Session C: Borgeren som samarbejdspartner



Relaterede dokumenter
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre. Kulturændringer på ældreområdet. Version

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Individuelle samarbejdsplaner på botilbud

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Senior- og værdighedspolitik

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Rehabilitering i Odense Kommune

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Naturens Rige og Den aktive borger i Sundhed og Omsorg

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Handicappolitik Med plads til alle

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Udsyn mod fremtidens velfærd

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

DEMENS STRATEGI I ODENSE KOMMUNE

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Transkript:

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Først vil vi aktivere Jer! 2

Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske Kommuner no. 5, 2015: 12) 3

Samskabelse er et kommuneord 27-10-2015 4

Hvor kommer begrebet fra Af det engelske ord: coproduction (=samproduktion) og cocreation (=samskabelse). Findes både indenfor business-litteraturen, deltagelsesorienteret demokratilitteratur, New Public Governance, økonomi, osv. Billedet er fra colourbox 5

Hvad betyder samskabelse i Danmark? 6 I Danmark er der endnu ikke meget forskning i begrebet samskabelse. Samskabelse er et begreb, der primært bruges i praksis. Og vi er i gang med at finde ud af, hvad samskabelse betyder! Billedet er fra colourbox

Den offentlige sektor skal ikke levere velfærdsydelser, men skabe velfærden sammen med borgerne, civilsamfundet og private virksomheder. 7

Aktiv Aktive borgere Det er helt centralt for samskabelse, at borgerne skal spille en mere aktiv rolle som medskaber af egen og andres velfærd. Billedet er fra colourbox 8 Borgerne hjælper deres pårørende Borgerne er aktive medskabere af den service de selv modtager Borgerne inddrages i det strategiske arbejde i kommunerne Borgerne engagerer sig som frivillige

Det stiller nye krav til den offentlige sektor og særligt de offentlige medarbejdere, der skal skabe velfærden sammen med borgerne frem for at levere velfærden til borgerne. 9

10

Hvad er Fremfærd? Fremfærd blev etableret med overenskomst 2013, og er blevet forlænget med overenskomst 2015. Samarbejdet er aftalt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. http://fremfaerd.dk/ 11

Organiseringen * Disse områder kaldes Ekspertområder, til sammen dækker de alle de store velfærdsopgaver i kommunerne. Områderne er kernen i Fremfærds aktiviteter. Hvert område disponerer over egne midler og iværksætter og støtter projekter om udvikling af kerneopgaven på deres felt. 12

Fremfærd Særlige behov: Sæt borgere og medarbejdere i samspil

5 projekter 1) Mere normal, Horsens Kommune 2) Samskabelse med velfærdsteknologi i fremtidens botilbud, Greve Kommune 3) Helhedsorienteret støtte til familier med komplekse problemstillinger, Lolland Kommune 4) Ressourcer i spil, agent i eget liv, Slagelse Kommune 5) Design af Udviklinger, Vejle Kommune 14

DESIGN AF UDVIKLINGER 26.10.2015

DET STORE BILLEDE INNOVATIONSMÅL VELFÆRDSFORVALTNINGEN 2015-16 INNOVATIONSMÅL SAMSKABELSE Lighed i sundhed Videre i livet Vi skaber det sammen RESULTATMÅL Længere og bedre liv Social & Psykiatri Digital patientuddannelse Sundhed og Forebyggelse DESIGN AF UDVIKLINGER/ Mester i Eget Liv Handicap Nye skridt i døgntilbud Myndighed Færre ensomme ældre i Vejle Kommune Senior Velfærdslab Handicap Flere med tilknytning til arbejdsmarkedet Social & Psykiatri Book & Bestem Senior Dement og uafhængig Myndighed Nye rammer - nye muligheder Sundhed og Forebyggelse Senest opdateret den 4. december 2014

BAGGRUND I Handicapafdelingen arbejder vi målrettet med nye og innovative tilgange for vores støtte til handicappede borgere

FØRST LIDT OM OS VORES VIRKE GÅR PÅ3 BEN

FORMÅL Design af udviklinger handler om: At borgere med udviklingshæmning og socialpædagogiske medarbejdere er fælles om at designe fremtidige velfærdsydelser, som realiserer borgernes unikke potentialer for fortsat udvikling.

FORMÅL fortsat At hjælpe vores udviklingshæmmede borgere til at mestre såstore dele af deres eget liv som muligt uden at være afhængige af støtte fra andre. Grundtanken er, at selvbestemmelse og mestring skaber det bedste fundament for et godt og værdigt liv for alle

HVEM Vi har uddannet 28 design-drivere i samarbejde med Designskolen Kolding Lab.

Designtænkning PROCESSEN LUKKE ÅBNE ÅBNE LUKKE

Designtænkning PROCESSEN START Nuværende situation MÅL Ønskværdig fremtid Usikkerhed/mønstre/indsigter UDFORSKE Klarhed/fokus UDVIKLE

3 kick off dage i januar Hvad forestiller du dig at borgerne selv kan mestre i fremtiden? Oplæg fra driverne omkring projektets indhold og form, mestringsbegrebet, paradigmeskifte og designmetoderne

Moodboards

Succeshistorier Indsamling af succeshistorier blandt borgere og personale

Eksperimenter og ændrede roller

At tage udgangspunkt i egne valg

Indsigter - Hvordan kan vi forstå og arbejde mestring? - At der er potentiale i at borger hjælper borger - Hvad sker der før en succes? - At mestring og motivation uløseligt hænger sammen

HVAD HAR DET GJORT VED JERES MÅDE AT TÆNKE PÅ? Det har været en øjenåbner borgerne kan mere end personalet antog, hvilket har betydet, at personalet hat gjort ting for borgerne, som ikke var nødvendig (eks. postkassen) Det har ændret ved kulturen i nogle afdelinger (eks. rundstykker) Når borgerne får mulighed for at vælge opgaver til, så gør de det (eks. med de praktiske opgaver i fællesrummene)

31

Nu skal I røre jer igen 32

Rejse-sætte sig test 33

Brug for nærmere udredning? Over 9 gentagelser Nej Mellem 5 og 9 gentagelser Gangtest Under 5 gentagelser Ja 34

Kulturændringer på ældreområdet 35

Kerneopgaven i Fremfærd Ældre Bedre koordineret og tværfagligt rehabiliteringsforløb Styrke brugen af medarbejdernes forskellige kompetencer til at handle Muliggøre det meningsfulde liv med borgeren Nye krav til arbejdstilrettelæggelse og samarbejde 36

Tre spor i Fremfærd Ældre 1. Analyse af, hvad rehabilitering betyder for mødet mellem borger/medarbejder og medarbejder/medarbejder 2. Udviklingsprojekter det tværfaglige møde om rehabilitering 3. Understøttelse af tværfaglig løsning af kerneopgaven 37

Forskning i de aktive borgere v/ Lea Graff, videnskabelig assistent, AAU 38

PROJEKT SAMSPIL OG SAMARBEJDE I REHABILITERINGEN En analyse af, hvad rehabilitering betyder for mødet mellem borger og medarbejder LEA GRAFF, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AALBORG UNIVERSITET

Institut for Statskundskab Disposition Ændret praksis, samskabelse og den aktive borger Projektets fokus & undersøgelseselementer Den teoretiske ramme for projektet Projektdesign Hvad ender projektet ud med? Spørgsmål www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab Rehabilitering medfører ændret praksis: samskabelse og den aktive borger For kommunerne Kultur For medarbejderne Organisering Arbejde rehabiliterende i højere grad end kompenserende Højere grad af samarbejde på tværs af faggrupper Fælles dagsorden på tværs af faggrupper For borgerne I mødet med ældreplejens medarbejdere I målet med indsatsen I selve indsatsen www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab Udfordringer for rehabilitering i ældreplejen Divergerende forståelser af rehabilitering blandt faggrupperne Manglende fælles dagsorden for rehabiliteringsindsatsen Mellem borger og personale og personalet imellem De organisatoriske rammer Kommunikation og samarbejde mellem forskellige faggrupper (Christensen, 2012; Christensen m.fl., 2014; Albertsen m.fl., 2014; Hilm, 2013) www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab Projektets fokus: Forståelsen af rehabilitering og indsatsens konkrete udformning i 3 kommuner Udformningen af arbejdspraksis Betydningen af praksis og borgerens hverdagsliv Undersøgelseselementer: Faglighed Fælles mål Relationer www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab Det professionelle perspektiv på rehabiliteringsindsatsen Borgerens perspektiv på rehabiliteringsindsatsen Kilde: Høgsbro, 2010 www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab Undersøgelsesdesign Kvalitativ praksisbeskrivelse og praksisundersøgelse 15 rehabiliteringsforløb i 3 kommuner (Svendborg, Middelfart og Slagelse) Baseres på litteraturstudier, interview og observationer Projektgruppe: Projektleder: Lektor Tine Rostgaard, Institut for statskundskab Aalborg Universitet Videnskabelig assistent Lea Graff, Institut for statskundskab Aalborg Universitet Studentermedhjælpere fra Institut for statskundskab www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab Viden: Hvad ender projektet ud med? faglighed fælles mål og relationer i 3 forskellige kommunale rehabiliteringsmodeller Formidling: Rapport til Fremfærd Ældre Formidling til de tre kommuner Videnskabelige artikler Status og tidsplan for projektet www.dps.aau.dk

Institut for Statskundskab Spørgsmål? www.dps.aau.dk

Tak for opmærksomheden! Følg Fremfærd på: http://fremfaerd.dk/