Ebeltoft Lægehus. . www.elh.dk



Relaterede dokumenter
Lægehuset Gl. Stillingvej 409, Harlev

Lægerne Toldbodvej I/S

Lægehuset Ryomgård

Praksisbeskrivelse Lægerne Schmidt og Brødbæk

Lægeklinikken Hans Bertelsen, 5970 Ærøskøbing. Tlf.: /.. (hemmeligt), Hjemmeside:

Praksisbeskrivelse. Læge Kristian Egersgård Kirkestræde Fredericia Præsentation af praksis, læger og personale

Lægehuset Ryomgård

Praksisbeskrivelse for Lægerne Østervold

PRAKSISBESKRIVELSE. Lægerne Hunderupvej, Hunderupvej 120 st, 5230 Odense M. Tlf.: / (hemmeligt)

Vi er i samarbejde med Lægerne Venusvej afd. Øst. (Marianne Bendtsen og Troels Kjær Hansen).

Præsentation af praksis

Trustrup lægehus, Århusvej 190, 8570 Trustrup. Tlf Fax Praksisbeskrivelse

Vi er en kompagniskabspraksis bestående af 4 læger: Læge Dorthe Houe, læge Michael Giessing,

Præsentation af Ans Lægehus, samt lidt om uddannelsesforløbet for uddannelseslæger i Ans lægehus.

Præsentation af praksis Lægerne Holsedore

Lægerne Busgadehuset Frederiksgade 25, Aarhus C

Præsentation af uddannelsesforløbet og praksis Adressen Klinikken Lægerne Elsebeth Rasmussen Inger Ahnfeldt-Mollerup Peder Ahnfeldt-Mollerup

Velkommen hos Lægerne i Nibe

Karen Yde Hove 1967 Kandidat 1994 Godkendt som tutorlæge Uddannelsesansvarlig Censor i censorkorpset for lægeuddannelsen i Danmark

Præsentation af Them Lægepraksis, læger og personale samt uddannelsesforløb.

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Med denne præsentation af uddannelsesforløbet hos Lægerne Slotsgade ønsker vi dig velkommen og håber, at vi får et godt samarbejde.

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen

Inspiration til dig som bruger

Fårup Lægehus. Fra 1974 blev Fårup Lægepraksis omdannet til en kompagniskabspraksis, idet daværende læge optog en kompagnon.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Lægerne Bredgade 67 Struer

PRAKSISBESKRIVELSE, LÆGERNE SANDVEJ OG LYNGHOLM

Lægerne Nørredige Nørredige Ringkøbing

Lægerne i Havnegade, Havnegade 3,1, 5500 Middelfart. Tlf

Praksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej

Værdigrundlag Alle patienter behandles ligeværdigt. Behandlingen tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov (patientcentreret).

Åbyhøj Lægehus Silkeborgvej Åbyhøj Dato 23/05/2014

Lægerne Fjederholt, Landbo, Krogh og Schnoor

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Vores praksis Lægerne 1. Sal, Sygehusvej 7, 8660 Skanderborg består af 4 læger:

Lægehuset Augustenborg. velkommen

Beskrivelse af praksis

Beskrivelse af praksis:

Praksisbeskrivelse. Læge Christian Vejlø

INTRODUKTION FOR UDDANNELSESLÆGEN.

LÆGERNE VESTERGADE 8 Vestergade 8, Holstebro

Uddannelsesprogram for Yngre læger i lægehuset i Tarm.

Præsentation af praksis- Lægerne i Svenstrup. Præsentation af lægerne: Præsentation af praksis: Praksis indehaves af lægerne:

Beskrivelse af praksis. Sct. Nicolaiklinikken ved Læge Leif Max Nielsen

Beskrivelse af Lægehuset i Strib

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

Præsentation af Them Lægepraksis, læger og personale samt uddannelsesforløb.

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

Lægerne Thuesvej. Praksisbeskrivelse

Praksisbeskrivelse for uddannelseslæger i Brørup lægehus:

Der er ansat en bioanalytiker, som betjener alle praksis. Det øvrige personale er ansat i de enkelte praksis.

Lægerne Klinikgården Vestergade 22, 8850 Bjerringbro

Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640

Præsentation af Lægehuset og uddannelsesforløb.

Praksisbeskrivelse Lægehuset Søndergade 42, 9600 Aars

Velkommen til e-services

Fra 1. april 2009 skal lægerne fremsende alle henvisninger til psykologer og fysioterapeuter elektronisk.

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

Oprettelse på Lægevejen.dk

KÆRE UDDDANNELSESLÆGE!

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Lærlingebog for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup, september 2017

LÆGERNE MIDDELFARTVEJ 129

Praksis drives som kompagniskabspraksis fra lejede lokaler. Vi råder over 273 m2. Vi har ca 3200 patienter pr

Vi glæder os meget til at se dig og at arbejde sammen med dig i vores klinik.

I praktik på Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive.

Spørgsmå l & Svår om EVA

Lægerne i Skårup. Historie

Nuværende læger Kamila Marie Kallas har været her siden 2015 og Egon Jensen siden 2004.

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Beskrivelse af praksis

Introduktion/praksisbeskrivelse til uddannelseslæger hos Lægerne Marielund

Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet

Ansættelses finder sted hos Lægerne Elmira Christensen & Dorthe Olsen, Klinikfællesskabet Nørrestræde 1, 8900 Randers fra 1/ til 31/

Ansættelsen finder sted i Tørring Lægehus Ydernummer: Adresse: Torvegade 12, 7160 Tørring. Telefon:

BESKRIVELSE AF PRAKSIS

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Lederens guide til introduktion af nye medarbejdere

Den kliniske basisuddannelse

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ

Medarbejderpolitik. For skolepraktikelever Kontor generel og kontor med specialer

Præsentation af praksis, læger og personale

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

Uddannelsesprogram for xx Stilling i Almen Medicin 2015

Lægehuset i Nr. Åby PRAKSISBESKRIVELSE. Æblehaven Nr. Åby Tlf elægehuset.dk

Lægedage. Velkommen til Lægedage

Transkript:

Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk Velkommen til Ebeltoft lægehus, som er et stort hus med mange mennesker. Derfor denne præsentation af læger, personale, huset og dagens gang. Men først lidt om, hvordan vi modtager uddannelseslæger. Før du begynder i praksis inviteres du til en gensidig præsentationssamtale. Her vil vi diskutere dine forventninger til den kommende uddannelsesperiode og vores forventninger til dig. Praksis gennemgås, og du vil få forevist dit konsultationsrum. Den praktiske arbejdstilrettelæggelse for dagligdagen gennemgås sammen med principperne for supervision og vejledning. Uddannelseslæger bliver typisk introduceret henover ca. 14 dage. Når du kommer, ligger en plan klar til dig. Som udgangspunkt tænker vi, at du skal have lov at følge hver af husets faste speciallæger ½-1 dag samtidig med, at du lige så stille kommer igang. Allerførst med at lære vores edb-system at kende og måske tager du allerede i løbet af de første dage et par patienter ind og prøver det af på. De første dage vil derudover gå med introduktion til huset og dets forskellige funktioner sygeplejeklinikker, laboratorier, reception, bogholderi og rundvisning på Ebletoft sundhedscenter. Fyldt dagsskema med patienter dagen lang kommer først senere. Det planlægger vi sammen, så det foregår i et passende tempo Vi beder om, at du orienterer dig grundigt i alt materialet nedenstående og det, du senere får mailet (men du behøver altså ikke lære det udenad). Materialet er nødvendigt under de første dages introduktion og kan siden bruges som opslagsmateriale. Vi tager også udgangspunkt i det ved præsentations- og introduktionssamtalen. Selvom huset er stort med mange mennesker, så der er behov for at alle følger bestemte forretningsgange og procedurer på nogle områder, så er der alligevel i høj grad mulighed for at sætte sit individuelle præg. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 1

Nu en kort præsentation af lægehuset og dagens gang: Læger. Faste speciallæger. Georg Pedersen (GP), praktiserende læge. Torsten Lauritzen (TL), praktiserende læge, dr.med, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet, arbejder en dag om ugen i praksis. Hans Lundberg (HL), praktiserende læge. Karen-Dorthe Bach Nielsen (KD), praktiserende læge, vagtlæge, tutorlæge, 3½ dag/uge i praksis i gennemsnit. Forskning 1-1½ dag pr uge. Lone B. Svenningsen (LS), praktiserende læge. Erik Østergaard (EØ), praktiserende læge, vagtlæge, søfartslæge. Mette Søndergaard (MS), praktiserende læge. Helle Moesgaard (HM), praktiserende læge. Birgit Lund (BL), praktiserende læge, ph.d., tutorlæge, vagtlæge, søfartslæge. Andre læge Uddannelseslæger. Vi har konstant tilknyttet 1-3 uddannelseslæger på forskellige niveauer. Vikarer. Vi har ofte en eller to vikarer i huset. Dækker ferie, sygdom, vankante stillinger. Sommetider finder vi således plads til kollegaer, der venter på næste trin i uddannelsen til speciallæge i almen medicin. Stud. med`er. To-tre årligt. Kort før du begynder i vores hus, mailer vi dig en opdateret oversigt med navne, initialer, telefonnumre og muligheder for intern kommunikation (samtaleanlæg, lokale telefonnumre og e- mail-adresser). Kig evt. allerede nu på www.elh.dk, hvor du kan ansigterne. Funktioner og personale. Receptionen åbent alle hverdage kl. 8-16. Tværfaglig personkreds. En lægesekretær, 3 sygeplejersker, to laboranter, en fast sekretærer og to sekretærer, som vikarierer ved behov. To af sygeplejerskerne og det to laboranter arbejder også i sygeplejeklinikkerne henholdvis laboratorierne. To sygepleje-klinikker, hvor diverse sygeplejeopgaver udføres dagligt kl. 8-15. Tre sygeplejersker. To af sygeplejersker arbejder også i receptionen. To-tre laboratorier. Daglig 8-15 (16). Tre laboranter. Her tages blodprøver for husets læger. Laboratoriet servicerer også øvrige specialers speciallæger og sygehusambulatorier med blodprøvetagning således, at patienttranport til sygehuslaboratorierne i Grenå, Randers eller Århus undgås. Desværre har Region Midtjylland fra 1. juni 2012 planlagt afhentning af blodprøver, der skal til analyse på sygehuse på en så tåbelig vis, at vi efter kl. 14.10 kun kan tage blodprøver, vores eget laboratorium kan analysere. Det indskrænker vores mulighed for at Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 2

tage blodprøver til analyse på sygehuslaboratorier med 25 % - dvs at de ældste og meste syge patienter (som typisk er dem, der skal have taget blodprøver ordineret af sygehusene), fremover skal ud på lange køreture for at få taget disse blodprøver på det ordinerende sygehus i stedet for hos os. I forsøg på at imødekomme at allermest belastede af vores patienter kommer vores bioanalytikere nogle dage ind på fritage og betjener et såkaldt mobilt laboratorium (MOB), der flytter rundt i ledige konsultationer. Laboratoriet dagligt kl. 8-15 (16). Kl. 8.00-9.30 blodprøver efter tidsbestilling Kl. 9.30-16.00 akutte prøver. BIO- (bioanalytiker) rummet - mandag til torsdag kl. 8-15, fredag kl. 8-14. Blodprøver efter tidsbestilling. Hjælper LAB med akutte prøver ved travlhed. MOB fungerer på samme vis som BIO Tre bioanalytikere dækker på skift funktionerne. To af laboranterne arbejder også i receptionen. En servicemedarbejder. Sørger for vores instumenter, laver kaffe og arrangerer frokostbordet, rydder af og har derudover mange andre opgaver. En bogholder. Alt indenfor regnskab, indretning, edb og mange andre opgaver. Rengøringen. Varetages af et professionelt rengøringsselskab tidlig morgen, men sommetider dukker de op sent om eftermiddagen. Kort før du begynder i vores hus, mailer vi dig en opdateret oversigt med navne, initialer, telefonnumre og muligheder for intern kommunikation (lokale telefonnumre og e-mail-adresser). Kig evt. allerede nu på www.elh.dk, hvor du kan ansigterne. Huset. Ebeltoft Lægehus Ydernr.: 061735 Nørreport 4 Tlf.: 8634 1888 Ebeltoft Sundhedscenter Fax: 8634 1357 8400 Ebeltoft www.elh.dk Ebeltoft Lægepraksis har erfaring med uddannelse af såvel medicinske studenter som yngre læger (praksisreservelæger, uddannelses- og introduktions- og fase-amanuenser) gennem 25 år. Der er aktuelt selvstændigt konsultationslokale til rådighed for een uddannelsessøgende læge af gangen, men vi arbejder på fremover at have 2-3 lokaler til rådighed (formentlig fra efteråret 2012). Vi bruger gerne vikarer ved sygdom, orlov eller til feriedæking. Se i øvrigt vores billedtavle i frokoststuen. Praksis er en 9-mands kompagniskabs-/delepraksis, hvoraf 6 tæller med i klassifikationen. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 3

Praksis drives fra lokaler lejet af Syddjurs Kommune, og er beliggende i det tidligere Ebeltoft Sygehus, der nu fungerer under navnet Ebeltoft Sundhedscenter. Udover Ebeltoft Lægehus har fysioterapeuter, kiropraktor, psykologer, distriktspsykiatrien, bandagist mv. til huse i Sundhedscenteret. Praksis er beliggende i Ebeltoft by, Syddjurs kommune. Det er en blandet by- og landpraksis, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med alle slags patienter med alle mulige typer helbredsproblemer diverse akutte problemer inklusive skadestueprægede ting og kroniske sygdomsforløb. Der er tilmeldt ca. 9100 gruppe 1 patienter (inklusive børn). Aldersfordelingen svarende så nogenlunde til regionsgennemsnittet dog har vi tilknyttet lidt flere over 50 år. Praksis er udstyret med fuldt udbygget og integreret patientadministrativt edb-system (Medwin). Via Lægehusets hjemmeside www.elh.dk kan patienterne efter at de har oprettet sig som brugere - forny recepter, stille spørgsmål til lægen, få svar (e-mail konsultation), og bestille tid. Her er data krypteret på godkendt vis. Der anvendes elektronisk kommunikation til samarbejdspartnere inden for såvel primær (kommune og speciallæger) - som sekundærsektor (sygehuse) vedrørende epikriser, henvisninger, svar på laboratorieprøver, receptfornyelser, korrespondance mv. Vores edb-system er gearet til, at man via sundhed.dk kan orientere sig i patienters medicinprofil, laboratorie-data og journaler på sygehusene efter gældende regler (som er opført, når du går ind på siderne). Dertil skal bruges en såkaldt digital medarbejder signatur og etoken - kontakt Karen- Dorthe desangående, hvis du ønsker en sådan. Se bilaget Digital medarbejder signatur og etoken som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Praksis råder over kvalitetssikret laboratorium der betjenes af bioanalytikere og klinik, hvor vores ansatte sygeplejersker har egne konsultationer vedrørende definerede opgaver. Begge steder med opdateret undersøgelsesudstyr. Se bilagene Funktionsbeskrivelse laboratoriet og Funktionsbeskrivelse klinikken, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Specielt om sommeren men også i årets løb - er der mange turister (ca 50.000) i Ebeltoft folk med sommerhus i området, danskere og udlændinge på ferie og børn på kolonier, hvis akutte helbredsproblemer vi hjælper med. Hele året tager vi os også af akutte ting for eleverne på områdets efterskoler. Sprogkundskaber udi tysk, engelsk m.v. er der god brug for. Regionshospitalet Randers er vores primære sygehus i en afstand af 58 km. Nogle af patienterne bruger i stedet de tre universitetshospitaler i Århus i en afstand af 50-55 km. Regionshospitalet Grenå er nedlagt som almindeligt sygehus, men der foregår en del ambulatorievirksomhed ligesom røntgenafdeling og skadestue er aktive. Se nærmere præsentation af sygehusene på sundhed.dk. Speciallæger i øvrige specialer findes i Ebeltoft (psykiatri), Grenå (øjne, hud), Randers (psykiatri, øre-næse-hals, øjne, hud, gynækologi, børn) og Århus (psykiatri, øre-næse-hals, øjne, hud, gynækologi, børn, hjertesygdomme, kirurgi, medicin). Det er valgfrit hvilken speciallæge patienten ønsker sig henvist til. Praksis deltager i lægevagtsordningen for Region Midtjylland. Aktuelt ved Birgit Lund, Erik Østergaard og Karen-Dorthe Bach Nielsen. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 4

Dagens gang. For hver måned udarbejdes en vagtplan, hvoraf fremgår, hvilken funktion de enkelte læger har i løbet af måneden. Den ligger på internettet - kan udskrives, hvis du ønsker. Adressen får du mailet, kort før du begynder i vores hus. Her finder du også personalets vagtplan over, hvornår hvem varetager funktionerne i reception, klinikker (KLI, KL2) og laboratorier (LAB, BIO og MOB). Din dag-arbejdstid Du arbejder efter samme skema som husets øvrige læger. Din arbejdsplan tager dog hensyn til behovet for eventuelt længere tid til de enkelte konsultationer, alt efter hvor erfaren du er i specialet. Du tilbydes også at køre selvstændige sygebesøg, når du personlig og fagligt er klar til det. Din daglige arbejdstid er i princippet kl. 8.00 til 16.00 med telefonkonsultation kl. 8.00-9.00 og indlagte konferenser/pauser som nedenfor anført. Det vil i praksis sige indtil dagens arbejde er færdigt, men det er tilrettelagt sådan, at man ofte kan gå før kl. 16.00. Din samlede arbejdstid er 37 timer pr uge. Det er det faktiske tidsrum, du dagligt er i praksis, der skal opføres på arbejdsplanerne, som underskrives af tutorlæge eller bogholder. Under alle omstændigheder har du samlet arbejdstid i henhold til overenskomsten med FAYL. Eventuelt overarbejde skal afspadseres og udbetales ikke. Er du i tvivl om noget, mens du står med en konkret patient er det om formiddagen primært LØSlægen, du kontakter og om efter middagen er det primært BES-lægen (se videre nedenfor vedrørende LØS-lægen og BES-lægen). De første to tider efter frokost er hver dag sat tid af til, at du og en af husets speciallæger kan konferere dine patienter, eller til at tale om andre emner. Se i øvrigt Resume vedrørende supervision og dine muligheder og hjælp og drøftelser på side 12. Som uddannelseslæge må du i princippet bruge den tid, du har behov for pr. patient. Specielt de første par uger er det nødvendigt med mere tid end vanligt pr. konsultation for at blive fortrolig med EDB en og husets arbejdsgange. Derfor er 25-30 minutter pr. patient realistisk i den første korte tid. Derefter er det sikkert nok med 20 minutter. I løbet af de første 2-3 måneder bør tidsforbruget pr. patient reduceres. Dette for at gøre din oplevelse af almen praksis så realistisk som muligt. Vores faste sygeplejerske i receptionen lægger arbejdsplaner. Henvend dig til hende vedr. de dage, du ikke er her, så hun kan få det med i planlægningen. Fravær fra praksis (kurser, fridage, ferier) beder vi derfor om, at du oplyser så tidligt som muligt af hensyn til arbejdsplanlægningen. Læge-vagter Alle uddannelseslæger skal opleve vagtlægefunktionen. Uddannelseslæger i klinisk basisstilling, introduktionsstilling i almen medicin samt H-stilling i almen medicin, fase 1 er ansvarlige for at tage kontakt til husets aktive vagtlæger for sammen med dem at arrangere minimum 2-3 følgevagter pr. 6 måneders forløb. Uddannelseslæger i fase 2 og 3 tildeles - af vagtchefen for Århus/Djursland - selvstændige vagter. Fase 2 udelukkende behandlervagter (konsultation og besøg), mens der i fase 3 også tildeles visitationsvagter. Forud for selvstændig vagt introduceres uddannelseslæger til vagtsystemet ved distriktets vagtchef. På selvstændige besøgsvagter kører uddannelseslægen i vognmandsordning med rutineret chauffør med indgående kendskab til vagt-edb eller sådan er det i al fald meningen, at det skal være, men aktuelle vognmandsforretning formår på ingen måde at leve op til dette har Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 5

du problemer, må vi drøfte det. Husets faste speciallæger varetager bagvagtsfunktion på skift udfra et på forhånd fastlagt skema bagvagt og uddannelseslæge er sammen ansvarlige for, at der følges op på vagterne jf. instruks. Uddannelseslægen afspadserer (1:1) såvel følge- som selvstændige vagter i henhold til YL's overenskomst med PLO. Håndbog for Lægevagten Region Midtjylland: http://www.vagtbytte.dk/info/billeder/region.pdf Procedurer Vores procedurebog ligger på internettet. Web-adressen får du mailet, kort før du begynder i vores hus. Internettets lyksaligheder for den paktiserende læges daglige arbejde. Det er generelt vigtigt, at du orienterer dig på www.sundhed.dk (sundhedsportalen) og via denne specielt på praksis.dk her findes ventelister, orientering om regionens behandlingsinstitutioner og ikke mindst faglige vejledninger i stort og meget relevant omfang. På sundhed.dk ner der også direkte adgang til Medicinhåndbogen, som er et Norsk Opslagsværk, der baserer sig på en Norsk håndbog, flere af os har stående i konsultationsrummene. Vær også opmærksom på www.dsam.dk, www.rfi.dk, www.ssi.dk og www.sst.dk, med mange faglige vejledninger og oplysninger inklusive links til øvrig faglitteratur og specialerelevante hjemmesider. Vi har oprettet et abbonnement på MediBox til uddannelseslæger og vikarer gå ind på www.medibox.dk. Brugernavn og password (som ændres en gang imellem) får du mailet, kort før du begynder i vores hus. Kendskab til og brug af ovennævnte websteder dækker (næsten) nødvendig baggrundsviden for uddannelseslæger i almen praksis. Telefonkonsultation Kl. 8.00-9.00. Hver læge har sit eget nummer (by-linie), som patienterne kan ringe på. Se Telefonoversigt intern, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Patienterne kan ringe op til dig på det nummer, der hører til den konsultation, du sidder i/det tlfnummer du får tildelt. Du kommer naturligt i kontakt med mange patienter, der ikke kender dig. Det gør vi andre også indimellem, når patienterne ringer, hvis den læge, de vanligvis søger, er fraværende. Nogle patienter bliver overraskede eller forvirrede over, at det er dig, der tager telefonen, når det nu er læge NN, de er vant til. Derfor er det er vigtigt, at vi er imødekommende overfor alle patienter og tilbyder hjælp på trods af, at man måske ikke er den forventede / den rigtige / den ønskede læge. Konsultation og tidsbestilling Til husets speciallæger afsættes som udganspunkt 10 minutter til en konsultation, men du kan som ovenfor anført bruge den tid, du har behov for. Graviditetsundersøgelser, børneundersøgelser, attester, samtaler og flere andre ting bruger bruger vi alle længere tid på sekretærerne afsætter automatisk mere tid. Tidsforbrug til diverse problemstillinger fremgår også af bilagene Afregning attester mv og Klinikken funktionsbeskrivelse, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Disse findes også i vores procedurebog på internettet. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 6

Patienterne booker tid i forvejen på de enkelte lægers "dagsplan", hos sygeplejerskerne og i laboratoriet. Oftest via receptionen, men læger og sygeplejersker kan også sætte patienter på dagplanerne, ligsom patienter, der har oprettet sig som bruger af vores hjemmeside, selv kan booke tid via internettet. Alle speciallæger i huset skal i gennemsnit se lige mange patienter. Derfor arbejder de af husets læger, der har valgt at lægge en pause ind om eftermiddagen til lidt senere på eftermiddagen end de øvrige. Konsultation i tidsrummene kl. 9.30-11.00 og igen kl. 12.40-13.30 og kl. 14.00-14.40 med patienter, der har booket tid i forvejen. Konsultation i tidsrummerne 11.00-11.30 og 13.30-14.00 med patienter, der henvender sig samme morgen/dag, med akutte problemstillinger (se nedenfor). Akutte patienter og sygebesøg Ved dagens begyndelse er tidsrummene 11.00-11.30 og 13.30-14.00 (se ovenfor) på lægernes dagsplaner blanke, så der er plads til at sættes patienter på med akutte problemstillinger. Typisk sættes mellem 3 og 6 akutte patienter på hos hver enkelt læge mellem kl. 11.00 og 11.30 og 3 akutte patienter i tidsrummet 13.30-14.00 hos hver enkelt læge. LØS-lægen: ovenfor omtalte tiderne til akutte problmestillinger kan hurtigt blive brugt op. Derfor er der dagligt en læge, der tager sig af akutte uafviselige patienter, der ringer eller som blot henvender sig ved skranken, og som ikke har nået at få en af ovennævnte akutte tider hos en fast læge samme dag. Denne læge kaldes LØS på pc en og er opført under kolonnen Løse på vagtplanen. Løs-lægen bruger hele formiddagen på denne funktion fra kl. 9.30 indtil frokost. Om mandagen, på dage med spidsbelastninger (f.eks. første dag efter påske, pinse og jul) og på dage med 4 eller færre læger på arbejde er der afsat to læger til denne funktion. Om formidagen er det LØS-lægen, der primært bistår uddannelseslægen ved tvivlsspørgsmål, og om eftermiddagen er de først to tider fra kl. 12.40 hver dag hos såvel uddannelseslæge som LØS-læge - sat af til, at konferere patienter eller andre ting. Er der flere uddannelseslæger i huset er det typisk den uddannelseslæge med kortest anciennitet, der superviseres af LØS-lægen, mens den eller de øvrige superviseres af en anden af husets faste speciallæger, hvis navn hver dag fremgår af dagsplanen i computersystemet. BES-lægen: Lægerne skiftes til at køre sygebesøg/at være husvagt/vagthavende - kaldes BES på pc en ens dagsskema/dagsplan, og er på vagtplanen opført under kolonnen Husvagt. Sygebesøg bestilles af patienter, pårørende eller hjemmeplejen om morgenen, hvorefter BES-lægen afvikler dem så hurtigt som muligt i løbet af formiddagen. BES-lægen skynder sig hjem til lægehuset for at tage sig af andre akutte opgaver (diverse spørgsmål fra patienter og personale, underskrive recepter for kolleger på kursus, ferie o.lign.) og for at hjælpe til med afviklingen af akutte patienter fra dagsplanen LØS. Det er også BES-lægen, der tager sig at de (sjældne, umulige at afvise - f.eks. skader) akutte patienter, der dukker op omkring kl. 9.30-tiden, før der køres sygebesøg om formiddagen. Om eftermiddagen er det BES-lægen, der er hovedansvarlig for at tage sig af akutte patienter på dagsplanen LØS, ligesom der køres ud på besøg ved behov og klares andre akutte opgaver. Om eftermiddagen er det BES-lægen, der primært bistår uddannelseslægen ved tvivlsspørgsmål. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 7

BES-lægen er altså i princippet hele dagen hoved-ansvarlig for alt akut arbejde såvel udenfor som indenfor i huset. Dog er det LØS-lægen, der tager sig af akutte ting hjemme i huset, hvis BES lægen er ude på besøg. Det betyder, at personalet primært henvender sig til BES-lægen uanset tidspunkt på dagen - såfremt der sker noget akut uforudsigeligt, der kræver lægevurdering. Er BES-lægen ude af huset på patient-besøg - er det i stedet LØS-lægen, man henvender sig til. Dette er således også kommandovejen for uddannelseslægen, hvis der er tvivl eller spørgsmål. Man kan sige, at BES-lægen/vagthavende er chef i forhold til at tage sig at dagens akutte ting med LØS-lægen som souschef. Alle uddannelseslæger får mulighed for at være LØS-læge det giver et godt indblik i akutte problemstillinger - alt fra småskader og ondt i halsen eller øjenbetændelse til store skader og obs AMI, apopleksi eller akut abdomen. Alle uddannelseslæger får også mulighed for at være BES-læge omfanget afhænger af, i hvor høj grad man føler sig parat til det og tilpasses altid uddannelseslægens niveau. Hvis uddanneleslægen således er vagthavende, så er LØS-lægen bagvagt. Det er LØS-lægen og uddannelseslægens fælles ansvar at aftale, hvordan kontakt opretholdes/etableres den aktuelle dag - f.eks. om LØS-lægen ved arbejdsdagens slutning skal være til stede i lægehuset indtil dagens vagtarbejde er afsluttet eller om mulighed for telefonisk kontakt er tilstrækkeligt. Vagthavende kan køre i Taxa på sygebesøg. Alle hjælper alle Om formiddagen - når husets øvrige læger, er færdige med de patienter, der står på deres egen dagplan - hjælper de LØS-lægen færdig med de akutte patienter, så alle når at få frokost. Om eftermiddagen - når huset øvrige læger er færdige med de patienter, der står på deres egen dagplan - hjælper de BES-lægen færdig med de akutte patienter på liste LØS, så alle kan komme tidligt hjem. BES-lægen må dog tidligst gå kl. 16.00. Og hvornår er der så tid til en lille pause? konferencer. Under de daglige formiddags- og frokostkonferencer har du mulighed for at drøfte problemstillinger og patient-cases med alle husets tilstedeværende læger og ved onsdagskonferencer er der mulighed for at undervise. Der er under disse konferencer du især har mulighed for at få indsigt i administrative forhold. Vi ser frem til - og forventer at du tager del i diskussionerne og tager initiativer til egne projekter desangående, for på den måde at få praktisk erfaring med omfanget af sådanne opgaver i almen praksis Oplistning og beskrivelse af konferencer/møder: Daglig formiddags-konference (og kaffe) for lægerne fra kl. 09.00-09.30. Personalet holder kaffepause på skift fra kl. 9.30. Daglig frokost-konference (undtagen onsdage) kl. 12.00-12.40, hvor alle i lægehuset sammen spiser deres medbragte frokost. Dog er receptionen altid bemandet. Hver onsdag forlænget frokost-konference fra kl. 12.00-13.10. o Her holder lægerne og det øvrige personale frokost hver for sig. Lægerne har ved denne konference mulighed for at drøfte spørgsmål af mere overordnet karakter - f.eks. administration og økonomid og kommer med diverse orienteringer. o Besøg af samarbejdspartnere - f.eks. kommunens sociallæger, sundhedsplejersker og ad hoc af repræsentanter for f.eks. hjemmeplejen, plejehjemmet, Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 8

integrationskontoret, jordemoder eller fysioterapeuter lægges også ofte i dette tidsrum. Distriktspsykiatriens sygeplejerske spiser frokost med os første tirsdag i hver måned. o Lægerne underviser og orienterer om nye tiltag/nye procedurevejledninger. Hvis man ønsker at sikre sig tid til sådanne fremlægninger, skriver man sig på vores dertil indrettede kalender på opslagstavlen i frokoststuen. Frokostmøde for hele huset fire gange fordelt hen over året kl 12-13, hvor vi spiser frokost sammen med lægehuset som vært, og hvor vi udover socialt samvær diskuterer praktiske ting iht en dagsorden. Husmøder to gange årligt kl. 16-18, hvor hele huset drøfter overordnede ting visioner, arbejdsmiljø, mål mv og praktiske ting iht en dagsorden. Derudover holder husets faste speciallæger ledermøde hen over to weekender pr år og en gang pr måned samt ad hoc og husets sygeplejeklinikker, laboratorier og receptionen holder møder fast og ad hoc.. at holde sig orienteret.. og opdatere.. For at alle - inklusive personalet - kan få afviklet deres arbejde løbende er det vigtigt, at du flere gange dagligt mindst 3-5 gange hen over arbejdsdagen - kigger på PC`eren, om der er recepter, der skal godkendes, om er der beskeder til dig, eller e-mail-konsultationer, der skal afvikles. Vigtigt er det også, at du kigger i dueslaget i receptionen flere gange dagligt efter eventuelle beskeder, der skal besvares og mindst en enkelt gang dagligt ser, om der er interne e-mails til dig. Vær dagligt ved arbejdsdagens slutning opmærksom på, om telefonens specialknapper skal aktiveres (ved ferie eller fridage), om alle vinduer i konsultationen er lukkede, om solskærmen er trukket ind. Læg brugt lejepapir i skraldespanden og lad lejet være frit for papir, som tegn til rengøringspersonalet om, at det skal gøres rent. Fredag eftermiddag er det vigtig at døren til konsultationsrummet låses. For at give patienterne et roligt indtryk ved ophold i lokalet og af hensyn til rengøringspersonalet er det vigtigt at lokale og bordflader er ryddelige og pæne så meget som muligt ned i skufferne og ind i skabene. Husk at lufte ud en gang imellem. Receptionens arbejdsområde Her er husets blæksprutter ansat. Deres opgaver er mangeartede. Der er ingen grænser for, hvilke telefoniske spørgsmål folk finder på at stille, og hvad vi læger forlanger, de skal kunne overskue. Derfor skal vi som det gælder for husets øvrige personale passe godt på dem. Se bilaget Funktionsbeskrivelse - receptionen, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Laboratoriet - tidsbestilling til laboratorieprøver Vanligvis tager alment praktiserende læger selv blodprøver og skal overskue hvilke glas, der anvendes, hvornår og med hvilket indhold og propper og numre osv. Vi er så heldige, at have dygtige og ambitiøse laboranter, der hæger om kvaliteten ved prøvetagning, analyse og forsendelse, men det er ikke et sygehuslaboratorium, vi har. Derfor bør husets læger såfremt de ønsker en speciel eller ikke særlig almindelig laboratorieprøve selv sætte sig ind i, hvad der kræves, for at den kan sendes til hvilket laboratorium og derefter tjekke med vores laboranter, at det nu også er muligt. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 9

Laboratorierne er visse dage rigtig travle steder især hvis huset summer af mange akutte patienter. Derfor har vi en speciel procedure, der skal følge, når der sættes patienter på til at få taget akutte blodprøver. Det er meget vigtigt, at den fremgangsmåde overholdes. Ellers belastes laboratoriet hurtigt helt urimelig. Fremgangsmåden er beskrevet i bilaget Funktionsbeskrivelse lab som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Se i øvrigt: Procedure-bogen (Web-adressen får du mailet, kort før du begynder i vores hus). Den instruktion, som laboratoriepersonalet udleverer til dig i forbindelse med introduktionen Klinikken tidsbestilling. Sygeplejerskerne i denne funktion er meget bredt funderet. Udover mangeartede selvstændige konsultationer, har de godt blik for, hvilke akutte ting, de kan snuppe i en ledig stund, så en travl LØS-læge eller BES-læge aflastes. Tidsbestilling foregår oftest via receptionen, men lægerne kan planlægge, at patienten kommer en dag til udredning, undersøgelse, kontrol eller behandling hos sygeplejersken. Det er ikke muligt at sætte patienter på akut eller umiddelbart efter en konsultation hos lægen. Lægerne tager sig også sommetider af de opgaver, som er klinikkens arbejdsområde Se bilaget Funktionsbeskrivelse - Klinikken, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Medicinalrepræsentanter Får ved henvendelse besked på pr. brev kort at beskrive, hvad de vil fortælle om. Lægerne tager herudfra stilling til, om de vil møde vedkommende og giver besked til receptionen, som melder tilbage til repræsentanten og giver tid ud fra nedenstående retningslinier. Såfremt lægerne kontaktes direkte (f.eks. i morgen-telefon-tiden) af medicinalrepræsentanterne, henvises til receptionen for at sikre ensretning, og vi accepterer ikke, at repræsentanterne antaster os på gangen, mens vi er i gang med dagens arbejde. Retningslinier for bookning via receptionen: 1) Sættes til hos de enkelte læger - IKKE møder, hvor flere læger orienteres samtidigt. 2) Gives 10 minutters tid om eftermiddagen. 3) En repræsentant kan kun booke tid hos een læge pr. dag. 4) Ok med (forskellige) repræsentanter hos flere læger på samme dag. 5) Ingen repræsentanter i ferieperioder (juni-august, efterårsferie, jul-nytår, vinterferie, påske, pinse). Epikriser og laboratorium-prøve-svar Hver uge er een læge ansvarlig for at godkende den foregående uges epikriser og laboratorie- og patologisvar. Den ansvarlig læges initialer er opført på vagtskemaet i venstre side ud for mandage. Alle læger bør dog når lejlighed gives gennemlæse epikriser, laboratorier- og patologisvar vedrørende patienter, han/hun selv har henvist eller kender indgående. Drejer det sig om banaliteter kan straks godkendes - ellers markeres læst med henblik på godkendelse tidligst to dage efter modtagelse. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 10

Laboratorie- og patologisvar med betydende afvigelser i forhold til normalværdier udprintes og lægges til ordinerende/behandlende/ vanlige læge. Afregning Almen praksis er forskellig fra sygehusene ved at udgifter til personalelønninger, husleje, instrumenter, utensiler, kontormateriale, edb og i det hele taget den daglige drift skal betales af lægehusets ejere dvs. husets faste speciallæger. Altså: Før der kan udbetales løn (også kaldet overskud) til de faste læger, skal alle ovennævnte udgifter være dækket. Midlerne kommer til huse ved, at der skrives regninger, hver gang, man har udført patientrelateret arbejde. Hvis vi glemmer at afregne, kan det hurtigt betyde, at der kommer til at mangle løn til en eller flere medarbejdere eller midler til optimering af konsultationsrum mv. Derfor er det vigtigt at være godt inde i honorarreglerne, og afregne alt efter hver patientkontakt. Efter lidt introduktion går det som regel let. Brug Honorartabellen! (farvet kartonfolder, der står i konsultationerne). Brug honorarkartoteket i MedWin. Se nedennævnte bilag, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. 1. Afregning vigtige afregningsregler i almen praksis. 2. Afregning hyppigt anvendte numre. 3. Afregning - turister. 4. Afregning attester mv.. Hos bogholderen kan du løbende indhente oplysninger af mere regnskabsmæssig karakter (f.eks. ved problemer med attester eller regninger). Attester Det daglige arbejde indebærer udfyldelse af diverse attester. En nærmere beskrivelse af de enkelte attester fås ved at gå på lægeforeningens hjemmeside: www.laeger.dk > klik på Lægefagligt i den blå menu øverst til højre, klik på Attestnøglen. Arbejdet med attester betales ikke af sygesikringen. Oftest er det patienten, kommunen eller et forsikringsselskab, der skal betale. Attester, som patienten skal betale afregnes ALTID kontant INDEN de forlader huset. Det drejer sig specielt om mulighedserklæring og frihåndserklæringer ved sygdom, som ALDRIG må sendes til patient/arbejdsgiver pt. skal altid betale før konsultationen forlades og han/hun skal have erklæringen med for selv at aflevere den til arbejdsgiver. Det samme gælder motorattester (attest til kørekort). Der er flere attester, som patienten selv betaler spørg husets faste læger eller bogholderen. Øvrige attester lægges i receptionen, som sørger for den videre håndtering. Samarbejdspartnere: Telefonnumre til samarbejdspartnere fremgår at bilaget Telefonoversigt samarbejdspartnere, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Henvisninger til sygehuse og speciallæger foregår på edi-fact via Medwin. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 11

Der er mange speciallæger i forskellige byer at vælge imellem under de forskellige specialer. Deres navne, adresser og telefonnumre findes i Initialregisteret i MedWin, iedi-fact henvisningsmodulet. Telefontavlen som udgives af lægekredsforeningen (står i konsultationen) Den lille lyse-grønne bog Fortegnelse over speciallæger (står i konsultationerne). En liste over speciallæger i Ebeltoft, Grenå, Randers og Århus altså de der findes nærmest lægehuset/patientens hjemadresse - findes også på internettet - web-adressen får du mailet, kort før du begynder i vores hus. Derfra kan du evt udprinte navn, adresse og telefonnummer til at give patienten. Såvel hjemmepleje som apotek er orienteret om, at du hører til i Ebeltoft Lægehus. Intern kommmunikation Vores medarbejdere er dygtig og effektive og hjælper lægerne i stort udstrækning, så vi kan præsentere en gnidningsfri og funktionel patientmodtagelse og -behandling. Det er vigtigt for os, at alle behandler hinanden med respekt. Huset er præget af godt humør. Vi henvender os til hinanden i venlige vendinger med et positivt tilsnit og i en god tone. Humor er altid velkomment. Vi holder mest at at kommunikere ansigt til ansigt. Deruodver bruger vi telefonens interne telefonnumre og e-mail. Alle i Ebeltoft Lægehus har en e-mail-adresse tilknyttet til lægehuset. Se bilaget E-mail-adresser internt, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Alle rum med telefon har et lokalummer. Læger, reception og bogholderi har derudover et hemmeligt telefon-nummer, som kun må gives til et begrænset antal samarbejdspartnere f.eks. hvis der er behov for at en sygehuslæge ringer tilbage vedrørende en akut problemestilling, man ønsker at diskutere. Se bilaget Telefonoversigt internt, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Øvepatient Cpr-nummer 251248-4916 Nancy Ann Berggren. Er god til at bruge for at orientere sig rundt i journalen i vores edb-system (Medwin) og til at øve sig på systemets funktioner. Nøgler Bogholderen vil udlevere en nøgle til Lægehuset samt en kode til alarmsystemet. Begge dele er personlige, og må ikke udleveres til andre. Til sidst resume vedrørende supervison og dine muligheder og hjælp og drøftelser. Er du i tvivl om noget, mens du står med en konkret patient, er det om formiddagen primært LØS-lægen (på vagtskemaet opført under løse ), du kontakter og om efter middagen er det primært BES-lægen (på vagtskemaet opført under Husvagt ), MEN alle læger er hele tiden parat til at hjælpe dig og det er vores personale også. Ved således akut brug for råd eller assistance, kan du enten henvende dig ved tutorlægens dør og bede ham/hende komme med udenfor, ringe på telefonens lokalnummer og bede om råd eller om at tutorlægen, kommer til dit konsultationslokale. Vi tilstræber, at kommer så hurtigt som muligt, så Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 12

du og din patient ikke oplever for lang ventetid, men der skal selvfølgelig også lige tages hensyn til den/det, vi er i gang med. De første to tider efter frokost er hver dag sat af til, at du og LØS-lægen (eller eventuelt en anden af husets speciallæger, som er skemasat) kan konferere dine patienter, eller til at tale om andre emner. Under de daglige formiddags- og frokostkonferencer har du mulighed for at drøfte problemstillinger og patient-cases med alle husets tilstedeværende læger og ved onsdagskonferencer er der mulighed for at undervise. Se i øvrigt bilaget: Supervision af uddannelseslæger i Ebeltoft Lægehus, som du får mailet i opdateret form, kort før du begynder i vores hus. Vi håber du kommer til at befinde dig vel i blandt os. Hjertelig velkommen. Karen-Dorthe Bach Nielsen. Juli 2012. Ebeltoft Lægehus. www.elh.dk. / 13