Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus



Relaterede dokumenter
Goodsport programmet

Disciplinærudvalget. Revideret 1/8-09 Niels J. Nielsen Materiale til Trænere og holdledere i OIK omkring:

Den røde tråd. RIK s ishockey program for alle aldre

Materiale til spiller i OIK:

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Baggrunds materiale omkring:

RETNINGSLINJER & ANSVARSOMRÅDER FOR TRÆNERE & LEDERE

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

Esbjerg Ishockey Klub. Eliteidrætsklasse Vitaskolen

ISHOCKEYENS SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Esbjerg Ishockey Klub. Den blå linje

Ishockeyens SÅDAN. Fairplay &Respekt. &Respekt

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Hockey - et fællesskab med regler i SSF1896

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Forældremateriale omkring:

VELKOMMEN TIL FC BELLA

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Holdninger/Politikker/Bestemmelser for KIF Håndbold:

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Studie- og ordensregler UCH

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Ansættelsespolitik. i SIF-fodbold, således at ansættelses- og aftaleforhold er klare for begge parter.

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

ungdomsfolder 2018/2019

Holdninger til børneidræt

Sejr. - eller...? for enhver pris. Sejr for enhver pris eller? 1

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

2: HLIF s mål er at så mange som muligt i alle aldre kan dyrke idræt i en sportslig og kammeratlig ånd.

Forældrefolder Aalborg HK

Al quds skoles mobbepolitik

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

VELKOMMEN I HØRNING HÅNDBOLD

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

Holdninger til børnefodbold

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Etiske retningsliner

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Vision Forventninger

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

DGI badminton. Vi har brug for dig. forældreinvolvering

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

Pædagogisk målsætning på Dia Privatskole

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Etisk Kodeks i idrætten

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

Vedtægter for foreningen "BumbleBees"

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Målsætninger & holdninger

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Christiansbjerg Håndboldklub Sportspolitik

Trivselsplan Bedsted Skole

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Retningslinjer SPORTSKLASSERNE. Birkelundskolen TALENT SPORT UDDANNELSE. Holstebro Elitesport. Talent Sport Uddannelse

Antimobbestrategi 2013

Virum-Sorgenfri Håndboldklub Vision 2020

Talenternes forældre

DGI Fairfodbold Fair Fodbold er et spil, der kan spilles af alle. Respekt, glæde og fascination er nøgleordene for den særlige form for gadefodbold.

Floorballens omdømme afhænger af spillernes, dommernes, trænernes, ledernes og tilskuernes opførsel på og udenfor banen

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Silkeborg Skøjteløber Forening af 1896, Århusvej 45, DK Silkeborg, CVR

Houlkær Idrætsforening Stiftet 1982

TRYGHED ÅBENHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT ANSVARLIGHED

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser

Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold)

Trivselspolitik antimobbestrategi

OVERSKUD FORMAT VILJE

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

Alkohol og rusmidler.. side 7 Godtgørelse til udvalgene. side 7 Gavebeløb til trænerne og hjælpertrænerne side 7

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Gældende fra den 1. januar. 2018

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

Mål for sæsonen

Gældende fra den 1. august 2017

FORRETNINGSORDEN FOR ARBEJDSBESTYRELSEN I RØDOVRE KUNSTSKØJTEAFDELING

Kommissorium Gladsaxe Ishockeys ungdomsudvalg September 2003

HIK Kick Off tilmeldte 24 afbud. Herning The Icehockey Capital of Denmark

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER...?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Generalforsamling i Lystrup IF Fodbold. mandag den 27. marts 2017 klokken 19.00

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

1. Hav klare retningslinjer på arbejdspladsen og følg op på dem!

Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.

NORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik

Kære spillere og forældre til spillere i Ungdomsafdelingen

Transkript:

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Dette regelsæt vil være gældende for klubbens trænere, ledere, forældre, voksne, børn dommere og officials. Programmet er udarbejdet efter Dansk Ishockey Union og Dansk Idræts Forbunds regler. Samt med inspiration fra andre Danske Ishockey klubbers regelsæt. De etiske trivselsregler er udfærdiget for fremadrettet at skabe optimale forhold for spillere, trænere, holdledere og andre frivillige, således alle har et sæt etiske regler til daglig påmindelse af alle klubbens medlemmer, børn som voksne. Regelsættet vil løbende blive revideret, hvorfor den gældende version altid vil være den, som findes på klubbens hjemmeside. Klubbens overordnede filosofi er, alle som ønsker at spille ishockey er velkommen. Det eneste det kræver er, at man betaler sit kontingent og at man efterlever klubbens regler for trivsel. Det skal være sjovt at spille ishockey. Sport og kammeratskab er et styrket afsæt for børn og deres fremtidige udvikling. Vi spiller ishockey, fordi det er verdens bedste sport. Vi skal passe godt på hinanden, både på og udenfor banen. Vi skal ikke kun værne om sikkerheden på banen, men også sikre at trivsel, humør og kultur får gode muligheder for kontinuerlig udvikling. Vi taler alle pænt til hinanden. Vi ønsker en anstændig tone mellem spillere, forældre, trænere og ledere. Ikke mindst over for modstandere og dommere. Som tilskuere eller gæster på udebane skal vi alle som repræsentanter for klubben udvise god opførsel samt holde en ordentlig tone, selv når spil og held går os imod.

Generelle retningslinjer for trivsel i klubben 1. Bestyrelsen og generalforsamlingen Bestyrelsen er beslutningsorganet i klubben. Bestyrelsen har på medlemmernes vegne på generalforsamlingen fået mandat til at sikre klubbens daglige drift og udvikling. Det er bestyrelsens rolle, at sikre den overordnede styring og udvikling af klubben. Det er hvert medlem af bestyrelsens pligt at udvise åbenhed og tolerance over for alle medlemmer, forældre og andre som måtte have relevante spørgsmål. Alle har ret til at blive hørt og til at stille spørgsmål. 2. Sportsudvalget Bestyrelsen har det overordnede ansvar for den sportslige udvikling i klubben. Et bestyrelsesmedlem har sammen med sportsudvalget ansvaret for at der til enhver tid er trænere og holdledere til de enkelte hold, samt at viderebringe klubbens sportslige ambitioner til den enkelte træner og holdleder. 3. Disciplinærudvalget Bestyrelsen har nedsat et disciplinærudvalg, som skal træffe beslutninger i tilfælde, hvor spillere, trænere, forældre, holdledere ikke lever op til klubbens etiske regelsæt. Disciplinærudvalget har jf. klubbens vedtægter mandat til at tildele advarsler og karantæner til personer som ikke agerer i henhold til reglerne. Disciplinærudvalget kan også indstille til bestyrelsen, at personer, som gentagne gange ikke efterlever reglerne, bortvises fra klubben enten midlertidigt eller i yderste konsekvens permanent. 4. Retningslinjer for træningen Træneren har det fulde ansvar for alle sportslige dispositioner, som foretages i forbindelse med træning, kampe og ved udtagelse af hold til kampe og cups. Trænerne for børne- og ungdomsrækkerne har pligt til at følge retningslinjerne fra sportsudvalget samt ATK-mappen.

Målet er at styrke bredden og sikre, at alle spillere får mulighed for at opfylde deres ambitioner om at deltage i træning og at spille kampe. Her skal træneren efterleve et rotationsprincip om, at alle spillere skal have mulighed for at spille kampe i løbet af sæsonen. Træneren skal planlægge træning og personlig udvikling af alle spillere, således at så mange som muligt igennem deres ungdoms/junior træning får mulighed for at senere at kunne udvikle sig til at spille kampe på klubbens bedste hold. Det er trænerens rolle at sikre en sportslig udvikling af spillerne, gennem planlægning af holdtræning på og uden for isen. Ved afholdelse af holdmøder og personlige samtaler med spilleren og forældre skal træneren sikre åben dialog omkring et udviklingsprogram for holdet og den enkelte spiller. 5. Socialudvikling, samvær og klub ånd Det sociale skal udvikles således at alle føler sig som en del af klubben. Vi har et fælles mål, at ingen hold isolerer sig således vi har små klubber i klubben. Dette mål skal opnås gennem øgede fællesaktiviteter, såsom fællesspisning, klubarrangementer, afslutningsfester osv. Vi vil ikke tolerere mobning, sexchikane og andre alvorlige drillerier. 6. Holdledernes rolle Det er holdlederens rolle i samarbejde med træneren og forældre at sikre et godt miljø. Ved at afholde forældremøder skal holdlederen informere om de forskellige aktiviteter, som sker i løbet af sæsonen, herunder forældre opgaver. Det er også holdledernes opgave at tage sig af spillerne udenfor isen, til kampe og på ture til cups, således at spillerne har en voksen at komme til, hvis der er spørgsmål eller der opstår problemer, der påvirker spilleren eller holdet. 7. Forældrenes rolle Det er forældrenes rolle at deltage i sit barns sport og være aktiv i klubbens arbejde og aktiviteter. Forældrenes vigtigste rolle er, at hjælpe sit barn med at forstå, hvordan man bliver en god kammerat, en god holdspiller og hvordan man indgår i et fællesskab.

Klubben tilbyder mange muligheder for udvikling, både som elite og breddespiller, dommeruddannelse, træner og lederuddannelser officials m.v. Derfor er det vigtigt, at forældrene taler med sit barn og får afstemt ambitioner og mål, og derved skabe klarhed over, hvilken indsats det kræver at nå disse mål. I sidste ende gælder det, at barnet/spilleren får de størst mulige oplevelser med ishockey mange år fremover. Forældrene bør derfor videst muligt tøjle sit temperament og overlade træningen til træneren og f.eks. undgå at gå ind i boksen eller komme med højlydt ytringer omkring de beslutninger der løbende træffes. Dette kan gøres i værdig form overfor rette ansvarlige, dermed bliver resten af holdet og spilleren ikke påvirket eller ufokuseret. 8. Spillerens rolle Det er spillerens rolle at være en god kammerat overfor sine holdspillere og modstandere. En dag i fremtiden kan man komme til at spille på hold i samme klub, på unionshold eller måske på landshold sammen. Spilleren skal udvise god opførsel og tale pænt til alle, både på isen og uden for isen. Spilleren skal respektere trænerens og holdlederens rolle som ledere. Spilleren skal forstå og acceptere, at det er dommeren, der bestemmer i en kamp. At råbe efter en dommer, give fingeren eller anden form for dårlig opførsel tolereres ikke. Vær den bedste repræsentant for klubben, dit hold og din sport. Det betaler sig i den sidste ende i form af mange venner, og spilleren vil opleve, hvis man yder en indsats, at der er mange, der vil hjælpe dig til at få en masse spændende oplevelser. 9. Praktiske oplysninger omkring udrulningen af reglerne Alle, spillere, trænere, holdledere og forældre opfodres til i begyndelsen af sæsonen 2014/2015 at underskrive en etisk aftale og aflevere den til klubben. Trænere og holdledere afleverer de underskrevne formularer direkte til bestyrelsen. Spillere og forældre afleverer formularen til holdlederen for det pågældende hold. Alle nye medlemmer og deres forældre, nye trænere og holdledere osv. vil blive bedt om en underskrevet formular, når de bliver tilknyttet klubben.

10. Regler for spillere Spillerne anfægter ikke dispositioner under træning, kamp m.v. Har spilleren spørgsmål eller kommentarer til disse dispositioner, kan dette tages med træneren dagen efter en træning eller kamp. Klubben tolererer ikke uanstændig opførsel overfor trænere, holdledere, spillere og andre, der arbejder i klubben. Dårlig opførsel i forbindelse med kampe, cups eller rejser accepteres ikke. Det accepteres heller ikke, at man taler grimt eller udviser anden dårlig opførsel over for dommere, modstandernes spillere, trænere, forældre og tilskuere hverken på hjemme eller udebane. Klubben ønsker god omgangstone mellem alle. Spillere forlader ikke isen under en kamp eller træning uden træneres tilladelse. Der kan være situationer, som gør at en spiller tages ud på grund af andre arrangementer i familien m.m. og derfor ønsker at gå før tid, men dette skal aftales med træneren før starten af en kamp eller træningen. Spillere, som anfægter trænerens dispositioner under en kamp, træning eller i forbindelse med udtagelse af hold kan tildeles en advarsel af disciplinærudvalget. Hver gang en spiller modtager match-straf eller bortvisning fra en kamp, cup eller turnering på grund af farligt spil eller dårlig opførsel, vil dette blive rapporteret af holdlederen til disciplinærudvalget. Første gang spilleren bryder med reglen om god omgangstone eller udviser uanstændig opførsel enten på eller udenfor isen, kan der tildeles en advarsel af disciplinærudvalget. Anden gang kan medføre en skriftlig advarsel om bortvisning fra klubben ved næste lignende eller tilsvarende overtrædelse. Tredje gang kan medfører indstilling til bestyrelsen om direkte bortvisning fra klubben midlertidigt eller i yderste konsekvens permanent. Ved hver match-straf/bortvisning fra kamp/turnering eller cup afgøres det, om spilleren skal have karantæne fra træning/kampe, ud over en eventuel domsafgørelse pålagt spilleren af Dansk Ishockey Union, som følge af indrapportering af dommeren.

11. Regler for forældre Forældrene anfægter ikke dispositioner under træning, kamp m.v.. Har forældre spørgsmål eller kommentarer til disse dispositioner, kan dette tages op med træneren dagen efter en træning eller kamp. Klubben tolererer ikke uanstændig opførsel overfor trænere, holdledere, spillere og andre, der arbejder i klubben. Verbal eller skreven chikane i form af ukvemsord, usaglige beskydninger eller anden generende dårlig opførsel kan ikke accepteres. Dårlig opførsel i forbindelse med kampe, cups eller rejser kan ikke accepteres. Det accepteres heller ikke, at man taler grimt eller udviser anden dårlig opførsel over for dommere, modstandernes spillere, trænere, forældre og tilskuere hverken på hjemme eller udebane. Klubben ønsker god omgangstone mellem alle. Forældre tager ikke spillere af isen under en kamp eller træning uden træneres tilladelse. Der kan være situationer, som gør at en spiller tages ud på grund af andre arrangementer i familien m.m. og derfor ønsker at gå før tid, men dette skal aftales med træneren før starten af en kamp eller træning.

12. Regler for trænere, holdledere og øvrige ledere Som leder i klubben har man ret til at foretage dispositioner inden for sit eget ansvarsområde og i samarbejde med bestyrelsen og de øvrige ledere for at få holdenes og klubbens samlede udvikling og liv til at fungere. Dette kan være i forbindelse med træning, kamp men også på ture og cups. Vær imødekommende over for forældre, der har spørgsmål eller kommentarer til disse dispositioner. Åben dialog skaber klarhed for alle. Lederen skal være sit ansvar bevidst og fremstå som et godt eksempel for alle andre i og omkring klubben. Klubben tolererer ikke uanstændig opførsel over for kollegerne; trænere, holdledere, spillere og andre, der arbejder i klubben samt forældre og spillere. Verbal eller skreven chikane i form af ukvemsord, usaglige beskydninger eller anden generende dårlig opførsel tillades ikke. Dårlig opførsel i forbindelse med kampe, cups eller rejser accepteres ikke. Det accepteres heller ikke, at man taler grimt eller udviser anden dårlig opførsel over for dommere, modstandernes spillere, trænere, forældre og tilskuere, hverken på hjemme- eller udebane. Klubben ønsker god omgangstone mellem alle. Ledere, der overtræder klubbens retningslinjer for god trivsel kan tildeles en advarsel af disciplinærudvalget. Første gang en leder bryder med reglen om god omgangstone eller udviser uanstændig opførsel, kan der tildeles en advarsel af disciplinær udvalget. Anden gang kan medføre en skriftlig advarsel om bortvisning fra klubben. Tredje gang kan medfører indstilling til bestyrelsen om direkte bortvisning fra klubben midlertidigt eller permanent.

RETNINGSLINIER FOR FORÆLDRE TIL Som forældre til spiller(e) i klubben har jeg læst og forstået følgende retningslinjer og krav, som stilles til mig, for at jeg kan leve op til klubbens trivselsprogram. Jeg vil gøre mit bedste for at være en god ambassadør for klubben på alle tidspunkter. Jeg vil ikke deltage i, tillade, forsvare eller opfordre til handlinger, hverken på eller uden for banen, som er i strid med opfattelsen af god sportsånd og klubbens opfattelse af god omgangstone. Jeg vil opmuntre mit barn til at gøre sit bedste, have det sjovt og demonstrere god sportsånd. Jeg vil lære mit barn, hvordan man taber og vinder med ære. Jeg vil selv foregå som et godt eksempel. Jeg vil tale med mit barn om emnerne mobning og drillerier, der kan være med til at gøre andre kede af det. Jeg vil hjælpe mit barn med at lære, forstå og respektere spillets regler. Jeg vil tilskynde mit barn til at huske på, at han eller hun er en del af et hold, og at arbejde for det bedste for holdet. Jeg vil respektere beføjelser og beslutninger fra dommere, trænere, holdledere og bestyrelsen. Jeg vil hjælpe med til at støtte og ikke underminere deres indsats. Jeg er indforstået med de generelle retningslinjer, ansvar og autoriteter, som er fastsat af bestyrelsen i forbindelse med det sportslige og sociale oplæg for klubben. Jeg er indforstået med de sanktionsmuligheder, som kan sættes i værk, hvis jeg ikke overholder klubbens retningslinjer. Jeg vil gennemgå trivselsprogram sammen med mit/mine barn/børn og forklare indholdet af klubbens trivselsprogram og betydningen af at være medlem af Ishockey Klubben Aarhus. Navn Dato: Underskrift

RETNINGSLINIER FOR SPILLER Som spiller i klubben har jeg læst, eller talt med mine forældre om det, og forstået følgende retningslinjer og krav, som stilles til mig, for at jeg kan leve op til klubbens trivselsprogram. Jeg vil gøre mit bedste for at være en god kammerat på alle tidspunkter. Jeg vil ikke deltage i, tillade, forsvare eller opfordre til handlinger, hverken på eller uden for banen, som er i strid med opfattelsen af godt sportsånd og klubbens opfattelse af god omgangstone mellem alle. Jeg vil være en god kammerat og ikke deltage i mobning eller drillerier, der kan være med til at gøre andre kede af det. Jeg vil opmuntre mine kammerater til at gøre deres bedste, have det sjovt og demonstrere god sportsånd. Jeg vil lære, hvordan man taber og vinder med ære. Jeg vil selv foregå som et godt eksempel. Jeg vil lære, forstå og respektere spillets regler. Jeg vil huske på, at jeg er en del af et hold, og at arbejde for det bedste for holdet. Jeg vil spille fair på isen, og jeg vil undgå at lave grove taklinger, svinestreger eller anden dårlig opførsel over for dommere og modspillere. Jeg vil gøre alt for at undgå match-straf eller bortvisning fra isen, der skyldes dårlig opførsel eller ureglementeret spil. Jeg vil respektere beføjelser og beslutninger fra dommere, trænere, holdledere og bestyrelsen. Jeg vil hjælpe med til at støtte og ikke underminere deres indsats. Jeg vil hjælpe til så godt jeg kan, når der er brug for det. Jeg vil være med til at yde, og ikke kun nyde, hvor alle andre skal gøre arbejdet for mig. Jeg er indforstået med de generelle retningslinjer, ansvar og autoriteter, som er fastsat af bestyrelsen i forbindelse med det sportslige og sociale oplæg for klubben. Jeg er indforstået med de sanktionsmuligheder, som kan sættes i værk, hvis jeg ikke overholder ovenstående retningslinjer under medlemskab af Ishockey Klubben Aarhus. Navn Dato: Underskrift