Enhed for Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S 27. november 2006 Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi (DSKO) vil i det følgende kommentere og uddybe Sundhedsstyrelsens høringsmateriale vedrørende udarbejdelse af den kommende femårsplan for dimensionering af speciallægeuddannelsen af 9. oktober 2006 (bilag 1). Som det vil fremgå af vort høringssvar er vi ikke enige i de præsenterede tal. Det skyldes blandt andet forvirring omkring speciallægebetegnelsen Klinisk Onkolog. Specialet Klinisk Onkologi blev dannet i 2004 med basis i Dansk Selskab for Onkologi og Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi. I princippet findes aktuelt ingen speciallæger i Klinisk Onkologi, da Sundhedsstyrelsen ikke har villet godkende tidligere speciallæger i onkologi og speciallæger i intern medicin med medicinsk onkologisk baggrund, en bloc. I høringsmaterialets tabeller er kun medtaget tidligere speciallæger i onkologi, mens de ca. 50 medicinsk uddannede Kliniske Onkologer ikke er medregnet. Dette giver selvfølgelig et forkert grundlag for prognoserne. Selskabet har indsamlet detaljerede oplysninger om alle ansatte speciallæger i Klinisk Onkologi (både tidligere onkologer og medicinere) på de onkologiske centre og decentrale afdelinger. Disse data fremgår af nedenstående, og har dannet baggrund for vort dimensioneringsestimat. Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til de angivne oplysninger om alders- og kønsfordeling? Antallet af erhvervsaktive i klinisk onkologi i høringsmaterialets tabel 1 afspejler som anført kun onkologer uddannet i henhold til det tidligere speciale Onkologi og inkluderer altså ikke de internt medicinsk uddannede speciallæger som i dag fungerer indenfor Klinisk Onkologi. DSKO har i november 2006 indsamlet friske normeringstal fra de ledende overlæger ved de onkologiske afdelinger i hele landet. De indberettede data fremgår af nedenstående tabel: 1
Speciallæger i onkologi Hele landet Centre Decentral antal normerede overlægestillinger 129,5 88,5 41 antal besatte overlægestillinger 105,5 78 27,5 antal normerede afd.lægestillinger 54,7 52,7 2 antal besatte afd.lægestillinger 29 28 1 i alt normerede speciallægestillinger 184,2 141,2 43 i alt besatte speciallægestillinger 134,5 106 28,5 i alt ubesatte speciallægestillinger 49,7 35,2 14,5 besættelsesprocent - aktuelle opslag 73% 75% 66% besættelsesprocent - behov fra KPII 66% Alder på speciallæger* 35-39 år 5 5 0 40-44 år 28 28 0 45-49 år 29 23 6 50-54 år 24 21 3 55-59 år 22 20 2 60-64 år 18 8 10 65-69 år 3 3 0 *mangler oplysninger om aldersfordeling fra Hillerød Kvinder 56 43 13 Mænd 79 63 16 Speciallæger i alt 135 106 29 Vedr. kønsfordeling: Blandt andre akademikergrupper er der en tendens til at kvinder forlader arbejdsmarkedet tidligere end mænd, hvilket man kan forestille sig også vil være tilfældet indenfor Klinisk Onkologi. Dette øger behovet for speciallæger yderligere i forhold til prognoserne. Spørgsmål 2: Giver de anførte tal for erhvervsaktivitet inden for de enkelte brancher et retvisende billede af den aktuelle fordeling? Bortset fra at tallene ikke indregner de medicinsk uddannede Kliniske Onkologer, synes tabellen i høringsmaterialet korrekt at afspejle, at Klinisk Onkologi alene udøves på hospitaler. DSKO er ikke bekendt med at der findes fuldtidspraktiserende speciallæger. Vi formoder at Andet dækker over speciallæger ansat i industrien eller udenfor erhverv. Spørgsmål 3: Er der bemærkninger til fremskrivningen af udbuddet af speciallæger? Figur 7 i høringsmaterialet formodes at afspejle nettoeffekten af den aldersbestemte til- og afgang fra specialet med 100% udfyldelse af den nuværende udannelseskapacitet på 18 nye i uddannelsesstillinger per år. Der mangler som nævnt ca. 50 medicinsk uddannede Kliniske Onkologer i baggrundsmaterialet, hvilket gør fremskrivningen meget usikker. 2
Spørgsmål 4: Giver oplysningerne om antal stillinger ved sygehusene, herunder vakancerne et retvisende billede af den aktuelle efterspørgsel efter speciallæger i specialet? DSKO mener ikke at efterspørgslen kan måles på baggrund af oplysninger fra den elektroniske stillings- og vakancetælling. De fleste afdelinger har oplyst, at man ikke sætter speciallægestillinger i opslag med mindre man véd, at der er mindst én kvalificeret ansøger. Da der jo har været konstant mangel på speciallæger i Klinisk Onkologi det sidste årti afspejler tabellen ikke den reelle efterspørgsel. Det bedste estimat for det fremtidige behov findes i Kræftplan II, som på basis af CEMTVs analyse anbefaler udbygning af strålebehandlingskapaciteten til 42 stråleapparater i Danmark i 2007. Hvert stråleapparat kræver 2,93 speciallæger i klinisk Onkologi, svarende til i alt 123 speciallæger alene til strålebehandling. Hertil kommer behovet til varetagelse af den medicinske kræftbehandling. Baseret på den aktuelle fordeling mellem medicinsk onkologi og stråleonkologi (tal fra Region Midtjylland) er totalbehovet for speciallæger samlet 1.65 gange større end for stråleonkologien alene, dvs. i 2007 123*1.65=203 speciallæger. Dette svarer meget godt til estimatet i DSKO s rapport fra januar 2006, udarbejdet af overlæge Torben Palshof, baseret på de enkelte afdelingers individuelle behovsestimater (bilag 2). Der mangler altså aktuelt 68 ud af 203 speciallæger i Klinisk Onkologi (33%). Spørgsmål 5: Vurderes udviklingen i efterspørgslen de kommende 5 10 år at være a) større, b) uændret eller c) mindre end den skitserede gennemsnitsudvikling? Den anførte stigning på 8.3% afspejler ikke en reel udvikling i behovet for speciallæger. Udvidelsen blev vedtaget og godkendt i forbindelse med etableringen af en fælles uddannelse og efterfølgende et fælles speciale i Klinisk Onkologi med basis i Dansk Selskab for Onkologi og Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi. Udvidelsen var beregnet til at dække behovet for speciallæger ved sammenlægningen, uden en reel udvidelse af uddannelseskapaciteten. I forbindelse med sammenlægningen og etablering af den fælles uddannelse kunne der ikke skaffes plads til også at udvide uddannelseskapaciteten, selvom det fælles uddannelsesudvalg anså at en sådan udvidelse var stærkt påkrævet. Det betyder at alle estimater, specielt de der er fremstillet i materialets figur 8 ikke afspejler en udvidelse som anført i teksten på 8.3% per år, men blot Behov for speciallæger i Klinisk Onkologi status quo. Antal 800 Forventet 700 600 500 400 300 200 100 2006 niveau 0 2005 2010 2015 2020 2025 I følge Sundhedsstyrelsens svar til regionerne vedrørende den fremtidige dimensionering af strålekapaciteten bør vi regne med en årlig vækst i behovet for strålebehandling på knapt 10%. Det samme vækstbehov formodes at gælde for medicinsk kræftbehandling, hvorfor behovet vurderes til 223 i 2008, 246 i 2009, 270 i 2010 etc. se figuren tv. 3
Spørgsmål 6: Hvilke faktorer forventes at kunne påvirke behovet for læger i det konkrete speciale. I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsatsområder, strukturændringer, andet? Baggrunden for denne vurdering er dels viden om en øget incidens af kræft i en befolkning der bliver ældre samt en stigning i nogle af de hyppigste cancerformer (mammacancer og prostatacancer) dels en aktuel vurdering af et tiltagende udbud af livsforlængende behandlinger som vil øge prævalensen af cancer og dermed behovet for behandling og kontrol. Endvidere forventes et øget behov for speciallæger til planlægning og udførelse af stadigt mere avancerede typer af strålebehandling/medicinsk behandling og der forventes nye indikationer for såvel strålebehandling som medicinsk kræftbehandling. Hertil kommer det fortsatte krav om udviklingsfunktion i specialet, som vil kræve speciallæger til planlægning, monitorering og vurdering. I sammenhæng hermed må uddannelsesforpligtelsen også forventes at øges på grund af den højere grad af kompleksitet og effektivisering af uddannelsesforløb. I forvejen er der, pga. et stort antal ubesatte speciallægestillinger, et stort udækket behov for supervision i specialet, da nyuddannede læger i særlig grad har ringe kendskab til moderne onkologisk behandling. Spørgsmål 7: Hvilke afsmittende effekter forudses der at komme fra beslægtede specialer/hjælpespecialer/- tværgående specialer? Afsmittende effekt vil næppe udgøre et større bidrag til behovet for speciallæger i klinisk onkologi. I modsætning til tidligere vil det kun i begrænset omfang være muligt at rekruttere speciallæger fra intern medicin, idet stillingerne på de medicinsk onkologiske afdelinger i dag er besat med læger i hoveduddannelse i klinisk onkologi. Skal speciallæger i intern medicin varetage nogle opgaver i klinisk onkologi, vil det således kræve betydelig efteruddannelse. Til gengæld vil specialet have brug for en udvidelse af staben af speciallæger i tværgående specialer som medvirker til planlægning og monitorering af behandling (radiologi, patologi, klinisk fysiologi og klinisk biokemi). Spørgsmål 8: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2008 2012 og med hvilken begrundelse? Baseret på de ovenfor nævnte forhold er behovet aktuelt 203 speciallæger, der mangler altså 68. Med yderligere 10% stigning per år er der behov for omkring 327 speciallæger i 2012, eller en nettotilvækst på ca. 192 speciallæger i forhold til nu. Hertil kommer en naturlig afgang på ca. 40 speciallæger. I alt er der altså behov for uddannelse af 232 speciallæger i klinisk onkologi de næste 6 år svarende til knap 40 per år. Den begrænsende faktor udover økonomi bliver rekruttering og uddannelseskapacitet. Aktuelt er uddannelseskapaciteten på 18 hoveduddannelsesforløb per år. Vi mener, at et realistisk mål er at udvide uddannelseskapaciteten akut med 8 forløb til i alt 26. Når disse forløb er godt i gang, i f.eks. 2009, kan der udvides med samme antal én gang til. DSKO mener, at afdelingerne kan klare denne udvidelse, men kun såfremt de nødvendige ressourcer følger med. De enkelte afdelingers uddannelsesopgaver forøges jo markant. Aktuelt mangler der allerede supervisionsressourcer til det begrænsede antal H-stillinger. Der SKAL derfor frigøres speciallægetid til uddannelse, ellers falder alle forudsætninger bort. 4
Udvidelse med flere hoveduddannelsesforløb skal ledsages af et "ubegrænset" antal I-stillinger - de sidste 2 års erfaring har vist, at fordelingen 2:1 mellem I og H-stillinger ikke har været tilstrækkelig til at undgå, at der er en del ubesatte H-forløb. Årsagerne hertil er bl.a. afgang til forskningsstilling - afgang pga. af arbejdsbelastning - graviditet etc.. Der bør gives mulighed for at alle interesserede yngre læger kan ansættes i I-stillinger, med efterfølgende opslag af de nødvendige H-stillinger - selvfølgelig med øvre grænser, som de enkelte afdelinger løbende definerer. Dette er aktuelt ikke muligt idet ressourcerne ikke følger uddannelsesopgaverne. Der skal derfor skabes mulighed for de nødvendige pengestrømme mellem afdelinger - regioner etc. Spørgsmål 9: Såfremt der er ubalance mellem udbud og efterspørgsel, hvilke forslag til løsninger kan der da peges på udover en ændret dimensionering? Uddannelsesefterslæbet kræver massive investeringer og alternative løsninger. DSKO vil gerne indgå i en dialog med Sundhedsstyrelsen og regionerne vedrørende akutte tiltag. Nogle overskrifter kunne være: Løbende opslag af ubegrænset antal I og H stillinger tilpasset den enkelte afdelings rekrutteringsmuligheder Oprettelse af en alternativ studiebaseret introduktion til specialet med mindre klinisk rutinearbejde, men mere teori En større fokusering på arbejdsmiljø, forskningsmuligheder og uddannelse i forhold til produktion Samlet rekruttering af et større antal udenlandske speciallæger, der får et fælles uddannelsesforløb i DK, evt. planlagt og koordineret af DSKO. Uddannelse af Kliniske Onkologer i udlandet med dansk finansiering Overflytning af opgaver til andre personalegrupper, hvor der nemmere kan rekrutteres Rekruttere/efteruddanne en række kolleger fra beslægtede specialer, primært intern medicin Konklusion Speciallægesituationen i Klinisk Onkologi er allerede yderst alvorlig. Der mangler aktuelt 68 speciallæger, svarende til en tredjedel af det samlede behov. Det afspejler sig i et massivt arbejdspres på de onkologiske afdelinger. Den onde cirkel mellem arbejdsbelastning - rekruttering - fastholdelse af de seniorer er i omløb. Baseret på prognoserne fra Kræftplan II skal der frem til 2012 uddannes 232 nye speciallæger, dobbelt så mange som den aktuelle uddannelsesnormering. Med lægemangel og begrænset uddannelseskapacitet tyder prognosen på, at vi må forvente langvarig mangel på kræftlæger. Det er nødvendigt med massive investeringer og akutte alternative løsninger. På vegne af DSKOs bestyrelse og uddannelsesudvalg Cai Grau 5
Bilag 1: Sundhedsstyrelsens høringsmateriale vedrørende udarbejdelse af den kommende femårsplan for dimensionering af speciallægeuddannelsen af 9. oktober 2006 http://www.dsko.org/files/dimensioneringafkliniskonkologisst.pdf Bilag 2: Uddannelses- og speciallægesituationen i specialet Klinisk Onkologi. Status - Konklusioner Anbefalinger. DSKO - Torben Palshof. Januar 2006. http://www.dsko.org/files/uddarapp.pdf 6