NØGLETAL TOTALRAPPORT K4 KOMMUNERNE Holbæk Køge Slagelse Næstved 28. juni 2018
Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 19 6. Børn og unge med særlige behov... 26 7. Voksne med særlige behov... 30 8. Arbejdsmarked og overførselsindkomster... 34 9. Tilbud til udlændinge... 46 10. Ældre... 51 11. Kultur og Fritid... 55 12. Vejvæsen... 59 13. Sundhed... 63 14. Administration... 68 15. Sygefravær... 76 16. Ordliste... 79 Styregruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Lene Østergaard Lunde Holbæk Kommune, Erik Kjærgaard Andersen Slagelse Kommune, Ole Kristensen Næstved Kommune, Steen Andersen Arbejdsgruppe for Nøgletalsrapport: Køge Kommune, Henning Wacker Holbæk Kommune, Anita Jørgensen Ponikowski Slagelse Kommune, Berit Vangsgaard Næstved Kommune, Anders Pedersen 2
1. Indledning Nøgletalsrapporten indeholder en række overordnede nøgletal for K4 kommunerne, dvs. Køge, Holbæk, Slagelse og Næstved kommuner. Rapporten findes i to varianter; Et overblik, som indeholder et overblik over de vigtigste nøgletal, figurer og tabeller og En totalrapport, som indeholder det samme som overbliksrapporten men med en større detaljeringsgrad. Formålet med nøgletalsrapporten er at understøtte de politiske drøftelser i forbindelse med næstkommende budgetlægning. Nøgletallene er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og omfatter 95 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Rapporten indeholder ikke nøgletal for kommunernes anlægsudgifter. Fordelen ved nøgletal er, at de i kort og overskuelig form belyser strukturerne og udviklingerne i K4 kommunerne. De giver imidlertid sjældent forklaringen på eventuelle forskelle i forhold til andre kommuner men kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, der så må undersøges nærmere. Det understreges, at nøgletallene ikke belyser kvaliteten af en kommunes service. Lave udgifter på et område er således ikke nødvendigvis udtryk for et lavt serviceniveau, men kan også skyldes en høj effektivitet i opgaveløsningen. Lige som høje udgifter ikke nødvendigvis er lig med et højt serviceniveau. Hertil kommer, at der på nogle områder kan være forskelle i kommunernes konteringspraksis, hvilket kan sløre billedet. Tal i tabeller og figurer er opgjort i årets priser med mindre andet er angivet. Nøgletalsrapportens opbygning: Kapitel 2 giver et økonomisk overblik over rapportens aktivitetsområder. Dels ved at opgøre aktivitetsområdernes relative regnskabsmæssige tyngde, dels ved at sammenligne kommunernes ressourceforbrug i forhold til landsgennemsnittet. Man får hér en fornemmelse af, hvor meget de enkelte aktivitetsområder vægter i det kommunale regnskab, og på hvilke områder den enkelte K4 kommune afviger i forhold til de øvrige K4 kommuner og landsgennemsnittet. Der er endvidere givet et overblik over den enkelte kommunes aldersmæssige befolkningssammensætning. Kapitel 3 viser overordnede nøgletal for kommunernes provenu, udgifter og det ordinære driftsresultat. Provenuet beskriver kommunes finansieringsmuligheder gennem skatteindtægter, tilskud og udligning. Udgiftssiden beskrives nærmere i rapportens efterfølgende kapitler. 3
Kapitlerne 4 til 14 beskriver nøgletal for kommunernes centrale aktivitetsområder. Alle kapitler følger samme struktur, og der redegøres for områdernes overordnede faktuelle udgifter samt indekserede udgifter. Der beregnes kommunaløkonomiske konsekvenser for K4 kommunerne, hvor kommunernes økonomisk kvantitative serviceniveau sammenlignes med landsgennemsnittet, K4 gennemsnittet og i forhold til den billigste K4 kommune. Den enkelte kommune kan hér se, hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis kommunens niveau ændres, så det f.eks. svarer til landsgennemsnittet. Kapitel 15 omhandler sygefravær i kommunerne. Der kigges på sygefravær, opdelt på køn og hen over en årrække. Kapitel 16 indeholder en ordliste med beskrivelser af en række af de økonomiske udtryk og begreber, der anvendes i rapporten. Rapporten er baseret på de seneste regnskabstal fra 2017. Hvor det er relevant, er der suppleret med tidligere regnskabsår samt budget 2018. Der anvendes primært ECO Nøgletal, hvor der er anvendt andre datakilder, fremgår det af noterne. Opmærksomheden skal henledes på, at kommunerne opererer med forskellige afgrænsninger mellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes regnskabsopgørelser. Fortegnene i tabellerne kommunaløkonomiske konsekvenser er sådan, at (+) betyder, at kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlaget, mens ( ) betyder, at kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlaget. Dette er ligeledes markeret under alle tabeller, således at fortegnene ikke giver anledning til misforståelser. 4
2. Overblik over rapportens aktivitetsområder Nøgletalsrapporten er rettet mod kommunernes store aktivitetsområder og beskriver 95 procent af K4 kommunernes samlede driftsudgifter. De sidste 5 procent ( øvrige ) består af få mindre og forskelligartede områder. De bliver ikke særskilt belyst i rapporten. I dette kapitel gives en oversigt over aktivitetsområderne dels ved at vise områdernes tyngde (Figur 2.1), dels ved at vise K4 kommunernes forholdsmæssige afvigelser på de enkelte områder i forhold til landsgennemsnit (Figur 2.2 og Figur 2.3) Kommunernes aktivitetsområder Rapportens aktivitetsområder er i Figur 2.1 opgjort i procent af K4 kommunernes Regnskab 2017 med henblik på at give et indtryk af de enkelte områders udgiftstyngde og områdernes vægtning i forhold til hinanden. Figur 2.1 Rapportens aktivitetsområder i pct. af K4 kommunernes Regnskab 2017 Rapportens aktivitetsområder opgjort i mio.kr. Administration; 9,9% Øvrige; 4,6% Dagtilbud; 6,9% Folkeskoler; 17,5% Sundhed; 7,7% Vejvæsen; 1,7% Kultur og fritid; 2,9% Børn og unge med særlige behov; 5,0% Ældre; 13,8% Voksne med særlige behov; 7,0% Revalidering og Kontanthjælp; løntilskud; 4,5% Førtidspensioner; 9,0% Sygedagpenge; 2,3% 7,0% Kilde: ECO Nøgletal, Regnskab 2017 samt egne beregninger. Note: Det bemærkes, at følgende områder indgår i gruppen øvrige : 8.41 Personlige tillæg, 8.51 Boligsikring, 8.81 Udlændinge, 9.31 Redningsberedskab, 9.91 Natur og Miljø og 9.61 Tandpleje (tallene refererer til tabelnumre i ECO Nøgletal). 5
Kommunernes ressourceforbrug på aktivitetsområder K4 kommunernes nettoudgiftsforbrug på aktivitetsområderne varierer. Nedenstående Figur 2.2 viser K4 kommunernes afvigelser på de enkelte aktivitetsområder i sammenligning med landsniveauet. Kommunernes nettoudgifter er indekseret i forhold til landsgennemsnittet, som har indeks 100. Figur 2.2 Kommunernes ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2017, indekstal Dagtilbud Vejvæsen Sundhed Administration 140 120 100 80 60 40 Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2017 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2017 (FOLK1A) Noter: revalidering og løntilskud mv. dækker også ydelserne ledighedsydelse og ressourceforløb. Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Landsgennemsnit er indeks 100. I Figur 2.3 vises K4 kommunernes afvigelser på det korrigerede ressourceforbrug i sammenligning med landsgennemsnittet. Der er her korrigeret for den enkelte kommunes udgiftsbehov givet kommunens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold (se yderligere forklaring i ordlisten). Figur 2.3 giver det mest retvisende billede, når man ønsker at sammenligne kommunernes ressourceforbrug. 6
Figur 2.3 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på rapportens aktivitetsområder, Regnskab 2017, indekstal Dagtilbud Vejvæsen Sundhed Administration 140 120 100 80 60 40 Folkeskoler Børn og unge med særlige behov Voksne med særlige behov Kultur og fritid Kontanthjælp Ældre Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Sygedagpenge Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2017 samt Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2017 (FOLK1A). Noter: revalidering og løntilskud mv. dækker også ydelserne ledighedsydelse og ressourceforløb. Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Landsgennemsnit er indeks 100. Selvom Figur 2.3 giver det mest retvisende billede af ressourceforbrug set i forhold til et landsgennemsnit på 100, viser det ikke, hvilket niveau kommunerne i forhold til deres indtægter rent faktisk har mulighed for at ligge på. 7
Nedenstående Tabel 2.1 viser kommunernes korrigerede ressourceforbrug ligesom Figur 2.3. Tabel 2.1 Kommunernes korrigerede ressourceforbrug på aktivitetsområder, Regnskab 2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved Dagtilbud 98,1 96,4 101,0 93,7 100 Folkeskoler 94,9 92,9 97,3 90,1 100 Børn og unge med særlige behov 100,9 90,4 89,1 79,2 100 Voksne med særlige behov 92,8 93,8 106,6 85,9 100 Kontanthjælp 98,8 99,9 119,8 100,7 100 Førtidspensioner 102,1 102,6 87,3 88,6 100 Sygedagpenge 112,6 111,9 83,0 96,0 100 Revalidering og løntilskud mv. 101,1 102,1 91,1 96,7 100 Ældre 107,7 94,6 100,8 91,3 100 Kultur og fritid 108,6 68,0 108,0 80,9 100 Vejvæsen 143,2 85,6 78,8 91,3 100 Sundhed 95,9 98,1 98,7 100,3 100 Administration 99,8 85,5 92,0 92,4 100 Kilde: ECO Nøgletal og egne beregninger, Regnskab 2017 Noter: revalidering og løntilskud mv. dækker også ydelserne ledighedsydelse og ressourceforløb. Indekseringen er baseret på kommunernes udgiftsniveauer korrigeret for udgiftsbehov. Landsgennemsnit er indeks 100. Tallene i Figur 2.3 og Tabel 2.1 er bl.a. korrigeret for kommunernes alderssammensætning. Tabel 2.2 viser de enkelte kommuners alderssammensætning fordelt på udvalgte aldersintervaller, der bliver anvendt i rapporten. Ligeledes vises det samlede befolkningstal for hver kommune. Tabel 2.2 Kommunernes alderssammensætning på udvalgte aldersintervaller i procent af samlet befolkning samt kommunernes samlede befolkningstal 2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved 0-5 årige 5,9 5,9 5,7 5,7 6-16 årige 14,5 14,1 12,5 13,3 17-64 årige 60,1 60,1 60,9 60,6 65+ årige 19,5 19,9 20,9 20,5 Folketal i alt 60.109 70.950 78.828 82.581 Kilde: Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2017 (FOLK1A). 8
3. Overordnede nøgletal Kapitlet viser hovednøgletal for kommunernes provenu og udgifter. Provenu omfatter kommunernes skatteindtægter samt tilskud og udligning, og provenuet er således udtryk for kommunernes ressourcegrundlag (finansieringsmulighed). Udgiftssiden omfatter kommunens driftsudgifter, og den er udtryk for kommunernes udgiftsniveau. Nøgletallene for kommunernes ressourcegrundlag er opgjort i 2018-tal, mens nøgletal for driftsudgifter er opgjort i Regnskab 2017. Kommunernes skatteindtægter, tilskud og udligning (provenu) Langt hovedparten af kommunernes provenu kommer fra skatteindtægter. Kommunernes skatteindtægter afhænger på den ene side af beskatningsgrundlaget altså den skattepligtige indkomst pr. indbygger (udskrivningsgrundlaget) og grundværdierne i kommunen og på den anden side af den udskrivningsprocent og grundskyldspromille/dækningsafgift, som Kommunalbestyrelsen vedtager. Beskatningsgrundlaget er i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets definition i nedenstående figur beregnet som udskrivningsgrundlaget + 2,8 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5 % af grundværdierne for øvrige ejendomme. Når der kun tillægges henholdsvis 2,8 % og 10,5 % af grundværdierne for landbrugsejendomme og øvrige ejendomme, skyldes det, at grundværdierne gennemsnitligt i kommunerne beskattes lempeligere end borgernes skattepligtige indkomster. Figur 3.1 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, Budget 2018, indekstal 100,7 97,7 100,0 93,8 91,8 93,4 87,3 Kilde: ECO Nøgletal 2018, tabel 1.10. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 9
Nedenstående tabel viser udskrivningsprocent, grundskyldspromille samt dækningsafgifter for de fire kommuner i 2018. Tabel 3.1 Udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgiftspromiller, Budget 2018 Køge Holbæk Slagelse Næstved Udskrivningsprocent 24,90 25,30 25,10 25,00 25,38 24,91 Grundskyldpromille 21,04 25,09 25,30 25,00 25,50 26,12 Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme - 2,00-2,25 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes grundværdi 10,52-12,65 12,50 U U Dækningsafgiftspromille af andre off. ejendommes forskelsværdi 8,75-8,75 8,75 U U Kilde: Økonomil- og Indenrigsministeriet, Kommunale Nøgletal 2018. U det pågældende nøgletal er udefineret for året En anden væsentlig del af kommunernes provenugrundlag er tilskud og udligning. Udligningsordningen kompenserer for kommunernes forskelle i befolkningssammensætning og socialøkonomiske vilkår, således at de kommuner, der vurderes at have de dårligste betingelser, får mest og vice versa. Herudover tager udligningsordningen højde for forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. I nedenstående figur vises de samlede indtægter pr. indbygger fra henholdsvis skat og tilskud/udligning. Figur 3.2 Indtægter pr. indbygger, Budget 2018 (kr.) 62.745 61.204 64.248 60.162 62.090 63.282 62.644 15.111 15.818 22.205 16.206 17.335 15.508 13.560 47.642 45.396 42.043 43.978 44.765 47.782 49.098 Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.40, Budget 2018. Figur 3.3 viser Figur 3.2 opgjort som indekstal. For såvel skatter som tilskud og udligning er tallet for hele sat til indeks 100. Det betyder, at tallene ikke summeret giver indekstallet i alt. Indekstallet i alt er det tal, der er anvendt i Tabel 2.1. 10
Figur 3.3 Indtægter pr. indbygger, Budget 2018, indekstal 100,2 97,7 102,6 96,0 99,1 101,0 100 111,4 116,7 163,8 119,5 127,8 114,4 100 97,0 92,5 85,6 89,6 91,2 97,3 100 Skatter Tilskud og udligning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.40, Budget 2018. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. Kommunernes udgiftsbehov Figur 3.4 viser kommunernes samlede udgiftsbehov (der henvises til definitionen af udgiftsbehov i ordlisten). Det samlede udgiftsbehov i en kommune er beregnet ud fra både kommunens befolkningssammensætning og kommunens socioøkonomiske forhold. Figur 3.4 Samlede udgiftsbehov, Budget 2018, indekstal 106,2 101,7 102,2 101,9 100,3 100,5 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.50, Budget 2018. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. Figur 3.5 viser det aldersbestemte udgiftsbehov opgjort som indekstal for de enkelte kommuner. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige 11
befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er de mest udgiftstunge for kommunen. Figur 3.5 Aldersbestemte udgiftsbehov, Budget 2018, indekstal 102,4 102,4 100,9 100,7 101,1 101,3 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.50, Budget 2018. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier som f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse. Figur 3.6 Socioøkonomiske udgiftsbehov, Budget 2018, indekstal 117,4 99,1 100,1 99,4 104,0 100,9 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.50, Budget 2018. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 12
Figur 3.7 Udvikling i serviceudgifter pr. indbygger 44.000 43.000 42.000 41.000 40.000 39.000 38.000 Køge Holbæk Slagelse Næstved 37.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunale Nøgletal. Figur 3.7 viser udviklingen i serviceudgifterne pr. indbygger. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 fratrukket en række undtagelser; nettodriftsudgifterne på det brugerfinansierede område, overførsler, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet og ældreområdet samt indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager. Udviklingen i serviceudgifterne er interessant, da der bliver aftalt et loft for disse udgifter, og såfremt loftet bliver overskredet, kan regeringen indføre sanktioner. Kommunernes ordinære driftsresultat Sammenhængen mellem udgifter og indtægter viser sig i kommunernes over-/underskud på den ordinære drift. Det bemærkes, at hvor ovenstående opgørelse af indtægter (ressourcegrundlaget) og udgiftsbehov er baseret på budgettal fra 2018, er nedenstående opgørelse baseret på regnskabstal 2017, hvorfor tallene fra Figur 3.2 ikke kan genfindes i nedenstående tabel. Den ordinære drift er i tabellen opgjort inkl. renter og ekskl. udgifter og indtægter i forbindelse med ældreboliger. Kommunernes overskud på den ordinære drift kan bruges til at finansiere anlægsinvesteringer eller til at afdrage på lån. Tabel 3.2 Resultat af ordinær drift pr. indbygger, Regnskab 2017 (kr.) Indtægter i alt 61.478 59.242 62.561 59.497 60.695 62.364 61.796 Udgifter i alt inkl. renter -59.584-55.820-61.246-56.302-58.238-59.382-58.485 Resultat af ordinær drift 1.894 3.422 1.315 3.195 2.457 2.982 3.311 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 1.41, Regnskab 2017. 13
4. Dagtilbud Dagtilbudsområdet omfatter udgifter til dagtilbud på 0-5-års området. Området omfatter dermed dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede daginstitutioner. Området omfatter endvidere en række fællesudgifter samt specialpædagogiske tilbud til børn i førskolealderen. Området er underlagt Dagtilbudsloven. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling på alle tilbud. Antallet af 0-5-årige, der er målgruppen for børnepasning, har samlet været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2013 til januar 2018. Det fremgår af Figur 4.1, at antallet af 0-5-årige i perioden er faldet mest i Næstved og Holbæk, mens faldet i Slagelse og Køge er mindre, og det sidste år har vist stigende børnetal. Figur 4.1 Udvikling i antallet af 0-5-årige, indekstal 102,0 100,0 98,0 96,0 94,0 92,0 90,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved 88,0 86,0 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1A Note: 1. januar 2013 er indeks 100 14
I Figur 4.2 ses den samlede udgift til børnepasning pr. 0-5-årig. Figur 4.2 Udgifter til børnepasning i alt, Regnskab 2017 (kr. pr. 0-5-årig) 69.669 70.732 69.904 67.627 67.795 65.663 64.441 Kilde: ECO Nøgletal tabel 5.11, Regnskab 2017. Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede daginstitutioner, der findes på funktion 5.25.13 indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5 årige. Slagelse Kommune har på denne funktion udgiftstal, der trækker gennemsnitstallet for de 0-5 årige op. I Figur 4.3 er der fokus på udgifterne til dagpleje, integrerede institutioner (som har mindst to af følgende: daginstitution, fritidshjem eller klub) og daginstitutioner (børn indtil skolestart). Figuren viser udgifterne fordelt på tilbudstype. Figur 4.3 Udgifter fordelt på tilbudstyper, Regnskab 2017 (pct.) 92% 84% 75% 71% 81% 80% 82% 0% 0% 8% 16% 3% 3% 22% 26% 1% 0% 2% 18% 19% 17% Dagpleje Integrerede institutioner. Daginstitutioner Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.11, Regnskab 2017 og Danmarks Statistik, folketal pr. 1. januar 2017 (FOLK1A) Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede daginstitutioner, der findes på funktion 5.25.13 indgår i det samlede udgiftstal, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse Kommune har på denne funktion udgiftstal, der trækker gennemsnitstallet for de 0-5-årige op. 15
I Tabel 4.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov. Tallene er indekserede, og gennemsnittet for hele er lig med indeks 100. Udgiftsniveauet afspejler kommunernes konkrete udgifter. Udgiftsbehovet er udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Udgiftsniveauet korrigeret for udgiftsbehovet kan anvendes som en indikator for kommunens økonomisk kvantitative (service)niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks 99,7 93,9 101,2 92,2 96,7 97,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,6 97,4 100,2 98,4 99,4 97,8 100,0 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 98,1 96,4 101,0 93,7 97,3 99,1 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.11, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. På baggrund af oplysningerne i Figur 4.2 og Tabel 4.1 kan de økonomiske effekter af kommunernes forskellige økonomisk kvantitative serviceniveauer beregnes. Tabel 4.2 viser de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 4.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -4,8-10,2 3,2-20,6 Afvigelse K4 niveau 2,0-2,5 11,7-11,8 Afvigelse laveste kommune-niveau 11,1 7,8 23,2 - Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.11, Regnskab 2017, Danmarks Statistik FOLK1A og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. 16
Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til børnepasning pr. 0-5-årig i de enkelte kommuner vises i nedenstående figur. Figur 4.4 Udvikling i samlede udgifter til børnepasning pr. 0-5-årig (kr.) 74.000 72.000 70.000 68.000 66.000 64.000 62.000 Køge Holbæk Slagelse Næstved 60.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.11, Regnskab 2016 og Regnskab 2017 samt tabel 5.10, Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). Tabel 4.3 Antal indskrevne børn pr. fuldtidsbeskæftiget med pædagogiske arbejdsopgaver samt pædagogandel i daginstitutioner, 2016 Dagpleje 3,3 3,2 3,3 2,9 3,2 3,1 3,1 Daginstitution 0-2 år 3,4 3,2 3,5 3,1 3,3 3,2 3,2 Daginstitution 3-5 år 6,7 6,3 7,4 6,5 6,7 6,4 6,2 Pædagogandel i daginstitutioner 59,8 58,5 63,5 63,0 61,2 58,9 61,6 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.18, Regnskab 2016. 17
De samlede nøgletal I Tabel 4.4 vises den totale nøgletalstabel vedrørende børnepasning, Regnskab 2017. Tabel 4.4 Totaltabel for Børnepasning, Regnskab 2017 (kr. pr. 0 5-årig) 5.25.10 Fælles formål (inkl. sprogstimulering af tosprogede børn) kr. 0-5 årig 6.981 7.123 6.930 5.825 6.715 7.514 7.094 5.25.11 Dagpleje kr. 0-5 årig 4.704 7.506 12.783 13.656 9.662 10.406 9.351 5.25.13 Int. inst. (mindst to af flg: Daginst., frit.hjem eller klub) kr. 3-10 årig - 86 3.597 2.517 1.550 506 1.707 5.25.14 Daginst. (børn indtil skolestart) kr. 0-5 årig 52.986 40.417 43.278 37.431 43.528 43.305 46.270 5.25.18 Åbne pæd. tilbud kr. 0-5 årig - - - - - 55 5 5.25.19 Tilskud til priv. inst., dagpleje, fritidshjem, klubber og puljeord. kr. 0-5 årig 4.998 10.483 2.556 3.663 5.425 5.424 4.506 Korrektion for "Husleje" pga. "Sælg og lej tilbage" pr. 0-5 årig - - - - - - -36 Børnepasning, ekskl. 3.22.09, 3.22.16 og 5.25.17, kr. pr. 0-5 årig 69.669 65.663 70.732 64.441 67.627 67.477 69.633 3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen kr. 0-5 årig - - - - - 318 271 Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 årig 69.669 65.663 70.732 64.441 67.627 67.795 69.904 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 5.11, Regnskab 2017. 18
5. Folkeskoler Området folkeskoler omfatter primært udgifter til den almindelige folkeskole. Herudover er der udgifter til specialundervisning, privat- og efterskoler samt SFO og fritidshjem. Området er underlagt Lov om folkeskolen. Der er i høj grad tale om rammelove, hvilket betyder, at den enkelte kommune har en vis frihedsgrad til at fastsætte sit serviceniveau. Der opkræves brugerbetaling for SFO og fritidshjem. Antallet af 6-16-årige, der er målgruppen for folkeskolen, har været faldende i alle 4 kommuner i perioden fra januar 2013 til januar 2018, dog stigende i Holbæk fra 2015-16. Fra 2017-18 er antallet faldet for alle kommuner. En tendens der også ses for region som helhed og på landsplan. Set over hele perioden 2013-18 har Slagelse haft det største fald, mens Holbæk er den kommune der følger landsudviklingen tættest. Køge har det største fald fra 2017 til 2018. Figur 5.1 Udvikling i antallet af 6-16-årige, indekstal 102 100 98 96 Køge Holbæk Slagelse Næstved 94 92 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1A. Note: 1. januar 2013 er indeks 100 19
Figur 5.2 Udgifter til folkeskoler, bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og kommunale specialskoler og pasning, Regnskab 2017 (kr. pr. 6-16-årig) 76.674 6.411 68.714 3.055 77.728 5.623 69.991 73.277 75.917 77.433 4.773 4.966 5.134 6.491 70.263 65.659 72.105 65.218 68.311 70.783 70.941 Undervisning Pasning Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11, Regnskab 2017. Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede institutioner, der findes på funktion 5.25.13 indgår ikke i ovenstående udgiftstal. Det indgår i det samlede udgiftstal under dagtilbud, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. Kommunernes bidrag til statslige og private skoler indgår som en del af udgifterne i Figur 5.2. Figur 5.3 Bidrag til statslige og private skoler, Regnskab 2017 (udgift i kr. pr. 6-16-årig) 9.459 5.354 7.135 4.942 6.722 6.938 6.054 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11, Regnskab 2017. 20
Folkeskoleområdet inklusiv pasning I Tabel 5.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tallene her indeholder udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning. Tabel 5.2 viser det samme dog ekskl. pasning. Tabel 5.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau Udgiftsbehov Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 99,0 88,7 100,4 90,4 94,6 98,0 100,0 104,3 95,5 103,2 100,3 100,8 100,5 100,0 94,9 92,9 97,3 90,1 93,8 97,6 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11, Regnskab 2017. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion 5.25.13. Landsgennemsnit er indeks 100. Folkeskoleområdet eksklusiv pasning Tabel 5.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. pasning, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau Udgiftsbehov Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 99,0 92,6 101,6 91,9 96,3 99,8 100,0 104,3 95,5 103,2 100,3 100,8 100,5 100,0 94,9 96,9 98,5 91,7 95,5 99,3 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11 og egne beregninger, Regnskab 2017. Tabel 5.2 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden pasningsudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion 5.25.13. Landsgennemsnit er indeks 100. Folkeskoleområdet inklusiv pasning og eksklusiv privatskoleudgifter I Tabel 5.3 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten) for hele folkeskoleområdet inkl. pasning, dog uden udgifter til privatskoler. Tabel 5.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov ekskl. privatskoleudgifter, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau Udgiftsbehov Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 99,9 83,0 98,9 91,1 93,2 96,6 100,0 104,3 95,5 103,2 100,3 100,8 100,5 100,0 95,8 86,9 95,8 90,9 92,5 96,2 100,0 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11 og egne beregninger, Regnskab 2017. Tabel 5.3 er beregnet på samme måde som tabel 5.1, men uden privatskoleudgifter. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion 5.25.13. Landsgennemsnit er indeks 100. 21
Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau folkeskoleområdet ekskl. private skoler I Tabel 5.4 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 5.4 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -26,6-88,6-29,6-71,0 Afvigelse K4 niveau 20,9-37,7 24,0-12,5 Afvigelse til laveste kommuneniveau 56,1-63,8 31,0 Kilde: Egen beregning på baggrund af udgifter på hele folkeskoleområdet inkl. pasning, men ekskl. privatskoleudgifter. Privatskoleudgifter er udeladt, da kommunen på kort sigt ingen påvirkningsmulighed har på udgiften til privatskoler. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion 5.25.13. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til folkeskolen ekskl. pasning pr. 6-16-årig fremgår af nedenstående figur. Figur 5.4 Udviklingen i udgifter til folkeskolen ekskl. pasning (udgift i kr. pr. 6-16-årig) 79.000 74.000 69.000 64.000 59.000 Køge Holbæk Slagelse Næstved 54.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11 Regnskab 2016 og Regnskab 2017 og 6.10, Budget 2018. Note: Funktionerne 3.01-3.18. Note: Pasning omfatter SFO, fritidshjem og klubber, men ikke fritidshjemspladser samt klubpladser i integrerede daginstitutioner under funktion 5.25.13. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). 22
Tabel 5.5 og Tabel 5.6 viser skolestørrelser og gennemsnitlige klassekvotienter. Tabel 5.5 Skolestørrelse - Gennemsnit 2017 438 338 373 397 387 388 440 Kilde: FLIS Nøgletal, Nøgletalsnr. 100.110.2.1.0.0. Der er anvendt data fra FLIS, da ECO Tabel 6.14 ikke er offentliggjort. Note: Gennemsnitlig skolestørrelse: Alle elever (normal- og specialelever) indskrevet i kommunens almindelige folkeskoler (inkl. specialelever i den almindelige folkeskole men ekslusiv specialskoler og skoler i regionale tilbud).. Tabel 5.6 Klassekvotient - Gennemsnit 2017 Landet 21,8 21,3 21,6 22,1 21,7 21,4 21,7 Kilde: FLIS Nøgletal, Nøgletalnr. 100.110.3.1.0.0. Der er anvendt data fra FLIS, da ECO Tabel 6.14 ikke er offentliggjort. Note: Klassekvotient, almindelige klasser, 0.-9. klasse. Note: Specialklasser/specialklasseelever er ikke inkluderet i det samlede elevtal. Nøgletal for udvalgte delområder Figur 5.5 viser kommunernes udgifter pr. elev til befordring af elever i grundskolen, og Figur 5.6 viser udgifter pr. 6-10-årig til SFO, fritidshjem og klub. Figur 5.5 Befordring af elever i grundskolen, Regnskab 2017 (kr. pr. 6-16-årig) 1.778 1.991 1.978 1.624 1.843 1.808 1.503 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11, Regnskab 2017. 23
Figur 5.6 SFO, fritidshjem og klub, Regnskab 2017 (udgift i kr. pr. 6-10-årig) 14.693 14.333 12.913 10.789 11.347 11.704 6.993 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11, Regnskab 2017. Note: Udgiften til fritidshjemspladser til 6 10-årige samt klubpladser i integrerede daginstitutioner, der findes på funktion 5.25.13 indgår ikke i ovenstående udgiftstal. Det indgår i det samlede udgiftstal under dagtilbud, der er fordelt på 0 5-årige. Slagelse Kommune har som eneste af K4 kommunerne fritidshjemspladser i integrerede daginstitutioner. 24
De samlede nøgletal I Tabel 5.7 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO vedrørende folkeskole, Regnskab 2017. Tabel 5.7 Totaltabel for Folkeskoleområdet, Regnskab 2017 (udgift i kr. pr. 6-16-årig) Landet 3.22.01 Folkeskoler kr. 6-16 årig 48.089 39.558 44.870 47.165 44.921 44.865 48.564 3.22.02 Fællesudgifter for kom. samlede skolevæsen kr. 6-16 årig 3.22.04 Pædagogisk psyk. rådg. kr. 6-16 årig 3.22.06 Befordring af elever i grundskolen kr. 6-16 årig 3.22.07 Specialunderv. i regionale tilbud kr. 6-16 årig 3.22.08 Kommunale specialskoler kr. 6-16 årig 3.22.09 Efter- og videreudd. i folkeskolen kr. 6-16 årig 3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler kr. 6-16 årig 514 57 2.500 768 1.214 745 2.071 1.346 2.093 2.052 1.891 1.838 1.726 1.778 1.991 1.978 1.624 1.843 1.808 1.503 429 189 205 494 329 268 233 8.391 7.178 13.911 3.111 8.148 8.818 6.934 1 234 70 76 170 148 5.354 9.459 7.135 4.942 6.722 6.938 6.054 - heraf grp 004 SFO frie grundskoler 434 638 4.967 1.510 633 447 3.22.12 Efterskoler og ungd.kostskoler kr. 14-18 årig 3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning kr 14-18 årig 3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge kr. 6-16 årig 3.38.76 Ungdomsskolevirksomhed kr. 14-18 årig 2.610 1.869 2.222 2.260 2.240 2.487 2.897 2.465 1.667 1.638 2.082 1.963 2.082 1.748 3.052 33 771 1.138 922-1.338-335 -103-97 Korrektion for Sælg-og-lej-tilbage 6-16 årig I alt ekskl. pasning, kr. pr. 6-16 årig 70.263 65.659 72.105 65.218 68.311 70.783 70.941 - heraf 3.22.07 og 3.22.08 8.819 7.367 14.116 3.605 8.477 9.086 7.168 3.22.05 Skolefritidsordning kr. 6-10 14.693 6.993 7.986 10.789 10.115 10.382 10.357 årig 5.25.15 Fritidshjem kr. 6-10 årig 1 1.071 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kr. 6-10 4.928 1.232 1.321 2.906 årig I alt kr. 6-16 årig 76.674 68.714 77.728 69.991 73.277 75.917 77.433 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 6.11, Regnskab 2017. 25
6. Børn og unge med særlige behov Børnespecialområdet dækker over foranstaltninger til børn og unge i alderen 0-22 år samt deres forældre. Betydelige indlærings-, sociale, fysiske, psykiske og/eller misbrugsrelaterede vanskeligheder medfører, at barnet eller den unge er truet i sin udvikling, og har brug for særlig støtte. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. barn og ung i aldersintervallet 0-22 år. Figur 6.1 Børn og unge med særlige behov, udgift pr. 0-22 årige inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning, Regnskab 2017 (kr.) 10.181 10.525 11.720 9.708 10.534 12.027 9.817 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab 2017. I tabel 6.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 6.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau 103,7 107,2 119,4 98,9 107,3 122,5 100,0 Udgiftsbehov 102,8 118,6 133,9 124,9 120,1 124,0 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 100,9 90,4 89,1 79,2 89,9 100,7 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab 2017. Landsgennemsnit er indeks 100. 26
Kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabel 6.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten) Tabel 6.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 1-22 -29-56 Afvigelse K4 niveau 19 1-2 -29 Afvigelse til laveste kommuneniveau 37 25 27 - Kilde: ECO-nøgletal tabel 8.61, Regnskab 2017, Danmarks statistik (FOLK1A) 1. kvartal 2017 og egen beregning. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årige fremgår af nedenstående figur. Figur 6.2 Udviklingen i udgiften pr. barn og ung med særlige behov (kr. pr. 0-22 årige) 13.000 12.000 11.000 10.000 Køge Holbæk Slagelse Næstved 9.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Kilde: ECO-nøgletal, 8.61 Regnskab 2016 og Regnskab 2017 og tabel 8.60, Budget 2018 Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). 27
Nøgletal for udvalgte delområder I figur 6.3 vises det samlede udgiftsniveau for børn og unge med særlige behov fordelt på forebyggelse og anbringelse. Delområderne dækker tilsammen gennemsnitligt 93 pct. af de samlede udgifter, og består af forebyggende foranstaltninger samt plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner. Figur 6.3 Forebyggende foranstaltninger og anbringelser for børn og unge, Regnskab 2017 (kr. pr. 0-22 årige) 9.518 10.877 9.243 9.477 9.779 11.402 9.085 5.677 5.569 6.581 6.878 6.176 7.305 5.678 3.841 3.674 4.296 2.598 3.602 4.097 3.407 Forebyggende foranstaltninger Anbringelser Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab 2017. I figur 6.4 vises fordelingen af anbragte på forskellige anbringelsestyper. Figur 6.4 Fordeling af anbragte på anbringelsestyper ultimo 2016 (procent) 21,1 25,1 20,7 21,6 22,1 21,2 14,4 6,7 5,7 3,1 4,8 13,0 9,9 10,0 10,3 6,0 8,6 13,4 18,5 13,8 20,7 60,2 61,9 64,5 47,4 58,5 56,4 60,3 Familiepleje Døgninstitution Kostskole/efterskole/eget værelse Socialpædagogisk opholdssted, Skibsprojekt og uoplyst Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.64, Regnskab 2016. 28
De samlede nøgletal I tabel 6.3 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO vedrørende børn med særlige behov, regnskab 2017. Tabel 6.3 Totaltabel for området for børn og unge med særlige behov, Regnskab 2017 5.28.20 Opholdssteder mv. for børn og unge 2.512 2.445 1.862 2.497 2.329 2.948 1.584 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 3.841 3.674 4.296 2.598 3.602 4.097 3.407 5.28.22 Plejefamilier 2.187 2.378 3.762 2.092 2.604 3.201 2.425 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge Heraf 979 746 958 2.290 1.243 1.156 1.669 5.23.001 Døgninstitutioner for børn/unge m. betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne 630 365-1.024 1.001 243 544 703 5.23.002 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer 348 224 805 1.905 821 628 914 5.23.092 Betaling 0-6 -2 0-2 -45-10 5.23.200 Ledelse og administration 0 317 1.226 378 480 158 94 5.23.999 Sum af uautoriserede grupperinger 0-154 0-930 -271-49 34 5.28.23 Refusion 0 0-46 -65-28 -80-66 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge 267 342 227 336 293 316 205 5.28.25 Særlige dagtilbud og klubber 152 830 550 1 383 316 559 5.57.72 grp. 009 merudg., 015 tabt arbejdsfortj. og 016 udg. til hjælpere mv. (inkl. refusion) kr. 0-22 årig 618 491 417 401 482 445 380 I alt kr. pr. 0-22 årig, ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning 10.555 10.906 12.070 10.214 10.936 12.479 10.228 Indtægter fra den centrale refusionsordning på fk. 5.22.07 grp. 001-005 samt 018 og 020-374 -381-350 -505-403 -452-411 I alt kr. pr. 0-22 årig, inkl. indtægter fra den centrale refusionsordning 10.181 10.525 11.720 9.708 10.534 12.027 9.817 Anbringelsesandel 56,3 54,2 56,4 70,6 59,4 59,2 57,5 Institutionsandel 21,0 18,4 17,4 36,4 23,3 19,7 31,8 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.61, Regnskab 2017. Note: Køge Kommune køber alle døgnpladser i andre kommuner, da kommunen ikke råder over egne tilbud. På den baggrund er der ikke registreret udgifter under gruppering 200 Ledelse og administration. 29
7. Voksne med særlige behov Voksenspecialområdet dækker over foranstaltninger til voksne mennesker med psykisk sygdom, handicap, misbrug eller hjemløshed. Området er blandt andet reguleret af Serviceloven. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte bl.a. ud fra individuelle skøn over borgerens behov. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige nettoudgift til de ovennævnte ydelser pr. borgere 18 64 årige. Figur 7.1 Voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32, Regnskab 2017 (udgift pr. 18-64 årige i kr.) 7.453 7.669 9.006 7.348 7.869 8.402 7.685 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2017. I tabel 7.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 7.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau 97,0 99,8 117,2 95,6 102,4 109,3 100,0 Beregnet udgiftsbehov 104,5 106,3 109,9 111,3 108,0 108,8 100,0 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov 92,8 93,8 106,6 85,9 94,8 99,9 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2017. Landsgennemsnit er indeks 100. 30
Kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabel 7.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten) Tabel 7.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -27-28 35-79 Afvigelse K4 niveau -8-4 63-50 Afvigelse laveste kommune-niveau 26 36 111 - Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2017, Danmarks statistik (FOLK1A) 1. kvartal 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgiften i kr. pr. 18+ årig til voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32 i de enkelte kommuner er vist i figur 7.2. Figur 7.2 Udgiften til voksne med særlige behov inkl. grupperinger vedr. det specialiserede socialområde på hovedkonto 5.32 (kr. pr. 18-64 årige) 9.500 9.000 8.500 8.000 7.500 7.000 6.500 Køge Holbæk Slagelse Næstved 6.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2016 og Regnskab 2017 og tabel 8.70, Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). 31
Nøgletal for udvalgte delområder I figur 7.3 vises udgifter pr. 18-64 årige for voksne med særlige behov fordelt på botilbud og øvrige tilbud. Figur 7.3 Voksne med særlige behov fordelt på botilbud og øvrige tilbud, Regnskab 2017 (kr. pr. 18-64 årige) 7.453 7.669 9.006 7.348 7.869 8.402 7.685 3.170 5.390 6.116 2.296 4.243 4.306 4.230 4.283 2.280 2.890 5.051 3.626 4.096 3.455 Samlede udgifter til botilbud Samlede udgifter til øvrige tilbud Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2017. Note: Samlede udgifter til botilbud indeholder funktionerne 05.38.42, 05.38.50 og 05.38.52. Figur 7.4 viser udgifterne for 85, 107 og 108, som dels hænger sammen, og dels er de største udgiftsposter på voksenspecialområdet. Udgiftsposterne er specificeret på funktion 05.32.33, 05.38.50 og 05.38.52, hvor 05.32.33 er stykket sammen af aflastning og rehabilitering af hjerneskadede og støttekontaktpersoner. Figur 7.4 Udgifter fordelt på 85, 107 og 108, Regnskab 2017 (kr. pr. 18-64 årige) 5.589 1.631 5.160 1.617 6.432 1.457 1.274 5.612 5.698 1.316 1.505 6.154 1.888 5.387 1.321 2.486 1.472 542 3.001 3.700 3.541 755 1.961 2.069 1.968 2.232 2.196 2.098 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 5.32.33 Forebygg. indsats for ældre og handicappede ( 85) Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2017. 32
De samlede nøgletal I tabel 7.3 vises den totale nøgletalsside fra ECO-nøgletal omhandlende regnskab 2017. Tabel 7.3 Totaltabel for Tilbud til voksne med særlige behov, Regnskab 2017 (kr. pr. 18-64 årige) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 0 163 128 50 85 43 97 5.38.42 Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer 166 121 159 195 160 139 166 5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 177 146 142 57 130 125 101 5.38.45 Behandling af stofmisbrugere 185 228 405 162 245 223 273 5.38.50 Botilbud til længerevarende ophold 2.486 542 1.274 3.541 1.961 2.069 1.968 5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold 1.631 1.617 1.457 1.316 1.505 1.888 1.321 5.38.53 Kontaktperson- og ledsagerordning 98 152 107 52 102 118 126 5.38.58 Beskyttet beskæftigelse 147 313 318 249 257 329 285 5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud 761 769 869 553 738 806 747 I alt ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning (CRO) 5.651 4.051 4.859 6.174 5.184 5.740 5.085 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning (CRO), grp. 010-017 -291-69 -92-236 -172-209 -164 Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr. 18-64 årig, inkl. indtægter fra CRO 5.360 3.981 4.767 5.937 5.011 5.531 4.921 Grupperinger vedr. specialiseret socialområde på hovedfunktion 5.32: 5.32.32 grp. 002 og 003 SEL 95 og 96 handicaphjælpere mv. 713 632 305 528 545 612 604 5.32.33 grp. 004 SEL 85 Soc.pæd. bistand 1.472 3.001 3.700 755 2.232 2.196 2.098 5.32.35 grp. 001-004, 008 og 091 Hjælpemidler 103 171 226 165 166 147 143 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning (CRO), grp. 006, 007 og 009-230 -162-57 -67-129 -124-131 5.57.72 grp. 010 Merudgifter for voksne 35 45 66 29 44 41 49 Voksne med særlige behov inkl. grp. vedr. spec. socialområde på hfk. 5.32 og fk. 5.57.72 kr. pr. 18-64 årig 7.453 7.669 9.006 7.348 7.869 8.402 7.685 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.71, Regnskab 2017. 33
8. Arbejdsmarked og overførselsindkomster Området dækker over arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførselsindkomster, herunder kontanthjælp, førtidspension, revalidering samt sygedagpenge for borgere i aldersgruppen 17-64 år. Området bliver reguleret af Lov om Aktiv Beskæftigelse, Lov om Aktiv Socialpolitik, Lov om Integration, Lov om Uddannelsesvejledning og andre lovgivninger. Det betyder, at borgeren har krav på at få en ydelse/hjælp, som den enkelte kommune kan fastsætte ud fra bl.a. individuelle skøn over borgerens behov. Figur 8.1 Arbejdsmarked og overførselsindkomster, Regnskab 2017 (kr. pr. 17-64 årige) 23.426 20.121 21.048 21.164 21.440 21.655 19.880 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, 8.21, 8.31 samt 8.91, Regnskab 2017. Note: I tabellen indgår kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, dagpenge til forsikrede ledige, sygedagpenge, førtidspensioner, revalidering og løntilskud mv. for personer i fleksjob. I tabel 8.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger (ekskl. dagpenge og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige), Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau ekskl. forsikrede ledige, indeks 99,8 99,5 150,3 103,3 113,2 106,4 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 101,1 99,6 125,5 102,6 107,2 101,4 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 98,8 99,9 119,8 100,7 104,8 102,8 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. I tabel 8.2 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Sygedagpenge, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks 122,4 115,7 93,7 107,1 109,7 112,0 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,7 103,4 113,0 111,5 109,1 108,6 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 112,6 111,9 83,0 96,0 100,9 103,1 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.21, Regnskab 2017. Landsgennemsnit er indeks 100. 34
I tabel 8.3 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Førtidspensioner, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks 96,6 112,5 112,5 109,1 107,7 116,8 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 94,6 109,6 128,8 123,1 114,0 117,5 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 102,1 102,6 87,3 88,6 95,2 98,7 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.31, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. I tabel 8.4 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.4 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Revalidering, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks 144,8 83,0 83,9 102,3 103,5 132,4 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 134,1 76,5 68,6 86,2 90,5 115,1 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. I tabel 8.5 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.5 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Løntilskud mv., Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks 101,0 105,1 98,8 103,0 102,0 107,5 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 93,5 96,8 80,8 86,7 89,1 93,4 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 35
I tabel 8.6 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.6 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Ressourceforløb, Regnskab 2017 indekstal Udgiftsniveau, indeks 112,7 108,7 145,0 125,8 123,0 108,9 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 104,4 100,2 118,5 105,9 107,6 94,7 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. I tabel 8.7 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.7 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Ledighedsydelse, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks 107,4 140,2 74,7 123,7 111,5 119,6 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 108,0 108,5 122,3 118,8 114,4 115,1 100,0 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 99,5 129,2 61,0 104,2 97,5 103,9 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. I tabel 8.8 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.8 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov for Dagpenge til forsikrede ledige, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 90,4 92,4 100,0 96,9 94,9 91,7 100,0 101,1 99,6 125,5 102,6 107,2 101,4 100,0 89,5 92,8 79,7 94,4 88,6 90,5 100,0 36
Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I tabellerne 8.9 8.15 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 8.9 Kommunaløkonomiske konsekvenser Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -2-0 61 2 Afvigelse K4 niveau -11-10 46-10 Afvigelse laveste kommune-niveau - 2 65 5 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.10 Kommunaløkonomiske konsekvenser Sygedagpenge, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 10 10-19 -4 Afvigelse K4 niveau 9 10-20 -5 Afvigelse laveste kommune-niveau 23 25-14 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.21, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.11 Kommunaløkonomiske konsekvenser Førtidspensioner, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 4 8-50 -41 Afvigelse K4 niveau 14 21-31 -24 Afvigelse laveste kommune-niveau 31 44-5 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.31, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.12 Kommunaløkonomiske konsekvenser Revalidering, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 3-3 -5-2 Afvigelse K4 niveau 4-2 -3-1 Afvigelse laveste kommune-niveau 6 1-2 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. 37
Tabel 8.13 Kommunaløkonomiske konsekvenser Løntilskud mv., Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -4-2 -18-12 Afvigelse K4 niveau 3 5-8 -2 Afvigelse laveste kommune-niveau 8 11-5 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.14 Kommunaløkonomiske konsekvenser Ressourceforløb, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 2 0,1 16 5 Afvigelse K4 niveau -2-5 10-1 Afvigelse laveste kommune-niveau 2-16 5 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 8.15 Kommunaløkonomiske konsekvenser Ledighedsydelse, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -0,1 8-15 1 Afvigelse K4 niveau 0,5 9-14 2 Afvigelse laveste kommune-niveau 9 19-15 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. 38
Udviklingen over tid Udviklingen i kr. pr. 17-64 årige til arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførsler i de enkelte kommuner vises i figur 8.2. Figur 8.2 Udgifter til arbejdsmarked og overførselsindkomster (kr. pr. 17-64 årige) 25.000 24.000 23.000 22.000 21.000 20.000 19.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, 8.21, 8.31 og 8.91, Regnskab 2016 og Regnskab 2017 og tabel 8.10, 8.20, 8.30 og 8.90, Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). Nøgletal for udvalgte delområder Figur 8.3 viser fordelingen af udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførsler. Figur 8.3 Fordelingen af udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger og overførsler, Regnskab 2017 (kr. pr. 17-64 årige) 20.121 21.048 4.160 4.221 5.912 6.886 2.401 2.270 7.647 7.672 23.426 4.246 6.885 1.838 10.456 21.164 21.440 21.655 19.880 4.380 4.252 4.252 3.812 6.679 6.590 7.149 6.121 2.100 2.152 2.196 1.961 8.005 8.445 8.058 7.986 Landet Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger Sygedagpenge Førtidspensioner Revalidering og løntilskud Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, 8.21, 8.31 og 8.91, Regnskab 2017. 39
Udvikling i antallet af fuldtidspersoner på de forskellige ordninger Nedenstående figurer viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse fra 2012-17. Det skal bemærkes, at der i figurerne ikke er taget højde for forskellene i kommunernes størrelse, idet alle tallene er fuldtidspersoner, hvorfor der her ikke er opgjort pr. indbygger som i andre figurer og tabeller. Figur 8.4 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på kontanthjælp (ledighed og aktivering) (antal fuldtidspersoner) 2.650 2.150 1.650 Køge Holbæk Slagelse Næstved 1.150 650 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: STAR www.jobindsats.dk. 40
Figur 8.5 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge (antal fuldtidspersoner) 1.300 1.200 1.100 1.000 900 Køge Holbæk Slagelse Næstved 800 700 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: STAR, www.jobindsats.dk. Figur 8.6 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension (antal fuldtidspersoner) 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 Køge Holbæk Slagelse Næstved 2.000 1.500 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: STAR, www.jobindsats.dk. 41
Figur 8.7 Udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob (antal fuldtidspersoner) 1.050 1.000 950 900 850 800 750 700 650 Køge Holbæk Slagelse Næstved 600 550 500 450 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: STAR, www.jobindsats.dk. Figur 8.8 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse (antal fuldtidspersoner) 350 300 250 200 150 100 Køge Holbæk Slagelse Næstved 50 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: STAR, www.jobindsats.dk. 42
Udvikling i tilgang til førtidspension Figur 8.9 viser udviklingen i tilgangen til førtidspension i 2017 opdelt efter alder. Det skal bemærkes, at figuren viser den relative andel af nytilkendelser i forhold til det samlede antal personer i aldersgruppen. Figur 8.9 Kommunale nytilkendelser af førtidspension efter alder i 2017 (den relative andel i forhold til det samlede antal personer i aldersgruppen) 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-66 år 0,10 0,00 Køge Holbæk Næstved Slagelse Kilde: Tal fra STAR, jobindsats.dk, samt Statistikbanken, tabel FOLK1A Figur 8.10 viser tilgang til førtidspension pr. 1.000 indbyggere i alderen 17-64 år. Figur 8.10 Udviklingen i tilgang til førtidspension (antal personer pr. 1.000 17-64 årige) 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Køge Holbæk Slagelse Næstved 1,0 0,0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Kilde: Tal fra STAR, jobindsats.dk og statistikbanken, tabel FOLK1A, 2017. 43
De samlede nøgletal I tabel 8.16 8.19 vises de totale nøgletalstabel fra ECO vedr. kontanthjælp, arbejdsmarkedsforanstaltninger, sygedagpenge, løntilskud og revalidering, Regnskab 2017. Tabel 8.16 Totaltabel for Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Regnskab 2017 (kr. pr. 17-64 årige) 5.57.72 Sociale formål (ekskl. grp. 009, 010, 015 og 016 samt statsrefusion) 117 130 124 51 106 100 90 5.57.73 Kontant- og uddannelseshjælp 3.247 3.908 5.253 3.746 4.038 3.629 3.493 5.57.75 Afløb og tilbagebet. vedr. aktiverede kontant- og udd.hjælpsmodtagere 27 0-8 0 5 14 0 5.57.79 Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret 3 4 13 9 8 7 9 Kontanthjælp mv. i alt (ekskl. forsikret ledige) 3.394 4.043 5.383 3.806 4.157 3.751 3.593 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 659 618 1.209 984 868 964 911 5.68.91 Besk.indsats for forsikrede ledige 100 85 154 98 109 148 150 5.68.95 Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner 20 13 40 9 21 23 27 5.68.96 Servicejob 0 0-1 0-0 -0 15 5.68.97 Seniorjob til 55+ årige 222 158 290 233 226 235 216 5.68.98 Beskæftigelsesordninger 605 50 455 38 287 252 147 Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt 1.606 924 2.147 1.363 1.510 1.621 1.466 5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige 2.647 2.704 2.926 2.836 2.778 2.686 2.927 Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt kr. pr. 17-64 årig 7.647 7.672 10.456 8.005 8.445 8.058 7.986 Kontanthjælp og Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt ekskl. dagpenge til og beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (5.78 og 5.91) kr. pr. 17-64 årig 4.900 4.883 7.375 5.071 5.557 5.225 4.909 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.11, Regnskab 2017 44
Tabel 8.17 Totaltabel for Sygedagpenge, Regnskab 2017 (kr. pr. 17-64 årige) 5.57.71 Sygedagpenge kr. pr. 17-64 årig 2.401 2.270 1.838 2.100 2.152 2.196 1.961 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.21, Regnskab 2017. Tabel 8.18 Totaltabel for Førtidspensioner, Regnskab 2017 (kr. pr. 17-64 årige) 5.48.66 Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere kr. pr. 17-64 årig 1.243 1.084 1.185 725 1.059 1.039 869 5.48.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 kr. pr. 17-64 årig 4.668 5.802 5.700 5.954 5.531 6.110 5.252 Førtidspensioner i alt kr. pr. 17-64 årig 5.912 6.886 6.885 6.679 6.590 7.149 6.121 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.31, Regnskab 2017. Tabel 8.19 Totaltabel for Revalidering, Løntilskud og Ressourceforløb, Regnskab 2017 (kr. pr. 17-64 årige) 5.58.80 Revalidering 341 196 198 241 244 312 236 5.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger 1.540 1.603 1.508 1.572 1.556 1.640 1.526 5.58.82 Ressourceforløb 1.618 1.561 2.082 1.807 1.767 1.564 1.436 5.58.83 Ledighedsydelse 660 861 459 760 685 735 614 Revalidering, løntilskud mv. og ressourceforløb, i alt kr. pr. 17-64 årig 4.160 4.221 4.246 4.380 4.252 4.252 3.812 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 8.91, Regnskab 2017. 45
9. Tilbud til udlændinge Tilbud til udlændinge omfattet af Integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, fastsætter rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge. Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram med en varighed på op til tre år. Flygtninge uden egen indkomst har tidligere haft ret til at modtage økonomisk hjælp i form af kontanthjælp, men en lovændring i sommeren 2015 betyder, at flygtninge først opnår ret til kontanthjælp efter 7 års lovligt ophold i Danmark. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, vil i stedet modtage en såkaldt integrationsydelse. Satserne for integrationsydelse er væsentlig lavere end satserne for kontanthjælp (ca. halvdelen). Udgifter til flygtninge er indeholdt i de samlede udgifter under Tilbud til udlændinge. Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. 18-64 årige. Figur 9.1 Tilbud til udlændinge, Regnskab 2017 (udgift pr. 18-64 årige i kr.) 1.799 1.418 1.635 1.310 1.540 1.691 1.485 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.81, Regnskab 2017. I Tabel 9.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau 121,2 95,5 110,1 88,3 103,8 113,9 100 Udgiftsbehov 104,1 117,8 109,8 117,7 112,3 133,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 116,4 81,1 100,3 75,0 93,2 87,1 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.81, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 46
Eksempler på kommunaløkonomisk konsekvens af valgt serviceniveau I Tabel 9.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 9.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2017 (mio. kr.) Tilbud til udlændinge Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 2-3 0-5 Afvigelse K4 niveau 3-2 2-3 Afvigelse til laveste kommuneniveau 5 1 6 - Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.81, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til tilbud til udlændinge pr. 18-64 årig fremgår af Figur 9.2. Figur 9.2 Udviklingen i nettodriftsudgifter til udlændinge (kr. pr. 18-64 årig) 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.80 og 8.81, Regnskab 2016, Regnskab 2017 og Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). 47
Nøgletal for udvalgte delområder I Figur 9.3 vises det samlede udgiftsniveau for udlændinge fordelt på integrationsprogram, kontanthjælp til udlændinge og repatriering. Figur 9.3 Fordelingen på integrationsprogram, tilbud til udlændinge og repatriering, Regnskab 2017 (kr. pr. 18-64 årig) 509 573 591 542 554 630 474 0 0-1 -4-1 -2-1 -185-320 -243-332 -270-275 Integrationsprogram Kontanthjælp til udlændinge Repatriering -193 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.81, Regnskab 2017. De samlede nøgletal I Tabel 9.3 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO vedrørende tilbud til udlændinge, Regnskab 2017. Tabel 9.3 Totaltabel for Tilbud til udlændinge, Regnskab 2017 (kr. pr. 18-64 årig) 5.46.60 Integrationsprogram og - introduktionsforløb mv. -185-320 -243-332 270-275 -193 5.46.61 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 509 573 591 542 554 630 474 5.46.65 Repatriering - - -1-4 -1-2 -1 Nettodriftsudgifter i alt pr. 18-64 årig 323 253 347 206 282 353 281 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. 1.100 636 833 550 780 827 826 5.46.61 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet 696 780 796 743 754 857 646 5.46.65 Repatriering Bruttodriftsudgifter i alt pr. 18-64 årig Kilde: ECO Nøgletal, tabel 8.81, Regnskab 2017. 3 2 6 17 7 8 12 1.799 1.418 1.635 1.310 1.540 1.691 1.485 48
Visitering af flygtninge til kommunerne En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i Integrationsloven om boligplacering. Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune, flygtningen skal bo i (visitering). Når Udlændingestyrelsen skal visitere den enkelte flygtning, tages der udgangspunkt i det antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage (kvoter) samt i den enkelte flygtnings personlige forhold, herunder uddannelse og erhvervserfaring. Ved afgørelsen om visitering skal Udlændingestyrelsen også lægge vægt på forhold vedrørende den enkelte kommune og omkringliggende kommuner. Fastlæggelse af kvoterne Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for det følgende år. Landstallene er et skøn over hvor mange flygtninge, der vil få opholdstilladelse i Danmark det pågældende år. På baggrund af landstallene skal s kommunekontaktråd søge at indgå aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne (regionskvoter). Derefter skal kommunerne på baggrund af regionskvoterne søge at indgå en aftale om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem kommunerne (kommunekvoter). Udlændingestyrelsen fastsætter regions- og kommunekvoter ved beregning ud fra en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen fastlægges på baggrund af: den enkelte kommunes andel af den samlede befolkning den enkelte kommunes andel af indvandrere og flygtninge, samt antallet af familiesammenførte udlændinge, der i kalenderåret forud for udmelding af landstallet er førstegangsindrejst i Danmark og bosat i den enkelte kommune (AU-pair tæller ikke med i opgørelsen). Udlændingestyrelsen er lovmæssigt forpligtet til at udmelde et nyt landstal, hvis der skønnes at ske en ændring i landstallet på mere end 50 pct. Udlændingestyrelsen kan også ændre landstallet, selvom et nyt skøn ligger under 50 pct. men er ikke forpligtet til at gøre det. Ved en ændring af landstallet igangsættes en ny proces, hvor kommunerne gennem KKR skal tage stilling til, om man ønsker at indgå frivillige aftaler om regions- og kommunekvoter. Hvis ikke der bliver indgået frivillige aftaler mellem kommunerne, bliver regions- og kommunekvoterne fastsat efter en matematisk model, som er nærmere beskrevet i BEK nr. 50 af 18/01/2008 om boligplacering af flygtninge. 49
Nøgletal for flygtninge I Figur 9.4 vises udviklingen i de aftalte flygtningekvoter samt de faktiske visiterede flygtninge for perioden 2014 2019. Antallet af visiterede flygtninge for 2018 er det faktiske antal pr. 30. april 2018, mens tallet for 2019 er den beregnede foreløbige kommunekvote. Figur 9.4 Udviklingen i flygtningekvoter og visiterede flygtninge 300 Køge 300 Holbæk 200 100 0 131125 81 80 49 33 19 17 9 1 0 2014 2015 2016 2017 2018* 2019** Kvote Visitering 200 100 0 181 160 99 111107 70 27 22 20 3 4 2014 2015 2016 2017 2018* 2019** Kvote Visitering 300 200 100 0 Slagelse 167 146 10298 77 56 29 25 12 2 18 2014 2015 2016 2017 2018* 2019** Kvote Visitering 300 200 100 0 Næstved 225 201 142137 77 56 35 33 23 5 0 2014 2015 2016 2017 2018* 2019** Kvote Visitering Kilde: www.nyidanmark.dk Seneste tal på udlændingeområdet pr. 30.4.2018 samt tidligere års Seneste tal på udlændingeområdet og brev fra Udlændingestyrelsen til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene om ændrede kommunekvoter for 2017 af 19. september 2017 og om ændrede kommunekvoter for 2018 af 19. april 2018. Note: Kvoten for 2017 er revideret 19. september 2017, og er derfor forskellig fra tallet i sidste års rapport. Note: Antallet af visiterede flygtninge for 2018 er det faktiske antal pr. 30.4.2018. Kvoten for 2018 er revideret 19. april 2018, og er derfor forskellig fra tallet i sidste års rapport. Note: Antallet af flygtninge for 2019 er den beregnede foreløbige kommunekvote udmeldt af Udlændingestyrelsen 26.04.2018 50
10. Ældre Kommunernes primære opgaver på ældreområdet er at yde støtte til personlig pleje, praktiske opgaver, herunder hjælpemidler og madservice til ældre og handicappede personer. Ydelserne er beskrevet i Lov om Social Service og i Sundhedsloven, som begge er rammelove. Dette betyder, at den enkelte kommune har en stor frihedsgrad til at fastsætte sit eget serviceniveau. Der kan opkræves brugerbetaling for en mindre del af ydelserne. Herudover er der også udgifter til ældreboliger, som typisk er udgifter til almene boliger, der er indrettet til ældreboliger. Disse udgifter kan være opdelt på flere udvalgsområder. Udgifterne til boliger på ældreområdet kan således dække over udgifter til huslejetab og udgifter i forbindelse med fraflytning, mens boligudgifter og huslejeindtægter til ældreboligerne ikke nødvendigvis ligger på ældreområdet. Antallet af 65+ årige, der er målgruppen for ældreområdet, har været markant stigende i alle fire kommuner i perioden fra januar 2013 til januar 2018. Som det fremgår af Figur 10.1 har den største stigning været i Holbæk og Køge Kommune. Figur 10.1 Udvikling i antallet af 65+ årige, indekstal 120 Køge 115 Holbæk Slagelse 110 105 Næstved 100 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Kilde: Danmarks Statistik, tabel FOLK1A. Note: 1. januar 2013 er indeks 100 Udgiftsniveauet på området beskrives herunder som den gennemsnitlige udgift til de ovennævnte ydelser pr. borger på 65 år og derover. 51
Figur 10.2 Udgifter på ældreområdet, Regnskab 2017 (kr. pr. 65+ årig) 40.325 2.506 36.620 2.324 41.444 2.620 36.383 2.356 38.693 2.451 36.888 2.142 43.038 2.383 37.820 34.297 38.824 34.027 36.242 34.746 40.654 Udgifter til pleje og omsorg Boligydelser til pensionister Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2017 I Tabel 10.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau (inkl. ældreboliger), indeks 93,7 85,1 96,3 84,5 89,9 85,7 100 Beregnet udgiftsbehov, indeks 87,0 90,0 95,5 92,6 91,3 90,7 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks 107,7 94,6 100,8 91,3 98,6 94,8 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2017 Note: hele er indeks 100 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 10.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabel 10.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 34-30 5-58 Afvigelse K4 niveau 40-22 15-49 Afvigelse laveste kommune-niveau 72 18 64 - Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2017, befolkningstal fra 1. januar 2017 (FOLK1A) fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. 52
Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til ældreområdet pr. 65+ årig for de enkelte kommuner fremgår af nedenstående figur. Figur 10.3 Udgifterne til ældreområdet (kr. pr. 65+ årig) 44.000 42.000 40.000 38.000 36.000 34.000 32.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2016 og Regnskab 2017 og tabel 7.10 Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (Se ordlisten). Enhedsomkostninger Alle kommuner fastsætter omkostningen inklusive moms for at producere de enkelte ydelser inden for området. Priserne anvendes som udgiftsramme for private leverandørers levering af fritvalgsydelser. I Tabel 10.3 vises K4 kommunernes senest beregnede tal for en ydet time til Personlig pleje i hverdagstimer. Ydelsen er udvalgt, da det er den mest producerede ydelse. Tabel 10.3 Omkostning pr. produceret Personlig pleje i hverdagstimer (kr. pr. time) Køge Holbæk Slagelse Næstved Takster til ekstern leverandør i 2016 482 463 523 531 Takster til ekstern leverandør i 2017 492 482 533 531 Kilde: Egne beregninger Note: Taksterne er angivet inkl. moms. 53
De samlede nøgletal I Tabel 10.4 vises den totale nøgletalsside fra ECO Nøgletal, Regnskab 2017. Tabel 10.4 Totaltabel for Ældreområdet, Regnskab 2017 (kr. pr. 65+ årig) 5.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (ekskl. gr. 002 og 003) 32.857 30.418 34.636 30.370 32.070 30.719 35.325 Heraf: 5.32.001 Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp 8.550 13.532 13.881 13.034 12.249 10.409 9.821 5.32.004 Hjemmesygepleje 5.031 1.856 3.654 0 2.635 3.010 3.733 5.32.009 Private lev. af pers. og praktisk hjælp 2.199 1.797 1.269 1.254 1.630 1.582 1.758 5.32.011 Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør 16.722 8.617 14.959 11.171 12.867 13.906 16.587 5.32.012-014 Hjemmehjælp mv. friplejeboliger 181 2.420 60 0 665 315 406 5.32.020 Tværgående arbejdsopgaver mv. i plejeboligbehandling 0 43 0 0 11 129 354 5.32.092-095 Beboer- og brugerbetalinger -3.480-1.653-1.357-1.001-1.873-1.009-1.585 5.32.200 Ledelse og administration 561 1.567 959 1.673 1.190 1.150 1.566 5.32.999 Sum af uautoriserede grupperinger 3.093 2.239 1.211 4.240 2.696 1.249 2.684 5.32.32 Refusion 0 0 0 0 0 0-20 5.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede (ekskl. gr.004 Socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer) 1.497 553 2.145 824 1.255 1.216 2.222 5.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger 782 556 80 0 354 133 132 5.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder boligindretning + befordring (ekskl. gr. 001-004, 008,091 bil, høreapp., IT mv.) 2.559 2.577 1.815 2.674 2.406 2.505 2.784 Korrektion for "Sælg og lej tilbage" 0 0 0 0 0 0 5.32.37 Løn og plejevederlag til pårørende 125 193 148 160 156 172 193 5.22.07 Indt. fra central refusionsordn. grp. 008 0 0 0 0 0 0-1 Pleje og omsorg i alt, kr. pr. 65+ årig 37.820 34.297 38.824 34.027 36.242 34.746 40.654 5.57.76 Boligydelser til pensionister 2.506 2.324 2.620 2.356 2.451 2.142 2.383 Ældreområdet i alt, kr. pr. 65+ årig 40.325 36.620 41.444 36.383 38.693 36.888 43.038 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 7.11, Regnskab 2017. Note: Pga. kontoplansændring så indgår den tidligere opgørelse af 05.32.30 Ældreboliger, grp. 001, 005 og 006 ikke længere under ældreområdet, men er under hovedkonto 0, nærmere bestemt 0.25.19. 54
11. Kultur og Fritid Området Kultur og Fritid omfatter udgifter til grønne områder, stadion, idrætsanlæg, musikarrangementer, biblioteker, museer, biografer, teatre, folkeoplysningen, lokaletilskud og andre kulturelle arrangementer. Figur 11.1 Kultur og Fritid, Regnskab 2017 (kr. pr. indbygger) 1.944 1.156 2.003 1.405 1.627 1.575 1.762 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017. I Tabel 11.1-11.3 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabellerne viser henholdsvis Kultur og Fritid samlet og hver for sig. Tabel 11.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal. Kultur og Fritid samlet. Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks 110,3 65,6 113,7 79,7 92,3 89,4 100 101,6 96,5 105,3 98,5 100,5 93,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 108,6 68,0 108,0 80,9 91,4 95,8 100 55
Tabel 11.2 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal. Fritid. Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks 140,1 17,5 193,6 68,7 105,0 95,0 100 101,6 96,5 105,3 98,5 100,5 93,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 137,9 18,1 183,9 69,7 104,5 102,1 100 Tabel 11.3 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal. Kultur. Udgiftsniveau, indeks Beregnet udgiftsbehov, indeks 94,6 81,6 76,2 81,4 83,5 84,8 100 101,6 96,5 105,3 98,5 100,5 93,1 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov, indeks Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 93,2 84,6 72,4 82,6 83,1 91,1 100 Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 11.4-11.6 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune -niveau (se yderligere forklaring i ordlisten). Tabellerne viser henholdsvis Kultur og Fritid samlet og hver for sig. Tabel 11.4 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.). Kultur og Fritid samlet. Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Køge Holbæk Slagelse Næstved 9-39 12-27 18-29 23-16 44-58 18 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Tabel 11.5 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.). Fritid. Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Køge Holbæk Slagelse Næstved 12-29 36-13 10-30 34-14 37-70 22 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. 56
Tabel 11.6 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.). Kultur. Afvigelse til landsniveau Afvigelse K4 niveau Afvigelse laveste kommune-niveau Køge Holbæk Slagelse Næstved -3-10 -24-15 8 1-10 -1 15 10-9 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017 og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til Kultur og Fritid pr. indbygger i de enkelte kommuner vises i Figur 11.2. Figur 11.2 Udgifter til kultur og fritid (kr. pr. indbygger) 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2016, Regnskab 2017 og tabel 9.10, Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordlisten). 57
De samlede nøgletal I Tabel 11.7 vises den samlede nøgletalstabel fra ECO Nøgletal omhandlende Regnskab 2017. Tabel 11.7 Totaltabel for Kultur og Fritid, Regnskab 2017 (kr. pr. indbygger) Landet 0.28.20 Grønne områder og naturpladser kr. pr. indbygger 0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, kr. pr. indbygger korrektion for "Husleje" pga. "Sælg og lej tilbage" (indberettet direkte til ECO) 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter, kr. pr. indbygger 110 69 298 19 124 150 187 573 4 657 333 392 319 301 0 0 0 0 0-1 0 36 17 38 0 23 19 25 3.32.50 Folkebiblioteker kr. pr. indbygger 474 375 398 392 410 442 440 korrektion for "sælg og lej tilbage" 0 0 0 0 0 0 0 3.35.60 Museer kr. pr. indbygger 169 108 69 46 98 100 109 3.35.61 Biografer kr. pr. indbygger 8 0 0 2 2 3 3 3.35.62 Teatre kr. pr. indbygger 5 77 18 22 31 26 50 3.35.63 Musikarrangementer kr. pr. indbygger 3.35.64 Andre kulturelle opgaver kr. pr. indbygger 3.38.70 Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv.) kr. pr. indbygger 3.38.72 Folkeoplys. Voksenunderv. kr. pr. indbygger 3.38.73 Frivilligt folkeoplys. foreningsarb. kr.pr. indbygger 198 121 124 95 134 126 124 114 208 200 241 191 154 206 12 1 0 14 7 22 26 84 54 64 47 63 54 55 82 64 57 62 66 64 67 3.38.74 Lokaletilskud kr. pr. indbygger 32 40 68 113 63 87 145 3.38.75 Fritidsakt. uden for folkeopl.loven kr. pr. indbygger 47 17 11 17 23 9 16 3.38.77 Daghøjskoler kr. 18+ årig 0 0 0 0 0 0 9 3.38.78 Kommunale tilskud til statsligt finans. selvej.uddannelsesinst. Kr. 17-20 årig 13 11 18 25 17 43 31 I alt kr. pr. indb. 1.944 1.156 2.003 1.405 1.627 1.575 1.762 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.11, Regnskab 2017. 58
12. Vejvæsen Det fremgår af Vejloven, at kommunalbestyrelserne er vejbestyrelser for de kommunale veje. Loven fastsætter, at vejene skal vedligeholdes til det stade, som trafikken kræver. Kommunerne har således en betydelig frihed til at fastsætte serviceniveauet, herunder vintervedligeholdelsen. Den enkelte kommunes udgifter afhænger af vejlængde og af det valgte vedligeholdelsesniveau. Derudover opererer kommunerne med forskellige afgrænsninger mellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes regnskabsopgørelser. I Figur 12.1 vises dels udgiften opgjort pr. indbygger og dels udgiften pr. meter vej. Figur 12.1 Vejvæsen, Regnskab 2017 (kr.) 1.333 783 770 861 937 1.054 966 161 64 58 65 87 96 79 I alt kr. pr. indbygger I alt kroner pr. meter vej Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2017. I Tabel 12.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017, indekstal Udgiftsniveau, indeks 137,9 81,0 79,6 89,1 96,9 109,1 100 Beregnet udgiftsbehov 96,3 94,6 101,1 97,5 97,4 107,5 100 Udgiftsniveau korr. for udgiftsbehov 143,2 85,6 78,8 91,3 99,7 101,6 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. Kommunernes vejlængder fremgår af Tabel 12.2. 59
Tabel 12.2 Vejlængder 2017 Køge Holbæk Slagelse Næstved Længden af kommunale veje (i km) 498 871 1.039 1.100 Kilde: Vejdirektoratets opgørelse af længden af kommunale veje pr. 1. januar 2017 (www.vejsektoren.dk). Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 12.3 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 12.3 Kommunaløkonomiske konsekvenser (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau 24-9 -17-6 Afvigelse K4 niveau 24-9 -17-6 Afvigelse til laveste kommuneniveau 36 4-9 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2017, befolkningstal fra 1. januar 2017 (FOLK1) fra Danmarks Statistik, vejdirektoratets opgørelse af længden af kommunale veje pr. 1. januar 2017 (www.vejsektoren.dk) og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Note: Beregningen er baseret på udgift pr. indbygger. En beregning på vejmeter vil give et andet resultat. 60
Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til vejvæsen pr. indbygger i de enkelte kommuner vises i nedenstående figur. Figur 12.2 Udviklingsforløb (kr. pr. indbygger) 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100 1.000 900 800 Køge Holbæk Slagelse Næstved 700 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.20, Budget 2018 og tabel 9.21, Regnskab 2016 og 2017. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). Note: Kommunerne opererer med forskellige afgrænsninger imellem drift og anlæg, hvilket kan give udslag i kommunernes opgørelser. I Figur 12.3 vises det samlede udgiftsbudget opdelt i vejvedligeholdelse og i vintertjeneste. Figur 12.3 Udgifter til vejvedligeholdelse og vintertjeneste, Regnskab 2017 (kr. pr. meter vej pr. indbygger.) 81,9 7,7 74,1 61,0 9,8 55,2 11,5 43,0 7,8 58,0 9,3 49,2 10,0 53,5 11,0 51,3 43,7 35,2 48,6 39,2 42,6 Vejvedligeholdelse Vintertjeneste Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2017, Vejdirektoratets opgørelse af længden af kommunale veje pr. 1. januar 2017 (www.vejsektoren.dk) og egne beregninger. 61
De samlede nøgletal I Tabel 12.4 vises den totale nøgletalsside fra ECO Nøgletal omhandlende Regnskab 2017. Tabel 12.4 Totalrapport for Vejvæsen, Regnskab 2017 (kr. pr. indbygger) 2.22.01 Fælles formål 631 33-9 62 179 142 88 2.22.03 Arbejder for fremmed regning 0-23 -3 4-5 -5 3 2.22.05 Driftsbygninger og -pladser 0 24 44 34 25 30 33 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v. 615 629 576 468 572 583 524 2.28.12 Belægninger 23 0 10 188 55 155 184 2.28.14 Vintertjeneste 64 120 151 104 110 148 135 I alt kroner pr. indbygger ekskl. 2.14 Vintertjeneste 1.269 663 618 757 827 906 832 I alt kroner pr. meter vej 161 64 58 65 87 96 79 Vejlængde jan. 2017 pr. indb. 8 12 13 13 12 15 12 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.21, Regnskab 2017 62
13. Sundhed Kommunerne har ansvaret for en række borgernære opgaver inden for genoptræning, vederlagsfri fysioterapi, borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Den patientrettede forebyggelse er et delt ansvar mellem kommunerne og regionerne. De kommunale sundhedsopgaver reguleres af Sundhedsloven, der i en vis udstrækning giver kommunerne mulighed for at fastsætte deres serviceniveau. De kommunale sundhedsopgaver skal sammentænkes med kommunernes ressourcetræk på det regionale sundhedsvæsen, hvor kommunerne finansierer en femtedel af det regionale sundhedsvæsen gennem en løbende aktivitetsafregning. Figur 13.1 viser kommunernes samlede udgift til området opgjort som udgift pr. indbygger i 2017. Figur 13.1 Sundhedsvæsen i alt, Regnskab 2017 (kr. pr. indbygger) 4.520 4.495 4.262 4.381 4.334 4.290 4.172 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2017. Note: Tallene er inkl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. I Tabel 13.1 sammenlignes kommunernes udgiftsniveau, udgiftsbehov og udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.1 Udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov, Regnskab 2017 (inkl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering), indekstal Udgiftsniveau, indeks 97,2 99,4 105,4 102,1 101,0 104,8 100 Udgiftsbehov, indeks 101,3 101,3 106,7 101,8 102,8 103,1 100 Udgiftsniveau korrigeret for udgiftsbehov, indeks 95,9 98,1 98,7 100,3 98,3 101,6 100 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2017. Note: Landsgennemsnit er indeks 100. 63
Eksempler på kommunaløkonomiske konsekvenser af valgt serviceniveau I Tabel 13.2 vises de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune ved at afvige fra henholdsvis lands-, K4- og laveste kommune niveau (se yderligere forklaring i ordliste). Tabel 13.2 Kommunaløkonomiske konsekvenser, Regnskab 2017 (mio. kr.) Køge Holbæk Slagelse Næstved Afvigelse til landsniveau -11-6 -5 1 Afvigelse til K4 niveau -6-1 2 7 Afvigelse til laveste kommuneniveau - 7 10 15 Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2017, befolkningstal fra 1. januar 2017 (FOLK1A) fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: (+): Kommunen har større udgifter end sammenligningsgrundlag, (-): Kommunen har mindre udgifter end sammenligningsgrundlag. Udviklingen over tid Udviklingen i udgifter til sundhedsområdet pr. indbygger i de enkelte kommuner i perioden 2016-2018 vises i nedenstående Figur 13.2. Figur 13.2 Udgifter til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse (kr. pr. indbygger) 5.000 4.900 4.800 4.700 4.600 4.500 4.400 4.300 4.200 4.100 4.000 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2016 og 2017 og tabel 9.70, Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). 64
Udviklingen i kommunernes medfinansiering i perioden 2016-18 fremgår af Figur 13.3. Figur 13.3 Udviklingen i kommunernes medfinansiering (kr. pr. indbygger) 4.400 4.300 4.200 4.100 4.000 3.900 3.800 3.700 3.600 3.500 3.400 3.300 Regnskab 2016 Regnskab 2017 Budget 2018 Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2016 og 2017 og tabel 9.70, Budget 2018. Note: Udgifterne er opgjort i løbende priser (se ordliste). Nøgletal for udvalgte delområder Figur 13.4 viser kommunernes medfinansiering af de regionale sygehuse, mens Figur 13.5 belyser det samlede udgiftsniveau for to udvalgte delområder; kommunal genoptræning samt sundhedsfremme og forebyggelse. Figur 13.4 Kommunernes medfinansiering af den ambulante og stationære behandling på regionale sygehuse, Regnskab 2017 (kr. pr. indbygger) 3.761 3.764 3.584 3.643 3.656 3.462 3.406 Ambulant og stationær behandling Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2017. Kommunal genoptræning og sundhedsfremme og forebyggelse udgør 9,1 % af de samlede sundhedsudgifter for K4 samlet, hvilket spænder fra Næstved med 7,1 % til Køge med 11,1 65
%. Opgørelsen medtages dog hér, fordi kommunerne i en vis udstrækning selv definerer områdernes serviceniveau og dermed udgiftsniveau. Figur 13.5 Kommunal sundhedsfremme og forebyggelse, og kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, Regnskab 2017 (kr. pr. indbygger) 461 402 399 393 547 617 132 178 126 158 146 312 130 336 244 253 89 222 264 415 439 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Sundhedsfremme og forebyggelse Kilde: ECO Nøgletal, tabel 9.71, Regnskab 2017. 66