Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring og er som by meget ung. Oprindeligt var det blot et lille fiskerleje, Lilleheden, hvis bebyggelse synes opstået i 1800-årene. Bebyggelsen bestod kun af nogle få huse, og så sent som i 1875 blev stedet stadig omtalt som et ubetydeligt fiskerleje. Hirtshals er grundlagt og vokset op omkring havnen, som staten påbegyndte anlæggelsen af i 1919. Havnen med fiskeri, fiskeindustri og færgefart er byens altovervejende erhvervsbasis. Hirtshals by har i dag godt 6.000 indbyggere. Kulturmiljøet er mod vest og nord afgrænset af kystvejen og det ældste havneanlæg med moler. Mod øst af jernbanen og mod syd af Hans Jensens Alle, Grønnevej og Lillehedenvej. Tid 1919 til i dag. 589
Karakteristik Allerede i 1804 blev der første gang lavet udkast til en plan om en havn ved Hirtshals, eller Lilleheden, som området hed. Man så havnen som en forlængelse af handelslinjen Aalborg-Hjørring og som en nødvendighed for den voksende skudehandel mellem Norge og vestkysten. Skuderne løb helt ind til strandbredden ved Lilleheden og Tornby. Ved anlæg af en havn ville også større skibe kunne anløbe, og handlen derved fremmes. Men staten besluttede i stedet at bygge en havn ved det nuværende Frederikshavn. Hirtshals set fra Hirtshals Fyr 1927. Vendsyssel historiske Museum. Herefter blev der med jævne mellemrum gjort forsøg på at skabe interesse for anlægge en havn ved Hirtshals. Hirtshals Fyr blev opført i 1862, og i 1880 blev der bygget en læmole. I 1880 erne var fiskeriet i vækst overalt i landet, og læmolen og fyret gav fiskeriet ved Lilleheden bedre forhold med flere årlige fiskedage og dermed bedre indtjening for fiskerne end ved de øvrige fiskerlejer langs kysten. Fiskeriet voksede, og det samme gjorde bebyggelsen. 1898 var der 111 fiskere på stedet, og i 1901 fandtes der skole, missionshus, dampteglværk, fabrik til fremstilling af kakkelovnsrør, kro, badepensionat, telegraf-, telefon- og redningsstation. Fiskeriet og bebyggelsen udviklede sig yderligere de følgende år. Egnen omkring Lilleheden blev efterhånden et søgt badested, og der blev bygget en del sommerhuse i klitterne omkring byen. Hirtshals gamle stationsbygning er nu indrettet som borgerhus. 590
I 1917 vedtoges det endeligt at anlægge en stats-fiskerihavn ved Hirtshals. Arbejdet blev påbegyndt i 1919, og i 1923 stod den første del af havnen færdig, vestre mole og den yderste del af østre mole. Havnen fik et vandareal på ca. 6,3 ha. To år senere åbnede Hjørring-Hirtshalsbanen for driften. Havnebyggeriet og den vedvarende stigning i fiskeriet satte Hirtshals i stærk og hastig vækst. For at have kontrol over byens udvikling og for at undgå bolig og grundspekulation og tillige sikre sig andel i den værdistigning havnens anlæg ville medføre, blev der givet ekspropriationsbemyndigelse og bevillinger til, at staten kunne erhverve arealerne omkring havnen. Dette skulle bl.a. muliggøre, at den fremtidige bebyggelse kunne ske efter en hensigtsmæssig plan. Det drejede sig om et ca. 320 ha stort areal. Der blev herefter nedsat en bebyggelseskommission, som skulle udforme en byplan for den voldsomt voksende by. Byplanen blev, som resultat af en konkurrence, udformet af arkitekterne Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussen med et klassicistisk præget forslag. Den endelige byplan lå færdig i 1922. Den oprindelige byplan fra 1922. Rundkørsel B er den eneste rundkørsel der blev lavet efter planen. Byplan nr. 136, 1971. Byplanen var bygget op over en meget stram geometrisk figur med tre centrale rundkørsler og et torv ved havnen. Hovedgadenettet, der forbandt rundkørsler og torv, var tænkt stort, men holdt desværre ikke i længden. I 1924 blev der udarbejdet en udstykningsplan, som i hovedsagen fulgte 1922-planen. Imens fortsatte havnebyggeriet, og mange mennesker strømmede til byen. Opbygningen af byen blev ret hurtigt underordnet havneinvesteringerne. Det gik nemlig således, at salget af byggegrunde skulle kompensere de stadig øgede udgifter ved havnebyggeriet. Den ideale byplan blev hurtigt reduceret til udstyknings- 591
planer, og grund for grund, her og der, blev solgt til den højst opnåelige værdi for den enkelte parcel. Dette medførte, at salget af byggegrunde ikke gik som forventet. Folk slog sig i stort omfang ned uden for det eksproprierede område, da grundene blev solgt billigere dér. I 1939 blev den oprindelige havneadministrationsbygning fra 1920 ombygget til ny stationsbygning. Foto fra 1939. Vendsyssel historiske Museum. Allerede få år efter vedtagelsen af 1922-byplanen begyndte det at vise sig, at planlægningen slog fejl. Jernbanestationen, der var blevet bygget ud fra planen, blev nedlagt igen i 1928, kun tre år efter den var blevet opført, da den lå for langt uden for byen. En ny, midlertidig station blev i stedet oprettet ved havnen i nærheden af den eksisterende bebyggelse. Midlertidige veje i forbindelse med havnebyggeriet blev gjort permanente, pladser blev flyttet m.m. Samtidig lå det planlagte bycentrum næsten øde hen. Nørregade set fra nord 1947. Vendsyssel historiske Museum. Byen voksede støt (1930: 1.207 indbyggere), vel at mærke hovedsageligt uden for statsarealerne. 1932 ændredes byplanen første gang som følge af de ændrede forudsætninger, og siden fulgte den ene plan den anden. Hirtshals den mest planlagte by i kongeriget udgjordes efterhånden af uordnede og tilfældige bebyggelser og store, gabende tomme vejarealer. 592
Havnen blev udbygget flere gange. Fiskeindustrier m.m. blev anlagt, og byens indbyggertal voksede fortsat støt (1955-1964 fra 3.144 til ca. 5.000 indbyggere), og Hirtshals fremstod efterhånden som det, den er i dag, en driftig havneby. Statens formynderskab ophørte i 1970, da Hirtshals Kommune overtog de resterende statsejede byarealer, ca. 190 ha. Men den uordnede og tilfældige bebyggelse i bymidten præger stadig Hirtshals i dag. Med udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner, som bl.a. har en færdigbygning af byen på dens ubebyggede dele og en forbedring af bymidten som indsatsområde, søger man fra Hirtshals Kommunes side at rette op på den fejlslagne planlægning. Nørregade 19 (tv) er fra 1894 og 21 (th) fra 1933. Eksisterende gader fra den oprindelige byplan Den oprindelige idé i Hirtshals var at bygge en ny by, at samordne havnebyggeri og byudvikling og at skabe et karakterfuldt bymiljø fra starten. Omkring 28 af Hirtshals nuværende gader følger helt eller delvist den oprindelige byplan. Det drejer sig om de 6 gader, der udgår fra Runddelen (Vestergade, Jyllandsgade, Østergade, Hovedvejen, Nørregade og Søndergade) samt en del af gaderne i kvarteret omkring Runddelen (Sandgade, Fynsgade, Ved Skolen, Kirkevænget, Mikkelsgade, Vanggårdsgade, Nejstvej, Hjørringgade, Højersgade, Kirkegade, Peder Rimmensgade, Lilholtsgade, Poppel Alle, Rønne Alle, Elme Alle, Damsvej, Læsøgade, Havnegade, Jørgen Fibigersgade, Thurøgade, Sophus Thomsensgade, N.C. Jensensgade og Jernbanegade). Disse gader er især blevet bebygget i tidsrummet 1920-1970. Nørregade set fra syd. 593
Hjørringgade set fra øst mod fyret. 1920-1940: Hjørringgade, Højersgade og Kirkegade. 1930-1950: Mikkelsgade, Vanggårdsgade, Poppel Allé, Rønne Allé, N.C. Jensensgade, Nejstvej 1940-1960: Vestergade, Jyllandsgade, Østergade og Hovedvejen, Sandgade, Fynsgade, Ved Skolen, Kirkevænget, Elme Allé, Lilholtsgade, Thurøgade, Sophus Thomsensgade, Havnegade. 1950-1970: Nørregade, Søndergade, Peder Rimmensgade, Damsvej, Jernbanegade. Efter 1970: Jørgen Fibigersgade. Sandgade set fra syd. På flere af de nævnte gader ligger der dog ejendomme, som er bygget før 1920, ligesom der på de fleste af gaderne findes huse opført inden for de seneste år. Den ældste bygning i Hirtshals er Hirtshals Kro (nu del af Hotel Hirtshals) i Havnegade fra 1800. Denne bygning er fredet. Havnen Siden havnen stod færdig i 1929, er den blevet udvidet flere gange. Dens første udformning kan dog stadig følges i inderhavnen, hvor vestmolen, tværmolen, auktionskajen, sydkajen og den nordvestlige del af østkajen stammer fra den oprindelige havneplan. Den sydligste del af dækmolen blev bygget umiddelbart efter havnens åbning. 594
Mikkelsgade med rækkehuse fra 1943. Bevaringstilstand Det er først og fremmest gadestrukturen, som er interessant i forhold til den oprindelige planlagte by. Nok er der opstået ny gader, men hovedstrukturen i det centrale Hirtshals er intakt. Generelt for Hirtshals kan det siges, at de oprindelige huse for en stor dels vedkommende har undergået en stærk forandring i form af ombygninger. Dog er mange af husene i gader som Sandgade, Mikkelsgade og Hjørringgade meget oprindelige i deres karakter. Hjørringgade 9 et af de ældre huse fra 1902. Sårbarhed Huse er altid sårbare overfor forandringer. Nye moder og krav til for eksempel energibesparende foranstaltninger ændrer let deres udseende og karakter. Det er derfor vigtigt at påvirke husejeres forståelse for den enkelte bygnings særlige egenart og at hjælpe til med løsninger, som tilgodeser både ejerens ønsker og helhedens behov. Det er straks lettere at bevare gadestrukturen, da det er den offentlige planlægning, der bestemmer her. Risikoen er, at planlæggerne ikke er opmærksom nok på de særlige historiske forhold, der ligger til grund for netop gadeforløbet i Hirtshals. 595
Sandgade set fra nord. Bonitering Den oprindelige opgave med at bygge en ny by, samordne havnebyggeri og byudvikling og skabe et karakterfuldt bymiljø lykkedes ikke. Det udpegede kulturmiljø afspejler dette og gør på den måde Hirtshals til noget helt specielt. Der er dog alligevel en sammenhæng mellem havn, by og jernbane, som udgør en større helhed med stor fortælleværdi. Kontekst/sammenhænge Den planlagte by i Hirtshals har en nær tilknytning til planlægningen af Hanstholm, hvor også havn og by hænger uhjælpeligt sammen. Vanggårdsgade set fra vest. 596
Anvendt kildemateriale Christiansen, K.H. og Rasmussen, S.E.: Plan til en by ved Hirtshals. Kbh. 1923. Nielsen, J.P.: Historien om Hirtshals. (Hirtshals 1976). Nordjyllands Amt: Nordjyske byers oprindelse og historie. Aalborg 2003. Rasmussen, E. Damgård: Hirtshals - havneplaner gennem mere end 100 år. (Hirtshals 1968). Thomassen, Ole: Planlagte småbyer til eftertanke. Byplan nr. 136, 1971. Thomassen, P.: Hirtshalsbanen gennem 50 år 1925-1975. 1975. Vestergaard, Ole: Et essay om Danmarks Klondyke. Hjørring 1984. Oplysninger fra BBR-registeret. www.hirtshals.dk Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum 597