Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København... t e m e t s y s e t t a Ejendomssmkening til politkere og presse -mød op og sig din me d. 15. april torsdag 31 marts marts 2015 2015 Bestyrelsesansvar...side 3 Fra vor egen verden...side 4 Åbent brev til SKAT... side 5-6 Åbent brev til ombudsmanden.. side 7 Grundskyld 2014-18... side 8 Overfladenedsivning... side 15 Projekt Bangsbo Plads... side 16-17 Parkering i København... side 18-20 Flintholm Station... side 21 Hvad byder du uventede gæster side 22 Gamle nyheder... side 23 Boligsalg og tilstandsrapport... side 24 Repræsentantskabsmøde 2015...side 9-14
Fakta om grundejeren.dk Formand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted Jura bp@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2014 for GF Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Næstformand Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner hjl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2014 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds GF Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk 1. Per Rahbek Valgt i 2014 for Valby og Omegns Byggeforening Bestyrelsen Valgt på repræsentantskabsmødet: Jørn Palm Valgt i 2014 for GF Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Erik Jønsson Valgt i 2014 for Kirkestiens Villakvarter Forsyningsvirksomhed ej@grundejeren.dk Bestyrelsessuppleanter: 1. suppleant Leif Pedersen Valgt i 2014 for GF Søndervang lp@grundejeren.dk 2. suppleant Vakant 3. suppleant Vakant Bydelsudpegede bestyrelsesmedlemmer: Valgte revisorer: 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for GF Søndervang Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: 24 25 05 03 sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Forsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 950 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Birgit Philipp redaktoer@grundejeren.dk Forsidefoto: Erik Honoré Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: 2244-9035 Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne Fredenshøj GF Lykkehøj GF Møllely GF Odin GF Strandengen GF Sundbyvang GF Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal GF Vestre Solvang GF 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej GF Utterslevhøj GF Ankeret GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Frilands Allé GF Dæmningen GF Gl. Østengaard GF Hestehaven GF Højmark GF Kløverbladet GF Lyset GF Nordre Hanssted GF Nybovej GF Ny Østergaard Villaby GF Strandlyst GF Søholm GF Søholm Parkby GF Søndervang GF Søndre Hanssted GF Trekantens Vejlaug Ulriksdal GF Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Vigerslev Haveforstad GF Boeslunde GF Brønshøjgårds Haveby GF Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård GF Brønshøj Præstegårdsø Danas Park GF Enighedens Vejlaug Frederikssundsvej 333 EF Godthaab GF Holcks Plads Husum Haveby GF Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby GF Lille Husum GF Solhøj GF Søgaard GF Vejforeningen af 11/6-1957 Bakke Allé GF Bakkedal GF Damhussøen GF, Fossgården GF Frederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien GF Katrinedal GF Kildeåens Haveby GF Kirkestiens Villakvarter GF Kæragervej GF Langkærvej/Ledagersti GF Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 GF Ofea Plads GF Slotsherrens Bro GF Thorupgårdens Haveby GF Toftøjevejens Vejlaug Tornestykkets Vejlaug Vanløse Haveby GF Vanløse Ny Villakvarter GF Vanløse Stationsby GF Aabakken GF 2
Ansvar for bestyrelsesmedlemmer? Danmark er et samfund, som er kendetegnet af et stærkt og engageret foreningsliv, som har udviklet sig gennem århundreder. Overraskende for mange findes der imidlertid ikke en egentlig generel foreningslov. Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, Forum Advokater De grundlæggende regler for foreningslivet udspringer derimod af traditioner, kutymer og naturligvis en årelang dommerskabt praksis, som en række juridiske forfattere har forsøgt at sammenstille i forskellige værker. I takt med samfundsudviklingen, hvor der måske navnlig i den private erhvervssektor synes at være opstået et øget fokus på bestyrelsesarbejde og ansvaret forbundet hermed, er spørgsmålet, om en lignende tendens kan spores i private foreninger, herunder eksempelvis grundejerforeninger? At spørgsmålet ikke er helt uden betydning illustreres af en nyere Højesteretsdom fra 2013, hvor Højesteret ændrede en landsretsdom, så to bestyrelsesmedlemmer i en grundejerforening blev frifundet for at skulle hæfte personligt for sagsomkostninger, som grundejerforeningen var blevet pålagt, efter at foreningen havde tabt en retssag mod en kommune. Grundejerforeningen havde anlagt sag mod kommunen i forbindelse med etableringen af en strandpark ud for grundejernes ejendomme. Foreningen tabte sagen og blev dømt til at betale sagsomkostninger til kommunen. Da foreningen ikke betalte, anlagde kommunen sag mod foreningens formand og et andet bestyrelsesmedlem med påstand om, at de hæftede for sagsomkostningerne. Højesteret udtalte, at et medlem af bestyrelsen i en grundejerforening kan blive erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsforvoldende handling, der kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Hvis en sådan bestyrelse, der ikke udgør en professionel organisation, handler ud fra et rimeligt beslutningsgrundlag, vil fejlskøn som udgangspunkt ikke være ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer. Uanset, at bestyrelsesmedlemmerne ved beslutningen om at anke den oprindelige sag måtte have kunnet indse, at foreningen ikke ville være i stand til at betale sagsomkostninger i sidste ende, fandt Højesteret ikke, at de havde handlet ansvarspådragende ved at iværksætte anken. Højesterets dom synes ikke at udgøre en kursændring i forhold til hidtidig praksis og det udgangspunkt, at et bestyrelsesmedlem kan blive erstatningsansvarligt under de forudsætninger, som Højesteret anførte. Men det er også værd at bemærke, at Højesteret i sine præmisser lægger vægt på, at der ikke er tale om en professionel organisation. Så et svar på ovenstående spørgsmål er formentlig, at fokus på ansvar i foreningsbestyrelser formentlig vil lade sig påvirke af udviklingen i erhvervslivet og dermed øges, men netop fordi der ikke er tale om en professionel organisation, vil der være videre rammer for den uprofessionelle bestyrelse, som Højesterets dom også viser. Er du og din bestyrelse opdateret i vores databasesystem? Kære foreningsformand og bestyrelse Der holdes året rundt generalforsamlinger, og der sker løbende udskiftninger i bestyrelsen. Men ikke alle husker at informere grundejeren.dk om ændringerne. Det har betydning for uddelingen af nærværende blad og ikke mindst de nyhedsbreve, der udsendes, at vi er opdaterede omkring jeres bopælsadresse og mailadresser. Er der sket ændringer, så send sekretariatet en mail med oplysningerne. 3
Fra vor egen verden... Vi har i Grundejeren.dk og i GF Danas Park mistet et aktivt og meget afholdt bestyrelsesmedlem. Michael Christensen døde pludseligt og alt for tidligt i juledagene. Foto: Erik Honoré Mindeord fra Grundejeren.dk Det er ikke mange, der kan lægge den energi for dagen som Michael gjorde i alle mulige foreningssammenhænge, og også i Grundejeren.dk. I både bestyrelsesarbejdet, udvalgsarbejdet og redaktionsgruppen var han en arbejdshest. Værdsat for sin aktive deltagelse og det utroligt smittende humør, med hvilket han kunne hive enhver situation ned på jorden. Det er derfor med stor sorg, at vi fra formand og kasserer i Danas Park GF modtog meddelelsen om Michaels alt for tidlige død i en alder af kun 59 år. Michael efterlader sig et stort tomrum hos Grundejeren.dk s bestyrelse. Både som en aktiv medspiller, et ualmindeligt hjælpsomt menneske og som en god ven. Bestyrelsen kunne ved afskeden med Michael i Husum Kirke den 6. januar konstatere den samme holdning hos de mange fremmødte foreninger. Kirken var fyldt til bristepunktet med mennesker, der var chokeret over Michaels død, og som ønskede at vise deres taknemmelighed. Og vi kunne i præstens fortælling høre, at Michael også var et særdeles populært og afholdt familiemenneske, hvorfor vi især sender familien mange varme tanker. I en tid, hvor det gælder at ligne de mange, der har ophørt at yde, men lært at forlange. Er der enkelte blandt os man trygt kan forlange af, du er en af de få, der ikke er mange af. Bestyrelsen i Grundejeren.dk Mindeord fra GF Danas Park Vi har her i Danas Park desværre mistet vores næstformand Michael Christensen. Michael faldt om på en af sine vanlige aftenture med hunden. Han kom aldrig til bevidsthed og sov stille ind juleaften. Vi vil savne Michael i bestyrelsen, hvor han har været næstformand de seneste år et hverv som han enstemmigt blev indstillet til ved seneste bestyrelsesmøde, og som han påtog sig med stor ansvarlighed og lige så stor interesse. Michael var et stort aktiv ifm alle projekter i foreningen med deltagelse i vejsyn, snak med håndværkere og et altid vågent øje for, at alt gik til som aftalt. Michael var tillige Danas Parks repræsentant i vores paraplyforening grundejeren.dk, hvor han det sidste år også sad i bestyrelsen. Når Michael påtog sig denne type hverv, så var det for at ARBEJDE med det og det har været godt for Danas Park. Michael sikrede en god kommunikation mellem grundejeren.dk og os og vi har ad den vej fået mange gode input til løsning af vore opgaver. Hans trofasthed og engagement var stort også i hans arbejdsliv, hvor han sidste år havde 40 års jubilæum på sin arbejdsplads i DSB. Michael var kendt af mange og kendte de fleste i vores område. Hans netværk var enormt og hans åbenhed og interesse for folk og kvarterets ve og vel var altid synlig. Deltagelse i de sociale arrangementer i vores område var en selvfølge, og mødte man ham i S-toget, var han altid klar til en snak og gode historier. Hørte han, at man skulle på ferie, kom det straks: Jeg skal nok holde lidt øje med dit hus jeg kigger bare, når jeg alligevel er ude at gå med hunden. Der findes ikke mange, der er som Michael var! Vi sender vore bedste tanker til Michaels familie i denne svære stund. Bestyrelsen i Danas Park 4
Åbent brev til skatteministeriet Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Att.: borger- og retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard Klage over ejendomsskatter - opkrævning af grundskyld På vegne GRUNDEJEREN.DK (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København) fremsætter jeg herved en klage over det grundlag, som grundskyld i Danmark opkræves på, idet vi anser dette grundlag for at være vilkårligt, usikkert og uretfærdigt. Det drejer sig beløbsmæssigt om ca. 27 milliarder kroner på årsplan. Konkret kan det som eksempel nævnes, at Skat i de senere år har givet store rabatter til beboerne i etageejendomme i de store byer ved at vurdere disse grunde kunstigt lavt, mens Skat i 2011 administrativt forhøjede parcelhusejernes grundværdier i hovedstadsområdet med i gennemsnit 49%, hvilket vil udløse en stigende og uretfærdig skattebetaling for ejere af fast ejendom i de kommende år på trods af fastfrysningen af 2011- niveauet. Dette eksempel på en vilkårlig, stigende skattebetaling opfatter vi som sagt som uretfærdig, idet den tilsyneladende ikke er baseret på konkrete forhold, og det er klart uacceptabelt, at denne tilstand tilsyneladende skal vare til 2017/18. Generelt er det for grundejere væsentligt at kunne forudse udgiftsniveauet ved at bo i egen bolig i en lang årrække og indrette sig derefter, hvilket ikke er muligt efter de senere års usikkerhed omkring beregningsgrundlaget for opkrævning af ejendomsskatter. Udefra betragtet kunne det se ud, som om man regner baglæns, finder ud af hvor stort et beløb, man har behov for, og derefter skruer på ejendomsskatterne. Ejere af fast ejendom er loyale skattebetalere. Denne loyalitet hviler naturligvis på tillid til systemet og frivillighed til betaling. Hvis denne tillid forsvinder, hvilket den er godt på vej til, kunne man forestille sig, at frivilligheden også forsvandt. Hvis man som et rent tankeeksperiment forestillede sig, at alle Danmarks ejere af fast ejendom undlod frivilligt at betale deres ejendomsskatter - skulle disse tvangsinddrives. Dette ville systemet ikke kunne klare, ligesom ejendomsskatterne ville mangle i statens regnskab i en lang periode, hvilket ville udgøre et stort problem for statens finanser. Der er lang tid til 2018, i mellemtiden må mange ejere af fast ejendom sælge deres bolig tidligere, end de havde planlagt, eller optage nye lån til betaling af ejendomsskatterne, hvorved den tid, de kan bo i deres ejendom, ligeledes kan forkortes. Det er ikke rimeligt. Vi opfatter den vilkårlighed, som vi mener har været gældende i beregningen og opkrævningen af ejendomsskatter igennem i hvert fald det seneste årti, for at være et udtryk for foragt for de skatteydere, som i et århundrede har betalt deres ejendomsskat i tillid til, at opkrævningerne er korrekte og retfærdige. Vi ønsker derfor ud fra et retsssikkerhedsmæssigt synspunkt at Skats Borger- og Retssikkerhedschef nu går ind i sagen, undersøger området af egen drift og ikke blot henholder sig til, at der i foråret 2016 fremsættes lovforslag om ny ejendomsvurdering, og at der i forbindelse med genoptagelse af vurderinger i 2017 og 2018 vil blive taget stilling til eventuel regulering tilbage i tid. Det bemærkes særligt, at Engberg-udvalget allerede i sin rapport i september 2014 fastslog, at det ikke er muligt at finde en pålidelig metode til at fastlægge de grundværdier, som danner basis for beregning af grundskylden. Denne udmelding fremmer ikke just tilliden til systemet. Vi afventer således en konkret udmelding fra Skats Borger- og Retssikkerhedschef om, hvilke ændringer i systemet, som Skat vil indføre gerne inden 2017 således at tilliden til et korrekt beregningsgrundlag og retfærdige opkrævninger af ejendomsskatter i Danmark kan genoprettes. Med venlig hilsen, Birgit Philipp, cand.jur. Formand for GRUNDEJEREN.DK Nakskovvej 93 2500 Valby E-mail: formand@grundejeren.dk Svar fra SKAT Til formanden for Grundejeren.dk Cand.,jur. Birgit Philipp Nakskovvej 93 2500 Valby 5. februar 2015 Henvendelse til borger.- og retssikkerhedschefen Du har i åbent brev af 27. januar 2015 skrevet til mig for at klage over det grundlag, som grundskyld i Danmark opkræves på. Du skriver på vegne af Grundejeren.dk (Fællesforeningen af grundejerforeninger i København), at I ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt ønsker, at SKAT s borger- og retssikkerhed nu går ind i sagen, undersøger området af egen drift og ikke blot henholder sig til, at der i foråret 2016 fremsættes lovforslag om ny ejendomsvurdering, og at der i forbindelse med genoptagelse af vurderinger i 2017 og 2018 vil blive taget stilling til eventuel regulering tilbage i tid. Som du selv kortfattet anfører, så har regeringen haft nedsat et sagkyn-digt ekspertudvalg - Engbergudvalget. Udvalget blev nedsat som en reaktion på Rigsrevisionens kritiske beretning fra august 2013 om ejen-domsvurderingerne. Fortsættes side 6 5
Svar fra skat... I efteråret 2013 blev der fremsat et lovforslag, som var et led i udmøntningen af regeringens udspil til, hvordan kvaliteten af de offentlige ejendomsvurderinger kunne forbedres (udspillet kaldes Tillid til ejendomsvurderingerne ). Lovforslaget blev vedtaget i folketinget december 2013 og offentliggjort som lov nr. 1535 af 26. december 2013 og omhandler bl. a. i lov om vurdering af ejendomme for årene 2013-2015. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at vedtagelse af lovforslaget bl. a. betyder, at ejendomsvurderingerne i 2013 og 2014 vil blive foretaget på den måde, at vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres uændret. Det anføres videre, at vurderingerne i 2015 og 2016 skal foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem, som etableres på grundlag af de anbefalinger, der kommer fra det ekspertudvalg (min tilføjelse: Engbergudvalget ), regeringen har nedsat. Efter fremlæggelse af Engbergudvalgets arbejde i efteråret 2014 blev lovforslag L76 fremsat. Det fremgår af bemærkningerne til dette forslag om ændring af vurderingsloven, at det grundige arbejde, som ekspertudvalget har udført, udgør et godt fundament for det videre arbejde. Der ligger dog fortsat et stort arbejde forude med analyser og løsningsforslag, hvis borgerne skal have en ejendomsvurdering, de kan have tillid til, hvad enten der er tale om boligejere, andre ejere af fast ejendom, andelshavere eller lejere. Det fremgår videre, at det således ikke vil være praktisk muligt at udvikle et nyt vurderingssystem, som kan tages i anvendelse allerede fra vurderingen i 2015, sådan som det oprindeligt var hensigten. Det vil tidligst kunne ske fra vurderingen i 2017. Videre fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at formålet med det er at gennemføre de ændringer i lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven), som det er nødvendigt at gennemføre inden årskiftet 2014/2015 for at sikre, at der fortsat vil være vurderinger, der kan danne grundlag for beskatning af fast ejendom i årene frem til 2017 (ejerboliger) og 2018 (andre ejendomme), hvor et nyt vurderingssystem ventes at kunne tages i anvendelse. Det fremgår ligeledes af lovforslagets bemærkninger, at regeringen vil igangsætte et omfattende analyse- og implementeringsarbejde, som skal munde ud i et konkret forslag til, hvordan et nyt og bedre ejendoms-vurderingssystem kan indrettes. Ifølge lovforslagets bemærkninger skal dette arbejde foregå i et ImplementeringsCenter for Ejendoms-vurderinger (ICE), som bl. a. har fået til opgave at udvikle et nyt IT-system og forberede en ny lovgivning på området. I december 2014 vedtog folketinget lovforslaget L76, og loven er offentliggjort som lov nr. 1535 af 27. december 2014. Jeg kan oplyse, at ICE organisatorisk er blevet placeret i Skatteministeriets departement. Du kan på Skatteministeriets hjemmeside (skm.dk) finde informationer om ICE og centrets opgaver. Lovændringen vedtaget i december 2014 betyder, at 2011- vurderingen for ejerboliger videreføres til 2017, og at 2012- vurderingen for øvrige boliger videreføres til 2018. Samtidig betyder loven, at adgangen til at klage udskydes til det tidspunkt, hvor der kan klages over 2017/2018-vurderingerne. Der er fortsat adgang til at ændre vurderingen (genoptagelse), hvis ejendomsvurderingen er foretaget på et faktuelt fejlagtigt grundlag. I mit virke som borger- og retssikkerhedschef i SKAT kan jeg ikke gå ind i en problemstilling, som folketinget har taget stilling til i form af lovgivning, senest ved lov nr. 1535 af 27. december 2014. Under hensyn til de lovgivningsmæssige tiltag og de i Skatteministeriet iværksatte initiativer vil jeg derfor ikke på nuværende tidspunkt følge din opfordring til at iværksætte en egen drift undersøgelse. Med venlig hilsen Margrethe Nørgaard Borger- og retssikkerhedschef 6
Åbent brev til ombudsmanden Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K København, den 22. februar 2015 Klage over beregningen af ejendomsskatter i Danmark På vegne Grundejeren.dk s ca. 7000 medlemmer retter jeg herved henvendelse til Folketingets Ombudsmand med anmodning om, at denne tager ovenstående problemstilling op, idet vi anser beregningen af ejendomsskatter i Danmark for at udgøre et retssikkerhedsmæssigt problem, bl.a. fordi den hviler på et skøn. Vi anser beregningsgrundladet for at være vilkårligt, usikkert og uretfærdigt. Beløbsmæssigt indbetaler grundejere i Danmark ca. 27 milliarder kroner på årsplan til statskassen. Igennem det seneste år er der fremkommet adskillige eksempler på, at beregningen sker på et vilkårligt og derved uretfærdigt grundlag. Som eksempel kan nævnes, at Skat i de senere år har givet store rabatter til beboerne i etageejendomme i de store byer ved at vurdere disse grunde kunstigt lavt, mens skat i 2011 administrativt forhøjede parcelhusejernes grundværdier i hovedstadsområdet med i gennemsnit 49%. Det er for grundejerne væsentligt at kunne forudse udgiftsniveauet ved at bo i egen bolig i en lang årrække og indrette sig derefter. Som følge af de senere års usikkerhed omkring beregningsgrundlaget er dette ikke længere muligt, hvilket har stor betydning for mange grundejere, som kan være nødt til at sælge deres ejendom og flytte i lejebolig på et tidligere tidspunkt. Grundejere kunne få den tanke, at det ser ud, som om man ved budgetlægning regner baglæns, finder ud af hvor stort et beløb, der er behov for, og derefter skruer op for ejendomsskatterne. Ejere af fast ejendom er loyale skattebetalere. Denne loyalitet hviler på tillid til systemet og frivillig indbetaling. Hvis denne tillid til et korrekt og retfærdigt system forsvinder, hvilket vi mener den er godt på vej til, kunne man forestille sig, at frivilligheden til indbetaling også forsvandt. Derved skulle ejendomsskatterne tvangsinddrives. Dette ville retssystemet kun med stort besvær og forsinkelse kunne klare, og det ville udgøre et likviditetsproblem i statens finanser. At en sådan tanke om at udøve civil ulydighed overhovedet kan opstå blandt lovlydige grundejere, skyldes den følelse af afmagt, der breder sig. Vi har tidligere forsøgt at formå folketingspolitikere til at forholde sig konkret til problemet uden held. Alle henholder sig til, at der kommer en udvalgsrapport i 2017, men dels er der lang tid til, at denne foreligger, dels er der ingen sikkerhed for, at den vil indeholde forslag til et bedre beregningssystem, ligesom der heller ikke er nogen som helst sikkerhed for, at der kan foretages korrekte beregninger af for meget betalte ejendomsskatter. I den forbindelse bemærker jeg, at Engberg-udvalget allerede i sin rapport i september 2014 fastslog, at det ikke er muligt at finde en pålidelig metode til at fastlægge de grundværdier, som danner basis for beregningen af grundskylden. Det er disse skønsmæssige grundværdier, som benyttes helt frem til 2017-18. Vi har senest den 27. januar 2015 (bilag 1) rettet henvendelse til Skats borger- og retssikkerhedschef, og denne besvarede vores henvendelse ved skrivelse af 5. februar 2015 (bilag 2). Som det fremgår er holdningen den, at Under hensyns til de lovgivningsmæssige tiltag og de i Skatteministeriet iværksatte initiativer vil jeg derfor ikke på nuværende tidspunkt følge din opfordring til at iværksætte en egen drift undersøgelse. Det skal nævnes, at jeg fra pålidelig kilde er vidende om, at Skat har fremsendt 5 forslag til ændring af beregningssystemet til Finansministeriet, som har afvist dem alle ét efter ét. Jeg kender hverken indholdet af forslagene eller begrundelserne for afvisningerne, men man kan vel af dette udlede, at Skat selv mener, at der er et problem. GRUNDEJEREN.DK håber, at Folketingets Ombudsmand vil tage den sag om retssikkerhed for grundejerne op, idet vi anser denne mulighed for at være den eneste tilbageværende med henblik på at sikre, at grundejerne som ejendomsskatteydere i Danmark nyder samme beskyttelse som andre borgere i vores retssamfund. Med venlig hilsen, Birgit Philipp, cand.jur. Formand GRUNDEJEREN.DK Nakskovvej 93 2500 Valby Bilag 1: Grundejeren.dk s skrivelse til Skats retssikkerhedchef af 27.01.15 Bilag 2: Skats retssikkerhedschefs svar af 05.02.15 7
Så høj er grundskylden i din kommune På dette Danmarkskort kan du se, hvor meget grundskyld man skal betale for et gennemsnitligt enfamiliehus i hver kommune fra 2013-2018 og sammenligne kommunernes grundskyldspromiller med hinanden. Sådan er beregninger af grundskylden lavet Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og evt. efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Se mere på Bolius.dk Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001 sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille, hvor planlagte ændringer i 2015 er indregnet, mens promillen antages at være konstant i årene derefter. Siden 2002 har der været et loft over, hvor meget grundskylden må stige hvert år, stigningen skal være mellem 4 og 7 procent. I hvert af årene 2016-2018 er den sat til 7 (det højst tilladte). Derfor kan stigningerne i grundskylden blive lidt mindre end angivet her. Hvis kommunerne sætter selve grundskyldspromillen op og ned vil den gennemsnitlige grundskyld enten bliv større eller mindre. På grund af loftet betaler mange mindre, end de egentlig skulle, fordi grundskylden ikke har kunnet stige så meget som grundværdierne er steget. Grundskylden vil fortsætte med at stige indtil du betaler den grundskyld, der svarer til den offentlige vurdering af grunden. I tabellen kan du se, hvor mange år grundskylden vil blive ved med at stige i de forskellige kommuner. Tallet er dog teoretisk, da vurderingerne fra 2017 og frem ikke kendes, og derfor er der ikke det grundlag, som grundskylden skal beregnes af fra 2019 og frem. Jo mørkere farve en kommune har, jo mere stiger grundskylden i procent fra 2013-2018. Kortet er lavet ud fra SKAT og Danske Banks beregninger. Københavns Kommune 60.000 FAKTA OM GRUNDSKYLD 40.000 Grundskyld er en skat på jord - altså kun af grunden, ikke af boligen. Grundskylden udregnes som en andel af den seneste offentlige ejendomsvurdering af grunden. Ejendomsskatten opkræves af kommunerne og skal være mellem og 16 og 34 promille. Kommunernes indtægt på grundskyld indgår som en del af beregningerne af, hvor meget staten giver eller reducerer i tilskud til kommunerne. På grund af problemerne med forkerte ejendomsvurderinger betaler du grundskyld ud fra ejendomsvurderingen fra 2011 minus 2,5 procent. 20.000 0 2013 Grundskyld 2014 2015 Landsgennemsnit 2016 2017 2018 Kommunens gennemsnit Du kan se alle kommunerne på Bolius.dk 8
Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde 2015 15. april 9
Repræsentantskabsmøde 2015 Onsdag den 15. april 2015 kl. 18.00 i Kulturstation Vanløse Frode Jacobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Godkendelse af revideret regnskab 2014 4. Rettidigt indkomne forslag Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 5. Bestyrelsens budgetforslag for 2016 6. Valg til bestyrelse m.m. a. Valg af formand b. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer c. Valg af suppleanter d. Valg af revisorer 7. Eventuelt Aftenens tema: Ejendomsskattesystemet med et politikerpanel Grundejeren.dk har inviteret såvel politikere fra Borgerrepræsentationen i København som medlemmer af Folketingets partier, men vi ved endnu ikke, hvem der vil deltage. Journalist ved Politiken, Hans Drachmann, som igennem lang tid har fulgt problematikken omkring beregningen af ejendomsskatter, vil være til stede under debatten. Hans Drachmann er formentligt den journalist i Danmark, der ved mest om emnet og derfor har det store overblik. Han har gentagne gange beskrevet, hvilken negativ virkning det usikre beregningsgrundlag og den uigennemskuelige opkrævning af ejendomsskatter har på ganske almindelige grundejere. Mød op og fortæl om, hvordan de stigende ejendomsskatter påvirker jeres liv! Husk at tilmelde jer repræsentantskabsmødet senest den 12.april til sekretariat@grundejeren.dk Din tilmelding er ikke bindende, men skal gives af hensyn til forplejning og lokalestørrelse. Bestyrelsesmedlemmer på valg i 2015 vælges for en periode på 2 år Pkt. a Formand Birgit Philipp Grf. Søndre Hanssted 2500 Valby Modtager genvalg Pkt. b 1. Bestyrelsesmedlem: Hans-Jørgen Lykkeboe Valby & Omegns Byggeforening 2500 Valby Modtager ikke genvalg 2. Bestyrelsesmedlem Gurbakhsh Singh Sanotra Brønshøj Præstegårds GF 2700 Brønshøj Modtager genvalg 3. Bestyrelsesmedlem Vakant Pkt. c 1. Suppleant Leif Pedersen Grf. Søndervang 2500 Valby Modtager genvalg 2. Suppleant Vakant 3. Suppleant Vakant Pkt. d 2. revisor Henning Jensen GF Søndre Hanssted 2500 Valby Modtager ikke genvalg Revisorsuppleant Jens Kolind Grf. Søndervang 2500 Valby 10
11 Hans Jørgen Lykkeboe på Utterslevhøjs generalforsamling
12
13
Bilag til repræsentantskabsmødet 2015 14
Kan græsplænen drikke tagvandet? Vanløse Lokaludvalg og Grundejeren.dk har igangsat et projekt, hvor mulighederne for overflade-nedsivning af regnvand i private haver undersøges. Formålet er at skybrudssikre bydelen, men måske kan der også opnås en lille økonomisk gevinst for gør-det-selv grundejerne. Kilde: Vanløsebladet Oversvømmelserne efter skybruddet d. 2. juli 2011 var en skelsættende begivenhed i Vanløse, som der forsat tales om. Tidligere havde vanløseborgere haft vand i kælderen, men under skybruddet i 2011 var mange kældre næsten fyldt med vand ligesom nogle husejere havde vand i stuen og hele haven. Flintholm Station var oversvømmet, og det samme gjaldt mange veje og parkområder i bydelen. Skybrud er noget, der forventes at komme hyppigere - ligesom de forventes at blive kraftigere - som følge af klimaændringer. Lige siden skybruddet i 2011 har Vanløse Lokaludvalg sammen med Grundejeren.dk og Københavns Kommune igangsat en lang række projekter for at finde lokale løsninger i Vanløse. December 2014 præsenterede lokaludvalget en rapport med de mange skybrudsaktiviteter. Fotos: Hvis forsøgene er vellykkede, udgives en lille folder om, hvordan grundejere via simpel overfladenedsivning selv let kan være med til at skybrudssikre bydelen. Det var svært at udvælge de bedste forsøgshaver blandt de mange indkomne forslag. Men nu har vi valgt to forsøgshaver og ser frem til at følge forsøgene tæt og tale med beboerne om deres erfaringer med overfladenedsivning, siger den lokale civilingeniør Kåre Press-Kristensen, der er medstifter af en helt ny virksomhed PKP Regnvands-teknik alene med det formål at nedsive regnvand uden udgifter for beboerne. Virksomheden har dog primært fokus på regnvand fra etageejendomme og rækkehusbebyggelser. Når mindst 50 % af tagarealet afkobles, er det muligt at få nogle midler fra HOFOR til at dække de fleste omkostninger (incl. autoriseret afpropning af kloak). Seneste projekt er forsøg med overflade-nedsivning i private villahaver. Princippet er kort og godt, at regnvand nedsives på græsplæner. Derved omdannes regnvandet til en ny grundvandsressource, og det undgås, at regnvandet bliver til et problem i kloaksystemer og folks kældre. Rent teknisk afkobles nedløbsrøret fra kloaksystemet, og vandet rørføres i stedet til græsplænen, hvor det udledes direkte på græsset og nedsiver til grundvandet. Det lyder simpelt, men forud for nedsivningen skal søges nedsivningstilladelse hos kommunen, græsplænens nedsivningsevne skal undersøges, det skal sikres, at der er fald nok væk fra huset mod plænen, og der skal laves en risikovurdering i forhold til skybrud og naboens matrikel. Løsningen vil typisk kunne anvendes ved huse, der ligger på en bakke eller har en fordybning eller vold i haven, der forhindrer, at vandet kan løbe tilbage mod huset. Projektet bliver i første omgang gennemført i to private forsøgshaver i Vanløse (se billeder), der er udvalgt blandt de mange, der efter Vanløse Bladets omtale henvendte sig tidligere på året og tilbød deres have til forsøg med overflade-nedsivning. Forsøgene kører frem til august 2015, hvorefter de evalueres ved at undersøge, om græsplænerne er blevet mere fugtige, eller om overfladenedsivningen på anden måde har givet ulemper for de familier, der bor i husene. KPK Regnvandsteknik Det kræver dog, at kloakken afkobles af en autoriseret kloakmester. Hvis man er gør det selv -mand eller kvinde, der med undtagelse af selve kloakarbejdet selv udfører langt det meste af arbejdet dvs. diverse ansøgninger, forundersøgelser af nedsivningsevne og risikovurdering samt rør- og gravearbejde, så er det endda muligt, at grundejerne i de mest simple tilfælde kan tjene nogle tusinde kroner på at afkoble tagvandet fra kloakken. Vi er rigtig spændt på resultaterne. Mange grundejere er jo gør det selv folk og vil rigtig gerne gøre noget for at bidrage til skybrudssikring, siger Erik Honoré sekretariatsleder hos Grundejeren.dk og medlem af Vanløse Lokaludvalg. 15
Hvordan gik det på Bangsbo Plads! Det forsøgs-faskineprojekt som Grundejeren.dk startede sammen med Vanløse Lokaludvalg og Arbejdernes Landsbank - fortsætter i samarbejde med Københavns Kommune, Teknologisk Institut og HOFOR. Af Kåre Press-Kristensen og Erik Honoré Zinkudledning Forsøgene på Bangsbo Plads fortsætter med målinger på udledning af tungmetaller. De nugældende regler tillader ikke nedsivning på egen grund, hvis huset f. eks. har zinktagrender. Og zinktagrenderne er åbenbart, hvad grundejerne foretrækker. Derfor arbejdes der med en coatning af tagrenderne indvendigt i et forsøg på at nedbringe zinkudledning med regnvandet. Denne belægning har tilmed den fordel, at den forlænger tagrendens levetid væsentligt. Nedsivningseffekt i lerjord Formålet med de fire testfaskiner på Bangsbo Plads var følgende: 1. At opnå erfaring med etablering af faskiner samt at billiggøre faskinen ved etablering af flere på en gang. 2. At finde nedsivningshastigheden i vore lerede jorder. 3. At undersøge de lokale grundvandsstigninger. 4. At undersøge regnvandet for tungmetaller, tjærestoffer og bakterier, Faskinedimensionering Forslaget fra fagfolk på en faskine pr. 100 m 2 tag lå på 1-2 m 3. Det ville betyde, at faskinen var fyldt op efter 10-20 mm regn med risiko for, at der opstår oversvømmelser, da vandet kan komme op ved nedløbsrørene tæt på huset. På Bangsbo Plads valgte man faskiner på 7 m 3 (plastkassetter med 95% hulrum) pr. 100 m 2 tag, så volumen svarer til et skybrud på 65 mm (en 100 års regn). Faskiner bør være dimensioneret til et skybrud eller have et kontrolleret overløb. Faskinepris Tilbud fra kloakmestre til 100 m2 tag: Dimensioneret til en 10-års regn på ler: ca. 65.000 kr. og dimensioneret til en 100-års regn ca. 100.000 kr. På Bangsbo Plads etablerede man selv fire faskiner for ca. 70.000 kr. Dette kan gøres endnu billigere, hvis man er endnu flere, der går sammen - og anlægger fællesfaskiner i skellet. Nedsivningshastighed Via pejlinger i faskinen og 8 pejlerør er der målt på nedsivningshastigheden, og der var tydelige tendenser på hurtig nedsivning. Pejlerørene er anbragt på alle sider af faskinen i en afstand af hhv. 150 og 300 cm fra faskinens ydervægge. Der er foretaget jævnlige målinger både online og manuelle. Der var meget hurtigt indikation på en god nedsivningseffekt. NØ SØ FASKINE SV NV Pejlerørenes placering Skybrud under worst case betingelser I vinteren 2014, hvor grundvandstanden er høj med 100 mm vand i faskinens bund, udsættes faskinen for et skybrud. Til erstatning for et skybrud med 65 mm regn på husets 100 m 2 tag hældes 6.000 liter vand i faskinen på 15 minutter fra et specialproduceret badebassin. Syv m 3 faskine etableres i en af de fireforsøgshaver i 2013 Der blev målt i alle pejlerør hver anden time de efterfølgende dage af projektlederen og Teknologisk Institut på vegne af Københavns Kommune. 16
Tung metaller og tjærestoffer Mens målinger på nedsivning pågår med et afsluttende sommerskybrudsforsøg den 2. juli 2015, fortsætter målingerne på tungmetaller og tjærestoffer i samarbejde med Københavns Kommune og Teknologisk Institut. Der forsøges pt. med at coate zinktagrender, som samtidig forlænger tagrendens levetid. Der var ingen signifikant afgivelse af tjærestoffer fra tagpap (810 år gammelt). Afgivelse af bly fra blyindfatninger var (10-50 Mg/l). Afgivelse af zink fra tagrender (2-4 Mgl). Grænseværdien i forbrugernes taphaner (3-5 Mg/l). Bakterier fra 3 tage (> 300 E.coli pr. 100 ml) og ingen (< 1 E.coli pr. 100 ml) fra det 4. tag. Nedsivning eller skybrud Det tog 7 dage og 16 timer før vandstanden i faskinen var tilbage til niveau fra før skybruddet. Men allerede efter 3 timer kunne faskinen rumme en almindelig regnbyge (10 mm) og i løbet af et døgn kunne den rumme en voldsom regn (25 mm). Det er klogt at dimensionere faskiner på lerjord ud fra en ren reservoirbetragtning, altså således at faskinen kan rumme alt vandet. De fire huse på Bangsbo Plads Zinktagrende Storm P-løsningen til skybrudsforsøget Målte grundvandsstigninger ved vinter-skybrudsforsøg 17 Blyindfatnig Tagpap Hus 1 X X X Hus 2 X X --- Hus 3 X --- --- Hus 4 (forsøgshuset) --- --- --- 1 2 3 4
Parkeringen i Københavns serviceområder! Af Erik Honoré redaktoer@grundejeren.dk Kampen om den efterhånden sparsomme plads til henstilling af automobilkøretøjet i København breder sig til områderne uden for betalingszonerne. På de private fællesveje, der i trafikmæssig forstand er offentlige, har pendlere fra nær og fjern gratis parkeringsmulighed, hvad enten der skal pendles til arbejde eller til lufthavnen. Det har skabt store lokale problemer i specielt de stationsnære områder, hvor beboerne har besværligheder med vejrenovering, snerydning, affaldsafhentning, brøndrensning, almindelig gennemkørsel og - nå ja - problemer med at finde en p-plads på den vej, som man ejer og betaler driften til. Parkeringstætheden er ved flere lejligheder blevet målt, og sidste måling foretaget på fællesvejene ved Vanløse Station viste en parkeringstæthed på 113%. I netop Ørestad og Vanløse Stationsby fik man massive problemer ved metroens igangsættelse i 2003 med en invasion af metro/ togpendlere på de smalle fællesveje. Derfor indførtes der i 2007 en forsøgsordning med en to timers p-begænsning på hverdage fra kl. 8-19. Beboerne kunne søge en gratis licens til de biler, som er registreret på adressen, der fritager dem for tidsbegrænsningen. Denne forsøgsorning er siden blevet gjort permanent, og i december 2013 vedtog Teknik- og Miljøudvalget at anbefale konceptet i særligt belastede områder. P-begrænsningsordningen er siden blevet indført i området omkring Hellerup Station, hvor Gentofte Kommune også har indført den på deres side af stationen. I Vanløse flyttede parkeringen fra Vanløse Stationsby ud til de øvrige områder omkring stationen i bymidten. For nu ikke at flytte problemerne videre til hinanden besluttede de 9 bolig- og grundejerforeninger i bymidten at gå sammen om en ansøgning om indførelse af konceptet med en 2 timers begrænsning. Et krav fra forvaltningen var, at man kunne dokumentere, at et stort flertal af beboerne ønskede ordningen indført. Der har derfor siden 2013 været afholdt generalforsamlinger, hvor konceptet var til afstemning, og i de mindre foreninger blev der foretaget underskriftsindsamlinger. Tilslutningen til indførelse af tidsbegrænsningen samlede en majoritet i de forskellige foreninger på mellem 85 og 97% af beboerne. I Efteråret 2014 kom TMF s forslag til en parkeringszone i Vanløse, som har været i høring frem til den 17. januar. I samme periode var en lignende zone omkring Lergravsparken Station også i høring. Der har naturligvis været udtrykt bekymring fra de beboere, som grænser op til zonerne, som ikke længere kan holde mere end 2 timer i zonen, ligesom de frygter at blive de næste pendlerkvarterer. Københavns Kommunes prognoser for, hvor langt en pendler vil gå fra bil til offentlig transport (6 min.), holder stik. Derimod må vi konstatere, at pendlere til lufthavnen, der kan optage en p-plads i flere uger og dermed sparer p-afgiften i lufthavnens p-huse, er villige til at gå længere end de 6 minutter. I Vanløse vil de dog - i stedet for at klumpe sig sammen i bymidten omkring stationen - blive sendt ud på så lang en gåtur, at problemet bliver spredt over et meget større område. Og så kan man håbe, at de vil ofre en taxa til første og sidste del af ferien fremover. 18
I den foreslåede p-zone indføres en 2-timers begrænsning på hverdage fra 8-19. erhvervsbiler på gule plader. Der udstedes ikke licenser til biler over 3,5 ton. - Der kan ikke købes licenser til p-zonens private fællesveje, da kommunen ikke må opkræve p-afgifter på de veje, som ejes og vedligeholdes af beboerne. Men beboerne på disse veje kan søge om en gratis licens, der fritager dem for p-begrænsningen. - Der udstedes ikke gæstelicens til beboerne, da loven ikke tillader særbehandling af gæster frem for andre med et lokalt ærinde. - Licensen kan søges af alle beboere over 18 år med folkeregisteradresse på de private fællesveje og med biler registreret på adressen. - Licensen garanterer dig ikke en p-plads. Er du heldig at finde en plads er du fritaget for 2-timers begrænsningen, men skal i øvrigt respektere alle andre former for p-restriktioner i området. - Ejere af firmabiler kan også få licens, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at bilen også bruges til privatkørsel. Beboere på de offentlige veje kan købe en licens, men kun til de offentlige veje med 2 timers begrænsning. E.H. - Virksomheder på vejene kan søge om op til fem licenser til 19
20