NOTAT 16. august 2012 /chkjgi-erst Høringsnotat vedrørende Erhvervsstyrelsens konkurrencemarginmodel og prisklemmetilsyn Erhvervsstyrelsen har i perioden den 21. december 2011 til og med den 30. januar 2012 gennemført en høring over udkast til markedsafgørelse på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, herunder konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet. Endvidere gennemførte Erhvervsstyrelsen fra den 13. april til den 27. april 2012 en ekstrahøring over udvalgte dele af de to udkast til markedsafgørelser, herunder prisklemmetilsynet. Forhold fra de to høringer vedrørende konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet behandles særskilt i nærværende høringsnotat. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk Forhold fra de to høringer, der ikke vedrører konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet, behandles i det generelle høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgørelse for henholdsvis engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Resultat af høringerne Erhvervsstyrelsen har modtaget høringssvar fra Telia, Telenor, TDC samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om konkurrencemarginmodellen og prisklemmetilsynet. De modtagne høringssvar indeholder både kommentarer til de Excel-værktøjer, styrelsen har udarbejdet, samt kommentarer af mere generel karakter. Erhvervsstyrelsen har samlet alle de modtagne høringssvar i 123 punkter i et særskilt Excel-ark, som kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. En del af punkterne kommenteres direkte i Excel-arket, mens en række kommentarer af mere generel karakter behandles i nærværende høringsnotat. I Excel-arket er angivet hvilke punkter, der adresseres i nærværende notat. I det nedenstående refererer numrene i parentes ud for selskabernes spørgsmål/kommentar således til de tilsvarende spørgsmål/kommentarer i Excel-arket. Erhvervsstyrelsens samlede høringsnotat vedrørende konkurrencemarginmodel og prisklemmetilsyn udgøres således af ovennævnte Excel-ark samt nærværende notat.
2/26 Konkurrencemarginmodellen og det tilrettede værktøj til brug for prisklemmetilsynet kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Konkurrencemarginmodellen Manglende behandling af anbringender (2) Telia anfører, at Erhvervsstyrelsen tilsyneladende har valgt ikke at behandle en betydelig mængde af de konkrete anbringender, som Telia har indsendt den 28. oktober 2011. Telia henviser derfor til indholdet i selskabets høringssvar af 28. oktober 2011. Erhvervsstyrelsen har vurderet alle de indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over udkast til markedsanalyser, herunder også alle Telias anbringender. Styrelsen har dog, som også anført i de generelle høringsnotater vedrørende udkast til markedsafgørelse, markedsafgrænsning og analyse på henholdsvis engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, ændret praksis i forhold til styrelsens høringsnotater. Parameterinput og vurdering af resultater (3, 4, 5, 6, 7, 8, 26, 27 og 46) Telia anfører, at: 1. Enten overstiger de LRAIC-beregnede omkostninger de omkostninger, et teleselskab reelt afholder, eller også indregner konkurrencemarginmodellen for lave netomkostninger. 2. Der er fortsat uoverensstemmelse mellem kundefordelingen i konkurrencemarginmodellen og LRAIC-fastnetmodellen. 3. Indtægterne for premium produkter bør reduceres yderligere. 4. Det forekommer umiddelbart, at dele af analysernes tabel 12 (engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang) og tabel 14 (engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger) ikke er opdateret. 5. Erhvervsstyrelsens konklusioner omkring marginer på rå kobber er forkerte, da de bygger på en fejlagtig antagelse om REO ens netomkostninger. 6. Ved et kombineret udbud af rå kobber og kobber BSA er rentabiliteten på teleselskabets salgs- og marketingsomkostninger begrænsede. Telenor anfører, at selskabet udelukkende befinder sig på bredbåndsmarkedet som følge af historiske investeringer, mens selskabet ikke ville gå ind på markedet, hvis beslutningen skulle træffes anno 2012. Således kan selskabet ikke genkende de positive marginer, som fremgår af Erhvervsstyrelsens analyser. Telenor er dog enig i styrelsens overordnede konklusioner og finder det positivt, at der tilvejebringes et effektivt prisklemmetilsyn. TDC anfører, at konkurrencemarginmodellen er fejlbehæftet. Erhvervsstyrelsens beslutning om at pålægge en forpligtelse til løbende prisklem-
3/26 metilsyn er derfor ikke proportional, da konklusionen er truffet på fejlagtigt grundlag. Processen med at udarbejde konkurrencemarginmodellen har vist, at det er særdeles vanskeligt at opnå fælles accept af niveauerne for modellens forskellige parametre, idet selskabernes input typisk trækker i modsatte retninger. Modellens forskellige subjektive parametre betyder, at selskaberne sandsynligvis altid vil være uenige i aspekter af modelleringen. Det er imidlertid Erhvervsstyrelsens vurdering, at den senest offentliggjorte version af modellen retvisende afspejler de mange input, selskaberne er kommet med, med henblik på at styrelsen har kunnet modellere en REO. Konkurrencemarginmodellen har i dens nuværende version været anvendt af Erhvervsstyrelsen som screeningsværktøj forbindelse med markedsanalyserne af bredbåndsmarkedet. Hvis der er behov for det, vil modellen blive opdateret, når der næste gang skal foretages analyser af bredbåndsmarkederne. På baggrund af konkurrencemarginmodellen har Erhvervsstyrelsen vurderet, at der er tegn på prisklemmer på det danske bredbåndsmarked, og at dette forhold kan forværres yderligere, såfremt slutbrugerpriserne falder i forhold til de nuværende prisniveauer. Derfor finder styrelsen det nødvendigt at pålægge TDC ikke at iværksætte prisklemmer og i den forbindelse at føre et nærmere tilsyn med prisudviklingen på slutbrugermarkedet. Det er samtidig styrelsens vurdering, at konkurrencemarginmodellen ikke hensigtsmæssigt kan anvendes til regulering med henblik på at imødegå ovenstående konkurrenceudfordring, da modellens resultater i meget høj grad er afhængigt af det valgte scenarie. Derfor har styrelsen fundet det nødvendigt at udvikle et værktøj til at gennemføre det nye prisklemmetilsyn. Multicast og unicast (9, 10 og 11) Telia anfører, at der skal rettes større fokus på både multicast- og unicastreguleringen. Ifølge Telia er der et betydeligt konkurrenceproblem på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, i særdeleshed i forhold til triple play. Multicastproblematikken skal derfor løses, og dette er særligt relevant, hvis VULA bliver udbredt. Såfremt alternative teleselskaber tvinges fra rå kobber til VULA, skal det være muligt at anvende multicastprotokollen uden ekstra betaling. Derudover må der ikke ske særskilt afregning for fx unicasttrafik anvendt i forbindelse med et ip-tv-produkt. Erhvervsstyrelsen har valgt at behandle alle anbringender omkring multicast og unicast i de generelle høringsnotater vedrørende udkast til markedsafgørelse, markedsafgrænsning og analyse på henholdsvis engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger.
4/26 Prisklemmetilsynet Hjemmelsgrundlaget for prisklemmetilsynet (42, 43, 44 og 45) TDC anfører, at der er tale om en ny, supplerende priskontrolmetode, og ifølge selskabet er der ikke hjemmel til at pålægge forpligtelsen om løbende prisklemmetilsyn. Hertil anfører TDC, at det løbende prisklemmetilsyn ikke fremgår af bekendtgørelsen om priskontrolmetoder 1. Bekendtgørelsen om priskontrolmetoder indeholder nærmere regler om de priskontrolmetoder, som Erhvervsstyrelsen kan bringe i anvendelse i forbindelse med en priskontrolforpligtelse. TDC udleder af bemærkningerne til 46, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen er afskåret fra at indføre forpligtelsen om det løbende prisklemmetilsyn, fordi regler herom ikke fremgår af bekendtgørelsen. Bemærkningerne til 46, stk. 1, anfører, at Andre krav og prisberegningsmetoder kan finde anvendelse, hvis de fremgår af bekendtgørelsen jf. stk. 8. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at forpligtelsen om ikke at måtte iværksætte en prisklemme ikke er udtryk for en priskontrolmetode i medfør af priskontrolbekendtgørelsen. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det følger af ordlyden i telelovens 46, at der er hjemmel til at pålægge den omhandlede forpligtelse. Det følger således direkte af 46, stk. 2, at en forpligtelse om priskontrol bl.a. kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en SMP-udbyder som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne. Det er i den forbindelse Erhvervsstyrelsens vurdering, at almindelig lovfortolkning må føre til, at de andre krav som kan finde anvendelse som priskontrolforpligtelse, kun vedrører krav til prissætningen, som ikke allerede fremgår af telelovens ordlyd eller af priskontrolbekendtgørelsen. Bemærkningerne til 46, stk. 8 anfører eksempelvis krav, som skal følges i forbindelse med en priskontrolmetodes gennemførelse. TDC anfører, at den valgte definition af en prisklemme afviger fra den almindelige konkurrenceretlige definition. TDC mener, at det er TDC s eget omkostningsgrundlag, som efter den konkurrenceretlige praksis vil skulle finde anvendelse ved vurderingen af, om der foreligger en konkurrenceretlig prisklemme. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der bør skelnes mellem begrebet prisklemme og de test, som kan anvendes til at konstatere en eventuel prisklemme. En prisklemme kan opstå, hvor en vertikalt integreret udbyder sælger tjenesteydelser til uafhængige virksomheder, som udbyderen konkurrerer med på downstream-markedet 2 for følgeprodukter. Selve prisklemmen 1 Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011. 2 I nærværende sag slutbrugermarkedet.
5/26 opstår, når marginen mellem udbyderens engros- og slutbrugerpriser ikke er tilstrækkelig stor til, at konkurrenterne på downstream-markedet vil kunne drive deres virksomhed med fortjeneste. En prisklemme er således udtryk for et (mis)forhold mellem en konkret engrospris og en slutbrugerpris. Der findes inden for konkurrenceretten flere test til at konstatere eksistensen af en prisklemme. Kommissionen har som anført nedenfor lagt op til, at to test kan anvendes til at konstatere eventuelle prisklemmer, når det konkurrenceretlige begreb prisklemme skal vurderes inden for telesektoren, henholdsvis EEO- 3 og REO-testen 4. Erhvervsstyrelsen skal her henvise til, at det allerede i Meddelelse om anvendelse af konkurrencereglerne på aftaler om netadgang i telesektoren 5 fra 1998 fremgår af punkt 118, at Under de rette omstændigheder kan man også påvise et pristryk [prisklemme] ved at vise, at margenen mellem den pris, der afkræves konkurrenter på det efterfølgende marked (herunder det dominerende selskabs eventuelt egne transaktioner i det efterfølgende led) for adgang til faciliteten, og den pris, netoperatøren forlanger på det efterfølgende marked, ikke er tilstrækkelig stor til at give en rimelig effektiv tjenesteudbyder på det efterfølgende marked en normal fortjeneste (medmindre det dominerende selskab kan påvise, at dets transaktioner i det efterfølgende led er usædvanlig effektive) [Erhvervsstyrelsens tilføjelse] I Kommissionens vejledning om ekskluderende misbrugsadfærd 6 præciserer Kommissionen i note 55, side 25, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at anvende en ikke-integreret konkurrents langsigtede gennemsnitlige meromkostninger (LRAIC) på downstream-markedet som benchmark. Som eksempel herpå nævnes tilfælde, hvor det ikke er muligt klart at fordele den dominerende virksomheds omkostninger på upstream- og downstream-transaktioner. Som anført i markedsafgørelsen fastholder Kommissionen endvidere i NGA-henstillingen brugen af en REO. Erhvervsstyrelsen noterer sig samtidig, at TDC i selskabets høringssvar anerkender, at EU-Domstolen i præmis 45 i sag C-52/09 ikke udelukker brugen af en REO. 3»lige så effektiv konkurrent«-testen, Equally Efficient Operator. 4»rimeligt effektiv konkurrent«-testen, Reasonably Efficient Operator. 5 (98/C 265/02) 6 Kommissionens meddelelse af 5. december 2008, Vejledning i, hvordan Kommissionen prioriterer sin håndhævelse af EF-traktatens artikel 82 i forbindelse med virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd.
6/26 Kommissionen har således adskillige gange fremført, at en REO i overensstemmelse med konkurrenceretten kan anvendes inden for telesektoren. Erhvervsstyrelsen har skønnet, at en REO bør anvendes, og styrelsen har ikke fundet retskilder, som anfører, at testen ikke må anvendes. Anvendelsen af en REO er desuden konkret begrundet med, at TDC s stordriftsfordele, som er med til at understøtte virksomhedens stærke markedsposition, medfører konkurrencefordele i relation til slutbrugeromkostninger mv. Af NGA-henstillingen fremgår netop, at I forbindelse med de forudgående priskontroller, der skal opretholde effektiv konkurrence mellem udbydere, der ikke har samme stordriftsfordele og anvendelsesområde og forskellige netenhedsomkostninger, vil en test for rimeligt effektiv konkurrent normalt være bedst egnet. Det er på den baggrund Erhvervsstyrelsens vurdering, at det ligger inden for styrelsens skøn at beslutte, at en REO og ikke en EEO skal anvendes ved vurderingen af, om der foreligger en prisklemme. Anvendelsen af en REO er både mulig til påvisning af prisklemmer inden for den almindelige konkurrenceret, og særligt inden for telesektoren, såfremt der eksempelvis konstateres stordriftsfordele. Erhvervsstyrelsen er således ikke enig med TDC i, at det anvendte prisklemmebegreb afviger fra det almindelige konkurrenceretlige prisklemmebegreb, som dette anvendes i relation til telesektoren. Dokumentation (12, 13, 30, 31, 47-51, 53 og 55-59) Telia og Telenor anfører, at der ikke foreligger dokumentation af beregningsværktøjet til brug for prisklemmetilsynet, og det derfor er umuligt at kontrollere retmæssigheden af de enkeltvise beregninger. Derfor forbeholder Telia sig ret til at afgive yderligere kommentarer, når dokumentationen foreligger. TDC anfører, at selskabet hverken i forbindelse med høringen over konkurrencemarginmodellen eller udkast til markedsafgørelse har fået adgang til de bagvedliggende oplysninger, som Erhvervsstyrelsen baserer sine skøn på. Den praktiske anvendelse af modellen er heller ikke tilstrækkeligt beskrevet, ligesom det er uklart, hvornår der kan være tale om en prisklemme efter den totale test. TDC anfører yderligere, at: 1. Modeldokumentationen er mangelfuld og bør udarbejdes på linje med dokumentationen af LRAIC-modellerne. 2. Selskabet ikke kan genkende de anvendte trafikforudsætninger i værktøjet, og at det er uklart, om der er tale om peak- eller middel-trafik. Dette har betydning for, hvordan data retmæssigt anvendes. 3. De anvendte procentsatser for variabiliteten af netelementerne og forudsætningerne for disse er udokumenterede. TDC har derved ikke mulighed for at kommentere på lødigheden eller tidshorison-
7/26 ten af antagelserne. På baggrund af selskabets egen netværksdimensionering vurderes det dog, at variabiliteten for DSLAM linjekort samt netelementerne for rå kobber aldrig vil være 100 pct. Derudover har det betydning, om REO en køber eller producerer Ethernet Transport selv. 4. Omkostningerne til Central backhaul og IP Transit er udokumenterede. 5. Erhvervsstyrelsen antagelser omkring køb af netydelser eller produktion i eget net bør dokumenteres. Samtidig bør detaljeringsgraden reduceres. 6. Kriterierne til fordeling af selskabernes slutbrugeromkostninger er mangelfuld, og derfor bør styrelsen lægge større vægt på data fra Fullrate. Erhvervsstyrelsen har for at imødekomme branchens kommentarer udarbejdet en uddybende dokumentation, bilag 9 til markedsafgørelserne på henholdsvis engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, for beregningsværktøjet til brug for prisklemmetilsynet. Dokumentationen indeholder en overordnet beskrivelse af formålet med værktøjet, en beskrivelse af opbygningen af værktøjet samt en gennemgang af de vurderinger, der ligger til grund for estimater af de enkelte inputværdier. Produkter i prisklemmetilsynet (14, 32, 66, 82, 83 og 112) Telia og Telenor anfører, at prisklemmetilsynet bør udvides, så der ligeledes vurderes double play, triple play samt erhvervsprodukter. Telenor anfører endvidere, at Erhvervsstyrelsen bør præcisere, hvorledes der kan tages højde for bredbåndsprodukter, der bundtes med tilvalgsservices. TDC anfører, at omsætning fra tilvalgsservices bør medtages, herunder særligt fra bredbåndstelefoni (VoIP). Dette gælder særligt i relation til den totale test, hvor TDC ikke kan levere en retvisende opgørelse af omsætningen uden tillægsydelser. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af branchens input valgt at udvide prisklemmetilsynet, så der ligeledes testes bredbåndsforbindelser bundtet med ip-telefoni (double play). Dette er afspejlet i den endelige markedsafgørelse. Såfremt slutbrugeren gør brug af telefoniabonnementet, kan teleselskabet forvente ekstra indtjening fra flatrate abonnementer eller forbrugstakseret telefoni. Dette tager Erhvervsstyrelsens test højde for. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger er det dog langt fra alle slutbrugere, som aftager et double play-produkt, som faktisk anvender telefoniabonnementet. Disse slutbrugere opfatter i realiteten deres double playprodukt som et single play-produkt, og derfor skal bredbåndsforbindelsen i et double play-produkt også bestå testen som et single play-produkt. Det
8/26 vil sige, at omsætningen fra et double play-produkt (eksklusive omsætningen fra flatrate abonnementer og forbrugstakseret telefoni) skal være tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved at levere et tilsvarende single play-produkt. Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at der er telefonirelaterede omkostninger forbundet med eksempelvis ip-telefoni platform og multikanal. Men styrelsen har valgt en konservativ tilgang og ser bort fra disse omkostninger ved testen af, om bredbåndsforbindelsen i et double play-produkt kan bestå testen som et single play-produkt. De samlede omkostninger ved at tilbyde triple play-produkter er i høj grad bundet op på selskabernes indholdsaftaler. Dette område falder uden for Erhvervsstyrelsens reguleringsområde. Samtidig vil et udbud af ip-tv baseret på TDC s BSA-platform nødvendiggøre køb af multicast, og omkostningen herved er særdeles afhængig af de antagelser, der gøres omkring kanaludbud, kvalitet af tv-kanal, geografisk udbud mv. Samlet er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at de skøn, der er nødvendige for at teste et samlet triple play-produkt, er forbundet med for stor usikkerhed. Derfor har Erhvervsstyrelsen valgt ikke at teste tv-delen af triple playprodukter for prisklemmer. Bredbåndforbindelser og ip-telefoni, som indgår som en del af et af triple play-produkt, skal dog fortsat bestå den individuelle test. Konkret skal omsætningen fra et triple play-produkt være tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved at levere et tilsvarende double play-produkt. Der er ekstra omkostninger ved at levere et triple play-produkt i forhold til et tilsvarende double play-produkt, da der eksempelvis er udgifter til ip-tv platform, multicast og tv-indholdsrettigheder. Styrelsen finder det tilstrækkeligt med en konservativ tilgang, hvor der ses bort fra disse tvrelaterede omkostninger, da det primære formål med testen er at sikre, at prisklemmetilsynet ikke bliver illusorisk, hvis et stigende antal bredbåndsprodukter bundtes med ip-tv. Som nævnt ovenfor anvender ikke alle slutbrugere ip-telefoni, uanset dette indgår i produktet, de aftager. I forlængelse af ovenstående finder Erhvervsstyrelsen det derfor naturligt, at bredbåndsforbindelsen i et triple play-produkt ligeledes skal bestå testen som et single play-produkt. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger er erhvervsmarkedet kendetegnet ved, at der ikke tilbydes standardløsninger til listepriser på samme måde som på privatmarkedet. Samtidig overstiger antallet af bredbåndsabonnenter på privatmarkedet langt antallet af bredbåndsabonnenter på erhvervsmarkedet. Derfor finder styrelsen det mest relevant at fokusere tilsynet på privatmarkedet. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det skal være muligt for en rimeligt effektiv konkurrent at konkurrere med TDC på bredbåndsmarkedet, uanset om denne konkurrent sælger tilvalgsydelser til bredbåndsproduktet eller ikke. Derfor har Erhvervsstyrelsen valgt ikke at medtage omsætning fra tilvalgsydelser i den totale test i prisklemmetilsynet.
9/26 I den individuelle test vil Erhvervsstyrelsen dog teste marginen på slutbrugerbredbåndsprodukter, som sælges bundtet med tilvalgsservices. I disse tilfælde vil Erhvervsstyrelsen så vidt muligt korrigere for omsætning og omkostninger, som kan henføres til tilvalgsservices. Erhvervsstyrelsen iværksætter snarest muligt en proces med henblik på i 2012 at fastsætte principperne for beregningen af den omsætning, som skal indgå i den totale test. Med henblik på at kunne tilgodese det konkurrencemæssige formål at pålægge TDC forpligtelsen om ikke at iværksætte prisklemmer, er det fortsat Erhvervsstyrelsens vurdering, at omsætningen skal tage udgangspunkt i TDC s omsætning, eksklusive tillægsydelser. Engrosprisreduktioner affødt af den totale test (15 og 33) Telia og Telenor anfører, at engrosprisreduktioner affødt af den totale test bør ske med tilbagevirkende kraft. Hvis der kun sker en fremadrettet engrosprisændring, vil TDC uhindret kunne iværksætte en prisklemme umiddelbart efter Erhvervsstyrelsens beregning af den totale test og først et år efter få nedjusteret engrospriserne. Selskaberne finder endvidere, at selv ved en bagudrettet korrektion af engrospriserne vil TDC med fordel kunne iværksætte prisklemmer. Såfremt Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den totale test konstaterer, at TDC har iværksat en prisklemme, vil engrosprisreguleringen ske med fremadrettet virkning som anført i markedsafgørelsen. Erhvervsstyrelsen anerkender, at den totale test vurderer tilstedeværelsen af prisklemmer historisk set. Erhvervsstyrelsen har som led i proportionalitetsvurderingen foretaget en afvejning af, om den løbende prisklemmeforpligtelse også bør regulere engrospriserne bagudrettet. Erhvervsstyrelsen har i nærværende afgørelse vurderet, at de konkurrencemæssige problemer kan løses, såfremt der kun sker en fremadrettet regulering af engrospriserne. Erhvervsstyrelsen har tilsvarende vurderet, at en fremadrettet reducering af engrospriserne er bedst i overensstemmelse med, hvordan øvrige forpligtelser udformes inden for den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Inkrementelle omkostninger (17, 18, 35, 36, 91 og 92) Telia og Telenor anfører, at der bør anvendes fulde og ikke inkrementelle omkostninger i den individuelle test. Ved kun at indregne inkrementelle omkostninger kan TDC uanset at der vil blive konstateret en prisklemme ved den totale test sænke prisen på samtlige individuelle produkter, uden der konstateres en prisklemme. Dermed kan det konstateres, at den individuelle test ikke lever op til sit formål, som netop er at forhindre TDC i at iværksætte prisklemmer i den periode, der ligger mellem de totale test. Telenor anfører endvidere, at anvendelsen af inkrementelle omkostninger forhindrer potentielle nye aktører i at komme ind på markedet.
10/26 Såfremt det i forbindelse med den individuelle test konstateres, at TDC har iværksat en prisklemme, har selskabet mulighed for at løse dette ved fremadrettet at hæve slutbrugerpriserne. Det betyder, at prisklemmen ikke fjernes historisk set, og TDC kan derfor drage fordel af perioden med den (for) lave kampagnepris. Særligt fordi dette ikke fører til en fremadrettet nedsættelse af engrosprisen. Samlet set er det Telias og Telenors vurdering, at den individuelle test ingen relevans får udover at Erhvervsstyrelsens behandlingstid sætter en maksimale længde for TDC s kampagneperioder. Som det også fremgår af markedsafgørelserne på henholdsvis engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger, er formålet med den individuelle test at sikre, at allerede etablerede selskaber på det danske bredbåndsmarkedet har mulighed for i konkurrence med TDC at erhverve nye kunder gennem eksempelvis kampagnetilbud. Da selskaberne er etablerede på markedet, er de ekstra omkostninger ved i en kampagneperiode at tilbyde et enkelt produkt mindre end de totale (fordelte) omkostninger ved at tilbyde samtlige produkter. Derfor anvendes inkrementelle omkostninger i den individuelle test. Endvidere er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at TDC selvsagt fortsat skal have mulighed for at konkurrere på markedet og erhverve kunder gennem kampagnetilbud, så længe tab på individuelle produkter opvejes af tilsvarende gevinster på andre produkter. Såfremt eventuelle tab ikke opvejes af tilsvarende gevinster, vil dette blive konstateret i den totale test. Hvis det samtidig konstateres, at TDC har iværksat prisklemmen, vil dette som minimum føre til en engrosprisreduktion, indtil den totale test gennemføres det efterfølgende år. For at sikre et effektivt tilsyn i forhold til den individuelle test vil Erhvervsstyrelsen løbende følge prisudviklingen på slutbrugermarkedet for på den baggrund at kunne vurdere, om TDC iværksætter prisklemmer. Herudover har interessenter mulighed for selv at foretage beregninger i værktøjet og rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen. Såfremt det konstateres, at TDC har iværksat en prisklemme, vil der blive givet et påbud i form af en afgørelse. Høringsperioden for afgørelsesudkastet kan efter omstændighederne være få dage. Manglende engrosomkostninger (19, 37, 78 og 95) Telia og Telenor anfører, at der i prisklemmetilsynet ikke tages højde for en række engrosomkostninger, som ellers var en del af konkurrencemarginmodellen. Det gælder Oprettelse med tekniker, Opsætning af NTP, Nyetablering, Uberettiget fejlmelding, Ændring af trunknummer, Flytning samt Teknikerbesøg.
11/26 Telenor anfører yderligere, at særligt de to gebyrer Nyetablering og Annulleringsgebyr bør medtages, da ingen selskaber viderefakturerer omkostningerne i forbindelse hermed til slutbrugerne. Erhvervsstyrelsen har valgt ikke at medtage en række af de engrosomkostninger, som indgik i konkurrencemarginmodellen, ligesom de tilsvarende slutbrugerindtægter heller ikke indregnes. Styrelsen er opmærksom på, at der findes en lang række mulige udfaldsrum, hvor der kan være behov for ekstraydelser i forbindelse med oprettelsen af en bredbåndsforbindelse. Styrelsen har valgt ikke at medtage disse mange mulige udfaldsrum for at holde værktøjet så anvendeligt som muligt, så der i prisklemmetilsynet fokuseres på kerneydelserne; bredbåndsforbindelser og bredbåndstelefoni. IP Transit (23 og 41) Telia og Telenor anfører, at ved beregning af omkostningen ved IP Transit skal der anvendes peak-data (i stedet for gennemsnitsdata). Ifølge TDC s standardtilbud for både European og Global IP Transit 7 kan afregningen ske på baggrund af enten peak- eller gennemsnitsdata. Erhvervsstyrelsen har dog i den tilrettede version af værktøjet til brug for prisklemmetilsynet valgt ikke at indregne omkostningerne til IP Transit separat, jf. afsnittet nedenfor om effektiviteten af den rimeligt effektive konkurrent. Det er således ikke længere relevant, om der anvendes peakeller gennemsnitsdata. Tidspunkt for gennemførelse af den totale test (29 og 88) Telenor anfører, at selskabet gerne havde set, at den totale test blev gennemført oftere end én gang om året. Derudover er det problematisk, at Erhvervsstyrelsen ikke har ambitioner om at gøre brug af den totale test før 2013. Telenor finder det derfor også uforståeligt, at Erhvervsstyrelsen har valgt at udskyde den totale test til 2014. Den totale test er en indgribende forpligtelse, idet den potentielt kan medføre engrosprisregulering af både rå kobber og samtlige TDC s lag 2 og lag 3 BSA-produkter. Derfor er det afgørende, at eventuelle afgørelser truffet på baggrund af den totale test sker på retvisende grundlag. Jo oftere den totale test foretages, jo kortere bliver perioden, beregningerne foretages på baggrund af, og det øger risikoen for, at sæsonudsving påvirker konklusionerne. Samtidig vil regelmæssige test øge sandsynligheden for mere jævnlige engrosprisreguleringer i både op- og nedadgående retning hvilket kan medføre regulatorisk usikkerhed for selskaberne. Såfremt den totale test foretages i 2012, vil det desuden ske på baggrund af TDC s afsætning fra 2011, det vil sige inden selskabet var pålagt en forpligtelse om prisklemmetilsyn. En sådan regulering vil derfor efter Er- 7 European IP Transit og Global IP Transit.
12/26 hvervsstyrelsens vurdering være uproportional. Tilsvarende gælder, hvis den totale test foretages i 2013, idet TDC tidligst pålægges forpligtelsen medio 2012. På baggrund af ovenstående har Erhvervsstyrelsen derfor vurderet, at det er mest proportionalt, at den totale test foretages én gang årligt, og at dette sker første gang i 2014. Variabilitet for netelementer (52) TDC anfører, at i kraft af netværksdimensionering vil netelementerne for rå kobber aldrig være 100 pct. variable. Eksempelvis vil graveomkostninger og omkostninger til kabelkanaler ikke skulle afholdes, hver gang der tilføjes en ny kunde til netværket. Samme argument gør sig gældende for lag 3 transportnetfiber samt National BSA. I den individuelle test er de inkrementelle omkostninger et estimat for den rimeligt effektive konkurrents ekstra omkostninger ved at tilbyde ét enkelt produkt til en ekstra gruppe af slutbrugere. Dette sker under en antagelse om, at selskabet allerede har etableret eget net i større eller mindre omfang (afhængig af engrosproduktet, der aftages fra TDC). De inkrementelle omkostninger gør sig således udelukkende gældende, når den rimeligt effektive konkurrent anvender eget net. I forbindelse med prisklemmetilsynet forudsættes, at den rimeligt effektive konkurrent som minimum aftager rå kobber fra TDC. Det vil sige, at denne omkostning altid skal afholdes, og derfor var variabiliteten sat til 100 pct. Disse procentsatser har dog ingen betydning for de videre beregninger, og derfor er de blevet fjernet for at undgå misforståelser. De inkrementelle omkostninger for både lag 3 BSA og National BSA er blevet reduceret. Forbindelser med samproduktion (54, 65 og 111) TDC anfører, at idet den totale test baseres på TDC s samlede omsætning og kundefordeling, bør det være det samme kundegrundlag, som anvendes ved beregning af de enkelte omkostningselementer. Derfor bør 85 pct. af forbindelserne være med samproduktion frem for de nuværende 15 pct. Formået med den totale test er ikke at vurdere, om TDC har en positiv margin på selskabets samlede afsætning af relevante bredbåndsprodukter. Formålet med den totale test er at vurdere, om en rimeligt effektiv konkurrent med samme portefølje af slutbrugerbredbåndsprodukter og - priser som TDC kan opnå en positiv margin. Derfor tages i den totale test udgangspunkt i de forhold, som kan forventes at gøre sig gældende for en rimeligt effektiv konkurrent. Andelen af forbindelser med samproduktion kan derfor i lighed med andre parametre afvige fra de faktiske forhold i TDC.
13/26 Produktivitetsforbedringer (60 og 107) TDC anfører, at omkostningsniveauer i prisklemmetilsynet løbende bør opdateres med samme produktivitetsfaktorer, som anvendes i LRAICfastnet. Dette bør initialt ske tilbage i tiden, da eksempelvis de indberettede slutbrugeromkostninger er indhentet i 2009, og disse ikke siden er blevet opdateret. Omkostningerne i prisklemmetilsynet kan deles op i to hovedkategorier; netomkostninger og slutbrugeromkostninger. Netomkostningerne baseres hovedsageligt på LRAIC-fastnetmodellen og afspejler således allerede de produktivitetsfaktorer og effektivitetsforbedringer, der anvendes i modellen. Slutbrugeromkostningerne er initialt fastsat på baggrund af selskabernes top-down data, som blev indhentet i 2009, men er efterfølgende revurderet og tilrettet blandt andet i forbindelse med BWCS s gennemgang af prisklemmeværktøjet i starten af 2012. Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at niveauet for slutbrugeromkostninger i værktøjet er retvisende for en rimeligt effektiv konkurrent. Slutbrugeromkostningerne opdateres næste gang, Erhvervsstyrelsen indhenter oplysninger herom. I de mellemliggende perioder kan der ske effektivitetsforbedringer, men efter styrelsens vurdering er det usikkert, i hvor høj grad effektivitetsforbedringerne udligner de generelt stigende lønninger. For at begrænse antallet af skønsmæssige vurderinger i prisklemmetilsynet finder Erhvervsstyrelsen det mest hensigtsmæssigt ikke at fremskrive slutbrugeromkostningerne løbende. Detailomkostninger i den totale test (61) TDC anfører, at da den totale test anvender TDC s årlige omsætning og TDC s kundebase, bør de detailomkostninger, der indgår, tilsvarende være baseret på TDC s omkostningsniveau. Dette kan ske med udgangspunkt i TDC s forretningsområderegnskaber. Som tidligere anført vurderes det med den totale test, om en rimeligt effektiv konkurrent med samme portefølje af slutbrugerbredbåndsprodukter og -priser som TDC kan opnå en positiv margin. Derfor skal der ikke være overensstemmelse med slutbrugeromkostningerne i prisklemmetilsynet og TDC s faktiske slutbrugeromkostninger. Detailomkostninger i den individuelle test (62 og 106) TDC anfører, at de slutbrugeromkostninger, der anvendes i den individuelle test, skal afspejle det slutbrugerprodukt, der testes for en prisklemme. Det vil sige, at hvis der anvendes slutbrugerpriser fra et discountselskab, skal der ligeledes anvendes slutbrugeromkostninger fra et discountselskab. Fullrate er ifølge TDC et eksempel på et sådant selskab, og ifølge TDC s oplysninger har Fullrate årlige detailomkostninger på 674 kroner per slutbruger. Idet Fullrate hovedsageligt afsætter double play-produkter,
14/26 bør de årlige detailomkostninger for single play-produkter i prisklemmetilsynet være mindre end de angivne 674 kroner. Hvis der anvendes slutbrugerpriser for et full scale-selskab, bør der i stedet anvendes slutbrugeromkostninger svarende til TDC s dokumenterede slutbrugeromkostninger. Endvidere stiller TDC sig uforstående overfor, at Fullrate ikke indgår i BWCS s analyse og opfordrer Erhvervsstyrelsen til at medtage selskabet. Formålet med den individuelle test er at vurdere, om en rimeligt effektiv konkurrent har mulighed for at følge TDC s slutbrugerpriser i konkurrencen, uanset om slutbrugerproduktet udbydes gennem TDC s hovedbrand eller et af TDC s datterselskaber. Erhvervsstyrelsen finder, at denne tilgang er retvisende, da alternative selskaber på det danske bredbåndsmarked netop konkurrerer med de forskellige TDC brands. De slutbrugeromkostninger, der anvendes i den individuelle test, er fastsat ud fra en samlet vurdering af både selskabernes dataindberetning samt internationale sammenligninger. Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at det anvendte slutbrugeromkostninger giver et retvisende billede af slutbrugeromkostningerne for en rimeligt effektiv konkurrent. Den rimeligt effektive konkurrent er ikke effektiv (64) TDC anfører, at en ren Service Provider (SP er) uden eget net kan producere bredbåndsprodukter billigere end prisklemmetilsynets rimeligt effektive konkurrent. Således er den rimeligt effektive konkurrents omkostninger til National BSA (Ethernet Transport), Central backhaul og IP Transit højere end omkostningerne ved at anvende IP Connect 8, som har samme anvendelse som de tre førnævnte produkter samlet set. Dette gælder uanset hastigheden på den bredbåndsforbindelse, der leveres. Ifølge TDC er den rimeligt effektive konkurrent derfor ikke effektiv i sin tilgang. Såfremt Erhvervsstyrelsen fastholder brugen af Ethernet Transport, bør den potentielle besparelse ved brug af IP Connect tages i betragtning i forbindelse med de konkrete tests. Erhvervsstyrelsen anerkender, at der med udgangspunkt i de af TDC fremlagte oplysninger er en væsentlig besparelse ved at anvende IP Connect frem for at købe/producere National BSA, Central backhaul og IP Transit som fastlagt i prisklemmetilsynet. Besparelsens omfang taget i betragtning er Erhvervsstyrelsen enig med TDC i, at prisklemmetilsynet på dette punkt ikke afspejler en rimeligt effektiv konkurrents omkostninger. Derfor har styrelsen valgt at tilrette værktøjet til brug for prisklemmetilsynet, så det tre tidligere omkostningselementer National BSA, Central backhaul og IP transit er erstattet af ét enkelt omkostningselement, 8 Oplysninger omkring IP Connect kan findes på følgende hjemmeside: http://tdc.dk/wholesale/publish.php?dogtag=f5_g_om_aft
15/26 Backhaul og IP Transit. Den rimeligt effektive konkurrents omkostning hertil er herefter baseret på omkostningerne ved at købe IP Connect hos TDC. Overdækning af omkostninger (67) TDC anfører, at der i den individuelle test sker en overdækning af omkostningerne. Således har den rimeligt effektive konkurrent for mange omkostninger ved selv at producere lag 2 BSA. De to omkostningselementer Uplifted for overheads & working capital og Acc. NTP. Operating costs PSTN indgår i LRAIC-modellerne i omkostningsgrundlaget for hel og delt rå kobber, men ikke for lag 2 og lag 3 BSA. Værktøjet til brug for prisklemmetilsynet er på baggrund af TDC s kommentar blevet tilrettet, så marginalomkostningen ved at producere lag 2 BSA er korrigeret for disse to omkostningselementer. I LRAIC-modellerne tages endvidere højde for, at en del BSAforbindelser produceres via VDSL-teknologien, og omkostningsgrundlaget i modellerne korrigeres i overensstemmelse hermed. Erhvervsstyrelsen finder det på nuværende tidspunkt dog ikke retvisende at antage, at en rimeligt effektiv konkurrent vil gøre brug af VDSL-teknologien. Derfor ses i værktøjet til brug for prisklemmetilsynet bort fra disse korrektioner, og derfor kan der også være små forskelle i de LRAIC-beregnede engrospriser og netomkostningerne i værktøjet. Engrosomkostning, oprettelse (69) TDC anfører, at det er en fejl, at der i prisklemmetilsynet anvendes BSA oprettelsesomkostninger i alle tre scenarier (rå kobber, lag 2 BSA og lag 3 BSA). Ifølge TDC bør oprettelsesomkostningerne være 348 kroner for rå kobber-scenarier og 424 kroner for BSA-scenarier, svarende til de respektive LRAIC-beregnede priser. Erhvervsstyrelsen er enig i, at der er forskel i de LRAIC-beregnede omkostninger for henholdsvis rå kobber og BSA. Dette er tilrettet i den opdaterede version af prisklemmetilsynet. Det er dog samtidig styrelsens opfattelse, at et alternativt selskab, som anvender rå kobber frem for BSA, vil have ekstra egne oprettelsesomkostninger. Eksempelvis skal selskabet etablere sig på flere DSLAM er sammenholdt med et mere begrænset antal switches og routere ved BSA. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at forskellen i engrosoprettelsesomkostningen for rå kobber og BSA er et brugbart estimat for disse ekstra egne oprettelsesomkostninger. Værktøjet er blevet tilrettet for at afspejle dette. Omkostninger til samhusning (70 og 71) TDC anfører, at omkostningerne til samhusning indgår dobbelt i rå kobber-scenarierne. Dette skyldes ifølge TDC, at der i LRAIC-modellerne indirekte indgår omkostninger til samhusning for strækningen mellem
16/26 DSLAM og lag 3 BSA (POI2). Derfor finder TDC, at der i værktøjet bør ske et fradrag i den formel, der beregner omkostninger fra DSLAM til lag 3 BSA. Endvidere mener TDC, at omkostningerne til samhusning bør være væsentligt lavere i BSA-scenarierne end i rå kobber-scenarierne. Således sker der trafikudveksling i væsentligt færre punkter, når der aftages BSA sammenholdt med rå kobber. Erhvervsstyrelsen anerkender, at der i LRAIC indgår omkostninger til samhusning for strækningen mellem DSLAM og lag 3 BSA. Det er dog samtidig styrelsens vurdering, at disse omkostninger er så minimale, at det ikke har nogen betydning for beregningerne. Hvis eksempelvis enhedsomkostningerne for samhusning reduceres med 10 pct., reduceres de LRAIC-beregnede priser for rå kobber og BSA med mindre end 0,1 pct. Derfor har Erhvervsstyrelsen valgt ikke at indregne et fradrag i den formel, der beregner omkostninger fra DSLAM til lag BSA 3. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at værktøjet til brug for prisklemmetilsynet skal afspejle, at der sker trafikudveksling i færre punkter, når der aftages BSA sammenholdt med rå kobber. Derfor har styrelsen valgt at reducere den gennemsnitlige per kunde-omkostning til samhusning i BSA-scenarierne til 20 kroner og 15 kroner for henholdsvis lag 2 og lag 3 BSA. For rå kobber fastholdes den gennemsnitlige omkostning på 40 kroner. TDC må kun møde priskonkurrencen fra store selskaber (73 og 84) Telia anfører, at TDC s mulighed for at møde priskonkurrencen kan medføre, at prisklemmetilsynet reelt sættes ud af spil. Eksempelvis kan en lille, ubetydelig spillers prissætning indirekte give TDC spillerum til at sætte slutbrugerpriser, der ikke tillader alternative operatører en indtjeningsmargin. Derfor bør forpligtelsen ændres, så TDC udelukkende må møde priskonkurrencen fra selskaber af en vis størrelse og med et vist kundeoptag. Telenor har forståelse for, at TDC skal have mulighed for at møde priskonkurrencen. Telenor mener dog samtidig, at TDC kun bør have mulighed for at møde priskonkurrencen fra selskaber af en vis størrelse. Selskaber med små markedsandele har begrænset betydning for det samlede konkurrencebillede, og derfor bør TDC ikke kunne anvende små selskabers prissætning som alibi for at reducere slutbrugerpriserne. Således bør forpligtelsen præciseres, så Erhvervsstyrelsen fra sag til sag vurderer, om det priskonkurrenceinitierende selskab er tilstrækkeligt stort til, at TDC må følge selskabets slutbrugerpriser. Erhvervsstyrelsen er ikke enig i, at selskaber med begrænsede markedsandele ikke kan have betydning for konkurrencesituationen. Tværtimod er det styrelsens opfattelse, at eksempelvis nye selskaber i høj grad kan være med til at påvirke prisudviklingen og dermed konkurrencesituationen på
17/26 bredbåndsmarkedet. Således er det fortsat styrelsens opfattelse, at TDC skal have mulighed for at følge prisudviklingen, selvom priskonkurrencen er initieret af et selskab med begrænset markedsandel. I forlængelse heraf vil Erhvervsstyrelsen gerne understrege, at TDC s prissætning - såfremt denne resulterer i en prisklemme skal følge strukturen i de tilbud, som selskabet ønsker at matche. Permanente prisklemmer (74 og 85) Telia finder det problematisk, at TDC under visse scenarier vil kunne opretholde permanente prisklemmer. Telenor finder det acceptabelt, at TDC i kortere perioder eksempelvis hvis selskabet har mødt priskonkurrencen kan opretholde prisklemmer. Derimod er det ikke acceptabelt, at TDC kan opretholde permanente prisklemmer. Formålet med prisklemmetilsynet er at sikre, at TDC ikke iværksætter prisklemmer. Derfor kan der opstå permanente prisklemmer i de tilfælde, hvor det er en af TDC s konkurrenter, der har iværksat priskonkurrencen, som medfører en prisklemme. Hvis det ikke er TDC, der har iværksat prisklemmen, er TDC heller ikke forpligtet til at fjerne den. Krone-for-krone-princippet (75 og 87) Telia stiller sig uforstående over for forslaget om det såkaldte krone-forkrone-princip, idet det betyder, at prisklemmer kan eksistere permanent. Telia finder det yderst beklageligt, hvis hele arbejdet med prisklemmer ender med en implementering, der reelt vil tillade årelange prisklemmer. Telenor foreslår, at Erhvervsstyrelsen præciserer, at TDC alene må følge maksimalprisudviklingen krone-for-krone, hvis dette gøres, uden der opretholdes prisklemmer. Prisklemmeforpligtelsen er efter Erhvervsstyrelsens vurdering en ganske indgribende forpligtelse, og samtidig er det første gang, der gøres brug af denne forpligtelse. Derfor har Erhvervsstyrelsen valgt en forsigtig tilgang til de anvendte principper for reguleringen med henblik på at sikre, at der ikke sker en forvridning af markedssituationen. Det betyder blandt andet, at TDC s engrospriser må følge eventuelle LRAIC-regulerede prisstigninger, det vil sige krone-for-krone-princippet. Det er styrelsens vurdering, at krone-for-krone-princippet afholder TDC fra at iværksætte priskonkurrence gennem slutbrugerprissætningen, uden det forhindrer TDC i at følge den myndighedsbestemte engrosprisregulering. Uanset krone-for-krone-princippet gælder fortsat, at hvis TDC gennem slutbrugerprissætningen iværksætter priskonkurrence på ét eller flere slutbrugerprodukter, må det ikke medføre en prisklemme. Det vil sige, hvis TDC jævnfør krone-for-krone-princippet hæver selskabets engrospriser, således at der er tale om en beregnet prisklemme, og efterføl-
18/26 gende iværksætter priskonkurrence gennem slutbrugerprissætningen, vil det kræve en tilsvarende stor reduktion af engrosprisen (eller forøgelse af slutbrugerprisen) for at fjerne prisklemmen. Eksempelvis kan man forestille sig, at en gældende engros- og detailprissætning medfører en margin på præcis 0 kroner. Som følge af en opdatering stiger LRAIC-prisen med 10 kroner, og TDC hæver i overensstemmelse med krone-for-krone-princippet engrosprisen med 10 kroner, så der nu er en negativ margin på 10 kroner. Hvis TDC efterfølgende iværksætter priskonkurrence ved at sænke slutbrugerprisen med 1 krone, skal TDC sænke engrosprisen (eller hæve slutbrugerprisen) med 11 kroner for at fjerne prisklemmen. National BSA (76 og 94) Telia anmoder Erhvervsstyrelsen om igen at indarbejde National BSA i værktøjet til brug for prisklemmetilsynet. Telenor anfører, at National BSA bør indarbejdes i værktøjet til brug for prisklemmetilsynet. En udeladelse af dette produkt er efter Telenors opfattelse en alvorlig mangel i forhold til at kunne sikre transparent og konsistent prissætning på tværs af alle regulerede BSA-produkter. Formålet med prisklemmetilsynet er at sikre, at selskaber på det danske bredbåndsmarked, som er af en vis størrelse, og som driver en efter forholdene effektiv forretning, kan opnå en positiv indtjening. For et selskab af denne størrelse vil det efter Erhvervsstyrelsens opfattelse være effektivt at investere i egen backhaul-infrastruktur i stedet for at gøre brug af National BSA. Derfor har Erhvervsstyrelsen valgt ikke at inkludere National BSA i værktøjet. Kundelevetid (77 og 93) Telia og Telenor anfører, at den gennemsnitlige slutbrugerlevetid på fem år, som anvendes i prisklemmeværktøj, er for højt sat. Erhvervsstyrelsen har efter ekstrahøringen indhentet oplysninger om den gennemsnitlige slutbrugerlevetid fra branchen. Slutbrugerlevetiden kan opgøres på forskellige måder, og Erhvervsstyrelsen har skønnet det rimeligt at fastsætte en gennemsnitlig kundelevetid i den høje ende af intervallet for at fastholde den konservative tilgang i prisklemmetilsynet. På baggrund heraf er den gennemsnitlige slutbrugerlevetid i prisklemmeværktøjet reduceret til fire år. Etablering og drift af samtrafikpunkter (80 og 97) Telia og Telenor anfører, at for at kunne terminere telefoni til lokale takster kræver det, at der er etableret transmissionsforbindelser til de lokale centraler. Derudover skal der betales for drift og etablering af samtrafikpunkter og samtrafikkapacitet.
19/26 Den rimeligt effektive konkurrent, som indgår i prisklemmeværktøjet, har etableret egen backhaul-infrastruktur (jævnfør omkostningskategorien Backhaul og IP Transit ). Det er styrelsens vurdering, at omkostningerne hertil også dækker de telefonirelaterede transmissionsomkostninger. Med hensyn til samtrafikpunkter og samtrafikkapacitet er Erhvervsstyrelsen enig med Telia og Telenor i, at omkostninger hertil bør indgå i værktøjet. Med udgangspunkt i data fra styrelsens telestatistikker og LRAICmodellerne har styrelsen estimeret etablerings- og driftsomkostninger pr. slutbruger på henholdsvis 50 kr. og 39 kr. pr. år. Beregninger og antagelser er beskrevet nærmere i dokumentationen af værktøjet. Forbrugsmønstre for telefoni (81 og 96) Telia og Telenor anfører, at slutbrugere med flatrate-abonnementer taler mere i telefon end slutbrugere med forbrugstakserede abonnementer. Dette bør afspejles i værktøjet. På baggrund af Telias og Telenors høringssvar er værktøjet tilrettet, så forbrugsmønstret for taleopkald varierer, afhængigt af om slutbrugeren aftager et forbrugstakseret, fri fastnet eller fri fastnet & mobil abonnement. Det gennemsnitlige forbrugsmønster er uændret, og fordelingen af abonnementstyper er baseret på Erhvervsstyrelsens skøn. De ændrede forbrugsmønstre er afspejlet i de beregnede termineringsindtægter og - omkostninger. Permanente prisbunde (86) Telenor anfører, at det vil få skadelig effekt på konkurrencen på bredbåndsmarkedet, hvis TDC får mulighed for at opretholde en lav slutbrugerpris (som resulterer i en prisklemme), selvom det selskab, der har initieret priskonkurrencen, er ophørt med at tilbyde den lave slutbrugerpris. Telenor mener således, at priskonkurrence ikke bør kunne medføre permanente prisbunde Erhvervsstyrelsen er enig med Telenor i, at priskonkurrence ikke skal medføre permanente prisbunde. Såfremt ét eller flere alternative selskaber sænker deres slutbrugerpriser, må TDC møde priskonkurrencen, uanset dette reelt medfører en prisklemme. Hvis de alternative selskaber efterfølgende hæver deres slutbrugerpriser igen, så TDC er det eneste selskab, der opretholder den prisklemmefremkaldende slutbrugerpris, har TDC to måneder til at ændre prissætningen, således at selskabet ikke iværksætter en prisklemme. Dermed sikres på den ene side, at reguleringen ikke resulterer i permanente prisbunde og på den anden side, at TDC har en rimelig periode til at reagere på de alternative selskabers forhøjelse af slutbrugerprisen. Markedsafgørelserne er tilrettet i overensstemmelse med ovenstående. Principper og proces for den totale test (89)
20/26 Telenor anfører, at Erhvervsstyrelsen bør beskrive den tiltænkte proces for den totale test nærmere, særligt i hvilken udstrækning testen skal baseres på aggregeret og ikke-transparent regnskabsinformation fra TDC. Telenor finder, at såfremt TDC skal oplyse totalomsætningen, synes det at blive meget vanskeligt at sikre konsistens i forhold til det bottom-up baserede omkostningsgrundlag, hvor kun udvalgte elementer indgår. Erhvervsstyrelsen har endnu ikke fastlagt en endegyldig proces for den totale test, men arbejdet med at fastlægge denne igangsættes, når endelig afgørelse er truffet. Som en del af arbejdet skal det sikres, at der i videst mulig grad sikres konsistens mellem den anvendte omsætning i testen og de i værktøjet beregnede omkostninger. Den totale test undersøger, hvorvidt en rimeligt effektiv konkurrent med afsætning og omsætning svarende til TDC s vil kunne opnå positiv profit. Derfor finder Erhvervsstyrelsen det også retvisende, at omsætningen i den totale test tager udgangspunkt i TDC s omsætning. For at beregne omsætningen bottom-up, kræver det, at der for hver enkelt type af slutbrugerprodukt kan fastsættes en gennemsnitlig årlig slutbrugerpris. For at kunne fastsætte denne gennemsnitspris er det nødvendigt med fuldt kendskab til udviklingen i slutbrugerpriser i løbet af året, herunder perioder med kampagner, rabatter, volumener mm., samt afsætningstidspunktet for den enkelte bredbåndsforbindelse. Endvidere vil det ved en bottom-up modellering af omsætningen være vanskeligt at beregne omsætningen for slutbrugere, som aftager bredbåndsprodukter, som ikke længere markedsføres. Samlet set er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at en bottom-up beregning af den totale omsætning i den totale test vil være forbundet med en betydelig usikkerhed. Produkter i den totale test (90) Telenor anfører, at primært DSL-båndbredder under 20 Mbit/s er konkurrenceudsatte, mens TDC i det væsentlige p.t. har monopol på højere DSL-båndbredder. Hvis udviklingen forstærkes de kommende år, kan TDC bestå den totale test på grundlag af indtjeningsmarginerne på de høje båndbredder, samtidig med at TDC skærper priskonkurrencen på de lavere båndbredder. Den totale test er ikke velegnet til at modvirke et sådant scenarie. På kobberplatformen udgør bredbåndsforbindelser på mere end 20 Mbit/s en lille del af det samlede marked. Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at indtjeningsmarginerne på højhastighedsforbindelser for nærværende vil have begrænset betydning for den samlede margin i den totale test. Det er sandsynligt, at udbredelsen af højhastighedsforbindelser på kobberplatformen vil stige fremadrettet, men dette vil i så fald ske med konkurrence fra især fiberplatformen. Derfor er Erhvervsstyrelsen heller ikke