Den 4. marts 2014 blev der i sag 226 2013 KK v/ejendomsmægler VV mod Ejendomsmægler NN afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 21. juni 2013 har VV på vegne af KK indbragt ejendomsmægler NN for Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere, jf. lov om omsætning af fast ejendom 29 a, stk. 3. Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har handlet i strid med lov om omsætning af fast ejendom 23, stk. 2, og god ejendomsmæglerskik ved at tage kontakt til en bygningssagkyndig på vegne af KK i forbindelse med formidlingen af KK s ejendom. Sagens omstændigheder: Klager havde kontaktet indklagede for at få en vurdering af sin ejendom. Parterne indgik angiveligt en formidlingsaftale primo maj 2013. Klager har indsendt en formidlingsaftale, der ikke var underskrevet, og som blev udskrevet den 8. maj 2013. Den 16. maj 2013 indgik klager og indklagede en ny formidlingsaftale, hvoraf det bl.a. fremgik, at indklagede ikke fik fuldmagt til at kontakte forsikringsselskab med henblik på at rekvirere en elinstallationsrapport, men at indklagede fik fuldmagt til at kontakte forsikringsselskab med henblik på at rekvirere en tilstandsrapport. Af formidlingsaftalens side 2 af 5 fremgik: 1
Indklagede blev angiveligt kontaktet af en interesseret køber, og han tog kontakt til klager for at oplyse denne om, at det var nødvendigt at få en tilstandsrapport udarbejdet. Indklagede oplyste mundtligt, hvilke bygningssagkyndige, der var i [bynavn] og [bynavn]. Klager bad angiveligt indklagede kontakte en navngiven bygningssagkyndig for at bede denne ringe til klager. Efter indklagedes henvendelse ringede den bygningssagkyndige til klager, og klager underskrev en rekvisition den 15. maj 2013. Klager og den bygningssagkyndige indgik efterfølgende en aftale om både tilstandsrapport, energimærke og plantegning. Klager valgte også at anvende indklagede som køberrådgiver, da han var interesseret i at købe en bestemt lejlighed. Indklagede skulle således fungere som sælgerrådgiver ved salget af klagers egen ejendom og som køberrådgiver ved købet af lejligheden. Første forsøg på at købe lejligheden blev imidlertid ikke til noget. Klager hyrede dernæst den rådgiver, der har indgivet klagen på vegne af klager, til at udarbejde en ny købsaftale. Rådgiveren meddelte siden sælgerne, at han ikke kunne godkende handlen. Sælgerne mente imidlertid, at klager ikke kunne gå fra aftalen, da klager havde overskredet fristen for sin fortrydelsesret og sælgerne krævede derfor 1 % af købesummen. 2
Sælgernes advokat frarådede dog angiveligt at føre en sag mod klager, efter at denne havde nægtet at betale, og sælgerne fravalgte angiveligt at forfølge deres krav. Indklagede afviklede senere sin virksomhed og oplyste klager, at denne kunne benytte en anden navngiven ejendomsmæglervirksomhed i stedet. Parternes bemærkninger: Klager: Klager har bl.a. anført, at indklagede på eget initiativ tog kontakt til den bygningssagkyndige. Indklagede: Indklagede har bl.a. anført, at han på klagers opfordring mundtligt oplyste, hvilke bygningssagkyndige der var i [bynavn] og [bynavn], og at klager bad indklagede kontakte en navngiven sagkyndig for at bede denne ringe til klager. Indklagede gjorde som hans kunde bad ham om, men han havde intet med indgåelsen af aftalen at gøre. Indklagede har endvidere anført, at han hjalp klager med at hyre rengørings- og havehjælp, så huset kunne blive mere præsentabelt til brug for salgsprocessen. Indklagede har hertil anført, at huset og haven var meget misligholdt. Indklagede har endvidere anført, at grunden til, at der skulle bestilles en tilstandsrapport, var, at der var en interesseret køber, der havde efterspurgt en rapport. Indklagede har dog ikke dokumentation vedr. denne køber, der ifølge indklagede sprang fra på grund af ejendommens tilstand. Indklagede har endvidere anført, at denne klage reelt er en kollegial klage fra klagers rådgivers side, og at indklagede stiller sig tvivlende overfor, om klager faktisk deltager i klagen. Indklagede har anført, at rådgiveren er vred på indklagede, efter indklagede havde gjort rådgiveren opmærksom på, at denne ikke havde en lovpligtig ansvarsforsikring, og indklagede havde anbefalet et bestemt forsikringsselskab. Vreden skyldtes også, at indklagede havde bebrejdet rådgiveren, at rådgiveren ikke havde annulleret købet af lejligheden korrekt og dermed havde påført klager et tab. Nævnets bemærkninger Sekretariatet har til brug for sagens oplysning kontaktet den bygningssagkyndige for at få oplyst omstændighederne forud for dennes aftale med klager. Den bygningssagkyndige oplyste, at det var muligt, at indklagede havde ringet og bedt ham ringe til klager. Men kunne ikke sige det med sikkerhed. 3
Den bygningssagkyndige oplyste endvidere, at han i denne type situationer altid beder kunderne om at underskrive en rekvisition på f.eks. en tilstandsrapport for at undgå misforståelser. Den bygningssagkyndige har sendt kopi af klagers rekvisition til sekretariatet samt mailkorrespondancen mellem ham og klagers rådgiver, hvori den bygningssagkyndige gav samme oplysninger. Den bygningssagkyndige kunne bekræfte, at han havde indgået aftale med klage om både tilstandsrapport, energimærke og plantegning. Sekretariatet har til brug for sagens oplysning tillige kontaktet den ejendomsmæglervirksomhed, der har overtaget indklagedes portefølje/kunder, da indklagede lukkede sin virksomhed. Indklagede har fået forelagt disse oplysninger. Det blev bekræftet, at der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse eller et salg. Det blev endvidere oplyst, at indklagede havde oplyst sine kunder om afviklingen af virksomheden samt om muligheden for at benytte denne ejendomsmæglervirksomhed. Det blev fremhævet, at kunderne kunne vælge andre mæglere, hvis de ønskede det. Afslutningsvist blev det bekræftet, at klager havde indgået en ny formidlingsaftale med denne ejendomsmæglervirksomhed. Disciplinærnævnets begrundelse og resultat: Disciplinærnævnet bemærker indledningsvist, at foranstående sagsfremstilling er et resumé af parternes oplysninger til nævnet. Ved nævnets vurdering af sagen, har nævnsmedlemmerne været bekendt med samtlige breve og bilag, som parterne har indsendt i sagen. Ifølge lov om omsætning af fast ejendom 23, stk. 2, må en ejendomsmægler ikke på vegne af en sælger indgå aftale om rekvirering af tilstandsrapport og elinstallationsrapport. En ejendomsmægler må heller ikke henvise til en konkret bygningssagkyndig mv., der kan udføre disse opgaver. Ejendomsmæglere er således begrænset til at kunne udlevere en sælger en liste over bygningssagkyndige mv. Indklagede har mundtligt oplyst om navne og/eller virksomheder, der kunne udføre opgaven, og indklagede har derved overtrådt 23, stk. 2. 4
Nævnet lægger til grund, at indklagede tog kontakt til den bygningssagkyndige. Dette er en overtrædelse af lov om omsætning af fast ejendom 23, stk. 2 Nævnet finder således, at indklagede ved at have medvirket i kontakten til den bygningssagkyndige har handlet i strid med god ejendomsmæglerskik. Overtrædelser af denne karakter bør sædvanligvis medføre bøde eller advarsel, men henset til sagens konkrete omstændigheder, herunder at indklagede har afviklet sin virksomhed og næppe vil påbegynde ny virksomhed, bør indklagede ikke ifalde en bøde eller advarsel. Som følge af dette frifindes indklagede, NN. Thi bestemmes Indklagede, NN, frifindes, jf. lov om omsætning af fast ejendom 29 b. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere 13, stk. 3. Mikael Sjöberg 5