Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Relaterede dokumenter
Aichi-målene, hvad går de ud på?

CBD COP13 - teknisk gennemgang

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads København K. København d. 26. februar Kære Connie Hedegaard,

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

FORSLAG TIL BESLUTNING

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

(Text with EEA relevance)

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Summary. The purpose of this project is to fulfill Japan s role as a contracting party to the

Guide til Menneskerettigheder og Verdensmål

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Biodiversitetsgårde i Danmark

ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ

EU's vejledninger om klima

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Internationale processtrategier og lovvalg

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Københavns Universitet. Ang. internationale rapporteringer, biodiversitet og urørt skov Johannsen, Vivian Kvist; Nord-Larsen, Thomas

13398/16 gng/kb/ikn 1 DGE 1A

IPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.

Leeuwarden Deklarationen

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

Accountability Hvad kan vi lære af den finansielle sektor

92-gruppens anbefalinger til Danmark ifm. Biodiversitetskonventionens partskonference, COP14, november 2018

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Velkommen til webinar om Evaluatorrollen i Horizon Vi starter kl Test venligst lyden på din computer ved at køre Audio Setup Wizard.

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, "

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter

DanmarKs natur. frem mod om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne KontaKt

Definition af industriel bæredygtighed i landbrugs- og fødevaresektoren Bosselmann, Aske Skovmand

University of Copenhagen

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 8. december 2005 til konvention af 9. december 1994 om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)

Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

TEMADAG OM KLARE MÅL PRÆSENTATION AF INSPIRATIONSVÆRKTØJ OM BRUG AF DATA I ERHVERVSSKOLERNES KVALITETSARBEJDE

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Modtageklasser i Tønder Kommune

Implementering af Ramsar konventionen i Grønland - - gennemgang af status, mangler og prioriteter

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

World Bank. 10,0 mio. kr Den Udviklingspolitiske Strategi

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

BØRN, UNGE OG BEVÆGELSE: FRA POLITIK TIL PRAKSIS

10512/16 ipj 1 DG E 1A

Vandramme Direktivet implementering i EU

Byer med Dyr. oplæg v.byplanlaboratoriet - 4. juni 2012 v. Martin Odgaard, ph.d. stipendiat, Arkitektskolen Aarhus

14846/15 hm/top 1 DG G 3C

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Artikler

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. november 2016 (OR. en)

Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Idé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af:

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet (Forest Focus)

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

Grænseregional innovationspolitik i Hedmark-Dalarna. Workshop i Sälen, 24. januar 2013 Lise Smed Olsen, Nordregio

2015 Udgivet den 25. februar 2015

Sikkerhed & Revision 2013

Afdeling for Sortsafprøvning - Tystofte Rammebetingelser for udvikling inden for sorter og patenter eller Hvem har ret til at krydse hvem

Introduktion til de nye EU programmer

*** UDKAST TIL HENSTILLING

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Arbejdspladsvurdering

Handlingsorienteret tilstandsanalyse

Problemorienteret politiarbejde Nr Bilag

10500/17 hsm 1 DG E 1A

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

TEKSTILER. i det nye affaldsdirektiv. - Kravene til, og mulighederne for, de danske aktører

DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?

Transkript:

Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI

NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular conditions and capabilities: (a) Develop national strategies, plans or programmes for the conservation and sustainable use of biological diversity or adapt for this purpose existing strategies, plans or programmes which shall reflect, inter alia, the measures set out in this Convention relevant to the Contracting Party concerned; and (b) Integrate, as far as possible and as appropriate, the conservation and sustainable use of biological diversity into relevant sectoral or cross-sectoral plans, programmes and policies. 178 lande har udarbejdet NBSAPs

NBSAPS før Nagoya COP 10 og Aichi-målene 2010

NBSAP-undersøgelsesresultater Generelt Et mere nuanceret billede end portrætteret af tidligere forskere I sig selv en præstation af næsten alle lande i verden har lavet NBSAPs Nyere og 2. generations NBSAPs er klart mere sektorovergribende, målrettede og «politiske», men generelt har NBSAPs ikke formået at påvirke de bagvedliggende årsager til tab af biologisk mangfoldighed oftest en teknisk mere end en politisk proces.

NBSAP-undersøgelsesresultater (2) Meget ujævn fokus på CBDs tre hovedformål: - Beskyttelse er altdominerende, - Bæredygtig udnyttelse dækkes i meget generel form, - - retfærdig og ligelig fordeling af udbyttet af genetiske ressourcer (ABS) er stort set fraværende.

NBSAP-undersøgelsesresultater (3) Manglende sammenhæng mellem NBSAPs og overordnede politikker (f.eks MDG-planer, fattigdomsbekæmpelsesstrategier m.v.) og sektorpolitikker. Også mangel på sammenhæng med andre konventioners implementering (herunder klima) Meget få NBSAPs forholder sig til Millenium Ecosystem Assessment, økosystemtjenester, værdisætning af biologisk mangfoldighed økonomiske incitamenter m.v.

NBSAP- undersøgelsesresultater (4) Få NBSAPs med tidsfaste målbare mål, prioriteringer og moniteringsmekanismer, Få lande med subnationale BSAPs Få lande med strategier for finansiering af indsatsen NBSAPs er ofte ønskelister over projekter uden finansiering

NBSAPS efter Nagoya COP 10 og Aichi-målene 2010 COP 10 tillægger NBSAPs en endnu større rolle end før, - en national mekanisme med nationale mål til at udmønte de 20 «Aichi-mål» Aichi-mål 17: «By 2015 each Party has developed, adopted as a policy instrument, and has commenced implementing an effective, participatory and updated national biodiversity strategy and action plan. NBSAP s skal omfatte udmøntning af alle biodiversitetsrelaterede konventioner. GEF har sat penge af til nationale NBSAPrevisionsprocesser.

NBSAPs efter Nagoya COP 10 og Aichi-målene 2010 (2) Kun 26 NBSAPs udarbejdet indtil nu. Nogle karakteristika: mere balanceret dækning af de tre CBDhovedformål dog stadig med ABS underrepræsenteret, tager i højere grad udgangspunkt i økosystemtjeneste/naturkapital-tilgangen, er for det meste målrettede og handlingsorienterede, er fortsat ukonkrete i forhold til sektorintegration, indeholder typisk ikke strategier for ressourcemobilisering.

NBSAP-pionerer på udvalgte områder Sektorintegration, generelt. Norge, Cambodia Sammenhæng mellem NBSAP og national fattigdomsbekæmpelsesstrategi Benin NBSAP-revisioner Japan (4 ialt) Sub-nationale BSAPs UK Økosystemtjenester/naturkapital tilgang Sydafrika, Costa Rica Nationale mål Brasilien Bred folkelig NBSAP-proces Indien Biodiversitetsplanlægning uden en NBSAP, men gennem integration i sektorstrategier. Sverige.

Nogle konklusioner Processen er lige så vigtig som resultatet Processen må være politisk med økonomiske og sociale faktorer, trade-offs osv. involveret Ingen vej uden om «TEEB-tilgangen» med værdisætning, naturkapital, økonomiske styringsmidler m.v. Nødvendigt at forholde sig til de underliggende årsager (root causes) til tab af biodivertsitet og hermed sektor- og tværsektorielle politikker Sektorintegration løser ikke alene problemerne biodiversitet skal fortsat promoveres politisk. Klima- og biodiversitetsindsatsen må spille sammen Landene må forholde sig til, hvor pengene til NBSAP-implementering skal komme fra. En NBSAP kan skabe en mere sammenhængende og effektiv implementering af alle de biodiversitetsrelaterede konventioner. En NBSAP er ikke et slutprodukt, men et levende dokument, der må følges op og revideres.

Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP Starten (for Åland, Færøerne og Grønland). Hvis muligt indgå samarbejde med Helsingfors/København om teknisk og økonomisk støtte. Få politisk «buy-in» til NBSAP-processen. Organiser processen identificer og kontakt de relevante aktører. Brug medierne for at få omtale og interesse for processen.

Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP 1. Kortlægning Indsaml tilgængelig viden om biodiversitetens tilstand og identificer mangler. Identificer årsagerne til tab af biodiversitet Vurder lovgivning, politikker, institutioner og økonomiske rammer og identificer mangler.

Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP 2. Udvikling af strategi og handlingsplan Prioritering af indsatsen vær realistisk Fastsæt nationale målbare og tidsbestemte mål og identificerer dem i forhold til Aichi-målene. Udarbejd indikatorer få evt. inspiration fra Biodiversity Indicators Partnership (BIP) (http://www.bipindicators.net/) Udarbejd handlingsplan hvilke tiltag er nødvendige for at nå målene i forhold til f.eks. nye politikker, lovgivning, ny forskning, udlægning af af beskyttede områder m.v.? Indentificerer i den forbindelse hvem der gør hvad, hvor og hvornår og hvordan. Udarbejd finansieringsplan.

Checkliste i forhold til udarbejdelse af en NBSAP 3. Vedtagelse og implementering af en NBSAP. En NBSAP er et politisk og ikke et teknisk dokument og bør derfor vedtages på det højst mulige poltiske niveau som markering af, at ansvaret for implementering ikke alene er Miljøministeriets ansvar. En mekanisme for at overvåge implementering bør være en del af handlingsplanen. En bred implementeringsfølge gruppe bør nedsættes bestående af de, som også var med i forberedelsesprocessen (sektorministerier, NGO ere, næringsliv, forskning m.v.) («Take the NBSAP Journey», se http://www.cbd.int/doc/meetings/fin/rmws-2014-02/other/rmws-2014-02-nbsap-journey-en.pdf)