Derfor er der iværksat et miljø- og samfundsøkonomisk studie af håndteringen af PVC-affald. Opsamling I 1998 blev PVC ikke indsamlet separat og i 2002 er der i alt indsamlet 70 tons. Miljøstyrelsen vurderer at der i 2002, på landsplan, blev produceret ca. 34.000 tons PVC affald, heraf ca. 519 tons i fællesskabet. Omkostningerne ved deponering af PVC er væsentlig lavere end ved de kendte genanvendelsesmuligheder. Derfor har incitamentet for at iværksætte ordninger og information på området været lavt. Der er imidlertid udviklet nye behandlingsformer der kan ændre dette. På baggrund af de utilfredsstillende indsamlingsresultater, affaldsstrategiens sigtelinjer og udviklingen indenfor behandling udpeges PVC som et fokusområde. 5.5.1. Målsætning PVC Der er opstillet følgende målsætninger for PVC gældende for hele fællesskabet: 1. Der skal indsamles så stor en del af PVC affaldet til genanvendelse som muligt med en fornuftig afvejning af miljø og økonomi. 2. Der skal foretages en undersøgelse af indsamlingsordninger i andre kommuner, således at den bedste model kan tilbydes. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 27
5.5.2. Handlingsplaner for PVC Med baggrund i de opstillede mål er der opstillet følgende handlingsplaner for PVC: Der skal iværksættes målrettet information til private og erhverv om indsamling af PVC. Informationen skal bl.a. indeholde sorteringsvejledning. Mulighederne for indsamling af PVC skal undersøges. Herunder skal der foretages sammenligninger med andre kommuners tilbudte ordninger. Tidsplan for gennemførsel af handlingsplaner fremgår af Bilag 1. 5.6. BATTERIER Batteriaffald stammer fra såvel private som virksomheder. Batterier opdeles i små batterier og blyakkumulatorer. Status Private For private husstande er der etableret indsamlingsordninger i form af: genbrugspladser (alle kommuner) indsamling via miljøbilen forhandlerordninger Erhverv Batterier og akkumulatorer fra erhverv er omfattet af indsamlings- eller anvisningsordning (alt efter batteritypen) og kan afleveres til: private aktører erhvervsgenbrugspladsen i Holstebro (alle fem kommuner, alle mod betaling) Modtagestation Vestjylland Mængder I 2002 er der registreret følgende: Genbrugspladser 25 tons Erhverv 24 tons I alt: 49 tons Heraf private totalt Heraf erhverv totalt 25 tons 24 tons I perioden fra 1998 til 2002 er den indsamlede mængde faldet fra totalt 81 tons til 49 tons. Et fald på 32 tons eller 40%. Tidligere målsætninger i Affaldsplan 2002-2012 Privat: Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Batterier Evaluering af bestående ordninger og debragt. Evalueringer ikke tilen- evt. gennemføre forbedringer. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 28
Erhverv: Information om bestående ordninger. Hjemmeside etableret og opdateret. Fraktion Målsætning Vurdering Evt. bemærkninger Batterier og Evaluering af bestående ordninger og forbedringer gennemført. Evalueringer udført, og akkumulatorer evt. gennemføre forbedringer. Information om bestående ordninger. Hjemmeside etableret og opdateret. Information om nomis ordninger. Affaldsstrategiens sigtelinjer Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 angiver som sigtelinie år 2008: afventer revision af EU-direktiv om batterier. Regulering og fremtidige initiativer: I Erhvervsaffaldsregulativet er fastsat at erhverv skal frasortere små batterier og blyakkumulatorer, og selv sørge for bortskaffelse af små batterier og blyakkumulatorer til genanvendelse ved godkendt modtager, virksomheder eller anlæg, der opfylder bestemmelser fastsat i regulativer. Indsamlingen af batterier reguleres efter affaldsbekendtgørelsen. Den forestående revision af EU`s batteridirektiv forventes at komme til at rumme stramninger i form af indførelse af en obligatorisk ordning for indsamling og oparbejdning af alle typer batterier. Der er ikke opstillet tidsplan for revisionen af batteridirektivet. Bortskaffelse Små batterier indsamlet i Holstebro, Thyholm, Trehøje og Vinderup Kommune gennemgår en sortering inden de bortkøres til godkendt modtagevirksomhed for videre forarbejdning. Små batterier indsamlet i Struer Kommune leveres efter sortering til enten deponering eller genanvendelse på godkendte modtagevirksomheder. De indsamlede akkumulatorer fra såvel Struer som de øvrige interessentkommuner leveres til genanvendelse hos godkendt modtagevirksomhed. Miljøvurdering Affaldsstrategien angiver følgende miljøproblemer vedrørende batterier: batterier kan indeholde store mængder kviksølv ikke indsamlede nikkel-cadmium udgør den vigtigste kilde til cadmium i affaldsstrømmene Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 29
En del batterier indeholder ressourcer som stål, zink, mangan og kulstof som kan genanvendes. Opsamling Kortlægningen har afdækket en nedgang i de registrerede mængder fra 81 tons i 1998 til 49 tons i 2002. I affaldsplan 2001-2012 er opstillet mål om evaluering af bestående ordninger og information. Med undtagelse af evaluering af ordninger for private anses målene for opfyldt. Batterier i dagrenovationen anses generelt for et stort miljøproblem og desuden indeholder en del batterier ressourcer, der kan genanvendes. Fællesskabet skal være forberedt på, at der i den kommende periode kan komme nye krav til indsamling og oparbejdning af batterier. Det er vigtigt, at der gennemføres løbende information om de kommunale ordninger. For at sikre overgangen til de forventede kommende skærpede krav er batterier udpeget som fokusområde. 5.6.1. Målsætning batterier Der er opstillet følgende målsætninger for batterier gældende for hele fællesskabet: 1. Der skal foretages undersøgelser af mulighederne for husstandsindsamling af batterier. 5.6.2. Handlingsplaner for batterier Med baggrund i det opstillede mål opstilles følgende handlingsplaner for batterier: Mulighederne for indførsel af en husstandsindsamling skal undersøges. Herunder skal erfaringer fra andre kommuner inddrages. Fortsat og bedre information omkring udsortering af batterier. Tidsplan for gennemførsel af handlingsplaner fremgår af Bilag 1. 5.7. MADAFFALD OG ANDET ORGANISK AFFALD De registrerede mængder madaffald og andet organisk affald stammer udelukkende fra erhverv. De to primære kilder er affald fra slagterier og storkøkkener. Status Madaffald og andet organisk affald dækker over to fraktioner, nemlig Madaffald fra storkøkkener og Organisk affald fra virksomheder. Madaffald fra storkøkkener indsamles i alle interessentkommuner af privat aktør. Status, mål og handlingsplaner for fokusfraktioner Side 30