Enhedslistens analyse af finanslovsaftalen

Enhedslistens analyse af finanslovsaftalen AH 20. november 2015 * 1. Resume Dette notat er en gennemgang af finanslovsaftalen for 2016. Notatet viser bl.a., at finansloven Gennemfører store forringelser. Mange af disse forringelser er ikke nævnt i selve aftalen, men indgår som finansieringselementer, jf. regeringens forslag til finanslov fra september. Besparelserne indbefatter: - Udviklingsbistanden (2,3 mia. kr.), - Uddannelse (ca. 800 mio. kr.) og forskning (1,4 mia.kr.), samt kultur (ca. 50 mio. kr.). - Kontanthjælpsreform tager ca. 230 mio. kr. i 2016 fra børnefamilier på kontanthjælp, som skal finansiere lavere topskatte til foråret - Pensionisternes boligstøtte forringes - Klima- og miljøindsatsen forringes kraftigt Prioriteringer på velfærd og sundhed. Der bruges ca. 2 mia. kr. om året på velfærd og sundhed ifølge aftaleteksten. Dette indbefatter: - 1 mia. kr. til sundhed: Garanti for hhv. udredning og behandling inden for 30 dage. Ellers følger pengene borgeren til privathospital. - 1 mia. kr. til en værdighedsmilliard til ældreområdet. Skal følges af krav om udarbejdelse af værdighedspolitik i kommunerne. Finansloven giver store skattelettelser til de allerrigeste og virksomhederne. - Rige arvinger skal slippe billigere i skat, når familievirksomheden overdrages til dem. - Sænket registreringsafgift skal tilgodese de dyreste biler. - Fastfrysning af grundskylden i 2016 vil tilgodese boligejere med de højeste grundværdier. - NOx- afgiften nedsættes med 200 mio. kr. - Reklameafgiften annulleres til 180 mio. kr. DF accepterer omprioriteringsbidrag sammen med resten af blå blok. Regeringens omprioriteringsbidrag indebærer, at - Kommunerne mister 7 mia. kr. frem mod 2019 på driften. - Regionerne mister 300 mio. kr. frem mod 2019 på regional udvikling og på sundhedsadministration. - Omprioriteringsbidraget optræder som råderum, der kan bruges til skattelettelser i Jobreform II her til foråret. * Korrespondance: Anders Hadberg, E: anders.hadberg[a]ft.dk. Side 1 af 8

2. Overordnet vurdering af finanslovsforslaget Finanslovsforslaget ligner langt hen ad vejen regeringens udspil fra september måned 2015. De store besparelser på udviklingsbistanden, uddannelse, forskning, kultur og kontanthjælpsmodtagerne og de ældres boligstøtte er fastholdt. Samtidig prioriteres skattelettelser for erhvervslivet og de rigeste arvinger i danske erhvervsliv. Dertil kommer en række indrømmelser til støttepartierne DF, LA og K: DF har fået en ny værdighedsmilliard som erstatning for den ældremilliard, partiet selv var med til at fjerne ved at stemme for kommunernes økonomiaftale i juni måned. I prioriteringerne på sundhedsområdet er der også fokus på de ældre patienters plejebehov. Liberal Alliance har fået sænket registreringsafgift fra 180 pct. til 150 pct. Denne sænkning tilgodeser især de store biler over det såkaldte skalaknæk, dvs. biler med en importværdi på op til 80.000 kr., som pålægges en lavere registreringsafgift på 110 pct. Dermed favoriseres de dyre og ofte brændstoftunge biler. Konservative fik en indrømmelse på boligskatteområdet med fastfrysningen af loftet over grundskylden på 2015- niveau. Dermed belønnes de allermest velbjergede, hvis grundværdier ligger langt over loftet, fordi deres grundværdi ikke blot er steget meget op til krisen, men også er steget igen med de lave renter. Endelig indeholder finanslovsaftalen en række uklare hensigtserklæringer. Det drejer sig bl.a. om, at regeringen vil forhandle med aftalepartierne om at lægge beslutningskompetence ud til kommunerne eller skolebestyrelserne omkring forhold inden for folkeskolereformen. Ligeledes stemmer DF for de omstridte udgiftslofter, der indarbejder regeringens omprioriteringsbidrag på hhv. 1 pct. af kommunernes driftsudgifter og på regionernes udviklingsopgaver og sundhedsadministration. Hovedkonklusionen er altså, at finansloven er en asocial aftale, der forringer uddannelse, forskning og international opbygning og gør Danmark mere ulige ved at give skatte- og afgiftslettelser til de rigeste. På de følgende sider gennemgås de enkelte elementer af aftalen. Der er lavet et overslag over økonomien i aftalen om finansloven. Arbejdet er dog besværliggjort af aftaletekstens uklarheder med hensyn til forskellige posters status. Fx er der indregnet elementer i aftalen, som stammer fra Satspuljeforliget. Det er ikke lige klart, om alle elementer i aftaleteksten er nye eller opsummerede elementer. Endelig bør det siges, at de forringelser, der lå i regeringens forslag til finanslov fra september 2015, ikke er nævnt i finanslovsaftalen. Derfor er de ikke omtalt direkte i dette notat, men er gennemgået i et selvstændigt notat. 3. Udgiftsvirkende tiltag på finanslovsaftalen I dette afsnit følger en gennemgang af de elementer, som er prioriteret i finansloven. Det vil sige de elementer, som regeringen og aftaleparter vælger at bruge penge på. Tabel 1 viser et overblik over økonomien i finanslovsaftalens enkeltelementer som de fremgår af selve aftaleteksten. Økonomien er dog ikke harmoniseret med den opgørelse, som er at finde i Finansministeriets udgivelse Fakta om nye initiativer i aftale om finansloven. Heraf fremgår det således, at den samlede udgiftsvirkning af initiativerne er 3.557 mio. kr. i 2016, Side 2 af 8

mens Tabel 1 summerer en samlet udgiftsvirkning på 4,6 mia. kr. Det kan tyde på, at der er flere af de elementer, som er oplistet i selve aftaleteksten, som IKKE er nye initiativer, men blot låne fjer. Tabel 1. Udgiftsvirkende elementer i Finansloven for 2016 Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 Velfærd og sundhed 1.920 2.000 2.000 2.000 2.000 1 Løft af sundhedsområdet med fokus på ældre 920 1.000 1.000 1.000 1.000 2 Værdig ældrepleje 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 En fast udlændingepolitik -228-336 -216-135 0 3 Flere omfattes af integrationsydelsen -228-336 -216-135 JobReform fase I -110-470 -485-530 0 4 Et nyt kontanthjælpsloft -110-470 -485-530 Lettere at være dansker 1.330 395 0 625 0 5 Nedsættelse af registreringsafgiften til 150 pct. 350 n.a. n.a 260 6 Nominel fastfrysning af grundskylden i 2016 570 n.a. n.a 365 7 BoligJobordning 410 395 Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark 530 150 150 150 0 8 Ramme til Vækst og udvikling i hele Danmark 150 150 150 150 9 Nedsættelse af NOx-afgift 200 10 Annullering af reklameafgift 180 Bedre vilkår for virksomheder i Danmark 255 245 645 745 845 11 Bedre vilkår for generationsskifte for erhvervsvirksomheder 200 200 600 700 800 12 Udvidelse af tonnageskatordningen med mobile borerigge 45 45 45 45 45 13 Mulighed for medarbejderaktier 10 En styrket indsats for danske landbrug og miljø 150 225 225 225 0 14 Ramme til fødevare- og landbrugsinitiativer 75 75 75 75 15 Miljøtiltag for at modsvare lempeligere kvælstofregulering af dansk landbrug 75 150 150 150 Uddannelse og kultur 129 129 129 129 0 16 Forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler 120 120 120 120 17 Styrkelse af dansk kulturarv 9 9 9 9 Udviklingsbistand i 2016 0 0 0 0 0 18 Reserve til nærområdeindsats og EU-tiltag Øvrigt 35 36 10 80 10 19 Styrket indsats for dyrevelfærd 4 20 Styrket kontrolindsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked 11 36 10 10 10 21 Boligydelsespakke 20 70 22 Folkeskolen Et tryggere Danmark 630 480 480 480 0 23 Et stærkt politi. Et tryggere Danmark 480 480 480 480 24 Aftale om løft af erhvervsuddannelserne i 2016 150 Kilde: Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti: Finansloven for 2016, 19. november 2015. Online: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/11/aftale- om- finanslov- 2016 Side 3 af 8

Sundhed og velfærd Sundhed. Ifølge finanslovsaftalen er der afsat ca. 1 mia. kr. til løft af sundhedsområdet 2016-19 ud over den ca. 1 mia. kr., der blev afsat i regionernes økonomiaftale for 2016. Denne 1 mia. kr. inkluderer dog 200 mio. kr. fra satspuljeforliget. Herudover bruges 300-450 mio. kr. på en hurtigere udredning og behandling på hospitalerne. Borgeren skal kunne søge behandling på private hospitaler, hvis udredningen ikke er foretaget inden 30 dage og tilsvarende, hvis behandlingen ikke kan sikres inden 30 dage. Der bruges 300 mio. kr. til indsats for demens og ældre medicinske patienter mhp. at nedbringe overbelægning. Endelig afsættes 50 mio. kr. til løft af føde afdelinger. Derudover en række mindre etårige projekter. Velfærd. DF har fået en indrømmelse i form af en ny værdighedsmilliard. Værdighedsmilliarden følges af krav til kommunerne om at formulere og udrulle en værdighedspolitik, der indeholder en række bestemmelser om livskvalitet m.m. DF s værdighedsmilliard er et dække over DFs medansvar for nedskæringerne i kommunerne i de kommende år. Først stemte DF for økonomiaftalen, som fjernede 500 mio. kr. fra kommunernes bloktilskud og omlagde ældremilliarden til bloktilskuddet. I Finanslovsaftalen fremgår det endvidere, at DF vil stemme for regeringens omprioriteringsbidrag, som vil fjerne 2,4 mia. kr. hvert år frem mod 2019. Når DF derfor lancerer en værdighedsmilliard, er der altså alene tale om, at kommunernes økonomi løftes med 500 mio. kr. til mere service, samt at kommunerne i de kommende år må lave dramatiske nedskæringer, som også vil ramme ældreplejen. Derfor er DF s værdighedsmilliard et dække over DFs accept af nedskæringspolitikken. DF gik til valg og til finanslovsforhandlinger om en ægte ældremilliard. Men for det første er værdighedsmilliarden ikke ægte, da den alene erstatter den milliard, som indtil sommerens kommuneaftale var målrettet ældreområdet, men som DF fik fjernet. Derfor løfter værdighedsmilliarden ikke ældreområdet samlet set. For det andet følger der ikke klare betingelser eller bindinger med, udover at kommunerne skal udforme en værdighedspolitik, hvortil der heller ikke stilles krav til indholdet. Det kan være udmærket at pålægge kommunerne at udforme værdighedspolitik og et pålæg om en offentlig redegørelse herfor. Men det hjælper ikke, hvis nedskæringerne fortsætter, og der også fremover vil blive brugt færre penge pr. ældre. Udlændingepolitik Der er indgået aftale om, at arbejdsløse herboende udlændinge og danskere, der har opholdt sig mindre end 7 år ud af de sidste 8 år i Danmark, skal modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Integrationsydelsen er en markant lavere ydelse end kontanthjælpen. I alt sparer regeringen dermed 228 mio. kr. i 2016. Jobreform I Kontanthjælpsloft mv. Der er med finansloven indført et nyt kontanthjælpsloft sammen med skærpede krav til rådighedsforpligtelsen og forringer vilkårene for ferie. Kontanthjælpsloftet vil gøre børnefamilier fattigere og særligt enlige med flere børn vil blive ramt hårdt af de nye regler, jf. Tabel 2. I alt skønnes Jobreform I at medføre besparelser for ca. 500 mio. kr. årligt 2016-2019, hvoraf der alene bruges 40 mio. kr. årligt 2017-19 til finansiering af finanslovstiltag. Resten af provenuet gemmes til Jobreform II og skal dermed bruges til sænkning af topskatten. For yderligere gennemgang af kontanthjælpsloftet se Enhedslistens notat. Side 4 af 8

Tabel 2. Kontanthjælpsloftets virkning på rådighedsbeløb for forskellige familietyper Kr. pr. mnd. 15-pl. Gældende regler Nyt kontanthjælpsloft Forskel Enlige 0 børn 5.300 5.300 0 1 barn 9.700 7.400-2.300 2 børn 13.100 10.500-2.600 3 børn 16.500 13.100-3.400 4 børn 20.500 16.200-4.300 Ægtepar (samlevende) 0 børn 10.700 9.200-1.500 1 barn 14.500 13.800-700 2 børn 15.600 14.400-1.200 3 børn 17.600 15.300-2.300 4 børn 19.500 15.600-3.900 Kilde: Beskæftigelsesministeriet (2015): Rådighedsbeløb for forskellige familietyper i dag og med et nyt kontanthjælpsloft. Egne beregninger. Skatte- og afgiftslettelser på forbrug og indkomst Finanslovsaftalen indebærer en række afgiftslettelser på forbrug og indkomst. For det første sænkes registreringsafgiften på biler. Det gælder dog alene biler som i dag koster mere end små 200.000 kr. For disse sænkes afgiften fra 180 pct. til 150 pct. (for prisen over skalaknækket). Det betyder, at jo dyrere bilen er, jo større er afgiftsfaldet. Dette kommer de rigeste til gavn. Eksempelvis falder registreringsafgiften for en luksusbil som Audi A6 Avant 2,0 TDI, der i dag koster 675.000 kr., med ca. 55.000 kr. For en sportsvogn som Alfa Romeo 4C Spider, der i dag koter 1,5 mio. kr., falder registreringsafgiften med ca. 150.00 kr. Grundskyld. For det andet fastfryses loftet over hvor meget af grundværdien, der kan indgå i beregning af grundskyld i 2016 på 2015- niveau. Det favoriserer de boliger og særligt enfamiliehuse, der ligger i områder med stor vækst i grundværdierne. Typisk vil det være København, Frederiksberg og Nordsjælland. Men også mange andre områder vil loftet ligge under den faktisk grundværdi og dermed ville disse boligejere også have oplevet et stigning i grundskylden. Princippet i fastfrysningen kan groft siges at være: Jo større grundværdi, jo mere skatterabat får man. Asocial Boligjob- ordning. For det tredje gennemføres en grøn Boligjob- ordning, som socialt set vender den tunge ende nedad. I et svar fra Finansministeriet skønnes det, at ordningen vil gavne de øverste indkomstlag dobbelt så meget som de nederste. Med andre ord er ordningen til gavn for de rigeste. 1 Skatte- og afgiftssænkninger til erhvervsvirksomhederne Ud over de husholdningsrettede sænkninger af skatter og afgifter, indeholder finanslovsaftalen en række afgiftssænkninger til erhvervslivet. Det drejer sig i første omgang om nedsættelse af NOx- afgiften, svarende til en udgift på 200 mio. kr. årligt. NOx- afgiften er en afgift på udledning af kvælstofoxider, som er sundhedsskadelig. Det er en forringelse af luftkvaliteten og dermed af befolkningens sundhedstilstand. Reklameafgiften afskaffes. Afgiften er ikke indført endnu, men budgetteret som en fremtidig indtægtskilde. Reklameafgiften er en afgift på distribution af reklamer. Enhedslisten var i sin tid med til at indføre afgiften, fordi den ville indebære en markant reduktion i antallet af producerede reklamer, som er en stor miljø og klimasynder. Det blev efterfølgende klart, at der var visse uhensigtsmæssigheder i designet af afgiften, og Enhedslisten ville derfor gerne være med til at omlægge afgiften, så miljøvirkningen bevaredes. Den nuværende finanslovsaftale afskaffer blot afgiften i stedet for at omlægge den. Dermed forringes klimaindsatsen. Side 5 af 8

Bedre vilkår for virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde. Finanslovsaftalen indebærer endvidere, at det skal være nemmere læs lavere beskattet at overdrage en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Der afsættes hele 360 mio. kr. årligt hertil. Lavere skat på at lade familieejet virksomhed gå i arv. Aftalen indebærer også opbakning til at ejere af familieejede virksomheder slipper billigere i skat, når de overdrager virksomheden til nærtstående familie. Der er ikke udformet en konkret model for skattesænkningen, men aftalen indebærer, at der bruges ca. 800 mio. kr. årligt fra 2020 og frem på at give de rigeste arvinger denne skatte- rabat. Tonnageskatteordningen skal gælde også mobile borerigge. Det betyder, at mobile borerigge, som borer efter olie og gas, skal have skatterabat svarende til 45 mio. kr. om året, selvom det ikke er skibe. Finansieringen sker ved at omlægge den nuværende erhvervsstøtte. Der er tale om yderligere statsstøtte til rederierne, som Enhedslisten er imod. Mulighed for medarbejderaktier. Der indføres skattefrihed til individuelle medarbejderaktier, hvilket betyder, at medarbejdere kan modtage aktier, køberetter eller tegningsretter i virksomheden for op til 10 pct. af årslønnen. Der afsættes 10 mio. kr. hertil. Igen et tiltag, der må forventes at ramme helt i toppen af erhvervslivet, hvor optionsaflønning mv. er udbredt. Udgiften er 10 mio. kr. i 2016. Landbrug og miljø Fødevare- og landbrugserhvervet får en støttepulje på 75 mio. kr. årligt 2016-19 til at øge råvaregrundlaget og eksporten. Det angår både økologisk og konventionelt landbrug. Kvælstofreguleringen lempes, og der bruges 75 mio. kr. i 2016 stigende til 150 mio. kr. årligt 2017-19 på at kompensere for den øgede udledning. Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur omfattes fra 2016 af det statslige omprioriteringsbidrag, jf. Finansministerens svar på Enhedslistens spørgsmål. 2 Der er to udgiftsvirkende tiltag på uddannelses- og kulturområdet på finansloven ud over tilbageførsel af midler til erhvervsuddannelserne i 2016, jf. nedenfor. 3 Privatskolernes tilskud stiger. I alt 120 mio. kr. skal bruges på at give de frie grundskoler 73 pct. af tilskuddet pr. elev til folkeskolen i stedet for de nuværende 71 pct. Målretning af kulturarvsmidler. Statens Kunstfond skæres med 2 pct. af midlerne 2016-19, som omfordeles til andre små projekter. I alt 9 mio. kr. årligt omfordeles. Udviklingsbistand Der skæres stadig mere end 2 mia. kr. på bistanden. Dog skæres der en lille smule mindre idet, der afsættes ca. 300 mio. kr. til en reserve til initiativer, som skal bruges til enten humanitær bistand i nærområderne eller til at håndtere flygtningesituationen i Europa. Udviklingsbistanden nedbringes samlet set til 0,71 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI), mod det tidligere forudsatte 0,7 pct. i finanslovsforslaget fra september 2015. 4 Derudover indeholder finanslovsaftalen en formulering om, at hvis der kommer flere flygtninge til Danmark i det kommende år, kan man omprioritere midler fra udviklingsbistanden og bruge på flygtninge. Dette konteres ifølge internationale principper stadig som udviklingsbistand. Realiteten er dog, at der i så fald vil skæres yderligere i den egentlige udviklingsbistand. Side 6 af 8

Øvrigt Af øvrige elementer i aftalen er der bl.a. en bevilling på 4 mio. kr. til dyrevelfærdspuljen. Social dumping. Der afsættes også ca. 11 mio. kr. til kampen mod social dumping i 2016. Det er uklart, hvor meget af dette, der løfter indsatsen ud over det allerede aftalte på FL15. Boligstøtte til pensionister forringes. Boligydelsen, som er boligstøtte til pensionister, skal fremover reguleres med prisstigningerne og ikke med lønudviklingen, som hidtil. Det vil indebære en markant forringelse pga. den stigende forskel mellem pris- og lønudvikling, som man historisk har kunnet iagttage. Dertil kommer, at man nedsætter den del af lønindkomsten, der må medgå i beregningen af boligydelsen, ligesom man nedsætter minimumsgrænsen for støtten. Begge dele vil tilgodese de fattigere pensionister en smule. Regeringen har ikke i aftaleteksten opgjort den samlede virkning af de tre elementer, men det må forventes, at det over tid vil medføre en betydelig forringelse af boligydelsen. VK- regeringen gennemførte nemlig samme forringelse af boligsikringen (boligstøtte for alle andre end pensionister) tilbage i 2004. I 2014 var efterslæbet hele 6,3 pct. svarende til en forringelse på hele 273 mio. kr. 5 Forringelsen af boligsikringen viser, at den ændrede regulering af boligydelsen på sigt vil medføre store forringelser for pensionisterne. Folkeskolen. Regeringen vil lægge beslutningskompetence ud til kommunal- eller skolebestyrelsen at træffe afgørelser inden for rammerne af folkeskolereformen. Hvad det indebærer er endnu uklart. Et tryggere Danmark politi og erhvervsskoler Politiet får flere ressourcer. Finanslovsaftalen afsætter 480 mio. kr. i 2016 til politiet. 6 Erhvervsskoler beholder pengene i 2016. Grønthøsteren skal tilbageføres til erhvervsskolerne i 2016. Det betyder, at erhvervsskolerne alligevel ikke mister de 150 mio. kr., som grønthøsteren ellers ville have taget. Offentlige investeringer Finanslovsaftalen indebærer tilslutning fra partierne til et kraftigt fald i de offentlige investeringer i perioden 2017-20. I 2017 skal de offentlige investeringer nedbringes med 5 mia. kr., i 2018 med 3 ¾ mia. kr., og i 2019 med 2 ½ mia. kr. Dette indebærer, at forskellige forligskredse skal nikke til et lavere investeringsniveau. Udgiftslofter 2016-19 Det fremgår af finanslovsaftalen, at alle aftalepartierne inklusiv DF har tænkt sig at stemme for lovene om udgiftslofter. Dette er kontroversielt, fordi lovene om udgiftslofter indarbejder regeringens omprioriteringsbidrag, som altså tager i alt 7 mia. kr. fra kommunerne frem mod 2019, og ca. 300 mio. kr. fra regionerne. Den eneste bemærkning er, at DF vil afgive en betænkning i forbindelse med lovforslagene, men det ændrer ikke på, at lovene bliver gennemført. Konsekvensen af gennemførelsen af lovene er, at der vil være et loft over, hvor mange penge, regioner og kommuner kan bruge på sundhed og velfærd, som er lavere end i dag. For kommunernes vedkommende markant lavere. Side 7 af 8

De penge, som spares ved øvelsen placeres budget- teknisk under delloftet for statslige driftsudgifter og er at betragte som det berømte råderum. Det betyder også, at ethvert flertal herefter kan vælge at bruge midlerne, fx til skattelettelser til Job- reform II, som til foråret forventelige skal lette topskatten med 5. pct.point. En sådan øvelse koster mere end de ca. 450 mio. kr. som er tilovers fra besparelserne på kontanthjælpen i Jobreform I, jf. ovenfor. 1 Jf. Finansministerens svar på spørgsmål nr. 93 (L1) 2015-16, af 28. oktober 2015 til Folketingets Finansudvalg. Se side 3, tabel 3, kolonne 2. Online: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l1/spm/93/svar/1275796/1564450.pdf 2 Finansministerens svar på spørgsmål nr. 88 (L1) til Folketingets Finansudvalg, se bilag 2, tabel 1. Online: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l1/spm/88/svar/1277683/1566811.pdf 3 Dog er der også lavet prioritering inden for Det kongelige Teater i en særskilt aftale, hvor Enhedslisten står uden for. 4 Forskellen er 2-300 mio. kr., da BNI i 2016 anslås til 2.111,1 mia. kr. (jf. ØR aug. 2015). 5 Jf. svar fra Finansministeriet på spørgsmål nr. 446 af 18. september 2014 til Folketingets Finansudvalg. Online: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fiu/spm/447/svar/1157461/1403060.pdf 6 Her er igen forskel mellem aftaleteksten og den omtalte tabel 1 i FMs bilag. Side 8 af 8