ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING



Relaterede dokumenter
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Indledning. Sven Karlsen skoleinspektør

Mål for GFO i Gentofte Kommune

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE KLASSE I 4 SPOR

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolebakken 5, 8990 Fårup

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Optimering af sfo/indskoling

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Grønhøjskolen er beliggende i Øster Tørslev nordøst for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/ elever fordelt på 15 normalklasser og

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

VESTBYEN - FRISKOLE OG FÆLLESHUS ILLUSTRATION AF VESTBYEN

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

11. HOBROVEJENS SKOLE

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne ØDIS SKOLE. Steppingvej 14, 6580 Vamdrup

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

Skovshoved Skole SKUB-projektet

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers

Mod vest afgrænses skolen af idrætshal, svømmehal og gymnastiksal. To af skolens specialklasser er placeret i to ældre fritliggende pavilloner.

Dagsorden. 1. Vision for Kirkebjerg (ny) Skole. - Identitet. - Et barns rejse på Kirkebjerg skole - én skole for alle. - Tidsplan m.

Velkommen til Kernehuset

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER HOU SKOLE // 2015

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

KLARUP SKOLE FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ KLARUP SKOLE. Indføring af. Skitseforslag Marts 2010 ARKI NORD

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

NORD MODEL 2D - NORD MODEL 2D - DRAGØR NORD SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3,5 SPOR KLASSE I 2 SPOR

Indstilling. Lokaleudbygning og modernisering på Mårslet Skole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Skolegade 4, 8900 Randers

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Maglegårdsskolen er en såkaldt pavillonskole bestående af 4 solitære bygninger, opført i flere etaper.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FÆLLESSKOLEN MASTERPLAN HOPTRUP MARSTRUP VILSTRUP FÆLLESSKOLEN HOPTRUP MARSTRUP VILSTRUP MASTERPLAN FOR SKOLENS UDVIKLING DECEMBER 2012

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til kontaktforældremøde

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

Mål og indholdsbeskrivelse for Gentofte Kommunes Fritidsordninger (GFO)

Specialklasserne på Beder Skole

RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Gydevej 3, 8870 Langå

25. ØSTERVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Dronningborg Boulevard 33, 8900 Randers

Gruts allé. Gruts allé FORSLAG - MARTS Gersonsvej. Gersonsvej FØR EFTER DISPOSITIONSFORSLAG TRANEGÅRDSKOLEN

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

KOMBIBIBLIOTEK OG INDSKOLINGSAFSNIT POP ØST VED HARESKOV SKOLE. Skitseforslag september 2005

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

VARIERET INDRETNING. l Skolens erfaringer: Eleverne bliver bevidste omkring egen optimal arbejdsposition.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne SDR. VANG SKOLE. Sdr. Vang 32, 6000 Kolding

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Modernisering, Skægkærskolen

Transkript:

ORDRUP SKOLE SKOLENS RUM EFTER OMBYGNING 2006

ORDRUP SKOLES SKUB-PROJEKT Ordrup Skole blev indviet i november 2006 efter en gennemgribende ombygning og udbygning som led i Gentofte Kommunes SKUBprojekt. Denne pjece fortæller historien om intentionerne og grundtankerne bag den ny Ordrup Skole. Pædagogisk udvikling og nye arbejdsformer kræver ændrede fysiske rammer. Målet med ombygningen var at bringe skolens fysiske rammer i tæt samklang med den ønskede pædagogik og organisering - og samtidig øge arealet og skabe plads til flere elever. PÆDAGOGIK ORGANISERING FYSISKE RAMMER

Projektet er udviklet i tæt dialog med skolens ledelse, medarbejdere, elever og forældre. En dialog, der er opsummeret i Ordrup Skoles Værdibaserede Program fra 2002. Det har sammen med den løbende medarbejderdialog været grundlaget for den arkitektoniske nytænkning af skolen. DIALOG MED BRUGERE VÆRDIBASERET PROGRAM NYTÆNKNING AF DE FYSISKE RAMMER OMBYGNING IBRUGTAGNING, IN- DRETNING OG FORTSAT UDVIKLING

CAMPUS FØR EFTER Ombygget skole og ny fløj Ny idrætshal Ny udskoling Ny fritidscenter Ny tand Ordrup skole er opført 1871 og i sin karakter meget tidstypisk med sin u-form af røde teglsten og meget klassiske form.

OMBYGNINGEN DE STORE TRÆK Grønnevænge Ordrup Skoles og Ordrup parks grønne arealer bringes i bedre kontakt og arealerne omkring skolen forandres til lege- og opholdsarealer for skole og fritid. Tankerne ledes hen på det engelske campus, hvor aktiviteter og bygninger til eleverne er placeret i en grøn park. Skolen er udbygget fra 6.200 kvm til 8.000 kvm og har plads til 200 flere elever, i alt 750 elever i tre spor. Ejgårdsvej Hovedbygningen er ombygget, og der er tilføjet en ny fløj i tre etager. Skolens forskellige funktioner er flyttet rundt, så de ligger hensigtsmæssigt i forhold til den daglige brug. Hovedbygningen rummer indskoling med fuldt integreret fritidsordning, mellemtrin op til 6. klasse og alle faglokaler. 7.-9. klasse er placeret i huset mellem den gamle skolebygning og parken med multihallen. læge Fritidscenteret Ordrup FC er placeret i bygningen mod øst, der er ombygget til formålet. Ordrup skoletandlæge og reguleringsklinik er placeret i det om- og udbyggede hus mod Grønnevænge. Tilbygning både ved hovedbygning og bygningen mod Ejgårdsvej. Skolens idrætsfaciliteter ligger i den ny multihal sammen med idræts- og auditoriumfaciliteter for Ordrup Gymnasium og Ordrup filialbibliotek.

OMBYGNINGEN DEN INDRE FORANDRING - BYGGET PÅ VÆRDIER Centralt i Ordrup Skoles værdibaserede program står: Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Klassen er på det mentale plan omdrejningspunktet for fællesskabet og trygheden. Et fællesskab, der kan åbne sig til elever og lærere fra andre klasser. Det har haft markant betydning for de fysiske løsninger: - Klasseværelse til alle klasser - Reorganisering af skolens rum i hjemområder, der er fleksible og kan rumme klasseundervisning, årgangsteams på 75 elever og såvel skole som fritid - Aktivering af de mange døde kvadratmetre på gangene. - Hvert hjemområde er opdelt i tre zoner: Ro & fordybelse, tryghed & nærvær (stue) og diskussion & samarbejde. Det styrker pladsen til alle behov og indretningen er nøje tilpasset funktionen. Skolen er skræddersyet til undervisningsdifferentiering. Her er plads til at være den, man er og lære på de måder, man får størst udbytte af. Målet er trivsel, styrket selvværd og bedre læring. Og at fastholde og udvikle den mangfoldighed, eleverne møder op med.

KLASSEN FØR HJEMOMRÅDET GANGEN FØR

OMBYGNINGEN DEN INDRE FORANDRING - BYGGET PÅ VÆRDIER Ombygningen har også skabt rum til det store fællesskab. Mest markant er det nye glasoverdækkede torv, der har været et af skolens højeste ønsker. Før ombygningen var det fælles mødested gymnastiksalen eller gangen, fordi skolen intet centralt rum havde. Også auditoriet og udskolingens fællesarealer giver mulighed for at samle mange. Brugerne lagde stor vægt på en kreativ, praktisk og musisk skole. Det har betydet følgende: - Nyt vådlab og orangeri placeret tæt ved biologilokalet - Stort auditorium med scene/danseg ulv placeret tæt ved musiklokalet - Sløjd, billedkunst og håndarbejde er placeret i tæt sammenhæng rundt om det centrale torv, der lægger op til kreativ udfoldelse i både de enkelte fag og på tværs. Et centralt ønske var også en PUC (pædagogisk udviklingscenter) som videncenter med bibliotek og IT.

Skolegården før var midt mellem skolens længer. I dag er der indbydende udearealer hele vejen rundt om skolen til leg og læring i et varieret miljø, der udfordrer børnene motorisk. Skolens ønske om at være et væsentligt aktiv i og for lokalsamfundet bakkes op af en nybygget multihal, som rummer idrætsfaciliteter for både skolen og Ordrup Gymnasium såvel som lokalbibliotek MULIGVIS ET BEDRE BILLEDE

VELKOMMEN TIL ORDRUP SKOLE 3 Motiv gangen 2 Motiv torvet 1 Motiv vindfang Gangenes før nyttesløse areal er transformeret til en del af læringsrummet i hjemområderne 4 Motiv hjemområde To skulpturelle vindfang giver ro om indgangen og markerer samtidig skolens indre ombygning og den nybyggede fløj på skolens bagside. Torvet er skolens ny samlingssted - en glasoverdækning mellem den gamle bygning og den ny fløj. Den ny trappe midt i rummet fungerer som et skulpturelt element og binder den store skole tæt sammen. Torvet ligger centralt mellem sløjd, håndarbejde og billedkunst - og indbyder til samarbejde. Gange, klasser og fællesarealer udgør hjemområderne, der er varierede opholds- og læringsrum: Her er plads til fordybelse, til samarbejde og til hygge på tværs af klasserne.

5 Motiv klasse 7 Motiv hjemområde Kombinationen af gruppeborde, tomandsborde og enmandsborde opfordrer til løbende refleksion over, hvilke elever der har gavn af hvilke arbejdssituationer til hvilke opgaver. Taskerne har fået en krog hver på væggen, så borde og stole kan bruges fleksibelt gennem dagen. 6Motiv fællesområde 8 Alle hjemområder har en stue. Her foto fra indskolingen, hvor sofaen er suppleret med en hems til hygge og tilbagetrukket samvær. Motiv kreativt torv Alle klasser ligger i tilknytning til fællesområder. Her foto fra udskolingen med specialdesignede møbler til samvær og gruppearbejde - i et stort rum med fleksible anvendelsesmuligheder for skolens mange funktioner. Billedkunst er indrettet i den gamle gymnastiksal som fleksibelt, kreativt rum med et utal af muligheder for skole og fritid og i tæt tilknytning til både håndarbejde, sløjd og det centrale værkstedstorv.

9Motiv auditorium 11 Motiv lyslab MANGLER FOTO AF LYSLAB Musiklokalet er suppleret med et stort auditorium med scene, der 10 samtidig kan bruges som samlingssted ved Motiv lys store begivenheder. Lys er vigtigt for trivsel og læring. Specialcenteret rummer et lyslaboratorium, hvor effekten af forskellige belysningsformer kan opleves. Det er tanken, at de øvrige skoler i Gentofte Kommune også kan søge viden om lys her. 12 Motiv natur/teknik MANGLER FOTO AF PENDLER MED SELVSTÆNDIG KONTAKT Varieret arbejdslys er et kodeord på Ordrup Skole. Der er mulighed for at tænde og slukke individuelt på mange af de pendler, der præger skolens indretning. Det giver elever og medarbejdere mulighed for at tilpasse belysningen til deres præferencer. Natur og teknik har rige muligheder. Biologilokalet er suppleret med et nybygget vådlab og stort, glasoverdækket orangeri, hvor naturen kan underkastes nærmere undersøgelse og forsøg.

14 Motiv hjemmekundskab 16 Motiv GFO 13 Motiv PUC Hjemkundskab ligger i den nybyggede fløj. Faglokalet er udformet, så det kan fungere som café uden, at fagligheden tilsidesættes. Lokalet har direkte adgang til en udendørs tagterrasse og ligger i tilknytning til auditoriet, så cafefunktionen kan bruges bredt. 15 Motiv idræt GFO (Gentofte Fritids Ordning) er fuldt integreret med skolens rum i indskolingens hjemområder. Især fællesarealerne farves af funktionen med fritidens mere frie rum og gode muligheder for leg og læring. PUC betyder Pædagogisk Udviklingscenter. Det består af bibliotek og mediatek med IT-rum. Den gamle gymnastiksal er udnyttet til bibliotek, og der er etableret ny balkon med adgang til mediateket i den nybyggede fløj. De nye idrætsfaciliteter er placeret i en ny multihal i Ordrup Park. En hal, der deles med Ordrup Gymnasium og som også rummer auditorium for gymnasiet og lokalbibliotek.

17 Motiv trappe 19 Motiv ny trappe Der er etableret nye trapper fra skolen til udearealerne. Det giver skolen mange udgange og dermed et nemt flow ind og ud fra skolens rum. 18 Motiv bakke 20 Motiv græshøje Brandtrappen udnyttes som ny adgangsvej mellem etagerne og udearealerne. Især for indskolingen og fritidsordningen på 1. sal er det vigtigt med nem udgang. Sydfløjens ny trappe lander på et bakkelandskab med faldunderlag i giraffarver, en motorisk udfordring for børn og voksne. Naturlegeplads med bakker, broer og klatremuligheder suppleres med løbebaner, boldbaner og meget mere for at skabe et oplevelsesrigt og varieret lege- og opholdsareal for både skole og fritid.

SKUB Alle børn skal lære mere. De skal lære, hvordan de lærer. Og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Det er målsætningen for SKUB - Gentofte Kommunes Skoleudviklings- og Udbygningsprojekt. SKUB blev søsat i 1998, hvor det stod klart, at kommunenes skoler skulle udbygges til et stærkt stigende børnetal. Der skulle investeres markant. Det blev hurtigt besluttet, at investeringen skulle målrettes fremtidens skole - skoler bygget på ny viden om børns læring og udvikling. Vi er alle forskellige og lærer bedst på forskellige måder. Folkeskolen har pligt til at undervisningsdiffentiere og tilbyde et mangfoldigt læringsmiljø, der modsvarer elevernes mangfoldighed. Det kræver meget af både medarbejdere, af dagligdagens organisering og af skolens bygninger og indretning. Essensen af udviklingsprojektet SKUB er at skabe skoler og fritidsordninger, der på bedste vis understøtter børnenes forskellige måder at lære og være på - med udgangspunkt i ønskerne på den enkelte skole. Fra 1998-2008 ombygges og udbygges samtlige folkeskoler i Gentofte Kommune. Hver skole med sine værdier, hver skole med sine pædagogiske visioner, og hver skole med sine arkitektoniske udtryk. Mulighederne er mange indenfor rammerne af Folkeskoleloven og Gentofte Kommunes Mål for Skolevæsen, og det ses i den mangfoldighed, der i dag præger Gentofte Kommunes folkeskoler og skolefritidsordninger. Hver eneste skole er udviklet i tæt samarbejde mellem den lokale skoleledelse, medarbejderstab, forælderkreds, elevkreds og SKUB-projektet. Og ikke mindst visionære samarbejdspartnere.

SAMARBEJDSPARTNERE: Arkitekter: Søren Robert Lund og Cebra Projekterende arkitekter: Hou & Partnere Landskabsarkitekter: Kragh & Berglund Ingeniør: Rambøll Entreprenør: Hoffmann Indretning hjemområder: Bosch & Fjord Skoleledelse, medarbejdere, elever, forældre Skolebestyrelse BILLED AF BARN PÅ SCENE TID: Opstart på dialog, visioner og værdiprogram: 2001 Byggestart: 2004. Indvielse: 2006 OMBYGGEDE OG NYBYGGEDE KVADRATMETER: I alt ombyggede kvadratmeter: 5.926 kvm I alt nybyggede kvadratmeter: 1.558 kvm Ny multihal: xxxxx kvm Udearealer xxxxx kvm