Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan hente deres mad i naturen og ikke kun i supermarkedet. Eleverne skal lære at kende og bruge de råvarer, der er i sæson, samt opnå viden om mikroorganismer i dette forløb svampe. Denne viden skal eleverne bruge til at forstå principperne i forskellige konserveringsmetoder. I dette forløb er fokus på: kogning, tørring og frysning. Fakta Fag: Madkundskab Klassetrin: 4. klassetrin Kompetenceområde(r): Mad og sundhed, Fødevarebevidsthed, Madlavning Antal lektioner: 3 gange 2 lektioner 1.1 Planlægning I denne fase udvælges Fælles Mål i forhold til, hvad der er det nye, eleverne skal kunne og vide efter forløbet. De udvalgte færdigheds- og vidensmål omsættes til læringsmål for forløbet på baggrund af en vurdering af, hvad der vil være væsentligt for elevgruppen. Dernæst vælges undervisningsaktiviteter ud fra hvilke, der fremmer alle elevers læring. (Her er fokus på emner, tema, læremidler, arbejdsformer, elevopgaver, samt de overordnede beslutninger vedr. lokaler, tid, organisering, kommunikationsformer) Desuden opstilles tegn på læring ved at have øje for, hvordan der skabes viden om elevernes læring i undervisningen med henblik på evaluering. 1.1.1 Fra Forenklede Fælles Mål til læringsmål i forløbet Nedenfor er opstillet læringsmål for undervisningsforløbet på baggrund af Fælles Mål. Kompentenceområde: Mad og sundhed Kompentenceområde: Fødevarebevidsthed Kompentenceområde: Madlavning Kompetencemål: Eleven kan træffe begrundet madvalg i forhold til sundhed Kompetencemål: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed 1

Kompetencemål: Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdigheds- og vidensmål Omsatte læringsmål Hygiejne: Eleven kan fortælle om hvorfor tørring og Eleven kan vurdere mads holdbarhed. varme kan få frugt til at holde længere. Eleven har viden om mikroorganismer. Eleven ved hvordan man får frugten til at holde længere. Råvarekendskab: Eleven kan give eksempler på, at naturen kan Eleven kan redegøre for almindelige bruges som spisekammer. råvares smag og anvendelse. Eleven har Eleven ved, at der er noget der hedder viden om råvaregruppers smag og danske æbler i sæson anvendelse. Grundmetoder og madteknik: Eleven kan bruge komfuret og ved når noget Eleven kan lave mad ud fra enkle koger. grundmetoder og teknikker. Eleven har Eleven kender de redskaber, der skal bruges viden om grundmetoder og teknikker i og den korrekte brug af dem i forhold til madlavning. æbler. Madlavningens fysik og kemi: Eleverne kan fortælle om Eleven kan lave mad under hensyntagen til konserveringsprincipper hvor tørring og fysisk-kemiske processer. Eleven har viden varme indgår. om madlavningens grundlæggende fysik og Eleven kan forstå og forklare kemi. brunfarvningsforsøget. Smag og tilsmagning Eleven kan sætte ord på forskellige Eleven kan skelne mellem forskellige æblesorters smag. grundsmage, konsistens og aroma. Eleven har viden om grundsmag, konsistens og aroma. 1.1.2 Undervisningsaktiviteter Undervisningen foregår i Madkundskabslokalet og i de nære inden- og udendørsområder. Eleverne arbejder efter forskrifter både i form af madopskrifter og oplæg til forsøgsopstillinger. Desuden skal eleverne gennem madlavningen erfare konserveringsprincipperne i praksis. 2

1.1.3 Tegn på læring Tegn på læring tydeliggør elevernes progression i forhold til det nye de skal lære og niveauet for elevernes målopfyldelse. Elevernes tegn på læringsudbytte synliggøres i undervisningen i: Det, eleven kan kommunikere Det, eleven i praksis kan demonstrere De produkter, eleven kan skabe Nedenfor er opstillet tegn på læring for hvert læringsmål i tre niveauer: Råvarekendskab Omsat læringsmål: Eleverne kan give eksempler på, at naturen kan bruges som spisekammer. o Niveau 1: Eleven er i stand til at finde og medbringer æbler fra det nære område o Niveau 2: Eleven er fortrolig med, at der er mange forskellige råvarer i naturen, som kan anvendes i madlavningen o Niveau 3: Eleven kan argumentere for betydningen af at udnytte maden i de nære områder i vores madlavning Omsat læringsmål: Eleven ved, at der er noget der hedder danske æbler i sæson. o Niveau 1 Eleven ved at vi dyrker æbler i Danmark o Niveau 2 Eleven kan nævne 3 forskellige æblesorter som vokser i Danmark o Niveau 3 Eleven kan fortælle om 3 æblesorter der vokser i Danmark med navn, smag og anvendelse Grundmetoder og madteknik Omsat læringsmål: Eleven kender de redskaber, der skal bruges og den korrekte brug af dem i forhold til æbler. Eleven kan bruge komfuret og ved når noget koger. o Niveau 1: Eleven kan skrælle og skære et æble ud o Niveau 2: Eleven kan håndtere flere forskellige slags redskaber, og er i stand til at vælge en passende gryde til at koge æblegrøden i o Niveau 3: Eleven kan bruge komfuret hensigtsmæssigt og er i stand til at forestille sig forskellige faser undervejs 3

Smag og tilsmagning Omsat læringsmål: Eleven kan sætte ord på forskellige æblesorters smag. o Niveau 1: Eleven er interesseret i at smage på forskellige æbler o Niveau 2: Eleven kan sætte ord på smagsnuancer i forskellige æbler o Niveau 3: Eleven kan nævne flere æbler ved navn og sætte ord på forskelligheden i smag og konsistens samt kende betydning for anvendelse Hygiejne Omsat læringsmål: Eleven ved hvordan man får frugten til at holde længere. o Niveau 1: Eleven kan fortælle, hvorfor man konserverer o Niveau 2: Eleven kan nævne konkrete konserveringsmetoder o Niveau 3: Eleven kan forklare, hvordan forskellige konserveringsmetoder virker Omsat læringsmål: Eleven kan fortælle om hvorfor tørring og varme kan få frugt til at holde længere. o Niveau 1: Eleven viser evne til at beherske principper for konservering gennem det praktiske arbejde uden at kunne sætte ord på o Niveau 2: Eleven kan forklare enkle konserveringsformer undervejs i det praktiske arbejde o Niveau 3: Eleven kan redegøre for hvorfor henholdsvis tørring og kogning forlænger holdbarheden for æbler Madlavningens fysik og kemi Omsat læringsmål: Eleven kan forstå og forklare brunfarvningsforsøget. o Niveau 1: Eleven ved at æblet bliver brunt når skrællen tages af o Niveau 2: Eleven ved at æbler bliver hurtigere brune, når de er fintsnittet o Niveau 3: Eleven ved at æbler bliver brune når cellestrukturen ændres Omsat læringsmål: Eleverne kan fortælle om konserveringsprincipper hvor tørring og varme indgår. o Niveau 1: Eleven kan fortælle, hvorfor man konserverer o Niveau 2: Eleven kan nævne konkrete konserveringsmetoder o Niveau 3: Eleven kan forklare, hvordan forskellige konserveringsmetoder virker 4

1.1.4 Evaluering og vurdering af elevforudsætninger Undervisningsforløbet foregår i august på 4. klassetrin, hvor Madkundskab er det nye fag på skemaet. Forskning viser at meget få børn og unge har erfaringer med at arbejde med madlavning. Det betyder, at der skal være fokus på arbejdet med grundlæggende arbejdsredskaber, grundmetoder og teknikker i Madkundskab Forløbet bygger videre på et hygiejneforløb, hvor eleverne har arbejdet med mikroorganismer i forhold til at lave tykmælk. Eleverne har herigennem opnået kendskab til mælkesyrebakteriers betydning for smag og holdbarhed i et mejeriprodukt. 1.2 Gennemførelse Gennemførelsesfasen indeholder en lektionsplan, der viser sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter ved at skrive, hvad henholdsvis lærer og elever gør. Læringsmålene og tegn på læring gøres tydelige og forståelige for eleverne, så de kan deltage i evalueringen og forstå lærerens feedback. Forløb og lektioner tredeles i indledning, bearbejdning og opsamling. Lektion 1 og 2 Omsatte læringsmål: Eleverne kan give eksempler på, at naturen kan bruges som spisekammer Eleverne kender de redskaber der skal bruges og den korrekte brug af dem i forhold til æbler Eleverne kan anvende ipad til at optage film i skolen Eleverne kan sætte ord på forskellige æblesorter smag Hvad gør læreren? Inddeler eleverne i 4 grupper Har sørget for 4 ipads Medbringer papir til ordbank Har ordforslag med til ordbank Har organiseret tørreplads til æblerne Hvad gør eleven? Medbringer æbler produceret i Danmark Kender navne på de medbragte æbler 5

Være sikker på at der er æbler til smageforsøget Læreren har en tavle med æbler, så eleverne kan identificere deres eget æble http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/gv _178_havebrug_49844.pdf. Underviser eleverne i brug af relevante redskaber: skrællekniv, pillekniv, stor kniv og spækbræt. Underviser om brunfarvning af æbler. Hver gruppe sætter et forsøg op med hver sin æblesort: et helt skrællet æble et æble skåret i 4 stykker et æble skåret i små stykker et revet æble Anvender ipad til optagelse af æblernes brunfarvning Smager på forskellige slags æbler og beskriver smagen (ordbank) Blødt/saftigt/syrligt/ sødt/melet/ Individuel opgave: hver elev skærer et æble i tynde skiver æblerne skal lufttørre. Eleven vælger selv hvilket æble det skal være. Gemmer æbler til næste undervisningsgang æblegrød og ovntørrede æbler. Organiserer oprydning af lokalet. Rydder op i lokalet. 6

Lektion 3 og 4 Omsatte læringsmål Eleverne ved hvordan man får frugten til at holde længere Eleverne kan bruge komfuret og ved hvornår noget koger Eleverne ved, at der er noget der hedder danske æbler i sæson Hvad gør læreren? Medbringer smageskema med de 5 grundsmage (taget fra smagens dag tema). Hvad gør eleven? fra sidste undervisningsgang. Underviser i vandaktivitet. Underviser i kogning af frugtgrød. Organiserer smagning af de 4 slags grød. Skærer æbler tyndt og lægger dem til tørring i ovn på viskestykker ved 125 grader, varmluft. Hver gruppe koger æblegrød med hver sin æblesort og sætter grøden klar til smageforsøg for alle elever. Husk at gemme et bevisæble så alle kan se hvilket æble grøden er lavet af. Eleverne udfylder først smageskema på egen æblegrød og dernæst smages og udfyldes skema på de øvrige. Eleverne går rundt til hinandens æblegrødsstationer. Samler de 4 slags æblegrød til en samlet grød og fryser den ned til næste undervisningsgang. Gemme smageskema i mappe. Rydder op i lokalet. 7

Hjælper med at gemme smageskema. Organiserer oprydning af lokalet. Lektion 5 og 6 Omsatte læringsmål Eleverne kan se, forstå og forklare brunfarvningsforsøget Eleverne kan fortælle om hvorfor tørring og varme kan få frugt til at holde længere Hvad gør læreren? Samler op på forløbet og underviser i konserveringsmetoderne: kogning, tørring og frysning. Hvad gør eleven? Samles i lokalet. Underviser i vandaktivitets betydning for konservering. Underviser i hvorfor svampe er særlig interessant i forhold til frugt http://www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesyg domme/svampesygdomme/. Viser optagelser af brunfarvningsforsøget til hinanden og forklarer, hvad der fremmer/hæmmer brunfarvning. Undersøger udviklingen af de tørrede æbler på snor. Sammenligner smag og udseende på æbler tørret på snor og æbler tørret i ovn. Smager på den sammenbragte æblegrød fra sidst, udfylder smageskema og sammenligner med sidste uges smageskemaer. Samler op på hele forløbet i fælles plenum med samtale. Organiserer almindelig oprydning i lokalet. Samler smageskemaer i mappe samt almindelig oprydning i lokalet. 8

1.3 Evaluering Efter forløbet evalueres elevernes læringsudbytte både af eleverne selv og af læreren. Læreren registrerer elevernes læringsudbytte summativt med henblik på at bruge denne viden formativt næste gang, der arbejdes inden for det samme område. Desuden evalueres i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede eleverne i at nå læringsmålene. Evalueringsmodellens fire dimensioner præsenteres nedenfor. Elevernes læringsudbytte selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering Hvordan får hver elev indblik i egen grad af feedback målopfyldelse? Hvordan får læreren overblik over hver elevs grad af Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de målopfyldelse? indsamlede data fra tegn på læring. Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Lærerens undervisning selvevaluering Lærerens undervisning elevens vurdering Lærerens overvejelser over i hvilket omfang feedback undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at Elevernes feedback til læreren i forhold til i hvilket nå læringsmålene. omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Undervejs i undervisningen føres samtaler med eleven, hvor der spørges ind, så eleven får mulighed for at demonstrere viden om, hvordan naturen kan udnyttes som spisekammer, samt hvordan man kan gemme mad. Desuden demonstrerer eleven gennem digitale optagelser at kunne kommunikere forståelse af det opstillede forsøg. Læreren stiller spørgsmål til de opstillede forsøg og spørger ind til elevens forståelse af forsøget. Eleverne laver en fælles ordbogsplanche med ord for smag og konsistens i æbler og retter lavet af æbler. Læreren observerer elevernes arbejde og brugen af de udvalgte grundteknikker- og metoder undervejs i det praktiske arbejde og hjælper eleven tilrette, hvis der er brug for det. 9