SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

Transkript

1 SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721

2 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik i de rammer, som SKUB projektet hviler på. Rammerne er de politiske beslutninger, der danner grundlaget for SKUB. Gentofte Kommunes skoler er underlagt politikernes beslutninger bl.a. hvad angår lovgivning og budgetter. Indenfor disse rammer er der vide udfoldelsesmuligheder til at præge fremtidens skole. SKUB projektet lægger op til, at den enkelte skole kan træffe en række beslutninger om hvilke værdier skolen skal baseres på, hvordan man organiserer undervisningen, og hvordan skolens lokaler fysisk skal fungere. De politiske beslutninger fungerer som skolernes rettesnor til at justere ideerne med, så de stemmer overens med de politiske mål, der er sat for folkeskolen. De politiske beslutninger er truffet på et flertalsgrundlag i kommunen og i folketinget. Rammerne for SKUB Grundstenen til fremtidens skole blev lagt i 1998, da Kommunalbestyrelsen vedtog Gentofte Kommunes store skoleudbygningsprojekt, SKUB. SKUB projektet hviler på følgende rammer: Folkeskoleloven Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Gentofte Kommunes Plan (2004, 2003, 2002, 2001, 2000 & 1999) Budget Hvad står der i Folkeskoleloven? SKUB projektet er skabt med udgangspunkt i Folkeskoleloven. Det betyder, at alt hvad der gennemføres i SKUB projektet er i overensstemmelse med Folkeskoleloven. Personlig udvikling og redskaber til at lære Ifølge Folkeskoleloven er det bl.a. folkeskolens formål at: Fremme børns tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Støtte en alsidig, personlig udvikling. Skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse således, at ne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne skal opnå selvtillid og de skal lære at tage stilling og at handle. Forberede ne på forståelse for dansk såvel som forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen skal forberede ne til at deltage i et frit og demokratisk samfund. Undervisningen skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Undervisningens organisering Ifølge Folkeskoleloven skal: Hver enkelt skole tilrettelægge og organisere undervisningen selv. Skolen have ansvaret for, at undervisningen lever op til kravene i Folkeskoleloven. Undervisningen tilrettelægges således, at den udfordrer alle, dér hvor de er. Form og indhold skal varieres og vælges i dialog mellem lærer og elev. Metoder, undervisningsmidler og stof vælges med udgangspunkt i Folkeskolelovens krav og tilpasses den enkelte elevs niveau. Lærer og elev samarbejde løbende om at fastlægge personlige mål for den enkelte elev. Undervisningen i de fag, hvor der er afgangsprøver, fastlægges således at ne har et solidt grundlag for at bestå prøverne. Klassebegrebet Ifølge folkeskoleloven skal: Klassebegrebet bevares. Skolen deles i klasser efter antallet af. Det gennemsnitlige elevtal for grundskolens klasser må normalt ikke overstige 28. Det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på alle klassetrin i grundskolen. Klasseundervisning fortsat bruges, når det er befordrende for den læring, der skal finde sted. Der også tilbydes undervisning i andre former og grupper på tværs af klasser og alderstrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde f.eks. i forbindelse med deletimer, samlæsning, valgfag, tilbudsfag, idræt og emneuger, samt hvor faglokalernes indretning og størrelse gør en deling nødvendig. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for holddannelsen.

3 Hvilke mål har Gentofte Kommune med skolevæsenet i perioden ? Gentofte Kommunes mål er at: Alle børn lærer mere og at de lærer at lære. Sætte børnene i centrum og fokusere på børns forskellighed. Gentofte Kommune følger Folkeskoleloven i bestræbelserne på at skabe fremtidens skole. Derfor har kommunen sat sig for at udvikle: En fleksibel skole Det betyder, at der skal tilbydes undervisning på tværs af klasser og årgange, og at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs måde at lære på. Livslang læring Eleverne skal have redskaberne til hurtigt at omstille sig og lære nyt. Skolen og forældrene har ansvaret for, at børnene kan begå sig i en verden i konstant forandring. Inspirerende og funktionelle fysiske rammer Den fleksible skole skal have fleksible bygninger, som skal kunne bruges hele dagen - til leg og til læring. Der skal ikke være grænser mellem skole og fritidsområder. Lokalerne skal bruges på tværs af klasser, årgange og fagområder. Alle skal kunne arbejde i funktionelle og inspirerende lokaler. Der skal være plads til den enkelte og til fællesskabet. Faseopdelt skole Gentofte Kommune følger Folkeskoleloven, hvori det er besluttet, at arbejde hen imod en faseopdelt skole. Det vil sige, at der på skolerne undervises ud fra hensynet til, at ne grupperes i indskoling, mellemtrin og udskolingsfaser. Indskoling omfatter klasse, mellemtrin klasse og udskoling klasse. Gentofte Kommune følger nøje Folkeskoleloven ved at tage hensyn til, at den enkelte elev undervises på den pågældendes niveau og måde at lære på. Bedre samspil mellem skole og fritid Folkeskoleloven lægger op til et stærkere samarbejde mellem skole og fritidsordninger om børnenes udvikling. Gentofte Kommune ser Fritidsordningen GFO en som en vigtig del af indskolingen. Der skal derfor udarbejdes klare mål for GFO ernes aktiviteter, så disse støtter børnenes sociale kompetencer og dermed også deres muligheder for at lære mere. I forbindelse med SKUB projektet knyttes skole og fritid tæt sammen. Det er helt i overensstemmelse med Folkeskoleloven, at pædagoger og lærere i højere grad skal arbejde sammen. De fysiske rammer skal invitere til dette samarbejde, særligt i indskolingen, hvor leg og læring supplerer hinanden.

4 Hvad er Gentofte Kommunes Plan for år 2004? Plan 2004 Udvikling og Evaluering er Kommunalbestyrelsens ramme for folkeskolerne i Gentofte kommune i Her udstikkes handlingsplanen for det kommende år hvert år fokuseres der på et specifikt tema. I 2004 handler det om udvikling og udbygning af kommunens skoler. Plan 2004 bygger videre på de fem tidligere planer for SKUB projektet. Du kan se de tidligere års planer på Budget Hvor mange penge er der? I alt er der bevilget 700 millioner til SKUBprojektet i Gentofte Kommune. Pengene er ikke øremærket men fordeles mellem skolerne til bl.a. udvikling, byggeri og inventar. De fysiske rammer bygges om, så de passer til de værdier og den måde at organisere undervisning og fritid på, som skolen beslutter sig for og som endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen. Som i den øvrige SKUB proces arbejdes der også på budgetområdet i dialog med de involverede parter og i faser. Derfor er der ikke et særskilt total budget for SKUB på Skovshoved Skole. I stedet afsættes penge til de konkrete aktiviteter. Pengene bevilges af kommunal-bestyrelsen. Når aktiviteterne sættes i gang, er det Gentofte kommunes SKUB udvalg, der helt konkret bevilger pengene indenfor de økonomiske rammer, som Kommunalbestyrelsen har sat i deres overordnede bevilling. På Skovshoved Skole er der afsat 1,3 millioner kr. til status og værdifasen - pengene går til arrangementer, foredragsholdere og til udarbejdelse og trykning af værdiprogrammet. Der er bevilget ca. 1,4 millioner til efteruddannelse af samtlige medarbejdere på Skolen. Hertil kommer medarbejdertimer til møder i forbindelse med SKUB-processen. Rammerne for de 9,12m 2 Hvorfor lige 9,12 m 2 pr. barn? I 1998 blev det vedtaget i et politisk forlig, at 9,12 fremover skulle være gennemsnittet for Gentofte kommunes skoler. Tallet 9,12 m 2 fremkom som resultatet af en omfattende undersøgelse foretaget af Gentofte Kommune. I 1998 blev alle skolebygninger i Gentofte Kommune målt op og analyseret. Der var meget store forskelle fra skole til skole. Dernæst blev arealbehovet til klasser, faglokaler og værksteder, leg, sport og samling samt fritidsordninger, lærerformål og praktiske faciliteter kortlagt. Fokus på elev, klasse og læring på tværs Udgangspunktet for beregning af arealbehovet var Folkeskolelovens forudsætning om, at vi tager afsæt i den enkelte elev, med klassen som den grundlæggende undervisningsenhed og med plads til undervisning på tværs af klasser og alderstrin. Herudover støttede Skoleforvaltningen og Teknisk Forvaltning sig til Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri - et privat firma med erfaringer fra en række skolebyggerier i andre kommuner. Tallene blev beregnet forskelligt for forskellige alders- og klassetrin. Alt i alt nåede man frem til et gennemsnit på 228 m 2 for en gennemsnitsklasse i en tresporet skole - eller 9,12 m 2 per barn.

5 Hvad betyder 9,12m 2 for Skovshoved Skole Tallet 9,12 m 2 skal opfattes som et vejledende kvadratmeter antal per elev, idet forskellige bygninger kan udnyttes til forskellige formål. Ombygningen af Skovshoved Skole gøres med henblik på at få en bedre udnyttelse af de kvadratmeter, som skolen tildeles efter nøgletallet 9,12 m 2 per elev. Det er politisk besluttet, at Skovhoved Skole skal være tresporet, og man bygger efter, at der er 25 i hver klasse. En tresporet skole som Skovshoved med ca. 25 i hver klasse og 9,12 m 2 per barn, bliver til 750 børn på i alt m 2. Fordi Skovshoved Skole råder over mere end 9,12m 2 per elev, skal skolen give afkald på nogle kvadratmeter eller vi skal finde ud af, at dele nogle af skolens arealer med lokalsamfundet i Skovshoved. Med ombygningen vil vi skabe de ideelle rammer om den undervisning, vi fremover vil tilbyde vores. Der skal være plads til at opfylde kravene i folkeskoleloven om leg og læring i skolen. Det skal ske i nogle tidssvarende fysiske rammer, som samtidig giver mulighed for f.eks. at spille teater, holde fællessamling eller dyrke sport i dertil indrettede faciliteter. Ombygning skaber nye muligheder for m 2 På Skovshoved Skole og GFOer udnytter man i dag ca. 42% af de eksisterende arealer til undervisning og leg. 36% til fællesrum, 3% til administration og 19% til øvrige lokaler. Efter ombygningen af Skovshoved Skole vil der blive flere m 2 per elev til leg og læring. Skovshoved skole har et samlet nettoareal på m 2. Skolen skal dele eller afgive ca m 2. I dag fordeler ca m 2 sig til depot, kælder og diverse gangarealer. Derfor vil det synlige reelle antal m 2, skolen skal afgive, være nærmere 500 m 2. En del af dette areal kunne med fordel benyttes af kommunens øvrige borgere f.eks. til fælles idrætsfaciliteter eller kulturhus. Efter modernisering og ombygning af Skovshoved Skole vil en væsentlig større del af skolens lokaler kunne bruges hele dagen. Dermed får skolen en meget bedre belægningsprocent end nu, hvor mange rum på skolen ikke er egnet til flere formål og derfor kun bruges i få timer om dagen. Ombygningen af skolen giver en bedre udnyttelse af de antal m 2, skolen råder over. En reduktion af det samlede antal m 2 betyder derfor ikke nødvendigvis ringere udfoldelsesmuligheder for skolens brugere. Sådan har de andre skoler gjort På de første fire SKUB-projekter blev de reelle kvadratmetertal på Maglegård: 9,11; Tjørnegård: 9,49; Gentofte: 9,67 og Hellerup: 9,12. På to af de tre ombyggede skoler har de eksisterende bygninger gjort, at man var nødt til at tilføje få ekstra m 2 for at få en god løsning. Nogle af skolerne har udnyttet kvadratmeter til fællesfaciliteter med lokalsamfundet. Eksempelvis er Dyssegårdsskolens skolebibliotek og det lokale bibliotek blevet slået sammen, og på Maglegårdsskolen deles en idrætshal med den lokale idrætsforening.

6 Hvad gør vi ved det stigende elevtal? Udviklingen i elevtallet viser, at der bliver en periode på ca. 4 år ( ), hvor børnetallet formodes at stige. Det betyder, at Skovshoved Skole i en kort årrække vil kunne have fire spor på flere klassetrin og et samlet elevtal på mere end 750. (Prognosen svinger mellem 753 i 2006/2007 og 774 i år 2010/11). Denne udvikling forventes at flade ud over en kort periode. Hvis prognosen ikke holder og det dermed giver pladsproblemer på sigt, vil kommunen handle efter det og evt. udbygge udvalgte skoler, så elevtal og kvadratmeter passer med de gennemsnitlige 9,12 m 2 per elev. Kommunalbestyrelsen sigter mod en gennemsnitlig klassekvotient på 25. Elevtalsprognose for Skovshoved Skole Kilde: SKUB 13. maj 2003 Skoleår BH.KL. 1.KL. 2.KL. 3.KL. 4.KL. 5.KL. 6.KL. 7.KL. 8.KL. 9.KL. Skovshoved Skole 2001/ / / / / / / / / / / / / / / / / Tal baseret på fremskrivning af antallet af klasser i skoleåret 2001/2002 Tal fra 2002-Befolkningsprognosen baseret på faktisk fødte og nettotilflytningen Tal fra 2002-Befolkningsprognosen baseret på endnu ikke fødte og nettotilflytningen Højeste tal i perioden

7 Hvordan omsættes værdierne til virkelighed? Værdiprogrammet Det er kommunalbestyrelsen, der efter indstilling fra skolens ledelse og skolebestyrelse, tager den endelige beslutning om skolens værdiprogram. Værdiprogrammet formulerer essensen af de diskussioner, som skolen har taget i forbindelse med værdifasen: Hvad skal bevares hvad skal vi bygge videre på? (Januar September 2004). Værdiprogrammet er udgangspunkt for samarbejdet mellem skole/- GFO og rådgivere i skitse- og ombygningsfaserne. Vi forventer at værdiprogrammet er færdigt til godkendelse i september Skitsering og projekteringsfasen Fra september juni 2004 skal vi diskutere, hvordan vi organiserer undervisningen og de fysiske rammer på Skovshoved Skole. Vi skal finde ud af, hvordan skolens værdier bliver til konkret hverdag. Vi skal omsætte de politisk udstukne rammer til en form, som vi på Skovshoved Skole mener giver den bedste retning mod en konstruktiv udvikling af skolen. Dét vil vi gøre ved at bruge den solide faglige viden og professionelle tilgang som vores lærere og pædagoger har. Med deres indsigt i børnenes faglige spredning og deres viden om pædagogik og læring skal vi finde ud af hvordan, vi skaber de bedste betingelser for fortsat udvikling til gavn for børnene. Når vi skal bygge skolen om, så de fysiske rammer understøtter form og indhold, får vi vejledning og støtte fra arkitekter og konsulenter. Vi skal selvfølgelig overholde folkeskoleloven og kommunens planer for skoleudvikling, budget og beslutninger vedrørende skolevæsenet. Dét er rammerne her udstikkes målene fagligt og socialt. Vores opgave er hvordan, vi forvalter undervisningen i en hverdag, og hvorledes vi skaber de bedste fysiske rammer for den hverdag. Du kan få information om skitser og projektering hos SKUB-Netværket eller S3-gruppen på Skovshoved Skole. Du er også velkommen til at give dem dine forslag og idéer til skitserings- og projekteringsfasen. Tidsplanen Kommunalbestyrelsen har vedtaget en tidsramme for det samlede SKUB-projekt, som er fastsat til at slutte med udgangen af Tidsplanen for det samlede projekt på Skovshoved har følgende faser: Status og konstatering (afsluttet januar 2004) Dialog og værdier (januar september 2004) Skitsering og projektering (september 2004 juni 2005) Byggeri (juni 2005 august 2006) Læs videre i folderen SKUB på Skovshoved Skole er et samarbejde som er uddelt til alle i januar 2004 eller klik ind på skolens hjemmeside: SKUB SKOVSHOVED SKOLE Status og Konstatering Dialog og værdier Skitsering, projektering og færdige tegninger Byggeri Fortsat udvikling August 2003 Januar 2004 September 2004 Juni 2005 August 2006

8 Vil du vide mere om rammerne for SKUB? Mere om SKUB Folkeskoleloven Gentofte Kommunes mål for skolevæsen basis boern skole.htm skolepolitiske_maal2003_2007.htm Plan 2003, den politiske ramme for SKUB processen SKUBs arbejdsdokumenter Dine kontakter på Skovshoved Skole: S3-gruppen er et forum oprettet under skolebestyrelsen. I S3-gruppen kan, de der ønsker at engagere sig særligt i SKUB-processen på Skovshoved Skole arbejde aktivt. S3-gruppen er forældrenes talerør til skolebestyrelsen. S3-gruppen består af forældre fra skolebestyrelsen, fra hvert klasseråd, fra GFO-rådene og fra andre interesserede fra skolens forældrekreds. [email protected] SKUB-netværket består af repræsentanter for skolens medarbejdere, ledelsen, forældre og fra kommunen. Netværksgruppen kan sætte ting i gang, tage diskussioner op og sørge for at alle bliver hørt. [email protected] Skolens ledelse Konstitueret skoleleder Lars Baaring Hansen, viceskoleleder Hanne Søberg, økonomi- og administrationsleder Mette Wybrandt, leder GFO Søstjernen Jørgen Nørgaard, souschef GFO Søstjernen Susanne Bonnesen, leder GFO Hyttefadet Henrik Bærentzen og souschef GFO Hyttefadet Lars Bruun. Tlf [email protected]