Efterafgrøder strategier



Relaterede dokumenter
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Sådan styres kvælstofressourcen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Optimér dyrkningen af vinterhvede

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Rodudvikling og vand

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Muligheder og udfordringer i efter- og

Afgrødernes næringsstofforsyning

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

A1: Driftmæssige reguleringer

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

C12 Klimavenlig planteproduktion

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder


Danske forskere tester sædskifter

Forenklet jordbearbejdning

Hvor sker nitratudvaskning?

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Regler for jordbearbejdning

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Efterafgrøder i praksis

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Kamme et alternativ til pløjning?

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Produktion og næringsstofudnyttelse

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

Det økonomiske økosædskifte

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Grøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30


Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Transkript:

PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no ved spørsmål. Efterafgrøder strategier Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet Februar 28

Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug, rajgræs, korsblomstrede og cikorie 1. august / 2. august og 2. oktober Dyrkningsmetoder Undersået rajgræs Sået omkring høst især korsblomstrede udsået kort før høst simpel såning med stubharvning lige efter høst

Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner skønnet virkning af efterafgrøder = 25 kg N/ha rajgræs virkning til 1 m dybde, bunden af rodzonen

Betydning af efterafgrøder for N fordeling i jorden. November Maj August.25 Rajgræs Ræddike Kontrol.5 Dybde (m).75 1. 1.25 1.5 2 4 6 2 4 6 2 4 6

Nedbør og virkning af efterafgrøder N min (-1) med og uden efterafgrøde 24 Uden efterafgrøde 18 Med efterafgrøde Nmin (kg N/ha) 12 6 2 3 4 5 6 7 8 mm nedbør (august til april)

..5 1. 1.5 2. 2.5 Roddybde af 3 grønsagsafgrøder Porre Rødbede Hvidkål 25 Juli 25 Juni 25 Sept. 25 August 25 Okt.? Roddybde (m)

N min i maj 22, efter efterafgrøder Dybde (cm) -5 5-1 1-15 Uden efterafgrøde Rajgræs Olieræddike 15-2 2-25 2 4 6 8 1 Nmin(kg N/ha)

Dybdefordeling af N min, maj og oktober - effekt af roddybde Dybde (m) -.5-1 -1.5 N i jorden i maj N i jorden efter: Porre Rødbede Hvidkål -2-2.5 3 6 9 N min, (kg N ha -1 )

Rødebeders udtømning af N fra jorden - effekt af forudgående efterafgrøde -.5 Dybde (m) -1-1.5-2 N i jorden efter: Efterafgrøde ubevokset -2.5 3 6 9 N min, (kg N ha -1 )

Hvad betyder nedmuldningstid? Fangafgrøde tørstof (kg/ha) 4 3 2 1 1993/94 1994/95 1995/96 19/Aug 8/Oct 27/Nov 16/Jan 7/Mar 26/Apr 15/Jun

Hvad betyder nedmuldningstid? Fangafgrøde N (%N i tørstof) 5 4 3 2 1 1993/94 1994/95 1995/96 19/Aug 8/Oct 27/Nov 16/Jan 7/Mar 26/Apr 15/Jun

Hvad betyder nedmuldningstid? 25 2 Nmin (kg N/ha) 15 1 5 1993/94 1994/95 1995/96 19/Aug 8/Oct 27/Nov 16/Jan 7/Mar 26/Apr 15/Jun

Hvad betyder nedmuldningstid? 25 2 15 1 Efter meget tør vinter 1993/1994 1994/1995 1995/1996 Nmin i maj 5 Uden 2. oktober 3. november 1. marts 1. april 25.april

Hvad betyder nedmuldningstid? 25 N optagelse i byg (kg N/ha) 2 15 1 5 3/Jun 19/Aug 8/Oct 27/Nov 16/Jan 7/Mar 26/Apr 15/Jun Nedmuldning af fangafgrøde 1993/94 1994/95 1995/96

Neff målt på byg N optagelse (kg N/ha) Hvad betyder nedmuldningstid? 1 5-5 -1-15 1993/94 1994/95 1995/96 19/Aug 8/Oct 27/Nov 16/Jan 7/Mar 26/Apr 15/Jun Nedmuldning af fangafgrøde

Hvad betyder nedmuldningstid? N i rajgræs efter byghøst (kg N/ha) 25 2 15 1 5 1993/94 1995/96 11/May 19/Aug 27/Nov 7/Mar 15/Jun Nedmuldning af fangafgrøde

Roddybde af vinterhvede, vårhvede og olieræddike fangafgrøde -3 års data Roddybde (cm) 5 1 15 2 Vårhvede Vinterhvede 25 Olieræddike fangafgrøde 3 aug okt dec feb apr jun aug okt

N min nov. under hvede, efterafgrøde og sort jord N min ialt til 25 cm: 5 247 261 35 Vinterhvede Sort jord Korsblomstret efterafgrøde Dybde (cm) 1 15 2 25 4 8 12 16 N min (Kg N/ha pr. 5 cm jordlag)

N min april under hvede, efterafgrøde og sort jord N min ialt til 25 cm: 5 144 248 19 Vinterhvede Sort jord Korsblomstret efterafgrøde Dybde (cm) 1 15 2 25 3 6 9 N min (Kg N/ha pr. 5 cm jordlag)

N min efter høst af vinter- og vårhvede N min ialt til 25 cm: 5 59 145 38 Vinterhvede Vårhvede efter sort jord Vårhvede efter efterafgrøde Dybde (cm) 1 15 2 25 3 6 9 N min (Kg N/ha pr. 5 cm jordlag)

Udbytte og N optagelse i vinter- og vårhvede Vinterhvede Vårhvede Udbytte (hkg/ha) N optagelse (kg N/ha) Vårhvede efter korsblomstret Vårhvede efter korn 2 4 6 8 1 12

Nye efterafgrøder med dybt rodsystem rodtæthed og N min i november Dybde (cm) 1 1 - ubevokset Rajgræs Cikorie Farvevajd 2 2 1 2 3 4 5 6 Rodtæthed 1 2 3 4 5 6 Nitrat-N (kg/ha)

Typer af undersåede efterafgrøder - effekt på udbytte i dæksæden Bygudbytte (kg/ha) Cikorie Bælgplanter Græsser Uden efterafgrøde Andre tokimbladede Fra: Rydberg, I. 1998

N-optagelse - korn efter græs 3. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 1 2 Planteoptag (kg N pr. ha) Korn Jørgen Eriksen m.fl. 26

N-optagelse - korn efter græs 3. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 1 2 Planteoptag (kg N pr. ha) Korn Efterafgrøde Jørgen Eriksen m.fl. 26

Udvaskning - korn efter græs 3. års kl.gr. Grønkorn - ital. rajgr. Modenhed - alm. rajgr. Modenhed - bar jord 1 2 Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Jørgen Eriksen m.fl. 26

Rodfordeling, Søndersø og Aulum % felter med rødder 25 5 75 1 % felter med rødder 25 5 75 1 25 25 cikorie farvevajd olieræddike rajgræs 75 75 Dybde (cm) 125 125 175 175 225 225

N i kerne, gennemsnit over 3 forsøg Gns.+N Gns.-N "genvækst" Olieræddike Farvevajd Cikorie Rajgræs 3 4 5 6 7 8 9 1 11 N optagelse (kg N/ha)

Skema til valg af efteragrødestrategi. Hvordan efterafgrøderne bedst dyrkes afhænger især af hvor stor en del af jordens kvælstof der ellers risikerer at udvaskes. 1) Nedbørsregion: Findes arealet i det syd, midt eller nordjylland? Nej 2) Jordtype: Er det sandjord? Ja Ja Langt det meste af efterårets kvælstof udvaskes før foråret. Efterafgrøder kan normalt dyrkes med godt resultat, dyrk vinterfaste efterafgøder der først nedmuldes i det tidlige forår Nej 3) Roddybde af næste års hovedafgrøde: Har næste afgrøde overfladisk rodvækst, f.eks. kartofler, salat, porrer eller løg? Ja Nej Kun en del af efterårets kvælstof udvaskes, andet vil være tilgængeligt i jorden om foråret. Efterafgrøder kan forhindre udvaskning, men ikke altid give en god eftervirkning. Det er vigtigt at udnytte de muligheder der findes for at forbedre virkningen f.eks. ved at placere efterafgrøderne bedst muligt i sædskiftet og at vælge arter med lavt C/N forhold. Det kan være en fordel med udvintrende efterafgrøder eller at nedmulde efterafgrøden sent på efteråret.