Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk
Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke. Skive Kommune står over for store udfordringer på netop sundhedsområdet. Det gælder både i forhold til antallet af borgere med kroniske sygdomme, andelen af borgere i de befolkningsgrupper, der er mest udsatte for livsstilssygdomme, og i forhold til udgifter til sundhedsvæsnet pr. borger. Der er således behov for omfattende forbyggende indsats, hvis den generelle sundhedstilstand i kommunen skal hæves på længere sigt. Vi er i byrådet overbeviste om, at den effekt bedst opnås ved at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til en del af al kontakt til borgerne uanset som mødet mellem kommunens medarbejdere og borgeren finder sted i sundhedsplejen, folkeskolen, jobcentret, ældreplejen eller et helt andet sted. Skive Kommune har derfor valgt en strategi, hvor samtlige afdelinger i kommunen har et ansvar for at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i det daglige arbejde. Indsatsen i de enkelte afdelinger koordineres i Sundhedsudvalget via samarbejdsaftaler med afdelingerne. Skive Kommune har samtidig fordelen af et velfungerende samarbejde med de frivillige organisationer og et tæt samarbejde med vores nabokommuner og regionshospitalet. I disse år er der stigende fokus på det nære sundhedsvæsen, hvor op mod 90 % af sundhedsopgaverne, varetages lokalt. I sammenligning er andelen af indlæggelser og sygehusbehandlinger relativt lavt, og udgør kun ca. 10 %. Skive Kommune ønsker at spille en aktiv rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og Byrådet sætter med denne politik rammerne for en kommunal sundhedsindsats, der effektivt og professionelt løser den brede vifte af kommunale sundhedsopgaver. Forebyggelse og sund livsstil vil blive prioriteret inden for alle kommunens områder. Samtidig ønsker Byrådet at sende et tydeligt signal til borgerne om, at deres egen indsats spiller en væsentlig rolle i udviklingen af en sundere kommune. Det overordnede sigte med politikken er at opnå en forbedret sundhed for borgerne i Skive Kommune; en opgave der er et fælles ansvar mellem den enkelte borger og sundhedsvæsenet. Anna-Lise Vestergaard Formand for Sundhedsudvalget Flemming Eskildsen Borgmester
Sundhedspolitik 2011 2014 Indholdsfortegnelse 1) Indledning...4 2) Vision, målsætninger og retningslinjer for Sundhedspolitikken...5 3) Indsatsområder...6 Kost...6 Rygning...8 Alkohol... 10 Motion... 12 Mental sundhed... 13 Kroniske lidelser... 16 Natur... 17 Sundhed på arbejdspladsen... 18 4) Sundhedstilstanden i Skive Kommune... 20 5) De kommunale sundhedsopgaver... 21 Bilag 1. Tal fra Hvordan har du det? 2006 og 2010... 24
1) Indledning Sundhedspolitikken er Skive Kommunes overordnede politik for, hvad der skal præge kommunen i sundhedsmæssig forstand ikke blot fysisk sundhed, men også graden af trivsel, overskud og velvære. Man kan altså godt være sund og leve sundt, selv om man lider af en kronisk sygdom. Sundhedspolitikken beskriver Byrådets visioner, mål og retningslinjer for den kommunale indsats. Der gives eksempler på kommunale sundhedsfremmende tiltag samt forslag til, hvordan man som borger selv kan tage ansvar for at fremme sundheden. Byrådet har udpeget 8 indsatsområder, der i særlig grad har betydning for sundheden. De 8 områder er: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Mental Sundhed, Kroniske lidelser, Natur samt Sundhed på arbejdspladsen. 4
2) Vision, målsætninger og retningslinjer for Sundhedspolitikken I Skive Kommune skal det være let for borgerne at træffe de sunde valg hele livet! Sundhedsfremme og forebyggelse skal være kerneområder i alle kommunale tilbud. Kommunen skal gøre de mange muligheder for at træffe sunde valg i hverdagen kendt for alle borgere. Byrådet anerkender kommunens ansvar for at gøre en sund livsstil let tilgængelig, også for de grupper af borgere, der er særligt socialt og ressourcemæssigt udsatte. Men samtidig ønsker Byrådet at signalere, at livsstil netop er et valg, som den enkelte træffer. Muligheder og konsekvenser kan synliggøres af kommunen, ligesom kommunen kan iværksætte tilbud og tiltag, der gør det lettere at træffe sunde valg - men beslutninger vedrørende egen livsstil skal i sidste ende træffes af borgerne selv. Byrådet har med Sundhedspolitikken opstillet en række målsætninger for sundheden i kommunen 1. De overordnede målsætninger er: Den generelle folkesundhed øges Den sociale ulighed i sundhed formindskes Flere borgere med kroniske sygdomme tager hånd om eget liv og sundhed Færre borgere med kroniske sygdomme genindlægges Byrådet har med Sundhedspolitikken også fastlagt de overordnede retningslinjer for prioritering af den kommunale indsats i forhold til sundhed: 1. Indsatsen forankres bredt i kommunen, således at alle medarbejdere med kontakt til borgerne har et ansvar for at tænke sundhed og forebyggelse ind i denne kontakt. 2. Samarbejdet på tværs i kommunen omkring den enkelte borger skal fungere optimalt. 3. Der skal fortsat være et tæt og udbygget samarbejde med frivillige patientorganisationer, foreninger og klubber 4. Der skal være et tæt samarbejde med de praktiserende læger og Region Midtjylland om at løse flere sundhedsopgaver lokalt, gerne i borgernes eget hjem, frem for indlæggelse og behandling på hospital. 5. Ressourcerne er begrænsede, og kommunen vil have mest mulig sundhed for pengene. Derfor skal pengene hellere bruges på forebyggelse end behandling, og hovedparten af kommunens sundhedstilbud skal målrettes de grupper af borgere, der har størst behov. 1 Resultaterne vurderes først og fremmest ud fra de landsdækkende undersøgelser Hvordan har du det, der gentages hvert 4. år, og sidst udkom i starten af 2011 5
3) Indsatsområder Kost Sund kost er med til at forebygge overvægt samt en lang række sygdomme, med hjertekar-problemer og sukkersyge som de mest hyppige. Også en række kræftformer kan forebygges ved sund kost, ligesom problemer med ryg, knæ og led som følge af overvægt. KRAM-undersøgelsen 2 fra 2009 peger på, at 8 % af alle dødsfald i Danmark er relateret til uhensigtsmæssig kost, samt at mænd og kvinder i gennemsnit mister henholdsvis 11 og 9 års levetid på grund af forkert kost. Sund kost giver mere energi og overskud i hverdagen og forbedrer indlæringsevnen hos både børn og voksne. Selv om kost først og fremmest er den enkeltes anliggende og ansvar, er der således også en stor samfundsmæssig interesse i, at alle borgere er opmærksomme på kostens betydning og at flere borgere spiser sundt og varieret. For Skive kommune viser undersøgelsen Hvordan har du det? at knap hver 5. voksne borger har et decideret usundt kostmønster, og at lige så mange af borgerne er svært overvægtige. Ca. 15 % af de 12-17 åriges tænder har slidskader, primært på grund af indtagelse af syreholdige læskedrikke. Forekomsten af denne type erosioner er tydeligt stigende, og tre gange så hyppig blandt drenge som piger. Byrådet ønsker, at der i forhold til kost sættes særligt fokus på samarbejdet på tværs mellem kommunens afdelinger eksempelvis øget samarbejde mellem Sundhedsplejen og daginstitutionerne og mellem Specialtandplejen og Socialafdelingen. 2 KRAM-undersøgelsen blev gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i 2009. Undersøgelsen foregik i 13 kommuner, dels med spørgeskemaer og dels via helbredsundersøgelser af en række borgere i de pågældende kommuner. 6
Målet er, at: andelen af voksne borgere med usundt kostmønster skal bringes på niveau med resten af kommunerne i Region Midtjylland (i 2011 var tallene 18 % i Skive og 12 % i gennemsnit i kommunerne i regionen) andelen af børn og unge med dårlige tænder som følge af sukkerholdig kost og læskedrikke skal nedbringes Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At der indføres sukker-politik på børneområdet - så anledninger, hvor der serveres sukker for børn, forbeholdes forældrene frem for skolen og daginstitutionen At alle elever skal blive på skolen i skoletiden. Derved sikres, at eleverne ikke forlader skolen for at købe slik, kager, sodavand eller anden usund kost i skoletiden At der i alle sportshaller serveres sund og ernæringsrigtig kost Skive Kommune vil: Øge samarbejdet med forældre til børn i dagtilbud omkring barnets kost - med udgangspunkt i det enkelte barn Samarbejde med Forældrebestyrelserne på kommunens skoler om at yde en særlig indsats for at fremme den sunde kost på skolerne. Inddrage forældrene, når der undervises om kost og kostens betydning i skolerne Samarbejde med foreninger og sportshallerne om sund kost i idrætssammenhænge Sætte fokus på kosten for ældre borgere, der enten er syge eller småt spisende Som borger kan du: Skabe sunde kostvaner for dig og din familie Sikre at dit barn får en sund madpakke med i institution eller skole hver dag Være et forbillede for dine børn Stille krav til de fødevarer du indtager Huske at god kost er vigtig også når man bliver ældre Huske at gøre sunde måltider til hyggelige stunder, gennem hele livet 7
Rygning Ca. hver fjerde voksne dansker ryger, og 14.000 danskere dør hvert år som følge af rygning, hvilket svarer til at hver anden ryger dør af sygdomme, der skyldes rygning. Rygning medfører også en stærkt forøget risiko for en lang række andre sygdomme, blandt andet KOL (ryger-lunger), hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, kræftsygdomme og paradentose. Følgesygdomme til rygning er med til at forringe livskvaliteten for mange danskere. Rygning skader ikke kun rygeren selv, men også andre, der udsættes for røg. Til gengæld er det aldrig for sent at stoppe med at ryge for uanset hvor sent i livet en person holder op med at ryge, vil det have en gavnlig effekt på helbredet og være livsforlængende. Skive Kommune har fortsat flere borgere, der ryger dagligt end gennemsnitligt i regionens kommuner 3. Der er også væsentligt flere borgere med børn under 15 år, som ryger dagligt i hjemmet. 4 To tredjedele af rygerne angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge, og knap halvdelen at de gerne vil have hjælp til dette. 3 24 % i Skive Kommune mod 22 % i gennemsnit for alle kommuner i Region Midtjylland 4 12 % i Skive Kommune mod 9 % gennemsnitligt for alle kommuner i Region Midtjylland 8
Målet er, at: andelen af borgere med børn, der dagligt ryger i hjemmet falder til under 10 % andelen af borgere, der ryger dagligt skal være mindre end hver femte andelen af unge, der ryger skal nedbringes Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At der i løbet af en 3-årig periode indføres røgfri arbejdsdag på alle kommunale arbejdspladser At skoler og dagtilbud går forrest, for derved at sikre røgfri skole-, børnehave-, dagpleje- og vuggestuedage for alle børn Skive Kommune vil: Sætte særlig fokus på tobaksforebyggelse overfor unge i udskolingen og på kommunens ungdomsuddannelsestilbud Arbejde for at flere arbejdspladser i kommunen bliver helt røgfri i arbejdstiden Arbejde for røgfri skoledag i samarbejde med forældrebestyrelserne Sætte særlig fokus på hjem med røg Tilbyde gratis rygestoptilbud til alle herunder målrettede rygestoptilbud til udsatte grupper, f.eks. gravide rygere og borgere med psykiatriske problemer Informere om tobakkens virkninger i undervisning og på hjemmesider Som borger kan du: Tage imod et af kommunens gratis rygestoptilbud, hvis du ryger Undgå at udsætte andre, særligt børn og unge, for passiv rygning Støtte unge i din omgangskreds, så de ikke begynder at ryge Støtte venner og bekendte der ønsker at stoppe med at ryge Undgå Passiv rygning 9
Alkohol Hvis ens alkoholforbrug er jævnt fordelt og holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumgrænser for ugentligt indtag (7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd) er alkohol ikke nødvendigvis skadeligt. Et for stort alkoholforbrug fører dog typisk en række sygdomme med sig, som forringer livskvaliteten og i visse tilfælde kan være dødelige. Det drejer sig bl.a. om skrumpelever, kræft og hjertekarsygdomme. På landsplan kan godt 2000 dødsfald blandt mænd årligt direkte relateres til alkohol (bl.a. drukneulykker, forgiftning, kulde og selvmord), mens tallet for kvinder er godt 850. Dertil kommer knap 700 dødsfald på landsplan som følge af alkoholbetinget skrumpelever.5 140.000 voksne danskere er decideret afhængige af alkohol6, og danske unge har europarekord i alkoholindtag. Samtidig er over 600.000 danskere vokset op i en familie med alkoholproblemer7. Et stort alkoholforbrug medfører ofte store familiære problemer. Et stigende antal unge begynder at drikke alkohol meget tidligt, og drikker væsentligt mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumsgrænser. Det er problematisk, da undersøgelser viser at et massivt alkoholindtag i ungdommen øger risikoen for senere at blive afhængig af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra 2008 drikker næsten alle 16-20-årige drenge og piger alkohol og to ud af tre var under 16 år første gang, de drak sig fulde. Der findes ikke pt. aktuelle tal for Skive Kommune. Specielt for Skive Kommune gælder, at 30 % af alle voksne mænd og 12 % af alle voksne kvinder har mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug (rusdrikkeri, storforbrug eller alkoholafhængighed). For de unge er tallene endnu højere, idet 34 % rusdrikker, og 17 % har storforbrug af alkohol8. 5 6 7 8 Statens institut for folkesundhed, 2007. Alkohol og ulykker, uge 40 Alkoholforbrug i Danmark, SIF, 2008. Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen og SIF, 2008 Hvordan har du det? 2010, Region Midtjylland 10
Målet er at: alderen hvor unge begynder at drikke alkohol skal hæves i Skive Kommune andelen af borgere med risikabelt alkoholforbrug skal nedbringes Byrådet ønsker, at disse mål klart afspejles i kommunens samarbejde med frivillige organisationer, forsamlingshuse, uddannelsesinstitutioner mv. Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At alle skole og dagtilbud bliver helt alkoholfri også ved fester, forældresammenkomster, på rejser, lejrture med mere At kommunen stiller som krav til alle samarbejdspartnere, at der ikke serveres alkohol for unge under 16 år Skive Kommune vil: Fortsat arbejde målrettet for at hæve alderen hvor unge begynder at drikke alkohol Udvide samarbejdet med de praktiserende læger på alkoholområdet Have ressourcepersoner i forhold til børn, hvis forældre drikker, på alle daginstitutioner. Fokus på unge i kommunens rusmiddelindsats Tilbyde en bred vifte af tilbud til personer med alkoholmisbrug, i samarbejde med frivillige organisationer Sætte fokus på alkoholkulturen blandt alle med mindst en form for risikabelt alkoholforbrug Som borger kan du: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til antal genstande om ugen Være opmærksom på både dit eget og dine nærmestes alkoholforbrug og sætte ord på, hvis du oplever tegn på alkoholmisbrug Støtte dine børn og sætte grænser for dem så de ikke begynder at drikke alkohol før tidligst i 9. klasse Beslutte, via forældre- og skolebestyrelser, at alle arrangementer for forældre skal være alkoholfrie Tage initiativ til indgåelse af forældreaftaler om alkohol i dine børns klasser 11
Motion Motion og bevægelse giver velvære og fysisk velbefindende. Samtidig nedsætter daglig motion og bevægelse risikoen for overvægt og følgesygdomme af overvægt, lige som motion letter symptomer og gener fra en lang række sygdomme. Daglig motion og bevægelse forlænger livet med flere år, og øger samtidig sandsynligheden for at undgå langvarig belastende sygdom. Derfor indgår motion også som en fast del af både den forebyggende indsats i kommunen, og af kommunens tilbud til borgere med kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er moderat fysisk aktive 30 minutter om dagen, samt mere intensivt fysisk aktive 20 30 minutter 2 gange om ugen. For børn er anbefalingen 60 minutters bevægelse om dagen. Al fysisk aktivitet er gavnligt, så man kan let opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger gennem bevægelser i hverdagen. Man kan for eksempel gå en tur, cykle, tage trappen, arbejde i haven eller støvsuge i stuen. Gode motionsvaner grundlægges i barndommen. Hvordan har du det? viser at knap halvdelen af de voksne borgere i Skive Kommune dyrker regelmæssig motion. Det tal ligger under gennemsnittet for Region Midtjylland, hvor over halvdelen dyrker regelmæssig motion. Hver femte voksne borger i Skive Kommune er fysisk inaktiv, det vil sige, bevæger sig kun 0-30 minutter om ugen. 12
Målet er, at: andelen af borgere, der er fysisk inaktive skal falde for både mænds og kvinders vedkommende andelen af borgere, der dyrker regelmæssig motion mindst skal op på niveau med regionsgennemsnittet motion og bevægelse skal være en del af dagligdagen på alle kommunens institutioner, både på børne-, voksen og ældreområdet Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At motion bliver en del af dagligdagen i alle dag- og botilbud til ældre og handicappede At der sikres daglig motion i alle skoler uanset om det sker i form af flere idrætstimer, pausegymnastik eller noget helt andet At det i alle kommunens bygninger markeres, at elevatorer primært er forbeholdt personer med gangbesvær At der spærres for kørende trafik til kommunens skoler morgen og eftermiddag, alle de steder, hvor der er alternative parkeringsmuligheder i nærheden At idrætsforeninger og klubber sikrer et bredt udbud af motionstilbud til ældre borgere Skive Kommune vil: Sætte fokus på motion og bevægelse i skolerne Iværksætte særlige tilbud for idrætsuvante børn Planlægge trafiksikre og attraktive stiforbindelser til fodgængere og cyklister Fortsat stille de kommunale og selvejende haller gratis til rådighed for både skoler, institutioner og foreninger Arbejde for et formaliseret samarbejde med frivillige organisationer om tilbud til borgere, der ikke i dag dyrker motion Informere om idrætsmulighederne i kommunen Tænke bevægelse og motion ind ved nybyggeri og anlæg (for eksempel gode og godt placerede trapper og let adgang uden bil) Som borger kan du: Gøre motion til en del af din hverdag Hive andre med til motion eller ture i naturen Støtte dine børn i at cykle eller gå i skole og til uddannelsesinstitutionen Tænke på energibesparelsen og benytte dig af cykel- og fodgænger mulighederne. Det er CO2 neutrale transportmuligheder og de er sunde for dig og for vores Jordklode. Gå, cykle og tage trappen når det er muligt 13
Mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndterer dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet 9 Mental sundhed dækker over psykisk velvære, overskud og trivsel og er vigtig både i sig selv og fordi mental sundhed har stor betydning for modstandsdygtighed overfor såvel fysisk som psykisk sygdom. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er god grund til at sætte fokus på netop den mentale sundhed: Hver 5. borger i Danmark har i løbet af et år symptomer, der kendes fra psykiske sygdomme Stress og psykiske problemer er årsag til næsten halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner Der er en sammenhæng mellem hvor sundt man lever, og mental sundhed. Rygning, manglende fysisk aktivitet, brug af euforiserende stoffer og alkohol øger risikoen for dårlig trivsel. Der er langt højere forekomst af dårlig trivsel blandt borgere med psykiske lidelser. Omvendt ses, at deltagelse i sociale fællesskaber medvirker til at sikre bedre mental sundhed. Hvordan har du det? har undersøgt stressniveauet i de enkelte kommuner. Stress defineres ikke som travlhed på arbejdet og i hverdagen, men handler i højere grad om hvilken grad af kontrol og valgfrihed den enkelte føler at have i sit eget liv. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at betydelig flere borgere uden arbejde i undersøgelsen har et højere stressniveau, end borgere i arbejde. Samlet for kommunerne gælder, at mere end hver tredje af de ledige og sygemeldte borgerne i aldersgruppen 25-64 år, havde et højt stressniveau. Til sammenligning var tallet for beskæftigede borgere i samme aldersgruppe kun hver sjette. I Skive Kommune havde hver femte deltager i undersøgelsen et højt stressniveau, hvilket er den tredje højeste andel blandt kommunerne i Region Midtjylland. 9 Sundhedsstyrelsen: Fremme af mental sundhed baggrund, begreb og determinanter, 2008 14
Målet er, at: nedbringe antallet af borgere, der har et højt stressniveau øge den mentale sundhed og trivsel specielt hos ledige og sygemeldte borgere Sundhedsudvalget anbefaler konkret: Skive Kommune vil: Tilbyde motion og fysisk aktivitet som redskab til at fremme trivsel og velvære Sætte særlig fokus på stress blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Støtte etablering af netværk for udsatte grupper af borgere Arbejde målrettet med social inklusion i daginstitutioner og skoler Sikre let adgang til informationer om mental sundhed og stress Styrke det sociale arbejde via samarbejde med de frivillige organisationer At motion, hvor det er foreneligt med borgerens tilstand, indgår som tilbud til alle borgere på overførselsindkomst Som borger kan du: Være opmærksom på tegn på stress hos dig selv og andre og handle på det Opsøge netværk/benytte de tilbud om fællesskaber, der findes 15
Kroniske lidelser Kronisk sygdom defineres som en sygdom der varer længe, og som er vanskelig eller umulig at kurere. Folk lever stadigt længere, og næsten alle danskere må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med en eller flere kroniske sygdomme. En tidlig og målrettet indsats i kommunen kan ofte være afgørende for, om disse borgere får et godt og selvhjulpent liv med deres sygdom. Livsstil har stor betydning for udviklingen af en række kroniske sygdomme, og man øger risikoen for at blive både tidligere og sværere ramt af kroniske sygdomme, hvis man f.eks. ryger, drikker for meget alkohol eller er fysisk inaktiv. Nogle kroniske sygdomme kan derfor i vid udstrækning forebygges. Levevilkår betyder meget for hvor stor risikoen er, for at udvikle kroniske sygdomme. Det har bl.a. vist sig at risikoen er højere for mennesker med lavt uddannelsesniveau og mennesker, der er beskæftigede i fysisk belastende jobs. Størstedelen af sundhedsvæsenets omkostninger går til behandling af kroniske sygdomme (anslået til ca. 80 %). I Sundhedsaftalen med Region Midtjylland 10 er der sat særligt fokus på samarbejdet om tilbud til borgere med en kronisk eller langvarig sygdom. Kommunerne har til opgave at fremme sundheden og livskvaliteten for de af kommunens borgere, der har en kronisk sygdom, samt at forebygge forværring og eventuelle genindlæggelser. Skive Kommune har en meget høj andel af borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Specielt forhøjet blodtryk, slid- og leddegigt forekommer væsentligt oftere i Skive Kommune end i Region Midtjylland generelt 11. Målet er, at: andelen af borgere med forhøjet blodtryk skal falde med mindst 5 % alle ansatte i kommunen skal være opmærksomme på sammenhængen mellem livsstil og risiko for udvikling af kroniske sygdomme og huske dette fokus i kontakten med borgerne, uanset hvilken sammenhæng man møder borgerne i Skive Kommune vil: Igangsætte målrettede forebyggelsesforløb for borgere med størst risiko for at udvikle livsstilssygdomme Tilbyde træning, undervisning og vejledning til borgere med en kronisk sygdom Informere om årsager til udvikling af kroniske lidelser Samarbejde om sundhed, med de virksomheder, der har mange fysisk krævende jobs Som borger kan du: Vælge en sund livsstil, for at forebygge kroniske sygdomme Benytte dig af kommunens tilbud til borgere med kroniske sygdomme, for at bremse forværring, hvis du allerede har en kronisk sygdom 10 Sundhedsaftalerne er aftaler indgået mellem regionen, alle kommuner i regionen og de praktiserende læger om samarbejde på sundhedsområdet. 11 Gennemsnitligt i regionen har 19 % af deltagere i undersøgelsen Hvordan har du det? forhøjet blodtryk, mod 23 % i Skive Kommune og gennemsnitligt har 22 % slid- eller leddegigt mod 27 % i Skive Kommune. 16
Natur Skive Kommune rummer store naturværdier, med et varieret landskab og mange forskellige naturtyper. Alle borgere i kommunen bor tæt ved tilgængelige naturområder, og der er en lang række afmærkede gå-, cykel- og ridestier, udflugtsområder, parker, skove og strande. Natur har en stor sundhedsfremmende effekt. Undersøgelser har vist, at bare det at se en smuk udsigt kan have gavnlig effekt på blandt andet blodtrykket, og ophold i naturen virker afstressende og afslappende. Naturoplevelser har også en gavnlig effekt på humør og generelt velbefindende. Derfor er det vigtigt, at der også er naturoplevelser i områder hvor borgerne færdes til hverdag, f.eks. i nærheden af boligområder, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Målet er, at: naturoplevelser i videst muligt omfang inddrages i alle kommunens tilbud til borgerne naturoplevelser er tilgængelige for alle alle borgere kender mulighederne for at komme ud i naturen Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At det i kommunes overordnede planlægning prioriteres, at der skal være muligheder for motion, f.eks. som cykling, løb og gåture At skoleveje trafiksikres med cykelstier, således at børn kan cykel i skole frem for at blive kørt Skive Kommune vil: Informere om de mange naturtilbud i kommunen, herunder guidede ture Etablere og vedligeholde stier, der også er tilgængelige for mennesker med handicap Arbejde på sammenhæng mellem stisystemer og idrætsfaciliteter Arbejde for at bevare de eksisterende naturområder og sikre bedst mulig tilgængelighed Integrere naturoplevelser i kommunens dag- og døgntilbud i videst muligt omfang Som borger kan du: Benytte de mange naturtilbud og stisystemer i kommunen Passe på naturen En daglig gåtur i naturen helst i dagslys og gerne sammen med andre 17
Sundhed på arbejdspladsen Det at være del af en velfungerende arbejdsplads er i sig selv en kilde til glæde og trivsel, og arbejdspladsen er dermed en vigtig scene for forebyggelse og sundhedsfremme. De fleste voksne tilbringer en stor del af deres vågne tid på arbejdspladsen, og mange har dér deres vigtigste sociale netværk. Såvel gode som dårlige sundhedsvaner på arbejdspladsen har derfor ofte stor betydning for den enkeltes generelle sundhed. Det er ofte sammen med kolleger holdninger drøftes og formes, og undersøgelser viser, at sundhedstiltag, der iværksættes på arbejdspladser (f.eks. rygestopkurser) har stor effekt, netop fordi de kan baseres på et arbejdsmæssigt fællesskab. Sundhedstiltag på arbejdspladsen kan, ud over at forbedre sundhedstilstanden, også styrke sammenholdet, og i nogle tilfælde styrke det positive forhold mellem ledelse og medarbejdere. Sundhedsstyrelsen har i 2009 publiceret en række nationale anbefalinger til danske virksomheder i forhold til sundhed og forebyggelse. Blandt de centrale pointer i anbefalingerne er at: Det kan betale sig for virksomheden at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen Sundhedsfremme omfatter både livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar Indsatsen skal altid skræddersys til den enkelte virksomhed Mange borgere i arbejde har problemer med overvægt, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Kommunen møder ikke nødvendigvis disse borgere i en sundhedsmæssig sammenhæng før de bliver sygemeldte. 3 % af de offentligt ansatte og 13 % af de privat-ansatte i kommunen arbejder på arbejdspladser hvor minimumskravene til rygeregler ikke er opfyldt. 18
Målet er, at: alle virksomheder i Skive Kommune skal have kendskab til de nationale anbefalinger til virksomheder fra Sundhedsstyrelsen alle større virksomheder i Skive Kommune skal have sundheds- og trivselspolitikker rygelovens minimumskrav opfyldes på alle arbejdspladser i kommunen Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At flest mulige virksomheder i kommunen indfører røgfri arbejdsdag At der, hvor der findes kantineordninger, sættes fokus på sund og ernæringsrigtig kost Skive Kommune vil: Tilbyde gratis rygestoptilbud på kommunens arbejdspladser Være et godt eksempel for andre arbejdspladser via personalepolitik og sundhedsordning for kommunens ansatte Formidle viden, erfaringer og materiale om sundhed og trivsel på arbejdspladsen til virksomheder i kommunen Som borger kan du: Snakke om sundhed med dine kolleger Deltage i sundhedsfremmende tiltag sammen med dine kolleger for eksempel gå til sport sammen Som virksomhed kan I: Formulere sundheds- og trivselspolitik for virksomheden Støtte initiativer for sund kost og bevægelse i løbet af arbejdsdagen 19
4) Sundhedstilstanden i Skive Kommune Flere store undersøgelser Sundhedsprofilerne Hvordan har du det? 12 - tegner et billede af sundhedstilstanden. Den seneste, fra 2010, giver mulighed for at sammenligne mellem de enkelte kommuner, med regionen og med hele landet. Resultaterne er et udtryk for den selvoplevede sundhed: altså i hvilken grad borgerne selv føler sig fysisk og psykisk tilpas. Undersøgelsen viser, at borgernes sundhedsmæssige adfærd er blevet lidt bedre siden 2006 færre rygere og større aktivitet men at dette ikke afspejler sig i en bedre sundhedstilstand; tværtimod er der flere borgere med kroniske sygdomme, forhøjet blodtryk og svær overvægt. Disse tendenser går igen i hele regionen alle steder stiger andelen af borgere med overvægt, uhensigtsmæssigt alkoholforbrug og forhøjet blodtryk, mens andelen af rygere og fysisk inaktive borgere falder. En sammenligning viser dog at specielt de voksne borgere i Skive Kommune på flere områder har en dårligere sundhedstilstand og en mere sundhedsmæssigt risikofyldt adfærd, end borgerne i de fleste andre kommuner. sammenlignet med de øvrige kommuner i region Midtjylland lider en uforholdsmæssig stor andel af borgerne i Skive Kommune af kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, gigt og diabetes andelen af borgere i Skive Kommune der lever usundt med hensyn til både kost, motion, rygning og alkohol er høj i Skive Kommune Skive Kommune har uforholdsmæssigt store udgifter pr. borger til indlæggelse og behandling på hospital 13. En del af forklaringen kan sandsynligvis findes i demografiske forhold, den såkaldte ulighed i sundhed. Begrebet ulighed i sundhed dækker over den kendsgerning, at nogle grupper af befolkningen er væsentligt mere udsatte for at blive syge end andre. Skive Kommune har således forholdsvis flere borgere i de befolkningsgrupper, der er mere udsatte for sygdom, jf. bilag 1. 12 Allerede i 2002 gennemførte Århus Amt en omfattende undersøgelse af sundheden i amtet via spørgeskemaer til et bredt udvalg af befolkningen. Region Midtjylland fulgte op på denne undersøgelse i 2006. I 2010 blev der indgået en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet og Finansministeriet om gennemførsel af en samtidig undersøgelse i hele landet. 13 Tal fra Hvordan har du det, Region Midtjylland 2010 20