Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 DK-1435 København K Danmark Tlf. +45 32 68 60 00 Fax +45 32 68 61 11 www.karch.dk 27. august 2007 PTK /- Institut 1 - Bygningskultur Formål og perspektiv Arkitekten M. G. Bindesbøll (1800-1856) er med byggerier som Thorvaldsens Museum og Landbohøjskolen en central skikkelse i dansk arkitektur. Han er frontfigur i overgangen fra klassicisme til historicisme, som finder sted i midten af 1800-tallet, og han indvarsler en romantisk strømning, der fortsat kan spores i dansk arkitektur. Samtidig repræsenterer han med byggerier som Lægeforeningens boliger en nøgtern tilgang, som foregriber det 20. århundredes mere pragmatiske arkitektursyn. Bindesbølls værk, der spænder over stilarter som senklassicisme, gotik, nederlandsk renæssance og engelsk cottage-stil, peger således i mange retninger. Fælles for projekterne er imidlertid en uortodoks kunstnerisk omgang med de historiske stilarter, der udfordrer nyklassicismens skønhedsideal og resulterer i byggerier med en særegen, næsten moderne karakter. Projektet skal munde ud i den første monografi, hvor Bindesbølls samlede værk vil blive behandlet. Den hidtil mest omfattende værkgennemgang er Henrik Bramsens monografi fra 1959, der ikke omtaler en række centrale værker, og som ikke er opdateret med hensyn til de seneste års arkitekturforskning. Projektets formål er dels at give en karakteristik af særlige kvaliteter og udviklingstræk i Bindesbølls arkitektur, dels at sætte Bindesbøll ind i en større europæisk og arkitekturhistorisk sammenhæng, hvilket ikke er gjort før. Eftersom Bindesbøll har været et forbillede for danske arkitekter i det 20. århundrede, vil projektet derudover undersøge hans betydning i forhold til eftertiden, herunder aktuel arkitektur. Sammensatheden i Bindesbølls værk har været tilskrevet hans personlighed, men et lignende forhold gør sig gældende hos mange af Bindesbølls samtidige kolleger. Dette kan skyldes, at det romantiske menneske både var udsat for en modernitetserfaring, der
Side 2 af 6 udelukkede en naiv tilegnelse af den gamle verdens dogmer, og fortsat besad en sentimental længsel efter en homogen verden. Denne konflikt synes at udløse voldsomme kunstneriske eksperimenter, som viser sig i arkitekturen i forsøg med andre stilarter end den ellers hævdvundne klassicisme. Det er i den forbindelse en af projektets teser, at Bindesbøll er en typisk eksponent for et romantisk kunstsyn, og at romantikkens begrebsverden derfor er helt central i en analyse af Bindesbøll. Hermed tilbyder projektet et nyt blik på Bindesbøll i forhold til en funktionalistisk indstillet generation af arkitekturhistorikere, som især har haft det svært med den romantiske side hos Bindesbøll, herunder hans frie genbrug af historiske stilarter. I lighed med min ph.d.-afhandling Det sentimentalt moderne. Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst knytter projektet teoretisk an til de seneste års nyvurdering af romantikken som en eksperimenterende og modernitetsbevidst strømning. Den reviderede forståelse af romantikken er især blevet udfoldet i forhold til billedkunst og litteratur, f.eks. hos kunsthistorikeren Robert Rosenblum. I en arkitekturhistorisk sammenhæng er et teoretisk udgangspunkt bl.a. arkitekturhistorikeren Kenneth Framptons studier i det 19. århundredes tektoniske kultur og dens betydning for stildannelse (se baggrundsafsnittet). Interessen for en historisk figur som M. G. Bindesbøll er nødvendigvis farvet af forfatterens tid og blik. I dette tilfælde er forfatteren en arkitekt, som underviser i værkanalyse og arkitekturhistorie på Kunstakademiets Arkitektskole, og som er en del af et fagligt miljø, hvor arkitekturen ofte bliver anskuet ud fra en æstetisk dimension. En central bestræbelse i undervisningen et sådant sted er, at et historisk materiale ikke kun betragtes som udtryk for en forgangen epoke, men også afsøges for et kunstnerisk potentiale, der kan inspirere i forhold til en nutidig praksis. En værkanalyse må derfor undertiden overskride værkets egen kontekst, lade fortiden teleskopere af samtiden, for at bruge et udtryk filosoffen Walter Benjamin, der gjorde op med en hegeliansk udviklingsforståelse og den deraf følgende musealisering af fortiden (Benjamin 1982, s. 588). Bindesbølls værker vil således både blive diskuteret i forhold til Bindesbølls egen horisont og til fænomener, som ligger uden for denne horisont. Interessen for den æstetiske dimension i arkitekturen vil ikke mindst komme til udtryk i de enkelte værkanalyser, der bl.a. vil forsøge at afdække værkernes latente formprincipper og de bagvedliggende æstetiske overvejelser. Baggrund Der findes en del litteratur om M. G. Bindesbøll, hvoraf mere sammenhængende beskrivelser af hans samlede værk alle er af ældre dato. Kunsthistorikeren Wilhelm Wanscher har eksempelvis skrevet et par længere artikler om M. G. Bindesbølls samlede værk i 1903 og 1932, og kunsthistorikeren Henrik Bramsen udgav en egentlig monografi om
Side 3 af 6 Bindesbøll i 1959. Derudover har arkivar Knud Millech i 1960 og arkitekt Bente Lange i 2002 skrevet mere udførligt om Bindesbølls hovedværk, Thorvaldsens Museum. Henrik Bramsens Gottlieb Bindesbøll: Liv og Arbejder fra 1959 er med 174 sider den hidtil mest omfattende publikation om Bindesbølls produktion. Hovedvægten ligger på Thorvaldsens Museum, hvorimod vigtige værker som for eksempel Lægeforeningens Boliger, Hobro Kirke samt Oringe sindsygehospital ikke bliver omtalt. Bramsen redegør for Bindesbølls inspirationskilder og betragter ikke mindst Bindesbølls liv og fabulerende personlighed som en nøgle til forståelse af hans kunst. Brugen af en romantisk forståelsesramme ligger, som nævnt ovenfor, i forlængelse af min ph.d.-afhandling Det sentimentalt moderne. Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst. Afhandlingen viser hvordan dele af arkitekturen i det 20. århundrede er fyldt med romantisk tankgods, og hvordan et romantisk begrebsapparat med fordel kan bruges i en værkanalyse også af moderne arkitektur. Et teoretisk udgangspunkt er i den forbindelse de seneste års opskrivning af romantikken som et projekt, der peger ind i en moderne tidsalder. Denne erkendelse har især omfattet romantisk og moderne billedkunst og litteratur, f.eks. hos kunsthistorikeren Robert Rosenblum og litteraturhistorikerne Paul de Man, Philipp Lacoue-Labarthe og Jean-Luc Nancy. Romantikken har til gengæld ikke spillet samme rolle inden for arkitekturhistorien, hvor betegnelsen romantik typisk er brugt i forbindelse med havekunsten eller med en arkitektur, som forekommer nostalgisk. Først for nylig er begrebet romantisk arkitektur blevet behandlet mere systematisk, f.eks. i Jens Biskys Poesie der Baukunst: Architekturästhetik von Winckelmann bis Boissereé fra 2000, der skitserer en egentlig romantisk arkitekturæstetik. Det 19. århundredes centrale stildiskussion er en udløber af romantikkens interesse for historien og den autoritetskrise, som det klassicistiske paradigme udsættes for i kølvandet på oplysningstiden. Projektet vil i den forbindelse knytte an til den revurdering af historicismens arkitektur, som har fundet sted efter, at den amerikanske arkitekturhistoriker Kenneth Frampton i Studies in Tectonic Culture fra 1995 pegede på tektonikkens (dvs. læren om sammenføjning af bygningsdele) betydning for det 19. århundredes arkitektur. En betydning, som det 20. århundredes arkitekturhistorie med sin betoning af rummet som det primære arkitektoniske begreb delvist har overset. Tektonikken er med sin interesse for overflader og sammenføjninger essentiel for den diskussion om stil og ornament, der netop prægede Bindesbølls tid, men som det 20. århundrede ønskede at gøre op med. Kenneth Frampton tager i sine tektoniske studier afsæt i historicismens førende arkitekturteoretiker, den tyske arkitekt Gottfried Semper (1803-79), der ligesom Bindesbøll havde studeret hos arkitekten og arkæologen F. C. Gau (1790-1854) i Paris. Semper betonede stilens oprindelse i tektoniske forhold, og en analyse af Bindesbøll vil med fordel kunne inddrage Sempers teorier. Derudover vil de seneste års forskning i det
Side 4 af 6 19. århundredes stilbegreb kunne kaste nyt lys over Bindesbølls arkitektur, f.eks. Mari Hvattums Gottfried Semper and the problem of historicism fra 2004 og Debra Schafters The Order of Ornament, the Structure of Style fra 2003. I en dansk sammenhæng er Knud Millechs og Kay Fiskers fine værk Danske Arkitekturstrømninger 1850-1950 fra 1951 fortsat en af de mest omfattende beskrivelser af historicismens arkitektur på dansk grund. Forskningsplan og tidsplan Projektet indeholder fire delundersøgelser, der ikke foregår succesivt, men som løbende forventes at befrugte hinanden. Delundersøgelse 1 omfatter studier i romantisk og historicistisk kunst- og arkitekturteori. En del af denne teori har allerede været nævnt i de foregående afsnit. Delundersøgelse 2 omfatter arkivstudier. Det vil sige en registrering og analyse af det omfattende tegningsmateriale, der findes på Kunstakademiets Tegningssamling, af tegningsmateriale på Thorvaldsens Museum, samt af M. G. Bindesbølls omfattende brevvekslinger, der især findes på Det Kongelige Bibliotek og i Rigsarkivet. Analysen af tegningerne vil redegøre for udviklingsforløb i skitseprocessen samt udpege de forhold, som Bindesbøll gennem tegningen synes at have lagt vægt på. Analysen af Bindesbølls brevveksling vil især hæfte sig ved de passager, der kan kaste over Bindesbølls arkitekturforståelse. Delundersøgelse 3 omfatter en registrering og en analyse af Bindesbølls byggede arbejder, der er placeret i Danmark, Sydslesvig og Skåne. Dette indebærer besøg i samtlige af Bindesbølls byggerier med omfattende fotoregistrering og supplerende tegning i det omfang, at det er nødvendigt. Det enkelte bygningsværk bliver derefter behandlet i en egentlig værkanalyse, der blandt andet belyser relevante semantiske, tektoniske, rumligtoplevelsesmæssige, organisatoriske og formelle aspekter ved det pågældende værk. Disse synsvinkler er inspireret af en kunstvidenskabelig analytisk praksis. Delundersøgelse 4 omfatter ekskursion til de steder, som Bindesbøll har besøgt på sine udlandsophold. Undersøgelsen vil blandt andet rumme en fotoregistrering af de udenlandske bygningsværker, som har været inspirationskilder for Bindesbølls arbejder. Ekskursionerne skal dække Bindesbølls første rejse til Tyskland og Frankrig (1822-23), hans anden rejse til Tyskland og Italien (1834-35) og en tredje rejse til Grækenland og Tyrkiet (1835-36) i tilknytning til Bindesbølls lange ophold i Rom (1836-38). Denne undersøgelse skal forsøge at fastslå, hvordan Bindesbøll udnytter sine inspirationskilder.
Side 5 af 6 Sammenlagt forventes hver enkelt delundersøgelse at tage ca. 2 måneder, dvs. sammenlagt 8 måneder. I en periode på yderligere 10 måneder skal materialet samles og omarbejdes til en egentlig monografi. Det samlede projektforløb forventes således at tage 18 måneder. Praktiske muligheder for gennemførelse af projektet Projektet har sin base på Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur, Projektet bliver til i et forskningsmiljø, der blandt andet vil rumme en fast stab af forskere, herunder professor Carsten Thau, professor Gregers Algreen-Ussing, lektor, ph.d. Christoffer Harlang, lektor Henrik Oxvig, lektor Kjeld Vindum og lektor, ph.d. Thomas Bo Jensen, der alle har mange års erfaring med forskning inden for arkitekturteori og/eller arkitekturhistorie. Projektet vil løbende blive evalueret af følgegruppe, der dels rummer forskere fra Kunstakademiets Arkitektskole, dels forskere fra andre institutioner.
Side 6 af 6 Litteratur Bek, Lise og Oxvig, Henrik: Rumanalyser, København 1997. Benjamin, Walter: Das Passagenwerk, Frankfurt a. M. 1982 (udarb. 1927-40). Bergdoll, Barry: European Architecture 1790-1890, Oxford 2000. Bisky, Jens, Poesie der Baukunst: Architekturästhetik von Winckelmann bis Boisserée, Weimar 2000. Bramsen, Henrik: Gottlieb Bindesbøll: Liv og arbejder, København 1959. Frampton, Kenneth: Studies in Tectonic Culture: The Poetics of Construction in Nineteenth and Twentieth Century Architecture, Cambridge Mass. 1995. Hammer-Schenk, Harold (udg.): Kunsttheorie und Kunstgeschichte des 19. Jahrhunderts in Deutschland, Band 2, Architektur, Stuttgart 1996. Hvattum, Mari: Gottfried Semper and the problem of historicism, Cambridge 2004. Kristensen, Peter Thule: Det sentimentalt moderne: Romantiske ledemotiver i det 20. århundredes bygningskunst, København 2005. Lacoue-Labarthe, Philipp og Nancy, Jean-Luc: The literary absolute: The Theory of Literature in german Romanticism, New York 1988 (opr. på fransk i 1978). Lange, Bente: Thorvaldsens Museum: Bygningerne farverne lyset, København 2002. Man, Paul de: Blindness and Insight, London 1983. Middleton, R., og Watkin, D.: Architecture of the Nineteenth Century, Milano 2003 (opr. italiensk udgave 1980). Millech, Knud og Fisker, Kay: Danske arkitekturstrømninger 1850-1950, København 1951. Millech, Knud: Bindesbølls Museum: Bygningens æstetiske funktion og idé samt udviklingen i forarbejderne, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1960, s. 7-135. Rosenblum, Robert: Modern Painting and the Northern Romantic Tradition: From Friedrich to Rothko, New York 1975. Schafter, Debra: The order of ornament, the structure of style. Theoretical foundations of modern art and architecture, New York 2003. Scharabi, M.: Architekturgeschichte des 19. Jahrhunderts, Tübingen/Berlin 1993. Semper, Gottfried: Der Stil in den techtonischen Künsten; oder, Praktische Aesthetik: Ein Handbuch für Techniker, Künstler und Kunstfreunde, 2 bd., Frankfurt a. M. 1860. Wanscher, Wilhelm: Arkitekten G. Bindesbøll, i: Blade af Dansk Kunsthistorie IV-V, København 1903. Wanscher, Wilhelm: Gottlieb Bindesbøll 1800-1856: Der Erbauer von Thorvaldsens Museum, i: Artes Monuments et mémoires, Tome 1, København 1932, s. 53-185.