Oversigt over Landsforsøgene 2014

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk

2 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.

3 Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Forfattere Oversigt over Landsforsøgene 2014 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 2014 I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet, hvilke forfattere der bidrager til de enkelte afsnit. Trykkeri Scanprint A/S ISBN ISSN Udgiver Foto på omslaget Videncentret for Landbrug P/S Planter & Miljø Agro Food Park Aarhus N T W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på Kopi Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inklusive sidetal.

4 Forord Der er penge i solid viden Vi kender alle de flerfarvede annoncer, som lover kanonudbytter ved brug af bestemte sorter eller midler. Og vi fristes til at tro på det, selv om tvivlen gnaver. Er det guld og grønne skove, eller glemmer annoncøren at fortælle det hele? Du kan stole på resultaterne i Oversigt over Landsforsøgene. Forsøgene er planlagt og udført med fokus på landmandens resultat og økonomi alene. Firmaerne accepterer, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, og at resultaterne bliver offentliggjort. Glæden over flotte marker er stor, og det er skønt at høste og fortælle om store udbytter. I Oversigt over Landsforsøgene fokuserer vi på at høste den bedst mulige bundlinje. Du kan læse, hvilke behandlinger der skal til for at dyrke de største udbytter, men du kan også se, om det er bedre for tegnebogen med et lidt mindre udbytte og skrue ned for indsatsen. Med lave afgrødepriser som nu skal man være særligt opmærksom på at styre indsats og omkostninger. Det fremgår tydeligt af denne bog. Ny viden er penge værd, og derfor skal resultaterne i arbejde ude hos landmændene så hurtigt som muligt. Oversigt over Landsforsøgene udkommer hvert år inden jul med resultater, analyser og kommentarer til cirka forsøg. Resultaterne fra sortsforsøgene i korn, raps, majs med flere kan ses på LandbrugsInfo få dage efter forsøgene er høstet, og enkelte afsnit af Oversigt over Landsforsøgene bliver lagt på LandbrugsInfo i foreløbige versioner hen over efteråret, så alle kan smugkigge, og rådgiverne kan præsentere resultaterne på lokale møder. Gennem mange år er der opbygget en fantastisk model til at skabe og formidle ny og troværdig viden til danske planteavlere. Den skal vi værne om og udvikle. Udenlandske forskere og rådgivere udtrykker ofte misundelse over det uvildige forsøgsarbejde og den hurtige formidling af resultaterne i dansk planteproduktion. Og skridtet videre med at regne nettomerudbytter er i mange andre lande nærmest en ukendt disciplin. Det giver danske planteavlere en konkurrencefordel hvis rammebetingelserne i øvrigt er sammenlignelige. God fornøjelse med at læse Oversigt over Landsforsøgene 2014, hvor du blandt andet kan finde svar på > > hvilke hvedesorter også blandt de nye som nu er modtagelige for gulrust > > hvilke udbyttepotentialer der er i vinterhvede, vinterraps og vårbyg og økonomien i at skrue op for gødning og planteværn > > hvornår det betaler sig at vækstregulere vinterrapsen > > hvilke nye sorter af sukkerroer og energiroer der har givet over 21 ton tørstof pr. ha. En stor tak til alle de mennesker, som er involveret i Landsforsøgene, samler resultaterne og skriver og fotograferer til denne bog. Ikke mindst tak til landmændene, der lægger jord til forsøgene, og medarbejderne i de 13 forsøgsenheder, som har passet forsøgene. Også en stor tak til vores samarbejdspartnere blandt virksomheder, afgiftsfonde og EU s Landdistriktsprogram for den økonomiske støtte til Landsforsøgene. Direktør Ivar Ravn, Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø 3

5 Indholdsfortegnelse Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdets omfang Vejrforhold...12 Arealanvendelsen...15 Hjælpestoffer...16 De enkelte afgrøder...17 Det forventede samlede høstudbytte...22 Vinterbyg Sorter...24 Sygdomme...29 Skadedyr...33 Vinterrug Sorter...35 Sygdomme...39 Triticale Sorter...43 Sygdomme...45 Vinterhvede Sorter...47 Ukrudt...59 Sygdomme...68 Skadedyr...97 Vårbyg Sorter Ukrudt Sygdomme Havre Sorter Sygdomme Vårhvede Sorter Bælgsæd Markært, sorter Hestebønne, sorter Markfrø Engrapgræs Rødsvingel Strandsvingel Alm. rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Spinat Ukrudt Raps Sorter, vinterraps Sygdomme Vækstregulering, vinterraps Skadedyr Sorter, vårraps Alternative afgrøder Pil og andre træarter Flerårige græsarter Efter- og mellemafgrøder Sammenligning af arter, efterafgrøder Sammenligning af arter, mellemafgrøder Fastliggende forsøg med mellemafgrøder Majs Efterafgrøder, miljøfokusområder Strategi for tidlig såning af vinterhvede Screening af sorter for egnethed til tidlig såning Fastliggende forsøg med tidlig såning og efterafgrøder Kvælstofudnyttelse i sædskifter Gødskning Stigende mængder kvælstof Kvælstofprognose og kvælstofbehov Gødningstyper og gødningsstrategier Husdyrgødning Anden organisk gødning Andre gødningsforsøg Andre undersøgelser Jordbundsanalyser Kulturteknik Jordbearbejdning Jordpakning Dræning Farmtest Natur- og vildttiltag Økologisk dyrkning Vintertriticale dyrkning Vinterhvede dyrkning Vintersæd demonstration Vårsæd dyrkning Vårbyg sorter Havre sorter Vårhvede dyrkning Hestebønner sorter og dyrkning Lupin sorter og dyrkning Proteinafgrøder Alm. rajgræs dyrkning Vinterraps dyrkning Grovfoder dyrkning Kartofler Sorter Planteetablering Ukrudt Vækststimulering Sygdomme Skadedyr

6 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår 7 Vinterbyg 24 Roer Sorter, sukkerroer Sygdomme, sukkerroer Skadedyr, sukkerroer Sorter, energi- og foderroer Sygdomme, energi- og foderroer Græsmarksplanter Sorter Dyrkningsforsøg Gødskning Høst- og udlægsmetoder Vanding Majs Sorter Etablering Gødskning Ukrudt Sygdomme Skadedyr Vanding Høst Sorter, priser, midler og udviklingsstadier Udviklingsstadier Landsforsøgsenheder Forfatterliste Vinterrug 35 Triticale 43 Vinterhvede 47 Vårbyg 103 Havre 129 Vårhvede 133 Bælgsæd 135 Markfrø 139 Spinat 152 Raps 155 Alternative afgrøder 174 Efter- og mellemafgrøder 191 Gødskning 223 Kulturteknik 269 Natur- og vildttiltag 279 Økologisk dyrkning 281 Kartofler 297 Roer 322 Græsmarksplanter 344 Majs 378 Sorter, priser, midler og udviklingsstadier 413 Landsforsøgsenheder Forfatterliste 436

7 Sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion * Gårdejer Torben Hansen (formand) Nordgården, Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf Mobil th@landbomail.dk Valgt af lbf. Østlige Øer Gårdejer John Nielsen Bøgelundsvej 16, 4800 Nykøbing F Tlf Mobil skovsminde1@post.tele.dk Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. * Gdr. Sven-Aage Steenholdt (næstformand) Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf Mobil sv.steenholdt@gmail.com Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Planteskoleejer Henning Roed Hobrovej 308, 8920 Randers Tlf Mobil roeds@roeds-planteskole.dk Valgt af Dansk Gartneri * Gårdejer Hans Chr. Holst St. Langheden, Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf Mobil hcholst@mail.dk Valgt af lbf. i Region Nord * Husmand Ib W. Jensen Koppenbjergvej 16, 5620 Glamsbjerg Tlf Mobil iwj@lf.dk Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Thor Gunnar Kofoed Knarregård Ibskervej 25, 3730 Neksø Mobil tgk@thorkofoed.dk Valgt af L&F, Frøsektionen Gårdejer Christian Lund Skodborg Kirkevej 5, 6630 Rødding Tlf Mobil christian@skatkaer.dk Valgt af L&F, Kvæg * Gårdejer Peter A. Poulsen Bækskovgård, Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf Mobil Peter@baekskovgaard.dk Valgt af lbf. i Region Midt Gårdejer Orla Råe Olsen Frederikshavevej 4, 4792 Askeby Mobil orla_raae_olsen@mail.tele.dk Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Husmand Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Mobil stavnsbjerg@profibermail.dk Valgt af L&F Godsejer Claus Neergaard Gunderslevvej 17, 4160 Herlufmagle Tlf Mobil cn@gunderslevholm.dk Valgt af lbf. Østlige Øer Gårdejer Per Bundgaard Hansen Vester Halne Vej 78, 9430 Vadum Mobil perb64@gmail.com Valgt af L&F, Økologisektionen Gårdejer Jens Erik Nielsen Sinkbækvej 14, Flynder, 7660 Bækmarksbro Tlf Mobil vhede@mail.dk Valgt af lbf. i Region Midt Gårdejer Jørn Dalby Stenvang, Kattesundet 3, 4874 Gedser Tlf Mobil jdalby@post10.tele.dk Valgt af Danske Sukkerroedyrkere Gårdejer Lars Langskov Nielsen Holemarken 24, Uggerslev, 5450 Otterup Tlf Mobil lars@lykkeslund.dk Valgt af lbf. i Region Syd Gårdejer Carl D. Heiselberg Gelsåvej 78, 6500 Vojens Tlf Mobil carl@famheiselberg.dk Valgt af Danske Kartofler Gårdejer Søren Bonde Laustsen Diernæsvej Haderslev Tlf Mobil sl@sl-agro.dk Valgt af lbf. i Region Syd Godsejer Frederik Lüttichau Søholt, Søholtvej Maribo Mobil fl@soeholt.nu Valgt af L&F, Tolvmandssektionen Chefrådgiver Erik Sandal (observatør) LMO Trigevej 20, 8382 Hinnerup Tlf Mobil ers@lmo.dk Valgt af Planteavlskonsulenternes Forening 6 * Valgt til Dansk Planteforum.

8 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Af Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug Vækståret 2013 til 2014 vil blive husket som mildt og solrigt, for et par kraftige efterårsstorme og lokale relativt kraftige nedbørshændelser i perioder. Det har været et forholdsvis nemt planteavlsår med relativt store udbytter, men de politisk bestemte, underoptimale kvælstofnormer har atter bevirket et udbytte væsentligt under det, som kunne være opnået ved at tilføre den kvælstofmængde, afgrøderne har brug for. Ikke bare udbyttet er væsentligt forringet på grund af den lave kvælstoftilførsel. Proteinindholdet er efterhånden så katastrofalt lavt, at dansk avlet korn snart ikke kan opfattes som en kurant vare. Kornhøsten har været meget tidlig, og den er de fleste steder overstået på kort tid uden store omkostninger til nedtørring. Også efteråret 2014 er meget mildt. Derfor har vinterafgrøderne fået en særdeles god start. Dette i kombination med, at mange har sået tidligt (vinterhvede omkring 1. september) for at opnå en større kvælstofkvote, kan bevirke, at korn og græsser er mere udsatte for eksempelvis sneskimmel, og der Kr. pr. hkg sept. 04 Pris på foderhvede ab gård, sept til sept sept. 05 sept. 06 sept. 07 sept. 08 sept. 09 sept. 10 sept. 11 Gns. fakt. salgspris, hvede ab gård sept. 12 sept. 13 sept. 14 Figur 1. Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede ab gård fra september 2004 til september er risiko for frostskade i raps på grund af, at vækstpunkterne sidder højere end normalt. Verdens kornhøst har været relativt stor, hvilket er en af årsagerne til, at kornprisen i efteråret 2014 er faldet yderligere i forhold til året før. Prognosen for indtjeningen på planteavlsbedrifterne i 2014, udarbejdet i oktober, viser en forventet indtjening på cirka kr. pr. bedrift. Et katastrofalt lavt niveau, der både skal dække aflønningen af ejeren for eget arbejde og forrentning af egenkapitalen. Det er et fald på cirka kr. i forhold til indtjeningen i Som prisudsigterne er for øjeblikket, kan indtjeningen blive lidt bedre i 2015, men dog langt under 2012-niveauet, hvor den var på kr. eller på niveau med indtjeningen i andre erhverv. Der er derfor fortsat behov for både stigning i udbytter, bedre priser, omkostningsreduktioner og produktivitetsstigning, for at planteavlerne i Danmark i gennemsnit kan komme til at tjene lige så meget som andre befolkningsgrupper. Det faglige arbejde har i høj grad været påvirket af de forberedelser, der gøres til de kommende vandområdeplaner, og ikke mindst af de alvorlige problemer, det skaber for landbrugsdriften, at kvælstofniveauet af politiske årsager er tvunget ned på et ekstremt lavt niveau. Der er forventning om, at kvælstofreguleringen skal ændres radikalt fra og med vækståret 2016 til 2017, og som forberedelse hertil har Videncentret deltaget i en pilotafprøvning af to forskellige modeller for målrettet regulering. Derudover har der igen i 2014 i samarbejde med lokale rådgivningsenheder været foretaget en række målinger af nitratindholdet i drænvand over hele landet. Det har endnu en gang bekræftet, at der mange steder er så lille en udvaskning, at der ikke er behov for restriktive regler med hensyn til gødskning er også det første år, hvor der er resultater fra projektet Ny udbyttefremgang, hvor formålet 7

9 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår som landbruget får på driften. Det er en sideeffekt af landsforsøgene. Det egentlige formål med forsøgene er at sikre landmændene den nødvendige viden til at optimere driften under ændrede og stadigt strammere rammevilkår. Oversigt over Landsforsøgene er dog på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning. Simpel beluftning af drikkevand på fælles vandværk. Danskerne er begunstigede med store mængder drikkevand af god kvalitet. Videncentret for Landbrug har udgivet en vejledning, som beskriver, hvordan man kan fastholde denne gode situation, også selv om man har intensiv planteproduktion over drikkevandsmagasinerne. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). er at belyse, hvor stort et udbytte man kan opnå, uden det giver alvorlige miljømæssige problemer. Resultatet af disse forsøg er gengivet i afsnittene om korn og raps. Den landsdækkende kortlægning af grundvandsmagasinerne er ved at være slut, og inden 2017 skal der vedtages indsatsplaner for cirka 15 procent af landbrugsarealet. På trods af, at det danske drikkevand generelt er af ekstremt god kvalitet, er der kræfter, som arbejder for, at disse indsatsplaner skal indeholde forbud mod anvendelse af pesticider og yderligere restriktioner i kvælstofanvendelsen. For at sikre, at debatten foregår på et fagligt holdbart grundlag, har Videncentret udgivet Landbrugets vejledning om drikkevandets beskyttelse. Denne kan findes på LandbrugsInfo. I henhold til den daværende regerings udspil fra 2009 til Grøn Vækst skulle der indføres dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer på cirka ha. Der var også optræk til, at der målrettet skulle placeres ha ekstra efterafgrøder. Der er i sommeren 2014 i Folketinget indgået et politisk forlig om, at arealet med randzoner halveres, og de målrettede ekstra ha konverteres til et generelt krav om yderligere ha ekstra efterafgrøder, så der fra og med efteråret 2015 formentlig skal være efterafgrøder på 13 eller 17 procent af efterafgrødegrundlaget, afhængigt af husdyrholdets størrelse. Resultaterne af landsforsøgene er en uvurderlig videnkilde til at belyse effekten af de restriktioner, For de fleste afsnits vedkommende er der flere forfattere, og de fremgår af afsnittet Forfatterliste. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, som indeholder resultaterne af de enkelte forsøg. Tabelbilaget kan findes på internettet ( tabelbilag). Forsøgsarbejdets omfang 2014 Landsforsøgene er forsøg og demonstrationer, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø. Forsøgene gennemføres under praksisnære forhold og i samarbejde med lokale landmænd. Det unikke samarbejde om landsforsøgene mellem landmænd, rådgivere og Videncentrets specialister er grundlaget for, at der årligt gennemføres mere end forsøg, som genererer den nyeste viden om planteproduktion. De fleste forsøgsopgaver gennemføres så vidt muligt over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne og dermed skabe et fagligt sikkert fundament for planteproduktionen. Forsøgsarbejdet er organiseret, så alle lokale planteavlskontorer deltager i et forsøgssamarbejde i én af de 13 landsforsøgsenheder. Se afsnittet Landsforsøgsenheder. Organiseringen i landsforsøgsenhederne sikrer, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt og rationelt samtidig med, at kravene til specialisering og kvalitet tilgodeses. Den praktiske forsøgsplanlægning og administration af Landsforsøgene varetages af AgroTech på vegne af Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø. Videncentrets specialister har det endelige ansvar for forsøgsplanernes udformning og afrapportering. En vigtig inspirationskilde til forsøg, forskning og innovation er en række konsulent-erfagrupper, som har eksisteret siden Erfagrupperne har til formål at sikre mere sparring og fælles faglig udvikling for rådgivningen og erstatter delvis de tidligere forsknings- og forsøgsudvalg. Forsøgsplanlægningen foregår dog stadig i et tæt samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø og forskere ved Aarhus Universitet (AU), Københavns 8

10 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) og AgroTech. Tabel 1 viser en oversigt over antallet af forsøg til rådighed for rådgivning i 2014 og udviklingen siden 1971, hvor forsøgsarbejdet blev samlet på landsplan. Der er i 2014 udført forsøg, heraf er gennemført som landsforsøg efter 266 landsforsøgsplaner. Det er samme antal forsøgsplaner som i Derudover er der gennemført 149 forsøg, som er igangsat af de lokale rådgivningscentre. Forsøg, der er gennemført på lokalt initiativ, supplerer i høj grad landsforsøgene og giver ofte inspiration til nye projekter. Opgøres forsøgsarbejdets omfang i antallet af parceller, er der i 2014 anlagt cirka parceller mod cirka i Stigningen skyldes primært, at der er gennemført flere forsøg i en række forsøgsserier. Administration og datahåndtering i forsøgsarbejdet sker i Nordic Field Trial System (NFTS), der er et internationalt datasystem, som Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø ejer, og som bruges til indberetning, administration og beregning af landsforsøgene i Danmark. Systemet videreudvikles løbende af AgroTech og er en af Europas mest effektive forsøgsdatabaser. I Nordic Field Trial System findes alle resultater fra Landsforsøgene siden 1992 og en række andre forsøg, i alt cirka forsøg. Den store mængde data udnyttes i forskellige undersøgelser og forskningsprojekter. Forsøgsdatabasen anvendes også i en vis udstrækning til danske udviklingsopgaver, gennemført sammen med virksomheder eller i projekter. Disse forsøgsopgaver medtages ikke i Oversigt over Tabel 1. Antal forsøg udført i Danmark År Jylland Fyn Sjælland Lolland- Falster Bornholm I alt Antal udførte forsøg der er offentlige og til rådighed for rådgivning i Danmark. Forsøg med sorter af hvede, hvor en sort falder igennem som modtagelig for gulrust. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Landsforsøgene og indgår fra 2014 ikke i tabel 1 og 2. Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) er langt med at implementere forsøgssystemet i samarbejde med Hushållningssälskaperne, og i Norge anvendes Nordic Field Trial System til udvalgte markforsøgsaktiviteter, der udføres i et samarbejde mellem BioForsk og Forsøksringene (Norsk Landbruksrådgivning). De nordiske samarbejdspartnere beslutter i samarbejde nye udviklingsaktiviteter for NFTS under hensyntagen til såvel de faglige specialisters som de daglige brugeres behov og ønsker. Samlet set er der i de nordiske lande opsamlet data fra cirka forsøg i forsøgsdatabasen i NFTS benyttes endvidere til at håndtere 34 forsøg, der gennemføres i hele Europa, og som administreres fra Danmark. Lokale forsøgsmedarbejdere, konsulenter og forskere har via Nordic Field Trial System online adgang til at uploade bedømmelser og indtaste data 9

11 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår fra håndterminaler. Når forsøgene er beregnet i Nordic Field Trial System, er de straks tilgængelige online på og på LandbrugsInfo for konsulenter, landmænd og øvrige interesserede ( Derudover kan alle informationer om forsøgene, for eksempel landsforsøgsplaner og vejledninger, tilgås direkte, og man kan se, hvor forsøgene er placeret i marken. Forsøgsdatabasen er desuden udviklet til elektronisk at overføre analyseresultater fra afgrødelaboratorierne på Koldkærgård, Eurofins Steins Laboratorium og laboratoriet Agrolab (Tyskland), så de registrerede analysedata derfra bliver lagret i databasen stort set uden at være berørt af menneskehånd. Resultaterne fra sortsforsøgene formidles på internettet ( der ajourføres automatisk, så snart forsøgene er beregnet og valideret. Det sikrer, at landmænd, konsulenter og firmaer straks er i stand til at vælge sorter på grundlag af de nyeste resultater. I afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, og de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt de aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Vækstsæsonen 2014 har med det tidlige forår, den gode sommer og det varme efterår formentlig været en af de nemmeste i forhold til at gennemføre forsøgsarbejdet. De voldsomme regnskyl, der har ramt Danmark, har heldigvis ikke haft de store konsekvenser for forsøgene, og kun ganske få forsøg er stoppet af den grund. Det tilstræbes at anlægge og høste forsøgene samtidig med, at forsøgsværten varetager de tilsvarende opgaver i den øvrige del af marken, men når hovedparten af værterne er klar samtidig, kan det være en udfordring at tilgodese alle ønsker om at passe forsøgsarbejdet ind i de øvrige opgaver i marken. Tabel 2. Oversigt over forsøgsopgaver 2014 Antal forsøg Pct. Arter og sorter Vintersæd ,6 Vårsæd 116 9,7 Ærter, hestebønner og lupin 43 3,6 Industriafgrøder 45 3,8 Kartofler, roer, majs og græs 101 8,5 I alt ,2 Gødningsforsøg Kvælstof 101 8,5 Fosfor 51 4,3 Kalium 5 0,4 Magnesium, svovl og andre næringsstoffer - - Kalk m.m. 2 0,2 Husdyrgødning 19 1,6 Industriaffald og slam 11 0,9 Grøngødning og efterafgrøder 25 2,1 I alt ,0 Andre forsøg Bekæmpelse af ukrudt ,2 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,8 Dyrkningsmetoder 63 5,3 Jordbearbejdning 15 1,3 Såning og plantetal 11 0,9 Vækstregulering 14 1,2 Forskelligt 39 3,3 I alt ,9 I alt gennemførte forsøg ,0 Antallet af forsøg, fordelt på forsøgsopgaver, ses i tabel 2. Fordelingen af antal forsøg mellem grupperne af arter og sorter, gødningsforsøg og andre forsøg har gennem de seneste fem år været meget ensartet. Gødningsforsøgene har i 2014 imidlertid haft en markant stigning fra 165 forsøg i 2013 til 214 forsøg i 2014, heraf er de 24 forsøg med stigende mængder kvælstof. Stigningen i antallet af gødningsforsøg skyldes dels et stort fokus på gødningsområdet, dels at der er igangsat en række nye forsøg med stigende doseringer af kvælstof som et direkte samarbejde mellem landmænd og lokale rådgivningsenheder - og delvis finansieret af landmændene. Disse aktiviteter har primært været gennemført i LandboNord. I en lang periode har antallet af forsøg med industriaffald og slam som gødningsmiddel været på nulpunktet, men i 2014 er der gennemført 11 forsøg med restprodukter som blandt andet aske og slam. Dertil er der gennemført 19 gylleforsøg, hvor hovedparten af gyllen er udbragt sammen med et ammoniakfordampningshæmmende additiv. Fælles for forsøgene med gødning er, at de udgør grundlaget for at fastlægge de optimale gødningsmængder og indstillingen af optimale normer til NaturErhvervstyrelsen, som herefter tilpasser normerne i henhold til de politiske vedtagelser. Forsøgene med arter og sorter udgør fortsat den største andel af forsøgsopgaverne og omfatter 16 forskellige arter. Andelen af vintersædsforsøg er 10

12 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår steget fra 16,9 procent til 18,6 procent i 2014, og en stor del af disse forsøg er med sorter. Sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd er siden 1995 gennemført i et samarbejde mellem Natur- Erhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte, forædlerne, sortsrepræsentanterne og Videncentret for Landbrug. Ordningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. I tillæg til sortsafprøvningen er der etableret observationsparceller med 315 sorter af korn på op til 20 lokaliteter, afhængigt af arten. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. Disse resultater findes på SortInfo ( Info.dk). Sortsafprøvningen i vinterraps og majs omfatter fortsat et stort antal sorter. Det stiller store krav til ensartede arealer og sikre forsøgsdesigns for at opnå valide resultater, der afslører sorternes dyrkningsegenskaber. Antallet af vårbygsorter har været stigende i 2014, så der har været 111 sorter tilmeldt værdi- og landsforsøgsafprøvning. Derudover har flere vinterbyghybrider været afprøvet i Nye forsøgsopgaver af særlig kompleks karakter er efterhånden et velkendt fænomen i landsforsøgene. Sådanne forsøgsopgaver stiller store krav til den forsøgstekniske udførelse, valg af forsøgsareal og en høj grad af planlægning for at sikre en tydelig og præcis instruktion af forsøgsmedarbejderne. Dette er i særdeleshed tilfældet for forsøgsserien Ny udbyttefremgang, som blev startet i efteråret Forsøgene er gennemført, så der i samme mark er både et almindeligt parcelforsøg og et storparcelforsøg. I storparcelforsøgene er udvalgte behandlinger fra parcelforsøgene gentaget, og behandlingerne er gennemført med landmandens udstyr for at se, om responserne, fundet i små parcelforsøg, er de samme i de store parceller. Dette er en spændende forsøgsteknisk undersøgelse, og resultaterne vil blive analyseret nærmere, mens de faglige resultater fra forsøgsserien naturligvis præsenteres i afsnittene om hvede, vårbyg og raps. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr er de største aktiviteter af andre forsøgsopgaver i tabel 2, og der er gennemført 309 forsøg inden for dette område med henholdsvis 133 forsøg med ukrudtsbekæmpelse og 176 med sygdomme og skadedyr. Én af de nye forsøgsaktiviteter er udvikling og afprøvning af en model til Septoriabekæmpelse, hvor inddragelse af klimamålinger lokalt er en vigtig del af valideringen af modellen. Udviklingen sker i samarbejde med Aarhus Universitet. Mange planteværnforsøg og sortsforsøg bidrager med resultater til Planteavlskonsulenternes Registreringsnet, en række planterelaterede varslingsmodeller, Fusariummonitering samt til de internetbaserede beslutningsstøttesystemer Planteværn Online, SortInfo og SortsValg, som benyttes af landmænd og konsulenter (de tilgås via www. landbrugsinfo.dk). Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene gennemføres for at finde den optimale løsning i de undersøgte situationer. Det er derfor alene medarbejdere ved Videncentret, Planter & Miljø samt Økologi, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder at sikre, at sammenligninger altid foretages, så de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Danmark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af disse forsøg, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, samt at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort inklusive resultater af forsøg, der ikke fremmer salget af deres produkter. Danske landmænds krav om, at hjælpestoffer og sorter skal være afprøvet i landsforsøgene, er helt klart en medvirkende årsag til, at danske landmænd - i forhold til landmænd i mange af vore nabolande - bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er Promilleafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Derudover er der ydet støtte fra Erstatningsfonden for Sædekorn. Også fonde med almennyttige formål som Ole Heyes Fond, Foreningen PlanDanmark og Søgårdfonden har givet støtte til forsøgsarbejdet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af forsøgs- og demonstrationsaktiviteter via Landdistriktsprogrammet, Erhvervsudviklingsordningen. Ministeriet har desuden ydet støtte via forskellige ordninger, herunder Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, samt direkte støtte til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jord- 11

13 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår bundsanalyser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har ydet støtte gennem Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importører og fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler samt gødningsfirmaer. Hovedparten af disse tilskud er givet til forsøg med egne produkter, men Yara, DLG, Danish Agro og DanGødning A/S har sponseret hovedparten af den gødning, der er brugt i forsøgene, uanset formål. Endvidere har FRDK sponseret frø til forsøg med miljøfokusafgrøder. DLF-TRIFOLIUM (DLF), verdens største eksportør af markfrø, investerer penge i dyrkningsforsøg, så der også for disse afgrøder er et solidt, fagligt grundlag for at træffe beslutninger om dyrkningsspørgsmål. Gennem flere år har DLF kanaliseret disse penge ind i forsøgsarbejdet via Videncentret for Landbrug, og resultaterne af DLF-forsøgene er vist i frøafsnittet sammen med resultaterne af forsøg, der er finansieret ad anden vej. Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion er særdeles taknemmelig for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Samarbejde med universiteter En del af midlerne fra Promilleafgiftsfonden viderebetales til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab som delvis finansiering af anvendelsesorienterede aktiviteter, der støtter forsøgsarbejdet og giver et endnu bredere grundlag for udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger samt beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online, Vandregnskab og SortInfo. Udover disse opgaver er der blandt andet sikret støtte til anvendelsesorienterede aktiviteter, der skal udvikle en ny, markant hurtigere og mere effektiv praksis til forædling af afgrøder/sorter med bedre produktionsegenskaber, som styrker konkurrenceevnen i planteproduktionen. Der er desuden givet støtte til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, blandt andet inden for områderne sensorstyret kvælstoftildeling til kløvergræs, monitering af herbicidresistens og afgrødemodeller for vanding af henholdsvis majs og græs. Der er desuden givet støtte til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab til et fælles, længerevarende projekt vedrørende jordpakning og jordens egnethed som dyrkningsmedie. Herudover har Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab fået støtte til at belyse forskellen i kvælstofudvaskningen mellem vintersæds- og vårsædsbaserede sædskifter samt til aktiviteter inden for affaldsbiomasse. Vejrforhold I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der har karakteriseret vækståret 2013 til Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer i de enkelte måneder fra september 2013 til oktober Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 2013 I september 2013 var middeltemperaturen lidt over det normale. September var desuden våd og solfattig. Nedbøren var meget ujævnt fordelt. Mest nedbør kom der i det sydlige og vestlige Jylland, hvor der faldt næsten 140 mm. I det meste af landet var der fine betingelser for rettidig såning af vintersæd. Oktober var 1,8 grader C varmere end normalt. Helt usædvanligt blev der målt knap 20 graders varme så sent som 22. oktober. I oktober kom der i gennemsnit 102 mm nedbør mod normalen på 76 mm, men også i oktober var nedbøren meget ujævnt fordelt. Vestjylland fik mest nedbør. Solen skinnede i 94 timer mod normalt 87 timer. En kraftig storm hærgede landet 28. oktober. No- Tabel 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal solskinstimer Normal Normal September 13,1 12, Oktober 10,9 9, November 5,8 4, December 5,3 1, Januar 1,8 0, Februar 4,2 0, Marts 5,8 2, April 8,7 5, Maj 11,7 10, Juni 14,9 14, Juli 19,5 15, August 16,0 15, September 14,6 12, Oktober 12,1 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 12

14 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 4. Oversigt over nedbørsforholdene 2013 til 2014 Region Okt. - marts April Maj Juni Juli August September Apr. - sept Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Kbh. og Nordsjælland Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Inklusive Lolland-Falster og Møn. Fig A 02 vember var 1,1 grader C lunere end normalt. Der kom 69 mm regn mod normalt 79 mm. Vinter Vinteren 2013 til 2014 har været 3,2 grader C varmere end normalt. Det er den femte varmeste vinter, der er registreret siden I løbet af de tre vintermåneder er der kommet 38 procent mere nedbør end normalt. December har været mild med en middeltemperatur på 5,3 grader C. Der er kommet 90 mm nedbør mod normalt kun 66 mm. En orkanagtig nordvestenstorm har ramt landet 5. til 6. december Stormen har givet store oversvømmelser mange steder. Januar har været knap 2 grader C lunere end normalt. I januar er der kommet 77 mm nedbør som gennemsnit for landet. Februar har været meget lun med en middeltemperatur på 4,2 grader C mod normalt 0,0 grader C. Middeltemperatur, C Middeltemperatur - Jylland og Øerne -10 sept. nov. jan. mar. maj juli sept Normal middeltemperatur Middeltemperatur på ugebasis 20 Figur 2. Middeltemperatur beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til Kilde: Aarhus Universitet På landsplan er der kommet 55 mm nedbør mod normalt 38 mm. Helt lokalt har der været kraftigt haglvejr, hvilket efterfølgende har kunnet ses på nogle af afgrøderne, som for eksempel ærter. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Forår Foråret 2014 har næst efter 2007 været det varmeste forår, der er målt siden Med hensyn til nedbør har foråret 2014 svaret til normalen. Marts 2014 har været varm med en middeltemperatur på 5,8 grader C. Der er i gennemsnit for hele landet kun kommet 27 mm nedbør. April har også været varm med en middeltemperatur på 8,7 grader C. I maj har middeltemperaturen næsten svaret til normalen. 23. til 24. maj er der kommet store mængder nedbør, især i et bælte på langs ad Jylland. 13

15 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår mm mm Nedbør Jylland 0 sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt Nedbør Øerne 0 sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. Nedbør Normalnedbør Figur 3. Nedbørsmængderne i vækståret 2013 til 2014 for henholdsvis Jylland og Øerne. nedbør i løbet af de to dage. I det vestligste Jylland og i store dele af Sjælland er der kun kommet små mængder nedbør. I maj har antallet af solskinstimer været lidt over normalen apr. maj juni juli aug. sept. Vandbalanceunderskud Fordampning okt. Nedbør Figur 4. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Aarhus Universitet. Skravering fjernet Sommer Sommeren 2014 har været varm og solrig. Som gennemsnit for hele landet har sommeren også været mere nedbørsrig end normalt, men der har været meget stor variation i nedbørsmængderne ud over landet. I juni har middeltemperaturen været lidt over normalen. Juni har været meget solrig med hele 270 solskinstimer. Juli har været den næstvarmeste juli, der er målt siden Middeltemperaturen har været 19,5 grader C, og det er 3,9 grader C over normalen. I gennemsnit for hele landet er der kommet 54 mm regn mod normalen på 66 mm. Der er faldet mest regn i det centrale Jylland. Solen har i juli skinnet 277 timer, hvilket har været hele 81 timer over normalen. I store dele af landet har det været meget tørt. Der har været et stort behov for markvanding. Med hensyn til temperatur og solskinstimer har august 2014 stort set svaret til normalen. August har været særdeles nedbørsrig. I gennemsnit for hele landet er der faldet 125 mm regn mod normalen på 67 mm. Især det sydlige Jylland har fået store mængder nedbør. 14

16 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 5. Oversigt over vandbalancen (nedbør minus potentiel fordampning) 2014 Region April Maj Juni Juli August September Oktober Apr.- okt Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sjælland og Lolland-Falster Bornholm Gns. for hele landet Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden Kilde: Aarhus Universitet. Efterår 2014 September 2014 har haft en middeltemperatur på 14,6 grader C, hvilket er 1,9 grader C over normalen. I september er der i gennemsnit for hele landet faldet 54 mm regn. September har været solrig. Oktober har været meget varm med en middeltemperatur på 12,1 grader C. Der er i gennemsnit kommet 114 mm regn, hvilket er 38 mm over normalen. 15. til 16. oktober er der kommet store mængder regn i Nordjylland. Det har medført en del oversvømmelser. Vandbalance I figur 4 er vist den månedlige nedbør og den potentielle fordampning for hele landet for de seneste ti år. Potentiel fordampning er beregnet af Aarhus Universitet. Det farvelagte område i figuren er et udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen. På grund af tekniske problemer har det ikke været muligt at få endelige tal for nedbør og potentiel fordampning og dermed vandbalancen længere end til og med juni. Når de foreligger, vil de blive offentliggjort på LandbrugsInfo. Arealanvendelsen Tabel 6 viser fordelingen af det dyrkede areal på de forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet ud fra Danmarks Statistiks oplysninger. Desværre har Danmarks Statistik flere opgørelser af det dyrkede areal og arealfordelingen. Arealfordelingen svarer til opgørelsen af det samlede høstresultat, der fremgår af tabellerne senere i dette afsnit. Tallene for 2009 til 2013 stammer fra Statistikbankens opgørelse af Høstresultat efter afgrøde og enhed. Tallene for andet end korn, raps og bælgsæd i 2014 er Videncentrets bedste skøn ud fra det foreliggende materiale. Tallene for 2014 er foreløbige. Tabel 6 indeholder ikke arealerne med frugt- og bærproduktion samt planteskoler. Tabel 6. Landbrugsarealets benyttelse, angivet i ha Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Kernemajs Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt ,2 81, Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø- og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) I alt Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen. 15

17 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Arealet med vinterraps er faldet lidt, formentlig på grund af den lidt sene høst i Arealet med vintersæd er steget med 20 procent fra 2013 til Vinterhvedearealet er steget mere end ha, primært på grund af de gode betingelser for etablering i september Arealet med vårbyg og anden vårsæd er faldet tilsvarende. Arealet med kernemajs er igen på ha. Kernemajs behandles på to forskellige måder efter høst, enten ved nedtørring som andet korn eller crimpning og efterfølgende ensilering. Grænsen mellem græs i omdrift og græs uden for omdrift er i praksis en smule flydende. Det samlede areal med frø til udsæd, inklusive spinat og andre havefrøafgrøder, er i 2014 faldet til ha. Øvrige arealer inklusive brak er næsten uændrede, og det samlede landbrugsareal er faldet med ha fra 2013 til Set over en årrække er den generelle trend, at der årligt forsvinder cirka ha landbrugsjord som følge af byudvikling, vejanlæg mv. Hjælpestoffer Forbruget af handelsgødning Tabel 7 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde ton anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med Parcel, hvor der ikke er tilført kvælstof siden Langvarige gødningsforsøg som dette på Askov Forsøgsstation er god anskuelsesundervisning i, hvad der sker, hvis afgrøderne ikke får tilført de næringsstoffer, der er behov for. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Tabel 7. Forbruget af handelsgødning ton N Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat ton P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP ton K Procent Kaliumgødn PK-gødn NPK, NK Foreløbige tal. den undtagelse, at der anvendes urea til afisning af lufthavne og særligt udsatte veje og vejkryds. Kvælstofforbruget er i 2014 lidt lavere end året før. Fosforforbruget ligger fortsat på et meget lavt niveau. Det samme er tilfældet for kalium. I forhold til 1984 er forbruget af kvælstof i handelsgødning mere end halveret. En væsentlig del af det faldende forbrug skyldes, at husdyrgødning i dag udnyttes væsentligt bedre, end den gjorde på daværende tidspunkt. Men den sidste del af reduktionen, mellem og ton kvælstof, er forårsaget af den politiske beslutning om, at afgrøderne kun må tilføres maksimalt 90 procent af den optimale kvælstofmængde. På grund af den rigide måde, man har implementeret den politiske beslutning på, er undergødskningsprocenten i dag i størrelsesorden 18 procent frem for de oprindeligt vedtagne 10 procent. Der er begrundet håb om, at der nu skal gøres noget ved dette, så man igen kan komme til at producere kvalitetsafgrøder i dansk landbrug og forhåbentligt med et væsentligt større udbytte end i dag. Også anvendelsen af fosfor og kalium er faldet stærkt siden Med en god fordeling af husdyrgødning er det kun på en mindre del af landbrugsarealet, der er behov for at tilføre fosfor i handelsgødning. Nogle steder viser relativt lave fosfortal i jorden imidlertid, at der er sparet for meget på dette næringsstof. Et optimalt udbytte kræver, at fosfortallet er over 2, samt at også jordens kaliumtilstand er tilfredsstillende. 16

18 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 8. Salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, behandlingshyppighed og belastning Plantebeskyttelsesmidler Gns ) Salg i ton aktivstof fra importør eller fabrikant Ukrudtsmidler Vækstregulatorer Svampemidler Skadedyrsmidler I alt Indikatorer baseret på salg Behandlingshyppighed (ny) - - 2,07 2,56 3,27 2,60 2,85 3,22 3,96 3,76 Samlet belastning (B), mio. B ,24 7,71 6,19 7,36 6,55 10,86 7,71 Fladebelastning (BF), B pr. ha ,41 3,43 2,80 3,32 2,92 4,91 3,49 Pesticidbelastningsindikator (PBI) ,41 3,55 2,85 3,39 3,02 5,00 3,55 Indikatorer baseret på indberetning fra sprøjtejournaler Aktivstof, kg pr. ha ,82 2,47 2,49 Behandlingshyppighed (ny) ,85 2,39 2,24 Fladebelastning (BF), B pr. ha ,94 2,44 2,27 Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. Salget i perioden 2007 til 2011 er justeret på grund af opdatering af datagrundlag og parametre for beregning af statistikken. 2) Tal kan efter redaktionens afslutning hentes på mst.dk/forside/virksomhed & Myndighed/Bekæmpelsesmidler/Sprøjtemidler/Pesticidstatistik. B pr. ha Forbruget af plantebeskyttelsesmidler Udviklingen i salget af plantebeskyttelsesmidler bliver hvert år opgjort i publikationen Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. På basis af salget bliver den gamle behandlingshyppighed og den nye potentielle belastning opgjort. Fra 2012 indgår anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i vækståret, opgjort på basis af indberetningsdata fra sprøjtejournaler, i bekæmpelsesmiddelstatistikken. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013 er ved Tallene for 2013 kan senere hentes på MST.DK og indsættes i tabel 8. Salget i 2012 var i høj grad påvirket af udsigten til den nye pesticidafgift, som trådte i kraft 1. juli Det må forventes, at der også i 2013 skete et mersalg af de midler, som nu er blevet pålagt en væsentlig afgiftsstigning. En stor del af de købte midler ligger fortsat på lager, og der vil således gå - viklingen i forbrug og belastning. De enkelte afgrøder Vintersæd De generelle vækstbetingelser er omtalt tidligere i dette afsnit. En mild vinter fulgt af et meget tidligt forår har givet vintersæden en tidlig vækststart. Startgødskningen er mange steder udbragt allerede i slutningen af februar. I hele vækstsæsonen har vintersæden været to til tre uger foran i forhold til et mere normalt år. Mærket, som dokumenterer, at marksprøjten er synet. Der er nu indført obligatorisk syn af marksprøjter, så der er sikkerhed for, at sprøjtemateriellet er i orden. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Vinterhvede. Septoria har været den dominerende skadegører, og i mange især tidligt såede marker har der været kraftige angreb. Angrebene har også bredt sig tidligere end normalt på grund af den milde vinter og det milde forår. Angrebene af gulrust har været mere udbredte end normalt, og i modtagelige sorter har der været kraftige angreb. Meldugangrebene har overvejende været moderate. 17

19 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Brunrust er kommet meget sent. I mange upløjede marker med forfrugt hvede har der været meget hvedebladplet, mens angrebene i de pløjede marker overvejende har været svage. Angrebene af bladlus har overvejende været moderate, men fra midten af juni har de udviklet sig kraftigt i flere marker. I foråret har hveden været cirka to uger længere fremme i udvikling end normalt, men noget af forskellen har udlignet sig i løbet af sæsonen. Goldfodsyge har i 2014 optrådt usædvanligt tidligt og kraftigt i mange vinterhvedemarker med forfrugt korn. Årsagen til de kraftige angreb har været det milde vejr i efteråret, vinteren og foråret, da goldfodsygesvampen vokser hurtigere ved stigende temperaturer. Nedbør forår og sommer har også fremmet svampen. Vinterbyg. Skoldplet og meldug har været mest udbredt. Angrebene af øvrige svampesygdomme har været svage til moderate. Vinterrug. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Fra omkring 1. juni har brunrust bredt sig, og i mange marker er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. Angrebene af meldug har været meget svage. Triticale. Gulrust og meldug har været mest udbredt, og Septoria har bredt sig senere. Gulrust har optrådt med kraftigere angreb end i de foregående år, men angrebene har dog ikke været så kraftige som i Meldugangrebene har været moderate til kraftige. Septoria har været mere udbredt end i de foregående år. Angrebene af brunrust har været meget svage. Vårsæd Det tidlige forår har i størstedelen af landet muliggjort en usædvanligt tidlig såning af vårsæd. En stor del af vårsæden er sået allerede i begyndelsen af marts. Det har givet mulighed for udvikling af nogle flotte og robuste afgrøder, der gennem sæsonen har været to til tre uger foran i udvikling, sammenlignet med et mere normalt år. Senere på sæsonen har det dog i dele af landet været meget tørt, hvilket har påvirket vårsæden negativt. Vårbyg. Angrebene af bygbladplet og skoldplet har været moderate til kraftige. Meldug har kun optrådt i Propino, og angrebene har været moderate til kraftige. Angrebene af bygrust har været Tabel 9. Udbytte af kornafgrøder Mio. hkg kerne Vinterhvede 2) 2,9 49,8 59,0 50,0 47,5 43,7 40,0 51,0 Vårhvede 0,4 0,4 0,6 0,9 1,5 1,5 0,7 Vinterrug 3,1 1,5 2,4 2,5 2,9 3,8 5,3 6,8 Vinterbyg 7,5 9,4 7,8 7,2 6,5 6,8 7,9 Triticale 1,9 2,3 1,8 1,4 1,1 0,7 1,0 Vårbyg 19,5 26,5 24,6 22,0 25,3 34,1 32,7 27,8 Havre 3) 8,5 3,1 3,2 2,7 2,2 3,0 3,1 2,3 Blandsæd 7,6 Kernemajs 0,6 0,8 0,8 0,6 I alt 41,6 90,5 101,2 87,5 87,9 94,6 90,9 98,1 Gennemsnitsudbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede 2) 36,5 79,2 80,9 66,6 65,3 74,9 74,1 78,9 Vårhvede 41,3 44,6 46,2 43,5 49,9 52,1 45,2 Vinterrug 23,9 52,4 53,7 48,9 51,1 59,5 60,4 64,2 Vinterbyg 58,2 65,2 54,3 55,8 63,7 62,1 66,2 Triticale 52,7 51,6 48,6 51,6 52,2 55,8 61,8 Vårbyg 34,3 45,0 54,7 51,0 53,4 54,9 56,4 57,3 Havre 3) 32,3 38,5 47,2 48,1 48,1 51,8 48,6 51,6 Blandsæd 28,1 Kernemajs 52,3 58,3 58,9 58,9 Gns. for alle arter 31,7 60,4 68,0 58,9 59,0 63,3 63,3 68,0 Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. svage til moderate. Angrebene af Ramularia har bredt sig sent og har været moderate. Der har været svage til moderate angreb af bladlus og kornbladbiller. Havre. Meldug har været mest udbredt, og angrebene har overvejende været svage til moderate og har udviklet sig sent. Angrebene af havrebladplet har været svage. Angrebene af bladlus og kornbladbiller har været svage til moderate. Høsten Høsten af de fleste afgrøder er mange steder startet op mod to uger tidligere end normalt. Der er høstet pæne udbytter mange steder, men proteinindholdet i det høstede korn har været bekymrende lavt, hvilket er en følge af det pæne udbytte kombineret med de meget lave danske kvælstofnormer. Høstarbejdet har nydt godt af, at den tørre og solrige periode er fortsat ind til august, hvilket har givet gode betingelser for høst og bjærgning af halm de fleste steder i landet med et begrænset behov for korntørring. Hovedparten af høsten har mange steder været overstået inden udgangen af juli. Det samlede foreløbige høstudbytte i korn er offentliggjort af Danmarks Statistik ultimo november. Se tabel 9. 18

20 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår konstateret et mere generelt angreb af meldug i slutningen af juli, og der er således varslet for bekæmpelsesbehov ved månedsskiftet juli til august. Udviklingen af angreb af meldug og rust er fortsat igennem august og september. Selv om gødningskvoten er alt for lav, kan der alligevel blive lejesæd, hvor man kommer til at give for meget kvælstof. Typisk ved overlap i forbindelse med foragre og kiler. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Udbyttet af kornafgrøderne har været 9,8 mio. ton, det største siden 2009, og det er relativt stort, når man tager de begrænsede gødningsmængder i betragtning. Knold- og rodfrugter Sukkerroer. Såningen er begyndt tidligt i første halvdel af marts, og gennemsnitdatoen for såning er 26. marts mod normalt 4. april. Det varme, tørre vejr er fortsat i maj, juli, september og oktober, mens juni og august gennemgående har været med normal temperatur. Nedbøren er faldet uens, og vækstforholdene i den sammenhæng har varieret fra ideelle betingelser til decideret tørke. Tørken er især slået igennem, hvor den er forekommet i kombination med en senere såning. De næsten ideelle vækstforhold har betydet en tidlig rækkelukning og en gennemgående god vækst, der har resulteret i det største udbytte i sortsforsøgene nogensinde. Måske på grund af generelt mere nedbør end normalt i august, september og oktober er sukkerprocenten relativt lav. De relativt varme forhold har bevirket en gennemgående lav stokløbning, dog med lokal variation. Ukrudtsbekæmpelsen er gennemført med et godt slutresultat og gennemgående rene marker. Der har kun været svage angreb af skadedyr. Dog er der observeret enkelte angreb af tusindben med plantebortfald til følge. Der er observeret angreb af rust allerede i juli, men formodentlig på grund af de tørre, varme forhold har udviklingen været svag. Derimod er der Roer til foder og bioenergi. Såningen er sket fra begyndelsen af april. Fremspiringen har generelt været god. Ukrudtsbekæmpelsen er forløbet planmæssigt på de fleste arealer. En lang periode i juni og juli næsten uden nedbør har begrænset væksten. I den meget tørre og varme periode er der registreret bormangel på en del arealer. Fra midten af august og i den sidste del af vækstperioden, hvor roerne har deres store produktionspotentiale, er der kommet rimeligt med nedbør. Udbyttet af rod til foder eller bioenergi har været stort. Kartofler. Det samlede areal med kartofler er fra 2013 til 2014 steget med 5 procent fra til ha. Stigningen er sket for alle typer af kartofler, da arealet med lægge-, stivelses-, konsum- og andre typer af proceskartofler er steget med henholdsvis 3, 8, 2 og 4 procent. Se tabel 10. De høje temperaturer i sommer og efterår 2013 kombineret med en mild vinter betød, at mange læggekartofler lå i en varm jord og blev lagret ved høj temperatur i starten af lagringssæsonen 2013 til Dette har betydet, at læggekartoflerne til brug i 2014 har været fysiologisk ældre end normalt, og nogle partier har allerede lange spirer i marts. Efter en mild vinter er lægningen begyndt allerede i slutningen af marts og er afsluttet to til tre uger tidligere end normalt. Jordtemperaturen er steget hurtigt, og de først lagte kartofler er brudt igennem allerede i slutningen af april, hvilket har præget resten af dyrkningssæsonen. Maj har været præget af stedvis kraftige regnbyger omkring fremspiring. Derfor har der været mange tilfælde af jordsmitte af kartoffelskimmel, specielt i anstrengte sædskifter med stivelseskartofler i det midtjyske. I midten af juni har der ifølge registreringsnettet for kartoffelskimmel været udbredt forekomst af både primære og sekundære angreb fra både jord- og knoldsmitte i Midt- og Sydjylland, men kun Tabel 10. Udbytte af knold- og rodfrugter til salg Mio. hkg Fabriksroer 22,6 21,8 19,0 23,6 27,0 27,0 25,7 25,8 Kartofler 19,1 17,1 16,2 13,6 16,2 16,6 16,5 17,5 Foreløbige tal. 19

21 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Kartoffelbrok er nu en realitet på to bedrifter efter 33 års fravær. (Foto: Lars Bødker, Videncentret for Landbrug). lille forekomst i Nordjylland. Behandlingen med skimmelmidler er begyndt i disse marker allerede i slutningen af maj, hvilket er to til fire uger tidligere end sædvanligt. Det samme gælder for Tyskland, Holland og Sverige, som har haft meget udbredte angreb af kartoffelskimmel. Skimmelen har dog ikke udviklet sig så meget som frygtet på grund af to lange perioder med meget tørt vejr i juli og august, der effektivt har bremset yderligere spredning. En stor fordampning har nødvendiggjort intensiv vanding, og nogle avlere har måttet vande 10 til 11 gange, i nogle tilfælde to gange om ugen. Udbytterne er middelstore i lægge- og spisekartofler. Første prøveopgravning i stivelseskartofler har vist et meget stort udbytte, men det er endt med et middelstort udbytte på grund af den tidligere naturlige afmodning. Kort tid efter starten på optagning af stivelseskartofler er der fundet kartoffelbrok i syv marker på to ejendomme. Kartoffelbrok er en karantænesygdom, og ved fund af kartoffelbrok er der anmeldelsespligt til NaturErhvervstyrelsen (NAER). NAER kan pålægge avleren dyrkningsmæssige begrænsninger og indføre en sikkerhedszone, som danner en naturlig afgrænsning af det angrebne areal. I sikkerhedszonen må der kun anvendes resistente sorter, mens der i det angrebne areal ikke må avles kartofler. Mange af de resistente sorter er stivelsessorter, som kan have et lidt lavere udbyttepotentiale end de almindeligt dyrkede sorter. Danmark har været fri for kartoffelbrok siden 1981, primært på grund af blandt andet kartoffelmeristemprogrammet, den tvungne udskiftning af læggekartofler og et fornuftigt sædskifte, men indslæbning af kartoffelbrok kombineret med en intensiveret stivelseskartoffelavl er formodentlig årsagen til det nylige fund. Optageforholdene i september og oktober har været præget af mange dage med nedbør og høje nattemperaturer, som har gjort det vanskeligt at nedkøle kartoflerne på lager og i kuler. Prisen på spisekartofler ligger i oktober 2014 på 90 til 100 kr. pr. hkg, hvilket er i underkanten af det rentable niveau. Der er høstet meget store udbytter i landene omkring Danmark, og der afsættes store mængder spise- og proceskartofler til forarbejdning i stivelsesindustrien i specielt Holland, Tyskland og Belgien. Den endelige pris inklusive efterbetaling fastsættes i Halvdelen af stivelsen fra høsten 2014 er allerede disponeret til en fornuftig pris. Græs og grovfoder Græsmarksplanter. Vinterperioden 2013 til 2014 har været mild og præget af moderate mængder sne, og der har næsten ikke været udvintring af græs og kløver. Varmt og solrigt vejr i begyndelsen af vækstperioden har medført, at græsset er kommet tidligt i vækst. Den første slæt er høstet midt i maj under gode bjærgningsbetingelser. Udbytteniveauet i første slæt har været højt med en høj fordøjelighed, men med et for lavt indhold af protein. Mange har gennemført første slæt så tidligt, at udbyttet og kvaliteten af anden slæt også har været tilfredsstillende. I sommerperioden juni og juli er der kun kommet små mængder nedbør, og i kombination med stærk solskin og høje temperaturer, ofte over 25 grader C om dagen, er græsvæksten gået i stå på mange af de arealer, der ikke har kunnet vandes, og udbytterne har været små i tredje slæt. Fra midten af august er der igen kommet nedbør, men med stor lokal variation i mængderne. I de områder, hvor der er kommet tilstrækkeligt med nedbør, har udbytterne ved slæt og afgræsning været store i sensommeren. En del arealer har været plaget af angreb af stankelben i foråret. Den største gene af stankelben er dog i afgrøder efter græs. Majs. Varmt og solrigt vejr i hele vækstperioden har betydet tidlig såning og høst. Majsen er sået i sidste halvdel af april og er spiret hurtigt og sikkert frem i det varme vejr i maj. De gode vækstforhold i maj har bevirket, at både kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse har kunnet gennemføres effektivt. Regn mange steder i begyndelsen af juli har sikret en god bestøvning. Tørke indtil begyndelsen 20

22 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 11. Udbytte af grovfoderafgrøder Mio. a.e Græsmarksafgrøder Græs i omdrift 22,1 25,7 24,8 26,6 26,8 23,0 21,8 Græs uden for omdrift 5,3 5,9 5,5 5,3 5,5 4,5 4,7 Efterslæt efter korn og helsæd 0,8 0,7 0,7 0,7 0,6 0,6 0,7 I alt 28,2 32,2 31,0 32,6 32,9 28,1 27,2 Øvrige ensileringsafgrøder Majs 16,6 18,1 16,3 17,9 16,6 18,3 21,3 Lucerne 0,3 0,4 0,5 0,5 0,4 0,3 0,3 Helsæd, vår- og vintersæd 2,3 2,8 3,1 3,2 2,9 3,2 3,3 I alt 19,2 21,3 19,9 21,6 19,9 21,8 24,9 Græsmarks- og ensileringsafgrøder i alt 47,4 53,5 50,8 54,2 52,8 49,9 52,1 Foderroer Rod 0,6 0,7 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 Grovfoder i alt 48,0 54,2 51,3 54,7 53,3 50,5 52,7 Foreløbige tal. af august har påvirket kolbe- og kerneudviklingen negativt, især på lette jorder, som ikke har kunnet vandes. Moniteringen af bladsygdommene majsøjeplet og majsbladplet viser, at sygdommene de fleste steder har udviklet sig sent på grund af det tørre vejr i juli, og i de fleste områder er det kun få majsmarker, hvor der er pløjet før såning, der er behandlet mod bladsygdomme. Høsten er begyndt midt i september, hvilket er to uger tidligere end normalt. Hvor majsen ikke har manglet vand, er der gennemgående høstet udbytter over middel. Selv om kolbeudviklingen har været god, er kvaliteten på et middel niveau, fordi de høje temperaturer har påvirket fordøjeligheden af cellevæggene negativt, og den er på et lidt lavere niveau end normalt. Mange marker på de sydlige øer har været kraftigt angrebet af majshalvmøl, hvilket har påvirket kerneudviklingen negativt og medført en del knækkede planter. Kolbemajs og kernemajs er høstet i første halvdel af oktober, hvilket er to til tre uger tidligere end normalt. På grund af den gode kolbe- og kerneudvikling er der høstet store udbytter i marker, som ikke har manglet vand. Raps Vinterraps. Arealet med vinterraps er faldet cirka 20 procent til høst Den milde vinter 2013 til 2014 har betydet, at der ikke har været problemer med overvintring af vinterrapsen. Angrebene af knoldbægersvamp har været mere udbredte end i tidligere år, og i enkelte marker er der set udbredte angreb. Den forholdsvis lange blomstringsperiode i kombination med nedbør under blomstring har givet gode smittebetingelser. Angrebene af rapsjordlopper og glimmerbøsser har været svage de fleste steder. Udbyttet af vinterraps pr. ha i 2014 har været på niveau med 2013-høsten, men på grund af det faldende areal med afgrøden er den samlede produktion en del lavere end i Se tabel 12. Frøafgrøder mv. Markfrø. Vækstforholdene i efteråret 2013 sikrede en god udvikling af planterne. Vinteren 2013 til 2014 har i modsætning til vinteren 2012 til 2013 været særdeles mild. Der har været korte perioder med frost i januar og februar, men ellers har vinteren været præget af plusgrader. For frøavlen har den milde vinter betydet, at det har været vanskeligt at få udført den sædvanlige vinterbehandling med Reglone i de relevante afgrøder, men ellers har vejret i vinterperioden været meget gunstigt for frøavlen. Foråret er kommet særdeles tidligt. Allerede ultimo februar er de tidlige arter blevet gødsket, og midt i marts er de fleste arealer med overvintrende frøarter blevet gødsket. Vejrforholdene i resten af forårsmånederne har været gunstige for planternes udvikling, specielt i Vestdanmark, hvor passende nedbør i maj og juni har sikret væksten. Juli har atter i 2014 vist sig fra sin pæne side med usædvanligt mange solskinstimer. Det har sikret en god frøindlejring, store frø og noget nær optimale høstforhold. I starten af august har der været en periode med ustadigt vejr, der har generet høsten af de sildige arter og sorter. Samtidig har årets høstvejr understreget betydningen af tilstrækkelig høstkapacitet, eventuelt via et maskinsamarbejde. Registreringsnettet for rust i alm. rajgræs, der er en fælles registreringsplatform for konsulenter, ansat såvel i frøfirmaerne som i de landøkonomiske foreninger, har fungeret fint i Kronrust har optrådt med tidlige og relativt kraftige angreb i rajgræs. I strandsvingel og engrapgræs har der været meget meldug henholdsvis meget rust i flere marker. I engrapgræs blev der konstateret moderate angreb af rust i efteråret 2013 i førsteårs markerne. I foråret 2014 har forekomsten af rust også været på et moderat niveau. Der er ikke konstateret alvorlige skadedyrsangreb i frøgræs i

23 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 12. Udbytte af raps og ærter Mio. hkg Vinterraps 6,3 6,3 5,8 5,0 4,8 6,8 7,1 Vårraps 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bælgsæd i alt 0,1 0,2 0,3 0,3 0,3 0,2 0,3 Gennemsnitsudbytte, hkg pr. ha Vinterraps 36,6 39,1 34,9 33,9 37,8 38,9 43,1 Vårraps 34,5 34,4 22,7 22,1 21,0 24,0 20,1 Bælgsæd i alt 31,5 33,0 32,4 34,7 39,1 34,1 40,9 Foreløbige tal. Årets frøudbytter har for flere af arterne været rigtigt flotte. Alm. rajgræs, som er den arealmæssigt største afgrøde, har givet udbytter på niveau med 2013 og over fem års gennemsnit. Det er nu tredje år i træk, at arten imponerer med flotte udbytter. Det forventede samlede høstudbytte Det forventede samlede høstudbytte for 2014 er vist i tabel 13. Udbytterne af korn og bælgsæd er foreløbigt opgjort af Danmarks Statistik. Halmudbytterne af rodfrugter og græsmarksafgrøder er skønnet af Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø. Bemærk, at udbytterne er gjort op i afgrødeenheder, og for korn og markært er der anvendt de omregningsfaktorer, der for tiden er gældende. Derfor er tallene for 1984 lavere end Danmarks Statistiks opgørelse. Man skal være opmærksom på, at tabel 13 ikke indeholder udbytte af frø til udsæd og grøntsager. Det er kun den bjærgede halm fra korn, der er vist. Det svarer normalt til cirka 50 procent af den samlede produktion, men opgørelsen er særdeles usikker. Efter en dårlig avl i 2013 er rødsvingel kommet tilbage med pæne udbytter, der ligger tæt på eller lidt over fem års gennemsnittet. Udbytterne i engrapgræs har været tilfredsstillende. Hundegræs og strandsvingel har i 2014 skuffet med udbytter under fem års gennemsnit. Udbytterne i hvidkløver har også været over fem års gennemsnittet. Godt vejr under bestøvningen og høst har sikret det gode udbytte. Høsten af havefrø er for de fleste arters vedkommende forløbet godt i Kun de lidt mere sildige arter, der er modnet i den fugtige periode i august, har givet problemer. Spinat, der er langt den største afgrøde, er blevet høstet under gode vejrforhold. Spinatudbytterne er gode i 2014, sandsynligvis på niveau med 2013, men avlen er ikke endeligt opgjort på nuværende tidspunkt. Vejret i høst har været godt, og angrebene af svampesygdomme har været på et moderat niveau. Samlet set bør det medføre en fornuftig økonomi i spinatavlen. Markært og hestebønne. Arealet med bælgsæd er praktisk talt uændret og på et lavt niveau til høst Igen i 2014 har udbytterne i bælgsædsafgrøderne været svingende, og særligt udbyttet af mark ært har mange steder igen været skuffende. Det skyldes formentlig den meget tørre og varme juli. Markforsøgene er uvurderlig anskuelsesundervisning, ikke bare for de mennesker, der arbejder med forsøgene, men for konsulenter og landmænd, der gør sig den ulejlighed at besøge dem i vækstperioden. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 22

24 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Årets samlede høst er på 177 mio. afgrødeenheder og kan betegnes som nogenlunde tilfredsstillende i betragtning af de gældende regler på miljøområdet. Der er ingen tvivl om, at udbyttet også i år ville have været væsentligt større, hvis dansk landbrug havde kunnet tilføre afgrøderne den mængde kvælstof, som de har behov for. Tabel 13. Det samlede høstudbytte (eksklusive frø til udsæd og grøntsager) Mio. a.e Korn, kerne 2) 92,6 89,8 100,4 86,8 87,2 93,3 89,5 97,3 Korn, halm 3) 9,0 6,9 7,2 5,9 5,9 6,5 5,6 6,0 Bælgsæd 2,8 0,2 0,2 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4 Raps 8,5 10,7 10,9 9,9 8,7 8,3 11,7 12,1 Rodfrugter 28,7 9,4 8,6 9,0 10,2 10,2 8,9 9,2 Græsmarksafgr. 37,8 47,0 53,5 50,8 54,2 52,8 49,9 52,1 I alt 179,4 164,0 180,9 162,7 166,5 171,4 165,9 177,1 Foreløbige tal. 2) Inkl ha kernemajs. 3) Bjærget halmmængde. 23

25 Vinterbyg Sorter Vinterbyg Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg Hybridsorterne Trooper og Quadra er med forholdstal 109 og 107 de højestydende vinterbygsorter i årets landsforsøg. Det fremgår af tabel 1, som viser forholdstallene for de seneste fem års landsforsøg. Der er i 2014 gennemført ni landforsøg i vinterbyg med 20 sorter. Det er på niveau med Målesortsblandingen består i 2014 af de fire toradede sorter Apropos, California, Matros og Padura. Padura har erstattet Anisette i forhold til sidste år. Blandingen giver et gennemsnitligt udbytte på 78,6 hkg pr. ha, hvilket er 4,9 hkg pr. ha over udbyttet i 2013, og er i de seneste fem år kun overgået af udbyttet i 2012 på 87,5 hkg pr. ha. Årets resultater fremgår af tabel 2, hvor udbytterne i fire forsøg på Øerne og fem forsøg i Jylland er vist hver for sig og som gennemsnit af alle ni forsøg. Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinterbyg, forholdstal for udbytte Vinterbyg Blanding KWS Meridian 2) Apropos Matros California Padura SY LEOO 2), 3) Zirene Frigg KW ) Wootan 2), 3) KWS Tenor 2) Balder Trooper 2), 3) 109 Quadra 2), 3) 107 Hejmdal 106 KWS Infinity 105 KWS Tower 104 Capricorn 103 Kathmandu 101 SY : Apropos, Anisette, Himalaya, Tasmanien; 2011: Apropos, Anisette, Finlissa, Tasmanien; 2012: Apropos, Anisette, Sandra, Matros; 2013: Anisette, Apropos, California, Matros; 2014: Apropos, California, Matros, Padura. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Tabel 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2014, med svampebekæmpelse. (B Vinterbyg Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Øerne Jylland Udb. og merudb., hkg pr. ha Hele landet Fht. for udbytte Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 82,0 75,9 78, ,3 68,0 Trooper 2), 3) 7,0 7,4 7, ,9 67,4 Quadra 2), 3) 6,4 4,9 5, ,9 69,8 Frigg 6,5 4,0 5, ,1 66,4 Wootan 2), 3) 6,7 3,3 4, ,8 68,6 Hejmdal 7,1 2,5 4, ,1 67,1 KW ) 5,8 3,5 4, ,7 67,6 KWS Infinity 6,2 1,7 3, ,1 68,4 KWS Meridian 2) 4,7 1,7 3, ,1 66,7 KWS Tenor 2) 3,6 2,3 2, ,0 65,2 KWS Tower 5,8 0,4 2, ,9 68,9 Capricorn 4,7 1,1 2, ,5 68,6 Balder 4,0 1,5 2, ,7 66,5 Padura 2,0 2,4 2, ,3 69,0 SY LEOO 2), 3) 0,8 0,9 0, ,1 69,2 Zirene 2,6-0,8 0, ,4 67,8 SY ,9-0,5 0, ,1 69,2 Kathmandu 0,8 0,1 0, ,0 67,0 Apropos 1,4-0,5 0, ,0 67,4 Matros 0,7-1,5-0, ,3 67,2 California -0,1-1,3-0, ,3 68,7 LSD 3,0 Apropos, California, Matros, Padura. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Modsat 2013 har hybridsorterne i 2014 haft et godt år. Hybriderne Trooper, Quadra og Wootan ligger i top sammen med de toradede sorter Frigg og Hejmdal. Merudbytterne i forhold til måleblandingen er høje. Trooper og Quadra har givet henholdsvis 9 og 7 procent mere end blandingen. Alle hybridsorterne er seksradede. Hybriderne udsås med en udsædsmængde på 70 procent af linjesorterne. Dette skyldes dels, at hybriderne forventes at have en bedre buskningsevne, dels at udsæden er noget dyrere end udsæd af linjesorterne. I årets forsøg er hybridsorten Trooper ved en fejl blevet sået med fuld udsædsmængde, hvilket kan have givet den en fordel. De nye toradede sorter Frigg og Hejmdal og den seksradede KW har haft et godt år med udbytter på 6 procent over måleblandingens. 24

26 Vinterbyg Sorter Sortsforsøg med vinterbyg ved Holstebro. (Foto: Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug). Yderst til højre i tabel 2 er råproteinindholdet og rumvægten angivet som et gennemsnit af alle ni forsøg. Proteinindholdet varierer fra 9,7 i sorterne KW og Balder til 10,5 i Capricorn. Niveauet er 1,8 procentenheder lavere end det ret høje proteinindhold i Rumvægten varierer fra 65,2 kg pr. hl i den seksradede sort KWS Tenor til 69,8 i hybridsorten Quadra. Rumvægtene er lidt lavere end sidste år. Der er i 2014 gennemført fem forsøg med og uden svampebekæmpelse i vinterbygsorterne. Resultaterne fremgår af tabel 3. Svampebekæmpelsen i de enkelte forsøg er afpasset efter de mest udbredte sygdomme i vækstsæsonen og efter forekomsten af sygdomme på de enkelte forsøgssteder. Fire af forsøgene er behandlet en gang, og et forsøg er behandlet mod svampe to gange. Tabel 3. Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse, landsforsøg (B2) A: Ingen bekæmpelse af bladsvampe B: 0,4 liter Prosaro 250 EC eller 0,2 liter Folicur pr. ha, udbragt på en gang, eller 0,2 liter Bell + 0,2 liter Ceando + 0,05 liter Comet + 0,1 liter Folicur EC 250 pr. ha, udbragt ad to gange Vinterbyg Procent dækning i led A med Merudbytte for sv.- bekæmpelse meldug bygrust skoldplet bygbladplet Ramularia Udbytte, hkg kerne pr. ha A B B-A Antal forsøg Blanding 5 0,8 2 0,6 9 71,0 76,9 5,9 Frigg 2 0,3 2 0,6 4 76,4 81,8 5,4 Trooper 2), 3) 1 2 0,6 0,5 6 77,2 81,3 4,1 Hejmdal 3 0,4 0,8 0,6 4 76,3 81,2 4,9 Wootan 2), 3) 1 4 0,5 0,8 6 71,1 81,0 9,9 Quadra 2), 3) 1 1 0,6 0,7 8 76,3 80,9 4,6 KW ) ,4 6 76,4 80,6 4,2 KWS Tenor 2) 2 0,3 0,8 0,4 8 75,1 79,9 4,8 Padura 12 0,7 2 0,3 9 74,2 79,6 5,4 Capricorn 1 0,6 6 0,6 5 75,4 79,6 4,2 KWS Infinity 6 0,7 5 0,7 5 71,8 79,4 7,6 KWS Tower 6 0, ,7 79,3 7,6 KWS Meridian 2) 3 0,4 1 0,5 6 75,6 78,5 2,9 SY , ,3 78,1 5,8 Balder 3 0,9 9 0,8 7 71,4 77,8 6,4 Apropos 2 0,6 5 0,7 6 71,3 77,3 6,0 SY LEOO 2), 3) 1 3 0, ,9 76,8 5,9 California ,4 7 71,6 76,2 4,6 Kathmandu 4 0,6 1 0, ,6 76,2 7,6 Zirene ,8 6 71,8 75,9 4,1 Matros 1 0,7 0, ,3 75,4 4,1 LSD, sorter 3,4 LSD, svampebek. 1,0 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Apropos, California, Matros, Padura. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Der er i 2014 høstet et merudbytte i alle de afprøvede sorter. Merudbytterne varierer fra 2,9 hkg pr. ha i sorten KWS Meridian til 9,9 i Wootan. Merudbytterne for svampebekæmpelse er på niveau med Forsøgene er angrebet mindre af meldug og Vælg en vinterbygsort, der Strategi > > har en god overvintringsevne > > har et stort udbytte i flere års forsøg med og uden svampebekæmpelse > > har lav modtagelighed for meldug, skoldplet, bygbladplet og bygrust > > har et højt energiindhold til svinefoder > > er blandt de mest stråstive sorter, så behovet for vækstregulering kan minimeres. Spildkorn af vinterbyg skal primært forebygges ved at minimere spild under høst. Øverlig jordbearbejdning vil især i tørre år fremme spiring af spildkerner i stub, men af hensyn til at få så mange frø af græsukrudt som muligt ødelagt er det på den anden side ønskeligt, at stubben lades urørt så længe som muligt efter høst. Når græsfrøene ligger på jordoverfladen, bliver de ødelagt af spiring og svampe eller bliver ædt. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 25

27 Vinterbyg Sorter Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse 2014 Hkg pr. ha Blanding, Frigg Trooper, 2), 3) Figur 1. Udbytte af vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse. Den lyseblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den røde del af bjælken svarer til omkostningen til svampemidlerne. Den gule del svarer til omkostningen til udbringning på 70 kr. pr. ha pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den mørkeblå del af bjælken viser nettoudbyttet. Det har i årets forsøg været rentabelt at gennemføre behandlingen i alle sorter. Hejmdal Wootan, 2), 3) Quadra, 2), 3) KW 6-130, 2) KWS Tenor, 2) Padura Capricorn KWS Infinity KWS Tower KWS Meridian, 2) SY Balder Apropos SY LEOO, 2), 3) California Kathmandu Zirene Matros Uden svampebekæmpelse Nettoudbytte i behandlet Omk. til udbringning Omk. til svampemidler Apropos, California, Matros, Padura. 2) 6-radet. 3) Hybrid. skoldplet end i 2013, men kraftigere angrebet af Ramularia. I figur 1 ses en grafisk afbildning af årets fem landsforsøg med og uden svampebekæmpelse i vinterbygsorterne. Figuren viser økonomien i den gennemførte svampebekæmpelse. Den har i forsøgene i gennemsnit kostet, hvad der svarer til 1,9 hkg pr. ha. Der er målt et positivt nettomerudbytte i alle de afprøvede sorter. Foderværdi i vinterbygsorter 2013 Igen i 2013 blev udvalgte vinterbygsorter i landsforsøgene analyseret for foderværdi til svin, og der blev analyseret prøver af fire sorter, en mindre en året før. Der blev analyseret prøver fra tre lokaliteter, hvor der var høstet normale udbytter, dvs. de var ikke præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Derved øges sikkerheden for, at analyserne viser de reelle forskelle i sorternes kvalitet. Der er i øjeblikket ved at blive analyseret prøver fra høsten Resultaterne af disse analyser vil blive publiceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2013 ses i tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev i 2013 opnået i hybridsorten SY LEOO og den toradede sort Frigg. Supplerende forsøg med vinterbygsorter I 2014 er der, udover de egentlige landsforsøg, gennemført ti supplerende forsøg med otte af de afprøvede sorter. De otte sorter er i eftersommeren 2013 udvalgt af de lokale planteavlskonsulenter, der anser dem som særligt interessante, enten fordi de har en stor udbredelse eller på baggrund af lovende udbytteresultater i landsforsøgene. Udbyttet i de supplerende forsøg med vinterbygsorter ligger 8,4 hkg pr. ha over udbyttet i landsforsøgene. Den seksradede sort KWS Meridian ligger i top i forsøgene, efterfulgt af hybridsorten SY LEOO, der klarer sig lidt bedre end i landsforsøgene. Som det er tilfældet i landforsøgene, skuffer sorten Ma- 26

28 Vinterbyg Sorter Tabel 4. Vinterbygsorternes udbytte af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Vinterbyg FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Blanding 104,1 104,3 11,8 67, , SY LEOO 2), 3) 104,7 104,8 12,3 70, , Frigg 104,0 104,2 11,4 67, , Wootan 2), 3) 103,1 103,5 12,2 69, , KWS Tenor 2) 102,9 103,1 12,2 65, , LSD ns ns Anisette, Apropos, California, Matros. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Tabel 5. Vinterbygsorter 2014, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse. (B3) Vinterbyg Procent dækning med Pct. råprotein bygbladplet meldug skoldplet Kar. for lejesæd ved høst Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Antal forsøg Blanding 2) 0,1 0,3 0,5 2 87, ,4 KWS Meridian 3) 0,4 0,08 0,5 1 4, ,9 SY LEOO 3), 4) 0,3 0,02 0,2 1 2, ,0 Zirene 0,04 0, , ,2 Frigg 0,07 0,1 0,3 2 0, ,1 Padura 0,06 0,5 0,6 1 0, ,2 California 0,05 0, , ,1 Apropos 0,2 0, , ,0 Matros 0,2 0,1 0,4 1-2, ,3 LSD 3,4 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Apropos, California, Matros, Padura. 3) 6-radet. 4) Hybrid. tros udbyttemæssigt. Frigg klarer sig noget dårligere i de supplerende forsøg end i landsforsøgene. Der er i 2014 gennemført fire supplerende forsøg med vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse. I tre af de fire supplerende forsøg er svampebekæmpelsen udført ad to gange, og i et forsøg er der bekæmpet en gang. Indsatsen i de forsøg, hvor der er behandlet to gange, er lidt større end i landsforsøgene. Omkostningen til svampebekæmpelsen i de supplerende forsøg svarer i gennemsnit til 2,9 hkg pr. ha inklusive udbringning. Den gennemførte behandling er rentabel i alle sorter. Vinterbygsorternes egenskaber og flere års forsøg I observationsparcellerne sammenlignes alle de afprøvede sorters modtagelighed for svampesygdomme, og der bedømmes dyrkningsegenskaber som modenhedsdato m.m. Alle sygdomsregistreringer er gennemført af medarbejdere fra Natur- Tabel 6. Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse, supplerende forsøg (B4) A: Uden bekæmpelse af bladsvampe B: 0,375 liter Folicur EC ,1 liter Comet + 0,125 liter Proline EC 250 pr. ha ad to gange eller 0,1 liter Folicur EC ,1 liter Comet + 0,3 liter Prosaro EC ,15 liter Proline EC 250 pr. ha ad to gange eller 0,1 liter Comet + 0,3 liter Prosaro EC 250 pr. ha på en gang Vinterbyg Procent dækning i led A med meldug skoldplet Udbytte, hkg pr. ha Merudb. for svampebekæmp. bygbladplet A B B-A Antal forsøg Blanding ,3 83,2 6,9 SY LEOO 2), 3) 0, ,1 88,4 6,3 KWS Meridian 2) 2 5 0,6 80,3 86,6 6,3 Zirene 5 0,4 2 79,1 85,6 6,5 Frigg 3 0, ,3 85,0 3,7 Padura 11 0,4 0,7 77,2 82,2 5,0 Apropos ,5 81,2 6,7 Matros 2 0, ,8 81,0 9,2 California ,9 76,1 80,7 4,6 LSD, sorter 4,9 LSD, svampebek. 2,3 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Apropos, California, Matros, Padura. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Erhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Resultaterne af årets bedømmelser ses i tabel 7. Det fremgår af kolonnen længst til venstre i tabel 7, at vinterbyggen er modnet meget tidligt i Datoen for modenhed ligger i gennemsnit 12 dage tidligere end i 2013 og varierer kun med en dag mellem sorterne. Strålængen varierer fra 101 cm i de seksradede hybridsorter Quadra, Trooper og Wootan til 77 cm i den toradede sort Kathmandu. Vinterbyggen har haft et meget langt strå i observationsparcellerne i 2014, i gennemsnit hele 19 cm længere end i Der er registreret en del mere lejesæd end sidste år. Karakteren har varieret fra 0 27

29 Vinterbyg Sorter i den toradede sort Capricorn til 4,5 i den toradede nummersort SY Den største sort i dyrkningen, Matros, ligger med karakteren 2,5 lidt over middel blandt sorterne. På to lokaliteter registreres der aks- og strånedknækning. For nedknækning af aks varierer karakteren fra 1,0 i den toradede sort KWS Infinity til 7,5 i hybridsorten Trooper. Karaktererne for strånedknækning varierer fra 3,0 i den toradede sort California til 9,0 i den toradede sort Capricorn. Der er ikke nogen sammenhæng mellem karaktererne for aks- og strånedknækning. Meldugangrebene i årets observationsparceller med vinterbygsorter er svagere end i De varierer fra 0,03 procent dækning i den toradede sort Capricorn til 9 procent dækning i den toradede sort Padura. Padura var også den kraftigst angrebne sort i Bygrustangrebene er noget kraftigere end i 2013, og der er registreringer fra flere lokaliteter. De mest modtagelige sorter er de seksradede hybridsorter Trooper, Quadra, SY LEOO og Wootan med dækningsgrader på henholdsvis 7, 8, 14 og 18 procent. Blandt linjesorterne ligger niveauet mellem 0,08 i den toradede Frigg til 5 procent dækning med bygrust i den toradede California. Angrebene af skoldplet varierer fra 0,2 procent dækning i hybridsorten Quadra til 9 procent i den toradede sort Zirene. Zirene har skiftet navn. Sorten hed således Alpine i 2013 og Angrebene af Ramularia er kraftigere i 2014 end i De kraftigste angreb, svarende til 38 procent dækning, er registreret i den toradede sort Kathmandu, og det svageste angreb på 2,8 procent er registreret i den toradede sort Apropos. De mest udbredte sorter i dyrkningen, den toradede Matros og den seksradede KWS Meridian, udmærker sig ved nogle relativt lave dækningsprocenter i observationsparcellerne for meldug, bygrust og skoldplet. Matros er dog ret modtagelig for Ramularia. Der er registreret 25 procent dækning af bladarealet. Der er registreret 8 procent dækning med Ramularia i KWS Meridian, hvilket er væsentligt under sortens niveau i Ved valg af vinterbygsort er udbyttestabilitet en af de afgørende faktorer, og man bør foretrække sorter, der har præsteret et stort og stabilt udbytte gennem flere år. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem år er vist i tabel 8 for de vinterbygsorter, der har været med i landsforsøgene i perioden. Resultaterne i tabel 8 kan, sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give en idé om, hvordan sorterne klarer sig gennem flere års dyrkning, og de kan være et godt udgangspunkt for valg af vinterbygsort. Tabel 7. Egenskaber for vinterbygsorter 2014 Vinterbyg Dato for modenhed Strålængde, cm Kar. for lejesæd 2) Observationsparceller 2014 Kar.for nedknæk. 2) Aks Strå meldug bygrust Procent dækning af bladareal Beskrivende sortsliste, Landbrugsplanter 2014 Antal forsøg Blanding 3) 14/7 87 2,3 2,5 4,5 4,2 2,8 0,7 17 Apropos 14/7 82 1,8 2,0 4,0 2,3 4,5 4,5 2, Balder 14/7 82 2,5 2,5 6,0 2,9 2, California 14/7 87 1,0 1,5 3,0 1,9 5 4, Capricorn 13/7 82 0,0 2,0 9,0 0,03 4,4 6 9 Frigg 14/7 83 2,5 1,5 8,0 2,3 0,08 0, Hejmdal 14/7 84 3,3 1,5 7,5 2,1 0,9 0,3 10 Kathmandu 14/7 77 2,3 1,5 7,0 3,7 1 0,9 38 KW ) 14/7 93 3,5 5,5 6,5 1,7 3,8 1,7 11 KWS Infinity 13/7 82 2,3 1,0 8,5 7 0, KWS Meridian 4) 14/7 98 2,0 4,0 4,5 1,1 0, KWS Tenor 4) 13/7 98 1,5 5,0 3,5 2,5 0,2 0,9 4,8 KWS Tower 13/7 86 4,3 2,0 7,0 3,8 1, Matros 13/7 92 2,5 3,0 7,5 1,7 0,2 0, Padura 13/7 90 1,8 2,5 4,5 9 0,9 4, Quadra 4), 5) 13/ ,3 2,5 3,5 1,6 8 0,2 9 SY /7 88 4,5 4,5 5,5 1,6 3, SY LEOO 4), 5) 13/7 95 1,8 2,5 4,0 0,8 14 0,3 9 Trooper 4), 5) 13/ ,0 7,5 5,0 0,9 7 0,3 10 Wootan 4), 5) 14/ ,5 2,5 6,0 1,2 18 0,3 7 Zirene 13/7 86 2,5 3,5 6,0 2,8 0,1 9 7 Skala: 1-9, 1 = lave værdier. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd/nedknækning. 3) Apropos, California, Matros, Padura. 4) 6-radet. 5) Hybrid. skoldplet Foderkvalitet Ramularia Kornvægt Sortering 28

30 Vinterbyg Sygdomme Tabel 8. Vinterbygsorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit to til fem år Vinterbyg Blanding Matros KWS Meridian 2) Apropos California SY LEOO 2), 3) Padura Zirene Frigg 104 Wootan 2), 3) 104 KW ) 103 Balder 102 KWS Tenor 2) : Apropos, Anisette, Himalaya, Tasmanien; 2011: Apropos, Anisette, Finlissa, Tasmanien; 2012: Apropos, Anisette, Sandra, Matros; 2013: Apropos, Anisette, Califonia, Matros; 2014: Apropos, California, Matros, Padura. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Til høst 2014 har fem vinterbygsorter udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd. Det er en tilbagegang på to sorter, og markedet koncentreres således på færre sorter. Af tabel 9 fremgår, at den mest solgte sort igen er Matros med en markedsandel på 76 procent. Den eneste seksradede sort med over 1 procent af markedet er KWS Meridian, som dækker 9 procent af salget til høst Tabel 9. Vinterbygsorter, der har udgjort over 1,0 procent af den solgte udsæd til høst Procent af solgt udsæd Høstår Matros KWS Meridian California 2 6 Apropos 3 6 Sandra Andre sorter radet. Sygdomme Af Marian Damsgaard Thorsted og Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug I figur 2 til 4 ses udviklingen af svampesygdomme i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet Skoldplet og dernæst meldug har været mest udbredt. Sorten Matros har været mindst angrebet af skoldplet. Se figur 3. Angrebene af øvrige svampesygdomme har været svage til moderate. I foråret har væksten været cirka to uger længere fremme end normalt, men noget af forskellen er udlignet i løbet af sæsonen. God effekt af en behandling før begyndende skridning I årets forsøg har der været et varierende smittetryk. I forsøg med lavt smittetryk har svampebekæmpelse ikke været rentabel. I et forsøg med meget skoldplet er der opnået op til cirka 14 hkg pr. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterbyg , sygdomme Uge nr. Bygbladplet Bygrust Meldug Ramularia Skoldplet Figur 2. Udviklingen af sygdomme i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterbyg 2014, skoldplet Uge nr. Apropos California KWS Meridian Matros Padura Figur 3. Udviklingen af skoldplet i forskellige vinterbygsorter i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. 29

31 Vinterbyg Sygdomme Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterbyg , bygrust Uge nr Figur 4. Udviklingen af bygrust i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i de seneste seks år. ha i nettomerudbytte. I mange forsøg har en enkelt behandling med halv dosering før begyndende skridning været bedst. Der er gennemført forsøg efter to forsøgsplaner med sammenligning af svampemidler og blandinger af svampemidler. Se tabel 10 og 11. Cirka halvdelen af forsøgene er udført i sorten Matros, fordi den i 2014 har dækket mere end 75 procent af vinterbygarealet. Af de afprøvede midler er Folicur Xpert, Proline Xpert og Azaka ikke godkendt. Indholdet i Folicur Xpert i normaldoseringen på 1,0 liter pr. ha svarer til 0,64 liter Folicur + 0,32 liter Proline pr. ha. Indholdet i Proline Xpert i normaldoseringen på 1,0 liter pr. ha svarer til 0,32 liter Folicur + 0,64 liter Proline pr. ha. 1,0 liter Azaka indeholder samme mængde aktivstof som 1,0 liter Amistar. I tabel 10 ses resultatet af seks forsøg, hvor forskellige midler og blandinger i forsøgsled 5 til 16 er afprøvet i samlet halv dosis omkring skridning. Prosaro er også afprøvet i kvart og trekvart dosis, ligesom Bell yderligere er afprøvet i kvart dosis. Normaldoseringen for Viverda er 2,5 liter pr. ha, men mængden af aktivstof er meget høj ved denne dosering, hvorfor effekten af 0,75 liter Viverda er afprøvet, da indholdet herved ligger tæt på indholdet i 0,5 liter Bell + 0,15 liter Comet, der tidligere har været afprøvet i forsøgene som halv dosering. I forsøgsled 2 og 4 er effekten af en tidlig sprøjtning belyst, og i forsøgsled 3 er effekten af en sen sprøjtning belyst. Forsøgene er udført i sorterne Matros (fire forsøg), SY LEOO og KWS Meridian. I fire forsøg har der været moderate angreb af svampesygdomme. De højeste nettomerudbytter er opnået med blandingerne Prosaro + Aproach og Prosaro + Comet, men der er kun sikre forskelle på Prosaro + Aproach og behandling med Folicur Xpert. Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 10 fremgår det, at der ikke har været betaling for den tidlige behandling i vækststadie (et til to knæ udviklet) primo til ultimo april. Sammenligning af forsøgsled 3 og 10 viser, at der heller ikke har været betaling for den sene behandling i vækststadium 65 (blomstring). I enkeltforsøget med de højeste merudbytter i sorten KWS Meridian har der også kun været betaling for én behandling, og der er opnået op til 8,0 hkg pr. ha i nettomerudbytte ved brug af Prosaro + Comet i forsøgsled 10. To forsøg med meget meldug henholdsvis Ramularia og skoldplet er vist for sig selv i tabel 10. Begge forsøg er udført i sorten Matros. I forsøget med meget meldug er der opnået nettomerudbytter på op til 6,9 hkg pr. ha, og der har været betaling for to behandlinger. Meldug og skoldplet har været de dominerede sygdomme i vinterbyg i Her ses to eksempler på meldug i vinterbyg. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). I forsøget med meget Ramularia og skoldplet er det højeste nettomerudbytte opnået i forsøgsled 2 med sprøjtning med Prosaro efterfulgt af Prosaro + Comet, men der er ingen sikre forskelle på en og to sprøjtninger med Prosaro (sammenhold forsøgsled 2 og 10). 30

32 Vinterbyg Sygdomme Tabel 10. Bladsvampe i vinterbyg. (B5, B6) Vinterbyg Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med ca. 5/6 ca. 26/5 Hkg kerne pr. ha forsøg forsøg med meget meldug 1. Ubehandlet - 4 0,9 0, , ,9-2. 0,25 l Prosaro 250 EC 0,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet ,9 0, ,2 6,2 2, ,8 5,8 3. 0,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet 0,25 l Prosaro 250 EC ,7 0, ,2 6,6 2, ,9 6,9 4. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda ,9 0, ,1 7,1 1,1 0 0, ,6-0,4 5. 0,25 l Prosaro 250 EC + 1 l Folpan 500 SC , ,4 3,6 0,5 0, ,8 3,7 6. 0,25 l Aproach + 0,375 l Bell , ,2 4,4 1, ,9 2,8 7. 0,75 l Viverda ,7 0, ,2 5,0 1, ,3-0,5 8. 0,75 l Prosaro 250 EC , ,4 3,5 0,2 0, ,5 5,2 9. 0,5 l Prosaro 250 EC , ,3 3,7 1, ,9 2, ,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet , ,2 5,4 2, ,4 1, ,25 l Prosaro 250 EC , ,5 3,2 1,7 0, ,9 2, ,75 l Bell ,1 0,02 1 0,4 4,6 0,7 0 0, ,8 1, ,375 l Bell ,07 0,01 1 0,4 2,7 0,4 0, ,6 4, ,25 l Comet + 0,375 l Bell ,8 0, ,2 4,3 1, ,1-2, ,5 l Folicur Xpert , ,5 3,3 1,2 0, ,4 4, ,25 l Aproach + 0,25 l Prosaro 250 EC , ,4 5,6 3, ,0 1,6 LSD ,2 LSD ,5 LSD , forsøg med meget Ramularia og skoldplet forsøg 1. Ubehandlet ,0-2 0, ,9-2. 0,25 l Prosaro 250 EC 0,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet ,1 3, ,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet 0,25 l Prosaro 250 EC ,5-1, ,375 l Ceando 0,75 l Viverda ,4-0, ,25 l Prosaro 250 EC + 1 l Folpan 500 SC ,4 1, ,25 l Aproach + 0,375 l Bell ,3-0, ,75 l Viverda ,9 1,1 0,3 0,03 0,5 2 0,9 4,4 0,6 8. 0,75 l Prosaro 250 EC ,7 0,5 0,5 0,02 0,4 1 0,6 5,0 1,7 9. 0,5 l Prosaro 250 EC ,0 1,6 0,5 0,02 0,5 2 0,7 4,1 1, ,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet ,1 2, ,25 l Prosaro 250 EC ,6 0 0,6 0,02 0,6 2 0,9 3,2 1, ,75 l Bell ,8-0,1 0,4 0,05 0, ,7 0, ,375 l Bell ,7 0,5 0,5 0,05 0, ,7 1, ,25 l Comet + 0,375 l Bell ,7-0,5 0,3 0,03 0,7 2 0,9 4,0 0, ,5 l Folicur Xpert ,6 1,5 0,5 0,03 0,5 1 0,8 3,9 1, ,25 l Aproach + 0,25 l Prosaro 250 EC ,4 0,1 0,5 0,03 0,5 2 0,8 4,3 1,9 LSD 1-16 ns LSD ,0 LSD ,0 Stadie bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. 31

33 Vinterbyg Sygdomme Tabel 11. Svampebekæmpelse i vinterbyg. (B7, B8, B9) Vinterbyg Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med ca. 4/6 ca. 7/6 Hkg kerne pr. ha forsøg forsøg med meget skoldplet 1. Ubehandlet - 0 0,3 0,04 2 0,01 77, , ,0 69,1-2. 0,625 l Ceando 0,625 l Viverda ,5 0,01 4,1-2, ,0 11,7 5,3 3. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda dg ,5 0,01 6,5-0, ,0 12,3 5,6 4. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda ,01 4,0-0, ,0 11,9 7,5 5. 0,375 l Viverda ,5 0,01 1,7-0,5 0 0, ,0 10,5 8,3 6. 0,15 l Comet + 0,35 l Folicur Xpert ,01 2,5 0, ,0 11,7 9,5 7. 0,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet ,5 0,01 2,3-0,1 0 0, ,0 9,7 7,3 8. 0,5 l Prosaro 250 EC ,01 1,8-0, ,1 4 3,0 10,4 8,1 9. 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric ,01 2,5 0, ,0 11,0 8, ,4 l Stereo 312,5 EC + 0,25 l Proline Xpert , ,01 0,5-1, ,0 13,1 10, ,25 l Comet + 0,375 l Bell ,5 0,01 2,6-0, ,2 5 3,0 12,1 8, ,25 l Viverda ,5 0,01 4,7-1, ,0 14,2 8, ,75 l Viverda ,5 0,01 2,4-1, ,0 13,0 9, ,25 Azaka + 0,25 l Rubric ,5 0,01 0,0-2, ,0 10,8 8, ,5 l Folicur Xpert ,01 1,9-0,2 0, ,0 11,9 9, ,375 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,01 3,3 0, ,0 9,5 6,2 LSD ,5 LSD 1-16 ns LSD ,6 LSD 2-16 ns forsøg forsøg 1. Ubehandlet - 0,3 0,06 0, ,9-0,6 0,07 0, ,2-5. 0,375 l Viverda , ,8 1, ,15 l Comet + 0,35 l Folicur Xpert , ,3 3, ,35 l Prosaro 250 EC + 0,15 l Comet , ,5 3,0 0,1 0,03 0,02 0,9 1 4,9 2,4 8. 0,5 l Prosaro 250 EC ,01 0 0, ,0 2,6 0,1 0,03 0,02 0,9 1 4,6 2,2 9. 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric , ,8 3,3 0,1 0, ,8 2, ,25 l Comet + 0,375 l Bell ,01 0 0, ,4 2,1 0,2 0,03 0, ,5 1, ,25 l Viverda ,8 2 7,7 1,8 0,1 0,03 0 0,6 1 6,3 0, ,75 l Viverda , ,2 1,4 0,1 0,03 0,02 0,8 1 4,2 0,4 LSD ,9 LSD ,4 LSD ,4 LSD ,1 Stadie bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb. I tabel 10 ses også resultater fra tidligere år. Det fremgår, at der ikke har været sikre forskelle i merudbytterne ved de afprøvede løsninger i halv dosering, hvorfor de billigste af midlerne kan anvendes. I tabel 11 ses resultatet af fire forsøg, hvor forskellige løsninger af svampemidler er afprøvet i halv dosering i forsøgsled 6 til 16. Viverda er afprøvet i tre doseringer. I forsøgsled 2 og 4 er belyst effekten af yderligere en tidlig sprøjtning i vækststadie (et til to knæ udviklet) medio april, ligesom effekten af en sen supplerende sprøjtning er belyst i forsøgsled 3. Forsøgene er udført i sorterne Apropos, Matros, KWS Meridian og California. I to forsøg har der været svage angreb af svampesygdomme, og ingen af de afprøvede strategier har 32

34 Vinterbyg Skadedyr Strategi Svampebekæmpelse i vinterbyg På baggrund af forsøgene er anbefalingen ved svampebekæmpelse i vinterbyg: Skade i vinterbygaks efter kulde i foråret (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). været rentable eller har kun resulteret i meget lave nettomerudbytter. I to forsøg i Apropos og KWS Meridian med meget skoldplet er der opnået op til 10,8 hkg pr. ha i nettomerudbytte i gennemsnit af forsøgene, men der har ikke været sikre forskelle mellem behandlingerne. I forsøget i KWS Meridian er det højeste nettomerudbytte på 14,4 hkg pr. ha opnået i forsøgsled 10. Et forsøg er kun vist i Tabelbilaget, tabel B7, fordi sidste behandling i forsøgsled 3 ikke er udført. Nederst i tabel 11 ses resultater fra tidligere år. Der har ikke været sikre forskelle i merudbytterne ved de afprøvede løsninger i halv dosering, hvorfor de billigste af midlerne kan anvendes. Gefion har udført to forsøg efter en egen forsøgsplan med sen svampebekæmpelse i vinterbyg. I sorten KWS Meridian har der været moderate angreb af skoldplet og bygrust. I sorten SY LEOO har der været moderate angreb af bygbladplet og bygrust. Der er i de to forsøg opnået 1,3 henholdsvis 3,1 hkg pr. ha i nettomerudbytte for en tredje sprøjtning med 0,15 liter Proline 3. juni, men der er ikke tale om sikre merudbytter. Se Tabelbilaget, tabel B10. Skadedyr Af Ghita Cordsen Nielsen og Marian Damsgaard Thorsted, Videncentret for Landbrug I efteråret 2013 var der relativt svage angreb af bladlus i vinterbyggen, og kun i få marker var der > > En enkelt behandling med cirka halv dosis omkring skridning vil oftest være tilstrækkelig. > > Ved højt smittetryk af bygrust, bygbladplet eller skoldplet anvendes halv til trekvart dosis. > > Ved højt smittetryk af meldug anvendes kvart til halv dosis. > > Kun ved tidlige og udbredte angreb af svampesygdomme anbefales en tidlig sprøjtning med kvart dosis omkring vækststadie (et til to knæ udviklet). > > Strobilurinholdige løsninger samt Proline, Prosaro og Bell anbefales omkring skridning. Bell anvendes dog ikke ved meldugangreb. Strobilurinholdige løsninger er Comet + andet middel eller Aproach + andet middel. Opera (strobilurinet Comet + Opus) anbefales ikke ved angreb af meldug. Strobilurinet Amistar/ Mirador + andet middel anbefales ikke ved angreb af bygbladplet. > > Når der vælges blandingspartner til strobiluriner, skal der vælges midler med god effekt mod de fremherskende sygdomme. > > Der forekommer i flere marker resistens i bygmeldug og bygbladplet mod strobiluriner. > > Der er endnu ikke fundet resistens i bygrust og skoldplet mod strobiluriner i Danmark. En oversigt over godkendte samt nye svampemidlers effekt mod de enkelte svampesygdomme i korn ses i afsnittet om vinterhvede. mange bladlus. Bedømmelser om foråret i ubehandlede områder i de samme marker har ikke vist nogen tilfælde af angreb af havrerødsot. Hvert år følges forekomsten af bladlus om efteråret i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i vinterbyg og vinterhvede for at vurdere risikoen for angreb af virusset havrerødsot, der overføres af bladlus om efteråret. Registreringsnettet startede i efteråret 2007, da der i vækstsæsonen 2007 mange steder optrådte kraftige angreb af havrerødsot. Der bedømmes derfor hvert efterår angreb af bladlus i risikomarker, dvs. i tidligt såede marker i milde områder af landet. Bladlusene fremmes af tidlig såning og mildt vejr om efteråret. I figur 5 ses forekomsten af bladlus i vinterbyg i efterårene 2007 til Vær opmærksom på inddelingen på y-aksen. I vinterhvedeafsnittet ses tilsvarende data fra vin- 33

35 Vinterbyg Skadedyr terhvede. Det fremgår, at der i efterårene 2007 og 2011 blev fundet mere udbredte angreb af bladlus, mens angrebene i efteråret 2013 var svage. I marker, som indgår i registreringsnettet, skal der efterlades et ubehandlet område, hvis der sprøjtes mod skadedyr om efteråret. Om foråret bedømmes angrebene af havrerødsot i de ubehandlede områder for at sammenholde mængden af bladlus om efteråret med angreb af havrerødsot om foråret. Såfremt marken sprøjtes, skal der også bedømmes angreb i det sprøjtede område om foråret. Bedømmelser i usprøjtede områder i vinterbygmarkerne i foråret 2014 har vist 0 procent angrebne planter i alle tilfælde. Pct. angrebne planter Forekomst af bladlus i vinterbyg, efterårene Uge nr Figur 5. Udviklingen af bladlus (procent angrebne planter) i ubehandlede vinterbygmarker i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i efterårene 2007 til Årligt er der bedømt i omkring 20 marker. 34

36 Vinterrug Sorter Vinterrug Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg Årets udbytter i landsforsøgene med vinterrug er noget større end i Det største udbytte i 2014 er opnået i hybridsorten KWS Daniello med 95,6 hkg pr. ha. Det er 4,3 hkg pr. ha mere end det største udbytte i Målesorten er igen i 2014 den syntetiske sort Kapitän. Modsat 2013 har sorten haft et godt år med et udbytte på 77,3 hkg pr. ha. Det er 15 hkg pr. ha over sidste års udbytte. I tabel 1 ses forholdstallene for sorterne over de seneste fem år, og i tabel 2 ses udbytte og merudbytte for landsdele og hele landet samt kvaliteten. I 2014 er der gennemført otte landsforsøg med vinterrugsorter. De fire største udbytter er målt i hybridsorterne KWS Daniello, KWS Nikko, KWS Livado og KWS Gatano. Merudbytterne i forhold til målesorten er fra 21 til 24 procent. Disse fire sorter er afprøvet for første gang i landsforsøgene Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med vinterrugsorter, forholdstal for udbytte Vinterrug Kapitän, 2) KWS Magnifico 3) Palazzo 3) Helltop 2) Herakles 2) SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) KWS Bono 3) SU Bonelli 90 3) + 10 % pop. 4) SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) Sandie 2) Dankowskie Rubin KWS Daniello 3) 124 KWS Nikko 3) 123 KWS Livado 3) 122 KWS Gatano 3) 121 SU Performer 90 3) + 10 % pop. 4) 119 SU Forsetti 90 3) + 10 % pop. 4) 116 Inspector 103 Målesort 2010: Rotari; : Marcelo; : Kapitän. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population Herefter følger tre sortsblandinger mellem hybrid- og populationssorter, SU Performer procent population, SU Satellit procent population og SU Bonelli procent population, alle med udbytter, der ligger 19 procent over Tabel 2. Vinterrugsorter, landsforsøg 2014, med vækstregulering. (C Vinterrug Udbytte og merudb., hkg pr. ha Øerne Jylland Udb. og merudb., hkg pr. ha Hele landet Fht. for udbytte Vælg altid en vinterrugsort, der > > har givet et stort udbytte i flere års forsøg > > har en god stråstivhed > > er blandt de mindst modtagelige over for meldug, brunrust og skoldplet. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Kapitän 89,1 70,2 77, ,5 77,5 KWS Daniello 2) 17,5 18,7 18, ,9 77,1 KWS Nikko 2) 16,1 19,2 18, ,7 77,4 KWS Livado 2) 14,7 18,2 16, ,0 77,5 KWS Gatano 2) 15,2 17,4 16, ,4 77,3 SU Performer 90 2) + 10 % pop. 3) 15,2 14,9 15, ,5 78,3 SU Satellit 90 2) + 10 % pop. 3) 15,7 13,9 14, ,6 78,1 SU Bonelli 90 2) + 10 % pop. 3) 16,2 13,5 14, ,0 78,0 KWS Bono 2) 15,5 13,6 14, ,9 78,5 SU Forsetti 90 2) + 10 % pop. 3) 12,3 12,2 12, ,6 78,6 KWS Magnifico 2) 13,8 9,0 10, ,3 78,3 Palazzo 2) 11,0 10,2 10, ,4 77,9 SU Mephisto 90 2) + 10 % pop. 3) 11,9 9,3 10, ,7 77,8 Helltop 10,0 10,1 10, ,3 78,6 Sandie 6,0 5,5 5, ,4 78,4 Herakles 3,5 4,6 4, ,4 78,0 Inspector 1,3 2,6 2, ,2 78,7 Dankowskie Rubin -5,1-1,2-2,7 97 9,5 78,0 LSD 5,7 6,1 4,2 Syntetisk sort. 2) Hybrid. 3) Pop. = population. Strategi 35

37 Vinterrug Sorter målesorten. De i dyrkningen meget udbredte sorter KWS Magnifico og Palazzo har begge givet 14 procent mere end målesorten. En række af hybridsorterne af vinterrug har indgået i forsøgene som en blanding med 10 procent populationsrug. Det er disse blandinger, som markedsføres. Det er angivet i tabellerne i dette afsnit med tilføjelsen % pop til sortsnavnene. Sorterne med tilføjelsen har i alle årerne været afprøvet i landforsøgene som blandinger med en populationssort, uden at det har været angivet. Iblandingen sker for at sikre en bedre bestøvning og dermed lavere risiko for infektion med meldrøjer. Det er nu muligt at måle proteinindholdet med NIT i vinterrug. Resultaterne ses i næstsidste kolonne i tabel 2. Der er ingen krav til proteinindhold i brødrug, men med omkring ha med rug i Danmark skal en stigende mængde afsættes til foder. Viden om proteinindholdet bliver derfor vigtigere. Proteinindholdet i årets forsøg varierer mellem 8,3 procent i hybridsorten KWS Magnifico og 9,5 procent i populationssorten Dankowskie Rubin og i den syntetiske sort Kapitän. I en direkte sammenligning af proteinindhold i hvede og rug skal hvedens proteinindhold justeres med faktor 6,25/5,7 = 1,1. Proteinindholdet i vinterrugen ligger godt 1 procentenhed under det justerede proteinindhold i årets forsøg med vinterhvede. Tabel 3. Vækstregulering af vinterrugsorter (C2) A: Ingen vækstregulering B: 0,9 liter Cycocel ,0 liter Terpal pr. ha, udbragt ad to gange, eller 1,0 liter Terpal pr. ha, udbragt på en gang, eller 1,5 liter Terpal pr. ha, udbragt på en gang Vinterrug Karakter for lejesæd Strålængde, cm Udbytte, hkg pr. ha A B A B A B Merudbytte for vækstregulering, B-A brutto netto 2) Antal forsøg Kapitän 3) ,5 82,2 2,7-0,7 KWS Gatano 4) ,7 100,2 2,5-0,9 KWS Daniello 4) ,2 100,1 2,9-0,5 KWS Nikko 4) ,5 99,9-0,6-4,0 KWS Livado 4) ,1 98,4 0,3-3,1 KWS Bono 4) ,4 95,0 2,6-0,8 SU Bonelli 90 4) + 10 % pop. 5) ,3 94,6 1,3-2,1 SU Performer 90 4) + 10 % pop. 5) ,4 94,4 2,0-1,4 SU Satellit 90 4) + 10 % pop. 5) ,6 93,2-2,4-5,8 Helltop 3) ,8 92,1 2,3-1,1 SU Mephisto 90 4) + 10 % pop. 5) ,3 90,9 2,6-0,8 SU Forsetti 90 4) + 10 % pop. 5) ,0 90,3-0,7-4,1 Palazzo 4) ,1 89,5-0,6-4,0 KWS Magnifico 4) ,4 88,2 0,8-2,6 Sandie 3) ,5 87,8 4,3 0,9 Herakles 3) ,2 86,6 2,4-1,0 Inspector ,0 84,8 3,8 0,4 Dankowskie Rubin ,6 79,1 0,5-2,9 LSD, sorter 5,3 LSD, vækstregulering ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og vækstregulering ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Netto: Bruttoudbytte korrigeret for udgifter til vækstregulering og udbringning. 3) Syntetisk sort. 4) Hybrid. 5) Pop. = population. Lejesæd i rug. Arealet er væltet i blæsten i perioden 15. til 20. juni. Der har også været en del knækkefodsyge i marken. Se de øjeagtige pletter på strået. Knækkefodsyge har i 2014 været lidt mere udbredt end normalt. Den milde vinter har fremmet svampen. (Fotos: Kristian Elkjær, Heden & Fjorden). I tabel 3 ses årets resultater af forsøgene med og uden vækstregulering. Der er gennemført fire forsøg, hvor der har været lejesæd i de to. Strålængden er omkring 40 cm længere end i forsøgene i Strålængden reduceres i gennemsnit med 9 cm ved vækstregulering. Størst reduktion på 16 cm ses i den syntetiske sort Helltop, og den mindste reduktion på 4 cm ses i blandningen SU Forsetti procent population. Merudbytterne for vækstregulering varierer fra 4,3 hkg pr. ha i den syntetiske sort Sandie til et udbyttetab på 2,4 hkg pr. ha i sortsblandingen SU Satellit procent population. Ingen af bruttomerudbytterne er statistisk sikre. I Tabelbilaget, tabel C2 ses forsøgene enkeltvis. I et forsøg ved Ringsted er der registreret en del lejesæd. I dette forsøg kan der beregnes sikre bruttomerudbytter for vækstregulering på op til 11,4, 12,6 og 10,9 hkg pr. ha i henholdsvis hybridsorterne KWS Bono og KWS Gatano og i den syntetiske sort Sandie. Omkostningen til vækstregulering udgør i dette forsøg 3,2 hkg pr. ha. 36

38 Vinterrug Sorter Foderværdi i vinterrugsorter 2013 Som i de foregående år blev udvalgte vinterrugsorter i landsforsøgene 2013 analyseret for indholdet af foderenheder til svin. Der blev analyseret prøver af fire sorter fra to lokaliteter. Som de foregående år blev der udvalgt lokaliteter, hvor der var høstet normale udbytter, dvs. at de ikke var præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Det er med til at sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser forskelle i sorternes kvalitet. Prøver fra høst 2014 er i øjeblikket ved at blive analyseret for indhold af foderenheder til svin, og resultaterne af disse analyser vil blive publiceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2013 ses i tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev i 2013 opnået i den syntetiske sort Sandie, fulgt af hybridsorten KWS Bono og den syntetiske sort Helltop. Supplerende forsøg med vinterrugsorter Resultaterne af fem supplerende forsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 5. Udbytteniveauet er omkring 13 hkg pr. ha højere end i landsforsøgene. I de supplerende forsøg er der afprøvet fire hybridsorter og en blanding af hybrid- og populationssort. De ligger alle på samme udbytteniveau. De to syntetiske sorter Helltop og Herakles ligger væsentligt under hybridsorterne i udbytte. Sorterne Palazzo, KWS Magnifico og sortsblandingen SU Mephisto procent population ligger udbyttemæssigt relativt højere i de supplerende forsøg, sammenlignet med landsforsøgene. I et af de supplerende forsøg er der registreret meget kraftige angreb af skoldplet, som det ikke har været muligt at bekæmpe. Se Tabelbilaget, tabel C3. Tabel 5. Vinterrugsorter, supplerende forsøg 2014, med vækstregulering. (C3) Vinterrug Pct. dækning med skoldplet Pct. dækning med brunrust Karakter for lejesæd Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Kapitän 2) 3,0 0,2 1 90, ,4 SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) 4,0 0,4 1 19, ,9 Palazzo 3) 5, , ,4 KWS Magnifico 3) 3, , ,4 KWS Bono 3) 5,0 0,3 1 18, ,6 SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) 5,0 0,3 0 17, ,4 Helltop 2) 5,0 0,2 0 11, ,1 Herakles 2) 3,0 0,7 0 8, ,0 LSD 3,3 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population. Tabel 4. Vinterrugsorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Vinterrug FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Kapitän 109,9 109,0 76, , Sandie 111,4 110,3 78, , KWS Bono 2) 111,0 110,1 77, , Helltop 111,9 110,9 78, , LSD ns ns 7,3 Syntetisk sort. 2) Hybrid. Nye sorter med brunrustresistens Registreringerne i årets observationsparceller ses i tabel 6. Der er registreret tre dages forskel i modning mellem de tidligste sorter, populationssorten Dankowskie Rubin, den syntetiske sort Herakles og hybriden SU Bonelli procent population og den sildigste sort, hybriden KWS Livado. De resterende sorter er modnet inden for to dage. Modningsdatoerne har været omkring 14 dage tidligere end i de to foregående år. Strålængden varierer med 16 cm mellem sorterne. De længste sorter er de syntetiske sorter og populationssorterne. Blandt dem varierer strålængden mellem 139 cm i Dankowskie Rubin og Herakles til 144 cm i Inspector og Sandie. Strålængden blandt hybridsorterne varierer fra 128 cm i blandingen SU Bonelli procent population til 139 cm i KWS Magnifico. Der er registreret mere lejesæd end i Den højeste lejesædskarakter på 7,1 er registreret i hybridsorten KWS Gatano og den laveste karakter på 1,9 i populationssorten Dankowskie Rubin. De dyrkede sorter Kapitän, KWS Magnifico og Palazzo ligger med lejesædskarakterer på 3,6, 2,9 og 2,9. Der er registreret meldug, men karaktererne er lave. Registreringerne for skoldplet ligger på omkring det halve af sidste år. Registreringerne varierer fra 1,5 procent dækning i hybridsorten KWS Daniello til 8 procent i hybridsorten KWS Magnifico. Der er registreret brunrust på tre lokaliteter. Niveauet er væsentligt højere end i Mest brunrust er registreret i KWS Magnifico med 50 procent dækning, men også Palazzo med 45 procent, Herakles med 42 og Kapitän med 35 procent har været kraftigt angrebne af brunrust. Derimod har de nye hybridsorter KWS Gatano og KWS Livado og blandingen SU Performer procent population en lav dækning med brunrust på under 3 procent. 37

39 Vinterrug Sorter Tabel 6. Vinterrugsorternes egenskaber i observationsparcellerne 2014 Vinterrug Dato for modenhed De enkelte sorters procentandel af den certificerede mængde udsæd fremgår af tabel 8. En meget stor del af den udsæd, der certificeres i Danmark, eksporteres til Skandinavien og Baltikum. Det gælder især Evolo, Brasetto og Visello, som udelukkende produceres til eksport. Udsædsproduktionen giver derfor ikke et præcist billede af sortsfordelingen på det danske areal med vinterrug. De største sorter på det danske marked er Palazzo, KWS Mag- Strålængde, cm Kar. for lejesæd Procent dækning med Beskrivende sortsliste, Landbrugsplanter ) meldug skoldplet brunrust kornvægt faldtal Antal forsøg Kapitän 3) 26/ , Dankowskie Rubin 25/ , ,4 Helltop 3) 26/ , Herakles 3) 25/ ,5 1, SU Bonelli 90 4) + 10 % pop. 5) 25/ ,1 0,1 6 8 Inspector 27/ ,5 0,3 3,8 4 KWS Bono 4) 27/ ,8 1, KWS Daniello 4) 27/ ,6 0 1,5 3,9 KWS Gatano 4) 27/ ,1 0,03 1,9 0,4 KWS Livado 4) 28/ ,0 0,03 1,9 2,8 KWS Magnifico 4) 26/ ,9 0, KWS Nikko 4) 26/ ,1 0 1,6 4,2 Palazzo 4) 26/ , Sandie 3) 26/ ,0 0 3,7 0,9 SU Forsetti 90 4) + 10 % pop. 5) 27/ ,1 0, SU Mephisto 90 4) + 10 % pop. 5) 27/ , SU Performer 90 4) + 10 % pop. 5) 26/ ,0 0,3 3,8 2,6 SU Satellit 90 4) + 10 % pop. 5) 26/ ,8 0, Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Skala 1-9, 1 = lave værdier. 3) Syntetisk sort. 4) Hybrid. 5) Pop. = population. Tabel 7. Vinterrugsorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år Vinterrug Kapitän, 2) Palazzo 3) KWS Magnifico 3) Helltop 2) Herakles 2) SU Mephisto 90 3) + 10 % pop. 4) KWS Bono 3) SU Satellit 90 3) + 10 % pop. 4) 131 SU Bonelli 90 3) + 10 % pop. 4) 127 Sandie 2) 118 Dankowskie Rubin 104 Målesort 2010: Rotari; : Marcelo; : Kapitän. 2) Syntetisk sort. 3) Hybrid. 4) Pop. = population. Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterrugsort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte igennem flere års forsøg, bør altid foretrækkes. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 7 er, når de sammenholdes med de enkelte års resultater i tabel 1, med til at give et overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Angreb af fritfluer var i efteråret 2013 mere udbredt end normalt i vintersæd, især i rug. Larvernes gnav i efteråret har udtyndet plantebestanden, og i nogle tilfælde har omsåning været nødvendig. Bekæmpelse foretages normalt ikke, fordi betydende angreb er sjældne. Det er svært at afgøre bekæmpelsesbehovet og -tidspunktet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 38

40 Vinterrug Sygdomme Tabel 8. Vinterrugsorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Palazzo Evolo Kapitän 2) KWS Magnifico Brasetto 5 Visello SU Mephisto % pop. 3) 2 Andre sorter Hybrid. 2) Syntetisk sort. 3) Pop. = population. nifico og Kapitän, hvor KWS Magnifico og Kapitän udgør en større andel, end det fremgår af tabel 8. Hybridrug skal sås øverligt For andet år er der udført forsøg med sådybde og udsædsmængde i hybridrug. I tabel 9 ses resultatet af årets fem forsøg og de samlede resultater af alle ni forsøg i forsøgsserien i årerne 2013 og Der er ikke statisk sikre forskelle mellem sådybder og udsædsmængder i årets fem forsøg. Der er en tendens til mindre udbytter ved øget sådybde, især ved den lave udsædsmængde. Ved sådybder på 4 og 6 cm er der en tendens til højere bruttoudbytte ved den høje udsædsmængde. Som gennemsnit af alle ni forsøg er der ved den lave udsædmængde et statistisk sikkert udbyttetab på 2,3 hkg pr. ha, når sådybden øges fra 2 til 4 cm, og fra 2 til 6 cm er der et udbyttetab på 4,7 hkg pr. ha. Ved den høje udsædsmængde er forskellene i udbytte mellem sådybderne ikke sikre, men der er en tendens til et tab på 1,7 hkg pr. ha, når sådybden øges fra 2 til 6 cm. Der er sikre merudbytter ved at øge udsædsmængden fra 150 til 250 spiredygtige kerner pr. m 2 ved sådybderne 4 og 6 cm, men efter korrektion af udbytterne for omkostningerne til udsæd er det den lave udsædsmængde, som giver de højeste nettoudbytter. Forsøgene til høst 2013 blev sået i perioden fra 16. til 26. september 2012, og til høst 2014 er forsøgene blevet sået i perioden fra 5. september til 2. oktober Forsøgene er udført i hybridsorterne Palazzo eller KWS Magnifico. Seks forsøg er udført på jordtype JB 2 til 4, og tre forsøg er udført på JB 5 og 6. Tabel 9. Sådybder og udsædsmængder i hybridrug 2014 og 2013 til (C4, C5) Vinterrug Karakter for fremspiring Konklusionen på forsøgene er, at rug bør sås i en dybde på 2 til 3 cm. Rug er relativt småkernet i forhold til de andre kornarter og har derfor mindre energi til at vokse gennem jordlaget over kernen. Rugen danner rodforgreningspunktet tæt på jordoverfladen. Endelig er rug følsom over for iltmangel i fremspiringsfasen. Der er derfor gode biologiske grunde til at så rug relativt øverligt, omkring 2 til 3 cm dybde, hvor den anbefalede sådybde for byg og hvede er omkring 4 cm. Udsæden må dog ikke placeres oven på jorden. Det kræver et veltilberedt og frem for alt jævnt såbed. Der er ikke anlagt nye forsøg, og forsøgsserien er hermed afsluttet. Sygdomme Udbytte, hkg pr. ha Nettoudbytte, hkg pr. ha 2) pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 pr. m 2 kerner kerner kerner kerner kerner kerner forsøg 2 cm sådybde ,9 101,7 96,0 91,9 4 cm sådybde ,2 101,9 94,3 92,1 6 cm sådybde ,5 100,3 92,6 90,5 LSD, sådybde ns LSD, udsædsmængde ns LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde ns forsøg 2 cm sådybde ,7 94,7 87,8 84,9 4 cm sådybde ,4 95,0 85,5 85,2 6 cm sådybde ,9 93,0 84,0 83,2 LSD, sådybde 2,1 LSD, udsædsmængde 1,8 LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde ns Skala 0-10, 0 = ingen fremspiring. 2) Udbytte fratrukket omkostning til udsæd, 1,0 unit udsæd: 390 kr. Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug I figur 1 til 3 ses udviklingen af svampesygdomme i vinterrug i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Fra omkring 1. juni har brunrust bredt sig, og i mange marker er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. Angrebene af meldug har været meget svage. Lave nettomerudbytter Smittetrykket har været lavt i forsøgene, og angrebene af brunrust er kommet sent. Der er derfor ikke opnået rentable merudbytter for svampe- 39

41 Vinterrug Sygdomme Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterrug 2014, sygdomme Uge nr. Brunrust Meldug Skoldplet Figur 1. Udviklingen af skadegørere i vinterrug i 2014 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterrug , skoldplet Uge nr Figur 2. Udviklingen af skoldplet i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterrug , brunrust Uge nr Figur 3. Udviklingen af brunrust i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. sprøjtning eller kun opnået lave nettomerudbytter i vinterrug for svampebekæmpelse. I tabel 10 ses resultatet af fire forsøg med forskellige strategier for svampesprøjtning. Forsøgene er udført i sorterne KWS Magnifico (to forsøg) og Palazzo (to forsøg). Der har ikke været angreb af meldug, og skoldpletangrebene har været moderate. Det gælder også angrebene af brunrust, som først relativt sent har bredt sig. Medio til ultimo juni har der i gennemsnit af forsøgene været 7 procent dækning med brunrust (variation 0 til 15 procent dækning) i ubehandlet. Der er opnået mindre og ikke statistisk sikre merudbytter i gennemsnit af forsøgene. Det højeste nettomerudbytte på 1,7 hkg pr. ha i gennemsnit Fra omkring 1. juni har brunrust bredt sig, og i mange marker med vinterrug er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. På billederne ses angreb på bladene henholdsvis på stængler. På stænglerne ses både de brune sommersporer og de sorte vintersporer, som bliver synlige sidst på sæsonen. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 40

42 Vinterrug Sygdomme Sortrust på rugstængel. Sortrust ses ikke så tit i vinterrug. Sortrust trives især i varme somre, hvilket er forklaringen på, at der relativt sent, nemlig fra medio juni, har været sortrust i flere rugmarker. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). af forsøgene er opnået ved en enkelt behandling med 0,5 liter Prosaro i vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet). Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 4,7 hkg pr. ha, men heller ikke i dette forsøg har der været sikre merudbytter. Nederst i tabellen ses resultater fra to års forsøg. I 2013 var der også kun moderate angreb af svampesygdomme. I gennemsnit af forsøgene er der kun opnået op til 1,2 hkg pr. ha i nettomerudbytte, og en enkelt behandling med 0,5 liter Prosaro pr. ha i vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) har givet det højeste nettomerudbytte. I forsøgene i tabel 10 er effekten af svampesprøjtning på foderværdien til svin også undersøgt. Foderværdien er ikke påvirket af svampesprøjtning. Gefion har efter en egen plan udført to forsøg med forskellige strategier med relativt sen svampebekæmpelse rettet mod brunrust. I forsøgene er belyst forskellige strategier med svampebekæmpelse med Opus henholdsvis Viverda i vækststadie 52, Tabel 10. Svampebekæmpelse i vinterrug. (C6, C7) Vinterrug Pct. dækning med ca. 3/6 Hkg kerne pr. ha FEsv pr. 100 kg standardvare brunrust skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb forsøg 1. Ubehandlet ,4 77,5-2. 0,375 l Ceando + 0,3 l Comet 0,75 l Viverda 0,7 1-5,3-1,9 3. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda 0, ,1 5,3-0,7 4. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0, ,1 3,7-3,0 5. 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0,6 1-3,6-0,9 6. 0,5 l Prosaro 1 2-4,1 1,7 7. 0,25 l Prosaro 0,25 l Prosaro 0,7 1-2,6-0,5 8. 0,25 l Prosaro 0,8 3-1,8 0,3 9. 0,25 l Folicur Xpert 0,25 l Folicur Xpert 0,6 2-3,0 0, ,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,8 2-3,5 0, ,25 l Rubric 0,25 l Rubric 1 2-1,4-1,7 LSD 1-11 ns ns LSD 2-11 ns ns forsøg 7 fs. 1. Ubehandlet ,6 70,3-3. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda 0,5 1-4,3-1,7 4. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0, ,1 4,0-2,6 5. 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0,4 1-4,2-0,2 6. 0,5 l Prosaro 0,9 2-3,6 1,2 7. 0,25 l Prosaro 0,25 l Prosaro 0,4 1-3,2 0,1 8. 0,25 l Prosaro 0,6 3-1,6 0, ,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,1 l Proline + 0,125 l Rubric 0,6 2-4,0 0, ,25 l Rubric 0,25 l Rubric 0,9 2-2,1-1,0 LSD 1-11 ns 1,7 LSD 3-11 ns 1,8 Led 2 og 3 er behandlet i stadie og Led 4 er behandlet i stadie 31-32, og Led 6 er behandlet i stadie Led 5, 7 og 9-11 er behandlet i stadie og Led 8 er behandlet i stadie og 70. Der er i begge forsøg opnået nettomerudbytter på op til cirka 7 hkg pr. ha. To behandlinger med 0,45 liter Viverda pr. ha ved begyndende skridning og cirka 14 dage senere har givet det hø- 41

43 Vinterrug Sygdomme Pollen på rugblade kan skabe indfaldsveje for sekundære angreb af sortskimmelsvampe, som kun tillægges mindre betydning. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Skoldplet i vinterrug. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Angreb ses tit ved basis af bladene, fordi der her er fugtigt i længst tid, og det fremmer skoldplet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). jeste nettomerudbytte i begge forsøg. Se nærmere i Tabelbilaget, tabel C9. Svampestrategi i sorter I tabel 11 ses resultatet af fem forsøg med forskellige strategier for svampebekæmpelse i rugsorterne KWS Magnifico og Palazzo. Der har været moderate angreb af svampesygdomme i begge sorter. Det højeste nettomerudbytte i KWS Magnifico er i gennemsnit af forsøgene 0,8 hkg pr. ha og er opnået i forsøgsled 3 med to behandlinger med 0,25 liter Prosaro pr. ha. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 2,7 hkg pr. ha i forsøgsled 3. I Palazzo har der ikke været sikre forskelle på de afprøvede løsninger, og en enkelt behandling med 0,25 liter Prosaro i forsøgsled 5 har givet det højeste nettomerudbytte på 1,1 hkg pr. ha. Tabel 11. Svampebekæmpelse i rug. (C8) Vinterrug Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie meldug brunrust skoldplet brunrust Udbytte og merudb. Nettomerudb. Pct. dækning med ca. 20/5 ca. 7/6 ca. 20/5 ca. 7/6 Hkg kerne pr. ha forsøg KWS Magnifico Palazzo 1. Ubehandlet ,4 85, ,2 85,2-2. 0,375 l Ceando 0,25 l Prosaro 250 EC 0,25 l Prosaro 250 EC ,01 4,6-0, ,8-1,4 3. 0,25 l Prosaro 250 EC 0,25 l Prosaro 250 EC ,01 3,9 0, ,5-0,6 4. 0,5 l Prosaro 250 EC 0,5 l Prosaro 250 EC ,5-1, ,5-1,3 5. 0,25 l Prosaro 250 EC ,02 1,1-0, ,6 1,1 6. 0,5 l Prosaro 250 EC ,01 1,9-0, ,0-0,4 LSD 1-6 2,1 1,5 LSD 2-6 2,2 ns meldug brunrust skoldplet brunrust Udbytte og merudb. Nettomerudb. 42

44 Triticale Sorter Triticale Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg Tradiro er med forholdstal 103 den højestydende sort i årets landsforsøg med triticalesorter. Sorterne Jura, Br 1390a27 og SU Agendus følger udbyttemæssigt efter med forholdstal på 102, 101 og 101. Forholdstallene for udbytte i de seneste fem års landsforsøg med triticalesorter fremgår af tabel 1. Der er 12 sorter med i årets otte landsforsøg. Det er tre flere end sidste år. Målesorten er igen Ragtac, der giver 91,9 hkg pr. ha. Det er 14,7 hkg pr. ha mere end i Udbytteniveauet fremgår af tabel 2. I de to kolonner yderst til højre i tabel 2 ses rumvægt og indholdet af råprotein i årets forsøg. Proteinindholdet er generelt godt 1 procentenhed lavere end i Variationen spænder fra 9,2 procent protein i SU Agendus til 10,8 procent i Tricanto. Rumvægten er på niveau med sidste år og varierer mellem 70,8 kg pr. hl i Tradiro til 76,6 kg pr. hl i Exagon. Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af triticale, forholdstal for udbytte Triticale Ragtac Gringo Br 1390a Empero Tradiro SU Agendus Orleac Jura 102 Exagon 99 F Tricanto 95 Toledo 94 Målesort: : SW Valentino; : Ragtac. Tabel 2. Triticalesorter, landsforsøg 2014, med svampebekæmpelse. (D Triticale Udbytte og merudb., hkg pr. ha Øerne Jylland Udb. og merudb., hkg pr. ha Hele landet Fht. for udbytte Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Ragtac 99,2 87,6 91, ,0 73,9 Tradiro 3,2 2,5 2, ,8 70,8 Jura 4,2 0,1 1, ,8 73,4 Br 1390a27-1,4 2,3 1, ,8 74,6 SU Agendus 2,9-0,6 0, ,2 71,7 Orleac 1,1-0,3 0, ,3 74,9 Exagon -2,4 0,1-0, ,0 76,6 Empero -3,2 0,3-1, ,0 72,6 F ,6-1,0-1,2 99 9,9 75,6 Tricanto -7,7-3,5-5, ,8 75,2 Gringo -5,7-5,4-5, ,3 72,4 Toledo -8,9-4,0-5, ,5 71,1 LSD 7,4 ns 4,3 Vælg en triticalesort, der Strategi > > har en god overvintringsevne > > giver et stort udbytte gennem flere års forsøg, også uden svampebekæmpelse > > kun er lidt modtagelig for gulrust, meldug, skoldplet, brunrust og Septoria > > er stråstiv, så behovet for vækstregulering kan minimeres. Der er høstet meget høje merudbytter for svampebekæmpelse i årets forsøg. Resultaterne af tre forsøg med og uden svampebekæmpelse ses i tabel 3. Tallene dækker over et forsøg med meget kraftigt angreb af gulrust samt et forsøg ved Holstebro, hvor der ikke er registreret sygdomme af betydning, og hvor udbytteniveauet er meget lavt. Nettomerudbyttet for to gange svampebekæmpelse, efter omkostninger til svampemidler og udbringning er trukket fra, varierer fra 6,5 hkg pr. ha i Tricanto til 34,4 hkg pr. ha i den meget gulrustmodtagelige sort SU Agendus. Resultaterne af yderligere et forsøg kan ses i Tabelbilaget, tabel D2, men er ikke medtaget her på grund af en større indsats med svampebekæmpelse. Bruttomerudbytterne i forsøget er på niveau med gennemsnittet af de tre andre forsøg. 43

45 Triticale Sorter Tabel 3. Svampebekæmpelse i triticalesorter, (D2) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,5 liter Folicur EC 250 pr. ha, udbragt ad to gange, eller 0,15 liter Flexity + 0,5 liter Folicur EC 250 pr. ha, udbragt ad to gange, eller 0,15 liter Flexity + 0,35 liter Rubric pr. ha, udbragt på en gang Triticale Procent dækning i A meldug gulrust Septoria Udbytte, hkg pr. ha Merudbytte for svampebekæmpelse, B-A A B brutto netto Antal forsøg Ragtac ,9 84,6 35,7 32,8 F ,7 87,6 21,9 19,0 Tradiro ,6 86,6 15,9 13,0 Exagon ,0 86,2 17,2 14,3 Br 1390a ,8 85,5 13,8 10,9 Orleac 0, ,9 85,4 23,5 20,6 SU Agendus 0, ,1 85,4 37,3 34,4 Jura ,2 85,0 15,8 12,9 Tricanto ,4 82,8 9,4 6,5 Empero ,7 80,5 9,8 6,9 Gringo 0, ,5 79,9 30,4 27,5 Toledo ,9 76,1 12,2 9,3 LSD, sorter ns LSD, svampebek. 5,6 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Merudbyttet korrigeret for udgifter til svampemidler i årets priser og for udbringning, svarende til 2,9 hkg pr. ha. Foderværdi i triticalesorter 2013 Der blev analyseret to sorter fra landsforsøgene med triticalesorter 2013 for foderværdi til svin. Prøverne blev udtaget på tre af forsøgsstederne, hvor der blev høstet normale udbytter, dvs. de var ikke præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Dette udvalg er med til at sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser forskelle i sorternes kvalitet. Analyseresultaterne fremgår af tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv pr. ha) blev høstet i målesorten Ragtac, der gav knap 550 FEsv pr. ha mere end Gringo. Der er udtaget prøver fra høsten 2014, og resultaterne af disse vil blive offentliggjort på LandbrugsInfo, så snart de foreligger. Tabel 5. Triticalesorter, supplerende forsøg 2014, med svampebekæmpelse. (D3) Triticale Pct. dækning med meldug gulrust Fht. for Pct. råprotein Rumvægt, udbytte kg pr. hl Septoria Udb. og merudb., hkg pr. ha Antal forsøg Ragtac 0,6 0,7 0,9 98, ,8 76,1 Br 1390a27 0,6 0,8 1-0,5 99 9,8 76,5 Empero 0,2 0,7 1-4,3 96 9,8 74,4 Gringo , ,2 74,0 LSD 6,8 Supplerende forsøg med triticalesorter I 2014 er der gennemført seks supplerende forsøg med fire triticalesorter. Resultaterne af disse forsøg fremgår af tabel 5. I de supplerende forsøg ligger udbyttet af målesorten Ragtac 7 hkg pr. ha højere end i landsforsøgene. Ragtac er den højestydende sort i de supplerende forsøg. Herefter følger Br 1390a27, Empero og Gringo, der alle, sammenlignet med Ragtac, ligger med mindre udbytter i de supplerende forsøg end i landsforsøgene. Kraftige gulrustangreb i triticalesorterne Tabel 6 viser registreringerne i årets observationsparceller med triticalesorter. Der har i 2014 været en dags forskel i modenhedsdatoen mellem sorterne. Strålængden varierer fra 117 cm i sorten Tricanto til 85 cm i sorten Toledo. Registreringerne af lejesæd ligger på et lavt niveau med 3,0 i sorten Jura som det højeste. I tre sorter, SU Agendus, Toledo og Empero, er der ikke registreret lejesæd. Størst meldugangreb er registreret i sorten Exagon med 14 procent dækning. I de øvrige sorter ligger meldugangrebene på niveau med De laveste angreb er registreret i sorterne SU Agendus og Orleac med henholdsvis 0,2 og 0,4 procent dækning med meldug. Der er registreret meget kraftige angreb af gulrust i både aks og på blad. På bladniveau varierer angrebene fra 1,4 procent dækning i Empero til 24 procent dækning med gulrust i Gringo. I akset varierer registreringerne fra 0,3 procent dækning i Empero til 37 procent dækning i Ragtac. Tabel 4. Triticalesorternes udbytte af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Triticale FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Ragtac 111,1 109,9 10,9 71, , Gringo 112,3 110,9 11,2 72, , LSD 1,4 1,2 5,2 44

46 Triticale Sygdomme Tabel 6. Triticalesorternes egenskaber, observationsparceller 2014 Triticale Dato for modenhed Strålængde, cm Lejesæd Procent dækning med meldug gulrust gulrust i aks Antal forsøg Ragtac 24/7 99 1, Br 1390a27 25/ ,4 2,5 5 Empero 24/ ,7 1,4 0,3 Exagon 24/ ,8 1,6 F / ,4 Gringo 25/7 91 0,3 1, Jura 24/ Orleac 24/ , SU Agendus 24/ ,2 23 3,9 Toledo 24/ ,3 4,9 0,4 Tradiro 25/ ,7 1,8 7 6 Tricanto 25/ ,7 1,5 2,8 0,6 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. Tabel 7. Triticalesorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år Triticale Ragtac Gringo Br 1390a Empero Tradiro 100 SU Agendus 99 Orleac 98 Målesort: : SW Valentino; : Ragtac. Til høst 2014 har kun fire sorter udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd. De største sorter er Ragtac, Gringo og Tulus. Det fremgår af tabel 8. Empero er med på listen for første gang med 6 procent af udsædssalget. Sygdomme Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug I figur 1 til 4 ses udviklingen af svampesygdomme i triticale i 2014 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Gulrust og dernæst meldug har været mest udbredt, og Septoria har bredt sig senere. Gulrust har optrådt med kraftigere angreb end i de fire foregående år, men angrebene har dog ikke været så kraftige som i Der har været mest gulrust i Gringo. Meldugangrebene har været moderate til kraftige, og mest er fundet i Ragtac. Septoria har været mere udbredt end i de foregående fem år. Angrebene af brunrust har været meget svage. Tabel 8. Triticalesorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Ragtac Gringo Tulus Empero 6 Andre sorter Ragtac er, som det også var tilfældet i 2012, væsentligt mere modtagelig for gulrust i akset end på bladene. Udbyttestabilitet er afgørende ved valg af triticalesort, og der bør satses på sorter, som har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med triticalesorter ses i tabel 7. Hvis man tager udgangspunkt i resultaterne i tabel 7 og tabel 1 i begyndelsen af dette afsnit, får man et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Gulrust har optrådt med kraftigere angreb end i de fire foregående år, men angrebene har ikke været så kraftige som i Der har været mest gulrust i sorten Gringo. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 45

47 Triticale Sygdomme Især i sorten Ragtac har der også været angreb af gulrust i småaksene. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Triticale 2014, sygdomme Ugenr. Brunrust Meldug Skoldplet Gulrust Septoria Figur 1. Udviklingen af sygdomme i triticale i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Triticale , gulrust Uge nr Figur 2. Udviklingen af gulrust i triticale i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Triticale 2014, gulrust Uge nr. Gringo Ragtac Empero Figur 3. Udviklingen af gulrust i forskellige triticalesorter i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Triticale , Septoria Uge nr Figur 4. Udviklingen af Septoria i triticale i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. 46

48 Vinterhvede Sorter Vinterhvede Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg Sorterne Benchmark, Torp, NOS og Sheriff giver alle udbytter, der er 6 procent større end målesortsblandingens. Det er de største udbytter i årets landsforsøg med vinterhvedesorter. Derefter følger Substance og nummersorten NOS med udbytter, der er 5 procent større end blandingens. Målesortsblandingen giver et udbytte på 99,6 hkg pr. ha. Det er 13,4 hkg pr. ha større end i Strategi Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > har en god overvintringsevne > > har en god stråstivhed, så den kan klare sig uden vækstregulering > > har en god modstandsdygtighed over for følgende sygdomme (i prioriteret rækkefølge): Septoria gulrust meldug brunrust. En satsning på deciderede brødhvedesorter er aktuel, hvis der er rimelig sikkerhed for afsætning til en passende merpris. Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med vinterhvedesorter, forholdstal for udbytte Vinterhvede Blanding KWS Dacanto Hereford Jensen Mariboss JB Asano Tuareg Torp Elixer KWS Cleveland Substance Panacea Hybery 2) Nakskov KWS Mojito Benchmark Nuffield Ohio Pistoria SEWC Landsknecht SU Anapolis KWS Loft KWS Esko NOS NOS Sheriff 105 R Universal 103 Albert 102 KWS Lili 102 KWS Nils 102 NOS Sj Viborg 102 Creator 100 LGW Johnny 96 MH Dickens 95 Kundera 95 Dichter : Frument, Hereford, Mariboss, Ambition; 2011: Frument, Hereford, Jensen, Mariboss; 2012: KWS Dacanto, Hereford, Jensen, Mariboss; : Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 2) Hybrid. Der er gennemført 13 landsforsøg med vinterhvedesorter. I forsøgene er der afprøvet 41 sorter. Det er fem sorter mere end sidste år, og af disse sorter er 18 med i landsforsøgene for første gang. Årets resultater er vist i tabel 1, sammenholdt med tidligere års landsforsøg, og i tabel 2 er resultaterne opdelt på Øerne og Jylland. Målesortsblandingen er den samme som i 2013 og Den består af Hereford, Jensen, KWS Dacanto og Mariboss. Disse fire sorter udgør totalt 88 procent af udsædssalget til høst Sorterne i blandingen er distanceret udbyttemæssigt af mange nyere sorter, og to tredjedele af de afprøvede sorter har et udbytte på niveau med eller over målesortsblandingen. I de tre kolonner yderst til højre i tabel 2 ses kvalitetsparametre, målt i forsøgene. I gennemsnit af 47

49 Vinterhvede Sorter Tabel 2. Vinterhvedesorter, landsforsøg 2014, hvor svampesygdomme er bekæmpet. (E Vinterhvede Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Øerne Jylland landet Hele Fht. for udbytte Hele landet Pct. råprotein i tørstof Pct. stivelse i tørstof Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 105,4 92,9 99, ,2 71,8 78,0 Benchmark 4,3 7,5 6, ,2 71,5 77,5 Torp 6,2 5,7 5, ,7 72,3 76,1 NOS ,6 7,3 5, ,1 72,0 78,4 Sheriff 5,0 6,1 5, ,0 72,5 77,3 Substance 5,6 6,2 5, ,2 71,8 77,1 NOS ,7 5,0 4, ,3 71,8 76,4 Ohio 2,4 4,0 3, ,9 70,2 77,4 Nuffield 3,8 3,6 3, ,9 72,1 77,4 Pistoria 2,6 3,3 2, ,9 71,9 77,0 R ,6 4,7 2, ,0 72,5 79,0 Universal 2,4 4,0 2, ,7 72,2 76,6 NOS ,3 3,9 2, ,9 71,6 76,0 Sj ,6 3,9 2, ,4 71,0 77,2 SEWC 118 3,4 2,3 2, ,5 72,6 81,2 KWS Nils 2,0 2,4 1, ,5 71,9 78,7 Albert 0,9 3,1 1, ,3 72,4 80,2 Viborg 2,9 1,0 1, ,2 72,4 77,4 KWS Lili 2,1 1,8 1, ,9 72,4 77,9 Panacea -3,2 4,7 1, ,8 72,2 77,0 Hybery 2) 3,2 0,7 1, ,2 72,4 79,0 Elixer 1,1 1,3 1, ,6 71,5 80,0 KWS Dacanto 0,4 2,4 0, ,3 72,4 80,2 Landsknecht 1,3 1,0 0, ,1 71,9 76,8 Nakskov 1,3 0,7 0, ,1 72,5 77,2 Creator -2,3 1,9 0, ,6 71,7 76,9 KWS Cleveland -0,6 1,1-0, ,9 71,4 74,3 SU Anapolis 1,7-0,5-0, ,9 71,2 80,5 Hereford 1,6-1,5-1,1 99 9,1 71,9 77,3 LGW 86-2,5 0,2-1,2 99 8,6 72,3 73,7 Jensen -1,3-1,5-1,7 98 9,4 71,8 78,8 KWS Loft -5,0 0,5-2,2 98 9,8 72,5 81,7 Mariboss -1,6-3,2-2,8 97 9,0 70,5 74,9 KWS Mojito -2,8-3,3-3,4 97 9,2 70,7 75,9 MH ,3-2,3-3,6 96 9,2 72,0 77,9 KWS Esko -6,2-2,1-4,0 96 9,7 70,9 80,1 Johnny -5,1-2,7-4,0 96 9,4 71,7 78,5 Tuareg -6,5-3,3-4,6 95 9,5 71,2 78,6 Kundera -4,3-4,5-4,9 95 9,5 72,3 80,1 Dickens -3,9-3,8-5,0 95 9,4 72,0 76,2 JB Asano -6,6-3,9-5,4 95 9,6 72,2 81,9 Dichter -5,4-5,8-6, ,2 70,8 80,6 LSD 4,7 4,7 3,2 Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 2) Hybrid. alle sorterne er proteinindholdet 9,3 procent. Det er det laveste, der hidtil er målt i landsforsøgene. På to af forsøgslokaliteterne, Skive og Horsens, er det gennemsnitlige proteinindhold nede på 8,2 procent. I gennemsnit af alle 13 forsøg varierer proteinindholdet fra 8,6 procent i nummersorten LGW 86 til 10,2 procent i sorten Dichter. Som det ofte er tilfældet, når proteinindholdet er lavt, er Gulrust har i 2014 været mere udbredt end normalt. Især i flere nyere, meget modtagelige hvedesorter har der optrådt kraftige angreb. Forsøgene med svampesprøjtning senere i dette afsnit er derimod hovedsageligt udført i de mest dyrkede sorter, og her har der kun optrådt meget lidt gulrust. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). indholdet af stivelse højt. Det varierer fra 70,2 procent i sorten Ohio til 72,6 procent i nummersorten SEWC 118. Syv af landsforsøgene i 2014 er gennemført både med og uden svampebekæmpelse. Resultaterne af disse forsøg ses i tabel 3. Der har i forsøgene været et højt smittetryk med gulrust og Septoria fra tidligt i sæsonen. Der er bekæmpet svampe ad to til fem gange i forsøgene, og den gennemsnitlige omkostning til svampemiddel og udbringning svarer til 7,8 hkg pr. ha, men varierer mellem forsøgene fra 5,4 hkg pr. ha til 10,2 hkg pr. ha. Fem sorter, Substance, Landsknecht, Panacea, KWS Loft og JB Asano, har været kraftigt angrebet af gulrust i de ubehandlede parceller, og det er årsagen til, at bruttomerudbytterne for svampesprøjtning er over 20 hkg pr. ha i disse sorter. Det højeste bruttomerudbytte på 46,7 hkg pr. ha er op- 48

50 Vinterhvede Sorter Tabel 3. Vinterhvedesorter med og uden svampebekæmpelse, (E2) A: Uden bekæmpelse af bladsvampe B: 0,25 liter Rubric + 0,85 liter Viverda pr. ha, udbragt ad to gange, eller 0,75 liter Bell + 0,15 liter Flexity + 0,4 liter Rubric pr. ha, udbragt ad to gange, eller 0,3 liter Bell + 0,3 liter Ceando + 0,35 liter Proline EC ,15 liter Rubric pr. ha, udbragt ad tre gange, eller 0,3 liter Bell + 0,15 liter Flexity + 0,15 liter Proline EC ,55 liter Rubric + 0,45 liter Viverda pr. ha, udbragt ad fem gange, eller 1,35 liter Bell + 0,15 liter Flexity + 0,15 liter Rubric pr. ha, udbragt ad fire gange Vinterhvede Procent angreb i A gulrust Merudb. for svampebekæmpelse meldug Septoria Udbytte, hkg pr. ha A B B-A Antal forsøg Blanding 0,2 0, ,6 103,9 11,3 Benchmark 0, ,6 111,7 14,1 NOS ,3 0, ,6 111,4 12,8 Torp 0,1 0, ,3 110,8 14,5 Sheriff 0,03 0, ,1 110,5 9,4 Substance 0, ,9 109,5 47,6 NOS ,2 109,1 15,9 Ohio 0, ,8 108,5 5,7 NOS , ,7 108,5 16,8 R , ,6 108,4 12,8 Nuffield 0,3 0, ,2 108,3 17,1 Albert 1 0, ,6 108,1 9,5 Pistoria ,6 107,7 13,1 Sj , ,2 107,6 5,4 KWS Nils 0, ,8 107,5 13,7 SEWC 118 0, ,8 107,5 11,7 Elixer 0,3 0, ,9 107,0 6,1 Universal 0,01 0, ,3 107,0 10,7 KWS Lili ,3 106,9 14,6 Landsknecht 0, ,6 106,7 22,1 Hybery 2) 0,2 0, ,1 106,4 10,3 Panacea 0, ,1 106,4 20,3 KWS Dacanto 0,5 0, ,5 106,3 13,8 Viborg 0,03 0, ,0 105,7 9,7 KWS Cleveland 0, ,1 105,3 16,2 Nakskov 0,09 0, ,5 105,2 11,7 Creator 0, ,9 104,3 11,4 KWS Loft 0, ,1 103,5 22,4 SU Anapolis 0,03 0, ,7 103,4 10,7 LGW , ,3 103,3 13,0 Hereford 0,1 0, ,1 102,6 16,5 Jensen 0,04 0, ,4 102,3 9,9 Johnny 0 0, ,3 101,6 11,3 Mariboss ,9 101,2 13,3 MH ,1 101,1 15,0 KWS Mojito 0,01 0, ,0 100,5 9,5 KWS Esko 0,03 0, ,2 100,2 11,0 Tuareg 0, ,1 100,1 12,0 Kundera ,3 99,7 13,4 JB Asano ,2 99,6 33,4 Dickens 0,04 0, ,2 98,9 13,7 Dichter 0, ,9 98,3 9,4 LSD, sorter 4,2 LSD, svampebek. 0,9 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. 6,0 Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 2) Hybrid. Vinterhvedesorter 2014 med og uden svampebekæmpelse Hkg pr. ha Blanding, Benchmark NOS Torp Sheriff Substance NOS Ohio NOS R Nuffield Albert Pistoria Sj KWS Nils SEWC 118 Elixer Universal KWS Lili Landsknecht Hybery, 2) Panacea KWS Dacanto Viborg KWS Cleveland Nakskov Creator KWS Loft SU Anapolis LGW 86 Hereford Jensen Johnny Mariboss MH KWS Mojito KWS Esko Tuareg Kundera JB Asano Dickens Dichter Uden svampebekæmpelse Nettoudbytte i behandlet Omk. til udbringning Omk. til svampemidler Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 2) Hybrid. Figur 1. Vinterhvedesorternes udbytte med og uden svampebekæmpelse. 49

51 Vinterhvede Sorter Tabel 4. Vinterhvedesorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøgene Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Vinterhvede FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein af tørstof Pct. stivelse af tørstof Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Blanding 109,7 109,0 10,7 70,9 77, , Benchmark 113,8 112,2 10,9 70,5 78, , Pistoria 113,4 112,1 10,7 70,8 76, , Hybery 2) 111,0 109,9 11,0 70,9 79, , Hereford 113,4 111,7 10,6 71,2 78, , LSD 2,1 1,7 3,2 Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 2) Hybrid. nået i Substance. Sorten har det femte største udbytte i forsøgene med svampebekæmpelse og det mindste udbytte af alle sorterne i ubehandlet. Det har således været muligt at bekæmpe de kraftige angreb af gulrust effektivt. Generelt er der høje bruttomerudbytter for svampebehandling. I de sorter, der ikke er meget modtagelige for gulrust, skyldes det hovedsageligt kraftige angreb af Septoria. Af figur 1 fremgår, at svampebekæmpelsen har været rentabel i alle sorter på nær tre, Ohio, Sj og Elixer. Disse tre sorter har i forsøgene haft svage eller ingen angreb af gulrust og begrænsede angreb af Septoria. Foderværdi i vinterhvedesorter 2013 I 2013 blev fire vinterhvedesorter i landsforsøgene undersøgt for indholdet af foderenheder. Der blev analyseret prøver fra tre lokaliteter med normale udbytter, dvs. at de ikke var præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Det er med til at sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser reelle forskelle i sorternes kvalitet. Prøver fra høst 2014 er i øjeblikket ved at blive analyseret for foderværdi, og resultatet af disse analyser vil blive publiceret på LandbrugsInfo, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2013 ses i tabel 4, hvor de er rangeret efter udbyttet af foderenheder pr. ha til svin i vækst (FEsv). Benchmark opnåede det største udbytte, målt som FEsv pr. ha, fulgt af Pistoria og derefter Hybery og Hereford. Koncentrationen af energi i kornet, dvs. indholdet af FEsv pr. hkg, var meget lavt i 2013, sammenlignet med de foregående to år, cirka 3,1 FEsv pr. hkg lavere end i 2012 og cirka 4,5 FEsv pr. hkg lavere end i Supplerende forsøg med vinterhvedesorter I 2014 er der, sideløbende med landsforsøgene med vinterhvedesorter, gennemført 16 supplerende forsøg med 12 af de vinterhvedesorter, der Tabel 5. Vinterhvedesorter, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse (E3) Vinterhvede Sjælland Lolland- Falster Øerne Udbytte i hkg pr. ha og forholdstal Østjylland Sønderjylland Nordjylland Jylland Hele landet Antal forsøg Blanding, hkg kerne pr. ha 116,9 101,3 109,7 92,7 107,2 110,7 100,4 103,9 Blanding Benchmark Torp Substance Elixer KWS Dacanto KWS Cleveland Hereford Jensen Nakskov Mariboss Tuareg JB Asano LSD (forholdstal) 4,4 6,5 3,3 10,9 3,8 ns 4,4 3,3 Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 50

52 Vinterhvede Sorter Tabel 6. Vinterhvedesorter, supplerende forsøg 2014, opdelt efter forfrugt. (E4) Vinterhvede Forfrugt vinterhvede Udb. og merudb., hkg pr. ha Rangordning Forfrugt andet korn Udb. og merudb., hkg pr. ha Rangordning Forfrugt vinterraps eller markært Udb. og merudb., hkg pr. ha Rangordning Antal forsøg Blanding 110,8-100,0-102,9 - Benchmark 9,8 1 4,2 1 6,1 1 Substance -2,2 6 3,6 2 3,2 2 Torp 6,3 2 3,4 3 2,7 3 KWS Dacanto -0,9 4-0,1 6 2,2 4 Elixer 3,7 3 1,3 4 0,6 5 Hereford -3,8 8-3,5 10-0,3 6 KWS Cleveland -1,0 5-1,1 7-1,1 7 Nakskov -7,4 11 0,7 5-2,9 8 Jensen -2,9 7-2,3 9-3,1 9 Mariboss -6,2 9-1,4 8-4,7 10 Tuareg -6,8 10-8,0 11-5,2 11 JB Asano -11,5 12-9,6 12-8,0 12 LSD 9,0 4,8 5,0 Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. er med i landsforsøgene. Forsøgene er fordelt med ti i Jylland og seks på Øerne. Et forsøg er udført på JB 1, tre forsøg på JB 4 og de resterende 12 forsøg på JB 5 til 7. Sorterne er udvalgt af de lokale planteavlskonsulenter som særligt interessante, enten fordi de er meget udbredte eller blandt de mest lovende vinterhvedesorter. Resultaterne af årets supplerende forsøg ses i tabel 5 til 7. I tabel 5 er resultaterne af årets supplerende forsøg opdelt på landsdele. Udbyttet af målesortsblandingen er med 103,9 hkg pr. ha 4,3 hkg pr. ha større end i landsforsøgene. For de enkelte sorter ses de største afvigelser i udbytte fra landsforsøgene i sorterne JB Asano, der ligger 4 forholdstalsenheder lavere, og i Torp, Substance og Nakskov, der ligger 3 forholdstalsenheder lavere end i landsforsøgene. I et forsøg i Østjylland har alle sorter været kraftigt påvirket af lejesæd, og i yderligere tre forsøg i Nordjylland og i Sønderjylland har sorterne Nakskov, Substance og Elixer været påvirket af lejesæd. I tabel 6 er resultaterne af de supplerende forsøg opdelt efter forfrugt. Tre forsøg er sået med forfrugt vinterhvede, tre forsøg efter vårbyg eller havre (andet korn), ni forsøg efter vinterraps og et forsøg efter markært. Forfrugt vinterraps er således kraftigt overrepræsenteret. Man skal derfor være varsom med en direkte sammenligning mellem forfrugter. Ved at sammenligne rangordningen af sorterne over forfrugter er det muligt at vurdere, Tabel 7. Vinterhvedesorter med og uden svampebekæmpelse, supplerende forsøg (E5) A: Uden svampebekæmpelse B: 0,3 liter Bell + 0,2 liter Flexity + 0,4 liter Proline EC ,4 liter Tern pr. ha, udbragt ad tre gange, eller 0,5 liter Bell + 0,4 liter Ceando + 0,3 liter Proline EC 250 pr. ha, udbragt ad tre gange, eller 0,9 liter Bell + 0,2 liter Flexity + 0,2 liter Rubric pr. ha, udbragt ad tre gange, eller 0,3 liter Bell + 0,2 liter Bumper 25 EC + 0,2 liter Flexity + 0,4 liter Proline EC ,3 liter Rubric + 0,2 liter Tern + 0,6 liter Viverda pr. ha, udbragt ad fire gange, eller 0,7 liter Bell + 0,2 liter Proline EC ,3 liter Rubric pr. ha, udbragt ad tre gange Vinterhvede Udbytte, hkg pr. ha Merudb. for svampebekæmpelse, hkg pr. ha, B-A Procent angreb i A A B brutto netto meldug Septoria gulrust Antal forsøg Blanding 2) 95,0 105,4 10,4 1,8 0,9 24 0,2 Benchmark 93,3 108,5 15,2 6,6 0, Substance 76,6 108,3 31,7 23,1 0, Torp 97,7 107,7 10,0 1,4 0, ,1 KWS Cleveland 91,7 107,1 15,4 6,8 0, ,4 Elixer 99,0 106,1 7,1-1,5 0,3 19 0,3 Hereford 90,7 105,9 15,2 6,6 0,3 32 0,03 KWS Dacanto 98,1 105,6 7,5-1,1 0,3 24 0,02 Mariboss 92,0 104,3 12,3 3, Nakskov 92,4 103,5 11,1 2,5 0,5 29 0,6 Jensen 92,3 101,3 9,0 0,4 0,1 23 0,6 Tuareg 85,6 97,8 12,2 3,6 0,2 25 0,1 JB Asano 66,7 95,2 28,5 19,9 0, LSD, sorter 4,4 LSD, svampebek. 1,7 LSD, vekselvirkn. 6,0 Merudbytte fratrukket omkostninger til svampemidler og udbringning på 8,6 hkg pr. ha. 2) Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. om der er en tendens til, at en given sort klarer sig bedst efter bestemte forfrugter. Den dårlige placering af Substance og Nakskov med forfrugt vinterhvede skyldes, at de to sorter har haft lejesæd i netop de tre forsøg med vinterhvede som forfrugt. I årets supplerende forsøg ser der ikke ud til at være en målbar effekt af forfrugt på sorternes indbyrdes rangering for udbytte. I seks af de supplerende forsøg er vinterhvedesorterne afprøvet både med og uden svampebekæmpelse. Resultaterne ses i tabel 7. Angrebene af gulrust og Septoria i de ubehandlede parceller har været på niveau med angrebene i landsforsøgene. Bruttomerudbytterne ligger mellem 7,1 hkg pr. ha for Elixer, som har haft det laveste angrebsniveau af Septoria og har været meget lidt angrebet af gulrust, og 31,7 hkg pr. ha for den meget gulrustangrebne Substance. Merudbytterne for svampebekæmpelse er på niveau med landsforsøgene 51

53 Vinterhvede Sorter for de enkelte sorter. Den største afvigelse er KWS Dacanto, der har et bruttomerudbytte for svampebekæmpelse på 7,5 hkg pr. ha. Det er kun omkring det halve af merudbyttet for svampebekæmpelse i landsforsøgene. Indsatsen med svampemidler er med en omkostning svarende til 8,6 hkg pr. ha lidt højere end i landsforsøgene, hvor omkostningen er opgjort til 7,8 hkg pr. ha. Som gennemsnit over de seks forsøg er der et positivt nettomerudbytte for svampebekæmpelse i alle sorter, på nær Elixer og KWS Dacanto. Vinterhvedesorternes egenskaber Registreringerne i årets observationsparceller med vinterhvede er vist i tabel 8. Sygdomsregistreringerne er udført i parceller, som er ubehandlede Tabel 8. Vinterhvedesorternes egenskaber 2014 Vinterhvede Modning, dato Observationsparceller 2014 Procent dækning med Beskrivende sortsliste På listen over brød- Stråhvedesortelængde, cm Lejesæd vægt Korn- Mel- Brød- Brød- Klæudbyttmedhevoluhøjbrig- Faldtakvalitet Foder- meldutorirust Sep- gul- hvede- til høst blad- plet 2015 Antal forsøg Blanding 3) 27/7 78 0,1 4, ,03 Albert 25/ ,8 0,7 0,04 Benchmark 27/7 85 0,3 1,3 9 3,1 0,3 7 6 Creator 26/ ,4 2,4 3,2 1, Ja Dichter 26/ ,3 0,9 0,3 Dickens 26/ ,6 23 0,04 2,7 Elixer 26/7 86 2,5 0,8 3,4 0,09 2 Hereford 26/7 76 0,1 3,9 22 0,05 0, Hybery 4) 26/7 87 0,4 3,5 13 0,01 0,4 JB Asano 25/7 84 1, Ja Jensen 27/7 82 0,9 0,3 4,5 0, Johnny 25/7 82 0, ,1 0,3 Kundera 25/7 72 1,3 4,5 16 0,4 0 KWS Cleveland 26/7 75 1,4 0,7 14 0,1 0,8 KWS Dacanto 26/7 80 0,3 3,7 11 0,05 1, Ja KWS Esko 25/7 82 1,1 0,2 6 1,8 0, Ja KWS Lili 26/ ,8 3 KWS Loft 26/7 82 2,3 0, , Ja KWS Mojito 26/ ,9 5 0,03 2,7 KWS Nils 26/7 84 0,4 1,1 14 0,6 0,5 Landsknecht 27/7 81 0,6 4, ,2 LGW 86 26/ ,3 4,5 0,4 0,01 Mariboss 27/7 78 2, , MH /7 73 0,3 0,1 12 1,7 0,2 Nakskov 26/7 83 2, ,2 0,2 6 7 NOS /7 82 2,8 1,3 10 1,2 0,5 NOS /7 80 1, ,5 3,7 NOS /7 86 4, ,6 2 Nuffield 28/ ,2 8 0,1 0,4 4 5 Ohio 27/7 90 0,8 2 3, Panacea 27/ Pistoria 26/7 79 0,4 0,07 4,5 0,01 1, Ja R /7 81 1, ,3 0,5 SEWC / ,01 4,5 Sheriff 26/7 79 0,6 0 2,3 0,3 3 Sj /7 80 3,1 0 2,5 0,03 3 SU Anapolis 25/ ,7 10 1,3 3,7 Substance 25/7 90 1,8 0, Torp 27/7 75 0, ,2 0,7 6 7 Tuareg 26/7 80 0,8 0,6 8 0, Ja Universal 26/ ,6 7 0,07 0 Viborg 26/7 70 0, ,01 0,3 Skala 1-9, 1 = lave værdier. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 3) Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 4) Hybrid. 52

54 Vinterhvede Sorter Tabel 9. Vinterhvedesorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit to til fem år* Vinterhvede Blanding KWS Dacanto Jensen Hereford Mariboss JB Asano Tuareg Elixer Substance Hybery 2) Nakskov Panacea Benchmark 106 Pistoria 103 Torp 102 Landsknecht 102 Ohio 101 Nuffield 101 SU Anapolis 99 SEWC KWS Loft 98 KWS Esko : Ambition, Hereford, Mariboss, Frument; 2011: Hereford, Jensen, Mariboss, Frument; 2012, 2013 og 2014: Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss. 2) Hybrid. * KWS Cleveland og KWS Mojito er udgået af listen, da der manglede resultater for Torp manglede resultat for 2012 og er derfor kun med i gennemsnittet for med svampemidler, mens modningsdato og strålængde registreres i behandlede parceller. Vinterhvedesorterne i årets observationsparceller er modnet over fire dage i perioden fra 25. juli til 28. juli. Det er knap to uger tidligere end i Sorternes strålængder varierer fra 66 cm i sorten KWS Lili til 90 cm i sorterne Ohio og Substance. Der er registreret lejesæd på fire lokaliteter, varierende fra ingen lejesæd i en række sorter til 4,6 i nummersorten NOS Meldugangrebene i observationsparcellerne er lidt kraftigere end i Der er ikke observeret meldug i sorterne Viborg, SEWC 118, KWS Lili, Sheriff og Sj , og det kraftigste angreb på 12 procent dækning er observeret i nummersorten NOS Septoriaangrebene er kraftigere i år end i Dækningen med Septoria varierer fra under 3 procent i sorterne Dichter, Sheriff, Creator og Sj til 22 og 23 procent i sorterne Hereford og Dickens. Gulrustangrebene er meget kraftige og på niveau med de kraftige angreb i Der er ikke observeret gulrust i sorterne Mariboss og Ohio. Herudover har en række sorter ubetydelige angreb. De kraftigste angreb med gulrust er registreret i Substance med 36 procent dækning, JB Tabel 10. Vinterhvedesorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af udsædssalget til høst Tabellen viser sorternes andel af salget i procent Høst Mariboss Jensen KWS Dacanto 7 16 Hereford KWS Cleveland 5 Tuareg JB Asano Andre sorter Asano med 26 procent, Landsknecht med 18 procent, Panacea med 12 procent og KWS Loft med 11 procent dækning med gulrust. Hvedebladplet er registreret på tre lokaliteter, men angrebene har været svage. Der er ikke registreret brunrust eller Fusarium i observationsparcellerne. I højre side af tabel 8 ses kvalitetsegenskaberne for de 15 sorter, som er afprøvet i landsforsøgene, og som er på den danske sortsliste. I kolonnen yderst til højre er angivet, hvilke sorter der er på Natur- Erhvervstyrelsens liste over godkendte brødhvedesorter, hvortil det er muligt at søge om tillæg til kvælstofkvoten i Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterhvedesort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg, bør foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte for de seneste to til fem år er vist i tabel 9 for de sorter, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 9 er, når de sammenholdes med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, med til at give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Til høst 2014 har syv sorter udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd. De tre mest solgte sorter, Mariboss, Jensen og KWS Dacanto, dækker tilsammen 76 procent af det samlede sædekornssalg. En ny sort på listen er KWS Cleveland med 5 procent af salget, mens Elixer, Tabasco og Genius er gået ud af listen i forhold til Ny udbyttefremgang i vinterhvede I 2014 er der startet en ny forsøgsserie under navnet Ny udbyttefremgang i planteproduktionen. Der gennemføres forsøg i vinterhvede, vinterraps og vårbyg. Formålet med forsøgene er at afdække potentialet i dansk planteproduktion i en situation uden begrænsninger i form af gødningsnormer 53

55 Vinterhvede Sorter Stor- og småparcelforsøg i forsøgsserien Ny udbyttefremgang i vinterhvede i Nordjylland. De store parceller ses nederst i billedet. Parcellen med den lyse farve er gødet med 133 kg kvælstof pr. ha, parcellen nedenfor er gødet med 243 kg kvælstof pr. ha og den nederste parcel med 173 kg kvælstof pr. ha. (Foto: Kristian Arnold Bang Davidsen, LandboNord). Fremvisning af småparcelforsøg i forsøgsserien Ny udbyttefremgang i vinterhvede. Forsøget ligger på Ultanggård ved Haderslev og giver de største udbytter i forsøgsserien. (Foto: Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug). og restriktiv godkendelse af pesticider. Forsøgene er udformet som systemforsøg, dvs. der afprøves hele dyrkningsstrategier med forskellige strategier for kvælstofgødskning, svampebekæmpelse og vækstregulering. Forsøgene udføres i traditionelle små forsøgsparceller på 15 til 30 m 2. Herudover afprøves et udvalg af dyrkningsstrategierne i store forsøgsparceller på omkring m 2. Forsøgene med store og små parceller ligger i de samme marker. De store parceller er inkluderede for at belyse forsøgsbehandlingernes effekt, når de udføres på en større flade. Forsøgene i vinterhvede er gennemført på seks lokaliteter. Der er et forsøg på JB 1 og fem forsøg på JB 5 til 7. På nær et forsøg, hvor forfrugten er vinterhvede, er alle forsøgene etableret med forfrugt vinterraps. Forsøgene er placeret i landsdelene Lol- Tabel 11. Behandlingsstrategier i forsøgene med ny udbyttefremgang i vinterhvede. Der er fem forsøg i små parceller med alle strategier og fire forsøg i store parceller med strategierne A1, A5 og A9 Strategi Sort Kvælstof strategi kg pr. ha strategi Planteværn svampebekæmpelse, antal vækstregulering, antal A1 Mariboss Norm 145 (150) Basis 3,8 (3,8) 0,8 (0,5) A2 Mariboss Norm Basis 3,8 0,8 A3 Mariboss Norm Intensiv, uden vækstregulering 5,2 A4 Mariboss Norm Intensiv 5,2 2 A5 Mariboss Norm (190) Intensiv, SDHI 5,2 (5,3) 2 (2) A6 Mariboss Norm Intensiv, uden vækstregulering 5,2 A7 Mariboss Norm Intensiv 5,2 2 A8 Mariboss Norm Intensiv, SDHI 5,2 2 A9 Mariboss Norm ) 255 (260) Intensiv, SDHI 5,2 (5,3) 2 (2) B1 KWS Santiago Norm 145 Basis 3,8 0,8 B2 KWS Santiago Norm Basis 3,8 0,8 B3 KWS Santiago Norm Intensiv, uden vækstregulering 5,2 B4 KWS Santiago Norm Intensiv 5,2 2 B5 KWS Santiago Norm Intensiv, SDHI 5,2 2 B6 KWS Santiago Norm Intensiv, uden vækstregulering 5,2 B7 KWS Santiago Norm Intensiv 5,2 2 B8 KWS Santiago Norm Intensiv, SDHI 5,2 2 B9 KWS Santiago Norm ) 255 Intensiv, SDHI 5,2 2 Tal i parentes gælder storparcelforsøg. 2) Heraf er 30 kg kvælstof pr. ha placeret ved såning sammen med 33 kg fosfor pr. ha i form af diammoniumfosfat. 54

56 Vinterhvede Sorter land, Sjælland, Sønderjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland. I tabel 11 ses en oversigt over behandlingerne i forsøgene med vinterhvede. Småparcelforsøgene er gennemført med to forskellige vinterhvedesorter, Mariboss og KWS Santiago. Den danske sort Mariboss er forædlet under danske kvælstofnormer og forbrug af planteværn, mens KWS Santiago er forædlet til engelske forhold med noget større input af kvælstof og planteværn. Forsøgsbehandlingerne er bygget op med fire kvælstofniveauer og fire niveauer af planteværn, omfattende svampebekæmpelse og vækstregulering. Kvælstofniveauerne er fastsat med udgangspunkt i den lovpligtige norm med korrektion for udbytteniveauet i den mark, hvor det enkelte forsøg er placeret. Det højeste kvælstofniveau er norm kg kvælstof pr. ha. I denne behandling placeres de 30 kg kvælstof sammen med 33 kg fosfor pr. ha ved såning i form af diammoniumfosfatgødning. Basis planteværn er udført efter det forventede behov i de enkelte forsøg, når man gøder efter kvælstofnormen. De tre intensive planteværnsstrategier er fastlagt fra starten. I en af de intensive strategier anvendes svampemidlet Adexar, der indeholder et aktivstof fra SDHI-gruppen. Adexar er valgt som repræsentant for en række svampemidler, der indeholder aktivstoffer tilhørende SDHI-gruppen, hvoraf de fleste, ligesom Adexar, ikke kan godkendes efter danske regler. Forsøgene er grundgødede med rigelige mængder fosfor og kalium. Ukrudt- og skadedyrsbekæmpelse er udført, så ukrudt og skadedyr ikke begrænser udbyttet. I tabel 12 ses resultatet af fem småparcelforsøg. I Tabelbilaget, tabel E6 ses resultaterne af endnu et forsøg fra Lolland, hvor der kun er udbytter for sorten Mariboss, da KWS Santiago er udvintret. I gennemsnit af de fem forsøg yder Mariboss og KWS Santiago omtrent lige store udbytter. Et forsøg i Vestjylland er dog præget af tørke, hvilket resulterer i relativt små udbytter for KWS Santiago, mens Mariboss er mindre påvirket. I de resterende fire forsøg yder KWS Santiago i gennemsnit cirka 2,6 hkg pr. ha mere end Mariboss. Strategi 1 repræsenterer kvælstof efter norm og basis planteværn. De højeste merudbytter i forhold til denne strategi er henholdsvis 16,2 hkg pr. ha og 12,7 hkg pr. ha i sorterne Mariboss og KWS Santiago, det er opnået i strategi 9, hvor der er tildelt 255 kg kvælstof i gennemsnit af forsøgene, og hvor der er anvendt intensivt planteværn. Sammenligning af strategi 2 med strategi 1 viser merudbyttet isoleret set ved at tildele 40 kg kvælstof pr. Tabel 12. Ny udbyttefremgang i vinterhvede, småparcelforsøg. Se tabel 11 for forklaring af behandlinger. (E6) Vinterhvede Pct. dækning med Septoria Udbytte, hkg pr. ha Pct. råprotein Bruttoudbytte, kr. pr. ha 2) Udgifter, kr. pr. ha vækstregulering svampebekæmpelse udbringning af planteværn kvælstof og placeret fosfor Nettoudbytte, kr. pr. ha Nettoudbytte, 30 pct. rabat, kr. pr. ha 3) Nettoudbytte, høj kornpris, kr. pr. ha 4) 5 forsøg A ,8 8, A ,0 9, A ,0 9, A ,9 9, A ,7 9, A ,2 10, A ,2 10, A ,6 10, A ,0 10, B ,3 9, B ,5 9, B ,7 9, B ,0 9, B ,9 9, B ,0 10, B ,5 10, B ,5 10, B ,0 10, LSD, behandling 4,6 LSD, sort ns LSD, vekselvirkning ns A = Mariboss, B = KWS Santiago. 2) Bruttoudbyttet ved en hvedepris på 105 kr. pr. hkg, der er korrigeret for værdien af protein med 4,5 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg korn. 3) Nettoudbytte beregnet under forudsætning af, at der opnås en rabat på 30 procent på udgifter til planteværn og gødning. 4) Nettoudbytte ved en kornpris på 170 kr. pr. hkg, der er korrigeret for værdien af protein med 2,8 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg korn. 55

57 Vinterhvede Sorter ha over normen på 145 kg kvælstof pr. ha med basis planteværn. Merudbyttet udgør i begge sorter 6,2 hkg pr. ha. Det svarer til et merudbytte på 15,5 kg korn pr. kg kvælstof. Ved at sammenligne strategierne 3, 4 og 5 med 6, 7 og 8 kan der beregnes et merudbytte for at øge kvælstofgødskningen med 40 kg fra 185 kg kvælstof til 225 kg kvælstof pr. ha. Merudbyttet udgør 3,5 hkg pr. ha for Mariboss og 5,1 hkg pr. ha for KWS Santiago. Merudbytterne fremkommer som et gennemsnit over de tre intensive planteværnsstrategier og svarer til henholdsvis 8,8 kg korn pr. kg kvælstof for Mariboss og 12,8 kg korn pr. kg kvælstof for KWS Santiago. Prisen for 40 kg kvælstof svarer til 2,9 hkg hvede. De øgede kvælstofmængder er således rentable. Der er ikke konstateret lejesæd i årets forsøg. Indsatsen med vækstregulering i de intensive planteværnsstrategier resulterer i udbyttetab fra 0 og op til 4,5 hkg pr. ha med de største tab for KWS Santiago. Det ses ved at sammenligne strategi 3 med 4 og 6 med 7. Tabene er dog ikke statistisk sikre. Effekten af at anvende svampemidlet Adexar ved to ud af de fem (eller seks) behandlinger i den intensive planteværnsstrategi ses ved at sammenligne strategi 4 med 5 og 7 med 8. Merudbytterne varierer fra 1,9 hkg pr. ha i KWS Santiago ved et kvælstofniveau på 185 kg pr. ha til et statistisk sikkert merudbytte på 6,0 hkg pr. ha i KWS Santiago ved 225 kg kvælstof pr. ha. Adexar er ikke godkendt og markedsført i Danmark, men prisen vurderes til 495 kr. pr. liter ud fra en estimeret pesticidafgift på 208 kr. pr. liter, tillagt prisen på midlet i Tyskland. Merprisen for at anvende Adexar i den intensive planteværnsstrategi svarer til 5,0 hkg hvede pr. ha. Den stigende mængde kvælstof og det intensiverede planteværn øger proteinindholdet med knap 2 procentenheder i begge sorter. I tabel 12 i kolonne fem fra venstre er angivet et bruttoudbytte, som er korrigeret for værdien af det øgede proteinindhold. Med udgangspunkt i det laveste proteinindhold er forøgelsen tilskrevet en værdi på 4,5 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg korn. Denne værdi gælder for en svineproducent, der selv dyrker sit foderkorn, og ved en hvedepris på 105 kr. pr. hkg og en pris på sojaskrå på 295 kr. pr. hkg. Proteinkorrektionen betyder, at bruttoudbyttet øges med op til knap kr. pr. ha i de strategier, der resulterer i de højeste proteinindhold. I de efterfølgende kolonner i tabel 12 er udgifter til planteværn og kvælstof opgjort og nettoudbyttet beregnet. Nettoudbyttet og omkostningerne er afbilledet i figur 2. For både Mariboss og KWS Dacanto er det højeste nettoudbytte opnået i strategi 2 med basis planteværn og 40 kg kvælstof mere end den lovbestemte norm. I de yderste to kolonner i tabel 12 er nettoudbytterne beregnet for to alternative omkostnings- og prisstrukturer. I det ene alternativ er der regnet med 30 procent rabat på planteværn og gødning, og i det andet alternativ er der regnet Kr. pr. ha Ny udbyttefremgang i vinterhvede A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 B8 B9 Strategi Nettoudbytte Vækstregulering Svampebekæmpelse Udbringning Kvælstof og placeret fosfor Figur 2. Det økonomiske resultat af småparcelforsøgene i Ny udbyttefremgang i vinterhvede. Hele søjlen viser bruttoudbyttet, korrigeret for værdien af proteinindholdet i det høstede korn. Den blå del af søjlerne angiver nettoudbyttet, når omkostninger til svampebekæmpelse, vækstregulering, udbringning og gødning er fratrukket. 56

58 Vinterhvede Sorter Tabel 13. Ny udbyttefremgang i planteproduktionen, storparcelforsøg. Se tabel 11 for forklaring af behandlinger. (E7) Vinterhvede Lejesæd 2) Pct. dækning med Septoria Udbytte, hkg pr. ha Pct. råprotein Udgifter, kr. pr. ha vækstregulering svampebekæmpelse udbringning af planteværn kvælstof og placeret fosfor Bruttoudbytte, kr. pr. ha 3) Nettoudbytte, kr. pr. ha Nettoudbytte, 30 pct. rabat, kr. pr. ha 4) Nettoudbytte, høj kornpris, kr. pr. ha 5) 4 forsøg A ,7 9, A ,7 10, A ,0 11, LSD 5,9 Tre forsøg er udført i sorten Mariboss og et i JB Asano. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 3) Bruttoudbyttet ved en hvedepris på 105 kr. pr. hkg, der er korrigeret for værdien af protein med 4,5 kr. pr. procent protein pr. hkg korn. 4) Nettoudbytte beregnet under forudsætning af, at der opnås en rabat på 30 procent på planteværn og gødning. 5) Nettoudbytte ved en kornpris på 170 kr. pr. hkg, værdien af protein er korrigeret med 2,8 kr. pr. procent protein pr. hkg korn. med en hvedepris på 170 kr. pr. hkg, som var den pris, der kunne opnås i høsten Det medfører en forbedret rentabilitet af de intensive planteværnsstrategier og de største kvælstofmængder. Med 30 procent rabat er det strategi 6, hvor der er tildelt 225 kg kvælstof pr. ha og anvendt intensivt planteværn uden vækstregulering, der giver det højeste nettoudbytte i KWS Santiago. I tabel 13 ses resultaterne af fire forsøg, hvor forsøgsled A1, A5 og A9 er udført i store parceller på m 2. Tallene i tabel 12 og 13 er ikke direkte sammenlignelige, da et af storparcelforsøgene er kasseret, og et andet af forsøgene er gødet i forhold til brødhvedenormen og derfor ikke er inkluderet i tabel 13. Dette forsøg kan ses i Tabelbilaget, tabel E7. Merudbyttet for forsøgsled A9 er negativt påvirket af lejesæd i et storparcelforsøg i Sønderjylland. Med den forsøgsusikkerhed, der må forventes, er der rimelig overensstemmelse mellem resultaterne af små- og storparcelforsøgene. Der er til høst 2015 etableret syv nye forsøg med småparceller og seks med storparceller efter en tilsvarende forsøgsplan som forsøgene i Strategi for kvælstofgødskning og halmudbytte i vinterhvede I en forsøgsserie med seks forsøg, udført i 2013 og 2014, er det undersøgt, hvordan halm- og kerneudbytte kan påvirkes ved valg af strategi for gødskning med kvælstof. Forsøgene viser, at en tidlig udbringning af en stor del af kvælstoffet generelt øger både halm- og kerneudbytte, men også at den sænker proteinindholdet i kernen og i nogle tilfælde medfører lejesæd. Samlet giver det ingen fordele at tildele kvælstof efter en foderhvedenorm ad mere end to gange. Afhængigt af risikoen for lejesæd og tidspunktet for vækststart kan en relativt stor del af kvælstoffet tildeles tidligt. Det gælder både, når halmen sælges, og når den nedmuldes. Forsøgsserien afsluttes med årets tre forsøg. I tabel 14 ses resultaterne af de tre forsøg, udført i 2014, samt af alle seks forsøg, udført i 2013 og Forsøgsleddene er alle kvælstofgødede efter den lovbestemte norm, men fordelingen af kvælstoffet varieres og udbringes ad en til tre gange, som angivet i tabel 14. Kvælstofstrategierne udføres i to forskellige sorter, Mariboss, der er en buskende type med et relativt langt strå, og Tabasco, der er knap så buskende og har et lidt kortere strå. Det største halmudbytte er i forsøgene i 2014 og som gennemsnit af alle seks forsøg i 2013 til 2014 opnået i Mariboss i forsøgsled 4, hvor hele kvælstofmængden tildeles ved vækststart. I Tabasco er det igen tildeling af hele kvælstofmængden fra vækststart, der giver det største halmudbytte. I forsøgsled 5 og 10 udbringes kvælstoffet ad tre gange. 20 procent af kvælstoffet gemmes til omkring skridning. Det giver ikke nogen fordele i forhold til en todelt strategi, hverken med hensyn til udbytte eller proteinindhold. For at sammenholde de til dels modsatrettede effekter af kvælstofgødskningen på halm- og kerneudbytte samt proteinindhold i kernen er der i tabel 14 angivet et nettoudbytte. Nettoudbyttet fremkommer ved, at værdien af halm og kerne er fratrukket omkostningen til udkørsel af gødning. Værdien af halmen er sat til 50 kr. pr. hkg, og værdien af kornet er sat til 105 kr. pr. hkg. Værdien af kornet justeres efter proteinindholdet i kernen med 4,5 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg korn. Som udgangspunkt for proteinværdijusteringen er valgt 9,0 procent protein. For Mariboss er nettoudbyttet 57

59 Vinterhvede Sorter Tabel 14. Kvælstofgødskning og halmudbytte i vinterhvede (E8, E9) Vinterhvede Kvælstoffordeling, pct. Vækststart 11. marts- 6. april 2. april- 29. april Skridning 26. maj- 10. juni Resultaterne af forsøgene bekræfter den gældende anbefaling, at vinterhvede bør sås i en dybde på 4 cm. Dybere eller mere øverlig såning vil ofte resultere i udbyttetab. Dog skal udsæden placeres i fugtig jord, hvilket under tørre forhold kan nød- Halmudbytte, hkg pr. ha 2) Kerneudbytte, hkg pr. ha Pct. råprotein Nettoudbytte, kr. pr. ha Strålængde, cm N i halm, kg pr. ha Næringsstofbortførsel N i kerne og halm, kg pr. ha K i halm, kg pr. ha S i halm, kg pr. ha Forsøg 1. Mariboss ,2 110,4 9, ,7 2. Mariboss ,0 108,8 9, ,8 3. Mariboss ,8 107,7 9, ,4 4. Mariboss ,5 109,1 9, ,9 5. Mariboss ,0 105,1 9, ,2 6. Tabasco ,1 104,8 9, ,5 7. Tabasco ,0 106,2 9, ,0 8. Tabasco ,9 100,9 9, ,6 9. Tabasco ,8 104,0 9, ,6 10. Tabasco ,8 102,5 9, ,5 LSD 9,1 5, forsøg 1. Mariboss ,2 102,3 9, ,5 2. Mariboss ,8 102,2 9, ,3 3. Mariboss ,0 99,9 10, ,9 4. Mariboss ,1 102,1 9, ,1 5. Mariboss ,0 99,4 9, ,2 6. Tabasco ,2 98,4 10, ,0 7. Tabasco ,6 99,3 10, ,5 8. Tabasco ,8 95,8 10, ,8 9. Tabasco ,9 98,3 10, ,6 10. Tabasco ,6 97,7 10, ,2 LSD 5,2 2,9 Der er tildelt 159 kg N pr. ha i NS 27-4 i 2014 og 165 kg N pr. ha i NS 24-6 i 2013, svarende til normen på de enkelte forsøgslokaliteter. 2) Basis 15 procent vand. størst, når alt kvælstoffet tildeles ved vækststart, og for Tabasco er nettoudbyttet størst, når 70 eller 100 procent af kvælstoffet tildeles ved vækststart. Det gælder både for de tre forsøg i 2014 og for alle seks forsøg samlet. I Tabelbilaget, tabel E8 er vist resultaterne af endnu et forsøg i I dette forsøg er der, især i Mariboss, registreret kraftig lejesæd i de forsøgsled, hvor størstedelen af kvælstoffet er tildelt tidligt. Der er målt indhold af en lang række næringsstoffer i halmen fra forsøgene. Alle resultaterne kan ses i Tabelbilaget, tabel E8 og E9. I gennemsnit af de seks forsøg er der tildelt 162 kg kvælstof pr. ha, og der er bortført 183 kg kvælstof pr. ha i halm og kerne. Kvælstofbalancen er således negativ med 21 kg kvælstof pr. ha. Der bortføres omkring 75 kg kalium og 7 kg svovl pr. ha. Sådybde og udsædsmængde i vinterhvede I tabel 15 ses resultaterne af fire forsøg med forskellige sådybder og udsædsmængder i vinterhvede samt gennemsnittet af alle syv forsøg, udført i 2013 og Der er ikke statisk sikre forskelle i udbytte mellem de forskellige sådybder. Det gælder både i gennemsnit af de fire forsøg, udført i 2014, og i gennemsnit af alle syv forsøg, udført i 2013 og Der er dog en tendens til, at det største udbytte opnås med en sådybde på 4 cm. Både den mere øverlige sådybde på 2 cm og dybere såning i 6 eller 8 cm dybde har i begge år givet udbyttetab. Udbyttetabene for såning i 2 cm dybde er 0,8 hkg pr. ha, og for dybere såning end 4 cm er udbyttetabene henholdsvis 1,5 og 2,1 hkg pr. ha for såning i 6 og 8 cm dybde. Udbyttetabene er opgjort i gennemsnit af alle syv forsøg og de to udsædsmængder. I et af forsøgene i 2014 er udsæden i parcellerne, sået i 2 cm dybde, delvis blevet ædt af råger, hvilket resulterer i et udbyttetab på 5,3 hkg pr. ha i forhold til en sådybde på 4 cm. Der er i begge år optalt fremspirede planter i efteråret, og der har været flest fremspirede planter ved såning i 4 cm dybde. 58

60 Vinterhvede Ukrudt Tabel 15. Sådybde og udsædsmængde i vinterhvede 2014 og 2013 til (E10, E1 Vinterhvede 300 kerner pr. m 2 Planter pr. m 2 Udbytte, hkg pr. ha Nettoudbytte, hkg pr. ha 400 kerner pr. m kerner pr. m kerner pr. m kerner pr. m kerner pr. m forsøg 2 cm sådybde ,6 94,3 90,6 89,0 4 cm sådybde ,1 94,7 91,1 89,4 6 cm sådybde ,0 93,3 90,0 88,0 8 cm sådybde ,9 92,6 88,9 87,3 LSD, sådybde 47 ns LSD, udsædsmængde 33 ns LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde ns ns forsøg 2 cm sådybde ,9 87,9 83,0 82,8 4 cm sådybde ,5 88,9 83,6 83,8 6 cm sådybde ,4 87,1 82,5 82,0 8 cm sådybde ,8 86,4 81,9 81,3 LSD, sådybde 30 ns LSD, udsædsmængde 21 ns LSD, vekselvirkning mellem sådybde og udsædsmængde ns ns Udbyttet fratrukket omkostningen til udsæd på 2,5 x prisen på hvede. vendiggøre en lidt dybere såning. Forsøgsserien er afsluttet. Ukrudt Af Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug I årets forsøg er der opnået høje merudbytter for bekæmpelse af rajgræs, agerrævehale og vindaks. I nogle forsøg har bestanden af agerrævehale og italiensk rajgræs været så stor, at kemisk bekæmpelse ikke har kunnet give en tilfredsstillende bekæmpelse. Sæson 2013 til 2014 Den relativt tidlige såning af vinterhveden i efteråret 2013 har betydet, at sprøjtningerne mod ukrudt er gennemført tilsvarende tidligt. Derudover er en del arealer, under indtryk af de foregående års vanskelige sprøjteforhold, behandlet umiddelbart efter såning. Det lange, lune efterår og den milde vinter har givet gode betingelser for ikke mindst græsukrudtet, hvilket har betydet, at der på en del arealer har været større behov for opfølgning på efterårsbekæmpelsen end normalt. Det ustabile vejr i april har medført, at det med hensyn til temperatur og ukrudtets størrelse har betydet store udfordringer med at ramme det optimale tidspunkt. Herbicidresistens hos især agerrævehale, italiensk rajgræs, fuglegræs og kamille rapporteres fra flere og flere arealer. Første tilfælde af herbicidresistens hos italiensk rajgræs blev bekræftet i 2010, og Aarhus Universitet, Flakkebjerg har frem til august 2014 bekræftet 25 tilfælde. Herbicidresistens hos agerrævehale blev første gang fundet i 2001, og der er nu bekræftet resistens i 62 tilfælde, hvilket vurderes kun at være toppen af isbjerget. De kolde og ustadige vejrforhold i starten af april har betydet, at det har været vanskeligt at vælge det optimale tidspunkt for bekæmpelse af rajgræs, og nogle steder har effekten ikke levet op til forventningerne. Det stigende antal tilfælde af herbicidresistens hos italiensk rajgræs betyder, at det er nødvendigt at vurdere, om årsagen kan være resistens. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). 59

61 Vinterhvede Ukrudt Rajgræs Ved store bestande af italiensk rajgræs er 90 procent effekt ikke tilstrækkelig til at sikre det potentielle udbytte, og det medfører tab, hvis bekæmpelsen af rajgræsset ikke er effektiv allerede om efteråret. Der er gennemført fem forsøg med strategier for bekæmpelse af rajgræs, som bedst muligt imødegår udvikling af herbicidresistens. Forsøgsbehandlingerne ses i tabel 16. I forsøgsled 2 til 6 samt 9 og 10 er der begyndt med en blanding af Boxer + DFF + Oxitril om efteråret for at opnå en god effekt mod rajgræs af 1,5 liter Boxer pr. ha. Boxer hæmmer lipid-syntesen og har dermed en anden virkemekanisme end ACCase-hæmmeren Topik og ALS-hæmmerne Cassack OD, Broadway, Hussar Plus og Othello. I forsøgsled 5 og 7 er der alene gennemført bekæmpelse af rajgræs i efteråret med henholdsvis Topik og Othello. Det ikke godkendte middel Hussar Plus i forsøgsled 7 svarer til en blanding af Hussar og Atlantis med større indhold af iodosulfuron fra Hussar OD end Cossack OD, der har de samme aktivstoffer. LI2020 i forsøgsled 10 indeholder aktivstoffer fra Broadway og Topik. En dosis på 0,2 kg LI2020 svarer til 220 gram Broadway plus 0,4 liter Topik. I forsøgsled 9 er der om foråret anvendt en behovsbestemt dosis af Cossack OD, som i gennemsnit har været 0,89 liter pr. ha. Behandlingerne i foråret er gennemført i perioden fra 24. marts til 22. april, og maksimumtemperaturen har varieret fra 7,3 til 15,3 grader C. De højeste effekter tæt på 100 procent er efter alle behandlinger med forårsindsats mod rajgræs opnået i det forsøg, hvor temperaturen har været lavest. I forsøget, hvor behandlingerne er gennemført på en dag med maksimal temperatur på 15,3 grader C, har der også været en høj effekt, men her er rajgræsbestanden mere beskeden end i de øvrige forsøg. Ud fra en visuel vurdering af afgrøderne på de fem lokaliteter synes afgrødekonkurrencen fra hveden at spille en stor rolle for den opnåede effekt. Antallet af forsøg er ikke tilstrækkeligt til at kunne vurdere betydningen af, hvor tidligt på foråret behandlingerne er gennemført og dermed betydningen af størrelsen af rajgræsset. Forsøgene viser, at det ved meget store bestande af rajgræs er nødvendigt også at tage andre metoder end kemisk bekæmpelse i brug. Nederst i tabel 16 ses resultaterne af 18 forsøg, hvor forsøgsled 3 og 7 går igen. Bekæmpelsesstrategien med Broadway i forsøgsled 3 har, målt som biomasse og antal aks, været lidt bedre end strategien med Othello i forsøgsled 7, men når det gælder merudbytte, er der en markant tendens til et højere merudbytte i forsøgsled 7, selv om denne forskel på grund af en generelt stor variation i forsøgene ikke er statistisk sikker. Dette kan især tilskrives, at der i det tidlige forår er mindre konkur- Ved optælling i foråret har der i gennemsnit været 527 rajgræsplanter pr. m 2 i det ubehandlede forsøgsled. Italiensk rajgræs har været til stede i tre forsøg og alm. rajgræs i to forsøg. Antallet har varieret fra 62 til pr. m 2. Der er ikke set afgrødeskade efter behandlingerne i efteråret. Effekten mod rajgræs er opgjort ved bedømmelse af biomasse og optælling af aks før høst. Der er ingen løsninger, som har kunnet bekæmpe de store bestande af rajgræs effektivt. Det varierer fra forsøg til forsøg, hvilke løsninger der har klaret sig bedst. Generelt er de højeste effekter opnået i forsøgsled 6 og 8, hvor indsatsen, rettet specifikt mod rajgræs, har været størst i efteråret. Dette afspejler sig også i merudbytterne, som i disse to forsøgsled har været signifikant højere end i forsøgsled 2 og 3 i de fire af forsøgene, hvor der har været mest rajgræs. De meget store bestande af rajgræs i flere af forsøgene betyder, at der er stor variation i både effekt og udbytter. Resultaterne viser derfor ikke yderligere entydige forskelle mellem behandlingerne. Rajgræsset i sammenpløjningen kan være overlevet fra tuer i stubben eller være nyfremspiret fra frø, som ikke er pløjet ned i jorden. Etablerede rajgræsplanter vil være vanskelige at bekæmpe i afgrøden, så en nedvisning med glyphosat er den sikreste løsning. I forhold til frøfremspiret rajgræs vil det være nødvendigt at hæve dosis i forageren, så der kan opnås en højere effekt. Rajgræs, der hvert år kaster nye frø, er formentlig en væsentlig årsag til, at ikke mindst italiensk rajgræs er så vanskeligt at få udryddet, når det først er etableret i en mark. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). 60

62 Vinterhvede Ukrudt Tabel 16. Rajgræs i vinterhvede. (E12, E13) Vinterhvede Antal ukrudt pr. m 2, efterår Rajgræs Antal ukrudt pr. m 2, forår Biomasse Der har ved forårsoptælling været store bestande af vindaks med i gennemsnit 222 planter pr. m 2 (variationsbredde 24 til 650 planter). Bekæmpelsen har været over 95 procent i alle behandlede forsøgsled, bortset fra forsøgsled 11 og 12, ved biomassevurdering cirka tre uger efter forårsbehandling. Den tilsyneladende ringere effekt i sidstnævn- Stadie Rajgræsaks pr. m 2 ved høst Pct. dækning i stub Græs Hkg kerne pr. ha Enårig rapgræs Rajgræs Tokimbladet Rajgræs Tokimbladet Tokimbladet Udb. og Nettomerudb. merudb forsøg 4 fs. 1. Ubehandlet ,5-2. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,75 l Cossack OD ,8 32,3 3. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 165 g Broadway 2) ,1 34,4 4. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,14 l Hussar Plus ,8 34,5 5. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,2 l Topik 3) 0,5 l Mustang forte 6. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,2 l Topik 3) ,9 33,3 0,5 l Cossack OD ,7 46, ,6 l Othello + 1 l Boxer 0,5 l Mustang forte ,2 43,6 8. 0,6 l Othello + 1 l Boxer 0,2 l Topik 3) 0,5 l Mustang forte ,2 47,4 9. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril Behovsbestemt dosis af Cossack OD ,2 33, ,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,2 kg LI2020 3) ,1 - LSD ,3 10,6 LSD ,9 10, forsøg 14 fs. 16 fs. 1. Ubehandlet ,3-3. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 165 g Broadway 2) ,5 12,8 7. 0,6 l Othello + 1 l Boxer 0,5 l Mustang forte ,2 16,6 LSD 1-7 8,8 LSD 2-7 ns Tilsat 0,5 liter Mero EC 80. 2) Tilsat 0,5 liter PG26N. 3) Tilsat 0,5 liter Renol. rence fra rajgræsset, hvor dette er bekæmpet med Othello i efteråret. Vindaks Der har i fire forsøg været høje merudbytter for en effektiv bekæmpelse af vindaks med egnede midler. Efterårsbekæmpelse og efterårs- plus forårsbekæmpelse har ikke givet forskellige merudbytter, men hvor der om foråret er fulgt op med et middel med effekt mod vindaks, er der gennemgående mindre biomasse af vindaks efter sprøjtning og meget færre vindaksstrå ved høst. Der er gennemført fire forsøg med afprøvning af midler mod vindaks. Forsøgsplanens behandlinger er vist i tabel 17. I forsøgsled 2 til 6 er der afprøvet behandlinger, hvor basismidlet mod vindaks er Boxer om efteråret, alene eller sammen med Flight Xtra eller et såkaldt ALS-hæmmende herbicid. Forsøgsled 7 til 10 kombinerer en mindre indsats med Boxer om efteråret og opfølgning med et ALS-hæmmende middel om foråret. Endelig er der i forsøgsled 11 og 12 afprøvet en ren forårsindsats med ALS-kemi. Der er anvendt godkendte midler i alle forsøgsled, bortset fra Hussar Plus i forsøgsled 10. Hussar Plus indeholder de samme aktivstoffer som Cossack OD, men med forholdsvis større andel af iodosulfuron, som er aktivstoffet i Hussar. Tombo er godkendt, men har ikke været markedsført i Det indeholder pyroxsulam, som er kendt fra Broadway, samt florasulam og aminopyralid, som kendes fra Mustang forte. 61

63 Vinterhvede Ukrudt Tabel 17. Ukrudtsmidler mod vindaks i vinterhvede. (E14, E15, E16) Vinterhvede Stadie Antal ukrudt pr. m 2, efterår Vindaks, antal pr. m 2, forår Biomasse eft. beh., forår Agerrævehale På fire af seks forsøgslokaliteter er der klare tegn på, at der er udviklet herbicidresistens hos agerræ- Vindaksstrå pr. m 2 ved høst Pct. dækning i stub i alt Hkg kerne pr. ha Udb. og merudb. Græsukrudt Tokimbladet Tokimbladet Vindaks Nettomerudb forsøg 2 fs. 1. Ubehandlet , l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,5 l Starane XL ,1 30, l Flight Xtra + 1 l Boxer 0,5 l Starane XL ,7 27,7 4. 0,6 Othello + 0,5 l Boxer 0,5 l Starane XL ,9 31, l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 0,5 l Starane XL ,5 30,3 6. 0,8 l Boxer + 0,08 l DFF + 8 g Lexus 50 WG 0,5 l Starane XL ,0 29,4 7. 0,8 l Boxer + 0,08 l DFF + 8 g Lexus 50 WG 5 g Express Gold SX + 7 g Monitor ,0 30,3 8. 0,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 110 g Tombo 2) ,6-9. 0,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,5 l Cossack OD 3) ,1 29, ,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,1 l Hussar Plus 3) ,0 32, ,6 l Cossack OD + 0,05 DFF 3) ,4 27, g Tombo 2) ,1 - LSD ,6 LSD 2-12 ns forsøg 4 fs. 7 fs. 7 fs. 7 fs. 7 fs. 1. Ubehandlet ,9 9. 0,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,5 l Cossack OD 3) ,4 25, ,5 l Boxer + 0,05 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,1 l Hussar Plus 3) ,1 28, ,6 l Cossack OD + 0,05 DFF 3) ,1 22, g Tombo 2) ,5 - LSD ,6 LSD 9-12 ns ns forsøg 4 fs. 13 fs. 11 fs. 12 fs. 12 fs. 1. Ubehandlet , ,6 l Cossack OD + 0,05 DFF 3) ,5 26,5 LSD , Tilsat 0,15 liter Agropol. 2) Tilsat 0,5 liter PG 26N. 3) Tilsat 0,5 liter Mero EC 80. te forsøgsled skyldes formentlig, at bedømmelsen er udført, inden ukrudtet har haft tid til at visne helt ned, for effekterne, målt ved optælling af aks før høst, har i disse forsøgsled været blandt de bedste i forsøgsserien. Akstællingerne viser i øvrigt en klart bedre effekt i forsøgsled 7 til 12, hvor der om foråret er anvendt et middel med effekt mod vindaks, end i forsøgsled 1 til 6, hvor Starane XL uden vindakseffekt er anvendt til forårsbehandling. Merudbytterne i forsøgsserien har været meget høje, og forsøgsresultaterne er puljet i tabel 17, fordi der ikke er en klar tendens til sammenhæng mellem vindaksbestand, optalt i foråret, og det opnåede merudbytte. Der er ikke sikker forskel på brutto- eller nettomerudbytterne imellem de behandlede forsøgsled. I et forsøg ses sikre lavere merudbytter, hvor ukrudtsbekæmpelsen alene er udført i foråret. Nederst i tabel 17 er vist resultater af gennemgående forsøgsled i henholdsvis 2013 til 2014 og 2012 til For forsøgsserien som helhed er der opnået høje effekter mod vindaks af de afprøvede midler, og herbicidresistens har ikke påvirket resultaterne i de udførte forsøg, selv om man i praksis bør være opmærksom på det. 62

64 Vinterhvede Ukrudt Tabel 18. Agerrævehale i vinterhvede. (E17, E18, E19) Vinterhvede Der er gennemført seks forsøg med bekæmpelse af agerrævehale med strategier, der samtidig med en effektiv bekæmpelse også skal forebygge udvik- Stadie Antal ukrudt pr. m 2, efterår Agerrævehale Antal agerrævehale pr. m 2, forår Biomasse Agerrævehale, strå pr. m 2 ved høst Pct. dækning i stub Enårig rapgræs Tokimbladet Agerrævehale Tokimbladet Tokimbladet Græs Hkg kerne pr. ha forsøg 2 fs. 1. Ubehandlet , g Lexus 50 WG + 2 l Boxer + 0,1 l DFF 0,2 l Topik + 10 g Express Gold SX 10 april ,8 15, g Lexus 50 WG + 2 l Boxer + 0,1 l DFF 10 g Express Gold SX 10 april ,4 16,1 4. 0,75 l Atlantis OD + 1,5 l Boxer + 0,1 l DFF 0,2 l Topik + 0,5 l Starane XL april ,1 20, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,2 l Topik 165 g Broadway 2) april ,6 16, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,2 l Topik 0,93 l Cossack OD 3) april ,7 17, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 220 g Broadway 2) 10 april ,8 18, l Boxer + 0,2 l Oxitril 1,2 l Othello 3) 10 april ,4 17, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,9 l Atlantis OD 3) 10 april ,0 18, l Adimax + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 165 g Broadway 2) april ,9 17, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,25 kg LI april ,9 18,3 12. Lokalt forslag 10 april ,2 19,0 LSD ,0 LSD 2-12 ns forsøg 1. Ubehandlet , g Lexus 50 WG + 2 l Boxer + 0,1 l DFF 0,2 l Topik + 10 g Express Gold SX 10 april ,1 11,0 4. 0,75 l Atlantis OD + 1,5 l Boxer + 0,1 l DFF 0,2 l Topik + 0,5 l Starane XL april ,8 14, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,2 l Topik 165 g Broadway 2) april ,3 11, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 220 g Broadway 2) 10 april ,6 12, l Boxer + 0,2 l Oxitril 1,2 l Othello 3) 10 april ,4 12, l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril 0,9 l Atlantis OD 3) 10 april ,4 12,8 LSD 1-9 5,2 LSD 2-9 2, forsøg 5 fs. 1. Ubehandlet , g Lexus 50 WG + 2 l Boxer + 0,1 l DFF 0,2 l Topik + 10 g Express Gold SX, 4) 10 april ,5 13, l Boxer + 0,1 l DFF 5) + 0,1 l Oxitril 220 g Broadway 2) 10 april ,1 12,6 LSD 1-6 6,1 LSD 2-6 6,1 Tilsat 0,5 liter Renol. 2) Tilsat 0,5 liter PG 26N. 3) Tilsat 0,5 liter Mero EC 80. 4) I ,05 liter DFF pr. ha i stadium 10 og i g Express SX i stedet for 10 g Express Gold. 5) I ,05 liter DFF pr. ha i stadium 10. Udb. og merudb. Nettomerudb. vehale over for ALS-hæmmere og fop-midlet Topik. Især Lexus har haft svigtende effekt. 63

65 Vinterhvede Ukrudt For at forsinke udvikling af herbicidresistens er det vigtigt at anvende ukrudtsmidler med forskellige virkemekanismer mod agerrævehale. Boxer og Stomp er blevet væsentligt dyrere med den nye pesticidafgift, men det er vigtigt at fastholde doseringer, som kan give så høj effekt mod agerrævehale som muligt. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). ling af herbicidresistens. Et forsøg med en ekstremt stor bestand af agerrævehale udviser udpræget herbicidresistens. Dette forsøg er, for at undgå spredning af den resistente bestand, ikke høstet, og resultaterne kan alene ses i Tabelbilagets tabel E17. I de fem høstede forsøg har der i foråret i gennemsnit været 66 planter af agerrævehale pr. m 2 i ubehandlet, varierende fra 11 til 141. I alle forsøgsled indgår Boxer i efterårsbehandlingerne, hvilket skal bidrage til at forebygge udvikling af herbicidresistens. Som egentlige agerrævehalemidler er ALS-hæmmerne Lexus 50 WG og Atlantis OD samt fop-midlet Topik anvendt i efteråret. I foråret er anvendt Topik og ALS-hæmmerne Broadway, Cossack OD, Othello og LI2020. Behandlinger og tidspunkter fremgår af tabel 18. LI2020 indeholder aktivstofferne i Broadway og Topik, og 0,25 kg LI2020 svarer til 275 gram Broadway plus 0,5 liter Topik. Adimax er blevet godkendt i 2014 og indeholder prosulfocarb og clodinafop, som er aktivstofferne i Boxer og Topik. 1,0 liter Adimax svarer til 1,0 liter Boxer plus 0,1 liter Topik. Første behandlingstidspunkt i vækststadium 10 har i gennemsnit været 17 dage efter såning, som er sket mellem 5. og 23. september. Behandlingen i vækststadie i forsøgsled 4 og 10 er i gennemsnit udført ni dage senere og behandlingerne i vækststadium 13 efter yderligere 15 dage, dvs. fra 10. oktober til 8. november. Der er ikke set afgrødeskader efter behandlingerne. I foråret er behandlingerne gennemført i mellem 27. marts og 16. april. Generelt har effekten mod agerrævehale været bedst efter behandlinger, hvor aktivstoffet mesosulfuron indgår. Mesosulfuron indgår i Atlantis OD, Cossack OD og Othello, dvs. forsøgsled 4, 6, 8 og 9. I forsøgsled, hvor pyroxsulam indgår, har effekten været varierende. Pyroxsulam indgår som aktivstof i Broadway og LI2020, dvs. forsøgsled 5, 7 og 11. I fire af de i alt seks forsøg er der tydelig, nedsat effekt af Lexus 50 WG og formentlig også af Topik. De varierende effekter af især Broadway og LI2020 tyder endvidere på, at der også er en grad af nedsat følsomhed over for andre ALS-hæmmere. Der er indsamlet frø til resistenstest, men resultaterne foreligger endnu ikke. Optælling af agerrævehale efter behandlingerne om efteråret viser, at 2 liter Boxer plus 0,1 liter DFF pr. ha i forsøgsled 7, 9 og 11 har haft en effekt på omkring 75 procent, hvilket er et væsentligt bidrag til at forebygge herbicidresistens. Ved at sammenligne disse forsøgsled med forsøgsled 8, hvor DFF ikke indgår om efteråret, ses det, at DFF har haft en vis effekt mod agerrævehale. I gennemsnit har der på grund af en stor variation, som ofte optræder ved store bestande af konkurrencestærkt ukrudt, ikke været sikre forskelle på merudbytterne i de behandlede forsøgsled, men i tre af de fem forsøg har merudbyttet i forsøgsled 4 og 6 været sikkert højere end i forsøgsled 2 og 3. Nederst i tabel 18 ses resultaterne af forsøgsled, som er gået igen i forsøg i henholdsvis 2013 til 2014 og 2012 til De gennemsnitlige effekter dækker for de viste behandlinger over en meget høj effekt i nogle forsøg og delvis svigtende effekt i andre. Det er ikke muligt at foretage en entydig opdeling af forsøgene, hvorfor der må henvises til resultaterne af enkeltforsøgene i Tabelbilagets tabel E18 og E19. Enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt To års forsøg viser, at Legacy 500 SC har så høj effekt mod enårig rapgræs, og at midlet, der ikke er så hårdt ramt af den nye pesticidafgift, for en del kan erstatte Boxer, som er pålagt en meget høj afgift. Forsøgene er udført på arealer med en moderat bestand af enårig rapgræs, idet der i gennemsnit om foråret er optalt 89 planter af græsukrudt pr. m 2. Der er gennemført otte forsøg, som belyser strategier mod enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Om efteråret er der i store parceller afprøvet fem forskellige behandlinger med blandinger af midler 64

66 Vinterhvede Ukrudt Tabel 19. Tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs i vinterhvede. (E20, E2 Vinterhvede Forårsbehandling, st A B C D E F G H I 0,5 l Mustang forte Ubehandlet 0,5 l Primus XL 110 g Broadway Ubehandlet 25 g Lancelot 150 g Tombo Ubehandlet forsøg Efterårsbehandling, st. 10 Rel. biomasse, enårig rapgræs (ubehandlet = 100) 1. 0,0375 l Legacy 500 SC + 1,5 l Boxer Ubehandlet ,075 l Legacy 500 SC + 0,75 l Boxer ,15 l Legacy 500 SC + 0,375 l Boxer Ubehandlet ,15 l Legacy 500 SC + 0,5 kg Activus 40 WG g Pico 750 WG + 0,45 l Stomp CS Rel. biomasse, tokimbladet ukrudt (ubehandlet = 100) 1. 0,0375 l Legacy 500 SC + 1,5 l Boxer Ubehandlet ,075 l Legacy 500 SC + 0,75 l Boxer ,15 l Legacy 500 SC + 0,375 l Boxer Ubehandlet ,15 l Legacy 500 SC + 0,5 kg Activus 40 WG g Pico 750 WG + 0,45 l Stomp CS forsøg Rel. biomasse, agerstedmoder (ubehandlet = 100) 1. 0,0375 l Legacy 500 SC + 1,5 l Boxer Ubehandlet ,075 l Legacy 500 SC + 0,75 l Boxer ,15 l Legacy 500 SC + 0,375 l Boxer Ubehandlet ,15 l Legacy 500 SC + 0,5 kg Activus 40 WG g Pico 750 WG + 0,45 l Stomp CS forsøg Rel. biomasse, kamille (ubehandlet = 100) 1. 0,0375 l Legacy 500 SC + 1,5 l Boxer Ubehandlet ,075 l Legacy 500 SC + 0,75 l Boxer ,15 l Legacy 500 SC + 0,375 l Boxer Ubehandlet ,15 l Legacy 500 SC + 0,5 kg Activus 40 WG g Pico 750 WG + 0,45 l Stomp CS forsøg Efterårsbehandling, st. 10 Rel. biomasse, enårig rapgræs (ubehandlet = 100) 1. 0,0375 l Legacy 500 SC + 1,5 l Boxer Ubehandlet ,075 l Legacy 500 SC + 0,75 l Boxer ,15 l Legacy 500 SC + 0,375 l Boxer Ubehandlet ,15 l Legacy 500 SC + 0,5 kg Activus 40 WG g Pico 750 WG + 0,45 l Stomp CS Rel. biomasse, tokimbladet ukrudt (ubehandlet = 100) 1. 0,0375 l Legacy 500 SC + 1,5 l Boxer Ubehandlet ,075 l Legacy 500 SC + 0,75 l Boxer ,15 l Legacy 500 SC + 0,375 l Boxer Ubehandlet ,15 l Legacy 500 SC + 0,5 kg Activus 40 WG g Pico 750 WG + 0,45 l Stomp CS Tilsat 0,5 liter PG 26N. 2) Tilsat 0,5 liter Mero EC 80. 0,5 l Cossack OD 2) 65

67 Vinterhvede Ukrudt med effekt mod både græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Behandling ses med nr. 1 til 7 i tabel 19. Om foråret er der behandlet på tværs af disse parceller med seks forskellige behandlinger, og igen er der to ubehandlede forsøgsled, så en gentagelse udgøres af 7 x 8 = 56 miniparceller. Forårsbehandlingerne er vist som behandling A til I. Primus XL blev godkendt i 2013 og svarer til Starane XL, men med dobbelt så stort indhold af florasulam. Lancelot er endnu ikke godkendt og indeholder florasulam, der kendes fra Primus, og aminopyralid, som er et af aktivstofferne i Mustang forte. Tombo er godkendt i 2014 og indeholder begge aktivstoffer fra Lancelot samt pyroxsulam, som kendes fra Broadway. Effekten mod enårig rapgræs har været bedst, hvor der er anvendt Cossack OD om foråret. I de forsøgsled, som ikke er behandlet med midler, der har effekt mod græsukrudt om foråret, har effekten mod enårig rapgræs været den samme ved en halvering af Boxer-dosen og samtidig fordobling af dosen af Legacy 500 SC. Forsøgene viser også, at efterårsbehandlingerne med pendimethalin i forsøgsled 6 og 7 ikke har været på niveau med Boxer-løsningerne, når det gælder enårig rapgræs. Tokimbladet ukrudt er bekæmpet med meget høj effekt i alle forsøgsled, som er behandlet både efterår og forår. Hvor der alene er behandlet om foråret, er der efter alle behandlinger opnået tilfredsstillende effekt mod kamille og fuglegræs, mens Primus XL og Lancelot ikke har givet tilfredsstillende effekt mod agerstedmoder. Der har som forventet været en større effekt af efterårsbehandlingerne mod tokimbladet ukrudt med stigende dosis af Legacy 500 SC. Der er ikke i efteråret observeret skade på afgrøden efter behandling med Legacy 500 SC plus Boxer. Nederste i tabel 19 er vist resultaterne fra 14 forsøg i 2013 til Der er god overensstemmelse mellem de to års resultater. Det kan konkluderes, > > at ved moderate bestande af enårig rapgræs kan Boxer for en del erstattes af Legacy 500 SC > > at der ikke i forsøgene er set afgrødeskader af blandingen af Legacy 500 SC og Boxer, men at dette ikke er en sikkerhed for, at det ikke kan ske under visse omstændigheder, især ved sprøjtning under meget gunstige vækstforhold > > at Activus 40 WG og Stomp CS har en væsentlig effekt mod enårig rapgræs, selv ved relativt lav dosis > > at effekten mod tokimbladet ukrudt om efteråret øges ved stigende dosis af Legacy 500 SC og samtidig faldende dosis af Boxer > > at alle afprøvede midler har god effekt mod tokimbladet ukrudt, og at Cossack OD har bedst effekt mod enårig rapgræs. Additiver De tre additiver Renol, Fieldor Max og Foxy har vist jævnbyrdig effekt som additiver til Cossack OD ved rajgræsbekæmpelse. Der er gennemført to forsøg med logaritmesprøjtning, hvor tre forskellige additiver til ukrudtsmidlet Cossack OD er afprøvet. Normalt anbefales en olie som for eksempel Renol som tilsætning til Cossack OD, og i disse forsøg er effekten af Renol sammenlignet med to nye additiver, det flydende produkt Fieldor Max og granulatet Foxy. Som startdosis har været anvendt to gange den maksimalt godkendte dosis af Cossack OD, og slutdosis har været 10 procent heraf. Additivet har været opblandet i sprøjtevæsken og fortyndingsvæsken i den store tank på logaritmesprøjtningen, hvorved additivdosen har været holdt konstant ned gennem parcellerne. Tabel 20. Additiver til Cossack OD ved bekæmpelse af rajgræs. (E22) Maks./min. dosis Forsøg 1 ED 90 Forsøg 2 ED 90 Vinterhvede Stadie af Cossack OD, l/g pr. ha Estimat Spredning Estimat Spredning forsøg 1. Cossack OD + 0,5 l Renol ,86/0,19 0,13-1,5 0,05 3. Cossack OD + 0,225 l Fieldor Max ,86/0,19 0,13-1,4 0,04 4. Cossack OD + 0,3 kg Foxy ,86/0,19 0,11-1,6 0,07 Estimeret dosis svarende til 90 pct. effekt. 66

68 Vinterhvede Ukrudt I forsøg 1 har der været en kraftig bestand af italiensk rajgræs. Der er opnået god effekt af Cossack OD sammen med alle tre additiver gennem næsten hele længden af parcellerne, og beregningen af ED 90 -værdier (dosis svarende til 90 procent effekt) er forholdsvis præcis. I forsøg 2 har der været en beskeden og meget variabel bestand af alm. rajgræs, hvortil kommer, at afgrøden har været ret åben. Resultaterne af forsøg 2 er mere usikre. I dette forsøg har der været behov for en meget højere dosis af Cossack OD for at få 90 procent effekt. Der er tilpasset såkaldte logistiske doseringskurver til data, og resultatet i form af beregnede ED 90 -værdier ses i tabel 20. De tilpassede doseringskurver og øvrige resultater kan ses i enkeltforsøgsresultaterne under forsøgsplan i Nordic Field Trial System. Sammenfattende viser de to forsøg ingen tegn på, at effekten af Renol og de to andre additiver er forskellig. IPM-demoforsøg Der er gennemført tre demonstrationsforsøg for at vise IPM-strategier på markniveau. Forsøgene er udført på IPM-demonstrationslandbrugene, og derfor har de kunnet vises frem til besøgende, hvilket har været det primære formål. I forsøgsplanen indgår tre forsøgsled, hvoraf det første svarer til landmandens praksis i den omgivende mark. I forsøgsled 2 og 3 nedsættes behovet for pesticidanvendelse ved anvendelse af resistente sorter eller sortsblandinger og ved at anvende nedsatte doser af ukrudts-, svampe- og skadedyrsmidler ved brug af regionale strategier og/eller konsultation af Planteværn Online. Forsøgsled 3 adskiller sig fra forsøgsled 2 ved, at der søges en større reduktion ved at vælge mere markspecifikke Det er nødvendigt at have kendskab til forekomst af kornblomst for at kunne vælge et effektivt middel. Om efteråret er basismidlerne mod kornblomst Briotril og Lexus og om foråret Mustang forte, Broadway, Primus og MCPA. (Fotos: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). behandlinger, baseret på en omhyggelig markinspektion. For hvert forsøg er der på grundlag af det indberettede pesticidforbrug beregnet behandlingsindeks samt pesticidbelastning efter samme beregningsmetode, som ligger til grund for beregningen af den nye pesticidafgift, og som fremover vil blive anvendt til beregning af belastning. Endvidere er nettoudbytter og nettomerudbytter beregnet ved at trække omkostninger til kemi og udbringning fra bruttoudbyttet. Der er ikke beregnet ekstraomkostninger til valg af resistente sorter eller sortsblandinger, og prisen for den høstede vare er forudsat ens i de tre forsøgsled. Tabel 21. IPM på bedriftsniveau. (E23) Vinterhvede Resultaterne af forsøgene er vist i tabel 21. Det fremgår, at forsøgsarealerne har været holdt rene for græsukrudt, og der har været beskedne bestande af tokimbladet ukrudt. Den vigtigste svampe- Belastning Behandlingsindeks Antal ukrudt pr. m 2, forår Pct. dækning af sygdomme, ca. 1/7 Pct. dækning i stub i alt Hkg kerne pr. ha Udb. og merudb. Græsukrudt Tokimbladet Gulrust Meldug Septoria Nettoudb. og merudb. 2) forsøg 1. Normal landmandspraksis (landmands-ipm) 3,79 4, ,9 89,1 2. "Mellem-IPM" 3) 2,45 2, ,3 9,1 3. "Avanceret IPM" 3) 1,56 1, ,3 0,6 LSD 1-3 ns Belastning, som ligger til grund for beregning af pesticidafgiften. 2) Nettoudbytte beregnet som bruttoudbytte minus omkostninger til kemi og udbringning. 3) Nærmere forklaring af behandlingsstrategier findes i teksten. 67

69 Vinterhvede Sygdomme sygdom har været Septoria, men sygdomstrykket i forsøgene vurderes ikke at have været blandt de højeste i et høstår med et ellers stort svampetryk. Målt som behandlingsindeks og belastning er det lykkedes at opnå reduktioner på henholdsvis 59 og 68 procent i forsøgsled 3, sammenlignet med landmandens praksis. Udbytter og merudbytter er ikke direkte sammenlignelige, da de er baseret på forskellige sorter med forskelligt udbytteniveau. Ofte vil det koste lidt i udbytte at gå efter en sygdomsresistent sort, men når omkostningerne til kemi og sprøjtning er fratrukket, bliver forsøgsled 3 økonomisk jævnbyrdigt med landmandspraksis i forsøgsled 1, og der er tendens til et nettomerudbytte i forsøgsled 2. Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Gå markerne igennem før høst, hvor ukrudtet er mest synligt, og vurdér, om der er behov for at justere sædskifte, middelvalg, jordbearbejdning og Strategi Planlæg ukrudtsbekæmpelsen ud fra kendskab til markens ukrudtsbestand, så der kan sprøjtes under græsukrudtets fremspiring 10 til 18 dage efter såning, det korteste interval ved tidlig såning først i september og ved lune forhold. Sprøjtning lige efter såning er en mulighed ved sen såning, hvor der er risiko for, at det ikke kan lade sig gøre at sprøjte i vækststadie Undgå afdrift og fordampning af specielt jordmidlerne ved at sprøjte ved lav temperatur og høj luftfugtighed. Gå markerne igennem i slutningen af marts og sprøjt, så snart der er god vækst, hvor ukrudtsbekæmpelsen i efteråret har været utilstrækkelig. Først i maj kontrolleres, om der skal gøres en ekstra indsats mod snerlepileurt, hanekro og burresnerre. Husk et sprøjtevindue, så effekten kan vurderes, og eventuel påvirkning af afgrøden kan iagttages. En stribe med henholdsvis øget og reduceret dosis kan ligeledes give en nyttig erfaring. Gennemfør et marktilsyn før høst det overlevende ukrudt samt ukrudtsbestanden i sprøjtevinduerne afslører, om strategien har været rigtig. Storkenæb er vanskelig at bekæmpe om efteråret, når planterne har fået løvblade. Billedet er fra en forsøgsparcel, hvor der er tidligt sået vinterhvede og sen ukrudtsbekæmpelse med Boxer plus DFF. Alle andre ukrudtsarter end storkenæb er bekæmpet. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). andre dyrkningsforhold, som har betydning for, om der opstår problemer med ukrudt. En integreret bekæmpelsesstrategi omfatter foruden kemiske midler blandt andet høj kvalitet af såbed, tilpasning af såtid i forhold til eventuelle problematiske ukrudtsarter, justering af udsædsmængde og forebyggelse af spredning med maskiner. Endelig er det nødvendigt at forebygge udvikling af herbicidresistens, ikke mindst hvor ukrudtsproblemerne omfatter agerrævehale, italiensk rajgræs, vindaks, fuglegræs, kamille og valmue. Se mere på www. dansk-ipm.dk Sygdomme Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Registreringsnet I figur 3 til 6 ses udviklingen af skadegørere i vinterhvede i 2014 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Septoria har været den dominerende skadegører, og i mange især tidligt såede marker har der været kraftige angreb. Angrebene har også bredt sig tidligere end normalt på grund af den milde vinter og det milde forår. Mest Septoria er fundet i Hereford, Nakskov, KWS Cleveland og KWS Dacanto. Angrebene af gulrust har været mere udbredte end normalt, og i modtagelige sorter har der været kraftige angreb. Bortset fra angreb i sorten JB Asano og i mindre omfang i Jensen har der ikke været angreb af gulrust eller kun relativt svage angreb i de dyr- 68

70 Vinterhvede Sygdomme Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterhvede , skadegørere Uge nr. Meldug Gulrust Septoria Hvedebladplet Bladlus Kornbl.larve Brunrust Figur 3. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterhvede , Septoria Uge nr Figur 4. Udviklingen af Septoria i vinterhvede i 2009 til 2014 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % dækning på 2. øverste blad Vinterhvede , Septoria Uge nr Figur 5. Udviklingen af Septoria i vinterhvede i 2009 til 2014 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Procent observationer med over 25 procent dækning på andet øverste blad er angivet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterhvede 2014, gulrust Uge nr. Elixer Hereford JB Asano Jensen KWS Cleveland KWS Dacanto Mariboss Nakskov Tuareg Figur 6. Udviklingen af gulrust i forskellige vinterhvedesorter i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. kede sorter i Meldugangrebene har overvejende været moderate, men især på let jord er der set tilfælde af kraftige angreb, især i Mariboss. Brunrust er kommet meget sent. I mange upløjede marker med forfrugt hvede har der været meget hvedebladplet, mens angrebene i de pløjede marker overvejende har været svage. I foråret har hveden været cirka to uger længere fremme i udvikling end normalt, men noget af forskellen har udlignet sig i løbet af sæsonen. Bejdsning mod svampesygdomme I ni landsforsøg i 2013 til 2014 har bejdsning af næsten sund udsæd resulteret i lidt flere planter, men forskellene har ikke været så store, at det ved de anvendte udsædsmængder har givet sikre merudbytter for bejdsning. I et af forsøgene er der dog 69

71 Vinterhvede Sygdomme Goldfodsyge har i 2014 optrådt med usædvanligt tidlige og kraftige angreb i mange vinterhvedemarker med forfrugt korn. Tidlige angreb kan forveksles med havrerødsot, fordi angrebene i starten optræder som små, gule områder i marken med lavere vækst. Dog mangler de røde bladspidser, som forekommer ved havrerødsot. Der har også været kraftige angreb i marker, bejdset med Latitude, som kun udsætter angrebene. Tidlig såning fremmer angreb. Årsagen til de kraftige angreb har været det milde vejr i efteråret, vinteren og foråret, da goldfodsygesvampen vokser hurtigere ved højere temperaturer. Nedbør forår og sommer fremmer også svampen. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). opnået sikre merudbytter på op til 6,5 hkg pr. ha for bejdsning. Der er lavet en del bejdseforsøg, som viser, at hvis der findes mere udbredte angreb af spireskadende svampe på udsæden, kan spireevnen forbedres ved bejdsning, hvilket ikke er så overraskende. De seneste tre år er det blevet diskuteret, om der kan blive en forbedret plantebestand og et merudbytte ved at bejdse sund udsæd, fordi der måske ved bejdsning kan opnås effekt mod jordbåren smitte af spireskadende svampe, dvs. blandt andet Fusarium. Der er udført forsøg hermed i forskelligt regi, og nu foreligger der resultater fra to års landsforsøg. Se tabel 22. Tabel 22. Bejdsning mod svampesygdomme i vinterhvede. (E24, E25) Vinterhvede Dosis, ml pr. 100 kg udsæd 50 pct. fremspiring, 10/10 Plantebestand, planter pr. m 2 Stadium 12, 24/10 Stadie /11 Fusarium på spirer, indeks Plantebestand, 2) marts Hkg kerne pr. ha Udbytte og merudbytte forsøg 1. Urenset, ubejdset ,1 9 94,8 2. Renset, ubejdset ,1 9-0,9 3. Renset, Redigo Pro 170 FS ,2 9 0,1 4. Renset, Celest Formula M ,0 9-0,5 5. Renset, Dividend Formula M ,9 10 0,6 LSD ns LSD ns 21 ns LSD ns ns ns forsøg 8 fs. 8 fs. 1. Urenset, ubejdset ,9 2. Renset, ubejdset ,6 3. Renset, Redigo Pro 170 FS ,5 4. Renset, Celest Formula M ,2 5. Renset, Dividend Formula M ,7 LSD ns LSD ns LSD ns ns ns Indeks 0-100, hvor 0 = ingen spirer med Fusarium, og 100 = 100 pct. dækning af Fusarium på alle spirer. 2) Skala 0-10, hvor 0 = ingen planter, og 10 = fuld plantebestand. 70

72 Vinterhvede Sygdomme Der er i forsøgene i 2014 anvendt udsæd med 4 procent kerner angrebet af Fusarium og 0 procent angreb af andre udsædsbårne svampe. Den vejledende grænse for spireskadende svampe er maksimum 10 procent kerner angrebet af enten Septoria eller Fusarium eller maksimum 10 procent af summen af begge svampe. Grænsen blev i maj 2013 nedsat fra 15 til 10 procent angrebne kerner, netop som følge af de udførte forsøg. Spireevnen i forsøgene har været 100 procent, og der er udsået, hvad der svarer til 200 spiredygtige kerner pr. m 2 1. september, hvorefter udsædsmængden er øget med 6 spiredygtige kerner pr. m 2 for hver dags udsættelse af såningen. Forsøgene er sået i perioden 24. september til 9. oktober og er udført på JB 6 (fire forsøg) og 4. Der er i forsøgene tilstræbt såning til den sene side for ikke at give planterne for meget medgang. Følgende bejdsemidler er anvendt: Dividend Formula M (difenoconazol), Celest Formula M (fludioxonil) og Redigo Pro (prothioconazol + tebuconazol). I to til fire bladstadiet i efteråret (vækststadie 12 til 14) er den højeste plantebestand opnået ved bejdsning med Redigo Pro og Dividend Formula M. Der er lidt flere planter ved bejdsning end i ubejdset. Forskellene er ikke så store, at det ved de anvendte udsædsmængder har resulteret i sikre merudbytter, som det fremgår af tabel 22. I enkeltforsøgene er der dog i et forsøg opnået sikre merudbytter for bejdsning på op til 6,5 hkg pr. ha, og der har ikke været sikre forskelle på de tre bejdsemidler. Rensning af udsæden har i disse forsøg ikke resulteret i sikre forbedringer af plantetallet. Af andre forsøg fremgår det derimod, at det er en god ide at rense udsæden, hvilket altid anbefales. Nederst i tabellen ses resultater fra ni forsøg i 2013 til Bejdsning har resulteret i lidt flere planter, men kun i et af enkeltforsøgene er der opnået sikre merudbytter for bejdsning. Hvis der opnås en effekt mod jordbåren smitte af spireskadende svampe, kan det være, at effekten især ses i sent såede marker og i marker med dårlige fremspiringsbetingelser. Der findes ingen test, der kan fastslå mængden af smitte i jorden. Der er anlagt tre nye landsforsøg i dette efterår, og der er også anlagt forsøg i andet regi, så spørgsmålet kan blive bedre belyst. Bekæmpelse af bladsvampe Årets forsøg har hovedsageligt fokuseret på at bekæmpe Septoria (hvedegråplet). Forskellige strategier for meldugbekæmpelse er også belyst i en enkelt forsøgsplan. Derudover har der været udført forsøg efter en enkelt forsøgsplan med bekæmpelse af hvedebladplet og Septoria i marker med forfrugt hvede og reduceret jordbearbejdning, hvor problemerne med hvedebladplet er størst. Gul- og brunrust har kun optrådt i meget få af årets forsøg med svampebekæmpelse og med svage angreb. I alle forsøg er der udregnet nettomerudbytter for behandlingerne. De anvendte priser for svampemidler og udbringning fremgår af afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier bagerst i Oversigt over Landsforsøgene Her er også vist afgrødepriser. For nye, ikke godkendte midler er der i de fleste tilfælde også beregnet nettomerudbytter. Nye afprøvede midler I 2014 er der kun afprøvet to nye svampemidler, nemlig Property 180 SC (180 gram pyriofenon pr. liter) og Folpan 500 SC (500 gram folpet pr. liter). Kun Folpan er godkendt for tiden. Midlerne er nærmere omtalt i afsnittet Svampemidlernes effekt senere i dette afsnit. Det gælder også de nye, ikke godkendte midler Proline Xpert, Folicur Xpert, Osiris Star og Epox Xtra, der også har indgået i afprøvningen i tidligere år. Bekæmpelse af meldug I gennemsnit af forsøgene er der opnået et sikkert højere merudbytte og nettomerudbytte med en gang 0,25 liter Flexity pr. ha end med en gang 0,125 liter Flexity pr. ha. Foruden Flexity har Folicur/Orius, Proline og Prosaro effekt mod hvedemeldug, og effekten af de tre midler ligger på samme niveau. Der er mangel på effektive midler mod hvedemeldug. I tabel 23 ses resultaterne af fem forsøg med meldugbekæmpelse. Forsøgene er udført i Hereford (to forsøg), Mariboss (to forsøg) og KWS Dacanto og er anlagt i marker, hvor meldug erfaringsvis forekommer. Der har dog ikke optrådt meldugangreb i to af forsøgene, og i de øvrige tre forsøg har der kun været svage til moderate angreb. Forsøgene med og uden angreb er vist hver for sig i tabel 23. I alle forsøgsled er der anvendt to behandlinger med 0,15 liter Rubric og en behandling med 0,5 liter Bell under skridning. Både Rubric og Bell har relativt svag effekt mod meldug og er anvendt for at bekæmpe Septoria. Der er anvendt en forholds- 71

73 Vinterhvede Sygdomme Strategi Konklusion på svampebekæmpelse i vinterhvede Smittetryk og merudbytter Septoria (hvedegråplet) har været den dominerende skadegører, og i mange, især tidligt såede marker, har der været kraftige angreb. Angrebene har bredt sig tidligere end normalt på grund af den milde vinter og det milde forår. I de mest dyrkede sorter har gulrust kun optrådt i relativt begrænset omfang. Meldugangrebene har overvejende været moderate. Brunrust er kommet meget sent. I mange upløjede marker med forfrugt hvede har der været meget hvedebladplet, mens angrebene i de pløjede marker overvejende har været svage. I foråret har hveden været cirka to uger længere fremme i udvikling end normalt, men noget af forskellen har udlignet sig i løbet af sæsonen. Der er i gennemsnit af årets forsøg i de dyrkede sorter opnået 12,2 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for svampesprøjtning, hvilket hovedsageligt skyldes en bekæmpelse af Septoria. Merudbyttet er højere end i de foregående mange år. Der er i forsøgene med de højeste merudbytter i planteværnsforsøgene opnået op til 29,8 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for Septoriabekæmpelse. I sortsforsøgene er der i nye gulrustmodtagelige sorter opnået højere merudbytter for svampebekæmpelse. Meldug > > Mod hvedemeldug anbefales Flexity/Ceando, Folicur/Orius, Proline eller Prosaro. Midlernes effekt mod meldug er på samme niveau. Effekten af Flexity mod hvedemeldug er nedjusteret, og effekten af Folicur/Orius og Proline er opjusteret. Der er dog mangel på effektive midler mod hvedemeldug. Der findes resistens hos meldug mod Flexity. Midlet anbefales på grund af faren for resistensudvikling kun anvendt én gang pr. sæson. Bedst effekt opnås ved bekæmpelse af svage angreb. I gennemsnit af forsøgene er der opnået et sikkert højere merudbytte og nettomerudbytte med en gang 0,25 liter Flexity pr. ha end med en gang 0,125 liter Flexity pr. ha. > > Der kan ved højt smittetryk være behov for to behandlinger mod meldug. Gulrust > > Angrebene af gulrust har i 2014 været mere udbredte end normalt, og i modtagelige sorter har der været kraftige angreb. Bortset fra angreb i sorten JB Asano og i mindre omfang i Jensen har der ikke været angreb af gulrust eller kun været relativt svage angreb i de dyrkede sorter i I årets planteværnsforsøg er der således kun undtagelsesvis angreb af gulrust, og i givet fald meget svage angreb. I sortsforsøgene er set kraftige angreb i flere nye sorter som for eksempel Substance og Landsknecht. Hold derfor øje med forekomsten af gulrust i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i Spredning af nye smitteracer til Danmark kan også medføre, at hidtil resistente sorter bliver modtagelige. Septoria > > Forsøgene viser, at der er flere løsninger til aksbeskyttelse i hvede. I gennemsnit af forsøgene i 2014 og flere års forsøg er der opnået jævnbyrdige nettomerudbytter med følgende godkendte løsninger: Bell, Bell + Aproach, Bell + Comet, Bell + Proline, Proline + Rubric og Viverda. Der tilsættes Ultimate S til Viverda. Prosaro har også klaret sig godt, men der er gennemført færre forsøg med dette middel. Prosaro indeholder en lavere mængde aktivstof med effekt mod Septoria end Proline, og dosis af Prosaro skal derfor øges i forhold til Proline. > > I gennemsnit af fire års forsøg er 0,75 liter Viverda pr. ha sammenlignet med 0,5 liter Bell + 0,15 liter Comet pr. ha. Indholdet af aktivstof i de to løsninger er tæt på at være det samme. Der er opnået et sikkert højere bruttomerudbytte på 1,2 hkg pr. ha og nettomerudbytte på 0,8 hkg pr. ha med Viverda, hvilket tillægges en bedre formulering af Viverda. > > I mange af årets forsøg med afprøvning af 50, 75 og 100 procent samlet dosis ved den delte aksbeskyttelse har 75 eller 100 procent samlet dosis resulteret i det højeste nettomerudbytte. > > I flere af årets forsøg har der været betaling for yderligere at bekæmpe Septoria i vækststadie (to til tre knæ udviklet). Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 3,9 hkg pr. ha for brug af 0,375 liter Bell pr. ha i vækststadie Det har ikke været rentabelt at starte Septoriabekæmpelsen allerede i vækststadium 31 (et knæ udviklet). Dette gælder også i forsøg med tidlige angreb og højt smittetryk. 72

74 Vinterhvede Sygdomme Strategi Hvedebladplet > > Hvor forfrugten er hvede, og der er reduceret jordbearbejdning, skal svampestrategien indrettes efter, at både hvedebladplet og Septoria kan være et problem. Der skal derfor vælges løsninger med god effekt mod begge svampesygdomme, dvs. Proline kan anvendes, eller Bumper/Tilt 250 EC kan iblandes midler, der er effektive mod Septoria. > > De højeste nettomerudbytter for delt aksbeskyttelse med Proline er i gennemsnit af tre års forsøg opnået med 75 procent dosering. Udbyttet har været sikkert mindre med samlet 50 procent dosis end med samlet 75 og 100 procent dosis. Ved tidlige angreb er der yderligere behov for en tidlig behandling. > > I pløjede marker er betydende angreb af hvedebladplet langt mere sjældne, men ved angreb af hvedebladplet anbefales løsninger med Proline eller tilsætning af Bumper. Nye svampemidler > > Der er relativt få nye midler med i afprøvningen, nemlig kun Folicur Xpert, Proline Xpert, Osiris Star, Epox Extra og Property 180 SC. Alle produkter, bortset fra Property, indeholder aktivstoffer, som allerede er på markedet. Aktivstoffet i Property har samme virkemekanisme som Flexity. Ingen af de nye midler giver forbedringer af effekterne i forhold til allerede godkendte midler. Resistensudvikling hos Septoria mod triazoler > > Triazolernes effekt mod Septoria er nedjusteret. I flere forsøg i 2014 er der selv ved en høj indsats af svampemidler set en utilstrækkelig bekæmpelse af Septoria. De anvendte svampemidler mod Septoria indeholder alle triazoler. Forsøg ved Aarhus Universitet i 2014 viser en lavere effekt af triazoler end hidtil. En del af årsagen er et højt smittetryk af Septoria i 2014, men en del af årsagen kan også være en nedsat følsomhed hos Septoria mod triazoler, hvilket også er set i UK og Irland. Triazolernes effekt er derfor nu blevet reduceret i effekttabellerne. Triazolerne er i dag de mest brugte svampemidler i korn. Der er derfor et stort behov for nye, effektive midler med en anden virkemekanisme. > > Der er ikke umiddelbart udsigt til midler med nye virkmekanismer. Mange firmaer markedsfører SDHI-midler i udlandet, men midlerne er for tiden ikke tilmeldt afprøvning i landsforsøgene, fordi firmaerne forventer, at mange af SDHI-midlerne ikke kan godkendes i Danmark. For tiden er der kun et SDHI-middel på markedet i Danmark. Det er aktivstoffet boscalid, som blandt andet indgår i Bell. SDHI-midler er således ikke en ny virkemekanisme, men brug af flere SDHI-midler vil kunne nedsætte trykket på triazolerne. Vandmængde ved svampesprøjtning > > Der har ikke været forskel på sprøjtning med en Danfoilsprøjte med 40 liter vand og konventionel teknik med 150 eller 200 liter vand. I to forsøg med højt smittetryk af Septoria er der opnået et merudbytte på cirka 6 hkg pr. ha ved at øge vandmængden fra 150 til 200 liter vand pr. ha ved konventionel sprøjteteknik. Forsøgene er sprøjtet om dagen på relativt tørre planter. Fusariumtoksiner > > Indholdet af fusariumtoksiner har i vinterhvede i 2014 været på et meget lavt niveau, og ingen af prøverne har overskredet grænseværdierne til human ernæring eller til foder. Der er i moniteringen i 2014 kun analyseret prøver fra pløjede marker. vis lav dosering af disse midler for ikke at få for stor effekt mod meldug. De beregnede nettomerudbytter i tabel 23 afspejler således ikke kun nettomerudbytterne for selve meldugbekæmpelsen. Da smittetrykket af Septoria har været stort, og smittetrykket af meldug har været svagt til moderat i årets forsøg, skyldes merudbytterne næsten udelukkende en bekæmpelse af Septoria. Forskellige doser og en til to behandlinger med meldugmidlet Flexity er belyst. Flexity anbefales, for at udsætte risikoen for resistens, kun anvendt én gang pr. vækstsæson, men er i forsøgene også medtaget med to behandlinger af forsøgstekniske årsager. I 2014 har det nye middel Property 180 SC indgået i afprøvningen, ligesom Folicur Xpert og Folpan 500 SC også er nye i afprøvningen mod meldug. Der er opnået en jævnbyrdig meldugbekæmpelse med alle afprøvede løsninger i forsøgsled 3 til 10. I forsøgene med meldug er der i gennemsnit af for- 73

75 Vinterhvede Sygdomme Tabel 23. Bekæmpelse af meldug. (E26, E27) Vinterhvede Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 4 (Flexity) kan bruttomerudbyttet for meldugbekæmpelse fastlægges til 4,0 hkg pr. ha i de to forsøg med sikre merudbytter for meldugbekæmpelse. Kemikalie- Stadie gulrust meldug Septoria hvedebladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte Pct. dækning med ca. 19/6 ca. 24/6 Hkg kerne pr. ha forsøg uden meldug 3 forsøg med meldug 1. Ubehandlet - 0 0, , ,1-2. 0,15 l Rubric 0,15 l Rubric 0,5 l Bell , ,3 3, ,4 8,2 3. 0,15 l Rubric + 0,375 l Flexity 0,15 l Rubric 0,5 l Bell 4. 0,15 l Rubric + 0,125 l Flexity 0,15 l Rubric + 0,125 l Flexity 0,5 l Bell 5. 0,15 l Rubric + 0,25 l Flexity 0,15 l Rubric 0,5 l Bell 6. 0,15 l Rubric + 0,125 l Flexity 0,15 l Rubric 0,5 l Bell 7. 0,15 l Rubric + 0,25 l Property 180 SC 0,15 l Rubric 0,5 l Bell 8. 0,15 l Rubric + 0,5 l Property 180 SC 0,15 l Rubric 0,5 l Bell 9. 0,15 l Rubric + 0,375 l Folicur Xpert 0,15 l Rubric 0,5 l Bell 10. 0,15 l Rubric + 0,45 l Orius + 1,0 l Folpan 500 SC 0,15 l Rubric 0,5 l Bell gulrust meldug Septoria hvedebladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte ,4-0, ,0 6, , ,7-0, ,2 9, , ,6 1, ,2 8, , ,5-1, ,7 9, , , , , , , , ,5 3, ,0 10, , ,9-0, ,0 9,4 LSD ,6 5,8 LSD 2-10 ns ns forsøg 1. Ubehandlet - 0, ,6 67,7-2. 0,15 l Rubric 0,15 l Rubric 0,5 l Bell ,3 9,1 3,9 4. 0,15 l Rubric + 0,125 l Flexity 0,15 l Rubric + 0,125 l Flexity 0,5 l Bell 5. 0,15 l Rubric + 0,25 l Flexity 0,15 l Rubric 0,5 l Bell 6. 0,15 l Rubric + 0,125 l Flexity 0,15 l Rubric 0,5 l Bell ,4 11,7 4, ,4 11,4 4, ,3 10,2 4,1 LSD 1-6 1,6 LSD 2-6 1,0 søgene ikke opnået sikre merudbytter for meldugbekæmpelse, men i to af enkeltforsøgene er der opnået sikre bruttomerudbytter i forsøgsleddene 4, 9 og 10 og i det ene forsøg yderligere i forsøgsled 6 og 7. Flexity og Property 180 SC har kun effekt på meldug, mens Folicur Xpert og Folpan 500 SC også har effekt på andre svampe, herunder en svag til moderat effekt mod Septoria. En del af merudbyttet for disse to midler kan derfor også skyldes en sideeffekt på Septoria. 74

76 Vinterhvede Sygdomme omkostningen til i alt 0,25 liter Flexity pr. ha beløber sig til 1,8 hkg pr. ha. Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere års forsøg. I gennemsnit af 25 forsøg med varierende meldugangreb er der ved en enkelt behandling med Flexity opnået et bruttomerudbytte på 2,3 hkg pr. ha og et nettomerudbytte på 0,5 hkg pr. ha for meldugbekæmpelse. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er cirka 10 hkg pr. ha. I gennemsnit af forsøgene er der opnået et sikkert højere merudbytte og nettomerudbytte med en gang 0,25 liter Flexity pr. ha end med en gang 0,125 liter Flexity pr. ha. Der er de seneste seks år fundet en vis resistensudvikling hos meldug mod Flexity. BASF angiver, at de højresistente isolater ikke kan bekæmpes med Flexity, men at de moderat resistente kan bekæmpes, men sprøjtning skal udføres ved svage angreb. Ligeledes kan det være nødvendigt at øge doseringen. Foruden Flexity har Folicur, Proline og Prosaro effekt mod hvedemeldug, og effekten af de fire midler ligger på samme niveau. Der er mangel på effektive midler mod hvedemeldug. Middelvalg og dosis ved aksbeskyttelsen samt sen supplerende bekæmpelse Forsøgene viser, at der er flere løsninger til aksbeskyttelse i hvede. I forsøgene har Septoria været altdominerende. I gennemsnit af forsøgene i 2014 og flere års forsøg er der opnået jævnbyrdige nettomerudbytter med følgende godkendte løsninger: Bell, Bell + Aproach, Bell + Comet, Bell + Proline, Proline + Rubric og Viverda. Der har ikke været sikre forskelle på Proline + Rubric og Proline Xpert + Rubric. Prosaro har også klaret sig godt, men der er gennemført færre forsøg med dette middel, og Prosaro indeholder en lavere mængde aktivstof med effekt mod Septoria end Proline og Proline Xpert. I tabel 24, 26 og 27 ses resultaterne fra forsøg efter tre forsøgsplaner med aksbeskyttelse i hvede. Forsøgene skal belyse eventuelle forskelle mellem midlerne og mellem forskellige doser. I forsøgene i tabel 24 er aksbeskyttelsen udført på én gang, og i forsøgene i tabel 26 og 27 er aksbeskyttelsen delt. En delt aksbeskyttelse har oftest klaret sig bedst og er mest anvendt i praksis. Forsøgene med delt aksbeskyttelse belyser derfor bedst den optimale dosis ved aksbeskyttelsen. I tabel 26 og 27 har hidtil indgået en tidlig svampebehandling i vækststadie (et til to knæ udviklet) med 0,15 liter Rubric + 0,125 liter Flexity eller 0,3 liter Ceando (indeholder 0,2 liter Opus + 0,1 liter Flexity). I 2014 er denne behandling erstattet af behandling alene med Flexity i vækststadie Flexity har kun effekt mod meldug. Årsagen er, at man ved en delt aksbeskyttelse i vækststadie 37 til 39 og 55 til 61 ønsker at belyse midlernes effekt mod Septoria. Hvis der i vækststadie også behandles med en mindre mængde Rubric, har dette nemlig også effekt på Septoria. I foråret 2014 har der dog mange steder været meget Septoria allerede på et tidligt tidspunkt. I forsøgene i tabel 26 og 27 er der først sprøjtet mod Septoria i vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet), hvilket i flere forsøg har været for sent grundet et højt smittetryk, selv om der i begge forsøgsserier er lagt et enkelt forsøgsled ind med sprøjtning i vækststadie (to til tre knæ udviklet). Forsøgene belyser derfor måske ikke den maksimalt rentable indsats i forsøg med meget Septoria tidligt i sæsonen, men kan belyse eventuelle forskelle mellem midlernes bekæmpelseseffekt. I tabel 24 ses resultatet af fem forsøg, hvor der næsten udelukkende har været angreb af Septoria. I et forsøg i sorten Hereford ved Aabenraa har der været et meget højt smittetryk af Septoria, hvorfor dette forsøg er vist for sig selv. De øvrige forsøg er udført i sorterne Mariboss (to forsøg), Jensen og KWS Dacanto. Forskellige midler og blandinger af midler er afprøvet i 50 procent dosering. Blandingen Proline + Rubric er afprøvet i både 50, 75 og 100 procent dosering. Viverda og Bell er også afprøvet i flere doser. Derudover er effekten af tilsætning af Bumper henholdsvis Epox Extra også belyst. Da effekten af disse midler er svagere, er der tilsat 50 procent dosis af disse midler. I gennemsnit af de fire forsøg har der ikke været sikre forskelle mellem behandlingerne. Ved brug af 50 procent dosering er det højeste nettomerudbytte opnået med Proline + Rubric, men der er kun små forskelle mellem flere af løsningerne. I forsøget med meget Septoria er det højeste nettomerudbytte opnået med Proline + Epox Extra i forsøgsled 15. Ved brug af 50 procent dosis er det højeste nettomerudbytte opnået med Viverda i forsøgsled 13 (hvis der tages hensyn til indhold af aktivstof, er 0,75 liter Viverda halv dosering). Merudbyttet for Proline + Epox Extra har været sikkert højere end med 0,75 liter Viverda pr. ha. Grundet det høje smittetryk i forsøget har der været betaling for den højest afprøvede indsats, og det frem- 75

77 Vinterhvede Sygdomme Tabel 24. Aksbeskyttelse i hvede med forskellige svampemidler og doser samt delt aksbeskyttelse. (E28, E29, E30, E3 Vinterhvede 76 Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerud- Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha forsøg 1 forsøg med højt smittetryk af Septoria 1. Ubehandlet - 0 0,1 23 0,03 78, ,1-2. 0,375 l Ceando 0,5 l Bell + 0,15 l Comet ,1 1, ,4 8,8 3. 0,375 l Ceando 0,5 l Bell + 0,15 l Aproach ,4 0, ,0 8,5 4. 0,375 l Ceando 0,4 l Proline EC ,5 l Rubric ,6 2, ,2 14,8 5. 0,375 l Ceando 0,3 l Proline EC ,375 l Rubric ,5 1, ,9 10,3 6. 0,375 l Ceando 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric ,7 2, ,9 7,2 7. 0,375 l Ceando 0,7 l Osiris Star ,01 7,0 1, ,0 7,4 8. 0,375 l Ceando 1,5 l Viverda ,5 0, ,4 12,3 9. 0,375 l Ceando 0,75 l Bell ,9 0, ,4 8, ,375 l Ceando 0,75 l Bell + 0,25 l Bumper 25 EC ,01 8,3 1, ,2 9, ,375 l Ceando 0,375 l Bell + 0,2 l Proline EC ,8 1, ,8 8, ,375 l Ceando 1,0 l Viverda ,01 8,0 1, ,6 12, ,375 l Ceando 0,75 l Viverda ,0 1, ,5 10, ,375 l Ceando 0,375 l Bell ,1 1, ,9 3, ,375 l Ceando ,0 l Epox Extra + 0,2 l Proline EC ,01 6,6 0, ,8 15, ,375 l Ceando 0,5 l Viverda 0,5 l Viverda ,5 0, ,3 13,6 LSD ,2 2,9 LSD 2-16 ns forsøg forsøg 1. Ubehandlet ,01 77, ,01 76,1-2. 0,375 l Ceando 0,5 l Bell + 0,15 l Comet , ,7 4,1 0 0, ,8 4,2 3. 0,375 l Ceando 0,5 l Bell + 0,15 l Aproach , ,8 3,3 0 0, ,5 4,0 4. 0,375 l Ceando 0,4 l Proline EC ,5 l Rubric , ,0 5, ,375 l Ceando 0,3 l Proline EC ,375 l Rubric , ,1 4,5 0 0, ,1 5,5 6. 0,375 l Ceando 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric , ,3 4,6 0 0, ,8 5,1 7. 0,375 l Ceando 0,7 l Osiris Star ,1 19 0,01 8,9 3, ,375 l Ceando 1,5 l Viverda , ,4 4, ,375 l Ceando 0,75 l Bell , ,0 3,9 0 0, ,9 4, ,375 l Ceando 0,75 l Bell + 0,25 l Bumper 25 EC , ,6 5, ,375 l Ceando 0,375 l Bell + 0,2 l Proline EC , ,9 4,5 0 0, ,8 5, ,375 l Ceando 1,0 l Viverda , ,4 4, ,375 l Ceando 0,75 l Viverda , ,9 3,9 0 0, ,9 4,9 fortsættes ca. 25/6 bytte ca. 25/6 gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte

78 Vinterhvede Sygdomme Tabel 24. Aksbeskyttelse Fortsat i hvede med forskellige svampemidler og doser samt delt aksbeskyttelse. (E28, E29, E30, E3 Vinterhvede Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerud- Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha 14. 0,375 l Ceando 0,375 l Bell , ,7 3,2 0 0, ,6 4,1 LSD ,9 1,6 LSD ,7 1, forsøg 1. Ubehandlet ,01 73,8-2. 0,375 l Ceando 0,5 l Bell + 0,15 l Comet , ,1 3,5 6. 0,375 l Ceando 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric , ,9 4,2 9. 0,375 l Ceando 0,75 l Bell , ,3 3, ,375 l Ceando 0,375 l Bell , ,4 2,9 LSD ,4 LSD ,0 I blev der i stadie anvendt 0,15 liter Rubric + 0,125 liter Flexity. Indholdet i 0,375 liter Ceando svarer til 0,25 liter Rubric + 0,125 liter Flexity. går af angrebsgraderne af Septoria, at der med to sprøjtninger er opnået en utilstrækkelig effekt. Ved at sammenholde forsøgsled 12 og 16 kan effekten af at dele aksbeskyttelsen udledes. I forsøgene med moderat smittetryk er nettomerudbyttet ikke øget ved at dele behandlingen, mens det i forsøget med højt smittetryk er øget med 1,0 hkg pr. ha, men forskellen er dog ikke statistisk sikker. Nederst i tabel 24 ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af 26 forsøg i 2010 til 2014 har løsningerne Bell + Comet, Proline + Rubric og Bell været afprøvet i 50 procent dosering. Det fremgår, at der ikke har været sikre forskelle på de tre løsninger, og de opnåede nettomerudbytter ligger i intervallet 3,2 til 4,2 hkg pr. ha og altså på samme niveau. I gennemsnit af tre års forsøg har Bell + Comet været sammenlignet med Bell + Aproach, og der har ikke været sikre forskelle på de to løsninger. Tabel 25. Aksbeskyttelse i hvede med Bell + Comet kontra Viverda Vinterhvede Pct. dækning med ca. 1/7 Hkg kerne pr. ha ca. 25/6 bytte ca. 25/6 gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte Stadie gulrust meldug Septoria Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte forsøg 1. Ubehandlet ,7-2. 0,375 l Ceando 0,5 l Bell + 0,15 l Comet ,1 13 8,6 3,0 3. 0,375 l Ceando 0,75 l Viverda ,1 12 9,8 3,8 LSD 1-3 1,5 LSD 2-3 0,8 I tidligere forsøg er der anvendt 0,3 liter Ceando eller 0,15 liter Rubric + 0,125 liter Flexity i stadie I tabel 25 ses en sammenstilling af forsøg, hvor Bell + Comet er sammenlignet med Viverda. Viverda indeholder tre aktivstoffer, nemlig boscalid og epoxiconazol, som indgår i Bell, og pyraclostrobin, som indgår i Comet. Normaldoseringen for Viverda er 2,5 liter pr. ha, men mængden af aktivstof er meget høj ved denne dosering, hvorfor effekten af 0,75 liter Viverda pr. ha er afprøvet som 50 procent dosering i mange forsøg, da indholdet herved ligger tæt på indholdet i 0,5 liter Bell + 0,15 liter Comet, der også indgår i forsøgene. Det fremgår af tabel 25, at der har været et sikkert bruttomerudbytte på 1,2 hkg pr. ha og et nettomerudbytte på 0,8 hkg pr. ha ved at bruge Viverda frem for Bell + Comet, hvilket tillægges en bedre formulering af Viverda. 77

79 Vinterhvede Sygdomme Tabel 26. Delt aksbeskyttelse i hvede med forskellige svampemidler og doser samt sen supplerende bekæmpelse. (E32, E33, E34) Vinterhvede Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie gulrust meldug Septoria hvedebladplet Udbytte og merudbytte Nettomerud- Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha forsøg forsøg 1. Ubehandlet - 0 0, , ,3 89,4-2. 0,25 l Flexity 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda ,9 3,0 0 0,7 15 0,2 9,3 2,4 3. 0,25 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric 4. 0,25 l Flexity 0,125 l Prosaro 250 EC + 0,2 l Bell 0,125 l Prosaro 250 EC + 0,2 l Bell 5. 0,25 l Flexity 0,375 l Bell 0,25 l Prosaro 250 EC 6. 0,25 l Flexity 0,25 l Proline Xpert 0,25 l Proline Xpert 7. 0,25 l Flexity 0,125 l Proline Xpert + 0,125 l Rubric 0,125 l Proline Xpert + 0,125 l Rubric 8. 0,25 l Flexity 0,75 l Viverda 0,75 l Viverda 9. 0,25 l Flexity 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric 0,2 l Proline EC ,25 l Rubric 10. 0,25 l Flexity 0,15 l Proline EC ,2 l Rubric 0,15 l Proline EC ,2 l Rubric 11. 0,25 l Flexity 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric 12. 0,25 l Flexity 0,25 l Bell + 0,1 l Aproach 0,25 l Bell + 0,1 l Aproach 13. 0,25 l Flexity 0,25 l Maredo 125 SC + 0,15 l Aproach 0,2 l Maredo 125 SC + 0,15 l Proline EC ,1 l Proline EC ,125 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric ,9 3, ,1 3, ca. 26/6 bytte ca. 8/7 gulrust meldug Septoria hvedebladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte ,5 3,2 0 0,7 17 0,1 9,0 2, ,9 2,2 0 0,6 18 0,1 7,9 2, ,6 1,9 0 0,5 18 0,1 7,7 2, ,02 14,4 4, ,2 4,8 0 0,3 15 0,08 11,0 3, ,2 3,6 0 0,3 16 0,1 9,7 3, ,5 1,9 0 0,6 17 0,1 7,7 2, ,6 3,0 0 0,8 18 0,1 8,8 2, ,7 2, dg ,8 4, ,08 7,3 2, ,1 l Proline EC ,125 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric ,8 3,7 0 0,8 17 0,1 6,2 3,1 LSD ,5 1,8 LSD ,4 1, forsøg 1. Ubehandlet ,8-5. 0,25 l Flexity 0,375 l Bell 0,25 l Prosaro 250 EC ,6 16 0,8 9,2 2,9 6. 0,25 l Flexity 0,25 l Proline Xpert 0,25 l Proline Xpert 7. 0,25 l Flexity 0,125 l Proline Xpert + 0,125 l Rubric 0,125 l Proline Xpert + 0,125 l Rubric 10. 0,25 l Flexity 0,15 l Proline EC ,2 l Rubric 0,15 l Proline EC ,2 l Rubric 11. 0,25 l Flexity 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric ,5 16 0,5 8,1 2, ,5 16 0,8 8,6 3, ,3 15 0,5 9,8 3, ,6 15 0,8 8,3 2, ,1 l Proline EC ,125 l Rubric 0,1 l Proline EC ,125 l Rubric ,9 6,5 3,4 LSD ,4 LSD ,2 I blev der i stadie 31 anvendt 0,125 liter Flexity + 0,15 liter Rubric.

80 Vinterhvede Sygdomme I forsøgene i tabel 26 og 27 er aksbeskyttelsen delt. I tabel 26 ses resultaterne af seks forsøg, hvor der næsten udelukkende har været angreb af Septoria. Forsøgene er udført i sorterne Mariboss, Hereford, KWS Cleveland, Jensen, Nakskov og Torp. Forskellige løsninger i samlet 50 procent dosering er afprøvet. Proline + Rubric er afprøvet i både 50, 75 og 100 procent dosering. Viverda er afprøvet i 50 og 100 procent dosering (ud fra indhold af aktivstof). Løsningen i forsøgsled 13 består af samlet cirka 75 procent dosering. Af de afprøvede løsninger i samlet 50 procent dosering (forsøgsled 2, 4 til 7 og 11 til 12) har Prosaro + Bell i forsøgsled 4 givet det højeste merudbytte og nettomerudbytte. Der er dog kun sikre forskelle på denne løsning og løsningerne Proline Xpert + Rubric og Proline + Rubric. Der har været betaling for de højeste afprøvede doser på 100 procent. Der er først sprøjtet mod Septoria fra vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet). Sprøjtning med Flexity i de fleste forsøgsled er udført for at bekæmpe meldug. I forsøgsled 3 er der yderligere udført en tidligere behandling i vækststadie (to til tre knæ udviklet) omkring 1. maj med 0,25 liter Rubric pr. ha mod Septoria. Ved at sammenholde forsøgsled 3 og 15 fremgår det dog, at dette ikke har hævet nettomerudbyttet. I enkeltforsøgene er det højeste nettomerudbytte 1,4 hkg pr. ha for den tidlige behandling, men forskellen har ikke været statistisk sikker. Ved at sammenholde forsøgsled 14 og 15 kan effekten af en sen supplerende behandling cirka 14 dage efter fuld skridning udledes. Der er opnået et nettomerudbytte på 0,4 hkg pr. ha, men det er ikke statistisk sikkert. I enkeltforsøgene er det højeste nettomerudbytte for den supplerende behandling 2,1 hkg pr. ha, men forskellen er heller ikke statistisk sikker. Nederst i tabellen ses resultater fra tre års forsøg. Løsningerne Bell efterfulgt af Prosaro, to gange Proline Xpert, to gange Proline Xpert + Rubric og to gange Proline+ Rubric er alle afprøvet i 50 procent dosis i forsøgsled 5 til 7 og 11. Det fremgår, at der ikke har været sikre forskelle på løsningerne. Nettomerudbytterne ligger i intervallet 2,4 til 3,0 hkg pr. ha og er lavest med Proline Xpert. Proline + Rubric har været afprøvet i samlet 50 og 75 procent dosis, og der er i gennemsnit af forsøgene opnået et sikkert højere nettomerudbytte med 75 procent dosis end med 50 procent dosis. I tabel 27 ses resultatet af fem forsøg, hvor Septoria igen har været dominerende. Der har været relativt kraftige angreb, og der er i gennemsnit af fire forsøg opnået op til knap 18 hkg pr. ha i bruttomerudbytte. Et forsøg med lavt smittetryk i sorten Jensen er vist for sig selv. I dette forsøg er der ikke opnået rentable merudbytter for nogen af de udførte behandlinger. De øvrige forsøg er udført i sorterne Mariboss (to forsøg) og KWS Cleveland (to forsøg). Forskellige løsninger er afprøvet i samlet 50 og 75 procent dosis. Viverda er i forsøgsled 2 yderligere afprøvet i 130 procent dosis (dosis ud fra indhold af aktivstof). I forsøgsled 12 og 13 er blandingen Bell + Proline Xpert afprøvet i samlet 75 procent dosis, men i forskelligt blandingsforhold. De højeste nettomerudbytter er opnået med samlet 75 procent dosis. Af de afprøvede løsninger i samlet 75 procent dosis (forsøgsled 4, 6, 8, 12 og 13) er det højeste merudbytte og nettomerudbytte opnået med Bell + Proline Xpert i forsøgsled 12. Denne løsning har været sikkert bedre end løsningerne Bell + Comet, Proline Xpert + Rubric og Bell + Proline Xpert (mindre andel af Bell i blandingen). Der har ikke været sikre forskelle mellem de afprøvede løsninger i samlet 50 procent dosis (forsøgsled 5, 7, 10, 11 og 14), og nettomerudbytterne ligger også på samme niveau, nemlig i intervallet 5,7 til 6,9 hkg pr. ha og højest med Bell + Proline. Der er først sprøjtet mod Septoria fra vækststadie 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet). Sprøjtning med Flexity i de fleste forsøgsled er udført for at bekæmpe meldug. I forsøgsled 3 er der dog yderligere udført en tidligere behandling i vækststadie (to til tre knæ udviklet) omkring primo maj med 0,375 liter Bell pr. ha mod Septoria. Ved at sammenholde forsøgsled 3 og 15 fremgår det, at den tidlige behandling med Bell har givet et sikkert højere brutto- henholdsvis nettomerudbytte på 3,0 hkg pr. ha henholdsvis 0,7 hkg pr. ha i gennemsnit af de fire forsøg. I enkeltforsøgene er det højeste nettomerudbytte 3,9 hkg pr. ha for den tidlige behandling, og forskellen har været statistisk sikker. Ved at sammenholde forsøgsled 5 og 16 kan effekten af en sen supplerende behandling cirka 14 dage efter fuld skridning udledes. Den sene behandling har ikke øget udbyttet. I enkeltforsøgene er det højeste nettomerudbytte for den supplerende behandling 0,8 hkg pr. ha, men forskellen er ikke statistisk sikker. 79

81 Vinterhvede Sygdomme Tabel 27. Delt aksbeskyttelse i hvede med forskellige middelkombinationer og sen supplerende behandling. (E35, E36, E37) Vinterhvede Stadie Pct. dækning med ca. 30/6 FEsv pr. 100 kg standardvare Hkg kerne pr. ha Nettomerudbytte, kornpris 105 kr. 140 kr. 175 kr. Pct. dækning med ca. 29/6 FEsv pr. 100 kg standardvare gulrust meldug toria Sep- bladplet Udbytte og merudbytte gulrust meldug toria Sep- bladplet Udbytte og merudbytte Hkg kerne pr. ha Nettomerudbytte, kornpris forsøg med lavt smittetryk 4 forsøg 1. Ubehandlet ,1 56, ,1 117,3 81, ,25 l Flexity 1,0 l Viverda ,0 l Viverda ,1-8,0-5,0-3, ,4 4,3 7,3 9,1 3. 0,375 l Bell 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 4. 0,25 l Flexity 0,55 l Viverda 0,55 l Viverda 5. 0,25 l Flexity 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 6. 0,25 l Flexity 0,4 l Bell + 0,1 l Comet 0,4 l Bell + 0,1 l Comet ,6-5,2-3,4-2, ,06-13,6 6,8 8,6 9, ,8 0,5-7,9-5,8-4, ,8 14,9 6,6 8,6 9, ,0 2,8-4,1-2,4-1, ,8 13,2 6,3 8,0 9, ,7-4,3-2,3-1, ,1 6,1 8,1 9,3 7. 0,25 l Flexity 31 0,25 l Bell + 0,1 l Comet ,25 l Bell + 0,1 l Comet ,7-5,0-4, ,6 5,9 7,6 8,6 8. 0,25 l Flexity 31 0,2 l Proline Xpert + 0,2 l Rubric ,2 l Proline Xpert + 0,2 l Rubric ,3-2,1-8,8-7,2-6, ,6 13,7 6,9 8,6 9,6 9. 0,25 l Flexity 0,375 l Proline Xpert + 1,0 l Folpan 500 SC 0,2 l Proline Xpert ,2 l Maredo 125 SC ,2-7,1-5,0-3, ,7 5,4 7,5 8, ,25 l Flexity 0,125 l Proline Xpert + 0,125 l Rubric 0,125 l Proline Xpert + 0,125 l Rubric ,0-7,7-6,2-5, ,2 6,5 8,0 8, ,25 l Flexity 0,375 l Bell 0,375 l Bell 12. 0,25 l Flexity 0,3 l Bell + 0,2 l Proline Xpert 0,3 l Bell + 0,2 l Proline Xpert 13. 0,25 l Flexity 0,2 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 0,2 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 14. 0,25 l Flexity 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC ,375 l Viverda 0,375 l Viverda 16. 0,25 l Flexity 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda ,4-5,6-3,9-2, ,7 5,7 7,4 8, ,5-3,4-1,4-0, ,6 9,7 11,7 12, ,7-5,7-3,9-2, ,2 6,8 8,6 9, ,8-5,6-4,0-3, ,3 6,9 8,5 9, ,8-0,7 0,5 1, ,06-10,6 6,1 7,3 7, dg ,9-5,2-2,9-1, ,9 3,8 6,1 7,4 LSD 1-16 ns ns 3,1 LSD ns 2,9 105 kr. 140 kr. 175 kr. fortsættes 80

82 Vinterhvede Sygdomme Tabel 27. Fortsat Delt aksbeskyttelse i hvede med forskellige middelkombinationer og sen supplerende behandling. (E35, E36, E37) Vinterhvede Stadie Pct. dækning med ca. 30/6 FEsv pr. 100 kg standardvare Hkg kerne pr. ha Nettomerudbytte, kornpris 105 kr. 140 kr. 175 kr. Pct. dækning med ca. 29/6 FEsv pr. 100 kg standardvare gulrust meldug toria Sep- bladplet Udbytte og merudbytte gulrust meldug toria Sep- bladplet Udbytte og merudbytte Hkg kerne pr. ha Nettomerudbytte, kornpris forsøg forsøg 1. Ubehandlet ,7 117,0 76, , ,25 l Flexity 1,0 l Viverda ,0 l Viverda ,3 10 0,5-12,5 0,4 3,4 5, ,25 l Flexity 0,55 l Viverda 0,55 l Viverda 5. 0,25 l Flexity 0,375 l Viverda 0,375 l Viverda 6. 0,25 l Flexity 0,4 l Bell + 0,1 l Comet 0,4 l Bell + 0,1 l Comet ,4 16 0,4 116,3 10,1 1,7 3,8 5,1 0 0,3 16 0, ,3 17 0,5 116,4 9,6 2,7 4,4 5, ,3 15 0,5-10,7 2,7 4,7 5,9 0 0,2 14 0,7-10,5 2,5 4,5 5,7 7. 0,25 l Flexity 31 0,25 l Bell + 0,1 l Comet ,25 l Bell + 0,1 l Comet ,4 17 0,5-8,4 1,7 3,4 4,4 0 0,2 16 0,9-8,5 1,8 3,5 4,5 8. 0,25 l Flexity 31 0,2 l Proline Xpert + 0,2 l Rubric ,2 l Proline Xpert + 0,2 l Rubric ,1 14 0,4-9,0 2,2 3,9 4,9 0 0, ,8-9,3 2,5 4,2 5, ,25 l Flexity 0,375 l Bell 0,375 l Bell ,5 16 0,5-9,4 2,4 4,1 5,2 0 0,3 15 0,7-9,0 2,0 3,7 4,8 LSD 1-11 ns 1,9 LSD ,9 LSD ,6 1,4 LSD ,2 I blev der anvendt 0,3 liter Ceando, som indeholder 0,1 liter Flexity + 0,2 liter Opus. 105 kr. 140 kr. 175 kr. Nederst i tabel 27 ses resultater fra tidligere år. I 2012 til 2014 har Bell + Comet og Proline Xpert + Rubric været sammenlignet i samlet 75 procent dosering. Der har ikke været sikre forskelle på de to løsninger. I de tre år har løsningerne Bell + Comet og Bell været sammenlignet i 50 procent dosering. Der har ikke været sikre forskelle på de to løsninger, og der er opnået nettomerudbytter på samme niveau. DLSyd har i et eget forsøg belyst effekten af forskellige strategier med Rubric i vækststadium 32. I forsøget er der i alle forsøgsled sprøjtet to gange med Bell + Comet henholdsvis Bell i vækststadie 39 og 55. Det har kun netop dækket omkostningerne at udføre en sprøjtning med 0,2 liter Rubric pr. ha i vækststadium 32, og det har ikke været rentabelt at hæve dosis af Rubric fra 0,2 liter pr. ha til 0,4 eller 0,6 liter pr. ha. Se yderligere i forsøg Betydning af kornpris for svampeindsatsen I tabel 27 er nettomerudbytterne udregnet med tre hvedepriser, nemlig med 105 kr. pr. hkg, som i de øvrige tabeller, og derudover med 145 henholdsvis 175 kr. pr. hkg. De højeste nettomerudbytter er stadig opnået med samlet 75 procent dosis, men de høje doser har klaret sig forholdsvist bedre. Selv ved en kornpris på 175 kr. pr. hkg har der ikke været betaling for samlet 130 procent dosering af Viverda. I tabel 29 senere i dette afsnit er nettomerudbytterne også udregnet ved tre hvedepriser. Svampesprøjtning og foderværdi til svin I forsøgene i tabel 27 er også målt effekten af svampesprøjtning på foderværdien til svin i forsøgsled 1, 4, 5 og 8. Der har ikke været sikre forskelle på foderværdien mellem ubehandlet og de svampebehandlede forsøgsled. Tilsætning af Comet på forskellige tidspunkter Der har i gennemsnit af fem forsøg ikke været sikre merudbytter for tilsætning af Comet på nogen af de tre forskellige tidspunkter. I enkeltforsøgene er 81

83 Vinterhvede Sygdomme Tabel 28. Svampebekæmpelse i vinterhvede - tilsætning af Comet/Aproach henholdsvis sprøjtning efter kemipris. (E38, E39) Vinterhvede Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte Pct. dækning med ca. 30/6 ca. 27/6 Hkg kerne pr. ha forsøg, moderat smittetryk 4 forsøg 1. Ubehandlet ,6-0 0,3 33 0,01 83,4-2. 0,3 l Ceando 0,5 l Bell 0,5 l Bell ,05 5 0,7 6,4-1, ,8 4,3 3. 0,3 l Ceando + 0,3 l Comet 0,5 l Bell 0,5 l Bell 4. 0,3 l Ceando 0,75 l Bell 0,5 l Bell 5. 0,3 l Ceando 0,5 l Bell + 0,3 l Comet 0,5 l Bell 6. 0,3 l Ceando 0,5 l Bell + 0,3 l Aproach 0,5 l Bell 7. 0,3 l Ceando 0,5 l Bell 0,5 l Bell + 0,3 l Comet gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte ,1 5 0,7 6,1-2,6 0 0, ,5 2, , ,4-4, ,4 3, , ,7-0, ,5 4, , ,2-1, ,6 3, ,1 6 0,8 4,0-4, ,7 4,1 8. 0,5 l Bell 0,5 l Bell ,05 5 0,7 4,5-1, ,7 4,1 9. 1,25 l Viverda 1,25 l Viverda ,2 5 0,6 8,9-2, ,9 2, ,19 l Proline EC ,23 l Rubric 0,19 l Proline EC ,23 l Rubric ,2 5 0,8 2,7-2, ,5 5, ,15 l Proline EC ,17 l Rubric 0,15 l Proline EC ,17 l Rubric ,1 5 0,6 5,7 1, ,8 3, ,44 l Viverda 0,44 l Viverda , ,2-0, ,0 4, ,33 l Viverda 0,33 l Viverda ,2 0, ,7 4, ,26 l Bell + 0,18 l Prosaro 250 EC 0,26 l Bell + 0,18 l Prosaro 250 EC , ,1 0, ,3 6, ,26 l Bell + 0,16 l Proline Xpert 0,26 l Bell + 0,16 l Proline Xpert , ,1 2, ,4 5,6 LSD ,8 3,5 LSD , forsøg 1. Ubehandlet ,6 78,5-2. 0,3 l Ceando 0,5 l Bell 0,5 l Bell ,3 16 0,07 11,7 4,2 3. 0,3 l Ceando + 0,3 l Comet 0,5 l Bell 0,5 l Bell 5. 0,3 l Ceando 0,5 l Bell + 0,3 l Comet 0,5 l Bell 7. 0,3 l Ceando 0,5 l Bell 0,5 l Bell + 0,3 l Comet ,3 16 0,07 11,9 3, ,3 16 0,1 12,9 4, ,3 15 0,08 12,8 4,1 8. 0,5 l Bell 0,5 l Bell ,5 17 0,07 10,1 4, ,19 l Proline EC ,23 l Rubric 0,19 l Proline EC ,23 l Rubric ,2 17 0,1 11,0 6, ,15 l Proline EC ,17 l Rubric 2) 0,15 l Proline EC ,17 l Rubric ,3 18 0,06 9,3 5, ,44 l Viverda 3) 0,44 l Viverda ,4 18 0,1 10,0 5, ,33 l Viverda 4) 0,33 l Viverda ,5 19 0,1 8,7 4,6 LSD ,0 LSD ,8 2 x 0,2 liter Proline + 0,25 liter Rubric anvendt i ) 2 x 0,15 liter Proline + 0,2 liter Rubric anvendt i ) 2 x 0,5 liter Viverda anvendt i ) 2 x 0,375 liter Viverda anvendt i 2013.

84 Vinterhvede Sygdomme der i et forsøg med højt smittetryk opnået et sikkert nettomerudbytte på 1,8 hkg pr. ha for tilsætning af Comet i vækststadie 59 til 61. Merudbyttet kan skyldes, at dosis af Septoriamiddel har været for lav i forsøget eller en eventuel fysiologisk effekt. I tabel 28 ses resultaterne af fem forsøg, hvor effekten af tilsætning af strobilurinet Comet i vækststadierne (et til to knæ udviklet), 37 til 39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet) eller 59 til 61 (gennemskridning til begyndende blomstring) er belyst. Ligeledes er effekten af tilsætning af strobilurinet Aproach i vækststadie 37 til 39 belyst. De senere år er der udført mange forsøg, hvor effekten af for eksempel 0,75 liter Bell er sammenlignet med effekten af 0,5 liter Bell + 0,15 liter Comet omkring skridning. I disse forsøg er dosis af Bell reduceret, og Comet er tilsat, så den samlede dosis er uændret. I forsøgene i tabel 28 er Comet henholdsvis Aproach derimod tilsat uden at reducere dosis af Bell. Eventuelle merudbytter for Comettilsætning på de to sene tidspunkter kan derfor både skyldes, at der stadig er en vis effekt af Comet/ Aproach mod Septoria trods udvikling af resistens hos Septoria mod strobiluriner samt en eventuel fysiologisk effekt. I vækststadie er der ofte ikke særligt store udslag for Septoriabekæmpelse, og et eventuelt merudbytte for Comettilsætning på dette tidlige tidspunkt kan måske skyldes en fysiologisk effekt. I forsøgsled 4 er i stedet tilsat 0,25 liter ekstra Bell pr. ha i vækststadie 37 til 39 for at se, om merudbyttet også kan opnås ved en øget mængde Bell (sammenhold forsøgsled 4 og 5). I forsøgsled 8 er der kun sprøjtet på de to sene tidspunkter, og der er ikke tilsat Comet eller Aproach. I forsøgsled 9 er til sammenligning afprøvet to behandlinger med en relativt høj dosering af Viverda, nemlig 1,25 liter pr. ha på de samme tidspunkter. I fire af forsøgene i sorterne Mariboss (to forsøg) og KWS Dacanto (to forsøg) har der været et relativt højt smittetryk af Septoria. I et forsøg i sorten Jensen har der været et moderat smittetryk, og forsøget er vist for sig selv i tabel 28. Der er i gennemsnit af forsøgene ikke opnået sikre merudbytter for tilsætning af Comet eller Aproach på noget tidspunkt. I enkeltforsøgene er der kun i et forsøg med højt smittetryk opnået et sikkert nettomerudbytte på 1,8 hkg pr. ha for tilsætning af Comet i vækststadie 59 til 61. Ved en sammenligning af nettomerudbyttene i forsøgsled 2 til 9 i dette forsøg er det højeste nettomerudbytte dog opnået i forsøgsled 8, hvor der kun er sprøjtet to gange og kun med Bell. I forsøget med et moderat smittetryk er der ikke opnået rentable merudbytter i forsøgsled 2 til 9. Der er heller ikke opnået sikre merudbytter for tilsætning af strobiluriner. I forsøgene i 2013 blev der i et af fem forsøg opnået sikre merudbytter og et nettomerudbytte på 1,3 hkg pr. ha for tilsætning af Comet i vækststadie Aarhus Universitet har udført i alt tre forsøg med tilsætning af Comet i 2013 henholdsvis 2014, og her er opnået betaling for tilsætning af Comet. Dette er også tilfældet i et eget forsøg fra Sønderjyske Landsforsøg i 2014, selv om der ikke er tale om sikre merudbytter. Se nærmere i enkeltforsøget I mange marker har Septoriaangrebene efter den milde vinter og det milde forår siddet relativt højt oppe på planterne allerede tidligt i sæsonen. Se foto til højre. Dette giver risiko for smitte til højere siddende blade. På fotoet til venstre er vist et nyt, endnu sammenrullet blad, der er på vej frem. Dette blad kan smittes via naboplanter med smitte på bladspidserne. I vækststadium 32 er det, som bliver til det tredje øverste blad, på vej frem og kan smittes. I vækststadium 33 (tre knæ udviklet) er det, som bliver til det næstøverste blad, på vej frem og kan smittes. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Effekt ved samme omkostninger til svampemidler I tabel 28 er i forsøgsled 10 til 13 belyst rentabiliteten ved brug af to løsninger, nemlig Proline + Rubric eller Viverda ved en omkostning til svampemiddel på 375 henholdsvis 275 kr. pr. ha. I forsøgsled 14 og 15 er medtaget løsninger til omkring 375 kr. pr. ha af Bell + Prosaro henholdsvis Bell + Proline Xpert. Der har i gennemsnit af de fire forsøg ikke været sikre forskelle på merudbytterne for de forskellige 83

85 Vinterhvede Sygdomme løsninger til samme pris i forsøgsled 10 til 13. Det højeste merudbytte og nettomerudbytte er i gennemsnit af forsøgene opnået med Bell + Prosaro i forsøgsled 14. Nederst i tabellen ses resultater fra 2013 til Doserne har været en anelse højere i Der er regnet med 2014-priser for løsningerne i begge år. Det fremgår, at de høje doser har givet de højeste nettomerudbytter. Der har ikke været sikre forskelle på de to løsninger ved samme omkostning, men der er opnået lidt højere nettomerudbytter med Proline + Rubric. Sprøjtetidspunkter mod Septoria i hvede og inddragelse af klimaparametre Den bedste bekæmpelse og det højeste bruttomerudbytte er opnået ved den højeste indsats, hvor der er sprøjtet seks gange med 33 procent dosis Bell. Det højeste nettomerudbytte er derimod opnået, hvor der er sprøjtet tre gange i vækststadie 33 (tre knæ udviklet), 39 (fanebladet fuldt udviklet) og 59 (fuld gennemskridning) med 0,25 liter Bell pr. ha. Det er overraskende, at der ikke har været betaling for en højere indsats af svampemiddel ved det høje smittetryk. Der er ikke opnået en effektiv bekæmpelse ved nogen af behandlingerne. I tabel 29 ses resultaterne efter en forsøgsplan, der har til formål at indkredse det rigtige sprøjtetidspunkt mod Septoria. Der er udført fem forsøg, og på tre af lokaliteterne har der været placeret en klimastation ved forsøget, hvor der er målt bladfugtighed, nedbør og temperatur. To af forsøgene med klimastation har været placeret i Sønderjylland og et på Lolland. De øvrige to forsøg har været placeret i nærheden af en af DMI s klimastationer (Jerslev i Nordjylland og Årslev på Fyn). I forsøgene er angrebene af Septoria både bedømt på hele planten og på hvert af de tre øverste blade. Formålet er at finde sammenhænge mellem klimadata og angreb af Septoria, men data er endnu ikke analyseret. Tidligere forsøg har vist, at en god timing af sprøjtningen er altafgørende for en god effekt. Placeres sprøjtningerne rigtigt, kan der opnås god effekt med en relativt lille indsats af svampemiddel, mens der ved for sen sprøjtning ofte opnås utilfredsstillende effekt, også med høje doser. I et forsøg i sorten KWS Dacanto har der været et moderat smittetryk, og forsøget er vist for sig selv i tabel 29. I de øvrige fire forsøg i sorterne Mariboss (to forsøg), Hereford og Torp har der været et højt smittetryk af Septoria og kun meget svage angreb af øvrige svampesygdomme. I forsøgene er effekten af to til seks sprøjtninger med forskellige doser af Bell belyst. Der er anvendt samme svampemiddel i alle forsøgsled for udelukkende at belyse effekten af forskellige sprøjtetidspunkter og doser. I praksis anbefales det at skifte mellem forskellige midler og ikke anvende samme middel hver gang. Det nedsætter risikoen for resistensudvikling hos Septoria mod svampemidlerne. I forsøgsled 2 er der sprøjtet seks gange med 33 procent dosis Bell. Første sprøjtning er udført i vækststadium 31 (et knæ udviklet) og er gentaget i de angivne vækststadier. Der har været cirka 14 dage mellem behandlingerne, men i gennemsnit af forsøgene varierer antallet fra otte til 17 dage mellem behandlingerne. I de følgende forsøgsled starter sprøjtningen senere og senere, ligesom antallet af behandlinger varierer. Allerede i vækststadium 32 (to knæ udviklet) er der angivet fra 0,5 til 15 procent dækning med Septoria, så angrebene er kommet tidligt. I vækststadium 32 (to knæ udviklet) er det øverste blad det blad, som bliver til det tredje øverste blad. I vækststadium 33 (tre knæ udviklet) er det øverste blad det blad, som senere bliver til det næstøverste blad. Det er vigtigt, at disse blade ikke angribes for meget af Septoria, fordi det så senere er svært at styre Septoria på de øverste blade. Der er ikke opnået en effektiv bekæmpelse ved nogen af behandlingerne. Den bedste bekæmpelse og det højeste bruttomerudbytte er opnået ved den højeste indsats, hvor der er sprøjtet seks gange med 33 procent dosis Bell. Det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af forsøgene er derimod opnået i forsøgsled 8, hvor der er sprøjtet tre gange i vækststadie 33 (tre knæ udviklet), 39 (fanebladet fuldt udviklet) og 59 (fuldgennemskridning) med 0,25 liter Bell pr. ha. I de fire enkeltforsøg er de højeste nettomerudbytter opnået i forsøgsled 8 (to forsøg), 6 henholdsvis 3, men der er nettomerudbytter på samme niveau ved flere af behandlingerne. Det er overraskende, at der ikke har været betaling for en højere indsats af svampemiddel ved det høje smittetryk. I forsøget med moderat smittetryk er det højeste nettomerudbytte også opnået i forsøgsled 8. Forsøg med nyt SDHI-middel I et af forsøgene med højt smittetryk i tabel 29 med bruttomerudbytter op til 28,4 hkg pr. ha har Sønderjyske Landsforsøg udført flere egne forsøgsbehandlinger. Forskellige strategier for tilsætning af Comet er belyst. I to af forsøgsleddene er der også til sammenligning udført tre henholdsvis 84

86 Vinterhvede Sygdomme Tabel 29. Sprøjtetidspunkter mod Septoria i vinterhvede. (E40, E4 Vinterhvede Hvis der regnes med en forventet pris på Adexar på 495 kr. pr. liter, kan der udregnes nettomerudbytter i forsøget. Det højeste nettomerudbytte er fortsat opnået i forsøgsled 8, hvor der er udført tre behandlinger med 0,25 liter Bell pr. ha i vækststadie 33, 39 og 59. Hvis to til tre behandlinger med 0,83 liter Adexar pr. ha (cirka 40 procent normal- planten faneblad 2. øverste blad 3. øverste blad Pct. dækning med Septoria planten faneblad 2. øverste blad 3. øverste blad planten faneblad 2. øverste blad 3. øverste blad Udbytte og merudbytte Hkg kerne pr. ha Nettomerudbytte, kornpris før sprøjtning stadie 39 før sprøjtning stadie 59 før sprøjtning stadie kr. 140 kr. 175 kr forsøg med højt smittetryk af Septoria 3 fs. 3 fs. 3 fs. 1. Ubehandlet ,1 10, ,2 21,8 35 5,8 22, , x 0,5 l Bell ,4 7,6 11,7 14, x 0,375 l Bell ,3 8,6 12,1 14, x 0,375 l Bell ,2 9,8 12,6 14, x 0,375 l Bell ,0 8,9 11,2 12, x 0,5 l Bell ,4 11,0 13,1 14, x 0,375 l Bell ,1 10,3 12,0 13, x 0,25 l Bell ,4 12,2 13,5 14, x 0,5 l Bell ,2 7,6 9,0 9, x 0,375 l Bell ,6 9,0 10,2 10, x 0,5 l Bell ,5 8,9 10,3 11,1 LSD ,7 LSD , forsøg med moderat smittetryk af Septoria 1. Ubehandlet ,8 2, , x 0,5 l Bell ,6-10,3-6,1-3, x 0,375 l Bell ,7-6,9-3,5-1, x 0,375 l Bell ,7-7,7-4,9-3, x 0,375 l Bell ,5-1,6 0,7 2, x 0,5 l Bell ,9-2,6-0,4 0, x 0,375 l Bell ,7-2,1-0,4 0, x 0,25 l Bell ,2 3,0 4,3 5, x 0,5 l Bell ,2 2,5 4,0 4, x 0,375 l Bell ,1 2,6 3,7 4, x 0,5 l Bell ,3 1,7 3,1 3,9 LSD 1-11 ns forsøg 1. Ubehandlet , ,3 23,9 38 5,6 22,5 61,8 77, x 0,375 l Bell ,1 6,0 8,3 9, x 0,5 l Bell ,4 7,0 9,1 10, x 0,375 l Bell ,9 7,1 8,8 9, x 0,25 l Bell ,9 7,7 9,0 9, x 0,5 l Bell ,4 5,8 7,2 8, x 0,375 l Bell ,1 6,6 7,7 8, x 0,5 l Bell ,3 6,7 8,1 8,9 LSD ,2 LSD ,7 Led 2 og 3 er behandlet i stadie Led 4 er behandlet i stadie Led 5 er behandlet i stadie Led 6-8 er behandlet i stadie Led 9 og 10 er behandlet i stadie Led 11 er behandlet i stadie to behandlinger med svampemidlet Adexar, som ikke er godkendt i Danmark, og som hører til de såkaldte SDHI-midler. Adexar indeholder SDHIaktivstoffet fluxapyroxad samt epoxiconazol, som indgår i blandt andet Bell og Rubric/Maredo/Opus. Normaldoseringen for midlet er 2,0 liter pr. ha, og der er anvendt 0,83 liter pr. ha ved hver sprøjtning. 85

87 Vinterhvede Sygdomme For tiden er der kun et SDHI-middel på markedet i Danmark, og det er aktivstoffet boscalid, som blandt andet indgår i Bell. De fleste firmaer markedsfører SDHI-midler i udlandet, men midlerne er for tiden ikke tilmeldt afprøvning i landsforsøgene, fordi firmaerne forventer, at mange af SDHI-midlerne ikke kan godkendes i Danmark. Der er ved Aarhus Universitet målt nedsat følsomhed hos Septoria mod triazoler. I tabellen Svampemidlernes effekt senere i dette afsnit er triazolernes effekt derfor nu blevet reduceret. Triazolerne er i dag de mest brugte svampemidler i korn. Der er derfor et stort behov for nye virkemekanismer i korn med bedre effekt. Nye modeller til timing af Septoriabekæmpelse De nye modeller har ikke klaret sig tilfredsstillende. Ved fire forud fastlagte behandlinger er der også opnået en utilfredsstillende bekæmpelseseffekt. Hvedegråplet, også kaldet Septoria, er Danmarks nationalsygdom i hvede. Det er normalt den mest udbredte svampesygdom og den sygdom, som aksbeskyttelsen hovedsageligt er rettet imod. Angrebene kan, som det fremgår af billederne, se lidt forskellige ud, men de små, sorte hvilelegemer i pletterne er typiske. Selv om svampen optræder hvert år, arbejdes der fortsat på at blive bedre til at sprøjte på de rigtige tidspunkter. En god timing af sprøjtning giver bedst effekt, og der kan anvendes lave doser. Nedsat effekt af triazoler og mangel på nye aktivstoffer gør det yderligere svært at få en effektiv bekæmpelse. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). dosis) sammenlignes med to til tre behandlinger med 0,5 liter Bell (cirka 30 procent normaldosis) på de samme sprøjtetidspunkter, er der opnået 7,9 henholdsvis 6,0 hkg pr. ha højere bruttomerudbytter med Adexar og 3,9 (ved to behandlinger) henholdsvis 0,7 hkg pr. ha (ved tre behandlinger) højere nettomerudbytter med Adexar. Der har været tale om sikre forskelle mellem Bell og Adexar. For yderligere data henvises til enkeltforsøget I afsnittet Ny udbyttefremgang i vinterhvede tidligere i hvedeafsnittet er der omtalt yderligere forsøg med Adexar. I forbindelse med et nyt pesticidforskningsprojekt Udvikling og evaluering af biologisk-klimatisk funderede beslutningsstøttemodeller med Septoria i vinterhvede som modelpatogen er to nye modeller til timing af Septoriabekæmpelse afprøvet. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus og Københavns universiteter samt Videncentret for Landbrug. Vejledning i bekæmpelse af Septoria ifølge to nye modeller er sammenlignet med vejledning i Septoriabekæmpelse ifølge Planteværn Online og med tre henholdsvis to forud fastlagte svampebehandlinger. Der er udført fire forsøg, og resultatet ses i tabel 30. Modellerne er testet i to sorter, nemlig i Mariboss og Hereford. Ved behov er der i alle tilfælde anvendt 0,5 liter Bell pr. ha. Dette skyldes, at formålet med forsøgene er at belyse eventuelle forskelle mellem modellerne og ikke at belyse forskelle mellem svampemidler og doser. Planteværn Online udløser bekæmpelse af Septoria ved mindst fire dage med nedbør (over 1 mm) fra vækststadium 32 (to knæ udviklet). I vækststadium 32 er det, som bliver til det tredje øverste blad, synligt og kan smittes. I Septoria fugtmodellen udløses bekæmpelse, hvis der efter vækststadium 32 har været mindst 24 sammenhængende timer med enten luftfugtighed over 85 procent, eller der er målt bladfugt i timen (en time tæller med, hvis der er mindst 30 minutter med bladfugt). Luftfugtighed og bladfugt er målt på DMI-stationer på kortklippet græs, og målehøjden er 2 meter. Hvis der bliver udløst bekæmpelse, regnes der i begge modeller med en beskyttelsesperiode på ti dage, hvorefter optælling af dage med nedbør/timer med over 85 procent fugtighed/bladfugt starter igen. Der kan udløses bekæmpelse til og med 86

88 Vinterhvede Sygdomme Tabel 30. Nye modeller til timing af Septoriabekæmpelse i vinterhvede. (E42) Vinterhvede øverste øverste blad blad Pct. dækning med Septoria øverste øverste blad blad 2. øverste blad sprøjtning før stadie 39 sprøjtning før stadie 59 sprøjtning før stadie øverste blad Hkg kerne pr. ha forsøg Hereford 1. Ubehandlet ,6 11,6 38 1,3 10,6 20,1 50 6,6 45,9 82,2 86,2-2. Planteværn online 6 0 0,9 5,3 24 0,5 7,7 14,2 35 2,8 28,4 68,4 10,6 5,7 3. Septoria fugtmodel 6 0 0,8 6,1 27 0,4 7,9 14,8 33 2,9 27,2 69,1 9,2 5,0 4. Septoria biologimodel 8 0 2,3 8,8 35 1,2 9,9 18,6 45 5,1 37,5 77, x 0,5 l Bell 7 0 0,8 5,9 23 0,4 7,5 14,7 34 3,0 26,9 67,1 15,1 6, x 0,5 l Bell 7 0 0,7 6,6 27 0,4 7,9 15,8 36 3,0 28,8 71,6 8,2 2,6 LSD 1-6 5,0 LSD 2-6 5, forsøg Mariboss 1. Ubehandlet 9 0 2,6 10,3 27 1,3 9,5 16,9 45 6,6 38,4 79,1 87,3-2. Planteværn online 6 0 0,9 5,0 19 0,3 6,9 12,8 30 2,4 21,6 58,4 11,9 7,0 3. Septoria fugtmodel 6 0 0,8 5,6 20 0,4 7,9 12,9 30 2,9 25,1 62,5 9,4 5,2 4. Septoria biologimodel 8 0 2,2 8,6 25 1,2 7,7 16,4 39 5,1 31,4 74, x 0,5 l Bell 6 0 0,8 6,0 18 0,4 7,1 12,8 30 2,9 20,8 58,4 16,6 8, x 0,5 l Bell 6 0 0,8 6,0 20 0,5 7,3 13,6 31 3,1 27,2 65,3 10,2 4,6 LSD 1-6 4,8 LSD 2-6 4, forsøg Hereford 1. Ubehandlet ,5 15,4 39 1,8 12,4 23,8 47 7,8 42,9 79,2 82,9-2. Planteværn online 6 0 1,2 7,0 26 0,7 9,3 17,6 32 3,3 26,3 62,9 12,5 6,9 3. Septoria fugtmodel 6 0 1,0 8,1 26 0,6 10,3 18,3 31 3,3 27,1 64,6 10,4 5,7 4. Septoria biologimodel 9 0 3,1 11,7 38 1,6 12,0 22,7 40 5,8 36,3 72, x 0,5 l Bell 7 0 1,1 7,8 26 0,6 9,5 18,1 33 3,6 28,3 66,7 15,9 7, x 0,5 l Bell 7 0 0,9 8,8 25 0,6 9,6 17,8 33 3,7 26,7 66,7 8,9 3,3 7. Tysk model 6 0 0,3 7,3 24 0,3 9,3 16,1 30 3,3 22,9 60,8 14,1 5, x 0,5 l Bell 7 0 0,3 7,0 24 0,2 8,8 17,1 30 3,2 23,3 60,8 17,2 6,0 LSD 1-6 6,4 LSD 2-6 6, forsøg Mariboss 1. Ubehandlet ,4 13,8 31 1,7 12,7 21,9 43 7,4 40,0 77,9 83,2-2. Planteværn online 6 0 1,3 6,7 21 0,4 9,1 16,1 29 2,8 26,8 63,8 13,6 8,0 3. Septoria fugtmodel 7 0 1,0 7,4 22 0,6 10,3 16,7 31 3,3 28,1 63,8 10,8 6,1 4. Septoria biologimodel 8 0 2,9 11,5 29 1,6 10,1 20,8 38 5,8 34,6 75, x 0,5 l Bell 7 0 1,0 8,0 20 0,6 9,4 16,8 32 3,7 26,3 65,4 17,3 8, x 0,5 l Bell 7 0 1,1 8,0 21 0,7 9,3 16,7 30 3,8 28,3 65,0 11,7 6,1 7. Tysk model 7 0 0,3 7,3 21 0,5 9,7 16,0 29 3,3 22,1 61,7 15,3 6, x 0,5 l Bell 7 0 0,3 7,0 19 0,6 9,2 14,8 29 3,2 21,7 60,8 18,3 7,1 LSD 1-6 6,4 LSD 2-6 5,6 Led 5 er behandlet i stadie 33, 39 og 59. Led 6 er behandlet i stadie 39 og 59. Led 8 er behandlet i stadie 32, 33, 39 og 59. Se tekst for behandling af øvrige led. planten faneblad planten faneblad planten faneblad Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte vækststadium 71 (indholdet af kernen vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse). Septoria biologimodellen er en såkaldt simuleringsmodel, som beregner hvedens vækst og udviklingen af Septoria. Udbyttetabet beregnes løbende, og bekæmpelse iværksættes, når det forventede udbyttetab overstiger omkostningerne til sprøjtning. Desværre har der været en misforståelse med hensyn til enheden på data for solstråling i programmet, så der uanset nedbørsforhold ikke har kunnet udløses nogen sprøjtning. Forsøgsleddet er derfor ubehandlet, og modellen afprøves i stedet i forsøg i

89 Vinterhvede Sygdomme Der har ikke optrådt andre svampesygdomme end Septoria i forsøgene, og der har været relativt kraftige angreb af Septoria. Planteværn Online har udløst to behandlinger i tre af forsøgene og en behandling i det sidste forsøg. Septoria fugtmodellen har udløst to behandlinger i et af forsøgene og kun en behandling i de resterende tre forsøg, hvilket vurderes at være for lidt ved det høje smittetryk i flere af forsøgene. Ved en fejl er et af sidstnævnte forsøg dog sprøjtet to gange. De opnåede bekæmpelseseffekter mod Septoria har været overraskende dårlige ved alle behandlinger. Selv ved tre eller fire behandlinger med 0,5 liter Bell pr. ha er der opnået mindre end 50 procent bekæmpelse på fanebladet og næstøverste blad. Hvorvidt den lave effekt skyldes begyndende resistens hos Septoria mod triazoler, er ved at blive testet ved Aarhus Universitet. Det fremgår, at de højeste nettomerudbytter er opnået i forsøgsled 5, hvor der er udført tre behandlinger i vækststadie 33 (tre knæ udviklet), 39 (fanebladet fuldt udviklet) og 59 (gennemskredet). Planteværn Online har klaret sig bedre end Septoria fugtmodellen. I tre af forsøgene har Sønderjyske Landsforsøg i egne forsøgsled yderligere afprøvet en tysk Septoriamodel, som udløser sprøjtning allerede fra vækststadium 31 (et knæ udviklet), såfremt der har været over 36 timer med bladfugt. Bladfugten er målt med en klimastation på lokaliteten. Modellen er så modificeret af Sønderjyske Landsforsøg, så der kun regnes med en virkningstid på otte dage. Ved bekæmpelsesbehov er der også her anvendt 0,5 liter Bell pr. ha. Der er udløst tre behandlinger i alle tre forsøg. Derudover er der indlagt et ekstra forsøgsled, hvor der er behandlet som i forsøgsled 5, blot er der lagt yderligere en tidlig behandling ind i vækststadium 32 (to knæ udviklet). Det fremgår af tabel 30, at det højeste bruttomerudbytte i begge sorter er opnået i sidstnævnte forsøgsled, men at det højeste nettomerudbytte stadig er opnået i forsøgsled 5. I et af forsøgene har Sønderjyske Landsforsøg yderligere indlagt et eget forsøgsled, hvor der bliver sprøjtet, hver gang der kommer et nyt blad frem fra vækststadium 32. Der er her sprøjtet fem gange med 0,5 liter Bell pr. ha, men det har heller ikke øget nettomerudbyttet i forhold til forsøgsled 5. Se yderligere under enkeltforsøget Forsøgene fortsætter. Angreb af hvedebladplet (også kaldet DTR). Øverst tidlige angreb. Smitstoffet sidder på planterester af hvede, og derfor ses der mest angreb i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og reduceret jordbearbejdning Hvor der er udført en delt aksbehandling med samlet 50, 75 og 100 procent dosering af Proline, er de højeste nettomerudbytter i gennemsnit af tre års forsøg opnået med 75 procent dosering. Udbyttet har været sikkert mindre med samlet 50 procent dosis end med samlet 75 og 100 procent dosis. Ved tidlige angreb er der behov for en tidlig behandling. 88

90 Vinterhvede Sygdomme Tabel 31. Svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og reduceret jordbearbejdning. (E43, E44, E45) Vinterhvede Pct. dækning med meldug Stadie Fusariumtoksin DON, µg pr. kg Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med Septoriplet blad- Udbytte Net- meldutoria Sep- og to- mermerudbyttudbytte Ca. Ca. 4/7 5/7 Fusariumtoksin DON, µg pr. kg Hkg kerne pr. ha forsøg forsøg 1. Ubehandlet ,7-0, ,0-2. 0,15 l Bumper 25 EC 0,3 l Proline EC 250 0,3 l Proline EC ,9 3, ,0 4,0 3. 0,15 l Bumper 25 EC ,3 l Bell + 0,1 l Comet + 0,15 l Bumper ,3 l Bell + 0,15 l Proline EC ,6 3, ,5 4,3 4. 0,15 l Bumper 25 EC ,3 l Bell + 0,1 l Comet + 0,15 l Bumper ,7 l Osiris Star , ,5 1,5 5. 0,5 l Proline Xpert 0,5 l Proline Xpert ,9 5, ,4 l Proline EC 250 0,4 l Proline EC ,6 2, ,6 3,7 7. 0,3 l Proline EC 250 0,3 l Proline EC ,6 4, ,8 4,8 8. 0,2 l Proline EC 250 0,2 l Proline EC ,7 2, ,9 2,8 9. 0,2 l Proline EC 250 0,2 l Proline EC 250 0,2 l Proline EC ,2 l Proline EC ,125 l Rubric 0,2 l Proline EC ,125 l Rubric 11. 0,1 l Proline EC ,2 l Bell 0,1 l Proline EC ,2 l Bell 12. 0,15 l Proline EC ,3 l Bell 0,15 l Proline EC ,3 l Bell 13. 0,375 l Bell + 0,25 l Bumper 25 EC 0,375 l Bell + 0,25 l Bumper 25 EC 14. 0,375 l Bell + 0,125 l Bumper 25 EC 0,375 l Bell + 0,125 l Bumper 25 EC bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte ,7 3, ,8 3, ,9 3, ,9 3, ,4 2, ,0 4, ,6 2, ,5 3, ,2 3, ,1 3, ,8 2, ,0 3, ,3 l Proline EC ,8 3, ,6 3,6 LSD ,5 2,0 LSD ,2 1, forsøg 1. Ubehandlet - 0, ,2-2. 0,15 l Bumper 25 EC 0,3 l Proline EC 250 0,3 l Proline EC ,1 4,1 3. 0,15 l Bumper 25 EC ,3 l Bell + 0,1 l Comet + 0,15 l Bumper ,3 l Bell + 0,15 l Proline EC ,9 3,7 6. 0,4 l Proline EC 250 0,4 l Proline EC ,3 4,4 7. 0,3 l Proline EC 250 0,3 l Proline EC , ,5 4,5 8. 0,2 l Proline EC 250 0,2 l Proline EC ,2 3, ,1 l Proline EC ,2 l Bell 0,1 l Proline EC ,2 l Bell ,9 4, ,15 l Proline EC ,3 l Bell 0,15 l Proline EC ,3 l Bell ,0 3, ,375 l Bell + 0,125 l Bumper 25 EC 0,375 l Bell + 0,125 l Bumper 25 EC ,8 2,8 LSD ,7 LSD ,4 89

91 Vinterhvede Sygdomme medio til ultimo juni vurderet. Ved at sammenholde forsøgsled 8 og 9 fremgår det, at der i gennemsnit af forsøgene er opnået et nettomerudbytte på 0,5 hkg pr. ha for den sene behandling, som dog ikke har været statistisk sikkert. I mange hvedemarker er set bladspætninger på bladene i 2014, blandt andet i KWS Cleveland og Mariboss. Nogle af de gule prikker kan blive større og brune. Spætningerne er fysiologisk betinget og er også set i tidligere år i forskellige sorter. Det har været diskuteret, om kraftig solindstråling måske kan være en årsag. Symptomerne tillægges kun mindre betydning. Angreb kan forveksles med tidlige angreb af hvedebladplet (også kaldet DTR). Det typiske ved spætningerne er, at der er mange pletter pr. blad og pletter på mange blade. Ved angreb af hvedebladplet ses typisk også blade med kun få pletter. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). I tabel 31 ses resultaterne af fire forsøg i hvedemarker med forfrugt hvede og reduceret jordbearbejdning. I hvedemarker med disse dyrkningsforhold kan både hvedebladplet og Septoria være et problem. Det er derfor nødvendigt at vælge løsninger, der har effekt på begge svampesygdomme. Forsøgene er udført i sorterne Jensen (to forsøg) og KWS Dacanto (to forsøg). Hvedebladplet og Septoria har været de mest udbredte svampesygdomme. Der har ikke optrådt nævneværdige angreb af meldug og rust i forsøgene. Det højeste merudbytte og nettomerudbytte er i gennemsnit af forsøgene opnået i forsøgsled 5, hvor der er udført en delt akssprøjtning med to gange halv dosis Proline Xpert. Det kan ikke udelukkes, at der yderligere kunne have været betaling for en tidlig behandling i dette forsøgsled, da hvedebladplet i mindst et af forsøgene ikke er blevet effektivt kontrolleret. I forsøgsled 9 er effekten af en sen supplerende behandling i vækststadium 71 (indholdet af kernen vandagtigt, de første kerner har nået halv størrelse) Nederst i tabel 31 ses resultater fra tre års forsøg. Der er opnået jævnbyrdige resultater med mange af de afprøvede strategier. Hvor der er udført en delt aksbehandling med samlet 50, 75 og 100 procent dosering af Proline, er de højeste nettomerudbytter i gennemsnit af forsøgene opnået med 75 procent dosering. Udbyttet har været sikkert mindre med samlet 50 procent dosis end med samlet 75 og 100 procent dosis. Ved tidlige angreb er der behov for en tidlig behandling. Effekten af sprøjtning med 50 procent dosis af Osiris Star under blomstring på indholdet af fusariumtoksinet DON er belyst i forsøgsled 4 i tabel 31, ligesom effekten af to behandlinger med 0,3 liter Proline pr. ha omkring skridning er undersøgt i forsøgsled 7. Indhold af fusariumtoksin er dog kun påvist i et enkelt forsøg og med et meget lavt indhold, hvorfor effekten ikke kan vurderes. I forsøgene i 2013 reducerede Osiris Star DON-indholdet med cirka 50 procent. Svampebekæmpelse i forskellige hvedesorter I alle fire sorter har der ikke været sikre forskelle mellem de afprøvede løsninger. De højeste nettomerudbytter i Hereford og Mariboss er opnået med 25 procent dosis af Ceando i vækststadie (to til tre knæ udviklet) cirka 1. maj, efterfulgt af en delt aksbeskyttelse med samlet 75 procent dosis. I KWS Dacanto henholdsvis KWS Cleveland har en delt aksbeskyttelse med samlet 75 procent henholdsvis 50 procent dosis givet det højeste nettomerudbytte. I alle fire sorter har der dog været flere løsninger, der har givet nettomerudbytter på samme niveau. I tabel 32 ses resultatet af tre forsøg efter en ny forsøgsplan med forskellige strategier for svampebekæmpelse i forskellige hvedesorter. Der er udført to til fire behandlinger med forskellige doser. Tilsvarende forsøg har været udført i tidligere år. Se Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 96. Der er udført yderligere to forsøg efter forsøgsplanen, men på grund af stor variation i disse forsøg er de kun vist i Tabelbilaget, tabel E46. Forsøgene er udført i sorterne Hereford, KWS Cleveland, Mariboss og KWS Dacanto. Sorternes modtagelighed ifølge fremgår af tabel

92 Vinterhvede Sygdomme Tabel 32. Behov for svampebekæmpelse i fire vinterhvedesorter. (E46) Vinterhvede Pct. dækning med Hkg kerne pr. ha Stadie gulrust meldug Septoria hvedebladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte Pct. dækning med ca. 2/7 ca. 28/6 Hkg kerne pr. ha forsøg Hereford KWS Cleveland 1. Ubehandlet - 0 0, ,6-0 0, ,7-2. 0,375 l Ceando 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC 250 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC , ,9 3,5 0 0, ,4 2,0 3. 0,375 l Bell + 0,2 l Proline EC ,375 l Bell + 0,2 l Proline EC , ,2 5,9 0 0, ,0 4,7 4. 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC 250 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC , ,5 5,2 0 0, ,0 3,7 5. 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC , ,8 5,9 0 0, ,9 5,0 6. 0,375 l Ceando 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC ,375 l Ceando 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC 250 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC ,375 l Ceando 0,4 l Bell + 0,2 l Proline EC ,375 l Ceando 0,375 l Ceando 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 gulrust meldug Septoria hvedebladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte , ,8 5,7 0 0, ,6 4, , ,6 6,2 0 0, ,5 4, , ,3 2,8 0 0, ,0 1, , ,0 4,7 0 0, ,1 1,8 LSD 1-9 4,8 4,4 LSD 2-9 ns ns forsøg Mariboss KWS Dacanto 1. Ubehandlet - 0 0, , ,7-2. 0,375 l Ceando 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC 250 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC , ,7 2,3 0 0, ,0 2,6 3. 0,375 l Bell + 0,2 l Proline EC ,375 l Bell + 0,2 l Proline EC , ,2 1, ,4 2,1 4. 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC 250 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC , ,2 4,9 0 0, ,9 3,6 5. 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC , ,7 4,8 0 0, ,5 2,6 6. 0,375 l Ceando 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC ,375 l Ceando 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC 250 0,3 l Bell + 0,15 l Proline EC ,375 l Ceando 0,4 l Bell + 0,2 l Proline EC ,375 l Ceando 0,375 l Ceando 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC 250 0,2 l Bell + 0,1 l Proline EC , ,9 3,8 0 0, ,8 2, , ,9 5,5 0 0, ,6 2, , ,5 2,0 0 0, ,8-0, , ,3 3,0 0 0, ,7 0,4 LSD 1-9 4,8 4,1 LSD 2-9 ns ns Sygdomsudviklingen i sorterne fremgår af tabel 34. Septoria har været den dominerende svampesygdom, og angrebene har været relativt kraftige. Angrebene af meldug har været moderate, og rust har ikke optrådt eller kun optrådt med meget svage angreb. De kraftigste angreb af Septoria er set i Hereford og KWS Cleveland, men også i Mariboss og KWS Dacanto har angrebene været relativt kraftige. I alle sorter har der ikke været sikre forskelle mellem behandlingerne. I Hereford og Mariboss er 91

93 Vinterhvede Sygdomme Tabel 33. De fire vinterhvedesorters modtagelighed for svampesygdomme. (SortInfo) Vinterhvede Meldug Septoria Brunrust Gulrust Bladplet Hereford KWS Cleveland Mariboss KWS Dacanto Skala 0-3, 0 = ikke modtagelig, 3 = meget modtagelig. det højeste nettomerudbytte opnået i forsøgsled 7, hvor der er udført en sprøjtning med 0,375 liter Ceando pr. ha i vækststadie (to til tre knæ udviklet) omkring 1. maj, efterfulgt af en delt aksbeskyttelse, hvor der er anvendt to gange 0,3 liter Bell + 0,15 liter Proline (samlet cirka 75 procent normaldosis ved aksbeskyttelsen). Nettomerudbyttet ligger dog på samme niveau som med flere af de øvrige løsninger. I KWS Dacanto har en delt aksbeskyttelse med samlet 75 procent dosis i forsøgsled 4 givet det højeste nettomerudbytte. I KWS Cleveland er det højeste nettomerudbytte opnået i forsøgsled 5, hvor der er behandlet med samlet 50 procent dosis ved en delt aksbeskyttelse. I begge sorter ligger nettomerudbytterne også på samme niveau ved flere af behandlingerne. I et af forsøgene i tabel 32 har Sønderjyske Landsforsøg udført to egne forsøgsbehandlinger. Det maksimale bruttomerudbytte for svampesprøjt- Tabel 34. Sygdomsudviklingen i forsøg med svampebekæmpelse i fire vinterhvedesorter Sygdomsangreb Pct. dækning, ubehandlet 11/4 20/5 7/6 27/ forsøg Hereford Meldug ,8 Septoria Gulrust Brunrust Bladplet KWS Cleveland Meldug ,5 Septoria Gulrust Brunrust Bladplet Mariboss Meldug ,9 Septoria Gulrust Brunrust ,7 Bladplet KWS Dacanto Meldug Septoria Gulrust Brunrust Bladplet Vækststadium Hkg pr. ha Hvede, svampestrategier Hereford KWS Cleveland Mariboss KWS Dacanto Nettoudbytte Omkostning til svampemiddel og kørsel Figur 7. Opnåede brutto- og nettoudbytter for forskellige svampestrategier i de tre forsøg i tabel 32. De respektive forsøgsled er markeret med tallene 1 til 9 umiddelbart under søjlerne. 92

94 Vinterhvede Sygdomme ning er søgt belyst, og der er udført i alt 12 svampebehandlinger. Midlerne Bell, Proline og det ikke godkendte SDHI-middel Adexar er anvendt. De 12 behandlinger har hævet bruttomerudbyttet med yderligere 15,9 til 29,9 hkg pr. ha i forhold til forsøgsleddet med det højeste bruttomerudbytte. De opnåede nettomerudbytter med den høje indsats har dog ikke været konkurrencedygtige med de afprøvede strategier, men formålet med forsøget har heller ikke været at udregne nettomerudbytter, men derimod at belyse potentialet ved intensiv svampebekæmpelse. Der henvises for yderligere data til enkeltforsøget I figur 7 er resultaterne fra de tre forsøg i tabel 32 vist grafisk. Det højeste nettoudbytte er opnået i sorten Hereford i forsøgsled 7, hvor der er behandlet med kvart dosis Ceando i vækststadie og udført en delt akssprøjtning med samlet 75 procent dosis. Effekt af forskellig vandmængde ved forskellige sprøjtetyper Der har ikke været forskel på sprøjtning med Danfoilsprøjt med 40 liter vand pr. ha og konventionel teknik med 150 eller 200 liter vand. I to forsøg med højt smittetryk af Septoria er der opnået et højere merudbytte med 200 liter vand pr. ha end med 150 liter vand pr. ha ved konventionel sprøjteteknik. I tabel 35 ses resultaterne af to forsøg, hvor effekten af sprøjtning med 150 og 200 liter vand pr. ha med en konventionel sprøjte (Hardi henholdsvis Amazone) er sammenlignet med en Danfoilsprøjte, hvor der er anvendt 40 liter vand pr. ha. Danfoilsprøjten er en luftsprøjte, hvor der bruges luft til at forstøve væsken. Der er anvendt en relativt lille indsats af svampemiddel i forsøgene for at få eventuelle forskelle frem. Der er også sprøjtet på relativt tørre blade for at belyse effekten af forskellige vandmængder. De to sprøjtninger i de to forsøg er udført midt på dagen henholdsvis om formiddagen på tørre planter. Septoria har været mest udbredt i begge forsøg, og der har kun været svage angreb af øvrige sygdomme. Forsøg 001 i tabel 35 er udført i sorten Mariboss, og der har været relativt kraftige angreb af Septoria. Der er opnået et sikkert højere merudbytte på 6,2 hkg pr. ha med 200 liter vand pr. ha end med 150 liter vand pr. ha med den konventionelle marksprøjte. Merudbyttet med Danfoilsprøjten har været på niveau med den konventionelle sprøjte med 200 liter vand pr. ha. Effekten mod Septoria har været lavest med den konventionelle sprøjte med 150 liter vand pr. ha. Tabel 35. Forskellig vandmængde og sprøjtetyper ved svampebekæmpelse. (E47, E48, E49) Vinterhvede Dyse Stadie Marksprøjte Kørehastighed, km pr. time Vand, liter pr. ha Dysetryk, bar Pct. dækning med Ca. 8/6 Ca. 2/7 Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Ca. 12/6 Pct. dækning med Forsøg 001 Forsøg Ubehandlet - Ubehandlet , ,6 2. 0,3 l Bell 39 0,3 l Bell Konventionel LD , ,3 3. 0,3 l Bell 39 0,3 l Bell Konventionel LD , ,1 4. 0,3 l Bell 0,3 l Bell Danfoil , ,7 LSD 1-4 5,8 ns forsøg 3 forsøg 1. Ubehandlet - Ubehandlet , ,2 2. 0,3 l Bell 39 0,3 l Bell Konventionel LD , ,2 3. 0,3 l Bell 39 0,3 l Bell Konventionel LD , ,1 4. 0,3 l Bell 0,3 l Bell Danfoil ,6 LSD 1-3 6,1 LSD 1-4 ns LSD 2-3 ns LSD 2-4 ns Ca. 7/7 Septoria Septoria bladplet Septoria Septoria bladplet Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha 93

95 Vinterhvede Sygdomme I forsøg 002 i sorten KWS Dacanto har smittetrykket været lavere, og der har ikke været sikre forskelle på de opnåede merudbytter i forsøgsled 2 til 4. Nederst i tabellen ses resultatet af alle fire forsøg i 2013 til I gennemsnit af forsøgene er der ingen sikre forskelle mellem behandlingerne, men i et forsøg med højt smittetryk i 2013 blev der også opnået et sikkert højere merudbytte på 6,3 hkg pr. ha med 200 liter vand pr. ha end med 150 liter vand pr. ha med konventionel sprøjteteknik. Svampebekæmpelse i forskellige sorter og år Der er i gennemsnit af årets forsøg i de dyrkede sorter opnået 12,2 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for svampesprøjtning. Det er højere end i de foregående mange år. I tabel 36 ses en sammenstilling af de opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i forskellige sorter af vinterhvede i 2007 til Der er udvalgt sortsforsøg med de anvendte strategier for svampebekæmpelse i de pågældende år samt planteværnsforsøg med en relativt stor indsats af svampemidler. Middelvalget har både i sorts- og planteværnsforsøgene varieret fra år til år. Formålet med sammenstillingen er at belyse årsvariationen i de opnåede merudbytter for svampebekæmpelse. Merudbytterne er både et udtryk for sorternes modtagelighed, årets smittetryk, midlernes effektivitet og de anvendte strategier i forsøgene. Den generelle udvikling i svampeangrebene i 2014 fremgår af figur 3 til 6 først i dette afsnit. Tilsvarende figurer findes i Oversigt over Landsforsøgene i de respektive år. Der er i gennemsnit af årets forsøg i de dyrkede sorter opnået 12,2 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for svampesprøjtning, hvilket er højere end i de foregående mange år. Merudbytterne skyldes først og fremmest en bekæmpelse af Septoria. I perioden 2007 til 2013 lå de gennemsnitlige bruttomerudbytter i intervallet 2,9 til 10,5 hkg pr. ha. De opnåede bruttomerudbytter for svampesprøjtning over årene varierer lidt efter, hvilke sorter der har indgået i forsøgene. I tabel 36 er kun vist merudbyttet i de i 2014 mest dyrkede sorter. En tilsvarende tabel er lavet hvert år i Oversigt over Landsforsøgene med merudbyttet i de mest dyrkede sorter de pågældende år. Der henvises for disse merudbytter til Oversigt over Landsforsøgene i de respektive år. Monitering af fusariumtoksiner i vinterhvede Indholdet af fusariumtoksiner har i vinterhvede i 2014 været på et meget lavt niveau, og ingen af prøverne har overskredet grænseværdierne til human ernæring eller til foder. Der er i moniteringen i 2014 kun analyseret prøver fra pløjede marker. For at vurdere niveauet af fusariumtoksiner i dansk dyrket vinterhvede er der siden 2003 hvert år gennemført en analyse af 45 til 100 prøver. I mange af årets forsøg med svampebekæmpelse i vinterhvede er der til dette brug udtaget kornprøver ved høst. Prøverne bliver analyseret for følgende fem toksiner: Deoxynivalenol (DON), nivalenol (NIV), T-2, HT-2 og zearalenon (ZEA). NIV er kun analyseret indtil T-2 og HT-2 er fra og med 2011 kun analyseret i omkring 20 til 30 procent af prøverne, fordi analyser i alle tidligere år har vist et meget lavt niveau i vinterhvede. DON, NIV, T-2 og HT-2 giver diarre og nedsætter tilvæksten. ZEA kan være årsag til reproduktionsproblemer hos grise. Tabel 36. Årsvariation i bruttomerudbytte for svampebekæmpelse Vinterhvede Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha Elixer ,8 4 4,2 10 7,9 7 6,1 Hereford 4 10,5 20 3,0 20 7,8 21 7,9 25 8, , , ,8 Jensen ,1 9 4,6 13 7,5 13 8,2 16 8,2 13 9,4 KWS Cleveland ,3 4 11, ,4 KWS Dacanto ,7 6 6,2 4 8,5 5 11,3 20 9,8 Mariboss 4 5,3 5 2,7 4 2,8 15 5,3 21 7,8 23 9, , ,4 Nakskov ,5 5 11,0 8 12,3 Torp , ,7 9 16,2 Vægtet gennemsnit 2) 7,9 2,9 6,7 6,3 7,2 10,0 10,5 12,2 Se tekst. 2) I forhold til antallet af forsøg. Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha Antal forsøg Merudb., hkg pr. ha 94

96 Vinterhvede Sygdomme Tabel 37. Indhold af fusariumtoksinet DON i hvedeprøver fra pløjede marker i moniteringen i hvede i 2003 til 2014 Indhold, µg pr. kg korn Antal prøver Over EU s grænseværdier for hvede til human ernæring er μg DON pr. kg og 100 μg ZEA pr. kg. For korn til foderbrug er der i EU indtil videre kun fastsat såkaldte vejledende grænseværdier. Disse grænseværdier anvender Videncenter for Svineproduktion allerede i dag. Den vejledende grænseværdi i fuldfoder til svin er 900 μg DON pr. kg. Hvis der anvendes omkring 70 procent hvede i foderblandingen, svarer den vejledende grænseværdi i foderkorn til grænseværdien for korn til human ernæring. For ZEA er den vejledende grænseværdi i fuldfoder til smågrise og gylte 100 μg ZEA pr. kg og i fuldfoder til søer og slagtesvin 250 μg ZEA pr. kg. For det samlede indhold af HT-2 og T-2 har Videncenter for Svineproduktion fastsat en grænseværdi på 500 μg pr. kg. Der er indtil videre ikke fastsat grænseværdier for andre fusariumtoksiner, hverken til human ernæring eller til fodring. Fra hver mark, hvor der er udtaget en kornprøve, er der indhentet oplysninger om dyrkningsteknik mv. Sammenhænge mellem indholdet af fusariumtoksiner, dyrkningsteknik og klima søges klarlagt. Resultaterne publiceres hvert år på LandbrugsInfo ( Hidtil har der været udtaget prøver både i pløjede og upløjede marker, men i 2014 er der kun udtaget prøver i pløjede marker. Der er undersøgt 26 prøver, og i tabel 37 ses en oversigt over procent prøver med fund af DON. DON er kun påvist i en enkelt prøve og med et lavt indhold (129 μg pr. kg). De øvrige toksiner er ikke påvist. Svampemidlernes effekt Triazolernes effekt mod Septoria og effekten af Flex ity/ceando mod hvedemeldug er nedjusteret. I tabel 38 ses den relative virkning af de godkendte midler mod svampesygdomme i korn. Jo flere stjerner, jo bedre effekt mod de enkelte sygdomme. Skemaet er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet og er baseret på resultater fra såvel forsøg ved Aarhus Universitet som Landsforsøgene. Grundlaget er forsøg med nedsatte doser. Der er en vis spredning i bekæmpelseseffekten fra forsøg til forsøg, afhængigt af anvendt dosis, antal behandlinger, angrebsniveau, og hvor lang tid efter sprøjtningen effekten er målt. I forhold til 2013 er effekterne for triazolerne epoxiconazol, prothioconazol og difenoconazol reduceret med en halv stjerne mod Septoria. Allerede for flere år siden blev antallet af stjerner for de ældre triazoler Folicur/Orius, Bumper/Tilt og Juventus reduceret mod Septoria. En del af den lavere effekt kan skyldes et meget højt smittetryk i mange forsøg i 2014, men den nedsatte effekt vurderes også at skyldes en nedsat følsomhed hos Septoriasvampen mod triazoler. Dette er også set de seneste år i England og Irland. De tre triazoler indgår i Armure, Bell, Ceando, Opera, Opus/Rubric/Maredo, Osiris, Proline, Prosaro og Viverda. Da det er disse midler, som i dag anvendes til svampebekæmpelse i hvede, er udviklingen meget bekymrende. Der er derfor brug for effektive svampemidler med en anden virkemekanisme, men der er for tiden ikke udsigt hertil. Flexity/Ceando har også fået reduceret effekten mod hvedemeldug med en halv stjerne, da der for dette middel er set en nedsat følsomhed hos hvedemeldug. Midlerne Proline, Prosaro og Folicur har derimod fået en halv til en hel stjerne mere mod hvedemeldug. Der er mangel på effektive løsninger til bekæmpelse af hvedemeldug. 95

97 Vinterhvede Sygdomme Tabel 38. Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn Sygdomme Aproach Amistar/ Armure Bell Bumper/ Ceando Comet Flexity Folicur / Folpan Opera Mirador Tilt 250 EC Orius 500 SC Juventus 90 Folicur Xpert og Proline Xpert indeholder en færdigblanding af Folicur og Proline, men i forskelligt blandingsforhold. Normaldoseringen af Proline Xpert er 1,0 liter pr. ha, og indholdet svarer til 0,64 liter Proline + 0,32 liter Folicur. Normaldoseringen for Folicur Xpert er 1,0 liter pr. ha, og indholdet svarer til 0,64 liter Folicur + 0,32 liter Proline. Normaldoseringen for Proline er 0,8 liter pr. ha, og normaldoseringen for Folicur er 1,0 liter pr. ha. 1,0 liter Prosaro indeholder til sammenligning 0,5 liter Proline + 0,5 liter Folicur. Prosaro blev godkendt i Folicur Xpert forventes ifølge firmaet godkendt i efteråret 2014 og Proline Xpert i løbet af Osiris Star er en ny formulering af Osiris, der er på markedet. Den godkendte normaldosering for Osiris er 2,0 liter pr. ha. I forsøgene er 1,33 li- (picoxystrobin) (azoxystrobinconazol (propi- (epoxi- + difenoconazolconazol + boscalid) Opus/ Rubric/ Maredo Osiris Proline Prosaro Stereo Viverda (propiconazol) (epoxiconazol + metrafenon) (pyraclostrobinfenonnazol) (metra- (tebuco- (folpet) (metconazol) (pyraclostrobin + epoxiconazol) (epoxiconazol) (metconazol +epoxiconazol) (prothioconazolconazol + (tebu- prothioconazol) (propiconazol + cyprodinil) (epoxiconazol + pyraclostrobin + boscalid) Knækkefodsyge ** - ** - ** ** *(*) ** ** Hvedemeldug * 2) * 2) ** ** ** ***(*) * 2) ***(*) ***(*) * ** ** 2) ** ** ***(*) ***(*) *** ** Bygmeldug ** 2) * 2) - **(*) *** ****(*) ** 2) ****(*) **** * *** **(*) 2) *** *** ***(*) ***(*) *** *** Gulrust **(*) ***(*) **** ***** ***(*) ***** **** - ****(*) * *** ****(*) ***** ***** *** **** ***(*) ***** Brunrust ***(*) ***(*) *** ****(*) *** ****(*) **** - ****(*) * ***(*) ****(*) ****(*) **** *** **** *** ****(*) Bygrust ****(*) ****(*) - ****(*) *** ****(*) ****(*) - ***** ** **** ****(*) ****(*) ****(*) **** **** *** ***** Septoria * 2) * 2) ***(*) **** ** ***(*) * 2) - ** ** **(*) *** 2) ***(*) ***(*) ***(*) *** ** **** Hvedebladplet * 2) * 2) ***(*) ** ***(*) ** * 2) - * - * ** 2) * * ***(*) *** ***(*) *** Skoldplet ***(*) **(*) - ***(*) **(*) ***(*) ***(*) - *** * *** **** ***(*) *** **** ***(*) **** **** Bygbladplet ****(*) 3) ** 3) - **** **(*) *** ****(*) 3) - **(*) * **(*) ****(*) 3) *** *** *** *** ***(*) ****(*) Ramularia * 2) * 2) - ****(*) - ***(*) * 2) - - * - ***(*) 2) ***(*) *** **** *** - ****(*) Aksfusarium * (*) (*) - - ** - ** - (*) **(*) **(*) **(*) - * Sneskimmel *** Trådkølle **** Normaldosering, liter/kg pr. ha 0,5 4) 1,0 0,8 1,5 0,5 1,5 1,0 0,5 1,0/1,25 1,5 1,0 1,5 1,0 2,0 0,8 1,0 1,6/2,0 5) 2,5 6) Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. 410/380/ moms / / = ikke aktuel, ikke godkendt eller ingen data. * = svag effekt (under 40 %), ** = nogen effekt (40-50 %), *** = middel til god effekt (51-70 %), **** = meget god effekt (71-90 %), ***** = specialmiddel ( %), (*) = en halv stjerne. Forbud mod anvendelse og besiddelse pr. 31. august ) På grund af resistensudvikling hos svampe mod strobiluriner er effekten mod hvedemeldug, Septoria, hvedebladplet og bygmeldug samt Ramularia meget begrænset. 3) Mod bygbladplet kan også forventes tilfælde af nedsat effekt med Amistar/Mirador. En resistens, som for tiden kun forventes at berøre de øvrige strobiluriner i begrænset omfang. 4) Effekt vurderet ud fra 1,0 liter pr. ha. 5) 2,0 liter pr. ha mod knækkefodsyge. 6) Effekt vurderet ud fra 1,25 liter pr. ha. Ved vurderingen af effekterne i tabel 38 skal det bemærkes, at effekterne for Viverda er angivet ud fra doseringen 1,25 liter, som især har indgået i forsøgene ved Aarhus Universitet sammen med de andre midler. Viverda indeholder tre aktivstoffer, nemlig boscalid og epoxiconazol, som indgår i Bell, og pyraclostrobin, som indgår i Comet. Normaldoseringen for Viverda er 2,5 liter pr. ha, men mængden af aktivstof er meget høj ved denne dosering, hvorfor effekten af 0,75 liter Viverda er afprøvet som 50 procent dosering i mange forsøg, da indholdet herved ligger tæt på indholdet i 0,5 liter Bell + 0,15 liter Comet, der også indgår i forsøgene. Normaldoseringen af Viverda burde derfor være 1,5 liter pr. ha. I tabel 39 ses den relative virkning af nye, ikke godkendte svampemidler, som indgår i landsforsøgene i korn i Der er relativt få nye midler med i afprøvningen, nemlig kun Folicur Xpert, Proline Xpert, Osiris Star, Epox Extra og Property 180 SC. Alle produkter, bortset fra Property, indeholder aktivstoffer, som allerede er på markedet. 96

98 Vinterhvede Skadedyr Tabel 39. Relativ virkning af nye svampemidler, afprøvet i korn Sygdomme ter Osiris Star anvendt som normaldoseringen, da indholdet af aktivstof heri svarer til 2,0 liter Osiris, nemlig 0,6 liter Opus + 0,6 liter Juventus. Epox Extra indeholder det ældre aktivstof folpet, som indgår i Folpan SC, samt epoxiconazol, som blandt andet indgår i Maredo/Rubric/Opus. Indholdet i 1,0 liter Epox Extra svarer til 0,4 liter Maredo/Rubric/Opus + 0,75 liter Folpan SC. 2,0 liter er normaldosis for Epox Extra. Property 180 SC indeholder aktivstoffet pyriofenon, som har samme virkemekanisme som metrafenon i Flexity. Effekten af de to midler ligner også hinanden. Ifølge firmaet forventes Property godkendt til sæson Skadedyr Epox Extra (epoxiconazol + folpet) Folicur Xpert Osiris Star Proline Xpert Property (tebuconazol + prothioconazol) (metconazol + epoxiconazol) (tebuconazol + prothioconazol) (pyriofenon) Knækkefodsyge - * - ** ** Hvedemeldug ** ***(*) ** ***(*) ***(*) Bygmeldug *** **** *** ***(*) ****(*) Gulrust ***** **** ***** ***(*) - Brunrust ****(*) **** **** ***(*) - Bygrust ****(*) ****(*) ****(*) **** - Septoria ***(*) **(*) ***(*) ***(*) - Hvedebladplet * ** * *** - Skoldplet ***(*) ***(*) *** **** - Bygbladplet *** **(*) *** *** - Ramularia ***(*) *(*) *** **** - Aksfusarium (*) **(*) **(*) **(*) - Normaldosering, l/kg pr. ha 2,0 1,0 1,33 1,0 0,5 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms * = svag effekt (under 40 %), ** = nogen effekt (40-50 %), *** = middel til god effekt (51-70 %), **** = meget god effekt (71-90 %), ***** = specialmiddel ( %), (*) = en halv stjerne. Priserne er foreløbige priser. Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Skadedyrsbekæmpelse i vinterhvede I to forsøg har der været cirka 270 henholdsvis 240 hvedegalmyg i feromonfælderne pr. dag på et følsomt udviklingstrin og dermed over bekæmpelsestærsklen på 120 hvedegalmyg pr. dag. Det højeste nettomerudbytte i begge forsøg er opnået ved sprøjtning lige før begyndende skridning. Nettomerudbytterne for bekæmpelse af hvedegalmyg har været cirka 9 henholdsvis 2,5 hkg pr. ha. I forsøget med de højeste merudbytter er der ikke opnået en effektiv bekæmpelse. I gennemsnit af alle seks forsøg med cirka 20 procent strå med bladlus i ubehandlet i vækststadium 71 er der opnået et nettomerudbytte for bladlusbekæmpelse med Pirimor på 1,5 hkg pr. ha. Angreb af havrerødsot I efteråret 2013 var der relativt svage angreb af bladlus i hveden, og kun i få marker var der mange bladlus. Bedømmelser om foråret i ubehandlede områder i de samme marker har vist ingen eller kun spor af angreb af havrerødsot. Hvert år følges forekomsten af bladlus om efteråret i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i vinterbyg og vinterhvede for at vurdere risikoen for angreb af virusset havrerødsot, der overføres af bladlus om efteråret. Registreringsnettet startede i efteråret 2007, da der i vækstsæsonen 2007 mange steder optrådte kraftige angreb af havrerødsot. Der bedømmes hvert efterår angreb af bladlus i risikomarker, dvs. i tidligt såede marker i milde områder af landet. Bladlusene fremmes af tidlig såning og mildt vejr om efteråret. I figur 8 ses forekomsten af bladlus i vinterhvede i efterårene Pct. angrebne planter Forekomst af bladlus i vinterhvede, efterårene Uge nr Figur 8. Udviklingen af bladlus (procent angrebne planter) i ubehandlede vinterhvedemarker i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i efterårene 2007 til Årligt er der bedømt i omkring 35 marker. 97

99 Vinterhvede Skadedyr 2007 til Vær opmærksom på inddelingen på y-aksen. I vinterbygafsnittet ses tilsvarende data fra vinterbyg. Det fremgår, at der i efterårene 2007 og 2011 blev fundet mere udbredte angreb af bladlus, mens angrebene i efteråret 2013 var svage. I marker, som indgår i registreringsnettet, skal der efterlades et ubehandlet område, hvis der sprøjtes mod skadedyr om efteråret. Om foråret bedømmes angrebene af havrerødsot i de ubehandlede områder for at sammenholde mængden af bladlus om efteråret med angreb af havrerødsot om foråret. Hvis marken sprøjtes, skal der også bedømmes angreb i det sprøjtede område om foråret. Bedømmelser i usprøjtede områder i vinterhvedemarkerne i foråret 2014 har ikke vist angreb eller kun spor af angreb. Bladlusangreb sommer 2014 Angrebene af bladlus har overvejende været moderate, men fra midten af juni har der udviklet sig kraftige angreb i flere marker. Se figur 9. Bekæmpelse af bladlus og hvedegalmyg I tabel 40 ses fangsten af orangegule hvedegalmyg i feromonfælder i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i forskellige landsdele i Der er fanget hvedegalmyg i alle landsdele. Hveden er kun modtagelig for angreb af hvedegalmyg i en meget kort periode, nemlig fra begyndende skridning til begyndende blomstring (vækststadie 41 til 6. Småakset er afblomstret, når støvknapperne hænger ud. Af de for tiden dyrkede sorter er kun KWS Cleveland resistent mod den orangegule hvedegalmyg. I 2014 har der været flest vinterhvedemarker i det modtagelige vækststadium i uge 23 (cirka 3. juni) og ugen før eller efter (uge 22 og 24). Fra mange af lokaliteterne med fangster er der medio juli indsendt aksprøver fra ubehandlede områder Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vinterhvede , bladlus Uge nr Figur 9. Udviklingen af bladlus i vinterhvede i 2008 til 2014 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. omkring fælderne. Aksene er bedømt for angreb af larver af den orangegule hvedegalmyg. Der er både indsendt aks fra hovedskud og sideskud. Sideskuddene blomstrer et par dage senere end hovedskuddene og er derfor modtagelige på et lidt senere tidspunkt end hovedskuddene. For at vurdere bekæmpelsesbehovet benyttes den engelske bekæmpelsestærskel. Der anbefales bekæmpelse, hvis der fanges over 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, såfremt hveden er i et følsomt vækststadium (begyndende skridning til begyndende blomstring). Fanges der over 30 hvedegalmyg pr. dag, er der også en vis risiko, men det er mere usikkert, om sprøjtningen bliver rentabel. Tabel 40. Fangster af orangegule hvedegalmyg i feromonfælder i forskellige landsdele Vinterhvede Viborg Aarhus Vejle Fyn Gennemsnitlig fangst af hvedegalmyg pr. uge I tabel 41 ses fangsterne og angreb af hvedegalmyg i aks fra lokaliteter, hvorfra der er indsendt aksprøver. Fangsterne fra årets forsøg er vist ne- Nordjylland Ringkøbing Sønderjylland Vestsjælland København Frederiksborg Roskilde Storstrøm Uge Uge Uge Uge Uge Uge Fangst i alt Antal lokaliteter Bornholm 98

100 Vinterhvede Skadedyr Tabel 41. Fangster af hvedegalmyg i feromonfælder og kerneangreb Vinterhvede År med hvede Gennemsnit af fangster i to feromonfælder Pct. angrebne kerner Hvedegalmyg Uge 20 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Uge 25 Hovedskud Sideskud Nordjyllands amt Astrup, 9510 Arden 4. års ,7 6,1 Gerding, 9520 Skørping 4. års ,9 17,5 Ringkøbing amt 6893 Hemmet 3. års ,0 0, Herning 3. års ,0 2, Holstebro 2. års ,4 14,4 Sønderjyllands amt 6093 Sjølund 4. års ,2 36, Tønder 4. års ,1 6, Padborg 2. års ,0 47,4 Mjels, 6430 Nordborg 3. års ,4 69,8 Stolbro, 6430 Nordborg 2. års ,0 33,7 Skovby, 6470 Sydals 2. års ,7 18,0 Vestsjællands amt 4340 Tølløse 2. års ,5 0,0 16,2 Københavns amt 2635 Ishøj 2. års ,5 0,3 9,0 Frederiksborg amt 4050 Skibby 2. års ,0 11,7 Storstrøms amt Forsøgsmark, 4653 Karise 1. års ,7 18,0 Nørre Ørslev, 4800 Nykøbing F 3. års ,9 71,8 Bornholms amt Åker, 3720 Aakirkeby 2. års ,5 19,2 Olsker, 3770 Allinge 4. års ,0 3,3 Forsøg 7700 Thisted 4. års ,8 96, Hadsten 1. års ,5 0,0 0, Rønde 3. års ,1 18,3 Snogbæk, 6400 Sønderborg 4. års ,6 2, Holeby 2. års ,1 5, Neksø 3. års ,9 26,1 derst i tabellen. Vær opmærksom på, at der er angivet ugevise fangster, mens tærsklen angives som 120 hvedegalmyg pr. dag. De fleste fælder er aflæst to gange om ugen. Det fremgår af kolonnen til højre i tabel 41, at der er fra 0 til 83 procent angrebne kerner i aksene i hovedskuddene og fra 0 til 96 procent angrebne kerner i sideskuddene. I gennemsnit har der været 7 procent angrebne hovedskud og 23 procent angrebne sideskud. På mange lokaliteter har der været kraftigere angreb på sideskuddene end på hovedskuddene. Sideskuddene blomstrer enkelte dage senere og er derfor modtagelige lidt senere. Det viser, hvor afgørende hvedens udviklingstrin er for angrebsrisikoen. I figur 10 er fangsterne opdelt efter sædskifte. Der er i lighed med tidligere år fanget færrest hvedegalmyg i feromonfælderne i førsteårs vinterhvedemarker, men fangsterne viser, at der også i marker uden forfrugt vinterhvede kan forekomme tilfælde af mange hvedegalmyg. Udbredelsen af hvedegalmyg fremmes af hyppig hvededyrkning, da hvedegalmyggene overvintrer i jorden i hvedemarker. Der kan også forekomme 99

101 Vinterhvede Skadedyr I forsøget med kraftige angreb af hvedegalmyg i tabel 42 er der, som det ses på dette foto, fundet mange hvedegalmyg i feromonfælderne. Angrebsgraden af hvedegalmyglarver i forsøg og ubehandlede områder i registreringsnettet opgøres i laboratoriet, hvor alle kerner i akset undersøges for eventuelle larveangreb. På billedet i midten ses larver fra et enkelt ubehandlet aks i forsøget med de kraftige angreb. Angrebne og ikke angrebne kerner fra forsøget ses på nederste billede. (Fotos: Ivan Immersen, LandboThy og Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). mange hvedegalmyg, når forfrugten ikke er hvede, hvis der er dyrket meget hvede tidligere, da hvedegalmyg kan ligge over nogle år i jorden. Hvedegalmyggene kan via vinden også spredes til nabomarker. De senere år har der derfor også været opsat feromonfælder i et mindre antal marker, hvor forfrugten ikke er hvede. I tabel 42 ses resultaterne af årets forsøg med sprøjtning mod hvedegalmyg og bladlus i vinterhvede. Forskellige sprøjtetidspunkter (vækststadie 41 til 43, 59 og 7 er afprøvet for at fastlægge det bedste tidspunkt til at bekæmpe hvedegalmyg. I tyske forsøg er der opnået en tilfredsstillende bekæmpelse af hvedegalmyg fra vækststadium 42 (akset begynder at svulme). Bekæmpelse i vækststadium 71 er derimod næsten uden effekt mod hvedegalmyg. Gennemsnit i feromonfælder pr. uge Hvedegalmyg Uge nr. 1. års hvede, 10 marker 2. års hvede, 17 marker 3. års hvede, 8 marker 4. års hvede, 21 marker Figur 10. Fangster af orangegule hvedegalmyg i 2014 i vinterhvedemarker med forskellige sædskifter. 100

102 Vinterhvede Skadedyr Tabel 42. Bekæmpelse af hvedegalmyg og bladlus. (E50, E51, E52) Vinterhvede Fangst af hvedegalmyg i feromonfælder inden for ca. 4 uger Pct. strå med bladlus st. 42 st. 59 st. 71 st. 78 st. 42 st. 59 st. 71 st. 78 Pct. angrebne kerner Stadie hovedskud sideskud orangegule hvedegalmyg Hkg kerne pr. ha forsøg 1. Ubehandlet ,9-2. 0,1 l Karate 5 CS ,6 3,0 3. 0,1 l Karate 5 CS ,2 1,6 4. 0,1 kg Kaiso Sorbie ,3 2,6 5. 0,05 l Karate 5 CS ,4 3,3 6. 0,025 l Karate 5 CS ,9 2,0 7. 0,1 l Mavrik 2F ,3 3,0 8. 0,2 kg Pirimor G ,4 1,3 9. 0,1 l Karate 5 CS ,5 2, ,05 l Karate 5 CS 0,05 l Karate 5 CS ,8 3,6 LSD ,3 LSD 2-10 ns forsøg med kraftige angreb af hvedegalmyg 1. Ubehandlet ,5-2. 0,1 l Karate 5 CS ,0 13,4 3. 0,1 l Karate 5 CS ,1 3,6 4. 0,1 kg Kaiso Sorbie ,9 3,2 5. 0,05 l Karate 5 CS ,2 1,1 6. 0,025 l Karate 5 CS ,0 3,1 7. 0,1 l Mavrik 2F ,9 6,6 8. 0,2 kg Pirimor G ,8 2,7 9. 0,1 l Karate 5 CS ,0-0, ,05 l Karate 5 CS 0,05 l Karate 5 CS ,7 1,5 LSD , forsøg 1. Ubehandlet ,0-2. 0,1 l Karate 5 CS ,5 4,0 3. 0,1 l Karate 5 CS ,2 1,7 4. 0,1 kg Kaiso Sorbie ,8 3,1 5. 0,05 l Karate 5 CS ,6 2,5 6. 0,025 l Karate 5 CS ,0 2,1 7. 0,1 l Mavrik 2F ,5 3,2 8. 0,2 kg Pirimor G ,7 1,5 9. 0,1 l Karate 5 CS ,0 1, ,05 l Karate 5 CS 0,05 l Karate 5 CS ,7 2,5 LSD ,9 LSD 2-10 ns forsøg 1. Ubehandlet ,0-2. 0,1 l Karate 5 CS ,5 4,0 3. 0,1 l Karate 5 CS ,5 3,0 5. 0,05 l Karate 5 CS ,3 3,2 6. 0,025 l Karate 5 CS ,2 3,3 7. 0,1 l Mavrik 2F ,6 3,3 8. 0,2 kg Pirimor G ,0 2,8 9. 0,1 l Karate 5 CS ,7 2, ,05 l Karate 5 CS 0,05 l Karate 5 CS ,4 3,2 LSD ,5 LSD 2-10 ns Udb. og merudb. Nettomerudbytte 101

103 Vinterhvede Skadedyr Forsøgene med bekæmpelse af hvedegalmyg og bladlus har kørt siden 2006, og der har indgået forskellige skadedyrsmidler i forsøgsplanen. Karate 5 CS og Kaiso Sorbie er nye formuleringer af Karate 2,5 WG, hvor kun Karate 2,5 WG og Kaiso Sorbie for tiden er godkendt. Indholdet af aktivstof er 50 gram pr. liter i Karate CS og 25 gram pr. kg i Karate 2,5 WG, hvorfor normaldoseringen for Karate 2,5 WG er 0,2 kg pr. ha og 0,1 liter pr. ha for Karate 5 CS. Kaiso Sorbie 50 EG indeholder samme mængde aktivstof som Karate 5 CS. Midlet Pirimor, der kun har effekt mod bladlus, er med i forsøgene for at vurdere, hvilken andel af merudbyttet der skyldes bekæmpelse af bladlus. I et forsøg ved Thisted har der været meget kraftige angreb af hvedegalmyg, og dette forsøg er derfor vist for sig selv i tabel 42. På det modtagelige udviklingstrin omkring uge 23 til 24 er der fanget mange hvedegalmyg i de opstillede feromonfælder (209 til 272 hvedegalmyg pr. dag) og i begge uger over bekæmpelsestærsklen på 120 hvedegalmyg pr. dag. Se tabel 41. Ved at sammenholde merudbyttet for anvendelse af Pirimor i forsøgsled 8 med de øvrige forsøgsled i dette forsøg kan det beregnes, at bekæmpelse af hvedegalmyg har givet et bruttomerudbytte på cirka 10 hkg pr. ha og bekæmpelse af bladlus cirka 5 hkg pr. ha. Det højeste nettomerudbytte på 13,4 hkg pr. ha er opnået i forsøgsled 2, hvor der er sprøjtet i vækststadium 49 (lige før begyndende skridning). forsøgsled i forsøget. I forsøgsled 10 er der udført to sprøjtninger i vækststadie 59 og 71, men det er velkendt, at sprøjtning i vækststadium 71 kun har meget begrænset effekt mod hvedegalmyg. I de øvrige fem forsøg har der kun i et forsøg på Bornholm været flyvning af hvedegalmyg over bekæmpelsestærsklen i uge 24 (243 hvedegalmyg pr. dag). Der er i ubehandlet fundet cirka 27 procent angrebne kerner på både hoved- og sideskud. Der har kun været meget få bladlus i forsøget (6 procent angrebne strå 2. juli). Det højeste nettomerudbytte på 2,7 hkg pr. ha er opnået i forsøgsled 2, men merudbyttet er ikke statistisk sikkert. Ved at sammenholde merudbyttet for anvendelse af Pirimor i forsøgsled 8 i de fem forsøg med de øvrige forsøgsled kan det udledes, at bekæmpelse af bladlus hovedsageligt har været årsag til merudbytterne i de øvrige fire forsøg. Der har været omkring 20 procent angrebne strå i ubehandlet i vækststadium 71 medio juni. Der har ikke været sikre forskelle mellem midlerne, og det højeste nettomerudbytte er opnået ved 0,05 liter Karate SC i forsøgsled 5. I gennemsnit af alle seks forsøg er der opnået et nettomerudbytte for bladlusbekæmpelse med Pirimor på 1,5 hkg pr. ha. På grund af de kraftige angreb er der i dette forsøg ikke kun optalt larveangreb i ubehandlet, men også i nogle af de behandlede forsøgsled, dog kun på fem aks på hoved- henholdsvis sideskud, hvor der i ubehandlet er bedømt på 15 aks af hovedskud henholdsvis sideskud. Optælling er meget tidskrævende. I ubehandlet er der fundet 19 til 201 hvedegalmyglarver pr. aks på hovedskuddene og 11 til 121 hvedegalmyglarver på sideskuddene. I forsøgsled 2 er der i forsøget fundet 0 til 45 hvedegalmyglarver pr. aks på hovedskuddene og 2 til 58 hvedegalmyglarver på sideskuddene. På hovedskuddene er angrebet blevet reduceret fra 1,4 larve pr. kerne i ubehandlet til 0,3 larve pr. kerne i forsøgsled 2. Det er muligt, at en yderligere behandling få dage senere ville have øget effekten og merudbyttet. Landmanden har sprøjtet i alt tre gange mod skadedyr i marken omkring forsøget og har høstet et væsentligt større udbytte end i de behandlede 102

104 Vårbyg Sorter Vårbyg Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg Nummersorten LGB A er med forholdstal 108 den højestydende sort i årets landsforsøg med vårbyg. Derefter følger sorten Scholar med forholdstal 107 og Shada samt nummersorterne SY og SY med forholdstal 105. De tre nummersorter er med i landsforsøgene for første gang, mens Scholar og Shada for andet år i træk er blandt de fire højestydende sorter i forsøgene. Sorternes resultater over flere år ses i tabel 1, og resultaterne af årets forsøg, opdelt på Jylland og Øerne, samt kvaliteten af sorterne er vist i tabel 2. Der er afprøvet 66 sorter, hvilket er to mere end i 2013, og der er resultater fra syv forsøg. Tre forsøg har måttet kasseres på grund af stor variation. Målesortsblandingen består af Columbus, Evergreen, Laurikka og Quench. Evergreen har afløst Rosalina i forhold til Blandingen har i 2014 ydet 7,1 Strategi Vælg en vårbygsort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg > > har lav modtagelighed over for sygdommene (i prioriteret rækkefølge): meldug bygrust skoldplet og bygbladplet > > har resistens mod havrecystenematoder > > har en god stråstivhed, så der ikke er behov for vækstregulering > > har en svag tendens til nedknækning af aks og strå. Ved dyrkning af vårbyg til malt bør der altid vælges en maltbygsort, der er accepteret af handelspartneren. Ved dyrkning af vårbyg til svinefoder bør sorternes indhold af foderenheder (FEsv og FEso) pr. hkg så vidt muligt inddrages i beslutningen. Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med vårbygsorter, forholdstal for udbytte Vårbyg Blanding Columbus Genie Evergreen Quench Tamtam Chill Propino Laurikka KWS Irina Melius Odyssey Overture Tesla Shada Paustian Sanette Invictus Thermus Cheers KWS Atrika Chapeau Scholar KWS Spectra Dragoon RGT Planet Deveron Charles Olympus Octavia Taurus SJ Solist Pathfinder Soulmate Cherokee Catamaran CB Calli LGB A 108 SY SY KWS 12/ KWS Hobbs 104 Cumulus 103 KWS 12/ LGB A 103 LGB A 103 SJ SC N5 102 SJ SJ SY SY fortsættes 103

105 Vårbyg Sorter Tabel 1. Fortsat Vårbyg LGB A 100 Crossway 100 SC M2 100 Vault 100 Arwen 99 Endora 99 KWS 12/ Kolore 99 AC 09/596/58 98 Cheerio 97 Regency 97 CA CB Compass 92 CA : Anakin, Quench, Rosalina, Fairytale; 2011: Anakin, Cha Cha, Quench, Rosalina; 2012: Columbus, Cha Cha, Quench, Rosalina; 2013: Columbus, Laurika, Quench, Rosalina; 2014: Columbus, Evergreen, Laurikka, Quench. Tabel 2. Landsforsøg med vårbygsorter 2014, med svampebekæmpelse. (F Vårbyg Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Øerne Jylland I de sidste tre kolonner i tabel 2 ses sorternes proteinindhold og sortering. Proteinindholdet er i gennemsnit 0,9 procentenheder lavere end i 2013 og varierer fra 9,4 procent i sorten Octavia til 10,6 procent i Chill. Sorteringen er lidt bedre end sidste år, og andelen af kerner over 2,5 mm varierer mel- Udbytte og merudb., Fht. for hkg udbytte kerne pr. ha Hele landet Pct. råprotein i tørstof Sortering, pct. kerner over 2,5 mm Sortering, pct. kerner over 2,8 mm Antal forsøg Blanding 80,9 73,8 75, , LGB A 7,8 5,6 6, , Scholar 5,7 5,0 5, , Shada 4,2 4,1 4, , SY ,3 3,8 4, , SY ,2 3,2 3, , KWS Hobbs 6,0 2,1 3, , Laurikka 3,4 2,9 3, , KWS 12/205 5,5 1,9 2, , Dragoon 2,0 3,3 2, , KWS Spectra 0,0 4,0 2, , RGT Planet 0,4 3,7 2, , Sanette 2,1 2,8 2, , SJ ,0 2,8 2, , LGB A 2,3 2,7 2, , LGB A 2,6 2,5 2, , KWS Irina 0,2 3,2 2, , Cumulus 5,2 1,1 2, , Deveron 2,0 2,2 2, , Paustian 1,9 2,0 2, , KWS 12/4112 3,3 1,5 2, , Octavia 3,2 1,3 1, , Invictus 2,0 1,7 1, , Melius 2,1 1,7 1, , SC N5 3,5 1,1 1, , Charles 4,1 0,8 1, , Thermus -1,3 2,7 1, , SY ,0 2,2 1, , SJ ,3 1,7 1, , Tabel 2. Fortsat Vårbyg Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Øerne Jylland Udbytte og merudb., Fht. for hkg udbytte kerne pr. ha Hele landet Pct. råprotein i tørstof Sortering, pct. kerner over 2,5 mm Sortering, pct. kerner over 2,8 mm Olympus 1,6 1,6 1, , SJ ,8 1,9 1, , Columbus 3,3 0,8 1, , SY ,9 1,6 1, , SJ ,1 1,1 1, , Odyssey -1,0 1,7 0, , Taurus -0,1 0,9 0, , Genie -2,6 0,9-0, , Vault 3,1-1,3-0, , Crossway -0,7 0,0-0, , LGB A 0,2-0,4-0, , Solist -0,2-0,4-0, , Cheers 1,4-1,1-0, , SC M2-1,1-0,1-0,4 99 9, Quench -2,6 0,3-0, , Kolore 0,1-0,9-0, , Arwen -1,2-0,3-0, , KWS Atrika 0,0-1,0-0,7 99 9, Evergreen -2,1-0,3-0,8 99 9, KWS 12/1976-2,4-0,1-0, , Pathfinder 0,5-1,3-0, , Endora -0,6-0,8-0, , Soulmate -0,2-1,5-1, , AC 09/596/58-1,4-1,3-1, , Overture -2,2-1,3-1,6 98 9, Cherokee -1,3-1,9-1, , Tesla -2,4-1,6-1, , Cheerio -1,2-2,8-2, , Catamaran -5,1-1,6-2, , Regency -2,3-2,7-2, , Tamtam -1,8-3,1-2,7 96 9, CB Calli -2,8-2,7-2, , Chapeau -1,3-3,9-3,2 96 9, Chill -2,7-3,8-3, , Propino -8,5-5,0-6, , CB Compass -5,7-6,2-6, , CA ,8-7,3-6, , CA ,2-10,5-9, , LSD 4,6 2,6 2,3 Columbus, Evergreen, Laurikka, Quench. hkg pr. ha mere på Øerne end i Jylland, og i gennemsnit af alle forsøg er udbyttet 75,8 hkg pr. ha. Det er 2,2 hkg pr. ha mere end sidste år. 104

106 Vårbyg Sorter Tabel 3. Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse, (F2) A: Uden svampebekæmpelse B: 0,1 liter Comet + 0,25 liter Prosaro 250 EC pr. ha, udbragt på en gang, eller 0,3 liter Bell + 0,1 liter Comet + 0,25 liter Prosaro 250 EC pr. ha, udbragt ad to gange Vårbyg Procent angreb i A meldug skoldplet bygbladplet bygrust Udbytte, hkg kerne pr. ha Merudb. for svampebekæmp., hkg pr. ha A B B-A Forsøg Blanding 2) 0 0,2 0,6 0,9 73,7 77,2 3,5 Shada 0 0,1 0,8 0,9 76,8 82,4 5,6 LGB A 0 0,1 0,9 2 74,8 82,3 7,5 Scholar 0 0,02 0,2 0,8 74,4 81,6 7,2 Laurikka 0 0, ,1 80,6 6,5 SY ,2 0,5 0,7 75,2 80,0 4,8 SJ ,06 0,07 0,9 0,3 74,9 79,6 4,7 LGB A ,9 79,6 9,7 KWS Hobbs 0 0,6 0,3 2 72,2 79,4 7,2 Sanette 0 0,1 0, ,3 79,0 5,7 KWS 12/ , ,2 78,8 4,6 Cumulus 0 0, ,4 78,7 8,3 LGB A 0 0,4 3 0,5 74,3 78,6 4,3 SJ ,6 0,5 1 73,2 78,5 5,3 Paustian 0,01 0,01 0,6 0,8 75,7 78,3 2,6 Columbus 0 0,3 0,5 2 73,4 78,2 4,8 KWS Irina 0 0,4 0,6 0,6 73,3 78,1 4,8 Dragoon 0 0,4 0,2 0,7 75,9 78,0 2,1 RGT Planet 0 0,01 0,4 0,5 73,2 77,9 4,7 SY ,6 0,8 2 72,7 77,9 5,2 Olympus 0 0,3 2 0,9 72,8 77,9 5,1 SY ,8 0,5 1 72,2 77,8 5,6 Invictus 0 0 0,3 0,8 73,7 77,7 4,0 SY ,4 0,8 1 70,5 77,7 7,2 Deveron 0 0,9 0,8 1 73,5 77,6 4,1 Thermus 4 0 0,6 0,3 74,0 77,5 3,5 Kolore 0 0,02 0,7 1 71,5 77,5 6,0 SC N5 0 0,3 2 0,5 71,8 77,3 5,5 KWS 12/ ,4 0,7 73,9 77,2 3,3 Odyssey 0 0,07 0,6 0,9 69,2 77,0 7,8 LGB A 0 0,06 3 0,4 73,0 76,9 3,9 Melius 0 0,3 0,6 0,6 73,9 76,8 2,9 SJ ,6 72,1 76,8 4,7 KWS Spectra 0 0,2 0,5 1 76,5 76,5 0,0 SJ ,01 0,06 0,3 75,9 76,4 0,5 Arwen 0 0,01 0,6 0,8 74,0 76,4 2,4 Soulmate 0 0, ,1 76,0 5,9 Cheers 0 0,08 0,08 0,6 72,4 75,9 3,5 Octavia 0 0,01 0,5 0,6 73,0 75,8 2,8 Pathfinder 0 0,3 0,6 1 71,1 75,8 4,7 Vault 0 0,9 3 0,9 67,4 75,7 8,3 KWS Atrika 0 0,08 0,4 1 73,0 75,4 2,4 Genie 0 0, ,6 75,3 7,7 Cherokee 0 0,7 0,3 0,8 68,3 75,0 6,7 Taurus 0 0,3 0,6 0,8 75,7 75,0-0,7 Solist 0 0,06 0,08 0,9 70,3 75,0 4,7 CB Calli 0 0,07 2 0,8 69,3 74,9 5,6 Cheerio 0 0, ,6 74,8 5,2 AC 09/596/58 0 0, ,3 74,7 4,4 Charles 0 0,06 3 0,9 71,3 74,6 3,3 SC M2 0 0,06 0,5 0,5 71,0 74,5 3,5 Evergreen 0 0,1 0,2 0,5 72,9 74,3 1,4 Tabel 3. Fortsat Vårbyg Procent angreb i A meldug skoldplet bygbladplet bygrust Udbytte, hkg kerne pr. ha Merudb. for svampebekæmp., hkg pr. ha A B B-A Quench 0 0, ,6 74,0 2,4 Chapeau ,7 74,0 9,3 Tesla 0 0,08 0,6 0,6 73,1 74,0 0,9 Endora 0 0,4 0,6 0,6 73,5 74,0 0,5 Catamaran 2 0,3 0,5 0,4 71,6 73,7 2,1 Crossway ,8 69,2 73,3 4,1 Overture 0 0,06 0,2 0,6 69,9 73,1 3,2 KWS 12/ ,06 0,3 0,4 73,6 72,9-0,7 Chill 0 0, ,9 72,0 7,1 Tamtam 0 0,4 0,8 0,7 66,7 72,0 5,3 Regency 0 0,1 0,4 0,9 69,5 71,9 2,4 Propino 2 0,02 3 0,4 65,2 70,4 5,2 CA ,9 5 0,7 65,1 70,1 5,0 CA ,6 2 0,9 64,6 69,8 5,2 CB Compass 0 0,1 0,4 0,7 67,1 68,8 1,7 LSD, sorter 3,4 LSD, svampebek. 0,6 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Omkostningen til svampebekæmpelse svarer til 2,9 hkg pr. ha. 2) Columbus, Evergreen, Laurikka, Quench. lem 93 og 99 procent. I gennemnit af forsøgene er der ingen sorter med en sortering under 90 procent kerner over 2,5 mm, og kun sorten Octavia har et proteinindhold uden for intervallet 9,5 til 11 procent, som er de niveauer, der normalt medfører fradrag ved afregning til malt. Egnethed til malt afhænger af en række parametre, og kun bestemte sorter, som er testet indgående af malterierne med et godt resultat, kan afsættes til malt. Stivelse optræder ikke længere i tabel 2. Det skyldes, at denne parameter er for usikkert bestemt med NITapparaterne, og fremover kræver bestemmelse af stivelse i byg således en laboratorieanalyse. Der er resultater fra to forsøg, hvor sorterne er afprøvet både med og uden svampebekæmpelse. Der er mindre skoldplet, lidt mere bygrust og omtrent samme mængde bygbladplet i forsøgene, sammenlignet med sidste år. Angrebene af bygbladplet varierer fra ubetydelige angreb til 10 procent sygdomsdækning i sorten Chapeau. Merudbytterne for svampebekæmpelse varierer fra -0,7 hkg pr. ha i nummersorten KWS 12/1976 til 9,7 hkg pr. ha i sorterne Taurus og LGB A. Merudbytterne for svampebekæmpelse er lidt højere end i Svampe er bekæmpet ad en eller to gange i forsøgene, og omkostningen til svampebekæmpelsen svarer til 2,9 hkg pr. ha. Af figur 1 fremgår det, at bekæmpelsen ikke er rentabel i 16 af de afprøvede sorter. 105

107 Vårbyg Sorter Vårbygsorter 2014 med og uden svampebekæmpelse Hkg pr. ha Blanding, Shada LGB A Scholar Laurikka SY SJ LGB A KWS 12/213 Sanette KWS 12/205 Cumulus LGB A SJ Paustian Columbus KWS Irina Dragoon RGT Planet SY Olympus SY Invictus SY Deveron Thermus Kolore SC N5 KWS 12/4112 Odyssey LGB A Melius SJ KWS Spectra SJ Arwen Soulmate Cheers Octavia Pathfinder Vault KWS Atrika Genie Cherokee Taurus Solist CB Calli Cheerio AC 09/596/58 Charles SC M2 Evergreen Quench Chapeau Tesla Endora Catamaran NOS Overture KWS 12/1976 Chill Tamtam NOS Propino CA CA CB Compass Uden svampebekæmpelse Nettoudbytte i behandlet Omk. til udbringning Omk. til svampemidler Columbus, Evergreen, Laurika, Quench. Foderværdi i vårbygsorter 2013 Der blev analyseret foderværdi til svin i tre sorter fra landsforsøgene De tre lokaliteter, der blev udvalgt til analysen, var kendetegnet ved at have en lav variation og at være uden påvirkning af tørke, lejesæd eller lignende. Resultaterne vises i tabel 4. Her er sorterne rangeret efter udbyttet af FEsv pr. ha. Nummersorten SJ giver det største udbytte af foderenheder pr. ha, fulgt af Shada og KWS Akasta. Supplerende forsøg med vårbygsorter Sideløbende med landsforsøgene er der udført 13 supplerende forsøg med 14 af de sorter, som indgår i landsforsøgene. Sorterne i de supplerende forsøg er udvalgt af de lokale planteavlskonsulenter, der ser dem som særligt interessante, enten fordi de er blandt de mest udbredte, eller fordi de er nye og lovende på markedet. Forsøgene er i år udført på jordtyperne JB 4, 5, 6 og 7. I tabel 5 er resultaterne af de supplerende forsøg opdelt på landsdele. For landet som helhed er udbyttet af målesortsblandingen i de supplerende forsøg på niveau med landsforsøgene. Sorterne Overture, Tamtam og Propino har klaret sig noget bedre udbyttemæssigt i de supplerende forsøg end i landsforsøgene, mens Columbus og Odyssey har klaret sig lidt dårligere i de supplerende forsøg. De resterende sorters udbytte afviger højest 2 forholdstalsenheder fra deres landsforsøgsudbytte. I tabel 6 er resultaterne af årets supplerende forsøg opdelt efter forfrugt. Fire forsøg har vårbyg som forfrugt, seks forsøg har vinterhvede eller vinterbyg som forfrugt, og tre forsøg er sået efter sukkerroer eller vinterraps. Udbytteniveauet med forfrugt sukkerroer eller vinterraps er 5,7 hkg pr. ha højere, end hvor forfrugten er vårbyg, og 3,0 hkg pr. ha højere, hvor forfrugten er andet korn end vårbyg. Der er ikke nogen statistisk sikker forskel på sorterne, når forfrugten ikke er korn, hvilket gør det usikkert at sammenligne, hvordan sorterne klarer sig efter kornforfrugter i forhold til de bedre forfrugter sukkerroer og vinterraps. Figur 1. Vårbygsorternes udbytte med og uden svampebekæmpelse. Omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,9 hkg pr. ha og er angivet på figuren. 106

108 Vårbyg Sorter Tabel 4. Vårbygsorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv pr. ha, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Vårbyg, 2013 FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein i tørstof Pct. stivelse i tørstof Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv pr. ha FEso pr. ha Antal forsøg Blanding 105,6 105,3 10,9 63,1 69, , SJ ,3 106,0 10,6 63,5 68, , Shada 104,6 104,5 10,3 63,3 67, , KWS Akasta 104,3 104,0 11,1 62,3 67, , LSD ns ns 2,3 Columbus, Laurikka, Quench, Rosalina. Tabel 5. Vårbygsorter, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse (F3) Vårbyg Sjælland Lolland- Falster Bornholm Øerne Udbytte i hkg pr. ha og forholdstal Jylland Hele landet Antal forsøg Blanding, hkg kerne pr. ha 85,9 86,3 64,1 82,8 74,0 68,7 69,7 68,9 70,2 75,0 Blanding Sanette RGT Planet KWS Irina Shada Paustian Laurikka Overture Tamtam Genie Evergreen Columbus Odyssey Quench Propino LSD (forholdstal) 4,4 ns ns 3,7 5,1 ns 2,3 ns 3,8 2,7 Columbus, Evergreen, Laurika, Quench. Tabel 6. Vårbygsorter 2014, opdelt efter forfrugt. Supplerende forsøg med svampebekæmpelse. (F4) Vårbyg hkg pr. ha Udbytte og merudbytte, opdelt efter forfrugt Vårbyg Andet korn Ikke korn hkg pr. ha hkg pr. ha Sønderjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland rangordning rangordning rangordning Antal forsøg Blanding 72,5-75,2-78,2 - RGT Planet 1,5 6 3,1 2 3,4 1 Overture 1,3 7-0,6 10 2,3 2 Sanette 4,7 2 3,5 1 2,0 3 KWS Irina 4,8 1 1,4 5 0,9 4 Tamtam -1,1 11 0,1 8 0,5 5 Paustian 3,0 5 1,9 4 0,0 6 Evergreen -1,5 13-1,1 11 0,0 7 Shada 3,5 4 3,1 3-0,3 8 Laurikka 3,9 3 0,4 6-0,4 9 Columbus 0,0 9-1,9 12-1,1 10 Odyssey -0,2 10-2,1 13-1,6 11 Genie -1,5 12 0,4 7-2,5 12 Quench -3,1 14-0,3 9-2,7 13 Propino 1,0 8-3,0 14-4,6 14 LSD 2,9 3,2 ns Columbus, Evergreen, Laurika, Quench. Tabel 7 viser resultatet af de fem supplerende forsøg, som er udført både med og uden svampebekæmpelse. Merudbyttet for den udførte svampebekæmpelse er i gennemsnit af de 14 sorter 4,5 hkg pr. ha, hvilket er det samme som det gennemsnitlige merudbytte af de 66 vårbygsorter i landsforsøgene. Indsatsen med svampebekæmpelse svarer til en omkostning på 2,7 hkg pr. ha. Svampebekæmpelsen har været rentabel i alle sorter, undtagen i Columbus. Vårbygsorternes egenskaber og flere års forsøg Tabel 8 viser resultaterne fra registreringerne i observationsparcellerne. Observationsparcellerne behandles ikke med svampemidler og er etableret på en række lokaliteter over hele landet. Modenhedsdato og strålængde registreres dog på visse af lokaliteterne i en behandlet del af parcellerne. Registreringerne i observationsparcellerne foretages af medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. 107

109 Vårbyg Sorter Tabel 7. Vårbygsorter, supplerende forsøg med og uden svampebekæmpelse (F5) A: Uden svampebekæmpelse B: 0,1 liter Comet + 0,1 liter Folicur EC ,1 liter Proline EC ,25 liter Prosaro 250 EC pr. ha, udbragt ad to gange, eller 0,1 liter Comet + 0,45 liter Prosaro 250 EC pr. ha, udbragt ad to gange, eller 0,1 liter Comet + 0,25 liter Prosaro 250 EC pr. ha, udbragt på en gang Vårbyg Procent dækning i A Meldug er ikke noget stort problem i vårbyg, da langt de fleste sorter har en effektiv resistens. I kolonne 13 i tabel 8 er der angivet de sorter, hvor tilstedeværelsen af mlo-genet for resistens mod meldug er dokumenteret. I langt de fleste af de 60 sorter i tabel 8, hvor der er registreret ingen eller næsten ingen meldug, er resistensen formentlig baseret på mlo-genet. Der er registreret meldug af betydning i nummersorten SJ og i sorterne Catamaran, Propino og Thermus. Bygrust er registreret på fem lokaliteter mod en lokalitet sidste år. Niveauet varierer fra 0,3 procent sygdomsdækning i SJ til 22 procent i SY Der er registreret en del skoldplet, fra 0,08 procent i KWS 12/1976 til 14 procent dækning med skoldplet i Shada. Bladpletangrebene varierer fra under 1 pro- bygbladplet bygrust skoldplet meldug Udbytte, hkg kerne pr. ha Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg pr. ha, B-A A B brutto netto 5 forsøg Blanding 2) 4 0,1 0, ,0 78,3 4,3 1,6 RGT Planet 4 0,1 0,08 0,01 77,6 83,0 5,4 2,7 Sanette 2 0,3 0,2 0 76,7 81,8 5,1 2,4 Laurikka 6 0,4 0,05 0,05 75,0 80,8 5,8 3,1 Shada 3 0,1 0, ,8 80,8 5,0 2,3 Paustian 2 0,07 0,04 0,01 76,6 79,8 3,2 0,5 KWS Irina 2 0,3 0, ,8 79,2 3,4 0,7 Overture 1 0,1 0, ,5 78,2 3,7 1,0 Odyssey 4 0,4 0, ,6 78,0 4,4 1,7 Columbus 2 0,2 0, ,8 77,9 2,1-0,6 Genie 5 0,2 0, ,4 77,6 6,2 3,5 Tamtam 4 0,2 0,2 0 72,5 77,4 4,9 2,2 Quench 4 0,1 0,5 0 71,5 77,3 5,8 3,1 Evergreen 3 0,03 0, ,6 76,7 3,1 0,4 Propino 7 0,03 0, ,3 76,1 4,8 2,1 LSD, sorter 2,5 LSD, svampebek. 0,9 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Merudbytte fratrukket omkostninger til svampemidler og udbringning på 2,7 hkg pr. ha. 2) Columbus, Evergreen, Laurika, Quench. Den gennemsnitlige modningsdato er 27. juli. Det er otte dage tidligere end i Den tidligste sort Laurikka er modnet 25. juli, og den sildigste er sorten Regency, der er modnet 30. juli. Strålængden varierer fra 59 cm i Shada og Laurikka til 72 cm i sorten KWS Atrika og i nummersorterne CA og SC M2. Der er observeret lejesæd i nogle få sorter. Nedknækning af aks og strå er registreret på to lokaliteter. Karaktererne er vurderet i samme vækststadium for alle sorter. Karakterne for aksnedknækning varierer fra 0,5 i nummersorten KWS 12/4112 til 7,0 i SJ Karakterne for strånedknækning varierer fra 0,5 i sorten Vault til 9,0 i nummersorten LGB A. Tabel 8. Vårbygsorternes egenskaber 2014 Vårbyg 108 Dato for modenhed Strålængde, cm Karakter for lejesæd 2) Karakter for nedknækning af aks 2) Observationsparceller 2014 Beskrivende Sortsliste Karakter for nedknækning af strå 2) Procent dækning med Resistens mod havrecystenematoder, Race I og II Antal forsøg Blanding 3) 29/7 62 0,0 2,0 4, ,8 3,4 9 AC 09/596/58 27/7 61 0,0 4,5 7, ,6 1,8 10 Arwen 26/7 65 0,0 3,5 3, ,9 1,2 2,3 CA /7 72 3,5 2,5 5,5 0,01 4, ,1 Resistent CA /7 65 2,0 2,0 3,0 0 4,9 4, Resistent Catamaran 28/7 68 0,0 2,5 4,5 2 2,2 4,3 0,03 0,6 Modtagelig 1-B-53 CB Calli 27/7 64 0,0 3,0 5, ,8 8 Modtagelig 7 CB Compass 27/7 66 0,0 4,5 2, ,1 3,1 Resistent 7 Chapeau 28/7 65 0,0 3,5 7, ,1 Resistent Charles 28/7 69 0,0 4,0 6, ,5 7 Resistent Cheerio 26/7 62 0,0 3,5 6,5 0 4, Modtagelig Cheers 29/7 67 0,0 3,0 7, ,7 1,2 4,6 Resistent Cherokee 26/7 65 1,5 3,5 7, ,4 2 3,2 Resistent 9 fortsættes Viskositet meldug bygrust skoldplet bladplet Ramularia Specifik meldugresistens Foderkvalitet Kornvægt Ekstraktudbytte

110 Vårbyg Sorter Tabel 8. Vårbygsorternes Fortsat egenskaber 2014 Vårbyg Dato for modenhed Strålængde, cm Karakter for lejesæd 2) Karakter for nedknækning af aks 2) Observationsparceller 2014 Beskrivende Sortsliste Karakter for nedknækning af strå 2) Procent dækning med Resistens mod havrecystenematoder, Race I og II Chill 27/7 61 0,0 3,0 4, Resistent Columbus 27/7 65 0,0 3,5 7, ,2 2,2 10 Modtagelig Cumulus 27/7 64 0,0 3,0 3, Modtagelig 7 Deveron 26/7 62 0,0 5,0 2, ,1 11 Dragoon 27/7 62 0,0 2,5 2, ,3 2,3 Resistent Endora 26/7 63 0,0 2,0 2,0 0 2,5 6 0,9 6 Evergreen 28/7 67 0,0 3,0 5,0 0 1,1 4,3 1,7 7 Resistent Genie 27/7 65 0,0 1,5 4, ,8 7 4,1 Invictus 27/7 70 0,0 4,0 7,0 0 3,1 3,1 0,7 12 Resistent Kolore 26/7 70 2,3 1,0 5, ,6 7 2,8 Resistent KWS 12/ /7 64 0,0 2,0 1, ,08 0,1 8 Resistent KWS 12/205 26/7 70 0,0 2,0 6, ,2 7 Resistent KWS 12/213 28/7 65 0,3 1,5 4, ,8 11 Resistent KWS 12/ /7 71 0,0 0,5 2,5 0 4,6 5 2,7 13 Resistent KWS Atrika 27/7 72 0,0 2,0 4,5 0 3,9 6 3,3 5 Resistent 7 9 KWS Irina 28/7 62 0,0 3,0 2, ,3 7 Resistent Mlo KWS Spectra 27/7 65 0,3 3,5 2, ,2 0,01 9 Laurikka 25/7 59 0,0 1,0 8,5 0 4,1 3,3 8 2,9 Resistent LGB A 27/7 68 0,0 3,5 2, ,9 LGB A 28/7 65 0,0 2,0 9,0 0, ,6 6 LGB A 28/7 64 0,0 4,5 7, ,9 LGB A 28/7 63 0,0 4,0 2, ,5 2,2 Melius 26/7 63 0,0 1,5 5, ,06 9 Mlo Regency 30/7 70 0,0 5,0 4,0 0 0,9 2, Resistent Crossway 28/7 69 1,3 4,5 7, ,3 9 9 Resistent Octavia 27/7 65 0,3 6,0 5, ,6 3 9 Odyssey 28/7 65 0,3 1,5 5, ,5 7 Resistent Olympus 29/7 62 0,3 3,0 5, Overture 27/7 65 0,5 5,0 4, ,6 1,8 3,8 Modtagelig Mlo Pathfinder 27/7 63 0,0 3,0 1, ,3 2 7 Paustian 27/7 66 0,0 5,5 3,0 0,8 3,4 1,1 1,9 6 Modtagelig Propino 28/7 68 0,0 6,0 4,5 3, ,3 10 Resistent Quench 29/7 60 0,0 2,0 3, Resistent Mlo RGT Planet 27/7 67 0,0 1,0 4,5 0, ,2 Resistent 9 Sanette 28/7 62 0,0 4,5 3, Modtagelig SC M2 27/7 72 0,3 2,5 4, ,5 1 1 SC N5 27/7 61 0,0 3,5 2, ,7 0,4 12 Scholar 27/7 61 0,8 6,5 5, ,4 0,2 4,4 Modtagelig Shada 28/7 59 0,0 4,5 4, Resistent SJ /7 61 0,0 6,0 4,5 1,4 0,3 2 0,2 0,4 Modtagelig SJ /7 68 0,0 7,0 3, ,4 3,6 6 Modtagelig SJ /7 63 1,3 4,5 2,0 0, ,8 0,5 Modtagelig SJ /7 60 0,0 4,5 2, ,3 9 Resistent Solist 26/7 66 0,3 3,0 5, ,5 0,4 7 Mlo Soulmate 27/7 62 0,0 4,0 5, Resistent 6 SY /7 71 0,0 2,5 1, ,7 4,3 Modtagelig SY /7 70 0,3 2,0 2, ,3 3,6 Resistent SY /7 65 0,0 5,5 4, ,2 0,07 5 SY /7 66 0,0 5,5 2, ,1 2,3 Tamtam 28/7 66 0,0 2,0 3, ,7 7 Resistent Taurus 26/7 71 0,0 3,5 7, ,7 2,6 8 Modtagelig 7 Tesla 27/7 65 0,5 2,5 7, ,7 4,1 Mlo Thermus 26/7 68 0,5 2,0 6,5 4,1 1,4 6 0,06 8 Resistent 7 Vault 27/7 65 0,0 5,0 0, Modtagelig Skala 1-9, 1 = lav værdi. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller ingen nedknækning. 3) Columbus, Evergreen, Laurika, Quench. Viskositet meldug bygrust skoldplet bladplet Ramularia Specifik meldugresistens Foderkvalitet Kornvægt Ekstraktudbytte 109

111 Vårbyg Sorter Tabel 9. Forholdstal for udbytte i vårbygsorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år Vårbyg Blanding Columbus Evergreen Genie Quench Tamtam Chill Propino KWS Irina Laurikka Melius Odyssey Tesla Overture Sanette Shada Paustian Thermus Invictus KWS Atrika Cheers Chapeau Scholar 105 RGT Planet 105 Dragoon 104 KWS Spectra 104 Octavia 102 SJ Deveron 102 Charles 102 Olympus 102 Taurus 101 Soulmate 100 Solist 100 Pathfinder 100 Cherokee 98 Catamaran 98 CB Calli : Rosalina, Anakin, Quench, Fairytale; 2011: Anakin, Cha Cha, Quench, Rosalina; 2012: Columbus, Cha Cha, Quench, Rosalina; 2013: Columbus, Laurika, Quench, Rosalina; 2014: Columbus, Evergreen, Laurika, Quench. cent dækning i 16 sorter til 25 procent dækning i sorten Chapeau. Angrebene af Ramularia er noget svagere end i De varierer fra 0,1 procent i nummersorten CA til 16 procent i sorten Chill. På ejendomme, hvor der dyrkes meget korn og/eller majs, er sorter med resistens mod havrecystenematoder vægtet højt. Der er, som det ses af tabel 8, dokumenteret resistens mod havrecystenematoder i 31 af de afprøvede sorter. Kvalitetsegenskaberne for de 19 af de afprøvede vårbygsorter, der er på den danske sortsliste i 2014, er vist yderst til højre i tabel 8. En god maltbygsort Tabel 10. Vårbygsorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Quench Evergreen Propino Columbus Odyssey 5 KWS Irina 2 Simba Charles 2 Tamtam Andre sorter skal helst kombinere et stort ekstraktudbytte med en lav viskositet, mens en god foderbygsort skal have en høj karakter for foderkvalitet. Et stort og stabilt udbytte er af afgørende betydning ved valg af vårbygsort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg, bør altid foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte for de seneste to til fem år er vist i tabel 9 for de sorter, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 9 kan, når de sammenholdes med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. I alt ni vårbygsorter har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Sorternes andel af salget fremgår af tabel 10. Maltbygsorten Quench udgør igen en stor del af salget, men Evergreen dækker nu 25 procent af salget og Propino 14 procent. Ny udbyttefremgang i vårbyg I forsøgsserien Ny udbyttefremgang i planteproduktionen, der er nærmere beskrevet i hvedeafsnittet, er der i vårbyg gennemført fem forsøg med småparceller og seks forsøg med store parceller på cirka m 2. Forsøgene er placeret i landsdelene Lolland, Sjælland, Sønderjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland. De er fordelt med et forsøg på JB 1, to forsøg på JB 4 og tre forsøg på JB 6 og 7. To af forsøgene er gennemført i sorten Quench, to i Evergreen, et i Odyssey og et i sorten Propino. Småparcelforsøget i sorten Quench på Sjælland er gået tabt på grund af fugleskade, og derfor er der kun fem forsøg med småparceller. I tabel 11 ses en oversigt over strategierne i forsøgene i vårbyg. Forsøgsstrategierne er bygget 110

112 Vårbyg Sorter Tabel 11. Behandlingsstrategier i forsøgene med ny udbyttefremgang i vårbyg i Der er fem forsøg i småparceller med alle strategier og seks forsøg i store parceller med strategierne 1, 6 og 9 Strategi Planteværn Kvælstof strategi kg pr. ha Mikronæring, antal strategi svampebekæmpelse, antal vækstregulering, antal 1 Norm 115 Basis 2,2 (1,8) 0,8 (0,7) 2 Norm 115 Intensiv, uden vækstregulering 3 3 Norm Basis 2,2 0,8 4 Norm Intensiv, uden vækstregulering 3 5 Norm Intensiv 3 1,2 6 Norm Intensiv 3 1,2 7 Norm Intensiv, uden vækstregulering 3 8 Norm Intensiv 3 1,2 9 Norm Intensiv 3 1,2 Tal i parentes gælder storparcelforsøg. op med tre kvælstofniveauer og tre niveauer af planteværn, omfattende svampebekæmpelse og vækstregulering. Herudover er der to strategier 6 og 9, hvor der behandles to gange i vækstsæsonen med en bredspektret mikronæringsstofopløsning. Kvælstofniveauerne er fastsat med udgangspunkt i den lovpligtige norm med korrektion for udbytteniveauet i den mark, hvor det enkelte forsøg er placeret. Basis planteværn er udført efter det forventede behov i de enkelte forsøg, når man gøder efter kvælstofnormen. De to intensive planteværnsstrategier er fastlagt fra starten og adskiller sig kun fra hinanden ved vækstregulering. De er planlagt efter, at der svampebekæmpes en gang mere end i basisbehandlingen og med lidt højere doseringer. I storparcellerne er det strategi 1, 6 og 9, der er afprøvet. Ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse er udført ens og effektivt i alle strategier, så ukrudt og skadedyr ikke begrænser udbyttet. I tabel 12 ses resultaterne af de fem småparcelforsøg. I gennemsnit har det ikke været muligt at opnå Småparcelforsøg og, i baggrunden, storparcelforsøg i forsøgsserien Ny udbyttefremgang i vårbyg på Djursland. (Foto: Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug). statistisk sikre forskelle i udbytte mellem strategierne, og den følgende beskrivelse af resultaterne af småparcelforsøgene bygger således på tendenser. Strategi 1 repræsenterer kvælstof efter norm og basis planteværn. Det højeste merudbytte i forhold til denne strategi er 5,7 hkg pr. ha i gennemsnit af de fem forsøg. Det er opnået i strategi 9, hvor der er tildelt 175 kg kvælstof pr. ha, og hvor der er anvendt intensivt planteværn og gødet med mikronæringsstoffer. Sammenligning af strategi 3 med strategi 1 viser merudbyttet isoleret set ved at tildele 30 kg kvælstof pr. ha over normen på 115 kg kvælstof pr. ha med basis planteværn. Merudbyttet udgør 3,7 hkg pr. ha, hvilket svarer til 12,3 kg korn pr. kg kvælstof. Ved at sammenligne strategierne 2, 4 og 7 kan alle kvælstofniveauerne sammenlignes ved en intensiv planteværnsstrategi. Merudbyttet for 30 kg kvælstof er i dette tilfælde noget lavere, 1,8 hkg pr. ha, end når sammenligningen udføres ved basis planteværn. I strategi 7 øges kvælstofniveauet med 60 kg pr. ha, og merudbyttet stiger til 2,4 hkg pr. ha. Omkostningen til 30 kg kvælstof svarer til 2,2 hkg korn, og den øgede kvælstofmængde er således kun lige rentabel. I forsøgene medfører tildeling af 30 kg kvælstof over normen, at proteinindholdet øges med cirka 0,6 procentenheder, og 60 kg kvælstof pr. ha over normen medfører en stigning i proteinindholdet på cirka 1,5 procentenheder. I kolonne 5 fra venstre i tabel 12 er dette ekstra proteinindhold værdisat til 4,5 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg korn ved en kornpris på 105 kr. pr. hkg. Når man således værdisætter proteinet, er den øgede mængde kvælstof rentabel, 30 kg kvælstof giver et nettomerudbytte på 230 kr. pr. ha, og 60 kg kvælstof giver et nettomerudbytte på 350 kr. pr. ha. Det ses 111

113 Vårbyg Sorter Tabel 12. Ny udbyttefremgang i vårbyg, småparcelforsøg i Se tabel 11 for forklaring af behandlinger. (F6) Vårbyg Det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af de fem forsøg er opnået i strategi 3, hvor der tildeles 145 kg kvælstof og anvendes basis planteværn. Det fremgår af figur 2. Kan der opnås en rabat på planteværn og gødning på 30 procent, er det strategi 7, der giver det højeste nettomerudbytte. Her gødes med 175 kg kvælstof, og der benyttes inten- Strålængde, cm Udbytte, hkg pr. ha Pct. råprotein Bruttoudbytte, kr. pr. ha Udgifter, kr. pr. ha vækstregulering svampebekæmpelse udbringning af planteværn mikronæring kvælstof Nettoudbytte, kr. pr. ha Nettoudbytte, 30 pct. rabat, kr. pr. ha 2) Nettoudbytte, høj kornpris, kr. pr. ha 3) 5 forsøg ,9 9, ,9 9, ,6 10, ,7 10, ,0 10, ,1 10, ,3 11, ,0 11, ,6 11, LSD ns Bruttoudbyttet ved en kornpris på 105 kr. pr. hkg, der er korrigeret for værdien af protein med 4,5 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg korn. 2) Nettoudbytte beregnet under forudsætning af, at der opnås en rabat på 30 procent på udgifter til planteværn og gødning. 3) Nettoudbytte ved en kornpris på 170 kr. pr. hkg, der er korrigeret for værdien af protein med 2,8 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg korn. ved at sammenligne strategi 7 og 4 med strategi 2 i kolonne 11 i tabel 12. Intensivt planteværn uden vækstregulering giver ved 115 kg kvælstof pr. ha et merudbytte i forhold til basis planteværn på 3,0 hkg pr. ha. Nettoudbyttet er dog det samme som ved basis planteværn. Der er ikke opnået nettomerudbytter for de intensive planteværnsstrategier, når der tildeles 145 kg kvælstof pr. ha. Hverken mikronæringsstoffer eller vækstregulering har givet merudbytter i forsøgene. Kr. pr. ha Ny udbyttefremgang i vårbyg Strategi Nettoudbytte Vækstregulering Svampebekæmpelse Udbringning Kvælstof Mikronæring Figur 2. Det økonomiske resultat af småparcelforsøgene i Ny udbyttefremgang i vårbyg. Hele søjlen viser bruttoudbyttet, korrigeret for værdien af proteinindholdet i det høstede korn. Den blå del af søjlerne angiver nettoudbyttet, når omkostninger til svampebekæmpelse, vækstregulering, udbringning og gødskning med kvælstof og mikronæringsstoffer er fratrukket.

114 Vårbyg Sorter Tabel 13. Ny udbyttefremgang i vårbyg, storparcelforsøg i Se tabel 11 for forklaring af behandlinger. (F7) Vårbyg Strålængde, cm Udbytte, hkg pr. ha Pct. råprotein Bruttoudbytte, kr. pr. ha Udgifter, kr. pr. ha kvælstof og placeret fosfor Nettoudbytte, kr. pr. ha Nettoudbytte, 30 pct. rabat, kr. pr. ha 2) Nettoudbytte, høj kornpris, kr. pr. ha 3) 6 forsøg ,9 9, ,8 10, ,8 11, LSD 5,8 Bruttoudbyttet ved en kornpris på 105 kr. pr. hkg, der er korrigeret for værdien af protein med 4,5 kr. pr. procent protein pr. hkg korn. 2) Nettoudbytte beregnet under forudsætning af, at der opnås en rabat på 30 procent på planteværn og gødning. 3) Nettoudbytte ved en kornpris på 170 kr. pr. hkg, værdien af protein er korrigeret med 2,8 kr. pr. procent protein pr. hkg korn. sivt planteværn uden vækstregulering. Det fremgår af kolonne 12 i tabel 12. I tabel 13 er resultatet af de seks forsøg med store parceller vist som et gennemsnit af forsøgene. Strategierne 6 og 7 har givet sikre merudbytter i forhold til strategi 1. Det højeste nettoudbytte blandt de afprøvede strategier er opnået i strategi 9, hvor der er gødet med 175 kg kvælstof pr. ha, og den intensive planteværnsstrategi er anvendt. Nettoudbyttet er 470 kr. pr. ha højere end nettoudbyttet i strategi 1. Forsøgene med store og små parceller forventes fortsat i Vårbyg giver størst udbytte Tabel 14 viser resultaterne af tre artsforsøg med vårbyg, havre, vårhvede og vårtriticale. I gennemsnit af forsøgene er det vårbygsorten Columbus, der med 76,1 hkg pr. ha giver det største udbytte. Den følges af havresorten Flämingsgold, der giver et udbytte på 69,0 hkg pr. ha, vårtriticalen Amarillo 105 med 65,3 hkg pr. ha, og til sidst følger vårhvedesorten Trappe med et udbytte på 63,5 hkg pr. ha. Forskellene i udbytte er dog ikke statistisk Artsforsøg med vårsæd i Vestjylland. (Foto: Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug). sikre. I de to af forsøgene er det vårbyg, som giver det største udbytte, og i et forsøg er det vårtriticale. Det ses i Tabelbilaget, tabel F8. Dyrkningsomkostningerne til havre og vårtriticale har været lavere end til vårbyg og vårhvede. Det højeste nettoudbytte fås dog i vårbyg. I Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 105 vises sidste års artsforsøg. I 2013 var det havren, som gav det største udbytte, både som kerneudbytte og som nettoudbytte. Forsøgene forventes fortsat i Tabel 14. Artsforsøg med vårsæd (F8) Vårsæd vækstregulering svampebekæmpelse udbringning af planteværn mikronæring Kerneudbytte, hkg pr. ha Udbytte, FEsv pr. ha Kerneudbytte, kr. pr. ha (brutto) udsæd Udgifter, kr. pr. ha 2) kvælstof sygdomme, skadedyr og vækstreg. udsprøjtning/spredning Nettoudbytte, kr. pr. ha (kerne) 3 forsøg Vårbyg, Colombus 76, Havre, Flämingsgold 69, Vårhvede, Trappe 63, Vårtriticale, Amarillo , LSD ns Der er regnet med en kornpris på 105 kr. pr. hkg. 2) Prisen for kvælstof = 7,6 kr. pr. kg N og for udsæden = 2,5 x kornprisen. 113

115 Vårbyg Ukrudt Ukrudt Af Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug Ukrudtsbekæmpelsen i vårbyg har generelt været succesfuld. En god etablering og gode vækstforhold har betydet, at afgrøden har ydet en særdeles god konkurrence mod overlevende ukrudt efter en kemisk bekæmpelse. Nettomerudbytterne for ukrudtsbekæmpelse har derfor været beskedne, og der er opnået en særdeles god effekt af de afprøvede løsninger. I tabel 15 ses resultaterne af fem forsøg med timing og forskellige løsninger til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vårbyg. Første sprøjtetidspunkt er i afgrødens vækststadie 12-13, hvor det meste ukrudt har haft et til to løvblade. Andet sprøjtetidspunkt har været i vækststadie 21 til 25, når ukrudt har haft maksimalt fire løvblade, og hovedparten af det sent fremspirende ukrudt har været fremme. I gennemsnit har der været 13 dage mellem sprøjtningerne. De afprøvede behandlinger fremgår af tabellen. Express Gold SX er blevet godkendt i 2014 og er tidligere afprøvet under produktnavnet CDQ SX. Midlet indeholder tribenuron og metsulfuron, som er aktivstofferne i Express og Ally. Saracen er ligeledes godkendt i 2014 og er et generisk middel svarende til Primus. Hussar Plus er en blanding af Hussar og Atlantis, hvor andelen af iodosulfuron fra Hussar OD er større end i Cossack OD med de samme aktivstoffer. Buctril indeholder bromoxynil, som er det ene af aktivstofferne i Oxitril og Briotril. Midlet er endnu ikke godkendt. Den samlede effekt mod tokimbladet ukrudt har været meget tilfredsstillende i alle forsøgsled, og effekten efter flere af behandlingerne har endda været 95 procent eller højere, også i forsøgsled 5, hvor indsatsen er delt. Effekten efter behandlingerne i vækststadie 21 til 25 har også været meget tilfredsstillende, og procent dækning i stub efter høst ligger på samme niveau som ved den tidlige behandling. I forsøgsled 10, hvor der er anvendt samme dosis af Mustang forte og DFF som ved den tidlige sprøjtning i forsøgsled 9, er der registreret Tabel 15. Midler mod ukrudt i vårbyg. (F9) Vårbyg Stadie Tokimbladet ukrudt pr. m 2 Procent dækning Agersted moder Biomasse Nælde Burresnerre Fuglegræs Snerlepileurt Storkenæb Ærenpris Tokimbladet i alt Tokimbl. ukrudt i stub Hkg kerne pr. ha forsøg Ubehandlet ,9-2. 7,5 g Express SX + 0,05 Legacy 500 SC + 0,15 l Tomahawk 180 2) ,3 2, g Express Gold SX + 0,05 l Legacy 500 SC + 0,15 l Tomahawk ,3 0,8 4. 0,025 l Saracen + 0,025 l Sempra + 0,25 l Lodin ,0 0,3 5. 0,03 l Legacy 500 SC + 0,15 l Briotril 400 EC 10 g Express Gold SX 2) ,7 1,4 6. 0,05 l Hussar Plus + 0,04 l DFF 3) ,6-0,2 7. 0,05 l Hussar Plus + 0,25 l Tomahawk 180 3) ,0-0,1 8. 0,05 l Hussar Plus + 0,35 l Buctril ,7-9. 0,3 l Mustang forte + 0,03 l DFF ,5 2, ,3 l Mustang forte + 0,03 l DFF ,3 1, ,75 l Mustang forte ,0 1, g Express Gold SX + 0,05 l Legacy 500 SC + 0,25 l Tomahawk ,2 0,5 LSD ,0 LSD 2-12 ns Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal ) Tilsat Agropol. 3) Tilsat 0,5 liter Mero EC 80. Udb. og merudb. Nettomerudb. 114

116 Vårbyg Ukrudt en lidt mindre effekt efter sprøjtningen, men forskellen er på grund af afgrødekonkurrencen stort set udlignet frem mod høst. Dette ses ved at procent dækning af ukrudt i stub kun er en smule større. Der er ikke sikre forskelle i merudbytterne for behandlingerne. Dette gælder også for alle fem enkeltforsøg. Nye muligheder mod gul okseøje Mustang forte samt blandingerne Ally + Briotril og Ally + Metaxon har i forsøg over fire år vist sikker effekt mod gul okseøje. Bekæmpelse af gul okseøje har i mange år været baseret på metsulfuron-holdige midler som for eksempel Ally, eventuelt i kombination med Oxitril eller Briotril. Disse løsninger er sammenlignet med Mustang forte og en blanding af Ally og Metaxon ved logaritmesprøjtning. Tabel 16 viser de forskellige løsninger. De maksimale, godkendte doseringer er henholdsvis 10 gram Ally SX i vækststadie 12 til 29, 15 gram Ally SX i vækststadium 30, 20 gram Ally SX fra vækststadium 30, 0,75 liter Mustang forte, 1,0 liter Metaxon og 0,6 liter Briotril pr. ha i vårbyg. Resultaterne er opgjort ved biomassebedømmelser, og efterfølgende er der tilpasset doseringskurver til data med henblik på at estimere ED 90, som er den nødvendige dosis for at opnå 90 procent effekt. Hvor effekten har været så høj, at ED 90 ikke har kunnet beregnes med modellen, er ED 90 aflæst på doseringskurven. De opnåede ED 90 -værdier ses i tabel 16, og de nærmere detaljer fra forsøgene kan ses i Nordic Field Trial System under enkeltforsøgene i forsøgsplan I forsøg 1 har der i gennemsnit været 49 gul okseøje pr. m 2 på det første behandlingstidspunkt, som har været 16 dage efter såning. Det ses, at behandling med Ally SX alene ikke inden for den tilladte dosis har været tilstrækkelig ved det sene tidspunkt, som har været en uge efter første sprøjtetidspunkt. I forsøg 2 har der i gennemsnit været 40 gul okseøje pr. m 2. Første behandling har først kunnet gennemføres 33 dage efter såning, hvor gul okseøje har haft fire løvblade. Behandlingen er sket efter en længere periode med mange nedbørsdøgn og blæst, ligesom der er faldet nedbør både på sprøjtedagen og den efterfølgende dag. Derfor har gul okseøje haft et meget tyndt vokslag. Behandlingen er sket om aftenen, hvor luftfugtigheden har været høj. Disse forhold kan forklare de meget lave doseringer, der giver 90 procent effekt. Nederst i tabel 16 ses resultater af seks forsøg fra 2011 til I 2013 og 2014 er anvendt granulatformuleringen Ally SX, mens der i de tidligere år blev anvendt tabletformuleringen Ally ST. Dosis er omregnet i forhold til indhold af aktivstof. I et forsøg har der været en uforklarlig, svigtende effekt af Ally ST, hvorfor der i sammenstillingen er set bort fra resultater med Ally fra dette forsøg. Det ses i tabel 16, at Ally SX alene i flere af forsøgene ikke har været i stand til at give 90 procent Tabel 16. Gul okseøje i vårbyg Vårbyg Stadie Maks./min. dosis, l/g/tab. pr. ha forsøg Forsøg 1 Forsøg 2 1. Ally SX /4 12 < 7 2) 3. Mustang forte /0,1 0,23 < 0,1 2) 4. Ally SX + Briotril /2 + 0,1 4,6 + 0,23 < 3 + 0,3 2) 6. Ally SX / Mustang forte /0,1 0,42 0,40 9. Ally SX + Briotril /2 + 0,1 5,7 + 0, , Ally SX + Metaxon 3) /2 + 0,2 2,7 + 0,27 < 3 + 0,3 2) forsøg 4) Gns. Min. Maks. 1. Ally SX / Mustang forte /0,1 0,30 0,10 0,56 4. Ally SX + Briotril /2 + 0,1 5+0,3 < 3 + 0,3 2) 7 + 0,35 2) 6. Ally SX / Mustang forte /0,1 0,4 0,21 0,50 9. Ally SX + Briotril /2 + 0,1 4,3 + 0,22 3,75 + 0,20 5,7 + 0, Ally SX + Metaxon 3) /2 + 0,2 2,6 + 0,27 < 2 + 0,2 2) 2,8 + 0,3 Estimeret dosis svarende til 90 pct. effekt. 2) Aflæst på doseringskurven. 3) Tilsat Agropol. 4) Resultater med Ally i et forsøg er udeladt. Se tekst. ED

117 Vårbyg Ukrudt effekt med doseringer, som ligger under den maksimale dosis. Ally SX har været meget effektiv i blanding med både Metaxon og Briotril på begge sprøjtetidspunkter. Mustang forte har ligeledes været meget effektivt på begge sprøjtetidspunkter. Jordrøg, få midler med effekt To års forsøg viser, at Express SX, Express Gold SX, Hussar OD og Mustang forte har god effekt mod jordrøg. Med restriktioner mod at anvende minimidler mere end én gang pr. sæson peger forsøgene på en forholdsvis sen behandling med høj dosis af Express SX som den sikreste løsning mod jordrøg. Der er gennemført tre forsøg med bekæmpelse af jordrøg-arter, der lokalt kan være et meget stort problem, og som breder sig i disse år. Forsøgene har været udført efter et skakbræt-design. Behandlingerne er vist i tabel 17. Der er først behandlet med forskellige løsninger i vækststadie 12-13, og senere i vækststadium 20 er der behandlet opfølgende på tværs af parcelretningen fra første behandling, så der i alt er 7 x 6 = 42 små parceller i hver gentagelse. Der har været store bestande af jordrøg på forsøgsarealerne. I vækststadie har der i gennemsnit været 280 jordrøg pr. m 2, og yderligere fremspiring har betydet, at der i vækststadium 27 har været 517 jordrøg pr. m 2. Sprøjtningen i vækststadie er i gennemsnit gennemført 21 dage efter såning og sprøjtningen i vækststadium dage senere. Tabel 17 viser procent effekt, opgjort ved visuel bedømmelse cirka tre uger efter sidste behandling. Manglende værdier betyder, at behandlingskombinationerne ikke er tilladt, efter der er kommet restriktioner mod blandinger og sekvenser af en række minimidler. Ved den tidlige behandling skiller Briotril sig ud med en lav effekt, hvilket går igen fra forsøgene i Resultaterne af forsøgene i 2013 og 2014 ses nederst i tabel 17. Selv om der er sket en betydelig fremspiring af jordrøg efter første sprøjtetidspunkt, har effekten ved den tidlige sprøjtning med Express SX + Briotril, Express Gold SX og Hussar OD været høj, målt både cirka tre uger efter behandling og ved høst. Det kan formentlig forklares ved afgrødernes gode konkurrenceevne. Ved det sene behandlingstidspunkt har Express SX haft bedst effekt. Mustang forte har også haft høj effekt, mens effekten af Metaxon er utilstrækkelig. Agertidsel, bekæmpelse kræver flere behandlinger En ny forsøgsserie med strategier til bekæmpelse af agertidsel er påbegyndt på tre forsøgsarealer. Arealerne med agertidsel er identificeret i 2013, hvor der ikke er udført ukrudtsbehandlinger, som har effekt mod tidsler. I 2014 er der i afgrødens vækststadium 32 gennemført behandlinger i faktor 1, som er vist i tabel 18. Der er valgt midlerne Metaxon, Mustang forte og Express Gold SX, der Tabel 17. Jordrøg i vårbyg. (F10) Vårbyg Behandlingstidspunkt, st g Express SX + 0,3 l Briotril, 2) 0,6 l Briotril 13,5 g g Express Gold SX 0,03 l Hussar OD 3) Ubehandlet Ubehandlet Ubehandlet Behandlingstidspunkt, st. 27 Procent effekt, 3 forsøg 2014 A. Ubehandlet B. 15 g Express SX C. 1,0 l Metaxon D. Ubehandlet E. 0,75 l Mustang forte F. 18 g Express Gold SX Procent effekt, 5 forsøg A. Ubehandlet B. 15 g Express SX C. 1,0 l Metaxon D. Ubehandlet E. 0,75 l Mustang forte Tilsat Agropol. 2) I 2013 var dosis af Briotril 0,2 liter pr. ha. 3) Tilsat Renol. 116

118 Vårbyg Ukrudt Tabel 18. Agertidsel i korn. (F1 Korn Ingen Procent effekt Tidsler pr. m 2 Procent dækning Behandlinger i faktor 2 Tidsler pr. m 2, september 2,25 l Glyphomax 480 før høst Tidsler pr. m 2, september 2,25 l Roundup Flex før høst Tidsler pr. m 2, september Behandling i faktor 1, udført i stadium 32 2 fs 2 fs 2 fs 1. Ubehandlet - 2,2 11 4,1 1,2 1, l Metaxon 77 0,7 1 2,3 0,6 0,5 3. 0,75 l Mustang forte 53 0,7 3 1,3 0,4 0, g Express Gold SX 61 1,2 2 2,5 0,8 1, g Express Gold SX + 0,5 l Metaxon 62 0,9 1 2,2 0,6 0,7 6. 0,5 l Metaxon 51 1,5 4 2,9 0,9 0,6 Tilsat Agropol. kendes som midler med god effekt mod agertidsel. I faktor 2 er to blokke behandlet med samme dosis af to glyphosat-midler. Roundup Flex er en ny type formulering, mens Glyphomax er formuleret traditionelt. I efteråret 2014 er yderligere en blok i faktor 2 behandlet med Roundup Flex i stub. I tabel 18 ses resultaterne fra første år. Den endelige effekt af alle behandlinger bliver vurderet i foråret Effekten af forårsbehandlingerne i vækststadium 32 er bedømt på fire parametre, dvs. effekt på biomasse, antal tidselskud pr. m 2, procent dækning før høst og antal skud i stub i september. Effekten har været moderat til god. Anvendelsen af glyphosat før høst har forbedret effekten, der er på 88 procent i den kombination, som har haft bedst effekt. Et af forsøgene er udeladt af opgørelsen, idet antallet af tidselskud i parceller, som har været ubehandlede, af uforklarlige årsager har været mindre end i behandlede forsøgsparceller. Agertidsel bliver påvirket ved den tidlige ukrudtssprøjtning, men er efter et par uger i fuld vækst igen. Først når tidslerne er 15 til 25 cm, kan der opnås effekt af kemisk bekæmpelse. Her er cirka 25 procent af skud i tidligt knopstadium, hvor tidsel har tørstofminimum, og transport til rødder er størst. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). Det har været vanskeligt at finde forsøgsarealer, som både har haft en ensartet tæt bestand af agertidsel og er dyrkningssikre. Det har resulteret i, at afgrøden har været vurderet for uensartet til at høste i et forsøg, og i et andet forsøg har udbytterne været usikre. Høstresultaterne af det tredje forsøg kan ses i Tabelbilagets tabel F11. I dette forsøg har der ikke været sikre udbytteforskelle imellem behandlingerne. Radrensning giver lovende udbytter I to forsøg har radrensning ved 25 cm rækkeafstand været udbyttemæssigt jævnbyrdig med dyrkning på 12,5 cm rækkeafstand og kemisk ukrudtsbekæmpelse. Der er gennemført to forsøg efter en ny forsøgsplan, som belyser effekten på ukrudtsbestand og udbytte af at gå fra de normale 12,5 til 25 cm rækkeafstand i vårbyg samt effekten på ukrudt og udbytte ved at radrense, foretage kemisk bekæmpelse efter anbefaling fra Planteværn Online eller ved først at radrense og derefter bekæmpe nyfremspiret ukrudt med kemi. Forsøgsplanen fremgår af tabel 19. På det ene af de to forsøgsarealer har der været en forholdsvis beskeden ukrudtsbestand, som har kunnet bekæmpes tilfredsstillende med 4 gram Harmony SX pr. ha. På det andet areal har der været en større mængde ukrudt og en del enårig rapgræs, som har udløst en langt større indsats bestående af Hussar OD + DFF. I begge forsøg har effekten af ukrudtsbekæmpelsen været tilfredsstillende, om end åbningen af rækkerne til 25 cm afstand har resulteret i nedsat effekt på grund af nedsat konkurrence fra afgrøden. Resultaterne er vist i tabel 19. Det har kostet 4 hkg at øge rækkeafstanden, når der foretages kemisk 117

119 Vårbyg Ukrudt Tabel 19. Radrensning og kemisk ukrudtsbekæmpelse i vårbyg. (F12) Vårbyg Stadie Belastling Græs Ukrudt Biomasse 2), pr. m 2 stadie Græs Biomasse 2), stadie Græs Tokimbladet Tokimbladet Tokimbladet Behandlingsindeks Procent dækning i stub i alt Hkg kerne pr. ha forsøg 1 fs. 1. Såning på 12,5 cm rækkeafstand 00 Ukrudtsbekæmpelse efter Planteværn Online ,12 1, ,5 68,8 2. Såning på 25 cm rækkeafstand 00 Ukrudtsbekæmpelse efter Planteværn Online ,12 1, ,0-4,0 3. Såning på 25 cm rækkeafstand Radrensning ,00 0, ,2-0,1 4. Såning på 25 cm rækkeafstand Radrensning Ukrudtsbekæmpelse efter Planteværn Online ,20 0, ,8-0,8 LSD 1-4 2,8 2,8 LSD 2-4 1,1 1,1 Belastningstal, som ligger til grund for beregning af pesticidafgiften. 2) Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlede sprøjtevinduer forholdstal ) Nettoudbytte er beregnet ved at trække omkosninger til radrensning, sprøjtning og kemi fra bruttoudbyttet. Udb. og merudb. Nettoudb. og merudb. 3) bekæmpelse. Dette er et sikkert udbyttetab. Effekten af radrensningen i forsøgsled 3 og 4 har været på niveau med kemisk bekæmpelse i forsøgsled 2, men det ses af ukrudtsbiomasserne i forsøgsled 4 før sprøjtning, at radrensningen får nyt ukrudt til at spire frem. Dette er et velkendt fænomen. Den øgede fremspiring har i begge forsøg udløst supplerende kemisk bekæmpelse ved konsultation af Planteværn Online, og den supplerende bekæmpelse har også medført større effekt mod ukrudtet. Tabel 19 viser bruttoudbytter fra de fire forsøgsled, og i kolonnen yderst til højre er beregnet nettoudbytter ved at trække omkostninger til radrensning, sprøjtning og kemikalier fra bruttoudbytterne. Det er antaget, at omkostningerne til såning og udsæd har været ens, uanset om der er sået på 12,5 eller 25 cm rækkeafstand. Selv om radrensningen er en forholdsvis dyr behandling, har den bragt nettoudbyttet på niveau med udbyttet ved 12,5 cm rækkeafstand og kemisk bekæmpelse. Den supplerende ukrudtsbekæmpelse i forsøgsled 4 har dog ikke givet resultat i form af øget udbytte. En interessant observation i forsøgene er, at radrensningen i forsøgsled 3 og 4 har hævet udbyttet af kvælstof i kerne med cirka 10 procent i forhold til forsøgsled 1 og 2. Denne effekt er dog kun tæt på at være statistisk sikker, men stemmer overens med resultater fra andre forsøg med radrensning i korn. Radrensning er fortsat dyr i forhold til kemisk bekæmpelse, men med moderne teknik med kamerastyring er såvel kapacitet som ukrudtseffekt forøget i forhold til tidligere. På arealer med for eksempel resistent ukrudt, eller hvor der ønskes højere kerneindhold af protein, kan radrensning muligvis blive et attraktivt alternativ. Forsøgsserien søges fortsat. Radrensning er med udvikling af maskiner med større arbejdsbredde og autostyring kommet nærmere som en realistisk metode til bekæmpelse af ukrudt i korn. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vårsæd Planlæg ukrudtsbekæmpelsen ud fra tidligere års kendskab til markens ukrudtsbestand og juster efter marktilsyn dosis og blanding før sprøjtning. Et sprøjtevindue giver en mulighed for at vurdere ukrudtstryk og arter. 118

120 Vårbyg Ukrudt Strategi > > Sprøjt, når ukrudtet har maksimalt to løvblade. Afvej mod risikoen for, at der opstår behov for opfølgende behandling mod yderligere fremspiring af ukrudt. > > Hvis der er sent fremspirende ukrudtsarter som for eksempel snerlepileurt og hanekro, er det bedre at afvente fremspiring af disse, selv om det først fremspirede ukrudt får mere end to løvblade, og doseringen derfor må øges. > > Sprøjt i morgentimerne og om muligt i en periode med høje temperaturer og gode vækstforhold. > > Brug en middelblanding eller midler med flere aktivstoffer med forskellige virkemekanismer, så udvikling af herbicidresistens hos ukrudtet modvirkes. > > Omkring halv normaldosis er oftest økonomisk optimal og giver med det rette middelvalg tilstrækkelig effekt, da veletableret vårbyg er meget konkurrencedygtig over for ukrudt. > > Vær opmærksom på vanskelige ukrudtsarter som gul okseøje, jordrøg og storkenæb, som er mest følsomme, mens de er helt små. Idet fremspiring kan ske over en lang periode, er det med de mange restriktioner, der ofte forhindrer splitbehandling, nødvendigt at afvente passende fremspiring og hæve dosis til det nødvendige niveau. > > På lavbundsjord, hvor ukrudt spirer frem over en lang periode, vil en splitsprøjtning på ukrudt med maksimalt to løvblade ofte give den mest sikre bekæmpelse. Vær opmærksom på restriktioner i middelanvendelse. > > Enårig rapgræs bliver normalt udkonkurreret af vårbyg, så behovet for at bekæmpe enårig rapgræs i vårbyg vil primært opstå ved reduceret jordbearbejdning. > > Hvis der forekommer flyvehavre, kan man spare udgiften til en ekstra sprøjtning ved at udføre bekæmpelsen samtidig med andet ukrudt i afgrødens vækststadie 13-14, hvor flyvehavren er spiret frem. Samme effekt ved 6 og 12 km i timen Af Marian Damsgaard Thorsted og Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug På baggrund af de tre års forsøg med bekæmpelse af tokimbladet ukrudt kan det konkluderes, at der ikke er forskel på effekten ved en kørehastighed på 6 og 12 km i timen. Forsøgene er udført under relativt gode sprøjtebetingelser. I tabel 20 ses resultaterne af tre forsøg i 2014 med tre forskellige kørehastigheder ved ukrudtsbekæmpelse i vårbyg, nemlig 6, 12 og 18 km i timen. For at vurdere, om der er dårligere effekt yderst ved bomenderne end tæt på traktoren, er der optalt ukrudt 3, 7 og 11 meter fra midten af sprøjtesporet. Der er valgt en sprøjteteknik, som fastholder vandmængden på 110 liter pr. ha ved alle tre hastigheder ved at anvende lavdriftsdyser med stigende størrelse i forhold til kørehastighed. Der er yderligere medtaget et forsøgsled, hvor der er sprøjtet med en såkaldt TurboDrop High-speed dyse. Det er en luftinjektionsdyse, der vinkler sprøjtevæsken 10 grader frem og 50 grader tilbage. Den skal benyttes ved et relativt højt tryk. Mange landmænd ønsker en øget kapacitet ved marksprøjtning. En af måderne ved konventionel sprøjteteknik er at øge hastigheden, såfremt det ikke går ud over effekten, og der ikke sker vinddrift. Jo bredere sprøjtebom, jo sværere er det at holde en stabil bomhøjde ved høje hastigheder. Jo mere ujævn og kuperet marken er, jo sværere er det også at holde en jævn bomhøjde ved høje hastigheder. Vindafdriften øges med kørehastigheden, især ved brug af små dråber og meget vind. Endelig er der mindre bomvariation ved en trailersprøjte i forhold til en liftophængt sprøjte. I 2009 til 2011 blev der gennemført en forsøgsserie, der belyser betydningen af kørehastighed ved svampesprøjtning i hvede. Se Oversigt over Landsforsøgene 2011, side 95. Denne forsøgsserie er afsluttet, og muligheden for at øge kørehastigheden ved ukrudtssprøjtning belyses nu. Sprøjtningen er udført med en 24 meter trailersprøjte, og der er for hver behandling kørt en strækning på minimum 50 meter for hver gentagelse og valgt let kuperede marker. Der er valgt en relativt lav indsats af ukrudtsmidler for at få eventuelle effekter af kørehastigheden frem. Middelvalget er fastlagt ud fra de forekommende ukrudtsarter og Planteværn Onlines anbefalinger, men de anbefalede doser er reduceret med 20 procent. I 2014 er der udført tre forsøg i forsøgsserien. Se tabel 20. Der har kun optrådt betydende mængder af tokimbladet ukrudt i forsøgene. To af forsøgene er behandlet i afgrødens vækststadie og et ved buskning. I et af forsøgene har der været så god effekt af behandlingerne, at alt ukrudt er bekæmpet helt, og i to af forsøgene har der ikke været forskelle i effekten med de valgte sprøjteteknikker 119

121 Vårbyg Sygdomme Tabel 20. Kørehastighed ved bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. (F13, F14) Vårbyg Dyse Stadie Kørehastighed, km pr. time Vand, liter pr. ha Dysetryk, bar Antal ukrudt pr. m 2 Før spr. stadie Tokimbl. ukrudt Agerstedmoder 3 m 7 m 11 m fra midt af sprøjtespor Biomasse, 21 dage efter sidste sprøjtning Hvidm. gåsefod Pileurt, snerle Kamille Tokimbl. ukrudt Agerstedmoder Hvidm. gåsefod Pileurt, snerle Kamille Tokimbl. ukrudt Agerstedmoder Hvidm. gåsefod Pileurt, snerle Kamille forsøg 2 fs. 2 fs. 1 fs. 2 fs. 2 fs. 1 fs. 2 fs. 2 fs. 1 fs. A. Planteværn Online, 20 pct. reduktion LD , B. Planteværn Online, 20 pct. reduktion LD , C. Planteværn Online, 20 pct. reduktion LD , D. Planteværn Online, 20 pct. reduktion Agrotop 2) , forsøg 7 fs. 5 fs. 6 fs. 4 fs. 5 fs. 7 fs. 5 fs. 6 fs. 4 fs. 5 fs. 7 fs. 5 fs. 6 fs. 4 fs. 5 fs. A. Planteværn Online, 20 pct. reduktion LD , B. Planteværn Online, 20 pct. reduktion LD , C. Planteværn Online, 20 pct. reduktion LD , D. Planteværn Online, 20 pct. reduktion Agrotop 2) , Ukrudtsbekæmpelse ifølge Planteværn Online, 20 procent dosisreduktion. 2) Agrotop TurboDrop HiSpeed. ved de tre kørehastigheder eller ved brug af Turbo- Drop High-speed dysen. Selv om forsøgene viser, at effekten af ukrudtssprøjtningen er god ved alle tre kørehastigheder, anbefales det ikke at køre 18 km i timen. Vindafdriften er for høj ved en hastighed på 18 km i timen, og risikoen for skader ved afdrift øges. Konklusionen på de ni forsøg i 2012 til 2014 er, at effekten af ukrudtssprøjtningen er ens over hele bommens længde. Et forsøg i 2013 viste den sikkert laveste effekt længst væk fra traktoren. Et af forsøgene i 2012 viste det modsatte, den mindste effekt tættest på traktoren. Forsøgsserien afsluttes hermed. Sygdomme Af Marian Damsgaard Thorsted og Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug I et forsøg med meget skoldplet henholdsvis meget bygbladplet er der opnået nettomerudbytter på op til cirka 10 hkg pr. ha. I gennemsnit af de øvrige forsøg i to forsøgsserier er der opnået nettomerudbytter på omkring 1 til 2 hkg pr. ha. Flere af de afprøvede løsninger har resulteret i nettomerudbytter på samme niveau. 0,35 liter Prosaro + 0,15 liter Comet har i gennemsnit af tre års forsøg givet et sikkert højere nettomerudbytte end 0,5 liter Prosaro. Registreringsnet I figur 3 til 8 ses udviklingen af skadegørere i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i vårbyg i Bygbladplet og skoldplet har været de mest udbredte svampesygdomme. Angrebene af bygbladplet har været moderate til kraftige, og der har været mest angreb i Propino og Quench. Angrebene af skoldplet har været moderate til kraftige og mere udbredte end i de foregående fem år. Meldug har kun optrådt i Propino, og angrebene har 120

122 Vårbyg Sygdomme Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vårbyg 2014, skadegørere Uge nr. Bladlus Bygbladplet Bygrust Kornbladb.larve Meldug Ramularia Skoldplet Figur 3. Udviklingen af skadegørere i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vårbyg 2014, bygbladplet Uge nr. Columbus Evergreen KWS Irina Odyssey Overture Propino Quench Tamtam Figur 5. Udviklingen af bygbladplet i forskellige vårbygsorter i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vårbyg , bygbladplet Uge nr Figur 4. Udviklingen af bygbladplet i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i årene 2009 til Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vårbyg 2014, meldug Uge nr. Columbus Evergreen (Mlo) KWS Irina (Mlo) Odyssey (Mlo) Overture (Mlo) Propino Quench (Mlo) Tamtam Figur 6. Udviklingen af meldug i forskellige vårbygsorter i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. været moderate til kraftige. Angrebene af bygrust har været svage til moderate. Angrebene af Ramularia har bredt sig sent og har været moderate. Der har været svage til moderate angreb af bladlus og kornbladbiller. Sammenligning af svampemidler Der er gennemført forsøg efter to forsøgsplaner med sammenligning af svampemidler og blandinger af svampemidler. Se tabel 21 og 22. I vårbyg er der i 2014 afprøvet to nye svampemidler, nemlig Azaka og Folpan. 1,0 liter Azaka indeholder samme mængde aktivstof som 1,0 liter Amistar. Af de afprøvede midler er Azaka, Proline Xpert og Folicur Xpert for tiden ikke godkendt. De nye midler er nærmere omtalt i vinterhvedeafsnittet under Svampemidlernes effekt. 121

123 Vårbyg Sygdomme Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vårbyg , bygrust Uge nr Figur 7. Udviklingen af bygrust i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i årene 2009 til Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Vårbyg , bladlus Uge nr Figur 8. Udviklingen af bladlus i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i årene 2009 til Bell + Comet indgår yderligere med 25 procent dosering. I forsøgsled 2 og 4 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). I forsøgsled 3 er belyst effekten af en strategi med tre tidspunkter, hvor sidste behandling er udført relativt sent. Den samlede indsats er som i forsøgsled 2. Forsøgene er udført i sorterne Columbus (et forsøg), Evergreen (to forsøg), Quench (to forsøg) og Odyssey (et forsøg). Der har været moderate angreb af svampesygdomme. Skoldplet og Ramularia har været mest udbredte. Et forsøg med meget skoldplet i Quench er vist for sig selv. Bygrust har ikke været særligt udbredt i Sidst på sæsonen har der dog været angreb i flere marker. På billedet ses de sorte vintersporer af bygrust, som fremkommer sidst i sæsonen. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). I tabel 21 ses resultatet af seks forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet i samlet 50 procent dosering omkring skridning. Blandingen Der har i gennemsnit af de fem forsøg ikke været sikre forskelle mellem forsøgsleddene. Ved at sammenholde forsøgsled 6 og 7 fremgår det, at det højeste nettomerudbytte med Bell + Comet i gennemsnit af forsøgene er opnået ved kvart dosering. Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 5 fremgår det, at der i gennemsnit af forsøgene ikke har været betaling for en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). Det højeste nettomerudbytte for den tidlige behandling i enkeltforsøgene har været 3,0 hkg pr. ha, men merudbyttet har ikke været sikkert. En sammenligning af forsøgsled 3 og 4 viser, at det ikke har været en fordel at dele den sidste behandling. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 5,8 hkg pr. ha i forsøgsled 11. I forsøget med meget skoldplet er nettoudbytterne fra 5 til 10 hkg pr. ha. Aproach + Proline Xpert og Bell + Proline giver de højeste nettomerudbytter. 122

124 Vårbyg Sygdomme Tabel 21. Bladsvampe - middelafprøvning. (F15, F16, F17) Vårbyg Pct. dækning med bygbladplet bygrust Karakter for Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med Ra- meldulaplenednedmu- skold- strå- aks- Udb. Net- og to- bygriknækninninknæk- mermerbladplet bygrusdug meludbyttudbytte ca. ca. 2/7 7/7 Karakter for Ramularia skoldplet stråned- knæk- ning aksned- knæk- ning Hkg kerne pr. ha forsøg 1 forsøg med meget skoldplet 1. Ubehandlet 8 0, , ,6-2. 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,25 l Rubric + 0,2 l Proline 0, ,02 0, ,2 0, ,1 7,1 3. 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0, ,04 0, ,5-2, ,6 5,9 4. 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0, ,3 0, ,3 0, ,9 5,8 5. 0,25 l Rubric + 0,2 l Proline ,06 0, ,7-0, ,6 5,1 6. 0,25 l Comet + 0,375 l Bell 0, ,6 0, ,2-0, ,1 7,8 7. 0,125 l Comet + 0,2 l Bell 0, , ,1 1, ,0 8,0 8. 0,75 l Bell 0, ,3 0, ,9-0, ,0 5,1 9. 0,15 l Comet + 0,35 l Folicur Xpert 0, ,3 0, ,2 1, ,0 7, ,25 l Proline Xpert + 0,4 l Stereo 0, ,3 0, ,4 0, ,5 5, ,375 l Bell + 0,2 l Proline 0, , ,9 0, ,6 9, ,25 l Aproach + 0,25 l Proline Xpert 0, ,4 0, ,3 0, ,4 9, ,25 l Aproach + 0,375 l Bell 0, ,3 0, ,7-0, ,5 7, ,5 l Folicur Xpert 0, ,2 0, ,4-0, ,6 5, ,25 l Azaka + 0,25 l Rubric 0, , ,9 0, ,2 6, ,5 l Proline Xpert 0, ,5 0, ,7 0, ,5 6,0 LSD 1-16 ns 2,6 LSD 2-16 ns forsøg forsøg 1. Ubehandlet , ,3-2. 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,25 l Rubric + 0,2 l Proline 0,2 0, , ,6 0, ,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0, , ,3-1, ,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,125 l Rubric + 0,1 l Proline 0,4 0, , ,8 0, ,25 l Rubric + 0,2 l Proline 0,6 0, ,7 0, ,25 l Comet + 0,375 l Bell 0,2 0, ,2 0,9 0,3 0,2 0, ,5 1,2 7. 0,125 l Comet + 0,2 l Bell 0,3 0, ,9 1,9 0,3 0,3 0, ,1 2,1 fortsættes Udb. og merudbytte Nettomerudbytte 123

125 Vårbyg Sygdomme Tabel 21. Bladsvampe Fortsat - middelafprøvning. (F15, F16, F17) Vårbyg Pct. dækning med bygbladplet bygrust Karakter for Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med Ra- meldulaplenednedmu- skold- strå- aks- Udb. Net- og to- bygriknækninninknæk- mermerbladplet bygrusdug meludbyttudbytte ca. ca. 2/7 7/7 Karakter for Hkg kerne pr. ha 8. 0,75 l Bell 0,2 0, ,1 0,2 0,3 0, ,1 0, ,25 l Aproach + 0,375 l Bell 0,2 0, ,6 0, ,5 l Folicur Xpert 0,3 0, ,8 0, ,5 l Proline Xpert 0,3 0, ,4 0, LSD ,5 0,9 LSD 2-16 ns ns Led 2 og 4 er behandlet i stadie 31 og Led 5-16 er behandlet i stadie Led 3 er behandlet i stadie 31, og 14 dage efter behandling i stadie Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket. Ramularia skoldplet stråned- knæk- ning aksned- knæk- ning Udb. og merudbytte Nettomerudbytte I tabel 21 ses også resultater fra tidligere år. I gennemsnit af de seneste års forsøg har der ikke været sikre forskelle mellem de afprøvede midler, og de opnåede nettomerudbytter er på samme niveau i mange af de afprøvede løsninger. Angreb af skoldplet og Ramularia i et af forsøgene i tabel 21. Billederne viser forskellen mellem ubehandlet og forsøgsled 2, hvor der er opnået et nettomerudbytte på 3,7 hkg pr. ha. (Fotos: Thomas Wohlleben, Centrovice). I et af årets forsøg med meget skoldplet er der opnået nettomerudbytter på op til 9,9 hkg pr. ha. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). I tabel 22 ses resultatet af fem forsøg, hvor forskellige midler og blandinger i forsøgsled 4 til 14 er afprøvet i samlet 50 procent dosering omkring skridning, mens Prosaro, Bell og Viverda yderligere er afprøvet i 25 procent dosering. Normaldoseringen for Viverda er 2,5 liter pr. ha, men mængden af aktivstof er meget høj ved denne dosering, hvorfor effekten af 0,75 liter Viverda er afprøvet, da indholdet herved ligger tæt på indholdet i 0,5 liter Bell + 0,15 liter Comet, der tidligere har været afprøvet i forsøgene som halv dosering. I forsøgsled 2 og 3 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). Et forsøg i sorten Quench med meget bygbladplet er vist for sig selv. De øvrige fire forsøg er udført i sorterne Columbus, Quench, Propino og Odyssey. I de fire forsøg med moderat smittetryk har bygbladplet, skoldplet og Ramularia været mest udbredt. De højeste nettomerudbytter ved brug af 50 procent dosering er i gennemsnit opnået med Bell + Comet og Prosaro + Amistar. Ved at sammenligne løsninger med både 50 og 25 procent dosering fremgår det, at 25 procent dosering har resulteret i det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af forsøgene. Der har ikke været betaling for den tidlige sprøjtning i vækststadium 31 (et knæ udviklet). 124

126 Vårbyg Sygdomme Tabel 22. Svampebekæmpelse og vækstregulering. (F18, F19, F20) Vårbyg Pct. dækning med FEsv pr. 100 kg stan- Karakter for Hkg kerne pr. ha Pct. dækning med dard- vare bygbladplet bygrust Ra- meldulaplenedned- og mu- skold- strå- aks- Udb. Net- bygtobladplet bygrusdug melridardvarninninudbknækknæk- mermerudbytte ca. 26/6 (3 forsøg) 27/6 Ramularia skoldplet FEsv pr. 100 kg stan- Karakter for Hkg kerne pr. ha stråned- aksned- Udb. og knæk- knæk- merudb. ning ning forsøg 1 forsøg med meget bygbladplet 1. Ubehandlet 2 0,02 0 2,0 0,6 104, , ,3 102, ,1-2. 0,625 l Ceando 0,625 l Viverda 0, ,2 0, ,5-1, , ,5 6,1 3. 0,375 l Ceando 0,375 l Viverda 0, ,2 0, ,1 0, , ,0 5,6 4. 0,5 l Folicur Xpert 0, ,09 0, , ,5 5,4 5. 0,5 l Prosaro 0, ,10 0,2 103, ,1 0, ,02 103, ,3 3,9 6. 0,25 l Prosaro 0, ,2 0, ,8 1, ,1 3,6 7. 0,35 l Prosaro + 0,15 l Comet 0, ,1 0, ,1 1, ,8 3,3 8. 0,75 l Bell 0, ,1 0,2 105, ,9 0, , ,5 4,6 9. 0,375 l Bell 0, ,2 0, ,8 1, ,9 3, ,25 l Prosaro + 1 l Folpan 0, ,1 0, ,4-0, ,8 1, ,75 l Viverda 0, ,08 0, ,5 1, , ,1 4, ,375 l Viverda 0, ,2 0, ,1 1, , ,3 7, ,25 l Comet + 0,375 l Bell 0, ,07 0, ,7 2, , ,5 10, ,15 l Amistar + 0,35 l Prosaro 0, ,2 0, ,6 2, ,1 4, ,35 l Prosaro + 0,15 l Comet + 0,15 l Cerone 0, ,1 0, ,4 1, , ,7 6, ,35 l Prosaro + 0,15 l Comet + 0,3 l Terpal 0, ,1 0, ,4 3, ,02-0,5 0 7,6 4,7 LSD 1-16 ns 2,0 4,0 LSD 2-16 ns 1, forsøg forsøg 1. Ubehandlet 4 0,1 0, , ,1-3 0,2 0, , ,0-5. 0,5 l Prosaro 1 0,06 0,03 0, , ,2 1,8 0,9 0,04 0,04 0, , ,3 1,9 6. 0,25 l Prosaro 2 0,02 0,03 0, ,9 2, ,35 l Prosaro + 0,15 l Comet 0,8 0,02 0,03 0, ,5 3, ,75 l Bell 1 0,01 0, ,4 1,5 1 0,01 0,07 0, ,2 1,3 9. 0,375 l Bell 1 0,02 0, ,2 1,9 1 0,01 0,07 0, ,8 1, ,75 l Viverda 1 0,02 0,03 0, ,1 1, ,25 l Comet + 0,375 l Bell 0,8 0,03 0,04 0, ,2 1, ,15 l Amistar + 0,35 l Prosaro 0,9 0,03 0,03 0, ,1 2, ,35 l Prosaro + 0,15 l Comet + 0,15 l Cerone 1 0,01 0,02 0, ,7 2, ,35 l Prosaro + 0,15 l Comet + 0,3 l Terpal 1 0,01 0, ,1 3, LSD 1-16 ns 1,1 LSD 1-9 ns 0,9 LSD 5-16 ns 1,0 LSD 5-9 ns 0,7 Led 2-3 er behandlet i stadie 31 og Led 4-16 er behandlet i stadie Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket. Nettomerudbytte I forsøget med meget bygbladplet er det højeste nettomerudbytte på 10,3 hkg pr. ha opnået med 50 procent dosering af Bell + Comet. Nederst i tabel 22 ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af de seneste tre års forsøg er det højeste nettomerudbytte med 50 procent dosering 125

127 Vårbyg Sygdomme Vækstregulering og strå- og aksnedknækning I tabel 22 er effekten af vækstregulering med Cerone henholdsvis Terpal belyst i forsøgsled 15 og 16. Vækstreguleringsmidlerne er tildelt relativt sent, nemlig i vækststadie 37 til 39 (faneblad synligt til fuldt udviklet), fordi formålet hovedsageligt har været at belyse effekten på nedknækning af strå og aks. En sammenligning af forsøgsled 15 og 16 med forsøgsled 7 viser, at der ikke er opnået sikre merudbytter ved brug af 0,15 liter Cerone pr. ha. Derimod har der været sikre merudbytter ved at anvende 0,3 liter Terpal pr. ha. Omfanget af strånedknækning har været lavt i forsøgene og er reduceret i forsøgsleddene med vækstregulering. Svampesprøjtning alene har også reduceret strånedknækningen. I et af årets forsøg med meget bygbladplet er der opnået nettomerudbytter på op til 10,3 hkg pr. ha. Billederne er fra en anden mark med sorten Propino. I marken har der været forfrugt vårbyg, og samtidig er der reduceret jordbearbejdning. Der har optrådt meget kraftige angreb af bygbladplet i marken. I praksis er også set flere tilfælde af meget kraftige angreb af både bygbladplet henholdsvis skoldplet ved forfrugt byg og samtidig reduceret jordbearbejdning. Begge svampe overlever på planterester af byg. Bygbladplet kan også være udsædsbåren. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). I forsøgene i tabel 21 og 22 er der målt aks- og strånedknækning, og svampesprøjtningen har reduceret omfanget af strånedknækning lidt. Der har kun været betydende aks- og strånedknækning i forsøget med meget skoldplet og i forsøget med meget bygbladplet. I forsøget med meget skoldplet indgår ikke vækstregulering, og aksnedknækningen er ikke reduceret ved svampesprøjtning. I forsøget med meget bygbladplet har svampesprøjtning og vækstregulering reduceret strånedknækning. De fleste af de i alt 12 forsøg i tabel 21 og 22 er høstet tidligt, nemlig i perioden fra 31. juli til 15. august. Kun et forsøg er høstet senere. Jo senere høst, jo mere nedknækning af aks og strå må normalt forventes. opnået med Prosaro + Amistar og Prosaro + Comet. Nettomerudbyttet har været sikkert højere med Prosaro + Comet end med ren Prosaro. Gefion har efter en egen forsøgsplan udført to forsøg med sen svampebekæmpelse, og der har ikke været merudbytte ved at udføre en sen svampebekæmpelse i vækststadium 71 (de første kerner har nået halv størrelse). Se nærmere i Tabelbilaget, tabel F21. Foderværdi og svampesprøjtning I tabel 22 er der også undersøgt foderværdien til svin i ubehandlet og forsøgsled 5 og 8 for at se, om svampebekæmpelse påvirker foderværdien. Svampebekæmpelse har ikke øget foderværdien, hvilket også er fundet i tidligere års forsøg. Sorter med såkaldt mlo-resistens mod meldug kan vise brune nekroser som på billedet. Flere sorter, blandt andet Quench og Evergreen, har mlo-resistens. Omfanget varierer fra sort til sort og fra mark til mark. Symptomerne tillægges ikke nogen udbyttemæssig betydning, men kan give anledning til forespørgsler. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 126

128 Vårbyg Sygdomme Gefion har efter en egen forsøgsplan udført to forsøg med vækstregulering med forskellige midler og doser. Det har ikke været rentabelt at vækstregulere i de to forsøg. Se tabel 22. Resistens i bygbladplet mod svampemidler Der er fundet resistens hos bygbladplet mod strobiluriner i omkring en tredjedel af markerne, og niveauet har stabiliseret sig. Tabel 23. Test af bygbladplet for eventuel resistens mod strobiluriner i 2008 til 2014 År Totalt antal prøver Antal uden resistens Antal med lav resistens, 1-20 pct. Antal med middel resistens, pct. Antal med høj resistens, over 60 pct. Procent prøver med resistens I 2008 blev der for første gang påvist resistens hos bygbladplet mod strobiluriner i Danmark. Følgende midler er strobiluriner eller indeholder strobiluriner: Amistar/Mirador, Aproach, Comet, Opera (Comet + Opus) og Viverda (Bell + Comet). Siden 2008 er der i et samarbejde mellem planteavlskonsulenterne, Aarhus Universitet, NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte, BASF og Syngenta undersøgt bladprøver med bygbladplet for eventuel resistens mod strobiluriner. Resultaterne fra de syv år ses i tabel 23. Resistensen skyldes den såkaldte F129L mutation i svampen. Mutationen medfører nedsat effekt af strobilurinerne, men udviklingen er ikke så drastisk som ved den såkaldte G143A mutation, der er fundet i Septoria (hvedegråplet), hvedebladplet og meldug og medfører, at effekten af strobiluriner falder drastisk. Mutationen F129L blev først fundet i Frankrig i 2003, hvor erfaringen er, at strobil urinernes effekt mod bygbladplet stabiliserer sig på et lavere niveau. Det samme lader til at være tilfældet i Danmark. Desuden er erfaringen, at rækkefølgen af strobilurinernes effekt bibeholdes. Effekten er bedst af strobilurinerne Comet og Aproach og dårligst af Amistar/Mirador. Da man ikke kan udpege marker med resistens hos bygbladplet, er det nødvendigt ved bekæmpelse af bygbladplet at anvende de mest effektive strobiluriner og blande dem med andre midler med god effekt mod bygbladplet. Svampebekæmpelse i vårbyg > > I vårbyg kan der være behov for op til to gange svampebekæmpelse. > > Ved lavt smittetryk kan behandling undlades. > > Ved moderat smittetryk er der ofte behov for en enkelt behandling med omkring 25 til 40 procent dosis i vækststadie 37 til 65 (blomstring). > > Ved højt smittetryk er der ofte behov for to behandlinger med omkring 25 procent dosis. Ved et meget højt smittetryk er der betaling for en samlet indsats på 75 procent dosis, fordelt på to behandlinger. > > Den laveste indsats kan anvendes ved meldugangreb, da meldug er let at bekæmpe og er mindst tabsgivende. > > Er der behov for svampebekæmpelse før vækststadium 32 (to knæ udviklet), vælges svampemidler uden indhold af strobilurin. > > Strobilurinholdige løsninger eller løsninger med Proline, Prosaro og Bell anbefales omkring skridning. Bell anbefales ikke ved meldugangreb. I gennemsnit af tre års forsøg har 0,35 liter Prosaro + 0,15 liter Comet klaret sig bedre end 0,5 liter Strategi Prosaro. Strobilurinholdige løsninger er Comet + andet middel eller Aproach + andet middel. Strobilurinet Amistar + andet middel anbefales ikke ved angreb af bygbladplet. Opera (strobilurinet Comet + Opus) anbefales ikke ved angreb af meldug. Opera har ikke indgået i de seneste års forsøg. > > Når der vælges svampemidler, skal der vælges midler med god effekt mod de fremherskende sygdomme. > > Der er endnu ikke fundet resistens i Danmark hos bygrust og skoldplet mod strobiluriner. Der forekommer resistens hos bygmeldug og i mindre omfang hos bygbladplet mod strobiluriner. Effekten af Comet og Aproach mod bygbladplet er dog stadig relativt god. > > Der er fundet isolater i Danmark med resistens hos bygbladplet mod SDHI-midler. En oversigt over godkendte og nye svampemidlers effekt mod de enkelte svampesygdomme i korn ses i vinterhvedeafsnittet. 127

129 Vårbyg Sygdomme Der er også fundet resistens hos bygmeldug mod strobiluriner, så det i dag er nødvendigt at blande strobiluriner med midler med god effekt mod meldug eller vælge andre løsninger, hvis der er behov for meldugbekæmpelse. For skoldplet er der for tiden kun fundet ét tilfælde af resistens mod strobiluriner, og det blev fundet i Frankrig i 2008 (G143A mutation). Hos bygrust og andre rustsvampe i korn er der ikke fundet resistens mod strobiluriner. I 2012 blev der fundet nedsat følsomhed mod SDHI-midler hos to isolater af bygbladplet i Nordtyskland. Moniteringen i 2013 og 2014 viser, at resistente isolater af bygbladplet også har bredt sig i Danmark. Resistensen hos bygbladplet kan skyldes fem forskellige mutationer, og mutationen, kaldet C-G79R, er den mest udbredte. I de 18 undersøgte prøver i tabel 23 er der ikke fundet resistens mod SDHI-midler. Resistensen er af den type, hvor der ved udbredt resistens stort set ingen effekt er. Undersøgelsen viser, at boscaliddelen i Bell fremover kan have svigtende effekt mod bygbladplet, mens indholdet af epoxiconazol (Opus) i Bell selvfølgelig stadig vil have effekt. 128

130 Havre Sorter Havre Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg For tredje år i træk er det havresorten Poseidon, der yder det største udbytte i landsforsøgene. Sorten giver 2 procent mere end målesortsblandingen. Derefter følger nummersorten NORD 10/123 og sorten Seldon, begge med udbytter på niveau med målesortsblandingen. I tabel 1 ses resultaterne af de seneste fem års landsforsøg med havresorter, og tabel 2 viser dette års resultater. Der er i 2014 afprøvet 11 havresorter i landsforsøgene. Det er tre færre end sidste år. To af sorterne er med i landsforsøgene for første gang. Som reference anvendes en målesortsblanding bestående af tre sorter. I år er sorten Hamar skiftet ud med sorten Poseidon, og blandingen består i 2014 af sorterne Poseidon, Scorpion og Symphony. Der er anlagt otte forsøg, hvoraf to er kasseret på grund af tørkeskade og angreb af havrecystenematoder. I de seks gennemførte forsøg har sortsblandingen i gennemsnit givet et udbytte på 71,0 hkg pr. ha. Det er 4,5 hkg pr. ha mindre end i Det er nu muligt at måle proteinindholdet i havre med NIT-apparaterne. Der er resultater fra to forsøg i den næstsidste kolonne i tabel 2. Proteinindholdet varierer fra 10,0 procent i sorten Flämingsgold til 10,9 procent i sorten Symphony. I sidste kolonne er rumvægten angivet. Den varierer fra 50,5 kg pr. Strategi Vælg altid en havresort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg > > har en god resistens mod meldug og havrebladplet > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør der vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 2010 til 2014 Havre Blanding Flämingsprofi Dominik Scorpion Flämingsgold Symphony Poseidon Gry Seldon NORD 10/ Harmony 96 SW : Freddy, Dominik, Pergamon; 2011: Dominik, Pergamon, Scorpion; 2012: Dominik, Scorpion, Symphony; 2013: Hamar, Scorpion, Symphony; 2014: Poseidon, Scorpion, Symphony. Tabel 2. Havresorter med svampebekæmpelse, landsforsøgene (G Havre Øerne Udb. og merudb., hkg pr. ha Jylland Hele landet Fht. for udbytte Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 65,9 73,5 71, ,7 52,0 Poseidon 0,2 2,4 1, ,4 51,4 NORD 10/123 0,6-0,1 0, ,1 52,8 Seldon 2,0-1,5-0, ,4 55,3 Flämingsprofi -2,2-0,2-0, ,3 51,3 Dominik -4,1 0,4-1, ,4 52,0 Symphony -1,0-2,1-1, ,9 52,5 Flämingsgold -5,4-0,8-2, ,0 50,5 Scorpion -0,9-3,0-2, ,3 52,5 Harmony -3,1-2,5-2, ,3 52,1 Gry -6,0-1,2-2, ,6 51,6 SW ,5-2,6-3, ,4 52,6 LSD ns 3,0 2,8 Poseidon, Scorpion, Symphony. hl i sorten Flämingsgold til 55,3 kg pr. hl i sorten Seldon. Rumvægtene ligger i gennemsnit 1,7 kg pr. hl lavere end i Der er ingen lejesæd i årets forsøg. Tre landsforsøg er udført både med og uden bekæmpelse af svampe. Resultaterne ses i tabel 3. Forsøget på Lolland har været angrebet af havrebladplet, men merudbytterne for svampebekæm- 129

131 Havre Sorter Tabel 3. Havresorter med og uden svampebekæmpelse, (G2) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,25 liter Folicur EC 250 pr. ha, udbragt på en gang, eller 0,2 liter Bell + 0,4 liter Proline EC 250 pr. ha, udbragt på en gang, eller 0,5 liter Folicur EC 250 pr. ha, udbragt ad to gange Havre Procent angreb i A meldug havrebladplet Udbytte, hkg kerne pr. ha Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg pr. ha, B-A A B brutto netto Antal forsøg Blanding ,6 64,6 1,0-1,3 Seldon ,7 65,9 3,2 0,9 Poseidon ,7 65,8 1,1-1,2 NORD 10/ ,9 65,6 2,7 0,4 Flämingsprofi ,8 64,2 1,4-0,9 Symphony ,5 63,2-0,3-2,6 Scorpion ,8 63,2 1,4-0,9 Harmony ,5 62,9 1,4-0,9 Dominik ,0 62,1 0,1-2,2 Flämingsgold ,2 61,3 0,1-2,2 SW ,0 61,1 2,1-0,2 Gry ,7 60,9 2,2-0,1 LSD, sorter 2,9 LSD, svampebek. 1,2 LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Poseidon, Scorpion, Symphony. pelse i forsøget er alligevel de laveste af de tre forsøg. Se Tabelbilaget, tabel G2. Bruttomerudbyttet for svampebekæmpelse varierer mellem -0,3 hkg pr. ha i sorten Symphony til 3,2 hkg pr. ha i sorten Seldon. Omkostningen til den udførte bekæmpelse svarer til 2,3 hkg pr. ha. Svampebekæmpelsen er kun rentabel i sorterne Seldon og i NORD 10/123. Supplerende forsøg med havresorter Et udvalg på syv sorter fra landsforsøgene er også afprøvet i fire supplerende forsøg. Resultaterne ses i tabel 4. Der er ikke registreret sygdom af betydning i forsøgene, og der er registreret et lavt niveau af lejesæd i to forsøg. Målesortsblandingen giver 77,4 hkg pr. ha. Det er 6,4 hkg pr. ha mere end i landsforsøgene. Der er god overensstemmelse med resultaterne af landsforsøgene. De største afvigelser er for sorterne NORD 10/123 og Dominik, der ligger henholdsvis 3 og 4 forholdstalsenheder lavere, og for Flämingsgold, der ligger 3 forholdstalsenheder højere end i landsforsøgene. Tabel 4. Havresorter med svampebekæmpelse, supplerende forsøg (G3) Havre Kar. for lejesæd Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 2) 0 77, ,7 Poseidon 0 1, ,5 Flämingsgold 0 0, ,9 Flämingsprofi 1-0, ,7 Symphony 0-1, ,7 Scorpion 0-1, ,2 NORD 10/ , ,9 Dominik 0-5, ,5 LSD 3,2 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Poseidon, Scorpion, Symphony. Tabel 5. Havresorternes egenskaber, observationsparcellerne 2014 Havre Modning Strålængde, cm Karakter for lejesæd Kar. for nedknæk. af strå Procent dækning med meldug Antal forsøg Blanding 2) 29/7 87 0,5 2,5 10 Dominik 3) 29/7 81 0,0 3,6 7 Flämingsgold 29/7 90 2,5 5,6 6 Flämingsprofi 30/7 88 4,0 4,5 11 Gry 29/7 92 3,5 6,9 6 NORD 10/123 29/7 98 3,5 4,5 7 Harmony 30/7 89 0,5 5,0 0 Poseidon 30/7 90 0,5 2,1 17 Scorpion 29/7 92 0,5 4,5 10 Seldon 30/ ,5 3,6 10 SW /7 92 0,0 1,9 18 Symphony 30/7 97 1,0 4,7 7 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller ingen nedknækning. 2) Poseidon, Scorpion, Symphony. 3) Resistent mod havrecystenematoder. Ny sort uden angreb af meldug Resultaterne fra årets registreringer i observationsparcellerne ses i tabel 5. Sorterne er i gennemsnit af fem lokaliteter modnet 29. eller 30. juli. Det er cirka ti dage tidligere end i Strålængden varierer fra 81 cm i sorten Dominik til 100 cm i Seldon. Det er cirka samme strålængder som i Lejesæd er registreret på to lokaliteter og varierer fra ingen lejesæd i sorterne Dominik og SW til 4,0 i sorten Flämingsprofi. Strånedknækning er ligeledes registreret på to lokaliteter og varierer fra 1,9 i nummersorten SW til 6,9 i sorten Gry. Der er registreret lidt mere meldug end sidste år. Meldugangrebene varierer fra ingenting i Harmony til 18 procent dækning i SW Der er ikke registreret havrebladplet i årets observationsparceller. Et stort og stabilt udbytte over flere år er af afgørende betydning ved valg af havresort. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte gennem de seneste to til fem år ses i tabel 6 for de havresorter, 130

132 Havre Sygdomme Tabel 6. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år Havre Blanding Flämingsgold Dominik Scorpion Flämingsprofi Symphony Poseidon Gry NORD 10/ Seldon : Freddy, Dominik, Pergamon; 2011: Dominik, Pergamon, Scorpion; 2012: Dominik, Scorpion, Symphony; 2013: Hamar, Scorpion, Symphony; 2014: Poseidon, Scorpion, Symphony. Tabel 7. Havresorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i Procent af solgt udsæd Høstår Dominik Scorpion Symphony 1 9 Flämingsgold Flämingsprofi Poseidon 2 Andre sorter Resistent mod havrecystenematoder. der har været med i landsforsøgene i perioden. Resultaterne i tabel 6 kan sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Seks havresorter har hver udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Sorternes andel af salget fremgår af tabel 7. Dominik er nu for sjette år i træk den mest solgte havresort i Danmark, og sorten dækker 55 procent af salget. Det skyldes blandt andet, at Dominik er den eneste blandt de solgte sorter, der er resistent mod havrecystenematoder. De to største sorter dækker tilsammen 81 procent af salget af certificeret udsæd. Sygdomme Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug I figur 1 ses udviklingen af skadegørere i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i havre i Meldug har været mest udbredt, og angrebene har overvejende været svage til moderate og har udviklet sig sent. Angrebene af havrebladplet har været svage. Angrebene af bladlus og kornbladbiller har været svage til moderate. Der har i to forsøg kun været meget svage angreb af svampesygdomme, og der er derfor ikke opnået rentable merudbytter for svampesprøjtning. Indholdet af toksiner har været lavt, så effekten af svampesprøjtning på toksinindholdet har ikke kunnet belyses. I tabel 8 ses resultaterne af forsøg med forskellige svampestrategier i havre til gryn. Forsøgene er anlagt i sorterne Symphony og Dominik. Der har kun været svage angreb af svampesygdomme, og der er derfor heller ikke opnået rentable merudbytter for svampebekæmpelse. Folicur og Prosaro har foruden bladsvampe også effekt på Fusariumsvampe. I hvedeforsøg har bekæmpelse i vækststadium 65 (blomstring) bedst effekt mod Fusariumsvampe. I forsøgsled 3 til 6 er der derfor behandlet med Prosaro i vækststadium 65 for at belyse effekten mod Fusarium og fusariumtoksinerne DON (deoxynivalenol), ZEA (zearalenon), HT-2 og T-2. Disse toksiner er nærmere omtalt i vinterhvedeafsnittet. Strobilurinet Comet er tilsat i forsøgsled 5, fordi tyske forsøg i hvede i Pct. obs. med > 25 % angrebne planter Havre 2014, skadegørere Uge nr. Bladlus Kornbladbillelarve Kronrust Havrebladplet Meldug Figur 1. Udviklingen af skadegørere i havre i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet

133 Havre Sygdomme Tabel 8. Svampebekæmpelse og toksiner i havre. (G4, G5) Havre Stadie Procent dækning med Fusariumtoksin, µg pr. kg meldug havrebladplet DON T-2 HT-2 Udb. og merudb., hkg pr. ha Procent dækning med ca. 3/7 ca. 15/6 Fusariumtoksin, µg pr. kg meldug havrebladplet DON T-2 HT forsøg forsøg 1 fs. 1 fs. 2 fs. 2 fs. 1. Ubehandlet , ,5 2. 0,3 l Folicur EC , ,1 0, ,3 l Folicur EC 250 0,75 l Prosaro 250 EC , ,8 4. 0,75 l Prosaro 250 EC , ,4 5. 0,3 l Folicur EC 250 0,75 l Prosaro 250 EC + 0,25 l Comet , ,4 6. 0,3 l Folicur EC 250 1,0 l Prosaro 250 EC , ,1 LSD 1-6 ns ns LSD 2-6 ns ns Udb. og merudb., hkg pr. ha flere tilfælde ved sprøjtning med strobiluriner har vist et øget indhold af DON. Den vejledende grænseværdi for DON er i havre μg pr. kg korn, mens der endnu ikke er grænseværdier for HT-2 og T-2. Der er kun påvist DON i et forsøg. Dette forsøg har været anlagt efter forfrugt hvede og pløjning. Indholdet har været lavt i ubehandlet (158 μg pr. kg korn), og det laveste indhold er fundet i forsøgsled 6, hvor den højeste dosis af Prosaro er anvendt. Der har været HT-2 i begge forsøg, men på et relativt lavt niveau. Af Tabelbilaget, tabel G4 fremgår toksinindholdet i alle enkeltforsøgene i begge forsøgsår. Ved et indhold under påvisningsgrænserne er indholdet sat til 0. Påvisningsgrænserne er: 50 μg pr. kg for DON, 5 μg pr. kg for ZEA og 10 μg pr. kg for HT-2 og T

134 Vårhvede Sorter Vårhvede Sorter Af Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug Landsforsøg For andet år i træk ligger sorten Cornetto i top udbyttemæssigt. Den giver 11 procent mere end målesorten. Den følges af sorten Trappe med et udbytte, der er 5 procent over målesortens. Der er afprøvet 18 vårhvedesorter i årets landsforsøg. Det er en sort mere end i Som hjælp til sortsvalget er forholdstal for udbytte i de seneste fem års landsforsøg med vårhvedesorter samlet i tabel 1. Årets resultater, opdelt på Øerne, Jylland og hele landet, er vist i tabel 2. Amaretto, som har været målesort de seneste seks år, giver et udbytte på 66,5 hkg pr. ha som gennemsnit over årets fire gennemførte landsforsøg. Det er på niveau med En stor del af vårhveden anvendes til brødproduktion, og kvaliteten er derfor vigtig. Til højre i tabel 2 er en række kvalitetsparametre angivet. Et højt protein- og glutenindhold, kombineret med en høj rumvægt, er at foretrække. Som det var tilfældet i 2012 og 2013, er det højeste protein- og glutenindhold målt i sorten Hamlet, mens det laveste Tabel 1. Forholdstal for udbytte i vårhvedesorter 2010 til 2014 Vårhvede Amaretto Trappe Dafne KWS Bittern Katoda KWS Alderon KWS Chamsin Sonett Hamlet Anabel Cornetto KWS Willow Calimero Astrid Quintus Alondra 104 KWS W Doubleshot 99 I sortsforsøgene med og uden svampebekæmpelse har der været kraftige angreb af gulrust i modtagelige sorter. Til venstre ses en gulrustmodtagelig sort (Amaretto) og til høje en ikke modtagelig vårhvedesort. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). indhold af protein og gluten er målt i KWS Willow. En vurdering af en sorts egnethed til brødbagning kræver dog egentlige bagetest, der ikke foretages i landsforsøgene med vårhvede. Tabel 2. Vårhvedesorter, landsforsøg 2014, med svampebekæmpelse. (H Vårhvede Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Øerne Jylland Hele landet Fht. for udbytte Pct. råprotein i tørstof Pct. gluten Pct. stivelse i tørstof Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Amaretto 71,5 61,5 66, ,4 21,8 71,4 79,3 Cornetto 6,4 8,2 7, ,6 19,6 71,3 78,5 Trappe 1,5 4,6 3, ,6 19,7 71,6 80,4 Dafne 2,0 4,0 3, ,6 19,5 71,6 79,0 KWS Alderon 0,7 5,2 3, ,7 20,1 69,4 75,6 Alondra 1,8 3,7 2, ,8 20,1 71,9 79,3 KWS Willow -0,4 5,5 2, ,4 19,3 70,9 77,4 KWS W246 1,6 3,6 2, ,2 21,3 69,7 77,1 Anabel -1,2 5,7 2, ,9 20,8 71,2 80,4 Calimero -0,2 3,4 1, ,7 22,6 71,2 79,4 KWS Bittern 1,7 0,5 1, ,4 21,8 69,3 78,1 KWS Chamsin -0,1 1,9 0, ,8 23,2 70,1 80,9 Astrid -0,2 1,9 0, ,0 20,9 70,6 79,1 Sonett -1,9 0,8-0, ,5 21,9 70,9 78,3 Katoda -0,6-1,4-1, ,3 21,7 70,7 79,2 Doubleshot -2,2 0,2-1, ,5 21,6 69,9 79,4 Quintus -2,4-0,4-1, ,4 21,6 69,7 78,4 Hamlet -4,8-0,3-2, ,0 24,2 70,4 80,6 LSD ns 4,3 3,5 Basis: 14 procent vand. 133

135 Vårhvede Sorter Tabel 3. Vårhvedesorter med og uden svampebekæmpelse (H2) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,25 liter Bell + 0,15 liter Flexity + 0,2 liter Folicur EC 250 pr. ha, udbragt ad to gange Vårhvede Procent dækning i A med Udbytte, hkg kerne pr. ha Merudbytte for svampebek., hkg pr. ha, B-A A B brutto netto 1 forsøg Amaretto 0, ,7 71,5 3,8-0,4 Cornetto ,9 82,6 5,7 1,5 KWS Alderon ,5 78,9 4,4 0,2 Dafne 0, ,9 78,4 1,5-2,7 KWS Willow 0 0, ,0 76,9-0,1-4,3 Alondra 0, ,3 76,6-0,7-4,9 Anabel 0,5 0, ,5 76,0 3,5-0,7 Astrid ,4 75,8 2,4-1,8 Trappe ,6 75,2 3,6-0,6 Calimero 0, ,0 75,0 2,0-2,2 KWS Chamsin ,2 74,6 5,4 1,2 KWS W246 0, ,3 73,9 1,6-2,6 KWS Bittern 0,4 0, ,2 73,1 0,9-3,3 Sonett ,3 72,3 1,0-3,2 Doubleshot ,2 72,2 4,0-0,2 Katoda ,8 71,6 4,8 0,6 Quintus 0, ,9 69,4-3,5-7,7 Hamlet 0 0, ,1 67,2 0,1-4,1 LSD, sorter 2,1 LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. 4,0 Der er gennemført et landsforsøg med og uden svampebekæmpelse. Resultaterne ses i tabel 3. Der har ikke været meget meldug i forsøgene, men en del sorter har været kraftigt angrebne af gulrust, og niveauet af Septoria har været højt i alle sorter. Bruttomerudbytterne varierer fra -3,5 hkg pr. ha i sorten Quintus til 5,7 hkg pr. ha i den meget gulrust- og Septoriaangrebne sort Cornetto. Merudbyttet for svampebekæmpelsen er dog ikke statistisk sikkert. Omkostningen til svampebekæmpelse i forsøget svarer til 4,2 hkg hvede pr. ha, når man selv udfører sprøjtningerne. Bekæmpelsen har været rentabel i de tre sorter Cornetto, KWS Chamsin og Katoda. Kraftige gulrustangreb i vårhvedesorterne I tabel 4 er årets registreringer af dyrkningsegenskaber og sygdomme i observationsparcellerne samlet. Vårhveden er modnet i dagene mellem 1. og 5. august. Det er cirka ti dage tidligere end i Den tidligste sort er Astrid, og den sildigste er KWS Alderon. Strålængderne varierer fra 72 cm i sorterne Alondra og KWS Alderon til 89 cm i sorten Katoda. Tabel 4. Vårhvedesorternes egenskaber 2014 Vårhvede meldug gulrust Septoria Modning Strålængde, cm Kar. for lejesæd Procent dækning med meldug gulrust Antal forsøg Amaretto 2/8 82 0,3 0,2 18 Alondra 2/8 72 0,3 0 0,7 Anabel 3/8 74 0,0 0 1,1 Astrid 1/8 83 0,0 0,1 2,7 Calimero 2/8 82 0,0 0,08 21 Cornetto 4/8 76 0,0 0,01 7 Dafne 3/8 82 0,7 0,08 3,4 Doubleshot 4/8 79 0,0 5 5 Hamlet 3/8 78 0,0 0,01 4,5 Katoda 2/8 89 1,0 0,02 10 KWS Alderon 5/8 72 0,0 0,8 1,4 KWS Bittern 3/8 84 0,0 0,2 3 KWS Chamsin 3/8 74 0,0 0,6 23 KWS Willow 4/8 84 0,0 0 0,7 Quintus 4/8 79 0,0 1,3 0,4 Sonett 3/8 81 0,0 0 0,7 Trappe 2/8 79 0,0 0,09 25 KWS W246 4/8 74 0,0 1 0,07 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. Der er ikke registreret Septoria i observationsparcellerne. Meldugangrebene har generelt været svage og varierer fra ingenting eller meget lidt til 5 procent dækning i sorten Doubleshot. Angrebene af gulrust har været kraftige og varierer fra under 1 procent dækning i sorterne Alondra, KWS Willow, Quintus, Sonett og KWS W246 til over 20 procent dækning med gulrust i sorterne Calimero, KWS Chamsin og Trappe. Ni vårhvedesorter udgør mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Vårhvedesorternes andel af udsædssalget fremgår af tabel 5. Trappe er gået meget frem og udgør over halvdelen af salget. Tabel 5. Vårhvedesorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i Sorternes andel af udsædssalget i procent Høstår Trappe Amaretto Hamlet Taifun Dafne 3 9 Sonett 3 Eminent KWS Chamsin 1 KWS Bittern 1 Andre sorter

136 Bælgsæd Markært, sorter Bælgsæd Af Jon Birger Pedersen, Videncentret for Landbrug Markært, sorter Equip årets topscorer i markærtsorterne Landsforsøgene med sorter af markært har omfattet syv sorter. Den kendte sort Equip giver det største udbytte og 4 procent mere end målesortsblandingen. Også i sorterne Audit og Eso ligger udbyttet over målesortsblandingens. Den består af sorterne Alvesta, Audit, Casablanca og Ingrid. I forhold til 2013 har Ingrid erstattet Rocket. Udbyttet i målesortsblandingen ligger i årets forsøg på 47,1 hkg pr. ha. Det er 6,4 hkg mindre end i 2013 og 11,8 hkg pr. ha mindre end i Markært er således en af de afgrøder, der ikke tåler en lang, tør og varm periode lige omkring og efter blomstring. Et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg er afgørende ved valg af markærtsort. I tabel 1 ses forholdstallene for udbytte i de seneste fem års landsforsøg med sorter af markært. Der er i 2014 anlagt otte landsforsøg med sorter af markært. Det ene af forsøgene er kasseret på grund af dårlig vækst og det andet grundet et stort spild før høst. Der er store variationer i udbyttet mellem de seks godkendte forsøg. Udbyttet i målesortsblandingen varierer således fra 27,7 til 61,6 hkg pr. ha i årets forsøg. Gennemsnitsresultaterne af årets landsforsøg fremgår af tabel 2. Strategi Vælg en sort af markært, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > har en stor afgrødehøjde ved høst > > har en kraftig vækst, der giver god konkurrenceevne over for ukrudt. Tabel 1. Forholdstal for udbytte i markærtsorter 2010 til 2014 Markært Blanding Alvesta Casablanca Equip Eso Audit Ingrid Mythic : Attika, Casablanca, Alvesta, Hector; 2011: Alvesta, Casablanca, Exclusive, Hector; 2012: Alvesta, Casablanca, Rocket, Crackerjack; 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid. Tabel 2. Sorter af markært, landsforsøg (I TKV, gram Udb. og merudb., for Fht. Markært Pct. råprotein hkg pr. udbytte ha Afgrødehøjde ved høst, cm Dato for modenhed Kar. for lejesæd Antal forsøg Blanding 2) 47, , /7 4 Equip 1, , /7 5 Audit 1, , /7 3 Ingrid 1, , /7 3 Eso 0, , /7 4 Alvesta 0, , /7 5 Mythic -0, , /7 4 Casablanca -0, , /7 4 LSD ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Alvesta, Audit, Casablanca, Ingrid. Indholdet af råprotein ligger på næsten samme niveau som i 2013-forsøgene. Det varierer fra 22,0 i sorten Alvesta til 23,6 procent i sorten Mythic. Tusind korns vægten ligger også på samme niveau som i Den varierer fra 246 gram i sorten Mythic til 292 gram i sorten Ingrid. Afgrødehøjden ved høst er en afgørende egenskab, når ærterne skal dyrkes til modenhed. Jo højere afgrøde, jo hurtigere tørrer den efter regn, og jo lettere er den at høste. Den højeste afgrøde i gennemsnit af forsøgene er 75 cm, og den er målt i sorten Ingrid. Den laveste afgrødehøjde på 60 cm er målt i sorten Casablanca. I enkeltforsøgene er den laveste afgrødehøjde 48 cm, og den er målt i sorten Casablanca. Der er kun en dags forskel i modenhed mellem de tidligste og de sildigste sorter. 135

137 Bælgsæd Hestebønne, sorter Tabel 3. Forholdstal for udbytte i sorter af markært, gennemsnit af to til fem år Markært Blanding Alvesta Casablanca Equip Eso Ingrid Audit Mythic : Attika, Casablanca, Alvesta, Hector; 2011: Alvesta, Casablanca, Exclusive, Hector; 2012: Alvesta, Casablanca, Rocket, Crackerjack; 2013: Alvesta, Audit, Casablanca, Rocket; 2014: Alvesta, Audit, Casablanca, Ingrid. Udbyttestabilitet er en afgørende faktor ved valg af markærtsort. I tabel 3 ses det gennemsnitlige forholdstal for udbytte gennem de seneste to til fem års landsforsøg med sorter af markært. Resultaterne i tabel 3, sammenholdt med tabel 1, giver et godt overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter. Tabel 4. Sorter af hestebønne, landsforsøg (I3) Hestebønne Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Pct. råprotein TKV, gram Afgrøde- Dato højde for ved høst, modenhed cm Antal forsøg Fanfare 51, , /8 Boxer 1, , /8 Vertigo -2, , /8 Fuego -3, , /8 Taifun -8, , /8 LSD 3,5 Tabel 5. Forholdstal for udbytte i hestebønnesorter 2011 til 2014 Hestebønne Fanfare Taifun Fuego Boxer Vertigo 96 Målesort: : Marcel; 2014: Fanfare. Hestebønne, sorter Hestebønnesorten Boxer giver det største udbytte i årets landsforsøg. Den giver 2 procent mere end den nye målesort Fanfare. Valg af hestebønnesort bør have fokus på udbyttestabilitet og tidlighed. Sorten Fanfare har afløst sorten Marcel som målesort i hestebønner. Marcel var målesort fra 2003 til Der er høstet 51,5 hkg pr. ha i Fanfare i Det er en stigning på 6,9 hkg pr. ha i forhold Vikkeskimmel (Peronospora viciae) har været den mest udbredte svampesygdom i hestebønner i På oversiden ses en misfarvning af bladet, og samme sted på bladundersiden ses en pelsagtig belægning af svampesporer. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Strategi Vælg en hestebønnesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > modner så tidligt som muligt > > kun er lidt modtagelig over for bladplet og chokoladeplet. Hestebønner bør kun dyrkes på lerede jorder med god vandforsyning eller på sandede jorde, hvor der kan vandes. Hestebønner kan være meget tørkefølsomme op til blomstring og under frøfyldningen. til Resultaterne af årets fire landsforsøg med fem sorter af hestebønne fremgår af tabel 4. Råproteinindholdet ligger væsentligt højere end i 2013-forsøgene. I 2014 varierer det fra 29,3 procent i tørstof i sorten Fuego til 31,2 procent i tørstof i sorten Taifun. Tusindkornsvægten varierer fra 464 gram i sorten Taifun til 556 gram i sorten Vertigo. Tidligheden er væsentlig ved valg af hestebønnesort. En tidlig høst øger mulighederne for en problemfri høst og for at etablere efterfølgende 136

138 Bælgsæd Hestebønne, sorter Hestebønnerust har optrådt i flere marker med ret udbredte angreb sidst på sæsonen. Det varme vejr har fremmet svampen. Der er ikke udført forsøg med svampebekæmpelse i hestebønner i Danmark i nyere tid. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). vintersæd rettidigt. I tabel 5 ses en oversigt over forholdstallene for udbytte i de seneste fire års forsøg med hestebønnesorter. Der er i 2014-forsøgene ikke registreret forskel i dato for modenhed mellem de afprøvede sorter. De er alle modne 16. august. Ukrudt kan også bekæmpes mekanisk Der er gennemført otte tofaktorielle forsøg over to år med sammenligning af radrensning og kemisk ukrudtsbekæmpelse ved stigende udsædsmængder af hestebønner. Forsøgene viser, at ukrudt også kan bekæmpes ved radrensning af hestebønner. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Der er ikke fundet signifikant vekselvirkning mellem udsædsmængde og ukrudtsbekæmpelse. Derfor præsenteres resultaterne af hver faktor for sig i tabel 6. I forsøgene i 2014 er det ligesom i 2013 ikke lykkedes at komme helt ned på de ønskede plantetal. Tabel 6. Udsædsmængder og ukrudtsbekæmpelse i hestebønne. (I4, I5) Hestebønne Planter pr. m 2 Tokimbl. ukrudtsbiomasse, 21 dage efter sidst behandling Pct. jord dækket af ukrudt v. høst Afgrødehøjde v. høst, cm Tusindkornsvægt, g Udbytte, hkg pr. ha Udbytte, hkg pr. ha, netto Antal forsøg spiredygtige frø pr. m ,6 47,6 40 spiredygtige frø pr. m ,7 54,8 60 spiredygtige frø pr. m ,7 54,8 LSD 2,6 25 cm rækkeafstand, 1-2 gange radrensning ,6 54,2 Senest 3 dage efter såning, 0,2 l Command CS + 1 l Stomp ,1 52,2 St : 1 l Fenix ,1 55,2 Før fremspiring: 1 l Roundup Bio + st : 1 l Fenix ,4 55,4 LSD ns 2013 og forsøg spiredygtige frø pr. m ,3 41,3 40 spiredygtige frø pr. m ,2 47,3 60 spiredygtige frø pr. m ,4 47,6 LSD 1,6 25 cm rækkeafstand, 1-2 gange radrensning ,8 48,4 Senest 3 dage efter såning, 0,2 l Command CS + 1 l Stomp ,9 44,9 St : 1 l Fenix ,9 48,0 Før fremspiring: 1 l Roundup Bio + st : 1 l Fenix ,5 47,6 LSD 1,9 Udbytte, korrigeret for forskelle i udsædsmængder eller forskelle i planteværnsindsats, 1,0 hkg udsæd: 300 kr., afgrødepris: 120 kr. pr. hkg. 137

139 Bælgsæd Hestebønne, sorter Der har således været en højere markspiring end forventet. Resultaterne fra forsøgene i 2014, der ses i den øverste del af tabel 6, viser, at ukrudtsmængden falder ved stigende udsædsmængde, og afgrødehøjden er steget svagt med stigende udsædsmængde. Der er høstet signifikant stigende udbytter med stigende udsædsmængde. Det højeste nettoudbytte, når der er betalt for udsæden, er opnået ved en udsædsmængde svarende til 40 spiredygtige frø pr. m

140 Markfrø Engrapgræs Markfrø Af Barthold Feidenhans l, Videncentret for Landbrug Engrapgræs Bekæmpelse af rodukrudt i engrapgræs eftervirkning I 2014 er forsøget fra 2013 med bekæmpelse af rodukrudt fortsat på Lolland-Falster. For at belyse eventuelle forskelle i de anvendte midlers langtidseffekt på bestanden af tidsler og andet rodukrudt er der i foråret 2014 registreret i parcellerne fra 2013, som det fremgår af Tabelbilaget, tabel J11. Den bedste langtidseffekt er opnået i de forsøgsled, hvor der er anvendt den højeste dosering af midlerne. Den bedste effekt er opnået i forsøgsled 10, hvor der er anvendt Ariane FGS i højeste dosering på 3,5 liter pr. ha. Bemærk, denne dosering er kun tilladt i to- til flereårs marker. Rustsygdomme i engrapgræs skal bekæmpes I 2014 er der i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM videreført en forsøgsserie fra 2013 for at belyse økonomien i bekæmpelse af svampesygdomme i engrapgræs ved forskellige strategier. Forsøgene er anlagt i førsteårs marker, hvor problemerne med svampeangreb normalt er størst. I 2014 er forsøgene gennemført i sorterne Miracle og Greenplay, der begge er plænetyper. I årets forsøg har der i to af forsøgene været betydelige angreb af rust allerede fra efteråret. Resultaterne fremgår af tabel 1. De signifikant højeste merudbytter er opnået i forsøgsled 3 til 5 og i forsøgsled 7. Der er ikke signifikant forskel mellem forsøgsled 3, 4 og 5, hvor Erfagrupper er en god måde at formidle viden på. Her en konsulent-erfagruppe i marken juni (Foto: Barthold Feidenhans l, Videncentret for Landbrug). I 2014 har der været udbredte angreb af rust i engrapgræs. Der har været god økonomi i en bekæmpelse. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Procent Procent marker med rust Uge nr Figur 1. Figuren viser udviklingen af rust i planteavls- og frøkonsulenternes registreringsnet i engrapgræs i 2014 i ubehandlede marker. At markerne er ubehandlede betyder, at der sidst i sæsonen kun er data fra relativt få marker. Angrebene kan hermed blive undervurderet. Fra 2015 vil der både blive registreret i behandlede og ubehandlede dele af marken. 139

141 Markfrø Rødsvingel Tabel 1. Bekæmpelse af svampesygdomme i engrapgræs. DLF-TRIFOLIUM. (J2, J3) Engrapgræs Behandlingstidspunkt Pct. dækning Udb. Pct. dækning med og merudb., Nettomerudb., med meldug rust bladplet kg frø kr. pr. meldug rust bladplet pr. ha ha stadium 62 stadium 62 Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg. DLF-TRIFOLIUM forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,1 20 0, ,4 l Folicur sept , , ,4 l Folicur maj ,03 9 0, ,4 l Folicur 0,4 l Folicur sept. maj , , ,4 l Folicur 0,4 l Folicur maj juni , , ,6 l Bell 0,6 l Bell maj juni , , ,3 l Bell + 0,2 l Comet 0,3 l Bell maj + 0,2 l Comet juni LSD den ene behandling i maj er suppleret med 0,4 liter Folicur pr. ha i september eller juni. Blandingen af Comet og Bell i forsøgsled 7 har i årets forsøg klaret sig på linje med forsøgsled 3 til 5, men signifikant bedre end forsøgsled 6, hvor der er anvendt to gange 0,6 liter Bell pr. ha. To års forsøg viser, at der er god økonomi i at bekæmpe svampesygdomme i engrapgræs ved konstaterede angreb. Den bedste økonomi er i årets forsøg opnået ved 40 procent normaldosering af Folicur i maj. Efterårsbehandlinger alene har i de to års forsøg ikke været rentable. Rødsvingel Græsukrudt kan bekæmpes om foråret i rødsvingel, men det kan koste udbytte Græsukrudt er et alvorligt problem i frøavlen. I rødsvingel er enårig og alm. rapgræs samt væselhale vanskelige at bekæmpe effektivt. Derfor er der i 2014 videreført en forsøgsserie, startet i 2013, hvor forskellige midler og middelkombinationer er afprøvet om foråret. I forsøgsled 4 og 5 indgår Hussar Plus i to doseringer. Midlet indeholder de samme aktivstoffer, som indgår i Atlantis OD, bare i et andet blandingsforhold, som kunne give nye muligheder i frødyrkningen. Begge de gennemførte forsøg er udført i sorten Maxima, det ene i en førsteårs mark, lagt ud i vårbyg, og det andet i en andetårs mark. Der er registreret enårig rapgræs i begge forsøg, mest i førsteårs marken. Der er kun konstateret en svag forekomst af væselhale i forsøget i andetårs marken. Resultaterne fremgår af tabel 2, hvor der også er vist en sammenstilling af to års forsøg. Hussar OD har som forventet en god effekt på enårig rapgræs, bedst ved den højeste dosering. Hussar Plus har ved den høje dosering i forsøgsled 5 givet lidt bedre effekt på enårig rapgræs end Hussar OD, men har også medført lidt større herbicidskade. I 2014 er der i forsøgsled 5 konstateret et betydeligt udbyttetab i andetårs marken, men ikke i førsteårs marken, hvor der er registreret et positivt merudbytte. Normalt ville man forvente, at andetårs marken er mere robust, og resultaterne er i modstrid med tidligere resultater, der viste, at førsteårs markerne var mere følsomme. Atlantis har også i 2014 god effekt på ukrudtet, men har ligesom Hussar Plus medført en lidt større herbicidskade, der ved den højeste dosering i forsøgsled 7 har medført et ikke signifikant udbyttetab. Lexus har ikke en tilfredsstillende effekt på det enårige rapgræs og medfører et udbyttetab i andetårs marken, men et merudbytte i førsteårs marken. Ud fra to års forsøg ser Lexus ikke ud til at være et interessant middel i rødsvingel om foråret og slet ikke i andetårs marker. I forsøgsled 10 og 11 er Monitor afprøvet alene og i blanding med Hussar OD. Blandingen af Monitor og Hussar OD er en ret udbredt løsning i praksis. I begge forsøgsled har Monitor medført ret kraftige herbicidskader, der har holdt helt frem til blomstring, og som specielt i andetårs marken har medført uacceptable udbyttetab. I forsøgsled 10 skyldes skaderne efter al sandsynlighed, at doseringen er for høj. Doseringen i rødsvingel bør ikke overstige 5 gram pr. ha. Selv ved denne dosering er der konstateret skader, specielt i andetårs marken. 140

142 Markfrø Rødsvingel Tabel 2. Bekæmpelse af græsukrudt i rødsvingel om foråret. (J4, J5) Rødsvingel Kar. for herbicidskade medio maj ved blomstring Overflade, pct. dækning 24. april Ved høst pct. i frø beg. blomstring rapgræs, væselhale enårig Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudbytte, kr. pr. ha Kar. for herbicidskade medio maj ved blomstring Overflade, pct. dækning rapgræs, væselhale enårig rapgræs, væselhale enårig 24. april Ved høst pct. i frø beg. blomstring rapgræs, væselhale enårig Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudbytte, kr. pr. ha forsøg forsøg 1. Ubehandlet ,1 0, ,1 0, ,05 l Hussar OD 2) ,0 0, ,2 0, ,1 l Hussar OD 2) ,0 0, ,1 0, ,1 l Hussar Plus 2) ,1 0, ,1 0, ,2 l Hussar Plus 2) ,0 0, ,0 0, ,4 l Atlantis OD ,1 0, ,1 0, ,8 l Atlantis OD ,0 0, ,1 0, g Lexus 50 WG 3) ,2 0, ,2 0, g Lexus 50 WG 3) ,1 0, ,2 0, g Monitor 3) ,1 0, , ,05 l Hussar OD + 5 g Monitor 3) ,1 0, ,1 0, LSD Skala 0-10, hvor 0 = ingen herbicidskade, og 10 = 100 pct. skade. 2) Tilsat 0,5 liter Renol pr. ha. 3) Tilsat 0,4 liter Agropol pr. ha. Hvorvidt denne skade kan skyldes det ret sene udbringningstidspunkt kan ikke helt afklares ud fra forsøgene, men der er i 2014 behandlet 3. april, hvor planterne på grund af det tidlige forår har været langt fremme. Monitor kan være særdeles hård ved afgrøden, når der behandles sent. Der er i forsøgsled 10 i førsteårs markerne konstateret en kraftig forurening med væselhale i frøvaren. Denne forurening kan stamme fra planter af væselhale, der har etableret sig efter de ret kraftige og vedvarende herbicidskader. Væselhale etablerer sig let i svækkede afgrøder. Derfor medfører afgrødeskader ikke kun et direkte tab af frø, men kan også bidrage til opformering af uønskede ukrudtsarter. Kvælstofgødskning og vækstregulering i rødsvingel om foråret I 2014 er der i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM fortsat en forsøgsserie til belysning af sammenhængen mellem strategi til at optimere kvælstofgødskningen og vækstregulering i rødsvingel om foråret. Tidlig og kraftig lejesæd er ødelæggende for udbyttet i rødsvingel. Derfor er det hidtil anbefalet at være tilbageholdende med kvælstofgødskning om foråret. Nye muligheder for vækstregulering gør det imidlertid aktuelt at undersøge, om anbefalingerne bør ændres, så udbyttet af frø kan hæves. I forsøget indgår den i praksis normalt anvendte vækstregulering, der består af en blanding af Cycocel 750 og Moddus M. Nye prisrelationer mellem Moddus M og Cycocel gør det interessant at undersøge andre muligheder i rødsvingel. Det har i 2014 kun været muligt at gennemføre et enkelt forsøg i en andetårs mark i sorten Maxima. Resultaterne fra årets forsøg samt en sammenstilling med forsøgene i 2013 fremgår af tabel 3. Alle forsøgsled er blevet tildelt 70 kg kvælstof pr. ha i efteråret. I foråret er der tildelt henholdsvis 50, 70 og 90 kg kvælstof pr. ha primo marts ved vækststart. Vækstregulering er udført ultimo april. Resultaterne fra årets forsøg understøtter resultaterne fra Ved stigende kvælstofmængder bør doseringen af vækstreguleringsmidlet øges. Øges forårstildelingen til 90 kg kvælstof som i forsøgsled 8 til 10, er der signifikant merudbytte for at ændre vækstreguleringsstrategi fra den traditionelle blanding af Moddus M og Cycocel 750 til 1,2 liter Moddus M alene. Det gælder både i årets forsøg og i gennemsnit af de to år. Hvis man udelukkende ser på kvælstoffets betydning for merudbyttet, er det højeste merudbytte opnået i forsøgsled 3, hvor der er gødet med 50 kg kvælstof om foråret. Når kvælstofniveauet øges til enten 70 eller 90 kg kvælstof om foråret, er der i årets forsøg signifikante merudbytter for at anvende 1,2 liter Moddus M pr. ha i stedet for den traditionelle blanding af Mod- 141

143 Markfrø Strandsvingel Tabel 3. Kvælstofgødskning og vækstregulering i rødsvingel. DLF-TRIFOLIUM. (J6, J7) Rødsvingel Stadie efterår Kg N udbragt forår Kar. for lejesæd ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha 2) Kar. for lejesæd ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha 2) forsøg. DLF-TRIFOLIUM forsøg 1. Ubehandlet ,4 l Moddus M + 1,25 l Cycocel ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M ,4 l Moddus M + 1,25 l Cycocel ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M ,4 l Moddus M + 1,25 l Cycocel ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M LSD Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Omkostninger til kvælstof er ikke medregnet i nettomerudbyttet. dus M og Cycocel 750. Denne forskel gentager sig i gennemsnitsresultaterne for de to år. Forsøgene gennem to år tyder dog ikke på, at der generelt er økonomi i at øge kvælstofniveauet i rødsvingel om foråret. Denne konklusion bygger dog på et ret spinkelt datamateriale, hvor alle forsøg er udført i sorten Maxima, der er kendetegnet ved en meget lille bladmasse. Hvorvidt forsøgsresultaterne kan overføres til rødsvingel generelt, fortæller resultaterne ikke noget om. Den højeste afprøvede dosering af Moddus M på 1,2 liter pr. ha er ikke lovlig i Danmark. Den maksimale lovlige dosering er 0,8 liter pr. ha. Strandsvingel Bekæmpelse af alm. og enårig rapgræs i strandsvingel I 2014 er der i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM startet en ny forsøgsserie for at belyse mulighederne for at bekæmpe rapgræsser i plænetyper af strandsvingel. Forsøgene er gennemført i førsteårs marker i sorterne Galathea og Greenbrooks, udlagt i henholdsvis vårbyg og vinterhvede. Der er gennemført to forsøg i forsøgsserien, men da data fra de to forsøg varierer meget, præsenteres de enkeltvis for de to forsøg. Forsøgsled 9 og 11, hvor Hussar Plus indgår, viser, at midlet ikke vil kunne anvendes i strandsvingel. Resultaterne fremgår af tabel 4. I forsøg 001 (Galathea) har der været en pæn bestand af både alm. og enårig rapgræs. I forsøg 2 (Greenbrooks) er der registreret en stor bestand af enårig rapgræs, men ingen alm. rapgræs. DFF i forsøgsled 2 har i begge forsøg haft effekt på bestanden af enårig rapgræs i marken. I forsøg 1 er antal frø af enårig rapgræs i frøvaren reduceret. Behandlingen med DFF i forsøgsled 2 har medført et positivt merudbytte i forsøg 1, men ikke i forsøg 2. Effekten på ukrudtet er ens i de to forsøg. Der er ikke konstateret afgrødeskade, så baggrunden for forskellen mellem merudbytterne er ukendt. I forsøgsled 3 til 8 indgår Kerb 400 SC i to doseringer og på tre tidspunkter. Den høje dosering på 0,4 liter pr. ha har haft bedst effekt. Ligeledes er der en tendens til, at de to tidlige behandlinger har haft bedst effekt. Der er ved nogle af behandlingerne fundet uacceptable afgrødeskader. De største udbyttetab er fundet ved tidlig anvendelse af den høje dosering på 0,4 liter Kerb 400 SC pr. ha. Det Et nyt udlæg af strandsvingel på dobbelt rækkeafstand sikrer stærke planter, der også kan modstå en tør periode. (Fotos: Erling Christoffersen, DLF-TRIFOLIUM). 142

144 Markfrø Strandsvingel Tabel 4. Bekæmpelse af rapgræs i plænetyper af strandsvingel. DLF-TRIFOLIUM. (J8) Strandsvingel Kar. for afgrødeskade, april Pct. dækning af jord, april Alm. rapgræs Enårig rapgræs Pct. i frø Alm. rapgræs Enårig rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Kar. for afgrødeskade, april Pct. dækning af jord, april Pct. i frø DLF-TRIFOLIUM fs. 001 fs Ubehandlet ,02 0, , ,24 l DFF ,27 0, ,038 0, ,2 l Kerb 400 SC ,16 0, ,012 0, ,4 l Kerb 400 SC ,16 0, , ,2 l Kerb 400 SC ,08 0, ,4 l Kerb 400 SC , , ,2 l Kerb 400 SC ,08 0, , ,4 l Kerb 400 SC , , ,035 l Hussar Plus 2) ,02 0, ,008 0, ,07 l Hussar Plus 2) ,00 0, , ,14 l Hussar Plus 2) ,041 0, LSD ns ns Led 2 er behandlet medio september. Led 3 og 4 er behandlet primo februar. Led 5 og 6 er behandlet medio februar. Led 7 og 8 er behandlet primo marts. Led 9-11 er behandlet primo april. Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100 pct. skade. 2) Tilsat 0,5 liter Renol pr. ha. Alm. rapgræs Enårig rapgræs Alm. rapgræs Enårig rapgræs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha er i de samme forsøgsled, der er opnået den bedste effekt over for ukrudtet. Det højeste merudbytte er i begge forsøg opnået i forsøgsled 7, hvor der er anvendt 0,2 liter Kerb 400 SC pr. ha. Merudbyttet i forsøgsled 7 er på niveau med merudbytterne i forsøgsled 2, hvor der er anvendt DFF. Effekten på ukrudtet er bedre i forsøgsled 7. Hvorvidt det vil være muligt at finde en brugbar kombination af tidspunkt og dosering i forhold til effekt og udbytte fremgår ikke af årets forsøg. Forsøgene vil blive forsøgt videreført de kommende år for at klarlægge mulighederne. Vækstregulering i strandsvingel Der er i 2014 i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM anlagt to forsøg for at belyse økonomien i vækstregulering af strandsvingel ved tre kvælstofniveauer om foråret, kombineret med tre niveauer af vækstregulering. Alle forsøgsled er tildelt 70 kg kvælstof om efteråret. Forsøgene er gennemført i sorten Essential i en førsteårs mark og i sorten Olympic Gold i en andetårs mark. Resultaterne fremgår af tabel 5. Der er en del variation mellem resultaterne i de to forsøg, så det kan anbefales at læse resultaterne fra enkeltforsøgene. Der er generelt en god sammenhæng mellem lejesædskarakteren og doseringen af vækstreguleringsmidlet. I forsøget med Olympic Gold er der en god sammenhæng mellem kvælstofniveau, vækstregulering og merudbytte. Det højeste merudbytte er opnået i forsøgsled 6 og 9, hvor der er tildelt henholdsvis 110 og 130 kg kvælstof om foråret og vækstreguleret med 0,8 liter Moddus M. Ved disse gødningsniveauer har der været et ikke signifikant udbyttetab ved at øge doseringen af vækstregulering til 1,2 liter Moddus M. Dette tab kan sandsyn- Tabel 5. Vækstregulering i strandsvingel. DLF-TRIFOLI- UM. (J9) Strandsvingel Kg N udbragt efterår forår Kar. for lejesæd ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,4 l Moddus M ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M ,4 l Moddus M ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M ,4 l Moddus M ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M LSD ns Led 2-10 er behandlet i stadie Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 143

145 Markfrø Alm. rajgræs Tabel 6. Afpudsning og gødningsstrategi i strandsvingel. DLF-TRIFOLIUM. (J10) Strandsvingel Kg N udbragt august oktober forår Kar. for lejesæd Stængeldannelse, stængler pr. m 2 Udb. og merudb., kg frø pr. ha Kar. for lejesæd Stængeldannelse, stængler pr. m 2 Udb. og merudb., kg frø pr. ha forsøg. DLF-TRIFOLIUM A. Ingen afpudsning B. Afpudsning 10 cm højde 1. 0,8 l Moddus M ,8 l Moddus M ,8 l Moddus M ,8 l Moddus M ,8 l Moddus M ,8 l Moddus M LSD A1-B Led 1-6 er behandlet i stadie Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. ligvis tilskrives den meget oprette vækst ved høst, som kan have medført dryssespild. I forsøget med Essential er sammenhængene knap så tydelige. Essential er en udpræget plænetype med meget lille bladmasse og en anden vækstform end Olympic Gold. Der er merudbytter for øget kvælstoftildeling om foråret, men de er ikke så markante som i Olympic Gold. Det højeste merudbytte er opnået i forsøgsled 9, hvor der er gødet med 130 kg kvælstof om foråret og vækstreguleret med 0,8 liter Moddus M pr. ha. Essential er betydeligt mere opretstående end Olympic Gold i alle forsøgsled, og der er konstateret mere spild ved høst. Disse faktorer kan forklare en del af forskellen mellem de to forsøg og vil indgå i det fremtidige forsøgsdesign. Forsøget bør om muligt gentages. Afpudsnings- og gødningsstrategi i strandsvingel For at belyse en eventuel sammenhæng mellem en afpudsning efterår og gødningsstrategiens betydning for udbyttet i strandsvingel er der i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM i 2014 anlagt en forsøgsserie med to forsøg. Begge forsøg er anlagt i andetårs marker i sorten Essential, der er en udpræget spinkel plænetype. På grund af årets tørke har det ene forsøg måttet stoppes før høst, så data stammer fra et enkelt forsøg. Resultaterne fremgår af tabel 6. Der er optalt stængler i forsøget. Data er dog for få og usikkerheden derfor for stor til, at der kan drages konklusioner på den parameter. Der er respons for kvælstofniveau og afpudsning Hvis der ikke afpudses om efteråret, opnås der ikke noget merudbytte ved at dele kvælstofmængden. Der opnås dog et signifikant merudbytte for at hæve tildelingen fra 60 til 90 kg kvælstof pr. ha. Hvis der derimod afpudses, opnås der pæne og signifikante merudbytter for at dele den høje kvælstoftildeling på 90 kg kvælstof. Merudbyttet er signifikant. Resultaterne fra dette års forsøg tyder på, at det ved dyrkning af sorten Essential til andetårs høst er en fordel at tildele kvælstof tidligt efter høst af forfrugten og afpudse afgrøden omkring 1. oktober. Resultaterne viser også, at der er god økonomi i at hæve tildelingen af kvælstof til 90 kg kvælstof om efteråret, uanset om der afpudses eller ej. Hvorvidt det gælder andre sorter er uafklaret. Forsøgene vil blive videreført for at afdække dette. Alm. rajgræs Gødsknings- og dyrkningsstrategi i foder- og plænetyper af alm. rajgræs, udlagt i renbestand I 2012 blev der startet en forsøgsserie for at belyse forskellige gødskningsstrategiers indflydelse på frøudbyttet i alm. rajgræs, udlagt i renbestand. I 2012 blev der startet forsøg i fodertyperne, og i 2013 fulgte plænetyperne med. Der er i 2014 gennemført fire forsøg i fodertyper af alm. rajgræs og to forsøg i plænetyper af alm. rajgræs. Plænetyper har ofte en svag udvikling om efteråret, og med den begrænsede mængde kvælstof, der ofte er til rådighed i jorden efter høst, er det undersøgt, om der er forskel på foder- og plænetypers kvælstofbehov om efteråret. Der er i forsøgene afprøvet forskellige mængder kvælstof om efteråret, kombineret med forskellige niveauer af forårstildeling. Ligeledes er der afprøvet delt gødskning om efteråret. Alle forsøgene er vækstreguleret i vækststadie 47 til 50 med 0,8 liter Moddus M pr. ha og holdt fri for sygdomme og skadedyr. Forsøgene er i

146 Markfrø Alm. rajgræs En målrettet strategi med vækstregulering og sygdomsbekæmpelse betaler sig i alm. rajgræs. Optimalt passet areal til venstre og et areal uden vækstregulering og sygdomsbekæmpelse til højre for den hvide pind. (Foto: Lars Møller Christensen, Vestjysk Landboforening). gennemført i de tetraploide fodertyper Mathilde, Twymax, Calibra og Navarra og i de diploide plænetyper Belida og Platinum. Resultaterne fremgår af tabel 7. Af samme tabel fremgår de sammenstillede data for forsøgsårene. Bemærk, at for fodertyperne skiftede enkelte forsøgsled efter 2012, hvorfor der ikke er samstillede data for disse forsøgsled for 2012 til Forsøgene i 2014 understøtter tidligere års resultater for de tetraploide fodertyper. I årene 2013 og 2014, hvor forsøgsdesignet har været identisk, er der signifikante merudbytter for at hæve kvælstofdoseringen fra 137 kg kvælstof til 167 kg kvælstof pr. ha i fodertyperne. I begge årene er det højeste merudbytte opnået, hvor der er tildelt 60 kg kvælstof ved etablering og fulgt op med 167 kg kvælstof om foråret. Merudbyttet for efterårstildelingen er imidlertid ikke statistisk sikkert. Der er dog en tendens til, at efterårstildelingen sikrer et større udbytte, end hvor der udelukkende tildeles kvælstof om foråret. Konklusionen på disse forsøg er, at for at sikre topudbytter i fodertyper af alm. rajgræs kan det være nødvendigt at tilføre kvælstof om efteråret, men dette kvælstof må ikke tages fra kvoten for alm. rajgræs, udlagt i renbestand, fordi forårstildelingen skal ligge omkring 160 kg kvælstof. Kvælstoffet til efterårstildelingen skal tages fra andre afgrøder på bedriften. Plænetyperne, der er diploide, reagerer ikke så kraftigt på høje kvælstofmængder. Konklusionen vedrørende kvælstoftildeling om efteråret er den samme som for fodertyperne. Det kan være formålstjeneligt at give kvælstof til et svagt udlæg om efteråret, men dette kvælstof må ikke tages fra forårstildelingen. Forsøgene i plænetyperne vil fortsætte i Tabel 7. Kvælstofstrategi i foder- og plænetyper af alm. rajgræs. (J11, J12, J13, J14, J15) Alm. rajgræs Ud- Kar. Udb. Kar. Udb. Kar. Udb. for og for og for og bring- lejesæudb.sæudb.sæudb., mer- leje- mer- leje- merningstidspunkt ved kg frø ved kg frø ved kg frø høst pr. ha høst pr. ha høst pr. ha 2) Fodertype forsøg forsøg forsøg kg N i NS 27-4 marts kg N i NS 27-4 marts kg N i NS 27-4 marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS kg N i NS kg N i NS 27-4 v. sån. okt. marts kg N i NS kg N i NS 27-4 v. sån. okt. 167 kg N i NS 27-4 marts LSD 1-9 ns 90 LSD Plænetype forsøg forsøg kg N i NS 27-4 marts kg N i NS 27-4 marts kg N i NS 27-4 marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS N i NS 27-4 v. sån. marts kg N i NS kg N i NS kg N i NS 27-4 v. sån. okt. marts kg N i NS kg N i NS 27-4 v. sån. okt. 167 kg N i NS 27-4 marts LSD 1-9 ns ns Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Merudbytte i forhold til led 2. God effekt af Agil mod spildkorn i alm. rajgræs Etablering af rajgræs i renbestand om efteråret giver driftsledelsesmæssige fordele, men kan også give problemer med bekæmpelse af græsukrudt og spildkorn. I 2012 blev der i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM startet en forsøgsserie for at belyse mulighederne for at bekæmpe spildkorn med Agil 100 EC i alm. rajgræs, udlagt i renbestand. Forsøgsserien er fortsat med to forsøg i Desværre er variationen i data i det ene forsøg så stor, at det ikke kan bruges. Derfor er der kun vist data fra forsøget i sorten 145

147 Markfrø Alm. rajgræs Tabel 8. Bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs, udlagt i renbestand. DLF-TRIFOLIUM. (J16, J17) Alm. rajgræs Kar. for herbicidskade, april Spildkorn, pct. dækning ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudbytte, kr. pr. ha Kar. for herbicidskade, april Spildkorn, pct. dækning ved høst Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudbytte, kr. pr. ha forsøg. DLF-TRIFOLIUM forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,05 l Agil 100 EC ,1 l Agil 100 EC ,15 l Agil 100 EC ,2 l Agil 100 EC ,05 l Agil 100 EC 2) ,1 l Agil 100 EC 2) ,15 l Agil 100 EC 2) ,2 l Agil 100 EC 2) LSD ns ns Led 2-9 er behandlet på spildkorn med 1-2 blade. Skala 0-10, hvor 0 = ingen skade, og 10 = 100 pct. skade. 2) Tilsat 0,1 liter Agropol pr. ha. Tabel 9. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i renbestand. DLF-TRIFOLIUM. (J18, J19) Alm. rajgræs Kar. for afgrødeskade forår Græsukrudt, pct. dækning ved høst Pct. enårig rapgræs i frø Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet 0 0 0, ,1 l Command 0 0 0, ,2 l Command 0 0 0, ,1 l DFF 0 0 0, ,1 l DFF 0 0 0, ,1 l DFF + 0,5 l Stomp 0 0 0, ,1 l DFF + 0,5 l Stomp + 0,5 l Boxer 0 0 0, LSD 1-7 ns forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet 0 2 1, ,1 l Command 0 2 1, ,2 l Command 0 2 0, ,1 l DFF 1 2 1, ,1 l DFF 1 2 0, ,1 l DFF + 0,5 l Stomp 1 1 0, ,1 l DFF + 0,5 l Stomp + 0,5 l Boxer 3 0 0, LSD 1-7 ns Led 2-4 er behandlet 3 dage efter såning. Led 5-7 er behandlet 10 dage efter såning. Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100 pct. skade. Neruda. Resultaterne fremgår af tabel 8, hvor der også er samstillede forsøg fra alle forsøgsårene. Der er stigende afgrødeskade ved stigende dosering af Agil 100 EC og stigende afgrødeskade ved tilsætning af additiv. Den stigende afgrødeskade har medført et udbyttetab. Den økonomisk bedste kombination af en fornuftig effekt og skånsom behandling ses i forsøgsled 7, hvor der er anvendt 0,1 liter Agil 100 EC pr. ha, tilsat additiv. Resultaterne fra tre års forsøg har bevirket, at der er søgt og opnået en godkendelse til mindre anvendelse af Agil 100 EC i denne dosering. Forsøgene viser også, at løsningen kun skal bruges på arealer, hvor der vurderes at være et økonomisk betydeligt problem med spildkorn. Løsningen kan medføre et udbyttetab. I samarbejde med DLF-TRIFOLIUM er der i en anden forsøgsserie undersøgt mulighederne for en effektiv og tidlig bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i renbestand. Enårig og alm. rapgræs giver store problemer ved avl af alm. rajgræs, både i form af direkte udbyttetab i marken og ved fradrag for ukrudtsfrø i den leverede vare. Det er dyrt at få renset frø. Derfor er det nødvendigt med en effektiv bekæmpelse i marken. I forsøgene er alle behandlinger gennemført inden for ti dage efter såning. Forsøgene er en videreførelse af forsøg fra I 2014 giver kun et af forsøgene i sorten Duparc, der er en diploid, lidt sildig plænetype, brugbare resultater. Se tabel 9. Der er i årets forsøg ikke registreret enårig rapgræs i forsøget, men der er efterfølgende i frøvaren fundet frø af enårig rapgræs, dog ikke i mængder, der ville kunne genere en certificering. Forsøget i 2014 understøtter tidligere års forsøg. Set over tre år er den bedste bekæmpelse af enårig rapgræs såvel i marken som i frøvaren sket i forsøgsled 7, hvor der indgår 0,5 liter Boxer pr. ha. Det er dog også i det forsøgsled, der er konstateret den største afgrødeskade. Tidligere for- 146

148 Markfrø Alm. rajgræs søg har vist, at anvendes der doseringer over 0,5 liter Boxer pr. ha, øges afgrødeskaden betydeligt. Løsningen i forsøgsled 7 er en god løsning på arealer, hvor der er betydelige problemer med enårig rapgræs. Der er også en veldokumenteret god effekt på vindaks, men doseringen af Boxer bør ikke overstige 0,5 liter pr. ha. En anden, mere skånsom, men ikke helt så effektiv mulighed ses i forsøgsled 6, hvor der indgår en blanding af Stomp og DFF. DFF alene i forsøgsled 4 og 5 har ikke haft en helt tilfredsstillende effekt på ukrudtet. Forklaringen på den manglende effekt i forsøgsled 4 kan være, at DFF, anvendt på den måde tre dage efter såning, er meget afhængigt af tilstrækkelig jordfugt for at virke optimalt på enårig rapgræs. Command, som er afprøvet i forsøgsled 2 og 3, har over tre år ikke virket bedre end DFF og er en noget dyrere løsning. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i dæksæd I 2014 er der videreført en forsøgsserie, startet i 2013 til belysning af mulighederne for at anvende ukrudtsmidlet Kerb i alm. rajgræs til frøproduktion. I forsøgene i 2014 er Agil 100 EC, der er en velkendt løsning i alm. rajgræs, udskiftet med DFF. Formålet er dels at finde en effektiv og skånsom løsning til bekæmpelse af græsukrudt, dels at finde et middel, der kan være resistensbryder i forhold til de mest anvendte midler til græsukrudtsbekæmpelse. Anvendelsen af Kerb er velkendt i andre lande, hvor midlet tilsyneladende forener en god bekæmpelse med en acceptabel skånsomhed over for afgrøden. Der er i 2014 gennemført to forsøg. Der har været en betydelig forskel i mængden af enårig rapgræs i forsøgene. Forsøgene er gennemført i sorterne Mezquita og Greenway, der er diploide plænetyper. Resultaterne fremgår af tabel 10, hvor der også er vist en samletabel for årene 2013 og Der har i de to forsøgsår været en betydelig forskel på klimaet i vinterperioden var præget af en hård og lang vinter, hvor vinteren 2014 har været mild, og foråret er kommet tidligt. Det skal tages med i vurderingen af resultaterne. Resultaterne for 2014 viser som i 2013, at doseringen på 0,8 liter Kerb pr. ha medfører en uacceptabel afgrødeskade, uanset tidspunkt. Det er forventet, og doseringen er kun medtaget for at finde en øvre grænse. Der har i 2014 været betydelige forskelle på resultaterne fra de to forsøg. Sorten Grenway har været meget følsom, og alle behandlinger har medført negative merudbytter. Sorten Mezquita har ikke vist samme følsomhed, og resultaterne i dette forsøg er på linje med resultaterne fra tidligere år. I gennemsnit af forsøgene og årene har skånsomheden været størst ved de sene behandlinger og i doseringer, der ikke overstiger 0,4 Tabel 10. Bekæmpelse af græsukrudt i alm. rajgræs, udlagt i dæksæd. (J20, J2 Alm. rajgræs Kar. for afgrødeskade, april enårig rapgræs, 3. april Udb. og merudb., kg frø pr. ha Overflade, pct. dækning Nettomerudb., kr. pr. ha Overflade, pct. dækning enårig rapgræs, 3. april Kar. for afgrødeskade, april Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg forsøg forsøg 1. Ubehandlet ,12 l DFF ,24 l DFF ,36 l DFF ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC ,2 l Kerb 400 SC ,4 l Kerb 400 SC ,8 l Kerb 400 SC LSD ns ns Led 2-4 er behandlet medio september. Led 5-7 er behandlet primo februar. Led 8-10 er behandlet medio februar. Led er behandlet primo marts. Skala 0-10, hvor 0 = ingen afgrødeskade, og 10 = 100 pct. skade. 147

149 Markfrø Alm. rajgræs liter Kerb pr. ha. Gerne lidt mindre. Effekten på enårig rapgræs har været god, også ved skånsomme doseringer. Behandlingerne har også medført en reduktion af ukrudtsfrø i frøvaren. Se Tabelbilaget, tabel J20. Derfor er der søgt og opnået en godkendelse til mindre anvendelse af Kerb 400 SC til alm. rajgræs, udlagt i dæksæd, og i doseringer, der ikke overstiger 0,4 liter pr. ha. Løsningen bør kun anvendes på arealer med en betydelig forekomst af enårig rapgræs. I en anden forsøgsserie, startet i 2013 i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM, undersøges det ligeledes, om Kerb kan anvendes i alm. rajgræs til frø, der er udlagt i dæksæd. I forsøget er afprøvet to sprøjtetidspunkter, henholdsvis primo februar og primo marts, samt to doseringer på henholdsvis 0,2 og 0,4 liter Kerb pr. ha. Forsøget er anlagt i den diploide sort Esquire, udlagt i vårbyg. Resultaterne fremgår af Tabelbilaget, tabel J22. Der er kun registreret meget lidt enårig rapgræs i forsøget. Resultaterne understøtter resultater, opnået i landsforsøgene, og overlades til selvstudium. Der er i 2014 også startet en forsøgsserie, der skal undersøge mulighederne for at anvende Kerb 400 SC i andetårs marker af alm. rajgræs, dels for at bekæmpe enårig rapgræs, dels for at undersøge mulighederne for en kemisk udtynding af plantebestanden, da for tæt plantebestand kan være et problem i andetårs marker. Der er anlagt fire forsøg. Desværre er to forsøg ikke gennemført, og i et forsøg har den ene behandling på grund af vejret ikke kunnet gennemføres. Derfor er der kun gennemført et forsøg, og der henvises til Tabelbilaget, tabel J23 for resultaterne. Det ser ud til, at Kerb er en reel mulighed, og der er opnået pæne merudbytter for anvendelsen i andetårs marker. Forsøgene vil blive forsøgt videreført. Double har uanset behandling givet negative merudbytter for vækstregulering. Forsøget har været helt opretstående frem til primo juli og er først gået i leje umiddelbart før høst, også i forsøgsled 1, der ikke er vækstreguleret. Ved høst har afgrøden i forsøgsled 4, hvor der er anvendt 1,2 liter Moddus M, været meget opretstående. Her er konstateret det største udbyttetab, der kan skyldes et stort dryssespild på grund af den oprette vækst. I forsøgsled 6, hvor der er anvendt to gange 0,6 liter Moddus M pr. ha, er udbyttetabet betydeligt mindre. En deling af vækstreguleringen medfører mere lejesæd til høst. Det kan måske forklare forskellen mellem forsøgsled 4 og 6. Det kan tyde på, at ved høje tildelinger af vækstregulering kan det være en fordel med en deling for at sikre, at planten går i leje til høst. Mathilde giver positive merudbytter for alle behandlinger. Kun i forsøgsled 2, 3 og 7 er disse merudbytter ikke statistisk signifikante. De højeste merudbytter er opnået ved den mest intensive vækstregulering i forsøgsled 4 og 6. Der er ikke merudbytter for at dele vækstreguleringen. Der er et lille, ikke signifikant udbyttetab for at dele 1,2 liter Moddus M i tre, hvis den sidste tildeling sker i vækststadium 57. Resultatet viser, at de tetraploide fodertyper betaler godt for en vækstregulering, hvis der gødes udover normen. Der er tilsyneladende ingen grund til at dele vækstreguleringen for at opnå et højere merudbytte. Forsøgene bør genta- Vækstregulering skal tilpasses sorten I 2014 er der i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM startet en forsøgsserie for at belyse økonomien ved forskellige strategier af vækstregulering i alm. rajgræs. Forsøgene er gennemført i sorten Mathilde, der er en tetraploid fodertype, og sorten Double, der er en af de nye, tetraploide plænetyper. Begge forsøg er gødet med 167 kg kvælstof ved vækststart og holdt fri for sygdomme og skadedyr. Resultaterne fremgår af tabel 11. Data er vist særskilt for de to forsøg, da der er betydelige forskelle på merudbytterne. Det understreger betydningen af at tage sortstypen med i overvejelserne, når der skal vækstreguleres. Kronrust har været et udbredt problem i alm. rajgræs i (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 148

150 Markfrø Alm. rajgræs Tabel 11. Delt vækstregulering i alm. rajgræs. DLF-TRIFOLIUM. (J24) Alm. rajgræs Stadie Kar. for lejesæd, høst Afgrødehøjde 2), cm 15/7 Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha Kar. for lejesæd, høst Afgrødehøjde 2), cm 15/7 Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg. DLF-TRIFOLIUM fs.001 fs Ubehandlet ,4 l Moddus M ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M ,4 l Moddus M 0,4 l Moddus M ,6 l Moddus M 0,6 l Moddus M ,4 l Moddus M 0,4 l Moddus M ,4 l Moddus M 0,4 l Moddus M 0,4 l Moddus M 9. 1,125 l Medax Top 0,6 l Moddus M LSD 126 ns Grundbehandling: 167 kg N pr. ha ved vækststart. 0,5 liter Bell pr. ha stadie ,5 liter Bell + 0,1 liter Comet pr. ha ved begyndende blomstring. Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Aktuel højde i marken. Ikke udstrakt plante. ges og opdeles i foder- og plænetyper for at klarlægge en økonomisk optimal strategi i begge typer. Konstaterede svampesygdomme i alm. rajgræs skal bekæmpes Svampesygdomme kan være meget tabsvoldende i alm. rajgræs til frø. I 2014 er der videreført en forsøgsserie fra Den belyser merudbytter og økonomi ved forskellige strategier for bekæmpelse af svampesygdomme i alm. rajgræs til frø. Der er i 2014 gennemført to forsøg i de tetraploide sorter Ligenius og Calibra. Forsøgene er vækstreguleret med 0,8 liter Moddus M i vækststadie 47 til 50. Udbytteniveauet i de to sorter har været det samme i ubehandlet. Der har i 2014 været tre behandlingstider, første gang i vækststadie 45 til 51, igen i vækststadium 69 og afsluttet med en behandling 14 dage efter vækststadium 69 for at se en eventuel effekt på meget sene angreb af specielt sortrust. Angrebet af rust har været størst i Calibra. Resultaterne fremgår af tabel 12. Angrebene af meldug og bladplet har været svage i årets forsøg. Til trods for det varme og tørre vejr i juli er der ikke konstateret angreb af sortrust. Der har været moderate til kraftige angreb af kronrust. Kronrust er bekæmpet tilfredsstillende i alle forsøgsled. Sortrust er en meget alvorlig sygdom i alm. rajgræs. Bemærk angrebene i aks og på stængel, der adskiller sortrust fra kronrust. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Der er i 2014 ikke opnået signifikante merudbytter som gennemsnit af de to forsøg. I enkeltforsøgene er der dog opnået signifikante merudbytter for alle behandlinger i sorten Calibra, men ikke i sorten Ligenius. I forsøget i sorten Calibra er der også registreret de kraftigste angreb af kronrust. I dette forsøg har der været særdeles god økonomi i 149

151 Markfrø Alm. rajgræs Tabel 12. Sygdomsbekæmpelse i alm. rajgræs. (J25, J26) Alm. rajgræs Stadie Udb. og merudb., kg frø pr. ha Pct. dækning med Udb. og Nettomerudb., Pct. dækning med bladplet meldug stadie 73 kronrust merudb., kg frø pr. ha kr. pr. bladplet ha meldug stadie 73 kronrust Nettomerudb., kr. pr. ha forsøg forsøg 1. Ubehandlet - 0, ,2 l Bell + 0,125 l Comet ,01 0, , ,375 l Bell + 0,25 l Comet ,01 0, ,8 0, ,2 l Bell + 0,125 l Comet ,2 l Bell + 0,125 l Comet 69 0, ,6 0, ,375 l Bell + 0,25 l Comet ,375 l Bell + 0,25 l Comet 69 0, ,8 0, ,375 l Bell ,375 l Bell 69 0, , ,375 l Bell 0,375 l Bell 7. 0,375 l Bell dg. 0, ,75 l Viverda ,01 0, LSD ns 125 bekæmpelsen af kronrust. I 2014 er det bedste resultat i enkeltforsøgene opnået i forsøgsled 7, hvor sorten Calibra giver et merudbytte i frø på 623 kg pr. ha. Sorten Ligenius giver det højeste merudbytte i forsøgsled 6, og merudbyttet er her 179 kg frø. I tabel 12 er der ligeledes sammenstillinger med tidligere års forsøg. Det bedste økonomiske resultat i gennemsnit af de to år er opnået i forsøgsled 5, Procent Procent marker med kronrust Uge nr Figur 2. Figuren viser data fra planteavls- og frøkonsulenternes registreringsnet i alm. rajgræs i 2014 i ubehandlede marker. At markerne er ubehandlede betyder, at der sidst i sæsonen kun er data fra relativt få marker. Angrebene kan hermed blive undervurderet. Fra 2015 vil der både blive registreret i behandlede og ubehandlede dele af marken. hvor der er behandlet to gange med Bell + Comet. Flere års forsøg viser god økonomi og sikre merudbytter for en målrettet bekæmpelse af registrerede angreb af sygdomme i alm. rajgræs. I årets forsøg indgår kun midlerne Bell, Comet og Viverda, der er en færdig formulering af Bell og Comet. Forårsafpudsning af alm. rajgræs I 2014 er videreført en forsøgsserie i landsforsøgsregi, startet i 2012 for at belyse sammenhængen mellem afpudsning, kvælstofstrategi og vækstregulering i alm. rajgræs. Der er gennemført to forsøg i sorten Prana, der er en tetraploid fodertype. Hele baggrunden for forsøget er omtalt i Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 175. Da det er et ret omfattende resultatmateriale, henvises der til Tabelbilaget, tabel J27 for nærmere studium af årets resultater Årets forsøg viser signifikante samspil mellem kvælstof og afpudsning, men ingen direkte vekselvirkninger, når de to forsøg analyseres samlet. Der er således ikke i 2014 fundet en sammenhæng mellem vækstregulering og afpudsning, som det var tilfældet i Tre års forsøg er nu afsluttet, og der er ikke opnået resultater, der påvirker den hidtidige dyrkningsstrategi. Det er ikke økonomisk interessant at afpudse alm. rajgræs om foråret, hverken maskinelt eller med dyr. Hvis man vælger at pudse afgrøden, bør kvælstoftildelingen deles, så det er muligt at tildele 40 kg kvælstof efter afpudsning. Der bør ikke ændres på strategien for vækstregulering. Der 150

152 Markfrø Rajsvingel/Hvidkløver er ingen sikre resultater, der viser, at man kan nedsætte doseringen af vækstreguleringsmidlet. Rajsvingel Vækstregulering og svampebekæmpelse i rajsvingel betaler sig Der er en stigende interesse for anvendelsen af rajsvingel i foderblandinger til malkekvæg. Derfor blev der i 2013 i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM anlagt to forsøg, der skulle belyse økonomien i anvendelsen og vekselvirkningen mellem kvælstof, vækstregulering og sygdomsbekæmpelse ved dyrkning af rajsvingel til frø. Forsøgene i 2013 var desværre præget af så stor variation mellem enkeltforsøgene, at det var vanskeligt at drage nogen konklusioner. Derfor er det besluttet at videreføre forsøgsserien i 2014, hvor der igen er anlagt to forsøg i sorten Lofa, der er en krydsning mellem italiensk rajgræs og strandsvingel og mest ligner en hybridrajgræs fænotypisk. Der er grundgødet med 140 kg kvælstof pr. ha i alle forsøgsled. Samtidig er der tilført yderligere 30 kg kvælstof til fem forsøgsled. Se tabel 13. Tabel 13. Sygdomsbekæmpelse og vækstregulering i rajsvingel. DLF-TRIFOLIUM. (J28) Rajsvingel Kg N udbragt i NS 27-4, forår Kar. for lejesæd Pct. dækning med bladplet meldug kronrust Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha 2) forsøg. DLF-TRIFOLIUM 1. Ubehandlet ,4 l Moddus ,8 l Moddus ,2 l Moddus Ubehandlet ,4 l Moddus ,8 l Moddus ,2 l Moddus ,5 l Bell 0,5 l Bell ,6 2 0, ,5 l Bell 0,5 l Bell ,5 2 0, ,8 l Moddus + 0,5 l Bell 0,5 l Bell ,9 2 0, ,8 l Moddus + 0,5 l Bell 0,5 l Bell ,9 1 0, LSD 208 Led 2-4 og 6-8 er behandlet i stadie Led 9-12 er behandlet i stadie og stadie 69. Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Omkostninger til kvælstof udover 140 kg N pr. ha er medregnet i nettomerudbyttet. 1/7 Der er god økonomi i at lægge en klar strategi, hvis man dyrker rajsvingel til frø. Rajsvingel bør vækstreguleres. Der er opnået pæne merudbytter for en vækstregulering, uanset kvælstofniveau. Forsøgene viser også, at rajsvingel ikke har betalt for gødning udover 140 kg kvælstof pr. ha. Der har kun været moderate sygdomsangreb i forsøgene. Disse angreb er bekæmpet tilfredsstillende ved en splitbehandling med to gange 0,5 liter Bell pr. ha, første gang i vækststadie 47 til 50 og anden gang i vækststadium 69. Desværre viser forsøgene ikke noget om økonomien ved at behandle en gang. Forsøgene understreger, at svampebehandlingen ikke kan stå alene. De højeste og statistisk signifikante merudbytter er opnået i forsøgsled 11 og 12, hvor svampebekæmpelsen er kombineret med vækstregulering med 0,8 liter Moddus M pr. ha. Heller ikke i disse forsøgsled er der signifikante merudbytter for at hæve kvælstoftildelingen udover 140 kg kvælstof pr. ha. Hvidkløver Bortsprøjtning af hvidkløver med udlæg af engrapgræs Med de nye begrænsninger for anvendelsen af minimidler i frøgræs er der behov for at finde nye løsninger til bortsprøjtning af hvidkløver efter høst i marker, hvor der er udlæg af engrapgræs. Derfor er der i 2014 i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM videreført en forsøgsserie, hvor forskellige midler afprøves over for genvæksten af hvidkløver. Resultaterne fremgår af Tabelbilaget, tabel J29. Årets forsøg viser stor spredning i effekterne, men også mulige løsninger til erstatning for minimidlerne. Bedst effekt er opnået med 1,0 liter Mustang forte pr. ha. Lexus 50 WG, der i 2014 er anvendt med additiv, har også vist tilfredsstillende effekt ved en splitstrategi, der har været mere effektiv end en engangstildeling. Løsninger med Mustang forte og Lexus vil indgå i overvejelserne om en ansøgning om godkendelse til mindre anvendelse. 151

153 Spinat Ukrudt Spinat Af Barthold Feidenhans l, Videncentret for Landbrug Ukrudt Bekæmpelse af ukrudt Forsøgsaktiviteten inden for spinat er genoptaget i Der er gennemført to ukrudtsforsøg, hvor forskellige midler og kombinationer er afprøvet. Samtidig blev der i efteråret 2013 anlagt tre forsøg med seks forskellige efterafgrøder, efterfulgt af direkte etablering af spinat om foråret. Disse forsøg er anlagt for at undersøge, om efterafgrøder kan reducere mængden af ukrudt allerede fra efteråret, og den direkte såning skal sikre, at en jordbehandling i forbindelse med såning ikke provokerer nye ukrudtsfrø til at spire. Formålet er at reducere behovet for kemisk bekæmpelse af ukrudt i spinat, der løbende bliver vanskeliggjort af nye restriktioner i anvendelsen af pesticider i landbruget. Resultaterne af ukrudtsforsøgene fremgår af tabel 1. Midlet Proman, der indgår i flere forsøgsled, både som jord- og bladmiddel, indeholder aktivstoffet metobromuron, der er et ældre middel, Tabel 1. Bekæmpelse af ukrudt i spinat. (M Spinat Behandlingstidspunkt, ukrudt 21 dage efter sprøjtning af ukrudt, kimblade Tokimbladet ukrudt pr. m 2 Burresnerre, planter pr. m 2 Udb. og merudb., kg frø pr. ha 21 dage efter sprøjtning af ukrudt, kimblade Tokimbladet ukrudt pr. m 2 Burresnerre, planter pr. m 2 Agerstedmoder, planter pr. m 2 Hvidmelet gåsefod, planter pr. m forsøg Forsøg 001 Forsøg ,2 l Command CS + 0,5 l Proman 1,5 l Betanal 1,0 l Betanal 1,0 l Betanal 2,0 l Asulox 2) 0-3 dg. e. såning kimbl. + 7 dage + 7 dage + 7 dage ,2 l Command CS + 1,0 l Venzar Flowable 1,5 l Betanal 1,0 l Betanal 1,0 l Betanal 2,0 l Asulox 2) 3. 0,2 l Command CS + 0,5 l Proman 0,66 l Betasana Duo 0,66 l Betasana Duo 0,66 l Betasana Duo 4. 0,2 l Command CS + 1 l Venzar Flowable 0,33 l Betasana Duo 0,33 l Betasana Duo 0,33 l Betasana Duo 5. 0,2 l Command CS + 0,5 l Venzar Flowable 0,33 l Betanal Power 0,33 l Betanal Power 0,33 l Betanal Power 6. 0,2 l Command CS + 0,5 l Proman 0,33 l Betanal Power 0,33 l Betanal Power 0,33 l Betanal Power 7. 0,2 l Command CS 1,5 l Betanal + 0,1 l Proman 1,0 l Betanal + 0,2 l Proman 1,0 l Betanal + 0,2 l Proman Udb. og merudb., kg frø pr. ha 0-3 dg. e. såning kimbl. + 7 dage + 7 dage + 7 dage dg. e. såning kimbl. + 7 dage + 7 dage dg. e. såning kimbl. + 7 dage + 7 dage dg. e. såning kimbl. + 7 dage + 7 dage dg. e. såning kimbl. + 7 dage + 7 dage dg. e. såning kimbl. + 7 dage + 7 dage LSD ns 151 Tilsat 0,15 liter Agropol. 2) Tilsat 0,5 liter Agropol. 152

154 Spinat Ukrudt som i nye forsøg ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg har vist lovende resultater i spinat. Resultaterne af årets forsøg er vist enkeltvis på grund af forholdsvis stor variation i datamaterialet mellem forsøgene. Proman har klaret sig godt og vist en god effekt på flere ukrudtsarter. Resultaterne tyder på, at Proman har den bedste kombination af effekt og skånsomhed, når det anvendes som jordmiddel efter såning i blanding med for eksempel Command CS. Specielt effekten på hvidmelet gåsefod ser lovende ud. Ved vurderingen af effekt og skånsomhed skal der tages hensyn til vejrforholdene omkring såtidspunktet. Tørre forhold vil sløre risikoen for skader på afgrøden, mens våde forhold vil øge risikoen for skader. Betasana Duo og Betanal Power indeholder aktivstofferne phenmedipham og desmedipham. I forsøgsled med disse midler er der i flere tilfælde konstateret ret store skader på afgrøden. Skaden kommer fra desmedipham. Hvorfor Betasana-skaderne ved at anvende Betasana Duo er størst i det forsøgsled med den laveste dosering kan skyldes, at der i forsøgsleddet med den laveste dosering af Betasana Duo er brugt 1,0 liter Venzar Flowable som jordmiddel ved såning. Denne dosering af Venzar Flowable har tidligere vist sig kritisk høj. Venzar Flowable har også i 2014 været med i forsøgsplanen, og årets resultater sammenholdt med tidligere år tyder på, at midlet vil kunne anvendes i spinat i tilpassede doseringer. Dog er der stadig stor usikkerhed, om midlet vil kunne godkendes i Danmark. Der er stigende interesse for at dyrke spinat i Danmark. Markvandring på Stevns juli (Foto: Barthold Feidenhans l, Videncentret for Landbrug). Resultaterne fra forsøgene med efterafgrøder og direkte såning af spinat er vist i tabel 2. Det er ikke samme sort i alle tre forsøg, og der kan være sortsforskelle. Forsøg 1 er etableret efter hvidkløver, og det har givet nogle udfordringer. I forsøget er der negative merudbytter for alle behandlinger, hvilket med stor sandsynlighed kan tilskrives betingelserne på forsøgsarealet. Derfor er resultaterne vist enkeltvis. Forsøg 3 er som det eneste forsøg sået direkte ned i en stub af alm. rajgræs, hvor der er høstet frø før etablering af efterafgrøde. Resultaterne viser, at dette ikke er en mulighed i praktisk dyrkning. Spinaten kan simpelthen ikke etablere sig ordentligt under de forhold. I forsøg 1 og 2 er der anvendt havre som efterafgrøde efteråret før såning af spinat. Havre ser ud til Tabel 2. Strategi til bekæmpelse af ukrudt i spinat. (M2) Spinat Plantebestand, planter pr. m 2 Ukrudt, pct. dækning af jord græs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Plantebestand, planter pr. m 2 Ukrudt, pct. dækning af jord græs Udb. og merudb., kg frø pr. ha Plantebestand, planter pr. m 2 Ukrudt, pct. dækning af jord 6/5 30/6 6/5 6/5 30/6 6/5 6/5 28/7 6/5 græs tokimbladet tokimbladet tokimbladet fs. 001 fs. 002 fs. 003 med alm. rajgræsstub i led 6 1. Ingen efterafgrøde 39,0 19, ,6 12, ,6 16, kg persisk kløver 40,2 25, ,0 7, ,4 16, kg sennep, gul 28,2 17, ,6 13, ,4 15, kg alm. rajgræs 36,8 21, ,0 9, ,2 8, kg Parti I 36,6 16, ,2 12, ,2 14, kg havre 40,4 17, ,8 12, Alm. rajgræs, stub ,4 3, Udb. og merudb., kg frø pr. ha 153

155 Spinat Ukrudt at være en brugbar efterafgrøde forud for spinat. Spinat har etableret sig godt og givet et lavt merudbytte. I forsøgsled 5 står der Parti 1 som afgrøde. Dette dækker over afgrøden Karse, der i forsøg 2 og 3 viser sig som en rigtigt god forfrugt for spinat. Resultaterne ser interessante ud, og forsøgene bliver gentaget i 2015, dog med nogle tilretninger i designet. Ligeledes vil der i 2015 blive udtaget jordprøver for at fastlægge smittetrykket af Verticillium i forsøgene. 154

156 Raps Sorter, vinterraps Raps Sorter, vinterraps Af Jon Birger Pedersen, Videncentret for Landbrug Hybridsorten DK Exclusiv, der deltager i landsforsøgene for tredje gang, giver 8 procent større udbytte end målesortsblandingen og er dermed den højestydende i årets landsforsøg med vinterrapssorter. Derefter følger hybridsorten DK Exalte med 7 procent mere end målesortsblandingen, mens de to hybrider, EK Explicit og Mantara samt sidste års topscorer, linjesorten Quartz, giver 5 procent mere end målesortsblandingen. Et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg er en afgørende parameter ved valg af vinterrapssort. Forholdstallene for frøudbytte af standardkvalitet i de seneste fem års landsforsøg fremgår af tabel 1. Tabel 1. Oversigt over forsøg med vinterrapssorter 2010 til Forholdstal for udbytte af frø af standardkvalitet Vinterraps Blanding DK Explicit DK Extrovert Sesame 2) DK Exstorm Compass DK Expower Vision 2) Sherpa PT SY Carlo Mescal DK Exclusiv SY Saveo Arazzo Anisse PT SY Polana Sidney 2) Alabaster Anastasia 2) Mercedes Witt 2) Genie Mantara Quartz 2) DK Exkio SY Genial CWH Tabel 1. Fortsat Vinterraps Alexander Patron 2) Stelton Anderson DK Exsala Trinity 2) PT Armstrong Harris Achilles PT Marble 3) DK Creativ Mendelson Troy 3) DK Exalte 107 Nimbus 104 Wembley 104 Bandana 2) 103 Fonzzi 103 Medea 103 H RG Trawers 102 CWH Harper 101 Mentor 101 RG SY Athos 101 Birdy 2) 100 Equinox 100 Hourra 100 PT Diffusion 99 V295OL 99 Azimut 97 CWH Loki 97 Amarok 96 Flyer 96 SWO R Ginfizz 94 PT PT Ergo 93 Lexer 93 PX115 3) 93 Minerva 92 Thure 3) 92 SWO R SWO R : Excalibur, PR46W14, Castille 2), ES Astrid 2) ; 2011: DK Casper 2), ES Astrid 2), Excalibur, PR46W14; 2012: Sesame 2), ES Astrid 2), Excalibur, PR46W14; 2013: Alabaster, ES Astrid 2), PR46W21, Sesame 2) ; 2014: Alabaster, Arazzo, Charger 2), Sesame 2). 2) 3) Linje. Dværghybrid. 155

157 Raps Sorter, vinterraps Tabel 2. Landsforsøg med vinterraps, linjesorter, (K Vinterraps Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha, standardkvalitet Øerne Jylland Hele landet Hele landet Pct. olie i tørstof Udb. og merudb., hkg frø pr. ha Antal forsøg Blanding 52,1 56,6 55, ,4 51,5 Quartz 3,6 2,5 2, ,9 1,7 Sesame -0,6 2,5 1, ,8 1,3 Bandana 2,3 1,2 1, ,9 0,5 Patron 1,5 0,6 0, ,7-0,5 Birdy 2,0-1,1-0, ,2-0,1 Trinity -1,2-0,4-0, ,3-0,6 Sidney 1,5-2,1-1, ,1-0,9 Vision -0,5-1,6-1, ,3-1,2 Anastasia -5,6-1,2-2, ,5-2,4 Witt -6,9-3,1-4, ,0-3,7 LSD ns ns 3,5 ns Alabaster 2), Arazzo 2), Charger, Sesame. 2) Hybrid. Der er afprøvet 79 vinterrapssorter i årets landsforsøg. Det er to sorter mere end i 2012 og det største antal vinterrapssorter, der indtil nu er blevet afprøvet i landsforsøgene. Sorterne er fordelt på tre forsøgsserier med henholdsvis ti linje-, 65 hybrid- og fire dværghybridsorter. Fordelingen viser, at udviklingen stadig går i retning af, at markedet centreres omkring hybridsorter. Resultaterne fremgår af tabel 2, 3 og 4. Opdelingen i tre forsøgsserier er foranlediget af det meget stor antal sorter, der deltager i forsøgene. På alle forsøgssteder er alle tre forsøgsserier etableret i samme mark, og der er anvendt samme målesortsblanding i alle tre forsøgsserier. Derfor kan forholdstallene for udbytte sammenlignes direkte. Strategi Ved valg af en hybridsort skal der tages hensyn til prisen på udsæden. Tabel 3. Landsforsøg med vinterraps, hybridsorter, (K2) Vinterraps Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha, standardkvalitet Øerne Jylland Hele landet Vælg altid en vinterrapssort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte af frø af standardkvalitet gennem flere års forsøg > > har en god vinterfasthed > > har en passende højde ved høst > > har god modstandsevne over for sygdomme > > har et lavt indhold af glucosinolater og erucasyre. Forholdstal for udbytte, standardkvalitet Forholdstal for udbytte af standardkvalitet Hele landet Pct. olie i tørstof Udb. og merudb., hkg frø pr. ha Antal forsøg Blanding 52,1 54,9 53, ,1 49,7 DK Exclusiv 4,8 3,7 4, ,9 3,4 DK Exalte 5,1 2,8 3, ,7 3,2 DK Explicit 3,5 2,1 2, ,6 1,7 Mantara 3,1 2,2 2, ,2 2,3 Nimbus 1,9 2,7 2, ,9 1,7 Wembley 2,6 1,9 2, ,9 1,6 DK Exkio 2,4 1,3 1, ,8 1,3 Fonzzi 2,7 0,9 1, ,7 1,2 DK Extrovert 0,9 2,2 1, ,4 0,8 Medea 0,7 2,2 1, ,4 1,2 SY Genial 1,5 1,2 1, ,0 1,3 SY Saveo 0,6 2,0 1, ,8 0,9 RG ,8 0,2 1, ,5 1,0 Arazzo 3,2-0,2 1, ,7 1,4 Trawers 0,4 1,8 1, ,7 0,8 PT211 2,2 0,4 1, ,8 0,7 H ,2 1,7 0, ,2 0,8 CWH 232 1,4 0,4 0, ,2 0,2 CWH272-1,0 1,9 0, ,5 0,4 Mentor 1,8-0,2 0, ,7-0,3 Alexander 2,1-0,5 0, ,8 0,2 Anisse 1,5-0,1 0, ,4 0,4 SY Athos 0,8 0,4 0, ,5 0,3 SY Carlo 2,2-0,7 0, ,0 0,5 Harper 0,8 0,1 0, ,9-0,1 RG ,5 0,2 0, ,6 0,0 Stelton -0,6 0,8 0, ,8-0,2 Equinox 1,6-0,8 0, ,8-0,2 Hourra 0,5-0,1 0, ,7-0,2 DK Creativ -4,1 0,0 0, ,6 0,0 DK Exstorm 1,5-1,1 0, ,2-0,6 Compass -1,4 0,9-0, ,6-0,8 PT225-1,6 0,8-0, ,8-0,6 PT248-2,2 1,2-0, ,3-0,8 V295OL 0,6-1,0-0, ,8-0,7 SY Polana 0,6-1,0-0, ,3-0,4 DK Exsala 0,9-1,8-0, ,5-0,8 Anderson 2,8-3,2-0, ,7-0,4 Diffusion -0,1-1,0-0, ,3-0,7 DK Expower 2,3-3,0-0, ,8-1,1 PT234-0,4-1,4-1, ,8-1,3 Azimut -1,7-1,3-1, ,4-1,5 Harris -1,4-1,6-1, ,3-2,0 Armstrong -2,0-1,2-1, ,1-1,9 Alabaster -0,6-2,4-1, ,2-1,6 Loki -0,5-2,9-1, ,7-1,5 CWH 240 0,3-3,5-1, ,0-1,7 Mescal -1,2-2,5-1, ,4-1,9 Amarok -2,6-1,6-2, ,7-2,2 Flyer -3,3-1,2-2, ,6-2,7 Achilles -2,1-2,6-2, ,7-2,5 Sherpa -3,4-1,8-2, ,0-2,3 SWO R ,0-2,5-2, ,8-2,3 PT235-3,2-2,6-2, ,9-2,5 Ginfizz -4,1-2,8-3, ,9-3,0 fortsættes 156

158 Raps Sorter, vinterraps Tabel 3. Fortsat Vinterraps Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha, standardkvalitet Øerne Jylland Hele landet Hele landet Pct. olie i tørstof Udb. og merudb., hkg frø pr. ha PT250-3,0-3,7-3, ,0-3,6 PT247-2,3-4,2-3, ,9-3,5 Mercedes -2,0-4,7-3, ,9-3,7 Ergo -4,0-3,4-3, ,9-3,8 Lexer -2,1-5,0-3, ,0-3,9 Minerva -3,5-4,7-4, ,7-4,2 SWO R 580-6,2-3,4-4, ,9-4,7 Genie -7,0-3,2-4, ,1-2,9 Mendelson -5,3-4,6-4, ,4-4,7 SWO R 582-6,7-3,7-5, ,8-5,0 LSD 5,1 3,9 3,1 Alabaster, Arazzo, Charger 2), Sesame 2) 2) Linjesort. Tabel 4. Landsforsøg med vinterraps, dværghybrider, (K3) Vinterraps Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha, standardkvalitet Øerne Jylland Hele landet Forholdstal for udbytte af standardkvalitet Forholdstal Hele landet Pct. olie i tørstof Udb. og merudb., hkg frø pr. ha Antal forsøg Blanding 49,7 54,0 52, ,2 48,2 Marble -2,6-2,5-2, ,6-2,5 PX115-1,4-5,0-3, ,9-3,5 Thure -2,1-5,7-4, ,8-3,2 Troy -6,1-8,2-7, ,6-6,5 LSD ns ns 4,1 3,7 Alabaster 2), Arazzo 2), Charger, Sesame. 2) Almindelig hybrid. 36 af de afprøvede sorter deltager i landsforsøgene for første gang i 2014, og kun otte sorter har været med i fem år eller mere. Det afspejler en meget stor interesse for at afprøve og markedsføre nye vinterrapssorter i Danmark, hvor de opnåede resultater lynhurtigt udnyttes af landmændene til at vælge nye sorter og skubbe de gamle sorter ud af dyrkning. Over 80 procent af de afprøvede sorter er hybridsorter, hvilket er en svagt stigende andel i forhold til Udsæden til hybrid- og dværghybridsorterne produceres ved at krydse en pollensteril linje med en pollenproducerende linjesort. Der høstes kun frø på de pollensterile planter. Det sikrer, at der er tale om krydsningsfrø. Hybridsorterne er fuldt fertile, men den krydsningsfrodighed, der er i sorten, findes ikke i næste generation, ligesom afgrøden vil blive meget uens, hvis det høstede frø anvendes til udsæd. Linjesorterne er også fertile, men ændrer sig ikke fra generation til generation. Siden år 2000 er der anvendt en sortsblanding som målesort. I 2014 består blandingen af de to linjesorter Charger og Sesame samt de to hybridsorter Alabaster og Arazzo. I forhold til blandingen i 2013 er linjesorten ES Astrid udskiftet med Charger, og hybridsorten PR46W21 er udskiftet med Arazzo. Igen i 2014 er alle forsøg gennemført i det såkaldte plot in plot design, hvor der på hver side af høstparcellen er to rækker med den afprøvede sort, der altså får sig selv som nabo. Dermed undgås, at konkurrencen mellem høje og lave eller kraftigt og svagt voksende sorter påvirker resultaterne. Lys bladplet har de senere år optrådt med svage til moderate angreb. Her ses angreb på stængler henholdsvis blade. Der er stor forskel på sorternes modtagelighed, og dyrkning af de mest modtagelige sorter kan gøre svampen mere udbredt. Der foreligger kun oplysninger om modtagelighed for relativt få af de dyrkede sorter. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). I gennemsnit at årets forsøg er der høstet 53,7 hkg frø pr. ha. Det er cirka 1,2 hkg pr. ha mindre end i I tabel 2 til 4 ses udbytterne omregnet til standardkvalitet, opdelt på Øerne, Jylland og hele 157

159 Raps Sorter, vinterraps landet. Udbytterne i målesortsblandingen ligger på samme niveau på Øerne og i Jylland, men med en tendens til et lidt større udbytte i de jyske forsøg. Olieindholdet i procent af tørstof og udbyttet i hkg frø pr. ha fremgår af de to kolonner yderst til højre i tabel 2 til 4. Olieprocenten i både måleblandingen og i de afprøvede sorter ligger cirka 1 til 1,5 procentpoint højere end i Udbytte i hkg frø pr. ha, der er angivet yderst til højre i tabellerne, er mindre end udbyttet i standardkvalitet. Det skyldes årets høje olieprocenter. Supplerende forsøg med vinterrapssorter Som supplement til landsforsøgene med vinterrapssorter er der i 2014 gennemført seks supplerende forsøg med et udvalg af de vinterrapssorter, der er med i landsforsøgene. Der er anvendt samme sortsblanding som i landsforsøgene. Udbyttet i de supplerende forsøg er cirka 1,7 hkg pr. ha mindre end i landsforsøgene. Der har deltaget 11 hybridsorter og en linjesort i de supplerende forsøg. Hybridsorterne DK Extrovert og DK Exstorm har begge klaret sig bedre i de supplerende forsøg end i landsforsøgene og giver 10 procent mere end målesortsblandingen. På nær sorterne DK Exclusiv, SY Saveo og Anastasia har alle de andre sorter klaret sig relativt bedre i de supplerende forsøg end i landsforsøgene. Tabel 5. Supplerende forsøg med vinterrapssorter, (K4) Vinterraps Afgrødehøjde før skårlægning, cm Efter skårlægning, pct. planter med knoldbægersvamp Udb. og For- merudb., holds- tal for hkg pr. ha, udbytte, standardkvalitet standardkvalitet Pct. olie i tørstof Udb. og merudb., hkg frø pr. ha Antal forsøg Blanding , ,8 48,7 DK Extrovert , ,5 3,9 DK Exstorm , ,1 4,2 DK Expower , ,9 3,7 DK Explicit , ,7 2,5 PT , ,9 2,7 SY Carlo , ,5 2,8 PT , ,0 2,1 Anderson , ,7 2,3 DK Exclusiv , ,3 1,0 Alabaster , ,8 1,1 SY Saveo , ,7 0,3 Anastasia 2) , ,4-1,2 LSD ns Alabaster, Charger 2), Arazzo, Sesame 2). 2) Linjesort. Vinterrapssorterne har blomstret meget tidligt i 2014 Vinterrapssorternes dyrkningsegenskaber ses i tabel 6, hvor de er opgjort på basis af registreringer i årets landsforsøg. I 2014 er blomstringen startet omkring 20. april, hvilket er næsten en måned tidligere end i Den tidlige hybridsort Armstrong har påbegyndt blomstring allerede 15. april og er den tidligst blomstrende sort. Den sildigste sort er linjesorten Birdy, der er begyndt at blomstre otte dage senere, 23. april. Plantehøjden cirka 14 dage efter afsluttende blomstring varierer fra 188 cm i hybriden DK Explicit til 129 cm i dværghybriden PX115. Afgrødehøjden ved høst varierer fra 176 cm i hybriden DK Explicit til 120 cm i dværghybriden PX115, der samtidig er den sort, der har mindst lejesæd, svarende til karakteren 0,4, hvor hybriden CWH 232 har fået karakteren 2,7. Der har således ikke været særligt meget lejesæd i 2014, men dog noget mere end i Sorterne Mentor og Mendelson har begge racespecifik resistens mod kålbrok. Udbyttestabilitet er en væsentlig faktor ved valg af vinterrapssort. De gennemsnitlige forholdstal for Tabel 6. Vinterrapssorternes egenskaber, landsforsøgene (K1, K2, K3) Vinterraps Sortstype Dato for begyndende blomstring Plantehøjde, 14 dage efter afblomstring, cm Lejesæd Ved høst Afgrødehøjde, cm Antal forsøg Blanding 2) 17/ ,0 159 Achilles Hybrid 16/ ,0 156 Alabaster Hybrid 17/ ,4 167 Alexander Hybrid 18/ ,5 163 Amarok Hybrid 20/ ,5 168 Anastasia Linje 21/ ,8 155 Anderson Hybrid 20/ ,8 167 Anisse Hybrid 16/ ,4 160 Arazzo Hybrid 16/ ,1 164 Armstrong Hybrid 15/ ,5 159 Azimut Hybrid 21/ ,7 171 Bandana Linje 20/ ,8 154 Birdy Linje 23/ ,1 168 CWH 232 Hybrid 17/ ,7 162 CWH 240 Hybrid 22/ ,0 175 CWH272 Hybrid 17/ ,0 169 Compass Hybrid 19/ ,1 170 DK Creativ Hybrid 18/ ,3 167 DK Exalte Hybrid 20/ ,6 156 DK Exclusiv Hybrid 17/ ,5 155 DK Exkio Hybrid 18/ ,5 162 DK Explicit Hybrid 21/ ,5 176 DK Expower Hybrid 18/ ,3 162 DK Exsala Hybrid 19/ ,3 175 fortsættes 158

160 Raps Sorter, vinterraps Tabel 6. Fortsat Vinterraps Sortstype Dato for begyndende blomstring Plantehøjde, 14 dage efter afblomstring, cm Lejesæd Ved høst Afgrødehøjde, cm DK Exstorm Hybrid 16/ ,0 167 DK Extrovert Hybrid 18/ ,0 166 Diffusion Hybrid 19/ ,8 173 Equinox Hybrid 17/ ,4 171 Ergo Hybrid 19/ ,9 166 Flyer Hybrid 18/ ,7 165 Fonzzi Hybrid 18/ ,1 167 Genie Hybrid 19/ ,1 167 Ginfizz Hybrid 16/ ,8 162 H Hybrid 19/ ,6 173 Harper Hybrid 17/ ,6 162 Harris Hybrid 17/ ,0 162 Hourra Hybrid 20/ ,0 169 Lexer Hybrid 19/ ,9 164 Loki Hybrid 18/ ,4 162 Mantara Hybrid 18/ ,7 156 Marble Dværghybrid 20/ ,8 137 Medea Hybrid 18/ ,2 162 Mendelson 3) Hybrid 20/ ,9 162 Mentor 3) Hybrid 19/ ,8 163 Mercedes Hybrid 21/ ,9 162 Mescal Hybrid 21/ ,4 174 Minerva Hybrid 20/ ,7 163 Nimbus Hybrid 20/ ,7 166 PT211 Hybrid 20/ ,0 173 PT225 Hybrid 17/ ,7 168 PT234 Hybrid 19/ ,0 169 PT235 Hybrid 20/ ,9 168 PT247 Hybrid 19/ ,8 171 PT248 Hybrid 21/ ,9 173 PT250 Hybrid 22/ ,9 169 PX115 Dværghybrid 21/ ,4 120 Patron Linje 18/ ,7 153 Quartz Linje 21/ ,9 148 RG21110 Hybrid 20/ ,7 169 RG21111 Hybrid 20/ ,0 168 SWO R 1155 Hybrid 19/ ,7 170 SWO R 580 Hybrid 22/ ,6 166 SWO R 582 Hybrid 21/ ,7 163 SY Athos Hybrid 18/ ,9 165 SY Carlo Hybrid 18/ ,9 164 SY Genial Hybrid 19/ ,6 155 SY Polana Hybrid 18/ ,8 163 SY Saveo Hybrid 19/ ,0 156 Sesame Linje 20/ ,1 159 Sherpa Hybrid 19/ ,5 160 Sidney Linje 19/ ,3 155 Stelton Hybrid 21/ ,1 170 Thure Dværghybrid 21/ ,5 125 Trawers Hybrid 18/ ,9 162 Trinity Linje 17/ ,8 147 Troy Dværghybrid 19/ ,7 133 V295OL Hybrid 19/ ,3 167 Vision Population 19/ ,7 162 Wembley Hybrid 18/ ,3 163 Witt Linje 16/ ,8 143 Skala 0-10, 10 = helt i leje. 2) Alabaster (hybrid), Arazzo (hybrid), Charger, Sesame. 3) Racespecifik resistens mod kålbrok Tabel 7. Forholdstal for udbytte af standardkvalitet, gennemsnit for et til fem år Vinterraps Blanding DK Explicit Sesame 2) DK Extrovert Vision 2) DK Exstorm Sherpa DK Expower SY Carlo PT Mescal DK Exclusiv Arazzo SY Saveo PT SY Polana Sidney 2) Compass Anisse Anastasia 2) Alabaster Mercedes Witt 2) Genie Quartz 2) 107 SY Genial 104 Mantara 103 Stelton 102 Trinity 2) 102 Patron 2) 102 DK Exkio 101 CWH Achilles 100 Harris 100 PT Armstrong 100 DK Exsala 99 Marble 3) 99 Alexander 98 Anderson 98 PT Mendelson 95 DK Creativ 94 Troy 3) : Excalibur, PR46W14, Castille 2), ES Astrid 2) ; 2011: DK Casper 2), ES Astrid 2), Excalibur, PR46W14; 2012: Sesame 2), ES Astrid 2), Excalibur, PR46W14; 2013: Alabaster, ES Astrid 2), PR46W21, Sesame 2) ; 2014: Alabaster, Arazzo, Charger 2), Sesame 2). 2) Linje. 3) Dværghybrid. udbytte af standardkvalitet i de seneste to til fem års landsforsøg fremgår af tabel 7. Disse resultater, sammenholdt med informationerne i tabel 1, giver et godt overblik over både sorternes udbyttepotentiale og udbyttestabilitet. Ny udbyttefremgang i vinterraps I forsøgsserien Ny udbyttefremgang i planteproduktionen, der er nærmere beskrevet i vinterhvedeafsnittet, er der i vinterraps gennemført fire 159

161 Raps Sorter, vinterraps Tabel 8. Behandlingsstrategier i forsøgene med Ny udbyttefremgang i vinterraps. Der er fire forsøg i små parceller med alle strategier og i store parceller med strategierne 1, 2 og 9 Kvælstof strategi kg pr. ha strategi Planteværn svampebekæmpelse, antal vækstregulering, antal Strategi Mikronæring, antal 1 Norm 190 Uden Norm 190 Basis Norm 190 Intensiv Norm Uden Norm Basis Norm Basis Norm Intensiv Norm Basis Norm Intensiv Strategi 2, 7 og 9 gennemføres også i storparcelforsøg. Her er kvælstomængden 1 kg pr. ha lavere. forsøg med småparceller og med store parceller på cirka m 2. Forsøgene er placeret på Sjælland, i Sønderjylland, i Vestjylland og på Djursland. Der har været anlagt to forsøg mere, som desværre ikke har givet brugbare resultater. Det ene på grund af uens etablering, og det andet er blevet skadet af hagl tæt på høsttidspunktet. Der er gennemført et forsøg på JB 5 og 6, mens de to sidste er gennemført på JB 4. To af forsøgene er gennemført i sorten DK Explicit, mens de to andre er gennemført med henholdsvis DK Exstorm og SY Carlo. I tabel 8 ses en oversigt over strategierne i vinterrapsforsøgene. Forsøgsstrategierne er bygget op med tre kvælstofniveauer og fire niveauer af svampebekæmpelse, vækstregulering og mikronæringsstoffer. Kvælstofniveauerne er fastsat med udgangspunkt i den lovpligtige norm med korrektion for udbytteniveauet i den mark, hvor det enkelte forsøg er placeret. Der er bekæmpet ukrudt og skadedyr efter behov. Der er afprøvet fire planteværnsstrategier, hvor der er startet helt uden svampebekæmpelse og vækstregulering i strategi 1 og 4. Basis planteværn er udført med én svampebekæmpelse ved begyndende blomstring i strategi 2, 5 og 8. I Basis++, strategi 6, er der gennemført to svampebekæmpelser omkring blomstring og en vækstregulering om efteråret. Endelig er der i den intensive planteværnsstrategi, forsøgsled 3, 7 og 8, både vækstreguleret efterår og forår, suppleret med to gange svampebekæmpelse ved blomstring samt to gange tilførsel af mikronæringsstoffer. I tabel 9 ses resultaterne af de fire småparcelforsøg. I gennemsnit er der opnået signifikante merudbytter mellem flere af strategierne. I strategi 1, hvor der er gødet efter NaturErhverstyrelsens norm og ikke anvendt svampemidler, er der høstet det klart mindste udbytte. Det højeste merudbytte på 10 hkg pr. ha i forhold til denne strategi er høstet ved strategi 3, hvor der er gødet efter normen, men anvendt en intensiv strategi over for svampe, vækstregulering og mikronæringsstoffer. Det største udbytte i enkeltforsøgene er 63,2 hkg i strategi 3 i forsøget i Sønderjylland. Tabel 9. Ny udbyttefremgang i vinterraps, småparcelforsøg Se tabel 8 for forklaring af strategier. (K5) Strategi Afgrødehøjde ved høst, cm Kar. for lejesæd, v. høst Udbytte, hkg frø af standardkvalitet Pct. olie i tørstof pr. ha Bruttoudbytte, kr. pr. ha 2) kvælstof Udgift, kr. pr. ha svampebekæmpelse vækstregulering mikronæringsstoffer udbringning af planteværn og mikronæring Nettoudbytte, kr. pr. ha Nettoudbytte, 30 pct. rabat, kr. pr. ha 2) Nettoudbytte, v. 3 kr. pr. kg raps, kr. pr. ha 3) 4 forsøg ,4 50, ,9 51, ,4 51, ,2 50, ,6 51, ,1 51, ,3 51, ,7 50, ,9 50, LSD 4,0 Skala 0-10, 10 = hele parcellen i leje. 2) Prisen på alle indsatsfaktorer: Kvælstof, svampemidler, vækstregulering, mikronæringsstoffer og udbringning er 30 procent lavere end standardpriserne, der fremgår i afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier. 3) Der er regnet med en rapspris på 3 kr. pr. kg, indsatsfaktorerne er regnet til standardpriser. 160

162 Raps Sorter, vinterraps 5 og med gennemsnittet af strategi 3 og 7, er der høstet i gennemsnit 5,4 hkg pr. ha i merudbytte for den første gang svampebekæmpelse og yderligere 2,6 hkg pr. ha for to gange svampebekæmpelse, to gange vækstregulering og to gange mikronæringsstoffer. Overblik over storparcelforsøget i vinterraps i Sønderjylland. Parcellerne med lejesæd er gødet med 185 kg kvælstof pr. ha og er ikke vækstregulerede, mens de andre parceller har fået henholdsvis 230 og 270 kg kvælstof pr. ha og er vækstregulerede efterår og forår. (Foto: Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug). En sammenligning af gennemsnittet for strategi og gennemsnittet for strategi viser, at der ikke er opnået merudbytter for at øge kvælstoftildelingen med 40 kg kvælstof pr. ha udover normen. Der er derimod høstet pæne merudbytter for at intensivere indsatsen med svampemidler og vækst regulering. Sammenlignes gennemsnittet af strategi 1 og 4 med gennemsnittet af strategi 2 og Omkostningen ved de mest intensive strategier er relativt høj. Derfor er det højeste nettoudbytte i gennemsnit af de fire forsøg opnået i strategi 2, hvor der tildeles 190 kg kvælstof og gennemføres en veltimet behandling mod svampesygdomme. Det fremgår af figur 1. Strategi 3 og 8 er næsten jævnbyrdige, målt ved nettoudbytte, hvis man enten kan opnå 30 procent rabat på gødning og plantebeskyttelsesmidler eller kan opnå en rapsspris på 3 kr. pr. kg. Det fremgår af henholdsvis kolonne 12 og 13 i tabel 9. I tabel 10 er resultatet af de fire forsøg med store parceller vist som et gennemsnit af forsøgene. I disse forsøg er det stratgierne 2, 7 og 9, der er afprøvet og kan sammenlignes. Der er høstet lidt større udbytter i disse forsøg, og strategierne 7 og 9 giver ligesom i småparcelforsøgene større udbytter end strategi 2. I disse forsøg er udslagene signifikante. Det skyldes den lavere LSD-værdi i forsøgene og ikke udslagenes størrelse. Det højeste nettoudbytte blandt de afprøvede strategier er opnået i strategi 2, hvor der er gødet med 190 kg kvælstof pr. ha og gennemført en enkelt svampebekæmpelse. Kr. pr. ha Strategi Ny udbyttefremgang i vinterraps Nettoudbytte Kvælstof Svampebekæmpelse Vækstregulering Mikronæringsstoffer Udbringning Figur 1. Det økonomiske resultat af småparcelforsøgene med Ny udbyttefremgang i vinterraps. Hele søjlen viser bruttoudbyttet. Den grønne del af søjlerne angiver nettoudbyttet, når omkostninger til svampebekæmpelse, vækstregulering, udbringning og gødskning med kvælstof og mikronæringsstoffer er fratrukket. 161

163 Raps Sygdomme Tabel 10. Ny udbyttefremgang i vinterraps, storparcelforsøg Se tabel 8 for forklaring af strategier. (K5) Strategi Afgrødehøjde ved høst, cm Kar. for lejesæd, v. høst 0-10 Udbytte, hkg frø af standardkvalitet Pct. olie i tørstof pr. ha Bruttoudbytte, kr. pr. ha kvælstof Udgift kr. pr. ha svampebekæmpelse vækstregulering mikronæringsstoffer udbringning af planteværn og mikronæring Nettoudbytte, kr. pr. ha Nettoudbytte, 30 pct. rabat, kr. pr. ha 2) Nettoudbytte, v. 3 kr. pr. kg raps, kr. pr. ha 3) 4 forsøg ,9 50, ,8 50, ,6 50, LSD 2,3 Skala 0-10, 10 = hele parcellen i leje. 2) Prisen på alle indsatsfaktorer: Kvælstof, svampemidler, vækstregulering, mikronæringsstoffer og udbringning er 30 procent lavere end standardpriserne, der fremgår i afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier. 3) Der er regnet med en rapspris på 3 kr. pr. kg, indsatsfaktorerne er regnet til standardpriser. Nettoudbyttet er cirka 500 kr. pr. ha højere end nettoudbyttet i strategi 7 og 9. Der er anlagt forsøg med store og små parceller til høst i Sygdomme Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Angrebene af knoldbægersvamp har været mere udbredte end i tidligere år, og i flere marker har der været relativt kraftige angreb. Den lange blomstring kombineret med megen nedbør under blomstring har skabt gode smittebetingelser. Svampebekæmpelse omkring blomstring I flere af årets forsøg har der været angreb af knoldbægersvamp, og der er opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse under blomstring med op til 15 hkg pr. ha i nettomerudbytte. Kun i to ud af 13 forsøg er der opnået et sikkert højere nettomerudbytte ved at dele behandlingen under blomstring. I de to forsøg har der været et højt smittetryk. I tabel 11 og 12 ses resultatet af forsøg med vækstregulering med Caryx samt svampebekæmpelse Angreb af knoldbægersvamp. På afstand ses nødmodnede planter. Ved nærmere eftersyn ses et nødmodent område på stænglen. Flækkes stænglen, ses knoldbægersvampens hvilelegemer, som falder til jorden ved høst. Hvilelegemerne kan holde sig smittedygtige i jorden i op til cirka otte år, og knoldbægersvamp er derfor en sædskiftesygdom. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 162

164 Raps Sygdomme Tabel 11. Svampebekæmpelse i vinterraps. (K7, K8, K9, K10) Vinterraps Stadie Plantehøjde, cm ca. 8/7 Kar. for lejesæd Pct. planter med ca. 9/7 ca. 16/7 Pct. dækn. på skulper gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp ca. 16/7 Pct. planter med nødmodning ca. 16/7 Hkg frø af standardkvalitet pr. ha Plantehøjde cm ca. 8/7 Kar. for lejesæd Pct. planter med ca. 1/7 ca. 16/7 Pct. dækn. på skulper Udb. og merudb. Nettomerudb. gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp ca. 16/7 Pct. planter med nødmodning ca. 16/7 Hkg frø af standardkvalitet pr. ha forsøg, med meget knoldbægersvamp eller gråskimmel 3 forsøg, øvrige 1 fs. 1 fs. 3 fs. 3 fs. 1. Ubehandlet ,4 7,9 45, ,3 0 51,7-2. 0,7 l Caryx ,1 4,6 1,7 0, ,3 0 1,4 0,1 3. 0,7 l Caryx ,8 3,6 0,8-0, ,3 0 0,8-0,5 4. 0,7 l Caryx 0,7 l Caryx 0,7 l Efilor ,5 1,4 6,3 2, ,3 0 3,5-0,6 5. 0,7 l Efilor ,8 3,1 6,1 4, ,3 0 3,7 2,2 6. 1,0 l Efilor ,5 2,4 5,8 3, ,3 0 3,0 1,0 7. 0,7 l Folicur Xpert ,6 2,9 6,9 5, ,3 0 3,5 2,3 8. 0,35 l Amistar + 0,35 l Folicur EC ,9 3,3 7,9 6, ,3 0 2,6 1,5 9. 0,35 l Amistar + 0,35 l Folicur Xpert ,8 2,1 7,4 6, ,3 0 1,8 0, ,35 l Amistar + 0,175 kg Cantus + 0,1 l Roller 2) ,5 1,7 9,5 8, ,3 0 1,8 0, ,35 l Aproach + 0,35 l Folicur EC ,6 3,2 5,3 4, ,3 0 2,2 1, ,35 l Aproach + 0,35 l Prosaro 250 EC ,6 2,3 10,0 8, ,3 0 1,6 0, ,7 l Prosaro 250 EC ,7 4,3 7,1 5, ,3 0 3,6 2, ,35 kg Cantus + 0,1 l Roller 2) ,8 2,4 7,7 6, ,3 0 2,2 0, ,5 l Efilor 0,5 l Efilor ,3 3,3 8,5 6, ,3 0 2,5 0, ,5 l Efilor 0,5 l Efilor ,8 2,4 8,1 5, ,3 0 2,3 0,0 LSD ,0 ns LSD ,1 ns forsøg 14 fs. 6 fs. 14 fs. 13 fs. 22 forsøg fs. 1. Ubehandlet ,4 4,8 48, ,9 9,2 48,1-2. 0,7 l Caryx ,3 4,7 0,7-0, ,7 l Caryx ,1 3,9 0,8-0, ,7 l Caryx 0,7 l Caryx 0,7 l Efilor ,6 0,6 3,3-0, ,7 l Efilor ,6 0,6 3,4 1, ,5 3,4 2,7 1,2 6. 1,0 l Efilor ,5 0,6 3,0 1, ,4 4,9 2,5 0,5 7. 0,7 l Folicur Xpert ,5 0,7 4,0 2, ,35 l Amistar + 0,35 l Folicur EC ,6 0,9 3,7 2, ,5 4,6 2,9 1,8 9. 0,35 l Amistar + 0,35 l Folicur Xpert ,6 1,1 3,1 1, ,35 l Aproach + 0,35 l Folicur EC ,5 0,6 2,9 1, ,5 3,4 2,3 1, ,7 l Prosaro 250 EC ,6 0,7 3,3 1, ,5 4,6 2,7 1, ,35 kg Cantus + 0,1 l Roller 2) ,6 0,7 3,1 1, ,4 4,5 2,5 0, ,5 l Efilor 3) 0,5 l Efilor ,7 1 3,5 1, ,4 4,3 2,9 0,6 LSD ,7 1,1 LSD ,7 ns fortsættes Udb. og merudb. Nettomerudb. 163

165 Raps Sygdomme Tabel 11. Fortsat Vinterraps Stadie Plantehøjde, cm ca. 8/7 Kar. for lejesæd Pct. planter med ca. 9/7 ca. 16/7 Pct. dækn. på skulper gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp ca. 16/7 Pct. planter med nødmodning ca. 16/7 Hkg frø af standardkvalitet pr. ha Plantehøjde cm forsøg 49 fs. 49 fs. 49 fs. 1. Ubehandlet ,9 7,5 45,8-8. 0,35 l Amistar + 0,35 l Folicur EC ,6 2,4 1, ,7 l Prosaro 250 EC ,6 1,7 0, ,35 kg Cantus + 0,1 l Roller 2), 4) ,4 1,9 0,3 0,7 0,6 Karakter, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = helt i leje. 2) Der er ikke beregnet en separat pris på additivet Roller, der udleveres sammen med Cantus. 3) Dosis af Efilor var 2 x 0,35 liter pr. ha i 2012 og ) Roller ikke tilsat i ca. 8/7 Kar. for lejesæd Pct. planter med ca. 1/7 ca. 16/7 Pct. dækn. på skulper Udb. og merudb. Nettomerudb. gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp ca. 16/7 Pct. planter med nødmodning ca. 16/7 Hkg frø af standardkvalitet pr. ha Udb. og merudb. Nettomerudb. under blomstring. Effekten af vækstregulering omtales senere i dette afsnit. I tabel 11 ses resultatet af i alt syv forsøg. Forsøgene er delt op i fire forsøg med angreb af knoldbægersvamp (tre forsøg) eller gråskimmel (et forsøg) samt tre forsøg uden eller med meget svage angreb af svampesygdomme. Forsøgene er udført i sorterne DK Explicit (tre forsøg), SY Carlo, Quartz, DK Extrovert og PT 211. I gennemsnit af forsøgene med angreb af svampesygdomme er der opnået sikre nettomerudbytter Det er en god ide at have sprøjtevinduer i sin mark, så man kan vurdere effekten af forskellige behandlinger. Her ses nødmodning som følge af angreb af knoldbægersvamp i et område, der ikke er blevet sprøjtet med svampemiddel under blomstring. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). på op til 8,6 hkg pr. ha, men der har ikke været sikre forskelle på løsningerne. Der er ved alle behandlinger opnået en ensartet bekæmpelse af svampesygdomme. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 15,0 hkg pr. ha i forsøgsled 12. I forsøgsled 15 og 16 er svampebehandlingen delt i to, og der har været cirka tre uger mellem behandlingerne. Knoldbægersvamp smitter via de gule kronblade, som ligger på rapsbladene. Angreb sker derfor under blomstring. Ved en lang blomstring kan der ligge kronblade på bladene i måske fire uger. Effekten af en sprøjtning holder sig cirka to uger. Effekten af to sprøjtninger under blomstring belyses derfor. Merudbyttet for at dele behandlingen kan udledes ved at sammenholde de to forsøgsled med forsøgsled 6. Der er i gennemsnit af forsøgene ikke opnået sikre merudbytter for at dele behandlingen. I to af enkeltforsøgene er der opnået et sikkert højere nettomerudbytte ved at dele behandlingen. I forsøget med meget gråskimmel er nettomerudbyttet for 1,0 liter Efilor 3,4 hkg pr. ha og 7,4 henholdsvis 7,3 hkg pr. ha ved en deling i forsøgsled 15 henholdsvis 16. I forsøget med de højeste merudbytter for sprøjtning er nettomerudbyttet også højest ved at dele behandlingen, men der er nogen variation i dette forsøg. I de tre forsøg med svage angreb af svampesygdomme er der ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. 164

166 Raps Sygdomme Tabel 12. Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps. (K11, K12) Vinterraps Stadie rodhalsråd Pct. planter med ca. 2/7 ca. 21/7 gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp ca. 21/7 Pct. dækn. på skulper Afgrøde højde, cm, ca. 30/6 Kar. for lejesæd, ca. 11/7 Pct. planter side- Antal med skud nød- pr. mod- ning, ca. 17/7 plante, 2/7 Hkg frø af standardkvalitet pr. ha Udb. og merudb. Nettomerudb. rodhalsråd Pct. planter med ca. 2/7 ca. 21/7 gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp ca. 21/7 Pct. dækn. på skulper Afgrøde højde, cm, ca. 30/6 Kar. for lejesæd, ca. 11/7 Pct. planter side- Antal med skud nød- pr. mod- ning, ca. 17/7 plante, 2/7 Hkg frø af standardkvalitet pr. ha forsøg med lavt smittetryk 3 forsøg med meget knoldbægersvamp eller gråskimmel 1 fs. 1 fs. 2 fs. 1 fs. 1 fs. 2 fs. 2 fs. 2 fs. 1. Ubehandlet ,6 4 47, ,9 6 42,0-2. 0,7 l Caryx 0,7 l Efilor ,6 5 1,5-1, ,6 1,8 3. 1,1 l Mirador forte ,4-1, ,4-4. 1,5 l Mirador forte ,8-2, ,2-5. 0,35 l Amistar + 0,35 l Folicur EW ,4-3,0 1, ,3 5,1 6. 0,35 kg Cantus + 0,1 l Roller ,2-2,0 0, ,3 0,8 7. 0,35 l Aproach + 0,35 l Folicur EW ,4-1,1-0, ,7 6,4 8. 0,25 kg Cantus + 0,1 l Roller + 0,2 l Amistar ,2-2,2 0, ,4 2,9 9. 0,5 l Efilor + 0,2 l Aproach ,2-1, ,6 4, ,7 l Efilor ,6 5 2,0 0, ,0 5, ,0 l Efilor ,4-2,5 0, ,8 4, ,5 l Efilor 0,5 l Efilor ,6 0, ,8 5, ,5 l Efilor 0,5 l Efilor ,4 1, ,2 2,9 LSD 1-13 ns ns LSD 2-13 ns ns forsøg 9 fs. 6 fs. 9 fs. 9 fs. 1. Ubehandlet , ,7 5 46,1-2. 0,7 l Caryx 0,7 l Efilor , ,9 6 2,4-0,4 3. 1,1 l Mirador forte , ,9-4,1-4. 1,5 l Mirador forte , ,3-3,3-5. 0,35 l Amistar + 0,35 l Folicur EW 250 2) , ,3-4,1 2,9 6. 0,35 kg Cantus + 0,1 l Roller , ,5 1,0 8. 0,25 kg Cantus + 0,1 l Roller + 0,2 l Amistar , ,7-3,4 1, ,7 l Efilor , ,8 2, ,0 l Efilor , ,1-3,7 1, ,5 l Efilor 0,5 l Efilor , ,7-3,9 1,6 LSD ,8 LSD ,8 Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) I 2013 blev der anvendt Folicur EC 250. Udb. og merudb. Nettomerudb. Nederst i tabellen ses resultater fra flere år. I gennemsnit af tre års forsøg er der ikke opnået sikre merudbytter for at dele behandlingen. Løsningerne Amistar + Folicur, Prosaro henholdsvis Cantus + Roller har indgået i forsøgene siden Det højeste nettomerudbytte er opnået 165

167 Raps Sygdomme 1600 Svampebekæmpelse i vinterraps, 0,75-1,5 liter Folicur under blomstring Bruttomerudbytte, kg pr. ha År Omkostninger til 1,0 l Folicur pr. ha og udbringning, raps 225 kr. pr. hkg. Figur 2. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse med 0,75 til 1,5 liter Folicur pr. ha i fuld blomstring i 110 landsforsøg fra 1998 til med Amistar + Folicur, men der har ikke været sikre forskelle på denne løsning og Cantus + Roller. I forsøgene i tabel 12 er også effekten af forskellige svampemidler, udsprøjtet i fuld blomstring i vækststadium 65, belyst i forsøgsled 3 til 11, ligesom en delt behandling er belyst i forsøgsled 12 og 13. Af de afprøvede midler er Mirador forte og Folicur EW 250 ikke godkendt. Indholdet i 1,5 liter Mirador forte svarer til 0,35 liter Amistar/Mirador + 0,6 liter Folicur. Folicur EW 250 er en anden formulering af Folicur EC 250. Folicur EC 250 må ikke længere sælges, men må anvendes og opbevares indtil 31. august Folicur EW 250 skal afløse Folicur EC 250. Forsøgene er udført i sorterne DK Explicit (fire forsøg), Lioness og Quartz. Der har været kraftige an- Knoldbægersvamp smitter via de gule kronblade, som ligger på rapsbladene. Angreb sker derfor under blomstring. Bekæmpelse af knoldbægersvamp anbefales i fuld blomstring (vækststadium 65) ved begyndende fald af de gule kronblade. Det er cirka otte til ti dage efter begyndende blomstring, hvor 50 til 60 procent af blomsterne på hovedskuddet er åbne. Marken på billedet har passeret vækststadium 65 og er i vækststadie (de første skulper er synlige). Ved en lang blomstring kan der ligge kronblade på bladene i måske fire uger. Effekten af en sprøjtning holder sig cirka to uger. I forsøg belyses derfor blandt andet effekten af sprøjtning i vækststadium 65 og igen cirka 14 dage senere. Kun i to ud af årets 13 forsøg er der opnået et sikkert højere nettomerudbytte ved at dele behandlingen under blomstring. I de to forsøg har der været et højt smittetryk. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 166

168 Raps Sygdomme greb af knoldbægersvamp i to forsøg og kraftige angreb af gråskimmel i et forsøg, og disse tre forsøg er vist for sig selv. I de øvrige tre forsøg har der været svage angreb. Der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse, hverken i forsøgene med kraftige eller svage angreb. Ses på alle seks forsøg samlet, er der opnået sikre nettomerudbytter for svampebekæmpelse under blomstring på op til 3,5 hkg pr. ha, men der har i gennemsnit af forsøgene ikke været sikre forskelle mellem behandlingerne. Det højeste nettomerudbytte i enkeltforsøgene er 12,6 hkg pr. ha i forsøgsled 7. Ved at sammenholde forsøgsled 12 og 13 med forsøgsled 11 kan effekten af en delt behandling belyses. Der har været cirka tre uger mellem behandlingerne. Der er hverken i gennemsnit af forsøgene eller i enkeltforsøgene opnået noget sikkert merudbytte for at dele behandlingen. I figur 2 ses de opnåede bruttomerudbytter i 110 landsforsøg fra 1998 til 2014 med svampebekæmpelse med 0,75 til 1,5 liter Folicur pr. ha i fuld blomstring. I 2014 er anvendt 0,7 liter Folicur Xpert pr. ha. Når nogle af søjlerne peger nedad, er det hovedsageligt et udtryk for usikkerhed i forsøgene og næppe et udtryk for, at svampesprøjtning har skadet afgrøden. I gennemsnit af forsøgene er der opnået et bruttomerudbytte på 2,0 hkg pr. ha. I figuren er omkostningerne til 1,0 liter Folicur pr. ha (210 kr. pr. liter) og udbringning (70 kr. pr. ha) markeret ved en rapspris på 225 kr. pr. hkg. Ved en rapspris på 225 kr. pr. hkg har behandlingen været rentabel i 60 procent af forsøgene. Køreskaden er ikke inddraget i beregningerne. I ni landsforsøg i 1989 til 1992 var køreskaden med en 24 meter bred marksprøjte 2 procent af udbyttet (udbytteniveau cirka 40 hkg pr. ha i forsøgene). I otte tyske forsøg fra 2006 til 2007 var køreskaden kun 0,6 procent af udbyttet, hvilket ved et udbytteniveau på 40 hkg pr. ha svarer til 0,24 hkg frø pr. ha. Egne forsøg med kålbrok Der er udført to undersøgelser efter egne planer med kålbrok. Agrovi har i en vinterrapsmark med kraftige angreb af kålbrok i sorten DK Exstorm målt udbyttet i følgende tre områder af marken: Uangrebet, moderat angrebet og kraftigt angrebet. I alle områder er der målt udbytte i tre gentagelser. Der er høstet direkte med landmandens mejetærsker. Angrebsstyrken er opgjort ved i foråret, 25. april, at optælle antal Angreb af kålbrok har bredt sig væsentligt i Danmark i de seneste år. Den vigtigste forebyggende foranstaltning er ophold i rapsdyrkningen. Svampen kan overleve op til 20 år i jorden, så fire til fem rapsfrie år er ikke tilstrækkeligt, hvis man først er løbet ind i problemer. Svampen trives bedst i vandlidende jord med lavt reaktionstal. I rapssædskifter skal man ikke dyrke sennep som mellemafgrøde/efterafgrøde, mens olieræddike kun er lidt modtagelig og kan dyrkes. Efter høst kan spildplanter af raps opformere smitten. Der findes flere sorter, der er resistente mod kålbrok, men brugen af disse skal ikke overdrives, fordi alle sorter indeholder det samme resistensgen. I Skotland er set angreb i de resistente sorter i flere marker, fordi der er kommet en ny smitterace af kålbrok. Resistente sorter anbefales derfor først dyrket ved mere udbredt smitte af kålbrok i marken. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). planter ud af 50 i følgende fire grupper: ingen fortykkelser, 2) ganske små fortykkelser på siderødder alene, 3) moderate fortykkelser på både siderødder og hovedroden, 4) svære fortykkelser både på siderødder og hovedroden. I det uangrebne område har der ikke været planter med symptomer. I det moderat angrebne område har der været 7, 27, 10 henholdsvis 6 planter i gruppe 1, 2, 3 og 4. I det kraftigt angrebne område har der været 0, 0, 4 henholdsvis 46 planter i gruppe 1, 2, 3 og 4. I det uangrebne område er der høstet 44,96 hkg pr. ha. I de moderat henholdsvis kraftigt angrebne områder er udbyttetabet 23 procent og 68 procent. LandboNord har i et areal med megen smitte af kålbrok anlagt et sortsforsøg med de resistente sorter Mentor, Mendelson, Andromeda og SY Alister. Sorten DK Explicit indgår som repræsentant for de modtagelige sorter. 8. november er angrebene af kålbrok vurderet. Der er optalt 20 planter i hver af de fire gentagelser. I gruppe 1 uden fortykkelser har der i gennemsnit været to planter i sorten DK Explicit og 16 til 18 planter i de øvrige sorter. I 167

169 Raps Sygdomme Tabel 13. Effekten af godkendte svampemidler i raps Sygdomme Amistar/ Mirador (azoxystrobin) Aproach Cantus Efilor (picoxystrobin) (boscalid) (boscalid + metconazol) Folicur/ Orius (tebuconazol) Juventus (metconazol) Prosaro (tebuconazol + prothioconazol) Knoldbægersvamp *** *** ***(*) ***(*) *** *** ***(*) Gråskimmel **(*) **(*) *** **(*) ** ** *(*) Skulpesvamp *** *** *** **(*) ** ** ** Rodhalsråd (*) - *** **(*) **(*) **(*) *** Lys bladplet - - * ** *** **(*) *** Kålskimmel (*) Normaldosering, l/kg pr. ha 1,0 0,69 0,5 1,0 1,0/1,25 1,0 1,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms / * = svag effekt, ** = nogen effekt, *** = middel til god effekt, **** = meget god effekt, (*) = en halv stjerne. Effekt vurderet ud fra 1,0 liter. gruppe 4 med svære fortykkelser har der i gennemsnit været 17,5 planter i DK Explicit og 0,5 til 2,0 planter i de resistente sorter. Sortforsøget er ikke høstet, men plantebestanden er opgjort i foråret. På en 0 til 10 skala har der været en plantebestand på 2 i sorten DK Explicit og på 7 til 8 i de øvrige sorter. Se yderligere i enkeltforsøget Effekt af svampemidler I tabel 13 ses effekten af de godkendte svampemidler i raps. Effekterne er vurderet både ud fra danske og udenlandske forsøg. Tabellen vil løbende blive justeret, efterhånden som nye forsøgsresultater foreligger. Svampebekæmpelse omkring blomstring > > Der eksisterer i dag ikke noget godt hjælpemiddel til at afgøre, i hvilke marker og år der er behov for svampebekæmpelse under blomstring. Sprøjtningen må derfor i et vist omfang betragtes som en forsikringssprøjtning. Ved en rapspris på 225 kr. pr. hkg har cirka 60 procent af forsøgene været rentable i de seneste 16 år. > > Hyppig rapsdyrkning og en lang blomstringsperiode fremmer angreb af knoldbægersvamp. Risikoen for angreb af knoldbægersvamp og gråskimmel i vinterraps er størst i år med hyppig nedbør lige før, under og lige efter blomstring. Skulpesvamp er ikke en sædskiftesygdom, og angreb fremmes af varmt og fugtigt vejr. > > Det bedste tidspunkt at bekæmpe svampesygdomme i raps på er oftest i fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kronblade (vækststadium 65). Dette tidspunkt er cirka otte til ti dage efter begyndende blomstring, og 50 til 60 procent af blomsterne på hovedskuddet er åbne. > > Ved svampebekæmpelse i fuld blomstring opnås god effekt mod knoldbægersvamp og gråskimmel, og der opnås en relativt god effekt på skulpesvamp. Det bedste tidspunkt at bekæmpe skulpesvamp på er efter blomstring. Strategi > > Effekten af en sprøjtning holder sig cirka 14 dage. For at forlænge effekten er der de seneste år gennemført forsøg med en delt sprøjtning omkring blomstring, men ved det relativt lave smittetryk i forsøgene har denne strategi ikke været bedre end en enkelt behandling. I to forsøg med højt smittetryk i 2014 er der opnået et sikkert højere nettomerudbytte ved at dele behandlingen. > > Effekten af 0,35 liter Amistar + 0,35 liter Folicur pr. ha under blomstring er i de seneste syv års forsøg sammenlignet med 0,35 kg Cantus + Roller pr. ha henholdsvis 0,7 liter Prosaro pr. ha. Det højeste nettomerudbytte er opnået med Amistar + Folicur, men der har været små forskelle på de tre løsninger. Der er opnået et sikkert højere nettomerudbytte ved at bruge Amistar + Folicur og Cantus + Roller frem for Prosaro. Folicur må ikke længere sælges og må ikke anvendes eller opbevares efter 31. august Orius indeholder samme aktivstof som Folicur, og Orius må fortsat sælges og anvendes. Firmaet søger også om at få Folicur Xpert og en anden formulering af Folicur godkendt. 168

170 Raps Vækstregulering, vinterraps Vækstregulering, vinterraps Af Ghita Cordsen Nielsen og Marian Damsgaard Thorsted, Videncentret for Landbrug Vækstregulering efterår og forår Der er ikke opnået sikre merudbytter for behandling med Caryx, hverken efterår eller forår. I forsøgene i tabel 11 og 12 er effekten af vækstregulering med Caryx belyst. I tabel 11 er effekten af efterårs- henholdsvis forårsbehandling belyst i forsøgsled 2 og 3. I tabel 12 kan effekten af forårsbehandling udledes ved at sammenholde forsøgsled 2 og 10. Forsøgene er sået omkring medio august (8. til 27. august). Plantebestanden i efteråret har varieret fra 20 til 80 planter pr. m 2 med i gennemsnit 53 planter pr. m 2. Ved vækstregulering om efteråret er formålet at forhindre strækningsvækst og dermed at reducere risikoen for udvintring. Om foråret er formålet at opnå en vækstregulering, så afgrøden ikke går i leje. Eventuelle andre effekter bliver også registreret i forsøgene. Forårsbehandlingen er udført medio marts i forsøgene. Caryx indeholder 30 gram metconazol og 210 gram mepiquatchlorid pr. liter. Metconazol er aktivstoffet i svampemidlet Juventus, og mepiquatchlorid indgår i vækstreguleringsmidlet Terpal. Indholdet af metconazol i 0,7 liter Caryx svarer til 0,25 liter Juventus. Juventus har effekt mod rodhalsråd (Phoma). Der er ikke opnået sikre merudbytter for behandling med Caryx, hverken efterår eller forår, i gennemsnit af forsøgene og heller ikke i nogen af de 13 enkeltforsøg i tabel 11 eller 12. At der ikke er opnået sikre merudbytter for efterårsbehandling med Caryx er ikke overraskende, da vinteren 2013 til 2014 har været mild, og der ikke har været frostskader i nævneværdigt omfang. Der har været lejesæd i varierende omfang i seks af de 13 forsøg. I forsøget med mest lejesæd er lejesæden blevet reduceret fra 5 (0 til 10 skala, hvor 10 er helt i leje) i ubehandlet til 2 ved forårsbehandling, mens efterårsbehandling ikke har påvirket omfanget af lejesæd. Gefion har udført to forsøg med vækstregulering/ svampebekæmpelse på forskellige tidspunkter i efteråret. Der er ikke opnået sikre merudbytter ved nogen af behandlingerne. Der henvises til enkeltforsøg og 002. Logaritmeforsøg med vækstregulering i efteråret I tabel 14 er det i to logaritmeforsøg undersøgt, om vækstregulering med Caryx i efteråret har haft betydning for plantehøjde, overvintring og plantebestand. Der er behandlet med fra 0,14 til 1,4 liter pr. ha. Det har været en mild vinter, og der er ikke sket udvintring. Der har kun været ubetydelige forskelle i plantebestanden i foråret mellem ubehandlet og behandlet. I de to forsøg kan der ved en modelberegning beregnes en højdereduktion ved brug af Strategi Vækstregulering og svampebekæmpelse efterår i vinterraps > > Vækstregulering om efteråret anbefales i marker med meget kraftig vækst. Behandlingen kan sikre en bedre overvintring i kraftigt udviklede marker. Juventus og Caryx er godkendt til vækstregulering af vinterraps om efteråret fra fem henholdsvis tre løvbladstadiet. Jo tidligere behandling, jo bedre effekt. Orius, som er godkendt til at bekæmpe rodhalsråd om efteråret fra fire løvbladstadiet, har også en vækstregulerende effekt. > > Bekæmpelse af rodhalsråd anbefales kun ved kraftige angreb (bladpletter på næsten alle blade) i tidligt såede marker og i milde efterår. Bekæmpelse udføres i fire til seks løvbladstadiet om efteråret med omkring 0,6 liter Orius, 0,25 kg Cantus eller 0,5 liter Prosaro. Er der samtidig behov for en vækstregulering, foretrækkes Orius eller 0,4 liter Juventus. Caryx indeholder også en mindre mængde Juventus. Vær opmærksom på de nye regler for maksimal anvendelse af visse triazoler. Vækstregulering forår > > Caryx er også godkendt til vækstregulering ved begyndende strækningsvækst om foråret. Forårsbehandling med Caryx reducerer længdevæksten, så risikoen for lejesæd reduceres. Der vurderes kun at være behov for vækstregulering i marker, hvor der erfaringsvis er meget kraftig vækst. > > Firmaet angiver, at vækstregulering om foråret hæmmer hovedskuddet og stimulerer dannelsen af sideskud, så man får et tykkere skulpelag. Et eventuelt merudbytte herved vil afspejle sig i merudbytterne i forsøgene. I 25 landsforsøg i 2012 til 2014 med forårsanvendelse af Caryx er der kun opnået sikre nettomerudbytter i to forsøg (cirka 3,5 hkg pr. ha ved en rapspris på 225 kr. pr. hkg). 169

171 Raps Skadedyr Tabel 14. Effekt af vækstregulering i efteråret i logaritmeforsøg. (K13) Vinterraps Stadie Nødvendig dosis Caryx, l pr. ha Forsøg 1 Forsøg 2 Nødvendig dosis Caryx, l pr. ha forsøg pct. reduktion i plantehøjden, primo november ,48 0,06 0,75 0, pct. reduktion i plantehøjden, primo november ,37 0,06 0,84 0,01 Logaritmeforsøg behandlet med Caryx i intervallet fra 0,14-1,4 liter pr. ha. Spredning Spredning Caryx i efteråret. Højden i ubehandlet har været 25 til 30 cm. Det er beregnet, at planternes højde er reduceret med 10 procent ved anvendelse af 0,48 henholdsvis 0,75 liter Caryx pr. ha. Det er beregnet, at højden er reduceret med 50 procent ved en dosis på 0,84 til 1,37 liter pr. ha. Den tilladte dosis af Caryx er 0,7 liter pr. ha. I et storskalaforsøg med vinterraps, hvor der er sprøjtet med 0,7 liter Caryx pr. ha i vækststadie i foråret i striber med landmandens sprøjte, er der ikke opnået en reduktion af afgrødens højde, sammenlignet med ubehandlet. Da der ikke har været lejesæd i forsøget eller forskellig afgrødehøjde, er forsøget ikke høstet. Der er derfor heller ikke foretaget målinger af tidsforbruget ved høst. Se yderligere i Tabelbilaget, tabel K16. Skadedyr Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Angreb af skadedyr Angrebene af rapsjordloppens larver har i 2014 været svage. I foråret har angrebene af glimmerbøsser også været svage de fleste steder. Der har været I efterårene 2013 og især 2014 har angreb af kålfluelarver i vinterraps været mere udbredte end normalt. På rødderne ses et brunt råd og miner som følge af larvernes gnav. På fotoet til højre ses larve og puppe. Ved angreb på en stor del af roden kan planterne gå ud om efteråret. Angreb gør planterne mere udsatte for udvintring. Ved gode vækstbetingelser kan mange af planterne dog kompensere og danne nye siderødder. Mere udbredte angreb ses især i tidligt såede marker, fordi kålfluer foretrækker store planter til æglægning. Ifølge tyske angivelser forventes der flere problemer med kålfluer fremover, hvis det ikke igen bliver tilladt at bejdse med de såkaldte neonicotinoider, selv om bejdsemidlerne kun har en moderat effekt mod kålfluelarver. Sprøjtning med pyrethroider har også utilstrækkelig effekt. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). anlagt forsøg med bekæmpelse af glimmerbøsser, men forsøgene er stoppet grundet manglende eller meget svage angreb. Snyltehvepse i vinterraps. Snyltehvepsene er gavnlige, fordi de dræber 25 til 75 procent af glimmerbøssens larver. Skadedyrssprøjtning fra blomstring og under blomstring skal derfor kun ske ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler for de pågældende skadedyr, da snyltehvepsene herved også bekæmpes. Sprøjtning inden begyndende blomstring skader ikke snyltehvepsene, fordi der her kun er klækket få snyltehvepse. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 170

172 Raps Skadedyr Rapsjordlopper i vinterraps I figur 3 er forekomsten af rapsjordlopper i efteråret 2013 sammenlignet med tidligere år. Der blev i efteråret 2013 fanget et moderat antal rapsjordlopper, og der var kun bekæmpelsesbehov i cirka 15 procent af markerne i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Data fra efteråret 2014 er også taget med, og det fremgår, at antallet af rapsjordlopper igen er ved at stige. Angreb af rapsjordlopper optræder i cykler. De fangbakker, som benyttes i dag, dækker omkring 400 cm 2, men i figur 3 er fangsterne i de nuværende fangbakker omregnet til indholdet i store fangbakker på 825 cm 2, fordi disse bakker blev brugt tidligere. Fangster til og med uge 41 (primo oktober) er taget med i alle årene. Fangsterne kan således sammenlignes over årene. Skulpegalmyg i vinterraps Flyvningen af skulpegalmyg er siden 2008 fulgt via gule fangbakker. I tabel 15 ses fangsterne i Fangsterne er indsendt til Videncentret for Land- Tabel 15. Fangster af skulpegalmyg i gule fangbakker i 2014 Lokalitet Fangster i gule fangbakker, gennemsnit i 2 fangbakker Dato /4 30/4 7/5 14/5 21/5 28/5 Pct. angrebne skulper, juni Bornholm Aakirkeby Frederiksborg Hillerød Skibby Vestsjælland Ugerløse Storstrøm Karise ,1 Rønnede ,1 Holmegård Nakskov Holeby Nordjylland Brønderslev Sdr. Onsild, Hobro < 1 Aarhus Mariager < 1 Ringkøbing Lemvig Skulpesnudebiller har i 2014 været mere udbredte end normalt. Angreb kan medføre, at skulperne nødmodner og overvokses af sekundære sortskimmelsvampe. På billedet i midten ses også skulpesnudebillelarvens udgangshul. Den største skade består dog i, at skulpesnudebillerne skaber indfaldsvej for skulpegalmyggen, men angrebene af skulpegalmyg har overvejende været svage til moderate i (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Ribe Esbjerg ,5 Vorbasse ,

173 Raps Sorter, vårraps 350 Fangst af rapsjordlopper Gns. akkumuleret fangst af rapsjordlopper Optalt om efteråret Figur 3. Akkumuleret fangst af rapsjordlopper i efterårene 1992 til 2014 til og med uge 41 (omregnet til fangster i de store gule fangbakker (825 cm 2 )). brug, fordi det er vanskeligt at artsbestemme galmyg i marken. Der findes ingen tærskel for, hvor mange skulpegalmyg der udløser en bekæmpelse. Derfor er angrebet af skulpegalmyg senere opgjort i marken, hvor fangbakkerne har været udstationeret. Ved at sammenholde fangstdata med angreb over en årrække kan der på sigt forhåbentlig opstilles retningslinjer for, hvor høje fangsterne skal være for at give betydende angreb. Det fremgår, at der kun på en lokalitet er fanget skulpegalmyg, og efterfølgende har der været meget svage angreb (0 til 3 procent angrebne skulper i juni) i alle markerne. Bekæmpelse af snegle Der har i efteråret været anlagt to forsøg i vinterraps med bekæmpelse af snegle på forskellige tidspunkter, blandt andet allerede i forfrugten. Der har kun været svage angreb af snegle. Se nærmere i Tabelbilaget, tabel K15. Sorter, vårraps Af Jon Birger Pedersen, Videncentret for Landbrug I årets landsforsøg med vårrapssorter er hybridsorten Majong den højestydende. Den giver 3 procent mere en målesortsblandingen. De tre andre afprøvede sorter klarer sig alle dårligere end målesortsblandingen, som det fremgår af tabel 16. Tabel 16. Landsforsøg med sorter af vårraps, (K14) Vårraps Udb. og merudb. standardkvalitet, hkg pr. ha Fht. for udb. standardkvalitet Pct. olie i tørstof Udb. og merudb., hkg frø pr. ha Antal forsøg Blanding 33, ,6 32,1 Majong 2) 1, ,7 1,4 SilverShadow -1, ,2-0,8 Pilani 2) -1, ,9-0,5 Lyside -3, ,0-1,9 LSD 4,1 3,9 Fenja, Majong 2) Mirakel 2), SilverShadow. 2) Hybrid. Der indgår fem sorter i årets landsforsøg med vårrapssorter. Det er samme antal som i Der er ingen nye sorter i landsforsøgene i Der er for fjerde gang anvendt en sortsblanding som målesort. Den består af de to linjesorter Fenja og SilverShadow og de to hybrider Majong og Mirakel. I forhold til 2013 er sorterne Benja og Osorno udskiftet med Majong og SilverShadow. I gennemsnit af de to godkendte landsforsøg er der høstet 33,1 hkg pr. ha i sortsblandingen. Det er 0,7 hkg pr. ha mindre end i Olieindholdet i procent af tørstof svinger fra 43,0 i sorten Lyside til 46,6 i måleblandingen. Det ligger på samme niveau som i

174 Raps Sorter, vårraps Tabel 17. Vårrapssorternes egenskaber, landsforsøgene (K14) Vårraps Sortstype Dato for begyndende blomstring Plantehøjde 14 dage efter blomstring, cm Afgrødehøjde, cm Ved høst Lejesæd 2 forsøg Blanding 2) 13/ ,0 Lyside Linje 15/ ,8 Majong Hybrid 13/ ,2 Pilani Hybrid 13/ ,3 SilverShadow Linje 13/ ,8 Skala 0-10, 10 = helt i leje. 2) Fenja, Majong (hybrid), Mirakel (hybrid), SilverShadow. Tabel 18. Oversigt over flere års forsøg med vårrapssorter, forholdstal for udbytte af standardkvalitet 2010 til 2014 Vårraps Blanding Lyside Majong Pilani SilverShadow : Bella, Fenja, Osorno 2), Sinika 2) ; 2013: Bella, Fenja, Mirakel 2), Osorno 2) ; 2014: Fenja, Majong 2), Mirakel 2), SilverShadow. 2) Hybrid. Vårrapssorternes dyrkningsegenskaber fremgår af tabel 17, hvor de er opgjort på baggrund af årets landsforsøg. I 2014 er der to dages forskel i blomstringsdatoen mellem den sildigste sort Lyside og de andre afprøvede sorter. Plantehøjden 14 dage efter blomstring varierer fra 114 cm i sorten SilverShadow til 142 cm i sorten Majong. Afgrødehøjden ved høst varierer fra 122 cm i sorten Silver- Shadow til 152 cm i sorten Pilani, og karakteren for lejesæd varierer fra 1,3 i sorten Pilani til 3,8 i den mere blødstænglede sort Lyside. Udbyttestabilitet er en afgørende faktor ved valg af vårrapssort. I tabel 18 ses forholdstallene for udbytte af standardkvalitet fra de seneste fire års landsforsøg med vårrapssorter. Resultaterne giver et godt indtryk af udbyttestabiliteten i de enkelte sorter. 173

175 Alternative afgrøder Pil og andre træarter Alternative afgrøder Pil og andre træarter Af Søren Ugilt Larsen og Jørgen Pedersen, Agro- Tech, Uffe Jørgensen og Poul Erik Lærke, Aarhus Universitet Der er i 2014 indsamlet udbyttetal fra 18 pilemarker, som er høstet i vinteren 2013 til Udbyttet svinger fra 2,8 til 11 ton tørstof pr. ha pr. år med et gennemsnitligt niveau på omkring 8 ton tørstof pr. ha pr. år. Et forsøg i 2012 med rækkefræsning nul, en, to eller tre gange i pilens anden vækstsæson viste, at især to og tre rækkefræsninger markant reducerede ukrudtsmængden. Der var en tendens til større tørstofudbytte efter tredje vækstsæson i parceller med rækkefræsning med størst udbytte ved rækkefræsning to gange, hvilket gav 47 procent større udbytte, sammenlignet med ubehandlede parceller. Udbytteforskellene var dog ikke statistisk sikre, hvilket blandt andet tilskrives en relativt uensartet jordbund henover forsøgsarealet. Der er i 2014 gennemført et forsøg med skærmet sprøjtning i energipil. En enkelt skærmet sprøjtning har begrænset ukrudtsmængden mellem rækkerne et godt stykke ind i vækstsæsonen, mens to skærmede sprøjtninger har begrænset ukrudtsmængden i hovedparten af vækstsæsonen. For at kunne sprøjte tæt på planterækken er det vigtigt, at pilestubben er afpudset omhyggeligt. Der har i fem sortsforsøg i energipil været moderat forekomst af bladrust i efteråret Ligesom i tidligere år har der været størst forekomst af rust i sorterne Inger, Klara og Resolution. I årene 2011 til 2013 blev der gennemført to forsøg med afpudsning af etårsskud i pil. I begge forsøg udgjorde den afpudsede biomasse 0,4 ton tørstof pr. ha, svarende til cirka 3 procent af udbyttet efter de første tre vækstsæsoner. Afpudsningen medførte, at pilen udviklede omtrent tre gange så mange skud pr. plante, men skuddiameteren var cirka 40 procent mindre. Efter tredje vækstsæson var det samlede tørstofudbytte 17 til 20 procent (cirka 2,5 ton tørstof pr. ha) mindre i afpudsede parceller end i ikke afpudsede parceller. Resultaterne fra de danske forsøg understøtter de svenske anbefalinger om, at afpudsning af etårsskud i pil ikke skal anvendes rutinemæssigt. Der er i tre træartsforsøg fundet betydelige forskelle på udbyttet mellem poppelsorter med størst udbytte i sorterne Max 1 og Max 3. Pilesorten Inger har givet samme eller lidt mindre udbytte end de bedste poppelsorter. Rødel har givet mindre udbytte end pilesorten og de fleste poppelsorter, men har klaret sig relativt godt i et forsøg på grov sandjord (JB. Tørstofindholdet har generelt været lavere i poppel end i pil og rødel, og tørstofindholdet har varieret op til 5 procentpoint mellem poppelsorterne. I efteråret 2014 har der været kraftig forekomst af rust i alle poppelkloner med generelt mest rust i AF8 og mindst i Max 1 og Max 3. I et lagringsforsøg med helskud af poppel, pil og rødel har der i perioden fra december til september i gennemsnit været en stigning i tørstofindholdet fra 51 til 81 procent. Tørstoftabet har i samme periode været mellem 5,9 og 12,9 procent med lavest tab i pilesorten Inger og højest i poppelsorten Max 1. Stærkt svingende udbytte i pil Ligesom i 2010 til 2013 er der i 2014 gennemført undersøgelse af høstudbytter i pilemarker. Se Oversigt over Landsforsøgene 2010 til 2013, henholdsvis side 185, 190, 203 og 178. Udbytterne er indsamlet dels via spørgeskemaer, dels fra Patriotisk Selskab, som har videreformidlet høstdata fra Biobrændsel Assens A/S, dels via data fra Syddansk Piledyrkerforening. I alt er cirka 150 landmænd kontaktet med henblik på at indsamle udbyttetal, og 40 landmænd har fået tilsendt spørgeskemaet. I alt er der opnået udbyttetal for 18 pilemarker. Mange af landmændene har oplyst, at de på grund af det milde og fugtige vejr i vinteren 2013 til 2014 ikke har fået høstet pilen, selv om de oprindelig havde planlagt det. Enkelte udbyttetal er af landmanden oplyst som rummeter flis. Ved omregning fra rummeter pileflis til ton tørstof er der benyttet en rumvægt på 0,1456 ton tørstof pr. rummeter. 174

176 Alternative afgrøder Pil og andre træarter I figur 1 er udbytterne vist grafisk og anført med et marknummer. Markerne kan i praksis omfatte flere adskilte, individuelle arealer hos samme pileavler. Udbyttetallet er beregnet som et gennemsnitligt årligt tørstofudbytte pr. ha. Hvad angår de marker, der er høstet første gang, er udbyttet i første vækstsæson antaget at være 0, uanset om markerne er afpudset efter første vækstsæson eller ej, og første vækstsæson indgår således ikke i beregningen af det gennemsnitlige årlige tørstofudbytte. På Fyn er gennemsnitsudbyttet 8,9 ton tørstof pr. ha fra et samlet areal på cirka 84 ha (mark nr. 1 til 10). Pilemarkerne blev etableret i Efter første vækstsæson blev pileskuddene pudset af for at fremme skuddannelsen. Alle markerne blev høstet første gang i vinteren 2011 til Skudalderen ved anden høstrotation i vinteren 2013 til 2014 har således været to år. I Sønderjylland er gennemsnitsudbyttet 7,5 ton tørstof pr. ha fra et pileareal på cirka 19 ha (mark nr. 11 til 14). Mark nr. 11 blev etableret i 2011 og pudset efter første vækstsæson, så skudalderen har været to år på de høstede pileskud. Mark nr. 12 blev etableret i 2003 og blev pudset af første år. Det er tredje gang, arealet er høstet, og skudalderen har været to år. Mark nr. 13 blev etableret i 2010 og er høstet anden gang i vinteren 2013 til Arealet blev ikke pudset af efter første vækstsæson, og skudalderen har dermed været to år. Mark nr. 14 blev etableret i 2011, men ikke pudset af efter første vækstsæson, hvorfor skudalderen har været tre år. I Midtjylland er der et enkelt udbytte på 5,3 ton tørstof pr. ha fra et samlet areal på 50 ha (mark nr. 15). Pilekulturen blev etableret i 2010 og pudset af efter første vækstsæson. Skudalderen har således været tre år. I Nordjylland er der et enkelt udbytte på 5,8 ton tørstof pr. ha fra et areal på cirka 8 ha (mark nr. 16). En del af arealet blev etableret med pil i 2008 og en del i Pilekulturen på hele arealet blev pudset af efter første vækstsæson, og ved høst i vinteren 2013 til 2014 er det anden gang, der er høstet på arealet, og skudalderen har været to år. På Sjælland er gennemsnitsudbyttet 8,3 ton tørstof pr. ha fra et samlet pileareal på cirka 24 ha (mark nr. 17 og 18). Mark nr. 17 blev etableret i 2006 og ikke pudset af efter første vækstsæson. Ved høst i vinteren 2013 til 2014 er det anden gang, arealet er høstet, og skudalderen har været fire år. Udbyttetallet fra mark nr. 18 er et samlet tal for to delarealer på cirka samme størrelse, hvoraf det ene areal blev etableret i 2010, mens det andet er fra Arealet fra 2010 blev ikke afpudset efter første vækstsæson. Det er anden gang, piletræerne er blevet høstet, og skudalderen har været to år. Arealet fra 2011 blev pudset af efter første vækstsæson, Udbytte, ton tørstof pr. ha pr. år Udbytter i pilemarker Marknummer Fyn Sydjylland Midtjylland Nordjylland Sjælland 1. høst, gns. af 2. og 3. vækstsæson. 2) 3. høst. 3) 1. høst, gns. af 2., 3. og 4. vækstsæson. 4) Gns. af to arealer med hhv. 1. og 2. høst. Figur 1. Udbytter i pilemarker, høstet i vinteren 2013 til 2014, i forskellige landsdele. Udbyttet er beregnet som gennemsnitligt årligt udbytte, og alle markerne er høstet anden gang, med mindre andet er angivet. De stiplede linjer angiver gennemsnitsudbyttet for markerne inden for den pågældende landsdel. 2) 3) 4) 175

177 Alternative afgrøder Pil og andre træarter og skudalderen har dermed været to år ved høst i vinteren 2013 til Alle udbytter stammer fra pilemarker, der er tilført gødning (husdyrgødning og/eller handelsgødning) i vækstsæsonerne forud for høsten i 2013 til Flertallet af pilemarkerne er i vinteren 2013 til 2014 høstet anden gang, siden de blev etableret. En enkelt pilemark er høstet tredje gang, og for de øvrige pilemarkers vedkommende er det første gang, de er blevet høstet. Der er foretaget ukrudtsbekæmpelse på en del af pilemarkerne. Ukrudtsbekæmpelsen er udført enten ved sprøjtning, mekanisk eller en kombination. Merudbytte ved rækkefræsning i energipil Et forsøg i 2012 med rækkefræsning nul, en, to eller tre gange i pilens anden vækstsæson viste, at især to og tre rækkefræsninger reducerede ukrudtsmængden markant. Der var en tendens til større tørstofudbytte efter pilens tredje vækstsæson i parceller med rækkefræsning, og det største udbytte blev opnået ved rækkefræsning to gange, hvilket gav 47 procent større udbytte, sammenlignet med ubehandlede parceller. Udbytteforskellene var dog ikke statistisk sikre, hvilket blandt andet skyldes en relativt uensartet jordbund henover forsøgsarealet. Forsøget med mekanisk ukrudtsbekæmpelse blev gennemført i 2012 til Pilemarken blev etableret i foråret 2011, og etårsskuddene blev afpudset i vinteren 2011 til Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 1. Forsøget og første års registreringer er nærmere beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 208 og juni 2012 var der markant forskel i ukrudtsmængden på arealet mellem planterækkerne med aftagende dækningsgrad med stigende antal rækkefræsninger. Se tabel 1. I planterækkerne var der kun begrænset forskel i dækningsgraden mellem forsøgsbehandlingerne med tendens til lidt lavere dækningsgrad ved to og tre rækkefræsninger end ved nul og en rækkefræsning. Denne tendens formodes at skyldes, at der blev kastet lidt mere jord ind i planterækkerne ved de gentagne rækkefræsninger. I september 2012 var der en del ny fremspiring af ukrudt såsom græs og mælkebøtter både i rækkefræsede og ubehandlede parceller, men der kunne stadig ses forskel i mængden af ukrudt mellem behandlingerne. Der er ikke foretaget en direkte måling af udbyttet, men tørstofudbyttet er beregnet ud fra antallet af skud og skuddiameteren. Sammenhængen mellem skuddiameter og skuddets tørstofvægt er tidligere belyst i to klonforsøg på samme ejendom, og denne sammenhæng er benyttet ved beregning af udbyttet i ukrudtsforsøget. I tabel 1 ses, at plantetallet er omkring 3,0 planter pr. m 2, dvs. cirka planter pr. ha, hvilket er væsentligt højere end de cirka planter pr. ha, der er almindelig praksis ved dyrkning af pil til energiformål. Behandlingerne resulterede ikke i sikre forskelle i plantetal, skudtæthed eller skuddiameter. Det beregnede tørstofudbytte for anden og tredje vækstsæson varierede mellem 6,2 og 9,2 ton tørstof pr. ha med mindst udbytte for ubehandlede parceller og størst for parceller med rækkefræsning to gange, hvor udbyttet var 47 procent højere end for ubehandlet. Selv om der ses en tendens til større tørstofudbytte, især ved to rækkefræsninger, så er forskellene ikke statistisk sikre (P = 0,108). Hvis man analyserer de tre behandlinger med rækkefræsning som én behandlingsgruppe, giver rækkefræsning dog signifikant større udbytte Tabel 1. Forsøg med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i energipil. Effekt af forskelligt antal rækkefræsninger på ukrudt og pilens vækst Rækkefræsning Behandlingsdatoer Ukrudt, pct. dækning i planterækker mellem planterækker Plantetal, planter pr. m 2 Skud pr. plante Skudtæthed Skud pr. m 2 Skuddiameter, mm Udbytte, ton tørstof pr. ha, år 19/ / / / / / / forsøg 1. Ubehandlet Ubehandlet ,0 3,3 9,8 10,4 6,2 2. Fræsning 1 gang 30/ ,0 3,2 9,5 11,5 7,0 3. Fræsning 2 gange 30/3, 23/ ,8 3,6 10,0 10,6 9,2 4. Fræsning 3 gange 30/3, 23/5, 15/ ,9 2,9 8,3 11,8 7,3 LSD ns 27 ns ns ns ns ns Tørstofudbyttet er beregnet ud fra målt skuddiameter samt kendt sammenhæng mellem skuddiameter og tørstofvægt pr. skud. 176

178 Alternative afgrøder Pil og andre træarter end ubehandlet (P = 0,034) med et gennemsnitligt merudbytte på 40 procent. Samlet set antyder resultaterne en positiv effekt af rækkefræsning. Forsøget er afsluttet. Ukrudtsbekæmpelse med skærmet sprøjtning i energipil ser lovende ud Der er i 2014 gennemført et forsøg med skærmet sprøjtning i energipil. En enkelt skærmet sprøjtning har begrænset ukrudtsmængden mellem rækkerne et godt stykke ind i vækstsæsonen, mens to skærmede sprøjtninger har begrænset ukrudtsmængden i hovedparten af vækstsæsonen. For at kunne sprøjte tæt på planterækken er det vigtigt, at pilestubben er afpudset omhyggeligt. Skærmet sprøjtning mod ukrudt mellem planterækkerne i pil kan muliggøre bekæmpelse med et billigt og effektivt herbicid på et tidspunkt, hvor ukrudtet er i god vækst. Forsøget med skærmet sprøjtning er anlagt i en pilemark på JB 1 ved Billund, der blev etableret i 2010 og afpudset efter første vækstsæson. Marken er høstet første gang i februar 2014, og høsten er foretaget med en Jaguar finsnitter, der har efterladt en stubhøjde på cirka 15 cm. Marken er primo juni 2014 gødsket med 120 kg kvælstof pr. ha i form af NPK I marken har der ved forsøgsstart i april 2014 været en relativt kraftig ukrudtsbestand, domineret af græsukrudt. I forsøget indgår tre forsøgsled, hvor der i løbet af vækstsæsonen er foretaget en skærmet sprøjtning enten nul, en (25. april) eller to gange (10. april og 29. juli). Sprøjtningen er udført med en skærmet sprøjte fra Skovhave. Se foto. Sprøjten rækker over to dobbeltrækker (4,5 meter), og sprøjteskærmene er parallelophængte med fjederbelastning, så de kan bevæge sig op og ned. Desuden kan sprøjteskærmenes bredde indstilles, afhængigt af pilestubbens bredde. I den brede sprøjteskærm mellem dobbeltrækkerne er der monteret fire fladdyser, mens der er to fladdyser i de smalle sprøjteskærme. Ved alle sprøjtningerne i forsøget er der anvendt 3 liter Glyphogan pr. ha, svarende til gram glyphosat pr. ha, en væskemængde på 130 liter pr. ha, et tryk på 2,5 bar og med en kørselshastighed på 6 km i timen. I behandlingen med to skærmede sprøjtninger har pilen haft 1 til 2 cm lange blade ved første sprøjtning 10. april, og ukrudtet har også været i vækst. På grund af den forholdsvis høje og brede pilestub har det ikke været muligt at sprøjte så tæt på planterækken ved første sprøjtning, og skærmene har måttet stilles, så der har været et bælte på cirka 35 cm omkring planterækken, som ikke er blevet sprøjtet. Desuden har nogle af de mest strittende pilestubbe bevirket, at sprøjteskærmene er hoppet op med risiko for, at sprøjtevæsken har ramt pilen. Derfor er stubben blevet afpudset 14. april med en Spearhead brakpudser i cirka 10 cm højde. Ved anden sprøjtning har pilen været mellem 2,25 og 3,0 meter høj, og ved hjælp af stråskillere på traktoren har det været muligt at køre uden at beskadige pilen. På dette tidspunkt har der kun været lidt ukrudt mellem planterækkerne, men græsukrudtet i planterækkerne har bredt sig noget ud mellem planterækkerne. I behandlingen med én skærmet sprøjtning, som er foretaget 25. april 2014, har der kunnet sprøjtes forholdsvis tæt på planterækken, da pilestubben på dette tidspunkt har været pudset af. Der er i foråret 2014 anlagt et forsøg med skærmet sprøjtning med glyphosat i energipil, der blev etableret i 2010 og er høstet første gang i vinteren 2013 til Øverst ses den anvendte sprøjte ved sprøjtning 10. april Bemærk, at stubben har været relativt høj, og strittende stød har gjort det vanskeligt at sprøjte tæt på planterækken uden at ramme pilen. Nederst ses forsøget 21. maj 2014, til venstre en ubehandlet parcel og til højre en parcel sprøjtet 10. april (Fotos: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 177

179 Alternative afgrøder Pil og andre træarter En enkelt skærmet sprøjtning sidst i april har begrænset ukrudtsmængden mellem planterækkerne et godt stykke ind i vækstsæsonen, mens to sprøjtninger henholdsvis først i april og sidst i juli har begrænset ukrudtsmængden i hovedparten af vækstsæsonen. For at opnå den størst mulige effekt af skærmet sprøjtning er det vigtigt, at pilestubben er afpudset omhyggeligt, så der kan sprøjtes tæt på planterækken, og den ubehandlede stribe omkring planterækken kan gøres så smal som muligt. Udbyttemåling ventes foretaget i vinteren 2014 til Forskelle i pilesorters modtagelighed over for bladrust Der har i fem sortsforsøg i energipil været moderat forekomst af bladrust i efteråret Ligesom i tidligere år har der været størst forekomst af rust i sorterne Inger, Klara og Resolution. I 2014 har der også været lidt rust i Stina og Linnea samt en anelse rust i Tora og Tordis, men slet ingen rust i Terra Nova. Der er ikke konstateret nogen nævneværdig forekomst af skadedyr i sortsforsøgene i De fem sortsforsøg med energipil blev anlagt i Se Oversigt over Landsforsøgene 2010 til 2013, henholdsvis side 186 og 187, 194 og 195, 209 og 210 samt 182 til 185. I perioden 19. september til 5. oktober 2014 er der foretaget registrering af bladrust, dvs. i anden vækstsæson efter første høst. I figur 2 er vist forekomsten af rust i hver af de otte pilesorter i hvert af de fem forsøg. Der har været moderate angreb af rust i forsøgene ved Højmark og Foersom i Vestjylland samt ved Ødum i Østjylland og stort set ingen rust i forsøgene ved Foulum og Jyndevad. Forsøgene fortsætter, og næste udbyttemåling ventes foretaget i vinteren 2015 til Afpudsning af energipil efter første vækstsæson koster udbytte I årene 2011 til 2013 blev der anlagt to forsøg med afpudsning af etårsskud i energipil. I begge forsøg udgjorde den afpudsede biomasse 0,4 ton tørstof pr. ha, svarende til cirka 3 procent af udbyttet efter de første tre vækstsæsoner. Afpudsningen medførte, at pilen udviklede omtrent tre gange så mange skud pr. plante, men skuddiameteren var cirka 40 procent mindre. Efter tredje vækstsæson var det samlede tørstofudbytte 17 til 20 procent (cirka 2,5 ton tørstof pr. ha) mindre i afpudsede parceller end i ikke afpudsede parceller. Se tabel 2. Resultaterne fra de danske forsøg understøtter de svenske anbefalinger om, at afpudsning af etårsskud i pil ikke skal anvendes rutinemæssigt. Forsøgene og hidtidige resultater er beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene 2011 til 2013, henholdsvis side 195 og 196, 212 og 213 samt 186. I begge forsøg indgik behandlinger med og uden afpudsning, og i parceller med afpudsning blev etårsskuddene afpudset henholdsvis 24. februar 2011 og 24. februar I forsøgene er pilens skudvækst fulgt fra første til tredje vækstsæson, og Karakter for rustangreb Rustangreb i pilesorter LSD = 0,6 0 Tora Tordis Inger Klara Stina Linnea Resolution Terra Nova Pilesort Foulum Jyndevad Foersom Ødum Højmark Skala 0-6, hvor 0 = ingen rust, og 6 = alle blade inklusive de øverste blade er dækket med rust. Figur 2. Rustangreb i efteråret 2014 i pilesorter i fem sortsforsøg, etableret i 2010 og høstet i vinteren 2012 til

180 Alternative afgrøder Pil og andre træarter Tabel 2. Afpudsning af energipil efter første vækstsæson. Effekt af afpudsningen på pilens vækst og udbytte i anden og tredje vækstsæson Plantetal, planter pr. m 2 Skudtæthed, skud pr. plante Skuddiameter, cm Tørstof, pct. Udbytte, ton tørstof pr. ha Afpudsningsforsøg 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 2. år 3. år 1. år 3. år 1. år 3. år forsøg Ødum Ingen afpudsning 1,1 1,1 1,1 1,6 1,7 1,8 1,6 2,5-45,1-14,9 Afpudsning 1,1 1,0 1,0 1,7 4,5 4,6 0,9 1,5 42,6 43,8 0,4 12,5 LSD ns ns ns ns 2,6 ns 0,2 0,3 - ns - ns Ikast Ingen afpudsning 1,1 1,1 1,1 1,4 1,4 1,6 1,7 2,2-46,7-12,8 Afpudsning 1,0 1,0 1,0 1,6 4,5 4,6 0,9 1,3 45,7 43,8 0,4 10,2 LSD ns ns (0, ns 1,6 1,8 0,1 0,3-0,8 - ns Gennemsnit Ingen afpudsning 1,1 1,1 1,1 1,5 1,6 1,7 1,6 2,3-45,9-13,9 Afpudsning 1,1 1,0 1,0 1,6 4,5 4,6 0,9 1,4-43,8-11,3 LSD ns ns 0,04 ns 1,3 1,9 0,3 0,6 - ns - 0,6 tørstofudbyttet er målt efter tredje vækstsæson. Se tabel 2. For parceller uden afpudsning svarer det målte udbytte til væksten gennem første til tredje vækstsæson, mens det for parceller med afpudsning svarer til udbyttet i anden og tredje vækstsæson. Da afpudsningen af etårsskuddene først blev udført efter første vækstsæson, kan der ikke ventes nogen effekt af forsøgsbehandlingerne på pilens vækst før i anden og tredje vækstsæson. Der var heller ikke forskelle i plantetal og skudtal ved forsøgsstart. Der var en tendens til lavere plantetal i afpudsede parceller efter tredje vækstsæson, men det kan dog delvis hænge sammen med en tendens (ikke signifikant) til lavere plantetal allerede ved forsøgsstart. I anden og tredje vækstsæson havde pilen cirka tre gange så mange skud pr. plante i afpudsede parceller som i ikke afpudsede parceller, hvilket bekræfter, at afpudsningen stimulerer dannelsen af nye skud. Til gengæld var skuddene væsentligt tyndere med cirka 40 procent mindre skuddiameter i afpudsede parceller. I begge forsøg er tørstofprocenten lavere i biomasse fra afpudsede parceller, men forskellen er kun signifikant i det ene forsøg. Det lavere tørstofindhold er formodentlig relateret til de tyndere skud. Afpudsede parceller gav 17 til 20 procent mindre tørstofudbytte end ikke afpudsede parceller. Da der er relativt stor tilfældig variation i begge forsøgene, er udbytteforskellene ikke signifikante i de enkelte forsøg, men ved samlet analyse af de to forsøg giver afpudsning signifikant mindre tørstofudbytte med et tab på 18 procent. Udbyttetabet kan til dels skyldes, at biomassen i etårsskuddene mistes, når disse pudses af, men biomassen i etårsskuddene udgjorde kun 0,4 ton tørstof pr. ha, dvs. cirka 3 procent af det samlede udbytte efter tre år. Derfor må udbyttetabet på cirka 2,5 ton tørstof pr. ha i overvejende grad skyldes en egentlig hæmning af væksten. Hæmningen kan hænge sammen med den forsinkede knopbrydning og udvikling af bladarealet efter afpudsningen, eller at de nye, lave skud fra plantens basis lettere kan blive skygget af ukrudt. Endvidere antyder forsøgene, at afpudsning kan medføre en uønsket lavere tørstofprocent. Der kan dog også være andre hensyn at tage, for eksempel i forhold til ukrudtsbekæmpelse og gødskning i året efter etableringen, hvorfor afpudsning i nogle tilfælde kan være nødvendig. Derudover medfører afpudsningen flere og tyndere skud pr. plante ved høst efter første rotation, og dette kan være en fordel ved anvendelse af visse typer høstteknologi. Med udbyttetab på op mod 20 procent i de danske forsøg og i nogle tilfælde endnu større tab i de svenske undersøgelser kan afpudsning dog have væsentlig økonomisk betydning, og det bør derfor nøje vurderes i den enkelte situation, om det er nødvendigt at afpudse etårsskuddene. Forsøgene er afsluttet. Store udbytteforskelle i træartsforsøg med poppelsorter, pil og rødel Der er i tre træartsforsøg fundet betydelige forskelle i udbyttet mellem poppelsorter med størst udbytte i poppelsorterne Max 1 og Max 3. Pilesorten Inger har givet samme eller lidt mindre udbytte end de bedste poppelsorter. Rødel har givet mindre udbytte end pilesorten og end de fleste poppelsorter, men har klaret sig relativt godt i forsøget på JB 1. Som gennemsnit af alle arter og sorter har udbytteniveauet kun været cirka det halve i forsøget på JB 1, sammenlignet med forsøgene på JB 4 og 7. Tørstofindholdet har generelt været mindre 179

181 Alternative afgrøder Pil og andre træarter i poppel end i pil og rødel, og tørstofindholdet har varieret op til 5 procentpoint mellem poppelsorterne. I efteråret 2014 har der været kraftig forekomst af rust i alle poppelkloner med generelt mest rust i AF8 og mindst i Max 1 og Max 3. I et lagringsforsøg med helskud af poppel, pil og rødel har der i perioden fra december til september i gennemsnit været en stigning i tørstofindholdet fra 51 til 81 procent. Tørstoftabet har i samme periode været mellem 5,9 og 12,9 procent med mindst tab i pilesorten Inger og størst i poppelsorten Max 1. Tre træartsforsøg blev anlagt i foråret 2011, hvoraf et blev etableret som landsforsøg ved Skejby, og de to blev etableret af Aarhus Universitet ved henholdsvis Foulum og Jyndevad. Der indgår enten fem eller seks poppelsorter, en pilesort samt en rødeltype (frøkilde). Forsøgenes etablering samt registreringer gennem de første tre vækstsæsoner er beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene i årene 2011 til 2013, henholdsvis side 196 og 197, side 213 og 214 samt side 186 og 187. Figur 3 viser udbyttet for de forskellige arter og sorter i hvert af forsøgene ved måling i december 2013, og udbyttet svarer til det samlede tørstofudbytte fra første til tredje vækstsæson. Poppelsorten Max 1 blev kun plantet i forsøget ved Skejby. Udbytteniveauet varierede betydeligt mellem de tre forsøg, og som gennemsnit af de arter og sorter, der blev afprøvet i alle tre forsøg, blev der opnået 21,3, 20,0 og 10,0 ton tørstof pr. ha ved henholdsvis Skejby, Foulum og Jyndevad. Det meget lavere udbytteniveau ved Jyndevad må tilskrives den grovsandede jord (JB med væsentligt dårligere vandforsyning end ved Skejby (JB 7) og Foulum (JB 4). Der var signifikant forskel i udbyttet mellem poppelsorterne med størst gennemsnitligt udbytte i Max 1 og Max 3 med 22,4 ton tørstof pr. ha for Max 3, middel udbytte i sorterne Hybrid 275, OP42 og Androscoggin med 16,7 til 17,7 ton tørstof pr. ha og mindst udbytte i AF8 med 11,4 ton tørstof pr. ha. For de fem poppelsorter, der blev afprøvet i alle tre forsøg, var sorterne udbyttemæssigt rangordnet stort set ens på alle tre lokaliteter, og disse poppelsorter syntes derfor at reagere nogenlunde ens på vækstbetingelserne. Det mindre udbytte i AF8 formodes blandt andet at skyldes en dårligere etablering af denne sort, især i forsøget ved Skejby, samt misvækst i løbet af vækstsæsonen 2013 (se Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 187) ved både Skejby og Foulum, antageligt på grund af angreb af poppelbarkbrand (Cryptodiaporthe populea). Udbyttet i pilesorten Inger var enten på niveau med eller lidt mindre end de bedste poppelsorter og gav 20,2 ton tørstof pr. ha som gennemsnit af de tre forsøg. Det gennemsnitlige udbytte for rødel var 14,0 ton tørstof pr. ha, dvs. væsentligt mindre end for pilesorten og de bedste poppelsorter. Udbyttet for rød el var dog forbavsende konstant på tværs af de tre lokaliteter, og i forsøget ved Jyndevad lå rødel næsten på niveau med den bedste poppelsort. Rødel er i stand til at fiksere luftens kvælstof, og det kan Tørstofudbytte, ton tørstof pr. ha Udbytte i træartsforsøg Sum for 1. til 3. vækstsæson LSD = 3,0 Max 1 Max 3 Hybrid 275 OP42 Androscoggin AF8 Inger Truust Poppel Pil Rødel Art og sort Skejby Foulum Jyndevad Figur 3. Samlet tørstofudbytte over første til tredje vækstsæson i træartsforsøg med poppel, pil og rødel etableret i foråret De seks poppelkloner er sorteret efter faldende gennemsnitligt udbytte. Bemærk, at poppelklonen Max 1 kun indgår i forsøget ved Skejby. 180

182 Alternative afgrøder Pil og andre træarter I vinteren 2013 til 2014 er der høstet første gang i tre træartsforsøg med poppel, pil og rødel, som blev anlagt i foråret Genvæksten fra de forskellige arter og kloner i foråret 2014 er meget forskellig med relativt hurtig genvækst i pileklonen Inger, men meget langsom genvækst i poppelklonerne Max 1 og Max 3. På alle tre billeder ses de samme parceller i forsøget ved Skejby med Max 3 forrest og Inger bagerst. Til venstre fotograferet 21. maj, i midten 2. juni og til højre 25. juni (Fotos: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). være en medvirkende årsag til, at rødel klarer sig relativt godt på den mindre frugtbare jordtype. Udover forskelle i tørstofudbyttet var der også forskelle i tørstofindholdet med et gennemsnitligt tørstofindhold på 43,1 procent i AF8, 44,6 procent i Max 3, mellem 47,9 og 48,3 procent i Androscoggin, Hybrid 275 og OP42 samt 49,3 og 49,6 procent i henholdsvis rødel og pilesorten Inger. I foråret 2014 har der været stor forskel på genvæksten fra stødet for de forskellige arter og kloner. Fra sidst i marts er der i forsøget ved Skejby set begyndende knopdannelse, men knopbrydningen er sket senere i poppelsorterne AF8 og især Max 1 og Max 3, sammenlignet med de øvrige sorter. Omkring 20. maj har pilesorten Inger haft 30 til 40 cm lange skud, og de fleste poppelsorter har haft 20 til 30 cm lange skud, men sorterne Max 1 og Max 3 har fortsat kun haft få og ret små skud. Se fotos. Omkring 1. maj er der konstateret angreb af jordlopper i forsøget ved Skejby (se fotos), og angrebet har medført skade på de nye skud og især hæmmet genvæksten af poppelsorterne. Der har også været mange jordlopper i pilesorten, men væksten synes mindre påvirket, og rødel har stort set været upå- Karakter for rustangreb Rustangreb i træartsforsøg LSD = 1,0 0 Max 1 Max 3 OP42 Hybrid 275 Androscoggin AF8 Inger Truust Poppel Pil Rødel Art og sort Skejby Foulum Jyndevad Skala 0-6, hvor 0 = ingen rust, og 6 = alle blade inklusive de øverste blade er dækket med rust. Figur 4. Rustangreb i efteråret 2014 i poppel, pil og rødel i tre træartsforsøg, etableret i 2011 og høstet i vinteren 2013 til De seks poppelkloner er sorteret efter stigende, gennemsnitlig karakter for rustangreb. Bemærk, at poppelklonen Max 1 kun indgår i forsøget ved Skejby. 181

183 Alternative afgrøder Pil og andre træarter virket. I forsøget ved Foulum har der også været insektangreb i foråret 2014, men i dette forsøg er det især pilesorten Inger, der er blevet angrebet. Det er vanskeligt at skelne virkningen af skadedyrsangrebene fra eventuelle sortsforskelle i genvæksten, og det kan ikke afgøres, om den langsomme vækststart for Max 1 og Max 3 skyldes hårdere angreb af jordlopper eller blot en generelt senere genvækst af disse sorter. I forsøget ved Skejby er der bekæmpet ukrudt ved sprøjtning med Logo og Quartz 14. marts før træernes knopbrydning samt ved sprøjtning med Matrigon 72 SG (1 kg pr. ha) og Agil 100 EC (0,5 liter pr. ha) 2. juni Sprøjtningen med Matrigon og Agil har givet markante symptomer på herbicidskade med krøllede blade og snoede skud allerede samme dag som sprøjtningen. Symptomerne har været kraftigst i poppelsorterne OP42 og Hybrid 275 og mindst i Max 1 og Max 3. Der har været nogen skade i rødel, men kun meget begrænsede symptomer i pilesorten Inger. Efter en måneds tid har skudvæksten generelt været normal igen (se foto), dog har skaderne varet længere i rødel. I løbet af juli og august har alle arter og sorter været i god vækst. Herbicidskaden er noget overraskende, da forsøget også blev sprøjtet med Matrigon og Agil 4. juli 2012, endda med højere doser af begge midler (henholdsvis 1,5 kg og 1,0 liter pr. ha), og da blev der ikke konstateret nogen herbicidskade. Der er registreret bladrust i forsøgene ved Jyndevad, Skejby og Foulum henholdsvis 22. september, 26. september og 6. oktober Der har været betydelig forekomst af bladrust i alle forsøg. Se figur 4. Der har været mest rust i poppelsorten AF8 og mindst i Max 1 og Max 3. Rangordenen mellem poppelsorterne er generelt den samme i de tre forsøg, dog har der i forsøget ved Foulum ikke været helt så meget rust på AF8 som på de øvrige poppelsorter. Bortset fra denne afvigelse svarer rangordenen blandt poppelsorterne til resultaterne fra Skejby-forsøget i 2012 og Der har kun været begrænset angreb af rust i pilesorten Inger, og i rødel har der kun været lidt rust ved Skejby og slet ingen rust ved Foulum og Jyndevad. I tidligere år har rødel ellers været hårdt angrebet af rust. Forsøgene fortsætter. Højt tørstofindhold efter lagring af helskud af poppel, pil og rødel Efter høst af træartsforsøget ved Skejby 4. december 2013 blev bundter af helskud fra parcelforsøget anvendt i et forsøg med lagring af helskud. I træartsforsøget ved Skejby med poppel, pil og rødel har der fra sidst i april og i løbet af maj været angreb af jordlopper (Chalcoides fulvicornis), som har gnavet på de nye skud, især på poppel og pil, men stort set ikke på rødel. Skaderne fra jordlopperne har formodentlig forsinket genvæksten, men det er vanskeligt at skelne effekten af jordlopperne fra eventuelle arts- og sortsforskelle med hensyn til genvækst. Øverst ses en jordloppe på nye skud af pileklonen Inger, fotograferet 1. maj 2014, og i det indsatte foto ses nærbillede af en jordloppe. I forsøget er ukrudt bekæmpet med Agil og Matrigon 2. juni 2014, hvilket har medført tydelige sprøjteskader i både poppel, pil og rødel. På billedet nederst, der er fotograferet 7. juli 2014, ses krøllede blade samt nye skud uden skadesymptomer i poppelsorten Hybrid 275. (Fotos: Søren Ugilt Larsen, AgroTech og Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 182

184 Alternative afgrøder Pil og andre træarter Helskuddene udgjorde tilvæksten fra de første tre vækstsæsoner efter etablering. Fra hver parcel i markforsøget blev halvdelen af de høstede helskud bundtet med spændstropper, og bundterne blev lagt i markkanten oven på et lag helskud for at undgå opstigende fugt fra jorden. Se fotos. Udover vejningen ved lagringsforsøgets start 4. december 2013 er alle bundterne blevet vejet fire gange i løbet af 2014, nemlig 1. april, 28. maj, 10. juli og 4. september. Tørstofindholdet er bestemt ved forsøgets start og afslutning. Tørstofindholdet ved de tre mellemliggende vejninger er beregnet ud fra en antagelse om, at tørstoftabet fra bundterne er sket lineært over tid fra start til slut. Da bundterne har haft forskellig størrelse (mellem 21 og 86 kg tørstof pr. bundt ved forsøgets start) og dermed har kunnet tørre med forskellig hastighed, er der ved analyse af resultaterne korrigeret for tørstofvægten af bundterne. Tabel 3. Tørstofprocent og tørstoftab gennem ni måneders lagring af helskud af poppel, pil og rødel. (L Art Sort Tørstofindhold, pct. Tørstoftab, pct. 4. december 4. september forsøg Poppel OP42 51,7 80,0 6,5 2. Poppel Max 1 50,2 80,8 12,9 3. Poppel Max 3 49,0 83,3 7,5 4. Poppel Hybrid 275 (NE42) 51,8 80,0 7,6 5. Poppel Androscoggin 52,6 77,9 8,7 6. Poppel AF8 47,8 78,8 10,7 7. Pil Inger 51,6 85,4 5,9 8. Rødel Truust (frøkilde) 51,1 80,1 10,6 Gennemsnit 50,7 80,8 8,8 LSD 1,5 1,6 4,8 I figur 5 ses udviklingen i tørstofprocent fra december 2013 til september 2014, beregnet som gennemsnit af alle arter og sorter i forsøget. Desuden er vist ugentlig nedbør og ugentlig gennemsnitstemperatur gennem forsøgsperioden, baseret på meteorologiske data for området omkring det nordlige Aarhus, dvs. især de viste nedbørsmængder kan variere fra de faktiske forhold på forsøgslokaliteten. Tørstofindholdet er steget fra 50,7 procent ved forsøgsstart til 80,8 procent ved afslutningen i september Tørstofindholdet er især steget i perioden fra april til juni trods betydelige nedbørsforekomster i denne periode, og udtørringen af helskuddene synes derfor især at hænge sammen med lufttemperaturen. Vejningen af helskuddene er dog kun foretaget, når der har været minimum nogle få dage med tørvejr, og i praksis vil tørstofindholdet i helskud givetvis falde noget umiddelbart efter nedbør, i hvert fald i det øverste lag af en stak helskud. Tabel 3 viser tørstofprocent ved start og afslutning af forsøget samt tørstoftabet over forsøgsperio- Nedbørssum pr. uge, mm Tørstofindhold, % Vejrforhold og tørstofindhold under lagring af helskud af poppel, pil og rødel 0-5 4/ /1-14 4/2-14 4/3-14 4/4-14 4/5-14 4/6-14 4/7-14 4/8-14 4/9-14 Dato Figur 5. Ugentlig nedbør (blå søjler), ugentlig gennemsnitstemperatur (rød kurve) samt gennemsnitligt tørstofindhold (grøn kurve) i biomassen gennem lagringsforsøg med helskud af poppel, pil og rødel fra høst 4. december 2013 til afslutning af lagringsforsøget 4. september Tørstofindholdet er beregnet som gennemsnit af seks poppelkloner samt en pileklon og en rødeltype Lufttemperatur, gns. pr. uge, C 183

185 Alternative afgrøder Flerårige græsarter skøre og smuldrende gennem lagringsperioden, hvilket kan have øget tørstoftabet for denne art. Som gennemsnit af alle arter og sorter har der været et tørstoftab på 8,8 procent gennem de ni måneders lagring. Forsøget bekræfter resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse ved Aarhus Universitet i 2013, hvor der blev fundet et tørstoftab i pil på cirka 5 procent ved lagring af helskud fra marts til oktober og en stigning i tørstofindholdet til cirka 75 procent. Resultaterne viser, at vandindholdet i poppel, pil og rødel kan nedbringes markant ved lagring som helskud fra høst om vinteren til henover sommeren, og at tørstoftabet er ganske moderat sammenlignet med, hvad der forventes ved lagring af flis gennem en tilsvarende periode. Selv om lagringsforsøget er udført i lille skala, så formodes der at gælde lignende forhold ved lagring af helskud i stor skala. I praksis vil det dog også have stor betydning, om stakken er høj og placeret hensigtsmæssigt i forhold til vindtørring. Forsøget er afsluttet. Efter høst af træartsforsøget med poppel, pil og rødel 4. december 2013 blev et bundt med helskud fra hver parcel brugt i et lagringsforsøg. Bundterne blev lagt oven på nogle skud for at undgå opstigende fugt fra jorden, og bundterne er blevet vejet fem gange fra december 2013 til september På billedet øverst vejes bundterne 1. april 2014, og nederst flishugges skud til bestemmelse af tørstofindhold ved sidste vejning 4. september (Fotos: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). den for hver af arterne og sorterne. Tørstofindholdet har varieret mellem arterne både før og efter lagring, og efter ni måneders lagring har der været op til 7 procentpoint forskel i vandindholdet med højest tørstofindhold i pilesorten Inger og lavest i poppelsorten AF8. For alle arter og sorter er tørstofindholdet dog steget særdeles meget gennem lagringsperioden. Tørstoftabet gennem hele lagringsperioden har også varieret mellem arter og sorter med mindst tørstoftab i pilesorten Inger på 5,9 procent og størst tab i poppelsorten Max 1 på 12,9 procent. Det skal bemærkes, at de gentagne vejninger af bundterne kan have øget tabet, blandt andet ved afbrækning af kviste og sidegrene. Det lave tørstoftab i pil kan derfor delvis skyldes, at pilen har relativt få sidegrene sammenlignet med poppelsorterne, ikke mindst Max 1og Max 3. Helskuddene fra rødel er blevet temmelig Flerårige græsarter Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Uffe Jørgensen og Poul Erik Lærke, Aarhus Universitet To fastliggende forsøg med gødskning af rørgræs og strandsvingel på fugtig sandjord er fortsat i 2014 med målinger i tredje brugsår. I tredje brugsår har strandsvingel og rørgræs ved alle kvælstofniveauer givet omtrent samme tørstofudbytte, når der samtidig er gødsket med fosfor og kalium. Når der ikke er blevet gødsket med fosfor og kalium, er effekten af kvælstofgødskningen reduceret markant. Effekten af manglende fosfor- og kaliumgødskning er øget fra første til tredje brugsår på grund af udpining af især jordens kaliumpulje. Ligevægtsmængden for tilførsel og fjernelse af kvælstof er faldet fra første til tredje brugsår. Når forsyningen af fosfor og kalium er sikret, synes det dog fortsat muligt at gødske med 150 til 200 kg kvælstof pr. ha uden stor risiko for udvaskning af kvælstof i tredje brugsår. I 2010 blev der anlagt et forsøg med tre sorter og en sortsblanding af præriehirse. Der har været betydelige sortsforskelle i overvintring efter første vækstsæson og i udbyttet gennem anden til fjerde vækstsæson. 184

186 Alternative afgrøder Flerårige græsarter Stor gødningsrespons i strandsvingel og rørgræs Der blev i 2011 anlagt to forsøg med gødskning af strandsvingel og rørgræs på fugtig sandjord. Resultaterne for første og andet brugsår i 2012 og 2013 er beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene 2012 og 2013, henholdsvis side 220 til 222 og 187 til 191. I 2014 er der udført de samme gødningsbehandlinger som i 2012 og 2013 med kombinationer af fire kvælstofmængder og to fosfor- og kaliummængder. Se tabel 4. Kvælstofmængden har været 0, 150, 300 eller 450 kg pr. ha. Fosfor- og kaliummængden har henholdsvis været 0 eller 24 kg fosfor pr. ha og 250 kg kalium pr. ha. Gødskningen med kvælstof og kalium er fordelt med cirka 50 procent til første slæt, 30 procent til anden slæt og 20 procent til tredje slæt. Gødskningen er i begge forsøg udført 20. marts, 4. juni og 14. august. I begge forsøg er de tre slæt taget 4. juni, 14. august og 13. oktober. Som i 2013 er der ikke foretaget analyse af foderværdi, men for kvælstofindholdet. Der er 20. marts 2014 udtaget jordprøver til analyse af kalium- og fosfortal. Kaliumtallet har været signifikant lavere i parceller uden fosfor- og kaliumgødskning, sammenlignet med gødskede parceller med et gennemsnitligt kaliumtal på henholdsvis 2,2 og 5,8. Se tabel 4. Der har også været en tendens til lavere kaliumtal i parceller med rørgræs end i parceller med strandsvingel med kaliumtal på henholdsvis 2,6 og 5,4, men forskellen er netop ikke signifikant (P = 0,066). Kaliumtallet har generelt været højere i parceller uden kvælstofgødskning end i parceller gødsket med 150 til 450 kg kvælstof pr. ha, dog med undtagelse af et overraskende højt kaliumtal for strandsvingel gødsket med fosfor og kalium og med 450 kg kvælstof pr. ha. Fosfortallet har været signifikant højere i parceller med rørgræs end i parceller med strandsvingel med fosfortal på henholdsvis 2,8 og 2,5. Til gengæld har fosfortallet ikke varieret afhængigt fosfor- og kaliumgødskning og heller ikke med kvælstofgødskningen. Rørgræs synes derfor at optage mere kalium, men mindre fosfor, sammenlignet med strandsvingel. Begge græsarter har overvintret godt gennem vinteren 2013 til 2014, og der har været en god bestand af strandsvingel i alle behandlinger. Bestanden af rørgræs har været tynd i det ene forsøg og meget tynd i det andet forsøg, nok især på grund af dårlig overvintring 2012 til Der har helt fra forsøgets anlæg været en del hundegræs i parceller med rørgræs på grund af forurening. I 2014 har hundegræs udgjort en stor andel af græsset i rørgræsparcellerne i begge forsøg, og i juni 2014 vurderes hundegræs at have dækket henholdsvis 10 og 23 procent af jorden som gennemsnit for rørgræsparceller i de to forsøg med størst andel af hundegræs i forsøget på den tørreste lokalitet. Det målte udbytte af rørgræs er derfor ikke udtryk for rørgræssets udbytte i renbestand. Det samlede tørstofudbytte i 2014 har været større i forsøg 001 end i forsøg 002 med henholdsvis 90 og 67 hkg pr. ha som gennemsnit af alle behandlinger. Udbytteniveauet har dermed været næsten som i 2013, hvor gennemsnitsudbyttet var henholdsvis 92 og 71 hkg pr. ha, men mindre end i 2012, hvor udbyttet var henholdsvis 125 og 109 hkg pr. ha. I tabel 4 er der for hver behandling vist koncentrationer og udbytter af tørstof og kvælstof som summen af de tre slæt i 2014 samt gennemsnitligt tørstofudbytte af årene 2012, 2013 og Der har generelt været signifikant virkning af både kvælstofgødskning, fosfor- og kaliumgødskning samt græsart. Der har også i flere tilfælde været vekselvirkning mellem kvælstofgødskning og fosfor- og kaliumgødskning og mellem græsart og fosfor- og kaliumgødskning, dvs. at effekten af kvælstofgødskning og græsart i nogle tilfælde afhænger af fosfor- og kaliumgødskning og vice versa. Tørstofindholdet er faldet med stigende kvælstofgødskning, især i strandsvingel. Til gengæld er kvælstofkoncentrationen steget med stigende kvælstofgødskning, men ligesom i 2013 har stigningen været mindre, når der også er gødsket med fosfor og kalium. Den mindre stigning i kvælstofindholdet må tilskrives en fortyndingseffekt, hvor gødskningen med kalium og fosfor øger biomasseproduktionen, hvorved kvælstofkoncentrationen falder. Kvælstofkoncentrationen har generelt været højest i rørgræs og især uden gødskning med fosfor og kalium. Som gennemsnit af alle gødningsbehandlinger har tørstofudbyttet været signifikant større i strandsvingel end i rørgræs med 83 og 74 hkg pr. ha. Dette er modsat af resultaterne i 2013, hvor udbyttet var henholdsvis 77 og 86 hkg pr. ha. Forskellen formodes især at skyldes, at der efter vinteren 2012 til 2013 var en relativt tynd bestand af strandsvingel, især i parceller med høj kvælstofmængde, hvilket begrænsede udbyttet i 2013, mens der i 2014 har været en god bestand af strandsvingel i alle parceller. Tørstofudbyttet er steget signifikant med stigende kvælstofmængde, og der har ikke været vekselvirk- 185

187 Alternative afgrøder Flerårige græsarter Tabel 4. Gødskning af strandsvingel og rørgræs (tredje brugsår). Udbytter og kvalitetsparametre er beregnet som sum af alle tre slæt Græsart Gødskning PKgødskning N-gødskning, kg pr. ha Jordanalyser Nmin, kg pr. ha Tørstof, pct. Kt 0-25 cm Pt 0-25 cm 0-25 cm cm cm N, pct. af tørstof Udbytte pr. ha hkg tørstof kg N Udbytte pr. ha hkg tørstof 2 forsøg Rørgræs 0 1,7 3, ,0 1,58 31,9 51,5 36,3 Rørgræs 150 1,0 2, ,9 2,58 51,7 133,5 80,7 Rørgræs 300 0,9 2, ,3 3,05 50,0 152,3 96,6 Rørgræs 450 1,0 2, ,5 3,16 47,6 150,0 99,0 Rørgræs + 0 9,1 2,8 8,4 5,6 14,0 27,9 1,44 32,7 46,9 37,9 Rørgræs ,7 2,7 11,0 5,6 16,6 25,6 1,45 99,3 144,3 106,3 Rørgræs ,8 2,9 9,5 8,3 17,8 24,9 1,86 139,2 255,7 143,9 Rørgræs ,7 2,7 21,2 18,9 40,0 23,4 2,39 143,3 340,1 153,3 Strandsvingel 0 5,5 2, ,7 1,38 34,2 48,4 29,9 Strandsvingel 150 3,7 2, ,1 1,87 75,3 142,2 82,3 Strandsvingel 300 2,9 2, ,0 2,68 76,6 206,0 96,7 Strandsvingel 450 1,1 2, ,7 3,01 72,8 219,9 99,8 Strandsvingel + 0 7,2 2,7 10,0 5,0 15,0 30,7 1,27 34,2 44,2 31,6 Strandsvingel ,8 2,5 6,3 4,4 10,7 25,0 1,55 97,5 153,1 98,9 Strandsvingel ,2 2,5 7,9 6,1 14,0 22,7 1,89 131,2 248,8 133,5 Strandsvingel ,6 2,8 12,6 7,2 19,8 21,3 2,25 141,8 318,3 151,8 Gennemsnit, græsart og N-gødskning Rørgræs 0 5,4 2,9 8,4 5,6 14,0 28,4 1,51 32,3 49,2 37,1 Rørgræs 150 2,4 2,7 11,0 5,6 16,6 26,2 2,02 75,5 138,9 93,5 Rørgræs 300 1,3 2,7 9,5 8,3 17,8 25,6 2,45 94,6 204,0 120,3 Rørgræs 450 1,3 2,8 21,2 18,9 40,0 24,9 2,78 95,4 245,0 126,1 Strandsvingel 0 6,4 2,5 10,0 5,0 15,0 30,7 1,33 34,2 46,3 30,7 Strandsvingel 150 4,2 2,3 6,3 4,4 10,7 26,6 1,71 86,4 147,7 90,6 Strandsvingel 300 4,1 2,4 7,9 6,1 14,0 23,8 2,29 103,9 227,4 115,1 Strandsvingel 450 6,9 2,8 12,6 7,2 19,8 23,0 2,63 107,3 269,1 125,8 Gennemsnit, PK-gødskning 2,2 2, ,1 2,41 55,0 138,0 77,7 + 5,8 2,7 10,9 7,6 18,5 25,2 1,76 102,4 193,9 107,2 Gennemsnit, græsart Rørgræs 2,6 2,8 12,5 9,6 22,1 26,3 2,19 74,4 159,3 94,3 Strandsvingel 5,4 2,5 9,2 5,7 14,9 26,0 1,99 82,9 172,6 90,6 LSD, N-gødskning ns ns (7,2) 3) (6,2) 3) (12,2) 3) 1,2 0,20 10,2 14,1 7,1 LSD, PK-gødskning 3,1 ns ,8 0,14 7,2 10,0 5,0 LSD, græsart ns 0,2 ns (4,3) 3) (8,2) 3) ns 0,14 7,2 10,0 5,0 LSD, vekselvirkning N x PK ns ns ns 0,28 14,4 20,0 10,1 LSD, vekselvirkning N x græsart ns ns ns ns ns 1,6 ns ns ns ns LSD, vekselvirkning PK x græsart ns ns ns 0,20 10,2 14,1 ns LSD, vekselvirkning N x PK x græsart ns ns ns ns ns 28,3 ns Kt og Pt målt 20. marts ) N-min målt 15. oktober ) P-værdi mellem 0,05 og 0,10. ning mellem græsart og kvælstofmængde, og kvælstofmængden har ligesom i 2013 virket ens på de to græsarter. Se tabel 4 og figur 6. Gødskning med fosfor og kalium har øget tørstofudbyttet signifikant, men der er vekselvirkning med kvælstofmængden. Fosfor- og kaliumgødskning har således øget tørstofudbyttet med 1, 55, 114 og 137 procent ved henholdsvis 0, 150, 300 og 450 kg kvælstof pr. ha. Gødskning med fosfor og kalium har desuden øget den udbyttemæssigt optimale kvælstofmængde i 2014 fra 282 til 471 kg kvælstof pr. ha. Se figur 6. Effekten af gødskning med fosfor og kalium er øget markant fra 2012 til Dette ses blandt andet 186

188 Alternative afgrøder Flerårige græsarter Udbytte, hkg tørstof pr. ha Gødskning af strandsvingel og rørgræs, 2 forsøg PK: y = *x *x PK: y = *x *x Gødskning, kg kvælstof pr. ha -PK rørgræs -PK strandsvingel +PK rørgræs +PK strandsvingel Figur 6. Udbytte ved kvælstofgødskning af strandsvingel og rørgræs med og uden fosfor-/kaliumgødskning. Gennemsnitsværdier er vist for hvert af to forsøg i 2014 (tredje brugsår). Der er ikke sikker forskel på gødningseffekten mellem de to græsarter, hvorfor der er en fælles kurve for de to arter. ved, at udbytteresponskurverne for kvælstofgødskning med og uden fosfor- og kaliumgødskning var parallelle i 2012, men er afveget mere i 2013 og endnu mere i Se Oversigt over Landsforsøgene 2012 og 2013, henholdsvis figur 6 på side 222, figur 5 på side 190 og figur 6 i denne udgave. Den øgede effekt af fosfor- og kaliumgødskning skyldes en fortsat udpining af jordens pulje af specielt kalium, hvilket afspejles i det lave kaliumtal i foråret 2014 i parceller uden fosfor- og kaliumgødskning. I 2014 har der også været vekselvirkning mellem græsart og fosfor- og kaliumgødskning, idet gødskningen med fosfor og kalium har givet et gennemsnitligt merudbytte på 129 procent i rørgræs og 56 procent i strandsvingel. Det højere merudbytte hænger sammen med det lavere kaliumtal i parceller med rørgræs, og selv om der ikke er målt indhold af kalium og fosfor i den høstede biomasse, tyder resultaterne på, at der bortføres mere kalium med rørgræs end med strandsvingel. Resultaterne understreger, at der er størst effekt af de forskellige næringsstoffer, når der ikke er mangel på andre næringsstoffer, og de forskellige næringsstoffer skal derfor tilføres i et afbalanceret forhold under hensyntagen til udbytteniveau og jordens gødningstal. Som gennemsnit af de tre første brugsår har rørgræs og strandsvingel givet et tørstofudbytte på Kvælstoffjernelse, kg N pr. ha Kvælstoffjernelse, kg N pr. ha Gødskning af strandsvingel, 2 forsøg Gødskning, kg kvælstof pr. ha Gødskning af rørgræs, 2 forsøg Gødskning, kg kvælstof pr. ha + PK PK PK PK PK PK 2014 Figur 7. Kvælstoffjernelse i første, andet og tredje brugsår ved forskellig kvælstofgødskning af strandsvingel (øverst) og rørgræs (nederst) med og uden fosfor-/ kaliumgødskning. Den gule 1:1-linje angiver, hvor kvælstoffjernelsen svarer til kvælstofgødskningen. henholdsvis 153 og 152 hkg pr. ha ved 450 kg kvælstof pr. ha og med fosfor- og kaliumgødskning. Selv om udbyttet var større i første brugsår med henholdsvis 193 og 173 hkg pr. ha, tyder resultaterne på, at det er muligt at opretholde en ganske høj tørstofproduktion i begge græsarter over de tre første brugsår. Ud fra analyser af kvælstofindholdet er det beregnet, hvor meget kvælstof der fjernes med den høstede biomasse. I tabel 4 fremgår det, at der er fjernes op til 340 og 318 kg kvælstof pr. ha i henholds- 187

189 Alternative afgrøder Flerårige græsarter vis rørgræs og strandsvingel. Kvælstofudbyttet er steget med stigende kvælstofmængde, og kvælstofudbyttet har været større, når der også er gødsket med fosfor og kalium. Ligesom for tørstofudbyttet er der også for kvælstofudbyttet vekselvirkning mellem kvælstofgødskning og fosfor- og kaliumgødskning, dvs. med større effekt af kvælstofgødskning, når der også gødskes med fosfor og kalium og vice versa. Se tabel 4 og figur 7. Figur 7 viser kvælstofudbyttet for hvert af de tre første brugsår, og det ses, at virkningen af fosfor- og kaliumgødskning er øget fra 2012 til For strandsvingel har responskurverne for kvælstofudbytte været næsten ens i alle tre år, når der er tilført fosfor og kalium, og udbytteresponsen har været lavere i 2013 og 2014, når der ikke er tilført fosfor og kalium. For rørgræs ligger responskurverne lavere for hvert år, både med og uden fosfor- og kaliumgødskning. Ændringerne i responskurverne for kvælstofudbytte medfører også en ændring i ligevægtsmængden, og i tabel 5 ses de beregnede ligevægtsmængder. Generelt er ligevægtsmængden faldet over de tre år, især for rørgræs. Når der gødskes med fosfor og kalium, kan der dog fortsat i tredje brugsår tilføres 198 og 172 kg kvælstof pr. ha til henholdsvis rørgræs og strandsvingel uden at resultere i kvælstofoverskud og deraf følgende risiko for kvælstofudvaskning. Dette afspejles også i de N-min mængder, der er målt 15. oktober 2014 i parceller med fosfor- og kaliumgødskning. Se tabel 4. Som gennemsnit af de to græsarter har der været 30 kg N-min pr. ha i 0 til 100 cm dybde, når der er gødsket med 450 kg kvælstof pr. ha, sammenlignet med 14 til 16 kg N-min pr. ha, når der er gødsket med 0 til 300 kg pr. ha. Forskellen er næsten signifikant (P = 0,054). Der er en tendens til lidt højere N-min mængde i rørgræs end i strandsvingel med henholdsvis 21 og 16 kg N-min pr. ha (P = 0,078). Samlet set er der dog tale om lave N-min niveauer. Tabel 5. Ligevægtsmængder for tilførsel og fjernelse af kvælstof ved gødskning af strandsvingel og rørgræs i første, andet og tredje brugsår Græsart PKgødskning Ligevægtsmængde, kg N pr. ha forsøg Rørgræs Rørgræs Strandsvingel Strandsvingel Resultaterne viser, at det på disse to lokaliteter med fugtig sandjord har været muligt at opretholde et højt udbytteniveau over tre år med en gennemsnitlig tørstofproduktion på 106 og 99 hkg pr. ha for henholdsvis rørgræs og strandsvingel, når der gødskes med 150 kg kvælstof pr. ha og samtidig gødskes med fosfor og kalium. Samtidig tyder resultaterne på en meget lille risiko for kvælstofudvaskning ved dette gødningsniveau, da der fjernes mere kvælstof, end der tilføres. Forsøgene fortsætter. Konklusioner > > Der er gennem første til tredje brugsår opnået store udbytter af både rørgræs og strandsvingel på fugtig sandjord. > > Effekten af kvælstofgødskning øges, når der også gødskes med fosfor og især kalium. > > Effekten af manglende fosfor- og kaliumgødskning øges med tiden på grund af udpining af især jordens kaliumpulje. > > Ved gødskning med moderate mængder kvælstof fjernes der mere kvælstof med afgrøden, end der tilføres med gødningen, især hvis der også gødskes med fosfor og især kalium. > > Ligevægtsmængden for tilførsel og fjernelse af kvælstof er reduceret fra første til tredje brugsår. > > Målinger af jordens N-min indhold tyder på en meget begrænset risiko for udvaskning af kvælstof i produktionsperioden, selv med tilførsel af relativt store kvælstofmængder. > > Der kan opretholdes en betydelig biomasseproduktion i rørgræs og strandsvingel samtidig med, at der er en meget begrænset miljøbelastning. Sortsforskelle i præriehirse Præriehirse (switchgrass på engelsk, Panicum virgatum på latin) er en flerårig, tuedannende græsart, der oprindelig stammer fra Nordamerika. Præriehirse kan ligesom elefantgræs være en mulig afgrøde til biomasseproduktion, hvor biomassen enten høstes sidst på efteråret eller sidst på vinteren. Ved høst sidst på vinteren vil tørstofudbyttet være mindre, men biomassen vil til gengæld være mere tør og vil for eksempel kunne bruges til forbrænding i halmfyrede varmeværker. Ligesom for andre flerårige afgrøder formodes der at være en begrænset 188

190 Alternative afgrøder Flerårige græsarter udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen under præriehirse, hvorfor afgrøden har en bedre miljøprofil end de fleste enårige afgrøder. Præriehirse er ligesom majs og elefantgræs en C4- plante, dvs. den er forholdsvis varmekrævende, men under lune forhold har den til gengæld en mere effektiv fotosyntese end C3-planter. Der findes forskellige sorter/typer af præriehirse, som er tilpasset forholdene på forskellige breddegrader. I 2010 blev der anlagt et sortsforsøg i præriehirse ved Tranekær på Langeland på JB 3 til 4 med rødsvingel som forfrugt. I forsøget indgår tre rene sorter af præriehirse samt en sortsblanding med lige vægtandele af frø af tre sorter. Se tabel 6. Sorterne blev udsået 2. juni 2010 med 3 til 4 kg udsæd pr. ha og med en tilstræbt sådybde på 1 til 2 cm. For at bekæmpe tokimbladet ukrudt blev forsøget sprøjtet med MCPA ultimo juni 2010 samt igen ultimo maj i 2011, 2012 og Der var ikke tegn på skader på afgrøden af disse sprøjtninger. Forsøget blev ikke gødsket i etableringsåret. I 2011 blev der gødsket med 100 kg kvælstof pr. ha i et bælte på 1,5 meter tværs over alle parceller, og der blev gødsket med 50 kg kvælstof pr. ha i et bælte på 4,5 meter tværs over alle parceller, mens det resterende bælte på 18 meter var ugødsket. Alle parceller fik således samme gødningsmængde. I 2012 og 2013 blev parcellerne delt op i to, hvor der i den ene halvdel blev gødsket med 50 kg kvælstof pr. ha, og den anden halvdel ikke blev tilført gødning. Gødningstypen var i alle år NS Der blev ikke målt udbytte i etableringsåret, hvor biomasseproduktionen var meget begrænset. I Sortsforsøg med præriehirse anlagt ved Tranekær på Langeland i juni 2010, her fotograferet 4. august Til venstre sorten Cave-in-Rock. Til højre sorten Kanlow, der delvis udvintrede i løbet af første vinter, hvorfor bestanden var meget tynd og udbyttet i 2011 væsentligt mindre end i de øvrige sorter. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). vækstsæsonerne 2011 til 2013 blev der målt udbytte ved høst af biomassen i marts eller april i det efterfølgende kalenderår. I vækstsæsonen 2011 blev der målt gennemsnitligt udbytte på tværs af bælterne med forskellig gødskning, og da der kun blev gødsket i en fjerdedel af parcelarealet, var gødningsniveauet angivet som 0 kg kvælstof pr. ha. Se tabel 6. I vækstsæsonerne 2012 og 2013 blev der målt udbytte ved hvert af de to gødningsniveauer. Der blev ikke foretaget nogen analyse af tørstofindholdet ved udbyttemålingerne, og udbyttet er derfor opgivet som råvareudbytte. Måling med fugtighedsmåler til halm har dog indikeret et vandindhold på cirka 10 procent. I 2011 var der en meget tyndere plantebestand i sorten Kanlow end i de øvrige sorter på grund af en kraftigere udvintring. Se foto. Udbyttet af Kanlow i 2011 var da også op til 66 procent mindre end for de øvrige sorter. Se tabel 6. I 2012 opnåede Kanlow igen væsentligt mindre udbytte end de øvrige sorter, især ved 0 kg kvælstof pr. ha (op til 48 procent), men knap så udtalt ved 50 kg kvælstof pr. ha (op til 23 procent). I 2013 var der ikke sikre sortsforskelle ved 0 kg kvælstof pr. ha, men ved 50 kg kvælstof pr. ha var der mindre udbytte i Kanlow end i Cavein-Rock og sortsblandingen. Cave-in-Rock opnåede samlet set det største gennemsnitsudbytte over anden til fjerde vækstsæson. Som gennemsnit af sorterne var der 7 procent merudbytte i 2012 og 20 procent merudbytte i 2013 ved gødskning med 50 kg kvælstof pr. ha. Der var meget forskellig effekt af gødskningen, både mellem sorter og mellem de to forsøg, varierende mellem 14 og +49 procent udbytte. Da der ikke var gentagelse af de to gødningsniveauer, kan gødningseffekten ikke testes statistisk. Det største gennemsnitlige udbytte blev opnået i 2012, dvs. afgrødens tredje vækstsæson. Det mindre udbytte i 2011 skyldtes, at afgrøden endnu ikke havde opnået sit maksimale udbytteniveau efter etableringsfasen. Faldet i udbytte fra tredje til fjerde vækstsæson kan dels skyldes, at der var mindre gode vækstbetingelser i 2013 end i 2012, dels at udbytteniveauet kan være faldet lidt på grund af afgrødens alder, og dels at tørstofindholdet kan have været forskelligt. Udenlandske forsøg tyder på, at der kan opretholdes et forholdsvis jævnt udbytteniveau i præriehirse over en noget længere årrække. Det er derfor relevant at følge udviklingen. Forsøget fortsætter. 189

191 Alternative afgrøder Flerårige græsarter Tabel 6. Råvareudbytte, anden til fjerde vækstsæson for sorter af præriehirse, etableret i 2010, med og uden gødskning Sort Udsædsmængde, kg pr. ha Udbytte pr. ha, hkg råvare Høstet 23/ Høstet 16/ Høstet 13/ N 50 N 0 N 50 N 0N 50 N 1 forsøg Blanding 3,6 75,4-104,7 111,9 65,3 97,1 Carthage 4,0 67,8-130,0 111,4 79,0 93,2 Cave-in-Rock 3,4 76,6-120,3 130,0 77,1 104,5 Kanlow 3,0 26,2-67,4 100,1 88,7 75,9 Gennemsnit 61,5-105,6 113,3 77,5 92,7 LSD, sort 9,2-16,0 16,1 (17,5) 2) 19,7 Forestburg, Shelter og Cave-in-Rock med 1/3 af hver på vægtbasis. 2) P = 0,078. Strå af elefantgræsarten Miscanthus sinensis har stor værdi som tækkemateriale som alternativ til tagrør, og der forventes at være god afsætning af elefantgræsstrå som højværdiprodukt. Elefantgræs har en stor evne til at opsamle næringsstoffer fra jorden, og udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er betydeligt mindre for elefantgræs end for enårige afgrøder. Dette er ikke mindst en fordel på sårbare arealer, for eksempel hvor der indvindes drikkevand. I et projekt, iværksat i foråret 2014, undersøges det, hvordan produktion af elefantgræs til tækkeformål kan kombineres med beskyttelse af grundvandet. Dette kræver blandt andet, at den meget dyre etablering af småplanter lykkes godt, og at ukrudtet kan bekæmpes effektivt, vel at mærke uden brug af pesticider. På billedet øverst ses plantning af småplanter i en mark ved Låsby 27. maj På billedet i midten ses en elefantgræsplante umiddelbart efter radrensning i samme mark 11. juni Nederst ses den veletablerede mark 10. september (Fotos: Søren Ugilt Larsen, AgroTech og Frank Bondgaard, Videncentret for Landbrug). 190

192 Efter- og mellemafgrøder Sammenligning af arter, efterafgrøder Efter- og mellemafgrøder Sammenligning af arter, efterafgrøder Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug I et forsøg på sandjord (JB i Vestjylland er det gennemsnitlige merudbytte i vårbyg efter efterafgrøderne 2,7 hkg pr. ha og varierer fra -2.1 til 7,9 hkg pr. ha. Effekten af efterafgrøderne på N-min varierer fra en forøgelse på 3 kg kvælstof pr. ha til en reduktion på 9 kg kvælstof pr. ha. I et forsøg på lerjord på Sjælland er der i gennemsnit et mindreudbytte på 2,2 hkg pr. ha, og mindreudbyttet er større, jo større kvælstofindholdet i efterafgrøderne er i november. Efterafgrødernes reduktion af N-min varierer fra 0 til 43 kg kvælstof pr. ha. Forskellig effekt af efterafgrøder på N-min og udbytte i to forsøg i 2014 I foråret 2013 blev der anlagt to forsøg for at sammenligne miljøeffekt og eftervirkning af forskellige efterafgrøder. Forsøgene er finansieret af GUDPmidler. I forsøgene er målt kvælstofoptagelse og N-min om efteråret samt udbytter i den efterfølgende vårbygafgrøde. Forsøgene blev anlagt på sandjord (JB i Vestjylland og på lerjord (JB 7) på Sjælland. På både sandjorden og lerjorden indgår blandinger af to eller flere arter. Resultater af tilsvarende forsøg, anlagt i foråret 2012, er beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene 2013 på siderne 195 til 199. I tabel 1 er vist resultaterne af forsøget på sandjord i Vestjylland. I efteråret 2013 blev kvælstofoptagelsen i efterafgrøder ikke målt, fordi efterafgrøderne var meget små. N-min indholdet i jorden 1. oktober har været lavt og effekten af efterafgrøderne på N-min tilsvarende beskeden, varierende fra en forøgelse på 3 kg kvælstof pr. ha til en reduktion på 9 kg kvælstof pr. ha. Mest effektive er olieræddike og rajgræs. Efterafgrøderne er nedbragt 1. marts 2014, hvorefter der er sået vårbyg. Vårbyggen er tilført 80 kg kvælstof pr. ha. Kvælstofnormen er 127 kg kvælstof pr. ha. I efteråret 2014 har betingelserne været gode for efterafgrøderne. Her er det olieræddike og cikorie. (Fotos: Erik Sandahl, LMO og Søren Ugilt Larsen, Agro- Tech). Af tabel 1 fremgår, at den gennemsnitlige eftervirkning af efterafgrøderne, målt som merudbytte i vårbyg, ved høst 2014 er 2,7 hkg pr. ha og varierer fra -2.1 til 7,9 hkg pr. ha. Vintervikke og blandingen af vintervikke og vinterrug har haft den største eftervirkning. Målt ud fra kvælstofindholdet i kerne giver efterafgrøderne på sandjord i gennemsnit en meroptagelse af kvælstof i vårbygafgrøden på 8 kg kvælstof pr. ha. Vintervikke og blandingen af vintervikke og vinterrug giver den største meroptagelse af kvælstof. Effekten af efterafgrøderne på gødningsbehovet vurderes at være meroptagelsen af kvælstof divideret med 0,4, som er den gennemsnitlige marginaloptagelse af tilført kvælstofgødning. I tabel 2 er vist resultaterne af forsøget på lerjord på Sjælland. I gennemsnit af alle efterafgrøder er 191

193 Efter- og mellemafgrøder Sammenligning af arter, efterafgrøder Tabel 1. N-min på sandjord (JB i Vestjylland efter forskellige efterafgrøder, 1. oktober Udbyttet i efterafgrøderne er ikke målt, da de var meget små 1. oktober. Desuden udbytte i vårbyg, høst Forfrugt vårbyg. Forsøget er gødsket med 80 kg kvælstof pr. ha i foråret Kvælstofnormen i forsøget er 127 kg kvælstof pr. ha. Forsøget er pløjet 1. marts (T Forsøgsbehandling Såtidspunkt 2013 N-min cm, 1. oktober 2013 Kg N pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha Udbytte i vårbyg, høst 2014 Pct. råprotein i kerne Udbytte og merudbytte i kerne, hkg pr. ha Afgrøde: Vårbyg Antal forsøg Efterafgrøde Ingen efterafgrøde ,9 58,0 Strandsvingel 20. april, udlæg ,1 2,4 Alm. rajgræs 20. april, udlæg ,5 2,6 Hvidkløver 20. april, udlæg ,5 3,5 Humlesneglebælg 20. april, udlæg ,0-0,1 Hvidkløver/alm. rajgræs 20. april, udlæg ,6 2,5 Rødkløver/strandsvingel 20. april, udlæg ,5 5,2 Olieræddike 24. august, efter høst ,0 0,5 Kemisk ukrudtsbekæmpelse 12. september ,8-2,1 Vinterrug 24. august, efter høst ,1 1,4 Vintervikke 24. august, efter høst ,1 7,9 Vintervikke/vinterrug 24. august, efter høst ,0 5,6 LSD - 4,4 Tabel 2. Tørstof- og kvælstofudbytte i efterafgrøderne samt N-min på lerjord (JB 7) på Sjælland, november Desuden udbytte i vårbyg, høst Forsøget er gødsket med 100 kg kvælstof pr. ha i foråret Kvælstofnormen i marken er 104 kg kvælstof pr. ha inklusive reduktion på 25 kg kvælstof pr. ha for pligtige efterafgrøder. Forfrugt vinterhvede. Efterafgrøderne er nedbragt i december (T2) Forsøgsbehandling Såtidspunkt 2013 Hkg TS pr. ha Udbytte i efterafgrøde, november 2013 N-min cm, november 2013 Kg N pr. ha Kg K pr. ha Kg N pr. ha Udbytte i vårbyg, høst 2014 Udbytte i kerne, kg N pr. ha Pct. råprotein i kerne Udbytte og merudbytte i kerne, hkg pr. ha Afgrøde: Vårbyg Antal forsøg Efterafgrøde Ingen efterafgrøde - 8, ,5 72,4 Strandsvingel 15. april, udlæg 15, ,7-2,4 Olieræddike 17. juli, før høst 19, ,8-2,8 Kemisk ukrudtsbekæmpelse 1. maj, 18. juni og 14. aug ,3-5,9 Fodervikke 17. juli, før høst 35, ,1-3,3 Alexandr.kløver 17. juli, før høst 23, ,8-2,7 Boghvede 17. juli, før høst 5, ,5 1,5 Honningurt 17. juli, før høst 19, ,4 0,5 Olieræddike/fodervikke 17. juli, før høst 25, ,7-4,5 Havre 13. august, efter høst 10, ,4 0,5 Tysk blanding 2) 13. august, efter høst 25, ,7-3,3 Landsberger blanding 3) 13. august, efter høst 24, ,1-5,9 LSD - - 3,9 Indgår ikke i gennemsnit, min og maks. 2) Ærter, alexandrinekløver, seradel, honningurt, boghvede og fodervikke. 3) Vintervikke, blodkløver og westerwoldisk rajgræs. kvælstofoptagelsen 66 kg kvælstof pr. ha med en variation fra 17 til 112 kg kvælstof pr. ha. Kvælstofoptagelsen er størst i blandingen af olieræddike og fodervikke og mindst i boghvede. I gennemsnit reducerer efterafgrøderne N-min med 22 kg kvælstof pr. ha, varierende fra en forøgelse på 2 kg kvælstof pr. ha til en reduktion på 43 kg kvælstof pr. ha. Mest effektiv er havre og honningurt, 192

194 Efter- og mellemafgrøder Sammenligning af arter, mellemafgrøder Merudbytte ved høst af vårbyg 2014, hkg pr. ha i 2014 Eftervirkning på lerjord y = -0,1x + 2 R² = 0, Kvælstof i efterafgrøde i november 2013, kg N pr. ha Figur 1. Kvælstofindhold i efterafgrøderne på lerjord i november 2013, plottet mod merudbyttet i hkg kerne (til venstre) og mod kvælstofoptagelsen i vårbyg kerne (til højre) ved høst mens fodervikke og blandingen af olieræddike og fodervikke reducerer N-min ubetydeligt. Efterafgrøderne blev nedpløjet i sent efterår 2013, og der er sået vårbyg i foråret Vårbyggen er tilført 100 kg kvælstof pr. ha. Kvælstofnormen er 104 kg kvælstof pr. ha, efter der er indregnet 25 kg kvælstofreduktion for pligtige efterafgrøder. Forsøget er altså ikke som planlagt gødsket med 20 kg kvælstof pr. ha under normen. Udbyttemålinger ved høst 2014 viser, at efterafgrøderne har haft en betydelig, negativ effekt på udbyttet i vårbyggen i Det gennemsnitlige mindreudbytte er 2,2 hkg pr. ha med en variation fra et lavt merudbytte på 1,5 hkg pr. ha til et mindreudbytte på 5,9 hkg pr. ha. I figur 1 er vist sammenhængen mellem kvælstofindholdet i efterafgrøderne og mindreudbyttet i vårbyggen. Sammenhængen viser overraskende, at jo større kvælstofindholdet i efterafgrøden er, jo større er mindreudbyttet. Forklaringen på den negative effekt af efterafgrøderne i 2014 er formentlig, at vårbygafgrøden i forsøget er forsynet med kvælstof ved en kvælstoftilførsel på 100 kg kvælstof pr. ha, som svarer til kvælstofnormen i marken. Dette bekræftes af det høje udbytteniveau, de høje proteinprocenter, de høje N-min indhold samt lejesæd (karakter 3 til 4) i alle forsøgsled. Se tabel 2. Forsøgene fortsætter. Sammenligning af arter af mellemafgrøder Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug Årets forsøg med sammenligning af forskellige arter, anvendt som mellemafgrøde, viser kun små forskelle i reduktion af N-min om efteråret, og der er ingen statistisk sikre mer- eller mindreudbytter i vinterhvede året efter. I gennemsnit af otte forsøg i fire år reducerer alm. rajgræs og olieræddike N-min i november med knap 10 kg kvælstof pr. ha. Hverken alm. rajgræs eller olieræddike påvirker udbyttet i vinterhvede året efter i gennemsnit af årene. Kun små forskelle mellem forskellige arter, anvendt som mellemafgrøde Til høst 2011, 2012, 2013 og 2014 er gennemført forsøg med afprøvning af forskellige mellemafgrøder. Formålet er at sammenligne udbytte i mellemafgrøderne, reduktion i N-min samt eftervirkning i den efterfølgende vinterhvede. Resultaterne af de tre første forsøgsår er vist i Oversigt over Landsforsøgene 2012 på side 224 til 226 og i Oversigt over Landsforsøgene 2013 på side 200 og 201. Resultaterne af årets forsøg er vist i tabel 3. I efteråret 2013 har fremspiring, tørstofudbytte og kvælstofoptagelse i mellemafgrødere været meget sporadisk, og resultaterne er ikke vist i tabel 3. Mellemafgrøderne har reduceret N-min i september 2013, og her har olieræddike været mest effektiv, mens farvevajd ikke har påvirket N-min. I november er forskellene mellem afgrøderne mindre, men rødsvingel har reduceret N-min mest. Rødsvingel har givet det højeste merudbytte i vinterhvede til høst 2014, men merudbyttet er ikke signifikant. Alm. rajgræs og olieræddike har været med i forsøgene i fire år. I gennemsnit af alle forsøgene, se tabel 3, har olieræddike reduceret N-min i september med 18 kg kvælstof pr. ha og med 9 kg kvælstof pr. ha mere end alm. rajgræs. Ved målingen i november har afgrøderne været lige effektive. Begge mellemafgrøder har reduceret N-min i november med knap 10 kg kvælstof pr. ha. I gennemsnit af årene har hverken olieræddike eller alm. rajgræs påvirket udbyttet i vinterhveden året efter. Forsøgsserien fortsætter. 193

195 Efter- og mellemafgrøder Fastliggende forsøg Tabel 3. Mellemafgrøder - sammenligning af forskellige arter. N-min i efteråret samt eftervirkning målt som udbytte i vinterhvede ved høst året efter mellemafgrøderne. Resultater af målinger efterår 2013 og høst 2014 samt gennemsnit af fire års forsøg, hvor forsøgsbehandlingerne har været gennemført alle fire år. (T3) Forsøgsbehandling Såtidspunkt September N-min efterår, kg pr. ha November Kvælstofudbytte i kerne ved høst Kvælstofudbytte i kerne ved høst 0-25 cm cm cm 0-25 cm cm cm kg N pr. ha hkg pr. ha Høst Antal forsøg Ingen mellemafgrøde ,6 2. Rødsvingel Sept ,5 3. Alm. rajgræs Marts ,2 4. Farvevajd Marts ,8 5. Alm. rajgræs April ,6 6. Farvevajd April ,2 7. Alm. rajgræs Maj ,5 8. Farvevajd Maj , kg olieræddike Maj , kg olieræddike, coatning Maj , kg olieræddike 6 uger før høst , kg olieræddike, coatning 6 uger før høst , kg olieræddike 4 uger før høst , kg olieræddike, coatning 4 uger før høst , kg olieræddike 2 uger før høst , kg olieræddike, coatning 2 uger før høst ,8 LSD - ns Gennemsnit af høst Gennemsnit af efterårene Antal forsøg Ingen efterafgrøde ,9 3. Alm. rajgræs Forår , kg olieræddike 4 uger før høst ,2 Kun 2 forsøg. Fastliggende forsøg med mellemafgrøder Mellemafgrøde eliminerer merudvaskning for ekstra 30 kg kvælstof over normen Af Kristoffer Piil, Videncentret for Landbrug Mellemafgrøder har i de fleste år reduceret nitratkoncentrationen i jordvandet signifikant, sammenholdt med forsøgsled uden mellemafgrøde. Det gælder både, hvor der er gødsket efter normen, og hvor der er tilført 30 kg kvælstof pr. ha mere end normen. Gødskning med 30 kg kvælstof pr. ha over normen har resulteret i en forøgelse af nitratkoncentrationen i jordvandet, både i forsøgsled med mellemafgrøde og uden mellemafgrøde. Nitratkoncentrationen i forsøgsleddet med mellemafgrøde, hvor vintersæden er tilført 30 kg kvælstof pr. ha over normen, er på samme niveau som i forsøgsleddet uden mellemafgrøde, hvor vintersæden er gødsket efter normen. Efter- og mellemafgrøder er afgrøder, der dyrkes mellem to afgrøder med det formål at opsamle kvælstof. Efterafgrøder dyrkes før en vårsået afgrøde, og mellemafgrøder dyrkes før en vintersædsafgrøde. I 2009 blev der anlagt et forsøg ved Jyderup på Sjælland på en lerblandet sandjord (JB 4) med og uden mellemafgrøde af olieræddike mellem to vintersædsafgrøder og med tildeling af to forskellige kvælstofmængder til vintersæden. I hele forsøgsarealet blev der for år tilbage placeret keramiske sugeceller, der anvendes til udtagning af prøver af jordvandet med cirka en måneds mellemrum i 1 meters dybde for at måle indholdet af nitrat. I 2009, 2010 og 2011 blev mellemafgrøden sået efter høst af vinterbyg eller vinterhvede mellem 12. og 15. august. Den efterfølgende vintersædsafgrøde blev sået mellem 24. og 27. september. I både 2012 og 2013 blev mellemafgrøden sået 20. juli før høst af vinterbyg. Bemærk, at den differentierede gødningstildeling først begyndte i foråret

196 Efter- og mellemafgrøder Fastliggende forsøg Tabel 4. Fastliggende forsøg med mellemafgrøder og måling af kvælstofudvaskning. Udbytte og kvælstofoptagelse i kerne i vinterbyg eller vinterhvede året efter mellemafgrøden. (T4) Bevoksning efterår 2009, 2010, 2011 og 2012 Nitratkoncentration i jordvandet, mg nitrat-n pr. liter Kvælstof forår 2010, 2011 og 2009/ 2010/- 2012, kg N pr.ha 2011/ / 2013 Gns. sept.-marts 2013/ 2014 Gns. 2010/ / 2013/ / 2011 Udvaskning, kg N pr. ha 2011/ / 2013 Gns. sept.-marts 2013/ 2014 Gns. 2010/ / forsøg 1. Olieræddike Norm 10,0 14,8 17,5 16,0 15,4 16, Olieræddike Norm + 30 N 13,1 20,3 19,4 23,5 17,3 20, Ingen mellemafgrøde Norm 20,4 21,6 23,0 22,5 17,7 21, Ingen mellemafgrøde Norm + 30 N 21,4 19,0 25,2 28,2 18,4 23, LSD 5,1 6,9 4,8 4,8 ns 3, Differentieret gødskning er ikke foretaget dette år. Alle forsøgsled er gødet efter gældende normer. Effekt af mellemafgrøde og øget kvælstoftildeling på nitratudvaskningen I forsøgsled, der gødskes efter normen, har mellemafgrøden reduceret nitratkoncentrationen i jordvandet og nitratudvaskningen i alle år. Se tabel 4. I forsøgsled, der er tilført 30 kg kvælstof over normen, har mellemafgrøden reduceret nitratkoncentrationen og nitratudvaskningen i alle år, undtagen afstrømningssæsonen 2010 til Se tabel 4. Effekten af mellemafgrøde på nitratkoncentrationen i jordvandet er statistisk signifikant i afstrømningssæsonen 2011 til 2012 og 2012 til 2013, men ikke i de resterende år (tosidet variansanalyse p < 0,05). Gødskning med 30 kg kvælstof pr. ha over normen har øget jordvandskoncentrationen, undtagen i 2010 til 2011, men effekten er kun signifikant i udvaskningssæsonen 2012 til 2013 (tosidet variansanalyse, p < 0,05). Jordvandskoncentrationerne omsættes til nitratudvaskning ved at gange de målte nitratkoncentrationer med afstrømningen. Afstrømningen er beregnet med modellen EvaCrop ud fra nedbøren på forsøgslokaliteten for arealer, bevokset med vintersæd, og for bar jord fra høst til såning. Bemærk dog, at den faktiske afstrømning formentlig er lidt lavere i forsøgsled med olieræddike end i forsøgsled med spildkorn, fordi olieræddike øger fordampningen i forhold til spildkorn. Den gennemsnitlige effekt af mellemafgrøden på udvaskningen varierer fra 6 til 27 kg kvælstof pr. ha, hvor der gødskes efter normen, og fra -5 til 17 kg kvælstof pr. ha i forsøgsled, der er tildelt 30 kg kvælstof over normen. Effekten af mellemafgrøden på udvaskningen er signifikant i alle år, undtagen i afstrømningssæsonen 2013 til 2014 (tosidet Tabel 5. Fastliggende forsøg med mellemafgrøder og måling af kvælstofudvaskning. Målt nitratkoncentration i jordvandet i 1 meters dybde samt beregnet nitratudvaskning. Afstrømningen er beregnet med modellen EvaCrop. Se bemærkninger i tekst. Olieræddiken er sået efter høst henholdsvis 15. august 2009, 15. august 2010 og 12. august I både 2012 og 2013 er afgrøden sået 20. juli før høst af vinterbyg. I forsøgsleddene uden efterafgrøde har der været bevokset med spildkorn. Vintersædsafgrøderne er sået 24. til 27. september. (T4) Bevoksning efterår 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 Kvælstof forår 2010, 2011 og 2012 Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha Udbytte og merudbytte, hkg kerne pr. ha Udbytte i kerne, kg N pr. ha Nettoudbytte, referenceled: Norm gødsket uden efterafgrøde, hkg pr. ha Gns forsøg Afgrøde Vinterbyg Vinterbyg Vinterhvede Vinterbyg Vinterbyg 1. Olieræddike Norm 56, , , , , ,9 2. Olieræddike Norm + 30 N 0,0 99 6, , , , ,4 3. Ingen efterafgrøde Norm 0,0 92 1, , , , ,0 4. Ingen efterafgrøde Norm + 30 N 0, , , , , ,2 LSD ns 5 ns 10 ns 8 4,3 ns ns ns Ved etableringsomkostninger for olieræddike på 350 kr. pr. ha og 2014 priser for korn og kvælstofgødning. 195

197 Efter- og mellemafgrøder Majs Majs Efterafgrøder i majs Af Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug Flere års forsøg med efterafgrøder i majs har vist, at der kan udvikles et bæredygtigt dyrkningssystem i majs, hvor der kan opretholdes et højt udbytteniveau i majs samtidig med, at kvælstofudvaskningen og pesticidforbruget reduceres. Men det kræver, at der Parceller med olieræddike og spildkorn 5. september Olieræddiken er sået 20. juli 2013 før høst af vinterbyg. (Foto: Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug). variansanalyse, p < 0,05). Der er tendens til højere kvælstofudvaskning i forsøgsled, der er tildelt 30 kg kvælstof over normen, både med og uden mellemafgrøde. Se tabel 4. Denne tendens er dog kun statistisk sikker i afstrømningssæsonen 2012 til 2013 (tosidet variansanalyse, p < 0,05). Både nitratkoncentrationen i jordvand og den beregnede udvaskning er på samme niveau i forsøgsleddet med mellemafgrøde, hvor vintersæden er tilført 30 kg kvælstof over normen, som i forsøgsleddet uden mellemafgrøde, hvor vintersæden er gødsket efter normen. Se tabel 4. I gennemsnit over årene 2010 til 2014 er der et nettomerudbytte på -4,4 hkg pr. ha ved at gøde med 30 kg kvælstof pr. ha over normen og så en mellemafgrøde af olieræddike. Se tabel 5. Merudbyttet for den ekstra kvælstoftildeling skal under årets prisforudsætninger være mindst 6 hkg pr. ha, for at det er økonomisk rentabelt at så mellemafgrøde og gøde med 30 kg kvælstof over normen. Nettomerudbytterne har været negative i alle forsøgsled med efterafgrøde. Se tabel 5. Eftervirkning af mellemafgrøden Eftervirkningen af mellemafgrøden vurderes ud fra udbyttemålinger i vintersædsafgrøden i den følgende vækstsæson. Der er ikke betydende merudbytter i forsøgsled med olieræddike, sammenlignet med forsøgsled uden olieræddike. Se tabel 5. Eftervirkningen er derfor ikke betydende i disse forsøg. Forsøgsserien fortsætter. > > færdigudvikles ny såteknik til montering på en radrenser, der sikrer en høj, hurtig og sikker fremspiring af efterafgrøden. Efterafgrøden skal sås i ensartet og korrekt dybde, og frøene skal sås, så de har kontakt med fast jord. Det er bedst at så efterafgrøden i tre såspor midt imellem to majsrækker med 15 til 17 cm mellem såsporene, så der mindst er 20 cm på hver side af majsrækken uden efterafgrøde > > vælges langsomt voksende arter, for eksempel strandsvingel, ved tidlig såning af efterafgrøder > > vælges hurtigt voksende arter, for eksempel alm. rajgræs, ved sen såning af efterafgrøder. EfterMajs-projektet Projektet Reduceret kvælstofudvaskning fra majs ved målrettet brug af efterafgrøder (EfterMajs) er støttet af Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) og har deltagere fra maskinfabrikken Thyregod A/S, Aarhus Universitet, DLF-TRIFOLI- UM A/S, Limagrain A/S og Videncentret for Landbrug. Formålet er at udvikle og demonstrere et nyt, bæredygtigt dyrkningssystem i majs, som sikrer, at såvel kvælstofudvaskning som pesticidforbrug reduceres samtidig med, at der opretholdes et højt udbytteniveau i majsen. I projektet skal udvikles en såteknik, der sikrer en hurtig fremspiring af efterafgrøden og gør det muligt at så en efterafgrøde i majs samtidig med radrensning. Metoden skal reducere pesticidforbruget og sikre, at efterafgrøden hurtigt kan spire frem og klare sig i konkurrencen med majsen uden at påvirke majsens udbytte og kvalitet. Det undersøges desuden, om der findes andre typer af efterafgrøder, som er mere velegnede end dem, der anvendes i dag. Såmetoden afgørende ved etablering af efterafgrøder I forsøgene belyses virkningen af såteknik, såtidspunkt, type af efterafgrøde og type af majssort på udvaskning af kvælstof samt udbytte og kvalitet af 196

198 Efter- og mellemafgrøder Majs Billederne viser såmetoder og plantebestand efter forskellige såmetoder i forsøg Der er sået 5 kg hundegræs pr. ha 12. juni. Overjorden har været tør på såtidspunktet, og der er ikke kommet regn før cirka to uger efter såning. Den bedste og mest sikre fremspiring af efterafgrøde opnår man ved at så frøene i korrekt dybde og sikre, at de har kontakt med fast jord, så vandet kan transporteres kapillært fra jorden og til frøene. For at mindske konkurrencen fra efterafgrøden er det bedst at så frøene, så der ikke er sået efterafgrøde 20 cm på hver side af majsrækken. Øverste to billeder viser bredspredning af efterafgrøden efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så en del af frøene harves ned i jorden. Frøene ligger i løs jord, og mange af frøene ligger på jordoverfladen. Det giver en usikker fremspiring, især under tørre forhold. De mellemste to billeder viser rillesåning af efterafgrøden uden skiveskær og dybdestyringshjul, en ny teknik, udviklet af Thyregod A/S. Frøene sås i tre såspor, lavet af en efterharvetand. Frøene i et såspor dækkes med jord af to harvetænder. Frøene er tildækket med jord, men ligger i løs jord. Tildækning af jord forbedrer fremspiringsbetingelserne, men under tørre forhold er fremspiringen usikker, fordi frøene ligger i løs jord. De nederste to billeder viser rillesåning af efterafgrøden i et såspor lavet af to skiveskær. Et dybdestyringshjul sikrer ensartet sådybde, så frøene har kontakt med fast jord. Denne metode giver en sikker fremspiring, også under tørre forhold. (Fotos: Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug). majs. Udvaskningen af kvælstof måles ved hjælp af sugeceller, nedsat i udvalgte parceller fra foråret 2014 til foråret Resultater fra 2012 til 2014 er omtalt i efterfølgende afsnit. I forsøgene er afprøvet fire efterafgrøder: Alm. rajgræs, hundegræs, strandsvingel og cikorie. Græsarterne er udsået på 197

199 Efter- og mellemafgrøder Majs Tabel 6. Såning af efterafgrøder i majs. (T5, T6, T7) Majs Efterafgrøde Majssort Såning efterafgrøde såmetode tidspunkt Pct. dækning af Pct. jordoverflade i aug. 2) markspiring efter- tokimaf- bladet græsgrøde ukrudt ukrudt Plantehøjde 3), cm Pct. tørstof G pr. kg tørstof råprot. stivelse NEL 20, MJ pr. kg tørstof Udbytte og merudbytte pr. ha hkg tørstof NEL 20 a.e. Optagelse og meroptagelse, kg N pr. ha forsøg 1. Ingen efterafgrøde Patrick , ,90 184,2 146, Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Rille I 5) Tidligt 6) , ,83-1,4-3,4-4 3,5 3. Hundegræs, Donata Patrick Rille I 5) Tidligt 6) , ,80-6,1-6,9-7 2,1 4. Strandsvingel, Jordane Patrick Rille I 5) Tidligt 6) , ,86 2,9 1,5-2 1,9 5. Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Rille I 5) Sent 7) , ,81-2,8-5,4-12 2,6 6. Hundegræs, Donata Patrick Rille I 5) Sent 7) , ,82-7,4-7,7-2 3,3 7. Strandsvingel, Jordane Patrick Rille I 5) Sent 7) , ,79 2,5-0,7-3 2,2 8. Hundegræs, Donata Patrick Bredspredning 8) Tidligt 6) , ,86-3,8-3,8-4 1,5 9. Hundegræs, Donata Patrick Rille II 9) Tidligt 6) , ,80-4,1-5,6-13 5,4 10. Cikorie, Spadona Patrick Rille I 5) Tidligt 6) , ,97-1,3 0,2 2 7,8 11. Hundegræs, Donata Award Rille I 5) Tidligt 6) , ,86 0,8-0,3-14 0,9 LSD ns ns ns ns ns forsøg 1. Ingen efterafgrøde Patrick , ,89 151,0 119, Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Rille 10) Tidligt 6) , ,86-2,2-2,6-8 9,2 3. Hundegræs, Donata Patrick Rille 10) Tidligt 6) , ,85-3,1-3,2-4 6,2 4. Strandsvingel, Jordane Patrick Rille 10) Tidligt 6) , ,93 0,7 1,3-2 6,1 5. Alm. rajgræs, Jumbo (D) Patrick Rille 10) Sent 7) , ,89-1,3-1,5-7 5,2 6. Hundegræs, Donata Patrick Rille 10) Sent 7) , ,88-2,0-1,8-3 3,4 7. Strandsvingel, Jordane Patrick Rille 10) Sent 7) , ,87 3,0 1,9-2 2,8 8. Hundegræs, Donata Patrick Bredspredning Tidligt 6) , ,87-2,6-2,5-8 4,5 LSD 0,2 ns ns 3,8 ns forsøg 1. Ingen efterafgrøde Patrick , ,87 169,4 134, Hundegræs, Donata Patrick Rille 10) Tidligt 6) , ,81-5,8-5,7-9 3,8 3. Cikorie, Spadona Patrick Rille 10) Tidligt 6) , ,95-4,1-2,1-7 7,7 4. Hundegræs, Donata Award Rille 10) Tidligt 6) , ,87 1 0,7-13 2,6 LSD ns ns ns ns ns D = diploid. 2) Bedømt i perioden: 4. til 7. august i 2014; 1. til 21. august i ) Målt fra jordoverfladen til basis hanblomst. 4) Overjordiske dele i november. 5) Sået i tre såspor mellem to majsrækker med 17,5 cm afstand mellem såsporene i forbindelse med radrensning. Såsporet er lavet af en efterharvetand, og frøene er dækket af en efterharvetand på hver side af såsporet. 6) Sået i perioden 6/6 til 12/6. Sået på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Første behandling mod ukrudt er udført med 0,5-0,75 liter Callisto gram MaisTer + MaisOil + 0-0,3 liter Tomahawk 180 pr. ha. Der er ikke udført yderligere ukrudtsbekæmpelse. 7) Sået i perioden 18. til 25. juni på tidspunktet for tredje ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Første behandling mod ukrudt er udført med 0,5-0,75 liter Callisto gram MaisTer + MaisOil + 0-0,3 liter Tomahawk 180 pr. ha. Anden behandling mod ukrudt er radrensning. 8) Frøene er spredt oven på jordoverfladen efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så frøene er harvet ned i jorden. 9) Sået i tre såspor mellem to majsrækker med 17,5 cm afstand mellem såsporene i forbindelse med radrensning. Sået med en kornsåmaskine med dobbelte skiveskær og dybdestyringshjul. 10) Sået i tre såspor mellem to majsrækker med 17,5 cm afstand mellem såsporene i forbindelse med radrensning. Såsporet er lavet af forskellige teknikker i de enkelte forsøgsår. Se Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 237 og Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 210. i majshelsæd i efterafgrøde 4) to tidspunkter. Hundegræs er sået med tre såteknikker og i to majssorter. De to majssorter er Patrick, der er tidlig og har en middelkraftig vækst, og Award, som er middeltidlig og har en meget udbredt bladstilling, der giver meget skygge i bunden af afgrøden. Såningen af efterafgrøden er sket i forbindelse med radrensning, og de tre såteknikker består af to typer rillesåning og én med bredspredning og nedharvning af frøene. Ved de to typer til rillesåning sås efterafgrøde i tre såspor med 17,5 cm afstand og med 20 cm på hver side af majsrækken. Ved den ene metode til rillesåning drysses frøet ned i et såspor, lavet af en efterharvetand. To efterharvetænder dækker frøene med jord. Den 198

200 Efter- og mellemafgrøder Majs anden metode til rillesåning består af dobbelte skiveskær og et dybdestyringshjul, der sikrer korrekt sådybde og trykning af jorden omkring frøene. Ved bredspredning af frøene spredes frøene på hele arealet og derfor også ind i majsrækkerne. Frøene sås på jorden efter skærene på radrenseren, men før efterharven, så frøene harves ned. Ved tidlig såning er efterafgrøden sået ved anden ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Ved sen såning er efterafgrøden sået ved tredje ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Her er også anden ukrudtsbekæmpelse sket ved radrensning. I alle forsøgsled er første ukrudtsbekæmpelse sket med kemiske midler. Der er gennemført to forsøg på JB 1 og et forsøg på JB 4. Forsøgene på JB 1 er vandet. Det ene forsøg har flere års majs som forfrugt og det andet kløvergræs, repræsenterende henholdsvis lav og høj frugtbarhed. Forsøget på JB 4 har korn som forfrugt, repræsenterende middel frugtbarhed. Forsøgene er tilført husdyrgødning, og med majs og korn som forfrugt er der gødsket efter NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer. I forsøget med forfrugt kløvergræs er der ikke korrigeret fuldt ud for eftervirkningen af kløvergræs. Majsen er sået med 75 cm rækkeafstand, og det er tilstræbt at så 10 frø pr. m 2. Ved såning er placeret 150 kg m. S pr. ha. Forsøgene er sået i perioden fra 30. april til 5. maj og høstet mellem 18. september og 6. oktober. Tabel 6 viser forsøgsplan og resultater. Ved høst har der været knap 9 majsplanter pr. m 2 i alle forsøgsled, og der har ikke været lejesæd. Der har været sporadiske angreb af majsøjeplet i forsøgene på JB 1. I forsøgene har Patrick og Award været omtrent lige høje. I august har græsarterne, rillesået uden skiveskær og dybdestyringshjul, haft en beskeden dækning af jordoverfladen uanset såtidspunkt. Hvor hundegræs er rillesået med skiveskær og dybdestyringshjul, har dækningen af jordoverfladen været betydeligt bedre. Det tyder på, at frøene er spiret straks efter såning, og at planterne er vokset godt. Mindst dækning har der været, hvor frøene er bredspredt. Cikorie har haft en betydeligt bedre dækning end græsarterne. Bredspredning har givet den mindste markspiring på 12 procent. Rillesåning, hvor frøene er drysset ned i et såspor, lavet af en efterharvetand, har fordoblet markspiringen til 27 procent. Rillesåning med skiveskær og dybdestyringshjul har givet en markspiring på 45 procent. Der har ikke været forskel på tidlig og sen såning. Det kan Tabel 7. Såning af efterafgrøder i majs. (T6) Majs Efterafgrøde Såning efterafgrøde såmetode tidspunkt Lav frugtbarhed 2) pr. kg tørstof g råprotein MJ udb. og merudb. NEL 20 a.e. pr. ha Middel frugtbarhed 3) pr. kg tørstof g råprotein MJ udb. og merudb., NEL 20 a.e. pr. ha Høj frugtbarhed 4) pr. kg tørstof g råprotein udb. og merudb., NEL 20 a.e. pr. ha Antal forsøg Ingen efterafgrøde ,01 123,6 76 5,66 109,3 84 6,04 129,7 2. Alm. rajgræs, Jumbo (D) Rille 5) Tidligt 6) 62 5,94-5,3 74 5,63-4,7 82 6,06 4,4 3. Hundegræs, Donata Rille 5) Tidligt 6) 63 5,99-1,7 76 5,57-6,8 85 6,01-0,2 4. Strandsvingel, Jordane Rille 5) Tidligt 6) 62 6,02 0,4 76 5,67 0,0 83 6,14 4,8 5. Alm. rajgræs, Jumbo (D) Rille 5) Sent 7) 62 5,99-3,8 75 5,69 0,8 82 6,02-1,6 6. Hundegræs, Donata Rille 5) Sent 7) 65 5,94-2,9 77 5,57-5,4 85 6,21 5,3 7. Strandsvingel, Jordane Rille 5) Sent 7) 63 6,02 1,0 75 5,63 2,0 82 5,99 3,3 8. Hundegræs, Donata Bredspredning 8) Tidligt 6) 61 5,95-4,8 76 5,58-3,6 83 6,16 2,7 LSD ns ns ns ns ns ns ns ns ns D = diploid. 2) JB 1 med vanding. Forfrugten er flere års majs. 3) JB 4 uden vanding. Forfrugt korn. 4) JB 1 med vanding. Forfrugt kløvergræs. 5) Sået i tre såspor mellem to majsrækker med 17,5 cm afstand mellem såsporene i forbindelse med radrensning. Såsporet er lavet af forskellige teknikker i de enkelte forsøgsår. Se Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 237 og Oversigt over Landsforsøgene 2013, side ) Sået i perioden 6/6 til 12/6. Sået på tidspunktet for anden ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Første behandling mod ukrudt er udført med 0,5-0,75 liter Callisto gram MaisTer + MaisOil + 0-0,3 liter Tomahawk 180 pr. ha. Der er ikke udført yderligere ukrudtsbekæmpelse. 7) Sået i perioden 18. til 25. juni på tidspunktet for tredje ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med radrensning. Første behandling mod ukrudt er udført med 0,5-0,75 liter Callisto gram MaisTer + MaisOil + 0-0,3 liter Tomahawk 180 pr. ha. Anden behandling mod ukrudt er radrensning. 8) Frøene er spredt oven på jordoverfladen efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så frøene er harvet ned i jorden. MJ 199

201 Efter- og mellemafgrøder Majs skyldes, at det har været tørt mellem de to såtidspunkter, og at regnen først er kommet efter det sene såtidspunkt. I forsøgene har dækningen af tokimbladet ukrudt været under 10 procent. Der har ikke været græsukrudt i forsøgene. I sorten Award har efterafgrødens dækning været lidt lavere end i Patrick. Der har derfor været en svagt negativ effekt af Awards mere udbredte bladstilling. Efterafgrøderne har ikke påvirket udbyttet signifikant, men i de fleste forsøgsled har efterafgrøden haft en tendens til at påvirke udbyttet negativt. På trods af en stor dækning i august har cikorie ikke påvirket udbyttet negativt. Mængden af kvælstof, optaget i majsen, er påvirket negativt. I forsøget på JB 1 med lav frugtbarhed er indholdet af råprotein lavt, mellem 57 og 65 gram pr. kg tørstof, og har været påvirket negativt af efterafgrøden. Indholdet af stivelse og NEL 20 har ikke været påvirket væsentligt. Nederst i tabellen ses gennemsnitsresultater fra 2012 til I tabel 7 er forsøgene delt op på arealer med lav, middel og høj frugtbarhed. Med lav og middel frugtbarhed har udbyttet været påvirket negativt, men ikke signifikant, af alm. rajgræs og hundegræs. Med høj frugtbarhed har efterafgrøderne ikke påvirket udbyttet negativt. På arealer med en lav frugtbarhed har efterafgrøder påvirket indholdet af protein negativt. Risiko for nitratudvaskning i majs om foråret Af Elly M. Hansen og Ib S. Kristensen, Aarhus Universitet Forsøgene med efterafgrøder i majs har foreløbig vist, at der om foråret er risiko for, at der udvaskes kvælstof fra majs på grovsandet jord ved store nedbørsmængder. Når der ikke har været forårsudvaskning, har udvaskningen fra vårbyg og majs været på samme niveau. I 2012 til 2014 er der i fem forsøg i GUDP-projektet EfterMajs nedsat sugeceller i udvalgte forsøgsled med forskellige rillesåede efterafgrøder (omtalt i afsnittet ovenfor) for at opsamle jordvand fra 1 meters dybde til bestemmelse af nitratudvaskning. Tabel 8. Nitratudvaskning i majs og vårbyg med og uden og efterafgrøde Majs Afgrøde Sort af afgrøde Efterafgrøde Såtidspunkt efterafgrøde Udvaskning i perioden Foulum , JB 4, forfrugt korn 18/5-19/4 1. Ingen Majs Patrick Alm. rajgræs Majs Patrick 12/ Hundegræs Majs Patrick 12/ Strandsvingel Majs Patrick 12/ Hundegræs Majs Patrick 28/ Hundegræs Majs Artist 12/ Hundegræs Majs LG / Ingen Vårbyg Quench Alm. rajgræs Vårbyg Quench 15/ LSD ns 2) Rødekro , JB 1, forfrugt majs 27/6-4/4 1. Ingen Majs Patrick ab 2. Alm. rajgræs Majs Patrick 7/6 95 ab 3. Hundegræs Majs Patrick 7/6 101 ab 4. Strandsvingel Majs Patrick 7/6 77 b 6. Hundegræs Majs Patrick 21/6 102 ab 10. Hundegræs Majs Artist 7/6 91 b 11. Hundegræs Majs LG /6 130 a 12. Ingen Vårbyg Evergreen - 23 c 13. Alm. rajgræs Vårbyg Evergreen 2/5 19 c LSD 33 Bolderslev , JB 1, forfrugt kløvergræs 27/6-31/3 1. Ingen Majs Patrick Alm. rajgræs Majs Patrick 7/ Hundegræs Majs Patrick 7/ Strandsvingel Majs Patrick 7/ Hundegræs Majs Patrick 21/ Hundegræs Majs Artist 7/ Hundegræs Majs LG / Ingen Vårbyg Propino Alm. rajgræs Vårbyg Propino 2/ LSD ns Foulum , JB 4, forfrugt korn 7/10-31/3 1. Ingen Majs Patrick - 40 ab 2. Alm. rajgræs Majs Patrick 10/6 35 ab 3. Hundegræs Majs Patrick 10/6 34 b 4. Strandsvingel Majs Patrick 10/6 37 ab 6. Hundegræs Majs Patrick 21/6 38 ab 10. Cikorie Majs Patrick 21/6 27 bc 11. Hundegræs Majs Award 21/6 40 ab 12. Ingen Vårbyg Simba - 48 a 13. Alm. rajgræs Vårbyg Simba 7/5 20 c LSD 12 Løgumkloster , JB1, forfrugt majs 13/9-3/3 1. Ingen Majs Patrick - 61 ab 2. Alm. rajgræs Majs Patrick 6/6 55 ab 3. Hundegræs Majs Patrick 6/6 53 ab 4. Strandsvingel Majs Patrick 6/6 54 ab 6. Hundegræs Majs Patrick 18/6 52 ab 10. Cikorie Majs Patrick 6/6 61 ab 11. Hundegræs Majs Award 6/6 75 a 12. Ingen Vårbyg Quench - 43 b 13. Alm. rajgræs Vårbyg Quench 2/5 11 c LSD 27 Udvaskning fra det år, afgrøden er sået, til det efterfølgende forår. abc: Værdier efterfulgt af samme bogstav inden for hver gruppering er ikke signifikant forskellige ifølge Duncans test. 2) Signifikant på 6 pct. niveau. 200

202 Efter- og mellemafgrøder Majs a Foulum Nitrat-N, mg pr. l Afstrømning, mm Måned - år Rødekro, Nitrat-N, mg pr. l Afstrømning, mm b Måned - år Løgumkloster, c Nitrat-N, mg pr. l Afstrømning, mm Måned - år Forsøgsled Figur 2. Koncentrationer af nitratkvælstof i jordvand, udtaget med sugeceller i 1 meters dybde i tre forsøg med majs og vårbyg med og uden efterafgrøder i 2012 til 2013 og 2013 til Beregnet daglig afstrømning fra 1 meters dybde er vist med lodrette linjer nederst i figuren. Afgrøder og efterafgrøder i de enkelte forsøgsled fremgår af tabel 8. Bemærk, at der er forskellig skala på venstre akse, og at afgrøder og efterafgrøder i forsøgsled 10 og 11 er forskellige i de to forsøgsperioder. 201

203 Efter- og mellemafgrøder Majs Som reference er der nedsat sugeceller i parceller med vårbyg med og uden efterafgrøde af alm. rajgræs. Der er nedsat i alt otte sugeceller pr. forsøgsled. Kurver for nitratkoncentrationer ved Foulum i 2012 til 2013 er vist i Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 215. I 2013 til 2014 ses en stigning i vårbyg uden efterafgrøde i løbet af oktober, hvorefter kurverne for majs uden efterafgrøde begynder at stige i begyndelsen af december. Se figur 2. Tilsyneladende har majs uden efterafgrøde været i stand til at mindske jordvandets koncentration af nitrat i længere tid end vårbyg uden efterafgrøde. Udvaskningen ligger generelt på et lavt niveau, og totalt set er der ikke signifikant forskel på udvaskningen fra majs og vårbyg uden efterafgrøde. Se tabel 8. I vårbyg med efterafgrøde ses et tydeligt fald i nitratkoncentrationen i løbet af vinteren. Se figur 2. Dette viser, at efterafgrøden i vårbyg har virket godt i 2013 til Den bedste effekt i majs ses med cikorie som efterafgrøde, og udvaskningen fra majs med denne efterafgrøde er ikke signifikant forskellig fra udvaskningen i vårbyg med efterafgrøde. Se figur 2 og tabel 8. I et forsøg ved Rødekro på grovsandet jord (JB i 2012 til 2013 med majs som forfrugt er der høje koncentrationer af nitrat allerede midt på sommeren. Se figur 2. Dette er også tilfældet i et forsøg ved Bolderslev (JB med kløvergræs som forfrugt (data ikke vist), men her har sten og formentlig et allag givet problemer med nedsætning af sugeceller til ensartet dybde, hvorfor resultaterne skal tages med forbehold. Efterafgrøderne i majs har begge steder kun udviklet sig svagt og har optaget under 10 kg kvælstof pr. ha i de overjordiske plantedele. En stor variation ved Bolderslev har betydet, at der ikke er signifikant forskel mellem forsøgsleddene. Der er dog ingen tvivl om, at udvaskningen er stor, hvilket sandsynligvis skyldes ompløjning af det forudgående kløvergræs. Se tabel 8. Ved Rødekro er det udelukkende forsøgsled med majs, der har meget høje koncentrationer, da målingerne er påbegyndt i slutningen af juni. Se figur 2. Tilsyneladende har forsommerens nedbørsmængder nedvasket nitrat under majs, mens dette ikke har været tilfældet under vårbyg. Formentlig skyldes denne forskel mellem majs og vårbyg, at majs sås på større rækkeafstand end vårbyg og ofte vokser langsomt først på sommeren. Derved optager majs ikke ret meget kvælstof i begyndelsen af vækstperioden, og der kan på sandjord under nedbørsrige forhold nedvaskes kvælstof til stor dybde. Resultaterne tyder på, at byggen har været i stand til at optage nitraten, inden den er nået ned i 1 meters dybde. På grovsandet jord vil formentlig hverken majs eller byg have tilstrækkeligt med rødder til at kunne optage væsentlige mængder kvælstof fra 1 meters dybde. Nitrat, der i løbet af foråret eller sommeren når ned i denne dybde, vil derfor sandsynligvis være tabt. I et forsøg ved Løgumkloster i 2013 til 2014 er nitratkoncentrationerne på den første måledato ligeledes høje. Se figur 2. Det ser dog ud til, at koncentrationerne i vårbyg også har været relativt høje, inden målingerne er påbegyndt. En forklaring kan være, at der allerede er tilført gylle 8. februar 2013 (og igen 24. april). Muligvis er en del af det tilførte kvælstof nedvasket til en dybde, hvor især majs har haft vanskeligt ved at optage det i forsommeren, som ovenfor beskrevet. I den periode, hvor der er målt udvaskning ved Løgumkloster, er der fundet en meget lav udvaskning efter vårbyg med efterafgrøde (11 kg kvælstof pr. ha, se tabel 8). Udvaskningen efter vårbyg uden efterafgrøde er lavere end for majs uden efterafgrøde, men ikke signifikant forskellig. I efteråret og vinteren 2013 til 2014 er koncentrationerne lave i alle forsøgsled (se figur 2), og der er ikke signifikant forskel på udvaskningen i de forskellige forsøgsled med majs. Se tabel 8. De foreløbige resultater tyder på, at majs, i lighed med roer, har et svagt punkt i forsommeren på især grovsandet jord under nedbørsrige forhold. Her er der risiko for, at kvælstof nedvaskes til så stor dybde, at majsen ikke kan opsamle det. Det skyldes formentlig mindre kvælstofoptagelse i majs i forsommeren end i vårbyg. I år, hvor der ikke er konstateret udvaskning i løbet af sommeren (Foulum, 2013 til 2014), tyder resultaterne på, at udvaskningen fra byg og majs er på niveau. Måling af udvaskning i forsøgene i 2014 forsættes indtil foråret Screening af efterafgrøder i majs Af Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug I EfterMajs-projektet blev der i 2012 og 2013 gennemført en screening for at belyse forskellige efterafgrøders evne til at etablere sig i majs og for at undersøge, hvordan forskellige såteknikker samt forskellige ukrudtsmidler og strategier for 202

204 Efter- og mellemafgrøder Majs Tabel 9. Metoder til såning af efterafgrøder i majs. (T8) Majs Såmetode pl. pr. m 2 Efterafgrøde pct. markspiring Pct. dækning af jordoverflade efterafgrøde tokimbladet ukrudt enkimbladet ukrudt august nov. 2) august nov. 2) august nov. 2) demonstrationer 1. Bredspredning 3) , Rillesåning 4) , Bedømt 2/8. 2) Bedømt 2/11. 3) Frøene er spredt oven på jordoverfladen efter tænderne på radrenseren, men før efterharven, så frøene er harvet ned i jorden. 4) Sået i tre såspor mellem to majsrækker med 17,5 cm afstand mellem såsporene i forbindelse med radrensning. Såsporet er lavet af en efterharvetand, og frøene er dækket af en efterharvetand på hver side af såsporet. ukrudtsbekæmpelse indvirker på etableringen af efterafgrøder. Resultaterne kan ses i Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 238 og i Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 209. God fremspiring med ny såmetode Med gode fremspiringsbetingelser har der været en høj markspiring af efterafgrøder, sået i majs under praktiske forhold, og fremspiringen har været ens efter bredspredning og nedharvning af frøene og efter en ny metode til rillesåning. Der er gennemført en demonstration i ti marker, hvor nyt udstyr til rillesåning af efterafgrøden er sammenlignet med bredspredning. Det nye udstyr til rillesåning er udviklet af Thyregod A/S. Kærby Maskinstation ApS har kørt med en 8-rækket Thyregod radrenser, der er monteret med det nye udstyr til rillesåning af efterafgrøden i den ene side af radrenseren og med almindeligt udstyr til bredspredning og nedharvning af frøene i den anden side af radrenseren. Ved rillesåning er frøene Billedet til venstre viser en efterafgrøde af alm. rajgræs, bredsået med en spredeplade på en radrenser. Billedet til højre viser alm. rajgræs, sået i tre såspor med 17 cm imellem såsporene, så der er cirka 20 cm på hver side af majsrække uden efterafgrøde. Efterafgrøden er sået i et spor, lavet af en efterharvetand og dækkes med jord af to tænder. Efterafgrøderne er sået 20. juni, og i to uger efter såning er der kommet regn, og fremspiringsbetingelserne har været gode. Såudstyret er udviklet af Thyregod A/S til montering på en radrenser. (Fotos: Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug). 203

205 Efter- og mellemafgrøder Majs sået i tre såspor med 17,5 cm afstand mellem såsporene, så der er 20 cm på hver side af majsrækken uden efterafgrøde. Frøene drysses ned i et såspor, der laves af en efterharvetand, og frøene dækkes af en efterharvetand på hver side af såsporet. Ved bredspredning af frøene spredes frøene på jorden før skærene på radrenseren, så frøene renses ned. Efterafgrøden er sået i perioden 20. til 22. juni. Der er sået 8 kg diploid alm. rajgræs pr. ha. Forud for såning af efterafgrøden er der gennemført to eller tre sprøjtninger mod ukrudt. Sidste behandling mod ukrudt er sket mellem 7. og 10. juni med 30 til 45 gram MaisTer + 0,4-0,5 liter Callisto pr. ha. Optællinger og bedømmelser i de ti marker er vist i tabel 9. I to uger efter såning af efterafgrøden er der kommet større mængder regn, hvilket har givet gode spiringsbetingelser for efterafgrøderne. Fremspiringsprocenten har været høj, og der har ikke været forskel på fremspiringen ved de to såmetoder. Ved bedømmelsen i august har efterafgrøden ved rillesåning været grønnere og højere end ved bredspredning, hvilket tyder på en bedre vækst. Såmetoden har ikke haft væsentlig betydning for fremspiring af ukrudt. Flere års forsøg med efterafgrøder i majs viser, at > > rillesåning giver en mere sikker fremspiring end bredsåning og nedharvning af frøene > > rillesåning med dybdestyringshjul giver den største og mest sikre fremspiring > > diploid alm. rajgræs og hundegræs har en hurtigere etablering end strandsvingel og kan påvirke majsens udbytte negativt i år, hvor majsen udvikler sig langsomt > > diploid alm. rajgræs, hundegræs, strandsvingel og cikorie kan påvirke udbyttet negativt, når efterafgrøden etableres tidligt i første halvdel af juni og i særlig grad på arealer med lav frugtbarhed > > cikorie bør sås sent, da den trives godt og vokser bedre i skyggen fra majs end græsserne > > tidlig alm. rajgræs, tetraploid alm. rajgræs og diploid italiensk rajgræs er bedst egnede til sen såning af efterafgrøder Strategi Såning af efterafgrøder skal tænkes sammen med strategien for ukrudtsbekæmpelse og udbringning af gylle i vækstperioden. På arealer uden grøn skærmaks, hanespore og større mængder kvik, og hvor ukrudtet normalt kan bekæmpes ved to sprøjtninger, kan strategien være: > > Sprøjt, når første hold ukrudt har et til to løvblade. > > Når andet hold ukrudt har maksimum et til to løvblade, udbringes eventuel gylle. Der radrenses efterfølgende med samtidig såning af en efterafgrøde af 6 kg strandsvingel pr. ha. > > Hvis et tredje hold ukrudt spirer frem, for eksempel sort natskygge, kan det sprøjtes væk med for eksempel 0,5 liter Callisto pr. ha, når ukrudtet har maksimum et til to løvblade. På arealer med større mængder ukrudt og eventuelt med grøn skærmaks, hanespore eller større mængder kvik kan strategien være: > > Sprøjt, når første hold ukrudt har et til to løvblade. > > Når andet hold ukrudt har maksimum et til to løvblade, foretages en sprøjtning eller radrensning. Gylle udbringes før radrensning eller efter sprøjtning. > > Når tredje hold ukrudt har maksimum et til to løvblade, radrenses med samtidig såning af en efterafgrøde af 4 kg hundegræs pr. ha eller 6 kg diploid alm. rajgræs pr. ha. Efterafgrøden sås i ensartet og korrekt dybde, og frøene skal have kontakt med fast jord. Det kan sikres med såudstyr, som er monteret med et dybdestyringshjul, der styrer sådybden og trykker jorden fast omkring frøene. Det er bedst at så efterafgrøden i tre såspor midt imellem to majsrækker med 15 til 17 cm mellem såsporene, så der mindst er 20 cm på hver side af majsrækken uden efterafgrøde. > > strandsvingel er bedst egnet til tidlig såning af efterafgrøder > > rajsvingel af strandsvingeltypen også er egnet som efterafgrøde i majs på linje med strandsvingel > > efterafgrøder udvikler sig mere i en tidlig og åben majssort end i en sildig og kraftig majssort > > anvendelse af 75 til 100 gram MaisTer pr. ha i første behandling mod ukrudt medfører en dår- 204

206 Efter- og mellemafgrøder Majs Tabel 10. Såning af efterafgrøder i majs. (T9) Majs Efterafgrøde efter- afgrøde Pct. dækning af tokimbladet ukrudt græsukrudt Pct. tørstof G pr. kg tørstof råprot. stivelse NEL 20, MJ pr. kg tørstof Udbytte og merudbytte pr. ha hkg tørstof NEL 20 a.e. Kg N pr. ha høstet i majshelsæd høstet i efterafgrøde 2) 1. Ingen efterafgrøde , ,21 172,0 143, Proterra Maize 3) , ,28-21,9-16, ,7 3. DLF mix 3) , ,28-26,1-20, ,5 LSD 4, forsøg. JB 4. Forfrugt korn, kløvergræs indgår i sædskiftet. Middel kvælstofniveau 1. Ingen efterafgrøde , ,97 160,5 129, Proterra Maize 3) ) 28, ,94-8,0-7,1-9 8,6 3. DLF mix 3) ) 29, ,03-9,7-6,7-9 15,1 LSD ns forsøg. JB 1 m. vanding. Forfrugt kløvergræs. Højt kvælstofniveau 1. Ingen efterafgrøde , ,09 186,7 153, Proterra Maize 3) , ,10-1,2-0, DLF mix 3) , ,09-2,9-2, LSD ns Gennemsnit. Antal forsøg Ingen efterafgrøde , ,09 173,1 141, Proterra Maize 3) , ,11-10,4-8, ,1 3. DLF mix 3) , ,13-12,9-9, ,8 LSD ns ns ns ns ns Bedømt i perioden 7/7 til 11/7. 2) Overjordiske dele i november. 3) Blandinger sammensat af langsomt voksende plænetyper af strandsvingel. 4) Enårig rapgræs. ligere etablering af både græs og tokimbladede efterafgrøder, sået efterfølgende > anvendelse af 0,5 til 0,75 liter Calisto pr. ha i første behandling mod ukrudt medfører en dårligere fremspiring og vækst af især de tokimbladede efterafgrøder, sået efterfølgende. Strandsvingel kan sås samtidig med majs under særlige forhold Såning af langsomt voksende plænetyper af strandsvingel ved såning af majs har reduceret udbyttet minimalt på arealer med vanding og med forfrugt kløvergræs. På arealer med korn eller majs som forfrugt er udbyttet reduceret markant. Såning af efterafgrøder samtidig med majssåning udelukker bekæmpelse af græsukrudt og er ikke egnet på arealer, hvor der er behov for dette. Såning af græs samtidig med majs er ikke egnet på lettere jordtyper uden vanding. Der er gennemført tre forsøg med såning af efterafgrøder samtidig med såning af majs. Tidligere forsøg har vist, at arter som rødsvingel, der etablerer sig langsomt, kan etableres samtidig med majsen uden at påvirke udbyttet negativt på arealer med et højt kvælstofniveau i jorden og på arealer, hvor græsukrudt ikke er et problem. Der er afprøvet to efterafgrødeblandinger, som er sammensat af forskellige sorter af strandsvingel. Proterra Maize er udviklet af Barenbrug i Holland og er sammensat af langsomt voksende plænetyper af strandsvingel. DLF Mix er sammensat af DLF-TRIFOLIUM A/S og er sammensat af langsomt voksende plænetyper og en mere hurtigt voksende fodertype af strandsvingel. Der er gennemført to forsøg på JB 1 og et forsøg på - re års majs og kløvergræs på JB 1, repræsenterende henholdsvis lav og høj frugtbarhed, og korn i forsøget på JB 4, der repræsenterer middel frugtbarhed. Forsøgene er tilført husdyrgødning og er gødsket efter NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer. Majsen er sået med 75 cm rækkeafstand, og det er tilstræbt at så 10 frø pr. m 2. Ved såning er der placeret 150 kg m. S pr. ha. I forsøgene er majs og efterafgrøde sået samme dag i perioden fra 30. april til 5. maj. I forsøgsleddet uden efterafgrøde er ukrudtet behandlet med 0,5 liter Callisto, 5,6 gram Harmony SX og 0,5 liter Renol i første 205

207 Efter- og mellemafgrøder Miljøfokusområder markant. Efter enårig rapgræs er visnet i løbet af sommeren, har efterafgrøderne udviklet sig kraftigt. Efterafgrøderne har reduceret majsudbytterne markant i forsøget med lavest frugtbarhed. I forsøget med størst frugtbarhed har virkningen på udbyttet været begrænset. DLF Mix har udviklet sig hurtigere og kraftigere end Proterra Maize og har påvirket majsudbyttet mest. Indholdet af stivelse og NEL 20 har stort set ikke været påvirket. Efterafgrøder, miljøfokusområder Miljøfokusområder - hvordan udvikler forskellige efterafgrødearter sig i blanding? Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug Billedet øverst er taget 5. juni og viser Proterra Maize, sået samtidig med majs. Billedet nederst viser efterafgrøderne 4. november. Parcellen til venstre er Proterra Maize, og parcellen til højre er DLF-Mix. (Fotos: Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug ). ukrudtsbehandling og med 0,5 liter Callisto, 0,3 liter Tomahawk 180 EC, 0,4 liter MaisOil og 30 gram MaisTer cirka to uger senere. I forsøgsleddene med efterafgrøder er ukrudtet bekæmpet med 0,5 liter Callisto, 5,6 gram Harmony SX og 0,5 liter Renol i første ukrudtsbehandling og med 0,5 liter Callisto, 0,3 liter Tomahawk 180 EC, 0,5 liter Renol cirka to uger senere. De forskellige behandlinger i forsøgsleddene uden og med efterafgrøde betyder, at græs ukrudt ikke har kunnet bekæmpes i forsøgsleddene med efterafgrøde. Forsøgene er høstet mellem 18. september og 6. oktober. Tabel 10 viser forsøgsplan og resultater. Allerede i begyndelsen af juli har efterafgrøderne haft en stor dækning af jordoverfladen i begge forsøg på JB 1. På jordtypen med lav frugtbarhed har efterafgrøden den største dækning. I forsøget på JB 4 har der været en tæt bestand af enårig rapgræs, som har hæmmet udviklingen af efterafgrøden Fra 2015 skal bedrifter med mere end 15 ha omdriftsareal udlægge 5 procent af omdriftsarealet som miljøfokusområde (MFO) for at få udbetalt den fulde arealstøtte under Grundbetalingsordningen. Blandinger af efterafgrøder, dvs. blanding af mindst to forskellige godkendte efterafgrødetyper, kan anvendes til opfyldelse af MFO-kravet. I demonstrationen indgår en række forskellige efterafgrødearter, herunder også arter, der i øjeblikket ikke er godkendt til opfyldelse af kravet om MFO. En MFO-efterafgrødeblanding kan udelukkende indeholde efterafgrøder, der opfylder de nationale krav til efterafgrøder. Hvis såning sker senest 1. august, kan en MFO-efterafgrødeblanding bestå af forskellige slægter af korn og græs, forskellige arter af korsblomstrede og/eller cikorie. MFO-efterafgrødeblandinger, der udelukkende består af en blanding af korsblomstrede arter, kan sås frem til 20. august. Hvis der fremadrettet godkendes nye efterafgrøder i det nationale krav, vil disse også kunne anvendes i MFO-efterafgrødeblandinger. Hvordan udvikler blandinger af efterafgrøder sig fire demonstrationer i 2014 I 2014 er gennemført fire demonstrationer, hvor der er registreret plantedække og den andel af plantedækket, som de enkelte efterafgrøder har. Efterafgrøderne er sået 9. til 15. august i stubharvet jord eller direkte i stub efter høst. Formålet med demonstrationerne er at vise, hvordan forskellige blandinger af efterafgrødearter udvikler sig - specielt med henblik på anvendelse som miljøfokusafgrøder. Registreringerne fra september 206

208 Efter- og mellemafgrøder Miljøfokusområder Tabel 11. Demonstration af efterafgrødeblandingers egnethed som miljøfokusafgrøde. Registreringer i september Registrering af procent dækning af plantedække og spildkorn. Desuden registrering af, hvor stor en del af afgrødemassen der udgøres af de enkelte afgrødearter. Efterafgrøderne er sået 9. til 15. august efter høst i stubharvet jord eller direkte i stub. (T10) Efterafgrøde Pct. dækning plantedække spildkorns- Tokimblræd- Olieplanter Purhavre Som- ukrudt dike mer- vikke Vinterraps Pct. af afgrøde Havre Gul sennep Vinterrug Vintervikke Alexan- drine- klø- ver Honningurt Boghvede Hør Blå bitterlupin Strukturator Solsikke Persisk Nigerfrø kløver Antal forsøg pct. olieræddike, 10 pct. gul sennep pct. olieræddike, 50 pct. gul sennep pct. olieræddike, 50 pct. havre pct. olieræddike, 80 pct. havre pct. olieræddike, 50 pct. vinterrug pct. olieræddike, 20 pct. honningurt pct. olieræddike, 50 pct. strukturator pct. gul sennep, 50 pct. havre Viterra Universal Viterra Multikulti 2) pct. gul sennep, 50 pct. honningurt pct. vinterrug, 50 pct. vinterraps pct. havre, 50 pct. vinterrug pct. havre, 50 pct. vintervikke pct. vinterrug, 50 pct. vintervikke pct. olieræddike, 33 pct. honningurt, 33 pct. blå bitterlupin pct. olieræddike, 33 pct. vintervikke, 33 pct. boghvede pct. vintervikke, 33 pct. blå bitterlupin, 33 pct. alexandr. kløver Terra Gold2 3) Terra Gold9 4) pct. purhavre, 15 pct. honningurt og 20 pct. alexandrinekløver. 2) 15 pct. blå bitterlupin, sommervikke og solsikke, 10 pct. honningurt, persisk kløver, alexandrinekløver og hør, 7,5 pct. olieræddike og gul sennep. 3) 50 pct. blå bitterlupin, 20 pct. olieræddike, 10 pct. honningurt, 10 pct. gul sennep og 10 pct. alexandrinekløver. 4) 10 pct. strukturator, 35 pct. boghvede, 5 pct. honningurt, nigerfrø, 15 pct. olieræddike, 20 pct. blå bitterlupin. er vist i tabel 11, og registreringerne fra oktober er vist i tabel 12. Registreringer af plantedækket i september Det største plantedække i september opnås med de to Terra Gold-blandinger, de to Viterra-blandinger, samt hvor olieræddike indgår i blanding med strukturator, gul sennep eller honningurt. Det mindste plantedække opnås med blandingen af havre og vinterrug. Blandt arterne er det olieræddike, vinterraps og vintervikke, der dominerer plantedækket. I den anden ende af skalaen er det sommervikke, alexandrinekløver, hør og persisk kløver, der giver det mindste plantedække. 207

209 Efter- og mellemafgrøder Miljøfokusområder Tabel 12. Demonstration af efterafgrødeblandingers egnethed som miljøfokusafgrøde. Registreringer i oktober Registrering af procent dækning af plantedække og spildkorn. Desuden registrering af, hvor stor en del af afgrødemassen der udgøres af de enkelte afgrødearter. Efterafgrøderne er sået 9. til 15. august efter høst i stubharvet jord eller direkte i stub. (T10) Efterafgrøde Pct. dækning plantedække spildkorns- Tokimblræd- Olieplanter Purhavre Som- ukrudt dike mer- vikke Vinterraps Pct. af afgrøde Havre Gul sennep Vinterrug Vintervikke Alexan- drine- klø- ver Honningurt Boghvede Hør Blå bitterlupin Strukturator Solsikke Persisk Nigerfrø kløver Antal forsøg pct. olieræddike, 10 pct. gul sennep pct. olieræddike, 50 pct. gul sennep pct. olieræddike, 50 pct. havre pct. olieræddike, 80 pct. havre pct. olieræddike, 50 pct. vinterrug pct. olieræddike, 20 pct. honningurt pct. olieræddike, 50 pct. strukturator pct. gul sennep, 50 pct. havre Viterra Universal Viterra Multikulti 2) pct. gul sennep, 50 pct. honningurt pct. vinterrug, 50 pct. vinterraps pct. havre, 50 pct. vinterrug pct. havre, 50 pct. vintervikke pct. vinterrug, 50 pct. vintervikke pct. olieræddike, 33 pct. honningurt, 33 pct. blå bitterlupin pct. olieræddike, 33 pct. vintervikke, 33 pct. boghvede pct. vintervikke, 33 pct. blå bitterlupin, 33 pct. alexandr. kløver Terra Gold2 3) Terra Gold9 4) pct. purhavre, 15 pct. honningurt og 20 pct. alexandrinekløver. 2) 15 pct. blå bitterlupin, sommervikke og solsikke, 10 pct. honningurt, persisk kløver, alexandrinekløver og hør, 7,5 pct. olieræddike og gul sennep. 3) 50 pct. blå bitterlupin, 20 pct. olieræddike, 10 pct. honningurt, 10 pct. gul sennep og 10 pct. alexandrinekløver. 4) 10 pct. strukturator, 35 pct. boghvede, 5 pct. honningurt, nigerfrø, 15 pct. olieræddike, 20 pct. blå bitterlupin. Registreringer af plantedækket i oktober Mere end 70 procent plantedækning i oktober opnås med de to Viterra-blandinger, blandingen af vintervikke med enten havre eller vinterrug samt med blandingen af olieræddike og gul sennep. I blandingerne med vintervikke og de to kornarter er det vintervikke, der dominerer. Plantedække under 50 procent i oktober opnås i tre blandinger, hvori indgår vinterrug sammen med enten olieræddike, vinterraps eller havre. I de tre blandinger har vinterrug udgjort den mindste del af plantedækket. Blandt arterne er det vintervikke, olieræddike, strukturator og gul sennep, der dominerer plantedækket i oktober. Den mindste udbredelse fås med alexandrinekløver, boghvede og hør. 208

210 Efter- og mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd er at tilpasse dyrkningsstrategien til tidlig såning. I hvert forsøg er indgået to såtider, nemlig tidlig såning omkring 26. august og normal såning omkring 22. september. Der er tilstræbt 200 planter pr. m 2 ved den tidlige såning og 325 planter pr. m 2 ved den sene såning. Forsøgene er endvidere udført ved to kvælstofniveauer, nemlig ved norm henholdsvis 60 kg kvælstof pr. ha under normen. Forsøgsplanen samt de opnåede udbytter er vist i tabel 13. Planteværnsindsatsen har været forskellig ved de to såtider i forsøgsled 1 og 2. Ved tidlig såning er dosis af ukrudtsmidler i efteråret hævet med 30 procent, og der er udført en bladlusbekæmpelse om efteråret for at hindre smitte med havrerødsot. I forsøgsled 3 er der også sået tidligt, men dosis af ukrudtsmiddel er ikke hævet, og der er ikke sprøjtet mod bladlus om efteråret. I forsøgsled 4 er der sået til normal tid, men dosis af ukrudtsmiddel er hævet, og der er sprøjtet mod bladlus om efteråret. Blanding af 90 procent olieræddike og 10 procent gul sennep, fotograferet i oktober. Efterafgrøderne er sået efter høst i stubharvet jord. (Foto: Jon Birger Pedersen, Videncentret for Landbrug). Strategi for tidlig såning af vinterhvede Samme nettoudbytte i vinterhvede ved tidligt og normalt såtidspunkt i 2014 Af Ghita Cordsen Nielsen og Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug Der er set klart mere Septoria ved tidlig såning i forsøgene i Ved optimalt planteværn og gødskning efter normen er der opnået nettoudbytter på samme niveau ved tidligt og normalt såtidspunkt. Ved gødskning under normen er udbyttetabet mindst ved tidlig såning. Tidlig såning forøger kvælstofoptagelsen og reducerer N-min om efteråret med 25 til 35 kg kvælstof pr. ha. Der er gennemført fire forsøg med tidlig såning af vinterhvede (Hereford) efter vinterraps. Formålet Tabel 13. Strategi for tidlig såning i vinterhvede. Procent dækning med Septoria og udbytte ved høst (T1 Forsøgsled Kvælstofgødskning Pct. dækning med Septoria, juni Hkg kerne pr. ha Udbytte og merudbytte Nettoudbytte og merudbytte Antal forsøg Tidligt såtidspunkt, strategi 1 Norm 37 97,0 64,3 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm 24-2,6-1,2 3. Tidligt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm 39-0,6 1,5 4. Normalt såtidspunkt, strategi 1 Norm 23-2,2-2,5 1. Tidligt såtidspunkt, strategi 1 Norm - 60 N 33 92,3 63,9 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm - 60 N 23-7,7-6,2 3. Tidligt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm - 60 N 35-0,3 1,8 4. Normalt såtidspunkt, strategi 1 Norm - 60 N 21-9,0-9,3 LSD - 3,8 - Et forsøg med meget Septoria og stress pga. kraftig vækstregulering Antal forsøg Tidligt såtidspunkt, strategi 1 Norm 40 80,6 47,9 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm 19 16,2 17,6 3. Tidligt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm 38 1,9 4,0 4. Normalt såtidspunkt, strategi 1 Norm 21 15,2 14,9 1. Tidligt såtidspunkt, strategi 1 Norm - 60 N 48 75,5 47,1 2. Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm - 60 N 25 24,6 14,5 3. Tidligt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm - 60 N 46 13,9 4,4 4. Normalt såtidspunkt, strategi 1 Norm - 60 N 24 22,4 10,5 LSD - 2,5-1. ukrudtssprøjtning: Normal dosis + 30 procent., 2. ukrudtssprøjtning og skadedyrsbekæmpelse efter 3 uger. Alle sprøjtninger forår ifølge Planteværn Online, vækstregulering dog efter behov. 2) 1. ukrudtssprøjtning: Normal dosis. Alle sprøjtninger forår ifølge Planteværn Online, eksklusive vækstregulering. 209

211 Efter- og mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr om foråret er fastlagt via Planteværn Online, mens behovet for vækstregulering er vurderet ud fra afgrødens vækst i foråret. Der er i de fire forsøg udført næsten samme behandling mod svampe i alle forsøgsled, men en enkelt behandling mindre med Rubric i et forsøg ved normal såtid. I Tabelbilaget, tabel T11 ses de enkelte behandlinger i forsøgsled 1 til 4. Vinteren 2013 til 2014 har været mild, og overvintringen har været god i alle forsøg og ved begge såtider. Der har i efteråret ikke været angreb af bladlus eller sneskimmel og kun svage angreb af bladsvampe. I foråret og sommeren 2014 har der været kraftige angreb af Septoria og klart mest ved tidlig såning, mens der kun har været svage angreb af andre svampesygdomme. I tidligere års forsøg, hvor sammenhængen mellem angreb af Septoria og såtid belyses, er der i de fleste forsøg ikke set nogen særlig effekt af såtidspunkt og angreb af Septoria. At dette er set i forsøgene i tabel 13 og også i mange tilfælde i praksis i 2014 skyldes de usædvanligt milde forhold efterår, vinter og forår, der har bevirket tidlige angreb af Septoria, især i de tidligt såede marker. I nogle af forsøgene er der grundet den megen Septoria derfor også udført flere sprøjtninger end anbefalet af Planteværn Online. Især i et forsøg har det været svært at styre Septoria. Dette forsøg er vist for sig selv i tabel 13. I de tre forsøg i tabel 13 er der ved gødskning efter normen opnået udbytter og nettoudbytter på samme niveau ved de to såtider og forskellige strategier, måske med tendens til højere nettoudbytter ved tidlig såning. Der er ved beregning af nettoudbytter fraregnet omkostninger til planteværn, udsæd og kvælstof samt kørsel. Ved gødskning med 60 kg kvælstof pr. ha under normen er der opnået mindre udbytter, især ved normalt såtidspunkt. At udbyttetabet er mindst ved tidlig såning skyldes formentlig, at afgrøden er bedre forsynet med kvælstof i efteråret. Nettoudbyttet har ved normalt såtidspunkt og 60 kg kvælstof under normen været 5,4 til 7,2 hkg pr. ha lavere end ved gødskning efter norm ved normal såtid. Nettoudbyttet ved tidlig såning ligger på samme niveau ved de to kvælstofniveauer. I forsøget med meget Septoria er der opnået et mindre udbytte ved tidlig såning, både ved gødskning efter norm og ved 60 kg kvælstof pr. ha under normen. En del af forklaringen vurderes at være kraftigere angreb af Septoria ved tidlig såning og en utilstrækkelig bekæmpelse i forsøget. En anden væsentlig årsag er, at landmanden ved en fejl har vækstreguleret hele forsøget, hvorved de tidligt såede forsøgsled er blevet vækstreguleret en ekstra gang. Dette har stresset afgrøden og yderligere øget angrebet af Septoria. Ved gødskning under normen er udbyttetabet også i dette forsøg mindst ved tidlig såning. N-min og kvælstofoptagelse efterår Kvælstofoptagelse og N-min, målt i november 2013, er vist i tabel 14 og 15. Det fremgår, at kvælstofoptagelsen i november forøges ved tidlig såning, og at N-min reduceres. I gennemsnit af de tre forsøg øverst i tabellerne er kvælstofoptagelsen øget og N-min reduceret med 30 kg kvælstof pr. ha ved tidlig såning, sammenholdt med såning til normal såtid. Målingerne i marts (se tabel 15) viser, at N-min indholdet i 1 meters dybde er ens uanset såtid, men effekten af tidlig såning er, at andelen i pløjelaget forøges. Tabel 14. Strategi for tidlig såning i vinterhvede. Produceret tørstof og optagelse af kvælstof, fosfor, kalium og svovl i vinterhvede sent efterår. (T1 Forsøgsled Kvælstofgødskning Udbytte pr. ha, november 2013 hkg tørstof kg N kg P kg K kg S Antal forsøg Tidligt såtidspunkt, strategi 1 Norm 9, Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm 5, Et forsøg med højt smittetryk af Septoria Antal forsøg Tidligt såtidspunkt, strategi 1 4, Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) 1, ukrudtssprøjtning: Normal dosis +30 pct., 2. ukrudtssprøjtning og skadedyrsbekæmpelse efter 3 uger. Alle sprøjtninger forår iflg. Planteværn Online (eksklusive vækstregulering). 2) 1. ukrudtssprøjtning: Normal dosis. Alle sprøjtninger forår iflg. Planteværn Online (eksklusive vækstregulering). 210

212 Efter- og mellemafgrøder Screening af sorter Tabel 15. Strategi for tidlig såning i vinterhvede. N-min sent efterår og tidligt forår. (T1 Forsøgsled Kvælstofgødskning N-min, november 2013 N-min, marts cm cm cm 0-25 cm cm cm Antal forsøg Tidligt såtidspunkt, strategi 1 Norm Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm Et forsøg med højt smittetryk af Septoria Antal forsøg Tidligt såtidspunkt, strategi 1 Norm Normalt såtidspunkt, strategi 2 2) Norm ukrudtssprøjtning: Normal dosis +30 procent, 2. ukrudtssprøjtning og skadedyrsbekæmpelse efter 3 uger. Alle sprøjtninger forår iflg. Planteværn Online (eksklusive vækstregulering). 2) 1. ukrudtssprøjtning: Normal dosis. Alle sprøjtninger forår iflg. Planteværn Online (eksklusive vækstregulering). Screening af sorter for egnethed til tidlig såning Tidlig såning af vinterhvede øger kvælstofoptagelsen om efteråret i alle sorter, men ikke alle er egnede til tidlig såning Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug I 2011, 2012 og 2013 blev der gennemført to forsøg for at screene et antal vinterhvedesorters egnethed til meget tidlig såning, herunder at undersøge sorternes meroptag af kvælstof om efteråret og dermed belyse miljøeffekten af tidlig såning, sammenlignet med såning til normal såtid. Forsøgene blev alle tre år anlagt med forfrugt vinterraps. For den praktiske gennemførelse af forsøgene står Forsøgsvirksomheden Ytteborg og Agrosearch Sydøst. Forsøgene blev i 2011 anlagt på JB 4 i Vestjylland og på JB 7 på Lolland. Resultaterne af forsøgene, anlagt i 2011, er vist i Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 274 til 279. I 2012 blev forsøget i Vestjylland anlagt på JB 6 og på Lolland på JB 7, og resultaterne er vist i Oversigt over Landsforsøgene 2013 på side 267 til 273. Forsøgene er en del af et GUDP-projekt, der gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Sejet Planteforædling og Novozymes A/S. De sorter, der har været afprøvet i forsøgene, er vist i tabel 16. Vinterhvedesorterne blev udvalgt for at dække de kommercielt vigtige sorter samt for at dække variation i tidlighed, overvintringsevne og forventet egnethed til tidlig såning. Alle de afprøvede sorter blev sået tidligt (25. til 30. august), og fem af sorterne blev også sået til normal såtid cirka 20. september. Udsæden af vinterhvede blev bejdset med Latitude, som har effekt mod goldfodsyge, da tidlig såning indebærer en øget risiko for goldfodsyge. For at vurdere den miljømæssige effekt af tidlig såning har der været et forsøgsled med en efterafgrøde af olieræddike og et ubevokset forsøgsled i forsøgene. Olieræddiken blev sået 10. til 15. august, og det ubevoksede forsøgsled blev renholdt med kemi. Resultater af forsøget til høst 2014 I 2013 blev forsøget i Vestjylland kasseret på grund af en forsøgsfejl, mens forsøget på Lolland blev anlagt og gennemført på en JB 6. Resultaterne er vist i tabel 17. Kvælstofoptagelse om efteråret, bestemt ved planteklip og sensormålinger Et væsentligt element i forsøgsserien er at belyse, hvor meget kvælstofoptagelsen om efteråret kan forøges og N-min om efteråret reduceres ved tidlig såning af vintersæd, sammenholdt med såning til normal såtid. I forsøgene blev derfor målt kvælstofoptagelse og N-min i november. I udvalgte forsøgsled blev kvælstofoptagelsen målt med planteklip med efterfølgende analyse for indhold af tørstof og kvælstof. Det Relative Vegetations Indeks (RVI) blev målt med sensor i alle forsøgsleddene, og der blev opstillet en model for sammenhængen mellem RVI og målt kvælstofoptagelse for de forsøgsled, hvor begge parametre var målt. Der blev opstillet en model for hvert forsøg, da det viste sig umuligt at opstille en fælles model for alle forsøg og år. Kvælstofoptagelsen, målt med RVI i alle forsøgene, er vist i tabel

213 Efter- og mellemafgrøder Screening af sorter Tabel 16. Screening af vinterhvedesorters egnethed til tidlig såning. Afprøvede sorter samt karakteristika for de enkelte sorter. Alle sorter er sået tidligt. Sorter markeret med 2) er både sået tidligt (25 til 30. august) og til normalt såtidspunkt (cirka 20. september). Alle sorter er Latitudebejdset. Forfrugten har været vinterraps i alle forsøg. (T12) Afgrøde Med i forsøg Art Sort Vernaliseringskrav, Bemærkninger karakter Vinterhvede Hereford 2) x x x 7 Buskende type, kommercielt vigtig Vinterhvede Mariboss 2) x x x 8 Buskende type, kommercielt vigtig, langsom efterårsvækst Vinterhvede SJ x Vinterhvede SJ x Vinterhvede Pierrot x x x 3 Lavt vernaliseringsbehov 3) Vinterhvede Amundsen x - - Langsom efterårsvækst Vinterhvede Holeby x Lavt vernaliseringsbehov 3) Vinterhvede Jensen x x - 8 Kommercielt vigtig Vinterhvede Julius 2) x x x 10 Meget vinterfast, stort vernaliseringsbehov Vinterhvede KWS Dacanto x x x 9 Knap så buskende type, Pch1 resistens mod knækkefodsyge, kommercielt vigtig Vinterhvede Genius x x - 6 Tidlig, ikke buskende type Vinterhvede Tuareg x Knap så buskende type, kommercielt vigtig Vinterhvede JB Asano x Tidlig Vinterhvede Ellvis x x - 9 Meget vinterfast, stort vernaliseringsbehov Vinterhvede Olivin 2) x x - 10 Meget vinterfast, stort vernaliseringsbehov Vinterhvede Timaru x Engelsk type, lav vinterfasthed Vinterhvede KWS Podium x Vinterhvede KWS Santiago x x - 9 Meget krybende vækst, stort vernaliseringsbehov Vinterhvede Warrior x x x 3 Lavt vernaliseringsbehov 3) Vinterhvede Maxwell x God vinterfasthed på trods af kraftig vækst i efteråret Vinterhvede Aligator x Tidlig Vinterhvede Frontal x God vinterfasthed Vinterhvede Hybery 2) x x x 6 Hybridhvede, med fordi hybrider normalt vokser kraftigt og skal sås tidligt pga. dyr udsæd, har Pch1 resistens mod knækkefordsyge Vinterhvede RW x - - Triticale Ragtac x Triticale med god vinterfasthed Triticale Agostino x Triticale med god vinterfasthed Skala 0-10, 10 = højt vernaliseringskrav. 2) Sået både tidligt ( august) og til almindeligt såtidspunkt (ca. 20. september). 3) Kuldekrav for at gå fra vegetativ til generativ fase. Tabel 17. Screening af vinterhvedesorters egnethed til tidlig såning. Forsøgsbehandlinger, N-min, kvælstofoptagelse i efterafgrøden, registrerede sygdomsangreb samt høstudbytter Der har ikke været angreb af meldug eller gulrust. Forfrugten er vinterraps. (T13) Afgrøde November 2013 Skridning 2014 Høst 2014 Art Sort Såtidspunkt N-min, cm N-optag, kg pr. ha Septoria, pct. dækning Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udbytte, hkg kerne pr. ha Antal forsøg Renholdes kemisk Ubevokset Olieræddike Arena Efter høst Vinterhvede Hereford 2) Tidligt 3) ,4 Vinterhvede Hereford Tidligt 3) ,1 Vinterhvede Mariboss Tidligt 3) ,6 Vinterhvede Julius Tidligt 3) ,3 Vinterhvede Pierrot Tidligt 3) ,1 Vinterhvede Warrior Tidligt 3) ,1 Vinterhvede Hybery Tidligt 3) ,7 Vinterhvede KWS Dacanto Tidligt 3) ,4 Vinterhvede Hereford Almindeligt 4) ,8 Vinterhvede Mariboss Almindeligt 4) ,2 Vinterhvede Julius Almindeligt 4) ,8 Vinterhvede Pierrot Almindeligt 4) ,0 Vinterhvede Warrior Almindeligt 4) ,8 Vinterhvede Hybery Almindeligt 4) ,0 Vinterhvede KWS Dacanto Almindeligt 4) ,3 13. august. 2) Ikke Latitudebejdset. Alle øvrige sorter er Latitudebejdsede. 3) 26. august. 4) 22. september. 212

214 Efter- og mellemafgrøder Screening af sorter Tabel 18. Screening af vinterhvedesorter for egnethed til tidlig såning. Kvælstofoptagelsen i efterårene 2011, 2012 og 2013 beregnet ud fra RVI-målinger. Signifikansgruppen viser, hvilke sorter der har en signifikant forskellig kvælstofoptagelse. Sorter, der ikke indeholder samme bogstav i signifikansgruppen, er signifikant forskellige. (T12) Afgrøde Efterår 2011 Efterår 2012 Efterår 2013 Art Sort Vestjylland Lolland Lolland Vestjylland Lolland N-optag., kg pr. ha N-optag., kg pr. ha N-optag., kg pr. ha N-optag., kg pr. ha N-optag., kg pr. ha Vinterhvede Ellvis Tidligt 16 bcd 35 h 6 cdef 12 e - - Vinterhvede Genius Tidligt 15 bcd 36 gh 6 cdef 15 bc - - Vinterhvede Hereford Tidligt 15 bcd 38 cdefgh 6 cdef 13 de 29,6 de Vinterhvede Hybery Tidligt 19 bc 41 bcd 8 bc 16 ab 30,7 bcd Vinterhvede Jensen Tidligt 17 bcd 40 bcd 5 def 14 cd - - Vinterhvede Julius Tidligt 15 bcd 37 efgh 4 def 13 cde 28,7 e Vinterhvede KWS Dacanto Tidligt 12 cde 36 fgh 8 bcd 17 a 30,6 bcd Vinterhvede KWS Santiago Tidligt 13 bcde 36 gh 6 cdef 13 cde - - Vinterhvede Mariboss Tidligt 18 bcd 36 fgh 5 def 13 cde 31,0 bc Vinterhvede Olivin Tidligt 11 de 41 bcd 7 bcde 14 cd - - Vinterhvede Pierrot Tidligt 17 bcd 35 h 7 bcd 14 cd 30,5 bcd Vinterhvede Warrior Tidligt 16 bcd 37 defgh 9 b 15 bc 29,9 cde Vinterhvede Hereford Almindeligt 3 f 28 ij 4 fg - 2) - 19,6 gh Vinterhvede Hybery Almindeligt 3 f 28 ij 4 ef - 2) - 21,7 f Vinterhvede Julius Almindeligt 3 f 26 j 4 fg - 2) - 20,4 g Vinterhvede KWS Dacanto Almindeligt ) - 18,7 hi Vinterhvede Mariboss Almindeligt 3 f 26 j 4 fg - 2) - 20,3 g Vinterhvede Olivin Almindeligt 3 f 26 j 4 fg - 2) Vinterhvede Pierrot Almindeligt ) - 20,1 g Vinterhvede Warrior Almindeligt ) - 17,8 - LSD Gennemsnit Alm. såtidspunkt 2) Tidlig såning 2) Forsøget i Vestjylland blev kasseret. 2) Kvælstofoptagelsen blev ikke bestemt, da den blev vurderet at være meget lille. Såtidspunkt Signifikansgruppe Signifikansgruppe Signifikansgruppe Signifikansgruppe Signifikansgruppe Af signifikansgrupperne i tabel 18 fremgår, hvilke sorter der er signifikant forskellige. Sorter, der ikke indeholder samme bogstav, er signifikant forskellige. Eksempler: > > Kvælstofoptagelsen var signifikant højere ved tidlig såning i alle sorter end ved såning til normal såtid i > > I 2011 i forsøget i Vestjylland havde Olivin en signifikant lavere kvælstofoptagelse ved tidlig såning end Hybery. > > I 2011 i forsøget på Lolland havde Olivin en signifikant lavere kvælstofoptagelse ved tidlig såning end blandt andre Mariboss og Pierrot. I de enkelte forsøg er der sorter, der er signifikant forskellige, men i en samlet statistisk opgørelse af forsøgene i 2012, 2013 og 2014 på begge lokaliteter er der ikke fundet nogen signifikant forskel mellem sorternes kvælstofoptagelse om efteråret, og der er ingen signifikant vekselvirkning mellem sort og såtidspunkt. Det betyder, at hvis en sort for eksempel rangerer højt ved tidlig såning, så gør den det også ved såning til normal såtid. Tidlig såning har i alle sorter haft en signifikant effekt på cirka 10 kg kvælstof pr. ha på kvælstofoptagelsen i forhold til det almindelige såtidspunkt. Kvælstofoptagelsen ved tidlig såning er signifikant lavere end kvælstofoptagelsen i olieræddike. Den signifikante effekt af såtidspunktet på kvælstofoptagelsen underbygges af målingen af N-min i jorden. Tidlig såning reducerer N-min i jorden med cirka 10 kg kvælstof pr. ha i forhold til det almindelige såtidspunkt. Kvælstofoptagelsen er cirka 10 kg kvælstof større ved tidlig såning end ved såning til normal tid, undtagen i efteråret 2012 i forsøget på Lolland. I 213

215 Efter- og mellemafgrøder Screening af sorter Tabel 19. Screening af vinterhvedesorter for egnethed til tidlig såning. N-min målinger til 1 meters dybde sent efterår i sorter, der er sået tidligt henholdsvis til almindelig såtid. Desuden resultater af målinger i parceller, der blev kemisk renholdt, og parceller med olieræddike sået 10. til 15. august. (T12) Afgrøde Såtidspunkt Vestjylland N-min, kg pr. ha, cm Lolland Begge lokaliteter Art Sort Gns Gns. Alle år Ubevokset ) Olieræddike Arena Tidlig Tidlig såning Alm. såtidspunkt Forsøget blev ikke gennemført på grund af en forsøgsfejl. 2) Parcellen blev ikke holdt ubevokset. efteråret 2012 var forsøget på Lolland præget af en lang, tør periode efter det første såtidspunkt, hvilket resulterede i en ujævn og tynd plantebestand i de tidligt såede forsøgsled. Det var ikke tilfældet i forsøget ved Ytteborg, hvor betingelserne var fine efter det første såtidspunkt, men hvor efteråret senere var præget af store nedbørsmængder og ringe vækst. I 2012 blev kvælstofoptagelsen ikke målt i sorterne, sået til normal såtid, men vurderet til at være 0 til 5 kg kvælstof pr. ha. I efterårene 2011 og 2013 var vejrforholdene gode omkring tidspunktet for den tidlige såning. N-min i efteråret I gennemsnit af alle forsøgene reducerer tidlig såning N-min til 24 kg kvælstof pr. ha fra 37 kg kvælstof pr. ha ved såning til normal såtid. Se tabel 19. At tidlig såning reducerer N-min er statistisk sikkert, men der er forskelle mellem lokaliteterne og årene. I overensstemmelse med den lille forskel i kvælstofoptagelse i afgrøden mellem de to såtidspunkter i 2012 (se tabel 18) var forskellene i N-min også små i efteråret I 2012 etableredes afgrøden dårligt ved tidlig såning på Lolland på grund af tørke. I efteråret 2011 og 2013 reducerede tidlig såning af vinterhvede N-min indholdet betydeligt, sammenholdt med såning til normal såtid. Forskellen mellem årene skyldes vejrforholdene. Høstudbytter i sorterne, sået tidligt og til normal såtid I tabel 20 er vist de høstede kerneudbytter i 2012, 2013 og 2014 i alle sorterne samt i gennemnit af sorterne, sået tidligt og til normal såtid. Af signifikansgrupperne fremgår, hvilke sorter der er signifikant forskellige. Sorter, der ikke indeholder samme bogstav, er signifikant forskellige. En statistisk opgørelse af forsøgsresultaterne viser, at der ikke er vekselvirkning mellem sort og såtidspunkt. Det betyder, at en sort, der for eksempel rangerer højt ved tidlig såning, også gør det ved såning til normal såtid. Analysen viser også, at der er signifikant forskel på sorterne med hensyn til høstudbytte, og endvidere, at såtidspunktet ikke har betydning for høstudbyttet. Warrior er karakteriseret ved et meget lavt vernaliseringskrav og er mindre egnet til tidlig såning. På billedet til venstre er sorten Warrior sået tidligt og har udviklet sig så tidligt, at den har overvintret dårligt. På billedet til højre er Warrior sået til normal såtid. (Fotos: Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug). 214

216 Efter- og mellemafgrøder Screening af sorter Tabel 20. Screening af vinterhvedesorter for egnethed til tidlig såning. Høstudbytte i 2012, 2013 og Alle forsøg har forfrugt vinterraps. Signifikansgrupperne viser, hvilke sorter der har en signifikant forskelligt udbytte. Sorter, der ikke indeholder samme bogstav, er signifikant forskellige. (T12) Afgrøde Art Sort Høst 2012 Høst 2013 Høst 2014 Vestjylland Lolland Vestjylland Lolland Lolland Såtidspunkt Høstudbytte, hkg pr. ha Signifikansgruppe Høstudbytte, hkg pr. ha Signifikansgruppe Høstudbytte, hkg pr. ha Signifikansgruppe Høstudbytte, hkg pr. ha Signifikansgruppe Høstudbytte, hkg pr. ha Vinterhvede Ellvis Tidligt 95,3 fghijk 98,6 nop 90,3 d 92,7 f - - Vinterhvede Genius Tidligt 92,8 hijk 94,2 q 90,0 de 83,6 h - - Vinterhvede Hereford Tidligt 97,7 efgh 105,3 fghi 102,2 a 95,0 ef 114,1 ab Vinterhvede Hybery Tidligt 103,0 bcd 108,6 bcdefg 95,5 c 100,6 bcd 111,7 bc Vinterhvede Jensen Tidligt 99,1 cdefg 103,9 hijkl 97,7 bc 98,9 cde - - Vinterhvede Julius Tidligt 95,1 fghijk 97,2 opq 88,4 de 90,9 fg 106,3 d Vinterhvede KWS Dacanto Tidligt 103,2 bc 110,3 bcd 98,6 abc 100,9 bcd 112,4 bc Vinterhvede KWS Santiago Tidligt 94,7 fghijk 106,5 defghi 96,8 bc 101,4 bcd - - Vinterhvede Mariboss Tidligt 97,2 efghi 107,6 cdefgh 100,2 ab 102,8 abcd 115,6 a Vinterhvede Olivin Tidligt 84,4 l 97,6 opq 86,9 def 87,5 gh - - Vinterhvede Pierrot Tidligt 105,1 ab 104,7 ghij 88,4 de 103,2 abc 110,1 c Vinterhvede Warrior Tidligt 94,8 fghijk 105,6 efghi 100,9 ab 101,0 bcd 114,1 ab Vinterhvede Hereford Almindeligt 98,5 cdefg 109,6 bcde 82,8 fg 97,8 de 113,8 ab Vinterhvede Hybery Almindeligt 94,0 ghijk 115,0 a 80,7 g 105,5 ab 111,1 bc Vinterhvede Julius Almindeligt 94,3 ghijk 103,5 hijklm 80,8 g 98,1 cde 106,8 d Vinterhvede KWS Dacanto Almindeligt ,3 bc Vinterhvede Mariboss Almindeligt 98,5 cdefg 112,2 ab 86 ef 107,0 a 116,2 a Vinterhvede Olivin Almindeligt 80,3 l 94,8 pq 78,9 g 91,9 fg - - Vinterhvede Pierrot Almindeligt ,0 a Vinterhvede Warrior Almindeligt ,8 a LSD 5,2-4,1-4,1-5,1-3,2 Gennemsnit Alm. såtidspunkt 94,0-107,9-81,6-99,9-113,0 - Tidlig såning 96,9-102,9-95,3-97,2-111,9 - Forsøget i Vestjylland er kasseret. Signifikansgruppe Der er forskel mellem forsøgene og årene. I 2012 og 2013 var der et merudbytte for tidlig såning i forsøget i Vestjylland, mens det modsatte var tilfældet i forsøget på Lolland. Det negative merudbytte for tidlig såning i forsøget på Lolland i 2013 Mariboss er karakteriseret ved et højt vernaliseringskrav og er velegnet til tidlig såning. På billedet til højre er Mariboss sået tidligt, og på billedet til venstre er Mariboss sået til normal såtid. (Fotos: Lars Bonde Eriksen, Videncentret for Landbrug). skyldes en lang, tør periode efter det tidlige såtidspunkt, som forårsagede en dårlig og uens fremspiring og en tynd plantebestand i forsøget. Forsøget ved Ytteborg var karakteriseret ved et rigtigt fint såbed ved den første såtid, mens anden såtid var efterfulgt af store nedbørsmængder og dårlige vækstbetingelser. I gennemsnit af alle sorterne er der et lille mindreudbytte for tidlig såning i Årsagen er nok udbredte angreb af Septoria. Blandt sorterne har Hereford været hårdest ramt ved begge såtidspunkter, mens Julius har haft de mindste angreb ved begge såtidspunkter. Se tabel 17. Det gennemsnitlige mindreudbytte for tidlig såning i 2014 skyldes sorterne Pierrot og Warrior, som i gennemsnit har et mindreudbytte på 4,3 hkg pr. ha. Sorterne er da også karakteriserede ved et meget lavt vernaliseringsbehov. For sorter med lav vernaliseringsbehov er risikoen stor for, at de når et fremskredet og kuldefølsomt vækststadie inden foråret, især ved tidlig såning. Se tabel

217 Efter- og mellemafgrøder Tidlig såning og efterafgrøder I gennemsnit af de øvrige sorter er der høstet samme udbytte ved de to såtidspunkter. Konklusionen er, at Mariboss, Julius og Olivin er egnede til tidlig såning, og disse sorter kan sås tidligt med lille risiko for udvintring. Pierrot, Holeby og Warrior er uegnede, fordi risikoen for udvintring er stor ved tidlig såning. Tre års forsøg med screening af vinterhvedesorters egnethed til tidlig såning viser, at > > tidlig såning af vinterhvede øger kvælstofoptagelse i vintersæden om efteråret med cirka 10 kg pr. ha. Forøgelsen af kvælstofoptagelsen er statistisk sikker > > der ikke er vekselvirkning mellem sort og såtidspunkt med hensyn til kvælstofoptagelse om efteråret. Det betyder, at såtidspunktet ikke har betydning for, om en sort rangeres højt eller lavt > > forøgelsen af kvælstofoptagelsen ved tidlig såning er uafhængig af de afprøvede sorter > > tidlig såning af vinterhvede reducerer N-min om efteråret med 13 kg kvælstof pr. ha i forhold til normalt såtidspunkt. Reduktionen i N-min er statistisk sikker > > høstudbyttet er upåvirket af såtidspunktet, men der er statistisk sikre forskelle mellem sorterne > > kvælstofoptagelsen i olieræddike er 36 kg pr. ha og signifikant højere end i tidligt sået vinterhvede. Olieræddike reducerer N-min til 12 kg kvælstof pr. ha og har en signifikant større effekt på N-min end tidlig såning. Resultatet skal ses i lyset af, at olieræddiken er sået tidligt (10. til 15. august) > > der i 2014 har været betydelige angreb af Septoria. Angrebet har været større ved tidlig såning end ved såning til normal såtid. Hereford er den sort, der er hårdest angrebet, og Julius er den sort, der er mindst angrebet > > Mariboss, Julius og Olivin er eksempler på sorter, der er egnede til tidlig såning, mens Pierrot, Holeby og Warrior er uegnede. Fastliggende forsøg med tidlig såning og efterafgrøder Mindsket udvaskning ved tidlig såning af vinterhvede og dyrkning af efterafgrøder Af Elly M. Hansen og Lars J. Munkholm, Aarhus Universitet Ved tidlig såning af vinterhvede i efteråret 2012 blev udvaskningen reduceret med 14 kg kvælstof pr. ha ved 13 dages fremrykning af såtidspunktet til 31. august. Ved tidlig såning i efteråret 2013 blev udvaskningen reduceret betydeligt mere (cirka 40 kg kvælstof pr. ha) ved fremrykning af såtidspunktet til 3. september. Begge år optog tidligt sået vinterhvede ved måling cirka 24. oktober 9 til 10 kg kvælstof pr. ha mere i de overjordiske plantedele end normalt sået vinterhvede. Sidst i oktober 2013 var jordens indhold af mineralsk kvælstof reduceret med 19 kg kvælstof pr. ha ved tidlig såning i forhold til ved normalt såtidspunkt. Olieræddike, udstrøet i vårbyg før høst, havde i efteråret 2012 og 2013 på tidspunktet for nedmuldning som mellemafgrøde optaget 17 til 20 kg kvælstof pr. ha i de overjordiske plantedele. Tilsvarende havde olieræddike som efterafgrøde optaget 36 til 52 kg kvælstof pr. ha i de overjordiske plantedele i sidste halvdel af oktober. Gennem efterår og vinter reducerede olieræddike som efterafgrøde udvaskningen med 39 kg kvælstof pr. ha i 2012 til 2013 og 77 kg kvælstof pr. ha i 2013 til 2014 i sammenligning med parceller uden bevoksning. Kinaradise som efterafgrøde er afprøvet i 2013 til 2014 og har været lige så effektiv til at reducere udvaskningen som olieræddike. Forsøg med forskellige såtidspunkter i vinterhvede samt dyrkning af efterafgrøder efter vårbyg er udført ved Foulum 2012 til Forsøgene, som blev påbegyndt i efteråret 2002, er fastliggende med forskellige sædskifter og intensiteter af jordbearbejdning, heriblandt pløjning og harvning til 8 til 10 cm dybde. De pløjede parceller i et af sædskifterne (R3) er benyttet til forsøg med såtidspunkter i vinterhvede. Et andet af sædskifterne (R5) er benyttet til dyrkning af efterafgrøder i vårbyg og vurdering af olieræddike som mellemafgrøde. Sidstnævnte vurdering er foretaget i pløjede parceller, mens tre forskellige efterafgrøder er dyrket i både pløjede og harvede parceller. I alle forsøgsled er der taget planteprøver til bestemmelse af kvælstofoptagelsen i de overjordiske 216

218 Efter- og mellemafgrøder Tidlig såning og efterafgrøder Tabel 21. Kvælstofoptagelse, N-min, nitratudvaskning og høstudbytte ved forskellige såtidspunkter for vinterhvede 2012 til 2014 i pløjede parceller i sædskifte R3, Foulum Såtidspunkt Planteprøver, N-optagelse, kg N pr. ha Uorganisk kvælstof i jord (0-100 cm), kg N-min pr. ha Nitratudvaskning, kg N pr. ha i perioden N-optagelsbytte, Kerneud- i kerne, udb. og kg N pr. merudb., ha hkg pr. ha Antal forsøg sept. 24. okt. 23. nov. 23. okt marts 2013 Normal såtid (13. september 2012) - 7 a 10 b ,4 Tidlig såning (31. august 2012) 5 17 b 22 a ,8 Sen såning (9. oktober 2012) c ,6 LSD (5 pct. niveau) 4,1 3,5 ns ns ns sept. 23. okt. 20. marts 29. okt. 14. okt marts 2014 Normal såtid (18. september 2013) - 6 b 15 b 67 b 92 a ,4 Tidlig såning (3. september 2013) 3 15 a 25 a 48 c 45 b Sen såning (27. september 2013) - 2 c 10 c 75 a 82 a LSD (5 pct. niveau) 2,1 4,0 6,2 14,4 ns 7,1 abc: Værdier efterfulgt af samme bogstav inden for hvert år og gruppering er ikke signifikant forskellige. plantedele. Desuden er der nedsat sugeceller i 1 meters dybde til bestemmelse af kvælstofudvaskning gennem efterår og vinter. Der er installeret to sugeceller pr. parcel i fire gentagelser, dvs. otte sugeceller pr. forsøgsled. I perioder med afstrømning er der udtaget jordvand fra sugecellerne cirka hver anden uge, hvilket har resulteret i 11 og 12 prøvedatoer i henholdsvis 2012 til 2013 og 2013 til Resultater fra 2012 til 2013 kan ses i Oversigt over Landsforsøgene 2013, men for overskuelighedens skyld er de gengivet i tabel 21 og 22 tillige med resultater fra 2013 til Forsøgene er til dels erhvervsfinansieret og til dels finansieret af GUDP-projektet OptiPlant og Aarhus Universitet. Såtidspunkter i vinterhvede I efteråret 2012 blev der anlagt forsøgsled med tre forskellige såtidspunkter i vinterhvede: Tidlig, normal og sen. Se tabel 21. I samme sædskifte blev der året efter, men i andre parceller, sået vinterhvede, ligeledes på tre forskellige tidspunkter. I 2012 til 2013 var der tale om førsteårs hvede sået efter havre, mens det i 2013 til 2014 har været andetårs hvede. Alle parceller er pløjet samtidigt umiddelbart før såning af den tidligt såede hvede. Halmen er fjernet fra marken ved høst af forfrugten. Begge år har der været tydelig, visuel forskel på hvedens udvikling ved de tre såtidspunkter. Især har vinterhveden i det tidligt såede forsøgsled adskilt sig fra vinterhveden i de to øvrige forsøgsled. Ved første udtagning har det kun været muligt at tage planteprøver i parceller med tidligt sået vinterhvede, som på det tidspunkt har optaget 3 til 5 kg kvælstof pr. ha i de to år. Se tabel 21. Ved anden prøvetagning sidst i oktober har kvælstofoptagelsen i tidligt og normalt sået hvede stort set været ens i de to år, 15 til 17 kg kvælstof pr. ha ved tidlig såning og 6 til 7 kg kvælstof pr. ha ved normal såning. I 2012 til 2013 blev tredje prøvetagning foretaget 23. november 2012, mens tredje prøvetagning i 2013 til 2014 er blevet udskudt til 20. marts Fremrykning af såningen fra 13. september 2012 til 31. august havde øget kvælstofoptagelsen i overjordisk plantemateriale med 12 kg kvælstof pr. ha i sidste halvdel af november. Se tabel 21. Tilsvarende betød en fremrykning af sådatoen fra 18. september 2013 til 3. september, at kvælstofoptagelsen er øget med 10 kg kvælstof pr. ha i slutningen af marts Det vides ikke, i hvor høj grad der er frigivet kvælstof fra planterne igennem vinteren, eller om der er optaget kvælstof i det tidlige forår. Allerede 29. oktober 2013 var jordens indhold af mineralsk kvælstof reduceret med 19 kg kvælstof pr. ha ved tidlig såning i forhold til normalt såtidspunkt og med 27 kg kvælstof pr. ha i forhold til sen såning. Se tabel 21. Det kan have påvirket resultaterne, at alle parcellerne blev pløjet på samme tidspunkt, uanset såtidspunktet. Udvaskningen i 2012 til 2013 blev reduceret med 14 kg kvælstof pr. ha i perioden 23. oktober 2012 til 31. marts 2013 ved fremrykning af såtidspunktet fra 13. september til 31. august. På grund af stor variation i specielt sent sået hvede var der ikke sig- 217

219 Efter- og mellemafgrøder Tidlig såning og efterafgrøder nifikant forskel på udvaskningen ved de forskellige såtidspunkter. Udvaskningen i 2013 til 2014 har generelt været større end i 2012 til 2013 (se tabel 2, delvis på grund af væsentligt større nedbørsmængder. Tidlig såning i 2013 har reduceret koncentrationerne af nitrat i jordvandet betydeligt i sammenligning med senere såning (data ikke vist). Dette år har der været signifikant effekt af såtidspunktet på udvaskningen i perioden 14. oktober 2013 til 20. marts Der er dog ikke signifikant forskel på udvaskningen ved normal og sen såning. Udvaskningen var signifikant reduceret med 42 kg kvælstof pr. ha ved tidlig såning ved fremrykning af såtidspunktet fra 18. september til 3. september 2013 i forhold til en gennemsnitlig udvaskning af de to øvrige såtidspunkter. Se tabel 21. Det er vanskeligt at forklare den meget større effekt af tidlig såning på udvaskningen i 2013 til 2014 end i 2012 til 2013, når optagelsen af kvælstof i de overjordiske plantedele ikke adskiller sig væsentligt i de to sæsoner, men de relativt store forskelle i N-min og udvaskning tyder på, at der er optaget betydeligt mere kvælstof i tidligt sået vinterhvede end den mængde, der måles i de overjordiske plantedele. Det er væsentligt at bemærke, at der altid er usikkerhed forbundet med bestemmelse af både kvælstofoptagelse, N-min og udvaskning, og at kvælstofoptagelsen i hvederødderne ikke er bestemt. I begge år var der kun lille variation i den overjordiske kvælstofoptagelse, mens der i 2013 til 2014 har været mindre variation i udvaskningsmålingerne end i 2012 til Det kan ikke udelukkes, at den store forskel i den udvaskningsreducerende effekt mellem årene skyldes en undervurdering i 2012 til 2013 og en overvurdering i 2013 til Som det fremgår af tabel 21, var der i 2012 til 2013 en tendens til større udbytte (godt 2 hkg pr. ha) ved tidlig såning end ved normal eller sen såning. I 2013 til 2014 er der derimod et betydeligt udbyttetab ved tidlig såning. Dette år er tidligt sået hvede gået i leje, hvilket sandsynligvis har bevirket, at udbyttet er blevet mindre. Desuden betyder lejesæden, at afgrøden har været vanskelig at høste, og spildet er derfor større ved tidlig end ved senere såning. At den tidligt såede hvede er modnet tidligere har sandsynligvis forstærket tendensen til spild i forhold til senere sået hvede. Afgrøderne er høstet samtidig, da den sent såede også har været moden. Når såtidspunktet ændres, vekselvirker udsædsmængde, vejrforhold og jordens frugtbarhed med hensyn til hvedens udvikling om efteråret. Hvis hveden bliver for tæt, øges risikoen for lejesæd. Den optimale udsædsmængde ved tidlig såning under milde vejrforhold er mindre end under mere kølige forhold. I begge forsøgsår er der tilstræbt en udsædsmængde på 350 kerner pr. m 2 ved tidlig og normal såning, mens udsædsmængden ved sen såning er øget til 400 kerner pr. m 2. I 2012 var de registrerede, gennemsnitlige plantetal 324 planter ved tidlig og normal såning og 372 ved sen såning. I 2013 var de tilsvarende tal 306 planter ved tidlig og normal såning og 324 ved sen såning. Udsædsmængden ved tidlig såning i 2013 til 2014 har sandsynligvis været for stor og dermed øget risikoen for lejesæd. Efter- og mellemafgrøder i vårbyg I sommeren 2013 blev der i vårbyg spredt olieræddike (Brutus, 14 kg pr. ha), kinaradise (Structurator, 14 kg pr. ha) og gul stenkløver (12 kg pr. ha) før høst af vårbyg. Se tabel 22. Frøene blev spredt 20. juli 2013, og vårbyggen blev høstet 22. august Halmen blev snittet og efterladt. Etableringen af gul stenkløver lykkedes ikke, og dette forsøgsled var i stedet bevokset med ukrudt og spildfrø om efteråret. Til sammenligning blev et forsøgsled friholdt for vegetation ved ukrudtssprøjtning. Vurdering af olieræddike som mellemafgrøde blev foretaget ved at nedvisne olieræddike i et forsøgsled og sammenholde dette forsøgsled med olieræddike som efterafgrøde, der først blev nedvisnet af frost. På grund af forsøgsdesignet var det ikke muligt at dyrke vinterhvede efter mellemafgrøden, som det gøres i praksis. Olieræddike havde i 2012 på tidspunktet for nedmuldning som mellemafgrøde (tidligst 20. september) optaget 17 kg kvælstof pr. ha i de overjordiske plantedele, mens olieræddike 24. oktober på tidspunktet for nedmuldning som efterafgrøde (tidligst 20. oktober) havde optaget 36 kg kvælstof pr. ha. Se tabel 22. I praksis blev olieræddiken dog ikke nedmuldet, men stod grøn på marken, indtil den blev nedvisnet af en frostperiode i begyndelsen af december Gennem efterår og vinter 2012 til 2013 reducerede olieræddike som efterafgrøde signifikant udvaskningen med 39 kg kvælstof pr. ha, sammenlignet med parceller uden bevoksning. I 2013 havde olieræddike som mellemafgrøde optaget 20 kg kvælstof pr. ha 20. september, mens 218

220 Efter- og mellemafgrøder Kvælstofudnyttelse i sædskifter Tabel 22. Kvælstofoptagelse og nitratudvaskning ved dyrkning af efter- og mellemafgrøder i 2012 til 2014 i pløjede og harvede parceller i sædskifte R5, Foulum Forsøgsled Planteprøver, N-optagelse, kg N pr. ha Nitratudvaskning, kg N pr. ha Antal forsøg Olieræddike som efterafgrøde, udstrøet før høst b Uden bevoksning i efteråret 2) a LSD (5 pct. niveau) , Pløjet Olieræddike som mellemafgrøde, udstrøet før høst 3) 20 a - 97 a Olieræddike som efterafgrøde, udstrøet før høst 4) - 52 a 23 c Kinaradise som efterafgrøde, udstrøet før høst 4) 19 a 50 a 25 c Gul stenkløver som efterafgrøde, udstrøet før høst 4) 4 b 14 b 80 b Uden bevoksning i efteråret 2) a LSD (5 pct. niveau) 6,0 10,1 13,0 Harvet 8-10 cm Olieræddike som efterafgrøde, udstrøet før høst 4) c Kinaradise som efterafgrøde, udstrøet før høst 4) 25 a 49 a 21 c Gul stenkløver som efterafgrøde, udstrøet før høst 4) 9 b 14 b 78 b Uden bevoksning i efteråret 2) a LSD (5 pct. niveau) 12,3 19,3 25,1 abc: Værdier efterfulgt af samme bogstav inden for hver gruppering er ikke signifikant forskellige. Olieræddikefrø spredt og igen pga. snegleangreb. 2) Friholdt for vegetation ved ukrudtssprøjtning. 3) Olieræddike som mellemafgrøde spredt og nedvisnet , men uden såning af efterfølgende vinterhvede. 4) Efterafgrødefrø spredt Gul sennep lykkedes ikke, så parcellerne var bevokset med ukrudt og spildfrø. olieræddike som efterafgrøde havde optaget 52 kg kvælstof pr. ha 22. oktober. Se tabel 22. Til trods for en kvælstofoptagelse på 20 kg kvælstof pr. ha i mellemafgrøden var det ikke muligt at måle en reduktion i udvaskningen i forhold til jord uden bevoksning. Se tabel 22. Det skal bemærkes, at olieræddiken som mellemafgrøde ikke blev efterfulgt at vinterhvede, som ville have kunnet optage en del af kvælstoffet og dermed reducere udvaskningen. Både olieræddike og kinaradise som efterafgrøde reducerede udvaskningen betydeligt i forhold til jord uden bevoksning i både pløjet og harvet 8 til 10 cm. Gul stenkløver som efterafgrøde (i praksis ukrudt og spildfrø) reducerede udvaskningen signifikant i forhold til jord uden bevoksning, både pløjet og harvet 8 til 10 cm. Se tabel 22. Kinaradise optog som efterafgrøde omtrent samme mængde kvælstof i de overjordiske plantedele som olieræddike og reducerede udvaskningen til samme niveau, både i forsøgsleddet, der blev pløjet, og i det, der blev harvet 8 til 10 cm. Forsøgene fortsætter, og det undersøges blandt andet, om kinaradise har større effekt på jordstrukturen end olieræddike. Kvælstofudnyttelse i sædskifter Udnyttes kvælstof bedst i sædskifter med vårsæd eller vintersæd? Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug Kvælstof, der er vasket længere ned i jorden end 1 meter, anses normalt for tabt for planteproduktionen. Målinger af nitratudvaskningen foretages normalt i 90 til 100 cm dybde, og virkemidler til reduktion af udvaskningen vurderes efter deres evne til at mindske den mængde kvælstof, der vaskes længere ned end 1 meter. Udvaskningsmålinger i 1 meters dybde viser, at efterafgrøder som virkemiddel til reduktion af nitratudvaskningen er mere effektive end dyrkning af vintersæd. Årsagen er, at kvælstofoptagelsen om efteråret er større i en veletableret efterafgrøde end i vintersæd, sået til normal såtid. Det er i forsøg vist, at vinterhvede, i hvert fald under visse forhold, har en roddybde i vækstsæsonen, der er tæt ved 2 meter og ikke kun cirka 1 meter, som er den almindelige antagelse. Hypotesen er nu, at vinterhvede i forår og sommer optager en del af det kvælstof, der i vinterhalvåret blev vasket længere ned end 1 meter og traditio- 219

221 Efter- og mellemafgrøder Kvælstofudnyttelse i sædskifter Tabel 23. Sammenligning af kvælstofudnyttelse i sædskifter. Resultater af N-min målinger og kvælstofoptagelse. Ved såning af vintersæd er parcellerne pløjet umddelbart før såning. (T14) Forsøgsbehandling Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 N-min, september cm cm cm cm N-min, november cm cm cm N-min, marts cm cm Kvælstof i plantemateriale, november 2013 Kg N pr. ha Forsøg ved Horsens, LMO Antal forsøg Vårbyg Stub Vårbyg Vårbyg m. udlæg Alm. rajgræs Vårbyg Vårbyg Vinterhvede sået tidligt Vinterhvede sået tidligt Vårbyg Vinterhvede sået til normal såtid 2) Vinterhvede sået til normal såtid Vårbyg Vinterhvede sået sent 3) Vinterhvede sået sent Vårbyg/mellemafgrøde sået før høst Vinterhvede sået sent e. olieræddike Vinterhvede sået sent e. olieræddike Forsøg ved Taastrup, Københavns Universitet Antal forsøg Vårbyg Stub Vårbyg Vårbyg m. udlæg Alm. rajgræs Vårbyg Vårbyg Vinterhvede sået tidligt 4) Vinterhvede sået tidligt Vårbyg Vinterhvede sået til normal såtid 5) Vinterhvede sået til normal såtid Vårbyg Vinterhvede sået sent 6) Vinterhvede sået sent Vårbyg/mellemafgrøde Vinterhvede sået sent Vinterhvede sået sent sået før e. olieræddike e. olieræddike høst september. 2) 18. september. 3) 8. oktober. 4) 2. september. 5) 16. september. 6) 1. oktober. nelt er anset for tabt. Hvis det er korrekt, betyder det, at kvælstofudvaskningen i et sædskifte med vintersæd er mindre, end målinger til 1 meters dybde viser. For at afprøve ovenstående hypotese anlagde Videncentret for Landbrug i samarbejde med Københavns Universitet i foråret 2013 to fastliggende forsøg for at sammenligne potentialet for nitratudvaskning i sædskifter med vårsæd og vintersæd. Forsøgene gennemføres af LMO og Københavns Universitet. I forsøgene gennemføres omfattende målinger af jordens indhold af nitrat i løbet af vinterperioden, kvælstofoptagelse i efteråret samt udbytte ved høst. Forsøgsbehandlingerne og resultaterne af målingerne i efteråret 2013 er vist i tabel 23. Resultater fra forsøget hos LMO, Horsens: Resultaterne fra september og november viser, at græsudlægget er mest effektivt til at reducere N- min til 1 meters dybde. Græsudlægget reducerer N-min med 17 kg kvælstof pr. ha i forhold til stub. Sent sået vinterhvede forøger N-min i 1 meters dybde med 5 kg kvælstof pr. ha i forhold til stub. Vurderet ud fra målingerne til 2 meters dybde reducerer græsudlægget N-min i november med 23 kg kvælstof pr. ha, sammenlignet med stub. Tilsvarende er N-min indholdet under sent sået hvede forøget med 21 kg kvælstof pr. ha. > > Ved målingerne i marts er forskellene i N-min mellem de forskellige bevoksninger mindre, hvilket skyldes nitratudvaskningen fra november til marts. N-min indholdet er altså 44 kg Figur 3. Figurerne viser, at det meste nitrat ligger øverst i profilen i september og er vasket ned i profilen i november. I marts er der sket en begyndende mineralisering, især hvor rajgræsafgrøden er pløjet ned. 220

222 Efter- og mellemafgrøder Kvælstofudnyttelse i sædskifter Dybde, cm Dybde, cm Dybde, cm KU, september N-min, kg pr. ha pr. 50 cm jordlag Vårbyg/olieræddike Vårbyg Vårbyg m. udlæg Vårbyg Vårbyg Vårbyg KU, november N-min, kg pr. ha pr. 50 cm jordlag Mellemafgrøde Normal hvede Græsudlæg KU, marts 2014 Sen hvede Tidlig hvede Stub N-min, kg pr. ha pr. 50 cm jordlag Sen hvede e. mellemafgr. Normal hvede Nedpl. rajgæs Sen hvede Tidlig hvede Stub Dybde, cm Dybde, cm Dybde, cm LMO, september N-min, kg pr. ha pr. 50 cm jordlag Vårbyg/olieræddike Vårbyg Vårbyg Vårbyg Vårbyg m. udlæg Vårbyg LMO, november N-min, kg pr. ha pr. 50 cm jordlag Mellemafgrøde Normal hvede Græsudlæg LMO, marts 2014 Sen hvede Tidlig hvede Stub N-min, kg pr. ha pr. 50 cm jordlag Sen hvede e. mellemafgr. Normal hvede Nedpl. rajgræs Sen hvede Tidlig hvede Stub 221

223 Efter- og mellemafgrøder Kvælstofudnyttelse i sædskifter Tabel 24. Sammenligning af kvælstofudnyttelse i sædskifter. Udbytte 2013 og (T14) Forsøgsbehandling Forår 2013 Efterår 2013 Forår 2014 Udbytte, høst 2013, kg N pr. ha Udbytte og merudbytte, høst 2013, hkg pr. ha Udbytte, høst 2014, kg N pr. ha Udbytte og merudbytte, høst 2014, hkg pr. ha Forsøg ved Horsens, LMO Antal forsøg Vårbyg Stub Vårbyg , ,6 2. Vårbyg m. udlæg Alm. rajgræs Vårbyg 115 3,1 98-0,8 3. Vårbyg Vinterhvede sået tidligt Vinterhvede sået tidligt ,1 4. Vårbyg Vinterhvede sået til normal såtid Vinterhvede sået til normal såtid ,2 5. Vårbyg Vinterhvede sået sent Vinterhvede sået sent ,2 6. Vårbyg/mellemafgrøde sået før høst Vinterhvede sået sent e. olieræddike Vinterhvede sået sent e. olieræddike ,9 LSD ns 7,7 Forsøg ved Taastrup, Københavns Universitet Antal forsøg Vårbyg Stub Vårbyg , ,0 2. Vårbyg m. udlæg Alm. rajgræs Vårbyg 87-10, ,2 3. Vårbyg Vinterhvede sået tidligt Vinterhvede sået tidligt ,0 4. Vårbyg Vinterhvede sået til normal såtid Vinterhvede sået til normal såtid ,6 5. Vårbyg Vinterhvede sået sent Vinterhvede sået sent ,2 6. Vårbyg/mellemafgrøde sået før høst Vinterhvede sået sent e. olieræddike Vinterhvede sået sent e. olieræddike ,9 LSD ns ns kvælstof pr. ha højere under sent sået hvede end under græsudlæg. Resultater fra forsøget hos Københavns Universitet, Højbakkegård: > > Resultaterne fra november viser, at stub og tidligt sået hvede er mest effektive til at reducere N-min til 1 meters dybde. Sent sået vinterhvede forøger N-min i 1 meters dybde med 28 kg kvælstof pr. ha i forhold til stub. I begge forsøg er de største udbytter i vinterhvede opnået ved normal såtid. Udbytteforskellene i vinterhvede ved de forskellige behandlinger er ikke statistisk sikre. Forsøgene fortsættes. > > Vurderet ud fra målingerne til 2 meters dybde reducerer græsudlægget N-min i november med 10 kg kvælstof pr. ha, sammenlignet med stub. Tilsvarende er N-min indholdet under sent sået hvede forøget med 35 kg kvælstof pr. ha. > > Ved målingerne i marts er forskellene i N-min mellem de forskellige bevoksninger mindre, hvilket skyldes nitratudvaskningen fra november til marts. Fordelingen af nitrat i jordprofilen ved de tre målinger er vist i figur 3. Resultaterne af udbyttemålingerne ved høst 2013 og 2014 er vist i tabel

224 Gødskning Kvælstof Gødskning Stigende mængder kvælstof Af Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Forsøg med stigende mængder kvælstof anvendes til at fastlægge afgrødernes behov for kvælstof. Behovet er påvirket af markens forfrugt, jordtype, dyrkningshistorie, udbytteniveau mv. I forbindelse med forsøgene udtages jordprøver til bestemmelse af tekstur og totalkvælstof, og der udtages en separat jordprøve til bestemmelse af N-min. Der er stor variation i kvælstofbehovet. Derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner om en afgrødes normale kvælstofbehov ud fra gennemsnitsresultater af forsøgsserier med mindre end cirka ti forsøg. Sidst i afsnittet er der i tabel 4 en oversigt over resultaterne af de seneste ti års forsøg med stigende kvælstofmængder i forskellige afgrøder, opdelt efter forfrugt og jordtype. Tabellen kan bruges som udgangspunkt for at forudsige kvælstofbehovet og udbyttekurven i den enkelte mark. Alle forsøg med stigende mængder kvælstof i 2014 er etårige. Forsøgsarealet er derfor i årene forud gødet som den omgivende mark. Derfor kan resultaterne ikke bruges som udtryk for, hvad det på lang sigt koster at reducere kvælstofmængden. I 2014 er bytteforholdet mellem korn og kvælstof således, at der skal avles 7,2 kg korn for at betale 1,0 kg kvælstof. Som gennemsnit af de seneste ti års priser ligger bytteforholdet mellem 5 og 6, men det har svinget meget i de senere år. Bytteforholdet er højt i Det påvirker det beregnede optimum i nedadgående retning. Stor betydning af værdi af protein Proteinindholdet i afgrøden påvirker dens værdi til foder. Jo lavere proteinindhold, jo mere er det nødvendigt at supplere med fodermidler med højt proteinindhold som for eksempel sojaskrå. Værdien af proteinet afhænger af forholdet mellem prisen på korn og sojaskrå eller andre proteinrige fodermidler. Videncenter for Svineproduktion har opstillet følgende beregningsformel for værdien af protein i korn: Foto taget fra drone af forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede i Nordjylland. Kvælstoftildelingen varierer mellem 0 og 250 kg kvælstof pr. ha mellem parcellerne. (Foto: Kristian Arnold Bang Davidsen, LandboNord). Merpris pr. procentenhed protein (kr. pr. hkg hvede) = -1,79 - hvedepris x 0,027 + sojaskråpris x 0,031. Prisen for hvede og sojaskrå er udtrykt i kr. pr. hkg. I beregningen er taget hensyn til, at en højere proteinprocent i korn kræver øget tilsætning af syntetiske aminosyrer. Med en kornpris på 105 og en sojaskråpris på 295 kr. pr. hkg bliver merprisen for vinterhvede med for eksempel 11,0 procent protein 4,50 kr. pr. hkg i forhold til vinterhvede med kun 10,0 procent protein. På kvægbrug er protein normalt billigere end på svinebrug, fordi der kan bruges en større andel af billigere proteinkilder. For brødhvede kan tillægget for en højere proteinprocent blive endnu højere. Ved beregningerne af økonomisk optimale kvælstofmængder for korn er både foretaget en beregning med og uden korrektion for værdien af proteinindhold. Den anvendte værdi af protein er 4,50 kr. pr. procentenhed protein. Ved salg af foderkorn til grovvareforretninger bliver der normalt ikke korrigeret for proteinindhold. Stort kvælstofbehov i vårbyg Vårbyg med forfrugt korn Den optimale kvælstofmængde til vårbyg med forfrugt korn er i årets fem forsøg bestemt til 149 kg kvælstof pr. ha, hvilket er 20 kg mere end i årene forud. 223

225 Gødskning Kvælstof Tabel 1. Stigende mængder kvælstof til vårbyg i 2014 og i gennemsnit fra 2009 til (N Vårbyg Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha lavere end i de foregående år ved samme kvælstofniveau. Se figur 1. Det meget store udbytte i 2014 og de høje merudbytter for tilførsel af kvælstof afspejler de gode vækstbetingelser for vårbyg i størstedelen af landet. Udnyttelsen af tilført kvæl- Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne pr. ha Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 2) Forfrugt korn Antal forsøg Grundgødet 0,0 9,2 38,1 0 8, , N 0,0 9,1 12,3 0 8, ,1 14,4 14,1 80 N 0,0 9,6 21,2 0 9, ,7 22,2 23,9 120 N 0,5 10,2 26,0 1 10, ,9 26,5 30,9 160 N 1,7 10,9 27,7 2 11, ,2 26,9 34,7 200 N 2,7 11,7 27,8 4 12, ,1 24,8 35,4 LSD 6 5, Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 34 (8-82) 45 (26-65) Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 129 (76-214) 149 ( ) Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 27,8 (13,4-41,7) 40,1 (31,0-46,6) Proteinkorrigeret optimum 161 (83-240) 183 ( Kvælstofnorm 2014 (ikke udb.korrigeret) 118 ( ) 117 (98-132) Forfrugt sukkerroer Antal forsøg Grundgødet 0,0 9,2 38,8 0 8, , N 0,1 9,1 16,9 0 7, ,8 15,1 14,9 80 N 0,5 9,4 27,9 0 8, ,0 25,5 28,1 120 N 1,5 10,2 35,1 1 10, ,3 27,9 35,5 160 N 2,6 10,8 37,2 1 11, ,9 27,5 38,1 200 N 3,3 11,3 36,1 2 12, ,9 23,6 37,8 LSD 8 10, Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 51 (25-100)) 56 (52-62) Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 138 ( ) 126 (87-15 Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 37,0 (26,8-43,6) 39,4 (26,1-51,9) Proteinkorrigeret optimum 162 ( ) 165 ( ) Kvælstofnorm 2014 (ikke udb.korrigeret) 110 (85-124) 98 (92-100) Forfrugt majshelsæd Antal forsøg Grundgødet 0 8, , N 0 8, ,9 10,2 9,5 80 N 0 9, ,8 18,2 18,9 120 N 0 9, ,8 19,4 21,7 160 N 1 11, ,2 23,9 31,2 200 N 2 11, ,6 21,4 32,0 LSD 15 7, Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 55 (30-100) Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 162 ( ) Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 35,9 (29,1-41,8) Proteinkorrigeret optimum 199 ( ) Kvælstofnorm 2014 (ikke udb.korrigeret) 93 (81-102) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 4,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. Udbyttet i det ugødede forsøgsled er mindre end i de foregående år, mens merudbyttet for at tilføre kvælstof i 2014 er betydeligt større. Ved optimum er der i 2014 høstet 74,7 eller 8,8 hkg pr. ha mere end i årene forud. Proteinindholdet er betydeligt 224

226 Gødskning Kvælstof stofgødning har i 2014 været betydeligt bedre end i årene forud. Ved tilførsel af kvælstof op til 160 kg pr. ha er optaget 44 procent af den tilførte mængde i kerne, mens der tilsvarende kun blev optaget 32 procent i de foregående år. I foderbyg giver en højere proteinprocent en højere værdi af kornet. Derfor stiger den optimale kvælstofmængde fra 149 kg, hvis der ikke regnes med en værdiforøgelse af kornet ved stigende proteinindhold, til 183 kg kvælstof pr. ha, hvis der indregnes en værdi af protein på 4,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. Nettomerudbyttet i tabel 1 viser tydeligt, at gevinsten ved kvælstoftilførsel er meget afhængig af, om der foretages en korrektion for protein. I maltbyg tilstræbes mellem 9,5 og 10,5 procent protein. I både 2014 og 2009 til 2013 har tilførsel af 120 kg kvælstof pr. ha resulteret i et proteinindhold på 10,2 procent. Først ved tilførsel af over 160 kg kvælstof pr. ha er maksimalgrænsen for proteinindholdet i maltbyg på over 11,5 procent overskredet. Minimalkravet på 8,7 procent protein har kunnet overholdes også ved lave kvælstoftilførsler. Vårbyg med forfrugt sukkerroer Den optimale kvælstofmængde til vårbyg med forfrugt sukkerroer er i tre forsøg på Lolland-Falster bestemt til 126 kg kvælstof pr. ha, hvilket er 12 kg pr. ha mindre end i de foregående år. Udbytterne i 2014 er meget store og i gennemsnit 81,6 hkg pr. ha. Der er ikke i nogen af forsøgene tilført husdyrgødning i årene forud. Proteinindholdet er meget lavt i 2014, selv om optagelsen af tilført kvælstof er meget høj. Vårbyg med forfrugt majshelsæd I tre forsøg med vårbyg efter majshelsæd er bestemt en optimal kvælstofmængde på 162 og 199 kg kvælstof pr. ha henholdsvis med og uden korrektion for proteinindhold. Kvælstofbehovet har således været meget højt, selv om forsøgene er gennemført på arealer med stor eftervirkning af husdyrgødning. Forsøgene er gennemført på JB 1 til 4. Der er opnået et stort udbytte i det grundgødede forsøgsled, men også et meget højt merudbytte for tilførsel af kvælstof. Kvælstof til vinterhvede I vinterhvedeforsøgene er kvælstoftildelingen i hovedparten af forsøgene sket ad to gange, og første gødningstilførsel på 50 kg kvælstof pr. ha er sket medio marts, mens resten er udbragt medio april. I 2014 har LandboNord alene gennemført 20 kvælstofforsøg i vinterhvede. Det betyder, at forsøgene Kerneudbytte, hkg pr. ha Kvælstof til vårbyg Kvælstoftilførsel, kg N pr. ha 2014 Udbytte Udbytte 2014 Protein Protein Figur 1. Bruttoudbytte for stigende mængder kvælstof til vårbyg med forfrugt korn i 2014 og 2009 til 2013 samt proteinindhold. i Nordjylland er stærkt overrepræsenteret i 2014, hvorfor sammenligning med tidligere års forsøg skal ske med forsigtighed. Vinterhvede med forfrugt korn Den optimale kvælstofmængde til vinterhvede med forfrugt korn er uden korrektion for proteinindhold bestemt til 178 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit af 19 forsøg i Se tabel 2. En større andel af forsøgene er i 2014 gennemført på JB 1 til 4 end i tidligere år. Hovedparten af forsøgene er tildelt svinegylle i de foregående fem år. Ved de høje kvælstofniveauer er der registreret udbredt lejesæd. I nogle af enkeltforsøgene har der været kraftig lejesæd, som har påvirket udbytterne og reduceret den optimale kvælstofmængde. Udbyttet i det grundgødede forsøgsled er i 2014 på niveau med de foregående år, men merudbyttet for at tilføre kvælstof er betydeligt mindre. Proteinindholdet i kernerne er meget lavt i 2014 og meget påvirket af kvælstoftilførslen. Op til en kvælstoftilførsel på 200 kg kvælstof pr. ha har marginaloptagelsen i kerne været 45 procent af det tilførte kvælstof. Dertil kommer en optagelse af kvælstof i halm, der normalt udgør omkring 20 procent af optagelsen i kerne. Med et kvalitetstillæg på 4,50 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein op til 12,0 procent protein sti Pct. protein i kernetørstof 225

227 Gødskning Kvælstof Tabel 2. Stigende mængder kvælstof til vinterhvede. (N2) Vinterhvede Procent råprotein i kernetørstof Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne pr. ha Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 2) Forfrugt korn Antal forsøg Grundgødet 8,4 40,3 0 7, , N 8,2 20,8 0 7, ,9 13,5 13,2 100 N 8,7 36,4 0 8, ,3 25,3 27,2 150 N 9,8 45,1 1 9, ,8 29,2 35,5 200 N 10,8 48,3 2 10, ,5 28,3 39,0 250 N 11,5 49,5 3 11, ,0 25,2 38,7 LSD Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 38 (9-86) 34 (8-100) Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 178 (96-260) 178 (94-284) Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 49,1 (18,5-83,9) 44,9 (29,9-68,6) Gns. proteinindhold ved optimum 10,4 (8,8-13,0) 9,9 (8,6-11,7) Gns. optimal N-mængde korr. for protein 201 ( ) 223 ( ) Gns. norm for 2014, ikke udbyttekorrigeret 158 ( ) 148 ( ) Forfrugt vinterraps Antal forsøg Grundgødet 8,8 49,6 1 7, , N 8,6 19,3 1 7, ,3 14,9 14,5 100 N 9,5 31,4 1 8, ,8 21,8 23,5 150 N 10,5 36,5 2 10, ,8 20,2 28,1 200 N 11,5 38,0 6 11, ,4 14,2 26,3 250 N 12,1 38,5 7 12, ,7 6,8 21,0 LSD 10 7, Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 42 (14-100) 34 (8-100) Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 150 (78-214) 118 (2-19 Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 38,4 (18,3-54,0) 34,0 (0,7-50,6) Gns. proteinindhold ved optimum 10,3 (9,1-11,2) 9,0 (7,6-10,2) Gns. optimal N-mængde korr. for protein, kg N pr. ha 194 ( ) 162 (50-300) Gns. norm for 2014, ikke udbyttekorrigeret 138 ( ( ) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 4,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. Udbytte, hkg pr. ha Kvælstof til vinterhvede Tilført kg N pr. ha Protein Udbytte Pct. protein i kernetørstof ger den optimale kvælstofmængde i 2014 fra 178 uden korrektion for protein til 223 kg kvælstof pr. ha. En høj proteinpris påvirker den økonomisk optimale kvælstofmængde meget, og det økonomiske resultat er betydeligt mere påvirket af kvælstoftilførslen ved korrektion for protein end uden proteinkorrektion. Vinterhvede efter vinterraps og andre forfrugter Otte ud af 11 forsøg med vinterraps som forfrugt er gennemført i Nordjylland. Flest forsøg er gennemført på JB 2 til 4. Hovedparten af forsøgene er tilført husdyrgødning i årene forud. Der er opnået Figur 2. Udbytte samt proteinindhold i kerne i vinterhvede med forfrugt korn i 2014.

228 Gødskning Kvælstof Hkg kerne pr. ha Kvælstof til vinterhvede, forfrugt korn Opt. 223 kg N pr. ha 50 Opt. 178 kg N pr. ha Tilført kg kvælstof pr. ha Udbytte Nettoudbytte, uden proteinkorr. Nettoudbytte med proteinkorr. Merudbytte for kvælstof, hkg pr. ha Lejesæd og merudbytter Karakter for lejesæd ved høst ved 150 kg N pr. ha Figur 3. Udbytte og nettoudbytte med og uden korrektion for protein i vinterhvede med forfrugt korn i Figur 4. Merudbytte for at øge kvælstofmængden fra 150 til 200 kg kvælstof pr. ha som funktion af registreret lejesæd ved høst ved 150 kg kvælstof pr. ha (0 = ingen lejesæd, 10 = 100 procent lejesæd). et stort udbytte i det grundgødede forsøgsled. En del af forsøgene er stærkt præget af lejesæd, hvilket har påvirket udbyttet ved de høje kvælstofniveauer. Den optimale kvælstofmængde uden proteinkorrektion er beregnet til kun 118 kg kvælstof pr. ha, men med en meget stor variation mellem enkeltforsøgene. Korrektion af prisen på korn med 4,50 kr. pr. procentenhed protein bevirker, at den optimale kvælstofmængde stiger til 162 kg kvælstof pr. ha. I figur 4 er merudbyttet for at øge kvælstofmængden fra 150 til 200 kg kvælstof pr. ha vist som funktion af lejesædskarakteren ved høst i forsøgsleddet med 150 kg kvælstof pr. ha. Ved en lejesædskarakter ved høst på over 5 har den yderligere kvælstoftilførsel kostet udbytte. Der er desuden gennemført ét forsøg på JB 6 med konservesært som forfrugt. I dette forsøg er der bestemt en optimal kvælstofmængde på henholdsvis 138 og 300 kg kvælstof uden og med proteinkorrektion. På JB 4 er gennemført et forsøg med forfrugt fabrikskartofler. Her er fundet et optimum med og uden proteinkorrektion på henholdsvis 177 og 215 kg kvælstof pr. ha. Merudbytte for at øge kvælstoftilførslen med 50 kg udover 150 kg kvælstof pr. ha I figur 5 er vist merudbyttet for at øge kvælstoftilførslen med 50 kg kvælstof pr. ha fra 150 til 200 kg pr. ha for hvert af de 33 gennemførte enkeltforsøg i Hvor der er foretaget en proteinkorrektion, er værdien af kornet beregnet, og herudfra er det proteinkorrigerede udbytte beregnet ved at dividere med standardkornprisen på 105 kr. pr. hkg. Der er en meget stor variation mellem forsøgene i merudbyttet for ekstra tilførsel af 50 kg kvælstof pr. ha. Forsøgene med store, negative udslag skyldes generelt lejesæd, der kunne være undgået ved en passende vækstregulering. Med forfrugt korn viser ni ud af 20 forsøg et positivt nettomerudbytte for at øge kvælstoftilførslen fra 150 til 200 kg kvælstof pr. ha uden proteinkorrektion, mens 18 ud af 20 forsøg er rentable ved proteinkorrektion med en proteinpris på 4,50 kr. pr. procentenhed protein. Kvælstof til vinterrug I 2013 blev påbegyndt en ny forsøgsserie med stigende mængder kvælstof til vinterrug. Der er en forøget interesse for dyrkning af vinterrug til svinefoder, fordi vinterrug ofte giver større udbytte end vinterhvede og vinterbyg, specielt på sandjord. I 2014 er der gennemført fem forsøg. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 3. Udover stigende mængder kvælstof er forskellige tildelingsstrategier afprøvet. Udbringning medio marts og medio april er sammenlignet med udbringning medio marts og primo maj, medio april og primo maj samt 227

229 Gødskning Kvælstof 20 Kvælstof til vinterhvede Merudbytte, hkg pr. ha Forfrugt korn Uden proteinkorr. Forfrugt vinterraps/bredbl. Med proteinkorr. Figur 5. Merudbytte og et proteinkorrigeret merudbytte for at øge kvælstoftilførslen fra 150 til 200 kg pr. ha for 33 enkeltforsøg i Den røde linje viser omkostningen ved at tilføre 50 kg kvælstof pr. ha ekstra. Tabel 3. Stigende mængder kvælstof til vinterrug. (N3) Vinterrug Procent råprotein i kernetørstof Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne pr. ha Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 2) Antal forsøg Grundgødet 7,4 32,3 0 8, , N 3) 6,2 20,6 1 7, ,8 18,1 15, N 3) 7,5 36,3 1 7, ,5 30,2 28, N 3) 8,9 41,2 1 8, ,2 35,0 34, N 3) 10,2 46,0 2 9, ,5 31,4 34, N 3) 10,5 45,4 3 9, ,0 34,0 39, N 4) , ,0 30,9 37, N 5) , ,9 24,8 31, N 6) , ,4 33,5 38,9 LSD 13,2 11 8, Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 18 (10-27) 31 (5-100) Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 141 ( ) 142 (92-192) Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 45,2 (37,4-53, 48,4 (39,3-60,6) Gns. proteinindhold ved optimum 9,6 (9,0-10,2) 7,8 (7,0-8,7) Gns. optimal N-mængde korr. for protein 176 ( ) 176 (91-200) Gns. norm før udbyttekorrektion 126 ( ) 128 ( ) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 4,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. 3) 40 N udspredt medio marts, resten medio april. 4) 40 N udspredt medio marts og 120 N primo maj. 5) 40 N udspredt medio april og 120 N primo maj. 6) 40 N udspredt medio marts, 80 N medio april og 40 N primo maj. en tredeling med udbringning medio marts, medio april og primo maj. Der er gennemført fire forsøg i hybridsorter på JB 1 til 4 og ét forsøg på JB 6. Der er opnået store udbytter. I forsøget på JB 6 er opnået et udbytte på 111 hkg kerne pr. ha. Den økonomisk optimale kvælstofmængde uden proteinkorrektion er beregnet til 143 kg kvælstof pr. ha, varierende fra 93 til

230 Gødskning Kvælstof kg. Proteinindholdet i vinterrug er betydeligt lavere end i vinterhvede. Udsættelse af første tildelingstidspunkt til medio april har resulteret i et betydeligt udbyttetab. Derimod har udsættelse af anden tildeling til primo maj ikke kostet udbytte og har resulteret i en stigning i proteinprocenten på 1,0 procentenhed. En tredeling af kvælstofmængden har givet en stigning i proteinprocenten på 0,6 procentenheder samtidig med en udbyttegevinst. Generelt anbefales tildeling af kvælstof til vinterrug medio marts og resten ultimo april. Ved avl til opfodring på egen bedrift får man en betydelig gevinst i kraft af et højere proteinindhold ved netop at vente med anden tildeling til ultimo april. Maksimal sikkerhed for både udbytte og proteinindhold får man ved at tredele kvælstofmængden. Andre forsøg med stigende mængder kvælstof Der er gennemført to forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterraps. Heraf er det ene forsøg tildelt gylle om efteråret. Resultater fremgår af Tabelbilaget, tabel N4. I forsøgene er bestemt en økonomisk optimal kvælstofmængde på henholdsvis 210 og 161 kg pr. ha for forårstilførsel af kvælstof alene. Udbyttet har været stort i begge forsøg. Desuden er der gennemført forsøg med stigende mængder kvælstof til majshelsæd og kernemajs. Resultaterne heraf fremgår af afsnittet om majs. Der er gennemført forsøg med kvælstofstrategier i almindelig rajgræs (se afsnittet om frø), kvælstof til energipil samt til rørgræs og strandsvingel og forsøg med stigende mængder kvælstof til græs og kløvergræs. Resultaterne fremgår af de respektive afsnit. Oversigt over forsøg med stigende mængder kvælstof I tabel 4 ses et sammendrag af flere års forsøg med kvælstof til forskellige afgrøder. Beregningen af den optimale kvælstofmængde er foretaget med og uden korrektion for protein i de afgrøder, hvor det er relevant. Med en proteinpris på 4,50 kr. pr. procentenhed protein har proteinkorrektionen stor betydning. For afgrøder, hvor der er tilstrækkeligt mange forsøg, er der anvendt de seneste ti års forsøg, mens der for andre afgrøder er anvendt forsøg fra en længere årrække. Hvor der er tilstrækkeligt mange forsøg, er de opdelt efter forfrugt, jordtype og tilførsel af husdyrgødning til forsøgsarealet de foregående år. Der er ikke tilført husdyrgødning til forsøgsafgrøden, bortset fra vinterraps, hvor der kan være tilført en vis mængde om efteråret. Jordtyper har en stor indflydelse på udbyttet, men i langt mindre grad på kvælstofbehovet. Det skyldes, at det generelt større udbytte på lerjorde modsvares af et mindre kvælstoftab og dermed højere N-min indhold i jorden ved begyndende vækst om foråret. Generelt er kvælstofbehovet mindre i de forsøg, hvor der er tilført husdyrgødning i årene forud. Der kan også iagttages en forfrugtsvirkning af bredbladede afgrøder, bortset fra kartofler. Især forfrugtsvirkningen af kløvergræs er betydelig. Mange års forsøg med stigende mængder kvælstof har vist, at behovet varierer meget fra mark til mark. De vigtigste faktorer ved fastsættelsen af kvælstofbehovet er forfrugten, dyrkningshistorien inklusive tilførslen af husdyrgødning i de tidligere år, udbytteniveauet og jordtypen. En mere præcis fastsættelse af kvælstofbehovet kan ske ud fra en bestemmelse af jordens N-min indhold i det tidlige forår. Desuden kan forskellige plantesensorer give en indikation af behovet i den enkelte mark. I 2014 er afprøvet en såkaldt Greenseeker-sensor. Se afsnittet herom. Prisrelationernes betydning for den optimale kvælstofmængde I de senere år har prisen på både kvælstof, korn og protein svinget meget. Forholdet mellem kornpris og kvælstofpris påvirker den optimale kvælstofmængde, men prisen på protein kan være endnu mere afgørende. Hvis prisrelationerne ændres, så der skal avles 1 kg korn mere for at betale 1 kg kvælstof, falder den økonomisk optimale kvælstofmængde med cirka 5 kg kvælstof pr. ha. Dette er uafhængigt af prisen på protein. Hvis protein har en værdi svarende til 3 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg, stiger den optimale kvælstofmængde med 25 kg kvælstof pr. ha. Hvis protein koster 4,50 kr., stiger den økonomisk optimale kvælstofmængde yderligere med cirka 12 kg kvælstof pr. ha. Betydningen af bytteforholdet mellem vinterhvede og kvælstof for den optimale kvælstofmængde kan ses i figur

231 Gødskning Kvælstof Tabel 4. Optimale kvælstofmængder med og uden hensyntagen til proteinindholdet Afgrøde Forfrugt Periode for forsøg JB nr. Husdyrgødning i sædskiftet Antal forsøg N-min, kg N pr. ha Udb. og merudb., hkg pr. ha Handelsgødning, kg N pr. ha Vårbyg Korn Nej ,6 13,3 23,2 28,2 29,6 62, Vårbyg Korn Ja ,8 10,9 17,7 20,1 20,2 54, Vårbyg Korn Nej ,9 13,3 20,4 26,0 27,5 65, Vårbyg Korn Ja ,8 12,9 20,4 24,4 25,7 61, Vårbyg Korn Nej ,1 14,0 24,8 30,2 33,6 71, Vårbyg Sukkerroer Nej ,9 14,1 23,9 28,2 29,4 64, Vårbyg Sukkerroer Nej ,7 16,5 28,5 34,4 36,9 75, Vårbyg Kartofler Nej ,2 15,3 23,9 28,5 30,8 58, Vårbyg Kløvergræs Ja ,7 1,5 0,6 0,3-1,7 53, Havre Korn Ja/nej ,9 11,7 18,3 20,3 20,4 50, Vinterrug Korn Ja/nej ,0 20,2 36,0 42,3 42,1 46,4 79, Handelsgødning, kg N pr. ha Vinterhvede Korn Nej ,0 20,3 33,6 40,4 40,2 41,1 74, Vinterhvede Korn Ja ,8 15,1 25,8 29,3 30,1 29,5 71, Vinterhvede Korn Nej ,9 20,9 37,2 45,5 48,8 49,4 91, Vinterhvede Korn Ja ,9 21,5 36,3 44,4 48,2 49,7 91, Vinterhvede Korn Nej ,6 19,5 36,0 45,1 49,0 50,6 92, Vinterhvede Raps Ja ,8 17,7 27,6 29,9 28,3 26,9 78, Vinterhvede Raps Ja ,1 20,4 34,0 40,0 42,2 42,5 96, Vinterhvede Bælgsæd Ja/nej ,6 20,0 34,5 42,2 44,9 46,9 98, Vinterbyg Korn Ja ,4 19,0 32,0 36,0 36,1 68, Vinterbyg Korn Ja/nej ,0 21,3 37,4 44,9 49,6 75, Triticale Alle Nej ,9 11,3 21,0 24,9 26,2 26,8 44, Vinterraps Alle Ja/nej Vinterraps Alle Ja/nej Udb. og merudb., kg frø pr. ha Kg frø pr. ha Alm. rajgræs 2) Ja/nej Rødsvingel 2), 3) Ja/nej Engrapgræs 2) Ja/nej Udb. og merudb., hkg sukker pr. ha Hkg sukker pr. ha Sukkerroer 2) 4-7 Ja/nej 12 97,5 23,4 31,9 34,4 33, Udb. og merudb., hkg knolde pr. ha Hkg knolde pr. ha Kartofler 2) Ja/nej Økonomisk Økonomisk Økonomisk optimal optimal optimalt N-tilførsel N-tilførsel udbytte, uden med hkg pr. ha proteinkorrektionkorrektion, protein- kg N pr. ha kg N pr. ha Udbytte og merudb., afgrødeenh. pr. ha Afgrødeenh. pr. ha Majshelsæd 4) Ja ,8 8,0 12,8 12,9 13,3 15,2 125,2 125 Majshelsæd 4) Ja ,6 10,4 10,9 14,9 18,5 13,9 142,9 137 Vinterraps: Efterårstilførsel af kvælstof ikke medregnet. 2) Kopi fra Oversigt over Landsforsøgene ) Rødsvingel er tildelt ca. 60 kg kvælstof pr. ha om efteråret. 4) Inklusive 20 kg N pr. ha i startgødning. Proteinkorrektion foretaget med 2,25 kr. pr. procentenhed protein. 230

232 Gødskning Kvælstof Optimal N-mængde, kg N pr. ha Bytteforhold og kvælstofmængder Bytteforhold, kg korn til at betale 1 kg kvælstof 0,00 3,00 4,50 Figur 6. Betydningen af bytteforholdet (antal kg korn til at betale 1,0 kg kvælstof) for den optimale kvælstofmængde i vinterhvede, beregnet ud fra 44 forsøg med forfrugt korn i perioden 2005 til Udbytteniveauet er 90 hkg pr. ha. Stor undergødskning Landbruget har siden 1994 maksimalt måttet tilføre den kvælstofmængde, der fremgår af de årlige kvælstofnormer i bekendtgørelsen fra NaturErhvervstyrelsen. Siden 1999 har denne kvælstofnorm ligget minimum 10 procent eller mere under den økonomisk optimale kvælstofmængde. På grund af stigende udbytter, korrektioner for værdien af protein til foder mv. ligger de lovpligtige kvælstofnormer i 2014 cirka 16 procent under de økonomisk optimale kvælstofmængder, forudsat at man må korrigere normen til udbytteniveauet på ejendommen. Udgangspunktet for kvælstofnormerne er hovedsageligt resultater af landsforsøgene, der danner udgangspunkt for fastsættelse af de økonomisk optimale kvælstofmængder. NaturErhvervstyrelsen foretager derefter en reduktion til det politisk fastsatte niveau. I tabel 5 ses en sammenligning af forsøgene med de kvælstofnormer, der er gældende for høståret For hvert forsøg er beregnet NaturErhvervstyrelsens kvælstofnorm ud fra jordtypen, forfrugten, kvælstofprognosen, eftervirkning af husdyrgødning og efterafgrøder. Tilsvarende er normudbyttet beregnet for det enkelte forsøg ud fra jordtype og forfrugt. Normen er for vårbyg for forsøgene 2005 til 2014 beregnet til 102 kg kvælstof pr. ha, der er den kvælstofmængde, som landmanden måtte tilføre i gennemsnit til forsøgene, hvis der ikke korrigeres for udbytteniveau. Denne mængde er cirka 25 procent under den opnåede økonomisk optimale kvælstofmængde i forsøgene som gennemsnit af optimum uden og med korrektion for værdien af protein. Den større undergødskning ved anvendelse af normerne skyldes blandt andet, at normudbyttet er mindre end udbytterne, opnået i forsøgene. Udbyttekorrigeres normen, er undergødskningen 17 procent. For 2014 er udbyttet og den optimale kvælstofmængde større. Undergødskningen uden udbyttekorrektion er beregnet til 36 procent, men hvis der udbyttekorrigeres, er den 18 procent. I vinterhvede er billedet det samme. I vinterhvede har den optimale kvælstofmængde i 2014 været lidt lavere end i de foregående år, hvorfor også forskellen mellem den økonomisk optimale kvælstofmængde og normen er mindre end i de foregående år. NaturErhvervstyrelsens norm ligger cirka 15 procent under de økonomisk optimale kvælstofmængder, fundet i forsøg. Tabel 5. De økonomisk optimale kvælstofmængder i forsøg, sammenlignet med NaturErhvervstyrelsens normer, beregnet for hvert enkelt forsøg Afgrøde Periode Antal forsøg Udbytte, hkg pr. ha Optimal N uden proteinkorr., kg N pr. ha Optimal N med proteinkorr., kg N pr. ha Norm uden korrektion for udbytte for 2013/2014, kg N pr. ha Normudbytter, hkg pr. ha Vårbyg , , , ,2 Vinterhvede , , , ,6 231

233 Gødskning Kvælstofprognose Kvælstofprognose og kvælstofbehov Kan sensormålinger anvendes til at bestemme kvælstofbehovet i vinterhvede? Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug I 26 forsøg i 2014 har der været god sammenhæng mellem sensormålinger og udbytte i forsøgsleddene uden kvælstofgødning. Målinger i de kommende år skal vise, om sammenhængen i 2014 er generel, så sensormålinger kan anvendes til at bestemme kvælstofbehovet i den enkelte mark. Den betydelige variation i kvælstofbehovet mellem marker og fra år til år kan kun delvis beskrives ud fra kendskab til jordtype, forfrugt, dyrkningshistorie mv. Der er udviklet billige sensorer, som kan måle et vegetationsindeks i marken og dermed tilvejebringe en information, som muligvis kan forbedre fastsættelse af kvælstofbehovet i marken. I 2014 er der gennemført målinger med en optisk sensor (Greenseeker) i 26 kvælstofforsøg, hvor udbytte og den økonomisk optimale kvælstofmængde er bestemt. Med sensoren måles afgrødens biomasse i form af et vegetationsindeks (Normalized Density Vegetation Index (NDVI)). Hovedparten af målingerne er gennemført af LandboNord. Målingerne er gennemført midt i maj cirka tre uger efter anden gødningstildeling i forsøgsled med kvælstoftilførsler fra 0 til 250 kg kvælstof pr. ha. Hensigten er at måle afgrødens kvælstofforsyning sent i sæsonen, men samtidig så tidligt, at der kan opnås fuld udbytteeffekt af en eventuel ekstra kvælstoftilførsel. Formålet med målingerne er at udvikle et system, som kan bruges til at fastsætte kvælstofbehovet i den enkelte mark ud fra en sensormåling. Figur 7 viser den fundne sammenhæng mellem kvælstofgødskning og NDVI i forsøgene i Figuren viser, at der er forskelle i kurveforløbet mellem de enkelte forsøg. Responsen af kvælstofgødning på NDVI er således forskellig fra forsøg til forsøg. Mellem forsøgene varierer NDVI ved optimum fra 0,62 til 0,87, og NDVI, målt ved optimum, er i gennemsnit af forsøgene 0,74. Den økonomisk optimale kvælstofmængde uden korrektion for værdi af protein varierer fra 87 til 206 kg kvælstof pr. ha, og i gennemsnit er den økonomisk optimale kvælstofmængde uden korrektion for værdi af protein 152 kg pr. ha. Figur 8 viser sammenhængen i 2014 mellem sensormålinger i maj og udbytte ved høst i forsøgsled Vegetationsindeks (NDVI) 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 Kvælstofgødskning og vegetationsindeks N-gødskning, kg N pr.ha Gns. af forsøgene Forsøg med størst NDVI v. 0 N Forsøg med mindst NDVI v. 0 N Udbytte, hkg pr. ha Vegetationsindeks og udbytte y = 115x + 35 R² = 0,36 y = 171x - 28 R² = 0,67 0 0,2 0,4 0,6 0,8 Vegetationsindeks (NDVI) v. 0 N Udbytte ved 0 N Maksimalt udbytte Figur 7. Sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og vegetationsindeks (NDVI), målt med Greenseeker-sensoren, i gennemsnit af 26 kvælstofforsøg (sort kurve) og i to udvalgte forsøg, som er karakteriseret ved at have den laveste henholdsvis den højeste NDVI-værdi i forsøgsleddet uden kvælstofgødning. Sensormålingerne er gennemført i maj efter anden gødningsudbringning. Figur 8. Sammenhæng mellem sensormålinger (NDVI) i forsøgsled uden kvælstofgødskning og udbytter ved høst i forsøgsled uden kvælstoftilførsel og i forsøgsled med de største udbytter. Sensormålingerne er gennemført i maj efter anden gødningsudbringning i 26 forsøg med stigende mængder kvælstof. 232

234 Gødskning Kvælstofprognose uden kvælstofgødning. Figuren viser også sammenhængen mellem sensormålinger i det ugødede forsøgsled og det maksimale udbytte i forsøgene. Afstanden mellem de to kurver angiver merudbyttet ved den kvælstofmængde, der resulterer i det maksimale udbytte i den enkelte mark. På grundlag af 102 kvælstofforsøg i årene 2010 til 2014 er beregnet generelle sammenhænge mellem merudbytte (udbyttestigning ved at forøge kvælstofgødskningen fra 0 til økonomisk optimum) og økonomisk optimal kvælstofmængde: Greenseeker 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 Vegetationsindeks (NDVI) y = 1,8x - 0,6 R² = 0,99 > > Ligning 1: Optimum (ikke korrigeret for proteinprocent) = 2,7 x merududbytte (hkg pr. ha) + 51, R 2 = 0,70 > > Ligning 2: Optimum (korrigeret for proteinprocent) = 2,5 x merududbytte (hkg pr. ha) + 81, R 2 = 0,58. Under forudsætning af, at den fundne sammenhæng mellem NDVI og kerneudbytte, målt i forsøgsleddet uden kvælstofgødning (se figur 8), er generel, kan den økonomisk optimale kvælstofmængde i marken bestemmes som vist i følgende eksempel. Eksempel > > I en stribe i marken uden kvælstofgødning måles vegetionsindekset midt i maj med en sensor til 0,4. På grundlag af sammenhængen, vist i figur 8, vurderes udbyttet uden kvælstofgødskning til 40 hkg pr. ha > > på grundlag af kendskab til marken vurderes udbyttepotentialet til 90 hkg pr. ha, og > > den økonomisk optimale kvælstofmængde uden korrektion for værdi af protein beregnes nu til (ligning 1 ovenfor) 2,7 x (90-40) + 51 = 186 kg kvælstof pr. ha. Restbehovet er da forskellen mellem 186 og den kvælstofmængde, der allerede er tilført marken. Forsøgene fortsættes Der er god sammenhæng mellem målinger med forskellige sensorer I tre forsøg er vegetationsindekset (NDVI) målt med to forskellige sensorer Greenseeker og Crop- Circle. Resultaterne af målingerne med de to sensorer er vist i figur 9. I Oversigt over Landsforsøgene 2012 og 2013 blev sammenhængen mellem kvælstofoptagelsen, målt med planteklip, og kvælstofoptagelsen, målt med tre forskellige sensorer (Isaria, Greenseeker og Yara 0,40 0,30 0,50 0,60 0,70 0,80 CropCircle Figur 9. Sammenhæng mellem vegetationsindeks (NDVI), målt med Greenseeker og CropCircle i kvælstofforsøg. Gennemsnit af tre forsøg. Yara N-Sensor, kg N pr. ha y = 246x - 78 R² = 0,97 Vegetationsindeks og kvælstofoptagelse 0 0,3 0,5 0,7 0,9 Greenseeker, NDVI Figur 10. Sammenhæng mellem vegetationsindeks (NDVI), målt med Greenseeker, og kvælstofoptagelsen, målt med håndholdt Yara N-Sensor midt i maj i kvælstofforsøg. Gennemsnit af tre forsøg. N-Sensor), undersøgt. Konklusionen var, at de tre sensorer bestemmer kvælstofoptagelsen lige præcist. I 2014 er vegetationsindekset, målt med Greenseeker, sammenlignet med kvælstofoptagelsen, målt med håndholdt Yara N-Sensor. Målingerne er gennemført midt i maj i tre kvælstofforsøg. Resultaterne af målingerne med de to sensorer er vist i 233

235 Gødskning Kvælstofprognose figur 10, og der er god sammenhæng mellem vegetationsindekset (NDVI), målt med Greenseeker, og kvælstofoptagelsen, målt med Yara N-Sensor midt i maj. Målinger med håndholdt Yara N-Sensor viser kvælstofoptagelsen gennem vækstsæsonen I 2014 er der for første gang målt med håndholdt Yara N-Sensor flere gange i vækstsæsonen i seks kvælstofforsøg. Målingerne viser kvælstofoptagelse fra jordens reserver og fra kvælstofgødning gennem foråret ved forskellig kvælstofgødskning. Målinger i 2015 skal vise, om der er forskelle i forløb og størrelse af kvælstofoptagelse mellem årene. I samarbejde med Yara Danmark A/S er der gennem foråret 2014 gennemført målinger af kvælstofoptagelsen i seks forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede. Målingerne er gennemført i tre forsøg i både LandboNord og DLSyd og er gennemført med 14 dages mellemrum i perioden fra midt i marts til sidst i maj. Målingerne er gennemført i forsøgsled, der er tilført fra 0 til 250 kg kvælstof pr. ha. Målingerne skal vise, hvor meget af tilført kvælstofgødning der er optaget i afgrøden på forskellige tidspunkter, og hvor meget kvælstof der optages fra jordens egne reserver. Målinger Foto af Greenseeker. (Foto: Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug). gennem flere år skal vise, om forskelle fra år til år kan anvendes til at justere kvælstoftilførslen i den aktuelle vækstsæson. Resultaterne af målingerne er vist i figur 11. I gennemsnit af de tre nordjyske forsøg er kvælstofoptagelsen sidst i marts beregnet til 19 kg kvælstof pr. ha i forsøgsled uden kvælstofgødning. Frem til udgangen af maj er kvælstofoptagelsen i den ugødede afgrøde forøget til cirka 30 kg kvælstof pr. ha. Af figur 11 fremgår, at der har været forskelle mellem forsøgene. Ved målingen 1. maj er 51 procent af den tilførte kvælstofgødning fundet som en forøget kvælstofoptagelse i forsøgsleddet, hvor der er tilført 100 kg kvælstof pr. ha. Frem til udgangen af maj er denne værdi forøget til 77 procent. Måling af kvælstofoptagelsen med håndholdt Yara N- Sensor. (Foto: Jens Lyhne Kristiansen, LandboNord). Figur 11. Resultater af målinger med håndholdt Yara N-Sensor i seks forsøg med stigende mængder kvælstof i foråret Sensormålingerne er omregnet til kvælstofoptagelse i kg kvælstof pr. ha med en model, udviklet af Yara. I figurerne viser pilene tidspunktet for anden gødningstildeling. Se Tabelbilaget, tabel N5 og N6. 234

236 Gødskning Kvælstofprognose N-optagelse, kg pr. ha Målinger med Yara N-Sensor Forsøg N-optimum: 160 kg N pr marts 22. marts 11. april 1. maj 21. maj 10. juni 0 N 50 N 50 N + 50 N 50 N N 50 N N 50 N N N-optagelse, kg pr. ha Forsøg N-optimum: 191 kg N pr. ha 0 2. marts 22. marts 11. april 1. maj 21. maj 10. juni 0 N 50 N 50 N + 50 N 50 N N 50 N N 50 N N N-optagelse, kg pr. ha N-optagelse, kg pr. ha Forsøg N-optimum: 63 kg N pr. ha 0 2. marts 22. marts 11. april 1. maj 21. maj 10. juni N 50 N 50 N + 50 N 50 N N 50 N N 50 N N Forsøg N-optimum: 162 kg N pr. ha 0 2. marts 22. marts 11. april 1. maj 21. maj 10. juni 0 N 50 N 50 N + 50 N 50 N N 50 N N 50 N N N-optagelse, kg pr. ha N-optagelse, kg pr. ha Forsøg N-optimum: 203 kg N pr marts 22. marts 11. april 1. maj 21. maj 10. juni N 50 N 50 N + 50 N 50 N N 50 N N 50 N N Forsøg N-optimum: 198 kg N pr. ha 0 2. marts 22. marts 11. april 1. maj 21. maj 10. juni 0 N 50 N 50 N + 50 N 50 N N 50 N N 50 N N 235

237 Gødskning Gødningsstrategier I gennemsnit af de tre forsøg på Lolland-Falster er kvælstofoptagelsen sidst i marts målt til 21 kg kvælstof pr. ha i forsøgsled uden kvælstofgødning. Frem til udgangen af maj er kvælstofindholdet i den ugødede afgrøde forøget til 56 kg kvælstof pr. ha. Af figur 11 fremgår, at der har været en stigning i kvælstofindholdet i det ugødede forsøgsled i alle forsøgene. Ved målingen 2. maj er 43 procent af den tilførte kvælstofgødning målt som en forøget kvælstofoptagelse i forsøgsleddet, hvor der er tilført 100 kg kvælstof pr. ha. Frem til udgangen af maj er denne værdi forøget til 67 procent er første år, hvor målinger med Yara N-Sensor er gennemført med jævne mellemrum igennem vækstsæsonen. Målinger i de kommende år skal vise, om målingerne kan anvendes til at justere kvælstoftildelingen i vækstsæsonen efter vejrforholdene i det aktuelle år. Protein som indikator for kvælstofbehov i vinterhvede Af Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Merudbytte for kvælstof, hkg pr. ha Protein og merudbytter y = -2,09x + 21 R² = 0, Proteinprocent i kernetørstof Figur 12. Sammenhæng mellem merudbytte for at gå fra en tilførsel på 150 til 200 kg kvælstof pr. ha og proteinprocenten i kerne i 30 forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede i Det er tidligere på baggrund af landsforsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede vist, at proteinindholdet i den høstede kerne kan bruges til at vurdere, om vinterhveden har været tilstrækkeligt forsynet med kvælstof. Det er en information, der kan bruges fremadrettet til at justere kvælstoftildelingen til de enkelte marker. Er proteinindholdet under 10,0 procent, er der stor sandsynlighed for, at der kunne være opnået en større indtjening ved at forøge kvælstofmængden. Er proteinindholdet i den høstede vare derimod over 12 procent, vil det sandsynligvis ikke være tilfældet. I figur 12 er sammenhængen mellem merudbytte ved kvælstofmængder fra 150 til 200 kg kvælstof pr. ha vist som funktion af proteinindholdet ved tilførsel af 150 kg kvælstof pr. ha. Ved proteinprocenter under godt 10 er der i de fleste af forsøgene opnået merudbytte for at tilføre yderligere 50 kg kvælstof pr. ha, mens det ikke har været tilfældet i forsøg, hvor proteinindholdet har været over 11 procent. Kvælstofprognosen har angivet et normalt kvælstofbehov i 2014 Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug Kvælstofprognosen for 2014 viser et normalt kvælstofbehov på alle jordtyper i hele landet. Kvælstofprognosen for 2014 bygger på resultaterne af målinger på 155 punkter i KVADRATNETTET fordelt over landet i februar Resultaterne viser, at N-min indholdet i rodzonen på alle jordtyper både i foråret 2014 og i gennemsnit af perioden 2003 til 2013 er 36 kg kvælstof pr. ha. Målingerne er suppleret med modelberegninger. Når kvælstofprognosen for 2014 viser et uændret kvælstofbehov på trods af en større nedbørsmængde i vinterhalvåret, skyldes det høje temperaturer og fravær af længerevarende frostperioder i vinterhalvåret. Vinteren 2013 til 2014 er den femte varmeste siden En anden årsag er, at jordens vandindhold var meget lavt ved efterårets begyndelse efter den tørre sommer Gødningstyper og gødningsstrategier Ureaseinhibitor har vist effekt i både flydende og fast amid-gødning Af Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug 12 landsforsøg i vinterhvede fra 2008 til 2010 viste en lidt dårligere kvælstofeffekt af flydende amidholdige gødninger (DanGødning, Flexgødning) end af en fast, ammoniumnitratbaseret gødning. Fra amidbaseret, overfladeudbragt gødning kan ske en fordampning af ammoniak, afhængigt af 236

238 Gødskning Gødningsstrategier Tabel 6. Flydende gødninger i vinterhvede. (N5) Vinterhvede Medio marts Medio april Antal udbringninger Procent råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg 3 forsøg 1. NS , ,2 2. NS , ,8 3. NS , ,0 4. NS , ,2 5. NS , ,0 6. NS , ,3 7. NS , ,9 8. NS 24-6 DanG , ,1 9. NS 24-6 DanG. + Agrotain , ,0 10. NS , ,3 11. NS Agrotain , ,5 LSD 15 6,9 klimaforholdene ved udbringning. Effekten af gødninger blev forbedret ved at tilsætte ureaseinhibitoren Agrotain (nbt PT (N-(n-butyl)-thiophosphoric triamide)). Se Oversigt over Landsforsøgene 2010, side 213 til 217. I 2013 blev der gennemført seks forsøg, hvor en NS 27-3, færdigformuleret med Agrotain fra DanGødning A/S, blev sammenlignet med faste NS-gødninger. Forsøgene viste et lavere merudbytte for den flydende gødning end for en fast NS 27-4 gødning, både ved tilførsel af gødningen ad to gange og på én gang. Det har senere vist sig, at Agrotain ikke er stabilt i DanGødning, der er tilsat svovl i form af ammoniumthiosulfat. En forklaring på den dårligere virkning af den flydende gødning i forsøgene i 2013 kunne derfor være, at ureaseinhibitoren Agrotain var nedbrudt under opbevaring. I 2014 er gennemført fire forsøg med sammenligning af faste og flydende gødninger. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Der er tilført fra 0 til 250 kg kvælstof i en fast, ammoniumnitratbaseret NS 27-4 gødning, udspredt ad to gange medio marts og medio april. Desuden er samme gødning ved en kvælstoftilførsel på 150 kg pr. ha afprøvet ved udspredning på én gang medio marts. Den flydende gødning NS 24-6 er blevet tilsat Agrotain umiddelbart før udbringning af hele mængden på én gang medio marts. Tilsvarende er afprøvet en blanding af urea og svovlsur ammoniak (NS 38-8) med og uden tilsætning af Agrotain, ligeledes udspredt på én gang medio marts. Af gødningens kvælstofindhold på 38 procent er de 30 procent amidkvælstof og 8 procent ammoniumkvælstof. Der er kun vist resultater for de tre af fire forsøg, fordi ét af forsøgene ikke har udslag for kvælstof på det niveau, gødningstyperne er sammenlignet ved. Tilførsel af fast NS 27-4 på én gang i forhold til ad to gange har resulteret i et udbyttetab (ikke signifikant). Tilsætning af Agrotain til flydende NS 24-6 har givet et merudbytte i forhold til uden tilsætning. Flydende NS 24-6, tilsat Agrotain, har givet et højere merudbytte end fast NS 27-4, men forskellen er ikke signifikant. Blandingen af urea og svovlsur ammoniak (NS 38-8) har virket på linje med de andre gødningstyper, og også her er der en tendens til en lidt bedre effekt, hvor der er tilsat Agrotain. Sammenlignet med delt gødskning af fast NS 27-4 har alle gødninger, udspredt på én gang, haft en dårligere effekt. Resultaterne siger ikke noget om, hvordan de forskellige gødninger ville have virket ved udspredning ad to gange. Flydende gødning til vinterraps I to forsøg i vinterraps blev der i 2013 opnået samme virkning af flydende gødning, tilsat Agrotain, som af fast NS-gødning. I 2014 er gennemført to forsøg med sammenligning af en fast NS gødning med en flydende NS Til den flydende gødning er tilsat Agrotain. Den faste gødning er udbragt ad to gange primo marts og ultimo marts. Den flydende gødning er udbragt på én gang primo marts. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 7. I tabel 7 er vist gennemsnitsresultatet af de to forsøg samt resultatet for hvert af forsøgene. I begge forsøg er der opnået merudbytte for stigende tilførsel af kvælstof. I forsøg 001 er der opnået samme udbytte af fast og flydende gødning ved samme kvælstofniveau. I forsøg nr. 002 er der opnået et betydeligt mindre udbytte ved anvendelse af flydende gødning. Det kan dog skyldes, at i dette forsøg har en éngangsudbringning tidligt resulteret 237

239 Gødskning Gødningsstrategier Tabel 7. Afprøvning af flydende gødninger i vinterraps. (N7) Vinterraps Medio marts Primo april Procent olie i tørstof Udb. og Lejesæd merudb., hkg v. høst frø pr. ha Lejesæd Udb. og v. høst merudb., hkg frø pr. ha Lejesæd Udb. og v. høst merudb., hkg frø pr. ha forsøg Gns. 2 fs. Fs. 001 Fs NS ,0 0 37,1 0 42,7 0 31,5 2. NS ,9 0 4,9 0 0,6 0 9,3 3. NS ,8 0 9,0 0 5,4 0 12,6 4. NS ,4 0 11,6 0 9,0 0 14,3 5. NS ,8 0 14,0 0 12,0 1 16,0 6. NS ,6 1 14,8 0 13,1 2 16,5 7. NS DanG ,2 2 10,4 0 9,2 4 11,7 8. NS DanG ,0 4 11,6 0 11,4 9 11,8 LSD 5,0 4,2 3,6 Skala 0-19, 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. Tabel 8. Placering af kvælstof til vinterhvede ved reduceret jordbearbejdning. (N8) Vinterhvede - 40 kg N pr. ha forår Kvælstof forår Kvælstof forår Kvælstof forår Efter norm forår + 40 kg N pr. ha forår - 40 kg N pr. ha forår Efter norm forår + 40 kg N pr. ha forår - 40 kg N pr. ha forår Efter norm forår + 40 kg N pr. ha forår forsøg Kvælstof efterår Udbytte, kg N i kerne Procent protein i kerne Udbytte, hkg kerne pr. ha 1. Ingen kvælstof ,9 9,6 10,6 80,1 85,3 88, kg N bredspredt ,3 9,9 10,5 86,3 87,5 88, kg N bredspredt ,4 9,7 10,6 81,0 89,4 87, kg N placeret ,9 9,8 10,4 82,8 86,6 90, kg N placeret ,1 9,8 10,6 81,1 88,3 89,3 LSD (forår) 7 3,3 LSD (efterår) ns ns forsøg 1. Ingen kvælstof ,0 9,9 10,8 74,5 79,3 81, kg N bredspredt ,3 10,0 10,7 78,5 81,3 82, kg N bredspredt ,4 9,9 10,9 76,1 82,7 81, kg N placeret ,1 10,0 10,7 76,4 81,1 83, kg N placeret ,3 9,9 10,9 76,2 81,6 82,7 LSD (forår) 4 1,9 LSD (efterår) ns ns i betydelig lejesæd, der kan have resulteret i udbyttenedgangen. Placeret kvælstofgødning til vinterhvede ved reduceret jordbearbejdning Ved nedharvning af store mængder halm før etablering af vinterhvede ved reduceret jordbearbejdning kan der ske en stor immobilisering af kvælstof. For at belyse, om dette resulterer i et behov for placering af kvælstof i forbindelse med såning, blev der i 2012 påbegyndt en forsøgsserie med placering eller bredspredning af henholdsvis 20 og 40 kg kvælstof pr. ha ved tre forskellige kvælstofniveauer det følgene forår. Der er gennemført tre forsøg på JB 6 til 7 i Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 8. To af forsøgene er sået midt i september, og det sidste er sået 7. oktober. Tilførsel af kvælstof om efteråret har ikke påvirket plantetal eller overvintring. Der er opnået et merudbytte for øget tilførsel af kvælstof om foråret. Tilførsel af kvælstof om efteråret har givet et lavt merudbytte, der ikke er signifikant. Der er ikke målt forskelle i effekt af placering af kvælstof i forhold til bredspredning. Kvælstoftilførsel om efteråret har resulteret i en stigning i kvælstofbortførslen i kerne og en stigning i proteinindholdet ved den lave kvælstoftilførsel og ved kvælstoftilførsel efter norm om foråret. Måling af N-min indholdet om efteråret viser en stigning i indholdet fra ugødet til placering af 40 kg kvælstof pr. ha fra 31 til 77 kg kvælstof pr. ha. Om foråret er denne forskel udjævnet. Se Tabelbilaget, tabel N8. 238

240 Gødskning Gødningsstrategier Strategi I fem forsøg i alt i 2012 og 2014 er der ikke nået rentable merudbytter for at tildele 20 til 40 kg kvælstof pr. ha ved såning af vinterhvede med halmnedmuldning og reduceret jordbearbejdning. Kvælstofeffekten om efteråret har været uafhængig af, om gødningen er bredspredt eller placeret. Overvintringen har været god i alle forsøg og er upåvirket af kvælstoftilførsel. Med de nuværende kvælstofkvoter viser forsøgene, at der ikke er økonomi i at tilføre kvælstof om efteråret, fordi merudbyttet for kvælstoftilførsel om foråret er højere. Et sammendrag af fem forsøg i 2012 og 2014 ses i tabel 8. Der er opnået et ikke signifikant merudbytte for at tilføre kvælstof om efteråret. Placering af kvælstof ved såning har ikke øget udbyttet i forhold til bredspredt kvælstof. Tilførsel af 40 kg kvælstof pr. ha om efteråret har resulteret i en stigning i N-min indholdet fra 53 til 87 kg kvælstof pr. ha, mens forskellene om foråret er udjævnet. Efterårstildeling af kalium og kvælstof til vinterrug Ved dyrkning af vintersæd på sandjord formodes tilførsel af kalium at kunne forbedre overvintringen. Tilførsel af kalium giver et højere sukkerindhold i afgrøden, hvilken gør den mere frostresistent. Tilførsel af kvælstof til vintersæd om efteråret kan blive mere aktuel, jo mindre kvælstof jorden stiller til rådighed for afgrøden. For at afprøve behovet for tilførsel af kalium og kvælstof på sandjord blev der i 2012 påbegyndt en forsøgsserie, hvor 150 kg kalium eller 30 kg kvælstof, tildelt ved såning af vinterrug, undersøges. Forsøgsarealerne blev udvalgt blandt sandjorde med lave kaliumtal. Kvælstofmængden om efteråret gives oven i den kvælstofmængde, der tildeles om foråret. I praksis vil kvælstofkvoterne resultere i, at en kvælstoftildeling om efteråret udløser en mindre kvælstoftildeling om foråret, hvilket skal indgå i vurderingen af resultaterne. I 2014 er der gennemført fem forsøg. Tabel 9. Kalium og kvælstof til vinterrug om efteråret. (N25) Vinterrug Pct. i plantetørstof november Kvælstof Kalium Udb. og merudb., hkg pr. ha Merudbyttet for tilførsel af kalium er beskedent og varierer ikke meget mellem forsøgene. Merudbyt- Nettomerudbytte, hkg pr. ha Antal forsøg Ugødet om efteråret 5,0 3,2 58, kg N om efteråret 5,5 3,2 3,1 0, kg K om efteråret 5,0 3,5 1,0-2, kg N og 50 kg K om efteråret 5,3 3,7 2,1-3,9 LSD ns Antal forsøg Ugødet om efteråret 5,2 3,5 57, kg N om efteråret 5,5 3,4 2,3-0, kg K om efteråret 5,2 3,7 1,2-2, kg N og 50 kg K om efteråret 5,4 3,8 2,2-3,7 LSD 1,4 af de fem forsøg. Der er ikke opnået rentable merudbytter for tilførsel af kvælstof om efteråret. Hvis det indregnes, at kvælstoffet om efteråret skal skaffes ved at reducere kvælstoftilførslen om foråret, bliver økonomien endnu dårligere. Kaliumtallet i forsøgene har varieret fra 3,9 til 6,7. Der har ikke været økonomi i at tilføre kalium om efteråret. Tilførsel af kvælstof og kalium giver et højere indhold i planteprøver, udtaget medio november. Se Tabelbilaget, tabel N3. I perioden 2012 til 2014 er der gennemført i alt 13 forsøg. Alle forsøg har overvintret tilfredsstillende. Der er opnået signifikant merudbytte for tilførsel af kvælstof om efteråret, men det er ikke rentabelt. I tre af forsøgene er målt merudbytter for tilførsel af kvælstof om efteråret på over 6 hkg pr. ha, men det er ikke i forsøgene muligt at identificere disse arealer ud fra en analyse af N-min før såning eller ved en analyse af en planteprøve, udtaget i november. N-min indholdet i 25 cm dybde er bestemt til 21 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit. Strategi Forsøgsplan og forsøgsresultater for 2014 og for 13 forsøg i alt, gennemført fra 2012 til 2014, fremgår af tabel 9. Der er i 2014 ikke opnået signifikante merudbytter for tilførsel af hverken kvælstof eller kalium om efteråret. Merudbyttet for kvælstof stammer fra to 13 forsøg med tilførsel af kvælstof og kalium til vinterrug om efteråret viser, at kvælstoftilførsel om efteråret ikke er rentabel, og hele kvælstofkvoten skal anvendes om foråret. Selv ved lave kaliumtal er det ikke nødvendigt at tilføre kalium om efteråret. 239

241 Gødskning Gødningsstrategier terne er ikke relateret til variationen i kaliumtal eller til kaliumindholdet i afgrøden i november. Der er en pæn korrelation mellem kaliumtallet og indholdet af kalium i afgrøden. Kaliumtallene varierer imellem forsøgene fra 2,3 til 8,7, men det har ikke været rentabelt at tilføre kalium. Resultatet af forsøgene i perioden 2012 til 2014 skal ses i lyset af, at der ikke i perioden har optrådt meget kolde vintre, der giver udvintring ved barfrost, som et højt kaliumindhold i afgrøden kan beskytte mod. Ingen skadevirkning af iblanding af gødning i udsæden I de senere år har der været en betydelig interesse for at blande en del af gødningen i udsæden. For at undersøge effekten på udbytte og kvalitet samt risikoen for skade på afgrøden blev der i 2013 gennemført et orienterende forsøg på Koldkærgård. Resultaterne viste en god udbytteeffekt af iblanding af gødning, bortset fra urea, der resulterede i en spireskade og et lavere plantetal. Med NS 27-4, NPKS m. S og i svovlsur ammoniak blev der ikke konstateret skade på fremspiringen. I 2014 er der gennemført tre forsøg, hvor halvdelen af gødningen er placeret eller iblandet såsæden. Dette er afprøvet for tre gødningstyper: NS 27-4, NPKS m. S og svovlsur ammoniak. Endelig er effekten af placering af kalium og fosfor alene undersøgt. Forsøgsplanen og -resultater fremgår af tabel 10. Forsøgene er alle gennemført på lerjord og sået medio april. Der er ikke opnået signifikante forskelle i udbytte mellem udbringningsmetoderne. To ud af tre forsøg viser signifikant bedre effekt af placering af gødning i forhold til bredspredning. Der er en tendens til, at den bedste effekt er opnået af placering af halvdelen af gødningsmængden, og at iblanding i udsæden har virket lidt bedre end bredspredning af gødningen. Der er ikke konstateret skader på fremspiringen ved iblandingen af gødningen i udsæden. Det største udbytte er opnået ved at placere en NPKS-gødning, men forskellene er ikke sikre. Effekten af NPKS-gødningen skyldes formentlig effekten af fosfor og kalium i gødningen. Der er opnået en lille effekt af placering af kalium alene og fosfor alene. Placering af NPK-gødninger til vårbyg Tre forsøg med placering af NPK-gødninger med stigende indhold af fosfor og kalium til vårbyg har resulteret i et signifikant merudbytte for stigende tilførsel af fosfor og kalium. Se tabel 11. Der er ligeledes opnået et signifikant merudbytte for tilførsel af mikronæringsstofblandingen YaraVita GRAMI- TREL. På kort sigt er merudbyttet for tilførsel af fosfor og kalium ikke rentabelt, men tilførsel af fosfor og kalium er nødvendig for at vedligeholde markens frugtbarhed. I samarbejde med Yara Danmark A/S blev der påbegyndt en forsøgsserie for at belyse effekten af stigende tilførsel af fosfor og kalium ved placering af gødning ved såning af vårbyg. I 2014 er gennemført tre forsøg efter samme forsøgsplan. Stigende tilførsel af fosfor og kalium er opnået ved at anvende NPK-gødninger med stigende indhold af fosfor og kalium i forhold til kvælstof. Der er tildelt 110 kg kvælstof pr. ha i alle forsøgsled. Vårbyg bortfører ved et udbytteniveau på 70 hkg pr. ha og 3,5 ton halm pr. ha 123 kg kvælstof, 23 kg fosfor og 83 kg kalium pr. ha. For at erstatte bortførslen af fosfor og kalium skal der anvendes en NPK i vårbyg ved dette udbytteniveau. Tabel 10. Iblanding af gødning i udsæd af vårbyg samt placering af gødning. (N7) Vårbyg Bredspredt Placeret Iblandet udsæd Procent råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg Kg N pr. ha 3 forsøg 1. NS , ,4 2. NS ,2 92 2,1 3. NS ,4 93 0,9 4. NPKS m.s ,3 94 2,8 5. NPKS m.s ,2 97 5,5 6. NPKS m.s ,9 92 3,9 7. Sv.amm. (NS 21-23) 60 10,2 91 1,0 8. Sv.amm. (NS 21-23) ,9 91 2,8 9. Sv.amm. (NS 21-23) ,3 92 1,6 10. NS 27-4+kaliumklorid 120 9,9 91 3,1 11. NS 27-4+diammoniumfosfat 2) ,2 92 1,8 LSD ns ns 57 kg kalium i kaliumklorid placeret, 20 kg P i triplesuperfosfat bredspredt. 2) 20 kg fosfor i diammoniumfosfat placeret. 18 kg kvælstof placeret samtidig. 240

242 Gødskning Gødningsstrategier Tabel 11. Stigende mængder fosfor og kalium i NPK-gødninger til vårbyg. (N9) Vårbyg Kg P Kg K Planteprøve og bedømmelse medio maj Fosfor- N, man- gel pct. i tørstof P, pct. i tørstof K, Fosfor- pct. i man- tørstof Plantprøve og bedømmelse medio juni N, pct. i gel tørstof P, pct. i tørstof K, pct. i tørstof Udsprøjtning af 2,0 liter YaraVita GRAMITREL har resulteret i et signifikant merudbytte, hvor der er grundgødsket med YaraBela NS 27-4, mens der ikke er opnået merudbytte ved grundgødskning med YaraMila NPK m. Mg, S, B. Planteana- Procent råprotein i kernetørstof Udbytte, kg kvælstof pr. ha forsøg 1. YaraBela Axan, NS ,5 0,31 3,8 0 4,6 0,33 2,1 10, ,3-2. YaraMila, NPK m. Mg, S, B ,8 0,40 4,3 0 4,7 0,32 2,3 9,8 86 3,0 0,9 3. YaraMila, NPK m. Mg, S, B ,7 0,38 4,2 1 4,6 0,32 2,3 9,8 88 4,7 0,5 4. YaraMila, NPK m. Mg, S, B ,9 0,41 4,1 0 4,7 0,34 2,4 9,8 90 6,4-0,3 5. YaraBela, NS triplesuperfosfat ,4 0,39 3,8 0 4,6 0,32 2,1 10,2 88 2,6 0,9 6. YaraBela NS kaliumklorid ,3 0,31 3,7 1 4,7 0,34 2,5 10,0 85 1,2-3,8 7. YaraBela, NS l YaraVita GRAMITREL 2) st ,5 0,32 2,2 10,0 89 3,5 2,5 8. YaraMila, NPK m. Mg, S, B + 2 l YaraVita GRAMITREL 2) st ,5 0,32 2,2 10,1 92 5,6-2,1 LSD ns 3, forsøg 1. YaraBela, NS ,3 0,33 2,8 0 2,7 0,30 2,0 9, ,3-2. YaraMila, NPK m. Mg, S, B ,2 0,32 2,9 0 2,6 0,28 1,9 8,8 88 1,1-1,0 3. YaraMila, NPK m. Mg, S, B ,1 0,34 3,0 0 2,6 0,29 2,0 9,0 92 2,5-1,7 4. YaraMila, NPK m. Mg, S, B ,1 0,35 3,3 0 2,7 0,30 2,2 9,2 95 3,5-3,2 5. Triplesuperfosfat ,3 0,35 2,7 0 2,7 0,31 2,0 9,3 94 1,7 0,0 6. Kaliumklorid ,0 0,31 3,2 0 2,6 0,30 2,2 9,0 88-0,3-5,3 LSD ns Skala 0-10, 0 = ingen forsformangel. 2) YaraVita GRAMITREL indeholder 6,4 N, 15 magnesium, 5 kobber, 15 mangan og 8 volumenprocent zink. hkg kerne pr. ha Udb. og merudb., Nettomer- udbyt- te, hkg kerne pr. ha Forsøgene er gennemført på lerjord (JB 6 til 7) med et højt udbytteniveau. Der er tilstræbt forsøgsarealer med lave fosfortal (Pt). I en jordprøve, udtaget ved anlæg, varierede fosfortallet mellem 1,4 og 3,7 og kaliumtallet fra 7,9 til 14,8. Indholdet af næringsstoffer i en planteprøve er bestemt midt i maj og midt i juni. I planteprøven, udtaget midt i maj, ses et stigende indhold af fosfor og kalium med stigende tilførsel af næringsstofferne. I ét af de tre forsøg er målt et fosforindhold, som er mindre end 0,3 procent fosfor, der anses for at være et minimum for at sikre en optimal vækst. Samme forsøg har et lavt fosfortal (1,4). Ingen analyser for kalium har vist indhold under det anbefalede niveau. Tilførsel af stigende mængder fosfor og kalium har resulteret i et stigende udbytte. Tilførsel af fosfor alene og kalium alene har også resulteret i merudbytter, men mindre end ved placering i en NPKgødning. Tilførsel af stigende mængder fosfor og kalium har forøget optagelsen af kvælstof i kerne med op til 5 kg pr. ha, mens proteinindholdet er faldet på grund af fortyndingseffekt. Nettoudbyttet for stigende koncentration af fosfor og kalium i NPK-gødninger er tæt på 0. Tilførsel af kalium alene har resulteret i den dårligste økonomi. Økonomien i tilførsel af fosfor og kalium kan ikke vurderes i étårige forsøg, fordi jordens frugtbarhed skal vurderes på lang sigt. Placering af forsurende gødninger ved såning af vinterbyg om efteråret er effektiv til at forebygge manganmangel. I marken er i 2 ud af 4 meter placeret 90 kg svovlsur ammoniak pr. ha. (Foto: Ib Møller Jensen, LMO). 241

243 Gødskning Gødningsstrategier lyserne har vist et tilstrækkeligt niveau af mangan, zink og bor uanset gødskningen, mens indholdet af magnesium har været lavt. Se Tabelbilaget, tabel N9. Fosfor til vårbyg Af Simon Mundus, Københavns Universitet og Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Otte forsøg med placering af 30 kg fosfor ved såning af vårbyg i 2014 har resulteret i et merudbytte på 3,4 hkg pr. ha, hvor effekten har været signifikant i tre forsøg, mens merudbyttet i 2013 var 2,2 hkg pr. ha, men ikke resulterede i nogen signifikante forskelle i de enkelte forsøg. For at udvikle og afprøve en ny metode til bestemmelse af fosfortilgængelighed i jord blev der i 2012 påbegyndt et treårigt projekt af Københavns Universitet, Yara Danmark A/S og Videncentret for Landbrug. Projektet er finansieret af Fødevareministeriets GUDP-midler. Den nye metode betegnes DGT-metoden og består af en plastikskive med en gel, der kan binde og udtømme fosfor tæt på gelen, så der opstår en udtømningszone. Det bevirker, at der opstår en koncentrationsgradient, som bevirker, at fosfor diffunderer mod gelen og bindes. Metoden er derfor tættere på de forhold, der opstår omkring en planterod i sammenligning med de traditionelle ekstraktionsmetoder til fosforbestemmelse. Metoden er nærmere beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene Projektet afsluttes i 2015, og der vil blive udarbejdet en særskilt rapport om projektets resultater. For at validere metoden er der i 2013 og 2014 gennemført otte markforsøg med tilførsel af fosfor til vårbyg i Danmark. Samtidig gennemføres der forsøg i Norge, Sverige og Finland. Her afrapporteres resultaterne i danske forsøg. Alle jordanalyser mv. er endnu ikke gennemført, hvorfor det primært er effekt på udbytter, der omtales. Forsøgsarealerne er udvalgt, så de i alt 16 marker repræsenterer et stort spektrum af fosforindhold i jorden og jordtyper. Forsøgsarealerne i 2014 er udvalgt ud fra resultater af jordprøver, udtaget i efteråret Alle forsøg er gennemført med sorten Quench fra samme udsædsparti. I 2013 blev forsøgene gennemført på lerjord, mens der i 2014 også blev gennemført forsøg på sandjord. Forsøgsplan og -resultater fremgår af tabel 12. Der er opnået et merudbytte på 3,4 hkg pr. ha for at placere 30 kg fosfor pr. ha. I tre af de otte forsøg har merudbyttet været signifikant. Merudbyttet er lidt højere end ved bredspredning. Også i 2013 blev der opnået et signifikant merudbytte i gennemsnit af forsøgene, men ikke i nogen af enkeltforsøgene. Kvælstofoptagelsen i kerne er i 2014 forbedret med 4 kg pr. ha, mens proteinindholdet er uændret. Sammenhæng mellem fosfortal, jordtype og merudbytter for fosfor I årene 2013 og 2014 er der gennemført i alt 22 forsøg i vårbyg, hvor merudbyttet for placering af fosfor er undersøgt. I 16 af de 22 forsøg er der tilført 30 kg fosfor pr. ha, mens der i seks forsøg kun er tilført 22 kg fosfor pr. ha. I alle forsøg er bestemt jordtype samt reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal ved anlæg. I tabel 13 er de 22 forsøg opdelt efter de målte fosfortal i forsøgene. Der er opnået et merudbytte på 2,6 hkg kerne for placering af 30 eller 22 kg fosfor ved såning. Merudbyttet er signifikant. Forsøgene er opdelt efter Tabel 12. Fosfor til vårbyg (N10) Vårbyg Pct. P i planteprøve 30 dage efter såning Pct. P i planteprøve 50 dage efter såning Fosformangel st , kar. Pct. råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Nettomerudbytte, hkg kerne pr. ha 2) Antal forsøg Grundgødet 0,23 0, ,7 0 58, kg P placeret 0,32 0, ,6 0 3,4 3, kg P bredspredt 0,30 0, ,7 0 3,3 3,3 LSD 3,5 2, Antal forsøg Grundgødet 0, , , kg P placeret 0, , ,2 2, kg P bredspredt 0, , ,6 1,6 LSD 1,5 Skala 0-10, 0 = ingen fosformangel. 2) Nettomerudbytte beregnet uden hensyn til halm. 242

244 Gødskning Gødningsstrategier Tabel 13. Sammendrag af forsøg med placering af 22 eller 30 kg fosfor til vårbyg. (N25) Vårbyg Antal forsøg Udbytte, hkg kerne Merudbytte, hkg pr. ha Fosfortal forsøg med placering af fosfor Alle 22 65,7 2,6 3,7 JB ,3 2,3 3,3 JB ,7 9,4 4,7 JB ,8 1,7 5,1 JB 11 (humus) 2 66,9-0,7 3,8 Pt u. 2,0 4 76,1 2,4 1,5 Pt 2,0-4,0 7 65,4 2,3 2,5 Pt over 4,0 9 61,0 2,7 5,5 jordtype. Alt andet lige vil man forvente et højere merudbytte for fosfor på sandjord end på lerjord, fordi rodudviklingen er svagere på sandjord. På JB 2 og 3 er der opnået meget høje merudbytter for fosfor til trods for, at fosfortallene er høje. Udbyttet i forsøgsleddet uden fosfor er lille, hvilket kan tyde på en dårlig rodudvikling, der kan hæmme fosforoptagelsen fra jorden. En opdeling af forsøgene efter fosfortal viser ingen sammenhæng imellem fosfortallet og merudbyttet for fosfor. Bejdsning af vårbyg med fosforholdig bejdse viser ingen effekt Forsøgene med placering af fosfor til vårbyg i forbindelse med DGT-projektet er suppleret med to forsøgsled, hvor vårbyggen er bejdset med henholdsvis 0,5 og 1 procent af et fosforholdigt bejdsemiddel kaldet Nu-trax P+. Produktet indeholder cirka 11 procent fosfor, 20 procent zink, 5 procent mangan og 4 procent kvælstof. Dette angives at have en effekt på afgrøden under fremspiring. Bejdsningen er foretaget med henholdsvis 0,5 og 1,0 liter pr. 100 kg kerne. I forsøgene er opnået et signifikant merudbytte for placering af 30 kg fosfor, og i flere af enkeltforsøgene er der opnået høje merudbytter. Der er ikke konstateret positiv effekt af bejdsning af udsæden med Nu-trax P+ i denne forsøgsserie. I en planteprøve, udtaget 14 dage efter fremspiring, er der ikke målt højere koncentrationer af fosfor ved bejdsning i forhold til ubehandlet. En alternativ anvendelse af Nu-trax P+ er coatning af gødning, der ikke er afprøvet i forsøgene. Statistisk sikre merudbytter for tilførsel af mikronæringsstoffer til vinterhvede i to ud af seks forsøg Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug Udsprøjtning af en mikronæringsstofblanding eller af enkeltvise mikronæringsstoffer til vinterhvede har i fem af seks forsøg givet merudbytter, og i to af forsøgene er merudbytterne statistisk sikre. I gennemsnit af de seks forsøg er der ikke opnået statistisk sikre merudbytter. I 2014 er der gennemført seks forsøg for at undersøge effekten af en mikronæringsstofblanding til vinterhvede med højt udbytteniveau. Forsøgene ligger på planteavlsejendomme uden husdyrgødning. Baggrunden for forsøgsserien er, at det ofte anføres, at risikoen for mangel på mikronæringsstoffer øges ved store udbytter. I forsøgene afprøves den mikronæringsstofblanding, der markedsføres under navnet YaraVita Gramitrel. I forsøgene afprøves også midler med enkeltnæringsstofferne mangan, kobber og zink. Næringsstofindholdet i produkterne er vist i tabel 15. Forsøgene er grundgødsket som den omgivende mark, bortset fra mikronæringsstoffer. Forsøgsplanen og de opnåede udbytter fremgår af tabel 15. I gennemsnit af de seks forsøg er der ikke opnået signifikante merudbytter for tilførsel af den afprøvede mikronæringsstofblanding eller midler med kun et af mikronæringsstofferne. Der er heller ikke Tabel 14. Afprøvning af fosforbejdsemidlet Nu-trax P+ i vårbyg. (N1 Vårbyg Pct. P i planteprøve 30 dage efter såning Fosformangel st , kar. Pct. råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Nettomerudbytte, hkg kerne pr. ha Antal forsøg Grundgødet 0, , , kg P placeret ,6 89 3,4 3, kg P bredspredt ,7 89 3,3 3,3 4. Bejdsning med Nu-trax P+ 0, ,7 83-1,0-5. Bejdsning med Nu-trax P+ 0, ,7 83-1,3 - LSD 4 2,6 Skala 0-10, hvor 0 = ingen fosformangel. 243

245 Gødskning Gødningsstrategier Tabel 15. Forsøg med mikronæringsstoffer til vinterhvede. Udbytteeffekt af udsprøjtning af en mikronæringsstofblanding og midler med kun et af mikronæringsstofferne. Forsøgene er grundgødsket med kvælstof som den omgivende mark. Forsøgene ligger på planteavlsejendomme uden husdyrgødning. (N12) Forsøgsled Antal forsøg med signifikant merudbytte Udbytte, kg N pr. ha Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Nettomerudbytte, hkg pr. ha Antal forsøg Ingen mikronæringsstoffer ,7-2. Medio april 2 l YaraVita Gramitrel 2) ,0 0,0 Medio maj 1 l YaraVita Gramitrel 2) ,7 1,3 3. Medio april 2 l YaraVita Gramitrel 2) 4. Medio april 50 kg N ,2-2,1 Medio april 50 kg N ,0-0,6 5. Medio april 2 l YaraVita Gramitrel 2) 6. Medio april 2 l YaraVita Gramitrel 2) Medio april 50 kg N Medio maj 1 l YaraVita Gramitrel 2) ,7 0,7 Medio maj 1 kg mangansulfat 32 3) ,6 0,7 7. Medio april 2 kg mangansulfat 32 3) Medio maj 0,1 kg kobberoxychlorid 40 4) ,0 2,0 8. Medio april 0,2 kg kobberoxychlorid 40 4) Medio maj 0,2 kg Zinksulfat 5) ,6 2,3 9. Medio april 0,4 kg Zinksulfat 5) LSD 9 ns Mikronæringsstoffer udbringes normalt sammen med andre behandlinger som for eksempel svampesprøjtninger. 2) Indhold pr. liter: 64 g N, 150 g Mg, 50 g Cu, 150 g Mn og 80 g Zn. Pris: 50 kr. pr. liter. 3) Indhold pr. liter: 320 g Mn. Pris: 31 kr. pr. liter. 4) Indhold pr. liter: 400 g Cu. Pris: 70 kr. pr. liter. 5) Indhold pr. liter: 230 g Zn. opnået et signifikant merudbytte for tilførsel af ekstra 50 kg kvælstof pr. ha. Tilførsel af 50 kg kvælstof pr. ha har derimod forøget kvælstofoptagelsen i kernen signifikant med cirka 20 kg kvælstof pr. ha. Der er gennemført en tosidet variansanalyse for at undersøge, om der er en signifikant effekt af Yara- Vita Gramitrel, tilført ad en eller to gange, og tilførsel af ekstra 50 kg kvælstof pr. ha over normen. Det er også undersøgt, om der er vekselvirkning mellem tilførslen af mikronæringsstoffer og kvælstof. Der er i gennemsnit af forsøgene ikke opnået en signifikant effekt af nogen af behandlingerne. Men i fem ud af seks forsøg er der opnået merudbytter, og i to af forsøgene er merudbytterne statistisk sikre. I ingen af de to forsøg med signifikante merudbytter afslører planteanalyser eller jordanalyser mangel på hverken mangan, zink eller kobber. For alle forsøgene gælder derimod, at magnesiumindholdet i planterne er lavt eller kritisk lavt i april efter de grænseværdier, der anvendes i Danmark. Kraftig kobbermangel i vårbyg kan resultere i misvækst. Efter kobbermangel er konstateret, er der udsprøjtet kobberoxychlorid. På billedet ses et sprøjtevindue, hvor der ikke er tilført kobber. Ved høst har der ikke været høstbar afgrøde her. (Fotos: Jens Nygaard Olesen, Jysk Landbrugsrådgivning). Forsøgsresultaterne er overraskende, fordi der i nogle af forsøgene opnås betydelige merudbytter for stort set alle de afprøvede behandlinger. I de forsøg, der gennem årene er gennemført med bredspektrede mikronæringsstoffer i korn, er der generelt kun opnået merudbytter i få af forsøgene. Forsøgsresultaterne i de kommende år skal be- el- 244

246 Gødskning Husdyrgødning ler afkræfte, om der en forøget risiko for mangel på mikronæringsstoffer ved store udbytter. Forsøgsserien fortsættes. Husdyrgødning Af Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug Ligeværdig effekt af nedfældning og forsuring af gylle i vårbyg Der er opnået størst udbytte af gylleudbringning efter fremspiring på lerjord, og forsuret gylle giver den største førsteårs virkning af kvælstof i gylle (værdital). På sandjord er der ikke tydelige udbytteforskelle, men nedfældning før såning og forsuring har givet den bedste kvælstofudnyttelse. Efter fremspiring øges værditallet ved forsuring med 12 enheder for svinegylle og hele 23 enheder for kvæggylle i årets forsøg. Planteanalyserne viser en meroptagelse af svovl ved forsuring og på sandjord desuden en meroptagelse af mangan. Der indgår ikke strukturog køreskader i forsøgene. Hvor der erfaringsvis opstår strukturskader af nedfælderen på lerjord, er forsuring et godt og ligeværdigt alternativ ved valg af udbringningsteknik. Der er en kvælstofeffekt af udbringningstidspunktet, idet gylleudbringning efter fremspiring øger proteinindholdet. Tilsætning af nitrifikationshæmmeren N-Lock til gylle til vårbyg på sandjord i Vestjylland viser i to forsøg ingen effekt på N-min i jorden eller på opnåede udbytter. I 2014 er der gennemført fire forsøg med strategier for udbringning af svinegylle til vårbyg på lerjord samt to forsøg med kvæggylle på sandjord. Formålet er at finde den optimale udbringningsstrategi og udbytteeffekten af forsuring. Forsøgsled med nedharvning af slangeudlagt ubehandlet gylle og forsuret gylle sammenlignes med nedfældning af ubehandlet gylle før såning. I den voksende afgrøde er der i yderligere forsøgsled slangeudlagt ubehandlet gylle samt slangeudlagt markforsuret gylle. Svinegylle til vårbyg på lerjord I 2014 er 2013-forsøgene med gyllestrategier til vårbyg på lerjord gentaget efter samme forsøgsplan, men med et lavere niveau for tilførsel af mineralsk gødning. Se Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 251. Der er tilført 25 kg kvælstof i handelsgødning og tilsigtet en tilførsel af 80 kg ammoniumkvælstof til alle forsøgsled med gylle. Udbringning af gylle er sket henholdsvis før såning ved nedfældning, slangeudlægning eller forsuring og efter fremspiring ved slangeudlægning af ubehandlet eller forsuret gylle. For at beregne værditallet af kvælstof i gyllen indgår der forsøgsled med stigende tilførsel af kvælstof i handelsgødning, fra 0 til 185 kg kvælstof pr. ha. Forsøgsplan og -resultater for 2013 og 2014 fremgår af tabel 16. Kg N pr. ha i kerne Gylle til vårbyg N-udbytte af tilført total-n Tilført kg N pr. ha Stigende N Nedfældet Slangeudl. f.s. Syre ph 6,0, f.s. Slangeudl. maj Syre ph 6,0, maj Syre ph 6,4, maj Hkg kerne pr. ha Gylle til vårbyg Kerneudbytte af tilført total-n Tilført kg N pr. ha Stigende N Nedfældet Slangeudl. f.s. Syre ph 6,0, f.s. Slangeudl. maj Syre ph 6,0, maj Syre ph 6,4, maj Figur 13. Udbytte af henholdsvis kvælstof i kerne samt kerneudbytte ved stigende kvælstoftilførsel og ved forskellige udbringningsstrategier af gylle. F.s. = før såning. 245

247 Gødskning Husdyrgødning Tabel 16. Strategi for udbringning af svinegylle til vårbyg på lerjord. (N13) Vårbyg Udbringningsteknik Udbringningstidspunkt Kar. for lejesæd ved høst 2) Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg 1. 0 N 0 9, , N 0 8,9 62 8, N 0 9, , N 0 9, , N 0 11, , N 0 11, , N + 88 NH 4 -N i gylle Nedfældn. Før såning 0 10, , N + 88 NH 4 -N i gylle Slangeudl. Før såning 0 9, , N + 89 NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,0 Før såning 0 10, , N NH 4 -N i gylle Slangeudl. Medio maj 0 10, , N NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,0 Medio maj 0 10, , N NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,4 Medio maj 0 10, ,9 LSD 1 10,6 5, forsøg 1. 0 N 0 8, , N 0 8,4 64 8, N 0 8, , N 0 9, , N 0 9, , N 1 10, , N + 85 NH 4 -N i gylle Nedfældn. Før såning 0 9, , N + 85 NH 4 -N i gylle Slangeudl. Før såning 0 9, , N + 85 NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,0 Før såning 0 9, , N + 98 NH 4 -N i gylle Slangeudl. Medio maj 0 9, , N + 97 NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,0 Medio maj 1 10, , N + 97 NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,4 Medio maj 0 10, ,5 LSD ,4 ns ph NH 4 -N, pct. af total-n Gylledata og værdital Syreforbrug, l pr. m 3 Værdital ph NH 4 -N, pct. af total-n Syreforbrug, l pr. m forsøg forsøg 7. 7, , , , ,2 79 2,7 79 5,9 78 2, , , ,2 79 2,8 85 6,0 76 3, ,6 78 1,8 84 6,5 76 2,1 100 Værdital Planteanalyser, juni S, pct. i TS N, pct. i TS P, pct. i TS Mn, ppm i TS B, ppm i TS Cu, ppm i TS forsøg 4. 0,23 3,6 0, ,7 8, ,25 4,1 0, ,9 7, ,33 4,3 0, ,3 8, forsøg 4. 0,23 3,4 0, ,8 11, ,21 4,0 0, ,4 10, ,23 3,7 0, ,3 10,3 Fors.: Forsuret, slangeudlagt gylle. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. Alle forsøg er sået medio april og anlagt på JB 5 eller 6 med forfrugt korn. Som gennemsnit har temperaturen ved første udbringning været 10 til 12 grader C med svag vind og fuld sol, mens vejret ved den sene udbringning har været solrigt, 20 til 22 grader C og ligeledes med svag vind. Da ammoniakfordampningen er temperaturafhængig, vil tabet alt andet lige være størst ved den sene udbringning. 246

248 Gødskning Husdyrgødning Tre forsøg er udført i upløjet jord, og i et forsøg er gyllen nedfældet efter pløjning. I forsøgsled 8 til 12 er gyllen slangeudlagt og eventuelt forsuret under udbringning med BioCovers SyreN-system. Der er udtaget gylleprøver til analyse før og efter forsuring. I midten af juni er der udtaget planteprøver i forsøgsled 4, 10 og 11 til analyse for næringsstofindholdet. Udbytter og udnyttelse af kvælstof i gyllen Ved normtilførslen af kvælstof er det gennemsnitlige udbytte knap 70 hkg pr. ha. Udbytterne ses i figur 13 og viser et lineært stigende udbytte af kvælstof i protein op til maksimal tilførsel af kvælstof, mens kerneudbyttekurven flader ud ved høje tilførsler. Merudbyttet for kvælstof i kerne er 0,37 kg kvælstof i kerne pr. tilført kg kvælstof, hvilket er 0,17 kg højere end i Merudbyttet i kerne er 12 kg kerne pr. kg kvælstof i intervallet 105 til 145 kg kvælstof pr. ha. En sammenligning af de forskellige strategier for udbringning af gylle viser et signifikant større kvælstofudbytte ved forsuring af gylle til ph 6,4 efter fremspiring, sammenlignet med slangeudlagt og nedharvet, ubehandlet gylle før såning. Det skyldes, udover udbringningsteknikken, en større tilførsel af ammoniumkvælstof som følge af usikkerhed på Agrosmålingen ved den sene udbringning, svarende til 23 kg kvælstof pr. ha. Meroptagelsen er 15 kg kvælstof pr. ha. Den ekstra kvælstofmængde må forventes at give en meroptagelse på 10 kg kvælstof pr. ha, hvorfor den reelle forskel på udbringning før og efter såning er beskeden. Der er ikke signifikante forskelle på kvælstofvirkningen af gylle mellem de forskellige udbringningsmetoder før såning, men en tendens til en lidt lavere effekt af slangeudlagt ubehandlet gylle før såning, både på udbytte og kvælstofoptagelse. Dette svarer til resultaterne af 2013-forsøgene. Uden hensyntagen til strukturskader fra nedfælderen er nedfældning og forsuring før såning ligeværdige udbringningsmetoder. Efter fremspiring er der opnået et ikke signifikant merudbytte på 3,3 hkg kerne pr. ha for at forsure gyllen og et signifikant større kvælstofudbytte, hvor gyllen forsures til ph 6,4. I begge forsøgsår er der opnået en ikke signifikant negativ udbytteeffekt af at reducere gyllens ph-værdi fra 6,4 til 6,0 på 1,4 hkg pr. ha. Den sene gylleudbringning giver et større proteinindhold i kernen på 0,6 procentenheder. Alle proteinprocenter ligger inden for kravet til maltbyg på 9,5 til 11,0. Beregning af værditallet viser, at den største kvælstofudnyttelse er opnået ved nedfældning før såning og ved forsuring af gylle efter fremspiring. Efter fremspiring øges kvælstofudnyttelsen med 12 enheder i forhold til ubehandlet gylle. Syreforbrug og ph-værdier Af tabel 16 fremgår analyseresultaterne fra gyllen, herunder ph-værdierne. ph i ubehandlet gylle er i gennemsnit 7,3. Forsuring i forsøgsled 9, 11 og 12 afspejler niveauet for ph-værdien i forsøgsplanen og viser, at gyllevognens ph-meter stemmer overens med laboratorieanalyserne. I forsøgsled 9 er der anvendt 2,7 liter 96 procent svovlsyre pr. m 3 gylle for at reducere ph til 6,2. Med den udbragte gyllemængde giver det en tilførsel af 51 kg svovl pr. ha. For at reducere ph til cirka 6,6 ved udbringning efter fremspiring er der brugt 1,8 liter syre pr. m 3 gylle, som giver en tilførsel af 44 kg svovl pr. ha. Syreforbruget er rimeligt ens i de to forsøgsår. Svovlbehovet i vårbyg er omkring 15 til 20 kg pr. ha, så behovet dækkes fuldt ud allerede ved en phreduktion til 6,5. Planteanalyser Planteanalyserne viser generelt kun små forskelle mellem forsøgsled 4, 10 og 11. Der er dog en tendens til, at planter fra forsøgsled 11 med forsuring efter fremspiring har et lidt større indhold af kvælstof, fosfor og svovl end forsøgsled 4, som færdiggødskes ved etablering. Der er ikke udslag for mangan ved forsuring. Kvæggylle til vårbyg på sandjord Tilsvarende forsøgsplanen for gylletildeling til vårbyg på lerjord er der gennemført to forsøg med kvæggylle til vårbyg på sandjord. Forsøgene indgår i projektet Gylle-IT, finansieret af Fødevareministeriets GUDP-midler. Referencekurven med tilsætning af mineralsk kvælstof går i tre trin fra 0 til 150 kg kvælstof pr. ha, og i forsøgsled med gylletildeling med syre indgår kun forsuring til ph 6,0. Det ene forsøg (002) er udført i 9 x 9 meter parceller med tilsvarende brede værn på Aarhus Universitets forsøgsarealer ved Foulum med målinger af ammoniakfordampningstabet ved gylleudbringning i alle fire gentagelser og ved 247

249 Gødskning Husdyrgødning Tabel 17. Strategi for udbringning af gylle til vårbyg på sandjord. (N14) Vårbyg Beregning af værditallet viser, at den største kvæl- Udbringningsteknik Kar. for lejesæd ved høst 2) Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg (00 1 forsøg (002) 1. 0 N 0 9, ,6 10, , N 0 11, ,7 12,5 53 6, N 0 12, ,5 13, , N + 80 NH 4 -N i gylle Nedfældn. Før såning 0 11, ,9 12, , N + 80 NH 4 -N i gylle Slangeudl. Før såning 0 11, ,4 12, , N + 80 NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,0 Før såning 0 11, ,2 11, , N + 80 NH 4 -N i gylle Slangeudl. Medio maj 0 11, , N + 80 NH 4 -N i gylle Fors. ph 6,0 Medio maj 0 12, ,1 LSD 1 5,3 4,9 Gødning, mængde, indhold og værdital Udbragt mængde, ton pr. ha Total-N, kg pr. ton NH 4 -N, kg pr. ton Udbragt kg NH 4 -N i alt, gylle + ha.g. ph NH 4 -N, pct. af total-n Udbringningstidspunkt Syreforbrug, l pr. m forsøg 4. 40,5 3,5 2,1 96 7, ,5 3,5 2,1 96 7, ,5 3,5 2, ,0 68 2, forsøg ,9 1, , ,9 1, ,7 55 3,3 73 Værdital Planteanalyser, juni S, pct. i TS N, pct. i TS P, pct. i TS Mn, ppm i TS B, ppm i TS Cu, ppm i TS forsøg 2. 0,26 4,5 0, ,8 8,7 4. 0,22 4,6 0, ,4 7,9 5. 0,21 4,5 0, ,4 8,1 6. 0,41 4,8 0, ,9 7,3 7. 0,22 4,4 0, ,6 7,5 8. 0,44 4,9 0, ,7 8,2 Fors.: Forsuret, slangeudlagt gylle. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. alle udbringningsmetoder. Ammoniakfordampningen er målt i samarbejde med Universitetet i Kiel, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Resultatet af disse målinger er først klar til Oversigt over Landsforsøgene Forsøgsplan og udbytteresultater for 2014 fremgår af tabel 17. Forsøgene er etableret primo og ultimo april på pløjet JB 3 og 4 efter vinterhvede. Ved den sene gylletildeling til forsøg 001 er der sket fejl ved Agrosmåling af gyllens ammoniumindhold, som betyder, at der er tildelt cirka den dobbelte kvælstofmængde under udbringning i forhold til forsøgsplanen. Derfor er der ingen resultater for forsøgsled 7 og 8. I forsøg 001 er gyllen forsuret af AgroTech med BioCovers SyreN-system med anvendelse af 96 procent svovlsyre, mens der i forsøg 002 er forsuret med Foulums udstyr, som er en gyllevogn fra Kyndestoft med markforsuring med AcidLine, der anvender en 50 procent svovlsyrekoncentration. Udbytter og udnyttelse af kvælstof i gyllen De to forsøg har meget forskellig kvælstofrespons og udbytteniveau og er vist hver for sig. Forsøg nr. 001 har et stort udbytte og en stor kvælstofrespons, mens udbyttet i forsøg nr. 002 er lille og kvælstofresponsen beskeden. Der er ikke udbytteforskel mellem gyllestrategierne. I forsøg 002 er der tendens til merudbytte i kerne for forsuring. Det højeste proteinindhold i kernen opnås ved nedfældning før såning. I alle forsøgsled ligger proteinindholdet over kravet til maltbyg på 9,5 til 11,0 procent. 248

250 Gødskning Husdyrgødning m 3 gylle. Det giver en tilførsel af 100 kg svovl pr. ha ved den øgede gylletilførsel. Planteanalyser Planteanalyserne viser en højere koncentration af svovl og mangan ved forsuring samt en tendens til en højere kvælstofoptagelse. Derimod falder optagelsen af kobber. Fosforkoncentrationen er størst ved nedfældet gylle, selv om tidligere forsøg har indikeret, at fosfortilgængeligheden i gylle øges ved forsuring. På begge lokaliteter er der meget høje fosfortal (6 til 7). Gylle med nitrifikationshæmmer til vårbyg på sandjord For at mindske risikoen for udvaskning af kvælstof fra forårsudbragt gylle inden såning af vårbyg på sandjord er nitrifikationshæmmeren N-Lock tilsat gylle og afprøvet ved stigende tilførsel af mineralsk gødning. N-Lock forhindrer ammoniumkvælstof i at omdannes til nitratkvælstof, som kan udvaskes. Formålet er at undersøge, om N-min indholdet i de forskellige jordlag er forskelligt i gyllegødede parceller med og uden tilførsel af nitrifikationshæmmeren. Det undersøges endvidere, om tilsætningen har en udbytteeffekt. Der er gennemført to forsøg i Vestjylland på JB 3. Udbringning af forsuret gylle til vårbyg efter fremspiring. (Foto: Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug). stofudnyttelse er opnået før såning ved nedfældning og ved forsuring af gylle. I forsøget med gylletildeling efter fremspiring øges kvælstofudnyttelsen med hele 23 enheder ved forsuring i forhold til ubehandlet gylle. Syreforbrug og ph-værdier Af tabellen fremgår analyseresultaterne fra gyllen, herunder ph-værdierne. ph-værdien af ubehandlet gylle er i gennemsnit 7,3. I forsøgsled 6 er der anvendt 2,8 liter svovlsyre pr. m 3 gylle for at reducere ph til 6,0 (omregnet til 96 procent svovlsyre). Med den udbragte gyllemængde giver det en tilførsel af 63 kg svovl pr. ha. For at reducere ph til 5,7 ved udbringning efter fremspiring er der som gennemsnit brugt 3,3 liter syre pr. Forårsnedbøren i Vestjylland har ligget på normalen, dog med et mindre overskud i maj på 13 mm og et underskud i juni på 28 mm. I regionen er der faldet 146 mm nedbør fra gylleudbringningen i marts til N-min undersøgelsen ultimo juni. Der har ikke været ekstreme nedbørshændelser i perioden. Ultimo maj er der faldet 18 mm inden for et døgn, men efter en uge med kun 10 mm nedbør i alt. Nedbørsmængden har næppe ført til en betydelig forårsudvaskning af kvælstof. Forsøgsplanen indeholder tre forsøgsled med stigende tilførsel af mineralsk kvælstof og seks forsøgsled med nedfældning af 100 kg ammoniumkvælstof i gylle, henholdsvis med og uden nitrifikationshæmmer og med stigende tilførsel af supplerende kvælstof i mineralsk gødning. Forsøgsplan og -resultater fremgår af tabel 18. De to forsøg er sået henholdsvis 2. og 24. april med forfrugt hvede og raps. Gyllen er nedfældet 19. marts i begge forsøg, og mineralsk gødning er suppleret 14. maj. Forsøgsled 2 og 3 har tilsvarende fået delt udbringningen på de to tidspunkter. Fra gylleudbringning til såning er der faldet henholdsvis 10 og 50 mm nedbør. I det ene forsøg (002) har Agrosmåleren vist et for lavt ammoniumindhold i gyllen, som betyder, at der er tilført 140 kg i stedet for de 249

251 Gødskning Husdyrgødning Tabel 18. Gylle med nitrifikationhæmmer til vårbyg. (N15) Vårbyg Kar. for lejesæd ved høst Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg N 0 10, , N 0 10, , N 0 11, , NH 4 -N i gylle, nedfældet 0 12, , NH 4 -N i gylle, nedfældet + 40 N 1 12, , NH 4 -N i gylle, nedfældet + 80 N 0 13, , NH 4 -N i gylle + 2,5 l N-Lock, nedfældet 0 12, , NH 4 -N i gylle + 2,5 l N-Lock, nedfældet + 40 N 0 12, , NH 4 -N i gylle + 2,5 l N-Lock, nedfældet + 80 N 0 13, ,0 LSD 1 13,1 ns Gødning, mængde, indhold og værdital Udbragt mængde, ton pr. ha Total-N, kg pr. ton NH 4 -N, kg pr. ton Udbragt kg NH 4 -N i alt NH 4 -N, pct. af total-n forsøg 4. 49,4 4,0 2, Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. Værdital planlagte 100 kg kvælstof i ammonium pr. ha. Der er målt N-min ved etablering 26. juni og ved høst i 0 til 100 cm dybde. Udbytter og udnyttelse af kvælstof i gyllen Udbytterne er vist i figur 14 og viser et lineært stigende udbytte af kvælstof i protein op til maksimal tilførsel af kvælstof, mens kerneudbyttekurven flader ud omkring normtilførslen. En sammenligning af de forskellige gødningsniveauer med udbringning af gylle viser, at der er effekt af stigende kvælstoftilførsel, men ingen effekt af nitrifikationshæmmeren uanset kvælstofniveau. Kun ved tilførsel af i alt 40 og 80 kg kvælstof pr. ha er proteinindholdet i kernen inden for kravet til maltbyg på 9,5 til 11 procent. Værditallet viser, at den største kvælstofudnyttelse er opnået ved nedfældning af ubehandlet gylle. Tilsætning af N-Lock forringer kvælstofudnyttelsen af gylle i de to forsøg. Kg N pr. ha i kerne Udbytte af gylle med/uden nitrifikationshæmmer til vårbyg Tilført kg NH4-N og mineralsk N pr. ha Stigende N 100 NH₄-N + 0 N 100 NH₄-N + 40 N 100 NH₄-N + 80 N 100 NH₄-N + 0 N + N-Lock 100 NH₄-N + 40 N + N-Lock 100 NH₄-N + 80 N + N-Lock Hkg kerne pr. ha Udbytte af gylle med/uden nitrifikationshæmmer til vårbyg Tilført kg NH4-N og mineralsk N pr. ha Stigende N 100 NH₄-N + 0 N 100 NH₄-N + 40 N 100 NH₄-N + 80 N 100 NH₄-N + 0 N + N-Lock 100 NH₄-N + 40 N + N-Lock 100 NH₄-N + 80 N + N-Lock Figur 14. Udbytte af henholdsvis kvælstof i kerne samt kerneudbytte ved stigende kvælstoftilførsel og for kvælstof i gylle med og uden N-Lock. 250

252 Gødskning Husdyrgødning Tabel 19. N-min målinger i forsøg med gylle tilsat nitrifikationshæmmer til vårbyg. (N15) N-min NO 3 -N, ppm, 0-25 cm NO 3 -N, ppm, cm NO 3 -N, ppm, cm NO 3 -N, ppm, cm NH 4 -N, ppm, 0-25 cm NH 4 -N, ppm, cm NH 4 -N, ppm, cm NH 4 -N, ppm, cm Før såning. 2 forsøg 0,8 0,6 0,5 0,3 0,9 0,7 0,4 0,3 26. juni. 2 forsøg 4. 2,9 2,3 1,2 1,8 3,1 2,4 1,0 1,2 7. 3,3 2,3 1,4 2,4 3,4 2,7 1,3 1,5 Efter høst. 2 forsøg 4. 6,0 5,7 2,8 1,5 1,6 1,8 1,0 0,7 7. 5,8 6,2 2,7 1,3 2,4 2,0 1,1 0,8 N-min i vækstsæsonen I tabel 19 ses nitrat- og ammoniumindholdet for forsøgsled med nedfældning med og uden nitrifikationshæmmer i jordens øverste meter med 25 cm intervaller. I N-min prøven, udtaget i juni, skulle effekten af nitrifikationshæmmeren være, at gyllens kvælstof forbliver på ammoniumform, så udvaskningsrisikoen minimeres. Denne effekt kan ikke registreres i forsøgene. Resultaterne tyder på, at der er sket en vis udvaskning af kvælstof fra de øverste jordlag fra udtagning før såning til i juni. Konklusionen fra årets forsøg er, at der ikke kan dokumenteres en effekt af nitrifikationshæmmeren. Der er ikke målt en effekt af N-Lock i de to forsøg, hverken på N-min indholdet eller på forholdet mellem ammoniumkvælstof og nitratkvælstof i jorden eller på udbyttet. I gennemsnit er der tendens til faldende udbytter ved tilsætning af nitrifikationshæmmer i begge forsøg. En effekt af nitrifikationshæmmeren kan kun forventes i år med stor udvaskning af kvælstof i forsommeren. Højere værdital ved forsuring af svine- og kvæggylle til vinterhvede Målt i kerneudbytte viser to forsøg med forskellig udbringningsstrategi ingen effekt af forsuring ved fuldgødskning af vinterhvede med gylle. I kg kvælstof i kerne er der signifikant merudbytte ved fuldgødskning med mineralsk gødning og en tendens til merudbytte for fuldgødskning med gylle med SyreN+ systemet. Fuldgødskning er foretaget på samme tidspunkt som afsluttende gødningstilførsel, og meroptagelsen af kvælstof afspejles således også af gødningstidspunktet. Forsøg med fem forskellige gylletyper, slangeudlagt med og uden forsuring og udbragt henholdsvis primo og ultimo april viser et større proteinindhold i kernen ved forsuring af alle gylletyper og en bedre kvælstofudnyttelse ved forsuring af svine- og kvæggylle samt afgasset gylle, mens udnyttelsen af minkgylle er uændret, og separeret, afgasset gylle får en lavere kvælstofudnyttelse ved forsuring. Udbringningsstrategier for gylle til vinterhvede Der er i to forsøg på JB 7 i Nordjylland afprøvet seks forskellige udbringningsstrategier om foråret og forskellig anvendelse af forsuring. Forsøgsplan og -resultater for 2013 og 2014 fremgår af tabel 20. Bemærk, at forsøgsled 12 i 2013 med delt gødskning udgår af 2014-planen. Der indgår slangeudlægning af ubehandlet gylle og forsuret gylle med SyreN-systemet til henholdsvis ph 6,0 og 6,4. Endvidere er der et forsøgsled med SyreN-forsuring til ph 6,4 med tilsætning af 1 liter FeMan pr. ton gylle, som er en blanding af jern- og mangansulfat. Mangansulfat udgør 20 procent. Der indgår to forsøgsled med fuldgødskning med gylle, dels SyreN+ og AcidLine. SyreN+ systemet anvender flydende ammoniak som kvælstofkilde, mens AcidLines kvælstofkilde er urea (i NS 8-16). Alle forsøgsled med gylle har en planlagt tilførsel af 100 kg kvælstof i ammonium fra gylle og 30 kg kvælstof pr. ha i mineralsk gødning. For at beregne værditallet af kvælstof i gyllen er der forsøgsled med stigende tilførsel af kvælstof i handelsgødning, fra 0 til 180 kg kvælstof pr. ha. For at belyse effekten af at udbringe al gødningen på en gang indgår der et handelsgødningsled med tilførsel af 130 kg kvælstof. Første udbringning af mineralsk gødning er foretaget 20. marts, og gylle eller anden gang mineralsk gødning er udbragt henholdsvis 23. og 30. april. Fuldgødede parceller er kun gødet ved den sidste gødskning. Forsøg 001 er ved en fejl blevet tildelt 48 kg kvælstof, der delvis er korrigeret for, så forsøgsled 1 har fået 48 kg kvælstof, og forsøgsled 2 til 5 samt 7 til 10 har fået tilført 18 kg kvælstof mere end planen, mens forsøgsled med fuldgødskning, dvs. forsøgsled 6, 11 og 12, har fået 48 kg kvælstof mere end planen. Forsøget har en lineær kvælstofrepons i hele intervallet, så gennemsnitstilførslen med tilhørende udbytter af de to forsøg er vist i figur 15. Gyllen er udbragt af AgroTech, hvor forsøgsgyllevognen er bygget efter princippet i BioCovers 251

253 Gødskning Husdyrgødning Tabel 20. Udbringning af svinegylle til vinterhvede. (N16) Vinterhvede Der er i 2014 ikke målt udbytteforskelle af de forskellige gyllebehandlinger, hvor der i 2013-forsø- Udbringningsteknik Kar. for lejesæd ved høst 2) Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg 1. 0 N - 0 8, , N 1 0 7,8 71 5, N + 50 N 2 0 8, , N N 2 0 9, , N N , , N , , N NH 4 -N igylle Slangeudl , , N NH 4 -N i gylle Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle + FeMan Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle SyreN+ Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle +AcidLine Fors. ph 6, , ,8 LSD , forsøg 1. 0 N - 0 8, , N 1 0 8, , N + 50 N 2 0 9, , N N , , N N , , N , , N NH 4 -N i gylle Slangeudl , , N NH 4 -N i gylle Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle + FeMan Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle SyreN+ Fors. ph 6, , , N NH 4 -N i gylle AcidLine Fors. ph 6, , , NH 4 -N i gylle + 50 N AcidLine Fors. ph 6, , ,1 LSD 7-13 ns ns Antal kvælstofudbringninger Gødningsparametre og værdital ph NH 4 -N, pct. af total-n Syreforbrug, l pr. ton Værdital ph NH 4 -N, pct. af total-n Syreforbrug, l pr. ton forsøg forsøg 7. 7, , ,4 78 2,3 67 6,5 72 2, ,1 76 2,8 64 6,1 72 4, ,3 79 2,1 71 6,7 3) 71 2,4 3) ,3 80 3,8 70 6,4 77 4, , , , Fors.: Forsuring og slangeudlægning. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 3) Kun fra 2 forsøg. Ved en fejl blev dette led ikke forsuret i forsøg 002 i Værdital SyreN-system. Gylle iblandet flydende ammoniak er overført fra en SyreN+ gyllevogn til forsøgsgyllevognen, og der er herefter suppleret med syre. AcidLine er tilsat forsøgsgyllevognen i en dosering på 250 liter pr. ha i forsøgsled april har temperaturen været 10 til 12 grader C, høj luftfugtighed og svag østenvind (5 meter pr. sekund). Disse vejrforhold giver en forventeligt lav ammoniakfordampning. Der er ingen lejesæd i forsøgene ved høst. Udbytter og udnyttelse af kvælstof i gyllen Udbytte ved normtilførsel af kvælstof er på 80,8 hkg pr. ha. Der er lineært stigende kvælstofudbytter af tilført handelsgødning i hele intervallet til 180 kg kvælstof pr. ha. Modsat 2013-forsøgene er der ikke merudbytte i kerne for at tildele gødningen på en gang, men derimod et højt merudbytte af kvælstof i kerne. Af figur 15 ses et merudbytte i kvælstof for at fuldgødske, men dette er givetvis en effekt af den sene tilførsel. 252

254 Gødskning Husdyrgødning Kg N pr. ha i kerne Gylle til vinterhvede N-udbytte af tilført total-n Tilført kg N pr. ha Stigende N Fuldg. handelsg. Ubehandlet gylle SyreN ph 6,4 SyreN ph 6,0 SyreN + FeMan Fuldg. gylle SyreN+ Fuldg. gylle AcidLine Hkg kerne pr. ha Gylle til vinterhvede Kerneudbytte af tilført total-n Tilført kg N pr. ha Stigende N Fuldg. handelsg. Ubehandlet gylle SyreN ph 6,4 SyreN ph 6,0 SyreN + FeMan Fuldg. gylle SyreN+ Fuldg. gylle AcidLine Figur 15. Udbytte af henholdsvis kvælstof i kerne samt kerneudbytte ved stigende kvælstoftilførsel og ved forskellige udbringningsstrategier af gylle. gene var en ikke signifikant udbytteeffekt af forsuring på 2,4 til 3,9 hkg pr. ha. Idet gyllen er udbragt i en periode med let nedbør, lave temperaturer og let vind, har tabet af ammoniak givetvis været lavt, hvorfor en forsuring ikke kan forventes at have tydelig effekt på kvælstofudnyttelsen. Værditallene viser samme niveau for førsteårs kvælstofvirkning af gyllen som i Effekten af forsuret gylle er i 2014 som gennemsnit 4 enheder højere end ubehandlet gylle som følge af et lidt højere proteinudbytte, især i forsøgsled med FeMan. I forsøgsled 12 med AcidLine har virkningen været overraskende lav, både målt som kerneudbytte og kvælstofudnyttelse. Især i det ene forsøg er der ikke opnået en tilstrækkelig ph-reduktion, og her er kvælstofudbyttet forholdsvist mindst, men virkningen er også lav i det andet forsøg, hvor der er opnået en ph-reduktion. En sammenligning af phregistreringerne i marken (ikke vist) med analyseresultaterne i 2013 for gylle med Acid-Line viste en gylle ph-stigning på 0,7 enheder fra udtagning til analyse. Her blev der anvendt forholdsvis mindre syre pr. ton gylle. I 2014 er ph-stigningen fra mark til laboratorie 0,2 enheder. I forsøgsled 12 viser analyserne af fuldgødningsgyllen et kvælstofindhold, som er 9 og 9,5 procent lavere end i forsøgsled 11. Dette kan indikere, at der sker en reaktion i gyllen, eventuelt med afdampning af CO 2 og NH 3 over tid. Dette forhold søges afklaret inden 2015, hvor forsøgene er planlagt gentaget. Syreforbrug, ph-værdier, svovl og mangan ph-værdien af ubehandlet gylle er i gennemsnit 7,4. I 2014 er forbruget af svovlsyre lavere end i 2013 pr. reduceret ph-enhed. I forsøgsled 8 er der anvendt 2,3 liter syre pr. ton gylle for at reducere ph med 1 enhed. Med den udbragte gyllemængde svarer det til en tilførsel af 39 kg svovl pr. ha. For at reducere ph til cirka 6,0 har syreforbruget været 2,8 liter syre pr. ton gylle. Det svarer til en tilførsel af 48 kg svovl pr. ha. Svovlbehovet i hvede er cirka 20 kg pr. ha. I gylle, tilsat ammoniak, er der for at neutralisere ammoniakkens høje ph-værdi og reducere gyllens ph til 6,4 tilsat 1,5 liter syre mere pr. ton end ved forsuring til samme ph uden tilsætning af ammoniak. Planteanalyser Der er udtaget planteanalyser en måned efter sidste gødningstilførsel, og der er ikke forskel på koncentrationen af næringsstoffer mellem gyllestrategier. Det eneste næringsstof med udslag er kobber, idet indholdet falder ved forsuring. Afprøvning af forsuring af fem forskellige gylletyper til vinterhvede I vinterhvede er der gennemført to forsøg på Foulumgård med fem forskellige gylletyper med og uden syretilsætning. Formålet er at afklare forskelle i ammoniakfordampning, forsuring og 253

255 Gødskning Husdyrgødning grader C. Ammoniakfordampningen er målt i samarbejde med Universitetet i Kiel, Syddansk Universitet og Forskningscenter Foulum. Resultatet af disse målinger er først klar til Oversigt over Landsforsøgene Forsøgsplan og udbytteresultater for 2014 fremgår af tabel 21. Dronebillede af storparcelforsøg ved Foulum. Der er harvet mellem parcellerne for at undgå effekt af gylle i værnene på måling af ammoniakfordampningen. (Foto: Rene Larsen, Aarhus Universitet). kvælstofudnyttelse af gylle fra svin, kvæg, mink, afgasset gylle samt afgasset, separeret gylle. Endvidere er det formålet at undersøge betydningen af udbringningstidspunktet. Forsøgene indgår i projektet Gylle-IT, finansieret af Fødevareministeriets GUDP-midler. Referencekurven med tilsætning af mineralsk kvælstof går i tre step fra 0 til 150 kg kvælstof pr. ha, og i forsøgsled med gylletildeling med forsuring anvendes syre til ph 6,0. Forsøgene er udført i 9 x 9 meter parceller med tilsvarende brede værn med målinger af ammoniakfordampningstabet ved gylleudbringningen i alle fire gentagelser. Dronebilledet viser det ene forsøg efter gylletildeling. Der er harvet mellem parcellerne efter gylletildeling for at sikre, at ammoniakfordampningen ikke er påvirket af spild udenfor parcellen. Forsøgene er blokforsøg og delvis randomiserede, idet gylletyperne er inddelt i blokke med en type i hver blok, og en type gylle er udspredt i alle fire gentagelser med og uden syre inden udbringning af næste gylletype. Gyllen er udbragt med udstyr fra Aarhus Universitet, som er en gyllevogn med Kyndestoft markforsuring ved slangeudlægning. Den anvendte svovlsyre er således en 50 procent opløsning. De to forsøg har samme tilførsel af gødning, men følger hver deres forsøgsplan, hvad angår udbringningstidspunkt, idet der i forsøg 001 er startet med tilførsel af mineralsk gødning 3. april, mens der i forsøg 002 er startet med tilførsel af gylle. Anden udbringning er foretaget 30. april. Ved begge udbringningstidspunkter har der været svag vind (omkring 5 meter pr. sekund) og ingen nedbør i døgnet efter udbringning. Der har været en blanding af skyet og solrigt vejr. 3. april har temperaturen været mellem 5 og 10 grader C, mens 30. april har haft temperaturer på 10 til maksimum 17 Udbytter og udnyttelse af kvælstof i gyllen Forsøget med den sene gylletildeling har et lavt udbytteniveau. Det kan til dels skyldes sommertørke og en forholdsvis tynd afgrøde i foråret. Kerneudbyttet påvirkes noget forskelligt af forsuring af de forskellige gylletyper. Svinegylle har positivt udslag for forsuring ved begge udbringningstidspunkter, afgasset gylle og kvæggylle har positivt udslag ved den sene udbringning, mens minkgylle og separeret, afgasset gylle har negativt udslag for forsuring ved begge udbringningstidspunkter. For udbytte, målt i kg kvælstof i kerne pr. ha, er der merudbytte ved forsuring af kvæg- og svinegylle, mens der ved de øvrige gylletyper er en vekselvirkning med udbringningstidspunktet. Protein i kerne er stigende ved forsuring for alle gylletyperne. I forsøgsled 11 med afgasset, forsuret gylle er syretilførslen for høj, så ph-værdien i gyllen er endt på 3,2. I dette forsøgsled er der positiv effekt af forsuring, som måske afspejler den afgassede gylles store bufferkapacitet, der kan have haft betydning for ammoniakfordampningen ved udbringningen. Der bliver foretaget en grundigere statistisk analyse af data, som præsenteres med ammoniakmålingerne i Oversigt over Landsforsøgene I figur 16 er de to forsøg lagt sammen, og den viser således udbytteeffekten af forsuring, uafhængigt af udbringningstidspunktet. Der er opnået et ikke signifikant merudbytte for forsuring af svine- og kvæggylle på 2,5 og 2,7 hkg pr. ha og et merudbytte i kg kvælstof i kerne pr. ha på henholdsvis 8 og 10 kg kvælstof pr. ha. Værditallet viser en god kvælstofeffekt af svinegylle, minkgylle og afgasset gylle. Svine- og kvæggylle har den bedste kvælstofeffekt ved tidlig udbringning, og begge gylletyper får højere udnyttelse ved forsuring. Afgasset og separeret, afgasset gylle har derimod den bedste kvælstofvirkning ved den sene tildeling. Det kan indikere lettilgængeligt kvælstof, der giver en sengødskningseffekt. Syreforbrug og ph-værdier Af tabellen fremgår analyseresultaterne fra gyllen, herunder ph-værdierne. Til svinegylle er der anvendt 2,2 liter syre pr. m 3 gylle. Med den udbragte gyllemængde giver det en tilførsel af 20 kg svovl 254

256 Gødskning Husdyrgødning Tabel 21. Forskellige gylletyper til vinterhvede på sandjord. (N17) Vinterhvede Pct. råprotein i tørstof Udbytte, Udb. og kg N i kerne merudb., hkg pr. ha kerne pr. ha Gylle 1/4 Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Mineralsk gødning 1/4 Gylle 1/5 Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg med forskellige udbringningstidspunkter Mineralsk gødning 1/ N 8, ,4 d 7, , N 7, ,8 bc 8, ,9 b N 9, ,2 a 10, ,0 ab N + 80 NH 4 -N i svinegylle 8, ,0 bc 10, ,9 ab N + 80 NH 4 -N i svinegylle, markforsuret 9, ,0 ab 10, ,0 ab N + 80 NH 4 -N i minkgylle 8, ,2 ab 9, ,8 a N + 80 NH 4 -N i minkgylle, markforsuret 9, ,7 abc 10, ,1 ab N + 80 NH 4 -N i separeret biogasgylle 7, ,7 ab 9, ,4 a N + 80 NH 4 -N i separeret biogasgylle, markforsuret 8, ,3 abc 9, ,2 ab N + 80 NH 4 -N i afgasset gylle 7, ,3 bc 8, ,6 ab N + 80 NH 4 -N i afgasset gylle, markforsuret 8, ,4 c 9, ,0 ab N + 80 NH 4 -N i kvæggylle 8, ,4 bc 9, ,1 ab N + 80 NH 4 -N i kvæggylle, markforsuret 9, ,4 c 9, ,5 ab LSD 4-13 ns ns Gødning, mængde, indhold og værdital Udbragt mængde, ton pr. ha Total-N, kg pr. ton NH 4 -N, kg pr. ton Udbragt kg NH 4 -N i alt, gylle + handelsg. ph NH 4 -N, pct. af total-n Syreforbrug, Værdital Værdital l pr. ton forsøg Gylle 1/4 Gylle 1/ ,5 3,4 2, , ,5 3 2, ,5 76 2, ,5 3 2, , ,5 3 2, ,1 81 3, ,0 2,3 1, , ,0 2,3 1, ,6 65 7, ,0 2,4 1, , ,0 2,4 1, ,9 63 8, ,0 2,9 1, , ,0 2,9 1, ,5 56 4, Planteanalyser, juni S, pct. i TS N, pct. i TS P, pct. i TS Mn, ppm i TS B, ppm i TS Cu, ppm i TS forsøg 1. 0,16 2,4 0, ,8 3,8 2. 0,17 2,9 0, ,3 6,8 3. 0,23 3,2 0, ,2 6,7 4. 0,20 3,4 0, ,6 6,1 5. 0,26 3,5 0, ,8 5,9 6. 0,20 3,3 0, ,5 6,2 7. 0,30 3,2 0, ,4 5,6 8. 0,15 3,1 0, ,0 7,8 9. 0,26 2,9 0, ,8 6, ,14 2,8 0, ,7 6, ,29 3,0 0, ,8 5, ,16 2,2 0, ,7 5, ,28 3,4 0, ,0 5,1 Anvendt svovlsyre: 50 pct. opløsning. pr. ha. Til kvæggylle er der anvendt den dobbelte mængde syre pr. ton gylle, og på grund af den større gyllemængde svarer det til en tilførsel af 69 kg svovl pr. ha. Separeret, afgasset gylle har den højeste ph-værdi og kræver et syreforbrug på 7,7 liter for at opnå et tilsvarende ph-niveau. Afgasset gylle har en ph-værdi på niveau med de øvrige husdyrgylletyper, men det højeste syrebehov til ph-sænkning. Planteanalyser Der er udtaget planteanalyser af alle forsøgsled. Der er en større koncentration af svovl og især mangan ved forsuring, uanset gylletype. For kvæggylle er der en tydeligt større kvælstofkoncentration ved forsuring, men ellers er der ikke udslag for hverken kvælstof eller fosfor. Derimod falder koncentrationen af kobber med alle gylletyper, når der 255

257 Gødskning Husdyrgødning Kg N pr. ha i kerne Gylle til vinterhvede N-udbytte af tilført total-n Tilført kg N pr. ha Stigende N Svinegylle + syre Minkgylle + syre Sep. afg. gylle + syre Afgasset gylle + syre Kvæggylle + syre Svinegylle Minkgylle Separeret, afgasset gylle Afgasset gylle Kvæggylle Hkg kerne pr. ha Gylle til vinterhvede Kerneudbytte af tilført total-n Tilført kg N pr.ha Stigende N Svinegylle + syre Minkgylle + syre Sep. afg. gylle + syre Afgasset gylle + syre Kvæggylle + syre Svinegylle Minkgylle Separeret, afgasset gylle Afgasset gylle Kvæggylle Figur 16. Udbytte af henholdsvis kvælstof i kerne og kerneudbytte ved stigende kvælstoftilførsel og af fem forskellige gylletyper, slangeudlagt med og uden forsuring. anvendes forsuring. For afgasset gylle og kvæggylle falder koncentrationen af bor ved syretilsætning. Små og ikke signifikante udslag af forskellig kvælstof-, svovl- og gyllestrategi i vinterraps I tre forsøg er der et ikke signifikant merudbytte for tilførsel af 30 kg kvælstof pr. ha i efteråret på 3,3 hkg pr. ha. Der er i forsøgene lave og ikke signifikante merudbytter af gødskningsstrategien. Lave merudbytter ses for efterårstilført svovl, når gylle eller mineralsk kvælstof udbringes efter fremspiring, mens kvælstofgødskning før såning ikke giver udslag for efterårstilført svovl. Der er ikke merudbytte for svovltilførsel i foråret, når rapsen får dækket hele svovlbehovet fra efteråret. Der er ikke forskel på udbringning af gylle før og efter såning. Det højeste merudbytte opnås ved forsuring og slangeudlægning efter fremspiring. I 2014 er der startet en forsøgsserie med forskellige strategier for tilførsel af kvælstof, gylle og svovl fra efteråret. Der er gennemført tre forsøg. Forsøgene er udført på JB 5 og 6 efter forfrugt hvede og vinterbyg i Østjylland og Sønderjylland. Alle forsøg er sået medio august. Forsøgsled 1 til 4 indeholder stigende tilførsel af kvælstof om efteråret og 20 kg svovl pr. ha ved såning. I forsøgsled 5 udbringes 60 kg kvælstof, men ingen svovl. Forsøgsled 6 til 14 indeholder forskellige strategier for en tilstræbt udbringning af 60 kg ammoniumkvælstof i gylle henholdsvis før såning og i rapsens fire bladstadium i kombination med forskellig svovlgødskning. Før såning viser gylleanalyser, at der er tilført 73 kg ammonium pr. ha, mens der efter fremspiring er tilført 83 kg ammonium pr. ha. Forsøgsled 13 og 14 tilføres ikke svovl om foråret, hvor alle øvrige forsøgsled suppleres med 30 kg. Hvor der anvendes forsuring af gylle, udgør syren svovlkilden. Forsøgsplan og forsøgsresultater fremgår af tabel 22. I landsforsøg i vinterraps på arealer med tilførsel af husdyrgødning var der i 2011 til 2013 ikke merudbytter for kvælstoftilførsel om efteråret. I årets tre forsøg er der 3,3 hkg i merudbytte for tilførsel af 30 kg kvælstof pr. ha om efteråret i forhold til at tilføre hele kvælstofmængden om foråret. Forsøgsled 3 og 4 viser ikke kvælstofrespons af at øge den samlede tilførsel om efteråret ved uændret forårstilførsel. I forsøgene er der ikke opnået merudbytter for tilførsel af svovl om foråret. Behovet for svovl på de pågældende forsøgsarealer i det pågældende år har derfor været lavt, hvorfor svovleffekten af de enkelte behandlinger ikke kan vurderes. Om efteråret er der ligeledes kun usikre forskelle mellem forsøgsled med og uden svovl. Tidligere års forsøg har vist, at svovlbehovet om efteråret generelt er lavt. Der er opnået samme effekt af de forskellige udbringningsstrategier af gylle før og efter fremspiring. 256

258 Gødskning Anden organisk gødning Tabel 22. Forskellige kvælstof-, svovl- og gyllestrategier. (N18) Vinterraps Planteanalyser, efterår Planteanalyser, forår Udbytte og Efterårstildeling Udbring- Udbring- Forårstildeling merudb. Gylle nings- metode, tidspunkt, i TS i TS nings- N, pct. S, pct. Mn, std.- ppm N, pct. S, pct. Mn, Kg N pr. Kg S pr. Kg N pr. Kg S pr. kvalitet, efterår efterår i TS i TS i TS ppm ha ha ha ha i TS hkg pr. ha forsøg nej Ved såning , nej Ved såning , nej Ved såning ,3 0, , nej Ved såning , nej Ved såning ,5 0, , NH 4 -N 0 Ja Nedfældn. Ved såning ,2 0, ,4 0, , NH 4 -N 20 2) Ja Fors., nedf. Ved såning ,4 0, ,5 0, , NH 4 -N 0 Ja Slangeudl. Ved såning ,0 0, ,6 0, , NH 4 -N 20 2) Ja Fors., sl.udl. Ved såning ,1 0, ,7 0, , NH 4 -N 20 Ja Slangeudl. 4-blad st ,4 0, , NH 4 -N 0 Ja Slangeudl. 4-blad st ,5 0, , NH 4 -N 20 2) Ja Fors., sl.udl. 4-blad st ,6 0, , NH 4 -N 0 Ja Slangeudl. 4-blad st ,4 0, , NH 4 -N 20 2) Ja Fors., sl.udl. 4-blad st ,4 0, ,2 LSD ns Nedf: nedfældet, sl.udl.: slangeudlagt, fors.: forsuret. 2) Svovl fra svovlsyre ved gylleforsuring. Planteanalyser Planteanalyserne viser en øget koncentration af svovl ved forsuring, og udslaget er tydeligst om foråret. Som gennemsnit af alle gyllegødede forsøgsled er kvælstofkoncentrationen ligeledes størst i de forsurede forsøgsled, både efterår og forår. Gyllestrategien har endvidere betydning for mangankoncentrationen, idet denne ligeledes er størst i de forsurede forsøgsled. Effekten om foråret er upåvirket af, om gyllen er udbragt før såning eller efter fremspiring. Modsat forsøgene med forsuring i korn er der ikke en negativ effekt af forsuring på koncentrationen af kobber (ikke vist). Anden organisk gødning Biochar til jordforbedring og gødskning Af Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug Tre forsøg med andetårs virkning af biochar fra træ viser ikke signifikant udbytteeffekt af tilført biochar i efteråret 2012, men en tendens til mindre udbytte i vinterbyg på sandjord med stigende tilførsel og en tendens til større udbytte med stigende tilførsel til vinterhvede på lerjord. Et forsøg med tilførsel af halmchar og sand til vårbyg i 2014 viser ingen udbytteeffekt. Tabel 23. Forsøg med andetårs virkning af biochar fra halm til vinterhvede i (N19) Biochar til vinterhvede, høst 2013 N-min 0-25 cm dybde Vinterhvede 2014 Vinterbyg 2014 Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Antal forsøg Ubehandlet , ,0 2. 2,5 ton C pr. ha , , ton C pr. ha , , ton C pr. ha ,7 99-1,7 LSD ns ns ns ns Biochar: C-indhold: 80,2 procent, N-indhold: 0,24 pprocent, ph: 7,2. Eftervirkning af biochar fra træflis I 2014 er der videreført tre forsøg efter vinterhvede med stigende mængder biochar fra affaldstræ for at teste andetårs virkningen. Biochar er et restprodukt fra en anaerob forbrænding og er et meget kulstofrigt, inaktivt produkt, som kan have positiv effekt på jordstrukturen. Der blev i efteråret 2012 nedbragt 0 til 20 ton kulstof pr. ha ved pløjning eller fræsning før såning og fuldgødsket med mineralsk gødning. De tre forsøg er alle placeret i Midt- og Nordjylland på henholdsvis JB 4, 5 og 7. Forsøgene viste i 2013 ikke en udbytteeffekt af biochar, dog med tendens til lidt mindre udbytte. Se Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 261 til 263. Et forsøg på lerjord gav i 2013 et mindre merudbytte ved tilførsel af 10 ton kulstof pr. ha, og dette forsøg har i 2014 givet den bedste effekt af 257

259 Gødskning Anden organisk gødning tilført biochar. I forsøgene på JB 5 og 7 har der været vinterhvede igen i 2014, mens forsøget på JB 4 er efterfulgt af vinterbyg i Forsøgsarealerne er dyrket som den omgivende mark. Forsøgsplan og forsøgsresultater fremgår af tabel 23. Der er ikke signifikante udbytteforskelle, men en tendens til merudbytte for tilført biochar i hvedeforsøgene på lerjord. I vinterbygforsøget på sandjord falder udbyttet derimod med stigende tilførsel. I forsøget med størst udbytteeffekt har der været lejesæd, ligeligt fordelt med 20 og 30 procent gennem parcellerne. N-min analyser i foråret viser i begge forsøg lavere N-min værdier i parceller med biochar. Det kan indikere, at der immobiliseres kvælstof, selv om biocharens kulstof bør være forholdsvis inaktivt. Det er især nitratkvælstof, som reduceres med stigende tilførsel. Øvrige næringsstoffer i jorden viser ikke udslag for behandling. Planteanalyserne viser generelt ikke forskelle i koncentrationen af næringsstoffer. Se Tabelbilaget, tabel N19. Den eneste undtagelse er mangan, som falder med stigende tilførsel af biochar i forsøget på lerjord. Dette er ikke tilfældet på sandjorden og kan derfor ikke forklare den negative udbytterespons. Ikke udbytteeffekt af biochar fra halm iblandet sand I 2014 er der gennemført et enkelt forsøg med biochar fra halm, fremstillet på virksomheden Frichs pyrolyseanlæg ved Randers. Biochar fra halm er meget fin i strukturen og indeholder mange lette partikler, som let støver. Ved Frichs er der derfor gennemført nogle test med iblanding af sand for at sikre fordelingen i marken og for at beskytte dem, der skal arbejde med biocharen. Ved at iblande den firedobbelte sandmængde i vægt er afdriften blevet minimal. For at undersøge effekter af biocharen testes denne i to doseringer og suppleres kun med 40 kg kvælstof pr. ha, men fuldgødskes med øvrige næringsstoffer. Som referenceled anvendes stigende kvælstof fra 0 til 160 kg kvælstof pr. ha. Forsøgsplan og -resultater ses i tabel 24. Ved iblanding med sand er den samlede dosering 25 ton pr. ha i forsøgsled 6 og 50 ton pr. ha i forsøgsled 7. Analyser af det opblandede biochar-produkt har vist et kulstofindhold på 9 procent, svarende til en markdosering på 2,25 ton kulstof pr. ha i forsøgsled 6 og 4,5 ton kulstof tilført i forsøgsled 7. En fejlkilde i forsøget er, at forsøgsled 1 til 5 ikke har fået tilført sand, og det er derfor ikke muligt at Tabel 24. Forsøg med biochar til vårbyg på lerjord. (N20) Vårbyg N-min, maj, 0-25 cm Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg 1. Ubehandlet 22 54,6 49, N 25 74,3 16, N 55 95,3 26, N ,5 30, N ,9 32,7 6. Før såning: 5 t biochar fra halm + 40 N 29 66,9 12,3 7. Før såning: 10 t biochar fra halm + 40 N 44 71,0 12,9 LSD ns ns Biochar: Iblandet sand: C-indhold: 9 procent, N-indhold: 0,09 procent. ph: 10,0. se effekten af biocharen alene. Det er dog næppe en betydelig fejlkilde. Sammenlignes udbytterne i forsøgsled 6 og 7 med forsøgsled 2, er der en ikke signifikant udbyttenedgang ved tilførsel af biochar. Tidligere forsøg på Risø har vist en immobilisering af kvælstof i biochar fra halm, udbragt før såning af vårbyg, men såvel N-min som udbyttet i dette forsøg tenderer en stigning med øget tilførsel af biochar og sand. Der er behov for at udvikle et spredbart produkt. Recirkulering af fosfor fra affaldsstoffer - merudbytte for tilførsel af fosfor I forsøg med stigende tilførsel af fosfor er der opnået merudbytte for tilførsel af op til 120 kg fosfor pr. ha. Struvit, komposteret husholdningsaffald og aluminiumfældet slam har vist en førsteårs udbytteeffekt af fosfor i vårbyg, svarende til 11 til 17 procent af fosforeffekten af tilført triplesuperfosfat (TSP). Derimod er der ingen førsteårs fosforvirkning af jernfældet slam, NovoGro og biochar fra dyreknogler. I 2013 er startet et GUDP-projekt for at belyse fosforvirkningen af forskellige affaldsprodukter og for at finde fosforkilder, som kan erstatte indkøb af mineralsk fosfor. Projektet udføres i samarbejde med Aarhus Universitet, HedeDanmark og Euro fins Steins og omfatter såvel potte- som markforsøg med forskellige typer af forarbejdede affaldsprodukter, som afprøves i forskellige afgrøder. I markforsøg afprøves udvalgte produkters førsteårs og andetårs virkning i vårbyg samt førsteårs virkning i majs. Se majsafsnittet. For at få udslag for tilført fosfor er der udvalgt forsøgsarealer med lave fos- 258

260 Gødskning Anden organisk gødning Tabel 25. Afprøvning af fosfor i restprodukter til vårbyg. (N2 Vårbyg Kar. for lejesæd ved høst Faktor A: Uden ekstra P Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha Kar. for lejesæd ved høst Faktor B: + 60 P i triplesuperfosfat (TSP) Pct. råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udbytte og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg 1. 0 P i triplesuperfosfat (TSP) 0 12, ,4 0 12, , P i triplesuperfosfat (TSP) 0 12,4 79 1,5 0 12,4 82-1, P i triplesuperfosfat (TSP) 0 12,2 83 4,5 0 12,3 85 1, P i triplesuperfosfat (TSP) 0 12,3 84 4,7 0 12,8 89 1, P i slam 1 2) 0 13,5 81-1,5 0 13,3 89-0, P i slam 2 2) 0 13,3 83 0,5 0 13,6 89-1, P i struvit 0 13,2 83 0,9 0 13,3 89-0, P i kompost (KOD) 0 13,1 82 0,7 0 12,7 87 0, P i NovoGro 0 13,7 80-2,8 0 13,5 86-3, P i biochar fra dyreknogler 0 12,5 76-0,8 0 12,2 81-1,1 LSD 2 = 0,2 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Slam 1 er fældet med jern, Slam 2 er fældet med aluminium. fortal (1 til 2). Markforsøgene er en kombination af lands- og forskningsforsøg med samme forsøgsplan og udførelse, men forskellig prøvehyppighed og -antal. I foråret er der gennemført tre markforsøg i Nord-, Vest- og Østjylland med seks forskellige produkter i vårbyg: To typer af slam, struvit, NovoGro, komposteret organisk dagrenovation (KOD) og biochar fra dyreknogler. Produkterne er udbragt og nedpløjet før såning, på nær biocharen, som er ankommet senere end de andre produkter og derfor er udbragt efter såning i forsøgene i Nord- og Vestjylland. Forsøgene er fuldgødsket med kvælstof, kalium og svovl for at isolere fosforeffekten af produkterne. Analyser af jord og planter er endnu ikke opgjort, så her omtales kun udbyttedata. I to af de tre forsøg er variationen så stor, at de ikke kan klassificeres som OK uden en nærmere statistisk analyse. De samlede resultater offentliggøres i Oversigt over Landsforsøgene Det godkendte forsøg er beliggende på Koldkærgård, og her er alle produkter udbragt før såning. Forsøgsplan og -resultater fremgår af tabel 25. Doseringen af alle produkter er beregnet ud fra en tilførsel af 60 kg fosfor pr. ha og varierer mellem 0,45 ton pr. ha i biochar og 16,7 ton pr. ha i NovoGro. Som reference er der stigende tilførsel af fosfor, fra 0 til 60 kg pr. ha, tilført i triplesuperfosfat. For at afdække eventuelle andre effekter af produkterne end fosforvirkningen er alle parceller gødet med 60 kg fosfor pr. ha i triplesuperfosfat som faktor B. Det betyder, at referencekurven udvides til 120 kg fosfor pr. ha. Foto fra marken mod forsøgsarealet i Nordjylland, hvor der i foråret har været synlig effekt af fosfor. (Foto: Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug). I forsøget på Koldkærgård er der i maj og juni ikke konstateret visuel forskel mellem forsøgsbehandlingerne. Det er der til gengæld i forsøget i Nordjylland, hvor hele den omkringliggende mark ikke har været gødet med fosfor og har stået betydeligt ringere end forsøgsled med tilført fosfor. I figur 17 vises referencekurven for tilført fosfor i TSP, fra 0 til 120 kg pr. ha. Der er udslag for tilført fosfor i hele intervallet, dog størst udslag mellem 0 og 60 kg fosfor pr. ha. Merudbyttet ved maksimum er 6 hkg pr. ha, og indregnes aktuelle priser, er der et nettomerudbytte op til cirka 60 kg fosfor pr. ha i TSP. Sammenligning af produkterne viser en fosforeffekt af struvit, KOD og aluminiumfældet slam, svarende til en tilførsel af 7 til 10 kg fosfor i triplesuperfosfat. Jernfældet slam, biochar og NovoGro har derimod ingen førsteårs fosforvirkning. Ved tilførsel af restprodukter er kvælstofoptagelsen i kernen upåvirket. Det tyder på, at restprodukternes kvælstofeffekt ikke har påvirket udbyttet. Udbyttet i alle forsøgsled med restprodukter uden tilførsel af ekstra fosfor er signifikant mindre end i forsøgsled, tilført 40 eller 60 kg fosfor i handels- 259

261 Gødskning Anden organisk gødning Hkg kerne pr. ha P til vårbyg Kerneudbytte af tilført total-p Tilført kg P pr. ha Stigende P Slam 1 Slam 2 Struvit Kompost NovoGro Biochar Figur 17. Fosforeffekt af forskellige restprodukter i vårbyg. gødning. Dette tyder på en dårlig virkning af fosfor i alle restprodukter. Forsøgene videreføres i 2015 med måling af andetårs effekten og opgørelse af optagelsen af næringsstoffer i restprodukterne i planter og jord. Struvit til vårbyg Der er stor interesse på rensningsanlæggene for at udfælde og ekstrahere struvit (MgNH 4 PO 4 ) for at optimere rensningsprocesserne i spildevand. Samtidig kan struvit anvendes til gødskningsformål. Struvit indeholder cirka 12 procent fosfor og 6 procent kvælstof. Struvit kan udkrystalliseres i en form, hvor det er mere eller mindre spredbart med traditionelle gødningsspredere. I forbindelse med et EU-projekt (Nutrec) har Videncentret for Landbrug gennemført et forsøg i vårbyg for at belyse tilgængeligheden af fosfor i struvit. Forsøget Tabel 26. Afprøvning af struvit som fosforgødning i vårbyg. (N22) Biochar fra dyreknogler (AnimalBoneChar) Biochar fra dyreknogler er fremstillet ved pyrolyse af kød- og benmel. Pyrolyse er en næsten iltfri forbrænding. Herved afdamper det organiske materiale, og restproduktet består af cirka 70 procent tricalciumfosfat eller hydroxylapatit Ca 3 (PO 4 ) 2, der kan anvendes som fosforgødning. Resten udgøres hovedsageligt af kulstofforbindelser. Triplesuperfosfat Kg P pr. ha Struvit Pct. P i planteprøve i maj Pct. P-indhold i kerne ved høst Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha ,26 0,24 73, ,37 0,25 5, ,39 0,28 4, ,42 0,27 7, ,28 0,26 0, ,40 0,27 6, ,48 0,29 7,5 LSD 2,5 Strategi Slam fældet med jern eller aluminium Fosfat danner tungtopløselige forbindelser med de fleste metalioner, som anvendes for at fjerne fosfor fra spildevand. Ved tilsætning af jern- eller aluminiumklorid udfældes fosforen som fosfat (FePO 4 eller AlPO 4 ), der bindes til slammet. Der er testet slamtyper fra to forskellige rensningsanlæg, der anvender kemisk fældning med henholdsvis jern og aluminium. Struvit Fosfor i slam kan udfældes som struvit (MgN- H 4 PO 4 ) ved tilsætning af ammonium og magnesium. Reaktionen er meget effektiv og kan reducere fosforindholdet i slam med op til 95 procent. Struvit kan anvendes på krystalform eller granuleres og udbringes som anden mineralsk gødning. Kompost (KOD) Komposten består af 50 procent kildesorteret, organisk dagrenovation, 25 procent have-/parkaffald og 25 procent sigterest fra dagrenovationskompost. Komposten indeholder 7 kg fosfor pr. ton og godt det dobbelte i organisk kvælstof. NovoGro NovoGro er et biprodukt (slam) fra fremstilling af enzymer og insulin. Produktionen er baseret på gæring af landbrugsprodukter som sukker, soja og majsmel og indeholder kvælstof, fosfor og kalk. er gennemført på lerjord med et fosfortal på 1,6, hvilket indikerer, at afgrøden har behov for tilførsel af fosfor. Effekten af struvit er sammenlignet med effekten af triplesuperfosfat. Kvælstoftildelingen er korrigeret for kvælstofindholdet i struvit, idet dette forventes at være fuldt tilgængeligt. Alle gødninger er udstrøet før såning. Forsøgsplan og resulter fremgår af tabel 26. Der er opnået et signifikant merudbytte for tilførsel af fosfor i triplesuperfosfat. Fuldt udbytte er 260

262 Gødskning Anden organisk gødning nået allerede ved tilførsel af 15 kg fosfor pr. ha. Indholdet af fosfor i en planteprøve, udtaget medio maj, viser, at en fosfortilførsel på 15 kg fosfor pr. ha i triplesuperfosfat har forøget fosforkoncentrationen fra 0,26 til 0,37 procent. En yderligere tilførsel af fosfor har ikke påvirket koncentrationen. Der er kun målt ubetydelige effekter af 15 kg fosfor pr. ha, tilført i struvit, på såvel udbytte som fosforkoncentrationen. Det tyder på, at fosfortilgængeligheden er betydeligt dårligere end af triplesuperfosfat. Tilførsel af 90 kg fosfor i struvit resulterer i samme merudbytte som tilførsel af triplesuperfosfat. Det viser, at en del af fosforet i struvit er tilgængeligt. Resultaterne er i overensstemmelse med udenlandske forsøg med afprøvning af struvit. Forsøget er fastliggende, og eftervirkningen af fosfor, tilført i 2014, bliver målt i Hvad er jordens kulstof værd? Københavns Universitets langtidsforsøg med udbringning af affaldsbiomasse kan hjælpe os med at give svaret Af Jakob Magid og Clement Peltré, Københavns Universitet Københavns Universitet etablerede i 2002 et fastliggende forsøg med affaldsbiomasse, herunder spildevandsslam, komposteret/bioforgasset husholdningsaffald, human urin og forskellige husdyrgødninger. Forsøgsarealet drives nu på en kombination af basismidler og bidrag fra samarbejdspartnere og interessenter. Forsøget er anlagt på en JB 6, som er repræsentativ for mange af de jorde, der ligger omkring de større byer og kan tænkes at modtage forskellige former for affaldsbiomasse fra byer. Opretholdelse af forsøgsarealet kan sikre, at der er mulighed for løbende at foretage analyser af forsøgsled med og uden tilførsel af affaldsstoffer for at be- eller afkræfte påstande om skadelige virkninger på jord- eller afgrødekvalitet ved anvendelse af affaldsstoffer i jordbruget. En nyligt publiceret undersøgelse fra forsøget har set på antallet af antibiotikaresistente bakterier i jord efter tilførsel af store mængder affaldsbiomasse, svarende til op mod 65 års normalt tilladt mængde. Antibiotikaresistens er almindeligt forekommende i jordbakterier og svampe, selv i uforstyrrede naturlige jorde. Faktisk stammer en stor del af de antibiotika, vi bruger til medicinsk behandling, fra jordens mikroorganismer. Forsøget Trækkraft, kn Organisk kulstof, pct. Organisk tilførsel og trækkraftbehov 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Trækkraftbehov U NPK HU CS SA S Kulstofindhold U NPK HU CS SA S DL CMA CH CHA DL CMA CH CHA Figur 18. Oversigt over trækkraftsbehov og organisk stofindhold i forsøgets gødningsbehandlinger: U = ugødet, NPK = NPK-gødet, HU = human urin, CS = kvæggylle, SA = spildevandsslam accelereret mængde, S = spildevandsslam, DL = dybstrøelse, CMA = kvægmøg accelereret mængde, CH = komposteret husholdningsaffald, CHA = komposteret husholdningsaffald accelereret mængde. har vist, at der ikke har været forskel på de forskellige behandlinger blot ni uger efter udbringning. Umiddelbart efter udbringningen og tre uger senere har der været færre antibiotikaresistente bakterier i den jord, som ikke har fået tilført affaldsbiomasse i årevis, men altså ikke efterfølgende. Det viser, at jorden har en evne til hurtigt at neutralisere antibiotikaresistens i en bestemt gruppe bakterier (pseudomonader), der bruges som model for resistensudvikling. Det tyder på, at jord også vil kunne neutralisere resistens fra andre typer af mikroorga- 261

263 Gødskning Andre gødningsforsøg/andre undersøgelser nismer, som tilføres med husdyrgødning, spildevandsslam og komposteret organisk affald. I 2014 har vi undersøgt betydningen af jordens organiske stofniveau for energiforbruget ved jordbearbejdning, målt som den mængde energi, der skal bruges til at trække en harvetand gennem jorden. Se figur 18. Det har vist sig, at der kan spares op mod 30 procent af energiforbruget ved det højeste indhold af organisk stof ved årlig tilførsel af en høj mængde kompost. Når variationen af organisk stof og lerindhold er taget i betragtning, kan vi forklare det meste (cirka 70 procent) af forskellene, og ud fra dette kan vi sige noget om værdien af jordens organiske stofindhold. I de kommende år vil vi se på kulstoflagringsevnen i jorden, både når der bygges op ved årlige tilførsler, og når tilførslen af organisk stof med affald ophører. Det vil sige, vi kan få bedre viden om den langsigtede klimaværdi af tilførsel af forskellige former for affaldsbiomasse til jorden. På sigt vil det også kunne undersøges, om der er hold i formodninger om sygdomsundertrykkende virkninger af tilført organisk stof, og om der skulle være negative virkninger af at recirkulere affaldsbiomasse fra rensningsanlæg, husholdningsaffald og human urin. De resultater, der indtil videre foreligger, tyder ikke på nogen negative virkninger, og at det derfor er sikkert at recirkulere affaldsbiomasse. Andre gødningsforsøg Af Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Forsøg med vækststimulatorer Der er gennemført ét forsøg i vinterhvede og ét i vinterraps med produktet Terra Sorb Complex. Produktet består af 25 procent aminosyrer, der angives at afbalancere virkningen af forskellige biostimulatorer, forbedre næringsstofforsyningen og forebygge stresssituationer i planten. Tabel 27. Afprøvning af vækstimulatoren Terra Sorb Complex. (N23, N24) Vinterhvede, Vinterraps, udbytte og udbytte og merudbytte, merudbytte, hkg pr. ha hkg pr. ha forsøg 1. Ubehandlet 85,0 54,5 2. 1,5 l Terra Sorb Complex, efterår 0,3 0,3 3. 0,75 Terra Sorb Complex, efterår og forår 0,1-0,6 4. 1,5 l Terra Sorb Complex, forår 2,7 1,4 LSD ns ns I både vinterhvede og vinterraps er der udprøjtet 1,5 liter Terra Sorb Complex om efteråret eller om foråret samt en splitbehandling med 0,75 liter fordelt på efterår og forår. Forsøgsplan og -resultater fremgår af tabel 27. Terra Sorb Complex er tilført 21. oktober om efteråret i vinterraps, 15. marts om foråret og ved splitbehandling 21. oktober og 15. marts. I vinterhvede er tilførsel sket 11. oktober og 3. april, mens den anden behandling om foråret er foretaget 24. april. Der er ikke registreret nogen forskelle i plantebestand eller overvintring mellem forsøgsbehandlinger, og hverken i vinterhvede eller i vinterraps er der opnået effekt på udbyttet. Andre undersøgelser Kvælstoftabet fra vinterhvede stiger først markant, når der tildeles mere end 1,5 gange normen Af Kristoffer Piil, Videncentret for Landbrug I et forsøg med kvælstofudvaskning gennem 19 dræn i samme vinterhvedemark er der målt en gennemsnitlig kvælstofkoncentration på 5,9 mg totalkvælstof pr. liter med en maksimal forskel mellem dræn på 4,8 mg totalkvælstof pr. liter. Marken er gødet med handelsgødning efter gældende normer. Et efterfølgende storparcelforsøg med stigende kvælstof til vinterhvede i samme mark viser signifikant merudbytte og lineært stigende kvælstofoverskud ved stigende tilførsel af kvælstof. Drænvandsmålinger i oktober viser højere kvælstofkoncentration i drænvandet med stigende kvælstoftilførsel, men kvælstofkoncentrationen stiger mindre end 1 mg totalkvælstof pr. liter ved tildeling af 1,5 gange normen i forhold til normtildeling. I en vinterhvedemark er der taget drænvandsprøver fra november til marts i 19 ud af 57 dræn. Marken er inddelt i fem blokke med fire storparceller i de fire blokke og tre storparceller i den femte blok. Hver storparcel dækker tre dræn (se figur 19), og der er fire gange i vinterhalvåret 2013 til 2014 taget drænvandsprøver i det midterste dræn i hver storparcel. Drænvandsprøverne er analyseret for indhold af total- og nitratkvælstof. Drænafstanden i marken er 16 meter, og afstanden mellem de dræn, der tages prøve i, er således cirka 45 meter. Jordtypen på arealet er JB 6. Marken er i normal drift og er gødet ensartet over hele marken efter gældende normer. Kvælstofkoncentrationen i dræ- 262

264 Gødskning Andre undersøgelser Drænvandskoncentrationer i enkeltdræn Blok 1 Blok 2 a c d b c Kvælstof, mg N pr. liter Total-N i dræn Drænnummer Nitrat-N Total-N Figur 19. Randomiseret blokdesign for storparcelforsøg. Hver parcel dækker tre dræn. Drænvandsprøverne udtages i midterste dræn. nene er i gennemsnit 5,9 mg totalkvælstof pr. liter og falder fra den sydlige til den nordlige ende af marken. Se figur 20. Således er kvælstofkoncentrationen i de fem sydligste dræn 7,4 mg totalkvælstof pr. liter, hvoraf 65 procent udgøres af nitratkvælstof og i de fem nordligste dræn 4,7 mg totalkvælstof pr. liter, hvoraf 56 procent er nitratkvælstof. Se figur 20. Den maksimale forskel mellem to dræn er 4,8 mg totalkvælstof pr. liter. Forsøget viser, at der inden for samme mark kan være betydelige forskelle i kvælstofkoncentrationen i drænvandet. Der er til høst 2014 anlagt et forsøg med stigende kvælstof til vinterhvede i storparcellerne på arealet. Kvælstofniveauerne og udbytter fremgår af tabel 28. Kvælstoftilførslen svarer i forsøgsled 1 til 4 til henholdsvis halv norm, norm, halvanden gange norm og to gange norm. I alle forsøgsled har der været nogen udvintring i den fjerde gentagelse, og der er derfor sået vårbyg i de udvintrede områder Figur 20. Gennemsnitlige totalkvælstof- og nitratkvælstofkoncentrationer i vinterhalvåret 2013 til 2014 i 19 dræn i samme mark. Afstanden mellem de dræn, der prøvetages i, er cirka 45 meter. i foråret Gødningstildelingen er justeret, så der tildeles gødning efter vårbygnorm i de påvirkede områder. Kvælstofkoncentrationerne i drænene er ikke påvirket i nævneværdig grad af ændringen til vårbyg. Der er signifikante merudbytter for tildeling af kvælstof til og med 230 kg kvælstof pr. ha samt stigende proteinprocent og stigende proteinkorrigerede nettomerudbytter op til den maksimale kvælstoftildeling på 306 kg kvælstof. Se tabel 28. Markoverskuddet, opgjort som kg kvælstof i kerne minus kg kvælstof tilført i gødning, stiger lineært med stigende kvælstoftilførsel. Se tabel 28. Der bliver i vinterhalvåret 2014 til 2015 udtaget prøver af drænvandet fra storparcellerne, men ved redaktionens slutning er der kun gennemført en Tabel 28. Udbytter, markoverskud og kvælstofkoncentrationer i drænvandet ved stigende kvælstof Vinterhvede Markoverskud, kg N pr. ha Drænv.-konc., mg total N pr. liter Pct. total-n i drænvand som nitrat Nettomerudb., hkg pr. ha Protein korr. nettomerudb., hkg pr. ha Pct. råprotein i kernetørstof Udb. og merudb., kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne pr. ha forsøg N 2 5, , , N 47 7, , , N 91 8, , , N , , ,0 LSD 4, ,2 Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 4,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. 263

265 Gødskning Andre undersøgelser Drænvandskoncentration, mg total-n pr. liter Udbytte og drænvandskoncentrationer ved stigende N Kvælstoftilførsel, kg N pr. ha Total-N i drænvand Udbytte Figur 21. Totalkvælstofkoncentration i drænvand og udbytter ved stigende kvælstoftildeling. enkelt prøvetagning i oktober Tolkningerne af resultaterne skal derfor ske med forsigtighed. Kvælstofkoncentrationen i drænvandet stiger ved stigende kvælstoftildeling (se tabel 28 og figur 2, men stigningen er størst ved tildeling af over 230 kg kvælstof pr. ha. Således øges kvælstofkoncentrationen i drænvandet med cirka 3 mg totalkvælstof pr. liter ved at øge kvælstoftildelingen fra 77 til 230 kg kvælstof pr. ha, mens totalkvælstofkoncentrationen i drænvandet øges med yderligere 6 mg totalkvælstof pr. liter, når kvælstoftildelingen øges fra 230 kg kvælstof pr. ha til 306 kg kvælstof pr. ha. Se tabel 28 og figur 21. Der gennemføres yderligere drænvandsmålinger under kvælstofforsøget i vinterhalvåret 2014 til Forsøget fortsætter. Kvælstoftildelingskort, beregnet ud fra dronedata Af Rita Hørfarter, Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug, PlanteInnovation og firmaet Geoteam har i 2014 gennemført en demonstration, der skal afsøge, om det i praksis er muligt at overflyve en mark med en drone, hvori der er placeret et sensorkamera, behandle de indsamlede data og derudfra udarbejde et kvælstoftildelingskort og sprede gødningen gradueret på marken. Formålet er blandt andet at identificere de arbejdsgange, der skal automatiseres, for at metoden kan anvendes i praksis i storskala. I projektet Udbytte, hkg pr. ha Den anvendte drone er en fastvinget drone af mærket Trimble UX5 med et SONY NEX-5R kamera. (Foto: Rita Hørfarter, Videncentret for Landbrug). indgår ikke en test af, om den positionsbestemte kvælstoftilførsel ud fra dronedata resulterer i et merudbytte. I processen fra dronemåling til gradueret udspredning af kvælstof på marken indgår en del ukendte faktorer, der især handler om at håndtere de store datamængder fra dronen, data, der geografisk skal rettes op og ikke mindst generaliseres (fra høj opløsning til lavere opløsning). Der findes i øjeblikket ikke et IT-program, der kan klare ovenstående, så i demonstrationen er dataprocessen håndholdt hele vejen igennem. Forsøg fra 2002, udført af Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet viser, at omfordeling af kvælstof inden for en mark skal ske fra sandjord med tynd plantevækst, samt hvor afgrøden er meget kraftigt udviklet, uanset jordtypen, til områder med højt lerindhold og lav plantevækst. Demonstration Demonstrationsmarken er en 30 ha stor vinterhvedemark, beliggende ved Tissø, Sjælland. Marken er meget kuperet med en højdeforskel på 20 meter. Marken er overfløjet to gange, og ud fra sidste flyvning udarbejdes et kvælstoftildelingskort. Udover at opsamle sensordata fra dronen køres marken også over med en traktormonteret sensor af mærket Isaria. Her sidder i alt fire sensorer på sprøjtebommen. Sensormålinger fra henholdsvis drone og traktor sammenholdes. Marken opdeles i to stykker a 10 ha, hvor den ene tildeles kvælstof efter dronemålingerne, og den 264

266 Gødskning Andre undersøgelser sensorværdi, end hvis solen skinner. På de traktormonterede sensorer er der taget højde for dette. Her måles og kalibreres lysindstrålingen samtidig med, at refleksionen fra afgrøden måles. Demonstrationsmarken vist med 1 meter kurver. Hele arealet overflyves med dronen, hvor markens NDVI måles (vegetationsindeks). Sensoren er et lille kamera, der sidder i dronen. Arealet mod højre tildeles kvælstof efter dronemålingerne, og arealet i midten tildeles ensartet kvælstof. Begge markdele får i gennemsnit samme kvælstofmængde pr. ha. (Foto: Rita Hørfarter, Videncentret for Landbrug). anden halvdel tildeles kvælstof ensartet efter gødningsplanen. I gennemsnit tildeles de to markdele samme kvælstofmængde pr. ha, og til omfordeling sidst i april er der 112 kg kvælstof pr. ha. Flyvning med fastvinget drone kræver erhvervscertifikat fra lufthavnsmyndighederne. Derudover er der afstandskrav til større veje, tættere bebyggelse, lufthavne m.m. Derfor er flyveretningen ændret fra nord/syd til øst/vest, og der er et hjørne af marken, der ikke måles. Der må maksimalt flyves i 100 meters højde, og dronen skal altid være synlig for operatøren. På computer fastlægges flyveruten, og overlap mellem flyvelinjerne fastlægges. Jo større overlap, jo bedre billeddækning. Efter flyvning skal data behandles. Opløseligheden eller pixelsstørrelsen er 2 x 2 cm, hvilket betyder, at data fra en mark på 30 ha fylder 8 GB data. Datahåndteringen er håndholdt igennem flere forskellige programmer, indtil data til slut ender i et grid på 5 x 5 meter. Herefter kan algoritmen for omfordeling af kvælstof inden for marken beregnes. Kvælstoftildelings- Måling med drone Arealet er sidste gang overfløjet og målt 22. april Samme dag, hvor der måles med dronen, laves NDVI-målinger i marken med en håndholdt sensor af mærket GreenSeeker. Disse målinger anvendes til at kalibrere dronemålingerne for at kompensere for den manglende måling af indstråling under flyvningen. Måling med Isaria To dage efter overflyvning med drone er marken kørt igennem og målt med Isaria-sensoren. Planen er, at Isaria-målingerne skal sammenholdes med dronedata for at undersøge, om begge sensorer ser det samme. Det har desværre ikke været muligt, da Isaria-sensoren har haft en systematisk fejl, der betyder, at den ene side konsekvent måler højere værdier end den anden side. Dronemåling og datahåndtering Den valgte drone er en fastvinget Trimble UX5 med et SONY NEX-5R kamera. En sensor måler både refleksionen fra afgrøden og lysindstrålingen fra oven, og derudfra beregnes RVI (Reflektions Vegation Index). Det anvendte dronekamera kan ikke korrigere for lysindstrålingen fra oven. Det betyder, at hvis der går en sky for solen, måles en anden Figur 22. Til venstre ses tildelingskortet, udarbejdet ud fra dronedata, og algoritmen, udviklet i 2002 i samarbejde med Aarhus Universitet. Til højre ses as applied kortet, der viser, hvad der rent faktisk er tildelt på marken. Data er logget under udbringning. For begge kort gælder, at røde farver er lig med høj kvælstoftildeling, mens blå er lig lav kvælstoftildeling. 265

267 Gødskning Jordbundsanalyser kortet indlæses i FarmWorks i traktoren, og gødningen bliver spredt gradueret. Se figur 22. Konklusion I projektet er det lykkedes at fremstille og anvende et tildelingskort ud fra dronedata, men en række processer skal automatiseres for, at det kan anvendes i praksis i storskala. Set i forhold til en traktormonteret sensor er arbejdsforbruget i timer meget højere, når samme opgave udføres med drone, fordi data skal håndteres mellem og i flere forskellige systemer. Hvis anvendelse af droner i dansk landbrug skal blive et mere udbredt værktøj, kræver det, at der er et færdigt IT-program, der kan håndtere hele datahåndteringen fra start til slut. Jordbundsanalyser Stigning i antallet af jordbundsanalyser Af Hans Spelling Østergaard, Videncentret for Landbrug Antal jordbundsanalyser Antallet af kemiske jordbundsanalyser fra 1. august 2013 til 31. juli 2014 fremgår af tabel 29. Tabellen omfatter analyser, udført af OK Laboratorium for Jordbrug, det tyske laboratorium Agrolab, og analyser, udført af Eurofins, Steins. Jordprøverne er for langt de flestes vedkommende udtaget i regi af de landøkonomiske foreninger. Antallet af jordbundsanalyser er væsentligt højere end i sæsonen 2012 til Fordeling af analysetallene Næringsstofanalyserne stammer overvejende fra systematiske jordbundsanalyser af hele ejendomme og anses for at være nogenlunde repræsentative for landbrugsjorden. Tabel 29. Antal jordbundsanalyser fra 1. august 2013 til 31. juli 2014 Lokalitet Rt Pt Kt Mgt Cut Total-N Bornholm Sjælland Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Hele landet Den procentiske fordeling af gødningstallene i de enkelte landsdele, vist i tabel 30, kan derfor give et indtryk af gødningstilstanden. Reaktionstallet, Rt Den procentiske fordeling af reaktionstallene i de enkelte landsdele er næsten konstant fra år til år. For de fleste jorder er der et relativt stort interval, hvor reaktionstallet kan betragtes som optimalt. Når reaktionstallet er over 5,5 til 6,0, er det ikke reaktionstallets størrelse, der er interessant, men udviklingen. Et acceptabelt reaktionstal kan normalt opretholdes ved en kalktilførsel på 1,5 til 2,0 ton jordbrugskalk pr. ha hvert tredje eller fjerde år. Fosfortallet, Pt Fosfortallet (Pt) angiver den lettilgængelige fosformængde i jorden. Fosfortallet anses for lavt ved værdier under 2. 6 procent af analyserne for hele landet viser fosfortal under procent af fosfortallene er mellem 2 og 4, og 46 procent har værdier over 4. Kaliumtallet, Kt Kaliumtallets (Kt) størrelse varierer mellem landsdelene. Niveauforskellen skyldes først og fremmest jordtypeforskelle. Her skiller Vestjylland sig klart ud, idet 66 procent af prøverne viser analysetal under 8. Det tilsvarende tal i Østjylland er 33 procent. På jorder med JB under 4 anses kaliumtal mellem 5 og 8 for at være middel, mens kaliumtal mellem 7 og 10 anses for at være middel på jorder fra JB 4. Magnesiumtallet, Mgt Et magnesiumtal på over 4 betragtes som tilfredsstillende. Magnesiumtallet har været stigende igennem de seneste ti år, og andelen af magnesiumtal under 4 er aftaget meget. Udbyttet og kvaliteten afhænger af tilgængeligheden af magnesium, og derfor er det vigtigt at tilføre tilstrækkeligt magnesium, enten i magnesiumkalk eller i magnesiumholdige gødninger. I gennemsnit for hele landet ligger 26 procent af magnesiumtallene under 4. Kobbertallet, Cut Der er kun analyseret få prøver for kobber i forhold til analyser for fosfor, kalium og magnesium. Tallene i 30 er derfor ikke repræsentative for fordelingen af kobbertal. Kobbertal under 2 betyder, at der er risiko for kobbermangel på visse jorder, som for eksempel lavbundsjorde. Der er en relativt stor andel af prøverne med et lavt kobbertal, hvilket 266

268 Gødskning Jordbundsanalyser Tabel 30. Resultater af jordbundsanalyser fra 1. august 2013 til 31. juli Procentvis fordeling. Ved vurdering af tallene skal man være opmærksom på antallet af gennemførte analyser, som fremgår af tabel 29 Rt Mgt 0,0-5, ,0-0, ,5-5, ,0-1, ,0-6, ,0-2, ,5-6, ,0-3, ,0-7, ,0-4, > 7, ,0-5, ,0-6, Pt 7,0-7, ,0-0, ,0-8, ,0-1, ,0-10, ,0-2, > 10, ,0-3, ,0-4, Cut 5,0-5, ,0-0, ,0-6, ,0-1, ,0-7, ,0-2, ,0-8, ,0-3, ,0-10, ,0-4, > 10, ,0-5, ,0-6, Kt 7,0-7, ,0-1, ,0-8, ,0-3, ,0-10, ,0-5, > 10, ,0-7, ,0-9, Total-N 10,0-11, ,0-0, ,0-13, ,10-0, ,0-15, ,12-0, ,0-17, ,14-0, ,0-20, ,17-0, > > 0, Jordbundsanalyser Bornholm Sjælland Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Jordbundsanalyser Bornholm Sjælland Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland kan hænge sammen med, at der ofte analyseres for kobber på jorder, hvor man har mistanke om risiko for kobbermangel. Ved meget høje kobbertal kan der opstå skader på afgrøden ved kobberforgiftning. Ved høje kobbertal bør man undgå yderligere tilførsel af kobber. I gennemsnit af alle analyser ligger 36 procent under 2, og 5 procent ligger over 5. Totalkvælstof Indholdet af totalkvælstof i jord kan anvendes til at fastsætte eftervirkningen af kvælstof i stedet for at korrigere ud fra dyrkningshistorien. Ud fra forsøg med stigende mængder kvælstof er beregnet, hvordan kvælstofbehovet kan korrigeres på grundlag af en bestemmelse af totalkvælstof i den enkelte mark i forhold til et gennemsnitsindhold af totalkvælstof i jord. Hvis indholdet af totalkvælstof er under 0,13 procent, korrigeres kvælstofbehovet op i forhold til normen. Er indholdet over 0,20 procent, korrigeres tilførslen til salgsafgrøder ned i forhold til normen. I gennemsnit af alle analyser har 24 procent mindre end 0,13 procent totalkvælstof, mens 31 procent har mere end 0,20 procent totalkvælstof. Antallet af analyser for totalkvælstof er lavt. Langt hovedparten af prøverne er udtaget på kvægbrug i forbindelse med undtagelsesbestemmelserne for at have mere end 1,7 dyreenhed pr. ha. Derfor må det viste indhold af totalkvælstof i jord formodes at være betydeligt over gennemsnittet for dansk landbrugsjord. Udvikling i analysetallene Udviklingen i analyseværdierne fra 1987 til 2014 i gennemsnit for hele landet for reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal er vist i figur

269 Gødskning Jordbundsanalyser Enhed for Rt, Pt, Kt, Mgt Udvikling i Rt, Pt, Kt og Mgt fra 1987 til Pt Rt Kt Mgt Figur 23. Udvikling i analyseværdierne for reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og reaktionstal i gennemsnit for hele landet for årene 1987 til Kurverne illustrerer udviklingen over en årrække og ikke ændringen fra år til år. Over den 27-årige periode er der sket et beskedent fald i reaktionstal og fosfortal og en mere markant stigning i magnesiumtal. Det beskedne fald i reaktionstallet, på trods af, at der er sket en reduktion i kalkforbruget med 75 procent i perioden, skyldes især det fald i kvælstofudvaskningen, der er sket i perioden. Mark Analyse Online Videncentret for Landbrug har i 2012 udviklet en jordprøvedatabase (Mark Analyse Online) til at lagre alle jordanalyser. Der er udviklet en facilitet, så data i databasen let kan overføres til gødningsplanlægningsprogrammet Mark Online, hvor de indgår i beregningen af gødningsbehovet på den enkelte mark. I Mark Analyse Online udarbejder konsulenten en analyserapport til landmanden, der indeholder en kalkplan samt en oversigt over analyseresultaterne på bedrifts- og markniveau. Oversigten giver landmanden et overblik over, hvilke og hvor mange af analyserne der er for høje eller for lave i forhold til normværdierne. Der er dags dato analyser fra cirka jordprøver i databasen. 268

270 Kulturteknik Jordbearbejdning/Jordpakning Kulturteknik Jordbearbejdning Af Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug Størst udbytte ved pløjefri dyrkning I tre flerårige og fastliggende demonstrationer med og uden pløjning er der i år opnået størst udbytte i den upløjede del på to ud af de tre lokaliteter. I 1999 blev der etableret et fastliggende demonstrationsareal med storparceller med og uden pløjning i tre gentagelser. Arealet er beliggende ved Jerslev på Sjælland på JB 7. Udbyttet med og uden pløjning er sammenlignet alle år siden da. I 2014 har afgrøden været vinterhvede. Udbyttet i den pløjede del er 100,2 hkg kerne pr. ha, mens den upløjede del giver 83,9 hkg kerne pr. ha. I Vipperød (JB 6) og Aulum (JB 3) blev tilsvarende demonstrationsarealer anlagt i henholdsvis 2003 og I Vipperød har afgrøden i 2014 også været vinterhvede. Udbyttet i den pløjede del er 72,5 hkg kerne pr. ha, mens den upløjede del giver 83,5 hkg kerne pr. ha. I Aulum har afgrøden i 2014 været vårbyg. Udbyttet i den pløjede del er 67,5 hkg kerne pr. ha, mens den upløjede del giver 72,9 hkg kerne pr. ha. Demonstrationsarealerne er siden 2012 videreført i GUDP-projektet OptiTill. En sammenstilling af udbytteniveauet fra tidligere år på disse arealer kan ses i Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 288 og 289 samt i Tabelbilaget, tabel O1, O2 og O3. Jordpakning Af Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug Tre flerårige forsøg med jordpakning, startet i foråret 2010, viser, at kørsel med høje hjullaster og høje dæktryk giver en udbyttenedgang, som også kan måles det første år efter endt forsøgsbehandling. Derudover er der fundet en tendens til, at isåning af olieræddike har en gavnlig effekt på reetableringen af jordstrukturen. Undersøgelser af effekt af hjullast på jordens struktur, rodvækst og udbytte af olieræddike viser følgende: > > Skadelig jordpakning i 20 til 80 cm dybde kan konstateres med en ny metode til visuel vurdering > > Der er fundet mindsket luftpermeabilitet i jorden med øget hjullast > > Der er ikke fundet en sikker effekt af jordpakningens betydning for rodudvikling og udbytte i olieræddike > > Der er fundet en markant bedre rodudvikling i vårbyg ved 0 ton hjullast end ved både 3 og 8 ton i 30 cm og i forhold til 8 ton også i 50 cm. Undersøgelser på plantefysiologiske parametre i forsøget ved Taastrup viser endvidere: > > Ved 6 ton hjullast er der en negativ eftervirkning på mængden af overjordiske plantedele i 2014 > > Modelberegninger med Daisy indikerer, at der er generel vandmangel i kernefyldningsperioden > > Olieræddiken har haft positiv effekt på topmængden gennem store dele af vækstsæsonen, men denne effekt afspejler sig ikke i kerneudbyttet. Jordpakning påvirker udbyttet negativt De tre flerårige forsøg med jordpakning skal belyse, om kørsel med tunge maskiner på danske lerjorder forårsager en skadelig pakning af underjorden med udbyttetab til følge. Forsøgene udføres i samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Nærmere beskrivelse af forsøgsbehandlingen og tidligere resultater findes i Oversigt over Landsforsøgene 2010 til 2013 i afsnittet Kulturteknik. I foråret 2013 blev forsøgsbehandlingen med pakning af jorden udført for sidste gang. I 2014 er der 269

271 Kulturteknik Jordpakning Tabel 1. Udbytter i jordpakningsforsøgene i 2010 til 2014 Vårbyg Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha Gennemsnit, Uden olieræddike Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha, 2014 Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha Taastrup Årslev Flakkebjerg Gennemsnit, 2014 Med olieræddike Merudbytte for olieræddike Uden olieræddike Med olieræddike Merudbytte for olieræddike Uden olieræddike Med olieræddike Merudbytte for olieræddike Uden olieræddike Med olieræddike Merudbytte for olieræddike forsøg, forsøg 1. Ingen kørsel 64,0 89,2 87,0-2,2 76,3 81,2 4,9 57,3 56,3-1,0 74,3 74,8 0,5 2. Traktor/gyllevogn, 8 t -2,3-3,0 1,0 1,8-0,8 0,1 5,8 0,6 3,1 1,5-1,1 1,4 2,5 3. Traktor/gyllevogn, 3 t -4,2-1,5-2,5-3,2 2,2-1,8 0,9-1,6 0,4 1,0-0,3-1,3-1,0 4. Traktor/gyllevogn, 6 t -11,3-7,7-4,6 0,9-2,0-4,7 2,2-3,3-2,4-0,1-4,3-3,9 0,4 5. Traktor/gyllevogn, 8 t 2) -12, ,7-4,9 2,7-4,7-4,3-0,6-4,9-4,5 0,4 6. Selvkørende gyllevogn, 12 t -2, ,8-0,6 3, ,8 1,1 2,9 LSD LSD 1-4 = 2,3; LSD 1-6 = 4,9 LSD = 2,6 LSD = ns LSD = ns LSD = 2,0 LSD = 3,7 LSD = ns LSD = 2,2 LSD = 1,3 (p = 0,058) LSD 1-4: Least significant difference til sammenligning af leddende 1 til 4. LSD 1-6: Least significant difference til sammenligning af alle led. 8 ton, kun overkørt i ) 8 ton, overkørt i 2010, 2011, 2012 og således ikke kørt med gyllevogne i forsøgsparcellerne. Forsøgsserien er nu nået til den fase, hvor forsøgene kan belyse, hvad pakning af underjorden betyder for udbyttet på danske lerjorder. I de år, hvor forsøgsbehandlingerne har været udført, har den pakning og æltning af overjorden, der er sket ved kørsel med gyllevognene, med stor sandsynlighed forårsaget en del af udbyttetabet i den efterfølgende afgrøde. Det udbyttetab, vi ser i år og i de kommende år, er en eftervirkning af kørsel med forskellige hjullaster. Fra 2013 er forsøgene suppleret med en undersøgelse af, om den pakkede jord kan repareres ved biologisk løsning. I efteråret 2013 blev der sået Biologisk løsning af pakket jord. Olieræddike er sået i halvdelen af parcellerne i jordpakningsforsøgene. Her ses forsøget ved Flakkebjerg. (Foto: Uffe Pilegaard Larsen, Aarhus Universitet). olie ræddike i halvdelen af alle parcellerne lige efter høst. Se foto. Olieræddiken er gødsket med 30 kg kvælstof pr. ha, og der er spredt sneglegift. Formålet er at undersøge potentialet i biologisk jordløsning. Lige efter høst 2014 er der igen sået olieræddike i halvdelen af alle parcellerne. Årets resultater afspejler således et enkelt år med olieræddike forud for vårbyg. I den anden halvdel af parcellerne, hvor der ikke har været olieræddike, følges eftervirkningen af høje hjullaster og dæktryk i jordstruktur og udbytte uden biologisk løsning. I tabel 1 ses udbytterne fra 2010 til Oplysninger om hjullaster, dæktryk og forsøgsmetodik kan findes i Oversigt over Landsforsøgene 2010 til 2013, afsnit Kulturteknik. Tabellen viser gennemsnit af udbyttet i årene 2010 til 2013, det vil sige de år, hvor der er kørt med gyllevogne i forsøgene. Fra 2014 er forsøgsdesignet to-faktorielt, idet der er sået olieræddike i halvdelen af parcellerne. Tabel 1 viser udbytter med og uden olieræddike. I kolonnen med Merudbytte for olie ræddike vises merudbyttet efter olieræddike i efteråret Forsøgets hovedformål, at undersøge om der er et længerevarende udbyttetab ved kørsel med høj hjullast, kan følges i kolonnen Uden olieræddike. Her ses, at der i gennemsnit stadig er et signifikant udbyttetab for kørsel med hjullaster på 6 og 8 ton på trods af, at der ikke er kørt i parcellerne i dette forsøgssår. Effekten er dog mindre end i de foregående år, hvilket også er forventeligt, da æltning og pakning af 270

272 Kulturteknik Jordpakning overjorden med maskinerne de tidligere år sandsynligvis har været årsag til en del af udbyttetabet. Der er fundet en tendens til et større udbytte ved isåning af olieræddike, hvilket tyder på, at olieræddiken er i stand til at fremskynde reetableringen af jordstrukturen. Denne tendens er mest tydelig i forsøget ved Årslev. Udbyttetabet for højt dæktryk og høj hjullast i forsøget ved Taastrup er signifikant forskelligt fra ingen kørsel ved en hjullast på 8 ton, kun kørt i 2010 og ved en hjullast på 6 ton. Ved Årslev er der ingen signifikant forskel på udbytterne, end ikke en hjullast på 12 ton giver et signifikant udbyttetab. Som beskrevet i tidligere år, så er 12 ton hjullast opnået med en selvkørende gyllevogn, som har en anderledes konstruktion end traditionelle gyllevogne, og som tilsyneladende ikke resulterer i samme omfang af jordpakning som traditionelle gyllevogne. Ved Flakkebjerg er det udbyttet ved en hjullast på 8 ton, der er signifikant forskelligt fra ingen kørsel. Forsøgsbehandlingen er udført ved en hjul-vedhjul pakning af hele parcellen. Når det gennemsnitlige udbyttetab for kørsel med højt dæktryk og høj hjullast fordeles ud pr. ha i marken, er det ikke store udbyttetab, der direkte kan måles, men det er vigtigt at inddrage jordpakningens negative effekt på jordens evne til at bortlede vand efter kraftig nedbør, som vurderes at have en relativt stor, men mere diffus betydning for udbyttet. Hæmmet rodudvikling, forårsaget af jordpakning, kan også resultere i vandmangel i vækstsæsonen, som igen kan føre til udbyttetab. Efterfølgende er udvalgte emner fra universiteternes undersøgelser i forsøgene beskrevet. Pakningsskader ned til mindst 70 cm dybde Af Lars J. Munkholm, Per Schjønning, Ellen Margrethe Wahlström og Mathilde Nicolleau, Aarhus Universitet Aarhus Universitet har undersøgt effekten af forskellig hjullast på jordens struktur, rodvækst af olieræddike og hovedafgrøde (vårbyg) samt udbytte af olieræddike. Effekten på jordens struktur er vurderet ved Flakkebjerg i maj ved brug af en ny, visuel metode (SubVESS) til at beskrive jordens strukturkvalitet i relation til planteproduktion (Ball et al., 2015). På samme tidspunkt er der ved Flakkebjerg og Taastrup udtaget prøver til bestemmelse af effekten af hjullast på jordens poresystem i 30, 50 og 70 cm dybde. Her bringes kun resultater fra Flakkebjerg-forsøget vedrørende luftpermeabilitet, som giver information om jordens evne til at transportere luft og vand. Prøverne fra Taastrupforsøget er ikke færdiganalyserede. Disse målinger er foretaget efter fire års forsøgsbehandlinger. Målingerne sammenlignes med tilsvarende målinger, foretaget efter to års forsøgsbehandlinger i På Årslev-lokaliteten følges rodudviklingen gennem året ved at filme i horisontale plasticrør, indsat i 30, 50 og 70 cm dybde. Udvalgte resultater fra disse målinger vises. Udbytteresultaterne fra hovedafgrøden vårbyg ses i tabel 1. Visuel vurdering af jordens struktur Underjordens struktur i forhold til planteproduktion er vurderet på en skala fra SSq 1 til 5, hvor Ssq 1 er bedst, og Ssq 5 er værst. Jorden er vurderet med hensyn til farve, jordstyrke, rodvækst, porøsitet og forekomst af strukturelementer (aggregater). En Ssq 1 jord er uden tegn på iltfattige forhold, smuldrer let i hånden, har synlige makroporer og optimal rodvækst. En Ssq 5 jord er kompakt og hård, har få eller ingen makroporer og rødder og kan vise markante tegn på iltfattige forhold. Bedømmelserne er udført i den del af parcellerne uden olieræddike. Den visuelle vurdering af underjorden ved Flakkebjerg viser en god til moderat strukturkvalitet (Ssq 2 til 3) i 20 til 80 cm dybde, hvor der ikke er kørt (0 ton), og hvor der er kørt med 3 ton hjullast. Se billeder. Ved 8 ton hjullast er der visuelt i to af fire undersøgte parceller en markant forringet struktur i 20 til 80 cm laget som følge af pakning (Ssq 4 til 5). Det viser sig ved en kompakt og hård jord med lav porøsitet og få eller ingen rødder. Bemærk de markante spor efter den anvendte kniv ved 8 ton på billedet. Det er tegn på, at jorden er meget kompakt og slet ikke smuldrer, når man forsøger at brække et stykke af. Effekt på poresystemet I foråret 2014 er der udtaget ringprøver af jord i naturlig lejring fra 30 til 35, 50 til 55 og 70 til 75 cm dybde ved 0 ton, 3 ton og 8 ton hjullast ved Flakkebjerg og Taastrup. Prøverne er udtaget i den del uden olieræddike. Prøverne fra Flakkebjerg er blevet analyseret i laboratoriet, mens prøverne fra Taa strup er under analyse. I laboratoriet er prøverne afdrænet til et vandindhold svarerende til forårets vandindhold, før plantevæksten går i gang. Det svarer til, at alle porer med diameter større end 0,03 mm er luftfyldte. Ved dette vandindhold er jordens luftpermeabilitet målt. Dette giver et mål for jordens evne til at lede luft. Målingerne fra 30 cm dybde er en opfølgning på en tilsvarende måleserie fra 2011 på prøver, udtaget efter to års forsøgsbehandling. Se Oversigt over Landsforsøge- 271

273 Kulturteknik Jordpakning 0 ton 3 ton 8 ton Jordprofiler 0 til 70 cm fra Flakkebjerg, udgravet i forbindelse med visuel vurdering af jordens struktur 7. maj (Fotos: Lars Munkholm, Aarhus Universitet). ne 2011, side 261. Dette års målinger er foretaget efter fire års forsøgsbehandlinger. Luftpermeabilitet (µm 2 ) Hjullasteffekt på jordens porer a a a a 0 ton 3 ton b b 8 ton Figur 1. Effekt af hjullast på jordens evne til at lede luft i 30 cm dybde ved Flakkebjerg efter to års forsøgsbehandling (201 og fire års forsøgsbehandling (2014). Målingerne er foretaget ved et vandindhold, der svarer til forårets vandindhold i jorden. Søjler med samme bogstav er ikke signifikant forskellige (F-test, P = 0,05). Ved 8 ton hjullast var der i 2011 en meget reduceret evne til at lede luft i jorden i forhold til 0 og 3 ton hjullast. Se figur 1 øverst. Det samme er tilfældet i år, og yderligere to års forsøgsbehandlinger har betydet, at evnen til at lede luft er gået fra dårlig til meget dårlig. Se figur 1 nederst. Ved 8 ton hjullast er luftpermeabiliteten målt til 0,6 µm 2, hvilket er under den kritiske grænse på 1 µm 2 (Ball et al., 1988). Under denne grænseværdi antages jorden ikke at være i stand til at lede luft og dermed supplere planterødderne med ilt. Det betyder også, at jorden vil være meget dårlig til at lede overskudsvand væk efter kraftig nedbør. Målingerne fra 50 cm og 70 cm dybde viser, at 8 ton hjullast har givet pakningsskader ned til mindst 70 cm dybde. Se figur 2. Både i 50 og 70 cm dybde er der målt signifikant sikker reduktion i luftpermeabiliteten i forhold til 0 ton og 3 ton hjullast. Laboratoriemålingerne bekræfter således de visuelle vurderinger i marken samt penetreringsmålinger, beskrevet i Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 299. Effekt på rodvækst og udbytte af olieræddike I halvdelen af alle parceller blev der i efteråret 2013 etablereret olieræddike, hvilket er gentaget i efteråret Olieræddike har i nye danske og udenlandske undersøgelser vist et potentiale til at forbedre jordens struktur ved moderat jordpakning. I 2013 blev olieræddiken fint etableret, og den fik 30 kg kvælstof pr. ha for at optimere væksten. I slutningen af oktober 2013 blev der ved Årslev målt et biomasseudbytte på cirka kg tørstof pr. ha og en kvælstofoptagelse på 40 kg kvælstof pr. ha. Se tabel 2. Der er ingen sikker forskel mellem behandlingerne. 272

274 Kulturteknik Jordpakning Tabel 2. Effekter af hjullast på kvælstofoptagelse og udbytte af olieræddike ved Årslev målt 30. oktober 2013 Olieræddike Udbytte, tørstof, kg pr. ha Kg kvælstof pr. ha forsøg 0 ton ,7 3 ton ,8 8 ton ,1 Rodudviklingen er blevet fulgt fra såning af olieræddike i august 2013 og frem til høst af den efterfølgende vårbyg i Der er foretaget målinger i vandret installerede plasticrør i 30, 50 og 70 cm dybde. Målingerne fra efteråret 2013 viste, at olie ræddiken var i stand til at sende rødder ned til mere end 70 cm dybde i alle behandlingerne på trods af, at moderroden ikke var imponerende stor. Se billede. Der var ingen sikker forskel mellem behandlingerne. Se figur 3. Den efterfølgende vårbyg har været mere følsom over for pakningsbehandlingerne. I vårbyg har rodudviklingen været markant bedre ved 0 ton hjullast end ved både 3 og 8 ton hjullast i 30 cm dybde og i forhold til 8 ton hjullast, også i 50 cm dybde. Se figur 4. Dybde, cm Hjullasteffekt på jordens porer b b B a a a ton Luftpermeabilitet ( µm 2 ) 3 ton 8 ton Figur 2. Effekt af hjullast på jordens evne til at lede luft i 30, 50 og 70 cm dybde ved Flakkebjerg efter fire års forsøgsbehandlinger (2014). Målingerne er foretaget ved et vandindhold, der svarer til forårets vandindhold i jorden. For hver måledybde er punkter med samme bogstav ikke signifikant forskellige (små bogstaver: P < 0,05; store bogstaver: P < 0,10). a A A Olieræddiken var i stand til at sende rødder ned i mere end 70 cm dybde på trods af, at moderroden ikke var imponerende stor. Billedet er taget i forsøget ved Årslev i oktober (Foto: Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug). Hæmmet rodvækst, særligt ved 8 ton hjullast, er formentlig en betydende årsag til mindre høstudbytter i parcellerne, behandlet med 8 ton hjullast, end i parcellerne, hvor der ikke er kørt. Se tabel 1. De kommende års resultater vil vise, om olieræddiken er stand til at forbedre jordens struktur, også i de hårdest pakkede led, og om en mulig forbedring giver øget rodvækst for hovedafgrøden. Referencer Ball, B.C., O Sullivan, M.F., Hunter, R Gas diffusion, fluid flow and derived pore continuity indices in relation to vehicle traffic and tillage. Journal of Soil Science 39, Ball, B.C., Batey, T., Munkholm, L.J., Guimarães, R.M.L., Boizard, H., McKenzie, D.C., Peigné, J., Tormena, C.A., Hargreaves, P The numeric visual evaluation of subsoil structure (SubVESS) under agricultural production. Soil and Tillage Research (accepteret). 273

275 Kulturteknik Jordpakning Dybde, cm Dybde, cm Rodintensitet, overskæringer pr. m Olieræddike 18. oktober ns Rodintensitet, overskæringer pr. m Vårbyg 22. juli B B A Rodudvikling olieræddike ns Rodudvikling vårbyg b ns 0 ton 3 ton 0 ton 3 ton a ns a 8 ton Figur 3. Effekt af hjullast på rodvæksten af olieræddike ved Flakkebjerg, målt i 30, 50 og 70 cm dybde. For hver måledybde er punkter med samme bogstav ikke signifikant forskellige (små bogstaver: P < 0,05; store bogstaver: P < 0,10). 8 ton Figur 4. Effekt af hjullast på rodvæksten af vårbyg ved Flakkebjerg, målt i 30, 50 og 70 cm dybde. For hver måledybde er punkter med samme bogstav ikke signifikant forskellige (små bogstaver: P < 0,05; store bogstaver: P < 0,10). Tørke og rodudvikling sandsynligvis udslagsgivende ved Taastrup Af Carsten Petersen, Søren Hansen, Per Abrahamsen, Fulai Liu og Xiangnan Li, Københavns Universitet Formålet med denne del af projektet er at få en bedre forståelse af planternes reaktion på jordpakning. Pakning af underjorden, og i hvilken udstrækning plantevæksten skades på længere sigt af tunge overkørsler, har særlig interesse. Feltundersøgelserne er foregået ved Taastrup. I årene 2010 til 2013 blev der gennemført fire behandlinger om foråret forud for såbedstilberedning og såning af vårbyg. Se tabel 1. I 2010 blev pakningen gennemført før pløjning, mens den i de efterfølgende år blev gennemført efter den årlige pløjning. Efter høst i 2013 er alle parceller opdelt i to underparceller henholdsvis med og uden olieræddike. Olieræddiken er sået 7. august lige efter høst, og der er samtidig tilført 30 kg kvælstof pr. ha. Jorden er pløjet 18. december, og der er sået vårbyg 5. april efter såbedstilberedning med rotorharve. Der er ikke gennemført nogen pakning med tunge køretøjer i Plantevækst, vandbalance og høstudbytter er beregnet med modellen Daisy. Relativt vegetationsindeks (RVI) er målt med afgrødeskanner ti gange i løbet af vækstperioden. Se figur 5. RVI er udtryk for afgrødens evne til at opfange fotosynteseaktiv stråling og dermed også for mængden af grønne plantedele (topmængden). Indeksets evne til at udtrykke mindre forskelle i topmængden er størst i starten og i slutningen af vækstsæsonen. Midt i vækstsæsonen er afgrødens evne til at opfange fotosynteseaktiv stråling tæt på en maksimumværdi, og mindre forskelle i RVI kan derfor udtrykke relativt store forskelle i topmængden. Målingerne viser overordnet, at pakningen med 6 ton hjullast i årene 2010 til 2013 har en negativ eftervirkning på topmængden i RVI er signifikant lavere for denne behandling end for de øvrige behandlinger i hele perioden fra 10. maj til 1. juli, undtagen ved begyndende skridning 9. juni. Vegetationsindekset viser ikke andre sikre eftervirkninger af den forudgående pakning. Der er god overensstemmelse mellem RVI og målte kerneudbytter ved forskellig pakning. Se tabel 1. Der er sikker, positiv effekt af olieræddike, kombineret med ekstra 30 kg kvælstof pr. ha på RVI i 274

276 Kulturteknik Jordpakning RVI blad Relativt vegetationsindeks (RVI) Gennemsnit for fire behandlinger 3 blade 4-5 blade Buskning Strækning Begyndende skridning Skridning Blomstring Aks ¼ gennemskredet Kernefyldning Modning 0 15/4 30/4 15/5 30/5 14/6 29/6 14/7 0 ton Dato 3 ton ( ) 6 ton ( ) 8 ton (2010) Figur 5. Relativt vegetationsindeks (RVI, gennemsnitsværdier for de fire behandlinger med og uden olieræddike) samt indikation af udviklingsforløb. hele perioden fra 1. maj til 12. juli, ikke bare ved behandlingerne med 0 og 6 ton hjullast, se figur 6, men også ved behandlingerne med 3 ton og med 8 ton i 2010 (ikke vist). Olieræddiken kombineret med ekstra 30 kg kvælstof pr. ha har altså øget topmængden ved alle pakningsbehandlinger. Effekten kan skyldes, at der er mere kvælstof til rådighed, hvor efterafgrøden indgår. Denne tolkning understøttes af, at der observeres udbredt forbigående lejesæd 1. juli, men stort set kun i underparceller med efterafgrøde. Olieræddiken skal skabe nye rodkanaler i underjorden samt stimulere rodvækst i dybden og derved være med til at mindske eftervirkningen af forudgående pakning med tunge køretøjer. I 2014 har effekterne på RVI imidlertid ikke været større i de pakkede led end i det upakkede led, snarere tværtimod. Se figur 6. Olieræddikens positive effekt på topmængden gennem store dele af vækst sæ sonen afspejler sig ikke i en tilsvarende positiv effekt på kerneudbyttet. Se tabel 1. Dette kan muligvis hænge sammen med generel tørke i sidste del af vækstsæsonen. RVI RVI Effekter af olieræddike på RVI (gennemsnitsværdier) ton, uden olieræddike 0 ton, med olieræddike /4 30/4 15/5 30/5 14/6 29/6 14/7 Dato 6 ton, uden olieræddike 6 ton, med olieræddike Figur 6. Effekter af efterafgrøden på RVI (gennemsnitsværdier) i referenceparcellerne (0 ton; øverste delfigur) og ved pakning med 6 ton (nederste delfigur). Ved Taastrup har første del af vækstperioden været relativt fugtig og sidste del relativt tør. Fra midten af juni overstiger det beregnede vandbalanceunderskud (potentiel fordampning fra kortklippet græs minus nedbør regnet fra 1. april) 100 mm, og underskuddet vokser gradvist til 187 mm i perioden frem til 12. juli, hvorefter der kommer 68 mm regn. Et vandbalanceunderskud på 187 mm er meget højt, selv på lerjord, hvorfor planterne har behov for dyb rodudvikling. Behovet for dyb rodudvikling er belyst mere detaljeret med simuleringsmodellen Daisy. Modellen får oplysninger om jorden og årets vejrforhold samt om en række specifikke dyrkningsaktiviteter - for eksempel såning og gødskning. Desuden er indlagt forskellige forudsætninger om effektiv roddybde (25 til 150 cm). For hver af de forudsatte roddybder gennemføres beregninger af aktuelt vandforbrug og kerneudbytte. Se tabel 3. Vandmangel som følge af begrænset roddybde viser sig ved nedsat fordampning og ker- Tabel 3. Beregnet fordampning og kerneudbytte ved forskellige forudsætninger om effektiv roddybde Effektiv roddybde, cm Fordampning Kerneudbytte mm pct. hkg tørstof pr. ha pct , , , , , , ,7 100 Værdi ved 135 cm roddybde = 100 procent. 275

277 Kulturteknik Dræning neudbytte. Tabellen viser, at beregnet vandforbrug og kernetørstofudbytte vokser med voksende effektiv roddybde op til 135 cm, hvilket er en meget høj værdi i vårbyg, selv på JB 6. Udbyttenedgangen, målt efter pakning med 6 ton hjullast og med 8 ton (i 2010), kan derfor skyldes vandmangel i kernefyldningsperioden grundet hæmmet rodudvikling i dybden, en effekt som ikke er afbødet gennem ét års dyrkning af olieræddike som jordløsnende afgrøde. Omvendt synes pakning med 3 ton hjullast ikke at give efterfølgende problemer med rodnedtrængning og vandforsyning, idet der ikke er målt nogen sikker udbyttenedgang ved denne behandling. Selv uden pakning er den reelle, effektive roddybde formentlig mindre end 135 cm, og det er derfor sandsynligt, at der optræder tørkeeffekter i sidste del af vækstperioden i alle forsøgsled, herunder mens kernefyldningen foregår. Modelberegninger for byg med normal, effektiv roddybde på maksimalt 120 cm viser da også et betydeligt vandstress i første del af juli, frem til regnen begynder at komme 12. juli. Det kan være forklaringen på, at de større topmængder (RVI-værdier), målt i underparceller med nedpløjet olieræddike, samt tilførsel af ekstra 30 kg kvælstof pr. ha ikke resulterer i større høstudbytter. Jordpakning kan direkte føre til øget mekanisk modstand mod rodudvikling og indirekte til mindre roddybde og dermed vandmangel. Begge faktorer kan stresse planterne og føre til delvis lukning af bladenes spalteåbninger. Herved vil der ske en nedgang i bladenes evne til gasudveksling med omgivelserne (ledningsevne) samt en nedgang i planternes vandforbrug og tørstofproduktion. Ledningsevnen hos yngste blad er målt om morgenen på fire datoer i perioden fra 6. juni til 4. juli. Der er tendens til lavere ledningsevne efter pakning med 6 ton hjullast, men effekterne er generelt ikke statistisk signifikante. Der er ikke observeret effekter af pakning på planternes udviklingsrytme. Dræning Af Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug Ingen forskelle fundet på drænmateriale og drænmetoder I et drænforsøg på finsandet jord er der ikke fundet forskelle mellem de forskellige drænmaterialer og drænmetoder. I forsøget med dræning på finsandet jord afprøves forskellige metoder og materialer til dræning. (Fotos: Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug). I foråret 2011 blev der anlagt et drænforsøg i Nordjylland. I forsøget afprøves forskellige drænmetoder og -materialer. Der anvendes drænrør, som er beviklet med et filter for at undgå indtrængning af uønskede jord- og sandpartikler. Det primære formål med forsøget er at få viden om, hvor åbent filteret omkring drænrørene kan være, så der kan komme en maksimal mængde vand ind, uden der opstår problemer med sandindtrængning i drænrørene. Forsøget er anlagt med drænrør, som er 200 meter lange og ligger med 20 meters afstand. Drænrørene starter i 1 meters dybde, har udløb i 80 cm dybde og har således et fald på 1 promille. Der er tre gentagelser. Der afprøves forskellige åbenheder i filteret. I forsøget indgår følgende filtre: PP 450, PP 700, PP 1000 og PP PP står for PolyPropylen, og nummeret betegner åbenheden i filteret i µm. PP 450 er således det mest lukkede filter, og PP 1200 er det mest åbne filter. I forsøget afprøves også en L-plov og en V-plov, der pløjer drænrøret ned uden at lave en udgravning først. Endvidere indgår der en metode, hvor der påfyldes grus samtidig med, at L-ploven pløjer drænrøret ned, samt den traditionelle gravemaskine og drænkasse med opfyldning med filtergrus eller filtersand. Der er målt afstrømning i forsøget efter kraftige nedbørshændelser, og der er målt vandstand ved og imellem drænrørene ved hjælp af piezometerrør. Resultaterne vises i en senere publikation på LandbrugsInfo. 276

278 Kulturteknik Dræning i 2014 fra de forsøgsplots med størst til dem med mindst afvandingsdybde. Der er ikke fundet entydige resultater på kvælstofoptaget i kernerne, hvilket afspejler, at der er tale om komplekse processer. Reflektansmålinger viser mindre plantevækst i starten af vækstsæsonen i de forsøgsplots, hvor afvandingen er forringet, og senere biomassemålinger indikerer, at afgrøden ikke indhenter dette. Resultaterne vises i en senere publikation på LandbrugsInfo. Et af de syv forsøgsplot i afvandingsforsøget. Der måles ved forskellige kvælstofniveauer. (Foto: Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug). Ved hjælp af TV-inspektion og opgravning er det konstateret, at der ikke er sandindtrængning i nogen af drænrørene, og alle drænmaterialer og -metoder giver en tilstrækkelig afvanding på forsøgsarealet. De kommende år skal vise, om der opstår forskelle. Op til 15 procent merudbytte for dræning I et forsøg, hvor afvandingens betydning for udbyttet undersøges, er der målt et øget udbytte på op til 15 procent i vinterhvede. I 2012 til 2014 er afvandingens betydning for udbyttet i henholdsvis vårbyg og vinterhvede undersøgt på en drænet JB 7 jord ved Tokkerup (Faxe) på Sydøstsjælland. Forsøget udføres af SpectroFly Aps for Videncentret for Landbrug med støtte fra flere bidragsydere. Formålet er at opdatere viden om afvandingens betydning for afgrødernes udbytte samt at få en bedre forståelse for vand- og kvælstofdynamikken ved varierende afvandingsforhold. Der er i marken udvalgt syv plots med drændybder, varierende fra 60 til 120 cm. Effekten af kontrolleret dræning Der er etableret fire demonstrationsmarker, hvor kontrolleret dræning afprøves. Resultaterne fra det første år med regulering af vandstanden foreligger endnu ikke. Siden 2012 er kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet afprøvet i fire demonstrationsmarker i regi af et GUDP-projekt. I markerne afprøves kontrolleret dræning og sammenholdes med normal dræning. Formålet er at skaffe dokumentation for effekterne af at regulere afvandingsdybden i efterårs- og vintermånederne. Kontrolleret dræning er tænkt som et muligt, frivilligt alternativ til efterafgrøder mv. Kontrolleret dræning går ud på, at afvandingsdybden hæves til et niveau over den normale drændybde i efterårs- og vintermånederne, hvor det ikke forventes at være til gene for dyrkning af jorden. Resultaterne fra det første år med regulering af vandstanden foreligger endnu ikke. Projektet gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Orbicon a/s og Wavin a/s. Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Projektet kan følges på hjemmesiden kontrolleretdraening Forsøget er udført ved tre kvælstofniveauer samtidig med, at grundvandsniveauet løbende er registreret i forsøgsplottene. Afgrødens vækst er igennem vækstsæsonen belyst via reflektansmålinger. Ved høst er der målt tørstof- og kvælstofindhold i udbyttet fra parcellerne. I 2012 blev der dyrket vårbyg. I 2013 og 2014 er der dyrket vinterhvede. Der er registreret udbyttetab for forringet afvanding på op til 25 procent i 2012, op til 18 procent i 2013 og op til 15 procent 277

279 Kulturteknik Farmtest Farmtest Af Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug På det tekniske område er der gennemført fem FarmTest. De kan ses på LandbrugsInfo eller på Farmtestene omfatter: > > Optimering af vandfordelingen ved markvanding > > Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning > > Kapacitet ved sejlskæreborde > > Omkostningen ved dæk og bælter på landbrugskøretøjer > > Service- og driftsomkostninger på nye traktorer. Vandfordelingen ved markvanding er undersøgt i en FarmTest. (Foto: Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug). 278

280 Natur- og vildttiltag Natur- og vildttiltag Af Lars Dalby, Aarhus Universitet og Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug Resultaterne fra projektets to første år viser, at det økologiske rum, målt som forøgelsen af levesteder for arter, bliver udvidet væsentligt. Der er dog stor variation i tiltagenes potentiale for at øge biodiversiteten mellem bedrifterne. Forskellen i sammensætningen af løbebiller, både antallet af arter og individer, mellem tiltag og dyrkningsfladen er dog endnu begrænset. Der forventes en positiv effekt på biodiversiteten i projektets efterfølgende år. Positiv effekt ved natur- og vildttiltag Etablering af naturtiltag giver større variation i dyrkningsfladen, og dermed udvides antallet af mulige levesteder for en række arter (det økologiske rum). Der er signifikante forskelle mellem bedrifterne, og der er forskelle mellem de enkelte vildtstriber inden for den enkelte bedrift på, hvor stor effekten er. Når der tages højde for disse forskelle (ved hjælp af statistisk modellering), ses signifikante effekter af alle tiltagets elementer på udvidelsen af det økologiske rum, med undtagelse af barjordsstriben. Der var ingen statistisk signifikant forskel på udvidelsen af det økologiske rum mellem 2012 og Der blev i 2012 og 2013 artsbestemt individer af løbebiller fra tiltagene, fordelt på 64 arter. I 2012 blev der fundet 70 eksemplarer af stor kamløber (Dolichus halensis), der indtil da var rødlistet som uddød fra Danmark. Arten blev i 2013 genfundet i forsøgene, hvilket antyder, at der har været tale om en overset bestand. Det er sandsynligt, at arten kan findes andre steder i landet, hvor der findes lignende miljøforhold. Langt hovedparten af de andre arter er almindelige i agerlandet. Antallet af individer af løbebiller varierede signifikant mellem bedrifterne, ligesom der var signifikant variation mellem de måneder, der blev indsamlet løbebiller i (juli og september) og år (2012 og 2013) i antallet af individer. Ligeledes varierede antallet af arter mellem bedrifterne og mellem måned, men ikke mellem år. En analyse af løbebillesamfundet, hvor kontrolfelterne blev sammenlignet med naturtiltaget på baggrund af artssammensætningen og de enkelte arters hyppighed, viste en forskel mellem dyrkningsfladen og naturtiltaget. Denne forskel var dog ikke statistisk signifikant. Natur- og vildttiltag i marken Projektet Natur- og vildtvenlige tiltag udførsel og effekt er et fireårigt samarbejdsprojekt mellem Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, støttet af 15. juni Fonden. Formålet med projektet er at synliggøre muligheden for og effekten af natur- og vildtvenlige tiltag i dyrkede marker. Der er etableret natur- og vildtstriber på seks forsøgsejendomme, to på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland. Hvert tiltag har en bredde på 10 meter og en længde på minimum 300 meter og består af følgende tiltag: I markkant er naturtiltagets elementer > > barjord (2 meter) > > klippet græs (2 meter) > > enårige urter (6 meter). For hver løbende 100 meter er delelementet med enårige urter erstattet af en lærkeplet (ikke tilsået felt) på 15 meter i tiltagets længderetning. I midtmark er elementet med barjord erstattet med en insektvold (2 meter). Natur- og vildttiltag i midtmarken. (Foto: Peter Wind, Aarhus Universitet). 279

281 Natur- og vildttiltag På tre af ejendommene (Fornæs, Låsby og Aulum) er der foretaget målinger af effekten af tiltagene. På hver bedrift er der målt på to naturtiltag i markkant og to tiltag i midtmark. Der er foretaget opmålinger af fysiske forhold, planter og insekter på to forskellige måder: I den ene er naturtiltagets evne til at udvide det økologiske rum vurderet, og i den anden er der målt på natur- og vildttiltages biodiversitet, målt ved indsamling af løbebiller. Begrebet Økologisk rum er et mål for mangfoldigheden af levesteder for vilde arter, der også kan forstås som arealets biodiversitetspotentiale, og har således ikke noget med økologisk dyrkning at gøre. Optællinger af biodiversitet Feltarbejdet blev foretaget primo juli og primo september. Det økologiske rum blev registreret og målt på følgende parametre: Antal karplantearter, jordfugtighed, temperatur, produktivitet, dækningsgrad af bar jord samt antallet af blomster og frø i 1 m 2 felter i hvert delelement. Resultatet er omregnet til et indeks ved hjælp af en ordinationsmetode, der beregner afvigelsen fra kontrolfelterne i midtmarken. Vurderingen af biodiversiteten er foregået ved at opsætte insektfælder til indsamling af overfladeaktive insekter her løbebiller. Løbebiller er en god art at måle på, da tilstedeværelsen af løbebiller giver et godt parameter for, om andre arter også vil være til stede og i hvor højt antal. I denne afrapportering er resultater fra feltsæsonen 2012 og 2013 beskrevet. 280

282 Økologi Vintersæd Økologisk dyrkning Vintertriticale dyrkning Af Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug Højt kvælstofniveau og tidlig tildeling giver mere gulrust, mens der ikke er effekt af øget rækkeafstand eller ændret plantetal på angrebsgraden af gulrust. Øget rækkeafstand nedsætter ikke gulrustangreb I triticale er betydningen af rækkeafstand og udsædsmængde på forekomsten af gulrust undersøgt i to forsøg med tre rækkeafstande og tre forskellige plantetal. Triticalesorten Gringo er anvendt i forsøgene. Se tabel 1. I de to forsøg er der stor forskel på niveauet af gulrust, og kun i det ene forsøg er der en sikker reducerende effekt på forekomsten af gulrust ved at øge rækkeafstanden, og der er ingen effekt af plantetallet. I den samlede analyse af årets to forsøg er der ikke forskel på forekomsten af gulrust ved forskellige rækkeafstande eller plantetal. I et tilsvarende forsøg på Forskningscenter Flakkebjerg er der tendens til mindre gulrust ved en øget rækkeafstand. Forsøgsserien fortsættes. Meget og tidlig gødning giver mere gulrust Højt kvælstofniveau og tidlig gødningstildeling giver mere gulrust i triticale. Ved et lavere kvælstofniveau er der desuden tendens til, at en sen kvælstoftildeling i triticale giver lavere forekomst af gulrust ved skridning. Efter fuld gennemskridning har der ikke været forskel i forekomsten af gulrust mellem gødningsstrategierne, og der har ikke været gulrust i aks. Tabel 1. Gulrust og plantetæthed i økologisk vintertriticale. (P Vintertriticale Gulrust, pct. dækning Ved høst tidligt forår først i maj ved skridning Udbytte, hkg kerne 2014 Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 1 Forsøg 2 12,5 cm rækkeafstand 0,0 0,1 0,0 3,7 12,7 a 71,2 a 16,3 28,0 25 cm rækkeafstand 0,0 0,1 0,0 3,7 11,1 a 69,8 a 16,6 25,2 37 cm rækkeafstand 0,0 0,0 0,0 4,0 17,6 b 67,6 b 16,3 26,5 LSD ns ns Plus 25 pct. i udsædsmængde 0,0 0,1 0,0 3,3 12,0 70,4 16,0 25,1 Normal udsædsmængde 2) 0,0 0,1 0,0 4,0 16,1 69,0 15,2 27,0 Minus 25 pct. i udsædsmængde 0,0 0,1 0,0 4,0 13,0 69,2 17,9 27,6 LSD ns ns LSMEANS-værdier fra den statistiske analyse. Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p < 0,05). 2) Ved en rækkeafstand på 12,5 cm og 25 cm er der tilstræbt 400 planter pr. m 2, og ved en rækkeafstand på 37 cm er der tilstræbt 300 planter pr. m 2. Gennemsnit af rækkeafstand. Tabel 2. Gulrust og kvælstofstrategier i økologisk vintertriticale. (P2) Vintertriticale Gulrust, pct. dækning tidligt forår først i maj ved skridning efter fuld gennemskridning Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha forsøg 90 kg NH 4 -N, marts 0,04 3,0 17,2 ab 22,7 a 44,6 151 kg NH 4 -N, marts 0,02 3,0 20,5 a 23,6 a 6,7 86 kg NH 4 -N, april 0,03 2,0 14,5 bc 28,5 a -4,6 151 kg NH 4 -N, april 0,02 3,0 13,3 c 26,6 a -0,5 90 kg NH 4 -N, marts samt 66 kg NH 4 -N, april 0,04 3,0 17,9 ab 22,2 a 3,1 LSD ns LSMEANS-værdier fra den statistiske analyse. Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p < 0,05). 281

283 Økologi Vintersæd I triticale er der gennemført to forsøg med fem kvælstofstrategiers effekt på forekomsten af gulrust. Forsøgene er gennemført med sorten Gringo. Se tabel 2. I årets forsøg er der stor forskel på niveauet af gulrust mellem forsøgene. Resultaterne fra et tilsvarende forsøg på Forskningscenter Flakkebjerg viser også, at et højere kvælstofniveau fører til en større dækning med gulrust. Forsøgsserien fortsættes. Vinterhvede dyrkning Af Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug Lavt gulrustniveau i vinterhvede ved alle gødningsstrategier Der er gennemført et forsøg med fem kvælstofstrategier i vinterhvede for at belyse forekomsten af gulrust. I forsøget har indgået to kvælstofniveauer, to tildelingstidspunkter samt en delt gødskning i vinterhvedesorten Tuareg. Niveauet for smitte med gulrust er i årets vinterhvedeforsøg meget lavt, og der er ikke forskel på forekomsten af gulrust mellem gødningsstrategierne. Se Tabelbilaget, tabel P3. I et tilsvarende forsøg på Forskningscenter Flakkebjerg er der heller ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem gødningsstrategi i vinterhvede og forekomsten af gulrust. Forsøgsserien fortsættes. Vintersæd demonstration Vintersæd udlagt i vårsæd udfordret i tørt år Af Tove Mariegaard Pedersen, Videncentret for Landbrug En ny type dyrkningssystem er afprøvet, hvor der i to demonstrationer er udlagt vintersæd i vårsæd for at høste vårsæd i 2014 og vintersæd i Der er udlagt fem sorter af vinterhvede og to sorter af rug i henholdsvis vårbyg og havre i forskellige kombinationer af arter og sorter. Vintersædssorterne er valgt ud fra en forventning om, at de kræver en kuldepåvirkning, før de danner aks. Der er afprøvet to såtider, henholdsvis samtidig såning af vårsæd og vintersæd i blanding og forskudt såning, hvor vårsæden er sået først på dobbelt rækkeafstand, og vintersæden er udlagt imellem rækkerne efter endt radrensning. Vintersædsudlægget er spiret frem, men har i begge forsøg været stærkt påvirket af den tørre sommer. Vintersæden, der er udlagt samtidig med vårsæden, har klaret sig bedst, målt på afgrødedækning ved høst af vårsæd. Vinterrugen har haft den kraftigste vækst. Der kan, på baggrund af demonstrationen, ikke konkluderes noget entydigt om sorternes tendens til at løbe i aks, dog ser rug ud til at løbe mere i aks end vinterhvedesorterne. Udlægget har ikke påvirket udbyttet af vårsæd. Se Tabelbilaget, tabel P4. Direkte såning af vintersæd i mellemafgrøder Af Darran Andrew Thomsen, Videncentret for Landbrug Der blev i 2013 anlagt to demonstrationer med såning af vinterhvede direkte i mellemafgrøder. På grund af dårlig vækst af mellemafgrøderne er der kun høstet udbytter i én demonstration uden gentagelser i Nordjylland. I demonstrationen er der sået vinterhvede henholdsvis 26. september og 7. oktober direkte i mellemafgrøderne. Der er anvendt vinterhvede af sorten Tabasco i kombination med mellemafgrøderne gul sennep, olieræddike, blanding Terralife-Solanum TR og blanding Terra Gold-TG-1 Humus og sort jord efter høst som kontrol. Artssammensætning af blandinger kan ses i Tabelbilaget, tabel P5. Mellemafgrøderne er sået efter pløjning 8. august. Der er også anlagt et demonstrationsled med stubturnips som forårsudlæg. Ved såning af hvede er der anvendt en Lemken skiveskærsåmaskine, VM skiveskærsåmaskine eller WecoDyn såmaskine. Forud for såning af hvede er mellemafgrøden lagt ned med cementtromle, knivvalse eller afpudset. Der er foretaget planteklip af mellemafgrøden umiddelbart inden såning af hveden ved begge såtider. Fra første til anden såtid af hveden er udbyttet i både tørstof og kg kvælstof pr. ha i overjordisk biomasse af mellemafgrøden steget markant. Kvælstofopsamlingen har været størst i olieræddike med 73,7 kg kvælstof pr. ha ved såning 7. oktober. Overvintring af korsblomstrede arter i blandingen TerraLife-Solanum TR og stubturnips har betydet, at disse forsøgsled er kasseret i forsommeren. Se Tabelbilaget, tabel P5. Det største udbytte af hvede, der er registreret ved første såtid, er 29 hkg pr. ha, og det er høstet med gul sennep som mellemafgrøde, afpudset inden såning med Lemken skiveskærsåmaskine. I kontrol 282

284 Økologi Vårsæd uden mellemafgrøde er der høstet 18,6 hkg pr. ha ved samme såtid. Størst udbytte ved anden såtid på 38,4 hkg pr. ha er ligeledes høstet, hvor der er foretaget afpudsning af gul sennep og anvendt en Lemken skiveskærsåmaskine til såning af hveden. I kontrollen uden mellemafgrøder er der til sammenligning høstet 26,6 hkg pr. ha. Forsøgsserien fortsættes. Vårsæd dyrkning Af Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Merudbytte for øget udsædsmængde Som gennemsnit af to års forsøg er der opnået merudbytte både i vårbyg og vårhvede ved at øge udsædsmængden med 15 procent. Der er opnået et merudbytte på 6,4 hkg pr. ha for at øge kvælstoftilførslen fra 50 til 100 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Der er gennemført tre forsøg med fokus på øgede udbytter i vårbyg og vårhvede. Der er ikke fundet signifikante udbytteforskelle mellem behandlingerne, men der er signifikante merudbytter for at øge den tildelte gødningsmængde fra 50 til 100 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Se Tabelbilaget, tabel P6. I tabel 3 ses resultaterne fra syv forsøg over to år. Der har ikke været signifikant forskel på udbytterne mellem de tre arter, men det skyldes et forsøg med misvækst i havre på grund af sen såning. Ses der bort fra dette forsøg, er der som gennemsnit af seks forsøg opnået det største udbytte i havre Tabel 3. Øgede udbytter i vårsæd. (P7) Vårsæd Udsædsmængde, spiredygtige kerner pr. m 2 Efter fremspiring tokimbl. ukrudt, planter pr. m 2 plantebestand afgrøde, pct. dækning af jord Juni tokimbl. ukrudt, pct. dækning af jord Ved skridning ukrudt, pct. dækning af jord strålængde, cm Før høst tokimbl. ukrudt, pct. dækning af jord Udbytte, hkg pr. ha Råprotein, pct. af TS forsøg Havre Canyon ,9 - Vårbyg Evergreen ,8 9,7 Evergreen ,5 9,7 Evergreen ,8 9,7 Evergreen 2) ,2 9,7 LSD (vårbyg) 1,6 ns Vårhvede Sonett 3) ,4 10,6 Hamlet 3) ,1 11,1 Sonett/Hamlet 3) ,2 10,9 Hamlet 3) ,4 10,6 Hamlet 3) ,4 10,6 Hamlet 2), 3) ,7 10,8 LSD (vårhvede) 1,9 0,3 Vårbyg + vårhvede Evergreen ,8 9,7 Hamlet 3) ,1 11,1 Evergreen/Hamlet 3) ,5 10,4 Evergreen/Hamlet 3) ,3 10,1 Lokalt forslag 4) ,1 10,2 LSD (blanding) 1,9 0,5 Gødskning 5) Ca. 50 kg NH 4 -N ,4 9,9 Ca. 100 kg NH 4 -N ,8 10,9 LSD 1,5 0,2 Skala 0-10, hvor 0 = ingen planter, og 10 = fuld plantebestand. 2) Kernestørrelse over 2,8 mm. 3) Andre sorter af vårhvede anvendt i ) Lokalt forslag kan ses i Tabelbilaget, tabel P7. 5) Som gennemsnit for alle led i faktor 1. For råprotein er havre ikke med. 283

285 Økologi Vårsæd (57,3 hkg pr. ha), efterfulgt af vårbyg (53,6 hkg pr. ha) og vårhvede (47,5 hkg pr. ha). LSD-værdien for artsforskellen er 3,8. Se Tabelbilaget, tabel P7. Havre er medtaget som reference, da den er den højestydende vårsædsart. I vårbyg er opnået signifikant merudbytte ved at øge udsædsmængden fra 350 til 400 spiredygtige kerner pr. m 2. Der er ikke opnået merudbytte for størrelsessortering af udsæd. I vårhvede har der været signifikant merudbytte for at øge udsædsmængden fra 450 til 520 spiredygtige kerner pr. m 2. Der har ikke været sikker udbytteforskel mellem sorterne og sortsblandingerne. Der er ikke opnået merudbytte for størrelsessortering af udsæden. Ved at dyrke en artsblanding af vårbyg og vårhvede er der opnået et større udbytte end ved dyrkning af vårhvede i renbestand og med tendens til et lidt højere udbytteniveau, end når der tages gennemsnit af vårbyg og vårhvede i renbestand ved tilsvarende udsædsmængde. Også i blandingen har der været merudbytte for at øge udsædsmængden med 15 procent. I forsøget er der afprøvet to gødningsniveauer for at se, om effekten af dyrkningstiltagene afhænger af gødningsniveauet. Det har ikke været tilfældet. Der er høstet et merudbytte på 6,4 hkg pr. ha ved det høje gødningsniveau, og proteinprocenten er øget med 1,0 procentpoint. Forsøgsserien fortsættes. Vårbyg sorter Der er fem jævnbyrdige sorter med en lav forekomst af svampesygdomme. De supplerende registreringer i vårbyg, med henblik på at lave et ukrudtskonkurrenceindeks, viser en sikker sammenhæng med visuelt vurderet ukrudtsdækning, målt ved skridning, og variablerne procent grøn overflade (ved fotomåling) efter fremspiring, kvælstofprocent ved tidlig buskning samt strålængde målt ved høst. I screening af vårbygsorter har der været flere nummersorter, som kombinerer et stort udbytte og god ukrudtskonkurrenceevne. Sorter Af Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug Fem af de afprøvede sorter giver samme udbytte som måleblandingen, mens SJ , der er medtaget som en referencesort med lav ukrudtskonkurrenceevne, giver et mindre udbytte end de øvrige sorter. Generelt er der registreret få sygdomme i sortsforsøgene, og der har ikke været lejesæd. I observationsparcellerne har Tamtam og Colombus været angrebet af bygrust, og Tamtam har også været angrebet af skoldplet. I observationsparcellerne har der desuden været en høj karakter for nedknækning af strå i sorterne Laurikka, Invictus og Colombus. Se tabel 4. Udbyttet i måleblandingen varierer i årets forsøg fra 43,7 til 68,0 hkg pr. ha. Se Tabelbilaget, tabel P8. Tabel 4. Landsforsøg med økologisk dyrkede vårbygsorter, (P8) Vårbyg Pct. dækning med Kar. for lejesæd 2) Ukrudt, pct. dækning af jord Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Udb. og merudb., hkg pr. ha Observationsparceller 2014, konventionelt dyrkede Pct. dækning med Fht. for udbytte Strålængde, cm Kar. for nedknækning 2), aks Kar. for nedknækning 2), strå Antal forsøg Blanding 3) 0 2, ,4 68,6 55, ,0 4,8 62 2,0 4,0 - Laurikka 0 3, ,5 68,2 1, ,1 3,3 59 1,0 8,5 Resistent Invictus 0 0, ,6 67,6 1, ,1 3,1 70 4,0 7,0 Resistent Evergreen 0 1, ,4 69,9-0, ,1 4,3 67 3,0 5,0 Resistent Tamtam 0 1, ,5 67,6-0, ,0 8,0 66 2,0 3,5 Resistent Columbus 0 1, ,6 68,6-2, ,0 4,2 64 3,5 7,0 Modtagelig SJ , ,8 66,7-5, LSD 4 7 Ved skridning. 2) Ved høst, skala 0-10, 0 = ingen lejesæd/nedknækning, og 10 = helt i leje/helt nedknækket. 3) Columbus, Laurikka, Quench, Evergreen. Resistens mod havrecystenematoder meldug bygbladplet bygrust meldug bygrust skoldplet 284

286 Økologi Vårsæd Strategi Vælg en vårbygsort, der > > giver et stort og stabilt udbytte over flere år > > har en effektiv resistens mod meldug og bygrust > > har bedst mulig resistens mod skoldplet og bygbladplet > > er resistent mod havrecystenematoder > > har et langt og stift strå med svag tendens til nedknækning af aks og strå. Til maltbyg vælges en sort, der er accepteret af aftagerne. Tabel 5. Fem års forsøg med økologisk dyrkede sorter af vårbyg. Forholdstal for udbytte Vårbyg Antal forsøg Blanding, hkg pr. ha 45,5 48,5 47,2 51,1 55,9 Blanding Tamtam Invictus Evergreen Columbus Laurikka 103 LSD ns 9 ns : Anakin, Fairytale, Quench, Rosalina; 2011: Anakin, Cha Cha, Quench, Rosalina; 2012: Cha Cha, Columbus, Quench, Rosalina; 2013: Columbus, Laurikka, Quench, Rosalina; 2014: Columbus, Laurikka, Quench, Evergreen. Kombinationen af et stort udbytte samt resistens mod svampesygdomme og havrecystenematoder gør sorterne Evergreen og Invictus interessante, selv om de har tendens til nedknækning af strå. Sorterne Evergreen og Invictus har over flere år givet stabile udbytter på niveau med eller over måleblandingen samt vist god resistens mod svampesygdomme og er dermed gode bud på vårbygsorter til foråret. Forholdstal for de seneste fem års udbytter fremgår af tabel 5. Supplerende registreringer kan belyse konkurrenceevnen i vårbyg Af Kathrine Hauge Madsen, Videncentret for Landbrug De supplerende registreringer i vårbyg, procent grøn overflade (ved fotomåling) efter fremspiring, kvælstofprocent ved tidlig buskning samt strålængde, målt ved høst, viser en sikker sammenhæng med den visuelt vurderede ukrudtsdækning, målt ved skridning. Disse registreringer tegner lovende i forhold til at introducere et fremtidigt indeks for ukrudtskonkurrence i vårbyg. Der er på andet år gennemført supplerende registreringer i vårbyg. Se udvalgte registreringer i tabel 6. Registreringerne i 2014 har omfattet antal planter efter fremspiring, fotomålinger af grøn overflade, visuelt vurderede dækningsgrader af ukrudt og afgrøde, skud pr. plante, bladlængde (tredje øverste blad ved skridning) og strålængde, suppleret med høst af planter og kemisk analyse af kvælstofindhold ved tidlig buskning samt ukrudtsbiomasse ved skridning. Formålet er at udvikle et konkurrenceindeks, som kan vise en sikker forskel i sorternes evne til at undertrykke ukrudtet. I 2014 kan konstateres en sikker forskel mellem flere af sorternes evne til at dække jorden (procent grøn overflade, fotomåling) efter fremspiring og ved tidlig buskning, skud pr. plante, procent visuelt vurderet ukrudtsdækning ved skridning og strålængde, mens der ikke kan konstateres en sikker forskel på sorterne med hensyn til plantebestand efter fremspiring, biomasse pr. m 2, procent kvælstof ved tidlig buskning, visuelt vurderet afgrødedækning, bladlængde ved skridning samt visuelt vurderet ukrudtsdækning ved høst. Tabel 6. Registreringer i vårbyg sortsforsøg til udvikling af konkurrenceindeks, 2013 til (P8, P9) Vårbyg Skridning Fotomåling, pct. grøn overflade Fotomåling, pct. grøn overflade Tidlig buskning N, pct. i tørstof Skud pr. plante Efter fremspiring Ukrudt, pct. dækning af jord Ved høst Strålængde, cm forsøg Blanding 2) 13,7 75,1 4,98 3, Laurikka 11,7 74,7 4,73 3, Invictus 11,7 76,1 4,80 3, Evergreen 14,6 77,0 4,70 3, Tamtam 12,1 71,5 4,93 3, Columbus 9,4 69,5 5,03 3, SJ ,0 72,5 4,95 3, LSD 2,3 4,8 ns. 0, Antal forsøg Blanding 2) 10,9 71,0 5,02 3, Invictus 9,5 69,4 4,98 3, Evergreen 11,9 72,5 4,68 3, Tamtam 8,7 67,3 5,11 3, Columbus 8,6 66,6 4,98 3, SJ ,2 66,6 5,17 3, LSD 1,6 4,5 0,14 0,3 6 2 Foto analyseret med Imaging Crop Response Analyser. 2) 2013: Columbus, Laurikka, Quench, Rosalina. 2014: Columbus, Laurikka, Quench, Evergreen. 285

287 Økologi Vårsæd Den samlede analyse af vårbygsortsforsøg, gennemført i 2013 og 2014, omfatter i alt otte forsøg, hvor seks sorter indgår i begge år. Den statistiske analyse er gennemført på forsøgsledniveau pr. forsøg. Følgende variable viser sikre forskelle mellem sorterne: Fotomålingerne af grøn overflade efter fremspiring og ved tidlig buskning, kvælstofprocent ved tidlig buskning, skud pr. plante, ukrudtsdækning ved skridning og strålængde ved høst. Der er en negativ sammenhæng mellem ukrudtsdækning ved skridning og fotomåling efter fremspiring samt strålængde ved høst, mens der er en positiv sammenhæng med kvælstofprocent ved tidlig buskning. Som eksempel på en god konkurrent kan nævnes sorten Evergreen, der viser en god evne til tidligt at dække jorden efter fremspiring, har lavt kvælstofindhold ved tidlig buskning og en middel højde. Samlet kan fotomåling efter fremspiring, kvælstofprocent ved tidlig buskning og højde forklare langt hovedparten (R2 = 0,96) af variationen i sorternes evne til at undertrykke ukrudtet ved skridning. Lovende sortsmateriale i screening af vårbyg Af Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Der er gennemført ét forsøg med sortsmateriale og sorter af vårbyg. Sortsmaterialet er udvalgt fra forædlingen på niveauet, før det afgøres, om materialet skal anmeldes som sorter, dvs. screeningen indgår i forædlernes selektion. Der har indgået 17 sorter og to blandinger i forsøget. Se Tabelbilaget, tabel P10. Det største udbytte er høstet i nummersorten NOS , men den adskiller sig ikke signifikant fra måleblandingen og tre andre nummersorter, SJ , SJ , NOS Det mindste udbytte er høstet i KJM De sorter, som er mest interessante for økologerne, er dem med et stort udbytte kombineret med en god ukrudtskonkurrenceevne. Som reference er medtaget to sorter med henholdsvis lille og stor konkurrenceevne over for ukrudt, SJ og Evelina. Ved skridning har der været den laveste ukrudtsdækning i SJ og SJ , som henholdsvis har forholdstal 105 og 101 for udbytte, hvilket er en interessant kombination. I forsøget indgår en blanding af Invictus og Evelina. Sidstnævnte er en meget tidlig sort. Blandingen er lavet for at belyse, om der kan opnås en synergi mellem en konkurrencestærk sort med et lille udbytte og en højtydende sort med en lavere ukrudtskonkurrenceevne. Der er ikke opnået merudbytte i blandingerne i forhold til gennemsnit af sorterne i renbestand. Forsøgsserien fortsættes. Havre sorter Af Lars Egelund Olsen, Videncentret for landbrug Gode udbytter og tre jævnbyrdige sorter Der er gennemført tre forsøg med tre havresorter og en sortsblanding som måleblanding. Der er ikke signifikant forskel på udbyttet mellem de tre sorter. Udbyttet i måleblandingen varierer mellem 34,3 og 64,0 hkg pr. ha. Der har i årets forsøg ikke været betydende angreb af skadedyr og kun svage angreb af havrebladplet. Der er ikke registreret lejesæd, og der har kun været meget lidt ukrudt i forsøgene. Se Tabelbilaget, tabel P11. Poseidon har en god kombination af stort udbytte og lav modtagelighed over for svampesygdomme. Kun sorten Dominik har resistens mod havrecystenematoder. Se tabel 7. Tabel 7. Landsforsøg med økologisk dyrkede havresorter, (P1 Havre Pct. dækning med meldug havrebladplet Rumvægt, kg pr. hl Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Strålængde, cm Observationsparceller 2014, konventionelt dyrkede Kar. for nedknækning af strå 2) Resistens mod havrecystenematoder Antal forsøg Blanding 3) 0,01 3,0 50,5 52, ,5 - Poseidon 0,01 4,0 49,8-0, ,1 Modtagelig Scorpion 0,00 3,0 50,3-2, ,5 Modtagelig Dominik 0,00 7,0 50,2-2, ,6 Resistent LSD ns Ved skridning. 2) Ved høst, skala 0-10, hvor 0 = ingen nedknækning af strå, og 10 = strået helt nedknækket. 3) Symphony, Scorpion og Poseidon. 286

288 Økologi Vårsæd Vælg en havresort, der Strategi > > giver et stabilt udbytte over flere år > > har god resistens mod meldug og havrebladplet > > har et langt og stift strå > > har resistens mod havrecystenematoder. Til grynhavre vælges en sort med høj rumvægt. Vårhvede dyrkning Af Kathrine Hauge Madsen, Videncentret for Landbrug 25 cm rækkeafstand og radrensning giver mindre ukrudt i vårhvede Dette års forsøg viser ikke et sikkert merudbytte ved gentagne mekaniske bekæmpelser af ukrudt. To radrensninger med eller uden blindharvning giver en sikkert lavere ukrudtsdækning ved skridning i forhold til ubehandlede eller ukrudtsharvede behandlinger. Der er gennemført to forsøg med mekaniske bekæmpelsesstrategier mod ukrudt i vårhvede for at sammenholde effekter af radrensning med kamerastyrede radrensere med den traditionelle blindharvning med eller uden ukrudtsharvning. I forsøgene er afprøvet forskellige strategier med ukrudtsharvning i vårhvede, sået på 12,5 cm rækkeafstand, og radrensning i vårhvede, sået på 25 cm rækkeafstand. I forsøgene indgår tre hastigheder ved første ukrudtsharvning/radrensning. På JB 3 har hastigheden været 3, 6 og 9 km i timen, Vårhvede sået på 12,5 cm rækkeafstand til venstre og 25 cm rækkeafstand til højre. (Foto: Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug). Demonstration i maj 2014 har vist stor interesse for radrensningsteknik. (Fotos: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug). og på JB 4 har hastigheden været 4, 7 og 10 km i timen i ukrudtsharvede parceller og 3, 6 og 9 km i timen i radrensede parceller. I de efterfølgende ukrudts harvninger og radrensninger er kørt med den, af landmanden valgte, optimale hastighed i alle parceller. Der er ikke sikre udbytteforskelle, men der er en svag tendens til, at to radrensninger efter vårhvedens fremspring har givet de største udbytter. Der er konstateret afgrødeskade som følge af den mekaniske ukrudtsbekæmpelse i flere forsøgsled. Der er sikre forskelle på ukrudtets dækningsgrad både efter første radrensning/ukrudtsharvning, efter anden radrensning/ukrudtsharvning og ved vårhvedens skridning. Ved skridning giver to radrensninger med eller uden blindharvning en sikkert lavere ukrudtsdækning end ubehandlede eller ukrudts harvede forsøgsled. Se tabel 8. Kørehastigheden ved første ukrudtsharvning/radrensning viser ikke sikre effekter på hverken udbytte eller ukrudtsdækning. Målt i forhold til ubehandlede forsøgsled, sået på 12,5 cm rækkeafstand, er der i enkeltforsøgene et sikkert merudbytte ved to radrensninger uden blindharvning på JB 4 og ved to 287

289 Økologi Bælgsæd Tabel 8. Mekaniske ukrudtsbekæmpelsesstrategier i vårhvede, (P12) Vårhvede Rækkeafstand, cm Ukrudt, planter pr. m 2, før 1. radrensning før 1. rensning Ukrudt, pct. dækning af jord før 2. rensning før 3. rensning ved skridning Udbytte, hkg pr. ha forsøg Ubehandlet 12, ,3 1 blindharvning 12, ,1 1 blindharvning + 2 x harvning 12, ,2 Ubehandlet ,8 1 blindharvning ,4 1 blindharvning + 1 x radrensning ,4 1 blindharvning + 2 x radrensning ,5 1 blindharvning + 3 x radrensning ,2 1 x radrensning ,4 2 x radrensning ,4 LSD ns ns ns Behandlingsdatoer, JB 4: Såning 22/4 (sort Hamlet); blindharvning 28/4; ukrudtsharvning 26/5 og 30/5; radrensning 22/5, 30/5, 4/6 med 12 meter kamerastyret Thyregod TS Svingking. JB 3: Såning 5/4 (sort Hamlet); blindharvning 19/4; ukrudtsharvning 2/5 og 15/5; radrensning 2/5, 15/5, 27/5 med 8 meter kamerastyret Cameleon fra Gothia Redskab. radrensninger med blindharvning på JB 3. Forsøgsserien fortsættes. Hestebønner sorter og dyrkning Af Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Der er høstet det største udbytte i sorten Fuego, som er en tanninholdig sort med gode dyrkningsegenskaber. Den har dog store frø, hvilket kan være en ulempe. Der har været merudbytte for at øge plantetallet op til cirka 50 planter pr. m 2. Såning i 8 og 12 cm dybde har vist sig jævnbyrdige i forhold til vækst og udbytte. Størst udbytte i Fuego Der er gennemført syv forsøg med sorter af hestebønne. Der er høstet det største udbytte i sorten Fuego og det mindste udbytte i sorten Columbo. I enkeltforsøgene er der høstet mellem 40,0 og 59,3 hkg pr. ha i Fuego, så der er generelt et højt udbytteniveau. Se tabel 9. Der har været forskel på proteinindholdet i sorterne. Columbo har igen i år haft det højeste proteinindhold og Fuego, Bioro og Banquise de laveste, men på grund af det større udbytte i Fuego er det i denne sort, der er høstet det største proteinudbytte pr. ha. Tabel 9. Hestebønnesorter. (P13) Hestebønne Hestebønne, planter pr. m 2 Tokimbladet ukrudt, pct. dækning af jord blomstring afsluttet ved høst Chokoladeplet, pct. dækning blomstring afsluttet 50 pct. bælge i fuld størrelse Hestebønnebladplet, pct. dækning, 50 pct. bælge i fuld størrelse TKV, g Råprotein, pct. i tørstof Udbytte råprotein, hkg pr. ha Udbytte, hkg pr. ha Forholdstal for udbytte forsøg Fuego , ,5 11,9 48,8 100 Divine 2) ,5 11,5 45,3 93 Obelisk ,7 11,1 44,9 92 Bioro , ,7 11,7 44,5 91 Banquise 3) , ,6 10,6 43,3 89 Taifun 3) , ,5 10,8 42,7 88 Columbo 3) ,4 10,2 38,0 78 LSD 25 0,8 1,1 3, dage efter sidste ukrudtsbehandling. 2) Fri for vicin og convicin. 3) Tanninfri. 288

290 Økologi Bælgsæd Tabel 10. Tre års forsøg med økologisk dyrkede sorter af hestebønne. Forholdstal for udbytte Hestebønne Antal forsøg Udbytte Fuego, hkg pr. ha 40,1 33,2 48,8 Fuego Divine Columbo Obelisk Bioro Banquise Taifun LSD Der har kun været beskedne angreb af sygdomme. I et forsøg har der været kraftigere angreb af hestebønnebladplet i Divine og Columbo end i de andre sorter. Der har næsten ingen bladlus været, så de væsentligste udbyttebegrænsende faktorer har været tørke og ukrudt. I forhold til ukrudt er der ikke registreret væsentlige sortsforskelle. Fuego har igennem tre år ligget med et stabilt, stort udbytte og er derfor et godt valg. Taifun er aktuel, hvis man ønsker en sort uden tanniner, og Divine, hvis man vil undgå vicin og convicin. Se tabel 10. Forsøgsserien er afsluttet. Merudbytte for øget planteantal Der er gennemført fire forsøg med såmetode og udsædsmængde. Der har ikke været forskel på såning i henholdsvis 8 og 12 cm dybde, hvad angår udbytte og vækst. Der har været et lidt lavere plantetal ved den dybere såning. Såning med Horsch Focus TD har givet det samme udbytte som såning med almindelig såmaskine. Se tabel 11. Der er opnået signifikant merudbytte for at øge plantetallet fra 42 til 52 planter pr. m 2. Merudbyttet har været tilstrækkeligt til at betale for den ekstra udsæd. Se tabel 11. Forsøgsserien er afsluttet. Lupin sorter og dyrkning Af Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Der er høstet størst udbytte i lupinsorten Iris. I alle sorter har iblanding af hvede øget det samlede udbytte og fremmet modningen. Såning i 5 cm dybde har ikke givet signifikant udbyttenedgang i forhold til såning i 3 cm dybde. I årets vandingsforsøg har der været merudbytte for vanding frem til blomstring i sorten Haags Blaue. Tabel 11. Hestebønner, såmetode og plantetal. (P14, P15) Hestebønne Målt sådybde, cm Hestebønne, planter pr. m 2 Afgrødehøjde, cm, ved høst TKV, g Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Såmetode, forsøg Kombi-såning ,7 Kombi-såning ,3 Horsch Focus TD 2) ,1 LSD ns Såmetode, forsøg Kombi-såning ,5 Kombi-såning ,5 Horsch Focus TD 2) ,9 LSD ns Planlagt plantetal, forsøg 30 planter pr. m ,9 40 planter pr. m ,8 50 planter pr. m ,3 60 planter pr. m ,1 LSD 4,7 14 dage efter sidste ukrudtsbekæmpelse, sort Fuego. 2) Jordløsnet i 35 cm dybde i forbindelse med såning. Tidlig såning og iblanding af hvede giver større udbytte Der er gennemført fem forsøg med to såtider i lupin. I forsøgene er der afprøvet fem sorter af smalbladet lupin, hvoraf Azuro er en bitterlupin, og Baryt er en gul lupin. Der har ikke været vekselvirkning mellem lupinsort og såtid. Der er signifikante udbytteforskelle, både mellem sorter og mellem de to såtider. Der er i sorten Iris høstet mellem 20,0 og 41,0 hkg pr. ha i enkeltforsøgene, hvilket er et acceptabelt udbytteniveau i lupin. Den første såtid har været planlagt til sidst i marts, men i forsøgene er der sået mellem 24. marts og 22. april, da der har været stor forskel på, hvornår jorden har været tjenlig. De største udbytter er opnået i de forgrenede sorter Iris og Boregine, men udbyttet i Boregine er ikke signifikant større end i Primadonna. Plantetallet i Azuro har været lavt, hvilket har påvirket udbyttet. Udbyttet i Baryt har været meget lille. Se tabel 12. Sorterne er også dyrket i blanding med 40 kg vårhvede pr. ha for at øge dyrkningssikkerheden. Iblanding af vårhvede har givet signifikant større samlede udbytter, men ikke ændret på udbytterangeringen mellem sorterne. Udbyttenedgangen i lupin ved iblanding af vårhvede har ikke været signifikant, mens udbyttet i vårhvede har været mellem 289

291 Økologi Bælgsæd Tabel 12. Sorter og såtid i lupin. (P16, P17) Lupin Planter pr. m 2 Juli Før høst Udbytte, hkg pr. ha lupin vårhvede tokimbl. ukrudt, pct. dækning af jord afgrødehøjde, cm tokimbl. ukrudt, pct. dækning af jord lejesæd, kar. 2) samlet lupin vårhvede Udbytte, lupin, fht. Lupin, pct. af samlet udbytte Udbytte, hkg råprotein pr. ha Lupin, vand, pct. Lupin og Lupin vårhvede 1. såtid 2. såtid forsøg 3) Azuro 4) ,7 22, ,7 6,7 27,1 27,4 34,7 Boregine ,3 27, ,2 8,2 26,9 30,7 35,5 Primadonna ,6 24, ,0 7,0 19,8 19,9 33,4 Iris ,0 29, ,7 8,7 21,1 23,2 35,5 Haags Blaue 5) ,7 23, ,8 6,8 19,5 20,0 33,7 Baryt 6) ,7 15, ,9 5,9 22,0 24,6 44,6 Azuro 4) /Sonett ,4 19,4 8, ,6 6,6 21,4 23,4 34,2 Boregine/Sonett ,6 27,7 4, ,2 8,8 23,3 22,1 34,7 Primadonna/Sonett ,6 23,0 7, ,4 7,3 18,6 18,6 32,7 Iris/Sonett ,4 25,9 7, ,7 8,6 21,0 21,3 35,2 Haags Blaue 5) /Sonett ,5 21,4 8, ,0 6,9 18,5 18,9 33,0 Baryt 6) /Sonett ,6 13,5 8, ,0 6,0 19,6 22,2 43,7 LSD 3,8 3,4 15 ns 7,2 1,1 Lupin, råprotein, pct. af TS Såtid og hvede Beregnet for forsøg hver såtid 1. såtid uden hvede ,5 24, ,5 7,5 22,7 36,1 1. såtid med hvede ,1 22,5 7, ,8 7,7 20,4 35,6 2. såtid uden hvede ,1 23, ,8 6,8 24,3 34,7 2. såtid med hvede ,2 21,1 7, ,4 7,2 21,1 35,6 LSD (såtid og hvede) 1,8 1,5 6 2,0 0, forsøg 3) Azuro 4) ,7 21, ,2 6,2 24,6 27,4 33,5 Boregine ,5 25, ,5 7,5 24,5 27,6 34,6 Iris ,2 25, ,5 7,5 20,8 22,7 35,0 Haags Blaue 5) ,4 18, ,3 5,3 20,9 22,1 34,2 Baryt 6) ,2 13, ,8 4,8 22,4 25,0 43,1 Azuro 4) /Sonett ,8 19,7 7, ,6 6,4 19,9 23,2 33,4 Boregine/Sonett ,7 25,7 5, ,4 8,0 21,6 21,8 33,9 Iris/Sonett ,2 22,9 7, ,7 7,5 19,7 20,7 34,4 Haags Blaue 5) /Sonett ,0 17,3 9, ,0 6,1 18,9 19,6 33,8 Baryt 6) /Sonett ,0 12,3 8, ,5 5,5 19,2 21,9 42,8 LSD 3,2 3,1 14 ns 4,9 1,2 Såtid og hvede Beregnet for forsøg hver såtid 1. såtid uden hvede ,8 21, ,2 6,2 22,6 33,6 1. såtid med hvede ,1 20,4 7, ,8 6,7 19,9 33,6 2. såtid uden hvede ,8 19, ,8 5,8 25,0 34,5 2. såtid med hvede ,2 18,7 7, ,3 6,2 21,4 33,6 LSD (såtid og hvede) 2,0 1,5 7 1,7 0,6 Efter endt ukrudtsbekæmpelse. 2) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 3) Gennemsnit af to såtider, for ét forsøg indgår kun anden såtid pga. dårlig fremspiring ved første såtid. 4) Smalbladet bitterlupin. 5) Smalbladet uforgrenet lupin. 6) Gul lupin. 4,9 og 8,1 hkg pr. ha, mindst ved samdyrkning med sorten Boregine. Iblanding af vårhvede har hverken påvirket bestanden af tokimbladet ukrudt eller graden af lejesæd i det ene forsøg, hvor lejesæd er forekommet. Iblanding af hvede har derimod mindsket vandindholdet i den høstede lupin, mest 290

292 Økologi Bælgsæd Udbytte, hkg pr. ha Azuro Azuro/vårhvede Udbytte, hkg pr. ha 8 forsøg Boregine Boregine/vårhvede Lupin Iris Iris/vårhvede Haags Blaue Vårhvede Haags Blaue/vårhvede Baryt Baryt/vårhvede Figur 1. Udbytte i lupinsorter med og uden vårhvede. i de meget forgrenede sorter Azuro og Boregine, som har haft det højeste vandindhold. Den tidlige såning har som gennemsnit for sorterne ikke givet et signifikant merudbytte i forhold til senere såning. Jordtemperaturen har som gennemsnit været 8,5 grader C ved begge såtider. Den tidlige såning har ikke påvirket hverken ukrudtsdækning eller afgrødehøjde, men har givet et lavere vandindhold ved høst. Såtiden har ikke påvirket forholdet mellem lupin og vårhvede i den høstede afgrøde. Der er tilsammen gennemført otte forsøg i 2013 og Effekten af hvede har været den samme i begge år, mens der som gennemsnit for to år er opnået et merudbytte på 2,0 hkg pr. ha for tidlig såning. Der er opnået en væsentlig sænkning i vandindholdet i de høstede lupiner, hvor den som gennemsnit af sorterne har været 25 procent ved sen såning i renbestand i forhold til 19,9 procent ved tidlig såning i blanding med 40 kg vårhvede pr. ha. Se tabel 12. Forsøgsserien er afsluttet. Lupiner kan sås i 5 cm dybde uden udbyttenedgang I tre gennemførte forsøg i 2014 har sådybden ikke påvirket udbyttet, og der har ikke været forskel på fremspiringen. Se Tabelbilaget, tabel P18. Set over tre år er konklusionen, at øget sådybde til 7 cm har givet en signifikant udbyttenedgang på 2,0 hkg pr. ha i forhold til såning i 3 cm. Der har ikke været forskel på fremspiringen. Alle forsøgene er gennemført på sandjorde. Se tabel 13. Ved såning i 3 cm dybde har der været tre forskellige ukrudtsstrategier, som dog ikke er fulgt fuldt ud i alle forsøgene. I ét forsøg med moderat ukrudtsbestand (20 procent dækning ultimo juni i det ubehandlede forsøgsled) er der ikke opnået signifikant merudbytte for blindharvning og harvning. I ét andet forsøg er der ikke foretaget blindharvning, men der har været et lavt ukrudtstryk, så heller ikke her er der opnået merudbytte for harvning. I dette forsøg har der været et lavere plantetal i de harvede parceller. I det sidste forsøg har ukrudtet udviklet sig kraftigt fra sidst i juni til høst. Her har der været sikre merudbytter for harvning (7,7 hkg pr. ha) eller blindharvning og harvning (8,8 hkg pr. ha). Der har været et lavere plantetal, hvor der er harvet. Se Tabelbilaget, tabel P18. Forsøgsserien er afsluttet. Tabel 13. Sådybde og ukrudtsbekæmpelse i lupin. (P18, P19) Lupin efter fremspiring Planter pr. m 2 efter ukrudtsharvning Tokimbl. ukrudt, pct. dækning af jord juni før høst Afgrødehøjde før høst, cm Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha forsøg 3 cm sådybde, ingen ukrudtsbekæmpelse ,3 3 cm sådybde, ingen blindharvning + harvning ,2 3 cm sådybde, blindharvning og harvning ,2 5 cm sådybde, blindharvning og harvning ,6 7 cm sådybde, blindharvning og harvning ,4 LSD ns forsøg 3 cm sådybde, blindharvning og harvning ,6 5 cm sådybde, blindharvning og harvning ,5 7 cm sådybde, blindharvning og harvning ,0 LSD 1,6 291

293 Økologi Proteinafgrøder Vanding Der er i 2014 gennemført ét forsøg med vanding af lupin på Jyndevad forsøgsstation. Forsøget er gennemført i to lupinsorter Iris og Haags Blaue. Udbytterne i forsøget har været på mellem 39,7 og 44,9 hkg pr. ha. Det største udbytte er høstet i vandet Haags Blaue og det mindste i uvandet Iris. I Iris har der ikke været merudbytte for vanding. I Haags Blaue er der et signifikant merudbytte for vanding frem til blomstring, men ikke for vanding efter blomstring. I Iris har der ikke været angreb af gråskimmel, mens der i Haags Blaue har været mest gråskimmel i de vandede forsøgsled. I Iris har vanding i hele perioden medført kraftig lejesæd. Der er gennemført vandingsforsøg i årene 2012 til 2014, og da det er foregået uden overdækning, har den naturlige nedbør og fordampning spillet en afgørende rolle for resultatet. Der er derfor opnået ret forskellige resultater i de tre år. I 2012 var der signifikant udbyttenedgang ved vanding i sorten Viol. I 2013, hvor det først for alvor blev tørt efter begyndende blomstring, var der et merudbytte på Tabel 14. Vanding af smalbladet lupin. (P20) Lupin Vanding, mm vand Gråskimmel, pct. dækning på bælge, juli Lejesæd, karakter Udbytte og merudb., hkg pr. ha forsøg Iris ,7 Iris 2) ,7 Iris 3) ,7 Haags Blaue ,5 Haags Blaue 2) ,2 Haags Blaue 3) ,6 LSD 3, forsøg Iris ,6 Iris 2) ,7 Iris 3) ,9 Viol ,3 Viol 2) ,6 Viol 3) ,1 LSD 5, forsøg Iris ,9 Iris 2) ,5 Iris 3) ,8 Viol ,6 Viol 2) ,4 Viol 3) ,0 LSD 2,8 Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) Vanding frem til begyndende blomstring. 3) Vanding hele sæsonen. Dyrkning af lupin > > Så fra sidst i marts, når jorden er tjenlig, specielt når du anvender en forgrenet sort. > > Så efter at opnå 80 planter pr. m 2 i forgrenede sorter og 100 planter pr. m 2 i uforgrenede sorter. > > Ibland 40 kg vårhvede uden at reducere udsædsmængden af lupin. > > Så ikke dybere end 3 til 5 cm. 5 cm giver lidt bedre mulighed for blindharvning. > > Vanding i lupin kan være aktuel, men kun i år med langvarig tørke. 9,9 hkg pr. ha i Iris og 12,4 hkg pr. ha i Viol for vanding i hele perioden. Der var udbyttenedgang for kun at vande frem til blomstring i Viol, hvilket kan hænge sammen med kraftigere angreb af gråskimmel. Se tabel 14. Forsøgsserien er afsluttet. Proteinafgrøder Strategi Af Darran Andrew Thomsen, Videncentret for Landbrug Screening af alternative proteinafgrøder Der er gennemført tre forsøg med arterne oliehør, hamp, solsikke og quinoa, der alle udmærker sig ved at have omkring 2,0 procent metionin af råprotein mod blot 1,4 procent i soja. Forsøgene er anlagt ved såning sidst i april på dobbelt rækkeafstand og er renholdt ved radrensning. Plantetallet for oliehør har været for lavt, hvilket afspejler sig i udbyttet på 9,53 hkg pr. ha. Hørren har været rasle moden i slutningen af august og har kunnet høstes uden skårlægning. Der er høstet 7,5 hkg hampefrø pr. ha i et forsøg, mens de andre ikke er høstet forsøgsmæssigt. Der har ikke været høstbar quinoa på grund af lav plantebestand og meget ukrudt. Solsikker er håndhøstet i starten af september i alle forsøg. Der er opnået det ønskede plantetal på 10 planter pr. m 2. På høsttidspunktet er randbladene afblomstrede, blomsterbunden har stadig været grøn, og fuglene er begyndt at stjæle frø. Hovederne er nedtørret og tærsket efter høst. Som gennemsnit af tre forsøg er der høstet 24,4 hkg pr. ha. Se Tabelbilaget, tabel P

294 Økologi Rajgræs Det største udbytte i gennemsnit af alle forsøg er opnået ved tidlig nedfældning og høj mængde ammoniumkvælstof pr. ha i kvæggylle. Mindste udbytte er høstet med sent udbragt kvæggylle ved slangeudlægning og lavt gødskningsniveau. Forfrugten er vårbyg eller vårtriticale. Der har været forskelle i udbytte mellem forsøgene. Hvor udbytterne har været mindst, er græsset ikke gået tilstrækkeligt i leje. Solsikker før høst. (Foto: Darran Andrew Thomsen, Videncentret for Landbrug). Formålet med forsøgsserien har været at demonstrere væksten og potentialet af forskellige proteinafgrøder under danske forhold. Forsøgsserien er gennemført i 2012, 2013 og Forsøgene har vist, at der findes alternative afgrøder med højt indhold af råprotein. Dog er der udfordringer med dyrkningssikkerheden i Danmark. Der er ikke fundet oplagte nye arter. De afprøvede arter i 2014 har været de mest lovende på baggrund af aminosyrefordelingen. Der blev foretaget analyser for aminosyreindhold for arterne i demonstrationen i Resultaterne kan ses i Tabelbilaget 2012, tabel P16. Forsøgsserien er afsluttet. Alm. rajgræs dyrkning Af Darran Andrew Thomsen, Videncentret for Landbrug Gødskningsstrategier til alm. rajgræs Forsøgene viser, at udbyttet af frø i alm. rajgræs afhænger af mængden af tildelt ammoniumkvælstof pr. ha i kombination med udbringningstidspunkt og gylletype. Nedfældning giver 73 kg pr. ha større udbytte end slangeudlægning på trods af afgrødeskade ved nedfældning. I forsøget er der ikke taget højde for eventuelle køreskader. Der er gennemført fire forsøg med to gødningsniveauer, to udbringningsmetoder og to tidspunkter. Derudover er der afprøvet todelt gødskning og gødskning ved højt niveau, cirka 130 kg ammoniumkvælstof med afpudsning i vækststadium 31. Den tidligste gødningsudbringning har været 14. marts og den seneste 4. april. Resultater af årets forsøg er opgjort som beregnede udbytter ved 100 kg ammoniumkvælstof pr. ha, fordi de reelle tildelinger efter gylleanalyse har varieret fra 62,5 til 200 kg ammoniuimkvælstof pr. ha og dermed afviger en del fra de tilsigtede niveauer. Se Tabelbilaget, tabel P22. Forsøgsleddene med nedfældning har givet signifikante merudbytter på 73 kg pr. ha i forhold til slangeudlægning, uanset gylletype og tidspunkt. P-værdi < 0,001. Både effekten af ekstra ammoniumkvælstof pr. ha og effekten af tidspunktet for gødskning afhænger signifikant af gylletypen. For svinegylle viser årets forsøg større udbytter ved senere gødskning. For kvæggylle er gødskningstidspunktet uden betydning. Gødningsresponsen for ekstra ammonium er højere for kvæggylle, hvilket kan skyldes den højere mængde totalkvælstof ved samme indhold af ammoniumkvælstof samt et mindre udgangsudbytte ved lav gødningstildeling. Se tabel 15. Tabel 15. Gødskningsstrategier til alm. rajgræs til frø, (P22) Alm. rajgræs Gylletype Dato Merudbytte i kg pr. ha ved 10 kg NH 4 -N Udbytte 2) i kg ved 100 kg NH 4 -N pr. ha forsøg Udbringningsmetode Slangeudlagt Svin 14/ / / Kvæg 14/ / / Nedfældet Svin 14/ / / Kvæg 14/ / / Merudbytte gælder for intervallet kg NH 4 -N, std. error Svin = 5,87, Kvæg = 4,6. 2) Beregnet gennemsnitsudbytte korrigeret for tildelt NH 4 -N. Udbytte ved gødskningsniveau svarende til ved 100 kg NH 4 -N pr. ha. 293

295 Økologi Vinterraps/Grovfoder Vinterraps dyrkning Af Lars Egelund Olsen, Videncentret for landbrug Rajgræsforsøg i Nordjylland, set fra drone. (Foto: Darran Andrew Thomsen, Videncentret for Landbrug). Som alternativ strategi har der været et forsøgsled med todelt gødskning, dvs. tilsigtet 65 kg ammoniumkvælstof pr. ha ved første og anden gylleudbringningstid. Udbytterne ved todelt gødskning har været sammenlignelige med udbringning af samme mængde ammoniumkvælstof pr. ha ved tidlig tildeling. Ved tynd gødning kan todelt gødskning være hensigtsmæssig, hvis gødskning foretages tidligt og optimalt ved nedfældning. Der har været et forsøgsled med sen gødskning og høj tildeling af ammoniumkvælstof pr. ha samt afpudsning i vækststadium 31. Det kan ikke konkluderes entydigt, om afpudsning har effekt på udbyttet, men forsøgsleddene med afpudsning har ikke de største gennemsnitsudbytter, uanset gødningstype. Afpudsningsstrategien stiller høje krav til udstyr, så det sikres, at ukrudt og afgrøde bliver skåret og ikke nedknækket. I forsøgsseriens første år var der meget store udbytter på grund af forfrugterne ært og hestebønne. Ved nedfældning og tilstrækkelige mængder af ammoniumkvælstof pr. ha ser det ud til, at kvæggylle kan anvendes i stedet for svinegylle. Forsøgsserien er afsluttet. Strategi Gødsk alm. rajgræs med minimum 100 kg ammoniumkvælstof pr. ha > > Både kvæg- og svinegylle kan bruges. > > Prioritér gylleanalyse. > > Nedfældning giver størst udbytte. > > Pas på køreskader. > > Rajgræs kvitterer for gode forfrugter som ært og hestebønne. Forskellige dyrkningsstrategier har ikke ændret angrebet af rapsjordlopper I efteråret 2013 blev der anlagt tre forsøg i vinterraps for at undersøge, om forskellige dyrkningsstrategier reducerer risikoen for angreb af rapsjordlopper. I marts 2014 er stænglerne i rapsplanterne blevet undersøgt for rapsjordloppelarver. I forsøgene er den traditionelle dyrkning med en linjesort eller en hybridsort sammenlignet med iblanding af majroe for at lokke rapsjordloppen til æglægning ved majroeplanten i stedet for rapsplanten. Ligeledes er det i forsøgene afprøvet, om strategier med udlægning af bånd af enten træpiller eller jordbrugskalk langs rapsplanterne kan hindre æglægning, samt om en strategi med intensiv, mekanisk jordbehandling langs rapsplanterne kan udtørre rapsjordloppens æg og larver. I et forsøg er der registreret meget lave angreb af rapsjordlopper i efteråret, og der er ikke blevet fundet larver i stænglerne i foråret. I forsøgene er der stor variation på angrebsgraden, målt som larver pr. plante i foråret, og der kan ikke påvises en forskel i antallet af larver i rapsplanterne mellem de forskellige dyrkningsstrategier. Se Tabelbilaget, tabel P23. Grovfoder dyrkning Af Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Størst udbytte i blanding Ø20 Der er opnået det største udbytte i blanding Ø20, både i første slæt og som sum af alle fire slæt, dog er udbyttet i tørstof af alle slæt ikke signifikant mindre i Ø24, Ø26 og engsvingel/hvidkløver. Blanding Ø20 er den eneste af de afprøvede blandinger, der indeholder rødkløver. Der blev i 2013 anlagt fire forsøg med kløvergræsblandinger, som skal ligge i fem brugsår. I første brugsår er der høstet forsøgsmæssigt i tre af forsøgene. I forsøgene er der fokus på græsdelen af kløvergræsblandingerne, hvor arterne alm. rajgræs, strandsvingel, timothe og engsvingel afprøves i forskellige kombinationer. Der indgår fem af de anbefalede kløvergræsblandinger som referencer. Se tabel 16. I første slæt er der både høstet udbytte og foreta- 294

296 Økologi Grovfoder Tabel 16. Kløvergræsblandinger til afgræsning første brugsår. (P24) Kløvergræsblanding Karakter for overvintring 2) Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof sukker råprotein NDF FK NDF 1. slæt Sum af slæt FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. Udb. og merudb., hkg tørstof pr. ha Fht. for udbytte, TS forsøg 28 kg Blanding Ø ,3 20,9 11,1 43,4 78,7 81, ,57 6,21 56,2 49, , kg Blanding Ø ,0 20,5 12,3 43,2 77,3 80, ,58-0,41-9,1-8,0 84-9, kg Blanding Ø ,0 15,1 11,5 45,9 74,1 78, ,35-0,47-6,1-6,8 86-4, kg Blanding Ø ,8 15,6 12,7 46,2 73,3 77, ,35 0,37-4,5-5,5 89-2, kg Blanding ,7 16,0 11,9 44,9 75,0 78, ,35-1,01-12,4-12, ,4 87 Alm. rajgræs (22 kg) 10 20,4 23,6 11,1 40,1 81,2 83, ,63-1,81-16,4-14, ,8 84 Strandsvingel (28 kg) 10 17,3 9,7 14,3 47,9 65,1 72, ,74-0,33-14,9-17, ,4 92 Timothe (20 kg) 10 18,1 12,4 11,4 50,6 70,3 74, ,02-1,16-11,7-13, ,0 88 Engsvingel (25 kg) 10 19,0 11,8 13,5 47,4 66,4 73, ,94 0,33-7,8-10,9 78-7,0 94 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timothe (5 kg), engsvingel (6,25 kg) 10 19,1 16,7 11,4 46,8 73,3 77, ,29-1,18-12,2-12, ,7 89 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), timothe (5 kg) 10 19,2 17,8 11,1 46,7 73,8 77, ,29-1,19-11,0-11, ,8 90 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), engsvingel (6,25 kg) 10 19,8 17,8 11,7 42,9 76,6 80, ,43-0,98-11,6-11, ,5 90 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (21 kg) 10 19,8 18,9 11,8 41,6 77,0 80, ,45-0,87-10,7-10,2 79-8,9 93 Alm. rajgræs (11 kg), strandsvingel (14 kg) 10 19,9 22,1 11,6 42,5 76,1 80, ,49-1,03-11,7-10, ,1 91 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timothe (10 kg) 10 18,7 14,8 11,1 45,9 74,2 78, ,28-1,49-13,7-13, ,5 86 Alm. rajgræs (5,5 kg), engsvingel (6,25 kg), timothe (10 kg) 10 18,8 15,9 11,9 47,7 74,8 78, ,36-0,90-11,7-11, ,3 88 Alm. rajgræs (5,5 kg), timothe (15 kg) 10 19,5 15,6 11,0 45,0 75,9 79, ,33-1,32-11,6-11, ,2 88 Alm. rajgræs (11 kg), timothe (10 kg) 10 19,1 17,6 11,2 47,9 75,2 78, ,43-1,12-10,7-10, ,5 89 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), engsvingel (12,5 kg) 10 19,4 19,5 11,8 44,4 76,0 79, ,46-0,74-9,9-9,4 81-7,3 94 Alm. rajgræs (5,5 kg), timothe (5 kg), engsvingel (12,5 kg) 10 19,1 16,2 11,7 48,9 71,5 76, ,17-1,00-11,6-12, ,1 87 Alm. rajgræs (11 kg), engsvingel (12,5 kg) 10 19,5 19,5 12,2 44,0 76,4 79, ,50-0,83-12,1-11, ,7 91 LSD 32 0,25 0,68 4,9 4,0 8 7,0 6 Ø20; 20 pct. rajsvingel, 10 pct. hybridrajgræs, 53 pct. alm. rajgræs (15 pct. mt T, 24 pct. s D, 14 pct. s T), 6 pct. rødkløver, 11 pct. hvidkløver. Ø22; 85 pct. alm. rajgræs (30 pct. mt T, 27 pct. s D, 28 pct. s T), 15 pct. hvidkløver. Ø24; 50 pct. alm. rajgræs s D, 10 pct. timothe, 10 pct. engsvingel, 10 pct. engrajgræs, 20 pct. hvidkløver. Ø26: 18 pct. alm. rajgræs s D, 16 pct. timothe, 26 pct. engsvingel, 10 pct. rødsvingel, 10 pct. engrapgræs, 20 pct. hvidkløver. 36: 50 pct. strandsvingel, 15 pct. alm. rajgræs s D, 10 pct. timothe, 10 pct. engsvingel, 5 pct. rødsvingel 10 pct. hvidkløver. Alm. rajgræs; Aberdart og Cancan (halvt af hver), strandsvingel; Jordane, timothe; Winnetou, engsvingel; Laura. Alle kombinationer indeholder hvidkløver; 2 kg Rivendel og 2 kg Silvester. 2) Skala 0-10, hvor 0 = alle planter døde, 10 = ingen planter døde. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. get analyser. Blandt de anbefalede blandinger er der høstet det største udbytte, målt som FEN pr. ha, i Ø20 og det mindste i blanding 36. Der har ikke været signifikant forskel i energiindhold, men der er en tendens til, at det har været størst i Ø20 og Ø22. I de blandinger, hvor der kun indgår én græsart, er der høstet det største udbytte i engsvingel og det mindste i strandsvingel. Energiindholdet og sukkerindholdet har været størst i alm. rajgræs, mens proteinindholdet har været størst i strandsvingel og engsvingel. Hvor græsserne er kombineret, er enten halvdelen eller en fjerdedel af græsset i blandingen alm. rajgræs, og de andre arter indgår med mellem tre fjerdedele og en fjerdedel. Der har været 430 FEN pr. ha i forskel på udbyttet i første slæt mellem de forskellige kombinationer, så der er kun signifikant forskel på kombinationerne med det største og det mindste udbytte. Der er høstet størst udbytte i en fjerdedel alm. rajgræs, en fjerdedel strandsvingel og halvdelen engsvingel og mindst i en fjerdedel alm. rajgræs, en fjerdedel timothe og halvdelen engsvingel. 295

297 Økologi Grovfoder I forhold til blandingen kun med alm. rajgræs har en del af kombinationerne haft et lavere energiindhold (MJ pr. FEN) i første slæt. De kombinationer, der ikke har adskilt sig signifikant fra alm. rajgræs, er, hvor halvdelen af græsset har været alm. rajgræs, uanset hvilken af de andre arter der har udgjort den anden halvdel. Hvor der har været en fjerdedel alm. rajgræs, og resten af kombinationen har bestået af enten tre fjerdedele strandsvingel eller strandsvingel og engsvingel, har energiindholdet været tilsvarende godt. Blandinger med en fjerdedele alm. rajgræs og fra en fjerdedel til tre fjerdedele timothe har uanset indholdet af de andre græsser haft et lavere energiniveau end blandingen med kun alm. rajgræs. Se tabel 16. Udbyttet i fire slæt er kun målt som tørstof. Der er høstet de største udbytter i Ø20, Ø26 og Ø24. De nye kombinationer har ligget tæt på hinanden i tørstofudbytte, så kun tre kombinationer har været signifikant forskellige. Der er en generel tendens til, at blandinger, der indeholder alm. rajgræs, strandsvingel og engsvingel, har haft et større udbytte end blandinger med timothe. Hvor der kun er anvendt én art, er der høstet størst tørstofudbytte i engsvingel og hvidkløver og mindst i blandingen med alm. rajgræs og hvidkløver. Forsøgsserien fortsættes. 296

298 Kartofler Sorter Kartofler Sorter Af Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Tidlige spisekartofler På Samsø er der hvert år siden 2002 udført ni forsøg med tidlige spisekartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og middeltidlige sorter med og uden plastdækning. Kolonnerne i tabellerne med forskellige optagningstider repræsenterer hvert sit forsøg. Man kan derfor ikke direkte sammenligne udbytterne mellem forskellige optagningstider eller mellem kartofler, dyrket med eller uden plastdække. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 1 til 3. Forsøgene blev ikke medtaget i Oversigt for Landsforsøgene 2013, og der er primært nye sorter i Derfor medtages kun forsøg fra Forsøgene med de meget tidlige spisekartofler har i perioden 2008 til 2014 vist et sikkert merudbytte i Solist, når de er plastdækkede. Dette gælder også i 2014 med undtagelse af en ny sort Magda, der er på højde med Solist ved optagning 23. maj. Ved den sene optagning er der stor variation i forsøget, og det er kun Magda og Verona, der ligger på højde med Solist, når kartoflerne er plastdækkede. Uden plastdækning er der ikke statistisk sikker forskel mellem sorterne, trods betydeligt mindre udbytter i de nye sorter, sammenlignet med Solist. Der er en tendens til, at sorten Reviera udviser en mørkere farve 24 timer efter kogning. Der er ligeledes en tendens til, at Solist, Verona og til dels Ranomi har en bedre smagskarakter, sammenlignet med Reviera. Disse kvalitetsresultatet er ikke statistisk sikre og skal kunne gentages over flere år, før der kan konkluderes endeligt. I forsøget med tidlige kartofler indgår Solist også som målesort og giver det største udbytte ved begge optagningstidspunkter med og uden plastdække. Det er kun udbyttet i Artemis, der med statistisk sikkerhed kan adskilles fra Solist ved den tidlige optagning med og uden plastdækning og ved den sene optagning uden plastdækning. Der er ingen forskel i de forskellige sorters udkogning, men en tendens til, at Artemis og Osiris i højere grad mørkfarves efter kogning, og at Penni har en lavere smagskarakter. I forsøget med middeltidlige sorter er Ballerina målesort og har det største udbytte ved den tidlige Tabel 1. Sortsforsøg med meget tidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q1, Q2, Q3) Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha med plastdækning tidl. optagn. sen optagn. sen optagn. Spisekartofler Mørkfarvning Smagskarakter 2) Udkogning 3) forsøg 23. maj 28. maj 2. juni 2. juni 2. juni 2. juni Solist Ranomi Verona Magda Reviera Flavia LSD ns Skala 0-10, 0 = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 10 = lyse kartofler. 2) Skala 0-10, 10 = bedst smag. 3) Skala 0-10, 10 = mindst udkogning. Tabel 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q4, Q5, Q6) Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha med plastdækning tidl. optagn. sen optagn. uden plastdækning sen optagn. uden plastdækning Spisekartofler Mørkfarvning Smagskarakter 2) Udkogning 3) forsøg 28. maj 2. juni 10. juni 2. juni 2. juni 2. juni Solist Campina Inova Lilly Osiris Penni Artemis LSD Skala 0-10, 0 = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 10 = lyse kartofler. 2) Skala 0-10, 10 = bedst smag. 3) Skala 0-10, 10 = mindst udkogning. 297

299 Kartofler Sorter Tabel 3. Sortsforsøg med middeltidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q7, Q8, Q9) Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha med plastdækning tidl. optagn. sen optagn. uden plastdækning sen optagn. Spisekartofler Mørkfarvning Smagskarakter 2) Udkogning 3) forsøg 2. juni 10. juni 10. juni 2. juni 2. juni 2. juni Ballerina Delfine Erica Gala Mariska Natascha Princess LSD Skala 0-10, 0 = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 10 = lyse kartofler. 2) Skala 0-10, 10 = bedst smag. 3) Skala 0-10, 10 = mindst udkogning. optagning 2. juni. Ved den sene optagning med og uden plastdækning ligger Mariska højere end Ballerina. Dette er dog ikke statistisk sikkert. Gala har en tendens til større udkogning, og Delfine og Mariska har en tendens til henholdsvis mere mørkfarvning og lavere smagskarakter. Disse bedømmelser skal dog tages med allerstørste forbehold, da der kun er en måling i et forsøg. Sorter til stivelse I 2014 er der gennemført henholdsvis tre og to sortsforsøg med stivelseskartofler med høst i september og oktober. Sorterne er beskrevet i tabel 4. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 5. I 2014 er Oleva målesort ved begge høsttidspunkter. Saturna, Royal og Rumba indgår i forsøgsserien, selv om sorterne almindeligvis ikke anvendes ved produktion af kartoffelstivelse, men til fremstilling af chips, pulver, flakes eller pomme frites. Generelt er tidlige sorter mere modtagelige for både kartoffelskimmel og bladplet, men opnår til gengæld hurtigere det maksimale udbytte. Sildige sorter påvirkes til gengæld mere af en afkortet vækstsæson. Sorternes egenskaber, som for eksempel tidlighed og sygdomsresistens, har derfor stor betydning for deres udbyttepotentiale. Som følge af den stigende forekomst af kartoffelcystenematoder og nu også forekomst af kartoffelbrok er sorter med disse to resistenser ikke kun af stor betydning i avlen af stivelseskartofler, men i lige så høj grad som sanerende afgrøder i produktionen af spisekartofler og til brug i bufferzoner på lokaliteter med kartoffelbrok. I 2014 er det målesorten Oleva samt Euroluna, der givet det største stivelsesudbytte ved den tidlige høst i september, men på grund af usikkerhed i de tre forsøg er det kun Saturna og Novano, der giver et signifikant mindre udbytte. Ved beregning af nettoudbyttet er der anvendt en afregningsform med efterbetaling og en pris på i alt 3 kr. pr. kg stivelse, også for tidligere års forsøg. Den meget tidlige lægning i 2014 har betydet, at de meget sene sorter som for eksempel Thor, Ydun og Euroluna har kunnet udnytte den lange vækstsæson, hvilket ikke altid er tilfældet. Ved den sene høst i oktober er der kun to forsøg, og nettomerudbyttet ligger på mellem og kr. pr. ha ved brug af de meget sene sorter, der har et meget højt stivelsesindhold. Stivelsesindholdet har stor betydning for nettoudbyttet, hvilket tydeligt ses i Tabel 4. Beskrivelse af stivelsessorter i sortsforsøg Sort Anvendelse Sildighed Resistens mod kartoffelcystenematoder, Ro1,2,3,4 og Pa 2,3 Resistens mod kartoffelbrok 1,2,6,8,10,18 Resistens mod kartoffelskimmel Egnet til lagring Oleva stivelse tidlig/middel Ro1 - lav høj middel Kuras stivelse sen Ro1,4 1 meget høj meget høj høj Novano stivelse middel Ro1,2,3,4, Pa2,3 1,2,6,8,18 middel middel? Energie stivelse tidlig Ro1,4, Pa2,3 1,2,6 lav høj middel Avenue stivelse middel Ro1,4, Ro2,3 1 høj høj? Wotan stivelse sen Ro1 1 meget høj meget høj? Thor stivelse meget sen Ro1 1 meget høj lille lav Ydun stivelse meget sen Ro1, Pa2,3? meget høj meget høj? Royal pulver, chips middel/sen Ro1,4 1 middel middel lav Euroluna stivelse sen Ro1,3, Pa2,3 1,8??? Eurogrande stivelse meget sen Ro1,2,3, Pa2,3 1,8 lav -? Rumba pulver, chips middel Ro1,4 1 høj høj middel Saturna pulver, chips tidlig Ro1,4 1 lav høj høj Eurogrande har ikke fuld resistens over for Pa3. top knold 298

300 Kartofler Planteetablering Tabel 5. Sortsforsøg med stivelseskartofler. (Q10 til Q15) Stivelseskartofler Pct. knolde med skimmel hulhed form. de- hkg skurv rust Mo- Stivelsedenhed pct. Udb. og merudb. pr. ha knolde hkg stivelse netto, kr. pr. ha 2) forsøg Høst september Oleva , Kuras , Novano , Energie , Avenue , Wotan , Thor , Ydun , Royal 3) , Euroluna , Eurogrande , Rumba 3) , Saturna 3) , LSD forsøg Høst oktober Oleva 0,4 3,1 4 1, , Kuras 0,7 0 3,2 3,3 2,1 9 19, Novano 0, ,2 0,5 8 21, Energie 0,2 0,7 4,1 4,2 1, , Avenue 0,4 0 2,7 4,3 0,3 9 20, Wotan 1,2 0 1,2 0,9 0,1 7 20, Thor 1,4 0 4,9 0,8 0,6 4 22, Ydun 0,3 0 6,8 1 1,8 5 23, Royal 3) 4,2 0 4,1 2,9 4,8 9 16, Euroluna 0,2 4,5 2,6 5,2 12,1 8 22, Eurogrande 0,1 0 1,4 1,3 0,4 8 21, Rumba 3) 0 1 1,5 1,7 1, , Saturna 3) 0,3 0 6,7 0,2 15, , LSD forsøg Høst september Oleva , Kuras , Avenue , Wotan , Thor , Saturna 3) , LSD forsøg Høst oktober Oleva 0,1 1,4 2,8 0,4 0,1-18, Kuras 0,2 0,1 1,5 1 4,3-20, Avenue 0,2 0 3,2 1,5 2,2-20, Wotan 0,6 0 1,2 0,3 0,6-20, Thor 0,5 0,1 3,4 0,4 2-22, Saturna 2) 0,1 2,6 9,3 0,5 25,4-17, , LSD forsøg Høst september Oleva , Kuras , ns forsøg 27 fs.27 fs.23 fs.27 fs. Høst oktober Oleva - 1,1 4 2,4 0,8-18, Kuras - 0,1 3,2 1,8 12,5-20, Skala 1-9, hvor 1 = mindst moden. 2) Prisen på stivelse antages at være 3 kr. pr. kg inkl. efterbetaling. 3) Sorter primært beregnet til produktion af chips, pulver og flakes. de tre sorter til pulver, chips og pomme frites, hvor eksempelvis Royal, trods et knoldudbytte på 797 hkg pr. ha, har et nettoudbytte, der er kr. pr. ha lavere end Oleva. Der kan være stor forskel på sorternes egnethed til lagring, modtagelighed over for sortben og skimmel samt evne til at slippe knoldene ved optagning. Disse egenskaber kan overskygge stivelsesudbyttet og kommer ofte til udtryk, når sorterne afprøves i praksis. Nye sorter medtages kun i en treårig periode. I perioden 2012 til 2014 er der afprøvet seks sorter i ni forsøg. Her har sorten Avenue ved den tidlige høst givet et stivelsesudbytte på højde med Kuras og et nettomerudbytte på cirka kr., sammenlignet med Oleva. Wotan, Thor og Saturna har givet et mindre stivelsesudbytte og dermed et lavere nettoudbytte. Ved den sene høst i oktober er det kun Kuras og Avenue, der har giver et nettomerudbytte på mere end kr. pr. ha, sammenlignet med Oleva. Wotan og Thor har givet et merudbytte på henholdsvis 4 til 8 hkg stivelse og et nettomerudbytte på henholdsvis og kr. pr. ha, som dog ikke er statistisk signifikant forskelligt fra Oleva. Det er kun Oleva og Kuras, der har været i afprøvning kontinuerligt over flere år. Ved den tidlige høst i september har Oleva givet et sikkert merudbytte i knolde, men et mindre stivelsesudbytte som følge af det lavere stivelsesindhold. Som gennemsnit af 35 forsøg over 12 år har Kuras givet et merudbytte på 2 hkg stivelse og et økonomisk merudbytte ved den tidlige høst på 540 kr. pr. ha, sammenlignet med Oleva. Ved den sene høst har Kuras som gennemsnit af 32 forsøg givet et sikkert merudbytte på 9 hkg stivelse pr. ha og et økonomisk merudbytte, der ligger kr. pr. ha over sorten Oleva. Der har været stor forskel på forekomsten af rust i de enkelte år. I 2014 har sorterne Euroluna og Saturna haft henholdsvis 12 og 16 procent knolde med rustsymptomer. Rumba og Royal er mindre modtagelige og har henholdsvis 1,5 og 4,8 procent rust i Rust er uden betydning i stivelsesproduktionen, men har stor betydning i produktionen af chips- og spisesorterne. Planteetablering Effekten af delt gødskning i spise- og stivelseskartofler Mange marker afmodner for tidligt i forhold til det planlagte høsttidspunkt. Når der iagttages en synlig afmodning (gulning), har planterne allerede over 299

301 Kartofler Planteetablering Tabel 6. Effekten af delt gødskning i spise- og stivelseskartofler. (Q16, Q17) Kartofler Tilførsel af N-gødning Mængde Tilførsel Stadie Udbytte, pct. knolde < 40 mm mm > 60 mm Stivelse, pct. hkg knolde Udb. og merudb. pr. ha hkg stivelse netto 2), kr. pr. ha forsøg, spisekartofler kg N Placeret Ved lægning 8,2 82,0 9, kg N + 35 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning dage efter fremspiring 6,8 79,5 13, kg N + 35 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning ca. 35 dage efter fremspiring 7,5 77,7 14, LSD ns forsøg, stivelseskartofler kg N Placeret Ved lægning , kg N + 50 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning dage efter fremspiring , kg N + 50 kg N Placeret Bredspredt Ved lægning ca. 40 dage efter fremspiring , LSD ns ns Som kvælstofgødning anvendes NS I to af de tre forsøg på JB 2 anvendes 140 kg N, som deles i 105 og 35 kg N. I det tredje forsøg på JB 4 anvendes 120 kg N, som deles i 90 og 30 kg N pr. ha. 2) I nettomerudbyttet for spisekartofler fratrækkes 10 pct. smuds for alle behandlinger. Prisen på spisekartofler i størrelsen < 40 mm, mm og > 60 mm fastsættes til henholdvis 140, 140 og 100 kr. pr. hkg. Prisen på stivelse er anslået til 3 kr. pr. kg. er ofte lav i begyndelsen af vækstsæsonen, men stiger hurtigt i knoldfyldningsperioden og aftager så igen, når planterne nærmer sig afmodning. Tidlige spisesorter har et relativt stort behov for næringsstoffer i den første vegetative fase og knolddannelsesperioden, hvorimod sene melsorter har behov for tilgængelige næringsstoffer over en længere periode. Ved at udbringe hele kvælstofmængden før eller i forbindelse med lægning er der risiko for udvaskning af specielt kvælstof samt en tendens til stor topvækst, som ikke omsættes i knoldvækst. I USA, Canada og til dels i Holland foretages delt gødskning og eftergødskning på baggrund af bladsaftanalyser i marken eller næringsstofanalyser af bladprøver, indsendt til et laboratorium. Overgødskning kan føre til stor topvækst, lille knoldudbytte og lav stivelsesprocent. (Foto: Henrik Pedersen, AKV-Langholt). en periode på tre til fire uger ikke produceret det potentielle udbytte. Optagelsen af næringsstoffer Der er derfor igangsat en treårig forsøgsserie, der belyser muligheden for at anvende delt gødskning til spise- og stivelseskartofler, samt om det er muligt at anvende bladanalyser til en behovsbestemt gødskning i kartofler. I 2014 er der udført tre markforsøg i hver af sorterne Kuras og Folva, hvor effekten af delt gødskning er undersøgt. På grund af uens fremspiring i et af forsøgene er der kun høstet i to af de tre forsøg. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Vækstsæsonen 2014 har været præget af kraftig, men spredt nedbør i begyndelsen af vækstsæsonen i specielt Midtjylland og efterfølgende lille 300

302 Kartofler Planteetablering Nitrat, ppm Nitrat, ppm Spisekartofler juni 30. juni 20. juli 9. august 29. august Stivelselskartofler juni 30. juni 20. juli 9. august 29. august (10 d.e.f) (40 d.e.f.) Figur 1. Nitratindhold i bladstængler med delt gødskning af spise- og stivelseskartofler på forsøgslokaliteten ved Dronninglund. nedbør i juli og august. Store dele af vækstsæsonen er derfor præget af stort vandingsbehov og lille udvaskning af kvælstof. Den delte tilførsel af kvælstof efter fremspiring giver et tydeligt senere optag og større koncentration af nitrat i bladstænglerne i både spise- og stivelseskartofler. I figur 1 ses indholdet af nitrat i bladstængler fra de fjerde øverste og fuldt udvoksede blade i henholdsvis spise- og stivelseskartoflerne på én forsøgslokalitet ved Dronninglund for henholdsvis spise og stivelseskartofler. Der er dog ingen effekt på hverken knold- eller stivelsesudbyttet. Se tabel 6. I tørre år som 2013 (se Oversigt over landsforsøgene 2012, side 315) og 2014 er der derfor ingen positiv effekt af deling af gødningen. Dette kan skyldes, at gødningen enten ikke opløses og optages af rødderne inde i kammen, eller at gødningen i højere grad lægger sig mellem kammene og ikke kommer i kontakt med rødderne, når gødningen bredspredes efter fremspiring. Dette kan enten skyldes udvaskning ved vanding, eller, som vist i engelske forsøg, at gødningen tabes, hvis den placeres oven på stenstrenge. Forsøgene med delt gødskning kombineret med bladanalyser forsætter i 2015, men i højere grad med fokus på, hvordan gødningen gøres mere tilgængelig i kammen ved en delt gødskning og eftergødskning, så gødningen ikke lægger sig mellem rækkerne og udvaskes. Kvælstof- og kaliumoptimum i sorten Royal I de seneste år er der introduceret et stort antal nye danske og udenlandske kartoffelsorter, hvor kendskabet til næringsbehovet er begrænset. Sorten Royal er en ny dansk sort med et forventet potentiale til specielt pomme frites og pulver/flakes. Blandt proceskartofler kan Royal karakteriseres som en sildig sort med et højt udbyttepotentiale, lav stivelsesprocent, men med et lavt til medium behov for kvælstof. Der er i 2013 og 2014 udført fire forsøg, hvor kvælstof- og kaliumbehovet er undersøgt. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 7 og 8. Forsøgene viser ingen statistisk sikker forskel i knold- og stivelsesudbyttet ved de fire forskellige kvælstofniveauer og tre kaliumniveauer. Resultatet er derfor ikke entydigt, hvad angår det økonomiske merudbytte. Der er dog en tendens til, at det økonomisk optimale kalium- og kvælstofniveau ligger på henholdsvis 190 og 110 kg pr. ha. Der er ikke statistisk forskel på udbyttet og dermed heller ikke på det økonomiske nettoudbytte. Der vil derfor være en større spredning i forskellige marker. I forsøget er der ingen klar sammenhæng mellem kvælstof- og kaliumniveauets indflydelse på sukkerindholdet. Indholdet af sukker skal ligge mellem 6 og 8 for ikke at give fradrag ved produktion til pulver, så i den sammenhæng ligger de gennemsnitlige værdier i den høje ende i kvælstofforsøget. Royal har i sortsforsøgene 2014 vist sig at have for lille stivelsesprocent og -udbytte til at kunne bru- 301

303 Kartofler Planteetablering Tabel 7. Effekten af kvælstofgødning til sorten Royal. (Q18) Kartofler N-gødning Plantefarve Stivelse, pct. Sukker, mmol pr. l 2) Udb. og merudb., hkg pr. ha netto 3), kr. pr. ha netto 4), kr. pr. ha forsøg kg N , kg N 0 16,5 8, kg N 0 16,6 6, kg N 1 16,2 7, LSD ns ns Skala 0-10, hvor 10 = mørkegrønne planter. 2) Sukkerindholdet målt ved optagning. 3) Nettoudbyttet ved Royal, brugt til pulverproduktion, er udregnet ved en pris på 50 kr. pr. hkg knolde ved 18 procent stivelse. Der fratrækkes 2 kr. pr. hkg knolde for hver procentpoint, stivelsesindholdet er lavere end 18 procent. 4) Nettoudbyttet ved Royal, brugt til stivelsesproduktion, er udregnet ved brug af en stivelsespris på 3 kr. pr. kg stivelse. Tabel 8. Effekten af kaliumgødning til sorten Royal. (Q19) knolde stivelse Kartofler K-gødning Plantefarve Stivelse, pct. Sukker, mmol pr. l 2) Udb. og merudb., hkg pr. ha knolde stivelse netto 3), kr. pr. ha netto 4), kr. pr. ha forsøg 15. sept kg K 0 16,9 5, kg K 1 16,8 7, kg K 1 16,7 5, LSD ns ns Skala 0-10, hvor 10 = mørkegrønne planter. 2) Sukkerindholdet målt ved optagning. 3) Nettoudbyttet ved Royal, brugt til pulverproduktion, er udregnet ved en pris på 50 kr. pr. hkg knolde ved 18 procent stivelse. Der fratrækkes 2 kr. pr. hkg knolde for hver procentpoint, stivelsesindholdet er lavere end 18 procent. 4) Nettoudbyttet ved Royal, brugt til stivelsesproduktion, er udregnet ved brug af en stivelsespris på 3 kr. pr. kg stivelse. ges som stivelsessort. Forsøg med sorten Royal kan derfor ikke anvendes i beregning af et økonomisk kvælstofoptimum for stivelsessorter. Der skal udføres flere forsøg for at kunne konkludere mere præcist på det økonomisk optimale kvælstof- og kaliumniveau for denne sort. Økonomisk kvælstofoptimum i stivelseskartofler Der har med års mellemrum været udført forsøg med stigende kvælstofmængder til stivelseskartofler. I vandede kartofler på JB 1 er der et økonomisk optimum på 231 kg kvælstof. Det danner i dag grundlag for beregning af kvælstofnormerne, udgivet af Natur Erhvervstyrelsen. Udbytteniveauet ligger i beregningerne på cirka 350 hkg pr. ha, hvor udbytteniveauet i forsøgene ligger på 500 til 600 hkg pr. ha. Sortsvalget er ændret fra Kardal, Oleva, Posmo og Producent til sorter som Kuras, Avenue, Energie, Seresta med flere. Det er en almindelig antagelse, at tidlige sorter har et større kvælstofbehov end sene sorter. Det gælder for nogle sorter, men ikke for alle. Der er således fortsat behov for kvælstofforsøg på forskellige jordtyper, hvori indgår nye sorter. Der er udført to markforsøg med stigende mængder kvælstof til stivelseskartofler. Et af forsøgene ligger på JB 1 (sorten Avenue) og ét forsøg på JB 4 (Energie). Økonomiberegningen foretages ud fra en gennemsnitlig stivelsespris samt med fradrag Figur 2. Knoldudbyttet (hkg pr. ha) og nettomerudbyttet (kr. pr. ha) ved stigende kvælstofmængde i stivelseskartofler. Nettoudbytte, kr. pr. ha Knoldudbytte, hkg pr. ha Knoldudbytte Kvælstof, kg N pr. ha Energie Avenue Nettoudbytte Kvælstof, kg N pr. ha Energie Avenue 302

304 Kartofler Planteetablering Tabel 9. Kvælstofoptimum i stivelseskartofler. (Q20) Kvælstof, kg N pr. ha Stivelseskartofler Plantefarve 2) Stivelse, pct. Udb. og merudb. pr. ha hkg knolde hkg stivelse netto 3), kr. pr. ha forsøg Energie , , , , , LSD forsøg Avenue , , , , , LSD 36 Kvælstofgødning tilsættes som placeret NS ) Ved begyndende afmodning. Skala 0-10, hvor 10 = mørkegrønne planter. 3) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3 kr. pr. kg og 7,6 kr. pr. kg kvælstof. for udgiften til kvælstof. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 9. Forsøget i den tidlige sort Energie viser et stigende økonomisk udbytte med stigende kvælstofmængder op til 300 kg kvælstof pr. ha. Dette skyldes både et stigende knoldudbytte og en stivelsesprocent, der ikke er påvirket af kvælstofniveauet. Se figur 2. I sorten Avenue ligger kvælstofoptimum på 150 kg kvælstof trods et svagt stigende knoldudbytte ved stigende kvælstofmængde. At det økonomiske optimum ikke ligger højere skyldes, at der specielt i forsøget ved Sunds er faldende stivelsesprocent ved stigende kvælstofmængde. I Sverige blev der i 2012 til 2013 arbejdet med bladanalyser i stivelseskartofler, og de har ved hjælp af Nitrat, ppm Nitrat, ppm Energie juni 30. juni 20. juli 9. august 29. august Avenue juni 30. juni 20. juli 9. august 29. august Figur 3. Indholdet af nitrat i bladstængler i to sorter af stivelseskartofler i løbet af vækstsæsonen Forsøget med Energie og Avenue er placeret på henholdsvis JB 1 og JB 4. Parceller med forskellige kvælstofmængder ses tydeligt i forsøgsmarken. (Foto: Lars Bødker, Videncentret for Landbrug). forsøg med stigende kvælstoftilførsel beregnet det optimale indhold af nitrat i bladstængler, som det er almindeligt anvendt i blandt andet USA, New Zealand og Holland. Ved at beregne indholdet af nitrat ved det økonomisk optimale kvælstofniveau kan man fastlægge normkurven for en optimalt forsynet afgrøde og foretage en eftergødskning, hvis der er formodning om for tidlig afmodning. Fastlæggelse af det optimale indhold af nitrat i bladstilkene er meget afhængig af det økonomisk optimale kvælstofniveau. Den optimale kurve 303

305 Kartofler Planteetablering for henholdsvis Avenue og Energie vil i de to forsøg ligge på niveau med kurven for 150 og 300 kg kvælstof pr. ha. Se figur 3. I forsøget med Avenue er der et N-min på 31 kg kvælstof på grund af en stor tilførsel af organisk materiale og husdyrgødning og dermed højere end en gennemsnitlig sandjordslokalitet. Den samme sort skal derfor afprøves i flere år på forskellige jordtyper for at belyse, om den optimale kurve ligger fast fra år til år, og om den kan bruges til at justere tilførslen af kvælstof i løbet af vækstsæsonen. Økonomisk kaliumoptimum i stivelseskartofler Kalium er det næringsstof, som optages i kartofler i størst mængde. Der blev udført et større antal forsøg med stigende kalimængde op gennem 1970 erne og 1990 erne. Ifølge normerne for stivelseskartofler (Videncentret for Landbrug) skal der gødes med 130 kg kalium ved et kalital på 6. I praksis tildeles imidlertid en højere mængde, specielt på de sandede jorder, og et stigende antal marker eftergødskes med flydende kaliumgødning helt hen i august. Der er gennemført to markforsøg med stigende mængder kalium til stivelseskartofler, begge forsøg i sorten Kuras. Økonomiberegningen er foretaget ud fra en gennemsnitlig stivelsespris samt med fradrag for udgiften til kalium efter gældende pris for patentkali. I forsøgsbehandlingerne er der taget udgangspunkt i et kalital på mellem 6 og 8 i jordprøven i 0 til 25 cm dybde. Der tilsættes/fratrækkes 25 kg kalium for hvert kaliumtal henholdsvis under 6 og over 8 i jordprøven. I de to forsøg er der et kalital på henholdsvis 5,1 og 8,5. Der er derfor tilført ekstra 25 kg kalium i det ene forsøg. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 10. Forsøgene viser det højeste nettoudbytte ved tilførsel af 185 til 200 kg kalium ved kaliumtal 5,1 og 100 til 150 kg kalium ved kaliumtal 8,5. Se figur 4. På grund af den flade kurve i forsøget med det højeste kalital er der usikkerhed omkring kaliumoptimum. Øget kaliumtildeling reducerer stivelsesindholdet mindre end forventet, og effekten af kalium på stivelsesprocenten ser ud til at være størst i forsøget med det højeste kaliumtal, selv om den tilførte mængde er mindre. Det er en generel antagelse, at der er behov for kaliummængder over 200 kg på sandjorde med anstrengte sædskifter, og at kalium skal deles. I de to forsøg i 2014 er der ingen effekt af at dele kaliummængden, så to tredjedele placeres og en tredjedel bredspredes omkring knoldsætning, sammenlignet med at placere hele mængden ved lægning. Der er derfor behov for flere forsøg med forskellige kaliumtal, jordtyper og sædskifter. Der kan ligeledes være behov for at se på effekten af kalium i tilknytning til eksempelvis magnesium ved tilførsel af store mængder kalium. Tabel 10. Kaliumoptimum i stivelseskartofler. (Q2 Stivelseskartofler Kaliumsulfat 41 S, kg pr. ha Tilførsel af K-gødning Kalium, kg K pr. ha Tilførsel Plantefarve 2) Stivelse, pct. hkg knolde Udb. og merudb. pr. ha hkg stivelse netto 3), kr. pr. ha forsøg. Kt 5,1 28. aug , Placeret 6 20, Placeret 7 21, Placeret 8 21, Placeret Knoldsætning 8 20, LSD forsøg. Kt 8,5 13. aug , Placeret 9 21, Placeret 10 21, Placeret 10 20, Placeret Knoldsætning 10 21, LSD ns ns I de to forsøg er der et Kt på henholdsvis 5,1 og 8,5. I forsøget med Kt 5,1 tilsættes ekstra 25 kg K i led ) Skala 0-10, hvor 10 = mørkegrønne planter. 3) Nettomerudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3 kr. pr. kg og 11,2 kr. pr. kg klorfrit kalium. 304

306 Kartofler Planteetablering Nettoudbytte, kr. pr. ha Nettoudbytte Kalium, kg K pr. ha Billund Kt 5,1 Dronninglund Kt 8,5 Figur 4. Nettoudbytte ved tildeling af stigende mængder kalium på to lokaliteter med henholdsvis kaliumtal 5,1 og 8,5. Fosforgødning til stivelseskartofler Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium-, jern- og calciumforbindelser og bevæger sig kun få mm i jordvandet. Rødderne skal derfor vokse hen til fosforkilden mellem jordpartiklerne, for at planten kan få glæde af den udbragte fosfor. Fosfor er vigtig for at opnå en tidlig plantevækst, tidlig knolddannelse og modenhed samt højt indhold af stivelse. Kartoflernes rodnet går sjældent dybere end 60 cm, og 90 procent af rodnettet er i de øverste 25 cm dybde. Ved at koncentrere fosforgødning tæt på læggeknolden øges tilgængeligheden af fosfor tidligt i sæsonen. I 2013 til 2014 er der udført i alt fem forsøg, hvor 0, 30 og 90 kg fosfor er placeret i rillen omkring knoldene ved lægning. For at teste, om en koncentrering af fosfor på selve knolden har større effekt, er der forsøgsmæssigt tildelt fosfor med en ske til hver knold, svarende til 30 kg fosfor pr. ha. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 11. Forsøget i 2014 viser et statistisk sikkert merudbytte på 53 hkg knolde og 13 hkg stivelse pr. ha ved tilførsel af 30 kg fosfor i rillen inden opkamning. Det kan ifølge forsøgene ikke betale sig at øge fosfortildelingen til 90 kg fosfor, når gødningen tilsættes i rillen. Fosfortallet ligger på mellem 2,5 og 3,7, og der er ikke umiddelbar sammenhæng mellem merudbyttet og fosfortallet. Hvor fosfor tilføres forsøgsmæssigt på selve knolden, er der et mindre udbytte, hvilket enten skyldes en svidning af rødderne, eller at rødderne hurtigt vokser ud af den fosforberigede zone omkring knolden. Udenlandske undersøgelser har vist, at hvis fosfor tilføres som handelsgødning, bør den placeres. Ved placering af diammoniumfosfat (DAP) kan der optræde svidningsskader, hvis fosforgødningen ligger for tæt på knolden. I samme sæson, som fosfor udbringes, er udnyttelsesgraden 25 til 35 procent ved placering mod kun 1 til 10 procent ved en bredspredning. I 2015 vil der blive iværksat forsøg, som sammenligner effekten af tripelsuperfosfat, tilført som placeret gødning ved siden af knolden, i rillen og som bredspredt før jordbearbejdning. Betydning af certificeringsklasser Der er gennemført to forsøg for at belyse, om der er udbytteforskelle mellem forskellige klasser og Tabel 11. Effekten af fosforgødning til stivelseskartofler. (Q22, Q23) P-gødning, kg Placering af gødning Kartofler Fremspiring, pct Ensartethed 2) Antal stængler pr. plante Stivelse, pct. Udgifter til fosfor, kr. pr. ha knolde, hkg pr. ha Udb. og merudb. pr. ha stivelse, hkg pr. ha netto 3), kr. pr. ha forsøg 1 fs ,9 20, Rillen ,7 21, Rillen ,7 21, Knolden ,1 21, LSD forsøg 2 fs ,5 21, Rillen ,4 21, Rillen ,4 21, LSD 25 7 Gødning er manuelt tilført i form af tripelsuperfosfat i læggerillen inden opkamning. 2) Skala 0-10, hvor 0 = alle planter af variabel størrelse, 10 = alle planter ens. 3) Prisen på fosfor i tripelsuperfosfat og stivelse er anslået til henholdsvis 14 og 3 kr. pr. kg. 305

307 Kartofler Planteetablering partier af læggekartofler. Der er i 2013 og 2014 afprøvet partier fra fem klasser: S, E1, E2, A og egen opformering i de to sorter Kuras og Oleva. Den eneste forskel på partier af certificerede læggekartofler og egen opformering er, at egen opformering er taget op, lagt i kasser og anvendt året efter uden sortering, hvorimod de certificerede læggekartofler er størrelsessorteret. Alle partier er bejdset med Prestige FS 250 ved lægning. Forsøgsplan og resultater fremgår af Tabelbilaget, tabel Q24. Der er ikke statistisk sikker forskel i udbyttet mellem de forskellige partier fra forskellige klasser. Der er en tendens til, at kartofler, baseret på læggematerialet fra præbasis og E1, har en 4 til 6 procent højere fremspiring og er mere ensartede. Den fysiologiske alder og dermed fremspiringshastigheden er påvirket af temperaturen i kammen året forinden, temperaturen på lager samt den plantesundhedsmæssige status. Ensartetheden efter fremspiring er desuden påvirket af størrelsessorteringen, når sammenligningen sker mellem certificerede, sorterede læggekartofler og usorteret egen opformering. Udbyttet kan derfor ikke sige noget om forskellen mellem de forskellige klasser, men at det er muligt at producere læggekartofler af egen opformering af høj kvalitet, vel at mærke, hvis der anvendes basis læggekartofler af høj kvalitet. Talentbehandling af læggekartofler Det spirehæmmende middel Talent (D-carvone) er et biologisk produkt, der bygger på essentielle olier af kommen og dildfrø. Det blev godkendt til behandling af læggekartofler i Talent hæmmer dannelsen af de første spirer, hvorefter der fremkommer tre til fem nye spirer/stængler, som giver flere knolde. Talent indblæses på lageret med et specialudstyr med syv dages interval i op til 22 behandlinger, sidste behandling senest fire uger før lægning. Talent har i flere år været anvendt i Holland, men kun i sorter, der er fundet egnede til behandling. I Holland er det cirka 47 procent af sorterne, der kan Talentbehandles. I Danmark er det stort set alle sorter, der kan behandles, dog ikke Saturna, hvor Talentbehandling vil give et negativt merudbytte. Før Talentbehandling er det vigtigt at kontakte producenten af Talent eller sortsrepræsentanten for nærmere oplysninger. Talentbehandlede læggekartofler opbevares ved cirka 7 grader C, hvilket gør det nødvendigt at kunne opdele lagerfaciliteterne, hvis der lagres kartofler med forskellig modtagelighed over for Talent. Der blev i Danmark udført nogle indledende forsøg i Disse forsøg viste, at der dannes flere læggekartofler i størrelsen 35 til 55 mm og 40 til 60 mm, når læggeknoldene af en modtagelig sort er behandlet med Talent. I 2014 er der udført to landsforsøg, hvor læggeknolde er Talentbehandlede efter producentens forskrifter på et lager ved cirka 6 til 8 grader C. Kontrolpartierne, som ikke er Talentbehandlede, er opbevaret på et andet kølelager for læggekartofler ved 2 til 4 grader C. Da alle fire sorter er opbevaret på samme lager, kan forsøget kun betragtes som ét forsøg, hvori der indgår fire sorter. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 12. Forsøgene viser, at Talentbehandlede læggeknolde danner flere stængler og knolde. Der er desuden en tendens til, at Talent reducerer angrebet af rodfiltsvamp ved fremspiring og på knoldene i de to spisesorter. I 2014 viser de Talentbehandlede partier et lavere bruttoudbytte, men 10 til 15 procent Tabel 12. Effekten af Talentbehandling af læggekartofler. (Q25) Læggekartofler Behandling Fremspiring, pct. Stængler pr. plante Ensartethed Plantehøjde, cm Rodfiltsvamp Udbytte, pct. knolde 2) Antal knolde pr. planter Udbytte stængler, knolde, indeks indeks < 35 mm < 35 mm mm mm > 55 mm > 50 mm < 35 mm < 35 mm mm mm > 55 mm > 50 mm i alt Relativt antal hkg pr. knolde ha forsøg 2. juni 11. juni 11. juni 11. juni 1. Kuras Ubehandlet 100 3, ,5-7,9 74,1 18,1 2,0 6,8 0,7 9, Talent 100 3, ,1-9,3 80,0 10,7 2,5 8,0 0,4 10, Energie Ubehandlet 40 6, ,2-8,8 77,3 13,9 3,0 9,3 0,7 13, Talent ,1-16,7 78,8 4,6 5,0 9,9 0,2 15, Mariska Ubehandlet 39 4, ,2 5,2 4,9 87,7 7,4 1,8 11,6 0,5 13, Talent 39 6, ,5 3,7 13,9 84,5 1,7 4,0 12,1 0,1 16, Fontane Ubehandlet 40 4, ,7 5,5 6,3 76,0 17,7 2,1 9,4 1,1 12, Talent ,5 3,7 9,4 81,7 9,0 3,0 10,3 0,5 13, Skala 0-10, hvor 0 = alle planter af variabel størrelse, 10 = alle planter ens. 2) Størrelsesfordelingen i stivelsessorterne Kuras og Energie er < 35 mm, mm og > 55 mm. I spisesorterne Mariska og Fontane er størrelsesfordelingen < 35 mm, mm og > 50 mm. 306

308 Kartofler Ukrudt flere læggeknolde i sorterne Kuras, Energie, Mariska og Fontane. Det lavere bruttoudbytte skyldes, at spirehæmningen på lageret giver en senere vækst og dermed mindre udbytte, når alle partier nedvisnes på samme tidspunkt. Det er derfor ikke muligt at beregne nettoøkonomien ved en Talentbehandling, idet bruttoudbyttet ikke svarer til det potentielle udbytte, hvis de havde groet cirka en uge længere. En Talentbehandling koster cirka 35 kr. pr. hkg plus udgifter til ændrede lagerfaciliteter, der gør det muligt at holde Talentbehandlede læggekartofler adskilt fra andre sorter. De indledende forsøg i 2013 og forsøgene i 2014 viser, at der er et potentiale for anvendelse af Talent i Danmark. Ukrudt Nye midler til ukrudtsbekæmpelse Fenix, Roundup og Titus WSB er de primære ukrudtsmidler i kartofler. Den godkendte dosering af Fenix er siden 2008 reduceret fra 2,5 til 1,0 liter pr. ha. Titus WSB er kun godkendt på dispensation efter Derfor er der behov for at afprøve nye midler samt alternative kombinationer og doseringer af allerede godkendte ukrudtsmidler. Proman og Stomp CS er ikke godkendt til anvendelse i kartofler. Proman er et nyt produkt med aktivstoffet metobromuron, der har samme virkemekanisme som eksempelvis Afalon og Basagran 480. Stomp CS er et jord- og bladmiddel med effekt mod både græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Novitron er et nyt og nu godkendt produkt og forventes på markedet i Novitron består af de kendte aktivstoffer aclonifen (Fenix) og clomazon (Command). Ved brug af 1,8 liter Novitron pr. ha udbringes aktivstof, svarende til 1,5 liter Fenix og 0,15 liter Command CS pr. ha, hvor normaldoseringen af de rene produkter er henholdsvis 1,0 liter Fenix og 0,25 liter Command CS pr. ha. I 2014 er der udført to forsøg med ukrudtsbekæmpelse, men uden udbyttebestemmelser. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 13. Formålet har været at teste effekten af nye kombinationer af ukrudtsmidler. I forsøgene anvendes spisekartofler med sorten Mariska for at sikre en åben afgrøde med størst muligt ukrudtstryk. Standardbehandlingen udgøres af 1,0 liter Fenix, 1,5 liter Roundup Bio og 30 gram Titus WSB pr. ha. I det ene forsøg er der primært fuglegræs, hyrdetaske og pileurt og i det andet forsøg fuglegræs, hvidmelet gåsefod, bynke, hyrdetaske, pileurt og agerstedmoder. I det ene forsøg er der kun mindre forekomst af enårig rapgræs, og i det andet forsøg er der en jævn bestand af græsukrudt generelt. Standardbehandlingen har generelt haft bedre effekt end de øvrige behandlinger, både hvad angår tokimbladet ukrudt og græsukrudt. Blandingen af Novitron og Roundup har dårligere effekt over for tokimbladet ukrudt, men god effekt over for græsukrudt, dog ikke på højde med standardløsningen indeholdende Titus WSB. Proman i kombination med Roundup er afprøvet i perioden 2012 til 2014, men doseringen af Proman er reduceret fra 3 liter pr. ha i 2012 til 2 liter i 2013 og Proman har mindre effekt over for både tokimbladet ukrudt og græsukrudt, sammenlignet med standardbehandlingen, specielt efter doseringen er reduceret. Blandingen af Fenix, Stomp CS og Command CS har haft utilstrækkelig effekt over for både tokimbladet ukrudt og specielt græsukrudt, og der bør tilsættes Roundup for at opnå en bedre effekt. Forsøgene viser, at der er et potentiale i anvendelse af specielt Novitron, men at midlerne ikke umiddelbart kan substituere Titus WSB. Der søges derfor om dispensation til anvendelse af Titus WSB i Kombination af mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse Forbuddet mod anvendelse af Titus WSB fra 2014 samt reduktionen i den godkendte dosering af Fenix til 1,0 liter pr. ha betyder, at der er en stigende interesse for at kombinere mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse. Der er i 2014 udført to forsøg med forskellige kombinationer. Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse er udført med enten en Ein- Mekanisk rensning har generelt dårligere effekt over for både tokimbladet ukrudt og græsukrudt. Sort natskygge bekæmpes dog effektivt. (Foto: Lars Bødker, Videncentret for Landbrug). 307

309 Kartofler Ukrudt Tabel 13. Effekten af forskellige kombinationer af nuværende og nye ukrudtsmidler i spisekartofler. (Q26, Q27, Q28) Før kartoflernes fremspiring Behandlingstidspunkt Planter pr. m 2 Før høst 8-10 dage efter 1. beh dage efter 2. beh. før fremspiring 14 dage efter sidste beh. pct. dækning tokimbl. ukrudt tokimbl. ukrudt Spisekartofler græsukrudt græsukrudt tokimbl. ukrudt græsukrudt forsøg 1 fs. 1 fs. 1. Ubehandlet l Fenix + 1,5 l Roundup Bio 15 g Titus WSB 2) 15 g Titus WSB 2) l Fenix + 1,5 l Roundup Bio ,8 l Novitron + 1,5 l Roundup Bio l Proman + 1,5 l Roundup Bio l Fenix + 0,25 l Command CS + 1 l Stomp CS forsøg 1 fs. 1. Ubehandlet l Fenix + 1,5 l Roundup Bio 15 g Titus WSB 2) 15 g Titus WSB 2) ,8 l Novitron + 1,5 l Roundup Bio l Proman + 1,5 l Roundup Bio l Fenix + 0,25 l Command CS + 1 l Stomp CS forsøg 1. Ubehandlet l Fenix + 1,5 l Roundup Bio 15 g Titus WSB 2) 15 g Titus WSB 2) ,8 l Novitron + 1,5 l Roundup Bio l Fenix + 0,25 l Command CS + 1 l Stomp CS Da der kun er græsukrudt i ét af forsøgene, opgives kun forsøgsresultater for dette ene forsøg. 2) Tilsat 0,2 liter Agropol pr. ha. böch stjernerullerenser eller med den velkendte hyppeplov. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 14. Anvendelse af standardløsningen med Fenix, Roundup og Titus WSB har som gennemsnit af fire forsøg i perioden 2013 til 2014 givet en bedre effekt over for både tokimbladet ukrudt og græsukrudt end forskellige kombinationer af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Standardløsningen har i 2014 en bedre effekt, specielt over for fuglegræs, men dårligere effekt over for natskygge og pileurt. Pileurt har trods færre planter en kraftigere vækst efter den mekaniske rensning. I spisesorter eller sildige stivelsessorter kan mekanisk rensning give en øget forekomst af græsukrudt ved optagning og dermed vanskeligere optageforhold og større smudsprocent ved levering. Ved den mekaniske renholdelse bygges kammen op to gange. Det hindrer en blotlæggelse og dermed grønfarvning af knolde. Den manglende hypning i den kemiske standardløsning giver tendens til flere grønne knolde på grund af den naturlige nedvaskning af kammene ved nedbør og vanding. Fenix er primært et jordmiddel, der lægger sig som en beskyttelsesfilm i jordoverfalden på kammen. Forsøgene i perioden 2013 til 2014 viser, at der alligevel er en forbedret ukrudtseffekt ved at kombinere Fenix og Roundup før fremspiring trods anvendelse af hyppeplov efter kartoflernes fremspiring. Der er større økonomisk udbytte, sammenlignet med anvendelse af udelukkende Roundup før kartoflernes fremspiring. I undersøgelsen af 308

310 Kartofler Ukrudt Tabel 14. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i spisekartofler. (Q29, Q30) Før kartoflernes fremspiring Behandlingstidspunkt 7-10 dage efter 1. beh dage efter 1. beh dage efter 1. beh. Planter pr. m 2 14 dage efter sidste beh. Procent dækning af jord Før nedvisning tokimbl. ukrudt græsukrudt tokimbl. græsukrudt ukrudt Udbytte, pct. knolde < 40 mm mm > mm 60 Brug af stjernerullerenseren viser som gennemsnit af fire forsøg i spisekartofler et statistisk sikkert udbyttetab på 25 hkg knolde pr. ha ved et udbytteniveau på 550 hkg pr. ha, svarende til cirka 5 procent, og et nettoøkonomisk tab på kr. pr. ha. I ét af de to forsøg i 2014 er der flere knolde, som er større end 60 mm, når der er gennemført en kemisk bekæmpelse. Det tyder på, at den mekaniske rensning påvirker planternes rodvækst. Nettoøkonomien er meget påvirket af udbytteniveauet og prisfastsættelsen af eventuelt stivelsekartofler og de forskellige størrelsesfraktioner af spisekartofler. Forsøgene viser dog, at stjernerullerenseren kan skade kartoflerne, specielt ved den anden kør- Spisekartofler Grønfarvning, pct. knoldvægt Behandlingspris, kr. pr. ha Udb. og merudb. pr. ha hkg knolde netto, kr. pr. ha forsøg 1. 1,5 l Roundup Bio 0,15 g Titus 0,15 g Titus + 1 l Fenix WSB 2) WSB ,5 2,9 83,8 13, ,5 l Roundup Bio Stjernerullerenserullerenser Stjerne ,2 3,2 83,8 13, ,5 l Roundup Bio Hyppeplov ,4 3,5 84,9 11, ,5 l Roundup Bio + 1 l Fenix Hyppeplov ,8 2,7 88,1 9, ,5 l Roundup Bio 0,25 l Fenix 3) Hyppeplov ,0 3,6 84,6 11, ,5 l Roundup Bio + 0,55 l Fenix 0,15 l Fenix 3) 0,15 l Fenix 3) 0,15 l Fenix 3) ,8 3,1 84,0 12, LSD ns forsøg 1. 1,5 l Roundup Bio 0,15 g Titus 0,15 g Titus + 1 l Fenix WSB WSB ,8 4,4 77,1 17, ,5 l Roundup Bio Stjernerullerenserullerenser Stjerne ,4 3,4 77,6 18, ,5 l Roundup Bio Hyppeplov ,8 4,2 78,7 16, ,5 l Roundup Bio + 1 l Fenix Hyppeplov ,2 3,6 80,5 15, ,5 l Roundup Bio 0,25 l Fenix 3) Hyppeplov ,6 4,4 80,6 14, LSD forsøg 1. 1,5 l Roundup Bio 0,15 g Titus 0,15 g Titus + 1 l Fenix WSB WSB ,6 4,5 75,7 19, ,5 l Roundup Bio Stjernerullerenserullerenser Stjerne ,3 4,5 77,8 17, ,5 l Roundup Bio Hyppeplov ,9 4,4 76,9 18, ,5 l Roundup Bio + 1 l Fenix Hyppeplov ,2 4,4 77,6 17, LSD 13 I nettoøkonomiberegning er fratrukket udgifter til 10 pct. smuds i alle behandlinger, mekanisk ukrudtsbekæmpelse til 210 kr. pr. ha, sprøjtning 70 kr. pr. ha, prisen på spisekartofler i størrelserne < 40 mm, mm og > 60 mm er sat til henholdsvis 140, 140 og 100 kr. pr. hkg. Prisen på plantebeskyttelsesmidler er i henhold til priser i Middeldatabasen. 2) Tilsat 0,2 liter Agropol pr. ha. 3) Fenix er ikke godkendt til udbringelse efter fremspiring og må derfor kun anvendes i forsøg. alternativer til Titus WSB er Fenix afprøvet i en reduceret dosering på 0,25 liter pr. ha på samme tidspunkt som første behandling med Titus WSB samt i en dosering på 0,55 liter pr. ha før kartoflernes fremspiring og 0,15 liter pr. ha i tre på hinanden følgende behandlinger efter kartoflernes fremspiring. Forsøget antyder, at der er et potentiale i anvendelsen af en lav dosering Fenix efter kartoflernes fremspiring i op til tre behandlinger. Fenix er kun godkendt til brug før kartoflernes fremspiring og må derfor kun anvendes efter fremspiring i forsøg. Der er behov for flere effekt- og registreringsforsøg for at kunne opnå godkendelse til denne anvendelse. 309

311 Kartofler Ukrudt Tabel 15. Effekten af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i stivelseskartofler. (Q3 Før kartoflernes fremspiring Behandlingstidspunkt 7-10 dage efter 1. beh dage efter 1. beh. Før 1. behandling tokimbl. ukrudt Procent dækning af jord 14 dage efter sidste beh. græsukrudt tokimbl. ukrudt Før nedvisning græsukrudt tokimbl. ukrudt græsukrudt Stivelseskartofler Behandlingspris, kr. pr. ha Stivelse, pct. Udb. og merudb. pr. ha hkg knolde hkg stivelse netto, kr. pr. ha forsøg 1. 1,5 l Roundup Bio 0,15 g Titus 0,15 g Titus + 1 l Fenix WSB WSB , , ,5 l Roundup Bio Einböck Einböck Rollstar Rollstar , ,5 l Roundup Bio Grimme Grimme Økohypper Økohypper , ,5 l Roundup Bio Einböck 0,15 g Titus Rollstar WSB , LSD ns ns forsøg 1. 1,5 l Roundup Bio 0,15 g Titus 0,15 g Titus + 1 l Fenix WSB WSB , ,5 l Roundup Einböck Einböck , Bio Rollstar Rollstar 3. 1,5 l Roundup Bio Thyregod TRV Thyregod TRV , ,5 l Roundup Bio Grimme Grimme Økohypper Økohypper , LSD ns ns forsøg 1. 1,5 l Roundup Bio 0,15 g Titus 0,15 g Titus + 1 l Fenix WSB WSB , ,5 l Roundup Bio Einböck Einböck Rollstar Rollstar , ,5 l Roundup Bio Grimme Grimme Økohypper Økohypper , LSD ns ns Tilsat 0,2 liter Agropol pr. ha. sel efter fremspiring. Forsøgene viser desuden, at der fortsat er behov for at udvikle den mekaniske ukrudtsbekæmpelse, både hvad angår teknik og kombinationen med kemisk bekæmpelse. Effekten af forskellige typer af rensere Der er i 2014 udført to forsøg, hvor effekten af standardløsningen Fenix, Roundup og Titus WSB er sammenlignet med tre typer af mekaniske rensere, Einböch stjernerullerenser, Grimme Økohypper og Thyregod TRV. Forsøgene er præsenteret enkeltvis, da Thyregod TRV kun har deltaget i ét forsøg. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 15. Der er stor forskel på rensernes udformning, vægt og effektivitet, men der er ikke statistisk forskel i knold- eller stivelsesudbyttet ved de forskellige strategier. Forsøgene viser en tydeligt bedre effekt af standardløsningen over for både tokimbladet ukrudt og græsukrudt. Der er tendens til lidt mere ukrudt, 14 dage efter sidste behandling ved brug af Grimme Økohypper, sammenlignet med både Einböch og Thyregod. Dette skyldes sandsynligvis, at Einböch og Thyregod efterlader en løs kam, hvorimod Grimme Økohypper pakker jorden og dermed giver bedre spiringsbetingelser for ukrudt. Einböch kan i højere grad trække rodukrudt som bynker, tidsler og kvik ud af kammen, men har også en tendens til i højere grad at udtørre kammen og skade rødderne. I ét af forsøgene er der anvendt Titus WSB i stedet for den sidste behandling med Einböch stjernerullerenser. Her ser det ud til, at effekten over for specielt græsukrudt er væsentligt forbedret, hvilket også ses ved en tendens til større stivelsesudbytte. Som omtalt i forrige afsnit er der behov for sammenlignende test af flere rensere for at kunne identificere fordele og ulemper og ikke mindst muligheden for kombinerede strategier af kemisk og mekanisk rensning. Forsøgene fortsætter i Betydning af dyb jordbehandling Tidligere undersøgelser tilbage i 1970 erne viste, at jordløsning giver et positivt merudbytte i syv ud af ni år. I perioden 2011 til 2013 blev der udført 310

312 0 10 Jordfasthed, kn pr. m Kartofler Vækststimulering læsset kartoffellægger. I 2014 viser undersøgelser i ét forsøg, at en jordløsning mellem traktor og lægger ikke pakker jorden sammen, se figur 5, og at der er et merudbytte på 3 hkg stivelse og et nettomerudbytte på kr. pr. ha, som dog ikke er statistisk sikkert. Dybde, cm x Horsch 20 1 x Horch 20, 1 x Agrisem 50 1 x Subt 35, 1 x Agrisem 50 Figur 5. Jordfasthed ved forskellige typer og antal af jordbehandlingen. i alt 34 forsøg, hvor der som gennemsnit var et sikkert nettomerudbytte på 470 kr. pr. ha ved en jordløsning til 50 cm dybde. Af de 34 forsøg var der positivt merudbytte i 25 forsøg og negativt merudbytte i ni forsøg. Se Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 322 til 325. Ved jordløsning efter kartoflernes fremspiring skal der foretages en ekstra kørsel, og det kan være vanskeligt at foretage mekanisk ukrudtsbekæmpelse efter en jordløsning som følge af en forskubning af kammene. Der blev derfor i 2013 udført to forsøg, hvor jordløsning efter lægning blev sammenlignet med jordløsning mellem traktor og lægger. Se Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 325. I 2014 er der udført ét forsøg for at teste effekten af tre behandlinger: to gange jordbehandling med en Horsch Tiger til 20 cm dybde forud for lægning, 2) en gang jordbehandling med Horsch Tiger kombineret med jordløsning mellem traktor og lægger med en Agrisem Cultiplov til 50 cm dybde og 3) en harvning med en Heva Subtiller til 35 cm kombineret med jordløsning mellem traktor og lægger med en Agrisem Cultiplov til 50 cm dybde. Forsøgsplan og resultater fremgår af Tabelbilaget, tabel Q32. Forsøgene i 2013 viste, at hvis jordløsningen sker mellem traktor og lægger, var der en tendens til negativt merudbytte. Dette ses også ved, at jorden i 2013 først blev løsnet mellem traktor og lægger for derefter igen at blive pakket sammen af en tungt Årsagen er sandsynligvis, at jordløsningen i 2014 foretages i traktorens hjulspor, at læggerens hjul kører i rækken ved siden af traktoren, og at både traktor og lægger er mindre i 2014 end i Da kartoflerne desuden er dyrket på uvandet jord, vil effekten af jordløsning være større i et tørt år som 2014, fordi en jordløsning muliggør en dybere nedtrængning af rødderne og dermed bedre udnyttelse af vand. Forsøget viser, at en behandling med Heva Subtiller giver en løsere jordstruktur mellem 30 og 40 cm dybde, sammenlignet med anvendelse af en behandling med en Horsch Tiger til 20 cm. Denne forskel i jordstruktur giver ikke udslag i et merudbytte i dette ene forsøg. Samlet viser forsøgene i 2013 og 2014, at traktorens og læggerens vægt samt hjulstillingen på læggeren har stor betydning for risikoen for sammenpakning af jorden efter løsning, når en Agrisem Cultiplov sidder mellem traktor og lægger. Forsøgene gentages i Vækststimulering Vækststimuleringsmidler til kartofler Udbuddet og salget af vækststimuleringsmidler og mikronæringsstoffer til udsprøjtning på bladene er i stærk stigning i hele Europa. Udgifterne til disse produkter udgør derfor en stigende andel af omkostningerne ved dyrkning af kartofler. I de fleste præparater angiver producenterne, at vækststimuleringsmidlerne giver en sundere afgrøde, større udbytte og en mere ensartet størrelsesfordeling af knoldene. Produkternes effekt kan skyldes biologisk eller biokemisk påvirkning af skadegørere og/ eller, at der tilsættes/frigøres essentielle mikronæringsstoffer i jorden. Formålet med forsøgene er at afdække effekten af vækststimuleringsmidler på forskellige jordtyper over flere år samt at beregne nettoøkonomien ved anvendelse af produkterne. Flere af produkterne kan anvendes både i konventionel og økologisk kartoffelproduktion. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 16. Der er i 2014 udført to forsøg i spisesorten Mariska med henholdsvis otte og ni forskellige produkter efter producenternes anvisning. Produkterne er en blanding af midler, der enten tilsættes alene el- 311

313 Kartofler Vækststimulering Tabel 16. Effekten af vækststimuleringsmidler og bladgødskning på udbytte og kvalitet af spisekartofler. (Q33) Bejdsemiddel Behandling Tidspunkt Spisekartofler Rodfiltsvamp, indeks Udbytte, pct. knolde < 40 mm mm > 60 mm Deforme, pct. knolde Grønne, pct. knolde Udb. og merudb. pr. ha hkg knolde forsøg 1. Ubehandlet ,1 0, l Monceren FS 250 Lægning ,5 0, l Serenade Soil Lægning ,1 0, l Monceren FS g Proradix Lægning ,4 1, l Monceren FS ,4 l Crop-Set Lægning ,5 0, l Monceren FS ml Potavit F ml Potavit F l Monceren FS l Mairol Booster + 1 l Mairol Booster 8. 1 l Monceren FS l Kombiphos + 3 l Kombiphos + 3 l Kombiphos 9. 1 l Monceren FS ,5 l Crop Fuel + 6 x 2,5 Crop Fuel netto, kr. Lægning 10 cm plantehøjde Rækkelukning ,2 1, Lægning 10 cm plantehøjde Rækkelukning ,4 1, Lægning Rækkelukning 7 dage efter rækkelukning 14 dage efter rækkelukning ,7 0, Lægning 10 cm plantehøjde 7 dages interval ,5 0, LSD 5,5 ns 4,1 4,3 1,8 ns ns forsøg 1. Ubehandlet l Monceren FS 250 Lægning l Serenade Soil Lægning l Monceren FS g Proradix Lægning l Monceren FS ,4 l Crop-Set Lægning l Monceren FS ml Potavit F ml Potavit F l Monceren FS l Mairol Booster + 1 l Mairol Booster 8. 1 l Monceren FS l Kombiphos + 3 l Kombiphos + 3 l Kombiphos Lægning 10 cm plantehøjde Rækkelukning Lægning 10 cm plantehøjde Rækkelukning Lægning Rækkelukning 7 dage efter rækkelukning 14 dage efter rækkelukning LSD ns ns ns ns ns ns ns I nettoøkonomiberegning er fratrukket 10 pct. smuds samt grønne og deforme knolde i alle behandlinger. Størrelserne < 40 mm, mm og > 60 mm er sat til henholdsvis 140, 140 og 100 kr. pr. hkg. Prisen på bejdsemidler, vækststimuleringsmidler samt mikronæringsstoffer indgår ikke i beregning af nettoudbyttet, da de fleste priser ikke er kendt. ler sammen med Monceren FS 250, ved bejdsning på lægger eller udsprøjtes på bladene med en almindelig marksprøjte. Serenade Soil er et biologisk bakteriepræparat og forventes at kunne bekæmpe rodfiltsvamp uden tilsætning af Moncerenbejdse, mens Proradix (bakteriepræparat) og Crop-Set (gærekstrakt og mikronæringsstoffer) anbefales tilsat sammen med et bejdsemiddel. Potavit er et planteekstrakt, og Mairol Booster, Kombiphos og Crop Fuel udgør forskellige blandinger og koncentrationer af mikronæringsstoffer. Forsøgene viser ingen statistisk sikre forskelle i bruttoudbyttet. Forsøgene er nedvisnet en uge senere end optimalt, hvilket viser sig ved et stort udbytte og få knolde mindre end 40 mm. I det ene forsøg er der et større antal knolde i størrelsen 40 til 60 mm ved brug af Monceren FS 250, Monceren FS Crop-Set og Monceren + Potavit i forhold til ubehandlet. Der er ingen forskel mellem Moncerenbehandling og de øvrige behandlinger, hverken hvad angår udbytte, størrelsesfordeling eller deforme knolde. Serenade Soil giver i det ene forsøg et lavere angreb af rodfiltsvamp ved fremspiring og mindre antal deforme knolde, sammenlignet med ubehandlet, 312

314 Kartofler Sygdomme og Monceren + Proradix og Monceren + Potavit giver et mindre antal deforme knolde. I forsøgene er der generelt lavere forekomst af rodfiltsvamp ved fremspiring ved brug af de forskellige vækststimuleringsmidler. Dette gælder også for de midler, der er udsprøjtet på bladene på samme tid som bedømmelsen for angreb på rødderne. I det ene forsøg er der en markant lavere forekomst af rodfiltsvamp ved fremspring ved brug af henholdsvis Proradix og Kombiphos, som ikke genfindes i det andet forsøg. Det må derfor antages, at variationen i virkningen skyldes variationen i effekten af Monceren. Højere udbytteniveauer, anstrengte sædskifter og ofte dårligere jordstruktur betyder, at planterne har behov for bedre vækstbetingelser. Biologiske produkter og mikronæringsstoffer kan være en del af løsningen, men variationen i forsøgene kræver, at der udføres flere forsøg over flere år for at kunne dokumentere deres effekt. Sygdomme Strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel Ranman Top, Revus, Banjo Forte 400, Option, Shirlan, Proxanil er alle specifikke svampemidler indeholdende forskellige virkemekanismer til bekæmpelse af kartoffelskimmel. I 2014 er der udført tre forsøg for at teste midler og strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 17 og 18. I forsøgene igangsættes alle behandlinger ved første varsling mod kartoffelskimmel i det pågældende geografiske område. Som udgangspunkt behandles alle forsøgsled rutinemæssigt i ugeintervaller med to på hinanden følgende sprøjtninger med 0,25 liter Ranman Top eller 0,3 liter Revus pr. ha. I forsøgsled 2 til 6 behandles som i forsøgsled 1, men forud for en periode med høj risiko (infektionstryk større end 40 i de forudgående to dage og fire dage frem samt skimmel i området) anvendes én behandling med enten 0,6 liter Revus, 1,0 liter Banjo Forte, 2 liter Proxanil + 50 procent dosering af Revus eller Ranman Top, 0,2 liter Option + 75 procent dosering af Revus eller Ranman Top. I forsøgsled 6 anvendes 0,15 liter Option + 50 procent dosering af Revus eller Ranman Top i lavrisikoperioder og 0,2 liter Option + 75 procent dosering af Revus eller Ranman Top i højrisikoperioder. Option må kun anvendes i alt otte gange. I forsøgsled 7 og 8 anvendes en standardstrategi i de første otte behandlinger, bestående af Shirlan, Revus Top, Amistar og Revus. I de sidste fire behandlinger testes effekten af Shirlan og Ranman Top på forekomsten af knoldskimmel. I forsøgsled 9 og 10 anvendes halv dosering af Revus i de første ni behandlinger for, til slut i vækstsæsonen, at teste effekten af Zignal og Ranman Top på forekomsten af knoldskimmel. Der har kun været kartoffelskimmel i to af de tre forsøg, og dette så sent og på så lavt et niveau, at Tabel 17. Strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel Strategi Behandling ,6 Re - 0,5 RT - 0,6 Re - 0,5 RT ,0 BF - 1,0 BF - 1,0 BF - 1,0 BF Pr + 0,3 Re - 2 Pr + 0,25 RT - 2 Pr + 0,3 Re - 2 Pr + 0,25 RT ,2 Op + 0,45 Re - 0,2 Op + 0,38 RT - 0,2 Op + 0,45 Re - 0,2 Op + 0,38 RT ,15 Op + 0,25 RT 0,2 Op + 0,45 Re 0,15 Op + 0,25 RT 0,2 Op + 0,38 RT 0,15 Op + 0,25 RT 0,2 Op + 0,45 Re 0,15 Op + 0,25 RT 0,2 Op + 0,38 RT 0,25 RT 7. 0,4 Sh 0,6 ReT 0,6 Re 0,6 ReT 0,4 Sh 0,6 Re + 0,6 Re 0,6 Re + 0,4 Sh 0,4 Sh 0,4 Sh 0,4 Sh 0,5 Am 0,5 Am 8. 0,4 Sh 0,6 ReT 0,6 Re 0,6 ReT 0,4 Sh 0,6 Re + 0,6 Re 0,6 Re + 0,5 RT 0,5 RT 0,5 RT 0,5 RT 0,5 Am 0,5 Am 9. 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,4 Zi 0,4 Zi 0,4 Zi 10. 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,3 Re 0,5 RT 0,5 RT 0,5 RT Led 1 behandles rutinemæssigt i ugeinterval med to på hinanden følgende sprøjtninger med henholdsvis 0,25 liter Ranman Top (0,25 RT) pr. ha og 0,3 liter Revus (0,3 Re) pr. ha. I led 2-6 behandles i ugeinterval som i led 1 (-). Forud for en periode med højrisko anvendes i stedet for halv dosering Ranman Top og Revus behandlinger, indeholdende 1/2-3/4 dosering Revus (0,3 og 0,45 Re) eller Ranman Top (0,25 og 0,38 RT), 1,0 liter Banjo Forte pr. ha (1,0 BF), 2 kg Proxanil ( 2 Pr) og 0,2 liter Option. I led 6 tilsættes desuden 0,15 liter Option rutinemæssigt i kombination med enten 0,3 liter Revus eller 0,25 liter Ranman Top pr. ha i op til i alt otte behandlinger med Option. I led 7-8 anvendes en ugentlig rutinestrategi, indeholdende 0,4 liter Shilan (0,4 Sh), 0,6 liter Revus Top (0,6 ReT), 0,3 liter Amistar (0,3 Am) og 0,5 liter Ranman Top pr. ha. I led 9 og 10 anvendes halv dosering af Revus i de første ni behandlinger. De sidste tre behandlinger er med henholdsvis 0,4 liter Zignal og 0,4 liter Ranman Top pr. ha. Led 1-6 og 9-10 behandles med 0,5 liter Amistar pr. ha efter behov. 313

315 Kartofler Sygdomme Tabel 18. Effekten af forskellige strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel. (Q34) Stivelseskartofler Strategier Kartoffelskimmel, pct. angreb blade Billund knolde Kartoffelbladplet, pct. angreb Billund Dronninglund Flakkebjerg Dronninglund Flakkebjerg Dronninglund Flakkebjerg Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde pr. ha hkg stivelse pr. ha forsøg 9. sept. 3. sept. 23. sept. 23. okt. 22. okt. 9. sept. 3. sept. 15. sept. 2 fs. 2 fs. 2 fs. 1. 0,1 0 0,2 0 0, , ,1 0 0,2 0 0, , ,1 0 0,1 0 0, , ,1 0 0,1 0 0, , ,1 0 0,1 0 0, , ,1 0 0,1 0 0, , ,1 0 0,1 0 0, ,1 19, ,1 0 0,1 0 0, ,8 19, ,1 0 0,2 0 0, ,4 19, ,1 0 0,4 0 0, , LSD ns ns Se tabel 17 for strategier. det ikke har betydning. Der er kun høstet udbytte i to af de tre forsøg. Der har ikke været betydende forskelle i effekten af de forskellige midler over for kartoffelskimmel og dermed ingen sikre forskelle i udbyttet. Der er kun forekomst af knoldskimmel i forsøget ved Flakkebjerg, men da der ikke er statistisk forskel mellem bekæmpelsesstrategierne, er det ikke muligt at konkludere noget om midlernes evne til at beskytte mod knoldskimmel. Skimmelstyring Skimmelstyring har været under udvikling siden 1990 erne, hvor Shirlan gjorde det muligt at anvende reducerede doseringer på grund af en meget høj effekt over for blad- og knoldskimmel. Danmark er fortsat et af de meget få lande, hvor anvendelsen af reducerede doseringer er almindelig praksis i de mest resistente sorter i stivelsesavlen. Reglerne for doseringer bygger på en blanding af forsøgsdata og empiriske observationer. Der er derfor behov for løbende at afprøve justerede modeller. I 2014 er der udført tre forsøg med forskellige modeller af Jordsmitte af kartoffelskimmel har været meget udbredt i anstrengte sædskifter i (Foto: Lars Bødker, Videncentret for Landbrug). Skimmelstyring. I forsøgsled 1 og 2 er der anvendt henholdsvis hel og halv dosering i to på hinanden følgende behandlinger med Ranman Top og Revus. I forsøgsled 3 til 6 afprøves fire modeller af Skimmelstyring, hvor princippet i model 1 har været gennemgående i perioden 2009 til 2014 med mindre justeringer af dosering ved forskellige Tabel 19. Forskellige modeller af Skimmelstyring Strategi Behandling ,6 Re 0,6 Re 0,5 RT 0,5 RT 0,6 Re 0,6 Re 0,5 RT 0,5 RT 0,6 Re 0,6 Re 0,5 RT 0,5 RT 2. 0,3 Re 0,3 Re 0,25 RT 0,25 RT 0,3 Re 0,3 Re 0,25 RT 0,25 RT 0,3 Re 0,3 Re 0,25 RT 0,25 RT 3. Model 1 2) 4. Model 2 2) 5. Model 3 2) 6. Model 4 2) 0,3 til 0,6 Re: 0,3 til 0,6 liter Revus pr. ha, 0,25 til 0,5 RT: 0,25 til 0,5 liter Ranman Top pr. ha. Ved forekomst af kartoffelskimmel i forsøgsleddet behandles med 2 kg Proxanil + 0,3 liter Revus eller 0,25 liter Ranman Top pr. ha. Hele forsøget er behandlet med 3 x 0,25 kg Signum WG pr. ha med 14 dages interval. 2) Behovsbestemte modeller. Se tabel

316 Kartofler Sygdomme Tabel 20. Dosering (procent af normaldosering) af Revus og Ranman Top, afhængigt af timer med sporuleringsrisiko (HSPO), som indgår i fire forskellige modeller af Skimmelstyring (model 1 til model 4) i stivelsessorter HSPO Ingen forekomst af skimmel i Danmark 2) Forekomst af skimmel i Danmark Forkomst af skimmel i regionen (25-50 km fra marken) Forekomst af aktivt sporulerende skimmel i marken Skimmel er ikke aktiv Model 1 og 2 3) > 60 Meget høj Høj Middel Lav Ingen risiko Model 3 og 4 > 60 Meget høj Høj Middel Lav Ingen risiko HSPO-sum: Sum af timer med risko for sporulering af kartoffelskimmel (RH > 88 procent og temperatur > 10 grader C) to dage tilbage, den aktuelle dag og to dages prognose. ( 2) Doseringen justeres ud fra forekomsten af kartoffelskimmel i Danmark og i marken. 3) I model 1-4 anvendes Ranman Top og Revus i en dosering svarende til henholdvis 0, 50, 75 og 100 pct., afhængigt af smittetryk (HSPO). Model 1 og 2 samt 3 og 4 er identiske, men i modellerne 2 og 4 er HSPO korrigeret for bladfugt og UV-stråling. Ved begyndende angreb af kartoffelskimmel anvendes to på hinanden følgende behandinger med 2 liter Proxanil + 0,25 liter Ranman Top eller 2 liter Proxanil + 0,3 liter Revus pr. ha. risikoniveauer. Model 2 er identisk med model 1, men beregning af smitterisikoen for kartoffelskimmel (HSPO) er korrigeret for sporedræbende UV-lys og bladfugt. I model 3 er doseringer reduceret i forhold til model 1, da forsøgene gennem årerne har vist, at nye midler som Revus og Ranman Top er meget effektive, når de udbringes i et syv dages interval. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 19 til 21. I forsøgene igangsættes alle behandlinger ved første varsling mod kartoffelskimmel i området. I 2014 har der været angreb af jordsmitte allerede i slutningen af maj, hvilket har givet tidlig opstart og et stort antal behandlinger i mange marker. I 2014 er der ikke observeret kartoffelskimmel af betydning i de tre forsøg og dermed heller ingen forskel mellem de fire modeller af Skimmelstyring. Se tabel 21. Skimmelstyring model 1 er med mindre modifikationer afprøvet i 20 forsøg med stivelseskartofler i perioden 2009 til Resultaterne viser ikke nogen betydende forskel i angrebet af kartoffelskimmel eller knoldudbyttet ved brug af fuld eller halv dosering Revus eller Ranman Top Tabel 21. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel i stivelseskartofler. (Q35, Q36) Strategier Infektionsrisiko Stivelseskartofler Kartoffelskimmel, pct 2) Bladplet, pct. BI Behandlingspris, kr. pr. ha. Stivelse, pct. hkg knolde pr. ha Udb. og merudb. hkg stivelse pr. ha nettoudb., kr. pr. ha forsøg 1. 1/1 dosering RT/Re 0,1 4 13, , /2 dosering RT/Re 0,1 4 6, , Model 1 0,1 5 10, , Model 2 0,1 3 9, , Model 3 0,1 4 6, , Model 4 0,1 4 6, , LSD ns ns forsøg 17 fs. 1. 1/1 dosering RT/Re 4-12, , /2 dosering RT/Re 6-6, , Skimmelstyring 5-10, , LSD ns ns Se tabel 19 og 20 for strategier samt Oversigt over Landsforsøgene 2009 til ) Sidste skimmelbedømmelse inden høst. 315

317 Kartofler Sygdomme eller Skimmelstyring gennem hele sæsonen. Forsøgene viser, at der ved brug af henholdsvis Skimmelstyring og halv dosering spares mellem 20 og 50 procent af kemikalieforbruget, og der opnås i gennemsnit et nettomerudbytte på henholdsvis 639 og kr. pr. ha. Forsøgene giver alligevel ikke grundlag for konsekvent at anvende halv dosering, da det ikke er muligt at opskalere fra en forsøgsparcel til en hel mark. På markniveau kan der være større risiko i dele af marken langs hegn, i lavninger, nær skimmelpletter osv. samt ved andre sprøjtetekniske forhold, som betinger, at der anvendes en større dosering end den halve dosering. Skimmelstyring er et værktøj til at forudsige perioder med henholdsvis lav, medium og høj risiko, hvor der anvendes en risikobaseret dosering. Bekæmpelse af kartoffelbladplet Mancozeb i Dithane NT har en god effekt mod kartoffelbladplet, når mancozeb udbringes med ugentlige intervaller gennem hele vækstsæsonen. Efter omlægning af pesticidafgiften i 2013 er afgiften på mancozebholdige midler nu så høj, at prisen ikke modsvarer effekten over for kartoffelskimmel. Ved udskiftning af Dithane NT med mere specifikke skimmelmidler ses en stigning i angrebet af kartoffelbladplet, der i 2013 og 2014 har ført til nedvisning sidst på sæsonen i et stort antal marker. Svampens sporer spredes fra planterester i jorden, og angrebet starter typisk på de nedre blade og udvikler sig op i afgrøden. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår angreb forventes at starte, og hvilken strategi der skal anvendes for at beskytte planterne længst muligt. I denne forsøgsserie er Amistar, Dronefoto af forsøgsarealet ved Flakkebjerg. De brune parceller er primært nedvisnede på grund af kartoffelbladplet. (Foto: Uffe Pilegård Larsen, Aarhus Universitet). Signum WG, Tridex DG og Revus Top afprøvet i forskellige strategier for at forebygge kartoffelbladplet. Behandlingsstrategierne ses i tabel 22. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 23 og 24. I perioden 2010 til 2014 ved Flakkebjerg og i forsøget ved Billund i 2014 er der anvendt kunstigt opformeret smitstof med bladplet (Alternaria solani) på hvedekerner, og der er i alle forsøg behandlet første gang før forekomst af de første symptomer. I forsøgene er der anvendt en grundbehandling på to på hinanden følgende behandlinger med Revus eller Ranman Top til bekæmpelse af kartoffelskimmel, hvor der ikke indgår Revus Top eller Tridex. Tabel 22. Rutinestrategier til bekæmpelse af kartoffelbladplet Strategi Uge nr.2) ) ) ,5 Am - 0,5 Am ,3 Am - 0,3 Am ,25 Si 0,25 Si - 0,25 Si ,25 Si 0,25 Si - 0,25 Si - 0,25 Si ,15 Si 0,15 Si - 0,15 Si - 0,15 Si Tr 2 Tr 0,15 Si 0,15 Si - 0,15 Si - 0,15 Si 8. 0,6 ReT 0,6 ReT 0,5 Am - 0,5 Am 9. 0,6 ReT 0,6 ReT 0,5 Am - 0,5 Am 10. 0,15 Si 0,15 Si 0,3 Am 0,3 Am 11. 0,15 Si 0,15 Si 0,3 Am 0,3 Am 0,15 Si 0,15 Si 12. 0,075 Si 0,075 Si 0,15 Am 0,15 Am 0,075 Si 0,075 Si 13. 0,15 Si 3) 0,15 Si 0,3 Am 0,3 Am Grundbehandling mod skimmel foretages ugentligt med to på hinanden følgende behandlinger med henholdsvis 0,6 liter Revus og 0,5 liter Ranman Top pr. ha. Alle doseringer er i liter eller kg pr. ha. ReT = Revus Top, Am = Amistar, Si = Signum, Tr = Tridex DG. Hvor der behandles med Tridex DG, anvendes ikke Revus. 2) Kunstig smitte af kartoffelbladplet (Alternaria solani) er udbragt 27. juni ved Flakkebjerg og 2. juli ved Billund. Første registrering af kartoffelbladplet i forsøget i uge 28 ved Flakkebjerg, uge 29 ved Sunds og uge 32 ved Billund. 3) Første behandling med 0,15 liter Signum pr. ha ved første konstaterede angreb i parcellen. 316

318 Kartofler Sygdomme Tabel 23. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelbladplet. (Q37) Behandling Sunds Bladplet, pct. bladangreb Billund Flakkebjerg Stivelseskartofler Behandlingsomkostninger, kr. pr. ha Stivelse, pct. hkg knolde pr. ha Udb. og merudb. hkg stivelse pr. ha netto, kr. pr. ha forsøg 2. sept. 10. sept. 17. sept 2 fs. 2 fs. 2 fs. 1. Ubehandlet , x 0,5 Amistar , x 0,3 Amistar , x 0,25 Signum , x 0,25 Signum , x 0,15 Signum , x 2 Tridex 4 x 0,15 Signum , x 0,6 Revus Top + 2 x 0,5 Amistar , x 0,6 Revus Top + 2 x 0,5 Amistar , x 0,15 Signum + 2 x 0,3 Amistar , x 0,15 Signum + 2 x 0,3 Amistar , x 0,075 Signum + 2 x 0,15 Amistar , x 0,15 Signum + 2 x 0,3 Amistar , LSD Se tabel 22 for behandlinger. I led 9 udføres samme strategi som i led 8, blot med start 14 dage tidligere. I led 13 gennemføres samme strategi som i led 10, blot med første behandling mod kartoffelbladplet ved begyndende angreb. Der er i 2014 udført tre forsøg, hvoraf udbyttet kun er registreret i to forsøg ved Sunds og ved Flakkebjerg. Udviklingen af kartoffelbladplet har næsten ens forløb på alle tre lokalitet uafhængigt af, om der er anvendt kunstigt eller naturligt forekommende smitstof. Se figur 6. Udviklingen kommer lidt tidligere ved Flakkebjerg end ved de øvrige to lokaliteter, men udviklingshastigheden er den samme. I gennemsnit af to forsøg er der et højt merudbytte på op til 27 hkg stivelse og et nettomerudbytte på op til kr. pr. ha ved behandling mod kartoffelbladplet. Der er en tendens til, at to gange 0,5 liter Amistar har bedre effekt end to gange med en reduceret dosering på 0,3 liter pr. ha. Fire gange 0,25 liter Signum giver god bekæmpelse, men udmønter sig tilsyneladende ikke i et økonomisk merudbytte, sammenlignet med to gange 0,3 liter Amistar og tre gange 0,25 liter Signum pr. ha. I forsøgsled 7 giver to behandlinger med Tridex ingen yderligere effekt, når Tridex anvendes forud for fire gange 0,15 liter Signum. Den bedste bekæmpelse og det største merudbytte opnås i forsøgsled 11 ved brug af fire behandlinger med 0,15 liter Signum og to behandlinger med 0,3 liter Amistar pr. ha. I forsøgsled 10 og 13 er der ikke forskel på, om den samme standardstrategi igangsættes tidligt eller ved første forekomst af kartoffelbladplet. I forsøgsled 8 og 9 giver to gange Revus Top i tillæg til to gange 0,5 liter Amistar ikke bedre effekt end to gange Amistar. Kartoffelbladplet, pct. Udvikling af kartoffelbladplet i juni 30. juli 18. september 7. november Dato Flakkebjerg Sunds Billund Figur 6. Udvikling af kartoffelbladplet har haft næsten samme udvikling i ubehandlede parceller på tre forsøgslokaliteter. Der er brugt kunstigt opformeret smitstof ved Billund og ved Flakkebjerg og naturligt smitstof ved Sunds. 317

319 Kartofler Sygdomme Tabel 24. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelbladplet som gennemsnit i perioden 2012 til (Q38, Q39) Behandling Bladplet, pct. bladangreb som kan tilføres i forbindelse med lægning ved brug af den såkaldte Hardi-teknik. Ved at udsprøjte bejdsemidlet ved lægning afsættes en mindre del af det aktive middel på selve knoldene og størstedelen på jorden, hvilket for nogle midler kan give en reduceret effekt. I 2010 og 2011 blev der gennemført fire forsøg, som viste, at effekten af flydende Rizolex forbedres, når Rizolex afsættes direkte på knoldene ved en rullebordsbejdsning og ikke delvis på jorden ved brug af et Hardi-anlæg. Se Oversigt over Landsforsøgene 2011, side 308 til 311. Rullebordsbejdsning giver dog nogle arbejdsmiljø- og håndteringsmæssige udfordringer og kræver brug af særlige anlæg med blandt andet effektiv udsugning. Rullebordsbejdsning kan desuden have negativ effekt ved behandling af spirede kartofler eller partier med svampe- og bakterieinficerede knolde. Der er derfor i 2013 og 2014 udført fire forsøg i stivelseskartofler og to i spisekartofler, hvor effekten af flydende bejdse og pulverbejdse er sammenlignet ved henholdsvis brug af et Hardi- Stivelseskartofler Behandlingsomkostninger, kr. pr. ha 2) Stivelse, pct. hkg knolde pr. ha Udb. og merudb. hkg stivelse pr. ha netto, kr. pr. ha forsøg 5 fs. 5 fs. 1. Ubehandlet , x 0,5 Amistar , x 0,25 Signum , x 0,25 Signum , x 0,6 Revus Top + 2 x 0,5 Amistar , LSD , forsøg 10 fs. 10 fs. 10 fs. 1. Ubehandlet , x 0,5 Amistar , x 0,25 Signum , x 0,25 Signum , LSD , forsøg, kunstigt smitstof 1. Ubehandlet , x 0,5 Amistar , x 0,25 Signum , x 0,25 Signum , LSD , forsøg, naturligt smitstof 6 fs. 6 fs. 6 fs. 1. Ubehandlet , x 0,5 Amistar , x 0,25 Signum , x 0,25 Signum , LSD ns 5 Se tabel 22 for behandlinger. 2) Behandlingsomkostninger dækker udgifter til bekæmpelse af både kartoffelskimmel og -bladplet. I tabel 24 ses, at der i seks forsøg i perioden 2013 til 2014 er stigende effekt over for kartoffelbladplet med stigende antal behandlinger. Kartoffelbladplet har stor betydning for stivelsesprocenten, og det økonomiske merudbytte skyldes en kombination af større knoldudbytte og højere stivelsesprocent. I disse forsøg er der som i 2014 en forbedret bekæmpelse af kartoffelbladplet ved anvendelse af Revus Top, som dog ikke omsættes i et økonomisk merudbytte. I perioden 2010 til 2014 er der udført i alt 11 forsøg, hvor der i fire forsøg er anvendt kunstigt smitstof. Der er cirka det dobbelte nettomerudbytte i de forsøg, hvor der er anvendt kunstigt smitstof. Bejdsning mod rodfiltsvamp På grund af håndteringsproblemer ved tilførsel af pulverformulerede bejdsemidler og muligheden for anvendelse af et kombineret insekt- og svampemiddel i Prestige FS 370 har mange avlere udskiftet pulverbejdsen med flydende formuleringer, 318

320 Kartofler Sygdomme Tabel 25. Effekten af flydende bejdse og pulverbejdse til bekæmpelse af rodfiltsvamp i spise- og stivelseskartofler. (Q41, Q42) Middel, ml pr. hkg el. ha Kartofler Bejdsemetode 2) Plantebestand, pl. pr. ha Rodfiltsvamp, indeks stængler, st høstede knolde Grønfarvning, pct. knolde Deforme, pct. knolde Stivelse, pct. Udb. og merudb. knolde, hkg pr. ha netto3), hkg pr. ha hkg stivelse, pr. ha netto4), kr. pr. ha forsøg, stivelseskartofler 1 fs. 1 fs. 1. Ubehandlet - 45,3 4,4 7,3-6,5 20, ,75 l Rizolex 50 FW Hardi 45,0 0,4 1,2-1,5 20, ,5 l Monceren FS 250 Hardi 45,8 0,7 1,5-1,9 20, ,5 kg Rizolex 10D Team 46,2 0,7 1,2-1,6 20, kg Monceren DS 12,5 Team 45,5 1,9 1,7-2,4 21, LSD ns 2,5 2,2 1,9 ns ns forsøg, spisekartofler 1. Ubehandlet - 41,6 3,9 4,9 5,3 9, ,75 l Rizolex 50 FW Hardi 41,8 1,3 3,0 5,2 8, ,5 l Monceren FS 250 Hardi 44,6 1,6 1,8 3,7 4, ,5 kg Rizolex 10D Team 42,6 0,8 2,8 2,7 7, kg Monceren DS 12,5 Team 45,3 0,7 2,1 2,5 6, LSD 2,6 2,3 1,0 ns ns ns forsøg, stivelseskartofler 1. Ubehandlet - 42,3 4, , ,75 l Rizolex 50 FW Hardi 42,1 1, , ,5 l Monceren FS 250 Hardi 43,0 1, , ,5 kg Rizolex 10D Team 42,8 0, kg Monceren DS 12,5 Team 42,6 1, , LSD ns 1,6 0,4 ns forsøg, spisekartofler 1. Ubehandlet - 40,9 3,1 4,5 6,9 9,2 13, ,75 l Rizolex 50 FW Hardi 41,5 1,1 2,8 5,1 7,3 13, ,5 l Monceren FS 250 Hardi 42,9 1,3 1,7 6,8 6,0 13, ,5 kg Rizolex 10D Team 42,0 0,5 1,8 3,4 6,8 14, kg Monceren DS 12,5 Team 44,5 0,7 1,7 5,3 7,0 13, LSD 2,0 1,2 1,4 ns ns ns ns ns forsøg, stivelseskartofler 5 fs 1. Ubehandlet - 42,7 8,0 3, , ,75 l Rizolex 50 FW Flydende 42,7 2,9 1, , ,5 kg Rizolex 10D Pulver 42,6 1,5 1, , LSD ns 3,8 ns ns ns forsøg, spisekartofler 1. Ubehandlet - 41,0 13,7 4,3 12,2 9,0 12, ,75 l Rizolex 50 FW Flydende 41,9 9,1 3,0 9,1 7,8 12, ,5 kg Rizolex 10D Pulver 41,5 6,0 1,5 6,1 5,0 13, LSD ns ns 1,3 ns ns ns ns ns Dosering af flydende bejdse og pulverbejdse er i liter pr. ha. 2) Flydende bejdse er tilført ved hjælp af Hardi-anlæg. Pulverbejdse blev i 2012 tilført ved hjælp af et Sipo-anlæg og i 2013 og 2014 ved hjælp af et Team sprayer-anlæg. 3) Nettoudbyttet udgør bruttoudbytter, fratrukket grønfarvede og deforme knolde. Nettoudbyttet er afregnet til 120 kr. pr. hkg. Priser på bejdsemidler er i henhold til Middeldatabasen. 4) Prisen for stivelse er fastsat til 3 kr. pr. kg stivelse. anlæg og Team sprayerpulveranlæg, begge monteret på lægger. Forsøgsplan og resultater fra begge forsøg fremgår af tabel 25. Rodfiltsvamp på læggeknolde giver dårligere fremspiring, rodfiltsvamp på stængler og høstede knolde, grønne knolde på grund af flere luftknolde, deforme knolde, mindre udbytte og stivelsesprocent. Bejdsning har i alle forsøg en sikker reducerende effekt på forekomst af rodfiltsvamp ved fremspiring og i flere af forsøgene på de høstede knolde. Der er ikke forskel mellem de enkelte midler ved fremspiring og kun mellem enkelte behandlinger ved bedømmelse af rodfiltsvamp på knoldene. Der 319

321 Kartofler Sygdomme er i enkelte forsøg en sikker reduktion i antallet af deforme knolde. Rodfiltsvamp påvirker antallet af planter, stængler og dermed antallet af knolde. Det ses specielt i spisekartoflerne i 2013 til Effekten af bejdsningen og dermed merudbyttet er påvirket af udbredelsen af sklerotier på læggekartoflerne. Se Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 332 og 333. Nettoudbyttet i spisekartofler udgøres af bruttoudbyttet fratrukket 10 procent smuds for alle behandlinger samt mængden af grønfarvede og deforme knolde. I 2013 og 2014 er der som gennemsnit af to forsøg et nettomerudbytte ved pulverbejdse på cirka kr. pr. ha i spisekartofler. Det skyldes en kombination af større udbytte og færre deforme og grønne knolde. I stivelseskartofler er der som gennemsnit af fire forsøg et sikkert merudbytte på 13 hkg stivelse og et nettomerudbytte på op til kr pr. ha ved brug af Monceren DS 12,5. Dette skyldes en kombination af større knoldudbytte og højere stivelsesprocent. I perioden 2012 til 2014 er der udført i alt ti forsøg for at undersøge forskellen mellem Rizolex, formuleret som pulver og i flydende form. Der er en sikker effekt af bejdsning på angrebet af rodfiltsvamp ved fremspiring i stivelseskartofler og på de høstede knolde ved høst i spisekartofler. Der er statistisk sikker forskel mellem effekten af pulver og flydende bejdse på knoldangrebet i de tre forsøg med spisekartofler. Der er en tendens til bedre effekt af pulverbejdse i spisekartofler, men ingen klar konklusion vedrørende bejdsemetode og -middel i stivelseskartofler. På grund af den store variation i forsøg med rodfiltsvamp skal der udføres et større antal forsøg for at få konkluderende resultater. Sortben fremmes ved aftopning og efterårssortering af fugtige kartofler. (Fotos: Lars Bødker, Videncentret for Landbrug). Spredning af sortben Der har i de senere år været uenighed blandt forskere omkring betydningen af aftopning for spredning af sortbensyge. Der er i 2014 udført ét forsøg med fire sorter, Kuras, Kardal, Energie og Ampera, hvor der året forinden i 2013 var konstateret henholdsvis 0, 12, 1,6 og 0,33 procent sortben i partiet. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 26. Læggekartoflerne er nedvisnet med forskellige kombinationer af Reglone og Spotlight Plus, aftopning og toptrækning for derefter enten at blive forårs- eller efterårssorteret. I alle tilfælde er læggekartoflerne holdt fugtige 24 timer efter optagning. I 2014 er der vurderet for fremspiring og stængelsymptomer. I Kuras er stængellæsioner i august forårsaget af Black dot, hvorimod stængellæsioner i Kardal og Energie er forårsaget af sortben (Pectobacteria spp.). Undersøgelsen i 2014 viser, at aftopning og efterårssortering af fugtige kartofler fremmer både Black dot og sortben. I sorten Kuras fremmer en kombination af aftopning og nedvisning af stubben nedvaskning af sporer af Black dot Tabel 26. Spredning af sortben ved forskellige nedvisningsmetoder og tidspunkt for sortering. (Q43) Kartofler Aftopning/nedvisning Sortering Fremspiring, pct. Kuras Kardal Energie Ampera Black dot, pct. Fremspiring, pct. Sortbensyge, pct. Fremspiring, pct. Sortbensyge, pct. Fremspiring, pct. Sortbensyge, pct forsøg 11. aug. 17. juli 22. juli 22. juli 1. 2,5 l Reglone + 1 l Spotlight Plus 2,5 l Reglone + 1 l Spotlight Plus Forår ,5 2. Aftopning 2,5 l Reglone + 1 l Spotlight Forår Aftopning 2,5 l Reglone + 1 l Spotlight Efterår Aftopning Toptrækning Forår I sorterne Kuras, Kardal, Energie og Ampera var der året forinden konstateret henholdsvis 0, 12, 1,6 og 0,33 procent sortben i partiet. I Kuras er stængellæsioner i august identificeret som værende forårsaget af Black dot, hvorimod stængellæsioner i Kardal og Energie er forårsaget af sortben (Pectobacteria spp.). 320

322 Kartofler Skadedyr fra de visne stængler, hvorimod aftopning og toptrækning fjerner de inficerede stængler. I sorten Energie ses det mindste angreb af sortben efter kemisk nedvisning og forårssortering. Aftopning giver et lidt kraftigere angreb af sortben end ren kemisk nedvisning, uanset om aftopning kombineres med kemisk nedvisning eller toptrækning. Hvor aftopning kombineres med efterårssortering, giver det et markant højere angreb. Undersøgelsen bekræfter vigtigheden af optagning under tørre forhold samt hurtig tørring efter optagning. Det gælder for både Black dot og sortben. Undersøgelsen viser en tendens til øget angreb af sortben ved aftopning. Dette gælder dog kun i den af de to sorter med lavest forekomst af sortben i partiet. Skadedyr Registreringsnet for bladlus i kartofler Risikoen for kartoffelvirus Y (PVY) udregnes på baggrund af fangster og optællinger af forskellige bladlusarter i gule fangbakker i ni marker med læggekartofler, som vises på LandbrugsInfo. I 2014 er de gule fangbakker udsat i uge 20 på grund af risikoen for smittespredning fra de første vingede kornbladlus. Vækstsæsonen 2014 har været præget af sen flyvning af bladlus og lille forekomst af ferskenbladlus, som er den mest effektive smittespreder for kartoffelvirus Y. Figur 7 og 8 viser, at Smitteindeks Virussmitte i ugerne Figur 7. Udviklingen i det ugentlige risikotal for smitterisiko af PVY i ugerne 20 til 32 i perioden 2004 til den gennemsnitlige smitterisiko i 2014 har været meget lav, og at smitten er kommet sent. Der er derfor udsigt til generelt lav forekomst af kartoffelvirus Y i partier af læggekartofler til brug i Virussmitte i årerne ,5 Gennemsnitligt risikotal 3 2,5 2 1,5 1 0, Figur 8. Smitterisikoen for virussmitte i perioden 1998 til I 2009 til 2014 er varslingen blevet udvidet, så den er startet i omkring uge 18 til 20. Gennemsnittet er dog kun udregnet for ugerne 26 til 32 for at kunne sammenligne med de øvrige år. 321

323 Roer Sorter, sukkerroer Roer Sorter, sukkerroer Af Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug og Jens Nyholm Thomsen, Nordic Beet Research Blandt sorterne, der har været i afprøvning to år eller mere, er den højeste forskel i dækningsbidrag kr. pr. ha. Sorterne Leonella KWS og Minerva KWS har givet det højeste dækningsbidrag. Forskellen fra højest- til lavestydende sort er 1,68 ton sukker pr. ha. Leonella KWS og Orlena KWS anfører gruppen af højestydende sorter. Se figur 1. Udbyttet på 16,57 ton sukker pr. ha er det største høstet i sortsforsøgene nogensinde, uanset vækstsæsonen har været relativt kort på 178 døgn. Den daglige sukkerproduktion i roemarken har med 93,1 kg pr. døgn pr. ha også været den højeste målt nogensinde. Stokløbning har på trods af såning først i marts været lav, men tilstrækkelig til at skelne sorterne. Sortsforsøg Der er gennemført seks forsøg på JB 7 til 8 med alle sorter af sukkerroer. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand med N-min i foråret på 56 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit. På de fem af lokaliteterne har reaktionstallet været på 7,8 i gennemsnit og på én lokalitet 6,5. Alle lokaliteter er på forhånd undersøgt for nematoder og vurderet at være fri for angreb. Forfrugten er vårbyg eller vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde. Der er i gennemsnit tilført 115 kg kvælstof pr. ha, hvoraf en del er NovoGro, tildelt på fire lokaliteter i efteråret forud, hvilket er medvirkende til det relativt høje N-min indhold i jorden. Rækkeafstanden har været 50 cm Figur 1. Sorter, der har været med i forsøgene i to år eller mere, rangeret efter det økonomiske udbytte i Det økonomiske udbytte af dyrkede sorter er i gennemsnit kr. pr. ha. Hvis dyrkningsomkostningerne varierer med 200 kr. pr. ha, for eksempel på frøprisen, svarer det til 1,1 procentpoint på den relative skala. De skal således fratrækkes eller tillægges værdien i figuren for det økonomiske udbytte. RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. NE = en type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder. Forholdstal og spireprocent Kr. pr. ha, ton polsukker pr. ha og spireprocent Gns dyrkede sorter Leonella KWS RT+NT Minerva KWS RT Pascalina KWS RT Cantona KWS RT+NT Orlena KWS RT Lisanna KWS RT+NT Olivetta KWS RT Louisa KWS 2) RT+NT Evanna KWS RT Danicia KWS 2) RT Salamanca KWS RT Karenina KWS RT ST RT Pasteur RT Bosch RT Flexness RT Pavarotti 2) RT MA2155 RT Jollina KWS RT SR-843 RT Annalotta KWS RT Fairway 2) RT ST RT Lombok RT+NT Annegreta KWS RT Sabatina KWS RT SR-842 RT ST RT ST RT Diadem RT Criollo RT Darnella KWS RT Mermaid RT Elora KWS RT+NT SR-848 RT SR-846 RT SR-847 RT Jennika KWS RT ST RT+NT Rosalinda KWS RT+NE MA2135 RT Bezzer RT Perry RT+NT Smash RT Cantabria KWS RT+NT Gallop RT+NT HI1198 RT Samoa 2) RT+NT Bluefox RT+NT Bach RT+NT Booker RT MA4032 RT+NT Tonga RT+NT SN-811 RT+NT Doblo RT MA4036 RT+NT 16,5 17,0 17,5 18,0 18,5 Procent polsukker Kr. pr. ha Spirepct. Polsukker, ton pr. ha Polsukker, pct. Dyrkede sorter. 2) Observationssorter. 322

324 Roer Sorter, sukkerroer Strategi Valg af sukkerroesort Et sikkert, stort økonomisk udbytte opnås med sorter, der har > > et stort sukkerudbytte og en høj udbyttestabilitet > > et højt sukkerindhold > > en høj renhedsprocent. Sorten bør tillige > > spire sikkert og ensartet på et højt niveau > > have lav stokløbningstendens > > have tolerance over for Rizomania på arealer med sygdommen > > have tolerance over for nematoder på arealer med nematoder > > have lav modtagelighed over for bladsygdomme. og frøafstanden 18,5 cm. Forsøgene er sået relativt sent for året, mellem 1. og 16. april. Roerne er taget op mellem 15. september og 15. oktober. Den gennemsnitlige vækstsæson er 178 døgn. Det er 18 døgn mere end i Frøet er behandlet med en standardbejdse, bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i forsøgene. Forsøgene er behandlet med Opera mod bladsvampe. Der er vurderet bladsvampe i et specialforsøg uden behandling mod bladsvampe. Resultaterne af årets forsøg med sorter er vist i tabel 1. Gennemsnittet af sorterne i dyrkning udgør målegrundlaget, og de har alle haft tilstrækkeligt højt plantetal og fremspiring. Tendens til stokløbere Forholdstal for promille stokløbere Gns. dyrkede sorter Doblo RT Pascalina KWS RT Danicia KWS 2) RT Mermaid RT Booker RT Sabatina KWS RT Louisa KWS 2) RT+NT Bach RT+NT Criollo RT Jollina KWS RT Salamanca KWS RT Fairway 2) RT Flexness RT Lisanna KWS RT+NT Perry RT+NT Lombok RT+NT Pasteur RT Smash RT Bezzer RT Samoa 2) RT+NT Elora KWS RT+NT Diadem RT Bosch RT Annalotta KWS RT Pavarotti 2) RT Rosalinda KWS RT+NE Testforsøg 2014 Testforsøg 2012 NBR sortsforsøg 2013 Testforsøg 2011 Testforsøg 2010 Dyrkede sorter. Testforsøg ) Observationssorter. Figur 2. Stokløbning ved tidlig såning, rangeret efter stokløbning i Sorten Doblo har i årets forsøg den laveste stokløbning, mens Rosalinda KWS, Pavarotti og Annalotta KWS viser uacceptabelt høj stokløbningstendens. I princippet bør stokløbningen ligge under forholdstal 100 for at opnå forbedringer i forhold til det nuværende dyrkningsniveau. I 2014 har roerne være så store, at det flere steder har været vanskeligt at høste dem, og i forsøgene har sækkene været for små på grund af det store udbytte. (Foto: Jens Nyholm Thomsen, Nordic Beet Research). En relativt høj maksimumtemperatur i slutningen af april og maj har bevirket en lav stokløbning både i standardforsøgene og specialforsøget ved Saxfjed. Stokløbning betragtes fortsat som den enkeltfaktor, der kan blive mest bekostelig ved manuel bortlugning. Manglende bortlugning kan resultere i ukrudtsroer, der efterfølgende kan umuliggøre roedyrkning i op til 20 år. Se figur 2. Karakteren for rodfure omfatter en bedømmelse på en skala fra 1 til 9 for rodfurens dybde, roens grenethed, og hvor meget jord der sidder på roen efter 323

325 Roer Sorter, sukkerroer Procent jord før vask, højde over jord i cm, rodfure, vaskbarhed og grenethed Gns dyrkede sorter Smash RT Bezzer RT Pavarotti 2) RT Bach RT+NT Flexness RT Lombok RT+NT Pascalina KWS RT Booker RT Mermaid RT Doblo RT Samoa 2) RT+NT Pasteur RT Sabatina KWS RT Fairway 2) RT Rosalinda KWS RT+NE * Bosch RT Elora KWS RT+NT Jollina KWS RT Diadem RT Louisa KWS 2) RT+NT Criollo RT Annalotta KWS RT Danicia KWS 2) RT Perry RT+NT Salamanca KWS RT Lisanna KWS RT+NT Jord på roer før vask Vaskbarhed Dyrkede sorter. Egenskaber for rod Rodfure Højde over jorden Grenethed 2) Observationssorter. Figur 3. Sorterne, der har deltaget i afprøvningen i tre år eller mere, er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roen. Højde og rodfure har i årets forsøg været afgørende for, hvor meget jord der hænger på roen, men også grenethed påvirker mængden af jord. vask, dvs. vaskbarhed. 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, mange grene eller meget jord på roen, og 9 er en idealroe. Glathed er en skala fra 1 til 4, hvor 1 er en ru roe og 4 en meget glat roe. Sorter, der har en lille rodfure, er oftest lettere at vaske rene. Der er i årets forsøg en signifikant sammenhæng mellem rodfuren og vaskbarheden og en god sammenhæng mellem rodfure og vedhængende jord, mellem vaskbarhed og vedhængende jord, mellem roens højde over jorden og vedhængende jord samt mellem grenethed og vedhængende jord. Rodfurens dybde er genetisk bestemt, og der er sikker forskel og stor variation mellem sorterne. Sorterne ST 12304, Pavarotti, ST og Samoa og Bach har mindre rodfure, mens sorterne Olivetta KWS og Salamanca KWS har den mest markante og dybe rodfure blandt sorterne, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Vaskbarheden har betydning for foderproduktionen både på sukkerfabrik og på gården. Sorterne ST 12303, Samoa, ST og Bach ligger bedst, mens og Salamanca KWS, Lisanna KWS og Leonella KWS er vanskeligst at vaske rene blandt sorterne, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Se figur 3. Renhedsprocenten udtrykker den mængde vedhængende jord på roen, der vanskeligt kan fjernes før levering. Normalt vil en glat roe med en lille eller næsten ingen rodfure, og som sidder tilstrækkeligt højt i jorden, give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. En høj renhedsprocent reducerer fragtomkostningerne og giver en højere betaling for roerne. I årets forsøg er forskellen mellem laveste og højeste mængde vedhængende jord på 2,0 procentpoints. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter har sorterne HI 1198 og MA 4032 mindst vedhængende jord, mens Lisanna KWS og ST er i bunden med størst mængde vedhængende jord. Blandt alle sorter, der har deltaget i afprøvningen i 2014, er der en lille tendens til, at den højeste karakter for nye sorter er lidt højere end hos sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Det er positivt, at der måske er mere glatte sorter med mindre vedhængende jord på vej. I årets forsøg ses den kendte sammenhæng mellem et højt sukkerindhold og en dybtsiddende roe. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter har Diadem og ST det højeste sukkerindhold, mens MA 4032 og HI1198 har det laveste sukkerindhold. Et højere sukkerindhold medfører en højere betaling for roerne og en besparelse i fragtomkostningerne. Betaling for ekstra sukkerindhold udgør i den økonomiske kalkule for årets forsøg cirka 11 procent af bruttoindtægten, når sukkerindholdet korrigeres til et normalt niveau på 17,6 procent. 324

326 Roer Sorter, sukkerroer Bladsvampe for udvalgte sorter Karakter for bederust og Ramularia Gns. dyrkede sorter Sabatina KWS RT Bezzer RT Diadem RT Bosch RT Lisanna KWS RT+NT Louisa KWS 2) RT+NT Pascalina KWS RT Danicia KWS 2) RT Annalotta KWS RT Rosalinda KWS RT+NE Salamanca KWS RT Pasteur RT Pavarotti 2) RT Flexness RT Booker RT Elora KWS RT+NT Bach RT+NT Perry RT+NT Lombok RT+NT Jollina KWS RT Samoa 2) RT+NT Mermaid RT Criollo RT Doblo RT Smash RT Fairway 2) RT Meldug 12. sept. Meldug 22. sept. Rust 22. okt. Ramularia 22. okt. Dyrkede sorter. 2) Observationssorter. Figur 4. Modtagelighed for bladsvampe i dyrkede sorter og sorter, der har været med i afprøvningen i tre år eller mere. Sorterne er rangeret efter angrebsgrad af rust 1. november 2014 i forsøg med naturlig smitte. 0 = intet angreb, 10 = 100 procent angreb. Et højt aminotal betyder et mindre udbytte af hvidt sukker på fabrikken. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter har Olivetta KWS og ST det laveste aminotal. Minerva KWS har det højeste aminotal. Blandt sorter, der har deltaget i afprøvningen for første gang i 2014, er forskellen mellem laveste og højeste aminotal omtrent den samme som i de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. I specialforsøget med naturlig smitte har meldug og rust været de dominerende sygdomme. Modsat 2013 er der ikke angreb af Cercospora. Specialforsøget omfatter sorter, der har deltaget i afprøvningen mere end et år. Sorterne Louisa KWS og Annegreta KWS er blandt de sorter, der er mindst angrebet af meldug, mens ST og Booker er blandt de, der er stærkest angrebet. Der er også stor forskel mellem angrebsgraden af rust. Minerva KWS og Cantabria KWS er blandt de sorter, der er mindst angrebet, mens MA 4036 og Bluefox er blandt de mest angrebne. Se figur 4. Til højre i tabel 1 ses det økonomiske resultat af dyrkningen. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af tekstboksen. Det økonomiske resultat er det vigtigste kriterium for roedyrkeren ved valg af sort. Sorterne Leonella KWS og Minerva KWS har givet det største økonomiske udbytte blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter. Af dyrkede sorter har prøvesorterne Louisa KWS og Danicia KWS efterfulgt af Pasteur givet det højeste dækningsbidrag. I bunden ses en række NT-sorter, men der er flere NT-sorter i toppen, hvilket måske indikerer, at nye NT-sorter efterhånden kan matche samme højtydende stabile niveau som standardsorterne. Blandt de sorter, der har været i afprøvning to og tre år, samt solgte sorter har Leonella KWS og Orlena KWS givet et stort sukkerudbytte. Det er interessant, at Leonella KWS, Cantona KWS og Lisanna KWS, der alle er NT-sorter, er blandt de højestydende sorter. I bunden findes blandt andre SN-811 og Tonga, der begge er NT-sorter. Blandt sorter, der for første gang har deltaget i afprøvningen i 2014, findes kun en sort med en tendens til et større udbytte end de bedst ydende sorter, der har deltaget to eller tre år. Det er vigtigt, at produktiviteten og dermed udbyttet forsat forøges. Sukkerudbyttet er det største høstet i sortsforsøgene nogensinde. Forskellen mellem højest- og lavestydende sort blandt de sorter, der har været i afprøvning i to og tre år, samt solgte sorter er 1,68 ton sukker pr. ha. Blandt sorter, der har deltaget i afprøvningen i et år, er den tilsvarende forskel 2,37 ton sukker pr. ha, hvilket er den største forskel inden for hele feltet af afprøvede sorter i forsøgsserien. 325

327 Roer Sorter, sukkerroer Tabel 1. Sorter af sukkerroer. (R Sukkerroer 326 Resistens/ tolerance planter pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter 2) for Højde over jorden, mm Pct. renhed Pct. vedhængende jord før vask Pct. sukker Saftkvalitet, mg pr. 100 g sukker rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter ,3 4,3 6, ,6 3,5 17, ,31 95,7 16, Rosalinda KWS 4) RT + NE 100 1,2 4,0 6, ,5 3,6 17, ,38-0,6-0,09-96 Elora KWS 4) RT + NT 99 0,0 4,1 5, ,5 3,7 17, ,34-2,5-0, Pasteur 4) RT 99 0,0 4,4 6, ,6 3,5 17, ,22 0,7 0, Criollo 4) RT 96 0,2 4,6 6, ,3 3,9 17, ,29 1,0 0, Smash 4) RT 99 0,2 4,3 6, ,2 2,9 16, ,31 1,6-0, Bosch 4) RT 97 0,2 4,3 6, ,5 3,7 17, ,14-1,5 0, Doblo 4) RT 98 0,4 4,3 6, ,6 3,5 16, ,42-0,8-0, Jollina KWS 4) RT 100 0,2 4,3 5, ,4 3,7 17, ,28 1,5 0, Lombok 4) RT + NT 99 0,2 4,7 6, ,9 3,2 17, ,40 0,5 0, Lisanna KWS RT + NT 99 0,6 3,8 5, ,7 4,4 18, ,09-0,9 0, Louisa KWS 5) RT + NT 96 0,4 3,8 5, ,3 3,8 18, ,20-2,7 0, Salamanca KWS RT 100 0,0 3,5 5, ,0 4,2 17, ,50 2,9 0, Pascalina KWS RT 96 0,0 4,5 6, ,8 3,3 17, ,26-0,8 0, Danicia KWS 5) RT 98 0,0 4,0 5, ,1 4,0 17, ,30 0,6 0, Annalotta KWS RT 98 0,3 4,4 6, ,3 3,9 17, ,37 0,7 0, Sabatina KWS RT 98 0,2 4,0 6, ,6 3,5 17, ,65 2,2 0, Bach RT + NT 100 0,3 5,1 6, ,9 3,2 17, ,27-2,6-0, Pavarotti 5) RT 98 0,2 5,3 6, ,0 3,1 17, ,13 0,2 0, Perry RT + NT 99 0,2 4,3 6, ,1 4,0 17, ,29-1,6-0, Fairway 5) RT 100 0,2 3,9 6, ,5 3,6 17, ,37-0,2 0, Flexness RT 99 0,2 4,1 6, ,9 3,2 17, ,35-1,9-0, Bezzer RT 98 0,2 4,2 5, ,0 3,1 17, ,34-1,1-0, Booker RT 99 0,2 4,2 6, ,7 3,4 16, ,23-2,1-0, Samoa 5) RT + NT 99 0,2 5,1 6, ,6 3,5 17, ,44 0,3-0, Diadem RT 98 0,0 4,3 5, ,3 3,8 18, ,08-6,8-0, Mermaid RT 98 0,5 4,6 6, ,7 3,4 17, ,24-2,4-0, Annegreta KWS RT 96 0,2 4,0 6, ,3 3,9 17, ,69-1,0 0, Jennika KWS RT 99 0,0 3,7 5, ,2 3,9 17, ,66 1,6 0,06-53 Karenina KWS RT 98 0,0 3,7 6, ,2 4,0 17, ,45-0,5 0, Cantona KWS RT + NT 94 0,0 4,5 6, ,6 3,5 17, ,36 2,0 0, Evanna KWS RT 97 0,7 3,9 5, ,7 3,4 17, ,65 5,2 0, Orlena KWS RT 99 0,0 4,1 6, ,8 3,3 17, ,56 5,4 0, Darnella KWS RT 97 0,0 4,3 5, ,6 3,5 17, ,60 4,8 0, Olivetta KWS RT 99 0,0 3,3 6, ,2 4,0 18, ,25-2,8 0, Leonella KWS RT + NT 95 0,0 3,7 5, ,3 3,8 17, ,20 2,6 0, Cantabria KWS RT + NT 94 0,0 3,9 5, ,2 4,0 17, ,40-2,2-0, Minerva KWS RT 95 0,3 3,8 5, ,9 3,2 17, ,68-0,4 0, ST RT 100 0,0 5,1 6, ,2 3,9 17, ,12-0,3 0, ST RT 98 0,0 5,3 6, ,2 2,8 17, ,13-0,3 0, ST RT 101 0,2 4,5 6, ,0 4,2 18, ,99-4,9 0, ST RT 96 0,8 4,3 6, ,6 3,5 17, ,17-0,9-0, ST RT + NT 100 0,0 4,8 6, ,7 4,4 18, ,22-5,1-0,26-68 MA4036 RT + NT 99 0,2 4,7 6, ,7 3,4 16, ,40-0,6-0, MA4032 RT + NT 98 0,0 4,8 6, ,6 2,5 16, ,44 1,5-0, MA2155 RT 98 0,4 3,6 5, ,1 4,1 18, ,23-2,9 0, MA2135 RT 99 0,3 4,1 6, ,0 3,1 17, ,27 0,0-0, HI1198 RT 98 0,2 4,8 6, ,6 2,4 16, ,51 3,5-0, Gallop RT + NT 99 0,0 4,3 6, ,1 2,9 16, ,36-1,4-0, Bluefox RT + NT 100 0,0 4,8 6, ,2 2,9 16, ,34-0,8-0, Tonga RT + NT 100 0,4 4,9 6, ,7 3,4 17, ,28-3,6-0, SN-811 RT + NT 95 0,4 4,8 6, ,5 3,7 17, ,44-4,5-0, SR-842 RT 97 0,3 4,4 6, ,4 3,8 17, ,15-3,2 0, SR-843 RT 98 0,3 4,3 6, ,5 3,6 17, ,12-0,7 0, SR-846 RT 97 0,2 4,5 6, ,6 3,5 17, ,23-1,6-0,13 77 SR-847 RT 94 0,8 4,8 6, ,2 2,8 17, ,24-4,9-0,45 71 SR-848 RT 90 1,5 4,6 6, ,0 3,1 17, ,25-5,7-0,55 79 fortsættes rod sukker kr. pr. ha 3)

328 Roer Sorter, sukkerroer Tabel 1. Fortsat Sukkerroer Resistens/ tolerance planter pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter 2) for Højde over jorden, mm Pct. renhed Pct. vedhængende jord før vask Pct. sukker Saftkvalitet, mg pr. 100 g sukker rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton pr. ha 3K392 RT + NT 88 0,0 4,4 6, ,2 2,9 16, ,46 3,9 0, K393 RT + NT 95 0,0 4,3 6, ,9 3,2 16, ,53 9,0 1, K444 RT 95 0,0 4,8 6, ,0 3,1 17, ,66 3,1 0, K453 RT + RaT 90 0,2 3,7 5, ,8 3,3 16, ,24 6,9 0, K455 RT 98 0,2 4,0 6, ,8 3,3 17, ,50-4,3-0, K460 RT 97 0,0 3,5 5, ,6 3,5 17, ,61 2,1 0, K469 RT 98 0,8 3,5 5, ,3 3,8 17, ,37 0,4 0, K470 RT 96 0,0 3,8 5, ,4 3,7 17, ,53 0,1 0, K476 RT + RaT 98 0,3 3,4 5, ,6 3,5 17, ,28-1,4 0, K477 RT + NT 95 0,2 3,8 5, ,4 3,7 17, ,14-0,3 0, K482 RT + NT 95 0,6 4,1 5, ,2 4,0 18, ,11-7,0-0, K493 RT 93 0,3 3,7 6, ,9 3,2 17, ,65 1,8 0, K500 RT + NT 97 0,0 3,7 5, ,4 3,8 17, ,31-1,6-0,10 83 SV1437 RT + NT 99 0,2 5,3 6, ,5 3,6 17, ,33-4,5-1, SV1439 RT + NT 99 0,3 4,7 6, ,9 4,2 18, ,22-5,0-0,15 54 SV1472 RT + NT 97 0,0 4,5 6, ,3 3,8 17, ,28-5,8-0, SV1476 RT + NT 95 0,2 4,5 6, ,6 3,6 17, ,49-3,7-0, SV1443 RT 98 0,5 4,3 6, ,7 3,4 17, ,30-1,2-0, SV1445 RT 99 0,0 4,0 6, ,2 4,0 17, ,35-1,5 0, SV1446 RT 99 0,8 4,0 5, ,2 3,9 17, ,23-0,8-0,13-88 SV1447 RT 97 0,0 4,3 6, ,4 3,8 17, ,21-3,4-0, SV1453 RT 89 1,3 4,6 6, ,9 4,3 17, ,40-4,6-0, SV1457 RT 97 0,2 4,8 6, ,3 2,7 17, ,08-0,5 0, SV1458 RT 95 0,5 4,5 6, ,0 3,1 18, ,18-7,1-0, MA2158 RT 98 0,2 4,0 6, ,3 3,8 17, ,40 0,5-0, MA2173 RT 97 0,0 4,5 6, ,2 2,9 17, ,46-3,7-0,42-46 MA2175 RT 94 0,2 4,0 6, ,3 2,8 17, ,38-2,0-0, MA2177 RT 99 2,1 4,2 5, ,7 3,4 17, ,27-1,4-0,10 72 MA2178 RT 98 1,9 3,8 6, ,1 3,0 17, ,15-4,0-0, MA4042 RT + NT 99 0,7 5,0 6, ,9 3,2 17, ,40-1,0-0, MA4043 RT + NT 100 0,0 4,5 6, ,2 2,9 16, ,40-0,5-0, MA4053 RT + NT 97 6,0 4,5 6, ,9 3,2 17, ,29-4,0-0,51-38 MA4054 RT + NT 96 0,2 4,8 6, ,3 2,8 16, ,43-0,1-0, HI1211 RT 97 1,2 4,1 6, ,9 3,2 17, ,29-0,6-0,21-6 HI1400 RT 99 0,0 4,6 6, ,0 3,1 16, ,33 1,7-0, HI1403 RT + NT 98 0,0 4,5 6, ,7 3,4 17, ,46-1,6-0, HI1404 RT + NT 98 0,0 4,8 6, ,7 3,4 17, ,38-4,0-0, HI1412 RT + NT 99 0,0 4,4 6, ,0 3,1 16, ,32 0,4-0, HI1415 RT 97 2,3 4,0 6, ,9 3,2 17, ,19-3,2-0,51-68 HI1416 RT + NT 98 0,0 4,8 6, ,3 2,8 16, ,39-1,0-0, HI1417 RT + NT 99 2,6 4,7 6, ,9 3,2 17, ,29-1,0-0, ST RT 98 0,2 4,5 6, ,3 3,9 17, ,10-4,4-0,42 9 ST RT 98 0,3 4,3 6, ,5 3,6 17, ,10-2,8-0, ST RT 98 0,6 4,8 6, ,8 3,3 17, ,24-0,7 0, ST RT 95 0,5 4,5 6, ,8 3,3 17, ,53-8,6-1, ST RT 100 2,4 5,7 7, ,1 2,9 17, ,05 3,7 0, ST RT 99 0,0 5,2 6, ,0 3,1 17, ,02 1,2 0, ST RT 98 0,6 4,3 6, ,3 3,8 17, ,25-3,4-0, ST RT 93 0,2 4,6 6, ,2 2,9 16, ,36 6,1 0, ST RT 96 0,8 4,6 6, ,2 4,0 17, ,11-6,0-0,54-48 ST RT + NT 98 0,0 5,0 6, ,6 3,6 17, ,19-5,0-0, ST RT + NT 99 0,0 5,0 6, ,4 3,7 17, ,34-3,5-0, ST RT + NT 99 0,0 4,7 6, ,5 3,6 17, ,43-1,4-0, LSD 2 0,4 0,4 7 0,5 0,20 7 0,11 2,5 0,43 RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant, NE: En type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder, RcT: Rhizoctonia solanitolerant. 2) Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer og rodfurer fyldt med jord, 9 = ingen rodfurer og ingen jord. 3) Udbytte og merudbytte er beregnet af Nordic Beet Research. Levering = 100 pct. 4) Dyrkede sorter. 5) Observationssorter i prøvedyrkning. rod sukker kr. pr. ha 3) 327

329 Roer Sorter, sukkerroer Strategi Forudsætninger for beregning af det økonomiske udbytte Resultaterne fra årets forsøg. Brancheaftale 2011 til forlænget. Kontraktmængde sortsforsøg = udbytte i gennemsnit af dyrkede sorter = 16,57 ton polsukker. Leveringsprocent = 100. Roepris ansat = 229,17 kr. pr. ton rene roer, basis 16,0 procent sukker. Fragttilskud = 24,00 kr. pr. ton (indtil 38 km fra fabrik). Affald (40 procent, 12 procent tørstof) = 12 kr. pr. ton. Fragt (inklusive rensning) = 40 kr. pr. ton. Variable direkte omkostninger til roemark = kr. pr. ha. Alternativt dækningsbidrag på mere eller mindre areal = kr. pr. ha. Renhedsprocenten er omregnet proportionalt, gennemsnittet af dyrkede sorter = 89,0 procent. Pol (sukkerindhold i procent) for gennemsnit af dyrkede sorter er justeret til et normalt niveau på 17,6. Øvrige sorter er beregnet i forhold hertil. Rodudbytte er justeret i forhold til pol- og sukkerudbytte. Der er ikke en konkret pris for Derfor anvendes en ansat prismodel. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 2. Sorterne er rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i Nematodresistente og -tolerante sorter I årets tre forsøg på nematodinficeret jord er forskellen i sukkerudbytte mellem målesorterne og den højestydende, en NT-sort Leonella KWS, 5,58 ton sukker eller 61 procent udbytteforøgelse i gennemsnit af forsøgene. De modtagelige sorter har opformeret nematoderne cirka fem gange. NT-sorterne viser stor forskel på opformeringen. Med en forædling af mere stabile NT-sorter, der giver et stabilt udbytte, både på inficeret mark og på ikke inficeret mark, flytter skadetærsklen sig nedad. Grænsen for, hvornår man bør anvende NTsorter, er fortsat æg og larver pr. kg jord. Tabel 2. Forholdstal for udbytte af polsukker og for stabilitet Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af sukker Karakter 2) for forventning til stabilitet udbyttepotentiale Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter, ton sukker pr. ha 15,22 15,91 14,16 16, Gns. af dyrkede sorter, forholdstal Jollina KWS RT Pasteur RT Bosch RT Criollo RT Lombok RT + NT Rosalinda KWS RT + NE Elora KWS RT + NT Smash RT Doblo RT Salamanca KWSRT Lisanna KWS RT + NT Danicia KWS RT Sabatina KWS RT Annalotta KWS RT Louisa KWS RT + NT Pascalina KWS RT Fairway RT Pavarotti RT Flexness RT Perry RT + NT Mermaid RT Diadem RT Samoa RT + NT Bezzer RT Bach RT + NT Booker RT Leonella KWS RT + NT Orlena KWS RT Evanna KWS RT Cantona KWS RT + NT Darnella KWS RT Olivetta KWS RT Minerva KWS RT Karenina KWS RT MA2155 RT Annegreta KWS RT SR-843 RT ST RT ST RT ST RT Jennika KWS RT SR-842 RT ST RT HI1198 RT SR-846 RT MA2135 RT ST RT + NT Cantabria KWS RT + NT SR-847 RT MA4036 RT + NT Bluefox RT + NT MA4032 RT + NT Gallop RT + NT SR-848 RT fortsættes 328

330 Roer Sorter, sukkerroer Tabel 2. Fortsat Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af sukker Karakter 2) for forventning til stabilitet udbyttepotentiale Tonga RT + NT SN-811 RT + NT K393 RT + NT K453 RT + RaT ST RT ST RT ST RT K444 RT K477 RT + NT K476 RT + RaT K470 RT K469 RT K392 RT + NT SV1457 RT K493 RT K460 RT ST RT SV1445 RT ST RT ST RT SV1443 RT K500 RT + NT MA2177 RT MA2158 RT SV1446 RT SV1439 RT + NT HI1211 RT K455 RT SV1447 RT HI1400 RT HI1412 RT + NT ST RT + NT K482 RT + NT HI1417 RT + NT MA4043 RT + NT MA2173 RT ST RT HI1403 RT + NT SV1458 RT MA4042 RT + NT HI1416 RT + NT MA2175 RT MA4053 RT + NT HI1415 RT MA4054 RT + NT ST RT SV1472 RT + NT MA2178 RT SV1476 RT + NT ST RT + NT HI1404 RT + NT SV1453 RT ST RT + NT SV1437 RT + NT ST RT LSD RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant, NE: En type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder, RcT: Rhizoctonia solanitolerant. 2) Skala 1-5, hvor under 1 er uacceptabel, 1 = meget lav og 5 = meget høj. Der er gennemført tre forsøg med sorter, som er tolerante over for nematoder og Rizomania. I forsøgene indgår 40 sorter inklusive målesorter. Der er tilmeldt 19 nye sorter. 17 er NT-sorter. Målesorterne Pasteur og SY Muse er fuldt modtagelige og udbyttefølsomme normalsorter. Nemata indgår som en NR-referencesort (nematodresistent). En nematodresistent (NR) sort er en sort, hvor nematoderne ikke kan opformeres, og den vil pr. definition reducere en nematodpopulation i løbet af en normal vækstsæson. Nemata er denne eneste NR-sort i forsøgene. Lombok kan betragtes som en reference for NT-sorterne. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand med N-min i foråret på 48 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit samt reaktionstal på 7,7 i gennemsnit. Forfrugten er vinterhvede med korsblomstret efterafgrøde. Der er i gennemsnit tilført 111 kg kvælstof pr. ha. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 19,0 cm. Forsøgene er sået sent imellem 31. marts og 12. april. Roerne er taget op mellem 18. og 24. september. Den gennemsnitlige vækstsæson er 166 døgn. Det er fire døgn mindre end i Der er i alle forsøg opnået en god fremspiring og dermed tilstrækkelig plantebestand. I de tre forsøg er der henholdsvis 6.100, og æg og larver pr. kg jord. Uanset de ideelle vækstforhold har påvirkningen fra nematoderne været tilstrækkelig til en markant udbyttenedgang hos modtagelige sorter. Sorterne MA4053 og SV 1439 har en uacceptabelt høj stokløbningstendens, hvilket svarer til resultaterne, opnået i specialforsøget med stokløbning. Der er god sammenhæng mellem rodfure og vaskbarhed, men der er ikke samme gode sammenhæng mellem rodfure og vedhængende jord samt mellem vaskbarhed og vedhængende jord som i tidligere år. I årets forsøg er forskellen mellem bedste (højeste karakter i tabellen) og ringeste rodfurekarakter markant med 2,5, og der er en sikker variation mellem sorterne. Mindste og dermed bedste rodfure har Bach og Tonga efterfulgt af Lombok. I bunden findes Louisa KWS og Rosalinda KWS. Bedste vaskbarhed (højeste karakter) har sorterne Lombok, SV1476 samt MA4042. I bunden findes Louisa KWS. 329

331 Roer Sorter, sukkerroer Tabel 3. Nematodresistente eller -tolerante sorter. (R2) Sort Resistens/ tolerance pl. pr. ha ved fremspiring Promille stokløbere Karakter 2) for Pct. vedhængende jord før vask Pf/Pi 3) Pct. sukker Saftkvalitet, mg pr. 100 g sukker Pct. renhed rodfure grenethed vaskbarhed amino- N Udb. og merudb., ton pr. ha IV-tal rod sukker Fht. for udbytte af sukker forsøg Gns. af modtaglige sorter ,6 95,6 5,1 15, ,00 57,5 9, Pasteur 4) RT 94 0,3 3,9 7,3 6,7 4,7 95,6 5,4 15, ,90-0,1 0, SY Muse RT 93 0,0 3,5 7,3 6,2 4,6 95,7 4,8 15, ,09 0,1-0, Nemata RT + NR 98 0,0 4,0 7,3 6,6 4,1 96,1 0,5 16, ,65 8,8 1, Lombok 4) RT + NT 98 0,3 5,2 7,3 7,2 3,8 96,4 3,5 17, ,07 18,5 4, Rosalinda KWS 4) RT + NE 95 0,3 3,0 6,5 6,3 4,7 95,5 4,2 16, ,21 0,0 0, Elora KWS 4) RT + NT 94 0,3 3,4 7,0 6,7 4,0 96,2 2,6 17, ,13 16,1 3, Jollina KWS 4) RT 95 0,6 3,6 7,0 6,3 4,7 95,6 2,9 16, ,98-2,3-0, Lisanna KWS RT + NT 97 0,0 3,3 6,9 6,5 4,3 95,9 3,2 18, ,99 14,8 3, Louisa KWS 5) RT + NT 96 0,6 3,0 6,8 6,2 4,2 96,0 2,3 18, ,01 16,1 4, Bach RT + NT 97 0,0 5,5 6,9 7,1 3,3 96,8 2,9 17, ,15 17,6 3, Samoa 5) RT + NT 98 0,6 4,9 7,3 6,9 3,5 96,6 3,2 17, ,16 21,7 4, Cantona KWS RT + NT 92 0,3 4,1 7,0 6,4 3,5 96,6 2,8 17, ,09 13,4 3, Leonella KWS RT + NT 94 0,0 3,2 7,0 6,5 3,7 96,5 2,5 17, ,02 25,1 5, Cantabria KWS RT + NT 93 0,0 3,5 7,2 6,8 3,7 96,4 2,1 17, ,18 18,3 4, ST RT + NT 97 0,3 4,5 6,9 6,7 4,8 95,5 3,2 18, ,98 15,8 4, Gallop RT + NT 96 0,0 3,9 7,8 6,4 3,2 96,9 7,8 16, ,08 14,3 2, Tonga RT + NT 96 0,0 5,4 7,2 6,8 3,6 96,5 1,9 17, ,05 21,2 4, SN-811 RT + NT 94 0,3 4,9 7,3 7,0 3,4 96,7 2,8 17, ,07 18,4 4, Mermaid RT 96 0,0 3,8 7,2 6,8 4,7 95,6-16, ,87 0,8 0, SV1472 RT + NT 92 0,0 4,4 7,2 6,4 3,4 96,8-17, ,05 11,3 3, SV1476 RT + NT 94 0,7 4,8 7,3 7,2 3,7 96,5-17, ,05 18,3 4, Bluefox RT + NT 97 0,3 4,0 7,0 6,9 3,5 96,6-16, ,08 15,8 3, K392 RT + NT 90 0,0 4,5 7,6 6,8 2,9 97,2-16, ,25 17,8 3, K393 RT + NT 94 0,3 4,0 7,3 6,8 3,0 97,1-16, ,19 20,7 4, K477 RT + NT 96 0,0 3,6 7,1 6,5 4,2 96,0-17, ,00 20,8 4, MA4042 RT + NT 97 0,0 4,7 7,3 7,2 3,5 96,6-17, ,07 12,8 2, ST RT + NT 97 0,0 4,8 7,0 6,5 3,9 96,3-17, ,10 15,8 3, ST RT + NT 98 0,0 4,9 6,8 7,0 4,0 96,2-17, ,17 17,5 3, ST RT + NT 96 0,0 4,8 7,0 6,9 4,1 96,1-17, ,12 17,4 3, Perry RT + NT 97 0,6 4,3 6,9 6,8 4,0 96,2 3,4 17, ,03 18,7 4, MA4036 RT + NT 96 0,0 4,4 7,3 7,1 3,4 96,8 2,9 16, ,13 16,6 3, MA4032 RT + NT 95 0,0 4,8 7,0 6,7 3,0 97,1 3,8 16, ,18 14,7 2, SV1439 RT + NT 96 1,0 4,7 7,0 6,8 4,3 95,9-17, ,17 14,7 3, Danicia KWS 5) RT 96 0,3 3,5 6,7 6,3 4,7 95,5-16, ,00 9,6 2, K482 RT + NT 94 0,7 3,4 7,2 6,4 4,2 96,0-18, ,96 8,1 2, K500 RT + NT 94 0,0 3,2 7,7 6,5 3,9 96,3-17, ,11 16,2 3, MA4053 RT + NT 97 2,9 4,6 7,3 6,6 3,8 96,4-17, ,06 15,3 3, HI1416 RT + NT 95 0,3 4,3 7,3 6,8 2,8 97,2-16, ,16 19,0 3, SV1437 RT + NT 95 0,3 4,8 7,0 6,8 3,5 96,7-17, ,16 15,9 3, SN-866 RT + NT 99 0,0 4,2 6,7 6,3 3,7 96,5 3,6 16, ,20 24,7 4, LSD 4 1,1 0,7 0,5 0,6 0,7 0,6 0,41 7 0,12 6,6 1,26 14 NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. NE = en type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder. RT = Rizomaniatolerant. 2) Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og lav vaskbarhed, 9 = ingen rodfurer, ingen jord og høj vaskbarhed. 3) Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning. 4) Dyrkede sorter. 5) Sorter, som er på observationsliste. I modsætning til rodfuren er grenethed overvejende bestemt af dyrkningsforholdene, altså en miljøbetinget egenskab. Mindst grenethed har Gallop og 4K500, mens Rosalinda KWS og Danicia KWS ligger i bunden. Mindst mængde vedhængende jord på roen har førsteårs sorterne HI1416 og 3K92. Af de dyrkede sorter ligger kun prøvesorten Samoa med i den bedste ende. I bunden med mest jord på roen er blandt andre ST og Rosalinda KWS. I tabel 330

332 Roer Sygdomme, sukkerroer Tabel 4. Nematodresistente eller -tolerante sorter, forholdstal Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af polsukker Arealer med nematodangreb Pi Antal forsøg Gns. af målesorter 2), ton pr. ha - 14,87 10,38 12,92 11,62 9,18 Gns. af målesorter 2) Pasteur RT SY Muse RT Lombok RT + NT Elora KWS RT + NT Rosalinda KWS RT + NE Samoa RT + NT Perry RT + NT Louisa KWS RT + NT Lisanna KWS RT + NT Bach RT + NT Leonella KWS RT + NT Tonga RT + NT SN-866 RT + NT Cantabria KWS RT + NT SN-811 RT + NT ST RT + NT MA4036 RT + NT Cantona KWS RT + NT Gallop RT + NT MA4032 RT + NT Jollina KWS RT K477 RT + NT SV1476 RT + NT K393 RT + NT K500 RT + NT SV1439 RT + NT ST RT + NT HI1416 RT + NT ST RT + NT ST RT + NT SV1437 RT + NT K392 RT + NT MA4053 RT + NT Bluefox RT + NT SV1472 RT + NT K482 RT + NT MA4042 RT + NT Danicia KWS RT Mermaid RT LSD NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. NE = en type, der kan give et større udbytte, hvor der er begrænset angreb af nematoder. RT = Rizomaniatolerant. 2) Rasta og Hereford var målesorter i SY Muse og Pasteur er målesorter i er renhedsprocenten direkte proportional med mængden af vedhængende jord. Blandt NT-sorterne har ti sorter et aminotal svarende til målesorternes. Bedst er MA4032 og Gallop. I bunden med højeste aminotal ligger SV 1439 og 3 K392. Det største sukkerudbytte er høstet i Leonella og 4K477. Blandt dyrkede sorter har Samoa, Louisa KWS og Lombok givet det største sukkerudbytte. I bunden findes sorterne, der ikke er NT, samt Nemata, der er nematodresistent. Blandt NT-sorterne med det mindste sukkerudbytte er MA 4032 og MA4042. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter ses i tabel 4. Efterhånden som NT-sorternes dyrkningsegenskaber forbedres generelt, og sukkerudbyttet i ton sukker pr. ha forøges til samme niveau som i standardsorterne, også på ikke angrebet jord, bliver de mere interessante at dyrke. Det er særdeles positivt, men også nødvendigt, at rodformen for de nyere sorter forbedres signifikant i forhold til målesorterne og øvrige dyrkede sorter. Sygdomme, sukkerroer Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug og Anne Lisbet Hansen, Nordic Beet Research Udviklingen af bladsvampe fremgår af figur 5 til 9. Meldug og bederust har været de mest udbredte svampesygdomme, og angrebene har været ret kraftige i flere marker. Der er varslet for meldugbekæmpelse ved månedsskiftet juli til august. Meldug og bederust har fortsat udviklet sig i august og Karakter for angreb (0-10) Udvikling i bladsvampe i sukkerroer Uge Meldug Ramularia Rust Cercospora Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 5. Udviklingen af svampesygdomme i sukkerroer i

333 Roer Sygdomme, sukkerroer Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , meldug Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 6. Udviklingen af meldug i 2014 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , Ramularia Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 8. Udviklingen af Ramularia i 2014 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , bederust Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 7. Udviklingen af bederust i 2014 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Sukkerroer , Cercospora Uge Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning og 10 = 100 pct. dækning. Figur 9. Udviklingen af Cercospora i 2014 i forhold til tidligere år. september. Rust har udviklet sig yderligere i oktober. Angrebene af Ramularia har været svage til moderate. Angrebene af Cercospora bladplet har været svage. I årets forsøg har der været relativt kraftige angreb af både meldug og bederust. Effekten af Opera og Opus er sammenlignet. Ved afregning som overskudsroer er det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af årets tre forsøg opnået ved to behandlinger med halv dosis Opera. I gennemsnit af seks års forsøg med varierende smittetryk er det højeste nettomerudbytte opnået ved to behandlinger med kvart dosis Opera. Bekæmpelse af bladsvampe I tabel 5 ses resultatet af tre forsøg, hvor effekten af Opera og Opus i hel, halv og kvart dosering er belyst. Forsøgene er udført i sorterne Doblo (to forsøg) og Lombok. Der er udført to sprøjtninger 332

334 Roer Sygdomme, sukkerroer Tabel 5. Bladsvampe, midler og doser. (R3) Sukkerroer Karakter for angreb før høst Udbytte og merudb., ton pr. ha Nettomerudb., kr. pr. ha 2) forsøg 1. Ubehandlet 7,9 6,0 0, ,59 104,9 17, x 1,0 l Opera 0,2 0,9 0, ,20 17,1 3, x 0,5 l Opera 1,2 1,9 0, ,09 14,9 3, x 0,25 l Opera 2,3 3,0 0, ,07 11,6 2, x 1,0 l Opus 0,6 2,4 0, ,11 14,6 3, x 0,50 l Opus 1,0 3,2 0, ,00 11,4 2, x 0,25 l Opus 3,1 4,6 0, ,83 8,3 1, LSD 1-7 1,2 0,9 0,2 6 0,24 2,7 0,51 3 LSD ns 2,9 0, forsøg 1. Ubehandlet 5,1 4,4 1, ,04 91,9 16, x 1,0 l Opera 0,7 0,6 0, ,33 8,9 1, x 0,5 l Opera 1,0 1,0 0, ,33 7,7 1, x 0,25 l Opera 1,6 1,5 0, ,29 6,1 1, x 1,0 l Opus 0,7 0,9 0, ,40 6,4 1, x 0,50 l Opus 1,0 1,3 0, ,33 5,5 1, x 0,25 l Opus 2,0 2,3 0, ,24 4,9 1, LSD 1-7 0,9 0,5 0,5 3 0,10 1,3 0,28 2 LSD ,09 1,0 0, forsøg 1. Ubehandlet 5,3 4,5 1, ,02 91,2 16, x 1,0 l Opera 0,6 0,5 0, ,32 8,7 1, x 0,5 l Opera 0,9 0,9 0, ,31 7,6 1, x 0,25 l Opera 1,6 1,4 0, ,27 6,0 1, x 0,25 l Opus 1,9 2,1 0, ,25 4,6 1, LSD 1-7 0,9 0,5 0,5 3,3 0,10 1,4 0,28 2 LSD 2-7 2,6 ns 1,1 0, , forsøg 1. Ubehandlet 5,0 3,6 2, ,80 88,2 15, x 1,0 l Opus 1,0 0,8 0, ,24 6,2 1, x 0,5 l Opus 1,6 1,1 0, ,15 5,3 1, x 0,25 l Opus 2,4 1,9 1, ,07 4,3 1, LSD 1-7 0,9 0,5 0,5 3 0,09 1,3 0,27 2 LSD ,07 1,2 0, forsøg 1. Ubehandlet 4,9 3,1 4, ,76 83,4 14, x 0,25 l Opus 2,3 1,3 2, ,13 4,3 1, LSD 1,0 0,5 0,4 4,9 0,23 2,0 0,29 2 Skala 0-10, hvor 0 = ingen dækning, og 10 = 100 procent dækning. 2) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne. Amino-N, mg pr. Pct. 100 g sukker Fht. sukker i råvare sukker meldug bederust Ramularia rod sukker korn overskuds- 2) roer 2) omkring 1. august (21. juli til 6. august) henholdsvis slutningen af august (12. til 28. august). Forsøgene er taget op mellem 21. oktober og 4. november. Det fremgår, at meldug og bederust har været de dominerende svampesygdomme i forsøgene. Den bedste bekæmpelse af både meldug og bederust og de højeste merudbytter er opnået med Opera. Nettomerudbytterne er udregnet på to måder, dels ved at merudbyttet som følge af svampebekæmpelse kan udnyttes ved at dyrke et større areal med en alternativ afgrøde, og her er regnet med korn som alternativ afgrøde, dels ved at antage, at merudbyttet for svampebekæmpelse afregnes som overskudsroer til en pris, der antageligt vil blive lavere end kvoteroer. Se de nærmere forudsætninger for beregninger af nettomerudbytter i afsnittet om sorter tidligere i dette afsnit. 333

335 Roer Sygdomme, sukkerroer Det fremgår, at nettomerudbyttet for svampebekæmpelse er højest, når merudbyttet afregnes som overskudsroer. Ved afregning som overskudsroer er det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af forsøgene opnået ved to behandlinger med halv dosis Opera. Ved brug af Opus har der været betaling for to behandlinger med fuld dosering. Med de nye triazolregler er det ikke længere tilladt at bruge 2,0 liter pr. ha Opus/Rubric/Maredo. Der har været relativt kraftige angreb af både meldug og bederust i alle tre forsøg, og de opnåede nettomerudbytter ligger også på samme niveau i de tre forsøg. Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af 18 forsøg i 2009 til 2014 er de højeste nettomerudbytter opnået med Opera, og to behandlinger med kvart dosis har givet det højeste nettomerudbytte. Svampemidlernes effekt I tabel 6 ses en oversigt over effekten af de godkendte svampemidler i bederoer. Det er kun relevant at bruge Opera og Opus/Rubric/Maredo. Strategi Bladsvampe i bederoer 2015 > > Kend de valgte sorters modtagelighed for de enkelte sygdomme. > > Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet. > > Anvend 0,25 til 0,50 liter Opera eller 0,25 til 0,50 liter Opus/Rubric/Maredo pr. ha ved begyndende angreb, højeste dosis ved etablerede angreb eller et højt smittetryk. Opus med ny etikette må ikke længere anvendes i roer. > > Ved angreb af meldug og bederust anvendes Opera. > > Ved angreb af Ramularia anvendes Opera eller Opus/Rubric/Maredo. > > En ekstra behandling cirka tre uger senere kan være aktuel ved et fortsat højt smittetryk i en modtagelig sort ved optagning efter midten af oktober. > > Ved meget sen optagning og meget høj tilvækst kan der undtagelsesvis være behov for tre behandlinger. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. ha pr. år af Opera. Der må for Rubric med ny etikette maksimalt anvendes to behandlinger og maksimalt 1,0 liter pr. ha pr. vækstsæson. Der må maksimalt anvendes 125 gram epoxiconazol pr. ha pr. vækstsæson. Sprøjtefristen for de aktuelle svampemidler er fire uger. Angreb af rodfiltsvamp i roer henholdsvis majs. Rodfiltsvampen er delt op i forskellige såkaldte anastomosegrupper, efter hvilke afgrøder der angribes. Rodfiltsvamp i roer kan også angribe majs og omvendt. I sædskifter med både roer og majs skal man derfor være opmærksom på, om rodfiltsvamp opformeres. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Tabel 6. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer Sygdomme Amistar/ Opus/ Mirador Rubric/ 250 EC Maredo Opera Tilt 250 EC/ Bumper 25 EC Kumulus S (svovl) Bedemeldug *(*) *** ***(*) **(*) ** Bederust ** **** ****(*) ** * Ramularia * **** **** * * Cercospora ***(*) ***(*) **** * * Normaldosering, liter/kg pr. ha 1,0 1,0 1,0 0,5 5,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms * = svag effekt (under 40 pct.). ** = nogen effekt (40-50 pct.). *** = middel til god effekt (51-70 pct.). **** = meget god effekt (71-90 pct.). ***** = specialmiddel ( pct.). (*) = en halv stjerne. Opus med ny etikette må ikke længere anvendes i roer. Effekterne er hovedsageligt vurderet ud fra forsøg med nedsatte doseringer. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. ha pr. år af Opera 334

336 Roer Sygdomme, sukkerroer med ny etikette. Der må for Rubric med ny etikette maksimalt anvendes to behandlinger og maksimalt 1,0 liter pr. ha pr. vækstsæson. Når Maredo revurderes, forventes der også ændringer for dette middel. Vær også opmærksom på de nye triazolregler, hvor der samlet i roer kun må anvendes i alt 125 gram epoxiconazol pr. vækstsæson. Bejdsning mod svampe I lighed med tidligere år er effekten af bejdsning mod rodbrandsvampe undersøgt. Se tabel 7. Effekten af standardbejdsen Thiram er sammenlignet med bejdsning med Thiram + Tachigaren 70 WP henholdsvis Tachigaren 70 WP alene. Sukkerroefrø i Danmark er som standard bejdset med Thiram (6 gram) + Tachigaren (14 gram hymexazol). Tachigaren virker specielt mod Aphanomyces, men har også effekt på Pythium. Angreb af rodbrandsvampen Aphanomyces ses især ved sen såning. Thiram virker især mod de former for rodbrand, der skyldes svampene Pythium og Phoma. Angreb af Pythium ses hyppigst ved kølige og fugtige forhold. Angreb af Aphanomyces ses især ved lune og fugtige forhold. Forsøgene er sået i perioden 31. marts til 13. april. Det fremgår af tabel 7, at der i gennemsnit af forsøgene hverken er opnået et sikkert højere plantetal eller merudbytte ved bejdsning. I enkeltforsøgene er der i et forsøg opnået et sikkert merudbytte ved bejdsning. I forsøgene er der fundet Aphanomyces, Pythium og Fusarium culmorum. I gennemsnit af forsøg, udført siden 2000, har bejdsemidlerne resulteret i sikre højere plantetal og lavere angreb af rodbrand. Der har været en tendens til, at kombinationen af Thiram og Tachigaren har reduceret angrebene mere end anvendelse af de to svampemidler hver for sig. Der har ikke været sikre merudbytter for bejdsningerne. Ved erfaringsvise angreb af rodbrand, eller hvis der sås sent, bør der anvendes frø, bejdset med kombinationen Thiram + Tachigaren 70 WP. Tabel 7. Bejdsning mod svampesygdomme. (R4) Sukkerroer pl. pr. ha ved fremspiring Pct. planter med rod- brand i maj Pct. sukker i råvare Amino-N, mg pr. 100 g sukker Udbytte og merudbytte, ton pr. ha rod sukker Fht. for sukker forsøg 1. Ubehandlet 95 5,3 17, ,1 17, g Thiram 95 3,4 17, ,6 0, g Tachigaren 97 2,8 17, ,0-0, g Tachigaren 96 2,5 17, ,8 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 96 3,1 17, ,6 0, LSD 1-5 ns ns ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet 93 5,2 17, ,0 15, g Thiram 97 1,6 17, ,7 0, g Tachigaren 97 2,5 17, ,2-0, g Tachigaren 98 2,0 17, ,8 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 98 2,1 17, ,3 0, LSD ,6 ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet 91 4,9 17, ,9 12, g Thiram 97 2,2 17, ,3 0, g Tachigaren 2) 96 2,8 17, ,3-0, g Thiram + 18 g Tachigaren 2) 97 2,0 17, ,4 0, LSD 1-5 1,4 1,0 ns 2 ns ns ns I har dosis af Thiram været 7 gram. 2) I har dosis af Tachigaren været 14 gram. Angreb af bedefluens larve samt nærbillede af miner. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 335

337 Roer Skadedyr, sukkerroer/sorter, energi- og foderroer Tabel 8. Bejdsning mod skadedyr. (R5) Sukkerroer Bejdsemiddel Indhold af aktivstof Gram aktivstof pr. unit planter pr. ha Pct. angrebne planter Pct. sukker Udb. og merudb., ton pr. ha runkelroebille tusindben rod sukker Fht. for sukker forsøg 1. Ubehandlet , ,69 112,2 18, Gaucho Imidacloprid 60 96, ,72 0,0 0, Gaucho Imidacloprid 30 97, ,65-1,1-0, Cruiser Force Thiamethoxam + tefluthrin , ,67-0,9-0, Cruiser Force Thiamethoxam + tefluthrin 22, , ,50 0,9-0, Cruiser Thiamethoxam 45 94, ,70-0,4-0, LSD 1-6 ns 12 ns ns ns ns ns Skadedyr, sukkerroer Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug og Anne Lisbet Hansen, Nordic Beet Research Bejdsning mod skadedyr Der er udført to forsøg med bejdsning mod skadedyr med forskellige bejdsemidler. Se tabel 8. Det nuværende anvendte bejdsemiddel Gaucho er sammenlignet med Cruiser Force (thiamethoxam + tefluthrin) i to doser og med Cruiser (thiamethoxam). Gaucho er testet i normal dosering, 60 gram pr. unit imidacloprid, og i halv dosering. Der har været angreb af runkelroebiller og tusindben i begge forsøg. Der har ikke været angreb af bladlus. Den bedste bekæmpelse af runkelroebiller er opnået med den høje dosis af Gaucho og ved tilsætning af pyrethroidet tefluthrin til thiamethoxam. Der er ikke sikre merudbytter for bejdsning, men det højeste merudbytte for bejdsning er opnået i forsøget med de kraftigste angreb. I et af forsøgene er der opnået et sikkert højere plantetal ved bejdsning. Forsøg med bejdsning med Gaucho (60 gram pr. unit imidacloprid) har i gennemsnit af flere års forsøg vist et merudbytte på 3 procent. Sorter, energi- og foderroer Af Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug Der er i 2014 igen høstet store udbytter af rodtørstof i roer til bioenergi og foder. I flere af de nye sorter er det lykkedes at kombinere et stort udbytte af tørstof i roden med egenskaber, der begrænser mængden af vedhængende jord. Sorterne Linova KWS og nummersorten ST 2445 er eksempler på dette. De største udbytter af rodtørstof er høstet i sorter, der er anmeldt som sorter af sukkerroer eller bioenergitypen. Flere af de afprøvede sorter har givet over 21 ton tørstof pr. ha i rod eller omregnet et udbytte på over foderenheder pr. ha. Sortsforsøg Der er gennemført tre forsøg med 39 sorter til bioenergi- og foderroer. Et forsøg har været anlagt på JB 6 med forfrugt vårbyg og vandet med 35 mm, et forsøg på JB 7 med forfrugt vinterhvede og et forsøg på JB 4 med forfrugt vårbyg. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand. Der er i gennemsnit tilført cirka 100 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning til forsøgene på JB 6 og 7 og 113 kg kvælstof pr. ha i handels- og husdyrgødning på Strategi Vælg en roesort til bioenergi og foder, der har > > et stort udbytte af rodtørstof > > et højt indhold af tørstof i roden > > en lille mængde vedhængende jord > > topskiven placeret i ensartet højde over jorden og gerne i 6 til 7 cm > > lille tendens til stokløbning. Det er et krav ved tidlig såning > > tolerance over for angreb af bladsvampe, bederust, meldug og Ramularia > > tolerance over for Rizomania. 336

338 Roer Sorter, energi- og foderroer JB 4. Rækkeafstanden har været 50 cm, og frøene er sået til blivende bestand med en frøafstand på cirka 19 cm. Forsøgene i Østdanmark er sået 2. og 3. april, og forsøget i Vestjylland er sået 25. april. Roerne er taget op 29. september, 23. og 29. oktober. Den gennemsnitlige vækstsæson er på kun 180 døgn, hvilket er en kort vækstperiode for roer til foder og bioenergi. Frøet er behandlet med en standardbejdse, bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudtet er bekæmpet efter behov i hvert forsøg. Forsøgene er behandlet med Opera mod bladsvampe. Der er kun vurderet bladsvampe på én lokalitet (Tystofte) i et specialforsøg uden svampebekæmpelse. Der er i 2014 anmeldt 36 sorter. Heraf er 28 sorter anmeldt som bioenergityper, fire sorter som sukkerroetyper og to sorter som fodertyper. Der er tre traditionelle målesorter, en bioenergi-, en foderroe- og en sukkerroetype. De ses øverst i tabel 9 med årets resultat. Sorter, der er anmeldt som en bioenergitype, kan komme fra foderroetypen eller fra sukkerroetypen. I dag anvendes disse bioenergityper i stor udstrækning også til foderbrug. Resultatet fra de to forsøg, der er gennemført i Østdanmark på lerjord og sået tidligt, vises med et samlet gennemsnit for udbytte og karakterer i tabellerne med sorten Gerty KWS som målesort. Forsøget i Vestjylland på sandjord, som er sået senere, er ikke medtaget. Det skyldes, at målesorten Gerty KWS på denne lokalitet har fået kraftige sygdomsangreb/rodråd/bormangel på roden, og det har påvirket udbyttet i Gerty KWS. Skaderne er først blevet konstateret efter optagning og vask. Tendensen til at danne stokløbere er uønsket, hvis roerne skal sås tidligt, og især hvis dyrkningen igen skal rykke til de køligere egne i Jylland. Det er forædlernes opgave at fjerne de frøpartier, der har tendens til stokløbning, før og under produktionen af frø. I praksis er en andel på over 0,5 promille uacceptabel. Niveauet for stokløbning i de tre målesorter Gerty KWS, Magnum og Rosalinda KWS samt sorterne i Bangor, Enermax har været uacceptabelt høj. I sorterne Pavarotti, Bergman og Berenga KWS har tendensen til stokløbning også været til stede, men på et lavere niveau. I det sent såede forsøg i Vestjylland har tendensen til stokløbning været meget lav. Vedhængende jord på roden til foderbrug skal begrænses mest muligt. Vedhængende jord og især sandfraktionen på roden er også et stort problem ved drift af biogasanlæg. Sandet bundfældes og kan være vanskeligt at få ud af anlægget og øger slitagen på de mekaniske dele. Det er normalt topskivens højde over jorden og en god kombination af egenskaber som en lille rodfure, begrænset grenethed, en høj vaskbarhed og stor glathed, der har betydning for mængden af vedhængende jord. De sidste fire egenskaber bedømmes samlet på et bånd, før roerne vaskes. Den mindste mængde vedhængende jord før vask har sorterne Cagnotte, Bangor, Cindy KWS, Magnum og Enermax. Karakteren for rodfure er en bedømmelse af rodfurens dybde, hvor 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, og 9 er ingen rodfure. Sorter med en lille rodfure er oftest lettere at vaske eller rense rene. Det kommer ofte til udtryk som en god vaskbarhed, hvor helt renvaskede roer får karakteren 9. Det ses for eksempel med sorterne MA6005 og Cindy KWS, der begge får en høj karakter for lille rodfure og en god vaskbarhed. I 2014 har der flere steder været bormangel grundet det tørre vejr. Bormangel kaldes også hjerte- og tørforrådnelse, fordi der går råd i hjerteskuddet. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Grenethed har især betydning for tab ved optagning, men også for den mængde jord, der sidder på roden. Derfor er det vigtigt, at sorten får en høj karakter for grenethed. 337

339 Roer Sorter, energi- og foderroer Tabel 9. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R6) Sort Type Resistens/ tolerance 2) Promille stokløbere Karakter 3) for rodfure vaskbarhed grenethed glathed Højde over jorden, mm Vedhængende jord før vask Pct. tørstof Pct. sukker Udbytte og merudbytte i rod ton pr. ha Antal forsøg Gerty KWS BE RT 1,0 4,8 4,9 7,0 2,1 67,7 4, ,01 14,87 102,66 21,82 15,48 193,1 100 Magnum F 2,3 5,0 4,8 7,4 2,5 83,3 3, ,99 13,83-2,09-2,47-1,35-21,8 89 Rosalinda KWS S RT + NE 1,1 4,5 4,5 7,0 2,3 45,0 4, ,29 16,54-6,85-0,28 0,50-2,5 99 Jaquelina S RT 0,0 4,3 3,8 7,1 1,5 44,4 4, ,55 16,67-6,26 0,11 0,75 0,9 101 Garrano S RT 0,0 5,4 4,5 7,3 1,9 60,1 4, ,98 16,51-3,50 0,20 1,08 1,8 102 Lissy KWS BE 0,0 5,0 4,9 7,5 2,0 56,7 3, ,43 16,37-10,00-0,77-0,11-6,8 96 Bangor F 1,8 5,6 5,8 8,0 2,9 103,8 3, ,09 12,33 10,72-2,23-1,28-19,7 90 Enermax BE RT 1,1 4,8 5,8 7,5 2,5 79,8 3, ,01 13,73 1,13-1,81-0,98-16,0 91 Barents S RT 0,5 5,9 5,3 7,1 2,4 52,7 4, ,29 16,68-3,28 0,52 1,27 4,6 103 Danny KWS BE RT 0,0 4,6 5,8 7,3 2,0 45,9 4, ,89 15,98-8,82-1,08-0,31-9,6 96 Cindy KWS BE RT 0,0 5,9 5,6 7,8 2,9 66,2 3, ,37 16,00-6,81-1,10 0,07-9,7 94 Beretta BE RT 0,0 3,9 5,3 6,9 1,4 47,8 5, ,30 16,30-8,09-0,48 0,14-4,3 98 Pavarotti S RT 0,5 5,8 5,8 7,1 2,1 57,4 3, ,94 16,49-3,85 0,07 0,98 0,6 101 Fairway S RT 0,0 4,8 5,2 6,9 2,0 57,8 4, ,78 16,52-4,96-0,34 0,82-3,1 99 Bergman BE RT 1,1 4,8 5,1 6,9 2,3 60,0 4, ,21 15,99-1,10-0,04 0,97-0,4 100 Berenga KWS BE RT + Rct 0,5 4,4 4,4 7,0 1,9 64,9 5, ,09 16,55-9,85-1,15 0,03-10,2 96 Linova KWS BE RT 0,0 4,6 5,0 7,5 2,0 51,0 3, ,83 16,34-0,66 0,65 1,37 5,8 103 Majana KWS BE RT + NT 0,0 4,7 4,4 6,8 2,0 52,8 5, ,90 17,10-7,50 0,19 0,96 1,7 100 ST BE RT 0,0 5,1 5,0 7,1 2,3 55,8 5, ,39 16,83-5,69 0,13 1,02 1,2 100 SN-866 BE RT + NT 1,0 5,6 5,1 6,4 2,1 51,8 5, ,17 15,76 0,47 0,26 0,98 2,3 101 SN-867 BE RT 0,5 5,3 4,9 7,9 2,9 50,4 4, ,31 16,80-7,60-0,33 0,72-3,0 98 MA6003 BE RT 0,0 5,3 5,3 7,5 2,5 50,6 3, ,63 15,42-3,07-1,08 0,04-9,5 96 4B940 BE RT 0,5 4,4 4,0 7,4 1,6 51,4 4, ,49 16,25 0,13 0,46 1,38 4, B941 BE RT 0,0 5,0 4,9 6,9 2,0 52,3 4, ,34 16,85-3,16 0,64 1,50 5, B942 BE RT 0,0 4,3 5,3 7,1 2,5 58,2 4, ,59 16,22-0,08 0,54 1,36 4, B943 BE RT + NT 0,5 4,3 5,4 7,3 2,1 45,7 4, ,59 16,37-6,25-0,79 0,49-7,0 96 MA6005 BE RT 0,0 6,0 5,6 7,6 2,4 71,2 3, ,94 14,85-0,75-1,30-0,18-11,5 94 FD14F8001 BE RT 50,2 5,1 5,0 7,5 2,0 77,0 3, ,70 14,23-6,55-2,66-1,59-23,5 88 FD14F9001 BE RT 0,0 4,9 4,9 7,4 2,3 61,0 5, ,92 15,84-9,04-2,00-0,44-17,7 91 FD14F9002 BE RT 1,7 5,1 4,6 7,5 1,6 47,4 4, ,01 16,56-8,29-0,81 0,36-7,2 97 ST BE RT 0,0 4,5 5,1 6,9 2,1 57,0 3, ,46 16,09-0,41 0,40 1,20 3,5 101 ST BE RT + NT 0,5 5,4 5,8 6,0 2,3 54,1 5, ,02 16,23-4,10 0,12 0,71 1,0 101 DM BE RT 0,9 4,9 5,5 7,8 2,4 80,1 3, ,77 13,52 3,69-1,57-0,87-13,9 92 DM BE RT 0,0 4,5 5,6 7,9 2,7 91,4 3, ,02 11,96 10,48-2,30-1,73-20,3 90 DM F RT 0,7 5,3 5,2 7,8 2,8 101,2 3, ,86 12,08 6,72-3,16-2,09-27,9 86 Tadorne BE RT 0,0 5,0 4,5 7,1 2,1 50,4 4, ,93 16,34-3,07 0,25 0,98 2,2 101 Cagnotte BE RT 0,6 5,8 5,6 7,8 2,4 86,0 2, ,11 12,97-1,33-3,26-2,16-28,8 85 Susetta KWS BE RT 0,5 4,0 4,4 6,8 1,5 44,7 5, ,70 16,24-7,09-0,88 0,22-7,8 97 LSD 0,57 1,18 0,88 BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. 2) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, Rct: Rhizoctonia solanitolerant. 3) Skala 1-9, hvor 1 = rod med dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og grene, 9 = ingen rodfurer, ingen jord, ingen eller få grene. Skala for glathed 1-4, hvor 1 = ru, 4 = meget glat. 4) Målesorten Gerty KWS. pct. af frisk vægt rod gram pr. kg rodtørstof tørstof sukker NEL 20 a.e. pr. ha Fht. 4) for udbytte af rod i tørstof eller a.e. Rodens glathed bedømmes på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er mest glat. I 2014 er det beregnet, hvor meget vedhængende jord der er pr. kg rodtørstof før vask/rengøring. Det giver et mere retvisende billede af sorterne med hensyn til den mængde vedhængende jord, der er i forhold til den mængde af energi, der høstes til foder og bioenergi. I år har der været mellem 145 og 260 gram jord pr. kg rodtørstof før vask og mindst i sorten Cindy KWS og mest i Susetta KWS. 338

340 Roer Sorter, energi- og foderroer På billederne ses tre sorter af bioenergitypen og en af fodertypen. Begge typer kan anvendes til foder. Øverst til venstre ses sorten Gerty KWS, der er en bioenergitype, og til højre sorten Bangor, der er en fodertype. Nederst til venstre ses sorten Cindy KWS, som er en bioenergitype og den sort, der har mindst mængde vedhængende jord pr. kg rodtørstof. Til højre sorten Tandorne, der også er en bioenergitype, men har en stor mængde vedhængende jord pr. kg rodtørstof. Det er normalt topskivens højde over jorden og en god kombination af egenskaber som en lille rodfure, begrænset grenethed, en høj vaskbarhed og stor glathed, der har betydning for mængden af vedhængende jord på roden. (Fotos: Ole Elkjær, Forsøgsvirksomheden Ytteborg). 339

341 Roer Sorter, energi- og foderroer Tabel 10. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R6) Sort Type Resistens/ tolerance 2) Pct. tørstof Karakter 3) for Udbytte og merudbytte i top Fht. for udbytte bederust meldug ton pr. ha NEL af top i 20 tørstof eller top tørstof a.e. pr. ha a.e. 4) Antal forsøg Gerty KWS BE RT 14,3 2,3 4,5 31,0 4,45 36,5 100 Magnum F - 12,6 1,0 5,0 5,78 0,19 1,6 104 Rosalinda KWS S RT + NE 14,3 0,5 2,3 2,66 0,36 3,0 108 Jaquelina S RT 14,4 2,3 2,0 1,19 0,20 1,6 104 Garrano S RT 13,9 2,5 5,8 7,94 0,95 7,8 121 Lissy KWS BE - 14,8 3,8 5,3-1,00 0,00 0,0 100 Bangor F - 12,4 1,8 3,5 1,58-0,41-3,3 91 Enermax BE RT 12,2 1,8 4,5 5,68 0,02 0,2 101 Barents S RT 15,0 1,8 4,3 5,41 1,02 8,4 123 Danny KWS BE RT 15,2 3,8 5,5-1,51 0,05 0,4 101 Cindy KWS BE RT 15,0 4,8 4,8 0,85 0,34 2,8 108 Beretta BE RT 14,4 3,8 3,0 6,21 0,93 7,6 121 Pavarotti S RT 14,1 4,0 3,3 6,01 0,78 6,4 118 Fairway S RT 13,8 3,3 3,8 2,77 0,21 1,7 105 Bergman BE RT 13,4 4,0 4,8 4,30 0,28 2,3 106 Berenga KWS BE RT + Rct 15,6 3,8 2,5-1,20 0,20 1,7 105 Linova KWS BE RT 14,5 1,5 4,3-2,66-0,33-2,7 93 Majana KWS BE RT + NT 15,9 0,0 2,5 4,53 1,21 9,9 127 ST BE RT 13,9 1,0 4,8 8,47 1,04 8,5 123 SN-866 BE RT + NT 13,3 2,0 6,0 5,53 0,41 3,4 109 SN-867 BE RT 14,1 2,0 3,0 6,71 0,86 7,1 119 MA6003 BE RT 13,0 3,5 3,8 5,36 0,27 2, B940 BE RT 14,6 3,3 2,8-0,16 0,04 0, B941 BE RT 14,5 1,3 2,5 2,07 0,34 2, B942 BE RT 14,5 1,5 3,3 1,74 0,30 2, B943 BE RT + NT 14,8 1,8 3,3 3,69 0,69 5,7 116 MA6005 BE RT 12,5 1,8 4,5 5,85 0,15 1,2 103 FD14F8001 BE RT 13,8 3,5 4,5-3,18-0,60-4,9 87 FD14F9001 BE RT 12,8 3,3 3,8 8,23 0,57 4,6 113 FD14F9002 BE RT 13,8 3,5 5,0 6,34 0,73 5,9 116 ST BE RT 13,7 3,0 3,8 4,73 0,44 3,6 110 ST BE RT + NT 13,2 2,0 4,3 8,13 0,73 6,0 116 DM BE RT 12,6 0,8 4,3 4,75 0,05 0,5 101 DM BE RT 12,0 1,3 4,8 0,42-0,69-5,6 85 DM F RT 12,2 1,8 2,5-0,73-0,75-6,1 83 Tadorne BE RT 13,5 2,0 6,5 7,38 0,75 6,1 117 Cagnotte BE RT 13,4 2,3 5,3-2,18-0,60-4,9 87 Susetta KWS BE RT 15,2 3,8 2,8 5,56 1,11 9,1 125 LSD 0,60 BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. 2) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, Rct: Rhizoctonia solanitolerant. 3) Skala 0-9, hvor 0 = ingen dækning, 9 = mest dækning. 4) Målesorten Gerty KWS. Sortens tørstofindhold er en vigtig egenskab, da et højt tørstofindhold reducerer omkostningerne til transport og opbevaring samt begrænser risikoen for tab ved et eventuelt saftafløb ved ensilering. I gennemsnit har energityperne et tørstofindhold på 21,1 procent. I gennemsnit har fodertypen kun et tørstofindhold på 17,6 procent, og nummersorten DM har det laveste tørstofindhold. Sortens indhold af sukker indikerer, om sorten er forædlet ud fra en foderroetype eller en sukkerroetype. I gennemsnit har energityperne et indhold af sukker på 16,8 procent og sorten Majana KWS det højeste på 17,1 procent. I gennemsnit har fodertyperne kun et sukkerindhold på 12,7 procent, og nummersorten DM har det laveste. Tolerance eller resistens over for Rizomania vil i fremtiden få betydning ved valg af sorter til bioenergi og foder, da roer antageligt vil blive dyrket intensivt i udvalgte områder og måske transporteres over større afstande. 340

342 Roer Sorter, energi- og foderroer Egenskaber for rod Procent jord før vask, højde over jord i cm, rodfure, vaskbarhed og grenethed Cagnotte Bangor Cindy KWS Magnum Lissy KWS Enermax Pavarotti Linova KWS Danny KWS Fairway Bergman Barents Rosalinda KWS Gerty KWS Jaquelina Garrano Tadorne Beretta Berenga KWS Susetta KWS Majana KWS Jord på roer før vask Højde over jord Rodfure Vaskbarhed Grenethed Figur 10. Sorter af roer til bioenergi og foder. De er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roden. Rodens egenskaber som rodfurens dybde, grenethed og glathed er normalt afgørende for, hvor meget jord der hænger på roden. Udbyttet af tørstof er afgørende for sortens udbyttepotentiale, uanset om den skal anvendes til foder eller energi. Udbyttet af afgrødeenheder er i år beregnet som afgrødeenheder (NEL 20 ). Det betyder, at udbytteniveauet i afgrødeenheder i roden er cirka 10 procent lavere i år, da NorFor ikke vægter let fordøjeligt foder lige så højt som det gamle fodermiddelvurderingssystem. I rod er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 113 kg rodtørstof. I top er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 122 kg i toptørstof. Tabel 11. Forholdstal for udbytte af rodtørstof og foderenheder Sort Type af tørstof eller a.e. i rod Forholdstal for udbytte Antal forsøg Målesort 2), ton pr. ha BE 23,3 22,4 21,4 21,2 Gerty KWS BE Magnum F Rosalinda KWS S Enermax BE Danny KWS BE Bangor F Cindy KWS BE Jaquelina S Bergman BE Lissy KWS BE Linova KWS BE Barents S SN-866 BE Majana KWS BE ST BE Beretta 3) S SN-867 BE Berenga KWS BE MA6003 BE B941 BE B942 BE Garrano S B940 BE ST BE Tadorne BE Pavarotti S ST BE Fairway S FD14F9002 BE Susetta KWS BE B943 BE MA6005 BE DM BE FD14F9001 BE DM BE FD14F8001 BE DM F Cagnotte BE BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, FB: Foder og bioenergi, F: Foderroer. 2) Målesorten er Gerty KWS. De største udbytter af rodtørstof er høstet i nummersorterne 4B941, 4B940 og i sorterne Linova KWS, Barents og Garrano. I top er der også høstet store udbytter af tørstof. I målesorten Gerty KWS er der høstet 4,4 ton tørstof pr. ha, hvilket svarer til cirka foderenheder. I sorterne Majana KWS, Susetta KWS, Barents, Beretta og Garrano er der høstet 20 procent større udbytte i top end i målesorten. Angreb af bladsvampene bederust og meldug samt udbyttepotentiale i top ses i tabel

343 Roer Sygdomme, energi- og foderroer I 2014 er der ikke registreret betydende angreb af Ramularia, men der har været betydende angreb af bederust og meldug. Sorten Cindy KWS er den sort, som har haft det kraftigste angreb af bederust. I sorterne Tadorne, Garrano, nummersorten FD og Magnum er der registreret de kraftigste angreb af meldug. En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter til bioenergi og foder ses i tabel 11. Sorterne er rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i rod i Sygdomme, energi- og foderroer Af Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Svampebekæmpelse i foderroer og energiroer Der har i mange år været udført forsøg med svampesprøjtning i sukkeroer. I 2012 blev der for første gang i Danmark udført forsøg med svampesprøjtning i foder- og energiroer, og forsøgene er fortsat i 2013 og I tabel 12 ses resultaterne af tre forsøg med svampebekæmpelse i sorterne Enermax, Gerty KWS og Pasteur. Sønderjyske Landsforsøg har som et eget forsøg anlagt forsøget i Pasteur i samme mark som Ubehandlet henholdsvis behandlet parcel fra forsøg i tabel 12, fotograferet 9. oktober (Fotos: Peter Karlsen, Sønderjysk Landboforening). Enermax. Første sprøjtning er udført ved begyndende angreb primo august (4. til 16. august) og anden sprøjtning i slutningen af august (25. august til 5. september). Forsøgene er taget op i slutningen af oktober (21. til 27. oktober). Tabel 12. Bladsvampe i foder- og energiroer. (R7, R8, R9) Foder- og energiroer Pct. planter med meldug bederust Ramularia meldug bederust Ramularia meldug bederust Ramularia Udbytte og merudb. sandfri rod sandfri tørstof før 1. behandling 30. september ved optagning ton pr. ha forsøg 1. Ubehandlet ,6 17,4 177, x 0,25 l Opera ,09 0,4 2 0, ,3 1,9 19,0 15, x 0,5 l Opera ,3 0,09 0,02 0,03 0,5 0,5 10,6 2,2 22,5 16,0 LSD 1-3 ns ns ns LSD 2-3 ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet ,5 17,3 176, x 0,25 l Opera ,3 3 0, ,9 1,4 14,7 10, x 0,5 l Opera ,07 0,8 0,03 0,4 2 12,5 2,6 26,4 19,9 LSD 1-3 8,0 1,9 19,0 LSD 2-3 ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet ,7 16,9 172, x 0,25 l Opera ,05 0,3 3 0,5 0,9 3 9,4 1,7 17,3 13,4 LSD 3,8 1,2 12,1 a.e. Det fremgår, at der har været relativt kraftige angreb af både bederust, meldug og Ramularia i forsøgene. Der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse i gennemsnit af de tre forsøg, men i alle enkeltforsøg er der opnået sikre og ren- Nettomerudb., a. e. pr. ha 342

344 Roer Sygdomme, energi- og foderroer I forsøgene i Enermax og Pasteur i tabel 12 har der både været angreb af bederust, meldug og Ramularia. Her angreb af Ramularia henholdsvis bederust, fotograferet i forsøget i september. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). table merudbytter. Det højeste nettomerudbytte er i gennemsnit af de fire forsøg i 2013 til 2014 opnået med to gange 0,5 liter Opera pr. ha, men der har ikke været sikre forskelle på to gange 0,25 liter og to gange 0,5 liter Opera pr. ha. Nettomerudbyttet for de to behandlinger med 0,5 liter Opera er ved en pris på 105 kr. pr. a.e kr. pr. ha. 343

345 Græsmarksplanter Sorter Græsmarksplanter Sorter Af Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug Sorter af alm. rajgræs, andet brugsår De største udbytter af afgrødeenheder er høstet i sorterne Barcampo og Ovambo i den middeltidlige gruppe. I den sildige gruppe er Bovini 1 den sort, der har giver det største udbytte af foderenheder. Forsøgene I 2014 er der gennemført tre af fire anlagte forsøg med 18 sorter af alm rajgræs. Et forsøg er gennemført på JB 1 og vandet med 120 mm, et forsøg på JB 2 er vandet med 50 mm, og et forsøg på JB 6 er vandet med 84 mm. Et forsøg på JB 3 er ødelagt af angreb af stankelben i begyndelsen af foråret. Der er tilført kvælstof i handelsgødning efter NaturErhvervstyrelsens normer for græs uden kløver. I gennemsnit er der tilført cirka 320 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Måleblandingerne er på vægtbasis sammensat af 60 procent tetraploide og 40 procent diploide rajgræssorter. Sorterne i måleblandingerne fremgår af tabellens fodnoter. Udsædsmængden af diploide sorter er 22 kg pr. ha I 2014 har der været kraftige angreb af stankelbenlarver i flere marker med græs og kløvergræs og i forårssåede afgrøder efter græs. I efteråret 2014 er der kommet en ny mulighed for at bekæmpe stankelbenlarver, da der er givet tilladelse til mindre anvendelse af Avaunt med 0,45 liter pr. ha om efteråret i græs, kløvergræs og frøgræs. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). og af tetraploide sorter 30 kg pr. ha. Forsøgene er gennemført med fire til fem slæt. Udbytteniveauet i 2014 er tilfredsstillende og ensartet højt i betragtning af, at klimaet har været meget tørt og varmt, og der ikke har været tilstrækkeligt med vand til rådighed til optimal vanding på alle forsøgsstederne. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle sorterne. Der er i gennemsnit af forsøgene høstet cirka 92 afgrødeenheder pr. ha i den tidlige måleblanding, cirka 93 afgrødeenheder pr. ha i den middeltidlige og 97 afgrødeenheder pr. ha i den sildige måleblanding. I den tidlige forsøgsserie er der afprøvet to sorter af alm. rajgræs. I de prøvede sorter har sukkerindholdet, FK NDF og FK organisk stof været på niveau med måleblandingen, hvilket også kommer til udtryk i energiindhold, dvs. MJ pr. kg tørstof, der er på samme niveau. De fleste prøvede sorter har givet et signifikant mindre udbytte end måleblandingen. I den middeltidlige gruppe er der afprøvet otte sorter af alm. rajgræs. I alle de prøvede sorter har sukkerindholdet, FK NDF og FK organisk stof været på niveau med måleblandingen. Der er en svag tendens til, at sorterne Mercedes, Torgal og Aber- Green har haft en lidt bedre fordøjelighed og et lidt større energiindhold end de øvrige sorter. Sorterne Barcampo og Ovambo har givet et signifikant større udbytte af råprotein og afgrødeenheder end måleblandingen. I den sildige gruppe (afgræsningstyperne) indgår fem sorter. I alle de prøvede sorter har sukkerindholdet, FK NDF og FK organisk stof været på niveau med måleblandingen. Kun sorten Bovini 1 har haft lavere sukkerindhold, FK organisk stof og energikoncentration, men også et signifikant større udbytte af råprotein og afgrødeenheder end de øvrige sorter. Resultatet ses i tabel 1. Afgræsningsegenskaber Med hensyn til afgræsningsegenskaber henvises der til Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 359, da dette års forsøg er kasseret på grund af en dårlig bestand af kløver og angreb af stankelben. 344

346 Græsmarksplanter Sorter Tabel 1. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs, andet brugsår. (S Sort Art I den tidlige forsøgsserie er der afprøvet to sorter af alm. rajgræs. I de prøvede sorter har sukkerindhol- Ploidi Karakter for overvintring 2) Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha forsøg, tidlige sorter Måleblanding 3) alm. rajgræs D/T 10 19, ,1 77, ,21 17,84 110,3 92,2 100 Arolus alm. rajgræs D 10 22, ,0 77, ,20-1,56-12,0-10,2 89 Artesia alm. rajgræs T 10 21, ,2 77, ,24-3,83-24,0-19,7 79 Durendal alm. rajgræs T 10 19, ,9 78, ,28-0,31-2,2-0,8 99 LSD 1,36 11,9 10, forsøg, middeltidlige sorter Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T 10 19, ,6 77, ,23 18,34 111,3 93,2 100 AberGreen alm. rajgræs D 9 20, ,9 78, ,31-0,52 3,0 3,9 104 Maurizio alm. rajgræs T 10 18, ,8 77, ,24-0,87-2,4-1,8 98 Diwan alm. rajgræs T 10 19, ,9 77, ,26-0,06 5,1 4,9 105 Ovambo alm. rajgræs T 10 18, ,5 77, ,25 2,29 14,6 12,7 114 Carraig alm. rajgræs T 10 20, ,1 78, ,25-3,24-10,9-8,8 91 Barcampo alm. rajgræs T 10 17, ,0 77, ,24 2,39 15,9 13,6 115 Torgal alm. rajgræs D 9 20, ,5 78, ,35-1,52-8,4-5,3 94 Mercedes alm. rajgræs T 10 19, ,5 78, ,34-1,50-7,8-4,9 95 LSD 1,83 10,4 8, forsøg, sildige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 10 19, ,7 77, ,25 19,15 116,1 97,6 100 Barimero alm. rajgræs D 10 20, ,0 78, ,28 1,23 3,8 3,8 104 Irondal alm. rajgræs T 10 19, ,2 80, ,42-2,05-11,9-7,6 92 Zenital alm. rajgræs D 10 20, ,7 77, ,22 0,08-0,1-0,5 99 Splendid alm. rajgræs T 10 19, ,6 79, ,31-1,97-10,3-7,8 92 Virtuose alm. rajgræs T 10 19, ,5 78, ,32-0,83-4,8-3,0 97 Bovini 1 alm. rajgræs D 10 19, ,3 75, ,09 2,22 13,8 8,8 109 Kintyre alm. rajgræs T 10 20, ,1 78, ,30-1,77-9,2-7,0 93 LSD 1,29 7,4 5,9 D = diploid, T = tetraploid. 2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring. 3) Betty, Kimber, Mathilde, Triton. 4) Kentaur, Novello, Option, Stefani. 5) Ambrose, Foxtrot, Licarta, Polim. NDF hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. Sorter af alm. rajgræs og hybrid rajgræs, første brugsår De største udbytter af afgrødeenheder er høstet i sorterne Arvicola, Youpi og i nummersorten DLF LET-4025 i henholdsvis den tidlige, middeltidlige og sildige gruppe, men ingen af forskellene er signifikante. Forsøgene I 2014 er der gennemført fire anlagte forsøg med 18 sorter af alm. rajgræs og en hybrid rajgræs. To forsøg er gennemført på JB 1, et er uvandet, et er vandet med 300 mm, et forsøg på JB 2 er vandet med 25 mm, og et forsøg på JB 6 er vandet med 130 mm. Der er tilført kvælstof i handelsgødning efter NaturErhvervstyrelsens normer for græs uden kløver. I gennemsnit er der tilført cirka 320 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Måleblandingerne er på vægtbasis sammensat af 60 procent tetraploide og 40 procent diploide rajgræssorter. Sorterne i måleblandingerne fremgår af tabellens fodnoter. Udsædsmængden af diploide sorter er 22 kg pr. ha og af tetraploide sorter 30 kg pr. ha. Forsøgene er gennemført med fire til fem slæt. Se tabel 2. Udbytteniveauet i 2014 er tilfredsstillende ensartet og meget højt i betragtning af, at klimaet har været meget tørt og varmt, og der ikke har været tilstrækkeligt med vand til rådighed til optimal vanding på alle forsøgsstederne. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle sorterne. Der er i gennemsnit af forsøgene høstet cirka 114 afgrødeenheder pr. ha i den tidlige måleblanding, 115 afgrødeenheder pr. ha i den middeltidlige og 116 afgrødeenheder pr. ha i den sildige måleblanding. 345

347 Græsmarksplanter Sorter Tabel 2. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs og hybrid rajgræs, første brugsår. (S2) Sort Art Ploidi Karakter for overvintring 2) Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha forsøg, tidlige sorter Måleblanding 3) alm. rajgræs D/T 10 18, ,5 77, ,25 21,58 135,6 114,0 100 Arvicola alm. rajgræs T 10 19, ,7 78, ,32 0,11 4,9 5,6 105 Bijou alm. rajgræs T 10 17, ,5 79, ,31-0,22 2,3 3,1 103 LSD ns ns ns forsøg, middeltidlige sorter Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T 10 17, ,7 78, ,24 20,42 137,4 115,4 100 Garbor alm. rajgræs T 10 17, ,7 79, ,32 0,36 2,1 3,3 103 Sabella hyb. rajgræs D 10 19, ,3 74, ,98-0,95-3,2-7,4 94 Bargizmo alm. rajgræs D 10 18, ,5 78, ,28 1,18 0,1 0,8 101 Kubus alm. rajgræs T 10 18, ,2 77, ,23 0,49-0,4-0,6 99 Ecrin alm. rajgræs D 10 19, ,3 79, ,35 1,38 0,4 2,5 102 Youpi alm. rajgræs T 10 18, ,5 80, ,42 1,01 1,6 4,8 104 Tribal alm. rajgræs T 10 18, ,2 78, ,32 0,43 2,9 4,0 103 LSD 1,34 ns 7, forsøg, sildige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 10 18, ,5 79, ,33 21,10 136,6 116,4 100 Resista alm. rajgræs D 10 19, ,5 77, ,18 0,83 8,1 3,9 103 Barpasto alm. rajgræs T 10 17, ,4 78, ,23-0,02 0,2-1,6 99 LMG LFT alm. rajgræs T 10 18, ,0 78, ,29-0,30 4,6 3,2 103 DLF LFD-9252 alm. rajgræs D 10 19, ,0 78, ,26-0,17 5,4 3,3 103 DLF LFT-4025 alm. rajgræs T 10 17, ,8 80, ,37 0,09 5,0 5,0 104 LMG LFD alm. rajgræs D 10 18, ,4 77, ,19 0,01 2,3-0,8 99 Rossera alm. rajgræs D 10 19, ,9 78, ,30 0,54 2,2 1,2 101 Valerio alm. rajgræs T 10 17, ,2 78, ,25-0,41-1,0-2,3 98 Barflip alm. rajgræs D 10 20, ,5 78, ,33-0,25-0,6-0,6 99 Dromara alm. rajgræs T 10 18, ,1 79, ,33 0,97 3,7 3,2 103 LSD ns ns ns D = diploid, T = tetraploid. 2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring. 3) Betty, Kimber, Mathilde, Karatos. 4) Kentaur, Novello, Option, Arsenal. 5) Ambrose, Foxtrot, Licarta, Polim. NDF hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. det, FK NDF og FK organisk stof været på niveau med eller lidt højere end i måleblandingen, hvilket også kommer til udtryk i energiindhold, dvs. MJ pr. kg tørstof, der er lidt højere. De prøvede sorter har givet et lidt større udbytte end måleblandingen, men forskellen er ikke signifikant. I den middeltidlige gruppe er der afprøvet syv sorter af alm. rajgræs og en hybrid rajgræs, Sabella, der har haft den laveste FK NDF, FK organisk stof, energikoncentration og givet det mindste udbytte af råprotein og afgrødeenheder. Sorten Youpi har haft den højeste FK NDF, FK organisk stof, energikoncentration og givet det største udbytte af råprotein og afgrødeenheder, men forskellene er ikke signifikante. I den sildige gruppe (afgræsningstyperne) indgår ti sorter. I alle de prøvede sorter har sukkerindholdet, FK NDF og FK organisk stof været på niveau med eller lidt under måleblandingen. Der er tendens til, at den nye nummersort DLF LET-4025 har haft den bedste kombination af FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration og givet det største udbytte af råprotein og afgrødeenheder, men forskellene er ikke signifikante. Resultatet ses i tabel 2. Afgræsningsegenskaber Sorternes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal, hvor de er udsået sammen med hvidkløver. En stor del af udbyttet afgræsses, og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 1 og er vandet med 120 mm. I 2014 har afgræsningstrykket været meget højt i vækstperioden helt frem til september, så det har ikke været muligt at gennemføre registreringer og målinger før ved afgræsningsperiodens ophør 346

348 Græsmarksplanter Sorter i begyndelsen af november, og det har ikke været muligt at høste vraggræs i forsøget. Se tabel 3. Andelen af hvidkløver er vurderet til at være ensartet og høj i alle sorter, uanset ploidi. Stængeldannelse er en uønsket egenskab ved afgræsning. Da afgræsningstrykket har været meget højt, er der ikke registreret forskel mellem sorterne ved bedømmelsen midt juli og i september, hvor stængeldannelse er særligt generende for afgræsning. Ved bedømmelsen i november er der ikke registreret forskel i stængeldannelsen i den tidlige, middeltidlige og sildige gruppe (afgræsningstypen). Målingerne af græshøjden efter afgræsning viser sorternes egnethed til afgræsning, idet en høj græshøjde må betragtes som vraggræs, der ikke udnyttes og dermed er tabt. I år har der ikke været forskel mellem de diploide sorter og de tetraploide sorter, antageligt på grund af det sene tidspunkt for registreringer. Ved vækstperiodens ophør bedømmes græssets slidstyrke og opformeringen af enårig rapgræs. Mængden af enårig rapgræs er et indirekte udtryk for, hvor godt en sort dækker jorden og dermed udkonkurrerer det uønskede rapgræs. Slidstyrken har været ensartet og høj i alle sorter, og der har her i det første brugsår ikke været betydende forskel på mængden af enårig rapgræs. Sorter af timothe og rødsvingel, første brugsår Forsøgene I 2014 er der gennemført to forsøg med en ny sort af timothe og en af rødsvingel. Et forsøg på JB 1 er vandet med 300 mm, og et forsøg på JB 6 er vandet med 104 mm. Tabel 3. Afgræsningsforsøg med sorter af alm. rajgræs og hybrid rajgræs, første brugsår. (S3) Sort Art Ploidi Karakter for 2) overvintring kløver 3) slid styrke Græshøjde 3), 4) cm Enårig rapgræsplanter pr. m forsøg, tidlige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T Arvicola alm. rajgræs T Bijou alm. rajgræs T forsøg,middeltidlige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T Garbor alm. rajgræs T Sabella hyb. rajgræs D Bargizmo alm. rajgræs D Kubus alm. rajgræs T Ecrin alm. rajgræs D Youpi alm. rajgræs T Tribal alm. rajgræs T forsøg, sildige sorter Måleblanding 7) alm. rajgræs D/T Resista alm. rajgræs D Barpasto alm. rajgræs T LMG LFT alm. rajgræs T DLF LFD-9252 alm. rajgræs D DLF LFT-4025 alm. rajgræs T LMG LFD alm. rajgræs D Rossera alm. rajgræs D Valerio alm. rajgræs T Barflip alm. rajgræs D Dromara alm. rajgræs T D = diploid, T = tetraploid. 2) Skala 0-10, hvor 10 = god overvintring og 100 pct. dækning af kløver. 3) I november. 4) Målt med plademåler. 5) Betty, Kimber, Mathilde, Triton. 6) Kentaur, Nuvello, Option, Stefani. 7) Ambrose, Foxtrot, Licarta, Polim. Der er tilført kvælstof i handelsgødning efter NaturErhvervstyrelsens normer for græs uden kløver. I gennemsnit er der tilført cirka 320 kg kvælstof pr. Tabel 4. Slætforsøg med sorter af timothe og rødsvingel, første brugsår. (S4) Sort Art Karakter for Tør- Gram pr. kg tørstof Ploidi vin- pct. overstof, FK FK indf, NEL 20, Udb. og merudb. pr. ha Fht. NDF org. g pr. kg MJ for rå- stof NDF pr. udbytte pro- tein sukker hkg rå- hkg tring kg TS af NEL 20 2) NDF pro- tein stof tør- NEL 20 a.e. a.e forsøg med timothe Dolina 10 18, ,7 72, ,88 23,9 137,8 109,1 100 Barpenta 10 17, ,6 74, ,99-0,5-9,5-5,7 95 LSD ns ns ns forsøg med rødsvingel Gondolin 10 20, ,1 66, ,49 24,7 152,5 112,7 100 Reverent 10 21, ,9 67, ,59-0,9-3,5-0,5 100 LSD ns ns ns D = diploid, T = tetraploid. 2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring. 347

349 Græsmarksplanter Sorter Tabel 5. Slætforsøg med sorter af italiensk rajgræs, høstet efter helsæd, andet afprøvningsår. (S5) Karakter 2) Sort for Ploidi stængeldannelse Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha Fht. for udbytte af NEL 20 a.e forsøg Sikem D 1 12, ,4 75, ,75 4,21 26,5 20,5 100 Danergo T 1 12, ,6 75, ,81 0,21 1,1 1,0 105 Lyrik T 1 11, ,9 76, ,75-0,31-1,8-1,4 93 Melmia T 1 12, ,7 74, ,46 0,03 0,9-0,4 98 Pepper T 1 12, ,4 76, ,86 0,14 2,8 2,7 113 Morunga T , ,88 0,17 1,2 1,4 107 Gemini T 1 11, ,3 77, ,86-0,28-0,6-0,1 100 Oryx D 1 13, ,3 78, ,99-0,16 0,1 0,9 104 Majesty D 1 12, ,5 75, ,72-0,07-1,1-0,9 96 LSD ns 2,1 2,0 D = diploid, T = tetraploid. 2) Skala 0-10, hvor 0 = ingen stængler, 10 = kraftig stængeldannelse. hkg råprotein NEL 20 a.e. ha i handelsgødning. Udsædsmængden af timothe har været 20 kg og af rødsvingel 18 kg pr. ha. Forsøgene er gennemført med fire slæt. Se tabel 4. I både timothe og rødsvingel er FK NDF og FK organisk stof lidt højere end i deres respektive målesorter, hvilket også kommer til udtryk i energiindholdet, dvs. MJ pr. kg tørstof, der er lidt højere. De prøvede sorter har ikke et større udbytte end deres målesort. Sorter af italiensk rajgræs, høstet efter helsæd, andet afprøvningsår Høstes helsæden tidligt, kan den give meget store udbytter i de følgende efterslæt af italiensk rajgræs. I den tetraploide sort Pepper og den diploide sort Oryx har udbyttet været på niveau med eller større end i deres respektive målesorter, men forskellene er ikke signifikante. Sortsforsøg I 2014 er der gennemført to forsøg med ni sorter af italiensk rajgræs. Et forsøg på JB 1 er uvandet og tilført 100 kg kvælstof pr. ha. Et forsøg på JB 6 er vandet med 40 mm og kun tilført 60 kg kvælstof pr. ha. Udsædsmængden af diploide sorter er 18 kg og af tetraploide sorter 23 kg pr. ha. Forsøgene er gennemført med en og to efterslæt. Se tabel 5. Det relativt lave udbytteniveau i forsøget tilskrives den lave tildeling af kvælstof, og at dæksæden er fjernet relativt sent. Sorten Majesty er med for første gang. Tabel 6. Oversigt over sorter af italiensk rajgræs, høstet efter helsæd, 2013 og 2014 Sort hkg tørstof Ploidi Fht. for a.e. pr. ha 1. afprøvningsår afprøvningsår 2014 NEL 20, MJ pr. kg TS 1. afprøvningsår afprøvningsår 2014 Diploid målesort, a.e. pr. ha 48,0 20,5 - - Sikem D ,25 5,75 Oryx D ,25 5,99 Tetraploid målesort, a.e. pr. ha 50,2 21,5 - - Danergo T ,26 5,81 Lyrik T ,26 5,75 Melmia T ,27 5,46 Pepper T ,27 5,86 Morunga T ,17 5,88 Gemini T ,22 5,86 D = diploid, T = tetraploid. I de afprøvede sorter har Melmia og Majesty haft den laveste FK NDF og FK organisk stof, hvilket ses i det lave energiindhold. Det højeste energiindhold er målt i sorten Oryx. Det største udbytte af foderenheder er igen i år høstet i den tetraploide sort Pepper, men resultatet er ikke signifikant bedre end i målesorten Danergo. Sorterne af italiensk rajgræs i tabel 6 i nedestående forsøgsserie er nu færdigafprøvet. I den færdigafprøvede diploide sort Oryx og den tetraploide sort Pepper har der været en udbyttefremgang i forhold til deres målesorter, men udbyttefremgangen er ikke signifikant. 348

350 Græsmarksplanter Sorter Sorter af hvidkløver, rødkløver og lucerne, første brugsår I forhold til græsmarksbælgplanters respektive målesorter har lucernesorten Creno tegnet sig for den største udbyttefremgang. Der er høstet meget store udbytter af tørstof i de tre arter af græsmarksbælgplanter, men på grund af arternes forskellige fordøjelighed, gødskning og antal slæt kan arternes udbytte af afgrødeenheder ikke sammenlignes direkte i disse forsøg. Forsøgene I 2014 er der gennemført to forsøg med fem sorter af hvidkløver, fire sorter af rødkløver og to sorter af lucerne. Et forsøg på JB 1 er vandet med 300 mm, og et forsøg på JB 6 er vandet med 84 mm. Forsøget på JB 6 med hvidkløver er ødelagt af angreb af mosegrise, hvorimod rødkløver og lucerne ikke har haft den samme tiltrækning på de små skadedyr. Til parceller med hvidkløver og rødkløver er der tilført 50 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Parcellerne med lucerne har ikke fået kvælstof. Sorterne af hvidkløver er afprøvet i blanding med 7 kg hvidkløver og 16 kg middeltidlig alm. rajgræs pr. ha. Sorterne af rødkløver er afprøvet i renbestand med en udsædsmængde på 10 og 13 kg pr. ha for henholdsvis diploide og tetraploide sorter. Lucerne er afprøvet i renbestand med en udsædsmængde på 30 kg pr. ha. Se tabel 7. Udbyttet af tørstof er i 2014 tilfredsstillende og på et meget højt niveau, men der er også vandet meget på den lette jordtype. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle sorter. I hvidkløver høstes der fem slæt årligt. De fleste af de prøvede sorter haft sukkerindhold, FK NDF og FK organisk stof på niveau med måleblandingen, hvilket også kommer til udtryk i energiindholdet, dvs. MJ pr. kg tørstof, der er på samme niveau. Sorten Merlyn har haft et lavere energiindhold og har givet et signifikant mindre udbytte af råprotein og afgrødeenheder end de øvrige sorter. Tabel 7. Slætforsøg med sorter af hvidkløver, rødkløver og lucerne, første brugsår. (S6) Sort I rødkløver høstes fem slæt årligt. Karakteristisk for rødkløver er et højt indhold af råprotein og et lavt indhold af sukker og NDF. I alle de prøvede sorter har sukkerindholdet, FK NDF, FK organisk stof og energiindholdet været på niveau med må- Bladstørrelse Ploidi 2) Karakter for overvintring 3) Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha Fht. for udbytte af NEL 20 a.e forsøg med hvidkløver Silvester , ,7 79, ,26 25,5 145,1 122,3 100 Rivendel s , ,3 80, ,33-1,8-3,7-1,9 98 Jura s , ,1 79, ,19 0,0 1,3-0,3 100 Calimero st , ,8 79, ,26 0,7-0,3-0,3 100 Klement s , ,4 80, ,31-1,7-4,9-3,3 97 Apis st , ,3 78, ,17 0,0-3,1-4,4 96 Merlyn m , ,1 78, ,11-2,6-16,7-16,6 86 LSD ns ns ns forsøg med rødkløver Rajah - D 10 14, ,5 72, ,23 31,2 144,1 101,5 100 Taifun - T 10 14, ,3 71, ,11 1,6 13,8 7,2 107 Titus - D 10 14, ,2 70, ,04 0,5 13,0 5,2 105 Kalyke - D 10 16, ,7 69, ,96-0,4 10,5 1,8 102 Spurt - D 10 16, ,8 71, ,12-0,4 12,2 6,3 106 Atlantis - T 10 14, ,8 71, ,10 0,8 13,8 6,9 107 LSD ns ns ns forsøg med lucerne Daisy , ,1 57, ,88 19,8 121,6 63,5 100 Creno , ,0 58, ,69 2,8 14,9 10,5 117 SW Nexus , ,8 56, ,95 1,7 11,6 7,3 111 LSD ns ns ns Bladtype: s = smalbladet, m = mellem, st = storbladet. 2) D = diploid, T = tetraploid. 3) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. 349

351 Græsmarksplanter Sorter Tabel 8. Slætforsøg med sorter af rødkløver. (S7) Sort Ploidi Karakter for for overvintring 2) Tørstof, pct. sukker Gram pr. kg tørstof råprotein NDF FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha forsøg, 3. brugsår Rajah D 6 15, ,8 71, ,07 8,3 39,1 26,7 100 Suez D 5 15, ,5 68, ,86-1,0-3,9-3,7 86 Callisto D 6 16, ,7 70, ,03 0,1 0,8 0,4 102 D = diploid. 2) Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. Tabel 9. Oversigt over sorter af rødkløver 2011, 2012, 2013 og 2014 Fht. for a.e. pr. ha NEL 20, MJ pr. kg TS Sort Ploidi 1. brugsår brugsår brugsår brugsår brugsår brugsår brugsår brugsår brugsår 2013 Lokalitet VJ VJ S S S VJ VJ S S S 3. brugsår 2014 Rødkløver 1 fs. 1 fs. 1 fs. 1 fs. 1 fs. 1 fs. 1 fs. 1 fs. 1 fs. 1 fs. Målesort, a.e. pr. ha 98,7 78,0 78,2 54,2 26,7 Rajah D ,45 5,42 5,27 5,05 5,07 Suez D ,33 5,62 5,19 5,03 4,86 Callisto D ,34 5,56 5,17 4,99 5,03 VJ = Vestjylland. S = Sjælland. D = diploid. lesorterne. Der er tendens til lidt større udbytte af afgrødeenheder i de nye diploide sorter, men det er ikke signifikant. I lucerne høstes kun tre slæt årligt. I de prøvede sorter har sukkerindholdet, FK NDF, FK organisk stof og energiindholdet været på niveau med målesorten. Der er høstet større udbytte af råprotein og afgrødeenheder end i målesorten, men resultat er ikke signifikant. Resultatet ses i tabel 7. Sorter af rødkløver, tredje brugsår Sorterne Suez og Callisto giver en væsentlig udbyttefremgang i forhold til målesorten, men der er desværre ikke en øget persistens i de nye sorter, hvilket ellers er et af de ny forædlingsmål fremover. Sortsforsøg I 2014 er forsøgsserien afsluttet med et forsøg. Forsøget er gennemført på JB 6, er vandet med 84 mm og tilført 50 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning tidligt forår for at sikre en god start. Rødkløver er afprøvet i renbestand med en udsædsmængde på 10 kg pr. ha for diploide sorter. Udbyttet af tørstof er i 2014 meget lille og utilfredsstillende. Overvintringen har været utilfredsstillende i alle sorter, selv om vinteren har været mild. Resultaterne ses i tabel 8. Der er en tendens til, at sorten Suez har haft lidt lavere indhold af sukker og FK NDF, FK organisk stof, og energikoncentrationen er lavere i forhold til de andre sorter. Energikoncentrationen i rødkløver ligger på et lavere niveau end i græs, men da foderoptagelsen er større i bælgplanter, kan energikoncentrationen ikke sammenlignes direkte med græs. En bedre persistens er et af forædlingsmålene inden for rødkløver. Forsøget her i tredje brugsår tyder desværre ikke på, at dette mål er nået endnu. Sorterne af rødkløver i nedenstående forsøgsserie er nu færdigafprøvede. Forsøgene er ikke gennemført synkront på grund af, at forsøget på Sjælland blev ødelagt i udlægsåret 2011, og forsøget i Vestjylland er udvintret før tredje brugsår. Resultaterne ses i en samlet oversigt i tabel 9. I de færdigafprøvede sorter Suez og Callisto har der været en væsentlig udbyttefremgang i forhold til målesorten, men der er desværre ikke noget, der tyder på en øget persistens i de nye sorter. 350

352 Græsmarksplanter Dyrkningsforsøg Dyrkningsforsøg Slæt- og kvælstofstrategi i nye blandinger med kløvergræs, første brugsår Af Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug I en hvidkløverbaseret blanding som nr. 35 kan man opnå en tilstrækkeligt høj fordøjelighed til højtydende malkekøer med fire slæt årligt. I en rødkløverbaseret blanding som nr. 45, 47 og 49 skal der tages fem slæt årligt for at opnå en tilstrækkeligt høj fordøjelighed til højtydende malkekøer. I en lucernebaseret blanding som nr. 48 kan det være vanskeligt med tilstrækkeligt stor sikkerhed at opnå en tilstrækkeligt høj fordøjelighed til højtydende malkekøer med tre eller fire slæt årligt. Forsøgene Der er i 2014 gennemført to forsøg med fem forskellige blandinger af kløvergræs. Det ene forsøg på JB 2 er vandet med 25 mm, og det andet forsøg på JB 6 er uvandet. I forsøgene er der anvendt kløvergræsblandinger fra De Anbefalede Frøblandinger til græsmarker. Sammensætningen fremgår af tabel 10. Forsøgene blev etableret i foråret 2013, hvor de ikke blev høstet forsøgsmæssigt. I 2014 er der kun anvendt kvælstof i handelsgødning som forsøgsgødning. Oversigten viser også de arter, der er i værktøjskassen, når der skal laves en blanding til et målrettet formål. Græs Alm. rajgræs: Har et højt udbyttepotentiale, en høj fordøjelighed og en udbredt vækstform med tendens til lejesæd. Arten har en relativt dårlig persistens, og flere sorter kan være ret modtagelige for kronrust. Rajsvingel: Har et meget højt udbyttepotentiale, en relativt høj fordøjelighed, tidlig vækst og en hurtig genvækst og en opret vækstform. Arten har en lidt bedre persistens og er lidt mindre modtagelig for kronrust end alm. rajgræs. Strandsvingel: Har et meget højt udbyttepotentiale, især efter det første brugsår, men en relativt lav fordøjelighed. Arten har en meget høj persistens i forhold til alm. rajgræs og rajsvingel. Græsmarksbælgplanter Hvidkløver: Har et relativt lavt udbyttepotentiale, men en meget høj fordøjelighed, da man ved slæt kun høster blad og bladstilk. Persistensen er meget høj, og planterne kan let fungere i mange år. Hvidkløver giver et begrænset input af råprotein og kvælstof. Tidspunktet for første slæt er fastlagt ved hjælp af Slætprognosen. Målet har været at tage første slæt i femslætstrategien i blanding 45 ved en forventet energikoncentration på 6,5 MJ pr. kg tørstof i NorFor, hvilket svarer til cirka 1,05 kg tørstof pr. foderenhed i det gamle fodermiddelvurderingssystem. Ved første slæt i femslætstrategien i blanding 45 har energikoncentrationen i gennemsnit været 6,71 MJ pr. kg tørstof og FK organisk stof 84,1. Det betyder, at første slæt kunne havde været udført en uge senere, og energikoncentrationen ville stadig have været høj. Herefter er slætstrategien gennemført efter en fast plan med et interval på fire uger ved fem slæt og fem uger ved fire slæt. I tabel 10 ses en oversigt over de anvendte blandinger og deres indhold af arter og sorter. Alle blandinger er sammensat, så deres indhold af bælgplanter er under 50 procent frø, og derfor har alle blandingerne afgrødekoden (260) og dermed en kvælstofkvote på cirka 220 kg kvælstof pr. ha. Tabel 10. Oversigt over blandinger Blanding nr. Indhold af arter pct. alm. rajgræs, D, mt. 35 pct. alm. rajgræs, T, mt. 25 pct. alm. rajgræs, D, s. 14 pct. hvidkløver pct. alm. rajgræs, D, mt. 45 pct. rajsvingel 7 pct. hvidkløver 7 pct. rødkløver 4 pct. rødkløver pct. alm. rajgræs, D, mt. 33 pct. rajsvingel 5 pct. hvidkløver 15 pct, rødkløver 15 pct, rødkløver pct. alm. rajgræs, D, mt. 13 pct timote 75 pct. lucerne pct. strandsvingel 20 pct. rajsvingel af strandsvingeltypen 15 pct. alm rajgræs, D, mt. 6 pct. hvidkløver 6 pct. rødkløver, D 3 pct. rødkløver, T D = dipoid. T = tetraploid. mt. = middeltidlig. s. = sildig. Sorter Stefani Novello Foxtrot Silvester Option Perun Silvester Rajah Amos Calvano 1 Perun Silvester Suez Amos Foxtrot Winnetu Creno Jordane Fojtan Option Silvester Suez Amos 351

353 Græsmarksplanter Dyrkningsforsøg Strategi Sådan vælger du den rigtige blanding til din bedrift Blandingen > > skal passe til de dyrkningsbetingelser, der er på arealet, dvs. jordtype og mulighed for vanding og kvælstof, der er til rådighed > > skal matche den planlagte foderration med den valgte slætstrategi > > skal have en fordøjelighed af FK organisk stof på mindst 78 og 75 ved henholdsvis 0 og 50 procent bælgplanter > > skal give et stort udbytte af foderenheder > > skal give et stort udbytte af protein > > skal helst have et indhold på 150 gram råprotein pr. kg tørstof eller derover > > skal have en høj persistens. Rødkløver: Har et meget højt udbyttepotentiale og en relativt lav fordøjelighed. Ved slæt høstes både stængler, bladstilk og blade. Persistensen er lav, og efter det andet brugsår kan en del af planterne forsvinde. Rødkløver giver et stort input af råprotein og kvælstof. På billedet ses forskellige blandinger, hvor ingredienserne er de to græsmarksbælgplanter hvid- og rødkløver og græsarterne alm. rajgræs, rajsvingel og strandsvingel. (Foto: Ole Elkjær, Forsøgsvirksomheden Ytteborg). Lucerne: Har et højt udbyttepotentiale af tørstof, men udbyttet af foderenheder er lille på grund af en meget lav fordøjelighed. Lucerne har opret vækst og god persistens, hvis den ikke bliver udkonkurreret af græs i blandingen. Hvidkløver, rødkløver og lucerne har bælgplanteeffekt, dvs. at foderoptagelsen er mellem 5 og 15 procent større end i rent græs. Tabel 11. Slæt- og kvælstofstrategi i nye blandinger, første brugsår. (S8) Blanding nr. Kg N pr. ha Slætstrategi Kar. for kløver ved sidste slæt Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha forsøg , ,7 79, ,23 12,2 107,5 90, , ,8 74, ,78 5,4 35,9 21, , ,5 71, ,34 10,1 41,2 16, , ,7 69, ,04 9,6 15,8-6, , ,9 74, ,81 7,6 37,9 23, , ,4 81, ,32 2,5 1,6 2, , ,0 78, ,98 6,9 29,0 19, , ,4 73, ,54 13,0 32,7 14, , ,1 76, ,89 8,2 24,3 14, , ,2 74, ,65 10,1 2,0-10, , ,1 78, ,23 2,2 26,4 22, , ,5 73, ,83 6,9 49,1 32, , ,3 72, ,57 9,4 48,2 26, , ,9 69, ,24 10,1 29,1 6, , ,5 74, ,89 8,5 44,8 30, , ,4 81, ,45 3,6 5,9 8, , ,0 78, ,18 8,5 40,4 32, , ,1 75, ,79 11,4 44,1 28, , ,4 76, ,06 11,4 37,7 28, , ,2 77, ,86 11,2 19,0 9,7 111 LSD ns ns 24,1 Skala 0-10, hvor 0 = ingen kløver, 10 = 100 pct. dækning af kløver. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. 352

354 Græsmarksplanter Dyrkningsforsøg I 2014 er der høstet meget store udbytter af råprotein og foderenheder, især hvor rødkløver indgår som den ene græsmarksbælgplante i blandingen. Alle blandingerne med rødkløver er givet en høj karakter for kløver ved sidste slæt, uanset kvælstoftildeling. I blandingen, hvor hvidkløver er den eneste græsmarksbælgplante, falder karakteren for kløver en del ved øget tildeling af kvælstof. Resultaterne ses i tabel 11. Ved en fireslætstrategi er det kun blanding 35, der har haft en fordøjelighed, hvor FK organisk stof ligger over 75. Ved en femslætstrategi og en tildeling på 110 kg kvælstof pr. ha eller derover har blanding 35, 45, 47 og 49 haft en fordøjelighed, hvor FK organisk stof har været over 75. Blanding nr. 47 har haft et markant højere indhold af råprotein end de øvrige blandinger af kløvergræs og under næsten alle forhold haft et indhold på over 150 gram pr. kg tørstof. Blanding nr. 48 har under alle forhold haft et indhold af råprotein på over 150 gram pr. kg tørstof. Blanding nr. 45 har givet det største udbytte af foderenheder ved den største tildeling af kvælstof og lidt mere end blanding nr. 49. > > jo højere prisen på kvælstof er i forhold til prisen på foder, des bedre er økonomien i at begrænse tilførslen af kvælstof > > tildelingen af kvælstof vil altid være afhængig af den aktuelle bestand af kløver og de aktuelle priser på foder. I det andet brugsår er det økonomiske optimum for tildeling af kvælstof meget afhængigt af det forudgående års gødskning med kvælstof, bestanden af kløver, og hvilke kløverarter der er anvendt. Er bestanden af kløver svag eller lille, er der både første og andet brugsår god økonomi i at anvende den størst tilladelige mængde af kvælstof til kløvergræsblandingerne nr. 22 og nr. 45. Er bestanden af kløver reduceret på grund af tildeling af kvælstof det forudgående år eller af en anden årsag mangelfuld, er det økonomisk optimale kvælstofniveau højere end den højeste tildelte mængde på 360 kg kvælstof pr. ha i disse forsøg. Fordelingen af kvælstof det første brugsår skal sikre, at tildelingen ikke ødelægger en aktiv bestand af kløver. Uanset tildeling af kvælstof høstes de største udbytter, hvor der er en god bestand af kløver. Blanding nr. 47 har produceret cirka foderenheder og kg råprotein pr. ha uden tildeling af kvælstof, men kun med en femslætstrategi er fordøjeligheden tæt på at være tilstrækkeligt høj. Forsøgene forsætter. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs Tildelingen af kvælstof til kløvergræs skal ses samlet for første og andet års kløvergræs. Resultaterne som gennemsnit af første og anden brugsår viser, at > > baseres udbyttet på en stor og aktiv bestand af kløver, skal der kun tilføres beskedne mængder kvælstof i både første og andet brugsår > > baseres udbyttet på store mængder kvælstof, skal det anvendes i begge brugsår. Giver man betydelige mængder kvælstof i det første brugsår, vil bestanden af kløver blive reduceret, og så er man afhængig af store mængder kvælstof i det andet brugsår Et stort udbytte af råprotein og foderenheder i marken er afhængigt af en aktiv bestand af kløver. Især rødkløver har et højt udbyttepotentiale, og fordelingen af kvælstof gennem vækstperioden må ikke reducere andelen af kløver til under 30 til 40 procent. (Foto: Ole Elkjær, Forsøgsvirksomheden Ytteborg). 353

355 Græsmarksplanter Dyrkningsforsøg Målet er en aktiv bestand af hvidkløver, rødkløver eller begge arter, og andelen af kløver skal udgøre over 30 til 40 procent ved en vurdering af plantebestanden. Blanding nr. 45 har også i andet brugsår givet de største udbytter af råprotein og foderenheder, uanset tildeling af kvælstof i det første brugsår. Formålet med denne forsøgsserie er også at udvikle nye udbyttefunktioner for tildeling af kvælstof i relation til andel af bælgplanter og brugsår. Når der er udviklet ny teknologi til bestemmelse af bælgplanteandel, for eksempel NIR-bestemmelse af bælgplanteandel eller fotoudstyr med digital billedbehandling eller sensorer, der anvender spektralanalyser, kan der anvises en optimal kvælstoftildeling på grundlag af den aktuelle andel af bælgplanter, for eksempel via et billede fra en mobiltelefon i marken. Se fremtidsperspektiverne i den efterfølgende artikel. Forsøgene På de fastliggende forsøgsarealer fra 2013 er der i 2014 gennemført tre forsøg med to blandinger af kløvergræs. Et forsøg på JB 3 er vandet med 180 mm, og et forsøg på JB 4 og et på JB 6 er uvandede. I forsøgene er der anvendt kløvergræsblanding nr. 22, der er baseret på hvidkløver og alm. rajgræs, og kløvergræsblanding nr. 45, der er baseret på hvidog rødkløver, samt alm. rajgræs og rajsvingel. Forsøgene blev etableret rettidigt i sensommeren 2012, og i 2013 og 2014 er der kun anvendt kvælstof i handelsgødning som forsøgsgødning. I 2013 blev der til storparcellerne tilført henholdsvis 0, 120, 240 og 360 kg kvælstof pr. ha. I 2014 er disse storparceller underopdelt og tilført henholdsvis 0, 120, 240 og 360 kg kvælstof pr. ha for at undersøge effekten af kvælstof i andet brugsår. Resultaterne og tildelingstrategien for andet brugsår ses i tabel 12. Overvintringen har været god i begge blandinger og uafhængig af de tilførte mængder kvælstof i I 2014 er udbytteniveauet tilfredsstillende højt. Der har været stor respons for tilførsel af kvælstof til kløvergræs, men meget afhængigt af andelen af bælgplanter, der har været ved vækstperiodens begyndelse. Andelen af kløver fremgår af tabel 12, hvor der er bedømt før første slæt. Andelen af kløver har haft større betydning for indholdet af råprotein end stigende mængder kvælstof. Der er en tendens til, at karakteren for kløver skal være under 3 ved første slæt, før en øget tildeling af kvælstof øger indholdet af råprotein gennem vækstperioden. Stigende mængder kvælstof har øget FK NDF på alle niveauer i begge blandinger. Stigende mængder kvælstof har ikke påvirket FK organisk stof af betydning, men FK organisk stof er større i blanding 22, hvor hvidkløver er den eneste græsmarksbælgplante, end i blanding 45, der også har et betydeligt indhold af rødkløver. Der er tendens til, at energikoncentrationen MJ pr. kg tørstof øges med stigende mængder kvælstof. I det andet brugsår er der god udbytterespons for tilførsel af kvælstof til begge blandinger, hvor der har været anvendt 240 kg kvælstof pr. ha eller mere i det forudgående år, og hvor andelen af kløver derfor er stærkt reduceret ved vækstperiodens begyndelse. Blanding nr. 45 har også i andet brugsår givet de største udbytter af råprotein og foderenheder, uanset tildelingen af kvælstof i det første brugsår. I tabel 13 er en oversigt over udbyttet i de to blandinger samt relation til karakteren for kløver før første slæt. Den optimale tildeling er meget afhængig af bestanden af kløver og er forskellig for de to blan- Udbytte, a.e. pr. ha Stigende mængder kvælstof til kløvergræs, 1. brugsår Kg N pr. ha, 1. brugsår Bl. 22 Bl. 45 Figur 1. Udbyttet af afgrødeenheder det første brugsår (2013) i kløvergræsblanding nr. 22 og nr

356 Græsmarksplanter Dyrkningsforsøg Tabel 12. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs, andet brugsår. (S9) Kg N pr. ha i 2013 Kg N pr. ha i 2014 Kar. for kløver, 1. slæt Kar. for kløver, 4. slæt Blanding Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. pr. ha Fht. for udbytte af NEL 20 a.e forsøg ok , ,8 75, ,74 22,32 117,1 90, , ,8 77, ,00-1,45 5,9 8, , ,1 75, ,97 1,13 20,6 20, , ,3 76, ,08 1,87 19,6 21,3 124 LSD ns 14,2 10, forsøg , ,8 76, ,81 19,9 106,9 83, , ,6 77, ,99 0,40 14,5 14, , ,4 77, ,15 0,60 24,9 25, , ,5 76, ,14 2,37 29,0 28,6 134 LSD ns 11,7 9, forsøg , ,6 77, ,73 13,7 80,5 62, , ,6 79, ,22 0,53 25,2 26, , ,5 78, ,18 3,16 44,6 42, , ,1 76, ,19 7,40 62,3 56,9 192 LSD 2,7 17,1 14, forsøg , ,1 78, ,04 8,32 61,3 49, , ,1 81, ,44 2,88 36,3 34, , ,4 78, ,31 5,99 53,0 47, , ,7 77, ,33 10,69 65,3 58,0 216 LSD 2,1 14,0 13, forsøg , ,9 72, ,46 25,58 142,2 104, , ,7 72, ,63-0,44 19,3 17, , ,2 72, ,66 0,36 21,9 20, , ,2 72, ,74 1,69 22,1 22,3 121 LSD ns 14,7 11, forsøg , ,1 71, ,39 24,59 149,3 108, , ,2 72, ,58-1,97-1,1 3, , ,5 72, ,62-0,55 10,6 12, , ,9 73, ,80 1,21 8,9 15,0 114 LSD 2,0 6,4 6, forsøg , ,0 73, ,49 19,35 124,8 92, , ,6 73, ,75-0,25 13,5 14, , ,8 73, ,79 1,89 24,5 24, , ,7 72, ,86 4,26 30,2 29,9 132 LSD ns 18,9 15, forsøg , ,2 74, ,63 14,76 107,0 81, , ,4 74, ,84 1,07 18,8 17, , ,0 73, ,82 3,00 30,5 26, , ,8 72, ,81 6,94 41,4 35,0 143 LSD 1,5 16,9 14,4 Skala 0-10, hvor 0 = ingen kløver, og 10 = fuld bestand af kløver. NDF hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. 355

357 Græsmarksplanter Dyrkningsforsøg Nettoindtægt, kr. pr. ha Stigende mængder kvælstof til bl. nr Kg N pr. ha, 2. brugsår Kg N pr. ha 0i 1. brugsår X 360 Figur 2. Det økonomiske udbytte ved stigende mængder kvælstof til blanding nr. 22, beregnet ud fra en pris på 101 kr. pr. a.e., 7,60 kr. pr. kg kvælstof og 2,77 kr. pr. kg suppleringsprotein ved en basis proteinprocent på 160 gram pr. FEN. Nettoindtægt, kr. pr. ha Stigende mængder kvælstof til bl. nr Kg N pr. ha, 2. brugsår Kg N pr. ha i 1. brugsår X 360 Figur 3. Det økonomiske udbytte ved stigende mængder kvælstof til blanding nr. 45, beregnet ud fra en pris på 101 kr. pr. a.e., 7,60 kr. pr. kg kvælstof og 2,77 kr. pr. kg suppleringsprotein ved en basis proteinprocent på 160 gram pr. FEN. dinger. Ved optimering af kvælstof er det vigtigt, at både udbyttet af foder og råprotein indregnes. Til optimeringen er der anvendt en optimeringspris på kløvergræs til slæt på 101 kr. pr. afgrødeenhed, 2,77 kr. pr. kg suppleringsprotein ved et basis proteinindhold på 160 gram pr. FEN og 7,60 kr. pr. kg kvælstof. Tabel 13. Optimal tilførsel af kvælstof til kløvergræs, andet brugsår Kg N pr. ha i 2013 Kg N pr. ha i 2014 Kar. for kløver, 1. slæt Udbytter i FEN pr. ha Kar. for kløver, 1. slæt Udbytter i FEN pr. ha Optimal kvælstofmængde, kg N pr.ha bl. 22 bl. 45 bl. 22 bl Skala 0-10, hvor 0 = ingen kløver, og 10 = fuld bestand af kløver. Er bestanden af kløver reduceret på grund af tildeling af kvælstof det forudgående år eller af en anden årsag mangelfuld, er det økonomisk optimale kvælstofniveau højere end den højeste tildelte mængde på 360 kg kvælstof pr. ha. I figur 1 ses udbytterne fra 2013, første brugsår. I 2013, det første brugsår, gav blanding FEN pr. kg kvælstof, og blanding 22 gav 13,5 FEN pr. kg kvælstof i gennemsnit af slæt. I figur 2 ses det økonomiske udbytte for stigende mængder kvælstof i blanding 22, andet brugsår. Figuren viser, at det økonomiske udbytte er meget afhængigt af den kvælstofgødskning, der har været praktiseret det forudgående år og dermed andelen af kløver, der har været før første slæt. I figur 3 ses det økonomiske udbytte for stigende mængder kvælstof til blanding 45, andet brugsår. Figuren viser, at det økonomiske udbytte er meget afhængigt af den kvælstofgødskning, der har været praktiseret det foregående år, og dermed andelen af kløver før første slæt. I forhold til blanding 22 er det økonomiske udbytte væsentligt større i blanding 45 og responsen for at tilføre kvælstof meget mindre. 356

358 Græsmarksplanter Dyrkningsforsøg Billederne til venstre og i midten viser udsnit fra billeder indsamlet i henholdsvis solskinsvejr (direkte lys) og overskyet vejr (indirekte lys), hvilket giver anledning til to forskellige lysforhold. Til højre ses resultatet af billedanalysen af billedet i midten. De blå, grønne og røde områder er områder, der er klassificeret som henholdsvis kløver, græs og jord af algoritmen. (Foto: Anders Krogh Mortensen, Aarhus Universitet). 100% Direkte lys, kløver 100% Indirekte lys, kløver Dækningsgrad i pct. 75% 50% 25% Dækningsgrad i pct. 75% 50% 25% 0% 0 0% 0 25% 50% 75% 100% Tørstofandel i pct. 0% 0 0% 0 25% 50% 75% 100% Tørstofandel i pct. 100% Direkte lys, græs 100% Indirekte lys, græs Dækningsgrad i pct. 75% 50% 25% Dækningsgrad i pct. 75% 50% 25% 0% 0 0% 0 25% 50% 75% 100% Tørstofandel i pct. 0% 0 0% 0 25% 50% 75% 100% Tørstofandel i pct. Figur 4. Relation mellem relativ dækningsgrad og tørstofandel i procent for kløver og græs under to forskellige lysforhold. 357

359 Græsmarksplanter Gødskning Bestemmelse af kløver- og græsandele i kløvergræsmarker ved hjælp af billedanalyse Af Anders Krogh Mortensen, Karen Søegaard og Rasmus Nyholm Jørgensen, Aarhus Universitet I sommeren i 2013 blev der gennemført en række forsøg med kløvergræs på Foulumgård ved Aarhus Universitet, Foulum. Forsøgene indeholdt henholdsvis blanding nr. 35 (alm. rajgræs og hvidkløver) og blanding nr. 45 (alm. rajgræs, rajsvingel samt hvid- og rødkløver). Parcellerne blev klippet på forskellige tidspunkter og efterfølgende analyseret for tørstofindhold. Kort inden afklipning blev områderne fotograferet fra 4 meters højde med et digitalt kamera, monteret på en stang. Den totale tørstofmængde i parcellerne varierede fra 200 til kg pr. ha. Tørstofandelen af hvidkløver, rødkløver, græs og ukrudt varierende mellem henholdsvis 4 til 46 procent, 13 til 52 procent, 26 til 90 procent og 0 til 3 procent. Billedanalyse Udvalgte dele af billederne er efterfølgende blevet annoteret med hensyn til planterne. På baggrund af denne annotering er en billedanalyseringsalgoritme udviklet til at bestemme dækningsgraden af henholdsvis jord, kløver og græs i billederne. Dette gøres ved først at bestemme lysforholdet i billedet. To forskellige lysforhold er illustreret i figur 4. Derefter adskilles grønt plantemateriale fra jord og dødt plantemateriale på baggrund af farverne. Til sidst adskiller algoritmen de bredbladede kløverblade (rødkløver og hvidkløver behandles ens) og de smalbladede græsblade. Dette er illustreret i figur 4. De relative dækningsgrader for kløver og græs i forhold til alt grønt plantemateriale i et billede har en lineær relation til tørstofandelene af kløver og græs, som vist i figur 4. Efter en lineær transformation fra dækningsgrad til tørstofandel opnås en gennemsnitlig absolut fejl på 7,9 procentpoint og 8,8 procentpoint for henholdsvis kløver og græs. Der er ikke observeret nogen korrelation mellem fejlen og afgrødeblanding, kløver tørstofandel eller total tørstofmængde. Fremtidsperspektiver På kort sigt vil billedanalysen kunne implementeres i en app til en smartphone, som landmanden kan bruge til at bestemme forholdet mellem kløver og græs i marken. På længere sigt vil billedanalysen kunne implementeres i en billedsensor, som kan monteres enten på en traktor eller en autonom drone, der vil kunne give landmanden et præcist kort over fordelingen af kløver og græs i marken. Forsøg med forskellige gyllestrategier til kløvergræsmarker viser: > > Små udbytteforskelle mellem udbringningsteknikker. > > Risikoen for struktur- og køreskader fra nedfælderen bør afgøre udbringningsteknikken. > > Ved forsuring skal der ikke suppleres med svovl i mineralsk gødning. > > Hurtig kvælstofvirkning ved forsuring af gylle. > > Langsom, men sikker kvælstofvirkning ved nedfældning af gylle. > > Afgrødeskaden fra nedfælderen i førsteårs marken ophæves af god kvælstofudnyttelse. > > Ingen afgrødeskade fra nedfælderen i andetårs marken. > > Jo mere kløver og jo ældre græsmark, des mindre betyder udbringningsmetode og gyllemængde. > > Større udbytte ved øget afstand mellem nedfælderskær og syreforbrug, hvor kløverandelen er lav. > > Nedfældning og forsuring er effektive til at reducere ammoniakfordampningstabet. Gødskning Strategi Frit valg mellem udbringningsteknikker af gylle til kløvergræs Af Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug I 2014 er afsluttet en forsøgsserie med strategier for udbringning af gylle i toårige forsøg. Årets forsøg i tre andetårs forsøgsmarker viser, at der kun er merudbytte for tilførsel af kvælstof til første slæt, og her svarer kvælstofeffekten i gylle til effekten i mineralsk gødning. Nedfældning har givet den største kvælstofoptagelse, men der er ikke forskel på udbyttet af afgrødeenheder mellem de forskellige teknikker. Summen af alle slæt viser små og ikke signifikante forskelle mellem udbringningsteknikkerne med størst udbytte, hvor gyllen er nedfældet eller slangeudlagt til alle tre slæt. Der er ingen afgrødeskade fra nedfælderen i andetårs markerne i nogen af slættene. Gennemsnit af alle 11 forsøg viser, at der i anden slæt er signifikant mindre udbytte ved at nedfælde gyllen før anden slæt, hvor der er forsuret gylle til første slæt, i forhold til forsuring før begge slæt, men denne forskel udlignes i udbyttet i efterfølgende slæt. 358

360 Græsmarksplanter Gødskning Seks forsøg i 2012 og 2013 i førsteårs græsmarker viser størst udbytte ved forsuring af gylle til de første slæt i forhold til nedfældning, men udbyttet af de sidste slæt er større, hvor gyllen nedfældes. Summen af alle slæt viser ingen signifikante udbytteforskelle, men 3 procent større udbytte ved nedfældning i forhold til forsuring og kun 4 procent mere end slangeudlagt ubehandlet gylle. Fem forsøg i andetårs marker henholdsvis 2013 og 2014 viser ingen forskel mellem udbringningsstrategierne gennem sæsonen, mens summen af alle slæt viser en tendens til merudbytte for nedfældning. Fire forsøg i 2012 til 2013 viser, at udbyttet i første slæt kløvergræs er signifikant større ved nedfældning med dobbelt skærafstand (34 cm afstand mellem skærene) og ved forsuring af gyllen til ph 6,0 i forhold til slangeudlægning af ubehandlet gylle. Summen af alle slæt viser signifikant højere merudbytte i afgrødeenheder ved nedfældning på dobbelt afstand i forhold til slangeudlagt ubehandlet gylle, nedfældet gylle med 17 cm skærafstand og forsuret gylle til ph 6,5. Endvidere viser forsuring af gylle til ph 6,0 signifikant større udbytte end nedfældning på 17 cm skærafstand. Målinger af ammoniakfordampningen i to af forsøgene viser, at kvælstoftabet har været størst ved slangeudlægning af ubehandlet gylle, og at en øgning af afstanden mellem nedfælderskær og en yderligere ph-sænkning til 6,0 har effekt. Det maksimale tab har været cirka 15 kg kvælstof pr. ha. Strategi for udbringning af gylle til kløvergræs til slæt med bestemmelse af afgrødeskaden fra nedfælderen I 2014 er afsluttet en forsøgsserie med teknikker og strategier ved udbringning af gylle i første- og andetårs kløvergræs til slæt. Forsøgene startede i førsteårs forsøgsmarker i 2012 og 2013, og de sidste tre forsøg afsluttes i andetårs marker i I kløvergræs er der vekselvirkning mellem kvælstof fra gylle og kvælstof, fikseret af kløveren. Denne vekselvirkning udvikler sig i løbet af slætsæsonen, idet kløvertætheden øges ved lave kvælstofniveauer og kompenserer derved for mindre kvælstof. Det betyder, at responsen for tilført kvælstof ofte er lav, ikke mindst når resultatet opgøres som summen af alle slæt. Udnyttelsen af gylle afhænger også af andre parametre, såsom om græs og kløver skades ved overskæring af øverlige rødder af nedfælderskær, eller om tilsætning af syre påvirker græssets eller kløverens vækst. Endelig er der en effekt af køre- og strukturskader fra udbringningen. Nedfældning har en mindre arbejdsbredde end slangeudlægning, som betyder, at en større del af arealet overkøres igennem sæsonen. Tidligere forsøg (Grøn Viden 336) har vist en afgrødeskade i kløvergræs på JB 7 ved 9 meters arbejdsbredde på 7 procent af udbyttet ved den første, tidlige udbringning i en andetårs græsmark, mens skaden blev 2,5 procent ved 24 meters arbejdsbredde. Køreskadens størrelse afhænger af jordtypen, vandindholdet, dæktrykket og af, hvor veletableret græsset er. En del af afgrødeskaden fra første slæt vil også slå igennem ved efterfølgende slæt, men til gengæld vil ny skade til efterfølgende slæt ofte være mindre på grund af en bedre afdræning og mere robust græs. Risikoen for strukturskader ved hjulslip er størst ved nedfældning, hvor nedfælderskærene skal trækkes gennem jorden. Omvendt kan der være en placeringseffekt af gyllen, som sikrer en hurtig optagelse i jord og planter. I tørre perioder kan der være en fordel i, at gyllen nedbringes i jorden, så der ikke afsættes gyllerester i efterfølgende slæt. I forsøgsserien undersøges, om summen af ovenstående parametre påvirker udbyttet af de forskellige slæt forskelligt i henholdsvis første- og andetårs forsøgsmarker. Dog indgår køre- og strukturskader ikke i forsøgene, men derimod i beregning af økonomien ved de forskellige strategier. Forsøgsplanen består af referenceled med stigende tilførsel af kvælstof i handelsgødning og af forsøgsled med forskellige gyllestrategier henover slætsæsonen. Da risikoen for strukturskader fra nedfælderen er størst i det tidlige forår til første slæt, er der forsøgsled, som starter med forsuring og efterfølges af nedfældning eller forsuring til de følgende slæt. For at belyse afgrødeskaden fra nedfælderskærene indgår et forsøgsled med tilførsel af 200 kg kvælstof i handelsgødning og gennemkørsel af parcellen med en tom nedfælder. For årsspecifikke resultater fra 2012 og 2013 henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2012 og 2013, henholdsvis side 398 til 402 og 373 til 379. For de i alt 11 forsøg er der gennemført en statistisk analyse af alle forsøg og af henholdsvis førsteårs og andetårs forsøgene. I det følgende vises først resultaterne af 2014-forsøgene i tre andetårs marker og dernæst det samlede resultat af alle 11 forsøg, uafhængigt af forsøgsmarkens alder. Til sidst vises resultaterne af alle førsteårs og andetårs marker. 359

361 Græsmarksplanter Gødskning Tabel 14. Forsøgsplan for udbringningsteknik og afgrødeskade ved gylleudbringning i kløvergræs til slæt Kløvergræs til slæt Udbringningsmetode før NH 4 -N i gylle Kg N pr. ha NH 4 - N i gylle Handelsgødning Handelsgødning Handelsgødning 1. slæt 2. slæt 3. slæt 1. slæt 2. slæt 3. slæt NH 4 -N i gylle Mineralsk kvælstof i alt f orsøg 1. 0 N N N N x nedfældning Nf Nf Nf x nedfældning (- gylle) Nf Nf Nf x slangeudlægning Sl Sl Sl x forsuring, 2 x nedfældn. Sy Nf Nf x slangeudl., 2 x forsuring Sl Sy Sy x forsuring, 1 x nedfældn. Sy Sy Nf x forsuring Sy Sy Sy forsøg x nedfældning, afgasset gylle Nf Nf Nf Nf: nedfældning, Sl: slangeudlagt, Sy: forsuret, slangeudlagt. Resultater af årets forsøg Forsøgene er gennemført i kløvergræsmarker (græsblanding 22 og 45 i forskellige forsøg) på JB 1, 3 og 4. Forsøgene er placeret i Vest- og Nordjylland. Forsøgene på JB 1 og 3 er vandet med 120 og 180 mm. Forsøgsplanen fremgår af tabel 14. I forsøget i Vestjylland er der tilføjet et ekstra forsøgsled med tre gange nedfældning af afgasset gylle. I dette forsøg er der desuden anvendt afgasset gylle fra en naboejendom ved første gylleudbringning, da ejendommens kvæggylle har været for tyk til udbringning med forsøgsudstyret. ph i ubehandlet gylle varierer fra 6,8 til 7,9, mens den afgassede gylle i det ene forsøg, forsøgsled 12, har en ph-værdi på 8,1. Målet for forsuring har været en ph-værdi i gyllen på 6,0. Ved forsuring er ph reduceret til 5,7 til 6,0 med et gennemsnitligt syreforbrug på 2,6 liter syre pr. ton gylle. Ved anden og tredje gylleudbringning er der fejl ved Agrosmålingen, som betyder, at der er tildelt cirka det dobbelte af den planlagte kvælstofmængde. Med den udbragte gylle er der i alt tilført cirka 50 kg svovl til forsøgsled 8, 90 kg svovl til forsøgsled 9 og 10 og 140 kg svovl pr. ha med svovlsyren til forsøgsled 11. Behovet for svovl til slætgræs er cirka 30 kg pr. ha. Gyllen til første slæt er udbragt mellem 20. marts og 9. april. Til anden slæt er gyllen udbragt mellem 21. og 27. maj og til tredje slæt mellem 26. juni og 4. juli. Omkring første udbringning har temperaturen været 8 til 10 grader C, og der har været svag til frisk vind og skyet. Ved anden udbringning har temperaturen været 22 til 24 grader C, og det har været solrigt og blæsende i de to forsøg og skyet med svagere vind i det tredje. Ved tredje udbringning har der været 15 grader C og vind i det ene forsøg og 22 grader og solrigt i de to andre forsøg. Kg N pr. ha Kvælstofudbytte 1. slæt Total-N, kg pr. ha Stigende N Forsuring Slangeudl. Nedfældning Figur 5. Kvælstofoptagelse som funktion af stigende tilførsel af kvælstof ved første slæt. Slangeudlagt ubehandlet gylle, nedfældet gylle og slangeudlagt forsuret gylle vises som funktion af tilført totalkvælstof og supplerende kvælstof i handelsgødning. 360

362 Græsmarksplanter Gødskning Tabel 15. Resultater af forskellige udbringningsstrategier og afgrødeskade ved gylleudbringning i kløvergræs til slæt, andetårs marken i 2014 og førsteårs marken i (S10) Kløvergræs til slæt Kar. for kløver ved 3. slæt Kløvertæt- hed, afstand, cm Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb., kg N pr. ha Udb. og merudb. pr. ha, alle slæt forsøg, 2. forsøgsår, sum af 4 slæt 1. 0 N 9 16, ,2 74, , ,7 121,4 94, N 8 3,9 17, ,9 76, , ,6 8,7 11, N 7 17, ,8 77, , ,1 8,8 12, N 6 5,6 17, ,0 76, , ,3 6,1 10, x nedfældning 7 5,4 16, ,3 76, , ,9 21,7 23, x nedfældning (- gylle) 6 5,0 17, ,1 76, , ,9 11,1 14, x slangeudlægning 8 3,1 16, ,9 75, , ,5 22,5 22, x forsuring, 2 x nedfældn. 7 16, ,0 77, , ,3 19,7 22, x slangeudl., 2 x forsuring 7 4,1 16, ,5 76, , ,7 17,3 19, x forsuring, 1 x nedfældn. 7 4,7 16, ,3 76, , ,0 19,6 21, x forsuring 7 16, ,9 76, , ,7 18,4 20,7 107 LSD 1 1,9 7,7 6, forsøg 5. 3 x nedfældning 8 6,2 15, ,6 76, , ,6 136,5 112, x nedfældning, afgasset gylle 7 5,8 16, ,4 77, , ,7 2,0-0, forsøg, 1. forsøgsår 1. 0 N 10 16, ,5 75, , ,6 97,5 75, N 6 16, ,2 79, , ,4 17,7 17, N 5 16, ,4 78, , ,9 24,9 23, N 4 16, ,2 79, , ,7 27,0 25, x nedfældning 5 16, ,1 78, , ,8 20,7 20, x nedfældning (- gylle) 5 16, ,8 78, , ,4 13,6 14, x slangeudlægning 6 16, ,9 78, , ,4 19,5 18, x forsuring, 2 x nedfældn. 5 16, ,3 78, , ,4 18,6 18, x slangeudl., 2 x forsuring 5 15, ,8 79, , ,2 16,8 16, x forsuring, 1 x nedfældn. 5 16, ,2 79, , ,7 19,2 18, x forsuring 5 15, ,1 78, , ,8 17,3 15,3 92 LSD 1 ns 4,5 ns 11,0 10, forsøg 5. 3 x nedfældning 6 16, ,5 78, , ,4 131,5 110, x nedfældning, afgasset gylle 5 16, ,4 77, , ,6 4,1 2,0 102 Skala 0-10, 0 = ingen kløver, 10 = 100 pct. dækning af kløver. NDF hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. Resultaterne af summen af alle slæt i de tre forsøg i 2013 og 2014 fremgår af tabel 15. Udvikling i kløverbestand og merudbytte for kvælstof Kløverdækningen er steget med 20 procentenheder fra første til andet forsøgsår, målt ved tredje slæt. Forsøgsled 7 med slangeudlægning af ubehandlet gylle har den største dækning i forsøgsled med gylle. Det kan indikere en lavere kvælstofvirkning af gyllen, eller at nedfælderskær og svovlsyre hæmmer kløveren. Alle øvrige strategier har samme kløverandel i parcellen. Ved gødskning til første slæt er der opnået merudbytter for tilførsel af kvælstof, som det ses i figur 5. Selv om kvælstoftilførslen er angivet i totalkvælstof, er der fuldt merudbytte af kvælstof i gylle i forhold til kurven med handelsgødning. Der er opnået et merudbytte på 10 foderenheder pr. kg tilført kvælstof i gylle og lidt mindre for tilført handelsgødning. Dette viser andre virkninger af gyllen end kvælstof. I forsøget på JB 1 er der meget stor gyllerespons. Her er der lavt kaliumtal ved vækststart (3,, men der er suppleret med 75 kg kalium i kaliumklorid pr. ha ultimo marts. I dette forsøg beregnes værdital af kvælstof i gylle til over 100 i alle forsøgsled. Da værditallet angiver en virkningsgrad af kvælstof i forhold til mineralsk gødning, kan værditallet principielt ikke være over 100, hvorfor resultaterne i denne beregning er nedjusteret til

363 Græsmarksplanter Gødskning 450 Kvælstofudbytte Summen af slæt 140 Udbytte, a.e. pr. ha Kg N pr. ha Udbytte, a.e. pr. ha Kg NH₄-N og handelsg. N pr. ha Merudb. handelsgødning Slangeudl. Nedfældning Forsuring N 200 N 200 N Nf Slangeudlægn. 150 N 250 N Nedfældning Forsurning 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Figur 6. Samlet kvælstofoptagelse som funktion af stigende tilførsel af kvælstof. Tre gange udbringning af henholdsvis slangeudlagt ubehandlet gylle, nedfældet gylle og slangeudlagt forsuret gylle vises som funktion af tilført ammoniumkvælstof og supplerende kvælstof i handelsgødning. I figur 6 ses kvælstofoptagelsen som funktion af tilførslen for summen af alle slæt, og der ses ikke effekt af tilført handelsgødning. For gyllegødede Figur 7. Udbytte i afgrødeenheder fordelt på slæt ved forskellige gødskningsstrategier. forsøgsled har kvælstofoptagelsen været størst i forsøgsled med slangeudlagt ubehandlet gylle, hvor kløverandelen er størst. I figur 7 ses, at der, målt i afgrødeenheder, ikke er forskel mellem udbringningsteknikkerne. Efter de to første slæt er nedfældning og forsuring meget jævnbyrdige, mens tredje og fjerde slæt er lidt større, hvor gyllen nedfældes. Det er samme tendens som i de foregående år. Afgrødeskade fra nedfælderen Ved sammenligning af forsøgsled 3 med forsøgsled 6 ser man effekten af at køre en forsøgsparcel igennem med en nedfælder. Kløverdækningen er vurderet til at være 10 procent lavere efter kørsel med nedfælderen, men har ikke betydning for udbyttet. I førsteårs forsøgsmarkerne fra 2013 viser nedfælderen en negativ udbytteeffekt mellem de to forsøgsled på 9 procent, men denne effekt opvejes, når der kommer gylle i nedfælderen. Konklusionen er derfor, at afgrødeskaden fra nedfælderen er uden betydning for udbyttet. Gylle til kløvergræs, udbragt af AgroTech. (Foto: Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug). Opsamling på tre års forsøgsresultater, summen af første- og andetårs forsøgsmarker I tabel 16 ses resultatet af alle 11 forsøg, dvs. både første og andet forsøgsår. Resultaterne viser den samlede effekt af en bestemt strategi. De første tre slæt med tilhørende udbringningsteknik vises sær- 362

364 Græsmarksplanter Gødskning Tabel 16. Forsøg med forskellige udbringningsstrategier for kvæggylle til kløvergræs til slæt. (S1 Kløvergræs til slæt Kar. for kløver Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK indf, org. stof g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb., kg N pr. ha Udb. og merudb. pr. ha forsøg, 1. slæt 7. Slangeudlægning 6 15, ,1 79, , ,0 43,1 37, Nedfældning 6 15, ,4 80, , ,5 2,1 2, Forsuring 5 14, ,5 80, , ,9 2,8 2, Forsuring 5 14, ,0 79, , ,9 3,1 2, Forsuring 5 14, ,7 79, , ,8 2,8 2,3 106 LSD ns ns ns ns ns forsøg, 2. slæt 7. Slangeudlægning 5 16, ,0 75, , ,2 34,0 27, Nedfældning 5 15, ,7 76, , ,2-1,1-0, Nedfældning 4 15, ,7 76, , ,1-1,7-0, Forsuring 4 15, ,3 75, , ,3 0,8 0, Forsuring 4 15, ,1 76, , ,2 0,6 1,0 104 LSD ns 0,08 0,4 2,2 1, forsøg, 3. slæt 7. Slangeudlægning 7 18, ,9 72, , ,0 24,1 18, Nedfældning 6 18, ,2 73, , ,2 1,5 1, Nedfældning 5 19, ,5 73, , ,0 1,1 1, Nedfældning 5 19, ,0 73, , ,4-1,3-0, Forsuring 5 19, ,7 73, , ,2 0,2 0,5 103 LSD 14 0,07 ns ns ns forsøg, summen af 4 slæt 7. 3 x slangeudlægning 7 16, ,6 76, , ,8 123,2 100, x nedfældning 6 16, ,2 76, , ,6 3,1 3, x forsuring, 2 x nedfældn. 6 16, ,9 77, , ,2 0,8 2, x forsuring, 1 x nedfældn. 6 16, ,5 76, , ,1 1,2 2, x forsuring 6 16, ,7 76, , ,2-0,4 0,8 101 LSD ns ns ns 4,1 5,4 Skala 0-10, 0 = ingen kløver, 10 = 100 pct. dækning af kløver. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte, NEL 20 a.e. Værdital, alle år 1. års marken 2. års marken 1.slæt 2.slæt Alle slæt 1.slæt 1.slæt 2.slæt Alle slæt Antal forsøg x slangeudlægning x nedfældning x forsuring, 2 x nedfældn x forsuring, 1 x nedfældn x forsuring skilt og nederst det samlede resultat af alle fire slæt gennem vækstsæsonen. Kløverandelen stiger ved slangeudlægning af ubehandlet gylle gennem sæsonen, og kløverandelen er lidt lavere i parceller, hvor der indgår forsuring, i forhold til parceller med konsekvent nedfældning. Forsøgene viser ikke signifikante udbytteforskelle mellem udbringningsmetoderne til første slæt, men forsuring og nedfældning giver 6 til 7 procent mere i udbytte end slangeudlagt gylle. Til anden slæt er der signifikant mindre udbytte i forsøgsled 8, hvor der nedfældes gylle efter forsuring og slangeudlægning til første slæt, sammenlignet med forsuring ved begge udbringninger. Dette gælder både udbyttet i afgrødeenheder, råprotein og tørstof. Udbyttet af afgrødeenheder og summen af alle 363

365 Græsmarksplanter Gødskning Udbytte, a.e. pr. ha Udbytte, a.e., alle forsøg x slangeudlægn. 3 x nedfældning slæt fremgår af figur 8 og viser ikke signifikant forskel mellem strategierne, men en tendens til størst udbytte ved nedfældning. De beregnede værdital viser, at i førsteårs marken er kvælstofudnyttelsen størst første gang, der anvendes forsuring, men ved gentagen nedfældning opnås en større kvælstofudnyttelse af alle slæt. I andetårs marken er kvælstofresponsen lav, og dermed bliver værditalsberegningen usikker. Værdital fra første slæt viser, at nedfældning og forsuring er ligeværdige. Beregning af økonomien ved de forskellige strategier Anvendes de opnåede udbytter, og det antages, at den samlede udbragte gyllemængde pr. sæson udgør 70 ton pr. ha ( ton), at syreprisen er 2,25 kr. pr. liter, og at meromkostningen for gylleudbringning med henholdsvis nedfældning og forsuring er ens (+ 4 kr. pr. ton i forhold til slangeudlægning af ubehandlet gylle), så fås resultaterne i tabel 17. I tabellen er regnet på strukturskader fra nedfælderens mindre arbejdsbredde i forhold til slangeudlagt gylle, idet en merskade på 5 procent svarer til en skade på 8 procent ved nedfældning og en skade ved slangeudlægning på 3 procent. Afgrødeprisen er 101 kr. pr. afgrødeenhed. Der er regnet med samme procentvise skade i alle slæt ud fra, at skaden i efterfølgende slæt er mindre, men at der skal tillægges akkumuleret skade fra tidligere slæt. 1 x fors., 2 x nedf. 2 x fors., 1 x nedf. 3 x forsuring 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Figur 8. Udbytte af afgrødeenheder ved forskellig gyllestrategi i kløvergræs, alle forsøg 2012 til Tabel 17. Meromkostning og nettoresultat af de forskellige strategier, 11 forsøg Meromkostning i forhold til slangeudlægning: Udbringning, køreskade og syreforbrug Ekstra køreskade v. nedfældn. Syreforbrug, liter pr. ton gylle Meromkostning, kr. pr. ha 5,0 pct. 2,5 pct. 1,25 pct. 2 l 1 l 2 l 1 l 2 l 1 l 3 x slangeudlægning x nedfældning x forsuring, 2 x nedfældn x forsuring, 1 x nedfældn x forsuring Nettoresultat i forhold til slangeudlægning, ud fra opnåede udbytter, 11 forsøg Nettoresultat, kr. pr. ha Ekstra køreskade v. nedfældn. 5,0 pct. 2,5 pct. 1,25 pct. Syreforbrug, liter pr. ton gylle 2 l 1 l 2 l 1 l 2 l 1 l 3 x slangeudlægning x nedfældning x forsuring, 2 x nedfældn x forsuring, 1 x nedfældn x forsuring I tabellen er der indregnet en gødningsbesparelse i indkøbt svovl fra syren, svarende til behovet ved to forskellige syreniveauer. Der er regnet med en pris på svovl på 2 kr. pr. kg og et behov på 30 kg svovl pr. ha. Udbyttet af de forskellige slæt er udbytterne fra tabel 16. Ved beregning af nettoresultatet for de forskellige strategier nederst i tabellen anvendes merudbytterne af alle slæt. Tabellen viser, at de forskellige strategier er jævnbyrdige på omkostningssiden. Indregnes udbytteeffekten, opnået i de 11 forsøg, ses det, at jo større andel af slættene, der får udbragt gylle ved nedfældning, des bedre resultat. Dette ses ved alle niveauer af ekstra køreskader og syreforbrug. Resultater af førsteårs forsøg med forskellige gyllestrategier Resultatet af seks førsteårs forsøgsmarker er vist i tabel 18. Kløverdækningen ved forsøgsstart har været 50 procent. Ved første slæt er udbyttet i kvælstof og afgrødeenheder størst ved forsuring, men forskellene mellem udbringningsmetoderne 364

366 Græsmarksplanter Gødskning Tabel 18. Forsøg med forskellige udbringningsstrategier for kvæggylle til kløvergræs til slæt, første år. (S12) Kløvergræs til slæt Kar. for kløver Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb., kg N pr. ha Udb. og merudb. pr. ha forsøg, 1. slæt 7. Slangeudlægning 5 16, ,4 79, , ,0 45,8 39, Nedfældning 5 15, ,2 79, , ,3 0,9 0, Forsuring 5 15, ,0 79, , ,0 3,2 2, Forsuring 5 15, ,4 79, , ,2 3,9 3, Forsuring 5 14, ,6 78, , ,7 1,5 0,6 102 LSD ns ns 0,8 ns ns forsøg, 2. slæt 7. Slangeudlægning 5 15, ,6 76, , ,5 29,3 24, Nedfældning 4 15, ,1 77, , ,4 0,0 0, Nedfældning 4 15, ,9 77, , ,1-0,7 0, Forsuring 4 15, ,1 76, , ,4 1,9 1, Forsuring 3 15, ,4 77, , ,3 2,5 2,5 110 LSD 21 0,12 0,3 1,9 1, forsøg, 3. slæt 7. Slangeudlægning 6 18, ,5 73, , ,0 26,7 20, Nedfældning 5 18, ,0 74, , ,3 2,8 2, Nedfældning 4 19, ,9 74, , ,0 1,8 1, Nedfældning 4 19, ,5 75, , ,2 0,0 0, Forsuring 4 19, ,2 74, , ,2 0,3 0,6 103 LSD ns 0,09 ns ns ns forsøg, summen af 4 slæt 7. 3 x slangeudlægning 7 16, ,1 77, , ,5 119,6 98, x nedfældning 6 16, ,8 77, , ,8 3,6 4, x forsuring, 2 x nedfældn. 5 16, ,0 77, , ,3 2,4 3, x forsuring, 1 x nedfældn. 5 16, ,7 77, , ,3 2,6 3, x forsuring 5 16, ,6 77, , ,4 0,4 0,5 101 LSD ns ns ns ns ns Skala 0-10, 0 = ingen kløver, 10 = 100 pct. dækning af kløver. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte, NEL 20 a.e. er ikke signifikante. Ved anden slæt er der signifikant større udbytte i forsøgsled med forsuring af gylle i forhold til forsøgsled med nedfældning af gylle. I forsøgsled 8, hvor der til anden slæt nedfældes for første gang, er udbyttet mindst. Formålet med forsøgsled 8 er en strategi, hvor man ønsker at undgå strukturskader fra nedfælderen til første slæt, hvor græsmarken er mest skrøbelig og ofte våd. Udbyttet i forsøgsled 8 er signifikant mindre end i forsøgsled med forsuring, både hvad angår protein, tørstof og afgrødeenheder. Ved tredje slæt er der ikke signifikante udbytteforskelle mellem strategierne, men de største udbytter er ved nedfældning - jo flere gange, jo større udbytte. Udbyttet i afgrødeenheder og summen af slæt ses i figur 9 og viser, at forsøgsled 8 har indhentet det tabte udbytte fra anden slæt. Denne strategi kan derfor være relevant på forårsvåde marker eller i en svag, nyetableret kløvergræs. Udbytte, a.e. pr. ha Udbytte, a.e., 1. forsøgsår 3 x slangeudlægn. 3 x nedfældning 1 x fors., 2 x nedf. 2 x fors., 1 x nedf. 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Figur 9. Udbytte i afgrødeenheder ved forskellig gyllestrategi i kløvergræs, første forsøgsår. 3 x forsuring 365

367 Græsmarksplanter Gødskning Størst udbytte i sidste slæt opnås ved nedfældning. Det giver et lille udslag på det samlede resultat til fordel for nedfældning. En opgørelse af kløverandelen fra første til tredje slæt viser, at der er mest kløver i parceller med slangeudlægning af ubehandlet gylle, uændret kløverandel ved nedfældning og en lille reduktion i kløveren, hvor der er anvendt forsuret gylle. Resultater af andetårs forsøg med forskellige gyllestrategier I tabel 19 ses resultaterne af fem af de foregående seks fastliggende forsøg med samme gyllestrategi i andet forsøgsår. Hvor gyllen blev nedfældet i år 1, er der god effekt af nedfældning før første slæt. Samme tendens ses ved forsuring, men der er ikke signifikante forskelle. Slangeudlægning af ubehandlet gylle har givet mindst. Ved anden slæt er det derimod slangeudlagt ubehandlet gylle, der har givet mest, men der er ikke signifikante forskelle. Udbytte, a.e. pr. ha Udbytte, a.e., 2. forsøgsår 3 x slangeudlægn. 3 x nedfældning 1 x fors., 2 x nedf. 2 x fors., 1 x nedf. 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Figur 10. Udbytte i afgrødeenheder ved forskellig gyllestrategi i kløvergræs, andet forsøgsår. 3 x forsuring Tabel 19. Forsøg med forskellige udbringningsstrategier for kvæggylle til kløvergræs til slæt, andet forsøgsår. (S13) Kløvergræs til slæt Kar. for kløver Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb., kg N pr. ha Udb. og merudb. pr. ha forsøg, 1. slæt 7. Slangeudlægning 6 14, ,1 79, , ,0 39,9 35, Nedfældning 6 14, ,5 80, , ,8 3,6 3, Forsuring 5 13, ,4 80,9 97 6, ,9 2,3 2, Forsuring 5 14, ,7 80,3 98 6, ,6 2,2 2, Forsuring 5 15, ,0 80, , ,8 4,4 4,4 113 LSD ns ns ns ns ns forsøg, 2. slæt 7. Slangeudlægning 6 16, ,7 73, , ,9 39,5 31, Nedfældning 6 16, ,4 75, , ,0-2,4-1, Nedfældning 5 16, ,4 76, , ,1-3,0-1, Forsuring 5 15, ,5 74, , ,2-0,7-0, Forsuring 5 16, ,6 75, , ,1-1,6-0,8 97 LSD ns 0,08 ns ns ns forsøg, 3. slæt 7. Slangeudlægning 8 18, ,1 70, , ,9 21,0 15, Nedfældning 7 18, ,2 70, , ,1 0,0 0, Nedfældning 6 20, ,8 70, , ,0 0,3 0, Nedfældning 6 19, ,7 70, , ,5-2,9-1, Forsuring 6 19, ,9 71, , ,1 0,0 0,3 102 LSD 23 ns ns ns ns forsøg, summen af 4 slæt 7. 3 x slangeudlægning 8 16, ,7 75, , ,4 127,4 102, x nedfældning 7 16, ,3 75, , ,4 2,5 3, x forsuring, 2 x nedfældn. 6 16, ,4 76, , ,1-1,1 1, x forsuring, 1 x nedfældn. 7 16, ,9 75, , ,2-0,6 1, x forsuring 7 16, ,4 76, , ,0-1,3 1,1 101 LSD ns ns ns ns ns Skala 0-10, 0 = ingen kløver, 10 = 100 pct. dækning af kløver. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte, NEL 20 a.e. 366

368 Græsmarksplanter Gødskning Når summen af alle fire slæt opgøres, er der ikke forskel mellem udbringningsstrategierne, men størst samlet udbytte ved nedfældning, som det fremgår af figur 10. I andet forsøgsår er kløverandelen størst ved slangeudlægning af ubehandlet gylle og lavere i forsøgsled, hvor der har været anvendt forsuring i løbet af vækstsæsonerne, men fra første til tredje slæt er andelen steget i alle parceller. Betydning af afstanden mellem nedfælderskær og af ph-sænkning ved slangeudlægning af gylle I 2012 og 2013 er der gennemført en forsøgsserie i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitetet i Kiel med udbringning af gylle med nedfælder med varierende afstand mellem skærene og med slangeudlægning af ubehandlet gylle og af gylle, forsuret til henholdsvis ph 6,0 og 6,4. Se Oversigt over Landsforsøgene 2012, side 403 til 406 og Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 379 til 383. Formålet er at undersøge, om der er udbytteforskelle ved de forskellige udbringningsmetoder, og at undersøge, om eventuelle udbytteforskelle kan forklares ud fra ammoniakfordampningen. Tabet af ammoniak er målt i et forsøg ved Jyndevad i både 2012 og 2013 samt i forsøget i Tyskland, ligeledes i begge forsøgsår. Der er i alt udført tre forsøg ved Jyndevad Forsøgsstation og et forsøg ved Agerskov i kløvergræs til slæt (to forsøg i henholdsvis 2012 og 2013). Alle forsøg er gennemført på vandet JB 1. Endvidere er der gennemført to forsøg i Nordtyskland i rent græs på stiv lerjord med en tilførsel af kvælstof, som er 80 kg højere pr. ha end i de danske forsøg. De tyske forsøg er gjort op i Oversigt over Landsforsøgene 2013 og vil kun blive omtalt i det efterfølgende afsnit om måling af ammoniakfordampningstabet. Udbytte, a.e. pr. ha Slangeudl. Udbytte, a.e i kløvergræs Nedf. 17 cm I 2012 er der tildelt gylle til de to første slæt, mens der i 2013 er tildelt gylle før alle fire slæt. Udvikling i kløvertæthed og udbytter ved forskellige udbringningsteknikker Forsøgsresultaterne af de fire danske forsøg fremgår af tabel 20. Forsøgene har haft en forholdsvis lav kløvertæthed på 30 procent dækning fra start, hvilket giver udslag for tilførsel af kvælstof. Udbyttet af første slæt viser et signifikant merudbytte ved nedfældning af gylle på dobbelt afstand og ved slangeudlagt forsuret gylle til ph 6,0 i forhold til slangeudlægning af ubehandlet gylle. Merudbyttet er signifikant, både målt i afgrødeenheder og tørstofudbytte. Nedf. 34 cm Forsuret, ph 6,5 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Figur 11. Udbytte i afgrødeenheder ved forskellig gyllestrategi i kløvergræs. Forsuret, ph 6,0 Nedfældet til venstre og slangeudlagt forsuret gylle i kløvergræs. Ved nedfældning er gylleoverfladen meget lille, og begge metoder er effektive til at reducere ammoniakfordampningen. (Fotos: Annette V. Vestergaard, Videncentret for Landbrug). 367

369 Græsmarksplanter Gødskning Tabel 20. Forsøg med forskellige udbringningsstrategier for kvæggylle til kløvergræs til slæt. (S14) Græs til slæt Kar. for kløver Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK org. stof indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udb., kg N pr. ha Udb. og merudb. pr. ha forsøg, 1. slæt 7. Slangeudlægning 3 17, ,5 78, , ,0 41,7 35, Nedfældning, 17 cm 3 17, ,2 78, , ,2 1,2 0, Nedfældning, 34 cm 3 17, ,2 78, , ,5 5,1 4, Forsuring, ph 6,5, slangeudl. 2) 3 16, ,4 77, , ,6 3,8 2, Forsuring, ph 6,0, slangeudl. 3 17, ,3 76, , ,0 7,7 5,7 116 LSD ns ns ns 4,1 3, forsøg, 2. slæt 7. Slangeudlægning 4 16, ,5 75, , ,5 27,3 21, Nedfældning 17 cm 3 15, ,2 74, , ,1-0,7-0, Nedfældning 34 cm 3 15, ,2 74, , ,3 3,4 2, Forsuring, ph 6,5, slangeudl. 3 16, ,4 74, , ,1 0,6 0, Forsuring, ph 6,0, slangeudl. 2 16, ,3 75, , ,2 0,1 0,0 100 LSD ns ns ns ns ns forsøg, 3. slæt 7. Slangeudlægning 4 16, ,6 72, , ,5 20,8 15, Nedfældning 17 cm 4 15, ,9 73, , ,1-1,0-0, Nedfældning 34 cm 4 15, ,3 73, , ,1-0,6-0, Forsuring, ph 6,5, slangeudl. 4 16, ,2 71, , ,0-0,1 0, Forsuring, ph 6,0, slangeudl. 3 16, ,7 72, , ,4-0,7-0,5 97 LSD ns ns ns ns ns forsøg, summen af 4 slæt 7. Slangeudlægning 5 16, ,0 76, , ,0 100,6 81, Nedfældning 17 cm 4 16, ,0 76, , ,3-2,4-2, Nedfældning 34 cm 4 16, ,5 76, , ,5 6,7 5, Forsuring, ph 6,5, slangeudl. 3 15, ,8 76, , ,2-1,0-1, Forsuring, ph 6,0, slangeudl. 2 17, ,0 75, , ,2 5,1 3,5 104 LSD ns ns ns ns 5,4 Skala 0-10, 0 = ingen kløver, 10 = 100 pct. dækning af kløver. 2) Analysedata for 3. slæt mangler, og leddet indeholder derfor usikkerhed. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Fht. for udbytte, NEL 20 a.e. Ved anden slæt er der ikke udbytteforskel mellem teknikkerne, men 11 procent større udbytte ved nedfældning på dobbelt afstand. Kløverandelen er lavere i forsøgsled med forsuring til ph 6,0. For summen af alle slæt ses det i figur 11, at nedfældning på dobbelt afstand giver signifikant merudbytte på 560 foderenheder pr. ha i forhold til slangeudlagt ubehandlet gylle. Kvælstofoptagelsen i dette forsøgsled er godt 11 kg pr. ha højere end i de øvrige forsøgsled. Forsuring til ph 6,0 giver et ikke signifikant merudbytte på 350 foderenheder, mens nedfældning på 17 cm og forsuring til ph 6,5 giver negative merudbytter på henholdsvis 200 og 110 foderenheder pr. ha. Resultaterne tyder på, at der har været afgrødeskade fra nedfælderen ved 17 cm skæreafstand, og at kløvergræsset er i stand til at opsamle og udnytte kvælstof, udbragt på dobbelt skærafstand. Endvidere tyder resultaterne på, at selv om forsuring til ph 6,0 reducerer kløverandelen, er der tendens til merudbytte. Syreforbrug og svovlbehov Syreforbruget ved en ph-reduktion til 6,5 har været 2 til 3 liter pr. ton gylle og knap det dobbelte ved forsuring til ph 6,0. Ved et syreforbrug på henholdsvis 2 og 4 liter pr. ton gylle giver to udbringninger af henholdsvis 80 og 50 kg ammoniumkvælstof i gylle en svovltilførsel på henholdsvis 70 og 140 kg pr. ha. Udbringes gylle til fire slæt med 80, 50, 40 og 30 kg ammoniumkvælstof pr. ha, svarer det til en svovltilførsel på 100 og 200 kg svovl pr. ha. Syreforbruget i praksis er ofte lavere, især ved markforsuring. Behovet er 30 kg svovl pr. ha. 368

370 Græsmarksplanter Gødskning Nedfældning og forsuring er effektive til at reducere ammoniakfordampningen Af Tavs Nyord, Aarhus Universitet I årene 2012 og 2013 gennemførte Videncentret for Landbrug, Leuphana Universität Lüneburg, Christian Albrechts Universität i Kiel og Aarhus Universitet ovenstående forsøgsserie for at undersøge forskellige strategier for udbringning af gylle til slætgræs. Ammoniak blev målt efter hver gylleudbringning i tre til fem dage i en forsøgsserie i Danmark og en i Tyskland, udført i 2012 og gentaget i I 2012-forsøget blev der tildelt gylle til de første to slæt i Danmark. I 2013 blev der udbragt gylle før alle fire slæt. I Tyskland blev der udbragt gylle og målt ammoniaktab fire gange begge år. Se eventuelt forsøgsbeskrivelse og resultater heraf i Oversigt over Landsforsøgene 2012 og I figur 12 er det totale ammoniaktab for alle gylleudbringninger i 2012 og 2013 vist for henholdsvis forsøget i Tyskland og Danmark. Der er tabt væsentligt flere kg ammoniak i det tyske forsøg end i forsøget i Danmark. Dette hænger sandsynligvis sammen med flere faktorer. Først og fremmest er der to målinger mere i de tyske forsøg, hvilket naturligt har øget det samlede tab af ammoniak. Dernæst er der bragt mere gylle ud pr. ha (se Oversigt over Landsforsøgene 2013, side 379), hvilket øger potentialet for fordampet ammoniak fra gyllen. Sidst, men ikke mindst, så var forsøget placeret på en mark med væsentligt større vindeksponering end i Danmark, hvor der var læhegn rundt om marken. Da vindhastighed er den klimamæssige faktor, der har størst betydning for ammoniaktabet fra udbragt gylle, vil det generelt højere luftskifte på marken i Tyskland medføre et større tab. Det er meget i øjnefaldende, at den reducerende effekt på ammoniaktabet af forsuring til ph 6,0 og nedfældning med 34 cm afstand mellem nedfælderskærene stort set er identisk mellem det tyske og det danske forsøg. Der er i begge forsøg signifikant forskel mellem tabet fra referencebehandlingen (slæbeslangeudbringning af ubehandlet gylle) og behandlingerne, hvad enten det er nedfældning eller forsuring. Forsuring til ph 6,0 reducerer ammoniaktabet til cirka 30 procent af tabet fra referencen, hvorimod tabet kun reduceres til omtrent 50 procent ved forsuring til ph 6,5. Forklaringen er, at lavere ph i gyllen reducerer andelen af fri ammoniak, der kan fordampe fra gyllen. Det er også vist, at øges tilsætningen af syre til gyllen, så Akkumuleret NH₃-tab, kg N pr. ha a Slæbeslanger d Tab af ammoniak c Forsuret 6,0 e Figur 12. Det samlede ammoniaktab fra forsøg i Tyskland (grøn) og Danmark (orange), udført i årene 2012 og Bogstaverne over søjlerne indikerer, om ammoniaktabene er signifikant forskellige i forhold til tabet ved referencebehandlingen, der er slæbeslangeudbringning af ubehandlet kvæggylle (markeret med henholdsvis a og d). ph falder, bliver perioden længere, hvor ph i jorden/gylleoverfladen er reduceret i forhold til jord/ gylleoverfladen, hvor gyllen ikke er forsuret. Det skal her understreges, at disse reduktionsprocenter er opnået ved tildeling af 2 til 4 liter svovlsyre pr. ton gylle, der typisk kræves for at reducere ph i kvæggylle til 6,0 og 6,5. Ved nedfældning opnås omtrent samme reduktion i ammoniakfordampning fra den udbragte gylle som ved forsuring. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i det tyske forsøg er signifikant højere ammoniaktab ved nedfældning med 17 cm afstand mellem skærene i forhold til nedfældning med 34 cm afstand mellem skærene. Der er samme tendens i de danske forsøg, men her er forskellen ikke signifikant. Forklaringen på denne forskel skal sandsynligvis findes i det faktum, at overfladearealet af gyllen reduceres markant mere ved stor afstand mellem skærene i forhold til kun 17 cm afstand. Dette er tankevækkende, da mange gyllenedfældere produceres med 16 til 25 cm afstand mellem skærene. Forskellen på effekten de to forsøg imellem kan skyldes, at nedfældning er nemmere i de danske forsøg end i de tyske, hvilket hænger sammen med forskellen mellem jordtyperne. I de danske forsøg opnås en god nedfældning, dvs. at rillen fra nedfælderskærene kan indeholde bc Forsuret 6,5 ab Nedfældet 17 cm Nedfældet 34 cm målinger Tyskland målinger Danmark e e c e 369

371 Græsmarksplanter Høst- og udlægsmetoder Tabel 21. Gassers bidrag til lugt, målt i 24 timer efter udbringning af kvæggylle på slætgræs. Tallene angiver såkaldte lugtaktivitetsværdier pr. m 3 luft (OU pr. m 3 ), passeret igennem målekamre, netop som koncentrationen af det enkelte stof er størst Lugtstof Ubehandlet Forsuret ph 6,0 Nedfældet 34 cm p-cresol C 5 -carboxylsyre Smørsyre Trimethylamin Eddikesyre ,3-Butandione Methanethiol ethylphenol Propionsyre gyllen. Modsat i Tyskland, hvor den meget lerede jord betyder, at der ved flere udbringninger ikke opnås en tilstrækkelig nedfælderdybde. Dette kan betyde, at mere eller mindre af jordoverfladen bliver dækket med gylle, når der nedfældes med lille afstand mellem skærene, hvorimod der er tydelige, større striber uden gylle, når der bliver nedfældet med stor afstand. Nedfælderen kan også penetrere væsentligt dybere, når kun det halve antal skiveskær skal trænge ned i jorden. Dette gør, at overfladearealet af gyllen reduceres markant ved nedfældning med 34 cm afstand mellem skærene i forhold til både referencen og nedfældning med 17 cm afstand. Det er vist i mange forsøg, at ammoniakfordampningen hænger nøje sammen med overfladearealet af gyllen efter udbringning. Endelig opsuges gyllen hurtigere i den lette sandjord fremfor i den stive marskjord. Lugtmålinger af udbragt gylle I tabel 21 er nogle af de gasser, der er målt i luften efter udbragt gylle, medtaget. Der er kun vist stoffer, som optræder i så store koncentrationer, at de sandsynligvis bidrager til lugten af den udbragte gylle. Dette er fundet ved at dividere koncentrationen af de enkelte stoffer med lugttærsklen, der er fastlagt for hvert enkelt stof. Det vil sige, at de største værdier, vist i tabellen, har bidraget mest til lugten. Deraf fremgår, at p-cresol er det stof, der lugter mest efter udbringning af kvæggylle. Dernæst ses det også, at flere af de kortkædede, organiske syrer bidrager til lugten. Både p-cresol og de organiske syrer optræder i større koncentrationer, når gyllen er forsuret, hvilket egentlig ikke er overraskende, da lavere ph medfører, at en større andel af disse stoffer er flygtige og dermed kan fordampe fra gyllen. Nedfældning har en klart reducerende effekt på fordampningen af p-cresol fra gyllen, og da dette stof betyder meget for lugten fra netop denne gylle, resulterer det også i en markant mindre lugt, når gyllen nedfældes frem for at blive bragt ud på jordoverfladen, hvad enten gyllen er forsuret eller ej. Høst- og udlægsmetoder Ribbehøst i vårbyg giver større udbytte og lavere foderværdi Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech Ribbehøst af vårbyg har givet større udbytte, men med en lavere fordøjelighed og lavere energikoncentration end vårbyg mejetærsket ved modenhed. Ved ribbehøst er udbyttet af tørstof og afgrødeenheder steget fra første til sidste tidspunkt, og der er opnået op til 26 procent større udbytte af afgrødeenheder end ved alm. mejetærskning. Udbyttet af efterafgrøde har ikke været påvirket af tidspunktet for høst af vårbyggen, men kvælstofgødskning har øget tørstofudbyttet med mellem 9 og 12 hkg pr. ha. Forsøgene I 2014 er der gennemført to forsøg på JB 1 med ribbehøst af vårbyg, efterfulgt af efterafgrøde af italiensk rajgræs. Målinger af dæksæden er gennemført i storparceller i hele markens længde. Målinger af halm og efterafgrøden er foretaget i småparceller på tværs af storparcellerne i en stribe med italiensk rajgræs. Som grundbehandling i hele marken er der udsået 160 kg vårbyg pr. ha samt 6 kg alm. rajgræs pr. ha af den sildige sort Trani. Vårbyggen er sået henholdsvis 28. marts og 20. april. Italiensk rajgræs er sået henholdsvis 10. og 25. april med 10 kg pr. ha af sorten Dasas. Dæksæden er gødsket med 90 til 110 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning og husdyrgødning. Ukrudt og sygdomme er bekæmpet efter behov. Der er ikke vandet. Vårbyggen er høstet på tre forskellige tidspunkter med finsnitter med ribbebord og med mejetærsker ved modenhed. Se tabel 22. Udbyttet er på hvert høsttidspunkt målt ved tre træk ned gennem hele marken. Efter høst af dæksæden er der i striben med italiensk rajgræs lavet behandlinger inden for hvert høsttidspunkt, hvor strå enten er fjernet eller efterladt indtil oktober, og hvor efterafgrøden enten er ugødsket eller tilført 50 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Halm er fjernet og udbyttet målt 31. juli og 19. august, og efterafgrøden er gødsket 7. og 29. august. Udbytte af efterafgrøde med og uden halm er målt 14. og 28. oktober. 370

372 Græsmarksplanter Høst- og udlægsmetoder Tabel 22. Høsttid for dæksæd af vårbyg, ribbehøstet og mejetærsket. (S15) Høstmetode og høsttid for dæksæd Høstdato Pct. tørstof Da både halm og efterafgrøde kan anvendes i biogasproduktion, kan det være en mulighed at lade kornstrået fra ribbehøsten stå på marken indtil efteråret, hvor halm og efterafgrøde kan høstes og ensileres samlet. Det er dog relevant at sammen- råprotein Pct af tørstof stivelse sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof hkg tørstof Udbytte pr. ha hkg stivelse hkg råprotein NEL 20 a.e forsøg ) Ribbehøstet 1. høsttid 17/7 8/7 39,0 8,9 44,2 6,4 24,5 57,2 81,0 6,64 53,4 23,7 4,7 47,8 Ribbehøstet 2. høsttid 23/7 17/7 54,5 8,7 50,9 2,7 23,3 63,4 83,1 6,83 72,1 36,7 6,2 66,2 Ribbehøstet 3. høsttid 30/7 23/7 80,2 8,6 52,3 2,3 24,9 65,3 82,9 6,88 81,3 42,3 6,8 75,0 Mejetærsket modenhed 10/8 30/7 83,3 9,7 58,3-16,6 66,0 86,2 7,27 60,8 35,5 5,9 59,5 LSD 9,1 0,3 2,6 ns 3,2 4,3 2,0 0,24 15,3 6,3 0,9 12,7 Forsøg ved Ølgod. 2) Forsøg ved Haverslev. Udbytte af vårbyg Tørstofindholdet i det ribbehøstede korn er steget fra første til tredje høsttidspunkt. Se tabel 22. Det optimale vandindhold for ensilering af ribbehøstet korn på cirka 35 procent er passeret mellem andet og tredje høsttidspunkt. Sukkerindholdet er faldet, mens indholdet af stivelse er steget fra første høsttidspunkt og frem til modenhed. Generelt har der været højere indhold af stivelse, lavere indhold af NDF og højere fordøjelighed af NDF og organisk stof i korn, mejetærsket ved modenhed, end i ribbehøstet korn. Energikoncentrationen har været mellem 5 og 9 procent lavere i ribbehøstet korn end i mejetærsket korn. Udbyttet af tørstof, stivelse, protein og afgrødeenheder er steget fra første til sidste tidspunkt for ribbehøst. For andet og tredje ribbehøsttidspunkt har disse udbytter været større end for mejetærsket korn. Forskellene er dog kun signifikante ved tredje høsttidspunkt. Udbytte af efterafgrøde Tørstofudbyttet af efterafgrøden i oktober er vist i tabel 23 for parceller, hvor halmen er fjernet lige efter høst af dæksæden. Det mindre udbytte i det ene forsøg skyldes blandt andet, at vårbyggen er sået tidligere og har udviklet sig kraftigere og har trykket efterafgrøden. Der har ikke været signifikant virkning af høsttidspunktet for korn, og ribbehøst op til 22 til 24 dage tidligere end mejetærskning ved modenhed har således ikke medført noget sikkert merudbytte i efterafgrøden. I begge forsøg har gødskning af efterafgrøden øget tørstofudbyttet signifikant. Tabel 23. Udbytte af efterafgrøde efter vårbyg som dæksæd Høstmetode og høsttid for dæksæd Høstdato for dæksæd Kvælstofgødskning af efterafgrøde, kg pr. ha Pct. tørstof Udbytte pr. ha, hkg tørstof forsøg 001 2) 002 3) Ribbehøstet 1. høsttid 17/7 8/7 0 25,7 30,5 20,5 7,0 Ribbehøstet 2. høsttid 23/7 17/7 0 24,2 29,8 23,6 8,9 Ribbehøstet 3. høsttid 30/7 23/7 0 26,3 29,7 20,9 5,0 Mejetærsket modenhed 10/8 30/7 0 24,8 28,6 20,2 3,9 Ribbehøstet 1. høsttid 17/7 8/ ,7 21,6 32,0 16,3 Ribbehøstet 2. høsttid 23/7 17/ ,4 23,7 28,0 16,5 Ribbehøstet 3. høsttid 30/7 23/ ,8 24,6 28,6 21,0 Mejetærsket modenhed 10/8 30/ ,1-17,3 Gennemsnit, kvælstofgødskning 0 25,3 29,6 21,3 6, ,0 24,3 29,5 17,8 LSD, høsttid dæksæd ns ns ns ns LSD, kvælstofgødskning efterafgrøde 1,0 2,1 2,5 2,4 LSD, vekselvirkning høsttid x gødskning ns ns ns ns Halmen er fjernet i alle parceller henholdsvis 19. august og 31. juli i de to forsøg. 2) Forsøg ved Ølgod. 3) Forsøg ved Haverslev. 371

373 Græsmarksplanter Høst- og udlægsmetoder Tabel 24. Udbytte af halm og efterafgrøde efter ribbehøstet vårbyg som dæksæd Tidspunkt for høst af halm Kvælstofgødskning af efterafgrøde, kg pr. ha Udbytte pr. ha, hkg tørstof Relativt udbytte, pct. af udbytte ved augusthøst forsøg 001 2) 002 3) August 0 34,9 49, Oktober 0 34,6 28, August 50 42,8 60, Oktober 50 37,5 31, Gennemsnit, halmhøsttid August 38,8 55, Oktober 36,1 29, Gennemsnit, kvælstofgødskning 0 34,8 39, ,2 46,1 - - LSD, halmhøsttid 2,4 4,9 LSD, kvælstofgødskning 2,4 4,9 LSD, vekselvirkning halmhøsttid x gødskning 3,3 ns Ved halmhøst i august er udbyttet beregnet som summen af udbyttet ved separat høst af halm og efterafgrøde. Ved halmhøst i oktober er halmen høstet sammen med efterafgrøden. 2) Forsøg ved Ølgod. 3) Forsøg ved Haverslev. ligne udbyttet ved samlet høst af halm og efterafgrøde med summen af udbyttet ved separat høst af halm lige efter kornhøst og høst af efterafgrøde i oktober. I tabel 24 er vist det samlede tørstofudbytte af halm og efterafgrøde som gennemsnit af de tre tidspunkter for ribbehøst. Udbyttet har været mellem 1 og 49 procent mindre, når halm og efterafgrøde er høstet samlet i oktober end ved separat høst. Udbytterne kan dog være påvirket af forskellig stubhøjde ved de to høsttidspunkter. I 2014 er udbyttet af korn og efterafgrøde belyst i to forsøg med ribbehøst af vårbyg. Øverst ses ribbehøst ved udbyttemåling i storparceller. Nederst ses vårbyg før og efter ribbehøst. (Fotos: Søren Ugilt Larsen, Agro- Tech og Jens Peder Pedersen, Jysk Landbrugsrådgivning). Der har været størst forskel på tidspunktet for halmhøst i forsøg 002, hvor vårbyggen har været kraftigere og halmudbyttet væsentligt større. Forskellen kan dels skyldes, at den store halmmængde har hæmmet efterafgrødens vækst, dels at der har været en betydelig nedbrydning af den store halmmængde fra sidst i juli til oktober. På billedet ses småparceller, hvor kornet er ribbehøstet, og hvor strået fra ribbehøst er fjernet eller efterladt. I parcellen til venstre uden strå er der ikke tilført kvælstof til efterafgrøden, mens der i parcellen til højre er tilført 50 kg kvælstof pr. ha. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Resultaterne tyder på, at det samlede udbytte af halm og efterafgrøde i nogle tilfælde kan reduceres betydeligt ved at efterlade halmen stående på marken indtil oktober. Dette tørstoftab skal sammenholdes med rationaliseringsgevinsten ved en samlet høst og eventuelle positive ændringer i halmens kvalitet til biogasproduktion. 372

374 Græsmarksplanter Høst- og udlægsmetoder Tabel 25. Ribbehøst af korn. (S16) Korn Høstdato Kar. f. lejesæd Gram pr. kg tørstof Pct. tørstof råprotein stivelse sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof hkg tørstof Udb. og merudb. pr. ha hkg stivelse hkg råprotein forsøg, havre Mejetærsket 27/8 4 84, ,8 68,1 6,21 66,3 28,0 7,2 55,4 Ribbehøstet 22/7 0 68, ,6 71,5 6,07 6,8-2,6 0,4 4,3 LSD ns forsøg, vinterhvede Mejetærsket 1/8 0 80, ,5 88,6 7,76 64,5 42,5 5,1 67,4 Ribbehøstet 23/7 0 77, ,0 82,6 7,08 21,9 3,7 0,9 15,0 LSD 8, forsøg, vinterrug Mejetærsket 27/8 2 74, ,9 87,7 7,58 52,8 30,6 4,9 53,9 Ribbehøstet 22/7 2 73, ,6 76,4 6,45 13,9-0,4-0,1 4,1 LSD 11,5 0-10: 0 = ingen lejesæd; 10 = helt i leje. Bedømt umiddelbart før henholdsvis mejetærskning og ribbehøst. NEL 20 a.e. Større udbytte og lavere foderværdi ved ribbehøst af havre, rug og hvede Af Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug Ribbehøst af havre, vinterrug og vinterhvede har givet et større udbytte og et lavere energiindhold end ved mejetærskning ved fuldmodenhed. Strategi Ribbehøst af korn kan være > > en metode til tidlig høst af korn, så nyt udlæg af kløvergræs kan etableres rettidigt i begyndelsen af august > > en billigere metode end almindelig mejetærskning til høst og opbevaring af korn på kvægbedrifter, da man sparer omkostninger til tørring eller konservering og valsning eller sodabehandling. Ribehøst af korn til ensilering > > Skal ske, når kornet er gulmodent ved en vandprocent på 35. > > Skal snittes kort med 4 mm snitlængde. > > Kernerne bør crackes, så alle kerner er mast som valset korn. Der er udført et forsøg i havre, vinterhvede og vinterrug. Ribbehøst skal ske ved cirka 35 procent vand i kernerne. Ved dette udviklingstrin er kerneindlejringen stort set afsluttet, og der er tilstrækkelig fugt i afgrødemassen til, at afgrøden kan ensileres. Mejetærskning er tilstræbt ved 15 procent vand i kernerne. Der er målt udbytte, og foderværdien er analyseret. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 25. Vinterrug og især vinterhvede er ribbehøstet ved et noget højere tørstofindhold end planlagt. Det ribbehøstede korn har et lavere indhold af råprotein og stivelse og et højere indhold af NDF end mejetærsket korn. I forhold til mejetærsket korn er fordøjeligheden af organisk stof og NDF større i ribbehøstet havre og mindre i ribbehøstet vinterhvede og vinterrug. Indholdet af NEL 20 er lavere i ribbehøstet korn end i mejetærsket korn på grund af det lavere indhold af stivelse. I havre og vinterrug har udbyttet af afgrødeenheder været 8 procent større og i vinterhvede 22 procent større ved ribbehøst end ved mejetærskning. Høsttider i grønrug Af Karsten A. Nielsen, Videncentret for Landbrug I et tidligt forår kan tidlig høst af grønrug være en mulighed før etablering af majs som den egentlige hovedafgrøde. Skal grønrug anvendes som en del af kvægfoderet, skal den høstes inden begyndende skridning (vækststadium 49), ellers bliver ensilagen for tungt fordøjelig. 373

375 Græsmarksplanter Høst- og udlægsmetoder Tabel 26. Høsttider i grønrug. (S17) Grønrug Høsttid, dato Anvendelse af græsslæbeskær stiller større krav til såbedet end skiveskær. Til gengæld kan græsslæ- Vækststadium Plantehøjde, cm Tørstof, pct. Gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK NDF FK org. stof FK org. stof 2) indf, g pr. kg NDF NEL 20, MJ pr. kg TS Udbytter pr. ha forsøg, 30/04/ ,3 10,5 50,3-74,7-53, /05/ ,9 15,2 14,4 52,8 59,3 66,7 68,1 98,5 5,77 10,4 68,4 53,1 20/05/ ,1 12 9,7 65,2 49,0 54,0 55,9 18,4 4,77 11,6 96,7 62,1 = målte værdier. 2) = korrigeret værdi. hkg råprotein hkg tørstof NEL 20 a.e. Forsøget I 2014 er der gennemført et forsøg på JB 1. Forsøget er ikke vandet. Forsøget er sået 5. september, og om foråret 14. marts er der givet 122 kg kvælstof pr. ha. Der har ikke været behov for at anvende ukrudtsmidler eller midler til svampebekæmpelse. De tre planlagte høsttider er gennemført i perioden fra 30. april til 20. maj. De aktuelle høsttider, vækststadier og resultater ses i tabel 26. Fra første til tredje høsttid falder indholdet af råprotein, sukker og FK organisk stof. På laboratoriet er tørstofanalysen ved første høsttid blevet væk, og derfor er der ikke beregnet udbytter og foderværdi ved første høsttid i vækststadium 39. Ved vækststadium 53 er der høstet foderenheder pr. ha. På dette tidspunkt er fordøjeligheden og energiindholdet faldet væsentligt, og ved den sidste høsttid, vækststadium 60, er energiindholdet så lavt, at foderet ikke egner sig til kvægfoder. Tabel 27. Typer af såskær til etablering af kløvergræs Fabrikat HE-VA Lemken Lemken Type Combi Seeder Compact Solitair Compact Solitair Type af så skær Vingeskær af slæbeskærstypen Dobbelte skiveskær og trykruller Dobbelte skiveskær og trykruller Radafstand i cm 7 12,5 16,7 Dato Kløvergræs høstet i parcellen, kg 12. juni 81,7 50,2 42,5 Plantedække efter første slæt, pct. af jordoverfladen 12. juni oktober starten af vækstsæsonen. Det er belyst i FarmTesten Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning. FarmTest FarmTesten er gennemført i forårsetableret kløvergræs, blanding nr. 45 med en rækkeafstand på henholdsvis 7,0, 12,5 og 16,7 cm. Strategi Høst af grønrug til ensilering > > Grønrug skal høstes ved vækststadium 49 (før begyndende skridning), hvis ensilagen skal anvendes som kvægfoder. > > Skal grønrugen anvendes til bioenergi, kan der høstes meget store udbytter ved at høste senere end ved begyndende skridning. Etablering af kløvergræs med forskellige såmetoder Ved Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug Såning af kløvergræs til slæt og afgræsning på stor rækkeafstand har haft negativ effekt på udbyttet i Billede af vingeskær, der deler sårækken i to spor med en afstand på cirka 5 cm. Såskærets flade bund forhindrer, at frøene sås for dybt. (Foto: Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug). 374

376 Græsmarksplanter Vanding Rækkeafstand på 16,7 cm. Rækkeafstand på 12,5 cm. Rækkeafstand på 7,0 cm. Der er stor forskel på græssets dækningsgrad af jordoverfladen. Ved en rækkeafstand på 16,7 cm er udbyttet stærkt reduceret. (Fotos: Henning Sjørslev Lyngvig, Videncentret for Landbrug). beskæret (vingeskær) ikke så for dybt. Sådybden er meget vigtig for specielt kløver, der er småfrøet. I de to parceller, sået med skiveskærsmaskinerne, har sådybden været cirka 1 cm dybere end med vingeskæret/slæbeskæret. Det har resulteret i næsten en halvering af kløverfremspiringen. Ni uger efter såning er kløvergræsset høstet i en bane i hver parcel. Banerne har haft samme størrelse, og placeringen er blevet udvalgt som repræsentativ for marken. Den procentvise dækning af jordoverfladen er beregnet på baggrund af fotografering. Denne procentvise dækning er også beregnet ved sidste slæt 31. oktober. Ved høst af kløvergræs 12. juni er udbyttet i 16,7 cm parcellen 48 procent mindre end i 7,0 cm parcellen. Det skal bemærkes, at forskellen i udbytter formentlig ikke kun kan tilskrives rækkeafstanden. Da der også har været forskel i sådybden og hermed fremspiringshastigheden, kan det også have påvirket udbyttet ved første udbyttemåling. Ved høst af sidste slæt 1. november er forskellen reduceret til cirka 20 procent. Der har været stor forskel på det målte plantedække ved første og sidste slæt. Ved målingen ved sidste slæt har forskellen været for lille til, at den kan tillægges betydning. Den relative forskel mellem de to målinger skyldes formentlig forskelligt lysindfald ved fotografering. Det er forskellen pr. gang, der skal bedømmes. Resultaterne bør efterprøves i egentlige markforsøg. Vanding Af Mathias Andersen og Karen Søegaard, Aarhus Universitet Vanding af kløvergræs Effekten af forskellige udtørringsgrader i fire slætperioder er undersøgt i kløvergræs i et overdækket forsøgsanlæg gennem to år, 2013 og Udtørring i de enkelte slætperioder i begyndelsen af vækstperioden har haft begrænset effekt på årsproduktionen på grund af kompensatorisk vækst, når der igen vandes op. Udbyttereduktionen er størst ved udtørring i anden og tredje slæt. FK organisk stof, råprotein og MJ pr. kg tørstof stiger med udtørringen på JB 1. Forsøget I 2012 er der etableret et forsøg, der skal vise vandforsyningens betydning for udbytte og afgrødekvalitet i flerårig kløvergræs. Det er formålet at styrke videngrundlaget for styring af markvanding i kløvergræs. Forsøget er gennemført af Aarhus Universitet ved Folum i et parcelanlæg, som overdækkes ved nedbør. Virkningen af udtørring er undersøgt i kløvergræsblanding nr. 45 på grovsandet jord, JB 1, og sandblandet lerjord JB 4 og kløvergræsblanding nr. 22 på JB 1. JB 1 jorden stammer oprindelig fra Jyndevad og JB 4 jorden fra Foulum. Alt vand er tilført ved vanding. Kløvergræsblanding nr. 22 på JB 1 er i 2014 gødet med 350 kg kvælstof pr. ha på grund af en svag kløverbestand, mens kløvergræsblanding nr. 45 er gødet med 230 kg kvælstof pr. ha på begge jordtyper. Udbyttenedgang ved tørke Effekten af tørke er udover udtørringsgrad især påvirket af jordtype og vejrforhold. Den plantetil- 375

377 Græsmarksplanter Vanding Kg tørstof pr. ha Udbyttenedgang pga. udtørring Udtørring i procent Udtørring 1. slæt Udtørring i 2. slæt Udtørring i 3. slæt Udtørring i slæt Figur 13. Virkning af tørke på udbyttet i de enkelte slætperioder med to til fire udtørringsniveauer. Kg tørstof pr. ha Udbytteopgang - kompensattorisk vækst i efterfølgende slæt Udtørring i procent Udtørring i 1. slæt Udtørring i 2. slæt Figur 14. Den kompensatoriske vækst i den efterfølgende slætperiode. gængelige vandmængde på JB 1 er 57 mm, mens den på JB 4 er 125 mm. Behandlingerne i forsøgsleddene 2 til 7 består af udtørring, indtil henholdsvis 60, 70, 80, og 90 procent af den tilgængelige vandmængde er forbrugt i de fire slæt, samt et forsøgsled 1, der er fuldt vandet igennem hele året. I tabel 28 ses udbyttet som gennemsnit af de første to forsøgsår, 2013 og 2014, i de forskellige behandlinger og som gennemsnit af de forskellige udtørringsgrader i de enkelte slæt. Som det ses, er årsudbyttet ikke voldsomt påvirket af udtørring og slet ikke i kløvergræsblanding nr. 22 på JB 1. I blanding nr. 45 er der tendens til, at udtørring i anden og tredje slæt påvirker udbyttet kraftigst. Ligeledes er udbyttet kraftigere påvirket, når der er udtørret både i første og tredje slætperiode, forsøgsled 5. Se også figur 13. Forsøget i blanding nr. 45 på JB 1 er afsluttet efter tredje slæt i 2014 på grund af kraftige angreb af gåsebillelarver. Efter en mindre vækst i en tørkeperiode kommer der ofte en større vækst senere. Det kaldes kompensatorisk vækst. I forsøget måler vi dette i den efterfølgende slæt, hvor den tidligere tørre parcel nu er fuld vandet. Når udbyttet i denne parcel er større end i den altid fuldt vandede parcel, er dette merudbytte lig med den kompensatoriske Tabel 28. Udbytter i blanding nr. 45 og nr. 22 på JB 1 og blanding nr. 45 på JB 4, gennemsnit af 2013 til Gennemsnit af udtørringsgrader (kun tre slæt i blanding nr. 45 på JB 4 i 2014) Led Tørke i slæt nr. Kg tørstof pr. ha Blanding nr. 45, JB 1 Blanding nr. 22, JB 1 Blanding nr. 45, JB 4 Fht. for udbytte af tørstof pr. ha. NEL 20 a.e. pr. ha Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. Kg tørstof pr. ha Fht. for udbytte af tørstof pr. ha. NEL 20 a.e. pr. ha Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. Kg tørstof pr. ha Fht. for udbytte af tørstof pr. ha. NEL 20 a.e. pr. ha Fht. for udbytte af NEL 20 a.e og forsøg i overdækket anlæg på Forskningscenter Foulum 1 Fuldt vandet og

378 Græsmarksplanter Vanding Tabel 29. Botanisk sammensætning af kløvergræsset i procent tørstofudbytte Vand Kg tørstof pr. ha Procent af tørstofudbyttet græs rødkløver hvidkløver og forsøg i overdækket anlæg på forskningscenter Foulum Blanding nr. 22, JB 1 Fuldt vandet Udtørret Blanding nr. 45, JB 1 Fuldt vandet Udtørret Blanding nr. 45, JB 4 Fuldt vandet Udtørret Tabel 30. Udtørrings indflydelse på kvalitetsparametre i kløvergræs. Gennemsnit af år og blandinger Vand råaske Gram pr. kg tørstof råprotein sukker FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS 2013 og forsøg i overdækket anlæg på Forskningscenter Foulum JB 1 Fuldt vandet ,9 5,89 Udtørret ,8 6,03 JB 4 Fuldt vandet ,8 5,72 Udtørret ,6 5,73 vækst. Den kompensatoriske vækst gør, at mindreudbyttet ved udtørring reduceres, når der ses på produktionen over hele året. I figur 14 ses, at den kompensatoriske vækst på JB 1 stiger med stigende udtørring i foregående slæt. Den kompensatoriske vækst har været størst efter tørke i forårsvæksten. Afgrødekvalitet ved tørke Den botaniske sammensætning af kløvergræsset er påvirket af tørke, idet både andelen af rød- og hvidkløver falder ved udtørring. Se tabel 29. Afgrødekvaliteten kan øges med stigende udtørring, hvilket kan ses i tabel 30. FK organisk stof, råprotein-, energiindholdet og MJ pr. kg tørstof stiger med stigende udtørring på JB 1, men ikke på JB 4. Om foråret, hvor sukkerindholdet er størst, stiger indholdet kraftigt med stigende udtørring. Om sommeren er der meget lidt sukker, og her har tørke kun haft lille effekt. Mange vil forvente det omvendte, da en tørkepræget kløvergræs ser ud til at have en ringere kvalitet. Forklaringen er sandsynligvis, at plantens udvikling hæmmes, når udtørringen er kraftig. Det høje sukkerindhold i forårsvæksten kan tyde på dette, at sukker ikke bliver omdannet til plantevæv. Forsøgene fortsætter. 377

379 Majs Sorter Majs Sorter Af Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug Sorter til helsæd Årets landsforsøg med sorter af majs til helsæd har omfattet 91 sorter, der ses i tabel 1. Blandt de sorter, som i år har været tidlige sorter til helsæd, har sorterne Augustus KWS og Sunlite givet et pænt udbytte med et højt indhold af NEL 20 og en høj FK NDF. Sorten Kainoas har givet det største udbytte i denne gruppe, men FK NDF er på et lavere niveau. Blandt de sorter, som i år har været middeltidlige sorter til helsæd, har sorterne Kompetens og Kubitus givet det største udbytte og har været de højestydende sorter i afprøvningen. Absalon og SY Nordicstar har bedst kunnet kombinere et stort udbytte med et stort indhold af NEL 20 og en høj FK NDF. Blandt de sorter, som i år har været sildige sorter til helsæd, har sorterne LZM 163/73, LZM 163/74 og SY Milkytop givet det største udbytte og har kombineret et stort udbytte med stort indhold af NEL 20 og en forholdsvis høj FK NDF. Atrium har haft den højeste FK NDF i den sildige gruppe af sorter og har sammen med den tidlige sort Rubiera KWS haft den højeste FK NDF i hele afprøvningen. Forsøgsbetingelser Alle sorter er afprøvet i samme forsøgsserie på seks lokaliteter. Forfrugten er majs. Forsøgene er sået i perioden fra 26. april til 2. maj med 75 cm rækkeafstand. Frøafstanden er planlagt til 13,3 cm, svarende til 10 frø pr. m 2. Måleblandingen er sammensat af sorterne Anvil, Atrium, LG30211og NK Bull. Seks forsøg er tilført husdyrgødning. Forsøgene er i øvrigt tilstræbt gødsket efter NaturErhvervstyrelsens kvælstofnormer til majshelsæd. Ved såning er der placeret 150 kg NP m. S, B pr. ha. Et forsøg er vandet med 30 mm, og to forsøg er vandet to gange med i alt 55 og 60 mm. Høsten er foretaget ved en stubhøjde på cirka 30 cm. Forsøgene er høstet i perioden fra 10. til 26. Billederne viser kolber fra majsplanter, hvor tørke har hæmmet udviklingen af kolberne. Billedet til venstre viser en kolbe, hvor kernerne er mangelfuldt udviklet i den øverste del af kolben. Dette billede er typisk for sorter med flexkolber. Disse sorter fylder kernerne fra basis af kolben og opefter. Hvis planterne stresses af tørke, droppes kernerne fra spidsen af kolben og nedefter. Billedet til højre viser en kolbe, hvor kernerne er ensartet hæmmet i hele kolben. Dette er typisk for sorter med fixkolber. Disse sorter udvikler kernerne ensartet i kolben. Hvis planterne stresses af tørke, går det ud over alle kerner i kolben, eller kerner droppes spredt i kolben. (Fotos: Martin Mikkelsen, Videncentret for Landbrug og Jens Clausen Good, LandboSyd). 378

380 Majs Sorter september. Det er tilstræbt at høste forsøgene ved et tørstofindhold på 31 til 33 procent i måleblandingen. Vækstbetingelser Forsøgene er sået til normal tid i slutningen af april. Tørt og lunt vejr i maj har sikret en hurtig fremspiring, og plantetallet har været tilfredsstillende. Gode vækstforhold i maj og juni har givet gode betingelser for en god vækst i majsen og en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Det meget varme og tørre vejr i juli har præget majsen, især i tre uvandede forsøg. Blomstringen er startet tidligt i første halvdel af juli. Bestøvningen har været god, og kolbeog kerneudviklingen har været god i forsøgene, som ikke har lidt af tørke. Hvor majsen har været præget af tørke, har det påvirket kolbeudviklingen i en del sorter. Regn og lunt vejr i august har sikret Majsvarmeenheder 2014 en god og hurtig udvikling, og høsten er sket forholdsvis tidligt. I figur 1 ses summen af majsvarmeenheder i vækstperioden fra 15. april til 15. oktober. I alle egne af landet har antallet af majsvarmeenheder været betydeligt større end normalen for 1960 til Døgnbidraget til majsvarmeenhederne beregnes ud fra minimum- og maksimumtemperaturen og er større end 0, hvis minimumtemperaturen er over 4,4 grader C, eller hvis maksimumtemperaturen er over 10 grader C. Se beregningen af majsvarmeenheder i afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier. I tabel 1 ses en samlet oversigt over tørstofindhold, tørstoffets sammensætning og de opnåede udbytter. Sorterne er rangeret efter indhold af tørstof, så sorterne med de højeste tørstofindhold står øverst i tabellen, og sorterne med de laveste tørstofindhold står nederst. Tørstofindholdet i måleblandingen er i gennemsnit af forsøgene på det ønskede niveau og varierer fra 29,9 til 35,7 procent. Udbyttet i måleblandingen har været stort i alle forsøg, varierende mellem 127,8 og 160,8 NEL 20 a.e. pr. ha i måleblandingen. Udbyttet har været størst i forsøget på Sjælland og mindst i forsøget på Fyn. Udbyttet i målesortsblandingen er i gennemsnit af alle forsøgene 145,0 afgrødeenheder pr. ha, hvilket er 8,2 afgrødeenheder pr. ha mere end i til 42 pct. højere end normalt 11 til 22 pct. højere end normalt Akkumulerede MVE fra 15/4 til 15/10 Region i procent af Nordjylland Midtjylland Sydjylland Øerne Hele landet Figur 1. Majsvarmeenheder fra 15. april til 15. oktober i 2014 i forhold til normalen 1960 til Udbyttet af afgrødeenheder varierer blandt de 91 afprøvede sorter mellem 127,4 og 160,9 afgrødeenheder pr. ha. Ni sorter giver et signifikant større udbytte end målesortsblandingen. 11 sorter giver et signifikant mindre udbytte end måleblandingen. Udbyttet af tørstof varierer mellem 153,9 og 195,0 hkg pr. ha. 19 sorter giver et signifikant større udbytte end måleblandingen. Det største udbytte af tørstof er høstet i Kompetens og Kubitus. Indholdet af råprotein er normalt og ligger for alle sorter i intervallet 69 til 82 gram pr. kg tørstof. Indholdet af stivelse er lidt højere end normalt med en stor variation fra 255 til 387 gram pr. kg tørstof. Indholdet af sukker og NDF samt NEL 20 ligger på et 379

381 Majs Sorter Tabel 1. Majssorter til helsæd, (U1, U2, U3) Majs Pct. tørstof råprotein Gram pr. kg tørstof stivelse sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof hkg tørstof Udb. og merudb. pr. ha hkg stivelse NEL 20 GJ NEL 20 a.e. Fht. for udbytte, NEL 20 a.e forsøg Sortsblanding 33, ,8 75,8 6,06 177,9 58,3 107,7 145,0 100 Kaspian 42, ,0 77,7 6,15-24,0-0,6-13,1-17,6 88 Emmerson 42, ,2 77,5 6,25-7,8 8,3-1,3-1,9 99 LZM 163/81 40, ,0 76,5 6,12-8,0 2,1-3,8-5,1 96 Ramirez 40, ,5 76,6 6,10-16,4 1,2-9,3-12,5 91 Augustus KWS 40, ,6 77,1 6,24-5,7 4,4-0,4-0,6 100 Keen 39, ,5 77,4 6,21-15,1 2,5-6,7-9,0 93 RGT Norwixx 39, ,5 76,5 6,17-14,2 2,6-6,7-9,1 94 Bradley 39, ,3 75,6 6,13-14,1 1,4-7,3-9,8 93 Rubiera KWS 39, ,2 76,2 6,13-10,3-1,9-5,0-6,8 95 MAS 06T 39, ,4 75,6 6,08-8,6 2,6-4,9-6,5 96 Kainoas 39, ,7 76,6 6,12 2,4 10,1 2,6 3,5 102 Sergio KWS 39, ,9 76,9 6,20-12,0 2,7-4,8-6,5 95 Activate 39, ,8 77,4 6,17-8,4 7,2-3,2-4,4 97 Arcade 38, ,5 76,8 6,12-8,3 1,7-3,9-5,3 96 RGT Oxxgood 38, ,5 76,2 6,15-3,6 4,3-0,6-0,8 99 Ambition 37, ,9 75,9 6,00 0,9 5,4-0,4-0,5 100 Triton KWS 37, ,0 76,1 6,13 0,6 8,5 1,6 2,1 101 ESZ , ,5 75,5 6,11-8,0 1,2-4,0-5,3 96 Zarlixx 37, ,8 75,1 6,09-14,5-3,6-8,2-11,1 92 Truxx 37, ,5 75,7 6,12-4,2-1,2-1,4-1,9 99 Glory 37, ,2 75,9 6,11-2,9 4,0-0,8-1,1 99 Exxtens 37, ,8 75,6 6,11-12,9-4,4-7,0-9,4 94 Sunlite 37, ,7 77,2 6,21-2,4 6,1 1,3 1,8 101 ES Remington 37, ,5 75,0 6,03-10,5-3,6-6,7-9,1 94 SY Nordicstar 36, ,3 76,4 6,20 3,7 7,0 4,8 6,5 104 Martinez KWS 36, ,4 76,0 6,17 5,7 10,0 5,6 7,5 105 RGT Sharxx 36, ,1 76,1 6,11-3,3-1,8-1,0-1,4 99 KXB , ,5 75,4 6,09 3,6 5,3 2,8 3,8 103 Severus 36, ,7 75,4 6,01 2,2 6,0 0,4 0,6 100 Fieldstar 36, ,7 75,1 5,99 5,5 5,7 2,2 2,9 102 MAS07B 36, ,4 75,7 6,08-9,4 1,3-5,2-7,0 95 Leovoxx 35, ,4 76,0 6,12-3,5-2,8-1,0-1,3 99 Kontender 35, ,4 76,6 6,10-0,8 6,7 0,2 0,2 100 Chavoxx 35, ,2 76,3 6,08-2,7 0,1-1,3-1,7 99 Emblem 35, ,4 76,0 6,04 4,2 5,1 2,3 3,0 102 Aurelius KWS 35, ,0 75,3 6,08 9,9 7,4 6,5 8,7 105 PR39V43 35, ,5 76,2 6,12-10,9 0,7-5,5-7,4 95 X70D174 35, ,2 75,2 6,04-5,6-0,8-3,7-4,9 97 Absalon 35, ,9 76,7 6,18 6,3 5,8 6,1 8,2 106 Asgaard 35, ,7 76,0 6,12 5,8 5,5 4,7 6,3 104 ESZ , ,7 75,7 6,14-11,3-5,7-5,5-7,3 95 Adept 35, ,9 76,5 6,03-15,0-2,9-9,5-12,8 91 Salerno KWS 35, ,7 75,6 6,14 4,4 4,9 4,2 5,6 104 Emperor 35, ,7 75,5 6,07 7,8 3,6 4,9 6,6 105 Aastar 35, ,4 76,5 6,13 3,5 2,5 3,5 4,7 103 Anvil 35, ,2 77,3 6,14 0,1 10,5 1,6 2,1 101 Schobbi CS 34, ,0 75,6 6,06 0,7-0,2 0,4 0,5 100 Monty 34, ,7 74,3 5,98 3,9-1,1 1,0 1,4 101 Jensen 34, ,6 75,9 6,10-6,4-0,3-3,0-4,1 97 Mixxture 34, ,3 75,4 6,03-3,6 0,7-2,7-3,6 98 Hyperion 34, ,1 74,3 6,03 0,8-2,6 0,0 0,0 100 RGT Wexxton 34, ,6 74,8 6,10-9,5-4,2-5,0-6,8 95 Kompetens 34, ,5 76,3 6,13 17,1 6,9 11,8 15,9 111 Lidano 34, ,2 73,5 5,90 1,2-7,5-2,1-2,8 98 Coditank 34, ,6 75,2 6,08 1,1-2,0 1,1 1,4 101 P , ,0 73,9 5,93 5,6-1,9 1,1 1,5 101 Saludo 34, ,2 76,3 6,09 1,7 2,1 1,6 2,1 101 Alfastar 34, ,0 77,0 6,11 7,7 8,6 5,7 7,7 105 fortsættes 380

382 Majs Sorter Tabel 1. Fortsat Majs Pct. tørstof råprotein Gram pr. kg tørstof stivelse sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof hkg tørstof Udb. og merudb. pr. ha hkg stivelse Fht. for udbytte, NEL 20 a.e. P , ,2 75,2 6,07 2,2 1,5 1,6 2,1 101 Kubitus 34, ,4 75,6 6,12 13,8 5,6 9,5 12,8 109 Amagrano 34, ,3 75,4 6,03 7,0 9,0 3,6 4,8 103 MAS 16V 34, ,4 73,6 5,96 1,4-4,7-0,8-1,0 99 Barman 34, ,8 76,4 6,19-9,3 2,5-3,3-4,4 97 SA , ,3 74,3 5,99 8,1-0,9 3,8 5,1 104 Sphinxx 34, ,0 75,7 6,09 1,5 0,5 1,5 2,0 101 Osterbi CS 34, ,7 75,1 6,09 2,8-1,0 2,3 3,1 102 LZM 163/73 33, ,7 76,0 6,15 10,8 2,3 8,2 11,1 108 LG , ,6 75,6 6,07 6,5 2,5 4,2 5,6 104 MAS 10K 33, ,7 74,9 5,98 1,8 1,8-0,3-0,4 100 DKC , ,5 75,3 6,09 1,6-6,0 1,6 2,1 101 Cathy 33, ,7 73,9 5,88 11,1-1,3 3,4 4,6 103 MAS 12H 33, ,9 75,7 6,14 1,4 3,9 2,4 3,2 102 SY Feeditop 33, ,2 75,4 6,09 6,2 2,7 4,3 5,8 104 LZM 163/74 33, ,2 76,1 6,14 9,9 5,4 7,5 10,2 107 Atrium 33, ,9 76,4 6,13-0,4-0,7 1,1 1,4 101 LG , ,7 74,9 6,05 5,1 0,3 3,0 4,0 103 Movanna 33, ,1 73,8 5,96 9,4-0,1 3,9 5,2 104 NK Bull 33, ,4 76,5 6,14-2,1 0,7 0,1 0,1 100 Nitro 32, ,5 75,9 6,03 7,6 2,3 4,1 5,5 104 P , ,5 74,7 6,02-0,4-6,6-0,9-1,2 99 EN , ,4 75,4 6,09-0,5-0,2 0,2 0,3 100 SY Milkytop 32, ,4 76,6 6,18 8,4 6,2 7,5 10,0 107 Ramses 32, ,7 74,1 5,97 7,9-3,1 3,1 4,2 103 LG , ,5 72,4 5,80 8,7-10,6 0,6 0,8 101 LG , ,3 74,8 6,04 7,3-2,0 4,0 5,4 104 LG , ,0 74,1 5,92 8,3-4,3 2,4 3,3 102 Farmplus 31, ,7 74,4 6,03 10,6 0,7 5,9 7,9 105 Grizzly 31, ,9 73,3 5,91-4,0-13,5-5,0-6,8 95 DSV , ,2 73,8 5,90 10,3-2,9 3,3 4,5 103 Farmtastic 31, ,2 73,6 5,94-3,5-6,3-4,1-5,5 96 Oberst 31, ,1 74,9 6,05 0,0-4,9-0,2-0,3 100 LSD 1, ,8 1,4 0,15 6,7 6,8 5,3 7,2 Atrium, NK Bull, Anvil, LG NEL 20 GJ NEL 20 a.e. normalt niveau. FK NDF er lidt lavere end normalt, hvilket antageligt skyldes de høje temperaturer i sidste halvdel af vækstperioden, som fremmer lig- De øverste sorter til og med ES Remington i tabel 1 kan betegnes som tidlige sorter i årets forsøg. Sorten Kaspian har været den absolut tidligste sort i afprøvningen. I denne gruppe kombinerer sorterne Augustus KWS og Sunlite et pænt udbytte med et højt indhold af NEL 20 og en høj FK NDF. Sorten Kainoas har givet det største udbytte i denne gruppe, men FK NDF er på et lavere niveau. Sorterne fra og med SY Nordistar og til og med Osterbi CS har været middeltidligt modne. Sorterne Kompetens og Kubitus har givet det største udbytte og har været de højestydende sorter i afprøvningen. Absalon og SY Nordicstar har bedst kunnet kombinere et stort udbytte med et stort indhold af NEL 20 og en høj FK NDF. Sorterne fra og med LZM 163/73 og nedefter i tabellen kan betegnes som sildige sorter. I denne gruppe har LZM 163/73, LZM 163/74 og SY Milkytop givet det største udbytte og har kombineret et stort udbytte med stort indhold af NEL 20 og en forholdsvis høj FK NDF. Atrium har haft den højeste FK NDF i den sildige gruppe af sorter og har sammen med den tidlige sort Rubiera KWS haft den højeste FK NDF i hele afprøvningen. I tabel 2 er vist en samlet oversigt over de registrerede dyrkningsegenskaber i årets forsøg. I tabellen er sorterne arrangeret på samme måde som i tabel 1. I juli er der målt plantehøjde, og majsens dækning sorternes konkurrenceevne over for ukrudt, hvilket 381

383 Majs Sorter Majssorter Hele landet Billedet viser en majsmark, hvor der er sat cirka 50 cm stub ved høst. Normal stubhøjde i normalt udviklet at sætte en længere stub: Rigeligt grovfoder på bedriften og ønske om et mere koncentreret foder, græsensilage med relativt lav fordøjelighed, højere kornpriser, usædvanligt stor plantehøjde, eller det kniber med at få majsen moden. I normalt udviklet majs sker der følgende ændringer, når stubhøjden øges fra 30 til 50 cm: Udbyttet reduceres med cirka 550 FEN pr. ha, tørstofindholdet øges med cirka 1,2 procentpoint, indholdet af stivelse øges med cirka 1,6 procentpoint, indholdet af NDF reduceres med cirka 1,5, og FK NDF øges med cirka 1,4 procentpoint, samt foderværdien øges med cirka 0,15 MJ pr. kg tørstof (0,03 til 0,04 kg tørstof pr. FEN). Det relative udbyttetab ved at sætte en højere stub er størst i umoden majs og majs med en lav plantehøjde. En forøgelse af stubhøjden fra 30 til 40 cm påvirker udbyttet mindre og foderværdien mere end ved at øge stubhøjden fra 40 til 50 cm. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). især har betydning i økologisk dyrkning. Plantehøj- - rieret fra 111 til 140 cm og afgrødedækningen af Der har kun været en svag sammenhæng mellem plantehøjden og vurderingen af, hvor godt sorter- Aurelius KWS har haft den største plantehøjde og sorter er det Emmerson, Sergio KWS, Sunlite og Figur 2. Majssorter til helsæd 2013 og Gennemsnitsudbytte af NEL 20, FK NDF og udbytte af stivelse er forholdstal i forhold til målesortsblandingen. Foderværdien er NEL 20 i MJ pr. kg tørstof, og tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage efter 1. september sorten teoretisk har været høstklar, dvs. har opnået 32 procent tørstof. Antallet af dage er beregnet ud fra 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Høstklar senest 15. sept. Høstklar efter 15. sept. Kaspian (-12) Emmerson (-9) Ramirez (-3) Augustus KWS (-3) Kainoas (-3) Keen (-2) Activate (-2) Bradley (- RGT Norwixx (0) Sergio KWS (0) Arcade ( Glory (4) Ambition (5) Triton KWS (6) Adept (7) Sunlite (8) Zarlixx (9) Severus (9) Fieldstar (9) Kontender (9) MAS07B (10) Exxtens (10) Martinez KWS (10) Truxx (1 RGT Sharxx (12) Emblem (12) Chavoxx (14) PR39V43 (14) Leovoxx (15) Absalon (15) Salerno KWS (15) Jensen (15) Asgaard (15) Mixxture (16) Schobbi CS (16) Monty (16) Emperor (17) Alfastar (17) Coditank (17) Amagrano (17) Anvil (18) Hyperion (18) Saludo (18) Lidano (18) Osterbi CS (19) DKC 3333 (19) P7524 (20) Aastar (20) Sphinxx (2 Kompetens (2 MAS 10K (2 LG30211 (2 MAS 16V (22) Atrium (22) P7892 (22) NK Bull (23) SY Feeditop (23) LG30209 (23) Cathy (23) Nitro (24) SY Milkytop (25) Grizzly (27) LG30223 (27) LG30240 (28) Oberst (3 Energiindhold, NEL 20, MJ pr. kg tørstof 5,25 5,40 5,55 5,705,85 6,00 6,15 6,30 6,45 6,60 6, Forholdstal Fht. for udbytte af NEL 20 a.e. Fht. for udbytte af stivelse Energiindhold, NEL 20, MJ pr. kg tørstof Fht. for FK NDF 382