Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tarmslyng Hvad er tarmslyng? Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen er den hyppigste årsag sammenvoksninger eller strengdannelse mellem tarmene efter tidligere operation. Andre årsager kan være afklemning af tarmen i et indeklemt brok, eller sjældnere tilstopning med en galdesten eller en ufordøjet fødebolle. I tyktarmen er de hyppigste årsager betændelse omkring udposninger (divertikler), cancer eller snoning af tarmen (volvulus). Tarmslyng er, uanset hvor årsagen sidder, i mange tilfælde en livsfarlig tilstand, der oftest kræver operation. Symptomer Tarmslyng i tyndtarmen viser sig ved hurtig udvikling - inden for timer - af kvalme, opkastninger og kolikagtige mavesmerter samt manglende afgang af luft og afføring via endetarmen. Uden behandling udspiles tarmen langsomt og kan til sidst revne med udvikling af bughindebetændelse. Såfremt blodforsyningen til det afklemte stykke tarm er ophævet, udvikles der meget hurtigt koldbrand (gangræn) med perforation og bughindebetændelse. Denne viser sig ved konstante svære mavesmerter og dårlig almentilstand. Tarmslyng i tyktarmen udvikles langsomt, evt. over adskillige døgn og viser sig ved ophævet passage af luft og afføring samt tiltagende udspiling af maven. Der kan være lette koliksmerter, men ofte er patienten forholdsvis smertefri og upåvirket. Den tiltagende udspiling kan uden behandling ende med perforation og bughindebetændelse. Undersøgelser Ved ankomsten til hospitalet, får du taget blodprøver (væske - og saltbalance). Du får lagt drop i en blodåre i armen samt få nedlagt en tynd plastiksonde via næsen ned i mavesækken til at opsuge væsken, der ikke kan passere. Efter du er blevet undersøgt af en læge, bliver der taget røntgenbilleder af maven, som eventuelt bliver suppleret med et kontraststof via endetarmen, hvis det drejer sig om tarmslyng i tyktarmen. Drejer det sig om tarmslyng i tyndtarm, kan røntgenundersøgelsen eventuelt blive suppleret med kontraststof via sonde. Herefter afgøres det, om du i første omgang fortsat skal observeres, eller om du skal opereres akut. I den periode hvor du bliver observeret skal du være fastende. Du må også indstille dig på at du i en periode ikke får smertestillende medicin, da, det kan sløre billedet og gøre det vanskeligt at vurdere din videre tilstand. Du vil jævnligt blive tilset af de vagthavende læger.
Operation Tarmslyng i tyndtarm For at finde årsagen til tarmslyng i tyndtarm bliver der lagt et snit i maven. Såfremt man finder sammenvoksninger (adhærencer), bliver disse løsnet; den streng, som afklemmer tarmen, bliver fjernet. Er årsagen et indeklemt brok, bliver dette opereret. Såfremt den afklemte del af tarmen ikke har taget varig skade, bliver der ikke foretaget yderligere. Er årsagen en galdesten, som har boret sig vej fra galdeblæren til tyndtarmen, bliver galdestenen fjernet. Er der derimod lokaliseret koldbrand eller hul på tarmen (perforation), bliver det syge stykke tarm fjernet. Herefter bliver enderne i de fleste tilfælde atter syet sammen. Men hvis der er udtalt bughindebetændelse, er det for risikabelt at sy tarmenderne sammen. I stedet føres tarmen ud gennem bugvæggen som en ileostomi (tyndtarmsstomi). Senere kan stomien eventuelt fjernes, og tarmenderne sys sammen, så der atter kommer afføring via endetarmen. Denne beslutning tages sammen med dig ved et besøg i ambulatoriet, tidligst efter 3 måneder. Tarmslyng i tyktarm Er årsagen en svulst eller forsnævring på grund af betændelse omkring udposninger (divertikler), må det syge tarmstykke fjernes. Under operationen er det ikke altid muligt at afgøre, om det drejer sig om betændelse eller kræft, men behandlingen er den samme. I enkelte tilfælde er det muligt at sy tarmenderne sammen, men oftest indebærer det for stor risiko for senere utæthed af sammensyningen og deraf følgende komplikationer med byld eller bughindebetændelse. Derfor føres den øverste ende af tyktarmen ud gennem bugvæggen som en kolostomi (tyktarmsstomi), mens den nederste ende af tarmen lukkes blindt. I de fleste tilfælde tilbydes en ny operation med lukning af kolostomien, så der atter kommer afføring via endetarmen. Denne beslutning tages sam- men med dig ved et besøg i ambulatoriet, tidligst efter 3 måneder. Ved tarmslyng i tyktarmen kan man i nogle tilfælde føre et cylinderformet metalnet op gennem forsnævringen i tarmen. Nettet vil her efter udvide sig, så luft og afføring atter kan passere. Efter denne midlertidige behandling kan den endelige operation med fjernelse af forsnævringen og nettet planlægges efter 2-3 uger. En snoning af tyktarmen (volvulus) ses oftest på røntgenbilleder. Sidder snoningen i den nedre del af tarmen, kan tilstanden ofte behandles uden operation ved at føre en tyk sonde eller en kikkert op forbi snoningen, hvorefter snoningen rettes ud. I nogle tilfælde er akut operation dog nødvendig som beskrevet ovenfor. Forberedelse til operation En narkoselæge vil tale med dig om bedøvelse inden operationen, der altid vil foregå i fuld bedøvelse. Du skal være fastende indtil operationen Det anbefales at du ikke ryger 6 timer før operationen. Neglelak og makeup skal fjernes. Du må ikke bære smykker heller ikke piercing i operationsområdet eller i munden, under operationen. Er der behåring i operationsområdet, skal dette barberes eller klippes. Personalet kan evt. hjælpe dig med dette. Til operationen får du udleveret operationsskjorte og benklæder. Hvis du har briller og/eller tandprotese, må du gerne have det med på operationsgangen, mens ur, smykker, penge, mm. skal forblive på afdelingen, hvor det vil blive opbevaret i et aflåst skab. Du bliver hentet af en portør, der kører dig i sengen ned til operationsgangen, hvor du bliver modtaget af personalet. Inden du bliver bedøvet, taler du med lægen, der skal operere dig for at sikre at du er helt klar over, hvad du skal opereres for. For at undgå blodpropper vil du før operationen få støttestrømper på. Under operationen får du en ind
indsprøjtning med blodfortyndende medicin. Efter operationen Efter operationen bliver du kørt på opvågningsstuen, hvor du bliver observeret til du er helt vågen efter bedøvelsen. Herefter bliver du kørt tilbage til sengeafdelingen. Når du er tilbage i sengeafdelingen, er det vigtigt af hensyn til evt. komplikationer, at du hurtigst muligt kommer ud af sengen og i bevægelse. Efter de allerfleste operationer i tarmene må du spise og drikke almindelig kost umiddelbart efter operationen. Der kan være tilstande med kvalme og opkastning, hvor det er hensigtsmæssigt at du spiser kost efter evne. Smerter Du kan forvente smerter den første tid efter operationen. For at du hurtigt kan genvinde dine normale funktioner, bliver du smertebehandlet. Du vil få Panodil tabletter 4 gange dagligt og morfin efter behov. Plejepersonalet vil løbende tale med dig om smerter. Væske Du skal sørge for at drikke rigeligt med væske, hvilket vil sige omkring 2 liter i døgnet. Du skal være opmærksom på, at mælk og saftevand indeholder energi, som ikke findes i postevand. Mængden af væske skal du som oftest notere ned de første dage efter operationen. Det vil personalet instruere dig i. For at sikre at du indtager den anbefalede mængde væske, skal du i dagene efter operationen veje dig dagligt med nogenlunde det samme tøj på. Vægten står på gangen. Tarmfunktionen I løbet af nogle dage vil tarmen begynde at fungere igen, og der vil komme luftafgang og afføring. I de dage, hvor tarmen er ved at gå i gang, kan der komme kolikagtige smerter lidt i stil med mavekneb. Smerterne hører op, når maven er kommet rigtigt i gang. Såret Sygeplejersken tilser forbindingen dagligt. Forbindingen kan fjernes, når der ikke har været blødning eller siven fra såret i et døgn. Trådene/clipsene i huden skal fjernes hos din egen læge 10 dage efter operationen. Du må gerne tage brusebad dagen efter operationen. Af hensyn til infektionsrisikoen anbefaler vi, at du venter med karbad, hav bad og svømning indtil trådene/clipsene er fjernet. I forbindelse med solbadning det første år efter operationen tilråder vi, at du tildækker arret med plaster eller solcreme med høj faktor. Svar på vævsprøver Hvis der er taget vævsprøver til celleundersøgelse ved operationen, får du svar på resultatet i ambulatoriet cirka 10 dage efter operationen. Udskrivelse Når der er tarmfunktion, og du har det godt, vil du blive udskrevet. Inden udskrivelsen vil du sammen med en læge eller en sygeplejerske få gennemgået dit samlede indlæggelsesforløb ved en udskrivningssamtale, hvor du også har mulighed for at stille yderligere spørgsmål. Hvis du skal have medicin efter udskrivelsen, vil lægen skrive en recept til dig. Den medicin som du eventuelt fik før indlæggelsen, skal du fortsat have via din egen læge. Afføringen kan eventuelt reguleres med 1-2 g magnesia efter behov, hvorimod det sjældent vil være nødvendigt at anvende andre afføringsmidler. Efter udskrivelsen må du genoptage dit arbejde og vanlige aktiviteter. Enkelte oplever dog en vis begrænsning på grund af træthed de første par uger.
Ved behov for sygemelding skal du kontakte din egen læge. Komplikationer De hyppigste komplikationer til en større tarmoperation er lungebetændelse (ca. 5 %) og byld i såret (ca. 10 %). Desuden ses af og til årebetændelse i benet (ca. 2 %). I sjældne tilfælde ses blodprop i hjertet (ca. 1 %) eller lungen (ca. ½ %). Kontakt efter udskrivelse Du skal kontakte egen læge eller vagtlægen hvis du får en af følgende symptomer: stærke smerter siven fra såret blødning fra såret hævelse i eller omkring såret rødme i eller omkring såret feber Med venlig hilsen Mave-tarmkirurgisk afdeling D
Ti gode råd som kan være med til at gøre din behandling mere sikker. 1. Spørg hellere for meget end for lidt Det er vigtigt, at du forstår, hvad du skal undersøges for, hvad lægerne har fundet ud af indtil nu, og hvilken behandling du får. Accepter ikke svar du ikke forstår! Du skal ikke være bange for at være til ulejlighed. 2. Fortæl os om dine vaner Det er ikke sikkert, at vi har alle informationer om dig på hospitalet. Det er derfor godt at informere personalet om, hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud, naturprodukter samt om du følger særlige kostråd. Du skal også sige til, hvis du er overfølsom over for medicin, mad eller andet. 3. Skriv ned undervejs Før gerne dagbog over det, du oplever, mens du er syg. Ofte er det også en god idé at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem til personalet. 4. Flere ører hører bedre Tag gerne din pårørende med, når du skal til samtale om undersøgelser og resultater. Det er en fordel at flere har hørt, hvad lægen og sygeplejersken siger, så alle nuancer kommer med. 5. Lad eventuelt en anden tage samtalen Hvis du selv mangler overskud, er du velkommen til at bede personalet om at gennemgå din sygdom og dine behandlinger med en af dine pårørende. Det er dig, der bestemmer, hvem vi skal tale med. Omvendt taler vi ikke med nogen om dig, uden at du har givet os lov. 7. Hør om operationen Hvis du skal opereres, er det en god idé at tale det, der skal ske, igennem med lægen. Nogle gange er det også en fordel, at lægen lige inden operationen med en spritpen markerer det sted på din krop, der skal opereres. Det er en hjælp for både dig og os, at du ved hvad der skal ske under operationen. 8. Sig til hvis det gør ondt Det er vigtigt, at vi kender alle dine symptomer. Også hvis de opstår andre steder, en netop dér, hvor du er syg. 9. Spørg hvordan behandlingen skal fortsætte Når du skal hjem, er det en god ide at spørge, hvordan behandlingen skal fortsætte, og hvad du selv skal gøre. 10. Kend din medicin Det er nemmere for dig at tage den rigtige medicin, hvis du kender din medicin. Du skal derfor vide, hvad din medicin hedder, hvordan den virker, samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Før en liste over al den medicin, du får. Sørg også for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg om særlige typer mad eller drikkevarer kan påvirke behandlingen negativt. Hvis du vil vide mere, kan du hente flere oplysninger på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmesiden: www.patientsikkerhed.dk 6. Godkend dig selv Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin. Hvis vi ikke spørger, må du gerne af dig selv sige dit navn og personnummer til os. November 2007