Naturpolitik for Herning Kommune Rapport 3
Kolofon Titel: Naturpolitik for Herning Kommune Udgivet af: Herning Kommune Udarbejdet af: Karina Amdi Sørensen, Inger Thamdrup, Gert Thorhauge Andersen, Kim Walsted Knudsen, Sten Rønhave, Erik Skibsted, Søren Brandt, Rasmus Bartholdy Jensen, Thomas Gad, Lise Kjær Poulsen, Winnie Post og Eva Kanstrup Konsulenter: Niras Konsulenterne Udgivelsestidspunkt: November 2008 Fotos: Medarbejdere i Herning Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, Niras Konsulenterne og borgere Kort: Er gengivet i henhold til tilladelse fra Kort & Matrikelstyrelsen 651-600/2
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Målgruppe...4 1.2 Om udarbejdelse af naturpolitikken...4 1.3 Sammenhæng med andre planer og politikker...6 2. Naturpolitisk vision...7 De 10 indsatsområder...7 2.1 Baggrund for visionen...8 2.2 Naturpolitisk branding...10 3. Grøn struktur...11 3.1 Strukturens byggesten...12 3.2 Planlægning og forvaltning i den grønne struktur...12 Bynære ringe...13 Kiler og bånd...13 3.3 Tværkommunalt samarbejde...13 4. Indsatsområder...15 4.1 Sammenhængende natur...16 4.2 Ansvarsarter...17 4.3 Vandløb og søer...18 4.4 Ådale, enge og moser...18 4.5 Skove...20 4.6 Heder og overdrev...21 4.7 Agerlandet...23 4.8 Bynær natur...24 4.9 Friluftsliv og kulturmiljøer...25 4.10 Nationalpark Skjern Å...26 5. Handlingsplan...27 5.1 Rammer for handlingsplanen...27 5.2 Valg af projekter...27 Projektmodel...28 6. Organisation...29 6.1 Borgerinddragelse og samarbejdsformer...30 6.2 Frivillighedsprincippet...30 Bilag. Bruttoliste over ansvarsarter i Herning Kommune...32
Skjern Å-laksen, hanlaks i gydedragt Plettet gøgeurt Butsnudet frø 1. Indledning I efteråret 2006 vedtog Byrådet at udarbejde en ny og samlet naturpolitik for Herning Kommune. Naturpolitikken blev endeligt godkendt af Byrådet 25. november 2006. Herning Kommune er efter kommunalreformen pr. 1. januar 2007 sammenlagt af Aulum-Haderup, Herning, Trehøje og Aaskov Kommuner. Kommunen er geografisk set Danmarks tredjestørste kommune med et samlet areal på 1.323 km 2 og næsten 84.000 indbyggere. Med kommunalreformen er kommunerne pålagt en række nye administrative drifts- og planlægningsopgaver for naturen og det åbne land, opgaver der tidligere lå hos amtet. Et af formålene med naturpolitikken er derfor at sætte fokus på de nye natur- og miljøopgaver samt udviklingen af landskabet og naturen i Herning Kommune. Det er desuden formålet at afgrænse de handlemuligheder, hvormed kommunen aktivt kan bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling, sikre den biologiske mangfoldighed samt øge det samlede naturareal og knytte fragmenterede naturområder sammen i en større og mere sammenhængende struktur. Herning Kommune er som medlem af miljøsamarbejdet DOGME 2000 én af pt. syv kommuner, der har forpligtet sig til at yde en ekstra indsats for at nå en række fælles mål. DOGME 2000- kommunerne ønsker at nå længere end de generelle krav, der opstilles for natur- og miljøarbejdet i den nationale lovgivning, EU-direktiver m.m. Natur er således også et indsatsområde i dette samarbejde. Naturpolitikken er udarbejdet i perioden april 2007 til juni 2008 af en tværfaglig projektgruppe med bistand fra NIRAS Konsulenterne samt øvrige medarbejdere i Teknik og Miljø. Borgere, politikere og Det Grønne Råd har løbende været inddraget i processen og har bistået med input. 1.1 Målgruppe Naturpolitikkens målgruppe er kommunalpolitikere, kommunens forvaltninger, landbruget, borgere, Det Grønne Råd for Herning Kommune, organisationer og andre med interesse for beskyttelse, benyttelse og udvikling af naturen i Herning Kommune. 1.2 Om udarbejdelse af naturpolitikken Politikken er baseret på udarbejdelse af i alt tre rapporter, se tekstboks næste side. Selve naturpolitikken, Rapport 3, suppleres med en konkret handlingsplan, som operationaliserer politikkens vision og hensigter. 4
De tre rapporter kan læses i en sammenhæng, men fremstår også som tre særskilte rapporter. De 3 rapporter og handlingsplanen Rapport 1: Naturpolitik Status. På baggrund af en landskabsanalyse opdeles Herning Kommune i otte landskabskarakterområder. Inden for disse områder beskrives landskabets og naturens tilstand i 20 udvalgte fokusområder. Desuden beskrives kulturhistoriske værdier og eksisterende friluftsfaciliteter. Rapport 2: Naturpolitik Muligheder. Rapport 2 beskriver forskellige handlemuligheder, hvormed kommunen aktivt kan bidrage til at modvirke trusler mod og negative udviklingstendenser for kommunens natur og landskab. Rapporten skaber overblik over naturtyper og ansvarsarter samt tilknytter forslag til indsatser, som bl.a. kan sikre bevarelse og udbredelse af naturområder og særlige ansvarsarter. Rapport 3: Naturpolitik er selve politikken. Med udgangspunkt i rapport 1 og 2 formuleres Byrådets visioner, og der opstilles en række mål for udviklingen af Herning Kommunes natur og landskaber. Politikken redegør ligeledes for virkemidler til at nå udviklingsmålene. Handlingsplan: Til rapport 3 Naturpolitik - hører en særskilt handlingsplan, der omfatter en fireårig periode. Handlingsplanen præsenteres som bilag til politikken. Naturpolitikken har fokus på såvel beskyttelse som benyttelse af naturen og opererer efter den prioriterede rækkefølge: Bevare, beskytte, genoprette og udvikle naturen. Naturen betragtes som del af en helhed, hvor landskab, natur og kulturhistorie tilsammen rummer fortællinger om egnens udvikling, som er identitetsskabende for Herning Kommune. Også den bynære natur indgår i denne helhed. Natur, kulturhistorie og landskab danner grundlaget for fortællingen om Herning Kommune. Naturpolitikken er baseret på en strategisk tilgang, der er både helheds- og handlingsorienteret. Således udmøntes politikken i både vision og langsigtede mål for planlægning, administration og drift og dermed udvikling af landskabet, naturen, kulturhistorien, friluftslivet og formidlingen i Herning Kommune. Naturpolitikken består af følgende elementer, som har været fremlagt til høring forud for politisk vedtagelse: En naturpolitisk vision, som er afstemt med kommunens øvrige planlægning En skitse til en ny overordnet grøn struktur for kommunen Et antal indsatsområder med tilhørende udviklingsmål og forslag til konkrete projekter 5
En fireårig handlingsplan med forslag til projekter, der skal igangsættes først Hertil kommer en organisations- og projektmodel. Handlingsplanen er redskab for selve implementeringen af politikken. Handlingsplanen beskrives kort i et særskilt kapitel i naturpolitikken. De konkrete projekter præsenteres i et bilag, og indholdet heraf skal revideres hvert 2. år. 1.3 Sammenhæng med andre planer og politikker Naturpolitikken skal indarbejdes i Herning Kommunes kommuneplan. Strategien skal i et tværgående perspektiv integreres med først og fremmest kommuneplanstrategien og kommuneplanen samt de nye vand- og naturplaner, der følger af miljømålsloven og vandrammedirektivets bestemmelser. Naturpolitikken rummer også faglige afstikkere til friluftsliv, kultur, bosætning og turisme. Ved prioritering af konkrete indsatser og projekter arbejdes for at opnå synergieffekt med andre planer. Naturpolitikkens virkemidler og projekter skal så vidt muligt indgå i sammenhæng med andre tiltag, hvorved mulighederne for at skabe vedblivende og konkrete resultater optimeres. For at udbrede kendskabet til naturpolitikken og i bestræbelserne på at realisere politikken i et samarbejde med borgere, foreninger og lodsejerne er udarbejdet en kortfattet pjece, En rigere natur Naturpolitik for Herning Kommune, som opsummerer politikkens vigtigste budskaber. Gennem dette og andre informationstiltag søges naturpolitikken gjort til alle mands eje naturen skelner ikke mellem kommunalt eller privat ejet jord. Det er ånden i naturpolitikken, at vores indsats for naturen i Herning Kommune heller ikke skal lave dette skel vi vil sammen sikre mere og bedre natur for alle. Visionen nås gennem realisering af naturpolitikken - opfyldelse af mål og gennemførelse af handlinger. 6
Heden ved Gindeskov Krat med gammelt spor. 2. Naturpolitisk vision Byrådet har vedtaget en ambitiøs og langsigtet 30 år vision for naturen i Herning Kommune. Vi vil sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse Dette vil kommunen sammen med bl.a. landbrug, lodsejere, borgere og brugere i fællesskab arbejde for at realisere. Visionen udmøntes i en række delmålsætninger, som definerer hvad Herning Kommune vil: Sikre og udvikle kommunens eksisterende naturværdier bl.a. gennem naturpleje og -genopretning. Sikre levevilkår og levesteder for hjemmehørende ansvarsarter - planter og dyr. Vende tilbagegangen i biodiversitet til fremgang. Skabe større sammenhængende naturområder. Sikre nærhed og tilgængelighed til natur og oplevelser for kommunens borgere og besøgende. Formidle kommunens særegne natur, kulturhistorie og landskaber. Fastholde samarbejdet med eksterne parter, herunder netværkssamarbejde med landbruget, nabokommuner, Nationalpark Skjern Å, DOGME 2000, videncentre og institutioner mv. Realisering af den langsigtede vision understøttes af udpegning af 10 indsatsområder, som skal hjælpe til at strukturere gennemførelsen og sikre opnåelse af visionen som helhed. De 10 indsatsområder 1 Sammenhængende natur 6. Heder og overdrev 2 Ansvarsarter 7. Agerlandet 3 Vandløb og søer 8. Bynær natur 4 Ådale, enge og moser 9. Friluftsliv og kulturmiljøer 5 Skove 10. Nationalpark Skjern Å 7
Indsatsområderne er ens prioriterede. Over tid visionen rækker 30 år frem vil prioriteringen imellem indsatsområderne dog kunne ændre sig. Der sker en prioritering ved valg af de konkrete projekter, som bliver sat i gang under de enkelte indsatsområder. De konkrete projekter er beskrevet i en separat handlingsplan, der er bilag til naturpolitikken. Sammenhængen mellem vision, indsatsområder og konkrete projekter skitseres som følger: Vision Indsatsområde 1: Sammenhængende natur Indsatsområde 2: Ansvarsarter Indsatsområde 3: Vandløb og søer Indsatsområde 4, 5, 6, 7,. 8, 9 og 10: Ådale, enge og moser.. Spredningskorridor, Trehøje, Tihøje og Præstbjerg Projekt 1: Projekt 1: Projekt Storådalen forhold mellem ådal og bakkeø Projekt 2: Projekt 2: Projekt Projekt 3: Projekt 3: Projekt 3: Projekt 2.1 Baggrund for visionen Globalt, nationalt og også i Herning Kommune står vi i dag med en alvorlig natur- og miljømæssig udfordring. Mangfoldigheden af naturtyper, landskabstyper og arter er truet af alle former for menneskelig aktivitet, dvs. biodiversiteten falder. Både EU og regeringen har derfor tilsluttet sig, at tilbagegangen i biodiversitet skal standses og siden afløses af en fremgang, de såkaldte 2010- mål. Naturpolitikkens vision kan også udtrykkes således, at forvaltningen af naturressourcerne i Herning Kommune skal bidrage til at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2010. Med denne ambitiøse vision arbejder vi for at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed på gen-, arts- og økosystemniveau, hvilket naturligvis afleder en række andre delmålsætninger, der tilsammen kan bidrage til at nå målet. Ønsket er en natur med de samme elementer, som var på egnen inden opdyrkningen af heden og afvandingen af engene tog fart. Vi ønsker dog ikke en arealmæssig fordeling som tidligere, men en natur med plads til den variation i naturtyper og arter, som var udbredt, før de markante forandringer af landskabet slog igennem. Oprindelighed skal samtidig ses i relation til sikringen af hjemmehørende planter, dyr og naturtyper, idet det hjemmehørende er med til at højne naturkvaliteten. De hjemmehørende arter betragtes også her som de arter, der indfandt sig i det Midt- og Vestjyske område før opdyrkning slog igennem. 8
Det altoverskyggende problem med at nå 2010-målsætningerne består i at skabe arealmæssig plads til naturtyperne, landskaberne og arterne. I takt med, at naturen får mere plads, vil også de negative effekter af trusler som invasive arter, overudnyttelse af råstoffer, forurening og klimaforandringer mindskes. Som tommelfingerregel gælder: En fordobling af antallet af arter kræver en tidobling af arealet Mere natur betyder flere og større arealer uden negativ kulturpåvirkning i og uden for de beskyttede områder, hvis antallet af arter skal vokse og biodiversiteten øges. Det er en forudsætning, at naturen er sammenhængende og også i et større netværk rummer spredningskorridorer. Det er målet, at al natur i Herning Kommune, herunder landbrug, skove og plantager, udvikles og benyttes ud fra principper, der giver råderum for skabelse af mere natur, størst mulig sammenhæng og øget bæredygtig udvikling i naturgrundlaget. Det er målet, at forbedre naturkvaliteten på de beskyttede arealer og øge den beskyttede naturs andel af det samlede areal fra de nuværende ca. 8 % til ca. 12 % i 2030. Det er målet, at forbedre livsgrundlaget for ansvarsarter, idet naturkvalitet blandt andet måles på tilstedeværelsen af ansvarsarter. Dette skal opnås gennem anvendelse af mange forskellige virkemidler som skovrejsning og naturgenopretning i samarbejde med landbrug og lodsejere kombineret med frivillige omlægninger af arealanvendelse, som det bl.a. sker gennem kollektive eller individuelle naturplaner, miljøvenligt jordbrug mv. Herning Kommune er i forvejen engageret i at gøre kommunen mere miljømæssig bæredygtig bl.a. gennem DOGME 2000-samarbejdet. Naturpolitisk Dogme 2000-scenarium: Vi vil mere end lovens krav! Fokus på at få den naturlige dynamik til at udvikle sig og skabe positiv udvikling for naturområder, arter og landskaber Øget artsdiversitet. Ambitiøs naturgenopretning og bevaringsstrategi Store, sammenhængende naturområder. Restriktive planrammer, zonering i det åbne land. En aktiv naturpolitik ligger i naturlig forlængelse heraf. 9
2.2 Naturpolitisk branding Naturpolitikken bygger på de naturværdier, landskaber og kulturmiljøer, som Herning Kommune rummer i dag. Politikken er ligeledes formet af de udfordringer vedrørende næringsstoffer, klima, naturbeskyttelse, tilbagegang i biologisk mangfoldighed m.m., som kommunen via sine nye opgaver er konfronteret med. Gennem naturpolitikken kan natur- og landskabsværdierne anvendes til at øge Herning Kommunes synlighed som en kommune, der satser stort på en varieret og mangfoldig natur. Herigennem tilbydes borgere og virksomheder bynære rekreative landskaber, spændende naturoplevelser og attraktive bosætningsmuligheder. Naturpolitikken udgør således ikke blot grundlaget for udvikling af kommunens natur, miljø og landskaber, men rummer potentiale til at blive en væsentlig grundpille i kommunes samlede udvikling. Udover at være regionalt kraftcenter, tilbyde god service og være på forkant med miljøet, kan kommunen således markedsføre sig på natur, oplevelser, spændende fortællinger og en stærk historisk identitet. Ved at arbejde med en strategisk tilgang til natur- og landskabsudviklingen har kommunen et redskab i hånden, som kan styrke den langsigtede udvikling af hele kommunen. Gennem en aktiv naturpolitik kan vi sikre, at der fremover skabes større klarhed i og mere harmoni mellem det image Herning Kommune har og vores egen interne identitetsforståelse. Identiteten i Herning Kommune har historisk været og er stadig nært knyttet til naturgrundlaget, hvilket kan formidles gennem en række fortællinger: Egnskarakter og identitet De store vidder med plads til udfoldelse og handlekraft -- et landskab med højt til loftet og mange muligheder for udvikling Hedelandskabet med kulturhistorisk fortælleværdi -- hvor udviklingen fra lokal hosekræmmer til internationalt tekstilcentrum skaber en stærk kulturhistorisk identitet Det usentimentale landskabssyn og den praktiske udnyttelse af naturgrundlaget, hvor forandringerne løbende har fulgt tidsånden -- fra skovrejsning og hedeopdyrkningen, omfattende dræning og afvanding, til genetablering af hederne, genslyngning af Herningsholm Å og store landskabsprojekter med søer og små strande Én måde at beskrive ånden på Herning-kanten i en sætning kunne være: Her er historie her er natur her er plads her tænkes nyt! 10
3. Grøn struktur Som led i naturpolitikken er der udarbejdet en grøn struktur for Herning Kommune. Den grønne struktur udgør en systematisk og strukturerende tilgang til målsætningen om at skabe sammenhængende natur i Herning Kommune. Strukturen har en helhedsorienteret tilgang til planlægning og sammentænker natur, landskab, friluftsliv og den kulturhistoriske fortælling i landskabet. Gennem strukturen ridses overordnede eksisterende og potentielle sammenhænge op og skaber retning for indsatsen på natur-, landskabsog friluftsområdet ved: at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder at beskytte og skabe oplevelsesrige og karakteristiske landskabsstrøg at skabe sammenhæng mellem byen og det åbne land at skabe rekreative sammenhænge også mellem land og by Grøn struktur for Herning Kommune operationaliserer visionen om at skabe sammenhængende natur, landskaber og rekreative forbindelser, som formidles gennem fortællingerne i landskabet. Strukturen kobler Herning Kommunes eksisterende natur og landskaber sammen i større naturområder, sammenhængende landskabstræk samt et net af rekreative og økologiske forbindelser. Som figuren viser, skaber strukturen: 1. Sammenhænge i det åbne land. 2. Nærrekreative grønne strukturer omkring byerne. 3. Sammenkobling af de nærrekreative grønne områder med de større naturområder i det åbne land. 11
3.1 Strukturens byggesten Den grønne struktur anvender naturtyper og landskaber som byggesten til at skabe kiler, bånd og bynære ringe. De primære støttepunkter er landskabstyperne ådalsstrøg, skov- og hedelandskaber samt stedvist jordbrugslandskaber. Strukturen følger områder, hvor potentialet for at skabe sammenhængende natur er størst. Ådalsstrøg: Åer bugter sig igennem landskabet i brede dalstrøg med moser, våde enge og krat. Ådalsstrøgene er typisk omgivet af skov- og hedelandskaber og rummer således begge landskabstyper. Skov- og hedelandskaber: Nåletræsplantager, egekrat og større og mindre hedearealer danner mosaiklandskaber. Åbne jordbrugslandskaber: Marker og lange lige levende hegn præger en åben og enkel landbrugsflade. 3.2 Planlægning og forvaltning i den grønne struktur Indenfor den grønne struktur skal planlægnings- og forvaltningsindsatsen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang opnås en synergieffekt mellem flere indsatsområder ved en og samme indsats. 12
Bynære ringe Den grønne struktur deltaljeres, så den kan danne ramme og grundlag for strukturerende principper for eventuel byudvikling og sikre nærrekreative områder, som er let tilgængelige og forbundet med den overordnede grønne struktur. Forvaltningen af de bynære ringe skal skabe mulighed for et rigt plante- og dyreliv nær byen. I det grønne netværk tænkes håndtering af den øgede mængde overfladevand ind, gerne i forbindelse med grønne rekreative arealer. Kiler og bånd I kiler og bånd planlægges og forvaltes med henblik på at øge naturkvaliteten og skabe sammenhængende natur samt bevare og skabe attraktive og oplevelsesrige landskaber. Ligeledes styrkes kulturhistoriske fortællinger og rekreative sammenhænge, som forbinder områderne dels med hinanden dels med byen. Her sammentænkes naturpolitikkens indsatsområder med bl.a. beskyttelse af grundvand, skovrejsning og ekstensivering af landbrugsdriften med henblik på reduktion af næringsstofbelastning af følsomme naturtyper og vandmiljø. Udviklingen skal ske under hensyntagen til den eksisterende landskabskarakter. Det vil sige, at hvor en kile strækker sig igennem åbne jordbrugslandskaber skal økologiske sammenhænge skabes under hensyntagen til landskabets karakter, f.eks. i form af kraftige levende hegn med fodposer og sprøjtefrie bræmmer. Ligeledes skabes sammenhænge i ådalen ved pleje af lysåbne arealer, som er karakteristiske for ådalene og sikring af overfladevandets kvalitet, mens de økologiske sammenhænge i bakkeøernes hede- og skovlandskab styrkes ved pleje af de karaktergivende landskabselementer. Den grønne struktur er et udtryk for en forenklet og systematisk fremstilling af natur og landskaber. I forbindelse med planlægning og forvaltning skal der ske en kortlægning af indholdet og forløbet af fremtidige forbindelser og sammenhænge i den grønne strukturs kiler, bånd og bynære ringe. Denne detaljering kan ske som del af handlingsplanen, som et detaljeret grundlag for realiseringen af naturpolitikken. I forbindelse med kommuneplanlægningen skal der også foretages en detaljering af de konkrete planmæssige retningslinjer. 3.3 Tværkommunalt samarbejde Strukturen forbinder kommunens natur- og landskabsområder til områder i nabokommunerne. Et tværkommunalt samarbejde med fokus på at skabe grønne sammenhænge vil således styrke tiltagene. Den grønne struktur udgøres af: Vind, Vildbjerg Kilen, Storå kilen, Rind Ådal kilen, Haderis Ådal kilen, Storå Haderis båndet, Skjern Å båndet, Kibæk Fasterholt båndet og Sinding Sunds båndet. 13
Den grønne struktur opbygges med udgangspunkt i det eksisterende naturgrundlag. 14
Strategi Vision Abstrakt langsigtet Taktik Mål for Indsatsområdet Mål for Indsatsområdet Mål for Indsatsområdet Mål for Indsatsområdet Projekt 1 Handling Projekt 2 Projekt 3 Konkret her og nu Sammenhæng mellem de enkelte niveauer i naturpolitikken. 4. Indsatsområder Naturpolitikken er bygget op om et strategisk tankesæt, som sikrer sammenhæng mellem visionen, de udpegede indsatsområder og konkrete projekter og løbende aktiviteter. I de indledende kapitler er der redegjort for den overordnede vision, som efterfølgende lægges til grund for - og fremover bliver styrende for - kommunens planlægning, udvikling og administration på naturområdet. Visionen er udmøntet i en række overordnede målsætninger og fastlæggelse af et princip for kommunens grønne struktur. Dernæst sættes fokus på det taktiske niveau i figuren: Indsatsområderne. Indsatsområder udgør de 10 temaområder vedrørende Herning Kommunes natur og landskaber, som Byrådet har valgt at sætte fokus på, og som over tid skal styrkes gennem løbende driftsaktiviteter og igangsættelse af nye projekter. Ikke alle indsatsområder tillægges til enhver tid samme vægt i implementeringen af naturpolitikken. I forbindelse med vedtagelsen af den samlede naturpolitik foretages et strategisk til- og fravalg, og en indbyrdes vægtning af indsatsområderne. Inden for hvert indsatsområde foretages en bevidst prioritering af de projekter og aktiviteter, som skal indgå i den rullende handlingsplan, som revideres hvert andet år. Handlingsplanen beskrives i kapitel 5. I det følgende redegøres for indholdet af naturpolitikkens 10 indsatsområder, herunder muligheder, konkrete udviklingsmål, virkemidler og forslag til konkrete projekter. 1. Sammenhængende natur 6. Heder og overdrev 2. Ansvarsarter 7. Agerlandet 3. Vandløb og søer 8. Bynær natur 4. Ådale, enge og moser 9. Friluftsliv og kulturmiljøer 5. Skove 10. Nationalpark Skjern Å 15
Levende hegn, hede og skovpartier skaber et sammenhængende netværk som trædesten for naturen. 4.1 Sammenhængende natur Igennem de sidste 100 år er antallet og størrelsen af kommunens naturområder kraftigt reduceret. Det har medført isolation af bestande og arter, nedsatte spredningsmuligheder og overlevelseschance for det enkelte individ og hele bestande, og har generelt gjort naturtyper mindre robuste overfor ydre påvirkninger. Sammenhængende naturområder er attraktive landskaber med bl.a. langstrakte ådalsstrøg og hedebakker, så langt øjet rækker. Men naturen kan også styrkes ved at skabe trædesten f.eks. i eller i udkanten af byerne. Derfor spiller den bynære natur også en rolle i skabelsen af sammenhængende natur. Muligheder Den grønne struktur i Herning Kommune synliggør områderne, hvor behovet for udvikling af større sammenhængende naturområder er størst. Ved at synliggøre de grønne forbindelser i landskabet også på tværs af kommunegrænser kan der arbejdes strategisk for at sikre, at et grønt netværk, der styrker spredningsmuligheder m.m., fastholdes og udbygges. Udviklingsmål Der igangsættes internt i kommunen et samarbejde med det formål, at indarbejde den grønne struktur i den fremadrettede kommunale planlægning. Med udgangspunkt i den grønne struktur skabes der hvert år 1-2 sammenhænge, så en sammenhængende grønne struktur er en realitet i 2025. Virkemidler Udbygningen af naturområderne kræver en aktiv formidlingsindsats overfor lodsejere og borgere. Synliggørelse af projekter på statens og kommunens arealer, kan være med til at fremvise det gode eksempel. Mere natur skaber en rig fauna, som bl.a. også giver attraktive rekreative muligheder for f.eks. jægere og ornitologer. Dette kan være med til at bidrage til lodsejeres og borgeres forståelse for nødvendigheden af at ekstensivere landbrugsdrift udvalgte steder og foretage naturgenopretning. Etablering af f.eks. jordfonde og efterfølgende jordfordeling, jf. Jordfordelingsloven, kan være et hensigtsmæssigt og effektivt værktøj ved udtagning af landbrugsjord til naturgenopretning. 16
Haderis Ådal. 4.2 Ansvarsarter Ansvarsarter er dyre- og plantearter, som Herning Kommune har et særligt ansvar overfor. Det kan være arter, som er særligt beskyttet af habitatdirektivets bilag IV (f.eks. spidssnudet frø, løgfrø og grøn kølleguldsmed), fredede arter (f.eks. arter af orkideer), arter optaget på nationale rødlister (f.eks. odder og vårkobjælde) eller særlige ansvarsarter i Herning Kommune (f.eks. arter af ulvefod). Muligheder Herning Kommune rummer stor variation af naturtyper med meget forskelligartede levevilkår for planter og dyr. Dette er medvirkende årsag til, at naturen i Herning Kommune rummer en bred og varieret forekomst af dyr og planter. Ved at stoppe tilbagegangen af det samlede naturareal, men også specifikke naturtyper og levesteder, kan vi sikre en fortsat høj biologisk mangfoldighed, og endda håbe på at øge antallet af arter. Ansvarsarter kræver specifik og målrettet indsats for at sikre netop den/de truede naturtyper og nicher, som disse dyr og planter er tilknyttet. Endvidere skal der tages bevidst stilling til konkrete trusler f.eks. invasive arter, som udkonkurrerer de truede arter og klimaændringer, som kan true eksistensen af deres levesteder. Udviklingsmål Udvælgelse af 2-3 indsatsarter om året. Ansvarsarterne kan beskyttes gennem generelle tiltag eller igangsættelse af enkeltprojekter på konkrete lokaliteter. Succeskriteriet er, at 2 ud af 3 udvalgte arter sikres fremgang indenfor en 4-årig horisont på baggrund af den igangsatte indsats. Virkemidler Generel naturpleje og naturgenopretning, herunder med udgangspunkt i specifikke lokaliteter og naturtyper. Fokus på enkelte arter skal til for at sikre disse arters overlevelse og muligheder for formering. Endvidere konkrete bekæmpelseskampagner overfor udvalgte invasive arter, som udvælges på baggrund af en løbende opdatering af en database over problemarter. Beskyttelse af ansvarsarter kan betyde, at der skal gøres en indsats for at etablere og genoprette f.eks. vandhuller, som er specielt egnet til padder, forstyrrelsesfrie vandløbsstrækninger for odderen samt afgræsning/afslåning sent på foråret af ferske enge af hensyn til bestande af orkideer osv. 17
4.3 Vandløb og søer Særligt de store vandløb, men også de renvandede hedesøer som Søby Sø, er med til at understrege kommunens landskabstræk. Se også afsnit 4.4 Sårbarheden af vandløbet afhænger af de fysiske forhold og omfanget af tidligere gennemført vandløbsregulering, afvanding og opdyrkning af de vandløbsnære arealer, mekanisk vandløbsvedligeholdelse og vandindvinding samt belastningen fra omgivelserne med okker og næringsstoffer. Vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som er fastsat i henhold til anden lovgivning. Hensynene til vandafledning og natur/miljø er sidestillede. Omkring to tredjedele af især mindre søer og vandhuller er forsvundet i de sidste 50-60 år. I de senere år har tendensen dog ændret sig, så den tidligere tilbagegang nu er vendt til en fremgang, som følge af anlæggelse af helt nye søer. Også søerne er sårbare overfor opdyrkning og belastning med næringsstoffer fra de nærmeste omgivelser. Muligheder Herning Kommune har mange store og mindre vandløb og søer, som med en fortsat fokus på forbedring af vandkvaliteten samt et højt naturindhold, rummer potentiale for en øget biodiversitet og flersidet rekreativt brug. Særligt åerne tiltrækker allerede i dag et omfattende lystfiskeri. Udviklingsmål De fysiske forhold i Herning Kommunes vandløb og søer skal forbedres. Således er det målet at gennemgå og forbedre de fysiske forhold på ca. 1 km af de mest trængende vandløb samt oprensning eller nyanlæg af mindst 1 sø i kommunen hvert år. Indsatsen skal ses i sammenhæng med indsatsen for ansvarsarter, skabelse af sammenhængende natur osv. Kvaliteten kan forbedres ved at fjerne faunaspærringer i vandløb, sikre gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter og genskabe naturlig dynamik ved genopretning af tidligere regulerede vandløbsstrækninger. A-målsatte vandløb og søer prioriteres højest. Virkemidler Der skal fortsat fjernes spærringer i vandløbene, så dyrenes naturlige vandring i vandløbene opretholdes og forbedres. De fysiske forhold i tidligere regulerede vandløb forbedres ved genslyngning, udlægning af gydegrus, sten og ved en mere skånsom vandløbsvedligeholdelse. Vandløbene sikres imod okkerforurening af vandløbene ved forebyggende foranstaltninger i okkerpotentielle områder og hensigtsmæssig grundvandsindvinding. Spildevandsstrukturen sikres imod overløb af spildevand ved ekstremnedbør. Oprensning af særligt værdifulde og tilgroede søer samt rydning af opvækst langs med søbredden, for at sikre tilstrækkeligt lysindfald til søen. Desuden er det vigtigt at skabe en sprøjte- og dyrkningsfri zone omkring vandløb og søer for at mindske nærigsstofbelastningen. 4.4 Ådale, enge og moser Herning Kommune rummer flere store ådal-systemer karakteristisk for det vestjyske landskab: Storåen, Rind Å, Skjern Å, Haderis Å og Karup Å. De ligger som brede korridorer, hvor å-løbet igennem årtusinder har skåret sig ned i det omkringliggende landskab for i dag at bugte sig gennem en bred og flad dalbund omgivet af lavbundsarealer i form af græssede enge, moser eller krat. 18
Landskabet rummer endvidere vandløb, mindre søer, moser og andre våde naturtyper. Trusler mod disse naturtyper er bl.a. næringsstofbelastning, fragmentering, grundvandsudvinding m.m. De våde naturtyper er hjemsted for mange dyrearter, hvorfor nedgang i disse arealer vil betyde yderligere fald i biodiversiteten. Ådalene har igennem årtusinder haft en central betydning for landbrugsdriften i de vestjyske egne og rummer kulturhistoriske spor, som fortæller historien om udnyttelsen af naturressourcerne på en barsk egn. Græssede enge var tidligere livsnerven for gårdene, som lå på kanten af ådalen, engvandingskanaler vidner om intensiveringen af engdriften, vandmøller om energiudnyttelsen og stednavne om gamle vadesteder. Ådalene fremstår typisk uforstyrret af tekniske anlæg og med høj grad af autenticitet i arealanvendelsen. Moserne er udviklet over flere hundrede år som overgroninger af vandhuller, søer, kildevæld eller jorde med højt grundvandsspejl. Både enge og moser var tidligere vigtige arealer for landbruget. Her blev afgræsset, slået hø og i moserne blev der skåret tørv til opvarmning. I dag ser vi stort set ikke nogen landbrugsmæssig udnyttelse af især moserne, hvorfor de fleste moser er under tilgroning, også som følge af dræning og tørlægning. Heller ikke engene har længere den store landbrugsmæssige betydning, og afgræsningen og høslet er mange steder ophørt. Muligheder Landskabet i og omkring ådalene enge og moser rummer typisk store naturværdier med stort potentiale natur- og oplevelsesmæssigt. Ådalene ligger som kiler i landskabet og kan derfor anvendes til at skabe tværgående sammenhænge mellem natur, landskabsstrøg og rekreative arealer i den grønne struktur. Ådalene og engene udnyttes/kan udnyttes til ekstensiv landbrugsdrift, f.eks. græsning og høslet. Denne udnyttelse af områderne mindsker næringsstofbelastningen af natur og vandmiljø, og kan hjælpe til at sikre vandkvalitet og opfyldelse af vand- og naturplaner. Slåning kan alternativt bruges til at vedligeholde ådalenes åbne præg og opfordre til rekreativ brug. Udviklingsmål At få genskabt en ekstensiv afgræsning af enge- og mosearealer i ådale, hvor afgræsningen ikke længere er en del af landbrugsudnyttelsen, med henblik på fastholdelse af de lange udsyn, bevarelse af de landskabeligt vigtige og lysåbne ådale, og ikke mindst for at genskabe gode levesteder for den særlige flora og fauna og de ansvarsarter, som knytter sig til netop disse naturtyper. Udviklingsmålet er, at der årligt ryddes og genetableres afgræsning på 5-10 ha enge- og mosearealer. A-målsatte områder prioriteres højest. Virkemidler Græsning og slåning af lavbundsarealer - enge og moser er de vigtigste virkemidler til at vedligeholde ådalene. For at sikre en kontinuerlig naturpleje udarbejdes plejeplaner som baggrund for handling. Da græsning vil kræve mange dyr og en stor indsats, bør der tænkes kreativt mod græsningslaug eller andre ordninger, hvor kommunen formidler græssende dyr i ådalene. For at sikre en artsrig flora på engarealerne, bør der tages hensyn til muligheden for at kunne etablere og vedligeholde mindre, åbne grøfter. Hvis ådalene skal bruges strategisk i forhold til vandkvalitet og minimering af næringsstofbelastningen er det vigtigt, at der planlægges for en ekstensivering eller ikke intensivering af landbrugsdrift omkring udvalgte ådalsstrækningerne. Heri spiller konsekvent sagsbehandling en afgørende rolle. Indsatserne omkring udviklingen af ådalene målrettes med udgangspunkt i den grønne struktur, og der sikres sammenhæng mellem naturplejeindsats, ekstensivering af landbrugsdrift, styrkelse af de rekreative sammenhænge og indsatsen på vandmiljø og natur. 19
Butsnudet frø. 4.5 Skove Skovene i Herning Kommune består primært af nåletræsplantager med kort omdriftstid og en del gamle selvsåede egekrat påvirket af græsning, stævning, frost og vind. Der findes enkelte løvskove, bl.a. Løvbakkerne, som er en forholdsvis ung skov. Særligt løvskovene skaber mulighed for rekreative oplevelser, og egekrattene huser en række af Danmarks større pattedyr: Rådyr, ræv og grævling. Egekrattene er beskyttet af skovloven og tillægges en høj værdi både som levesteder for en lang række dyr og planter, men også pga. deres landskabelige- og kulturhistoriske betydning. Muligheder Herning Kommune rummer en stor mængde ensartet skov/plantagebevoksning, som kan gøres mere varieret både til gavn for naturen og arterne og for publikum. Plantager, der ikke er fredsskov, kan erstattes ved rydning og genplantning af løvtræarter eller efterlades, så heden kan genindvandre. Nåletræsplantagerne er nemlig ofte plantet på gammel hedejord. Ved plantning af hjemmehørende træarter skabes grundlag for at udvikle egentlig naturskovsområder med en øget biodiversitet. Nyplantning af skov på eksisterende landbrugsjord er også en mulighed for at skabe nye og anderledes skove, herunder bynære rekreative skove. Desuden medvirker skovrejsning til reduktion af den samlede CO2 udledning. Nyplantningen bør altid ske med et bredere perspektiv for øje. F.eks. bør det medvirke til at skabe varieret skov med gode adgangsmuligheder, ske i sårbare grundvandsområder, som sikring af grundvandsressourcen og/eller som spredningskorridorer mellem eksisterende skove og dermed som en del af den bynære eller samlede grønne struktur. Udviklingsmål Målet er at foretage konkrete indgreb i de eksisterende plantager, så 100 ha pr. år konverteres til naturnær skovdrift, løvskov, hede eller anden ønsket natur. At øge skovarealet fra nuværende 17 % til 25 % over en skovgeneration (80 år). Hermed nås også den nationale målsætning. I 2025 skal Herning Kommune rumme 2,2 % mere skov end i dag med 10 % lysåbne arealer friholdt for beplantning. Så vil det samlede skovareal være mindst 19,2 %. 80 % skal udlægges til naturnær skov og 20 % til urørt skov. Virkemidler På baggrund af registrering af de kommunalt ejede plantager og skove kan der udarbejdes detaljerede driftsplaner, så arealernes potentiale kan udnyttes optimalt. Ved udpegning af egnede skovrejsningsområder i forhold til både landskabelige værdier, grundvandssikring og øvrige relevante planlægningsmæssige forhold skabes bedre udnyttelse af skovressourcen. Endvidere kan information til lodsejere om mulighederne for støtte til etablering af skov være med til at følge den kommunale indsats op på privat jord. 20
Gideskov Krat med store partier af egekrat. 4.6 Heder og overdrev Som lysåben naturtype spiller heden en stor rolle for egnens historie. Heden er karakteriseret ved at være en næringsfattig naturtype med indslag af dværgbuske som hedelyng og revling, men ofte også med et stort indhold af f.eks. græsarten bølget bunke og nogen trævækst bestående bl.a. af eg, bævreasp, birk og bjergfyr. Heden er et udviklingstrin frem imod skov, og det er derfor nødvendigt med en vis ekstensiv landbrugsdrift eller naturpleje med f.eks. afgræsning, slåning eller afbrænding for at bevare hederne. Hederne i Herning Kommune er karakteriseret ved enkelte større hedearealer som f.eks. Vind, Trehøje og Ovstrup Heder samt en række små og adskilte hedearealer, som er resterne af tidligere tiders vidtstrakte vestjyske heder. I dag er hederne desuden påvirket af atmosfærisk nedfald af kvælstof og er derfor i større risiko for at gro til eller udvikle sig til græsdominerede heder end nogensinde før. Overdrevene er næringsfattige, tørre græsningsarealer, som ofte har været svære at opdyrke. Engene er modsat næringsrige og artsrige lokaliteter, der har været drevet mere eller mindre intensivt med græsning og gødskning. Engene spillede en afgørende rolle i det historiske hedebrug. Herning Kommune har ikke mange af disse naturtyper tilbage pga. belastning med næringsstof og manglende pleje, hvorfor disse naturtyper er prioriteret i naturpolitikken. Muligheder De vidtstrakte heder udgør et storslået landskab, som de fleste mennesker sætter stor pris på, og på samme tid er det en naturtype, der omfatter en lang række af de dyr og planter, vi både ønsker og skal beskytte som f.eks. vår-kobjælde og arter af ulvefod. Heden er en forholdsvis robust naturtype, der ofte uden problemer kan tåle en ret stor færdsel. Hedearealer er dog som regel forholdsvis utilgængelige som udflugtsmål, og der er derfor et stort potentiale i at udvikle traditionelle adgangsmuligheder (vandrestier). Det skal desuden være et mål for naturtypen, at de eksisterende og beskyttede heder sikres for fremtiden ved naturpleje. Ved at sikre græsning af overdrev kan naturtypen bevares og måske endda genskabes på tidligere arealer. 21
Udviklingsmål De større eksisterende hedeområder i Herning Kommune skal sikres på lang sigt, og sammentænkes med forøgelsen af arealet af beskyttede naturtyper, konverteringen af kommunens egne plantager og skabelsen af sammenhængende natur. Målet er at forbedre tilstanden på 50 ha eksisterende hede om året, dvs. sikre gunstig bevaringstilstand uden tilgroning, dødt lyng osv. Udpegning af konkrete primært A-målsatte heder og overdrev skal fokusere på at sikre overdrev og forskellighed i de enkelte hedearealer i forhold til vegetation, ansvarsarter mv. Virkemidler Herning Kommune og Staten er forpligtet til at pleje beskyttede heder beliggende på deres arealer. For privatejede beskyttede heder, som samtidig er beliggende i fredede eller NATURA 2000-områder, er Herning Kommune forpligtet til at indgå aftaler med lodsejerne til sikring af formålet med fredningen og/eller opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for naturtypen via de kommende naturplaner. På privatejede beskyttede heder skal naturplejen foretages ved hjælp af frivillige aftaler med lodsejerne. Nye vandrestier kan etableres i samarbejde med lodsejerne f.eks. som Spor i Landskabet. Dette bør især ske, hvor det oplagt illustrerer sammenhængen mellem hede og landbrugsjord samt naturens og landskabets udviklingshistorie, dvs. hvordan jorden er blevet udnyttet. Feldborg Hede. Får på hede og overdrev ved Vind. Mosebølle. 22
4.7 Agerlandet I udviklingen og formgivning af landskabet efter sidste istid har primært menneskers brug og udnyttelse af naturen og landskabet påvirket den natur, vi har i dag. Særligt i tiden efter 1864 hvor opdyrkningen, afvandingen samt etablering af større skov- og landbrug for alvor blev sat i system, har vi præget udviklingen. De kulturhistoriske spor, som f.eks. gravhøje, engvandingskanaler, milesten og øvrige spor er med til at fortælle historien om brugen af naturen og landskabet. Landbruget har også i nyere tid bidraget til pleje af landskabet og særligt de lysåbne naturtyper, som er afhængige af en vedvarende og ekstensiv udnyttelse som f.eks. heder, overdrev, moser og enge. Landbruget er vor største og vigtigste arealforvalter og samarbejdspartner. Herning Kommune kan kun i et frivilligt, konstruktivt og tillidsskabende samarbejde med landbrugets organisationer og den enkelte lodsejer realisere visionen og nå de opstillede mål. Muligheder Et moderne, specialiseret og intensivt landbrug er i dag ikke længere afhængig af f.eks. udnyttelse af enge, moser og overdrev i bestræbelserne på at skaffe tilstrækkelig vinterfoder til dyrene. Strukturudviklingen i landbruget går i retning af stadig færre, men større og effektive landbrug med en specialproduktion af f.eks., kornafgrøder, mælk, svin eller høns. I effektiviteten er udviklingen nået så langt, at tidsfaktoren også her spiller en afgørende rolle. Det betyder, at kreaturer fra bedrifter med bl.a. malkekøer, kvier og kalve ofte bliver på stald og ikke sættes på græs, fordi det både er dyrt og arbejdskrævende, og fordi fodermængden ofte er sparsom. Der er derfor behov for, at kommunen samarbejder med landbruget om udpegning af arealer og områder, hvor der kan gennemføres naturpleje og genopretning af enge og overdrev. Specialiseringen gør også, at der er længere mellem de gårde, hvor der findes egnede dyr som heste, får og kreaturer ofte af hårdfør race, som er egnede til afgræsning af næringsfattige naturarealer som f.eks. heder og overdrev. Udviklingsmål Det er et udviklingsmål, at Herning Kommune i samarbejde med landbruget hvert år finder landmænd, som er villige til at indgå i naturplejeprojekter som dyreholdere, og at der udpeges naturområder, hvor lodsejerne sammen med kommunen vil realisere pleje- eller genopretningsprojekter, for at forøge det samlede naturareal og bidrage til øget biologisk mangfoldighed. Det er endvidere et mål, at landbruget og øvrige lodsejere gøres bekendt med kommunens naturpolitik og ønsket om et øget samarbejde. Brugen af pesticider bør nedbringes, og sprøjtefri zoner omkring læhegn og naturarealer kan medvirke til at skabe grønne økologiske netværk og spredningskorridorer i landskabet. Landbruget har i en årrække været pålagt en række lovmæssige og arealregulerende bindinger på driften af særlige følsomme eller naturnære landbrugsarealer. Hvis der kan opnås enighed om det, kunne der i tiden op til udarbejdelse af næste kommuneplan, laves en fælles kortlægning af de robuste landbrugsjorde, så der udpeges egentlige udviklingsområder for landbruget, hvor en langsigtet investering anses for sikker, idet områderne udpeges på baggrund af natur- og landskabshensyn. Virkemidler Via den afsatte naturpolitikpulje som ønskes videreført også efter 2010, vil kommunen i begrænset omfang kunne indgå i sådanne fællesprojekter med henblik på pleje og genskabelse af særligt værdifulde naturarealer eller realisere særlige indsatser for bevarelse og udbredelse af særlige ansvarsarter. 23
4.8 Bynær natur Kommunen har en pligt til også at udvikle byerne i en bæredygtig retning. Bæredygtigt forstået på den måde, at bymennesket bør have adgang til natur og grønne områder, og således at byudviklingen sker med mindst mulig påvirkning af naturområder. Det gøres bl.a. ved, at der bygges videre på den tradition, som kommunen har for også i de større byområder at fastholde og udbygge grønne kiler, der forbinder byen med det åbne land. I takt med reduceret drift og pleje af bynære grønne områder, øges biodiversiteten også her. Desuden bør de tiltagende klimaændringer med bl.a. mere og kraftigere nedbør bruges aktivt i den fremadrettede planlægning af byens grønne områder, hvor flere søer, forsinkelsesbassiner og lign. kan indarbejdes som rekreative søer og kanalanlæg i de grønne områder. Muligheder Der udvikles en grøn struktur med grønne kiler for alle de større byer i kommunen, som sikre bevægelses- og spredningsmuligheder for mennesker og natur. Der bør laves en strategi også for en rekreativ udnyttelse af den øgede mængde nedbør, særligt i bymiljøet som følge af klimaændringerne. I driften af byens grønne områder udlægges naturparker eller naturarealer, som overgår til en ekstensiv naturnær drift, med henblik på fremme af biodiversiteten også i udvalgte bynære områder. Udviklingsmål At der inden næste kommuneplanperiode udarbejdes et grønt strukturkatalog baseret på den nye kommuneplan, for sikring af en sammenhængende grøn struktur for kommunens større byer. Der bør samtidig laves studier og strategier for, hvorledes kommunen i planlægning og imødegåelse af øgede regnmængder og ekstremnedbør kan udnytte dette kreativt i forbedring af de rekreative værdier i bynære områder. At der inden 3 år er udpeget naturelementer eller større sammenhængende områder, der får status som naturareal, naturpark eller naturkorridor, og dermed udgår af den regelmæssige pleje af bynære arealer. Virkemidler Hvis der hos borgerne og byboerne skal skabes forståelse for ændret drift af bynære arealer, der er udpeget som bynære naturområder eller arealer, vil det betyde, at der samtidig igangsættes en oplysningskampagne, som fortæller borgerne hvorfor, og hvor der udpeges bynære arealer som naturareal med henblik på at fremme biodiversiteten også i de bynære områder. Imødegåelse af kommende klima-problemer som følge af øgede nedbørsmængder vurderes at kunne omsættes positivt til flere og større søer og kanaler, som er med til at skabe mere variation og flere oplevelser. Nyt sø- og okkerprojekt i Skibbild/Nøvling. Vandhaven i Mindeparken, Herning. 24
4.9 Friluftsliv og kulturmiljøer Betegnelsen friluftsliv bruges om en lang række menneskelige aktiviteter, der foregår uden for hjemmet, arbejdspladsen og sportspladsen. Friluftsliv kan være ensom fordybelse i naturen, men det kan også foregå i socialt samspil med andre. Friluftsliv kan dyrkes i vild natur, i byens grønne områder, i det åbne land, i specielle anlæg, på naturlegepladsen, i det kulturhistoriske landskab eller i og omkring vore åer og søer. Hver især lægger de enkelte områder op til forskellige rekreative aktiviteter. Friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur giver livskvalitet og er afgørende for borgernes sundhed. Gode friluftsmuligheder betyder et godt image og medvirker til at brande kommunen. Gode friluftsmuligheder er en tiltrækningskraft for kommunen, men de skal gøres tilgængelige, anvendes og formidles bredt ud til borgerne og omverdenen. Muligheder Friluftsliv stimulerer interessen for naturen og dermed for naturforbedrende tiltag. I forbindelse med beskyttelse og benyttelse af naturen skal forstyrrelsen ved anvendelsen ses i forhold til, hvad der ellers sker i landskabet. Påvirkningerne af naturen, som følge af friluftsaktiviteter generelt, er af mindre betydning set i forhold til f.eks. landbrug, infrastruktur og byudvikling. Men derfor bør der alligevel planlægges for friluftsaktiviteterne på en måde, så der i vid udstrækning tages højde for påvirkning af særligt sårbare naturområder, flora og fauna. Friluftsfaciliteter og anlæg i nærheden af kulturhistoriske anlæg bør placeres og udformes i farver og materialevalg, så de indpasses i naturen og de fysiske omgivelser. Udviklingsmål Herning Kommunes borgere skal ud i naturen og lære den og vor kulturhistorie at kende. Naturen, landskabet og kulturhistorien er grundlag for egnens identitet og er oplagt udgangspunkt for at skabe interesse hos kommunens borgere for de iboende værdier. Det er et mål af skabe 2 nye rekreative sammenhænge eller støttepunkter om året i den kommende 4- årige periode, herunder med tilhørende information på hjemmesider og på stedet. Virkemidler Erfaringen siger, at steder og områder med god afmærkning som markerer rammerne for færdsel, også er de steder der opsøges. De vigtigste virkemidler for friluftsliv og nærrekreative kvaliteter er at formidle, hvordan naturen kan anvendes og hvor det er muligt at bevæge sig. Dette kan have form af stiafmærkninger, lejrpladser, naturcentre mv. Kulturhistoriske anlæg skal indgå i formidlingen. Informationstavle om Skjern Å Nørrekanal ved Skjern Å Bro i Skarrild. 25
4.10 Nationalpark Skjern Å Omkring en tredjedel af Nationalpark Skjern Å ligger i Herning Kommune. Nationalparkens samlede areal er på ca. 24.800 ha, hvoraf ca. 7.200 ha (30 %) er statsejet. Området omfatter 16.000 ha skov, hede og natur samt 8.500 ha landbrugsjord og ca. 350 ha by- og byudviklingsområder. Nationalparkområdet omfatter den nedre del af Skjern Ådalen, Skjern Å-løbets vigtigste sidedale og de store hedeområder: Borris, Lønborg og Dejbjerg Hede. Skjern Ådalen rummer en helt enestående natur, samt storslåede landskaber, der er karakteristiske for Vestjylland. Skjern Å-projektet er Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt, og hederne repræsenterer nogle af Danmarks største sammenhængende heder og hedemoser. Disse værdifulde naturtyper er levested for en række dyre- og plantearter af international betydning. Det åbne og vidtstrakte ådalslandskab samt de vidtstrakte heder søges bevaret og forbedret i nationalparken. Muligheder Nationalparkens afgrænsning harmonerer godt med åens løb og områdets heder og udbredte istidsformationer. Endvidere rummer afgrænsningen en variation af arealer, som skaber basis for at sammenkæde og styrke områdets natur- og kulturhistoriske værdier i kombination med erhvervsudvikling, bosætning, tiltrækning af arbejdskraft og øgede friluftsmuligheder. Udviklingsmål Nationalpark Skjern Å ses som et stort aktiv for naturen i Herning Kommune og i branding af kommunen. Derfor skal der arbejdes for at koordinere og samarbejde med nationalparken og også se denne indsats som led i realisering af kommunens naturpolitik. Virkemidler Naturplejen er et af de vigtigste redskaber til at forbedre kvaliteten af naturområderne og sikre de sjældne planter og dyr. De vigtigste virkemidler til naturpleje er vådlægning af kunstigt afvandede områder, differentieret hedepleje fra lav hedevegetation til forskellige stadier af bevoksning og differentieret engdrift fra lavtvoksende græssede områder til højerevoksende høsletarealer. Tjæreovnene i Hesselvig Plantage. 26