Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring

Læreruddannelsesafdelingen i Hjørring Studiestart Læreruddannelsen ved University College Nordjylland lægger vægt på at skabe gode rammer for et reflekteret og tydeligt professionssigte i uddannelsen. Det betyder, at den studerende løbende skal anspores til at forholde sig systematisk undersøgende, analyserende, argumenterende og reflekterende i forhold til lærerpraksis og med inddragelse af og perspektiv til relevante faglige og pædagogiske teorier.. Uddannelsens første 2 uger er i afdelingen i Hjørring afsat til en første introduktion til studiet, til medstuderende og lærere og til en præsentation af rammerne for studiet, herunder seminariets faciliteter. De første tre dage er arrangeret af et introudvalg tutorer (ældre studerende). Hvert stamhold tildeles to holdtutorer, som dels deltager i de tre indledende introdage bl.a. som vejledere, dels fungerer som faglige, sociale og studiemæssige ressourcepersoner i det opfølgende arbejde på holdene i løbet af det første studieår. Holdorganisering De studerende organiseres på to typer af hold: 1. Fællesfagshold eller stamhold hvor holdene dannes i forhold til fællesfagene dvs. fag som alle studerende har: Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM), psykologi, pædagogik og almen didaktik. Disse stamhold er gennemgående i uddannelsens tre første år. 2. Linjefagshold, hvor holdene dannes i forhold til de valgte linjefag. Alle studerende på et hold har samme linjefag. Studiet er det første studieår organiseret med udgangspunkt i linjefagsholdene i de obligatoriske linjefag. Der tilknyttes hvert obligatorisk linjefagshold en lærer som holdkoordinator/kontaktlærer. Denne lærer har til opgave at: planlægge og gennemføre vejledning af studieintroducerende karakter i introdagene i samarbejde med introudvalget. afholde en udviklingssamtale/statussamtale på første årgang med hver studerende. For hver årgang oprettes et årgangsråd. Årgangsrådet består af årgangens lærere og to studerende fra hvert obligatoriske linjefagshold valgt af holdet. Studievejleder, studiesekretær og afdelingsleder deltager i møderne. Årgangsrådet holder et møde pr. semester og dets vigtigste opgave er: at sikre dialogen om undervisningen og studiernes indhold, form, planlægning, gennemførelse og evaluering. at forholde sig til og give bidrag til udviklingen af det generelle studiemiljø. Studieuger og fagdage Hvert linjefag i læreruddannelsen kan disponere over en studieuge pr. studieår, og hvert af de pædagogiske fag i læreruddannelsen (undtagen praktik) kan disponere over et antal fagdage. Studieuger og fagdage er fastlagt i rammeplanen for ugefordelingen. Studieforløbet 1. studieår Med henblik på fra studiestarten at tydeliggøre professionstilknytningen i uddannelsen er der tidligt i uddannelsens 1. semester inden efterårsferien indlagt en 2 ugers praktikperiode, som i hovedtræk er en observationspraktik, og som sætter fokus på lærerprofessionen. Denne praktikperiode følges i starten af 2. semester op af en 3 ugers praktikperiode, hvor den studerende er på samme skole som i første praktikperiode. Fokus er i det første studieår integreret i arbejdet med fagene rettet mod 1. årgangs professionsprojekt: At være lærer i skolen læreridentitet, skole og undervisningskultur. Projektet er den overordnede ramme for fagenes arbejde med faglige, pædagogiske og undervisningsmæssige problemstillinger. 24

Studieteknikkursus Med henblik på fra studiestarten at fremme den studerendes studiekompetencer afholdes i starten af 2. semester et kort kursus i studieteknik. Kurset tager bl.a. det første skridt i arbejdet med skriveprocessen og følges op i de følgende studieår af tilsvarende kurser pegende frem mod den afsluttende bacheloropgave på 4. årgang. Samarbejde mellem undervisere og studerende På de enkelte hold drøfter lærer og studerende i fællesskab, hvordan de studerendes arbejde med faget skal tilrettelægges. Der lægges vægt på den studerendes aktive, selvstændige og problembevidste studieindsats, hvor det er af stor betydning, at den studerende udvikler kompetencer til at samarbejde med medstuderende. Derfor udgør arbejdet i studiegrupper et væsentligt element i studiet. Læreren fastsætter efter drøftelse med de studerende, hvordan studiegruppearbejdet organiseres. Studiegrupperne dannes på 1. studieår af faglærerne, og for de sidste 3 studieår enten af faglærerne eller af de studerende selv efter aftale på de respektive hold. Læreren fastsætter (jf. afsnittet om deltagelsespligten) efter drøftelse med de studerende, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Det aftales med udgangspunkt i det lagte ugeskema og eventuelle studieugers placering, på hvilke tidspunkter undervisningslektionerne skal placeres. Aktiviteter udover lektionerne kan f. eks. bestå af vejledningstimer, arbejde i studiegrupper eller selvstændigt studiearbejde. Der vil normalt være afsat flere skemapositioner i ugeskemaet, end der er behov for til lektionerne. I de overskydende positioner står lokalet (faglokalet) til rådighed for selvstændigt studiearbejde. Læreren udarbejder for et semester ad gangen en plan, hvoraf det fremgår, hvordan undervisningslektionerne er fordelt og det øvrige arbejde med faget tilrettelagt, herunder organisering af arbejdet i studiegrupper. Det skal tydeligt fremgå af planen, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes. Semesterplanen skal være tilgængelig på den fælles elektroniske konference. Eventuelle justeringer af planen finder sted løbende og/eller i forbindelse med evalueringerne. Planen tilstilles afdelingslederen. Ved undervisningsforløbets afslutning udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget, jf. Bestemmelser om afholdelse af lærereksamen. I alle læreruddannelsens fag er der mulighed for, at de studerende kan få vejledning af deres lærere i et nærmere fastsat omfang. Vejledning gives individuelt eller i grupper på de studerendes anmodning i forbindelse med selvstændigt studiearbejde, selvvalgte emner, rapportskrivning, tværfagligt arbejde og praktik. Vejledning i forbindelse med professionsbachelorprojektet er beskrevet i fagbeskrivelsen for professionsbachelorprojektet. Der gælder særlige regler for praktiklærernes vejledning i de studerendes praktikperioder. Udover vejledningen knyttet til de enkelte fagforløb tilbydes der generel studievejledning ved studievejlederen. Seminariet tilbyder endvidere i begrænset omfang gennem Studenterrådgivningens psykolog hjælp til individuelle studierelaterede problemstillinger eksempelvis eksamensangst. Det enkelte hold fastlægger intervaller for evaluering. Der skal som minimum evalueres på holdene én gang pr. semester. Det enkelte hold vælger selv evalueringsform (se endvidere afsnit om evaluering og dokumentation). 25

Arbejds- og studieformer Det er som ovenfor nævnt af stor betydning, at den studerende udvikler kompetencer til at samarbejde med medstuderende. Studiegruppearbejdsformen anvendes således allerede i forbindelse med seminariets introforløb og derudover løbende i tilknytning til undervisningen og studierne i fagene på holdene alle fire studieår. Foruden hold- og studiegruppeorganiseringen vil der være perioder, hvor projektarbejdsformen er i centrum. Et projektarbejde er baseret på de studerendes selvstændige organisering og behandling af et konkret problemfelt inden for et valgt eller udpeget tema. Hovedprincipperne i projektarbejdsformen er: Problemorientering Eksemplarisk indholdsvalg Deltagerstyring Produktkrav I forbindelse med praktikken på alle fire årgange vil projektarbejdsformen i betydningen et professionsprojekt være den bærende studieform. Et professionsprojekt er defineret ved en problemorienteret opgave, der er professionsundersøgende og reflekterende i forhold til et konkret praktikforløb. I løbet af studiet skal den studerende udarbejde et antal obligatoriske studieprodukter i hvert fag. Studieprojekterne vil i en række fag være en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen. I andre tilfælde indgår udarbejdelsen af et studieprodukt i dokumentationen for opfyldelse af deltagelsespligten. Et studieprodukt kan f. eks. være: Et skriftligt oplæg/opgave på max 5 sider, der som minimum indeholder en problemformulering, redegørelse for problemstilling, centrale konklusioner samt litteraturliste En problemorienteret skriftlig opgave (10-15 sider) Et IKT-baseret produkt, der i omfang svarer til en skriftlig opgave eller et skriftligt oplæg En anden type produkt, f. eks. et mundtligt oplæg, en undervisningsplan eller en studieredegørelse, der i omfang svarer til en skriftlig opgave eller et skriftligt oplæg. En side defineres ved en normalside á 2600 anslag. Den studerende skal udvikle kompetencer til at arbejde snævert og i dybden inden for et enkelt fag, men skal også kunne arbejde i bredden gennem koordinering og sammentænkning af erfaringer fra flere linjefag. Ifølge Bek. 27 skal der i perioder arbejdes tværfagligt med emner og temaer, hvori mere end et af den studerendes linjefag indgår. Et tværfagligt samarbejde forstås her som et integreret samarbejde mellem to eller flere fag ud fra et fælles valgt tema og definerede synsvinkler. Deltagelses- og mødepligt Den studerende har ifølge bekendtgørelsens 42 pligt til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt af seminariet og beskrevet i studieordningen. Deltagelsespligten opfyldes gennem aktiv deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. år og til praktik. Mødepligten gælder 100 %. Registrering af opfyldelse af mødepligten på første årgang foregår ved, at læreren sikrer, at der føres en protokol over studentertilstedeværelsen i det pågældende fag. Protokollen afleveres på studiekontoret 3 gange om året (efterårssemesteret: Uge 41, forårssemesteret: uge 11 og uge 19), hvorefter studiekontoret registrerer manglende opfyldelse af mødepligten i det administrative system. 26

Deltagelsespligten for de 3 sidste studieår kan opfyldes på forskellige måder alt efter fagenes eller uddannelsesforløbenes indhold og tilrettelæggelse. Der kan benyttes en eller flere af følgende muligheder inden for det enkelte fag/uddannelsesforløb: a) Mødepligt. Den studerende skal deltage aktivt i alle timer i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Hvis man bliver forhindret, skal der meldes afbud. Hvis der har været for meget fravær, er deltagelsespligten ikke opfyldt. b) Studiejournal. Den enkelte studerende beskriver heri sin deltagelse i en nærmere bestemt del af uddannelsen. Udformningen af studiejournalen aftales mellem læreren og de studerende. Læreren afgør på grundlag af studiejournalen, om deltagelsespligten er opfyldt. c) Skriftlig opgave. Den enkelte studerende skriver en opgave, som dokumenterer, at han har arbejdet med et nærmere bestemt kundskabsområde. Emnet skal godkendes af læreren. Læreren afgør på grundlag af den skriftlige opgave, om deltagelsespligten er opfyldt. d) Praktiske arbejder. Den enkelte studerende fremlægger produkter eller viser færdigheder, som dokumenterer, at han har arbejdet med nærmere bestemte færdighedsområder. Arbejdernes art og omfang skal aftales med læreren. Læreren afgør på grundlag af de praktiske arbejder, om deltagelsespligten er opfyldt. e) Test. Der foranstaltes efter et nærmere bestemt uddannelsesforløb en skriftlig eller praktisk test, som dokumenterer, at den enkelte studerende har arbejdet med det pågældende kundskabs- eller færdighedsområde. Læreren afgør på grundlag af testen, om deltagelsespligten er opfyldt. f) Selvstudium med vejledningspligt. Deltagelse i nærmere bestemte dele af uddannelsen dokumenteres ved forpligtelse til at søge vejledning i et nærmere bestemt omfang. Læreren afgør på grundlag heraf, om deltagelsespligten er opfyldt. Læreren og de studerende drøfter anvendelsen af disse muligheder i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse (jf. afsnittet Samarbejde mellem undervisere og studerende), hvorefter læreren fastsætter, hvordan deltagelsespligten skal opfyldes på holdet. Drøftelsen skal tage sit udgangspunkt i den overordnede hensigt, at deltagelsespligten er et middel til at styrke uddannelsens kvalitet. Deltagelse i uddannelsen fritager ikke for, at de pågældende kundskabs- og færdighedsområder indgår i prøverne i de enkelte fag. Generelle krav om opfyldelse af deltagelsespligten på bestemte måder, herunder hvis der er mødepligt, obligatoriske øvelser eller lignende, er fastsat i beskrivelsen af de enkelte fag eller kurser. Læreren på det enkelte hold har ansvaret for at kunne dokumentere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver læreren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager han kontakt til vedkommende med henblik på faglig vejledning, herunder om mulighederne for at indhente det forsømte. På 1. studieår underrettes desuden klassens kontaktlærer. Seminariet fastsætter fælles procedurer for, hvordan lærerne skal varetage tilsynet med deltagelsespligten. Senest efter hvert semester giver læreren meddelelse til studievejlederen, hvis en studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten. Studievejlederen tager derefter kontakt til den studerende om vedkommendes studiesituation. Studievejlederen orienterer afdelingslederen om forholdene. 27

Studiechefen kan pålægge den studerende at gå dele af uddannelsen om. Hvis deltagelsespligten ikke er overholdt jf. studieordningen og de på holdet trufne aftaler, vil den studerende normalt ikke kunne indstille sig til eksamen. Hvis en studerende gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sin deltagelsespligt trods skriftlige advarsler, kan studiechefen bortvise den studerende fra seminariet, jf. bekendtgørelsens 43, stk. 2. Evaluering og dokumentation Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning både i læreruddannelsen og i folkeskolen indgår løbende i studiet. I alle fag sættes der fokus på evaluering og dokumentation på tre niveauer: Den studerendes udbytte af studiet, herunder den studerendes refleksioner over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats Den studerendes overvejelser over studiets indhold og organisering Forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen Med henblik på den studerendes udbytte af studiet foretages løbende evaluering i de enkelte fag bl.a. i arbejdet med de obligatoriske studieprodukter. Evalueringen foretages af læreren på baggrund af konkrete undervisnings- og læringsmål og ud fra fastlagte vurderingskriterier. Derudover afholder kontaktlæreren i det obligatoriske linjefag en statussamtale/udviklingssamtale af minimum 30 minutters varighed med hver studerende på første årgang. Heri foretages en samlet evaluering af den studerendes faglige og didaktiske udbytte af studiet samt studieindsats. Den studerendes overvejelser over egne lærings- og udviklingsprocesser samt studieindsats indgår i samtalen. Efterfølgende udarbejder den studerende et referat af samtalen med fokus på konkrete aftaler samt tiltag for videreudvikling. Referatet godkendes af læreren og opbevares af den studerende som led i den studerendes dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglig udvikling. På studiets øvrige årgange afholdes der minimum en statussamtale/udviklingssamtale i alle linjefag hvert år. Samtalerne afholdes af en eller flere af holdets lærere og indgår i den studerendes dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglig udvikling. Med henblik på evaluering af studiets indhold og organisering i de enkelte fag - set i forhold til den enkelte studerendes mulighed for faglig og didaktisk udvikling - foretages en systematisk evaluering på de enkelte hold mindst én gang pr. semester. Holdet vælger selv evalueringsform. Evalueringsresultaterne sammenskrives og lægges ind på fagets elektroniske konference med henblik på fastholdelse og videreudvikling. Herudover evalueres studiets indhold og organisering i råd og udvalg. Evaluering og dokumentation af den studerendes udbytte af studiet til brug for undervisere og studerende indgår som en del af seminariets løbende kvalitetssikring. Informations- og kommunikationsteknologi I alle fag inddrages informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen i det omfang, det er muligt. Desuden er der i størst muligt omfang skabt mulighed for at benytte elektronisk tekstbehandling og specifikke fagprogrammer samt CD rom ved skriftlige prøver. Afdelingen tilbyder kurser dels i de grundlæggende IT teknikker, dels i multimedieorienterede færdigheder og IT didaktik. Ved tilmelding af samtlige studerende til Skole IT for lærerstuderende giver seminariet alle studerende adgang til materialerne på Skole-IT's websted med det formål, at de studerende løbende over uddannelsens 4 år skal opbygge IT-kompetencerne i en funktionel sammenhæng integreret i uddannelsens forskellige faglige sammenhænge. 28

I løbet af studietiden fremstiller den studerende en række IT baserede produkter, der har relation til skole og undervisning. en eller flere beskrivelser af gennemførte undervisningsforløb der integrerer IT. Disse forløb skal være knyttet til praktikken en eller flere eksempler på relevant brug af IT i forhold til lærerarbejdet Såvel produkter som beskrevne undervisningsforløb skal ledsages af begrundede pædagogiske og (fag)didaktiske refleksioner. Den studerende præsenterer ovenstående i en digital portfolio, som senere kan gøres til genstand for erhvervelse af det pædagogiske IT kørekort. Den digitale portfolio skal indeholde mindst to IT-baserede produkter ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner mindst én beskrivelse af faglig IT-integration fra praktikken ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner mindst ét eksempel på relevant brug af IT i forhold til lærerarbejdet ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner godkendte fagspecifikke IT-kompetencer ledsaget af pædagogiske/didaktiske refleksioner (godkendes af faglærerne) Forskning og innovation Resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder af relevans for lærerprofessionen vil i videst muligt omfang blive inddraget i alle fag. Der vil gennem uddannelsen være fokus på, at den studerende opnår kompetence til at indsamle og vurdere data om, analysere og reflektere over praksis og derved lærer at arbejde systematiskmetodisk ud fra en undersøgende tilgang. Den studerende skal i sit studie med stigende kompleksitet i alle fag arbejde med professionsrettet videnskabsteori og metode. Afdelingens bibliotek indgår i tæt samarbejde med det øvrige seminarium om udvikling af de studerendes studiekompetencer og - værktøjer. Dette sker bl.a. gennem studieteknikkurset og ved en række kurser i opgaveskrivning, der afspejler læreruddannelsens progression og afsluttende målrettes mod professionsbachelorprojektet. De innovative kompetencer Uddannelsesbekendtgørelsen foreskriver i 18 følgende: Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. For at opbygge et beredskab til at praktisere innovativ didaktik i folkeskolen, arbejdes der i linjefagene med metoder, der understøtter færdigheder i: skabelse, vurdering, forbedring, beskrivelser af ideer og planlægning, gennemførelse og evaluering af ideer. Det tværfaglige element i oparbejdelsen af skoleelevers innovative kompetence og virkelyst integreres i praktiktilrettelæggelsen. Iværksætteri, der som begreb adskiller sig væsentligt fra innovation, behandles særskilt i forbindelse med det obligatoriske kursus i Uddannelses-erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, hvor det beskrives som en del af fagets CKF. 29

Internationalisering og studieophold i udlandet Med henblik på at skærpe den studerendes forståelse for interkulturelle og internationale perspektiver i læreruddannelsen gives der mulighed studieophold i udlandet af mindst tre måneders varighed. Internationale kontakter i form af samarbejde med udenlandske læreruddannelser og andre uddannelsesinstitutioner indgår i studietilbudet som forberedelse til lærervirksomhed i såvel det nationale som det internationale samfund. Den studerende har mulighed for studieophold i udlandet, praktik i udlandet og for studieuger, enten hjemme eller i udlandet, med et internationalt perspektiv. Studieophold i udlandet Studieophold i udlandet tilrettelægges i samarbejde med seminariets internationale koordinator, som skal godkende, at deltagelsespligten opfyldes gennem det pågældende uddannelsesforløb. I den forbindelse inddrages følgende kriterier: at studiet sker ved en institution, som har et niveau svarende til dansk læreruddannelse (normalt et universitet eller tilsvarende), at den studerende har sproglige forudsætninger for at følge undervisningen i de valgte aktiviteter på den pågældende institution, at vilkårene for merit på forhånd er aftalt med seminariet, at studieopholdet ikke må være studieforlængende. Den studerende skal kunne dokumentere, at studieopholdet er gennemført som aftalt med den internationale koordinator. Studiechefen kan på grundlag af studiernes omfang, faglige relevans og faglige niveau give merit for studieopholdet, hvis: den studerende har deltaget i aktiviteter og/eller studeret aftalte områder, der knytter sig til de fag, den studerende har på seminariet, der foreligger dokumentation for deltagelsen i aktiviteterne (bevis udstedt af den udenlandske institution, evt. med en bedømmelse). For den studerende kan merit for studieophold i udlandet opnås på en eller flere af følgende måder: individuel redegørelse for eksamensgrundlaget i et givet fag med deraf følgende konsekvenser for eksamens tilrettelæggelse for den pågældende, afløsning af veldefinerede indholdsområder i et givet fag en individuel skriftlig opgave, som indgår i eksamen 30

Uddannelsens fag De enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder er citeret fra uddannelsesbekendtgørelsen (markeret med kursiv skrift). Dertil kommer nærmere bestemmelser om fagets indhold, som er fastsat af uddannelsesinstitutionen, jf. 3, stk. 2 og 66-67 i uddannelsesbekendtgørelsen. Fællesfag Praktik 1.1. Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. 1.2. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. 1.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1.4. Første studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. 31

Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. 1.5. Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 1.6. Tredje studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. 32

Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 1.7. Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. 1.8. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. 33

Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. 1. studieår Omfang 5 uger, normalt delt i to perioder, en periode i efterårssemestret og en periode i forårssemestret. Mål Målet er, at den studerende kan observere, beskrive, analysere og vurdere udvalgte delområder i tilknytning til praktikken demonstrerer begyndende færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere korte undervisningsforløb indgår i et forpligtende samarbejde om praktikken på grundlag af arbejdet med portfolio gør erfaringer med at formulere mål for og evaluere egen lærerfaglige udvikling Indhold Praktikkens syv CKF-områder indgår i praktikken, men på 1. årgang er der i særlig grad fokus på følgende praktikfaglige tyngdepunkter inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Lærerens opgave og ansvar Beskrivelse, analyse og vurdering Tilrettelæggelse Praktikken finder sted i folkeskolen. De studerende er på samme praktikskole i de to delperioder. Seminarietilknytning Praktikprojekt 1: At være lærer i skolen (se kapitel 4). Bedømmelse Skolen: Praktikskolen udarbejder en skriftligt begrundet indstilling med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Seminariet: Praktikprojektets lærere indstiller den studerendes præstation med bestået/ikke bestået. Seminariet bedømmer samlet den studerendes praktik som bestået/ikke bestået. 2. studieår Omfang 6 uger placeret i forårssemestret. Mål Målet er, at den studerende med udgangspunkt i det obligatoriske linjefag kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i pågældende fag viser kendskab til og kan anvende forskellige evalueringsformer demonstrerer færdigheder i at lede en elevgruppe/skoleklasse på grundlag af portfolioarbejdet kan reflektere over egen lærerfaglige udvikling 34

Indhold Praktikkens syv CKF-områder indgår i praktikken, men på 2. årgang er der i særlig grad fokus på følgende praktikfaglige tyngdepunkter inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Tilrettelæggelse Praktikken finder sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. Der er mulighed for praktik i andre skoleformer eller i udlandet. Seminarietilknytning Praktikprojekt 2: Undervisningens mål indhold og evaluering (se kapitel 4). Bedømmelse Skolen: Praktikskolen udarbejder en skriftligt begrundet indstilling med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Seminariet: Praktikprojektets lærere indstiller den studerendes præstation med bestået/ikke bestået. Seminariet bedømmer samlet den studerendes praktik som bestået/ikke bestået. 3. studieår Omfang 7 ugers skoleperiode placeret i forårssemestret. Mål Målet er, at den studerende viser kendskab til og aktivt indgår i de for lærervirksomhed væsentlige samarbejdsopgaver, viser færdighed i at udføre udvalgte opgaver i forbindelse med skole-hjem samarbejdet, demonstrerer forudsætninger for at lede og udvikle klassens sociale liv og læringsmiljø, aktivt indgår i teamsamarbejdet omkring års- og semesterplaner. Indhold Praktikkens syv CKF-områder indgår i praktikken, men på 3. årgang er der i særlig grad fokus på følgende praktikfaglige tyngdepunkter inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Elevforudsætninger Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Tilrettelæggelse Praktikken finder sted på en folkeskole eller en fri grundskole. Den enkelte studerende får sit eget skema og tilknyttes et lærerteam. I ca. halvdelen af perioden skal den studerende forestå undervisningen alene. Dette kan starte efter 2-3 uger, og i aleneperioden er der ingen vejledningstimer, idet den studerende her har reference til lærerteamet. Seminarietilknytning Praktikprojekt 3: Samarbejde og læringsmiljø (se kapitel 4). Bedømmelse Skolen: Praktikskolen udarbejder en skriftligt begrundet indstilling med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Seminariet: Praktikprojektets lærere indstiller den studerendes præstation med bestået/ikke bestået. Seminariet bedømmer samlet den studerendes praktik som bestået/ikke bestået. 35

4. studieår Omfang 6 uger i forårssemestret. Mål Målet er, at den studerende selvstændigt og i et forpligtende samarbejde kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i forhold til centrale og lokale bestemmelser kan reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk kan arbejde analytisk og konstruktiv med lærerfaglige problemstillinger Indhold Praktikken har fokus på alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse og vurdering Tilrettelæggelse Praktikken finder sted i en folkeskole eller en privat grundskole. Seminarietilknytning Praktikprojekt 4: professionel lærervirksomhed (se kapitel 4). Bedømmelse Skolen: Praktikskolen udarbejder en skriftligt begrundet indstilling med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Seminariet: Praktikprojektets lærere indstiller den studerendes præstation med bestået/ikke bestået. Seminariet bedømmer samlet den studerendes praktik som bestået/ikke bestået. 36

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 1. Fagets identitet Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. 2. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i a) at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng, b) at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden, c) at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og d) at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden 3.1. Religion og kultur Indholdet er: a) Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold. b) Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner. c) Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv. d) Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning. e) Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark. 3.2. Idéhistorie og etik Indholdet er: a) Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder. b) Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke. c) Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer. d) Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv. e) Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab. 3.3. Demokrati og medborgerskab Indholdet er: a) Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv. b) Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab. c) Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle. d) Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning. e) Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab. f) Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur. 37

3.4. It og den virtuelle verden Indholdet er: a) It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab. 4. Fagets omfang Faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab har et omfang på 17 ECTS svarende til 0,28 årsværk fordelt på undervisningslektioner, vejledning, studiegruppearbejde og individuelle studier, herunder forberedelse til undervisningen. Faget er placeret på uddannelsens 1. år. 5. Fagets samspil med praktik og andre fag Faget indgår i et samarbejde med linjefag og praktik på 1. årgang i forhold til praktikprojekt 1 At være lærer i folkeskolen. Som et alment studieintroducerende fag giver faget grundlag for arbejdet med læreruddannelsens øvrige fag og praktikken på flere måder. Faget bidrager til at give: - Grundlag for at forholde sig til almene etisk-pædagogiske problemer knyttet til klasserumsledelse, lærer-elev-relationer og elevers forskellige forudsætninger, herunder elever med forskellig religiøs og kulturel baggrund. - Grundlag for arbejdet i og med en skolekultur baseret på demokrati og medborgerskab. 6. Fagets indhold og organisering Indhold og organisering aftales i et samarbejde mellem lærer og studerende (jf. kap. 3, IV) på grundlag af fagets mål og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- færdighedsområder samt øvrige generelle indholdsmæssige bestemmelser for læreruddannelsen. 7. Undervisnings- og arbejdsformer Arbejdet tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og individuelt orienteret arbejde. I undervisningen indgår mindre ekskursioner eller studiebesøg. 8. Særlige områder: Informations- og kommunikationsteknologi: Informations- og kommunikationsteknologi indgår - som en integreret del af undervisningens indhold med særligt vægt på it som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab, jf. fagets CKF. - som genstand for overvejelser over etiske, æstetiske og erkendelsesteoretiske problemstillinger knyttet til kommunikation i det elektroniske og virtuelle rum. - som afsæt for udvikling af en fagligt relateret søge- og vurderingskompetence. Metode- og videnskabsteori Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser og valg indgår som en integreret del af fagets arbejde med at læse og fortolke tekster og billeder. Praksistilknytning Praksistilknytningen sker ved, at der i faget parallelt med praktikprojekt 1 At være lærer i skolen arbejdes med skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden, etiske problemstillinger og medborgerskab i skolen. 38

Internationale emner Faget vil inddrage resultater fra forskning og udvikling, nationalt og internationalt (Bek. 17). Fremmedsprogede tekster kan forekomme i undervisningen. Den studerendes sprogfærdighed Der arbejdes med den studerendes sprogfærdighed i forbindelse med den studerendes oplæg og skriftlige produkter. 9. Deltagelsespligt Den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten fastlægges i et samarbejde mellem lærer og studerende inden for rammerne af studieordningens generelle bestemmelser herom samt Bek. 42,43. 10. Eksamen Den studerende skal for at kunne indstille sig til eksamen aflevere mindst fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftligt opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Eksaminationstid: 30 minutter. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. 39

De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: 1. Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. 2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. 3. Klasserumsledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. 4. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 40

Almen didaktik 1. Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. 2. Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til a) at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum, b) at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, c) at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling, d) at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, e) at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning, f) at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe, g) at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres, h) at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever, i) at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og j) at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning. b) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. c) Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. d) Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. 41

e) Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring. f) Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde. g) Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. h) Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer. i) Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse. j) Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner. 4. Fagets omfang Faget almen didaktik har et omfang på 11 ECTS svarende til 0,18 årsværk fordelt på undervisningslektioner, vejledning, studiegruppearbejde og individuelle studier, herunder forberedelse til undervisning. Faget er placeret på læreruddannelsens 3. og 4. studieår. 5. Fagets samspil med praktik og andre fag Jf. fagets identitet som grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker indgår der - som en integreret del af studiet i faget - kundskabs- og færdighedsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag, den studerendes linjefag og praktik. Faget er placeret parallelt med faget pædagogik, hvilket giver mulighed for samlæsning af de to fag. Faget indgår endvidere med sit særlige perspektiv og kompetenceområde i det studieordningsbestemte arbejde med Praktikprojekter (Kap. 4) især projekt 3 Samarbejde og læringsmiljø og projekt 4: Professionel lærervirksomhed. 6. Fagets indhold og organisering Indhold og organisering, herunder skriftlige studieopgaver, aftales i et samarbejde mellem lærer og studerende på grundlag af fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt øvrige generelle indholdsmæssige bestemmelser for læreruddannelsen, jf. Bek. Desuden indgår i undervisningen en obligatorisk ekskursion eller studierejse, der planlægges og gennemføres i et samarbejde med faget pædagogik. 7. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde etc. 8. Særlige områder Informations- og kommunikationsteknologi Informations- og kommunikationsteknologi indgår som en integreret del af undervisningens indhold jf. fagets mål afsnit 4.2 pkt. e. Undervisningens indhold og organisering understøttes af studieholdets elektroniske konference. Metode og videnskabsteori Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser og valg indgår som en integreret del af det didaktiske arbejde med at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis. Studiet i faget almen didaktik understøtter således den studerende i tilegnelsen af kompetencer til at gennemføre professionsbachelorprojektet, jf. Bek. 10-12. Praksistilknytning Fagets identitet, mål og indholdsmæssige områder retter sig mod praksis: den professionelle lærers praksis i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, og i forhold til selvstændigt og i samarbejde med kolleger og elever at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse hermed og i forhold til at kunne indgå i tværprofessionelle sammenhænge. Den konkrete praksistilknytning sker gennem 42

praktikken og gennem arbejdet med praktikprojekterne. Den obligatoriske ekskursion eller studierejse i samarbejde med faget pædagogik giver mulighed for studier af praksis i forskellige skoleformer. (Se afsnit 6). Internationale emner Relevante internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder inddrages løbende i studiet af faget med henblik på at udvikle og anvende ny professionel, lærerfaglig viden, jf. Bek. 17. Fremmedsprogede tekster kan forekomme i undervisningen. Den studerendes sprogfærdighed Der arbejdes jf. fagets mål med at sikre de studerendes faglige terminologi og sprogbrug i analyserne og vurderingerne af undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation. Desuden arbejdes med den studerendes sprogfærdighed i tilknytning til studerendes oplæg og skriftlige produkter. 9. Deltagelsespligt Den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten fastlægges i samarbejde mellem lærer og studerende inden for rammerne af studieordningens generelle bestemmelser herom (Kap. 3, 14 samt Bek. 42, 43). 10. Eksamen Den studerende skal for at kunne indstille sig til eksamen aflevere mindst fire begrundede problemstillinger, der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til prøven. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftligt opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte problemstillinger. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Eksaminationstid: 30 minutter. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. Eksamen i almen didaktik kan være en ekstern eller intern prøve. 43