Udgivet oktober 2017 PLO faktaark 2017 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1. Antal... 1 1.2. Geografi... 2 1.3. Køn... 3 1.4. Alder... 4 1.5. Praksisform... 9 2. Lægemangel... 11 2.1. Patienter pr. læge... 11 2.2. Lukket for tilgang... 12 2.3. Udbuds- og regionsklinikker... 14 2.4. Speciallæger i almen medicin med anden beskæftigelse... 16 2.5. Salg af praksis... 17 3. Arbejdet i almen praksis... 19 3.1. Arbejdstid... 19 3.2. Konsultationer... 20 3.3. Nordisk sammenligning af arbejdet i praksis... 22 3.4. Arbejdspres... 24 3.5. Ansatte i almen praksis... 25 4. Patientkarakteristika... 26 4.1. Antal sikrede... 26 4.2. Flere ældre patienter... 27 4.3. Flere patienter med kroniske sygdomme... 29 4.4. Danskernes sundhedsprofil... 30 5. Økonomi... 31 5.1. Aktivitet og økonomi... 31 5.2. Almen praksis andel af regionernes sundhedsudgifter... 32 5.3. Patientudgift... 33 5.4. Realindkomst... 35 5.5. Gennemsnitlig indtjening blandt speciallæger... 36 6. Samspil med resten af sundhedsområdet... 37 6.1. Indlæggelsestid og sengepladser... 37 6.2. Antallet af læger i praksis og på hospital... 38
1. Karakteristika for praktiserende læger 1.1. Antal Antallet af praktiserende læger har været faldende de seneste år. Ifølge Lægeforeningens medlemsregister er antallet af læger med ydernummer i perioden 2007 til 2017 faldet med 217 medlemmer, fra 3.653 medlemmer til 3.436 medlemmer, svarende til et fald på 5,9 procent.
1.2. Geografi Antal praktiserende læger fordelt på region, 2007-2017 Region 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Andel i 2017 Fald i pct. 2007-2017 Region Nordjylland 370 367 360 352 343 336 340 322 311 307 303 8,8-18,1 Region Midtjylland 853 852 833 837 833 835 839 823 813 803 811 23,6-4,9 Region Syddanmark 803 804 807 810 809 810 807 802 805 794 785 22,9-2,2 Region Hovedstaden 1.096 1.092 1.094 1.094 1.093 1.092 1.101 1.074 1.063 1.058 1.055 30,7-3,7 Region Sjælland 531 524 519 518 517 505 503 489 484 481 482 14,0-9,2 Hele landet 3.653 3.639 3.613 3.611 3.595 3.578 3.590 3.510 3.476 3.443 3.436 100,0-5,9 Der er flest praktiserende læger i Region Hovedstaden, hvor 1.055 læger svarende til 30,7 procent praktiserer. Herefter følger Region Midtjylland og Region Syddanmark med andele på henholdsvis 23,6 og 22,9 procent. De mindste regioner er Region Sjælland med andele på 14,0 procent og Region Nordjylland med 8,8 procent. Region Nordjylland har i perioden fra 2007 til 2017 oplevet det største fald i antallet af praktiserende læger, svarende til et fald på 18,1 pct.
1.3. Køn Kvindernes andel af praktiserende læger er siden 1977 steget fra at udgøre ca. en tiendedel af den samlede population til i 2017 for første gang at udgøre mere end halvdelen. Antal praktiserende læger fordelt på køn, 2007-2017 Køn 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kvinder 1.345 1.381 1.411 1.448 1.480 1.542 1.595 1.702 1.713 1.718 1.759 Mænd 2.308 2.258 2.202 2.163 2.115 2.036 1.995 1.808 1.763 1.725 1.677 I alt 3.653 3.639 3.613 3.611 3.595 3.578 3.590 3.510 3.476 3.443 3.436 Ud af de 3.436 praktiserende læger i 2017 var 1.759 kvinder svarende til 51,2 pct.
1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 1.4. Alder 4000 Praktiserende lægers alderssammensætning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 70- år 65-69 år 60-64 år 50 til 59 år under 50 år Antal medlemmer med ydernummer De 3.436 praktiserende læger er fordelt med ca. 1.400 læger under 50 år, ca. 1.000 læger på mellem 50 og 59 år og ca. 1.000 læger på over 60 år. Sidstnævnte gruppe er specielt øget efter år 2000, og specielt er andelen af læger på over 65 år steget. Således var der 380 læger i 2017 på over 65 år, svarende til ca. 11 pct. af alle landets praktiserende læger. Gennemsnitsalderen for de praktiserende læger i 2017 Region I alt Kvinder Mænd Region Nordjylland 54,0 50,2 56,9 Region Midtjylland 51,7 49,9 53,6 Region Syddanmark 51,9 49,5 54,1 Region Hovedstaden 53,3 51,4 55,5 Region Sjælland 53,6 50,9 56,3 Hele landet 52,7 50,4 55,0 Gennemsnitsalderen for en praktiserende læge i 2017 er 52,7 år. De kvindelige læger er i gennemsnit 50,4 år, mens de mandlige læger i gennemsnit er 55,0 år. De praktiserende læger i Nordjylland er i gennemsnit ældst, mens de praktiserende læger i Region Midtjylland i gennemsnit er yngst. Gennemsnitsalderen i de to regioner er henholdsvis 54,0 og 51,7 år.
Praktiserende lægers gennemsnitsalder 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Kilde: Lægeforeningens medlemssystem. Gennemsnitsalderen på 52,7 år er lavere end i 2011, hvor gennemsnitsalderen for de praktiserende læger toppede med en gennemsnitsalder på 54,4 år. For 40 år siden i 1977 var gennemsnitsalderen for en praktiserende læge 47,8 år.
Fordelingen af mænd og kvinder blandt de praktiserende læger viser, at antallet af kvindelige læger er størst blandt lægerne på 58 år eller derunder, mens billedet er omvendt for lægerne på over 58 år, hvor der antalsmæssigt er flest mænd.
3700 3600 3500 3400 3300 3200 3100 3000 Antal medlemmer og andelen af læger på 65 år eller derover 199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017 Antal medlemmer (1. akse) Andel læger på 65 år eller derover (2. akse) 20,0% 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Selvom gennemsnitsalderen blandt de praktiserende læger er faldet de seneste par år, er andelen af praktiserende læger på 65 år eller derover samtidig steget, specielt de sidste 10 år. I 2017 var ca. 11 pct. af landets praktiserende læger over 65 år, og det rummer udfordringer de steder i landet, hvor der er mange læger på over 65 år, specielt hvis der ikke står nye læger klar til at tage over.
Det drejer sig om enkelte kommuner, specielt på Lolland-Falster og Sydsjælland og i kommunerne Odsherred og Kalundborg. Endelig har flere nordjyske kommuner og kommunerne i det midtvestlige Jylland samt enkelte kommuner i hovedstadsområdet udfordringer med en høj andel af læger på over 65 år. I disse områder er risikoen for lægemangel de kommende år større, når lægerne her eventuelt stopper, hvis der ikke står nye læger klar til at tage over.
1.5. Praksisform Antallet af lægepraksis er steget fra ca. 1.800 til ca. 2.220 fra i perioden 1977 til 2000, svarende til 21 procent. Herefter er antallet af praksis løbende faldet, og i perioden fra 2000 til 2017 er faldet på 17 procent. Faldet skal primært ses som en konsekvens af at der er kommet flere kompagniskabs-praksis og færre solopraksis. Antallet af kompagniskabspraksis er således øget med 11 procent fra 2000 til 2017, mens antallet af solopraksis er faldet med 31 procent i samme periode. I 1977 udgjorde kompagniskabspraksis således 27 procent i 2017 er andelen 45 procent. Der er forskel på om mænd og kvinder driver kompagniskabspraksis eller solopraksis; 75,6 procent af de kvindelige læger indgår i kompagniskab mod 63,3 procent af de mandlige læger.
Ses der mere specifikt på størrelsen af den praksis, lægerne driver, så er andelen af kompagniskabspraksis med 2-3 læger steget fra at udgøre 37,3 pct. i 1977 til at udgøre 44,3 pct. i 2017. Tilsvarende er andelen af læger, der driver kompagniskabspraksis med 4 eller flere læger, steget fra 11,6 pct. i 1977 til 25,9 pct. i 2017. Gennemsnitligt antal læger pr. praksis, 2007-2017 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Antal læger, gnst. 1,69 1,71 1,72 1,73 1,75 1,77 1,78 1,81 1,83 1,84 1,85 I takt med at flere læger driver kompagniskabspraksis, stiger det gennemsnitlige antal læger pr. praksis. Fra 2007 er det gennemsnitlige antal læger pr. praksis steget fra 1,69 til 1,85.
2. Lægemangel Antallet af praktiserende læger falder, mens antallet af patienter stiger. Det rummer store udfordringer for det nære sundhedsvæsen. For samtidig med at antallet af patienter stiger, så lever danskerne længere, og der bliver flere patienter i pensionsalderen. Der sker også en stigning i antallet af borgere med kroniske lidelser, både fordi vi får flere ældre borgere, og nye behandlingsmuligheder gør, at mange lever i længere tid med mere end én sygdom. En tiltagende del af befolkningen har derfor behov for hyppigt at se deres praktiserende læge, hvilket øger presset på de færre tilbageværende praktiserende læger, der i stigende grad håndterer flere og mere behandlingskrævende patienter pr. læge. Flere steder i landet oplever patienterne, at når deres læge vælger at stoppe, så står der ikke nye læger klar til at tage over. Et andet problem er, at de praktiserende læger har så mange patienter, at de lukket for tilgang af nye patienter, og patienten derved må søge længere væk fra sin bopæl for at finde en læge, der har åbent for nye patienter. Det er konsekvensen af, at der mangler læger flere steder i landet. Konkret kan det betyde, at patienterne får længere afstand til deres læge eller må tilmelde sig udbuds- eller regionsklinikker, hvor lægen ikke er den samme fra gang til gang. Lægemangel kan opstå af flere grunde og kan spottes ved et højt antal patienter pr. læge, mange praksis med lukket for nye patienter og et højt antal af udbuds- eller regionsklinikker. 2.1. Patienter pr. læge Antal praktiserende læger med ydernummer fordelt på regioner 2017 Region Antal praktiserende Antal praktiserende læger læger pr. 10.000 indbygger Antal gruppe 1 sikrede pr. læge Region Nordjylland 303 5,2 1.809 Region Midtjylland 811 6,2 1.621 Region Syddanmark 785 6,5 1.566 Region Hovedstaden 1055 5,8 1.707 Region Sjælland 482 5,8 1.639 Hele landet 3.436 6,0 1.634 På landsplan er der i gennemsnit 6,0 praktiserende læger pr. 10.000 indbygger. Antallet af praktiserende læger i forhold til indbyggertal er højest i Region Syddanmark og lavest i Region Nordjylland. I gennemsnit har de praktiserende læger i Region Nordjylland med 1.809 patienter pr. læge det højeste antal patienter pr. læge, mens lægerne i Region Syddanmark har færrest med 1.566 patienter. På landsplan ligger gennemsnittet på 1.634 patienter pr. læge.
2.2. Lukket for tilgang Et faldende antal læger betyder, at det er svært at besætte ledige stillinger som alment praktiserende læger, og det betyder, at problemerne med at få nye læger til at overtage eksisterende praksis, hvor de gamle læger stopper, øges flere steder i landet. Når lægestillinger ikke besættes, kan patienterne i de berørte klinikker søge en anden praksis, men kun hvis der er andre læger i området, der har åbent for tilgang. I overenskomsten om almen praksis er det aftalt, at den enkelte praksis kan lukke for tilgang, når antallet af gruppe 1-patienter pr. lægekapacitet overstiger 1.600. Antallet af praksis med lukker for tilgang kan godt variere fra dag til dag alt efter antallet af patienter i den enkelte praksis, men det samlede antal af praksis med lukket for tilgang fortæller noget om, hvor godt et område er rustet til at modtage flere patienter. En høj andel af praksis med lukket for tilgang er ofte et udtryk for, at der mangler læger i et givent område, og at de tilbageværende læger ofte håndterer de patienter, de maksimalt kan klare - ofte væsentligt over de 1.600 patienter, hvor de reelt kunne lukke for tilgang. 67 pct. af alle praktiserende læger har lukket for tilgang af nye patienter i 2017. Det er en markant stigning i forhold til for blot tre år siden, hvor tallet var 38 pct. Andelen af læger med lukket for tilgang er ujævnt fordelt hen over landet. Værst er situationen i Region Nordjylland, hvor mere end 80 procent af alle lægepraksis har lukket for tilgang. Men også i Vestjylland, på
Sydsjælland og Lolland-Falster, på Bornholm og den Københavnske Vestegn har en stor andel af praksis lukket for tilgang. Regionalt er der færrest praksis med lukket for tilgang i Region Midtjylland, hvor 57,3 procent af praksis har lukket for tilgang. Geografisk er der færrest praksis med lukket for tilgang på Fyn og i de midt- og sydjyske kommuner.
2.3. Udbuds- og regionsklinikker Et andet tegn på mangel på læger er antallet af udbuds- og regionsklinikker i et geografisk område. Når der ikke er praktiserende læger til at købe en praksis, kan regionen vælge at sætte opgaven i udbud eller selv drive den via regionsklinikker med ansatte læger. Udbuds- og regionsklinikker skal, i modsætning til almen praksis, have åbent for tilgang. De første udbuds- og regionsklinkker kom i 2011, hvor der på landsplan var to læger (kapaciteter), der arbejdede i en udbuds- eller regionsklinik. Dette tal er steget frem til 2017, hvor 59 læger er ansat på enten udbuds- eller regionsklinikker.
10,0% Andel af kapaciteter ansat i udbuds- og regionsklinikker 9,0% 8,8% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 2,0% 1,6% 1,4% 0,6% 0,1% Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Geografisk er de fleste udbuds- og regionsklinikker placeret i Region Nordjylland, hvor 8,8 pct. af alle kapaciteter drives som enten udbuds- eller regionsklinik i 2017. Næststørst andel af kapaciteter drevet som udbuds- eller regionsklinikker er i Region Sjælland, hvor andelen er 2,0 pct.
2.4. Speciallæger i almen medicin med anden beskæftigelse Manglen på praktiserende læger skyldes dels en generel mangel på læger, men også at flere læger uddannet i almen medicin vælger anden beskæftigelse end at være praktiserende læge. Således viser udtræk fra Lægeforeningens medlemsregister fra 2016, at ud af 4.500 læger uddannet i almen medicin er 750 beskæftiget uden for almen praksis, heraf størstedelen på offentlige sygehuse. 251 af de alment uddannede speciallæger er ansat på offentlige sygehuse, mens 70 er ansat på psykiatriske sygehuse. Trafikken af speciallæger i almen medicin over til offentlige hospitaler og psykiatriske hospitaler kan bero på flere forhold. Der kan være tale om speciallæger i almen medicin, der er i starten af deres karriere og endnu ikke har fundet den praksis, som skal danne grundlag for deres fremtid i almen praksis. Der kan også være tale om, at nogle speciallæger i almen medicin finder løn- og arbejdsvilkår som sygehusansat læge mere attraktive end jobbet som praktiserende læge.
2.5. Salg af praksis 300 Antal praksishandler 250 243 255 250 200 175 179 163 181 208 199 199 150 100 50 0 65 69 54 56 30 26 27 39 38 37 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Antal handler Antal nulhandler Antallet af praksishandler tog et spring opad i 2014 og har siden holdt et højere niveau end i de foregående år. I 2016 var der samlet 250 praksishandler 1, hvilket var et svagt fald i forhold til 2015, hvor der var 255 praksishandler. 1 I opgørelsen af det samlede antal praksishandler indgår ikke familiehandler samt handler med anpartsselskaber. Praksis, der lukker eller overdrages til kompagnoner, er medtaget som handler under den antagelse, at praksis ville have været solgt, hvis det havde været muligt.
Goodwill bliver betalt, når lægen overtager en almen praksis med et allerede etableret patientgrundlag. Det tager normalt en årrække at opnå den samme indtægt i en nystartet praksis uden patientgrundlag sammenlignet med en etableret lægepraksis. Goodwill kan derfor betragtes som den merværdi, en etableret praksis har i forhold til en nystartet praksis i form af forventet indtjening. I 2016 var den gennemsnitlige goodwillprocent på 44 pct. inklusiv nul-handler 2. Det er et fald på 4,2 procentpoint i forhold til 2015, og et fald 24,6 procentpoint i forhold til 2007, hvilket indikerer at værdien på den gennemsnitlige praksis er faldet. Det må formodes blandt andet at hænge sammen med manglen på læger. Når der er færre købere, reduceres goodwill. En anden forklaring på den faldende goodwillprocent er et stigende antal nulhandler. Antallet af nulhandler topper i 2016 med 69 nulhandler. Fra 2015 til 2016 steg antallet af nulhandler fra 56 til 69. 2 En nulhandel kan fx opstå ved lukning af praksis, hvis kompagnon(er) overtager praksis, eller hvis praksis videregives til en anden læge, uden at der betales goodwill.
3. Arbejdet i almen praksis 3.1. Arbejdstid Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i almen praksis i 2014 fordelt på regioner Dagtid Vagttid Antal timer i alt Region Nordjylland 40,6 6,5 47,1 Region Midtjylland 41,5 5,3 46,8 Region Syddanmark 39,7 8,3 48,0 Region Hovedstaden 40,8 1,7 42,5 Region Sjælland 41,6 6,4 48,0 I alt 40,9 5,2 46,1 Ifølge PLO s omkostningsundersøgelse fra 2014 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i almen praksis 46,1 timer. Den gennemsnitlige arbejdstid er højest i Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor det gennemsnitlige antal timer i vagttiden samtidig er højest. Den samlede arbejdstid i Region Hovedstaden er den laveste, hvilket i høj grad skyldes, at vagttiden kun udgør 1,7 timer om ugen.
3.2. Konsultationer Siden 2007 er antallet af konsultationer 3 steget. I 2007 var der i gennemsnit 43,9 konsultationer i dagstid pr. arbejdsdag 4. Dette tal er med mindre udsving løbende steget og nåede i 2016 det hidtil højeste niveau med 50,5 konsultationer pr. praktiserende læge med ydernummer. Suppleres opgørelsen med børne- og graviditetsundersøgelser, er antallet af konsultationer steget fra 44,7 pr. dag til 51,3 konsultationer pr. dag. 3 Konsultationer dækker over: konsultationer, E-konsultationer, telefonkonsultationer, sygebesøg og øvrige grundydelser. Lægen kan lade klinikpersonalet varetage visse undersøgelser og behandlinger under supervision fra lægen, hvorfor den enkelte læge ikke nødvendigvis selv har haft alle konsultationer. 4 Baseret på normtal på 216 arbejdsdage pr. år, jf. SKATs beregningsgrundlag af f.eks. befordringsfradrag.
Opdeles antallet af konsultationer i de forskellige konsultationsformer, udgør konsultationer ved fremmøde klart den største del. Fra 2007 til 2016 er antallet af konsultationer ved fremmøde streget fra at udgøre 23,6 konsultationer til 26,2 konsultationer pr. dag. Antallet er E-konsultationer er ligeledes steget i denne periode fra 1,0 konsultationer pr. dag til at udgøre 8,1 konsultationer. Telefonkonsultationer er derimod faldet fra 18,7 konsultationer pr. dag i 2007 til 14,7 konsultationer i 2016.
3.3. Nordisk sammenligning af arbejdet i praksis I en nordisk analyse foretaget af QUALICOPC, opgøres antallet af face-to-face patientkontakter til 24 i klinikker i Danmark 2014, hvilket er noget højere end, hvad man ser i de øvrige nordiske lande, hvor både Finland, Sverige og Island ligger på næsten det halve. At patientkontakter face-to-face i klinikken er væsentlig lavere i de andre nordiske lande kan skyldes, at der i Finland, Norge og Sverige er brugerbetaling på lægebesøg, hvilket kan være med til at dæmpe efterspørgslen og lette presset på de praktiserende læger.
I samme analyse ses det, at de praktiserende læger i Danmark har det højeste ugentlige antal timer med direkte patientbehandling sammenlignet med de andre nordiske lande. I Danmark bruger de praktiserende læger i gennemsnit 33 timer på direkte patientbehandling pr. patient, mens niveauet ligger på mellem 25-30 i de øvrige nordiske lande.
3.4. Arbejdspres Flere praktiserende læger oplever en stigende arbejdsbyrde på grund af et mere krævende arbejde. I 2012 og 2016 gennemførte forskningsenheden for almen praksis i Aarhus en undersøgelse blandt PLO s medlemmer de praktiserende læger og på blot fire år er der sket en markant stigning i antallet af praktiserende læger, der oplever, at deres arbejde er blevet mere krævende. I 2012 angav ca. 25 pct. af lægerne, at det generede dem noget eller meget, at deres arbejde var blevet mere krævende. Dette tal er i 2016 mere end fordoblet og lå på 58 pct. At flere læger oplever et stigende arbejdspres må formodes at hænge sammen med, at antallet af praktiserende læger falder, samtidig med at antallet af patienter og tilhørende behandlinger stiger.
3.5. Ansatte i almen praksis Oversigt over det samlede personale i almen praksis Faggruppe Antal Årsværk Sygeplejersker 1.974 1.565 Uddannede lægesekretærer 1.149 912 Social- og sundhedsassistent 312 249 Medicinstuderende 242 48 Bioanalytikere 236 169 Lægevikar 230 109 Ansatte læger 171 149 Farmakonom 108 89 Jordemødre 53 39 Social- og sundhedshjælper 48 37 Andre 626 358 I alt 5.149 3.724 Via en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne beregnede PLO, at der er i alt 5.149 medarbejdere fordelt på 3.724 årsværk hos de 1.841 praksis i almen praksis. De to største medarbejdergrupper er sygeplejersker og lægesekretærer med henholdsvis næsten 2.000 og over 1.100 medarbejdere. En tilsvarende opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser nogenlunde samme tal (årsværk). Her ses, at antallet af sygeplejersker steg fra 2009 og frem til 2012, hvorefter antallet faldt, hvilket kan have sammenhæng med, at der i 2012 blev lagt loft over, hvor meget de praktiserende læger måtte tjene.
4. Patientkarakteristika 4.1. Antal sikrede Antallet af sikrede fordelt på sikringsgruppe, tusinder 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Sygesikrings-gruppe 1 5.424 5.463 5.494 5.523 5.548 5.573 5.599 5.634 5.684 5.732 Sygesikrings-gruppe 2 40 36 33 29 26 24 22 19 18 16 Øvrige sygesikrings-grupper 6 6 6 5 5 5 4 4 4 4 I alt 5.470 5.506 5.533 5.557 5.580 5.601 5.625 5.657 5.705 5.752 Antallet af sikrede har været stigende de sidste 10 år, hvor antallet er øget fra ca. 5,5 mio. patienter til ca. 5,8 patienter. Hovedparten af disse patienter er tilmeldt almen praksis som gruppe 1-patienter.
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 4.2. Flere ældre patienter 1.200.000 Fordeling af aldersgrupper fra 70 til 80+ 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Faktiske tal Prognose 70-79 år 80+ år Kilde: Danmarks Statistik. De seneste 10 år er antallet af patienter på mellem 70 og 79 år øget med 50 pct., mens antal af patienter på over 80 år er steget med mere end 10 pct. Hertil kommer, at netop gruppen af patienter på over 80 år frem mod 2030 vil stige med 70 pct., og dermed stige fra den nuværende kvarte million patienter til ca. 433.000 patienter.
20 Konsultationer fordelt efter alder 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Konsultationer E-mail konsultation Telefonkonsultation Sygebesøg Den store vækst, der sker blandt antallet af ældre patienter, har stor betydning for trækket på ydelser i almen praksis. I takt med at patienten bliver ældre, øges behovet for kontakter ved praktiserende læger. I gennemsnit er en patient på 60 år i kontakt med almen praksis 7,8 gange årligt, mens patienten på 79 år gennemsnitligt er i kontakt med lægen næsten dobbelt så meget, nemlig 15,0 kontakter. Sammenholdes konsultationsmønsteret med Danmarks Statistiks befolkningsprognose, vil alene den demografiske udvikling betyde 3,8 mio. ekstra kontakter, svarende til et ekstra behov for praktiserende læger på ca. 350 læger i 2025.
4.3. Flere patienter med kroniske sygdomme Udover den demografiske udvikling med flere patienter, særligt ældre, øges antallet af patienter med kroniske sygdomme. Fra 2011 frem til 2017 er antallet af type 2-diabetespatienter steget fra ca. 183.000 patienter til ca. 221.000 patienter. Antallet af patienter med leddegigt, osteoporose, skizofreni og type 1- diabetes er ligeledes steget, mens antallet af patienter med KOL og demens er faldet i samme periode. Et øget antal patienter med kroniske sygdomme kræver også ekstra ressourcer til almen praksis, idet patienter med kroniske sygdomme har et større behov for at se praktiserende læge, blandt andet i forhold til løbende kontrol.
4.4. Danskernes sundhedsprofil Danskernes sundhedsprofil er blevet undersøgt siden 1987 via et spørgeskema til en udtrukket gruppe af patienter. På baggrund af de modtagne svar er den samlede sundhedsprofil for danskerne blevet opgjort, herunder antallet af danskere, der ryger, drikker eller er moderate eller svært overvægtige. Andelen af danskere der ryger dagligt er faldet fra at udgøre lidt under 45 pct. i 1987 til ca. 17 pct. i 2013. Ligeledes er andelen af patienter, der overskrider risikogrænsen for alkoholindtag også faldet i samme periode. Derimod er andelen af patienter, der er moderat eller svært overvægtige steget fra at udgøre lidt over 30 pct. i 1987 til i 2013 at udgøre ca. 47 pct.
5. Økonomi 5.1. Aktivitet og økonomi Lægernes honorar kommer dels fra de ydelser, de leverer direkte til patienterne, når patienterne f.eks. skal have behandling i klinikken samt, dels fra det basishonorar lægen modtager for hver patient tilmeldt deres klinik. I 2006 var det samlede honorar for patientbehandling på 5,9 mia. kr. Dette beløb er steget til 7,9 mia. kr. i 2016.
5.2. Almen praksis andel af regionernes sundhedsudgifter Selvom det samlede honorar er øget fra 2007 til 2016 er regionernes prioritering af almen praksis i samme periode faldet. Andelen af de samlede sundhedsudgifter der bruges på almen lægehjælp (almen praksis) er faldet fra 8,7 pct. i 2007 til 7,8 pct. i 2016.
5.3. Patientudgift Der er stor forskel på, hvor meget man som patient besøger sin egen læge, og hvilke typer undersøgelser man får foretaget. En større andel af de ældre patienter har kroniske sygdomme og kommer derfor oftere hos lægen og får taget flere kontroller. Det betyder en større udgift for regionerne. Mens specielt unge patienter kommer mindre hyppigt hos lægen, og dermed udgør en mindre andel af udgifterne hertil. 3.000 Gennemsnitlig årlig udgift pr. patient for udvalgte aldersgrupper 3.075 2.500 2.000 2.216 1.589 1.623 1.500 1.000 1.377 852 1.011 1.143 1.201 1.168 1.330 500 - Gennemsnit 0-2 år 3-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80- år Den gennemsnitlige danske patient har kontakt til sin læge ca. 7 gange om året 5, hvilket svarer til en årlig udgift på 1.377 kr. Patienterne på 80 år eller derover besøger lægen oftere og har en gennemsnitlig udgift på lidt over 3.000 kr. årligt, mens patienterne på mellem 3-15 år ser lægen mindst og har en udgift på 852 kr. om året. Patienterne i aldersgrupperne 0-2 år og på 60 år eller mere er i øvrigt de eneste, der har højere udgifter pr. patient end gennemsnittet. Udgiften pr. patient er beregnet på ydelser givet i både dag- og vagttid 6.. 5 Danmarks Statistikbank, 2016. 6 1813 varetager lægevagten (vagttiden) i Region Hovedstaden, og udgifter hertil er ikke medregnet i opgørelsen.
En undersøgelse, Danmarks Statistik gennemførte for Praktiserende Lægers Organisation i forbindelse med Folkemødet 2017, viste, at danskerne tror, at det er væsentlig dyrere at have fri adgang til praktiserende læge hele året, end det faktisk er. Hvad tror danskerne, det koster, at alle har fri adgang til praktiserende læge? 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% 1.000 til 1.500 kr. årligt 4,0% 1.501 til 3.000 kr. årligt 18,4% 3.001 til 5.000 kr. årligt 37,2% 5.001 til 10.000 kr. årligt 36,0% Ved ikke 4,5% Kilde: DST Survey. Danmarks Statistiks indsamlingskontor har indsamlet svarene via web og telefon, den 7. juni og den 14.-16. juni. Panelet til besvarelserne er rekrutteret fra fire repræsentative undersøgelser fra marts til juni. Ca. 2.700 har sagt ja til at blive kontaktet. Svarene er indsamlet på 24 timer og vægtet for uddannelse, indkomst, køn, alder og geografi. I undersøgelsen svarede kun 4 pct. af de adspurgte, at det kostede samfundet mellem 1.000 og 1.500 kr. pr. person om året at have gratis adgang til praktiserende læge. 18 pct. mente, at det kostede mellem 1.501-3.000 kr., mens 37 pct. troede, at det kostede mellem 3.001 og 5.000 kr. 36 pct. troede, at det kostede mellem 5.001 og 10.000 kr. Endelig svarede 5 pct., at de ikke vidste det.
5.4. Realindkomst Tabel 10. Gennemsnitlig indtægter fra praksisdrift pr. læge i 2009, 2011 og 2014 opgjort i 2014-priser (kr.) Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 2009 2011 2014 Praksisindtægter 2.379.702 2.371.867 2.345.255 - Heraf dagtid 2.071.990 2.065.698 2.074.680 - Heraf vagttid 112.502 94.298 69.835 - Heraf andre indtægter 195.210 211.871 200.740 Driftsomkostninger i alt 1.209.093 1.259.490 1.253.151 Nettoindtægt fra praksis 1.170.609 1.112.377 1.092.104 PLO gennemførte senest en undersøgelse af lægernes gennemsnitlige brutto- og nettoindkomst i 2014. Omkostningsundersøgelsen viste, at lægerne havde en omsætning fra praksis på 2,3 mio. kr., heraf udgjorde arbejde i dagstid 2 mio. kr. mens vagtarbejdet udgjorde lige under 70.000 kr. Fratrækkes de gennemsnitlige driftsomkostninger på ca. 1,2 mio. kr., havde hver læge i gennemsnit en nettoindtægt på ca. 1,1 mio. kr. Nettoindtægten har fra 2009 til 2014 været svagt faldende.
5.5. Gennemsnitlig indtjening blandt speciallæger Den gennemsnitlige indtjening i almen praksis i 2012 lå på ca. 1,1 mio. kr., hvilket ligger noget under de ca. 1,6 mio. kr., der i gennemsnit indtjenes i andre speciallægepraksis. Indtjeningen på tværs af specialerne varierer fra 909.000 kr. for reumatologi til 2,3 mio. kr. for intern medicin.
6. Samspil med resten af sundhedsområdet 6.1. Indlæggelsestid og sengepladser Fra 2009 til 2015 er både indlæggelsestiden og antallet af sengepladser på hospitalerne faldet. Begge forhold betyder alt andet lige, at flere patienter skal se praktiserende læge, eksempelvis fordi de er tidligere udskrevet og har brug for opfølgning på deres behandling.
6.2. Antallet af læger i praksis og på hospital 18.000 16.000 14.000 Læger på offentlige sygehuse og i almen praksis 13.109 16.021 12.000 10.824 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 3.547 3.653 3443 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Læger på offentlige sygehuse Praktiserende læger med ydernummer Selvom både indlæggelsestid og antallet af sengepladser er faldende, er antallet af læger på de danske sygehuse steget fra ca. 10.800 læger til ca. 16.000 læger, svarende til en stigning på 48 pct. siden 2001. I samme periode er antallet af praktiserende læger faldet med 3 pct. Det stigende antal sygehuslæger hænger sammen med de store ændringer, der sker i sygehusstrukturen i disse år, hvor små sygehuse lukkes, og store højt specialiserede supersygehuse er ved at blive bygget. Samtidig skal sygehuse være mere effektive: Den gennemsnitlige indlæggelsestid bliver kortere, og behovet for lægefaglig bistand til de patienter, der udskrives, bliver stadig større. Dermed øges behovet for hyppigere at se praktiserende læge. I takt med en stigning i de øvrige opgaver, øges arbejdspresset på de færre tilbageværende praktiserende læger.