NORD Neutralt Observations Redskab til Demente

Neutralt Observations Redskab til Demente

Neutralt Observations Redskab til Demente - En observations taxonomi Et kvantitativt forskningsprojekt Valideringsdesign Redskabsudvikling m.h.p. aktivitetsplanlægning til borgere med moderat/svær demens. Bachelorprojekt udarbejdet af ergoterapeutstuderende: Karen- M. Lund, en10s07 UCSJ Næstved Vejleder: Mette Andresen Teresa Malmskov, en01090920 Antal tegn/ord: 13.972 Julie L. Stemmerik, en10s215 Til aflevering: d. 06.01.14 ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og således er et udtryk eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse jf. lov om

Opgavens titel: Neutralt Observationsredskab til Demente Hold nr.: en2010se Uddannelsessted: UCSJ Næstved uretmæssig hjælp, dvs. opgaven forelægger urettet og ukommenteret af vejleder, og er således et udtryk for den/de studerendes egne Dato: 06.01.14 Underskrift: Karen- M. Lund, en10s07 Dato: 06.01.14 Underskrift: Teresa Malmskov, en01090929 Dato: 06.01.14 Underskrift: Julie L. Stemmerik, en10s215

Abstract The aim of the study has been to develop a draft version of an easily managed observation tool, capable of capturing the activity wishes of residents with dementia in residential nursing homes. Main focus has been to ensure a simple, easy tool to be used by caretakers, as part of the daily routine in nursing homes. Furthermore, the aim has been to let the caretakers test and evaluate the tool. The already existing tools used for planning activities, do not include residents with cognitive and verbal deficits, which furthermore confirms the need for an observational tool like. Research Question: we develop an observational tool, based on Tom Kitwoods theory of dementia, which is to be used by caretakers in residential nursing homes, with the purpose of increasing participation in meaningful activities amongst elderly residents with moderate/progressive dementia? And how do the caretakers evaluate the draft Method: The study is a quantitative explanatory study. The design: Development of an observational tool - a validationdesign. We conduct a test of a draft edition of the tool -. The tool is evaluated through testing by caretakers and a focus group interview with the caretakers. Results are summed up and illustrated through descriptive analysis and statistics. Conclusion: Final conclusion: We have developed a tool that, despite it being the first draft, has the potential to be used to enable meaningful activities for residents with dementia in nursing homes. There is still a need for adjustments and modifications, further testing and evaluation will therefore be needed.

Perspective: Based on the results, we recommend that further developments are made, using the draft version of. We recommend that the following adjustments/changes are made to before the next test period: Clear definition of the term. Description of the five needs in the tool. Clearly defined target group. Description of different activities based on the five categories of needs, in the manual. In our opinion, these adjustments will contribute positively to the usability of. Key words: Observational tool, Tom Kitwoods Theory on dementia, caretakers, residential nursing home, meaningful activities, elderly residents, moderate/progressive dementia. Words: 392 Furthermore, we find it relevant to make adjustments in the following areas: Needs assessment and levelling of expectations. More informative introduction to the use of. Demonstrate the usability. Making contact to other informants.

Resumé Formålet med projektet er at udvikle en 1. udgave af et håndterbart observationsredskab, der kan opfange aktivitetsønsker hos plejehjemsbeboere diagnosticeret med demens. Redskabet udformes, så det kan anvendes enkelt og ubesværet i plejepersonalets hverdag. Det er endvidere formålet at lade plejepersonalet evaluere redskabet m.h.p. justering og efterfølgende videreudvikling. På plejecentre fokuseres der aktuelt på individet, og individets ønsker, behov og værdier. Der arbejdes med en større accept af betydningen af at vedblive aktiv og udføre betydningsfulde/meningsfulde aktiviteter, og den afsmittende effekt dette har på opretholdelse af livskvaliteten. Pga. øget levealder og store generationer anslås det, at der i 2030 vil være sket en fordobling i antallet af borgere med demens i Danmark. De allerede eksisterende redskaber til aktivitetsvurdering og - planlægning, formår ikke at inkludere borgere der ikke kognitivt og verbalt kan give udtryk herom, hvilket yderligere understøtter behovet for et observationsredskab. Problemformulering: observationsredskab med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om demens, til anvendelse af plejepersonale på plejecentre, med henblik på at fremme deltagelse i meningsfulde aktiviteter blandt ældre beboere med moderat/svær demens? Og hvordan evaluerer/vurderer Metodevalg: Projektet er opbygget som et kvantitativt forklarende forskningsprojekt. Selve designet af opgaven er redskabsudvikling et valideringsdesign. Vi laver en test af første udgave af redskabet. Via afprøvning og fokusgruppeinterview evalueres redskabet. Resultaterne sammenfattes og illustreres via deskriptiv analyse/statistik. Konklusion: På baggrund af resultaterne fra fokusgruppeinterviewet/redskabsevalueri ngen, kan vi konkludere, at vi har udviklet et redskab som til trods for, at det er første udkast, langt hen ad vejen kan finde

anvendelsesgrundlag i praksis. Der er dog fremadrettet behov for justeringer og tilpasninger, hvormed flere afprøvninger og evalueringer herpå vil være nødvendige. Perspektivering: Som udgangspunkt mener vi, bl.a. på baggrund af de indhentede resultater, at videreudviklingen bør foretages med udgangspunkt i det aktuelt eksisterende. Til videreudviklingen af finder vi det relevant, at der inden næste redskabsafprøvning/- evaluering, foretages følgende justeringer/ændringer: En beskrivelse af de fem behov i selve redskabet. Tydelig defineret målgruppe. I vejledningen skal der fremgå en beskrivelse af aktivitetsforslag, med udgangspunkt i de fem behovskategorier. Justeringerne vil bidrage positivt til s anvendelighed. Yderligere finder vi det relevant, at der fremadrettet foretages tiltag indenfor følgende områder: Behovsafklaring og forventningsafstemning. Mere informativ introduktion til anvendelse af. Synliggør anvendeligheden. Kontaktskabelse til flere informanter. Nøgleord: Observationsredskab, Tom Kitwoods teori om demens, plejepersonale, plejecentre, meningsfulde aktiviteter, ældre beboere, moderat/svær demens. Antal ord: 396

Indholdsfortegnelse 1.0 Forord1 2.0 Indledning 2 3.0 Baggrund generelt.3 3.1 Aktuelt samfundsbillede..3 3.2 Beskrivelse af demens..4 3.3 Eksisterende metoder på plejecentre7 3.4 Erfaringer fra andre kommuner Frederiksberg Kommune10 4.0 Baggrund for projektet12 4.1 Eksisterende redskaber på plejecentret..13 4.2 Plejepersonalet omkring beboerne14 5.0 Problemformulering.15 6.0 Definition af nøgleord.16 7.0 Formål..18 8.0 Afgrænsning19 9.0 Teoretisk referenceramme...20 10.0 23 10.1...23 10.1.1 Model til redskabsudvikling og.23 10.1.2...24 10.1.3 Forløbet struktureret gennemgang af...24 10.1.4.26 10.2 De.32 10.3 33 10.4 Kv33 10.5 D34

10.6 34 10.7 35 10.8 36 11.0 Litteraturafsnit.37 11.1 Litteratursøgning.37 11.1.1 Databaser.38 11.1.2..40 11.2 43 11.3 Kritisk vurdering af den valgte litteratur...44 11.3.1 Projektbaggrund..44 11.3.2 45 11.3.3 Litteratur omhandlende 49 11.3.4 50 11.3.5 Bio- psyko- 50 11.3.6 51 12.0 R52 12.1.53 12.2.63 12.3 S68 12.4 71 12.4.1 72 12.4.2..73 12.4.3 S74 12.5.75 13.0 76 13.1.76 13.2 77 13.3 Sammenfa80

14.0.84 14.1..84 14.1.1 Evaluering af anvendelse af J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og..84 14.2.85 14.2.1 Evaluering af projektets design og..85 14.2.2 Evaluering af opn86 14.3 86 14.4 Metoder til indsamling og analyse af resultater..87 14.4.1 Eva87 14.4.2 Evaluering af deskriptiv analyse..89 14.5 Etiske overvej..90 14.5.1 Evaluering af etiske overvejelser90 14.5.2..93 14.6 O95 14.6.1 Disk95 15.0..96 16.0..98 17.0..101

1.0 Forord Vi vil gerne rette en tak til vores samarbejdspartner, plejecentret Ingeborggården på Frederiksberg, for deres interesse og engagement. Ligeledes en særlig tak til de socialpædagogiske frontløbere på Ingeborggården for deres deltagelse i afprøvning af redskabet og den efterfølgende evaluering. Uden deres hjælp, ville udarbejdelse af dette projekt ikke have været mulig. Vi vil desuden takke vores vejleder Mette Andresen for vejledning og støtte gennem processen. Derudover ønsker vi at sende en tak til Lars og Heidi på biblioteket på UCSJ, Campus Næstved. Deres store hjælp med at fremskaffe litteratur og artikler har været uvurderlig. Sidst men ikke mindst, tak til Tove i receptionen, for en altid hjælpende hånd. 1

2.0 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler, en kvantitativ udarbejdelse af et observationsredskab, som skal bidrage til aktivitetsplanlægning, til beboere med moderat/svær demens. Redskabet skal skabe mulighed for at vurderer den demente beboers adfærd. Således at plejepersonalet omkring beboeren, på en faglig måde, kan vurderer hvilke aktiviteter borgeren vil profitere mest muligt af, i de tilfælde hvor borgeren ikke selv formår at give udtryk for aktivitetsønsker. Redskabet er udarbejdet ud fra relevant og valid litteratur, med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om demens. videreudvikling, med henblik på en fremtidig validering af redskabet. Redskabet er aktuelt en 1. udgave, som skal afprøves på Ingeborggården, hvor det over fem hverdage testes i praksis og efterfølgende evalueres, i form af et struktureret fokusgruppeinterview med informanterne. Resultaterne fra afprøvningen bliver fremvist i vores resultatafsnit og efterfølgende diskuteret. Det er herefter hensigten, at resultaterne videregives til 2

3.0 Baggrund generelt 3.1 Aktuelt samfundsbillede: Ifølge Danmarks Statistiks prognoser på ældreområdet forventes antallet af ældre over 65 år at stige, således at de om 30 år vil udgøre ca. 25% af den samlede befolkning i Danmark (1). Det betyder, at denne befolkningsgruppe vil komme til at fylde mere, både i forhold til forebyggende og behandlende indsatser, på grund af øget sygelighed, men også på det sociale område i forbindelse med det danske hospitalsvæsen og den primære sundhedstjeneste (2). På baggrund af disse prognoser opleves aktuelt i vores samfund, en øget fokus på hverdagsrehabilitering og opretholdelse af livskvalitet, samt det faktum, at den ældre generation kan vedblive aktive og selvstændigt varetage dagligdagsaktiviteter (3). I relation hertil kan en undersøgelse om livskvalitet på plejehjem gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fremhæves (4). Med afsæt i denne undersøgelse bør der i forhold til at opnå øget livskvalitet blandt beboerne rettes fokus mod at sikre, at den ældre har meningsfulde relationer, kontrol over dagliglivet samt tilstrækkelig beskæftigelse med en række meningsfulde aktiviteter (4). Grundet den øgede bevidsthed omkring betydningen af opretholdelse af identitet og øget livskvalitet i forhold til plejehjemsbeboere, har man i dag på flere plejecentre implementeret tiltag i denne retning. Der rettes aktuelt fokus på individet og dettes ønsker, behov og værdier, og der arbejdes med en større forståelse for betydningen af at vedblive deltagende i meningsfulde aktiviteter, samt den afsmittende effekt dette har på opretholdelse af livskvalitet (3). Prognosen vedr. den demografiske udvikling nævnt ovenfor, har stor betydning for flere aspekter af ældresektoren, bl.a. demensområdet. I Danmark lever ca. 87.000 ældre mennesker med demens (5). Hvis beregningerne for demenssygdommens progression holder stik antages det, på 3

grund af øget levealder og store generationer, at der i 2030 vil være sket en fordobling i antallet af borgere med demens i Danmark (6). På baggrund heraf antages, at de samlede årlige omkostninger vil være i omegnen af 16 milliarder kr. Denne pulje inkluderer de såkaldte direkte og indirekte omkostninger, som indbefatter henholdsvis udgifter til omsorg, plejeboliger, dagtilbud, behandling, lægebesøg, hospitalsindlæggelser m.v., og udgifter til ulønnet eller 'gratis' pleje ydet af pårørende, tabt arbejdsfortjeneste hos pårørende m.v. Som følge af væksten i ældrebefolkningen og dermed en forventet vækst i antallet af demente, er der en risiko for, at udgifterne forbundet med demens vil stige eksplosivt i de kommende årtier (7). 3.2 Beskrivelse af demens: Demens er en betegnelse for intellektuelle svigt, som skyldes påvirkninger af hjernen. Ved de primære demenssygdomme forstås sygdomme, som rammer nervecellerne i hjernen og medfører fremadskridende demens udvikling. De mest almindelige demenssygdomme er Alzheimers sygdom, Lewry body demens og Frontotemporal demens (8). Fælles for de primære demenssygdomme er, at nervecellerne i hjernen, gradvist bliver ødelagt og går til grunde, hvilket medfører den fremskredne demenssygdom. Det der gør demenssygdommene forskellige er, hvor i hjernen sygdommen begynder og, hvad det er, der får cellerne til at gå til grunde. Efterhånden som demenssygdommen skrider frem, vil den angribe hele hjernen, hvilket gør det umuligt at skelne mellem de forskellige sygdomme. Der findes ikke en guideline for demenssygdommens progression da den er afvigende fra individ til individ, og kan i nogle tilfælde være meget aggressivt udviklende, hvorimod den i andre kan ligge latent over længere tid (8). Alzheimers er den hyppigst forekommende demenssygdom, op mod 50-70% af borgere over 60 år, får stillet diagnosen. 4

Demens diagnosticeres på baggrund af svækkelser af mentale funktioner og en nedsat funktion i dagligdagen. Herunder er de psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hyppigt forekommende hos borgere med demens og medfører betydelig belastning og nedsat livskvalitet. Disse symptomer kaldes også for BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia) Det anslås at ca. 80 % af demente beboere på plejehjem lider af BPSD (9). De psykiatriske symptomer omfatter: Apati i form af nedsat initiativ og virketrang Depression med tristhed Grådlabilitet Uoverkommelighedsfølelse Eufori med overdreven optimisme Angst Hallucinationer; borgeren ser eller hører noget, der ikke er reelt Misidentifikation; fejlopfattelse af sanseindtryk og vrangforestillinger, fx at blive bestjålet Adfærdsforstyrrelserne omfatter: Ændring i adfærd; verbal og fysisk aggression Handletrang Omkringvandren Råben Uhæmmethed Søvnforstyrrelser BPSD fokuserer primært på de biologiske faktorer som værende årsag til symptomerne, men det kan også skyldes de omgivelser borgeren befinder sig i. På plejehjem kan der være meget uro i form af radio og TV der er tændt, skiftende personale osv., hvilket kan fremprovokere BPSD. 5

Det anslås, at mere end halvdelen af de demente borgere får sværere BPSD i løbet af deres sygdomsforløb (10). 6

3.3 Eksisterende metoder på plejecentre: På plejecentrene anvendes i dag en bred vifte af forskellige tilgange til demente beboere. Anvendte metoder/tilgange: Reminiscensmetoden: Valideringsterapi: Realitetsorientering: Marte Mao: Musikstimulering: Beskrivelse: Denne metode er en proces, hvor det gennem terapi er hensigten at opnå en erkendelse af individets eget liv som værende betydningsfuldt og væsentligt for dennes identitet. Mennesker med demens, hvor sygdomsforløbet gradvist kendetegnes ved identitetstab, fx Alzheimers, kan have stor glæde af at fokusere på de tidlige leveår for at fremkalde livsminder (11) sammenhæng en metode til at imødekomme, og ved hjælp af sproglig og ikke- sproglig kommunikation, anerkende de følelser, som den demente udtrykker. Tankegangen bag valideringsterapi er, at fagpersonen anerkender værdien og gyldigheden af den dementes oplevelser. Formålet er at øge selvfølelsen, mindske stress, forbedre kommunikationsevnen og øge alment velbefindende hos den demente (12) Dette drejer sig om at hjælpe den demente med at orientere sig i hverdagen, bl.a. i tid, sted og egen situation (12) Dette er en pædagogisk metode, der benytter sig af videooptagelser af det sociale samspil mellem fx patient og personale eller patienter indbyrdes (12) Musikstimulering kan relateres til musikterapi, som er en hyppigt anvendt og anerkendt metode indenfor arbejde med demente. Musikterapi kan anvendes uanset demenssygdommens progression. Ved musikterapi søger man bl.a. at opnå: Styrkelse af sociale kompetencer 7

At støtte op om og udvikle identitetsfølelse og selvværd At øge livskvaliteten (13) Socialpædagogiske metoder: Dementia Care Mapping - DCM: En af de mest anvendte teorier om demens er skrevet af psykolog Tom Kitwood. Han præsenterede, i sin teori, et paradigme, hvor den demente person kommer i første række, og kaldte hele tilgangen for Dette uddybes yderligere i referencside 21 Socialpædagogiske metoder dækker over en bred vifte af tiltag indenfor 4 forskellige områder: kommunikation, identitet, overskuelighed og sansestimulering. Disse metoder har bl.a. vist sig at kunne nedbringe antallet af magtanvendelser over for de demente beboere. Metoderne tager udgangspunkt i den demente beboers værdier og historie, hvilket skal medvirke til at skabe livskvalitet for det enkelte individ (14). Redskabet er udviklet af Tom Kitwood med henblik på at vurdere kvaliteten af omsorgen for mennesker med demens. (16) Redskabet skal bruges til at skabe forandringer i den eksisterende omsorgspraksis omkring den demente beboer, og dermed øge omsorgen. Der er således ikke fokus på aktiviteter, men udelukkende kvaliteten i omsorgen til den demente. Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af interaktion mellem beboer og personale i fællesrum på fx plejehjem, i demensenheder og dagcentre. Observationsresultaterne kortlægger blandt andet: Kvaliteten af omsorg i forhold til den enkelte beboer Fordelingen af omsorgen blandt beboerne Karakteristika ved omsorgskulturen Kvaliteten af omsorg generelt. Redskabet er standardiseret og ved anvendelse kræves 8

certifikat. Redskabet forudsætter desuden en nær samarbejdsrelation, personale og observatør indbyrdes, hvormed man i samarbejde opstiller og iværksætter handleplaner til forbedring af kvaliteten af omsorgen. De data, der registreres i DCM, omfatter tre kategorier: 1. Kodning af handlekategorier. Disse opsummerer hvad en person har foretaget sig (eller ikke foretaget sig) i løbet af en længere periode, opdelt i registreringer for hvert femte minut. Ofte observeres der i 12 timer, fordelt over to dage. Der nedskrives for hver 5. minut, et bogstav til beskrivelse af handlekategorien og et tal, der angiver hvilken oplevelse af humør og engagement vedkommende har givet udtryk for, verbalt eller nonverbalt. 2. Kodning af negative hændelser (personnedgørelse). Her registreres episoder, hvor omsorgen ikke tager udgangspunkt i den enkelte persons identitet, ressourcer og mulighed for at handle som et selvstændigt og socialt menneske, fx ved at nedvurdere eller ydmyge personen med demens. 3. Kodning af positive hændelser. Her registreres alle episoder af god omsorgspraksis. Den samtidige brug af disse tre kategorier giver et omfattende og detaljeret overblik over nøgleaspekter af omsorgsprocessen, særligt den betydning denne har for den enkelte persons livskvalitet. Denne proces er langvarig og optager observatøren i mange timer over flere dage, derudover skal beboeren observeres konstant i længere perioder, for at få et korrekt billede af den aktuelle plejesituation. (16) 9

3.4 Erfaringer fra andre kommuner Frederiksberg Kommune: I 2003 blev DCM afprøvet I Frederiksberg Kommunes hjemmepleje, som et pilotprojekt hvor formålet med afprøvningen var følgende: Er det muligt direkte at anvende metoden i dens nuværende udformning i hjemmeplejeregi. Kan metoden bruges til at dokumenterer og udvikle kvaliteten af de ydelser, som hjemmeplejen giver hjemmeboende beboere med demens? Kan metoden bidrage til kompetenceudvikling hos personalet? Kan metoden anbefales til brug i hjemmeplejeregi både nationalt og internationalt (17). Undersøgelsen viste fordele og ulemper ved metoden. Af fordele beskrives bl.a., at man får et godt indblik i borgerens dagligdag og, hvordan denne trives. Yderligere belyser metoden, vigtigheden i relationskabelse hjælper/borger indbyrdes, så snart der kommer en afløser ind kan man se hvor hurtigt det giver frustrationer i forholdet mellem hjælper og borger. Metoden giver også mulighed for at observere praktiske ting, fx hvorvidt de formår at holde deres hjem i orden, om borgeren kan lide den mad de får udefra, og om hjælperen har tid nok til de opgaver der er tildelt. Ulempen ved metoden er når hjælperen kender borgeren, og derved kan være tilbøjelig til at overse både positive og negative hændelser, fordi man opfatter borge kan også være svært at se de sidegevinster som observationerne ville give, fordi man kender hjemmet og er holdt op med at undre sig. Konklusionen på denne undersøgelse: DCM metoden er en måde hvorpå kommunen kan sikre og udvikle kvaliteten af plejen til borgere med demens. DCM giver et præcist billede af hvor der skal sættes ind med uddannelse, 10

vejledning og supervision til hjælperne, så den enkelte borgeres behov tilgodeses bedst muligt DCM kan bruges af kommunen til at tiltrække, fastholde og kompetenceudvikle medarbejderne så arbejdsglæden og tilfredsheden øges. DCM vil være meget velegnet til at indgå som kvalitets målingsmetode i en samlet plan for udvikling af plejen til demente borgere med demens (17). Efterfølgende er det dog besluttet at nedlægge DCM metoden i Frederiksberg Kommune da denne er for tids- og ressourcekrævende. 11

4.0 Baggrund for projektet Projektet tager udgangspunkt i Plejecenteret Ingeborggården, og deres oplevede ønsker og behov for et redskab, til aktivitetsplanlægning til beboere med moderat/svær demens, som kognitivt ikke selvstændigt formår at ytre meninger og ønsker herom. Der opleves blandt personalet på Ingeborggården, at de redskaber, der aktuelt anvendes ikke formår at inkludere denne gruppe beboere, hvilket skaber begrænsninger i forhold til den daglige tilgang og aktivitetsplanlægning. På nuværende tidspunkt anvendes undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM) (18), og plejepersonalet har netop påbegyndt implementering af en modificeret udgave heraf (19). Dog vides det på forhånd, at dette redskab ikke vil moderat/svær demens. Det oplyses at de på plejecenteret benytter forventningssamtaler ved indlæggelse, samt livssamtaler for at få et indblik i beboerens tidligere liv og derved mulige aktivitets ønsker/aktivitetsidentitet, som bl.a. kan anvendes når beboerne bliver så svækkede at de ikke længere kan sætte ord på dette. Problematikken omkring planlægning af meningsfulde aktiviteter for beboere med moderat/svær demens, anses for værende aktuel. På plejecenteret opleves, at en stor del af beboerne er indbefattet af den manglende indsigt, og derved manglende evne/viden til at tilrettelægge aktiviteter, målrettet den enkelte beboers ønsker og værdier. Dette har bl.a. resulteret i, at det ofte bliver plejepersonalets aktivitetsønsker, der pålægges beboerne. Personalet efterspørger et enkelt og overskueligt redskab, der kan benyttes på trods af en travl dagligdag. Der ønskes et redskab til synliggørelse af beboernes ønsker for deltagelse og indhold i dagligdagen, samt en mulighed for optimering af beboernes ressourcer inden for udførelse af meningsfulde aktiviteter. 12

Personalet udtaler, at de på nuværende tidspunkt godt kan planlægge aktiviteter til deres beboere, men de kan ikke dokumenterer hvorfor de vælger som de gør. Derfor mangler de et redskab, der fagligt kan dokumenterer deres valg. På Ingeborggården ønsker man, at beboerne skal inkluderes i samhørigheden på plejecentret, dog med udgangspunkt i aktiviteter af betydning for den enkelte beboer. Personalet på plejecentret er typisk kontaktperson for fire beboere, og det er disse beboere de hver især planlægger aktiviteter til dagligt. På baggrund af ovenstående efterspørges et simpelt og mindre tidskrævende redskab til vurdering af demente beboeres aktivitetsønsker. 4.1 Eksisterende redskaber på plejecentret: COPM og en modificeret udgave af COPM: Til aktivitetsplanlægning af beboerne anvendes COPM (18), og plejecentret har netop påbegyndt implementering af en modificeret udgave af denne (19). Hensigten med denne er, at favne bredere og dermed skabe et grundlag for aktivitetsvurdering af beboere, som ikke inkluderes i den oprindelige udgave. Træet: (Se: Bilag I - Træet) - et evalueringsredskab, der anvendes til at belyse og skabe indsigt i beboernes situation. Redskabet anvendes til hver beboer og udfyldes af kontaktpersonen, hvorefter det evalueres og drøftes på afdelingsmøderne. Træet indeholder følgende temaer: Livshistorie. Samarbejde med pårørende. Nuværende somatiske status. Medicin. Tidligere sygdomme. Kost, søvn, døgnrytme. Beboers ressourcer. Personalets oplevelse af beboeren. Adfærd. Aktiviteter/Sociale relationer. 13

Frontløberne: Konklusion/Nye aftaler/handleplaner. Frontløberne har i kraft af en socialpædagogisk overbygning på deres sundhedsfaglige grunduddannelse, kompetencer i forhold til arbejdet med plejehjemsbeboere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i form af øget indsigt i trivsel og livskvalitet blandt beboerne. 4.2 Plejepersonalet omkring beboerne: De ansatte på Ingeborggården er primært uddannet social- og sundhedshjælpere og - assistenter. Yderligere er der på hver afdeling ansat en socialpædagogisk frontløber, som varetager formidling og implementering af nye tiltag til det resterende plejepersonale. Det er ydermere disse frontløbere, som skal varetage afprøvning af redskabet og deltage i den efterfølgende evaluering. På Ingeborggården er der en overvægt i antallet af kvinder blandt plejepersonalet, heriblandt har flere en anden etnisk baggrund end dansk. Personalets tilgang til beboerne er præget af rutiner, dog er der tid til at varetage beboernes behov og eventuelt akut opstået situationer. I kraft af de kulturelle forskelle plejepersonale/beboer indbyrdes opleves kommunikationsbarriere, som kan ligge til grund for misforståelser og behov for gentagelser. Set i forhold til vores projekt, er vi bevidste omkring kommunikationsbarriere, som potentielt kan forekomme i forhold til implementering og formidling af redskabet. 14

5.0 Problemformulering observationsredskab med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om demens, til anvendelse af plejepersonale på plejecentre, med henblik på at fremme deltagelse i meningsfulde aktiviteter blandt ældre beboere med moderat/svær demens? 15

6.0 Definitioner af nøgleord Nøgleord Operationel Nominel Observationsredskab Redskab til plejepersonalet, til observation og registrering af positive udfald hos beboere, således at tilrettelæggelse af meningsfulde aktiviteter muliggøres, med udgangspunkt i individet. Observation: Neutral observering af udfald hos den person der bliver observeret. http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/observation Redskab: Noteringsredskab for at skabe overblik over beboerens psykologiske behov, og derved til planlægning af aktiviteter herudfra. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=redskab&tab=for Plejecentre Ældre beboere Moderat/svær demens Plejecenteret Ingeborggården på Frederiksberg. Personer bosiddende på plejecenter. Beboerens demente tilstand vurderes i tre stadier, her er der tale om beboere i de to sidste stadier af demensen, moderat/svær demens Plejecentre Institution hvor personer, især ældre der ikke (længere) kan klare sig selv, bor og bliver plejet. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=plejehjem&search=søg Person i alderen http://www.who.int/healthinfo/survey/ageingdefnolder/en/ Moderat demens: Den kognitive svækkelse medfører en betydelig forringelse af funktionsevnen. Patienten kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle og/eller kommunale støtteforanstaltninger - bl.a. hjemmehjælp, dagcenter, hjemmesygeplejerske og madudbringning. Patienten kan sjældent lades alene (22). Svær demens: Den kognitive svækkelse betyder, at patienten er helt afhængig af hjælp fra andre. Flytning til plejebolig vil ofte være nødvendig. Regelmæssig overvågning nødvendig (22). http://www.videnscenterfordemens.dk/viden- om- demens/demenssygdomme/hvad- er- demens/sygdomsforloeb/demensgrader 16

Meningsfulde aktiviteter Aktiviteter der tillægges mening af det enkelte menneske og kulturen han/hun befinder sig i. Meningsfuld: Det man foretager sig er motiveret og målrettet af en selv, og samtidig har en samfundsmæssig relevans. Jerlang E. Udviklingspsykologiske teorier. 4. udgave 3. oplag. Danmark: Hans Reitzels Forlag; 2008. Aktiviteter: En persons udførelse af en opgave eller en handling. http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/sesi/icfvejl/icfvejl.pdf Tom Kitwoods teori om demens Plejepersonalet Personorienteret pleje med udgangspunkt i de vigtigste psykologiske behov hos borgere med demens- Blomstermodellen (15). Plejepersonalet er uddannet social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter Tom Kitwoods teori om demens: Personcentreret pleje sigter mod at gøre pleje og plejemiljø personligt og individuelt samt at forstå adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra den dementes perspektiv. http://www.videnscenterfordemens.dk/viden- om- demens/pleje- omsorg- og- behandling/pleje- og- omsorg/personcentreret- pleje- og- omsorg Personale der drager omsorg og pleje for beboere på plejehjem. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=plejepersonale&tab=for 17

7.0 Formål Formålet er at udvikle en 1. udgave af et håndterbart (tidsmæssigt og fysisk) redskab, der kan synliggøre demente beboeres aktivitetsønsker. Det er formålet at redskabet udformes, så det kan anvendes enkelt og ubesværet i plejepersonalets hverdag. Det er endvidere formålet at lade plejepersonalet evaluere redskabet m.h.p. justering og efterfølgende videreudvikling. Formålet med redskabet er, at muliggøre individ tilpassede og klientcentrerede aktiviteter til den beskrevne målgruppe, som de allerede eksisterende undersøgelsesredskaber, heriblandt COPM (18), ikke formår at inkludere. Formålet er også at redskabet fagligt skal kunne dokumenterer personalets valg af aktiviteter til beboere. Der er således fokus på en beboergruppe, som grundet demenssygdommens progression, ikke selvstændigt formår, verbalt og kognitivt, at give udtryk for, aktivitetsidentitet og værdier. Hensigten med redskabet er, at skabe øget bevidsthed omkring individet, og muliggøre meningsfulde aktiviteter, hvilket bidrager til øget livskvalitet og vedligeholdelse af aktivitetsmønstre (24). Formålet med projektet er at udarbejde et redskab, som muliggør aktivitetsplanlægning til plejehjemsbeboere med moderat/svær demens. Formålet med redskabet er at udforme et observationsredskab, hvori plejepersonalet kan notere positive og negative udfald hos pågældende beboer, som kan bidrage til forståelse for og indsigt i, hvilke aktiviteter, der kan forekomme meningsfulde for den pågældende beboer. 18

8.0 Afgrænsning Projektet afgrænses til at omhandle plejehjemsbeboere med moderat/svær demens. Yderligere udformes redskabet, med udgangspunkt i plejepersonalet, og deres kompetencer og begrænsninger. Tilrettelæggelsen, udførelsen og anvendeligheden opvejes og evalueres derved på baggrund af disse faggrupper, med reference til de socialpædagogiske frontløbere, som vil varetage redskabsafprøvningen. Der tages ydermere i projektet afsæt i en, for plejepersonalet, allerede velkendt teori, dette for at fremme anvendelse og genkendelighed/relation. 19

9.0 Teoretisk referenceramme Vores projekt har en psykologisk/naturvidenskabelig tilgang og bygger på en psykologisk referenceramme, omhandlende personcentreret pleje og omsorg af mennesker med demens, udviklet af Tom Kitwood. (15) Personorienteret pleje og omsorg centrerer omkring, at det er den demente, snarere end demenssygdommen, der sættes i centrum, og at plejen tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af virkeligheden, og dennes vaner, værdier og normer (25). Tom Kitwood har i sin forskning omkring arbejde med borgere med demens, udviklet et redskab, der har til hensigt at evaluere kvaliteten af plejen målrettet borgere med demens. Dette redskab kaldes Dementia Care Mapping (DCM) (16). DCM er afprøvet i Frederiksberg kommune med den konklusion, at redskabet er for kompliceret og tidskrævende i forhold til de tilgængelige ressourcer (17). Tom Kitwood lægger således vægt på, at det er personen og ikke demenssygdommen, der er i centrum for rehabiliteringen og plejen. Han har beskrevet tilgangen via en bio- psyko- social forståelsesramme, som han stiller op i en ligning, hvormed det angives, hvad der skal undersøges, for at finde frem til rehabiliteringsindsatserne: Demens = P+B+H+N+SP. Tom Kitwood pointerer, at hvis man har et indgående kendskab til personens personlighed og neuropatologiske (N) tilstand, kan rehabiliteringen give basis for at støtte den personlige identitet, og de mentale funktioner, samt kompensere for nedsatte funktioner. Det vil sige, at grundig viden om personligheden (P) samt biografien (B), kan fremme mulighederne for at gavne helbredet (H), via forhold i vores hverdag (SP). Ydermere påpeger Tom Kitwood, at fagfolk der varetager pleje og rehabilitering af mennesker med demens, skal være opmærksomme på, at 20

svækkelsen af de mentale funktioner kan bevirke, at det han anser for værende de vigtigste psykologiske behov, ikke tilgodeses. Disse behov er ifølge Tom Kitwood: Tilknytning Inklusion Beskæftigelse Identitet Trøst Behovene og vigtigheden af deres opfyldelse, belyses i Tom Kitwoods blomstermodel (15). Mennesker med demens formår i stadig højere grad, ikke selv at opfylde disse behov. Det er derfor vigtigt, i forhold til planlægning af dagligdagsaktiviteter, at forsøge at tage højde for og tilgodese opfyldelse af disse behov. Tom Kitwood belyser i sin teori omkring de fem psykologiske behov, at en manglende tilfredsstillelse heraf bl.a. kan skabe: Følelsesmæssig ustabilitet Stress Tristhed Depression Det er derfor, ifølge Tom Kitwoods teori, vigtigt at disse behov danner omdrejningspunkt for rehabiliteringen, omkring mennesker med demens (26). Dette projekt tager udgangspunkt i denne teori, og er bl.a. bygget op omkring betydningen af behovstilfredsstillelse indenfor de fem psykologiske behov. Tom Kitwoods teori anvendes, da denne er valid og anerkendt bredt blandt sundhedsprofessionelle indenfor demensområdet. Yderligere har plejepersonalet på Ingeborggården kendskab til denne teori, hvilket gør implementeringen og forståelse for elementerne i redskabet lettere. Projektet omhandler redskabsudvikling, tilgangen har således et naturvidenskabeligt islæt. Vi søger i projektet at opnå valid og pålidelig viden, ved at have en objektiv tilgang hvormed vi ikke influerer udfaldet af observationerne, og ligeledes holder vores personlige meninger udenfor forskningsprocessen. Den indhentede resultatmængde/data vil være 21

kvantificerbar, og illustrativ i form af grafer/diagrammer. I den naturvidenskabelige tilgang arbejder vi med en kvantitativ og positivistisk metode, hvormed vi søger objektiv, kvantificerbar viden, der kan bekræftes af iagttagelser (27). Vi tager i procesforløbet med redskabsudviklingen, særligt taget afsæt i to elementer indenfor den naturvidenskabelige tilgang/teori: Analyse og Målbarhed (28), som er afgørende for kvaliteten af den data vi skal viderebringe, samt fundament for vores resultatafsnit. 22

10.0 Metode I det følgende afsnit vil vi gennemgå forskningsmetoder anvendt i processen. Indledningsvist beskrives og begrundes valget af model for redskabsudvikling, som danner ramme om procesforløbet. Derefter beskrives udviklingsprocessen og samarbejdsforløbet med Ingeborggården. Forløbet er struktureret med udgangspunkt i J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29) og er sat op i et flowchart for at synliggøre processerne og strukturering af forløbet. Efterfølgende beskrives projektets design og udformning, metodevalg i forhold til udarbejdelse af redskabet, indhentning af data og resultater, samt behandling og analysering af resultater. Afslutningsvist beskrives de etiske overvejelser omkring metodevalg. 10.1 Procesforløb: 10.1.1 Model til redskabsudvikling og - validering Til udarbejdelse af Neutralt Observations Redskab til Demente (), tages udgangspunkt i J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29), da modellen er valideret til brug i redskabsudvikling. Modellen er udarbejdet af mennesker med baggrund og viden indenfor redskabsudvikling. J. Benson & F. Clark er begge kvindelige professorer indenfor ergoterapi, og er medforfattere på fagrelateret litteratur herom. Til trods for, at redskabet ikke kun er udarbejdet med henblik på at være et ergoterapeutisk redskab, indeholder det en række elementer fra ergoterapien, bl.a. muliggørelse af meningsfulde aktiviteter, ønske om øget livskvalitet mv., det vil derfor være relevant at antage, at 23

modellen også vil være af betydning i ergoterapeutisk praksis. Et andet argument for at anvende J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering, er at denne guideline grundlæggende er struktureret således, at den ikke relaterer til en specifik profession. Modellen kan således finde anvendelse grundlag og belæg indenfor de fleste professioner. 10.1.2 Procesbeskrivelse Modellen anvendes som en ramme/guideline for processen, og har bl.a. til hensigt at sikre indhentning og bearbejdning af relevant materiale, samt struktur. Projektet er struktureret ud fra faserne i modellen: Planlægningsfase Konstruktionsfase Kvantitativ evalueringsfase Valideringsfase. 10.1.3 Forløbet - struktureret gennemgang af projektforløbet Planlægnings fase: Step 1: Formulering af baggrund for projektet, formål og problemformulering. Step 2: Opsætning af design og metodevalg. Step 3: Præsentation af baggrund og idé for styregruppe (forventningsafstemning), afklaring af baggrund og målgruppe. Step 4: Litteraturgennemgang. Step 5: Besøg på Ingeborggården observation af dagligdagen, m.h.p. at kunne udvikle et anvendeligt redskab, designet til den aktuelle hverdag, og den tilgængelige tid til registrering. Konstruktions fase: Step 6: Sammenfatning af indsamlet data bl.a. fra observationerne. Step 7: Brainstorm over vores aktuelle viden. Step 8: Udvikling af. Step 9: Introducering af på Ingeborggården. 24

Kvantitativ evalueringsfase: Step 10: afprøves af frontløberne på Ingeborggården. Step 11: Fokusgruppeinterview med frontløberne på Ingeborggården. Step 12: Analyse af fokusgruppeinterviewet. Step 13: Analyse af resultater. Step 14: Udfærdigelse af projektet. Validerings fase: Step 15: Fremlæggelse af data til videre bearbejdning. Step 16: Tilbagemelding til Ingeborggården. 25

10.1.4 Flowchart 26

hvorpå de planlægger aktiviteter. Ydermere fortæller den ledende Efter henvendelse fra den ledende ergoterapeut på Ingeborggården ang. opstart af et projekt, rettet mod aktivitetsplanlægning til beboere med moderat/svær demens, opstartes vores projekt, omhandlende udvikling af et redskab, der kan bruges til denne beboergruppe. ergoterapeut, at Ingeborggården benytter Tom Kitwoods teori om demens, i deres tilgang til pleje og omsorg af beboerne. Efter mødet med styregruppen begynder vi at skabe et overblik over baggrunden for projektet. Vi formulerer projektets formål og udarbejder problemformuleringen. Ved 1. møde med den ledende ergoterapeut oplyses det, at Ingeborggården efterspørger et redskab, der kan hjælpe dem til at vurdere, hvilke meningsfulde aktiviteter beboere med moderat/svær demens kunne have gavn af. På nuværende tidspunkt findes der ikke et redskab, som formår at inkludere denne beboergruppe. Plejepersonalet efterspørger en metode som muliggør dokumentation af måden, Vi laver et valideringsdesign, et redskab med henblik på fremtidig validering, og vores procesforløb tager udgangspunkt i J. Benson og F. Clarks flowchart over redskabsudvikling. (29) Metoden er kvantitativ forskning med struktureret fokusgruppeinterview, og deskriptiv analyse til analyse af resultater. 27

vores problemformulering, den Det første indledende møde med styregruppen på Ingeborggården resulterer i en god forventningsafstemning af projektets tilegnede viden og teorivalg. Dette gennemgås yderligere i litteratur afsnittet (se side 37). formål, samt hvordan skal afprøves og implementeres. I samråd med styregruppen besluttes det, at redskabet skal afprøves af Ingeborggårdens socialpædagogiske frontløbere. Informanterne udvælges således ikke på baggrund af ind- og eksklusionskriterier, fremsat af os, men derimod med udgangspunkt i projektets hensigt, formål og behov. Vi beslutter afslutningsvis på mødet, Ingeborggården, hvor vi hver skal følge en frontløber hver, og observere dagligdagen på tre forskellige afdelinger. Vi ønsker at udvikle et redskab, der opleves anvendeligt og relevant for plejepersonalet. Det er derfor vigtigt, for det videre forløb, at få indsigt i dagligdagen på Ingeborggården og personalets arbejdsgange og rutiner. Vi vil således opnå et indblik i, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud og, i hvilke tidsrum det er muligt for personalet at benytte redskabet og registrere deres observationer. Besøget foregår fra klokken 8-15, hvor vi følger en frontløber, på tre forskellige afdelinger. Forud for besøget har vi udarbejdet en struktureret observationsguide (Se: Bilag II - Observationsguide) (30), der Herefter vurderes den fremskaffede litteratur. Dette gøres på baggrund af skal sikre at den ønskede datamængde bliver indhentet, samt at vi kan holde fokus på observation 28

af arbejdsgangen. Under besøget forholder vi os observerende og neutrale for ikke at påvirke resultaterne af observationerne. På baggrund af vores møde med plejecentrets styregruppe, observationerne på Ingeborggården og personalets udtalelser, sammenholdt med relevant faglitteratur, udarbejder vi en prototype af observationsredskabet, samt vejledning til anvendelsen. Den indsamlede data fra observationerne, belyste den tilgængelige tid, samt at der, blandt plejepersonalet, ikke ønskes et notat- baseret redskab. Disse informationer videreføres til redskabsudviklingen. står for: Neutralt Observations Redskab til Demente. Navnet er valgt på baggrund af, redskabets formål og anvendelse: Observatøren forholder sig neutral, og observerer den demente under udførsel af/deltagelse i ADL- aktiviteter, for derpå at klarlægge deres positive og negative udfald herved. Derefter udarbejder vi en brainstorm over vores aktuelle viden fra litteratur og observationerne. Efter brainstormen påbegyndes udvikling af redskabet. er skabt på baggrund af Tom Kitwoods teori om demens, med udgangspunkt i blomstermodellen og de elementer denne indeholder, dette for at skabe en genkendelsesværdi/overførbarhed for personalet, der skal anvende redskabet, samt fordi denne teori er 29

anerkendt og valid indenfor demensområdet. Udviklingen af selve redskabet (Se: Bilag III - Redskabet - og Bilag IV - Vejledningen til redskabet - ). Idegenerering og evaluering på baggrund af vores observationer og nedskrevne notater. Et primært kriterium er tidsaspektet, samt overskueligheden. Yderligere er aspekter som sprogbrug, størrelse og signalværdi inddraget i overvejelserne omkring udviklingen. Redskabet skal kunne anvendes i løbet af arbejdsdagen, og skal ikke kræve opbrud og forstyrrelse i arbejdsgangen. Det skal således være let at overskue og forstå. Redskabet skal yderligere kunne anvendes af forskellige faggrupper, og derfor ikke være fagligt tungt med mange fagtermer. Størrelsen på redskabet er primært fastsat, ud fra størrelsen på personalets lommer, og designet er grundlagt på baggrund, af ideen om at mindske det kliniske udtryk, man oftest forbinder med redskaber og observationsguider. Da redskabet ser indbydende ud og syner som en lille lommebog, fremmes tilgængelighed og diskretion, og det vil ikke være opsigtsvækkende at tage frem foran beboerne. Udformningen af spørgsmålene og noteringsmulighederne, er foretaget med et forbehold for tidsaspektet, samt personalets afstandstagen til en evt. mere noteringsorienteret guide. Det blev således til en illustrativ og overskuelig bog med 20 afkrydsningsspørgsmål, samt noteringsmuligheder og en let sammenfattende oversigt over indhentet data. Der skabes hermed et grundlag for aktivitetsplanlægning. Redskabet er udviklet som en dokumentation for observationer, og en synliggørelse af pågældende beboers evt. aktivitetsønsker og ikke tilgodesete behov. 30

tiltænkte hensigt, omkring Inden redskabet afprøves modtager tværfaglighed og anvendelse. alle frontløbere en introduktion og vejledning omkring teorien bag, og anvendelsen af redskabet. Der besvares evt. tvivlsspørgsmål og det sikres at alle har forstået og modtaget den nødvendige baggrundsviden. afprøves i 5 hverdage af de socialpædagogiske frontløbere på Ingeborggården. Introduktionen finder sted samme dag som afprøvningen af redskabet påbegyndes, og forløber i form af et møde med en diaspræsentation, og en detaljeret gennemgang af redskabet. De 8 frontløbere skal hver afprøve på 2-4 beboere, over fem hverdage. Efter afprøvning evalueres forløbet, i form af et struktureret fokusgruppeinterview. Evalueringen af første afprøvning vil være baseret på en bred faglig baggrund, da frontløberne repræsenterer forskellige sundhedsfaglige uddannelser, hvilket skaber validitet i forhold til den Der laves et struktureret kvantitativt fokusgruppeinterview med frontløbergruppen (Se: Bilag V - Interviewguide). Resultaterne af fokusgruppeinterviewet kan ses i resultatafsnittet på side 52. Det strukturerede fokusgruppeinterview, med informanterne, muliggør evaluering af redskabsafprøvningen, af første udgave af redskabet. Det er hensigten, at denne viden skal viderebringes, og ligge til grund for justeringer og tilpasninger af redskabet. Efterfølgende er det 31

hensigten, at redskabet skal afprøves igen med henblik på fuld validering. Herefter foretages en deskriptiv analyse af resultaterne. Dette uddybes i resultatafsnittet (se side 52). Projektet udfærdiges med henblik på overdragelse til videre bearbejdning. Projektet præsenteres og vurderes i form af eksaminering. Resultaterne præsenteres til Ingeborggården. 10.2 Design / Projektets udformning: Projektet er opbygget som et kvantitativt forklarende forskningsprojekt. Kvantitativ forskning forstås oftest ved at den indsamlede data kan opsamles i tal, mængder og størrelsesforhold. Har man adgang til mange, kvantificerbare data, kan man formulere problemer på mere generaliserende måder, og dermed konkludere mere generelt. Data behøver dog ikke være omfattende, for at være kvantitativ, men kan være baseret på noget man selv har iagttaget og reflekteret over fx i praksis. En opgave som vores kan derfor godt indeholde kvantitativ data på baggrund af meget lidt data. Det er de kvantitative analysemetoder, og måden man indsamler data på, der gør at studiet bliver kvantitativt (31). Vores studie er forklarende, dette på baggrund af vores problemformulering, som henleder til undersøgelse af metode, årsag og sammenhæng. Selve designet af opgaven er redskabsudvikling med henblik på fremtidig validering et 32

valideringsdesign. Vi laver en test af første udgave af designet. Via afprøvning og fokusgruppeinterview evalueres redskabet. Resultaterne sammenfattes og illustreres via deskriptiv analyse/statistik. Med redskabet sigter vi at opnå face validity (32), validitet i forhold til, hvorvidt redskabet efterlever hensigten. 10.3 Tilgang: Tilgangen er deduktiv, hvilket betyder at vi bevæger os fra det almene til det specifikke. Teorien er givet på forhånd, før projektet påbegyndes, og danner grundlag herfor. Vores projekt tager afsæt i Tom Kitwoods teori om demens (33). Med udgangspunkt i denne, anskuer vi problemformuleringen og udvikler redskabet. 10.4 Kvantitativt fokusgruppeinterview: Til indhentning af resultater fra afprøvningen af, vil vi lave et kvantitativt fokusgruppeinterview med frontløberne (Se: Bilag VI - Interviewguide med svars angivelser). Det kvantitative fokusgruppeinterview har til hensigt at fremskaffe specifikke, let håndterbare svar fra informanterne. Ved anvendelse af fokusgruppeinterview i kvantitative studier, er strukturen omkring interviewet særdeles stram, da man sigter at opnå kvantificerbare resultater, hvilket forudsætter, at der opstilledes en interviewguide (Se: Bilag V - Interviewguide), denne guide skal følges nøje, uden afvigelser (34). Den stramme struktur, indleder således hensigten ved fokusgruppeinterviews. Man kan således sammenligne det kvantitative fokusgruppeinterview med et verbalt spørgeskema, hvoraf flere svar består af Ja/Nej angivelser, dog med enkelte muligheder for uddybelse af besvarelserne, hvormed der opnås belæg for angivelserne, og dermed skabes en dybere indsigt i informanternes holdninger til det adspurgte. Yderligere er der ved fokusgruppeinterviewet mulighed for at 33

sikre, at informanterne modtager og forstår spørgsmålene efter hensigten. Da vi har valgt at lave en deskriptiv analyse af resultaterne, er det desuden vigtigt, at de svar vi indhenter, er lette at omsætte til analyser i tabel/diagramform. 10.5 Deskriptiv analyse af resultater: Tilgangen i forhold til strukturering og analysering af den indhentede data fra fokusgruppeinterviewet, foretages deskriptivt, hvormed resultaterne fremkommer i form af tabeller/diagrammer, hvilket gør dem let overskuelige og anvendelige i forhold til redegørelse af brugbarheden/anvendeligheden og evt. tilpasningsbehov. Vores resultater vil være baseret på en stramt struktureret interviewguide, og vil derfor omhandle meget specifikke områder, hvilket gør den deskriptiv analyse/statistikform anvendelig, da vi således via enkle tabeller/diagrammer, kan belyse og fremvise relevansen i resultaterne. Resultaterne vil på denne måde fremgå mere præcise og konkrete. Vores tilgang og designformen, gør det muligt, at begrænse antallet af variabler og skærper det teoretiske blik, ved at forenkle datamængden, så resultaterne fremgår konkrete og anvendelige til viderebearbejdning (35). Graferne/diagrammerne til illustration og belysning af resultatmængden og sammenhængen mellem Ja/Nej angivelserne, skal bidrage til at skabe til et billede af, indenfor hvilke områder der er behov for forbedrende tiltag, samt hvilke områder der aktuelt fungerer efter hensigten. 10.6 Etiske overvejelser: Det er hensigten, at redskabet ikke skal synes klinisk, når det anvendes blandt beboerne, derfor er det udformet som en lommebog. Så andre beboere på afdelingen, eller forbipasserende pårørende, ikke kan se at en beboer bliver undersøgt/observeret. I redskabet er der lagt vægt på et sprogbrug som alle faggrupper kan læse 34

og forstå, uanset uddannelsesniveau og etnisk baggrund. Redskabet er tiltænkt forskellige faggrupper, der kan således ikke benyttes monofaglige fagtermer, som personale fra andre faggrupper ikke forstår. På redskabets forside er der gjort plads til at notere initialer på den beboere der observeres. Dette er bevidst, da det ikke er meningen at hele navnet skal fremgå på selve redskabet. Herved anonymiseres beboeren og beskyttes således, hvis andre skulle se redskabet. Som baggrund for udviklingen af redskabet, har vi benyttet en teoretisk referenceramme, der på forhånd er kendt af personalet på Ingeborggården. Dette har vi gjort for ikke at sætte de ansatte, der skal afprøve redskabet, i den situation, hvor de skal tilegne sig ny viden for at kunne anvende redskabet. Indhentning af resultater (redskabsevalueringen), sker via et kvantitativt fokusgruppeinterview, til at sikre kvantificerbare svar, disse svar noteres undervejs i interviewet. Yderligere indhentes på forhånd, tilladelse fra informanterne til at optage/filme interviewet, hvilket sikre validiteten af de angivne svar i resultatafsnittet. I denne sammenhæng tages der således højde for opbevaring og behandling af data, til at sikre anonymitet og personsikkerhed. 10.7 Vores rolle i processen: Vores rolle har under hele processen været at forholde os objektive, og anskue forløbet med udgangspunkt i de potentielle brugere af redskabet. Vores fokus har således været at udarbejde et projekt med udgangspunkt i benævnte målgruppe, hvormed vi samtidig har kunnet bibeholde en ergoterapeutisk vinkel, i form af aspekter/begreber indenfor ergoterapien, bl.a. meningsfulde aktiviteter, livskvalitet og klientcentrering. Til at sikre de indhentede resultaters validitet, er det vigtigt at vi forholder os neutrale. Vores spørgeteknik må derfor ikke influerer informanternes besvarelser. Det er dog vigtigt, vi er præcise og nøjagtige i formuleringen af spørgsmålene, og derved sikre at de 35

udarbejdede spørgsmål i interviewguiden bliver belyst. Yderligere er det vores rolle at sikre en stram struktur under interviewet. Vores rolle i forhold til tilgangen, og måden hvorpå vi har formidlet og introduceret, samt besvaret evt. spørgsmål har yderligere være nøje overvejet måden hvorpå vi har kommunikeret vores budskab, og hele vores fremtoning/kropssprog, har stor betydning for måden hvorpå det modtages. 10.8 Videreudvikling af : Resultaterne analyseres og bearbejdes med udgangspunkt i at data skal videregives til en tredjepart, som således skal kunne fortsætte udviklingen af redskabet. Det er derfor vigtigt at resultaterne fremstår overførbare, tydelige og lettilgængelige, hvilket den deskriptive analyseform bidrager til. 36

11.0 Litteraturafsnit I følgende afsnit præsenteres metoden for litteratursøgningen, udvælgelsen af litteratur samt kritisk vurdering af den valgte litteratur. Søgningen har fundet sted fra primo oktober 2013 til ultimo december 2013. 11.1 Litteratursøgning: Litteratursøgningen er foregået ved at benytte følgende databaser: Databaser: CINAHL PubMed OTseeker - Ergoterapeutisk database AJOT - American Journal of Occupational Therapy Beskrivelse: Fokus på sundhedsfaglige artikler Fokus på medicinske og naturvidenskabelige artikler Indeholder abstracts af rct studier og systematiske reviews af artikler relevante for ergoterapi og evidensbaseret praksis. På denne database har vi fundet frem til den model vores procesforløb er bygget op over (29). Derudover er den relevant, da det er en ergoterapeutisk database. Vi har fravalgt øvrige databaser da, vi mener at have fået en fyldestgørende baggrundsviden ud fra ovenstående. Derudover er et manglende kendskab til resterende databaser, og begrænset tid, også årsag til fravalg. 37

11.1.1 Databaser I søgeprocessen på ovenstående databaser, er anvendt følgende engelske søgeord, kombineret med operatørerne: AND og OR: Occupational therapy. Quality of life. Dementia, Dementia care, Alzheimer. Aged, Elderly, Older people. Care homes, Care facility, Nursing homes, Residential nursing homes, Long- term care settings. Activity, Occupation, Meaningful activities. Tool, Instrument. Development. Validity, Face validity, Validation. Tom Kitwood, Tom Kitwoods theory on dementia. DCM. 38

Søgningerne gav følgende resultater: Databaser: Resultater: CINAHL 14 artikler fundet 1 artikel fundet relevante (36) PubMed 22 artikler fundet 2 artikler fundet relevante for projektet (37, 38) OTseeker 6 artikler fundet 1 artikel matcher PubMeds søgning (38) Andre findes ikke relevante AJOT Referencen til vores procesforløb: (29) er fundet via et lignende bachelorprojekt: (39) Artiklen er publiceret her: The American Journal of Occupational Therapy (40) Hvormed validiteten og anvendeligheden af modellen bekræftes Søgeord: occupational therapy occupation quality of life meaningful activities dementia, validation instrument i forskellige kombinationer. occupational therapy, quality of life dementia occupational therapy, quality of life dementia 39

På alle databaser er søgt på alle søgeord, men kun occupational therapy, quality of life og dementia har givet resultater, relevante for vores projekt. Øvrige søgeord frembringer intet brugbart. Artikler fundet gennem andre søgninger end de ovennævnte, krydsrefereres på både CINAHL og PubMed for at tjekke artiklernes validitet og ophav. Kvaliteten af de udvalgte artikler vurderes på baggrund af en kritisk gennemlæsning, inspireret af McMasters analyseskemaer til kritisk vurdering af kvalitative og kvantitative artikler (41, 42). 11.1.2 Hjemmesider Der er søgt litteratur på følgende danske hjemmesider: Hjemmesider: www.etf.dk - Ergoterapeutforeningen Formål/hensigt med søgning: Her er søgt efter relevante ergoterapeutiske bacheloropgaver. Vi fandt bl.a. et bachelorprojekt omhandlende udviklingen af et supplement til COPM: Canadian Occupational Performance Measure Supplement (COPMS) - udarbejdet til børn i alderen 4-6 år (39): Modellen for redskabsudvikling, der er anvendt i dette projekt, danner grundlag for strukturen i vores proces (29). Ydermere foretog vi en kædesøgning på forskellige bachelorprojekter (43), med henblik på 40

at finde valid, relevant litteratur, målrettet emneområdet. www.videnscenterfordemens.dk - Nationalt Videnscenter for Demens Her er søgt efter: Generel viden omkring demenssygdommen Viden omkring plejen af demente beboere på plejecentre Hvilke metoder der aktuelt benyttes i hverdagsrehabilitering af demente borgere www.gerodan.dk - Dansk Gerontologisk Selskab www.daniae.dk - Danmarks Institut for Ældrepædagogik Her er søgt efter: Rapport omkring samfundsudviklingen - plejen af ældre demente (44). Inspiration til litteratur omhandlende ældre med demens, og samfundsudviklingen i forhold til ældreplejen (med fokus på ældre med demens). Her har vi fundet nyttig viden omkring redskabet DCM. Det er daniæ der uddanner DCM certificerede personale i Danmark. www.aeldresagen.dk - Ældre Sagen Her er søgt efter: Viden i forhold til demensboliger/samfundsudviklingen (45) 41

Der er desuden foretaget en bred søgning på søgeportalen: www.google.dk. Via Google fandt vi frem til ovenstående hjemmesider, som gav os viden indenfor områder relevante i forhold til vores problemformulering. Heriblandt redskaber, udviklet på baggrund af J.Benson og F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (46, 47). Vi har desuden anvendt relevant faglitteratur fra uddannelsesforløbet, samt relevant litteratur lokaliseret fra biblioteket på UCSJ, campus Næstved, såsom litteratur indenfor demensområdet (8, 10, 15, 26) og hjælp til opgaveskrivning (28, 30, 31, 33, 48). 42

11.2 Udvælgelse af litteratur: Udvælgelse af litteraturen er foretaget ud fra følgende inklusion- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier: Litteratur publiceret på dansk, norsk, svensk eller engelsk Litteratur omhandlende sammenlignelige lande, fx Sverige, Norge og Tyskland Peer reviewed videnskabelige artikler/undersøgelser prioriteres Nyeste studier prioriteres da vi ønsker at opnå indsigt i den nyeste viden indenfor det valgte område Både kvantitative og kvalitative studier af relevans i forhold til vores emne, metode og/eller design. bl.a. litteratur omhandlende mennesker med demens og demenspleje, med reference til Tom Kitwoods teori om demens, heriblandt DCM Eksklusionskriterier: Litteratur omhandlende ældre borgere på plejecentre Litteratur omhandlende hjemmeboende borgere med demens Litteratur omhandlende yngre med demens (< 65 år) Litteratur omhandlende specifikke demenssygdomme, da vores fokus primært er på Alzheimers, og ikke andre demenssygdomme Litteratur omhandlende plejen/plejepersonalet Litteratur der omhandler begyndende demens 43

11.3 Kritisk vurdering af den valgte litteratur: I følgende afsnit vil vi gennemgå litteratur anvendt gennem projektet. Afsnittet indgår som en del af vores resultater og er sammen med metodebeskrivelserne en del af svaret på første del af vores problemformulering. 11.3.1 Projektbaggrund Undersøgelser viser at antallet af demente borgere i Danmark, stiger signifikant de kommende år, bl.a. grundet øget levealder (1). Det vurderes at der i 2030, vil der være sket en fordobling i antallet af mennesker med demens i Danmark (6). På danske plejecentre, arbejdes der aktuelt med et øget fokus på hverdagsrehabilitering, heriblandt inddragelse, og at gøre beboerne aktivt medbestemmende i deres dagligdag (3). Der er således fokus på livskvalitet og opretholdelse af et aktivt og meningsfyldt liv. Et redskab som vil kunne anvendes til planlægning af aktiviteter til de af beboerne, der ikke formår at give udtryk (verbalt og kognitivt) for aktivitetsønsker. Således skabes belæg for, at de aktiviteter pågældende beboer udfører, forekommer meningsfulde. Mennesker med demens står ofte overfor store udfordringer i forhold til at bevare evnen til at deltage i og varetage aktiviteter, der bidrager til opretholdelse af livskvalitet, det være sig både ADL- aktiviteter, samvær med familie og fritidsaktiviteter. Som sygdommen progredierer, og den demente oplever stigende tilbagegang i selvstændighed, rettes det ergoterapeutiske fokus mod at yde træning og støtte, således de tilbageværende færdigheder opretholdes (37). Faldende evne til at deltage i dagligdagsaktiviteter giver anledning til bekymring for den dementes velbefindende, da opretholdelse af livskvalitet hænger sammen med evnen til at deltage i og nyde meningsfulde aktiviteter (38). Flere studier peger på, (36,38) at når den dementes færdigheder stemmer overens med behov og muligheder i dennes 44

omgivelser, opleves en bedre livskvalitet og færre verbale og fysiske udbrud. Derfor foreslås bl.a. ergoterapeutiske interventioner planlagt ud fra vurderinger og observationer, som fastlægger færdigheder, der er brugbare, som en hjælp, således den demente opnår maksimalt udbytte af deltagelse i dagligdagsaktiviteter, og derved opnår en øget livskvalitet. Anden litteratur viser, at andre metoder kan have gavnlig virkning for de demente beboere, bl.a. socialpædagogiske metoder for at forbedre livskvaliteten og dæmpe utryghed hos den demente (14). 11.3.2 Redskabsudvikling Til udvikling af, tages udgangspunkt i J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29). Modellen er valideret og følger en step by step proces, i udvikling af et undersøgelsesredskab. J. Benson & F. Clark vil med modellen og artiklen, vi ovenover referere til, gøre ergoterapeuter i stand til at konstruere valide og reliable redskaber, der kan skabe en videnskabelig værdi, til anvendelse i praksis. Selvom modellen har en ergoterapeutiske vinkel, anser vi den for værende relevant og valid at anvende, da den rummer aspekter, anvendelige inden for de fleste professioner. Ydermere anvendes modellen, i projektet, som en guideline, der bl.a. skal bidrage til at sikre struktur og korrekt procesforløb. Modellen anvendes udelukkende som et redskab til strukturering af procesforløbet, og vores tilgang bygger derved ikke på et monofagligt fokus, men på en hensigt om at udvikle et redskab, anvendeligt til en specifik målgruppe, på tværs af professioner. 45

Modellen inddeler redskabsudvikling i fire faser: Fase: Beskrivelse: Planlægningsfase: Her beskrives formålet med udviklingen af det pågældende redskab. Hvilket område det tager udgangspunkt i, samt en beskrivelse af målgruppen for redskabet. Konstruktionsfase: Udvikling af selve redskabet og en udspecificeret beskrivelse af, udformning, formål og hensigt. Kvantitativ Indhentning af data, evaluering af første afprøvning af redskabet, til evalueringsfase: efterfølgende analysering. Valideringsfase: Et redskab bliver aldrig valideret via én afprøvning, det er derfor nødvendigt, at teste det gentagnede gange med evalueringer og justeringer som følge heraf. I Valideringsfasen findes forskellige metoder, der kan benyttes for at opnå fuld validering. J. Benson og F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering, er anvendt i lignende projekter, bl.a. det tidligere beskrevet COPMS projektet, som er lavet i Danmark (39). I Canada har man udviklet et redskab til identificering af de mestringsstrategier ældre bruger, for at opleve øget autonomi (46). Yderligere er modellen også anvendt til udvikling af et amerikansk fysioterapeutisk redskab, til kvalitetsmåling af bevægelser, til børn med cerebral parese (47). 46

Under hver fase i modellen er konstrueret underpunkter, hvilket illustreres i flowchartet: Figur: J. Benson & F. Clark flowchart for Instrument Development (29) Ikke alle underpunkter i flowchartet er relevante for vores procesforløb. Vi har således, med udgangspunkt i de fire faser, konstrueret vores egne underpunkter, og derudfra, udarbejdet et flowchart, der passer til vores procesforløb. Vores flowchart kan ses i metodeafsnittet, på side 23. 47

Vores fire faser: Fase: Planlægningsfase: Konstruktionsfase: Kvantitativ evalueringsfase: Valideringsfase: Beskrivelse: Udarbejdelse af problemformulering og fastsættelse af målgruppe Udvikling af (Se: Bilag III - Redskabet - og Bilag IV - Vejledningen til redskabet - ) Kvantitativt fokusgruppeinterview (34) (Se: Bilag: V - Interviewguide) Til indhentning af analyserbare/kvantificerbar data, som kan ses i resultatafsnittet på side 52. Disse danner yderligere grundlag for efterfølgende justeringer. Nedskrivning af resultater, og viderebringelse af disse, til Ingeborggården og andre interessenter. I artiklen (29) beskrives alle faserne detaljeret fra processtart, til slut hvor redskabet opnår validering, og dermed kan anvendes i praksis. Validering er essentielt for et arbejdsredskab, da validiteten stadfæster hvorvidt det man antager at undersøge, rent faktisk også er det der bliver undersøgt. Efter validering søger man at opnår reliabilitet, hvilket er en tidskrævende proces. Reliabilitet bliver i artiklen defineret som: the measurement over time or the (29). Vores proces afsluttes efter første del af valideringsprocessen. Vi har således gennemført første afprøvning af et undersøgelsesredskab. Når vores del af processen afsluttes, vil der fremadrettet skulle foretages justeringer med efterfølgende afprøvninger og 48

evalueringer, hvilket på sigt skal føre til den endelige validering af redskabet. 11.3.3 Litteratur omhandlende demenspleje I den daglige omgang med beboerne på Ingeborggården, arbejdes der ud fra Tom Kitwoods teori om demenspleje (15). Der tages derfor et naturligt udgangspunkt heri, ved udvikling af. Tom Kitwoods teori er baseret på hans filosofi omkring personcentreret pleje, således det er individet der er i centrum og ikke sygdommen. Dette stemmer overens med den ergoterapeutiske tankegang omkring klientcentrering, hvor man sigter mod altid at have det enkelte individs ønsker omkring meningsfulde aktiviteter i fokus (49). I sin bog, (15) opstiller Tom Kitwood en model for, hvad han anser for værende, de fem vigtigste psykologiske behov hos mennesket (Trøst, Identitet, Beskæftigelse, Inklusion og Tilknytning), disse fem behov overlappes af et altoverskyggende behov: Kærlighed. og ved udviklingen af tages udgangspunkt i denne. Projektet tager udgangspunkt i denne teori fordi Tom Kitwood specifikt nævner disse fem behov, som værende fundamentale for alle mennesker, men især ved demens, kan det være en udfordring at give udtryk for egne ønske. Behovene kan således være vanskelige at få dækket i hverdagen, hvilket derfor gør det essentielt, at personalet omkring beboere med demens sørger for at skabe rammer for aktivitet, hvor disse behov tilgodeses. Som hos raske og velfungerende mennesker, opleves alle behovene ikke i lige stort omfang hos alle; nogle behov vil være tydeligere end andre, og nogle beboere vil have større behov i nogle kategorier end i andre. Derfor er det vigtigt at kunne identificere disse, således der kan implementeres tiltag inden for de behov, hvor der ses størst afvigelse. 49

11.3.4 DCM Ud fra ovenstående teori har Tom Kitwood udviklet et redskab til optimering af personlig pleje af den demente borger, dette redskab kaldes DCM (16). DCM er afprøvet i Danmark med begrænset succes. Delelementer af redskabet kan skabe indsigt i opfyldelse af de 5 behov, men efter afprøvning af DCM i Danmark konkluderes det, at selvom DCM er godt til kvalitetssikring af plejen omkring borgeren, så er redskabet for tidskrævende og ressourceomfattende, til at det vil blive brugt (17). Behovet for et mere enkelt redskab til identificering af meningsfulde aktiviteter, er derfor efterspurgt. 11.3.5 Bio- psyko- social tilgang Tom Kitwood beskriver sin tilgang, i rehabiliteringen af demente, i en bio- psyko- social forståelse, via en ligning (26). Denne ligning illustrerer, hvilke forhold der har indflydelse på udviklingen af demenssygdom, og lægger ydermere vægt på, at det er personen og ikke demenssygdommen der er i fokus. Hans ligning viser, hvad man skal undersøge for at finde frem til rehabiliteringsindsatser: Demens = Personligheden + Biografien/Livshistorie + Helbredet + Neurologiske udfald/neuropatologi + SocialPsykologi. Dette beskrives yderligere i afsnittet omhandlende projektets teoretiske referenceramme (Se side 20). Den psykosociale tilgang fremmer livskvaliteten hos den demente, og har yderligere vist sig at kunne bidrage til at dæmpe adfærdsforstyrrelser hos ældre mennesker med demens, bl.a. via indsatser som aktivitetsprogrammer, musik, adfærdsterapi, lysterapi, ekstra uddannelse af plejerne såsom socialpædagogisk uddannelse, samt ændringer i de fysiske omgivelser på plejecentre (50). Den bio- psyko- sociale referenceramme, kan anvendes til at skabe forståelse for og indsigt i samspillet mellem kropslige, psykiske og sociale processer, hvormed 50

man anser dette samspil, som kontinuerligt og i gensidig påvirkning af hinanden. Ved anskuelse af alle elementernes sammenhæng og indbyrdes betydning, kan man konkludere, at en forudsætning for at skabe tiltag til opretholdelse af livskvalitet er, at man tilgodeser de fem føromtalte fundamentale behov beskrevet af Tom Kitwood (15). Hvilket forudsætter, at man skaber forståelse for og indsigt i samspillet mellem soma, psyke og sociale forhold. 11.3.6 ICF Modellen kan anskues og forstås tillige Functioning, Disability and Health (51), en grundlæggende model til forståelse af sundhed og sygdom. ICF er relevant at inddrage her, da den giver mulighed for at fokusere på patientens samlede helbredstilstand/sygdom, og den giver mulighed for en bedre forståelse heraf. ICF skaber et helhedsindtryk af patienten, og hvilke begrænsninger helbredstilstand/sygdom giver som følge heraf. ICF tager udgangspunkt i et bio- psyko- socialt perspektiv, og kan anvendes ved alle funktionsnedsættelser, heriblandt demens, som er en kognitiv funktionsnedsættelse. ICF kan benyttes til at identificere og beskrive menneskets muligheder for aktivitet og deltagelse. Demenssygdom kan således betragtes ud fra en biologisk, psykologisk og social tilgang, hvilket Tom Kitwood gør i sin teori om personcentreret pleje af demente. Denne tilgang er derfor i referenceramme (52). 51

12.0 Resultater I det følgende afsnit præsenteres resultater omhandlende evaluering af redskabsafprøvninger, indhentet fra vores fokusgruppeinterview. Resultaterne opstilles og præsenteres deskriptivt, i form af diagrammer, suppleret af en opsamlende tekst. Enkelte steder i interviewet har informanterne haft mulighed for at uddybe deres svar, udvalgte citater præsenteres under de respektive diagrammer. Præsentationen af resultaterne sker ud fra den tematisering, fokusgruppeinterviewet er opbygget efter for at skabe overskuelighed og gennemsigtighed. Diagrammerne illustrerer informanternes besvarelser, og er således deres uforbeholdne tilkendegivelse af redskabets anvendelighed. Søjlerne i diagrammerne illustrerer således ja og nej angivelserne inden for den pågældende kategori. Hvoraf alle Ja- angivelser illustrerer positiv/anerkendelse, og Nej- angivelserne illustrerer negativ/afvigelse fra behovet eller forventninger. Resultaterne er således en samlet evaluering af, med mulighed for specifik redegørelse og evaluering af hvert delelement, evalueringen er inddelt på en måde, så man kan udplukke resultater indenfor specifikke kategorier af. Afslutningsvis er udfærdiget en sammenfattende analyse af resultaterne. Resultaterne tager udgangspunkt i seks ud af otte informanters besvarelse. 52

Illustration af resultaterne: 12.1 Redskabet Nedenfor illustreres svar omhandlende redskabet: Design og layout: Nedenstående diagram illustrerer svar omhandlende redskabets signalværdi. Indledningsvis stillede vi informanterne spørgsmål om deres indtryk af redskabets signalværdi. Resultaterne viser, at informanterne finder redskabet appellerende og overskueligt, og de synes det fremstår professionelt. I forhold til redskabets farve svarer 3 ud af 6 af informanterne, at det er dejligt, det er i farver, 3 ud af 6 svarer, at farvevalget ingen betydning har for redskabets imødekommenhed. 4 ud af 6 informanter ser det som en hjælp i forhold til overblik og anvendelse, at afkrydsningerne er inddelt i farver - ja/grøn og nej/rød. Alle 6 informanter synes den anvendte skrift er let at læse, og størrelsen på redskabet finder 5 ud af 6 passende, 1 ud af 6 synes det er for småt og kunne godt have brugt mere plads til notater. 53

Tilgængelighed og anvendelighed: Nedenstående diagram illustrerer svar omhandlende redskabets brugbarhed. Overordnet set finder alle 6 informanter sprogbrugen i redskabet let forståelig og formatet passende i forhold til at de skal havde det med sig rundt. Yderligere finder informanterne det relevant at der er mulighed for noteringer efter flere af spørgsmålene, men 5 ud af 6 ønsker mere plads til notater, da de på nuværende tidspunkt er nødt til at notere i stikordsform. 54

Tidsaspektet: Nedenstående diagram illustrerer svar omhandlende tilgængelige ressourcer. Alle 6 informanter svarer positivt på at redskabet kan anvendes og implementeres i deres dagligdag. 2 ud af 6 svarer dog, at de ikke mener tidsforbruget er passende i forhold til udbyttet, hvoraf 1 tilføjer: 55

Selve redskabet: Nedenstående diagrammer illustrerer svar indenfor hver kategori i redskabet. Introduktionen: Alle 6 informanter finder introduktionen og vejledningen til redskabet fyldestgørende og let at forstå. Bemærkninger: 4 ud af 6 informanter finder denne side relevant da der er plads til at notere observationer, de sidste 2 informanter fandt den ikke relevant, hvoraf 1 tilføjer: ikke, hvad jeg 56

Trøst: Alle 6 informanter svarer at spørgsmålene er let forståelige og relevante. Identitet: Alle 6 informanter svarer at spørgsmålene er let forståelige og relevante, og at mulighederne for at notere efter spørgsmålene er brugbare. Dog svarer 4 ud af 6 informanter, at notaterne ikke giver dem en øget indsigt i beboerens aktuelle situation. 57

Beskæftigelse: Alle 6 informanter svarer at spørgsmålene er let forståelige og relevante. Inklusion: Alle 6 informanter svarer at spørgsmålene er let forståelige og relevante, og at mulighederne for at noterer efter spørgsmålene er brugbare. Dog svarer 4 ud af 6 informanter, at notaterne ikke giver dem en øget indsigt i beboerens aktuelle situation, 1 tilføjer her: mest til ikke- 58

Tilknytning: Alle 6 informanter svarer, at spørgsmålene er let forståelige og relevante. 1 informant tilføjer: Sammenfatning af data: 4 ud af 6 informanter mener, at hensigten med denne side fremgår tydeligt. For 5 ud af 6 informanter giver sammenfatningen ikke et klart billede af indsatsområder: 59

Vigtige iagttagelser: 4 ud af 6 oplever ikke, at opsummeringen giver et klart billede af, indenfor hvilke behov der kan implementeres tiltag for den enkelte beboer: Dog finder 5 ud af 6 det behjælpeligt, at iagttagelserne er inddelt efter behovskategorierne: 60

Mulige aktiviteter: 4 ud af 6 mener, at der på nuværende tidspunkt er skabt et klart billede af indsatsområderne. Dog mener 5 ud af 6, at det ikke fremgår tydeligt hvilke behov, der ikke tilgodeses hos pågældende beboer. Der er bred enighed blandt informanterne i spørgsmålet om, hvorvidt man på nuværende tidspunkt i redskabet formår at planlægge relevante aktiviteter, med udgangspunkt i afkrydsningerne om behovsafklaringerne, her svarer alle 6 informanter ja. 61

Sammenfatning af resultater for selve redskabet: Nedenstående diagram illustrerer en sammenkædning af svarene omhandlende redskabet. Generelt er informanterne positive omkring redskabet, som et arbejdsværktøj. Observationsdelen er informanterne overvejende positive overfor, hvorimod de er negativt afstemt overfor redskabets anvendelighed i praksis. 62

12.2 Vejledningen: Nedenfor bringes uddybende svar omhandlende vejledningen. Design og layout: Nedenstående diagram illustrerer svar omhandlende vejledningens signalværdi. Omkring vejledningens signalværdi, er samtlige informanter positivt indstillede. Særligt fremhæver de farven og overskueligheden. 63

Tilgængelighed og anvendelighed: Nedenstående diagram illustrerer svar omhandlende vejledningens relevans. Informanterne finder vejledningen relevant og anvendelig, og det giver dem en god forståelse for brugen af redskabet, at der er vist et eksempel på udfyldelse. Informanterne finder det relevant, at vejledningen er let forståelig. 64

Selve vejledningen: Nedenstående diagrammer illustrerer svar indenfor hver kategori i vejledningen. Intro til redskabet - Formålet: Alle 6 informanter svarer, at formålet med redskabet fremstår tydeligt. Tom Kitwoods teori om demens: 5 ud af 6 informanter mener, at indsigt i den bagvedliggende teori fremmer forståelsen for redskabet. 65

Blomstermodellen af Tom Kitwood: vigtigheden af behovsopfyldelsen. Ordforklaringer - Uddybende beskrivelser af ordenes betydninger: De 6 informanterne finder ordforklaringerne anvendelige og brugbare. 66

Hvordan anvendes redskabet i praksis: Informanterne finder, at vejledningen giver dem de nødvendige informationer til at anvende redskabet, dog mener 1 ud af 6, at fremstår uklart. Hvordan omsættes den indhentede data til aktiviteter: Samtlige informanter svarer, at det i vejledningen fremgår tydeligt, hvordan redskabet skal udfyldes. 67

12.3 Sammenfattende vurdering af : Nedenfor illustreres svar omhandlende en generel vurdering af. Overordnet mening om : Nedenstående diagram illustrerer svar omhandlende forventningsafstemning. Samtlige informanter synes godt om navnet. Ved spørgsmål omkring hvorvidt kan anvendes i deres dagligdag, svarer alle informanter nej. Derimod anser de alle redskabet for værende relevant i deres arbejde: er, ville ønske alle 5 ud af 6 informanter mener dog ikke, at redskabet lever op til deres forventninger: 68

Bud på forbedringer: Nedenstående skema illustrerer svar omhandlende informanternes positive og negative beskrivelse af s anvendelighed. Bud på forbedringer: Spørgsmål: Er der ting I vil fremhæve som særligt godt ved redskabet (noget vi ikke må ændre på)? Er der fejl eller mangler I hver især vil fremhæve, noget I er stødt på under afprøvningen (noget vi bør ændre straks)? Har I noget, I anser som værende væsentligt at ændre ved? Svar: Godt format, god overskuelighed Der mangler en kort forklaring på de 5 behov i selve redskabet Punktet vedr. bamser/dukker er ikke relevant 69

Overordnet evaluering: Nedenstående diagram illustrerer svar omhandlende redskabets anvendelighed i praksis. Ved spørgsmål omkring introduktionen før afprøvningen, svarede 4 ud af 5 informanter, at de følte sig godt rustet til afprøvning. 1 informant svarede, at det fortsat var uklart hvad hun skulle, og 1 var fraværende under introduktionen. 5 ud af 6 informanter mener som udgangspunkt, at de vil kunne anvende uden forhåndsintroduktion. 1 informant mente, at forhåndsintroduktionen bidrog positivt til indsigt og forståelse. Alle informanterne finder, at udvalget af farver, bidrager til overskuelighed under anvendelse. Ligeledes finder de det alle praktisk, at redskabet kan medbringes i lommen. Ved spørgsmålet omkring tilgængelig tid, svarer 3 ud af 6 informanter, at der ikke er tid til udfyldelse i løbet af dagen. Afslutningsvis svarer alle informanter, at, ikke kan afhjælpe den oplevede problematik omkring tilrettelæggelse og planlægning af meningsfulde aktiviteter til beboere med moderat/svær demens: 70

12.4 Vigtige iagttagelser: I dette afsnit er det hensigten at skabe en overordnet illustration af det samlede antal ja/nej besvarelser inden for de tre kategorier: Ja/nej balancen præsenteres, for at give forståelse for og indsigt i, hvor informanterne mener redskabet skal justeres. Kategori: Antal spørgsmål Antal Ja angivelser Antal Nej angivelser Kategori I: Redskabet 38 186 42 Kategori II: Vejledningen 18 106 2 Kategori II: Sammenfattende vurdering af 13 (Hvoraf 10 af spørgsmålene var med Ja/Nej angivelser) 37 22 Til synliggørelse af resultaterne, opstilles en sammenfatning af de tre emnekategorier. Svar angivelserne fremstår i procentangivelser, da de forskellige underemner indeholder flere, fra hinanden afvigende antal spørgsmål, hvilket kan danne grundlag for fejltolkning, ved en direkte illustration af det samlede antal Ja/Nej angivelser. 71

Sammenfattende illustration af resultaterne inddelt i de tre kategorier: Redskabet, Vejledning, Sammenfattende vurdering af : 12.4.1 Redskabet Nedenstående diagram illustrerer en sammenfatning af alle svar kategorier vedr. redskabet. Design og layout: Ja: 85,7% Nej: 14,3% Tilgængelighed og anvendelighed: Ja: 72,2% Nej: 27,8% Tidsaspektet: Ja: 88,9% Nej: 11,1% Selve redskabet: Ja: 79,2% Nej: 20,8% 72

12.4.2 Vejledningen Nedenstående diagram illustrerer en sammenfatning af alle svar kategorier vedr. vejledningen. Design og layout: Ja: 100% Tilgængelighed og anvendelighed: Ja: 100% Selve vejledningen: Ja: 96,3% Nej: 3,7% 73

12.4.3 Sammenfattende vurdering af Nedenstående diagram illustrerer en sammenfatning af besvarelserne vedr. informanternes generelle opfattelse af Overordnet mening om : Ja: 54,2% Nej: 45,8% Overordnet evaluering af : Ja: 68,6 Nej: 31,4% Beregning for sammenfattende grafer: antal svar x 100 = antal % Max antal svar 74

12.5 Konklusion af resultater: Af resultaterne fremgår det tydeligt, at der blandt informanterne er en overordnet positiv indstilling til. Indenfor udformning og design af redskabet og vejledningen, er svarene hovedsageligt positive, og der er ligeledes en positiv tilkendegivelse i forhold til indsigt i og forståelse for brugen og anvendelsen af, heriblandt vejledning omkring udfyldelse og anvendelse. Informanterne angiver, at der ud fra deres ønsker, mangler en beskrivelse af de fem behov i redskabet og en definition af konkretiseres og specificeres. Ligeledes efterspørger de en tydeligere defineret målgruppe, da de ikke umiddelbart finder den valgte målgruppe passende. Resultaterne bærer flere steder præg af en tvetydighed, da informanterne vurderer redskabet som værende relevant og anvendeligt, men ikke aktuelt for dem til den påtænkte målgruppe, i dets nuværende form. Dog finder de, at redskabet er relevant at anvende i dagligdagen for plejepersonalet. Yderligere anser informanterne størrelsen som værende passende, i forhold til tilgængelighed i dagligdagen, men de mener, at der er for lidt plads til notater. Af positive elementer fremhævedes: formatet, overskueligheden, sprogbrugen, farverne, kategoriseringerne/behovsinddelingen, den bagvedliggende teori. 75

13.0 Diskussion af resultater 13.1 Bemærkninger: Efter gennemlæsning, analysering og bearbejdning af materialet fra fokusgruppeinterviewet, fremkom en mængde resultater med store afvigelser og tvetydighed. Flere af de angivne svar, er direkte modstridende, hvilket gør det svært at sammenkæde en konklusion af resultaterne. Ved at sammenholde resultaterne med de, af frontløberne, udfyldte redskaber (Se: Bilag VII - Eksempel på udfyldt redskab), ses yderligere et billede af en misforståethed/konflikt. Frontløberne har anvendt og noteret korrekt i redskaberne, der viser sig tydeligt at være indsatsområder og behov, som ikke afdækkes tilstrækkeligt. Dog fremgår det, af frontløbernes svar under fokusgruppeinterviewet, at de ikke oplever, at redskabet bidrager med synlighed herom. En tvetydighed som giver anledning til refleksion omkring hvorvidt der, blandt frontløberne, er opnået en forståelse for hensigten med. Yderligere kan det, ud fra interviewet, belyses at frontløberne generelt ser relevans i implementering af, da redskabet vil bidrage med indsigt i den enkelte beboer. Samtidig står det dog klart, bl.a. i kraft af udtalelser, at der ikke opleves et aktuelt behov for redskabet. Igen en tvetydighed, som skaber grundlag for refleksioner omkring forventningsafstemning og behovsafklaring personalet/ledelsen indbyrdes. Ydermere opleves forvirring og uenighed omkring, hvilken målgruppe henvender sig. Flere informanter finder, at den valgte målgruppe ikke er tilsvarende redskabet, hvormed et andet tvivlsspørgsmål inddrages i evalueringen/interviewet. I kraft af kritikken fra frontløberne, rejses ydermere en kritik omkring den manglende kelte 76

frontløbere opfatter angiveligt ADL- aktiviteter, hvormed de oplever en konflikt i forhold til, at de moderat/svært demente beboere ikke deltager i disse aktiviteter, og dermed ikke er indbefattet i redskabet, da man afslutningsvis skal notere mulige aktiviteter, med baggrund i de notater man har gjort sig. 13.2 Diskussion: Frontløberne har stor indsigt i beboernes dagligdag, dog oplever de en udfordring i at relatere og omsætte deres observationer og notater til aktiviteter, der tilgodeser de fem behov. Hvorvidt dette skyldes manglende faglig formåen, eller hvorvidt det ikke fremgår tydeligt i, kan diskuteres. Dog kan der, til at afhjælpe denne problematik, vises eksempler i vejledningen på forskellige aktiviteter, der tilgodeser de fem psykologiske behov. De viste eksempler vil ikke nødvendigvis være relaterbare til den pågældende beboer, men give anledning til refleksioner omhandlende, hvilke aktiviteter, der vil kunne opfylde behovet. Under evalueringen spurgte vi ind til, hvorvidt frontløberne oplevede, at vejledningen forberedte dem godt til at anvende. Til dette svarede alle ja. Sammenholdt med ovenstående, kan det diskuteres, hvorvidt dette er sammenhængende. For at kunne sammenkæde en konklusion, og et grundlag for forbedringer/justeringer i, burde svarene herom være negative, eventuelt med tilføjelser omkring, at de manglede informationer vedrørende udvælgelse og planlægning af aktiviteter. Ved introduktionen til redskabsafprøvningen, samt ved redskabsevalueringen/ fokusgruppeinterviewet, oplevede vi en modtagelse, som primært var positiv, hvormed frontløberne deltog aktivt og engageret, og desuden bidrog med tilkendegivelser og anmærkninger angående. 77

Det fremgik tydeligt af deres engagement og deltagelse, at de greb afprøvningen an, med seriøsitet og oprigtighed, dette gør tilbagemeldingerne valide og troværdige. Med aktiviteter mener vi, alle dagligdags gøremål, hvilket indebærer ADL, IADL og PADL; dermed aktiviteter indenfor personlig pleje og fritidsaktiviteter, dette antog vi var en generel opfattelse af ordets betydning. Denne antagelse var bl.a. grundlagt i, at vi som sundhedsprofessionelle arbejder med fokus på, at der i et arbejdsforum med tværprofessionelle samarbejdsrelationer, generelt er bevidsthed omkring vigtigheden af et fælles sprog, for at undgå misforståelser og utilsigtede hændelser. ICF anvendes ofte som reference for et fælles sprog på tværs af professioner, her defineres aktiviteter: persons udførelse af en opgave eller en handling. Termen repræsenterer (53). Yderligere arbejder de på Ingeborggården med inspiration af Tom Kitwoods teori, hvormed aktiviteter anses som element i følgende: være involveret i livsprocesser på en måde, kan være beskæftiget i andres selskab eller alene, med direkte handling, med at reflektere, eller med a(15). Vi kan konkludere at begrebet defineres som antaget, hvilket vi, set i retrospekt, skulle have afklaret på forhånd, og defineret i redskabsvejledningen under opståede tvivlsspørgsmål, angående anvendelse af, være afværget. Hvorvidt dette har indvirket på udfaldet af resultaterne, er uvist. Vi antager dog at ville opleves mere anvendeligt og relevant til målgruppen, hvis frontløberne som udgangspunkt var indforstået med, at alle dagligdagsaktiviteter i pågældende beboers liv. 78

Set ud fra resultatafsnittet og bemærkninger/tilkendegivelser, indhentet under redskabsevalueringen, sammenholdt med de informationer vi indledningsvis modtog, kan vi antage, at der er en kommunikationsbrist styregruppen/medarbejderne indbyrdes. Ved indgangen til projektet blev vi, af styregruppen, delagtiggjort i den oplevede problematik, hvilken der, som udgangspunkt, var bred enighed omkring. De efterfølgende møder med frontløberne, heriblandt fokusgruppeinterviewet, såede tvivl omkring, hvorvidt denne enighed også indbefattede plejepersonalet og frontløberne. Deres afvigende besvarelser i redskabsevalueringen/fokusgruppeintervi ewet, underbyggede vores teori herom. Vi besluttede derfor, dels for at afklare hvorvidt vores teori og antagelser er berettiget, og dels som afklaring på tvetydige besvarelser, at sende to opfølgende spørgsmål til frontløberne, hvormed vi søgte afklaring angående følgende: 1. Oplever I aktuelt behov for et redskab til aktivitetsplanlægning, til beboere med moderat/svær demens? 2. Oplever I aktuelt, at der er en beboergruppe, bestående af moderat/svært demente, I på nuværende tidspunkt ikke formår at inkludere i eksisterende aktivitetstilbud? Spørgsmålene blev, via mail, sendt til alle otte frontløbere hvoraf tre meldte tilbage. Af disse besvarelser kan vi konkludere følgende: Beklageligvis er svars mængden ikke lige så bred som ved fokusgruppeinterviewet. Vi kan derfor kun antage, at svarene illustrerer det generelle billede af frontløbernes oplevelser af den aktuelle situation. Svarene er lige så tvetydige, som angivelserne i fokusgruppeinterviewet. Svarene viser en svag indikation af, at der opleves et behov for et 79

redskab til aktivitetsplanlægning til svært demente beboere, og at der blandt flere frontløbere er enighed om, at der er en beboergruppe af moderat/svært demente, de ikke formår at inkludere i eksisterende aktivitetstilbud. Begrundelsen herfor er, at denne beboergruppe kræver én til én kontakt. Flere af disse beboere er ligeledes verbalt og fysisk udadreagerende, og er således ikke egnede til gruppeaktiviteter. Vi kan således på baggrund heraf, konkludere, at der aktuelt, på Ingeborggården, opleves et behov for et redskab til aktivitetsplanlægning til beboere med moderat/svær demens, dog er det endnu uafklaret hvad der konkret ønskes og hvordan dette skal tage form. Det fremgår derimod tydeligt af frontløbernes svar angivelser, at der er elementer i de finder anvendelige. I kraft af deres entydige svar angående, hvorvidt de finder relevant i deres arbejde, kan vi yderligere antage, at mere introduktion i anvendelse og finjusteringer/rettelser af frontløbernes anmærkninger, vil skabe et grundlag for bedre indsigt i anvendeligheden, og dermed en mere positiv indstilling til anvendelse af, som arbejdsredskab, til den pågældende målgruppe. Vores opgave bærer præg af denne tvetydighed i informationsmængden, hvilket bl.a. gør det svært at skabe/iværksætte konkrete forbedringer/justeringer i. Vi har dog, på baggrund af resultaterne, sammenfattet elementer med behov for justeringer, hvilket, efter frontløbernes udsagn, vil bidrage positivt i forhold til fremadrettet viderebearbejdning, og forhåbentlig fremtidig implementering af. 13.3 Sammenfattende diskussion af resultater: Tvetydigheden i resultaterne kan skyldes flere, enten enestående eller på hinanden påvirkelige faktorer, på baggrund af frontløbernes udtalelser. Ved at 80

sammenholde resultaterne fra fokusgruppeinterviewet, antager vi at tvetydigheden kan skyldes følgende - hvilket danner grundlag til flere tvivlsspørgsmål: Hvorvidt frontløberne har forstået hensigten med Sikrede vi, på optimal vis, at frontløberne forstod hensigten med? Vi antog, på baggrund af opstartsfasen, at problematikken var generelt oplevet på Ingeborggården, derfor afstemte vi blot med styregruppen, hvorvidt deres forventninger og behov var forstået korrekt. Ved at forventningsafstemme og behovsafklare med frontløberne, er det tænkeligt, at dette kunne bidrage med andre perspektiver på problematikkerne og evt. belyse nye/andre problematikker end de af styregruppen benævnte - dog er det uvist hvorvidt dette ville have et betydeligt udfald for udviklingen af. Hvorvidt vi har formået at give en tilstrækkelig vejledning/introduktion forude for afprøvningen Har vi formuleret introduktionen tydelige nok? Har frontløberne rent faktisk forstået/modtaget det vi fortalte dem? Kunne det evt. være en god idé, hvis frontløberne fik udleveret/tilsendt et par dage før introduktionen, så evt. tvivlsspørgsmål herom kunne være afklaret? Hvorvidt der er en kommunikationsbrist ledelse/medarbejder indbyrdes Ville forløbet have set anderledes ud hvis ledelsen havde lavet behovsafstemning med plejepersonalet inden de kontaktede os? Havde redskabsafprøvningen været mere succesfuld, hvis behovet herfor 81

og målgruppen var afklaret blandt plejepersonalet, forud for vores introduktion? På baggrund af den indsamlede viden, og de analyserede resultater, kan vi konkludere: Vi har aktuelt et redskab, der på baggrund af de tilbagemeldinger vi har fået, langt hen af vejen fungerer og er en god første udgave af et redskab. - Der er dog behov for videreudvikling af, hvormed der bl.a. skal foretages justeringer og flere afprøvninger samt analyser heraf. Fremadrettet anser vi det for relevant at arbejde videre med den allerede indhentede data, og dermed den eksisterende udgave af. Vores forslag til videre bearbejdning og udvikling omhandler følgende tiltag: Behovsafklaring og forventningsafstemning På baggrund af resultaterne er det tydeligt, at et videre arbejde med redskabsudviklingen vil forudsætte en behovsafklaring og forventningsafstemning med frontløberne, og evt. plejepersonalet - for således at sikre, at der arbejdes med et fokus på oplevede problematikker, hvilket yderligere vil synliggøre redskabet anvendelighed. Det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i oplevede problematikker og behov, da redskabet ellers vil virke irrelevant og unødvendigt. Mere informativ introduktion til anvendelse af Ydermere antager vi, igen på baggrund af resultaterne, at en bedre introduktion til anvendelse af, her med et særligt fokus på, hvordan notater/iagttagelser kan omsættes til aktiviteter, der tilgodeser behovene, vil kunne bidrage til en bedre indsigt i anvendelse, og dermed en bedre forståelse for s anvendelighed og relevans. 82

Justeringer/ændringer i forhold til anmærkningerne fra frontløberne Under redskabsevalueringen/fokusgruppein terviewet, blev flere bud på forbedrende tiltag anvist, heriblandt: redskabsvejledningen. Beskrivelse af de fem behov (Trøst, Identitet, Beskæftigelse, Inklusion og Tilknytning) i selve redskabet. Tydelig defineret målgruppe - dette skal tydeligt fremgå under introduktionen og i redskabsvejledningen. I redskabsvejledningen, skal aktivitetsforslag med udgangspunkt i de fem behovskategorier nedskrives, dette skal fungerer som inspirationskilde og ideskabelse i forhold til planlægning af aktiviteter til de respektive beboere. behov for redskabet. Dette kan bl.a. synliggøres ved at sammenkæde/skabe fællesnævnere mellem og de allerede eksisterende/anvendte redskaber. (Se: Bilag I - Træet), hvormed man gør sig iagttagelser omkring pågældende beboers aktuelle situation og forløb. Dette redskab kan let sammenkædes med, da flere elementer relaterer til hinanden. vil således kunne anvendes som et supplement hertil. Kontaktskabelse til flere informanter Et andet tiltag kan være, at indlede kontakt til flere plejecentre, med demente beboere, med henblik på redskabsafprøvning/- evaluering, hvilket således vil give en bredere datamængde, og dermed resultater, bedre afstemt med det oplevede behov herfor, samt styrke validiteten. Synliggøre anvendeligheden Det er vigtigt for modtagelsen af, at der blandt plejepersonalet opleves et reelt 83

14.0 Diskussion af metode 14.1 Procesforløb: Vores procesforløb er struktureret ud fra J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29). Processen er inddelt i fire faser: Planlægningsfase, Konstruktionsfase, Kvantitativ evalueringsfase og Valideringsfase. Fordele ved at anvende J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering: Skaber struktur gennem hele forløbet. Sikre at rammerne for processen, og dermed at vores tilgang, er hensigtsmæssig og kontinuerlig. Synliggøre de forskellige faser i processen, hvilket kan bidrage til overskuelighed. Modellen er ikke fagrelatereret, til trods for udviklernes ergoterapeutiske baggrund. Da vores projekt er kvantitativt, er modellen med til at bibeholde/sikre den stramme struktur påkrævet, samt en objektiv tilgang. Ulemper ved at anvende J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering til strukturering af procesforløbet: Faserne er på forhånd konstrueret hvilket kan bevirke at man bliver fastlåst i en proces, som ikke nødvendigvis tilgodeser det reelle forløb. I tilfælde af uforudsete ændringer i processen kan det muligvis være svært at følge modellen. 14.1.1 Evaluering af anvendelse af J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering I vores procesforløb har det været gavnligt at anvende J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29), som guideline, til at sikre et validt procesforløb. Modellen har fungeret som et sikkerhedsnet for indhentning af relevant 84

data, og opnåelse af forskellige delprocesser i forløbet. kvalitativ, ville konflikte med validiteten af resultaterne og dermed redskabet. Modellen har ligeledes været en hjælp i forhold til at bibeholde fokus på det aktuelle, og ikke favne i for mange retninger, hvilket man let anledes til, da forløbet, som udgangspunkt har været ukendt og uhåndgribeligt. 14.2 Design: 14.2.1 Evaluering af projektets design og udformning Designet på opgaven er et forklarende kvantitativt forskningsprojekt, et valideringsdesign, hvormed vi søger at skabe et redskab som fremadrettet skal anvendes i praksis. Den kvantitative tilgang er grundlagt i ønsket omkring objektivitet, og kvantificerbar data, til redskabsudvikling, med henblik på validering. Valget af en kvantitativ tilgang forekommer således relevant da tilgangen, hvis denne eksempelvis var Yderligere er det afgørende ved redskabsudvikling, at vi forholder os objektivt til den indhentede data, hvormed personlige holdninger hertil, ikke må fremgå, da dette yderligere kan konflikte med validiteten. Den kvantitative tilgang er ydermere relevant da denne sigter mod at opnå målbare illustrative resultater, som let kan omsættes til viderebearbejdning. Processen har været svær, idet der aktuelt ikke findes et tilsvarende redskab, vi har kunnet sammenholde data med. Yderligere findes der meget litteratur omkring demens og forskning herom, men der findes ikke meget tilgængelig litteratur omhandlende vores emneområde, hvilket yderligere besværliggjorde processen. Vi finder dog at projektets design og udformning, efterlever den tiltænkte hensigt, sammenholdt med problemformuleringen, hvormed designet og udformningen har bidraget til at sikre 85

valid datamængde og korrekt tilgang. 14.2.2 Evaluering af opnået face validity Vores hensigt om at opnå face validity, kan antages for værende delvis opfyldt, da første udgave af, af frontløberne, vurderes at være relevant. Dog finder frontløberne ikke anvendelig i deres dagligdag, i dets nuværende form, og finder ligeledes ikke målgruppen passende. Ydermere udtrykte flere af frontløberne en tvivl omkring formålet og anvendeligheden, hvilket kan anlede til ukorrekt anvendelse, og dermed influerer negativt på validiteten (32). 14.3 Tilgang: Ved indgangen til projektet, var teorien indirekte givet os på forhånd, da der aktuelt på Ingeborggården arbejdes med en tilgang baseret på/inspireret af Tom Kitwoods teori. Ydermere er denne teori anerkendt og anvendt bredt blandt sundhedsprofessionelle, der arbejder med borgere med demens. Da vi efter yderligere nærlæsning heraf fandt teorien anvendelig, samt relaterbar til den ergoterapeutiske profession, fandt vi det oplagt, at tage udgangspunkt heri. Vi anså teorien for værende relevant, da vi mente, det ville skabe de bedst mulige forudsætninger for implementering fremadrettet, grundet en genkendelsesværdi og en forhåndsindsigt. Vores tilgang har således været deduktiv, hvilket har muliggjort fordybelse i teorien. Vi kan dog anfægte, at det samtidig har begrænset os, i kraft af en manglende søgen efter anvendelig baggrundslitteratur, vi var således på forhånd afgrænset, hvilket kan bevirke, at der ikke aktivt søges ny viden, da den tilgængelige opleves relevant. Ved en deduktiv tilgang begrænser vi indirekte os selv, dog kan det også antages at den deduktive tilgang muliggøre indsigt, fordybelse og fokus. 86

Procesforløbet er som udgangspunkt indbefattet af en stram tidsplan, hvilket yderligere understøtter den deduktive tilgang, da evt. ressourcespild og forgæves søgen efter relevant litteratur minimeres. Vores tilgang muliggjorde således en ressourceoptimering hvormed vi kunne rette fokus på redskabsudviklingen og evalueringen heraf, og derved skabe et forløb med dette som primært fokus. En fordel ved den deduktive tilgang er således Tilgangen er grundlagt i fornuft og rationalisering (28). 14.4 Metoder til indsamling og analyse af resultater: 14.4.1 Evaluering af fokusgruppeinterview Valget af struktureret fokusgruppeinterview til indhentning af data, er primært begrundet i vores ønske om at opnå kvantificerbare svar, som let kan analyseres via deskriptiv analyse. Individuelle interviews kunne være anvendt til indhentning af resultater/data, hvilket muligvis havde givet et andet udfald, da det således ikke ville være muligt for informanterne at påvirke hinanden/influerer hinandens angivelser. Grundet bl.a. tidsaspektet for projektet, blev dette fravalgt. Fordele ved anvendelse af struktureret fokusgruppeinterview: Sikkerhed for korrekt forståelse/modtagelse af det stillede spørgsmål - mulighed for uddybende forklaringer ved tvivl. Kontante og konkrete spørgsmål med Ja/Nej svar angivelser - hvilket gør svarene let analyserbare. Sikrer at den ønskede datamængde opnås. Der indhentes data, der så vidt muligt, tilstræber objektivitet og dermed ikke fokuserer på de individuelle synspunkter - vi søgte med de adspurgte spørgsmål, svar, baseret på frontløbernes 87

professionelle synspunkt (eksempelvis redskabets anvendelighed i praksis mv.), og dermed ikke deres subjektive holdninger hertil. Muliggør indhentning af kvantificerbar data (34). Selvom hensigten med den stramme struktur i interviewguiden bl.a. er, at informanterne ikke indleder dialog, er der dog mulighed for at få afklaret og uddybet svar angivelserne, og derved opnå større indsigt heri. Tidsaspektet i fokusgruppeinterview er kort. Aktuelt blev brugt en time. Ulemper ved anvendelse af struktureret fokusgruppeinterviews: Informanterne påvirkes let af hinanden. Ja/Nej angivelser kan resultere i at rele der ikke skabes plads til løbende evalueringer/indsigelser. Informanterne har kort betænkningstid, hvilket kan påtvinge svar, informanterne ikke som udgangspunkt ville angive ved grundigere evaluering - dermed kan det antages at enkelte besvarelser er angivet på baggrund af forhastet beslutning, og ikke så rationelt som ønsket. Fokusgruppeinterviews er normalt kvalitative og hensigten er således at igangsætte en dialog om et emne, og det er igennem denne dialog, resultaterne opnås. Ved kvantitative fokusgruppeinterview styres processen ved hjælp af en stram struktur, og informanterne taler således ikke om oplevelser og erfaringer, hvilket kan medføre ræsonneringer, som kan resulterer i ændring af svar. Der skabes derved ikke plads til meningsudveksling. Set i lyset af de begrænsede rammer projektet er indbefattet af, og dermed også det begrænsede tidsrum, mener vi at prioriteringen omkring udførelse af et stramt struktureret fokusgruppeinterview, til evaluering af redskabsafprøvningen, 88

bidrog med valid og anvendelig data, som efterlever den ønskede hensigt, om at skabe et fundament til videreudvikling. Det er illustrativt og let at forstå, og omsætte til videre forskning. Kvantificerbar data anskueliggøres. 14.4.2 Evaluering af deskriptiv analyse af resultater Den deskriptive analyse frembringer resultatorienteret og objektivt svar angivelserne, hvormed resultaterne fra fokusgruppeinterviewet (redskabsevalueringen), illustreres og tilgængeliggøres på en overskuelig og let analyserbar måde, i form af diagrammer, hvormed angivelserne tydeligt fremgår. Fordele ved deskriptiv analyse: Datamængden gøres visuelt overskuelig ved at opstille data i grafer/diagrammer. Det fremgår tydeligt hvor evt. ændringer er påkrævet. Ligeledes bliver de positive angivelser synliggjort. Resultaterne gøres analyserbare. Det er let at overdrage datamængden/resultaterne til en tredjepart. Ulemper ved deskriptiv analyse: Det er unuanceret, derved fremgår de individuelle meninger/angivelser ikke. Man generaliserer på baggrund af de angivne svar, dette er nødvendigt for at skabe udvikling, men bevirker også, at individuelle indsigelser ikke inddrages. På baggrund af de belyste fordele, finder vi denne analyseform valid og fordelagtig at anvende, til belysning af resultatmængden, heriblandt de positive og negative anmærkninger. 89

14.5 Etiske overvejelser og vores rolle i forløbet: 14.5.1 Evaluering af etiske overvejelser Ved udviklingen af, havde vi foruden vores rolle i processen, flere etiske overvejelser, som var af afgørende betydning for redskabsudviklingen, heriblandt følgende, som vi anser for værende afgørende for redskabets anvendelighed og oplevelsen heraf: Formen på redskabet - Designet. Sprogbrugen - Tilgængelighed/Anvendelighed. Anonymitet - Personsikkerhed. Teorivalget bag Relaterbarhed. på personalets uniform, således det kan medbringes og hurtigt tages frem i løbet af dagligdagen. Redskabet minder om en lille bog og ligner ikke umiddelbart et undersøgelsesredskab, hvilket kan give anledning til undren hos den beboer der bliver undersøgt, eller personer omkring denne. er udført i fire forskellige farver. Dette på baggrund af, at plejepersonalet på Ingeborggården maksimalt er kontaktperson for fire beboere indenfor målgruppen. Farverne skal således hjælpe til, nemt at kunne skelne mellem de forskellige beboeres redskaber og fremme s anvendelighed og tilgængelighed i en travl dagligdag. Grundlag for disse etiske overvejelser: Designet: Formen på selve redskabet; det ønskes, at det ikke syner klinisk Størrelsen på redskabet er valgt med henblik på at kunne passe i lommen Tilgængelighed/Anvendelighed: Sprogbrugen i er letforståelig for alle faggrupper, og er ikke præget af fagudtryk. Det er hensigten, at anvendelse af bl.a. skal bidrage til et bredt tværfagligt samarbejde, da 90

kan anvendes på tværs af professioner, og indlede til dialog og evaluering. Personsikkerhed: Muligheden for anonymisering af observationspersonen er vigtig, da redskaberne kan ligge fremme, fx. i personalets frokoststue, hvor de har adgang til computer og beboernes journaler og handleplaner. Yderligere er det hensigten, at skal kunne anvendes løbende i dagligdagen, og dermed vil det forekomme, at redskabet tages frem, i rammer hvor andre end observatøren og den pågældende beboer befinder sig. Det er derfor vigtigt, at navnet på beboeren, ikke står på forsiden. Ydermere er der risiko for, at redskabet kan falde ud af lommerne på plejepersonalet og dermed være tilgængeligt for andre, hvorfor vigtigheden af anonymitet understreges yderligere. Relaterbarhed: er udviklet på baggrund af en, af Ingeborggårdens plejepersonale, i forvejen kendt teori. Hvilket bl.a. øger relaterbarheden og derved medfører, at redskabet opleves mere anvendeligt, yderligere er der en genkendelsesværdi hermed, hvilket gør implementeringen lettere. Redegørelse for og evaluering af overvejelserne: Designet: Størrelsen på kan lede tankerne hen på en Pixi- bog, hvilket er betegnelsen for en lille kvadratisk børnebog, dette kan signalere uprofessionalitet og fremkomme barnligt. Som modsvar hertil kan det, på baggrund af svar angivelserne under fokusgruppeinterviewet konkluderes, at alle frontløberne oplevede som værende et professionelt redskab, og ligeledes fandt, at designet på redskabet bidrog til dets imødekommenhed. 91

Tilgængelighed/Anvendelighed: er tiltænkt som værende anvendeligt for alle sundhedsprofessionelle, hvilket indebærer forskellige professioner med tilhørende fagtermer, og dermed forskellig opfattelse og forståelse af begreber. Idet redskabet skal fremkomme anvendeligt på tværs af professioner, er det af stor betydning for os, at formuleringer og ordvalg bidrager positivt hertil, således at formuleringer og begrebsanvendelser, ikke er en hæmsko/hindring for anvendelse og implementering af. Vi tilstræber således at anvende et sprogbrug, som gør redskabet letanvendeligt og - forståeligt, og dermed ikke fremstår nedværdigende, hvilket kan forekomme ved en meget simplificeret ordlyd. Vi har derfor så vidt muligt forsøgt udelukkende at anvende termer/begreber, relateret til teorivalget. (15) Ydermere har vi udfærdiget en ordforklaring (Se: Bilag IV - Vejledning til redskabet - ) hvormed begreber, indbefattet af evt. tvivl, uddybes i relation til redskabet og dermed defineres ud fra betydningen hermed. Denne ordforklaring fandt frontløberne alle anvendelig og relevant, dog blev det ved fokusgruppeinterviewet fremhævet, at en definition/begrebsafklaring af r nødvendig. Tillige blev det ved fokusgruppeinterviewet evalueret, hvorvidt frontløberne fandt sprogbrugen letforståelig, til dette svarede de alle ja. Vi kan derpå konkludere, at vi i ordlyd/formuleringer, har opnået at skabe et redskab tilsigtet den påtænkte målgruppe for anvendelse (plejepersonalet på plejecentre, ref.: Problemformuleringen) 92

Personsikkerhed: skal kunne anvendes af plejepersonalet i situationer, hvor de er sammen med beboerne. Dette skal kunne gøres med respekt og hensyn til den pågældende beboer. Vi oplever at designet tillader denne anonymitet, og dermed efterlever hensigten omkring personsikkerhed og anonymitet. Relaterbarhed: Den anvendte teori er psykologisk, med udgangspunkt i plejen af den demente beboer. Teorien indbefatter således ikke et specifikt fokus på aktiviteter, og den betydning aktivitetsudførsel kan have på opretholdelse af livskvalitet (aktivitetsidentitet). Dog tages der, i den valgte teori, indirekte udgangspunkt i individets aktivitetsidentitet, da dette er en del af identiteten og selvbilledet. Ønskes et mere specifikt defineret fokus herpå, kan man med fordel inddrage en ergoterapeutisk referenceramme som MoHO (24). Anvendelse af en på forhånd kendt og anvendt teori, indebærer at der tidligt i processen begrebsafklares med informanterne, således der skabes en fælles forståelsesramme for begreberne. Dette formåede vi ikke, hvilket bl.a. indebar forvirring Ved anvendelse af en på forhånd kendt og anvendt teori, indebærer det således stadig en del formaliteter og introduktion, dog bør fordelene ved bl.a. genkendelsesværdien og relaterbarheden ikke negligeres, da disse elementer er bidragende i forhold til oplevelsen af relevans. 14.5.2 Evaluering af vores rolle Med den objektive tilgang, har det været hensigten, at udfærdige et projekt, et redskab og en evaluering heraf, baseret på brugernes/informanternes holdninger hertil, hvilket således bidrager til oplevelsen af relevans og anvendelighed (ref.: Problemformuleringen). 93

Vi har i den indledende proces, med litteratursøgning og observationer på Ingeborggården, forholdt os neutrale og udelukkende søgt informationer relevante og anvendelige for det videre forløb. Ved udviklingen af redskabet, forholdt vi os igen objektive, da vores personlige holdninger hertil, ikke er af relevans for redskabet og dets anvendelighed i praksis. Vi bestræbte os derved på at fokusere på fakta og håndterbar data indhentet gennem litteraturen, sammenholdt med data indhentet fra Ingeborggården (Se: Bilag: II - Observationsguide). Med udgangspunkt i denne data, blev udviklet. Til evaluering af (indhentning af resultater), var det igen hensigten, at frembringe en resultatmængde, udelukkende baseret på informanternes (frontløbernes) holdninger hertil, hvorfor vi igen bestræbte os på at bevare en neutral, objektiv tilgang, hvormed det kvantitative fokusgruppeinterview og den dertil udarbejdede interviewguide, bidrog til at sikre dette. Yderligere har anvendelsen af J. Benson & F. Clarks model for redskabsudvikling og - validering (29), til strukturering af forløbet, bidraget til at muliggøre og bevare den objektive tilgang, da vi heri havde en guideline, som løbende sikrede korrekt tilgang. Fordele ved en objektiv tilgang: Den indhentede data/viden er upåvirket af egne holdninger, og gengiver således informanternes holdninger/meninger. Der tages udgangspunkt i informationer/data indhentet fra potentielle brugere af. Den objektive tilgang sikrer, at der arbejdes med fokus på informanternes holdninger/meninger/behov. Dermed skabes bedst mulige forudsætninger for at redskabet opleves relevant og anvendeligt. 94

Ulemper ved en objektiv tilgang: Det er vanskeligt at forholde fuldstændigt objektiv og neutral. Måden hvorpå vi stiller spørgsmål, kan influere på svaret. Til at sikre validiteten af resultatmængden, udarbejdede vi en struktureret interviewguide (Se: Bilag: V - Interviewguide). 14.6 Overordnet evaluering af metoden: 14.6.1 Diskussion af metodevalg Metodevalget har muliggjort at vi, med udgangspunkt i problemformuleringen, har opnået den ønskede hensigt, omkring udviklingen af et redskab til plejepersonalet på plejecentre. Det kan diskuteres hvorvidt det i en proces som vores, er muligt at forholde sig fuldstændig neutralt og objektivt, hvilket så vidt muligt har været vores hensigt. Vi finder dog, at resultatafsnittet afspejler, at denne hensigt i høj grad er lykkedes. Face validity er den lavest ansete validerings form, da den anses for værende overfladisk og ikke fokuserende på det grundlæggende indhold. Face validity sigter mod at undersøge hvorvidt det, et pågældende redskab angiver at undersøge, rent faktisk også er det, der bliver undersøgt. Dog tages der ikke forbehold for kvaliteten og det reelle indhold i pågældende redskab. Vi kan derpå konkludere, at den opnåede face validity er relevant i forhold til s aktuelle stadie i udviklingsprocessen, men fremadrettet, vil det være afgørende, at opnå højere validitet i form af konstruktions validitet og/eller indholds validitet. (54). 95

15.0 Konklusion Formålet med projektet har været at udvikle et observationsredskab, med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om demens (15), som skal anvendes af plejepersonalet på plejecentre. Redskabet har til formål at fremme deltagelse i meningsfulde aktiviteter, blandt plejehjemsbeboere med moderat/svær demens. Yderligere har formålet været at finde ud af hvordan plejepersonalet evaluerer/vurderer 1. udgave af redskabet. I henhold hertil kan vi konkluderer følgende: er bygget op omkring blomstermodellen, som er en vigtig del af Tom Kitwoods teori omhandlende demens. Denne model tager udgangspunkt i menneskets, ifølge Tom Kitwood, fem vigtigste psykologiske behov; Tilknytning, Inklusion, Beskæftigelse, Identitet og Trøst (15). Ydermere tager procesforløbet omkring udviklingen af, udgangspunkt i en model til redskabsudvikling og - validering, udarbejdet af J. Benson og F. Clark (29). Vi har fulgt de overordnede 4 faser i modellen; Planlægningsfase, Konstruktionsfase, Kvantitativ evalueringsfase og Valideringsfase, og har derpå tilpasset og konstrueret underemner af relevans for vores procesforløb. 1. udgave af blev evalueret ved et kvantitativt fokusgruppeinterview med frontløberne på Ingeborggården, efter fem dages afprøvning. På baggrund heraf kan følgende konkluderes: Der er en overvejende positiv indstilling til. Indenfor udformning og design, af redskabet og vejledningen, er svarene hovedsageligt positive, og der er ligeledes en positiv tilkendegivelse i forhold til indsigt i og forståelse for brugen og anvendelsen af, heriblandt vejledning omkring udfyldelse og anvendelse. Informanterne angiver, at der, ud fra deres ønsker, mangler en 96

beskrivelse af de fem behov i redskabet, en definition af hvormed dette konkretiseres og specificeres, samt de efterspørger en mere tydelig defineret målgruppe, da de umiddelbart ikke finder den valgte målgruppe passende. Af positive elementer fremhævede de: formatet, overskueligheden, sprogbrugen, farverne, kategoriseringerne/behovsinddelingen og den bagvedliggende teori. Vi kan således konkludere, at vi har udviklet et redskab som, til trods for at dette er første udgave, langt hen ad vejen kan finde grundlag for anvendelse i praksis. Der er dog behov for justeringer og tilpasninger, hvormed flere afprøvninger og evalueringer herpå vil være nødvendige. 97

16.0 Perspektivering Fremadrettet anser vi det for relevant, at der arbejdes videre med den allerede indhentede data, og dermed den eksisterende udgave af, da redskabet blev modtaget positivt, og vurderes anvendeligt og relevant i praksis. Vores forslag til videre bearbejdning og udvikling omhandler følgende tiltag: fyldestgørende introduktion til anvendelse af, her med et særligt fokus på, hvordan notater og iagttagelser omsættes til aktiviteter, der tilgodeser behovene. Dette vil bidrage til en bredere indsigt i anvendelse, og dermed en større forståelse for s anvendelighed og relevans. Behovsafklaring og forventningsafstemning I forbindelse med videreudviklingen af, vil det bl.a. i forhold til redskabsvalideringen, være nødvendigt at behovsafklare og forventningsafstemme med de respektive brugere/testpersoner. Det er vigtigt for redskabets anvendelighed og oplevelsen heraf, at der tages udgangspunkt i informanternes oplevede problematikker og behov. Mere informativ introduktion til anvendelse af Yderligere anser vi det for relevant, at der ved indgangen til en ny redskabsafprøvning, gives en mere Justeringer/ændringer i forhold til anmærkningerne fra frontløberne På baggrund af fokusgruppeinterviewet/redskabsevalueri ngen, blev flere anmærkninger til fremsagt. Med udgangspunkt heri, finder vi det relevant, at der forud for næste afprøvning, foretages følgende justeringer/ændringer i : redskabsvejledningen. Beskrivelse af de fem behov (Trøst, Identitet, Beskæftigelse, Inklusion og Tilknytning) i selve redskabet. Tydelig defineret målgruppe - dette skal tydeligt fremgå under 98

introduktionen og i redskabsvejledningen. I redskabsvejledningen, skal aktivitetsforslag med udgangspunkt i de fem behovskategorier nedskrives. Dette skal fungere som inspirationskilde og ideskabelse i forhold til planlægning af aktiviteter til de respektive beboere. Disse justeringer er ikke af graverende betydning, i forhold til det aktuelt eksisterende og tankerne bag dette. Rettelserne vil derfor ikke fremstå som markante ændringer, men vil blot bidrage positivt, i forhold til s anvendelighed, og er således tiltag til forbedring af den allerede eksisterende udgave. Synliggøre anvendeligheden Oplevelsen af relevans er vigtig i forhold til en succesfuld implementering af. Da hensigten med bl.a. er, at det skal kunne anvendes som et arbejdsredskab i praksis, anser vi det for vigtigt, at der skabes en relation mellem og de redskaber/den teori der aktuelt anvendes på pågældende plejecenter. Dette bidrage yderligere til oplevelsen af relevans og anvendelighed og skaber en bedre tilgang til anvendelsen, da man således kan relatere det til noget man har kendskab til. På Ingeborggården anvendes Tom Kitwoods teori, hvilket også er baggrunden for, og er derved en direkte relation. Kontaktskabelse til flere informanter Vi påtænker at det videre arbejde med udviklingen af indbefatter, at der indledes kontakt til flere plejecentre, med demente beboere, med henblik på redskabsafprøvning/- evaluering, hvilket således vil give en bredere datamængde, og dermed resultater mere afstemt med det generelle oplevede behov herfor, yderligere vil det styrke validiteten. Videreudvikling af Resultaterne indsamlet i dette projekt ligger til grund for den videre udvikling af, og overdrages således til en tredjepart med henblik på fuld validering. 99

Forud for overdragelsen, præsenteres resultaterne for styregruppen på Ingeborggården og denne delagtiggøres i planerne for det videre forløb og deres rolle heri. 100

17.0 Referencer 1) Danmarks Statistik. Befolkningsfremskrivninger 2010-2050 (Set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2010/nr219.pdf 2) Sundhedsstyrelsen. Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark (Set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2010/cff/aeldre/aeldrebefolkn_sundhedstils t.pdf 3) Sundheds- og Integrationsministeriet. Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem (Set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.sm.dk/temaer/sociale- omraader/ældre/aeldrekommissionen/documents/livskvalitet_og_selvbestemmelse _pa_plejehjem.pdf 4) Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Omsorg og livskvalitet i plejeboligen (Set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.sfi.dk/files/filer/sfi/pdf/rapporter/2012/1203_omsorg- og- livskvalitet- i%20plejeboligen.pdf 5) Nationalt Videnscenter for Demens. Forekomst og fordeling af demens (Set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden- om- demens/demenssygdomme/forekomst- og- fordeling- af- demens) 6) Nationalt Videnscenter for Demens. Forekomst af demens hos ældre i Danmark (Set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.videnscenterfordemens.dk/media/940038/region%20syddanmark%20o g%20kommuner.pdf 7) Nationalt Videnscenter for Demens. Omkostninger forbundet med demens (Set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden- om- demens/noegletal/omkostninger- forbundet- med- demens 101

8) Hasselbalch SG. og Stokholm J. Demenssygdomme. I: Alzheimerforeningen. Forstå demens. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag og Alzheimerforeningen; 2011. 9) Sundhed.dk. Demens, adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer (BPSD) (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/geriatri/tilstande- og- sygdomme/demenssygdomme/demens- adfaerdsforstyrrelser- og- psykiske- symptomer- bpsd/ 10) Lolk A. og Hørding M. Psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos demente. I: Alzheimerforeningen. Forstå demens. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag og Alzheimerforeningen; 2011. 11) Socialstyrelsen. Reminiscens i plejen og omsorgen af mennesker med demens (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/demens/reminiscens 12) Nationalt Videnscenter for Demens. Metoder til pleje og omsorg (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden- om- demens/pleje- omsorg- og- behandling/pleje- og- omsorg/metoder- til- pleje- og- omsorg 13) Susanne Brødsgaard Hansen, musikterapeut. Demens (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: www.musikterapeut.info/demens.html 14) Borresen M., Hansen HK. og Trangbæk L- E. Socialpædagogik & demens - Det vanskelige omsorgsarbejde. 2. udgave. Odense: Styrelsen for Social Service; 2004. 15) Kitwood T. En revurdering af demens - personen kommer i første række. 4. oplag 2010. København: Munksgaard Danmark; 1999. 16) Daniæ. Dementia Care Mapping - DCM (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://daniae.dk/hvaderdcm.htm 17) Daniæ. Afprøvning af Dementia Care Mapping (DCM) i Frederiksberg hjemmepleje 2003 (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://daniae.dk/dcm%20i%20hjemmeplejen%20på%20frederiksberg.pdf 102

18) Ergoterapeutforeningen. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/fag_forskning/redska ber/copm- skema_- _december_2007_a4.pdf 19) Andresen M., Runge U., Hoff M. og Puggaard L. Perceived Autonomy and Activity Choices Among Physically Disabled Older People in Nursing Home Settings: A Randomized Trial. Journal of Aging and Health 2009; 21(8): 11331158. 20) Den Danske Ordbog - moderne dansk sprog. Plejehjem (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=plejehjem&search=søg 21) World Health Organisation (WHO). Definition of an older or elderly person (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.who.int/healthinfo/survey/ageingdefnolder/en/ 22) Nationalt videnscenter for demens. Demensgrader (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden- om- demens/demenssygdomme/hvad- er- demens/sygdomsforloeb/demensgrader 23) Ergoterapeutforeningen. Autonomi & meningsfuld aktivitet på plejehjem - Ergoterapi i ældres hverdagsliv (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/regioner/oest/div erse_filer/autonomi_og_meningsfuld_aktivitet.pdf 24) Kielhofner G. MoHO - Modellen for menneskelig aktivitet. Ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. Udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010. 25) Nationalt Videnscenter for Demens. Personcentreret pleje og omsorg (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden- om- demens/pleje- omsorg- og- behandling/pleje- og- omsorg/personcentreret- pleje- og- omsorg 103

26) Andersen MS. Analyse, vurdering og gennemførelse af rehabilitering ved demenssygdom. I: Kallehauge JG., Andersen MS. og Jensen L. Rehabilitering ved demenssygdom - Sundhedsmæssige, sociale og omgivelsesmæssige indsatser. København: Munksgaard Danmark; 2012. 27) Systime ibog. Naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=959 28) Birkler J. Videnskabsteori - en grundbog. København: Gyldendal Akademisk; 2005 29) Benson J. og Clark F. A Guide for Instrument Development and Validation. AJOT 1982; 36(12): 789-800, (set 2013 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://ajot.aotapress.net/content/36/12/789.full.pdf+html 30) Launsø L., Olsen L. og Rieper O. Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011. 31) Rienecker L., Jørgensen PS. og Skov S. Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. Danmark: Samfundslitteratur; 2012. 32) Beyer N., Magnusson P. og Thorborg K. Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering - teori og anvendelse. 2. udgave. København: Forfatterne og Munksgaard; 2012. 33) Kragelund L. Obser- views: metode til at generere data og lærerum for undersøger og informant. I: Glasdam S. Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011. 34) Grim BJ., Harmon AH. og Gromis JC. Focused Group Interviews as an Innovative Quanti- Qualitative Methodology (QQM): Integrating Quantitative Elements into a Qualitative Methodology. The Qualitative Report 2006; 11(3): 516-537. 35) Gundelach P. Simpel tabelanalyse. Danmark: Samfundslitteratur; 2013. 104

36) Phinney A., Chaudhury H. og O Connor DL. Doing as much as I can do: The meaning of activity for people with dementia. Aging & Mental Health 2007; 11(4): 384393. 37) Occupations to Improve Quality of Life, Health and Wellness, and Client and Caregiver Satisfaction for AJOT 2011; 65(5): 497-504. 38) Disease and Their Family Caregivers: Brief Occupational Therapy Intervention. AJOT 2004; 58(5): 561-569. 39) Ergoterapeutforeningen. Canadian Occupational Performance Measure Supplement (COPMS) - Udarbejdet til børn i alderen 4-6 år (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/ml_copm_300610.pdf 40) The American Journal of Occupational Therapy - The American Occupational Therapy Association Inc. (Set 2013 November). Tilgængelig fra: URL: http://ajot.aotapress.net/ 41) Ergoterapeutforeningen. Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/fag_forskning/depu/a nalyse_kvalitativt.pdf 42) Ergoterapeutforeningen. Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/fag_forskning/depu/a nalyse_kvantitativ.pdf 43) Det informationsvidenskabelige Akademi. Kædesøgning (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=1122 105

44) Gerodan. Higher education in gerontology in the nordic countries. Finland: The Finnish Centre for Interdisciplinary Gerontology Department of Health Sciences University of Jyväskylä; 2009. Tilgængelig fra: URL: http://www.gerodan.dk/images/stories/pdfmappe/materiale/uddannelse%20i%20g erontologi%20i%20norden%20survey.pdf 45) Ældresagen. Byg demensboliger - Analyse og forslag til investeringer 2013-2023 (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.aeldresagen.dk/presse/nyheder/documents/13%2006%20byg%20deme nsboliger%20tryk%20klar.pdf 46) Robichaud L. og Lamarre C. Developing an Instrument for Identifying Coping Strategies Used by the Elderly to Remain Autonomous. American Journal of Physical Medicine & Rehabilitation. 2002; 81(10): 736-744. 47) Boyce WF., Gowland C., Hardy S., Rosenbaum PL., Lane M., Plews N., Goldsmith C og Russel DJ. Development of a Quality- of- Movement Measure for Children with Cerebral Palsy. Physical Therapy. 1991; 71(11): 820-828 48) Kruuse E. Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag. 6. udgave. Dansk psykologisk Forlag; 2006. 49) Fortmeier S., Mathiasson G. og Schrøder I. Etik, værdier og grundlæggende antagelser i ergoterapi. I: Borg T. et. al. Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udgave 2. oplag 2008. København: Munksgaard Danmark; 2007. 50) Andersen MS. Rehabilitering af kropsfunktioner og anatomi hos personer med demens. I: Kallehauge JG., Andersen MS. og Jensen L. Rehabilitering ved demenssygdom - Sundhedsmæssige, sociale og omgivelsesmæssige indsatser. København: Munksgaard Danmark; 2012. 51) Jensen L. ICF og rehabilitering i relation til demens. I: Kallehauge JG., Andersen MS. og Jensen L. Rehabilitering ved demenssygdom - Sundhedsmæssige, sociale og omgivelsesmæssige indsatser. København: Munksgaard Danmark; 2012. 106

52) World Health Organisation. Classifications (Set 2013 november). Tilgængelig fra: URL: http://www.who.int/classifications/icf/en/ 53) Sundhedsstyrelsen. ICF - Den danske vejledning og eksempler fra praksis (Set 2013 december). Tilgængelig fra: URL: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/sesi/icfvejl/icfvejl.pdf 54) Lærd dissertation. Face validity (Set 2013 december). Tilgængelig fra: URL: http://dissertation.laerd.com/face- validity.php Til opsætning af opgaven er anvendt: 55) Wisler- Poulsen I. Layout i opgaven - Retningslinjer for brugervenligt design i skriftlige opgaver - en guide til visuel kommunikation. Danmark: Forlaget Samfundslitteratur; 2007. 107