Vejledning til svømmeprøver og distanceprøver



Relaterede dokumenter
Vejledning til svømmeprøver og mærker

Trin. Obliga torisk for at bestå: Tilhører metodikfil: Holdnr: Niveau: Ugedag: Tidspunkt:

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

God sommer! Respekt for vand!

VEJEN TIL EN FRI OG UAFHÆNGIG SVØMMER

Puste til æg. Vaske sig selv i hovedet. Flyde på ryggen og maven med og uden redskab. Raketstarter på maven og ryg. Balanceøvelser med søslanger

DANSK SVØMMEUNIONS MÆRKEKONCEPT. skolesvømning. Lærervejledning

I samarbejde med DGI OG SjovtVand.dk præsenterer NAVN:

Først og fremmest handler det om at hygge sig med sin mor eller far og blive tryg i og omkring vandet. Hvad skal man kunne

Haletudse: Haletudser (3-6 år): Holdene er for børn, som ikke kan svømme, eller som skal i vandet for første gang. Gennem leg og øvelser får børnene

Aktivitetsudvikling for tweens og teens

Generel. vejledning. til. DGI - Bassinprøven

Kære svømmere og forældre

Holdnavn Alder Beskrivelse Varighed Pris. Målsætning: Målet for dette niveau kan sammenfattes i følgende: Vandtilvænning.

DANSK SVØMMEUNIONS MÆRKEKONCEPT. underviservejledning

Gode råd til øvningen, inden du skal på camp igen

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2015

Svømmeskole DANSK HANDICAP IDRÆTS-FORBUND

Odderen. Deltagere Alene.

Forlæns benspring strakt (100A)

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter

6. Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen

Spring og svøm. Rådet for Større Badesikkerhed

BS3 er et tilbud til børn i alderen 3-6 år, hvor det primært er tilvænning og tryghed i vandet, der er formålet med undervisningen.

Silkeborg Svømmeklub

Omvendt dråbe. Hvad er det? I hoftebøjet stilling at ramme vandet med arme og ben samtidig

Årsplan svømning 0.A+B

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016

Program: 1 af 2 denne uge Bemærkning: Distance (m) /

NIVEAU M CRAWL

At øvelsen hedder kænguru hop ligger selvfølgelig op til at svømmerne skal hoppe rundt som kænguruer, men tag endelig andre dyr med i legen.

Befolkningsundersøgelse

LEKTIONER LEKTIONSPLAN FOR CMAS SNORKELDYKKER. Teknisk Udvalg December 2005 Side 1 af 21. Teorilektioner Praktiklektioner. Introduktion til kursus

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2013

Forlæns benspring hoftebøjet (100B)

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL SHARKS (stor bassin)

DGI - Bassinprøven. Gennemgang af alarmering og sikkerhedsprocedure i svømmehallen

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

Silkeborg Svømmeklub

Gjellerup Svømmeklub Sommer 2012

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter. Skift imellem de to øvelser 2-4 gange.

GS Home Hold Klubben Kontakt

Målsætning for holdet Det er en målsætning for holdet, at følgende færdigheder indlæres:

Vandpolonoter - af Jørn Dam

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Op på måtten. Komme i og op ELEMENTSKIFT ELEMENTSKIFT

Sikkerhed. ved strand Baderåd. Bad aldrig alene Bad kun hvor det er tilladt

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL SKRUBTUDSERNE (mellemste bassin)

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Stå-på-bold. Balancetov BALANCE BALANCE. Emne. Emne.

Svømmeprogram 3. august 2015

MODERNE SVØMNING LEKTIONS- PLANER

LEG OG LÆR MED UDSPRING NIVEAU 1-3

1. Indledning. 2. Beskrivelse af målgruppe, udvikling. 3. Didaktiske overvejelser

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Rådet for Større Badesikkerhed. Ud at bade med

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

2010/2011 i HINNERUP-BADET. NB! Kontakt til svømmeklubben kun via hjemmesiden:

Holdbeskrivelser. Eventuelle spørgsmål kan rettes til den enkelte instruktør, eller på info- mailen.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

KOM I GANG MED AT SVØMME EN GUIDE TIL DIG, DER VIL FORBEDRE DIN STYRKE OG UDHOLDENHED, SÅ DU KAN SVØMME EN LÆNGERE DISTANCE.

Svømme position i floden

Silkeborg Svømmeklub

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

LEG OG LÆR MED KUNSTSVØMNING NIVEAU 1-3

LEG OG LÆR MED MINIPOLO NIVEAU 1-3

Sikkerhed. ved vand sommer og vinter. Bad aldrig alene Bad kun hvor det er tilladt

Rapport. Danskernes svømmeduelighed, livredningsmæssige færdigheder og holdninger til svømning September 2014

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Retningslinjer for svømning, badning og vandaktiviteter i skole og SFO Lemvig Kommune

Skating school. Indholdsfortegnelse

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DGI Svømning. Bassinprøve. Forventninger til den praktiske prøve.

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

ERHVERVSLIVREDDERPRØVEN

Babybøjen. Tilvænning til vand for små børn i hjemmet

Plan for Bassinuddannelse CMAS* sæson Dato Lektion i hovedtræk Instruktør Jens og John

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

Individuelle kompetencer Læringsmål

BRUGER MANUAL. Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben)

LEG OG LÆR MED MINIPOLO NIVEAU 1-3

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

AquaMama. Vandtræning for gravide


En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

Træningsprogram CMAS Juniordykker Sølv vers Side 1 af 16

Silkeborg Svømmeklub

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KRABBERNE (stor bassin - lav ende)

25 m bassin Introduktion til uddannelse svømmeprøve 1 (uden udstyr) 500 m brystsvømning/crawl 15 m længdedyk (svømmebriller tilladt) Instruktion

Babysvømning i Horsens svømmeklub

VELKOMMEN TIL AGF SVØMNING

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Den seje. Vandplaskere - Niveau 2 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 2

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

Billund Svømmeklub 2014/2015

Instruktør Kapitel 8.5

Transkript:

Vejledning til svømmeprøver og distanceprøver 0

Indledning De Danske Svømmeprøver består af 4 prøver, som knytter sig til en fremadrettet undervisning, som giver svømmerne mulighed for at erhverve sig nogle mærker, hvormed de kan måle deres erhvervede færdigheder Til hver af de 4 første mærker knytter der sig et udsagn, som svømmeren kan anvende om sin opnåede færdighed i vandet. Ud over de 4 prøver, som har et pædagogisk islet, findes der en lang række distanceprøver, som svømmeren kan bruge til at måle rutine og udholdenhed i vandet. Vandprøven Jeg kan flyde Jeg kan lide at være i vandet Vandprøven er først og fremmest tiltænkt begynderundervisningen i foreningen/klubben/skolen, og de udfordringer i vandet, man skal igennem i begynderundervisningen, er de samme uanset alder. Begynderprøven Jeg tør svømme ud, hvor jeg ikke kan bunde Indholdet i denne prøve er det, man skal kunne, for at man må kalde sig rimelig svømmer. Det er det, som de fleste kan klare efter et eller to års undervisning i foreningen/klubben/skolen. Svømmerprøven Jeg er god til at svømme og er blevet mere fortrolig med vandet Her stilles der ikke de store krav til den tekniske udførelse. Frisvømmerprøven Jeg er nu god til at svømme 4 forskellige svømmearter og jeg kan livredde Mere teknisk korrekt udførelse af svømmearterne. Der stilles krav til udholdenhed, selvredning og livredning. Distanceprøverne Prøverne er for alle aldersgrupper alle vil kunne se en udfordring i at svømme længere og længere og derved opnå den næste prøve i rækken. Dette betyder, at det er øvelsesforslag for at opnå de ønskede færdigheder. 1

VANDPRØVEN Vandprøven skal afspejle undervisningen med tilvænning. Det er op til svømmelæreren/instruktøren/træneren at afgøre, om svømmeren er fortrolig med vandet i de discipliner, prøven omtaler. Øvelserne er forslag til træning for at opnå målet med vandprøven. Der kan naturligvis anvendes andre øvelser end de nævnte; det kan endda være meget motiverende at lade svømmerne finde på nye øvelser. Det er vigtigt, at svømmeren virkelig arbejder med øvelserne for at opnå en rimelig tryghed ved at være i vandet. Prøven kan aflægges løbende i forbindelse med undervisning. Vandprøven Svømmeren skal vise, at han/hun kan: 1. dykke under vandet 2. glide igennem vandet 3. flyde på vandet 4. puste ud i vandet 5. springe i vandet 6. bevæge sig gennem vandet 1. Dykke under vandet Svømmeren skal have fornemmelsen af at være og bevæge sig i vandet. Dykning kan foregå efter forskellige genstande på så dybt vand, at hovedet kommer under vandet Man kan lege dykning ind i svømmerne ved at dykke under flydende plader, lege delfin over banetove eller dykke under dem Dykke under hinanden eller gennem hulahopringe Hulahopringe kan holdes både vandret og lodret 2. Glide igennem vandet Svømmeren skal efter afsæt fra bassinvæggen fornemme, hvordan man kommer længst frem gennem vandet uden brug af svømmetag. Man kan glide ved at trække eller skubbe hinanden og eksperimentere med forskellige kropsformer efter afsæt Svømmeren kan rotere omkring sin længdeakse efter afsættet (lege skrue) 3. Flyde på vandet Svømmeren skal opleve vandets opdrift. Man kan flyde rygliggende, så man kan trække vejret imens evt. lukke øjnene Maveliggende 4. Puste ud i vandet Svømmeren skal opleve, at man kan puste ud under vandet. Boble med ansigtet i vandoverfladen Puste til ting, der flyder 2

Dykke under vandet, sidde på bunden og puste ud Flyde sammenlukket som en prop og puste ud: hvad sker der med dig? 5. Springe i vandet Svømmeren skal turde hoppe ud i bassinet og erfare, at man kommer op igen. Hugsiddende benspring fra bassinkant Stående benspring fra bassinkant Benspring fra vippe Forlæns og baglæns benspring Spring fra kanten med forskellige landinger 6. Bevæge sig gennem vandet Svømmeren skal opleve, at der sker noget med kroppen i flydestilling, når man bevæger arme og ben. Vandmodstand og turbulens skal opleves, og bassinet skal opleves som et 3-dimentionelt område (bevægelser både til siderne, frem og tilbage og op og ned). Løbe/gå gennem vandet og mærke modstanden på både lavt og dybt vand Lave forskellige rotationer under flydning og glidning Lave kolbøtter både forlæns og baglæns, sammenbøjet og hoftebøjet Flydning (gerne med bælte, vinger og lig.). Man skal opleve, hvad der sker, når man bevæger arme og ben på forskellige måder Bremse kroppens bevægelse Det anbefales, at øvelserne efterhånden afprøves uden hjælpemidler. 3

BEGYNDERPRØVEN Begynderprøven viser at svømmeren er godt på vej til at blive dus med vandet. Det er mange forskellige øvelser svømmeren kommer igennem og det er vigtigt at han/hun også syntes det er sjovt. 1. Svømme 50 m brystsvømning og 25 m rygsvømning på dybt vand Med dybt vand menes, at svømmeren skal svømme over et dybere område, hvor svømmeren ikke kan bunde. 2. Hoppe fra bassinkanten i den dybe ende Svømmeren skal vise, at være i stand til at bevæge sig under vandoverfladen og herfra svømme 25 m. Springe i vandet fra siddende på kant Springe i vandet fra hugsiddende på kant Springe i vandet fra bøj-knæstående på kant Springe i vandet fra stående på kant Springe i vandet over en bold der ligger i vandet Springe ned i en hulahopring der ligger i vandet Springe op og røre en stang der bliver holdt ud over vandet 3. Hente tre ting fra bunden i den lave ende Svømmeren skal kunne beherske at bevæge sig rundt under vandoverfladen med åbne øjne. 2 sammen hjælper hinanden med at samle forskellige stående ting op 2 sammen hjælper hinanden med at samle forskellige liggende ting op Samler selv ting op Prøv at stå på hænder 4. Bjærge svømmeredskaber ind til kanten Svømmeren skal kunne bevæge sig i vandet med noget i hænderne. Der stilles ikke krav til korrekte bjærgebevægelser. Hold en plade/bold i højre el. venstre arm og svøm på ryggen Hold fat i et bælte med højre el. venstre hånd og svøm brystsvømning 5. Skifte stilling/bevæge sig fra vand til luftmadras eller svømmemåtte Svømmeren skal kunne skifte stilling/bevæge sig i vandet. Øvelsen er tænkt som træning til selvredning. Komme fra vand og op på bassinkant Ligge på maven på en plade Ligge på maven på en bold 6. Kende badereglerne Til begynderprøven hører også at kende badereglerne. 1. Lær at svømme Evnen til at svømme kan redde liv. Derfor anbefaler man, at så mange som muligt lærer at svømme. Det er ikke en god idé at bade ved stranden, hvis du ikke kan svømme. Vælger du alligevel at bade, er det vigtigt at vælge et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige. 4

2. Gå aldrig alene i vandet Når I er flere sammen, kan I holde øje med hinanden. Det giver større sikkerhed for dig og dem, du bader eller svømmer med. 3. Læs vinden og vandet Inden du går i vandet, er det en god idé at undersøge vandforholdene. Hvor hurtigt bliver det dybt? Blæser vinden dig væk fra land eller ind mod land? Er der store bølger? Kan du se et revlehul? Hvordan er strømmens retning? Her får du nogle tips at pejle efter, når du står der. Vindens retning kan du se ved at kigge på flag og røg fra skorstene. Du kan også lade en håndfuld tørt sand glide ud mellem fingrene og se hvad vej, det blæser. Der er flere brandmænd ved fralandsvind. Brug aldrig oppusteligt legetøj, luftmadrasser, gummibåde og badebolde ved fralandsvind. Klitter kan give læ og betyde, at vinden ikke opleves særlig kraftig på stranden. Men ude i vandet kan vindstyrken være højere, så uopmærksomme svømmere alt for hurtigt blæser til havs. Strandens dybde afhænger af bundforholdene. Hvis stranden skråner stejlt mod vandet, er der stor sandsynlighed for, at du er på en stejl strand. Det betyder, at vanddybden hurtigt stiger, og at du skal være forberedt på vanddybder, hvor du ikke kan bunde. Hvis der er store bølger, som bryder på strandbredden, er det også et tegn på stor vanddybde tæt på kysten. Hvis stranden er bred og ikke skråner stejlt mod vandet, er det tegn på en fladstrand, som typisk har revler. Vanddybden på flade strande varierer meget. Det er ofte muligt at bunde på revlerne. Det er til gengæld ikke sikkert, at du kan bunde mellem revlerne, også kaldet truget. Du kan bestemme strømmens retning ved at kigge efter vandets bevægelse i vandoverfladen. Hvis bølgerne skummer i vandoverfladen, så læg mærke til, hvor skummet bevæger sig hen. Ved kraftig pålandsvind kan du måske observere udstrømning i et revlehul (også kaldet hestehul), hvis vandoverfladen er urolig, grumset og/eller skummet. Kig efter hvor bølgerne bryder. Hvis der er et sted med mindre brænding, kan det være tegn på et revlehul, fordi bølgerne ikke bryder i samme omfang her som på revlen. Revlehuller er farlige, fordi du kan blive fanget i en stærk strøm. Hvis du bliver fanget i et revlehul, skal du ikke kæmpe imod. Prøv at bevare roen og lad dig glide med strømmen. Du bliver ikke trukket ned, og når du er forbi hullet, kan du roligt svømme til siden og så tilbage til kysten. 4. Lær stranden at kende Første gang du bader et nyt sted, er det vigtigt at være særligt opmærksom. Spørg de lokale eller en livredder om de lokale forhold, og om der er særlige forholdsregler, du bør kende, før du går i vandet. Måske sejler der en hurtigfærge forbi stranden, der giver bølger, som overrasker badende i vandkanten. Det kan også være, at stranden er kendt for at være meget stejl med en stærk sidegående strøm. Brug god tid på at lære stranden at kende, og husk at forholdene ændrer sig med vejret. Særligt vindens retning og styrke er afgørende for badesikkerheden. Brug øjnene og bad med omtanke. 5. Slip ikke børnene af syne Overvågning af børn er en vigtig opgave, der skal tages meget alvorligt. Du holder bedst opsyn, hvis du ikke bliver distraheret. Vær tæt nok på børnene til, at de kan høre dig, og til at gribe hurtigt ind, hvis en ulykke er under udvikling. Selv halvstore børn, der svømmer godt i en svømmehal, kan hurtigt komme i problemer i mødet med strøm og bølger. Ud over de 5 baderegler gælder nogle helt almindelige regler, som vi også kender fra trafikken. Lad være med at bade, hvis du har drukket alkohol, er træt, syg eller utilpas. Råb aldrig om hjælp for sjov, og leg ikke farlige lege i vandet. For eksempel ved at skubbe til andre, dukke dem under vand, konkurrere om hvem der kan holde vejret under vand i længst tid eller lignende. Lad desuden altid promillerne blive hjemme. Alkohol og vand er en meget farlig cocktail. I hver fjerde badeulykke har alkohol været involveret. 5

SVØMMERPRØVEN 1. Svømme to svømmearter roligt og afslappet Der skal svømmes såvel på maven som på ryggen. Stil eller teknisk udførelse skal ikke vurderes. På diplomet skrives det antal meter, svømmeren har klaret. Minimumskravet er 200 m. 2. Svømme med tøj på Minimumskrav er 25 m. Det er vigtig at prøve at svømme med tøj på, så man ikke går i panik, hvis det en dag sker, at svømmeren falder i vandet fuldt påklædt. Mange ulykker forværres ved, at den forulykkede bliver grebet af panik eller handler uhensigtsmæssigt. Det anbefales at træne flere gange samt at svømmeren trænes i at træde vande og flyde med tøj på. Normalt svømmetøj, derudover mindst shorts og T-shirt. 3. Dykke mindst 2 meter Skal børn blive dus med vandet, bør man meget tidligt begynde at træne dykning. Dykning er en meget vigtig færdighed i forbindelse med selvredning og livredning. Øve tyngdekraftens virkning på kroppen i vandet, opdriften og vejrtrækningsteknik. Dykning skal foregå i den dybe ende og under opsyn. Puste luft ud og mærk hvordan man synker Stå på hænder Dykning både med spring fra kant og dykning fra vandtrædning 4. Bjærge Bjærgning af en anden person er en færdighed, som kan redde liv. Det væsentligste ved bjærgning er, at den forulykkede bliver reddet, dvs. den forulykkede skal have hovedet oven vande. Der stilles ikke krav til perfekte bjærgebevægelser. Minimumskrav er 15 m. 5. Flyde og træde vande Der skal trænes i begge dele. De, der har svært ved at flyde, må bruge små håndbevægelser. Træningen i vandtrædning skal gerne ende med, at svømmeren lærer at kunne slappe af i vandet. Det skal være med rolige ikke panikagtige bevægelser. Minimumskrav er 1 minut. Sæt af fra kanten og flyd ud på ryggen Sæt af fra kanten og flyd ud på maven Sæt af fra kanten og flyd ud gennem hulahopring 6. Spring fra 1 meters højde Minimumskravet er at springe på benene fra 1 meter vippen eller en startskammel. Samme øvelser som til begynderprøven Det anbefales også at træne fra 3 meter vippen eller højere platforme 6

7. Svømme rygsvømning Minimumskrav er 50 m, høj- eller lav rygsvømning eller rygcrawl 8. Tilkalde hjælp alarmere Svømmeren skal kende alarmeringsvejen ring 112 samt kunne stedfæste ulykkesstedet mv. 7

FRISVØMMERPRØVEN 1. Langdistancesvømning Der svømmes minimum 20 minutter. Der må skiftes svømmeart undervejs. Der kontrolleres nøje, at svømningen gennemføres uden pauser. 2. Svømmearter og hovedspring Krav om 50 m crawl. 50 m rygcrawl. 50 m brystsvømning. 50 m høj eller lav rygsvømning. Alle fire svømmearter gennemføres uden pauser og teknisk korrekt. Hovedspring fra startskammel/bassinkant efterfulgt af 25 m svømning. 3. Svømme med tøj på Minimum 100 m. Påklædning: T-shirt og lange bukser. 4. Dykning Der startes i midten af bassinet fra vandtrædning. Opsamling af dukke efter minimum 4 m undervandssvømning. Dukkens placering minimum 2 m under overfladen. 5. Svømme med træt svømmer Svømme med træt svømmer (minimum 25 m). Hold med hænderne på den trætte svømmers ører og svøm rygsvømning Den trætte svømmer ligger på ryggen og hænderne på redderens skulder, redderen svømmer brystsvømning 25 m svømning (bjærgning) med bevidstløs efterfulgt af sikker aflevering ved kant. 6. Indblæsningsmetoden på dukke 7. Aflåst sideleje 8. Udspring fra vippe Frit spring fra 3 m vippen. 8

DISTANCEPRØVER Prøverne er tiltænkt alle aldersgrupper alle vil kunne se en udfordring i at svømme længere og længere og derved opnå den næste prøve i rækken. Distanceprøverne er populære i de mange forskellige farver og motiver. Prøverne bruges af skoler, svømmeklubber, sejlklubber, svømmehaller, badeland, feriecentre, hoteller osv. Der stilles ingen krav om svømmeart, eller om svømningen er teknisk korrekt udført. Distanceprøver findes i følgende mesterdistancer Kant til kant 25 m 50 m 75 m 100 m 150 m 200 m 250 m 300 m 400 m 500 m 600 m 700 m 800 m 900 m 1.000 m 1.250 m 1.500 m 2.000 m 2.500 m 3.000 m 4.000 m 5.000 m 7.500 m 10.000 m 9