Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger som de altid har gjort og det er muligt at Nielstrupstræde og Nielstrupvej har fungeret som vadested over det våde område ved Nielstrup Bæk. 2. Bystruktur Det ældste hus i Nielstrup er opført i 1627. Sidenhen er der løbende opført nye huse i landsbyen. Særligt markant for landsbyen er det, at nye huse ikke er opført i udkanten af byen, men at de gamle huse derimod løbende er skiftet ud med nye, hvilket har været med til at bevare landsbyen nuværende udstrækning. En enkelt undtagelse hertil, er en husrække anlagt i byens vestlige ende i starten af 1900-tallet, dog udelukkende syd for vejen. Størstedelen af boligerne er opført i 1800- tallet og i start/midten af 1900 tallet. Mange af byens større gårde stammer fra 1800-tallet. Infrastruktur Nielstrup ligger cirka 3 km nordvest for Rønnede og 4 km sydøst for Haslev. Fra Haslev er der togforbindelse til Næstved og Køge/Roskilde. Imellem Nielstrup og Olstrup løber Sydmotorvejen med tilkørselsramper i begge retninger 2 km syd for byen. Kigger man på de gamle kort over landsbyen, kan det være svært at definere en entydig landsbytype. Mens den nordlige del af byen bærer præg af en slynget vejby, kan man i den sydlige del ane forten og gadekærene, som ligger langs gårdene i hele landsbyens bredde, hvilket indikerer en reguleret vejforteby. Byen bærer ikke præg af disse elementer den dag i dag, men et enkelt gadekær i den sydlige del af byen er bevaret. Byen er udskiftet i 1796, og på luftkort ser man tydeligt hvordan de gamle diger stråler ud fra landsbyen. 3. Omgivende landskab Nielstrup ligger i et landskab, præget af store åbne marker og mindre nyplantede skovområder nær landsbyen. Området omkring landsbyen er et storskalalandskab med bølgende bakker og lange udsigter. Terrænet omkring landsbyen falder mod syd. De store ubebyggede arealer kan dog få landskabet til at fremstå næsten fladt. Nord for Nielstrup ligger Nielstrup Sø på næsten 15 ha. Herfra udspringer Nielstrup Bæk, som løber gennem byen og endeligt løber ud i Slettehavebæk syd for landsbyen.
4. Bybeskrivelsen 4.1 Byen i landskabet Landsbyen er udskiftet i 1796, og spor herefter kan stadig findes i landskabet. Flere end seks diger afmærker de tidligere marklodder, som stråler ud fra landsbyen, men det er svært at se deres karakteristiske mønster, når man står ved landsbyen, da de fremstår som almindelige læhegn. Når man kører ind i byen fra vest, får man ikke umiddelbart indtrykket af at være ankommet til en landsby. Byen er udelukkende bebygget på den sydlige side af vejen, og mod nord er der udsigt over store marker og Ulse Kirke. Landskabet virker fladt de fleste steder, primært på grund af det åbne landskab, som kun er afbrudt af læhegn. Nielstrup Sø kan ikke ses herfra, da den ligger højere end Nielstrup og fremstår derfor ikke som det markante landskabselement, man ellers ville forvente. Navnet Nielstrup findes først omtalt i 1200-tallet som Nicholastorp, senere skiftede byen navn til Niclistorp og først i 1796 omtales byen som Nielstrup. Forleddet stammer fra helgennavnet Nicolaus, mens efterleddet strup er afledt af ordet torp, som betyder udflytterbebyggelse. Den tætte del af landsbyen flankeres af den gamle købmandsgård som er et typisk eksempel på brugsforeninger fra andelstiden, og selvom den ikke længere drives som købmand, er skilte og store markerede vinduespartier bevaret. Ved ankomst til byen fra øst er afgrænsningen mellem by og land mere tydelig. Da Nielstrup ligger lidt lavere end vejen fra øst, syner landsbyen mindre og mere kompakt, end ved ankomst fra vest. Igennem byen går et beskyttet vandløb, som dog efterhånden ikke er synlig fra vejarealet, da beplantningen langs vandløbet er vokset meget tæt. 4.2 Bebyggelseskarakteristik og vejforløb På trods af, at det omgivende landskab virker fladt grundet de åbne markflader, får man en anden oplevelse af terrænet inde i selve landsbyen. De gamle veje følger terrænets former, og snor sig derfor op og ned, som man bevæger sig igennem landsbyen. Dette skyldes også Nielstrup Bæks forløb gennem landsbyen, og selvom bækken er skjult bag beplantning, følger omgivelserne dens forløb. Nielstrupvej og Nielstrupstræde mødes, hvor Nielstrup Bæk løber under Nielstrupvej. Flere steder ligger landsbyhusene med facaderne ud mod vejen, hvilket er med til at fremhæve vejenes forløb gennem byen. Da Nielstrup er opbygget løbende og sporadisk,
over flere hundrede år, er byen ikke opdelt i forskellige karakteristiske delområder. Gennemgående for byen er den meget varierende byggeskik, som repræsenterer byggestilene fra 1700-tallet og frem til nu, samt placeringen mod vejene, som skaber landsbyfornemmelsen. Landsbyen er præget af meget karakteristiske bygninger, herunder den føromtalte købmand, Nielstrupvej nr. 34 samt Nielstrupvej nr. 59 som har været Nielstrups anden købmand. Særligt fint placeret er desuden byens eneste tilbageværende gadekær, det lille bindingsværkshus i Nielstrupvej 50A, som ligger klos op af Niestrupvej. Købmanden på Nielstrupvej 59 bærer ikke præg af at have været en brugsforening. Dette kan skyldes at man tidligt har lukket ned for virksomheden og derfor ikke har indsat store vinduespartier. De bygningsmæssige detaljer nærmer sig derfor i stor grad de oprindelige. Nielstrupvej 34 bærer fortsat tydeligt præg af at have været samlingssted for beboerne i landsbyen. Bygningen er opbygget med et fundament af kalksten, facader i gule tegl og saddeltag med muret taggesims. De små vinduer er på et senere tidspunkt blevet udskiftet med store vinduespartier, og afviger derfor en anelse fra det oprindelige byggeri. Der er fortsat en del af de oprindelige landbrugsejendomme tilbage i byen som er en naturlig og integreret del af landsbyen. Især fem henholdsvis 3- og 4-længede gårde i den sydlige del af byen ligger fortsat side om side. Samtidig ligger gårdene højere end vejforløbet, og syner derfor markante. Gårdene ligger hovedsageligt midt i landsbyen i den sydlige ende, mens det er enfamiliehusene, som danner landsbyens yderkanter. Overordnet set er byens bygninger velbevarede. Nogle bygninger er renoverede og vedligeholdt i respekt for den oprindelige byggestil, og andre er renoverede med et mere moderne præg. En af de ældste bygninger i Nielstrup er det meget velholdte bindingsværkshus på Nielstrupvej 35, opført i 1677. Udviklingen har været meget begrænset fra 1950 og frem, hvor kun ni boliger er blevet opført i sin tids typiske byggestil. Byggestilen i landsbyen er dog overvejende landsbyhuse i bindingsværk eller tegl i røde og gule farver. Alle boligerne er opført med saddel- eller halvalmstag, dog i vidt forskellige materialer. Strå, eternitplader, betontagsten og teglsten. Man kan således godt se forskel på nyere og ældre huse, men indtrykket af landsby er som overordnet bevaret, og de enkelte indslag af ny arkitektur, tilsidesætter ikke dette indtryk. 4.3 Funktioner Nielstrup bærer fortsat tydeligt præg af at have været en landsby hvor den landbrugsmæssige drift har været den primære drivkraft. Flere af de gamle gårde er fortsat bevarede og enkelte drives fortsat som landbrug. Derudover er der flere mindre virksomheder, herunder tømmervirksomhed og planteskole, og selvom den gamle brugsforening er lukket, benyttes den gamle bygning stadig til mindre erhverv.
4.4 Gadekær og andre ubebyggede arealer Gadekær i de gamle landsbyer har oprindeligt fungeret som fællesjord, hvor indbyggernes kreaturer kunne drikke vand. Nielstrup har oprindeligt haft fire gadekær langs Nielstrupvej, men kun et er bevaret. Gadekæret ligger i dag mellem to ejendomme og er indhegnet mod Nielstrupvej. Landsbyhusene er gennem tiden blevet bygget langs vejen. Der er derfor ikke ubebyggede områder tilbage i byen, hvilket er med til at bidrage til landsbyens tætte og intime miljø. Det betyder til gengæld også at byen ikke har et fællesområde, hvilket ellers tit findes, oftest i forbindelse med gadekæret. 4.5 Beplantningsforhold Et gennemgående tema for byen er de store grønne beplantninger i form af hække, krat, græsplæner og store gamle træer. Byens slyngede og smalle veje, samt husenes placering ud mod vejen danner rammen omkring landsbystemningen og gør landsbyrummet lille og intimt. 5. Særlige værdier og sårbarheder Byens forholdsvis tætte miljø, sammenholdt med den nogenlunde gennemgående landsbybebyggelse, skaber et fint afgrænset landsbymiljø, som der bør tages hensyn til ved fremtidige ændringer, både ved planlægning og byggeri. De gamle købmandsgårde har tidligere været samlingspunkter for byens indbyggere og skønt de først er opført i henholdsvis 1878 og 1884, har de spillet en stor rolle i forhold til byens historie. Ikke mindst som typiske brugsforeninger fra andelstiden, hvor lokalsamfundet er gået sammen om at etablere og drive købmandsgårdene. Bygningernes arkitektur, er ligeledes et særligt kendetegn for bygninger fra denne periode. Nielstrup har, på trods af en lille løbende udvikling, beholdt meget af den oprindelige landsbykarakter. Vejene bugter sig på samme måde som de gjorde for 200 år siden, gårdkomplekserne langs vejene er bevaret og de fleste landsbyhuse ligger fortsat med facaden ud mod vejen. Samtidig er husene i Nielstrup erstattet løbende af nye huse på eksisterende matrikler. Der er således ikke opført nye parcelhusområder. Den typiske landsbykarakter er således bevaret, og derfor kan huludfyldning, udstykninger til opførelse af ny beboelse, renoveringer der ikke respekterer den oprindelige arkitektur, være med til at svække den særegne karakter. Landsbyen ligger desuden fint afgrænset i forhold til det omgivende landskab og udstykninger der ikke respekterer landsbyens afgrænsning, vil således også kunne få negativ indvirkning på landskabsopfattelsen. 6. Planlægningsmæssige forhold Landsbyen er på nuværende tidspunkt afgrænset i kommuneplanen. Det betyder at der er muligheder for at skabe udvikling både i antallet af nye boliger og erhverv.
Nielstrup Sø er sammen med områderne omkring Sø Torup Sø, Ulse Sø og Ejlemade Sø ved Bregentved Gods udpeget som (EF)Fuglebeskyttelsesområde og regionale naturbeskyttelsesområder. Hele området omkring Nielstrup Sø er i kommuneplanen udpeget som et område der ikke skal plantes til med skov. På den måde bevarer man udkig fra Nielstrup Sø udover landskabet og udsigten til Ulse Kirke. 7. Anbefalinger Fremtidige istandsættelser bør ske med respekt for den oprindelige byggestil og med de rigtige materialer. Dette vil være med at styrke det nostalgiske og intime byrum. Hvor gamle boliger nedrives og erstattes af nye, bør man så vidt muligt opføre dem langs vejen, for at fastholde det snoede vejforløb. For at styrke landsbyens fysiske miljø og sociale sammenhængskraft, kunne der muligvis indrettes et fællesareal, som kan være samlingssted for byens indbyggere. Fællesarealet skulle udformes ud fra indbyggernes ønsker og behov. Dette kunne f.eks. være et grønt areal med en legeplads, bålhytte eller lignende. Nielstrup Bæks forløb gennem landsbyen er sløret af vild kratbevoksning. Bækkens forløb kunne forstærkes ved at fjerne en del af beplantningen rundt om, og på den måde styrke landskabselementet.