OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018

Transkript

1 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018 ISBN ISSN SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N 1_Omslag_18.indd 1, info@seges.dk seges.dk 06/12/

2 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.

3 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2018 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Oversigt over Landsforsøgene 2018 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. Udgivet: December 2018 Trykkeri: Stibo Complete ISBN: ISSN: Udgiver SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A PlanteInnovation Agro Food Park Aarhus N info@seges.dk seges.dk Omslag Foto: Torkild Birkmose, SEGES. Køb Bogen kan købes i SEGES netbutik: netbutikken.seges.dk. Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inkl. sidetal. F.eks. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2018, tabel xx, side yy.

4 Forord Sommeren 2018 vil blandt andet blive husket for den værste tørke i over hundrede år, som blandt andet fører til, at Danmark for første gang siden 1992 nu bliver nettoimportør af korn. På trods af udfordringerne med tørke-skader og økonomiske tab hos den enkelte landmænd, som også er smittet af på arbejdet hos de flittige medarbejdere i forsøgsvæsenet, er det nu tid til at opgøre årets forsøgsresultater, og samle disse i dette års udgave af Oversigten over Landsforsøgene Mange forsøg har ligesom i de omgivende marker været udfordret og har lidt i tørken, og antallet af forsøg, der har måtte kasseres pga. tørkeskader, er derfor også større end normalt. Omvendt er der stadig mange gode og spændende resultater at hente ud af årets forsøg, som selvfølgelig skal læses og tolkes med de meget specielle forhold for vækstsæsonen 2018 in mente. Fakta er jo, at det ikke kun var tørken, der påvirkede høstresultaterne, men også at vi faktisk startede vækstsæsonen i efteråret 2017 med at så vinterkornet i det fugtigste efterår igennem mange år. Det betød, at der mange steder ikke blev sået de arealer med vintersæd, der oprindeligt var planlagt, og en del steder blev der sået i et meget dårligt såbed, som gav en dårlig start på vækstsæsonen for mange af vinterafgrøderne. Denne 2018-udgave af Oversigten over Landsforsøgene vil derfor blive en af de helt særlige forsøgsberetninger i reolen, som alle læsere vil kunne huske som beretningen fra vækståret med de ekstreme vækstforhold. Det betyder jo også, at når man læser resultaterne, skal man altid holde sig for øje, hvilket specielt vækstår der har været tale om. Selvom Danmark er et lille land, har der trods alt været store variationer hen over landet, hvilket også kan ses af resultaterne i beretningen, idet der har været områder og forsøgssteder, hvor der er faldet måske en eller to regnbyger på et meget heldigt tidspunkt, der har påvirket resultaterne markant i forhold til andre forsøgssteder i samme forsøgsserie. Hvis man som firma og bidragyder til forsøgsarbejdet har oplevet, at 2018-resultaterne ikke faldt helt ud som forventet, så er der jo ikke andet at gøre end at prøve igen og anlægge nye forsøg i 2019, som forhåbentlig bliver under mere normale vækstforhold. Som leverandør til landbruget, som rådgiver og som forsøgsleder og forsøgsmedarbejder er man jo ligesom landmændene påvirket af naturens luner, og tænker ofte ligesom de fleste landmænd: Næste år bliver det meget bedre Endelig vil jeg gerne sige alle bidragydere til denne oversigt en stor tak for samarbejdet i det forgange forsøgsår. For uden den meget tætte koordinering og det meget tillidsfulde samarbejde ville Landsforsøgsarbejdet ikke bestå. Det ville efterlade de danske landmænd med et langt dårligere oplyst grundlag til at træffe beslutninger på, hvor uvildigheden i sammenligning af forsøgsresultater ville fordufte i løbet af meget kort tid. God læselyst til alle! Troels Toft Sektordirektør, Sektor for Planter FORORD 3

5 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår... 7 Forsøgsarbejdets omfang Sponsorer og uvildighed...10 Vejrforhold...11 Arealanvendelsen...14 Hjælpestoffer...14 De enkelte afgrøder...16 Det samlede høstudbytte...23 Vinterbyg...24 Sorter...24 Sygdomme...30 Skadedyr...33 Vinterrug...34 Sorter...34 Sygdomme...38 Vækstregulering...39 Triticale...41 Sorter...41 Sygdomme...43 Vinterhvede...45 Sorter...45 Dyrkning...52 Ukrudt...59 Sygdomme...67 Skadedyr...84 Vækstregulering...91 Vårbyg...93 Sorter...93 Dyrkning Ukrudt Sygdomme Skadedyr Vækstregulering Havre Sorter Dyrkning af havre Sygdomme Vårhvede Sorter Dyrkning Bælgsæd Markært, sorter Hestebønne, sorter Dyrkning af hestebønne Ukrudt Sygdomme Skadedyr Markfrø Hundegræs Rødsvingel Italiensk rajgræs Engrapgræs Strandsvingel Alm. rajgræs Spinat Raps Sorter, vinterraps Dyrkning af vinterraps Ukrudt Svampebekæmpelse Skadedyr Efterafgrøder Alternative efterafgrøder sået efter høst Olieræddike og kålbrok Eftervirkning af efterafgrøder Gødskning af efterafgrøder Græs som efterafgrøde udlagt i vinterhvede Teknik til såning af efter afgrøder i majs Strategi for tidlig såning af vinterrug Gødskning Stigende mængder kvælstof Fastsættelse af kvælstof behov ud fra reflektans målinger Multispektrale dronebilleder og kvælstofoptag Positionsbestemt tilførsel af kvælstof Strategier for delt tilførsel af kvælstof Gødningstyper og gødskningsstrategier Mikronæringsstoffer Erfaringer med håndholdt fosfortester Husdyrgødning Forsøg med måling af kvælstofudvaskning N-min som mål for risiko for kvælstofudvaskning i landbrugsafgrøder Jordbundsanalyser Kulturteknik Jordbearbejdning Jordpakning Økologisk dyrkning Vinterhvede dyrkning Vårbyg sorter og dyrkning Havre sorter Vårhvede sorter Blandsæd dyrkning Hestebønner sorter Vinterraps dyrkning Solsikke sorter Efterafgrøder dyrkning Sukkerroer dyrkning Kløvergræs dyrkning Kartofler Sorter Gødskning Ukrudt Nedvisning Sygdomme Skadedyr Roer Sukkerroer, sorter Sukkerroer, sygdomme Sukkerroer, skadedyr Energi- og foderroer, sorter INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår 7 Græsmarksplanter Sorter Dyrkningsforsøg Gødskning Skadedyr Majs Sorter Etablering Gødskning Ukrudt Sygdomme Skadedyr Høst Sorter, priser, midler og udviklingsstadier Udviklingsstadier Landsforsøgsenheder Stikordsregister Vinterbyg 24 Vinterrug 34 Triticale 41 Vinterhvede 45 Vårbyg 93 Havre 114 Vårhvede 118 Bælgsæd 122 Markfrø 131 Spinat 141 Raps 143 Efterafgrøder 168 Gødskning 182 Kulturteknik 239 Økologisk dyrkning 252 Kartofler 269 Roer 297 Græsmarksplanter 321 Majs 341 Sorter, priser, midler og udviklingsstadier 371 Landsforsøgsenheder Stikordsregister VINTERBYG 5 394

7 Sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Torben Hansen (formand) Nordgården, Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf Mobil Valgt af lbf. Østlige Øer Søren B. Laustsen Diernæsvej 102, 6100 Haderslev Tlf Mobil Valgt af lbf. i Region Syd Sven-Aage Steenholdt (næstformand) Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf Mobil sv.steenholdt@gmail.com Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Christina Hage Oreby og Berritzgaard Gods, Orebygaard 16, 4900 Sakskøbing Mobil christina@hage.com Valgt af Sektionen for Større Jordbrug Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Mobil Stavnsbjerg19@gmail.com Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Sven Erik Pinstrup Marianevej 99, 7800 Skive Mobil sep@landbo-limfjord.dk Valgt af DLBR Hans Chr. Holst St. Langheden, Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf Mobil hcholst@mail.dk Valgt af lbf. i Region Nord Thor Gunnar Kofoed Ibskervej 25, 3730 Neksø Mobil tgk@lf.dk Repræsenterer sektionerne: Frøsektionen, Danske Kartofler, Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Gartneri Peter Poulsen Bækskovgård, Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf Mobil Peter@baekskovgaard.dk Valgt af lbf. i Region Midt Kristian Gade (observatør) Fårevej 24, Flynder, 7650 Bøvlingbjerg Tlf gade@gmail.com Valgt af L&F, Kvæg 6 SEKTORBESTYRELSEN FOR LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION

8 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Vækståret 2017 til 2018 vil blive husket som året, hvor vejret virkelig udfordrede dansk planteavl, og kostede en stor del af udbyttet. Efteråret 2017 var sent og vådt, og arealet med vintersæd og vinterraps blev det laveste siden 1989, samtidig med at en del af vinterafgrøderne blev etableret sent og i et udfordrende såbed. Et mildt efterår og en mild vinter betød, at det meste af vintersæden stod pænt efter vinteren. Foråret bød på gode muligheder for etablering af det store areal med vårsåede afgrøder. Men så satte tørken og varmen ind, den fortsatte mange steder frem til midten af august og betød sammen med den ændrede afgrødesammensætning, at høstudbyttet faldt med næsten 30 procent i forhold til Prisen på afgrøder og prognoser for indtjening > > MICHAEL HØJHOLDT, SEGES Foderkornsprisen har ved høst 2018 ligget på niveauet kr. pr. hkg, det vil sige noget lavere end de foregående fire års niveau. Prisstigningen er i første række udløst af årets dårlige høst. Kr. pr. hkg Foderhvede, pris ab gård, gns. for september måned, År FIGUR 1: Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede ab gård, gennemsnit for september måned, perioden 2008 til Kilde: Farmtal.dk. De højere priser på salgsafgrøder i forhold til de foregående år er ikke tilstrækkelige til at holde bedrifternes økonomiske resultater positive. SEGES indkomstprognose fra oktober 2018 indikerer, at den gennemsnitlige planteavler får et negativt driftsresultat før ejeraflønning og forrentning af egenkapital i niveauet kr. for 2018 og et positivt driftsresultat omkring kr. for Landsforsøgene en væsentlig videnkilde Landsforsøgene er en væsentlig kilde til ny og veldokumenteret viden til landmanden, når planteproduktionen skal optimeres. I international sammenhæng er det enestående med så omfattende aktiviteter, der har som hovedformål at belyse, hvordan landmanden kan optimere sit økonomiske resultat af planteavlen. Landmænd i andre lande er i langt højere grad henvist til resultater fra forsøg, der er led i salget af produkter, eller forsøg, der har et politisk sigte. Se mere under overskriften: Sponsorer og uvildighed. Oversigt over Landsforsøgene er ikke en dyrkningsvejledning, men resultaterne indgår i rådgivningsværktøjer, ligger bag diverse artikler og redegørelser, og den er et nyttigt værktøj i dialogen mellem landmand, konsulent og leverandører. For de fleste afsnits vedkommende er der flere forfattere, de fremgår af de enkelte afsnit. I tekst og tabeller henvises der ofte Tabelbilaget, som indeholder et sammendrag af resultaterne af de enkelte forsøg. Tabelbilaget findes på internettet ( resultaterne af de enkelte forsøg kan også findes på ( Forsøgsarbejdets omfang 2018 > > BIRGITTE FELD MIKKELSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT Landsforsøgene er et kvalitetssikret og velafprøvet set-up, der er med til at sikre dansk planteproduktion adgang til den nyeste viden om planteproduktionen. FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 7

9 Brandet Landsforsøgene dækker over det unikke nationale samarbejde om forsøg og demonstrationer, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og SEGES afdelinger for PlanteInnovation og Økologi Innovation. Forsøgene gennemføres under praksisnære forhold og i samarbejde med lokale landmænd. De lokale rådgivningscentre deltager i et forsøgssamarbejde i én af de 14 landsforsøgsenheder, se afsnittet Landsforsøgsenheder. Organiseringen i landsforsøgsenheder gør, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt samtidig med, at kravene til specialisering, udstyr og kompetencer tilgodeses. Landsforsøgsenhederne gennemfører forsøgene i henhold til Kvalitet i Landsforsøgene. Den praktiske forsøgsplanlægning og administration af Landsforsøgene varetages af Teknologisk Institut på vegne af SEGES. Forsøgsplanlægningen foregår også i et samarbejde mellem SEGES og forskere ved Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) og Teknologisk Institut. Det endelige ansvar for forsøgsplanernes udformning ligger hos SEGES specialister. Tabel 1 viser en oversigt over antallet af forsøg i 2018 og udviklingen siden 1971, hvor forsøgsarbejdet blev samlet på landsplan. Der er i 2018 udført forsøg, hvoraf de 961 er gennemført som landsforsøg initieret af SE- GES. Der har været udarbejdet 268 landsforsøgsplaner, det er 28 planer og 107 enkeltforsøg mere end i Der er i gennemsnit 3,5 forsøg per forsøgsserie. Ud over TABEL 1. Antal forsøg udført i Danmark År Jylland Fyn Sjælland Lolland- Falster Bornholm I alt Antal udførte forsøg der er offentlige og til rådighed for rådgivning i Danmark. Landsforsøgene er der gennemført 113 forsøg, som er igangsat af de lokale rådgivningscentre, og de supplerer Landsforsøgene og giver inspiration til nye projekter og forsøgsopgaver. Input fra forsøgsmedarbejdere og rådgivere er en vigtig inspirationskilde til forsøgene Nordic Field Trial System (NFTS) er det centrale redskab, der håndterer alle data fra forsøgene. NFTS er et internationalt datamanagement system, som SEGES ejer, og som bruges til indberetning, administration og beregning af Landsforsøgene i Danmark. Online indberetning og umiddelbar tilgængelighed af data fra marken via webadgang er én af grundstenene til at få viden ud at virke, som sikres via NFTS. Systemet udvikles løbende af Teknologisk Institut og er en af Europas mest effektive forsøgsdatabaser, der bygger på en grundstruktur fra I 2018 er det modul af NFTS, som sammenstiller resultaterne i tabelbilag, omlagt fra et SAS baseret system til et webbaseret modul, der har indbygget R scripts, til at håndtere beregninger og sammenstillinger. Omlægningen medfører, at der kan gennemføres nye former for datavalidering og muligheder for opdelinger af forsøg. Flere moduler i NFTS er ved at blive omlagt til et mere tidssvarende og fleksibelt system kaldet Webtrial, som også bruges til indrapportering i forsøgene. Derudover er Webtrial udbygget med et nyt modul til håndtering af besøgsrapporter og navigation i forsøgene, som giver overblik over forsøgets design og udførte behandlinger. Kommentarer og observationer fra besøgende er værdifulde til tolkning af forsøgenes resultater, der er i 2018 modtaget mere end 200 besøgsrapporter. NFTS håndterer aktuelle priser, beregninger og løbende validering således at nettoudbytter og andre underbyggende resultater hurtigst muligt er online for konsulenter, landmænd og øvrige interessenter på og på LandbrugsInfo via I afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på produkter, der indgår i forsøgene, samt de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter, de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt de aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Sverige håndterer hovedparten af deres forsøg i NFTS i et samarbejde mellem Sveriges Lantbruksuniversitet 8 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

10 (SLU) og Hushållningssälskaperne. I Norge anvendes NFTS til udvalgte markforsøgsaktiviteter, der udføres i et samarbejde mellem NIBIO (tidligere BioForsk) og Forsøksringene (Norsk Landbruksrådgivning). I NFTS findes alle resultater fra Landsforsøgene siden 1992 og en række nordiske forsøg, i alt cirka forsøg. De nordiske samarbejdspartnere beslutter i samarbejde nye udviklingsaktiviteter for NFTS under hensyntagen til de daglige brugeres behov og ønsker. Forsøgsopgaverne Vækstsæsonen 2018 har været præget af det specielle vejr. Allerede i efteråret 2017 blev det opgivet at anlægge et antal forsøg og sommertørken har også medført at mange forårsanlagte forsøg har måttet opgives. Til gengæld har forsøgshøsten været relativ ukompliceret men meget koncentreret. De største forsøgsmæssige konsekvenser af vejrliget i 2018 er set i forbindelse med tørken, hvor der i mange forsøg har været så store variationer i udbyttet at der ikke har kunnet konkluderes noget om forsøgets formål. Til gengæld har det også været interessant at se at forholdsvis mange forsøg med et lavt udbytteniveau, har haft en lav variation og som sådan har været sikre statistisk. Alligevel er flere forsøg klassificeret ikke-ok fordi det faglige formål for forsøget ikke har været opnået. I Landsforsøgene gennemføres der forsøg i sort set alle afgrøder, men de fleste forsøg er fokuseret i de største afgrøder vinterhvede, vinterraps og vårbyg, som samlet set dækker 50 procent af det samlede forsøgsomfang. I tabel 2 ses fordelingen af forsøgene fordelt på 21 forskellige afgrøder. I tabellen er forskellige arter af græs, for overskuelighedens skyld, samlet i grupper for hhv. frøgræs og slætgræs. Tilsvarende er afgrøder som bl.a. solsikke samlet i én gruppe med forskellige afgrøder. I tabel 2 ses opdelingen af forsøg i 4 hovedkategorier, hhv. dyrkningsstrategi, næringsstoffer, planteværn og sortsforsøg. Der har i 2018 været 53 forsøg mere end i 2017 med næringsstoffer som primær faktor. Heraf 21 forsøg med efterafgrøder og grøngødning. Dertil kommer en lang række dyrkningsstrategi forsøg, hvor kvælstof kan være en af faktorerne i vekselvirkning med andre parametre som eksempelvis sorter eller vækstregulering. Dyrkningsstrategi og jorden har været i fokus for flere og flere forsøgsopgaver i 2018, hvor planternes vækst og dyrkningspotentialer bliver undersøgt. I kategorien planteværnsforsøg har der været et næsten TABEL 2. Antal forsøg fordelt på afgrøde og opgave Afgrøde Den største enkeltopgave der løftes i Landsforsøgene er sortsforsøgene, idet 341 forsøg ud af de i alt forsøg er sortsafprøvning, fordelt på alle afgrøder. Sortsafprøvningen i korn, raps, bælgsæd, græsmarksafgrøder, majs samt foder- og energiroer er gennemført i et samarbejde mellem TystofteFonden, forædlerne, sortsrepræsentanterne og SEGES. Samarbejdet om sortsafprøvningen in- Dyrkningsstrategi Næringsstoffer Planteværn Sortsforsøg I alt Kornafgrøder Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Vinterraps Vårbyg Havre Vårhvede Vårraps 3 3 Vårtriticale Bælsæd, grovfoder og andre afgrøder Hestebønne Markært 6 6 Kartofler Frøgræs Majs Slætgræs Roer Lucerne 2 2 Olieræddike Andre afgrøder 3 3 I alt alle afgrøder uændret antal forsøg, men med færre ukrudtsforsøg og flere forsøg med vækstregulering. Der har i 2018 været igangsat 52 forsøg med vækstregulering. I 2018 er udviklingsarbejdet med billedanalyser fortsat, og der har været optaget mere end 300 dronebilleder i forskellige forsøg, primært forsøg med kvælstof og dyrkningsstrategi. Der er indkøbt droner, udlært dronepiloter og sat processer op for håndtering og analyse af de mange gigabyte data. Resultaterne er brugt til beregning af parametre og modeller til at karakterisere væksten i afgrøderne. Dertil er der lavet metodeudvikling på anvendelsen af dronefoto til at kvantificere fremspiring, plantetal og afgrødehøjde. Metoderne til at registrere disse parametre er dog endnu ikke sikre nok til at indbygges i Kvalitet i Landsforsøgene. Derudover er der gennemført billedanalyse fra håndbårne kameraer, som i 2017 og 2018 har været anvendt til at opbygge en algoritme, der kan bestemme kløverandelen i græsmarker. FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 9

11 debærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. Som en del af sortsafprøvningen er der i etableret 64 forsøg med observationsparceller på op til 20 lokaliteter, afhængigt af arten. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. Disse resultater findes også på For majs er der på basis af sortsforsøgene udviklet et mere avanceret værktøj til udvælgelse af den rette sort i forhold til fodringskvalitet, klimaforhold og økonomi. Data præsenteres i Siden 2017 har SEGES og Teknologisk Institut i samarbejde afprøvet konceptet Onfarm Forsøg. Konceptet OnFarm Forsøg indeholder simple standard forsøgsplaner, der kan tilrettes efter behov, og hvor behandlinger udføres med landmandens udstyr. Der har i 2018 været igangsat 98 enkeltforsøg, der har været brugt til egne eksperimenter. Konceptet er udviklet for at rådgivere og virksomheder i samarbejde med landmænd hurtigt kan afprøve en idé, få ny viden og afprøve innovationspotentialer, som kan føre til nye projekter og til kvalitetssikrede landsforsøg. Disse forsøg indgår ikke i tabel 2. Registreringer kan uploades direkte i marken, og resultater beregnes og præsenteres på websiden Det er vigtigt at forholde sig kritisk til resultaterne af OnFarm forsøg, der normalt ikke udføres efter anerkendte forsøgsmetoder, og uden kalibreret og kontrolleret udstyr eller supplerende bedømmelser og analyser. Præcisionen i udbyttemålere på mejetærskere kan ikke måle sig med forsøgsmejetærskere, så resultater i OnFarm kan være behæftet med større usikkerhed, men OnFarm forsøg kan alligevel indikere forskelle og tendenser, som med fordel efterfølgende kan efterprøves i rigtige landsforsøg. Konceptet er udviklet med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, og Teknologisk Institut har i 2017 og 2018 haft en projektfinansiering til rådgivning om konceptet, for at sikre inddragelse af brugere og få størst muligt input til funktionalitet og brugeroplevelse i forhold til den videre udvikling af fremtidens OnFarm Forsøg. Sponsorer og uvildighed > > JON BIRGER PEDERSEN OG METTE DAMBORG HANSEN, SEGES Landsforsøgene gennemføres for at finde optimale løsninger i de undersøgte situationer. Det er medarbejderne ved SEGES, PlanteInnovation samt Økologi Innovation, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder at sammenligninger altid foretages, så de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Danmark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af forsøgene, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, samt at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort inklusive resultater af forsøg, der ikke fremmer salget af deres produkter. Danske landmænds krav om, at hjælpestoffer og sorter skal være afprøvet i landsforsøgene, er helt klart en medvirkende årsag til, at danske landmænd i forhold til landmænd i mange af vore nabolande bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er Promilleafgiftsfonden for landbrug, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Derudover er der ydet støtte fra Udviklingspuljen for Plantesektoren og Innovationsfonden. Miljø- og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af forsøgs- og udviklingsaktiviteter via Landdistriktsprogrammet, Erhvervsudviklingsordningen. Ministeriet har desuden ydet støtte via forskellige ordninger, herunder Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP), samt direkte støtte til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importører og fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler samt gødningsfirmaer. Hovedparten af disse tilskud er givet til forsøg med egne produkter, men Yara, DLG, Danish Agro og DanGødning A/S har sponseret hovedparten af den gødning, der er brugt i forsøgene uanset formål. DLF investerer penge i dyrkningsforsøg, så der også for frøafgrøder er et solidt, fagligt grundlag for at træffe beslutninger om dyrkningsspørgsmål. Gennem flere år har DLF kanaliseret disse penge ind i forsøgsarbejdet via SEGES, PlanteInnovation, og resultaterne af DLF- 10 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

12 forsøgene er vist i frøafsnittet sammen med resultaterne af forsøg, der er finansieret ad anden vej. Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, er særdeles taknemmelig for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Vejrforhold > > SØREN KOLIND HVID, SEGES I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der har karakteriseret vækståret 2017 til Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer i de enkelte måneder fra september 2017 til oktober Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 2017 Efteråret 2017 var som helhed vådt, meget vådt. Samlet i de tre efterårsmåneder kom der 291 mm nedbør. September 2017 var både meget våd og fattig på sol. I gennemsnit kom der 109 mm nedbør. Der var 23 døgn med nedbør, hvilket var en stor udfordring for både den forsinkede høst og for såning af vintersæd. Den 6. september kom der i gennemsnit 22 mm nedbør og nogle steder op mod 100 mm. Den 13. september var meget blæsende med vindstød op til stærk storm. Oktober var også våd (106 mm) med 25 døgn med nedbør. November var nedbørrig, som den normalt er. TABEL 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal solskinstimer Normal Normal September 13,3 12, Oktober 11,1 9, November 5,6 4, December 3,7 1, Januar 2,3 0, Februar -0,7 0, Marts 0,3 2, April 8,4 5, Maj 15,0 10, Juni 16,5 14, Juli 19,2 15, August 17,5 15, September 14,1 12, Oktober 10,3 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Vinter Vinteren 2017 til 2018 var tæt på det normale nedbørsmæssigt. Vinteren startede lunere end normalt, men blev kølig mod slutningen. Middeltemperaturen i december 2016 var 3,7 grader C i gennemsnit. Der var 9 døgn med frost mod normalt 15 frostdøgn i december. Januar 2018 var lun og våd. I februar var der 23 frostdøgn og middeltemperaturen blev -0,7 grader C. Februar var desuden forholdsvis tør (25 mm) og solrig. TABEL 4. Oversigt over nedbørsforholdene 2017 til 2018 Region Okt. - marts April Maj Juni Juli August September Apr. - sept. Forår Foråret 2018 startede koldt og solfattigt; men det sluttede rekordvarmt og rekordsolrigt. Marts var kold som en vintermåned med en middeltemperatur på kun 0,3 gra Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Kbh. og Nordsjælland Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Inklusive Lolland-Falster og Møn. FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 11

13 Middeltemperatur, C september 2017 oktober 2017 november 2017 december 2017 Middeltemperatur januar 2018 februar 2018 marts 2018 april 2018 maj 2018 juni 2018 juli 2018 august 2018 september 2018 oktober 2018 Middeltemperatur på ugebasis Normal middeltemperatur FIGUR 2. Middeltemperatur, beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til mm mm Nedbør Jylland 0 sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt Nedbør Øerne 0 sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. Nedbør Normalnedbør FIGUR 3. Nedbørsmængderne i vækståret 2016 til 2017 for henholdsvis Jylland og Øerne. der C. Der var hele 23 frostdøgn i marts. April var lun og rig på nedbør. I slutningen af april blev der flere steder målt over 25 grader C. I Jylland og på Fyn kom der en del nedbør 30. april. Derefter skiftede vejrtypen markant. Den 1. maj blev starten på en historisk lang periode med næsten konstant højtryksvejr og kraftig tørke, der først sluttede 9. august. Maj blev som helhed rekordvarm, rekordsolrig og tør (18 mm). Med 363 soltimer blev maj 2018 den solrigeste maj og den solrigeste måned overhovedet, der er registreret. Middeltemperaturen blev 15 grader C, hvilket er 4,2 grader C over normalen apr. maj juni juli aug. sept. Vandbalanceunderskud Fordampning okt. Nedbør FIGUR 4. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Aarhus Universitet. 12 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

14 Sommer En karakteristik af sommeren 2018 må skelne mellem 2 perioder. Før 9. august var sommeren særdeles varm, solrig og tør. Den efterfølgende periode var nedbørrig i det meste af landet. Juni var som helhed varm, tør og solrig. Perioden fra juni var dog forholdsvis kølig og med regnbyger. Juni blev den solrigeste siden Juli blev også varm, tør og rekordsolrig. I juli kom der kun 17 mm nedbør, mens solen skinnede i 339 timer. August var som helhed varm, lidt solfattig og nedbørrig. I gennemsnit for hele landet kom der 100 mm nedbør i august, mest i Vestjylland og mindst i det østlige Sydjylland, på Fyn, Bornholm og i Vestsjælland. Efterår 2018 September 2018 var varm og der kom lidt mere nedbør end normalt (81 mm). Den 7. og 9. september kom der flere steder i landet store mængder nedbør på kort tid. Der var flere dage med kraftigt blæsevejr. Den 21. september var der flere steder vind af stormstyrke. Der var generelt fine betingelser for etablering af vintersæd. Oktober var lun, tør og solrig. I gennemsnit for hele landet kom der kun 47 mm nedbør. Vandbalance I figur 4 er vist den månedlige nedbør og den potentielle fordampning for hele landet for de seneste ti år. Potentiel fordampning er beregnet af Aarhus Universitet. Det Nedbør, mm Nedbør Maj Juni Juli Normal 30 år FIGUR 5. Top 10 over år siden 1874 med lav nedbør i maj-juli samlet set, mm. Kilde: DMI. farvelagte område i figuren er et udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen. Tørken i maj-juli 2018 Siden de meteorologiske målinger startede i 1874 har der været mange tørre år; men der er ikke noget år med tørke i maj, juni og juli, der i styrke kommer i nærheden af tørken i disse tre måneder i Det gælder for alle relevante vejrparametre som nedbør, temperatur, solti- Temperatur, C Temperatur Normal 30 år FIGUR 6. Top 10 over år siden 1874 med høje temperaturer i maj-juli samlet, grader C. Kilde: DMI. Soltimer Soltimer Maj Juni Juli Normal 30 år FIGUR 7. Top 10 over år siden 1920 med mange soltimer i majjuli samlet. Kilde: DMI. FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 13

15 Vandunderskud, mm Vandunderskud maj-juli Maj Juni Juli FIGUR 8. Vandunderskud (potentiel fordampning minus nedbør) i maj-juli , mm. mer og vandunderskud, at tørkeperioden maj-juli 2018 sætter rekord. I figur 5-8 er vejrforholdene i maj-juli 2018 sammenholdt med tidligere tørkeår siden Arealanvendelsen > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Tabel 5 viser afgrødernes arealmæssige udbredelse. Det er de fleste år relativt små forskydninger, der sker mellem årene. Her er 2018 på grund af det meget sene og våde efterår i 2017 en markant undtagelse, arealet med vintersæd og vinterraps er faldet med ca ha, og man skal helt tilbage til 1988 for at finde et mindre areal, samtidig med at arealet med vårbyg er det største siden Selv om der er svingninger fra år til år, fortsætter tendensen med, at det dyrkede areal falder med ca ha om året som følge af bl.a. byudvikling og vejanlæg. Hjælpestoffer Handelsgødning > > LEIF KNUDSEN, SEGES Tabel 6 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde ton anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med den undtagelse, at der anvendes urea til afisning af lufthavne og særligt udsatte veje og vejkryds. For 2018 er angivelserne af forbruget af kvælstof, fosfor og kalium foreløbige og fastsat ud fra indmeldinger fra gødningsbranchen. Forbruget af gødning for 2017 er som i de foregående år baseret på Landbrugsstyrelsens statistik over solgte mængder handelsgødning. I 2017 er kvælstofforbruget ca ton større, end landmændene har indberettet i deres gødningsregnskaber og gødningsbranchens vurdering af salget. I 2016 viste Landbrugsstyrelsens opgørelse af salget derimod et forbrug, der var ton mindre end opgivelsen i gødningsregnskaberne. Forskellen kan skyldes, at gødningsregnskaberne udtrykker den forbrugte mængde gødning, mens salgsstatistikken ikke tager højde for lagerforskydninger. Udviklingen i forbruget ifølge gødningsregnskaberne følger udviklingen i den samlede kvælstofkvote, som angiver den maksimale tilførsel af kvælstof, som landmanden kan tilføre inden for lovgivningen. Det forventede forbrug af kvælstof i 2018 er lavere end i Det skyldes bl.a. et betydeligt lavere vinterhvedeareal i 2018 i forhold til Fosforforbruget er ifølge Landbrugsstyrelsens statistik forøget væsentligt. Det samme er tilfældet for kalium. I forhold til 1984 er forbruget af alle næringsstoffer faldet væsentligt. En væsentlig del af det faldende forbrug skyldes, at husdyrgødning i dag udnyttes væsentligt bedre, end den gjorde på daværende tidspunkt. 14 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

16 TABEL 5. Landbrugsarealets benyttelse, angivet i ha Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Kernemajs Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø- og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet inkl. juletræer Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) I alt Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra Landbrugsstyrelsen TABEL 6. Forbruget af handelsgødning tons N ) 253 2) 230 Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat tons P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP tons K Procent Kaliumgødn PK-gødn Foreløbige tal. Vurderet af branchen 2) Gødningsforbrug ifølge gødningsregnskaber var i 2016: 232 og i 2017: 238 tusind ton FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 15

17 Med en god fordeling af husdyrgødningen er det kun på en mindre del af landbrugsarealet, der er behov for at tilføre fosfor i handelsgødning. Specielt på de østlige øer, hvor husdyrproduktionen er beskeden, er en stigende andel af fosfortallene under 2,0, som betragtes at være den nedre grænse for, at udbytterne ikke bliver begrænset af en utilstrækkelig fosforforsyning. I disse områder er der bedrifter, der har brug for at øge tilførslen af fosfor. Plantebeskyttelsesmidler > > POUL HENNING PEDERSEN, SEGES Udviklingen i salg og forbrug af plantebeskyttelsesmidler bliver hvert år offentliggjort i publikationen Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen og er gengivet i tabel 7. På basis af indberettet salg fra planteværnsfirmaerne og indberetning af sprøjtejournaler bliver behandlingshyppighed og den potentielle belastning beregnet. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2016 er ved redaktionens afslutning den seneste statistik, og statistikken for 2017 vil forventeligt kunne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, MST.dk ultimo 2018 eller primo Målet i Pesticidstrategi er at pesticidbelastningsindikatoren PBI baseret på salgstal som minimum skal falde 40 procent i forhold til 2011, dvs. PBI 1,96. I 2016 blev målsætningen nået. Salgstallene er de seneste år påvirket af omlægningen af pesticidafgiften, som trådte i kraft i juli Det er derfor for tidligt at anvende statistikken til at vurdere udviklingen i PBI efter omlægning af pesticidafgiften. De enkelte afgrøder > > LARS BONDE ERIKSEN, GHITA CORDSEN NIELSEN, TORBEN S. FRANDSEN, MARTIN MIKKELSEN, LARS BØDKER, JON BIRGER PEDERSEN OG BARTHOLD FEIDENHANS L, SEGES Vintersæd Etableringen af vintersæd i efteråret 2017 skete under meget vanskelige betingelser. Vedvarende regn betød, at vintersæden blev etableret sent, og at arealet med vintersæd blev beskåret med omkring 30 procent i forhold til de foregående år. En betydelig mængde såsæd blev ikke sået men gemt til efteråret I foråret var pletvis isåning af vårsæd i vintersæden nødvendig i mange marker. Der var en række årsager til isåningen herunder, etablering af vintersæden i et fugtigt såbed med dårlig fremspiring, kraftige snegleangreb på lerjord, samt et vådt efterår og vinter, hvor mange lavtliggende arealer var vandlidende. Udgangspunktet for vintersæden i det tidlige forår var således dårlig. Det ret fugtige forår blev i maj afløst af varme og tørke, der varede helt til høst. Selv på svære lerjorde kunne der fra midt i juni iagttages store tørkepletter i afgrøderne. TABEL 7. Salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, behandlingshyppighed og belastning Plantebeskyttelsesmidler Gns Salg i ton aktivstof fra importør eller fabrikant Ukrudtsmidler Vækstregulatorer Svampemidler Skadedyrsmidler Sneglemidler 33 I alt Indikatorer baseret på salg Behandlingshyppighed (ny) 2,07 3,27 2,60 2,85 3,22 3,96 3,76 2,73 2,91 2,94 Samlet belastning (B), mio. B 7,71 6,19 7,36 6,55 10,86 7,71 3,20 4,24 3,04 Fladebelastning (BF), B 3,43 2,80 3,32 2,92 4,91 3,49 1,45 1,95 1,41 Pesticidbelastningsindikator (PBI) 2) 3,55 2,85 3,39 3,02 5,00 3,55 1,47 1,95 1,4 Indikatorer baseret på indberetning fra sprøjtejournaler Behandlingshyppighed (ny) 2,82 2,47 2,49 2,71 2,80 2,94 Fladebelastning (BF), B 2,85 2,39 2,24 2,37 2,11 2,20 Pesticidbelastningsindikator (PBI) 2) 2,94 2,44 2,27 2,41 2,11 2,19 Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. Sneglemidler indgår i statisikken for anvendelse på friland fra Ud over de viste mængder indgår midler til jorddesinfektion, afskrækning samt rodenticider i det samlede salg. 2) B. 16 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

18 FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Vinteren 2017/18 har mange steder været våd og budt på oversvømmede marker. Billedet til venstre viser en vinterhvedemark efter vinter, og billedet til højre viser samme mark efter isåning i foråret. Vinterhvede I vinterhvede har angrebene af Septoria været meget svage, mens angrebene af meldug har været svage til moderate. Angrebene af gulrust har været svage til moderate, og brunrust bredte sig først sent. Bladlus har været den mest udbredte skadegører i vinterhvede, og angrebene var relativ kraftige. Vinterbyg I vinterbyg har skoldplet været mest udbredt og optrådte i flere marker med relativt kraftige angreb, men først på et relativt sent vækststadie. Angrebene af bygrust har overvejende været svage til moderate, men bredte sig en del i de sene udviklingstrin. Meldugangrebene har været moderate, mens angrebene af bygbladplet har været svage. Ramularia har udviklet sig sent, og angrebene var mindre udbredte. Vinterrug I rug har skoldplet været mest udbredt, men angrebene var moderate. I flere marker sås dog mere udbredte angreb trods det tørre vejr, men først på et relativt sent udviklingstrin. Angrebene af meldug har været svage, og brunrust har først udviklet sig sent. Triticale I triticale har gulrustangrebene overvejende været moderate, men med kraftigere angreb i enkeltmarker. Meldugangrebene har været svage til moderate. Angrebene af Septoria og brunrust har været svage. Vårsæd En kold marts måned og våd april betød, at såningen af vårsæd først rigtig kom i gang i løbet af april. Vårsæden løb ind i varme og tørke allerede kort efter fremspiring, hvor den ikke havde udviklet et ordentligt rodnet. Det resulterede i kraftige tørkeskader og lave udbytter. Maltkvalitet i vårbyggen var svær at opnå pga. tørken, der medførte lave udbytter og alt for høje proteinindhold. Firmaerne slækkede dog på grænserne, så det er muligt at sælge partier fra årets høst med 11,5-12,0 procent protein som maltbyg. Vårbyg og havre Bladlus og kornbladbillelarver har været de mest udbredte skadegørere i vårbyg og havre. I vårbyg har angrebene af bygrust og bygbladplet overvejende været moderate, mens angrebene af øvrige svampesygdomme var svage. I enkeltmarker optrådte dog kraftigere angreb af bygrust hhv. bygbladplet. I havre var meldugangrebene moderate og angrebene af havrebladplet svage. Vårhvede I vårhvede har angrebene af svampesygdomme overvejende været svage. Derimod har der været de hidtil mest udbredte angreb af bygfluens larve. Angreb af larvens 2. generation kunne i varierende grad findes i de fleste marker, og i en del marker har der været tabsvoldende angreb. Høsten Varmen accelererede væksten i maj og juni, og sammen med den vedvarende tørke medførte det en meget tidlig høst, der mange steder var stort set afsluttet inden FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 17

19 FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I vårhvede kunne der findes angreb af bygfluens larve i mange marker over hele landet, og i en del marker var der udbyttetab. På billedet ses larvens gnav fra akset og nedad stænglen. Nederst ses bygfluens puppe. Trods navnet på skadedyret blev der ikke set angreb i byg. TABEL 8. Udbytte af kornafgrøder Nedbør efter lang tids tørke resulterede i grønskud i flere vårbygmarker Mio. hkg kerne Vinterhvede 2) 2,9 43,7 40,0 50,8 50,0 41,1 47,6 23,6 Vårhvede 1,5 1,5 0,7 0,7 0,8 0,7 1,1 Vinterrug 3,1 3,8 5,3 6,8 7,7 5,8 7,2 4,4 Vinterbyg 6,5 6,8 7,9 8,1 6,8 8,5 3,9 Triticale 1,1 0,7 1,0 0,8 0,6 0,6 0,0 Vårbyg 19,5 34,1 32,7 27,6 30,5 32,7 31,5 28,2 Havre 3) 8,5 3,0 3,1 2,2 2,3 3,0 3,5 3,2 Blandsæd 7,6 Kernemajs 0,8 0,8 0,7 0,5 0,4 0,4 0,3 I alt 41,6 94,6 90,9 97,6 100,2 91,3 100,0 65,0 Gennemsnitsudbytte, hkg kerne Vinterhvede 2) 36,5 74,9 74,1 78,6 80,3 72,8 83,2 60,1 Vårhvede 49,9 52,1 45,5 48,1 48,7 50,1 33,8 Vinterrug 23,9 59,5 60,4 63,7 63,4 58,0 64,9 47,9 Vinterbyg 63,7 62,1 66,3 67,6 61,6 67,8 46,5 Triticale 52,2 55,8 61,9 52,7 55,4 65,7 41,7 Vårbyg 34,3 54,9 56,4 56,8 59,6 54,8 58,2 39,6 Havre 3) 32,3 51,8 48,6 49,0 52,8 50,7 53,8 35,3 Blandsæd 28,1 Kernemajs 58,3 58,9 72,3 62,3 77,0 76,0 53,5 Gns. for alle arter 31,7 63,3 63,3 67,7 69,0 62,3 69,3 45,9 Skønnet af SEGES. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES udgangen af juli måned. Høstperioden var tør og varm, hvilket gjorde høsten nem, og behovet for tørring af afgrøderne minimal. Det har været nemt at bjerge tør halm, og der er formentlig bjerget halm fra noget større arealer end normalt. Halmudbytterne har været lave, og der var en overgang frygt for mangel på halm til foder og varmeværker. Knold og rodfrugter Sukkerroer Som følge af sne og frost i marts, startede roesåningen først omkring 8. april og den gennemsnitlige sådato blev 18. april, hvilket er mere end en uge senere end normalt. Flere steder var jorden fortsat våd og ubekvem, hvorfor etableringen ikke var helt optimal i en del marker. I 2018 dyrkedes hektar konventionelle og 190 hektar økologiske roer i Danmark. Det varme vejr i april har fået både roer og ukrudt til at vokse stærkt. Det har givet store udfordringer med ukrudtsbekæmpelsen i mange marker. Det varme forårsvejr resulterer også i færre stokløbere end normalt. De høje temperaturer og manglen på nedbør i sommerpe- 18 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

20 rioden har gjort, at roernes vækst er blevet stærkt reduceret gennem sommeren. Sommervejret fortsætter i september og første halvdel af oktober med tørvejr, masser af solskin og temperaturer i mange dage omkring 20 C. Så efter at roerne begynder at vokse igen og sætter nye blade, stiger sukkerindholdet støt efter kampagnestarten ultimo september. Renheden er i starten af sæsonen (september-oktober) markant over tidligere års, og gennemsnittet for perioden er på 93,2 procent. Meldug og bederust har været dominerende, mens angrebene af Ramularia og Cercospora har været svage. Angrebene af meldug og bederust har været svage i august, men er tiltaget i styrke i september og oktober, og især angrebene af bederust har været kraftige i oktober i ubehandlede marker. I varslingstjenesten for bladsvampe blev der i anden og tredje uge af august varslet for begyndende angreb af bladsvampe i hele dyrkningsområdet. Roer til foder og bioenergi I 2018 er det samlede areal med roer til foder og bioenergi nogenlunde uændret på ca ha. Såningen er i mange områder gennemført medio april. Det varme og tørre vejr har givet store udfordringer for en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Det varme vejr har givet gammauglens larve gode betingelser, og i mange marker har en bekæmpelse været nødvendig. Tørken har på uvandede arealer medført, at roerne har sovet i hele juli, og først efter nedbøren medio august genoptager roerne væksten, og sætter mange nye blade. Angrebene af bladsvampe har generelt været relativt svage, dog har rust udviklet sig flere steder i løbet af september og oktober. Udbyttet er reduceret og præget af den tørre sommer. Kartofler Det samlede areal med kartofler er fra 2017 til 2018 steget med fem procent til ca ha. Dette skyldes en stigning på ni procent i arealet med stivelses- og deraf følgende areal med læggekartofler, så arealet nu udgør henholdsvis ha og ha i henholdsvis stivelses- og læggekartofler (certificeret og egen opformering). Arealet med konsumkartofler til forarbejdning og detailhandlen falder fortsat med fire procent pr. år til ca ha i Andre kartofler som er en blanding af kartofler til proces, chips, pomme frites, pulver og granules er faldet med 10 procent og udgør i alt ha. På grund af en kold vinter kommer der først for alvor gang i lægningen i slutningen af april, hvor jordtemperaturen stiger fra 2-3 til 9-10 grader på 8-10 dage. Det stabile og varme vejr fortsætter og betyder, at jordbearbejdning og lægning sker indenfor 14 dage på mange bedrifter, hvor det normalt strækker sig over flere uger. På grund af den meget korte læggeperiode sker der en hurtig og ensartet fremspiring af selv læggekartofler af lidt tvivlsom kvalitet, som blev taget sent op i efteråret 2017under vanskelige forhold. På grund af en hurtig fremspiring igangsættes ukrudtsbekæmpelsen også hurtigere end forventet, og i en del marker må der anvendes diquat i stedet for glyfosat, fordi spirerne allerede har brudt jordoverfladen. Det varme og tørre vejr fortsætter, og der er vandingsbehov allerede omkring den 20. maj. Vandingsmaskinerne kører derefter uafbrudt helt hen til begyndelsen af august. På grund af de tørre forhold er der kun registreret få fund af kartoffelskimmel og -bladplet, og der anvendes i høj grad reducerede doseringer og længere intervaller i forebyggelsen af kartoffelskimmel. Kombinationen af sen mineralisering af kvælstof og tørke- og varmestressede planter gør det vanskeligt at nedvisne læggekartofler med Reglone, også selv om det er blevet muligt at anvende et nyt nedvisningsmiddel pyraflufen (Gozai) på dispensation. Samtidig med nedvisningsproblemerne og genvæksten af grønne stængler begynder de nye døtreknolde at bryde spirehvilen og sætte nye spirer i kammen, uden at væksten kan standses. Spiringen fra døtreknoldene induceres af en stressreaktion på grund af de meget høje temperaturer og alvorlig vandmangel, som skubber yderligere til den hurtige udvikling i fysiologisk alder. Denne usædvanlige hurtige brydning af spirehvillen ses i hele Nordeuropa og primært i de sildige kartoffelsorter på uvandede arealer. I sensommeren ses mange marker i forskellige stadier af begyndende afmodning. Effekten af høje temperaturer, manglende effekt af organiske gødninger, kalimangel men også effekten af selv få år med kartofler i et snævert sædskifte ses tydeligt ved at markerne begynder at afmodne 3-4 uger hurtigere end kartofler i jomfruelige marker. Det viser sig ofte at være et bredt kompleks af skadegørere, som forårsager tidligere afmodning. Black dot ses i næsten alle marker med et anstrengt sædskifte, men også kransskimmel, som favoriseres af de varme forhold, viser sig i 2018 med tydelige symptomer. FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 19

21 TABEL 9. Udbytte af knold- og rodfrugter til salg Rodfrugter Mio. hkg Fabriksroer 22,6 27,0 19,9 21,7 17,0 23,5 24,5 18,8 Kartofler 19,1 16,6 16,5 18,0 17,7 19,6 21,6 18,9 Foreløbige tal. Optagningen forløber planmæssigt på grund af gode optage forhold. Selvom stivelseskartoflerne fortsatte væksten i august og september, efter at der kom nedbør, forventes der et gennemsnitligt udbyttet, som er under middel i alle typer kartofler, specielt på de uvandede marker. I stivelseskartofler forventes ca. 10 procent lavere udbytte og 20 procent lavere udbytte i spise- og læggekartofler, men med stor variation fra avler til avler afhængigt af sædskifte og vandingsmuligheder. Det forventede udbytte fremgår af tabel 9. Græs og grovfoder Græsmarksplanter Vinterperioden 2017 til 2018 har været relativt mild og har kun haft få døgn med snedække. Marts har været kølig med flere frostdøgn og dage med snedække. På trods heraf, har der ikke været udvintring af betydning af græs og kløver. Foråret har været lunere end normalt, hvorfor græsvæksten har været markant højere end normalt i april måned. I maj giver en meget stor solindstråling og høje temperaturer en meget stor og tidlig græsvækst. Første slæt er derfor høstet tidligere end normalt, i midten af maj. Bjærgningsbetingelserne har gennemgående været gode. Udbytteniveauet i første slæt har været moderat med den højeste fordøjelighed, der er målt siden 2008, og dermed endnu bedre end i Ligeledes er indholdet af protein det næsthøjeste der er målt siden Manglen på nedbør og de meget høje temperaturer gennem sommeren har medført en stærkt reduceret græsvækst, så udbyttet i især tredje, men også anden slæt er flere steder tørret væk. Nedbør medio august sætter gang i græssets kompensatoriske vækst, hvorfor der er registreret for årstiden usædvanligt store vækstrater, hvilket har givet gode udbytter af fjerde og femte slæt. Samlet set er græsudbyttet reduceret med procent, men med fornuftig foderværdi. Majs Regn i april har udsat såningen af majs til begyndelsen af maj. Maj er varm og tør og frøene spirer hurtigt og sikkert frem. Planterne udvikler sig meget hurtigt under de gode vækstbetingelser, og bekæmpelsen af ukrudt, såvel kemisk som mekanisk, har været effektiv, men de tørre forhold har medført vanskeligheder med fremspiring af efterafgrøder sået i majsen. Det varme og tørre vejr fortsætter i juni, juli og august. Majsen fortsætter den hurtige udvikling og begynder at blomstre i første halvdel af juli, hvilket er to uger tidligere end normalt. På de letteste jordtyper uden vanding mangler planterne vand før blomstring, og bestøvningen og udviklingen af kolber udebliver eller bliver mangelfuld. På arealer med tilstrækkelig markvanding, udnytter majsen de høje temperaturer, og udvikler kolber og kerner usædvanlig godt. Høsten af majshelsæd begynder i sidste halvdel af august, hvilket er fire uger tidligere end normalt. Udbytterne varierer fra meget små på lette jordtyper uden markvanding til usædvanligt store udbytter på arealer med tilstrækkelig markvanding. På jordtyper med god vandholdende evne, er der høstet udbytter lidt under normalt niveau. Storm 10. august giver lejesæd i en del marker tilsået med sorter med mangelfuld standfasthed. Det har gjort det vanskeligt for høstmaskinerne at samle afgrøden op ved høst, og det har påvirket udbyttet negativt. På trods af de tørre forhold er kvaliteten til helsæd på et højt niveau. Indholdet af stivelse er lavere end normalt og varierer meget mellem marker afhængigt af kolbeudviklingen. På trods af et lavere indhold af stivelse er indholdet af fordøjelig energi på et normalt niveau. Det skyldes en usædvanlig høj fordøjelighed af cellevæggene, dvs. en høj FK NDF. Høsten af kernemajs og kolbemajs er begyndt i første halvdel af september, hvilket er 4 uger tidligere end normalt. Udbyttet varierer på samme måde som i majs til helsæd. På grund af tidlig høst under gode forhold forventes et lavt indhold af fusariumtoksiner. Oliefrø Vinterraps Den sene høst i efteråret 2017 sammen med det meget fugtige vejr har betydet, at arealet med vinterraps har været noget mindre end de foregående år. Det lune efterår og den sene vinter har betydet at også mange af de 20 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

22 TABEL 10. Udbytte af grovfoderafgrøder Mio. a.e Græsmarksafgrøder Græs i omdrift 26,8 23,0 23,7 21,4 23,4 24,3 18,5 Græs uden for omdrift 5,5 4,5 5,0 7,1 6,8 4,8 4,9 Efterslæt efter korn og helsæd 0,6 0,6 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 I alt 32,9 28,1 29,5 29,2 30,9 29,7 23,9 Øvrige ensileringsafgrøder Majs 16,6 18,3 20,1 14,7 17,8 17,1 16,2 Lucerne 0,4 0,3 0,4 0,3 0,1 0,2 0,1 Helsæd, vår- og vintersæd 2,9 3,2 3,2 2,8 2,8 2,5 1,8 I alt 19,9 21,8 23,6 17,8 20,7 19,8 18,2 Græsmarks- og ensileringsafgrøder i alt 52,8 49,9 53,1 47,0 51,6 49,5 42,2 Foderroer Rod 0,5 0,6 0,7 0,6 0,6 0,6 0,4 Grovfoder i alt 53,3 50,5 53,8 47,6 52,2 49,0 42,6 Foreløbige tal. sent såede vinterrapsmarker har nået en fornuftig udvikling inden det blev frostvejr. Angrebene af knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel har været svage. Enkelte marker har været angrebet af lys bladplet i foråret, men det tørre vejr hæmmede den videre udvikling. Angrebene af rapsjordloppens larver har overvejende været moderate, men i nogle marker har der været kraftigere angreb. Angrebene af glimmerbøsser har været moderate de fleste steder. Angrebene af skulpesnudebiller og skulpegalmyg har været relativt svage i de fleste marker. Høsten af vinterraps faldt forholdsvis tidligt, og udbyttet i vinterrapsen har også været påvirket af tørken, men vinterraps er formentlig en af de afgrøder, der mange steder udbyttemæssigt har klaret sig rimeligt trods det meget udfordrende vejr. Vårraps og andre korsblomstrede afgrøder Vårrapsdyrkningen i Danmark er efterhånden meget begrænset, og udbytterne i 2018 har været stærkt præget af tørken, som har påvirket denne vårsåede afgrøde meget markant. Frøafgrøder Efteråret 2017 var præget af megen nedbør og temperaturer nær normalen. Der var i efteråret en god udvikling af planterne og der kunne anlægges de nødvendige skud som udgangspunkt for en god frøsætning til høst Vinteren 2017 til 2018 har været mild med korte perioder med frost i januar og februar, men ellers har vinteren været præget af plusgrader. Den milde vinter har i lighed med tidligere år givet problemer med at få gennemført de planlagte vinterbehandlinger med Reglone i de relevante afgrøder, men ellers har vejret i vinterperioden været meget gunstigt for frøavlen. Foråret 2018 startede med en ret kold marts måned med normale nedbørsmængder der delvis faldt som sne. Vejret skiftede i starten af april og april blev præget af en del nedbør og med temperaturer nær gennemsnittet for april måned. Maj blev meget tør og varm. Det gav en meget kraftig vækst i frøafgrøderne der udviklede sig godt i maj måned. Det tørre vejr prægede mulighederne for vækstregulering, der i nogle tilfælde medførte skader på afgrøderne. Registreringsnettet for rust i alm. rajgræs, der er blevet en fælles registreringsplatform for konsulenter, ansat såvel i frøfirmaerne som i de landøkonomiske foreninger, har igen i 2018 fungeret fint. Angrebene af sygdomme har generelt været svage. Det tørre og varme vejr fortsatte i juni. Det sikrede en god bestøvning, men prægede efterhånden afgrøderne der mange steder viste kraftig tørkestres. Alligevel lykkedes det at få en fornuftig avl i hus, men med en meget stor spredning mellem landsdelene og mellem de enkelte ejendomme. Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm var de områder der blev hårdest ramt af det tørre vejr. Høsten 2018 startede midt i juni måned to uger før normalt og blev afsluttet omkring 1. august. Det tørre vejr sikrede en meget let høst. Når fem års gennemsnitsudbytte sættes til indeks 100, viser en foreløbig vurdering af udbytterne, det er ikke alle udbytter og kvalitetsdata der er klar. At i den arealmæssigt største art, Alm. rajgræs, der hovedsageligt dyrkes i Jylland, ligger udbyttet mellem forholdstal 90 og 100. Rødsvingel har haft det bedste år blandt markfrø FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 21

23 og ender sandsynligvis over forholdstal 100. Engrapgræs tåler ikke forårstørke og det præger årets resultat, hvor udbyttet ender omkring forholdstal 70. I strandsvingel ender udbyttet omkring forholdstal og i hundegræs omkring Hvidkløver har igen haft et rigtig dårligt år, forholdstallet for udbytte vil ligge mellem 60 og 70. Det gode vejr sikrede en god bestøvning, men høsten blev meget vanskelig fordi der var problemer med at samle afgrøden op. Spinat Høsten af spinat har i 2018 igen været særdeles problematisk. I 2018 har det meget tørre og varme vejr givet problemer. Vejret medførte, at planterne udviklede sig meget hurtigt i maj måned og derfor blev frøene ansat meget tæt ved jorden og dermed blev det særdeles vanskeligt at samle afgrøden op. Igen i 2018 har der grundet det tørre vejr kun været meget svage angreb af sygdomme i spinaten. Udbytterne har været meget varierende. Nogle avlere har høstet næsten det dobbelte at normalt udbytte, medens andre desværre slet ikke har haft en avl. Markært og hestebønne Arealet med hestebønner har med ca ha i 2018 været det største i mange år. Angrebene af svampesygdomme har været meget svage i hestebønner og ærter. I mange marker har der derimod optrådt kraftige angreb af bladlus. I nogle marker har der også optrådt kraftige angreb af bladrandbiller. Høsten af ærter og ikke mindst hestebønner har været meget skuffende, det er næsten kun arealer, der har kunnet vandes, der har givet fornuftige udbytter TABEL 11. Udbytte af raps og ærter Mio. hkg Vinterraps 4,8 6,8 7,1 8,3 5,1 7,4 4,7 Vårraps 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bælgsæd i alt 0,3 0,2 0,3 0,5 0,6 0,9 0,8 Gennemsnitsudbytte, hkg. Vinterraps 37,8 38,9 42,9 42,9 31,0 41,8 33,4 Vårraps 21,0 21,0 18,0 20,0 20,0 20,0 14,0 Bælgsæd i alt 39,1 33,3 39,6 43,1 35,2 43,3 26,0 Foreløbige tal. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Den lange tørre og varme sommer gav gode betingelser for angreb af skadedyr i mange afgrøder. Her angreb af bedebladlus i hestebønner. Økologisk dyrkning > > INGER BERTELSEN OG SVEN HERMANSEN, SEGES Der er i forbindelse med ansøgningen om grundbetaling i 2018 indberettet et økologisk dyrket areal på ca ha. De fem største omdriftsafgrøder i økologisk dyrkning er: kløvergræs, havre, vårbyg, vinterrug og hestebønner. En stor andel af afgrøderne er forårssåede og med det lidt sene forår og den efterfølgende tørre og varme sommer har udbytterne været lave. Havre er meget følsom overfor sen såning og i vårhveden blev der observeret meget kraftige angreb af bygfluer. Generelt har sæsonen budt på kraftige skadedyrsangreb og svage angreb af sygdomme i de økologisk dyrkede afgrøder. Indenfor de større afgrøder er der mulighed for at forebygge udbyttenedgang gennem valg af sunde sorter, mens der kun findes meget begrænsede muligheder for at forebygge skadedyrsangreb. Kvælstofforsyningen i økologisk planteavl er en af de centrale udfordringer, der skal overvindes for at hæve udbytterne. Der arbejdes med løsninger til bedre udnyttelse af husdyrgødningen, sædskifte, efterafgrøder og ikke mindst recirkulerede produkter. Det kraftigt stigende areal med hestebønner betyder, at der er meget fokus på denne afgrøde og 2018 har ikke været en succeshistorie. Der er set kraftige angreb af hestebønnefrøbiller, som laver huller i frøene. Forholdene har været gunstige for bladlus, men heldigvis også for deres fjender, hvorfor angrebene en del steder ikke har udviklet sig. Sæsonen har været en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at hestebønner dyrkes på jorde med en god vandforsyning eller på sandjord med vanding. 22 FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR

24 Prognosen for græsproduktionen hen over sommeren har været ret pessimistisk, men da der kom nedbør i august viste mange marker en kompensatorisk vækst ud over hvad der kunne forventes. Mange af forårsudlæggene af kløvergræsudlæg klarede ikke tørken, derfor har der været behov for ekstra udlæg efter høst. Det samlede høstudbytte > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES TABEL 12. Det samlede høstudbytte (eksklusive frø til udsæd og grønsager) Mio. a.e Korn, kerne 2) 92,6 93,3 89,5 96,9 99,3 89,9 98,7 64,3 Korn, halm 3) 9,0 6,9 5,9 5,6 5,6 5,7 6,4 6,0 Bælgsæd 2,8 0,3 0,3 0,4 0,6 0,6 1,0 0,9 Raps 8,5 8,3 11,7 12,1 14,1 8,6 12,6 8,0 Rodfrugter 28,7 10,2 8,9 9,7 8,6 9,1 11,1 9,2 Græsmarksafgr. 37,8 52,8 49,9 53,1 46,9 51,6 49,0 42,6 I alt 179,4 171,7 166,2 177,7 175,0 165,6 178,8 131,0 Skønnet af SEGES. 2) Inkl. kernemajs. 3) Bjærget halmmængde. Det forventede samlede høstudbytte for 2018 fremgår af tabel 12. Alle udbytter er skønnet af SEGES, Plante- Innovation på basis af forsøgsudbytter og registreringer i CropManager, hvor kornudbytterne tidligere år har været baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Bemærk, at det er gjort op i afgrødeenheder, og for korn og markært er der anvendt de omregningsfaktorer, der bliver anvendt for tiden. Derfor er tallene 1984 lavere end Danmarks Statistik oprindelige opgørelse. Man skal være opmærksom på, at tabel 12 ikke indeholder udbyttet af frø til udsæd og af grønsager. Det er kun de bjærgede mængder af halm fra korn, der er vist tal for. Det svarer normalt til 50 procent af den samlede produktion, og opgørelsen er særdeles usikker. Årets høst er på 131 millioner afgrødeenheder, hvilket svarer til et fald på ca. 27 procent i forhold til 2017, faldet skyldes et meget udfordrende dyrkningsår, der startede efter en sen høst i 2017, der betød et markant fald i vintersædsarealet, udfordringerne fortsatte i 2018 med den tørreste sommer, der nogensinde er registreret i Danmark. Man skal tilbage til 1992 for at finde et samlet høstudbytte på samme lave niveau. FORSØGSARBEJDET OG VÆKSTVILKÅR 23

25 VINTERBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Den toradede sort LG Globetrotter topper med forholdstal 108 årets landsforsøg med vinterbygsorter. Sorten følges af de seksradede hybrider Toreroo, Jettoo, SY Galileoo og SY , samt den toradede KWS B129, alle med forholdstal 106. Det fremgår af tabel 1, hvor man kan vurdere sorternes udbyttestabilitet over år, samt af tabel 2. Der er afprøvet 38 sorter i årets syv gennemførte landsforsøg. Det er en sort mere end i Målesortsblandingen består i 2018 af de tre toradede sorter Frigg, Hejmdal og KWS Infinity og den seksradede sort KWS Kosmos. Knap halvdelen af udsædssalget udgøres efterhånden af seksradede sorter, og derfor er KWS Kosmos inkluderet i sortsblandingen, der de senere år udelukkende har bestået af toradede sorter. Måleblandingens udbytte på 70,6 hkg er ikke set lavere siden 2007, og udbyttet er 10 hkg pr ha lavere end gennemsnittet af de foregående fem år. STRATEGI Vælg en vinterbygsort, der > > har god overvintringsevne > > givet et stort udbytte i flere års forsøg med og uden svampebekæmpelse > > har lav modtagelighed for meldug, skoldplet, bygbladplet og bygrust > > har et højt energiindhold til svinefoder > > er blandt de mest stråstive sorter, så behovet for vækstregulering kan minimeres. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af vinterbyg, forholdstal for udbytte Vinterbyg Blanding, hkg 78,6 88,8 79,8 82,2 70,6 Blanding KWS Infinity KWS Meridian 2) KWS Kosmos 2) Hejmdal Frigg KWS Orwell Neptun Toreroo 2), 3) LG Flynn Memento Belfry 2), 3) KWS Higgins 2) Bazooka 2), 3) Jettoo 2), 3) SY Galileoo 2), 3) Valerie Indiana 2) Return KWS Caribou Nos Comeback SU Griffin 2) Rebound Cleopatra Journey 2) Yvonne LG Globetrotter 108 KWS B SY ), 3) 106 KWS Faro 2) 103 Strasbourg 103 Belmont 2), 3) 102 Bordeaux 102 Jakubus 6) 100 KWS Orbit 6) 100 NORD 13109/14 99 SU Jule 6) 99 Lottie : Apropos, California, Matros, Padura; 2015: Frigg, Matros, Padura, Zirene; 2016: Frigg, Hejmdal, Matros, Padura; 2017: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, Padura; 2018: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 2) 6-radet. 3) Hybrid. I tabel 2 er resultaterne af landsforsøgene opdelt på tre forsøg på øerne og fire i Jylland. Udbytteniveauet er næsten ens i forsøgene på øerne og Jylland. De seneste tre år har de seksradede sorter herunder hybridsorterne, ligget i top udbyttemæssigt. I årets forsøg klarer de toradede sorter sig bedre. Der er fem toradede sorter blandt de ti sorter med de største udbytter, i de foregående tre år har der højest været en toradet sort i top ti. De mest dyrkede sorter til høst 2018 er de toradede Hejmdal og KWS Infinity, og den seksradede sort KWS Meridian, disse sorter giver forholdstal 99, 103 og 101 i årets forsøg. 24 VINTERBYG Sorter

26 TABEL 2. Vinterbygsorter, landsforsøg 2018, med svampebekæmpelse. (B1, B2, B3) Vinterbyg Udbytte og merudbytte, hkg Øerne Jylland Hele landet Udb. og merudb., Fht. for hkg pr. udbytte ha Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 70,3 70,9 70, ,8 64,7 LG Globetrotter 9,1 3,6 5, ,1 67,7 Toreroo 2), 3) 3,3 5,3 4, ,7 65,7 Jettoo 2), 3) 5,3 3,6 4, ,3 65,1 SY Galileoo 2), 3) 3,1 4,8 4, ,2 65,7 KWS B129 3,9 4,2 4, ,5 68,4 SY ), 3) 3,5 4,2 3, ,4 66,2 LG Flynn 6,8 1,1 3, ,3 69,4 Valerie 4,7 2,4 3, ,0 69,5 Memento 1,6 3,5 2, ,7 69,7 Indiana 2) 1,4 3,6 2, ,4 65,0 KWS Faro 2) 4,1 1,2 2, ,1 67,9 KWS Orwell 2,8 2,1 2, ,4 66,7 Return 1,7 2,7 2, ,7 66,1 Belfry 2), 3) 3,6 1,2 2, ,1 68,3 KWS Infinity 5,0 0,0 2, ,6 66,6 Strasbourg 2,9 1,6 2, ,7 67,0 KWS Caribou 4,5 0,3 2, ,6 67,9 Belmont 2), 3) 2,4 1,1 1, ,4 67,4 Bordeaux 3,1 0,3 1, ,4 67,9 SU Griffin 2) 1,2 1,6 1, ,3 63,9 Comeback 1,8 1,1 1, ,8 69,4 Nos ,7 1,5 1, ,8 68,5 Rebound 1,0 1,0 1, ,7 66,0 KWS Kosmos 2) 0,7 0,6 0, ,7 65,4 KWS Meridian 2) 0,6 0,3 0, ,7 64,9 Jakubus 2) 0,3 0,2 0, ,4 65,1 KWS Higgins 2) 0,3-0,5-0, ,5 65,0 KWS Orbit 2) -0,3-0,4-0, ,1 66,9 NORD 13109/14-1,4 0,3-0, ,5 67,4 Journey 2) 0,2-0,9-0, ,3 65,4 Hejmdal -1,7 0,5-0, ,0 64,0 Bazooka 2), 3) 0,3-1,0-0, ,7 67,3 SU Jule 2) -0,2-1,1-0, ,0 67,6 Cleopatra -1,2-0,8-1, ,0 67,5 Neptun -1,9-1,1-1, ,4 66,0 Yvonne -2,7-0,6-1, ,0 68,6 Lottie -3,3-1,3-2, ,4 66,0 Frigg -2,6-2,8-2, ,0 63,8 LSD 4,9 4,3 3,1 Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 2) 6-radet. 3) Hybrid. Yderst til højre i tabel 2 er indholdet af råprotein og rumvægt angivet i de syv forsøg. Proteinindholdet varierer fra 11,0 procent i sorterne Valerie og SU Jule til 12,5 procent i nummersorten NORD 13109/14. Proteinindholdet i måleblandingen er 0,9 procentenheder større end de seneste fem års gennemsnit. Rumvægten varierer fra 63,8 kg pr. hl i den toradede sort Frigg til 69,7 kg pr hl i den toradede sort Memento. Rumvægtene ligger væsentligt over sidste års ekstremt lave niveau, men blandingens rumvægt på 64,7 kg pr. hl er alligevel blandt de TABEL 3. Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse, landsforsøg (B4) A: Ingen bekæmpelse af bladsvampe B: 0,2 liter Comet Pro + 0,25 liter Prosaro EC ,2 liter Propulse SE250, udbragt på en gang, eller 0,2 liter Comet Pro + 0,25 liter Prosaro EC ,3 liter Propulse SE250, udbragt ad to gange, eller 0,2 liter Prosaro EC ,8 liter Viverda, udbragt ad to gange Vinterbyg Procent dækning i led A med Merudbytte for sv.- bekæmpelse meldug bygrust skoldplet bygbladplet Udbytte, hkg kerne A B B-A Antal forsøg Blanding 0 0,01 2,3 0 58,5 58,9 0,4 LG Globetrotter 0 0,03 1,8 0 61,6 65,9 4,3 Belfry 2), 3) 0 0,01 2,3 0,01 61,0 65,6 4,7 Toreroo 2), 3) 0 0,04 2,8 0 63,7 65,0 1,3 SY Galileoo 2), 3) 0 0,08 1,9 0 62,8 64,9 2,1 SY ), 3) 0 0,05 2,1 0 62,7 64,7 2,0 Memento 0,02 0,04 2,4 0 59,9 63,8 3,9 SU Griffin 2) 0 0,01 3,8 0,02 60,2 63,5 3,3 Jettoo 2), 3) 0 0,05 3,8 0,08 61,7 63,5 1,7 Indiana 2) 0 0 2,8 0 62,7 63,4 0,7 SU Jule 2) 0 0,01 2,5 0 59,6 62,9 3,3 KWS B ,2 0 62,8 62,9 0,1 Valerie 0,01 0 4,8 0,43 60,2 62,3 2,1 KWS Caribou 0 0,01 2,3 0 58,6 62,3 3,7 KWS Faro 2) 0 0,08 6,5 0 59,0 62,0 3,0 KWS Kosmos 2) 0,01 0,05 0,9 0 60,8 61,5 0,7 Belmont 2), 3) 0 0,71 1,5 0,17 58,5 61,3 2,8 Bazooka 2), 3) 0 0 3,1 0,08 58,2 61,1 2,8 KWS Higgins 2) 0 0,01 1,8 0,03 58,3 61,1 2,8 KWS Meridian 2) 0 0,08 2,9 0 60,2 61,0 0,8 Comeback 0,1 0 4,8 0,01 59,3 60,9 1,6 Strasbourg 0,01 0,01 3,0 0 56,2 60,5 4,3 Return 0 0,04 2,3 0 58,6 60,4 1,8 Jakubus 2) 0 0,04 4,3 0 59,5 60,4 0,9 Nos ,8 0 58,3 60,3 2,0 Hejmdal 0 0,05 1,2 0 56,3 60,3 3,9 KWS Infinity 0 0,01 3,6 0 56,6 60,2 3,6 NORD 13109/ ,1 0 57,2 60,2 3,0 Yvonne 0 0 2,9 0 57,0 60,1 3,1 KWS Orwell 0 0 4,0 0,04 56,9 60,0 3,2 Lottie ,7 0 56,8 59,8 2,9 Rebound 0,01 0 3,2 0 58,7 59,6 0,9 Journey 2) 0 0 1,7 0 60,3 59,4-0,9 Bordeaux 0 0 7,7 0 59,0 58,7-0,4 LG Flynn 0 0 2,6 0 55,6 58,4 2,9 KWS Orbit 2) 0,01 0,08 5,8 0 57,7 57,7 0,0 Neptun 0 0 6,7 0 55,7 57,1 1,5 Cleopatra 0,01 0 3,3 0 56,2 56,1-0,2 Frigg 0 0 4,6 0 53,9 54,9 1,0 LSD, sorter 3,4 LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 2) 6-radet. 3) Hybrid. absolut laveste, der er målt i forsøgene over årerne. De højeste rumvægte findes som vanligt blandt de toradede sorter. Hybridsorten Belfry har med 68,3 kg pr. hl den højeste rumvægt blandt de seksradede sorter. VINTERBYG Sorter 25

27 Hkg Blanding LG Globetrotter Belfry 2), 3) Toreroo 2), 3) SY Galileoo 2), 3) SY ), 3) Memento SU Griffin 2) Jettoo 2), 3) Indiana 2) SU Jule 2) KWS B129 Valerie KWS Caribou KWS Faro 2) KWS Kosmos 2) Belmont 2), 3) Bazooka 2), 3) KWS Higgins 2) KWS Meridian 2) Comeback Strasbourg Return Jakubus 2) Nos Hejmdal KWS Infinity NORD 13109/14 Yvonne KWS Orwell Lottie Rebound Journey 2) Bordeaux LG Flynn KWS Orbit2) Neptun Cleopatra Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse 2018 Frigg Uden svampebekæmpelse Omkostning udbringning Netto Omkostning svampemiddel Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 2) 6-radet. 3) Hybrid. FIGUR 1. Udbytte af vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse. Den lyseblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den røde del af bjælken svarer til omkostningen til svampemidlerne. Den grå del svarer til omkostningen til udbringning på 70 kr. pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den mørkeblå del af bjælken viser nettoudbyttet. Der er i 2018 gennemført tre forsøg med og uden svampebekæmpelse i vinterbygsorterne. Resultaterne fremgår af tabel 3, og figur 1. Svampebekæmpelsen i de enkelte forsøg er afpasset sygdomstrykket på forsøgsstedet. To af forsøgene er behandlet to gange, og et forsøg er behandlet en gang. Omkostningen til den udførte bekæmpelse svarer til 2,9 hkg korn. Af tabel 3 fremgår at sygdomstrykket har været lavt i årets forsøg, og der er ikke noget statistisk sikkert merudbytte af svampebekæmpelsen. Foderværdi i vinterbygsorter 2017 Der blev analyseret for foderværdi til svin i seks vinterbygsorter fra landsforsøgene høst 2017, resultaterne ses i tabel 4. Der blev analyseret prøver fra tre lokaliteter med velgennemførte og sikre forsøg. Derved sikres, at analyserne viser de reelle forskelle i sorternes kvalitet. Der bliver i øjeblikket analyseret prøver fra høsten Resultaterne af disse analyser publiceres, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2017 ses i tabel 4. Det største udbytte af foderenheder til svin (FE sv ) blev høstet i den toradede sort Yvonne, der også havde den bedste foderkvalitet målt på FE sv og FE so pr. hkg af de seks analyserede sorter. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier betyder, at sorten har et højt indhold af FE sv pr. hkg. Karaktererne fremgår af tabel 6. Supplerende forsøg med vinterbygsorter Udover de egentlige landsforsøg er der gennemført otte supplerende forsøg med ni af de afprøvede sorter. Sorterne er udvalgt med hjælp fra de lokale planteavlskonsulenter, og omfatter de mest dyrkede sorter, samt nogle nyere sorter, der har udvist lovende resultater i landsforsøgene. Måleblandingens udbytte i de supplerende forsøg med vinterbygsorter er 6 hkg lavere end i landsforsøgene, det resulterer i nogle høje forholdstal. Rangordnin- FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Skoldplet i vinterbyg. Trods det tørre vejr optrådte der mere udbredte angreb i nogle marker, men dog først på et relativt sent tidspunkt. 26 VINTERBYG Sorter

28 TABEL 4. Vinterbygsorternes udbytte af foderenheder, FEsv, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Vinterbyg FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg FEsv FEso Antal forsøg Blanding 99,6 100,6 11,2 62, , Yvonne 105,4 105,0 11,0 65, , Journey 2) 100,9 101,6 10,9 60, , KWS Higgins 2) 103,3 103,4 10,7 62, , KWS Caribou 102,4 102,8 10,4 64, , KWS Orwell 102,7 103,0 10,7 63, , Cleopatra 104,0 103,9 10,8 64, , LSD 2,7 Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, Padura. 2) 6-radet. TABEL 5. Vinterbygsorter 2018, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse. (B5) Vinterbyg Procent dækning med bygbladplet skoldplet Strånedknækning før høst Aksnedknækning før høst Udb. og merudb., hkg Fht. for udbytte Pct. råprotein Rumvægt, kg pr hl Antal forsøg Blanding 2) 1,9 3,6 1,4 0,3 64, ,7 61,9 Toreroo 3), 4) 0,9 4,35 0,9 3,8 9, ,4 62,8 Bazooka 3), 4) 0,9 0,35 4,0 4,1 8, ,3 64,1 Belfry 3), 4) 2,0 0,41 3,6 3,0 7, ,1 64,5 KWS Kosmos 3) 1,1 1,13 1,5 0,0 6, ,3 63,1 KWS Meridian 3) 0,4 4,3 1,1 0,9 6, ,4 63,1 KWS Infinity 0,9 2,95 1,1 0,3 3, ,5 63,9 Neptun 1,0 5,55 0,8 0,6-0, ,9 63,9 Frigg 0,0 4,2 0,8 0,0-1, ,7 60,5 Hejmdal 0,5 0,95 1,0 0,0-2, ,8 61,4 LSD 3,6 Skala 0-10, 0 = ingen nedknækning, 2) Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 3) 6-radet. 4) Hybrid. gen af sorterne er dog nogenlunde den samme i de to forsøgsserier bortset fra sorten Bazooka, der rykker fem pladser frem i de supplerende forsøg og KWS Infinity, der rykker tre pladser tilbage. Vinterbygsorternes egenskaber og flere års forsøg I observationsparcellerne sammenlignes alle de afprøvede sorters modtagelighed for svampesygdomme, og der bedømmes dyrkningsegenskaber som modenhedsdato m.m. Alle sygdomsregistreringer er gennemført af medarbejdere fra Tystoftefonden. Resultaterne af årets bedømmelser ses i tabel 6. Vinterbyggen i observationsparcellerne er modnet meget tidligt, mellem 28. juni og 4. juli, de tidligst modnende sorter er KWS Orwell, Indiana og KWS Higgins, og den seneste sort er Jakubus. Så tidlig en modning er ikke set før i observationsparcellerne. Sorternes strålængde er kort, fra 56 cm i nummersorten Nos til 86 cm i Jettoo, der også havde det længste strå i Lejesæd er kun registreret på en lokalitet. Nedknækning af aks og strå ved overmodning er fulgt nøje og registreret på to lokaliteter. Karakteren for nedknækning af aks varierer fra 0,5 i de toradede sorter KWS Orwell, Frigg og Yvonne til 4,5 i de seksradede hybridsorter SY og Bazooka. Nedknækning af strå varierer fra en karakter på 2,0 i de toradede sorter Frigg, KWS Caribou og NORD 13109/14 til 8,5 i den seksradede sort SU Griffin og den seksradede hybrid Bazooka. Modsat landsforsøgene er der registreret en del meldug, bygrust og skoldplet i de ikke svampesprøjtede observationsparceller. Meldugangrebene varierer fra ingenting i sorterne Yvonne, SY og Jakubus til 23 og 24 procent dækning i Strasbourg og KWS Orwell. Angrebene med bygrust varierer fra 0,1-0,2 procent i sorterne Rebound, Frigg og Yvonne til 50 procent i hybridsorten Belmont. Endelig varierer skoldpletangrebene fra 0,4 procent sygdomsdækning i hybridsorten Bazooka til 22 procent i den toradede sort Lottie. Der er ikke registreret Ramularia og bladplet i årets observationsparceller. VINTERBYG Sorter 27

29 TABEL 6. Egenskaber for vinterbygsorter Vinterbyg Dato for modenhed Strålængde, cm Observationsparceller 2018 Kar. for Kar.for nedknæk. Procent dækning af bladareal sæd Aks Strå meldug bygrust skoldplet leje- Karakter for foderværdi til svin Resistens mod jordbåren byg mosaik virus 2) Antal forsøg Blanding 3) 1/ ,5 3,5 4,3 1,6 5 Bazooka 4), 5) 30/ ,5 8,5 7 10,0 0,4 R1 Belfry 4), 5) 30/ ,5 6, ,8 R1 Belmont 4), 5) 29/ ,5 7,5 4,7 50 1,1 R1 Bordeaux 29/ ,5 3, R2 Cleopatra 1/ ,0 2,5 0,02 0,8 6 R2 Comeback 29/ ,0 7,5 12 0,8 7 R2 Frigg 1/ ,5 2,0 0,5 0,2 9 4 R2 Hejmdal 2/ ,5 3,0 2 4,8 4,1 4 R2 Indiana 4) 28/ ,0 7,5 1, R2 Jakubus 4) 4/ ,0 2, ,7 R2 Jettoo 4), 5) 29/ ,0 7,5 3,4 7 2 R1 Journey 4) 1/ ,0 5,5 0,6 1,4 2,7 R1 KWS B129 30/ ,0 3, R2 KWS Caribou 2/ ,5 2,0 17 4,6 5 R2 KWS Faro 4) 29/ ,0 8,0 0, R1 KWS Higgins 4) 28/ ,0 6,0 0,2 16 3,4 6 R1 KWS Infinity 29/ ,5 7,0 9 4,2 6 7 R2 KWS Kosmos 4) 30/ ,5 3,0 4,3 19 2,5 5 R1 KWS Meridian 4) 29/ ,0 6,0 1, R1 KWS Orbit 4) 29/ ,0 5,5 1,5 2,2 10 R1 KWS Orwell 28/ ,5 3,5 24 1,6 6 6 R2 LG Flynn 3/ ,0 3,5 6 3,7 5 R2 LG Globetrotter 30/ ,5 7,5 1,6 0,7 3,3 R2 Lottie 29/ ,5 5,0 6 3,2 22 R2 Memento 29/ ,0 3,5 14 4,1 0,8 R1 Neptun 1/ ,5 2,5 1,2 0, R2 NORD 13109/14 1/ ,0 2,0 0, R2 Nos / ,5 4,5 18 1,4 4,4 M Rebound 1/ ,5 7,0 2,8 0,1 6 R2 Return 2/ ,0 5,5 2 4,7 3,9 M Strasbourg 29/ ,5 5,5 23 2,6 2,9 R2 SU Griffin 4) 29/ ,0 8,5 0,1 2,9 3,9 R2 SU Jule 4) 1/ ,5 5,5 6 3,8 4,4 R2 SY ), 5) 30/ ,5 7, ,6 R1 SY Galileoo 4), 5) 1/ ,0 5,0 0,08 1,7 9 R1 Toreroo 4), 5) 29/ ,5 4,0 0,7 1,2 4 R1 Valerie 30/ ,5 5,5 0,2 4,8 10 R3 Yvonne 2/ ,5 2,5 0 0,2 8 R2 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd/lav foderværdi. 2) Oplyst af forædler: R1 = resistent mod BaYMV-1, R2 = resistent mod BaYMV-1 og BaMMV, R3 = resistent mod BaYMV-1, BaYMV-2 og BaMMV, M = modtagelig 3) Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 4) 6-radet. 5) Hybrid. I den næstsidste kolonne i tabel 6, er der angivet en karakter for foderværdi svin. Karakteren gives på baggrund af minimum to års analyser af indholdet af foderenheder til svin i vækst (FE sv ), og muliggør en sammenligning af sorternes foderværdi, selvom de ikke er analyseret i de samme år. Otte sorter har fået en karakter, varierende fra 4 i sorterne Frigg, Hejmdal og Neptun til 7 i KWS Infinity. I den sidste kolonne har forædlerne oplyst hvilke sorter, der har resistens mod bygmosaikvirus (BaYMV, type 1 og 2) og mild bygmosaikvirus (BaMMV). Bygmosaikvirus er jordbåren, og det er BaYMV-1 og BaYMV-2 der forårsager de største udbyttetab. Sygdommen er af marginal betydning i Danmark, den er kun konstateret tre steder, men findes udbredt i det centrale Europa. Sygdommen smitter via den jordboende svamp Polymyxa graminis, og bekæmpelse er ikke mulig. Udbyttetab kan i modtagelige sorter være 50 procent. Ved valg af vinterbygsort er udbyttestabilitet en af de afgørende faktorer, og man bør foretrække sorter, der har præsteret et stort og stabilt udbytte gennem flere år. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem år er vist i tabel 7 for de vinterbygsorter, der har væ- 28 VINTERBYG Sorter

30 TABEL 7. Vinterbygsorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit to til fem år Vinterbyg Blanding 80,0 80,4 77,5 76,4 Blanding KWS Meridian 2) KWS Kosmos 2) KWS Infinity Frigg Hejmdal KWS Orwell Neptun Toreroo 2), 3) Belfry 2), 3) Bazooka 2), 3) LG Flynn Memento KWS Higgins 2) SY Galileoo 2), 3) 110 Jettoo 2), 3) 110 SU Griffin 2) 107 Valerie 107 Indiana 2) 107 KWS Caribou 105 Journey 2) 105 Comeback 104 Rebound 103 Return 102 Yvonne 102 Nos Cleopatra : Apropos, California, Matros, Padura; 2015: Frigg, Matros, Padura, Zirene; 2016: Frigg, Hejmdal, Matros, Padura; 2017: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, Padura; 2018: Frigg, Hejmdal, KWS Infinity, KWS Kosmos. 2) 6-radet. 3) Hybrid. ret med i landsforsøgene i perioden. Resultaterne i tabel 7 kan, sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give en idé om, hvordan sorterne klarer sig gennem flere års dyrkning, og de kan være et godt udgangspunkt for valg af vinterbygsort. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Etablering af forsøgene var en stor udfordring i efteråret Her et veletableret forsøg med såtid af hybrid og konventionelle sorter af vinterbyg hos VKST i Ringsted. Forsøget måtte sidenhen kasseres på grund af kraftig tørke. TABEL 8. Vinterbygsorter, der har udgjort over 1,0 procent af den certificerede udsæd til høst Tabellen viser sorternes andel af certificeret udsæd i procent Høstår Ton i alt Hejmdal KWS Infinity KWS Meridian Bazooka, 2) KWS Kosmos 2 9 Frigg Wootan, 2) Andre sorter radet. 2) Hybrid. De toradede sorter Hejmdal og KWS Infinity udgør, som i 2017, næsten halvdelen af den certificerede udsæd. Totalt set udgør seksradede sorter inklusive hybrider 44 procent af den certificerede udsæd. Der er både importeret og eksporteret udsæd af hybridsorterne, og de certificerede mængder viser derfor ikke nødvendigvis, hvilke hybridsorter der stod på markerne. Ud fra salgstal opgivet af Syngenta vurderes det, at hybridsorterne udgør ca. 14 procent af vinterbygarealet til høst 2018, og at fordelingen på sorter er: Wootan 4,3 procent, Bazooka 3,5 procent, Belfry 3,5 procent og Mercurioo 2,7 procent. Såtid og udsædsmængde i konventionelle- og hybridsorter Udsæd af hybridsorter er væsentlig dyrere end konventionel udsæd, derfor sås hybridsorterne fra tidligt i september for at spare på udsæden. Tidligere forsøg med såtid i vinterbyg har dog givet de største udbytter ved såning midt i september, se Oversigten over landsforsøgene 2006, s. 30. Det kan skyldes vinterbyggens kraftige efterårsvækst, der øger risikoen for frostskader i løbet af vinteren, samt angreb af svampe der forårsager trådkølle og sneskimmel. Siden 2006 er hybridsorterne introduceret, og dyrkningen er udbredt til omkring 14 procent af vinterbygarealet. Det er baggrunden for at gennemføre en forsøgsserie med såtider, og udsædsmængder, i hybridsorten Bazooka, den seksradede sort KWS Kosmos og den toradede sort Hejmdal. Den udfordrende vækstsæson har desværre medført, at resultaterne er for usikre til at der kan drages konklusioner af forsøgene. Af fem planlagte forsøg har det på grund af tørke og våde forhold ved etablering, kun været muligt at gennemføre to forsøg, ved henholdsvis Viborg og Gabøl. Den tidlige og den sene såtid ved Gabøl er etableret som planlagt VINTERBYG Sorter 29

31 TABEL 9. Udsædmængder og såtid i tre vinterbygsorter på to forsøgssteder Gabøl og Viborg. (B6) Sort Udsædsmængde, spiredygtige kerner pr. m 2 Udbytte, hkg Nettoudbytte, hkg Gabøl Viborg Omkostning udsæd, hkg Gabøl Viborg sådato 5/9 sådato 25/9 sådato 16/9 sådato 7/10 sådato 5/9 sådato 25/9 sådato 16/9 sådato 7/10 Bazooka, 2) KWS Kosmos ,8 67,4 52,7 45,0 6,9 60,9 60,5 45,8 38, ,8 66,7 50,1 46,6 9,5 61,3 57,2 40,6 37, ,4 53,6 48,9 44,2 4,3 62,1 49,3 44,6 39, ,1 66,5 50,7 46,1 12,1 59,0 54,4 38,6 34, ,7 68,8 50,3 47,5 2,3 63,4 66,5 48,0 45, ,2 70,5 44,6 48,4 3,2 66,0 67,3 41,4 45, ,5 66,1 47,8 45,5 1,5 62,0 64,6 46,3 44, ,4 69,6 46,7 42,1 4,1 68,3 65,5 42,6 38, ,4 56,9 42,5 39,9 1,5 55,9 55,4 41,0 38,4 Hejmdal ,1 59,7 43,3 42,7 2,3 58,8 57,4 41,0 40, ,8 60,5 45,0 44,1 3,2 61,6 57,3 41,8 40, ,7 59,6 44,0 48,0 4,1 59,6 55,5 39,9 43,9 LSD udsædsmængde x sådato x sort 4,4 3,3 6-radet. 2) Hybrid. den 5. og den 25. september, mens våde forhold først gjorde det muligt at etablere forsøget ved Viborg den 16. september og den 7. oktober. Forsøgene er derfor ikke direkte sammenlignelige, og resultaterne af begge forsøg er vist i tabel 9. I begge forsøg er der en statistisk sikker vekselvirkning på udbyttet mellem sådato, udsædsmængde og sort. Udbyttetabet ved at udsætte sådatoen med omkring 20 dage er med godt 5 hkg størst for hybridsorten i begge forsøg, hvorimod udbyttetabet for at udskyde såningen af den seksradede sort KWS Kosmos og den toradede sort Hejmdal er mere usikkert. I højre side af tabellen ses nettoudbyttet, efter omkostningen til udsæd er fratrukket. Omkostningen til udsæd af hybridsorten varierer fra 4,3 hkg korn ved en udsædsmængde på 125 kerner pr. m 2 til 12,1 hkg ved 350 kerner pr. m 2, det er knap tre gange omkostningen til udsæd af de konventionelle sorter. Det største nettoudbytte er 68,3 hkg i Gabøl, og findes i KWS Kosmos ved den tidlige såtid og den største udsædsmængde. I forsøget i Viborg findes det største nettoudbytte ligeledes i KWS Kosmos ved den tidlige såtid, men ved en udsædsmængde på 200 planter pr. m 2. Sygdomme > > MARIAN DAMSGAARD THORSTED OG GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Skoldplet var mest udbredt og optrådte i flere marker med relativt kraftige angreb, men først på et relativt sent vækststadie. Sorten Frigg var mest angrebet. Angrebene Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vinterbyg , sygdomme Uge nr. Bygbladplet Bygrust Meldug Ramularia Skoldplet FIGUR 2. Udviklingen af sygdomme i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vinterbyg , skoldplet Uge nr FIGUR 3. Udviklingen af skoldplet i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i de seneste seks år. 30 VINTERBYG Sygdomme

32 Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vinterbyg 2018, skoldplet Uge nr. Bazooka Belfry Frigg Hejmdal KWS Infinity KWS Kosmos KWS Meridian FIGUR 4. Udviklingen af skoldplet i forskellige vinterbygsorter i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i Vækststadium Vinterbyg Uge nr FIGUR 6. Udviklingen af vækststadier i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i de seneste seks år. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vinterbyg , bygrust Uge nr FIGUR 5. Udviklingen af bygrust i vinterbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i de seneste seks år. af bygrust var overvejende svage til moderate, men bredte sig en del i de sene udviklingstrin. Meldugangrebene var moderate, mens angrebene af bygbladplet var svage. Ramularia udviklede sig sent, og angrebene var mindre udbredte. Trods en sen vækststart i foråret udviklede vinterbyggen sig ligesom alt vintersæd ca. 2 uger hurtigere end normalt grundet det vedvarende varme og tørre vejr. Bekæmpelse af svampesygdomme Der har været et lavt smittetryk i årets to forsøg, og der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angrebene af bygrust var overvejende svage til moderate, men bredte sig sidst i vækstsæsonen. I 2018 er der kun gennemført forsøg med svampebekæmpelse efter een forsøgsplan. Forskellige svampemidler, doser og sprøjtetidspunkter er afprøvet. Se tabel 10. Der har været anlagt 5 forsøg, men grundet tørkeskade er der kun kommet brugbare resultater af to forsøg. Forsøgene er udført i sorterne Hejmdal og KWS Meridian. I forsøgene har der været relativt svage angreb af bladsvampe, og der har ikke været sikre merudbytter for bekæmpelse, og de fleste forsøgsled har givet negative nettomerudbytter. Nederst i tabellen ses resultater fra 2017 for behandlinger som er afprøvet i både 2017 og I forsøgsled 5 er afprøvet samlet 75 procent dosis mod 25 procent dosis og 50 procent dosis i forsøgsled 7 henholdsvis 8, så de 3 forsøgsled er ikke direkte sammenlignelige. VINTERBYG Sygdomme 31

33 TABEL 10. Svampebekæmpelse i vinterbyg. (B7, B8) Vinterbyg Pct. dækning med ca. 7/6 Karakter for Hkg kerne forsøg 1. Ubehandlet - 0,04 2,8 2,8 0, ,9-2. 0,25 l Prosaro EC 250 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,25 l Prosaro EC dg 0,06 0,06 0, ,2-1,8 3. 0,25 l Prosaro EC 250 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,05 0,04 0, ,0-2,0 4. 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,04 0,04 0, ,6-2,5 5. 0,5 l Propulse SE ,3 l Comet Pro ,03 0,05 0, ,1-0,5 6. 0,15 l Propulse SE ,15 l Comet Pro ,04 0,04 0, ,4 0,1 7. 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S ,03 0,04 0, ,4-0,4 8. 0,375 l Bell + 0,3 l Comet Pro ,04 0,05 0, ,6-1,8 9. 0,35 l Prosaro EC ,2 l Comet Pro ,04 0,04 0, ,9 2,1 LSD ns forsøg 1. Ubehandlet ,3-5. 0,5 l Propulse SE ,3 l Comet Pro ,6 0,1 0, ,3 8,7 7. 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S ,9 0,2 0, ,3 5,6 8. 0,375 l Bell + 0,3 l Comet Pro ,5 0,2 0, ,1 6,7 LSD 3,3 Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket. Stadie bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet strånedknækning aksnedknækning Udbytte og merudb. Nettomerudb. STRATEGI Svampebekæmpelse i vinterbyg På baggrund af forsøgene er anbefalingen ved svampebekæmpelse i vinterbyg: > > En enkelt behandling med cirka halv dosis omkring skridning vil oftest være tilstrækkelig. > > Ved højt smittetryk af bygrust, bygbladplet eller skoldplet anvendes halv til trekvart dosis. > > Ved højt smittetryk af bygrust, bygbladplet eller skoldplet kan behandlingen omkring skridning evt. deles i to. > > Ved højt smittetryk af meldug anvendes kvart til halv dosis. > > Kun ved tidlige og udbredte angreb af svampesygdomme anbefales en tidlig sprøjtning med cirka kvart dosis omkring vækststadie (et til to knæ udviklet). > > Ramularia har kun betydning for udbyttet i enkelte år. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes. > > Prosaro, Proline Xpert, Propulse og Bell anbefales omkring skridning. Midlerne blandes gerne med strobilurinet Comet Pro. Bell anvendes dog ikke ved meldugangreb. Ønskes effekt mod Ramularia anvendes Propulse eller Bell. Propulse har svag effekt mod bygrust og skal derfor blandes med et middel med rusteffekt f.eks. Comet Pro eller Orius. > > Når der vælges løsninger, skal der vælges midler med god effekt mod de fremherskende sygdomme, se effekttabellen i vinterhvedeafsnittet. Der er fundet resistensudvikling hos svampe i byg i følgende tilfælde: > > Der er resistens hos bygmeldug mod strobiluriner i mange marker. > > Der er resistens hos bygbladplet mod strobiluriner i mange marker. Effekten af Amistar/Mirador er derfor nedsat. Strobilurinet Comet Pro har derimod stadig god effekt mod bygbladplet. > > Der er resistens hos Ramularia mod triazoler i mange marker. > > Der er resistens hos bygbladplet og Ramularia mod SDHI-svampemidler i nogle marker. 32 VINTERBYG Sygdomme

34 FOTO: MARIAN THORSTED, SEGES Der har været et lavt smittetryk af bladsvampe i år på grund af de tørre forhold, her markvandring i vinterbygforsøg på Bornholm. Skadedyr På grund af den sene såning i efteråret 2017 er der ikke foretaget registreringer af bladlus i registreringsnettet i vinterbyg. Bladlusene kan om efteråret overføre viruset havrerødsot. VINTERBYG Skadedyr 33

35 VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøgene Sorten SU Arvid procent population har med 96,8 hkg svarende til et forholdstal på 108 det største udbytte i landsforsøgene med rugsorter. Den følges af de to nummersorter HYH procent population og HYH procent population med forholdstal 107 og 105. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af hybridvinterrug, forholdstal for udbytte Hybridvinterrug Målesort, hkg 77,3 90,0 97,5 101,0 89,8 KWS Livado KWS Bono SU Performer % population KWS Binntto KWS Florano SU Cossani % population KWS Mattino SU Nasri % population KWS Serafino KWS Vinetto KWS Edmondo SU Arvid % population 108 HYH % population 107 HYH % population 105 KWS Loretto 104 DH KWS Piano 100 KWS Teramo 98 Målesort 2014: Kapitän; : KWS Magnifico; : KWS Livado. STRATEGI Vælg altid en vinterrugsort, der > > har givet et stort udbytte i flere års forsøg > > har en god stråstivhed > > er blandt de mindst modtagelige over for brunrust, meldug, og skoldplet. TABEL 2. Sorter af hybridvinterrug, landsforsøg 2018, med svampebekæmpelse. (C1, C2, C3) Hybridvinterrug Udbytte og merudb., hkg Øerne Jylland Hele landet Udb. og merudb., Fht. for hkg pr. udbytte ha Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg KWS Livado 85,6 91,5 89, ,7 78,7 SU Arvid % population 6,7 7,2 7, ,3 78,4 HYH % population 6,2 5,9 6, ,3 78,6 HYH % population 5,1 4,8 4, ,3 78,7 KWS Loretto 1,4 4,5 3, ,6 77,4 KWS Mattino -3,9 3,3 1, ,7 79,3 KWS Vinetto 1,7 0,7 1, ,8 78,9 KWS Serafino -1,5 1,9 0, ,6 78,5 KWS Bono -0,6 1,4 0, ,6 79,1 KWS Piano -3,8 1,8 0, ,8 77,7 DH372-0,8 0,2-0, ,9 78,9 KWS Edmondo -1,9 0,6-0, ,9 78,6 KWS Binntto -5,2 1,9-0, ,5 78,6 KWS Teramo -2,7-1,2-1,6 98 9,7 77,4 KWS Florano -1,1-2,7-2,2 98 9,7 77,8 SU Performer % population -5,4-1,8-2,9 97 9,6 79,1 SU Nasri % population -1,7-6,4-5, ,0 78,6 SU Cossani % population -8,5-9,8-9,4 89 9,9 78,7 LSD 7,4 3,7 3,4 Der er i 2018 afprøvet 18 sorter, heraf 12 hybridsorter og 6 sortsblandinger med 90 procent hybridsort og 10 procent af en populationssort (angivet med % population ). Sortsblandingerne anvendes for at forbedre bestøvningen og mindske risikoen for infektion med meldrøjersvampen. Tørken er ikke gået helt så hårdt ud over rugforsøgene som over forsøgene i nogle af de andre kornafgrøder, kun et ud af otte forsøg måtte kasseres pga. tørken. I tabel 2 er de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet. Til højre i tabellen er sorternes proteinindhold og rumvægt angivet som et gennemsnit af alle syv forsøg. Målesorten i årets forsøg er KWS Livado, der med et udbytte på 89,8 hkg, har givet 11,2 hkg mindre end sidste år og 7,5 hkg pr. 34 VINTERRUG Sorter

36 10,9 procent, varierer sorternes proteinindhold i et snævert interval mellem 9,3 og 10,0 procent. Rumvægtene er høje i årets forsøg, de varierer fra 77,4 kg pr. hl i KWS Teramo og KWS Loretto til 79,3 kg pr. hl i KWS Mattino. I tabel 3 er resultaterne af de tre forsøg, med og uden svampebekæmpelse vist. Eneste sygdom af betydning i forsøgene har været skoldplet, hvor der er angreb i to af de tre forsøg. Merudbytterne for svampebekæmpelse FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES I nogle af hybridrugsorterne iblandes 10 procent af en populationssort, det sker for at forbedre bestøvningen og mindske risikoen for angreb af meldrøjersvampen. Iblandingen kan ses i marken, da populationssorten ofte har et længere strå end hybriden. ha mindre end de seneste fire års gennemsnit. Sorternes proteinindhold er på niveau med sidste år. Når der ses bort fra DH372, der har det største proteinindhold på Sorter af hybridvinterrug med og uden svampebekæmpelse 2018 Hkg KWS Livado SU Arvid % population HYH % population HYH % population KWS Loretto KWS Vinetto KWS Mattino KWS Serafino KWS Bono KWS Edmondo KWS Piano KWS Teramo KWS Binntto DH372 TABEL 3. Sorter af hybridvinterrug med og uden svampebekæmpelse (C4) A: Ingen bekæmpelse af bladsvampe B: 0,5 liter Prosaro EC 250, eller 0,5 liter Viverda pr. hektar, udbragt på en gang Hybridvinterrug Procent dækning i led A med Merudbytte for svampebekæmpelse meldug skoldplet brunrust Lejesæd ved høst Udbytte, hkg A B B-A Antal forsøg KWS Livado 0 6,8 0 0,5 82,2 82,3 0,1 SU Arvid % population 0 5,4 0 0,5 85,7 88,3 2,6 HYH % population 0 6,3 0 0,9 86,0 86,6 0,6 HYH % population 0 6,1 0 0,4 86,6 86,6 0,0 KWS Loretto 0 5,8 0 0,7 86,3 85,9-0,4 KWS Vinetto 0 7,8 0 0,5 82,9 85,4 2,6 KWS Mattino 0 9,1 0 0,3 82,8 85,3 2,5 KWS Serafino 0 6,1 0 0,5 85,4 85,3-0,2 KWS Bono 0 7,8 0 1,3 82,5 84,8 2,3 KWS Edmondo 0 7,8 0 0,6 83,2 84,5 1,3 KWS Piano 0 7,1 0 0,4 81,4 83,7 2,2 KWS Teramo 0 6,9 0 0,7 83,5 83,5 0,0 KWS Binntto 0 9,0 0 0,4 83,1 82,1-0,9 DH ,8 0 0,9 81,5 81,6 0,1 KWS Florano 0 7,7 0 0,7 81,1 81,5 0,4 SU Performer % population 0 5,3 0 1,4 80,5 81,4 0,9 SU Nasri % population 0 7,1 0 0,4 77,4 78,9 1,5 SU Cossani % population 0 8,4 0 0,6 75,4 75,7 0,3 LSD, sorter 3,4 LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. KWS Florano SU Performer % population SU Nasri % population SU Cossani % population Uden svampebekæmpelse Omkostning udbringning Netto Omkostning svampemiddel FIGUR 1. Udbytte af vinterrugsorter med og uden svampebekæmpelse. Den lyseblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den røde del af bjælken svarer til omkostningen til svampemidlerne. Den grå del svarer til omkostningen til udbringning på 70 kr. pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den mørkeblå del af bjælken viser nettoudbyttet. VINTERRUG Sorter 35

37 TABEL 4. Hybridvinterrugsorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Hybridvinterrug FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg FEsv FEso Antal forsøg KWS Livado 109,1 108, , , KWS Serafino 110,8 109,7 9,5 75, , KWS Vinetto 107,8 107,3 9,8 75, , SU Nasri % population 110,8 109,5 9,9 75, , SU Cossani % population 110,1 109,1 9,6 75, , LSD ns Målesort. er ikke statistisk sikre, de varierer fra -0,9 til 2,6 hkg pr. ha. Pga. de svage sygdomsangreb er der kun bekæmpet svampe en gang i forsøgene. Omkostningen til bekæmpelse og udbringning svarer til 2,0 hkg korn. Foderværdi i vinterrugsorter 2017 I tabel 4 ses resultatet af analyserne af foderværdi fra Fem sorter blev analyseret fra tre udvalgte lokaliteter, hvor variationen i udbytterne var lav. Prøver fra høst 2018 er i øjeblikket ved at blive analyseret for indhold af foderenheder til svin, og resultaterne af disse analyser vil blive publiceret på Sortinfo.dk, så snart de foreligger. Det største udbytte af foderenheder til svin (FEsv ) blandt de analyserede sorter fra 2017 forsøgene blev opnået i KWS Serafino og det mindste udbytte i SU Cossani procent population. Energiindholdet i sorterne varierede fra 107,8 FEsv pr. hkg i KWS Vinetto til 110,8 FEsv pr hkg i KWS Serafino og SU Nasri procent population. Det er kerneudbyttet, der har størst betydning for udbyttet af foderenheder. Variationen mellem sorterne er knap 3 procent i FEsv pr. hkg og 11,4 procent i udbyttet af foderenheder svin. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1 9, hvor høje værdier betyder, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne fremgår af tabel 6. Supplerende forsøg med vinterrugsorter Der er gennemført fem supplerende forsøg med vinterrugsorter, resultaterne er vist i tabel 5. Udbytteniveauet er 7,7 hkg lavere end i landsforsøgene, målt ved målesortens udbytte. Sorternes udbytte adskiller sig ikke statistisk sikkert. Sorterne SU Cossani procent population og SU Nasri procent population ligger som forventet ud fra landsforsøgsresultaterne i bunden, mens SU Performer procent population klarer sig TABEL 5. Hybridvinterrugsorter, supplerende forsøg 2018, med svampebekæmpelse (C5) Hybridvinterrug Pct. dækning med skoldplet Pct. dækning med brunrust Karakter for lejesæd Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg KWS Livado 0,5 0 0,2 82, ,9 78,7 SU Performer % population 0,4 0 0,2-0, ,9 79,5 KWS Vinetto 0,4 0 0,2-1, ,0 79,4 KWS Binntto 0,5 0 0,2-1, ,0 77,7 KWS Serafino 0,4 0 0,4-1,4 98 9,8 78,9 KWS Bono 0,5 0 0,2-2,5 97 9,9 79,4 SU Cossani % population 0,5 0 0,2-6, ,1 79,4 SU Nasri % population 0,6 0 0,2-6, ,2 79,1 LSD ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. bedre end i landsforsøgene og KWS Bono dårligere end i landsforsøgene. Vinterrugsorternes egenskaber og flere års resultater Registreringerne i årets observationsparceller ses i tabel 6. Sorterne er modnet allerede mellem 18. og 21. juli. De tidligste sorter er KWS Teramo, SU Nasri procent population, KWS Edmondo og KWS Mattino, og den sildigste er nummersorten DH372. Strålængderne er omkring 15 cm kortere end i 2017, og varierer fra 106 cm i KWS Piano til 123 cm i SU Nasri procent population og DH372. Der er registreret lejesæd på fem lokaliteter, og den gennemsnitlige karakterer varierer fra 0,4 i KWS Vinetto til 3,4 i SU Performer procent population. Der er ikke registreret meldug i observationaparcellerne, men der er registreret skoldplet på otte lokaliteter og 36 VINTERRUG Sorter

38 TABEL 6. Hybridvinterrugsorternes egenskaber. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES brunrust på fire. Angrebene med skoldplet varierer fra 3,8 procent dækning i HYH procent population til 9 procent i sorterne KWS Binntto, KWS Mattino og SU Cossani procent population. Angrebene med brunrust varierer fra 3,2 procent i KWS Serafino til 32 procent i KWS Florano. Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterrugsort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte igennem flere års forsøg, bør altid foretrækkes. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med vinterrugsorter er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. Resultaterne i tabel 7 er, når de sammenholdes med de enkelte års resultater i tabel 1, med til at give et overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. De enkelte sorters procentandel af den certificerede mængde udsæd fremgår af tabel 8. Op til halvdelen af den udsæd af de enkelte hybridsorter, der certificeres i Danmark, eksporteres. Tabel 8 giver derfor ikke et præcist billede af sortsfordelingen på det danske areal med vinterrug. De store sorter på markerne til høst 2018 er dog, formentlig som tabellen viser, KWS Livado, KWS Binntto, Helltop og SU Performer procent population. Hybridvinterrug Observationsparceller 2018 Dato for modenhed Strålængde, cm Kar. for lejesæd Procent dækning med skoldplet brunrust Under produktionen af hybridudsæd frasorteres de sorte sklerotier af meldrøjersvampen på en farvesorteringsmaskine. På billedet ses flowet af kerner igennem farvesorteringsmaskinen på DLGs sædekornsfabrik i Maribo. Produktion af hybridudsæd sker ved at udså en blanding af en han-steril mor, der ikke producerer levedygtigt pollen, og en fuldt fertil far der bestøver moderplanterne, og genetablerer fuld fertilitet i hybridudsæden. Karakter for foderværdi til svin 2) Beskrivende sortsliste, Landbrugsplanter ) kornvægt faldtal ved høst Antal forsøg KWS Livado 19/ , DH372 21/ ,6 4,3 11 HYH % population 19/ ,4 5 3,5 HYH % population 19/ ,6 3,8 6 KWS Binntto 19/ , KWS Bono 20/ , KWS Edmondo 18/ , KWS Florano 19/ , KWS Loretto 19/ , KWS Mattino 18/ , KWS Piano 19/ , KWS Serafino 19/ ,2 5 3,2 KWS Teramo 18/ , KWS Vinetto 19/ , SU Arvid % population 20/ ,8 4,4 4,7 8 4 SU Cossani % population 19/ , SU Nasri % population 18/ , SU Performer % population 19/ , Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Skala 1-9, 1 = lave værdier. TABEL 7. Hybridvinterrugsorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år Hybridvinterrug Målesort, hkg 91,1 94,6 96,1 95,4 KWS Livado KWS Bono SU Performer % population SU Cossani % population KWS Florano KWS Binntto SU Nasri % population KWS Mattino KWS Edmondo 100 KWS Vinetto 102 KWS Serafino 104 Målesort 2014: Kapitän; : KWS Magnifico; : KWS Livado. VINTERRUG Sorter 37

39 TABEL 8. Vinterrugsorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af den certificerede udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den certificerede mængde Høstår Ton i alt KWS Livado KWS Binntto 18 Helltop 12 SU Performer % population KWS Florano 9 KWS Bono Dukato 2) Palazzo Inspector 2) 3 4 Dankowskie Rubin 2) 2 KWS Magnifico KWS Eterno 1 Andre sorter Hybridsort. 2) Populationssort. Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I figur 2 til 5 ses udviklingen af svampesygdomme i vinterrug i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Skoldplet var mest udbredt, men angrebene var moderate. I flere marker sås dog mere udbredte angreb trods det tørre vejr, men først på et relativt sent udviklingstrin. Angrebene af meldug var svage. Brunrust udviklede sig først sent. Ligesom anden vintersæd udviklede rug sig meget hurtigt i Trods sen såning mange steder i efteråret Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Rug 2018, sygdomme Uge nr. Brunrust Meldug Skoldplet FIGUR 2. Udviklingen af skadegørere i vinterrug i 2018 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Rug skoldplet Uge nr FIGUR 3. Udviklingen af skoldplet i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Rug , brunrust Uge nr FIGUR 4. Udviklingen af brunrust i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet og en sen vækststart i foråret, udviklede vintersæden sig ca. 2 uger hurtigere end normalt grundet det vedvarende varme og tørre vejr. Bladsvampe I tabel 9 ses resultatet af to forsøg med svampebekæmpelse med forskellige midler og doser på forskellige tidspunkter. Udbytteniveauet er lavt. Angrebene af svampesygdomme var meget svage, og der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. Tre yderligere forsøg er kasseret grundet tørkeskade. 38 VINTERRUG Sygdomme

40 Vækststadium Rug Uge nr FIGUR 5. Udviklingen af vækststadier i vinterrug i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Vækstregulering > > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES I årets forsøg har der været lejesæd i forskellig grad, og lejesæden er kommet sent i sæsonen. I en serie med fire forsøg i vinterrug, se tabel 10, er afprøvet to såtider, to udsædsmængder, samt ingen, en eller to gange vækstregulering. Den første såtid lå mellem 4. og 16. september, mens den anden såtid lå fra 22. september til 7. oktober. Der har været fra 18 til 24 dage mellem de to såtidspunkter i de enkelte forsøg. TABEL 9. Svampebekæmpelse i vinterrug. (C6, C7) Vinterrug Pct. dækning med ca. 20/6 Hkg kerne Der er ikke opnået merudbytter for vækstregulering, og der er ikke forskelle i udbytterne ved de to såtider. Der er opnået et sikkert merudbytte på 2,1 hkg ved at så 150 spiredygtige kerner per kvadratmeter sammenlignet med 225 kerner, selvom der er færre aks og planter ved den lave udsædsmængde. Forskellen i nettoudbytte mellem de to udsædsmængder bliver større, da udgiften til udsæd er mindre ved den lave udsædsmængde. Le- Stadie brunrust meldug skoldplet Udbytte og merudb. Nettomerudb forsøg 1. Ubehandlet - 1,8 0 2,7 48,4-2. 0,25 l Prosaro EC 250 0,25 l Prosaro EC ,1 0 0,5 1,6-0,8 3. 0,5 l Prosaro EC ,0 0 0,7 1,1-0,8 4. 0,5 l Folicur Xpert ,1 0 0,7 1,7 0,0 5. 0,35 l Propulse SE ,15 l Folicur Xpert ,1 0 0,7 3,1 1,2 6. 0,2 l Rubric + 0,375 l Riza 200 EC ,0 0 0,7 2,5 0,9 7. 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S ,1 0 0,7 2,7 0,8 8. 0,5 l Folicur Xpert 71 0,0 0 0,5 3,8 2,1 LSD ns forsøg 1. Ubehandlet - 0,2 0, ,1-3. 0,5 l Prosaro EC ,07 0,09 7 6,8 4,9 4. 0,5 l Folicur Xpert ,05 0,1 7 2,7 1,0 8. 0,5 l Folicur Xpert 71 0,1 0,09 9 2,4 0,7 LSD 2,4 Behandlingen er udført 14 dage senere end behandlingen i stadie TABEL 10. Såtid, udsædsmængde og vækstregulering i vinterrug (C8) Vinterrug Planter pr. m 2 ca. 2/4 Antal aks pr. m 2 st. 90 Strålængde cm st. 90 Karakter for aksnedknækning st. 90 Karakter for strånedknækning st. 90 Karakter 2) for lejesæd st. 90 Udbytte, hkg Udbytte, hkg, netto 3) 2018, 4 forsøg 1. Ingen vækstregulering ,8 65,4 2. 0,2 l Trimaxx + 0,25 l Agropol, st ,4 64,0 3. 0,2 l Trimaxx + 0,25 l Agropol, st ,2 l Trimaxx + 0,25 l Agropol, st ,4 63,0 LSD ns 1. Sådato ca. 7/ ,3 64,4 2. Sådato ca. 28/ ,8 62,9 LSD ns spiredygtige kerner pr. m ,6 65, spiredygtige kerner pr. m ,5 61,5 LSD 2,0 Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket. 2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje. 3) Nettoudbytte, korrigeret for vækstregulering og forskelle i udsædsmængder. VINTERRUG Vækstregulering 39

41 TABEL 11. Vækstregulering i vinterrug. (C9) Vinterrug Stadie Strålængde cm st. 90 Karakter for lejesæd st. 83 Karakter for lejesæd st. 90 Hkg kerne Udbytte og merudb. Nettomerudb forsøg 1. Ubehandlet ,7-2. 0,25 l Cuadro NT+ 0,15 l Agropol ,7 5,6 3. 0,25 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol 0,25 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol ,4 3,1 4. 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol ,9 3,0 5. 0,2 l Moddus M + 0,15 l Agropol 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol ,6 0,7 6. 0,25 l Moddus Start + 0,5 l Cycocel ,15 l Agropol ,1 1,3 7. 0,5 l Medax Top + 0,15 l Ammoniumsulfat-opløsning ,4 0,1 8. 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning ,7 0,1 LSD ns Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje. jesædskarakteren er reduceret ved den sene såtid sammenlignet med den tidlige såtid. I gennemsnit af forsøgene er der ikke forskel på graden af aksnedknækning. Der er ikke fundet vekselvirkninger mellem de forskellige faktorer, som har haft effekt på udbyttet. Der har været anlagt tre forsøg med vækstregulering, men grundet tørkeskade er der kun kommet brugbare resultater af et forsøg i sorten KWS Livado. Formålet har været at undersøge midlernes evne til at reducere afgrødens højde og lejesæd ved forskellige doser og tidspunkter. Cuadro NT, Medax Top, Moddus M, Moddus M + Cerone og Moddus Start + Cycocel 750 er afprøvet. I tabel 11 ses resultaterne af forsøget. Vækstreguleringen har reduceret lejesæd med 2-8 karakterer i starten af juli og med 1-9 karakterer midt i juli. Afgrødehøjden er reduceret med 7-26 cm ved vækstregulering. Der er ikke opnået sikre merudbytter for vækstregulering. FOTOS: NICOLAI SMED KJÆR, SAGRO Forsøgsled 1 og 3 i tabel 11, med lejesædskarakterer på hhv. 9 og 1 ved høst. 40 VINTERRUG Vækstregulering

42 TRITICALE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Sorterne Cappricia og Brehat giver med forholdstal 105 de største udbytter i årets landforsøg med triticalesorter. De følges af sidste års topscorer Neogen med forholdstal 100. Forholdstallene for udbytte i de seneste fem års landsforsøg med triticalesorter fremgår af tabel 1. I årets seks gennemførte landsforsøg afprøves fem triticalesorter. Det er det hidtil laveste antal afprøvede sorter i landsforsøgene, og afspejler formentlig den vigende interesse for afgrøden. Det dyrkede areal med triticale er reduceret fra omkring ha ved årtusindeskiftet til under ha de seneste to år. Det er andet år, hvor der anvendes en sortsblanding i stedet for en målesort. Blandingen består af sorterne Neogen, Tantris og Travoris, i forhold til 2017 er Jura udskiftet med Neogen. Sortsblandingen giver et udbytte på 83,4 hkg i forsøgene, det er 10,6 hkg mindre end sidste år. I de to forsøg på øerne giver blandingen 69,0 hkg og i fire jyske forsøg 90,6 hkg, se tabel 2. I de to kolonner yderst til højre i tabel 2 ses rumvægt og indhold af råprotein i årets forsøg. Proteinindholdet er på niveau med sidste år, og varierer mellem 10,6 procent i Cappricia og 11,5 procent i Neogen. Rumvægten i forsøgene varierer fra 73,5 kg pr. hl i sorten RGT Eleac til 78,0 hkg pr. hl i Travoris. STRATEGI Vælg en triticalesort, der > > kun er lidt modtagelig for sygdomme, især gulrust > > giver et stort udbytte gennem flere års forsøg, også uden svampebekæmpelse > > har en god overvintringsevne > > er stråstiv, så behovet for vækstregulering kan minimeres. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med sorter af triticale, forholdstal for udbytte Triticale Målesort/Blanding, hkg 91,9 83,5 88,6 94,0 83,4 Blanding Ragtac Travoris Neogen Cappricia Brehat RGT Eleac 98 Måleblandning 2018: Neogen, Tantris, Travoris. 2017: Jura, Tantris, Travoris. Blanding 2016: Jura, Tantris, Toledo. Målesort : Ragtac. TABEL 2. Triticalesorter, landsforsøg 2018, med svampebekæmpelse. (D1, D2, D3) Triticale Udbytte og merudb., hkg Øerne Jylland Udb. og merudb., Fht. for hkg pr. udbytte ha Hele landet Pct. råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 69,0 90,6 83, ,4 77,5 Cappricia 0,9 5,4 3, ,6 74,9 Brehat 2,7 4,4 3, ,8 76,1 Neogen -1,2 0,9 0, ,5 76,6 Travoris -0,4-0,5-0, ,9 78,0 RGT Eleac -3,5-1,1-1, ,0 73,5 LSD ns 4,6 4,1 Neogen, Tantris, Travoris. Der er gennemført tre forsøg, hvor sorterne afprøves både med og uden svampebekæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Nettomerudbytterne varierer fra 2,1 hkg pr. ha i RGT Eleac til 7,9 hkg i Cappricia. I et forsøg er svampebekæmpelsen udført ad to gange og i to forsøg er der bekæmpet svampe en gang. Omkostningen til svampebekæmpelse svarer til 1,8 hkg korn. Svampebekæmpelsen er rentabel i alle sorter. Effekten af svampebekæmpelsen er dog ikke statistisk sikker. Triticalesorternes egenskaber og flere års resultater Tabel 4 viser registreringerne i årets observationsparceller med triticalesorter. Sorterne er modnet meget tidligt over tre dage mellem 16. og 18. juli. Strålængden vari- TRITICALE Sorter 41

43 TABEL 3. Svampebekæmpelse i triticalesorter, (D4) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,3 liter Orius 200 EW, eller 0,5 liter Viverda, udbragt på en gang, eller 0,35 liter Prosaro EC ,3 liter Orius 200 EW pr. ha, udbragt ad to gange Triticale Procent dækning i A meldug gulrust Septoria Udbytte, hkg Merudbytte for svampebekæmpelse, B-A A B brutto netto Antal forsøg Blanding 2) 0,3 1,1 8,0 71,8 79,0 7,2 5,4 Cappricia 0,4 1,3 5,3 74,1 83,9 9,8 7,9 Brehat 0,1 0 6,4 72,0 81,5 9,5 7,7 Travoris 1,3 1,3 5,5 72,8 79,1 6,3 4,5 Neogen 0,1 0,4 5,0 74,9 80,0 5,1 3,3 RGT Eleac 0 0 3,9 71,7 75,6 3,9 2,1 LSD, sorter ns LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Merudbyttet korrigeret for udgifter til svampemidler i årets priser og for udbringning, svarende til 1,8 hkg. 2) Neogen, Tantris, Travoris. TABEL 4. Triticalesorternes egenskaber, observationsparceller 2018 Triticale Dato for modenhed Strålængde, cm Lejesæd Procent dækning med meldug Septoria gulrust brunrust Antal forsøg Blanding 2) 18/7 98 4,0 5 3,3 2,2 15 Brehat 17/ ,5 0,7 2,7 0 0,01 Cappricia 17/7 89 2,0 5 2,3 2,7 1,5 Neogen 16/ ,0 0 1, RGT Eleac 17/7 90 1,5 0,2 3,7 0 0,3 Travoris 18/ ,5 8 2,7 4,3 4 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Neogen, Tantris, Travoris TABEL 5. Triticalesorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit over to til fem år Triticale Ragtac/Blanding, hkg 88,3 87,4 88,7 88,7 Travoris Neogen Cappricia Brehat 105 Målesort: : Ragtac. Måleblanding 2018: Jura, Tantris, Travoris. Måleblanding 2017: Neogen, Tantris, Travoris. forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med triticalesorter ses i tabel 5, der sammen med tabel 1 giver et godt udgangspunkt for at vurdere sorternes udbyttestabilitet. Landsforsøg med vårtriticale og sorternes egenskaber Der er gennemført to forsøg med vårtriticale, resultaterne er vist i tabel 6. Et forsøg måtte kasseres på grund af et kraftigt angreb af anden generation af bygfluens larve. Vårtriticalen er tilsyneladende, ligesom vårhvede, meget udsat for angreb med bygfluens larve. Der er afprøvet tre sorter med og uden bekæmpelse af svampe. Nummersorten DC har med 57,9 hkg pr. erer fra 89 cm i Cappricia til 108 cm i Neogen. Der er registreret lejesæd på to lokaliteter, og lejesædskarakteren varierer fra 1,5 i RGT Eleac og Travoris til 6,5 i Brehat. Meldugangrebene varierer fra ingen angreb i Neogen til 8 procent dækning i Travoris. Der er registreret lave septoriaangreb på tre lokaliteter. Angrebene varierer mellem 1,7 procent dækning i Neogen til 3,7 procent i RGT Eleac. Gulrust er registreret på tre lokaliteter. Angrebene varierer fra ingen angreb i Brehat og RGT Eleac til 6 procent dækning i Neogen. Der er registreret brunrust på to lokaliteter, med angreb fra 0,01 og 0,3 procent dækning i Brehat og RGT Eleac til 10 procent dækning i Neogen. Udbyttestabilitet er afgørende ved valg af triticalesort, og der bør satses på sorter, som har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg. De gennemsnitlige FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Anden generation af bygfluens larve kan forårsage betydelig skade i vårtriticale. 42 TRITICALE Sorter

44 TABEL 6. Vårtriticalesorter med og uden svampebekæmpelse, (D5) A: Ingen bekæmpelse af bladsvampe B: 0,2 liter Comet Pro + 0,25 liter Prosaro EC ,2 liter Propulse SE 250, udbragt på en gang, eller 0,45 liter Bell + 0,45 liter Orius 200 EW, udbragt ad to gange Vårtriticale Procent dækning i led A med Merudbytte for svampebekæmpelse gulrust Septoria Udbytte, hkg kerne Forholdstal for udbytte A B B brutto netto Antal forsøg 2 2 Amarillo ,0 38,6 42, ,6 0,8 DC ,7 56,5 57, ,5-1,3 Mamut 0,19 1,5 54,5 56, ,3-0,5 Casimir 0,13 5,6 51,1 54, ,4 0,6 LSD, sorter 6,3 LSD, svampebek. ns LSD sorter x svampebek. ns TABEL 7. Vårtriticalesorternes egenskaber, observationsparceller 2018 Vårtriticale Dato for modenhed Strålængde, cm Antal forsøg 6 6 Amarillo /7 85 Casimir 28/7 78 DC /7 88 Mamut 28/7 78 ha givet det største udbytte, den følges af Mamut der giver 56,8 hkg og Casimir med 54,6 hkg. Målesorten Amarillo 105 har et meget lavt udbytte, hvilket resulterer i meget høje forholdstal. Sygdomsangrebene i forsøgene er svage. Bruttomerudbytterne for bekæmpelse er fra 1,5 hkg i DC til 3,6 hkg i målesorten Amarillo 105, merudbytterne er dog ikke statistisk sikre. Omkostningen til svampebekæmpelse svarer til 2,8 hkg korn. I tabel 7 ses sorternes modningsdato og strålængde, registreret i observationsparcellerne. Der er ikke registreret sygdomme i observationsparcellerne med vårtriticale. Triticalesorternes udbredelse Til høst 2018 har syv sorter udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd. Det fremgår af tabel 8. Neogen er gået kraftigt frem og udgør 33 procent af den solgte udsæd, hvorimod Tantris er gået tilbage fra 40 til 21 procent af den solgte udsæd. Vårtriticalesorten Mazur udgør 6 procent af den solgte triticaleudsæd. Sidste år udgjorde vårtriticale 14 procent af den solgte udsæd. TABEL 8. Triticalesorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af den solgte udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Ton i alt Neogen 6 33 Tantris Travoris 4 19 Cappricia 12 Mazur 10 6 Jura Trivalan 4 Andre sorter Vårtriticale Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I triticale var gulrustangrebene overvejende moderate, men med kraftigere angreb i enkeltmarker. Meldugangrebene var svage til moderate. Angrebene af Septoria og brunrust var svage. Triticalen udviklede sig som den øvrige vintersæd meget hurtigt i Trods sen såning mange steder i efteråret 2017 og en sen vækststart i foråret, udviklede vintersæden sig ca. 2 uger hurtigere end normalt grundet det vedvarende varme og tørre vejr. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Triticale 2018, sygdomme Uge nr. Brunrust Meldug Skoldplet Gulrust Septoria FIGUR 1. Udviklingen af skadegørere i triticale i 2018 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. TRITICALE Sygdomme 43

45 Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Triticale , gulrust Uge nr FIGUR 2. Udviklingen af gulrust i triticale i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Vækststadium Triticale Uge nr FIGUR 3. Udviklingen af vækststadier i triticale i de seneste seks år i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. 44 TRITICALE Sygdomme

46 VINTERHVEDE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Nummersorten Sj L262 og sorterne LG Skyscraper og Kvium, giver med forholdstal 108, de største udbytter i årets landsforsøg med vinterhvedesorter. De følges af RGT Koi og RGT Saki med forholdstal 107, samt LG Mocca og Hyking med forholdstal 106. LG Skyscraper, LG Mocca og Kvium var de tre højestydende sorter i 2017, og de tre sorter har således klaret sig godt i både et fugtigt og et historisk tørt år. De mest udbredte sorter i dyrkning i 2018 er Benchmark, Torp, Sheriff og Kalmar, der udgør 80 procent af den solgte udsæd. De udgør tilsammen målesortsblandingen, og er nogenlunde jævnbyrdige udbyttemæssigt med forholdstal 98, 100, 101 og 100. Af tabel 1 og 7 fremgår, at over en 4-5 periode er sorterne også jævnbyrdige udbyttemæssigt. STRATEGI Vælg altid en vinterhvedesort, der > > har givet et stort udbytte gennem flere års forsøg > > har en god overvintringsevne > > har en god stråstivhed, så den kan dyrkes uden vækstregulering > > har en effektiv resistens over for følgende sygdomme (i prioriteret rækkefølge): Septoria gulrust meldug brunrust. En satsning på deciderede brødhvedesorter er kun aktuel, hvis der er rimelig sikkerhed for afsætning til en passende merpris. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Ikke alle forsøg har været ramt af tørken. Her ses Landsforsøget med vinterhvedesorter ved Sønderborg 10. juli. Forsøget har givet udbytter på op til 118,4 hkg. Ud af 12 planlagte landsforsøg er der kun gennemført seks. To af de planlagte forsøg kunne ikke anlægges pga. det fugtige efterår, og fire forsøg er kasseret efter høst pga. usikre resultater, primært forårsaget af den kraftige tørke. Der er afprøvet 60 sorter, det er syv sorter færre end i KWS Dacanto er udskiftet med Sheriff i målesortsblandingen. Blandingens udbytte på 93,0 hkg er 16,2 hkg mindre end sidste års rekordudbytte, og 6,2 hkg mindre end de seneste fem års gennemsnitsudbytte svarende til et udbyttetab på godt 6 procent. Det er langt mindre end udbyttetabet i praksis, det skyldes, at hovedparten af sortsforsøgene er placeret på lerjord. Årets resultater, er i tabel 2 opdelt på øerne og Jylland. De fire jyske forsøg giver et udbytte af sortsblandingen på 96,8 hkg, udbyttet i de to forsøg på øerne er 11,5 hkg mindre. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med vinterhvedesorter, forholdstal for udbytte Vinterhvede Blanding, hkg 99,6 104,5 96,4 109,2 93,0 Blanding KWS Nils Hereford Ohio Sheriff fortsættes VINTERHVEDE Sorter 45

47 TABEL 1. Fortsat Vinterhvede Torp Viborg KWS Lili Pistoria Elixer Benchmark Creator Graham Kalmar RGT Universe Drachmann Kaldi Informer Kvarn Canon KWS Zyatt Kvium LG Skyscraper LG Mocca KWS Extase KWS Firefly Totem KWS Scimitar Baracuda KWS Leif Chevignon Safari Terence Pirat SU Bungee KWS Talent SEC Hyvento 2) Galerist Sj L RGT Koi 107 RGT Saki 107 Hyking 2) 106 NOS KWS Snerre 104 LG Quadrant 104 SEC a 102 SY Griffin 102 Johnson 101 KWS Dag 101 LG Jigsaw 101 NOS NOS KWS Kinetic 100 LGWD D 99 NOS KM NOS Motiv 97 Kashmir 95 RGT Bowen : Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss; 2015: Benchmark, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss; 2016: Benchmark, KWS Dacanto, Mariboss, Torp; 2017: Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto, Torp; 2018: Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp. 2) Hybrid. TABEL 2. Vinterhvedesorter, landsforsøg 2018, hvor svampesygdomme er bekæmpet. (E1, E2, E3) Vinterhvede Udbytte og merudbytte, hkg Øerne Jylland Hele Fht. for landet udbytte Hele landet Pct. råprotein i tørstof Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 85,3 96,8 93, ,6 79,0 Sj L262 5,5 8,6 7, ,7 80,8 LG Skyscraper 8,4 7,2 7, ,8 79,4 Kvium 7,7 6,9 7, ,6 79,8 RGT Koi 13,0 3,9 6, ,6 79,5 RGT Saki 12,0 3,5 6, ,7 78,1 LG Mocca 5,3 5,9 5, ,7 80,4 Hyking 2) 0,3 7,8 5, ,7 80,4 KWS Firefly 7,7 3,4 4, ,1 78,5 KWS Extase 5,7 4,3 4, ,2 80,4 RGT Universe 8,7 2,3 4, ,7 78,9 NOS ,2 2,5 4, ,7 79,2 LG Quadrant 3,1 4,6 4, ,0 82,0 KWS Snerre 9,0 1,4 3, ,0 81,2 Drachmann 1,1 4,0 3, ,8 79,5 KWS Nils 4,5 1,7 2, ,2 79,8 SEC a -2,5 4,6 2, ,7 79,4 Totem 10,6-2,0 2, ,8 78,5 Ohio 8,2-1,0 2, ,2 78,4 KWS Scimitar 2,9 1,5 2, ,8 78,4 SY Griffin 3,8 0,8 1, ,7 76,2 Hereford 5,8-0,4 1, ,9 80,4 KWS Dag 7,8-1,9 1, ,6 81,4 Informer 2,2 0,7 1, ,4 80,8 Graham 0,9 1,2 1, ,0 79,5 NOS ,3-1,5 1, ,0 79,4 Kaldi 3,8-0,3 1, ,9 79,1 KWS Leif 2,2 0,5 1, ,2 80,7 Johnson 3,3 0,0 1, ,6 80,2 Sheriff -0,6 1,7 0, ,9 78,3 NOS ,6 1,0 0, ,9 82,1 Chevignon 0,8 0,9 0, ,9 80,0 LG Jigsaw 5,4-1,9 0, ,8 77,5 Baracuda 2,5-0,5 0, ,1 80,9 Canon 7,1-3,0 0, ,8 78,8 Torp -0,5 0,7 0, ,7 78,3 Kvarn -0,9 0,8 0, ,5 80,3 KWS Kinetic -3,1 1,0-0, ,0 79,7 Kalmar 0,0-0,7-0, ,7 78,4 Viborg 6,0-3,8-0, ,1 79,3 LGWD D -0,7-0,7-0,7 99 9,8 80,8 Safari 0,3-1,3-0, ,3 80,0 Pistoria -2,7 0,1-0,8 99 9,8 79,5 KWS Lili 4,2-3,4-0,9 99 9,8 80,0 NOS ,2-1,5-1, ,3 79,3 KM ,6-1,6-1, ,6 81,1 NOS ,2-2,5-1, ,5 81,5 Benchmark 0,8-3,0-1, ,0 78,6 Elixer 0,8-3,4-2, ,1 81,1 Terence -0,5-3,0-2, ,1 80,3 Pirat 0,8-4,2-2, ,2 81,3 Creator 1,2-4,6-2, ,3 78,7 KWS Zyatt 2,7-5,9-3, ,6 81,9 Motiv -4,9-2,1-3, ,9 79,7 SU Bungee -0,3-4,6-3, ,1 81,4 KWS Talent -5,3-3,6-4, ,2 81,8 SEC ,6-5,6-4, ,6 82,4 fortsættes 46 VINTERHVEDE Sorter

48 TABEL 2. Fortsat Udbytte og merudbytte, hkg Hele landet Vinterhvede Øerne Jylland Hele Fht. for landet udbytte Pct. råprotein i tørstof Rumvægt, kg pr. hl Kashmir -5,6-4,8-5, ,6 81,0 RGT Bowen -6,1-5,8-5, ,2 78,7 Hyvento 2) -4,5-7,5-6, ,5 81,5 Galerist -15,2-10,0-11, ,1 80,7 LSD 6,0 6,2 4,9 Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto, Torp. 2) Hybrid. I tabel 2 næstsidste kolonne vises proteinindholdet i gennemsnit af alle seks forsøg. Blandingens proteinindhold på 9,6 procent er lavt set i forhold til kerneudbyttet, og i forhold til de øgede kvælstofnormer der har været anvendt siden Ud fra de sidste 24 års sammenhæng mellem udbytte og proteinindhold i blandingen i landsforsøgene ville man forvente knap 1 procentenhed mere protein i kornet. Normalt vil et lavt kerneudbytte betyde en koncentrering af proteinet således at proteinindholdet bliver højt. Den langvarige tørke har formentligt medført, at kvælstoffet er forblevet i de øvre udtørrede jordlag, hvor planterne ikke har været i stand til at optage vand og næringsstoffer. Proteinindholdet i de afprøvede sorter varierer fra 9,5 procent i Kvarn til 11,1 procent i Galerist. Rumvægten varierer fra 76,2 kg pr. hl i SY Griffin til 82,4 kg pr. hl i nummersorten SEC Rumvægtene er meget høje, blandingens rumvægt på 79,0 kg pr. hl er kun set højere i forsøgene en gang de seneste 20 år. Det er overraskende i et tørkeår, hvor man kunne forvente mange skrumpne og indfaldne kerner, der reducerer rumvægten. Den tidlige start på tørken kan have reduceret antallet af kerner, således at problemet med skrumpne kerner er reduceret. Sygdomsangrebene i de tre forsøg der er gennemført med og uden svampebekæmpelse er generelt lave, se tabel 3. Der har ikke været meldug eller gulrust af betydning i forsøgene. I et enkelt forsøg har der været kraftige angreb af Septoria, og i et forsøg er sorterne LG Mocca og KWS Firefly kraftigt angrebet af brunrust. Forsøgene er svampebehandlet to eller tre gange, og omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 4,3 hkg korn pr. ha. Eneste sort med et betydeligt nettomerudbytte for bekæmpelse af svampe er LG Mocca, med et nettomerudbytte på 7,5 hkg. Hele 53 af 60 afprøvede sorter har givet et negativt nettomerudbytte for den udførte svampebekæmpelse, se figur 1. FOTO: IRENE SKOVBY RASMUSSEN, VKST Droner har vist sig at være en effektiv måde at skabe sig et overblik over forsøg. Her er det landsforsøget ved Ringsted 29. juni. Det ses tydeligt hvor hårdt forsøget er ramt af tørken, og det er et af de forsøg der måtte kasseres pga. stor variation. TABEL 3. Vinterhvedesorter med og uden svampebekæmpelse, (E4) A: Uden bekæmpelse af bladsvampe B: 0,6 liter Bell + 0,3 liter Propulse SE ,25 liter Comet Pro, eller 0,25 liter Bell + 0,5 liter Propulse SE ,15 liter Comet Pro + 0,35 liter Orius 200 EW, udbragt ad to gange, eller 0,3 liter Prosaro EC ,2 liter Orius 200 EW + 0,75 liter Viverda, udbragt ad tre gange Vinterhvede Procent angreb i A Merudb. for svampebekæmpelse meldug gulrust brunrust Septoria Udbytte, hkg A B B-A Antal forsøg Blanding 0 0,01 1,9 11,3 99,1 97,8-1,3 RGT Saki 0 0 0,1 9,4 105,2 108,3 3,2 LG Skyscraper 0 0 0,5 14,8 99,8 105,3 5,6 RGT Koi 0 0 0,2 12,9 102,1 104,8 2,8 LG Mocca 0 6,17 21,7 8,3 92,9 104,7 11,8 Sj L ,3 7,8 101,8 104,0 2,2 Kvium 0 0 2,7 6,4 102,3 103,3 1,1 KWS Firefly 0, ,9 9,8 101,3 103,1 1,8 RGT Universe 0,08 0 0,3 9,9 100,2 103,1 2,9 KWS Extase 0 0 0,0 7,9 101,5 102,7 1,2 Hyking 2) 0,1 0 0,3 16,1 100,0 101,8 1,8 LG Quadrant 0 0 0,1 8,4 101,1 100,8-0,3 KWS Nils 0 0,42 2,1 12,2 96,2 100,8 4,6 Kalmar 0 0,61 3,8 9,6 95,2 100,6 5,4 SEC a 0 0 0,0 11,0 99,9 100,1 0,2 Drachmann 0 0,01 0,6 7,7 98,0 99,9 1,9 SY Griffin 0,01 0,08 0,2 10,1 97,8 99,7 2,0 Sheriff 0 0 0,1 5,2 96,8 99,4 2,6 NOS ,3 7,6 96,8 99,3 2,5 KWS Scimitar 0 0,04 0,2 7,1 99,5 99,2-0,3 KWS Snerre 1,25 0 0,3 9,8 101,0 99,0-2,1 Chevignon 0,02 0 0,1 7,3 99,0 98,9-0,1 Kaldi 0 0 0,2 9,0 95,3 98,6 3,3 LG Jigsaw 0 0 0,1 10,4 97,2 98,6 1,3 Johnson 0 0 0,0 9,2 96,8 98,6 1,8 KWS Leif 0 0 7,8 10,3 97,2 98,5 1,3 Canon 0 0 3,0 8,8 95,3 97,9 2,6 Graham 0 0 0,0 11,0 92,6 97,5 4,9 KWS Lili 0 0 5,9 9,5 92,8 97,4 4,6 NOS ,17 0 0,2 9,9 94,2 97,2 3,0 fortsættes VINTERHVEDE Sorter 47

49 TABEL 3. Fortsat Vinterhvede Procent angreb i A Merudb. for svampebekæmpelse meldug gulrust brunrust Septoria Udbytte, hkg A B B-A KWS Dag 0,25 0 0,1 9,0 97,3 97,0-0,2 Ohio 0 0 0,1 8,1 99,5 97,0-2,5 Hereford 0 0 6,6 15,4 93,7 96,8 3,1 Torp 0,03 0 0,4 10,8 92,2 96,8 4,6 Safari 0 0 0,0 10,1 95,6 96,7 1,1 KWS Kinetic 0 0 0,5 15,5 95,2 96,6 1,4 Informer 0 0 0,3 4,2 100,2 96,6-3,7 Kvarn 0 0 1,9 11,8 94,3 96,5 2,2 LGWD D 0 0,01 0,1 11,3 96,3 96,2-0,1 Baracuda 0,18 0 0,3 5,4 94,3 95,9 1,6 Totem 0 0 1,4 5,3 95,5 95,5 0,0 Terence 0 0 2,3 11,5 91,9 95,4 3,5 NOS ,5 11,1 95,5 95,4 0,0 Elixer 0,19 1,26 0,2 6,9 94,3 95,4 1,1 Viborg 0 0,01 0,3 6,4 94,8 95,3 0,5 Benchmark 0 0,42 0,2 15,0 93,8 95,0 1,2 Pistoria 0 0 8,1 10,5 91,7 94,4 2,8 NOS ,1 2,3 9,5 93,6 94,2 0,7 Motiv 0 0 1,3 9,9 95,4 94,1-1,3 NOS ,0 4,6 92,2 93,6 1,4 SU Bungee 0,1 2,17 1,6 10,4 91,6 93,2 1,5 KM ,17 0 0,2 9,6 91,8 92,9 1,1 RGT Bowen 0,25 0 0,1 9,5 91,9 92,9 1,0 Creator 0 0 0,1 4,3 90,2 92,7 2,5 KWS Talent 0 0 0,2 11,3 90,3 92,6 2,3 Pirat 0 0 0,4 11,5 92,0 92,4 0,4 KWS Zyatt 0 0,04 0,6 16,7 91,5 92,2 0,7 Kashmir 0 8,75 2,7 7,2 91,0 91,9 0,9 SEC ,3 10,5 89,1 89,3 0,2 Hyvento 2) 0,05 0 0,2 12,9 89,0 89,0 0,0 Galerist 0,1 0 1,4 10,3 86,4 86,1-0,3 LSD, sorter 5,8 LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp. 2) Hybrid. Foderværdi i vinterhvedesorter 2017 I 2017 blev syv vinterhvedesorter i landsforsøgene undersøgt for indhold af foderenheder. Der blev analyseret prøver fra tre lokaliteter, der ikke var præget af tørke eller sygdomsangreb. Prøver fra høst 2018 er i øjeblikket ved at blive analyseret for foderværdi, og resultatet af disse analyser vil blive publiceret på SortInfo.dk, så snart de foreligger. I tabel 4 er analyseresultaterne rangeret efter udbyttet af foderenheder til svin i vækst (FEsv). LG Skyscraper havde den største foderværdi både målt på indholdet af foderenheder pr. hkg (FEsv pr. hkg) og på udbyttet af foderenheder (FEsv ). KWS Zyatt havde den laveste værdi til foder, igen gjaldt det både indholdet af foderenheder i kornet og udbyttet af foder- Hkg Blanding RGT Saki LG Skyscraper RGT Koi LG Mocca Sj L262 Kvium KWS Firefly RGT Universe KWS Extase Hyking 2) LG Quadrant KWS Nils Kalmar SEC a Drachmann SY Griffin Sheriff NOS KWS Scimitar KW Chevignon Kaldi LG Jigsaw Johnson KWS Leif Canon Graham KWS Lili NOS KWS Dag Ohio Hereford Torp Safari KWS W346 Informer Kvarn LGWD D Baracuda Totem Terence NOS Elixer Viborg Benchmark Pistoria NOS KW NOS SU Bungee KM RGT Bowen Creator KWS Talent Pirat KWS Zyatt Kashmir SEC Hyvento 2) Galerist Vinterhvedesorter 2018 med og uden svampebekæmpelse Uden svampebekæmpelse Omk. til udbringning Nettoudbytte i behandlet Omk. til svampemidler Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp. 2) Hybrid. FIGUR 1. Vinterhvedesorternes udbytte med og uden svampebekæmpelse. Den mørkeblå bjælke viser udbyttet, hvor der ikke er gennemført svampebekæmpelse. Hele den flerfarvede bjælke viser udbyttet, når der er behandlet med svampemidler, som det fremgår af tabel 3. Den mørkegrå del af bjælken svarer til omkostningen til svampemidlerne. Den lyseblå del svarer til omkostningen til udbringning på 70 kr. pr. gang, når man selv står for arbejdet, og den grå del af bjælken viser nettoudbyttet. 48 VINTERHVEDE Sorter

50 TABEL 4. Vinterhvedesorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv, landsforsøgene Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Vinterhvede FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein af tørstof Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg FEsv FEso Antal forsøg Blanding 115,8 113,8 10,5 76, , LG Skyscraper 117,8 115,4 10,3 76, , Kvium 116,4 114,2 10,1 75, , KWS Firefly 116,5 114,4 10,5 75, , KWS Scimitar 116,8 114,6 10,0 76, , Drachmann 116,5 114,3 10,3 75, , RGT Universe 116,9 114,8 10,3 75, , KWS Zyatt 116,0 113,9 10,9 77, , LSD ns Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto, Torp. enheder. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier betyder, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne ses i tabel 6. Supplerende forsøg med vinterhvedesorter I 2018 er der, sideløbende med landsforsøgene med vinterhvedesorter, gennemført 10 supplerende forsøg med 13 af de vinterhvedesorter, der afprøves i landsforsøgene. Sorterne er udvalgt med hjælp fra de lokale planteavlskonsulenter, og omfatter de mest dyrkede sorter, samt nogle nyere sorter, der har udvist lovende resultater i landsforsøgene. De gennemførte forsøg er fordelt med otte i Jylland og to på Øerne. Tre af forsøgene er udført på JB 4, fire på JB 5 og tre på JB 6. Der er fire forsøg med forfrugt vinterraps, tre har forfrugt vinterhvede, et har forfrugt vårbyg, og et forsøg er sået efter rajgræs. Opdeling af forsøgsresultaterne efter jordtype eller forfrugt giver ikke mening med så få forsøg. I tabel 5 er resultaterne af årets supplerende forsøg opdelt på landsdele. Måleblandingens udbytte er i gennemsnit af alle forsøgene 76,4 hkg. Det er 16,6 hkg mindre end i landsforsøgene. En række sorter, Informer, Viborg, Benchmark og Creator klarer sig bedre i de supplerende forsøg end i landsforsøgene, hvorimod Ohio, Sheriff og Pistoria klarer sig dårligere i de supplerende forsøg. Vinterhvedesorternes egenskaber Vinterhvedesorternes sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber vurderes i det landsdækkende net af TABEL 5. Vinterhvedesorter, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse (E5, E6, E7, E8, E9) Vinterhvede Udbytte i hkg og forholdstal Bornholm Sjælland Øerne Østjylland Vestjylland Sønderjylland Nordjylland Jylland Hele landet Antal forsøg Blanding, hkg kerne 59,2 80,3 69,7 57,0 69,4 82,7 110,3 78,0 76,4 Blanding Informer KWS Nils Viborg Graham Benchmark Torp Creator Kalmar Elixer KWS Lili Ohio Sheriff Pistoria LSD (forholdstal) 4,1 5,2 8,8 ns 6,1 ns 5,8 4,4 4,1 Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp. VINTERHVEDE Sorter 49

51 observationsparceller, der til høst 2018 er etableret på 20 forsøgssteder. Sygdomsmodtageligheden vurderes i parceller, hvor der ikke bekæmpes svampe, mens sorternes dyrkningsegenskaber vurderes i parceller der er behandlet mod svampe. Observationsparcellerne vækstreguleres ikke. Registreringerne foretages af medarbejdere ved TystofteFonden. Årets resultater er vist i tabel 6. Vinterhvedesorterne i årets observationsparceller er modnet meget tidligt, blandingens modningsdato 18. juli er den tidligste dato, der hidtil er registreret, og er 23 dage tidligere end i Sorterne modnede over fem dage fra 16. til 20. juli. Strålængden er i gennemsnit 11 cm kortere end i 2017, og varierer fra 58 cm i KWS Kinetic til 80 cm i Ohio. Der er meget lidt lejesæd i observationsparcellerne, og der er kun registreret på en lokalitet, hvor 2/3 af sorterne ikke har lejesæd. Der er registreret meldug på tre lokaliteter, og angrebene varierer fra ingenting i Drachmann og SEC til 14 procent dækning med meldug i hybridsorten Hyking og 16 procent i KWS Snerre. Gulrust er registreret på seks lokaliteter, 20 sorter angribes ikke af gulrust, og kun i syv sorter er der registreret over 1 procent dækning med gulrust. De kraftigste gulrustangreb er registreret i sorterne Canon, Kalmar og LG Mocca med 8, 17 og 34 procent dækning. Angrebene af brunrust varierer fra ingen angreb i Viborg, LG Mocca og SEC a til 15 og 19 procent dækning i Pistoria og Hereford. Den kraftige tørke medfører, at det for første gang ikke har været muligt at registrere Septoria i observationsparcellerne. Efter data fra observationsparcellerne i tabel 6 ses karakteren for foderværdi til svin. Karakteren gives på baggrund af minimum to års analyser af indholdet af foderenheder til svin i vækst (FEsv), og muliggør en sammenligning af sorternes foderværdi, selvom de ikke er analyseret i de samme år. Ni sorter har fået en karakter varierende fra 5 i sorterne RGT Universe og KWS Zyatt til 7 i Sheriff. Under beskrivende sortsliste i tabel 6 ses udvalgte kvalitetsegenskaber for de sorter, der er afprøvet i landsforsøgene, og som er på den danske sortsliste. I den efterfølgende kolonne er angivet, hvilke sorter der er på Landbrugsstyrelsens liste over godkendte brødhvedesorter til høst Sorterne på listen kan gødes med kvælstof efter brødhvedenormen, under forudsætning af, at en TABEL 6. Vinterhvedesorternes egenskaber 2018 Vinterhvede Modning, dato Observationsparceller 2018 Strålængde, cm Lejesæd 2) Procent dækning med Karakter for foderværdi til svin Beskrivende sortsliste På listen over brød- hvede- sorter til høst 2019 Oplysninger fra forædler Resistens mod meldug gulrust brunrust knækkefodsyge, Pch1 jordbåren virus, SBCMV hvedegalmyg Antal forsøg Blanding 3) 18/ ,7 0,06 0,04 Baracuda 16/ Benchmark 19/ ,7 3 0, Ja H Canon 19/ ,2 8 0, B Chevignon 16/ ,3 0 0,07 Ja Ja H Creator 19/ ,7 0,6 2, Ja H Drachmann 16/ ,7 1, H Elixer 18/ ,5 0,09 1,7 Galerist 19/ ,01 0,08 Ja H Graham 17/ ,1 0 0,7 H Hereford 17/ , H Hyking 4) 17/ ,01 0,2 ja B Hyvento 4) 18/ ,6 H Informer 19/ , Ja H Johnson 17/ ,03 0,2 H Kaldi 18/ ,8 0 4, Kalmar 18/ ,5 17 0, Ja H Kashmir 18/ ,7 2,4 0,01 Ja H KM / ,8 0 0,1 Ja H Kvarn 17/ ,7 0,01 1, Ja B Kvium 18/ ,2 0, H KWS Dag 16/ ,2 0,01 0,2 Ja H Kornvægt Sedimentation Faldtal Kernehårdhed, H = hård, B = blød fortsættes 50 VINTERHVEDE Sorter

52 TABEL 6. Fortsat Vinterhvede Modning, dato Observationsparceller 2018 Strålængde, cm Lejesæd 2) Procent dækning med Karakter for foderværdi til svin Beskrivende sortsliste På listen over brød- hvede- sorter til høst 2019 Oplysninger fra forædler Resistens mod meldug gulrust brunrust knækkefodsyge, Pch1 jordbåren virus, SBCMV hvedegalmyg KWS Extase 16/ ,7 0 0, Ja H KWS Firefly 17/ ,3 0,01 8 Ja B KWS Kinetic 17/ ,2 0,05 1,8 Ja H KWS Leif 16/ , Ja Ja H KWS Lili 18/ ,2 0,01 8 Ja H KWS Nils 18/ ,7 0,08 0,02 6 Ja H KWS Scimitar 19/ ,3 0,03 Ja B KWS Snerre 17/ ,1 Ja H KWS Talent 16/ ,3 0,01 0,02 H KWS Zyatt 17/ ,1 4, Ja Ja H LG Jigsaw 17/ ,01 0,1 Ja Ja H LG Mocca 20/ , Ja B LG Quadrant 19/ ,7 0,01 0,5 Ja Ja H LG Skyscraper 18/ ,01 0,2 Ja B LGWD D 17/ ,01 0,01 Ja H Motiv 17/ ,3 Ja H NOS / ,03 0,01 0,2 B NOS / ,3 0 1,2 NOS / ,2 0 0,1 NOS / ,03 0,01 0,2 NOS / ,2 2,4 0,05 Ohio 18/ , ja B Pirat 16/ ,4 0 0, Pistoria 17/ , Ja H RGT Bowen 18/ ,7 0,01 0,2 RGT Koi 20/ ,4 0 3,8 Ja B RGT Saki 17/ ,7 0,01 0,01 Ja B RGT Universe 19/ , Ja B Safari 19/ ,8 0,01 0,09 Ja H SEC / ,08 0,2 B SEC a 16/ ,3 0,01 0 Ja B Sheriff 18/ ,01 0, Ja H Sj L262 18/ ,04 0,02 0,7 ja Ja H SU Bungee 17/ ,3 0,02 SY Griffin 18/ ,4 0 0,3 Ja B Terence 17/ ,3 0 0, Ja H Torp 19/ ,01 3, Ja B Totem 19/ ,7 0,01 1,4 B Viborg 18/ ,3 0,2 0 B Skala 1-9, 1 = lave værdier. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 3) Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp. 4) Hybrid Kornvægt Sedimentation Faldtal Kernehårdhed, H = hård, B = blød række betingelser opfyldes. Ti af sorterne, der deltog i landsforsøgene 2018, er på brødhvedelisten, det giver usædvanligt mange sorter at vælge imellem. Et af kravene for at gøre brug af tillægget til kvælstofkvoten er en kontrakt på produktion af brødhvede. Man skal derfor sikre sig, at der er efterspørgsel efter den specifikke sort, der ønskes dyrket. Yderst til højre i tabellen er der fire kolonner med supplerende oplysninger fra forædleren af de enkelte sorter. I den første af de fire kolonner ses hvilke sorter, der besidder Pch1 genet for resistens mod knækkefodsyge. Genet sidder på et kromosomstykke, der er krydset ind i hveden fra en af dens vilde slægtninge. Pch1 reducerer sygdomsscoren med ca. 2-3 karakterer på en 1-9 skala. Pch1 findes i 15 af de afprøvede sorter. To af de afprøvede sorter, Chevignon og Torp, er resistente mod det jordbårne virus SBCMV (Soilborne Cereal Mosaic Virus). Der findes en række jordbårne vira, der via den jordboende svamp Polymyxa graminis inficerer vinterhvede. SBCMV er ret udbredt i det centrale Europa, men er kun konstateret på ganske få lokaliteter i Danmark. Sygdommen VINTERHVEDE Sorter 51

53 TABEL 7. Vinterhvedesorter, forholdstal for udbytte, gennemsnit to til fem år Vinterhvede Blanding, hkg 100,5 100,8 99,5 101,1 Blanding Ohio Sheriff Benchmark KWS Nils Torp Elixer KWS Lili Viborg Pistoria Hereford Creator Graham Kalmar Drachmann Informer RGT Universe Kaldi KWS Zyatt Canon Kvarn LG Skyscraper 107 LG Mocca 106 Kvium 106 KWS Firefly 104 KWS Extase 103 KWS Scimitar 101 Chevignon 101 Terence 100 KWS Leif 100 Safari 99 Baracuda 99 Pirat 98 Totem 98 SU Bungee 97 KWS Talent 97 SEC Hyvento 2) 94 Galerist : Hereford, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss; 2015: Benchmark, Jensen, KWS Dacanto, Mariboss; 2016: Benchmark, KWS Dacanto, Mariboss, Torp; 2017: Benchmark, Kalmar, KWS Dacanto, Torp; 2018: Benchmark, Kalmar, Sheriff, Torp. 2) Hybrid. forårsager udbyttetab på omkring 50 procent, og eneste bekæmpelsesmulighed er dyrkning af resistente sorter. Hvedegalmyggen findes udbredt i Danmark. Der er effektiv resistens i vinterhvede, og ifølge forædlernes oplysninger i tabel 6 er 17 af de afprøvede sorter resistente mod hvedegalmyg. Hvede kan deles op i sorter med en hård eller blød kerne. Hård hvede har nogle bestemte proteiner i frøhviden, der bevirker at stivelseskornene knuses ved formaling. Det medfører et højere energiforbrug ved formaling og en større vandoptagelse i melet. Brødhvede har altid en hård kerne, hvorimod hvede egnet til kiks ofte kan have en blød kerne. TABEL 8. Vinterhvedesorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af udsædssalget til høst Tabellen viser sorternes andel af salget i procent Høst Ton i alt Benchmark Torp Sheriff 4 17 Kalmar 16 KWS Lili 6 5 Elixer 1 3 Graham 2 Pistoria Creator 1 1 Andre sorter Udbyttestabiliteten er en afgørende parameter ved valg af vinterhvedesort, og sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg, bør foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte for de seneste to til fem år er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. Sorterne Benchmark, Torp, Sheriff og Kalmar udgør tilsammen over 80 procent af udsædsalget til høst Det fremgår af tabel 8. Sheriff og Kalmar er gået frem, mens salget af Torp er reduceret i forhold til høst Dyrkning Forsøgene med dyrkning af vinterhvede er en del af projektet ProKorn finansieret af Promilleafgiftsfonden. Projektet afløser Ny udbyttefremgang i Planteproduktionen, der blev gennemført i årerne Arbejdet i Prokorn omfatter vinterhvede og vårbyg. Prioriteringerne af arbejdet foretages i udvalget for Konkurrencedygtig Planteproduktion med deltagelse af Crop Innovation Denmark, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer. Til forsøgsarbejdet er der knyttet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DLBR, Bæredygtigt Landbrug og SEGES. Forsøgene i vinterhvede har det overordnede mål at sikre en mere målrettet dyrkning af vinterhvedesorter og opnå det maksimale økonomiske udbytte med den ønskede kvalitet. Såtid i vinterhvedesorter Formålet med forsøgene er at vurdere sorternes vækst og udbytte ved tidlig og sen såning, samt vurdere om sor- 52 VINTERHVEDE Dyrkning

54 terne skaber deres udbytte gennem en stor akstæthed, store aks eller høj tusindkornsvægt. Af de fem anlagte forsøg med 13 vinterhvedesorter er der gennemført to, ved henholdsvis Sønderborg og Holeby, se tabel 9. Det største udbytte ved den tidlige såning 5. september er opnået i sorterne KWS Firefly og KWS Scimitar med forholdstal 103, fulgt af Kalmar med forholdstal 102. Det er de samme tre sorter, der giver de største udbytter ved den sene såtid 28. september. Den tidlige såtid giver et gennemsnitligt merudbytte på 5 hkg i forhold til sen såning. I forsøget ved Holeby er det den tidlige såning giver størst udbytte, i Sønderborg er udbytterne næsten ens ved de to såtider. Sorten Viborg giver med 7,3 hkg det største merudbytte ved tidlig i forhold til sen såning. Det mindste merudbytte på 2,4 hkg ses i sorterne Kalmar og Benchmark. Det ønskede plantetal på 200 planter pr. m 2 ved den tidlige såning og 350 ved den sene såning er ikke opnået for alle sorter. KWS Lili og Ohio har lave plantetal ved begge såtider, og ved den sene såtid har ingen af sorterne opnået det ønskede plantetal på 350 planter pr. m 2. Kerneudbyttet i kornafgrøder er sammensat af tre komponenter, akstæthed, aksstørrelse og kernevægt, der måles som tusindkornsvægt. Komponenterne udgør tilsammen kerneudbyttet, og kan beregnes som: kerneudbytte = aks pr. m 2 x kerner pr. aks x kernevægt. De to første komponenter akstæthed og aksstørrelse der bestemmer antallet af kerner pr. m 2, er i de fleste sorter de vigtigste komponenter for udbyttet. Antallet af aks bestemmes af buskningen i efteråret og det tidlige forår, samt af hvor mange skud der sætter aks. Antallet af kerner pr. aks bestemmes af, hvor mange kerneanlæg der udvikles sidst på vinteren og i det tidlige forår frem til vækststadie 30-31, samt af hvor mange der bestøves og udvikles til kerner. Kernevægten bestemmes af kernefyldningens længde, og af hvor mange ressourcer der er til rådighed for hver kerne. Af figur 2 og tabel 9 fremgår, hvordan sorternes udbytte er sammensat, og hvordan sorterne adskiller sig. Der er en betydelig variation i alle tre komponenter. Sorterne Kalmar, Viborg, Drachmann, Ancher, Benchmark og Graham danner deres udbytte via en stor akstæthed, fra 560 aks pr. m 2 i Benchmark til 700 aks pr. m 2 i Kalmar. Til gengæld er tusindkornsvægt eller aksstørrelse eller både tusindkornsvægt og aksstørrelse lav i disse sorter. Torp har den laveste akstæthed af de afprøvede sorter, til gengæld er antallet af kerner pr. aks meget højt, og TABEL 9. Udbytte og udbyttekomponenter i vinterhvedesorter ved to såtider. Den 5. september er der sået 200 spiredygtige kerner og 28. september 350 spiredygtige kerner. De to forsøg er gennemført ved Sønderborg og Holeby på JB 6 og 7. (E10) Vinterhvede Udbytte, hkg pr.ha Fht. for udbytte Planter pr. m 2 Aks pr. m 2 Udbyttekomponenter Kerner pr. aks Tusindkornsvægt, g Væksttype i december Fht. for NDVI 25. november Sådato: 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 5/9 28/9 Forsøg Blanding 113,1 108, , KWS Firefly 116,4 112, , (***) KWS Scimitar 116,2 110, , (***) Kalmar 115,3 112, , *** Viborg 113,5 106, , **** Drachmann 113,1 108, , (**) Ancher 112,4 108, , (***) Torp 112,1 104, , *** KWS Lili 111,9 108, , * Ohio 111,9 105, , *** Elixer 110,0 106, , *** Benchmark 108,9 106, , *** Pistoria 108,1 101, , ** Graham 107,3 101, , *** Gennemsnit 112,2 107, LSD sort ns 36 3,1 LSD såtid 2,4 14 1,2 LSD sort x såtid ns 51 ns Karakter 1-9, 1 = flad og 9 = opret vækst. 2) Samlet vurdering af sortenes egnethed til tidlig såning, baseret på en række forsøg, **** = velegnet, * = uegnet, ( ) = baseret på få data. Vurdering af egnethed til tidlig såning 2) VINTERHVEDE Dyrkning 53

55 Udbytte, hkg Sådato Vinterhvede 2018, udbytte og udbyttekomponenter 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/ Aks pr. m2 / 10; kerner pr. aks; TKV, g KWS KWS Firefly Scimitar Kalmar Viborg Drachmann Ancher Torp KWS Lili Ohio Udbytte Aks pr. m2 / 10 Kerner pr. aks Tusindkornsvægt (TKV) FIGUR 2. Udbytte og udbyttekomponenter i vinterhvedesorter sået 5. og 28. september. Elixer Benchmark Pistoria Graham sorten danner således sit udbytte vha. store aks, tusindkornsvægten er relativ lav. Ohio har den højeste tusindkornsvægt af de afprøvede sorter, men en moderat aksstørrelse og -tæthed. De to sorter med størst udbytte ved den tidlige såning, KWS Firefly og KWS Scimitar, opnår deres udbytte, ved at alle tre udbyttekomponenter er middel til høje. Sen såning reducerer buskningen og akstætheden betydeligt, hvorimod indflydelsen på aksstørrelse og tusindkornsvægt er mindre. Det gælder både forsøget i Holeby, hvor sen såning medfører et stort udbyttetab, men for de fleste sorter gælder det også forsøget ved Sønderborg, hvilket ikke hænger godt sammen med, at sen såning ikke giver udbyttetab på denne lokalitet. I tabel 9, er der angivet et forholdstal for biomasseudviklingen i efteråret, målt ved NDVI fra en drone. Sorterne Kalmar, Viborg og Drachmann der har den største akstæthed har også en stor biomasse i november, mens Torp og KWS Lili, der får deres udbytte fra store men færre aks, og Ohio der har en stor tusindkornsvægt udvikler sig svagere i november, især ved den sene såtid. På figur 3, ses hvordan biomassen udvikler sig over året i sorterne Benchmark, Kalmar og Torp for de to såtider i forsøget ved Sønderborg. Væksten i foråret er hurtigere for den sene såning end den tidlige såning. En analyse af kurverne viser, at den maksimale væksthastighed af biomassen er størst i den sene såning, og at den i gennemsnit af alle sorterne opnås tre dage tidligere end ved tidlig såning. Det betyder, at den sene såning næsten indhenter den tidlige såning i løbet af maj. Efter slutningen af maj falder biomassen igen, det er tidligt, og skyldes den varme og tørre maj og juni måned. Benchmark er den sorterne der afmodner tidligst fulgt af Torp og Kalmar. Vinterhvedesorter, som er egnede til tidlig såning, udvikler sig relativt langsomt i efteråret og har en krybende væksttype, dvs. skud og blade holder sig langs jorden. Sorter, der har en hurtig udvikling i efteråret og strækker sig opad, er mere udsatte for kulde i løbet af vinteren, især når de bliver sået tidligt. En god vinterfasthed er også vigtig, det mindsker risikoen for udvintring, hvis afgrøden bliver for stor i et mildt efterår. Endelig er det vigtigt, at sorten har et stort vernaliseringsbehov, dvs. den kræver en længere periode med lave temperaturer før sorten er i stand til at sætte aks. I sidste kolonne i tabel 9 er der angivet en vurdering af sorternes egnethed til såning i første uge af september, vurderingen er baseret på en række forsøg og erfaringer. For de sorter hvor viden stadig er begrænset er vurderingen sat i parentes. Det er især data på vernaliseringsbehov og vinterfasthed der mangler. Der er anlagt fem forsøg til høst 2019, efter samme forsøgsplan, med de sorter der anses for at blive kommercielt vigtige de kommende år. 54 VINTERHVEDE Dyrkning

56 Biomasse, NDVI 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Vækst af sorter ved tidlig og sen såning 0,0 25. nov 04. jan 13. feb 25. mar 04. maj 13. jun Benchmark, tidl. Benchmark, sen Kalmar, tidl. Kalmar, sen Torp, tidl. Torp, sen FIGUR 3. Udviklingen i afgrødens biomasse målt ved NDVI med en drone. Biomassen er vist for tre udvalgte sorter sået 5. september og 28. september i forsøget ved Sønderborg. Placeret gødning ved såning Placering af en mængde forsurende gødning ved såning har ofte en tydelig visuel effekt på afgrøden, og kan afhjælpe manganmangel på jorde, hvor det er et problem. Her undersøges effekten af at placere gødning ved såning på lerjorde. I forsøgene er det ikke muligt at påvise en effekt på udbyttet, men kvælstofoptagelsen i afgrøden i efteråret øges. I gødningsafsnittet findes resultaterne af flere forsøg med efterårsgødskning til vinterhvede. I tre forsøg placeret på JB 6-7 i sorten Benchmark er placering af 75 kg svovlsur ammoniak, eller 65 kg diammoniumfosfat ved såning, sammenlignet med ingen startgødning, se tabel 10. Der kan ikke påvises en effekt af startgødningen på udbyttet ved de to såtider, men der er en effekt på tørstofproduktionen og på kvælstofoptagelsen i afgrøden i november. Tørstofproduktionen stiger med ca. 1 hkg ved såning 5. september og 0,2-0,3 hkg ved såning 28. september, når der placeres NP eller NS ved såning i forhold til ingen startgødning. Kvælstofoptagelsen i afgrøden i november øges med omkring 4 kg ved den tidlige såtid og knap 2 kg ved den sene såtid, når der anvendes startgødning. Indholdet af kvælstof i jorden i november er øget med 4 kg ved tidlig såning og 7-11 kg ved den sene såning i de startgødede led. Kvælstofindholdet i jorden er kg større i de sent såede led sammenlignet med de tidligt såede. I forsøgene er der et meget stort merudbytte for tidlig såning på 9,5 hkg i gennemsnit. I de tre enkeltforsøg ligger det gennemsnitlige merudbytte for tidlig såning på henholdsvis 12,9 hkg og 14,4 hkg i Ringsted og Holeby, der har været udsat for kraftig tørke. I forsøget ved Sønderborg er merudbyttet for den tidlige såning væsentlig lavere, 1,4 hkg, dette forsøg har fået passende med nedbør gennem vækstsæsonen. Det er formentlig grunden til, at den sene såning yder næsten ligeså meget som den tidlige såning på trods af, at planterne har haft mindre tid til buskning og rodvækst. Kvælstofstrategi i vinterhvedesorter Vinterhvedesorter har forskellige væksttyper gennem vækstsæsonen, og opbygger deres udbytte forskelligt, det fremgår af tabel 9. Nogle sorter starter deres vækst tidligt i foråret, og producerer hurtigt en stor biomasse, det gælder sorter som Kalmar og Benchmark, andre sorter som f.eks. Torp busker sig mindre og er længere om at starte væksten. I forsøgsserien er det undersøgt, om sorterne skal gødes forskelligt i det tidlige forår. I tre forsøg er to kvælstofstrategier afprøvet i sorterne Benchmark, Kalmar og Torp. Strategierne fremgår af TABEL 10. Vinterhvede med startgødning placeret ved såning. Forsøgene er udført ved to såtider 5. og 28. september, i sorten Benchmark. (E1 Vinterhvede Kvælstof, kg pr. ha Fosfor, kg pr. ha Svovl, kg pr. ha Udbytte, hkg Tørstof i afgrøde, november, hkg Kvælstof optaget i afgrøde, november, kg N-min november, kg Sådato: 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 5/9 28/9 3 forsøg Ingen startgødning 98,8 89,3 3,0 1,0 13,6 4, kg NP ,5 15,0 99,9 89,4 4,0 1,2 18,0 6, kg NS ,5 15,6 97,9 89,3 3,8 1,3 17,1 6, LSD startgødning ns LSD såtid 4,2 LSD gødning x såtid ns VINTERHVEDE Dyrkning 55

57 udbyttet af Torp er mindre påvirket af, om der gives meget kvælstof tidligt eller senere. Det kan hænge sammen med, at udbyttet i Kalmar og Benchmark er afhængigt af at mange sideskud danner aks, og det kræver tilstrækkeligt med kvælstof tidligt. Udbyttet i Torp afhænger derimod af, at der dannes store aks med mange kerner pr. aks, og aksstørrelsen bestemmes lidt senere i væksten. FOTO: MORTEN STEG, LANDBOSYD Droner med multispektralt kamera bruges i landsforsøgene til at følge væksten i afgrøden. Her er det landsforsøget med sorter af vinterhvede med to såtider ved Sønderborg 22. marts. Jo mere mørkegrøn parcellen er jo større biomasse har afgrøden produceret. Parcellerne i venstre firkant er sået 5. september og i højre firkant er såtiden 29. september. tabel 11. I begge strategier gødes med i alt 200 kg kvælstof. Kvælstoffet fordeles med 110 kg ved vækststart og 50 kg i stadie 30-31, eller 50 kg tildeles ved vækststart fulgt 110 kg i stadie I begge strategier tildeles de resterende 40 kg kvælstof i stadie Der er ikke nogen statisk sikker effekt af strategierne på udbyttet i de tre sorter, hverken i enkeltforsøg eller i gennemsnit af forsøgene. I to af forsøgene er der dog en tendens til at tidlig kvælstoftildeling giver det største udbytte, og i et forsøg er det den sene tildeling der giver det største udbytte. Der er en tendens til, at de mere buskende sortstyper, Kalmar og Benchmark, giver størst udbytte når der gives meget kvælstof tidligt, hvorimod TABEL 11. Kvælstofstrategi i vinterhvedesorter. (E12) Vinterhvede Kvælstoftildeling, kg Stadie 24-26, marts Stadie 30-31, 19. april - 1. maj Stadie 31-33, maj Udbytte, Protein, hkg pct Biomasse, NDRE, 20. maj Forsøg Benchmark ,0 11,0 0, ,4 11,2 0,56 Kalmar ,7 10,7 0, ,6 11,2 0,58 Torp ,0 10,4 0, ,9 10,7 0,56 LSD N strategi ns LSD sort ns LSD N strategi x sort ns Som forventet er Biomassen 20. maj målt ved NDRE en anelse større, hvor der gives meget kvælstof tidligt, ligesom proteinindholdet er lidt lavere når det meste kvælstof tildeles tidligt. Gødningsstrategi og kvalitet i sorter Forsøgene med gødskning og kvalitet i sorter er udført efter sammen plan som i I år er der gennemført fire forsøg, to med et højt udbytteniveau, hvor resultaterne af kvælstofstrategierne er nogenlunde i overensstemmelse med sidste års resultater, og to forsøg der er kraftigt påvirket af tørken. I de tørkepåvirkede forsøg medfører en deling af kvælstoffet, hvor en stigende mængde udbringes senere på foråret, et fald i proteinindholdet i forhold til de led (led 1, 5, 7 og 1, hvor alt kvælstoffet udbringes i marts - april. Grunden til dette fald er formentlig tørken, der betyder at sent tildelt kvælstof har for dårlig effekt, selvom kvælstoffet i de sene tildelinger i stadie 45 og 62, er givet som kalksalpeter, der har en hurtigere effekt under tørre forhold. Udbytterne i de to forsøg påvirkes meget lidt af kvælstofstrategien. Resultaterne af de to tørkeramte forsøg findes i tabelbilaget, tabel E13b. I tabel 12 ses resultaterne af de to forsøg med højt udbytteniveau, hvor resultaterne er sammenlignelige med sidste års resultater. Resultaterne fra 2017 findes i Oversigten over Landsforsøgene 2017 side 57-58, hvortil der henvises for en detaljeret gennemgang af forsøgsplanen. Torp er en foderhvedesort, og Pistoria og Creator er begge på Landbrugsstyrelsens brødhvedeliste. Creator er den mest bageegnede af de to brødhvedesorter. Creator gødes derfor efter Landbrugstyrelsens brødhvedenorm, og de to andre sorter gødes efter den almindelige norm for vinterhvede, eller efter 75 procent af normen (led 5, 6, 11 og 12). I et af forsøgene er der desværre en gødningsfejl i led 6 og 12, der betyder at der er givet 20 kg kvælstof for meget. Årets resultater viser at en reduktion af den almindelige kvælstofnorm til 75 procent, medfører et udbyttetab på 8 hkg i både 56 VINTERHVEDE Dyrkning

58 TABEL 12. Kvælstofgødskning af foder- og brødhvede. (E13a) Led Sort Kg N pr. Ha marts, St. 24 Kvælstoffordeling, procent 24. april - 1. maj, St maj, St maj, St juni, St. 62 Der er gennemført to forsøg ud af de fem der er anlagt. Septoriaangrebene i de to gennemførte forsøg er rela- Udbytte, hkg pr. ha Rumvægt, kg pr. hl Protein, procent Faldtal, sekund Sedimentation, ml Alveograf W P L P/L Bagetest Antal forsøg Torp ,7 79,6 9, ,25 2 Torp ,4 79,9 9, ,29 3 Torp ,1 80,5 9, ,36 4 Torp ,6 81,2 10, ,43 5 Torp ,8 78,6 8, ,29 6 Torp ,6 80,1 9, ,35 7 Pistoria ,2 80,7 9, ,44 8 Pistoria ,5 81,0 9, ,44 9 Pistoria ,2 80,9 9, ,21 10 Pistoria ,9 81,3 10, ,89 11 Pistoria ,2 79,9 9, ,39 12 Pistoria ,7 80,6 9, ,31 13 Creator ,5 80,6 10, , Creator ,2 80,6 10, , Creator ,5 81,2 10, , Creator ,6 81,4 11, , LSD 4,5 Brødvolumen, ml Vandoptagelse, procent Torp og Pistoria (led 1 og 7 sammenlignet med 5 og 1, og et fald i proteinindholdet på 1,1 procentenhed i Torp og 0,5 procentenhed i Pistoria. Deling af kvælstoffet har reduceret udbyttet i Torp og Pistoria, men reduktionen er først væsentlig i led 4 og 10, hvor kvælstofmængden der tildeles indtil 1. maj er reduceret til 51 procent. Så længe 80 procent af kvælstoffet er tildelt senest 1. maj, er udbyttenedgangen ubetydelig. Proteinindholdet øges først betydeligt i Torp og Pistoria i led 4 og 10, hvor halvdelen af kvælstoffet udbringes efter 1. maj. I Creator, der tildeles 240 kg kvælstof, er der meget begrænset effekt på udbytte og proteinindhold af at dele kvælstoffet og give en stigende mængde senere. Der er udført en række kvalitetsanalyser på prøver fra alle fire forsøg. I tabel 12 er analyserne vist for de to forsøg med højt udbytteniveau. Det er faldtal, sedimentation, alveograf og bagetest. Alveograf analyserne er beskrevet i Oversigten over Landsforsøgene 2017 side 58. Resultaterne af analyserne ligger meget tæt op af sidste års analyseresultater. Sorten er afgørende for dejens egenskaber, og indenfor sort medfører et større protein- og dermed glutenindhold en større bageevne, dvs. højere W. Torp har en lav W, og er derfor ikke bageegnet, hvilket også ses af den lave sedimentationsværdi. Pistoria og Creator har begge en høj sedimentationsværdi og omtrent den samme W, men Pistoria laver en meget stærk og ikke strækbar dej (høj P/L), mens Creator har en meget strækbar og knap så stærk dej (lav P/L), dvs. Creator laver et større brødvolumen. Der er anlagt fem forsøg efter samme forsøgsplan i efteråret I disse forsøg er sorten Pistoria udskiftet med den nyere sort Informer, der er på Landbugsstyrelsens liste over brødhvedesorter. Sortsblandinger for bedre bekæmpelse af Septoria Ved at dyrke flere sorter i blanding har det begrænset betydning for udbyttet af blandingen, hvis en af sorterne får et udfald et givent år, f.eks. forårsaget af udvintring eller sygdomsangreb. Det har også ofte været foreslået, at en blanding yder et større udbytte end gennemsnittet af de sorter, der indgår i blandingen, bl.a. fordi sygdomstrykket i en blanding kan være lavere end i sorterne enkeltvis. Det undersøges i en forsøgsserie med fokus på blandingens evne til at nedbringe angrebet af Septoria og muliggøre effektiv bekæmpelse af sygdommen med en lavere indsats. Resultaterne af de kun 2 gennemførte forsøg i 2018 er noget usikre, men de støtter resultaterne fra 2017, der antydede, at det er en bedre strategi at så en sortsblanding af højtydende sorter, end at så sorterne hver for sig. VINTERHVEDE Dyrkning 57

59 TABEL 13. Svampebekæmpelse i sorter og sortsblandinger i vinterhvede. A = ingen svampebekæmpelse, B og C = se nederste del af tabel. Bl. = blanding. (E14) Vinterhvede Septoria, procent dækning A B C Udbytte, hkg/ha A B C Gennemsnit Gennemsnit 2 forsøg 1 Benchmark ,2 109,4 106,8 106,8 2 Kalmar ,1 112,9 112,0 111,0 3 Informer ,8 110,2 109,8 110,3 Bl. 1 Kalmar, Benchmark ,8 110,4 111,6 109,9 Bl. 2 1/3 Kalmar, 2/3 Benchmark ,7 111,6 109,8 109,0 Bl. 3 Kalmar, Benchmark, Informer ,2 111,1 110,7 110,4 Bl. 4 2/4 Benchmark, 1/4 Kalmar, 1/4 Informer ,3 110,4 111,7 110,8 LSD sort, blanding ns Gennemsnit af sorter og blandinger A Ubehandlet ,0 B 0,35 l Prosaro E C250 Stadie 32 0,6 l Viverda Stadie ,3 l Bell + 0,2 l Prosaro EC 250 Stadie ,8 C 0,6 l Viverda Stadie ,3 l Bell + 0,2 l Prosaro EC 250 Stadie ,4 LSD svampebekæmpelse ns ns LSD vekselvirkning mellem sort, blanding og svampebekæmpelse tivt kraftige, og tørken har ikke påvirket forsøgene væsentligt. Forsøgene er gennemført efter en tilsvarende plan som forsøgene i 2017, der er omtalt i Oversigt over Landsforsøgene 2017, side 58. I 2018 er sorten Torp afløst af Informer. Sheriff måtte desværre udgå af forsøgene pga. en fejl med udsæden, det er årsagen til den høje andel af Benchmark, der indgår i blanding 2 og 3. Resultaterne af årets to forsøg er vist i tabel 13. Som forventet har Benchmark det største angreb af Septoria, væsentligt højere end i de mere resistente sorter Kalmar og Informer. Der er to fungicidstrategier, de adskiller sig ved den tidlige behandling i vækststadie 32 i strategi B. I både strategi B og C udføres en todelt aksbeskyttelse i stadie og Der er merudbytter på 2,6 til 5,2 hkg ved bekæmpelse af sygdomme i Benchmark og Kalmar, mens der ikke er noget merudbytte i Informer. Effekten af svampebekæmpelsen er dog ikke statistisk sikker, ligesom der heller ikke er en sikker forskel på udbytterne af de forskellige sorter og blandinger. I figur 4 ses effekten af at blande sorterne opgjort som forskellen mellem sygdomsangreb og udbytte i blandingerne og gennemsnittet af udbytte og septoriaangreb i sorterne i renbestand. I gennemsnittene er udbytte og septoriaangreb i de enkelte sorter i renbestand vægtet med den andel sorterne udgør af blandingerne. Der er en tendens til, at blandingerne har et lavere angreb af Septoria end forventet, ud fra de sorter der indgår i blandingen, når der ikke svampebekæmpes. Mens effekten er meget lille i strategi B og C, hvor der sprøjtes henholdsvis tre og to gange. Den største blandingseffekt ses i blanding 1, 2 og 4, der for procents vedkommende udgøres af den Septoria modtagelige sort Benchmark. Effekten på sygdomsangrebet af at blande de tre sorter i lige store mængder i blanding 3, er noget mindre. Her reduceres sygdomsangrebet med 2 procentenheder, mod henholdsvis 5, 6 og 7 procentenheder i blanding 1, 2, og 4. Effekten af blandinger på udbyttet er mindre end på Septoriaangrebene, men i næsten alle tilfælde øger det udbyttet at blande sorterne. Den største blandingseffekt ses med blanding 4, hvor halvdelen af blandingen udgøres af den Septoriamodtagelige sort Benchmark, her øges udbyttet med 3,5 hkg, når der ikke svampebekæmpes og med 2,9 hkg når svampe bekæmpes efter strategi C. I det ene af de to forsøg er der registreret 9 procent dækning med gulrust i det ubehandlede led med Kalmar, gulrustangrebet i dette forsøg reduceres også ved at blande sorterne, hvilket naturligvis bidrager til blandingseffekten på udbyttet, se tabelbilag E14. Der er anlagt fem nye forsøg med sortsblandinger til høst VINTERHVEDE Dyrkning

60 Dækning med Septoria i procent eller udbytte i hkg 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Blandingseffekt i forhold til gennemsnittet af de indgående sorter i blandingen Septoria, procent dækning A B C A B C Svampebekæmpelse Udbytte, hkg Kalm., Bench. 1/3 Kalm., 2/3 Bench. Kalm., Bench., Infor. 2/4 Bench., 1/4 Kalm., 1/4 Infor. FIGUR 4. Effekten af sortsblandinger i vinterhvede, beregnet som afvigelsen i blandingens septoriaangreb eller udbytte fra gennemsnittet af de indgående sorter dyrket hver for sig. A = ingen svampebekæmpelse, B = 3 x bekæmpelse, C = 2 x bekæmpelse, se tabel 13. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES Sæson 2017 til 2018 Det meget våde efterår 2017 har betydet, at der i en del vintersæd ikke kunne bekæmpes ukrudt i efteråret. En kombination af, at der blev sået relativt sent, og et forholdsvis tidligt forår med gode forhold til at gennemføre ukrudtsbekæmpelsen, har betydet, at der de fleste steder er opnået en meget tilfredsstillende bekæmpelse af både tokimbladet ukrudt og græsukrudt. Planteavlskonsulenterne beretter, at ALS-resistens hos fuglegræs ses meget ofte og har været ekstra tydelig i 2018 på grund af at efterårsbekæmpelse mange steder ikke blev udført. Hos græsserne er det resistens hos agerrævehale og italiensk rajgræs, som er tiltagende. Bekæmpelsesstrategier ved tidlig såning Fire års afprøvning af strategier til bekæmpelse af ukrudt ved tidlig såning er afsluttet. Resultaterne viser, at ukrudtet klarer sig særdeles godt i konkurrencen med afgrøden, når der er en stor ukrudtsbestand. Bekæmpelse af ukrudtet har derfor medført store merudbytter og nettomerudbytter. Med de relativt høje indsatser af ukrudtsmidler, der er afprøvet i forventning om, at bekæmpelsesbehovet ved tidlig såning er væsentligt større, er tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs bekæmpet med tilfredsstillende effekt. I forsøg med små ukrudtsbestande har afgrøden givet god konkurrence, så de relativt høje doseringer har været mere end tilstrækkelig til at give en meget effektiv bekæmpelse af både græsukrudt og tokimbladet ukrudt. I forsøgene har der ikke været arealer med problematiske ukrudtsarter som agerrævehale og rajgræs, men et enkelt forsøgsareal med vindaks. I dette forsøg var 12 vindaksplanter pr. m 2, trods en normal afgrøde, i stand til at buske sig og danne 400 strå pr. m 2, så der kun blev høstet et udbytte på 9 hkg i ubehandlet. I seks forsøg, hvor vinterhvede er sået mellem 1. og 12. september, er forskellige strategier til bekæmpelse af græsukrudt og tokimbladet ukrudt afprøvet. Et af disse forsøg er på grund af tørken stoppet før høst, hvorfor resultater af 5 forsøg vises i tabel 14. Midler og dosis er rettet mod ukrudtsbestande domineret af tokimbladet ukrudt, enårig rapgræs og moderate bestande af vindaks, mens der er forventet ubetydelig eller ingen forekomst af rajgræs, agerrævehale eller væselhale, idet tidlig såning frarådes når disse arter forekommer. Behandlingerne i stadie er udført fra 7 til 28 dage efter såning og behandlingerne i stadie 13 efter yderligere 10 til 22 dage. Forårsbehandlingen er udført mellem den 6. og 20. april. VINTERHVEDE Ukrudt 59

61 Ukrudtsbestanden har i tre forsøg været på mere end 100 planter pr. m 2 af tokimbladet ukrudt og græsukrudt tilsammen. De dominerende ukrudtsarter har på tværs af forsøgene været agerstedmoder, fuglegræs, kamille, kornblomst, spildraps, storkenæb, tvetand, valmue og ærenpris samt enårig rapgræs. Effekten af efterårsbehandlingerne er opgjort i november og igen i foråret inden behandling. I forsøgsled 7, hvor behandlingen med 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF er sket i stadie 13, er der en betydelig lavere effekt end i de øvrige forsøgsled, herunder i forsøgsled 4, som også er behandlet i stadie 13, men med Othello, der har en væsentlig bladvirkning. Ved sammenligning af forsøgsled 7 og 8 ses betydningen af dosis af Boxer i forhold til behandlingstidspunkt. Effekten af 0,75 l Boxer + 0,05 l DFF i stadie er væsentligt bedre end 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF i stadie 13, hvor ukrudtet har været større og jordvirkningen mindre. I forsøgsled 10 er behandlingen om efteråret den samme som i forsøgsled 8, men der er anvendt dobbelt vandmængde. Forskellen i effekten mellem henholdsvis 150 og 300 liter vand har været ubetydelig, men høj vandmængde kan være med til at reducere afdrift/fordampning. Omkring en måned efter forårsbehandlingerne er effekten af den samlede bekæmpelsesindsats bedømt ved opgørelse af ukrudtets biomasse. Der er efter alle kombinationer af behandling efterår og opfølgning om foråret opnået meget høje effekter mod tokimbladet ukrudt. For græsukrudt slår den lavere effekt om efteråret i forsøgsled 7 igennem, selv om der i foråret er behandlet med 125 g Broadway plus 0,3 l Atlantis. Der er mest græsukrudt i forsøgsled 2, hvor forårsmidlerne alene har effekt mod tokimbladet ukrudt. Ved høst er alle led dog helt fri for græsukrudt. I to forsøg er en bestand af 13 og 71 spildraps pr. m 2 optalt i november bekæmpet med procent effekt af 0,1 l DFF i forsøgsled 6. Ved 0,05 l DFF er effekten i stadie i forsøgsled 8 og 9 over 90 procent, mens effekten i stadie 13 i forsøgsled 7 er varierende fra ingen 0 til 61 procent. Effekten af 0,6 l Othello i forsøgsled 4 er 100 procent. I et andet forsøg er effekten mod en stor bestand af kamille tilsvarende kun seks procent med 0,05 l DFF i stadie 13, men 100 procent med samme dosis i stadie Merudbytterne i de fem forsøg har varieret fra minus 1,3 til plus 25,4 hkg som gennemsnit af behandlingerne i forsøgsled 2 til 9. I tabel 14 er vist gennemsnitsudbytter og nettomerudbytter. Der er en god sammenhæng mellem merudbytte for ukrudtsbekæmpelse og antal ukrudtsplanter i hvert enkelt af de fem forsøg. Der er sikre merudbytter for alle behandlinger, men ikke sikre forskelle mellem behandlingerne. Udbyttet i forsøgsled 10, som kun er behandlet om efteråret, adskiller sig heller ikke med sikkerhed fra de øvrige behandlede forsøgsled. Nederst i tabel 14 ses resultater fra forsøgsled, som har gået igen i henholdsvis Forsøgene er opdelt i forsøg med mere eller mindre end 100 ukrudtsplanter pr. m 2 af tokimbladet ukrudt og græsser tilsammen, men dog er et forsøg med vindaks placeret i gruppen med stor ukrudtsbestand, selv om det samlede antal ukrudtsplanter har været under 100 pr. m 2. Det skyldes, at vindaks er en så konkurrencestærk ukrudtsart, at selv få planter giver en stærk konkurrence mod afgrøden. I dette forsøg var merudbyttet 66 hkg for bekæmpelse af en ukrudtsbestand, som ud over kamille var helt domineret af 12 vindaks pr. m 2. I forsøgene med stor ukrudtsbestand dækker det gennemsnitlige merudbytte over en variation fra 6 til 66 hkg. I forsøgene med lille ukrudtsbestand varierede merudbytterne mellem minus 3 i et enkelt forsøg og op til 6 hkg. De her nævnte merudbytter er resultaterne i forsøgsled 2. Resultaterne af fire års forsøg med ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning af vinterhvede viser, at ukrudtsbestandens sammensætning og størrelse samt betingelserne for fremspiring har meget stor betydning for bekæmpelsesbehovet. Der har været et spænd fra forsøg med fremspiring af en meget lille ukrudtsbestand, hvor merudbytterne ikke har kunnet betale omkostningerne til bekæmpelse, til forsøg, hvor udbyttet i ubehandlet kun har været 12 procent af udbyttet i de behandlede forsøgsled. Der har været en god sammenhæng mellem de opnåede merudbytter for bekæmpelse og mængden af ukrudt (figur 5). 60 VINTERHVEDE Ukrudt

62 TABEL 14. Ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning af vinterhvede. (E15, E16, E17, E18, E19) Vinterhvede Antal ukrudt pr. m 2, november Antal ukrudt pr. m 2, forår før behandling Biomasse Procent dækning i stub Stadie Tokimbladet Græsukrudt Tokimbladet Græsukrudt Tokimbladet Græsukrudt Tokimbladet Græsukrudt Hkg kerne Udb. og merudbytte Nettomerudbytte forsøg 4 1. Ubehandlet , l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 8 g Express Gold SX + 0,4 l Mustang forte ,9 6, l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 100 g Tombo ,4 5,2 4. 0,6 l Othello + 1 l Boxer 100 g Tombo ,1 5,5 5. 0,24 l DFF 0,5 l Boxer 0,6 l Cossack OD 2) ) ,4 6,9 6. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF 0,6 l Cossack OD 2) ,3 6,4 7. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF 125 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD ,9 4,1 8. 0,75 l Boxer + 0,05 l DFF 125 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD ,8 7,8 9. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF 125 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD ,2 3, ,75 l Boxer + 0,05 l DFF, 300 l vand 4) ,7 10,0 LSD , forsøg med stor ukrudtsbestand 1. Ubehandlet , l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 8 g Express Gold SX + 0,4 l Mustang forte ,7 15, l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 100 g Tombo ,4 13,2 4. 0,6 l Othello + 1 l Boxer 100 g Tombo ,5 13,9 5. 0,24 l DFF 0,5 l Boxer 0,6 l Cossack OD 2) ) ,1 13,6 6. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF 0,6 l Cossack OD 2) ,4 13,6 7. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF 125 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD ,3 11,5 8. 0,75 l Boxer + 0,05 l DFF 125 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD ,5 13,6 LSD 1-8 3, forsøg med lille ukrudtsbestand 1. Ubehandlet , l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 8 g Express Gold SX + 0,4 l Mustang forte ,2-2, l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 100 g Tombo ,1-3,2 4. 0,6 l Othello + 1 l Boxer 100 g Tombo ,8-3,9 5. 0,24 l DFF 0,5 l Boxer 0,6 l Cossack OD 2) ) ,8-2,7 6. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF 0,6 l Cossack OD 2) ,4-2,5 7. 1,5 l Boxer + 0,05 l DFF 125 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD ,9-4,0 8. 0,75 l Boxer + 0,05 l DFF 125 g Broadway + 0,3 l Atlantis OD ,5-2,5 LSD 1-8 ns fortsættes VINTERHVEDE Ukrudt 61

63 TABEL 14. Fortsat Vinterhvede Antal ukrudt pr. m 2, november Antal ukrudt pr. m 2, forår før behandling Biomasse Procent dækning i stub Stadie Tokimbladet Græsukrudt Tokimbladet Græsukrudt Tokimbladet Græsukrudt Tokimbladet Græsukrudt Hkg kerne Udb. og merudbytte Nettomerudbytte forsøg med stor ukrudtsbestand 1. Ubehandlet , l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 8 g Express Gold SX + 0,4 l Mustang forte ,3 21, l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 100 g Tombo ,6 19,4 4. 0,6 l Othello + 1 l Boxer 100 g Tombo ,7 20,0 LSD 1-4 7, forsøg med lille ukrudtsbestand 1. Ubehandlet , l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 8 g Express Gold SX + 0,4 l Mustang forte ,2-2, l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus 50 WG 100 g Tombo ,1-3,2 4. 0,6 l Othello + 1 l Boxer 100 g Tombo ,8-3,9 LSD 1-4 ns Tilsat 0,5 liter PG26N. 2) Tilsat 0,5 liter Renol. 3) Boxer udbragt ca. 1 time efter DFF. 4) I øvrige led er anvendt 150 l vand. Hkg Ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning Ubeh. Led 2 Ubeh. Led 2 Bekæmpelse af ukrudt om efteråret Det endnu ikke godkendte middel Mateno Duo viser lovende effekter mod tokimbladet ukrudt, herunder spildraps, vindaks og enårig rapgræs. 92 Lidt ukrudt, 5 forsøg Meget ukrudt, 9 forsøg Udbytte Nettomerudbytte Tokimbladet Græs FIGUR 5. Udbytter og merudbytter i forsøg med ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning opdelt efter stor og lille ukrudtsbestand. Forsøgsled 2 er behandlet med 1 l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus om efteråret og 8 g Express Gold SX + 0,4 l Mustang forte pr. om foråret. Antal planter pr. m 2 I fire forsøg er strategier for bekæmpelse af ukrudt om efteråret afprøvet (tabel 15). Mateno Duo indeholder aktivstofferne aclonifen og diflufenican, som kendes fra midlerne Fenix og DFF. Mateno Duo svarer med en dosis på 0,7 liter til 0,58 l Fenix plus 0,14 l DFF. I forsøgsled 5 indgår diflufenican i både Mateno Duo og Othello. Behandlingen svarer i mængde af aktivstoffer til 0,14 liter DFF og 0,33 liter Fenix pr ha. Mængden af iodosulfuron og mesosulfuron i Othello svarer nogenlunde til 0,5 l Atlantis OD. Blandingsforholdet i de to midler er ikke helt det samme. Lexus 50 WG i forsøgsled 6 har ikke kunnet genregistres i EU, hvorfor midlet nu er forbudt. Forsøgene er sået fra 10. til 25. september og behandlingerne om efteråret i stadie er udført mellem 14 og 26 dage efter såning. Ukrudtsbestanden har i forsøgene været domineret af de ukrudtsarter, som er nævnt i tabel 15, hvor det er angivet, hvor mange forsøg den pågældende art har været til stede i. Effekten mod tokimbladet ukrudt er i alle forsøgsled på 98 procent og mod enårig rapgræs mere end 95 procent. Effekten af Mateno Duo ved 0,4 l i forsøgsled 4 er opretholdt på næsten samme høje niveau som ved 0,7 l mod tokimbladet ukrudt, men med en lidt svagere effekt mod enårig rapgræs. I et forsøg med vindaks, er effekten af 0,7 l Mateno Duo den samme som 0,75 l Boxer + 62 VINTERHVEDE Ukrudt

64 TABEL 15. Bekæmpelse af ukrudt om efteråret. (E20) Vinterhvede Antal ukrudt pr. m 2, november Stadie Tokimbladet Græsukrudt Tokimbladet i alt Antal ukrudt pr. m 2, forår forsøg Ubehandlet ,75 l Boxer + 0,1 l DFF ,7 0 0,1 0 0, ,4 0,3 3. 0,7 l Mateno Duo ,5 0 0,1 0 0, , ,4 l Mateno Duo ,1 0 0,3 0 0, ,5 0 0,6 0,3 5. 0,4 l Mateno Duo + 0,6 l Othello , , ,2 0,3 6. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF + 8 g Lexus 50 WG , , , Antal forsøg ) Ubehandlet ,75 l Boxer + 0,1 l DFF ,8 0,3 0,2 0, ,9 0,6 3. 0,7 l Mateno Duo , , ,8 0,8 6. 0,75 l Boxer + 0,1 l DFF + 8 g Lexus 50 WG ,3 0 0,3 0, ,8 0,5 Antal spildraps i november 4 uger efter behandling. 2) Antal spildraps i forår. Agerstedmoder Burresnerre Fuglegræs Kamille Spildraps Storkenæb Valmue Ærenpris 0,1 l DFF. I foråret har der været et lavt antal spildraps i ubehandlet i alle fire forsøg. I efteråret har der i et af forsøgene været en bestand på 26 raps pr. m 2 og der er fire uger efter behandling set en bedre effekt i forsøgsled 3 til 6. Mateno Duo er lovende som ny mulighed for at bekæmpe spildraps i efteråret. Der er ikke målt udbytte i forsøgene. Nederst i tabel 15 er vist en sammenstilling af to års forsøg med forsøgsled, der går igen. Samlet kan det konkluderes, at Mateno Duo er et godt nyt middel til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs. Bekæmpelse væselhale med jordmidler Effekten af jordmidler mod væselhale er belyst i tre forsøg udført med lineær eller logaritmesprøjte. Behandlingerne med Stomp CS og Boxer er udført i afgrødens stadig 10-11, hvor væselhale er under fremspiring. Behandlinger og resultater er vist i tabel 16. På sprøjtetidspunktet er optalt henholdsvis 24, 4 og 6 væselhale pr. m 2. I løbet af efteråret har yderligere fremspiring været begrænset, formentlig på grund af våde forhold og relativ sen såning. Effekten er bedømt i november og igen i april. Biomassebedømmelserne er anvendt til at estimere ED 50 - og ED 90 -værdier, dvs. den dosis som giver henholdsvis 50 og 90 procent effekt. I forsøgsled 4 og 6 har dosis af henholdsvis Stomp CS og Boxer været konstant, så kun dosis af det ene middel er logaritmisk/lineært. Effekten er ved begge bedømmelser bedst af Boxer, når der regnes liter til liter. Der har ikke kunnet opnås 50 eller 90 procent effekt med den tilladte max. dosis af Stomp SC, som er 1 liter. Med Boxer det muligt at TABEL 16. Bekæmpelse væselhale med jordmidler om efteråret. Vinterhvede Enårig rapgræs Vindaks Tidspunkt, stadium November Dosis, ED 50 Dosis, ED 90 Dosis, ED 50 Dosis, ED fs 1 fs 2 fs 3 fs 1 fs 2 fs 3 fs 1 fs 2 fs 3 fs 1 fs 2 fs 3 1. Stomp CS ,9 2,6 2,8 5,3 4,5 3,2 2,4 2,5 2,8 3,9 4,1 3,2 3. Boxer ,2 1,7 1,0 3,4 3,7 1,5 1,6 2,4 1,3 3,2 3,4 1,6 4. Boxer + Stomp CS 2) ,8+1 1,3+1 1,17+1 2,4+1 4,2+1 1,41+1 1,6+1 1,8+1 1,2+1 2,1+1 3,4+1 1, Stomp CS + Boxer 3) ,1+1,5 1,3+1,5-1,8+1,5 6,9+1,5-0,9+1,5 1,6+1,5 0,7+1,5 2,8+1,5 1,8+1,5 1,0+1,5 Estimeret dosis svarende til hhv. 50 og 90 pct. effekt. 2) 1 l Stomp CS med konstant dosis. 3) 1,5 l Boxer med konstant dosis. April VINTERHVEDE Ukrudt 63

65 nå 90 procent effekt inden for den godkendte max. dosis på 5 liter. På grund af pesticidafgiften er bekæmpelse af væselhale meget omkostningstung. Resultaterne er i overensstemmelse med fire forsøg gennemført , hvor effekten af phendimethalin mod væselhale blev undersøgt i midlet Flight. Der henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2010 side 77. Bekæmpelse væselhale om efteråret I to forsøg er betydningen af størrelsen af væselhale for effekt af bladmidlet Atlantis OD undersøgt. Der er samtidig afprøvet en blanding af Atlantis OD og Adimax, som er en blanding af prosulfocarb med jordvirkning mod væselhale og clodinafop fra Topik, som ikke forventes at have effekt mod væselhale. Resultaterne ses i tabel 17. Det er tilstræbt at udføre behandlingerne på væselhale med henholdsvis et, to og tre blade. Afstanden mellem første og anden behandling har i forsøg 1 og 2 været henholdsvis 7 og 10 dage og mellem anden og tredje sprøjtning 6 og 15 dage. Forsøgene er udført med henholdsvis lineær og logaritmesprøjte. Ved behandling i stadie 12 har der i de to forsøg været fremspiret henholdsvis 4 og 39 væselhale pr. m 2. Effekten er bedømt i november og igen i april. Biomassebedømmelserne er anvendt til at estimere ED 50 - og ED 90 -værdier, dvs. den dosis som giver henholdsvis 50 og 90 procent effekt. Bekæmpelse af væselhale med Atlantis OD om efteråret kræver en relativ høj dosering. Godkendt max. dosis er i vinterhvede og triticale 0,75 liter og i vinterrug 0,45 liter. Den nødvendige dosering til at opnå 90 procent effekt øges med størrelsen af væselhale, men betydningen af ukrudtets størrelse er ikke så udtalt, som det ofte ses, idet øget bladmasse formentlig også giver en øget optagelse. Effekten er øget ved tilsætning af Renol. Adimax har haft en væsentlig effekt i forsøg 2. Resistent italiensk rajgræs Effekten af jordmidlet Boxer med aktivstoffet prosulfocarb er undersøgt i tre forsøg med bekæmpelse af bestande af italiensk rajgræs, som er resistente over for ACCase- og ALS-hæmmere. Desuden er Atlantis OD, som er en ALS-hæmmer, med i blanding med Boxer. I forsøgsled 8 er anvendt dobbelt vandmængde ved at udbringe halv dosis ad to gange umiddelbart efter hinanden. Forsøgsbehandlinger og resultater ses i tabel 18. Forsøg 2 er på grund af meget få italiensk rajgræs udeladt i tabellen. Bestanden i forsøg 1 er testet for herbicidresistens og har resistens over for Atlantis OD men er stadig følsom over for Topik. Bestanden i forsøg 3 er ikke testet, men der er observeret manglende effekt af Topik. Forsøg 1 og 3 er sået henholdsvis den 28. september og 26. oktober. Der er i begge forsøg opnået effekter over 90 procent ved 2,5 og 5 l Boxer. Den høje effekt kan forklares med gode fugtighedsforhold og sen såning, hvor nedbrydning af prosulfocarb vil være langsommere. Der ses ingen klar effekt af at øge dosis af Boxer fra 2,5 til 5 liter. Ligeledes ses ingen klare effekter at tilsætning af Atlantis OD eller ved at øge vandmængden. Forsøgene viser, at sen såning og en relativ høj dosis af Boxer er en velegnet strategi, hvor der er mistanke om at italiensk rajgræs har nedsat følsomhed for ALS- og ACCase-hæmmere. Sprøjteteknik ved bekæmpelse af græsukrudt I fem forsøg med henholdsvis lineær og logaritmesprøjtning er det undersøgt, om dysevalg og vandmængde har effekt på den nødvendige dosering af Broadway til bekæmpelse af henholdsvis vindaks i to forsøg og rødsvin- TABEL 17. Bekæmpelse væselhale om efteråret. Vinterhvede November Relativ dosis, ED 50 Relativ dosis, ED 90 Relativ dosis, ED 50 Relativ dosis, ED 90 St. 12 St. 13 St. 14 St. 12 St. 13 St. 14 St. 12 St. 13 St. 14 St. 12 St. 13 St Forsøg 1 1. Atlantis OD 0,51 0,54 0,60 0,71 0,63 0,77 0,65 0,54 0,65 0,74 0,68 0,81 2. Atlantis OD + 0,5 l Renol 0,51 0,35 0,57 0,69 0,47 0,74 0,53 0,51 0,57 0,68 0,65 0,78 3. Atlantis OD + Adimax 0,54+0, ,68+0, ,56+0, ,65+0, Forsøg 2 1. Atlantis OD 0,30 0,23 0,33 0,50 0,57 0,66 0,30 0,33 0,51 0,53 0,54 0,86 2. Atlantis OD + 0,5 l Renol 0,45 0,20 0,33 0,81 0,36 0,59 0,45 0,26 0,23 0,81 0,57 0,57 3. Atlantis OD + Adimax 0,18+0, ,44+0, ,27+0, ,29+0, Estimeret relativ dosis svarende til hhv. 50 og 90 pct. effekt. April 64 VINTERHVEDE Ukrudt

66 TABEL 18. Bekæmpelse af resistent italiensk rajgræs i vinterhvede. (E2 Vinterhvede Antal ital. rajgræs pr. m 2 April Stadie Biomasse, april Antal ital. rajgræs pr. m Forsøg 1 Forsøg 3 1. Ubehandlet l Boxer + 0,03 l DFF ,5 l Boxer + 0,03 l DFF ,5 l Boxer + 0,03 l DFF + 0,75 l Atlantis OD l Boxer + 0,03 l DFF ,5 l Boxer + 0,03 l DFF ,5 l Boxer + 0,03 l DFF + 0,75 l Atlantis OD ,5 l Boxer + 0,03 l DFF + 0,75 l Atlantis OD, 400 l vand April Biomasse, april gel i tre forsøg. Der er i forsøgene med vindaks anvendt bladmidlet Broadway i doser på henholdsvis 0 til 150 gram i 2017 og 0 til 100 gram i 2018 med tilsætning af 0,5 liter PG26N til alle behandlinger. I forsøgene med rødsvingel er anvendt op til 200 g pr. ha. Dyserne er, som det fremgår af tabel 19, lavdriftdyser (LD) og kompakte luftinjektionsdyser (MD) fra Hardi i størrelserne 025 og 04 samt en dobbeltviftedyse MD 04 DUO. Sidstnævnte er identisk med Lechler IDKT 04. Med LD 025 og MD 025 er afprøvet to vandmængder 150 og 250 liter, som primært er opnået ved at ændre kørehastighed. I maj-juni er der foretaget en visuel bedømmelse af biomasse hen igennem parcellerne, hvor der er sprøjtet med en faldende dosering. Disse observationer er anvendt til at estimere logistiske (S-formede) doseringskurver. De beregnede ED 50 - og ED 90 -værdier, dvs. den dosis som giver henholdsvis 50 og 90 procent effekt, fremgår af tabel 19. Forsøgene viser: > > At effekten af lavdriftsdysen LD025 er ens ved 150 og 250 liter vand > > Kompaktluftinjektion MD025 giver lavere effekt end lavdriftsdyse LD025 ved 150 l vand > > MD 025 giver bedre effekt ved 250 l vand og 4,8 km/t end ved 150 l vand og 7,8 km/t. > > Der er ingen klare forskelle mellem LD04, MD04 og MD DUO 04 ved 250 l vand Resultaterne af de enkelte forsøg skal tolkes med forsigtighed. En af usikkerhederne er, at det er en krævende opgave at starte sprøjtningen i begyndelsen af parcellerne helt præcist hver gang. Selv om der i disse forsøg er to gentagelser, kan dette give en lille usikkerhed. Det er også udfordrende at udføre sikre bedømmelser, idet TABEL 19. Sprøjteteknik ved bekæmpelse af vindaks og rødsvingel om foråret. Vinterhvede November November Vandmængde, l/ha LD 50 LD forsøg fs ) fs ) fs ) fs ) fs ) fs ) fs ) fs ) fs ) fs ) 1. LD 025, 2,9 bar, 7,8 km/t LD 025, 3 bar, 4,8 km/t MD 025, 2,9 bar, 7,8 km/t MD 025, 3 bar, 4,8 km/t LD 04, 3,2 bar, 7,8 km/t MD 04 3,2 bar, 7,8 km/t MD DUO 04, 3,2 bar, 7,8 km/t Estimeret dosis svarende til hhv. 50 og 90 pct. effekt. 2) Vindaks. 3) Rødsvingel. Laveste dosis i forsøget Næstlaveste dosis i forsøget Højeste dosis i forsøget VINTERHVEDE Ukrudt 65

67 har i den ene gentagelse været tilstrækkeligt til at det er forsvarligt at vise resultaterne i tabel 20. Det ses, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem øget effekt og tilsætning af kvælstof. Den nødvendige dosis til at opnå 50 procent effekt (ED 50 ) er lavere ved tilsætning af kvælstof til midlerne Broadway, Cossack OD og Atlantis alene, mens der ikke er effekt i de to forsøgsled, hvor der indgår blandinger af midler. Der kan derfor ikke drages konklu- Afprøvning af dysetyper. Billedet viser til venstre forsøgsled 1 og til højre forsøgsled 3 sprøjtet med LD025 og henholdsvis 150 og 250 l vand. I fjerneste ende af parcellen er anvendt højeste dosis på 200 g Broadway. Herefter aftager dosis. Det ses, at effekten aftager hurtigst i forsøgsled 1 til venstre, altså er der opnået bedre effekt ved at anvende 250 l vand med LD 025. bestanden af græsukrudt aldrig er helt jævn, selv om bestandene er udsået. N-gødning som additiv I foreløbig et forsøg er det lykkedes at belyse effekten af tilsætning af en flydende kvælstofgødning som additiv ved bekæmpelse af væselhale. Forskellige kilder angiver, at 10 kg kvælstof i en flydende gødning kan forbedre eller sikre en mere stabil effekt mod visse ukrudtsarter. Det er vanskeligt at finde forsøgsarealer med en naturlig jævn bestand af væselhale, hvilket heller ikke helt er lykkedes i dette ene forsøg, men mængden af væselhale TABEL 20. Flydende kvælstofgødning som additiv ved bekæmpelse af væselhale. Vinterhvede Relativ dosis, ED 50 N som additiv 2) 0 10 N 4 l amm. sulf forsøg g Broadway + 0,5 l PG 26N 0,46 0, g Broadway + 1,8 l Atlantis OD + 0,5 l PG 26N 0,10 0, ,8 l Cossack OD + 0,5 l Mero EC 80 0,22 0,10 0, ,8 l Atlantis OD + 0,5 l Mero EC 80 0,22 0, g Rexade ,8 l Atlantis OD + 0,5 l PG 26N 0,11 0,13 - Estimeret relativ dosis svarende til 50 pct. effekt. Normaldosis er angivet ved beskrivelse af de enkelte behandlinger. Dosis af additiver er konstant. 2) Tilsat 10 kg N som N32 eller 4 l ammonium-sulfatopløsning pr. ha ud over øvrige additiver. STRATEGI Strategi for kemisk bekæmpelse Undlad tidlig såning af vintersæd på arealer med agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale samt arealer med meget stor ukrudtsbestand. Planlæg middelvalg og dosering ud fra kendskab til markens ukrudtsbestand, så der sprøjtes med jordmidler under græsukrudtets fremspiring 10 til 18 dage efter såning når afgrøden er i stadie 10-11, det korteste interval ved tidlig såning først i september og ved lune forhold. Sprøjtning lige efter såning er en mulighed ved sen såning, hvor der er risiko for, at det ikke kan lade sig gøre at sprøjte i vækststadie Undgå afdrift og fordampning af specielt jordmidlerne ved at sprøjte i de køligere aften- og nattetimer og benyt afdriftsreducerende sprøjteteknik og anvend en vandmængde til den høje side. Gå markerne igennem i slutningen af marts og sprøjt, så snart der er god vækst, hvis ukrudtsbekæmpelsen i efteråret har været utilstrækkelig. Først i maj kontrolleres, om der skal gøres en ekstra indsats mod snerlepileurt, hanekro og burresnerre. Se også efter resistente ukrudtsplanter, dvs. planter som overlever, mens artsfællerne er bekæmpet. Husk et sprøjtevindue, så effekten kan vurderes, og eventuel påvirkning af afgrøden kan iagttages. En stribe med henholdsvis øget og reduceret dosis kan ligeledes give nyttige erfaringer. Gå markerne igennem før høst det overlevende ukrudt samt ukrudtsbestanden i sprøjtevinduerne afslører, om strategien har været rigtig 66 VINTERHVEDE Ukrudt

68 sioner alene på baggrund af dette forsøg, og der er heller ikke statisk sikre udslag. Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Registreringsnet I figur 6 til 10 ses udviklingen af skadegørere i vinterhvede i 2018 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Det vedvarende varme og tørre vejr medførte, at angrebene af svampesygdomme overvejende var svage. Angrebene af Septoria var meget svage, mens angrebene af meldug var svage til moderate. Mest meldug sås i Torp. Angrebene af hvedebladplet i pløjede marker var også overvejende svage. Angrebene af gulrust var svage til moderate. Mest gulrust optrådte i Kalmar efterfulgt af Benchmark. I Kalmar optrådte en ny smitterace af gulrust. Angrebene af brunrust bredte sig først sent. Trods sen såning mange steder i efteråret og en sen vækststart i foråret, udviklede hveden sig ligesom anden vintersæd ca. 2 uger hurtigere end normalt grundet det vedvarende varme og tørre vejr. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vinterhvede 2018, skadegørere Uge nr. Meldug Gulrust Septoria Kornbl.larve Brunrust Bladlus Hvedebladplet FIGUR 6. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede i planteavlskonsulenternes registreringsnet Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vinterhvede , Septoria Uge nr FIGUR 7. Udviklingen af Septoria i vinterhvede i 2013 til 2018 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Pct. obs. > 25 pct. dækning på 2. øverste blad Vinterhvede , Septoria Uge nr FIGUR 8. Udviklingen af Septoria i vinterhvede i 2013 til 2018 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Procent observationer med over 25 procent dækning på andet øverste blad er angivet. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Hvedegråplet (Septoria) havde meget trange kår i den vedvarende tørre og varme sommer, og i de fleste forsøg var der kun meget svage angreb. VINTERHVEDE Sygdomme 67

69 Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vinterhvede , meldug Uge nr FIGUR 9. Udviklingen af meldug i vinterhvede i 2013 til 2018 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Vækststadium Vinterhvede Uge nr FIGUR 10. Udviklingen af vækststadier i vinterhvede i 2013 til 2018 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Bejdsning mod goldfodsyge i tidligt sået hvede Der er udført 6 landsforsøg med bejdsning med Latitude mod goldfodsyge. Der indgår også forsøgsled med bekæmpelse af bladlus om efteråret med henblik på at bekæmpe havrerødsotvirus. Resultaterne er derfor vist senere i dette afsnit under skadedyr. Bejdsning mod Fusarium Der har været angreb af Fusarium over grænseværdien, og der er opnået sikre merudbytter for bejdsning med alle fire bejdsemidler. I tabel 21 ses resultaterne af tre forsøg efter en ny forsøgsplan, hvor effekten af forskellige bejdsemidler er undersøgt. Der er anvendt udsæd med 13 procent kerner smittet med Fusarium og ingen angreb af øvrige udsædsbårne svampesygdomme. Bejdsning anbefales ved over 10 procent kerner med Fusarium. Forsøgene er sået sent nemlig i perioden 30. september til 13. oktober. I forsøgene indgår bejdsemidlerne Celest Formula M og Redigo Pro 170 FS, som i dag anvendes til bejdsning af hvede. Midlerne er sammenlignet med to nye endnu ikke godkendte bejdsemidler Vibrance Duo og Vibrance Gold. Vibrance Duo indeholder aktivstofferne fludioxonil og sedaxane, mens Vibrance Gold yderligere indeholder difenoconazol. TABEL 21. Bejdsning mod udsædsbårne svampesygdomme i vinterhvede. (E22) Vinterhvede Dosis, ml pr. 100 kg udsæd 50 pct. fremspiring, 21/10 Plantebestand, planter pr. m 2 Stadium 12, 2/11 Stadie 13-14, 17/11 Stadium 24, 13/4 Aktivstoffet sedaxane hører til de såkaldte SDHI-svampemidler. Aktivstoffet transporteres ikke op i bladene, og derfor kommer bladsvampene ikke i kontakt med svampemidlet. Hvis der derimod bejdses med systemiske SDHI-midler, som transporteres op i bladene, øges risikoen for resistensudvikling hos Septoria mod SDHI- Plantebestand, april Hkg kerne Udbytte og merudbytte forsøg 2 fs. 2 fs. 1. Ingen bejdsning ,9 70,1 2. Vibrance Gold ,1 2,7 3. Vibrance Duo ,2 4,1 4. Celest Formula M ,1 3,4 5. Redigo Pro 170 FS ,9 2,5 LSD ns ns ns 18,3 2,5 Skala 0-10, hvor 0 = ingen planter, og 10 = fuld plantebestand. 68 VINTERHVEDE Sygdomme

70 sikre forskelle mellem midlerne. Ved angreb over grænseværdien forventes der et merudbytte for bejdsning. Betydningen af fusariumangreb vurderes at være større ved sen såning end ved tidlig såning. Der har været anlagt yderligere to forsøg efter planen, men et forsøg er tørkeskadet, og i et andet var der for vådt et såbed. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Foto fra forsøg 003 i tabel 21 den 7. maj Plantebestanden er lavere i den ubejdsede parcel. Forsøget er sået 30. september. svampemidler. Svampemidlerne Bell, Viverda og Propulse indeholder SDHI-midler. Det fremgår, at der er opnået sikre merudbytter for bejdsning med alle fire bejdsemidler, og at der ikke er sikre forskelle på bejdsemidlerne. Om foråret er der en højere plantebestand ved bejdsning, men der er ikke Bekæmpelse af bladsvampe Årets forsøg har igen hovedsageligt fokuseret på at bekæmpe Septoria (hvedegråplet). Forskellige strategier for meldugbekæmpelse er også belyst i en enkelt forsøgsplan. Grundet den tørre sommer har der i de fleste forsøg kun optrådt meget svage angreb af Septoria. Gulrust har kun optrådt i få af årets forsøg med svampebekæmpelse og med svage angreb. I alle forsøg er der udregnet nettomerudbytter for behandlingerne. De anvendte priser for svampemidler og udbringning fremgår af afsnittet Sorter, priser, midler og Konklusion svampebekæmpelse vinterhvede Smittetryk Det vedvarende tørre og varme vejr medførte, at angrebene af svampesygdomme var svage. Angrebene af Septoria var meget svage, mens angrebene af meldug var svage til moderate. Angrebene af gulrust var svage til moderate. Angrebene af brunrust bredte sig først sent. Merudbytter Der er i gennemsnit af årets planteværns- og sortsforsøg i de mest dyrkede sorter opnået 2,7 hkg i bruttomerudbytte for svampesprøjtning, hvilket er det laveste siden 2008, hvor merudbytterne lå på samme niveau. De anvendte strategier varierer fra forsøg til forsøg, men omkostningerne til svampesprøjtning incl. udbringning beløber sig til ca. 5-6 hkg. I 2018 er mange af forsøgene kasseret grundet tørkeskader. Forsøg i områder med mere nedbør er derimod kun kasseret i mindre omfang. De opnåede merudbytter er større i forsøg med mere nedbør. Det opnåede bruttomerudbytte på 2,7 hkg i gennemsnit af alle godkendte forsøg vurderes derfor at være lidt overvurderet. Strategier I de fleste af årets forsøg er der ikke opnået sikre eller rentable merudbytter for svampebekæmpelse. Det kan derfor udledes af forsøgene, at det er vigtigt at tilpasse indsatsen af svampemidler til behovet. Der kan derimod ikke udledes ret mange konklusioner om effekten af forskellige behandlingstidspunkter, svampemidler og doser i årets forsøg. Der er også væsentlig færre forsøg end normalt, da der har været tørkeskader i mange af forsøgene, så der ikke er opnået brugbare resultater. Septoria Forsøgene over flere år viser, at der er flere løsninger til aksbeskyttelse i hvede. I gennemsnit af forsøgene er der opnået jævnbyrdige nettomerudbytter med følgende godkendte løsninger: Bell, Bell + Comet Pro, Bell/ Viverda + Proline Xpert/Prosaro, Viverda + Ultimate S og Propulse. Da Propulse har svag effekt på gulrust og brunrust anbefales tilsætning af et middel med rusteffekt ved risiko for rustangreb. Der kan f.eks. tilsættes Orius. Additivet Ultimate S er tilsat Viverda i forsøgene fortsættes VINTERHVEDE Sygdomme 69

71 siden Armure, Prosaro eller Proline Xpert kan også anvendes ved den sidste del af aksbeskyttelsen. Armure må kun anvendes i st I forsøgene er hovedsagelig afprøvet blandingsforholdene 1:1, men siden 2016 er forskellige blandingsforhold for nogle af løsningerne afprøvet. For at sikre god effekt på lokaliteter med resistens hos Septoria mod triazoler anbefales det at benytte SDHImidler ved den første af den delte aksbehandling i vækststadie når fanebladet er udviklet, dvs. Bell, Viverda eller Propulse. Midlerne anbefales ikke blandet med andre midler, da dosis af det SDHI-holdige middel herved typisk reduceres. Den vigtigste svampebehandling i hvede er oftest behandlingen i vækststadium 37-39, når fanebladet er udviklet. I Irland er fundet mange isolater af Septoria, som er resistente mod SDHI-midler, og der ses svigtende effekt under markforhold. I UK er også fundet mange mutationer hos Septoria, mens der i Tyskland er fundet mutationer hos ca. 10 procent af isolaterne. I Danmark er der til og med vækstsæsonen 2017 fundet tre isolater af Septoria med mutationen, der giver resistens mod SDHI-midler. Resultater fra 2018 foreligger ikke pt. Udviklingen i Danmark følges, og der forventes god effekt af SDHI-midler i Når de første mutationer foreligger, er det kun et spørgsmål om tid, før resistensen breder sig videre. Ved at reducere antallet af behandlinger med SDHI-holdige midler kan resistensen forsinkes. Ved den sidste af den delte aksbeskyttelse under eller efter skridning anbefales derfor ved lavt eller normalt smittetryk af Septoria at anvende løsninger uden SDHI-midler, dvs. Armure, Prosaro eller Proline Xpert. Det kan være svært i sæsonen at vurdere, om smittetrykket af Septoria er lavt - normalt, men sorter med karakteren 1 i modtagelighed for Septoria har ofte et lavt smittetryk. Af de mest dyrkede sorter er Sheriff, Creator og Informer mindst modtagelige for Septoria og har karakteren 1. Derudover er nedbørsforholdene i vækstsæsonen selvsagt afgørende for smittetrykket. Ved et forventet lavt til middel smittetryk typisk i Sheriff kan ved sidste behandling anvendes Armure, Prosaro eller Proline Xpert, såfremt aksbehandlingen deles. Forsøgene de senere år viser, at procent samlet dosis ved den delte aksbeskyttelse har været optimal ved middel smittetryk og procent samlet dosis har været optimal ved højt smittetryk. I nogle forsøg er der betaling for op til procent samlet dosis. I den ekstremt tørre sommer 2018 er der ikke betaling for svampebekæmpelse i de fleste forsøg. Der er en tendens til, at den optimale dosis af Viverda og Bell ligger lidt lavere end den optimale dosis af Propulse, hvilket bl.a skyldes prisforskelle på midlerne. Nye svampemidler I årets landsforsøg er effekten af følgende ikke godkendte midler afprøvet: Elatus Era, GF-3307 og Amistar Gold. Ifølge firmaet forventes Elatus Era ikke at kunne godkendes i Danmark og indgår fremover ikke i landsforsøgene. Elatus Era indeholder et nyt såkaldt SDHI-middel samt aktivstoffet fra Proline og har god effekt mod alle bladsvampe i hvede. Midlet gav i flere af forsøgene i 2017 et højere nettomerudbytter end de nuværende midler med den opgivne forventede pris på Elatus Era. GF-3307 forventes ifølge firmaet godkendt til sæson Der er ikke oplyst nogen forventet pris for GF- 3307, hvorfor det er svært at vurdere midlet i forhold til de godkendte løsninger. Midlet har haft god effekt mod Septoria, men skal ved højt smittetryk suppleres mod rust. Der er tale om en ny virkemekanisme. Amistar Gold har kun indgået i forsøgene i 2018 og kan ikke vurderes grundet det lave smittetryk. Midlet forventes godkendt i hvede til sæson Fusariumtoksiner Indholdet af fusariumtoksiner har i vinterhvede i 2018 været på et meget lavt niveau, og ingen af prøverne har overskredet grænseværdierne til human ernæring eller til foder. Der er i moniteringen i 2018 kun analyseret 23 prøver. 19 af prøverne er fra pløjede marker og 4 prøver fra upløjede marker med forfrugt raps eller hestebønner. udviklingsstadier bagerst i Oversigt over Landsforsøgene Her er også vist afgrødepriser. For nye, ikke godkendte midler er der i de fleste tilfælde også beregnet nettomerudbytter ud fra foreløbige priser oplyst af firmaerne. 70 VINTERHVEDE Sygdomme

72 Vær opmærksom på, at der kan være relativ store forskelle på priserne for svampemidler. Udregn derfor nettomerudbytter med egne priser. I modsætning til tidligere år er resultater fra 2018 ikke vist nederst i tabellerne sammen med tidligere års resultater. Dette skyldes den usædvanlige vækstsæson i 2018 med meget lave merudbytter. Resultater fra tidligere år er vist for sig selv nederst i tabellerne. Disse tabelbilag kan også findes i det nye tabelbilag, hvor de aktuelle år vælges. Nye afprøvede midler I 2018 er der i forhold til tidligere år kun afprøvet et enkelt nyt svampemiddel nemlig Amistar Gold, som pt. kun er godkendt i vinterraps og roer. Amistar Gold indeholder to aktivstoffer, som allerede er godkendt i andre svampemidler i hvede nemlig strobilurinet Amistar og triazolet difenoconazol, som også indgår i Armure. Se omtale af nye midler i afsnittet Svampemidlernes effekt senere i dette afsnit. I mange af planerne er der ved sammenligning af midlerne taget udgangspunkt i midlernes normaldosering. Normaldoseringen for Viverda er 2,5 l, men da indholdet af aktivstoffer i dette produkt også indgår i Bell + Comet Pro, er 1,5 l anvendt som normaldosis for Viverda, da det svarer til normaldoseringen for Bell + Comet Pro. Bekæmpelse af meldug Der har kun været meget svage angreb af meldug i forsøgene, og der er ikke opnået rentable merudbytter for meldugbekæmpelse. I tabel 22 ses resultaterne fra 3 forsøg med bekæmpelse af meldug. Forsøgene er anlagt i marker, hvor meldugangreb erfaringsvis forekommer og i sorten Torp. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Gulrust og brunrust på samme blad. Sporehobene sidder i striber ved angreb af gulrust og spredt ved angreb af brunrust. I 2018 kom der en ny smitterace af gulrust, som især angriber Kalmar. I forsøgsled 2 er udført to sprøjtninger omkring skridning for at bekæmpe Septoria. Disse to behandlinger er også udført i forsøgsled 3-9, men i disse forsøgsled er yderligere udført en behandling i vækststadie (1-2 knæ udviklet) ca. 1. maj med midler, der har effekt på meldug og andre svampe. Effekten af følgende midler er undersøgt: Prosaro, Proline Xpert, Input EC 460, Prosaro + Talius og Input EC Talius. Alle løsninger har effekt mod både meldug og andre svampe og er derfor bredspektrede løsninger. Talius har kun effekt mod meldug, men er blandet med bredspektrede midler. Der har været svage angreb af både meldug og andre svampesygdomme i forsøgene, og der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter ved nogen af behandlingerne. Der har været anlagt yderligere tre forsøg efter planen, men der er ikke opnået brugbare resultater i disse forsøg grundet tørkeskader. Middelvalg og dosis ved aksbeskyttelsen samt tidlig og sen supplerende bekæmpelse I de fleste af årets forsøg er der ikke opnået sikre eller rentable merudbytter for svampebekæmpelse. Det kan derfor udledes af forsøgene, at indsatsen af svampemidler skal tilpasses behovet. Der kan derimod ikke udledes ret mange konklusioner om effekten af forskellige behandlingstidspunkter, midler og doser i årets forsøg. I mange af forsøgene har der endvidere været tørkeskader, så der ikke er opnået brugbare resultater. Der er derfor også væsentlig færre forsøg end normalt. Nederst i tabellerne ses resultater fra 2017 og tidligere år. I 2017 blev der opnået de højeste merudbytter for svampebekæmpelse siden 1998, så smittetrykket i de sidste to vækstsæsoner har været meget forskellig. I tabel ses resultaterne fra forsøg med forskellige svampestrategier. Effekten af behandling på forskellige tidspunkter og med forskellige løsninger og doser er belyst. VINTERHVEDE Sygdomme 71

73 TABEL 22 Bekæmpelse af meldug i vinterhvede (E23, E24) Vinterhvede Stadie Pct. dækning med gulrust meldug Septoria ca. 28/6 hvedebladplet Hkg kerne Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte forsøg 1. Ubehandlet - 0 0,6 3 1,2 86,0-2. 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,2 1 0,3-0,1-4,3 3. 0,15 l Talius + 0,25 l Prosaro EC 250 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,1 0,9 0,2 0,7-5,2 4. 0,25 l Talius + 0,25 l Prosaro EC 250 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,1 0,3 0,1 2,4-4,1 5. 0,15 l Talius + 0,25 l Prosaro EC 250 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S + 0,1 l Talius 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,2 0,4 0,2 3,7-2,7 6. 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 7. 0,5 l Proline Xpert 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 8. 0,25 l Input EC ,15 l Talius 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 9. 0,5 l Input EC 460 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,2 1,1 0,1 0,6-5, ,2 0,8 0,2 2,2-3, ,1 0,9 0,1 1,5-4, ,2 0,7 0,1 3,6-2,5 LSD ns forsøg 1. Ubehandlet ,3 68,7-2. 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,2 11,4 7,2 3. 0,15 l Talius + 0,25 l Prosaro EC 250 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 5. 0,15 l Talius + 0,25 l Prosaro EC 250 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S + 0,1 l Talius 2) 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 6. 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 7. 0,5 l Proline Xpert 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert 9. 0,5 l Input EC 460 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,25 l Proline Xpert ,2 13,3 7, ,5 23 0,2 14,1 7, ,2 12,7 6, ,2 13,3 7, ,2 13,0 6,9 LSD 1,8 I 2016 er anvendt 0,2 l Proline Xpert i st ) I 2016 er der anvendt 0,15 l Talius. 72 VINTERHVEDE Sygdomme

74 TABEL 23. Svampebekæmpelse i vinterhvede - forskellige midler og doser. (E25, E26) Vinterhvede Stadie Pct. dækning med Hkg kerne gulrust meldug Septoria brunrust Udbytte og merudbytte ca. 21/6 Nettomerudbytte forsøg 1. Ubehandlet - 2, ,2-2. 0,3 l Prosaro EC 250 0,3 l Prosaro EC ,3 l Bell 0,5 l Amistar Gold ,6-0,5 3. 0,3 l Prosaro EC 250 0,3 l Prosaro EC ,3 l Bell 0,25 l Amistar Gold + 0,375 l Bell 4. 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 5. 0,3 l Prosaro EC 250 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 6. 0,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Prosaro EC ,3 l Prosaro EC 250 0,25 l Rubric + 0,25 l Propulse SE 250 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 8. 0,3 l Prosaro EC 250 0,25 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,25 l Propulse SE ,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 10. 0,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE 250 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,35 l Propulse SE ,15 l Folicur Xpert 0,35 l Propulse SE ,15 l Folicur Xpert 13. 0,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE ,25 l Folicur Xpert 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE ,25 l Amistar 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,75 l Propulse SE 250 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S LSD ,4 0 6,3 0, ,1 0 2,7-3, ,4 0 3,6-3, ,6 0 4,7 0, ,3 0 5,7-0, ,6-0, ,2 0 4,0-0, ,4 0 1,5-3, ,9 0 4,1-1, ,7 0 4,2-0, ,9 0 4,4-1, ,5 0 5,0-0, ,5-2, ,6 0 4,1-0,5 ns forsøg 1. Ubehandlet - 0,4 1,4 16 0,4 81,3-4. 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S ,2 8,2 0 12,0 6,2 9. 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S ,4 8,4 0 11,4 6, ,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE 250 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S ,3 8,1 0 11,5 6, ,4 8,2 0 11,4 6,7 LSD 3,6 VINTERHVEDE Sygdomme 73

75 I tabel 23 ses resultaterne fra 2 forsøg i sorterne Torp og Kalmar. Smittetrykket har været lavt til moderat, og der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. Der har været anlagt yderligere 4 forsøg efter planen, men der er ikke opnået brugbare resultater grundet tørkeskader i tre forsøg og fejlsprøjtning i et forsøg. I tabel 24 ses resultaterne af 4 forsøg med forskellige strategier for svampebekæmpelse. I tre forsøg; to i Sheriff og et i Torp har der været et lavt smittetryk, og der er ikke opnået rentable merudbytter ved nogen af de afprøvede strategier. Dette gælder også i de 3 enkeltforsøg. I et forsøg i Torp ved Sønderborg har der været angreb af Septoria og meldug, og der er opnået rentable merudbytter. Det oplyses, at der omkring 20. juni er kommet mm nedbør på denne lokalitet. Det højeste nettomerudbytte er opnået i forsøgsleddet med færrest behandlinger nemlig forsøgsled 4, hvor der er behandlet to gange med samlet 75 procent dosis af Viverda ved en delt aksbeskyttelse. I forsøgsled 11 og 12 er anvendt GF- 3307, men der er ikke udregnet nettomerudbytter i disse forsøgsled, da firmaet ikke har kunnet oplyse nogen forventet pris på midlet. Forsøgsleddene 2, 3, 6 og 10 er behandlet i vækststadium 32, og der er anvendt samlet 75 procent dosering ved den delte aksbeskyttelse, og der er ikke sikre forskelle på de opnåede merudbytter. I forsøgsled 7 og 9 er anvendt fuld dosis af Propulse hhv. Viverda, og der er tilsat ekstra 0,2 l Comet Pro i forsøgsled 7 for at forstærke effekten af Propulse mod rust. Der er opnået nettomerudbytter på samme niveau med de to løsninger. I forsøgsled 14 er der udført svampebekæmpelse ifølge lokalt forslag. I forsøgsled 15 til 16 er det forsøgt at time bekæmpelsen af Septoria ved hjælp af programmet Planteværn Online hhv. en fugtmodel, som udløser bekæmpelse af Septoria ved minimum 20 sammenhængende timer med bladfugt. Hvis der enten har været målt RH > 85% og/eller minimum 0,2 mm nedbør og/eller bladfugt, defineret som mindst 30 minutter med bladfugt pr. time, i mere end 20 sammenhængende timer, udløses der en behandling. I begge modeller udløses tidligst en behandling i vækststadium 32 (2 knæ udviklet), og efter behandling er der en beskyttelsesperiode på 10 dage før antal dage med nedbør hhv. timer med bladfugt igen optælles. Der kan senest udløses en bekæmpelse i vækststadium 71. Kun effekten af Septoriabekæmpelse er belyst i forsøgsled 15 og 16. Ved angreb af rust er derfor anvendt Comet Pro og ved angreb af meldug er anvendt Talius. Begge midler har ingen eller kun begrænset effekt mod Septoria. De enkelte behandlinger i forsøgsled fremgår af resultaterne for enkeltforsøgene. I de 3 forsøg med et lavt smittetryk er der anvendt for høj en indsats i forsøgsled 14 i forhold til de opnåede merudbytter. Planteværn Online har ikke anbefalet bekæmpelse af Septoria i to af de tre forsøg og kun anbefalet en enkel behandling med 0,45 l Prosaro i vækststadie 61 (begyndende blomstring) i det sidste forsøg. I dette forsøg har der netop været dækning for omkostningen, men ikke noget overskud. Da der ikke er opnået rentable merudbytter i de 3 forsøg har vejledningen fra Planteværn Online været på det rigtige niveau. Fugtmodellen har ikke anbefalet bekæmpelse af Septoria i to af de tre forsøg og kun anbefalet en enkel behandling med 0,55 l/ha Viverda + 0,55 l/ha Ultimate i vækststadie 57 (næsten gennemskredet) i det sidste forsøg. Fugtmodellen har således ramt rigtigt i 2 af de 3 forsøg. I forsøget med Septoria og meldug har behandling ifølge det lokale forslag klaret sig godt. Planteværn Online har anbefalet en enkelt behandling med 0,43 l Bell+ 0,12 l Comet Pro i vækststadium 57 (næsten gennemskredet), hvilket har været i underkanten. Fugtmodellen har ikke udløst en sprøjtning, hvilket den burde have gjort. I forsøget burde der være behandlet med Talius i forsøgsled 15 og 16, hvilket der ved en fejl ikke blev. Der har været anlagt 6 forsøg efter plan med forskellige strategier for svampebehandling, men af forskellige årsager hovedsagelig tørkestress, foreligger der kun resultater fra et forsøg. I dette forsøg har der været et lavt smittetryk og et lavt udbytte, og der er ikke opnået sikre merudbytter for nogen af de 15 afprøvede strategier. Der henvises til Tabelbilaget tabel E31. Der har været anlagt 5 forsøg efter plan med forskellige strategier for svampebekæmpelse i en Septoriamodtagelig sort (Benchmark) og en mindre modtagelig sort (Sheriff). Effekten af at anvende mere effektive svampemidler samt mere intensiv behandling med 74 VINTERHVEDE Sygdomme

76 TABEL 24. Bladsvampe i vinterhvede - forskellig indsats samt afprøvning af modeller (E27, E28, E29, E30) Vinterhvede Pct. dækning med Hkg kerne Stadie gulrust meldug Septoria brunrust Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte Pct. dækning med ca. 27/6 ca. 26/6 Hkg kerne forsøg 3 fs. lavt smittetryk 1 fs. angreb af Septoria og meldug 1. Ubehandlet - 0,04 0,7 7,5 0,08 83,9-0 13,8 22 0,29 91,5-2. 0,3 l Proline Xpert 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S ,8 0 1,9-3,9 0 0,13 9,3 0 9,9 4,1 3. 0,3 l Proline Xpert 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,3 l Bell + 0,2 l Propulse SE ,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 5. 0,3 l Proline Xpert 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 6. 0,3 l Proline Xpert 0,2 l Bell + 0,25 l Prosaro EC 250 0,2 l Bell + 0,25 l Prosaro EC ,3 l Proline Xpert 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,3 l Proline Xpert 0,375 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,375 l Propulse SE ,3 l Proline Xpert 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 10. 0,3 l Proline Xpert 0,25 l Proline Xpert + 0,2 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,25 l Proline Xpert + 0,2 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 11. 0,3 l Proline Xpert 0,75 l GF ,75 l GF ,2 l Comet Pro 12. 0,3 l Proline Xpert 0,75 l GF ,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 13. 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,25 l Prosaro EC 250 gulrust meldug Septoria brunrust Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte ,6 0 1,4-4, ,8 0 8,1 2, ,8 0 3,0-1, ,5 0 12,7 8, ,7 0 3,0-1,7 0 0, ,9 4, ,9 0 2,6-2,1 0 0, ,4 3, ,3 0 3,4-2,0 0 0,03 9,3 0 7,8 2, ,5 0 3,4-1, ,3 0 10,4 5, ,5 0 0,9-6, ,3 2, ,7 0 0,5-4, ,2 3, ,9 0 2, ,8 0 8, ,5 0 4, ,5 0 9, dg 0 0 6,0 0 1,9-2,3 0 0, ,05 3,3-1,2 14. Svampebekæmpelse efter behov, lokalt forslag 0 0 2,9 0 2,6-1, ,3 3,5 15. Svampebekæmpelse efter behov, Planteværn Online 0, ,0 0 0,1-1,0 0 12,5 21 0,03 2,8 0,6 16. Svampebekæmpelse efter behov, Septoria fugtmodel 0,01 0 1,6 0,01 0,9-0,4 0 13,8 22 0,29 0,0 - LSD 2,5 6, forsøg 1. Ubehandlet - 0 0, ,6-2. 0,3 l Proline Xpert 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S ,2 16 0,01 13,0 7,1 4. 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S ,2 17 0,16 12,2 7,6 6. 0,3 l Proline Xpert 2) 0,2 l Bell + 0,25 l Prosaro EC 250 0,2 l Bell + 0,25 l Prosaro EC ,1 0,1 16 0,64 12,9 8,2 14. Svampebekæmpelse efter behov, lokalt forslag 0 0,1 18 0,55 11,1 7,5 LSD 3,3 Kun 2 forsøg. 2) I 2016 er anvendt 0,3 l Prosaro i st. 32. VINTERHVEDE Sygdomme 75

77 TABEL 25. Timing af Septoriabekæmpelse i vinterhvede (E33, E34) Vinterhvede Stadie Pct. dækning med Hkg kerne gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte ca. 23/6 Nettomerudbytte forsøg 1. Ubehandlet - 0 1,4 3,0 0,01 84,3-2. 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE 250 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 0,25 l Prosaro EC ,375 l Bell 0,5 l Prosaro EC 250 2) dg 0 0,03 0,6 0,01 3,0-9,0 3. 0,3 l Prosaro EC 250 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 4. 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 5. 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 0,25 l Prosaro EC 250 2) 6. 1,1 l Viverda + 1 l Ultimate S 0,375 l Prosaro EC ,55 l Bell 7. 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 0,25 l Prosaro EC ,375 l Bell 8. 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 9. 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 3) 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 10. 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,15 l Prosaro EC ,2 l Bell 11. 0,45 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,25 l Prosaro EC ,375 l Bell 12. 0,45 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,375 l Prosaro EC ,55 l Bell 13. 0,3 l Prosaro EC 250 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S ,05 1,2 0,01 1,8-4, ,06 1,0 0,01 2,5-2, dg 0 0,05 1,1 0,01 1,9-4, ,06 1,1 0,01 1,6-5, ,09 1,2 0,01 1,1-4, ,1 1,2 0,01 1,8-2, ,08 1,2 0,01 1,5-2, ,13 1,2 0,01 1,5-1, ,1 1,3 0,01 2,3-2, ,07 1,2 0,01 1,0-4, ,07 1,2 0,01 1,1-3,0 14. Planteværn Online ,6 0,02-0,7-1,5 15. Septoria fugtmodel ,4 3,0 0,01 0, ,3 l Prosaro EC 250 4) 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell ,03 0,7 0 1,8-4,8 LSD 1,7 fortsættes vækst reguleringsmidler og en højere kvælstofmængde er også belyst. Af forskellige årsager er forsøgene kun udført i Benchmark, og der er sket en fejl i den tildelte kvælstofmængde i forsøgene. Flere af forsøgene har endvidere været tørkeramte, og der foreligger derfor kun resultater fra et forsøg. I dette forsøg var der svage angreb af svampesygdomme, og der er kun opnået et sikkert merudbytte for svampesprøjtning i forsøgsleddet med den laveste indsats, hvor nettomerudbyttet var 0,7 hkg/ha. Det højeste bruttoudbytte blev opnået ved en intensiv behandling med svampe- og vækstreguleringsmidler samt forhøjet kvælstofmængde, men denne behandling var langt fra rentabel. Der henvises til Tabelbilaget tabel E32. Timing af Septoriabekæmpelse Bekæmpelse af Septoria via fugtmodellen og Planteværn Online er både belyst i forsøgene i tabel 24 og 25. I forsøgsled 2 til 13 i tabel 25 er effekten af sprøjtning på forskellige tidspunkter og med forskellige doser belyst. Der er udført fra to til seks behandlinger for at belyse de vigtigste sprøjtetidspunkter. I forsøgsled 14 til 15 er det forsøgt at time bekæmpelsen ved hjælp af programmet Planteværn Online hhv. en fugtmodel, som udløser bekæmpelse af Septoria ved minimum 20 sammenhængende timer med bladfugt. I begge modeller udløses tidligst en behandling i vækststadium 32 (2 knæ udviklet), og efter behandling er der 76 VINTERHVEDE Sygdomme

78 TABEL 25. Fortsat Vinterhvede Stadie Pct. dækning med Hkg kerne gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte ca. 23/6 Nettomerudbytte forsøg 1. Ubehandlet - 0 2, ,9-2. 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE 250 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 0,25 l Prosaro EC ,375 l Bell 0,5 l Prosaro EC 250 2) dg 0 0, ,1 9,1 3. 0,3 l Prosaro EC 250 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 4. 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 5. 0,3 l Prosaro EC 250 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 0,25 l Prosaro EC 250 2) 6. 1,1 l Viverda + 1 l Ultimate S 0,375 l Prosaro EC ,55 l Bell 7. 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 0,25 l Prosaro EC ,375 l Bell 8. 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,2 l Prosaro EC ,3 l Bell 10. 0,375 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,15 l Prosaro EC ,2 l Bell 11. 0,45 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,25 l Prosaro EC ,375 l Bell 12. 0,45 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,375 l Prosaro EC ,55 l Bell 13. 0,3 l Prosaro EC 250 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S , ,7 9, , ,9 10, dg 0 0, ,2 9, , ,6 8, , ,9 9, , ,1 8, , ,5 8, , ,0 6, , ,8 7, , ,6 6,5 14. Planteværn Online , ,1 7,2 15. Septoria fugtmodel , ,0 5,2 LSD 4,9 I et forsøg kun 5 dage mellem de sidste to behandlinger 2) Behandlingen er udført 14 dage efter stadie ) 5-6 dage før st ) Behandling ved hvert nyt blad fra st. 32 en beskyttelsesperiode på 10 dage før antal dage med nedbør hhv. timer med bladfugt igen optælles. I forsøgsled 16 udføres en delt aksbeskyttelse i vækststadium (fanebladet synligt til fuldt udviklet) og (skridning til begyndende blomstring) som i flere af de øvrige forsøgsled, mens behandlingerne forud udføres, hver gang der udvikles et nyt blad, dvs. i vækststadium 32 (2 knæ udviklet, 3. øverste blad fremme) og 33 (3 knæ udviklet, 2. øverste blad fremme). Planterne sprayes med rødt farvestof for at vurdere, hvornår der er udviklet et nyt ubeskyttet blad (min. 90 procent udviklet). Timing af Septoriabekæmpelsen via spray med farvestof blev også belyst i forsøgene i 2017, men her blev første behandling allerede udført i vækststadie 31 (1 knæ udviklet), hvilket ikke var rentabelt. Nedbørsforholdene blev også inddraget i et forsøgsled i Der henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2017 side 84 for nærmere information. De fem forsøg er udført i sorterne Benchmark (2 forsøg), Torp (2 forsøg) og Sheriff. Der har været et lavt smittetryk i alle forsøgene, og der er ikke opnået rentable merudbytter ved nogen af behandlingerne. Fugtmodellen har ikke udløst bekæmpelse i nogen af forsøgene, hvilket har været en rigtig anbefaling. Planteværn Online har udløst bekæmpelse i to af de fem forsøg, og der er anvendt en lav indsats nemlig en enkelt be- VINTERHVEDE Sygdomme 77

79 TABEL 26. Svampebekæmpelse i vinterhvede med nye svampemidler. (E35, E36, E37, E38) Pct. dækning med Hkg kerne Pct. dækning med Hkg kerne Vinterhvede ca. 25/6 ca. 25/ forsøg 1 forsøg uden led Ubehandlet - 0, ,8 0 94,8-0, , ,8-2. 0,3 l Prosaro EC 250 0,75 l GF ,5 l Propulse Se ,2 l Comet Pro ,2 0 1, ,8 0 4,8-3. 0,3 l Prosaro EC l GF ,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 4. 0,3 l Prosaro EC 250 1,25 l GF ,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 5. 0,3 l Prosaro EC 250 0,75 l GF ,75 l GF ,3 l Prosaro EC 250 0,75 l GF ,75 l GF ,2 l Comet Pro 7. 0,3 l Prosaro EC 250 1,0 l GF ,75 l GF ,2 l Comet Pro 8. 0,3 l Prosaro EC 250 1,0 l GF ,0 l GF ,2 l Comet Pro ,8 0 0, ,3 0 8, ,3 0 0, ,5 0 5, ,4 0 1, ,0 0 1, ,3 l Prosaro EC ,0 l GF ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 10. 0,3 l Prosaro EC ,55 l GF ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 11. 0,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,75 l Bell + 0,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE 250 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 14. 0,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Elatus Era 0,5 l Elatus Era 15. 0,75 l GF ,75 l GF ,3 l Prosaro EC 250 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate S , ,3 0-1, ,5 0 0, ,5 0-1, ,8 0 3, ,4 0-0, ,0 0 1, ,4 0 1, ,0 0 8, ,3 0 0, ,5 0 3, ,5 0-0,2-5, ,8 0 3,7-1, ,0 0-0,2-6, ,8 0 9,0 2, ,6 0 1,0-4, ,3 0-3,2-8, ,4 0-0,7-6, ,4 0-1, ,0 0 3, ,4 0 0,7-6, ,0 0 4,6-2,5 LSD ns 6,3 Stadie brunrust gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte brunrust gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte 78 VINTERHVEDE Sygdomme

80 TABEL 26. Fortsat Pct. dækning med Hkg kerne Vinterhvede ca. 25/6 Stadie brunrust gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte forsøg 1. Ubehandlet - 5,0 0 2,9 27,4 0,6 85,6-5. 0,3 l Prosaro EC 250 0,75 l GF ,75 l GF ,6 0 0,1 11 0,4 17, ,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Elatus Era 0,5 l Elatus Era 15. 0,75 l GF ,75 l GF ,01 0 0,1 11 0,3 17,2 11, ,6 0,3 19,4 13, ,6 0 0,3 12 0,3 15,0 - LSD 5,6 handling omkring gennemskridning med 0,64 l Propulse + 0,1 l Comet Pro hhv. 0,48 l Prosaro, men der er ikke opnået rentable merudbytter. De mange behandlinger i forsøgsled 16 har ikke været rentable. Droneflyvninger I forsøgene i tabel 25 skulle der i tre af de anlagte forsøg udføres droneflyvninger med et multispektralt kamera for at måle biomassen (NDVI/NDRE). Droneflyvninger skulle foretages i vækststadierne 32, 33, 37-39, og 75. Et af forsøgene blev dog tørkeskadet, og i de 2 øvrige forsøg blev der af forskellige årsager kun fløjet på 1 eller 2 tidspunkter. Der var et lavt smittetryk i begge forsøg, og der var ikke sikre forskelle i biomassen udtrykt ved NDVI/NDRE værdier. Droneflyvningerne er udført for at se, om der er nogen sammenhæng mellem de målte biomasser og angreb af svampesygdomme og de opnåede merudbytter for svampesprøjtning. Svampebekæmpelse med nye midler Smittetrykket har været for lavt til at vurdere effekten af de to nye midler Elatus Era og GF I 2017 forsøgene klarede Elatus Era sig rigtigt godt, men firmaet oplyser nu, at de ikke forventer, at midlet kan godkendes i Danmark. Det nye middel GF-3307 klarede sig også godt mod Septoria i forsøgene i GF-3307 forventes godkendt til sæson Midlerne er nærmere omtalt senere i dette afsnit. I tabel 26 ses resultaterne af 2 forsøg, hvor de nye ikke godkendte svampemidler Elatus Era og GF-3307 er sammenlignet med de nuværende godkendte løsninger. Firmaet har ikke kunne oplyse en forventet pris på GF- 3307, og der er derfor ikke udregnet nettomerudbytter i forsøgsled, hvor dette middel indgår. Der har været anlagt yderligere 4 forsøg efter samme forsøgsplan, men her er grundet bl.a. tørkeskader ikke opnået brugbare resultater. De to forsøg er udført i Graham og Torp. I Graham har der kun været svage angreb af svampesygdomme, og der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse ved nogen af de afprøvede strategier. I Torp har der også været svage angreb af svampesydomme, men brunrust udviklede sig sidst i sæsonen. Der er opnået rentable merudbytter i enkelte forsøgsled. Effekt ved samme omkostning til svampemidler I tabel 27 er belyst rentabiliteten ved brug af forskellige løsninger med samme omkostning til svampemiddel. Der er tilstræbt løsninger med omkostninger på omkring 400, 500 og 600 kr.. Niveauerne er ikke ramt nøjagtig grundet prisjusteringer i Omkostningerne ved 400 kr. har varieret fra 377 til 398 kr. (forsøgsled 8 og 10) og omkostningerne ved 500 kr. pr. ha har varieret fra 462 til 536 kr. (forsøgsled 3-7 VINTERHVEDE Sygdomme 79

81 TABEL 27. Svampebekæmpelse i vinterhvede - sprøjtning efter kemipris (E39, E40, E4 Vinterhvede Stadie Omkostninger til svampemidler (kr pr. ha) Pct. dækning med Hkg kerne brunrust gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerud- Pct. dækning med Hkg kerne forsøg med lavt smittetryk 1 forsøg med moderat smittetryk 1. Ubehandlet - - 0, ,7 0 70,0-0 0, ,3-2. 0,3 l Prosaro EC 250 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,1 0,1 0 3,4-1, ,3 0 4,2-1,2 3. 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,2 0,2 0 2,4-1, ,3 0 6,1 2,0 4. 0,5 l Propulse SE ,25 l Folicur Xpert 0,5 l Propulse SE ,01 0 0,3 0,2 0 3,6-0, ,5 0 6,8 2,6 5. 0,75 l Propulse SE 250 0,5 l Prosaro EC ,02 0 0,15 0,2 0 2,8-1, ,8 0 6,8 2,7 6. 0,5 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,5 l Viverda ,5 l Ultimate S ,2 0,3 0 1,1-3, ,4-0,8 7. 0,3 l Proline Xpert + 0,25 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Proline Xpert ,25 l Viverda + 0,5 l Ultimate S ,1 0,2 0,1 4,2-0, ,6-0,8 8. 0,25 l Bell + 0,25 l Prosaro EC 250 0,25 l Bell + 0,25 l Prosaro EC ,01 0 0,3 0,3 0 2,4-1, ,7 2,0 9. 0,3 l Propulse SE ,3 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Propulse SE ,3 l Viverda + 0,5 l Ultimate S ,1 0,2 0 3,2-1, ,0 0, ,5 l Propulse SE ,15 l Folicur Xpert 0,4 l Prosaro EC ,01 0 0,16 0,2 0 4,8 1, ,4 3, ,7 l Propulse SE ,25 l Folicur Xpert 0,25 l Proline Xpert ,25 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 571 0,01 0 0,1 0,2 0 1,8-3, ,7-0, ,0 l Propulse SE 250 0,5 l Proline Xpert ,01 0 0,08 0,3 0 4,2-0, ,0 1, ,6 l Viverda + 0,6 l Ultimate S 0,6 l Viverda ,6 l Ultimate S ,15 0,3 0 4,7-0, ,4 0,5 LSD ns 2, forsøg 1. Ubehandlet - - 8, ,7 78,6-3. 0,5 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,5 l Propulse SE ,5 0 0,2 18 0,3 13,3 9,1 6. 0,55 l Viverda + 0,55 l Ultimate S 0,55 l Viverda ,55 l Ultimate S ,1 22 0,3 13,7 9,4 7. 0,3 l Proline Xpert + 0,25 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 0,3 l Proline Xpert ,25 l Viverda + 0,5 l Ultimate S 488 0,1 0 0,5 20 0,3 12,9 8,6 LSD 5,7 Der er anvendt 0,55 l Viverda og 0,55 l Ultimate S i 2017, hvor der i 2018 er anvendt 0,5 l Viverda og 0,5 l Ultimate S. ca. 25/6 ca. 1/7 bytte brunrust gulrust meldug Septoria bladplet Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte 80 VINTERHVEDE Sygdomme

82 TABEL 28. Årsvariation i bruttomerudbytte for svampebekæmpelse i vinterhvede Vinterhvede Antal forsøg Merudb., hkg Antal forsøg Merudb., hkg Antal forsøg Merudb., hkg Antal forsøg Merudb., hkg Antal forsøg Merudb., hkg Antal forsøg Benchmark 5 10,5 7 14,1 4 5, , ,3 8 1,9 Creator ,4 4 8,7 6 11,7 4 12,4 3 2,5 Elixer 5 9,1 7 6,1 4 4,9 6 7,7 4 8,9 3 1,1 Graham ,0 6 12,7 4 14,4 4 4,0 KWS Lili ,6 4 8,9 7 14,7 4 27,2 3 4,6 Kalmar ,3 6 12,7 9 17,7 7 4,8 Pistoria 5 10,4 7 13,1 4 4,6 10 9,2 8 17,5 3 2,8 Sheriff ,3 4 4,6 7 8, ,4 7 1,8 Torp 5 13,7 9 16,2 16 9, , ,6 13 2,1 Vægtet gennemsnit 2) 10,9 12,3 7,4 11,4 15,8 2,7 Se tekst. 2) I forhold til antallet af forsøg. Merudb., hkg og 9). Omkostningerne ved 600 kr. har varieret fra 566 til 581 kr. (forsøgsled 2,11-13). Et forsøg i Torp ved Ringsted med meget svage angreb af svampesygdomme er vist for sig selv. Her er ikke opnået sikre merudbytter, og de fleste behandlinger er ikke rentable. I et andet forsøg i Kalmar ved Ultang ved Haderslev har der været moderate angreb af Septoria og lidt gulrust, og behandlinger med de laveste omkostninger klarer sig bedst og giver et nettomerudbytte på op til 3,9 hkg. Der har været anlagt yderligere 4 forsøg efter samme forsøgsplan, men her er grundet bl.a. tørkeskader ikke opnået brugbare resultater. Svampebekæmpelse i forskellige sorter og år Der er i gennemsnit af årets forsøg i de dyrkede sorter opnået 2,7 hkg i bruttomerudbytte for svampesprøjtning, hvilket er det laveste siden 2008, hvor det lå på samme niveau. De anvendte strategier varierer fra forsøg til forsøg, men omkostningerne til svampesprøjtning inkl. udbringning beløber sig til 5-6 hkg ved en kornpris på 145 kr. pr. hkg. I tabel 28 ses en sammenstilling af de opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i forskellige sorter af vinterhvede i 2013 til Der er udvalgt sortsforsøg med de anvendte strategier for svampebekæmpelse i de pågældende år samt planteværnsforsøg med en relativt stor indsats af svampemidler. Middelvalget har både i sorts- og planteværnsforsøgene varieret fra år til år. Formålet med sammenstillingen er at belyse årsvariationen i de opnåede merudbytter for svampebekæmpelse. Merudbytterne er både et udtryk for de dyrkede sorter og deres modtagelighed, årets smittetryk, midlernes effektivitet og de anvendte strategier i forsøgene. Den generelle udvikling i svampeangrebene i 2018 fremgår af figurerne først i dette afsnit. Tilsvarende figurer findes i Oversigt over Landsforsøgene i de respektive år. De lave merudbytter skyldes den lange tørre og varme sommer, som resulterede i meget svage angreb af især Septoria. I Kalmar optrådte i nogle tilfælde angreb af gulrust. I 2008 var sommeren også tør, men ikke så tør som i I 2008 var det gennemsnitlige bruttomerudbyttet 2,5 hkg i de sorter, som var mest dyrket i dette år. I 2018 er mange af forsøgene kasseret grundet tørkeskader. Forsøg i områder med mere nedbør er derimod kun kasseret i mindre omfang. De opnåede merudbytter er FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES En typisk hvedemark i juni i Afgrøden er utrolig sund. I gennemsnit af årets forsøg er der også kun opnået et bruttomerudbytte på 2,7 hkg, og svampesprøjtning har derfor ikke været rentabel i de fleste forsøg. VINTERHVEDE Sygdomme 81

83 TABEL 29. Indhold af fusariumtoksinet DON i hvedeprøver fra pløjede marker i moniteringen i hvede i 2003 til 2018 Indhold, µg pr. kg korn Antal prøver Procent prøver Over større i forsøg med mere nedbør. Det opnåede bruttomerudbytte på 2,7 hkg i gennemsnit af alle godkendte forsøg vurderes derfor at være lidt overvurderet. I perioden 2013 til 2017 lå de gennemsnitlige bruttomerudbytter i de samme sorter i intervallet 7,4 til 15,8 hkg. De opnåede bruttomerudbytter for svampesprøjtning over årene varierer også efter, hvilke sorter der har indgået i forsøgene. I tabel 28 er kun vist merudbyttet i de i 2018 mest dyrkede sorter. En tilsvarende tabel er lavet hvert år i Oversigt over Landsforsøgene med merudbyttet i de mest dyrkede sorter de pågældende år. Der henvises til Oversigt over Landsforsøgene i de respektive år. Monitering af fusariumtoksiner i vinterhvede Ud af 23 prøver kunne der kun påvises toksin i en enkelt prøve, og indholdet var under grænseværdien. 19 af markerne var pløjet, og 4 marker var upløjet med forfrugt vinterraps eller hestebønner. Den tørre vækstsæson har hæmmet angrebene af aksfusarium. For at vurdere niveauet af fusariumtoksiner i dansk dyrket vinterhvede er der siden 2003 hvert år gennemført en analyse af 45 til 100 prøver. I flere af årets forsøg med svampebekæmpelse i vinterhvede er der udtaget kornprøver ved høst. Tidligere har der været udtaget prøver både fra pløjede og upløjede marker, men fra 2014 er der kun udtaget prøver i pløjede marker, og der er udtaget færre prøver. Der er i 2018 undersøgt 23 prøver. Prøverne er analyseret for følgende fem toksiner: Deoxynivalenol (DON), nivalenol (NIV), T-2, HT-2 og zearalenon (ZEA). NIV er kun analyseret indtil T-2 og HT-2 er fra og med 2011 kun analyseret i omkring 20 procent af prøverne, fordi analyser i alle tidligere år viser et meget lavt niveau i vinterhvede. DON, NIV, T-2 og HT-2 giver diarre og nedsætter tilvæksten. ZEA kan være årsag til reproduktionsproblemer hos grise. EU s grænseværdier for hvede til human ernæring er μg DON pr. kg og 100 μg ZEA pr. kg. For korn til foderbrug er der i EU indtil videre kun fastsat såkaldte vejledende grænseværdier. Disse grænseværdier anvender SEGES Videncenter for Svineproduktion allerede i dag. Den vejledende grænseværdi i fuldfoder til svin er 900 μg DON pr. kg. Hvis der anvendes omkring 70 procent hvede i foderblandingen, svarer den vejledende grænseværdi i foderkorn til grænseværdien for korn til human ernæring. For ZEA er den vejledende grænseværdi i fuldfoder til smågrise og gylte 100 μg ZEA pr. kg og i fuldfoder til søer og slagtesvin 250 μg ZEA pr. kg. For det samlede indhold af HT-2 og T-2 har SEGES Videncenter for Svineproduktion fastsat en grænseværdi på 500 μg pr. kg. Fra hver mark, hvor der er udtaget en kornprøve, er der indhentet oplysninger om dyrkningsteknik mv. Sammenhænge mellem indholdet af fusariumtoksiner, dyrkningsteknik og klima søges klarlagt. Resultaterne publiceres hvert år på LandbrugsInfo ( I tabel 29 ses en oversigt over procent prøver med fund af DON. DON blev kun påvist i en enkelt prøve med 110 ug/kg, mens ZEA ikke blev påvist. Påvisningsgrænserne er over 50 og 5 μg pr. kg for DON hhv. ZEA. Indholdet af HT-2 og T-2 er undersøgt i 4 prøver, men blev ikke påvist. Markerne er høstet meget tidligt nemlig i perioden 19. juli til 9. august, og 20 af de 23 forsøg er høstet i juli. Tidligere undersøgelser har vist, at toksinindholdet kan stige ved sen høst som følge af ustadigt vejr. Vejrforhol- 82 VINTERHVEDE Sygdomme

84 TABEL 30. Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn Sygdomme Amistar/ Mirador Armure 5) Bell Bumper Comet Pro Flexity Folicur Xpert (azoxystrobin) (propiconazol + difenoconazol) (prothioconazol + boscalid) (propiconazol) (pyraclostrobin) (metrafenon) (tebuconazol + prothioconazol) Folpan 500 SC (folpet) Input EC 460 Juventus 90 Knækkefodsyge - - ** - - ** * - *(*) - Hvedemeldug * ** ** ** * ** ***(*) * ***(*) ** Bygmeldug * ***(*) **(*) *** ** ****(*) **** * **** *** Gulrust ***(*) **** ***** ***(*) ***(*) - **** * ***(*) **(*) Brunrust ***(*) *** ****(*) *** **** - **** * *** ***(*) Bygrust ****(*) *** ****(*) *** ****(*) - ****(*) ** *** **** Septoria * *** ***(*) ** * - **(*) ** **(*) **(*) Hvedebladplet * ***(*) ** ***(*) * ** - *** * Skoldplet **(*) **(*) ***(*) **(*) ***(*) - ***(*) * ***(*) *** Bygbladplet *** 2) *** **** **(*) ****(*) - **(*) * **(*) **(*) Ramularia - - *** * * * - Aksfusarium - (*) * (*) - - **(*) - ** ** Normaldosering, liter/ kg 1,0 0,8 1,5 0,5 1,25 0,5 0,5 3) 1,5 0,5 3) 1,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms Sygdomme Mirador Forte Opera Rubric/ Maredo Orius Proline Proline Xpert Propulse Prosaro Talius Viverda (spiroxamin + prothioconazol) (metconazol) (tebuconazol + azoxystrobin) (pyraclostrobin + epoxiconazol) epoxiconazol tebuconazol (prothioconazol) (tebuconazol + prothioconazol) (prothioconazol+fluopyram) (tebuconazol + prothioconazol) (proquinazid) (epoxiconazol + pyraclostrobin + boscalid) Knækkefodsyge ** ** *(*) *(*) - ** Hvedemeldug **(*) ** ** ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) ****(*) ** Bygmeldug *** **(*) *** **** ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) ****(*) *** Gulrust ***(*) ****(*) ***** ****(*) *** ***(*) *** **** - ***** Brunrust ***(*) ****(*) ****(*) ****(*) *** ***(*) *** **** - ****(*) Bygrust **** ****(*) ****(*) ***** ***(*) **** *** ****(*) - ***** Septoria *(*) **(*) **(*) ** **(*) *** ***(*) *** - **** Hvedebladplet * ** * * ***(*) *** ***(*) *** - *** Skoldplet ** **** ***(*) *** **** **** **** ***(*) - **** Bygbladplet ** 2) ****(*) *** **(*) *** *** ****(*) **(*) - ****(*) Ramularia - * * - * * *** * - *** Aksfusarium * - (*) ** **(*) **(*) **(*) **(*) - * Normaldosering, liter/ kg 1,5 1,5 1,0 1,25 0,8 0,75 3) 1,0 1,0 0,25 2,5 4) Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms = ikke aktuel, ikke godkendt eller ingen data. * = svag effekt (under 40 %), ** = nogen effekt (40-50 %) *** = middel til god effekt (51-70 %), **** = meget god effekt (71-90%) ***** = specialmiddel ( %), (*) = en halv stjerne På grund af resistensudvikling hos svampe mod strobiluriner er effekten mod hvedemeldug, Septoria, hvedebladplet og bygmeldug meget begrænset. 2) Mod bygbladplet kan også forventes tilfælde af nedsat effekt med Amistar/Mirador/Mirador forte. En resistens, som for tiden kun forventes at berøre de øvrige strobiluriner i begrænset omfang. 3) Effekt vurderet ud fra 1,0 liter. 4) Effekt vurderet ud fra 1,25 liter. 5) Kun godkendt i vinterhvede og vinterbyg og kun i st hhv. st dene under blomstring har dog større betydning end høstdatoen. Svampemidlernes effekt I tabel 30 ses den relative virkning af de godkendte midler mod svampesygdomme i korn. Jo flere stjerner, jo bedre effekt mod de enkelte sygdomme. Ud fra effekterne kan de opnåede nettomerudbytter i forsøgene dog ikke udledes. Skemaet er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet og er baseret på resultater fra forsøg både fra VINTERHVEDE Sygdomme 83

85 TABEL 31. Relativ virkning af nye ikke godkendte svampemidler afprøvet i korn Sygdomme Amistar Gold Elatus Era 2) GF-3307 Azoxystrobin/ difenoconazol (Solatenol/ prothioconazol) (Inatreq/ prothioconazol) Knækkefodsyge - *(*) *(*) Hvedemeldug *(*) ***(*) ***(*) Bygmeldug *** ***(*) - Gulrust *** ****(*) **** Brunrust *** ****(*) **** Bygrust **** ****(*) - Septoria *** ****(*) ****(*) Hvedebladplet * **** **** Skoldplet ** ****(*) - Bygbladplet ** ****(*) - Ramularia - *** - Aksfusarium - **(*) **(*) Normaldosering, l/kg 1,0 1,0 1,5 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms * = svag effekt (under 40 %), ** = nogen effekt (40-50 %), *** = middel til god effekt (51-70 %), **** = meget god effekt (71-90 %), ***** = specialmiddel ( %), (*) = en halv stjerne. Foreløbige priser. 2) Firmaet oplyser, at de ikke forventer, at midlet kan godkendes i Danmark Aarhus Universitet og Landsforsøgene. Grundlaget er forsøg med nedsatte doser. Der er en vis spredning i bekæmpelseseffekten fra forsøg til forsøg, afhængigt af anvendt dosis, antal behandlinger, angrebsniveau, og hvor lang tid efter sprøjtning effekten er målt. I forhold til 2017 er der sket enkelte justeringer. Midlernes effekt mod Ramularia er reduceret og mest for triazoler og mindre for de såkaldte SDHI-midler. Reduktionen skyldes resistensudvikling hos Ramularia mod triazoler og i mindre omfang resistensudvikling hos Ramularia mod SDHI-midler. Ved vurderingen af effekterne i tabel 30 skal det bemærkes, at effekterne for Viverda er angivet ud fra doseringen 1,25 liter, som især har indgået i forsøgene ved Aarhus Universitet sammen med de andre midler. Viverda indeholder tre aktivstoffer, boscalid og epoxiconazol, som indgår i Bell, og pyraclostrobin, som indgår i Comet Pro. Normaldoseringen for Viverda er 2,5 liter pr. ha, men mængden af aktivstof er meget høj ved denne dosering, hvorfor 1,5 liter Viverda er sat som normaldosering i landsforsøgene for at modsvare indholdet i Bell + Comet Pro, der også har indgået i forsøgene. I tabel 31 ses den relative virkning af nye, ikke godkendte svampemidler, som indgår i landsforsøgene i korn i GF-3307 forventes ifølge firmaet godkendt i sensommeren 2019, så det kan anvendes til sæson For Elatus Era oplyser firmaet nu, at de ikke forventer, at det kan godkendes i Danmark. Amistar Gold er pt. godkendt i vinterraps og roer og forventes godkendt i hvede i Normaldoseringen for Elatus Era angives til 1,0 l. Elatus Era (benzovindiflupyr + prothioconazol) indeholder samme aktivstof som Proline, og indholdet i 1,0 l Elatus Era svarer til 0,6 liter Proline samt 75 g/l benzovindiflupyr. Sidstnævnte aktivstof tilhører de såkaldte SDHI-ere og kaldes også Solatenol. Midlet har klaret sig godt i både byg og hvede. Normaldoseringen for GF-3307 angives til 1,5 liter pr. ha. GF-3307 indeholder et nyt aktivstof med ny virkemekanisme nemlig 50 g pr. liter fenpicoxamid, som kommercielt er navngivet InatreqTM Active, ligesom der er iblandet prothioconazol, som også indgår i Proline. Indholdet af prothioconazol i 1,0 l GF-3307 svarer til 0,4 l Proline. Handelsnavnet for GF-3307 er endnu ikke fastlagt. Firmaet har ikke kunnet oplyse en forventet pris på midlet. Der er derfor ikke udregnet et nettomerudbytte ved brug af midlet i forsøgene, og det er derfor svært at vurdere midlet i forhold til de godkendte løsninger. Midlet har god effekt på Septoria, men kan ved højt smittetryk have brug for forstærkning mod rust. Indholdet i normaldoseringen af Amistar Gold på 1,0 l svarer til 0,5 liter Amistar + difenoconazol, hvor sidstnævnte også indgår i Armure. Skadedyr > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angreb af havrerødsot Forekomsten af bladlus i vinterhvede og vinterbyg følges hvert efterår i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Bladlusene overfører viruset havrerødsot. Der bedømmes i de mest milde områder i landet og i tidligt såede marker. Grundet den sene såning i mange marker i efteråret 2017 blev der kun foretaget registreringer i vinterhvede og ikke i vinterbyg. 84 VINTERHVEDE Skadedyr

86 Pct. angrebne planter Forekomst af bladlus i vinterhvede efterårene Uge nr FIGUR 11. Udviklingen af bladlus (procent angrebne planter) i ubehandlede vinterhvedemarker i planteavlskonsulenternes registreringsnet i efterårene 2012 til Årligt er der bedømt i omkring 35 marker. Der er modtaget optællinger af angreb af havrerødsot fra 24 marker, og der har overvejende været svage angreb af bladlus og ingen eller svage angreb af havrerødsot. I figur 11 ses udviklingen af bladlus i efteråret 2017 i forhold til tidligere efterår. Detaljerede data er publiceret på dk i juli Bekæmpelse af bladlus/havrerødsot og goldfodsyge I tabel 32 ses resultaterne af 3 forsøg med bekæmpelse af bladlus om efteråret og bejdsning med Latitude mod goldfodsyge i tidligt sået hvede. Bladlus kan om efteråret overføre havrerødsotvirus. De tre forsøg er sået i perioden september, og forsøgene blev ikke sået så tidligt som tilstræbt. Forfrugten har været hvede. Hvis der sprøjtes mod bladlus i efteråret i marken, som indgår i registreringsnettet, skal der efterlades et ubehandlet område (1 sprøjtespor min. 100 m lang). I foråret skal angrebsgraden af havrerødsot bedømmes både i det ubehandlede og evt. behandlede område. Formålet hermed er at koble forekomsten af bladlus i efteråret med angrebsgraden af havrerødsot om foråret, ligesom effekten af evt. sprøjtning kan vurderes. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Bladlusene trivedes i den varme og tørre sommer. Her kornbladlus. TABEL 32. Havrerødsot og goldfodsyge i tidligt sået vinterhvede (E42, E43, E44) Vinterhvede Stadie Før 1. behandling Pct. strå med bladlus 14 dg. efter behandling 28 dg. efter behandling Pct. planter med havrerødsot Goldfodsyge Index (0-100) 2) ca. 3/6 ca. 6/7 Hkg kerne Udb. og merudb forsøg 1. Ubejdset ,1 2. Bejdsning, 0,2 l Latitude 00 1,3 0 0, ,8 3. Bejdsning, 0,2 l Latitude 0,2 kg Karate 2,5 WG ,4 0-0,5 5. Bejdsning, 0,2 l Latitude 0,2 l Biscaya OD , ,2 LSD ns forsøg 1. Ubejdset , ,9 2. Bejdsning, 0,2 l Latitude 00 3,1 2,6 1,6 12,6 19 3,4 3. Bejdsning, 0,2 l Latitude 0,2 kg Karate 2,5 WG ,6 0,1 2,1-4,9 LSD ns Dosis pr. 100 kg udsæd. 2) 100 = 100 procent af rodnettet angrebet af goldfodsyge. VINTERHVEDE Skadedyr 85

87 Der har været anlagt i alt 6 forsøg efter planen, men grundet ingen eller svage angreb af bladlus er forsøgsleddene med bladlusbekæmpelse ikke udført i 3 af forsøgene. Der har været tilstræbt op til 3 skadedyrsbehandlinger i forsøgsplanen, men i de 3 forsøg har der været så svage angreb af bladlus, at kun en enkelt sprøjtning er blevet udført. Der er ikke konstateret havrerødsot i forsøgene om foråret, og der er ikke opnået sikre merudbytter for bladlusbekæmpelse i de 3 forsøg. Der er bedømt angreb af goldfodsyge i alle 6 forsøg, og angreb er ved bejdsning med Latitude reduceret fra index 25 til index 13, dvs. der har været en bekæmpelseseffekt på knap 50 procent. Bladlusangreb sommer 2018 Det vedvarende varme og tørre vejr medførte, at bladlus var den mest udbredte skadegører i vinterhvede, og angrebene var relativ kraftige. Se figur 12. Bekæmpelse af bladlus og hvedegalmyg I tabel 33 ses fangsten af orangegule hvedegalmyg i feromonfælder i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i forskellige landsdele i Der er fanget hvedegalmyg i alle landsdele, og fangsterne er relativ høje flere steder på et tidspunkt, hvor hveden har været modtagelig for angreb. Hveden er kun modtagelig for angreb af hvedegalmyg i en meget kort periode, nemlig fra omkring svulmning af fanebladets bladskede til begyndende blomstring (vækststadie 43 til 6. Småakset er afblomstret, når Pct. obs. med > 25 pct. angrebne strå Vinterhvede , bladlus Uge nr FIGUR 12. Udviklingen af bladlus i vinterhvede i 2013 til 2018 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. støvknapperne hænger ud. Af de for tiden dyrkede sorter er Sheriff, Kalmar og KWS Cleveland resistente mod den orangegule hvedegalmyg. I 2018 har mange af vinterhvedemarkerne været i det modtagelige vækststadium meget tidligt nemlig i uge 21 og 22, dvs. fra 22. maj til 3. juni. Det fremgår af tabel 33 og figur 13, at flyvningen er toppet omkring uge 22 (28. maj til 3. juni) på mange af lokaliteterne, og mange hvedemarker har været modtagelige på dette tidspunkt. Efter uge 22 er der også fanget mange hvedegalmyg på mange lokaliteter. Fugtig jord fremmer fremkomsten af hvedegalmyg. Nedbør den 28. maj (uge 22) flere steder kan efterfølgende have fremmet klækningen. Fra mange af lokaliteterne med fangster er der medio juli indsendt aksprøver fra ubehandlede områder omkring TABEL 33. Fangster af orangegule hvedegalmyg i feromonfælder i forskellige landsdele Vinterhvede Nordjylland Vestjylland Østjylland og Djursland Sydvestjylland Sydøstjylland Fyn Gennemsnitlig fangst af hvedegalmyg pr. fælde pr. uge Midt- og Nordsjælland Sydsjælland og Sydhavsøerne Bornholm Uge 20 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Uge 21 66,6 7,1 133,1 301,6 77,8 27,0 20,0 40,8 0,0 Uge ,5 224,8 365,6 209,1 404,2 464,0 162,0 99,5 3,5 Uge ,3 150,3 103,1 98,6 490,4 559,0 42,0 222,2 61,0 Uge 24 35,3 48, ,0 576,0 60,0 241,8 7,5 Uge 25-0, ,5 75,0 2,0 19,7 - Fangst i alt 480,6 430,6 601,7 2) 609,3 3) 2038,9 1701,0 286,0 624,0 72,0 Antal lokaliteter Fangst fra fem uger. 2) Fangst fra fire uger. 3) Fangst fra tre uger. 86 VINTERHVEDE Skadedyr

88 Gennemsnit i feromonfælder pr. uge Hvedegalmyg Uge nr. 1. års hvede, 14 marker 2. års hvede, 22 marker 3. års hvede, 7 marker 4. års hvede, 14 marker FIGUR 13. Fangster af orangegule hvedegalmyg i 2018 i vinterhvedemarker med forskellige sædskifter. FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Symptomer forårsaget af kornbladbillens larve hhv. kornbladfluens larve. I den varme tørre sommer var de to skadedyr mere udbredt end normalt, men der var ikke tale om betydende angreb. fælderne. Aksene er bedømt for angreb af larver af den orangegule hvedegalmyg. Der er både indsendt aks fra hovedskud og sideskud. Sideskuddene blomstrer et par dage senere end hovedskuddene og er derfor modtagelige på et lidt senere tidspunkt end hovedskuddene. For at vurdere bekæmpelsesbehovet benyttes den engelske bekæmpelsestærskel. Der anbefales bekæmpelse, hvis der fanges over 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, såfremt hveden er i et følsomt vækststadium (svulmning af fanebladets bladskede til begyndende blomstring). Fanges der over 30 hvedegalmyg pr. dag, er der også en vis risiko, men det er mere usikkert, om sprøjtningen bliver rentabel. I tabel 34 ses fangsterne og angreb af hvedegalmyg i aks fra lokaliteter, hvorfra der er indsendt aksprøver. Fangsterne fra årets 4 forsøg er vist nederst i tabellen. Der foreligger dog kun sikre udbyttedata fra 2 af forsøgene. Vær opmærksom på, at der er angivet ugevise fangster, mens tærsklen angives som 120 hvedegalmyg pr. dag. De fleste fælder er aflæst to gange om ugen. Det fremgår af kolonnen til højre i tabel 34, at der er fra 0 til 23,6 procent angrebne kerner i aksene i hovedskuddene, og fra 0 til 67,7 procent angrebne kerner i sideskuddene. I gennemsnit er der 3 procent angrebne kerner på hovedskud og 8 procent angrebne kerner på sideskud. På de fleste lokaliteter er der kraftigere angreb på sideskuddene end på hovedskuddene, men der er flere marker end normalt med flest angreb på hovedskuddene. Forskellen viser, hvor afgørende hvedens udviklingstrin er for angrebsrisikoen. I år har hveden vokset usædvanligt hurtigt, og det er derfor muligt, at hveden har været modtagelig for angreb af hvedegalmyg i færre dage end normalt. Fra lokaliteterne Skelde og Dybbøl er der indsendt en kornprøve fra ubehandlet hhv. behandlet til en orienterende måling af tusindkornsvægten, TKV. Ved Skelde blev TKV øget fra 39 til 51 og ved Dybbøl fra 43 til 45 ved den i marken udførte skadedyrssprøjtning. I figur 13 er fangsterne opdelt efter sædskifte. Der er i lighed med tidligere år fanget færrest hvedegalmyg i feromonfælderne i førsteårs vinterhvedemarker, men fangsterne viser, at der også i marker uden forfrugt vinterhvede kan forekomme tilfælde af mange hvedegalmyg. Udbredelsen af hvedegalmyg fremmes af hyppig hvededyrkning, da hvedegalmyggene overvintrer i jorden i hvedemarker. Der kan også forekomme mange hvedegalmyg, når forfrugten ikke er hvede, hvis der er dyrket VINTERHVEDE Skadedyr 87

89 TABEL 34. Fangster af hvedegalmyg i feromonfælder og kerneangreb Vinterhvede År med hvede Gennemsnitlig fangst i to feromonfælder Uge 20 Uge 21 Uge 22 Uge 23 Uge 24 Hovedskud/ sideskud Pct. angrebne kerner Hvedegalmyglarver Hovedskud/ sideskud Larver pr. kerne Nordjylland Allerup 2. års ,2/0,2 0,002/0,002 Børglum 4. års - 187, ,2/0 0,02/0 Døstrup 2. års /0 0/0 Hørby 2. års , /0 0/0 Vester Assels 4. års , ,6/3,0 0,12/0,04 Vestjylland Holmsland 2. års ,6/0,7 0,02/0,01 Spjald 4. års ,3/0 0,003/0 Viborg, øst 1. års - 15,5 184,5 92,5 97 0,1/0,5 0,001/0,010 Østjylland og Djursland Gjerrild 4. års 0 505, ,5-5,8/0,6 0,06/0,01 Ormslev, Skanderborg 4. års , ,8/9,0 0,03/0,09 Skrejrup 1. års ,5 69,5-0,8/1,5 0,01/0,01 Skærup, Børkop 4. års ,1/1,0 0,01/0,01 Ørsted 4. års ,5/0,7 0,01/0,01 Sydvestjylland Ballum Kallestrup 2. års /0,7 0/0,01 Møgeltønder 2. års /0 0/0 Højer 3. års - 353, /0 0/0 Sydøstjylland Mjels 2. års - 73, ,5-9,7/18,5 0,09/0,19 Hejlsminde Kystvejen 1. års ,5 29-0,4/5,0 0,01/0,05 Skovby 2. års ,6/7,5 0,24/0,09 Skelde 1. års , ,8/29,6 0,02/0,29 Stolbro 2. års , ,0/25,3 0,02/0,23 Dybbøl 2. års , ,6/67,7 0,10/0,66 Vojens 4. års ,0/4,0 0,01/0,04 Sydsjælland og Sydhavsøerne Bårby 2. års , ,2/0,6 0,003/0,010 Nakskov 3. års , ,0/13,2 0,02/0,13 Rønnede 3. års 0 77, ,8/9,8 0,05/0,10 Forsøg Nordjylland 4. års 0 0, ,1/7,3 0,01/0,07 Vestjylland 4. års ,4/8,6 0,03/0,08 Sønderjylland 3. års 0 92, , ,0/18,5 0,08/0,19 Lolland 2. års ,6/4,2 0,01/0,04 Gennemsnit 3,1/7,9 0,03/0,08 meget hvede tidligere, da hvedegalmyg kan ligge over nogle år i jorden. Hvedegalmyggene kan via vinden spredes til nabomarker. De senere år har der derfor også været opsat feromonfælder i et mindre antal marker, hvor forfrugten ikke er hvede. I tabel 35 ses resultater af 2 forsøg med bekæmpelse af hvedegalmyg og bladlus. Midlet Pirimor, der kun har effekt mod bladlus, er med i forsøgene for at vurdere, hvilken andel af merudbyttet der skyldes bekæmpelse af bladlus. Forsøgene er anlagt i marker med forfrugt hvede og hyppig hvededyrkning. Fangsterne i de 2 forsøg fremgår af tabel 34 (Nordjylland hhv. Lolland). Der er fanget et moderat antal hhv. få hvedegalmyg på de 2 lokaliteter, og angrebene på kernerne har været svage. Der har været bladlus i begge forsøg, og de opnåede merudbyt- 88 VINTERHVEDE Skadedyr

90 TABEL 35. Bekæmpelse af hvedegalmyg og bladlus i vinterhvede (E46, E47). Vinterhvede Fangst af hvedegalmyg i feromonfælder inden for ca. 4 uger Pct. strå med bladlus st. 42 st. 60 st. 71 st. 77 st. 43 st. 60 st. 71 st. 77 Pct. angrebne kerner Larver pr. kerne Stadie hovedskud sideskud hovedskud sideskud orangegule hvedegalmyg orangegule hvedegalmyg Hkg kerne forsøg 1. Ubehandlet ,85 5,75 0,01 0,06 88,6-2. 0,1 l Mavrik Vita ,3-0,6 3. 0,1 kg Karate 2,5 WG ,0-1,8 4. 0,1 l Mavrik Vita ,6 1,7 5. 0,05 l Mavrik Vita ,0 1,3 6. 0,2 kg Pirimor G ,7 4,1 7. 0,1 l Mavrik Vita ,0-1,9 8. 0,05 l Mavrik Vita 0,05 l Mavrik Vita ,5 3,1 9. 0,05 l Mavrik Vita 0,05 l Mavrik Vita ,2-2,6 LSD 2, forsøg 1. Ubehandlet ,97 23,48 0,03 0,40 93,5-2. 0,1 l Mavrik 2F ,6 1,7 4. 0,1 l Mavrik 2F ,2 1,3 5. 0,05 l Mavrik 2F ,3 1,6 6. 0,2 kg Pirimor G ,3-1,3 7. 0,1 l Mavrik 2F ,8-0,1 8. 0,05 l Mavrik 2F 0,05 l Mavrik 2F ,8 1,4 9. 0,05 l Mavrik 2F 0,05 l Mavrik 2F ,1 0,7 LSD 1,2 Mavrik 2F er i 2018 blevet erstattet af Mavrik Vita, som er en ny formulering af Mavrik 2F. Mavrik 2F må ikke længere anvendes eller opbevares. Udb. og merudb. Nettomerudbytte ter tillægges bekæmpelse af bladlus. Det højeste nettomerudbytte er opnået med Pirimor. Der har været anlagt yderligere to forsøg, hvor der har været kraftigere angreb af hvedegalmyg, som det fremgår af tabel 34, men der har været for stor variation i disse forsøg til at udbyttedata har kunnet anvendes. Nederst i tabel 35 ses resultater fra tidligere år. Det fremgår, at der er opnået et sikkert merudbytte ved at anvende Mavrik frem for Pirimor. Det højeste nettomerudbytte er opnået i forsøgsled 2 og 5, hvor der er behandlet tidligt. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Nærbillede af fangster af hvedegalmyg i feromonfælde. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Larver af hvedegalmyg på hvedekerne. VINTERHVEDE Skadedyr 89

91 Bekæmpelse af agersnegle Sneglemidlerne Sluxx HP og Ferrex er sammenlignet i fire landsforsøg. I forsøget med de kraftigste angreb havde Sluxx HP klart bedst effekt. I forsøgene med mindre kraftige angreb var der kun i få tilfælde sikre forskelle. Der blev i efteråret 2017 anlagt 5 forsøg med bekæmpelse af agersnegle i vinterhvede. Et enkelt forsøg er udført i rug (forsøg 005). Årsagen til anlæg af forsøgene var de store snegleforekomster, ligesom sneglemidlet Ferrex blev godkendt og markedsført. I et forsøg var der ingen eller svage angreb. I tabel 36 er resultaterne af de fire forsøg vist. Forsøgene er anlagt i forholdsvis sent såede marker. I forsøgene blev der behandlet en enkelt gang eller få gange mod snegle i forsøgsled 2 og 4, mens der blev behandlet flere gange i forsøgsled 6 og 8. Første behandling er udført lige efter såning. Antallet af behandlinger blev tilpasset mængden af snegle, og antallet af behandlinger har været ens i forsøgsled 2 og 4 hhv. forsøgsled 6 og 8. Der er udført følgende antal behandlinger i de fire forsøg: Forsøg 001: 1 gang i led 2 og 4, 2 gange i led 6 og 8, Forsøg 002: 4 gange i led 2 og 4, 5 gange i led 6 og 8, Forsøg 004: 3 gange i led 2 og 4, 4 gange i led 6 og 8, Forsøg 005: 2 gange i led 2 og 4, 3 gange i led 6 og 8. Som det fremgår, er der udspredt mest sneglekorn i forsøg 002, hvor de kraftigste angreb også optrådte. Forsøgene er udført med ekstra mange gentagelser nemlig FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Forsøg 002 ved Frørup på Østfyn. Der skal laves talrige parvise bedømmelser af angreb og plantebestand, så det har været et meget stort arbejde at udføre forsøget. 12 gentagelser for at imødekomme den ofte områdevise optræden af snegleangreb. Der er løbende bedømt plantebestand, afgrødedækning og procent bortgnavet bladareal. De to sneglemidler er afprøvet i samme dosis nemlig med 5,0 kg ved hver behandling. Teknologisk Institut har gennemført de statistiske analyser af forsøgene med modeller, der er tilpasset designet. Analyserne er lavet ved parvise sammenligninger af ubehandlet mod behandlet. I tabel 36 ses data for procent bortgnavet bladareal på tre tidspunkter. Yderligere data fremgår af tabelbilaget. De kraftigste angreb af agersnegle har optrådt i forsøg 002 ved Frørup på Østfyn. Der er statistisk sikker forskel mellem behandlinger ved alle måletider og alle målepa- TABEL 36. Bekæmpelse af agersnegle i vinterhvede (E48) Vinterhvede Pct. bortgnavet bladareal 14 dage efter udspredning Pct. bortgnavet bladareal 28 dage efter udspredning Pct. bortgnavet bladareal 42 dage efter udspredning Planter pr. m 2 4) 42 dage efter udspredning Fs. 1 Fs. 2 Fs. 4 Fs. 5 Fs. 1 Fs. 2 Fs. 4 Fs. 5 Fs. 1 Fs. 2 Fs. 4 Fs. 5 Fs. 1 Fs. 2 Fs. 4 Fs Ubehandlet 17,7 77,3 8,0 32,0 22,0 77,0 11,7 35,0 9,3 78,0 12,7 40, kg Sluxx HP 3,7 38,3 4,0 12,0 12,0 23,3 5,7 12,7 2,7 22,7 6,3 17, Ubehandlet 10,3 79,0 9,0 30,7 15,3 79,3 13,3 35,0 6,0 63,7 13,7 36, kg Ferrex 5,0 64,3 3,3 22,0 7,7 66,7 6,3 26,0 4,0 59,7 7,0 33, Ubehandlet 10,0 61,7 9,7 35,7 16,3 71,0 12,0 43,0 5,7 68,7 12,3 49, kg Sluxx HP 5 kg Sluxx HP 2) 5,0 14,0 3,3 16,7 6,7 14,7 5,0 21,0 3,7 10,0 6,0 25, Ubehandlet 13,7 74,7 8,3 32,7 13,7 70,7 12,0 36,0 6,7 62,7 12,7 37, kg Ferrex 5 kg Ferrex 2) 3,7 57,3 3,7 22,7 9,3 51,7 6,0 24,7 4,3 51,7 6,3 33, LSD 3) 1,2 14,3 ns ns ns 15,4 ns ns ns 16,7 ns ns ns 12,1 4,6 ns Udspredning straks efter såning 2) Udspredning når sneglekorn efter 1. udbringning er ædt. Se tekst for antal behandlinger 3) Statistisk test af behandlingsstrategier (led 2, 4, 6 og 8) 4) Plantebestand i forsøg 4 er bedømt 28 dage efter udspredning 90 VINTERHVEDE Skadedyr

92 I forsøg 005 ved Aarhus er der registreret middel til kraftige angreb, og der er ingen statistisk sikre forskelle mellem behandlingerne. I dette forsøg er plantetallet meget lavt i marken, hvilket bl.a skyldes såning i fugtig jord og efterfølgende meget regn. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Planter angrebet af snegle efter fremspiring i forsøg 002 ved Frørup på Østfyn. rametre. For alle statistiske tests klarer Sluxx HP (led 2 og 6) sig bedre (større plantebestand og afgrødedækning og mindre bladareal bortgnavet) end Ferrex (led 4 og 8). Forsøget viser også, at der kan være behov for en meget høj dosis af sneglemiddel ved kraftige angreb af snegle. I det andet forsøg på Fyn (00 ved Mesinge har der været middel angrebsstyrke. Her giver Sluxx HP i led 2 og 6 mindst bortgnavet bladareal ved 50 procent fremspiring (data ikke vist i tabellen), og der er en statistisk sikker bedre effekt end behandling med Ferrex i led dage efter 2. udspredning af sneglekorn klarer led 2 (Sluxx) sig sikkert bedre end de andre led. I det sidste forsøg 004 ved Haderslev har der været meget svage angreb af agersnegle. Der er ingen sikre forskelle i procent bortgnavet bladareal mellem de enkelte behandlinger. Der er statistisk sikker forskel på plantebestanden 28 dage efter 2. udspredning af sneglekorn og 42 dage efter 2. udspredning af sneglekorn. Led 4 (Ferrex) klarer sig bedre end led 2 (Sluxx HP) og led 8 (Ferrex). Vækstregulering > > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES I årets forsøg med vækstregulering har der ikke været lejesæd. Der er udført forsøg med vækstregulering i vinterhvede i to forskellige serier. I tabel 37 ses resultaterne for fire forsøg. Yderligere et forsøg blev anlagt, men det udgik grundet tørkeskade. Formålet har været at undersøge midlernes evne til at reducere afgrødens højde og lejesæd ved forskellige doser og tidspunkter. I forsøgene er der givet 50 kg kvælstof pr. ha. mere end i de øvrige dele af markerne for at fremme lejesæd. Forsøgene er udført i sorten Benchmark. I gennemsnit af forsøgene er strålængden reduceret med 3-11 cm ved vækstregulering, og der er ikke opnået sikre TABEL 37. Vækstregulering i vinterhvede. (E49) Vinterhvede Stadie Strålængde cm Karakter for lejesæd Karakter for lejesæd 7/7 7/6 22/7 Hkg kerne forsøg 1. Ingen vækstregulering ,9-2. 0,25 l Moddus Start + 0,5 l Cycocel ,15 l Agropol 0,4 l Moddus M + 0,15 l Agropol 0,4 l Moddus M 2) ,7-3,8 3. 0,3 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol ,9-1,5 4. 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning ,2-1,4 5. 0,75 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning ,5-1,0 6. 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning 0,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning ,3-2,1 7. 0,2 l Moddus M + 0,15 l Agropol 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol ,1-2,6 8. 0,2 l Moddus M + 0,4 l Cerone + 0,15 l Agropol ,5-2,2 9. 0,4 l Cuadro NT + 0,15 l Agropol ,3-1,1 LSD ns Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. Udbytte og merudb. Nettomerudb. VINTERHVEDE Vækstregulering 91

93 TABEL 38. Vækstregulering og kvælstof i vinterhvede. (E50) Ca. 20. marts Kvælstoftilførsel, kg N Beg. april (gylle) Beg. maj Medio maj Tildelt i alt, kg N Vinterhvede Strålængde cm Karakter for leje-sæd NDVI Std. afv. NDVI NDRE Før høst 6/6 6/6 Std. afv. NDRE Kg N i kerne Udb., hkg kerne Nettomerudb, med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 2) forsøg 2 fs. 2 fs. 2 fs. 2 fs. A ,87 0,03 0,61 0, ,3 - B ,88 0,03 0,62 0, ,2 0,9 C ,88 0,02 0,63 0, ,5 3,6 LSD, kvælstofstrategi ns ns Vækstregulering, l Medax Top + ammoniumsulfatopløsning Vinterhvede Strålængde Karakter for lejesæd NDVI Std. afv. NDVI NDRE st st. 37 cm Før høst 6/6 6/6 Std. afv. NDRE Kg N i kerne Udb., hkg kerne Nettomerudb, med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 2) forsøg 2 fs. 2 fs. 2 fs. 2 fs ,88 0,03 0,62 0, ,1-2. 0,5 l + 0,5 l 0,5 l + 0,5 l ,87 0,02 0,62 0, ,3-2,9 LSD, vækstreguleringsstrategi ns ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. positive merudbytter, men heller ingen negative merudbytter ved vækstregulering. I en serie med vækstregulering og kvælstof, er forskellige udbringningstidspunkter af kvælstof i kombinationer med og uden vækstregulering afprøvet for, at undersøge effekten på lejesæd og udbytte. Der er i alt tildelt 250 kg kvælstof. fordelt på to til fire udbringninger, sammen med ingen eller to gange vækstregulering. Af de 250 kg kvælstof. udgør gylle 100 kg kvælstof., som udbringes i april. Resultaterne for tre forsøg vises i tabel 38. Et forsøg er ikke medtaget, da det har været påvirket af tørke. I to af forsøgene er der målt NDVI og NDRE med drone. Droneflyvningerne er udført to gange i sæsonen i det ene forsøg og tre gange i det andet, resultaterne af den første flyvning ses i tabel 38. Der har ikke været lejesæd i forsøgene. I gennemsnit af forsøgene har vækstregulering ikke effekt på udbytte, men reducerer strålængden med 4 cm. Forskellige udbringningstidspunkter af kvælstof har ikke effekt på udbytte eller strålængde. Der er ikke vekselvirkning mellem kvælstof og vækstregulering. 92 VINTERHVEDE Vækstregulering

94 VÅRBYG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Sorten Raceway opnår med forholdstal 108, det største udbytte i årets landsforsøg med vårbygsorter. Den følges af nummersorten NOS med forholdstal 105, og fem sorter med forholdstal 104 for udbytte, det er nummersorten NOS og sorterne Wish, Flair, Feedway og Applaus. Sorternes resultater over flere år ses i tabel 1, og resultaterne af årets forsøg, opdelt på Jylland og Øerne, samt kvaliteten af den høstede afgrøde er vist i tabel 2. Med 60 sorter i landsforsøgene er der afprøvet fem sorter mere end sidste år. Målesortsblandingen består som i 2017 af Flair, KWS Cantton, Laurikka og RGT Planet. Den tørre vækstsæson har naturligvis været hård mod landsforsøgene med vårbyg, og der er kun resultater fra fire af ti anlagte forsøg fordelt med to på Lolland-Falster, et på Fyn og et i Nordjylland. Sortsblandingens udbytte på STRATEGI Vælg en vårbygsort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg > > har lav modtagelighed over for sygdommene (i prioriteret rækkefølge): meldug bygrust skoldplet og bygbladplet > > har resistens mod havrecystenematoder > > har en god stråstivhed, så der ikke er behov for vækstregulering > > har en svag tendens til nedknækning af aks og strå. Ved dyrkning af vårbyg til malt bør der altid vælges en maltbygsort, der er accepteret af handelspartneren. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg med vårbygsorter. 62,3 hkg, er knap 10 hkg mindre end fem års gennemsnit. Blandingens udbytte er ikke set lavere siden 2008, dengang var udbyttet kun 57,1 hkg pga. tørke i foråret. TABEL 1. Oversigt over flere års forsøg med vårbygsorter, forholdstal for udbytte Vårbyg Blanding 75,8 73,8 66,8 70,4 62,3 Blanding Laurikka Charles Crossway Scholar Laureate Evergreen KWS Irina Dragoon RGT Planet KWS Cantton Flair KWS Fantex Embrace Cosmopolitan Chanson KWS Beckie Applaus Champ Ellinor Prospect Raceway Feedway Wish Newway Luther fortsættes VÅRBYG Sorter 93

95 TABEL 1. Fortsat Vårbyg SY Contour LG Diablo SY CB Congo NOS NOS Revanche 103 SJ Focus 102 Br12834hz1 101 KWS Chrissie 101 LGBN LGBU C 101 NOS SC Q4 101 KWS Abbie 100 SC R1 100 SJ Chewy 99 Fandaga 99 LGBN SY NOS SY CB CB NORD 16/ CB Cora 94 CB Cricket 94 SY Accordine 93 CB CB Casper 92 CB CB B : Columbus, Evergreen, Laurikka, Quench; 2015: Columbus, Evergreen, Laurikka, RGT Planet; 2016: Evergreen, Flair, Laurikka, RGT Planet; : Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. TABEL 2. Landsforsøg med vårbygsorter 2018, med svampebekæmpelse. (F1, F2, F3) Vårbyg Udb. og merudb., hkg kerne Øerne Jylland Udbytte og merudb., hkg kerne Hele landet Pct. råprotein i tørstof Fht. for udbytte Sortering, pct. kerner over 2,5 mm Sortering, pct. kerner over 2,8 mm Antal forsøg Blanding 60,5 67,7 62, ,2 98,2 87,9 Raceway 5,5 4,6 5, ,2 98,7 94,2 NOS ,6 5,5 3, ,9 98,4 88,6 NOS ,9 5,0 2, ,6 97,0 83,6 Wish 2,1 4,1 2, ,7 98,5 92,0 Flair 3,3-0,4 2, ,2 98,2 83,7 Feedway 2,8 1,0 2, ,3 98,3 86,8 Applaus 1,7 3,8 2, ,7 99,0 90,8 SJ ,0 2,2 2, ,8 98,8 90,6 fortsættes TABEL 2. Fortsat Vårbyg Udb. og merudb., hkg kerne Øerne Jylland Udbytte og merudb., hkg kerne Hele landet Pct. råprotein i tørstof Fht. for udbytte Sortering, pct. kerner over 2,5 mm Sortering, pct. kerner over 2,8 mm Revanche 0,8 5,0 1, ,8 98,5 90,2 Laurikka 1,2 3,0 1, ,2 97,6 82,3 Focus 1,8 0,6 1, ,1 97,9 84,6 KWS Fantex 1,8 0,1 1, ,6 98,9 92,0 Champ 1,5 0,6 1, ,1 97,8 88,7 Cosmopolitan 0,9 1,9 1, ,4 98,7 94,2 Embrace 2,1-1,9 1, ,1 97,8 91,9 Br12834hz1 0,4 2,4 0, ,1 98,6 92,7 SC Q4 0,9 0,7 0, ,0 98,3 90,6 LGBU C 1,6-1,5 0, ,2 98,3 88,6 LGBN ,5 1,6 0, ,8 98,2 87,9 Newway 1,3-1,1 0, ,2 98,7 91,3 NOS ,1 2,3 0, ,6 99,1 95,2 Charles 1,2-1,9 0, ,6 98,8 94,1 Chanson -0,3 2,5 0, ,9 98,3 90,2 KWS Chrissie 0,2 0,8 0, ,4 98,8 91,4 Scholar 0,5-0,6 0, ,8 98,0 88,8 Luther 0,3-0,2 0, ,6 98,2 89,8 Crossway 0,7-1,3 0, ,4 98,1 89,3 SC R1 0,9-2,1 0, ,2 98,9 90,7 SJ ,1-0,2 0, ,1 98,5 90,4 KWS Abbie 0,7-2,1 0, ,1 98,8 90,5 Chewy -1,0 1,1-0, ,1 98,9 93,4 SY ,5-0,5-0, ,1 98,5 89,9 Fandaga -0,9-0,3-0, ,3 98,0 87,1 LGBN ,7-1,2-0, ,6 98,7 93,0 Laureate -0,4-2,2-0, ,2 98,8 94,3 RGT Planet -1,7 1,0-1, ,1 98,9 92,6 NOS ,9-1,7-1, ,4 98,4 90,7 SY ,7 0,4-1, ,6 98,9 93,3 Dragoon -2,0 0,8-1, ,2 96,5 85,0 KWS Irina -1,3-1,2-1, ,3 98,9 92,5 Evergreen -1,7-0,9-1, ,6 98,7 89,7 Ellinor -1,9-0,4-1, ,1 98,1 87,8 KWS Beckie -0,9-6,1-2, ,2 98,9 95,0 SY Contour -3,2-2,0-2, ,4 98,9 92,8 CB ,0-2,8-3, ,6 98,7 91,9 CB ,2-2,9-3, ,3 99,2 92,1 NORD 16/2616-4,5 0,5-3, ,5 98,8 92,3 LG Diablo -2,3-6,6-3, ,6 98,8 94,2 SY ,6-6,1-3, ,5 99,1 93,2 CB Cricket -3,1-4,7-3, ,7 98,9 93,6 KWS Cantton -3,8-3,0-3, ,4 98,2 90,6 CB Cora -2,3-9,1-4, ,9 99,0 91,5 Prospect -3,9-4,6-4, ,4 98,6 92,9 Accordine -4,5-2,8-4, ,8 97,8 87,8 CB ,0-4,4-4, ,3 99,1 94,4 SY ,0-3,7-4, ,4 98,6 92,6 CB ,9-2,6-5, ,0 98,6 92,6 CB Casper -4,6-6,8-5, ,0 97,4 83,6 CB Congo -5,1-6,3-5, ,6 98,1 90,5 CB B -14,6-19,1-15, ,1 94,0 55,1 LSD 2,7 3,7 2,6 Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. 94 VÅRBYG Sorter

96 I tabel 2 ses sorternes proteinindhold samt sortering over henholdsvis 2,5 og 2,8 mm. Sorternes proteinindhold er højt og ligger fra 11,6 procent i nummersorten NOS til 13,3 procent i CB , det er omkring en procentenhed højere end i Sortering over 2,5 mm varierer fra 96,5 procent i Dragoon til 99,2 procent i CB , dvs. alle sorter ligger et stykke over minimumskravet til maltbyg på 90 procent. Større variation findes i sortering over 2,8 mm, der varierer mellem 82,3 procent for Laurikka og 95,2 procent for NOS Nummersorten CB B ligger med en meget lav sortering langt under disse grænser, men sorten har en speciel kvalitet. Omkring 56 procent af den solgte udsæd til høst 2018 er af bredt anerkendte maltsorter. For maltbyg er kravet en sortering over 2,5 mm på minimum 90 procent og et proteinindhold mellem 9,5 og 11 procent for at opnå afregning som maltbyg uden kvalitetsfradrag. Ingen af sorterne overholder kravene til proteinindhold i maltbyg, alle ligger væsentlig over 11 procent. Det skyldes de lave udbytter, kombineret med at forsøgene gødes efter landbrugsstyrelsens norm, der er justeret for værdien af protein i foderbyg. De høje proteinprocenter i årets forsøg har medført, at nogle firmaer accepterer op til 12 procent protein i maltbyg. Dyrkes vårbyg til malt bør kvælstofmængden reduceres med omkring 20 kg pr. ha i forhold til Landbrugsstyrelsens kvælstofnorm. Kun bestemte sorter der er testet indgående af malterierne med et godt resultat, kan afsættes til malt. Det gælder for en håndfuld af de lidt ældre og velafprøvede sorter, se tabel 6. Der er gennemført to forsøg, hvor sorterne er afprøvet både med og uden svampebekæmpelse. Svampe er bekæmpet en gang i det ene forsøg og to gange i det andet, omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,3 hkg korn i gennemsnit af de to forsøg. De tørre forhold betyder, at sygdomsangrebene har været meget begrænsede i forsøgene, og effekten af svampebekæmpelsen på udbytterne er ikke statistisk sikker. Der er kun registreret nettomerudbytter af bekæmpelsen i få sorter, det ses af tabel 3 og figur 1. Foderværdi i vårbygsorter 2017 Der blev analyseret foderværdi til svin i fem sorter fra landsforsøgene De tre lokaliteter, der blev udvalgt til analysen, var kendetegnet ved at være uden påvirkning af tørke, lejesæd eller lignende. I tabel 4 er sorterne Hkg Blanding Raceway Flair Embrace Feedway NOS NOS Focus Applaus Champ KWS Fantex Luther SC Q4 LGBU C Chanson Wish Charles SJ Newway Scholar SJ Revanche LGBN Laurikka SC R1 Fandaga SY KWS Chrissie NOS Cosmopolitan Br12834hz1 Dragoon KWS Abbie Ellinor KWS Irina KWS Beckie Chewy Crossway LGBN Laureate NOS Prospect CB Cora SY Evergreen RGT Planet LG Diablo SY SY Contour CB Cricket CB CB CB Congo CB NORD 16/2616 CB Casper KWS Cantton SY Accordine CB CB B Vårbygsorter 2018 med og uden svampebekæmpelse Uden svampebekæmpelse Omk. til udbringning Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. Nettoudbytte i behandlet Omk. til svampemidler FIGUR 1. Vårbygsorternes udbytte med og uden svampebekæmpelse. Omkostningen til svampemiddel og udbringning svarer til 2,3 hkg og er angivet på figuren. rangeret efter udbyttet af FEsv. Sorten LG Diablo gav det største udbytte af foderenheder, og Bowie det mindste. Energiindholdet varierede fra 106,4 FEsv pr. hkg i Bowie til 108,2 FEsv pr. hkg i Applaus. Sorter, der har deltaget i foderanalyserne i minimum to år, får tildelt en karakter på en skala fra 1-9, hvor høje værdier VÅRBYG Sorter 95

97 TABEL 3. Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse, (F4) A: Uden svampebekæmpelse B: 0,2 liter Propulse SE ,2 liter Comet Pro + 0,25 liter Prosaro 250 EC, udbragt på en gang, eller 0,3 liter Propulse SE ,25 liter Comet Pro + 0,15 Orius 200 EW, udbragt ad to gange Vårbyg Procent angreb i A Udbytte, hkg kerne Merudb. for svampebekæmp., hkg A B B-A Forsøg Blanding 2) 0 0 0,08 0,04 58,5 60,0 1,5 Raceway 0 0 0,03 0,08 65,4 67,0 1,6 Flair 0 0 0,08 0,05 65,2 64,5-0,7 Embrace 0 0 0,06 0,16 62,2 64,1 1,8 Feedway 0 0 0,05 0,05 63,2 63,7 0,5 NOS ,29 0,01 62,1 63,6 1,5 NOS ,05 0,06 63,0 63,4 0,5 Focus 0 0 0,04 0,04 63,2 63,2 0,0 Applaus 0 0 0,1 0,04 59,8 63,1 3,4 Champ 0 0 0,08 0,03 62,5 62,9 0,4 KWS Fantex 0 0 0,31 0,05 61,5 62,8 1,3 Luther 0 0 0,13 0,09 60,5 62,8 2,4 SC Q ,43 0,05 61,1 62,6 1,5 LGBU C 0 0 0,09 0,08 59,5 62,5 3,0 Chanson 0 0 0,04 0,04 60,3 62,2 1,9 Wish 0 0 0,11 0,04 57,8 62,0 4,2 Charles 0 0 0,09 0,03 61,2 61,9 0,7 SJ ,1 0,11 62,2 61,9-0,3 Newway 0 0 0,06 0,13 60,4 61,8 1,4 Scholar 0 0 0,06 0,01 60,1 61,8 1,7 SJ ,45 0,01 61,4 61,6 0,2 Revanche 0 0 0,04 0,13 58,5 61,1 2,7 LGBN ,29 0,01 59,6 60,9 1,2 Laurikka 0 0 0,1 0,08 59,6 60,8 1,2 SC R ,08 0,05 60,0 60,8 0,8 Fandaga 0 0 0,03 0,11 59,7 60,7 1,1 SY ,11 0,13 56,6 60,6 4,0 KWS Chrissie 0 0 0,16 0,04 60,2 60,6 0,4 NOS ,13 0,06 58,8 60,5 1,7 Cosmopolitan 0 0 0,1 0,5 58,8 60,4 1,7 Br12834hz ,06 0,14 59,4 60,4 1,1 Dragoon 0 0 0,08 0,05 58,2 60,3 2,1 KWS Abbie 0 0 0,06 0,04 60,3 60,3 0,0 Ellinor 0 0 0, ,9 60,2 1,3 KWS Irina 0 0 0,05 0,03 59,3 60,2 0,9 KWS Beckie 0 0 0,1 0,06 59,6 60,1 0,5 Chewy 0 0 0,09 0,05 56,3 59,9 3,7 Crossway 0 0 0,05 0,06 58,8 59,8 1,1 LGBN ,06 0,04 57,0 59,6 2,7 Laureate 0 0 0,05 0,03 57,5 59,5 2,0 NOS ,41 0,02 57,3 59,3 1,9 Prospect 0 0 0,1 0,03 57,5 58,9 1,4 CB Cora 0 0 0,24 0,05 56,1 58,9 2,8 SY ,16 0,05 58,1 58,8 0,6 Evergreen 0 0 0, ,1 58,7 1,7 RGT Planet 0 0 0,05 0,03 57,4 58,7 1,3 LG Diablo 0 0 0,09 0,08 57,3 58,3 0,9 SY , ,9 58,1 2,2 SY Contour 0 0 0,09 0,7 56,4 57,8 1,4 CB Cricket 0 0 0,4 0,03 56,1 57,6 1,5 CB ,09 0,11 56,5 57,4 0,9 fortsættes TABEL 3. Fortsat Vårbyg Procent angreb i A Vårbygsorternes egenskaber og flere års forsøg Tabel 6 viser resultaterne fra observationsparcellerne. Observationsparcellerne behandles ikke med svam- meldug skoldplet bygbladplet bygrust meldug skoldplet bygbladplet bygrust Udbytte, hkg kerne Merudb. for svampebekæmp., hkg A B B-A CB ,11 0,03 56,6 57,1 0,5 CB Congo 0 0 0,04 0,04 56,9 57,0 0,0 CB ,16 0,03 54,4 56,9 2,4 NORD 16/ , ,8 56,6 0,8 CB Casper 0 0 0,2 0 55,3 56,3 1,0 KWS Cantton 0 0 0,11 0,02 55,9 56,2 0,3 SY ,01 0,1 54,0 55,8 1,8 Accordine 0 0 0,54 0,04 55,7 55,6-0,1 CB ,18 0,06 53,7 55,1 1,4 CB B 0 0 0, ,4 46,2-0,2 LSD, sorter 2,5 LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Omkostningen til svampebekæmpelse svarer til 2,3 hkg. 2) Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. betyder, at sorten har et højt indhold af FEsv pr. hkg. Karaktererne ses i tabel 6. Supplerende forsøg med vårbygsorter Sorterne i de supplerende forsøg er udvalgt med hjælp fra de lokale planteavlskonsulenter og de omfatter de mest udbredte sorter i dyrkning, samt en række nye og lovende sorter. Der er anlagt ti supplerende forsøg med 14 af de sorter, der indgår i landsforsøgene. Der er opnået brugbare resultater i fem af de ti forsøg. Forsøgene er udført på jordtyperne Jb 4, 5, 6 og 7. I tabel 5 vises gennemsnit af alle forsøg og opdeling på tre forsøg i Jylland samt et forsøg på Sjælland og et på Bornholm. Udbytteniveauet i forsøgene på Bornholm og Sjælland er meget lavt. I de tre jyske forsøg varierer udbyttet af sortsblandingen fra 50,3 hkg til 108,9 hkg i forsøget, der ligger ved Haderslev. I gennemsnit af alle de supplerende forsøg er blandingens udbytte 61,9 hkg, hvilket er på niveau med udbyttet i landsforsøgene. Resultaterne stemmer godt overens med landsforsøgene, bortset fra sorten Laurikka der ligger 6 forholdstal under landsforsøgsudbyttet og sorterne KWS Cantton og RGT Planet der ligger 3 og 4 forholdstal over deres landsforsøgsudbytter. 96 VÅRBYG Sorter

98 TABEL 4. Vårbygsorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv, landsforsøg Se afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier vedrørende definition af FEsv og FEso Vårbyg, 2016 FEsv pr. hkg FEso pr. hkg Pct. råprotein i tørstof Rumvægt, kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg Antal forsøg Blanding 105,9 105,6 11,4 64, , LG Diablo 106,7 106,3 10,8 64, , Applaus 108,2 107,3 11,0 64, , Rotator 107,2 106,6 11,3 64, , Prospect 107,6 106,8 11,4 64, , Bowie 106,4 105,8 11,1 64, , LSD ns Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. FEsv FEso TABEL 5. Vårbygsorter, supplerende forsøg, med svampebekæmpelse (F5, F6) Vårbyg Udbytte i hkg og forholdstal Sjælland Bornholm Jylland Hele landet Antal forsøg Blanding, hkg kerne 42,2 28,7 79,6 61,9 Blanding Embrace Cosmopolitan RGT Planet Flair Laureate Dragoon KWS Fantex Ellinor Crossway KWS Beckie KWS Irina KWS Cantton Laurikka Evergreen LSD (forholdstal) 8,1 5,9 ns ns Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. pemidler, og de vækstreguleres heller ikke. Modenhedsdato, strålængde og lejesæd registreres på visse af lokaliteterne i en svampebehandlet del af parcellerne. Registreringerne i observationsparcellerne foretages af medarbejdere fra TystofteFonden. Sorterne er modnet over tre dage omkring 21. juli, hvilket er den tidligste modning der hidtil er registreret i observationsparcellerne. Sorternes strålængde varierer fra 49 cm i KWS Beckie til 64 cm i nummersorten CB Der er registreret nedknækning af strå og aks ved overmodenhed på en lokalitet mod normalt to. Nedknækningen registreres løbende i observationsparcellerne, indtil alle sorter er overmodne. Karakterer for nedknækning fra sortsforsøgene kan ikke bruges, da de vil favorisere sent modnende sorter. Karaktererne for nedknækning af aks varierer fra ingenting i tre sorter til 4 i Feedway, og karakteren for nedknækning af strå varierer fra 1 i 22 sorter til 7 i sorterne Raceway og Luther. Stort set alle vårbygsorterne har ifølge forædlerne den effektive mlo meldugresistens, derfor er der ikke registreret meldug i observationsparcellerne. De tørre forhold betyder at bygrust og bladplet er de eneste sygdomme, der er registreret i observationsparcellerne. Bygrust er registreret på syv lokaliteter, sygdomsdækningen varierer fra 1,5 procent i Ellinor til 27 procent i NOS Bladplet er kun registreret på to lokaliteter varierende fra ingen angreb i 23 sorter til 27 procent dækning i sorterne CB Cora og Luther. På ejendomme, hvor der dyrkes meget korn og/eller majs, skal resistens mod havrecystenematoder vægtes højt. Der er, som det ses af tabel 6, dokumenteret resistens mod havrecystenematoder af race I i 39 af de afprøvede sorter og mod race II i 35 sorter. Syv sorter er fundet modtagelige for race I og 11 sorter for race II. De sorter som har deltaget i analyserne for foderværdi i minimum to år har fået en karakter for foderværdi til svin i vækst (FEsv). Karakteren er givet på en 1 til 9 skala, og karaktererne varierer fra 4 i Laurikka og Flair til 6 i Evergreen, Embrace og Applaus. I tredje kolonne fra højre i tabel 6, har forædlerne oplyst kvaliteten af sorterne. Som det fremgår, har langt de fleste af sorterne maltkvalitet. Enkelte af sorterne er såkaldte non-gn sorter. Non-GN sorter producerer ikke det uønskede stof glycosid nitril, når de bruges til produktion af whisky. Null-LOX sorterne har en mutation i genet for lipid oxygenease, det giver en øget smagsstabilitet i øllet. Null-LOX-3G sorterne har ydermere et nedsat indhold af methyl-methionin, hvilket bl.a. nedsætter VÅRBYG Sorter 97

99 TABEL 6. Vårbygsorternes egenskaber Vårbyg Dato for modenhed Strålængde, cm Observationsparceller 2018 Karakter for nedknækning af aks 2) Karakter for nedknækning af strå 2) Procent dækning med Anerkendt af maltbygprogram meldug bygrust bladplet Resistens mod havrecystenematoder, Race I og II Karakter for foderværdi til svin Oplysninger fra forædleren Mlo meldug resistens Kvalitet 3) Danish preferred Antal forsøg Blanding 5) 22/ ,7 0 5 Accordine 20/ ,9 0 Ja M D Applaus 20/ Res. I/Modt. II 6 Ja M Afpr. Br12834hz1 20/ Resistent Ja F CB Casper 21/ ,1 0,5 Resistent Ja M## CB Congo 21/ ,7 0,5 Resistent Ja M## CB Cora 22/ Resistent Ja M## CB Cricket 21/ Modtagelig Ja M## CB B 22/ ,8 Resistent Ja ** CB / ,7 0,05 Resistent Ja M## CB / ,3 Res. I/Modt. II Ja M## CB / Resistent Ja M## CB / ,5 Res. I/Modt. II Ja M## Champ 20/ Resistent Ja M Afpr. Chanson 21/ Ja M Afpr. (UK) Charles 21/ Resistent Ja M# Chewy 21/ Resistent Ja M Cosmopolitan 21/ ,05 Modtagelig 5 Ja M Afpr. (UK) Crossway 21/ ,6 Resistent Ja M Ja Dragoon 22/ Resistent 5 Ja F Ellinor 21/ ,5 0,05 Ja M Afpr. Embrace 21/ Modtagelig 6 Ja M* Evergreen 21/ ,4 0 Resistent 6 Ja M Ja Fandaga 20/ Resistent Ja M (F) Feedway 21/ Resistent Ja F Flair 20/ ,4 0 Resistent 4 Ja M Ja Focus 20/ ,6 0,05 Resistent Nej M (D)/(F) KWS Abbie 21/ ,3 Resistent Ja M KWS Beckie 21/ Modtagelig Ja M KWS Cantton 21/ ,2 7 Resistent Ja M KWS Chrissie 21/ ,5 Resistent Ja M Afpr. (D)/(F) KWS Fantex 21/ Resistent Ja M Afpr. (F) KWS Irina 21/ Resistent 5 Ja M Ja F/UK Laureate 21/ ,9 0 5 Ja M* Ja (F)/UK Laurikka 21/ ,3 Resistent 4 Ja F LG Diablo 22/ ,3 Modtagelig Ja M* Afpr. (UK) LGBN / Ja M LGBN / Ja M LGBU C 20/ ,05 Modtagelig Ja M* Luther 21/ Res. I/Modt. II Ja M* Afpr. (D)/(UK) Newway 20/ Resistent Ja F NORD 16/ / Ja M NOS / ,3 Resistent Ja M Afpr. NOS / Resistent Ja M Afpr. NOS / ,7 0 Resistent Ja M Afpr. NOS / ,8 Resistent Ja M Prospect 22/ ,5 Resistent Ja M* Afpr. (D)/(UK) Raceway 20/ Resistent Ja F Revanche 20/ Resistent Ja M Afpr. (F) RGT Planet 22/ Resistent Ja M Ja F/UK SC Q4 22/ ,5 Ja F SC R1 21/ ,4 5 Ja M Scholar 21/ ,8 0 Modtagelig 5 Ja F SJ / ,9 0 Resistent Ja M SJ / ,7 5 Resistent Ja M SY Contour 22/ ,5 0 Ja M* (D)/(UK) SY / Ja M* andre4) fortsættes 98 VÅRBYG Sorter

100 TABEL 6. Fortsat Vårbyg Dato for modenhed Strålængde, cm Observationsparceller 2018 Karakter for nedknækning af aks 2) Karakter for nedknækning af strå 2) Procent dækning med Anerkendt af maltbygprogram meldug bygrust bladplet Resistens mod havrecystenematoder, Race I og II Karakter for foderværdi til svin Oplysninger fra forædleren Mlo meldug resistens Kvalitet 3) Danish preferred SY / ,3 Ja M (D) SY / ,05 Ja M* (UK) SY / ,8 Ja M (D) Wish 22/ ,5 Resistent Ja M Afpr. Skala 1-9, 1 = lav værdi. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller ingen nedknækning. 3) M = malt, F = foder, * = non-gn, ** = nøgen byg, # = Null-LOX, ## = Null-LOX-3G. 4) D = Berlinerprogram, Tyskland, F = CBMO, Frankrig, UK = IBD malt, Storbritannien, ( ) = under afprøvning. 5) Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. andre4) TABEL 7. Forholdstal for udbytte i vårbygsorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år Vårbyg Blanding, hkg 69,8 68,3 66,5 66,4 Blanding Laureate Scholar Dragoon RGT Planet Laurikka Crossway Charles KWS Irina Evergreen KWS Cantton Embrace Flair Cosmopolitan KWS Fantex Chanson KWS Beckie Applaus Ellinor Champ Prospect Raceway 105 Wish 104 Feedway 102 Luther 102 LG Diablo 101 SY Contour 100 Newway 99 SY : Columbus, Evergreen, Laurika, Quench; 2015: Columbus, Evergreen, Laurikka, RGT Planet; 2016: Evergreen, Flair, Laurikka, RGT Planet; : Flair, KWS Cantton, Laurikka, RGT Planet. energiforbruget under brygningen. Null-LOX sorterne er alle forædlet af Carlsberg og dyrkes på kontrakt, de tilmeldes derfor ikke de forskellige maltbygprogrammer. Det er kun få af sorterne der er anerkendt af malterierne, og hvor afsætning til malt er sikker. Før en sort anerkendes skal den igennem en række testprogrammer, hvor TABEL 8. Vårbygsorter, der har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Tabellen viser sorternes procentandel af den solgte udsæd Høstår Ton i alt RGT Planet KWS Irina Evergreen Flair 5 9 Laurikka Crossway 2 4 Laureate 3 3 Quench KWS Cantton 1 2 Odyssey Propino Andre sorter hvert land i en hvis udstrækning, ligger vægt på egne testparametre. Afprøvningen tager flere år, og omfatter både mikromaltningsanalyser i laboratoriet og maltning af partier på nogle hundrede tons på udvalgte malterier. Det giver en hvis træghed i sortsudvalget, hvor gode maltsorter kan opnå en meget lang kommerciel levetid. I de to sidste kolonner i tabel 6 har forædlerne oplyst, om sorterne er anerkendt eller under afprøvning i en række europæiske maltbygprogrammer. Det er det nye danske program Danish Preferred, Berlinerprogrammet i Tyskland, CBMO i Frankrig og IBD i England. Størstedelen af den danske produktion af maltbyg eksporteres, det er derfor vigtigt, at de sorter der dyrkes i Danmark er bredt anerkendte af de europæiske maltbygprogrammer. Et stort og stabilt udbytte er af afgørende betydning ved valg af vårbygsort, og sorter, der lever op til dette krav, bør altid foretrækkes. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte de seneste to til fem års landsforsøg er vist i tabel 7 for de sorter, der har været med i perioden. VÅRBYG Sorter 99

101 Resultaterne i tabel 7 kan, når de sammenholdes med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit, give et godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. I alt 11 vårbygsorter udgør mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst Sorternes andel af salget fremgår af tabel 8. De største sorter er RGT Planet og KWS Irina, de udgør tilsammen over 50 procent af den solgte udsæd. Omkring 70 procent af salget udgøres af anerkendte maltbygsorter. Dyrkning Forsøgene med dyrkning af vårbyg er en del af projektet ProKorn finansieret af Promilleafgiftsfonden. Projektet afløser Ny udbyttefremgang i Planteproduktionen, der blev gennemført i årerne Arbejdet i Prokorn omfatter vinterhvede og vårbyg. Prioriteringerne af arbejdet foretages i udvalget for Konkurrencedygtig Planteproduktion med deltagelse af Crop Innovation Denmark, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer. Til forsøgsarbejdet er der knyttet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra DLBR, Bæredygtigt Landbrug og SEGES. Forsøgene har det overordnede mål at sikre en mere målrettet dyrkning af vårbyg og opnå det maksimale økonomiske udbytte med den ønskede kvalitet. TABEL 9. Betydningen af såtid og udsædsmængde på udbytte og kvalitet i 2016, 2017 og (F7, F8, F9) Vårbyg Udbytte, hkg Protein, pct. i tørstof Planter pr. m Aks pr. m Rumvægt, 2 2 kg pr. hl Såtid og udsædmængde i vårbyg Der er i alt gennemført ti forsøg med såtid i vårbyg i årerne 2016, 2017 og Forsøgene viser, at der er et betydeligt udbyttetab ved at udsætte såningen af vårbyg til efter den april. Udbyttetabet er størst i 2018, lidt mindre i 2017, og de mindste tab i forsøgene fandtes i De tre års forsøg viser, at perioden hvor der kan etableres vårbyg uden at tabe udbytte strækker sig fra begyndelsen af marts til omkring 10. april. Udsættes såningen til begyndelsen af maj tabes 12,5 hkg, svarende til 18 procent af udbyttet. En yderligere udsættelse til den 20. maj medfører et udbyttetab på 36 hkg svarende til godt 50 procent sammenlignet med såning før 10. april. Opgjort pr. dag viser de ti forsøg et udbyttetab på 50 kg pr. dag såningen udsættes i perio- Tusindkornsvægt, g Sortering, pct. kerner > 2,5 mm 3 forsøg planter/m 2 55,3 12, , planter/m 2 56,7 13, , planter/m 2 59,0 13, , planter/m 2 58,2 12, , LSD udsædsmængde ns C. Såtid april 71,3 11, , D. Såtid maj 53,5 12, , E. Såtid maj 30,9 15, , LSD såtid 3,0 LSD udsædsmængde x såtid ns 10 Forsøg planter/m 2 60,4 11, , planter/m 2 61,7 11, , planter/m 2 62,5 11, , planter/m 2 62,5 11, , LSD udsædsmængde ns A: Såtid 29. feb marts 2) 70,2 10, , B. Såtid marts 2) 72,4 10, , C. Såtid april 72,1 11, , D. Såtid maj 59,0 12, , E. Såtid maj 35,1 13, , LSD såtid 3,6 LSD udsædsmængde x såtid ns Udsædsmængde vekselvirker ikke med såtid, derfor vises resultaterne i gennemsnit af udsædsmængde og såtid. Forsøgene er udført i sorten RGT Planet. Tabelbilag F9, der viser alle forsøg , findes under år ) Såtid A er etableret i tre forsøg i 2016 og 2017, og såtid B er etableret i syv forsøg i 2016 og Resultaterne for A og B såtiderne er LSMEANS estimerede, men mindre sikkert bestemt end såtid C, D og E 100 VÅRBYG Dyrkning

102 FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Såtidsforsøg med vårbyg i Nordjylland 23. juni. den fra 10. april til 4. maj, og 140 kg pr. dag såningen udsættes i perioden 4. maj til 21. maj. De store udbyttetab skyldes, at vårbyg har en meget kort vækstperiode, og nogle ugers forsinkelse i etablering betyder forholdsvis meget. Men vårbyg er en afgrøde, der er følsom over for et vådt og sammenpresset såbed. Såning bør derfor udsættes til begyndelsen af april, hvis det ikke er muligt at lave et godt såbed inden. Ved såning senere end midten af april, må der regnes med tab af udbytte, og såning i maj bør så vidt muligt undgås. Der er i 2018 gennemført fem forsøg med såtid og udsædsmængde. To af forsøgene, i Østjylland og på Sjælland, har et meget lavt udbytteniveau fra knap 50 hkg ved såning midt april til under 10 hkg ved såning sidst i maj. Disse forsøg er ikke medtaget i analysen, men de kan ses i tabelbilag F7, og på figur 2. Foråret er kommet relativt sent, derfor har det ikke været muligt at etablere de to første såtider planlagt til primo og ultimo marts. Som det var tilfældet i både 2016 og 2017, viser resultaterne ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem såtid og udsædsmængde, dvs den optimale udsædmængde i forsøgene afhænger ikke af sådatoen. Derfor vises resultaterne i tabel 9 som gennemsnit af henholdsvis sådato og udsædsmængder. I tabel 9 er også vist gennemsnittet af alle forsøgene gennemført de tre år. På figur 2 vises udbytterne som gennemsnit af udsædmængderne for hvert af de tre forsøgsår, for gennemsnittet af alle ti forsøg over de tre år, samt for de fem forsøg i 2018 enkeltvis. Forsøgene i Østjylland og på Sjælland fra 2018 er udeladt fra gennemsnittene og fra tabel 9 pga. det lave udbytteniveau, der skyldes tørken. Udbytte, hkg Såtider i vårbyg mar 16. mar 31. mar 15. apr 30. apr 15. maj 30. maj , 17, 18 Nordjyl Sønderjyl Lolland 2018 Østjyl Sjælland 2018 FIGUR 2. Såtider i vårbyg. Resultater af fem enkeltforsøg gennemført i 2018, og gennemsnit af forsøgene i henholdsvis 2016, 2017, 2019, samt gennemsnittet af forsøgene alle tre år. Forsøgene i Østjylland og på Sjælland 2018, er ikke taget med i gennemsnittene. Det Sønderjyske forsøg opnåede de største udbytter i både 2017 og 2018, det ligger på en vandet sandjord, Jb 1. Udbytterne i enkeltforsøgene de tidligere år ses i Oversigten over Landsforsøgene 2016, side 109, og i Oversigten over Landsforsøgene 2017, side 104. Udbyttetabene ved såning senere end midten af april er størst i 2018, det skyldes tørken, der starter allerede i begyndelsen af juni, og har ramt de sene såtider hårdest. Resultaterne de tre år stemmer dog godt overens, såning senere end midten af april fører i forsøgene til et udbyttetab, der accelererer betydeligt ved såning i maj. Der er kun medtaget velgennemførte forsøg, hvor alle såtider er etableret i et godt såbed, og hvor udbytteniveauet er højt. Kurven for 2016, 17 og 18 i figur 2, forventes derfor at være et godt udgangspunkt, når der skal tages beslutning om såtidspunkt og ved beslutning om omsåning af vintersæd. En dyb rodudvikling i vårbyg er vigtig, da afgrøden i forvejen ikke har vintersædens dybe rodsystem, og derfor kan skades kraftigt af tørke. Rodudviklingen blev målt i 2017, se Oversigten over Landsforsøgene 2017 side 104. Rødder blev observeret ned til 1,5 m dybde både på ler- og sandjord og den maksimale gennemsnitlige VÅRBYG Dyrkning 101

103 Udbytte, hkg Såtider og udsædsmængder i vårbyg 29. feb.- 5. marts marts april maj maj 175 pl./m2 250 pl./m2 325 pl./m2 400 pl./m2 Omk. til udsæd FIGUR 3. Udbytte af vårbyg ved fire såtider, og fire udsædsmængder. Resultaterne er et gennemsnit af ti forsøg gennemført i årerne 2016, 17 og 18. Data for februar og marts såninger stammer dog kun fra henholdsvis tre og syv forsøg. Omkostningen til udsæd er angivet på figuren. roddybde blev fundet til 83 cm på sandjorden og 94 cm på lerjorden. Rodudviklingen er yderligere undersøgt i udvalgte forsøg i 2018, data er ved at blive analyseret og publiceres senere. I lighed med de tidligere års forsøg viser forsøgene i 2018, at den optimale udsædsmængde i vårbyg kun i begrænset omfang afhænger af såtiden. På figur 3 er udbytterne i gennemsnit af alle ti forsøg over de tre år vist særskilt for de fire udsædsmængder. Kun den lave udsædsmængde på 175 planter pr. m 2 adskiller sig lidt fra de andre udsædsmængder ved at give lavere udbytter ved såning i maj. Gødskning af vårbyg til malt Afregning af maltbyg uden kvalitetsfradrag kræver et proteinindhold i intervallet 9,5 til 11,0 procent, og proteinindhold under 9,0 eller over 11,5 procent, medfører afregning som foderbyg. De nye økonomiske optimale kvælstofnormer, betyder at der er tilstrækkeligt med kvælstof til rådighed til at lavt proteinindhold ikke bør være et problem. Udfordringen er stadig, at ramme et proteinindhold i intervallet 9,5 til 11,0 procent i praksis, da man ikke kender vårbyggens udbyttepotentiale når gødningen udbringes. Kvælstofnormerne er ikke bestemt med udgangspunkt i vårbyg til malt, og de bør derfor reduceres med ca. 20 kg i maltbyg. I forsøgene måles afgrødens biomasse med et multispektralt kamera fra en drone. Kvælstoffet deles, for at undersøge om biomassemålinger kan være en hjælp til at beslutte, om der skal suppleres med kvælstof i stadie 32, 37 eller 45. I praksis kan satellitmålinger af biomassen gøre det ud for måling fra drone. Der er gennemført to ud af seks anlagte forsøg i maltbygsorterne KWS Irina og RGT Planet. Resultaterne vises i tabel 10. I led 1 er der tildelt 60 kg kvælstof mindre end normen, i led 2 er der tildelt 20 kg mindre end normen, og i led 3 er der tildelt 20 kg kvælstof mere end normen for det enkelte forsøgssted. I led 4-6 deles en kvælstofmængde på norm 20 kg kvælstof, mellem en del der placeres ved såning, og 40 kg kvælstof der udbringes senere i stadie 32, 37 eller 43. I led 7-9, deles en kvælstofmængde på norm + 20 kg kvælstof, hvor tildelingerne efter såningen er på 80 kg kvælstof. De to forsøg giver lave udbytter, og der er ingen statistisk sikker effekt af hverken kvælstofmængde, tildelingsstrategi eller sort på udbytterne. Proteinindholdet ligger for Proteinindholdet stiger ved de senere såtider, det skyldes faldende udbytte, og at alle såtiderne er gødet ved såning med samme mængde kvælstof. Ved såtiderne i maj er der således væsentlig mere kvælstof til rådighed i forhold til udbyttet. I alle årerne falder rumvægt, sortering og tusindkornsvægt betydeligt ved såtiderne i maj. Det anbefales, at maltbyg sås med relativt lav udsædsmængde for at undgå, at mange skud konkurrerer om ressourcerne, hvilket kan resultere i lav sortering, rumvægt og tusindkornsvægt. Den effekt ses dog ikke tydeligt i forsøgsresultaterne. FOTO: THOMAS NITSCHKE, TEKNOLOGISK INSTITUT Dronefoto af forsøg ved Gørding i Vestjylland med gødskning af vårbyg til malt. Billedet er fra den 3. juni, og viser biomassen som NDRE indeks. Mørk grøn farve betyder stor biomasse. 102 VÅRBYG Dyrkning

104 TABEL 10. Kvælstofstrategi i maltbyg på Jb 5 og vandet Jb 1, i sorterne KWS Irina og RGT Planet. (F10) Vårbyg Kvælstof, kg april, såning Kvælstoffordeling, kg maj, st maj, st maj - 5. juni, st. 43 Udbytte, hkg pr. ha Protein, pct. Gødskning af vårbyg med gylle på sandjord Nedfældning af gylle til vårbyg giver en effektiv og sikker udnyttelse af gyllens næringsstoffer, da fordampningen begrænses til et minimum, og kvælstoffet hurtigt kommer i kontakt med planternes rødder. Det er ofte svært at færdes med tunge gyllevogne i det tidlige forår på ler- Sorteringvægt, Rum- > 2,5 mm kg pr. hl Grønskud pr. m 2 Biomasse, NDRE 30. maj, st. 37 Forsøg norm - 60 kg N ,6 12, , ,49 0,51 2. norm - 20 kg N ,1 13, , ,50 0,51 3. norm + 20 kg N ,4 13, , ,50 0,52 4. norm - 20 kg N ,0 13, , ,49 0,51 5. norm - 20 kg N ,6 13, , ,49 0,51 6. norm - 20 kg N ,3 13, , ,49 0,50 7. norm + 20 kg N ,9 15, , ,49 0,51 8. norm + 20 kg N ,8 14, , ,49 0,51 9. norm + 20 kg N ,2 13, , ,49 0,50 KWS Irina, gennemsnit 50,7 13, , ,48 0,51 RGT Planet, gennemsnit 51,9 13, , ,50 0,51 LSD kvælstofstrategi ns LSD sort ns LSD kvælstofstrategi x sort ns Placeret ved såning 3. juni, st. 49 højt til maltbyg i alle led. Indholdet stiger lidt med stigende mængder kvælstof placeret ved såning. En deling af kvælstoffet medfører en lavere proteinprocent, jo senere det sidste kvælstof udbringes. Det er usædvanligt, og skyldes de tørre forhold, der betyder, at sent tildelt kvælstof ikke udnyttes. Biomassen målt med drone har ikke kunnet differentiere mellem behandlingerne i år. I det ene forsøg på en vandet Jb 1 jord er der registreret mange grønskud, og jo senere der udbringes kvælstof, jo flere grønskud er der dannet. Der kan ikke konkluderes noget udfra årets forsøg med gødskning af maltbyg. Men lignende forsøg i 2016 og 2017, viser at proteinprocenten kan øges med op til 0,5 procentenhed ved sengødskning. Det indebærer dog en risiko for dannelse af grønskud. I praksis er det svært at vurdere behovet for at tildele yderligere kvælstof i stadie 37-39, det er grunden til der måles biomasse i årets forsøg. TABEL 11. Kvælstofstrategier med gylle til vårbyg på sandjord (Jb 1, 3 og 4), i sorterne Flair og Feedway. (F1 Vårbyg Kvælstof, kg Kvælstoffordeling, kg Gylle, NH 4 -N april, maj, såning 2) st maj - 1. juni, st maj - 8. juni, st. 43 Udbytte, hkg Protein, pct. Sortering, > 2,5 mm Rumvægt, kg pr. hl Grønskud pr m 2 Biomasse, NDRE 2. juni, st. 49 Forsøg ,6 10, ,6 7 0, ,7 11, ,4 6 0, ,2 12, ,7 5 0, ,5 12, ,7 9 0, ,3 12, ,2 4 0, ,6 12, ,0 5 0, ,3 13, ,6 11 0, ,2 12, ,2 12 0, ,3 13, ,3 6 0,46 Flair, gennemsnit 59,1 12, ,9 11 0,46 Feedway, gennemsnit 62,9 12, ,8 4 0,47 LSD kvælstofstrategi ns LSD sort ns LSD kvælstofstrategi x sort ns Nedfældet inden såning. 2) Placeret ved såning VÅRBYG Dyrkning 103

105 jorde, her kan det være bedre at placere handelsgødning ved såning og udlægge gyllen med slæbeslanger efter fremspiring. Der er gennemført tre forsøg på sandjord, hvor der er nedfældet 76 kg ammonium kvælstof i svinegylle før såning. Den planlagte mængde er 80 kg i alle forsøgene. Der er efterfølgende udbragt 40 eller 80 kg kvælstof i handelsgødning enten ved såning eller ved en senere tilførsel omkring stadie 32, 37 eller 45. Forsøgene er gennemført i de to sorter Flair og Feedway, resultaterne fremgår af tabel 11. Der er ingen sikre effekter på udbytterne af hverken kvælstofmængder og strategier eller sorter. En stigende mængde kvælstof udbragt tidligt (led 1-3) medfører et stigende proteinindhold fra 10,8 procent ved 76 kg kvælstof til 12,8 procent ved 156 kg kvælstof. En deling af kvælstoffet medfører et svagt faldende proteinindhold, fordi det tilførte kvælstof ikke kan udnyttes pga. jordens udtørring. Det har således ikke været nogen fordel at dele kvælstoffet i forsøgene, og merudbyttet for at tildele mere end 76 kg kvælstof i forsøgene har kun været et par hkg. Der kan ikke drages nogen videre konklusioner af forsøgene pga. af den tørre vækstsæson. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES Sommerens tørke har i vårafgrøderne på den ene side ført til indtørring af en stor del af det ukrudt, som har været tilbage i afgrøderne efter bekæmpelse, men på den anden side har åbne afgrøder givet plads til nyfremspiring af eksempelvis spildraps og vejpileurt, som mange steder har fyldt meget i stubben efter høst. Hvor tørken nåede at påvirke ukrudtsplanterne før ukrudtsbekæmpelsen, er set nedsat effekt mod hvidmelet gåsefod og vejpileurt, som er ukrudtsarter, der hurtigt danner et tykt vokslag. I tabel 12 ses resultaterne af fem forsøg med forskellige løsninger til bekæmpelse af ukrudt i vårbyg. De afprøvede behandlinger fremgår af tabellen. Behandlingerne er middelblandinger, som indeholder flere virkemekanismer, således at udvikling af herbicidresistens bliver forebygget. Tricera er endnu ikke godkendt og indeholder clopyralid, fluroxypyr og 2,4-D. Indholdet af clopyralid og fluroxypyr i 0,5 liter svarer til 0,021 l Matrigon SG plus 0,11 l Starane 333 HL. Indholdet af 2,4-D er 375 gram pr. liter. Cleave er godkendt i 2017 og indeholder samme mængde florasulam og fluroxypyr som Starane XL. Behandlingerne er tilstræbt udført i afgrødens stadie og er sket fra 24 til 46 dage efter såning, og ukrudtet har således i flere forsøg været forholdsvis stort. Det er valgt at udføre behandlingerne i stadie på baggrund af, at flere og flere midler får begrænsninger i anvendelsen i stadie Bestandene af tokimbladet ukrudt har varieret mellem 25 og 268 planter pr. m 2. De dominerende ukrudtsarter fremgår af tabellen. Effekten mod tokimbladet ukrudt af de afprøvede blandinger varierer i gennemsnit af forsøgene mellem 83 og 93 procent. I de to forsøgsled med en samlet effekt mod tokimbladet ukrudt på 83 procent indgår henholdsvis Zypar og Hussar Plus OD. Det er især et forsøg med meget vejpileurt, der trækker den gennemsnitlige effekt af Zypar ned, mens det for Hussar Plus OD især er lidt svagere effekt mod både snerlepileurt og vejpileurt. Dette afspejler sig også ved bedømmelsen af procent dækning af tokimbladet ukrudt i stub ved høst. Generelt har alle de afprøvede behandlinger en bred og meget tilfredsstillende effekt. Udbytteniveauet er som følge af tørken noget lavere end normalt, og der er ikke statistisk sikre udslag for behandlingerne. Nederst i tabel 12 ses resultaterne af forsøgsled, som har gået igen i 2016 til Som gennemsnit er der opnået FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Sommerens tørke har mange steder givet sprækker, hvorfra spildraps efter ukrudtsbekæmpelsen har kunnet spire frem i åbne vårbygafgrøder og giver anledning til falsk sædskifte i forhold til kålbrok. 104 VÅRBYG Ukrudt

106 TABEL 12. Midler mod ukrudt i vårbyg. (F12, F13, F14) Vårbyg Tokimbladet ukrudt Tokim- pr. m 2 bladet i alt Biomasse Enårig rapgræs Agersted moder Burresnerre Fuglegræs gåse- Hvidmelefod Hyrdetaske Kammille Snerle- Raps pile- urt Storkenæb Procent dækning i stub Vejpileurt Græsukrudt Tokimbl. ukrudt Hkg kerne forsøg Ubehandlet , g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,1 l Starane 333 HL 2) ,8 0, g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,2 l Mustang forte 2) ,4 1,4 4. 0,4 l Zypar + 0,04 l DFF ,0-0,2 5. 0,4 l Cleave + 0,04 l Legacy 500 SC + 4 g Trimmer 50 SG ,1-0,2 6. 0,2 l Pixxaro EC + 0,07 l Hussar Plus OD + 0,03 l DFF 2) ,3 0,0 7. 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 l DFF3) ,9 1,5 8. 0,15 l Pixxaro EC + 9 g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC 2) ,7 0,5 9. 0,5 l Tricera + 7,5 g Trimmer 50 SG , ,5 l Tricera + 0,03 l Legacy 500 SC , ,5 l Tricera + 5 g Trimmer 50 SG + 0,03 l Legacy SC ,9 LSD 1-11 ns forsøg Ubehandlet , g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,1 l Starane 333 HL 2) ,6 1, g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,2 l Mustang forte 2) ,7 1,7 7. 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 l DFF3) ,7 1,3 8. 0,15 l Pixxaro EC + 9 g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC 2) ,9 1,6 9. 0,5 l Tricera + 7,5 g Trimmer 50 SG , ,5 l Tricera + 0,03 l Legacy 500 SC , ,5 l Tricera + 5 g Trimmer 50 SG + 0,03 l Legacy SC ,9 - LSD , forsøg Ubehandlet , g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,1 l Starane 333 HL 2) ,4 1, g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC + 0,2 l Mustang forte 2) ,2 1,2 7. 0,07 l Hussar Plus OD + 0,05 l DFF3) ,0 0,6 8. 0,15 l Pixxaro EC + 9 g Express Gold SX + 0,03 l Legacy 500 SC 2) ,5 1,2 LSD 1-8 1,3 Alle behandlinger er udført i stadie Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal ) Tilsat 0,15 liter Agropol. 3) Tilsat 0,5 liter Renol. Udb. og merudb. Nettomerudb. VÅRBYG Ukrudt 105

107 STRATEGI Sprøjt som hovedregel, når ukrudtet har maksimalt to løvblade. Hvis der er sent fremspirende ukrudtsarter som for eksempel snerlepileurt og hanekro, er det bedre at afvente fremspiring af disse, selv om det først fremspirede ukrudt får mere end to løvblade, og doseringen derfor må øges. Sprøjt i morgentimerne, mens temperaturen er lav og luftfugtigheden høj. En periode med høje temperaturer og gode vækstforhold resulterer i bedst effekt. Brug en middelblanding eller midler med flere aktivstoffer med forskellige virkemekanismer, så udvikling af herbicidresistens hos ukrudtet modvirkes. Omkring halv normaldosis er oftest økonomisk optimal og giver med det rette middelvalg tilstrækkelig effekt, da veletableret vårbyg er meget konkurrencedygtig over for ukrudt. Jordrøg, storkenæb og hundepersille er meget følsomme over for halauxifen i Pixxaro og Zypar. Bekæmpelse med disse midler kan derfor afvente, at hovedparten af bestanden er spiret frem, selv om det betyder, at de tidligst fremspirede planter kan nå at få mere end to løvblade. Gul okseøje skal bekæmpes, mens de er helt små. På lavbundsjord, hvor ukrudt spirer frem over en lang periode, vil en splitsprøjtning på ukrudt med maksimalt to løvblade ofte give den mest sikre bekæmpelse. Vær opmærksom på restriktioner i middelanvendelse. Enårig rapgræs bliver normalt udkonkurreret af vårbyg, så behovet for at bekæmpe enårig rapgræs i vårbyg vil primært opstå ved pløjefri dyrkning og i frøgræssædskifter. Hvis der forekommer flyvehavre, kan man spare udgiften til en ekstra sprøjtning ved at udføre bekæmpelsen samtidig med andet ukrudt i afgrødens vækststadie 13-14, hvor flyvehavren er spiret frem. Hanespore er et græsukrudt i majs, som nu begynder at optræde i vårbyg. Hanespore kan bekæmpes med Primera Super/Foxtrot. Afsæt et sprøjtevindue, som giver mulighed for at vurdere effekt. sikre merudbytter på 2 til 3 hkg. Gennemsnittet dækker over, at der i forsøg med lille ukrudtsbestand ikke er betaling for behandlingerne, hvor ukrudtsbekæmpelsen derfor alene tjener til at undgå opformering af ukrudt og høstbesvær. Dette er ikke værdisat ved beregning af nettomerudbytte. Sygdomme > > MARIAN DAMSGAARD THORSTED OG GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Registreringsnet I figur 4 til 7 ses udviklingen af skadegørere i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i vårbyg i Angrebene af bygrust og bygbladplet var overvejende moderate, mens angrebene af øvrige svampesygdomme var svage. I enkeltmarker optrådte dog kraftigere angreb af bygrust hhv. bygbladplet. Vårbyggen udviklede sig meget hurtigt i det vedvarende varme og tørre vejr. Sammenligning af svampemidler Der er grundet tørkeskader kun opnået brugbare resultater i 4 af 12 anlagte forsøg. I 2 af forsøgene er der ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. I 2 af forsøgene er der opnået rentable nettomerudbytter på op til 5,6 hkg. Flere af de afprøvede løsninger giver nettomerudbytter på samme niveau. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vårbyg 2018, skadegørere Uge nr. Bladlus Bygbladplet Meldug Skoldplet Kornbladb.larve Bygrust Ramularia FIGUR 4. Udviklingen af skadegørere i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet VÅRBYG Sygdomme

108 Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vårbyg , bygrust Uge nr FIGUR 5. Udviklingen af bygrust i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i årene 2013 til Vækststadium Vårbyg Uge nr FIGUR 7. Udviklingen af vækststadier i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i årene 2013 til Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Vårbyg , bygbladplet Uge nr FIGUR 6. Udviklingen af bygbladplet i vårbyg i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i årene 2013 til I tabel 13 ses resultaterne af to forsøg, hvor forskellige midler og blandinger er afprøvet i samlet 50 procent dosering omkring skridning. Propulse + Comet Pro er også afprøvet i 25 og 75 procent dosering. I forsøgsled 2 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). I forsøgsled 3 er belyst effekten af både en tidlig og sen supplerende behandling. Forsøgene er udført i sorterne Laureate og RGT Planet. Ved at sammenholde forsøgsled 2 og 3 fremgår det, at der ikke er betaling den sene supplerende behandling med Proline Xpert. Med 50 procent dosering er det højeste nettomerudbytte opnået med 0,35 Propulse + 0,2 Comet Pro i forsøget med det højeste udbytte, og med 0,25 l Propulse + 0,3 l Comet Pro hhv. 0,75 l Viverda + 0,75 l Ultimate i forsøget med lavt udbytte. Der er svage angreb i forsøgene, og der er ikke en forklaring på merudbytterne for svampesprøjtning. Der er ikke opnået et merudbytte ved at øge doseringen til 75 procent. I led 7 og 10 er forskelligt blandingsforhold mellem Comet Pro og Propulse sammenlignet, og der er ikke sikre forskelle mellem behandlingerne. I led 12 og 13 er der afprøvet to modeller til vurdering af behovet for bekæmpelse af bygbladplet og skoldplet. Ved angreb af rust og/eller meldug sprøjtes med 0,25 liter Orius, der kun har mindre effekt mod bygbladplet og skoldplet. Denne behandling blev ikke udløst i de to forsøg. I led 12 afprøves vejledning ifølge PlanteværnOnline og i led 13 ifølge en ny fugtmodel, der er udviklet af Aarhus Universitet. Bekæmpelse kan i begge tilfælde tidligst udløses i vækststadie 30 og senest i vækststadie 65 (blomstring). Ved udløst sprøjtning rettet mod bygbladplet/skoldplet skal der min. gå 10 dage, inden der kan udløses sprøjtning igen. Fugtmodellen i forsøgsled 13 anbefaler bekæmpelse, hvis der enten har været målt RH > 85% og/eller minimum 0,2 mm nedbør og/eller bladfugt, defineret som mindst 30 minutter med bladfugt pr. time, i mere end 20 sammenhængende timer. Ved bekæmpelsesbehov VÅRBYG Sygdomme 107

109 TABEL 13. Bladsvampe - middelafprøvning. (F15, F16, F17) Vårbyg Stadie bygbladplet bygrust Pct. dækning med Karakter for Hkg kerne Pct. dækning med Ra- meldulaplenednedmu- skold- strå- aks- Udbytte Net- bygriknækninninknæk- og to- blad- plet bygrusdug mel- merudbmerudb. ca. 15/6 20/6 Ramu- skoldplelaria Karakter for strå- aksnednedknækninknækning Hkg kerne forsøg 1 forsøg 1 forsøg med lavt udbytte 1. Ubehandlet , , ,8-2. 0,25 l Proline Xpert 31 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,1 4, ,7 0,7 3. 0,25 l Proline Xpert 31 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,25 l Proline Expert 14 dg ,0 2, ,3-0,9 4. 0,3 l Comet Pro ,375 l Bell ,6 3, ,0 0,6 5. 0,6 l Comet Pro ,375 l Bell ,8 2, ,4 0,3 6. 0,2 l Comet Pro ,35 l Proline Xpert ,5 4, ,6 1,7 7. 0,3 l Comet Pro ,25 l Propulse SE ,8 3, ,5 2,6 8. 0,15 l Comet Pro ,15 l Propulse SE ,6 4, ,9-0,4 9. 0,75 l Viverda ,75 l Ultimate S ,0 2, ,6 2, ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,5 5, ,1 1, ,5 l Propulse SE ,3 l Comet Pro ,1 3, ,1-0,4 12. Planteværn Online ,0 0, , ,0 0,0 13. Fugtmodel ,7 3, , ,0 0,0 LSD 2,4 3, forsøg 1. Ubehandlet , ,3-4. 0,3 l Comet Pro ,375 l Bell 0,7 0, , ,6 5,2 5. 0,6 l Comet Pro ,375 l Bell 0,8 0, , ,0 5,9 6. 0,2 l Comet Pro ,35 l Proline Xpert 0,9 0, , ,5 6, ,5 l Propulse SE ,3 l Comet Pro 0,6 0, , ,9 8,3 LSD 3,9 Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket, og 10 = alle strå/aks nedknækket. Udbytte og merudb. Nettomerudb. vælges i vækststadium 30-32: 0,25 l Proline Xpert, i vækststadium 33-61: 0,35 l Propulse + 0,2 l Comet Pro og i vækststadium 62-65: 0,25 l Proline Xpert. PlanteværnOnline har ikke udløst bekæmpelse i de to forsøg, hvilket den burde have gjort i mindst et af forsøgene vurderet på nettomerudbytterne i de øvrige forsøgsled. Fugtmodellen har udløst bekæmpelse i forsøget med de højeste merudbytter, hvilket har været en rigtig vejledning. Der er behandlet med 0,35 l Propulse + 0,2 l Comet Pro. I det andet forsøg er ikke udløst en bekæmpelse, og der er her opnået varierende nettomerudbytter. I tabel 14 ses resultatet af to forsøg, hvor midler og blandinger er afprøvet i samlet 50 procent dosering omkring skridning. Prosaro er også afprøvet i 25 procent dosering, og Propulse + Comet Pro er også afprøvet i 75 procent dosering. I forsøgsled 2 er belyst effekten af en tidlig bekæmpelse i vækststadium 31 (et knæ udviklet). I forsøgsled 3 er belyst effekten af en sen supplerende behandling. Forsøgene er udført i sorterne Evergreen og Flair. 108 VÅRBYG Sygdomme

110 TABEL 14. Svampebekæmpelse og vækstregulering. (F18, F19) Vårbyg Pct. dækning med Karakter for Hkg kerne ca. 6/ forsøg 1. Ubehandlet - 0,2 0, , ,7 2. 0,25 l Prosaro 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro , , ,2-2,9 3. 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro 0,25 l Prosaro EC dg , ,6-4,0 4. 0,5 l Prosaro EC , ,8-2,5 5. 0,25 l Prosaro EC , ,4-0,7 6. 0,35 l Prosaro EC ,2 l Comet Pro , , ,5-2,3 7. 0,75 l Viverda + 0,75 Ultimate S , ,2-2,7 8. 0,375 l Bell + 0,3 l Comet Pro , ,2-2,6 9. 0,25 l Propulse SE ,3 l Comet Pro , ,8-3, ,5 l Propulse SE ,3 l Comet Pro , , ,1-2, ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro , ,1-3, ,35 l Propulse SE ,2 l Orius 200 EW , ,4-2, ,25 l Propulse SE ,25 l Amistar , ,8-2, ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,15 l Cerone 0 0, , ,9-3, ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,3 l Terpal , ,8-3, ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,2 l Moddus M + 0,15 l Cerone , ,3-5,0 LSD ns forsøg 1. Ubehandlet ,3 4. 0,5 l Prosaro EC , , ,2 7,5 5. 0,25 l Prosaro EC , , ,9 6,8 6. 0,35 l Prosaro EC ,2 l Comet Pro , , ,9 8, ,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro , , ,7 9,8 LSD 3,8 Karakter 0-10, hvor 0 = ingen strå/aks nedknækket, og 10 = alle strå/aks nedknækket. Stadie bygbladplet bygrust meldug Ramularia skoldplet strånedknækning aksnedknækning Udbytte og merudb. Nettomerudb. Der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter i de 2 forsøg. Vækstregulering og strå- og aksnedknækning I tabel 14 er effekten af vækstregulering med Terpal, Cerone og Moddus M belyst i forsøgsled 14 til 16. Vækstreguleringsmidlerne er tildelt relativt sent, nemlig i vækststadie 37 til 39 (faneblad synligt til fuldt udviklet), fordi formålet hovedsageligt har været at belyse effekten på nedknækning af strå og aks. Moddus M forventes udelukkende at have effekt på lejesæd. Forsøgene er høstet tidligt, nemlig 1. og 8. august. En sammenligning af forsøgsled 14 til 16 med forsøgsled 11 viser, at der ikke er opnået sikre eller rentable merudbytter for vækstregulering. Svampebekæmpelse har ikke reduceret aksnedknækningen. VÅRBYG Sygdomme 109

111 STRATEGI Svampebekæmpelse i vårbyg > > I vårbyg kan der være behov for op til to gange svampebekæmpelse. > > Ved lavt smittetryk kan behandling undlades. > > Ved moderat smittetryk er der ofte behov for en enkelt behandling med omkring 25 til 40 procent dosis i vækststadie 37 til 65 (blomstring). > > Ved højt smittetryk er der ofte behov for to behandlinger. > > Den laveste indsats kan anvendes ved meldugangreb, da meldug er let at bekæmpe og er mindst tabsgivende. > > Kun ved tidlige angreb af svampesygdomme anbefales en tidlig sprøjtning med 25 procent dosis omkring vækststadie (et til to knæ udviklet). > > Ramularia kan have betydning for udbyttet i visse år. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes. > > Propulse, Proline Xpert, Prosaro og Bell anbefales omkring skridning. Midlerne blandes gerne med strobilurinet Comet Pro. Bell anvendes dog ikke ved meldugangreb. Ønskes effekt mod Ramularia anvendes Propulse eller Bell. Propulse har svag effekt mod bygrust og skal derfor blandes med et middel med rusteffekt f.eks. Comet Pro eller Orius > > Når der vælges løsninger, skal der vælges midler med god effekt mod de fremherskende sygdomme, se effekttabellen i vinterhvedeafsnittet. Der er fundet resistensudvikling hos svampe i byg i følgende tilfælde: > > Der er resistens hos bygmeldug mod strobiluriner i mange marker. > > Der er resistens hos bygbladplet mod strobiluriner. Effekten af Amistar/Mirador er derfor nedsat. Strobilurinet Comet Pro har derimod stadig god effekt mod bygbladplet. > > Der er resistens hos Ramularia mod triazoler i mange marker. > > Der er resistens hos bygbladplet og Ramularia mod SDHI-svampemidler i nogle marker. Skadedyr > > GHITA CORDSEN NIELSEN OG STINE STYRUP BANG, SEGES I figur 8 ses udviklingen af bladlus i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i vårbyg i Det vedvarende varme og tørre vejr medførte, at bladlus og kornbladbillelarver var de mest udbredte skadegørere i vårbyg. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne strå Vårbyg , bladlus Uge nr FIGUR 8. Udviklingen af bladlus i vårbyg i planteavlskonsulenternes registreringsnet i årene 2013 til Bekæmpelse af stankelbenlarver I er der udført to landsforsøg med bekæmpelse af stankelbenlarver i kløvergræs efterfulgt af vårbyg, se tabel 15. Formålet er at vurdere effekten af behandling med Avaunt i efteråret og det biologiske middel Nemasys (indeholder nematoden Steinernema feltiae) efterår henholdsvis forår. Der er via uddrivning med saltvand optalt antal stankelbenlarver pr. m 2 i kløvergræs i november inden behandling i led 2 og 3. Medio og ultimo maj er der bedømt angreb i den efterfølgende vårbyg, hvor der kun er fundet svage angreb af stankelbenlarver. Det fremgår, at angrebene har været for små til at se eventuelle forskelle. Der er også udført 3 OnFarm forsøg for at undersøge, om tidlig nedvisning af kløvergræs med glyphosat kan føre til udsultning af stankelbenlarver, ligesom effekten af behandling med Avaunt (uden nedvisning) er undersøgt. Se tabel 16. Der er via uddrivning med saltvand optalt antal stankelbenlarver pr. m 2 i kløvergræs i november 110 VÅRBYG Skadedyr

112 TABEL 15. Bekæmpelse af stankelbenlarver, forfrugt kløvergræs, 2 landsforsøg 2018 (F20) Vårbyg Vand, l/ha Primo november Forsøgslokalitet Stankelbenlarver pr. m 2 Kløvergræs Vårbyg Medio marts Medio maj Ultimo maj Stankelbenlarver pr. m 2 Stankelbenlarver pr. m 2 Bladareal, pct. bortgnavet Plantebestand, karakter ) 1. Ubehandlet Forsøg Forsøg Gns ,45 l Avaunt, primo november 300 Forsøg Forsøg Gns mia. Nemasys, primo november 500 Forsøg Forsøg Gns mia. Nemasys, ultimo april 500 Forsøg Forsøg Gns Bedømt inden behandling i led 2 of 3 2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen planter og 10 = tæt bestand TABEL 16. Udsultning af stankelben ved nedvisning af græsstub med glyphosat forud for vårbyg, 3 OnFarm forsøg 2018 (F2 Vårbyg Primo november Bladareal, pct. bortgnavet Forsøgslokalitet Stankelbenlarver pr. m 2 Kløvergræs Vårbyg Ultimo marts Primo maj Medio maj Primo juni Stankelbenlarver pr. m 2 Pct. angrebne planter 1. Ubehandlet Forsøg Forsøg Forsøg Gns l Roundup, primo september Forsøg Forsøg Forsøg Gns l Roundup, primo oktober Forsøg Forsøg Forsøg Gns ,45 l Avaunt, 250 l vand/ha, medio november Forsøg Forsøg Forsøg Gns og marts. I maj og juni er der bedømt angreb i den efterfølgende vårbyg, hvor der kun er fundet svage angreb af stankelbenlarver. Det fremgår, at angrebene også i disse forsøg har været for små til at se eventuelle forskelle. VÅRBYG Skadedyr 111

113 Vækstregulering > > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES I årets forsøg har der ikke været meget nedknækning af aks og strå eller lejesæd. Der er ikke fundet sikre forskelle på udbytterne i de ubehandlede og de behandlede forsøgsled i gennemsnit af forsøgene. I tabel 17 ses resultaterne af to forsøg, som er udført for at vurdere effekten af vækstregulering på sideskudsdannelse, lejesæd, strå- og aksnedknækning samt udbytte. I forsøget er der afprøvet forskellige doseringer, behandlingstidspunkter og kombinationer af midlerne Moddus Start, Medax Top, Moddus M og Cerone. Forsøgene er udført i RGT Planet og KWS Irina. Forsøgene er høstet relativt tidligt nemlig i perioden 10. til 25. august. På grund af tørke er tre forsøg udgået og ikke medtaget her. I gennemsnit af de 2 forsøg er strålængden reduceret med op til 8 cm ved vækstregulering. Antal sideskud pr. plante varierer fra 5 til 7 pr. kvadratmeter. Der har ikke været nedknækning eller lejesæd i forsøgene. Der er ikke opnået merudbytter for vækstregulering. I tabel 18 ses resultaterne af tre to-faktorielle forsøg, som er udført for at vurdere effekten af svampebekæmpelse, vækstregulering og høstdato på lejesæd, strå- og aksnedknækning, samt udbytte. I forsøgsled 2-5 er der udført svampebekæmpelse. I forsøgsled 3-4 er der udført den samme svampebekæmpelse som i forsøgsled 2 med to forskellige doser af Cerone. I forsøgsled 5 er der suppleret med vækstregulering med Moddus M og Cerone. Forsøgene er høstet i perioden 24. juli til 22. august. Den første høstdato er en rettidig høst. Anden høstdato er 2-3 uger senere. Forsøgene er anlagt i sorterne Laurikke og RGT Planet (2 forsøg). Der er i alt 5 forsøg i serien, men på grund af tørke er resultaterne fra to forsøg ikke medtaget. Der er ikke sikre forskelle i udbytterne ved de to høsttidspunkter. Der er et sikkert negativt merudbytte ved at anvende Cerone + Moddus M, det ses ved at sammenligne forsøgsled 2 og 5. Der er ingen vekselvirkninger mellem de afprøvede behandlinger. Det højeste nettoudbytte opnås i det ubehandlede forsøgsled. Vækstregulering har reduceret strålængden med 2-7 cm. I tabel 19 ses resultatet af et tre-faktorielt forsøg, som er udført for at vurdere effekten af kvælstofmængde, vækstregulering og høstdato på lejesæd, strå- og aksnedknækning, samt udbytte. I forsøgsled 2 og 3 er der suppleret med vækstregulering med hhv. Cerone og Cerone + Moddus M. Markerne er gødet med handelsgødning. Der er enten tildelt 60 eller 100 kg kvælstof N i stadium 13, så den samlede gødningsmængde er 40 kg højere i led B end i led A. Forsøgene er tildelt 60 kg kvælstof. ved såning. Forsøget er høstet i perioden TABEL 17. Vækstregulering i vårbyg. (F22) Vårbyg Stadie Sideskud antal pr. plante v. skridning st Karakter 2) for lejesæd v. høst Karakter for strå- Karakter nedknæk- ning for aksnedknækning Strålængde cm Hkg kerne forsøg 1. Ubehandlet ,4-2. 0,25 l Moddus Start 3) ,3-1,0 3. 0,25 l Moddus Start 3) ,8-0,5 4. 0,25 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsulfat-opløsning ,7-0,5 5. 0,25 l Moddus M 3) 0,15 l Moddus M + 0,15 l Cerone 3) ,3-5,5 6. 0,25 l Moddus Start 3) 0,15 l Moddus Start + 0,15 l Cerone 3) ,0-5,4 7. 0,15 l Moddus Start 3) ,4-0,5 8. 0,15 l Moddus Start + 0,15 l Cerone 3) ,6-2,8 9. 0,15 l Cerone 3) ,6-0, ,3 l Cerone 3) ,5-3, ,45 l Cerone 3) ,9-6,2 LSD ns Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle aks/strå nedknækket. 2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = helt i leje. 3) 0,15 l Agropol er tilsat som additiv til alle behandlinger Udbytte og merudb. Nettomerudb. 112 VÅRBYG Vækstregulering

114 TABEL 18. Vækstregulering og svampebekæmpelse i vårbyg (F23) Vårbyg Stadie Grønskud pr. m 2 ca. 18/7 Antal aks pr. m 2 st. 90 Strålængde cm st. 90 Karakter for aksnedknækning st. 90 Karakter for strånedknækning st. 90 Karakter 2) for lejesæd st. 90 Udbytte, Udbytte, hkg hkg, netto 3) 2018, 3 forsøg 1. Ingen vækstregulering eller svampesprøjtning ,3-2. 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro ,6 45,7 3. 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro + 0,15 l Cerone ,5 43,3 4. 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro + 0,3 l Cerone ,7 43,3 5. 0,35 l Propulse SE ,2 l Comet Pro + 0,15 l Cerone + 0,2 l Moddus M ,7 42,0 LSD 2 A. Høstdato rettidigt ,7 - B. Høstdato rettidigt uger ,3 - LSD ns Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket. 2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje. 3) Nettoudbytte, korrigeret for vækstregulering og svampesprøjtning. TABEL 19. Vækstregulering og kvælstof i vårbyg (F24) Vårbyg Stadie Antal aks pr. m 2 st. 89 Grønskud pr. m 2 st. 83 Strålængde cm st. 83 Karakter for aksnedknækning st. 83 Karakter for strånedknækning st. 83 Karakter 2) for lejesæd st. 83 Udbytte, Udbytte, hkg hkg, netto 3) 2018, 1 forsøg 1. Ingen vækstregulering ,7-2. 0,2 l Cerone ,1 60,3 3. 0,25 l Moddus M + 0,2 l Cerone ,15 l Agropol ,4 57,0 LSD Vækstregulering 1,7 A kg N ,1 - B kg N ,4 57,5 LSD Kvælstofstrategi ns I. Høstdato rettidigt ,2 - II. Høstdato rettidigt uger ,3 - LSD Høsttid ns Karakter 0-10, hvor 0 = ingen aks/strå nedknækket og 10 = alle strå/aks nedknækket. 2) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd og 10 = afgrøden er helt i leje. 3) Nettoudbytte, korrigeret for vækstregulering og kvælstof 28. juli til 21. august. Den første høstdato er en rettidig høst. Anden høstdato er 2-3 uger efter den første høstdato. Forsøget er anlagt i sorten KWS Irina. Der er i alt 5 forsøg i serien, men på grund af tørke er resultaterne fra fire forsøg ikke medtaget. Der er ikke sikre forskelle i udbytterne ved de to høsttidspunkter, eller to kvælstofmængder. Der er ikke sikre merudbytter ved at vækstregulere. Vækstregulering har reduceret strålængden med 2-3 cm. VÅRBYG Vækstregulering 113

115 HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Sorterne Caddy, Poseidon og Symphony giver med forholdstal 102, 101 og 100 de største udbytter i årets landsforsøg med havresorter. Det er andet år Caddy indgår i forsøgene, og sorten har begge år givet det største udbytte. Der er som sidste år afprøvet 12 havresorter, og syv af otte anlagte forsøg er gennemført. Målesortsblandingen består af Delfin, Poseidon og Symphony, blandingen er ikke ændret i forhold til I tabel 1 ses forholdstallene for udbytte af de seneste fem års landsforsøg med havresorter, og tabel 2 viser dette års resultater. I sortsblandingen er der høstet et udbytte på 63,4 hkg. Det er det laveste udbytte i otte år og 12,9 hkg mindre end sidste års udbytte. I de fire forsøg i Jylland giver måleblandingen 2,4 hkg mere end på Øerne. Proteinindholdet der ses i sjette kolonne i tabel 2 er lidt højere end sidste år og varierer fra 11,5 procent i Poseidon til 12,5 procent i Dominik. Rumvægten varierer fra 50,4 kg pr. hl i Emma til 54,2 kg pr. hl i Seldon. Rumvægtene er højere end sidste år men på niveau med årerne STRATEGI Vælg altid en havresort, der > > har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg > > har en god resistens mod meldug og havrebladplet > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør der vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder. TABEL 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 2014 til 2018 Havre Blanding, hkg 71,0 75,7 71,6 76,3 63,4 Blanding Poseidon Symphony Seldon Dominik Emma Delfin Caddy Elegant Lion 99 Benny 96 Hardy 96 SW : Poseidon, Scorpion, Symphony; : Delfin, Poseidon, Symphony TABEL 2. Havresorter med svampebekæmpelse, landsforsøgene (G1, G2, G3) Havre Udb. og merudb., hkg Øerne Jylland Hele landet Fht. for udbytte Pct, råprotein Rumvægt, kg pr. hl Antal forsøg Blanding 62,0 64,4 63, ,8 52,7 Caddy 0,9 1,4 1, ,8 53,2 Poseidon 0,8 0,5 0, ,5 52,9 Symphony 1,1-0,6 0, ,9 52,8 Lion -0,9 0,1-0, ,8 53,9 Delfin -1,8 0,7-0, ,0 53,4 Emma -0,8-0,6-0, ,8 50,4 Elegant -0,7-1,2-1, ,6 52,6 Seldon 1,0-2,6-1, ,0 54,2 Benny -0,8-3,4-2, ,3 52,2 Hardy -2,6-2,9-2, ,9 53,1 SW ,7-3,6-3, ,7 50,9 Dominik -4,9-5,0-5, ,5 51,9 LSD ns 2,1 1,9 Delfin, Poseidon, Symphony. Der er gennemført fire forsøg med og uden svampebekæmpelse, resultaterne ses i tabel 3. Angrebene med sygdomme er meget lave, bortset fra et forsøg ved Holsted i Vestjylland hvor der er registreret op til 20 procent dækning med meldug. Der er ingen sikre merudbytter for den udførte svampebekæmpelse. 114 HAVRE Sorter

116 TABEL 4. Havresorternes egenskaber, observationsparcellerne 2018 FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg med havresorter. TABEL 3. Havresorter med og uden svampebekæmpelse, (G4) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,3 liter Orius 200 EW, eller 0,25 liter Prosaro EC ,2 liter Comet Pro + 0,2 liter Propulse SE 250, udbragt på en gang, eller 0,45 liter Orius 200 EW, udbragt ad to gange, eller ingen svampebekæmpelse Havre Procent angreb i A meldug Udbytte, hkg kerne Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg, B-A A B brutto netto 4 forsøg Blanding 1,6 0,1 65,0 65,4 0,4-1,1 Caddy 3,2 0,0 67,4 66,3-1,1-2,6 Delfin 0,1 0,1 65,2 65,7 0,5-1,0 Poseidon 3,1 0,1 65,5 65,3-0,2-1,7 Lion 2,5 0,1 66,5 64,4-2,0-3,5 Emma 3,9 0,1 63,7 64,2 0,5-1,0 Symphony 2,5 0,1 64,3 64,1-0,2-1,7 Seldon 5,4 0,0 64,5 63,6-0,9-2,4 Elegant 3,4 0,0 63,6 63,4-0,2-1,7 Benny 0,1 0,1 63,3 62,2-1,1-2,5 Hardy 2,8 0,0 62,1 61,8-0,3-1,8 SW ,9 0,2 60,6 61,4 0,9-0,6 Dominik 3,5 0,0 58,4 59,2 0,9-0,6 LSD, sorter 2,2 LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns Delfin, Poseidon, Symphony Havresorternes egenskaber og flere års forsøg I tabel 4, ses registreringer i årets observationsparceller, hvor der ikke bekæmpes svampe. Den tidligste sort Elegant modner 24. juli, og de sildigste Benny, Delfin, Dominik og Poseidon modner 26. juli. Som det er tilfældet i de andre kronafgrøder, er dette den tidligste modning, der er registreret i observationsparcellerne. Strålængden varierer fra 69 cm i Emma, Lion og Dominik til 81 cm i Symphony. Der er registreret nedknækning af strå på en Havre havrebladplet Modning Strålængde, cm Karakter for nedknækning af strå Procent dækning med meldug Karakter for foderværdi til svin Antal forsøg Blanding 2) 26/ Benny 26/ Caddy 25/ Delfin 26/ Dominik 3) 26/ Elegant 24/ Emma 25/ Hardy 25/ Lion 25/ ,7 Poseidon 26/ Seldon 25/ SW / Symphony 25/ ,5 Skala 1-9, 1 = lav værdi. 2) Delfin, Poseidon, Symphony. 3) Resistent mod havrenematoder. lokalitet, karaktererne varierer fra 3 i nummersorten SW og Delfin til 8 i Emma, Lion og Seldon. Der er registreret meldug på tre lokaliteter. Registreringerne varierer fra ingen sygdom i den resistente sort Delfin til 14 procent dækning i Elegant og Seldon. Der er ikke registreret angreb af andre sygdomme i observationsparcellerne. Sorterne Dominik og Poseidon har fået karakteren 4 for foderværdi til slagtesvin. Karakteren gives på baggrund af minimum to års analyser af foderværdi. Der er ikke foretaget analyser af foderværdi i havre i 2017 eller I tabel 5 ses sorternes gennemsnitlige forholdstal for udbytte over de seneste to til fem år. Resultaterne kan sammen med resultaterne i tabel 1 i dette afsnit give et TABEL 5. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år Havre Blanding, hkg 71,6 71,8 70,4 69,9 Blanding Poseidon Symphony Seldon Dominik Delfin Emma Caddy 103 Elegant : Poseidon, Scorpion, Symphony; : Delfin, Poseidon, Symphony HAVRE Sorter 115

117 TABEL 6. Havresorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i Høstår Ton i alt Dominik Poseidon Symphony Emma 4 6 Seldon Ivory 4 3 Andre sorter Resistent mod havrecystenematoder. godt overblik over, hvordan sorterne har klaret sig gennem flere års afprøvning. Et stort og stabilt udbytte over flere år er af stor betydning ved valg af havresort. Havresorten Dominik har i ti år domineret salget af certificeret udsæd. Det skyldes, at det er den eneste sort, der er resistent mod havrecystenematoder. I 2018 dækker den 46 procent af udsædssalget, og sorterne Poseidon og Symphony dækker 29 og 12 procent. Dyrkning af havre FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Forsøg med såtid og udsædsmængde i havre i Nordjylland 23. juni Stort udbyttetab ved sen såning af havre Tre forsøg med såtid og udsædmængde i havre viser store udbyttetab, når såtiden udsættes. Resultaterne fremgår af tabel 7. En udsættelse af såningen fra midten af april til først i maj medfører et udbyttetab på 17,7 hkg, svarende til 35 procent. Udsættes såningen til sidst i maj, falder udbyttet med knap 90 procent til kun 6,3 hkg. Kvaliteten målt ved rumvægt og tusindkornsvægt falder kraftigt ved de sene såtider. De valgte udsædsmængder på 175 til 400 planter pr. m 2 har mindre betydning for udbytte og kvalitet. I ingen af forsøgene er det lykkedes at etablere de to såtider planlagt til begyndelsen og sidst i marts. Det skyldes det våde og sene forår. Efterfølgende har forsøgene været udsat for den kraftige tørke i maj, juni og juli, derfor er udbytterne meget lave fra 50,0 hkg ved den tidlige såtid til 6,3 hkg ved den seneste såtid. Forsøgene viser, at særligt i et tørkeår er det vigtigt at havre etableres tidligt. Vejrforholdene i 2018 har været så ekstreme, at forsøgene ikke kan bidrage til generelle konklusioner. Derfor henvises, til Oversigten over Landsforsøgene 2017 side 122, hvor fire vellykkede forsøg med såtid og udsædsmængde i havre er beskrevet. TABEL 7. Såtid og udsædsmængde i havre. (G5) Havre Udbytte, hkg Nettoudbytte, hkg 2) Protein, pct. i tørstof Planter pr. m 2 Toppe pr. m 2 Rumvægt, kg pr. hl Tusindkornsvægt, g Antal forsøg planter/m 2 26,6 24,7 12, , planter/m 2 28,7 26,1 12, , planter/m 2 31,0 27,6 12, , planter/m 2 31,7 27,5 12, ,2 31 LSD udsædsmængde ns C. Såtid april 50,0 12, ,2 37 D. Såtid 29. april - 4. maj 32,3 12, ,2 30 E. Såtid maj 6,3 12, ,1 24 LSD såtid 9,7 LSD udsædsmængde x såtid ns Udsædsmængde vekselvirker ikke med såtid, derfor vises resultaterne i gennemsnit af udsædsmængde og såtid. Forsøgene er udført i sorten Poseidon. De tidligste planlagte såtider A og B kunne ikke etableres, og resultater af såtid E er baseret på to forsøg, men udbytter er estimerede med LSMEANS. 2) Nettoudbytte efter omkostning til udsæd er betalt. 116 HAVRE Dyrkning af havre

118 Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I figur 1 ses udviklingen af skadegørere i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i havre i Det vedvarende varme og tørre vejr medførte, at bladlus og kornbladbillelarver var de mest udbredte skadegørere i havre. Meldugangrebene var moderate og angrebene af havrebladplet svage. Havren udviklede sig ligesom de øvrige afgrøder meget hurtigt i det vedvarende varme og tørre vejr. Pct. obs. med > 25 pct. angrebne planter Havre 2018, skadegørere Uge nr. Bladlus Havrebladplet Kronrust Kornbladbillelarve Meldug FIGUR 1. Udviklingen af skadegørere i havre i planteavlskonsulenternes registreringsnet HAVRE Sygdomme 117

119 VÅRHVEDE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Sorten Hexham giver 59,7 hkg og sorterne Quasimodo og Thorus 59,5 hkg, det er de største udbytter i årets landsforsøg med vårhvedesorter. Udbytterne svarer til forholdstal 100, da Thorus er målesorten. Der er afprøvet 18 vårhvedesorter i landsforsøgene, det er seks sorter mere end i Årets resultater, ses i tabel 2. Ud af seks anlagte forsøg er der kun resultater fra to. Det store antal kasserede forsøg skyldes tørken og kraftige angreb af anden generation af bygfluens larve. De fleste forsøg blev sprøjtet en til to gange, sidst i maj til først i juni, mod bygfluen, alligevel er der konstateret kraftige angreb i forsøgene. En tysk varslingsmodel siger, at bygfluens anden generation lægger æg 300 graddage efter 1. januar, med en basetemperatur på 4,5 C. Modellen antyder, at første sprøjtning er foretaget nogle dage for sent i forsøgene. Bygfluen er svær at bekæmpe, og eneste mulighed i områder med stor forekomst af bygfluer, kan være at opgive dyrkning af vårhvede. TABEL 1. Forholdstal for udbytte i vårhvedesorter 2014 til 2018 Vårhvede Målesort, hkg 66,5 61,7 60,6 61,1 59,5 Thorus Alondra Cornetto Dafne Harenda Hexham KWS Talisker KWS Starlight Happy Quasimodo 100 SEWC Servus 97 Libertina 95 SEWC KWS W Kapitol 94 Pexeso 94 Rohan : Amaretto; 2016: Amantis; : Thorus. Udbyttet i målesorten Thorus er 1,6-1,9 hkg mindre end de foregående to år, og det generelle udbytteniveau i de to vårhvedeforsøg er lavt. Kvaliteten af vårhvede er vigtig, da en stor del anvendes til brødproduktion. Til højre i tabel 2 er en række kvalitetsparametre angivet. Et højt protein- og glutenindhold, kombineret med en høj rumvægt, er at foretrække. Proteinindholdet er på niveau med de seneste to år, og varierer fra 11,8 procent i sorterne Dafne og Alondra til 13,1 procent i Kapitol. Rumvægten varierer fra 75,2 kg pr. hl i nummersorten SEWC137 til 83,1 kg pr. hl i Libertina. Der er gennemført et landsforsøg med og uden svampebekæmpelse. Resultaterne ses i tabel 3. Sygdomsangrebene er lave, de kraftigste angreb er af gulrust med op til 5,8 procent dækning i sorten Happy. Der er ikke noget statistisk sikkert merudbytte af den udførte svampebekæmpelse. Der er sprøjtet en gang med en omkostning svarende til 2,7 hkg korn. De største merudbytter TABEL 2. Vårhvedesorter, landsforsøg 2018, med svampebekæmpelse. (H Vårhvede Udbytte og merudbytte, hkg Fht. for udbytte Pct. råprotein i tørstof Pct. gluten Rumvægt, kg pr. hl 2 forsøg Thorus 59, ,6 25,6 80,9 Hexham 0, ,0 25,4 77,0 Quasimodo 0, ,5 25,3 81,0 KWS Talisker -1, ,3 25,7 79,6 Alondra -1, ,8 24,6 81,1 SEWC136-1, ,1 25,4 79,0 Servus -1, ,5 26,2 77,2 Cornetto -2, ,4 25,4 79,7 KWS Starlight -2, ,3 25,3 81,0 Dafne -2, ,8 23,9 81,4 Libertina -3, ,4 26,1 83,1 SEWC137-3, ,5 25,9 75,2 KWS W353-3, ,7 27,7 81,2 Kapitol -3, ,1 28,4 82,1 Pexeso -3, ,8 26,2 82,4 Rohan -4, ,8 27,1 78,7 Happy -5, ,3 25,6 79,1 Harenda -6, ,2 25,0 80,7 LSD ns Basis 14 procent vand. 118 VÅRHVEDE Sorter

120 TABEL 3. Vårhvedesorter med og uden svampebekæmpelse (H2) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,45 liter Orius 200 EW + 0,45 liter Bell, udbragt ad to gange Vårhvede Procent dækning i A med meldug gulrust Septoria Udbytte, hkg kerne Merudbytte for svampebek., hkg pr. ha, B-A A B brutto netto 1 forsøg Thorus 2,0 1,5 2,0 51,4 55,3 3,9 1,1 SEWC137 2,0 0,0 2,5 56,9 58,8 1,9-0,8 Quasimodo 3,0 1,4 1,5 51,4 58,0 6,6 3,9 Hexham 3,0 1,3 1,3 53,8 57,8 4,0 1,2 KWS Talisker 1,5 4,0 1,5 54,8 57,1 2,3-0,4 KWS Starlight 0,7 1,5 3,0 51,1 55,3 4,2 1,4 Servus 0,5 4,0 1,3 51,1 55,2 4,1 1,4 SEWC136 1,5 1,5 1,0 50,8 54,9 4,2 1,4 Pexeso 1,5 3,0 0,9 50,5 53,8 3,2 0,5 Alondra 0,0 2,0 2,0 50,1 53,6 3,5 0,8 Dafne 0,8 2,5 1,0 51,4 52,9 1,5-1,2 Harenda 2,0 0,3 2,0 50,7 52,6 1,9-0,8 Rohan 0,6 0,0 2,5 49,8 52,5 2,8 0,1 Happy 0,0 5,8 1,0 48,5 52,4 3,8 1,1 KWS W353 2,3 5,0 1,0 45,4 52,4 7,0 4,3 Libertina 0,8 1,8 2,5 47,6 52,2 4,6 1,9 Cornetto 1,3 2,0 2,0 49,8 52,1 2,3-0,5 Kapitol 0,3 2,5 1,9 48,1 51,8 3,6 0,9 LSD, sorter 2,8 LSD, svampebek. ns LSD, vekselvirkning mellem sorter og svampebek. ns TABEL 4. Vårhvedesorternes egenskaber 2018 Vårhvede Modning Strålængde, cm Antal forsøg 6 6 Thorus 27/7 69 Alondra 27/7 63 Cornetto 27/7 70 Dafne 26/7 73 Happy 27/7 82 Harenda 28/7 73 Hexham 28/7 68 Kapitol 29/7 71 KWS Starlight 27/7 71 KWS Talisker 28/7 74 KWS W353 28/7 70 Libertina 26/7 68 Pexeso 28/7 74 Quasimodo 27/7 67 Rohan 26/7 73 Servus 25/7 64 SEWC136 28/7 79 SEWC137 28/7 66 for bekæmpelsen er opnået i sorterne KWS W353 og Quasimodo, der har netto merudbytter på 4,3 og 3,9 hkg. Vårhvedesorternes egenskaber og udbredelse Det har ikke været muligt at registrere sygdomme i observationsparcellerne i år. I tabel 4, ses registreringerne af modning og strålængde, der er de eneste registreringer der er foretaget. Sorterne er modnet mellem 25. og 29. juli, og strålængderne varierer mellem 63 cm i Alondra og 82 cm i Happy. De mest udbredte vårhvedesorter til høst 2018 er Harenda og Alondra, der udgør 39 og 29 procent af udsædssalget. Deres udbredelse er øget kraftigt fra henholdsvis 6 og 3 procent i 2017, derimod er udbredelsen af Trappe og KWS Bittern gået tilbage med 14 og 18 procentenheder. TABEL 5. Vårhvedesorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i Tabellen viser sorternes andel af udsædssalget i procent Høstår Ton i alt Harenda 6 39 Alondra Cornetto 10 Trappe KWS Bittern Dacke KWS Chilham 2 Sonett Happy 1 Andre sorter Dyrkning Etablering af vårhvede i efteråret To års forsøgsresultater viser, at der kan produceres væsentlig større udbytter i vårhvede med en god kvalitet ved efterårssåning sammenlignet med en normal såning i foråret. Det forudsætter at vejrforholdene tillader tilberedning af et godt såbed i oktober - november, og at vårhveden klarer vinteren. I 2018 forsøgene er der i efterårssåningerne inkluderet to vinterhvedesorter, der i gennemsnit giver 5,6 og 3,3 hkg mere, end de to vårhvedesorter. Såning af vårhvede i efteråret giver således kun mening, hvis man er interesseret i vårhvedens kvalitet. Udbyttemæssigt tyder 2018 forsøgene på, at selv ved sen såning i oktober - november er vinterhvede en bedre løsning end vårhvede. VÅRHVEDE Dyrkning 119

121 er egenskaber der formentlig er en fordel ved sen efterårssåning af vintersæd. Der udsås 450 spiredygtige kerner pr. m 2 i vårhvede og 400 i vinterhvede. Vårhveden er gødet med kvælstof efter Landbrugsstyrelsens vårhvedenorm og vinterhveden efter normen for vinterhvede. FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Etablering af vårhvede i november måned er en udfordring på lerjord. Her forsøget ved Ringsted 1. december. Til venstre er sået 3. oktober og til højre 8. november. I regioner med milde vintre f.eks. England og Sydeuropa etableres en del vårsæd i vintermånederne december - februar, og der er en glidende overgang fra såning af vintersæd til såning af vårsæd. Det skyldes, at der opnås større udbytter af vårsæden, når den etableres tidligt. Forudsat at vårsæden kan etableres i et godt såbed og overlever vinteren. I Danmark er vinteren oftest for fugtig og kold til, at der kan etableres et såbed, og til at afgrøden kan spire frem. Derfor er såning i oktober - november en mere realistisk mulighed end vintersåning under danske forhold. Oktober såningen giver det største udbytte i både vinterog vårhvede. Vårhvede giver i gennemsnit 65,2 hkg pr. ha, og vinterhveden giver 70,8 hkg. For novembersåningen er udbytterne i vårhvede 57,7 hkg og i vinterhvede 61,0 hkg. Der er ikke statistisk sikker forskel mellem udbytterne af sorterne, hverken når der analyseres på vårhveden alene i alle såtiderne, eller når der analyseres på alle sorter i efterårssåningerne. Såtiderne adskiller sig signifikant, når der analyseres på vårhvede og alle såtider. Der er merudbytter på henholdsvis 18,4 hkg og 10,9 hkg ved at så vårhvederne i oktober og november i forhold til normal såtid i begyndelsen af april. De tilsvarende merudbytter i de fem forsøg i 2017 var 19,5 og 18,2 hkg. Forsøgene i 2017 var af væsentlig bedre kvalitet, og havde et højere udbytteniveau end årets forsøg, se Oversigt over Landsforsøgene 2017, side 127. Målet med forsøgene er at dyrke hvede med vårhvedens kvalitet, men med et udbytte der nærmer sig vinterhvedens. Ved såningen i oktober og november er målet at afgrøden spirer frem, men kulde og korte dage forhindrer den i at strække sig, som vårhvede normalt vil gøre. En vårhvedeafgrøde der ikke strækker sig har en rimelig vinterfasthed, og vil ofte overvintre uden de store skader. I tabel 6, ses resultaterne af årets tre gennemførte forsøg, der er placeret i Vestjylland, Sønderjylland og Østjylland. De tre forsøg ligger på Jb 3-4, hvor det er mere realistisk at tilberede såbed i oktober - november end på lerjord. Der er sået i midten af oktober, sidst i november og først i april, bortset fra det Østjyske forsøg, hvor det ikke har været muligt at etablere et såbed til november såningen. De anvendte vårhvedesorter er Alondra og Harenda. I oktober og november såningerne er de to vinterhvedesorter KWS Lili og Benchmark inkluderet. KWS Lili er valgt fordi den har et lavt vernaliseringsbehov, og Benchmark fordi den starter væksten tidligt i foråret, det FOTO: LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Vårhvede etableret i efteråret modner tidligere og laver større aks. Til venstre aks fra såning i oktober og til højre fra såning i april. Billedet er taget den 11. juli i sidste års forsøg på Lolland. 120 VÅRHVEDE Dyrkning

122 Vårhvedens skridning fremrykkes med 12 dage ved at så i oktober. I 2017 blev skridningen fremrykket med 18 dage. Proteinindholdet er 0,8 procentenheder lavere ved såning i oktober sammenlignet med april, det er en noget større forskel end i 2017, hvor proteinindholdene var næsten uafhængige af såtid. Buskningen i vårhveden er kraftigere i oktober såningen sammenlignet med april. I oktober såningen er der dannet 1,6 aks pr. plante, og april såningen giver 1 aks pr. plante, resultatet er en forskel på godt 100 aks pr. m 2. Derudover øges tusindkornsvægten med 4 gram ved såning i oktober. Det større udbytte ved efterårssåningen kan således forklares med større aks og flere aks pr. m 2. Vårhveden sået i foråret har i to af forsøgene været angrebet af bygfluens larve, hvilket bidrager til merudbyttet for efterårssåning. I det vestjyske forsøg er også novembersåningen angrebet af bygfluer, og det gælder både vinter- og vårhvede, mens oktober såningen går næsten helt fri af angreb. Det viser, at vinterhvede formentlig er ligeså modtagelig for bygfluens anden generation som vårhvede. Grunden til at vinterhveden ikke angribes af anden generation bygfluer, er dens tidlige udvikling sammenlignet med vårhvede. Vårhvede kan undslippe angreb af bygfluen, hvis den etableres i oktober - november, hvorved skridningen fremrykkes med 12 til 18 dage. TABEL 6. Etablering af vår- og vinterhvede i efteråret og vårhvede i foråret. (H3, H4, H5, H6) Vårhvede Sort Udbytte, hkg Protein, pct ts Kvælstof i kerne, kg Planter pr. m 2 Aks pr. m 2 Tusindkornsvægt, g B november 3 forsøg Alondra 65,8 10, ,9 24. maj A oktober Harenda 64,7 10, ,3 24. maj KWS Lili 2) 72,0 10, ,7 26. maj Benchmark 2) 69,6 9, ,6 28. maj Harenda 56,5 11, ,1 26. maj KWS Lili 2) 61,1 10, ,8 28. maj Alondra 58,8 10, ,5 25. maj Benchmark 2) 61,0 10, ,5 30. maj C april Alondra 49,4 11, ,3 5. juni Harenda 44,2 11, ,0 5. juni Gennemsnit af såtid A Vårhvede 65,2 10, ,6 Vinterhvede 70,8 10, ,6 B Vårhvede 57,7 11, ,8 Vinterhvede 61,0 10, ,6 C Vårhvede 46,8 11, ,6 LSD sort ns / ns 3) LSD såtid 6,3 / ns 3) LSD sort x såtid ns / ns 3) To forsøg, derfor er udbytte og proteinindhold beregnet med LSMEANS. 2) Vinterhvede. 3) Der er lavet to statistiske analyser: vårhvede såtid A, B og C / vinter- og vårhvede såtid A og B. Skridning, dato VÅRHVEDE Dyrkning 121

123 BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Ny sort klarer sig godt Landsforsøgene med sorter af markært omfatter i 2018 otte sorter. Det er en mindre end i Udbytterne er generelt lave i årets forsøg, det højeste udbytte, 44,1 hkg., er høstet i sorten Kameleon, der deltager i Landsforsøgene for første gang. Den giver 3 procent mere end målesortsblandingen, der har bestået af sorterne Epso, Ingrid og LG Auris. LG Auris har i 2018 afløst Ragtime. Et væsentligt element ved valg af ærtesort er et højt og stabilt udbytte gennem flere års afprøvning. I tabel 1 ses forholdstallene for udbytte i de seneste fem års landsforsøg. Kun tre af de seks anlagte forsøg med sorter af markært giver brugbare resultater i I målesortsblandingen er der i gennemsnit høstet 42,9 hkg.. Det er et fald på 5,1 hkg. i forhold til 2017, og man skal helt tilbage til 2009 for at finde et lavere udbytte i årets landsforsøg. Udbyttet i måleblandingen varierer fra 35,2 til 48,2 hkg. i de tre forsøg, som indgår i tabel 2. Tabel 2 viser, at indholdet af råprotein varierer fra 22,6 procent i Manager til 22,0 i Mythic og Ingrid, proteinindholdet ligger på et lidt lavere niveau end i de to foregående år. Tusindkornsvægten varierer fra 281 g i sorten Ingrid til 232 g i Mythic og Bagoo. Tusindkornsvægten ligger i de fleste sorter på samme niveau som i Sorterne STRATEGI Vælg en sort af markært, der har: > > givet et højt udbytte i flere års forsøg > > en stor afgrødehøjde ved høst > > en kraftig vækst, som giver god konkurrence over for ukrudt TABEL 1. Forholdstal for udbytte i sorter af markært, Markært Blanding, hkg 47,1 51,9 46,1 48,0 42,9 Blanding Mythic Ingrid LG Auris Bagoo Manager KM 11 BK Ragtime : Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid; 2016: Avenger, Eso, Ingrid; 2017: Avenger, Eso, Ingrid; 2018: Eso, Ingrid, LG Auris TABEL 2. Sorter af markært, landsforsøg (I Markært Plantehøjde v. fuld blomstring, cm Afgrødehøjde, cm Kar. f. lejesæd ved høst Dato for modenhed Udb. og merudb. hkg pr. ha Forholdstal for udbytte TKV, gram Pct. råprotein Antal forsøg Blanding 2) ,8 16/7 42, ,0 Kameleon ,7 15/7 1, ,1 Manager ,8 15/7 0, ,6 Mythic ,8 15/7 0, ,0 Ingrid ,7 15/7-0, ,0 LG Auris ,6 15/7-1, ,3 Bagoo ,0 16/7-1, ,1 Ragtime ,7 14/7-5, ,5 LSD 3,9 Skala fra 0-10, 0= ingen lejesæd 2) Eso, Ingrid, LG Auris er modnet allerede midt i juli, hvilket er næsten en måned tidligere end i Der er kun to dages forskel mellem den tidligste Ragtime og den sildigste Bagoo. Plantehøjden ved fuld blomstring varierer fra 80 cm i Bagoo til 61 cm i Ragtime. Afgrødehøjden ved høst er varierer mellem 38 cm i Ragtime og 53 cm i måleblandingen. En stor afgrødehøjde ved høst giver flere fordele, dels tørrer afgrøden hurtigere jo højere den er, dels giver en højere afgrøde mulighed for at sætte en højere stub ved høst. Udbyttestabilitet er en afgørende faktor ved valg af sort af markært. I tabel 3 ses de gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg. Hvis 122 BÆLGSÆD Markært, sorter

124 TABEL 3. Forholdstal for udbytte i sorter af markært, gennemsnit af to til fem års forsøg Markært Blanding, hkg 47,2 47,2 45,7 45,5 Blanding Ingrid Mythic LG Auris Bagoo 106 Manager : Alvesta, Audi, Casablanca, Ingrid; 2015: Alvesta, Equip, Eso, Ingrid; 2016: Avenger, Eso, Ingrid; 2017: Avenger, Eso, Ingrid; 2018: Eso, Ingrid, LG Auris TABEL 4. Markærtsorter, der har dækket over 1 procent af udsædssalget i 2018, tabellen viser deres procentvise andel af salget. Markært Tons i alt Javlo Ingrid Mythic Nitouche Eso Pinochio Atlas Sirius 1 Andre sorter man sammenholder tabel 1 og 3 kan man få et godt overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter. Tabel 4 viser, at der til høst 2018 er solgt godt tons udsæd af markært, heraf udgør salget af Javloudsæd 35 procent, det er formentlig næsten alt samme brugt i enten byg/ærteblandinger eller ren markært til helsæd. Blandt de sorter, der dyrkes til modenhed, har Ingrid og Mythic dækket det største areal. Hestebønne, sorter Nye spændende sorter på vej I årets landsforsøg med hestebønnesorter overgås målesorten Fanfare af fem nyere sorter. Det højeste udbytte i årets forsøg er høstet i Daisy, der giver 11 procent mere end målesorten, lige efter følger Capri og Stella, der giver henholdsvis 9 og 7 procent mere end målesorten. Der har deltaget 12 sorter af hestebønner i Landsforsøgene 2018, det er en mindre end i Tre sorter deltager i landsforsøgene for første gang, de tegner alle lovende. STRATEGI Vælg en hestebønnesort, der > > Har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg > > Modner så tidligt som muligt Udbyttet er en afgørende faktor ved valg af hestebønnesort, i tabel 5 ses forholdstallene for udbytte i Landsforsøgene med hestebønnesorter i de seneste fem år. Der er anlagt seks sortsforsøg i hestebønner, men årets udfordrende dyrkningsbetingelser har betydet, at der kun er kommet brugbare resultater ud af tre af forsøgene, se tabel 6. Sorten Fanfare er målesort i landsforsøgene for femte gang i Der er kun høstet 31,8 hkg i gennemsnit af årets forsøg. Det er et fald på 51,8 TABEL 5. Forholdstal for udbytte i hestebønnesorter 2014 til 2018 Hestebønne Fanfare, hkg 51,5 58,5 62,3 83,3 31,8 Fanfare Fuego Boxer Vertigo Lynx Tiffany Daisy Stella Birgit Capri 109 Victus 102 Apollo 101 Målesort: Fanfare. TABEL 6. Sorter af hestebønne, landsforsøg (I2) Hestebønne v. høst, cm Dato for Dato f. beg. blomstring Plantehøjde modenhed hkg pr. ha Udb. og merudb., Forholdstal for udbytte TKV, g Pct. råprotein Antal forsøg Fanfare 1/6 80 6/8 31, ,0 Daisy 1/6 83 9/8 3, ,0 Capri 1/6 79 8/8 2, ,3 Stella 2/6 80 8/8 2, ,4 Victus 31/5 75 6/8 0, ,4 Apollo 1/6 78 9/8 0, ,0 Lynx 2/ /8-0, ,1 Fuego 31/5 73 9/8-0, ,5 Tiffany 3/6 80 9/8-1, ,5 Boxer 1/6 78 9/8-1, ,4 Vertigo 1/6 76 9/8-1, ,6 Birgit 2/6 79 9/8-2, ,5 LSD 2,2 BÆLGSÆD Hestebønne, sorter 123

125 hkg eller 62 procent i forhold til 2017 udbyttet. Udbyttet i Fanfare har varieret mellem 23,7 og 45,3 hkg i årets tre forsøg. Indholdet af råprotein ligger ca. to procentpoint lavere end i Det højeste råproteinindhold på 27,5 procent i årets forsøg er målt i Birgit, det laveste på 26,1 i sorten Lynx, se tabel 6. Tusindkornsvægten varierer fra 577 g i Vertigo til 479 g i Tiffany. I de fleste sorter ligger tusindkornvægten g lavere end i Denne forskel er med til at forklare en væsentlig del af udbytteforskellen mellem 2017 og Modenhedsdatoen er afgørende i hestebønner, jo tidligere jo bedre. De tidligste sorter, Fanfare og Victus er modnet allerede 6. august i årets forsøg, og den sildigste sort, Lynx, er modnet fem dage senere 11. august. Det gælder for alle sorter, at de er modnet mere end en måned tidligere end i Plantehøjden varierer fra 83 cm i Daisy til 73 cm i Fuego, hvilket næsten er en halvering i forhold til Der er ingen hvidblomstrede sorter i årets forsøg, og derfor heller ingen sorter med et lavt tanninindhold. Det blev tidligere tillagt stor betydning ved fodring af grise. Men de seneste års forsøg med fodring af grise med iblanding af hestebønner i svinefoderet har vist, at tanninindholdet ikke ser ud til at have væsentlig betydning for svinenes foderudnyttelse. Der er ikke konstateret væsentlige sygdomsangreb i årets forsøg. TABEL 7. Forholdstal for udbytte i sorter af hestebønne, gennemsnit af to til fem år Hestebønner Fanfare, hkg. pr ha 57,5 59,0 59,1 57,6 Fanfare Boxer Vertigo Fuego Lynx Tiffany Daisy 103 Stella 102 Birgit 94 FOTOS: JOHN HANSEN, LANDBOSYD Gammauglens larve er polyfag og kan angribe mange forskellige plantearter. Larven optræder med års mellemrum med kraftigere angreb, og i 2018 sås angreb i bl.a hestebønner, roer og majs. Larven har 3 sæt gangvorter og bevæger sig meget karakteristisk ( måleragtig ). Farven er grøn eller brun med en gullig sidelinie og 6 lysere rygstriber. TABEL 8. Hestebønnesorter, der har dækket over 1 procent af udsædssalget til høst I tabellen ses sorternes andel i procent Høstår Tons i alt Fuego Boxer Vertigo Lynx 1 5 Taifun Fanfare Tiffany 1 Andre sorter Et højt og stabilt udbytte er afgørende ved valg af hestebønnesort. I tabel 7 ses de gennemsnitlige forholdstal for udbytte i de seneste to til fem års landsforsøg med hestebønnesorter. Når resultaterne i tabel 5 og 7 sammenholdes, får man et godt overblik over udbyttestabiliteten i de afprøvede sorter. Tabel 8 viser salget af udsæd af hestebønne til høst Øverste linje viser, at der er solgt ca tons eller mere end 50 procent mere i 2018 sammenlignet med Fuego har været den mest dyrkede sort siden 2014, og den har i 2018 tegnet sig for over 60 procent af det samlede salg af dansk certificeret udsæd. 124 BÆLGSÆD Hestebønne, sorter

126 Dyrkning af hestebønne Nedvisning og høst af hestebønne Ved dyrkning af hestebønner er den sene høst en af de største udfordringer, i normale år kan det være en udfordring at få høstet hestebønnerne inden midten af september måned. Tidligere høst vil sikre bedre vilkår for etablering af vinterhvede, som både kan nå at vokse tilstrækkeligt til inden vinter og samtidig optage en stor andel af det kvælstof, som hestebønner efterlader i jorden efter høst. I 2017 blev der derfor startet en forsøgsserie for at belyse den udbyttemæssige effekt af en relativt tidlig nedvisning af hestebønner. I planen skulle en nedvisning omkring 20. august sammenlignes med en nedvisning til normal tid, når ca. 75 procent af bælgene har skiftet farve til helt sort. I 2018 er forsøgsplanen justeret, så det tidligt nedvisnede led er behandlet i stadie Der er i 2018 anlagt seks forsøg, men der er kun opnået brugbare resultater i tre af forsøgene. Resultater og forsøgsplan fra forsøgene i 2018 samt gennemsnit at 2017 og 2018 forsøgene fremgår at tabel 9. TABEL 9. Nedvisning af hestebønner forud for høst. (I3, I4) Hestebønner Pct. råprotein Tusindkornsvægt, g. Udbytte, hkg. pr. ha Pct. vand v. høst Glyfosat, mg pr. kg Antal forsøg Nedvisning Høst 1. Ingen 16/8 26, ,9 20,7 2. 1/8 16/8 26, ,1 18,7 0,09 3. Ingen 26/8 25, ,0 18, /8 26/8 27, ,1 17,0 0,06 LSD ns Antal forsøg Nedvisning Høst 1. Ingen 2/9 27, ,0 22, /8 2/9 27, ,1 21,0 3. Ingen 12/9 27, ,1 21, /8 12/9 27, ,9 20,8 LSD ns I 2018 er led 2 nedvisnet allerede 1. august og høstet sammen med led august. Led 4 er nedvisnet 11. august og høstet sammen med led august. Der er ikke registreret forskel i de høstede udbytter ved de to nedvisningstidspunkter, og der er heller ikke konstateret forskelle i tusindkornsvægten. Der er en svag tendens til et lidt højere vandindhold i de to led, der ikke er nedvisnet. I 2018 forsøgene er prøver fra de nedvisnede led analyseret for indhold af glyfosat, som det fremgår af kolonnen yderst til højre i tabel 8, er der ikke fundet forskel i indholdet mellem de to nedvisningstidspunkter. I efteråret 2017 blev det planlagt at etablere fem forsøg med udsædsmængder i vinterhestebønner, der lykkedes grundet det meget fugtige efterår kun at etablere tre af forsøgene, som overvintrede fornuftigt, men den meget tørre vækstsæson gjorde, at der til høst ikke har været nogle af forsøgene, der har givet brugbare resultater. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES Ukrudtsbekæmpelse i hestebønne Resultaterne af fire forsøg med seks strategier for bekæmpelse af ukrudt i hestebønne er vist i tabel 10, hvor også behandlingerne er beskrevet. Behandlingerne før fremspiring i stadie er gennemført mellem 7 og 24 dage efter såning. I forsøgene har der været ukrudtsbestande på i gennemsnit 148 tokimbladede planter pr. m 2 og en variation fra 23 til 386 planter pr. m 2 i de fire enkeltforsøg. Den gennemsnitlige effekt af de seks strategier mod tokimbladet ukrudt varierer mellem 47 og 62 procent. Den lave effekt er en følge af tørken, som har betydet, at afgrøderne har være meget åbne og ikke i nævneværdig grad har konkurreret mod ukrudtet. Effekten mod agerstedmoder og vejpileurt er særligt lav. Mod spildraps er opnået bedst effekt i forsøgsled, hvor aclonifen indgår enten som Fenix eller i Novitron DAM TEC. Selv om effekterne af behandlingerne er lave og afgrødekonkurrencen lille, er dækningen af ukrudt ved høst klart mindre i behandlede forsøgsled. I gennemsnit af de behandlede forsøgsled varierer udbytterne i de fire forsøg fra 13 til 52 hkg. Der er sikre merudbytter for behandlingerne, men ikke statistisk sikre forskellige mellem disse. Midlerne er ret højt afgiftsbelagt, og nettomerudbytterne er derfor små, selv om merudbyttet i gennemsnit af alle forsøg og behandlinger er på 13 procent. Det gennemsnitlige merudbytte af alle behandlinger varierer fra -0,3 til 5,7 hkg i de fire enkeltforsøg. Nederst i tabel 10 ses det samlede resultat af forsøg efter samme forsøgsplan i 2017 og Effekten mod BÆLGSÆD Dyrkning af hestebønne / Ukrudt 125

127 TABEL 10. Ukrudtsbekæmpelse i hestebønner. (I5, I6) Hestebønner ukrudt pr. m 2 Der er ikke sikker forskel på udbyttet ved de forskellige behandlinger. I to af de kasserede forsøg har Harmony SX skadet afgrøden kraftigt. Legacy 500 SC har i nogle forsøg givet hvide prikker på bladene og i de to høstede forsøg er der tendens til en negativ påvirkning af udbyttet. Stadie Tokimbladet Tokimbladet i alt Raps Biomasse Agerstedmoder Storkenæb Fuglegræs Tvetand Snerlepileurt Vejpileurt Procent dækning i stub Græs Enårig rapgræs Tokimbl. ukrudt Hkg bønner forsøg Ubehandlet , l Fenix + 0,75 l Roundup Flex ,5-0,7 3. 0,75 l Fenix + 0,75 l Roundup Flex ,75 l Fighter ,3 0,5 4. 1,2 kg Novitron DAM TEC + 0,75 l Roundup Flex ,1 0, l Fighter l Stomp CS ,8 0,6 6. 0,75 l Roundup Flex 0,75 l Fighter l Stomp CS ,1 0,3 7. 0,4 l Fighter ,5 l Stomp CS 0,5 l Fighter ,5 l Stomp CS ,9-0,6 LSD 1-7 2, forsøg Ubehandlet , l Fenix + 0,75 l Roundup Flex ,5 0,3 3. 0,75 l Fenix + 0,75 l Roundup Flex ,75 l Fighter ,1 1,3 4. 1,2 kg Novitron DAM TEC + 0,75 l Roundup Flex ,1 0, l Fighter l Stomp CS ,3 1,1 6. 0,75 l Roundup Flex 0,75 l Fighter l Stomp CS ,7 0,9 7. 0,4 l Fighter ,5 l Stomp CS 0,5 l Fighter ,5 l Stomp CS ,7 0,2 LSD 1-7 2,5 Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal 100. Udb. og merudb. Netto -mer -udb. ukrudtet var højere i 2017, men til sammenligning er det stadig et lavere niveau end effektniveauet i eksempelvis korn. Fire forsøg med forekomst af storkenæb viser, at behandlinger, hvor Fighter 480 indgår, har den bedste effekt mod storkenæb. I gennemsnit af de to år har merudbytterne kunnet betale for behandlingerne med små nettomerudbytter. Tabel 11 viser resultaterne af tre forsøg, hvor forskellige doseringer og midler er afprøvet. Et forsøg er ikke høstet på grund af tørkepåvirkning. Afprøvningen af Harmony SX og Legacy 500 SC er en screening, da midlerne ikke er godkendte i hestebønner. Der er gennemført yderligere 3 forsøg, som på grund af henholdsvis tørke, uforudset stor kvikbestand og usikre resultater er stoppet eller kasseret. I forsøgsled 2 og 3 samt 4 og 5 er effekten ved højere dosis af henholdsvis Fenix og Fighter 480 en smule højere. Effekterne mod ukrudtet er i denne forsøgsserie også generelt lave. FOTO: OLE HARILD, BORNHOLMS LANDBRUG & FØDEVARER Tørken stoppede i løbet af maj-juni væksten af hestebønner og det bevirkede, at der blev god plads til ukrudtet. Effekten af ukrudtsmidlerne har derfor generelt været lavere end normalt. 126 BÆLGSÆD Ukrudt

128 TABEL 11. Stategi for ukrudtsbekæmpelse i hestebønner. (I7) Hestebønner Stadie Tokimbladet ukrudt pr. m 2 Tokimbladet i alt Agersted moder Biomasse Enårig rapgræs Procent dækning i stub Tokimbl. ukrudt Græs Udb. og merudb. Hkg kerne Vinterraps Vejpileurt Nettomerudb forsøg Ubehandlet ,8-2. 0,75 l Fenix + 0,75 l Roundup Flex ,5-0,1 3. 1,5 l Fenix + 0,75 l Roundup Flex ,3-3,1 4. 0,75 l Fenix + 0,75 l Roundup Flex 0,75 l Fighter ,5 l Fenix + 0,75 l Roundup Flex 0,5 l Fighter ,75 l Roundup Flex ,5 g Harmony SX 2) ,2-4, ,7-2, ,1-3,6 7. 0,05 l Legacy 500 SC + 0,2 l Centium 36 CS ,5-2,2 8. 0,1 l Legacy 500 SC ,0-2,6 9. 0,75 l Roundup Flex + 0,1 l Legacy 500 SC ,2-1,3 LSD ns Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal ) Tilsat 0,15 liter Agropol. Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angrebene af svampesygdomme i hestebønner var generelt meget svage som følge af den lange tørre sommer. Der er gennemført forsøg efter to forsøgsplaner med svampebekæmpelse i hestebønner. Se tabel 12 og 13. Angrebene af svampesygdomme var også meget svage i forsøgene. Der har været anlagt i alt 11 forsøg efter de to forsøgsplaner, men der er kun kommet brugbare resultater fra to forsøg. Det skyldes hovedsagelig tørkeskader i forsøgene. I tabel 12 ses resultaterne af et enkelt forsøg, hvor der er behandlet med forskellige svampemidler, ligesom effekten af to forskellige behandlingstidspunkter er belyst. Serenade, Propulse og Amistar Gold er pt. ikke godkendt til svampebekæmpelse i hestebønner. Serenade er et biologisk produkt, som indeholder bakterien Bacillus subtilis. Der er ikke opnået sikre merudbytter ved nogen af behandlingerne. I tabel 13 ses resultaterne af et enkelt forsøg efter en ny forsøgsplan. Udbytteniveauet er lavt. Angrebene af svampesygdomme har været meget svage, og der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. Der har også været udført 2 OnFarmforsøg ved LandboSyd med svampebekæmpelse. I det ene forsøg er der udført svampebekæmpelse med 0,25 liter Amistar + 0,5 liter Orius og effekten af iblanding af yderligere 0,5 liter Folicur Xpert er belyst. Der blev ikke opnået et merudbytte ved tilsætning af Folicur Xpert. I det andet forsøg er der udført svampebekæmpelse med 0,5 liter Folicur Xpert og effekten ved yderligere at tilsætte 0,25 liter Amistar + 0,5 liter Orius er belyst. Der blev opnået et sikkert nettomerudbytte for at tilsætte Amistar + Orius på 4,8 hkg. Se yderligere under forsøg løbenummer 002 og 003. Nederst i tabellen ses tidligere års resultater, hvor der har været angreb af svampesygdomme og været betaling for svampebekæmpelse. BÆLGSÆD Sygdomme 127

129 TABEL 12. Svampebekæmpelse i hestebønner. (I8, I9) Hestebønner Før 2. behandling Pct. dækning med Pct. grønt bladareal 3 uger efter 2. sprøjtning Pct. dækning med rust 6 uger efter 2. sprøjtning Pct. dækning med 26/6 30/7 6/8 rust Hkg kerne forsøg 1. Ubehandlet 0, ,2-2. 0,625 l Orius 200 EW 0, ,6 2,5 3. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW ,1-0,1 4. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG 0, ,5-3,9 5. 0,25 kg Signum WG + 0,31 kg Orius 200 EW 0,25 kg Signum WG + 0,31 l Orius 200 EW 0, ,3 1,1 6. 0,5 l Folicur Xpert 0,5 l Folicur Xpert 0, ,3-0, l Serenade ASO 2 l Serenade ASO 0, ,6-0,7 8. 0,5 l Propulse SE 250 0,5 l Propulse SE 250 0, ,2 0,0 9. 0,5 l Amistar Gold 0,5 l Amistar Gold 0, ,1 0,0 LSD ns forsøg 1. Ubehandlet 0,7 88 7,0 4,9 0,4 3, ,3 17,8 3,8 12,0 59,0-2. 0,625 l Orius 200 EW 0,3 93 3,7 2,9 0,3 2, ,9 13,9 2,9 8,1 3,3 2,2 3. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW ,7 2,5 0,5 2,2 76 9,1 9,7 1,9 4,9 6,4 4,2 4. 0,5 kg Signum WG 0,5 kg Signum WG ,0 2,6 0,4 1,7 79 7,2 10,2 2,5 3,8 7,9 3,5 LSD 3,1 Led 2 behandlet i stadie 65. Led 3 til 9 behandlet i stadie 65 og igen 2 uger senere. I er behandlet i stadie 61 hhv. i stadie 61 og 2 uger senere. Pct. grønt bladareal chokoladeplet chokoladeplet bladplet vikkeskimmel chokoladeplet bladplet vikkeskimmel Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte TABEL 13. Svampebekæmpelse i hestebønner. (I10) Hestebønner Før 2. behandling Pct. dækning med rust 14 dage efter sidste behandling Pct. dækning med rust Stadie Stadie Hkg kerne forsøg 1. Ubehandlet 0 0 0, ,7-2. 0,625 l Orius 200 EW 0 0 0, ,9 2,8 3. 0,625 l Orius 200 EW ,1 5,0 4. 0,31 l Orius 200 EW 0,25 l Amistar ,8 3,6 5. 0,50 l Amistar ,0 2,7 6. 0,50 l Propulse SE ,6 4,9 7. 0,625 l Orius 200 EW 0,625 l Orius 200 EW ,5 1,3 8. 0,31 l Orius 200 EW 0,31 l Orius 200 EW ,4 0,8 9. 0,625 l Orius 200 EW ,4 3,3 LSD ns Led 2 behandlet i stadie 61. Led 3 til 6 behandlet i 65. Led 7 til 8 behandlet i stadie 65 og igen 14 dage senere. Led 9 er behandlet 14 dage efter stadie 65 Pct. grønt bladareal chokoladeplet bladplet vikkeskimmel chokoladeplet bladplet vikkeskimmel Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte 128 BÆLGSÆD Sygdomme

130 Skadedyr > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES I tabel 14 ses resultaterne efter en ny forsøgsplan med skadedyrsbekæmpelse i hestebønner. Den tidlige behandling er rettet mod bladrandbiller, mens behandling omkring blomstring er rettet mod bladlus og bønnefrøbiller. Pirimor har kun effekt mod bladlus. I et forsøg har der været svage angreb af skadedyr. Der er opnået sikre merudbytter for behandling med Karate omkring blomstring, men der er ikke umiddelbart nogen forklaring herpå. Der har været gammauglelarver i forsøget, men med relativ svage angreb. I et forsøg med et relativt lavt udbytteniveau har der været meget kraftige angreb af bedebladlus. Ved en enkelt behandling i forsøgsled 3-5 er den bedste effekt og det højeste merudbytte opnået ved brug af Pirimor. En supplerende behandling med Karate i forsøgsled 6 har ikke hævet nettomerudbyttet yderligere. Primor må kun benyttes én gang pr. vækstsæson. Forsøget viser, at angreb af bladlus kan være meget tabsvoldende. Tørken har nok været med til at gøre tabene som følge af angrebene større. FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Larver af bønnefrøbiller på hestebønnebælg hhv. senere gnav på frøene. Der skal relativ kraftige angreb til for at nedsætte udbyttet og spireevnen. I to forsøg med lavt udbytteniveau har der været svage angreb af skadedyr, og der er ikke opnået sikre merudbytter for skadedyrsbekæmpelse. To yderligere forsøg er kasseret grundet for store variationer. Der er efter høst indsendt frøprøver fra alle forsøg til SE- GES til bedømmelse af gnav af bønnefrøbiller. Der har kun været svage angreb af bønnefrøbiller i alle forsøgene. Der skal relativ kraftige angreb til for at nedsætte udbyttet og spireevnen. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Bladrandbiller skader ved, at deres larver gnaver af de N-fikserende rodknolde. Der var kraftige angreb i flere marker, men relativ svage angreb i årets forsøg. Den varme, tørre sommer gav gode betingelser for opformering af skadedyr. I mange marker var der kraftige angreb af bladlus og især bedebladlus. I nogle marker optrådte også kraftige angreb af bladrandbiller. FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Kraftige angreb af bedebladlus fotograferet 27. juni. Billedet er fra forsøget med de store merudbytter for bekæmpelse i tabel 14. BÆLGSÆD Skadedyr 129

131 TABEL 14. Skadedyrsbekæmpelse i hestebønner. (I11, I12, I13) Hestebønner Stadie Bladrandbiller, pct. bortgnavet bladareal Bladlus, pct. angrebne planter Bladlus, karakter Bladrandbiller, pct. bortgnavet bladareal Bønnefrøbiller, pct. angrebne frø ved høst 30/4 ca 8/6 ca 22/6 ca 12/7 8/6 22/6 12/7 8/6 30/7 Hkg frø Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte forsøg. Svage angreb 1. Ubehandlet ,6 53,9-2. 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,25 kg Pirimor G ,9 0,0-2,7 3. 0,25 kg Pirimor G ,4 0,0-1,7 4. 0,2 l Mavrik Vita ,9 0,0-1,1 5. 0,3 kg Karate 2,5 WG ,3 3,6 2,3 6. 0,25 kg Pirimor G 0,3 kg Karate 2,5 WG ) ,7 1,9-1,1 7. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG ) ,5 5,5 2,9 LSD 2, forsøg. Kraftige bladlusangreb 1. Ubehandlet - 1 0, ,2 15,0-2. 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,25 kg Pirimor G , ,9 21,6 18,9 3. 0,25 kg Pirimor G ,4 25,6 24,0 4. 0,2 l Mavrik Vita ,4 15,6 14,5 5. 0,3 kg Karate 2,5 WG ,7 19,0 17,7 6. 0,25 kg Pirimor G 0,3 kg Karate 2,5 WG ) ,9 26,2 23,3 7. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG ) ,8 23,7 21,1 LSD 9, forsøg. Lavt udbytte og svage angreb 1. Ubehandlet - 3,1 0, ,6 21,3-2. 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,25 kg Pirimor G , ,9 0,6-2,1 3. 0,25 kg Pirimor G ,4 1,0-0,7 4. 0,2 l Mavrik Vita ,9 1,0-0,2 5. 0,3 kg Karate 2,5 WG ,3 1,0-0,3 6. 0,25 kg Pirimor G 0,3 kg Karate 2,5 WG ) ,7 1,8-1,2 7. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG ) ,5 2,0-0,6 LSD ns 0 = ingen bladlus, 10 = mange bladlus på alle planter 2) 14 dage efter stadie BÆLGSÆD Skadedyr

132 MARKFRØ > > BARTHOLD FEIDENHANS L, SEGES FOTO: CHRISTIAN SØNDERGAARD CHRISTENSEN, LANDBONORD Forsøgene i 2018 blev meget præget af vækstforholdene. Hundegræs TABEL 1. Delt vækstregulering og gødskning i hundegræs. DLF-FrøavlsFORSØG. (J1,J2) Hundegræs Bekæmpelse af agerrævehale i rødsvingel I samarbejde med DLF er i 2018 videreført en forsøgsserie, der blev indledt i 2016 for at belyse mulighederne for effektiv bekæmpelse af agerrævehale i rødsvingel. Agerrævehale er et stort problem ved dyrkning af rød- Behandlingstidspunkt Kar. for lejesæd d. 31/5 Udb. og merudb., kg frø Kar. for lejesæd d. 31/5 Udb. og merudb., kg frø forsøg 2 forsøg 1. 0,8 l Moddus M + 0,2 Agropol d. 5/5 0, , ,5 l Bell + 0,3 l. Comet pro d. 5/5 1, , l Cycocel 750 d. 20/4 0,0 58 0,0 90 0,8 l Moddus M + 0,5 l Bell + 0,3 l Comet pro d. 5/5 4. 0,8 l Moddus M + 0,5 l Bell + 0,3 l Comet pro d.5/5 0,0-20 0, ,2 l Moddus M + 0,5 l Bell + 0,3 l Comet pro d.5/5 0, , ,4 l Moddus Start d. 20/4 0,0 53 0, ,8 l Moddus M + 0,5 l Bell + 0,3 l Comet pro d.15/5 7. 0,4 l Moddus Start d. 20/4 1,0 98 0,1 88 0,8 l Moddus M + 0,2 l Agropol d.5/5 LSD ns 214 A 120 kg N, 444 kg NS 27-4 d. 15/ , B 140 kg N, 444 kg NS 27-4 d. 15/ ,2 62 LSD ns ns Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. Delt vækstregulering og gødskning i hundegræs I 2018 er der i samarbejde med DLF videreført en forsøgsserie, med delt gødskning om foråret kombineret med forskellige vækstreguleringsstrategier. Der er anlagt 2 forsøg i sorten Amba. Der er i efteråret tilført 60 kg kvælstof. I foråret er der tilført henholdsvis 120 og 140 kg kvælstof midt i marts måned. Resultaterne fremgår af tabel 1. Merudbytterne er i årets forsøg ikke statistisk sikre. Der er ingen sikre forskelle mellem de to kvælstofniveauer. Ved høst er der konstateret mest lejesæd i de led, der ikke er vækstreguleret. Den mindste lejesæd er konstateret i led 3 og led 10, hvor der er anvendt en kombination af Cycocel og Moddus M. De laveste udbytter er opnået i led 2 og 9, der ikke er vækstregulerede. På trods af vækstforholdene i 2018 viser resultaterne, at hundegræs skal vækstreguleres. Resultaterne tyder også på, at der kan findes alternative strategier til vækstregulering, når der bliver begrænsninger på doseringerne af trinexacpac-ethyl. Forsøgsserien vil blive videreført i Rødsvingel MARKFRØ Hundegræs / Rødsvingel 131

133 TABEL 2. Bekæmpelse af agerrævehale i rødsvingel. DLF-FrøavlsFORSØG (J3,J4) Rødsvingel I 2018 er der i det ene forsøg høstet signifikante udbytter høstet merudbytter ved at øge tildelingen af kvælstof fra 50 til 80 kg kvælstof. Det er i overensstemmelse med forsøgene I det andet forsøg i en 1. års mark er der ikke sikre merudbytter for at hæve kvælstofniveauet til 80 kg kvælstof. Baggrunden kan være det tørre forår, men også at kvælstofbehovet er forskelligt mellem 1. års og 2. års marker. Der er ikke opnået sikre merudbytter ved at øge kvælstoftildelingen yderligere til 110 kg kvælstof. Der er ikke høstet sikre mer- Behandlingstid Overflade, pct. dækning efter sidste behandling græsukrudt ekskl. kvik d. 6/6 agerrævehale rapgræs, enårig ved høst Ved høst pct. i frø rapgræs, enårig Udb. og merudb., kg frø Nettomerudbytte, kg. Overflade, pct. dækning efter sidste behandling græsukrudt ekskl. kvik d. 6/6 agerrævehale rapgræs, enårig ved høst Ved høst pct. i frø agerrævehale rapgræs, enårig Udb. og merudb., kg frø Nettomerudbytte, kg forsøg forsøg 1. Ubehandlet - 0 0,25 0 0, ,2 16 0,04 0,08 6, ,5 l Focus Ultra d. 25/ , ,2 1 0,2 0,09 1, ,7 l Agil 100 EC 2) d. 25/ , ,2 2 0,2 0,1 1, ,5 l Focus Ultra d. 25/ , ,2 1 0,2 0,06 0, ,5 l Focus Ultra d. 20/ ,5 l Focus Ultra d. 25/ , ,2 1 0,2 0,07 0, ,5 l Focus Ultra d. 15/ ,5 l Focus Ultra d. 25/ , ,2 1 0,2 0,08 0, l Focus Ultra d. 20/ l Focus Ultra d. 15/ ,2 l Topik 3) d. 15/ , ,5 l Focus Ultra d. 20/ ,7 l Agil 100 EC 2) d. 25/ , ,2 1 0,2 0,05 0, ,5 l Focus Ultra d. 15/ ,4 l Topik 3) d. 15/ ,4 0, ,5 l Focus Ultra d. 15/ LSD ns ns 96 Tilsat 0,5 l Dash. 2) Tilsat 0,2 l Agropol. 3) Tilsat 0,5 l Renol agerrævehale svingel, da frøene ikke kan renses fra frøvaren. Der har i 2018 været anlagt 2 forsøg i serien. Desværre blev kun det ene forsøg gennemført. Dette forsøg er anlagt i en 1. års mark af sorten Hastings udlagt i vårbyg. Der er registreret agerrævehaler i forsøget. I det tidlige forår er der konstateret agerrævehaler i led 7 og 9, hvor der er anvendt to doseringer af Topik i september måned. I de øvrige led, hvor der er anvendt Agil eller Focus ultra + additivet Dash om efteråret er der ikke konstateret rævehaler i det tidlige forår. Det kunne tyde på at Agil og Focus ultra er bedre løsninger mod agerrævehale end Topik. Årets resultater støtter tidligere års resultater, at når Focus ultra kun må anvendes en gang er den bedste løsning til bekæmpelse af agerrævehaler at starte om efteråret med 0,7 l Agil og så følge op næste forår i maj måned med 1,5 l Focus ultra + additivet Dash se led 8. Det skal understreges at forsøgene ikke viser omfanget af eventuel resistens hos agerrævehalen. For at hindre udbredelsen af resistens hos rævehaler er det vigtigt at sædskiftet inddrages i bekæmpelsesstrategien. Resultaterne fremgår af tabel 2. Vækstregulering og delt gødskning i rødsvingel I 2017 er der i samarbejde med DLF indledt en forsøgsserie for at undersøge forskellige gødningsstrategier og kvælstofniveauer i rødsvingel og en eventuel sammenhæng mellem kvælstofniveau og behovet for vækstregulering. Denne forsøgsserie er fortsat i 2018, hvor der er anlagt 2 forsøg. De er anlagt i sorten Maxima. Det ene i en 2. års mark og det andet i en 1. årsmark udlagt i vårbyg. Der er afprøvet 3 gødningsniveauer i foråret, henholdsvis 50, 80 og 110 kg kvælstof og en splittildeling af de 80 og 110 kg kvælstof. Gødningsstrategien er kombineret med 3 niveauer af vækstregulering og en splitbehandling. Se tabel MARKFRØ Rødsvingel

134 TABEL 3. Vækstregulering og delt gødskning i rødsvingel. DLF- FrøavlsFORSØG (J5) Rødsvingel Stadie Kar. for lejesæd st Kar. for lejesæd st Kar. for d. 31/5 lejesæd Udb., kg frø 2018, 2 forsøg Faktor 1: 1. Ubehandlet ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M ,6 l Moddus M ,4 l Moddus Start ,8 l Moddus M ,4 l Moddus Start ,2 l Moddus M LSD1: ns Faktor 2: 50 kg N 1/ kg N 1/ kg N 1/ kg N d. 1/ kg N d. 20/ kg N d. 1/ kg N d. 20/ LSD2 ns Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. TABEL 4. Sygdomsbekæmpelse i rødsvingel. DLF-FrøavlsFOR- SØG. (J6) Rødsvingel Behandlingstidspunkt Pct. dækning med med rust stadie 85 meldug bladplet Udb. og merudb., kg frø pr. ha Nettomerudb., kg. pr. ha forsøg 1. Ubehandlet ,75 l Viverda d. 1/ ,75 l Viverda d. 1/ ,75 l Viverda d. 15/ ,75 l Viverda d. 15/ ,75 l Viverda d. 1/ ,75 l Viverda d. 15/ ,75 l Viverda d. 1/ ,75 l Viverda d. 15/ ,75 l Viverda d. 15/ ,75 l Viverda d. 15/ LSD ns ns LSD led 2-10 tilsat 0,75 l Ultimate S udbytter for at dele kvælstoffet uanset kvælstofniveau. Årets resultater viser ingen sikker sammenhæng mellem kvælstofniveau og behovet for vækstregulering. I forsøgene er den optimale vækstregulering 1,2 l Moddus M + 0,2 l Agropol. Der er ikke opnået sikre merudbytter for at dele vækstreguleringen. Det skal understreges at den maksimalt tilladte dosering af Moddus M er 0,8 l. Når der i forsøgene anvendes højere doseringer er det for at undersøge udbyttepotentialet i rødsvingel. 2 års forsøg har vist at rødsvingel af sorten Maxima bør tilføres 80 kg kvælstof om foråret og vækstreguleres med 0,8 l Moddus M eller tilsvarende produkt pr. ha. Hvis det vurderes at der er et større behov for vækstregulering skal der vælges produkter uden indhold af trinexacpac-ethyl for ikke at overskride den maksimale dosering af trinexacpac-ethyl. Sygdomsbekæmpelse i rødsvingel om foråret I 2018 er der i samarbejde med DLF videreført en forsøgsserie, der belyser, om der er behov for at bekæmpe sygdomme i rødsvingel. Rødsvingel anses normalt for meget robust over for sygdomsangreb, men i de senere år er der konstateret symptomer på bladene, der kunne tolkes som bladplet - lignende. I 2018 er forsøgene anlagt i sorterne Calliope og Kolossos. I 2018 er alle led vækstreguleret med 0,8 l Moddus M. Årets resultater er gengivet i tabel 4. I 2018 forsøgene er der konstateret svage sygdomsangreb efterår og vinter, medens der ikke er konstateret angreb forår og sommer. Alle led er behandlet med midlet Viverda. Der er anvendt 0,75 l enten efterår eller forår samt i kombination efterår/forår og i led 8 som to behandlinger forår. Uanset strategi er der i 2018 ikke opnået sikre merudbytter for behandlingerne. De senere års forsøg med svampebekæmpelse i rødsvingel viser meget varierende resultater. Der kan være god økonomi i en behandling i maj/juni måned, hvis man konstaterer angreb i marken. Afpudsning og vækstregulering i rødsvingel I 2018 er der i samarbejde med DLF indledt en forsøgsserie i rødsvingel med afpudsningsstrategien om efteråret og vækstregulering om foråret. Forsøgene er udført i 2. års marker i sorten Maxima. Afpudsningen blev udført i to højder, enten 7 eller 15 cm. Resultaterne og forsøgsdesign fremgår af tabel 5. Som gennemsnit af de to forsøg er der ingen sikker sammenhæng mellem afpudsningsstrategi om efteråret og vækstregulering om foråret. Merudbytterne i de to startegier er på samme niveau. Der er positive merudbytter for alle strategier af vækstregulering. Selvom de ikke er signifikante skal rødsvingel vækstreguleres om foråret. MARKFRØ Rødsvingel 133

135 TABEL 5. Afpudsning og vækstregulering i rødsvingel. DLF- FrøavlsFORSØG. (J7) Rødsvingel Behandlingstidspunkt Kar. 3) for lejesæd d. 6/6 Udb. og merudb., kg frø forsøg 1. Ubehandlet ,4 l Moddus M + 0,2 l Agropol 15/ ,8 l Moddus M + 0,2 l Agropol 15/ ,2 l Moddus M + 0,2 l Agropol 15/ ,4 l Moddus Start 1/ ,4 l Moddus M + 0,2 l Agropol 15/ ,4 l Moddus Start 1/ ,8 l Moddus Start + 0,2 l Agropol 15/ Ubehandlet 2) ,4 l Moddus M + 0,2 l Agropol 2) 15/ ,8 l Moddus M + 0,2 l Agropol 2) 15/ ,2 l Moddus M + 0,2 l Agropol 2) 15/ ,4 l Moddus Start 1/ ,4 l Moddus M + 0,2 l Agropol 2) 15/ ,4 l Moddus Start 1/ ,8 l Moddus Start + 0,2 l Agropol 2) 15/ LSD ns 7 cm afpudsning 10/ ) 15 cm af pudsning 10/ ) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. Det største merudbytte ved begge afpudsningshøjder er opnået hvor der er anvendt 1,2 l Moddus M en gang. Denne dosering er ikke længere tilladt, så hvis man har en afgrøde der har behov for vækstregulering med mere end 200 g Trinexacpac-ethyl pr ha svarende til 0,8 l Moddus M skal der supleres med midler med andre aktivstoffer som f.eks. Cycocel. I 2018 er der modsat tidligere år ikke merudbytter for at dele vækstreguleringen. Baggrunden herfor skal måske findes i vækstforholdene Forsøgsserien fortsættes Italiensk rajgræs Vækstregulering og sygdomsbekæmpelse i italiensk rajgræs betaler sig Forsøgsserien er videreført i 2018 i samarbejde med DLF. Der er anlagt to forsøg, med vækstregulering og sygdomsbekæmpelse i italiensk rajgræs til frø Forsøgene er gødet med 120 kg kvælstof sidst i april. Resultaterne fremgår af tabel I 2018 er der kun konstateret svage angreb af meldug og kronrust i forsøgene. I 2018 er der ligesom de tidligere år registreret pæne merudbytter for behandlingerne. De største merudbytter skyldes vækstregulering, men der er også merudbytter for svampebekæmpelsen. Sammenlign led 1 og led 5. De største og statistisk sikre merudbytter er opnået i led 3 og led 7 hvor der er anvendt 0,8 l Moddus M og bekæmpet sygdomme. Der er ved registreringerne sidst i maj været begyndende lejesæd i led 1. I de led der er vækstreguleret har der været en god effekt af behandlingerne. Forsøgene er nu gennemført i 3 år og de viser, at Italiensk rajgræs skal gødes med 120 kg kvælstof pr ha sidst i april måned og skal vækstreguleres med 0,8 l Moddus M + 0,2 l Agropol. Hvis der konstateres sygdomsangreb i afgrøden skal de bekæmpes med et bredvirkende svampemiddel i tilpasset dosering TABEL 6. Vækstregulering og svampebekæmpelse i italiensk rajgræs. DLF-FrøavlsFORSØG (J8,J9) Italiensk rajgræs Kar. for lejesæd, d. 31/5 % dækning d. 31/5 Meldug Udb. og merudb., kg frø Nettomerudb., kg pr. ha Kar. for lejesæd, d. 31/5 % dækning d. 31/5 Meldug forsøg forsøg 1. Ubehandlet 5 0,04 0, ,03 0, ,4 l Moddus M + 0,2 l Agropol 2 0,02 0, ,02 0, ,8 l Moddus M + 0,2 l Agropol 1 0,02 0, ,04 0, ,2 l Moddus M + 0,2 l Agropol 1 0,04 0, ,02 0, ,5 l Bell + 0,1 l Comet Pro 3 0,02 0, ,5 0,03 0, ,4 l Moddus M + 0,5 l Bell + 0,1 l Comet Pro 3 0,03 0, ,6 0,02 0, ,8 l Moddus M + 0,5 l Bell + 0,1 l Comet Pro 1 0,02 0, ,8 0,02 0, ,2 l Moddus M + 0,5 l Bell + 0,1 l Comet Pro 1 0,02 0, ,7 0,03 0, LSD Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. Alle behandlinger er udført i afgrødens stadie 49 Grundbehandling: 120 kg N medio april. Bladplet Kronrust Bladplet Kronrust Udb. og merudb., kg frø Nettomerudb., kg pr. ha 134 MARKFRØ Italiensk rajgræs

136 Engrapgræs Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs I samarbejde med DLF er der i 2018 videreført en forsøgsserie med bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs. Der er i 2018 gennemført 1 forsøg i serien i sorten Julius. I forsøgsplanen 2018 indgår Kerb 400 SC ikke. I stedet indgår to led hvor en vinterbehandling med Reglone er kombineret med en forårsbehandling med Hussar Plus OD. Hussar Plus OD indeholder de samme aktivstoffer som i Atlantis OD men i andre koncentrationer. Resultaterne fremgår af Tabel 7 hvor der også er en sammenstilling med tidligere års forsøg. Atlantis OD der er afprøvet i led 2 og 3 med en efterårsanvendelse giver i årets forsøg ikke skade på afgrøden vurderet i april måned. I 2017 medførte den højeste dosering på 0,8 l pr ha skader på afgrøden. Atlantis giver i de afprøvede doseringer en god bekæmpelse af en-årig og alm. rapgræs og har også i renseprøverne fra forsøget givet en betydelig renere frøvare. Reglone giver i årets forsøg en god bekæmpelse af en-årig og alm. rapgræs. Midlet har også pæn effekt på væselhale ved vurderingen i april måned. Se tabelbilaget (J10). Her viste Atlantis ingen effekt. Der er i årets forsøg ingen forskel på effekten af behandlingstidspunkterne med Reglone. Ved vurderingen i foråret er der tilsyneladende opnået en lidt bedre effekt af Reglone hvor det er anvendt en gang i forhold til en deling. Det skal pointeres at deling af Reglone ikke er tilladt. I led 7 og 8 er der behandlet i foråret med halv og hel dosering af Hussar Plus OD efter vinterens Reglone behandling. Behandlingerne med Hussar Plus OD har medfører en øget herbicidskade ved registrering midt i april, men denne skade har fortaget sig ved registreringen i maj måned. Alle behandlinger medfører et mindre indhold af ukrudtsfrø af en-årig og alm. rapgræs i frøvaren. 3 forsøg i 2 år viser at Reglone der ser ud til at blive forbudt har en god bred effekt på græsukrudt i engrapgræs. Forsøgene også vist at Atlantis kan være en løsning på bekæmpelsen af en-årig og alm. rapgræs, men ikke kan erstatte Reglone på nogle af de andre vigtige græsukrudtsarter. Efter to års forsøg er anbefalingen, at Reglone skal udbringes fra medio december til primo januar, når afgrøden er gået af vækst, arealet er uden sne og solen skinner. Finansieret af GUDP er der i 2018 startet en forsøgsserie, med bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs, der kan sikre en 00-kvalitet i frøvaren. 00-kvalitet vil sige en frøvare helt uden indhold af fremmede rapgræsarter. Der er i 2018 anlagt fire forsøg i serien. Vækstbetingelserne i 2018 medførte desværre at kun to forsøg kunne gennemføres til høst. De gennemførte forsøg ha været anlagt i sorterne Miracle og Balin. Miracle er kendt for at være ret følsom overfor ukrudtsmidler medens Balin anses for ret tolerant. Resultaterne fremgår af tabel 8. Alle behandlinger har givet et fald i indholdet af en-årig og alm. rapgræs i frøvaren. De største fald og dermed de bedste kvaliteter er opnået i de led hvor Reglone indgår. I led 4 hvor der er anvendt Atlantis OD både forår og efterår, er der også en reduktion i indholdet af de to ukrudtsrapgræsser, men behandlingen med Atlantis om foråret har givet alvorlige herbicidskader og medført et TABEL 7. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs DLF-FrøavlsFORSØG (J10,J1 Engrapgræs Behandlingstidspunkt Herbicidskade d. 10/4 Pct. dækning af jord d. 10/4 rapgræs, alm. Pct. i frø ved høst andet græsukrudt rapgræs, enårig rapgræs, alm. Udb. og merudb., kg frø kg Nettomerudbytte, Herbicidskade d. 10/4 Pct. dækning af jord d. 10/4 rapgræs, alm. Pct. i frø ved høst andet græsukrudt rapgræs, enårig rapgræs, alm. Udb. og merudb., kg frø Nettomerudbytte, kg forsøg forsøg 1. Ubehandlet ,7 0, ,8 2, ,4 l Atlantis OD d. 15/ , ,3 1, ,8 l Atlantis OD d. 15/ ,1 0, , ,07 1, l Reglone d. 2/ , , ,13 0,3 0 0,08 0, ,8 l Reglone d. 2/ ,2 l Reglone d. 16/ ,3 0, ,3 0 0,17 0, l Reglone d. 16/ , ,2 0, ,5 0 0,13 1, l Reglone d. 2/ ,07 l Hussar Plus OD 2) d. 2/ , ,1 0, l Reglone d. 2/ ,14 l Hussar Plus OD 2) d. 2/ , Tilsat 0,5 l Agropol 2) Tilsat 0,5 l Mero EC 80 MARKFRØ Engrapgræs 135

137 TABEL 8. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs (J12) Engrapgræs Behandlingstidspunkt Herbicidskade d. 10/4 Pct. dækning af jord d. 10/4 rapgræs, alm. andet græsukrudt Pct. i frø ved høst rapgræs, enårig rapgræs, alm. Udb. og merudb., kg frø Nettomerudbytte, kg forsøg 1. Ubehandlet ,31 0, ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,12 l Agril 100 EC d. 1/ ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,1 0, ,05 l Hussar Plus OD d. 5/ ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,12 l Agril 100 EC d. 1/ l Reglone 2) d. 3/ , ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,05 l Hussar Plus OD d. 5/ ,3 l Atlantis OD d. 15/ ,12 l Agril 100 EC d. 1/ l Reglone 2) d. 3/ ,1 0, ,3 l Atlantis OD d. 15/ ,3 l Atlantis OD d. 5/ l Stomp CS d. 1/ ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,12 l Agril 100 EC d. 1/ l Reglone 2) d. 3/ ,05 0, ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,05 l Hussar Plus OD d. 5/ l Boxer d. 1/ l Stomp CS d. 1/ ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,12 l Agril 100 EC d. 1/ , l Reglone 2) d. 3/ ,05 l Hussar Plus OD d. 15/ ,05 l Hussar Plus OD d. 5/ LSD ns ns Tilsat 0,5 l Mero EC 80 2) Tilsat 0,5 l Agropol meget stort udbyttetab. Atlantis OD er derfor ikke en mulighed i engrapgræs om foråret. De foreløbige resultater fra forsøgene viser at det kan blive særdeles svært at opnå 00-kvalitet i engrapgræs, med de herbicidløsninger vi har til rådighed i Danmark. Det viser også at det bliver meget vanskeligt at opnå den kvalitet hvis mulighederne for at anvende Reglone om vinteren forsvinder. Dyrkning af engrapgræs I samarbejde med DLF er der i 2018 startet en forsøgsserie, der skal belyse forskellige dyrkningsstrategiers betydning for udbyttet i engrapgræs. Der er i forsøgene lagt vægt på sygdomsbekæmpelse, vækstregulering og gødskning. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabelbilag (J13) Der blev kun gennemført et forsøg i sorten Balin. Der er ikke konstateret sygdomme i forsøget. Der er ved registreringerne i juni måned konstateret begyndende lejesæd i de ubehandlede led hvor der er gødet med 100 kg kvælstof pr ha om foråret og der ikke er vækstreguleret. Vækstreguleringen har mindsket lejesæden. Mest i de led hvor der er anvendt 0,8 l Moddus M. Vækstreguleringen har dog ikke givet signifikante merudbytter. Forsøgene vil blive søgt videreført. Sygdomsbekæmpelse og gødskning i engrapgræs I samarbejde med DLF er der i 2018 startet en forsøgsserie, med sygdomsbekæmpelse og tidlig tilførsel af kvælstof om efteråret i engrapgræs bliver belyst. Der blev gennemført et forsøg i sorten Miracle. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabelbilaget (J14). Der er kun konstateret svage angreb af rust i foråret. Det højeste udbytte er ved begge gødningsstrategier opnået hvor der er sygdommene er bekæmpet en gang i maj måned med 0,75 l Bell. Merudbytterne er imidlertid ikke statistisk sikre. Der er ikke merudbytter for at tildele ekstra 30 kg kvælstof pr ha tidligt efterår til engrapgræs. 136 MARKFRØ Engrapgræs

138 Strandsvingel Gødningsstrategier i strandsvingel I 2017 blev der startet en forsøgsserie med forskellige gødningsstrategiers betydning for udbyttet i strandsvingel. Der blev i efteråret 2017 anlagt 4 forsøg. Årets vækstbetingelser medførte desværre, at de opnåede resultater er behæftet med så stor variation, at de ikke kan anvendes. Alm. rajgræs Stigende mængder kvælstof til fodertyper af alm. rajgræs I 2018 er videreført en forsøgsserie med stigende mængder kvælstof til tetraploide fodertyper af alm. rajgræs for at belyse det optimale kvælstofniveau i den afgrødetype. Forsøgene er udført i sorterne Mathilde, Prana og Calibra Da der de tidligere år ikke er konstateret sikre sammenhænge mellem kvælstofniveau og vækstreguleringsstrategi indgår denne sammenligning ikke i forsøgsplanen Der er der i 2018 i Mathilde og Calibra anvendt en delt strategi med vækstregulering hvor der ved begyndende strækningsvækst er behandlet med 0,4 l Moddus Start pr ha fulgt op af 0,8 l Moddus M pr ha ved begyndende skridning. Sorten Prana er kun vækstreguleret en gang med 0,8 l Moddus Start pr ha. Det skal pointeres Kg merudbytte Optimal N-kurve (Lbnr. 004) Kg N/ ha Mathilde 001 Prana 003 Calibra 004 FIGUR 1. Stigende mængder kvælstof til fodertyper af alm. rajgræs. TABEL 9. Stigende mængder kvælstof til fodertyper af alm. rajgræs. (J15) Alm. rajgræs Tildeling Kar. for lejesæd d. 13/6 Udb. og merudb., kg frø forsøg 1. Ubehandlet Ved vækststart d kg N, NS Ved vækststart c kg N i NS Ved vækststart bc kg N i NS Ved vækststart ab kg N i NS Ved vækststart ab kg N i NS Ved vækststart a LSD 563 Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. at den samlede maksimalt tilladte dosering for Moddus M og Moddus Start er 0,8 l svarende til 200 gr trinexacpac-ethyl pr. vækstsæson. Resultaterne fra 2018 viser en meget fin sammenhæng mellem kvælstofniveau og merudbytte. Merudbytterne er statistisk sikre og det højeste udbytte er opnået i led 6 hvor der er gødet med 250 kg kvælstof. Det økonomiske optimum i årets forsøg ligger også højt, mellem 200 og 250 kg kvælstof. Se fig.1 Lejesædskarakteren er stigende med stigende kvælstofniveau. Der er i årets forsøg ingen forskel på om vækstreguleringen er delt strategi eller udført ad en gang. Tidligere års forsøg viser at det var en fordel at dele vækstreguleringen. Vækstforholdene i 2018 kan have påvirket årets resultater. Bemærk at forsøget i Prana, hvor der er vækstreguleret en gang er vandet. Kvælstofstrategier i alm. rajgræs Med baggrund i de øgede kvælstofnormer for alm. rajgræs er der i 2018 videreført en forsøgsserie med gødningsstrategiens betydning for udbyttet i alm. rajgræs. Forsøgene er udført i de tetraploide sorter Calibra, Polim, Mathilde og Double. Sidstnævnte er en tetraploid plænetype. I 2018 er der gødet med 170 og 200 kg kvælstof, som en engangstilførsel ved vækststart i led 1 og 2 og i starten af april måned i led 3 og 4. De samme mængder kvælstof er også blevet tildelt i en tredelt splitgødskning i marts, april og ved begyndende strækning (stadie Alle led blev vækstreguleret. Vækstforholdene i 2018 har medført at en meget stor variation i forsøgene. I gennemsnit af forsøgene er der ikke opnået signifikante merudbytter for behandlingerne, men i enkeltforsøgene er der i to af forsøgene opnået MARKFRØ Strandsvingel / Alm. rajgræs 137

139 TABEL 10. Kvælstofstrategier i alm. rajgræs. (J16) Alm. rajgræs Tildeling Kar. for lejesæd d. 12/6 Udb. og merudb., kg frø forsøg kg N, NS26-14, Goldstar, Fertiva Ved vækststart kg N, NS26-14, Goldstar, Fertiva Ved vækststart kg N, NS26-14, Goldstar, Fertiva d. 10/ kg N, NS26-14, Goldstar, Fertiva d. 10/ kg n, ns 26-14, Goldstar, Fertiva Ved vækststart 90 kg N,NS 26-14, Goldstar, Fertiva d. 10/ kg N, Goldstar, Fertiva d. 1/ kg n, ns 26-14, Goldstar, Fertiva Ved vækststart 110 kg N,NS 26-14, Goldstar, Fertiva d. 10/ kg N, Goldstar, Fertiva d. 1/ LSD ns Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. signifikante merudbytter for at hæve kvælstoftildelingen fra 170 til 200 kg kvælstof og i gennemsnit af de fire forsøg er det højeste udbytte opnået i led 4, hvor der er tildelt 200 kg kvælstof i starten af april. Det er i overensstemmelse med andre forsøg der tyder på, at der i 2018 har været god respons for kvælstof i alm. rajgræs. Der er i 2018 i lighed med 2017 ikke opnået merudbytter for at dele kvælstoffet, ligesom en deling ikke har mindsket lejesædskarakteren. I 2018 blev det på de fleste lokaliteter meget tørt efter midten af maj. Det kan have påvirket resultaterne af at dele kvælstoffet, fordi sidste deling ikke har kunnet udnyttes af planterne grundet det tørre vejr. Vækstregulering og gødskning i alm. rajgræs Der er i 2018 i samarbejde med DLF videreført en forsøgsserie med gødningsstrategier betydning i alm. rajgræs ved en øget kvælstoftildeling kombineret med forskellige vækstreguleringsstrategier. Der er blevet anlagt to forsøg, men på grund af stor variation der skyldes vækstforholdene har ingen af forsøgene givet brugbare resultater. Kun svage angreb af sygdomme i alm. rajgræs 2018 Registreringsnettet i alm. rajgræs blev fortsat i Konsulenter fra såvel DLBR som frøfirmaerne indrapporterede hver uge fund af sygdomme i udvalgte marker og sorter. I 2018 blev der kun konstateret moderate angreb af sygdomme i alm. rajgræs. Data fra 2018 sammenholdt med tidligere år fremgår af fig. 2 og Fig. 3. I 2018 har behovet for sygdomsbekæmpelse i alm. rajgræs været begrænset. Procent Procent marker med kronrust Uge nr FOTO: PETER WESTPHAEL, LANDBOLIMFJORD Tørken satte sit præg på forsøgene i alm. rajgræs FIGUR 2. Udviklingen af kronrust (procent marker) med forekomst i planteavls- og frøkonsulenternes registreringsnet i alm. rajgræs. I 2018 er der både registreret i behandlede og ubehandlede dele af marken. 138 MARKFRØ Alm. rajgræs

140 Procent Procent dækning med kronrust Uge nr FIGUR 3. Udviklingen af kronrust (procent dækning) i planteavls- og frøkonsulenternes registreringsnet i alm. rajgræs. I 2018 er der både registreret i behandlede og ubehandlede dele af marken. Vækstregulering i alm. rajgræs, typesorter I 2018 er videreført en forsøgsserie med vækstreguleringsstrategier i typesorter af alm. rajgræs. Der er blevet anlagt fire forsøg, men kun de tre blev gennemført. To forsøg i den diploide plænetype Esquire og et i den tetraploide sort Mathilde. Alle forsøg er gødet med 180 kg kvælstof og holdt fri for ukrudt, sygdomme og skadedyr. Resultaterne fremgår af tabel 11. Resultaterne er opdelt, så fodertyper og plænetyperne ses særskilt i 2018 og samtidig er der en tabel der viser resultaterne fra forsøgene I 2018 er der i to af forsøgene opnået signifikante udbyttetab ved at vækstregulere. De største tab er registreret i den tetraploide sort Mathilde. Kun i forsøget på Fyn, i sorten Esquire, er der opnået små og usikre positive merudbytter for vækstregulering. Disse resultater er ikke i overensstemmelse med tidligere års resultater, hvor der blev opnået positive signifikante merudbytter for at vækstregulere. Baggrunden for denne forskel skal tilskrives vækstforholdene. Under de vækstforhold, der var i TABEL 11. Vækstregulering i alm. rajgræs, typesorter (J17,J18,J19,J20) Alm. rajgræs Stadie Kar. for lejesæd, d. 5/6 Udb. og merudb., kg frø Nettomerudb., kg pr. ha Kar. for lejesæd, d. 7/6 Udb. og merudb., kg frø Nettomerudb., kg pr. ha Kar. for lejesæd, d. 5/6 Udb. og merudb., kg frø Nettomerudb., kg pr. ha Kar. for lejesæd, d. 5/ forsøg forsøg 2 forsøg diploide 1 forsøg tetraploide 4 forsøg diploide 4 forsøg tetraploide 1. Ubehandlet ,8 l Moddus M ,2 l Moddus M ,8 l Moddus Start ,4 l Moddus Start 15. april 0,4 l Moddus M ,6 l Moddus Start 15. april 0,6 l Moddus M ,4 l Moddus Start 15. april 0,8 l Moddus M ,8 l Moddus Start 0,8 l Moddus M ,4 l Moddus Start ,8 l Moddus M kg Medax Max ,5 l Medax Top ,5 l ammoniumsulfatopløsning ,8 l Moddus M ,4 kg Medax Max ,6 kg Medax Max ,6 kg Medax Max ,4 kg Medax Max ,75 l Medax Top ,5 l ammoniumsulfatopløsning kg Medax Max LSD ns ns ns ns ns ns 140 ns Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. Udb. og merudb., kg frø Nettomerudb., kg pr. ha MARKFRØ Alm. rajgræs 139

141 2018, burde den sene vækstregulering før skridning ikke være gennemført. På det tidspunkt sidst i maj var planterne allerede tørkestressede. På trods af usikkerheden på udbyttedata ser det fortsat ud til at Medax top og Medax Max kan have en meget kraftig virkning, specielt tidlig anvendelse ved begyndende skridning. Dette bør indgå i overvejelserne når der vækstreguleres. Produkterne er dog fortsat særdeles interessante i frødyrkningen, specielt når der er begrænsninger på mængden af anvendelsen af trinexacpac i frødyrkningen. Her kan Medax produkterne være et værdifuldt supplement. Forsøgene vil blive videreført for at klarlægge nye strategier. Flydende gødning til alm. rajgræs I 2018 er der startet en forsøgsserie med gødskning med fast og flydende gødning. Der er blevet gennemført tre forsøg i serien. To forsøg i sorten Mathilde og et i sorten Prana alle tetraploide typer. Forsøget i sorten Prana er vandet. Gødningsniveauet er i forsøget 190 kg kvælstof. Resultaterne og forsøgsplan fremgår af tabel 12. Der er i 2018 ikke opnået sikre merudbytter for nogen af behandlingerne i gennemsnit af de tre forsøg. Ser man på enkeltforsøgene, er der opnået sikre positive merudbytter i det vandede forsøg i sorten Prana. Her er det største udbytte og merudbytte opnået i led 4, hvor der er anvendt en delt gødskning med 160 kg kvælstof pr ha ved vækststart fulgt op af 30 kg kvælstof pr ha sidst i april. I forsøget i sorten Mathilde på Fyn er der til gengæld opnået sikre negative merudbytter i led 3 hvor der er anvendt en delt gødskning med 140 kg kvælstof pr ha ved vækststart fulgt op af 50 kg kvælstof sidst i april. Der er ingen sikre forskelle mellem de øvrige behandlinger i det forsøg. Ved at sammenligne led med fast gødning med led med flydende gødning er der ingen sikre forskelle. Den valgte gødningsstrategi har heller ikke påvirket lejesædskarakteren. Derimod er der god økonomi i at vande i Forsøgene bør gentages i et år med mere normale vækstbetingelser. FOTO: CHRISTIAN SØNDERGAARD CHRISTENSEN, LANDBONORD I 2018 kunne der registreres svidninger af den flydende gødning. TABEL 12. Flydende gødning til Alm. rajgræs. (J2 Alm. rajgræs Tildeling Kar. for lejesæd d. 11/6 Udb. og merudb., kg frø forsøg kg, 950 kg NS Dangødning, Agrotain Ved vækststart kg N, 704 kg NS 27-4 Ved vækststart kg N, 593 kg NS 27-4 Ved vækststart 50 kg N, 185 kg NS / kg N, 593 kg NS 27-4 Ved vækststart 30 kg N, 111 kg NS / kg N, 700 kg NS Dangødning, Agrotain Ved vækststart 50 kg N, 250 kg NS Dangødning, Agrotain 20/ kg N, 800 kg NS Dangødning, Agrotain Ved vækststart 30 kg N, 150 kg NS Dangødning, Agrotain 20/ LSD ns Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. 140 MARKFRØ Alm. rajgræs

142 SPINAT > > BARTHOLD FEIDENHANS L, SEGES Vækstregulering og gødskning i spinat til frøavl I 2018 er der blevet anlagt et forsøg med vækstregulering og gødskning af spinat til frøavl. Formålet har været at undersøge om spinat, i lighed med andre afgrøder reagerer positivt på vækstregulering og øget kvælstoftildeling. Der blev anlagt 2 forsøg men grundet vejrliget er det kun muligt at bruge resultaterne fra det ene forsøg. I det andet forsøg var data for usikre og variationen for stor. Data og forsøgsdesign fremgår af tabel M1. Resultaterne af forsøget viste ingen sikker sammenhæng mellem kvælstofniveau og vækstregulering, uanset midler og doseringer. Det højeste udbytte blev høstet i de led hvor der blev gødet med 140 kg kvælstof uanset vækstreguleringsmiddel og strategi. Resultaterne fra årets ene forsøg tyder ikke på at vækstregulering i spinat påvirker udbyttet positivt. Ligeledes tyder resultaterne med kvælstof på at spinat ikke giver merudbytter for at TABEL 1. Vækstregulering og gødskning i spinat til frøavl. (M Spinat Behandlingstidspunkt d. 26/ Kar. 3) for lejesæd Plantehøjde Sideskud Udb. og merudb., kg frø forsøg 1. Ubehandlet ,5 l Terpal 15/ ,5 l Cerone 5/ ,4 l Moddus M 15/ ,8 l Moddus M 15/ ,75 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsultat opløsning 15/ ,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsultat opløsning 1/ Ubehandlet 2) ,5 l Terpal 2) 15/ ,5 l Cerone 2) 5/ ,4 l Moddus M 2) 15/ ,8 l Moddus M 2) 15/ ,75 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsultat opløsning 2) 15/ ,5 l Medax Top + 0,5 l Ammoniumsultat opløsning 2) 1/ kg N, 704 kg NS 27-4 d. 1/ ) 140 kg N, 519 kg NS 27-4 d. 1/ ) Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. hæve kvælstofniveauet. Nærmere tværtimod. Udbyttet i led 1 i A parcellen er lavere end udbyttet i led 1 i B parcellen. Forsøgene vil ikke blive videreført. FOTO: XXXXXX XXXXXX Vækstregulering var ikke aktuel i spinat Sygdomsbekæmpelse i spinat I 2018 er fortsat en forsøgsserie startet i 2017, der er finansieret i et GUDP projekt. Forsøgsserien skal medvirke i udviklingen af en effektiv svampemiddelstrategi i spinat, der samtidig mindsker risikoen for udvikling af fungicidresistens hos sygdomme i spinat. I 2018 blev der anlagt 3 forsøg. Kun de to forsøg blev høstet. Vækstforholdene bevirkede at det sidste forsøg ikke kunne høstes. Planterne var så korte at de ikke kunne samles op på tilfredsstillende måde. I 2018 har der ikke været angreb af sygdomme i spinat. Det er meget usædvanligt og kan tilskrives vækstforholdene. Der er ikke registreret merudbytter for nogen af behandlingerne. Resultater og forsøgsdesign fremgår af tabelbilaget (M2). SPINAT 141

143 TABEL 2. Sygdomsbekæmpelse i spinat til frøavl (M2) Spinat % dækning d. 16/ Behandlingstidspunkt Gråskimmel Stemphylium Cladosporium sp Udbytte og merudbytte, kg frø pr. ha forsøg 1. Ubehandlet ,5 kg Signum WG d. 10/ ,5 kg Signum WG d. 22/ ,5 kg Signum WG d. 4/ ,5 kg Signum WG d. 16/ kg Switch 62,5 WG d. 10/ kg Switch 62,5 WG d. 22/ kg Switch 62,5 WG d. 4/ kg Switch 62,5 WG d. 16/ l Propulse SE 250 d. 10/ l Propulse SE 250 d. 22/ l Propulse SE 250 d. 4/ l Propulse SE 250 d. 16/ ,8 l Proline EC 250 d. 10/ ,8 l Proline EC 250 d. 22/ ,8 l Proline EC 250 d. 4/ ,8 l Proline EC 250 d. 16/ ,8 kg Cantus d. 10/ ,8 kg Cantus d. 22/ ,8 kg Cantus d. 4/ ,8 kg Cantus d. 16/ ,5 l Comet Pro d. 10/ ,5 l Comet Pro d. 22/ ,5 l Comet Pro d. 4/ ,5 l Comet Pro d. 16/ l Elatus Era d. 10/ l Elatus Era d. 22/ l Elatus Era d. 4/ l Elatus Era d. 16/ LSD ns kun registeret i ét forsøg Radrensning og båndsprøjtning i spinat til frøavl I 2018 er der igangsat en forsøgsserie der skal belyse mulighederne for at anvende mekanisk renholdelse mellem rækkerne i spinat kombineret med kemisk renholdelse i rækken. Forsøgsserien er finansieret af GUDP. Der blev i 2018 anlagt et orienterende forsøg for at få et indtryk af mulighederne. Vækstforholdene i 2018 bevirkede desværre at forsøget ikke kunne gennemføres efter forsøgsplanen. Der blev gennemført 2 radrensninger før det blev så tørt at de blev vurderet at yderligere behandlinger ikke ville have nogen effekt fordi der ikke var yderligere fremspiring af ukrudt. For resultater og forsøgsdesign henvises til tabelbilag M3. Forsøgsdata viser at det i 2018 med de gældende vækstforhold har været lige så effektivt og i nogen situationer bedre at radrense end at bredsprøjte. Den kemiske indsats har FOTO: OLAV HØGH VKST Med stadig færre pesticider til rådighed kan mekanisk renholdelse måske være en del af fremtiden. været påvirket af de tørre og varme vækstforhold hvor ukrudtsplanterne har udviklet et meget kraftigt vokslag der har nedsat effekten af behandlingerne. Det tørre vejr har samtidig medført at radrensningen har været meget effektivt. Ukrudtsplanterne er meget hurtig efter behandling tørret væk og har ikke haft mulighed for at genetablerer. Forsøgsserien vil blive videreført for at belyse mulighederne for mekanisk renholdelse også under andre vækstforhold end i SPINAT

144 RAPS Sorter, vinterraps > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Hybridsorten Artemis, der deltager i Landsforsøgene for første gang i 2018, giver det største udbytte i årets seks forsøg, hvor dens udbytte ligger 12 procent over måleblandingens. På de næste pladser kommer hybridsorterne RGT Guzzi og Amazzonite med et udbytte, der ligger syv procent over måleblandingens, herefter følger Smaragd, INV1030, Halyn og Hitaly, der alle ligger seks procent over måleblandingen. Sidste års topscorer linjesorten Butterfly kommer som nummer 11 med et merudbytte på 4 procent i forhold til målblandingen. Vinterrapssorter bør blandt andet vælges ud fra at de har givet et stort og stabilt udbytte igennem flere år. Tabel 1 TABEL 1. Oversigt over forsøg med vinterrapssorter Forholdstal for udbytte af frø af standardkvalitet Vinterraps Blanding Wembley DK Exalte SY Carlo DK Exclaim DK Exception Hasting Fencer Alabama Einstein V3160L Trezzor PT Inventer INV Architect Dariot Butterfly 2) INV Django 2) INV Zeland Smaragd Hitaly Halyn ES Momento Hillico DK Expansion Derrick 2) TABEL 1. Fortsat Vinterraps Armani RGT Jakuzzi Attraction Albrecht Horigin Schiller DK Expedient Sparrow Lasse Angelico Atora Dualis Penn Pangea Kraft Hamilton Walker Alezzan SY Alibaba Artemis 112 Amazzonite 107 RGT Guzzi 107 RGT Quizz 105 SY Florian 105 SY Iowa 104 Temptation 104 Aspect 103 DK Exsteel 103 DK Exlamia 103 Arkansas 102 George 102 Sherman 102 DK Exlibris 101 Dynamic 101 Alasco 100 Finale 100 PT DK Exstar 99 DK Exclamation 99 DK Exterrier 99 INV RGT Duzzend 99 Franklin 98 HRB PT Crome 97 Croozer 97 PT Maxwell 96 INV Regate 93 SY Alix : Alabaster, Arazzo, Charger 2), Sesame 2) ; 2015: Alabaster, Arazzo, PT225, Sesame 2) ; 2016: Alabaster, Arazzo, Einstein, PT225.; 2017: Arazzo, Einstein, Hasting, PT225; 2018: DK Exception, Einstein, PT256, Hasting 2) Linjesort RAPS Sorter, vinterraps 143

145 STRATEGI Vælg en vinterrapssort, der > > har givet et højt og stabilt udbytte af frø af standardkvalitet gennem flere års forsøg > > har en passende højde ved høst > > har en god modstandsevne mod sygdomme > > har et lavt indhold af glucosinolater og erucasyre > > passer til det ønskede såtidspunkt. viser forholdstal for frøudbytte af standardkvalitet i de seneste fem års landsforsøg med sorter af vinterraps. Der har deltaget ikke mindre end 80 sorter i årets landsforsøg med vinterrapssorter. Det er en stigning på 10 i forhold til I årets forsøg indgår der fem sorter med resistens eller tolerance overfor kålbrok, det er sorterne: Alasco, Crome, Croozer, Sy Alibaba og SY Alix, derudover deltager der tre sorter, Attraction, Aspect og Maxwll, der er resistente overfor rapsrødsot. Endelig er tre, Butterfly, Django og Derrick, linjesorter. I 2018 er alle sorter afprøvet i samme forsøgsserie, derfor kan alle udbytter og kvalitetsmålinger sammenlignes direkte. Der har været anlagt 9 forsøg til høst 2018, de udfordrende dyrkningsbetingelser har betydet, at der kun er opnået brugbare resultater i 6 af de anlagte forsøg. 33 af de afprøvede sorter har deltaget i landsforsøgene for første gang i 2018, og kun tre sorter har deltaget i forsøgene i fem år eller mere. Der er, som det store antal nye sorter i afprøvningen viser, stadig stor interesse for at afprøve og markedsføre lovende nye sorter i Danmark. Resultaterne udnyttes hurtigt af landmænd og sortsrepræsentanter, der målrettet går efter nye og lovende sorter. I 2018 er mere end 96 procent af de afprøvede sorter hybrider, hvor udsæden produceres ved at krydse en pollensteril linje med en pollenproducerende linjesort, der høstes kun frø af den pollensterile linje. Derved sikres det, at den producerede udsæd er krydsningsfrø, der både er fuldt fertil og har den forventede krydsningsfrodighed. Krydsningsfrodigheden kan ikke fastholdes, hvis det frø, der produceres på hybridsorterne sås ud igen. Det vil både være en overtrædelse af reglerne for brug af egen udsæd, og det vil give en meget uens mark. Siden år 2000 anvendes der en sortsblanding som målesort i vinterraps. I 2018 består den af de fire hybridsor- TABEL 2. Landsforsøg med sorter af vinterraps, 2018 (K1, K2, K3) Vinterraps Udbytte og merudbytte, hkg. standardkvalitet Øerne Jylland Hele landet Forholdstal for udbytte, standardkvalitet Hele landet Udb. og Pct. olie merudb. i tørstof hkg frø Antal forsøg Blanding 54,1 58,4 56, ,9 52,6 Artemis 8,9 4,1 6, ,3 5,4 RGT Guzzi 4,9 2,7 3, ,2 2,3 Amazzonite 3,5 4,0 3, ,0 2,1 Smaragd 3,5 3,8 3, ,1 2,1 INV1030 1,5 5,2 3, ,2 1,5 Halyn 2,0 4,4 3, ,1 2,5 Hitaly 5,9 0,5 3, ,8 2,7 SY Florian 5,6 0,6 3, ,8 2,2 ES Momento 4,8 0,9 2, ,9 2,1 RGT Quizz 3,6 1,6 2, ,9 1,3 Butterfly 2,9 2,0 2, ,0 0,8 Architect 5,2-0,5 2, ,7 1,4 Dariot 3,1 1,5 2, ,9 0,9 DK Exclaim 2,4 1,9 2, ,8 0,6 Temptation 2,4 1,8 2, ,2 0,7 SY Iowa 3,8 0,4 2, ,3 0,7 DK Exception 4,8-0,8 2, ,4 1,3 Aspect 2,6 1,0 1, ,3 0,6 RGT Jakuzzi 4,0-0,4 1, ,6 0,7 DK Exsteel 3,0 0,5 1, ,8 0,5 Hasting 0,8 2,7 1, ,4 0,3 Attraction 4,0-0,6 1, ,2 1,0 DK Exlamia 3,5-0,3 1, ,5 1,2 Hillico 1,7 1,4 1, ,4 0,7 Derrick 1,8 1,2 1, ,3 1,5 DK Expansion 1,3 1,7 1, ,7 0,2 Armani 1,3 1,6 1, ,3-0,2 Sherman 2,0 0,7 1, ,5 0,7 Albrecht 1,5 1,2 1, ,0 0,4 INV1077 0,7 1,7 1, ,8 0,0 Arkansas 3,8-1,5 1, ,8 0,7 George 0,8 1,3 1, ,6 0,2 Horigin 2,8-0,7 1, ,7-0,1 Schiller 0,6 1,3 1, ,0 0,0 DK Expedient 2,2-0,5 0, ,8-0,1 DK Exlibris 3,3-1,8 0, ,2 0,5 Dynamic 1,5-0,5 0, ,9-1,4 Sparrow 0,7 0,1 0, ,9-0,6 Django -2,2 2,9 0, ,2-0,7 Fencer -0,5 1,2 0, ,4-1,2 Angelico 2,1-1,6 0, ,2 0,0 INV1055-0,3 0,3 0, ,9-1,6 Atora 1,7-1,7 0, ,9-1,0 Alasco 1,9-2,1-0, ,3-0,8 Finale -0,3 0,0-0, ,9-0,4 Alabama -0,3 0,0-0, ,7-1,3 Einstein 0,7-1,0-0, ,3-0,8 PT275 0,0-0,3-0, ,4-0,9 Lasse -1,3 0,8-0, ,6-1,6 DK Exalte -0,3-0,3-0, ,2-1,0 DK Exstar 1,2-1,9-0, ,0-1,2 INV1165 0,8-1,5-0, ,7-1,1 DK Exterrier 1,5-2,4-0, ,8-0,6 fortsættes 144 RAPS Sorter, vinterraps

146 TABEL 2. Fortsat Vinterraps Udbytte og merudbytte, hkg. standardkvalitet Øerne Jylland Hele landet Vinterrapssorternes egenskaber I tabel 4 er i tabellen venstre del samlet en del af de dyrkningsegenskaber, der måles i landsforsøgene. Blomstringsdatoen varierer i 2018 fra 3. maj i en stor gruppe forholdsvis tidligt udviklede sorter til 8. maj i ES Momen- Forholdstal for Hele landet Udb. og Pct. olie merudb. i tørstof hkg frø Dualis -1,3 0,1-0, ,4-1,6 DK Exclamation -0,7-0,6-0, ,7-1,3 Wembley -1,6 0,2-0, ,8-1,7 RGT Duzzend 1,9-3,4-0, ,0-1,2 Franklin 0,3-2,1-0, ,2-0,9 Penn -1,0-0,9-0, ,0-1,7 Zeland -2,9 0,8-1, ,4-1,7 HRB 455-1,0-1,1-1, ,4-1,9 V3160L -2,5 0,3-1, ,9-2,4 Pangea -1,0-1,3-1, ,5-1,9 Trezzor -0,7-1,6-1, ,4-1,9 PT256-1,8-0,6-1, ,8-2,1 PT264-1,2-1,5-1, ,1-2,1 Kraft -1,1-1,6-1, ,8-2,1 Walker -2,6-0,4-1, ,1-1,5 PT281-1,5-1,4-1, ,5-1,9 Hamilton -0,3-2,9-1, ,4-2,3 Croozer 0,0-3,3-1, ,0-1,7 Inventer -2,2-1,2-1, ,5-2,6 Crome -2,0-1,9-2, ,7-2,6 SY Alibaba -2,1-1,9-2, ,2-2,5 SY Carlo -5,0 1,0-2, ,7-2,5 Maxwell -2,4-1,8-2, ,1-2,1 Alezzan -2,4-2,4-2, ,5-2,9 Regate -1,5-6,2-3, ,8-3,8 INV1044-2,3-5,7-4, ,0-4,5 SY Alix -5,0-3,1-4, ,6-4,5 LSD 4,3 3,4 2,9 2,6 DK Exception, Einstein, PT256, Hasting ter: DK Exception, Einstein, Hasting og PT256. I forhold til 2017 er Arazzo gledet ud og erstattet med DK Exception er tredje år, hvor der kun indgår hybridsorter i målesortsblandingen. Der er i gennemsnit af årets seks brugbare forsøg høstet 56,3 hkg i målesortsblandingen, det er overraskende nok 2,8 hkg mere end i I tabel 2 ses udbytterne i årets landsforsøg med vinterrapssorter omregnet til hkg. standardkvalitet og opdelt på øerne, Jylland og hele landet. Udbytterne på øerne ligger i 2018 i gennemsnit 4,3 hkg. lavere end i Jylland. Olieindholdet i procent af tørstof og udbyttet i hkg. pr. ha frø ses i tabel to i de to yderste kolonner til højre. Olieindholdet er i gennemsnit 1,5 procentpoint højere i 2018 forsøgene end i 2017 forsøgene, i de 47 sorter der har deltaget i forsøgene i begge år. Der er således også i forsøgene i 2018 høstet frø med en høj olieprocent. Supplerende forsøg med vinterrapssorter Der er igen i 2018 gennemført tre supplerende forsøg med vinterrapssorter. I forsøgene har deltaget 11 sorter, som også er med i Landsforsøgene. Resultaterne fremgår af tabel 3. De deltagende sorter er enten nyere og særligt lovende sorter eller det er lidt ældre sorter, som dækker en stor del af det dyrkede areal med vinterraps. Der anvendes samme sortsblanding, som i landsforsøgene. Den største forskel mellem de to afprøvninger er, at der i de supplerende forsøg ikke anvendes et Plot in plot design. Derfor kan der være en større naboeffekt i denne type af forsøg. Udbytteniveauet i de supplerende sortsforsøg ligger næsten 14 hkg. lavere end i landsforsøgene. I de tre forsøg varierer udbyttet i sortsblandingen fra 39,8 til 44,8 hkg.. Der er en tendens til at måleblandingen har klaret sig lidt bedre i de supplerende forsøg end i landsforsøgene, det ses ved at forholdstallene for udbytte generelt er lidt lavere i de supplerende forsøg. Hvis man ser på hvordan sorterne rangerer i forhold til hinanden ligger de fleste sorter i nogenlunde samme rækkefølge i begge afprøvninger, det gælder dog ikke DK Exalte, der klarer sig væsentligt dårligere i de supplerende forsøg end i landsforsøgene. TABEL 3. Supplerende forsøg med vinterrapssorter, (K4) Vinterraps udbytte, standardkvalitet Afgrødehøjde før skårlægning, cm Udbytte og merudb., hkg standardkvalitet Forholdstal for udbytte, standardkvalitet Pct. olie i tørstof Udbytte og merud. hkg frø 3 forsøg Blanding , ,4 39,1 DK Exclaim 147 3, ,7 3,0 DK Exalte 143 3, ,6 2,9 Architect 143 3, ,4 2,7 Hasting 140 2, ,3 2,5 DK Exception 141 2, ,3 1,8 Einstein 136 1, ,7 0,8 PT , ,3 0,8 Butterfly 2) 132 0, ,0 0,3 Fenc er 125-0, ,5-0,8 SY Alibaba 133-0, ,7-0,3 Wembley 138-1, ,5-1,2 LSD 3,0 2,7 DK Exception, Einstein, Hasting, PT256 2) Linjesort RAPS Sorter, vinterraps 145

147 to, PT264 og RGT Quizz. I forhold til 2017 er blomstringen startet næsten en uge senere i 2018, men samtidig er forskellen mellem sorterne reduceret fra 13 til 5 dage. Plantehøjden 14 dage efter blomstring varierer fra 167 cm i Artemis til 135 cm i INV1044, hvilket er i størrelsesordenen 25 cm lavere end i Afgrødehøjden ved høst, der sammen med karakteren for lejesæd viser, hvor meget afgrøden er sunket sammen hen mod høst er i 2018 på samme niveau som plantehøjden ved afsluttende blomstring, hvilket viser hvordan årets tørre vækstforhold har påvirket rapsplanternes vækst. Den største afgrødehøjde ved høst er målt til 173 cm i Artemis og den mindste er målt til 144 cm i SY Alibaba. Der er kun registreret meget begrænset lejesæd i årets forsøg, mest med karakteren 1,0 i ES Momento og INV1044 og mindst svarende til karakteren 0,5 i Halyn, DK Exterrier, Angelico, DK Exclaim, PT256 og Kraft. I de fem kolonner til højre i tabel 4 er samlet ekstra informationer om sorterne fra forædlere og anmeldere, disse informationer er ikke efterprøvet i forsøgene. Det ses, at en meget stor andel af sorterne ifølge anmelderne har den såkaldte skulpeopspringsresistens, der gør det mindre risikabelt at lade sorten står frem til høst, og dermed øger det mulighederne for at høste direkte. Racespecifik tolerance mod kålbrok findes i fem af de prøvede sorter, der er formentlig tale om at de alle fem har samme resistensgen. 11 af de afprøvede sorter har indbygget resistens mod rapsrødsot, som er en sygdom, der kan spredes med bladlus om efteråret. De to kolonner yderst til højre viser om anmelderne vurderer at sorterne er velegnede til tidlig eller sen såning. Sorter, som er egnet til tidlig såning, vil normalt udvikle sig forholdsvis langsomt i efteråret uden af have tendens til stængelstrækning. Sorter der er egnet til sen såning har en hurtigere udvikling om efteråret, men ofte en øget risiko for stængelstrækning, hvis de sås tidligt, og det samtidig bliver et mildt efterår. Et stabilt udbytte igennem flere års forsøg er en væsentlig egenskab ved valg af vinterrapssort. De gennemsnitlige forholdstal for udbytte af frø af standardkvalitet i de seneste to til fem års landsforsøg fremgår af tabel 5. Hvis disse resultater sammenholdes med resultaterne i tabel får man et godt overblik over sorternes udbyttepotentiale og udbyttestabilitet. TABEL 4. Vinterrapssorternes egenskaber, landsforsøgene 2018 og forædleroplysninger. (K Vinterraps Type af sort Dato for begyndende blomstring Ved høst Oplysninger fra forædler eller anmelder 2) Plantehøjde 14 dage efter afblomstring Afgrødehøjde, cm Lejesæd opsprings- Skulperesistens Racespecifik tolerance mod kålbrok Raps rødsot resistens tidlig såning Anbefalet til Antal forsøg Blanding 3) 5/ ,6 Alabama Hybrid 4/ ,7 Ja Ja Alasco Hybrid 6/ ,7 Ja Ja Ja Albrecht Hybrid 5/ ,6 Ja Ja Alezzan Hybrid 4/ ,7 Ja Ja Ja Amazzonite Hybrid 6/ ,7 Ja Ja Angelico Hybrid 5/ ,5 Ja Ja Ja Architect Hybrid 5/ ,6 Ja Ja Ja Ja Arkansas Hybrid 5/ ,7 Ja Ja Armani Hybrid 5/ ,6 Ja Ja Artemis Hybrid 6/ ,7 Ja Ja Aspect Hybrid 6/ ,7 Ja Ja Ja Atora Hybrid 5/ ,7 Ja Ja Attraction Hybrid 6/ ,7 Ja Ja Ja Ja Butterfly Linje 5/ ,7 Ja Crome Hybrid 4/ ,6 Ja Croozer Hybrid 3/ ,6 Ja Dariot Hybrid 5/ ,6 Ja Ja Derrick Linje 6/ ,6 Ja Django Linje 5/ ,9 Ja DK Exalte Hybrid 4/ ,8 Ja Ja DK Exception Hybrid 5/ ,6 Ja Ja sen såning fortsættes 146 RAPS Sorter, vinterraps

148 TABEL 4. Fortsat Vinterraps Type af sort Dato for begyndende blomstring Ved høst Oplysninger fra forædler eller anmelder 2) Plantehøjde 14 dage efter afblomstring Afgrødehøjde, cm Lejesæd opsprings- Skulperesistens Racespecifik tolerance mod kålbrok Raps rødsot resistens tidlig såning Anbefalet til sen såning DK Exclaim Hybrid 6/ ,5 Ja Ja DK Exclamation Hybrid 4/ ,6 Ja Ja DK Exlamia Hybrid 5/ ,7 Ja DK Exlibris Hybrid 4/ ,7 Ja Ja DK Expansion Hybrid 6/ ,7 Ja Ja DK Expedient Hybrid 4/ ,7 Ja Ja DK Exstar Hybrid 3/ ,6 Ja Ja Ja DK Exsteel Hybrid 6/ ,7 Ja Ja DK Exterrier Hybrid 5/ ,5 Ja Dualis Hybrid 4/ ,6 Ja Dynamic Hybrid 4/ ,6 Ja Ja Ja Einstein Hybrid 3/ ,7 Ja ES Momento Hybrid 8/ ,0 Ja Ja Ja Fencer Hybrid 4/ ,6 Ja Finale Hybrid 4/ ,7 Ja Franklin Hybrid 6/ ,8 Ja George Hybrid 4/ ,7 Ja Halyn Hybrid 6/ ,5 Ja Ja Hamilton Hybrid 5/ ,7 Ja Ja Hasting Hybrid 7/ ,6 Ja Ja Ja Hillico Hybrid 4/ ,7 Ja Ja Hitaly Hybrid 4/ ,6 Ja Ja Horigin Hybrid 5/ ,7 Ja Ja HRB 455 Hybrid 5/ ,7 Ja Ja INV1030 Hybrid 4/ ,7 Ja INV1044 Hybrid 3/ ,0 INV1055 Hybrid 3/ ,6 INV1077 Hybrid 4/ ,6 INV1165 Hybrid 4/ ,8 Ja Inventer Hybrid 4/ ,7 Ja Kraft Hybrid 5/ ,5 Ja Lasse Hybrid 4/ ,7 Ja Maxwell Hybrid 4/ ,6 Ja Ja Pangea Hybrid 5/ ,6 Ja Penn Hybrid 3/ ,7 Ja PT256 Hybrid 5/ ,5 Ja Ja Ja PT264 Hybrid 8/ ,7 Ja Ja Ja PT275 Hybrid 6/ ,7 Ja Ja PT281 Hybrid 5/ ,8 Ja Regate Hybrid 5/ ,9 RGT Duzzend Hybrid 4/ ,6 Ja RGT Guzzi Hybrid 6/ ,7 Ja RGT Jakuzzi Hybrid 5/ ,7 Ja Ja Ja RGT Quizz Hybrid 8/ ,6 Ja Ja Ja Schiller Hybrid 5/ ,6 Ja Sherman Hybrid 5/ ,7 Ja Smaragd Hybrid 4/ ,6 Ja Ja Sparrow Hybrid 3/ ,6 Ja SY Alibaba Hybrid 4/ ,7 Ja Ja SY Alix Hybrid 5/ ,7 Ja Ja SY Carlo Hybrid 3/ ,8 Ja Ja SY Florian Hybrid 5/ ,8 Ja Ja SY Iowa Hybrid 4/ ,6 Ja Ja Ja Temptation Hybrid 5/ ,7 Ja Ja Trezzor Hybrid 6/ ,6 Ja Ja V3160L Hybrid 5/ ,7 Ja Walker Hybrid 3/ ,7 Ja Ja Wembley Hybrid 3/ ,7 Ja Zeland Hybrid 3/ ,6 Ja Ja Skala 0-10, 10 helt i leje, 2) Disse informationer er oplyst af forædlere/anmelder og ikke efterprøvet i forsøg. 3) DK Exception, Einstein, PT256, Hasting RAPS Sorter, vinterraps 147

149 TABEL 5. Forholdstal for udbytte af standardkvalitet i vinterrapssorter, gennemsnit for to til fem år Vinterraps Blanding, hkg. 52,6 52,4 50,9 54,9 Blanding Wembley DK Exalte SY Carlo DK Exclaim DK Exception Hasting V3160L PT Einstein Trezzor Fencer Alabama Inventer Butterfly Django Dariot INV INV Architect INV Zeland Smaragd 107 Hitaly 105 Hillico 105 Derrick 104 Halyn 104 DK Expansion 104 Armani 103 Horigin 103 Albrecht 103 Lasse 102 Attraction 102 RGT Jakuzzi 102 Schiller 102 Kraft 101 DK Expedient 101 Pangea 101 ES Momento 101 Penn 101 Sparrow 100 Dualis 100 Alezzan 100 Atora 100 Angelico 100 Hamilton 99 SY Alibaba 96 Walker : Alabaster, Arazzo, Charger 2), Sesame 2) ; 2015: Alabaster, Arazzo, PT225, Sesame 2) ; 2016: Alabaster, Arazzo, Einstein, PT225.; 2017: Arazzo, Einstein, Hasting, PT225; 2018: DK Exception, Einstein, PT256, Hasting Dyrkning af vinterraps > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Etablering af vinterraps Etablering er den afgørende og mest kritiske fase ved dyrkning af vinterraps. Samtidig er der to tidsmæssige udfordringer. Den første er det forhold, at såvinduet for vinterraps er forholdsvis snævert, i de nordlige dele af landet skal vinterrapsen helst sås senest midt i august, og i de sydlige dele af landet skal såningen helst afsluttes senest omkring 25. august. Det betyder også at såningen falder sammen med høsten af mange andre afgrøder. De to forhold gør, at der er meget fokus på en hurtig og effektiv etablering. For at belyse mulighederne i fire forskellige etableringsmetoder blev der i efteråret 2016 påbegyndt en ny forsøgsserie. I forsøgene sammenlignes fire etableringsmetoder. Pløjning med efterfølgende såning med henholdsvis skiveskærssåmaskine og rotorharvesåmaskine, grubbesåning og såning ved bredspredning i forbindelse med harvning. Ved de to sidste metoder bliver der ikke pløjet. Der blev forsøgt anlagt fem forsøg i efteråret 2017, men kun tre af forsøgene har givet brugbare resultater. Tabel 6 viser i øverste halvdel resultatet af årets tre forsøg, og den nederste del viser resultatet af alle syv forsøg over de to år. Forsøgene er gennemført som storparcelforsøg, hvor parcellerne er afpasset efter bredden af det anvendte udstyr, høstparcellerne har varieret fra ca. 200 til ca m 2. Der er tilstræbt samme plantetal ved alle etableringsmetoder. Resultaterne i tabel 6 viser, at der er registreret lidt varierende plantetal ved de fire metoder, men forskellen kan skyldes forskel i indsåningen af maskinerne og er ikke nødvendigvis udtryk for en forskel i fremspiringsprocenten ved de fire såmetoder. Det er planlagt at etablere ca. 30 planter pr m 2, og plantetallet ligger generelt lidt over dette niveau. Det kan være med til at udviske eventuelle forskelle mellem de prøvede metoder. I 2017 blev variationen i plantetallet analyseret, og det viste en klart større variation i led 4 end i de tre andre. Denne forskel gik igen i alle forsøg. Den er registreret en signifikant forskel på hvor meget kvælstof, der er optaget i rapsens overjordiske plantedele om efteråret. Der er optaget mest kvælstof i de to led, hvor der er pløjet forud for såningen. Det antyder 148 RAPS Dyrkning af vinterraps

150 TABEL 6. Etablering af vinterraps, med og uden pløjning 2017 og (K5, K6) Vinterraps Planter pr. m 2 Optaget kg N, efterår Pct. olie i tørstof Udbytte. standardkvalitet, hkg Nettoudbytte, kr. 2) 3 forsøg Pløjet Skiveskærsåmaskine ,4 44, Pløjet Rotorharve ,4 44, Upløjet Grubbesåning ,2 44, Upløjet Bredspredning ,9 44, LSD 19 ns 7 forsøg 2017 og 2018: 1 Pløjet Skiveskærsåmaskine ,6 45, Pløjet Rotorharve ,6 45, Upløjet Grubbesåning ,5 45, Upløjet Bredspredning ,5 45, LSD 14 ns Målt i overjordiske plantedele. 2) Nettoudbytte efter korrektion for udgift til etablering, pløjning: 675 kr., skiveskærsåning: 475 kr., rotorharvesåning: 725 kr., grubbesåning: 775 kr og harvning og udspredning: 360 kr.. en hurtigere udvikling af rapsen om efteråret ved såning efter pløjning, men en del af forklaringen kan også være, at der mineraliseres mere kvælstof ved pløjning end i de to led uden pløjning. Der er høstet pæne, men også næsten ens udbytter uanset den anvendte etableringsteknik, det gælder både i årets forsøg og i gennemsnit af alle syv forsøg over de to år. Her skal det med i vurderingen, at der både i efteråret 2016 og 2017 har været gode muligheder for at afgrøderne kunne gro til, også marker der var måske lidt mere uensartet etableret. I figur 1 ses resultaterne for alle de syv gennemførte forsøg. Figuren viser, at der er opnået forholdsvis ensartede resultater i alle syv forsøg. Vinterrapsens efterårsudvikling En vigtig udfordring ved dyrkning af vinterraps er at sikre tilstrækkelig efterårsudvikling af afgrøden, uden at den FOTO: THOMAS WOHLLEBEN, CENTROVICE, FYN Billeder af det anvendte udstyr ved etablering af forsøget på Fyn. Øverst til venstre, forsøgsled 1: Horsch Focus 6TD. Øverst til højre, forsøgsled 2: Lemken Solitair 9. Nederst til venstre, forsøgsled 3: Heva, Sub tiller. Nederst til højre: Kverneland CLC pro. RAPS Dyrkning af vinterraps 149

151 60 Udbytte i syv forsøg med etablering af vinterraps, 2017 og Hkg Sjælland, 2017 Fyn, 2017 Sdr. jylland, 2017 N. jylland, 2017 Sjælland, 2018 Fyn, 2018 Sdr. jylland, 2018 Gens. Pløjning, skiveskærsåmaskine Upløjet, grubbesåning Pløjning, rotorharve Harvning og udspredning FIGUR 1. Udbytte i 7 enkeltforsøg med etableringsmetoder i vinterraps, 2017 og bliver for kraftig. Efterårsudviklingen kan påvirkes via dyrkningsteknikken, herunder såtidspunkt, sortsvalg, udsædsmængde, kvælstofstrategi og via vækstregulering. Udsædsmængde, kvælstofniveau og vækstregulering I efteråret 2017 blev der påbegyndt en forsøgsserie, hvor betydningen af udsædsmængde, 25 og 50 spiredygtige frø pr. m 2, kvælstofniveau 40 og 80 kg kvælstof ved såning, vækstregulering med og uden 0,5 l Caryx om efteråret, samt en kvælstofstrategi hvor 20 procent af kvælstofmængden tildeles i stadie 62 er sammenlignet. Derudover indgår der to ekstra led, hvor der dels afprøves en kvælstofmængde, der tilpasses efter en engelsk model for kvælstofstrategi, der baseres på det såkaldte GAI (Green Area Index), den metode har betydet, at der er tilført 70 kg kvælstof mere i forhold til de andre led. Derudover prøves der en meget intensiv dyrkningsteknik i forsøgsled 18. I forsøgsled 1-16 og 18 tildeles en samlet kvælstofmængde svarende til den forventede økonomisk optimale for marken. De afprøvede behandlinger fremgår af tabel 7. To af forsøgene er sået 14. august, et er sået 25. august og det sidste er sået 5. september. De opnåede resultater af de fire gennemførte forsøg fremgår af tabel 8. Øverst i tabellen er vist resultaterne af de enkelte behandlinger, mens der nederst i tabellen er vist gennemsnitsresultaterne for forsøgsleddene med henholdsvis samme udsædsmængde, samme kvælstofmængde ved såning eller vækstregulering om efteråret. Der er gennemført en statistisk specialanalyse af betydningen af de tre faktorer, udsædsmængde, kvælstofmængde ved såning og vækstregulering om efteråret, er analyseret. Specialanalysen viser, at der er er en stærkt signifikant positiv udbytteeffekt af en øget udsædsmængde, og en signifikant negativ effekt af øget kvælstofmængde ved såning, mens der ikke er signifikant effekt på udbyttet af vækstreguleringen om efteråret. Der er signifikant effekt på tendensen til stængelstrækning om efteråret af kvælstofmængden ved såning og af vækstregulering om efteråret. I tabel 8 er vist, hvor meget kvælstof, der er optaget i de overjordiske dele af rapsplanterne lige før vinter, disse målinger viser, at der er optaget markant mere kvælstof i planterne i de led, der har fået tildelt 80 kg kvælstof pr. ha ved såning sammenlignet med de led, der har fået tildelt 40 kg kvælstof ved såning, men det er kun ca. halvdelen af det ekstra kvælstof, der er optaget i de overjordiske plantedele før vinter. Led 17, hvor der er gødsket efter GAI er der tilført ca. 70 kg kvælstof mere end de andre led, det giver ikke i det tørre år 2018 et signifikant højere udbytte i forhold til de andre prøvede behandlinger. Den intensive be- 150 RAPS Dyrkning af vinterraps

152 TABEL 7. Oversigt over behandlinger i forsøg med "Styr vinterrapsens udvikling i efteråret" Vinterraps Såning, frø pr. m 2 Kg N ved såning Kg N. 1. april Kg N st. 51 Kg N st. 62 Kg N i alt 0,5 l Caryx, efterår 1,0 l Juventeus, efterår 0,4 l Caryx, forår 0,5 l Prosaro,, forår 0,35l Amistar + 0,45l Orius. St. 65 0,5 l Amistar dage senere Dato: 22/8 22/8 27/3 19/4 3/5 8/10 7/4 13/4 10/5 23/ Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja gange Ja Ja Ja Ja* Ja* *: I blandet 10 kg kvælstof. TABEL 8. Styr vinterrapsens udvikling om efteråret. (K7) Vinterraps Planter pr. m 2 Optaget kg N, efterår Strækning af stængel før vinter, kar. 1-9 Plantehøjde v. afsluttende blomstring, cm Afgrødehøjde v. høst, cm Pct. olie i tørstof Råprotein, pct. i tørstof Udbytte, standardkvalitet, hkg Nettoudbytte, kr. Antal forsøg , ,5 19,2 43, , ,8 18,7 45, , ,9 18,9 44, , ,3 18,7 43, , ,1 18,6 44, , ,2 18,4 43, , ,7 18,2 41, , ,3 18,1 42, , ,7 18,9 44, , ,9 18,9 47, , ,3 18,7 45, , ,6 18,7 45, , ,3 18,4 45, , ,2 18,7 45, , ,5 18,1 44, , ,3 18,2 44, , ,7 19,3 46, , ,3 18,4 43, LSD 20 ns Gennemsnit af led 1 til 16 med: 25 planter pr. m , ,1 18,6 43, planter pr. m , ,1 18,6 45, kg N/ha v. såning , ,9 18,8 45, kg N/ha v. såning , ,3 18,3 43, Ingen Caryx, efterår , , ,5 l/ha Caryx, efterår , , : 1 = Ingen strækning RAPS Dyrkning af vinterraps 151

153 TABEL 9. Typer af vinterrapssorter og udsædsmængder, tidlig såning. (K8) Vinterraps Planter pr. m 2, 19/9 NDVI, 3/10 NDVI, 28/11 Strækning af stængel før vinter, kar. 1-9, 28/11 Afgrødehøjde før høst, cm Pct. olie i tørstof Udbytte, std. kvalitet, hkg Nettoudbytte 2) 3 forsøg 20 spiredygtige frø pr. m ,53 0,66 1, ,5 44, spiredygtige frø pr. m ,57 0,68 1, ,4 44, spiredygtige frø pr. m ,58 0,70 1, ,5 45, spiredygtige frø pr. m ,59 0,71 2, ,4 45, LSD 0,02 0,02 ns DK Exception 29 0,55 0,65 1, ,7 46,4 Wembley 31 0,58 0,72 1, ,2 43,0 LSD ns 0,01 1,5 : 1 = Ingen strækning, 9 = Kraftig strækning. 2) Korrigeret for udgift til udsæd, kr pr. unit. handlingsstrategi i led 18 har heller ikke betalt sig i 2018, hvor der kun har været meget begrænsede problemer med svampe og lejesæd i rapsen. Udsædsmængder, sorter og såtidspunkt I efteråret 2017 blev der påbegyndt to nye forsøgsserier, hvor effekten af udsædsmængde og sort på rapsens efterårsudvikling belyses. I begge forsøgsserier indgår fire udsædsmængder, 20, 30, 40 og 50 spiredygtige frø pr. m 2, disse udsædsmængder prøves i to sorter: DK Exception, der er anbefalet til tidlig såning og Wembley, der er anbefalet til sen såning. For at sikre den bedst mulige fordeling af planterne ved alle fire udsædsmængder, er der iblandet dødt frø for at sikre variationen i udsædsmængden uden samtidig at reducere udsædsmængden så meget, at det ikke kan håndteres i parcelsåmaskinen. Alle forsøg er etableret som plot in plot forsøg efter samme model som sortsforsøgene. Den ene forsøgsserie skal sås tidligt, dvs. så vidt muligt før 10. august, mens den anden forsøgsserie skal sås efter 20. august. Det blev planlagt, at der skulle etableres seks forsøg efter hver plan, men det fugtige og sene efterår har betydet, at der kun blev etableret fem forsøg med tidlig såning og der er kun opnået brugbare resultater i tre forsøg. Efter planen med sen såning blev der etableret seks forsøg, hvoraf de fem gav brugbare resultater. Resultaterne af de tre forsøg med tidlig såning fremgår af tabel 9. Forsøgene er sået mellem 9. og 14. august, så lidt til den sene side i forhold til det ønskede. Der er ingen signifikant effekt af udsædsmængden på udbyttet, mens DK Exception har givet 3,4 hkg mere end Wembley i gennemsnit af alle udsædsmængder. Det ses at NDVI-indekset, biomassen af planter, stiger med stigende udsædsmængde, og der er en tendens til en større plantemasse i Wembley end i DK Exception. Der er en svag tendens til øget strækning af stænglen ved øget udsædsmængde, men ikke nogen forskel på de to sorters tendens til dette. Nettoudbyttet, når der er korrigeret for forskellene i udsædsmængde, er ikke påvirket af udsædsmængden. Resultaterne af de fem forsøg med sen såning fremgår af tabel 10. Forsøgene er sået mellem 25. august og 4. september. Udbyttet er ikke signifikant påvirket af udsædsmængden, men der er en tendens til stigende udbytter ved stigende udsædsmængde. I disse sent såede forsøg er der ikke forskel i udbyttet mellem de to sorter, det viser at Wembley, som er anbefalet til sen såning, også klarer sig relativt bedre ved den sene såtid. Ved den sene såtid er der ikke forskel i tendensen til strækning af stænglen inden vinter. I tabelbilag K10 ses resultaterne af de tre forsøg med sen såning, der har ligget i de samme marker, som de tre forsøg med tidlig såning. Denne sammenligning viser overraskende nok, at der er høstet de største udbytter i gennemsnit af de tre sent såede forsøg, men det skyldes et markant større udbytte i den ene forsøgsmark, i de to andre forsøg er udbyttet næsten upåvirket af såtidspunktet. I de tre sent såede forsøg varierer NDVI, planternes grønmasse, ved måling 3. oktober fra 41 til 89 procent af niveauet ved tidlig såning, ved målingen 28. november varierer niveauet fra 71 til 104 procent af niveauet ved tidlig såning. Det viser, at de sent såede forsøg har udnyttet det milde efterår 2017 til at indhente en del af de tidligt såedes udvikling. 152 RAPS Dyrkning af vinterraps

154 TABEL 10. Typer af vinterrapssorter og udsædsmængder, sen såning. (K9) Vinterraps Planter pr. m 2, 28/9 NDVI, 6/10 NDVI, 29/11 Strækning af stængel før vinter, kar. 1-9, 29/11 Afgrødehøjde før høst, cm Pct. olie i tørstof Udbytte, std. kvalitet, hkg Nettoudbytte 2) 5 forsøg 20 spiredygtige frø pr. m ,47 0,63 1, ,0 46, spiredygtige frø pr. m ,48 0,64 1, ,7 48, spiredygtige frø pr. m ,51 0,67 1, ,7 49, spiredygtige frø pr. m ,52 0,67 1, ,9 48, LSD 0,02 ns ns DK Exception 35 0,48 0,64 1, ,7 48,7 Wembley 34 0,50 0,66 1, ,0 48,5 LSD 0,01 ns ns : 1 = Ingen strækning, 9 = Kraftig strækning. 2) : Korrigeret for udgift til udsæd, kr pr. unit. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES Strategier til bekæmpelse af ukrudt I tabel 11 ses resultaterne af to forsøg med afprøvning af forskellige strategier til bekæmpelse af primært tokimbladet ukrudt i vinterraps. Belkar, som er anvendt for første gang i vækstsæsonen 2017/18, indgår med flere doser og tidspunkter samt sammen med Centium 36 CS og Kerb 400 SC. Centium 36 CS er anvendt før fremspiring og indgår alene og i blanding med Stomp CS. De ukrudtsarter, som har været dominerende ved bedømmelserne i november og i april, er vist i tabel 11. Effekt mod kamille, storkenæb og hyrdetaske er bedømt som biomasse. I forsøget med forekomst af kamille, er der 10 kamilleplanter pr. m 2 i stadie den 20. september, mens der i forsøget med storkenæb er 73 planter af storkenæb pr. m 2 ved samme afgrødestadie den 4. september. Hyrdetaske forekommer med 7 planter pr. m 2. Effekt mod agerstedmoder er bedømt ved optælling. Belkar har uanset dosis og tidspunkt god effekt mod kamille og hyrdetaske. Effekten mod storkenæb er øget med stigende dosis og den højeste effekt er opnået ved splitbehandling med 2 gange 0,25 l Belkar. Centium 36 CS og Centium 36 CS plus Stomp CS udmærker sig ved god effekt mod græs, som primært er enårig rapgræs. Kerb 400 SC giver ikke overraskende 100 procent effekt mod græs. Belkar har ikke effekt mod enårig rapgræs eller andre græsser. At der tilsyneladende er set en effekt i forsøgene mod græs kan skyldes en svaghed ved bedømmelsesmetoden for biomasse, hvor effekten i de TABEL 11. Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps. (K1 November April Vinterraps Stadie Tokimbladet ukrudt Planter pr. m 2 Biomasse Planter pr. m 2 Biomasse Græs Agerstedmoder Hyrdetaske Kamille Storkenæb Tokimbladet ukrudt Græs Agerstedmoder Hyrdetaske Kamille Storkenæb Ubehandlet ,25 l Belkar ,25 l Belkar ,375 l Belkar ,5 l Belkar ,25 l Belkar 0,25 l Belkar ,375 l Belkar 1,25 l Kerb 400 SC 16 okt.-nov ,25 l Centium 36 CS ,25 l Centium 36 CS +0,44 l Stomp CS ,25 l Centium 36 CS 0,375 l Belkar Græs RAPS Ukrudt 153

155 behandlede forsøgsled holdes op imod forholdstal 100 i ubehandlet. Det kan være vanskeligt at skelne arterne fra hinanden i ubehandlet, hvorimod det er meget nemmere at graduere effekten i behandlede forsøgsled. Idet ukrudtsarterne hver især kun optræder i et enkelt forsøg, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt For at undersøge sammenhængen mellem den nødvendige dosis af Belkar og ukrudtets størrelse, er der gennemført tre forsøg med logaritmisk sprøjtning med Belkar på fire stadier i rapsens udvikling. I gennemsnit har der været knap 2 uger mellem sprøjtningerne. Dosis i de logaritmesprøjtede parceller har varieret fra 1,0 l ved fuld dosis og ned til 0,1 l ved laveste dosis. Forekomsten af forskellige ukrudtsarter ses i tabel 12. I november er der foretaget en visuel bedømmelse af biomasse, og disse data er anvendt til at beregne ED 90 -værdier ud fra estimerede logistiske (S-formede) dosringskurver. ED 90 er den dosis, hvor der er opnået 90 procent effekt. I to forsøg er effekten mod kamille bedømt igen i april. Følgende resultater kan fremhæves: > > Der er på tværs mellem ukrudtsarterne ikke fundet en klar sammenhæng mellem ukrudtets størrelse og den nødvendige dosis. En faktor der kan spille ind er, at sprøjtebetingelserne på de fire sprøjtetidspunkter har været forskellige. > > Der er opnået god effekt mod kamille uanset størrelse. I forsøg 2 bemærkes, at den nødvendige dosis er højere i stadie 12 og 14. Det kan forklares med, at der er spiret kamiller frem efter sprøjtetidspunktet. TABEL 12. Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vinterraps. FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES Effekt mod bl.a. kamille i april af henholdsvis 0,25 og 0,5 liter Belkar om efteråret i stadie 16. Øverst ses ubehandlet, i midten 0,5 l Belkar og nederst 0,25 l Belkar. Der er små kamiller tilbage ved 0,25 l Belkar, som er i vækst og de vil kunne klare sig i en tynd afgrøde. Denne rapsmark er efterfølgende sået om. Vinterraps Tidspunkt, stadie Agerstedmoder Alm. brandbæger Forglemmigej Fuglegræs November Dosis, ED 90 Kamille Gul okseøje Hyrdetaske Storkenæb Valmue Ærenpris April Kamille fs 1 fs 2 fs 3 fs 1 fs 2 fs 3 fs 1 fs 2 fs 3 fs 1 fs 2 fs 3 fs 3 fs 1 fs 2 fs 2 fs 3 1. Belkar 12 0,38 >1 0,26 0,74 0,26 0,24 0,36 0,24 0,11 0,34 0,52 0,22 0,12 0,27 0,68 0,44 0,30 3. Belkar 14 0,38 >1 0,35 0,72 0,28 0,29 0,36-0,29 0,36 0,99 0,55 0,13 0,28 >1 0,61 0,36 4. Belkar 16 0,46 >1 0,66 0,89 0,25 >1 0,31 0,17 0,64 0,24-0,92 0,22 0,22 0,83 0,20 0,39 6. Belkar 18 0,37 >1 >1 0,81 0,25 >1 0,31 0,20 >1 0,25 0,49 >1 0,58 0,24 0,71 0,19 0,19 Estimeret dosis svarende til 90 pct. effekt. Max. godkendt dosis af Belkar er 0,25 l i stadie og 0,5 l fra stadie RAPS Ukrudt

156 > > Belkar har været meget effektiv mod storkenæb, valmue, hyrdetaske, gul okseøje og forglemmigej. > > Effekten mod ærenpris og brandbæger er på et væsentligt lavere niveau. > > Fuglegræs er bekæmpet med lave doser på de tidlige udviklingstrin, på et senere tidspunkt er den nødvendige dosis kraftigt forøget. > > Agerstedmoder hæmmes i vækst efter behandling med Belkar, men mange planter dør ikke. Det kan forklare de ret forskellige doseringer, der er fundet nødvendige til at opnå 90 procent effekt i de tre forsøg. Svampebekæmpelse > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angrebene af knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel var svage. Der var angreb af lys bladplet i foråret i enkelte marker, men det tørre vejr hæmmede den videre udvikling. Svampebekæmpelse omkring blomstring I tabel 13 ses resultaterne af 5 forsøg med bekæmpelse af svampesygdomme under blomstring i vækststadium 65. Vækststadium 65 er, når procent af blomsterne på hovedskuddet er åbne. I forsøgsled 12 til 14 er der udført to behandlinger under blomstring i vækststadium 65 og igen i vækststadium 71 ca. 14 dage senere. Alle de afprøvede svampemidler er godkendte til brug i raps. I 4 af forsøgene har der været meget svage angreb af svampesygdomme, og der er ikke opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse. I et forsøg ved Ultang ved Haderslev har der været 10 procent stængler med gråskimmel i juli, som er reduceret til samme niveau ved alle behandlinger. Der er opnået sikre og rentable merudbytter ved de fleste svampebehandlinger. Der har ikke været sikre merudbytter for 2 behandlinger. Der har ved høst været færre grønne stubbe i ubehandlet, men ingen forskelle mellem behandlingerne. I forsøgsled 5 og 6 er effekten af at tilsætte additivet Squall undersøgt. Additivet er pt. ikke markedsført. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angreb af lys bladplet i foråret. De angrebne blade drejer. Det tørre vejr hæmmede den videre udvikling af lys bladplet. Squall tilsættes med 0,5 liter pr. 100 liter vand. Der er anvendt min. 250 liter vand i forsøgene. I et forsøg blev der ved en fejl givet for lav en dosis af Squall. Der er ikke opnået sikre merudbytter for tilsætning af additivet. I forsøgsled 2 og 3 hhv. 13 og 14 er effekten af udsprøjtning af 40 liter Flex Fertilizer Foliar N-18 gødning sammen med svampebekæmpelsen belyst. Der er ikke opnået sikre merudbytter for denne behandling. Der har været anlagt endnu et forsøg efter forsøgsplanen, men der var tørkeskade og meget stor variation i forsøget, så der blev ikke opnået brugbare resultater. Nederst i tabel 13 ses resultater fra Et forsøg fra Dronninglund i 2017 med meget kraftige angreb af knoldbægersvamp er ikke vist. I dette forsøg gav især løsninger med strobilurinet Amistar/Mirador lavere effekt. Der henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2017 side 163 for yderligere information. RAPS Svampebekæmpelse 155

157 TABEL 13. Svampebekæmpelse omkring blomstring i vinterraps. (K12, K13, K14, K15) Vinterraps Stadie Pct. stængler med ca. 5/7 ca. 5/7 Pct. dækn. på skulper ca. 5/7 Pct. dækn. på skulper rodhalsråd gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp lys bladplet ca. 5/7 Pct. planter med nødmodning ca. 17/7 Hkg frø af standardkvalitet Pct. stængler med ca. 5/7 ca. 5/7 Pct. dækn. på skulper ca. 5/7 Pct. dækn. på skulper Udb. og merudb. Nettomerudb. rodhalsråd gråskimmel knoldbægersvamp skulpesvamp lys bladplet ca. 5/7 Pct. planter med nødmodning ca. 25/7 Hkg frø af standardkvalitet forsøg 1 forsøg med gråskimmel 1. Ubehandlet - 0 1,9 0,2 0,04 0 0,08 36, ,2-2. 0,7 l Folicur Xpert ,06 0 0,02 1,2 0, ,3 3,3 3. 0,7 l Folicur Xpert + 40 l Flex Foliar N ,4 0 0, ,5-1, ,6 3,1 4. 0,7 l Pictor Active ,1 0 0,06 0 0,02 0,9-0, ,7 2,3 5. 1,1 l Mirador forte ,9 0 0, ,4-0, ,6 3,5 6. 1,1 l Mirador forte + 0,5 l Squall pr. 100 liter vand ,3 0 0,07 0 0,08 1,5 0, ,0 2,6 7. 0,7 l Amistar Gold ,1 0 0,08 0 0,03 0,8-0, ,3 4,2 8. 1,0 l Amistar Gold ,07 0 0,03 1,3-0, ,7 4,2 9. 0,35 l Amistar Gold + 0,35 l Propulse SE ,9 0 0,07 0 0,19 0,7-0, ,1-0, ,45 l Riza 200 EC + 0,35 l Azaka ,9 0 0, ,6-1, ,5 2, ,7 l Propulse SE ,3 0 0,07 0 0,15 1,3 0, ,0 4, ,7 l Folicur Xpert 0,5 l Pictor Active ,06 0 0,1 0,8-1, ,0 4, ,7 l Folicur Xpert 0,5 l Propulse SE ,9 0 0,04 0 0,1 0,6-1, ,1 5, ,7 l Folicur Xpert 0,5 l Propulse SE l Flex Foliar N Udb. og merudb. Nettomerudb. 0 2,3 0 0,04 0 0,02 1,1-1, ,3 1,8 LSD ns 3, forsøg uden led forsøg 2) 1. Ubehandlet - 0, ,5-1,3 0,7 1,8 5 0,1 1,7 46,8-2. 0,7 l Folicur Xpert 65 0, ,2-0,6-1,6 1,1 0,7 0,5 4,8 0,03 1 2,6 1,7 3. 0,7 l Folicur Xpert + 40 l Flex Foliar N ,8 0,8-0, ,7 l Pictor Active 65 0, ,2 0,9-0,5 1,7 0,5 0,5 4,6 0,03 0,8 3,2 1,8 5. 1,1 l Mirador forte 65 0, ,8 1,5 0,3 1,4 0,5 0,7 4,5 0,05 0,8 3,1 1,9 6. 1,1 l Mirador forte + 0,5 l Squall pr. 100 liter vand 65 0, ,8 0,4-0, ,7 l Amistar Gold 65 0, ,4 0,6-0,6 1,3 0,5 0,9 5,1 0,03 1 2,5 1,4 8. 1,0 l Amistar Gold 65 0, ,8 0, ,45 l Riza 200 EC + 0,35 l Azaka 65 1, ,6 1,6 0,7 1,6 0,4 0,8 4,7 0,05 1,0 3,2 2, ,7 l Propulse SE , ,5-1,7 1,6 0,4 0,6 4,7 0,05 0,9 3,4 2, ,7 l Folicur Xpert 0,5 l Pictor Active ,6 0,4-1, ,7 l Folicur Xpert 0,5 l Propulse SE , ,2-0,4-2, ,7 l Folicur Xpert 0,5 l Propulse SE l Flex Foliar N , ,8 0,1-2, LSD ns 1,4 I 1 af 5 forsøg er der kun anvendt 0,06 l Squall pr. 100 l vand 2) Forsøget med meget knoldbægersvamp fra 2017 er ikke medtaget. 156 RAPS Svampebekæmpelse

158 Der har været meget svage angreb af svampesygdomme, og der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter. I de 4 enkeltforsøg er der heller ikke opnået sikre merudbytter. Der har været anlagt endnu et forsøg efter forsøgsplanen, men der var tørkeskade og meget stor variation i forsøget, så der blev ikke opnået brugbare resultater. Svampebekæmpelse og vækstregulering I tabel 15 ses resultaterne af 4 forsøg med vækstregulering med Caryx om efteråret i vækststadie (4-5 løvblade udviklet) hhv. vækstregulering både efterår og forår i vækststadium ca. 13. april (forsøgsled 4). Vækstregulering efterår har til hensigt at reducere strækningen af vækstpunktet, så risikoen for udvintring reduceres, mens vækstregulering forår skal reducere omfanget af lejesæd. Der har hverken været udvintring eller lejesæd i forsøgene. Effekten af svampesprøjtning i november hhv. i vækststadium med Folicur Xpert er også belyst. Svampebekæmpelse primo november hhv. forår er rettet mod lys bladplet. I Danmark ses kun sjældent angreb af lys bladplet om efteråret. Der har kun været meget svage angreb af svampesygdomme i forsøget. FOTO: IRENE SKOVBY RASMUSSEN, VKST I forsøg 004 i tabel 13 optrådte der jævnt i forsøget ret udbredte angreb af kransskimmel. Billedet er fra 5. juli fra forsøget. Kransskimmel er en sædskiftesygdom, og svampens mikrosklerotier kan overleve ca. 8 år i jorden. Svampebekæmpelse på forskellige tidspunkter I tabel 14 ses resultaterne fra 4 forsøg, hvor effekten af svampebekæmpelse på forskellige tidspunkter er belyst. Behandlingen i vækststadie (begyndende strækning) ca. 17. april hhv. vækststadie 51 (blomsteranlæg synlige, men lukkede) ca. 25. april har hovedsagelig effekt på lys bladplet. Behandling under blomstring i vækststadie 65 (50-60 procent af blomsterne på hovedskuddet er åbne) ca. 16. maj har effekt på knoldbægersvamp og nogen effekt på skulpesvamp og gråskimmel, mens behandling 14 dage senere især har effekt mod skulpesvamp og nogen effekt mod knoldbægersvamp. Folicur Xpert har både effekt mod svampe og en vækstregulerende effekt. Caryx er et vækstreguleringsmiddel, men indeholder også en lav mængde af svampemidlet Juventus. Der er ikke opnået sikre merudbytter for behandlingerne. Ved VKST er også udført 2 egne forsøg med bekæmpelse af lys bladplet efterår hhv. efterår og forår. Der har været svage angreb af lys bladplet, og der er ikke opnået sikre merudbytter. Se nærmere i forsøg løbenummer 001 og 002. Der er gennemført 2 OnFarm forsøg ved Landbo Limfjord med vækstregulering med Caryx i foråret. I det ene forsøg er der anvendt 0,5 liter Caryx i st. 37, og i det andet forsøg er der anvendt 0,7 liter Caryx i st. 32. Der er ikke opnået merudbytte ved anvendelse af Caryx. I tabel 18 er effekten af svampebekæmpelse primo november med Orius også belyst. Der har kun været svage RAPS Svampebekæmpelse 157

159 TABEL 14. Svampebekæmpelse på forskellige tidspunkter i vinterraps. (K16, K17) Vinterraps Stadie Før behandling, st. 51 Lys bladplet Pct. dækn. blade Pct. angr. planter 10/7 Før høst Pct. dækn. skulper Pct. angr. planter Pct. dækn. på skulper Pct. planter med stængelangr. Hkg frø af standardkvalitet forsøg 1. Ubehandlet - 0,3 0, ,5 0 36,4 2. 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Prosaro EC 250 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 0,5 l Pictor Active dg 0,1 0, ,5 0 0,7-3,0 3. 0,5 l Prosaro EC 250 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 0,5 l Pictor Active 4. 0,5 l Amistar + 0,6 l Orius 200 EW Lys bladplet Knoldbægersvamp Skulpesvamp Gråskimmel Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte dg ,5 0 0,2-2,7 0,5 l Pictor Active +14 dg ,5 0 0,2-2, ,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 0,5 l Pictor Active dg ,5 0 0,2-1,8 6. 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 0,75 l Pictor Active dg ,5 0 0,6-1,8 7. 0,5 l Amistar + 0,6 l Orius 200 EW ,5 0 0,0-1,1 8. 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW ,5 0-0,4-1,3 9. 0,7 l Prosaro EC ,5 0 0,7-0, ,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW +14 dg ,5 0 0,0-0,9 LSD ns forsøg 1. Ubehandlet - 2,3 10,3 0 10,7 2,5 0,5 42,6-2. 0,5 l Prosaro EC 250 0,5 l Prosaro EC 250 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 2) 0,5 l Pictor Active dg 2,3 10,0 0 2,6 1,2 0 4,9 1,2 3. 0,5 l Prosaro EC 250 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 2) 0,5 l Pictor Active dg ,5 1,3 0 4,6 1,7 4. 0,5 l Amistar + 0,6 l Orius 200 EW 0,5 l Pictor Active 2) dg ,2 1,9 0 6,1 3,9 5. 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 0,5 l Pictor Active 2) dg ,7 1,1 0 6,1 4,2 6. 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW 0,75 l Pictor Active 2) dg ,3 1,7 0 6,2 3,8 7. 0,5 l Amistar + 0,6 l Orius 200 EW ,2 2,1 0 4,1 3,0 8. 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW ,6 1,5 0 4,8 3,9 9. 0,7 l Prosaro EC ,9 1,3 0 4,0 2, ,35 l Amistar + 0,45 l Orius 200 EW +14 dg ,6 1,6 0 2,9 2,0 LSD 2, dage senere end st. 65 2) Efilor anvendt i 2017 angreb af lys bladplet i forsøgene, og der er ikke opnået merudbytter for svampebekæmpelse. Sammenstilling af flere års forsøg I figur 2 ses de opnåede bruttomerudbytter i 103 landsforsøg fra 2005 til 2018 med svampebekæmpelse med 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius i fuld blomstring. Indtil 2015 har der dog været anvendt 0,35 liter Amistar + 0,35 liter Folicur EC 250, men denne formulering af Folicur er ikke længere godkendt. 0,45 liter Orius indeholder samme aktivstof og aktivstofmængde som 0,35 liter Folicur. I 2015 er afprøvet 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius og 0,35 liter Amistar + 0,35 liter Folicur EW 250. I 4 forsøg i 2016 er anvendt 0,35 l Amistar + 0,35 l Folicur Xpert. I de 9 forsøg i 2017 er anvendt 0,35 liter Amistar/Mirador + 0,45 liter Orius. I 2018 er anvendt 0,35 liter Azaka + 0,45 liter Riza. Når nogle af søjlerne peger nedad, er det hovedsageligt et udtryk for usikkerhed i forsøgene og næppe et udtryk for, at svampesprøjtning har skadet afgrøden. 158 RAPS Svampebekæmpelse

160 TABEL 15. Svampebekæmpelse og vækstregulering i vinterraps. (K18, K19) Vinterraps Stadie Rodhals- Afgrødehøjde i Plantebestand, cm planter pr. m 2 råd, pct. dækn. på blade Overvintring (0-10) Ødelagte hjerteskud pct. planter Lys bladplet, pct. dækn. på blade Gråskimmel pct. planter med stængelangreb Knoldbægersvamp pct. planter Lys bladplet pct. stængler Lejesæd (0-10) 9/11 9/11 9/11 9/4 4/5 4/5 4/5 8/7 8/7 26/7 Hkg frø af standardkvalitet forsøg 1. Ingen sygdomsbekæmpelse ,4 1, , ,3-2. 0,7 l Caryx ,7 0, , ,1 0,1 3. 0,5 l Folicur Xpert primo nov ,3 0, , ,8 0,0 4. 0,7 l Caryx 0,7 l Caryx ,3 0, , ,4-2,6 5. 0,5 l Folicur Xpert+ 0,25 l Caryx ,7 0, , ,3-0,8 LSD ns forsøg 1. Ingen sygdomsbekæmpelse ,0 0, ,4 0 3, ,4-2. 0,7 l Caryx ,3 0, ,4 0 1, ,4-3,5 4. 0,7 l Caryx 0,7 l Caryx ,7 0, ,4 0 2, ,8-4,0 LSD 1,3 Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte Svampebekæmpelse i vinterraps, 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius under blomstring Bruttomerudbytte, kg År Omkostninger til 0,35 l Amistar + 0,45 l Orius og udbringning, raps 280 kr. pr. hkg. FIGUR 2. Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse med 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius i vækststadium 65 i 103 landsforsøg fra 2005 til Hver søjle angiver resultatet af et forsøg. I gennemsnit af forsøgene er der opnået et bruttomerudbytte på 2,7 hkg. I figuren er omkostningerne til 0,35 liter Amistar + 0,45 liter Orius (180 kr.) og udbringning (70 kr. ) markeret ved en rapspris på 280 kr. pr. hkg. Ved denne rapspris har behandlingen været rentabel i ca. 75 procent af forsøgene. Køreskade indgår ikke i beregningerne. I ni landsforsøg i 1989 til 1992 var køreskaden med en 24 meter bred marksprøjte 2 procent af udbyttet (udbytteniveau cirka 40 hkg pr. ha i forsøgene). I otte tyske forsøg fra 2006 til 2007 var køreskaden kun 0,6 procent af udbyttet, hvilket ved et udbytteniveau på 40 hkg svarer til 0,24 hkg frø. Effekt af svampemidler I tabel 16 ses effekten af de godkendte svampemidler i raps. Effekterne er vurderet både ud fra danske og udenlandske forsøg. Tabellen vil løbende blive justeret, efterhånden som nye forsøgsresultater foreligger. RAPS Svampebekæmpelse 159

161 TABEL 16. Effekt af godkendte svampemidler i raps Sygdomme Amistar/ Mirador Amistar Gold Cantus Efilor Folicur Xpert Mirador forte Orius (tebuconazol) Pictor Active Juventus (azoxystrobin) (azoxystrobin + difenoconazol) (boscalid) (boscalid + metconazol) (tebuconazol + azol) (metcon- prothioconazol) (tebuconazol/ azoxystrobin) (pyraclostrobin+ boscalid) Propulse Prosaro Topsin WG Knoldbægersvamp *** *** ***(*) ***(*) *** *** *** *** ***(*) ***(*) ***(*) **(*) Gråskimmel ** - ** ** ** ** ** ** ** ** *(*) - Skulpesvamp *** - *** **(*) ** ** **(*) ** *** *** ** - Rodhalsråd - - *** - **(*) **(*) - **(*) - - *** - Lys bladplet - - * ** *** **(*) ** *** **(*) **(*) *** - Kålskimmel (*) (*) Normaldosering, l/kg 1,0 1,0 0,5 1,0 0,78 1,0 2,0 2) 1,25 1,0 1,0 1,0 1,0 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms ) * = svag effekt, ** = nogen effekt, *** = middel til god effekt, **** = meget god effekt, (*) = en halv stjerne, - = ingen effekt / ingen data Effekt vurderet ud fra 1,0 liter. 2) Effekt vurderet ud fra 1,5 liter. 3) Foreløbig pris (fluopyram + prothioconazol) (tebuconazol + prothioconazol) (thiophanatmethyl) STRATEGI Svampebekæmpelse omkring blomstring > > Der eksisterer i dag ikke noget godt hjælpemiddel til at afgøre, i hvilke marker og år der er behov for svampebekæmpelse under blomstring. Sprøjtningen må derfor i et vist omfang foretages forebyggende. Ved en rapspris på 280 kr. pr. hkg har bekæmpelse været rentabel i cirka 75 procent af forsøgene i de seneste mange års forsøg. > > Hyppig rapsdyrkning og en lang blomstringsperiode fremmer angreb af knoldbægersvamp. Risikoen for angreb af knoldbægersvamp og gråskimmel i vinterraps er størst i år med hyppig nedbør lige før, under og lige efter blomstring. Skulpesvamp er ikke en sædskiftesygdom, og angreb fremmes af varmt og fugtigt vejr. > > Det bedste tidspunkt at bekæmpe svampesygdomme i raps er oftest i vækststadium 65. På dette tidspunkt er 50 til 60 procent af blomsterne på hovedskuddet åbne. > > Ved svampebekæmpelse i vækststadium 65 opnås god effekt mod knoldbægersvamp og gråskimmel, og der opnås en relativ god effekt på skulpesvamp. Det bedste tidspunkt at bekæmpe skulpesvamp på er ved afblomstring. > > Der anbefales omkring 70 procent dosis i vækststadium 65. > > Effekten af en sprøjtning holder sig cirka 14 dage. For at forlænge effekten er der de seneste år gennemført forsøg med to behandlinger under FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Rapsplante i vækststadie 65. Det bedste tidspunkt at bekæmpe knoldbægersvamp på er oftest i vækststadie 65. Her er procent af blomsterne på hovedskuddet åbne. Mange tror, at tidspunktet er senere. blomstring. Ved lavt smittetryk har denne strategi ikke været bedre end en enkelt behandling. I nogle forsøg men ikke alle med højt smittetryk af knoldbægersvamp er der opnået et sikkert højere nettomerudbytte ved at udføre to behandlinger under blomstring. I år med forventet højt smittetryk kan det derfor anbefales at udføre behandling i vækststadium 65 og igen ca. 14 dage senere. Der anbefales 70 procent hhv. 50 procent dosis ved de to behandlinger. > > Effekten af flere forskellige løsninger under blomstring har resulteret i nettomerudbytter på samme niveau. 160 RAPS Svampebekæmpelse

162 Skadedyr > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angrebene af rapsjordloppens larver har i 2018 overvejende været moderate, men i nogle marker har der været kraftigere angreb. Angrebene af glimmerbøsser har været moderate de fleste steder. Angrebene af skulpesnudebiller og skulpegalmyg har været relativ svage i de fleste marker. Rapsjordlopper i vinterraps I figur 3 er forekomsten af rapsjordlopper i efteråret 2017 vist sammen med forekomsten i tidligere år. Der har i efteråret 2017 været bekæmpelsesbehov rettet mod larver i cirka 25 procent af markerne i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Data fra efteråret 2018 er også vist. Angreb af rapsjordlopper optræder i cykler. De fangbakker, som benyttes i dag, dækker omkring 400 cm 2, men i figur 3 er fangsterne i de nuværende fangbakker omregnet til indholdet i store fangbakker på 825 cm 2, fordi disse bakker blev brugt tidligere. Fangster til og med uge 41 (primo oktober) er taget med i alle årene. Fangsterne kan således sammenlignes over årene. Registreringsnet for bladribbesnudebiller I samarbejde med planteavlskonsulenterne var der igen i 2018 et registreringsnet for bladribbesnudebiller. Forekomsten af biller blev fra 3. april fulgt via gule fangbakker på ca. 40 lokaliteter. Der blev fanget relativ få bladribbesnudebiller, men flere end året før, hvor registreringsnettet for bladribbesnudebiller startede. Se fangsterne i tabel 17. På frivillig basis er angrebsgraden af larver senere opgjort i et ubehandlet område. Resultaterne fremgår af tabel 17 til højre. Der var relativ svage angreb af larver på lokaliteterne, hvor dette er bedømt. Bekæmpelse anbefales ved mindst 15 bladribbesnudebiller pr. fangbakke. Der er ikke nogen bestemt tidsperiode for fangsterne. Ved bekæmpelsesbehov skal bekæmpelse tidligst udføres ca. 10 dage efter, at de første bladribbesnudebiller er observeret i fangbakkerne, da bladribbesnudebillerne ikke straks lægger æg. Bekæmpelse skal ske, før larverne søger ind i stænglerne. Det er vigtigt at bemærke, at bekæmpelsestærsklen ikke er sikker. Der er både set tilfælde af små fangster og efterfølgende kraftige angreb og tilfælde af store fangster og efterfølgende svage angreb. Årsagen hertil er, at æglægningsintensiteten er meget afhængig af temperaturforholdene. Ved høje temperaturer lægger hver hun flere æg. OnFarm forsøg Der er udført et enkelt OnFarm forsøg hos VKST med bekæmpelse af bladribbesnudebiller i vinterraps i en mark, hvor der blev fanget op til 15 bladribbesnudebiller i de gule fangbakker (lokaliteten Saltofte, mark 7-0 i tabel 17). I ubehandlet var der medio maj 50 procent planter med larver og 0,9 larve pr. plante. Dette blev reduceret til 15 procent angrebne planter og 0,2 larve pr. plante Gns. akkumuleret fangst af rapsjordlopper Fangst af rapsjordlopper Optalt om efteråret FIGUR 3. Akkumuleret fangst af rapsjordlopper i efterårene 1992 til 2017 til og med uge 41 (omregnet til fangster i de store gule fangbakker (825 cm 2 )). RAPS Skadedyr 161

163 TABEL 17. Fangster af bladribbesnudebiller i gule fangbakker og angrebsgrad af bladribbesnudebillelarver Forening Lokalitet Fangst af bladribbesnudebiller Maks. fangst af bladribbesnudebiller, gns. i 2 fangbakker Angrebsgrad af bladribbesnudebillelarver, medio juli Pct. angrebne planter LandboNord Hjørring 1 - Landbo Limfjord Fredsø 0 - Hald 5,5 - Lyby 0 - Lemvigegnens Landboforening Lemvig, vest 0 - Vandborg 0 - Djursland Landboforening Bjødstrup Fausing 8 15 Litvedvej, Fausing 3 10 LMO Hinnerup 0 - Korning 0 - Horsdalsvej, Viborg 0 - SAGRO Forumlund Forumlund Landbrugsrådgivning Syd Abterp, Bredebro 0 - Toftlund 0 - Sønderjysk Landboforening Gabøl, Vojens 0 - Halk, Haderslev 2,5 - Vojens 10 - VKST Boeslunde, øst 4 - Asserstrup 0 - Gerdrupvej, Skælskør 10 - Horslunde 0 - Lammestrup 23 - Fuglebjerg 0 - Orehoved 0 - Rødby 3 - Saltofte, mark Saltofte, mark Stenmagle 4 - Tappernøje 0 - Agrovi Hillerød 23,5 - Skibby 22,5 - Østdansk Landboforening Rønnede 3 - Tybjerg 2,5 - Bornholms Landbrug & Fødevarer Nylars 2 - Aakirkeby 3 - ved brug af 0,3 kg Karate i vækststadium 51 den 16. april. Der blev opnået et usikkert merudbytte på ca. 100 kg frø. Se nærmere i forsøg løbenummer 001. Bekæmpelse af ferskenbladlus og rapsjordlopper De senere år har der været øget fokus på rapsrødsot i vinterraps. Rapsrødsot er rapsens havrerødsot. Rapsrødsot overføres af ferskenbladlus i efteråret, og tidlig FOTOS: IRENE SKOVBY RASMUSSEN, VKST Bladribbesnudebillelarve fra OnFarm forsøget fotograferet 16. maj. Larverne er lemmeløse og har et brunt hoved. 162 RAPS Skadedyr

164 såning samt milde efterår og vintre fremmer angreb. Betydningen af angreb er utilstrækkelig belyst. I forsøgene i tabel 18 er effekten af behandling med forskellige skadedyrsmidler om efteråret belyst. Karate har effekt mod rapsjordlopper og begrænset effekt mod ferskenbladlus og dermed havrerødsot, fordi der i mange tilfælde er udviklet resistens hos ferskenbladlus mod pyrethroider. Biscaya og Plenum har en anden virkemekanisme og har effekt mod ferskenbladlus, men begrænset effekt mod rapsjordlopper. I to forsøg er der ikke fundet ferskenbladlus og kun svage angreb af rapsjordlopper. Der er ikke opnået sikre merudbytter. En serologisk test på indsendte blade viste 28 procent planter med rapsrødsot i ubehandlet, som blev reduceret til 5 procent i forsøgsled 9. I et forsøg har der været mange rapsjordlopper men kun få ferskenbladlus dog er der fundet 100 procent planter med rapsrødsot i ubehandlet. Det fremgår, at en enkelt behandling med Karate i forsøgsled 3 har bidraget til det meste af merudbyttet, som tillægges en bekæmpelse af rapsjordlopper. Bejdsning med Cruiser RAPS har reduceret virusangrebene med ca. 35 procent i de 2 forsøg med svage angreb og ikke reduceret angrebene i forsøget med rapsjordlopper. TABEL 18. Bekæmpelse af ferskenbladlus, rapsjordlopper og svampe efterår i vinterraps. (K20, K2 Før 1. behandling Før 2. behandling Før 3. behandling Før 4. behandling 3 uger efter sidste behandling Medio april Hkg frø af standardkvalitet Vinterraps Stadie Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Pct. planter m. rapsrødsot Udb. og merudb. Nettomerudbytte forsøg med svage angreb 1. Ubehandlet - 0 1,4 0 1,9 0 5,0 0 3, ,7-2. Bejdsning Ingen skadedyrsbek ,8 0 1,0 0 4,0 0 1, ,3-3. Bejdsning 0,2 kg Karate 2,5 WG ,5 0-2,4 1,9 4. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG 5. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG 6. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,625 l Orius 200 EW 7. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG + 0,25 l Biscaya OD Bejdsning 0,15 kg Plenum 50 WG 0,15 kg Plenum 50 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG + 0,15 kg Plenum 50 WG 9. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 kg Karate 2,5 WG + 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 LSD ,9 0 3,5 0 0,9 0-2,5 1, ,2 0 1,5 0-2,0 0, primo november ,2-0, ,4 0-2,2-0, , ,7 0-2,2 0, ,2 0,2 ns fortsættes RAPS Skadedyr 163

165 TABEL 18. Fortsat Før 1. behandling Før 2. behandling Før 3. behandling Før 4. behandling 3 uger efter sidste behandling Medio april Hkg frø af standardkvalitet Vinterraps Stadie Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Rapsjordlopper, pct. bortgnavet bladareal Ferskenbladlus, pct. angrebne planter Pct. planter m. rapsrødsot Udb. og merudb. Nettomerudbytte forsøg med angreb af rapsjordlopper 1. Ubehandlet - 0 1,0 0 3,5 0 5,2 0,3 12, ,2-2. Bejdsning Ingen skadedyrsbek ,0 0 1,3 0,2 7,3 0 9, ,7-3. Bejdsning 0,2 kg Karate 2,5 WG ,7 0-5,1 4,5 4. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG 5. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG 6. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,625 l Orius 200 EW 7. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,2 kg Karate 2,5 WG + 0,25 l Biscaya OD Bejdsning 0,15 kg Plenum 50 WG 0,15 kg Plenum 50 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG + 0,15 kg Plenum 50 WG 9. Bejdsning 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 kg Karate 2,5 WG + 0,25 l Biscaya OD 240 0,25 l Biscaya OD ,8 0,0 7,5 0 11,7 0-4,9 3, ,0 5,2 0 10,0 0-6,5 4, primo november ,5 3, ,0 0-6,1 3, ,5 0,2 6,8 0 10,8 0-8,0 5, ,4 5,4 LSD 2,1 Udsæd er bejdset med 0,0075 l Cuiser OSR pr. kg. Bejdsning med neonicotinoidet Cruiser RAPS er fremover ikke tilladt udendørs i EU. Der har været anlagt yderligere 2 forsøg efter ovenstående forsøgsplan, men der er ikke opnået brugbare resultater. VKST har også udført 2 egne forsøg med bekæmpelse af ferskenbladlus og rapsjordlopper om efteråret. Der er ikke fundet ferskenbladlus i forsøgene og ikke opnået sikre merudbytter. Se nærmere i forsøg løbenummer 001 og 002. Bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg I tabel 19 og 20 ses resultater efter to forsøgsplaner med bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg under blomstring. Der er i flere forsøgsled behandlet flere gange med samme middel end der er tilladt. Dette er udført af forsøgstekniske årsager. Biscaya må i raps maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson, Mavrik Vita maksimalt 2 gange og Karate maksimalt 3 gange. Der har været anlagt i alt 8 forsøg efter de to planer, men af forskellige årsager er der kun opnået brugbare resultater i 4 af forsøgene. 164 RAPS Skadedyr

166 FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Forskellige larver kan æde af bladene af vinterraps, men angrebene er som regel relativ svage i vinterraps. På billederne ses en gammauglelarve (tv.) og en kålmøllarve (th.). Gammauglelarver har 3 sæt gangvorter (det sidste sæt sidder bagerst) og bevæger sig meget karakteristisk (måleragtigt), mens kålmøllarver har 5 sæt gangvorter. Gammauglelarver er grønne eller brune med en gullig sidelinje og 6 lysere rygstriber. Kålmøllarver er gullige til grønlige. I tabel 19 ses resultater fra to forsøg, hvor effekten af Biscaya og Karate er belyst. Der er behandlet tre gange. I et forsøg har der været meget svage angreb nemlig 1,0 skulpesnudebille pr. plante ved første behandling, men herefter er der kun fundet meget få skulpesnudebiller i forsøget. Angrebene af skulpegalmyg har også været svage. Der er ikke opnået sikre eller rentable merudbytter. Den vejledende bekæmpelsestærskel for skulpesnudebiller er 1,0 bille pr. plante. I det andet forsøg har der været 2,3 skulpesnudebiller pr. plante, og der er opnået sikre og rentable merudbyt- TABEL 19. Bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg i vinterraps. (K22, K23, K24) Vinterraps Stadie Før 1. behandling Skulpesnudebiller/ plante Glimmerbøsser/ plante Før 2. behandling Skulpesnudebiller/ plante Glimmerbøsser/ plante Før 3. behandling Skulpesnudebiller/ plante Pct. ang. skulper, skulpegalmyg ca. 7/7 Pct. nødmodning ca. 7/7 Hkg frø af standardkvalitet forsøg. Svage angreb 1. Ubehandlet - 1 3,8 0,1 15,0 0, ,2-2. 0,3 l Biscaya OD ,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD dg dg - - 0,0 15,0 0,0 0,0 0 1,0-1,2 3. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG LSD Udb. og merudb. Nettomerudb dg dg - - 0,0 15,0 0,0 0,0 0 1,3-1,0 ns forsøg. Lavt udbytte, moderate angreb 1. Ubehandlet - 2,3 2,3 0,2 0,1 0,8 5 2,0 26,3-2. 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD dg dg - - 0,1 0,1 0,0 2,3 2,0 3,9 1,7 3. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG dg dg - - 0,1 0,1 0,0 1,5 2,0 2,6 0,3 LSD 1, forsøg 1. Ubehandlet - 3,3 0,6 0,4 0,1 0,1 5,4 6,3 36,3-2. 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD dg dg - - 0,1 0,0 0,0 0,7 1,6 4,9 2,7 3. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG dg dg - - 0,1 0,0 0,0 1,3 1,8 5,0 2,7 LSD 3,6 RAPS Skadedyr 165

167 ter for bekæmpelse. Der har ikke været sikre forskelle på de to midler. Der har været 5 procent skulper angrebet af skulpegalmyg i ubehandlet. Udbytteniveauet er lavt i forsøget. Nederst i tabel 19 ses resultater af fire forsøg i , hvor der er opnået sikre merudbytter og samme nettomerudbytte på 2,7 hkg ved brug af Biscaya og Karate. I tabel 20 ses resultatet af yderligere to forsøg efter en lidt anden forsøgsplan. I det ene forsøg har der været meget svage angreb af skulpesnudebiller og ingen skulpegalmyg, og der er ikke opnået rentable merudbytter. Udbytteniveauet er lavt i forsøget. I det andet forsøg har der været 2,0 skulpesnudebiller pr. plante, som dog er aftaget de følgende dage. Led 2 er ikke udført i dette forsøg. Der er ikke opnået sikre merudbytter for bekæmpelse. TABEL 20. Bekæmpelse af skadedyr i vinterraps under blomstring.(k25, K26, K27) Vinterraps Stadie Før 1. behandling Skulpesnudebiller/ plante Glimmerbøsser/ plante Før 2. behandling Skulpesnudebiller/ plante Glimmerbøsser/ plante Før 3. behandling Skulpesnudebiller/ plante Pct. ang. skulper, skulpegalmyg ca. 15/7 Pct. nødmodning ca. 15/7 Hkg frø af standardkvalitet forsøg. Lavt udbytte 1. Ubehandlet - 0,6 5 1,0 2,5 3, ,8-2. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG dg 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG dg dg - - 1,3 2,5 3, ,9-1,1 3. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 4. 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD ,2 l Mavrik Vita 0,2 l Mavrik Vita 0,2 l Mavrik Vita 6. 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG 7. 0,15 kg Karate 2,5 WG 0,15 kg Karate 2,5 WG 0,15 kg Karate 2,5 WG 8. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG Udb. og merudb. Nettomerudb dg dg ,7-1, dg dg - - 1,0 2,8 3, ,0-0, dg dg - - 1,8 2,5 4, ,9-0, ,0 2,8 3, ,5-0, dg dg dg dg - - 1,3 2,5 3, ,5 0, dg ,2-1,3 9. 0,3 kg Karate 2,5 WG ,6-1,4 LSD 1, forsøg. Uden led 2 1. Ubehandlet - 2, ,3-3. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG dg dg ,7-1,5 4. 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD ,2 l Mavrik Vita 0,2 l Mavrik Vita 0,2 l Mavrik Vita 6. 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG 7. 0,15 kg Karate 2,5 WG 0,15 kg Karate 2,5 WG 0,15 kg Karate 2,5 WG 8. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG dg dg ,9-0, dg dg ,1-1, dg dg ,3-0, ,1-1, dg dg dg ,9-2,4 9. 0,3 kg Karate 2,5 WG ,8 1,0 LSD ns fortsættes 166 RAPS Skadedyr

168 TABEL 20. Fortsat Vinterraps Stadie Før 1. behandling Skulpesnudebiller/ plante Glimmerbøsser/ plante Før 2. behandling Skulpesnudebiller/ plante Glimmerbøsser/ plante Før 3. behandling Skulpesnudebiller/ plante Pct. ang. skulper, skulpegalmyg ca. 15/7 Pct. nødmodning ca. 15/7 Hkg frø af standardkvalitet forsøg. 1. Ubehandlet - 2, ,8 0 40,4-2. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG dg dg dg ,6 0 2,7-0,3 3. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 4. 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD 240 0,3 l Biscaya OD ,2 l Mavrik Vita 65 0,2 l Mavrik Vita 0,2 l Mavrik Vita 6. 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG 0,2 kg Karate 2,5 WG 7. 0,15 kg Karate 2,5 WG 0,15 kg Karate 2,5 WG 0,15 kg Karate 2,5 WG 8. 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG Udb. og merudb. Nettomerudb dg dg ,4 0 2,1-0, dg dg ,6 0 1,9-0, dg dg ,6 0 1,0-1, dg dg ,4 0 1,7-0, dg dg ,6 0 2,2 0, dg ,4 0 2,1 0,6 9. 0,3 kg Karate 2,5 WG ,4 0-0,4-1,2 LSD 1,4 Der er i 2017 anvendt Mavrik 2F, som ikke længere må anvendes eller opbevares. RAPS Skadedyr 167

169 EFTERAFGRØDER Alternative efterafgrøder sået efter høst > > LEA STAAL, SEGES Korsblomstrede efterafgrøder som olieræddike og gul sennep er effektive efterafgrøder, og er de mest benyttede efterafgrøder i Danmark. Erfaringer tyder på, at olieræddike ligesom gul sennep kan opformere kålbrok, og vedligeholde sygdommen i sædskifter med hyppig rapsdyrkning. Herudover er der et stort ønske fra erhvervet om at introducere nye efterafgrødetyper. Derfor blev der ligesom i 2017 startet forsøg med alternative efterafgrødearter. I 2017 var havre den mest lovende alternative efterafgrøde. De højeste plantedækker blev opnået af olieræddike og Terra Gold TG1 blandingen. I 2018 er der etableret 6 demonstrationer, hvor der har indgået fem arter og tre blandinger. Der er tale om demonstrationer uden gentagelser, og derfor skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Efterafgrøderne bedømmes på dækningsgrad. Det er ikke alle arter og blandinger der er godkendte efterafgrøder. Alle efterafgrødearter er sået senest 15. august og nedbragt tidligst 20. oktober. Forfrugten har været korn, som er blevet høstet senest 10. august. Resultaterne ses i tabel 1. Det lune efterår har givet gode betingelser for efterafgrøderne, som opnår en højere dækningsgrad i 2018 end i Blanding 2 og TG Carbon Farm opnår de højeste dækningsgrader på henholdsvis 80 og 81 procent ultimo oktober. Begge blandinger udvikler sig hurtigt, og opnår allerede samme dækningsgrad ultimo september som de andre efterafgrødetyper opnår ultimo oktober. Det kan skyldes, at disse blandinger indeholder kvælstoffikserende arter. Klinte indgik også i forsøgsserien i 2017, hvor den opnåede en dækningsgrad på 41 procent ultimo oktober. I 2018 dækker klinte 32 procent af jorden. Både Klinte og TABEL 1. Dækningsgrader af alternative efterafgrødearter sået efter høst i demonstrationsforsøg (T Efterafgrøder Arter/sorter Udsædsmængde Efterafgrødedækning i procent kg ultimo sep. ultimo okt demonstrationer 1. Bibernelle Klinte Vårbyg, Elmeri Vårbyg, Evergreen Vinterhavre Blanding Blanding 2 2) TG Carbon Farm 3) Olieræddike Havre Blanding 1 indeholder 8 kg persisk kløver, 60 kg havre. 2) Blanding 2 indeholder 4 kg persisk kløver, 30 kg boghvede, 13 kg fodervikke, 10 kg sandhavre. 3) TG Carbon Farm indeholder 5 kg olieræddike, 10 kg sandhavre, 5 kg honningurt, 7,5 kg boghvede, 7,5 kg pannonisk vikke, 7,5 kg bukkehorn, 7,5 kg alexandrinekløver. Bibernelle opnår generelt lave dækningsgrader og konkurrerer svagt mod ukrudt og spildkorn. Blanding 1, vinterhavre og begge sorter af vårbyg opnår alle en dækningsgrad på omkring 60 procent (mellem 56 og 63) ultimo oktober. Begge sorter af vårbyg har god vækst fra starten af forsøget og opnår en dækningsgrad omkring 50 procent i løbet af september, hvorefter væksten stagnerer, og de når en endelig dækning på omkring 60 procent. Omvendt ses at blanding 1 og vinterhavre begge vokser moderat indtil ultimo september, hvorefter væksten accelererer. Blanding 1 indeholder en stor andel havre, og resultaterne fra 2018 viser, at havre muligvis kan producere biomasse senere på sæsonen end andre arter. Dækningsgraden af efterafgrøder ved forskellige såtidspunkter I denne demonstration er dækningsgraden af olieræddike og havre belyst ved 4 forskellige såtidspunkter. Såtidspunkter og resultater fremgår af figur 1. Olieræddike sået 15. august dækker 65 procent, havre sået 15. august opnår en dækningsgrad på 42 procent; 168 EFTERAFGRØDER Alternative efterafgrøder sået efter høst

170 FOTO: JES HASSELBALCH, VKST RINGSTED Efterafgrødedækning, pct Dækningsgrad af efterafgrøder ved forskellige såtidspunkter, pct. 15. aug 25. aug 5. sep Olieræddike 15. sep 15. aug 25. aug Ultimo sep. til ultimo okt. Medio aug. til ultimo sep. 5. sep Havre 15. sep FOTO: ERIK S. PEDERSEN, DJURSLAND LANDBOFORENING Øverst ses Blanding 2 den 20. oktober ved forsøget af VKST, Ringsted. Nederst ses Terra Gold Carbon Farm den 20. oktober ved Djursland Landboforening. mens havre sået ti dage senere (25. august) når en dækningsgrad på 49 procent. Resultaterne for både havre og olieræddike viser en stor effekt af såtidspunktet. Der er generelt en faldende dækningsgrad ved senere såtidspunkter, bortset fra havre sået den 25. august, som har en markant højere dækningsgrad end havre sået ti dage tidligere. Udsættelse af såtidspunktet fra august til september medfører for begge efterafgrøder meget lave plantedækker, som ikke opfylder mindstekravet til dækningsgrad ifølge reglerne om efterafgrøder. FIGUR 1. Den procentvise dækningsgrad af havre og olieræddike ved forskellige såtidspunkter. Den blå del af søjlen viser væksten fra medio august til ultimo september. Den grå søjle viser væksten fra ultimo september til ultimo oktober, og begge søjler sammenlagt viser således den samlede vækst over hele forsøgsperioden målt i procent dækningsgrad. Udsædsmængder: 10 kg olieræddike (sort: Agronom) og 80 kg havre (sort: Harmony) (T. resistente sorter kun skal dyrkes ved formodet smitte i marken. Det fremgår af tabel 2, at de kraftigste angreb af kålbrok på alle 4 lokaliteter er fundet i den kålbrokmodtagelige FOTOS: SØREN MØLLER, VKST Olieræddike og kålbrok > > GHITA CORDSEN NIELSEN, STINE STYRUP BANG, SEGES Kålbrok i forskellige olieræddikesorter Der er gennemført 4 forsøg, hvor forskellige olieræddikesorters modtagelighed for kålbrok er undersøgt. Forsøgene er anlagt i marker med naturlig smitte af kålbrok. Angrebsgraden på en kålbrokmodtagelig (Butterfly) og kålbrokresistent (Alasco) vinterrapssort er også undersøgt. Alle kålbrokresistente vinterrapssorter har samme resistensgen. Der er fundet smitteracer af kålbrok i Danmark, som kan angribe kålbrokresistente sorter, hvorfor Angreb af kålbrok i led 4 (olieræddikesorten Ikarus) hhv. led 11 (modtagelig vinterraps) i forsøg 004. I led 4 er kålbrokindex 0,8 og i led 11 er kålbrokindex 22,1. I led 4 er kun fundet en enkelt angreben plante ud af 80 undersøgte planter, mens der i led 11 er fundet 11 hårdt angrebne planter ud af 80, men også en del uangrebne planter (58 planter). EFTERAFGRØDER Olieræddike og kålbrok 169

171 TABEL 2. Forskellige olieræddike- og vinterapssorters modtagelighed for kålbrok (T2) Afgrøde/sort uden angreb med ganske små fortykkelser på siderødderne alene Procent planter Kålbrok-index (0-100) med moderate fortykkelser både på siderødder og hovedroden med svære fortykkelser både på siderødder og hovedroden Gruppe 0 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe forsøg 1. Olieræddike, Akiro 18,8 0,9 0,2 0,1 3,8 2,1 3,8 0,4 2,5 2. Olieræddike, Intermezza 18,2 1,1 0,6 0,1 2,5 6,7 6,3 2,5 4,5 3. Olieræddike, Romesa 17,7 1,6 0,6 0,1 5,8 7,4 6,7 1,7 5,4 4. Olieræddike, Ikarus 18,2 1,3 0,4 0,1 3,8 6,7 5,0 0,8 4,1 5. Olieræddike, Defender 19,5 0,4 0,1 0,0 2,5 0,0 1,7 0,0 1,0 6. Olieræddike, Angus 19,4 0,6 0,1 0,0 2,1 1,3 1,3 0,0 1,1 7. Olieræddike, Arena 19,4 0,5 0,1 0,0 0,4 2,4 1,7 0,4 1,2 8. Olieræddike, Siletina 18,9 0,8 0,2 0,1 2,5 1,7 3,3 1,7 2,3 9. Olieræddike, Brutus 19,9 0,2 0,0 0,0 0,0 0,6 0,4 0,0 0,2 10. Vinterraps, Alasco 2) 19,0 0,3 0,7 0,1 7,9 0,0 0,8 3,3 3,0 11. Vinterraps, Butterfly 3) 7,2 2,6 3,9 6,3 70,0 57,5 45,8 22,1 48,9 LSD 8,8 Kålbrok-index = ((n0*0 + n1*1 + n2*2 + n3*3)/(antal planter*3)) * 100, hvor n0 er antal planter i gruppe 0, n1 er antal planter i gruppe 1 osv. 2) Kålbrokresistent sort. 3) Kålbrokmodtagelig sort. Forsøg 001 Forsøg 002 Forsøg 003 Forsøg 004 Gns. 4 forsøg Der er ikke sikre forskelle på angrebsgraden af kålbrok i olieræddikesorterne. Der er heller ikke sikre forskelle på angrebsgraden i den kålbrokresistente sort og olieræddikesorterne. Der er klart mest kålbrok i den modtagelige vinterrapssort. Monitering af kålbrok i olieræddikemarker I oktober 2018 er i alt 40 marker med efterafgrøde af olieræddike blevet undersøgt for evt. angreb af kålbrok. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere risikoen for opformering af kålbrok i efterafgrøder af olieræddike i sædskifter med hyppig raps. Angrebet af kålbrok er både vurderet på planter af olieræddike og på eventuelle spildrapsplanter. Undersøgelsen er blevet gennemført i samarbejde med Djursland Landboforening, LandboSyd, Centrovice og Østdansk Landboforening. FOTO: MADS BRANDT, LANDBRUGSRÅDGIVNING SYD Angreb af kålbrok i led 3 (olieræddikesorten Romesa) i forsøg 002. Billedet viser 3 planter med angreb og 2 planter uden angreb. I led 3 er kålbrokindex 7,4 mod kålbrokindex 57,5 i led 11. vinterraps. I den kålbrokresistente sort er fundet meget svage angreb og angreb på niveau med olieræddikesorterne. Spildplanter af de kålbrokresistente vinterrapssorter spalter ud, så en del af spildplanterne vil være modtagelige for kålbrok. Der blev udført en lignende undersøgelse i 2017, som er publiceret på i november Resultaterne for de 40 marker ses i tabel 3. I langt de fleste marker har der været dyrket hyppigt raps, men enkelte marker har også mindre hyppig rapsdyrkning eller kun oplysninger om rapsdyrkning i 1-2 år. Der er stor variation i plantetæthed og udviklingstrin for både olieræddike og spildraps. 170 EFTERAFGRØDER Olieræddike og kålbrok

172 TABEL 3. Forekomst af kålbrok og rapsspildplanter i 40 olieræddikemarker med hyppig rapsdyrkning Forening Mark År med rapsdyrkning År med olieræddike/ sennep Pct. planter angrebet af kålbrok Planter/m 2 i efteråret 2018 Vækststadie Antal frie år mellem rapsdyrkning Olieræddike Rapsspildplanter Olieræddike Rapsspildplanter Olieræddike Rapsspildplanter Djursland Lbf , 2014, < , ,0 2008, 2009, 2010, 2013, , 2005, 2011, ,3 2006, 2007, 2012, < , 2005, 2010, ,7 2007, < , 2006, 2011, ,0 2008, 2009, 2013, 2014, < , 2002, 2006, 2010, 3,0 2016, , , 2004, 2009, ,0 2016, 2017, , 2002, 2008, ,3 2010, , 1995, 1999, 2003, 3, , , 2000, 2004, 2011, 3, , LandboSyd , 2009, ,5 2012, , , 2013, , , 2001, 2005, 2009, 4,5 2011, < , 1999, 2004, 2011, 4,3 2013, , 2003, 2007, 2011, 3,5 2013, , 2001, 2007, 2012, 4,3 2009, 2014, , , 2006, 2011, ,3 2008, 2013, , , 2000, 2006, 2011, 4,8 2008, 2012, , , 2012, ,0 2009, , , 2005, 2011, , , Centrovice , 2007, 2012, , , , 2005, 2010, ,0 2012, 2016, , 2010, ,5 2005, 2007, 2012, 2016, , , 2007, 2011, ,0 2013, , , 2010, ,0 2012, , ,0 2013, , 2008, 2011, ,7 2012, 2013, 2017, , , 2009, ,5 2004, 2010, 2012, 2016, , 2012, ,0 2009, , Østdansk Lbf , 2012, , , , 1997, 2001, 2005, 3, , , , 2000, 2005, 2010, 4,0 2016, 2017, , , , , , , , , 1998, 2006, 2010, 6, , ,0 2012, 2015, , , , 1994, 1997, 2003, 3,4 2010, 2015, , Der er fundet kålbrok i olieræddike i ca. 15 procent af markerne og med relativ svage angreb (op til 4 procent angrebne planter). Der er fundet rapsspildplanter i varierende omfang i ca. 80 procent af markerne med olieræddike. I ca. 45 procent af markerne med rapsspildplanter er der fundet kål- EFTERAFGRØDER Olieræddike og kålbrok 171

173 ten i den efterfølgende vårafgrøde. Denne hastighed er hovedsageligt afhængig af efterafgrødens C/N-forhold eller kvælstofkoncentration samt temperatur, således at både høj kvælstofkoncentration og høj temperatur øger omsætningshastigheden. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Spildplanter af raps i mark med olieræddike fotograferet i februar. En monitering i 2018 viste, at olieræddike i mindre opfang kan opformere kålbrok. Kålbrokangrebene er mere udbredte på spildplanter af raps i olieræddikemarkerne. Ved mange spildplanter af raps er disse derfor en vigtigere kilde til opformering af smitstof end olieræddike. brok på spildplanterne og i flere marker relativt kraftige angreb (op til 61 procent angrebne planter). Grundet de lave angreb af kålbrok i olieræddike er det ikke muligt at finde en evt. sammenhæng mellem hyppigheden af rapsdyrkning og kålbrokangreb. Der er heller ikke fundet en sammenhæng mellem hyppigheden af rapsdyrkning og kålbrokangreb i spildraps. Undersøgelsen viser, at olieræddike i mindre opfang kan opformere kålbrok. Kålbrokangrebene er mere udbredte på spildplanter af raps i olieræddikemarkerne. Ved mange spildplanter af raps er disse derfor en vigtigere kilde til opformering af smitstof end olieræddike. Eftervirkning af efterafgrøder > > NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES Efterafgrøder tilbageholder potentielt udvasket kvælstof. Derfor vil man på sandjord ofte se en stigning i udbytte og proteinindhold i den følgende kornafgrøde, fordi langt det meste kvælstof ellers ville være udvasket i løbet af vinteren. På lerjord vil effekten af efterafgrøden ofte være neutral eller negativ, fordi en stor del af kvælstoffet, som efterafgrøden optager om efteråret, ellers ville være tilgængeligt for den efterfølgende vårbyg, fordi udvaskningen på lerjord er mindre. Omsætningshastigheden vil have betydning for kvælstofeffek- Herudover kan man ved dyrkning af efterafgrøder opnå en udbyttestigning, som ikke skyldes kvælstofeffekten alene. En udbyttestigning kan være et resultat af en sygdomssanerende effekt eller en effekt af bedre jordstruktur. Effekten på jordstruktur kan komme på kort sigt som følge af en højere biologisk aktivitet i jorden eller på lang sigt, som følge af et forøget indhold af organisk stof i jorden. For at belyse effekten af eftervirkningen er der i 2018 gennemført to forsøgsserier beskrevet i nedenstående. Man skal være opmærksom på, at der i begge forsøgsserier indgår efterafgrøder, som ikke er lovpligtige arter. Eftervirkning af efterafgrøder på ler- og sandjord I 2018 er der gennemført to forsøg med eftervirkning af forskellige efterafgrødetyper i den efterfølgende vårbyg. I forsøgene blev der i 2017 sået forskellige efterafgrøder og blandinger efter høst af korn. I foråret 2018 er der sået vårbyg, som er tilført fire forskellige kvælstofmængder. Forsøgene er anlagt på JB 3 og JB 6. Udbytte af efterafgrøder Udbytter og NDVI-værdier for efterafgrøder i efteråret 2017 fremgår af tabel 4. Udbytterne fremkommer af planteklip fra starten af november. På samme tidspunkt er målt NDVI med håndholdt GreeenSeeker. De højeste tørstof- og kvælstofudbytter er opnået på sandjorden. Både på sand- og lerjord er de største kvælstofudbytter i blandinger med vintervikke, hvilket kan skyldes, at vintervikke er vært for kvælstoffikserende bakterier, og dermed kan udnytte kvælstof fra luften. De højeste kvælstofkoncentrationer ses ligeledes i blandinger med vintervikke, hvilket kan resultere i en hurtigere omsætning. Det mindste kvælstofudbytte findes i korn som efterafgrøde, og er 17 og 25 kg kvælstof på henholdsvis ler- og sandjord. Udbytterne i efterafgrøderne er relativt beskedne i forhold til tidligere år. Udbytte i vårbyg Figur 2 viser udbytterne i vårbyg efter forskellige efterafgrøder. 172 EFTERAFGRØDER Eftervirkning af efterafgrøder

174 TABEL 4. Efterafgrødeudbytter ved planteklip og NDVI målt primo november 2017 (T3) Efterafgrøder Efterafgrødeart NDVI Green- Seeker Et forsøg på JB 6 Et forsøg på JB 3 Pct. N i tørstof Efterafgrødeudbytte hkg tørstof kg N NDVI Green- Seeker Pct. N i tørstof Efterafgrødeudbytte hkg tørstof kg N A1. Ingen 0, , B1. Olieræddike 0,5 3,3 7,9 26 0,7 3,1 10,6 33 C1. Olieræddike + honningurt 0,4 3,1 7,8 24 0,7 2,8 10,1 28 D1. Byg + rug 0,4 3,1 5,4 17 0,6 3,2 7,7 25 E1. Olieræddike + vintervikke 0,5 4,2 9,0 38 0,8 4,3 9,6 41 F1. Vintervikke + honningurt + havre 0,5 3,5 8,2 29 0,8 4,9 8,9 44 A. ingen efterafgrøde, sprøjtet i august og september, B. 8 kg olieræddike, C.3 kg olieræddike + 5 kg honningurt, D. 50 kg vårbyg + 50 kg vinterrug, E. 5 kg olieræddike + 30 kg vintervikke, F. 25 kg vintervikke + 4 kg honningurt + 35 kg havre Udbytte, hkg kerne Udbytte, hkg kerne Forsøgsstation Ytteborg - JB6 Udbytte i vårbyg efter efterafgrøder Tilført N, kg N LMO - JB3 Udbytte i vårbyg efter efterafgrøder Tilført N, kg N Ingen Olieræddike Olieræddike + Honningurt Byg + Rug Olieræddike + Vikke Vikke + Honningurt + Havre FIGUR 2. Effekten af forskellige efterafgrødetyper sået i forud for vårbyg på kerneudbytter i vårbyg. Efterafgrøder er sået i efteråret På begge lokaliteter er der effekt af efterafgrøden på udbyttet i efterfølgende vårbyg uden tilført handelsgødning. Det største udbytte i vårbyg uden tilført handelsgødning opnås på begge lokaliteter efter blandingen med vintervikke, honningurt og havre. Efterafgrødeeffekten udviskes på lerjorden ved højere kvælstoftildelinger, således at effekten af efterafgrødens kvælstofoptagelse ikke har effekt på udbyttet ved tildeling af 60 kg kvælstof og højere tildelinger. Derimod ses en tydelig eftervirkning af eftergrøder på sandjord også ved højere tildelinger af handelsgødning til vårbyggen, og der opnås et merudbytte på 4,3 hkg for at have en blanding af olieræddike og vintervikke før vårbyg ved tildeling af 180 kg kvælstof. De mindste kerneudbytter opnås med korn som efterafgrøde, hvilket kan være en kombineret effekt af lav kvælstofoptagelse og kvælstofkoncentration i korn som efterafgrøde. Af tabel 5 fremgår nettomerudbytter i vårbyg, hvor omkostninger til udsæd af efterafgrøder og kvælstof er indregnet. På lerjord er ikke opnået betydelige merudbytter for etablering af efterafgrøder, og økonomien i efterafgrøder er derfor neutral eller negativ. På sandjorden er der klar effekt af efterafgrøderne, og de højeste nettoudbytter findes efter efterafgrøder. På sandjord er der god økonomi i at anvende olieræddike, blanding af olieræddike og honningurt eller blandinger med vikke i forhold til ikke at etablere en efterafgrøde. Store omkostninger til udsæd af vintervikke belaster økonomien i anvendelse af vikke. Det højeste nettoudbytte på sandjord opnås med en blanding af olieræddike og honningurt før vårbyg med tildeling af 120 kg N. Korn som efterafgrøde er med omkostninger til udsæd og såning ikke rentabelt hverken på lerjord eller sandjord sammenlignet med ingen efterafgrøde. Eftervirkningen af efterafgrøder er således meget forskellig mellem de to lokaliteter. I figur 3 fremgår eftervirkningen, som sammenhængen mellem kvælstof i efterafgrøden i november 2017 og vårbygkernen ved høst 2018 på sand- og lerjord. Hældningerne udtrykker således eftervirkningen. EFTERAFGRØDER Eftervirkning af efterafgrøder 173

175 TABEL 5. Stigende mængder kvælstof til vårbyg efter forskellige efterafgrødetyper (T3) Eftervirkning i vårbyg Efterafgrøde Tilførsel, kg N pr. ha procent råprotein udb. Kg N i kernetørstof Et forsøg på JB 6 Et forsøg på JB 3 udb. og merudb. hkg kerne nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne pr. ha procent råprotein udb. Kg N i kernetørstof udb. og merudb. hkg kerne nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne pr. ha A1. Ingen 9, ,4-9, ,2 - B1. Olieræddike 8,6 30 2,2 1,5 9,7 50 8,8 7,4 C1. Olieræddike + honningurt 9,0 30 0,7 0,3 11,1 56 7,6 6,6 0 D1. Byg + rug 8,3 29 2,3 1,3 10,1 43 2,1-0,6 E1. Olieræddike + vintervikke 8,4 22-3,9-4,6 10, ,6 9,8 F1. Vintervikke + honningurt + havre 8,7 36 7,2 6,4 10, ,9 10,0 A2. Ingen 10, ,8 15,7 11, ,0 12,1 B2. Olieræddike 9,9 52-3,2 12,4 10,9 67 3,5 13,3 C2. Olieræddike + honningurt 10,2 52-4,3 11,5 11,1 71 5,0 14,3 60 D2. Byg + rug 9,7 52-2,7 12,7 11,2 64-0,2 8,2 E2. Olieræddike + vintervikke 9,7 53-1,6 13,7 12,1 82 7,9 15,1 F2. Vintervikke + honningurt + havre 9,9 57 0,5 16,0 12,3 80 6,2 13,4 A3. Ingen 11, ,2 20,1 12, ,6 13,0 B3. Olieræddike 11,9 72-2,5 17,7 13,0 84 2,9 14,9 C3. Olieræddike + honningurt 11,9 77 0,1 20,4 12,8 87 5,3 16,4 120 D3. Byg + rug 12,4 74-3,3 17,4 13,0 79 0,0 10,2 E3. Olieræddike + vintervikke 12,4 75-2,6 18,1 13,4 89 4,3 12,7 F3. Vintervikke + honningurt + havre 12,1 74-2,2 18,2 14,0 92 3,9 12,8 A4. Ingen 13, ,6 16,5 13, ,3 11,8 B4. Olieræddike 13,6 84 1,0 17,6 14,2 93 2,8 14,1 C4. Olieræddike + honningurt 13,6 86 1,9 18,6 13,2 88 3,8 13,1 180 D4. Byg + rug 13,5 82 0,0 16,5 13,7 84-0,1 8,7 E4. Olieræddike + vintervikke 13,8 82-0,7 16,0 14,5 98 4,3 11,8 F4. Vintervikke + honningurt + havre 13,7 86 1,4 18,1 14,4 94 2,7 9,9 LSD12 4,1 3,5 A1. er referenceled for alle nettomerudbytter. Der er indregnet omkostning til udbringning på 80 kr., efterafgrødeudsæd, såning af efterafgrøde på 120 kr., kvælstofpis på 7,05 kr. pr. kg N. Proteinkorrektion er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr.pr. procentenhed protein pr. hkg med proteinindholdet i A1 som basisprotein. Kvælstofoptagelse i vårbyg, kg N i kerne Eftervirkning ved 0 N til vårbyg y = 0,6x + 35,2 R² = 0,8 y = 0,2x + 26,7 R² = 0, Kvælstofoptagelse i efterafgrøde, kg N i tørstof pr. ha JB 6 JB 3 FIGUR 3. Sammenhængen mellem kvælstofoptagelse i efterafgrøden i november 2017 og vårbygkernen ved høst 2018 på sand- og lerjord. På lerjorden genfindes 20 procent af efterafgrødens kvælstof som meroptagelse i vårbygkernen uden gødningstildeling. På sandjord er meroptagelsen efter efterafgrøder 80 procent. Eftervirkningen kan ligeledes udtrykkes som forskellen i økonomisk optimum i vårbyg efter de forskellige efterafgrødetyper, vist i tabel 6. På lerjord er udbyttekurverne forholdsvis ens, men de beregnede optima er alligevel højere for de fleste efterafgrøder end for ingen efterafgrøde. I forsøget på lerjord er fundet en negativ eftervirkning af både olieræddike og korn som efterafgrøde og en neutral eftervirkning af blandingerne med vintervikke. Den lave eftervirkning på lerjord kan skyldes, at efterafgrøderne er nedpløjet i På sandjord er det beregnede optimum lavere for alle efterafgrøder undtagen korn som efterafgrøde, hvilket tyder på, at man kan reducere kvælstoftildelingen efter en efterafgrøde. I vårbyg på sandjord kan man således reducere kvælstoftildelingen med 7 kg kvælstof pr. 174 EFTERAFGRØDER Eftervirkning af efterafgrøder

176 TABEL 7. Udbytte af forskellige efterafgrødearter med og uden gødning til efterafgrøden i efteråret 2017 (T4) Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed. Efterafgrøde N-min, kg N, cm Pct. kvælstof i tørstof Udbytte kg N pr. ha Udbytte hkg tørstof demonstrationer 1. Ingen Olieræddike 17 2,5 21 7,0 7. Vinterrug 23 1,9 14 3,8 10. Fodervikke 35 3,2 22 4,5 13. Olieræddike + 40 kg N 24 3,2 34 8,4 16. Vinterrug + 40 kg N 41 2,3 17 4,3 Udsædsmængder: 15 kg olieræddike, 100 kg vinterrug og 40 kg fodervikke. Eftervirkning og kvælstof tildeling til efterafgrøder I 2018 er gennemført tre demonstrationer med efter-virkning af forskellige efterafgrødetyper i efterfølgende vårbyg. I forsøgene er der i 2017 sået henholdsvis olie-ræddike, vinterug og fodervikke, samt olieræddike gødet med 40 kg kvælstof og vinterrug gødet med 40 kg kvælstof. En parcel uden efterafgrøde skulle hol-des fri for ukrudt og spildkorn. Efterafgrøderne er sået i store parceller uden gentagelser. I foråret 2018 er der efterfølgende sået vårbyg med fire kvælstofniveauer. Udbytte af efterafgrøder To demonstrationer er anlagt på JB 6 og en på JB 4. Der er taget planteklip tre gange i løbet af efteråret med før-ste klip 10. oktober, men biomasseudviklingen fra første til sidste klip var i alle forsøg begrænset. Derfor er kun resultater fra det sidste klip den 8. november præsen-teret. Tørstof- og kvælstofudbytter af efterafgrøderne fremgår af tabel 7. Olieræddike tildelt 40 kg kvælstof har den hø-jeste kvælstofoptagelse. Dog er marginaloptagelsen af det tilførte kvælstof relativt lav på 30 og 10 procent for henholdsvis olieræddike og rug. N-min er lavest ved olieræddike uden tilført kvælstof. Vinterrug har den la-veste kvælstofkoncentration i bladmassen, hvilket kan medføre en langsommere frigørelse af kvælstof i plante-materialet efter nedmuldning. Udbytte i vårbyg, hkg Udbytte i vårbyg, kg N Ingen Kerneudbytte i vårbyg efter efterafgrøder Gødningstilførsel til vårbyg, kg N Kvælstofudbytte i vårbyg efter efterafgrøder Gødningstilførsel til vårbyg, kg N Vinterrug Olieræddike + 40kg N Olieræddike Fodervikke Vinterrug + 40kg N FIGUR 4. Effekten af forskellige efterafgrødetyper sået forud for vårbyg på kerne- og kvælstofudbytter i vårbyg. Efterafgrøder er sået i efteråret EFTERAFGRØDER Eftervirkning af efterafgrøder 175

177 Udbytte i vårbyg og eftervirkning af efterafgrøder Af figur 4 ses kvælstof- og kerneudbytter i vårbyg efter forskellige efterafgrøder. Kerneudbytterne er lave i forhold til normalt, og merudbytterne for tilførsel af kvælstof er beskedne. Der er ikke signifikante forskelle i kerneudbyttet, men der er en tendens til at vinterrug som efterafgrøde reducerer udbyttet i vårbyg sammenlignet med ingen efterafgrøde. Olieræddike og fodervikke viser ligeledes tendens til ingen eller en negativ påvirkning på udbyttet i vårbyg. Det største udbytte ved laveste kvælstoftildeling i vårbyg opnås ved dyrkning af olieræddike. Ved højere gødningsniveauer i vårbyg giver ingen efterafgrøde de største kerneudbytter. Dog ses det, at ved lav kvælstoftildeling i vårbyg giver dyrkning af olieræddike med og uden gødning det største kvælstofudbytte i vårbyg. TABEL 8. Stigende mængder kvælstof til vårbyg efter forskellige efterafgrødearter med og uden gødning til efterafgrøden (T4) Eftervirkning i vårbyg Efterafgrøde Gødning i vårbyg, kg N pr. ha Udbytte kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb. hkg kerne Nettomerudb. med proteinkorr. hkg kerne demonstrationer 1. Ingen 70 46,4-4. Olieræddike 74 0,5-3,8 7. Vinterrug 65-5,9-11,6 10. Fodervikke ,2-9,6 13. Olieræddike + 40 kg N 81-0,1-6,6 16. Vinterrug + 40 kg N 68-3,8-11,7 2. Ingen 82 48,4-1,8 5. Olieræddike 74-1,0-5,2 8. Vinterrug 75-5,7-11,4 9. Fodervikke ,9-12,6 14. Olieræddike + 40 kg N 87-2,1-8,6 17. Vinterrug + 40 kg N 82-2,7-10,5 3. Ingen 93 51,4-0,6 6. Olieræddike 83-5,5-8,7 9. Vinterrug 81-7,9-12,6 12. Fodervikke ,9-11,2 15. Olieræddike + 40 kg N 93-5,1-10,5 18. Vinterrug + 40 kg N 87-6,0-12,8 LSD 13 ns Forsøgsled 1 er referenceled for alle nettomerudbytter. Der er indregnet omkostning til udbringning på 80 kr., efterafgrødeudsæd, såning af efterafgrøde på 120 kr., kvælstofpis på 7,05 kr. pr. kg N. Proteinkorrektion er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr.pr. procentenhed protein pr. hkg. STRATEGI Eftervirkning af efterafgrøder > > På lerjord er det sjældent rentabelt med efterafgrøder det første år. > > På sandjord er der god økonomi i at anvende olieræddike og blanding af olieræddike og honningurt. > > Eftervirkningen på sandjord beregnes til 7-10 kg kvælstof for olieræddike eller blanding af olieræddike og honningurt. > > Det er hverken på lerjord eller sandjord rentabelt at så korn som efterafgrøde sammenlignet med ingen efterafgrøde. Tabel 8 viser nettoudbytter i vårbyg, hvor omkostninger til udsæd af efterafgrøder og kvælstof er indregnet. Ingen efterafgrøde og tildeling af 40 kg kvælstof til vårbyg giver det største nettoudbytte i vårbyg. Det er sandsynligt, at vårbygudbyttet er begrænset af tørken, og at det økonomiske optimum således er lavt. Ved et lavt optimum vil udbytteeffekten af efterafgrødernes kvælstofmineralisering være begrænset. Kvælstofoptagelsen i vårbyg kan øges med en efterafgrøde ved lave tildelinger af kvælstof til vårbyg, men i forsøgene i 2018 medfører dyrkning af efterafgrøder neutral eller negativ påvirkning af udbyttet. Gødskning af efterafgrøder > > NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES Det diskuteres jævnligt om man med fordel kan tilføre en lille mængde kvælstof til efterafgrøder, når de sås. For at belyse dette, er der i 2018 gennemført tre forsøg med gødskning af efterafgrøder. Der er tilført henholdsvis 0 og 30 kg kvælstof kort tid efter såning af efterafgrøderne. Efterafgrøderne er sået i store parceller af mindst 20 gange 30 meter. Biomasseudviklingen er fulgt med satellit, og der er udtaget planteklip sidst i oktober. Resultater fremgår af tabel 9. Tørstofudbytterne forøges markant ved tilførsel af gødning i alle forsøg, og kvælstofudbytterne er fordoblet ved Skive og Rødekro. Kvælstofkoncentrationen er i begge forsøg med olieræddike ikke forøget ved kvælstoftilfør- 176 EFTERAFGRØDER Gødskning af efterafgrøder

178 TABEL 9. Efterafgrødeudbytter ved planteklip ultimo oktober og NDVI målt med satellit primo oktober 2018 (T5) Efterafgrøde Efterafgrødetype forsøg Bornholm Vårbyg og olieræddike Skive Rødekro Olieræddike Græs Tilført gødning, kg N NDVI, satellit Pct. tørstof N i Udbytte, hkg tørstof Udbytte, kg N 0 0,85 4, ,86 4, ,80 3, ,80 3, ,75 1, ,75 2, Marginaloptagelse i pct TABEL 10. N-min (0-75 cm) efter efterafgrøder med og uden gødning (T5) N-min Efterafgrødetype Tilført gødning, kg N N-min, ved anlæg N-min, primo oktober forsøg Bornholm Vårbyg og olieræddike Skive Olieræddike Rødekro Græs sel. Derimod er kvælstofkoncentrationen forøget med tilførsel af kvælstof til græs ved Rødekro, og her er kvælstofudbyttet ligeledes forøget mere end tørstofudbyttet. For at undersøge, om tilførsel af kvælstof medfører en større risiko for udvaskning er N-min målt sidst i oktober. N-min fremgår af tabel 10. I forsøget ved Skive optager den gødede olieræddike mere kvælstof end tilført, men niveauet af N-min i oktober er alligevel højere i det gødede forsøgsled. I de to resterende forsøg optager efterafgrøderne en mindre del af det tilførte kvælstof, og N-min er omkring 15 kg kvælstof højere i gødede forsøgsled. Forsøgene fra 2018 viser, at man med kvælstoftilførsel til efterafgrøder kan øge deres biomasse markant. Dog vil der ved kvælstoftildeling være en øget risiko for nitratudvaskning i løbet af efterår og vinter. Græs som efterafgrøde udlagt i vinterhvede > > NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES Specielt på sandjorde er græsudlæg i korn normalt en sikker efterafgrøde. Som regel er sikkerheden størst, når græsset udlægges i vårsæd, men især på svinebedrifter, FOTO: PETER KARLSEN, SØNDERJYSK LANDBOFORENING Græs som efterafgrøde ved Rødekro. Mørkegrønne parceller er gødet med 30 kg kvælstof. FOTO: NANNA HELLUM KRISTENSEN, SEGES Plantebestand i september 2018 i forsøg ved Rødekro. Blandingen af cikorie og almindelig rajgræs har lidt under tørken, men cikorie har klaret sig markant bedre end almindelig rajgræs. EFTERAFGRØDER Græs som efterafgrøde UDLAGT i vinterhvede 177

179 kan det være fordelagtigt, at dyrke meget vintersæd. Derfor er der i 2018 anlagt fire forsøg med forårsudlæg af græs i vintersæd. Udfordringen med udlæg i vintersæd kan både være skade på hveden i forbindelse med såning samt konkurrence mellem græs og vintersæd kan koste udbytte i vintersæden. Der er anlagt fire forsøg, hvor henholdsvis almindelig rajgræs og en blanding af almindelig rajgræs og cikorie er udlagt i vinterhvede i starten af april med en skiveskærsåmaskine eller tilsvarende. To forsøg er blevet stoppet, da der grundet tørken ingen vækst har været i udlægget. I de to resterende forsøg er der i løbet af vækstsæsonen næsten ingen græs, og der er ikke målt udbytter i hveden som planlagt. Dog er der i det sene efterår bedømt plantedække i de to forsøg, men plantedækket er meget sparsomt, og generelt klarer cikorie tørken langt bedre end græs, hvilket fremgår af billedet. Teknik til såning af efterafgrøder i majs > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES Registreringer i majsmarker med efterafgrøde bekræfter tidligere års forsøg, at radsåning med trykhjul giver en mere sikker etablering af efterafgrøde i majs end bredspredning af frøene. I 15 majsmarker er foretaget registreringer i efterafgrøden. Efterafgrøden er sået med to typer såteknik. I markerne i Nordjylland og Sydjylland er der anvendt én såteknik i hver mark. I Midtjylland er efterafgrøden sået med to såteknikker i hver mark. Den ene såteknik er bredspredning og nedharvning af frøene. Den anden såteknik er radsåning med slæbeskær og trykhjul. I Nordjylland og Midtjylland er radsåning sket i tre såspor mellem to majsrækker med 18 cm afstand. I Sydjylland er radsået i 4 såspor mellem to majsrækker med cm afstand. Jordtypen er JB 1-3. Efterafgrøderne er sået samtidig med radrensning i meget tør jord i majsens vækststadium 15 til 31. Første vanding i vandede marker er sket efter såning af efterafgrøden i perioden 10. juni til 4. juli. I alle marker er efterafgrøden alm. rajgræs. TABEL 11. Såteknik til såning af efterafgrøder i majs (T6) Efterafgrøde i majs Vanding, mm kg udsæd pr. ha vækststadium majs Såning af efterafgrøde Planter pr. m 2 august Markspiring, pct. Pct. dækning af jordoverflade 2) aug. sept. okt marker med bredspredning og nedharvning af frøene 1. Nordjylland Nordjylland Nordjylland Midtjylland Gns. 4 uvandede marker Midtjylland Midtjylland Sydjylland Sydjylland Sydjylland Gns. 5 vandede marker Gns. alle 9 marker marker med radsåning og trykhjul 10. Nordjylland Nordjylland Nordjylland Midtjylland Gns. 4 uvandede marker Midtjylland Midtjylland Sydjylland Sydjylland Sydjylland Gns. 5 vandede marker (34) 75 Gns. alle 9 marker (20) 47 Alm. rajgræs. 2) I august er bedømt i perioden 31/7 til 15/8. I september er bedømt i perioden fra 14-20/9. I oktober er bedømt i perioden 31/10 til 1/11. Ved bedømmelse af dækningen af de radsåede efterafgrøder indgår også arealet omkring majsrækken, hvor der ikke er sået efterafgrøde. Med radsåning er der 15 til 20 cm mellem majsrække og yderste såspor med efterafgrøde. Registreringer, udsædsmængder for efterafgrøden og majsens vækststadium på såtidspunktet for efterafgrøden fremgår af tabel 11. Registreringer i bredsåede efterafgrøder er vist øverst i tabellen og i radsåede nederst. Resultaterne er for hver såmetode delt op i marker med og uden vanding. Udsædsmængden er for begge såteknikker mellem 6 til 10 kg alm. rajgræs. Efterafgrødens markspiring og dækning af jordoverfladen er i gennemsnit af alle marker størst ved radsåning. I de uvandede marker er efterafgrøden først begyndt at spire, da der kom regn midt i august. I de uvandede marker er markspiring og dækning af jordoverflade mindre end i de vandede marker, og markspiring og dækning er på samme niveau efter de to såmetoder. 178 EFTERAFGRØDER Teknik til såning af EFTER AFGRØDER i majs

180 I 2018 er gennemført to forsøg med tidlig såning af vinterrug. Forsøgene er anlagt i efteråret 2017 på JB 4 og JB 1, og er begge gennemført i hybridsorten Palazzo. Det tidlige såtidspunkt er den 5. september og det normale såtidspunkt er henholdsvis den 21. og 25. september. Ved såningen er tilstræbt at etablere 150 planter pr. m 2 ved tidlig såning og 200 planter pr. m 2 ved normalt såtidspunkt. Der er afprøvet to forskellige strategier for planteværnsindsatsen i forsøget: Én strategi med normal planteværn, som er tilpasset normalt såtidspunkt og én strategi med en øget planteværnsindsats, som er tilpasset tidlig såning. De to strategier er begge afprøvet ved normalt og tidligt såtidspunkt. Ved den øgede planteværnsstrategi er anvendt 30 procent højere dosis af ukrudtsmiddel, og supplerende ukrudtsbehandling er udført efter behov. Forsøgene er anlagt med og uden vækstregulering. Herudover har svampebekæmpelsen været ens i alle led og udført efter Planteværn Online. FOTO: MARTIN MIKKELSEN, SEGES Billederne viser efterafgrøder efter høst af majs. Billederne er taget 25. september Øverste billede: Viser efterafgrøde i majs sået med to såmetoder. Mellem de to majsrækker til venstre er alm. rajgræs radsået med trykhjul i tre såspor. Mellem de to majsrækker til højre er frøene bredsået og harvet ned. Nederste billede: Efterafgrøde radsået i fire såspor med 12 cm afstand. Registreringer i 2018 bekræfter, at radsåning af efterafgrøde i majs med trykhjul giver en bedre etablering og dækning end bredsåning. Strategi for tidlig såning af vinterrug > > NANNA HELLUM KRISTENSEN OG GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Tidlig såning af vintersæd er et virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskningen, og jo tidligere der sås, jo mere kvælstof optager den i efteråret og dermed reduceres jordens indhold af nitratkvælstof. Tidlig såning af vintersæd øger risikoen for en række skadegørere og lejesæd. For at minimere de risici er det vigtigt at vælge den mest hensigtsmæssige dyrkningsstrategi. På denne baggrund blev der gennemført forsøg i 2016, 2017 og 2018 for at udvikle den bedste dyrkningsstrategi for tidlig såning af vinterrug. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 12. Ved tidlig såning er der øget risiko for problemer med ukrudt, havrerødsot, sneskimmel og lejesæd. Der har ikke været betydelige angreb af hverken bladlus eller svampesygdomme i forsøgene. Der har været lidt lejesæd i begge forsøg, men lejesæden reducerer ikke udbyttet i forsøgene. På trods af begrænset lejesæd er der i et enkelt forsøg signifikant udbytteeffekt af vækstregulering på 3,7 hkg. I begge enkeltforsøg giver rug ved normalt såtidspunkt signifikant større udbytter end tidligt sået rug. I gennemsnit af de to forsøg opnås ikke signifikante merudbytter på op til 5 hkg ved normalt såtidspunkt. Der er en del ukrudt i begge forsøg, men ingen tydelig forskel på ukrudtsniveaet mellem tidlig og sent sået rug. Den højere dosis af ukrudtsmiddel i forsøgsled 1 og 4 har ikke effekt på ukrudtstrykket. Forskellene i nettoudbytterne mellem tidlig og senere såning er mindre end forskellene i kerneudbytterne, fordi omkostningen til udsæd er mindre ved tidlig såning. N-min ved forskellige strategier N-min i efteråret kan bruges som mål for udvaskningsrisikoen i løbet af efterår og vinter. N-min er i forsøgene målt i november og marts i to dybder ved tidligt og sene- EFTERAFGRØDER Strategi for tidlig såning af vinterrug 179

181 TABEL 12. Strategi for tidlig såning af vinterrug. Forsøgsbehandlinger, lejesæd før høst, ukrudtsdækning samt udbytte ved høst 2018 (T7) Vinterrug Omkostninger til planteværn, kr. Lejesæd før høst 2) Uden vækstregulering Med vækstregulering Ukrudt, planter pr. m 2 marts Hkg kerne Udbytte Nettoudb. 3) Lejesæd før høst 2) Ukrudt, planter pr. m 2 marts Hkg kerne Udbytte forsøg 3. Tidlig såning, standard planteværn 4) ,2 66, ,4 67,0 1. Tidlig såning, øget planteværn 5) ,2 64, ,8 66,7 2. Normal såtid, standard planteværn 4) ,1 69, ,6 66,7 4. Normal såtid, øget planteværn 5) ,7 67, ,6 71,0 LSD ns ns Der er anvendt 0,25 l Medax Top +0,25 l Moddus M + 0,5 l ammoniumsulfatopløsning. 2) 1-10 skala, hvor 10=100%. 3) Nettoudbytte når omkostninger til planteværn (inkl. vækstregulering) og udsæd er fratrukket. 4) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. Svampebekæmpelse efter Planteværn Online. 5) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis + 30 procent, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. Nettoudb. 3) TABEL 13. Strategi for tidlig såning af vinterrug. N-min sent efterår og tidligt forår, samt kvælstofindhold i planteprøve. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 12 (T7) N-min i vinterrug N-min i november 2017, kg N 0-25 cm cm cm Kg N i planteprøve, november re sået rug. Resultaterne fremgår af tabel 13. I november er N-min i jordlaget cm 7 kg kvælstof lavere ved tidlig såning end ved normal såtid. Det øgede optag ved tidligt såtidspunkt bekræftes af, at indholdet af kvælstof i planteprøven i november ved tidlig såning er 7 kg kvælstof højere end ved normalt såtidspunkt. Der er ingen tydelig effekt af såtidspunktet på N-min i marts, og det er sandsynligt at tidlig såning har reduceret udvaskningen. Tidlig såning af vinterrug i 2016, 2017 og 2018 I 2016 og 2017 gennemførtes tilsvarende forsøg med vinterrug. Se Oversigten over Landsforsøgene 2016 side195 og 2017 side 183. Markant højere udbytter blev opnået, både i 2016 og i 2017, ved tidlig såning. Da forsøgene hverken i 2016 eller 2017 var plaget af bladlus, svampesygdomme eller ukrudt var det ikke rentabelt med en ekstra planteværnsindsats. Resultater fra de tre års forsøg ses af tabel 14. N-min i marts 2018, kg N 0-25 cm cm cm forsøg 1. Tidlig såning Normalt såtidspunkt TABEL 14. Strategi for tidlig såning af vinterrug. Forsøgsbehandlinger, lejesæd før høst, ukrudtsdækning samt udbytte ved høst i gennemsnit af årene 2016, 2017 og 2018 (T8) Vinterrug Uden vækstregulering Med vækstregulering Ukrudt, Lejesæd planter før høst 2) pr. m 2 marts Udbytte, hkg kerne Lejesæd før høst 2) Ukrudt, planter pr. m 2 marts Udbytte, hkg kerne 2016, 2017 og forsøg 3. Tidlig såning, standard planteværn 3) , ,1 1. Tidlig såning, øget planteværn , ,3 2. Normal såtid, standard planteværn 3) , ,3 4. Normal såtid, øget planteværn , ,0 LSD ns ns Der er anvendt vækstregulering, som varierer mellem årene. 2) 1-10 skala, hvor 10=100%. 3) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. Svampebekæmpelse efter Planteværn Online. 4) 1. ukrudtsbehandling: normal dosis + 30 procent, 2. ukrudtsbehandling efter behov om foråret. I gennemsnit af tre års forsøg er der ikke fundet forskel på kerneudbyttet ved tidlig og normal såtid i rug. Gennemsnittet er et resultat af, at der var større udbytter ved tidlig såning i 2016 og 2017, mens der i 2018 er de mindste udbytter ved tidlig såning. Der er ingen tydelig effekt af den øgede planteværnsindsats, hvilket skyldes, at der ikke har været indsatsbehov i nogen af årene. I 2017 var forsøgene tydeligt påvirket af lejesæd og mest den tidligt såede rug. Vækstregulering gav derfor i 2017 større udbytter i enkelte forsøgsled med tidlig såning. 180 EFTERAFGRØDER Strategi for tidlig såning af vinterrug

182 TABEL 15. Strategi for tidlig såning af vinterrug, gennemsnit af år 2016, 2017 og N-min sent efterår og tidligt forår, samt kvælstofindhold i planteprøve. Forsøgsbehandlingerne fremgår af tabel 14 (T8) N-min i vinterrug N-min i november 2017, kg N Kg N i planteprøve N-min i marts 2018, kg N 0-25 cm cm cm, november 0-25 cm cm cm 2016, 2017 og Antal forsøg Tidlig såning Normalt såtidspunkt Tidlig såning af vinterrug har i alle tre år reduceret risikoen for kvælstofudvaskning ved at reducere N-min i efteråret. Gennemsnittet af N-min over tre år fremgår af tabel 15. Tre års forsøg viser, at tidlig såning af vinterrug giver samme kerneudbytte som rug sået til normal tid. Tidlig såning af rug er således en oplagt mulighed til at reducere nitratudvaskningen om efteråret, uden at udbyttet reduceres. Ydermere er der en besparelse ved tidlig såning siden udsædsmængden reduceres. Det er dog vigtigt at være ekstra opmærksom på ukrudt, lejesæd og bladlus, når der sås tidligt. Det anbefales at undgå tidlig såning i marker, hvor der i forvejen er observeret meget græsukrudt. STRATEGI Ved tidlig såning af vinterrug > > Med tidlig såning reduceres risikoen for nitratudvaskning i efteråret med 5-10 kg kvælstof. > > Undgå tidlig såning i marker med meget græsukrudt. > > Vælg en sort med lav tendens til lejesæd. > > Plantetallet tilpasses såtidspunktet, således at afgrøden ikke bliver for kraftig. > > Bladlusbekæmpelse foretages ved 2-3 procent angrebne planter i efteråret. > > Vurder behovet for vækstregulering. EFTERAFGRØDER Strategi for tidlig såning af vinterrug 181

183 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat i marken. Kvælstof er den dyreste dyrkningsfaktor ved dyrkning af korn og raps, og samtidig påvirkes udbyttet meget ved store afvigelser fra den optimale kvælstofmængde. I perioden 1999 til 2016 var der en politisk bestemt undergødskning, så landmanden var tvunget til at tildele mindre kvælstof end afgrødernes behov. I 2017 og i 2018 er denne tvungne undergødskning afskaffet. Forsøgene i 2018 forventes kun i begrænset omfang at være påvirket af den mindre eftervirkning af kvælstof på grund af den foregående lange periode med undergødskning Afgrødernes kvælstofbehov defineres her som den økonomisk optimale kvælstofmængde, eller netop den kvælstofmængde, hvor værdien af merudbyttet og eventuelt værdien af stigningen i protein er lig med omkostningen til det ekstra kg kvælstof. Bestemmelse af afgrødernes behov for kvælstof bygger på forsøg med stigende kvælstofmængder. Også i 2018 er der gennemført mange forsøg til bestemmelse af kvælstofbehovet i forskellige afgrøder. I forsøgene foretages en række målinger og registreringer for at karakterisere forsøgsarealet, så resultaterne bedre kan generaliseres, og anvendes til at forbedre fastsættelsen af kvælstofbehovet på markniveau. Der er stor variation i kvælstofbehovet mellem forsøgene. Derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner om en afgrødes normale kvælstofbehov ud fra gennemsnitsresultater af forsøgsserier med mindre end cirka ti forsøg. Senere i afsnittet er der i tabel 8 en oversigt over resultaterne af de seneste ti års forsøg med stigende kvælstofmængder i forskellige afgrøder, opdelt efter forfrugt og jordtype. Tabellen kan bruges til at vurdere kvælstofbehovet og udbyttekurven i den enkelte mark. I et senere afsnit er omtalt metoder til at fastlægge kvælstofbehovet på markniveau. I mange af forsøgene med stigende mængder kvælstof indgår tillige strategier for kvælstoftilførsel og/eller afprøvning af handelsgødningstyper eller husdyrgødning. Disse forsøgsled omtales ikke i afsnittet om stigende mængder kvælstof, men i et selvstændigt afsnit. Stort set alle forsøg med stigende mængder kvælstof er etårige. Forsøgsarealet er derfor i årene forud gødet som den omgivende mark. Derfor kan resultaterne ikke bruges som udtryk for, hvad det på langt sigt koster at reducere kvælstofmængden. Siden 2015 har der i enkelte fastliggende forsøg været installeret sugeceller til bestemmelse af kvælstofudvaskningen ved tilførsel af stigende kvælstofmængder. Udbytteresultater indgår i opgørelsen af forsøgene med bestemmelse af kvælstofbehov, mens effekten på kvælstofudvaskning fremgår af et separat afsnit. Som gennemsnit af de seneste ti års priser ligger bytteforholdet mellem kvælstof og korn på mellem 5 og 6, men det har svinget meget i de senere år. I 2018 er bytteforholdet mellem korn og kvælstof 4,9 kg korn til at betale 1 kg kvælstof. Bytteforholdet i 2018 betinger derfor alt andet lige en høj optimal kvælstofmængde. Tørken kan derimod have påvirket kvælstofbehovet i nedadgående retning i Stor betydning af værdien af protein Proteinindholdet i afgrøden påvirker dens værdi til foder. Jo lavere proteinindhold, jo mere skal der suppleres med fodermidler med højt proteinindhold som for eksempel sojaskrå. Værdien af proteinet afhænger af forholdet mellem prisen på korn og sojaskrå eller andre proteinrige fodermidler. Kvaliteten af protein i korn bliver til gengæld dårligere, når proteinindholdet øges ved tildeling af ekstra kvælstof, fordi aminosyresammensætningen bliver ringere i forhold til dyrenes behov. I dag kan man tilsætte syntetiske aminosyrer for at kompensere for dette, således at det ekstra protein har værdi, og ikke giver anledning til en større udskillelse af kvælstof i 182 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

184 husdyrgødning. Prisen på protein beregnes efter en metode, der er baseret på optimering af foderblandinger til svin. Gennemsnittet af de seneste fem års priser på vinterhvede og sojaskrå giver en gennemsnitlig proteinpris på 3,50 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein, men den svinger meget over tid. For brødhvede kan pristillægget for en højere proteinprocent blive højere. Derimod er der i maltbyg fradrag for et for højt proteinindhold. Den økonomisk optimale kvælstofmængde for korn er beregnet både med og uden korrektion for værdien af protein. I 2018 er prisen for protein sat til 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. Ved salg af foderkorn til grovvareforretninger er det forskelligt, om og hvordan prisen korrigeres for proteinindhold. Fra 2016 har flere grovvareforretninger indført en priskorrektion for protein i foderkorn. Stigende mængder kvælstof til vårbyg Den optimale kvælstofmængde til vårbyg med forfrugt korn er i årets 18 forsøg bestemt til 115 kg kvælstof pr. ha, hvilket er 28 kg mindre end de foregående fem år (se tabel. Den tilgængelige kvælstofmængde i jorden fra foråret (N-min) har været på samme niveau som i foregående år. Udbyttet ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde er 17,3 hkg lavere end i årene forud, hvilket reducerer kvælstofbehovet. Baggrunden er alle forsøg i vårbyg, hvor der indgår minimum fire kvælstofniveauer således, at den økonomisk optimale kvælstofmængde kan beregnes med rimelig sikkerhed. Fordeling af forsøgene på forfrugter, jordtyper og husdyrgødede arealer har været sammenlignelige mellem 2018 og foregående år. I tabel 2 er vist resultater af forsøg, hvor der er tilført kvælstof fra 0 til 200 kg kvælstof med et interval på 40. Med forfrugt korn er forsøgene gennemført på JB 4-6. Fem af forsøgene er tilført husdyrgødning i løbet af de foregående fem år. Den tilgængelige kvælstofmængde i jorden før såning (N-min) har været lidt højere i 2018, mens udbyttet ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde er 11,1 hkg mindre end i årene forud. Den optimale kvælstofmængde uden korrektion for protein er i kg kvælstof lavere end i årene forud. Det TABEL 1. Oversigt over forsøg med stigende mængder kvælstof til vårbyg. År Antal forsøg N-min, kg N Udbytte ved optimal Optimal N-mængde N-mængde kg hkg N , ,6 143 kan skyldes, at udbytteniveauet i forsøgene er godt 10 hkg lavere i 2018 end i de foregående år. I foderbyg giver en højere proteinprocent en højere værdi af kornet. Derfor stiger den optimale kvælstofmængde fra 119 kg til 133 kg kvælstof, hvis der indregnes en værdi af protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. Nettomerudbyttet i tabel 2 viser tydeligt, at gevinsten ved kvælstoftilførsel er meget afhængig af, om der korrigeres for protein. I maltbyg skal indholdet af protein typisk være mellem 9,5 og 10,5 procent for, at undgå fradrag i afregningsprisen, og hvis proteinindholdet er mindre end 9,0 eller højere end 11,5 procent, afregnes der til foderkornpris. I 2018 er indholdet af protein ved den ikke proteinkorrigerede optimale kvælstofmængde 12,1 procent, det vil sige i et niveau, hvor partiet efter normale handelsbetingelser vil blive afvist til maltbyg. Det høje proteinindhold skyldes givetvis det lave udbytteniveau. Resultaterne fra 2018 viser, at det ved gødskning af maltbyg kan være svært at ramme til rigtige proteinniveau. Hkg kerne Kvælstof til vårbyg Tilført kg N Udbytte Udbytte 2018 Procent råprotein i kernetørstof Procent råprotein i kernetørstof FIGUR 1. Bruttoudbytte for stigende mængder kvælstof til vårbyg med forfrugt korn i 2018 og 2013 til 2017 samt proteinindhold. Pct. protein i tørstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof 183

185 TABEL 2. Stigende mængder kvælstof til vårbyg (N1-N4) Vårbyg Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udb. og merudb. hkg kerne Kar. for lejesæd ved høst Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Procent råprotein i kernetørstof Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne Nettomerudb. med proteinkorr. hkg kerne 2) Forfrugt korn Antal forsøg Grundgødet 0 9,6 37,0 0 10, ,9 40 N 1 9,7 13,9 0 10, ,2 8,7 9,1 80 N 1 10,3 22,5 0 11, ,9 12,4 13,9 120 N 1 11,1 27,0 1 12, ,4 12,0 14,4 160 N 2 11,6 28,7 1 12, ,5 12,1 15,2 200 N 3 12,4 29,2 1 13, ,8 9,5 13,8 LSD 9 4, Gns. N-min i rodzonen, kg N 56 (15-100) 63 (31-100) Gns. opt. N-mængder, kg N 136 (52-140) 119 (52-240) Gns. merudb. ved opt., hkg 30,1 (5,7-58, 21,1 (6,9-37,3) Proteinkorrigeret optimum 153 (67-240) 133 (67-240) Proteinindhold ved ikke proteinkorrigeret optimum 11,2 (9,4-13,0) 12,1 (11,7-12,8) Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum 11,6 (9,8-16,2) 12,3 (11,5-13,3) Forfrugt sukkerroer Antal forsøg Grundgødet 0 8,5 39,2 0 8, ,0 40 N 0 8,3 17,1 0 8, ,2 13,7 12,6 80 N 0 9,0 31,1 0 9, ,9 21,4 22,1 120 N 1 10,0 36,8 0 10, ,4 23,0 25,1 160 N 1 10,9 40,2 0 11, ,4 26,0 29,7 200 N 2 11,5 40,4 0 12, ,6 22,3 27,2 LSD 11 8, Gns. N-min i rodzonen, kg N 60 (35-100) 34 (31-37) Gns. opt. N-mængder, kg N 149 (94-166) 142 ( ) Gns. merudb. ved opt., hkg 40,1 (26,5-52,4) 32,1 (25,4-38,7) Proteinkorrigeret optimum 169 ( ) 176 ( Proteinindhold ved ikke proteinkorrigeret optimum 10,5 (9,7-12,3) 11,1 (10,6-11,5) Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum 11,0 (10,4-12,2) 11,8 (11,0-12,6) Forfrugt: Alm.rajgræs Gulerødder Antal forsøg Grundgødet 0 12,6 58,8 0 11, ,8 40 N 0 13,1 6,7 0 9, ,1 12,6 11,7 80 N 0 14,0 10,5 0 10, ,0 19,5 18,8 120 N 0 13,6 13,9 0 10, ,9 27,5 27,2 160 N 0 14,5 7,2 0 11, ,1 27,7 28,9 200 N 0 14,6 13,5 0 12, ,2 28,8 31,3 Optimal N, kg N/ha LSD 5, ,0 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. To forsøg med kvælstof til vårbyg med forfrugt sukkerroer på JB 7 viser et kvælstofbehov på henholdsvis 142 og 176 kg uden og med korrektion for protein. Udbyttet i disse forsøg er på niveau med tidligere år. Forsøgene bekræfter, at kvælstofbehovet til vårbyg efter sukkerroer kan være højt. Med forfrugten sukkerroer er merudbytter og proteinindhold i 2018 meget lig de foregående år. Ét forsøg med forfrugt gulerødder er gennemført på uvandet JB2 og ét forsøg på vandet JB 4. Ved dyrkning af gulerødder bruges store mængder halm til overdækning. Det kan immobilisere kvælstof efter nedmuldning og hæve kvælstofbehovet i den efterfølgende afgrøde. I forsøgene er udbyttet i det ugødede forsøgsled meget lavt, og der er opnået et stort merudbytte for tilførsel af 184 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

186 FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES OG CARSTEN KLØCHER, DJURSLAND LANDBOFORENING Gulerødder dækkes med store mængder halm for at beskytte mod frost, så gulerødderne kan tages op også om vinteren (tv.). Halmen binder kvælstof og øger kvælstofbehovet i den efterfølgende vårbyg. Uden tilførsel af kvælstof lider vårbyggen udpræget af kvælstofmangel. Ugødet parcel til højre ved siden af en fuldgødet parcel med kvælstof (th.). kvælstof. Kvælstofbehovet er bestemt til 192 kg. I ét forsøg med forfrugt alm. rajgræs er der bestemt et kvælstofbehov på 64 kg. Kvælstofudnyttelsen i 2018 er dårligere end i årene forud. Marginaloptagelsen, det vil sige optagelsen i kerne af det sidst tilførte kg kvælstof, har været på samme niveau som i årene forud op til en tilførsel på 80 kg kvælstof pr. ha. Over denne kvælstofmængde er marginaloptagelsen i 2018 væsentlig lavere på grund af det lavere udbytteniveau. Kvælstof til vinterhvede Kvælstofbehovet i vinterhvede er i kg kvælstof baseret på 21 forsøg. Dette er 20 kg mindre end i de foregående fem år. Angivelserne af optimale mængder kvælstof er uden korrektion for proteinindhold. Udbytteniveauet er det samme i forsøgene i 2018 som i tidligere år, mens indholdet af tilgængeligt kvælstof om foråret (N-min) har været 6 kg kvælstof lavere. Opgørelsen omfatter alle forsøg i 2018 og i de foregående fem år, hvor der er tilført minimum fire kvælstofniveauer således, at kvælstofbehovet kan beregnes rimeligt præcist. TABEL 3. Oversigt over forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede År Antal forsøg N-min kg N Udbytte ved optimal N-mængde hkg/ha Optimal N-mængde kg N/ha , ,7 182 I tabel 4 ses resultater af forsøg, hvor der er tildelt seks kvælstofniveauer fra 0 til 300 kg med et interval på 50 kg. Før 2017 blev der kun tildelt kvælstof op til 250 kg. I hovedparten af vinterhvedeforsøgene er kvælstof tildelt ad to gange. Første gødningstilførsel på 50 kg kvælstof er sket medio marts og resten medio april. Resultaterne fremgår af tabel 4 og figur 2. Vinterhvede med forfrugt korn De syv forsøg med forfrugt korn er gennemført på JB 4 til JB 7. Kun i ét af forsøgene er registreret tilførsel af husdyrgødning i årene forud for forsøgene. Indholdet af tilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens begyndelse (Nmin) er målt til 43 kg kvælstof, hvilket er 8 kg mere end i årene forud. Kvælstofprognosen for 2018 viste et lidt lavere N-min-indhold i jorden, og forudsagde et lidt større kvælstofbehov end normalt. Der er ikke forekommet lejesæd i forsøgene. Såvel udbyttet i det ugødede forsøgsled som responsen for tilførsel af kvælstof er mindre i 2018 end i tidligere år. Udbyttet ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde er 11,2 hkg mindre. Proteinindholdet i kernerne er lidt højere i 2018 end i årene forud ved tilførsel af mere end 100 kg kvælstof pr. ha. Ved tilførsel af den optimale kvælstofmængde uden proteinkorrektion er proteinindholdet i ,1 procentenhed lavere. Det proteinkorrigerede optimum er 25 kg kvælstof højere end det ukorrigerede optimum. Forskellen svarer stort set til forskellen i de foregående år. GØDSKNING Stigende mængder kvælstof 185

187 TABEL 4. Stigende mængder kvælstof til vinterhvede (N5-N8) Vinterhvede Procent råprotein i kernetørstof Udb. og merudb. hkg kerne Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne 2) Forfrugt korn Antal forsøg Grundgødet 8,2 41,8 0 6, ,5 50 N 8,0 19,2 0 7, ,2 19,2 19,8 100 N 8,6 35,3 0 8, ,0 28,6 31,7 150 N 9,6 43,8 0 10, ,1 33,2 39,4 200 N 10,6 47,6 0 11, ,1 31,7 40,0 250 N 11,3 48,3 0 11, ,4 27,6 37,1 300 N 11,7 51,0 12, ,0 24,8 34,9 LSD 8 6, N-min i rodzonen, kg N 35 (8-100) 43 (17-86) Opt. N-mængder, kg N 197 ( ) 164 ( ) Merudb. ved opt., hkg 49,3 (21,4-78,5) 42,4 (24,2-60,2) Proteinindhold ved ikke prot.korr. optimum, pct. 10,3 (8,1-12,3) 10,2 (9,6-11,0) Optimal N-mængde korr. for protein, kg N/ha 223 ( ) 189 ( ) Proteinindhold ved proteinkorr. optimum, pct. 10,9 (8,3-13,9) 10,9 (10,1-12, Forfrugt vinterraps Antal forsøg Grundgødet 8,6 49,6 0 7, ,5 50 N 8,4 19,0 0 7, ,9 17,9 18,4 100 N 9,3 32,4 0 9, ,9 27,4 30,7 150 N 10,4 37,4 0 9, ,2 31,3 36,5 200 N 11,5 37,3 0 10, ,8 31,5 38,7 250 N 12,0 35,8 0 11, ,4 29,6 38,1 300 N , ,9 24,7 34,0 LSD 23 11, N-min i rodzonen, kg N 31 (9-78) 59 (15-100) Opt. N-mængder, kg N 157 (11-266) 161 ( ) Merudb. ved opt., hkg 40,3 (1,2-63,8) 42,5 (32,9-59,7) Proteinindhold ved ikke prot.korr. optimum, pct. 10,2 (7,7-12,3) 10,1 (10,6-11,6) Optimal N-mængde korr. for protein, kg N/ha 180 (37-300) 196 ( ) Proteinindhold ved proteinkorr. optimum, pct. 10,8 (8,4-12,9)) 10,7 (9,5-11,6) Andre forfrugter Spinatfrø Sukkerroer Antal forsøg Grundgødet 6,2 70,6 6,3 43,6 50 N 6,9 21,0 6,3 29,6 100 N 8,7 30,9 7,5 46,2 150 N 10,1 31,4 9,0 58,1 200 N 10,9 31,0 10,2 62,5 250 N 11,8 29,3 11,1 63,7 300 N 12,3 29,4 11,5 LSD 5,5 3,3 Spinatfrø Sukkerroer N-min i rodzonen, kg N Opt. N-mængder, kg N Merudb. ved opt., hkg 31,6 65,8 Proteinindhold ved ikke prot.korr. optimum, pct. 9,3 10,2 Optimal N-mængde korr. for protein, kg N/ha Proteinindhold ved proteinkorr. optimum, pct. 10,0 12,6 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. 186 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

188 Udbytte, hkg Kvælstof til vinterhvede Tilført kg N Pct. protein i kernetørstof Nettoudb. u. proteinkorr. Nettoudb. m. proteinkorr. Udbytte Proteinindhold Der er bestemt et kvælstofbehov på henholdsvis 161 og 196 kg uden og med korrektion for værdien af protein. I forhold til udbytteniveauet er kvælstofbehovet lavt. Vinterhvede med forfrugt sukkerroer og spinatfrø I ét forsøg med sukkerroer som forfrugt er der høstet et højt udbytte, og der er opnået stor respons for kvælstof. Kvælstofbehovet er bestemt til 219 kg kvælstof uden proteinkorrektion og 300 kg med. I ét forsøg med forfrugt spinatfrø er der opnået et meget højt udbytte i det grundgødede forsøgsled trods et lavt N-min-indhold i jorden ved forårets begyndelse. Merudbyttet for tilførsel af ekstra kvælstof er beskedent og kvælstofbehovet er kun bestemt til henholdsvis 126 og 154 kg kvælstof pr. ha med og uden korrektion for protein FIGUR 2. Udbytte og nettoudbytte med og uden korrektion for protein i vinterhvede med forfrugt korn i I det grundgødede forsøgsled er målt en kvælstofoptagelse i kerne på 38 kg kvælstof, som jorden har stillet til rådighed primært ved omsætning af planterester. Denne kvælstofmængde stammer indirekte fra den del af tidligere års handelsgødning, husdyrgødning mv., som ikke blev udnyttet i tilførselsåret. Optagelsen i det grundgødede forsøgsled er 12 kg kvælstof mindre end i årene forud. Op til en kvælstoftilførsel på 200 kg kvælstof er marginaloptagelsen i kerne i procent af det tilførte kvælstof mod 46 procent i årene forud. Den samlede kvælstofoptagelse i 2018 er lidt lavere end normalt. Udover kvælstofoptagelsen i kerne kommer en optagelse af kvælstof i halm, der normalt udgør omkring 20 procent af optagelsen i kerne. Ved tilførsel af 200 kg kvælstof i 2018 udgør den samlede bortførsel i kerne og halm 79 procent af den tilførte kvælstofmængde mod 85 procent i de foregående år. Vinterhvede med forfrugt vinterraps Et af forsøgene med vinterraps som forfrugt er gennemført på vandet JB 1 og resten på JB 3-6. På to af arealerne er tildelt væsentlige mængder husdyrgødning i årene forud for forsøget. Indholdet af N-min i jorden ved vækstsæsonens begyndelse er 59 kg kvælstof, hvilket er betydeligt højere end i årene forud. Udbytte og udbytterespons er på niveau med årene før. Kvælstof til vinterbyg I fem forsøg i vinterbyg med korn som forfrugt er der bestemt et kvælstofbehov på 109 og 132 kg henholdsvis uden og med korrektion for proteinindhold. Se tabel 5. Det er et betydeligt lavere kvælstofbehov end i årene forud. Der er meget stor variation mellem de enkelte forsøg. I ét forsøg på JB 6 er der kun opnået et udbytte på 17 hkg ved fuld kvælstoftilførsel. Det angives, at det skyldes dårligt såbed og stor nedbørsmængde om efteråret og tørke i vækstsæsonen. I ét forsøg på JB 3 er der ikke opnået merudbytte for tilførsel af kvælstof, men deri- Hkg kerne Kvælstof til vinterbyg Kg N FIGUR 3. Fire forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterbyg i GØDSKNING Stigende mængder kvælstof 187

189 TABEL 5. Stigende mængder kvælstof til vinterbyg (N9) Vinterbyg Procent råprotein i kernetørstof Udb. og merudb. hkg kerne Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte, kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Forsøgene er fordelt på JB 1 til JB 6. I ét forsøg gennemført på JB 1 har forfrugten været gulerødder. Såvel grundudbytte som respons for kvælstof er i dette forsøg lavt. I dette forsøg er opnået et udbytte på godt 50 hkg mens udbyttenivauet i de andre forsøg på JB 4-6 er 90 hkg. Ét forsøg er gennemført med majshelsæd som forfrugt, hvor der i årene forud har været kløvergræs. I dette forsøg er der bestemt en optimal kvælstof- Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne 2) Forfrugt korn Antal forsøg Grundgødet 9,1 35,6 0 8, ,5 50 N 8,8 19,6 0 8, ,4 8,4 8,8 100 N 9,5 32,7 0 10, ,8 12,3 15,3 150 N 10,8 40,4 0 12, ,1 11,2 16,1 200 N 11,7 43,6 0 13, ,5 10,2 17,1 LSD 18 10, N-min i rodzonen, kg N 24 (8-32) 34 (25-48) Optimale N-mængder, kg N 168 ( ) 109 (0-177) Merudb. ved opt., hkg 43,4 (27,3-77,7) 20,9 (0-40,5) Proteinindhold ved ikke prot.korr. optimum 11,0 (9,4-12,4) 10,6 (6,6-12,6) Optimal N-mængde korr. for protein 192 ( ) 132 (0-230) Proteinindhold ved prot.korr. optimum 11,9 (9,9-16,0) 11,6 (6,6-15,2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. mod en stigning i proteinprocenten fra 7,3 til 16,4 fra uden tildeling af kvælstof til 200 kg. Kvælstof til vinterrug I fire forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterrug er bestemt et kvælstofbehov på 175 kg kvælstof pr. ha og 188 kg kvælstof henholdsvis uden og med korrektion for proteinindhold. Se tabel 6. TABEL 6. Stigende mængder kvælstof til vinterrug (N10) Vinterrug Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udb. og merudb. hkg kerne Kar. for lejesæd ved høst Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Procent råprotein i kernetørstof Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne 2) Forfrugt korn Antal forsøg Grundgødet 0 8,2 39,9 0 8, ,6 40 N 0 7,4 18,5 0 8, ,6 10,8 10,1 80 N 1 7,8 32,4 0 8, ,2 21,2 20,8 120 N 1 8,4 39,1 0 9, ,4 29,2 30,2 160 N 2 9,2 41,6 1 9, ,2 28,8 31,2 200 N 2 9,7 43,8 1 9, ,3 29,7 32,9 LSD 9 6, Gns. N-min i rodzonen, kg N 23 (5-100) 44 (11-98) Gns. opt. N-mængder, kg N 151 (74-214) 175 ( ) Gns. merudb. ved opt., hkg 43,9 (14,0-64,4) 41,7 (33,7-52, Proteinkorrigeret optimum, kg N/ha 9,0 (7,5-10,7) 9,7 (9,0-11,6) Proteinindhold ved ikke proteinkorrigeret optimum, pct. 166 (80-224) 188 ( ) Proteinindhold ved proteinkorrigeret optimum, pct. 9,3 (7,8-11,0) 10,0 (9,1-12,3) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. 188 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

190 mængde på 133 kg kvælstof, hvilket understreger betydningen af at tage højde for dyrkningshistorien ved fastsættelse af kvælstofbehovet. I 2018 er kvælstofbehovet 24 kg højere end i de foregående år til trods for, at den tilgængelige kvælstofmængde i jorden ved vækstsæsonens begyndelse i foråret var højere i Udbytteniveauet i 2018 ligger på niveau med udbyttet i de foregående år. Kvælstof til vinterraps I fire forsøg i vinterraps er den optimale kvælstofmængde for kvælstof tilført om foråret bestemt til 197 kg kvælstof. I to af forsøgene er tilført henholdsvis 23 og 36 kg kvælstof i handelsgødning om efteråret. I ingen af forsøgene er tilført husdyrgødning om efteråret. Efterårstilførslen af kvælstof påvirker merudbyttet for kvælstof om foråret, og skal indregnes ved bestemmelse af kvælstofbehovet. Resultatet fremgår af tabel 7. Forsøgene er gennemført på JB 4 til 7, og to af forsøgene er tilført husdyrgødning i årene forud. Udbyttet i det grundgødede forsøgsled er betydeligt lavere end i de foregående år, men kvælstofresponsen er større. Kvælstofbehovet er derfor højere i 2018, men det kan være påvirket af, at der er tilført mindre kvælstof om efteråret til vinterrapsen end i årene forud. Oversigt over forsøg med stigende mængder kvælstof I tabel 8 ses et sammendrag af flere års forsøg med kvælstof til forskellige afgrøder. For grovfoder er værdien af protein generelt indregnet, mens det ikke er relevant i vinterraps, frøgræs, kartofler og sukkerroer. Ved en proteinpris på 3,50 kr. pr. procentenhed protein har proteinkorrektionen stor betydning for kvælstofbehovet i korn. For afgrøder, hvor der er tilstrækkeligt mange forsøg, er der anvendt de seneste ti års forsøg, mens der for andre afgrøder er anvendt forsøg fra en længere årrække. Hvor der er tilstrækkeligt mange forsøg, er forsøgene opdelt efter forfrugt, jordtype og tilførsel af husdyrgødning til forsøgsarealet de foregående år. Der er ikke tilført husdyrgødning til forsøgsafgrøden, bortset fra vinterraps, hvor der kan være tilført en vis mængde om efteråret. TABEL 7. Stigende mængder kvælstof til vinterraps om foråret (N1 Vinterraps Lejesæd v. høst (0-10) Udb. og merudb. hkg frø Lejesæd (0-10) frø v. høst Pct. olie i Udb. og merudb. hkg frø Prisrelationernes betydning for den optimale kvælstofmængde I de senere år har prisen på både kvælstof, korn og protein svinget meget. Forholdet mellem korn- og kvælstofpris påvirker den optimale kvælstofmængde. I de senere år har bytteforholdet typisk været således, at der skal avles seks kg korn for at betale ét kg kvælstof, men varia- Nettomer- udbytte hkg frø Antal forsøg Grundgødet 0 31,2 0 52,6 20, kg N forår 0 5,5 0 51,9 8,4 7, kg N forår 0 9,3 0 51,5 12,7 10, kg N forår 0 11,9 0 50,4 17,6 14, kg N forår 0 13,6 0 50,3 18,9 14, kg N forår 0 14,3 0 50,7 20,0 14,5 LSD 2, N-min i rodzonen 39 (15-98) 33 (28-42) Optimal N forår, kg 166 ( ( Merudbytte for optimal N, hkg/ha 14,0 (0-35, 19,3 (14,5-24,8) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. Jordtypen har stor indflydelse på udbyttet, men i langt mindre grad på kvælstofbehovet. Det skyldes, at det generelt større udbytte på lerjorde modsvares af et mindre kvælstoftab i løbet af vinteren og dermed højere N-min indhold i jorden ved begyndende vækst om foråret. Generelt er kvælstofbehovet fra 10 til 30 kg lavere, hvor der er tilført husdyrgødning i årene forud. Der kan også iagttages en forfrugtsvirkning af bredbladede afgrøder, bortset fra kartofler. Især forfrugtsvirkningen af kløvergræs er betydelig. Mange års forsøg med stigende mængder kvælstof har vist, at behovet varierer meget fra mark til mark. De vigtigste faktorer ved fastsættelsen af kvælstofbehovet er forfrugt, dyrkningshistorie inklusive tilførslen af husdyrgødning i de tidligere år, udbytteniveauet og jordtypen. En mere præcis fastsættelse af kvælstofbehovet kan ske ud fra en bestemmelse af jordens N-min indhold i det tidlige forår. Desuden kan forskellige plantesensorer give en indikation af behovet i den enkelte mark. I 2018 er afprøvet en såkaldt GreenSeeker, som måler afgrødens NDVI. Se afsnittet om Fastsættelse af kvælstofbehov. GØDSKNING Stigende mængder kvælstof 189

191 TABEL 8. Optimale kvælstofmængder med og uden hensyntagen til proteinindholdet Afgrøde Periode for forsøg Forfrugt JB nr. Husdyrgødning Antal N-min i sædskiftet forsøg kg N pr. ha Udb. og merudb., hkg handelsgødning, kg N Økonomisk optimalt udbytte hkg Økonomisk optimal N-tilførsel uden proteinkorrektion kg N Økonomisk optimal N-tilførsel med proteinkorrektion kg N Vårbyg Korn 1-4 Nej ,6 12,9 22,1 27,3 28,2 29,3 69, Vårbyg Korn 1-4 Ja ,4 10,8 18,5 21,5 21,1 20,8 56, Vårbyg Korn 5-6 Nej ,1 12,8 20,8 26,2 28,8 30,1 65, Vårbyg Korn 5-6 ja ,6 15,2 23,7 28,1 30,1 30,3 68, Vårbyg Korn 7-9 Nej ,7 15,9 27,2 33,4 36,9 36,2 74, Vårbyg Sukkerroer 5-9 Nej ,7 16,4 28,5 34,3 37,2 37,3 77, Vårbyg Kartofler 1-4 Nej ,8 14,9 23,7 28,8 31,6 31,5 60, Vårbyg Kløvergræs 1-4 Nej ,1 3,5 3,9 5,1 3,7-54, Vårbyg Majshelsæd 1-4 Nej ,1 12,0 20,6 25,5 31,3-78, Havre Korn 1-4 Nej ,4 13,5 18,0 19,3 18,3 51, Vinterrug Korn Alle Ja/nej ,9 18,1 31,4 38,5 40,8 43,0 84, Handelsgødning, kg N Vinterhvede Korn 1-4 Nej ,1 17,9 33,9 42,1 46,1 46,7 80, Vinterhvede Korn 1-4 Ja ,5 18,2 33,4 40,3 40,6 39,6 78, Vinterhvede Korn 5-6 Nej ,1 21,5 37,2 46,6 51,9 52,0 97, Vinterhvede Korn 5-6 ja ,5 19,5 35,6 44,2 48,3 50,2 88, Vinterhvede Korn 7-9 Nej ,8 20,9 38,6 49,2 54,9 57,1 100, Vinterhvede Korn 7-9 ja ,6 16,4 29,1 35,4 36,4 37,6 83, Vinterhvede Raps 1-4 Ja/nej ,2 18,9 32,5 37,5 37,2 34,8 84, Vinterhvede Raps 5-9 Nej ,3 19,4 33,6 42,1 44,0 45,4 97, Vinterhvede Raps 5-9 Ja ,6 20,5 34,5 40,5 42,5 42,8 99, Vinterhvede Bælgsæd 5-9 Ja/nej ,4 19,0 32,5 38,8 40,9 40,9 99, Vinterbyg Korn 1-4 Ja/nej ,4 17,8 30,7 36,7 38,2 73, Vinterbyg Korn 5-9 Ja/nej ,3 20,7 35,4 42,6 46,3 72, Triticale Alle 1-4 Nej ,3 14,6 24,0 27,2 27,2 28,0 53, Vinterraps Korn 1-4 Ja ,4 35,5 38,6 40,4 41,5 42,2 41,6 145 Vinterraps Alle 5-9 Ja/nej ,9 33,8 39,0 43,5 45,9 46,9 47,0 202 Udb. og merudb., kg frø kg frø Alm. rajgræs 2) Alle 1-9 Ja/nej Rødsvingel 2),3) Alle 1-9 Ja/nej Engrapgræs 2) Alle 1-9 Ja/nej Udb. og merudb., hkg sukker hkg sukker Sukkerroer 2) Alle 4-7 Ja/nej 12 97,5 23,4 31,9 34,4 33, Udb. og merudb., hkg knolde hkg knolde Kartofler 2) Alle 1-4 Ja/nej Udbytte og merudb., afgrødeenh. Afgrødeenh Majshelsæd 4) Majs, korn 1-3 Ja ,8 11,7 17,1 21,7 21,2 24,9 122,5 134 Majshelsæd 4) Majs, korn 4-9 Ja ,2 11,2 15,0 16,3 16,9 12,1 105,5 130 Vinterraps: Efterårstilførsel af kvælstof ikke medregnet. 2) Kopi fra Oversigt over Landsforsøgene ) Rødsvingel er tildelt cirka 60 kg kvælstof om efteråret. 4) Inklusive 20 kg N i startgødning. Proteinkorrektion foretaget med 2,64 kr. pr. procentenhed protein. 190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

192 Optimal kvælstofmængde,kg N Optimal kvælstof og bytteforhold Bytteforhold, kg korn til 1 kg N Pris på protein: 0 kr. 3,50 kr. 5,00 kr. FIGUR 4. Betydningen af bytteforholdet (antal kg korn til at betale 1 kg kvælstof) for den optimale kvælstofmængde i vinterhvede, beregnet ud fra 34 forsøg med forfrugt korn i perioden 2013 til Udbyttenivauet er 100 hkg. tionen mellem årene er betydelig. Prisen på protein kan være mere afgørende for den optimale kvælstofmængde end bytteforholdet mellem korn og kvælstof. Hvis prisrelationerne ændres, så der skal avles 1 kg korn mere for at betale 1 kg kvælstof, falder den økonomisk optimale kvælstofmængde med cirka fem kg kvælstof, når afregningsprisen ikke korrigeres for proteinindhold. Hvis protein har en værdi svarende til 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg, stiger den optimale kvælstofmængde med cirka 25 kg kvælstof i forhold til ingen korrektion for proteinindhold, hvis der skal seks kg korn til at betale for ét kg kvælstof. Jo højere prisen på protein er, jo mindre betyder bytteforholdet mellem kvælstof og korn for den optimale kvælstofmængde, fordi protein i højere grad bliver bestemmende for kvælstofbehovet. Fastsættelse af kvælstofbehov ud fra reflektansmålinger > > LEIF KNUDSEN, SEGES Kvælstofbehovet varierer meget fra mark til mark og indenfor den enkelte mark. Metoder til forudsigelse af kvælstofbehovet har typisk været baseret på en beregning af den kvælstofmængde, som jorden stiller til rådighed for afgrøden, og det forventede udbytte. Det gælder den beregningsmetode, der ligger bag de lovplige kvælstofnormer, modellen i gødningsplanprogrammet MarkOnline og N-min-metoden. I dag er det muligt at udnytte, at den aktuelle biomasse og kvælstofoptagelse i afgrøden i vækstsæsonen kan bestemmes med en god sikkerhed ved målinger af afgrødens refleksion af lys (reflektans). I 2018 er undersøgt, om reflektansmålinger med Yara N-Sensor eller GreenSeeker eller absorbansmålinger med Yara N-Tester kan anvendes til at bestemme kvælstofbehovet mere præcist. Reflektansmålinger kan omsættes i forskellige indeks, der er et korreleret til biomasse eller kvælstofoptagelse. Det såkaldte NDVI (Normalized Difference Vegetation Index) er et relativt indeks med værdier fra 0 til 1. NDVI udtrykker bedst forskelle i kvælstofoptagelsen før afgrøden er så tæt, at bladene skygger for hinanden. Denne mætning sker ved et NDVI-indeks på 0,75 og derover. NDVI kan måles med relativt billige håndholdte instrumenter som f.eks. GreenSeeker, der kan købes for ca kr. NDVI kan også måles fra traktormonterede sensorer og fra satellitter, og NDVI er udgangspunktet for gødskning efter satellitdata i CropSAT og CropManager. Målinger af NDVI fra håndholdte sensorer, droner og satellit er ikke umiddelbart sammenlignelige. Yara har i en årrække markedsført en traktorbåren sensor. Yara N-Sensor anvendt i forsøgene er en håndholdt udgave af den traktormonterede sensor. Yara har udviklet en beregningsmetode til at bestemme kvælstofoptagelsen i afgrøden ud fra et indeks, der i forhold til NDVI bygger på bølgelængder i det såkaldt red edge område. Dette indeks anses at være mere præcist end NDVI, når afgrøden er tæt. Yara N-Tester måler absorberingen af lys i det enkelte blad, og anses for at være bedre til at måle koncentrationen af kvælstof i planterne, mens sensoren måler den samlede kvælstofoptagelse. GØDSKNING Fastsættelse af kvælstof BEHOV ud fra REFLEKTANS MÅLINGER 191

193 Bestemmelse af kvælstofbehov i vinterhvede ud fra målinger med Yara N-Sensor Yara har på baggrund af forsøg i Tyskland udviklet en metode til bestemmelse af kvælstofbehovet i vinterhvede ud fra målinger med Yara N-Sensor og Yara N-Tester. Metoden blev afprøvet i 10 landsforsøg i 2016 og i Det forventede kvælstofbehov stemte godt overens med det målte behov i 2016, mens sammenhængen var dårligere i Se Oversigt over Landsforsøgene 2016, s. 212 og s i I 2018 har Yara Danmark A/S målt i otte forsøg, hvor der er anlagt seks ekstra forsøgsled i tilknytning til forsøg med stigende mængder kvælstof. Medarbejdere ved Yara har i samarbejde med forsøgsenhederne foretaget målingerne med Yara N-Sensoren og Yara N-Tester, forsøgsenheden har oplyst Yara om det forventede udbytte, og Yara har meldt tilbage til forsøgsenheden, hvor meget kvælstof, der skulle tildeles i de enkelte forsøg og forsøgsled. I Yaras metode til fastsættelse af kvælstofbehov indgår ud over målingen også det forventede udbytte og den forventede kvælstofmineralisering i marken. Kvælstofmineraliseringen er ikke indarbejdet i fastsættelsen af behovet i 2018, fordi den ikke blev oplyst, før behovet skulle fastsættes. Forsøgsbehandlinger og resultater fremgår af tabel 9. Der er kun målt betydeligt merudbytte for at øge kvælstoftilførslen op til 150 kg kvælstof, og den optimale kvælstofmængde uden korrektion for protein er bestemt til 165 kg kvælstof. I fem af forsøgene er optimum i niveauet 130 kg kvælstof, mens det i tre forsøg er i niveauet 225 kg. Det proteinkorrigerede optimum er beregnet til 196 kg kvælstof. Tredeling af kvælstofmængden har resulteret i et lidt mindre udbytte i forhold til en todeling af mængden. Kalksalpeter har ikke virket bedre end NS 27-4 trods de tørre forhold. Yara har bestemt et kvælstofbehov ud fra målinger med Yara N-Sensor i forsøgsled 10 på 209 kg kvælstof, i forsøgsled på i gennemsnit 218 kg kvælstof og i forsøgsled 14 ud fra målinger med Yara N-Tester på 195 kg kvælstof. Variationen i det angivne behov i forsøgsled varierer mellem forsøgene 186 til 264 kg kvælstof. Fastsættelse af kvælstofbehov ud fra Yara N-Sensor eller Yara N-Tester har forudsagt et kvælstofbehov, der har været kg kvælstof for højt i forhold til det ikke proteinkorrigerede optimum. Metoden har ikke været i stand til at identificere de forsøg, hvor kvælstofbehovet har været lavt, og der er generelt ingen korrelation mellem forudsigelsen af behov og det fundne behov i forsøgene. Årsagen kan dels være det forhold, at korrektion for markens forventede kvælstofmineralisering TABEL 9. Afprøvning af Yaras metode til bestemmelse af kvælstofbehov i vinterhvede ud fra målinger med Yara-N-Sensor og N-Tester (N12) Led Marts April St. 31, senest 1. maj kg N St. 45 St. 55 kg N i alt NDVI- Greenseeker Yara N-Tester kg N høstet i kerne Pct. råprotein i kerne Udb.+ merudbytte hkg kerne forsøg , ,1 41, , ,8 21, , ,9 33, , ,3 40, , ,3 42, , ,9 41, , ,3 40, , ,8 39, , ,6 40, , ,1 39, , ,1 52, ,3) 218 0, ,3 40, , ,1 38, ) 195 0, ,9 38,3 LSD 11 5,6 Behov bestemt af Yara ud fra målinger med Yara-N-Sensor. 2) Behov bestemt af Yara ud fra målinger med Yara-N-Tester. 3) Kvælstof tildelt i kalksalpeter. 192 GØDSKNING Fastsættelse af kvælstof BEHOV ud fra REFLEKTANS MÅLINGER

194 ikke indgik i behovsfastsættelsen og dels den stærkt afvigende vækstsæson. Kvælstofbehovet har således været betydeligt under normalt. I 2017 viste tilsvarende forsøg heller ingen korrelation mellem forudsigelsen af kvælstofbehov ud fra Yara N-Sensormålinger og det fundne kvælstofbehov i forsøgene. I 2016 blev der derimod fundet en vis sammenhæng. Kvælstofbehov i vårbyg fastsat ud fra målinger med Yara N-Sensor og Yara N-Tester I fem forsøg i vårbyg er kvælstofbehovet fastlagt ud fra målinger med Yara N-Sensor og Yara N-Tester. I modsætningen til i vinterhvede er Yaras fastsættelse af behovet sket ud fra målinger målingen i det ugødede forsøgsled og det forventede udbytte. Forsøgsplanen omfatter forsøgsled med stigende mængder kvælstof, afprøvning af forskellige gødningstyper placeret før såning eller udspredt i stadium 32 til 37 samt tilførsel af kvælstof ud fra sensormålinger. Effekt af gødningstyper og -strategier for udbringning af kvælstof er omtalt i et andet afsnit. Forsøgsplan og -resultater fremgår af tabel 10. Merudbyttet for tilførsel af kvælstof er beskedent. Den optimale kvælstofmængde er uden korrektion for protein beregnet til 98 kg kvælstof. Til foderbyg, hvor proteinet har værdi, er den optimale kvælstofmængde 110 kg kvælstof. I er reflektansen målt med GreenSeeker (NDVI), Yara N-Sensor og absorbansen med Yara N-Tester. Kvælstoftildeling ud fra målinger er sket omkring 1. juni. På grund af den hurtige vækst er der kun få dages forskel på tildeling af kvælstof i stadium og stadium 37. Kun værdier for Yara N-Tester og GreenSeeker fremgår af tabellen. Både Yara N-Tester og NDVI kan kun måle forskelle op til en tildeling på 80 kg kvælstof. Ud fra Yara N-Sensor og Yara N-Tester er der bestemt et kvælstofbehov på 118 kg kvælstof. Den optimale kvælstofmængde uden korrektion for protein varierer i de fem forsøg fra 52 til 149 kg kvælstof. Både Yara N-Sensor og Yara N-Tester rammer det rigtige niveau for behovet. Yara N-Sensor bestemmer behovet rimeligt præcist for fire ud af de fem forsøg. Yara N-Tester bestemmer behovet rimeligt præcist i tre ud af fem forsøg. For at teste og udvikle metoder til fastsættelse af behovet i vårbyg kræver det flere forsøg og undersøgelser. Kvælstofbehov i vinterhvede ud fra måling af NDVI målt med GreenSeeker Bestemmelse af afgrødens kvælstofoptagelse i vækstsæsonen giver mulighed for løbende at bestemme behovet for supplerende tilførsel af kvælstof for at dække afgrø- TABEL 10. Tildeling af kvælstof til vårbyg ud fra målinger med Yara N-Sensor og Yara N-Tester. (N13) Vårbyg Tidspunkt for kvælstoftildelling ved såning st. 32 st. 37 Tildelt i alt kg N NDVI, Green- Seeker st. 32 Yara-N- Tester st. 32 Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Procent råprotein i kernetørstof Nettomerudb. uden proteinkorr., hkg kerne Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 6) Antal forsøg: , , , , , ,9 9,9 12, , , ,7 14,9 19, , , ,1 15,3 22, , , ,1 13,1 22, , , ,3 11,8 23, , , ,1 13,4 21, ) 140 0, , ,0 15,1 23, , , ,4 14,9 23, , , ,9 15,2 23, ),4) 118 0, , ,2 16,6 23, ),4) 113 0, , ,1 14,9 21, ) 140 0, , ,5 15,5 23, ) 118 0, , ,3 13,8 20,6 LSD 10 5,3 Placering ved såning i form af YaraMila Starter NPKS ) Kvælstof tilført i st. 32 med kalksalpeter. 3) Kvælstof tilført med YaraMila NPKS Mg,S,B. 4) Kvælstofmængde tilført efter måling med Yara-N-Sensor. 5) Kvælstofmængde tilført efter måling med Yara-N-Tester. 6) Proteinkorrektion er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. GØDSKNING Fastsættelse af kvælstof BEHOV ud fra REFLEKTANS MÅLINGER 193

195 NDVI-indeks 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 NDVI i vinterhvede Kg N tilført FIGUR 5. Gennemsnit af NDVI-målinger i vinterhvedeforsøg i 2017 og i dens kvælstofbehov. Dette er afprøvet i 83 forsøg med stigende mængder kvælstof til vinterhvede fra 2014 til 2018, hvoraf de seks forsøg er gennemført i NDVI er målt med GreenSeeker i alle forsøgsled fra 0 til 300 kg kvælstof (i dog kun fra kg) mellem 9. maj og 13. juni (se figur 5). Målingerne viser, at NDVI stiger med stigende tilførsel af kvælstof. Fra 150 kg kvælstof er stigningen meget begrænset, fordi afgrøden bliver for kraftig til, at man kan måle forskelle. Der er betydelig forskel mellem årene. I 2018 lå NDVI betydeligt lavere end i 2017, fordi afgrøden i 2018 var betydeligt tyndere end i 2017, hvor den var meget kraftig. Brug af NDVI til bestemmelse af kvælstofbehovet på markniveau Figur 5 viser, at der er en god sammenhæng mellem NDVI og den tildelte kvælstofmængde. Derfor kan måling af NDVI på et givet vækststadie bruges til at bestemme afgrødens kvælstofforsyning og må derfor antages at kunne bruges til at bestemme kvælstofbehovet i den enkelte mark. Én af de faktorer, der er årsag til variationen i behovet mellem marker, er jordens evne til at stille kvælstof til rådighed for afgrøden. Ved fastsættelse af kvælstofbehov efter den metode, som ligger bag de lovpligtige kvælstofnormer, N-min-metoden og kvælstofbehovsberegningen i MarkOnline indgår en beregning af kvælstofforsyningen fra jorden. I forsøgene udtrykker optagelsen af kvælstof i kerne i det ugødede forsøgsled Kg kvælstof i kerne, ugødet led NDVI og kvælstofoptagelse i ugødet led R² = 0,48 0 0,2 0,4 0,6 0,8 NDVI, ugødet led, st. 34 FIGUR 6. NDVI målt i den ugødede parcel i stadium 34 er korreleret med kvælstofoptagelsen i kerne ved høst og dermed den kvælstofmængde, der frigøres fra jorden. den mængde kvælstof, som jorden har stillet til rådighed for afgrøden. Dertil kommer kvælstofoptagelse i halm, stub og rødder. Af figur 6 ses, at NDVI-målingen i det ugødede forsøgsled stadium 34 er korreleret til den mængde kvælstof, der er optaget i kerne ved høst. Det betyder, at NDVI-målingen er egnet til at forudsige kvælstoffrigørelsen fra jorden. En anden faktor, der indgår i modeller for bestemmelse af kvælstofbehov, er det forventede udbytte i marken. Forudsigelsen af udbyttet bygger normalt på landmandens erfaringer fra tidligere års høstudbytter for marken. I det enkelte år er forudsigelsen forbundet med stor usikkerhed. I analysen her er det forventede udbytte beregnet som det højeste udbytte, der er opnået i det enkelte forsøg. I tabel 11 er sammenlignet tre forskellige modeller med og uden NDVI måling til at bestemme den optimale kvælstofmængde i hver af de 83 forsøg, der indgår i sammenstillingen. For hvert forsøg er den optimale kvælstofmængde beregnet med de respektive modeller. Merudbyttet for tilførsel af den beregnede kvælstofmængde er fundet ud fra udbyttekurven i forsøgene. For alle modeller er der i gennemsnit af forsøgene tilført GØDSKNING Fastsættelse af kvælstof BEHOV ud fra REFLEKTANS MÅLINGER

196 TABEL 11. Statistisk analyse af forskellige modellers evne til at forudsige kvælstofbehovet i 83 forsøg i vinterhvede fra 2014 til Signifikansniveauet af de enkelte faktorer er angivet med * -*** fra 95 procent til 99,5 procent signifikansniveau. Alle modeller resulterer i en tilførsel på i gennemsnit 168 kg kvælstof. Beskrivelse af model Tildeling af den optimale kvælstofmængde i hvert enkelt forsøg Tildeling af samme kvælstofmængde alle forsøg Tildeling ud fra beregnet beregnet behov NDVI i ugødet (målt i "gødningsvindue") forventet udbytte NDVI, 150 N beregnet behov Parametre i model Ingen Ingen Beregnet behov *** Greenseeker ugødet Forventet udbytte*** Beregnet behov*** NDVI, 150 N Korrelationskoefficient, R 2-0,37 0,41 0,42 Standardfejl, kg N - 32,0 31,1 30,9 Merudbytte, hkg 44,3 42,8 43,6 43,2 43,3 I beregnet behov indgår: forfrugt, jordtype, eftervirkning af husdyrgødning, forventet udbytte, prognose. * Signifikant på 95 pct. niveau, ** på 99 pct. niveau og *** på 99,9 pct. Niveau. kg kvælstof. Hvis der i hvert enkelt forsøg tilføres netop den optimale kvælstofmængde fundet i forsøgene opnås et merudbytte på 44,3 hkg, som er det højest opnåelige merudbytte. Hvis der derimod tildeles samme kvælstofmængde i alle forsøg (168 kg kvælstof ) opnås der et merudbytte, der er 1,5 hkg mindre. Ved at anvende den beregningsmetode, der anvendes til indstilling af kvælstofnormer, hvor behovet beregnes ud fra forfrugt, jordtype, potentielt udbytte, eftervirkning af husdyrgødning og kvælstofprognosen opnås et merudbytte på 43,6 hkg eller 0,7 hkg mindre end det potentielle merudbytte. R 2 værdien for sammenhængen mellem beregnet behov og det fundne optimum er 0,37. Behovet kan også beregnes ud fra NDVI-måling i det ugødede forsøgsled samt det potentielle udbytte. Metoden har en lidt bedre forklaringsgrad end det beregnede behov, men fører alligevel til et lidt mindre merudbytte. Metoden vil kræve, at der etableres et gødningsvindue i marken uden tilførsel af gødning. I dette gødningsvindue måles NDVI i stadium 34. I marken tilføres indtil stadium 34 f.eks. 50 kg kvælstof under markens forventede kvælstofbehov. Ud fra målingen af NDVI i gødningsvinduet beregnes det samlede behov, og restmængden af kvælstof tildeles. Ved denne metode er opnået en korrelation med den målte optimale kvælstofmængde på 0,41 (R 2 værdi). Merudbyttet ved at anvende denne metode er lidt mindre end ved gødskning efter det beregnede behov på trods af, at korrelationen er lidt større. Optimum kan også beregnes ved at bruge NDVI-målingen i forsøgsleddet ved gødskning af hele marken f.eks. 50 kg kvælstof mindre end det beregnede behov og så bestemme restmængden ud fra måling af NDVI stadium TABEL 12. Bestemmelse af kvælstofbehov i alt ud fra måling med GreenSeeker og forventet kvælstofbehov f.eks. ud fra MarkOnline GreenSeeker NDVI Forventet kvælstofbehov ud fra f.eks. MarkOnline Forventet kvælstofbehov i alt, kg N : 0, , , , , Anvendelse af NDVI-måling med Green- Seeker til bestemmelse af kvælstofbehov i vinterhvede Kontrol af, om der er tilført tilstrækkeligt kvælstof: > > Marken er tilført det forventede kvælstofbehov inden stadium 31. Tidligst 3 uger efter sidste gødningstilførsel måles NDVI med GreenSeeker. > > Ved en NDVI over 0,80 er der sandsynligvis ikke behov for ekstra kvælstof > > Ved en NDVI under 0,65 er der med stor sandsynlighed behov for ekstra kvælstof > > Ved en NDVI på mellem 0,65 og 0,80 skal behovet for supplerende kvælstof fastsættes ud fra en helhedsvurdering. Gødskningsstrategi efter NDVI målt med Green- Seeker: > > Tilfør 50 kg kvælstof mindre end forventet behov senest stadium 31. Tidligst tre uger efter seneste gødningstilførsel måles med NDVI, det samlede kvælstofbehov beregnes, og restbehovet for kvælstof fastlægges. Samlet kvælstofbehov kan fastlægges ud fra tabel 12. GØDSKNING Fastsættelse af kvælstof BEHOV ud fra REFLEKTANS MÅLINGER 195

197 34 forskellige steder i marken. Fordelen ved denne metoder er, at der ikke skal etableres et gødningsvindue. Metoden er testet ved at anvende NDVI-værdi i forsøgsleddet tilført 150 kg kvælstof og det beregnede behov til at beregne et korrigeret kvælstofbehov ud fra. Af tabellen ses, at det giver en bedre forklaringsgrad end det beregnede behov alene. Omfordeling af kvælstof inden for marken ud fra NDVI-værdier Brug af NDVI-målinger til at omfordele kvælstof indenfor den enkelte mark må forventes at være sikrere end omfordeling mellem marker, fordi såtidspunkt, sorter og management er den samme. Den gode sammenhæng mellem NDVI og tilført kvælstof i handelsgødning kan anvendes til at beregne forskelle i afgrødens kvælstofforsyning indenfor marken, hvis der måles forskellige NDVI værdier. Denne forskel kan skyldes en forskellig kvælstofforsyning fra jorden eller en forskel i tilført handels- eller husdyrgødning. I tabel 13 er beregnet, hvor meget kvælstofforsyningen til afgrøden varierer mellem gennemsnit for marken og en NDVI målt på en given position i marken. Sammenhængen kan anvendes til at beregne, hvor meget kvælstofmængden skal gradueres indenfor marken ud fra målte NDVI-værdier. Det skal dog noteres, at NDVI målt med håndholdt eller traktorbåret udstyr ikke helt svarer til NDVI målt fra satellit. Sammenhængen kan også anvendes til at beregne, hvor meget kvælstof, der skal tilføres i marken i områder, hvor der er tilført mindre kvælstof i marken som følge af f.eks. uens spredning af handelsgødning. Her kan måles i områder i marken, der er tilstrækkeligt forsynet med kvælstof og i områder, der har fået for lidt kvælstof. Den manglende kvælstoftildeling kan så beregnes som forskellen i kvælstofforsyning mellem de to områder. TABEL 13. Forskelle i kvælstofbehov ud fra markens gennemsnitlige NDVI og målt NDVI på en given position i marken. Målt med GreenSeeker GreenSeeker NDVI - gns. fra marken Position 1, NDVI 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Afvigelse kvælstofforsyning, kg N 0, , , , , Positionsbestemt tilførsel af kvælstof til maltbyg For maltbyg er kvalitetskravet et indhold på mellem 9,5-11,0 procent protein, hvis fradrag i afregningsprisen skal undgås. Proteinindholdet i maltbyg er meget afhængig af den tilførte kvælstofmængde, men variationen er stor fra mark til mark. Derfor kan det være vanskeligt at ramme det rigtige proteinindhold. Nye teknologier kan måle afgrødens udvikling og kvælstofoptagelse i vækstsæsonen. Det kan ske ved målinger fra traktorbårne sensorer som f.eks. Yara N-Sensor, målinger fra droner eller satellitter. Planteavlskontoret ved VKST har gennemført et forsøg med henblik på at undersøge, om proteinindholdet i den enkelte mark kan styres ved at dele kvælstofmængden med en tilførsel ved såning og en graduering af en supplerende kvælstoftilførsel ud fra sensordata i vækstsæsonen. Ved såning er placeret henholdsvis 80 kg og 140 kg kvælstof. I stadium 37 er suppleret med 20 og 40 kg kvælstof udsprøjtet i N-32. Forsøgsbehandlingerne er gentaget 24 gange for at belyse variationen henover marken. Resultaterne fremgår af tabel 14. Udbyttet er generelt lavt og merudbyttet for tilførsel af kvælstof er beskedent. Trods det tørre vejr har tilførsel af 20 kg kvælstof i N-32 i stadium 37 haft effekt på udbyttet. Indholdet af protein ligger selv ved det la- Udbytte,hkg y = 313x - 81,3 R² = 0,63 y = 189x - 27,2 R² = 0,16 0 0,3 0,35 0,4 0,45 0,5 NDRE st N 80 N + 40 N FIGUR 7. Kerneudbytte som funktion af biomassen udtrykt ved NDRE i stadium GØDSKNING Fastsættelse af kvælstof BEHOV ud fra REFLEKTANS MÅLINGER

198 TABEL N14. Delt gødskning og positionsbestemt gødskning af maltbyg Placeret ved såning, kg N Tilførsel st. 37, kg N Tilført i alt kg N NDRE st. 37 NDVI st. 37 NDRE st. 45 NDVI st. 45 Protein pct. i kernetørstof Kvælstofoptalgelse, kg N i kerne Udbytte og merudb. hkg kerne forsøg ,41 0,84 0,58 0,94 12,1 76,9 46, ,43 0,86 0,59 0,94 12,9 84,7 1, ,41 0,84 0,58 0,93 12,4 86,4 4, ,43 0,86 0,59 0,92 13,0 92,2 5, ,41 0,81 0,57 0,93 12,6 85,4 3, ,43 0,85 0,58 0,93 13,3 83,5-0,7 veste kvælstofniveau over 12 procent. Kvælstoftilførsel herudover har øget proteinindholdet med 0,12 procentenhed. pr. 10 kg tilført kvælstof uafhængigt af, om tilførsel er sket før såning eller i vækstsæsonen. Stigende mængde kvælstof ved såning forøger biomasseindekset (NDRE eller NDVI) målt i stadium 37 ved anden tilførsel af kvælstof. Ved placering af 80 kg kvælstof før såning kan variationen i biomasseindekset (NDRE) forklare en stor del af udbyttevariationen ved dette kvælstofniveau (figur 7). Udbyttet varierer mellem parcellerne fra 30 til 60 hkg pr. ha og NDRE kan forklare 63 procent af variationen. I forsøgsleddet, hvor der er tilført yderligere 40 kg kvælstof i stadium 37, er der derimod ingen sammenhæng mellem parceludbyttet og NDRE målt før tilførsel. Det kan skyldes de meget tørre forhold, hvor variation henover forsøget i den mængde vand, som jorden stiller til rådighed for afgrøden, har betydet langt mere for udbyttet, end afgrødernes kvælstofforsyning. Normalt vil man forvente sig, at merudbyttet for at tildele 40 kg kvælstof ekstra vil aftage med stigende NDRE, fordi kvælstofforsyningen fra jorden stiger med stigende NDRE. Kvælstofprognosen Kvælstofprognosen 2018 viste, at kvælstofbehovet var højere end normalt. På lerjord var kvælstofbehovet 5 eller 10 kg højere end normalt, afhængigt af område, og på finsandet jord var det 5 kg større end TABEL 15. Kvælstofprognosen Prognosen angiver afvigelser fra det normale behov for tilførsel af kvælstof (kg kvælstof ). Områdeindelingen fremgår af figur 8 Område Grovsand Finsand Lerjord JB 1 og 3 JB 2 og 4 JB over 4 Område A Område B Område C Kvælstofprognosen marts 2018, SEGES, PlanteInnovation Afvigelser, kg N Område Grovsand Finsand Lerjord A B C Bornholm FIGUR 8. Områdeinddeling til kvælstofprognosen Inddelingen af landet i de to områder er foretaget på grundlag af afvigelse i nedbøren i perioden fra september 2017 til februar 2018 i forhold til perioden 2007 til normalt. På grovsandet jord var behovet det samme som normalt. På landsplan resulterede kvælstofprognosen i et kvælstofbehov, der var omkring tons større end normalt, svarende til 3,6 kg kvælstof landbrugsareal. Det højere kvælstofbehov skyldes, at nedbøren fra september 2017 til februar 2018 var højere end normalt. Det var specielt gældende for den sydlige del af Jylland. Se figur 8 og tabel 15. Kvælstofprognosen er baseret på målinger af N-min i jorden i 148 marker i Kvadratnettet i februar 2018, suppleret med modelberegninger. Resultaterne heraf er sammenholdt med det gennemsnitlige N-min-indhold i jorden målt i Kvadratnettet i februar i perioden 2007 til Over årene er effekten af kvælstofprognosen nul, fordi den udtrykker afvigelsen i behovet fra gennemsnittet. GØDSKNING Fastsættelse af kvælstof BEHOV ud fra REFLEKTANS MÅLINGER 197

199 Multispektrale dronebilleder og kvælstofoptag > > METTE LANGGAARD JENSEN OG LEIF KNUDSEN, SEGES Jordbårne sensorer, droner og satellitter måler lyset som reflekteres fra afgrøden på marken og viser dermed variationen i biomassen (udtrykt ved NDVI eller NDRE) henover marken, hvilket kan anvendes til at graduere input som udsæd, gødskning og planteværn. Formålet med nærværende undersøgelse er at afdække, om multispektrale billeder fra blandt andet droner kan bruges til at bestemme kvælstofoptagelsen i afgrøden i forskellige vækststadier. Kvælstofoptagelsen i afgrøden forventes at kunne bruges til at fastlægge restbehovet for at tilføre kvælstof til afgrøden. I praksis anvendes ofte NDVI eller NDRE målinger fra satellit. Satellitmålinger har ikke tilstrækkelig opløselighed til at kunne anvendes i parcelforsøg, hvorfor der derfor anvendes droner, men der forventes at være en rimelig sammenhæng mellem satellit- og dronemålinger af NDVI eller NDRE. I 2018 er overfløjet seks forsøg i vinterhvede med stigende mængder kvælstof med en drone monteret med et multispektralt kamera. Formålet med overflyvningerne har været at undersøge, om der er sammenhæng mellem kvælstofoptaget i afgrøden målt ved planteklip og NDRE og NDVI målt med drone, og hvilket vegetationsindeks (NDVI eller NDRE) der beskriver biomassen bedst gennem vækstsæsonen. Derudover undersøges, hvornår i vækstsæsonen dronen kan måle forskel mellem de forskellige kvælstofbehandlinger tildelt forsøget. Forsøgene er overfløjet op til syv gange gennem vækstsæsonen fra vækststadie 24 til 87. Se billedet. Første kvælstoftildeling er givet sidst i marts/i begyndelsen af april (stadie 20-26), anden tildeling sidst i april (stadie 24-30) og tredje tildeling sidst i maj (stadie 45-57). Se tabel 9. Der er udtaget planteklip i forsøgsled 1 til 6 og forsøgsled 8 i vækststadie 31, 32 til 34 og 49 til 57 til analyse for kvælstofindhold. På dronen, som er anvendt i forsøgene, er monteret et multispektralt kamera fra MicaSense (MicaSense RedEdge Multispectral Camera), som måler det reflekterede lys i fem bånd. Det blå (ved 474 nm), grønne (560 nm), røde (668 nm) og infrarøde bånd (840 nm) og i båndet kaldet Red Edge (717 nm). FOTO: THOMAS NITSCHKE, TEKNOLOGISK INSTITUT Dronebilleder taget i en vinterhvedemark udenfor Horsens, med et landsforsøg med stigende mængder kvælstof. Første billede er et orthofoto fra 30. maj med tydelig forskel mellem biomassen i forskellige parceller. Midterst ses NDVI fra 30. maj, hvor den røde farve viser områder med en lav biomasse og den grønne farve høj biomasse. Nederst ses NDVI for samme areal 2. maj. De to vegetationsindeks, som anvendes i databehandlingen er NDVI og NDRE, udregnes ud fra følgende bølgelængder målt med det multispektrale kamera på dronen: NDVI = (Infrarød 840 Rød 668 )/( Infrarød Rød 668 ) NDRE = (Infrarød 840 Red Edge 717 )/ ( Infrarød Red Edge 717 ) Et enkeltforsøg er udgået fra forsøgsserien på grund af problemer med kalibrering, hvilket giver ubrugelige reflektansmålinger. Enkelte dronemålinger er ligeledes 198 GØDSKNING Multispektrale dronebilleder og kvælstofoptag

200 Kg N Kvælstofoptag i vinterhvede (0, 0, 0) 2 (50, 0, 0) 3 (50, 50, 0) 4 (50, 100, 0) 5 (50, 150, 0) 6 (50, 200, 0) 8 (50, 100, 50) NDRE 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Sammenhæng mellem NDRE og kvælstofoptag 0 y = 0,0037x + 0,32 R² = 0, Kg N i planteprøve vækststadie FIGUR 9. kvælstofoptag i vinterhvede i stadium 31, 34 og i stadium 57 i forsøg 003. i parentes ses kvælstoftildeingen i første, anden og tredje tildeling i forsøgsled 1 til 8. FIGUR 10. Figuren viser NDRE som funktion af kvælstofoptag i vinterhvede i stadium 31 til 34. frasorteret datasættet, da de kvalitetsmæssigt vurderes uegnet til anvendelse. Resultater Figur 9 viser kvælstofoptaget i vinterhvede målt via planteklip udtaget i vækststadie 31, 34 og i stadium 57 i forsøg 003. I de resterende forsøg er der kun udtaget et til to planteklip, hvorfor det ikke er muligt at følge en udvikling i kvælstofoptaget. Kvælstofoptaget i forsøget stiger fra stadium 31 til stadium 57 i alle forsøgsled på nær forsøgsled 4, hvor kvælstofoptaget ikke har udviklet sig fra stadium 34 til stadium 57. En statistisk analyse af data viser, at kvælstofoptagelsen ikke kan beregnes ud fra NDRE alene på tværs af vækststadier fra stadium 31 til 57 og lokaliteter. Analysen heraf viser kun en korrelation med en R 2 = 0,13. Men hvis der tages hensyn til vækststadiet opnås en god beskrivelse af kvælstofoptaget i afgrøden (R 2 = 0,58) uafhængig af lokalitet. Figur 10 viser NDRE som funktion af kvælstofoptaget i vinterhvede i stadium 31 til 34. Der er en god sammenhæng mellem NDRE målt med drone og kvælstofoptaget i afgrøden på dette tidspunkt i vækstsæsonen (R 2 = 0,69). I praksis betyder dette, at en droneoverflyvning i vinterhvede før anden kvælstoftildeling i stadium 31-32, kan vise, hvor meget kvælstof afgrøden har optaget, hvormed de efterfølgende kvælstoftildelinger kan justeres. NDVI som funktion af kvælstofoptag i afgrøden gav en ringere korrelation (R 2 = 0,42) i forhold til NDRE. Figur 11 viser udviklingen i NDRE og NDVI fra vækststadie 23 til 87 i vinterhvede i forsøgsled 1 til 9 i tre udvalgte forsøg med lignende vækstforløb. Udviklingen i NDRE og NDVI fra måletidspunkt til måletidspunkt skal fortolkes med forsigtighed, da forskelle i kalibrering kan give udsving. I figuren ses det som et udsving i målingen i stadium 60. Dette skal tages i betragtning, hvis målingerne anvendes til at se tendenser i biomasseudvikling hen over sæsonen. Forskel mellem forsøgsled på de enkelte måletidspunkter er derimod valide. For alle behandlinger sker den kraftigste vækst i biomasse fra stadium 23 til 34, hvorefter biomassen er rimelig stabil frem til stadium 66, hvorefter NDRE og NDVI falder frem til stadium 87. Det ses, at vegetationsindekset NDVI er tæt på mættet (NDVI > 0,80) allerede i vækststadie 34 på nær i forsøgsled 1. NDRE nærmer sig derimod ikke mætning på noget tidspunkt. Efter hver kvælstoftildeling er NDRE og NDVI undersøgt, på et tidspunkt i vækstsæsonen, hvor det formodes at kvælstofbehandlingen har haft en effekt på afgrøden. Data ikke vist. En statistisk analyse viser, at det i forsøg GØDSKNING Multispektrale dronebilleder og kvælstofoptag 199

201 NDRE Udvikling i biomasse gennem vækstsæsonen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Vækststadie 1 (0, 0, 0) 2 (50, 0, 0) 3 (50, 50, 0) 4 (50, 100, 0) 5 (50, 150, 0) 6 (50, 200, 0) 7 (50, 250, 0) 8 (50, 100, 50) 9 (80, 80, 40) Første N-tildeling Anden N-tildeling Tredje N-tildeling 1 NDVI 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Vækststadie 1 (0, 0, 0) 2 (50, 0, 0) 3 (50, 50, 0) 4 (50, 100, 0) 5 (50, 150, 0) 6 (50, 200, 0) 7 (50, 250, 0) 8 (50, 100, 50) 9 (80, 80, 40) Første N-tildeling Anden N-tildeling Tredje N-tildeling FIGUR 11. NDRE (øverst) og NDVI (nederst) som funktion af vækststadie for forsøg 003, 004 og 005 i forsøgsled 1 til 9. I parentes står kvælstoftildelingerne i de enkelte forsøgsled ved henholdsvis første, anden og tredje tildeling. De røde lodrette linjer illustrerer perioden for gødskning ved første, anden og tredje tildeling. 003 ved Horsens er muligt i vækststadie 31 at måle forskel i NDRE og NDVI mellem vinterhvede tildelt 0 eller 50 til 80 kg kvælstof i første kvælstoftildeling. Der er dog ikke registeret forskel mellem vinterhvede tildelt 50 eller 80 kg kvælstof. Målinger mellem første og anden kvælstoftildeling mangler for forsøg 004 fra Sæby og forsøg 005 Brønderslev. Efter anden kvælstoftildeling i vækststadie 29, er det muligt senere i vækststadie 33 til 34, i to ud af tre forsøg at måle signifikant forskel i NDRE mellem vinterhvede tildelt 0, 50, 100 og 150 kg kvælstof. Det samme er muligt for NDVI op til 100 kg kvælstof. Det har ikke været en signifikant forskel i NDRE og NDVI mellem forsøgsled tildelt 200 kg kvælstof ved todelt eller tredelt strategi. Konklusion Forsøgene viser at: > > Kvælstofoptagelsen i afgrøden i stadium 31 til 34 kan beregnes ud fra en måling af NDRE på tværs af lokaliteter. 200 GØDSKNING Multispektrale dronebilleder og kvælstofoptag

202 > > Ved beregning af kvælstofoptagelsen fra stadium 31 til 57 ud fra NDRE skal der tages hensyn til vækststadiet. > > NDRE beskriver kvælstofoptagelsen bedre end NDVI. > > Det er muligt i vækststadie 31 at måle forskel i NDRE og NDVI mellem vinterhvede tildelt 0 eller kg kvælstof i første kvælstoftildeling. Der er ikke registeret forskel mellem vinterhvede tildelt 50 eller 80 kg kvælstof. > > Efter anden kvælstoftildeling i vækststadie 29, er det muligt senere i vækststadie 33 til 34, i to ud af tre forsøg, at måle signifikant forskel i NDRE mellem vinterhvede tildelt 0, 50, 100 og 150 kg kvælstof. Det samme er muligt for NDVI op til 100 kg kvælstof. Positionsbestemt tilførsel af kvælstof > > METTE LANGGAARD JENSEN OG LEIF KNUDSEN, SEGES Gradueret kvælstoftildeling Resultater af ét forsøg i en vinterhvedemark med meget lav biomasse i februar-april viser, at der selv ved meget lav biomasse er nået udbytter på omkring 60 til 90 hkg. Forøgelse af kvælstofdelingen ved første tilførsel øger biomassen. Merudbyttet for kvælstof er i dette års forsøg i modsætning til tidligere år uafhængigt af den målte biomasse før anden kvælstoftilførsel. Det kan skyldes tørken i I regi af projektet Future Cropping er der fra 2016 til 2018 gennemført forsøg i Kalundborg for at undersøge, hvordan kvælstof skal fordeles indenfor marken ud fra biomassemålinger med Yara N-Sensor. Forsøg fra 2016 og 2017 viste, at variationen i kvælstofbehovet indenfor forsøgsarealerne i marken kan beskrives ud fra målinger medio april og medio maj med Yara N-Sensor før henholdsvis anden og tredje kvælstoftildeling. Forsøgene viste, at kvælstofbehovet aftager med stigende sensorværdi (biomasse). Læs mere om Future Cropping projektet i Oversigt over Landsforsøgene 2016, side 214. Resultaterne har rejst spørgsmålet, hvorvidt biomassen kan blive så lav, at afgrøden yder et lavt udbytte, og derfor er kvælstofbehovet også lavt. I foråret 2018 har der været en meget lav biomasse i mange marker på grund af sen såning og en nedbørsrig vinter. Det har også været tilfældet for marken i Kalundborg. Derfor er der blevet anlagt et forsøg for at belyse, om biomassen kan være så lav, at udbyttet og merudbyttet for tilførsel af kvælstof er så lavt, at tilførslen skal reduceres og ikke øges, som tidligere resultater har vist. Formålet har desuden været at undersøge, om en større kvælstofmængde tidligt kan øge biomassen og derved sikre udbyttet. Metode og forsøgsdesign Der er målt en stor variation i NDVI fra satellit indenfor marken i februar måned med værdier fra 0,13 til 0,57. Forsøgsarealet er lagt i områder med lav biomasse og NDVI-værdier under 0,30. Forsøget er anlagt i parceller på hver 300 m 2 (10 x 30 meter) med 10 forsøgsbehandlinger bestående af fem kvælstofmængder (0, 50, 150, 200 og 250 kg N ) og forskellige kvælstofstrategier (én tildeling, todelt og tredelt strategi). Forsøget bestod af fem gentagelser anlagt i fem blokke, som er placeret i områder af marken med forskellig biomasse. Se figur 12. SEGES har i samarbejde med landmanden, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet gennemført forsøgene, mens Yara Danmark har stillet en traktormonteret Yara N-Sensor og en håndholdt Yara N-Sensor til rådighed. Landmanden har målt med den traktormonteret Yara N-Sensor gennem vækstsæsonen, og samtidig er der målt med den håndholdte Yara N-Sensor. I forsøget gennemføres samme grundbehandling (udsædsmængde, vækstregulering, ukrudts- og svampebekæmpelse samt gødskning foruden kvælstof) som i den resterende del af marken. Der er ikke tilført husdyrgødning eller anden organisk gødning til marken. Første kvælstoftildeling er givet medio april, anden i begyndelsen af maj og tredje sidst i maj. Se tabel 16. Første tildeling er sket relativt sent sammenlignet med normal praksis, men rettidigt i forhold til, at væksten i foråret er begyndt senere end normalt. Ved første og anden tildeling er anvendt en flydende NS 30-2, mens der ved tredje tildeling er anvendt YaraMila m. Mg, S, B. Der er målt med Yara N-Sensor i forsøget medio april (stadie 21-22), start maj (stadie 3 og i sidst i maj (stadie 45) før hver kvælstoftildeling, hvor der også er indsamlet satellitbilleder af biomassen. Enkelte parceller har ved første kvælstoftildeling ved en fejl fået 100 kg kvælstof i stedet for 50 kg (parcel 49-54, GØDSKNING Positionsbestemt tilførsel af kvælstof 201

203 sensor og den håndholdte Yara N-sensor (R 2 =0,59-0,96) i forsøget. Forskellene kan skyldes, at den håndholdte sensor måler et mindre areal end den traktormonterede. FIGUR 12. Øverst ses forsøgsdesignet i marken med vinterhvede, hvor forsøgsbehandlinger (0-250 kg kvælstof ) er repræsenteret i fem blokke placeret i områder i marken med henholdsvis høj og meget lav biomasse (NDVI fra satellit) medio februar. se forsøgsplan), men den totale kvælstofmængde er rettet til i anden tildeling. Satellitmålt NDVI er anvendt i dataanalysen frem til medio april, hvor første kvælstofbehandling er tildelt. Herefter er anvendt biomassemålinger fra Yara N-Sensoren. Under måling med den traktormonteret Yara N-Sensor udeblev GPS-signalet op til flere gange, hvorfor målingerne fra den håndholdte Yara N-Sensor, der måler efter samme metode, er anvendt i dataanalysen. Der er fundet en god korrelation mellem den traktormonteret Yara N- Resultater Resultaterne af forsøget fremgår af tabel 16 og figur Figur 13 viser NDVI medio april som funktion af NDVI målt medio februar, og der er god korrelation mellem målingerne (R 2 = 0,88). I forsøget er der generelt fundet en god sammenhæng mellem biomassen målt i starten af vækstsæsonen og biomassen målt til og med sidst i maj (R 2 = 0,48 til 0,88. Data ikke vist), hvilket viser at en tynd afgrøde ved vækststart forbliver tynd gennem hele vækstsæsonen. Dette kan ikke udlignes helt ved at tilføre kvælstof. Figur 14 viser biomassen start maj som funktion af biomassen medio april for forsøgsled tildelt 50 eller 90 kg kvælstof medio april. Biomassen i maj er højere i forsøgsled tilført 90 kg kvælstof end i forsøgsled tilført 50 kg kvælstof uafhængig af biomasseværdien. Ikke testet statistisk. Det er lykkedes at øge biomassen i maj ved at øge kvælstoftildelingen medio april. Det må forventes at have størst effekt på udbyttet i de tynde områder. Sidst i maj ses effekten af første og anden kvælstoftildeling på biomassen. Biomasseværdierne viser fortsat NDVI midt i april (satellit) 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Biomasseudvikling før kvælstoftildeling y = 1,06x - 0,084 R² = 0,88 0 0,2 0,4 0,6 NDVI midt i februar (satellit) FIGUR 13. Sammenhængen mellem NDVI medio april og NDVI medio februar inden første tildeling af kvælstof. Biomasseværdi start maj (Yara N-sensor Udvikling i biomasse efter første kvælstoftildeling 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 50 kg N : y = 13,7x + 0,84 1,00 R² = 0,88 90 kg N : y = 13,2x + 1,14 R² = 0,79 0,00 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 NDVI medio april (Satellit) 50 kg N 90 kg N FIGUR 14. Biomasseværdien start maj målt med Yara N-Sensor som funktion af satellitmålt NDVI medio april for parceller tildelt 50 eller 90 kg kvælstof medio april. 202 GØDSKNING Positionsbestemt tilførsel af kvælstof

204 Biomasseværdi slut maj (Yara N-Sensor) Udvikling i biomasse efter anden kvælstoftildeling kg N : y = 1,37x + 5,29, R² = kg N : y = 1,04x + 7,14 R² = 0, Biomasseværdi start maj (Yara N- Sensor) kg N pr ha kg N FIGUR 15. Biomasseværdien slut maj som funktion af biomasseværdien start maj i forsøgsled tildelt 150 kg kvælstof med to forskellige strategier. effekt af kvælstofmængden ved første tildeling, selvom den samlede kvælstoftildeling er ens. Kvælstofmængden ved første kvælstoftildeling kan i en vis grad bruges til at påvirke biomassen til det ønskede niveau. Sidst i maj er der ikke en effekt af kvælstofstrategierne i forsøgsled med de højeste biomassemålinger. Se figur 15. I tabel 16 ses en opdeling af parcellerne efter biomasse i begyndelsen af maj. Forsøget viser, at udbyttet er størst i de områder af marken, hvor biomasseværdien er højest gennem vækstsæsonen. Ud fra resultaterne kan det ikke entydigt udledes, om merudbyttet for kvælstof er lavere eller højere i områder med høj eller lav biomasse. Variationen i forsøgsresultaterne er for stor. En statistisk analyse af dataene viser, at biomassen målt med Yara N- Sensor har en signifikant effekt på udbyttet i en model, hvor udbyttet beskrives ud fra biomassen i begyndelsen af maj og den total kvælstofmængde tildelt (R 2 = 0,63). Den statistiske analyse viser tillige, at der ikke er vekselvirkning mellem kvælstoftildeling og Yara N-Sensormålingen, hvilket betyder, at i dette forsøg har kvælstofbehovet været uafhængigt af den målte biomasse. I figur 16 er udbyttet i parceller tildelt henholdsvis 50 og 200 kg kvælstof vist som funktion af biomassen målt i begyndelsen af maj. Udbyttet stiger næsten tilsvarende ved 50 kg og ved 200 kg som funktion af biomassen. Det indikerer, at kvælstofbehovet er uafhængigt af biomassen. Den beskedne forskel i udbytte mellem de to niveauer indikerer, at kvælstofbehovet har været lavt på arealet formodentligt, fordi udbyttet har været begrænset af vandmangel. Udbyttepotentialet er ikke nået ved 200 kg kvælstof. Dette er muligvis et resultat af, at arealet med den høje biomasse gennem vækstsæsonen har ligget i en lavning, hvor rodzonekapaciteten muligvis er bedre end rodzonekapaciteten i den resterende del af marken. Denne effekt på udbyttet slår højst sandsynlig hårdere igennem i en meget tør vækstsæson, hvor vand formentlig har været mere begrænsende for udbyttet end kvælstof. TABEL 16. Biomasseværdier og udbytte i områder med henholdsvis lav, medium og høj biomasse start maj Ti dspunkt for kvælstoftildeling midt i april først i maj sidst i maj Tildelt i alt, kg N Vinterhvede biomasseværdi Yara N-Sensor Lav biomasse Medium biomasse Høj biomasse antal parceller udbytte hkg/ha biomasseværdi Yara N-Sensor antal parceller udbytte hkg/ha biomasseværdi Yara N-Sensor antal parceller udbytte hkg/ha forsøg , , , ,3 3, ,5 4, , , ,2 3, ,0 5, , , ,3 3, , , ,9 4, , , ,4 3, ,4 4, , , ,7 3, ,6 5, , , ,9 4, ,8 5, , , ,4 3, , , , , ,1 Først i maj hvor biomassen i forsøget, målt med en håndholdt Yara N-sensor, lå mellem 1,96-5,69. Biomassen er inddelt i lav (1,96-3,20), medium (3,21-4,45) og høj biomasse (4,46-5,69). GØDSKNING Positionsbestemt tilførsel af kvælstof 203

205 Udbytte, hkg Kvælstofbehov ud fra biomassemålinger 50 kg N : y = 9,53x + 47,0 R² = 0, kg N : y = 11,1x + 47,2 R² = 0, Biomasseværdi (Yara N-Sensor) Strategier for delt tilførsel af kvælstof > > TORKILD BIRKMOSE, SEGES Strategi for deling af kvælstof til vårbyg Normalt tildeles alt kvælstof i handelsgødning til vårbyg forud for eller samtidig med såning. Imidlertid kan det især på sandjord, eller hvis man ønsker at graduere kvælstoftildelingen, være en god idé at dele kvælstoftilførslen ad to eller tre gange. På sandjord reducerer det risikoen for udvaskning af kvælstof, og en sen tilførsel af kvælstof vil også øge sandsynligheden for et højere proteinindhold i kernerne. Ulempen kan være, at gødningen kommer for sent ud til at sikre en fuld gødningsvirkning. 50 kg N 200 kg N FIGUR 16. Udbyttet som funktion til biomassemålinger i vinterhvede i 2018 målt start maj i forsøgsled tildelt 50 eller 200 kg kvælstof. Konklusion Forsøget er kun gennemført ét år på én lokalitet, og man skal derfor være forsigtig med at lave en generel konklusion. Resultaterne fra forsøget i 2018 viser, at: > > Selv i områder med meget lav biomasse i april er der høstet udbytter i niveauet hkg. > > Områder med lav biomasse i februar-april forbliver lavere end resten af marken gennem vækstsæsonen uanset gødningstilførsel. > > En forøgelse af kvælstoftildelingen ved første tildeling i april har øget biomassen i maj. > > Merudbyttet for kvælstoftilførsel har været uafhængigt at niveauet af biomasse i april og maj. Det kan konkluderes, at fastlæggelse af kvælstofbehovet ved meget lav biomasse i det tidlige forår kræver yderligere forsøg og undersøgelser. Biomassen bestemt ved satellitmålinger i februar og begyndelsen af april i dette forsøg i dette år har til trods for lave niveauer ikke været så lav, at der ikke har været merudbytte for tilførsel af kvælstof. I 2018 er der gennemført i alt 12 forsøg i to forsøgsserier, hvor det er muligt at sammenligne en delt gødskning med gødskning ad én gang ved såning. Forsøgene er alle gennemført med fast NS-gødning. Forsøgsplaner og resultater er vist i tabel 17. Delingen er afprøvet ved en kvælstofmængde på henholdsvis 120 kg 140 kg kvælstof i de to forsøgsserier. I de fleste forsøg er kvælstofresponsen relativt lav, og dermed er afprøvningen af delingsstrategierne sket ved kvælstofmængder, som er væsentlig højere end det økonomisk optimale niveau, og der er ikke forskelle på effekten af delingsstrategierne. I to forsøg er der imidlertid en høj kvælstofrespons, og samtidig er der signifikante forskelle i udbyttet afhængig af delingsstrategien. I ét forsøg på JB 6 i Østjylland resulterer tilførsel af al gødning ved såning i lejesæd. Deling af kvælstofmængden har reduceret lejesæden betydeligt, men til gengæld koster det også udbytte. I et andet forsøg på JB 1 i Sønderjylland giver todeling af kvælstof et signifikant højere kerneudbytte. Strategi for deling af kvælstof til vinterhvede Med en økonomisk optimal kvælstofkvote kan det overvejes at tredele kvælstoftilførslen til vinterhvede. Ved en tredeling gemmes typisk 40 til 50 kg kvælstof, som tilføres sidst i maj eller først i juni. Derved opnås normalt et lidt højere proteinindhold og fuldt kerneudbytte. Merværdien af afgrøden vil i mange tilfælde kunne betale for en ekstra udbringning. Især er det interessant med en tredeling, hvis man ønsker at graduere kvælstofgødningen i forhold til den faktiske optagelse i afgrøden 204 GØDSKNING Strategier for delt tilførsel af kvælstof

206 TABEL 17. Strategi for deling af kvælstof til vårbyg (N13, N14) Vårbyg kg N Ved såning St. 30 St St I alt Kar. for lejesæd ved høst 2) Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Procent råprotein i kernetørstof Proteinkorrigeret nettomerudb. hkg pr. ha 3) forsøg med 120 kg N 4. NS 27-4 tilført ad én gang 120 BR , ,6-7. NS 27-4 tilført ad to gange 80 BR ,5 89-0,2-0,7 8. NS 27-4 tilført ad to gange 80 BR ,5 91 0,8 0,5 9. NS 27-4 tilført ad to gange 40 BR ,3 87-0,6-1,2 10. NS 27-4 tilført ad én gang ,5 88-1,0-0,9 11. NS 27-4 tilført ad tre gange 40 BR ,4 84-2,7-3,8 LSD ns ns forsøg med 140 kg N 9. NPK ) 140 PL , ,8-13. NPK ) ad to gange 100 PL , ,6-0,1 LSD ns ns BR = bredspredt, PL = placeret. 2) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 3) Der er indregnet en værdi af protein på 3,50 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein. Der er indregnet en ekstra omkostning til udbringning på 80 kr. pr. ha pr. gang. 4) YaraMila , Mg, S, B. i maj for at kunne tildele mest kvælstof dér, hvor behovet er størst. Til gengæld øges risikoen for en dårlig kvælstofvirkning, hvis gødningen udbringes i en tør periode. I to forsøgsserier med i alt 11 forsøg i vinterhvede kan en todelt og en tredelt strategi sammenlignes. Se tabel 18. I forsøgene er gødningen i den todelte strategi udbragt midt i marts og midt i april til først i maj. Tredje tildeling er sket enten i stadium 37 eller 45. Tredje udbringning skete således i en relativ tør periode, og der kom heller ikke nedbør i ugerne efter udbringning. I de fleste af de 11 forsøg er der kun en beskeden udbytterespons for at tilføre mere end 150 kg kvælstof. Derfor kan der generelt kun forventes beskedne forskelle i kerneudbyttet, når sammenligningen sker ved 200 eller 250 kg kvælstof pr. hektar. I to af forsøgene er der imidlertid en betydelig udbytterespons udover 150 kg kvælstof, og i disse forsøg giver en tredeling et statistisk signifikant udbyttetab på 5-14 hkg. Resultaterne tyder på, at den sidste tildeling af kvælstof i den tredelte strategi, som i 2018 er udbragt i en meget tør periode, har en relativ dårlig effekt. TABEL 18. Strategi for deling af kvælstof til vinterhvede (N12, N15) Vinterhvede Midt i marts Midt i april kg N Sidst i april, st. 31 Midt i maj, st. 37 Sidst i maj, st. 45 Kar. for lejesæd ved høst Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Procent råprotein i kernetørstof Proteinkorrigeret nettomerudb. hkg 2) forsøg N i NS , , N i NS , ,5-4, N i NS , ,3-1,8 LSD ns ns forsøg N i NS , , N i NS , ,8-3, N i NS , , N i NS , ,9-3,6 LSD 4,33 ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) Der er indregnet en værdi af protein på 3,50 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein. Ved tredelingen er der indregnet en ekstra udbringning med en omkostning på 80 kr. GØDSKNING Strategier for delt tilførsel af kvælstof 205

207 I 2017, hvor der kom jævnlig nedbør i maj og juni, viste tilsvarende forsøg et lille nettomerudbytte for tredeling. I 2016 gav en tredeling også et fald i udbyttet i en del forsøg. Årsagen til faldet var her formentlig en dårlig effekt af anden tildeling, som skete umiddelbart før en tør periode i starten af maj. Strategi for deling af kvælstof til vinterbyg Normalt anbefales det at tildele kvælstof til vinterbyg om foråret ad to eller tre gange. Ved første tildeling i det tidlige forår anbefales det at tilføre kg kvælstof for bl.a. at reducere risikoen for lejesæd. Engelske forsøg udført af forsknings- og rådgivningsinstitutionen ADAS har imidlertid vist, at det kan være en fordel at øge tilførslen første gang for bl.a. at sikre en tilstrækkelig buskning. I gennemsnit af seks forsøg fandt man en signifikant stigning i udbyttet på ca. 3 hkg ved at øge den tidlige tildeling, mens proteinprocenten blev reduceret med ca. 0,4 procentenheder. For at undersøge effekten af forskellige delingsstrategier under danske forhold, er der i 2018 gennemført fire forsøg, hvor der er tilført i alt 200 kg kvælstof ved følgende fire delingsstrategier for tildeling henholdsvis tidligt forår og midt i april: kg kvælstof, kg kvælstof, kg kvælstof og kg kvælstof. Der er gennemført tre forsøg på sandjord og ét på lerjord. Alle fire forsøg er gennemført i Jylland. Resultaterne af forsøgene ses i tabel 19. I tre af de fire forsøg er der nogenlunde normal respons for kvælstof op til 200 kg kvælstof. I det fjerde forsøg er der stort set ingen respons for kvælstof. I ét forsøg er der signifikant effekt af delingsstrategierne, idet en tildeling af 150 eller 200 kg kvælstof midt i marts gav et signifikant lavere kerneudbytte end ved at tildele 50 eller 100 kg kvælstof. I de øvrige forsøg er der ingen forskel mellem delingsstrategierne. I ingen af forsøgene gav delingsstrategierne anledning til forskelle i proteinprocenterne, og kun i ét forsøg er der registreret lejesæd. Her er der registreret mest lejesæd, hvor den største kvælstofmængde blev tilført tidligt. I starten af maj er biomassen målt som biomasseindekset NDVI målt med en GreenSeeker. Biomassen er stort set ens i de fire forsøgsled, som har fået 200 kg kvælstof pr. ha. I 2018 er det tilsyneladende ikke lykkes at stimulere buskningen af vinterbyggen ved at tilføre størstedelen af TABEL 19. Strategi for deling af kvælstof til vinterbyg (N9) Vinterbyg kg N Midt i marts Midt i april Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Proteinkorrigeret nettomerudb. hkg pr. ha 2) forsøg 5. NS , ,3-6. NS , ,1-0,6 7. NS , ,1-1,4 8. NS , ,5-0,5 LSD ns ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) Der er indregnet en værdi af protein på 3,50 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein, og der er indregnet en udbringning á 80 kr. mindre i led 8 end i de øvrige led. kvælstoffet i det tidlige forår. I 2017 blev der gennemført fire forsøg efter stort set samme forsøgsplan, og her var der et signifikant højere udbytte ved at tilføre 150 kg kvælstof midt i marts og 50 kg senere end ved blot at tilføre 50 kg kvælstof midt i marts og 150 kg senere. Strategi for deling af kvælstof til vinterrug I vinterrug bør kvælstoffet deles, blandt andet fordi en tidlig tildeling af en stor kvælstofmængde giver stor risiko for lejesæd. Delingsstrategien vil også have betydning for proteinindholdet i kernerne. I 2017 blev der afsluttet en forsøgsserie, som viste, at vinterrugen gerne skal være færdiggødet i sidste halvdel af april. I 2018 er der påbegyndt en ny serie, som skal vise, hvordan kvælstoffet skal tildeles til vinterrug mellem vækststart og 1. maj. I forsøgene er der sammenlignet forskellige delingsstrateger ved en samlet tilførsel på 160 kg kvælstof pr. hektar. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 20. Der er gennemført fire forsøg på henholdsvis JB 1, 4, 4 og 6. I gennemsnit af de fire forsøg er der kun små og ikke signifikante forskelle i kerneudbyttet mellem de fire delingsstrategier. I to forsøg skiller forsøgsleddet med tilførsel af 120 kg kvælstof pr. hektar midt i marts sig dog ud. I det ene har biomassen målt som biomasseindekset NDVI målt med en GreenSeeker omkring den 1. maj været relativt svag. I dette forsøg giver tilførsel af en stor mængde kvælstof ved vækststart et signifikant merudbytte på 7,8 hkg. I et andet forsøg med en kraftigere biomasse giver en tidlig tilførsel af en stor mængde kvælstof et udbyttetab på 5,5 hkg, og der er registreret lidt lejesæd i dette forsøgsled. 206 GØDSKNING Strategier for delt tilførsel af kvælstof

208 TABEL 20. Strategi for deling af kvælstof til vinterrug (N10) Vinterrug Midt i marts st. 25 kg N Midt i april st. 30 Ca. 1. maj st. 32 Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Proteinkorr. nettomerudb. hkg 2) forsøg 5. NS , ,8 7. NS ,3 99-0,8-1,5 8. NS , ,5-1,0 9. NS , ,6 0,1 LSD ns ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) Der er indregnet en værdi af protein på 3,50 kr. pr. hkg pr. procentenhed protein. Der er indregnet en ekstra udbringning med en omkostning på 80 kr. i led 9. Strategi for tildeling af kvælstof til vinterraps Den danske strategi har hidtil været, at cirka halvdelen af forårsmængden af kvælstof til vinterraps tildeles først i marts og resten sidst i marts. Dog tyder engelske forsøg på, at rapsen derved færdiggødskes for tidligt. Korn har generelt en god evne til at omfordele næringsstofferne til kernen fra den øvrige del af planten, mens raps er dårligere til dette. Tidlig tildeling af kvælstof til vinterraps giver en kraftig vegetativ vækst med risiko for lejesæd. Erfaringerne fra blandt andet engelske forsøg tyder på, at det er vigtigt, at der også bliver tilført kvælstof relativt sent, så der er kvælstof til rådighed under frøfyldning. I praksis oplever mange høstbesvær, når rapsen bliver for kraftig. Senere gødskning vil give en mindre plante med en lettere høst til følge. Forsøg med deling af fast gødning til vinterraps For at undersøge konsekvensen af at udsætte gødskningen er der gennemført fire forsøg med fast handelsgødning, hvor 200 kg kvælstof er tilført efter fem strategier, hvor kvælstofmængde og tilførselstidspunkt gradvist er udskudt til senere end normalt. Forsøgsled 10 er færdiggødet under fuld blomstring med bladgødskning i flydende DanGødning. De øvrige tilførsler er sket i form af fast NS Strategierne er vist i tabel 21. Der er gennemført to forsøg i Nordjylland og to på Djursland på JB 4-7. Strategier med delt og udskudt kvælstoftilførsel giver ikke højere høstudbytter end en traditionel todeling, hvor gødskningen afsluttes i starten af april. Årsagen kan være, at den tidlige tildeling ikke medfører lejesæd af betydning i nogen af forsøgene. Der er således ikke nogen udbyttereducerende lejesæd i det traditionelt gødede forsøgsled, som en alternativ gødskningsstrategi kan rette op på. I ét forsøg resulterede udskydning af gødskningen i et signifikant fald i frøudbyttet. Forsøg med deling af flydende gødning til vinterraps I samarbejde med DanGødning er der gennemført tre forsøg, hvor i alt 170 kg kvælstof er tilført til vinterraps ad én, to eller tre gange. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 22. De tre forsøg er gennemført i Østjylland, på Sjælland og på Lolland alle på JB 4. Der er ikke registreret lejesæd i nogen af forsøgene og i gennemsnit er der ikke signifikante forskelle mellem delingsstrategierne. Som i forsøgsserien med fast gødning TABEL 21. Strategi for deling af kvælstof i fast gødning til vinterraps (N1 Vinterraps Midt i marts NS Midt i april NS kg N Beg. af maj NS St. 65, flyd. N 32 Kar. for lejesæd i st. 84 Olie, pct. i tørstof Udb. og merudb. hkg frø std. kvalitet Nettomerudb. hkg frø std. kvalitet 2) forsøg 5. NS ,7 7. NS ,3-0,6 8. NS ,9-0,9 9. NS ,1-1,1 10. NS N ,4-0,9 LSD ns ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) I led 7 er der regnet med én ekstra udbringning og i led 10 er der regnet med to ekstra udbringninger á 80 kr.. GØDSKNING Strategier for delt tilførsel af kvælstof 207

209 TABEL 22. Strategi for deling af flydende gødning til vinterraps (N16) Vinterraps Ca. 1 april Midt i april kg N Fuld blomstring først i maj Kar. for lejesæd i st.84 Olie, pct. i tørstof Udb. og merudb. hkg frø std.- kvalitet Netto-merudb. hkg frø std.- kvalitet 2) forsøg 1. DanGødning ,53 43,3-2. DanGødning ,80 1,8 1,5 3. DanGødning ,97 0,7 0,1 4. DanGødning ,57-0,9-1,2 LSD ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) I led 2 og 4 er der regnet med én ekstra udbringning og i led 3 er der regnet med to ekstra udbringninger á 80 kr.. I alt til vinterraps (tabel 2 resulterede udskydning af gødskningen i et signifikant fald i frøudbyttet i et forsøg. Gødningstyper og gødskningsstrategier > > TORKILD BIRKMOSE, NANNA HELLUM KRISTENSEN, ASHLEY MONTCALM, LEIF KNUDSEN OG LEA STAAL, SEGES Gødskning af vinterhvede, efterår og forår I 2018 er der opnået store merudbytter for placering af fosfor om efteråret ved såning af vinterhvede. Der er kun opnået beskedne merudbytter for placering af kvælstof i svovlsur ammoniak. I tidligere års forsøg med efterårsgødskning af vintersæd er der kun i enkelte forsøg opnået signifikante merudbytter. Effekten af placering af fosfor i efteråret 2017 kan hænge sammen med en sen såning, et koldt og nedbørsrigt efterår kombineret med en meget tør sommer, der øger betydningen af et godt rodnet. Med diammoniumfosfat tilføres både fosfor og kvælstof på ammoniumform. Ammoniumkvælstof har en forsurende effekt, når det omdannes til nitrat, hvilket forebygger manganmangel. Samme effekt fås ved tilførsel af svovlsur ammoniak. Effekt af efterårsgødning kan derfor udover kvælstof- og fosfor- også skyldes en manganeffekt. I 2016 blev der i to ud af fire forsøg opnået betydelige merudbytter for placering af fosfor ved såning af vinterhvede. I 2017 blev forsøgene gentaget uden, at der blev opnået merudbytter. I efteråret 2017 er anlagt forsøg med placering af fosfor og kvælstof i to forskellige forsøgsserier. Se tabel 23 og 24. TABEL 23. Gødskning af vinterhvede om efteråret og om foråret (N17) Vinterhvede Efterår ved såning Signifikansgruppe Udbringningsmetode kg N pr. ha kg P pr. ha Tidligt forår kg N pr. ha ift. norm kg P pr. ha kg N i kg P pr. alt ift. ha ialt norm Råprotein i kerne tørstof procent Udbytte, kg N i kerne Udbytte og merudb forsøg 1. Standard ,1 103 d 63,1 c 2. TSP 2) - forår ,3 105 bcd 0,3 c 3. TSP 2) - forår m. reduceret norm ,7 103 cd 2,6 bc 4. TSP 2) - efterår Placeret ,9 111 ab 5,7 ab 5. DAP 3) - efterår Placeret ,5 113 a 9,4 a 6. Svovl. Amm. 4) - efterår Placeret abcd 3,0 bc 7. YaraMila Raps - efterår Placeret ,9 105 bcd 2,7 bc 8. DAP 3) - efterår Iblandet udsæd ,8 111 ab 6,2 ab 9. Svovl. Amm. 4) - efterår Iblandet udsæd ,1 110 ab 4,1 bc 10. YaraMila Raps 5) - efterår Iblandet udsæd ,9 110 abc 5,6 ab 11. TSP 2) - forår + DAP 3) - efterår Placeret ,7 110 ab 6,7 ab LSD 6,8 4,2 Udbringningsmetode om efteråret. Forårsudbringning er bredspredt i alle led. 2) Triplesuperfosfat. 3) Diammoniumfosfat. 4) Svovlsur ammoniak. 5) Med YaraMila Raps NPK udbringes 6 kg kvælstof, 20 kg fosfor, 12 kg kalium. hkg kerne Signifikansgruppe 208 GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER

210 Forsøg med gødningstyper og udbringningsmetoder To forsøg er gennemført i Vendsyssel og to på Sjælland. Forsøgene er sået sidst i september. Fosfor om foråret et tildelt omkring 1. april. Kvælstoftilførslen om foråret er korrigeret for den mængde kvælstof, der tilføres om efteråret så samme mængde kvælstof er tilført i alle forsøgsled. Det er dog undersøgt, hvad en reduktion af kvælstofmængden om foråret med 20 kg, svarerende til en typisk efterårstilførsel, betyder for udbyttet. Der er ikke opnået merudbytte for tilførsel af fosfor om foråret. For placering af både tripelsuperfosfat og diammoniumfosfat om efteråret er opnået signifikante merudbytter. Ved placering af 22 kg fosfor i diammoniumfosfat tilføres samtidig 20 kg ammoniumkvælstof pr. ha, som også kan have effekt. Der er opnået et ikke signifikant merudbytte for placering af kvælstof i svovlsur ammoniak. Det betydelige merudbytte for placering af diammoniumfosfat skyldes derfor en kombineret effekt af fosfor og kvælstof. Merudbyttet for placering af NPK er mindre end for diammoniumfosfat, hvilket kan skyldes, at der kun placeres 6 kg fosfor. Samme gødningstyper er afprøvet ved iblanding i udsæden. For diammoniumfosfat har placering af gødningen virket bedre end iblanding i udsæden, mens merudbytterne for svovlsur ammoniak og NPK stort set er uafhængigt af tilførselsmetoden. Diammoniumfosfat og svovlsur ammoniak til vinterhvede om efteråret For at indkredse omfanget af behovet for at tilføre fosfor og kvælstof til vinterhvede om efteråret er der i efteråret 2017 blevet anlagt 15 forsøg. Tre forsøg er udgået. Otte af forsøgene er gennemført i Nord- og Vestjylland, hvor der er størst mistanke om behov for gødskning af vinterhvede om efteråret. Fire forsøg er gennemført i Østjylland og på Sjælland. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 24. TABEL 24. Fosfor- og kvælstofgødskning af vinterhvede om efteråret (N18) Vinterhvede Efterår kg N/ ha kg P/ ha Forår kg N/ ha Udbytte kg N i kerne Udbytte og merudbytte hkg kerne Signifikansgruppe forsøg 1. Ingen gødning ,5 b kg DAP ,1 a kg Svovl. Amm. 2) ,5 ab kg DAP ,2 a LSD ns 1,7 Diammoniumfosfat. 2) Svovlsur ammoniak. Alle forsøg er sået sidst i september. Forsøget er behandlet som den omkringliggende mark bortset fra tilførsel af kvælstof og fosfor ved såning. Markerne kan være tilført fosfor om foråret i handelsgødning eller i husdyrgødning. Forsøgene belyser derfor alene effekten af tilførsel af fosfor og kvælstof om efteråret. Om foråret er tildelt kvælstof i forsøgsleddene uden tilførsel af kvælstof, så den samlede kvælstoftilførsel er på samme niveau i alle forsøgsled. Forsøgene er behandlet med mangan om efteråret for at udelukke, at effekten af efterårsgødskningen er en manganeffekt. Forsøgsbehandlingerne består af placering af henholdsvis 8 og 15 kg fosfor i diammoniumfosfat ved såning af vinterhveden. Tilsvarende er der placeret 13 kg kvælstof i svovlsur ammoniak, der svarer til den tilførte kvælstofmængde ved den højeste tilførsel af diammoniumfosfat. Der er signifikant merudbytte for placering af diammoniumfosfat uanset mængde. Merudbyttet for svovlsur ammoniak er mindre, hvilket tyder på, at en betydelig del af effekten af diammoniumfosfat er en fosforeffekt. Figur 17 viser, at der er opnået merudbytter for diammoniumfosfat i 11 ud af de 12 forsøg, og at merudbytterne er op til 6 hkg. STRATEGI Behov for tilførsel af diammoniumfosfat til vinterhvede om efteråret: > > Ved tidlig eller normal såtid, godt såbed og fosfortal over 2,5 er der ikke behov. > > Ved fosfortal under 2,5, sen såning og vanskelige fremspiringsforhold kan placeres kg diammoniumfosfat ved såning. > > Ved nedmuldning af store mængder halm eller meget stor risiko for mangel kan placeres kg ammoniumkvælstof. Diammoniumfosfat kan anvendes, hvis der samtidigt er fosforbehov. > > Tilførsel af fosfor skal ske under hensyntagen til bedriftens fosforloft. GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER 209

211 8 Vinterhvede Merudbytte for 3 forskellige behandlinger Merudbytte, hkg ns ns ns ns ns ns 4,6 ns 4,17 4,1 3,7 ns Gns. LSD Merudbytte for 75kg diammoniumfosfat Merudbytte for 38kg diammoniumfosfat Merudbytte for 64 kg Svovlsur ammoniak FIGUR 17. Merudbytter for placering af diammoniumfosfat ved såning af vinterhvede i 12 forsøg anlagt efteråret Ved anlæg af forsøget er jordens fosforstatus målt ved bestemmelse af fosfortal og DGT-fosfor. Fosfortal bruges som standardmetode i Danmark, mens DGT-fosfor er en ny metode som foreløbigt kun anvendes til forsøgs- og forskningsformål. I figur 18 ses sammenhængen mellem fosfortal og merudbytte for placering af 75 kg diammoniumfosfat. Tilsvarende er vist sammenhængen med DGT-fosfor. I begge figurer er udeladt to observationer. Den ene, fordi der er opnået et negativt merudbytte for diammoniumfosfat. Den anden fordi, der er opnået et højt merudbytte ved et højt fosfortal og en ekstrem høj DGT-fosfor værdi. Der er god sammenhæng mellem jordens fosforindhold målt med begge metoder og merudbyttet for efterårsgødskning med diammoniumfosfat. Merudbyttet er beskedent ved fosfortal over 2,0 og for DGT-fosfor værdier over 100. Merudbytte, hkg Vinterhvede, Merudbytte Diammoniumfosfat (75) og Pt y = 17,5e -0,85x R² = 0, Pt Merudbytte, hkg Vinterhvede Merudbytte Diammoniumfosfat (75) og DGT y = 6,92e -0,007x R² = 0, DGT FIGUR 18. Sammenhæng mellem merudbytte for 75 kg diammoniumfosfat og fosfortal eller DGT-fosfor i forsøget. 2 outliere er udeladt (markeret med rødt i figuren). Den ene på grund af negativt merudbytte, den anden på grund af et ekstremt højt DGTfosfor (1522). 210 GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER

212 CULTAN-gødskning i vinterhvede Metoden CULTAN-gødskning (Controlled uptake long term ammonium nutrition) består i punktnedfældet ammoniumgødning, hvor kvælstof tilføres som rent ammonium. Metoden skulle kunne øge udbyttet og reducere nitratudvaskningen, da gødningen frigives langsomt. På arealer med reduceret jordbearbejdning, hvor indholdet af organisk stof i det øverste jordlag typisk er højt, burde punktplaceringen under de øverste 3-5 cm sikre, at der sker mindre immobilisering af kvælstof i forhold til bredspredt gødning. Forsøg med CULTAN-gødskning blev gennemført i 2015, 2016 og Se Oversigt over Landsforsøgene i 2015 side 223, i 2016 side 224 og i 2017 side 216. Både i 2015 og 2017 resulterede CULTAN-gødskning i et markant højere indhold af protein i kernen end ved traditionel gødskning. I 2016 var der på grund af svære afdræningsforhold relativt lave udbytter og ingen effekt af behandlingerne. CULTAN-gødskning med ammoniumsulfatopløsning øgede i 2017 både kerneudbytte og proteinindhold. I 2018 er der gennemført tre forsøg med vinterhvede på arealer på Djursland, hvor et forsøg er udgået på grund af tørke. Forsøgsplan og resultater fra de to forsøg fremgår af tabel 25. Kerneudbytterne er generelt lave, og ingen af behandlingerne har effekt på udbyttet. De største udbytter opnås med CULTAN-gødskning (forsøgsled 4 og 8). Der er i 2018 således ingen signifikant effekt på kerneudbyttet, FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES Ved udbringning af flydende gødning med CULTAN-udstyr punktnedfældes gødningen i 5-10 cm dybde med ca. 20 cm mellem punkterne. hverken af gødningstype eller udbringningsmetode. De største udbytter opnås, når der tildeles en stor mængde tidligt, og et ikke signifikant merudbytte på 3,4 hkg pr. ha opnås ved tidlig tildeling (forsøgsled 2 og 9). Den tørre sommer kan have betydet, at specielt effekten af den sene tildeling er lille. Stigende mængder kvælstof resulterer i stigende kvælstofudbytte. Det højeste kvælstofudbytte opnås med CULTAN-gødskning. CULTAN-metoden med flydende ammoniumgødning giver et signifikant højere kvælstofudbytte sammenlignet med uddribling af samme mængde ammoniumgødning. Dog opnås næsten samme kvælstofudbytte ved bredspredning af NS-gødning som ved CULTAN-metoden med flydende ammoniumgødning (forsøgsled 9 og 4). TABEL 25. CULTAN-gødskning i vinterhvede (N19) Vinterhvede Udbringningsmetode tilførsel i marts tilførsel i april Udbragt kg N i alt NDVI GreenSeeker ultimo maj Procent råprotein i kernestof Udbytte, kg N i kerne kg N i kerne signifikansgruppe Udbytte hkg kerne forsøg N i NS N i NS 27-4 Bredspredt Bredspredt 80 0,62 9,1 64 e 47, N i NS N i NS 27-4 Bredspredt Bredspredt 140 0,67 9,9 74 cd 50, N i NS N i NS 27-4 Bredspredt Bredspredt 200 0,68 10,4 80 bc 51, N i amm N i NS 27-4 CULTAN Bredspredt 140 0,72 9,9 80 bc 54, N i amm N i NS 27-4 Uddriblet 3) Bredspredt 140 0,66 9,1 69 de 51, N i amm N i NS 27-4 CULTAN Bredspredt 200 0,74 10,8 86 ab 53, N i DanG 2) + 40 N i NS 27-4 CULTAN Bredspredt 140 0,69 9,8 74 cd 50, N i DanG 2) N i NS 27-4 CULTAN Bredspredt 200 0,72 10,5 85 ab 54, N i NS N i NS 27-4 Bredspredt Bredspredt 140 0,71 9,9 79 bc 53, N i NS N i NS 27-4 Bredspredt Bredspredt 200 0,72 10,5 82 b 52, N i amm. CULTAN Ingen 200 0,78 11,2 90 a 53,8 LSD 7,0 ns Ammoniumsulfatopløsning NS ) DanGødning (Amid N 11,9%). 3) I led 5 uddribles flydende gødning med Hardi Qiunta stream dyse. GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER 211

213 Der er altså ikke tydelig effekt af hverken CULTAN-metoden eller gødningstypen på udbytte og proteinindhold i Forsøgene over fire år viser, at man i nogle tilfælde vil kunne øge proteinindholdet i vinterhvede på pløjefri arealer ved at udbringe flydende ammoniumgødning med CULTAN-metoden. Strategi for kvælstof og vækstregulering i vinterhvede Siden 2017 har det været muligt at tildele den kvælstofmængde, der i gennemsnit svarer til afgrødernes behov. Derved øges risikoen for lejesæd. Det kan derfor være en fordel at dele kvælstoftildelingen eller foretage vækstregulering. I 2017 blev der påbegyndt en forsøgsserie for at undersøge, hvordan en deling af kvælstoftildelingen kan påvirke høstudbyttet og risikoen for lejesæd, og hvordan kvælstofstrategien kan påvirke valg af vækstreguleringsstrategi. Der er gennemført tre forsøg på JB 4-7 i sorten Benchmark på arealer med et højt udbytteniveau og god forfrugt. Der er tilført henholdsvis 200 og 250 kg kvælstof, hvor tildelingen i begge tilfælde er todelt eller tredelt. Derudover er der tildelt vækstregulering 0,4 l Medax Top + 0,4 l ammoniumsulfat-opløsning nul, en eller to gange i løbet af foråret. Se kvælstofstrategierne og vækstreguleringsstrategierne i tabel 26. Der er ikke registreret lejesæd på noget tidspunkt i nogen af forsøgene uanset kvælstofniveau og strategi for kvælstofdeling og vækstregulering. Vækstreguleringen har en lille effekt på strålængden, men har ikke påvirket kerneudbyttet. Kvælstoftildeling udover 200 kg kvælstof påvirker har ikke kerneudbyttet, men øger proteinindholdet i kernen med 0,7-0,8 procentenheder. En tredelt strategi resulterer i et ikke-signifikant udbyttetab på knap 2 hkg i forhold til en todelt strategi. TABEL 26. Strategi for kvælstof og vækstregulering i vinterhvede (N15) Vinterhvede Kvælstoftilførsel, kg N medio marts st. 31 st. 37 Kvælstof i alt, kg N Karakter for lejesæd dage efter sidste sprøjtning 14 dage 21 dage ved høst Råprotein kg N i kerne Udb., hkg % i tørstof kerne Strategi for tilførsel af flydende gødning og urea til vinterhvede Kvælstofvirkningen af urea udbragt på jordoverfladen er normalt lidt dårligere end af ammonium og nitrat, fordi en del af kvælstoffet i urea omdannes til ammoniak, som kan fordampe. Flydende kvælstofgødning er ofte helt eller delvis baseret på urea, og urea udsprøjtet alene vil typisk have en lavere kvælstofvirkning end en traditionel granuleret kvælstofgødning, fordi en del af kvælstoffet kan tabes ved ammoniakfordampning. For at modvirke risikoen for tab tilsættes normalt en ureaseinhibitor, som forsinker omsætningen af urea til am- Nettomerudb. med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 2) forsøg , , , ,7-3, , ,0-0, , ,0-3,6 LSD, kvælstofstrategi ns ns Vinterhvede Vækstregulering, l Medax Top + ammoniumsulfatopløsning Karakter for lejesæd dage efter sidste sprøjtning st st dage 21 dage ved høst Strålængde midt i juni cm Råprotein kg N i kerne Udb., hkg % i tørstof kerne Nettomerudb, med proteinkorr., hkg kerne pr. ha 2) forsøg A , ,2 - B. 0,4 + 0, , ,3 0,1 C. 0,4 + 0,4 0,4 + 0, , ,9-1,2 LSD, vækstreguleringsstrategi ns ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) Proteinkorrektionen er foretaget med en pris på protein på 3,50 kr. pr. procentenhed protein pr. hkg. 212 GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER

214 TABEL 27. Typer af flydende og fast kvælstofgødning til vinterhvede (N20) Vinterhvede Gødningsform Andel af kvælstof som urea pct. Midt i marts Midt i april kg N St Kar. for lejesæd ved høst Procent råprotein i kernetørstof Udbytte kg N i kerne pr. ha Udbytte hkg kerne forsøg Sammenligning ved 125 kg N - NS ) Fast , ,7 15. Flex Basis N 24 + Flex Foliar N 22 3) Flydende x , ,3 Sammenligning ved 150 kg N 4. NS 27-4 Fast , ,5 8. DanGødning m. Agrotain Flydende , ,0 10. Urea 46 Fast , ,4 12. KAN 46 4) Fast , ,4 16. Flex Foliar, N 22 3) Flydende x , ,2 LSD 18,2 7,3 Sammenligning ved 200 kg N 5. NS 27-4 Fast , ,5 9. DanGødning m. Agrotain Flydende , ,9 11. Urea 46 Fast , ,3 13. KAN 46 4) Fast , ,1 LSD 18,2 7,3 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) Proteinprocent og kerneudbytte er beregnet ud fra en tilpasning af et andengradspolynomium til led med stigende kvælstof fra kg kvælstof. 3) Flex Basis N 24 er uddriplet medio marts og Flex Foliar N 22 er tilført som bladgødskning med fladdyse fem gange. Bl.a. på grund af den hurtige vækst i foråret 2018 blev intervallerne mellem udsprøjtningerne kortere end producenten anbefaler. 4) KAN 46 = Kock Advanced Nitrogen, som er et handelsnavn for urea coatet med ureaseinhibitor (Agrotain). I alt monium og ammoniak. Fast gødning af urea kan også behandles med ureaseinhibitor for at reducere ammoniakfordampningen. For at undersøge kvælstofvirkningen i forskellige strategier for flydende gødninger og fast urea er der i samarbejde med DanGødning og Flex Fertilizer gennemført fire forsøg, hvor strategierne med flydende kvælstofgødninger og urea er sammenlignet med tilsvarende strategier for fast kvælstofgødning i form af ammoniumnitrat. Forsøgsplan og resultater af de fire forsøg kan ses i tabel 27. De fire forsøg er gennemført på henholdsvis JB 3, 6, 6 og 7. Forsøget på JB 3 er vandet. I to af forsøgene resulterer tilførsel af DanGødning i et signifikant lavere kerneudbytte end en tilsvarende mængde kvælstof i fast NS Samtidig er proteinprocenten lavere. Effekten af DanGødning er i 2018 derfor ikke på niveau med effekten af fast gødning, selvom DanGødning var tilsat ureaseinhibitoren Agrotain. Resultatet er i modstrid med tidligere års forsøg, hvor effekten af de to gødningstyper stort set var på samme niveau. De meget tørre vækstbetingelser i 2018 kan være årsagen. Virkningen af fast Urea 46 uden ureaseinhibitorer er meget svingende i forhold til tilførsel af samme mængde kvælstof i fast NS 27-4 i de fire forsøg. KAN (Kock Advanced Nitrogen) er urea i fast form coatet med Agrotain, og gødningen er endnu ikke tilgængelig på det danske marked. Virkningen er i gennemsnit af de fire forsøg stort det på niveau med Urea 46, som ikke er coatet med Agrotain. NS 27-4, DanGødning, Urea 46 og KAN er udbragt i marts og april, inden tørken satte ind, og gødningsvirkningen af disse gødningstyper er således formentlig ikke påvirket af tørken. I forsøgsled 15 og 16 er der udbragt Flex Foliar N22 som er udsprøjtet fem gange i løbet af maj og juni. Fire af de fem udsprøjtninger er sket, efter at tørken satte ind. Det har betydet, at kvælstofmængden udbragt før tørken satte ind, er væsentlig mindre i forsøgsleddene med Flex Foliar N22. I ét forsøg på vandet sandjord er effekten af kvælstof i Flex Foliar N22 på niveau med samme mængde kvælstof i NS I et forsøg på JB 6 i Sønderjylland er der stort set opnået samme udbytte ved bladgødskning som ved gødskning med NS Dog er udbyttet signifikant lavere ved bladgødskning i GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER 213

215 sammenligningen ved 150 kg kvælstof. I to forsøg på JB 6-7 på Sjælland og Lolland er der signifikant lavere udbytte ved bladgødskning end ved gødskning med NS 27-4 ved både 125 og 150 kg kvælstof. I forsøget på Lolland var intervallerne mellem tre af udbringningerne i maj på kun fem dage, og i forsøget på Sjælland var intervallet mellem de sidste to udbringninger på seks dage. Disse intervaller er kortere end producenten normalt anviser, hvilket måske kan være en del af forklaringen på den lave effekt af bladgødskningen. På trods af de store mængder kvælstof udbragt på bladene med korte intervaller blev der ikke observeret svidninger. Sen proteingødskning af vinterhvede I 2018 er der i samarbejde med DanGødning gennemført fire forsøg med sen proteingødskning af vinterhvede. Formålet er at belyse effekten af forskellige gødningstyper, udbringningsmetoder og -tidspunkter på proteinindholdet i hvede. Forsøgene er gødet efter normen for foderhvede, og er herefter tilført ekstra kvælstof i en sen tildeling i stadium 37 og/eller i stadium 55 med henblik på at opnå brødhvedekvalitet. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 28. Der er ikke væsentlige svidningsskader efter nogen af behandlingerne. FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES I 2018 er der ikke stor forskel mellem behandlingerne med sengødskning til vinterhvede. Der er ingen signifikante effekter af behandlingerne på kerneudbyttet. Kvælstofudbytte og proteinprocent stiger med stigende kvælstoftildeling (forsøgsled 1-4). Bredspredning af 40 kg NS 27-4 i stadium 37 giver den største kvælstofoptagelse. På trods af tørre forhold har hverken kalksalpeter eller flydende gødning større effekt på proteinindhold og kvælstofudbytte end bredspredning af NS Tilførsel af flydende gødning har i 2018 således samme effekt på proteinudbyttet i vinterhvede som bredspredning af fast gødning. TABEL 28. Sen proteingødskning i vinterhvede. Alle forsøgsled er gødet efter normen for foderhvede, og proteingødskningen er tilført som ekstra gødning. (N2 Vinterhvede Udbringningsmetode Kvælstof i alt, kg N Agrotain Svidningsskader st. 37 st. 55 st. 39 st. 56 Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb. hkg pr. ha Procent råprotein i kernetørstof Proteinkorr. nettomerudb. hkg pr. ha 2) forsøg 1. Ingen gødning , , kg N, NS Bredspredt , ,3-1, kg N, NS Bredspredt , ,8-1, kg N, NS Bredspredt , ,5-2, kg N, Kalksalpeter Bredspredt , ,2-0, kg N, Dan-Gødn kg N, DAN-gødn ja Quintastream 4) Quintastream 4) 40 0,8 0,7 11, ,1-0, kg N, N 18 3) + 20 kg N, N 18 3) ja Quintastream 4) Quintastream 4) 40 1,0 0,8 10, ,6-2, kg N, N 18 3) + 20 kg N, N 18 3) - Quintastream 4) Quintastream 4) 40 0,9 0,8 11, ,6-2, kg N, NS Bredspredt , ,2-0, kg N, NS kg N, NS Bredspredt Bredspredt , ,2-1, kg N, N 18 3) ja - Quintastream 4) ,7 11, ,6-0, kg N, N 18 3) + 20 kg N, N 18 3) ja Fladsprededyse Fladsprededyse 40 0,7 0,9 10, ,5-0,7 LSD ns ns ns Svidningsskader fra 0-10, 0 = ingen skade. 2) Der er indregnet værdi for protein på 3,50 kr. pr hkg pr. procentenhed protein, omkostning til udbringninger på 80 kr., kvælstofpriser på 7,05 kr. pr. kg N i NS 27-4, 8,8 kr. i kalksalpeter, 6,6 kr. i DanGødn og N 18. 3) Amidbaseret DanGødning (18% Amid). 4) HARDI ISO QUINTA-STREAM 5-huls. Fem stråler flydende gødning fordeles med forskellig vinkel og mængde. 214 GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER

216 TABEL 29. Strategi for tilførsel af kvælstof, fosfor og kalium til vårbyg (N22) Vårbyg Placeret ved såning N P K Kar. for lejesæd ved høst Udbytte kg N i kerne Udbytte og merudb. hkg kerne forsøg 1. NS , ,7 2. NPK ) ,1 87 1,6 3. NPK ) ,7 86 2,8 4. NPK ) ,7 85 2,2 5. NPK ) ,7 85 2,1 6. NPK ) ,7 83 1,0 LSD ns ns Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 2) YaraMila m. S, Mg. 3) YaraMila m. S, Mg, B. 4) YaraMila m. S, B. 5) YaraMila m. S. 6) YaraMila STARTER m. S, Mg, B. Strategi for tilførsel af fast NPK-gødning til vårbyg De senere år, hvor kvælstofkvoten har været underoptimal, har det været almindeligt at tilføre al gødning til vårbyg ved såning, og placering af denne gødning bliver mere og mere almindeligt. Ved valg af en NPK-gødning, placeres både kvælstof, fosfor og kalium. I samarbejde med Yara Danmark er der gennemført fire forsøg, hvor forskellige NPK-gødninger er placeret, så der på den måde er placeret stigende mængder fosfor og kalium ved samme kvælstofmængde. I alle forsøgsled er der tilført 120 kg kvælstof. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 29. Forsøgene er gennemført på JB 6-7 i Østjylland, på Sjælland og på Lolland. Fosfortallene har været på 0,8-4,2 og kaliumtallene på 5,0-11,4. I tre af de fire forsøg var der ikke signifikant merudbytte for placering af fosfor og kalium. I ét forsøg, hvor fosfortallet var meget lavt (0,8) gav placering af fosfor og kalium et signifikant merudbytte på op til 10 hkg kerne pr. ha. Dette forsøg er sået relativt sent (18. april), og udbytteniveauet har været relativt lavt (30-40 hkg ). Fosfor, kalium og svovl til hestebønner Stigende interesse for lokalt produceret protein til svin og kvæg har bevirket, at hestebønner dyrkes i stadigt større omfang i Danmark. Det tilstræbes derfor at udvikle bedre dyrkningsmetoder, herunder gødningsstrategier for hestebønner. Kendskabet til hestebønners behov for kalium, fosfor og svovl er dårligt belyst under danske klimatiske forhold. På denne baggrund er der i 2018 anlagt fire forsøg med kombinationer af kalium, svovl og fosfor i hestebønner. Forsøgene blev ikke vandet og tre af de fire forsøg udgik som følge af sommerens tørke, mens et forsøg på JB7 blev godkendt. Hestebønnerne er blevet sået 18. april og høstet 3. august og anlagt, hvor der ikke har været tilført husdyrgødning i årene forud for forsøget. Der blev tilført stigende mængder af fosfor, kalium og svovl i forskellige kombinationer. Gødningen er blevet placeret ved såning i alle behandlinger, og der blev ikke tilført andre typer gødning under forsøget. Ved forsøgets anlæg havde jorden et reaktionstal på 7,5, et kaliumtal på 10 og et fosfortal på 3,1. Forsøgsplan, gødningsmængder og resultater fremgår af tabel 30. På grund af tørken har hestebønnerne nedsat vækst og et begrænset udbytte. Vækstbetingelserne bevirker at der ikke er signifikant effekt af gødningstildelingen. Dog TABEL 30. Fosfor, kalium og svovl i hestebønner (N23) Hestebønner Gødskning, kg Fosfor i planten Kalium i planten Svovl i planten Procent råprotein i kernetørstof Afgrødehøjde 2) Råprotein Udbytte og merudbytte Nettomerudbytte 3) P K S pct. i ts. pct. i ts. pct. i ts. cm pct. i ts. hkg hkg forsøg ,5 25,1 40, ,54 2,84 0,09 75,0 24,8 1,0-3, ,0 25,1 1,7-3, ,51 3,39 0,11 73,0 24,3 2,9-3, ,8 25,2 1,2-3, ,45 2,37 0,09 72,3 25,5 0,3-2, ,3 23,8 1,2-5, ,54 2,65 0,08 72,0 24,2 2,4-4,1 LSD ns ns ns Planteklippene er blevet taget 11/ ) Afgrødehøjden er blevet målt 12/ ) Beregnet med en proteinværdi på 3,5 kr pr. hkg pr. procentenhed protein. Omkostning til gødskning på 80 kr. Omkostning til gødning på henholdsvis 9,7; 5,6 og 2 kr. pr. kg for P, K og S. Pris for hestebønner er 165 kr pr. kg. GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER 215

217 viser resultaterne stigende udbytte med stigende gødningsmængder. Det største merudbytte ses i forsøgsled 4, hvor der er tilført de største mængder af alle tre næringsstoffer. Det høje merudbytte i behandlingen uden svovl (forsøgsled 8) kan ikke umiddelbart forklares. Bladenes svovlindhold er målt to måneder efter såning; men resultaterne viser, at der ikke er tydelig forskel på bladenes indhold af svovl på tværs af behandlingerne. Det er muligt, at svovloptaget er begrænset af tørken, således at vand og ikke svovl er den begrænsende faktor i behandlingerne med lave svovltilførsler. Et forsøg i 2018 tyder således på, at man med tildeling af fosfor og kalium kan øge udbyttet, men i 2018 er effekten sandsynligvis hæmmet af tørken. Kvælstofstrategi i vinterraps om efteråret Vinterraps responderer visuelt meget på kvælstoftilførsel om efteråret, og vinterraps kan optage meget store mængder kvælstof om efteråret. Det er almindeligt at udbringe en vis mængde kvælstof i gylle eller handelsgødning før eller i forbindelse med såning eller efter afgrødens fremspiring. I praksis anvendes en række forskellige strategier, og ofte diskuteres, hvilken strategi, der er den optimale. I efteråret 2017 blev der iværksat en ny forsøgsserie for at belyse effekten af forskellige kvælstofstrategier. Der er gennemført i alt fire forsøg på JB 4-6. To forsøg er sået den 14. august og to forsøg den august. I alle forsøg er der samlet set udbragt en kvælstofmængde, som svarer til kvælstofkvoten for jordtypen korrigeret til det forventede udbytte og for eventuel eftervirkning af husdyrgødning mv. I gennemsnit har forsøgene fået tilført 220 kg kvælstof, hvoraf 0, 40 eller 80 kg kvælstof er udbragt om efteråret. Om foråret er anvendt en tredelt strategi, hvor 30 kg kvælstof er tilført ved blomstring og resten i henholdsvis marts og april. Forsøgsplan og resultater kan ses i tabel 31. I ingen af forsøgene er der et signifikant merudbytte for tilførsel af kvælstof om efteråret. I to forsøg er der signifikant fald i udbyttet (henholdsvis 4,5 og 5,2 hkg frø pr. hektar) ved at tilføre en del af kvælstoffet om efteråret. Om efteråret er der tydelig visuel effekt af gødningen, og tydelig effekt på biomassen målt som NDVI målt med GreenSeeker omkring 1. oktober og midt i november. På trods af den visuelle og målte effekt på biomassen har afgrøden tilsyneladende ikke udnyttet den tilførte kvælstof fuldt ud, og en del af det tilførte kvælstof kan være udvasket i løbet af vinteren. Derfor er der bedre effekt af at tilføre gødningen om foråret. Svidningsskade ved bladgødskning i vinterraps Engelske erfaringer viser, at tilførsel af kvælstof til vinterraps under eller efter blomstring ofte giver et rentabelt merudbytte. Kvælstoftilførslen sker ofte som bladgødskning med flydende gødning blandt andet, fordi man ikke ønsker slagskader, som kan forekomme ved anvendelse af fast gødning. I England har man ikke erfaring for, at gødskningen forårsager alvorlige svidningsskader, men ved bladgødskning er der altid en vis risiko for svidninger. Ved korrekt valg af gødningstype, mængde, dysetype og tid på dagen kan risikoen dog reduceres betydeligt. For at undersøge risikoen ved forskellige kombinationer af kvælstofmængde, gødningstype, dysevalg, iblanding af svampemiddel og vejrforhold er der gennemført fire forsøg med kvælstoftilførsel i blomstringsfasen. I forsøgene er opgjort svidninger på blade og blomster to og TABEL 31. Kvælstofstrategi i vinterraps om efteråret (N24) Vinterraps Ved såning Først i oktober kg N I alt i 3-delt forårstilførsel I alt, efterår + forår NDVI m. GreenSeeker Ca. 1. oktober Medio november Pct. lejesæd i st. 85 Olie, pct. i tørstof Udb. og merudb. hkg frø std. kvalitet Nettomerudb. hkg frø std. kvalitet forsøg 1. Ingen kvæstof om efteråret ,42 0, ,4 40, kg N ved såning ,51 0, ,6 0,5 0, kg N ved såning ,58 0, ,1-1,7-2, kg N ved såning + 40 kg N først i oktober ,53 0, ,7-0,9-1, kg N først i oktober ,42 0, ,4-0,7-1,0 LSD ns ns Der er regnet med en omkostning til udbringning af gødning på 80 kr. uanset, om gødningen er placeret eller bredspredt. 216 GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER

218 FOTOS: MADS BRANDT, LANDBRUGSRÅDGIVNING SYD På trods af stor visuel effekt af kvælstof i dette forsøg ved Vojens har det reduceret frøudbyttet at tilføre en del af kvælstoffet om efteråret. Størst udbytte har der været ved at tilføre alt kvælstof om foråret. Til venstre: 0 N ved såning, Til højre: 80 kg N ved såning. Øverst: 5. oktober. Midt: 27. november. Nederst: 5. april. syv dage efter udsprøjtning. Forsøgene er ikke høstet forsøgsmæssigt. I 2018 er der gennemført to forsøg, og i ingen af de to forsøg er der væsentlige svidningsskader. I 2016 til 2018 er der i alt gennemført 9 forsøg, og resultaterne er vist i tabel 32. Det har været meget stor forskel i svidningerne i de ni forsøg, og derfor er forsøgene opdelt i to forsøg, hvor der er konstateret kraftige svidningsskade og i syv forsøg, hvor der kun er sket ubetydelig skade. Begge GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER 217

219 Pct. svidning 7 dage efter udbringning, to forsøg med svidninger Pct. svidning FOTO: KASPER HOLM KRISTENSEN, LMO Kraftige bladsvidninger efter udsprøjtning af 80 kg kvælstof pr. ha tilsat svampemiddel på våde planter med lavdriftsdyse. forsøg med kraftige svidningsskader blev udført i I 2017 og 2018 blev der ikke konstateret betydende skader i nogen af forsøgene. Den største svidning ses i ét forsøg, hvor der er brugt lavdriftsdyse, 80 kg kvælstof i N-18 med tilsat svampemiddel udbragt på fugtige blade. Her dækker svidningerne 70 procent af bladene. Se billedet, som er taget syv dage efter behandling. Kvælstofmængden har stor betydning for svidningen. Ved 20 og 40 kg kvælstof uden iblanding af svampemiddel er skaden beskeden. Ved iblanding af svampemiddel øges skaden, og der er kraftig svidning ved 40 og 80 kg kvælstof. Der er vekselvirkning mellem kvælstofmængde og svampemiddel, så svidningerne er mere påvirket af kvælstofmængden, når der er tilsat svampemiddel. Se figur 19. Der er ikke umiddelbart forskel på, om der er brugt lavdriftsdyse eller gødningsdyse. Tilsætning af Agrotain ser ikke ud til at øge svidningen Kg N To af forsøgene er anlagt i samme mark i 2016, og i det ene er udsprøjtningen sket på våde planter om morgenen og i det andet om eftermiddagen samme dag på tørre planter i skyfrit vejr. Der er en væsentligt mindre svidning, når der er kørt på tørre planter. Forsøgene afsluttes hermed. Blade med svampemiddel Blade uden svampemiddel Blomster med svampemiddel Blomster uden svampemiddel FIGUR 19. Figuren viser gennemsnittet af de to forsøg med kraftige svidninger. Omfanget af svidninger stiger kraftigt ved stigende kvælstofmængde, når der er tilsat svampemiddel, men omfanget stiger mindre uden tilsætning af svampemiddel. Hvis kvælstof iblandes svampemiddel, bør der ikke tilsættes mere end svarende til 20 til 30 kg kvælstof. TABEL 32. Svidninger i vinterraps ved sengødskning med flydende gødning (N25) Vinterraps Antal sammenligninger Behandling To forsøg med kraftige svidninger Pct. dækning af svidning Syv forsøg med svage svidninger blomster blade blomster blade 2 dage efter 7 dage efter 2 dage efter 7 dage efter 2 dage efter 7 dage efter 2 dage efter 7 dage efter forsøg Kvælstofmængden 6 20 kg kg kg Kvælstof type 10 N-18 (urea) NS-27-3 (UAN) Svampemiddel 6 Uden Med Agrotain 2 Uden Med Dysetype 6 Gødningsdyse Lavdriftsdyse Gennemsnit taget på tværs af øvrige faktorer. F.eks. er der 6 forsøgled med 20 kg N og forskellig kombination med kvælstoftype, tilsætning af svampemiddel mv., som er sammenlignet med tilsvarende 6 led med henholdsvis 40 og 80 kg N. I tabellen er der således set bort fra vekselvirkninger. 218 GØDSKNING Gødningstyper og GØDSKNINGSSTRATEGIER

220 STRATEGI Sådan reduceres risikoen for svidninger med flydende gødning i vinterraps: > > Udsprøjtning skal altid ske på tørre planter og ved lav luftfugtighed. > > Udbring maksimalt 40 til 50 kg kvælstof > > Undlad at tilsætte svampemiddel ved kvælstofmængder over 20 til 30 kg. > > Der kan anvendes ren urea eller en blanding af urea, ammonium og nitrat. Mikronæringsstoffer > > METTE LANGGAARD JENSEN OG LEIF KNUDSEN, SEGES Kobber til vårbyg Landsdækkende jordbundsanalyser viser, at en del marker har lave kobbertal under 2. Det har givet anledning til at undersøge, om lave kobbertal i vårbyg er ensbetydende med, at afgrøden mangler kobber. Selv om vårbyg kun optager omkring 50 g kobber kan kobbermangel være afgørende for udbyttet. Et forsøg i 2017 på JB 1 gav et signifikant merudbytte på 5,3 hkg, for tilførsel af 10 kg kobbersulfat før såning. I 2018 er der gennemført en forsøgsserie, hvor den optimale strategi for gødskning med kobber undersøges på tre lokaliteter (JB 1, JB 4 og JB 1. I forsøget på JB 1 er der ved anlæg registreret meget lave kobbertal på 0,6, mens kobbertallet i forsøgene på JB 4 og JB 11 ligger lavt på henholdsvis 0,9 og 1,1. Ved kobbertal under 1 kan man normalt forvente merudbytte for at tildele kobber. Forsøgsresultater og behandlinger fremgår af tabel 33. Forud for hver tildeling af kobber er der udtaget planteprøver til analyse for mikronæringsstoffer. Forsøgene viser ingen signifikante forskelle i udbytte mellem forsøgsleddene. Udbyttenivauet ligger generelt meget lavt i Planteanalyserne fra vækststadie 14 til 31 til 32 viser generelt, at indholdet af kobber i afgrøden stiger, hvor der er tildelt kobber. Forsøgsled 4 tildelt 3 x 1 kg kobbersulfat gennem vækstsæsonen har det højeste indhold af kobber ved skridning. Storskalaforsøg med mikronæringsstoffer til vårbyg Teknologisk Institut råder over en forsøgsmejetærsker, der kan måle og registrere udbyttet på punktniveau. Tilsvarende kan jordens ledningsevne (EM 38) og variationen i biomasse måles med en stor opløselighed og omregnes til punktniveau. Denne teknik kan anvendes forsøgsmæssigt i storskalaforsøg på arealer med en stor variation. En eventuel effekt af forsøgsbehandlingen kan herefter relateres til f.eks. jordbundsforhold, aktuel biomasse mv. Denne metode kan måske betyde, at forsøgsresultaterne nemmere kan generaliseres end ud fra parcelforsøg, der netop gennemføres under ensartede jordbundsforhold. Forsøgsmetodikken er afprøvet i ét forsøg med mikronæringsstoffer til vårbyg. Der indgår to forsøgsbehandlinger med og uden udsprøjtning af 2 l af mikronæringsstofblandingen YaraVita Gramitrel, der er et bredspektret mikronæringsstofmiddel med et indhold af 64 g kvælstof, 150 g magnesium, 50 g kobber, 150 g mangan og 80 g zink pr. liter. Forsøget er anlagt i to striber gennem hele agerlængden på godt 300 meter. I hver stribe er skiftevis behandlet og ikke behandlet for hver 30 meter. TABEL 33. Kobber til vårbyg (N26) Vårbyg Tidspunkt for udbringning Tilført kobber Cu i planteanalyser, ppm i tørstof før såning st. 14 st st. 51 gram st. 14 st st. 51 Procent råprotein i tørstof Udb. og merudbytte hkg kerne forsøg 1. Ubehandlet 0 4,9 4,4 5,7 14,2 32,2 2. Kobbersulfat 10 kg ,1 4,8 5,1 14,4 0,0 3. Kobbersulfat 2 kg 482 4,7 5,1 5,2 14,4 0,1 4. Kobbersulfat 1 kg 1 kg 1 kg 723 4,7 6,6 6,3 14,1 1,4 LSD ns Kobbersulfat indeholder 250 gram pr. kg. GØDSKNING Mikronæringsstoffer 219

221 TABEL 34. Indhold i 6 jord- og planteprøver taget henover forsøgsarealet Indhold Middel Minimum Maksimum Normalt niveau Indhold i jordprøve Humus, pct. 2,7 2,1 3,3 - Ler, pct Rt 6,7 6,2 7,4 6,0-7,5 Pt 1,7 1,3 2,3 2,0-4,0 Cut 2,3 1,8 2,8 2,0-4,0 Indhold i tørstof i planteprøve Fosfor, pct. 0,24 0,20 0,29 0,3-0,5 Mangan, ppm Zink,ppm Kobber, ppm 6,5 6,0 7, Før anlæg af forsøget i maj er udtaget jord- og planteprøver seks steder på forsøgsarealet. Resultaterne for udvalgte parametre fremgår af tabel 34. Planternes manganforsyning afhænger bl.a. af jordens reaktionstal og humusindhold, og variationen i disse parametre indenfor marken er så store, at planternes manganforsyning fra jorden må antages at variere betydeligt. Indholdet af mangan i afgrøden varierer også betydeligt, men er i alle prøver tilstrækkeligt til, at udbyttet ikke formodes at være begrænset af manganmangel. Planternes forsyning med kobber og zink er i mindre grad afhængig af reaktionstal, men mere af jordens lerindhold. Kobbertallet (Cut) og kobberindholdet i afgrøden er på et niveau, hvor der ikke forventes mangel noget sted på arealet. Det samme er gældende for zink. Fosfortallet (Pt) er i områder så lavt, at det kan forventes, at fosfor er begrænsende for udbyttet. Indholdet af fosfor i planteprøverne er særdeles lave, og der kan forventes merudbytter for at tilføre fosfor til trods for, at forsøgsarealet er grundgødet med 26 kg fosfor. Forsøget er statistisk bearbejdet som et normalt parcelforsøg med ni gentagelser. Ved denne opgørelse ses ingen effekt af behandlingen med mikronæringsstoffer. TABEL 35. Mikronæringsstoffer til vårbyg i storskalaforsøg Vårbyg Pct. råprotein Udbytte og merudbytte hkg kerne forsøg Ubehandlet 11,3 74,2 2 x 2 l YaraVita Gramitrel 11,8-1,1 LSD ns Erfaringer med håndholdt fosfortester > > ASHLEY MONTCALM OG CAMILLA LEMMING, SEGES Der er en vis usikkerhed ved at anvende jordanalyser for fosfor til at bestemme behovet for tilførsel af fosfor. Selv ved relativt høje fosfortal har enkelte forsøg givet betydelige merudbytter for fosfor. København Universitet har udviklet en håndholdt fosfortester (SpectraCrop P-tester), der i marken kan bestemme afgrødens fosforstatus og afgøre behovet for supplerende tilførsel af fosfor. I projektet Smart P, der gennemføres af Københavns Universitet og Flex Fertilizer i samarbejde med SEGES og er støttet af Innovationsfonden, har SEGES i 2018 gennemført målinger med fosfortesteren i udvalgte forsøg. Formålet har været at undersøge, om fosfosfortesteren kan forudsige merudbyttet for tilførsel af fosfor eller mere direkte, om koncentrationen af fosfor i bladene kan måles med fosfortesteren. Målingen med fosfortesteren sker i marken ved, at dele af et blad mørklægges 25 minutter med en specialklem- Fosfortester-værdier > > PE: Fotosynteseeffektivitet For en ustresset plante vil PE ligge i intervallet 0,75-0,85. Hvis PE er under 0,75, er planten for stresset til at give en P-diagnose, og der beregnes derfor ingen P-predict-værdi. > > PI: Plantevitalitets-indeks En sund plante har PI over 2,5. Hvis den er lavere, indikerer det, at planen er udsat for stress. PI følger ofte PE, men PI har vist sig at være mere følsom overfor stress forårsaget af tørke og varme. > > T Fm: Tid til max fluorescens Hvis T Fm er større end 700, vil fosfor-diagnose ikke udføres. > > P-predict: kategori for plantens fosforstatus Plantens fosforstatus kategoriseres som A, B eller C (vises som henholdsvis grøn, gul og rød i appen). Kategorien fastsættes efter P-predict værdien: > > A (grøn): >0,65 Ingen fosformangel > > B (gul): 0,35-0,65 Moderat fosformangel > > C (rød): < 0,35 Stærk fosformangel 220 GØDSKNING Erfaringer med håndholdt fosfortester

222 TABEL 36. Fosforkoncentrationer (pct. P) og fosfortesterværdier (P-predict, PE og PI) ved målinger i majsforsøg. FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES SpectraCrop P-Tester under anvendelse i vårbyg. me. For at få repræsentative målinger anvendes otte klemmer i det område af marken, hvor der måles. Efter mørklægningen måles fluorescensen fra afgrøden med fosfortesteren, der omsætter målingen til tre værdier. Ud fra værdierne beregnes plantes fosforstatus, som udtrykkes ved en værdi (P-predict) eller en farvekode i en app til mobiltelefonen. I år har det varme vejr i maj og juni resulteret i meget få brugbare P-predict målinger. Ved høje temperaturer er aflæsningerne for upålidelige til en fosfordiagnose. Temperaturen på prøveudtagningsdage var 23 C (22. maj), 23 C (28. maj) og 19 C (22. juni). Målinger i majshelsæd Målingerne med fosfortesteren har været påvirket af de høje temperaturer og tørre forhold i 2018, men trods det, er der fundet gode sammenhænge mellem fosfortesterværdier og målte bladkoncentrationer. Sammenhængene til bladkoncentrationen på tværs af alle tre forsøg er stærkere for PI (R 2 =0,96) end for P-predict (R 2 =0,89). Kun i ét af de tre forsøg er P-predict under grænsen for indikation af fosformangel (P-predict = 0,65). I dette forsøg indikerede PE og PI, at planterne er stærkt påvirkede af stress. I flere tilfælde indiker fosfortesteren ikke fosformangel, hvor man med planteanalyser får en indikation af fosformangel. Afgrøden har fået tildelt 0 til 30 kg P, og fosfor er tildelt enten som triple- eller diammoniumfosfat. Gødningerne er placeret ved såning. Målingerne med fosfortester er udført i vækststadie 14-15, og der er udtaget planteprøver omkring måletidspunktet. Nogle målinger er foretaget i en varm og tør periode, hvilket har resulteret i fejlmålinger med fosfortesteren, Majs Fosforkoncentration Udbytte og merudbytte hkg tørstof P- predict 4) PE 5) PI 6) forsøg Alle tre forsøg 2. 0P 0,23 143,53 0,69 0,65 1, ,5 P i TSP 0,27-3,2 0,81 0,67 1, P i TSP 0,34-2,3 1,10 0,69 2,62 6. DAP 2) 0,31-13,0 0,91 0,70 2,31 8. DAP 2) 0,42-6,2 1,14 0,70 2,97 Signifikans 3) ** ns * ns * Triplesuperfosfat. 2) Diammoniumfosfat. 3) *95 pct. niveau, **99 pct. niveau. 4) En ustresset plante har en P-predict værdi over 0,65. 5) En ustresset plante har en PE værdi mellem 0,75 og 0,85. 6) En ustresset plante har en PI værdi over 2,5. hvorfor det til tider ikke har været muligt at beregne en P-predict-værdi m.m. Resultaterne fra fosfortesteren beror derfor på meget få plantemålinger. Tabel 36 viser fosforkoncentrationer målt i plantematerialet samt resultater af fosfortestermålinger. Der er en signifikant effekt af behandlingen på fosforkoncentrationen og på plantevitaliteten (PI). Effekten på P-predict er kun signifikant for forsøg 002, men ikke i gennemsnittet af forsøgene (p=0,1. Overordnet set stiger alle tre parametre fra fosfortesteren, når fosforkoncentrationen i afgrøden stiger. Figur 20 viser sammenhængen mellem de P-predict målt med fosfortesteren og målte fosforkoncentrationer i bladet. I forsøgene er der en stærk sammenhæng mellem de kemisk målte fosforkoncentrationer og P-predict (R 2 =0,89). Mens P-predict kun indikerer fosformangel (Ppredict < 0,65) i forsøg 004 (alle forsøgsled), så indikerer bladets koncentrationer fosformangel ved en grænseværdi på 0,3 procent fosfor i tørstof i nogle forsøgsled i alle forsøgene. Målingerne af såvel koncentrationer og med fosfortesteren viser en lidt bedre effekt af diammoniumfosfat end af triplesuperfosfat på plantens fosforforsyning. Efterårsgødskning til vinterhvede Fosfortesteren er afprøvet i foråret 2018 i vinterhvedeforsøg. Formålet er at identificere de jorder og regioner, hvor der er behov for at tilføre fosfor og kvælstof om efteråret til vinterhvede. I ingen af de fire forsøg viser målinger i foråret med fosfortester i vinterhvede (stadie 23-25) i resultater, der indikerer fosformangel. Parameteren GØDSKNING Erfaringer med håndholdt fosfortester 221

223 P-tester værdi, P predict 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 Majs Målt P-koncentration og P-predict Forsøg 005 y = 0,5x + 0,9 R² = 0,06 Forsøg 004 y = 4,8x - 1,1 R² = 0,75 Alle tre forsøg y = 2,5x + 0,2 R² = 0,90 Forsøg 002 y = 1,9x + 0,7 R² = 0,85 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Målt P-koncentration (% i tørstof) Forsøg 002 Forsøg 004 Forsøg 005 Alle tre forsøg Grænse P-mangel FIGUR 20. Sammenhængen mellem P-predict (målt med fosfortester) og fosforkoncentration i yngste fuldtudviklede blad i de tre forsøg hver for sig og for gennemsnittet af alle tre forsøg. Afgrøden mangler fosfor, når P-predict-værdien er under 0,65 (røde streg). P-predict, der angiver plantens fosforstatus i alle forsøg, er væsentligt over grænsen på 0,65, hvilket betyder, at planterne ikke karakteriseres som fosformanglende. Desuden er der ingen signifikante forskelle mellem P- predict målt i forsøgsled 2 (15 kg fosfor og 13 kg kvælstof i DAP) og forsøgsled 1 (ingen kvælstof eller fosfor). Dette til trods for, at der i to af de målte forsøg (001 og 012) er effekt på udbytterne, som sandsynligvis kan tilskrives fosfortilførslen. Årsagen kan være at målingen med fosfortesteren først er sket om foråret, og udslaget for fosfor er knyttet til effekten om efteråret tidligt i plantens udvikling. Tabel 37 viser resultater af fosfortestermålinger, de tre gødningstyper og jordprøveresultater. Der er en signifikant effekt af behandlingen på fosforkoncentrationen og på plantevitaliteten (PI). I to af forsøgene er der signifikante udslag på enten PE og/eller PI; parametre der TABEL 37. Merudbytte og evaluering af fosfortestermålinger af vinterhvede i efteråret. (N18) Vinterhvede JB ingen gødning Gødningtyper 75 kg diammniumfosfat 64 kg svovlsur ammoniak Efteråret P-gødning (kg P/ha) Udbytte og merudbytte, (hkg kerne ) LSD P-predict PE 2) PI 3) PEU 4) Jordprøve 0P 15P 0P 15P 0P 15P 0P 15P DGT 5) Pt Rt Mangan, antal tildelinger forsøg 001. JB 2 48,3 5,5 2,2 5,6 4,2 1,4 1,4 0,7 0,7 2,1 2, ,8 5, JB 5 75,6 6,2 3,4 3,2 3,7 0,9 1,0 0,8 0,8 3,1 3, ,1 6, JB 4 61,4 2,8 4,4 6,7 ns 1,2 1,3 0,7 0,8 2,2 3, ,7 6, JB 6 68,5 5,6 5,6 3,2 4,1 1,0 1,1 0,7 0,7 2,2 2, ,5 7,7 2 1 En ustresset plante har en P-predict værdi over 0,65. 2) En ustresset plante har en PE værdi mellem 0,75 og 0,85. 3) En ustresset plante har en PI værdi over 2,5. 4) En ustresset plante har en PEU værdi over 85. 5) Ved en DGT værdi i jordprøven over 65 forventes ikke fosformangel. 38 kg diammniumfosfat efterår forår 222 GØDSKNING Erfaringer med håndholdt fosfortester

224 siger noget om afgrødens generelle sundhed eller stressniveau. Udbytterne i de to forsøg tyder ikke på decideret fosforrespons, men kunne i stedet indikere en manganog/eller kvælstofeffekt. Udslagene på PE og PI kunne derfor være et udtryk for manganmangel (eventuelt kvælstofeffekt) fremfor en fosforeffekt. Husdyrgødning > > MARTIN NØRREGAARD HANSEN, SEGES Svinegylle med nitrifikationshæmmer til vinterraps efterår og forår I 2018 er der gennemført to forsøg med tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura til gylle til vinterraps. Forsøgene viser ikke signifikante merudbytter ved tilsætning. Efter udbringning af husdyrgødning omdannes en del af husdyrgødningens ammoniumkvælstof til nitrat. Hvis ikke den dannede nitrat optages af en afgrøde, er der risiko for tab af kvælstof ved nitratudvaskning. Tilsætning af nitrifikationshæmmer til gyllen forsinker omdannelsen af gyllens ammoniumindhold, hvilket kan reducere risikoen for nitratudvaskning og derved forbedre kvælstofudnyttelsen af den udbragte husdyrgødning. Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen af ammoniumkvælstof til nitratkvælstof ved at hæmme aktiviteten af jordens nitrificerende mikroorganismer. Effekten varer i fire til otte uger afhængigt af vejrforholdene: Jo varmere vejr, jo kortere virkningstid. Den største effekt forventes ved nedbørsoverskud efter gyllens udbringning, på sandjord og i afgrøder med langsom og sen vækststart i forhold til gyllens udbringningstidspunkt. For at afklare effekten af nitrifikationshæmmere tilsat til gylle, der udbringes til vinterraps, er der påbegyndt en forsøgsserie i efteråret 2016, som er fortsat i 2017 og I 2018 er der i samarbejde med BASF gennemført to forsøg for at undersøge effekten af at tilsætte nitrifikationshæmmeren Vizura til gylle der tilføres vinterraps henholdsvis i efteråret og i foråret. Vizura indeholder aktivstoffet 3,4-dimethyl-1H-pyrazole. Forsøgene er gennemført efter vinterbyg på JB 3 ved Hejnsvig i Midtjylland og ved Årre i Vestjylland. Gyllen er udbragt henholdsvis medio august ved nedfældning umiddelbart før såning og omkring 1. april med slæbeslanger i den etablerede afgrøde. I forsøgene er der tilstræbt udbragt 50 kg ammoniumkvælstof pr. ha før såning i efteråret og 100 kg ammoniumkvælstof ved forårsudbringningen. Gyllen er udbragt henholdsvis med og uden tilsætning af 2 l Vizura. Alle forsøgsled er supplerende gødsket med handelsgødning NS 27-4, således, at alle forsøgsled er tilstræbt tildelt i alt 220 kg kvælstof. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 38. Forsøgene viser ikke signifikante merudbytter ved tilsætning af 2 l Vizura til den udbragte gylle. Der er dog tendens til et merudbytte på 2,3 hkg frø, når vinterrapsen både efterår og forår er gødsket med gylle, der er tilsat nitrifikationshæmmer. Tilsætningen påvirker ikke olieprocenten i den høstede afgrøde. Der er ikke udbytteeffekt ved tilsætning af nitrifikationshæmmeren til gylle, der er udbragt før såningen. Dette på trods af, at data fra DMI viser, at der i de to forsøg faldt henholdsvis 80 og 130 mm mere nedbør end normalt i en TABEL 38. Svinegylle med nitrifikationshæmmer til vinterraps efterår og forår (N27) Vinterraps Nitrifikationshæmmer, l Husdyrgødning kg NH 4 -N nedf. før såning ultimo marts Handelsgødning, kg N efterår medio st marts medio april Udbragt N i alt kg N pr. ha N-min, kg N pr. ha cm ultimo nov. medio marts, før gødskn. Olie pct. i tørstof Udb. og merudb. hkg frø std. kval forsøg 2. Handelsgødning, efterår og forår ,1 37,8 bc 6. Handelsgødning, forår ,1-0,6 c 1. Gylle, efterår ,5 0,6 bc 3. Gylle, efterår 2 l Vizura ,5 0,9 bc 4. Gylle, efterår og forår ,1 3,5 ab 5. Gylle, efterår og forår 2 x 2 l Vizura ,2 5,8 a LSD ns 3,5 Signifikans grupper GØDSKNING Husdyrgødning 223

225 otte ugers periode efter gyllens udbringning. Omvendt ses der tendens til et højere frøudbytte, når der er tilført nitrifikationshæmmer til gylle, der er udbragt i foråret. Dette på trods af, at der i de to forsøg faldt henholdsvis 24 og 31 mm mindre nedbør end normalt i en otte ugers periode efter gyllens udbringning, hvilket betyder, at risikoen for nitratudvaskning har været minimal. Gødskningen med gylle og tilsætningen af nitrifikationshæmmer til gylle, der er udbragt i efteråret, øger ikke jordens N-min indhold. Der er signifikant højere frøudbytte ved gødskning med 95 kg ammoniumkvælstof i gylle i foråret, end ved tilførsel af tilsvarende kvælstofmængde i handelsgødning. Tilførsel af en del af den samlede kvælstofmængde i efteråret giver ikke højere frøudbytte. Gødningsvirkning af afgasset gylle i vinterhvede Forsøg med forskellige typer afgasset gylle i 2018 viser ikke signifikante forskelle på udbyttet i vinterhvede. Tilsætning af nitrifikationshæmmer til den afgassede gylle fører ikke til signifikant højere kerneudbytte, men tilsætningen giver højere kvælstofoptagelse og tendens til højere kerneudbytte. Risikoen for ammoniaktab kan være større fra afgasset end fra ikke afgasset gylle, idet afgasset gylle har højere ph og en større andel af kvælstofindholdet på ammoniumform. Risikoen for ammoniaktab kan blive yderligere forstærket, hvis den afgassede gylle er forholdsvis tørstofrig, idet det forsinker hastigheden, hvormed gyllen infiltrerer i jorden. Et eventuelt højere ammoniaktab vil reducere kvælstofudnyttelsen af den afgassede biomasse. Gødningsværdien af afgasset gylle antages at afhænge af, hvilke typer biomasse der indfødes i biogasanlægget. Disse forhold undersøges ved at sammenligne gødningseffekterne af afgasset gylle fra biogasanlæg, der henholdsvis primært er baseret på afgasning af kvæggylle, svinegylle eller industrielle biomasser. Der er i 2018 gennemført tre forsøg, hvor gødningseffekten af afgasset gylle fra henholdsvis Solrød Biogas, Horsens Bioenergi og Bånlev Biogas er undersøgt i vinterhvede. Forsøgene er gennemført i nærheden af Horsens på JB 5-6 efter vårbyg eller vinterraps. FOTO: MARTIN NØRREGAARD HANSEN, SEGES Gyllen bringes ud i forsøgene med den nye forsøgsgyllevogn. Den afgassede gylle fra Solrød Biogas er baseret på biomasse fra henholdsvis industrien, landbruget og tang, hvor organiske restprodukter fra CP Kelco, Chr. Hansen og Novozymes udgør omkring 80 procent af den samlede biomasse, mens resten primært udgøres af svinegylle og i mindre omfang tangopskyl fra Køge Bugt. Biomassen på Horsens Bioenergi består af ca. 75 procent husdyrgødning, hvoraf ca. 80 procent er kvæggylle. Den resterende biomasse udgøres primært af slagteriaffald og en mindre mængde madaffald. På Bånlev Biogas udgør husdyrgødning ca. 80 procent af biomassen. Heraf er ca. 90 procent svinegylle, mens resten er kvæg- og minkgylle. Den resterende biomasse er primært slagteriaffald, samt andre organiske restprodukter. De tre biogasanlæg er således baseret på meget forskellige typer af biomasser. Dette kan påvirke tørstofindholdet og næringsstofindholdet i den afgassede gylle og dermed potentialet for ammoniaktab og gyllens gødningseffekt. Forsøgene er gennemført ved gødskning med de afgassede gylletyper i vinterhvede henholdsvis med og uden tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura, som indeholder aktivstoffet 3,4-dimethyl-1H-pyrazole. Forsøgene er tilstræbt tildelt 100 kg ammoniumkvælstof i gylle, men der er udbragt mellem 107 og 123 kg ammoniumkvælstof. Gyllen er i forsøgsled 6, 8 og 10 tilsat 2 l Vizura. Gyllen er udbragt med slæbeslanger den 7. maj under solrige forhold, svag vind 224 GØDSKNING Husdyrgødning

226 TABEL 39. Gødningsvirkning af afgasset gylle til vinterhvede (N28) Vinterhvede Tilsætning af nitrifikationshæmmer, l Pct. råprotein i tørstof N udbytte i kerne, kg N Udb og merudb., hkg kerne Signifikansgrupper Udb. og merudb., hkg kerne forsøg 1. 0 N 7, ,4 c N + 50 N 9, ,6 b N N 10, ,1 ab N N 11, ,2 ab N NH 4 -N i gylle fra Solrød Biogas 9, ,3 b 65, N NH 4 -N i gylle fra Solrød Biogas 2 l Vizura 9, ,2 ab 2, N NH 4 -N i gylle fra Horsens Bioenergi 9, ,5 b 66, N NH 4 -N i gylle fra Horsens Bioenergi 2 l Vizura 9, ,2 ab 5, N NH 4 -N i gylle fra Bånlev Biogas 9, ,9 ab 69, N NH 4 -N i gylle fra Bånlev Biogas 2 l Vizura 10, ,4 a 8,5 LSD ,8 Gylledata og værdital Udbragt, ton Tørstof pct. Total N, kg pr. ton NH 4 -N, kg pr. ton NH 4 -N, pct. af total-n 5. Afgasset gylle fra Solrød Biogas 34 3,3 3,9 3,2 81 7,8 7. Afgasset gylle fra Horsens Bioenergi 24 10,2 6,7 5,0 75 7,7 9. Afgasset gylle fra Bånlev Biogas 27 4,5 5,6 4,2 76 8,1 Værdital kunne ikke beregnes grundet lav kvælstofrespons af tilført handelsgødning. ph og 25 grader. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 39. Der er lav respons ved tilførsel af mere end 100 kg kvælstof, hvilket vurderes at være en konsekvens af tørkepåvirkningen. Forsøgene viser ingen signifikante forskelle i kerneudbytte ved gødskning med de forskellige gylletyper og ved tilsætning af nitrifikationshæmmer til den udbragte gylle. Resultaterne viser dog tendens til et merudbytte på mellem 2,9 og 8,5 hkg kerne ved tilsætning af 2 l Vizura. Tilsætningen af nitrifikationshæmmeren til den afgassede gylle fra Bånlev Biogas fører til et signifikant højere kvælstofudbytte i kerne. Den positive effekt af tilsætningen af nitrifikationshæmmeren ses på trods af, at DMI-målinger viste, at der kun faldt 28 mm nedbør mod normalt 101 mm i de første 8 uger efter gyllens udbringning. Den lave nedbørsmængde betyder, at risikoen for nitratudvaskning er minimal. Resultaterne indikerer derfor, at tilsætningen af nitrifikationshæmmer til gylle påvirker andre forhold end nitratudvaskning. Den afgassede gylle fra Horsens Bioenergi har et højere tørstofindhold end normalt. Det skyldes, at den leverede gylle er udtaget fra en udleveringstank, hvor der i en forudgående periode havde været problemer med omrøringen. De markante forskelle i tørstofindholdet i de udbragte gylletyper fører ikke til signifikante forskelle i kvælstof- og kerneudbytte. Analyser af gyllens næringsstofindhold viser lavere indhold af total- og ammoniumkvælstof i gyllen fra Solrød Biogas end i gyllen fra Horsens og Bånlev anlæggene. Analyserne viser til gengæld at ammoniumindholdet i gyllen fra Solrød Biogas udgør en større andel af gyllens samlede kvælstofindhold. Strategi ved udbringning af kvæggylle til vårbyg I 2018 er der gennemført tre forsøg for at belyse udbytteeffekterne ved forskellige strategier ved udbringning af kvæggylle til vårbyg. Gødningseffekten af gyllen er bl.a. afprøvet med og uden tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura, som indeholder aktivstoffet 3,4-dimethyl-1H-pyrazole. Forsøgene er tørkepåvirkede med lave udbytter og forøget variation til følge. Der er derfor ikke påvist signifikante effekter af de forskellige behandlinger. Resultaterne viser dog tendens til højere udbytte ved delt kvælstoftildeling, varierende effekter af forsuring contra nedfældning, samt tendens til højere udbytte ved bredspredning af handelsgødning før såning, end ved placering af gødningen ved såningen. Forsøgene viser ikke merudbytte ved tilsætning af nitrifikationshæmmer til den udbragte gylle. Der er gennemført tre forsøg, hvor de to er anlagt på JB 1 jord ved Varde i Vestjylland, mens det tredje er anlagt GØDSKNING Husdyrgødning 225

227 TABEL 40. Strategi ved udbringning af kvæggylle til vårbyg (N29) Vårbyg N i gylle, kg NH 4 -N pr.ha Tilsat nitrifikationshæmmer, l N i handelsgødning, kg N bredspredt ved såning ved placeret såning bredspredt stadie 32 Tildelt N i alt, kg N Procent råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne forsøg 1. Ingen N 0 0 9, , N bredspredt , , N bredspredt , , N bredspredt, delt ,1 80 9, N bredspredt ,9 76 7, N bredspredt , ,6 8. Nedfældet gylle + 40 N bredspredt , ,2 7. Nedfældet gylle + 40 N placeret ,5 84 9,6 11. Nedfældet gylle + 40 N bredsp. i afg , ,0 14. Nedfældet gylle + 40 N i afgrøde 83 2 l Vizura , ,1 10. Forsuret gylle + 40 N bredspredt , ,3 13. Forsuret gylle + 40 N bredspredt 85 2 l Vizura , ,8 9. Forsuret gylle + 40 placeret , ,1 12. Forsuret gylle + 40 N bredsp. i afg , ,4 LSD 1 9 5,7 Gylledata og værdital Udbragt mængde ton Dosering, kg NH 4 -N Tørstof, pct. Total N, kg pr. ton NH 4 -N, kg pr. ton NH 4 -N pct. af total-n ph Syreforbrug, l pr. ton 8. Nedfældet gylle + 40 N bredspredt 24,5 83 7,9 5,6 3,4 61 7, Nedfældet gylle + 40 N placeret 24,5 83 7,9 5,6 3,4 61 7, Nedfældet gylle + 40 N bredsp. i afg. 24,5 83 7,9 5,6 3,4 61 7, Nedfældet gylle m Vizura + 40 N i afg. 24,5 83 7,9 5,6 3,4 61 7, Forsuret gylle + 40 N bredspredt 23,5 85 7,2 5,5 3,6 63 6,3 2, Forsuret gylle m Vizura + 40 N bredsp. 23,5 85 7,2 5,5 3,6 63 6,3 2, Forsuret gylle + 40 placeret 23,5 85 7,2 5,5 3,6 63 6,3 2, Forsuret gylle + 40 N bredsp. i afg 23,5 85 7,2 5,5 3,6 63 6,3 2,2 68 Værdital på JB 3 ved Byllerup-Bov i Sydjylland. Forfrugten har i alle forsøgene været vårbyg. Ved forsøgene er der udbragt kvæggylle henholdsvis ved nedfældning og ved slæbeslangeudlægning af markforsuret gylle før såning. Gyllen er udbragt henholdsvis med og uden tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura. Der indgik desuden undersøgelser af udbytteeffekterne ved forskellige strategier for tilførsel af supplerende handelsgødning. Forsøgsplan og resultater af forsøget ses i tabel 40. Varierende effekter ved nedfældning kontra slangeudlægning af forsuret gylle Forsøgene viser ikke signifikant effekt af om gyllen er udbragt ved nedfældning eller ved forsuring og slangeudlægning før såning. Der er dog tendens til, at forsuringsstrategien fører til et højere kvælstof- og kerneudbytte, når den supplerende handelsgødning placeres eller bredspredes ved såning, og der ses signifikant højere kvælstofoptagelse ved forsuring af gylle, når den supplerende gødning placeres ved såning. Omvendt er der et ikke signifikant højere kerneudbytte ved nedfældning, når den supplerende handelsgødning bredspredes i den etablerede afgrøde. Ingen effekt ved tilsætning af nitrifikationshæmmer til den udbragte gylle Tilsætning af 2 l Vizura. fører ikke til positive udbytteeffekter. Den manglende effekt kan skyldes, at der i perioden efter udbringning faldt mindre nedbør end normalt. Ifølge data fra DMI faldt der mellem 1 og 30 mm mindre nedbør end normalt i de tre forsøgsområder i en otte ugers periode efter gyllens udbringning. Der har således sandsynligvis været lav risiko for kvælstofudvaskning, uanset om der er tilsat nitrifikationshæmmer eller ej. Placering af handelsgødning og udsættelse af tildelingen fører ikke til merudbytte Placering af handelsgødning ved såning og udsættelse af tildelingen til stadium 32 fører ikke til merudbytte sammenlignet bredspredning af den samme mængde ved såning. Udsættelse af tilførslen af handelsgødningskvælstof til stadium 32 øger dog i gennemsnit proteinindholdet i kerne med ca. 1 procentpoint. 226 GØDSKNING Husdyrgødning

228 PP-Dorkel behandling og tilsætning af gylleadditiv til gylle til vinterhvede I foråret 2018 er svinegylle behandlet med henholdsvis gylleadditivet SeoFoss og PP-Dorkel systemet. Behandlet og ubehandlet gylle er herefter lagret ensartet i en måned, før de blev udbragt med slæbeslanger i vinterhvede. Ingen af de to behandlingstyper giver signifikante merudbytter, men der er tendens til højere kvælstof- og kerneudbytte ved behandling med PP-Dorkel. Gylleadditivet SeoFoss fra Vitfoss forhandles til tilsætning til gylle i stald og lager. Produktet er fremstillet ud fra lermineraler og angives ifølge producenten at have forskellige effekter, blandt andet at øge gyllens gødningsværdi gennem en binding af positivt ladede ioner, såsom ammonium. Bindingen angives at forhindre omdannelsen til ammoniak, som kan fordampe. Ifølge producenten kan tilsætning af 20 gram SeoFoss pr. ton gylle øge gyllens kvælstofindhold med 1,4 kg kvælstof pr. ton, reducere gyllens lugtgener, samt gøre gyllen mere homogen og dermed lettere at håndtere. En anden type gyllebehandling er beluftning af gyllebeholderen med PP-Dorkel systemet udviklet af Biotech Innovation ApS. En PP-Dorkel er et apparat til injektion af atmosfærisk luft i vand, gylle eller slam, hvorpå der er monteret en Power Pack. Ifølge producenten er en Power Pack en katalysator og ionbytter. Effekten angives at være reduktion af lugt fra svovlbrinte, en mere homogen FOTO: MARTIN NØRREGAARD HANSEN, SEGES Gyllen blev efter behandlingen lagret en måned under ens forhold før den blev udbragt i forsøgene. gylle og mere plantetilgængelige næringsstoffer. Den optimale effekt angives at opnås ved behandling i gyllekanalerne i stalden, men der angives også effekt ved behandling i gylletanken. For at undersøge effekten af de to behandlinger er gylle fra en fortank på en svinebedrift behandlet med PP- Dorkel og SeoFoss en måned før gyllen er udbragt i forsøgene. Til sammenligning er den ubehandlede gylle lagret og udbragt tilsvarende. I tre forsøg er udbytteeffekterne ved PP-Dorkel behandling og tilsætning af 20 g SeoFoss pr. tons svinegylle un- TABEL 41. Forsøg med gylleadditiver og behandling af gylle til vinterhvede (N30, N3 Vinterhvede Kar. for lejesæd ved høst Pct. råprotein i tørstof Udbytte kg N i kerne Udb. og merudb. hkg kerne Udb. og merudb. hkg kerne Signifikansgrupper forsøg 1. 0 N 1 7, ,9 c N + 50 N 1 8, ,3 b N N 1 10, ,0 a N N 1 11, ,3 a N + 95 NH 4 -N i ubehandlet gylle 1 8, ,2 93,1 b N + 96 NH 4 -N i PP-Dorkel beh. gylle 1 8, ,8 1,6 b N + 94 NH 4 -N i gylle med Seofoss 1 8, ,7-0,5 b LSD 1 9 5, forsøg 1. 0 N 0,3 8, ,0 c N + 50 N 0,3 8, ,8 b N N 0,3 9, ,4 a N N 0,3 11, ,2 a N + 98 NH 4 -N i gylle uden PP-Dorkel 0,3 9, ,9 80,9 ab N + 97 NH 4 -N i gylle med PP-Dorkel 0,3 9, ,9 0,9 ab N NH 4 -N i gylle uden Seofoss 0,3 9, ,2 81,2 ab N NH 4 -N i gylle med Seofoss 0,3 9, ,6 1,4 ab Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. GØDSKNING Husdyrgødning 227

229 TABEL 42. Resultater af gylleanalyser med og uden tilsætning af gylleadditiv og PP-Dorkel behandling. Analyserne er indhentet en måned efter hahandlingerne (N30) Gylledata og værdital Udbragt mængde ton Total N kg pr. ton NH 4 -N kg pr. ton NH 4 -N pct. af total N forsøg 5. Svinegylle uden behandling 27 5,2 3,5 67 6, Svinegylle behandlet med PP-Dorkel 27 5,4 3,6 66 6, Svinegylle tilsat Seofoss 27 5,4 3,5 64 6,9 32 ph Værdital dersøgt i hvede. Doseringen af ammoniumkvælstof til marken er fastsat ud fra analyser af den ubehandlede gylle, idet et eventuelt merindhold ved behandlingen derved synliggøres som gødningseffekt i marken. Behandlingernes effekt på gyllens næringsstofindhold De to behandlinger førte ikke til ændringer i gyllens sammensætning, næringsstofindhold eller værdital. Værditallene angiver effekten af det tilførte kvælstof i husdyrgødning i forhold til effekten af mineralsk kvælstof. Der er lave værdital af alle behandlinger, hvilket kan skyldes at ammoniaktabet fra den udbragte gylle er forøget af varme og tørre forhold i ca. 20 dage efter gyllens udbringning. Resultaterne af gylleanalyserne ses i tabel 41. Udbytter og udnyttelse af kvælstof i gyllen Forsøgsplan og -resultater fremgår af tabel 42. De første fire forsøgsled er med stigende tilførsel af kvælstof til beregning af markeffekten, udtrykt ved værditallet. De næste forsøgsled med gylle kan sammenlignes parvis med og uden tilsætning af additivet og PP-Dorkel behandlingen. De tre forsøg er alle beliggende i Vestjylland på JB 4-6 med vinterhvede som forfrugt. Ved udbringning af gylle den 12. april er gyllen blevet doseret i henhold til en forudgående bestemmelse af ammoniumindholdet i den ikke behandlede gylletype. Der er tilstræbt en dosering på 100 kg ammoniumkvælstof i gylle. Forsøgene i 2018 viser, at behandling af svinegylle med PP-Dorkel og tilsætning af gylleadditivet SeoFoss til gylle i lager hverken giver signifikant højere udbytte eller kvælstofoptagelse i kerne. Der er dog et ikke signifikant merudbytte på 1,6 hkg kerne. ved behandling med PP-Dorkel systemet. Tre års forsøg viser Ikke signifikante effekter på kerneudbytte. Forsøgsserien er gennemført i tre år, hvor gylleadditivet de første to år blev tilsat i staldrummet. I ingen af årene har PP-Dorkel behandlingen eller tilsætning af SeoFoss ført til signifikant højere kerneudbytte. Et gennemsnit af resultaterne for de tre år viser dog en tendens til, at behandlingerne giver et merudbytte på 3 kg kvælstof i kerne og mellem ca. 1 og 1,5 hkg kerne. Se tabel 41. Gylleadditivet Active NS indgik i undersøgelsen i 2016 og Tilsætning af dette additiv til svinegylle i staldrummet førte heller ikke til signifikante merudbytter. Gødningsvirkning af biochar fra dambrugsslam i vinterhvede I 2018 er der gennemført to forsøg i vinterhvede for at undersøge gødningsvirkningen af biochar dannet ved pyrolyse af dambrugsslam. Forsøgene viser lavere plantetilgængelighed af fosforindholdet i biochar end af fosfor i handelsgødning. Økologiske landbrug har også behov for supplerende fosfor for at sikre en bæredygtig planteproduktion. Det kan bl.a. ske ved at tilføre fosforholdigt biochar dannet ved pyrolyse af dambrugsslam. Den dannede biochar har et højt fosforindhold, men plantetilgængeligheden og gødningsværdien kendes endnu ikke. Gødningsværdien af den producerede biochar er i forsøget bestemt ved at sammenligne gødningsværdien af fosforindholdet i biochar og handelsgødning (Tripelsuperfosfat 20) udbragt i vinterhvede. Der er gennemført to forsøg på JB 3 på forsøgslokaliteter med lave fosfortal henholdsvis i nærheden af Ringsted på Sjælland og Løkken i Nordjylland. Gødning og biochar er udbragt og nedpløjet umiddelbart før såning i efteråret. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 43. Specielt forsøget ved Ringsted har været tørkeramt, hvilket har medført lave udbytter og betydelig variation i resultaterne. Forsøgene viser derfor ikke signifikant effekt af fosfortildelingen. Resultaterne viser dog tendens til stigende kvælstof- og kerneudbytte ved stigende fosfortildeling op til 60 kg fosfor. 228 GØDSKNING Husdyrgødning

230 TABEL 43. Forsøg med biochar i vinterhvede (N32) Vinterhvede Procent P i tørstof stadie Procent råprotein i tørstof Udbytte, kg N i kerne pr. ha Udb. og merudb., hkg kerne forsøg 1. Ingen P 0,27 12, , kg P i handelsgødning 0,28 11, , kg P i handelsgødning 0,28 11, , kg P i handelsgødning 0,32 11, , kg P i biochar 0,26 11, , kg P i biochar + 60 kg P i handelsgødn. 0,32 11, ,8 LSD 1 ns ns ns Merudbyttet i kerne ved tilførsel af 60 kg fosfor i biochar svarer til merudbyttet ved tilførsel af 15 kg fosfor i handelsgødning og svarer til ca. 40 procent af merudbyttet ved tilførsel af tilsvarende fosformængde i handelsgødning. Resultaterne indikerer, at mellem 25 og 40 procent af fosforindholdet i den tilførte biochar er plantetilgængeligt det første år efter udbringningen. Forsøgene videreføres i 2019 med henblik på at bestemme andenårseffekten af biochar. Analyser af næringsstofindholdet i afgrøden i stadium viser lavere fosforkoncentrationer ved lave tilførsler af fosfor i handelsgødning og ved tilførsel af fosfor i form af biochar. Dette viser samstemmende med udbytteresultaterne, at afgrøden ved disse behandlinger kan have manglet plantetilgængeligt fosfor for at sikre optimal vækst og udbytte. Dette er også visuelt observeret ved droneoptagelser af et tilsvarende forsøg gennemført i vårbyg, hvor det ses, at væksten er mere fremskreden og grøn i de forsøgsled, der er tilført den højeste fosfordosering i handelsgødning. Se billedet. Gødningsvirkning af biochar fra dambrugsslam i vårbyg I 2018 er der gennemført ét forsøg i vårbyg med henblik på at undersøge gødningsvirkningen af biochar dannet ved pyrolyse af dambrugsslam. Forsøget er betydeligt tørkepåvirket og viser ingen udbytteeffekter af tilført fosfor. Gødningsvirkningen af biocharen er forsøgt bestemt ved at sammenligne gødningsværdien af fosforindholdet i biochar og handelsgødning (Tripelsuperfosfat 20) udbragt i vårbyg. Forsøget er gennemført i et enkelt forsøg på en forsøgslokalitet med lave fosfortal (fosfortal 1,3) i nærheden af Ringsted på Sjælland på JB 4 efter vårbyg. FOTO: IRENE SKOVBY RASMUSSEN, VKST Dronebillede af udbytteforsøg med tilførsel af biochar til vårbyg på forsøgsareal med lave fosfortal. I forsøget er de forskellige parceller tilført fosfor i form af 60 kg fosfor i biochar og varierende tilførsel af fosfor i handelsgødning. Parceller der er tilført 30 og 60 kg fosfor i form af tripelsuperfosfat fremstår visuelt mere grønne og veludviklede end parceller med lavere input af handelsgødningsfosfor og parceller der er tilført 60 kg fosfor i biochar. Gødningen er udbragt umiddelbart før såning af afgrøden. Forsøget er tydeligt tørkepåvirket med varierende og meget lave udbytter til følge. Uanset gødningstype og dosering viser forsøget ingen respons i hverken kvælstofeller kerneudbytte. Forsøget viser heller ingen respons på fosforkoncentrationen i afgrøden i stadium Efter høst viser analyser af udtagne jordprøver højere fosfortal i pløjelaget (0-25 cm) ved stigende tilførsel af fosfor i handelsgødning, mens der ikke ses højere fosfortal ved tilførsel af tilsvarende mængde fosfor i form af biochar. Resultaterne er ikke vist her, men kan ses i Tabelbilaget, tabel N33. Forsøg med måling af kvælstofudvaskning > > KRISTOFFER PIIL OG YOLANDA MARIA LEMES PERSCHKE, SEGES Der er i 2017/2018 gennemført seks forsøg med måling af kvælstofudvaskning med sugeceller. I fem forsøg er udbytte og kvælstofudvaskning målt ved stigende mængder kvælstof, og i et enkelt forsøg er der målt ud- GØDSKNING Forsøg med måling af KVælstofudvaskning 229

231 vaskning i et korn-rapssædskifte ved to forskellige kvælstofniveauer Nedbør og normalnedbør På alle forsøgsarealerne er der installeret to keramiske sugeceller pr. forsøgsparcel i 1 meters dybde. Sugecellerne anvendes til at udtage prøver af jordvandet, der analyseres for nitrat. Jordvandskoncentrationerne omsættes til nitratudvaskning ved at gange de målte nitratkoncentrationer med vandafstrømningen, som beregnes ud fra nedbør, jordtype og afgrøde på arealet. Udvaskningen opgøres traditionelt som den mængde kvælstof, der forlader 1 meters dybde, men for at undersøge, om kvælstofudvaskningen er væsentlig mindre, hvis den opgøres som kvælstofmængden, der forlader 2 meters dybde, er der i tre af forsøgene installeret sugeceller i 2 meters dybde i udvalgte forsøgsled. Kvælstofudvaskningen opgøres fra 1. april i høståret til 31. marts det efterfølgende år. Da målingerne for høståret 2018 ikke er afsluttet, opgøres her de årlige udvaskninger for høståret 2017 og den efterfølgende vintersæson. Alle data for udbytter og afgrødens kvælstofrespons vedrører derfor høsten 2017, ligesom de relevante vejrdata er vejret fra 1. april 2017 til 31. marts Vejrbetingelser Kvælstofudvaskningens størrelse er meget påvirket af vejrbetingelserne i måleperioden. Særligt mængden af nedbør har betydning, idet mere nedbør giver en større vandafstrømning fra marken. Nedbør og normalnedbør er vist i figur 21. Normalnedbøren på forsøgsarealerne er 975 mm i Holstebro, og mellem 690 og 730 mm på de resterende arealer. Der falder dog mere nedbør i måleperioden 1. april marts 2018 end normalt. Mernedbøren er på 105 til 240 mm i forhold til normalen. På alle lokaliteter er perioden april til maj mere tør end normalt, mens juni til august er væsentlig vådere Nedbør, mm Holstebro Guldborg Aktuel nedbør Odder Jyderup Ringsted Normal nedbør Holeby FIGUR 21. aktuel nedbør i 1. april 2017 til 31. marts 2018, samt normal nedbør for en tilsvarende måleperiode. end normalt. I Odder, Jyderup og Ringsted er nedbøren normal fra november til marts, mens nedbøren i disse måneder er større end normalt på de resterende lokaliteter. Den megen nedbør i sommeren 2017 betyder, at jorden når markkapacitet tidligere i efteråret end i et normalt år, og kvælstofudvaskningen er derfor begyndt tidligere end i et normalt år. Forsøg med måling af kvælstofudvaskning ved stigende kvælstofmængder Der er gennemført fem forsøg med stigende mængder kvælstof. Forsøgene er fastliggende, og der vil som minimum blive målt kvælstofudvaskning på disse arealer i yderligere to sæsoner. I forsøgene ved Holstebro og Guldborg er kvælstofudvaskningen målt siden vinteren Se Oversigt over Landsforsøgene 2016 s. 249 til 252 og Oversigt over Landsforsøgene 2017 s. 242 til 248 TABEL 44. Grunddata for forsøgsarealer med måling af kvælstofudvaskning Kvælstofudvaskning Holstebro Guldborg Odder Jyderup Ringsted Holeby Jordtype JB1 JB7 JB6 JB4 JB6 JB6 Halm Bjærges Nedmuldes Nedmuldes Nedmuldes Nedmuldes Nedmuldes Husdyrgødning i årene forud for forsøgets begyndelse Ja Nej Ja Ja Nej Nej Første forsøgsår (høstår) Afgrøde til høst 2014 Vinterhvede Vinterhvede Afgrøde til høst 2015 Vinterhvede Vinterhvede Afgrøde til høst 2016 Vinterhvede Sukkerroer Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Afgrøde til høst 2017 Triticale Vårbyg Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vårbyg Efterårsdække 2017 Vintersæd Vintersæd Vinterraps Vintersæd Vinterraps Se tekst Kvælstofniveauer, kg N Misvækst på grund af snegleangreb. 230 GØDSKNING Forsøg med måling af KVælstofudvaskning

232 Udbytte og kvælstofbalance TABEL 45. Udbytter, merudbytter og kvælstofbalance i fastliggende forsøg med måling af kvælstofudvaskning ved stigende kvælstofmængder udbytte og merudbytte hkg pr. ha Holstebro Triticale JB1 signifikansgruppe kvælstof- balan- ce, kg N udbytte og merudbytte hkg pr. ha Guldborg Vårbyg JB7 signifikansgruppe kvælstof- balan- ce, kg N udbytte og merudbytte hkg pr. ha Odder Vinterhvede JB6 signifikansgruppe kvælstof- balan- ce, kg N udbytte og merudbytte hkg pr. ha 2) Jyderup Vinterrug JB4 signifikansgruppe kvælstof- balan- ce, kg N udbytte og merudbytte hkg pr. ha Ringsted Vinterbyg JB forsøg Kvælstoftildeling 0 kg kvælstof 39,0 e ,6 e ,4 f ,8-80 Kvælstoftildeling 50 kg kvælstof 20,1 d ,9 d ,7 e -71 Kvælstoftildeling 175 kg kvælstof 73,9-11 Kvælstoftildeling 100 kg kvælstof 37,2 ab 14 35,8 c 4 31,3 d -41 Kvælstoftildeling 115 kg kvælstof 3,0 14,6 Kvælstoftildeling 120 kg kvælstof 13,2 21,4 Kvælstoftildeling 150 kg kvælstof 43,7 a 36 42,2 b 30 37,4 bc -9 5,1 27 Kvælstoftildeling 160 kg kvælstof ,0 60 Kvælstoftildeling 200 kg kvælstof 37,3 ab 71 47,0 a 59 35,8 c ,3 103 Kvælstoftildeling 250 kg kvælstof 31,3 bc ,4 ab ,0 abc 61 1,8 140 Kvælstoftildeling 300 kg kvælstof 24,3 cd ,0 ab ,1 bc 116 LSD 8,1 4,2 4,2 ns Optimal kvælstoftildeling uden protein korrektion, kg N Optimal kvælstoftildeling med protein korrektion, kg N Kvælstofbalancen er beregnet som forskellen mellem tilført kvælstof i gødning og fraført kvælstof i kerne. 2) På grund af forsøgets design kan der ikke beregnes LSD værdi på udbytterne. signifikansgruppe kvælstof- balan- ce, kg N for en nærmere beskrivelse af måleresultaterne i disse år. I tabel 44 ses en beskrivelse af arealerne med hensyn til jordbundsforhold og dyrkningshistorie. Udbytter og kvælstofbalancer Høstudbytter og kvælstofbalancer for hvert forsøg er vist i tabel 45. Udbytterne er store i alle forsøg undtagen i forsøget ved Ringsted, hvor udbyttet er normalt. I forsøget ved Jyderup er grundudbyttet ved 0 kg kvælstof meget højt, og kvælstofresponsen er relativt lille. Kvælstofbalancen er beregnet som forskellen mellem tilført kvælstof og fraført kvælstof i kerne. Kvælstofbalancen er i alle forsøg negativ ved kvælstoftildelinger på 50 kg N og derunder. I forsøget i Odder skal der tildeles mere end 150 kg kvælstof, før kvælstofbalancen bliver positiv. Kvælstofkoncentrationer I forsøgene ved Holstebro og Guldborg er udvaskningen målt i tre måleår. De målte kvælstofkoncentrationer i jordvandet er i måleåret 2017/2018 højere end i 2016/2017. Se figur 22. Det gælder ved alle kvælstoftildelinger. Dynamikken i kvælstofkoncentrationerne over året er meget forskellig på sandjord og lerjord. På sandjord er kvælstofkoncentrationerne i jordvandet lave igennem dyrkningssæsonen, men stiger hurtigt efter høst. Når jorden når markkapacitet og udvaskningen begynder, falder koncentrationerne igen, fordi kvælstof udvaskes, indtil sandjorden stort set er vasket tom for kvælstof. Denne dynamik i koncentrationerne ses også i forsøget ved Jyderup på JB4, hvor det dog tager længere tid at vaske jorden tom på grund af en højere markkapacitet på JB4 end på JB1. På lerjord er kvælstofkoncentrationerne i jordvandet væsentligt mere stabile og er mere påvirket af måleåret, end af hvilken tid på året prøverne udtages. Dette gælder også for de to forsøg på JB6 ved Odder og Ringsted. Kvælstofudvaskning De målte årlige kvælstofudvaskninger ved forskellige kvælstoftildelinger i hvert forsøg er vist i tabel 46. Udvaskningen i de to forsøg på sandjord ved Holstebro og Jyderup er generelt højere end i forsøgene på lerjord. Særligt er udvaskningen høj ved høje kvælstoftildelinger i forsøget ved Holstebro, hvor der er faldet mere nedbør end ved Jyderup, idet der ved en tildeling på 300 kg kvælstof udvaskes 112 kg kvælstof. Udvaskningen ved gødskning efter kvælstofnormen for GØDSKNING Forsøg med måling af KVælstofudvaskning 231

233 Nitrat-kvælstof, mg kvælstof pr. liter Kvælstofkoncentration i jordvandet, Holstebro, JB1 01/11/ /02/ /05/ /08/ /11/2016 0N 200N 300N 01/02/ /05/ /08/ /11/ /02/2018 Nitrat-kvælstof, mg kvælstof pr. liter Kvælstofkoncentration i jordvandet, Guldborg, JB /11/ /02/ /05/ /08/2016 0N 200N 300N 01/11/ /02/ /05/ /08/ /11/ /02/2018 FIGUR 22. Kvælstofkoncentrationer i jordvandet ved 0, 200 og 300 kg kvælstof i forsøgene ved Holstebro og Guldborg. Forsøget ved Holstebro ligger på sandjord og forsøget ved Guldborg på lerjord. forsøgsåret 2017, ligger mellem 30 og 50 kg kvælstof pr. ha i forsøgene på lerjord og 62 til 64 kg kvælstof i forsøgene på sandjord. De målte udvaskninger er højere end de forventede udvaskninger i et normalt år, hvilket skyldes den høje vinternedbør. På grund af frost i den overjordiske del af sugecelleanlægget er der ikke udtaget vandprøver fra sugecellerne i perioden 10. januar 2018 til 15. april 2018 i forsøget ved Ringsted. Det betyder at udvaskningens størrelse i dette forsøg er usikkert bestemt. Marginaludvaskning Marginaludvaskningen er defineret som andelen af det sidst tildelte kg kvælstof, der udvaskes. Marginaludvaskningen kan derfor anvendes til at beregne udvaskningseffekten af øget eller reduceret kvælstoftilførsel. Fordi Udvaskning ved stigende kvælstofmængder Holstebro Triticale JB1 TABEL 46. Udvaskning og marginaludvaskning i fastliggende forsøg med måling af kvælstoftudvaskning ved stigende kvælstofmængder udvaskning kg N beregnet marginaludvaskning, pct. Guldborg Vårbyg JB7 udvaskning kg N beregnet marginaludvaskning, pct. Odder Vinterhvede JB6 udvaskning kg N beregnet marginaludvaskning, pct. Jyderup Vinterrug JB4 udvaskning kg N beregnet marginaludvaskning, pct. Ringsted Vinterbyg JB6 udvaskning kg N beregnet marginaludvaskning, pct Antal forsøg Kvælstoftildeling 0 kg kvælstof Kvælstoftildeling 50 kg kvælstof Kvælstoftildeling 175 kg kvælstof Kvælstoftildeling 100 kg kvælstof Kvælstoftildeling 115 kg kvælstof Kvælstoftildeling 120 kg kvælstof Kvælstoftildeling 150 kg kvælstof Kvælstoftildeling 160 kg kvælstof Kvælstoftildeling 200 kg kvælstof Kvælstoftildeling 250 kg kvælstof Kvælstoftildeling 300 kg kvælstof Kvælstofnorm (2017), kg kvælstof Beregnet ved norm tildeling Marginaludvaskning og kvælstofudvaskning ved normgødskning er beregnet ud fra en eksponentiel funktion der beskriver sammenhængen mellem tilført kvælstof og målt udvaskning for hvert forsøg. 232 GØDSKNING Forsøg med måling af KVælstofudvaskning

234 marginaludvaskningen kun er relevant ved justering af kvælstoftilførslen omkring planternes behov, er det her valgt ikke at inkludere udvaskningen i de ugødede forsøgsled ved beregningen af marginaludvaskningen. Marginaludvaskning ved hver gødningstilførsel er vist i tabel 46. Ligesom udvaskningen er marginaludvaskningen højere i forsøg på sandjord, og særlig i forsøget ved Holstebro, end i forsøgene på lerjord. Hvis der gødes væsentligt over normen stiger marginaludvaskningen betydeligt i forsøgene ved Holstebro og Odder. Sammenhængen mellem kvælstoftildeling og udvaskningen er dårlig i forsøget ved Guldborg, og det gør, at marginaludvaskningen i dette forsøg skal tolkes med forsigtighed. Marginaludvaskningen ved normen i forsøget ved Holstebro er 34 procent, hvilket er væsentligt højere end i de andre forsøg. Det skyldes formentlig jordtypen på arealet, samt at arealet ligger i et område med høj nedbør. Når der ses bort fra forsøget ved Guldborg er marginaludvaskningen ved normen mellem 15 og 22 procent i de resterende forsøg. Fra andre undersøgelser ved man, at høj vinternedbør, og deraf følgende høj afstrømning, øger marginaludvaskningen. Marginaludvaskningen i år med normal nedbør vil derfor formentlig være mindre. Sammenligning med udvaskningsmålinger i 2016/2017 I forsøget ved Holstebro kan udvaskningen og marginaludvaskningen sammenlignes med udvaskningen i 30 Holstebro - Udvaskning 160 Holstebro - Afstrømning Udvaskning, kg kvælstof Afstrømning, mm Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 2016/ / Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 2016/ / Guldborg - Udvaskning 120 Guldborg - Afstrømning Udvaskning, kg kvælstof Afstrømning, mm Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 2016/ / Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 2016/ /2018 FIGUR 23. Udvaskning og afstrømning på månedsbasis i måleårene 2016/2017 og 2017/2018 i forsøg ved Holstebro og Guldborg. GØDSKNING Forsøg med måling af KVælstofudvaskning 233

235 det foregående måleår, det vil sige 1. april 2016 til 31. marts I forsøget ved Holstebro var udvaskning og marginaludvaskning ved norm i 2016/2017 henholdsvis 43 kg kvælstof og 17 procent mod 64 kg kvælstof og 34 procent i 2017/2018, selvom normen for triticale er ca. 10 kg N lavere end for vinterhvede, som var afgrøden i måleåret 2016/2017. Forskellen skyldes primært forskel i vejrbetingelserne. I figur 23 er afstrømning og udvaskning vist på månedsbasis. I 2017 er afstrømningen i september og oktober meget stor i forhold til de samme måneder i 2016, og det driver en stor udvaskning i september og oktober 2017 i forhold til det foregående år. I forsøget ved Guldborg var udvaskningen ca. 20 kg kvælstof lavere i 2016/2017 end i 2017/2018, men det skyldes både, at september og oktober var tørrere i 2016 end 2017, og at der til høst 2016 var sukkerroer på arealet, der gennem et højt kvælstofoptag i efteråret reducerer både udvaskning og marginaludvaskning. Forsøgene fortsætter. Merudvaskning ved anvendelse af husdyrgødning I udvaskningsforsøget ved Odder er der ud over stigende mængder kvælstof i handelsgødning også målt udvaskning i fem forsøgsled gødet med svinegylle. I tre forsøgsled blev der tildelt 100 kg ammoniumkvælstof som svinegylle og i to forsøgsled 150 kg ammoniumkvælstof. Kvælstoftilførslen i disse forsøgsled er suppleret med 50 til 150 kg kvælstof i handelsgødning. Udbytter og kvælstofudvaskning er vist i figur 24. Kvælstoftilførslen i de husdyrgødede forsøgsled er i figuren placeret efter den samlede tilførsel af ammoniumog handelsgødningskvælstof, der i den anvendte gylle er identisk med en førsteårsudnyttelse på 75 procent af total kvælstof. Udbyttet ved anvendelse af husdyrgødning er i alle forsøgsled stort set det samme som ved anvendelse af handelsgødning. Udvaskningen ved anvendelse af husdyrgødning er derimod lidt højere end ved anvendelse af handelsgødning undtagen i forsøgsleddet med 150 kg ammoniumkvælstof og 100 kg kvælstof i handelsgødning, hvor udvaskningen er ca. 25 kg lavere end i det tilsvarende forsøgsled gødet med handelsgødning. For de resterende forsøgsled ligger merudvaskningen ved anvendelse af husdyrgødning på 1 til 7 kg kvælstof pr. ha. Bemærk, at de her opgivne merudvaskninger gælder for første års anvendelse af husdyrgødning, og at flerårseffekten af husdyrgødningsanvendelse formentlig vil være lidt højere. Udvaskning i et sædskifte med korn og raps Der er i høståret 2017 gennemført et sædskifteforsøg i et sædskifte med korn og raps, hvor der samtidig måles kvælstofudvaskning. Målet er at optimere driftsøkonomien og minimere kvælstoftabet i et sædskifte med korn og raps. Gangen i sædskiftet er raps-vinterhvedevinterhvede-vårbyg. Sædskiftet køres både med og uden efter- og mellemafgrøder og ved normgødskning og 1,5 gange normgødskning. Alle afgrøder og behandlinger er Udbytte, hkg kerne Udbytter, høstår Tilført kvælstof, kg kvælstof Handelsgødning Udvaskning, kg kvælstof Kvælstofudvaskning, høstår Tilført kvælstof, kg kvælstof Handelsgødning 100 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerende handelsgødning 150 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerende handelsgødning 100 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerende handelsgødning 150 Kg Ammonium-N i svinegylle + supplerende handelsgødning FIGUR 24. Udbytter og udvaskning i forsøg med tildeling stigende kvælstofmængder i handels- og husdyrgødning ved Odder. 234 GØDSKNING Forsøg med måling af KVælstofudvaskning

236 hvert år tilstede i forsøget, og der indgår således i alt 16 forsøgsled. For at få en ensartet opstart af forsøget blev der i 2017 dyrket vårbyg i alle forsøgsparceller. I efteråret 2017 er de enkelte afgrøder i sædskiftet etableret til høst Derfor belyser udvaskningsmålinger i måleåret 1. april 2017 til 31. marts 2018 alene effekten af efterårsbevoksning på kvælstofudvaskningen. En række forsøgsled adskiller sig først efter marts Disse er her slået sammen, således at kvælstofudvaskningen er opgjort for syv forskellige efterårsplantedækker. Den årlige kvælstofudvaskning ved forskelligt efterårsdække er vist i tabel 47. De målte udvaskninger er meget lave, og forskellene i udvaskning imellem de enkelte efterårsdækker er små. Det kan skyldes høj grundvandsstand på arealerne. Grundvandet har i det meste af 2017 og vinteren stået i cm dybde under jordoverfladen, og dermed betydeligt højere end sugcellerene. Det er derfor ikke muligt at relatere udvaskningerne til forskellene i forsøgsbehandlingerne, idet disse forskelle er udvisket af grundvandspåvirkningen. Forsøgene fortsætter. Kvælstofudvaskning i 2 meters dybde På lerjord kan roddybden i vinterafgrøder ofte være mere end en meter, som er den dybde, hvor sugeceller normalt placeres. I forsøg på Københavns Universitet er roddybden f.eks. målt til to meter i vinterhvede. Normalt regner man ikke med, at der sker kvælstoffjernelse under en meters dybde, men disse resultater indikerer, at der kan der ske fjernelse af kvælstof i de øverste meter af jordprofilen, enten gennem rodoptag eller denitrifikation, hvorfor kvælstofkoncentrationerne kan være lavere her end i en meters dybde. For at undersøge kvælstoffjernelsen under en meters dybde, er der i to forsøg på lerjord nedsat sugeceller i to meters dybde i de forsøgsled der gødes med 300 kg kvælstof, således at kvælstofkoncentrationerne i jordvandet kan måles i denne dybde. Fordi en betydelig del af vandafstrømningen afdræner gennem dræn på begge forsøgsarealer, er det ikke muligt at omsætte de målte koncentrationsændringer til en kvælstofudvaskning i to meters dybde, idet vandtransporten under drændybden ikke kan beregnes. Derimod kan koncentrationerne i en og to meters dybde sammenlignes, for at undersøge om der på vandets vej er fjernet kvælstof fra jordvandet. I figur 25 er kvælstofkoncentrationerne på parcelniveau vist i en og to meters dybde fra de to forsøg. Den sorte TABEL 47. Udvaskning ved forskelligt efterårsplantedække efter vårbyg Kvælstofudvaskning 15/9-17-1/4-18 linje viser en 1:1 overensstemmelse mellem koncentrationerne. For de punkter, der ligger under 1:1 linjen i figuren er kvælstofkoncentrationen lavere i to end i en meters dybde. På begge lokaliteter sker en væsentlig reduktion af kvælstofkoncentrationerne fra en til to meters dybde. I gennemsnit er kvælstofkoncentrationen cirka halveret i to meters dybde i forhold til i en meters dybde. Figur 25 viser også, at reduktionen er størst ved høje koncentrationer. Resultaterne er relevante i forhold til drikkevandsbeskyttelse, hvor kvælstofkoncentrationerne i det vand der afstrømmer til dybereliggende grundvandsmagasiner kan være med til at afgøre indsatsbehovet. Resultaterne her indikerer, at man ved at anvende kvælstofkoncentrationenerne i 1 meters dybde kan overvurdere indsatsbehovet. Forsøgene fortsætter. Kvælstoftildeling i efteråret kg N Kvælstofudvaskning kg N forsøg Vinterraps 1N 50 7 Vinterraps 1,5N Vinterhvede, tidlig 0 13 Vinterhvede, sen 0 15 Mellemafgrøde, Vinterhvede 0 18 Stub/spildkorn efter vårbyg 0 9 Efterafgrøde efter vårbyg meters dybde, mg kvælstof pr. liter Kvælstofkoncentrationer i 1 og 2 meters dybde meters dybde, mg kvælstof pr. liter Ringsted Odder FIGUR 25. Kvælstofkoncentrationer i en og to meters dybde under samme forsøgsparcel. Forsøgsparceller kan indgå med flere målinger igennem måleåret. GØDSKNING Forsøg med måling af KVælstofudvaskning 235

237 N-min som mål for risiko for kvælstofudvaskning i landbrugsafgrøder > > KRISTOFFER PIIL OG CAMILLA LEMMING, SEGES N-min, kg N N-min niveau N-min som mål for risiko for kvælstofudvaskning i landbrugsafgrøder N-min målt i efteråret udtrykker risikoen for kvælstofudvaskning. I GUDP projektet Emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering er der gennem en årrække arbejdet med at undersøge, om måling af N-min kan erstatte en del af den generelle landbrugsregulering. Hvis dette skal være muligt, er det nødvendigt at kende N-min niveauet i afgrøder under den nuværende dyrkningspraksis og regulering. Derfor er der i årene 2014 til 2016 taget 458 N-min prøver på marker, der indgår i Kvadratnettet for nitratundersøgelser. Prøverne er udtaget i perioden oktober og november og til 1 meters dybde. Desuden er der indhentet areal- og dyrkningsoplysninger om bl.a. jordtype, afgrøde, forfrugt, tildeling af husdyrgødning i dyrkningsåret og i årene forud, samt hvorvidt der har været kløvergræs i sædskiftet. Markerne er fordelt over hele landet. 29 marker er prøvetaget hvert år, og 24 marker er prøvetaget i mindst to af årene. N-min niveauet ligger mellem 10 og 313 kg N-min. Gennemsnittet af N-min er 58 kg med halvdelen af observationerne beliggende mellem 40 og 85 kg pr. ha. N-min indholdet i jorden er skævt fordelt, således at der er flere meget høje N-min værdier end meget lave N-min værdier. Det medfører, at de højeste 10 procent af målingerne står for 26 procent af den samlede målte N-min mængde. For at undersøge hvordan dyrkningsparametrene påvirker N-min niveauet er resultaterne bearbejdet statistisk. Ud fra dyrkningsparametrene afgrødekombination i høståret (afgrøde kombineret med efterårsplantedække og efterårstilført husdyrgødning), forfrugt og tilstedeværelse af fodergræs i dyrkningshistorien, samt forårstildelt husdyrgødning (ikke signifikant), kan man forudsige 48 procent af variationen i N-min. Jordtypen har ikke effekt på selve N-min niveauet, men årsvariationen i efterårs N- min er større på sandjord end på lerjord. 0 Korn-Stub Korn-Vintersæd Korn-Vinterraps Korn-Efterafgrøde Korn-Frøgræs Korn-Fodergræs Raps-Vintersæd Majs-Stub Majs-Efterafgrøde Fodergræs (1. år) Frøgræs-Frøgræs Frøgræs-Vintersæd Kartofler Roer Bælgsæd-Vintersæd FIGUR 26. N-min værdier i efteråret i forskellige landbrugsafgrøder. Figur 26 viser de typiske N-min værdier for afgrøder i et dyrkningssystem for en række kombinationer af afgrøde og efterårsplantedække under antagelse af korn som forfrugt, ingen husdyrgødning (hverken forår eller efterår) og ingen græs/kløvergræs i dyrkningshistorien. Figuren viser, at N-min i korn typisk ligger i niveauet kg afhængigt af efterårsbevoksning. N-min i majs er væsentligt højere end i korn, men både i majs og korn er der tydelig effekt af efterafgrøder, der reducerer jordens N-min indhold. Undersøgelsen er nærmere beskrevet i tidsskriftet Vand & Jord, 2018, nr. 4. Undersøgelserne er afsluttet. Jordbundsanalyser > > METTE LANGGAARD JENSEN OG MIA MUNK ELGAARD, SEGES Antal jordbundsanalyser Antallet af jordbundsanalyser fra 1. august 2017 til 31. juli 2018 fremgår af tabel 48. Tabellen omfatter analyser udført af OK Laboratorium for Jordbrug, det tyske laboratorium Agrolab samt Eurofins Agro Testing Denmark A/S. Jordprøverne er i langt de fleste tilfælde udtaget i regi af de lokale DLBR rådgivningsvirksomheder. Der indgår omkring flere standardanalyser end i sæsonen 2016 til Antallet af standardanalyser 236 GØDSKNING N-min som mål for risiko for kvælstofudvaskning i landbrugsafgrøder

238 TABEL 48. Antal jordbundsanalyser fra 1. august 2017 til 31. juli 2018 Landsdel Rt Pt Kt Mgt Cut Total-N Bornholm Sjælland Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Hele landet er faldet med 15 procent på Bornholm, mens antallet af prøver i Jylland, på Fyn og på Sjælland er steget med henholdsvis 5-14, 8 og 15 procent. Fordeling af analysetallene Næringsstofanalyserne stammer overvejende fra systematiske jordbundsanalyser af hele ejendomme og anses for at være nogenlunde repræsentative for landbrugsjorden. Den procentvise fordeling af jordbundsanalyser i de enkelte landsdele, vist i tabel 49, kan derfor give et indtryk af næringsstoftilstanden. Reaktionstallet, Rt For de fleste jorde er der et relativt stort interval, hvor reaktionstallet kan betragtes som optimalt. Når reaktionstallet er over 5,5 til 6,0, er det ikke reaktionstallets størrelse, der er interessant, men udviklingen. Et acceptabelt reaktionstal kan normalt opretholdes ved en kalktilførsel på 1,5 til 2,0 ton jordbrugskalk hvert tredje eller fjerde år. Fosfortallet, Pt Fosfortallet er et udtryk for den lettilgængelige fosforpulje i jorden. Fosfortallet anses for lavt ved værdier under 2. Fosfortal mellem 2 og 4 anses for normale. På Bornholm og Sjælland ligger over 30 procent af jordbundsanalyserne med et fosfortal under 2,0 og viser en faldende tendens. Det viser, at fosfortilførslen på mange TABEL 49. Resultater af jordbundsanalyser fra 1. august 2017 til 31 juli Procentvis fordeling. Ved vurdering af tallene skal man være opmærksom på antallet af gennemførste analyser, der fremgår af tabel 48 Jordbundsanalyser Bornholm Sjælland Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Jordbundsanalyser Bornholm Sjælland Fyn Østjylland Nordjylland Vestjylland Rt Mgt 0,0-5, ,0-0, ,5-5, ,0-1, ,0-6, ,0-2, ,5-6, ,0-3, ,0-7, ,0-4, > 7, ,0-5, ,0-6, Pt 7,0-7, ,0-0, ,0-8, ,0-1, ,0-10, ,0-2, > 10, ,0-3, ,0-4, Cut 5,0-5, ,0-0, ,0-6, ,0-1, ,0-7, ,0-2, ,0-8, ,0-3, ,0-10, ,0-4, > 10, ,0-5, ,0-6, Kt 7,0-7, ,0-1, ,0-8, ,0-3, ,0-10, ,0-5, > 10, ,0-7, ,0-9, Total-N 10,0-11, ,00-0, ,0-13, ,10-0, ,0-15, ,12-0, ,0-17, ,14-0, ,0-20, ,17-0, > 20, > 0, GØDSKNING Jordbundsanalyser 237

239 ejendomme bør øges. I de mere husdyrintensive egne i Vest- og Nordjylland er fosfortallet højere. Kaliumtallet, Kt Kaliumtallets størrelse varierer mellem landsdelene. Niveauforskellen skyldes først og fremmeste jordtypeforskelle. På jorder med JB under 4 anses kaliumtal mellem 5 og 8 for at være middel, mens kaliumtal mellem 7 og 10 anses for at være middel på jorder fra JB 4 og op. Her skiller Vestjylland sig klart ud med hovedsagelig grovsandet jorde, idet 59 procent af prøverne viser analysetal under 8. Det tilsvarende tal i Østjylland, hvor jordtypen er mere leret, er 20 procent. Magnesiumtallet, Mgt Et magnesiumtal på over 4 betragtes som tilfredsstillende. I gennemsnit for hele landet ligger 23 procent af magnesiumtallene under 4. Magnesiumstallet har været stigende igennem de seneste ti år, men har nu stabiliseret sig, og andelen af magnesiumtal under 4 er aftaget meget. Dette kan skyldes, at magnesiumtallet tidligere oftere er målt, når der har været mistanke om magnesiummangel, mens det i dag i højere grad indgår i standardanalyserne. Kobbertallet, Cut Der er analyseret betydeligt færre jordprøver for kobber i forhold til fosfor, kalium og magnesium, og analyser for kobber tages fortrinsvis på arealer med mistanke om lave kobbertal. Tallene i tabel 49 er derfor ikke repræsentative for fordelingen af kobbertal. Kobbertal under 2 betyder, at der er risiko for kobbermangel på visse jorde, som for eksempel lavbundsjorde. Der er en relativt stor andel af prøverne med et lavt kobbertal, hvilket kan hænge sammen med, at der ofte analyseres for kobber på jorde, hvor man har mistanke om risiko for kobbermangel. Ved meget høje kobbertal kan der opstå skader på afgrøden ved kobberforgiftning. Ved høje kobbertal bør man undgå yderligere tilførsel af kobber. I gennemsnit af alle analyser ligger 31 procent under 2, og 6 procent over 5. Totalkvælstof Indholdet af totalkvælstof i jord kan anvendes til at fastsætte eftervirkningen af kvælstof i stedet for at korrigere ud fra dyrkningshistorien. Ud fra forsøg med stigende mængder kvælstof er beregnet, hvordan kvælstofbehovet kan korrigeres på grundlag af en bestemmelse af totalkvælstof i den enkelte mark i forhold til gennemsnitsindholdet af totalkvælstof i jord. Hvis indholdet af totalkvælstof er under 0,13 procent, korrigeres kvælstofbehovet op i forhold til normen. Er indholdet over 0,20 procent, korrigeres tilførslen til salgsafgrøder og majs ned i forhold til normen. I gennemsnit af alle analyser har 20 procent mindre end 0,13 procent totalkvælstof, mens 34 procent har over 0,20 procent totalkvælstof. På trods af antallet af analyser for kvælstof er mere end fordoblet siden sidste år, er antallet af analyser for totalkvælstof lavt. Langt hovedparten af prøverne er udtaget på kvægbrug i forbindelse med undtagelsesbestemmelserne for at kunne udbringe mere end 170 kg kvælstof. Derfor må det viste indhold af totalkvælstof i jord formodes at være betydeligt over gennemsnittet for dansk landbrugsjord. Udvikling i analysetallene Udviklingen i analyseværdierne fra 1987 til 2018 i gennemsnit for hele landet for reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal er vist i figur 27. Kurverne illustrerer udviklingen over en årrække og ikke ændringen fra år til år. Over den mere end 30-årige periode er der sket et beskedent fald i reaktionstal og fosfortal og en mere markant stigning i magnesiumtal. Det beskedne fald i reaktionstallet skal ses i lyset af, at der er sket en reduktion i kalkforbruget med 75 procent i perioden, hvilket især skyldes det fald i kvælstofudvaskningen, der er sket i perioden. Enhed for Rt, Pt, Kt, Mgt Udvikling i Rt, Pt, Kt og Mgt fra 1987 til Rt Pt Kt Mgt FIGUR 27. Udvikling i analyseværdierne for reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og magnesiumstal i gennemsnit for hele landet for årene 1987 til GØDSKNING Jordbundsanalyser

240 KULTURTEKNIK Jordbearbejdning > > ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES Udbytter ved pløjefri dyrkning I to fastliggende, flerårige demonstrationsforsøg med og uden pløjning, på hhv. sand- og lerjord, er der i år høstet større udbytter ved pløjning end uden, men med meget stor variation. Analyseres udbytterne afgrødevis over årene, er resultaterne meget forskellige på de to jordtyper. Fælles er, at vårbyg er den afgrøde som klarer sig bedst hvor der ikke pløjes, med et signifikant merudbytte på lerjord i 6 af 7 år og et gennemsnitligt udbyttetab på 1,5 hkg på sandjord. Gennemsnitligt udbytte på tværs af alle afgrøder viser, at pløjning hvert 2. år på sandjord giver 0,7 hkg mindre end pløjning hvert år og, at ingen pløjning på lerjord i snit koster 1 hkg pr ha. I 1999 blev der etableret et fastliggende demonstrationsareal ved Jerslev på Sjælland (JB 7) med storparceller med og uden pløjning i tre gentagelser. Leddene uden pløjning er siden 2014 sået helt uden forudgående jordbearbejdning, som også praktiseres i den omgivende mark. Udbytter med og uden pløjning er målt alle år. I 2018 har afgrøden været havre, sået 22. april efter vårbyg. Pga. tørken er udbytteniveauet lavt, 40 hkg pr ha. Udbyttetabet ved direkte såning er 3,7 hkg. Hvor der er sået direkte, er parcellerne behandlet med Primera Super, ud over den generelle ukrudtsbekæmpelse. TABEL 1. Langtidseffekt af pløjefri dyrkning på lerjord. 1 forsøg (Forsøgsnr ) Afgrøde Udbytte og merudbytte, hkg Vårbyg Vinterraps Vårhvede Vinterhvede Havre Hestebønner Alle afgrøder Antal år med afgrøden Pløjning 54,6 34,5 72,1 80,1 52,0 40,2 60,9 Reduceret jordbearb./ direkte såning 3,5 0,9-6,9-6,4 4,4-3,7-1,0 p-værdi* 0,054 0,59-0, ,55 *Der er ikke signifikante udslag i nogen af afgrøderne, men p-værdien viser, at vårbyg er tæt på 0,05 Tabel 1 viser udbytter over forsøgets 18 år, fordelt afgrødevis. Der har været vårbyg i 7 af årene, som næsten viser et signifikant merudbytte (p = 0,054) hvor der ikke pløjes, på 3,5 hkg. Det er overraskende, idet vårbyg kvitterer for et godt såbed i lun jord, som kan være svært at opnå på lerjord som ikke pløjes. Lige så overraskende er det, at der er udbyttetab i upløjet hvede på over 6 hkg i gennemsnit af 6 år med vinterhvede, som ofte er den sikre pløjefri afgrøde. Udbyttetabet er ovenikøbet størst i de 2 år med 1. års hvede efter vinterraps, hele 10 hkg mindre end i pløjet led. Vårhveden er etableret efter hestebønner og her koster pløjefri etablering knapt 7 hkg pr ha. Efter stærke forfrugter skal der således skærpet fokus på den pløjefri dyrkning. I de første forsøgsår var der lidt større forekomst af græsukrudt i upløjet led, men det er reduceret over årene. Plantetallet efter fremspiring varierer mellem leddene i årene, men der er ingen sammenhæng mellem plantetal og udbytte, heller ikke i 1. års hveden. I alle forsøgsår er der betydeligt mere to-kimbladet ukrudt efter fremspiring i upløjet led, 3-4 gange så meget, idet der i det pløjede led som gennemsnit er registreret 30 planter pr. m 2, mens der i upløjet led er registreret 105 planter pr. m 2. I 1. års vinterhvede er forskellen endnu større. På tværs af alle afgrøder og år, koster pløjefri dyrkning som gennemsnit 1 hkg årligt tabet er ikke signifikant. Anvendes standard maskinomkostninger og tidsforbrug for etablering på lerjord, kan der ved direkte såning spares kr. pr ha årligt i forhold til traditionel etablering. Harves en enkelt gang er besparelsen 850 kr.. Indregnes en årlig merudgift på 250 kr. pr ha til nedvisning og øget dosering af ukrudtsmidler, ender nettogevinsten på kr. pr ha årligt ved reduceret jordbearbejdning. I Midt-Vestjylland ved Aulum (JB 3) blev et tilsvarende demonstrationsareal anlagt i 2002, men med et led mere, som pløjes hvert andet år, uafhængigt af afgrøden. Dette for at undersøge effekten af at sandjorden løsnes, idet pakningsrisikoen ofte er stor på let jord, ved reduceret jordbearbejdning. Den omgivende mark etableres med KULTURTEKNIK Jordbearbejdning 239

241 pløjning. I leddene uden pløjning foregår jordbearbejdningen med harvning med fuld gennemskæring. I 2018 har afgrøden været vinterbyg, sået den 20. september efter vårbyg. Udbyttet i det fast pløjede led er 62,7 hkg, mens de to andre led giver knapt et hkg mindre. Udbytteforskellene er ikke signifikante. I leddet som pløjes hvert andet år, er proteinprocenten godt 1 procent enhed højere. Det betyder, at der høstes 50 kg råprotein mere end i det led som pløjes hvert år. Der er foretaget samme ukrudtsbekæmpelse i alle led. Tabel 2 viser de opnåede udbytter gennem 15 år, fordelt efter afgrøde. Der har været vårbyg i de 6 af årene og udbytteeffekten af jordbearbejdningen er varierende. I 2009 kostede pløjefri dyrkning næsten 12 hkg kerne pr ha i udbytte, og plantetallet var i dette led 20 pct. lavere end i det pløjede led. Samlet set er der et ikke-signifikant udbyttetab ved pløjefri dyrkning hvert eller hvert andet år på 1,5 og 1,7 hkg vårbyg. I vinterbyg er der lidt lavere udbytte i upløjet led, mens udbytteeffekten af pløjning hvert andet år svarer til vårbyg. I vinterraps er der et næsten signifikant udbyttetab ved at undlade pløjning. I de to år med raps, er led 3 upløjet, men der har således været en effekt af, at arealet blev pløjet året inden, i forhold til led 2 som slet ikke pløjes. Plantetallet er 5 planter lavere pr. m 2 efter fremspiring i det upløjede led, som svarer til godt 10 pct. færre. I vinterhvede var der et betydeligt udbyttetab i led 2 uden pløjning i 2015, på godt 14 hkg. Her var plantetallet også 20 pct. lavere end i det pløjede led og 2015-resultaterne kan indikere, at plantetallet er afgørende for udbyttet på sandjorden. Som gennemsnit over alle år, er der 8,5 pct. færre planter i upløjet led og 2,5 pct. færre planter i led med pløjning hvert andet år. Upløjet led har 3-4 gange så meget græsukrudt som i pløjet led og dobbelt så meget i leddet med pløjning hvert andet år. I pløjet led er der gennemsnitligt talt 67 græsukrudtsplanter pr. m 2. I upløjet led er der gennemsnitligt 60 pct. mere tokimbladet ukrudt og 20 pct. mere i led med pløjning hvert andet år. I pløjet led er der således optalt gennemsnitligt 132 planter pr. m 2 efter fremspiring. TABEL 2. Langtidseffekt af pløjefri dyrkning på sandjord. 1 forsøg (Forsøgsnr ) Afgrøde Udbytte og merudbytte, hkg Vårbyg Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede Triticale Alle afgrøder Antal år med afgrøden Pløjning 61,4 61,9 43,2 70,6 53,1 59,8 Harvning -1,5-3,6-9,7-6,4-0,8-3,8 Pløjning hvert andet år -1,7-1,6-3,8 6,9-0,2-0,7 p-værdi*led1 0,75 0,58 0,06 0,54-0,11 *Der er ikke signifikante udslag i nogen af afgrøderne, men p-værdien viser, at vinterraps er tæt på 0,05 hvert andet år blot koster 0,7 hkg tabet er ikke signifikant. Anvendes standard maskinomkostninger og tidsforbrug for etablering på sandjord, kan der ved reduceret jordbearbejdning spares 775 kr. pr ha årligt i forhold til traditionel etablering, som koster kr. pr ha. Med et udbyttetab på 3,8 hkg og et øget behov for ukrudtsregulering, er nettoresultatet på niveau med pløjning. Men sikres plantetallet ved pløjefri dyrkning og sædskifte og/eller ukrudtsbekæmpelse tilpasses den pløjefri dyrkning, så udbyttetabet begrænses, vil denne etableringsmetode give bedst nettoresultat. I forhold til pløjning hvert år, kan der tjenes 300 kr. pr. ha årligt ved at pløje hvert andet år på sandjorden, alt andet lige. Supplerende undersøgelser i jordbeabejdningsforsøgene I 2017 og 2018 er den biologiske aktivitet i forsøgene undersøgt, da jordbearbejdning kan have stor effekt på diversiteten og tætheden af forskellige arter af jordlevende dyr, svampe og bakterier og dermed jordens egenskaber og frugtbarhed. Dette undersøges i samarbejde med Aarhus og Københavns Universiteter. Ukrudt og etablering er derfor fokusområder ved den pløjefri dyrkning på sandjorden. På tværs af alle afgrøder og år, koster pløjefri dyrkning som gennemsnit 3,8 hkg årligt, mens pløjning 240 KULTURTEKNIK Jordbearbejdning

242 Pløjefri dyrknings påvirkning af arbuskulære mykorrhizasvampes forekomst og aktivitet > > GÆSTEFORSKER MAYRA E. GAVITO, INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSI- TET OG INSTITUTO DE INVESTIGACIONES EN ECOSISTEMAS Y SUSTENTABILIDAD, UNIVERSIDAD NACIONAL AUTO- NOMA DE MEXICO > > PROFESSOR EMERITUS IVER JAKOBSEN OG LEKTOR OLE NYBROE, INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET Det er analyseret, hvordan jordbearbejdning (pløjning versus ikke-pløjning) påvirker forekomst og aktivitet af arbuskulære mykorrhizasvampe i de langvarige jordbearbejdningsforsøg. Mykorrhizasvampene lever i symbiose med planter. De har en stor kapacitet til at transportere fosfor fra jorden til afgrøderne, og kan kun få deres kulstof fra de planter, som de vokser i. Mykorrhizasvampene udvikler sig både inde i rødderne og udenfor i jorden, og jordbearbejdning påvirker især deres udvikling i jorden. Der findes mange kontrollerede potteforsøg, der dokumenterer mykorrhizasvampenes rolle for afgrødernes fosforernæring, men ganske få markforsøg, der kan belyse, om de bidrager med en signifikant mængde fosfor og hæver udbyttet under markforhold. I forsøget ved Jerslev nær Kalundborg, har jorden et lavt fosforniveau, Pt er i 2017 målt til hhv. 1,0 og 1,5 i pløjet og upløjet led. Forsøget ved Aulum har et højt fosforniveau, hvor Pt i 2017 er målt til 4,3-6,7. I forsøget i Aulum er mykorrhizasvampenes udvikling målt i november 2017; to måneder efter såning af vinterbyg. Rødderne er koloniserede i begge behandlingerne, dog klart mere i ikke-pløjet (harvet) jord end i pløjet jord (se figur. Mængden af mykorrhizasvampe i jorden er generelt lav, formentligt pga højt gødningsniveau og højt Pt og faktisk lavere i harvet end i pløjet jord. Den lave kolonisering skyldes højst sandsynligt den lave jordtemperatur i efteråret, som påvirker mykorrhizasvampenes vækst i jorden mere end deres kolonisering af rødder. Fra april 2018 og frem blev der udført mere omfattende forsøg, både i Aulum og ved Jerslev. For at kunne bestemme mykorrhizasvampenes evne til at overføre fosfor til planterne, blev netposer med radioaktivt 33 P fosfor gravet ned til 5 cm dybde midt i mellem to planterækker. Der blev brugt to slags netposer: Den ene slags tillod både rødder og svampehyfer at gro ind i posen. Den anden slags tillod kun svampehyfer at vokse ind. På den måde kunne fosforoptag af rødderne med mykorrhizasvampe sammenlignes med optaget fra mykorrhizasvampe alene. I nogle poser blev svampemidlet Carbendazim tilsat samtidig med 33 P for at forhindre udvikling af mykorrhizasvampene. Analyserne omfattede bestemmelse af rodlængde, mængden af mykorrhizasvampe i jorden, røddernes kolonisering med mykorrhizasvampe, planternes vækst (tørstof i skuddet), samt planternes optag af 33 P. Herunder sammenfattes de foreløbige resultater fra forsøget ved Jerslev. Mykorrhizas kolonisering af vinterbyg rødder november 2017 (Aulum) Mykorriza mycelium i jord november 2017 (Aulum) Andel af koloniserede rødder 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Pløjet Harvet Mykorrhiza biomarkør (Pmol pr. g jord) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Pløjet Harvet FIGUR 1. Mykorrhizasvampes kolonisering af vinterbygs rødder (Venstre figur) og forekomst i jorden (Højre figur), Aulum, november Bemærk at marken ikke blev gødet i efteråret. KULTURTEKNIK Jordbearbejdning 241

243 Skud tørsof (g i m 2) Udvikling af havreskud tørstof fra april 2018 (Jerslev) Pløjet Dage efter såning Direkte såning FIGUR 2. Vækst af havre målt som udvikling af skuddenes tørstofindhold, Jerslev, Andel af koloniserede rødder 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 Mykorrizas kolonisering af havrerødder fra april 2018 (Jerslev) Dage efter såning Pløjet Direkte såning FIGUR 3. Udvikling af mykorrhizas kolonisering i rødder fra netposerne, Jerslev, Pilene viser, at placering af svampemidlet Carbendazim i poserne forhindrede kolonisering af rødderne både i pløjet og direkte sånings behandlingerne (ingen kolonisering efter 60 dage). Udviklingen af havreplanternes vækst viser minimal forskel mellem behandlingerne (ikke pløjet/direkte såning versus pløjet), mens tørken i sommeren 2018 formodentlig påvirkede væksten i den sidste del af forsøgsperioden (se figur 2). Mykorrhizasvampenes kolonisering af rødder er sammenlignelig ved de to jordbearbejdninger. I kontrolbehandlingen, hvor svampemidlet Carbendazim har været inkluderet, ses det, at koloniseringen er hæmmet i både pløjet og ikke-pløjet jord (figur 3). Optag af 33P per cm rod (Bq/cm) Radioaktivt P optag pr. cm rod fra april 2018 (Jerslev) Dage efter såning Pløjet Direkte såning FIGUR 4. Udvikling af radioaktivt 33 P optag per centimeter rod i havre planter ved Jerslev, Der er ingen forskel på rodmængden, men radioaktivt P optag er markant lavere i pløjet jord end i direkte såning jord. Den lyse cirkel viser, at 33 P optagelsen er halveret for direkte sånings rødder efter tilsætning af svampemidlet Carbendazim. Jordbearbejdning påvirker tydeligt røddernes 33 P optagelse, mens der ikke er forskel på rodmængden. Fosforoptagelsen er højest i jord med direkte såning (figur 4). Dette skyldes formodentlig, at mykorrhizasvampenes trådformede netværk (mycelium) er bedre bevaret i pløjefri jord end i pløjet jord. Derfor forventes en bedre udnyttelse af P gødning af rødderne i jord med direkte såning. Effekten af at tilsætte et svampemiddel i netposen med 33 P ses også i figur 4, som den lyse cirkel efter 70 dage. Ved den sidste prøvetagning er røddernes 33 P optagelse således halveret for direkte såningsbehandlingen, og svarer til optaget 33 P, bestemt for rødder i pløjet jord. Svampemidlets påvirkning af 33 P optagelsen understøtter, at det høje optag af havrerødderne fra direkte sånings behandlingen skyldes mykorrhizasvampes aktivitet. Analysearbejdet er ikke helt afsluttet. Endnu mangler bestemmelse af mykorrhizasvampes mængde i jorden, samt en analyse af, hvilke mykorrhizasvampe, der findes i jord fra de to behandlinger. Forhåbentlig vil disse resultater yderligere afdække jordbehandlingens betydning for jordens samfund af mykorrhizasvampe. Disse offentliggøres ultimo KULTURTEKNIK Jordbearbejdning

244 Pløjefri dyrknings påvirkning af jordboende organismer, analyseret ved edna > > SENIORFORSKER PAUL HENNING KROGH, INSTITUT FOR BIOSCIENCE JORDFAUNAØKOLOGI OG ØKOTOKSIKOLOGI, ÅRHUS UNIVERSITET Baggrund edna, dvs. DNA som ekstraheres fra jord og jordbundens organismer, anvendes til at beskrive jordbundens biologiske sundhed. Metoden er ved at blive afprøvet som en teknik til opgørelse af de hvirvelløse dyrs biodiversitet i jord, og er anvendt i de langvarige jordbearbejdningsforsøg til sammenligning af biodiversiteten i de forskellige jordbearbejdningssystemer. Metode Opgaven er at sammenligne den konventionelle metode, hvor dyr uddrives eller manuelt udsorteres fra de øverste jordlag, med edna teknikken. Den mest udbredte edna teknik er metabarcoding, hvor bestemte artskarakteristiske korte DNA sekvenser, kaldet metabarkoder, bruges til identifikation af arterne. Hertil indgår ekstraktion af DNA fra jord, opformering af den specifikke metabarkode ved PCR, analyse af DNA sekvenser med NGS, Next Generation Sequencing, og bioinformatisk analyse. De resulterende DNA sekvenser sammenholdes med eksisterende reference barkode databaser, og derved tildeles et artsnavn til hver sekvens, eller evt. en familie eller slægtsnavn. Jordprøver er indsamlet fra de langvarige forsøg med reduceret jordbearbejdning i Aulum, 17 år gammelt, og Jerslev, 20 år gammelt, på henholdsvis lerblandet sand, JB3, og lerjord, JB6, i oktober 2017 og juni Oktober 2017 var meget fugtig og juni 2018 var meget tør. I Jerslev er dyrkningssystemet omlagt til Conservation Agriculture (CA) over de sidste 4 år, mens der i Aulum er kørt med reduceret jordbearbejdning uden pløjning (reduced tillage, RT), men med overfladisk kultivering. Begge steder er referenceleddet pløjet (conventional tillage, CT) Resultater Analyser af regnormefaunaen indsamlet ved håndsortering viser at orme antal og biomasse er dobbelt så stor i de pløjefri systemer, RT og CA, som i de pløjede systemer (CT). Dette er dog mindre udpræget på sandjorden og i tørkeperioden er der slet ikke noget synlig positiv effekt af RT. De store regnorme, Stor regnorm (L. herculeus) og Lang orm (A. longa), dominerer på lerjorden, og deres antal og biomasse fremmes af pløjefri dyrkning (figur 5). På lerjorden halveres biomassen pga. tørken i 2018, men det er stadig Lang orm, som har det største biomassebidrag. Stor regnorm er til stede, men befinder sig dybere nede i jorden og er dermed utilgængelig for indsamling. Den vil dog stadig komme op til jordoverfladen om natten og Frisk vægt, g pr. m 2 Frisk vægt, g pr. m Voksne Stor grå orm a CT b CA Grøn orm CT CA Jerslev Unge Grå orm, Stor grå orm CT a CT CA Jordbearbejdning CT: Konventionel, CA: Conservation agriculture b CA Stor regnorm Rosa orm CT CT CA Lang orm CA Blå orm CT * CA Frisk vægt, g pr. m 2 Frisk vægt, g pr. m Voksne Stor grå orm CT CT RT Voksne Grå orm RT Aulum Rosa orm * Unge Grå orm, Stor grå orm CT RT CT RT Stor regnorm * * Mosorm Stuborm * CT RT CT RT CT RT Jordbearbejdning CT: Konventionel, RT: Reduceret Dato 23/10/17 11/06/18 Dato 20/04/17 25/10/17 04/06/18 FIGUR 5. Middel regnormebiomasse og standardfejl pr. kvadratmeter i sandjorden i Aulum og lerjorden i Jerslev. KULTURTEKNIK Jordbearbejdning 243

245 PC CT2017 CT2018 Aulum RT Aulum CT Jerslev PC1 RT2017 RT2018 Jerslev CT Jerslev CA CT2017 CT2018 Aulum CA2017 CA2018 FIGUR 6. Multivariat PCA analyse baseret på DNA sekvenser fra regnorme i jord. PCA en viser de væsentligste forskelle mellem dyrkningssystemerne. PC1-aksen adskiller jordtyperne på de to lokaliteter, Aulum og Jerslev, samt Conservation Agriculture fra et pløjet dyrkniningssystem. PC2-aksen afslører tørkeåret, 2018, fra 2017, som havde en markant indflydelse på regnormene. CT: Konventionelt dyrkningssystem med pløjning; RT: Reduceret jordbearbejdning; CA: Conservation Agriculture indsamle føde. De epigæiske orme, dvs. orme, der lever på jordoverfladen og kræver plantemateriale på jordoverfladen, og de anektiske orme, som kommer op om natten og samler føde på jordoverfladen, er gode indikatorer for den pløjefri dyrkningspraksis. Af disse fandtes Stuborm (D. rubidus) og Mosorm (Dendrobaena sp.) i Aulum, men kun i RT. Metodetest: Ved metabarcoding af regnorme DNA i jord er fundet de samme ormearter, som ved den konventionelle metode. Men skovregnormen, (L. rubellus), burde også være tilstede i Jerslev, men er ikke opdaget ved den konventionelle metode. Stubormens DNA er fundet i tørkeperioden, selvom ormen ikke er fundet ved prøvetagningen, hvilket illustrerer at metabarcoding ikke er følsom over for aktuelt klima, og dermed giver et mere korrekt billede af artsdiversiteten. Der er overraskende ringe overensstemmelse mellem hvad de to teknikker viser af forskelle mellem de to dyrkningssystemers effekter på de enkelte regnormearter. Så de nuværende procedurer bag metabarcoding teknikken skal nok revideres. PCA, som er en statistisk metode, der finder gennemgående trends i data, viser dog modsat at metabarcoding tydeligt kan skelne dyrkningssystemerne, klimaeffekter og jordbundseffekter fra hinanden, på trods af den skævhed der opstår ved den PCR baserede metabarcoding (figur 6). Ved anvendelse af edna metodik afsløres regnormenes biodiversitet, og indikatorarter for en sund jord bliver opdaget, selvom de ikke findes ved konventionel håndsortering. Disse arter inkluderer bl.a. Stor regnorm, Mosorm og Stuborm. Metodebeskrivelse og samlede resultater opgøres ultimo 2018 Jordpakning > > ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES Afgrødeskade efter kørsel med gyllenedfælder I projektet COMMIT ( har SAGRO gennemført 2 markdemonstrationer med måling af udbytteeffekten af kørsel med gyllenedfælder ved Vorbasse og Grindsted. Formålet er at belyse konsekvensen af skadelig jordpakning ved gyllenedfældning i vårbyg på vandet sandjord. Demonstrationerne er gennemført ved at overkøre to marker med gyllenedfælder, skiftevis med ingen kørsel i 8 gentagelser, hvoraf hhv. 5 og 7 gentagelser er høstet til udbytteopgørelse. Efter gyllenedfældning er arealet pløjet og tilsået med vårbyg. Nedfælderen har en arbejdsbredde på 7,5 meter, hvoraf de 6,6 meter er høstet med forsøgsmejetærsker og dækkende hele sporbredden fra nedfælderen. I forsøget ved Vorbasse er der ikke fundet udbytteeffekt i parceller med kørsel med nedfælder, mens forsøget ved Grindsted viser et signifikant udbyttetab i overkørte parceller, som er vist i tabel 3. Efter vækstperioden er jorden undersøgt i en gravet profil, som viser en roddybde på ca. 45 cm, og som ikke umiddelbart afslører effekter af kørsel. Jordmodstanden er målt med penetrologger med 5 stik pr. parcel. Det viser en generelt pakket sandjord med lille effektiv roddybde og størst modstand i overkørte parceller. Ved en jordmodstand på 2 MPa har planterødder svært ved at gennemtrænge profilen. Særligt i parceller med kørsel, 244 KULTURTEKNIK Jordpakning

246 TABEL 3. Udbyttetab af jordpakning efter kørsel med nedfælder. 1 forsøg (Forsøgsnr ) Vårbyg Udbytte og merudbytte, hkg/ha Signifikansgruppe Råprotein % Ingen kørsel 68,8 a 13,8 Kørsel med nedfælder inden såning -5,2 b 14,1 LSD -3,2 nåede modstanden i flere af parcellerne dette niveau, inden bunden af pløjelaget, dvs. i cm s dybde. Statistisk bearbejdning af penetrologgerdata samt EM38-målinger er under udarbejdelse. Demonstrationerne forventes gentaget i 2019, og suppleres med registreringer af last og dæktryk til beregning af pakningsskader i dybden i programmet Terranimo. Langvarige forsøg med jordpakning Tre flerårige forsøg med jordpakning ved gyllekørsel, påbegyndt i foråret 2010, viser forskellige effekter 5 og 8 år efter endt jordpakning. Forsøget i Tåstrup viser en tendens til lavere udbytte i parceller overkørt en gang i 2010 med 8 t hjullast og i parceller overkørt i med 6 t hjullast. Der er signifikante merudbytter i 2018 af gødet olieræddike i som efterafgrøde, som gennemsnitligt opvejer udbyttetabet af den foregående jordpakning, sammenlignet med ikke-overkørte parceller uden efterafgrøde. Den statistiske analyse viser ikke vekselvirkning mellem jordpakning og efterafgrøde. Supplerende undersøgelser ved KU viser positiv effekt af efterafgrøder fra på målt vegetationsindeks (RVI). Undersøgelser af jordstrukturen viser fortsat en signifikant større pakning i 30 og 50 cm s dybde ved overkørsel med 6 t hjullast (højeste last i Tåstrup) og ingen jordløsnende effekt af efterafgrøden. FOTOS: ANNETTE V. VESTERGAARD, SEGES Tv: Ved udgravning af jordprofil på tværs er der ikke set variation i rodudvikling som kunne relateres til kørespor fra nedfælder. Ved kørsel var jorden mærkbart hårdere, og smuldrede ikke så let og i større mere kantede klumper. Foto: Jens Peder Pedersen, SAGRO. Th: Gravet profil efter høst viste al-klumper med jernudfældninger og svært gennemtrængelige knolde under et skarpt afgrænset pløjelag. KULTURTEKNIK Jordpakning 245

247 Forsøget i Årslev viser en tendens til positiv udbytteeffekt (4 hkg kerne i gennemsnit) af den foregående jordpakning og et signifikant udbyttetab af olieræddike i i 5 ud af 6 led, med en LSD-værdi på 3,4 hkg kerne. I forsøget på Flakkebjerg er der tendens til lavere udbytte i led som er pakket frem til 2013 (i gennemsnit over 5 hkg kerne ). Derimod er der ikke udslag af efterafgrøden. Formålet er både at undersøge eftervirkninger af tung trafik på jorden og potentialet for brug af olieræddike til biologisk jordløsning De tre flerårige forsøg med jordpakning udføres i samarbejde med Aarhus og Københavns Universiteter. I årene 2010 til 2013 udførtes forskellig jordpakning ved kørsel med gyllevogne med 3, 6, 8 og 12 ton hjullast og en kontrolbehandling uden tung trafik. Pakningen er gennemført om foråret ved at overkøre det fulde areal hjul ved hjul. I 2013 er alle parceller opdelt i 2 underparceller hhv. med og uden efterafgrøde (olieræddike). Efterafgrøden er etableret lige efter høst i årene , og der er tilført 30 kg kvælstof ved såning. Behandlingerne adskiller sig også ved antal hjuloverkørsler: > > Led 1: Referenceled uden overkørsler > > Led 2 og led 5: 8 ton behandlingen har fire hjuloverkørsler (traktor plus 2-akslet gyllevogn) > > Led 3: 3 ton behandlingen har fem hjuloverkørsler (traktor plus 3-akslet gyllevogn) > > Led 4: 6 ton behandlingen har fem hjuloverkørsler (traktor plus 3-akslet gyllevogn) TABEL 4. Forsøgbehandling i jordpakningsforsøg Forsøgsled ved lokalitet Derimod er olieræddike signifikant tabsvoldende ved alle behandlinger i Årslev, ligesom i 2017, hvor det var 1. år efter efterafgrøden. Resultatet er bemærkelsesvær- Forsøgsbehandling Taastrup 2) Årslev 2) Flakkebjerg Overkørsel år 2010 år Olieræddike + 30 N år Ingen kørsel x x x - - Ja, faktor t, 1. år x x x x - Ja, faktor t x x x x x Ja, faktor t x x x x x Ja, faktor t - x x x x Ja, faktor t - x - x x Ja, faktor 2 Vårbyg i alle år. 2) Vårbyg i , vinterhvede i > > Led 6: 12 ton behandlingen har én hjuloverkørsel (3-hjulet selvkørende gyllevogn) Forsøgsbehandlingerne på de forskellige lokaliteter kan ses i tabel 4. Bemærk, at til høst 2018 blev der etableret vinterhvede i Taastrup og Årslev, mens føret ikke gjorde det muligt i Flakkebjerg, som i stedet såede vårbyg. Specielt de pakkede forsøgsled umuliggjorde efterårsetablering, hvilket bekræfter den ringere dyrkningssikkerhed af pakket jord. Nærmere beskrivelse af forsøgsbehandlingerne og tidligere resultater findes i Oversigt over Landsforsøgene 2010 til Alle forsøg blev tørkeramte, som især har kostet udbytte i Flakkebjerg. Et lavt udbytteniveau betyder, at variationen er forholdsvis stor i år. Årets resultat afspejler 2. års eftervirkning af tre år med olieræddike forud for vårbyg. Endvidere følges eftervirkningen af høje hjullaster og dæktryk på udbytter, jordstruktur og plantevækst med og uden biologisk jordløsning og uden ekstra tilførsel af kvælstof. Når der tolkes på det gennemsnitlige udbyttetab for kørsel med høj hjullast, skal det fordeles ud i marken, hvorved udslaget reduceres. I tabel 5 ses udbytterne fra 2010 til 2013 i pakningsårene, samt udbytterne i 2018 med og uden olieræddike i Kolonnen Med olieræddike viser, om der er positiv udbytteeffekt af efterafgrøden og om der har været en jordløsnende effekt, hvis der er vekselvirkning. Som gennemsnit af årene med jordpakning, var der signifikante udbyttetab ved kørsel med traktor og gyllevogn. Det er dog kun led 1-4 som indgår på alle 3 forsøgslokaliteter. I 2018 viser forsøget i Taastrup signifikante merudbytter af olieræddike tilført 30 kg kvælstof pr ha, størst i ubehandlet led og hvor det er 8 år siden sidste pakning. Merudbyttet er således lavere hvor jorden er pakket sidste gang i 2013, som kan indikere, at efterafgrøden ikke har samme potentiale for at udvikle sig i pakket jord. 246 KULTURTEKNIK Jordpakning

248 TABEL 5. Udbytter i jordpakningsforsøgene i og i (Forsøgsnr , og ) Vårbyg/ Vinterhvede Udbytte, hkg kerne Gennemsnit, Uden olieræddike Udb. og merudbytte i 2018, hkg kerne Taastrup, Vinterhvede Årslev, Vinterhvede Flakkebjerg, Vårbyg Med olieræddike i 2016 Merudbytte for olieræddike Uden olieræddike Med olieræddike i 2016 Merudbytte for olieræddike Uden olieræddike Med olieræddike i 2016 Merudbytte for olieræddike : i alt 12 forsøg 1. Ingen kørsel 64,0 70,4 73,0 2,6 79,6 69,1-10,5 44,4 44,3-0, t, 1. år 61,7 69,2 72,7 3,5 81,1 70,0-11,1 45,1 48,1 3, t 59,8 67,8 69,0 1,2 85,7 82,8-2,9 40,9 41,9 1, t 52,7 67,9 69,7 1,8 86,8 72,1-14,7 36,4 38,0 1, t 51, ,6 76,7-5,9 38,7 36,0-2, t 61, ,0 72,9-9, LSD 4,9 ns 1,8 ns 3,4 ns ns digt, idet olieræddike har en fhv. hurtig omsætning pga et lavt C/N-forhold og da den er gødsket ved etableringen. Forsøget i Flakkebjerg viser ikke udbyttetab i parceller med seneste overkørsel for 8 år siden, men et ikke-signifikant udbyttetab på 7-8 hkg kerne af pakning med 6 og 8 t hjullast i Jordens egenskaber ændres på flere måder ved jordpakningen, som kan have en mere langsigtet betydning for udbyttet. Dette kan være problemer med afvandingen, der medfører bløde pletter eller bløde spor i marken og dermed påvirker rettidigheden i marken eller problemer med fastkørsel. Efterfølgende gengives resultater af målinger af fysiske forhold i forsøget i Taastrup ved KU. Effekter på jord og afgrøde i Taastrup > > LEKTOR CARSTEN PETERSEN OG AGRONOMSTUDE- RENDE REGITZE KLITHAV VESTERGAARD, INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB, KU SAMT SENIORFORSKER LARS J. MUNKHOLM OG POSTDOC MANSONIA PULIDO- MONCADA, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI, AU Formålet med målingerne i det langvarige jordpakningsforsøg er, at få en bedre forståelse af planternes og jordens reaktion på jordpakning med tunge køretøjer i et pløjet dyrkningssystem. Spørgsmålene om hvordan jorden og afgrødevæksten påvirkes på lang sigt i årene efter pakningens ophør har særlig interesse. Forsøgsarealet er ikke behandlet med tunge køretøjer efter 2013, og der er ikke etableret nogen efterafgrøde efter 2016 i forsøg på at mildne pakningsskaderne. Forsøgsdesign og forsøgsbehandlinger er beskrevet i foranstående afsnit. Jorden er pløjet i ca. 25 cm dybde den 29. september, og der er sået vinterhvede under usædvanligt fugtige jordbundsforhold den 30. september 2017 efter 2 gange såbedstilberedning med rotorharve. Plantevækst og jordvand Plantebestanden vurderes sidst i marts at være jævn, om end lidt tyndere end optimalt. Det bratte omslag fra koldt til meget varmt, tørt og solrigt vejr i starten af april hæmmer den vegetative udvikling allerede inden jorden når at tørre ud i dybden. Buskningen er således meget mindre end normalt, og det relative vegetationsindeks (RVI) topper den 23. maj umiddelbart før skridning på værdier omkring 8,5 (se figur 7) mod ca i et normalt år. Ringe udnyttelse af gødning tilført på tør jord i april kan være medvirkende årsag. I månederne april, maj og juni falder der i alt 58 mm regn mod normalt 137 mm. Der er ikke på noget tidspunkt målt sikre effekter af jordpakning på RVI. Derimod er der konsekvent fra 17. maj målt positiv eftervirkning af olieræddiken. Der er altså gennemgående lidt mere grøn top, hvor der i årene har været en efterafgrøde, som er tilført 30 kg kvælstof ved såning. Dette tolkes ligeledes som tegn på dårlig udnyttelse af tilført kvælstofgødning i En RVI på 8,5 kan oversættes til et bladarealindeks på ca. 1,7, hvilket underbygger, at topmængden er så lille, at afgrøden ikke opnår fuldt jorddække. Der registreres krøllede blade i perioden efter skridning. Ringe buskning, lille bladareal og krøllede blade er velkendte symptomer på tørkestress. Efterafgrøden har stadig i 2018 en lille positiv indvirkning på kerneudbyttet (se tabel 5), mens der ikke er effekt af pakningsbehandlingerne eller nogen vekselvirkning. I overensstemmelse med resultaterne fra tidligere KULTURTEKNIK Jordpakning 247

249 RVI Relativt vegetationsindex 0 1/4 13/4 25/4 7/5 19/5 31/5 12/6 24/6 6/7 Dato Uden Olierædikke Med Olierædikke FIGUR 7. Relativt vegetationsindeks (RVI, gennemsnitsværdier for alle pakningsniveauer hhv. med og uden olieræddike) samt indikation af udviklingsforløb. Efterafgrøden fra tidligere år medfører signifikant højere RVI fra 17. maj. Hvert enkelt målepunkt er baseret på 128 observationer dækkende hver ca. 1 m 2. A Cm under terræn B Grundvandsstand Dato 01/04 16/04 01/05 16/05 31/05 15/06 30/ Blok2 Blok 3 Vandindhold i profilen år er det altså ikke særligt fordelagtigt at have efterafgrøde i de pakkede forsøgsled. Gennemsnitsudbyttet på 70,4 hkg kerne er lavere end normalt. Der forventes en sammenhæng mellem planternes udvikling af rod og top, og den lille topmængde tyder derfor overordnet på ringe rodudvikling. Jordpakning forventes yderligere at hæmme rodudviklingen, men i modstrid med denne forventning, ses som nævnt ikke en negativ virkning af pakningsbehandlingerne på topvækst og høstudbytte i tørkeåret For at følge rodaktiviteten og forløbet af jordprofilens udtørring er der målt grundvandsstand og vandindhold i 8 forskellige niveauer af rodzonen (0 - ca. 110 cm dybde). Grundvandsstanden er høj og desuden noget forskellig i forsøgsområdets 4 forskellige blokke med yderlighederne vist i figur 8 a. Grundvandet ligger nærmest jordoverfladen i Blok 2, som er den højestliggende del af forsøgsarealet og i størst jorddybde i Blok 3, som ligger lavest i terrænet. Arealet er drænet i ca. 110 cm dybde, men det fremgår af figuren, at dræningen ikke er tilstrækkeligt effektiv i Blok 2. Forskellene i grundvandsstand kan bero på teksturelle variationer i dybden. Højtliggende grundvand hæmmer jordens afdræning, men kan også, når planterne optager vand, føre til en kapillær vandstigning til rodzonen. Grundvandsstanden falder imidlertid med Målt vandindhold i profilen (0-110 cm), mm /04 16/04 01/05 16/05 31/05 15/06 30/06 Dato Blok2 Blok3 FIGUR 8. (A) Grundvandsstand under terræn og (B) samlet vandindhold i jordprofilen (0-110 cm; gennemsnitsværdier ± standardfejl med n=8) målt i perioden 1. april juni. helt uændret hastighed efter modenhed, og faldet drives derfor næppe i væsentlig grad af afgrødens vandforbrug. Som ventet måles gennemgående et noget højere samlet vandindhold i cm dybde i Blok 2 med den højere grundvandsstand end i Blok 3 (se figur 8 b). Man kan forestille sig, at højere grundvandsstand og vandindhold i jorden er en fordel i et tørkeår som 2018, og at det vil føre til større topmængde og kerneudbytte. Det er imidlertid ikke tilfældet i Taastrup. Selvom der ikke visuelt ses nogen forskel er RVI nemlig konsekvent lidt højere i Blok 3 end i Blok 2 indtil 5. juni, hvorefter der ikke måles nogen forskel. Og der er ikke forskel på kerneudbyttet i 248 KULTURTEKNIK Jordpakning

250 Upakket med efterafgrøde Upakket uden efterafgrøde Vandmængde i mm Vandmængde i mm /05 26/05 15/06 Dato Stigningstakt: 3,07 mm/døgn 0 06/05 26/05 15/06 Dato Stigningstakt: 3,00 mm/døgn Pakket med efterafgrøde Pakket uden efterafgrøde Vandmængde i mm Vandmængde i mm /05 26/05 15/06 Dato Stigningstakt: 3,37 mm/døgn 0 06/05 26/05 15/06 Dato Stigningstakt: 3,36 mm/døgn FIGUR 9.1 til 9.4. Opsummeret fordampning for perioden 6. maj til 29. juni beregnet som nedbør plus nedgang i rodzonens vandindhold (0-110 cm dybde). Resultaterne er vist for upakkede parceller og parceller pakket med 6 ton hjullast, hhv. med og uden efterafgrøde (gennemsnitsværdier standardfejl; n=8). Fordampningen er nogenlunde konstant i perioden 6. maj juni og er vist som stigningstakter på figuren. de to blokke, mens halmudbyttet er størst i den bedst afvandede Blok 3. Den høje grundvandsstand kan have hæmmet rodudvikling i dybden. I starten af maj er hveden i strækningsfasen og grundvandsstanden begynder at falde. Hvis man i første omgang ser bort fra vandbevægelser ved bunden af rodzonen kan vandforbruget til fordampning beregnes efter vandbalancemetoden som nedbør plus nedgang i rodzonens vandindhold. Gennemsnitsværdier for således opsummeret fordampning regnet fra 6. maj ses i figur 9. Stigningstakterne udtrykker fordampningen i mm per døgn. Disse er nogenlunde konstante indtil ca. midten af juni og derpå aftagende i overensstemmelse med de hastigt aftagende RVI-værdier. Som gennemsnit for perioden indtil 16. juni bestemmes fordampningen til at ligge på mellem 3,0 og 3,4 mm pr. døgn med tendens til lidt højere værdier i de pakkede led. Denne tendens modsvares af højere vandoptagelse allernederst i profilen (og derfor måske også fra jorden under 110 cm dybde) i de upakkede led. Tendensen kan også forklares ved en observeret, markant ringere afdræning fra jordlagene lige under pløjelaget i den pakkede jord, hvorfra der således hentes mere vand til fordampning. Betydeligt ringere afdræning fra pakkede jordlag under pløjelaget er også rapporteret i KULTURTEKNIK Jordpakning 249

251 Årets målinger af plantevækst og jordvand viser sammenfattende: Ingen effekt af jordpakning på hverken topmængde eller kerneudbytte i tørkeåret 2018 > > Sikker eftervirkning af olieræddike, men ingen vekselvirkning med pakningsbehandlingerne > > Lave udbytter skyldes snarere usædvanligt høje fordampningskrav kombineret med generelt mangelfuld buskning, rodudvikling og ringe udnyttelse af tilført gødning end vandmangel i jordprofilen som helhed. Efterafgrøden har ikke nogen tydelig indvirkning, hverken på den samlede vandoptagelse eller på hvor i profilen vandet hentes. De beregnede fordampningsværdier er alle lave sammenlignet med periodens usædvanligt høje potentielle fordampning på 4,2 mm pr. døgn, altså den maksimale fordampning fra kortklippet græs beregnet ud fra vejrobservationer efter Penmans metode. Normalt vil hvede i denne periode have højere fordampning end velvandet græs, og de meget lavere værdier tolkes som endnu et udtryk for vandstress og lille bladareal. Vandstress forstærkes af høje fordampningskrav i kombination med ringe rodudvikling. Normalværdier for potentiel fordampning i Taastrup i månederne maj og juni er hhv. 3,0 og 3,5 mm pr. døgn. Målinger af jordens vandindhold og RVI videreføres i 2019 for at understøtte modelberegninger af pakningens indflydelse på vand- og kvælstofhusholdning samt høstudbytter under varierende vejrforhold. TABEL 6: Effekt af trafik (6 ton hjullast) på volumenvægt, relativ pakningsgrad og luftfyldt porevolumen målt 4 år efter sidste pakning. Forskelle mellem pakningsbehandlinger er signifikante for hver dybde, mens der ikke er signifikant effekt af efterafgrøde Målt egenskab Dybde, cm Reference (ingen tung trafik) Uden efterafgrøde Med efterafgrøde Pakket (6 ton hjullast) Uden efterafgrøde Med efterafgrøde Volumenvægt, 30 1,64 1,61 1,76 1,78 g/cm 3) 50 1,61 1,6 1,65 1,65 Relativ 30 1,07 1,06 1,15 1,17 pakningsgrad 50 1,06 1,05 1,08 1,08 Luftfyldt 30 9,4 10,2 6,5 5,7 porevolumen, % 2) 50 13,9 15,2 11,6 10,6 Relativ pakningsgrad = volumenvægt/referenceværdi for pakket jord. Værdier større end 1 indikerer kraftig pakning. 2) Luftfyldt porevolumen inden plantevæksten går i gang om foråret. Jordstruktur I foråret 2017 er der udtaget ringprøver af jord i naturlig lejring fra og 50-55cm dybde i den upakkede referencebehandling og i behandlingen med 6 ton hjullast, i begge tilfælde såvel med som uden efterafgrøde. Tilsvarende prøver er udtaget i foråret 2014 (se Oversigten 2015). I laboratoriet er prøvernes vandindhold justeret så det svarer til jordens vandindhold om foråret før plantevæksten går i gang. I denne situation er alle jordens porer med diameter større end 0,03 mm luftfyldte. Jordens luftfyldte porevolumen (volumenet af porer > 0,03 mm) og dens luftledningsevne er målt. Sidstnævnte er et direkte mål for jordens evne til at lede luft og indirekte også for evnen til at bortlede overskudsvand. Endvidere er jordens volumenvægt bestemt og relateret til en beregnet kritisk grænseværdi for underjord med 25 procent ler. Trafikbelastningen med 6 ton hjullast giver signifikant højere volumenvægt og mindre luftfyldt porevolumen end referencen i både 30 og 50 cm dybde (se tabel 6). Der er ingen effekt af efterafgrøden. Bemærk at volumenvægten i alle tilfælde (både pakket og reference) er højere end den kritiske værdi beregnet for jorden (relativ pakningsgrad >, og at der i pakket jord er målt meget høje volumenvægte (~1,75 g pr. cm 3 ) i 30 cm dybde (relativ pakningsgrad på 1,16). For luftfyldt porevolumen anvendes ofte 10 procent som kritisk grænseværdi ved lavere værdier er der risiko for iltfattige forhold samt hæmning af rodvækst og biologisk omsætning i jord. Den pakkede jord har meget lav luftfyldt porevolumen i 30 cm dybde (< 7 procent) og værdier tæt på 10 procent i 50 cm dybde. I referencen er der også målt værdier omkring 10 procent i 30 cm dybde. Pakning giver også signifikant lavere luftledningsevne end referencen i både 30 og 50 cm dybde, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne fra 2014 (se figur 10). De lave værdier målt i 30 cm dybde i den pakkede jord tyder på, at den pakkede jord 4 år efter sidste pakning fortsat vil være dårlig til at bortlede overskudsvand efter kraftig nedbør. Dette bekræftes af ovennævnte jordvandmålinger. Der er ikke en sikker effekt af efterafgrøden på luftledningsevnen i nogen af de undersøgte dybder. Tidligere resultater fra Foulum viser forbedret luftledningsevne i 30 cm dybde (pløjesålsområdet) efter 250 KULTURTEKNIK Jordpakning

252 120 Jordens luftledningsevne i pakket og upakket jord Luftledningsevne, µm² Uden efterafgrøde Upakket Med efterafgrøde Uden efterafgrøde Pakket Med efterafgrøde 30 cm 50 cm FIGUR 10. Jordens luftledningsevne målt i 30 og 50 cm dybde. Gennemsnitsværdier for pakket jord (Pakket; 6 ton hjullast) og upakket jord (Reference), hhv. med og uden olieræddike som efterafgrøde i årene års dyrkning af olieræddike som efterafgrøde (Abdollahi et al., 2014). Disse resultater er forklaret med, at efterafgrøden gradvist danner flere gennemgående bioporer. Samlet set viser jordstrukturmålingerne en fortsat markant negativ effekt af pakningen og at efterafgrøden ikke har haft en målbar effekt efter 4 år. Undersøgelserne bekræfter dermed, at naturlig forbedring af jordstrukturen i en pakket jord er en langsom proces. KULTURTEKNIK Jordpakning 251

253 ØKOLOGISK DYRKNING Vinterhvede dyrkning > > SVEN HERMANSEN, SEGES Ingen effekt af Azotic biostimulant i vinterhvede Der er gennemført to forsøg med udsæd med og uden coating med biostimulant i vinterhvede. Forsøg med samme produkt i vårhvede i 2017 viste, at der med coating var reduceret plantetal ved fremspiring. Derfor har der været ekstra fokus på behandling og håndtering af udsæd i vinterhvedeforsøgene etableret i september Forsøgene er gennemført henholdsvis uden kvælstoftilførsel og ved 150 kg total kvælstof tilført som Øgro N-15, begge forsøgsbehandlinger med og uden biostimulant. Udbyttet ligger i niveauet 27 til 30 hkg pr. ha i alle fire forsøgsled, uden effekt af hverken kvælstoftilførsel eller coating. Der er et signifikant større proteinudbytte i de forsøgsled, der er tilført kvælstofgødning. Se Tabelbilaget, tabel P1. Forsøgsserien er afsluttet. Vårbyg sorter og dyrkning Vårbygsorter > > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES Der er gennemført tre forsøg med syv sorter og én sortsblanding af vårbyg. Sortsblandingen var tidligere med i projektet MixBar. Ét forsøg er vandet og to forsøg er uvandede. Et fjerde forsøg er udeladt på grund af tørke og usædvanligt lave udbytter. Seks sorter og sortsblandingen giver udbytter på niveau med måleblandingens, sorten Crescendo giver mindre udbytte end måleblandingen. Udbyttet i måleblandingen varierer i forsøgene fra 52,2 til 67,9 hkg. Sorten Feedway giver et større udbytte end flere af de andre sorter. Der har været begrænsede eller ingen angreb af skoldplet, bygrust og bygbladplet i forsøgene. Kun Thermus har haft meldug med 18 procent dækning i det vandede forsøg. Se Tabelbilaget, tabel P2. TABEL 1. Landsforsøg med økologisk dyrkede vårbygsorter, (P2) Vårbyg Fotomåling, pct. grøn overflade Ukrudt, pct. dækning af jord 2) Pct. dækning med 2) Før høst Kar. for lejesæd 3) Strålængde, cm Råprotein, pct. af TS Rumvægt, kg pr. hl Udbytte og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Observationsparceller 2018, konventionelt dyrkede Pct. dækning med Kar. for nedknækning 3) Resistens mod havrecystenematoder 4) Antal forsøg Blanding 5) ,02 0,1 0 0, ,3 70,8 58,9 ab ,7 0 0,0 6,0 Feedway ,03 0 0, ,0 72,5 3,3 a ,0 3,0 Resistent Flair ,3 0 0, ,7 71,3-0,1 ab ,4 0 2,0 2,0 Resistent Blanding 6 6) ,01 0,0 0 0, ,2 71,2-0,2 ab 100 Evergreen ,3 0,02 0 0, ,8 73,3-1,3 bc ,4 0 2,0 3,0 Resistent Dragoon ,09 0,09 0 0, ,4 69,7-2,8 bc ,0 2,0 Resistent SE ,2 0,2 0 0, ,7 70,8-3,1 bc ,0 2,0 Thermus , ,5 71,1-3,4 bc ,4 0 1,0 3,0 Resistent Crescendo ,01 0,02 0 0, ,1 71,1-4,5 c 92 0,3 4,8 0 3,0 4,0 Modtagelig LSD 3,9 7 Ved bladudvikling. Der er taget fotos i parceller, som er analyseret for procent grøn overflade i computerprogrammet IMAGING Crop Response Analyzer. 2) Ved skridning. Data for ukrudtsdækning er fra forsøgene på Lolland, Sjælland og i Sønderjylland, ligesom de tilhørende fotomålinger. 3) Før høst, skala 0-10, 0 = ingen lejesæd/nedknækning, og 10 = helt i leje/helt nedknækket. 4) Beskrivende sortsliste. 5) Måleblanding: Flair, RGT Planet, KWS Cantton, Laurikka. 6) Blanding 6: Dragoon, Laurikka, Thermus, Fairytale. bygbladplet bygrust meldug bygbladplet bygrust meldug aks strå 252 ØKOLOGISK DYRKNING Vinterhvede dyrkning / Vårbyg sorter og dyrkning

254 TABEL 2. Fem års forsøg med økologisk dyrkede sorter af vårbyg. Forholdstal for udbytte Vårbyg Antal forsøg Blanding, hkg 55,9 52,4 53,7 47,2 58,9 Blanding Evergreen Flair Crescendo Feedway 106 SE Dragoon 95 Thermus 94 LSD ns : Columbus, Laurikka, Quench, Evergreen. 2015: Columbus, Laurikka, RGT Planet, Evergreen. 2016: Flair, Laurikka, RGT Planet, Evergreen og 2018: Flair, Laurikka, RGT Planet, KWS Cantton. STRATEGI Vælg en vårbygsort, der > > giver et stort og stabilt udbytte over flere år > > er resistent mod havrecystenematoder > > har resistens mod meldug > > har bedst mulig resistens mod bygrust, skoldplet og bygbladplet > > har svag tendens til nedknækning af aks og strå er specielt vigtigt ved rækkedyrkning > > har et langt og stift strå uden at gå i leje > > er konkurrencestærk og dækker jorden tidligt. Til maltbyg vælges en sort, der er accepteret af aftagerne. Ukrudtsdækningen ved skridning har med 7 til 13 procent været lav. Der er tendens til lavest ukrudtsdækning i Feedway, og højest ukrudtsdækning i Dragoon, der er dog tale om små forskelle. Tidligere forsøg har vist, at høje sorter, eller sorter der dækker jorden tidligt, har en forbedret ukrudtskonkurrenceevne. Sorternes tidlige dækning af jorden, registreret ved hjælp af fotomåling, viser, at Evergreen og Feedway har højest procentvis dækning af jorden. Der er ikke forskel på plantetallet mellem sorterne. Crescendo er den højeste sort med 67 cm. Se tabel 1. Blanding 6, der er sammensat for at give maksimal diversitet i en række sortsegenskaber som rod-, blad- og skudvækst, adskiller sig i årets forsøg ikke fra måleblandingen. Feedway, som er med i de økologiske forsøg for første gang, giver topudbytter i årets forsøg, og den har, ligesom Evergreen, vist en god dækning af jorden ved tidlig fotomåling. Evergreen og Flair har i flere år givet udbytter på niveau med måleblandingen. Se tabel 2. Alle tre sorter er resistente mod havrecystenematoder. Kvælstof begrænser udbytter i kornrige sædskifter > > SVEN HERMANSEN, SEGES Der er gennemført seks forsøg med supplerende gødskning af vårbyg, dyrket mindst to år efter en kløvergræsafgrøde. Forsøgene repræsenterer de fleste landsdele og jordtyper, og der kan sondres mellem vandet sandjord, JB1 og uvandet jord, JB4-7. I forsøgene er der fokus på at identificere de mest betydende udbyttebegrænsende faktorer. Udbytteniveauet er overraskende højt. Alle forsøg giver udbytter på 40 hkg og derover i det forsøgsled, der er gødet som omgivende mark. FOTO: INGER BERTELSEN, SEGES Sorten Feedway har givet topudbytter i årets forsøg. I forsøgene suppleres landmandens planlagte gødningstildeling med henholdsvis 0, 50 og 100 kg total kvælstof ØKOLOGISK DYRKNING Vårbyg sorter og dyrkning 253

255 i Øgro, , plus en tildeling af fosfor (P), kalium (K), svovl (S) og magnesium (Mg), der sikrer, at normerne for gødningstilførsel er opfyldt. Øgro er en 100 procent organisk kvælstofgødning, hvilket betyder, at der ikke er ammoniumkvælstof i gødningen. Den forventede udnyttelse det første år er fastsat til 70 procent af det totale kvælstofindhold, på baggrund af forudgående forsøgsresultater. I gennemsnit er der tilført 61 kg ammoniumkvælstof pr. ha til de seks marker, som forsøgene ligger i. Merudbyttet for at supplere med 50 kg total kvælstof i 500 kg Øgro er 5 hkg kerne. Det svarer til en respons på 14,3 kg kerne pr. kg ammoniumkvælstof, når der regnes med 70 procent udnyttelse af kvælstof i Øgro. Der opnås ikke yderligere merudbytte ved tildeling af ekstra 500 kg Øgro. Se tabel 3. På vandet sandjord har der været tendens til højere kvælstofrespons end for det samlede forsøg. Se Tabelbilaget, tabel P3. Ved begyndende strækning (stadium 3 er der foretaget målinger af biomasse ved NDVI-målinger, både i forsøgene og i 19 vårbygmarker med samme dyrkningshistorie som forsøgene. NDVI-målingerne har en sikker korrelation til udbyttet. Formålet med målingerne er tidligt i vækstsæsonen at kunne estimere effekter af forskellige gødningsstrategier. I økologisk sammenhæng er NDVI-målinger vanskelige at anvende udenfor forsøgsarbejdet, da ukrudtsbiomasse bliver målt sammen med afgrødebiomasse. Der er lavet bladanalyser på det senest fuldt udviklede blad ved begyndende strækning (stadium 3. Der er analyseret for indhold af makronæringsstofferne FOTO: SVEN HERMANSEN, SEGES NDVI-målinger i vårbyg. NDVI er et vegetationsindeks, der giver sammenlignelig information om biomassen. Værdier for NDVI kan ligge mellem 0 og 1 og jo tættere værdien er på 1, jo mere biomasse er der. kvælstof, fosfor, kalium, svovl, magnesium og calcium. Kvælstofkoncentrationen i bladene stemmer overens med det efterfølgende kerneudbytte og den høstede mængde råprotein. Analyserne viser ingen effekt i indholdet af fosfor, kalium og calcium mellem behandlingerne. Svovltilførslen i forsøget er på 53 kg svovl i de tre suppleringsgødede forsøgsled. Det resulterer i en svovlkoncentration på cirka 0,21 procent af tørstof i de behandlede forsøgsled sammenlignet med 0,11 procent af tørstof i grundbehandlingen. 0,10 procent af tørstof er den kritiske nedre værdi i de generelle anbefalinger ved bladanalyser. Analyser af mikronæringsstofferne mangan (Mn), bor (B), kobber (Cu), molybdæn (Mo), jern (Fe) og zink (Zn) i bladprøverne viser ingen forskel mellem behandlingerne, og TABEL 3. Supplerende gødskning i vårbyg. (P3) Vårbyg Gødningstildeling, kg NH 4 -N P K S Mg NDVI Pct. af TS Indhold i bladprøver ppm N P K S Ca Mg Mn Mo Fe Zn Udbytte, hkg forsøg Grundgødet (gylle) ,71c 4,36 b 0,33 3,59 0,11 b 0,46 0,10 ab 27,1 b 1,3 a 94 b 44 b 4,16 b 46,4 b 100 Grundgødet + Øgro + Kali 41 + Kieserit 2) ,75 a 4,74 a 0,32 3,65 0,21 a 0,49 0,11 a 29,7 ab 0,7 b 102 ab 46 ab 4,67 a 51,4 a 111 Grundgødet + Øgro + Kali 41 + Kieserit 3) ,75 a 4,86 a 0,32 3,66 0,22 a 0,48 0,10 a 31,6 a 0,7 b 105 a 50 a 5,06 a 51,8 a 112 Grundgødet + Kali 41 + Kieserit ,72 b 4,53 ab 0,32 3,58 0,20 a 0,45 0,09 b 27,6 b 0,7 b 99 ab 41 b 4,04 b 47,2 b 102 LSD 0,01 0,35 ns ns 0,03 ns 0,01 3,3 0,3 7,4 5,6 0,49 4,0 Stadium 31, begyndende strækning. 2) 500 kg Øgro, 120 kg Kali 41, 150 kg Kieserit. 3) 1000 kg Øgro, 120 kg Kali 41, 150 kg Kieserit. Fht. for udbytte Råprotein Kerne 254 ØKOLOGISK DYRKNING Vårbyg sorter og dyrkning

256 alle analyser ligger over de nedre grænser i de gældende anbefalinger. Molybdæn ligger i de tre suppleringsgødede forsøgsled med værdien 0,7 ppm i kategorien normalt/højt, mens det grundgødede led uden ekstra tilførsel af næringsstoffer ligger signifikant højere med en værdi på 1,3 ppm. Det kan skyldes en antagonistisk virkning mellem magnesium og molybdæn i rodzonen. Derfor kan tilførsel af magnesium hæmme optagelsen af molybdæn. Det ser ikke ud til at have nogen negativ effekt på afgrøden i dette forsøg, da bladanalyserne ligger inden for de normale værdier. Forsøgsserien fortsættes. Havre sorter > > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES Ingen udbytteforskel i to havresorter Der er gennemført tre forsøg med de to havresorter Poseidon og Delfin og en måleblanding. Ét forsøg er udeladt på grund af tørke og usædvanligt lave udbytter. Ét forsøg er vandet. Som det ses i tabel 4, ligger Poseidon og Delfin udbyttemæssigt på niveau med måleblandingen som gennemsnit af de tre forsøg. I det vandede forsøg giver Poseidon og Delfin signifikant større udbytter end måleblandingen. Udbyttet i måleblandingen varierer fra 26,7 til 64,5 hkg i de tre forsøg. Største udbytter er opnået i det vandede forsøg. I det vandede forsøg er der 10 procent dækning med meldug i sorten Poseidon, men ingen meldug i de to uvandede forsøg. Delfin har ikke været angrebet af meldug. Der er ikke betydende angreb af andre svampesygdomme i forsøgene. Se Tabelbilaget, tabel P4. I de konventionelt dyrkede observationsparceller er der 9 procent dækning med meldug i Poseidon og 10 procent TABEL 5. Tre års forsøg med økologisk dyrkede havresorter. Forholdstal for udbytte Havre Antal forsøg Måleblanding/-sort, hkg 51,5 66,1 42,3 Måleblanding/-sort Poseidon Delfin LSD 11 7 ns 2016: målesort Rocky, 2017, 2018: Delfin, Symphony, Poseidon. STRATEGI Vælg altid en havresort, der > > giver et stort og stabilt udbytte over flere år > > har god resistens mod meldug og havrebladplet > > er nematoderesistent ved hyppig dyrkning af havre > > har stift strå for at undgå nedknækning. Til grynhavre vælges en sort med høj rumvægt. dækning i måleblandingen, og ingen angreb i Delfin. Ingen af de afprøvede sorter er resistente mod havrecystenematoder. Poseidon giver i tre års forsøg udbytter på niveau med måleblanding/målesort, og Delfin giver i to års forsøg udbytter på niveau med måleblandingen. I 2017 gav Delfin mindre udbytter end Poseidon. Se tabel 5. TABEL 4. Landsforsøg med økologisk dyrkede havresorter, 2018 (P4) Havre meldug Pct. dækning med rust Ukrudt, pct. dækning af jord Rumvægt, kg pr. hl Råprotein, pct. af tørstof Udbytte og merudb., hkg Fht. for udbytte Observationsparceller 2018, konventionelt dyrkede havrebladplet Strålængde, cm Pct. dækning med meldug Resistens mod havrecystenematoder, race I og II Antal forsøg Blanding 2) 0, ,8 11,2 42, Poseidon 3, ,3 10,7 1, Modtagelig Delfin ,8 11,4 1, Modtagelig LSD ns Ved skridning. 2) Delfin, Symphony, Poseidon. ØKOLOGISK DYRKNING Havre sorter 255

257 Vårhvede sorter > > TOVE MARIEGAARD PEDERSEN, SEGES FOTO: CASPER LAURSEN, SEGES Gnav af bygfluelarve i stængel af vårhvede i sortsforsøget på Lolland. Billedet er taget 27. juni. Ved kraftige angreb i afgrøden ses uensartet og lav strålængde. I 2018 har den hæmmede vækst kunnet forveksles med tørkepåvirkning. Kraftige angreb af bygfluelarver i forsøg Der er anlagt fire forsøg med de to vårhvedesorter Harenda og Jack og en målesort Thorus. To forsøg har været kraftigt angrebet af bygfluelarver og er stoppet. Ét forsøg har haft svagere angreb, og ét forsøg har ikke været angrebet. I tabel 6 er vist resultater for de to forsøg, ét forsøg er uvandet og ét forsøg er vandet. De to sorter Harenda og Jack ligger udbyttemæssigt på niveau med måleblandingen i begge forsøg. Udbyttet i måleblandingen er på henholdsvis 21,1 og 60,3 hkg i de to forsøg. Der er ikke betydende angreb af svampesygdomme i forsøgene. I de konventionelt dyrkede observationsparceller er der ikke observeret lejesæd eller sortsspecifikke angreb af svampesygdomme. Blandsæd dyrkning > > INGER BERTELSEN, SEGES Markært, lupin og vårhvede Der er gennemført ét forsøg med blandinger af markært, lupin og vårhvede for at undersøge afgrødens stabilitet på sandjorde uden vanding. Kun halvdelen af parcellerne har været egnet til forsøgsmæssig høst, og resultaterne kan derfor kun anvendes til demonstration. Arterne er afprøvet i renbestand og i forskellige blandinger med og uden tilførsel af kvælstof. Udbyttet i lupin og markært i renbestand er på samme niveau, mens udbyttet i vårhvede i renbestand er lidt større, på trods af et for lavt plantetal i vårhveden. Der er ingen udbytterespons for tilført kvælstofgødning. Hvor blandingen er sået med lige dele lupin og markært, er der høstet mere lupin end markært, når der ikke er tilført kvælstof. Vårhvede har generelt været en hårdere konkurrent overfor markært end lupin, når der ses på udbytterne. I blandingen af alle tre arter er udbytteandelen af lupin og vårhvede højere end andelen af markært, på trods af det meget lave plantetal i vårhvede. Markært ser ud til at være svagest i konkurrencen med vårhvede, når der er tilført kvælstof, mens lupinen presses af den højere udsædsmængde af vårhvede under ugødede forhold. Se Tabelbilaget, tabel P6. Forsøgsserien fortsættes. TABEL 6. Landsforsøg med økologisk dyrkede vårhvedesorter, (P5) Vårhvede Pct. dækning med Ukrudt, pct. dækning af jord Råprotein, pct. af TS Stivelse, pct. af TS Gluten, pct. 2) Rumvægt, kg pr. hl Udbytte og merudb., hkg Fht. for udbytte Observationsparceller 2018, konventionelt dyrkede gulrust meldug Septoria Strålængde, cm Antal forsøg Thorus 3) 0 0,04 0, ,2 69,5 20,9 78,4 40, Jack ,3 70,5 21,3 79,1 0, Harenda ,8 70,1 19,6 78,1-0, LSD ns Ved skridning. 2) Basis, 14 pct. vand. 3) Målesort. 256 ØKOLOGISK DYRKNING Vårhvede sorter / Blandsæd dyrkning

258 Hestebønner sorter > > INGER BERTELSEN, SEGES Nyere sorter på samme udbytteniveau I årets forsøg er der ikke udbyttemæssig forskel mellem sorterne, når der ses på de mest dyrkede sorter. Som gennemsnit af fire år har de seks sorter ligget på samme udbytteniveau, og kun Taifun har haft et lavere udbytte. Der er i 2018 gennemført to forsøg med 19 sorter og ét forsøg med ti sorter af hestebønner. I forsøgene har der været fokus på sortsforskelle i sygdomsmodtagelighed og tolerance overfor angreb af bladlus. Udbytterne i de tre forsøg er afhængige af dyrkningsforholdene, i sorten Fuego varierer udbyttet fra 21,9 hkg på uvandet JB6 til 54,3 hkg på vandet JB2. Udbytterne for sorterne ses i tabel 7. Der er ikke forskel på udbytter og proteinindhold i de ti sorter, som indgår i alle tre forsøg. De sorter, som kun har indgået i to forsøg, er vist i forhold til Fuego, og her er der signifikante forskelle i udbytte og proteinindhold. Forsøg med hestebønnesorter er gennemført i de seneste fire år, og syv sorter har indgået i alle årene, se tabel 7. Sorterne Fuego, Tiffany, Vertigo og Boxer har givet signifikant større udbytter end Taifun. Udbytteforskellen fra top til bund er 3,6 hkg. Se flere års udbytter i tabel 8. TABEL 7. Økologisk dyrkede hestebønnesorter. (P7, P8, P9) Hestebønne Hestebønne, planter pr. m 2 Vækststadium af afgrøde 2) Lejesæd, kar. 0-10, før høst 3) TKV, g Råprotein, pct. i TS Udbytte, råprotein, hkg Udbytte, hkg Fht. for udbytte Vand, pct forsøg Fuego 4) , ,2 9,7 39, ,5 Daisy 4) , ,9 10,3 41, ,1 Stella 4) , ,3 9,9 40, ,4 Tiffany (SSd) 5) , ,7 10,0 40, ,1 Vertigo 4) , ,8 10,0 40, ,8 Lynx 4) , ,0 10,0 40, ,6 Boxer 4) , ,7 9,7 39, ,2 Birgit 4) , ,8 9,7 38, ,7 Fanfare 4) , ,8 9,6 38, ,0 Taifun 6) , ,1 9,5 37, ,6 LSD 40 ns ns forsøg Fuego 4) , ,3 9,3 38,1 a ,7 Mallory 4) , ,8 9,3 38,5 a ,1 Babylon 4) , ,7 8,8 37,1 ab 97 21,6 LG Gatouche 4) , ,7 8,4 33,0 abc 87 21,9 Julia 4) , ,7 7,6 29,7 c 78 22,7 Columbo 6) , ,2 7,4 29,6 cd 78 20,5 Kontu 4) , ,3 6,9 28,1 cd 74 22,6 Gloria 6) , ,5 6,4 23,6 d 62 25,1 LSD 122 1,2 9, forsøg Fuego 4) , ,7 9,1 38,2 a ,2 Tiffany (SSd) 5) , ,2 9,3 38,3 a ,6 Vertigo 4) , ,8 9,0 37,8 a 99 21,4 Boxer 4) , ,9 9,0 37,5 a 98 21,2 Lynx 4) , ,1 8,9 36,7 ab 96 22,3 Fanfare 4) , ,0 8,8 36,5 ab 95 21,3 Taifun 6) , ,3 8,4 34,6 b 90 21,0 LSD 18 ns 2,3 14 dage efter sidste ukrudtsbekæmpelse. 2) 51: Første blomsterknopper synlige, 53: Blomsterknopper i tre nederste kranse, 60: Begyndende blomstring af nederste krans, 61: 10 pct. af blomsterne åbne, 69: Blomstring afsluttet. 3) Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje. 4) Sort med normalt indhold af tannin, vicin og convicin. 5) Sort med normalt indhold af tannin, men lavt indhold af vicin og convicin. 6) Sort med lavt indhold af tannin, men normalt indhold at vicin og convicin. ØKOLOGISK DYRKNING Hestebønner sorter 257

259 TABEL 8. Fem års forsøg med økologisk dyrkede sorter af heste bønne. Forholdstal for udbytte Hestebønne Antal forsøg Udbytte Fuego, hkg 48,8 42,9 32,1 37,1 38,1 Fuego Taifun 2) Columbo 2) Lynx Vertigo Tiffany 3) Boxer Fanfare Babylon Julia Kontu Gloria 2) Birgit Mallory LG Cartouche Daisy 103 Stella 102 LSD Sort med normalt indhold af tannin, vicin og convicin. 2) Sort med lavt indhold af tannin, men normalt indhold at vicin og convicin. 3) Sort med normalt indhold af tannin, men lavt indhold af vicin og convicin. TABEL 9. Procent dækning med chokoladeplet, når 50 pct. af bælgene er i fuld størrelse. (P9) Hestebønne Antal forsøg Lynx Taifun Tiffany Fuego Vertigo Fanfare Boxer Birgit Stella 29 Daisy 18 Kun forsøg med mere end 1 pct. dækning er medtaget. I 2018 har der været kraftige bladlusangreb i ét forsøg, som ikke blev høstet forsøgsmæssigt, men der blev ikke registreret betydende forskelle mellem sorterne. I de andre forsøg i 2018 og de foregående år har der kun været ubetydelige angreb af bladlus, og forsøgene viser ikke noget om forskelle i sorternes tolerance. I 2018 har der i ét forsøg været angreb af chokoladeplet, her har sorten Stella været kraftigere angrebet end de andre sorter. I løbet af de fire år har der været fire forsøg med angreb af chokoladeplet med over en procent dækning. Der er flere sunde sorter at vælge imellem. Se tabel 9. Der har ikke været kraftige angreb af de andre sygdomme. Forsøgsserien er afsluttet. STRATEGI Sortsvalg i hestebønner > > Vælg sunde sorter med et stort og stabilt udbytte. > > Vælg sorter med et indhold af tannin, vicin og convicin, som passer til anvendelsen af afgrøden. > > Vælg sorter med lav tendens til lejesæd. > > Vælg sorter med lav tusindkornsvægt. FOTO: INGER BERTELSEN, SEGES Markvandring i et velvandet hestebønneforsøg. Vinterraps dyrkning > > CASPER LAURSEN, SEGES Stor effekt af forfrugt og næringsstofindhold Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle. Over en treårig periode indhentes data fra mindst 100 økologiske vinterrapsmarker. Baseret på registreringer i marken og landmandens oplysninger er der i 2018 indsamlet data og taget bladprøver til mineralstofanalyse i 37 marker fordelt i landet. De foreløbige data er testet med en simpel statistisk analyse af de enkelte faktorers betydning for udbyttet, for at få en indikation af potentielle udbyttebegrænsende faktorer i afgrøden. Se tabel 10. Figur 1 viser de meget svingende udbytter, som i 2018 har ligget fra 5,1 til 39,6 hkg to af de 37 marker 258 ØKOLOGISK DYRKNING Vinterraps dyrkning

260 Udbytte, hkg Udbytter i 35 vinterrapsmarker 35 marker FIGUR 1. Udbytter fra 35 økologiske vinterrapsmarker i Søjlernes farve henviser til forfrugt: lyse søjler = god forfrugt (kløvergræs); lyseblå søjler = mellemgod forfrugt (sukkerroer, markært); mørkegrønne søjler = dårlig forfrugt (korn). er ikke høstet. Det gennemsnitlige udbytte i 2018 er 2 hkg mindre end i Der ses en sammenhæng mellem forfrugt og udbytter, hvor marker med forfrugt kløvergræs giver de største udbytter. De indsamlede data viser sammenhæng mellem sort og udbytter: I 2018 giver linjesorterne mindre udbytter end hybridsorterne, som primært er dyrket på Sjælland. Registreringerne viser en tendens til sammenhæng mellem ukrudtsdækning i foråret og udbytte, men resultaterne har ikke været så tydelige som i Den tørre sommer har reduceret ukrudtsdækningen i rapsen. Der ses i 2018 en negativ effekt af øget rækkeafstand og ingen effekt af radrensninger på udbyttet. Der er i efteråret tildelt husdyrgødning til 26 ud af 37 marker, mens alle har fået husdyrgødning i foråret. Der er givet gips, patentkali, vinasse eller anden svovlgødning til otte marker. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem de tildelte mængder husdyrgødning og udbytterne, ud over en tendens ved fosfortildeling i efteråret. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem forfrugt og tildelt gødning, men i de højest ydende marker med dårlig forfrugt, har rapsen haft tilstrækkeligt med næringsstoffer tilgængeligt i husdyrgødning. TABEL 10. Data fra registreringer i 37 økologiske vinterrapsmarker Vinterraps Data fra registreringer og dataindsamling P-værdi Udbytter 2) (korr. til 9 pct. vand) 5,1-39,6 hkg Sortsvalg 7 sorter <0,05 Sådato august ns Plantetal forår planter pr. m 2 ns Høstdato 14. juli august ns Nedbør Nedbør aug aug mm ns Nedbør aug mm ns Nedbør juni mm ns Ukrudt og radrensning Ukrudt, dækning forår pct. <0,1 Ukrudt, dækning før høst 0-80 pct. ns Rækkeafstand 12,5-50 cm <0,05 Radrensning efterår +/- ns Radrensning forår +/- ns Forfrugt og gødskning Forfrugt korn, ært, kløvergr. m.m. <0,001 Gødning tildelt efterår 2017 NH 4 -N kg ns P 0-40 kg <0,1 K kg ns Gødning tildelt forår 2018 NH 4 -N kg ns P 0-75 kg ns K kg ns Skadedyr og nødmodne stængler Glimmerbøsser pr. skud 0-4 ns Rapsjordloppelarver 0-11 larver pr. plante ns Nødmodne stængler før høst 0-50 pct. ns Bladprøver Bor 12,2-39,2 ppm <0,1 Kobber 4,3-7,3 ppm <0,1 Kvælstof 3,06-5,77 pct. <0,001 Fosfor 0,37-0,72 pct. ns Svovl 0,13-0,90 pct. ns Kalium 1,55-4,22 pct. <0,1 Molybdæn 0,70-4,62 ppm ns Mangan 11,9-52,7 ppm <0,05 Magnesium 0,09-0,26 pct. <0,05 Jern ppm <0,05 Zink 24,1-95,5 ppm ns Udvalgte variable er testet i en simpel model med udbytte som respons. P-værdi < 0,05 er signifikant. 2) Der er ikke målt udbytter på 2 marker. Bladprøver er udtaget ved begyndende strækning (stadium 30-35), fra midt i april til først i maj. Der er en positiv sammenhæng mellem kvælstofindhold og udbytte, og der er også en sammenhæng mellem mangan-, jern- og magnesiumindhold og udbytte. Kvælstofniveauet ligger kun i få bladprøver under normalniveauet, mens der for mangan og magnesium er henholdsvis 16 og 26 marker med lavt eller kritisk lavt indhold. Analyserne har vist in- ØKOLOGISK DYRKNING Vinterraps dyrkning 259

261 Indholdet af råprotein varierer fra 15,7 til 16,7 procent og olieindholdet fra 48,8 til 52,0 procent af tørstof. Se tabel 11. Solsikkesorter til olieproduktion indeholder typisk procent olie og procent protein. Indholdet af toksinet Ochratoxin A i kernerne er under grænseværdierne for fodermidler. FOTO: SVEN HERMANSEN, SEGES Der er i 2018 registreret færre nødmodne stængler i vinterrapsen før høst på grund af mindre angreb af svampesygdomme i den tørre sommer. dikationer på, at bor, kobber og kalium kan være udbyttebegrænsende i enkelte marker. Bor har været på lavt eller kritisk lavt niveau i 10 marker, kalium i 18 marker, mens kobber i alle marker ligger indenfor normalområdet. Der er svovlmangel i mange marker, hvilket dog ikke ser ud til at have udbyttebegrænsende effekt. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem udbytte og angreb af hverken rapsjordloppelarver, glimmerbøsser eller knoldbægersvamp. Den tørre sommer har betydet, at mængden af nødmodne stængler ved høst er reduceret (som følge af særligt knoldbægersvamp). Der er ikke fundet sammenhæng mellem nedbør og udbytte. Dataindsamlingen fortsætter i Solsikke sorter > > MAJA ELINE PETERSEN, SEGES Fire solsikkesorter med højt olieindhold Der er ingen udbytteforskel mellem fire solsikkesorter, men på den vigtige dyrkningsparameter tidlighed er ES Baltic bedst. Der er i 2018 gennemført to forsøg med fire sorter af solsikke for at afprøve forskellige sorters egnethed til dyrkning under danske forhold. Målet er at finde tidlige sorter med højt olieindhold og god sygdomsresistens samt at indsamle erfaringer fra dyrkningen. Forsøgene har været placeret på sydlige og varme lokaliteter og er sået først i maj på henholdsvis 50 og 75 cm rækkeafstand. Forsøgene er gødet med maksimum 60 kg ammoniumkvælstof og er renholdt ved radrensning. Som gennemsnit af forsøgene ligger udbytterne på samme niveau fra 23,0 til 28,7 hkg. Udbytterne fra det vandede forsøg i Sønderjylland ligger på 29,0-38,5 hkg, mens det uvandede forsøg på Bornholm ligger på 12,3-23,2 hkg. I det uvandede forsøg er der signifikant forskel mellem sorterne, hvor udbytterne for ES Baltic og Malaga CS er signifikant mindre end udbytterne for ES Regata og Charks. Se Tabelbilaget, tabel P10. Det uvandede forsøg er høstet med forsøgsmejetærsker 17. september. Solsikkerne har stået tørre og er kørt let gennem mejetærskeren, men det har været svært at tærske dem rene, og vandindholdet i kernerne har været 34,3-39,6 procent ved høst. Angreb af gråskimmel ved høst er i dette forsøg lavt (1-3 procent), og der er ingen angreb af andre svampesygdomme. I det vandede forsøg er sorterne på grund af forsøgsdesignet håndhøstet. ES Baltic og Malaga CS er høstet 7. september ved et vandindhold i kernerne på henholdsvis 21,5 og 16,6 procent og ES Regata og Charks en uge senere ved et vandindhold i kernerne på henholdsvis 22,9 og 27,8 procent. I dette forsøg har der heller ikke været angreb af svampesygdomme gennem solsikkernes vækstperiode, men ved høst har der været angreb af gråskimmel på kurvene i alle sorter (19-26 procent). Angrebsgraden af gråskimmel på de senest høstede sorter ES Regata og Charks har fra 6. til 13. september udviklet sig fra henholdsvis 26 til 46 og 22 til 40 procent. Kerner fra fire sorter fra ét forsøg er presset til olie. Oliekvaliteten i ES Baltic adskiller sig markant fra de tre andre sorter. Modsat de andre sorter har olien fra ES Baltic et højt indhold af den monoumættede fedtsyre oliesyre og et lavt indhold af den polyumættede omega-6 fedtsyre linolensyre. Se tabel 12. Sorten Malaga CS har det højeste indhold af råprotein i pressekagen, hvilket kan hænge sammen med en høj afskalningsprocent i denne sort. Der er ingen variation mellem sorterne i indholdet af methionin, som er den essentielle aminosyre, der er mest interessant til fodring af 260 ØKOLOGISK DYRKNING Solsikke sorter

262 TABEL 11. Landsforsøg med økologisk dyrkede solsikkesorter. (P10, P1 Solsikke Dato for afsluttende blomstring Plantehøjde, cm Udbytte, hkg pr. ha Gråskimmel, pct. dækning Råprotein, pct. af TS Olie, pct. af TS forsøg Charks 6/ ,1 16,7 48,8 Malaga CS 5/ ,0 15,7 48,8 ES Baltic 1/ ,5 15,9 51,0 ES Regata 5/ ,7 15,7 52,0 LSD ns forsøg Charks 12/ ,8 15,1 49,1 ES Baltic 7/ ,4 14,5 50,4 LSD ns Ved stadium 80, før høst. Solsikke Pct. af TS Lysin Pressekage Pct. af råprotein Olie, g pr. kg TABEL 12. Analyse af pressekage og olie fra afskallede solsikkekerner Råprotein Methionin Cystein Threonin Oliesyre Linolensyre Mættede fedtsyrer forsøg Charks 31,6 3,8 2,2 1,7 3, ,2 Malaga CS 39,6 3,9 2,3 1,6 3, ,4 ES Baltic 29,0 4,0 2,3 1,5 3, ,9 ES Regata 28,5 3,8 2,2 1,7 3, ,4 enmavede dyr. Sammenlignet med aminosyresammensætningen i rapskage i Fodermiddeltabellen er andelen af methionin i solsikkepressekagen højere, mens andelen af aminosyrerne lysin, cystein og threonin er lavere. I 2017 blev der gennemført tre forsøg med fire forskellige solsikkesorter, hvoraf de to sorter, Charks og ES Baltic har været med igen i Som gennemsnit af de fem forsøg i 2017 og 2018 er udbytterne for Charks og ES Baltic på samme niveau. Se Tabelbilaget, tabel P11. I årets forsøg er sorterne modnet tidligere end sidste år, og de er høstet op til en måned tidligere og med et lavere vandindhold. Charks og ES Baltic er i årets forsøg henholdsvis 69 og 55 cm lavere end sidste år. Se Oversigt over Landsforsøgene 2017 s ES Baltic er i både 2017 og 2018 den tidligst blomstrende sort. Sorten giver i 2018 det højeste udbytte i det vandede forsøg og det næst laveste udbytte i det uvandede forsøg. Forsøgsserien er afsluttet. FOTO: MAJA ELINE PETERSEN, SEGES Her ses sorten Charks efter fremspiring. Solsikkerne er renholdt ved radrensning. FOTO: MAJA ELINE PETERSEN, SEGES Der har været stor forskel på størrelsen af de høstede kurve. Fra venstre ses Charks, Malaga CS, ES Baltic og ES Regata i det sønderjyske forsøg. Efterafgrøder dyrkning > > MAJA ELINE PETERSEN, SEGES Rødkløver udlagt i rug har en eftervirkning svarende til 40 kg udnyttet kvælstof Eftervirkning af rødkløver er målt i ét forsøg i vårbyg i 2018 og sammenlignet med stigende mængder svinegylle. Eftervirkningen af rødkløver giver et merudbytte på ca. 21 hkg i vårbyg sammenlignet med et efterårsharvet og ugødet forsøgsled. Der er to ugødede referenceled, hvoraf det ene er efterårsharvet og det andet er ubehandlet. Forsøget viser et merudbytte på 8,2 hkg ved at lade jorden ligge urørt i efteråret i forhold til jord, der efterårsharves. I 2017 og 2018 er der gennemført i alt fire forsøg med eftervirkning af rødkløver udlagt i vinterrug sammenlig- ØKOLOGISK DYRKNING Efterafgrøder dyrkning 261

263 TABEL 13. Eftervirkning i vårsæd af rødkløver undersået i rug. (P12, P13) Vårsæd Ukrudt, pct. dækning af jord Udbytte og merudb., hkg pr. ha Ukrudt, pct. dækning af jord Udbytte og merudb., hkg pr. ha Råprotein, pct. i TS Antal forsøg 1 2) 4 2) Ubehandlet 35 45,9 d 22 36,2 c 8,3 c 40 kg NH 4 -N i svinegylle 13 13,4 c 16 13,6 b 8,3 c 80 kg NH 4 -N i svinegylle 8 19,7 b 15 19,1 a 9,0 b 120 kg NH 4 -N i svinegylle 5 25,2 a 16 21,9 a 9,7 a 3 kg rødkløver 13 13,1 c 16 11,7 b 8,5 c 6 kg rødkløver 11 12,7 c 15 12,4 b 8,6 bc 3 gange harvning, efteråret ,2 e LSD 3, ,4 Ved skridning, stadium 51. 2) 2018: vårbyg, 2017: to forsøg med vårbyg, et forsøg med havre. net med stigende mængder af svinegylle. Som gennemsnit af de fire forsøg er merudbyttet af en efterafgrøde af rødkløver fra 11,6 til 12,4 hkg i vårsæden sammenlignet med et ubehandlet forsøgsled, hvor ukrudt og spildkorn har fået lov til at vokse. Det ligger på niveau med en tilførsel i svinegylle på knap 40 kg ammoniumkvælstof. Der er ikke forskel i eftervirkningen af de to udsædsmængder af rødkløver på henholdsvis 3 og 6 kg. Indholdet af råprotein i kernen efter rødkløver svarer til en tilførsel af 40 kg ammoniumkvælstof. Både udbytte og råprotein i kernen stiger med stigende kvælstoftilførsel. Se tabel 13. Forsøgene er alle gennemført på jordtype JB1-2 og giver meget forskellige resultater, hvor eftervirkningen hænger sammen med, hvor veletableret rødkløveren har været i efteråret. I et forsøg med lav rødkløverdækning i oktober er der kun opnået merudbytter på 2,6-5,5 hkg pr. ha. Se Tabelbilaget, tabel P13. Forsøgsserien er afsluttet. FOTO: ERIK SILKJÆR PEDERSEN, DJURSLAND LANDBOFORENING Eftervirkning af rødkløver i forsøg på Gl. Estrup. Sukkerroer dyrkning > > FRANK OUDSHOORN, SEGES OG OTTO NIELSEN, NORDIC BEET RESEARCH Placeret startgødning giver merudbytte i sukkerroer Der er gennemført ét forsøg på lerjord (JB7) på et ikke økologisk areal, da der er brugt Struvit. Struvit er fosfor udvundet af slam, og produktet er ikke tilladt i økologisk dyrkning. Der er opnået merudbytter, målt som udbytte i rene roer og sukker i tons, ved tilførsel af placeret startgødning i forhold til ubehandlet, det gælder dog ikke ved tilførsel af Binadan (pelleteret hønsemøg) og Struvit i lav dosering. Forsøget er sået 4. maj Sædskiftet i marken er byg, hvede, hvede og sukkerroer. Efter høst 2017 er der etableret gul sennep (20 kg frø ) i forbindelse med tallerkenharvning af stubben samt bredspredt granuleret NPK-gødning ( ) med 20 kg kvælstof. Forsøgsarealet er pløjet i november 2017, og i april 2018 er der i alt harvet tre gange for at etablere såbed. Gødningerne er placeret 6-10 cm fra rækken og i en dybde på 5-10 cm afhængig af udbringningsmetode. Den lave gødningsmængde er opnået ved at tildele gennem gødningstand på den ene side af roerækken og den høje gødningsmængde ved at tildele gennem gødningstand på begge sider af roerækken. Mineralsk gødning (N34) og Struvit er fordelt ved hjælp af forsøgsudstyr (Wintersteiger gødningsfordeler) og placeret med modificeret gødningstand. Til flydende gødninger (Protamylasse og Vinasse KalVin50) er anvendt tryktanke og placering med traditionel gødningstand. Faste organiske gødninger (Binadan og Øgro) er placeret med Fiona Rex-såmaskine frontmonteret på traktoren. Eftervirkning af efterafgrøden gul sennep har ikke været nok til at dække sukkerroernes gødningsbehov, som er mellem 100 og 130 kg kvælstof. Gødningseffekten af de afprøvede gødningstyper er ikke kun fra kvælstof, da de alle også indeholder fosfor, kalium, svovl og andre mineraler i forskellige mængder. Ved tilførsel af Protamylasse og Vinasse opnås således højere udbytter, end hvis der kun er tilført kvælstof, og det ses også ved måling af biomassen (NDVI) i juni og juli, at netop disse to gødningstyper fremmer startvæksten mere end ren kvælstofgødning. Alle afprøvede gødninger har normalt relativt høje kvælstofudnyttelsesprocenter, og gødningseffekten af Protamylasse og Vinasse (Kalvin50) er i 262 ØKOLOGISK DYRKNING Sukkerroer dyrkning

264 TABEL 14. Gødskning af sukkerroer Sukkerroer Gødskning, kg NDVI Sukker, pct. af TS Udbytte og merudb., tons N P K 25. juni 17. juli Rene roer Sukker Fht. sukker udbytte forsøg Ingen gødning ,45 0,65 17,3 70,8 12,2 100 N ,50 0,68 17,6 1,1 0,5 103 N ,53 0,72 17,4 7,0 1,3 110 N ,55 0,74 17,3 10,1 1,8 114 N ,56 0,77 17,1 13,9 2,3 118 Protamylasse ,52 0,69 17,3 5,8 1,1 109 Protamylasse ,56 0,73 17,3 10,3 1,9 115 KalVin ,52 0,69 17,6 5,6 1,2 110 KalVin ,57 0,73 17,4 9,8 1,8 114 Binadan ,47 0,66 17,3 2,8 0,5 104 Binadan ,52 0,69 17,2 4,1 0,7 106 Øgro 2) ,50 0,69 17,3 5,0 0,9 107 Øgro 2) ,53 0,71 17,2 6,4 1,0 108 Struvit 3) ,49 0,68 17,4 2,9 0,6 105 Struvit 3) ,49 0,69 17,2 4,9 0,8 106 LSD 0,03 0,03 0,3 4,0 0,7 6 NDVI som gennemsnit af to målinger pr. parcel fra hhv. den ene og den anden side af rækkerne. 2) Nordic Sugar tillader ikke brug af slagteriaffald og Øgro-produkter. Øgro indeholder kød- og benmel. 3) Struvit er ikke tilladt i økologisk produktion. begge doseringer helt på niveau med ammoniumnitrat gødning. Den tørre sommer i 2018 kan være årsag til, at tørret og pelleteret hønsemøg ikke har samme effekt, som set i andre år i andre afgrøder. Se tabel 14. Forsøgsserien fortsættes. Såtid, falsk såbed, blindharvning og brænding Der er gennemført tre forsøg med forskellige ukrudtsstrategier i sukkerroer. De afprøvede strategier er falsk såbed, blindharvning og brænding inden fremspiring fulgt op af radrensning. Blindharvning (Treffler) påvirker ikke plantetallet negativt. Derimod reducerer brændingen (fladbrænder fra ENVO-DAN) plantetallet betragteligt, hvilket kunne tyde på, at varmevirkningen har påvirket jorden dybere end forventet. Det optimale plantetal ved høst er cirka 80 planter pr. m 2. Mellem rækkerne er forsøget holdt fri for ukrudt ved radrensning efter behov (to til tre gange), frem til rækkerne er lukket. Efter første radrensning er der i alle parceller håndluget af forsøgsfolk (med hakkejern) med tidtagning, antallet af ukrudtsplanter i roerækken er kvantificeret på artsniveau og antallet af roeplanter er optalt. Lugetiden er afhængig af ukrudtets størrelse og sammensætning (f.eks. tidsler forøger lugetiden), antallet af ukrudtsplanter og antallet af roeplanter, samt hvem der udfører arbejdet. Plantebestanden af roerne og artsbestanden af ukrudt varierer meget for de tre forsøg, hvilket har haft indflydelse på lugetiden, og lugetiden afspejler ikke nødvendigvis effektiv lugetid under praktiske forhold. Der er ikke høstet udbytte i alle parceller. Ved falsk såbed, og dermed senere såning, må forventes udbytte- Første såning er foretaget april, cirka samtidig med forsøgsværternes. Anden såtid ligger 7-10 dage senere. Såbedstilberedning ved første såning virker som falsk såbed, og fremspiret ukrudt ødelægges af såskæret ved anden såning. FOTO: CASPER LAURSEN, SEGES I 2018 er der dyrket 190 ha økologiske sukkerroer i Danmark. Billedet er taget ved Roskilde Tekniske Skole 23. maj kort før anden radrensning. Rettidig og effektiv ukrudtsbekæmpelse er afgørende for succes med afgrøden. ØKOLOGISK DYRKNING Sukkerroer dyrkning 263

265 TABEL 15. Tidlig ukrudtsbekæmpelse i økologiske sukkerroer Sukkerroer Såtid Planter pr. m 2 nedgang, hvis alle øvrige faktorer er ens. Fremspiringen ved anden såning har dog i dette forsøg haft bedre betingelser, og derfor har plantebestanden været højere end ved første såning. Manuel arbejdstid kan væsentligt formindskes ved falsk såbed, se tabel 15. Forsøgsserien fortsættes. Kløvergræs dyrkning > > INGER BERTELSEN, SEGES Ukrudt, planter pr. 100 m række Lugetid timer forsøg Ingen ukrudtsbekæmepelse Blindharvning Brænding Ingen ukrudtsbekæmepelse Blindharvning Brænding LSD 2) ; Første såtid april. 2; 7-10 dage senere. 2) Tilnærmet værdi. Timoté bør indgå i afgræsningsblandinger Der blev i 2013 anlagt fire forsøg med kløvergræsblandinger, 2018 er femte brugsår. I forsøgene er der fokus på græsdelen af kløvergræsblandingerne. Der indgår fire græsarter og 12 kombinationer af græs og kløver. Fem af de anbefalede blandinger indgår som referencer. Se tabel 16. I femte brugsår er der ikke forskel mellem udbytterne af foderenheder, tørstof eller råprotein. I det følgende gennemgås årets resultater i grupper. Den første gruppe er de fem anbefalede blandinger. Det højeste energiindhold pr. kg tørstof er i blanding Ø22 og Ø20, disse blandinger har også det højeste indhold af sukker. Blanding Ø24 ligger højere end Ø26 i kvalitet, målt som fordøjelighed af organisk stof og energiindhold. Den anden gruppe består af en enkelt af græsserne almindelig rajgræs, strandsvingel, timoté eller engsvingel i blanding med hvidkløver. I det følgende, når græsserne omtales, har der i alle forsøgsled været iblandet 4 kg hvidkløver. Den bedste fordøjelighed af organisk stof findes i almindelig rajgræs. Energiindholdet falder i rækkefølgen almindelig rajgræs, timoté, engsvingel og strandsvingel. Indholdet af sukker er størst i almindelig fht. rajgræs og lavest i timoté og strandsvingel. Timoté har tendens til lavere indhold af råprotein end de andre arter. Hvidkløverandelen målt i anden slæt er højest i engsvingel. Den tredje gruppe er sammensatte blandinger, der alle indeholder almindelig rajgræs (¼-½ af normal udsædsmængde) i kombination med en eller flere af de andre græsser. Disse blandinger er sammensat for at øge persistensen i afgræsningsblandinger, som pt. næsten udelukkende indeholder almindelig rajgræs. I 2018 er fordøjelighed af organisk stof bedst i blandingerne, der indeholder ½ almindelig rajgræs sammen med enten ½ engsvingel eller ½ timoté. På samme niveau er blandingen af ¼ almindelig rajgræs, ¼ timoté og ½ engsvingel. Blandinger, som indeholder timoté, har et lavere indhold af protein. Blandingen af ½ almindelig rajgræs og ½ engsvingel har den største hvidkløverandel ved anden slæt. Forsøget er opdelt i to, et slætareal og et observationsareal. I de første fire brugsår er der udelukkende taget slæt på slætarealet, mens observationsarealet har fulgt anvendelsen af den omgivende mark, med skiftende slæt og afgræsning. I 2018 er både slæt- og observationsarealet høstet forsøgsmæssigt. Se tabel 16. Det ser ud til, at blandinger, som indeholder strandsvingel, giver et højere udbytte i foderenheder på slætarealet end ved landmandens praksis dette vil blive analyseret nærmere. Forsøgene har ligget i fem brugsår, og der er høstet forsøgsmæssigt udbytte i hele sæsonen i andet, fjerde og femte brugsår for at følge udviklingen over år. Resultaterne viser, at den udbyttemæssige forskel i foderenheder som gennemsnit over år er ca. 700 foderenheder pr. ha. I tabel 17 ses alle blandingerne, og i figur 2 er de blandinger fremhævet, som lever op til både højt udbytte i foderenheder og tilstrækkeligt energiindhold. For de blandinger, hvor både udbytte og energiindhold er på et interessant niveau (se figur 2), er udviklingen i udbyttet over år relevant. I figur 3 er medtaget de blandinger, som giver de største udbytter i foderenheder og har det bedste energiindhold. Blanding Ø22 og blandingen med diploid almindelig rajgræs er medtaget, da de har det højeste energiniveau, og blanding Ø22 er den mest solgte afgræsningsblanding. I forhold til udbytte i foderenheder viser figur 3, at blandinger, der alene indeholder almindelig rajgræs, ikke er 264 ØKOLOGISK DYRKNING Kløvergræs dyrkning

266 TABEL 16. Kløvergræsblandinger til afgræsning. Femte brugsår, sum af slæt. Slætareal og obsareal. (P14, P15) Kløvergræs 2) Hvidkløverandel, pct. af TS 3) Hvidkløver, kar. 4) Ukrudt pct. dækning af jord 5) Tørstof, pct. sukker Gram pr. kg TS råprotein Slætareal NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS Udbytte og merudb. hkg råprotein Fht. for a.e. Obsareal Udbytte og merudb., a.e. pr. ha Antal forsøg Anbefalede blandinger 28 kg Blanding Ø20 29 (12) 3 (2) 31 18, ,9 77,3 6,10 11,23 78,3 64, , kg Blanding Ø , ,2 78,2 6,18-0,67-3,9-2,4 96-3, kg Blanding Ø , ,3 75,0 6,01 0,17 3,2 1, , kg Blanding Ø , ,2 73,5 5,89-0,21 2,9 0, , kg Blanding , ,1 73,9 5,92-0,32 5,8 2, ,3 92 Græsarter i blanding med hvidkløver Alm. rajgræs (22 kg) , ,5 77,9 6,16-0,53-1,9-0,9 99-4,6 93 Strandsvingel (28 kg) , ,8 73,2 5,85 0,22 2,3-0,7 99-3,5 95 Timoté (20 kg) , ,7 75,7 6,00-0,48 2,4 0, ,4 99 Engsvingel (25 kg) , ,3 75,2 5,94-0,06 1,4-0,9 99-1,0 98 Nye kombinationer af græsarter i blanding med hvidkløver Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (5 kg), engsvingel (6,25 kg) , ,5 75,0 6,02-0,63 0,5-0,7 99 0,6 101 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), timoté (5 kg) , ,7 75,1 6,00-0,22 4,4 2, ,4 98 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), engsvingel (6,25 kg) , ,1 74,8 5,92-0,20 3,0 0, ,1 100 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (21 kg) , ,7 74,6 5,93 0,00-0,3-2,1 97 0,3 100 Alm. rajgræs (11 kg), strandsvingel (14 kg) , ,4 75,1 6,00 0,22 2,2 0, ,7 96 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (10 kg) , ,9 74,5 5,99-0,32 6,3 3, ,1 100 Alm. rajgræs (5,5 kg), engsvingel (6,25 kg), timoté (10 kg) , ,2 75,2 5,98-0,94 1,2-0,4 99-1,0 99 Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (15 kg) , ,9 75,4 6,02-1,14 1,4 0, ,6 102 Alm. rajgræs (11 kg), timoté (10 kg) , ,5 76,0 6,09-0,73 1,2 0, ,8 97 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), engsvingel (12,5 kg) , ,8 74,2 5,89 0,26 5,9 2, ,1 94 Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (5 kg), engsvingel (12,5 kg) , ,2 75,6 6,05-0,86 1,3 0, ,8 101 Alm. rajgræs (11 kg), engsvingel (12,5 kg) , ,8 76,8 6,08-0,07 1,6 0, ,1 100 LSD ,3 0,13 ns ns ns ns Slætarealet har i alle fem brugsår udelukkende været anvendt til slæt. Obsarealet har i de fire første brugsår fulgt anvendelsen i den omgivende mark. 2) Ø20; 20 pct. rajsvingel, 10 pct. hybridrajgræs, 53 pct. alm. rajgræs (15 pct. middeltidlig tetraploid, 24 pct. sildig diploid, 14 pct. sildig tetraploid), 6 pct. rødkløver, 11 pct. hvidkløver. Ø22; 85 pct. alm. rajgræs (30 pct. middeltidlig tetraploid, 27 pct. sildig diploid, 28 pct. sildig tetraploid), 15 pct. hvidkløver. Ø24; 50 pct. alm. rajgræs (sildig diploid), 10 pct. timoté, 10 pct. engsvingel, 10 pct. engrapgræs, 20 pct. hvidkløver. Ø26: 18 pct. alm. rajgræs (sildig diploid), 16 pct. timoté, 26 pct. engsvingel, 10 pct. rødsvingel, 10 pct. engrapgræs, 20 pct. hvidkløver. 36: 50 pct. strandsvingel, 15 pct. alm. rajgræs (sildig diploid), 10 pct. timoté, 10 pct. engsvingel, 5 pct. rødsvingel, 10 pct. hvidkløver. Alm. rajgræs; AberDart (middeltidlig diploid) og Cancan (sildig diploid) (halvt af hver), strandsvingel; Jordane, timoté; Winnetou, engsvingel; Laura. Alle kombinationer indeholder hvidkløver, 2 kg Rivendel og 2 kg Silvester. 3) Hvidkløverandel bestemt med NIR ved 2. slæt. Rødkløver i parentes. 4) Karakter 0-10, hvor 0 = ingen kløver, 10 = fuld dækning med kløver. Bestemt ved 2. slæt, rødkløverkarakter i parentes. 5) Bestemt ved 2. slæt. hkg TS a.e. Fht. for a.e. ØKOLOGISK DYRKNING Kløvergræs dyrkning 265

267 TABEL 17. Kløvergræsblandinger, gennemsnit af 2., 4. og 5. brugsår. (P14) Kløvergræs FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS hkg råprotein Udbytte Antal forsøg pr. år 3, 4, 4 Anbefalede blandinger 28 kg Blanding Ø20 76,3 6,06 13,43 87,7 71, kg Blanding Ø22 77,1 6,12 12,57 81,6 67, kg Blanding Ø24 74,9 6,06 13,08 89,7 73, kg Blanding Ø26 73,1 5,93 12,99 91,6 73, kg Blanding 36 73,0 5,89 12,93 91,8 72,8 108 Græsarter i blanding med hvidkløver Alm. rajgræs (22 kg) 77,8 6,21 12,29 84,0 70,3 105 Strandsvingel (28 kg) 70,9 5,74 13,40 89,2 68,9 102 Timoté (20 kg) 75,2 6,08 12,74 91,1 74,5 111 Engsvingel (25 kg) 74,7 5,95 13,05 85,7 68,6 102 Nye kombinationer af græsarter i blanding med hvidkløver Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (5 kg), engsvingel (6,25 kg) 74,7 6,04 12,83 89,5 72,8 108 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), timoté (5 kg) 74,3 6,01 12,61 90,1 72,9 108 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), engsvingel (6,25 kg) 73,1 5,88 12,70 89,3 70,6 105 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (21 kg) 73,5 5,88 13,01 86,9 68,8 102 Alm. rajgræs (11 kg), strandsvingel (14 kg) 73,8 5,95 13,11 88,3 70,7 105 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (10 kg) 74,1 6,04 12,55 92,1 74,9 111 Alm. rajgræs (5,5 kg), engsvingel (6,25 kg), timoté (10 kg) 75,2 6,07 12,03 86,2 70,4 105 Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (15 kg) 75,7 6,12 12,19 88,9 73,2 109 Alm. rajgræs (11 kg), timoté (10 kg) 76,0 6,17 12,07 87,7 72,8 108 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), engsvingel (12,5 kg) 73,6 5,92 13,23 89,6 71,4 106 Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (5 kg), engsvingel (12,5 kg) 75,4 6,11 12,20 87,2 71,7 107 Alm. rajgræs (11 kg), engsvingel (12,5 kg) 76,6 6,10 12,34 83,5 68,6 102 LSD 0,9 0,08 0,64 3,4 3,2 5 Sammensætning se tabel 15. 2) Beregnet i forhold til Blanding Ø22. hkg TS a.e. Fht. a.e. 2) holdbare, hvis man ønsker, at kløvergræsmarken skal ligge i flere år. Iblanding af timoté vil være stabiliserende. I tolkning af resultaterne over år er det vigtigt at huske, at 2017 var et rigtigt godt kløvergræsår med rigeligt nedbør og lave sommertemperaturer, mens 2018 har været præget af tørke og høje temperaturer, som har hæmmet græsvæksten. Forsøgsserien er afsluttet. Kvælstofrespons i økologisk kløvergræs Der er gennemført ét forsøg med stigende mængder gylle til kløvergræsblandingerne Ø22 og Ø42. Der er ikke signifikante forskelle i det samlede grøntudbytte, hverken mellem blandingerne eller som følge af kvælstofgødskningen. I forsøget er betydningen af en stigende kvælstoftildeling på udbytte og kløverandel undersøgt. Ud over et ugødet forsøgsled er to forsøgsled kun gødet til første slæt med henholdsvis 50 og 100 kg total kvælstof. To forsøgsled er gødet til henholdsvis to og tre slæt, mens det sidste er gødet efter en N- model. Se Tabelbilaget, tabel P16. Grøntudbytterne i forsøget er i første slæt højere i Ø42 end Ø22, og der er en større kvælstofrespons i Ø22. Ved anden slæt er der ikke udbytteforskel, ved tredje slæt er der lavere grøntudbytte i ugødet Ø22 end i de andre forsøgsled. I fjerde slæt er der høstet lavere grøntudbytte i Ø42 end Ø22. Som sum af slæt er der ikke signifikant forskel. Det er ikke muligt at lave statistiske analyser på udbyttet af foderenheder, da der kun er analyser på ledniveau. Der er høstet store udbytter i forsøget, fra til foderenheder. Mindst udbytte er høstet i ugødet Ø22 og mest i Ø42 gødet med 101 kg total kvælstof til første slæt. Se Tabelbilaget, tabel P16. I første slæt er udbyttet i ugødet Ø foderenheder, og som gennemsnit for forsøgsled, som har fået 101 kg total kvælstof, er det foderenheder pr. ha. Tilsvarende er udbytterne for Ø42 henholdsvis og foderenheder. Forsøget er gødet med ØKOLOGISK DYRKNING Kløvergræs dyrkning

268 6,3 Kløvergræsblandinger, gennemsnit af 2., 4. og 5. brugsår 85 Udbytte, a.e. FK organisk stof 6,2 6,1 6 5,9 Udbytte, a.e ,8 5, Udbytte, a.e. Alm. rajgræs (22 kg) Alm. rajgræs (11 kg), timoté (10 kg) Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (10 kg) Timoté (20 kg) Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (15 kg) 25 kg Blanding Ø24 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (5 kg), engsvingel (6,25 kg) Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (5 kg), engsvingel (12,5 kg) Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), timoté (5 kg) FIGUR 2. Kløvergræsblandinger skal leve op til et højt udbytte i a.e. og et højt energiindhold. De grønne streger er lavet med udgangspunkt i grænsen for, hvornår en værdi er signifikant lavere end den bedste værdi. Det er en måde at afgrænse det bedste felt. Figuren viser, at kun blandingen af alm. rajgræs, timoté og hvidkløver er i dette felt. Det opnåede energiindhold er for slæt, og da det er kløvergræsblandinger til afgræsning, vil der reélt være kortere tid mellem afgræsninger. Et bud på et acceptabelt niveau er 6,0 MJ pr. kg TS (blå streg). kg kalium til anden slæt, og kalium kan også have været udbyttebegrænsende, hvor der er tilført en lav mængde gylle eller ugødet. I ét forsøgsled gødskes efter en kvælstofmodel, hvor kvælstofbehovet beregnes på baggrund af kløverandelen i det foregående slæt og forventet udbytte i det kommende slæt. I foråret er anvendt kløverandelen fra året før, hvor der var ca. 50 pct. kløver. Med modellen beregnes forskellige mængder kvælstof til Ø22 og Ø42. Se tabel 18. Tildeling af kvælstof i foråret er blevet noget Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (10 kg) Timoté Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (15 kg) Blanding Ø24 Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (14 kg), timoté (5 kg) Alm. rajgræs (11 kg), timoté (10 kg) Alm. rajgræs (5,5 kg), strandsvingel (7 kg), timoté (5 kg), engsvingel (6,25 kg) Alm. rajgræs (5,5 kg), timoté (5 kg), engsvingel (12,5 kg) Alm. rajgræs Blanding Ø22 FIGUR 3. Udbytte over år for kløvergræsblandinger som har højest gennemsnitligt udbytte over år i a.e. og det højeste energiniveau i NEL 20 MJ pr. kg TS. Ø22 og blandingen med alm. rajgræs (middeltidlig og sildig diploid) er medtaget som reference. højere end det beregnede behov, og ved de senere tildelinger lidt lavere. Kløverandel er målt ved hver slæt i begge blandinger. Figur 4 viser udviklingen i kløverandel i løbet af vækstsæsonen i det ugødede forsøgsled, og i det forsøgsled der har fået gylle til de tre første slæt, i alt 205 kg total kvælstof. I blanding Ø42 er der allerede ved første slæt en høj andel af kløver og uanset gødningsstrategi stiger den hen over sommeren. Det er rødkløver, som har været dominerende i blandingen og først ved fjerde slæt kommer hvidkløverandelen op på 15 til 30 procent af tørstof. ØKOLOGISK DYRKNING Kløvergræs dyrkning 267

269 FOTO: MAJA ELINE PETERSEN, SEGES Med tilstrækkelig vanding har det været muligt at høste høje udbytter i kløvergræs. I blanding Ø22 har der i første slæt været et lavere indhold af kløver end i Ø42, men der har ikke været forskel på, om der er gødet eller ej. I det ugødede forsøgsled stiger hvidkløverandelen kraftigt til de efterfølgende slæt, mens tildeling af gylle holder hvidkløverandelen under 40 procent af tørstof i anden og tredje slæt. Ved fjerde slæt er kløverandelen høj i alle forsøgsled. Det viser, at den lavere kløverandel, der er målt i de gødede slæt, ikke er et udtryk for, at kløveren er slået ihjel, men at græsset har en bedre vækst. Forsøget har været grundigt vandet gennem hele sæsonen, hvilket har medvirket til, at kløverandelen er blevet så høj. Se Tabelbilaget, tabel P16. Forsøgsserien fortsættes. Bælgplanteandel, pct. af tørstof Kløverandel, pct. af tørstof 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Ugødet (Ø42) (Ø42) Ugødet (Ø22) (Ø22) FIGUR 4. Figuren viser udviklingen i andelen af kløver i blandingen henviser til den tildelte mængde total kvælstof forud for henholdsvis første, anden og tredje slæt. TABEL 18. Kvælstofgødskning efter N-model. (P16) Kløvergræs Kløver okt. 2017, pct. af TS 1. slæt, kg NH 4 -N N- model Tildelt Kløver, 1. slæt pct. af TS 2. slæt, kg NH 4 -N N- model Tildelt Kløver, 2. slæt pct. af TS 3. slæt, kg NH 4 -N N- model Tildelt Kløver, 3. slæt pct. af TS Kløver, 4. slæt pct. af TS Råprotein, pct. af TS Udbytte råprotein hkg forsøg Ø ,6 21,7 99,9 Ø ,4 24,1 109,1 N-model baseret på optimering af udbytte og proteinindhold. Afgrødepris 182 kr. pr. a.e. Kvælstofpris 13 kr. pr. kg N. Estimeret udbytte : 1. slæt; 35 a.e., 2. slæt; 20 a.e., 3. slæt; 25 a.e. a.e. 268 ØKOLOGISK DYRKNING Kløvergræs dyrkning

270 KARTOFLER Sorter > > LARS BØDKER, SEGES, CLAUS NIELSEN, AKV LANGHOLT Tidlige spisekartofler På Samsø er der i 2018 udført ni forsøg med meget tidlige, tidlige og middeltidlige sorter af spisekartofler med og uden plastdækning. Kolonnerne i tabellerne med forskellige optagningstider repræsenterer hver sit forsøg. Man kan derfor ikke sammenligne udbytterne direkte mellem forskellige optagningstider eller mellem kartofler, dyrket med eller uden plastdække. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 1 til 3. Bedømmelserne for revnedannelse, mørkfarvning og udkogning skal tages med forbehold, der er kun testet én prøve pr. sort. Forsøgene med meget tidlige spisekartofler udviser i alle år stor variation, og der er ikke statistik forskel i knoldudbytte mellem de afprøvede sorter hverken i 2018 eller som gennemsnit af flere års forsøg (tabel. Der er en TABEL 1. Sortsforsøg med meget tidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q1 til Q9) Udbytte og merudbytte, hkg tidl. optagn. sen optagn. sen optagn. I forsøget med tidlige kartofler er Solist målesort og giver i 2018 det største udbytte ved det sene optagningstidspunkt uden plastdække (tabel 2). Der er dog kun statistisk forskel mellem sorterne Solist og Maya. Solist giver generelt også det højeste udbytte, når der plastdækkes, men der er ingen statistisk forskel mellem sorterne. I perioden giver Solist det højeste udbytte ved den sene optagning i kombination med plastdækning. I årerne 2015 og blev der udført tre forsøg, hvor Solist ligeledes gav det største udbytte ved den sene optagning med og uden plastdækning. I de tidlige kartofler er Solist, i modsætning til de meget tidlige spi- Spisekartofler Revnedannelse, pct. Mørkfarvning Udkogning 2) forsøg 29. maj 4. juni 7. juni 29. maj 4. juni 4. juni Solist Magda Anais LSD ns ns ns forsøg Solist Magda Anais LSD ns ns ns , forsøg Solist Magda LSD ns ns ns Skala 0-10, 0 = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 10 = lyse kartofler. 2) Skala 0-10, 10 = mindst udkogning. tendens til, at Solist scorer en lavere karakter for mørkfarvning efter kogning end de øvrige sorter, ligesom sorten har en lidt større risiko for revnedannelse, når den tages op den 29. maj. TABEL 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q10 til Q18) Udbytte og merudbytte, hkg med plastdækning plastdækning uden tidl. optagn. sen optagn. sen optagn. uden med plastdækning plastdækning Spisekartofler Revnedannelse, pct. Mørkfarvning Udkogning 2) forsøg 4. juni 7. juni 12. juni 4. juni 12. juni 12. juni Solist Maya Artemis Ranomi Twinner LSD ns ns forsøg Solist Maya Artemis Ranomi Twinner LSD ns 28 ns 2015 og forsøg Solist Maya LSD ns Skala 0-10, 0 = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 10 = lyse kartofler. 2) Skala 0-10, 10 = mindst udkogning. KARTOFLER Sorter 269

271 TABEL 3. Sortsforsøg med middeltidlige spisekartofler med og uden plastdækning. (Q19 til Q24) Udbytte og merudbytte, hkg I 2018 er Kuras målesort. På grund af det usædvanlige dyrkningsvilkår er der stor variation og ikke enslydende konklusioner i alle tre forsøg. Som gennemsnit giver Saprodi i 2018 det største stivelsesudbytte, som er 11 hkg større end i Kuras. Ved beregning af nettoudbyttet er der anvendt en stivelsespris på 3,20 kr. pr. kg inklusive forventet efterbetaling. I de to højest ydende sorter Skawa og Saprodi er nettomerudbyttet på kr. pr. ha i forhold til Kuras. Men dette er ikke statistisk sikkert. I perioden blev der udført seks sortsforsøg med Kuras som målesort, og her gav Kuras, med en sti- Spisekartofler med plastdækning uden plastdækninfarvning Mørk- tidl. optagn. sen optagn. sen optagn. Udkogning 2) forsøg 7. juni 12. juni 19. juni 12. juni 12. juni Elfe Anouk Musica Danique Darling Ampera Queen Anne Karelia Ivetta Belana LSD forsøg Elfe Anouk Musica Danique Darling Ampera LSD Skala 0-10, 0 = grå/sorte kartofler 24 timer efter kogning, og 10 = lyse kartofler. 2) Skala 0-10, 10 = mindst udkogning. sekartofler, den sort med lavest tendens til revnedannelse. Den store forskel i revnedannelse bygger primært på resultaterne fra 2017, da der i 2018 kun er lille forskel mellem sorterne på grund af de tørre dyrkningsforhold. I forsøget med middeltidlige sorter indgår flere nye sorter med Elfe som målesort (tabel 3). I 2018 giver sorterne Elfe og Musica de største udbytter ved både tidlig og sen optagning med og uden plastdækning uden at forskellen mellem alle sorter er statistisk sikker. De ekstremt tørre dyrkningsforhold i 2018 har haft stor indvirkning på tilvæksten, hvilket betyder, at sorterne skal afprøves over flere år for at få det korrekte billede af deres fulde potentiale. Karaktererne for specielt mørkfarvning varierer mere end vanligt. Sorter til stivelsesproduktion I sortsforsøgene er der stigende fokus på afprøvning af nye sorter med resistens mod kartoffelcystenematoder og kartoffelbrok. I 2018 er gennemført tre forsøg med ti stivelsessorter, hvor der er tildelt 200 kg kvælstof pr. ha og med høst midt oktober. Udvalgte sortsegenskaber er beskrevet i tabel 4, og forsøgsresultaterne fremgår af tabel 5. Sorternes tidlighed og individuelle kvælstofoptimum spiller en stor rolle for udbyttepotentialet, når der anvendes samme høsttidspunkt og kvælstofmængde til alle sorter. Specielt er forsøget i Dronninglund overgødsket ved brug af 200 kg kvælstof. Sorternes kvælstofoptimum er derfor undersøgt i to andre forsøgsserier (se senere i afsnittet om gødskning på side 273). TABEL 4. Sorter i sortsforsøg med stivelseskartofler Sort Sildighed Resistens mod kartoffelcystenematoder, Ro1,2,3,4 og Pa 2,3 Resistens mod kartoffelbrok patotype 1,2,6,18 Resistens mod kartoffelskimmel Seresta tidlig Ro1,3,4 Pa 2,3 1,2,6,18 middel middel Kuras sen Ro1,4 1 middel middel Kuba tidlig Ro1,4 1,2,6,18 middel middel Supporter middel/sen Ro1,2,3,4,5 Pa2,3 1,(2,6) 2),18 middel middel Saprodi middel/sen Ro1,2,3,4 Pa 2,3 1,6,18 middel lav Sarion sen Ro1,2,3,4 Pa2,3 1,(2,6) 2),18 lav lav Nofy middel/sen Ro1,4 - meget høj middel Smaragd tidlig/middel Ro1,2,3,4 Pa 2 1,2,6,18 lav lav Skawa sen Ro1,4 1 middel middel Starne sen Ro1 1 middel middel Oplyst af sortsrepresentanter. 2) Patotypen i parentes angiver, at sorten ikke har fuld resistens, men høj markresistens. top knold 270 KARTOFLER Sorter

272 TABEL 5. Sortsforsøg med stivelseskartofler. (Q25 til Q28) Pct. knolde med skimmel hulhed deform. skurv rust Stivelseskartofler Modenhed Bladplet, pct. Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg stivelse netto, kr. 2) forsøg 23. aug 2 fs Kuras , Seresta , Kuba , Supporter , Saprodi , Sarion , Nofy , Smaragd , Skawa , Starne , LSD 1, forsøg 5 fs 3 fs Kuras , Seresta , Kuba , Supporter , Smaragd , LSD 0, forsøg 7 fs 5 fs Kuras , Seresta , Supporter , Smaragd , LSD 0, Skala 1-10, hvor 1 = mindst moden. 2) Prisen på stivelse antages at være 3,2 kr. pr. kg inkl. efterbetaling. velsesprocent på 19,8, et sikkert højere udbytte i forhold til Seresta, Kuba og Smaragd. Der var ikke sikker forskel mellem Kuras og Supporter. I perioden er afprøvet fire sorter i otte forsøg. Her giver Kuras det højeste nettoudbytte trods en lavere stivelsesprocent end Seresta og Supporter. Der er stor forskel på sorternes resistens eller tolerance overfor kartoffelcystenematoder samt graden af resistens overfor kartoffelbrok (tabel 4). Der kan desuden være stor forskel på sorternes egnethed til lagring, kvælstofoptimum, modtagelighed over for sortben og skimmel samt evne til at slippe knoldene ved optagning. Disse egenskaber kan overskygge stivelsesudbyttet og kommer ofte først til udtryk, når sorterne dyrkes i praksis. Sortsvalget skal derfor ikke kun baseres på stivelsesudbyttet. Sorternes specifikke egenskaber oplyses af sortsrepræsentanten. Økologiske stivelsessorter Anvendelse af sorter med høj resistens overfor kartoffelskimmel har stor betydning i både den økologiske og konventionelle stivelsesproduktion. I den økologiske produktion giver de højresistente sorter et markant højere udbytte, men også en forbedret stivelseskvalitet som følge af større stivelseskorn. I den konventionelle produktion vil man ved brug af de højresistente sorter kunne opnå en betydelig reduktion i anvendelsen af svampemidler. I er der hvert år gennemført ét forsøg med afprøvning af 5-6 sorter til brug i økologisk stivelsesproduktion, hvor kun Nofy og Sarpo Mira kan karakteriseres som højresistente. Sorterne Kuras, Aventra, Nofy og Wotan er primært målrettet den konventionelle stivelsesproduktion. Sorten Sarpo Mira anvendes primært i produktionen af spise- og proceskartofler i Nordafrika. Karakteren for modenhed er udtryk for den grønne bladmasse i august måned og påvirkes af flere forhold, herunder primært skimmel og bladplet, samt sorternes forskellige behov for kvælstof og kalium. KARTOFLER Sorter 271

273 TABEL 6. Sorter til brug for produktion af økologisk stivelse. (Q29, Q30) Stivelseskartofler Bejdsning Modenhed Skimmel, pct. knolde Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg netto 2), kr. pr. stivelse ha forsøg 8. aug Kuras , Aventra , Sarpo Mira , Wotan , Nofy , Nofy 60 g Proradix WG 6-18, LSD ns ns ns forsøg Aug. 1 fs Kuras , Aventra , Sarpo Mira , Nofy , Wotan , LSD 0, Skala 1-10, hvor 10 = mest moden. 2) Prisen på økologisk stivelse antages at være 6,80 kr. pr. kg inkl. efterbetaling og udgiften til bejdsning med Proradix WG er sat til 650 kr.. Proradix WG er et vækststimuleringsprodukt, som er godkendt til brug i økologisk kartoffelavl. Proradix WG indeholder en bakteriekultur, som tilsættes i rillen i forbindelse med lægning. I forsøget testes produktets indflydelse på stivelsesudbytte og -procent i sorten Nofy. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Forsøget i 2018 er præget af de usædvanlige tørre og varme dyrkningsforhold, og der optræder ikke kartoffelskimmel af betydning. Udbytteniveauet i Kuras er på 67 hkg stivelse mod 32 og 31 hkg i henholdsvis 2016 og 2017, hvilket giver et nettoudbytte på kr. pr. ha ved en pris på økologisk produceret stivelse på 6,80 pr. kg. Stivelsesudbyttet i sorterne Sarpo Mira og Nofy er i 2018 henholdsvis 7 og 17 procent højere end i Kuras ved et gødningsniveau på kun 88 kg kvælstof i form af husdyrgødning. Det svarer til et merudbytte på henholdsvis og kr. i forhold til Kuras, men der er stor variation i forsøget og derfor ikke statistisk forskel på udbyttet mellem sorterne. Der er fordele og ulemper ved brug af de to sorter. Begge sorter har en god resistens over for kartoffelskimmel, men stivelseskvaliteten i Sarpo Mira er lidt dårligere end ved Nofy. Sarpo Mira har derimod en skimmelresistens i både blade og knolde, som bygger på flere gener, hvilket gør den mere robust overfor nye sitteracer af skimmel. Nofy har større modtagelighed overfor knoldskimmel, men til gengæld en bedre stivelseskvalitet. Det er derfor vigtigt, at knoldene forarbejdes umiddelbart efter høst. Da resistensen TABEL 7. Sorter til brug for produktion af økologiske spisekartofler. (Q31, Q32) Spisekartofler Deformitet, pct. knolde Grønfarvning, pct. knolde "Skin finish" Størrelsesfordeling, pct. Udbytte, hkg Kartoffel- < 40 mm mm > 60 mm < 40 mm mm > 60 mm Udb. og merudb., hkg. knolde forsøg Ditta Alouette Anouk Elfe Vitabella Twinner Twister Gala Golden Maria Acustic Julinka Regina Almonda LSD og forsøg 1 fs. 1 fs. 2) Ditta Alouette Anouk Elfe LSD ns ns ns ns "Skinfinish" er udtrykt som procent uensartet overflade. 2) Der er kun registeret kartoffelskimmel i et forsøg i Registreringen er foretaget den 10. august. 272 KARTOFLER Sorter

274 Gødskning > > TORKILD BIRKMOSE, MARTIN NØRREGAARD HANSEN, LARS BØDKER, SEGES OG HENRIK PEDERSEN, AKV LANGHOLT FOTO: LARS BØDKER SEGES Forsøg med sorter til brug ved produktion af økologiske spisekartofler. i Nofy bygger på et enkelt gen, er der risiko for at skimmelresistensen på længere sigt kan nedbrydes. Forsøget viser et stort potentiale for anvendelse af resistente sorter i økologisk men også i konventionel produktion af kartoffelstivelse. Proradix WG har i forsøget ingen sikker effekt på hverken udbytte eller stivelsesprocent. Økologiske spisesorter I 2018 er der gennemført ét sortsforsøg med 13 sorter på en økologisk dyrket JB 7 mark. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 7. En af de vigtigst egenskaber i den økologiske produktion af spisekartofler er resistens overfor kartoffelskimmel. På grund af den vedvarende tørke i 2018 fra maj til august optræder der ikke kartoffelskimmel i forsøget. Forsøget i 2018 er præget af mange overstørrelser og dårlig skinfinish på grund af tørken og den sene plantevækst, hvor op til 40 procent af knoldoverfladen har skurvlignende symptomer. I 2018 giver Elfe og Twister det største udbytte, som dog ikke er statistisk forskelligt fra målesorten Ditta. Der er udført to forsøg, hvor der er høstet udbytte i henholdsvis 2016 og Der er ikke statistisk forskel i udbyttet mellem Ditta, Alouette, Anouk og Elfe. Økonomisk kvælstofoptimum i stivelseskartofler Det er vigtigt kontinuerligt at undersøge det økonomisk optimale kvælstofniveau i stivelseskartofler, idet der kommer nye sorter til med forskelligt kvælstofbehov. For at få et indtryk af de enkelte sorters udbyttepotentiale og kvælstofbehov under ens jordbunds- og klimaforhold gennemføres forsøg med flere sorter ved forskellige kvælstofmængder. Resultaterne af disse forsøg udgør en vigtig del af grundlaget for fastsættelsen af Landbrugsstyrelsens kvælstofnormer. I 2018 er der gennemført to forsøg med ti sorter og fire kvælstofniveauer: 0, 100, 200 og 300 kg kvælstof pr. hektar. Designet gør det muligt at beregne det optimale kvælstofniveau for de enkelte sorter i hvert forsøg. Derfor kan sorternes høstudbytter og dyrkningsegenskaber sammenlignes ved de enkelte sorters optimale kvælstofniveauer. I forsøgene er der målt nitratindhold i bladstængler flere gange i løbet af vækstsæsonen for at undersøge, om nitratindholdet kan anvendes til at vurdere kartoflernes kvælstofforsyning og eventuelle eftergødskningsbehov. Efter høst er stivelsesudbyttet beregnet for hver sort og kvælstofniveau, og den økonomisk optimale kvælstofmængde er beregnet ud fra et andengradspolynomium, som er tilpasset stivelsesudbyttet som funktion af kvælstoftilførslen. Den økonomisk optimale kvælstofmængde er beregnet ud fra en pris på stivelse og kvælstof på henholdsvis 3,20 kr. og 7,05 kr. pr. kg. Optimalt kvælstofniveau i ti sorter Der er gennemført to forsøg med de samme ti sorter på JB 1 ved Arnborg og JB 2 ved Dronninglund. Ved Dronninglund er forsøgsplanen suppleret med to nummersorter. Ved Arnborg har N-min ved anlæg været meget lavt (9 kg kvælstof ), mens det har været højt for jordtypen ved Dronninglund (37 kg N-min ). Generelt er udbyttet større ved Arnborg end ved Dronninglund. Sorternes rangorden med hensyn til stivelsesudbytte er nogenlunde ens for de to lokaliteter (figur. De beregnede optimale kvælstofmængder, stivelsesprocenter og udbytter ses for hver sort i tabel 8, og kvælstofrespons- KARTOFLER Gødskning 273

275 TABEL 8. Beregnet økonomisk kvælstofoptimum i 10 sorter af stivelseskartofler. (Q33) Stivelseskartofler Økonomisk optimalt N, kg pr. ha Stivelse, pct. Ved økonomisk optimum Udb. og merudb., hkg knolde Udb. og merudb., hkg stivelse Udb. og merudb., netto, kr Forsøg 002 ved Arnborg på JB 1, N-min: 9 kg N 1. Kuras , Seresta , Kuba , Supporter , Saprodi , Sarion , Nofy , Smaragd , Skawa , Starne , Forsøg 003 ved Dronninglund på JB 2, N-min: 37 kg N 1. Kuras , Seresta , Kuba , Supporter , Saprodi , Sarion , Nofy , Smaragd , Skawa , Starne , PL , PL , Nettoudbyttet er beregnet ud fra en stivelsespris på 3,20 kr. pr. kg, en kvælstofpris på 7,05 kr. pr. kg og en omkostning til udbringning på 80 kr.. Arnborg, hkg stivelse Stivelsesudbytte ved N-optimum af 10 sorter på to lokaliteter, y = 0,97x + 3,5 150 R² = 0, Dronninglund, hkg stivelse FIGUR 1. Udbyttet af stivelse ved kvælstofoptimum for 10 sorter på to lokaliteter plottet mod hinanden. Grafen viser, at en højtydende sort på den ene lokalitet sandsynligvis også var højtydende på den anden lokalitet. kurverne ses i figur 2. Der er en betydelig forskel mellem sorterne i optimal kvælstofmængde og udbytte ved optimum. Umiddelbart er der ingen forklaring på, at sorterne har så forskellige optimale kvælstofmængder på de to lokaliteter. Udbytte, hkg stivelse Optimal N i 10 sorter, , Arnborg Kg N Seresta Kuras Kuba Supporter Saprodi Sarion Nofy Smaragd Skawa Starne Udbytte, hkg stivelse Optimal N i 12 sorter, , Dronninglund Kg N Seresta Kuras Kuba Supporter Saprodi Sarion Nofy Smaragd Skawa Starne PL PL FIGUR 2. Stivelsesudbytte i ti sorter af stivelseskartofler på to lokaliteter ved stigende mængder kvælstof. Kurven er et tilpasset andengradspolynomium. Det røde punkt markerer den økonomisk optimale kvælstofmængde til sorten. 274 KARTOFLER Gødskning

276 I gennemsnit af de ti sorter på de to forsøgslokaliteter er det økonomisk optimale kvælstofniveau været væsentlig lavere i Dronninglund end i Arnborg; nemlig 210 kg kvælstof i Arnborg og 147 kg kvælstof i Dronninglund. Blandt årsagerne kan være, at udbytteniveauet er lavere, og at N-min ved anlæg har været højere i Dronninglund end i Arnborg. Stivelsesudbytte og kvælstofoptimum i 2017 og 2018 Formålet med at gennemføre forsøg med flere sorter ved forskellige kvælstofniveauer er bl.a. at undersøge, om det optimale kvælstofniveau for en given sort er konsistent over årene. I tabel 9 er vist en opgørelse af det optimale kvælstofniveau for de fem sorter på JB 2 ved Dronninglund, som har indgået i forsøgsserien i både 2017 og Den optimale kvælstofmængde er i gennemsnit væsentlig lavere i 2018 end i Årsagen kan være, at en betydelig andel af det tilførte kvælstof udvaskede i 2017 som følge af den nedbørsrige sommer. Det har ikke været tilfældet i Samtidig er udbytteniveauet i 2018 lavere end i 2017, hvilket også kan medføre et lavere kvælstofbehov. Det fremgår også af tabellen, at der er ringe konsistens mellem årene, og der er heller ikke konsistens mellem TABEL 9. Beregnet økonomisk kvælstofoptimum i fem sorter af stivelseskartofler. Kvælstofoptimum, kg N Forholdstal for kvælstofoptimum, Kuras = Antal forsøg Kuras Seresta Kuba Supporter Smaragd Gennemsnit TABEL 10. Stivelsesudbytte ved kvælstofoptimum i fem sorter af stivelseskartofler. Forsøgene viser derfor, at nitratmålinger kan være en metode til at følge nitratindholdet i bladsaften gennem vækstsæsonen, men resultatet skal tolkes med forsigtig- Stivelseskartofler Stivelseskartofler Stivelseudbytte ved optimum, hkg Forholdstal for stivelsesudbytte ved optimum, Kuras = Antal forsøg Kuras Seresta Kuba Supporter Smaragd Gennemsnit lokaliteterne. Umiddelbart ser det derfor ud til, at det er vanskeligt at anvende kendskab til sorten ved fastsættelse af kvælstofbehovet. I tabel 10 er tilsvarende vist stivelsesudbyttet ved optimum for de fem sorter i 2017 og Her er der en nogenlunde konsistens. Hvis sorten var højtydende i 2017, så er den det sandsynligvis også i 2018 på trods af meget forskellige vækstbetingelser i de to år. Nitrat i plantesaft I USA, New Zealand, Holland og Sverige har man i flere år forsøgt at korrelere indholdet af nitrat i saften fra plantestængler til det optimale kvælstofniveau, man har forsøgt at finde en metode, hvor man ud fra nitratindholdet kan vurdere, om kartoflerne skal eftergødskes. Hvis nitratniveauet i stænglerne falder for tidligt i sæsonen, er der risiko for, at kartoflerne afmodner for tidligt. I forsøg med stigende mængder kvælstof er der i løbet af sommeren målt indhold af nitrat i saften fra bladstængler med en såkaldt Horiba NO 3 -tester. Målingerne er foretaget fra dage efter fremspiring (ved Sankthans) og frem til starten af august. Målingerne er udført i alle forsøgsled med stigende mængder kvælstof, og derfor kan man fastsætte nitratindholdet i plantesaften ved den kvælstofmængde, som er optimal for sorten. I figur 3 er nitratindholdet anført ved den optimale kvælstofmængde som funktion af tiden i de to forsøg i Det fremgår af figuren, at nitratindholdet generelt falder i bladstænglerne i løbet af sæsonen. Imidlertid er forløbet af faldet forskellig mellem sorter og forsøgssteder, og midt i sæsonen sker der en lille stigning i nitratindholdet på begge forsøgslokaliteter. I figur 4 ses nitratforløbet for henholdsvis sorterne Kuras og Seresta, som har indgået i forsøgsserier i flere år. Det ses, at kurveforløbene er ret forskellige for begge sorter mellem de forskellige forsøgsserier. I figur 5 er de gennemsnitlige kurveforløb for alle sorter vist for de fem forsøgsår fra 2014 til Også mellem årene er der betydelig variation. Umiddelbart er der derfor vanskeligt at fastlægge sortsspecifikke kurveforløb. KARTOFLER Gødskning 275

277 Nitrat, ppm i stængelsaft Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, 2018, Arnborg Dage efter fremspiring Seresta Kuras Kuba Supporter Saprodi Sarion Nofy Smaragd Skawa Starne Nitrat, ppm i stængelsaft Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, 2018, Dronninglund Dage efter fremspiring Seresta Kuras Kuba Supporter Saprodi Sarion Nofy Smaragd Skawa Starne PL PL FIGUR 3. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler ved den optimale kvælstofmængde på to lokaliteter i løbet af sommeren Nitrat, ppm i stængelsaft Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, Kuras, Dage efter fremspiring Nitrat, ppm i stængelsaft Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, Seresta, Dage efter fremspiring FIGUR 4. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler ved den optimale kvælstofmængde i sorterne Kuras og Seresta i henholdsvis seks og otte forsøg i hed. Metoden anbefales kun at anvende ved gentagne målinger i samme mark, hvor tolkningen sker på bases i ændringer i koncentrationen i løbet af sæsonen. Effekten af delt kvælstofgødning til stivelseskartofler Kartofler har et relativt stort behov for næringsstoffer i den første vegetative fase og i knolddannelsesperioden. Mange marker afmodner for tidligt i forhold til det planlagte høsttidspunkt. Når der ses en synlig afmodning (gulning), har planterne allerede over en periode på tre til fire uger ikke produceret det potentielle udbytte. Optagelsen af næringsstoffer er ofte lav i begyndelsen af vækstsæsonen, men stiger hurtigt i knoldfyldningsperioden og aftager så igen, når planterne nærmer sig afmodning. Ved at udbringe hele gødningsmængden før eller i forbindelse med lægning er der risiko for udvaskning af specielt kvælstof, samt en tendens til stor topvækst, som ikke omsættes i knoldvækst. I 2018 er der gennemført ét forsøg med delt kvælstofgødskning i sorten Novano ved Dronninglund. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel KARTOFLER Gødskning

278 Nitrat, ppm i stængelsaft Nitratindhold i bladsaft ved optimal N, gns. af sorter, Dage efter fremspiring FIGUR 5. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler ved den optimale kvælstofmængde i gennemsnit af alle sorter og forsøg i årene Der er ikke signifikante effekter af forsøgsbehandlingerne. Der er dog en tendens til, at udbyttet af stivelse falder ved kvælstofmængder over 200 kg kvælstof pr. ha. Det optimale kvælstofniveau for sorten i 2018 ligger tilsyneladende under 200 kg kvælstof, hvilket er i overensstemmelse med, at de optimale kvælstofmængder i 2018 er lavere end i Ved deling af 200 kg kvælstof er der en tendens til et udbyttefald, hvilket måske er et resultat af, at kvælstoffet har virket for godt ved delingen i lyset af, at optimum sandsynligvis har ligget under 200 kg kvælstof pr. ha. TABEL 11. Effekten af delt gødskning i stivelseskartofler. (Q34, Q ) Tilførsel af kvælstofgødning Kvælstofmængde og -type Udbringningsmetode Tidspunkt I figur 6 ses målingerne af nitrat i stængelsaften. Det ses, at nitratindholdet ligger højt i forsøgsled, som er tilført 250 eller 300 kg kvælstof, og at indholdet også er relativt højt sidst i sæsonen, hvilket tyder på, at kartoflerne ikke er groet af. I forsøgsled 6 er eftergødskningen sket ud fra en tolkning af nitratindholdet i bladsaften. Kun ved første planlagte eftergødskning viste målingen et behov for kvælstof, og de efterfølgende målinger fra sidst i juli viste ikke et yderligere behov, fordi nitratind- Stivelseskartofler Plantefarve, medio september Stivelse, pct. (1-10) Udb. og merudb. hkg. knolde hkg. stivelse netto 2), kr forsøg ved Dronninglund kg N Placeret Ved lægning 8 21, kg N Placeret Ved lægning 9 20, kg N Placeret Ved lægning 9 20, kg N + 25 N i kalksalpeter + 25 N i kalksalpeter + 25 N i kalksalpeter + 25 N i kalksalpeter Placeret Bredspredt Bredspredt Bredspredt Bredspredt kg N Placeret + 25 N i kalksalpeter Bredspredt + 25 N i kalksalpeter Bredspredt Ved lægning dage efter fremspiring (25/6) 9. juli 23. juli 6. august 7 20, Ved lægning dage efter fremspiring (25/6) 23. juli 7 20, Tilført efter 100 kg N Placeret Ved lægning måling af nitrat i + 25 N i kalksalpeter Bredspredt 25. juni bladstængler + 25 N i kalksalpeter Bredspredt 16. juli 7 20, LSD ns ns ns forsøg ved Dronninglund kg N Placeret Ved lægning 5 23, kg N Placeret Ved lægning 7 23, kg N Placeret Ved lægning 8 22, kg N + 25 N i kalksalpeter + 25 N i kalksalpeter + 25 N i kalksalpeter + 25 N i kalksalpeter Placeret Bredspredt Bredspredt Bredspredt Bredspredt kg N Placeret + 25 N i kalksalpeter Bredspredt + 25 N i kalksalpeter Bredspredt Ved lægning dage efter fremspiring 14 dage efter 1. gang 14 dage efter 2. gang 14 dag efter 3. gang 7 22, Ved lægning dage efter fremspiring Sidst i juli 5 23, LSD ns ns ns Karakteren for plantefarve (0-10), hvor 10 er helt grøn. 2) Nettoudbyttet er beregnet ved en stivelsespris på 3,20 kr. pr. kg og en kvælstofpris på 7,05 kr. pr. kg. Der er indregnet en omkostning til eftergødskning på 80 kr. pr. gang. KARTOFLER Gødskning 277

279 Nitrat, ppm i bladstængel Nitratindhold i bladstænges ved delt gødskning Dage efter fremspiring x x x25 FIGUR 6. Koncentrationen af nitrat i saften af bladstængler i løbet af sommeren holdet lå tilstrækkeligt højt. Samlet set fik led 6 derfor kun tilført 150 kg kvælstof, og alligevel er der opnået fuldt udbytte. Andre forsøg med delt gødskning til stivelseskartofler Der er gennemført yderligere to forsøg med delt gødskning med kvælstof til stivelskartofler efter forskellige forsøgsplaner. Ét forsøg i Dronninglund og et i Arnborg (se tabelbilaget Q36 og Q37). I forsøget i Arnborg er der eftergødsket med kalksalpeter og Flex Foliar N-18. I forsøget i Dronninglund er der eftergødsket med fast NS 27-4, kalksalpeter, DanGødning og Flex Foliar N-18. I ingen af forsøgene er der signifikante forskelle imellem forsøgsbehandlingerne. I forsøget ved Dronninglund er der dog en tendens til, at eftergødskning med DanGødning resulterer i et lidt lavere udbytte end de øvrige gødningstyper, og i forsøget ved Arnborg er der en tendens til, at eftergødskning med Flex Foliar N-18 giver et lidt højere udbytte end med kalksalpeter. Bladgødskning med kvælstof til stivelseskartofler For at undgå udvaskning af kvælstof og for at få en sikker optagelse af kvælstof over lang tid i afgrøden kan man bladgødske med kvælstof i lave doseringer. I kartofler kan det f.eks. gøres samme med skimmelsprøjtningerne. Der er gennemført to forsøg i stivelseskartofler, hvor delt gødskning i form af bladgødskning er sammenlignet med en traditionel deling af fast gødning. Til bladgødskning er anvendt Flex Foliar N-18, hvor kvælstoffet primært består af kompleksbundet urea. Kompleksbindingen skal ifølge producenten sikre en hurtig optagelse og lav risiko for svidningsskader. Forsøgene er gennemført på vandet JB 1 ved Arnborg i sorten Kuras. Forsøgene er gennemført ved 200 kg kvælstof i alle forsøgsled ved forskellige delingsstrategier. Alle forsøgsled er tilført i alt 230 kg kalium pr. ha i form af patentkali eller YaraMila suppleret med patentkali. I forsøgene sammenlignes også effekten af placering af NPK gødning ved lægning, i forhold til at bredsprede enkeltnæringsstofferne inden lægning. I et af de to forsøg ved Arnborg ved 200 kg kvælstof er der signifikant merudbytte for placering af fosfor og kalium YaraMila ved lægning. I det ene forsøg er der konstateret en uensartet fremspiring, men forskellene har rettet sig i løbet af sæsonen. Forsøgsplan og resultater kan ses i tabel 12. I ingen af de to forsøg er der signifikante merudbytter for deling af kvælstof. I det ene forsøg er der en tendens til, at eftergødskning med bladgødning har givet et højere udbytte end eftergødskning med fast NS-gødning, og modsat i det andet forsøg. I begge forsøg er der tendens til, at stivelsesprocenten falder, hvor eftergødskningen med kvælstof er sket i form af bladgødskning. Afprøvningen er sket ved 200 kg kvælstof, som viste sig at være et højt niveau i 2018, og derfor kan det ikke udelukkes, at de relativt lave indhold af stivelse ved eftergødskning i form af bladgødskning skyldes en høj kvælstofudnyttelse i bladgødningen, som så har resulteret i en reel overgødskning, kombineret med en forholdsvis sen sidste tilførsel (8. august) i forhold til vækstsæsonen På samme lokalitet er der gennemført et andet forsøg med bladgødskning med Flex Foliar N-18, og her er afprøvningen sket ved 175 kg kvælstof. I dette forsøg er der en tendens til en bedre virkning af eftergødskning med 15 kg kvælstof ved bladgødskning end med bredspredt kalksalpeter. I ét forsøg på JB 4 i Dronninglund er der tendens til en lidt bedre virkning af kalksalpeter end af Flex Foliar N KARTOFLER Gødskning

280 TABEL 12. Bladgødskning af stivelseskartofler. (Q35 - Q37) Stivelses-kartofler Gødningstype Udbringningsmetode Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg stivelse netto, kr forsøg ved Arnborg, 200 kg kvælstof P 200 N Tripelsuperfosfat NS 27-4 Bredspredt før lægning Placeret ved lægning 20, P 100 N 100 N Tripelsuperfosfat NS 27-4 NS 27-4 Bredspredt før lægning Placeret ved lægning Bredspredt midt i juni 20, P 100 N 60 N 10 N 10 N 10 N 10 N Tripelsuperfosfat NS 27-4 NS 27-4 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Bredspredt før lægning Placeret ved lægning Bredspredt midt i juni Bladgødskning, 12/7 Bladgødskning, 19/7 Bladgødskning, 26/7 Bladgødskning, 8/8 20, N, 24 P 100 N YaraMila NS 27-4 Placeret ved lægning Bredspredt midt i juni 20, N, 24 P 60 N 10 N 10 N 10 N 10 N YaraMila NS 27-4 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Placeret ved lægning Bredspredt midt i juni Bladgødskning, 12/7 Bladgødskning, 19/7 Bladgødskning, 26/7 Bladgødskning, 8/8 19, LSD ns ns ns forsøg ved Arnborg, 175 kg kvælstof N NS 27-4 Placeret ved lægning 20, N 15 N NS 27-4 Kalksalpeter Placeret ved lægning Bredspredt, 5/7 20, N 5 N 5 N 5 N NS 27-4 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Placeret ved lægning Bladgødskning, 5/7 Bladgødskning, 12/7 Bladgødskning, 19/7 20, N 3 N 3 N 3 N 3 N 3 N NS 27-4 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Placeret ved lægning Bladgødskning, 5/7 Bladgødskning, 12/7 Bladgødskning, 19/7 Bladgødskning, 26/7 Bladgødskning, 31/7 20, LSD ns ns ns forsøg ved Dronninglund, 170 kg kvælstof N NS 27-4 Placeret ved lægning 18, N 25 N 25 N NS 27-4 Kalksalpeter Kalksalpeter Placeret ved lægning Bredspredt, 25/6 Bredspredt, 16/7 18, N 10 N 10 N 10 N 10 N 10 N NS 27-4 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Flex Foliar N-18 Placeret ved lægning Bladgødskning, 25/6 Bladgødskning, 4/7 Bladgødskning, 12/7 Bladgødskning, 18/7 Bladgødskning, 25/7 18, LSD ns ns ns Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,20 kr. pr. kg, 7,05 kr. pr. kg kvælstof og 80 kr. pr. hektar for udbringning af fast gødning. Der er ikke indregnet en omkostning til bladgødskning, da det antages at ske sammen med en skimmelsprøjtning. NPK-strategi til spisekartofler Ved dyrkning af spisekartofler er det almindeligt at anvende YaraMila NPK ved lægning. Ved en placeret kvælstofmængde på 100 kg kvælstof, bliver der placeret 21 kg fosfor og 107 kg kalium. I Sverige anvendes ofte en NPK-gødning med et højere indhold af fosfor og kalium i forhold til kvælstof for at tilføre kartoflerne lidt mere fosfor og kalium. I samarbejde med Yara Danmark er der gennemført to forsøg med to forskellige typer NPK-gødning med forskelligt indhold af fosfor og kalium. Forsøgene er gennemført i sorten Estima på JB 1 ved Arnborg. Fosfortallet på arealerne har været 4-5 og kaliumtallet 5-6. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 13. I gennemsnit af de to forsøg er der ikke signifikante forskelle mellem forsøgsbehandlingerne. I et af forsøgene er der et signifikant højere udbytte ved at placere 45 kg fosfor og 164 kg kalium ved lægning end ved ikke at tilføre fosfor og bredsprede alt kalium. Der er heller KARTOFLER Gødskning 279

281 TABEL 13. NPK-strategi i spisekartofler. (Q38) Spisekartofler Gødningstype Udbringningsmetode Udbytte og merudb., hkg knolde khg knolde netto, kr. 2) forsøg N 40 N NS 27-4 Kalksalpeter Placeret ved lægning Bredspredt midt i juni N, 21 P, 107 K 40 N YaraMila ) Kalksalpeter Placeret ved lægning Bredspredt midt i juni N, 45 P, 164 K 40 N YaraMila ) Kalksalpeter Placeret ved lægning Bredspredt midt i juni LSD ns ns Alle forsøgsled har fået tilført 230 kg kalium. Både NS-leddet og NPK-leddene er således suppleret op til 230 kg K med patentkali bredspredt før lægning. 2) Nettoudbyttet er baseret på en pris på 7,05 kr. pr. kg kvælstof, 9,70 kr. pr. kg fosfor, et smudstab på 10 procent, og en pris på kartofler på 140 kr. pr. hkg for knolde under 60 mm og 100 kr. pr. hkg for knolde over 60 mm. 3) YaraMila indeholder også S, Mg, B og Cu 4) YaraMila indeholder også S, Mg, B, Cu, Zn, Mn, Mo og Fe ikke signifikante forskelle i knoldenes størrelsesfordeling og knoldenes kvalitet. Midt i juni er kartoflernes fosforstatus målt med fosfortester. Der blev ikke konstateret fosformangel i nogen af leddene. Økonomisk fosforoptimum i spise- og stivelseskartofler Fosfor bindes hårdt til jordpartiklernes aluminium-, jernog calciumforbindelser og bevæger sig kun få mm i jordvandet. Rødderne skal derfor vokse hen til fosforkilden mellem jordpartiklerne, for at planten kan få glæde af udbragt fosfor. Fosfor er vigtig for at opnå tidlig plantevækst, tidlig knolddannelse og modenhed samt et højt indhold af stivelse. Kartoflernes rodnet går sjældent dybere end 60 cm, og 90 procent af rodnettet findes i de øverste 25 cm. Ved at koncentrere fosforgødning tæt på knolden øges tilgængeligheden. Tidligere års forsøg viste en god effekt af at placere fosfor i kammen, og det samme er erfaret i udlandet. En anden mulighed er at placere fosforgødningen direkte i læggerillen ved lægning, så knolden lægges direkte oven på fosforstrengen. I 2015 er påbegyndt en forsøgsserie med sammenligning af bredspredt fosfor og placeret fosfor i kammen og i læggerillen ved forskellige fosforniveauer. Stivelseskartofler Forsøgsplan og resultater ses i tabel 14. I de to forsøg i stivelseskartofler er der målt et lille og ikke-signifikant merudbytte for tilførsel af fosfor. Der er lidt større udbytter ved at placere gødningen end ved bredspredning. De største merudbytter er dog opnået ved tilførsel af 60 kg fosfor, og hvor halvdelen eller al fosfor er placeret i læggerillen. Stivelsesprocenten er uafhængig af fosformængde og udbringningsmetode. Planternes fosforstatus er blevet målt med fosfortester i starten af juni. Kun i et af forsøgene blev der registreret moderat fosformangel, og manglen var uafhængig af forsøgsbehandlingen. I otte forsøg gennemført fra er de tre udbringningsmetoder afprøvet ved både 30 og 60 kg fosfor. Der er signifikant effekt af at udbringe 30 kg fosfor. Der en tendens til højere udbytte ved 60 kg end ved 30 kg fosfor, men forskellen er ikke signifikant. Der er også en tendens til, at placering resulterer i et lidt højere udbytte end bredspredning. Derimod ser det ikke ud til, at placering af fosfor i læggerillen øger udbyttet i forhold til bredspredning. I 2018 er disse forsøg fortsat, og der er gennemført i alt tre forsøg i henholdsvis spise- og stivelseskartofler ved Arnborg og Dronninglund. Fosfortallet ved Arnborg har været på 5,1 og ved Dronninglund 2,7. FOTO: TORKILD BIRKMOSE, SEGES I 2018 er kartoflernes fosforstatus i fosforforsøg målt med en nyudviklet fosfortester fra Københavns Universitet. Umiddelbart kunne fosfortesteren ikke forudsige fosformangel i kartoflerne. 280 KARTOFLER Gødskning

282 TABEL 14. Fosforoptimum i stivelseskartofler. (Q39,Q40) Stivelseskartofler Fosfortype Udbringningsmetode Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg stivelse netto2), kr forsøg, Pt 2,7 og 5, , TSP Bredspredt 19, TSP Bredspredt 19, TSP Placeret 3) 19, TSP Placeret 19, TSP I læggerillen 19, TSP I læggerillen 19, TSP Bred + rille 4) 19, TSP + Flex F Bred + rille 5) 20, LSD ns ns ns forsøg , TSP Bredspredt 20, TSP Bredspredt 20, TSP Placeret 3) 20, TSP Placeret 20, TSP I læggerillen 20, LSD ns 16 4 TSP = fast triplesuperfosfat, Flex F = flydende Flex Fertilizer NP 5-8 2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,20 kr. pr. kg, 9,70 kr. pr. kg fosfor og 80 kr. pr. hektar for udbringning. 3) Placeret lidt under og lidt ved siden af knolden. 4) Halvdelen er bredspredt, og halvdelen er placeret i læggerillen. 5) Flex Fertilizer NP 5-8 er blandet sammen med Monceren ved lægningen og sprøjtet direkte på kartoflen ved lægning. Resultaterne tyder på, at den optimale fosformængde ligger højere end 30 kg fosfor, selv om fosfortallet i jorden ligger over 3. Forsøgene tyder endvidere på, at placering af fosfor ved lægning giver en lidt bedre effekt end bredspredning. Forsøgene med fastsættelse af fosforoptimum til stivelseskartofler fortsætter i Spisekartofler Forsøgsplan og resultater ses i tabel 15. I et forsøg i spisekartofler af sorten Estima er der også et ikke signifikant merudbytte for tilførsel af fosfor. Der er en svag tendens til, at udbyttet er lidt højere, hvor der er tilført 60, end hvor der er tilført 30 kg fosfor. Planternes fosforstatus er blevet målt med fosfortester i starten af juni, og der er ikke registreret fosformangel i nogen af forsøgsleddene. I er der gennemført i alt tre forsøg med fosforstrategier i spisekartofler. I gennemsnit af forsøgene er der ikke effekt af hverken fosformængder eller udbringningsmetoder. Der er dog en tendens til, at udbyttet stiger med stigende fosfortilførsel op til 60 kg fosfor. TABEL 15. Fosforoptimum i spisekartofler. (Q41, Q42) Spisekartofler Gødningstype Udbringningsmetode Udb. og merudb. hkg knolde netto 2), kr forsøg, Pt 2, TSP Bredspredt TSP Bredspredt TSP Placeret 3) TSP Placeret TSP I læggerillen TSP I læggerillen TSP Bred + rille 4) TSP + Flex F Bred + rille 5) LSD ns forsøg TSP Bredspredt TSP Bredspredt TSP Placeret 3) TSP Placeret TSP I læggerillen TSP I læggerillen TSP Bred + rille 4) LSD ns TSP = triplesuperfosfat, Flex F = Flex Fertilizer NP 5-8 2) Nettoudbyttet er baseret på en pris på 9,70 kr. pr. kg fosfor i TSP, 40 kr. pr. kg P i Flex F og 80 kr. pr. hektar for udbringning. Nettoudbyttet er beregnet ud fra et smudstab på 10 procent, og en pris på kartofler på 140 kr. pr. hkg for knolde under 60 mm og 100 kr. pr. hkg for knolde over 60 mm. 3) Placeret lidt under og lidt ved siden af knolden. 4) Halvdelen er bredspredt, og halvdelen er placeret i læggerillen. 5) Flex Fertilizer NP 5-8 er blandet sammen med Monceren ved lægningen og sprøjtet direkte på kartoflen ved lægning. Der er også en tendens til, at andelen af kartofler, større end 60 mm, er højere ved tilførsel af fosfor end uden fosfortilførsel (data ikke vist i tabellen). Det kan skyldes, at knoldsætningen sker tidligere ved tilførsel af fosfor, og at de fosforgødede kartofler derfor er optaget for sent i forhold til optimum. Forsøgene med fastsættelse af fosforoptimum til spisekartofler fortsætter i Flydende og fast fosforgødning ved lægning af stivelseskartofler Ved lægning af kartofler bejdses knoldene typisk med et svampemiddel. Det er muligt at iblande flydende fosforgødning i bejdsemidlet og således udbringe den med kartoffellæggerens bejdseanlæg. Ved at sprøjte fosfor direkte på knolden kan man måske øge tilgængeligheden i kartoflernes tidlige vækststadier og nøjes med en mindre mængde fosfor end ved bredspredning eller traditionel placering. Men der kan ved nogle typer også være risiko for svidning af kartoffelspiren. De flydende KARTOFLER Gødskning 281

283 TABEL 16. Flydende og faste fosforgødninger til stivelseskartofler. (Q44 - Q47) Stivelseskartofler Fosfortype Udbringningsmetode Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg stivelse netto2), kr forsøg MED grundgødning med gylle 1. 0 P , P TSP I læggerillen 3) 19, P TSP I læggerillen 19, P Flex F På knolden 4) 19, P Bio NP På knolden 19, LSD ns ns ns forsøg UDEN grundgødning med gylle 1. 0 P , P TSP I læggerillen 3) 20, P TSP I læggerillen 20, P Flex F På knolden 4) 20, P Bio NP På knolden 20, LSD ns ns ns forsøg MED grundgødning med gylle 1. 0 P , P TSP I læggerillen 3) 20, P TSP I læggerillen 19, P Flex F På knolden 4) 19, P Bio NP På knolden 19, LSD ns ns ns forsøg UDEN grundgødning med gylle 1. 0 P , P TSP I læggerillen 3) 20, P TSP I læggerillen 20, P Flex F På knolden 4) 19, P Bio NP På knolden 19, LSD ns ns ns forsøg MED grundgødning med gylle 1. 0 P , P TSP I læggerillen 3) 20, P TSP I læggerillen 20, P Flex F På knolden 4) 20, LSD ns ns ns TSP = fast triplesuperfosfat, Flex F = flydende Flex Fertilizer NP 5-8 og Bio NP = flydende BioNutria NP 5-8 2) Nettoudbyttet er baseret på en stivelsespris på 3,20 kr. pr. kg, 9,70 kr. pr. kg fosfor i tripelsuperfosfat, 31 kr. pr. kg P i BioNutria NP 5-8 og 40 kr. pr. kg P i Flex Fertilizer NP ) Gødningen er drysset i læggerillen umiddelbart før lægning. 4) Gødningen er blandet i Monceren og sprøjtet på knolden ved lægning. fosforgødninger kan blandes med flydende bejdsemidler, f.eks. Monceren og kan derfor påføres med almindeligt udstyr til flydende bejdsning. Imidlertid kan de flydende gødninger være meget sure, hvilket der skal tages hensyn til ved valg af pumpeudstyr og ved den generelle håndtering. I 2018 er gennemført fire forsøg, hvor flydende fosforgødning er sammenlignet med traditionel granuleret gødning. Den flydende fosforgødning er blandet i svampemidlet Monceren ved lægning, mens de faste gødninger er drysset i læggerillen umiddelbart før lægning. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 16. Der er gennemført to forsøg på JB 1 ved Arnborg og to forsøg på JB 2 ved Dronninglund. Fosfortallene har været henholdsvis 4,2 og 4,6 på de to forsøgsarealer. Det ene forsøg hvert sted er placeret på et areal, som er grundgødet med ca. 20 kg fosfor i svinegylle, mens det andet ikke har fået svinegylle. Der er ikke signifikant effekt af forsøgsbehandlingen. Der er dog en tendens til en negativ effekt af at placere fosfor i læggerillen, uanset om der er grundgødet med gylle eller ej. Planternes fosforstatus blev målt med fosfortester i starten af juni. Kun i et af forsøgene blev der registreret moderat fosformangel, og manglen var uafhængig af forsøgsbehandlingen. I 2017 blev der også udført fire forsøg efter samme forsøgsplan. Hvor der ikke blev grundgøet med gylle var der her tendens til et højere stivelsesudbytte for at placere fosfor i læggerillen. I gennemsnit af de to år har der således ikke været effekt af forsøgsbehandlingerne hverken med eller ugen grundgødning med gylle. Nederst i tabellen er der vist resultater for i alt seks forsøg med Flex Fertilizer NP 5-8 for , hvor der er grundgødet med gylle. Resultaterne viser, at der ikke har været forskel mellem behandlingerne. Forsøg med protamylasse til stivelseskartofler Protamylasse er et restprodukt fra fremstilling af kartoffelmel med et meget højt indhold af kalium. Protamylasse anvendes som et flydende gødningsprodukt til bl.a. stivelseskartofler. Kalium findes som vandopløselige kaliumioner i produktet, og det forventes derfor, at kalium i protamylasse stort set er lige så plantetilgængeligt som i f.eks. patentkali. Der er i 2017 og 2018 gennemført i alt tre forsøg med protamylasse. Formålet var at undersøge effekten af kalium i protamylasse i forhold til patentkali. I de tre forsøg er stivelsesudbytterne på samme niveau uanset, om der anvendes henholdsvis protamylasse eller patentkali som basis kaliumgødskning og ved tildeling af samme mængder kalium. Resultaterne tyder på, at udnyttelsen af kalium i protamylasse er omkring 100 pct. Resultaterne kan ses i Tabelbilaget, tabel Q KARTOFLER Gødskning

284 Gylle med nitrifikationshæmmer og bladgødskning til kartofler I 2018 er der gennemført ét forsøg i kartofler for at undersøge udbytteeffekter ved tilførsel af gylle med tilsætning af nitrifikationshæmmer, og ved bladgødskning med og uden tilsætning af ureaseinhibitor. Forsøget viser et signifikant udbyttetab i stivelse ved at udsprøjte seks gange 6,7 kg N i form af N-18 sammenlignet med at placere 40 kg kvælstof i granuleret NS 27-4 ved lægning. Forsøget viser ikke merudbytter for tilsætning af ureaseinhibitoren Limus til bladgødskningen og ved tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura til den udbragte gylle. Tilførsel af en del af kvælstofforsyningen i form af bladgødskning kan være en strategi i kartofler for at sikre, at kvælstoffet tilføres i forhold til afgrødens behov. Strategien begrænser risikoen for, at der sker udvaskning af nitrat af den gødning, der ellers ville være tilført i forbindelse med kartoflernes lægning. Bladgødskning er baseret på flydende gødninger, der oftest helt eller delvist består af urea. Ureagødninger har ofte en lidt lavere kvælstofeffekt end granulerede faste gødninger, da en del af kvælstoffet i urea kan tabes som ammoniak. Derfor tilføres ureagødninger ofte ureaseinhibitor for at begrænse ammoniaktabet og øge kvælstofudnyttelsen. I forsøget undersøges effekten af tilsætning af ureaseinhibitoren Limus til bladgødskningen, og effekten af bladgødskning sammenlignes med placering af en tilsvarende kvælstofmængde i fast gødning ved kartoflernes lægning. Kartofler tilføres ofte en betydelig andel af deres kvælstofbehov i form af gylle. Efter gyllens udbringning omdannes en del af dens ammoniumkvælstof til nitrat. Hvis ikke den dannede nitrat optages af en afgrøde, kan der være risiko for tab af kvælstof ved nitratudvaskning. Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gyllen forsinker omdannelsen af ammoniumkvælstof til nitratkvælstof ved at hæmme aktiviteten af jordens nitrificerende mikroorganismer. Effekten varer i fire til otte uger afhængigt af vejrforholdene: Jo varmere vejr, jo kortere virkningstid. Den største effekt forventes ved nedbørsoverskud efter gyllens udbringning, på sandjord og i afgrøder som kartofler, som har sen vækststart i forhold til gyllens udbringningstidspunkt. For at afklare effekten af bladgødskning, tilsætning af ureaseinhibitor til bladgødning og tilsætning af nitrifikationshæmmer til gylle i kartofler er der gennemført ét forsøg i stivelseskartofler. Forsøget er gennemført på JB 1 i sorten Avarna. Forsøgsmarken er grundgødsket med 54 tons kartoffelfrugtvand, hvilket sikrer en tilstrækkelig grundgødskning med svovl. Forsøget er efterfølgende gødsket med 107 kg ammoniumkvælstof i nedfældet minkgylle med og uden nitrifikationshæmmeren Vizura den 26. april. Alle led er herefter tilført 40 kg kvælstof, enten i form af placeret granuleret NS 27-4 i forbindelse med kartoflernes lægning den 2. maj, eller som flydende DanGødning N-18, hvor tildelingen er delt i seks lige store tildelinger og udsprøjtet i løbet af vækstsæsonen i perioden fra den 22. juni til den 26. juli i forbindelse med eventuelle svampebehandlinger. Den flydende bladgødskning er tilført henholdsvis med og uden tilsætning af ureaseinhibitoren Limus. Forsøget er vandet med samlet 320 mm fordelt over 16 vandinger i perioden fra den 27. juni til den 28. august. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 17. TABEL 17. Gylle med nitrifikationshæmmer og bladgødskning til kartofler (Q48) Stivelseskartofler Husdyrgødning Minkgylle, kg NH 4 -N Nitrifikations hæmmer, l Kg N Handelsgødning Ureaseinhibitor, ml Stivelse, pct. hkg. knolde Udb. og merudb. hkg. stivelse Signifikansgruppe Netto, kr. 2) forsøg ved Arnborg 6. Gylle + NS 27-4 plac. ved lægning x 40 20, a Gylle + NS 27-4 plac. ved lægning l Vizura 1 x 40 20,1 5-1 a Gylle + delt N-18 tildeling x 6,7 19, b Gylle + delt N-18 tildeling l Vizura 6 x 6,7 19, ab Gylle + delt N-18 tildeling x 6,7 6 x 38 ml Limus 19, ab Gylle + delt N-18 tildeling l Vizura 6 x 6,7 6 x 38 ml Limus 19, b LSD ns ns 8 Der tilsættes 1,03 ml Limus pr. liter N-18. 2) Nettoudbyttet er beregnet udfra en stivelsespris på 3,20 kr. pr. kg og indkøbspriser for Vizura og Limus. KARTOFLER Gødskning 283

285 Storskalaforsøg med nitrifikationshæmmer tilsat gylle til kartofler I 2018 er der i gennemført ét storskalaforsøg for at undersøge udbytteeffekterne ved at tilsætte nitrifikationshæmmeren Vizura til gylle til stivelseskartofler. Forsøget er gennemført på JB 1 i sorten Avarna. Forsøget er grundgødsket med 54 tons kartoffelfrugtvand pr. ha. Forsøget er den 18. april efterfølgende gødsket med 65 kg ammoniumkvælstof i nedfældet svinegylle med og uden tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura. Begge led er herefter tilført 40 kg kvælstof i form af placeret granuleret NS 27-4 i forbindelse med lægning den 22. april. Forsøget er vandet med samlet 320 mm fordelt over 16 vandinger i perioden fra den 27. juni til den 28. august. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 18. Forsøget er gennemført som et storskala forsøg, hvor svinegylle henholdsvis med og uden tilsætning af Vizura er ens udbragt med kommercielt udbringningsudstyr i storparceller der er tilpasset markens længde og gyllenedfælderens bredde (7,5 m), hvor de inderste 6 rækker udgjorde nettoparcellen. Hver parcel er minimum 600 m 2. Forsøget omfattede i alt fire storparceller med og fire parceller uden tilsætning af Vizura. For at sikre lavest mulige variation mellem behandlingerne er parceller med og uden tilsætning af Vizura placeret så tæt på hinanden som muligt. Se figur 7. Der er ikke opnået merudbytter ved tilførsel nitrifikationshæmmeren Vizura til gylle, der er tilført kartoflerne. FIGUR 7. Kørselsplan ved tilførsel af svinegylle henholdsvis med og uden tilsætning af Vizura til i alt fire storparceller. Hver bruttoparcel har svaret tik markens længde og gyllenedfælderens bredde (7,5 m). For at sikre størst mulig ensartethed mellem parceller med og uden tilsætning af Vizura, er de placeret så tæt på hinanden som muligt. Forsøget er høstet med kommerciel kartoffeloptager med flowmåling, hvilket giver mulighed for løbende registreringer af udbyttet ned gennem parcellerne. Geostatistisk analyse af data Tabel 18 viser resultaterne, når forsøget opgøres som et traditionelt forsøg. Ved at indregne den variation der er i jordlaget i forsøget, er det muligt at vurdere effekter af nitrifikationshæmmeren ved de variationer, der er i parcellernes jordforhold. Dette er efterfølgende afprøvet ved geostatistisk analyse af data. Storparceller indebærer risiko for forøget variation i jordforhold, som kan påvirke resultatet. For at inddrage denne variation i resultatopgørelsen, er der gennemført en geostatistisk analyse af resultaterne. Analysen indebærer, at ledningsevnen i pløjelaget bestemmes på langs af nettoparcellerne i forbindelse med forsøgets anlæg, og disse resultater sammenholdes med den variation i udbyttet, der observeres i forbindelse med høst. Jordens ledningsevne, der bl.a. er bestemt af jordlagets lerindhold, er bestemmende for jordlagets evne til at fastholde næringsstoffer. TABEL 18. Storskalaforsøg med nitrifikationshæmmer tilsat gylle til kartofler (Q49) Stivelseskartofler Svinegylle, kg NH 4 -N Husdyrgødning Nitrifikationshæmmer, l Handelsgødning Kg N Stivelse, pct. af råvare hkg. knolde Udb. og merudb. hkg. stivelse Netto, kr storskalaforsøg ved Herning 1 Gylle uden Vizura , Gylle med Vizura 65 2 l Vizura 40 19, LSD ns ns ns Nettoudbyttet er beregnet udfra en stivelsespris på 3,20 kr pr. kg og indkøbspris for Vizura. 284 KARTOFLER Gødskning

286 Stivelse EM38 interaktion 140 Stivelse, hkg Bestemmelse af jordens ledningsevne i forsøget. Jordens ledningsevne er opgjort med EM38. Områder med høj ledningsevne, vist som røde punkter, er relateret til områder med relativt højt lerindhold, mens områder vist med gule punkter er områder med lavere ledningsevne. Jordens ledningsevne er i forsøget bestemt med EM38, hvor høj EM38 værdi er relateret til et højt lerindhold og evne til at fastholde næringsstoffer. Analysen tillader således, at udbytteresultaterne kan relateres til den variation i jordforholdene, der er bestemt i forsøget (se foto). Den geostatistiske analyse viser positiv relation mellem jordens ledningsevne og stivelsesudbytte i kartofler (figur 8). Analysen viser desuden tendens til positiv effekt af Vizura tilsætningen i de områder af forsøget, hvor jordens ledningsevne, formentligt pga. lavt lerindhold, er meget lav. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG LARS BØDKER, SEGES Midler til ukrudtsbekæmpelse Der er gennemført et forsøg med kemisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler. Forsøgsbehandlinger og resultater ses i tabel 19. Proman er godkendt i foråret 2018 og indeholder aktivstoffet metobromuron, som er et jordmiddel. Proman hæmmer elektrontransporten og har dermed en virkemekanisme, som ikke tidligere har været til rådighed i kartofler. Proman er afprøvet i forsøgsled 5 til 8 sammen med Centium 36 CS (indeholder clomazon, som i Command) og Roundup Flex før fremspiring og i forsøgsled 9 til 11 sammen med Reglone og Beloukha, når 1 til 2 procent af kartoflerne er fremspiret. Beloukha EM38 Med Vizura Uden Vizura FIGUR 8. Stivelsesudbytte i kartofler med og uden tilsætning af Vizura til gylle udbragt til kartofler i storskala forsøg. Udbyttet er vist ved varierende ledningsevne i jorden bestemt ved EM38, hvor høje værdier viser høj ledningsevne, som igen er relateret til et højt lerindhold, mens lavere EM38 værdier er relateret til mere sandet jord. Mere end 60 pct. af udbytteresultaterne er relateret til EM38 værdier lavere end 4, mens mindre end 5 pct. af resultaterne er relateret til værdier højere end 6. indeholder pelargonsyre. Behandlingerne ved 1-2 procent fremspiring er sket fire dage senere end behandlingerne før fremspiring. 1,8 liter Novitron DAM TEC i forsøgsled 4 svarer til 1,5 liter Fenix og 0,15 liter Centium 36 CS, dvs. at der ikke direkte kan sammenlignes med forsøgsled 2 og 3. Der har været 124 tokimbladede ukrudtsplanter pr. m 2 i det ubehandlede forsøgsled 14 dage efter sidste behandling. Før sprøjtning er der optalt 192 tokimbladede ukrudtsplanter pr. m 2. Der er opnået en meget tilfredsstillende effekt på mere end 90 procent af alle behandlinger. I forsøgsled 2 og 5 er der efterladt lidt flere snerlepileurt end efter de øvrige behandlinger. Der er i august en god renhed, dog med lidt større ukrudtsmængde i forsøgsled 2 og 5. Der er ikke målt udbytte i forsøget. Ukrudtsbekæmpelse og skadevirkning Titus WSB har i de senere år været godkendt på dispensation til bekæmpelse af ukrudt efter kartoflernes fremspiring. Afhængigheden af at opnå dispensation kunne måske mindskes ved at udskyde sprøjtningen med andre KARTOFLER Ukrudt 285

287 TABEL 19. Ukrudtsbekæmpelse i kartofler. (Q50) Før kartoflernes fremspiring Behandlingstidspunkt 7-10 dage 1. beh. 2) 2. beh. efter 7-10 dage efter tokimbl. ukrudt ialt 14 dage efter sidste behandling Planter pr. m 2 Biomasse 4) Kartofler græsukrudt agerstedmoder fuglegræs hvidmelet gåsefod Pct. dækning august sort natskygge snerlepileurt snerlepileurt græsukrudt tokimbl. ukrudt forsøg 1. Ubehandlet l Fenix 15 g Titus 15 g Titus + 1,5 l Roundup Flex WSB 3) WSB 3) l Fenix + 0,25 l Centium 36 CS 15 g Titus + 1,5 l Roundup Flex WSB 3) ,8 kg Novitron 15 g Titus + 1,5 l Roundup Flex WSB 3) l Proman 15 g Titus + 1,5 l Roundup Flex WSB 3) l Proman + 0,25 l Centium 36 CS 15 g Titus + 1,5 l Roundup Flex WSB 3) ,5 l Proman + 0,25 l Centium 36 CS 15 g Titus + 1,5 l Roundup Flex WSB 3) ,5 l Roundup Flex 2 l Proman l Proman + 1 l Reglone ,5 l Proman 15 g Titus + 1 l Reglone WSB 2,3) ,5 l Proman 15 g Titus + 5 l Beloukha WSB 2,3) Led 8 til 11 er behandlet med Proman, Reglone og Beloukha ved 1-2 procent fremspirede planter. 2) Led 10 og 11 er behandlet 10 dage efter 1. sprøjtning. 3) Tilsat 0,2 liter Agropol. 4) Visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse, ubehandlet forholdstal 100. midler før fremspiring, indtil 50 procent af kartoflerne og en større del af ukrudtet vil være spiret frem. LandboNord og AKV har udført ét forsøg for at belyse eventuelle skadevirkninger på afgrøden. Forsøgsbehandlinger og resultater fremgår af tabel 20. I alle forsøgsled er anvendt Roundup Flex umiddelbart før kartoflernes fremspiring. Der er set synlig påvirkning af afgrøden med Fenix og Novitron DAM TEC, mens Proman ikke giver synlige påvirkninger (se fotos). Der er målt en negativ påvirkning af afgrøden, som ikke er statistisk sikker. Bekæmpelse af spildkartofler Effekten af en række nyere ukrudtsmidler mod spildkartofler godkendt i korn er undersøgt i to forsøg (tabel 2. For at sikre en helt ensartet bestand af kartofler, er der før såning af vårbyg lagt kartoffelknolde i ca. 10 centimeters dybde. Behandlingerne er udført, når kartoflerne har været cm høje. I forsøgsled 9 er der i de to TABEL 20. Ukrudtsbekæmpelse og skadevirkning af forskellige midler i kartofler. (Q5 Før kartoflernes fremspiring Behandlingstidspunkt 14 dage efter sidste beh. Juni 5-10 dage efter 1. beh. ved 50 % fremspiring 7 dage efter 2. beh. svidning 2) tokimbladet ukrudt, biomasse græsukrudt plantebestand, 1000 planter græsukrudt Kartofler Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg stivelse netto 3), kr forsøg 1. 1,5 l Roundup Flex 15 g Titus WSB 15 g Titus WSB ,0 18, ,5 l Roundup Flex 1,5 l Fenix 15 g Titus WSB ,3 20, ,5 l Roundup Flex 2 l Proman 15 g Titus WSB ,7 19, ,5 l Roundup Flex 1,8 l Novitron DAM TEC 15 g Titus WSB ,5 20, LSD 1-4 ns ns Tilsat 0,2 liter Agropol. 2) Karakter for svidning af afgrøde er ingen svidning. 3) Prisen på stivelse antages at være 3,2 kr. pr. kg inkl. efterbetaling. Prisen på bekæmpelsesmidler er i henhold til Middeldatabasen. 286 KARTOFLER Ukrudt

288 CLAUS NIELSEN, AKV LANGHOLT I forsøg med bekæmpelse af spildkartofler er det lykkedes at etablere en helt ensartet bestand af kartofler ved at lægge knolde i ca. 10 centimeters dybde inden såning af vårbyg. HENRIK PEDERSEN, AKV LANGHOLT Symptom på kartofler 14 dage efter behandling med ukrudtsmidler ved 50 procent fremspiring af planterne. Set fra oven er behandlingerne: gram Titus WSB. 2. 1,5 l Fenix og i næste række l Proman. 4. 1,8 l Novitron DAM TEC. forsøg yderligere fulgt op med 0,35 l Pixxaro EC henholdsvis 5 og 15 dage senere. Endelig er forsøgsled 9 og 10 nedvisnet med Roundup Flex dage før høst af byggen. Der er i alle forsøgsled målt kartoffeludbytte ved at tage knoldene op, og der er indsamlet knoldprøver, som i løbet af vinteren bliver lagt til spiring for at bedømme spireevne og råd. Det er lykkedes at etablere en meget ensartet bestand af spildkartofler. Ved bedømmelse af effekten på antal spildplanter er der ingen effekt i de to forsøg henholdsvis 19 og 28 dage efter behandlingen i stadie 31-32, men TABEL 21. Midler til bekæmpelse af spildkartofler. (Q52) Kartofler Stadie Antal spildkartofler pr. 10 m 2 Ultimo juni Primo sep. Sep.-okt. Biomasse 2) Effekt, pct. Antal spildkartofler pr. 10 m 2 Biomasse 2) Effekt, pct. Hkg knolde Effekt ifht. hkg knolde forsøg 2 fs 2 fs 2 fs 1 fs 1 fs 1 fs 2 fs 2 fs 1. Ubehandlet ,7-2. 0,3 l Starane 333 HL , l Zypar , ,35 l Pixxaro EC , ,75 l Mustang forte , ,3 l Starane 333 HL + 1 l Zypar , ,3 l Starane 333 HL + 0,75 l Mustand forte , ,35 l Pixxaro EC + 1 l Metaxon , ,75 l Mustang forte 0,35 l Pixxaro EC 2 l Roundup Flex 10. 0,35 l Pixxaro EC 2 l Roundup Flex LSD før høst , før høst 32 3) 43 3) ,2 69 Ca. 14 dage efter behandling af led 9 i stadie ) Visuel bedømmelse af biomasse af spildkartofler, ubehandlet forholdstal ) I et forsøg er anvendt effekten bedømt i led 3. KARTOFLER Ukrudt 287

289 nogen effekt målt som biomasse og knoldudbytte. En forklaring på de lave effekter er formodentlig sommerens tørke, hvor kartoflerne har udviklet et tykt vokslag. Resultaterne i tabel 21 viser, at det er nødvendigt at gennemføre markforsøg gennem flere år, så forskellige vejrforhold bliver repræsenteret. Nedvisning > > POUL HENNING PETERSEN OG LARS BØDKER, SEGES EU-kommissionen har nu besluttet, at medlemslandene skal forbyde diquat senest 4. februar Det er baggrunden for to forsøg med alternativer til nedvisning med Reglone/Quad-Glob i sorten Kuras, der er kendt som vanskelig at nedvisne ved produktion af læggekartofler. De undersøgte alternativer til kemisk nedvisning er pyraflufen (OS-222 EC) og pelargonsyre (Beloukha) anvendt efter aftopning af den grønne kartoffeltop i ca. 25 centimeters højde. I forsøgsplanen indgår to kvælstofmængder. Den anvendte kvælstofnorm er 80 kg kvælstof i Midtjylland og 60 kg kvælstof i Nordjylland. I forsøgsled med reduceret N-mængde er der begge steder reduceret med 30 kg kvælstof. Aftopning er udført, når 5 procent af de største knolde har været mm i de fuldgødede led. Første sprøjtning med nedvisningsmidler er udført henholdsvis 2 og 4 dage efter aftopning. Intervallet mellem første og anden sprøjtning er i begge forsøg 5 dage. Resultaterne er samlet i tabel 22. Fem dage efter 2. sprøjtning er der i det ene forsøg hundrede procent nedvisning af stænglerne i alle forsøgsled. I det andet forsøg er procent nedvisning af stængler varierende mellem 75 og 93 procent. I dette forsøg giver to gange OS222 EC giver med 90 procent nedvisning som gennemsnit af de to N-niveauer det bedste resultat efter to gange Reglone, der giver 93 procent nedvisning men mere gengroning. Der er gengroning efter alle behandlinger med tendens til mindst genvækst efter to gange OS-222 EC. Der er ingen forskelle mellem de to kvælstofniveauer. Sygdomme > > LARS BØDKER, GHITA C. NIELSEN, SEGES, BENT J. NIELSEN, AU OG HENRIK PEDERSEN, AKV LANGHOLT Bekæmpelse af kartoffelbladplet Kartoffelbladplet er et stigende problem i stivelsesproduktionen specielt i de mere tætte sædskifter, men også som følge af udfasningen af det bredspektrede svampemiddel mancozeb og som følge af resistensdannelse overfor strobiluriner. I tabel 23 ses resultaterne af tre forsøg i Kuras med bekæmpelse af kartoffelbladplet. Der er i led 2-5 og led 7-10 udført fire behandlinger rettet mod kartoffelbladplet. I forsøgsled 6 er der udført fem behandlinger. Forsøgene har været anlagt i marker, hvor der jævnligt har været dyrket kartofler. Der er også vurderet for angreb af Cercospora bladplet, men der har ikke været angreb. TABEL 22. Aftopning og nedvisning af kartofler. (Q53) A: Kvælstofnorm B: Kvælstofnorm minus 30 kg N Kartofler Tidspunkt 2) Pct. nedvisning af stængler 5 dage efter 1. sprøjtning 5 dage efter 2. sprøjtning Genvækst 3 uger efter behandl., pct. planter Procent dækning 3 uger efter behandling Tokimbladet ukrudt Græsukrudt A B A B A B A B A B forsøg 1. 2,5 l Reglone 2,5 l Reglone Efter aftop. 4-5 dg senere l OS-222 EC Efter aftop l OS-222 EC 2 l OS-222 EC Efter aftop. 4-5 dg senere l Beloukha 2 l OS-222 EC Efter aftop. 4-5 dg senere ,5 l Reglone 2 l OS-222 EC Efter aftop. 4-5 dg senere kg N i Midtjylland og 60 kg N i Nordjylland. 2) Alle forsøgsled aftoppet i ca. 25 cm høje når de største knolde har været mm. 288 KARTOFLER Nedvisning / Sygdomme

290 TABEL 23. Bekæmpelse af kartoffelbladplet. (Q54 - Q60) Stivelseskartofler Bladplet, pct dækning Beh. omkost. kr. Stivelse, pct. hkg knolde Udb. og merudb. hkg stivelse netto, kr forsøg 10. sep 18. sep. 1. Ubehandlet 64,6 87, , x 0,6 l Revus Top 1 x 0,5 l Amistar 1 x 0,25 kg Signum WG 30,7 57, , x Revus Top 1 x 0,5 l Vendetta 1 x 0,25 kg Signum WG 21,5 47, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 21,7 50, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 21,8 51, , x 0,4 l Narita + 3 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 18,0 37, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 20,3 48, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,45 l Propulse SE 250 9,1 18, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,45 l Propulse SE ,3 27, , x 0,25 kg Signum WG 22,7 51, , LSD ns ns ns forsøg, kunstig smitte 25. sep. 1. okt. 1. Ubehandlet 92,5 93, , x 0,6 l Revus Top 1 x 0,5 l Amistar 1 x 0,25 kg Signum WG 44,5 58, , x Revus Top 1 x 0,5 l Vendetta 1 x 0,25 kg Signum WG 31,3 55, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 32,5 61, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 25,0 49, , x 0,4 l Narita + 3 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 16,5 35, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 20,3 41, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,45 l Propulse SE 250 1,4 4, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,45 l Propulse SE 250 1,5 5, , x 0,25 kg Signum WG 13,0 32, , LSD ns fortsættes I forsøget ved Aarhus Universitet, Flakkebjerg er der smittet kunstigt 14. juni med kartoffelbladplet med den såkaldte F129L mutation, der medfører nedsat følsomhed og dermed nedsat effekt af strobiluriner. I de afprøvede midler indgår strobiluriner i Amistar (indeholder kun strobilurin), Signum WG (strobilurin + boscalid) og Vendetta (strobilurin + fluazinam). Propulse er ny i afprøvningen og indeholder SDHI-midlet fluopyram og triazolet prothioconazol. Boscalid, som indgår i Signum, er også et SDHI-middel. Propulse er godkendt til brug i korn, raps og majs. Firmaet oplyser, at de forventer Propulse godkendt i kartofler til sæson 2019 eller Der er ugentligt behandlet med Revus mod kartoffelskimmel i alle forsøgsled inklusiv ubehandlet. Behandling med Revus er udeladt ved behandling med Revus KARTOFLER Sygdomme 289

291 TABEL 23. Fortsat Stivelseskartofler Bladplet, pct dækning Beh. omkost. kr. Stivelse, pct. hkg knolde Udb. og merudb. hkg stivelse netto, kr forsøg, naturlig smitte 3/9 11/9 1. Ubehandlet 50,6 84, , x 0,6 l Revus Top 1 x 0,5 l Amistar 1 x 0,25 kg Signum WG 23,8 57, , x Revus Top 1 x 0,5 l Vendetta 1 x 0,25 kg Signum WG 16,6 43, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 16,3 45, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 20,3 53, , x 0,4 l Narita + 3 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 18,8 38, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 20,3 52, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,45 l Propulse SE ,0 25, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,45 l Propulse SE ,8 38, , x 0,25 kg Signum WG 27,5 60, , LSD ns ns ns forsøg, naturlig smitte 4/9 12/9 1. Ubehandlet 44,7 72, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 13, , x 0,4 l Narita + 3 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 13,9 28, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 14,1 38, , x 0,25 kg Signum WG 16,4 37, , LSD 0, forsøg, kunstig smitte 26/9 2/10 1. Ubehandlet 91,9 96, , x 0,6 l Revus Top 2 x 0,25 kg Signum WG 16,9 41, , x 0,4 l Narita + 3 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 11,6 26, , x 0,4 l Narita + 2 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 13,2 34, , x 0,25 kg Signum WG 7,0 18, , LSD 0, forsøg, naturlig smitte 5/9 12/9 2) 1. Ubehandlet 40,8 58, , x 0,4 l Narita + 3 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 14,8 22, , x 0,25 kg Signum WG 17,5 30, , LSD 0, forsøg, kunstig smitte 15/9 3) 21/9 3) 1. Ubehandlet 91,9 96, ,2 596, x 0,4 l Narita + 3 x 0,1 l Additiv til Ranman 2 x 0,25 kg Signum WG 11,6 26, ,2 58, x 0,25 kg Signum WG 7,0 18, ,1 51, LSD 0,6 ns 9 Der er i alle led behandlet med Revus mod kartoffelskimmel, dog ikke ved behandling med Revus Top og Vendetta. 2) Bedømmelsen er kun udført i 5 forsøg. 3) Bedømmelsen er kun udført i 2 forsøg 290 KARTOFLER Sygdomme

292 Top eller Vendetta, da begge midler har effekt overfor både kartoffelskimmel og -bladplet. Additivet fra Ranman er tilsat Narita. Efter kunstig smitte 14. juni i uge 24, og især fra omkring 1. september har der udviklet sig kraftige angreb. Den bedste bekæmpelse af kartoffelbladplet er opnået i forsøgsled 8 og 9, hvor Propulse indgår i bekæmpelsen. Stivelsesprocenten er lav i hele forsøget, så denne effekt af bekæmpelsesstrategierne på stivelsesindholdet skal tages med forbehold. Den næstbedste bekæmpelse er opnået i forsøgsled 10, hvor der er anvendt fire behandlinger med Signum WG. I de to forsøg med naturlig smitte har kartoffelbladplet især udviklet sig fra september. I det ene forsøg er der ikke opnået sikre merudbytter for bekæmpelse af kartoffelbladplet. Den bedste bekæmpelse af kartoffelbladplet blev i forsøget opnået i forsøgsled 8, hvor Propulse indgår i strategien, og hvor strategien starter med to på hinanden følgende behandlinger med Narita og to afsluttende behandlinger med Propulse. I det andet forsøg med naturlig smitte er angrebene af kartoffelbladplet lidt kraftigere. Den bedste bekæmpelse er også i dette forsøg opnået i forsøgsled 8, hvor Propulse indgår i strategien. Der foreligger ingen analyse over omfanget af den såkaldte F129L mutation på de to lokaliteter med naturlig smitte, men mutationen er meget udbredt i Danmark. Nederst i tabel 23 ses resultaterne af forsøg med bekæmpelse af kartoffelbladplet i perioderne og I 2016 blev der i forsøget med kunstig smitte anvendt isolater af kartoffelbladplet uden den såkaldte F129L mutation, der giver nedsat følsomhed hos kartoffelbladplet mod strobiluriner. Angrebsgraden af kartoffelbladplet er ved sammenstillingen af flere års forsøg ikke bedømt nøjagtigt på de angivne datoer og kan variere fra forsøg til forsøg. Det fremgår, at kartoffelbladplet også under naturlige smitteforhold kan være meget tabsvoldende. Der er i gennemsnit af tre års forsøg med naturlig smitte opnået et nettomerudbytte på ca kr. for bekæmpelse med 4-5 behandlinger mod kartoffelbladplet i tætte sædskifter med stivelseskartofler. Nettomerudbyttet ved kunstig smitte er på mellem og kr. og er udtryk for merudbytter, som kun opnås ved meget højt smittetryk. Signum WG må anvendes fire gange pr. vækstsæson. Signum WG indeholder foruden strobilurinet pyraclostrobin også aktivstoffet boscalid, hvor der også er fundet resistensudvikling hos kartoffelbladplet. For at forsinke sidstnævnte resistensudvikling, anbefales det at reducere antallet af behandlinger med Signum WG og anvende midler indeholdende triazolet difenoconazol, dvs. Narita og Revus Top. Det nye middel Propulse ser lovende ud. Bekæmpelse af kartoffelbladplet og Cercospora bladplet Cercospora bladplet er en svampesygdom i vækst i hele Europa på grund af mindre forbrug af det bredspektrede svampemiddel mancozeb. Cercospora bladplet er hidtil regnet som en svampesygdom af lille betydning og kan kun forebygges ved brug af svampemidler. I både 2017 og 2018 er der udført ét forsøg med at bekæmpe kartoffelbladplet (Alternaria) og Cercospora bladplet i kartofler ved fire forskellige strategier. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 24. Forsøget i 2018 viser et svagt angreb af kartoffelbladplet 24. august, som på fem dage udvikler sig til 13 procent i ubehandlede parceller. I modsætning til 2017 er der i 2018 lav forekomst af Cercospora bladplet, som kun dækker to procent af bladarealet i de ubehandlede parceller den 29. august. Forsøget i 2018 viser derimod et kraftigere angreb af kartoffelbladplet og et sikkert merudbytte på op til 15 hkg stivelse pr. hektar og et nettomerudbytte på kr. ved bekæmpelse af både kartoffelbladplet og Cercospora bladplet. Cercospora bladplet forårsages af Cercospora concors og ses specielt i kolde og regnfulde år som 2017, hvor en effektiv bekæmpelse gav et nettomerudbytte på op til kr Der er ikke kendskab til resistens overfor strobilurinerne i Cercospora. Dette ses i specielt forsøget i 2017, hvor der er god effekt af Amistar. Skimmelbekæmpelse i højresistente stivelsessorter I de fleste nyere sorter med høj resistens overfor kartoffelskimmel bygger resistensen ofte på enkeltgener, som efter en kort årrække kan nedbrydes som følge af en selektion for nye skimmelracer. Alle sorter med højresistente gener bliver desuden mere eller mindre modtagelige sidst på sæsonen. Det er derfor vigtigt, at der udvikles en bekæmpelsesstrategi, så behandlingsintensiteten kan nedsættes i de højresistente sorter, men som samtidig beskytter sorterne sidst på sæsonen og nedsætter risikoen for opformering af nye virulente smitteracer. Der er i 2018 udført ét forsøg med skimmelbekæmpelse i sorten Nofy, som er en krydsning mellem sorten Stayer KARTOFLER Sygdomme 291

293 TABEL 24. Bekæmpelse af kartoffelbladplet og Cercocpora bladplet. (Q61, Q62) Behandling Alternaria, pct. dækning Cercospora, pct. dækning Stivelseskartofler Plantefarve 3), (1-10) Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg stivelse netto kr forsøg 24. aug. 29. aug 24. aug. 29. aug. 29. aug ,4 13,4 2,6 2,3 7 21, ,4 Na 0,4 Na 0,25 Si 0,25 Si 0,1 0,7 0, , ,4 Na 2) 0,4 Na 2) 0,4 Na 2) 1,4 1,6 1, , ,5 Am 0,5 Am - 3,6 5,0 2, , ,6 ReT 0,6 ReT 0,5 Am 0,25 Si 1,8 1,6 1, , ,5 Pro 0,5 Pro - 0,0 0,2 0,3 1,8 9 21, LSD ns forsøg , , ,4 Na 0,4 Na 0,25 Si 0,25 Si 0,1-0, , ,4 Na 0,4 Na 0,4 Na 0, , ,5 Am 0,5 Am - 0,2-0, , ,6 ReT 0,6 ReT 0,5 Am 0,25 Si 0,1-0, , LSD 0, Der udføres ugentlige behandlinger mod kartoffelskimmel med Revus igennem hele sæsonen. Derudover anvendes 0,4 Na = 0,4 l/ha Narita, 0,25 Si = 0,25 l/ha Signum, 0,5 Am = 0,5 l/ha Amistar og 0,6 ReT = 0,6 l/ha Revus Top, 0,5 Pro = Propulse SE250 mod Alternaria og Cercospora. I de uger, hvor der anvendes Revus Top anvendes ikke Revus. I 2018 er behandling i led 2 og 5 udført ved 4. skimmelbehandling og i de øvrige led ved 6. skimmelbehandling. 2) Der er i 2018 tilsat 0,1 l Additiv til Ranman til Narita. 3) Plantefarve 1-10, 10 mest grøn. TABEL 25. Skimmelbekæmpelse i højresistente sorter. (Q63) Behandling Stivelseskartofler Bladskimmel, pct. Bladplet, pct. Plantefarve (0-10) Nedvisning pct. Beh. omk. kr. Stivelse, pct. Udb. og merudb. hkg knolde hkg stivelse netto 2), kr forsøg. 5. sept. 5. sept 5. sept 5. sept x 0,3 l Revus, 6 x 0,25 l Ranman Top 0 0, , x 0,3 l Revus, 2 x 0,25 l Ranman Top 0,02 0, , x 0,45 l Revus, 2 x 0,38 l Ranman Top 0 0, , x 0,3 l Revus, 2 x 0,25 l Ranman Top 0 0, , x 0,38 l Ranman Top 0 0, , l Proxanil 1 x 0,3 l Revus, 1 x 0,25 l Ranman Top 0 0, , LSD ns ns ns Plantefarve 0 = gule planter og 10 = mørkegrønne planter 2) Prisen på stivelse antages at være 3,2 kr. pr. kg inkl. efterbetaling. Prisen på bekæmpelsesmidler er i henhold til Middeldatabasen. og en ny krydsningspartner med høj resistens overfor kartoffelskimmel. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 25. I led 1 udføres en behandling med halv dosis Revus eller Ranman Top med syv dages interval, i alt 13 behandlinger. I led 2 behandles i alt fire gange i sæsonen med halv dosis Revus eller Ranman Top, hvor behandlingen udføres samtidig med behandlingen for kartoffelbladplet (Alternaria). I led 3 behandles fire gange med 3/4 dosis samtidig med behandlingen for kartoffelbladplet (Alternaria). I led 4 starter behandlingen først, når sortens resistens forventes at være aftaget i forsøgsmarken, hvorefter der udføres fire behandlinger med halv dosis Revus eller Ranman Top med et syv dages interval. I led 5 behandles kun to gange, første gang resistensen forventes at være aftaget og anden behandling forud for højrisikoperiode i Skimmelstyring. I led 6 behandles første gang med et kurativt middel ved forekomst af skimmel i forsøget og derefter i henhold til Skimmelstyring. I 2018 er der på grund af tørre og varme vækstforhold kun sporadisk forekomst af kartoffelskimmel i forsøget, og der er ikke forskel mellem de forskellige behandlingsstrategier. Tidligere års forsøg i højresistente sorter har vist et negativt merudbytte for ugentlige svampebehandlinger i den højresistente sort Ardeche, som ikke er med i forsøget i Selvom der ikke blev registreret 292 KARTOFLER Sygdomme

294 skimmel i forsøget i 2018 er der en tendens til at op til fire behandlinger med Ranman Top og Revus i sorten Nofy kan have en positiv effekt overfor de sporer, som ved et lavt smittetryk lander på bladet selv i en højresistent sort. Dette har tilsyneladende ingen indflydelse på stivelsesudbyttet eller stivelsesprocenten, som generel er lav i Den positive såvel som negative effekt af svampemidler skal undersøges i flere forsøg over flere år med større og tidligere forekomst af skimmel, før der kan konkluderes endeligt. Strategier for skimmelbekæmpelse Kartofler er en højværdiafgrøde, hvor der årligt anvendes for ca. 100 mio. kr. svampemidler, hovedsageligt for at sprøjte mod kartoffelskimmel og kartoffelbladplet. Forbruget af svampemidler til forebyggelse af kartoffelskimmel er over en 10-årig periode steget som følge af en udvikling af mere aggressive skimmeltyper. Der er udviklet et dansk beslutningsstøttesystem Skimmelstyring, som ud fra lokale vejrforhold kan angive risikoen for angreb af kartoffelskimmel samt en anbefalet dosis af svampemiddel. Anbefalingen gælder kun to svampemidler (Revus samt Ranman Top) og kun forebyggende behandlinger sprøjtet med ugeinterval. I Holland er der i samarbejde mellem Wageningen Universitet (WURL) og firmaet Akkerweb udviklet et mere omfattende beslutningsstøttesystem (Akkerweb). Systemet er mere detaljeret og kan efter indtastning af oplysninger om sort og tidligere sprøjtninger angive en forventet beskyttelsesperiode samt en anbefaling af, hvilken middeltype (forebyggende eller kurativ) der skal anvendes til bekæmpelse af kartoffelskimmel. I 2018 er der gennemført en forsøgsserie, hvori der afprøves flere strategier inklusiv Skimmelstyring og Akkerweb. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 26. Led 1 er ubehandlet. Led 2 og 3 behandles ugentligt med Ranman Top i henholdsvis hel og halv dosering. I led 4 anvendes en behovsbestemt bekæmpelse efter Skimmelstyrings dosismodel A. Ved aktivt sporulerende skimmel udføres der stopsprøjtning maksimalt to gange 2 l Proxanil samt 0,25 l Ranman Top. Hvis den ugentlige behandling i Skimmelstyring ved højt eller meget højt smittetryk bliver én dag forsinket grundet vejrlig anvendes i stedet 0,25 kg Cymbal og 0,25 l Ranman Top. Hvis behandlingen bliver to dage forsinket anvendes i stedet 0,25 l Ranman Top og 2,0 l Proxanil. TABEL 26. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel i stivelseskartofler. (Q64) Strategier I led 5 afprøves det hollandske system Akkerweb. I led 6 udføres en kurativ bekæmpelse med Cymbal i højrisikoperioder. Der sprøjtes som udgangspunkt som led 3, men hvis de daglige risikotal (DRV) i Skimmelstyring er større end 10, dagen før eller på dagen, så tilsættes 0,25 kg Cymbal. I led 7 anvendes fuld dosis Ranman Top samt bekæmpelse med Zorvec Enicade og Curzate M68. Zorvec Enicade er et nyt effektivt svampemiddel mod kartoffelskimmel, som indeholder aktivstoffet oxathiapiprolin. For at hindre resistensdannelse blandes med Curzate M68. Der sprøjtes som udgangspunkt som i led 2, men hvis infektionstrykket er over 40 (2 forudgående dage + 4 dage frem) og der er skimmel i regionen, så behandles med 0,15 l Zorvec Enicade og 1,5 l Curzate. Efter 10 dage behandles igen med 0,15 l Zorvec Enicade + 1,5 kg Curzate M68 WG, hvoref- Stivelseskartofler Kartoffelskimmel, pct. Bladplet, pct. Behandlingspris, kr.. Stivelse, pct. hkg knolde Udb. og merudb. hkg stivelse nettoudb, kr forsøg 1. Ubehandlet 44,2 10,5 0 19, ,5 l Ranman Top 1,9 9, , ,25 l Ranman Top 0,5 13, , Skimmelstyring Model A 0,5 9, , Akkerweb 0,3 10, , ,25 l Ranman Top. + 0,25 Cymbal ved højrisiko 0,3 10, , ,5 l Ranman Top + 2 x 0,15 Zorvec Enicade +2 x 1,5 kg Curzate M68WG 0,4 9,5-19, ,25 l Ranman Top + 2 x 0,15 Zorvec Enicade +2 x 1,5 kg Curzate M68WG 0,2 8,8-19, LSD ns ns ns Sidste skimmel- og bladpletbedømmelse inden høst. KARTOFLER Sygdomme 293

295 ter der igen efter 10 dage sprøjtes i samme ugeinterval som i led 2. Der anvendes kun disse to behandlinger med Zorvec Enicade + Curzate M68 WG. I led 8 bekæmpes som i led 7 blot med halv dosis Ranman Top. Forsøgsresultaterne i 2018 er meget atypiske på grund af den sene forekomst af skimmel i to af forsøgene og en tidlig nedvisning og sporadisk forekomst af skimmel i det tredje forsøg. Der er stor forskel på resultaterne i de tre forsøg, og der er ikke statistisk forskel på udbyttet ved de forskellige bekæmpelsesstrategier. Fordelen ved anvendelse af et beslutningsstøttesystem er med stor sikkerhed at kunne undlade at behandle i perioder, hvor der ikke er skimmelfavorabelt vejr og omvendt målrette anvendelsen af svampemidler med forskellige virkemekanismer afhængig af skimmelrisikoen. De tørre vækstforhold i juni og juli resulterer i ufavorable sporulerings- og infektionsbetingelser for kartoffelskimmel. I det hollandske beslutningsstøttesystem Akkerweb anvendes fuld dosering i variable intervaller i modsætning til Skimmelstyring, som bygger på variable doseringer i ugeintervaller. Brugen af Akkerweb viser, at skimmelstyring kan modificeres, så der er mulighed for i et år som 2018 at anvende både variable doseringer og intervaller. Som følge af en intensiv vanding udløser Akkerweb unødigt flere kurative behandlinger, da vandingen i forsøgene ofte kom til at ligge før behandling. Afprøvningen af Akkerweb og Skimmelstyring fortsætter i Bejdsning med biologisk middel I tabel 27 ses resultaterne af en ny forsøgsplan med bejdsning mod sygdomme i sorten Estima. Det biologiske middel Serenade ASO er sammenlignet med bejdsemidlet Monceren FS 250 og er også afprøvet i kombination med Monceren FS 250. Serenade ASO indeholder bakterien Bacillus subtilis. Effekten mod Black dot (Collectotrichum coccodes), sølvskurv og rodfiltsvamp og dermed skinfinish ønskes undersøgt. Black dot er et stigende problem i hele Europa, og har i Danmark vist sig både at være en kvalitetsforringende lagersvamp i spisekartofler og en udbyttereducerende jordbåren svamp i stivelsesavlen. Angrebene på knoldene kan forveksles med sølvskurv. Skinfinish bedømmes først efter lagring i februar. Angrebene af Black dot er bedømt som et index. Der er bedømt stængler med mikrosklerotier på stængelstykket 5-10 cm over og under jorden. Stænglerne opdeles i følgende klasser: > > Klasse 0: Ingen symptomer. Antal af stængler i klasse 0 = C0. > > Klasse 1: 1-25% af overfladearealet dækket med mikrosklerotier. Antal af stængler i klasse 1 = C1. > > Klasse 2: 26-50% af overfladearealet dækket med mikrosklerotier. Antal af stængler i klasse 2 = C2. > > Klasse 3: 51-75% af overfladearealet dækket med mikrosklerotier. Antal af stængler i klasse 3 = C3. > > Klasse 4: % af overfladearealet dækket med mikrosklerotier. Antal af stængler i klasse 4 = C4. Indekset beregnes på følgende måde: Index = ([C1]+[C2]*2+[C3]*3+[C4]*4) * 100 / (4*([C0]+[C1]+[C2]+[C3]+[C4])) TABEL 27. Effekt af biologisk og kemisk bejdsemiddel. (Q65) Spisekartofler Fremspiring, pct. planter Før nedvisning Plantefarve, (0-10) Rodfiltsvamp 2), pct. planter Før optagning Blackdot 3), index (0-100) Udbytte, pct knolde < 40 mm mm >60 mm Udb. og merudb., hkg knolde forsøg 27. maj 24. jun 24. jun 1. Ubehandlet 75,4 7 2,0 60, l Monceren FS ,1 7 0,0 52, l Serenade ASO 77,0 7 3,0 54, l Serenade ASO 71,9 7 2,5 53, l Monceren FS l Serenade ASO 78,6 7 1,0 52, LSD ns Fremspirng før fuld fremspiring. 2) Bedømmelse kun udført i 1 forsøg. Se tekst for beskrivelse af index. 3) Plantefarve 10 = mest grøn 294 KARTOFLER Sygdomme

296 TABEL 28. Effekt af bejdsning med Serenade ASO ved lægning og indlagring. (Q66) Lægning 2017 Behandling m. Serenade ASO Indlagring 2017 Lægning 2018 Spisekartofler Skinfinish Fremspiring, pct. planter Størrelsesfordeling, pct. Udbytte, hkg Udb. og merudb. < 40 mm mm > 60 mm < 40 mm mm > 60 mm hkg. knolde forsøg 1. jun c bc bc bc ab ab bc abc "Skinfinish" er udtrykt som procent uensartet overflade. 2) Udbytter med forskellige bogstaver er parvis statistisk forskellig på P<0,05. Rel. 2) Serenade ASO har tidligere været afprøvet i landsforsøgene under navnet Serenade Soil i fire forsøg i For nærmere information se Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 310. Det fremgår af tabel 27, at der ikke er opnået sikre merudbytter for behandlingerne i de to forsøg. Der har været svage angreb af rodfiltsvamp. I et forsøg er der ved optagning meget Black dot på stænglerne. Der har kun været en svag effekt mod Black dot ved anvendelse af både Serenade og Monceren FS 250. Ved den bedste bekæmpelse er der kun opnået en bekæmpelseseffekt på knap 15 procent. Effekten af Serenade ASO er også undersøgt i et forsøg efter en lidt anden forsøgsplan. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 28. Effekten af Serenade ASO ved lægning i 2017 og 2018 samt ved indlagring i 2017 er undersøgt i et tre-faktor forsøg. Skinfinish bedømmes efter udlagring i marts 2018 før lægning. Forsøget viser en overraskende statistisk sikker effekt af bejdsning af læggekartoflerne i 2017 og ved en kombineret bejdsning i 2017 og 2018 på det høstede udbytte i Der er også en tendens til, at en kombineret bejdsning ved indlagring og lægning i 2017 kan have en effekt på skinfinish før lægning i Der er vekselvirkning mellem bejdsning ved lægning i 2017 og ved indlagring i Det er meget overraskende, at en bejdsning med et biologisk produkt i 2017 kan have så stor en indflydelse på udbyttet i Resultaterne skal derfor tages med forbehold, da det kun er ét forsøg, men resultaterne giver grundlag for at gentage forsøgene. Skadedyr > > LARS BØDKER OG STINE STYRUP BANG, SEGES Registreringsnet for bladlus i kartofler Risikoen for kartoffelvirus Y udregnes på baggrund af fangster og optællinger af forskellige bladlusarter i gule fangbakker i ni marker med læggekartofler. Resultaterne vises på LandbrugsInfo. Der er i 2018 indsendt ugentlige fangster af bladlus fra gule fangbakker fra i alt seks lokaliteter. Den gennemsnitlige smitterisiko er allerede på 0,8 i uge 23 og stiger i uge 27 til over 2 for endelig at falde til nul i uge 32 (figur 9). Som gennemsnit af de seks lokaliteter er der registreret en lav til middel smitterisiko Risikotal for virussmitte Virussmitte i ugerne Uge nr FIGUR 9. Udviklingen i det ugentlige risikotal for smitterisiko af kartoffelvirus Y i ugerne 20 til 32 i årerne 2007, 2016, 2017 og KARTOFLER Skadedyr 295

297 4,0 Virussmitte i årene ,5 Gennemsnitligt risikotal 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, * FIGUR 10. Den gennemsnitlige smitterisiko for kartoffelvirus Y for ugerne 26 til 32 i perioden * Der blev ikke registreret bladlus i hele sæsonen i 2015 og resultaterne er derfor ikke medtaget. for virus Y i 2018 sammenlignet med perioden (figur 10). I 2018 er der dog mange marker, hvor det er vanskeligt at nedvisne med diaquat (Reglone) og pyraflufen (Gozai), hvilket øger risikoen for genvækst og dermed fremkomst af nye virusmodtagelige blade og stængler. Der forventes en lav til middel forekomst af virus Y i læggekartoflerne til brug i KARTOFLER Skadedyr

298 ROER Sorter af sukkerroer 2018 Sukkerroer, sorter > > DESIRÉE BÖRJESDOTTER, NORDIC BEET RESEARCH OG TORBEN S. FRANDSEN, SEGES I årets sortsforsøg, ligesom i praksis, er udbytteniveauet varierende i sukkerroer. Generelt har sukkerroerne klaret sig forholdsvis godt i det varme og tørre vejr. Når der skal vælges roesort, er et stabilt højt sukkerudbytte en af de vigtigste parametre. En sukkerroesort skal levere et højt sukkerudbytte under forskellige vejr- og jordbundsforhold, og derfor testes sorterne i seks forsøg i mindst to år, før de kan blive observationssorter. I tabel 1 ses forholdstal for sukkerudbytte fra årets forsøg. Blandt sukkerroesorter, der har været i afprøvning i mere end et år, giver Klimt og Daphna den højeste indtægt. Forskellen i årets forsøg er fra til kr. sammenlignet med gennemsnittet af de dyrkede sorter. Klimt er den markedsførte sort med største indtægt på kr.. Sorterne Sigurd og Lakeba ligger øverst i gruppen af højestydende observationssorter. Årets udbytte i sortsforsøgene er i de dyrkede sorter i gennemsnit 15,8 ton sukker, hvilket er på samme niveau som i 2017 (15,6 ton sukker ) og 4 procent lavere end i 2016 (16,4 ton sukker ). Sorterne producerer sukker i samme størrelsesorden som i I år kompenserer en højere sukkerprocent for et lavere rodudbytte, formentlig som resultat af det varme og solrige vejr. FIGUR 1. Sorter, der har været med i forsøgene i mere end et år, rangeret efter økonomisk udbytte i Det økonomiske udbytte af dyrkede sorter er i gennemsnit kr. og af observationssorterne kr.. I årets forsøg er sorternes indtægt beregnet ud fra den aftalte pris for 2019 (etårig aftale) med justering for sukkerindhold og renhed i overensstemmelse med roekontrakterne. Frøpris og andre dyrkningsomkostninger er ikke med i analysen. FHT for økonomisk udbytte og ton polsukker Gns. dyrkede sorter *Klimt *Daphna Katjana KWS *Whisky Tampa SV1975 *Selma KWS o Sigurd Evalotta KWS *Pasteur Bauer o Lakeba *Davinci *Jollina KWS o Fenja KWS *Starling *Cantona KWS *Lombok SV1973 SV1967 Doret *Degas *Fairway Yatzy *Mustang Hopla Labyrint Jura Kalaha o Celesta KWS *Smilla KWS Lamiti Klarissa KWS Jennika KWS o Nelson Twix o Holiday *Joker o Dartmoor o Thorsen Thyra KWS Smart Breanna KWS Smart Renja KWS Procent polsukker Polsukker, pct. Polsukker, pct. Serie3 Kr. Fht. polsukker, ton Fht. Kr. * Dyrkede sorter. o Observationssorter. ROER Sukkerroer, sorter 297

299 STRATEGI Valg af sukkerroesort Et sikkert, højt økonomisk udbytte opnås med sorter, der har > > et højt sukkerudbytte og en høj udbyttestabilitet > > et højt sukkerindhold > > en høj renhedsprocent. Sorten bør tillige > > spire sikkert og ensartet på et højt niveau > > have lav stokløbningstendens > > have tolerance over for Rhizomania på arealer med sygdommen > > have tolerance over for nematoder på arealer med nematoder > > have lav modtagelighed over for bladsygdomme. Sortsforsøg Der er gennemført seks forsøg med 84 sorter af sukkerroer, heraf fire roesorter som er tolerante overfor det ALShæmmende ukrudtsmiddel Conviso Smart (registreret i Danmark i 2016). To af sorterne (Smart Renja KWS og Smart Breanna KWS) afprøves for andet år og to (7K783 og 8K848) afprøves for første gang. Forsøgene er anlagt på JB 6 til 7 med et lerindhold mellem 9 og 21 procent. Jorden er gennemgående i relativt god gødningstilstand med N-min i foråret på i gennemsnit 39 kg kvælstof. Forsøgene Forsøgene er sået lidt senere end normalt og vækstsæson har i gennemsnit været på 174 døgn med en sukkerproduktion på 88,1 kg sukker pr. døgn. Stokløbning har ikke været et problem i Stokløbningsforsøget med det danske materiale blev sået 22. marts på Övedskloster i Sverige da det tog tid før markerne tørrede på Lolland. Det varme vejr efter såning gav dog ikke tilstrækkelig vernalisering til at generere stokløbere. Alle lokaliteter er på forhånd undersøgt for nematoder og vurderet fri for infektion. Forfrugten er vårbyg eller vinterhvede. Reaktionstallet er i gennemsnit 7,6. Der er i gennemsnit tilført 105 kg kvælstof. Fem forsøg er sået mellem 19. og 25. april, og et 29. april. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 17,3 cm. Roerne er taget op mellem 14. september og 31. oktober. Frøet er behandlet med en standardbejdsning, bestående af Gaucho (60 gram a.i.), Thiram (6 gram a.i.) og Tachigaren (14 gram a.i.). Ukrudt og bedebladlus er bekæmpet efter behov i forsøgene. Samtlige seks forsøg er behandlet to gange med Opera mod bladsvampe. I specialforsøget med modtagelighed overfor bladsvampe i sorter, der har været i afprøvning mere end et år, er angreb og udbytte undersøgt med og uden fungicidbehandling. Et forsøg er vandet ultimo juni og ultimo juli med i alt 60 mm. Resultaterne af årets forsøg med sorter er vist i tabel 1. Gennemsnittet af sorterne i dyrkning udgør målegrundlaget, og de har alle haft tilstrækkeligt højt plantetal og fremspiring. Rodfurens dybde er genetisk bestemt, og der er sikker forskel og stor variation mellem sorterne. Sorterne Klimt, SV1973, Lakeba, Bauer, Thorsen, SV1967, Doret og Degas har alle mindre rodfure end øvrige sorter, mens sorterne Smart Renja KWS, Kalaha, Jura og Smart Breanna KWS har de mest markante rodfurer blandt sorterne, der har været i afprøvning i to år og mere. En høj renhedsprocent giver en højere betaling for roerne. Renhedsprocenten fra forsøgene viser højere værdi end i praksis, eftersom sten og løs jord fjernes før indvejning af forsøgsprøverne. Der er markant højere renhed på i gennemsnit 99 procent i forsøgene i 2018 mod 93 procent i 2017, sandsynligvis som følge af de gode forhold ved optagning. Normalt vil en stor og glat roe med en lille eller næsten ingen rodfure, og som sidder tilstrækkeligt højt i jorden, give en høj renhedsprocent samtidig med, at den er let at rense og vaske. Højde måles i to af forsøgene hvert år og i 2018 er gennemsnitshøjde for sorter, som har været i afprøvning to år eller mere, 62 mm over markoverfladen sammenlignet med 55 mm i 2017 for de samme sorter. Det ser ud til, at de ekstremt tørre forhold har resulteret i, at roerne sidder højere i jorden i år. I årets forsøg er forskellen mellem laveste og højeste mængde vedhængende jord forholdsvis lille. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i mere end to år, har 298 ROER Sukkerroer, sorter

300 TABEL 1. Sorter af sukkerroer. (R Sukkerroer Resistens/ tolerance planter ved fremspiring Promille stokløbere Karakter 2) for Højde over jorden, mm Pct. renhed Pct. vedhængende jord før vask Pct. sukker Saftkvalitet, mg pr. 100 g sukker rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter 98 0,0 4,9 6, ,1 0,9 18,4 61 2,51 85,7 15, Klimt 4) RT 99 0,0 5,6 6, ,1 0,9 18,8 49 2,14 2,3 0, Daphna 4) RT+NT 97 0,0 4,7 5, ,1 0,9 17,8 76 2,80 6,8 0,7 896 Katjana KWS RT+NT 97 0,0 4,6 5, ,2 0,8 18,2 54 2,30 4,0 0,5 759 Whisky 4) RT 97 0,0 5,0 6, ,2 0,9 18,8 55 2,29 0,2 0,4 632 SV2150 RT 99 0,0 4,9 5, ,1 0,9 18,2 54 2,46 3,6 0,4 600 Tampa RT 99 0,0 4,8 5, ,1 0,9 18,1 56 2,52 3,8 0,5 595 SV1975 RT 101 0,0 5,1 6, ,2 0,9 18,6 53 2,42 1,3 0,4 555 Selma KWS 4) RT 97 0,0 5,0 6, ,0 1,0 18,7 74 2,67 0,6 0,4 526 Sigurd 5) RT 100 0,0 5,2 6, ,8 1,2 18,5 68 2,51 1,8 0,4 486 SV2052 RT 99 0,0 5,2 6, ,1 0,9 18,3 66 2,64 2,5 0,3 462 Evalotta KWS RT 97 0,0 4,6 5, ,1 0,9 18,7 60 2,80 0,1 0, K815 RT+NT 93 0,0 4,0 5, ,9 1,1 18,5 66 2,48 1,3 0,4 428 Pasteur 4) RT 100 0,0 4,7 6, ,0 1,0 18,6 49 2,27 0,7 0, K878 RT 99 0,0 4,3 5, ,9 1,2 19,4 58 2,60-3,4 0,2 267 Bauer RT 99 0,0 5,4 6, ,2 0,8 18,9 68 2,66-1,6 0,1 223 Lakeba 5) RT 94 0,0 5,4 6, ,1 0,9 18,3 61 2,48 1,1 0,1 189 SV2148 RT+NT 99 0,0 5,1 6, ,1 0,9 18,8 61 2,42-1,3 0,1 138 Davinci 4) RT 98 0,0 4,8 5, ,2 0,8 18,2 66 2,67 1,6 0,1 133 Jollina KWS 4) RT 99 0,1 5,0 6, ,8 1,2 18,5 52 2,36 0,3 0,2 133 Fenja KWS 5) RT+NT 99 0,4 5,0 5, ,0 1,0 17,7 64 2,56 4,0 0,2 100 Starling 4) RT 97 0,0 5,2 6, ,2 0,9 18,9 52 2,27-2,0 0,0 95 Cantona KWS 4) RT+NT 96 0,0 4,9 5, ,0 1,0 18,4 61 2,51 0,3 0,0 75 Lunella KWS RT+NT 96 0,0 4,7 5, ,0 1,0 18,3 59 2,41 0,3 0,0-45 ST12857 RT 98 0,0 5,0 6, ,8 1,2 18,6 52 2,29-1,0 0,0-56 ST12860 RT 98 0,0 4,7 6, ,0 1,0 18,6 70 2,65-1,1-0,1-103 ST12855 RT 99 0,0 4,9 6, ,0 1,0 17,6 61 2,52 3,8 0,0-119 ST15827 RT+NT 100 0,0 5,4 6, ,1 0,9 19,3 51 2,30-5,0-0,2-140 SV2149 RT 98 0,0 5,2 6, ,1 0,9 18,3 58 2,37-0,1-0,1-145 Lombok 4) RT+NT 100 0,0 5,2 6, ,0 1,1 18,4 66 2,56-0,3-0,1-164 SV1973 RT 99 0,0 5,4 6, ,2 0,8 18,3 63 2,55-0,8-0,2-196 ST12861 RT 99 0,0 4,7 6, ,0 1,0 17,8 67 2,56 2,2-0,1-204 MH2018 RT 98 0,0 5,1 6, ,1 0,9 17,4 58 2,64 4,0-0,2-234 SV1967 RT+NT 99 0,0 5,3 6, ,0 1,0 18,6 59 2,33-1,7-0,2-248 Doret RT 97 0,0 5,3 6, ,1 0,9 18,2 68 2,69-0,4-0,3-277 Degas 4) RT 99 0,0 5,3 6, ,9 1,1 18,6 58 2,44-1,9-0,2-279 ST12856 RT 100 0,0 5,0 5, ,9 1,1 18,9 63 2,46-3,2-0,2-289 ST12854 RT 99 0,0 5,2 6, ,1 0,9 18,1 52 2,36 0,2-0,2-310 MH2006 RT 102 0,0 5,0 6, ,1 0,9 18,0 66 2,59 0,3-0,3-382 Fairway 4) RT 100 0,0 4,7 6, ,1 0,9 18,3 62 2,62-1,3-0, K832 RT+NT 97 0,0 5,0 6, ,1 0,9 17,5 64 2,73 3,0-0,3-395 SV2147 RT 98 0,0 5,2 6, ,0 1,0 19,2 51 2,26-5,4-0,3-418 SV2098 RT+NT 96 0,1 4,3 5, ,0 1,0 17,3 67 2,72 3,9-0,2-430 Yatzy RT+NT 97 0,0 4,9 6, ,1 0,9 18,5 68 2,52-2,3-0, K824 RT 97 0,0 4,7 6, ,9 1,1 18,2 47 2,63-0,8-0,3-492 Mustang 4) RT 96 0,0 4,6 5, ,0 1,0 18,1 57 2,45-0,4-0,4-534 MH4014 RT+NT 98 0,0 4,9 6, ,2 0,8 18,2 47 2,45-1,5-0,5-561 SV2115 RT 98 0,1 4,9 6, ,2 0,8 18,3 57 2,35-2,1-0,5-565 Hopla RT 99 0,1 4,9 6, ,2 0,8 18,0 54 2,38-0,9-0,4-585 Labyrint RT 96 0,0 4,6 5, ,3 0,7 17,9 56 2,58-1,1-0,6-729 Jura RT+NT 98 0,0 4,4 5, ,9 1,1 18,2 55 2,48-1,6-0,5-742 Kalaha RT 98 0,0 4,5 5, ,2 0,8 17,9 59 2,44-0,6-0,6-748 Celesta KWS 5) RT 97 0,0 4,7 5, ,0 1,0 19,0 63 2,46-5,7-0, K834 RT+NT 100 0,0 5,0 6, ,2 0,8 18,0 60 2,65-1,9-0, K819 RT+NT 93 0,0 5,1 6, ,9 1,1 18,2 64 2,62-2,3-0,6-894 MH2007 RT 101 0,0 4,9 5, ,3 0,7 18,5 72 2,73-4,9-0,8-945 Smilla KWS 4) RT 97 0,0 4,7 5, ,2 0,9 18,0 80 2,98-2,3-0,7-951 rod sukker kr. pr. ha 3) fortsættes ROER Sukkerroer, sorter 299

301 TABEL 1. Fortsat Sukkerroer Merudbytte for svampebekæmpelse med to behandlinger med 0,50 liter Opera er i forsøget fra 1,5 til 3,9 ton sukker med 2,9 ton sukker pr. hektar i gennemsnit for dyrkede sorter. Det laveste merudbytte på 10 procent ses i Daphna mod et gennemsnitligt merudbytte på 18 pro- Resistens/ tolerance planter ved fremspiring Promille stokløbere Karakter 2) for Højde over jorden, mm Pct. renhed Pct. vedhængende jord før vask Pct. sukker Saftkvalitet, mg pr. 100 g sukker rodfure vaskbarhed amino- N IVtal Udbytte og merudbytte ton 8K875 RT+NT 98 0,0 4,6 5, ,0 1,1 18,2 43 2,24-2,7-0,7-973 Lamiti RT+NT 100 0,0 5,1 5, ,1 0,9 18,6 59 2,56-4,9-0, K833 RT+NT 96 0,0 4,5 5, ,9 1,1 18,3 54 2,43-3,3-0, SV2151 RT+NT 97 0,0 5,2 6, ,0 1,0 18,3 58 2,46-3,5-0, ST15836 RT+NT 100 0,0 5,2 6, ,9 1,1 18,6 64 2,63-5,2-0, MH4013 RT+NT 98 0,0 5,0 5, ,2 0,8 18,4 74 2,72-4,9-0, MH4007 RT+NT 99 0,0 4,8 6, ,4 0,6 18,4 64 2,59-5,3-1, ST15859 RT+NT 97 0,3 5,3 6, ,9 1,1 18,7 73 2,59-6,0-0, Klarissa KWS RT 97 0,0 4,6 6, ,7 1,3 18,8 56 2,32-6,3-0, MH4005 RT+NT 96 0,0 4,7 5, ,2 0,8 18,3 65 2,51-5,1-1, K838 RT 96 0,0 4,2 5, ,8 1,2 19,4 52 2,14-9,1-0, Jennika KWS RT+NT 99 0,0 4,8 5, ,0 1,0 18,3 52 2,18-4,7-1, MH4012 RT+NT 101 0,0 4,7 5, ,2 0,8 18,0 60 2,56-4,4-1, Nelson 5) RT+NT 99 0,0 4,8 6, ,2 0,8 18,6 76 2,78-7,2-1, K803 RT 94 0,0 3,9 5, ,0 1,0 19,5 57 2,18-10,9-1, Twix RT+NT 101 0,0 4,8 5, ,3 0,8 18,7 71 2,65-7,8-1, Holiday 5) RT+NT 98 0,0 4,9 6, ,3 0,7 18,1 56 2,50-5,4-1, Joker 4) RT+NT 97 0,1 4,7 5, ,2 0,8 17,9 60 2,59-4,5-1, K837 RT 91 0,0 4,3 5, ,9 1,1 19,6 61 2,38-11,5-1, Dartmoor 5) RT 96 0,0 4,8 6, ,2 0,8 18,3 65 2,48-6,4-1, K848 RT, ALS 93 0,0 4,0 5, ,7 1,3 18,5 76 2,71-7,0-1, SV2116 RT+NT 97 0,0 4,9 5, ,3 0,7 18,4 70 2,73-7,7-1, Thorsen 5) RT+NT 99 0,0 5,3 6, ,0 1,0 18,5 63 2,48-7,7-1, K783 RT, ALS 95 0,2 4,3 5, ,0 1,0 18,1 75 2,84-6,8-1, Thyra KWS RT 91 0,0 4,3 5, ,9 1,1 19,3 94 2,95-13,1-1, ST15858 RT+NT 97 0,0 4,7 5, ,8 1,2 17,8 93 3,44-6,4-1, Smart Breanna KWS RT, ALS 98 0,1 4,2 5, ,6 1,4 18,7 66 2,67-12,3-2, Smart Renja KWS RT+NT, ALS 97 0,0 4,5 5, ,7 1,3 19,3 66 2,34-15,4-2, LSD 3 ns 0,3 0,3 7 0,2 0,2 0,2 6 0,11 3,4 0,6 RT: Rhizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, ALS: ALS-tolerant. 2) Rodfure og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer og rodfurer fyldt med jord, 9 = næsten ingen rodfurer og ingen jord. 3) Indtægt er beregnet af Nordic Beet Research baseret på roepris og afregningsbetingelser for ) Dyrkede sorter 5) Observationssorter i prøvedyrkning rod sukker kr. pr. ha 3) Holiday, Nelson, Joker, Dartmoor og Davinci mindst vedhængende jord. Se figur 3. Et højere sukkerindhold giver højere betaling for roerne. Det højere sukkerindhold på 18,4 procent i forhold til basis på 16,0, giver en prisforhøjelse på 21,6 procent. Blandt de sorter, der har været i afprøvning i mere end to år, har Celesta KWS, Starling, Whisky, Klimt og Selma KWS det højeste sukkerindhold, mens Tampa, Holiday, Mustang, Smilla KWS, Joker, Daphna og Fenja KWS har det laveste. Bladsvampe i udvalgte sorter I specialforsøget, hvor bladsvampeangreb undersøges, har naturlig infektion med meldug været dominerende i starten. Angreb af rust har udviklet sig langsomt i august for at øges i september og oktober og til kraftige angreb i ubehandlede parceller. Angrebet af Ramularia og Cercospora har været meget svagt. Alle sorter bliver angrebet af meldug, men Cantona KWS, Whisky, Fenja KWS, Smilla KWS og Tampa udviser mindre modtagelighed. Cantona KWS udmærker sig ved at have lav modtagelighed overfor meldug og middel modtagelighed overfor rust i forhold til de andre sorter. På et sent tidspunkt og med kraftige angreb af meldug og rust viser Daphna laveste modtagelighed blandt de testede sorter overfor begge sygdomme. 300 ROER Sukkerroer, sorter

302 Stokløbere i tidligt sået stressforsøg Gns. dyrkede sorter * Jollina KWS * Cantona KWS * Starling * Selma KWS o Thorsen * Mustang * Davinci o Lakeba Hopla o Holiday Tampa * Pasteur o Sigurd * Whisky o Celesta KWS o Dartmoor o Nelson * Smilla KWS * Daphna o Fenja KWS * Joker * Degas * Lombok * Fairway * Klimt Antal stokløbere * Dyrkede sorter. o Observationssorter. FIGUR 2. Stokløbning ved tidlig såning, rangeret efter stokløbning i 2017 for sorter i afprøvning Stokløbningen er ME- GET lav i år til trods for, at stressforsøget er sået 22. marts, cirka tre uger før den gennemsnitlige sådato i cent i dyrkede sorter. Lave merudbytter er desuden målt i Lakeba, Klimt og Starling. Blandt sorterne med de højeste merudbytter for svampebekæmpelse ligger Jollina KWS, Smilla KWS, Fenja KWS, Pasteur, Celesta KWS og Joker. Det økonomiske resultat er det vigtigste kriterium for roe dyrkeren ved valg af sort. Yderst til højre i tabel 1 ses det økonomiske resultat af sorterne. Observationssorterne Smilla KWS, Selma KWS, Klimt, Joker, Davinci, Mustang, Einar og Whisky har alle udbytter over gennemsnittet af dyrkede sorter. Gns dyrkede sorter o Holiday Labyrint Twix SV1973 o Nelson *Joker Hopla Kalaha o Dartmoor Katjana KWS Bauer *Davinci *Whisky SV1975 *Smilla KWS *Starling Evalotta KWS o Lakeba Doret *Klimt *Fairway Lamiti *Daphna Yatzy Tampa *Cantona KWS o Thorsen *Selma KWS *Mustang o Celesta KWS o Fenja KWS Jennika KWS *Pasteur SV1967 Egenskaber for rod Højde over jord, cm og rodfure ,0 0,3 0,6 0,9 1,2 Procent jord før vask Højde over jorden Vedhængende jord før vask Ro dfu re Rodfure * Dyrkede sorter. 0 Observationssorter. FIGUR 3. Rodfure og højde over jord for sorter, der har deltaget i afprøvningen i mere end et år. rangeret efter mængden af vedhængende jord på roen. STRATEGI Forudsætninger for beregning af det økonomiske udbytte Prisaftale 2019, enårig kontrakttype. Roepris ansat = 158,1 kr. pr. ton rene roer, basis 16,0 procent sukker. Priser er justeret i overensstemmelse med aftale for De variable omkostninger ved dyrkning af sukkerroer antages at være kr.. ROER Sukkerroer, sorter 301

303 Bladsvampe for udvalgte sorter Procent angreb Gns. dyrkede sorter * Cantona KWS * Selma KWS * Whisky Tampa o Fenja KWS * Fairway o Lakeba * Smilla KWS o Holiday * Pasteur * Daphna * Starling o Dartmoor * Klimt * Mustang * Davinci * Joker * Lombok o Thorsen Jura o Sigurd o Nelson * Jollina KWS * Degas o Celesta KWS Lamiti Meldug aug. Meldug sept. Rust aug. Rust sept. *) Dyrkede sorter. O) Observationssorter. FIGUR 4. Modtagelighed for bladsvampe i dyrkede sorter og sorter, der har været med i afprøvningen i mere end et år. Sorterne er rangeret efter samlet angrebsgrad af meldug og bederust i september 2018 i forsøg med naturlig smitte. 0 = intet angreb, 100 = 100 procent angreb. Af de 42 sorter, der har deltaget i afprøvningen for første gang i 2018, giver kun 14 procent af sorterne et højere udbytte end gennemsnittet af de dyrkede sorter. Sidste år var andelen 40 procent. Men 2018 har sat pres på sortsmaterialet og fortsat udvikling af højtydende sorter. De ALS-tolerante sorter, Smart Renja KWS og Smart Breanna KWS, afprøves i sortsforsøgene med traditionel ukrudtsstrategi og er udbyttemæssigt ikke på højde med øvrige sorter uden denne egenskab. Det er et spørgsmål TABEL 2. Forholdstal for udbytte af polsukker 2016 til 2018, samt to og tre års gennemsnit Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af sukker Antal forsøg Gns. af dyrkede sorter, ton sukker 16,4 15,6 15,8 16,1 16,1 Gns. af dyrkede sorter, forholdstal Daphna RT+NT Fenja KWS RT+NT Selma KWS RT Klimt RT Sigurd RT Jollina KWS RT Davinci RT Tampa RT Smilla KWS RT Whisky RT Celesta KWS RT Lakeba RT Cantona KWS RT+NT Starling RT Hopla RT Mustang RT Pasteur RT Dartmoor RT Degas RT Holiday RT+NT Fairway RT Nelson RT+NT Lombok RT+NT Joker RT+NT Jura RT+NT Lamiti RT+NT Thorsen RT+NT Evalotta KWS RT Katjana KWS RT+NT Yatzy RT+NT SV1975 RT Bauer RT Kalaha RT Twix RT+NT SV1973 RT Labyrint RT Klarissa KWS RT Doret RT Jennika KWS RT+NT SV1967 RT+NT Smart Renja KWS RT+NT, ALS Smart Breanna KWS RT, ALS SV2150 RT 103 8K815 RT+NT 102 SV2052 RT 102 8K878 RT 101 SV2148 RT+NT 100 ST12857 RT 100 Lunella KWS RT+NT 100 ST12855 RT 100 ST12860 RT 99 SV2149 RT 99 ST12861 RT 99 MH2018 RT 99 ST15827 RT+NT 99 fortsættes 302 ROER Sukkerroer, sorter

304 TABEL 2. Fortsat Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af sukker ST12854 RT 99 ST12856 RT 99 SV2098 RT+NT 98 8K832 RT+NT 98 8K824 RT 98 MH2006 RT 98 SV2147 RT 98 SV2115 RT 97 MH4014 RT+NT 97 8K819 RT+NT 96 8K834 RT+NT 96 8K875 RT+NT 96 8K833 RT+NT 95 SV2151 RT+NT 95 MH2007 RT 95 ST15836 RT+NT 95 ST15859 RT+NT 95 MH4013 RT+NT 94 8K838 RT 94 MH4007 RT+NT 94 MH4005 RT+NT 94 MH4012 RT+NT 93 8K848 RT, ALS 93 8K803 RT 93 8K837 RT 92 SV2116 RT+NT 91 7K783 RT, ALS 91 ST15858 RT+NT 89 Thyra KWS RT 89 RT: Rhizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant, ALS: ALS-tolerant. for fremtiden, hvilket udbytteniveau, der kan accepteres for at eventuelle dyrkningsmæssige fordele ved brug af Conviso Smart prioriteres af landmændene. Udbytterne i de seneste tre års afprøvning ses i tabel 2. Sorterne er rangeret efter treårsgennemsnit og dernæst toårs gennemsnit og dernæst udbyttet i De årlige resultater er relateret til de markedsførte sorter det aktuelle år. Flerårsgennemsnittet er en analyse, baseret på alle 18 forsøg 2016 til 2018 henholdsvis alle 12 forsøg 2017 til Nematodresistente eller -tolerante sorter I årets tre forsøg på nematodinficeret jord er forskellen i sukkerudbytte mellem de modtagelige sorter og nematodtolerante sorter mindre end normalt, sandsynligvis som følge af de tørre forhold i juni og juli. De tolerante sorter giver i gennemsnit 13 procent højere udbytte (7 procent i 2017) end de modtagelige sorter, se tabel 3. De relative udbyttetal præsenteres både i forhold til den modtagelige sort Smilla KWS og i forhold til NT-sorterne på markedet, Lombok, Cantona KWS, Daphna og Joker. Eftersom udbytteniveauet i nematodsegmentet er stigende, sammenlignes kandidaterne også med de allerede dyrkede NT-sorter. Målesorten Smilla KWS er en fuldt modtagelig og udbyttefølsom normalsort. Nemata indgår som en NRreferencesort (nematodresistent). En nematodresistent (NR) sort vil reducere en nematodpopulation i en normal vækstsæson. Nemata er den eneste NR-sort i forsøgene og indgår kun som reference. Den højestydende NT-sort på markedet Daphna giver et merudbytte på i gennemsnit 1,8 ton sukker eller 15 procent mere end den modtagelige målesort Smilla KWS. I de målte NT-sorter er nematoderne i gennemsnit opformeret næsten 4 gange. Den nematodresistente sort Nemata ligger udbyttemæssigt på niveau med de modtagelige sorter, men viser ingen fald i nematodpopulationen. Den modtagelige sort har i år en højere opformering end i 2017, formentlig grundet sæsonens høje temperaturer. Opformeringsgraden er 5,5 gange i 2018 mod en fordobling i Forsøgene Der er gennemført tre forsøg med sorter, som er tolerante over for nematoder (NT). I forsøgene indgår 38 sorter inklusive målesorter. Der er tilmeldt 20 nye NT-sorter til afprøvning. Jorden er gennemgående i god gødningstilstand med N-min i foråret på 33 til 45 kg kvælstof i gennemsnit samt reaktionstal på 7,7 i gennemsnit. Forfrugt er vinterhvede. Der er i gennemsnit tilført 105 kg kvælstof. Rækkeafstanden har været 50 cm og frøafstanden 17 cm. Forsøgene er sået mellem 18. og 22. april, hvilket er næsten 2 uger senere end i Roerne er taget op mellem 19. september og 3. oktober. I de tre forsøg er der henholdsvis 0,3, 3,5 og 7,1 æg og larver pr. g jord. Der er i årets forsøg i gennemsnit 13 procent merudbytte i NT-sorterne i forhold til modtagelige sorter mod henholdsvis 7 procent i 2017 og 24 procent i ROER Sukkerroer, sorter 303

305 TABEL 3. Nematodresistente eller -tolerante sorter. (R2) Sort Resistens/ tolerance pl. ved fremspiring Karakter 2) for Pct. renhed rodfure grenethed vaskbarhed Pct. vedhængende jord før vask Pf/Pi 3) Pct. sukker Saftkvalitet, mg pr. 100 g sukker Udb. og merudb., ton amino-n IV-tal rod sukker Fht. for udbytte af sukker forsøg Gns. dyrkede sorter 103 5,1 7,5 6,6 0,8 99,2 3,9 16,6 68,9 2,86 69,7 11,7 100 Katjana KWS RT+NT 105 5,1 7,3 6,3 0,7 99,3 16,7 64,6 2,69 6,7 1,2 110 Fenja KWS 5) RT+NT 104 5,1 7,4 6,3 0,8 99,2 2,9 16,3 69,1 2,75 8,0 1, K815 RT+NT 100 4,4 7,1 6,3 0,9 99,1 17,0 73,0 2,83 2,7 0, K834 RT+NT 105 5,4 7,3 6,9 0,7 99,3 16,6 69,4 2,96 4,2 0, K819 RT+NT 92 5,4 7,8 6,7 0,7 99,3 16,9 77,2 2,91 2,9 0,7 106 ST15827 RT+NT 105 5,5 7,3 6,7 0,9 99,1 17,5 55,0 2,61 0,8 0,7 106 Lunella KWS RT+NT 101 4,8 7,2 6,2 0,9 99,1 16,7 67,8 2,75 3,5 0,7 106 SV2098 RT+NT 105 5,1 7,5 6,6 1,0 99,0 16,2 71,2 2,94 4,5 0,5 104 Daphna 4) RT+NT 103 5,0 7,5 6,5 0,8 99,2 5,3 16,5 75,3 3,02 3,2 0,5 104 SV2148 RT+NT 107 5,5 7,3 6,8 0,8 99,2 17,2 66,0 2,67 0,1 0, K875 RT+NT 104 5,0 7,4 6,5 1,1 98,9 16,6 61,2 2,70 2,7 0,4 104 Twix RT+NT 103 5,1 7,5 6,3 0,6 99,4 17,6 72,8 2,81-2,3 0,3 102 SV1967 RT+NT 105 5,6 7,2 7,0 1,0 99,0 16,9 61,5 2,62 0,3 0,3 102 MH4007 RT+NT 103 5,2 7,2 6,3 0,8 99,3 17,2 68,1 2,77-1,3 0,2 102 Lamiti RT+NT 106 5,3 7,1 6,7 0,8 99,2 17,1 61,8 2,79-0,8 0, K832 RT+NT 101 5,4 7,5 7,0 0,7 99,3 16,1 69,5 3,02 3,0 0,1 101 ST15836 RT+NT 107 5,3 7,0 6,7 0,9 99,1 16,7 57,7 2,71 0,2 0,1 101 ST15859 RT+NT 103 5,4 7,0 6,7 1,0 99,0 16,9 77,8 2,85-0,5 0,1 101 Jennika KWS RT+NT 105 5,0 7,2 6,4 0,9 99,1 16,8 62,6 2,56-0,6 0,0 100 Holiday 5) RT+NT 101 5,1 7,7 6,6 0,7 99,3 3,3 16,6 64,1 2,83-0,6 0,0 100 Cantona KWS 4) RT+NT 104 5,1 7,6 6,3 0,7 99,3 3,3 16,5 67,1 2,82 0,4 0,0 100 Nelson 5) RT+NT 103 5,0 7,4 6,3 0,7 99,3 4,6 17,5 71,7 2,80-3,6 0,0 100 Joker 4) RT+NT 102 5,1 7,4 6,6 0,6 99,4 3,4 16,6 65,3 2,82-1,2-0,2 99 Jura RT+NT 106 4,8 7,3 6,5 1,1 99,0 16,6 61,7 2,80-1,7-0,2 98 Lombok 4) RT+NT 103 5,4 7,7 6,9 1,0 99,0 3,5 16,8 68,0 2,79-2,4-0,3 98 MH4012 RT+NT 108 5,2 7,2 6,4 0,7 99,3 16,4 63,6 2,80-0,8-0,3 97 8K833 RT+NT 102 4,8 6,8 6,3 1,0 99,0 16,5 63,6 2,84-1,4-0,3 97 MH4014 RT+NT 105 5,2 7,3 6,6 0,7 99,3 17,0 56,5 2,70-3,4-0,3 97 MH4005 RT+NT 104 5,0 7,3 6,5 0,8 99,2 16,9 68,5 2,76-3,4-0,4 97 SV2116 RT+NT 105 5,2 7,3 6,6 0,7 99,3 17,3 73,7 2,87-5,6-0,5 95 SV2151 RT+NT 98 5,7 7,6 6,7 0,8 99,2 16,5 61,4 2,71-3,4-0,6 95 MH4013 RT+NT 107 5,3 7,9 6,7 0,7 99,3 17,1 78,1 2,97-5,3-0,6 95 Thorsen 5) RT+NT 105 5,5 6,8 6,8 1,0 99,0 3,8 16,6 62,5 2,68-4,6-0,7 94 Yatzy RT+NT 103 5,2 7,7 6,7 0,9 99,1 17,4 65,3 2,64-7,4-0,8 94 ST15858 RT+NT 104 5,1 7,4 6,4 1,1 98,9 16,2 94,3 3,78-3,6-0,9 92 Smilla KWS RT 104 5,0 7,2 6,4 1,1 99,0 5,5 16,4 73,1 3,08-7,4-1,4 88 Smart Renja KWS RT+NT, ALS 105 4,8 7,0 6,5 1,2 98,8 17,5 75,3 2,69-12,6-1,6 86 Nemata RT+NR 100 5,1 7,5 6,2 1,2 98,8 1,0 16,4 83,3 3,54-10,2-1,9 84 LSD 3 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 ns 0,2 7,0 0,14 3,7 0,6 NR = nematodresistent. NT = nematodtolerant. RT = Rizomaniatolerant, ALS: Herbicidtolerant. 2) Rodfure, grenethed og vaskbarhed: Skala 1-9, hvor 1 = ekstremt dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og lav vaskbarhed, 9 = ingen rodfurer, ingen jord og høj vaskbarhed. 3) Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning. 4) Dyrkede sorter. 5) Sorter, som har været på observationsliste i I årets forsøg er forskellen mellem bedste (højeste karakter i tabellen) og ringeste rodfurekarakter 1,3, og der er en sikker forskel mellem sorterne. Blandt sorter, der har været i afprøvning i mere end et år, har SV1967, Thorsen og Lombok de mindste og dermed bedste rodfurer. I modsætning til rodfuren er grenethed overvejende bestemt af dyrkningsforholdene, altså en miljøbetinget egenskab. Mindst grenethed har Lombok, Yatzy og Cantona KWS. Twix, Joker, Holiday og Katjana KWS har det laveste niveau for procent vedhængende jord. Det største sukkerudbytte for sorter der været i afprøvning mere end et år er opnået i Katjana KWS, men ud- 304 ROER Sukkerroer, sorter

306 TABEL 4. Nematodetolerante sorter, forholdstal for udbytte af polsukker 2016 til 2018, samt to og tre års gennemsnit Sort Resistens/ tolerance Forholdstal for udbytte af sukker ) ) ) Arealer med nematodangreb Pi Antal forsøg Gns. af målesorter, ton sukker per hektar 14,7 15,6 11,7 13,5 13,0 Gns. af målesorter Daphna RT+NT Lunella KWS RT+NT Fenja KWS RT+NT Nelson RT+NT Cantona KWS RT+NT Holiday RT+NT Thorsen RT+NT Joker RT+NT Lombok RT+NT Lamiti RT+NT Jura RT+NT Nemata RT+NR Twix RT+NT Katjana KWS RT+NT Jennika KWS RT+NT SV1967 RT+NT Yatzy RT+NT Smart Renja KWS RT+NT, ALS K815 RT+NT 107 8K834 RT+NT 106 8K819 RT+NT 106 ST15827 RT+NT 106 SV2098 RT+NT 104 SV2148 RT+NT 104 8K875 RT+NT 104 MH4007 RT+NT 102 8K832 RT+NT 101 ST15836 RT+NT 101 ST15859 RT+NT 101 MH4012 RT+NT 97 8K833 RT+NT 97 MH4014 RT+NT 97 MH4005 RT+NT 97 SV2116 RT+NT 95 SV2151 RT+NT 95 MH4013 RT+NT 95 ST15858 RT+NT 92 Smilla KWS RT 88 LSD RT: Rizomaniatolerant, NR: Nematodresistent, NT: Nematodtolerant, ALS: Herbicidtolerant. 2) Lombok og Cantona KWS var målesorter i ) Lombok, Cantona KWS og Daphna var målesorter i ) Lombok, Cantona KWS, Daphna og Joker er målesorter i byttet er ikke signifikant større end i sorterne Fenja KWS, Lunella KWS eller Daphna. En oversigt over de seneste tre års afprøvning af sorter ses i tabel 4. Sukkerroer, sygdomme > > ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH OG GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Meldug og bederust har i årets forsøg været dominerende, mens angrebene af Ramularia og Cercospora har været svage. Angrebene af meldug og bederust har generelt været svage i august, men har tiltaget i styrke i september og oktober, og især angrebene af bederust har været kraftige i oktober i ubehandlede parceller. I varslingstjenesten for bladsvampe blev der i anden og tredje uge af august varslet for begyndende angreb af bladsvampe i hele dyrkningsområdet. I figur 5 ses udviklingen af svampesygdomme i 2018, og i figur 6-9 er udviklingen sammenlignet med tidligere år. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angrebene af meldug og bederust har været udbredte i 2018, mens angrebene af Ramularia har været svage. Her angreb af bederust. Karakter for angreb (0-10) Udvikling i bladsvampe i sukkerroer Juli Aug Sep Uge Meldug Rust Ramularia Cercospora FIGUR 5. Udviklingen af svampesygdomme i sukkerroer i ROER Sukkerroer, sygdomme 305

307 Karakter for angreb (0-10) Bedemeldug Karakter for angreb (0-10) Ramularia-bladplet Juli Aug Sep Uge Juli Aug Sep Uge FIGUR 6. Udviklingen af meldug i 2018 i forhold til tidligere år. FIGUR 8. Udviklingen af Ramularia i 2018 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Bederust Juli Aug Sep Uge FIGUR 7. Udviklingen af bederust i 2018 i forhold til tidligere år. Karakter for angreb (0-10) Cercospora-bladplet Juli Aug Sept. Uge FIGUR 9. Udviklingen af Cercospora i 2018 i forhold til tidligere år. Bekæmpelse af bladsvampe Opera giver i årets forsøg og i gennemsnit af tidligere års forsøg et højere nettomerudbytte end Maredo. Det højeste nettomerudbytte med Opera opnås ved to behandlinger med 0,5 liter, men nettomerudbytterne ved brug af 0,25 liter ligger tæt på samme niveau. Den optimale dosis afhænger af smittetrykket. I gennemsnit af 11 års forsøg har nettomerudbyttet ved svampebekæmpelse i roer været cirka kr.. Svovlmidlet Thiopron har været brugt som additiv til Opera og har i gennemsnit af 4 års forsøg øget effekten mod meldug. I årets forsøg er der større variation i udbytterne end normalt grundet den tørre vækstsæson. I tabel 6 ses resultatet af tre forsøg udført i 2018, hvor effekten af Opera og Maredo ved 2 behandlinger med halv og kvart dosering er belyst. Opera er også afprøvet med 2 behandlinger i fuld dosering. Der må kun bruges op til 1,0 liter Opera 306 ROER Sukkerroer, sygdomme

308 pr. sæson, men behandlingen er medtaget for at belyse effekten af forskellige doser. Derudover er der i forsøgsled 7-8 afprøvet 2 behandlinger med halv og kvart dosis Comet Pro, som indeholder strobilurinet pyraclostrobin. Aktivstoffet i Comet Pro indgår også i Opera sammen med aktivstoffet fra Maredo (epoxiconazol). Strobiluriner anbefales ikke anvendt rent, grundet risikoen for resistensudvikling hos svampe. Forsøgsleddene er dog medtaget af hensyn til svenske forhold, hvor epoxiconazol ikke er godkendt. Comet Pro er ikke godkendt i roer i Danmark. I forsøgsled 9-12 er effekten af tilsætning af svovlmidlet Thiopron hhv. mancozeb (Mastana, tidligere indgik Tridex i forsøgene) til Opera belyst. Midlerne er pt. ikke godkendt til svampebekæmpelse i roer. Thiopron sælges også som et næringsstof, og der er derfor regnet med en pris på 24 kr pr. liter for Thiopron. Thiopron og Mastana/ Tridex har ingen eller meget svag effekt mod rust og Ramularia. I forsøgsled er belyst effekten af Amistar Gold, som i 2017 blev godkendt til svampebekæmpelse i bl.a. roer. Normaldoseringen på 1,0 liter indeholder triazolet difenoconazol + 0,5 liter Amistar. Difenoconazol indgår også i Armure. Amistar Gold er afprøvet i strategier med Comet Pro hhv. Opera. I forsøgsled 13 og 16 er der tilsat UPL7550 hhv. Curvit til Opera. Midlerne indeholder mikronæringsstoffer. Curvit indeholder kvælstof, fosfor og kalium (3, 27 hhv. 18 procent) samt flere mikronæringsstoffer (bor, kobber, jern, mangan, molybdæn, zink). Curvit skulle ifølge firmaet give en øget vitalitet af planterne. Firmaet har pt. ikke ønsket at oplyse indholdet i UPL7550. Behandlingerne er udført ved begyndende angreb ca. 5. august (2.-7. august) og igen 2-3 uger senere ca. 20. august (17. til 23. august). Roerne er taget op mellem 22. oktober og 2. november. Forsøgene er udført i sorterne Lombok (to forsøg) og Davinci. I tabel 5 ses en oversigt over sorternes modtagelighed. Sorten Selma KWS er også medtaget, da sorten indgår i forsøgene i tabel 7. TABEL 5. Roesorters modtagelighed for bladsvampe Sort Meldug Rust Ramularia Davinci (RT) Lombok (RT, NT) Selma (RT) Skala 0-3, hvor 0 = ikke modtagelig, 1 = delvis modtagelig, 2 = modtagelig og 3 = meget modtagelig RT: Rizomaniatolerant. NT: Nematodtolerant. Meldug og bederust har været de dominerende svampesygdomme i forsøgene, mens der ikke har været angreb af Ramularia. Der er opnået en væsentlig bedre bekæmpelse og højere nettomerudbytter med Opera og Comet Pro end med Maredo, mens der ikke er sikre forskelle mellem Opera og Comet Pro. Behandling med halv dosis Amistar Gold efterfulgt af halv dosis Comet Pro i forsøgsled 15 kan sammenlignes med 2 behandlinger med halv dosis Opera i forsøgsled 3. Bekæmpelsen af meldug er lavere ved brug af Amistar Gold, og nettomerudbyttet er også lavere. I forsøgsled 14 er anvendt fuld dosering Amistar Gold efterfulgt af halv dosis Comet Pro. Tilsætning af Thiopron ved begge behandlinger med Opera øger effekten mod meldug, men ikke mod bederust. Tilsætning af Thiopron til begge behandlinger har dog ikke øget nettomerudbyttet i gennemsnit af forsøgene. Tilsætning af Mastana ved begge behandlinger med Opera øger ikke effekten mod meldug, men øger effekten mod bederust lidt. Tilsætning af UPL7550 i forsøgsled 13 øger effekten mod meldug i starten, men har ikke effekt på bederust. Tilsætning af Curvit i forsøgsled 16 hæver merudbyttet lidt i forhold til forsøgsled 4, men merudbyttet er ikke statistisk sikkert. Nederst i tabellen ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af 33 forsøg i 11 år blev der opnået en bedre bekæmpelse og et højere nettomerudbytte med Opera end med Maredo. Der var i gennemsnit af forsøgene et nettomerudbytte på kr ved 2 behandlinger med 0,5 l Opera, som i gennemsnit af forsøgene gav det højeste nettomerudbytte. Der var kun relativ små forskelle mellem kvart og halv dosering. I gennemsnit af 4 års forsøg var der ikke sikre forskelle på effekt og nettomerudbytte ved brug af Opera og Comet Pro. I gennemsnit af 4 års forsøg var effekten mod ROER Sukkerroer, sygdomme 307

309 TABEL 6. Bladsvampe, midler og doser. (R3) Sukkerroer 308 ROER Sukkerroer, sygdomme Karakter for angreb før høst Amino-N, mg pr. 100 g sukker Pct. sukker i råvare Udbytte og merudb., ton rod Merindtægt meldug bederust Ramularia sukker Fht. sukker kr. 2) forsøg 1. Ubehandlet 64,2 64,3 0, ,88 91,8 16, x 1,0 l Opera 10,2 20,8 0, ,99 5,8 2, x 0,5 l Opera 18,4 27,8 0, ,98 6,1 2, x 0,25 l Opera 20,6 33,2 0, ,79 4,3 1, x 0,50 l Maredo 125 EC 21,7 46,7 0, ,37 2,7 0, x 0,25 l Maredo 125 EC 32,8 65,8 0, ,93 1,0 0, x 0,6 Comet Pro 16,3 21,8 0, ,05 4,1 1, x 0,3 Comet Pro 19,7 27,7 0, ,00 4,4 1, x (0,25 l Opera + 5 l Thiopron) 13,0 38,8 0, ,88 2,7 1, x (0,25 l Opera + 5 l Thiopron) 1 x 0,25 l Opera 23,7 39,8 0, ,67 5,8 1, x (0,5 l Opera + 5 l Thiopron) 1 x 0,5 l Opera 18,6 25,8 0, ,90 9,1 2, x (0,25 l Opera + 2,0 l Mastana) 28,2 24,1 0, ,93 7,6 2, x (0,25 l Opera + 6,0 l UPL7550) 18,8 40,1 0, ,74 6,6 2, x 1,0 l Amistar Gold 1 x 0,6 l Comet Pro 14,8 19,6 0, ,26 1,4 1, x 0,5 l Amistar Gold 1 x 0,5 l Opera 22,7 27,2 0, ,01 0,3 1, x (0,25 l Opera + 2,5 l Curvit) 18,0 32,7 0, ,87 6,0 2, LSD 13,7 15,4 0,3 12,83 0,35 4,9 0, forsøg 1. Ubehandlet 54,0 42,2 29, ,39 91,5 15, x 1,0 l Opera 1,3 7,4 14, ,16 7,5 2, x 0,5 l Opera 4,2 12,7 15, ,13 7,3 1, x 0,25 l Opera 11,5 21,0 17, ,05 5,4 1, x 0,50 l Maredo 125 EC 5,2 34,9 20, ,85 3,5 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 12,8 39,4 24, ,53 2,5 0, x 0,6 Comet Pro 5,7 9,1 14, ,11 7,0 1, x 0,3 Comet Pro 8,3 11,3 16, ,10 6,2 1, x (0,25 l Opera + 5 l Thiopron) 1,8 20,0 17, ,07 4,8 1, x 1,0 l Amistar Gold 1 x 0,6 l Comet Pro 4,5 8,3 11, ,21 5,4 1, LSD 11,2 6,6 ns 9,6 0,30 3,0 0, , forsøg 1. Ubehandlet 75,0 36,3 0, ,93 88,4 15, x 1,0 l Opera 6,8 5,8 0, ,64 9,2 2, x 0,5 l Opera 20,4 11,0 0, ,56 7,9 2, x 0,25 l Opera 42,8 18,0 0, ,42 7,1 1, x 0,50 l Maredo 125 EC 21,3 28,3 0, ,28 4,9 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 40,1 34,0 0, ,01 3,4 0, x 0,6 Comet Pro 19,4 7,8 0, ,64 8,0 2, x 0,3 Comet Pro 34,9 12,6 0, ,56 7,7 1, x (0,25 l Opera + 5 l Thiopron) 10,5 19,2 0, ,52 7,2 1, x (0,25 l Opera + 2 l Mastana) 39,6 13,9 0, ,55 8,2 2, LSD 17,0 8,4 ns 8 0,32 3,4 0, forsøg 1. Ubehandlet 56,5 37,6 29, ,44 88,1 15, x 1,0 l Opera 5,5 11,5 14, ,81 10,8 2, x 0,5 l Opera 16,3 15,0 15, ,70 9,1 1, x 0,25 l Opera 31,3 26,8 17, ,67 8,1 1, x 1,0 l Maredo 125 EC 3,3 26,3 15, ,87 6,8 1, x 0,50 l Maredo 125 EC 16,4 32,1 20, ,76 5,7 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 28,1 34,5 24, ,61 4,9 1, x 0,6 Comet Pro 13,8 13,5 14, ,70 10,9 2, x 0,3 Comet Pro 26,7 17,8 16, ,66 9,5 1, x (0,25 l Opera + 5 l Thiopron) 8,8 24,1 17, ,71 9,3 1, x (0,25 l Opera + 2 l Tridex DG) 29,4 25,4 17, ,70 9,8 1, LSD 18,1 5,6 ns 7 0,13 1,8 0,32 2 Netto fortsættes

310 TABEL 6. Fortsat Sukkerroer Karakter for angreb før høst Amino-N, mg pr. 100 g sukker Pct. sukker i råvare Udbytte og merudb., ton rod Merindtægt meldug bederust Ramularia sukker Fht. sukker kr. 2) forsøg 1. Ubehandlet 54,7 41,7 14, ,76 90,3 16, x 1,0 l Opera 4,1 6,4 7, ,27 8,7 2, x 0,5 l Opera 13,1 10,6 8, ,19 7,7 1, x 0,25 l Opera 29,1 21,0 9, ,16 6,6 1, x 0,50 l Maredo 125 EC 13,6 30,0 10, ,09 4,3 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 27,9 34,1 12, ,87 3,7 0, x 0,6 Comet Pro 11,4 8,1 7, ,19 8,6 1, x 0,3 Comet Pro 23,3 12,1 8, ,19 7,6 1, x (0,25 l Opera + 5 l Thiopron) 6,1 20,9 9, ,21 6,4 1, LSD 12,4 5,7 ns 6 0,20 1,9 0, forsøg 1. Ubehandlet 49,5 41,5 11, ,93 91,3 16, x 1,0 l Opera 3,9 5,1 3, ,31 8,8 1, x 0,5 l Opera 8,8 8,8 4, ,28 7,7 1, x 0,25 l Opera 18,6 16,0 4, ,24 6,3 1, x 0,50 l Maredo 125 EC 3) 8,8 18,5 5, ,24 5,0 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 19,8 24,4 6, ,09 4,3 0, LSD 7,4 4,3 2,5 3 0,10 1,1 0, forsøg 1. Ubehandlet 50,6 42,6 11, ,93 90,9 16, x 1,0 l Opera 3,5 4,8 3, ,30 8,6 1, x 0,5 l Opera 8,6 8,3 4, ,27 7,6 1, x 0,25 l Opera 18,4 15,5 4, ,23 6,2 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 19,5 23,2 6, ,11 4,2 0, LSD 7,4 4,3 2,5 3,09 0,11 1,1 0, , forsøg 1. Ubehandlet 47,8 36,7 18, ,79 88,9 15, x 0,50 l Maredo 125 EC 3) 12,8 16,1 8, ,13 5,0 1, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 22,4 21,3 12, ,01 4,1 0, LSD 7,3 4,2 3,8 3 0,08 0,90 0,19 ns forsøg 1. Ubehandlet 53,4 39,1 36, ,69 86,3 15, x 0,25 l Maredo 125 EC 3) 26,1 23,7 22, ,99 4,3 1, LSD 7,6 4,2 3,7 3,87 0,17 1,54 0,23 2 Skala 0-100, hvor 0 = ingen dækning, og 100 = 100 procent dækning. 2) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne. 3) Der blev anvendt Opus i Netto meldug forbedret ved at tilsætte Thiopron ved begge behandlinger med Opera, men nettomerudbyttet blev ikke øget. Se de nærmere forudsætninger for beregninger af nettomerudbytter i afsnittet om sorter tidligere i dette afsnit. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Angreb af meldug. Ved kraftige angreb sætter roeplanterne ny top, hvilket koster sukkerudbytte. Nedbør primo august gav også genvækst efter den lange tørre periode. ROER Sukkerroer, sygdomme 309

311 Forebyggelse af resistensudvikling Færre nye midler gør det nødvendigt at praktisere en antiresistens strategi ved plantebeskyttelse. Mod bladsvampe i roer er der p.t. kun fundet resistens hos Cercospora bladplet mod både strobiluriner og triazoler, men kun i udlandet. I 2016 blev der startet en forsøgsserie, der inddrager flere forskellige aktivstoffer og virkemekanismer i bekæmpelsen af bladsvampe. Formålet er at vurdere, om der kan opnås samme nettomerudbytte som med de velkendte løsninger. Opera og Amistar Gold indeholder hver et triazol og et strobilurin. I 2017 indgik Armure (indeholder 2 triazoler) i forsøgene, men Armure er i 2018 erstattet af Amistar Gold. Thiopron/Kumulus indeholder sprøjtesvovl og er et kontaktmiddel. Der udvikles kun meget sjældent resistens hos svampe mod kontaktmidler. Thiopron/Kumulus har dog relativt svag effekt og bedst effekt mod meldug. I er der anvendt svovlproduktet Thiopron og i 2016 Kumulus. Der er også i tabel 7 regnet med en pris for Thiopron på 24 kr. pr. liter. Der er udført to forsøg i hver af sorterne Lombok og Selma KWS, der har forskellig modtagelighed. Se tabel 7. I forsøgsled 2 til 5 er der udført to behandlinger med halv eller kvart dosis, nemlig ved begyndende angreb og cirka 21 dage senere. I forsøgsled 6 til 8 er der startet 7-10 dage tidligere, og der er udført tre behandlinger med kvart dosis. I forsøgsled 8 er der tilsat Thiopron ved alle behandlinger. I forsøgsled 9 er der udført fire behandlinger i perioden 25. juli til 3. september. Roerne er taget op 22. oktober til 9. november. Der har været et middel til højt angreb af meldug i et forsøg og kraftige angreb af rust i begge forsøg. Der har været mest meldug i Lombok, mens der har været meget rust i begge sorter. Som det fremgår af tabel 5 er Lombok mest modtagelig for meldug, og Selma KWS er mest modtagelig for rust. I Lombok er der opnået en god meldugbekæmpelse i mange af leddene, mens den bedste bekæmpelse af rust er opnået i forsøgsled 9 og 2, hvor der er behandlet med 0,25 liter Opera ved begyndende angreb og i alt 4 gange hhv. udført 2 behandlinger fra begyndende angreb med 0,5 liter Opera. De højeste nettomerudbytter er også opnået i disse led. Der er også opnået et højt nettomerudbytte i forsøgsled 3, hvor der er anvendt 0,5 liter Opera efterfulgt af 0,5 liter Amistar Gold. TABEL 7. Forebyggelse af resistens mod svampemidler ved bekæmpelse af bladsvampe (R4). Sukkerroer Stadie Karakter for angreb før høst Amino-N, mg pr. 100 g sukker Pct. sukker i råvare Udbytte og merudb., ton rod Merindtægt meldug bederust Ramularia sukker Fht. sukker Netto kr. 2) forsøg Lombok 1. Ubehandlet ,60 88,3 15, ,5 l Opera 0,5 l Opera beg. angreb + 21 dage ,60 9,7 2, ,5 l Opera 0,5 l Amistar Gold beg. angreb + 21 dage ,70 8,7 2, ,25 l Opera 0,25 l Amistar Gold beg. angreb + 21 dage ,47 4,6 1, ,25 l Opera + 0,25 l Amistar Gold 0,25 l Opera + 0,25 l Amistar Gold beg. Angreb + 21 dage ,61 7,4 2, ,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera før symptomer beg. angreb + 21 dage ,45 9,5 2, ,25 l Opera 0,25 l Amistar Gold 0,25 l Opera før symptomer beg. angreb + 21 dage ,54 9,1 2, ,25 l Opera + 5 l Thiopron 0,25 l Amistar Gold + 5 l Thiopron 0,25 l Opera + 5 l Thiopron før symptomer beg. Angreb + 21 dage ,54 9,9 2, ,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera beg. angreb + 7 dage + 14 dage + 21 dage ,91 8,9 2, LSD 8,8 0,2 3,7 0,67 4 fortsættes 310 ROER Sukkerroer, sygdomme

312 TABEL 7. Fortsat Sukkerroer Stadie Karakter for angreb før høst Amino-N, mg pr. 100 g sukker Pct. sukker i råvare Udbytte og merudb., ton rod Merindtægt meldug bederust Ramularia sukker Fht. sukker Netto kr. 2) forsøg Selma KWS 1. Ubehandlet ,74 91,6 16, ,5 l Opera 0,5 l Opera beg. angreb + 21 dage ,55 4,4 2, ,5 l Opera 0,5 l Amistar Gold beg. angreb + 21 dage ,34 1,9 1, ,25 l Opera 0,25 l Amistar Gold beg. angreb + 21 dage ,21 0,7 1, ,25 l Opera + 0,25 l Amistar Gold 0,25 l Opera + 0,25 l Amistar Gold beg. Angreb + 21 dage ,39 4,0 2, ,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera før symptomer beg. angreb + 21 dage ,36 3,4 2, ,25 l Opera 0,25 l Amistar Gold 0,25 l Opera før symptomer beg. angreb + 21 dage ,36 0,6 1, ,25 l Opera + 5 l Thiopron 0,25 l Amistar Gold + 5 l Thiopron 0,25 l Opera + 5 l Thiopron før symptomer beg. Angreb + 21 dage ,24 3,2 1, ,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera beg. angreb + 7 dage + 14 dage + 21 dage ,42-0,4 1, LSD 6,1 0,2 ns 0, forsøg Lombok 1. Ubehandlet ,43 91,6 16, ,5 l Opera 0,5 l Opera beg. angreb + 21 dage ,68 10,2 2, ,5 l Opera 0,4 l Armure 4) beg. angreb + 21 dage ,73 9,3 1, ,25 l Opera 0,2 l Armure 4) beg. angreb + 21 dage ,71 8,7 1, ,25 l Opera + 0,2 l Armure 4) 0,25 l Opera + 0,2 l Armure 4) beg. angreb + 21 dage ,66 10,3 2, ,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera før symptomer beg. angreb + 21 dage ,64 11,5 2, ,25 l Opera 0,2 l Armure 4) 0,25 l Opera 8. 0,25 l Opera + 5 l Thiopron 3) 0,2 l Armure 4) + 5 l Thiopron 3) 0,25 l Opera + 5 l Thiopron 3) før symptomer beg. angreb + 21 dage ,67 9,5 1, før symptomer beg. angreb + 21 dage ,70 10,5 2, LSD 9,0 ns 3,2 0, forsøg Cantona KWS 1. Ubehandlet ,95 94,7 17, ,5 l Opera 0,5 l Oprea beg. angreb + 21 dage ,82 103,0 18, ,5 l Opera 0,4 l Armure 4) beg. angreb + 21 dage ,98 100,8 18, ,25 l Opera 0,2 l Armure 4) beg. angreb + 21 dage ,00 100,1 18, ,25 l Opera + 0,2 l Armure 4) 0,25 l Opera + 0,2 l Armure 4) beg. angreb + 21 dage ,97 100,5 18, ,25 l Opera 0,25 l Opera 0,25 l Opera før symptomer beg. angreb + 21 dage ,80 103,1 18, ,25 l Opera 0,2 l Armure 4) 0,25 l Opera 8. 0,25 l Opera + 5 l Thiopron 3) 0,2 l Armure 4) + 5 l Thiopron 3) før symptomer beg. angreb + 21 dage ,99 101,7 18, ,25 l Opera + 5 l Thiopron 3) + 21 dage ,01 102,3 18, før symptomer beg. angreb LSD ns 0,16 3,2 0,57 3 Skala 0-100, hvor 0 = ingen dækning, og 100 = 100 procent dækning. 2) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne. 3) Kumulus anvendt i ) Armure anvendt i ROER Sukkerroer, sygdomme 311

313 med disse produkter. Amistar/Mirador er blevet revurderet og må ikke længere anvendes i roer. Kun Amistar/ Mirador med en gammel etikette før 22. februar 2018 må derfor anvendes i roer. Effekterne i tabel 8 er hovedsageligt vurderet ud fra forsøg med nedsatte doseringer. Vær opmærksom på triazolreglerne, der begrænser den maksimalt tilladte mængde af visse triazoler, der må anvendes pr. vækstsæson. Se nærmere under Strategi på den følgende side. Hvis der for eksempel anvendes 0,5 liter Opera (20 procent) efterfulgt af 0,5 liter Maredo (50 procent), er der anvendt 70 procent af triazolkvoten. FOTO: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Ubehandlet hhv. behandlet mod bladsvampe fra et af forsøgene i tabel 6 fotograferet 1. oktober. I Selma KWS giver to behandlinger med 0,5 liter Opera fra begyndende angreb det højeste nettomerudbytte og den bedste svampebekæmpelse. Ved at sammenholde forsøgsled 7 og 8 kan effekten af tilsætning af Thiopron vurderes. Meldugbekæmpelsen er allerede god uden tilsætning af Thiopron, så det kan være svært at vurdere effekten af tilsætningen mod meldug. Der er ikke effekt af Thiopron mod rust, og nettomerudbytterne er ikke øget ved tilsætning af Thiopron. Nederst i tabel 7 ses resultater fra I disse år indgik Lombok og Cantona KWS i forsøgene, og effekten af Armure blev belyst i stedet for Amistar Gold. Det fremgår, at mange af de afprøvede løsninger er jævnbyrdige i de to sorter. Tilsætning af Thiopron øgede ikke nettomerudbytterne i gennemsnit af disse forsøg. Svampemidlernes effekt I tabel 8 ses en oversigt over effekten af de godkendte svampemidler i bederoer. De mest anvendte midler er Opera og Maredo/Rubric. Armure og Amistar Gold er også godkendte, men der er færre forsøg og erfaringer Derudover må Rubric/Maredo/Armure maksimalt bruges to gange pr. sæson, mens der ikke er restriktioner på antallet af gange, hvor Opera må bruges, men selvfølgelig skal triazolreglerne overholdes, og der må endvidere maksimalt anvendes 1,0 liter Opera pr. sæson. Der skal også være minimum 21 dage mellem to behandlinger med Maredo. På ældre etiketter kan reglerne for antal behandlinger være anderledes. Læs altid etiketten for at se de gældende regler. Amistar Gold må kun anvendes 1 gang pr. vækstsæson og må kun anvendes hvert 3. år. Sprøjtefristen for Opera, Rubric/Maredo og Armure er fire uger. Sprøjtefristen for Amistar Gold er 35 dage. Sygdomme TABEL 8. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer Amistar/ Amistar Mirador Gold Armure Maredo/ 250 EC Rubric Opera Bumper 25 EC Bedemeldug *(*) ***(*) *** *** **** **(*) Bederust *(*) ***(*) *** ***(*) **** *(*) Ramularia * **** **** ***(*) **** * Cercospora ***(*) ***(*) ***(*) ***(*) **** * Normaldosering, liter/kg 1,0 1,0 0,6 1,0 1,0 0,5 Pris pr. normaldosering inkl. afgift, ekskl. moms * = svag effekt (under 40 pct.). ** = nogen effekt (40-50 pct.). *** = middel til god effekt (51-70 pct.). **** = meget god effekt (71-90 pct.). ***** = specialmiddel ( pct.). (*) = en halv stjerne. Foreløbig pris 312 ROER Sukkerroer, sygdomme

314 STRATEGI Bladsvampe i bederoer 2019 > > Kend sorternes modtagelighed for de enkelte sygdomme. > > Bladsvampe bekæmpes ved begyndende angreb og senest, når 5 procent af planterne er angrebet. > > Anvend 0,25 til 0,50 liter Opera eller 0,25 til 0,50 liter Maredo/Rubric eller 0,25 til 0,5 liter Amistar Gold ved begyndende angreb, højeste dosis ved etablerede angreb eller højt smittetryk. Opera har klaret sig bedre end Maredo/Rubric. Der er kun få forsøg med Amistar Gold, men midlet har klaret sig tæt på niveau med Opera. > > Ved højt smittetryk af meldug kan svovlmidlet Thiopron tilsættes svampemidlet som additiv. > > Der er også færre forsøg og erfaringer med Armure, men anvend omkring 0,4 liter. Ved angreb af meldug eller bederust foretrækkes Opera. > > En ekstra behandling cirka tre uger senere kan være aktuel ved et fortsat højt smittetryk i en modtagelig sort ved optagning efter midten af oktober. > > Ved meget sen optagning og meget høj tilvækst kan der undtagelsesvis være behov for tre behandlinger. > > Kend reglerne for svampemidlernes anvendelse. Der må i roer maksimalt bruges 1,0 liter pr. år af Opera, Maredo eller Rubric. Af Armure må anvendes to gange 0,6 liter. Maredo, Rubric og Armure må hver maksimalt anvendes to gange pr. vækstsæson. Der skal være minimum 21 dage mellem to behandlinger med Maredo. Amistar Gold må kun anvendes 1 gang pr. vækstsæson og må kun anvendes hvert 3. år. > > Derudover er der begrænsninger på den maksimalt tilladte mængde af visse triazoler, der må anvendes pr. vækstsæson. Følgende mængder tæller 100 procent: 125 gram epoxiconazol, 250 gram difenoconazol henholdsvis 250 gram propiconazol. Dvs. 1,0 liter Rubric/Maredo tæller 100 procent, 1,0 liter Opera tæller 40 procent, 1,0 liter Armure tæller 120 procent og 1,0 liter Amistar Gold tæller 50 procent. > > Sprøjtefristen for Opera, Maredo/ Rubric og Armure er fire uger. Sprøjtefristen for Amistar Gold er 35 dage. Bejdsning mod svampe I gennemsnit af mange års forsøg har bejdsning med svampemidler resulteret i en sikker bedre fremspiring og lavere angreb af rodbrand. Der er i gennemsnit af forsøgene ikke opnået sikre merudbytter for bejdsningerne. I lighed med tidligere år er effekten af bejdsning mod rodbrandsvampe undersøgt. Se tabel 9. Angreb af rodbrand giver mørkfarvning og indsnævring af kimstænglen og/eller bladbasis på kimblade. Dette hæmmer væksten eller planterne drejer rundt og knækker i vinden ( væltesyge ). Ofte er angrebene svage, og planterne overlever, men nogle typer af rodbrandsvampe kan vokse kronisk videre og medføre rodråd ved høst. Effekten af standardbejdsen Thiram er sammenlignet med bejdsning med Thiram + Tachigaren 70 WP henholdsvis Tachigaren 70 WP alene. Sukkerroefrø i Danmark er som standard bejdset med Thiram (6 gram) + Tachigaren (14 gram hymexazol). Thiram er på vej til at blive forbudt i EU, og 2019 er sidste år for udsåning af bejdsede frø. En mulig erstatning til thiram kan derefter blive bejdsning med Vibrance SB (sedaxane, fludioxonil, metalaxyl-m), der især har effekt mod rodbrand, der skyldes angreb af Pythium ultimum, Phoma betae og Rhizoctonia solani. Midlet er godkendt til bejdsning af roer i udlandet, og der er ansøgt om godkendelse i Danmark. Tachigaren virker specielt mod Aphanomyces, og har også effekt på Pythium. Angreb af rodbrandsvampen Aphanomyces ses især ved sen såning og lune og fugtige forhold. Thiram virker især mod rodbrand, der skyldes svampene Pythium og Phoma. Angreb af Pythium ses hyppigst ved kølige og fugtige forhold. Forsøgene er sået i perioden 19. til 29. april. Der har været relativt svage angreb af rodbrand i forsøgene, og der er ikke opnået sikre merudbytter for bejdsning. Dette gælder også i enkeltforsøgene. Angrebene af rodbrand er nedsat ved bejdsning, og der er en stigning i plantebestanden. Det højeste angreb i enkeltforsøgene er 2 procent planter med rodbrand. Nederst i tabel 9 ses resultater fra tidligere år. I gennemsnit af mange års forsøg gav bejdsning med svampemidler en sikkert højere fremspiring og lavere angreb af rodbrand. Der blev i gennemsnit af forsøgene ikke opnået sikre merudbytter for bejdsningerne. ROER Sukkerroer, sygdomme 313

315 TABEL 9. Bejdsning mod svampesygdomme (R5). Sukkerroer pl. ved fremspiring Pct. planter med rod- brand i juni Pct. sukker i råvare Amino-N, mg pr. 100 g sukker Udbytte og merudbytte, ton rod sukker Fht. for sukker forsøg 1. Ubehandlet 95 0,5 17, ,7 14, g Thiram 99 0,8 17, ,5-0, g Tachigaren 99 0,5 17, ,2 0, g Tachigaren 96 0,5 17, ,1 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 99 0,5 17, ,7 0, LSD ns ns ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet 94 5,9 17, ,7 14, g Thiram 99 3,2 17, ,0 0, g Tachigaren 99 3,1 17, ,9 0, g Tachigaren 99 2,8 17, ,9 0, g Thiram + 14 g Tachigaren 99 3,4 17, ,7 0, LSD 2 1,1 ns ns ns ns ns forsøg 54 fs. 1. Ubehandlet 92 4,5 17, ,2 13, g Thiram 98 2,0 17, ,7 0, g Tachigaren 2) 98 2,9 17, ,6 0, g Thiram + 18 g Tachigaren 97 2,4 17, ,1 0, LSD 1,2 0,9 ns 2 ns ns ns I har dosis af Thiram været 7 gram (28 forsøg). 2) I har dosis af Tachigaren været 14 gram (28 forsøg). Sukkerroer, skadedyr > > ANNE LISBET HANSEN OG KRISTIANE LAURSEN STILLING, NORDIC BEET RESEARCH OG GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Bejdsning og sprøjtning mod skadedyr Alternativer til bejdsning med Gaucho er undersøgt. Bejdsning med Force 20 CS og 4 supplerende skadedyrssprøjtninger med godkendte midler gav under halvt nettomerudbytte i forhold til bejdsning med Gaucho. Der er udført to forsøg med bejdsning og sprøjtning mod skadedyr. Se tabel 10. Effekten af bejdsemidlerne Gaucho (imidacloprid) og Force 20 CS (tefluthrin) er undersøgt i forsøgsled 5 og 6. I forsøgsled 2-4 er der afprøvet 3 forskellige sprøjtestrategier mod skadedyr på ubejdsede roer, mens der i forsøgsled 7-9 er afprøvet de samme sprøjtestrategier på roer bejdset med Force. De tre neonicotinoider imidacloprid, thiomethoxam og clothianidin, som anvendes til bejdsning, er nu blevet forbudt til udendørs brug i hele EU. Danske Sukkerroedyrkere, Nordic Beet Research og Nordic Sugar har dog ansøgt om dispensation til brug af Gaucho WS 70 til bejdsning af udsæd af bederoer i Der foreligger pt. ikke noget svar. Effekten af løsninger uden imidacloprid ønskes derfor belyst. Forsøgsplanen er derfor også ændret i forhold til tidligere år. I forsøgsleddene med sprøjtning indgår Pirimor (maks. 1 behandling pr. vækstsæson), Karate (maks. 3 behandlinger pr. vækstsæson), Biscaya og/eller Teppeki, hvor kun Pirimor og Karate er godkendt til brug i roer. Der er udført 4 behandlinger i alle forsøgsled med sprøjtning. De første to sprøjtninger er rettet mod jordboende skadedyr, mens de sidste to sprøjtninger er rettet mod bedebladlus. FOTO: ANNE LISBET HANSEN, NORDIC BEET RESEARCH Rodbrand, forårsaget af Aphanomyces, optræder især ved hyppig roedyrkning, lave reaktionstal samt ved sen såning, da svampen trives bedst ved høje temperaturer. I nogle marker var der i 2018 væltesyge som følge af angreb af Aphanomyces. Det svenske firma AgriScience kan teste jord for smitte med rodbrandsvampen. Der skal bruges 5 liter jord, og prøven koster ca sv. kr. Der har optrådt moderate angreb af runkelroebiller under fremspiring og kraftige angreb af bedebladlus fra starten af juni. Der er opnået sikre merudbytter for bekæmpelse af bladlus. Det fremgår af tabel 10, at det højeste nettomerudbytte på kr er opnået ved kun at bejdse med Gaucho. Det næsthøjeste nettomerudbytte er opnået ved bejdsning med Force efterfulgt af 4 skadedyrssprøjtninger i forsøgsled 7 (Karate efterfulgt af ROER Sukkerroer, skadedyr

316 TABEL 10. Bejdsning og sprøjtning mod skadedyr (R6). Sukkerroer Bejdsemiddel Stadie planter Bladlus pr. plante T3 + 9 dage T dage Pct. planter angrebet af jordboende skadedyr 4) Pct. planter angrebet af runkelroebiller 4) Udb. og merudb., ton Fht. for sukker Pct. sukker Merindtægt Netto rod sukker kr. 3) forsøg 1 fs. 1. Ubehandlet ,73 72,5 12, Ubejdset 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,4 l Biscaya OD 240 0,4 l Biscaya OD 240 0,4 l Biscaya OD Kimblad 14 Overskredet skadetærskel ,83 8,2 1, Ubejdset 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,14 kg Teppeki 0,14 kg Teppeki 4. Ubejdset 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Pirimor G 00 Kimblad 14 Overskredet skadetærskel ,56 10,7 1, Kimblad 14 Overskredet skadetærskel ,78 3,8 0, Bejdsning, Gaucho WS ,77 8,5 1, Bejdsning, Force 20 CS 2) ,77 1,3 0, Bejdsning, Force 20 CS 2) 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,4 l Biscaya OD 240 0,4 l Biscaya OD 240 0,4 l Biscaya OD Kimblad 14 Overskredet skadetærskel ,25 8,5 1, Bejdsning, Force 20 CS 2) 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,14 kg Teppeki 0,14 kg Teppeki 9. Bejdsning, Force 20 CS 2) 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Karate 2,5 WG 0,3 kg Pirimor G 00 Kimblad 14 Overskredet skadetærskel ,89 2,9 0, Kimblad 14 Overskredet skadetærskel ,73 8,0 1, LSD ns ns 5,46 1,1 60 gram imidacloprid pr. unit 2) 12 gram tefluthrin pr. unit 3) Se tekst om forudsætningerne for beregningerne. 4) Strategien er ens for hhv. led 3 og led 4 samt led 8 og led 9, derfor kun målinger i led 3 og led 8. behandlinger med en høj dosis Biscaya). Der er ikke beregnet omkostninger til Gaucho og Force, da det ikke har været muligt at få priserne oplyst. Det højeste nettomerudbytte uden Gaucho og ved brug af de nuværende godkendte midler er opnået i forsøgsled 9, hvor nettomerudbyttet er 955 kr. Nettomerudbyttet i led 9 er under det halve end ved brug af Gaucho. Energi- og foderroer, sorter > > TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Der er trods tørken høstet store udbytter af rodtørstof i roer til bioenergi og foder. De største tørstofudbytter i rod er høstet i sorterne Gahan, Tarmina KWS, Farina KWS og nummersorten 3K369. Sorterne Gahan, Farina KWS, Pierina KWS og Yoda kombinerer et stort udbytte af tørstof og et højt indhold af tørstof i roden med egenskaber, der begrænser mængden af vedhængende jord. De største udbytter af rodtørstof er høstet i sorter, der er anmeldt som sorter af bioenergitypen. De bedste af de afprøvede sorter giver i gennemsnit over 23 ton tørstof i rod eller omregnet et udbytte på over foderenheder i rod. ROER Energi- og foderroer, sorter 315

317 STRATEGI Vælg en roesort til bioenergi og foder, der har > > et stort udbytte af rodtørstof > > et højt indhold af tørstof i roden > > en lille mængde vedhængende jord > > topskiven placeret i ensartet højde over jorden og gerne i 6 til 7 cm > > lille tendens til stokløbning. Det er et krav ved tidlig såning > > tolerance over for angreb af bladsvampe, bederust, meldug og Ramularia > > tolerance over for Rizomania. Forsøgene Der er anlagt fire sortsforsøg med roer til foder og bioenergi. Et forsøg i Vestjylland er kasseret på grund af tørkeskade og rodbrand i forsøget. Et forsøg på Sjælland er anlagt på JB 6 med forfrugt vinterhvede, et forsøg på Falster på JB 7 med forfrugt vinterhvede og et forsøg i Sønderjylland på JB 1 med forfrugt vårbyg. Jorden har gennemgående været i god gødningstilstand. Der er gødet efter normen til foderroer. Rækkeafstanden har været 50 cm, og frøene er sået til blivende bestand med en afstand på cirka 18 cm. Forsøgene i Østdanmark er sået 17. og 29. april. Forsøget i Jylland er sået 19. april. Forsøget i Jylland er vandet med 175 mm og forsøget på Sjælland med 60 mm. Forsøget i Jylland har været relativt hårdt angrebet af gammauglens larve, trods gentagne behandlinger med pyrethroid. Alle forsøg er behandlet mod bladsvampe. Forsøget i Jylland er høstet 9. oktober, mens forsøgene i Østdanmark er høstet 17. oktober og 1. november. Frøet er behandlet med en standardbejdse bestående af Gaucho (60 gram a.i.) og Thiram (6 gram a.i.). Ukrudt er bekæmpet efter behov i hvert forsøg. Der er i 2018 anmeldt 36 sorter. Heraf er 21 sorter anmeldt som bioenergityper, ni sorter som sukkerroetyper og seks sorter som fodertyper. Der er to målesorter, Bergman, der er en bioenergitype, og Magnum, som er en foderroetype. Sorten ST er som den eneste af de afprøvede sorter tolerant overfor rhizoctonia eller rodfiltsvamp som er en vigtig egenskab ved dyrkning i et FOTO: TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Angreb af gammauglens larve giver stor afløvning mellem bladribber. Her fotograferet i starten af juli i forsøget i Jylland. Der har været synlig forskel på angrebsgraden mellem sorter, hvilket fremgår tabelbilag R7. Tidligere undersøgelse viser at en afløvning af 25 pct. af bladarealet i juli giver et udbyttetab på 3 procent i hhv. rod og top. Udbyttetabet har givetvis været mindre i 2018, da roernes vækst var reduceret i juli grundet det varme og tørre vejr. presset sædskifte med majs eller kartofler. Årets resultater vedrørende rodudbytte og egenskaber ses i tabel 11. Sorter, anmeldt som bioenergityper, kan være af foderroetypen eller af sukkerroetypen. Foderroen er karakteriseret ved, at den sidder højt, er glat med normalt kun lidt vedhængende jord og har et lavere tørstofindhold. Sukkerroen er egnet til sukkerproduktion, sidder dybere, er mindre glat med mere vedhængende jord og har et højt tørstofindhold. Energiroen er en sukkerroetype, som er mindre egnet til sukkerproduktion. I dag anvendes disse bioenergityper også til foderbrug. Tendensen til at danne stokløbere er uønsket, hvis roerne skal sås tidligt, og især hvis sorterne skal dyrkes i de køligere egne i Jylland. Det er forædlernes og frøfirmaernes opgave at fjerne frøpartier, der har tendens til 316 ROER Energi- og foderroer, sorter

318 TABEL 11. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R7) Sort Type stens/ tolerance Resi- 2) Promille stokløbere Karakter 3) for rodfure grenethed Vaskbar hed Højde over jorden, mm Vedhængende jord før vask Pct. tørstof Udbytte og merudbytte i rod Fht. 4) ton for udbytte af rod i tørstof eller a.e forsøg Bergman BE RT 0,0 4,3 7,4 4,8 66 1, ,9 94,6 21,7 194,3 100 Gahan BE RT 0,0 4,9 7,7 4,9 63 1, ,5 3,7 1,4 13,4 107 Tarmina KWS BE RT 0,0 3,9 7,0 4,7 69 1, ,5 4,4 1,5 12,8 107 Farina KWS S RT 0,0 4,0 7,0 4,2 56 1, ,3 3,5 1,2 11, K369 S 0,0 4,2 7,3 4,8 60 1, ,3-0,7 1,1 8,1 104 Jollina KWS S RT 0,0 4,1 7,2 4,7 56 1, ,5 0,8 0,7 7,4 104 Eloquenta KWS BE RT 0,6 3,9 7,1 4,2 56 1, ,3 2,7 0,9 6,5 103 Yoda BE RT 0,0 4,7 7,3 4,7 63 1, ,3-2,0 0,7 3,9 102 Darnella KWS S RT 0,0 3,9 7,3 3,9 56 1, ,9 2,9 0,6 3,6 102 Alfred BE RT+NT 0,0 4,3 6,7 4,4 62 1, ,6-0,4 0,5 2,6 101 Myrilla KWS BE RT 0,0 4,0 7,2 5,1 80 1, ,5 1,2 0,7 2,5 101 Hogan BE RT 1,2 4,8 7,0 5,3 69 1, ,5-1,8 0,0 1,5 101 Degas S RT 0,0 4,8 7,7 4,8 73 1, ,5-0,8 0,3 1,5 101 Criollo S RT 0,0 4,6 7,3 4,7 59 1, ,9-3,1 0,2-0, E953 BE RT 0,0 3,8 7,4 4,4 70 1, ,3-5,6-0,2-1,3 99 8E954 BE RT 0,0 3,6 7,0 4,1 64 1, ,8-8,0-0,2-1,7 99 Acker BE RT 0,0 4,8 7,0 5,1 62 1, ,9-4,2 0,0-2,2 99 ST BE RT 0,0 4,4 7,2 4,9 76 1, ,3-1,7 0,0-2,3 99 ST BE RT 0,0 4,6 7,4 4,6 67 1, ,5-2,4 0,0-2,8 99 Vertigo S RT 0,0 4,7 7,4 4,8 67 1, ,2-4,4 0,1-3,7 98 Barents S RT 0,0 4,9 6,9 4,9 59 1, ,0-6,7-0,5-5,2 97 Bardot BE RT 0,0 5,0 6,9 5,3 70 1, ,2 2,4-0,1-5,5 97 Clint BE RT+NT 0,0 4,3 6,2 4,4 60 1, ,2-8,0-0,8-7,0 96 Pierina KWS BE RT 0,0 3,7 7,7 4,1 63 1, ,3-8,2-0,8-7,3 96 Olof BE RT 0,0 4,6 7,7 4,7 84 1, ,0-2,6-0,6-7,9 96 DM 1775 F RT 0,0 4,7 8,0 5,0 89 1, ,5 17,5-1,1-11,4 94 Gerty KWS BE RT 0,0 4,6 7,0 4,8 68 1, ,6-4,0-1,3-12,9 93 MH RR 5416 F 0,0 5,4 8,1 5,6 88 1, ,8 15,7-1,1-13,1 93 Flexness S RT 0,0 4,2 7,6 4,7 53 1, ,8-8,3-1,2-14,4 93 Cindy KWS BE RT 0,0 4,9 7,7 4,7 72 1, ,1-8,2-1,7-14,8 92 Delicante F 0,0 5,3 8,1 5,5 96 1, ,3 16,7-1,4-15,5 92 Bangor F 0,0 5,4 8,3 6, , ,7 13,5-1,6-16,4 92 ST BE RT 0,0 4,1 7,4 4,7 70 1, ,1-9,9-1,2-16,7 91 8E955 BE RT 0,0 5,1 8,7 5,7 88 1, ,3 9,3-1,8-16,7 91 Magnum F 0,0 4,3 7,4 4,7 83 1, ,5-0,1-2,4-21,9 89 Enermax F RT 0,0 4,9 7,7 4,9 79 1, ,7 0,4-2,2-22,6 88 ST BE RT+RcT 0,6 3,7 7,0 3,8 52 2, ,6-15,4-2,3-22,8 88 Geronimo F 0,0 5,7 8,1 6, , ,2 12,1-2,3-23,7 88 LSD 7,7 1,6 14,5 BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. 2) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, Rct: Rhizoctoniatolerant. 3) Skala 1-9, hvor 1 = rod med dybe rodfurer, rodfurer fyldt med jord og grene, 9 = ingen rodfurer, ingen jord, ingen eller få grene. 4) Målesorten er Bergman. pct. af frisk vægt gram pr. kg rodtørstof rod tørstof a.e. stokløbning, før og under produktionen af frø. I praksis er en andel over 0,5 promille uacceptabel. Som følge af det sene forår, og det varme vejr umiddelbart herefter, er der registreret en meget lille tendens til stokløbning i forsøgene i Sorterne Eloquenta KWS, Hogan og ST har mere end 0,5 promille stokløbere i forsøgene. Vedhængende jord på roden til foderbrug skal begrænses mest muligt. Vedhængende jord, og især sandfraktionen på roden, er også et stort problem ved drift af biogasanlæg. Sandet bundfældes og kan være vanskeligt at få ud af anlægget og øger slitagen på de mekaniske dele. En god kombination af de fire egenskaber, en lille rodfure, begrænset grenethed samt en stor glathed og vask- ROER Energi- og foderroer, sorter 317

319 barhed, der bedømmes samlet på et bånd, før roerne vaskes, har sammen med topskivens højde over jorden stor betydning for mængden af vedhængende jord. Karakteren for rodfure er en bedømmelse af rodfurens dybde, hvor 1 angiver en ekstremt dyb rodfure, og 9 er ingen rodfure. Sorter med lille rodfure er oftest lettere at vaske eller rense rene. Det kommer ofte til udtryk som en god vaskbarhed, hvor helt renvaskede roer får karakteren 9. Generelt har sorter af foderroertypen en høj karakter for lille rodfure. De fire sorter af foderroetypen Geronimo, Enermax, MH RR 5416 og Bangor har de højeste karakterer for rodfure, men også sorter som Barents, Cindy KWS, Vertigo og Acker kombinerer en høj karakter for rodfure med en lille mængde vedhængende jord. Grenethed har især betydning for tab ved optagning, men også for den mængde jord, der sidder på roden. Derfor er det vigtigt, at sorten har en høj karakter for grenethed, som er lig med lille grenethed. Foderroetyperne har generelt en høj karakter for grenethed, men også sorter som Pierina KWS, Cindy KWS og Gahan har en høj karakter for grenethed samt lille mængde vedhængende jord. Mængden af vedhængende jord måles før vask af roden som procent af friskvægt. I år er mængden af vedhængende jord meget lav, grundet gode forhold under optagning og varierer mellem 0,9 og 2,3 procent af høstet rodmasse, mod normalt 4-10 procent. Herudfra er det beregnet, hvor meget vedhængende jord der er pr. kg rodtørstof før vask/rengøring. Det giver et mere retvisende billede af sorterne med hensyn til mængden af vedhængende jord i forhold til mængden af energi, der høstes til foder og bioenergi. Mængden varierer mellem 38 og 91 gram jord pr. kg rodtørstof, mindst i sorterne Pierina KWS, Vertigo, 3K369, Flexness og Acker og mest vedhængende jord i Delicante og ST Sortens tørstofindhold er en vigtig egenskab, da et højt tørstofindhold reducerer omkostningerne til transport og opbevaring samt begrænser risikoen for tab ved et saftafløb ved ensilering. I gennemsnit har energityperne et tørstofindhold på 23,4 procent, mens sorter af fodertypen kun har et tørstofindhold på 19,1 procent. Sorterne 8E954 og Pierina KWS kombinerer et højt tørstofindhold og en lille mængde vedhængende jord Tørstofudbytte, vedhængende jord og tørstofprocent for roesorter 2016/2017 Tarmina KWS Eloquenta KWS Myrilla KWS Gahan Pierina KWS Bergman Alfred Yoda Hogan Cindy KWS Vertigo Acker Flexness Clint Olof Bardot Delicante Gerty KWS Barents Bangor DM 1775 Enermax Magnum Tørstofudbytte og vedhængende jord, FHT Tørstofprocent Tørstofudbytte, rod Tørstofprocent Jord, g pr. kg tørstof S e ri e 1 FIGUR 10. Forholdstal for udbytte af tørstof eller afgrødeenheder og mængden af vedhængende jord pr. kg tørstof samt tørstofindhold. Gennemsnit af 2017/2018 for sorter, der har været med i afprøvningen i begge år. Udbyttet af tørstof er afgørende for sortens udbyttepotentiale, uanset om den skal anvendes til foder eller energi. Udbyttet af afgrødeenheder er beregnet som afgrødeenheder (NEL 20 ). I rod er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 113 kg tørstof. I top er 1 afgrødeenhed (a.e.) lig med 122 kg tørstof. Udbytteniveauet er meget højt. I gennemsnit af de tre forsøg er der høstet over foderenheder i 318 ROER Energi- og foderroer, sorter

320 Bergman Pierina KWS Bangor MH RR K369 Acker Vertigo Geronimo Flexness Enermax Magnum Cindy KWS Barents Degas Farina KWS Gerty KWS Bardot DM 1775 Olof Yoda Hogan Gahan Clint Delicante Myrilla KWS Darnella KWS Tarmina KWS Eloquenta KWS Alfred Criollo Jollina KWS Egenskaber for rod Højde over jord i cm, rodfure ,0 0,4 0,8 1,2 1,6 2,0 Højde over jord Procent jord før vask Jord på roer før vask Rodfure TABEL 12. Forholdstal for udbytte af rodtørstof og foderenheder i rod Sort Type af tørstof eller a.e. i rod Forholdstal for udbytte Antal forsøg Målesort 2), ton 19,3 20,9 20,8 21,7 Tarmina KWS BE Eloquenta KWS BE Yoda BE Alfred BE Bergman S Acker BE Barents S Bardot BE Gerty KWS BE Flexness S Cindy KWS BE Bangor F Magnum F Enermax F Myrilla KWS BE Vertigo S Pierina KWS BE Gahan BE Hogan BE Clint BE Olof BE DM 1775 F Delicante F Farina KWS S 106 3K369 S 104 Jollina KWS S 104 Darnella KWS S 102 Dagas S 101 Criollo S 100 8E953 BE 99 8E954 BE 99 ST BE 99 ST BE 99 MH RR 5416 F 93 ST BE 91 8E955 BE 91 ST BE 88 Geronimo F 88 BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. 2) Målesort: Bergman, var målesorten Gerty KWS. FIGUR 11. Sorter af roer til bioenergi og foder. De er rangeret efter mængden af vedhængende jord på roden. Rodens egenskaber som rodfurens dybde, grenethed og glathed er normalt afgørende for, hvor meget jord der hænger på roden. de sorter af fodertypen MH RR 5416 og DM 1775 giver et større udbytte end målesorten Magnum, men forskellen er ikke signifikant. målesorten Bergman, og foderenheder i den højestydende sort. De største udbytter af rodtørstof høstes i 2018 i sorterne Gahan, Tarmina KWS og Farina KWS. Udbyttet er dog ikke signifikant større end målesorten. To af de afprøve- En oversigt over de seneste fire års afprøvning af sorter til bioenergi og foder ses i tabel 12. Sorterne er rangeret efter antal år i afprøvningen og dernæst efter deres udbytte i rod i Sortens udbyttepotentiale i top og angreb af bladsvampene bederust og meldug ses i tabel 13. ROER Energi- og foderroer, sorter 319

321 I top er der høstet moderate udbytter af tørstof. I målesorten Bergman er der høstet 4,4 ton tørstof, hvilket svarer til knap foderenheder. Sorterne 8E954, Alfred og Vertigo giver det største udbytte af toptørstof og procent mere end målesorten. 3 sorter af foderroetypen, herunder Bangor, MH RR 5416 og Geronimo giver et signifikant lavere udbytte af toptørstof end målesorten Bergman. Der har været betydende angreb af meldug, og senere på sæsonen bederust. Bedømt i september har sorterne 8E953, 8E954 og Cindy KWS det mindste angreb af meldug, mens sorterne Clint, Geronimo, Olof og Enermax har det største angreb af meldug. Sorterne 3K369 og Degas har det mindste angreb af bederust, mens sorterne Vertigo og Jollina KWS har det største angreb af bederust. Sorterne Tarmina KWS, Gahan og Alfred giver de største udbytter i både rod og top, hvor det højeste udbytte er cirka foderenheder. TABEL 13. Sorter af roer til bioenergi og foder. (R7) Sort Type stens/ tolerance Resi- 2) Pct. dækning med bederust meldug Bladdække august, pct. Pct. tørstof Udbytte og merudbytte i top ton NEL 20 top tørstof a.e. Fht. for udbytte af top i tørstof eller a.e. 4) forsøg Bergman S RT 3,3 22, ,4 30,9 4,4 35, E954 BE RT 0,5 2, ,5 2,2 1,2 11,4 132 Alfred BE RT + NT 2,7 10, ,1 5,8 1,1 10,5 129 Vertigo S RT 8,3 11, ,6 2,7 0,9 7,9 122 ST BE RT 2,5 5, ,0 0,2 0,7 6,5 118 ST BE RT + RcT 0,2 23, ,0 2,6 0,6 5,5 115 Criollo S RT 0,5 19, ,2 1,1 0,5 4,7 113 Barents S RT 2,3 16, ,7 1,2 0,4 4, E953 BE RT 1,8 3, ,1-2,1 0,5 4,7 113 Clint BE RT + NT 3,3 62, ,0-0,9 0,4 4,4 112 Tarmina KWS BE RT 4,3 9, ,1 1,2 0,5 4,1 111 Hogan BE RT 1,2 11, ,9 1,0 0,4 3,9 111 Jollina KWS S RT 7,0 7, ,0-0,9 0,4 3,8 111 Degas S RT 0,2 21, ,8-0,9 0,3 2,7 108 ST BE RT 1,2 17, ,0 1,2 0,4 2,6 107 Yoda BE RT 5,2 15, ,1 0,2 0,2 2,1 106 Acker BE RT 5,8 19, ,3 0,0 0,1 1,3 104 Flexness S RT 6,7 30, ,2-2,6-0,1 0,0 100 Gahan BE RT 3,5 28, ,0-2,6-0,1-0,3 99 DM 1775 F RT 0,3 18, ,7-0,2-0,2-0,5 99 Myrilla KWS BE RT 0,3 15, ,2-3,1-0,2-0,9 98 ST BE RT 0,3 11, ,7-3,6-0,1-1,0 97 Gerty KWS BE RT 3,7 7, ,0-4,9-0,2-1,2 97 Magnum F 1,0 25, ,8-1,3-0,3-2,0 94 Bardot BE RT 1,7 20, ,9-1,5-0,3-2,4 93 Olof BE RT 1,2 31, ,6-5,1-0,4-2,6 93 3K369 S 0,0 6, ,5-5,5-0,4-2,6 93 Cindy KWS BE RT 1,0 4, ,8-5,5-0,4-2,9 92 8E955 BE RT 2,0 10, ,4-2,8-0,4-3,0 92 Pierina KWS BE RT 1,7 10, ,6-6,9-0,4-3,1 91 Darnella KWS S RT 3,5 12, ,8-4,7-0,5-3,3 91 Enermax F RT 0,5 30, ,0-2,9-0,5-4,4 88 Eloquenta KWS BE RT 1,8 11, ,3-6,4-0,6-4,8 86 Delicante F 0,2 25, ,8-2,1-0,8-6,8 81 Farina KWS S RT 2,7 8, ,9-9,0-1,0-7,2 80 Bangor F 0,2 26, ,8-6,8-1,1-8,4 76 MH RR 5416 F 1,0 24, ,0-7,3-1,1-8,8 75 Geronimo F 1,5 35, ,9-6,5-1,2-10,3 71 LSD 4,7 0,7 6,0 BE: Bioenergiroer, S: Sukkeroer, F: Foderroer. 2) RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, RcT: Rhizoctoniatolerant. 3) Bedømt i september. 4) Målesorten Bergman. 320 ROER Energi- og foderroer, sorter

322 GRÆSMARKSPLANTER Sorter > > TORBEN S. FRANDSEN, SEGES For alle sortsforsøg med arterne alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, engsvingel, rødsvingel og timoté gælder følgende: Der er tilført kvælstof i handelsgødning efter Landbrugsstyrelsens normer for græs uden kløver. I gennemsnit er der tilført cirka 380 kg kvælstof. Måleblandingerne er på vægtbasis sammensat af 60 procent tetraploide og 40 procent diploide rajgræssorter. Sorterne i måleblandingerne fremgår af tabellernes fodnoter. Udsædsmængden af diploide sorter er 22 kg og af tetraploide sorter 30 kg. Sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel og strandsvingel, tredje brugsår I tredje brugsår er det største udbytte blandt de middeltidlige sorter høstet i strandsvingelsorten Bannock, mens sorterne Aberwolf og Fabiola har højeste FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. I den sildige gruppe giver sorten Evocative udbytte og kvalitet på niveau med måleblandingen. Rajsvingelsorten Diagram giver et signifikant større grøntudbytte, men har et relativt lavt niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. Forsøgene I 2018 er gennemført to forsøg med 6 sorter af alm. rajgræs, en hybrid rajgræs, to sorter af rajsvingel og en strandsvingel. Et forsøg er gennemført i Vestjylland på JB 3, og er vandet med 165 mm, og et forsøg på Sjælland på JB 6, men dette har været så tørkestresset, at det er kasseret. Forsøgene er gennemført med fire slæt. Se tabel 1. TABEL 1. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs, rajsvingel, hybrid rajgræs og strandsvingel, tredje brugsår. (S Sort Art Der er en god overvintring af alle sorter, men væsentlig forskellig angrebsgrad af kronrust i sensommeren. Udbytteniveauet er meget højt i betragtning af, at det er tredje brugsår og en meget varm og nedbørsfattig dyrk- Ploidi Karakter for overvintring 2) Rust, pct. dækning 3) Gram pr. kg tørstof råprotein sukker FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. Fht. for udbytte af a.e forsøg, tidlige sorter Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T ,8 74,2 5, ,3 148,9 119,4 100 Melspring alm. rajgræs D ,5 74,4 6, ,2 4,0 4, forsøg, middeltidlige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T ,3 74,8 6, ,8 147,4 119,5 100 Perun rajsvingel T ,6 73,8 5, ,2-4,7-6,1 95 Fabiola alm. rajgræs D ,9 74,7 6, ,3 2,4 2,6 102 Bannock strandsvingel H ,3 69,4 5, ,0 42,9 24,6 121 Dorella hybrid rajgræs T ,8 73,0 5, ,1 7,5 2,8 102 Mischa alm. rajgræs D ,8 73,7 5, ,3 2,8 1,2 101 Cangou alm. rajgræs D ,0 73,9 5, ,2 3,4 1,5 101 AberWolf alm. rajgræs D ,1 74,8 6, ,8-2,9-2, forsøg, sildige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T ,3 74,7 6, ,3 162,3 131,9 100 Evocative alm. rajgræs D ,6 75,5 6, ,4-0,7 0,0 100 Diagram rajsvingel D ,6 70,4 5, ,3 30,8 17,4 113 LSD 52 D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring. 3) Bedømt i august 4) Betty, Karatos, Kimber, Mathilde 5) Arsenal, Kentaur, Novello, Option. 6) Ambrose, Humbi 1, Licarta, Polim. NDF hkg grønt hkg råprotein hkg tørstof a.e. GRÆSMARKSPLANTER Sorter 321

323 TABEL 2. Sorter af alm. rajgræs, rajsvingel hybrid rajgræs og strandsvingel 2016, 2017 og 2018 Sort Art Ploidi kløver Kar. for 2) NEL 20, MJ pr. kg TS Fht. for a.e. stængeldannelse afgræsningsforsøg 1. brugsår brugsår brugsår brugsår 2016 slætforsøg, græs 2. brugsår brugsår 2018 Antal forsøg Måleblanding, a.e. 134,0 97,0 119,4 Måleblanding 3) alm. rajgræs D/T 7 0 6,21 6,12 5, Melspring alm. rajgræs D 7 0 6,23 6,14 6, Måleblanding, a.e. 139,5 100,6 119,5 Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T 7 0 6,21 6,22 6, Perun rajsvingel T 7 0 5,92 5,91 5, Fabiola alm. rajgræs D 7 0 6,20 6,15 6, Bannock strandsvingel H 4 0 5,63 5,47 5, Dorella hybrid rajgræs T 4 0 5,92 5,92 5, Mischa alm. rajgræs D 9 0 6,05 6,16 5, Cangou alm. rajgræs D 8 0 6,23 6,15 5, AberWolf alm. rajgræs D 6 0 6,38 6,24 6, Måleblanding, a.e. 139,2 103,0 131,9 Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 8 0 6,28 6,26 6, Evocative alm. rajgræs D 7 0 6,25 6,24 6, Diagram rajsvingel D 6 0 5,84 5,62 5, D = diploid, T = tetraploid. 2) Bedømt i 2. brugsår. Skala 0-10, 10 = meget kløver og stor stængeldannelse. 3) Betty, Karatos, Kimber, Mathilde 4) Arsenal, Kentaur, Novello, Option. 5) Ambrose, Humbi 1, Licarta, Polim. ningssæson, men forsøget har været vandet noget nær optimalt. I den tidlige gruppe er afprøvet en sort af alm. rajgræs. Melspring giver i alle tre afprøvningsår både en fornuftig kvalitet og et lidt større udbytte af såvel tørstof, råprotein og afgrødeenheder end måleblandingen, men merudbyttet er ikke signifikant. I den middeltidlige gruppe kombinerer sorterne Aber- Wolf og Fabiola et fornuftigt udbytte med et højt niveau for FK NDF, FK organisk stof energikoncentration. Strandsvingelsorten Bannock, hybridrajgræssorten Dorella og rajgræssorten Fabiola giver et signifikant større grøntudbytte end måleblandingen. Bannock og Dorella har dog også laveste niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. Det store udbytte, der er høstet i hybridrajgræssorten Dorella, vidner om, at sorten besidder en god persistens, men desværre også lidt lavere foderværdi. Sorten Perun, der er en velkendt rajsvingel af rajgræstypen, giver et lidt lavere udbytte end måleblandingen og har et lavere niveau for FK NDF, FK organisk stof samt energikoncentration. I den sildige gruppe giver sorten Evocative i alle tre afprøvningsår udbytte og kvalitet på niveau eller lidt over måleblandingen. Rajsvingelsorten Diagram giver et signifikant større grøntudbytte, men har et relativt lavt niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. I tabel 2 ses en samlet oversigt over enkelte afgræsningsegenskaber, udbytte af afgrødeenheder og energikoncentration i de år, sorterne har været i afprøvning. Sorterne er nu færdigafprøvede. Sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel og strandsvingel, andet brugsår Den tidlige sort af alm. rajgræs, Betty kombinerer et signifikant højere udbytte med en kvalitet på niveau med måleblandingen. Den middeltidlige sort DLF LFD 4304 har det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration og et højere udbytte end måleblandingen merudbyttet er dog ikke signifikant. Den sildige sort Barhoney kombinerer egenskaberne høj FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration med et udbytte på niveau med måleblandingen. 322 GRÆSMARKSPLANTER Sorter

324 Måleblanding, tidlig Melspring, Melspring, alm alm rajgræs rajgræs Måleblanding, m. tidlig Perun, Perun, rajsvingel rajsvingel Fabiola, Fabiola, alm alm rajgræs rajgræs Bannock, Bannock, strandsvingel strandsvingel Dorella Dorella, hybridrajgræs hybridrajgræs Mischa, Mischa, alm alm rajgræs rajgræs Cangou, Cangou, alm alm rajgræs AberWolf, alm alm rajgræs Udbytte for 1., 2. og 3. brugsår og energikoncentration FHT for udbytte af a.e med 30 mm, et på JB 3 vandet med 105 mm, et uvandet forsøg på JB 5 og et på JB 6, vandet med 80 mm. 2 forsøg er gennemført med 4 slæt og 2 forsøg med 3 slæt, da 3. slæt tørrede væk. Se tabel 3. Udbytteniveauet i 2018 er moderat, og præget af de høje temperaturer og nedbørsmangel. Overvintringen er tilfredsstillende i alle sorter. Der er i gennemsnit af forsøgene høstet cirka 70 afgrødeenheder i den tidlige måleblanding, 76 afgrødeenheder i den middeltidlige måleblanding og 80 afgrødeenheder i den sildige måleblanding. I den tidlige gruppe er afprøvet en diploid sort af alm. rajgræs, Betty, som kombinerer et signifikant større udbytte af afgrødeenheder med egenskaberne FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration på niveau med måleblandingen. I den middeltidlige gruppe er afprøvet to sorter af alm. rajgræs, en hybrid rajgræs, en rajsvingel og tre sorter af strandsvingel. Blandt de tre afprøvede sorter af strandsvingel giver Bardoux og Prosteva det signifikant største udbytte af afgrødeenheder cirka 40 procent mere end måleblandingen. Strandsvingelsorten Måleblanding, Måleblanding, sildlig sildlig Evocative, Evocative, alm alm rajgræs rajgræs Diagram, Diagram, rajsvingel rajsvingel 5,3 5,5 5,7 5,9 6,1 6,3 MJ pr kg ts 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår NEL20, MJ pr kg ts FIGUR 1. Forholdstal for udbytte i brugsår og gennemsnitlig energikoncentration for de færdigafprøvede sorter. Strandsvingelsorterne Bardoux og Prosteva giver det største udbytte af råprotein, tørstof og afgrødeenheder, men har også et lavere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration end måleblandingen. Forsøgene I 2018 er gennemført fire forsøg med 5 sorter af alm. rajgræs, en hybrid rajgræs, en rajsvingel og tre sorter af strandsvingel. Et forsøg er gennemført på JB 2, vandet FOTO: TORBEN SPANGGAARD FRANDSEN, SEGES Sommeren 2018 har været ekstrem tør, som har medført at mange græsmarker er visnet. Billedet herover er taget medio juli i blanding 49, der primært består af strandsvingel. På trods af strandsvinglens større potentielle roddybde er græs og hvidkløver også her visnet med undtagelse af, hvor græssets rødder kunne nå drænene. GRÆSMARKSPLANTER Sorter 323

325 TABEL 3. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs, rajsvingel, hybrid rajgræs og strandsvingel, andet brugsår. (S2) Sort Art Ploidi Karakter for overvintring 2) Fht. for udbytte af a.e forsøg, tidlige sorter Måleblanding 3) alm. rajgræs D/T ,2 76,4 6,20 13,6 84,6 70,6 100 Betty alm. rajgræs D ,1 76,1 6,19 2,0 9,7 8,1 111 LSD 1,3 4,0 2, forsøg, middeltidlige sorter Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T ,5 77,4 6,28 14,5 89,7 76,0 100 Softane strandsvingel H ,2 70,4 5,72 4,6 30,3 16,6 122 Prosteva strandsvingel H ,8 71,6 5,83 6,8 45,7 30,6 140 Bardoux strandsvingel H ,9 72,9 5,93 6,4 41,7 29,1 138 DLF LFD 4304 alm. rajgræs D ,3 78,1 6,34 1,2 7,0 6,6 109 DLF FBR rajsvingel T ,0 75,5 6,07 0,9 3,5 0,3 100 AstonCrusader hybrid rajgræs T ,4 73,6 5,95 0,2 3,6-1,0 99 AstonHockey alm. rajgræs T ,5 77,3 6,23-0,7-2,4-2,6 97 LSD 1,4 9,6 7, forsøg, sildige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T ,0 78,2 6,35 15,4 93,4 79,9 100 Barhoney alm. rajgræs D ,9 79,7 6,50 0,1-0,3 1,5 102 DLF LFT 018 alm. rajgræs T ,1 77,7 6,29 0,7 5,1 3,4 104 LSD ns ns ns D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring. 3) Betty, Karatos, Kimber, Mathilde 4) Arsenal, Kentaur, Novello, Option. 5) Masai, Humbi 1, Licarta, Polim. Softane giver det mindste udbytte og har den laveste FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration af de afprøvede strandsvingelsorter. Rajgræssorten DLF LFD 4304 har det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration og et højere udbytte end måleblandingen merudbyttet er dog ikke signifikant. I den sildige gruppe (afgræsningstyperne) er to sorter af alm. rajgræs, Barhoney kombinerer egenskaberne høj FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration med et udbytte på niveau med måleblandingen og DLF LFT 018 giver et udbytte og en kvalitet på niveau med måleblandingen. Resultatet ses i tabel 3. Afgræsningsegenskaber Sorternes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal, hvor de er udsået sammen med hvidkløver. En stor del af udbyttet afgræsses, og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 3, vandet med 105 mm. I 2018 har det desværre ikke været muligt at høste vraggræs i forsøget. Se tabel 4. Overvintringen er vurderet overvejende høj i alle arter og sorter uanset ploidi i græsset. TABEL 4. Afgræsningsforsøg med sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel og strandsvingel, andet brugsår. (S3) Sort Art Gram pr. kg tørstof FK FK NEL 20, Udb. og merudb. NDF org. MJ råprotein sukker NDF hkg rå- hkg stof pr. kg TS protein tørstof a.e. Ploidi Karakter for 2) overvintring kløver 3) Græshøjde 3), 4) vraggræs cm 3) forsøg, tidlige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 7 7 0,5 6 Betty alm. rajgræs D 7 7 0, forsøg, middeltidlige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T Softane strandsvingel H Prosteva strandsvingel H Bardoux strandsvingel H DLF LFD 4304 alm. rajgræs D 6 7 0,5 6 DLF FBR rajsvingel T 7 8 0,5 6 AstonCrusader hybrid rajgræs T AstonHockey alm. rajgræs T 7 7 0, forsøg, sildige sorter Måleblanding 7) alm. rajgræs D/T 8 7 0,5 5 Barhoney alm. rajgræs D 8 6 0,2 5 DLF LFT 018 alm. rajgræs T D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 2) Skala 0-10, hvor 10 = god overvintring, 100 pct. dækning af kløver og mest vraggræs. 3) I september. 4) Målt med plademåler. 5) Betty, Karatos, Kimber, Mathilde. 6) Arsenal, Kentaur, Novello, Option. 7) Masai, Humbi 1, Licarta, Polim. 324 GRÆSMARKSPLANTER Sorter

326 En vigtig egenskab for græssorter er, hvorvidt de giver plads til kløveren, så der opstår en god blanding af græs og kløver i marken. Ved bedømmelser i oktober, har nogle sorter af især strandsvingel og hybrid rajgræs fået en lavere karakter for kløverbestand. Målingerne af græshøjden efter afgræsning viser sorternes egnethed til afgræsning, idet mængden ved en høj græshøjde må betragtes som vraggræs, der ikke udnyttes og dermed er tabt. I tabel 4 ses, at afgrødehøjden er størst i sorter af strandsvingel, hvilket hænger sammen med artens lavere sukkerindhold. Sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, første brugsår For begge tidlighedsgrupper gælder at ingen af de afprøvede sorter giver signifikant merudbytte af afgrødeenheder i forhold til måleblandingen. Blandt de middeltidlige sorter giver DLF LFT-4725 og Briant det største udbytte, mens Barfamos har højeste FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. I den sildige gruppe giver sorterne 13LPT204 og Thegn det største udbytte, mens Thegn har et lidt højere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. Forsøgene I 2018 er gennemført tre forsøg med 9 sorter af alm. rajgræs, en hybrid rajgræs og en rajsvingel. Et forsøg er gennemført på JB 2, vandet med 190 mm, et på uvandet JB 4 og et på JB 6, vandet med 105 mm. To forsøg er gennemført med 5 slæt og et forsøg med 4 slæt, da tredje slæt blev afpudset grundet tørken. Se tabel 5. Overvintringen er tilfredsstillende i alle arter og sorter. Udbytteniveauet i 2018 varierer fra 83 til 148 afgrødeenheder mellem forsøgene. Der er i gennemsnit af forsøgene høstet cirka 113 afgrødeenheder i den middeltidlige måleblanding og 106 afgrødeenheder pr. ha i den sildige måleblanding. TABEL 5. Slætforsøg med sorter af alm. rajgræs, rajsvingel, hybrid rajgræs, første brugsår. (S4) Sort Art I den middeltidlige gruppe giver sorterne DLF LFT-4725 og Briant et større udbytte end måleblandingen, merudbyttet er dog ikke signifikant. Rajgræssorten Barfamos har det højeste niveau for FK NDF, FK organisk stof samt energikoncentration, og udbyttet er på niveau med måleblandingen. Den afprøvede hybrid rajgræs, Tetratop og rajsvingelsorten DLF FBR giver et udbytte på niveau med måleblandingen, men med et noget lavere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. Ploidi Karakter for overvintring 2) Gram pr. kg tørstof råprotein sukker FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. Fht. for udbytte af a.e forsøg, middeltidlige sorter Måleblanding 3) alm. rajgræs D/T ,4 77,5 6,24 21,0 135,2 113,1 100 Vifelt alm. rajgræs T ,5 78,2 6,31-0,8-6,6-4,1 96 Barfamos alm. rajgræs T ,3 79,3 6,37 0,2-3,4-0,1 100 Briant alm. rajgræs T ,8 78,1 6,28 1,2 6,5 6,0 105 Tetratop hybrid rajgræs T ,0 76,1 6,07 0,3 2,8-0,7 99 DLF FBR rajsvingel T ,0 75,6 6,06 1,1 0,9-2,6 98 DLF LFT-4725 alm. rajgræs T ,5 78,1 6,28 1,2 9,3 8,6 108 DLF LFD-101 alm. rajgræs D ,1 77,0 6,22-1,4-14,2-12,5 89 LSD ns 13,1 ns forsøg, sildige sorter Måleblanding 4) alm. rajgræs D/T ,8 77,2 6,17 19,3 127,8 105,8 100 Melboldt alm. rajgræs T ,0 79,4 6,39 1,1-1,2 3,0 103 Everton alm. rajgræs D ,2 78,6 6,34 1,3-0,1 3, LPT 204 alm. rajgræs T ,7 78,8 6,33 1,7 11,6 12,6 112 Thegn alm. rajgræs T ,5 79,7 6,43 0,1 3,0 7,3 107 LSD ns ns ns D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 2) Skala 0-10, hvor 0 = dårlig overvintring, og 10 = god overvintring. 3) Arsenal, Dunluce, Novello, Option. 4) Masai, Humbi 1, Licarta, Polim. NDF hkg råprotein hkg tørstof a.e. GRÆSMARKSPLANTER Sorter 325

327 TABEL 6. Afgræsningsforsøg med sorter af alm. rajgræs, rajsvingel, hybrid rajgræs, første brugsår. (S5) Sort Art Ploidi Karakter for 2) overvintring kløver 3) Rust, pct. dækning 3) Græshøjde 3), 4) cm Enårig rapgræsplanter pr. m forsøg, middeltidlige sorter Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T , Vifelt alm. rajgræs T , Barfamos alm. rajgræs T , Briant alm. rajgræs T , Tetratop hybrid rajgræs T , DLF FBR rajsvingel T , DLF LFT-4725 alm. rajgræs T , DLF LFD-101 alm. rajgræs D , forsøg, sildige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T , Melboldt alm. rajgræs T , Everton alm. rajgræs D , LPT 204 alm. rajgræs T , Thegn alm. rajgræs T , LSD D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 2) Skala 0-10, hvor 10 = god overvintring og 100 pct. dækning af kløver. 3) I oktober. 4) Målt med plademåler. 5) Arsenal, Dunluce, Novello, Option. 6) Masai, Humbi 1, Licarta, Polim. I den sildige gruppe giver sorterne 13LPT204 og Thegn det største udbytte, mens Thegn har et lidt højere niveau for FK NDF, FK organisk stof og energikoncentration. Afgræsningsegenskaber Sorternes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal, hvor de er udsået sammen med hvidkløver. En stor del af udbyttet afgræsses, og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 2 og vandet med 100 mm. Omgivende mark er først tilsået i foråret, hvorfor afgræsningen først er påbegyndt midt sommer, og det har derfor ikke været muligt at høste vraggræs i forsøget. Se tabel 6. Overvintringen er vurderet som ensartet og god i alle sorter, uanset ploidi i græsset. Andelen af kløver er generelt høj, men enkelte sorter har tendens til lavere kløverandel. Stængeldannelse er en uønsket egenskab ved afgræsning. Da afgræsningstrykket har været meget højt, er der ikke registreret betydende forskel i stængeldannelsen mellem sorterne ved bedømmelsen i begyndelsen af august, hvor stængeldannelse er særligt generende for afgræsning og i oktober. Måling af græshøjden efter afgræsning viser sorternes egnethed til afgræsning, idet mængden ved en høj græshøjde må betragtes som vraggræs, der ikke udnyttes og dermed er tabt. Sorterne Barfamos og Briant har lidt større græshøjde end de øvrige sorter i oktober. Ved vækstperiodens ophør bedømmes græssets slidstyrke og opformeringen af enårig rapgræs. Der er ikke registreret betydende forskelle mellem de afprøvede sorter og måleblandingen. Mængden af enårig rapgræs er et indirekte udtryk for, hvor godt en sort dækker jorden og dermed konkurrerer med det uønskede rapgræs. Der er ikke registreret betydende forskel mellem sorterne. Sorter af engsvingel og timoté, andet brugsår Engsvingel sorten Baraika har en lidt højere FK organisk stof, FK NDF, energikoncentration, men lavere udbytte end målesorten. Mindreudbyttet er ikke signifikant. Ti- TABEL 7. Slætforsøg med sorter af engsvingel og timothé, andet brugsår. (S6, S7) Sort Karakter for overvintring råprotein Gram pr. kg tørstof sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS hkg råprotein Udb. og merudb. hkg tørstof Fht. for udbytte af a.e. Ensvingel forsøg Laura ,9 75,8 6,20 15,7 91,4 75,6 100 Baraika ,1 76,9 6,30 0,1-3,8-1,5 98 LSD ns ns ns Timothe forsøg Dolina ,7 76,8 6,31 16,9 95,2 80,6 100 Summergraze ,3 75,8 6,19-0,8-4,1-5,0 94 Baronaise ,5 78,9 6,44-1,7-13,3-9,2 89 Presto ,2 76,2 6,21-0,6-4,3-5,0 94 LSD ns 6,8 ns Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring. a.e. 326 GRÆSMARKSPLANTER Sorter

328 motésorten Baronaise har en højere FK organisk stof, FK NDF og energikoncentration, men et signifikant mindre tørstofudbytte end målesorten. De øvrige sorter har et udbytte og en foderværdi lidt lavere end målesorten Forsøgene I 2018 er gennemført to forsøg med en ny sort af engsvingel og tre nye sorter af timoté. To forsøg på JB 6. Et forsøg er uvandet og et forsøg er vandet med 80 mm. Udsædsmængden af engsvingel og timoté har været 20 kg. Forsøgene er gennemført med fire slæt. Se tabel 7. Sorter af engsvingel, rødsvingel og timoté, første brugsår Engsvingelsorten Baltas har et udbytte af tørstof og afgrødeenheder og FK organisk stof, FK NDF som målesorten, mens Schwetra har et højere niveau for FK organisk stof og FK NDF, men tendens til et lavere udbytte af afgrødeenheder end målesorten. Rødsvingelsorten Rafael har et lidt større udbytte, men lidt lavere FK organisk stof og energikoncentration end målesorten. Timotésorten DLF PPR-9405 har en lavere FK organisk stof, FK NDF, energikoncentration, men et lidt større udbytte end målesorten, merudbyttet er dog ikke signifikant. Forsøgene I 2018 er gennemført et forsøg med to nye sorter af engsvingel, en ny sort af rødsvingel, og en ny sort af timoté. Forsøgene er anlagt på JB 2 og vandet med 165 mm. Udsædsmængden af engsvingel har været hhv. 20 og 30 kg for sorterne Baltas og Schwetra, da sidstnævnte er tetraploid. Udsædsmængden af rødsvingel og timoté har været 18 og 20 kg. Forsøgene er gennemført med fire slæt. Se tabel 8. Sorter af hvidkløver og lucerne, første brugsår Den småbladede hvidkløversort Brianna har højere FK organisk stof, FK NDF, energikoncentration, proteinindhold og et større udbytte end målesorten Rivendel. De afprøvede sorter af lucerne giver et udbytte af afgrødeenheder og FK organisk stof på niveau med eller lavere end målesorten Daisy. Forsøget I 2018 er gennemført et uvandet forsøg med tre nye sorter af hvidkløver og tre nye sorter af lucerne på JB 5. Sorterne af hvidkløver er afprøvet med 7 kg hvidkløverfrø i blanding med 16 kg sildig alm. rajgræs. Sorter af lucerne er afprøvet i renbestand. Udsædsmængden af lucerne har været 30 kg. Til parceller med hvidkløver er der tilført ca. 100 kg kvælstof. Parceller med lucerne har ikke fået kvælstof. Forsøget med hvidkløver er gennemført med fire fremfor de planlagte fem slæt, da tredje slæt blev afpudset grundet tørken. Forsøget med lucerne er gennemført med de planlagte tre slæt. Se tabel 9. Udbytteniveauet i forsøget er moderat. I hvidkløver er der i den storbladede målesort høstet cirka 99 afgrø- TABEL 8. Slætforsøg med sorter af engsvingel, rødsvingel og timoté, første brugsår. (S8, S9, S10) Sort Karakter for overvintring råprotein Gram pr. kg tørstof sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS hkg grønt Udb. og merudb. hkg råprotein hkg tørstof a.e. Fht. for udbytte af a.e. Engsvingel, forsøg Laura ,2 72,1 5, ,7 188,9 148,0 100 Baltas ,7 72,2 5, ,6-4,1-3,8 97 Schwetra ,9 74,8 6, ,2-19,9-11,3 92 LSD ns Rødsvingel, forsøg Gondolin ,3 68,0 5, ,5 187,8 139,3 100 Rafael ,9 66,4 5, ,5 5,7 0,9 101 LSD 73 Timoté forsøg Dolina ,9 73,2 5, ,5 161,4 127,5 100 DLF PPR ,0 70,1 5, ,6 10,8 2,9 102 LSD ns Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring. GRÆSMARKSPLANTER Sorter 327

329 TABEL 9. Slætforsøg med sorter af hvidkløver og lucerne, første brugsår. (S11, S12) Sort Bladstørrelse Karakter for overvintring 2) råprotein Gram pr. kg tørstof sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS hkg grønt Udb. og merudb. hkg råprotein hkg tørstof Fht. for udbytte af a.e forsøg med hvidkløver Silvester st ,6 78,8 6, ,7 117,5 98,7 100 Rivendel s ,9 78,9 6, ,4-13,5-11,4 88 Briana s ,1 79,9 6, ,4-3,7-1,9 98 Bobr ms ,2 79,1 6, ,0-15,7-12,7 87 DLF TRF-3139 st ,6 78,9 6, ,2-8,2-6,6 93 LSD , 1 forsøg med lucerne Daisy ,2 66,8 4, ,0 112,6 75,6 100 Ludelis ,7 64,8 4, ,8 0,6-3,4 95 Mezzo ,6 65,6 4, ,2 2,6-0,2 100 Fado ,3 65,7 4,85 3-1,0-3,8-4,5 94 LSD ns Bladtype: s = småbladet, m = mellem, st = storbladet. 2) Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring. a.e. deenheder og 76 i lucernesorten Daisy, der er målesort for lucerne. Den småbladede sort Brianna har et højere niveau for proteinindhold, FK NDF, FK organisk stof, energikoncentration og udbytte end målesorten Rivendel. Dyrkningsforsøg > > TORBEN SPANGGAARD FRANDSEN, SEGES Såteknik til etablering af kløvergræs Der er i 2018 gennemført tre forsøg for at belyse betydningen af græsblanding og rækkeafstand mellem såskærene for udbyttet i første brugsår af forårsudlagt kløvergræs uden dæksæd i Der ses ingen signifikant effekt af rækkeafstanden på udbytte eller kvalitet i hverken blanding 33 eller 45. Forsøgene Et forsøg er gennemført på JB 2, vandet med 125 mm og to på JB 3, vandet med hhv. 90 og 280 mm. Forsøgene er tilført ca. 280 kg kvælstof, 32 kg fosfor, 243 kg kalium og 74 kg svovl. I led 1og 2 er anvendt blanding 33, der er en græsblanding af alm. rajgræs uden kløver, og i led 3 til 7 er anvendt blanding 45, der består af rajsvingel af rajgræstypen, alm. rajgræs samt hvid- og rødkløver. I to forsøg er høstet fem slæt og et forsøg høstet fire slæt, da tredje slæt blev afpudset, grundet tørken. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 10. Udbytteniveauet er som gennemsnit af forsøgene på 90 afgrødeenheder, varierende fra 80 til 110 i enkeltforsøgene, hvilket i høj grad afspejler vandingsintensiteten. I første brugsår ses ingen signifikant effekt af rækkeafstanden på udbyttet af tørstof, råprotein eller afgrødeenheder i hverken første slæt eller hele årets udbytte. Som ventet ses ingen effekt af placeret gødning ved såning ved etableringen her i 1. brugsår. Ligeledes har rækkeafstanden ingen effekt på foderværdien udtrykt som FK organisk stof, men der ses som forventet, en højere FK organisk stof og energiværdi i blanding 35 end blanding 45. Anbefalingen er fortsat, at etablere kløvergræs til slæt med højest 12,5 cm rækkeafstand, for at minimere bladtabet ved vending og rivning, som ikke er belyst i disse forsøg, da græsset høstes på roden med en forsøgshøster. Resultaterne af disse forsøg kan umiddelbart ikke overføres til en afgræsningssituation, da afgrødehøjden er lavere, og dermed kan rækkeafstanden have større betydning for udbytte og konkurrenceevnen overfor ukrudt. Forsøgene er hermed afsluttet. Slættidspunkt, stubhøjde og kaliumtilførsel i typeblandinger i kløvergræs Fire forsøg med forskelligt slættidspunkt og stubhøjde i sidste slæt i græsblandinger baseret på alm. rajgræs og hvidkløver (blanding 35) henholdsvis rajsvingel af rajgræstypen med hvid- og rødkløver (blanding 45) viser, at udbyttet i følgende år falder i blanding 45, jo senere 328 GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningsforsøg

330 TABEL 10. Såteknik til etablering af græs og kløvergræs om foråret uden dæksæd, 1. brugsår. (S13, S14) Rækkeafstand / Blanding Afgrødedækning efter 1. slæt, pct. af overflade gram pr. kg tørstof råprotein sukker NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS hkg råprotein Udb. og merudb. hkg tørstof Fht. for udbytte af a.e forsøg 1 fs. 1 12,5 cm bl ,9 6,53 16,7 101,9 89, ,0 cm bl ,6 6,38-0,1 0,5-1, ,5 cm bl ,7 6,02 2,9 12,2 2, ,0 cm bl ,9 5,92 3,6 13,7 2, ,5 cm bl ,1 5,95 3,3 14,6 3, ,0 cm bl ,5 5,99 3,8 14,6 3, ,5 cm bl 45, plac N ,0 6,05 3,9 13,9 4,3 105 LSD ns ns ns forsøg 1 12,5 cm bl ,0 6,43 14,5 100,5 86, ,0 cm bl ,1 6,44-0,4-3,2-2, ,5 cm bl ,7 6,11 3,3 11,8 5, ,0 cm bl ,2 6,05 3,6 10,7 3, ,5 cm bl ,7 6,10 3,2 9,6 3, ,0 cm bl ,6 6,10 3,9 12,4 5, ,5 cm bl 45, plac N ,9 6,13 3,6 10,1 4,2 105 LSD 1,9 8,9 ns a.e. FOTO: TORBEN SPANGGAARD FRANDSEN, SEGES Billederne viser led 3 og led 6 med hhv. 12,5 og 25 cm rækkeafstand i blanding 33 øverst og blanding 45 nederst. Forsøgene har ikke vist signifikant effekt af rækkeafstanden på udbyttet, på trods af afgrødedækningen er større ved den mindste rækkeafstand. Dette har større betydning ved afgræsning, hvor afgrødehøjden holdes relativ lav. GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningsforsøg 329

331 sidste slæt tages, mens stubhøjden ikke påvirker udbyttet. Der ses ingen signifikant effekt af behandlingerne i blanding 35. De observerede effekter skal ses i forhold til at efteråret 2017 var regnfuldt og mildt uden betydende nattefrost, så der var fortsat græsvækst i november. Forsøgene De fire forsøg er anlagt i veletablerede 1. års marker i efteråret To forsøg er anlagt i blanding 35 på henholdsvis JB 2, vandet med 120 mm og JB 3, vandet med 120 mm. Ligeledes er to forsøg anlagt i blanding 45 på JB 3, vandet med 120 mm og JB 4, vandet med 180 mm. Behandlingerne blev gennemført i efteråret 2017 ved høst med haldruphøster cirka på de angivne tidspunkter. I 2018 er forsøgene behandlet som omgivende mark og er i gennemsnit tilført 36 ton kvæggylle, 185 kg kvælstof og 77 kg kalium i handelsgødning. Stubhøjden har været ens ved alle behandlinger ved høst i Der er høstet fire slæt i alle forsøg. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 11. Det gennemsnitlige udbytte i forsøgene med blanding 35 er relativt lavt på cirka 63 afgrødeenheder, hvilket skyldes høje temperaturer og nedbørsmangel trods vanding. Der ses ingen sikker effekt af behandlingerne på udbyttet i hverken første slæt eller hele året. Udbytteniveauet i forsøgene med blanding 45 er meget højt, 107 afgrødeenheder i gennemsnit af de to forsøg. I første slæt giver kombinationen af et sent slættidspunkt og en lav stubhøjde et signifikant lavere tørstofudbytte. Der ses også en tendens til lavere udbytte ved sent slættidspunkt ved høj stubhøjde, men forskellen er ikke signifikant. Supplerende tilførsel af 75 kg kalium efter sidste slæt i efteråret 2017 giver som gennemsnit af forsøgene ikke noget merudbytte i Kalitallet i efteråret varierer fra 2,8 til 11,6 og kun et enkelt forsøg med kalital 4,6 giver et signifikant merudbytte i første slæt for supplerende kaliumtilførsel. Forsøgene fortsættes. TABEL 11. Slættidspunkt, stubhøjde og kaliumtilførsel i typeblandinger af kløvergræs. (S15, S16) Kløvergræs Karakter for overvintring 1. slæt Hele året Udb og merudb. hkg tørstof a.e. Gram pr. kg tørstof FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. Fht. for udbytte af a.e forsøg, bl Høst 10/10, 5 cm stub 9 4,4 24,9 22, ,3 6,37 12,5 73,8 63, Høst 10/10, 10 cm stub 9 0,0 1,7 1, ,1 6,35 0,5 6,2 5, Høst 10/10, 5 cm stub + 75 kg K 9 0,0 1,2 1, ,2 6,34 0,2 1,7 1, Høst 1/11, 5 cm stub 9 0,3 2,0 2, ,0 6,44 1,4 6,4 6, Høst 1/11, 10 cm stub 9 0,0 0,8 1, ,9 6,32 0,6 5,3 4, Høst 25/11, 5 cm stub 9-0,1 0,5 0, ,5 6,45 1,0 3,4 3, Høst 25/11, 10 cm stub 8 0,1 1,5 1, ,2 6,37 0,4 4,4 3, Høst 25/11, 5 cm stub + 75 kg K 9-0,1 0,8 0, ,0 6,32 0,7 5,3 4,2 107 LSD ns ns ns ns ns ns forsøg, bl Høst 10/10, 5 cm stub 9 5,8 45,1 38, ,6 5,96 19,4 133,2 107, Høst 10/10, 10 cm stub 9 0,9 2,3 3, ,0 6,01 0,5 0,6 1, Høst 10/10, 5 cm stub + 75 kg K 8 0,2 0,4 1, ,5 6,02-0,4-3,3-1, Høst 1/11, 5 cm stub 8-0,4-5,3-3, ,1 6,00-0,3-4,1-2, Høst 1/11, 10 cm stub 8 0,4-2,1-0, ,8 6,08-0,1-5,8-2, Høst 25/11, 5 cm stub 7-0,2-5,2-3, ,2 6,04-0,5-6,5-3, Høst 25/11, 10 cm stub 8 0,3-3,5-1, ,8 6,10-0,1-5,4-1, Høst 25/11, 5 cm stub + 75 kg K 8 0,1-5,4-4, ,5 5,94-0,6-9,8-8,0 93 LSD ns 4,2 ns ns ns 4,5 Skala 0-10, 0 = dårlig overvintring, 10 = god overvintring hkg råprotein råprotein sukker NDF hkg råprotein hkg tørstof a.e. 330 GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningsforsøg

332 Køreskade ved gylleudbringning i slætgræs, første brugsår Et forsøg med betydningen af kørselsmønster ved gylleudbringning i kløvergræs viser, at der er et lille, men ikke signifikant udbyttetab ved gylleudbringning med dogwalk fremfor udbringning i faste kørespor. Forskellen er størst i tredje og fjerde slæt, hvor det har været meget tørt og varmt. Forsøget Forsøget er gennemført som et stribeforsøg på JB 3, vandet med 100 mm i en førsteårs mark med blanding 35, der blev udlagt i helsæd i 2017, hvor al trafik foregik i faste kørespor, så resten af marken var ikke overkørt tidligere. Forsøget er gennemført i samarbejde med Erling Kjærs Maskinstation, Aulum Maskinstation og Danske Maskinstationer og Entreprenører. I foråret, samt til anden og tredje slæt blev der udbragt cirka 25 ton gylle pr. ha i striber i hele markens længde med henholdsvis en 25 ton gyllevogn og traktor med 3 ton fronttank med 14,4 meter nedfælder og en selvkørende Vredo 25 ton gyllevogn med 12 meter nedfælder, der kan køre på skrå, så en større del af afgrøden kun overkøres en gang. Derudover er forsøget behandlet som omgivende mark med handelsgødning. Afgrøden er skårlagt, sammenrevet og finsnittet i fastliggende spor på 14,4 meter. Udbyttet er vejet på brovægt i hele markens længde og afgrøden er efterfølgende analyseret. Udbytteniveauet er relativt højt. Der er høstet cirka 95 afgrødeenheder. Der er tendens til et lavere udbytte af tørstof og afgrødeenheder, når gyllen er udbragt med dog-walk sammenlignet med udbringning i faste kørespor, men forskellene er ikke signifikante. Dog ses et signifikant lavere grøntudbytte. Forsøget fortsættes FOTO: TORBEN S. FRANDSEN, SEGES Når gyllen udbringes med en maskine, der kan køre forskudt (dog-walk), overkøres en større del af græsarealet, men til gengæld sker overkørslen kun en gang. Slætstrategi i nye slætblandinger, første brugsår To forsøg hvor 11 slætblandinger er høstet første brugsår viser, at de største udbytter af råprotein er høstet i de rødkløverbaserede blandinger 40, 45 og 47, der også har den største kløverandel. Blanding 40, 47 og 50 giver det største udbytte af afgrødeenheder. De hvidkløverbaserede blandinger 35, 41 og 43 giver den højeste FK organisk stof, når blandingerne høstes ved samme fem-slæt strategi. Forsøgene Der er gennemført to forsøg, et på JB 4 og et på JB 6, begge forsøg er uvandet. Forsøgene er anlagt i foråret 2017, er gødet moderat i udlægsåret, og høstet som omgivende mark. Sammensætningen af de afprøvede blandinger fremgår af tabel 13. Udsædsmængden af de rajgræsbaserede blandinger har været 27 kg og 30 kg pr ha i de raj- og strandsvingelbaserede blandinger. Alle blandinger er tildelt cirka ca. 280 kg kvælstof, TABEL 12. Køreskade ved gylleudbringning i slætgræs, 1. brugsår. (S17) Kørselsmønster Overkørt areal, pct. 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt 5. slæt Sum af slæt Udb. og merudb. hkg tørstof a.e. Udb. og merudb. hkg tørstof a.e. Udb. og merudb. hkg tørstof a.e. Udb. og merudb. hkg tørstof a.e. Udb. og merudb. a.e. gram pr. kg tørstof NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb. hkg tørstof råprotein sukker hkg hkg grønt råprotein forsøg 1. Faste kørespor, 14,4 m 12,5 48,5 42,2 12,7 11,3 16,5 13,9 12,5 10,4 8,3 7, ,8 6, ,4 96,6 84,7 2. Dog-walk, 12 m 34,0-0,1-0,4 1,3 1,0-5,3-4,4-2,0-1,6-0,3-0, ,0 6, ,0-4,9-5,5 LSD ns ns ns ns 0,2 5 ns ns ns hkg tørstof a.e. GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningsforsøg 331

333 TABEL 13. Oversigt over blandinger Blanding nr. Indhold af arter Sorter Ø44 27 pct. alm. rajgræs, D, mt. Abosan 1 35 pct. alm. rajgræs, T, mt. Ovambo 1 25 pct. alm. rajgræs, D, s. Bovini 13 pct. hvidkløver Silvester 30 pct. alm. rajgræs, D, mt Abosan 1 22 pct. alm. rajgræs, T, s. Masai 30 pct. rajsvingel af strands. typen Fojtan 9 pct. hvidkløver Silvester 9 pct. rødkløver, D Callisto 20 pct. alm. rajgræs, D, mt. Abosan 1 20 pct. alm. rajgræs, T, mt. Ovambo 1 17 pct. alm. rajgræs, D, s. Humbi 1 30 pct. rajsvingel af strands. typen Fojtan 13 pct. hvidkløver Silvester 40 pct. alm. rajgræs, D, mt. Calvano 1 20 pct. alm. rajgræs, D, s. Bovini 23 pct. hybridrajgræs Lampard 9 pct. hvidkløver Silvester 8 pct. rødkløver, D Callisto 22 pct. alm. rajgræs, D, t. Kimbrer 25 pct. alm. rajgræs, D, mt. Calvano 1 40 pct. hybridrajgræs Lampard 13 pct. hvidkløver Silvester 24 pct. alm. rajgræs, D, mt. Option 18 pct. alm. rajgræs, D, s. Foxtrot 15 pct. engsvingel Laura 25 pct. rajsvingel af rajgræs-typen Perseus 9 pct. hvidkløver Klondike 9 pct. rødkløver, D Suez TABEL 13. Fortsat Blanding nr. Indhold af arter Sorter 37 pct. alm. rajgræs, D, mt. Abosan 1 45 pct. rajsvingel af rajgræs-typen Hostyn 45 7 pct. hvidkløver Silvester 6 pct. rødkløver, D Callisto 5 pct. rødkløver, T Amos 37 pct. alm. rajgræs, D, mt. Calvano pct. rajsvingel af rajgræs-typen Hostyn 13 pct. hvidkløver Silvester 32 pct. alm. rajgræs, D, mt. Calvano 1 33 pct. rajsvingel af rajgræs-typen Hostyn 47 5 pct. hvidkløver Silvester 15 pct. rødkløver, D Callisto 15 pct. rødkløver, T Amos 15 pct. alm. rajgræs, D, mt. Abosan 1 30 pct. rajsvingel af strands. typen Fojtan pct. strandsvingel, s. Tower 6 pct. hvidkløver Silvester 9 pct. rødkløver, D Callisto 15 pct. alm. rajgræs, D, mt. Abosan pct. rajsvingel af strands. typen Fojtan 45 pct. strandsvingel, s. Tower 10 pct. hvidkløver Silvester D = dipoid. T = tetraploid. t. = tidlig. mt. = middeltidlig. s. = sildig. 32 kg fosfor, 243 kg kalium og 74 kg svovl. Hver græsblanding er til de fire første slæt blevet høstet på fire forskellige tidspunkter henholdsvis, to uger før, en uge før, en uge efter og hver femte uge. Derved er det muligt at beskrive vækst- og kvalitetsprofil for hver blanding til hver slæt. I det ene forsøg er høstet fem slæt og i det andet er høstet fire slæt, da tredje slæt blev afpudset grundet tørken. På trods af at begge forsøg er uvandet, er udbytteniveauet relativt højt. Der er i gennemsnit af blandingerne høstet mellem 90 og 100 afgrødeenheder i forsøgene. Kløverandelen er størst i de rødkløverbaserede blandinger, og det er også disse der har den laveste FK organisk stof. Kløverandelen i de rødkløverbaserede blandinger har været meget høje, hvilket kan tilskrives, at rødkløver trives forholdsmæssigt bedre end græs i varmt og tørt vejr. TABEL 14. Slætstrategi i nye slætblandinger, 1. brugsår. (S18) Blanding nr. Kløverandel, pct. råprotein Gram pr. kg tørstof sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS hkg råprotein Udb. og merudb. hkg tørstof a.e. Fht. for udbytte af a.e forsøg ,4 76,8 6,23 19,3 113,5 95, ,4 75,0 6,00 3,8 10,9 5, ,8 76,8 6,24 0,2-1,0-0, ,3 73,9 5,91 1,3 5,9-0, ,2 75,4 6,11-1,2-1,5-2,9 97 Ø ,7 74,0 5,94-0,6-0,8-5, ,5 73,3 5,89 1,1 10,3 3, ,1 73,7 5,96-0,9 0,9-3, ,2 73,6 5,86 3,2 13,9 5, ,8 73,9 5,94 3,8 7,8 1, ,9 74,9 6,15 0,8 6,2 4,0 104 LSD 1,4 7,4 6,1 332 GRÆSMARKSPLANTER Dyrkningsforsøg

334 Udbytte, a.e. / FK org stof Udbytte, FK organisk stof og kløverandel i nye slætblandinger, år ø Forsøgene fortsættes. Gødskning Blanding Udbytte, a.e. Kløverandel > > TORBEN S. FRANDSEN, SEGES FK org. stof Optimal kaliummængde til gyllegødet kløvergræs Et forsøg med supplerende tilførsel af kalium til kløvergræs grundgødet med kvæggylle viser, at på trods af lavt Kløverandel, pct. af tørstof FIGUR 2. Udbytte af afgrødeenheder, FK organisk stof og kløverandel i slætblandinger, 1. brugsår. kaliumtal på 2,8 i foråret og grovsandet jord ikke har der ikke været rentable nettomerudbytter for yderligere kaliumtilførsel end grundgødskning med 140 kg kalium pr. ha i husdyrgødning i dette forsøg. Forsøgene Der er i 2018 gennemført to forsøg med supplerende mængder kalium i handelsgødning udover tilførsel af kvæggylle til første og andet slæt, men det ene forsøg er kasseret grundet mangelfuld vanding. Forsøget er gennemført i hvidkløvergræs, og forsøgsgødningen er tilført forud for hver slæt. Forsøget er tilført henholdsvis 24 og 28 ton kvæggylle til første og anden slæt, svarende til 60 kg ammonium kvælstof. Herved er der tilført 65 og 76 kg kalium til henholdsvis første og andet slæt. Forsøget er grundgødet med i alt 500 kg NS 26-13, så svovlforsyningen er sikret. Forsøget er anlagt på JB 1, og vandet med i alt 140 mm over 4 gange. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 15. Udbytteniveauet i forsøget er relativt højt. Der er høstet ca. 90 afgrødeenheder, heraf 44 i første slæt. I første slæt ses små, men signifikante merudbytter i grøntudbyttet for supplerende tilførsel af kalium, men omregnet til tørstof og afgrødeenheder ses intet merudbytte. Ligeledes er der et signifikant merudbytte af grønt for supplerende kaliumtilførsel til første og/eller anden slæt, men omregnet til tørstof og afgrødeenheder er forskellen mellem behandlingerne små. Afgrødens indhold af kalium ved første slæt er tæt korelleret til tilførslen af kalium til første slæt. TABEL 15. Optimal kaliummængde til gyllegødet kløvergræs. (S19) Kaliumtilførsel i handelsgødning Kalium, kg tilført i husdyr- og handelsgødning 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt Gram pr. kg tørstof K Udb. og merudb., 1. slæt hkg grønt hkg råprotein Gram pr. kg tørstof FK org. stof Sum af slæt NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb forsøg 1. Ingen kalium ,6 51,0 44, ,2 6, ,7 106,3 90, kg til 1. slæt ,4-3,3-2, ,9 6, ,0-1,2-1, kg til 2. slæt ,0-3,6-4, ,3 6, ,2 0,6-1, kg til 3. slæt ,5-3,0-3, ,3 6, ,5-0,8-2, kg til 1. slæt ,0-0,1 0, ,3 6, ,2 1,1 1, kg til 1. & 2. slæt ,2-0,4-0, ,2 6, ,4 4,2 3, kg til 3. & 4. slæt ,9-1,2-1, ,4 6, ,5-0,9-0, kg til 1., 3. & 4. slæt ,1-1,0-0, ,4 6, ,9 7,0 4, kg til 1., 2., 3. & 4. slæt ,0-2,5-2, , ,7 4,3 2,6 LSD a.e. hkg tørstof råprotein sukker NDF hkg grønt hkg råprotein hkg tørstof a.e. GRÆSMARKSPLANTER Gødskning 333

335 Afprøvning af gødningstyper til kløvergræs Tre forsøg med afprøvning af syv forskellige handelsgødninger til kløvergræs, grundgødet med kvæggylle, viser ingen signifikant effekt på udbyttet af afgrødeenheder. Indholdet af især kalium i første slæt er over den kritiske grænse, hvorfor der ikke er merudbytte for kalium. Afgrødens indhold af svovl er lavt, hvor der ikke tilføres svovl, og indholdet og udbyttet stiger, når svovltilførslen øges. Merudbyttet er dog ikke signifikant. Brug af gødninger beriget med selen øger selenindholdet fra 0,02 til 0,25 mg pr. kg tørstof. Selen er ikke et plantenæringsstof, men tilsættes for at øge selenmængden i foderet. Forsøgene Forsøgene er anlagt i veletablerede 2. års marker. Et forsøg er anlagt på JB 1, vandet med 120 mm, et på JB 2, vandet med 65 mm og et på JB 3, vandet med 35 mm. Forsøgene er grundgødet til både første og anden slæt med 60 kg ammonium kvælstof i kvæggylle, svarende til ton kvæggylle. Kun første og anden slæt er høstet forsøgsmæssigt. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 16. Udbyttet er relativt højt, samlet set er der høstet ca. 58 afgrødeenheder i første og anden slæt, heraf 40 afgrødeenheder i første slæt. Som gennemsnit af forsøgene ses ingen effekt af supplerende tilførsel af fosfor, svovl eller kalium på hverken udbytte eller indhold af råprotein, sukker eller foderværdi. Der er afprøvet tre gødningstyper som er beriget med selen, så der er tilført 2,4 til 4,5 g selen. Dette øger selenindholdet fra 0,02 til 0,25 mg pr. kg tørstof. Selenindholdet er også målt i anden slæt, hvor indholdet falder til 0,05 mg pr. kg tørstof i de behandlinger, der fik tilført selen til første slæt, så effekten til efterfølgende slæt er begrænset ved de afprøvede doseringer. Delt kvælstofgødskning til første slæt kløvergræs Konklusionen på seks forsøg med sengødskning af første slæt eller en deling af kvælstoffet i handelsgødning, tilført som supplement til grundgødskningen med gylle til første slæt er, at en deling ikke påvirker proteinindholdet i samme grad som en sen tilførsel af handelsgødning. En sengødskning øger proteinindholdet med ca. 20 gram pr. kg tørstof, men samtidig ses dog et signifikant udbyttetab af tørstof på 4-5 hkg. Samlet set er udbyttet af råprotein upåvirket af gødskningsstrategien og der ses ingen sikker forskel på de anvendte gødningstyper. Forsøgene Der er i 2018 gennemført 4 forsøg i hvid- og rødkløvergræs. Et forsøg er anlagt på JB 1, vandet med 100 mm, et på JB 2, vandet med 65 mm, et på JB 3, vandet med 65 mm og et uvandet på JB 4. Forsøgene er grundgødet med 60 kg ammonium kvælstof, svarende til ton forsuret kvæggylle. Kun første og anden slæt er høstet forsøgsmæssigt. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 17. Der er som gennemsnit af forsøgene høstet et højt udbytte i første slæt på knap 45 afgrødeenheder, varierende fra 39 til 52 i de enkelte forsøg. Når alt kvælstoffet tilføres 2-3 uger før første slæt øges proteinindholdet TABEL 16. Gødningstyper til gyllegødet kløvergræs. (S20) Gødningstyper til kløvergræs Næringsstof tilført til 1. slæt i handelsgødning, kg Indhold i 1. slæt gram pr. kg tørstof FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS Udb. og merudb., 1. slæt Udb. og merudb., slæt forsøg kg N 27 (KAS) ,7 0, ,5 6,61 7,2 45,5 40,5 10,7 66,4 58, kg NS ,9 0, ,9 6,56 0,0 1,1 0,7-0,1 0,7 0, kg NS 25-4 m. Se ,4 22 1,9 0, ,8 6,57 0,6 3,7 3,0 0,5 4,2 3, kg NS ,6 0, ,7 6,57 0,1 2,0 1,5 0,2 3,2 2, kg NPK m. Se ,6 21 2,2 0, ,5 6,43-0,1 1,0-0,3-0,3 0,8-0, kg NPK m. Se ,5 24 2,1 0, ,6 6,54 0,1 1,6 1,0 0,1 0,8 0, kg NPK m. Se kg K ,5 31 2,1 0, ,7 6,34-0,3 0,3-1,5-0,4-0,6-2,2 LSD ns ns ns ns ns ns g 2) mg pr. kg tørstof N P K S Se K S Se 2) pro- rå- tein sukker NDF hkg råprotein hkg tørstof a.e. hkg råprotein hkg tørstof a.e. 334 GRÆSMARKSPLANTER Gødskning

336 TABEL 17. Delt kvælstofgødskning ved første slæt kløvergræs. (S21,S22) Kvælstofstrategi Kg N i handelsgødning til 1. slæt v. begynd. vækst 2-3 uger nitratfør N 1. slæt gram pr. kg tørstof råprotein 1. slæt Sum af 1. & 2. slæt udb og merudb. hkg tørstof a.e. gram pr. kg tørstof FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS udb. og merudb forsøg kg N NS , ,2 48,8 44, ,7 6,66 13,7 76,0 68, kg N i NS , ,1-1,7-1, ,5 6,64 0,0-0,7-0, kg N i NS 27-4 & N , ,0-2,7-2, ,3 6,64 0,3-1,1-1, kg N i NS 27-4 & N , ,1-2,5-2, ,4 6,64 0,0-2,6-2, kg N i NS , ,0-5,0-4, ,7 6,70 0,3-3,4-2, kg N i N , ,3-3,6-2, ,9 6,70 0,8-0,8-0, kg N i N , ,2-6,7-5, ,8 6,69-0,1-5,9-5, kg N i NS 27-4 & N , ,1-1,8-2, ,9 6,60 0,1-0,7-1,3 98 LSD ns ns ns ns ns ns ns ns forsøg kg N NS , ,8 45,8 41, ,5 6,62 13,7 75,8 67, kg N i NS , ,1-1,4-1, ,4 6,63 0,0-0,8-0, kg N i NS 27-4 & N , ,0-2,4-2, ,1 6,60 0,2-1,1-1, kg N i NS , ,1-5,0-4, ,3 6,62 0,2-3,8-3, kg N i N , ,3-4,0-3, ,5 6,62 0,5-1,9-1,7 98 LSD 11 ns 3,3 ns 8,1 ns ns ns hkg råprotein råprotein sukker NDF hkg råprotein hkg tørstof a.e. Fht. for udbytte af a.e. og nitratindholdet mest men udbyttetabet ligeså. Der ses ingen sikker effekt af gødningstyper på udbytte eller proteinindhold. Nederst i tabellen er sammenstillet resultaterne af de seks forsøg der er gennemført i 2017 og Samlet set medfører en deling af kvælstoffet i handelsgødning en lille, men ikke signifikant forøgelse af proteinindholdet i første slæt, men kun en udsættelse af hele tildelingen af handelsgødningen har sikker effekt på proteinindholdet, men her ses ligeledes et signifikant udbyttetab, så samlet set er der ikke høstet mere protein. Stigende mængder kvælstof i handelsgødning og kvæggylle til kløvergræs, første brugsår Projekt SmartGrass Der er en negativ korrelation mellem tilført mængde kvælstof til kløvergræs og bælgplanteandelen. Det er imidlertid mangelfuldt belyst om kvælstof i handels- og husdyrgødning påvirker udbytte og bælgplanteandel på samme måde. Projektet er støttet af Innovationsfonden og udviklingspuljen for plantesektoren. To forsøg i 2018 viser stigende udbytte med stigende mængder kvælstof i begge kløvergræs blandinger. Når en del af kvælstoffet tilføres i form af kvæggylle ses tendens til et større udbytte i forsøget med hvidkløvergræs og et mindre udbytte i forsøget med rødkløvergræs. I rødkløvergræs ses en tendens til en højere bælgplanteandel, når en del af kvælstoffet tilføres som kvæggylle. Udbytteniveauet er generelt cirka 10 afgrødeenheder højere i blanding 45 i forhold til blanding 35, men da udbyttet i referencen er det samme for begge blandinger, er kvælstofresponsen lidt større i blanding 45. Forsøgene Der er i 2018 anlagt to forsøg i førsteårs marker med henholdsvis blanding 35, der består af alm. rajgræs og hvidkløver og blanding 45, der består af rajsvingel af rajgræstypen, alm. rajgræs og hvid- og rødkløver. Et forsøg er anlagt på JB 1, vandet med 175 mm og et på JB 4, vandet med 160 mm. Hele forsøget er grundgødet med kalium og svovl. Led 1 til 6 er gødet med handelsgødning og led 7 til 10 er grundgødet med 60 kg ammonium kvælstof i kvæggylle til første og anden slæt og suppleret med handelsgødning. Led 11 er afprøvning af en kvælstofmodel, der beregner det økonomisk optimale kvælstofbehov på baggrund af kløverandelen i foregående slæt og det forventede udbytte i næste slæt. Der er høstet fem slæt GRÆSMARKSPLANTER Gødskning 335

337 TABEL 18. Stigende mængder kvælstof i handelsgødning og kvæggylle til kløvergræs. (S23) Stigende mængder handelsgødning og kvæggylle til kløvergræs gylle Kvælstof, kg tilført 1. slæt 2. slæt 3. slæt 4. slæt gylle kløverandel 2) gram pr. kg tørstof handelsg. handelsg. handelsg. handelsg. råprotein sukker NDF Sum af slæt FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg TS udbytte og merudbytte forsøg 1. 0 kg N ,8 5,98 21,1 117,7 95, kg N ,4 6,12 0,0 4,9 5, kg N ,3 6,15 1,9 15,1 12, kg N ,5 6,24 4,6 27,0 24, kg N ,1 6,26 7,8 27,9 25, kg N ,4 6,25 9,3 37,1 30, kg N inkl. gylle ,4 6,10 1,6 12,3 10, kg N inkl. gylle ,5 6,18 4,2 24,7 22, kg N inkl. gylle ,7 6,21 6,5 30,8 27, kg N inkl. gylle ,1 6,24 7,0 32,0 28,8 11. N-model 3) ,9 6,11 5,0 24,8 21,2 LSD 4,6 13,3 11,7 Ammonium kvælstof 2) Procent af tørstof, botanisk analyse 3) Kvælstofbehovet til hvert slæt beregnes på grundlag af kløverandelen i foregående slæt. Til 1. slæt er kløverandelen i sidste slæt året forinden anvendt. Tallene er gennemsnit af begge forsøg hkg råprotein hkg tørstof a.e. i begge forsøg. Forsøgsbehandlinger og resultater fremgår af tabel 18. Der er høstet cirka 96 afgrødeenheder i begge blandinger uden kvælstoftilførsel. Kvælstofresponsen er størst i blanding 45 for tilførsel af op til 240 kg kvælstof, hvorefter merudbyttet aftager i begge blandinger. Indholdet af råprotein uden kvælstoftilførsel er 178 gram pr kg tørstof, og er upåvirket af kvælstoftilførsel op til 240 kg kvælstof, hvorefter proteinindholdet stiger til cirka 200 gram pr. kg tørstof. Når en del af kvælstoffet er kvæggylle ses en tendens til et lidt lavere proteinindhold. I figur 3 og 4 ses udbyttet af afgrødeenheder i begge kløvergræs blandinger ved stigende mængder kvælstof tildelt som handelsgødning eller en kombination af handelsgødning og kvæggylle. Det samlede årsudbytte er stort set upåvirket af om en del af kvælstoffet tilføres som kvæggylle. 140 Blanding Blanding Udbytte, a.e Kløverandel, pct. Udbytte, a.e. pr ha Kløverandel, pct Kvælstof, kg Udbytte, handelsgødning Udbytte, kvæggylle Kløverandel, handelsgødning Kløverandel, kvæggylle Kvælstof, kg Udbytte, handelsgødning Udbytte, kvæggylle Kløverandel, handelsgødning Kløverandel, kvæggylle FIGUR 3 og 4. Udbyttet af afgrødeenheder og kløverandel ved stigende kvælstoftilførsel i henholdsvis blanding 35 og GRÆSMARKSPLANTER Gødskning

338 Endvidere er kløverandelen vist ved samme behandlinger. Kløverandelen er relativ høj uden kvælstoftilførsel, henholdsvis 44 og 59 procent af tørstof for blanding 35 og 45. Kløverandelen reduceres markant ved tilførsel af de første 120 kg kvælstof, hvorefter kløverandelen forbliver relativt stabilt på cirka 20 og 40 procent for blanding 35 og 45. I rødkløvergræs ses en tendens til at kløverandelen er lidt højere, når en del af kvælstoffet tildeles som kvæggylle. Forsøgene fortsættes. Bestemmelse af kløverandel ved hjælp af billedanalyse Ved brug af digital billedeanlyse og en statistisk model, er det muligt at estimere kløverandelen med en gennemsnitlig prediktionsfejl på cirka 10 procent på tværs af år og slæt. Den absolutte prediktionsfejl er mindst i første slæt, og størst i tredje slæt, hvor kløverandelen også er størst. I forsøg med kløvergræs er der i taget 280 RGB-billeder med et højopløseligt digitalkamera i cirka 1,5 meter højde over afgrøden. Samtidigt er der lavet et planteklip, hvor andelen af henholdsvis græs, hvid- og rødkløver er bestemt ved botanisk analyse. Billederne er efterfølgende normaliseret, så lysintensiteten på billederne er mere ensartet. Den statistiske model er tilføjet information om i hvilket slæt billedet er taget, da Estimeret andel, pct. af tørstof Målt og estimeret andel af græs og kløver Målt andel af tørstof Græs Kløver FIGUR 5. Målt og estimeret andel af henholdsvis græs og kløver i procent af tørstof. Den gennemsnitlige prediktionsfejl er 9,97 procent. kløverblomster, som forekommer om sommeren kunne påvirke modellens nøjagtighed. Kløverandelen varierer fra 0 til cirka 96 procent, men der indgår flest prøver med en kløverandel under 30 procent. Figur 5 viser den estimerede mod den målte kløverandel i procent af tørstof for hver af de 280 billeder. Modellen er også testet på 105 billeder taget med drone i 3 meters højde, men herved stiger prediktionsfejlen, hvilket indikerer, at modellen er følsom overfor billeder taget med forskellige kameraer og opløsning. En videre analyse vil vise om modellen kan bruges til at estimere kløverandelen på baggrund af satellitbilleder. Skadedyr > > MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES, MICHAEL HØJHOLDT, SEGES OG RASMUS FILSØ LØBNER, SAGRO Bramgæs i kløvergræs Bramgræs på markarealer er et stort problem i mange kystområder i Danmark. Det store antal gæs æder af afgrøden, og gæssenes spidse næb kan ved græsning ødelægge skuddene så genvæksten hæmmes. Gæssene ankommer i stort tal til Danmark i efteråret, og forlader Danmark igen omkring maj måned. I denne periode opholder de sig i kortere eller længere perioder i markerne. Der er ikke tidligere lavet undersøgelser i danske marker for at belyse betydningen af bramgæsafgræsning på udbyttet i kløvergræsmarker. Projektet er støttet af jagttegnsmidler og udviklingspuljen for plantesektoren. Forsøgsopstilling i mark til bestemmelse af udbytte med og uden forekomst af bramgæs. Nogle områder i marken dækkes med trådnet, hvor bramgæs ikke kan komme ind og afgræsse. Til bestemmelse af udbytte afklippes kløvergræs i felter med og uden overdækning. (Foto: Marian Damsgaard Thorsted, SEGES.) GRÆSMARKSPLANTER Skadedyr 337

339 Kløvergræs, St. Darum 60 Udbytte, a.e FOTOS: NICOLAI SMED KJÆR, SAGRO Prøvefelt med og uden afgræsning af bramgæs, 17. maj På billedet til venstre ses et felt afgræsset af bramgæs, til højre ses et tilsvarende felt i samme mark, hvor der ikke har været adgang for bramgæs slæt 2. slæt Sum af slæt Kløvergræs, Sneum Å Der er udført tre forsøg i vadehavsområdet syd for Esbjerg. I markerne er der opmærket klippefelter i marts som følges resten af sæsonen. I halvdelen af felterne er der overdækket med trådnet, som hindrer fuglenes adgang til felterne, i den anden halvdel af felterne har fuglene fri adgang til afgrøden. Felterne afklippes umiddelbart forud for slæt i resten af marken. Gæssene forlod markerne inden 1. slæt som er taget 17. maj. Anden slæt er taget 18. juni. Udbytte, a.e slæt 2. slæt Sum af slæt Kløvergræs, Sneum Digesø I figur 6 ses resultaterne af de tre forsøg i slætmarker med kløvergræs. Forsøget i St. Darum er udført i en 1. års mark, mens de to andre forsøg er 3. års marker. I gennemsnit af de tre forsøg er det samlede udbytte i afgrødeenheder for 1. og 2. slæt reduceret med 28 procent, hvor der har været afgræsning af bramgæs, det er dog ikke sikre forskelle. På grund af tørken er der ikke udtaget prøver efter 2. slæt. Der er først foretaget overdækning af felterne i foråret. Derfor kan der være sket Udbytte, a.e slæt 2. slæt Sum af slæt Ingen bramgæs Bramgæs FIGUR 6. udbytte af kløvergræs i tre forsøg, med og uden græsning af bramgæs (S24, S25, S26). en skade af bramgæs i de overdækkede felter allerede inden overdækningen er foretaget. Undersøgelserne fortsætter i 2019, og forsøgene er startet i efteråret 2018 med overdækning af felter, hvor bramgæs ikke har adgang. FOTO: MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES Tilstedeværelsen af bramgæs dokumenteres også af deres efterladenskaber, her ses bramgæslorte i et forsøg. Hjortevildtskader i marker SEGES har gennem en landsdækkende undersøgelse søgt at belyse omfanget af markskader fra kron- og dåvildt. 338 GRÆSMARKSPLANTER Skadedyr

340 Markskader fra krondyr og dådyr Hjorteskader over kr. Antal besvarelser pr. kommune Antal besvarelser pr. kommune Bornholm FIGUR 7. Udbredelsen af markskader forårsaget af kron- og dåvildt i indberettet af landmænd, og opdelt på kommuner. FIGUR 8. Markskader fra hjortevildt i 2017, indberettet af landmænd, og opdelt på kommuner. Fordeling af besvarelser med økonomiske tab på mellem kr. Et elektronisk spørgeskema er sendt ud til cirka medlemmer i landbo- og familelandbrugsforeninger i foråret 2018, og mere end har besvaret spørgeskemaet. Alle medlemmer er opfordret til at besvare spørgeskemaet, uanset om man oplever markskader eller ej. I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om omfanget af markskader i Der er spurgt i hvilken kommune markerne ligger, og om markskader er forårsaget af kroneller dåvildt, eller evt. begge arter. Der er også spurgt til det samlede areal med skader, en vurdering af det samlede økonomiske tab som følge af vildtskader i 2017, og gerne opdelt på afgrødetyper. Endelig er der spurgt om der er anvendt afværgeteknikker og hvilke metoder der er anvendt. I figur 7 vises fordelingen af besvarelserne med markskader pr. kommune. Det fremgår at landmænd i det meste af landet oplever skader, og at antallet af besvarelser med skader er størst i kommuner i den vestlige del af Jylland, samt i Midt-, Øst- og Sydjylland. Også på Fyn, Sjælland, Ørerne og Bornholm ses der skader. På Fyn, Langeland og Bornholm forårsages skaderne næsten udelukkende af dåvildt, mens det i andre dele af landet er skader af kronvildt eller kron- og dåvildt. Vurderingerne for 2017 er indberettet i kategorierne: Ingen skade eller areal oplyst til 0 ha. (1568 besvarelser), ubetydelige skader (84 besvarelser), mindre skader op til Hjorteskader mellem og kr. Antal besvarelser pr. kommune FIGUR 9. Markskader fra hjortevildt i 2017, indberettet af landmænd, og opdelt på kommuner. Fordeling af besvarelser med økonomiske tab på over kr kr. (317 besvarelser), væsentlige skader mellem kr. (168 besvarelser), se figur 8 og store skader over kr. (115 besvarelser, heraf 91 som har sat beløb på skaderne), se figur 9. I kategorien med store skader er middelværdien ca kr. på ca. 80 ha. i gennemsnit, det svarer til ca kr. i gennemsnit. GRÆSMARKSPLANTER Skadedyr 339

341 TABEL 19. Udbyttetab som følge af vildtskader, baseret på indberettede tal fra landmænd Afgrødetab Antal besvarelser Enhed Lav pris pr. enhed Afgrødepriser Afgrødetab (enheder ) Afgrødetab (kr. ) Høj pris pr. enhed Middel pris pr. enhed "Lille tab" "Stort tab" Beregnet gns. "Best case" ikke arealvægtet scenarie "Worst case" scenarie Gens. tab Korn 326 Kr. pr. hkg Majs 80 Kr. pr. FEN 1 2 1, Kartofler 60 Kr. pr. hkg Vinterraps 103 Kr. pr. hkg Frøgræs 24 Kr. pr. hkg , Kløvergræs 80 Kr. pr. FEN 1 2 1, TABEL 20. Anvendelse af afværgeteknikker. Indberettede oplysninger fra landmænd Afværgeteknik Skadestørrelse i 2017, pr. ejendom kr kr. Over kr. Antal besvarelser med afgrødeskader i kategorien Antal svar på aktiv anvendelse af afvægningsteknikker Procentandel med hjorteskader der nævner at have anvendt afværgeteknik Dufte Elektroniske afværgemidler Etableret aflastningsarealer med attraktive fodermarker Fugleskræmsler Gaskanoner Hegning af marker (midlertidig eller permanent) Hunde eller lignende Menneskehår Regulering Ændret sædskiftet. F.eks. fra kartofler til korn Andet? Nævn gerne hvad I tabel 19 ses de estimerede udbyttetab opdelt på hovedafgrøder, og beregnet på baggrund af oplysninger fra de indberettede udbyttetab. Der er regnet på scenarier med afgrødepriser for 2017, eller lave og høje afgrødepriser. Som det ses er det estimerede gennemsnitlige udbyttetab på kr.., men variationen kan afhængig af afgrødepris og udbyttetab være både større og mindre og svinger fra 60 kr. til kr. pr. ha. I alt var der 1158 observationer på forskellige andre afgrøder som ikke er vist i tabellen. I undersøgelsen har et stort antal svaret på hvilke afværgeteknikker de har anvendt for at imødegå og mindske markskaderne fra hjortevildt. Der er anvendt mange forskellige teknikker, som det fremgår af tabel 20. Der er dog også en andel af dem der har markskader, som ikke har anvendt nogen form for afværgeteknik i Andelen af besvarelser der anvender afværgeteknik er størst i gruppen med de største afgrødeskader. 340 GRÆSMARKSPLANTER Skadedyr

342 MAJS Sorter > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES Sorter til helsæd Årets landsforsøg med sorter af majs til helsæd har omfattet 73 sorter, der ses i tabel 1. Blandt de 29 tidlige sorter øverst i tabel 1 til helsæd giver sorterne Belami CS, Prospect og Wizard et højt udbytte med et højt indhold af NEL 20 og en høj FK NDF. Blandt de 28 middeltidlige sorter midt i tabel 1 til helsæd, kombinerer Conclusion, Function, Ability og Kompetens bedst et stort udbytte med et højt indhold af NEL 20 og en høj FK NDF. ved et tørstofindhold på 31 til 33 procent i måleblandingen. I forsøgene i Vendsyssel og Holstebro er det tilstræbt at høste forsøgene ved et tørstofindhold på 31 til 33 procent i de fire tidlige sorter Ambition, Emblem, Kainoas og Sunlite. Vækstbetingelser Fremspiringen har været hurtig og sikker i det varme vejr i maj. Planterne har udviklet sig meget hurtigt under de gode vækstbetingelser, og bekæmpelsen af ukrudt har været effektiv. Fra såning til midten af august har det varme vejr betydet, at majsen har udviklet sig hurtigt. Maj- Majsvarmeenheder 2018 Blandt de sildige 16 sorter nederst i tabel 1 til helsæd kombinerer SY Milkytop et pænt udbytte med et pænt indhold af NEL 20 og en høj FK NDF. Forsøgsbetingelser Alle sorter er afprøvet i samme forsøgsserie på fem lokaliteter. Jordtypen er JB 1 til 6, og forfrugten er majs i tre og korn i to forsøg. Forsøgene er sået mellem 24. april og 7. maj med 75 cm rækkeafstand. Frøafstanden er planlagt til 13,3 cm, svarende til 10 frø pr. m 2. Måleblandingen er sammensat af sorterne Asgaard, Atrium, Kompetens og LG Fire forsøg er tilført husdyrgødning. Forsøgene er i øvrigt tilstræbt gødsket efter Landbrugsstyrelsens kvælstofnorm til majshelsæd. Ved såning er placeret 188 kg NP m. S. Tre forsøg er vandet. De to forsøg på JB 1 er vandet med henholdsvis 150 og 240 mm. Forsøget på JB 6 på Sjælland er vandet med 55 mm. Høsten er foretaget med en stubhøjde på cirka 30 cm i perioden fra 28. august til 17. september. I forsøgene i Sydjylland, på Fyn og Sjælland er det tilstræbt at høste Region Fra 33 til 51 pct. over normalt Fra 22 til 33 pct. over normalt Akkumulerede MVE fra 15/4 til 15/ i procent af Nordjylland Midtjylland Sydjylland Øerne Hele landet FIGUR 1. Majsvarmeenheder fra 15. april til 15. oktober 2018 i forhold til normalen 1961 til MAJS Sorter 341

343 TABEL 1. Majssorter til helsæd, (U Majs Pct. tørstof Gram pr. kg tørstof råprotein stivelse sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof Udb. og merudb. hkg tørstof hkg stivelse Fht. for udbytte, a.e forsøg Sortsblanding 37, ,7 76,8 6,21 170,5 61,9 140,5 100 Emmerson 45, ,2 75,5 6,09-19,9-4,1-15,9 89 Cito KWS 44, ,4 77,3 6,26-21,8-4,0-18,6 87 Reason 44, ,5 77,5 6,31-21,2-0,6-11,0 92 KWS Arvid 43, ,9 76,6 6,19-8,4 0,5-5,7 96 RGT Duxxbury 42, ,2 76,7 6,26-15,9-0,8-9,1 94 Activate 42, ,5 76,2 6,14-23,2-6,0-18,2 87 KWS Calvini 42, ,1 75,6 6,09-10,8-1,9-8,4 94 KWS Artikus 42, ,7 76,1 6,13-1,3 3,0-0,8 99 Prospect 42, ,0 77,7 6,30-1,0 4,9 3,1 102 Augustus KWS 42, ,6 76,3 6,18-23,0-6,2-17,8 87 Wizard 42, ,8 77,3 6,27-3,8 1,9 0,1 100 Ambition 42, ,5 76,8 6,21-10,5-2,2-6,0 96 Rubiera KWS 42, ,8 76,6 6,19-24,4-7,4-16,7 88 Avitus KWS 42, ,9 76,7 6,19-7,3 2,8-2,9 98 Fieldstar 41, ,8 76,5 6,19-5,8 0,9-3,2 98 Sunlite 41, ,6 76,6 6,18-10,5 0,4-3,6 97 Kainoas 41, ,9 75,7 6,12-18,6-4,2-12,9 91 KXB , ,7 75,8 6,13-14,7-3,7-13,3 91 KWS Pontius 41, ,5 76,2 6,15-13,1-3,5-9,4 93 Pinnacle 40, ,3 76,8 6,23-1,0 3,5 1,8 101 Gatsby 40, ,9 75,8 6,14-9,0-3,3-9,8 93 Edgard KWS 40, ,5 76,2 6,16-4,9 0,8-3,9 97 Exxtens 40, ,2 76,4 6,22-12,8-6,1-10,7 92 Autens KWS 40, ,0 76,5 6,19-6,2 0,5-4,6 97 Liroyal 40, ,1 76,8 6,25-6,2-0,4-5,0 96 LZM167/81 40, ,3 76,7 6,20-13,6-1,4-8,7 94 Belami CS 40, ,0 77,6 6,32-3,4 4,9 4,3 103 Glory 40, ,8 75,4 6,05-17,7-8,0-17,7 87 KXB , ,7 75,5 6,08 0,3-0,2-2,6 98 RGT Oxxgood 39, ,5 76,5 6,23-8,1-0,6-6,4 95 Mas 09.P 39, ,8 75,4 6,12-16,9-7,7-14,9 89 Actual 39, ,9 77,4 6,26-9,2 1,2-1,4 99 Sergio KWS 39, ,8 75,9 6,14-22,6-9,9-17,5 88 SY Nordicstar 39, ,9 76,0 6,14 0,8 0,4 3,0 102 Mas 08.F 39, ,6 76,3 6,22-2,5 1,5 3,3 102 Martinez KWS 39, ,0 76,0 6,12-9,2-3,9-6,7 95 Madonias 39, ,2 76,4 6,18-7,3-0,2-3,7 97 KWS Stabil 39, ,6 75,3 6,07-2,7-1,9-4,0 97 Conclusion 38, ,7 77,7 6,33 8,8 8,7 12,1 109 RGT Stewaxx 38, ,1 75,5 6,12-11,8-7,6-10,8 92 Emblem 38, ,5 76,7 6,20-6,7-1,7-4,5 97 Ability 38, ,2 76,8 6,22 3,7 1,4 6,4 105 Asgaard 38, ,5 76,4 6,18-0,2 0,1 3,6 103 KWS Colonnada 38, ,4 76,2 6,16 5,9 2,7 7,4 105 RGT Sharxx 38, ,8 76,0 6,15-1,7-1,0-1,8 99 Chavoxx 38, ,3 76,0 6,18-3,7-3,0-2,7 98 Megusto KWS 38, ,5 76,7 6,18 1,9 3,7 3,4 102 KXB , ,8 75,3 6,10 8,6-0,7 7,3 105 London 37, ,8 76,6 6,21-14,6-6,4-9,1 94 Function 37, ,3 76,9 6,24 6,4 3,1 9,2 107 Kompetens 37, ,8 77,1 6,26 10,8 5,4 12,1 109 LG , ,3 76,4 6,18 3,8-0,1 2,2 102 KWS Stefano 37, ,0 75,5 6,11 9,0 3,5 8,5 106 Likeit 37, ,8 75,5 6,09-6,8-2,1-5,0 96 Keops 37, ,3 75,3 6,07 1,7-2,9 0,7 100 LZM167/84 37, ,9 75,9 6,11-0,2 0,4 0,7 101 RGT Rocboxx 37, ,7 75,1 6,10-8,1-5,8-8,3 94 SM G , ,4 74,7 6,02-0,7-0,7-3,0 98 ESZ , ,5 76,3 6,13-5,9-4,6-4,2 97 a.e. fortsættes 342 MAJS Sorter

344 TABEL 1. Fortsat Majs Pct. tørstof Gram pr. kg tørstof råprotein stivelse sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof Udb. og merudb. hkg tørstof hkg stivelse Fht. for udbytte, a.e. SY Karthoun 36, ,5 73,8 5,95 5,8-2,4 3,2 102 LG , ,3 76,0 6,17 3,2-2,0 2,1 101 SY Abelardo 36, ,6 76,1 6,18 4,5 3,6 5,4 104 LG , ,1 74,9 6,05 2,8-3,7 2,2 102 Atrium 35, ,9 75,9 6,14-4,5-4,4-3,6 97 SY Milkytop 35, ,5 76,9 6,25 0,2 3,4 4,7 103 SY Skandik 35, ,6 75,8 6,13 6,8-4,2 5,0 104 Farmezzo 35, ,9 75,4 6,11-1,0-2,9 0,2 100 KXB , ,6 74,8 6,05 5,8-4,2 1,9 101 LG , ,9 76,3 6,21-2,2-3,6 2,0 101 Fenizia 34, ,7 74,3 6,00 1,1-5,9-3,3 98 Dirigent 33, ,8 74,6 6,01-2,9-7,5-3,5 98 Farmodena 33, ,9 74,4 5,99 7,4-3,9 3,5 103 Sekt 32, ,1 73,3 5,90 11,3-8,5 3,1 102 LSD 2, ,8 1,5 0,15 8,6 7,1 10,0 Asgaard, Atrium, Kompetens, LG a.e. sen er begyndt at blomstre i første halvdel af juli, hvilket er to uger tidligere end normalt. Bestøvningen har været tilfredsstillende. Især i det uvandede forsøg på JB 5 på Fyn har udviklingen af kolber og kerner været påvirket af tørken. Fra blomstring og frem til høst har temperaturerne været højere end normalt, og majsen er høstet fire uger tidligere end normalt. I figur 1 ses summen af majsvarmeenheder i vækstperioden fra 15. april til 15. oktober. I hele landet har det været varmere end normalen for 1961 til Varmest har det været i Sydjylland. Døgnbidraget til majsvarmeenhederne beregnes ud fra minimum- og maksimumtemperaturen og er større end 0, hvis minimumtemperaturen er over 4,4 grader C, eller hvis maksimumtemperaturen er over 10 grader C. Se beregningen af majsvarmeenheder i afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier. I tabel 1 ses en samlet oversigt over tørstofindhold, tørstoffets sammensætning og de opnåede udbytter. Sorterne i tabel 1 er rangeret efter indhold af tørstof, så sorterne med det højeste tørstofindhold står øverst i tabellen. Tørstofindholdet i måleblandingen er i gennemsnit af forsøgene over det ønskede niveau. I 5 forsøg varierer det fra 32,8 til 41,9 procent. Udbyttet i måleblandingen varierer mellem 108,4 og 172,7 afgrødeenheder og er i gennemsnit af alle forsøgene 140,5 afgrødeenheder, hvilket er 9 procent højere end i Gennemsnitsudbyttet af afgrødeenheder varierer blandt de 73 afprøvede sorter mellem 121,9 og 152,6. To sorter giver et signifikant større udbytte end målesortsblandingen, og 13 sorter giver et signifikant mindre udbytte end måleblandingen. Udbyttet af tørstof varierer mellem 146,1 og 181,8 hkg. Fem sorter giver et signifikant større udbytte end måleblandingen. Det største tørstofudbytte er høstet i Kompetens og Sekt. Indholdet af råprotein er normalt og ligger for alle sorter i intervallet 65 til 76 gram pr. kg tørstof. Indholdet af stivelse er højere end normalt og med en stor variation fra 290 til 403 gram pr. kg tørstof. Indholdet af NDF og sukker er lavere, mens NEL 20, og i særdeleshed FK NDF, er højere end normalt. De øverste 29 sorter til og med KXB7013 i tabel 1 kan betegnes som tidlige sorter i årets forsøg. De 28 sorter fra og med RGT Oxxgood til og med LZM167/84 er middeltidligt modne. MAJS Sorter 343

345 TABEL 2. Majsorter til helsæd, (U Majs Primo juli Før høst Karakter for Pct. stængler m. angreb af Fusarium plantehøjde 3), cm planter, antal pr. m 2 kolber, antal pr. plante pct. dækning af jordoverflade plantehøjde 3), højde 4), kolbecm cm nedknækning Planter med sideskud, pct. Dato for beg. blomstring af hanblomst Kolber med blottet spids, pct. Majsbrand pct. plantermed angreb Pct. dækning 2) Antal forsøg Sortsblanding 5) , / ,1 0 Emmerson , / ,4 0 Cito KWS , / ,42 0 Reason , / KWS Arvid , / ,4 0 RGT Duxxbury , / ,02 0,2 0 Activate , / ,2 0 KWS Calvini ,2 1, / ,4 0 KWS Artikus , / ,4 0 Prospect , / Augustus KWS , / Wizard , / Ambition , / ,2 1 Rubiera KWS , / Avitus KWS , / ,2 0 Fieldstar , / ,2 0 Sunlite , / ,2 0 Kainoas , / ,2 0 KXB , / ,4 0 KWS Pontius , / ,4 0 Pinnacle , / ,2 0 Gatsby , / ,6 1 Edgard KWS , / ,02 1,4 0 Exxtens , / Autens KWS , / Liroyal , / LZM167/ , / ,2 0 Belami CS ,6 0, / ,02 0 Glory ,5 0, / KXB , / ,2 0 RGT Oxxgood ,4 0, / ,4 1 Mas 09.P , / ,4 0 Actual , / Sergio KWS ,4 0, / ,2 0 SY Nordicstar , / ,2 0,4 0 Martinez KWS ,0 1, / ,2 0 Mas 08.F , / Madonias , / , KWS Stabil , / Conclusion , / ,2 0 RGT Stewaxx ,5 0, / , Emblem , / ,02 0,2 0 Ability , / ,2 0 Asgaard ,7 0, / ,4 0 KWS Colonnada , / ,4 1 RGT Sharxx , / Chavoxx ,5 0, / Megusto KWS , / ,4 0 KXB , / ,4 0 London , / Function , / ,02 0 Kompetens , / ,02 0,2 0 LG ,5 0, / ,4 0 KWS Stefano , / ,2 0 Likeit , / ,02 1,2 0 Keops ,4 0, / ,4 0 lejesæd kulderesistens øjeplet bladplet fortsættes 344 MAJS Sorter

346 TABEL 2. Fortsat Majs Primo juli Før høst Karakter for Pct. stængler m. angreb af Fusarium plantehøjde 3), cm planter, antal pr. m 2 kolber, antal pr. plante pct. dækning af jordoverflade plantehøjde 3), højde 4), kolbecm cm nedknækning Planter med sideskud, pct. Dato for beg. blomstring af hanblomst Kolber med blottet spids, pct. Majsbrand pct. plantermed angreb Pct. dækning 2) RGT Rocboxx , / ,4 0 LZM167/ , / ,02 0,2 0 SM G , / ESZ , / SY Karthoun , / ,1 0 LG , / SY Abelardo , / ,4 0 LG , / ,02 0 Atrium , / ,2 0 SY Milkytop , / ,2 0 SY Skandik , / ,04 0,2 0 Farmezzo , / ,2 2,2 0 KXB ,3 0, / ,4 0 LG , / ,2 0 Fenizia ,5 0, / ,02 0,2 0 Dirigent ,5 0, / ,4 0 Farmodena , / Sekt , / ,22 0 Skala 0-10, hvor 0 = ingen lejesæd eller nedknækning, 10 = helt i leje, alle planter knækket ned samt 0 = svage og gule planter, 10 = kraftige og grønne planter. 2) Pct. dækning af bladet ved øverste kolbe. 3) Fra jord til øverste bladspids eller basis af hanblomst. 4) Fra jord til basis af kolbestilk. 5) Asgaard, Atrium, Kompetens, LG lejesæd kulderesistens øjeplet bladplet De 16 sorter fra og med SM G0227 og nedefter i tabellen er sildige sorter i forsøgene. I tabel 2 er vist en samlet oversigt over de registrerede dyrkningsegenskaber i årets forsøg. I tabellen er sorterne arrangeret på samme måde som i tabel 1. Plantehøjden i juli og majsens dækning af jordoverfladen er bedømt for at få et indtryk af sorternes konkurrenceevne over for ukrudt, hvilket især har betydning i økologisk dyrkning. Plantehøjden, målt fra jordoverfladen til øverste bladspids, varierer fra 99 til 126 cm og afgrødedækningen af jordoverfladen fra 37 til 55 procent. 115 cm og er lavest i sorten RGT Duxxbury og Activate. En lav kolbehøjde kan gøre det vanskeligt at høste alle kolber med plukkebord. Omvendt kan en stor kolbehøjde øge risikoen for lejesæd ved blæst. Stormen 10. august har især i forsøget i Vendsyssel, og i mindre grad i forsøgene på Fyn og Sjælland bevirket lejesæd i nogle sorter. Mest lejesæd er der i Fenizia, KWS Der er en svag tendens til, at de højeste sorter har den bedste dækning af jordoverfladen. Blandt de tidlige sorter har Reason, KWS Arvid, RGT Duxxbury og Wizard den bedste dækning i begyndelsen af juli. Plantehøjden ved høst er lavere end normalt og varierer fra 195 til 243 cm fra jordoverfladen til basis af hanblomsten. 32 sorter er lavere end måleblandingen. De laveste er Mas 08.F og SY Milkytop. Sorterne KWS Stefano og KWS Stabil er mere end 20 cm højere end måleblandingen. Kolbehøjden over jordoverfladen varierer fra 83 til FOTO: MARTIN MIKKELSEN, SEGES Billedet viser en majssort, som er knækket ned i stormen 10. august. Især forsøgene i Vendsyssel og på Sjælland er påvirket af stormen. Nedknækning eller lejesæd stopper produktionen, og gør det vanskeligt at samle hele afgrøden op ved høst. MAJS Sorter 345

347 TABEL 3. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til helsæd Majs FK NDF NEL 20, MJ pr. kg tørstof Fht. for udbytte af a.e Måleblanding a.e ,5 129,4 140,5 Kompetens 55,3 54,5 62,8 5,98 5,75 6, Ability 56,8 57,9 63,2 5,98 5,85 6, SY Skandik 56,5 56,0 61,6 5,96 5,74 6, SY Milkytop 56,5 55,9 62,5 5,97 5,80 6, Belami CS 57,5 57,7 64,0 6,01 5,83 6, Megusto KWS 53,7 54,2 61,5 5,84 5,72 6, SY Karthoun 53,5 52,6 59,5 5,76 5,54 5, SY Nordicstar 53,0 55,0 61,9 5,84 5,75 6, LG ,9 57,1 62,3 5,98 5,83 6, LG ,2 56,9 62,3 5,93 5,78 6, LG ,7 57,6 62,9 5,99 5,85 6, Pinnacle 55,2 55,3 62,3 5,95 5,80 6, Farmezzo 54,4 60,9 5,82 6, Wizard 58,0 57,6 63,8 6,10 5,89 6, RGT Sharxx 56,2 56,3 61,8 6,02 5,87 6, Chavoxx 56,4 57,1 62,3 5,95 5,91 6, Asgaard 56,9 57,0 62,5 6,04 5,82 6, Fieldstar 55,5 54,5 61,8 6,06 5,75 6, Sunlite 57,3 58,2 62,6 6,11 5,94 6, Atrium 57,1 57,7 61,9 5,99 5,85 6, Edgard KWS 54,3 56,0 62,5 5,81 5,76 6, KWS Stabil 54,7 52,4 59,6 5,95 5,59 6, Emblem 55,4 55,8 62,5 5,96 5,77 6, Autens KWS 55,5 55,8 62,0 5,99 5,82 6, Likeit 53,3 53,6 60,8 5,80 5,66 6, Ambition 56,3 54,1 62,5 6,01 5,68 6, RGT Oxxgood 54,4 56,0 62,5 5,90 5,86 6, Martinez KWS 54,2 53,8 61,0 5,96 5,79 6, Gatsby 55,6 55,5 61,9 5,97 5,79 6, Exxtens 55,7 56,1 63,2 5,96 5,87 6, RGT Stewaxx 55,2 56,3 62,1 5,93 5,82 6, Reason 56,0 56,7 63,4 5,92 5,83 6, Kainoas 53,5 53,1 60,9 5,89 5,65 6, Emmerson 55,8 55,3 61,2 5,99 5,80 6, Rubiera KWS 56,1 55,2 62,7 6,03 5,77 6, Sergio KWS 55,5 55,7 62,8 6,02 5,79 6, Glory 53,9 54,0 60,8 5,98 5,68 6, Augustus KWS 56,4 56,0 62,6 6,07 5,84 6, Activate 56,0 56,0 61,5 6,00 5,87 6, Conclusion 58,3 63,6 5,92 6, Function 59,0 63,3 5,96 6, KWS Stefano 53,1 60,0 5,66 6, KWS Colonnada 54,5 61,4 5,73 6, Mas 08.F 58,5 62,6 6,00 6, Prospect 56,6 63,0 5,90 6, LG ,7 61,1 5,77 6, Keops 53,7 60,3 5,68 6, Actual 57,0 63,9 5,85 6, Avitus KWS 56,1 61,9 5,82 6, Madonias 55,5 62,2 5,72 6, RGT Rocboxx 55,8 61,7 5,78 6, KWS Calvini 55,6 61,1 5,77 6, RGT Duxxbury 56,0 62,2 5,86 6, KXB ,8 6, SY Abelardo 61,6 6, Farmodena 59,8 5, Sekt 59,1 5, KXB ,6 6, LZM167/84 61,9 6, TABEL 3. Fortsat Majs FK NDF NEL 20, MJ pr. kg tørstof Fht. for udbytte af a.e KWS Artikus 61,7 6,13 99 KXB ,7 6,08 98 SM G ,4 6,02 98 Fenizia 59,7 6,00 98 Dirigent 59,8 6,01 98 ESZ ,5 6,14 97 Liroyal 63,1 6,25 96 KWS Arvid 62,9 6,19 96 LZM167/81 62,3 6,21 94 London 62,8 6,21 94 KWS Pontius 62,5 6,15 93 KXB ,7 6,13 91 Mas 09.P 61,8 6,12 89 Cito KWS 62,4 6, og 2017: Asgaard, Atrium, Kompetens, LG : Asgaard, Atrium, Kompetens, LG31211 Calvini, SM G0227, KWS Artikus og KWS Arvid. I forsøgene i Vendsyssel og på Sjælland er bedømt nedknækning. Ved nedknækning er bedømt, hvor stor en del af planterne, som er knækket under kolben. Sorterne Fenizia, SM G0227, KWS Arvid og KWS Artikus er knækket mest ned. Der er ikke større forskelle på sorternes karakter for kulderesistens. Der er stærk tendens til dannelse af sideskud i nogle sorter. Sorterne Asgaard, LG31218, LZM167/81, LG30209 og LZM167/84 har sideskud på mere end en fjerdedel af planterne. Hanblomsten er begyndt blomstringen i alle sorter i perioden 9. til 15. juli, hvilket er 2 uger tidligere end normalt. Der er forekomster af majsbrand i tre forsøg, mest majsbrand er forekommet i forsøget på Fyn, hvor galder på størrelse med golfbolde overvejende har siddet på stænglen 1 til 2 nodier under kolben. Der er sporadiske forekomster af øjeplet i et forsøg. Især i forsøget i Sydjylland er der registreret en del bladplet. Mest bladplet er der i Prospect og Kainoas. Ved høst er optalt kolber med blottet kolbespids. Det varierer mellem 0 og 60 procent. Sorterne Augustus KWS, Cito KWS, SY Skandik, Rubiera KWS og Sergio KWS har flest blottede kolbespidser, mens Martinez KWS og LZM167/84 ikke har blottede kolbespidser. I enkelte forsøg og sorter er der registreret forekomst af Fusarium på stænglerne. Fusarium på stænglerne er uønsket. Det øger risikoen for lejesæd. 346 MAJS Sorter

348 Majssorter Hele landet Emmerson (-1 Reason (-8) Activate (-5) RGT Duxxbury (-4) Augustus KWS (-4) Avitus KWS (-4) KWS Calvini (-2) Rubiera KWS (-2) Kainoas (0) Sergio KWS (2) Edgard KWS (3) RGT Oxxgood (3) Prospect (3) Wizard (4) Sunlite (4) Autens KWS (5) Ambition (5) Glory (6) Fieldstar (7) Martinez KWS (7) Exxtens (7) Pinnacle (7) RGT Stewaxx (9) Gatsby (1 Madonias (1 KWS Stabil (12) KWS Colonnada (12) SY Nordicstar (13) Emblem (14) Chavoxx (14) Mas 08.F (14) RGT Rocboxx (15) RGT Sharxx (15) Megusto KWS (15) Conclusion (16) Likeit (16) Belami CS (16) Function (17) Ability (17) Actual (18) Asgaard (18) SY Karthoun (19) KWS Stefano (20) Kompetens (20) LG30209 (20) Keops (20) LG31205 (2 Atrium (2 LG31211 (23) LG31218 (25) SY Skandik (26) SY Milkytop (27) Energiindhold, NEL 20, MJ pr. kg tørstof 5,55 5,70 5,85 6,00 6,15 6,30 6,45 6, Forholdstal Fht. for udbytte af a.e. Fht. for udbytte af stivelse Energiindhold, NEL 20, MJ pr. kg tørstof Fht. for FK NDF FIGUR 2. Majssorter til helsæd 2017 og Gennemsnitsudbytte af a.e., FK NDF og udbytte af stivelse er forholdstal i forhold til målesortsblandingen. Foderværdien er NEL 20 i MJ pr. kg tørstof. Tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage før eller efter 1. september sorten teoretisk har været høstklar, dvs. har opnået 32 procent tørstof. Antallet af dage er beregnet ud fra forsøgenes høstdato, forskellene i tørstofindhold ved høst og en antagelse om, at tørstofindholdet stiger med 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til helsæd fremgår af tabel 3 og figur 2. På ses udbytte og foderværdi under lune og kølige forhold. Lune forhold omfatter forsøgene på Sjælland, Fyn og i Sydjylland, kølige forhold forsøgene i Nordvestjylland og Vendsyssel. STRATEGI Vælg en majssort til helsæd, der > > har god standfasthed > > hvert år i dyrkningsområdet ligger på 31 til 33 procent tørstof ved høst inden midten af oktober > > giver et stort og stabilt udbytte gennem flere år > > har god kulderesistens > > har god resistens mod bladplet, øjeplet og Fusarium. Til malkekøer skal > > indholdet af NEL 20 pr. kg tørstof være højt > > FK NDF være høj. Til kvier må > > indholdet af NEL 20 pr. kg tørstof gerne være lavt. Til biogas skal > > udbyttet af tørstof være stort. Vælg sorter til helsæd til malkekøer ved hjælp af Her er beregnet sandsynligheden for, at sorterne modner i de enkelte postdistrikter på basis af lokale klimadata, forsøgsresultater under lune og kølige forhold og sorternes økonomiske merværdi til malkekøer på den enkelte bedrift kan beregnes. MAJS Sorter 347

349 Sorter til kernemajs og kolbemajs Til kernemajs har de sildigere sorter KWS Stefano, Megusto KWS og KXB7313 en god kombination af et stort kerneudbytte og en høj foderværdi. Blandt disse har Megusto KWS den bedste standfasthed. Til kolbemajs har den tidlige sort Pinnacle og de sildigere sorter KXB7313 og Megusto KWS en god kombination af et stort kerneudbytte og en høj foderværdi. Blandt disse har Pinnacle og Megusto KWS den bedste standfasthed. Se mere på I 2018 er der gennemført et forsøg med sorter til kernemajs og kolbemajs. I forsøget er analyseret foderværdi til svin og indhold af fusariumtoksiner i kernerne. Før høst er plukket kolber til bestemmelse af foderværdi til kvæg i kolber med svøbblade. Forsøget har ligget på JB 1 og er vandet med 150 mm. Forfrugten er majs. Forsøget er blevet tilført husdyrgødning og er gødsket efter Landbrugsstyrelsens norm for kvælstof til kernemajs. Det er tilstræbt at så 9,5 frø pr. m 2. Forsøget er sået 3. maj og høstet 4. oktober. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 4. I tabellen står målesorten Yukon øverst. De øvrige sorter er arrangeret efter stigende vandindhold i kernerne ved høst. Ved høst er der lejesæd i KWS Calvini. Den 8. november er bedømt lejesæd i en femte gentagelse. Her er KWS Calvini, KXB 7313 og Martinez KWS stort set gået helt i leje, mens der ikke er lejesæd i Yukon, LG30179, KXB7016, Prospect, Ambition og Pinnacle. Til kernemajs og kolbemajs er det vigtigt, at sorterne har en god standfasthed, da kernemajs høstes tre til fire uger senere end helsæd. Der er nedknækning af kolber i Autens KWS, uden kolben er knækket helt af. Sorterne har fra 31 til 81 procent kolber med blottet spids. Sorterne Yukon, Autens KWS og Ambition har flest blottede kolbespidser. Der er ikke forekommet øjeplet og bladplet på bladet, som støtter kolben, 10. september. Vandindholdet i kernerne er lavest i Yukon. Yukon er således den tidligste og Megusto KWS den sildigste sort i afprøvningen. God resistens mod Fusarium er et vigtigt forædlingsmål. Fusarium i kolbestilken er uønsket, fordi kolbestilken TABEL 4. Majssorter til kernemajs. (U2) Majs Planter pr. m 2 Lejesæd Plante- ved høst 8/ 4/10 11 høj- de 2), cm Kolbehøjde 3), cm Pct. planter med sideskud Pct. kolber ned- knæk- ket Pct. kolber med blottet spids Pct. dækning 4) øjeplet blad- plet Pct. planter med Fusarium i Pct. vand Fusarium, µg pr. kg tørstof i TKV kerne DON ZEA g pr. kg TS EFOS svin Udbytte og merudbytte forsøg Yukon 8, , ,6 142,5 109,7 99, LG , , ,1 144,1 1,6 1,2 339 Gatsby 8, , ,0 148,3-2,6-2,7 205 KWS Calvini 8, , ,9 145,2-1,0-1,3 119 KXB7016 9, , ,3 146,5 3,6 2,6 818 Glory 9, , ,5 148,5-5,0-5,2-65 Autens KWS 8, , ,2 143,0 0,0-0,7 49 Prospect 9, , ,4 144,1 0,4-0,6 201 KXB6120 9, , ,9 145,6-12,2-12, Ambition 8, , ,9 148,9 0,3-1,0 627 KWS Stefano 8, , ,3 148,7 11,0 8, KXB7313 9, , ,7 147,1 10,4 7, Pinnacle 9, , ,2 147,1 5,0 2, Martinez KWS 9, , ,1 148,4-1,1-3,0 404 Megusto KWS 9, , ,7 148,8 10,1 6, Skala 1-10, hvor 0 = ingen lejesæd, og 10 = helt i leje. Bedømmelsen for lejesæd 8/11 er sket i en ekstra gentagelse, som ikke er høstet forsøgsmæssigt. 2) Fra jord til basis af hanblomst. 3) Fra jord til basis af kolbestilk. 4) Pct. dækning af bladet som støtter kolben. 5) Med 15 pct. vand. 6) Hkg kerne med 15 pct. vand korrigeret for energiomkostninger til tørring. Der er regnet med 1,15 kr. i energiomkostninger pr. hkg kerne med 15 pct. vand for hver procent nedtørring til 15 pct. vand og 160 kr. pr. hkg kerne med 15 pct. vand. FEsv pr. 100 kg tørstof kolbestilk stængler råprotein råfedt hkg kerne 5) hkg kerne, netto 6) FEsv 348 MAJS Sorter

350 TABEL 5. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til kernemajs Kernemajs Pct. vand i kerner FEsv pr. 100 kg tørstof Forholdstal for udbytte af FEsv Forholdstal for udbytte, af kerne Antal forsøg Yukon, FEsv eller hkg ,4 84,9 109,7 Yukon 31,5 38,9 28,2 143,2 136,9 138, LG ,3 40,6 28,5 142,3 139,7 139, Ambition 34,5 41,9 29,8 143,0 138,6 144, Yukon 31,5 38,9 28,2 143,2 136,9 138, Martinez KWS 33,5 41,0 30,8 144,8 141,0 144, Gatsby 34,4 42,0 28,6 143,7 135,7 144, Glory 33,3 40,6 29,1 143,7 138,2 144, Pinnacle 41,7 30,5 138,4 143, KWS Stefano 30,1 144, KXB ,1 143, Megusto KWS 31,1 144, KXB ,0 142, Prospect 29,5 140, Autens KWS 29,2 137, KWS Calvini 28,7 141, KXB ,8 142, Med 15 pct. vand. rådner, og kolben kan falde af, eller Fusarium kan brede sig til kernerne. Der er fundet mest Fusarium i kolbestilken i Autens KWS. Fusarium i stænglen er uønsket, fordi stænglen rådner og knækker let. Mest Fusarium i stænglerne er fundet i LG30179 og Yukon. Der er registreret indhold af fusariumtoksinerne DON og ZEA i kernerne over detektionsgrænsen på henholdsvis 50 og 5 µg pr. kg tørstof i flere sorter. Grænseværdien i fuldfoder med 88 procent tørstof til svin er 900 µg DON pr. kg, 250 µg ZEA pr. kg til søer og slagtesvin og endelig 100 µg ZEA pr. kg til smågrise og gylte. I ingen af sorterne er grænseværdien overskredet for hverken DON eller ZEA Målesorten Yukon giver 109,7 hkg kerne med 15 procent vand. Der er målt udbytter mellem 97,5 og 120,7. De højeste udbytter er målt i Megusto KWS, KXB7313 og KWS Stefano. Udbytte, foderværdi til svin og vandprocent ved høst for flere års forsøg med majssorter til kernemajs fremgår af tabel 5 og figur 3. Sorter til kolbemajs I sortsforsøgene til kernemajs er der lige før høst plukket kolber til bestemmelse af foderværdien til kvæg i kolber TABEL 6. Sorter til kolbemajs. (U3) Majs Pct. tørstof Gram pr. kg tørstof råprotein stivelse NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof forsøg Prospect 65, ,9 80,9 7,55 Gatsby 64, ,6 78,6 7,55 LG , ,1 80,1 7,57 Pinnacle 64, ,5 79,5 7,55 Yukon 63, ,3 79,3 7,56 KWS Calvini 62, ,8 80,8 7,61 Glory 62, ,3 79,3 7,54 Ambition 62, ,0 80,0 7,51 Autens KWS 61, ,2 80,2 7,60 KXB , ,4 80,4 7,68 KXB , ,6 77,6 7,54 Martinez KWS 61, ,0 79,0 7,52 Megusto KWS 59, ,1 79,1 7,59 KXB , ,8 81,8 7,64 KWS Stefano 58, ,5 76,5 7,47 med svøbblade, tabel 6 viser denne. Kerneudbyttet til kernemajs anvendes som udtryk for udbyttet af kolbemajs til kvæg, da udbyttet af foderenheder til kolbemajs hovedsagelig er knyttet til kerneudbyttet. I tabellen er sorterne arrangeret efter indhold af tørstof, så sorterne med de højeste tørstofindhold står øverst i tabellen. Indholdet af NEL 20 varierer mellem 7,47 og 7,68 MJ pr. kg tørstof. Indholdet af råprotein varierer mellem 81 og MAJS Sorter 349

351 TABEL 7. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til kolbemajs Majs Pct. tørstof i kolber med svøbblade NEL 20, MJ pr. kg tørstof Forholdstal for udbytte, hkg kerne Antal forsøg Yukon, hkg 103,4 84,9 109,7 LG ,6 53,4 65,7 7,14 7,12 7, Yukon 58,2 55,6 66,2 7,14 7,22 7, Ambition 57,5 54,2 64,6 7,12 7,28 7, Martinez KWS 55,5 52,3 62,3 7,01 7,23 7, Gatsby 57,1 55,2 65,8 7,13 7,30 7, Glory 59,0 56,2 65,3 7,13 7,13 7, Pinnacle 55,3 64,5 7,23 7, KWS Stefano 60,9 7, KXB ,0 7, Megusto KWS 61,4 7, KXB ,5 7, Autens KWS 62,0 7, Prospect 64,3 7, KWS Calvini 63,1 7,74 99 KXB ,8 7,67 89 Af kerne med 15 pct. vand. Yukon (33,6) LG30179 (34,6) Glory (34,9) Gatsby (35,3) Ambition (35,9) Martinez KWS (35,9) Kernemajs FEsv pr. 100 kg tørstof Pinnacle (36, Udbytte STRATEGI Vælg en majssort til kernemajs og kolbemajs, der > > har god standfasthed > > til kernemajs kan høstes i midten af oktober med højest 40 procent vand i kernerne > > til kolbemajs kan høstes i midten af oktober med mindst 55 procent tørstof i kolber med svøbblade > > har et lavt indhold af fusariumtoksinerne DON og ZEA > > har god resistens mod bladplet og øjeplet > > har givet et stort og stabilt kerneudbytte i flere års forsøg. Til kernemajs skal > > indholdet af FEsv pr. kg tørstof være højt. FEsv pr. FEsv 100 pr- kg tørstof 100 kg tørstof Udbytte, Udbytte, 100 FEsv 100 pr. FEsv ha Udbytte, hkg kerne (med 15 pct. vand) FE pr. 10 tør Ud e, FE pr. Ud e, ke pr. (m 15 va FIGUR 3. Majssorter til kernemajs 2017 og Gennemsnitsudbytte af hkg kerne og 100 FEsv. Tallet i parentes efter sortsnavnet er vandprocenten i kernerne ved høst. 95 gram pr. kg tørstof. FK NDF varierer mellem 76,5 og 81,8. Sorten KXB7016 kombinerer bedst et højt indhold af protein og en stor energikoncentration. Kerneudbytte, energiindhold og tørstofprocent i kolbemajs for flere år er vist i tabel 7 og figur 4. Til kolbemajs skal > > indholdet af NEL 20 være højt > > indholdet af råprotein være højt > > FK NDF være høj. 350 MAJS Sorter

352 Yukon (60,9) Glory (60,8) Gatsby (60,5) Pinnacle (59,9) LG30179 (59,6) Ambition (59,4) Martinez KWS (57,3) Kolbemajs NEL 20, MJ pr. kg tørstof 7,05 7,15 7,25 7,35 7,45 7, Udbytte Udbytte, hkg kerne (med 15 pct. vand). NEL 20, MJ pr. kg tørstof i kolbe med svøbblade. FIGUR 4. Kerneudbytte samt energiindhold og tørstofprocent i kolbemajs, 2017 og Tallet i parentes efter sortsnavnet er tørstofprocenten i kolben med svøbblade ved høst. Tørstofprocent og NEL 20, MJ pr. kg tørstof er målt i kolber med svøbblade. Sorterne er arrangeret, så sorterne med de højeste tørstofprocenter står øverst i figuren. TABEL 8. Biostimulant Starcover til majs. (U4, U5) Majs Forsøgsbehandling 2) Pl. pr. Starm 2 kar cover NP3) f. pl. udv. 4) Juni pr. kg tørstof plantehøjde 5) cm Gram pr. kg tørstof NEL 20, MJ råprotein stivelse Udb. og merudb. hkg tørstof forsøg , ,21 126,5 106,3 2. 7, ,19-13,7-12, , ,16-4,5-5, , ,21-6,7-5,5 LSD ns ns forsøg , ,06 119,8 98,2 2. 8, ,09-10,0-8, , ,02 3,4 1, , ,06-4,8-3,9 LSD ns ns Sorten Ambition i alle forsøgsled. 2) I forsøgsled 3 og 4 er frøene coatet med biostimulanten Starcover. Frøene i alle forsøgsled er grundbejdset med Mesurol, Fludioxonil og Metalaxyl. 3) Startgødning placeret i led 1 og 3: 2018: I forsøg 001 og kg NP ; i forsøg kg NP : I forsøg kg m. S ; i forsøg kg NP m. S. I led 2 og 4: 2018: I forsøg 001 og kg NS 27-4 ; i forsøg kg NS 27-4 kg. I 2017 er ikke placeret gødning i led 2 og led 4. 4) 0-10, 0 = svage og gullige planter; 10 = kraftige og grønne planter. 5) Fra jordoverflade til bladspids. a.e. Etablering > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES Biostimulant Starcover til majs i storparcelforsøg I 5 storparcelforsøg i 2017 og 2018 giver coatning af frøene med biostimulant Starcover små og ikke-signifikante merudbytter på 1,6 og 4,3 afgrødeenheder henholdsvis med og uden placeret fosfor. For placeret fosfor har der været et ikkesignifikant merudbytte på 8,2 afgrødeenheder. Der er en tendens til, at Starcover reducerer behovet for placeret fosfor i handelsgødning. I 2018 er gennemført 3 forsøg på JB 4 og 6 i storparceller med 4 gentagelser. Fosfortallet er 2,5 til 4,9. Parcelbredden er 9 m svarende til 12 majsrækker og længden er minimum 100 meter eller i markens længde. Parcellerne er sået og høstet med traditionelle maskiner, og udbyttet er vejet med frakørselsvogn med vejeceller i et forsøg og med udbyttemåler på finsnitteren i 2 forsøg. I forsøgene er sorten Ambition afprøvet med og uden biostimulant Starcover coatet på frøene og med og uden placeret fosfor ved såning. Biostimulant Starcover indeholder bakterien Bacillus amyloliquefaciens IT 45 og en polymer af planteekstrakt fra guarbønnen. I alle forsøgsbehandlinger er udsæden grundbejdset med Influx mod svampe og med Mesurol, som modvirker angreb af fugle. Forsøgsarealerne er tilført kvæggylle som den omgivende mark før pløjning og er ikke vandet. Majsen er sået 9. og 12. maj og høstet 31. august og 10. september. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 8. Planterne fra frø med Starcover har i juni været højest og kraftigst udviklet. Behandlingerne har ikke påvirket energikoncentration og sammensætning væsentligt. På trods af den tørre sommer er der uden Starcover, men med placeret fosfor høstet fra 100 til 144 hkg tørstof pr. ha i de tre forsøg. Udbyttet af tørstof og afgrødeenheder er ikke påvirket signifikant. MAJS Etablering 351

353 Gødskning Stigende mængder kvælstof til majs > > LEIF KNUDSEN, SEGES Der er gennemført to forsøg med stigende mængder kvælstof til majshelsæd på JB 1 i Sønderjylland. I begge forsøg er der tilført væsentlige mængder husdyrgødning i årene forud. I det ene forsøg har forfrugten været 2. års kløvergræs. Forsøgene er således gennemført på arealer med stor eftervirkning af organisk stof. Ved såning er der placeret kg kvælstof i en NP startgødning. Begge forsøg er vandet 5-6 gange i løbet af vækstsæsonen. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 9. I forsøgsled 7 og 8 er der tildelt 50 kg kvælstof ved såning og 50 kg udbragt primo juni og i forsøgsled 8 ultimo juni. I begge forsøg er der opnået et meget højt udbytte. I forsøget med forfrugt vårbyg er der et betydeligt merudbytte for at tilføre kvælstof. Kvælstofbehovet i dette forsøg er beregnet til 171 kg kvælstof inklusive kvælstofmængden tilført i startgødning med indregning af værdien af et stigende proteinindhold i afgrøden. I forsøget med forfrugt 2. års kløvergræs er der kun et beskedent udslag for at tilføre ekstra kvælstof ud over startgødning. I dette forsøg er den optimale kvælstofmængde beregnet til 82 kg kvælstof. Proteinindholdet i tørstof er lavt i 2018 i forhold til de foregående år. Det kan skyldes det høje udbytteniveau. I slutningen af juli er klorofylindholdet målt med Yara N- Tester for at undersøge, om denne måling kan afdække, om der er behov for tilførsel af ekstra kvælstof. Testeren kan måle forskel på, hvor meget kvælstof der er tildelt tidligere, men det er for få forsøg til at vurdere metodens egnethed til forudsigelse af behovet for supplerende kvælstofgødning. Kvælstoftilførsel til majs Kvælstofbehovet afhænger af dyrkningshistorie og udbytteniveau. > > I normale kvægbrugssædskifter, hvor der tilføres husdyrgødning og er kløvergræs i sædskiftet, er behovet ved FEN med forfrugt majshelsæd eller korn kg kvælstof pr. ha > > Med kløvergræs som forfrugt er kvælstofbehovet kg. > > I sædskifter uden kløvergræs og ved moderate tilførsler af husdyrgødning er kvælstofbehovet kg kvælstof På vandet sandjord anbefales det at dele tilførslen af handelsgødning med 50 kg kvælstof medio juni TABEL 9. Stigende mængder kvælstof og delt kvælstof til majshelsæd. (U6) Majshelsæd Yara N-Tester værdi, ultimo juli Procent råprotein i tørstof Udb. og merudb. Yara N-Tester værdi ultimo juli Procent råprotein i tørstof Udbytte, høstet kg N Udb. og merudb. a.e. Netto-merudb., a.e. 2) Antal forsøg Grundgødet 3) 421 6,5 92, , , N 3) 477 7,1 12, , ,0 4, N 3) 503 7,4 17, , ,4 7, N 3) 513 7,6 20, , ,0 7, N 3) 527 7,8 20, , ,0 1, N 3) 521 7,9 21, , ,9 0, N + 50 N juni 3) 508 7,4 14, , ,3 8, N + 50 N juli 3) 499 7,2 13, , ,4 8,5 LSD 4,5 19 ns Kg N i startgødning Gns. N-min i rodzonen, kg N 46 (13-100) 56 (23-90) Gns. opt. N-mængder, kg N 4) 129 (60-218) 127(82-17 Gns. merudb. ved opt., a.e. 21,0 (5,4-48,0) 14,2 (4,2-24, Angivelse af udbytte og beregning af optimum er frem til 2014 baseret på den skandinaviske foderenhed. 2) Der er er regnet med 7,10 kr. pr. kg kvælstof og 97 kr. pr. afgrødeenhed. 3) Hertil skal lægges kvælstof, der er tilført i startgødning. I 2018: 30 og i : 24 kg kvælstof. 4) Beregning af optimum er foretaget ud fra udbyttet baseret på NorFor foderenheder. Den optimale kvælstofmængde er inkl. kvælstof i startgødning. 352 MAJS Gødskning

354 Delt gødskning har ved tilførsel af den sidste kvælstoftilførsel primo juni eller ultimo juli resulteret i samme udbytte som deling af hele kvælstofmængden ved såning. Tildeling af sidste kvælstofmængde ultimo juni har ligeledes resulteret i samme udbytte. I forsøgene fra blev der opnået et lidt lavere udbytte ved delt gødskning i forhold til tilførsel af hele kvælstofmængden før såning. Typer af startgødninger til majs > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES I årets forsøg har fosfor placeret, 5 cm under frøene og 5 cm ved siden af frøene, fremmet forårsvæksten, men ikke påvirket udbyttet positivt. Det skyldes antageligt, at de større planter har haft et større vandforbrug og har manglet vand på et tidligere tidspunkt i den tørre sommer. Placering af kvælstof alene i en NS-gødning påvirker ikke udbyttet. Placering af 3 kg fosfor i såsporet påvirker hverken forårsvæksten eller udbyttet positivt. Placering af større mængder både fast og flydende startgødning i såsporet reducerer plantetallet og udbyttet markant. Der er gennemført tre forsøg med placering af forskellige typer af startgødning på JB 1, 4 og 6 med forfrugt korn. Forsøgsarealerne er tilført 145 til 170 kg totalkvælstof i kvæggylle. Startgødningen er placeret 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene eller placeret direkte i såsporet. Forsøgene er sået fra 3. til 9. maj og høstet 4. til 10. september. Forsøgene er udført i sorterne Ambition eller Atrium. Et forsøg er vandet med 150 mm. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 10. Hvor startgødningen er placeret 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene, er planterne højest i juni, hvor der er placeret de største fosformængder. Indholdet af fosfor i planteprøver udtaget i juni er højest, hvor der er placeret størst mængde fosfor uanset type af startgødning. Indholdet af bor er højest, hvor startgødningen indeholder bor. Indholdet af mangan er størst, hvor startgødningen har et indhold af kvælstof på mindst samme niveau som fosfor. Nederst i tabellen er vist resultater fra flere år. Forsøgene fortsætter. TABEL 10. Typer af startgødninger i vækstperioden. (U7, U8, U9) Majs Kg placeret N 2) P K S planter pr. m 2 plantehøjde, cm kar. for planteudvikling 3) N, pct. Juni planteanalyse, indhold i tørstof Pct. tørstof Stivelse, NEL 20, g pr. MJ pr. kg kg tørstof tørstof Udb. og merudb. hkg tørstof forsøg 1. Ingen startgødning ,5 0,22 3,7 0,12 6, , ,14 142,9 118, kg NS , ,8 0,22 3,3 0,13 6, , ,10 0,7 0,8 0, ,5 kg Triplesuperfosfat 20 7,5 0, ,7 0,28 3,7 0,14 6, , ,13-2,5-0,4-1, kg Triplesuperfosfat , ,7 0,26 3,7 0,19 5, , ,12-6,0-3,7-5, kg Triplesuperfosfat , ,8 0,32 3,4 0,19 5, , ,14-1,6-2,2-5, kg NP (DAP) 7 7,5 1, ,9 0,29 3,2 0,18 5, , ,03-12,4-12,6-13, kg NP (DAP) , ,0 0,33 3,1 0,19 6, , ,10-2,9-3,3-4, kg NP (DAP) , ,3 0,42 2,9 0,18 6, , ,11-5,5-6,1-9, ,5 kg NP (MAP) 4 7, ,8 0,29 3,3 0,19 6, , ,20-3,0-0,4-1, kg NP (MAP) ,0 0,38 3,3 0,18 6, , ,07-5,1-6,0-7, ,5 kg NP m. S 18 7,5 5, ,1 0,29 3,1 0,20 18, , ,10-2,9-3,2-4, kg NP m. S ,1 0,36 3,1 0,20 29, , ,13 1,2 1,3-0, kg NPK m. S , ,0 0,34 3,9 0,19 7, , ,15 1,7 1,6-3, kg NP 17-7 m. S 5) , ,2 0,32 3,2 0,20 7, , ,15 3,2 3,9 2, ,5 kg NP m. S 6) 7,5 3 2, ,7 0,25 3,2 0,18 13, , ,14-3,4-2,0-2, ,5 kg NP m. S 6) 18 7,5 5, ,1 0,33 3,0 0,19 28, , ,17-7,3-7,2-8, kg NP m. S 6) , ,4 0,42 3,3 0,24 25, , ,19-26,1-20,6-22, kg NP 17-7 m. S5 6) 7 3 1, ,8 0,28 3,2 0,19 7, , ,19-1,9-0,1-0, kg NP 17-7 m. S5 6) , ,5 0,36 3,4 0,35 6, , ,21-22,4-15,9-16, kg NP 17-7 m. S5 6) , ,8 0,44 3,3 0,38 6, , ,17-114,2-92,5-94,0 LSD 24,4 22,0 P, pct. K, pct. S, pct. B, ppm Mn ppm Zn, ppm a.e. netto a.e. 4) fortsættes MAJS Gødskning 353

355 TABEL 10. Fortsat Majs Kg placeret N 2) P K S planter pr. m 2 plantehøjde, cm kar. for planteudvikling 3) N, pct. Juni planteanalyse, indhold i tørstof P, pct. K, pct. S, pct. B, ppm Mn ppm Zn, ppm Pct. tørstof Stivelse, NEL 20, g pr. MJ pr. kg kg tørstof tørstof Udb. og merudb. hkg tørstof Antal forsøg Ingen startgødning 10 78,6 8 4,4 0,29 3,4 0,16 6, , ,89 136,1 108, kg NP m. S ,6 9 4,6 0,32 3,0 0,18 17, , ,87 7,9 5,5 3, kg NP 17-7 m. S 5) , ,8 0,33 3,0 0,19 7, , ,86 9,5 6,9 5,4 LSD 5,4 5, Antal forsøg Ingen startgødning ,5 0,33 3,6 0,16 6, , ,92 141,5 113, kg NS , ,5 0,33 3,5 0,16 6, , ,88-0,2-1,5-1, ,5 kg Triplesuperfosfat 20 7,5 0, ,5 0,35 3,7 0,17 6, , ,92-0,4 0,3-0, kg Triplesuperfosfat , ,5 0,35 3,5 0,18 6, , ,94 2,6 2,4 0, kg Triplesuperfosfat , ,5 0,37 3,5 0,20 6, , ,92 4,3 3,3 0, kg NP (DAP) 7 7,5 1, ,5 0,36 3,4 0,18 5, , ,90-1,2-1,9-2, kg NP (DAP) , ,7 0,37 3,3 0,19 6, , ,92 5,9 3,7 2, kg NP (DAP) , ,7 0,45 3,1 0,18 6, , ,90 6,8 4,6 1, ,5 kg NP (MAP) 4 7, ,4 0,35 3,6 0,18 6, , ,96 2,3 2,5 1, kg NP (MAP) ,5 0,38 3,6 0,18 6, , ,91 2,7 1,2-0, ,5 kg NP m. S 18 7,5 5, ,4 0,33 3,4 0,18 9, , ,91 3,3 2,2 1, kg NP m. S ,5 0,37 3,4 0,18 14, , ,89 7,7 5,2 3, kg NPK m. S ,4 0,36 3,8 0,18 6, , ,89 5,6 3,4-1,3 LSD 3,9 4,1 Udført i perioden fra 31. maj til 28. juni. 2) I forsøgsled, hvor der er placeret mindre end 30 kg N, er der lige efter såning suppleret med bredspredt kvælstof i NS 27-4 op til 30 kg N. 3) 0-10, 0 = svage og gullige planter; 10 = kraftige og grønne planter. 4) Der er regnet med 97 kr. pr. afgrødeenhed, 10 kr. pr. kg fosfor og 6 kr. pr. kg kalium. 5) Flydende gødning fra Dangødning. Tilsat nitrifikationshæmmeren ammoniumthiosulfat. a.e. netto a.e. 4) Foreløbig konklusion Tre års forsøg med typer af startgødninger tyder på: > > At placeret kvælstof ikke har effekt som startgødning. > > At placeret fosfor fremmer forårsudviklingen og udbyttet signifikant. > > At forholdet mellem kvælstof og fosfor i NP-gødningen skal være mindst 1:1 > > At især ammoniumbaserede NP-gødninger øger optagelsen af fosfor og mangan. > > At placering af 3 kg fosfor i en traditionel NP-gødning i såsporet ikke påvirker hverken forårsvækst eller udbytte. > > At placering af 7,5 og især 15 kg fosfor i såsporet har reduceret både plantetal og udbytte markant. > > At traditionelle NP-gødninger skal placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene for at undgå svidning af majsspirerne. Mikronæringsstoffer til majshelsæd > > METTE LANGGAARD JENSEN, SEGES Tidligere landsforsøg med mikronæringsstoffer til majshelsæd har i enkelte tilfælde givet signifikant merudbytte for tilførsel af bor. I 2014 blev der påbegyndt en forsøgsserie, der belyser, om majshelsæd generelt kvitterer for udsprøjtning af bor og andre mikronæringsstoffer. Forsøgsserien er fortsat i 2015, og afsluttes i I 2018 er der gennemført 2 forsøg på JB 1 med forfrugt majs. Forsøgene er tilført husdyrgødning og NP-gødning ved såning og er gødsket med kvælstof efter Landbrugsstyrelsen kvælstofnormer. Forsøgene er vandet med 176 og 240 mm vand. Der er udtaget planteprøver til analyse for indhold af næringsstoffer tre gange i vækstsæsonen; Før første udsprøjtning af mikronæringsstoffer (stadie 14 til 16), før anden udsprøjtning og 14 dage efter anden udsprøjtning af mikronæringsstoffer. 354 MAJS Gødskning

356 TABEL 11. Mikronæringsstoffer til majshelsæd. (U10, U1 Majs Startgødning og tilførsel af mikronæringsstoffer Pct. tørstof råprotein Gram pr. kg tørstof stivelse sukker NDF FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof hkg tørstof Udb. og merudb. NEL 20 a.e. hkg stivelse signifikansgruppe forsøg 1. Ubehandlet 40, ,5 76,0 6,18 172,5 62,4 143,5 a x 2 l BioBor 150 2) 40, ,6 76,5 6,16-8,6-2,7-7,4 b 95-8, x 2 l BioMangan 180 NS 2) 39, ,3 75,2 6,06-6,3-4,8-7,8 b 95-9, x 1 l YaraVita Zintrac 700 2) 41, ,0 77,4 6,26 1,0 4,4 3,0 a 102 0, l YV Zeatrel 3) + 1 l YV Bortrac 2) 40, ,0 77,1 6,23-3,0 0,7-1,3 a 99-3, x 3 l YV Zeatrel 2,3) 40, ,0 77,6 6,29-2,7 2,6 0,6 a 100-2,6 LSD1 ns ns 4,8 Fht. for udbytte, a.e. Nettomerudb., a.e. pr. ha , 12 forsøg 1. Ubehandlet 36, ,2 74,2 5,97 131,4 45,6 105, x 2 l BioBor 150 2) 37, ,0 74,6 6,01 3,7 1,8 3, , x 2 l BioMangan 180 NS 2) 37, ,8 74,4 5,97 2,5 0,9 2, , x 1 l YaraVita Zintrac 2) 37, ,3 74,5 5,99 4,8 2,4 4, , l YV Zeatrel 3) + 1 l YV Bortrac 2) 36, ,1 74,7 6,01 0,6 1,5 1, , x 3 l YV Zeatrel 2,3) 37, ,6 75,5 6,07 3,2 3,8 4, ,4 LSD1 ns ns 0,9 ns ns ns ns I beregningerne for tilførsel af mikronæringsstoffer i forsøgsled 2-6 er det antaget, at første tilførsel sker sammen med ukrudtssprøjtning. Anden udbringing koster 80 kr.. Indregnede produktpriser: BioBor 150: 14 kr. pr. liter, BioMangan 180: 11 kr. pr. liter, YaraVita Zintrac: 74 kr. pr. liter, YaraVita Zeatrel: 38 kr. pr. liter, YaraVita Bortrac: 19 kr. pr. liter. 2) Mikronæringsstoffer udsprøjtet i stadium og igen efter 14 dage. YV = YaraVita. 3) YaraVita Zeatrel indeholder P, K, Mg og Zn. Det ene forsøg har haft et højt fosfortal (5,9) og zinktal (4,0) mens reaktionstallet ligger indenfor normalområdet (6,2). Det andet forsøg har haft et meget højt fosfortal (6,8) og zinktal (8,6) mens reaktionstallet ligger lavt (5,8). Høstudbytterne i 2018 er generelt højere end gennemsnittet fra 2014 til 2018, se tabel 11. Der er et signifikant mindre udbytte på 7,4 afgrødeenheder i led 2 tildelt 2 x 2 l BioBor 150 og 7,8 afgrødeenheder i led 3 tildelt 2 x 2 l BioMangan 180 NS, mens der ingen signifikant effekt er af de resterende behandlinger. To behandlinger med bor og mangan i vækstsæsonen har muligvis skadet majsen i det meget solrige og varme vejr omkring behandlingstidspunkterne. I 2017 var der et større men ikke signifikant merudbytte på over 11 afgrødeenheder i led 2, led 4 og led 6. Planteanalyser viser, at næringsstofkoncentrationerne i afgrøden før behandling generelt ligger indenfor normalområdet, bortset fra magnesium som ligger på et lavt niveau (0,21 pct.) i et forsøg, og zink som ligger på et højt niveau (90,1 ppm) i det andet forsøg. Efter sidste behandling er koncentrationen af zink generelt indenfor normalområdet i begge forsøg. Der er ikke effekt af behandling med magnesium i led 5 og 6 på koncentrationen i afgrøden. I begge forsøg stiger koncentrationen af bor i afgrøden gennem vækstsæsonen i alle led. I det ene forsøg er der tendens til efter første behandling, at koncentrationen er højere i led tildelt bor efter første behandling. Koncentrationen af mangan er konsekvent højere gennem vækstsæsonen i led 3 behandlet med Biomangan 180 NS. På trods af, at planteprøverne ikke viser manganmangel i afgrøden, viser PEU-målinger stærk mangan-mangel i det ene forsøg (PEU: 65) i vækststadie 14 til 16. Før anden tildeling viser PEU-målingerne, at der fortsat er stærk mangel i det ubehandlet led (PEU: 68) og led 3 tildelt 2 x 2 l Biomangan 180 NS (PEU: 64). I det andet forsøg er der ikke manganmangel i vækststadie 14 til 16, men før anden tildeling ses der moderat mangel i det ubehandlet led (PEU: 85) og led 3 (PEU: 86), men efter anden tildeling er der ikke længere mangel i forsøget. I gennemsnit af 12 forsøg fra 2014 til 2018 har der ikke været signifikant merudbytte for udsprøjtning af både bor, mangan, zink og mikronæringsstofblanding. Forsøgene fra 2014 til 2017 viser alle betydelige, men ikke signifikante merudbytter for at give bor, mangan, zink og mikronæringsstofblanding. Der er således stor variation mellem forsøgene og også indenfor det enkelte forsøg. Fem års forsøg har vist, at 2 x 3 l YaraVita Zeatrel har øget fordøjeligheden af majshelsæd signifikant. MAJS Gødskning 355

357 TABEL 12. Næringstofindholdet i planteanlyser fra 11 forsøg i majshelsæd. (U1 Majshelsæd Næringsstofindhold i planteanalyser før behandling Antal forsøg i næringsstofniveau gns. min. maks. lav normal høj 2014 til 2018, 11 forsøg Bor, ppm i tørstof 10,6 5,0 28, Mangan, ppm i tørstof Zink, ppm i tørstof Fosfor, pct. i tørstof 0,42 0,19 0, TABEL 13. Næringstofindhold i planteanalyser i majs før og efter udsprøjning af mikronæringsstoffer. (U1 Led Næringsstoffer Koncentration i planteanalyser før behandling Koncentration 14 dage efter sidste udsprøjtning forsøg 2 Bor, ppm i tørstof 10,6 7,8 3 Mangan, ppm i tørstof Zink, ppm i tørstof Fosfor, Pct. i tørstof 0,42 0,34 Tabel 12 viser det gennemsnitlige næringsstofniveau i planteanalyserne i 12 forsøg over fem år før behandling med mikronæringsstoffer. Hovedparten af planteanalyserne ligger indenfor normalområdet for bor, mangan, zink og fosfor, men enkelte analyser ligger henholdsvis over eller under normalområdet. Der er ingen entydig sammenhæng mellem koncentrationen af mikronæringsstoffer før udsprøjtning og merudbyttet for behandling. Tabel 13 viser, at udsprøjtning af mikronæringsstoffer som bor, mangan og zink ikke resulterer i en højere koncentration i majshelsæd, og det samme ses for fosfor. Årsagen kan være, at planteanalysen er baseret på det sidst udviklede blad, og da de nævnte næringsstoffer ikke transporteres fra de ældre til de yngre blade, kan det skyldes vækst i afgrøden mellem de to udtagningstidspunkter. Samtidig kan der være en fortyndingseffekt. Placering af gylle til majs > > MARTIN NØRREGAARD HANSEN, SEGES OG INGEBORG FRØSIG PEDERSEN, GITTE H. RUBÆK OG PETER SØRENSEN, AARHUS UNIVERSITET I 2018 er der igangsat to forsøg i majs ved Aarhus Universitet for at undersøge udbytteeffekter ved placering af gylle med og uden tilsætning af nitrifikationshæmmer og med og uden forsuring af den udbragte gylle. Det ene forsøg er stoppet pga. tørke- og majsbrandpåvirkning. Udbytteresultaterne er derfor baseret på ét forsøg. Forsøget viser, at placering af gylle under sårækken uden tilførsel af startfosfor giver et signifikant højere tørstofudbytte end traditionel sortjordsnedfældning og placering af 10 kg fosfor ved såning, forudsat, at den Konklusion Forsøg i 2014 til 2018 har vist: > > At der er et ikke signifikant merudbytte for udsprøjtning af bor, mangan, zink og mikronæringsstofblanding. > > Der er stor variation mellem de enkelte forsøg > > At der ikke er en entydig sammenhæng mellem indholdet af næringsstoffer bestemt ved planteanalyser og merudbyttet. > > At man bør undgå at behandle med særligt bor og mangan i meget solrigt og varmt vejr. > > At majshelsæd ikke synes at være følsom for manganmangel selv ved PEU værdier på under 90 målt med Mangantester > > At tilførsel af mikronæringsstoffer ikke påvirker energikoncentration > > At behandling med 2 x 3 l YaraVita Zeatrel pr. ha øger fordøjeligheden af det organiske stof i majshelsæd STRATEGI På baggrund af resultater fra 12 forsøg i perioden 2014 til 2018 kan der ikke gives præcise retningslinjer for, hvornår udsprøjtning af mikronæringsstoffer vil være lønsomt, fordi merudbytterne svinger meget mellem de enkelte forsøg. Nettomerudbytterne har generelt været beskedne. Hvis man vil forsikre sig mod mangel på mikronæringsstoffer kan følgende strategi anbefales: > > Udsprøjt et bredspektret mikronæringsstofmiddel med bor, zink, mangan og magnesium i vækststadie 14 til 16 og igen 14 dage senere > > På sandjord og især ved høje reaktionstal udsprøjtes gram bor i vækststadie 14 til 16 og igen 14 dage senere 356 MAJS Gødskning

358 FOTO: JENS BONDERUP KJELDSEN, AARHUS UNIVERSITET Nedfældning af gylle i forsøg. placerede gylle forsures eller tilføres nitrifikationshæmmer i forbindelse med udbringningen. I marker med lavt til moderat fosfortal og dårlige muligheder for rodudvikling anbefales det, at placere kg fosfor i handelsgødning ved såning for at sikre majsen en tilstrækkelig fosforforsyning i den tidlige vækstfase. Andre studier har vist, at tilførslen af startgødning kan øge høstudbyttet. Ud over fosfor i handelsgødning, tilføres der også fosfor i husdyrgødningen. Denne fosformængde er dog ikke altid tilstrækkelig tilgængelig for majsplanterne i den tidlige vækstfase. De nye fosforregler betyder, at mange landmænd har behov for at reducere tilførslen af fosfor i startgødning. Der er derfor behov for teknologier, der kan forbedre majsens mulighed for at udnytte fosforindholdet i den tilførte husdyrgødning i majsens tidlige udviklingsstadie. Formålet med forsøgene har været at undersøge, om det er muligt at erstatte mineralsk startfosfor med placeret kvæggylle. Specifikt er det undersøgt, hvordan nedfældertandens udformning og brugen af nitrifikationshæmmer og gylleforsuring påvirker udnyttelsen af fosfor i kvæggylle. De to igangsatte forsøg er gennemført ved Viborg på JB 3 og JB 4 med fosfortal på 3,5 og 4,3. Forsøgsled 1 er søgt tilført 120 kg ammoniumkvælstof i kvæggylle, mens de øvrige forsøgsled er søgt tilført 100 kg ammoniumkvælstof i kvæggylle plus 20 kg kvælstof i placeret mineralsk startgødning. I forsøgsled 1-4 er gyllen sortjordsnedfældet, hvorefter der er pløjet. Forsøgsled 3 og 4 er derudover tildelt henholdsvis 10 og 30 kg fosfor i startgødning. FOTO: PETER STOREGÅRD NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET Øverst ses CM nedfældningstandsystemet med 37,5 cm tandafstand, som er benyttet til nedfældning af gylle i forsøgsled 1-4 og til placering af gylle i forsøgsled 5-8. Nederst ses specialfremstillet 24 cm gåsefodsskær, som er benyttet til nedfældning af gylle i et bredt bånd direkte under sårækken i forsøgsled I forsøgsled 5-13 er gyllen placeret med enten tand- eller gåsefodssystem. I forsøgsled 5-8 er gyllen placeret med Samson CM nedfældertænder med 37,5 cm tandafstand, hvor halvdelen af gyllen placeres 5 cm ved siden af majsrækken i 10 cm dybde, mens resten placeres mellem majs-rækkerne. MAJS Gødskning 357

359 I forsøgsled 9-13 er gyllen placeret med specialfremstillet gåsefodsskær med 75 cm tandafstand. Systemet placerer al gylle i et ca. 30 cm bredt gyllebånd i 10 cm dybde direkte under majsrækken. Gyllen er sortjordsnedfældet den 30. april eller placeret efter pløjning 3. maj. Majsen er sået 6. maj og høstet 17. september. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 15. Placering af gylle øger majsens udnyttelse af gyllens fosforindhold I forsøgene er majsens fosfor- og kvælstofkoncentration og plantehøjde målt i 5 bladstadier. Det giver mulighed for at sammenligne planteudnyttelsen af gyllens kvælstof- og fosforindhold ved de forskellige udbringningsteknologier, og hvordan det påvirker plantehøjden. Målingen viser, at tilførsel af 10 og 30 kg fosfor i mineralsk startgødning øger afgrødens fosforkoncentration og plantehøjde. Placering af gylle øger afgrødens fosforkoncentration i det tidlige udviklingsstadie sammenlignet med traditionel gyllenedfældning. Fosforindholdet ved placering af gylle uden brug af startfosfor er på niveau med majsens fosforindhold ved traditionel nedfældning af gylle og tilførsel af mellem 10 og 30 kg fosfor i startgødning. Se tabel 14. Fosforkoncentrationen i afgrøden i det tidlige udviklingsstadie har betydning for afgrødens væksthastighed. Plantehøjde st. 15, cm Sammenhæng mellem plantehøjde og fosforkoncentration 50 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 Fosforkoncentration i afgrøde, pct. af tørstof FIGUR 5. Sammenhæng mellem målt fosforkoncentration og plantehøjde i majs tidligt i vækstperioden. TABEL 14. Fosfor- og kvælstofkoncentrationer og plantehøjde i majs tidligt i vækstperioden Majs Nedfældningssystem og kg startgødning Kvælstofkoncentration, pct. i tørstof, st. 15 Fosforkoncentration, pct. i tørstof, st. 15 Plantehøjde, cm, st forsøg 1. Nedfældet og pløjet, 0 N, 0 P 4,8 0, Nedfældet og pløjet, 20 N, 0 P 4,8 0, Nedfældet og pløjet, 20 N, 10 P 4,9 0, Nedfældet og pløjet, 20 N, 30 P 5,0 0, Tandplaceret, forsuret, 20 N, 0 P 5,2 0, Tandplaceret, forsuret, 20 N, 0 P + Nit. 2) 5,3 0, Tandplaceret, 20 N, 0 P 4,6 0, Tandplaceret, 20 N, 0 P + Nit. 2) 5,1 0, Gåsefodsplaceret, forsuret, 20 N, 0 P 5,3 0, Gåsefodsplaceret, forsuret, 20 N, 0 P + Nit. 2) 5,4 0, Gåsefodsplaceret, 20 N, 0 P 5,0 0, Gåsefodsplaceret, 20 N, 0 P + Nit. 2) 5,3 0, Gåsefodsplaceret, 20 N, 10 P + Nit. 2) 5,2 0,33 70 Målt i yngste fuldtudviklede blad. 2) Nit. = Tilsætning af 2 l Vizura nitrifikationshæmmer. Tabel 14 viser, hvordan de forskellige behandlinger påvirker afgrødens fosfor- og kvælstofkoncentration og afgrødehøjde. Placering af gylle øger afgrødens kvælstof- og fosforindhold og fører til højere afgrødehøjde. Denne sammenhæng ses også i figur 5. Resultaterne viser, at teknologier der fremmer udnyttelsen af gyllens fosforindhold, og dermed afgrødens fosforkoncentration, øger den gennemsnitlige majshøjde i stadie 15 fra ca. 60 til 75 cm. Udbytteeffekter ved placering af gylle, forsuring og tilsætning af nitrifikationshæmmer Placering af gylle uden tilførsel af startfosfor giver generelt positive udbytteresponser sammenlignet med traditionel nedfældning og tilførsel af 10 kg startfosfor. Effekten afhænger af brugen af forsuring og nitrifikationshæmmer. Der er et signifikant merudbytte på 11 hkg tørstof og 7 afgrødeenheder. ved tilførsel af 20 kg kvælstof og 30 kg fosfor i startgødning. Der er ikke merudbytte ved tilførsel af 10 kg mineralsk startfosfor og 20 kg mineralsk startkvælstof. Placering af forsuret kvæggylle med tandsystem, som placerer halvdelen af gyllen i nærheden af såræk-ken og resten mellem rækkerne giver merudbytte på mellem MAJS Gødskning

360 TABEL 15. Placering af gylle til majs. (U12, U13) Majs Startgødn., kg N P NH 4 -N i gylle, kg Nedfældningssystem ph i gylle Liter Vizura Pct. tørstof Gram pr. kg tørstof NEL 20, MJ råprotein stivelse pr. kg tørstof Udbytte og merudb. hkg tørstof hkg stivelse hkg råprotein Fht. for udbytte, a.e forsøg Nedfældet og pløjet 7,2 41, ,13 200,7 78,5 12,0 165, Nedfældet og pløjet 7,2 41, ,87-1,5-2,9 0,1-8, Nedfældet og pløjet 7,2 42, ,82 1,6 8,1 0,7-7, Nedfældet og pløjet 7,2 43, ,02 11,3 6,2 0,7 6, Tandplaceret, forsuret 5,4 42, ,23 10,6 8,3 0,6 10, Tandplaceret, forsuret 5,4 2 43, ,00 11,5 1,1 0,9 5, Tandplaceret 7,2 41, ,08 5,5-1,2 0,2 3, Tandplaceret 7,2 2 42, ,06 2,6 1,4 0,6 0, Gåsefodsplaceret, forsuret 5,4 42, ,10 15,4 2,5 1,6 11, Gåsefodsplaceret, forsuret 5,4 2 41, ,02 7,0-0,2 0,8 2, Gåsefodsplaceret 7,2 39, ,85-4,2 0,1 0,9-10, Gåsefodsplaceret 7,2 2 42, ,77 18,1-0,8 0,6 3, Gåsefodsplaceret 7,2 2 41, ,10 9,6 10,7 0,8 7,1 104 LSD 9, forsøg Nedfældet og pløjet 7,5 36, ,89 161,1 60,2 11,0 128, Nedfældet og pløjet 7,5 37, ,88 1,7 0,5 0,2 0, Nedfældet og pløjet 7,5 38, ,87 4,3 6,5 0,4 2, Nedfældet og pløjet 7,5 38, ,88 7,6 4,6 0,5 5, Tandplaceret, forsuret 5,6 37, ,96 11,1 5,9 0,6 10, Tandplaceret, forsuret 5,6 2 38, ,87 11,0 2,6 0,5 7, Tandplaceret 7,5 37, ,92 6,4 1,9 0,5 5, Tandplaceret 7,5 2 37, ,88 7,0 2,0 0,5 5, Gåsefodsplaceret, forsuret 5,6 37, ,95 11,6 4,2 0,8 10, Gåsefodsplaceret, forsuret 5,6 2 37, ,88 8,8 2,3 0,7 6, Gåsefodsplaceret 7,5 36, ,89 8,1 4,5 0,9 5, Gåsefodsplaceret 7,5 2 37, ,82 16,1 2,7 0,8 10,2 108 LSD 7,8 ns ns ns Nedfældet = Traditionel nedf. med 24 cm skærafstand. Tandplaceret = Placeret mellem og under sårækker m. Samson CM tand med 37,5 cm skærafstand i 10 cm dybde. Gåsefodsplaceret = Placeret m 24 cm gåsefodsskær med 75 cm skærafstand i 10 cm dybde under sårækker. a.e. og 18 afgrødeenheder, sammenlignet med traditionel nedfældning af samme mængde gylle og tilførsel af 10 kg startfosfor. Se forsøgsled 3-5 og 3-6. Denne placeringsteknik giver derimod ikke merudbytte ved placering af ikke-forsuret gylle. Placering af forsuret kvæggylle under sårækken med gåsefodssystemet giver merudbytter på mellem 10 og 18 afgrødeenheder, sammenlignet med tilførsel af den samme gyllemængde med traditionel nedfældning og tilførsel af 10 kg startfosfor. Se forsøgsled 3-9 og Placering af ikke-forsuret gylle giver ikke større udbytter. Forsøget viser dog, at ved tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura til gyllen høstes der 11 afgrødeenheder mere ved placering af al gylle under sårækken, end ved traditionel nedfældning og nedpløjning af den samme mængde gylle og tilførsel af 10 kg startfosfor pr. ha. Tilsætning af nitrifikationshæmmeren Vizura til den udbragte gylle giver et merudbytte på 22 hkg tørstof og 14 afgrødeenheder, men kun når ikke-forsuret gylle placeres med gåsefod under sårækken. Se forsøgsled Ved de øvrige udbringningsteknikker, og ved placering af forsuret gylle, er der ikke effekt af tilsætningen. Effekten af nitrifikationshæmmeren ses på trods af, at der i de første fire uger efter gyllens udbringning kun faldt 19 mm nedbør mod normalt 42 mm. Forsuring af gylle giver mellem 9 og 20 hkg større tørstofudbytte og mellem 5 og 22 afgrødeenheder, når den forsurede gylle er placeret med henholdsvis tand- og gåsefodssystem. Omvendt giver forsuringen et negativt merudbytte på 11 hkg tørstof., når al gylle er pla- MAJS Gødskning 359

361 ceret med gåsefod under så-rækken og er tilført nitrifikationshæmmer. Se forsøgsled To års forsøg viser, at der opnås højere majsudbytter ved placering af gylle Forsøgsserien er gennemført i 2017 og 2018 og SEGES har opgjort de to års forsøg. Forsøgene har vist, at placering af al gylle under sårækken ved tilsætning af 2 l Vizura giver et signifikant højere tørstofudbytte end traditionel nedfældning af gylle og tilførsel af 10 kg fosfor i mineralsk startgødning. Se forsøgsled Alle øvrige kombinationer af placering af gylle med eller uden forsuring og med eller uden tilsætning af nitrifikationshæmmer viser tendens til højere majsudbytte end traditionel gyllenedfældning og tilførsel af mineralsk startfosfor. Storparcelforsøg med placering af gylle i majs > > MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG MARTIN MIKKELSEN, SEGES Placering af afgasset gylle i majs Asdal Hovedgaard og Klovborg har i samarbejde med GrønGas, LandboNord, DLG, KWS og Hedegaard gennemført et forsøg i majs for at sammenligne udbytteeffekter ved placering og traditionel nedfældning af afgasset gylle. Forsøget er gennemført som et egenforsøg med henholdsvis placering og nedfældning af afgasset gylle uden tilsætning af nitrifikationshæmmer med og uden tilførsel af startgødning. Forsøget er opdelt i fire storparceller, som hver er mellem 300 til 400 m lange og 6 m brede. Hver storparcel er gentaget fire gange. Gyllen er i dybdeharvet jord henholdsvis nedfældet med traditionel sortjordsnedfælder og med et nyudviklet nedfældningssystem, der placerede gyllen 10 cm under jordoverfladen. Gyllen er udbragt den 9. maj og majsen er via GPS styret såmaskine sået direkte over de udlagte gyllebånd 14. maj. Forsøgene er høstet med finsnitter og vejet på brovægt 17. september. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 16. I forsøget er udbyttet ens ved placering af afgasset gylle uden brug af startgødning og ved nedfældning af samme gyllemængde og tilførsel af mineralsk startgødning. Se forsøgsled 1-3. Ved tilførsel af samme mængde startgødning giver placering af gylle et signifikant merudbytte på 54 hkg grøntmasse svarende til 13 afgrødeenheder pr. ha. Placering af kvæggylle i majs Der er gennemført en demonstration med placering af kvæggylle i forhold til traditionel nedfældning af gylle med og uden tilførsel af startfosfor. Gyllen er ved alle behandlinger tilsat nitrifikationshæmmeren N-Lock. Se forsøg Demonstrationen er gennemført på JB 1 med forfrugt majs ved Lemvig. Demonstrationen er opdelt i fire storparceller. Hver storparcel er gentaget to gange. Demonstrationen er dybdeharvet forud for placering af gylle med en Horsch Focus CS nedfælder, der placerer gylle i bånd direkte under sårækkerne. Ved den traditionelle nedfældning er forsøget dybdeharvet før nedfældningen med en Gøma disknedfælder. Gyllen er udbragt 28. april. Majsen er via GPS styret såmaskine sået direkte TABEL 16. Placering af gylle til majs Majs Tons gylle Startgødning kg N kg P Pct. tørstof Gram pr. kg tørstof råprotein stivelse NEL 20, MJ pr. kg tørstof hkg grønt Udb. og merudb. hkg tørstof a.e. Fht. for udbytte, a.e forsøg med afgasset gylle ( Nedfældet gylle , , ,8 106, Nedfældet gylle , ,94-1 1,7 1, Placeret gylle , , ,7-6, Placeret gylle , , ,2 13,0 112 LSD demonstration med kvæggylle ( ) 1. Nedfældet gylle , , ,2 108, Nedfældet gylle , , ,7-5, Placeret gylle , , ,7 6, Placeret gylle , , ,6 12,1 111 LSD ns 360 MAJS Gødskning

362 over de udlagte gyllebånd 9 maj. Forsøgsplan og resultater kan ses nederst i tabel 16. Demonstrationen viser tendens til, at tilførsel af 15 kg startfosfor giver et merudbytte på 5 til 6 afgrødeenheder. Placering af gyllen uden brug af startfosfor viser tendens til et merudbytte på 7 afgrødeenheder, sammenlignet med traditionel nedfældning og tilførsel af startfosfor. Se forsøgsled 1 og 3. Ved tilførsel af samme mængde startgødning fører placering af gylle til et ikke signifikant merudbytte på 12 afgrødeenheder. Dyrkningssystemer med placering af gylle i majs > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES I majs hvor der er placeret kvæggylle efter dybdeharvning og uden placeret fosfor i handelsgødning er høstet 13 og 11 afgrødeenheder mere end i traditionel dyrket majs henholdsvis uden og med placeret fosfor i handelsgødning. På sandjord med vanding, er høstet udbytter ved stribtill omtrent på samme niveau som ved traditionel dyrkning af majs. Ved stribtill bearbejdes jorden kun i såsporet i forbindelse med nedfældning af gylle og såning. I forsøget giver jordbearbejdning om efteråret, i stedet for om foråret, udbytte på niveau med stribtill. Der er gennemført et udført på JB 4 i Sydjylland. Forfrugten er majs. Traditionel nedfældning af gylle er sket 25. april med en traditionel sortjordsnedfælder, og der er efterfølgende harvet i 25 cm dybde med en stivtandet harve med smalle spidser. Placering af gylle er sket 24. april med 75 cm tandafstand med en Horsch Focus CS nedfælder, og majsen er sået over gyllesporet 10 dage efter. Det er tilstræbt at nedfælde gyllen i en dybde, så der er cm fra overkanten af gyllestrengen til jordoverfladen. Der er anvendt kvæggylle med 3,9 kg totalkvælstof og 1,9 kg ammoniumkvælstof pr. ton. Der er ikke tilsat nitrifikationshæmmer til gyllen. Efterafgrøden er nedvisnet med glyphosat 14. april. Majsen er sået 4. maj og høstet 17. september. Der er ikke behandlet mod bladsvampe. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 17. Der har ikke været lejesæd eller angreb af øjeplet eller bladplet i forsøget. Plantebestanden har været tilfredsstillende og på samme niveau i alle forsøgsled. I juni har planterne været højest og bedst udviklet i den traditionelt dyrkede majs, det vil sige med nedfældning af gylle før pløjning eller en dyb harvning og med placering af kvælstof og fosfor ved såning. Der er høstet et stort og signifikant merudbytte på 39 afgrødeenheder for 120 kg ammoniumkvælstof i gylle. Stribtill af majs giver udbytter på samme niveau TABEL 17. Dyrkningssystemer i majs med placering af gylle. (U14) Majs Kvæggylle Dybdeharvning 2), forår Kg placeret 3), N P Efterafgrøde 4) Planter pr. m 2 Juni kar. for plante- plantehøjde udvikling 5) Pct. tørstof Gram pr. kg tørstof NEL 20, MJ pr. kg tørstof råprotein stivelse Udbytte og merudbytte hkg tørstof forsøg 1. Ingen 6) Før såning Alm. rajgræs 9, , ,37 139,2 129,8 2. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle Alm. rajgræs 9, , ,18 63,4 38,6 168,4 3. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 Alm. rajgræs 9, , ,18 60,9 36,8-1,9 4. Placeret Ingen Alm. rajgræs 9, , ,25 56,5 34,7-3,9 5. Placeret Ingen 35 Alm. rajgræs 9, , ,20 56,5 33,6-5,0 6. Placeret Før placering af gylle 35 Alm. rajgræs 9, , ,23 67,1 50,0 11,3 7. Placeret Før såning af rug efteråret før 35 Rug 9, , ,26 57,9 36,2-2,5 8. Trad. nedfældet Efter nedfældning af gylle 35 Ingen 9, , ,19 53,1 30,4-8,2 LSD 12,3 Der er udbragt 63 ton gylle uden nitrifikationshæmmer svarende til 120 kg ammonium-n. I forsøgsleddene, hvor gyllen er placeret, er gyllen placeret med cm fra jordoverfladen til overkant gylle. 2) Der er harvet i 25 cm dybde med en stivtandet harve med 50 mm brede spidser. 3) I forsøgsleddene, hvor der både er placeret fosfor og kvælstof, er anvendt NP I forsøgsleddene, hvor der ikke er placeret fosfor, er anvendt NS ) Alm. rajgræs er sået 11/6 med 10 kg af sorten Humbi. Vinterrug af populationsrugsorten Dukato er sået 21/10 i 2017 efter behandling med glyphosat og harvning i 25 cm dybde. 5) Karakter 0-10; 0 = svagt udviklede planter, 10 = kraftig udviklede planter. 6) Er tilført 600 kg PK m. Mg, S og Cu a.e. MAJS Gødskning 361

363 som dyrkning af majs med dybdeharvning om foråret eller det foregående efterår. Der er høstet små og ikke signifikante merudbytter for placering af fosfor. I majs med dybdeharvning giver placering af gylle uden placeret fosfor i handelsgødning et stort og signifikant merudbytte på 13 afgrødeenheder sammenlignet med traditionelt dyrket majs uden placeret fosfor i handelsgødning. Merudbyttet er 11 afgrødeenheder i forhold til traditionelt dyrket majs med placeret fosfor. Forsøgene fortsættes. Gylle med nitrifikationshæmmer til majs > > MARTIN NØRREGAARD HANSEN, SEGES I 2018 er der i samarbejde med BASF igangsat tre forsøg i majs for at undersøge effekten af at tilsætte nitrifikationshæmmere til kvæggylle og afgasset gylle. To af forsøgene er stoppet pga. tørke- og majsbrandpåvirkning. Resultaterne er derfor baseret på kun ét forsøg. Majs optager kun en begrænset kvælstofmængde indtil midten af juni. Der er derfor risiko for, at der kan ske udvaskning af det kvælstof, der tilføres i form af husdyrgødning i april måned. Tabet reducerer gødningsværdien af den tilførte husdyrgødning og kan føre til udvaskning af nitrat og dermed påvirkning af vandmiljøet. Der er derfor behov for teknologier, der reducerer risikoen for kvælstoftab. Majs tilføres en betydelig andel af deres kvælstofbehov i form af gylle. Efter gyllens udbringning omdannes en del af gyllens ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Hvis ikke den dannede nitrat løbende optages af afgrøden, kan der være risiko for tab af kvælstof ved nitratudvaskning. Tilsætning af nitrifikationshæmmer til den udbragte gylle reducerer risikoen for udvaskning af nitrat ved at hæmme omdannelsen af ammoniumkvælstof til nitratkvælstof. Ammonium er ikke så mobilt i jorden som nitrat, og kvælstof på ammonium-form bliver derfor i de øverste jordlag i længere tid end kvælstof på nitratform. Effekten af nitrifikationshæmmerne varer i fire til otte uger afhængigt af vejrforholdene: Jo varmere vejr, jo kortere virkningstid. Den største effekt forventes ved nedbørsoverskud efter gyllens udbringning, specielt på sandjord og i afgrøder som majs, der har sen vækststart i forhold til gyllens udbringningstidspunkt. Forsøget er gennemført ved nedfældning af henholdsvis kvæggylle og afgasset gylle på JB 1 ved Ejstrupholm i Midtjylland efter kartofler. Gyllen er nedfældet 1. maj, og majssorten Ambition er sået den 10. maj. De to gylletyper er nedfældet henholdsvis med og uden tilsætning af nitrifikationshæmmerne Vizura og Piadin. Alle forsøgsled er tilført 23 kg kvælstof og 10 kg fosfor i form af startgødning ved såning. Forsøget er vandet efter Vandregnskab Online. Forsøgsplan og resultater kan ses i tabel 18. Forsøget viser ens udbytter ved tildeling af samme mængde ammoniumkvælstof i form af kvæggylle og afgasset gylle. TABEL 18. Gylle med nitrifikationshæmmer til majs (U15) Majs NH 4 -N i gylle, kg Liter nitrifikationshæmmer Startgødning kg N pr. ha kg P pr. ha Pct. tørstof råprotein Gram pr. kg tørstof stivelse sukker NDF NEL 20, MJ pr. kg tørstof Udb. og merudb. Fht. for udbytte, a.e forsøg 1. Ikke gødet , ,35 118,9 101, Kvæggylle , ,31 171,4 145, Kvæggylle l Vizura , ,35-12,2-9, Kvæggylle l Piadin , ,30-1,8-1, Afgasset gylle , ,37 172,5 147, Afgasset gylle l Vizura , ,37 0,2 0, Afgasset gylle l Piadin , ,45-5,3-1,8 144 LSD 17, forsøg 1. Ikke gødet , ,91 127,0 100, Kvæggylle , ,87 159,8 127, Kvæggylle 96 2 l Vizura , ,97-2,4-0,4 126 LSD ns ns ns hkg tørstof a.e. 362 MAJS Gødskning

364 Tilsætning af nitrifikationshæmmere til den nedfældede gylle fører ikke til merudbytter i majs, hverken ved tilsætning til afgasset gylle eller til kvæggylle. Den manglende effekt af nitrifikationshæmmerne kan skyldes de tørre og varme forhold efter gyllens udbringning. Nedbørsdata fra DMI viser, at der i det pågældende postdistrikt er registreret en nedbørsmængde på kun 9 mm de første fire uger efter gylleudbringningen, hvor normalmængden for den samme periode er 37 mm. Der har derfor ikke været risiko for nitratudvaskning i perioden efter gyllens udbringning. Ukrudt > > POUL HENNING PETERSEN OG JENS ERIK JENSEN, SEGES Ukrudt i majs I tre forsøg er et nyt ukrudtsmiddel Onyx, som indeholder aktivstoffet pyridat, afprøvet i majs til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. Aktivstoffet har tilbage ved årtusindeskiftet været godkendt, men der har ikke i de forløbne år været produkter med pyridat på markedet. Onyx er afprøvet i forskellige strategier, som ses i tabel 19. Temsa SC og Border 100 SC er generiske produkter med indhold af mesotrion svarende til Callisto. Tørken har påvirket forsøgene. Et forsøg er stoppet inden høst, mens to forsøg er høstet og har levet op til de statistiske krav. Tørken har betydet, at der i to af forsøgene er spiret en begrænset mængde ukrudt frem. I det tredje forsøg har der været en stor ukrudtsbestand ved start, men ukrudtet har vokset langsomt på grund af tørken. Effekten mod tokimbladet ukrudt er høj ved alle behandlinger. Der er i alle forsøgsled sikker bekæmpelse af hvidmelet gåsefod og hanekro. Snerlepileurt er i et forsøg bekæmpet med lidt lavere effekt i forsøgsled 6, hvor anden sprøjtning alene har været MaisTer. I forsøget, der ikke er høstet, er der endvidere i alle forsøgsled fuld effekt mod agerstedmoder og ærenpris. Alt i alt skal resultaterne på grund af tørken efter behandlingerne tages med forbehold. Udbyttemæssigt har der ikke været forskel mellem behandlingerne. I et forsøg har der været statistisk sikre forskelle, men disse kan ikke forklares ud fra forskelle i effekt mod ukrudt. Bekæmpelse af hanespore og grøn skærmaks Hanespore og grøn skærmaks kan på længere sigt gøre dyrkning af majs umulig, hvis de får lov at brede sig og der udvikles herbicidresistens. Hanespore er polyploid, dvs. den har flere sæt gener. Udvikling af resistens sker derfor langsomt, men selektionen er til gengæld kraftig, hvis majs dyrkes i monokultur. Hos disse arter regner man med, at 1 ud af 1 million planter har et resistensgen. Ved 100 hanesporeplanter pr. m 2 betyder det, at der vil være én plante med nedsat følsomhed. Frøene har TABEL 19. Ukrudt i majs. (U16) Majs Stadium Planter pr. m 2 tokimbladet ukrudt græs Biomasse hvidmelet gåsefod snerlepileurt tokimbladet ukrudt Procent dækning ved høst tokimbladet ukrudt græsukrudt Udb. og merudbytte, hkg tørstof forsøg 2 fs 2 fs 2 fs 1 fs 1 fs 2 fs 2 fs 1. Ubehandlet ,75 l Temsa SC 0,75 l Temsa SC ,5 l Temsa SC + 0,5 l Onyx 0,5 l Temsa SC + 0,5 l Onyx ,5 l Temsa SC + 0,5 l Onyx 0,5 l Onyx + 50 g MaisTer ,5 l Temsa SC + 5,6 g Harmony SX 2) 0,15 l Starane 333 HL + 50 g MaisTer ,5 l Temsa SC + 0,6 l Onyx 50 g MaisTer ,5 l Temsa SC + 0,3 l Onyx 0,3 l Temsa SC + 0,3 l Onyx + 50 g MaisTer ,75 l Border 100 SC + 5,6 g Harmony SX 2) 0,5 l Border 100 SC + 35 g MaisTer LSD ns Tilsat MaisOil. 2) Tilsat Agropol. MAJS Ukrudt 363

365 TABEL 20. Nødvendig dosering mod hanespore og grøn skærmaks Majs Godkendt dosis, g/l Stadie ukrudt, antal blade Hanespore Grøn skærmaks ED 50 ED 90 ED 50 ED 90 ED 50 ED 90 ED 50 ED 90 ED 50 ED 90 Fs 1, 2017 FS1, 2018 FS 2, 2018 FS1, 2017 FS1, MaisTer 2) MaisTer 2) MaisTer 2) Callisto 1, ,5 0,9 0,9 1,3 0,1 0,5 1,2 2,9 1,1 2,1 6. Callisto 1, ,7 1,0 0,9 1,3 0,3 0,6 1,9 2,9 1,4 2,6 10. Callisto 1, ,0 1,5 1,1 1,5 0,1 0,3 5,1 14,2 2,2 4,5 7. Focus Ultra 3) ,3 1,8 0,3 0,4 0,1 0, ,1 0,3 Beregnet dosis (g/l ) svarende til henholdsvis 50 og 90 pct. effekt ved bedømmelse 3 til 4 uger efter sprøjtning. 2) Tilsat 1 l/ha MaisOil. 3) Tilsat 0,5 l/ha Dash. en hård skal, som betyder, at de er levedygtige i jorden i 5-6 år, men nogle lever år. Sædskifte er en nødvendig del af indsaten mod hanespore og grøn skærmaks, og det er vigtigt, at der sker en effektiv bekæmpelse. Der er i 2018 udført 3 forsøg for at bestemme den nødvendige dosis af MaisTer, Callisto og Focus Ultra til bekæmpelse af hanespore og grøn skærmaks i forskellig størrelse. Resultaterne fra de tre forsøg i 2018 ses i tabel 20 sammen med resultater fra to forsøg i Nærmere oplysninger om behandlinger og resultater ses under enkeltforsøgene i NordicFieldTrialSystem. Focus Ultra tåles ikke af konventionelle majssorter, og kan kun anvendes i særligt udviklede sorter med indbygget tolerance, når disse bliver markedsført. I forsøgene med hanespore ses i to forsøg en tydelig dosisrespons for MaisTer i forhold til hanesporenes størrelse, mens der i forsøg 2, 2018 er god effekt uanset størrelse af hanespore. For Callisto ses en tilsvarende dosis-respons i to forsøg, og god effekt uanset størrelse i forsøg 2, FOTO: ERIK SILKJÆR PEDERSEN, DJURSLAND LANDBOFORENING Grøn skærmaks er spiret frem efter at tokimbladet ukrudt er bekæmpet. Effekten af MaisTer mod grøn skærmaks er i de to forsøg væsentlig højere mod små planter, end mod planter med 5-6 blade. Effekten af Callisto er utilstrækkelig. Forsøgene bekræfter, at både MaisTer og Callisto har effekt mod hanespore. For begge midler opnås højere effekt ved at sprøjte på små planter. Mod grøn skærmaks er effekten af MaisTer højest når planterne er små. Callisto har uanset planternes størrelse utilstrækkelig effekt. Hanespore og grøn skærmaks kan på længere sigt gøre dyrkning af majs umulig, hvis de får lov at brede sig Sygdomme > > GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Der er ikke opnået rentable merudbytter for svampebekæmpelse i fire udførte forsøg i majshelsæd. To af forsøgene har været pløjede og to forsøg upløjede. I alle marker er forfrugten majs. Planteavlskonsulenternes registreringsnet Angrebene af bladsvampe har været meget svage. Se angrebsudviklingen i registreringsnettet i figur 6-7. I figur 6 er angrebsudviklingen vist som procent angrebne planter og sammenholdt med året før. I figur 7 er vist procent dækning af majsøjeplet på de 2 blade over og under kolben. Den tilsvarende figur for majsbladplet er ikke vist, men viser samme lave angreb. Procent dækning er et bedre mål for angrebsstyrken end procent planter med angreb. Angreb er normalt mest udbredt i upløjede marker med forfrugt majs, fordi smitstoffet sidder på planteresterne. 364 MAJS Sygdomme

366 Procent angrebne planter Majs, bladsvampe 2017 og Uge nr. Majsøjeplet 2018 Majsbladplet 2018 Majsøjeplet 2017 Majsbladplet 2017 FIGUR 6. Udviklingen af bladsvampe (procent angrebne planter) i majs i 2017 og 2018 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Dækningsprocent Majs 2018, majsøjeplet Ugenr. Pløjet, pct. dækn. 2 blade over kolben Upløjet, pct. dækn. 2 blade over kolben Pløjet, pct. dækn. 2 blade under kolben Upløjet, pct. dækn. 2 blade under kolben FIGUR 7. Udviklingen af majsøjeplet (procent dækning på 2 blade over og under kolben) i 2018 i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Bladsvampe i majshelsæd I 2018 har der været anlagt i alt 6 forsøg med svampebekæmpelse i majs, og der er opnået brugbare resultater i 4 af forsøgene. I tabel 21 ses resultaterne. 2 af forsøgene har været anlagt i pløjede marker med forfrugt majs og 2 af forsøgene i upløjede marker med forfrugt majs. Da der ikke har været forskel på angrebsgraderne, er resultaterne af forsøgene vist samlet. De 4 forsøg er udført i sorterne Autens KWS, Gatsby, SY Milkytop og Asgaard. De to sprøjtninger er udført omkring 9. og 29. juli. Angrebene af svampesygdomme er svage. Der er hverken i gennemsnit af forsøgene eller i enkeltforsøgene opnået sikre merudbytter for svampebekæmpelse og derfor heller ikke rentable merudbytter for svampebekæmpelse. Der er ved svampesprøjtning heller ikke sikker påvirkning af energiindholdet i tørstof (NEL 20, MJ pr. kg tørstof) eller af fordøjeligheden af cellevægge (FK NDF). FOTOS: GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES Majsbrand var i 2018 mere udbredt end normalt, og især svækkede planter var angrebne. På billedet til højre er overhuden over sporerne væk, og de sorte sporer er tydelige. Alle overjordiske dele kan angribes. Majsbrand har ingen betydning for dyrenes sundhed eller mælkens kvalitet, men kraftige angreb kan forringe udbyttet og foderværdien. Selv om majsbrand angriber via sporer i jorden, anbefales der ikke sædskifte ved angreb. Dette skyldes, at betydende angreb er relativ sjældne grundet kravet til en høj jordtemperatur. Endvidere kan lidt smitstof give kraftige angreb i år med gode klimatiske betingelser for svampen. Derudover spredes smitstof til nabomarker i år med angreb. MAJS Sygdomme 365

367 TABEL 21. Svampesprøjtning i majshelsæd i pløjede marker med forfrugt majs. (U17, U18, U19) Majshelsæd Pct. dækning med majsbladplet på 2 bl. over kolbe Pct. dækning med majsbladplet på 2 bl. under kolbe Pct. dækning med majsøjeplet på 2 bl. over kolbe Pct. dækning med majsøjeplet på 2 bl. under kolbe Pct. grønt Majshalvmøl er et relativt nyt skadedyr i Danmark. Majshalvmøllets larve var i 2014 for første gang rela- bladareal Pct. tør- ca. 13/7 11/8 ca. 28/8 ca. 13/7 ca. 11/8 ca. 28/8 ca. 13/7 ca. 11/8 ca. 28/8 ca. 13/7 ca. 11/8 ca. 28/8 ca. 24/8 ca. stof Gram stivelse pr. kg tørstof FK NDF FK org. stof NEL 20, MJ pr. kg tørstof hkg tørstof Udb. og merudb. hkg stivelse a.e forsøg 3 fs. 3 fs. 3 fs. 3 fs. 1. Ubehandlet 0,6 0 0,5 3,9 0 2,9 0,1 1,4 1,5 0 0,9 1, , ,7 77,6 6,30 169,4 61,7 143, l Propulse SE 250 0,6 0 0,1 2,8 0 2,3 0 0,1 0,3 0 0,4 0, , ,6 77,7 6,32 1,4 0,1 1, , l Opera 0,3 0 0,1 2,1 0 1,4 0 0,2 0,3 0 0,4 0, , ,6 77,9 6,33-1,2 0,6-0, , l Propulse SE ,2-0 2,3-0,3 0,1-0,3 0, , ,8 77,2 6,28-3,3-2,0-2,7 98-7, l Opera ,3-0,3 0,3-0,3 0, , ,4 77,8 6,32-1,3 0,4-0, , l Comet Pro - 0 0, ,4 0,1-0,2 0, , ,2 77,1 6,26 0,1-2,5-1,7 99-6,1 7. 0,5 l Propulse SE , ,3 0,4-0,3 0, , ,5 76,7 6,24 1,5-1,7-0, ,9 8. 0,5 l Opera - 0 0,2-0 1,8-0,4 0,4-0,3 0, , ,5 77,6 6,32-1,4-0,4-0, ,1 9. 0,5 l Comet Pro - 0 0,1-0 1,3-0,4 0,3-0,3 0, , ,7 78,0 6,36 1,7 2,3 2, , ,5 l Propulse SE ,5 l Comet Pro - 0 0,1-0 1,9-0,3 0,3-0,3 0, , ,2 77,5 6,29-2,8-0,1-1,9 99-6,4 LSD ns ns ns ns ns forsøg 1. Ubehandlet , ,2 74,4 5,89 156,1 60,6 123, l Propulse SE ,2 6 0,3 0, , ,6 74,3 5,92-0,1-0,2 0, , l Opera ,2 6 0,3 0, , ,1 74,8 5,98-4,0-0,8-1,6 99-7, l Propulse SE ,2 4-0, , ,1 74,9 5,96-6,2-0,9-3,1 97-7, l Opera ,2 7-0, , ,6 74,2 5,92-5,5-2,6-3,7 97-9, l Comet Pro ,2 5-0, , ,7 75,0 5,99 2,8 1,9 4, ,1 7. 0,5 l Propulse SE ,4 8-0, , ,2 74,6 5,95 0,9 0,5 2, ,7 8. 0,5 l Opera ,2 6-0, , ,6 75,4 6,01 0,2 1,9 2, ,8 9. 0,5 l Comet Pro ,2 5-0, , ,6 75,6 6,05-7,5-1,5-2,8 98-5, ,5 l Propulse SE ,5 l Comet Pro ,4 6-0, , ,9 74,2 5,92-4,5-2,7-2,9 98-7,5 LSD ns ns ns ns ns forsøg 7 fs. 1. Ubehandlet 0 0, , , ,8 75,0 6,03 177,5 63,7 144, l Propulse SE , ,3 5 0,4 0,3 2 0,5 0, , ,4 75,5 6,10-1,4 0,5 0, , l Propulse SE 250-0,2 1-0,7 5-0,4 1-0, , ,2 75,7 6,09-5,1-0,1-2,5 98-7,2 7. 0,5 l Propulse SE 250-0,1 1-0,5 6-0,5 2-0, , ,9 74,9 6,04-1,0-1,1-0, ,4 LSD ns ns ns ns ns Led 2-3 er behandlet i stadium 51. Led 4-10 er behandlet i stadium forsøg er udført i upløjede marker i Fht. for udbytte, a.e. Netto, a.e. Der har sidst i vækstsæsonen kun været små forskelle i procent grønt bladareal mellem ubehandlet og svampebehandlet. Nederst i tabel 21 ses resultater fra 2017 og Alle forsøgene er udført i pløjede marker med forfrugt majs. Angrebene har overvejende været svage, og der er hverken opnået sikre eller rentable merudbytter i forsøgene, ligesom der heller ikke har været nogen sikker påvirkning af kvalitetsparametre ved svampesprøjtning. Skadedyr > > GHITA CORDSEN NIELSEN OG STINE STYRUP BANG, SEGES Majshalvmøl I samarbejde med planteavlskonsulenterne har der igen i 2018 været udstationeret feromonfælder ved ca. 20 majsmarker til fangst af majshalvmøl (Ostrinia nubilalis) i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Fangsterne ses i tabel 22. Fælderne er opstillet for at følge, hvor meget majshalvmøllet breder sig i Danmark. 366 MAJS Skadedyr

368 STRATEGI Strategi for svampebekæmpelse majs Risikoen for angreb af majsbladplet og majsøjeplet øges ved forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning, fordi smitstof af majsbladplet og majsøjeplet overlever på planterester af majs. Følgende forhold øger risikoen for svampeangreb: > > Mange uomsatte planterester af majs på jordoverfladen. > > Dyrkning af kernemajs og kolbemajs, hvor vækstperioden er længere, og svampene har længere tid til at brede sig. > > Dyrkning af modtagelige sorter. Der findes kun et begrænset grundlag for at skelne mellem sorterne, men hvert år bedømmes angrebene i sortsforsøgene. > > Fugtigt vejr. Majsøjeplet trives bedst under kølige (14 til 17 grader C) og fugtige forhold, mens majsbladplet trives bedst ved noget højere temperaturer (20 til 26 grader C) og bladfugt. Bekæmpelse anbefales > > i alle majsmarker med reduceret jordbearbejdning og samtidig forfrugt majs, fordi risikoen for angreb her er meget stor > > i øvrige marker ved over 45 procent angrebne planter. En plante tæller kun med som angrebet, hvis der er angreb på bladet, der støtter kolben. Bladet, der støtter kolben, tæller som angrebet, hvis der kan findes blot en plet på bladet. Flere perioder med meget bladfugt kan også udløse bekæmpelse. Følg bladfugten på CropManager. > > Comet Pro, Opera og Propulse er godkendt til svampebekæmpelse i majs. Comet Pro og Opera må senest anvendes i vækststadium 65 (blomstring), hvilket ofte er omkring primo august. Propulse må senest anvendes ved afsluttet blomstring (vækststadium 69). > > Anvend 0,5-0,6 l Propulse, 0,6-0,7 l Comet Pro eller 0,45 l Propulse + 0,2 l Comet Pro eller 0,6-0,7 l Opera. Propulse og Comet Pro foretrækkes grundet en lavere pris. Bedst effekt opnås ved bekæmpelse af svage angreb. > > Ved behov er én behandling oftest tilstrækkelig. > > Ved meget tidlige angreb anbefales to behandlinger med lavere dosis. > > Uanset om der sprøjtes mod svampesygdomme eller ej, anbefales det at efterlade et eller flere træk, der er ubehandlet henholdsvis behandlet for at øge erfaringerne med svampesygdomme i majs. > > Anvend med en konventionel sprøjte omkring 200 til 250 liter vand og for eksempel en 03 (blå) eller 04 (rød) lavdrift- eller kompakt luftinjektionsdyse. tivt udbredt i de sydøstlige egne af Danmark. Larverne af majshalvmøllet borer sig ind i stænglerne, og deres gnav får fra omkring august til september stænglerne til at knække. Larverne æder også af kolberne, hvilket kan skabe indfaldsvej for angreb af Fusarium og dermed resultere i et højere indhold af fusariumtoksiner. Da de tidligere anvendte fælder ikke har fanget ret mange majshalvmøl, er der siden 2015 indgået et samarbejde med Sveriges Landbrugsuniversitet i Lund om brug af en anden fældetype. Der er anvendt tre forskellige feromoner kaldet E, Z og H, fordi der findes forskellige racer af majshalvmøl. Alle tre typer skader majs. Indtil 2015 har kun Z-typen været anvendt. Der er udsat tre fælder i kanten af majsmarkerne på to sider af marken. Der er i 2018 igen fanget flest majshalvmøl i fælderne med feromonet E, hvor der er fanget majshalvmøl på 18 af 20 lokaliteter. Næst flest er i lighed med tidligere år fundet i fælderne med feromon Z. I fælderne med feromon H har der kun været få majshalvmøl. Siden 2015 er fældefangsterne sendt til Sveriges Landbrugsuniversitet i Lund for at få fangsterne verificeret. Der plejer at være god overensstemmelse mellem konsulenternes angivelser og opgørelsen ved Sveriges Landbrugsuniversitet. Endelige data for 2018 foreligger i foråret 2019 og publiceres hvert år på dk. I tabel 23 ses de verificerede fangster i Det fremgår, at der er fanget et stigende antal majshalvmøl i de 3 år. Ud fra tabel 22 forventes der at være fanget flere majshalvmøl i 2018 end de 3 foregående år. MAJS Skadedyr 367

369 TABEL 22. Fangst af majshalvmøl i feromonfælder med feromoner af typerne E, Z og H Majshalvmøl Feromon E Feromon Z Feromon H Pct. stængler angrebet af majshalvmøllarver Ultimo august - primo september Vestjylland Lomborg, Lemvig Løvstrup, Hanning Rødkærsbro Skjern Østjylland og Djursland Ølsted Sydvestjylland Alslevkro Bramming Darum Løgumkloster Nord Skibelund Sydøstjylland Perbøl Rødekro Lilholtvej, Vojens Vedsted sø, Vojens Fyn Ærø Midt- og Nordsjælland Ruds-Vedby Sydsjælland og Sydhavsøerne Askeby <1 Næstved Bornholm Lobbæk Lufthavn Antal i alt TABEL 23. Verificerede fangster af majshalvmøl i feromonfælder i årene Regioner/ lokaliteter Feromon E Feromon Z Feromon H Vestjylland Lemvig Herning Hejnsvig Ikast Lemvig Skjern Tjele Haderup Ikast Lomborg Rødkærsbro Stauning fortsættes TABEL 23. Fortsat Regioner/ lokaliteter Feromon E Feromon Z Feromon H Østjylland og Djursland Løsning Ølsted Sydvestjylland Bedsted Løgumkloster Agerskov Alslevkro Darum Høgslund Sivkro Størsbølgård Alslevkro Høgslund St. Darum Størsbøl Sydøstjylland Jegerup Kassø Over jerstal Jegerup Kassø Perbøl Skydstrup Lufthavn Fyn Korup Søby Aarup Galgebjerg Midt- og Nordsjælland Asnæs Asnæs Sorø Sydsjælland og Sydhavsøerne Boeslunde Flakkebjerg Mern Skælskør Askeby Præstø Skælskør Askeby Bornholm Vestermarie Ønstermarie Arnager Klemensker Lobbæk Lufthavn Gns. pr. lokalitet 3,2 5,4 7,2 1,1 1,4 1,6 0,1 0,0 0,0 Der er kun i meget få tilfælde meldt om larveangreb i majs i efteråret MAJS Skadedyr

370 Høst > > MARTIN MIKKELSEN, SEGES Høsttider i typer af majssorter til helsæd I to stærkt tørkeprægede forsøg, med fire høsttidspunkter i fem typer af majssorter, er energikoncentrationen og FK NDF ikke påvirket negativt ved udsættelse af høsttidspunktet i fire til seks uger omkring det normale høsttidspunkt. Udbyttet er stigende i to til fire uger efter første høsttidspunkt, hvor de tidligste sorter ville have været tæt på at være høstklar med normale nedbørsforhold. Der er gennemført 2 forsøg på JB 1 og 4 med forfrugt majs. Forsøgene er gødsket som omgivende mark og er gødsket med kvælstof efter Landbrugsstyrelsens kvælstofnormer. Fem typer af majssorter er sået 30. april og er høstet på 4 tidspunkter med ca. 2 ugers mellemrum. Første høsttid er 16. august. Sorterne Activate og Augustus KWS er meget tidlige sorter, Ambition er tidlig, Ability er middeltidlig og SY Milkytop er sildig. Activate og Augustus er dry down typer og SY Milkytop er en stay green. Ambition og Ability er mellemtyper. Forsøgene er ikke vandet. Majsen har været stærkt præget af tørkestress, og udviklingen af kolber har enten været manglende eller svag. Tørken har medført, at majsen har boniteret på forsøgsarealerne, og der er derfor stor statistisk usikkerhed knyttet til forsøgsresultaterne. Ved første høsttid ville de meget tidlige sorter, med normal udvikling, have været klar til høst til helsæd. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 24. Indholdet af tørstof er kun lidt højere i de tidlige sorter end i den sildige sort SY Milkytop. Med normal udvikling ville forskellen have været større. Det skyldes, at kolberne har været mangelfuldt udviklet på grund af tørken. Det er udviklingen af kolber og kerner, der får tørstofindholdet til at stige i majshelsæd. Indholdet af stivelse er et udtryk for udviklingen af kolber og kerner, og det er på samme niveau i de fem sorter. Fra første til sidste høsttid stiger indholdet af stivelse kun svagt og ikke signifikant. FK NDF er kun svagt påvirket af høsttidpunktet og er højest ved anden og tredje høsttid. Energikoncentrationen er ikke sigifikant forskellig ved de fire høsttidspunkter dog med tendens til en stigning fra første til tredje høsttid. Udbyttet er gennemgående stigende indtil anden eller tredje høsttid, hvorefter det er faldet. De store TABEL 24. Høsttider i typer af majssorter til helsæd, (U20) Majs Pct. tørstof g pr. kg tørstof stivelse suk- ker NDF FK NDF NEL 20, MJ pr. kg tørstof Udb. og merudb. hkg tørstof hkg stivelse forsøg Activate Høst 16/8 25, ,9 5,69 83,2 12,9 58,6 Høst 30/8 29, ,9 5,79 14,7 2,7 17,3 Høst 12/9 31, ,4 5,80 12,4 2,2 15,7 Høst 27/9 33, ,3 5,73 11,9 4,6 14,1 Augustus KWS Høst 16/8 25, ,5 5,60 82,2 13,1 61,7 Høst 30/8 29, ,9 5,78 22,0 4,7 19,1 Høst 12/9 30, ,1 5,89 7,7 0,2 9,2 Høst 27/9 31, ,4 5,80 7,7 2,8 8,2 Ambition Høst 16/8 27, ,2 5,58 84,9 15,7 63,7 Høst 30/8 31, ,2 5,84 17,5 2,5 11,6 Høst 12/9 33, ,3 5,88 14,8 3,1 14,9 Høst 27/9 32, ,0 5,64 8,9 2,1 7,1 Ability Høst 16/8 24, ,0 5,58 87,8 11,4 65,6 Høst 30/8 27, ,7 5,83 17,8 5,6 16,5 Høst 12/9 33, ,3 6,01 36,0 13,6 34,2 Høst 27/9 32, ,6 5,82 21,6 10,7 19,9 SY Milkytop Høst 16/8 22, ,2 5,57 86,1 11,1 64,4 Høst 30/8 25, ,1 5,69 11,0-1,7 9,8 Høst 12/9 29, ,5 5,96 17,1 7,3 26,4 Høst 27/9 26, ,0 5,58-25,3-3,3 2,0 Gns. 5 sorter Høst 16/8 25, ,4 5,60 84,8 12,8 62,8 Høst 30/8 28, ,1 5,79 16,6 2,8 14,9 Høst 12/9 31, ,5 5,91 17,6 5,3 20,1 Høst 27/9 31, ,4 5,71 5,0 3,4 10,3 LSD 2) 1,1 ns ,6 ns ns ns 4,8 Forsøgene er uvandet og stærkt præget af tørke. 2) Mellem høsttidspunkter. udslag på udbyttet af tørstof er ikke signifikante. Det er et udtryk for, at udbyttet for hver sort og høsttidspunkt varierer meget mellem de fire gentagelser. Jævn ændring i tørstofindholdet i kolbe- og kernemajs i september Vandprocenterne i kernemajs og tørstofindholdet i kolbemajs er steget jævnt fra slutningen af august indtil høst i september. Prøverne er udtaget hver mandag fra 28. august indtil høst eller 1. oktober. a.e. MAJS Høst 369

371 I fem majsmarker er vandprocenten i kernemajs kommet ned på 40 eller derunder og i 4 marker er tørstofprocenten i kolber med svøbblade kommet op på 55, hvilket er målene. For kernemajs er det i tre marker sket i begyndelsen af september og i to marker midt i september, hvilket er usædvanlig tidlig. Moniteringen viser, at der i et år med høje sommertemperaturer kan høstes kernemajs med under 40 procent vand i september i det meste af landet. Moniteringen viser også, at det selv i et meget varmt år er vanskeligt at komme under 25 pct. vand i kernemajs under danske forhold. Tørstofindholdet er godt 7 procentpoint højere i kernemajs end i kolbemajs med svøbblade. Basisoplysninger for de fem marker er vist i tabel 25. Forløbet af vandprocent i kerner og tørstofprocent i kolber i de fem marker i tiden op til høst ses i figur 8. Tabel 26 viser ændringen i tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs pr. døgn i september og oktober. Moniteringen fortsætter. TABEL 25. Monitering af vandprocent i kernemajs og tørstofprocent i kolbemajs med svøbblade. (U2 Majs Lokalitet Sort Sådato Jordtype demonstrationer 1. Vestjylland, Ringkøbing LG / Østjylland, Brædstrup Yukon 1/ Sydjylland, Vojens LG / Fyn, Middelfart Fieldstar 9/ Sjælland, Præstø Fieldstar 12/5 6 Pct. vand Pct. tørstof /8 0 3/9 7 10/ / /9 28 1/10 35 Dato Kernemajs 25 27/8 0 73/9 10/ / /9 28 1/10 35 Dato Vestjylland, Ringkøbing Sydjylland, Vojens Sjælland, Præstø Kolbemajs Østjylland, Brædstrup Fyn, Årslev FIGUR 8. Monitering af vandprocent i kernemajs og tørstofprocent i kolbemajs i fem marker i tiden op til høst. TABEL 26. Monitering af vandprocent i kernemajs og tørstofprocent i kolbemajs med svøbblade Majs Kolbemajs, ændring i tørstofprocenten Kernemajs, ændring i vandprocenten Antal demo Procentpoint pr. dag 1. sept - - 0, , sept. 0,68 0,72 0,49 0,58-0,40-1,01-0,48-0, sept. 0,38 0,49 0,22 0,35-0,25-0,60-0,29-0, okt. 0,09 0,26-0,12-0,10-0, , okt. - 0, ,11 0,00 0, , MAJS Høst

372 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Forsøgenes sikkerhed P-værdier og signifikansniveau Ved beregning af resultaterne af enkeltforsøgene angives der P-værdier for statistiske tests. P-værdien er udtryk for sikkerheden, når man forkaster en statistisk hypotese. Jo lavere P-værdi, jo større sikkerhed for at de observerede forskelle eller værdier ikke skyldes rene tilfældigheder. Hvis P < 0,05, siger man normalt, at der er en statistisk sikker effekt. LSD-værdierne i tabellerne i Oversigt over Landsforsøgene svarer til P = 0,05. LSD-værdi Hvis der er en signifikant forskel på udbytter mellem behandlinger i forsøgsserien, angives en LSD-værdi. I modsat fald angives ns (no significance). LSD (Least Significant Difference) angiver her den mindste forskel mellem behandlinger, som er signifikant på 5 procent-niveauet. I tilfælde, hvor der mangler værdier for et forsøgsled, kan der ikke beregnes en fælles LSD-værdi. I sådanne tilfælde er der beregnet en tilnærmet, gennemsnitlig værdi, som ikke vil være korrekt i alle sammenligninger. LSD-værdien anvendes ved sammenligning mellem to behandlinger. Hvis forskellen mellem udbyttet efter to behandlinger er større end den angivne LSD-værdi, betegnes de to udbytter som signifikant forskellige. Ved forsøg med flere faktorer f.eks. sorter og udsædsmængder angives en LSD-værdi for hver faktor, samt en LSD-værdi for vekselvirkninger. Ved sammenligning af behandlinger skal man være opmærksom på, at op til 5 procent af de parvise sammenligninger kan være signifikante på grund af tilfældig variation. Hvis der for eksempel er ti behandlinger i et forsøg, er der 45 parvise sammenligninger. 5 procent af disse par kan være signifikant forskellige grundet tilfældigheder. Det betyder, at der i dette eksempel med ti behandlinger i gennemsnit vil være to falske signifikant forskellige par, hvor der i virkeligheden ikke er påvist nogen forskel på behandlingerne. Ved angivelse af LSD-værdierne i Tabelbilaget anvendes følgende betegnelser: LSD 1: LSD-værdien for faktor 1, altså en statistisk sammenligning af behandlingerne i faktor 1. LSD 2: LSD-værdien for faktor 2, altså en statistisk sammenligning af behandlingerne i faktor 2. LSD 12: LSD-værdien for kombinationer af faktor 1 og faktor 2. Denne værdi vises, hvis der er signifikant vekselvirkning mellem faktor 1 og faktor 2. Man bør ved et tofaktorielt forsøg først betragte LSD 12. Er der angivet en værdi, betyder det, at der er vekselvirkning mellem de to faktorer, og LSD 1 og LSD 2 kan ikke anvendes til at udtale sig om, hvorvidt der er en generel effekt af faktor 1 og faktor 2. I trefaktorielle forsøg angives LSD-værdierne for henholdsvis faktor 1, 2 og 3. Dertil vises kombinationer af faktor 1, 2 og 3, hvilket giver LSD 12, LSD 13, LSD 23 og LSD 123. Forekommer der vekselvirkning mellem faktor 1, 2 og 3, kan de øvrige LSD-værdier ikke anvendes til at udtale sig om hverken en generel effekt af faktoren eller en eventuel vekselvirkning mellem faktor 1 og 2, 1 og 3 samt 2 og 3. Statistiske modeller I forsøgsserierne udføres de statistiske analyser på forsøgsledniveau og ikke på parcelniveau, idet der beregnes et gennemsnitsudbytte pr. behandling i enkeltforsøgene. Dette gennemsnitsudbytte indgår derefter som én observation i en ny variansanalyse på serieniveau, hvor gennemsnitsudbyttet pr. forsøgsled forklares som en funktion af behandlinger (faktor 1, faktor 2, faktor 3), forsøgslokaliteter og vekselvirkninger. Denne procedure er valgt af to grunde: Dels er de fleste analyser gennemført på forsøgsledniveau, dels opnås det samme resultat, som man ville have opnået ved på parcelniveau SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 371

373 at benytte en statistisk model, hvor både gentagelser og sted betragtes som tilfældige, når hvert enkeltforsøg har lige mange gentagelser. I årene 2000 til 2002 blev der anvendt en variansanalysemodel i sortsafprøvningen, hvor enkeltforsøgene blev betragtet som systematiske. Denne model anvendes fortsat af TystofteFonden. Det betyder, at LSD-værdierne i Tystoftes opgørelser af forsøgene normalt er lavere, og tilsvarende er muligheden for at generalisere begrænset til at omfatte forsøg udført under samme forhold. I alle forsøgsberegninger estimeres der ikke nye værdier til erstatning for eventuelt manglende værdier, men de statistiske analyseprogrammer tager i stedet automatisk hensyn til eventuelle manglende værdier. Gennemsnit, der er angivet i Tabelbilaget, er såkaldte LSMEANS-værdier, der ikke vil være identiske med et simpelt gennemsnit, når der er manglende værdier. Fra 2018 beregnes alle gennemsnitsværdier i tabelbilagene som uvægtede gennemsnit, til og med 2017 blev de fleste analyseværdier vægtet i forhold til udbyttet i det enkelte forsøg. Alpha-design I forsøg med 12 eller flere forsøgsled, anvendes normalt et alpha-design, hvor det tilstræbes at forøge præcisionen af sammenligning af forsøgsbehandlingerne ved at benytte ufuldstændige blokke, hvor gentagelserne er opdelt i miniblokke. I disse forsøgsserier er enkeltforsøgene analyseret ved en særlig variansanalyse, hvor forsøgsbehandlingerne indgår med systematisk virkning, mens blokkene (både gentagelser og miniblokke) indgår med tilfældig virkning (mixed model). Herved er der på enkeltforsøgsniveau beregnet såkaldte LSMEANSværdier for hver af forsøgsbehandlingerne. Disse værdier vil oftest være forskellige fra de simple gennemsnit, der kan beregnes på tværs af gentagelserne i et forsøg. LSMEANS-værdierne indgår som observationer i en ny variansanalyse på serieniveau, hvor stedet fortsat behandles som en tilfældig faktor. Overskrifter over forsøgsled 1, 2, 3 = lednavn for forsøgsbehandlinger i faktor 1. A, B, C = lednavn for forsøgsbehandlinger i faktor 2. I, II, III = lednavn for forsøgsbehandlinger i faktor 3. Beregningsnormer Hvis der ikke er anført andet, er gødnings- og udsædsmængder angivet i kg og udbytte og merudbytte i hkg. Udbyttet af korn og frø er angivet med følgende vandprocenter: Korn, hørstrå, halm og avner Bælgsæd og boghvede Græsfrø og kommen Kernemajs Kløverfrø Spinat, bederoer og fabriksroer Quinoa Oliehør, spindhør og hamp Raps, sennep, radise, rybs og gulerod Valmue 15 procent 14 procent 12 procent 15 procent 12 procent 11 procent 13 procent 10 procent 9 procent 7 procent TABEL 1. Jordtypebetegnelser i den danske jordklassificering JB nr. Symbol Teksturdefinition for jordtype Ler under 2 µm Silt 2-20 µm Vægtprocent Finsand µm Sand, i alt µm Humus 58,7 pct. C Pct. af dyrket areal i DK 1 GR.S.L. Grovsandet jord 0-4,9 0-19, F.S. Finsandet jord 0-4,9 0-19, GR.L.S. Grov lerbl. sandjord 5-9, F.L.S. Fin lerbl. sandjord 5-9, GR.S.L. Grov sandbl. lerjord 10-14, F.S.L. Fin sandbl. lerjord 10-14, L. Lerjord 15-24, SV.L. Svær lerjord 25-44, M.SV.L. Meget svær lerjord SL. Siltjord HU. Humus Over SPEC. Speciel jordtype SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

374 Udbytter af korn-, frø- og industriafgrøder samt rod og knolde er angivet med 100 procent renhed. Hvor der er angivet udbytte og merudbytte, er udbyttet (referenceniveauet) skrevet med fede typer. Udbyttet i et forsøgsled er summen af referenceniveauet og merudbyttet i det pågældende forsøgsled. Procent råprotein i alle afgrøder = procent kvælstof x 6,25, bortset fra hvedekerne, hvor procent råprotein = procent kvælstof x 5,70. Proteinprocenter er angivet i procent af tørstof. Forsøg med grovfoder er beregnet efter principperne i NorFor. I NorFor opgøres afgrødens energiværdi i nettoenergi til laktation ved en foderration på 20 kg tørstof (NEL20) udtrykt i megajoule pr. kg tørstof. 1 afgrødeenhed (a.e.) svarer til 1 GJ divideret med 0,743. Se mere på Forsøg med angivelse af foderenheder til søer og svin i vækst er beregnet ud fra, at en FEsv er lig med en foderenhed til svin i vækst, svarende til KJ potentiel fysiologisk energi, og en FEso er lig med 1 foderenhed til søer, svarende til KJ potentiel fysiologisk energi. Beregningen sker i henhold til Det danske fodervurderingssystem til svinefoder, rapport nr. 30, 2006, Videncenter for Svineproduktion. Beregning af økonomisk optimale kvælstofmængder Beregning af optimale kvælstofmængder sker i enkeltforsøgene ved at estimere en udbyttekurve med et tredjegradspolynomium eller, hvis dette ikke kan angive et optimum, et andengradspolynomium, der beskriver merudbyttet for tilført kvælstof. Ud fra de angivne priser på afgrøder og kvælstof beregnes de økonomisk optimale kvælstofmængder. I gennemsnit af en forsøgsserie beregnes den gennemsnitlige økonomisk optimale kvælstofmængde som gennemsnit af de enkelte forsøgs optima. I korn sker beregningen af den økonomisk optimale kvælstofmængde både med og uden hensyntagen til proteinindhold. I grovfoder sker beregningen altid med hensyntagen til proteinindholdet. Her beregnes for hvert kvælstofniveau afgrødeprisen ud fra proteinindhold, og derudfra beregnes det økonomiske udbytte ved hvert kvælstofniveau. Udbyttekurven estimeres direkte ud fra det økonomiske udbytte ved hvert kvælstofniveau. En lignende beregning sker i kartofler, hvor afregningsprisen er afhængig af stivelsesindholdet. Der er anvendt en forventet pris inklusive efterbetaling. For fabriksroer anvendes Nordic Sugars afregningsskala. Nettomerudbytte Nettomerudbytte for behandlingerne er anført i hkg kerne, kg frø eller anden relevant enhed. Det er beregnet som det opnåede merudbytte minus den del af udbyttet, der går til at dække de omkostninger til behandling (planteværnsmiddel + udbringning), der har frembragt merudbyttet. Til beregning af omkostningerne ved behandling er anvendt priserne i tabel 2 i kolonnen Eget arbejde i alt, med mindre andet er anført. I Eget arbejde er egen løn sat til 175 kr. pr. time. Faste omkostninger til forrentning og afskrivning af maskiner er ikke indregnet. Beregnede totalomkostninger er de samlede maskin- og arbejdsomkostninger for den enkelte arbejdsopgave, hvor der er indregnet omkostninger til forrentning og afskrivning. Disse og andre oplysninger kan findes i Farmtal Online på LandbrugsInfo ( Hvis man opnår andre afgrødepriser eller betaler andre priser for hjælpestoffer, kan man beregne sit eget nettomerudbytte efter følgende formel: Eget nettomerudbytte = merudbytte (egen omkostning til midler og udbringning og egen afgrødepris). TABEL 2. Priser for sprøjtning med pesticider, udbringning af gødning mv Eget arbejde (marginal) Eget Variable arbejde omkostn. 2) I alt Beregnede totalomkostn. 3) Kr. Bredsprøjtning af pesticider Båndsprøjtning af pesticider Ukrudtsharvning pr. gang Radrensning Udspredning, handelsgødning Kr. pr. ton Gylleudlægning, slanger Gyllenedfældning Dækker løn til eget arbejde (175 kr. pr. time). 2) Variable omkostninger dækker brændstof + slitage. 3) Svarende til egne maskiner inkl. afskrivning. SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 373

375 Priser på planteprodukter m.m. Ved beregning af udbytter, optimale kvælstofmængder m.m. er anvendt priserne i tabel 3. Priser og aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler I tabel 10 ses aktive stoffer og fareklasseklassifikation for de plantebeskyttelsesmidler, der har indgået i årets forsøg. Priserne for plantebeskyttelsesmidler er angivet i tabel 11. Aktuelle priser og detaljeret information om de enkelte planteværnsmidler kan ses på LandbrugsInfo ( Majsvarmeenheder Majsvarmeenheder (MVE) beregnes ved at summere maksimum- og minimumtemperaturen for de enkelte dage i perioden 15. april til 15. oktober ud fra følgende formel: Ymaks. = 3,33 x (daglig maks.temp. 10) (0,084 x (daglig maks.temp. 10)2). Ymin. = 1,8 x (daglig min.temp. 4,44). MVE = (Ymaks. + Ymin.)/2. Ymaks. og Ymin. sættes til 0, hvis formlerne giver negative værdier. Bedømmelsesskalaer Bedømmelserne i forsøgene er gennemført efter forskrifterne i Kvalitet i Landsforsøgene. Vejledning til bedømmelserne findes på: Lejesædstilbøjelighed er, hvor intet andet er anført, bedømt efter skalaen: 0 = helt stående, 10 = helt i leje. Bedømmelse af nedknækning af strå og nedknækning af aks sker også efter en 0-10 skala: 0 = ingen nedknækning, 10 = helt nedknækket. Meldug, rust og andre bladsygdomme er ved bedømmelse før vækststadium 31 angivet i procent planter med angreb, uanset angrebets styrke. Efter vækststadium 31 er angreb bedømt som procent dækning af grønt bladareal. Angreb af bladlus er, hvor intet andet er anført, bedømt som procent strå med angreb, uanset angrebets styrke. TABEL 3. Priser på planteprodukter og gødning anvendt ved opgørelsen af forsøgene Konventionelle planteprodukter Vår- og vinterbyg Maltbyg* Vinterrug Brødrug* Triticale Havre Vårhvede Vinterhvede Brødhvede* Kernemajs Markært Hestebønne* Vår- og vinterraps Alm. rajgræs (sildig) Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hundegræs Engrapgræs Engsvingel Rødsvingel Hvidkløver Rødkløver Strandsvingel Rajsvingel* Kløvergræs og græs til slæt Majshelsæd Roer* Økologiske produkter Vår- og vinterhvede, brød* Vinterhvede, foder* Vinterrug, brød* Vinterrug, foder* Triticale, vår og vinter* Vårbyg* Havre, gryn* Havre, foder* Vårhvede, brød* Markært* Vinterraps* Lupin* Hestebønne* Alm. Rajgræs* Hvidkløver* Rødkløver* Gødning Kvælstof 8,2 6 7 Fosfor* Kalium* Magnesium* Kobber* Svovl* Bor* Natrium* Kobberoxychlorid* Solubor* EPSO Microtop* EPSO Top* * NFTS anvender ikke denne pris 374 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

376 Udviklingsstadier For korn, raps, ærter, kartofler, roer, majs og ukrudt er udviklingsstadier gennem vækstperioden angivet med tal efter BBCH decimalskalaerne, som er vist sidst i dette afsnit. Bedømmelse af ukrudt Effekten af en ukrudtsbekæmpelse opgøres ved optælling af antal ukrudtsplanter, opdelt efter de dominerende arter. Effekten af en efterårsbehandling opgøres ved optælling tre til fire uger efter midlernes udsprøjtning og igen næste forår. En forårsbehandling vurderes normalt tre til fire uger efter udsprøjtningen. På dette relativt tidlige tidspunkt kan effekten af reducerede doser, som ikke nødvendigvis slår ukrudtet helt ihjel, blive undervurderet. Samtidig kan en række midler, hvor den synlige effekt viser sig langsomt, blive undervurderet. Derfor suppleres optællingerne om foråret med en række bedømmelser af ukrudtsforekomsten før og efter høst. Det gælder eksempelvis for græsukrudtsmidler, hvor der før høst foretages en optælling af frøbærende strå pr. m 2 af høje græsarter som vindaks, agerrævehale og rajgræs. På samme måde bedømmes før høst den procentvise dækning af afgrøden med tokimbladede arter som kamille, kornblomst og burresnerre. I visse forsøgsserier er optælling af antal ukrudtsplanter suppleret med en visuel bedømmelse af ukrudtsbiomasse. Ved denne metode fastsættes ukrudtets biomasse i ubehandlet til forholdstal 100. I alle forsøg med ukrudtsbekæmpelse, hvor forsøget høstes, bedømmes dækningen af jordoverfladen med græs- og tokimbladet ukrudt i stubben efter høst. I tabellerne er denne bedømmelse oftest angivet som summen af procent dækning med græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Ved afprøvning af græsukrudtsmidler bedømmes plantebestanden tre til fire uger efter sprøjtning og igen om foråret, hvis behandlingerne er sket om efteråret. Observationsparceller Observationsparceller er kornforsøg, hvor der kun er én parcel med hver sort. Parcellerne bruges til bedømmelse og karakterisering af sorternes modstandsdygtighed over for sygdomme samt lejesædstilbøjelighed og overvintringsegenskaber. Alle sygdomsregistreringer gennemføres af de samme medarbejdere ved TystofteFonden. Det sikrer, at der bedømmes ensartet over hele landet. Observationsparcellerne er, afhængigt af art, etableret på op til 21 udvalgte lokaliteter over hele landet. Planteværn Online Planteværn Online er et internetbaseret beslutningsstøtteværktøj, der, på basis af modeller, beregner forventet bekæmpelsesbehov og giver forslag til optimal bekæmpelse af sygdomme, ukrudt og skadedyr i landbrugsafgrøder. I flere af forsøgene afprøves Planteværn Onlines løsninger mod standardløsninger for at sikre, at dets bekæmpelsesmodeller giver et grundlag for at optimere effekt og økonomi. Planteværn Online er udviklet af Aarhus Universitet og SEGES ( Forsøgenes nummerering Resultaterne fra de enkelte forsøg er samlet i et tabelbilag, hvor tabellerne er nummereret med et afsnitsbogstav og et nummer for eksempel B15. Der henvises til tabelbilaget i tabellerne i Oversigt over Landsforsøgene, hvor Tabelbilaget er angivet som afslutning på den enkelte tabels titel. Hvis der henvises til et enkeltforsøg i Tabelbilaget, er der anvendt et 12-cifret nummer, som består af forsøgsplannr. (9 cifre) + løbenr. (3 cifre), for eksempel Tabelbilaget publiceres på Forsøgsplanerne kan ses på LandbrugsInfo ( Forkortelser AAT aminosyrer absorberet i tarmen a.e. afgrødeenheder. 1 a.e. = 100 FEN B bor beh. behandling Bt bortal Cat calciumtal Cu kobber Cut kobbertal FE foderenhed = 1,346 GJ FEso foderenheder søer FEsv foderenheder til svin i vækst, inklusive diegivende søer fht. forholdstal FK fordøjelighedskoefficient Ft fosforsyretal SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 375

377 TABEL 4. Afprøvede sorter af korn og bælgsæd 2018 Sort g gram GJ gigajoule gns. gennemsnit ha hektar hl.vægt hektolitervægt indf ufordøjelig NDF IV urenhedsindeks, ((Na x 3,5) + (K x 2,5) + (NH 2 -N x 10))/1.000, mg pr. 100 gram sukker JB jordbundsnr. K kalium kar. karakter kas kalkammonsalpeter kg kilogram Kt kaliumtal l liter LSD Least Significant Difference merudb.merudbytte Mg magnesium Mgt magnesiumtal MJ megajoule Mn mangan Mnt mangantal Mot molybdæntal MVE majsvarmeenheder N kvælstof Nat natriumtal NDF neutral detergent fiber NEL 20 nettoenergi til laktation ved et foderniveau på 20 kg tørstof pr. ko pr. dag N-min uorganisk kvælstof (NO 3 -N + NH 4 -N) i rodzonen (kg ) P fosfor PBV proteinbalance i vommen pct. procent ppm milliontedel ppb milliardtedel Pt fosfortal Rt reaktionstal S svovl Se selen t ton tab. tablet TKV tusindkornsvægt, gram pr kerner/frø TS tørstof udb. udbytte 2 n diploid 4 n tetraploid Forædlerbetegnelse Forædler Anmelder Vinterbyg Bazooka SY Syngenta, GB Syngenta DK Belfry SY Syngenta, GB Syngenta DK Belmont SY Syngenta, GB Syngenta DK Bordeaux NOS NordicSeed NordicSeed Cleopatra SJ Sejet Sejet Comeback Nos NordicSeed NordicSeed Frigg SJ Sejet Sejet Hejmdal SJ Sejet Sejet Indiana SZD 1038 Saatsucht Donau NordicSeed Jakubus NORD Nordsaat Sejet Jettoo SY Syngenta Syngenta DK Journey KW KWS KWS Scandinavia KWS B129 KWS B129 KWS KWS Scandinavia KWS Caribou KWS B124 KWS KWS Scandinavia KWS Faro MH 10BG47 KWS KWS Scandinavia KWS Higgins KW KWS KWS Scandinavia KWS Infinity KWS B104 KWS KWS Scandinavia KWS Kosmos KW KWS KWS Scandinavia KWS Meridian LP KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Orbit KW KWS KWS Scandinavia KWS Orwell KWSB111 KWS KWS Scandinavia LG Flynn LGBU B Limagrain NordicSeed LG Globetrotter LGBU C Limagrain NordicSeed Lottie Br 11282p6 Breun N&S Memento SC OH Secobra N&S Neptun SJ Sejet Sejet NORD 13109/14 NORD 13109/14 Nordsaat Saaten Union DK Nos Nos NordicSeed NordicSeed Rebound Nos NordicSeed NordicSeed Return Nos NordicSeed NordicSeed Strasbourg NOS NordicSeed NordicSeed SU Griffin BE Dv.BE NordicSeed SU Jule BE v.be Sejet SY SY Syngenta, GB Syngenta DK SY Galileoo SY Syngenta Syngenta DK Toreroo SY Syngenta, GB Syngenta DK Valerie Br 11500r6 Breun N&S Yvonne NORD 11060/1 Nordsaat Sejet Vinterrug DH372 DH372 Nordic Seed DE NordicSeed HYH % population HYH299 Hybro Saaten Union DK HYH % population HYH300 Hybro Saaten Union DK KWS Binntto KWS-H145 KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Bono KWS-H119 KWS KWS Scandinavia KWS Edmondo KWS-H157 KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Florano KWS-H151 KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Livado KWS-H141 KWS KWS Scandinavia KWS Loretto KWS-H168 KWS KWS Scandinavia KWS Mattino KWS-H163 KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Piano KWS-H172 KWS KWS Scandinavia KWS Serafino KWS-H161 KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Teramo KWS-H173 KWS KWS Scandinavia KWS Vinetto KWS-H162 KWS LOCHOW KWS Scandinavia SU Arvid % population HYH281 Hybro Sejet SU Cossani % population HYH 266 Hybro Saaten Union DK SU Nasri % population HYH270 Hybro Saaten Union DK fortsættes 376 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

378 TABEL 4. Fortsat Sort Forædler Anmelder SU Performer % population HYH 257 Hybro Saaten Union DK Triticale Amarillo 105 UNH Hege Brehat FDT Florimond Deprez N&S Cappricia SW 164 s SW N&S Neogen Sj Sejet Sejet RGT Eleac RT11069 RAGT FR Sejet Travoris Br 1390a27 Breun N&S Vårtritricale Amarillo 105 UNH Hege Casimir HRST4415 Hodowla PL NordicSeed DC DC Danko N&S Mamut DC Danko NordicSeed Forædlerbetegnelse Vinterhvede Baracuda LEU DSV DSV Frø Benchmark SJ Sejet Sejet Canon Nos NordicSeed NordicSeed Chevignon SUR Saaten Union FR Saaten Union DK Creator SJ Sejet Sejet Drachmann Sj K0376 Sejet Sejet Elixer LW 99Z Wiersum NordicSeed Galerist Hadm Syngenta Syngenta DK Graham CCB11H159 Syngenta Syngenta DK Hereford Sj 04-9 Sejet Sejet Hyking SURH Saaten Union FR Saaten Union DK Hyvento NOST 9 C 282 Nordsaat Saaten Union DK Informer Br 10101p83 Breun NordicSeed Johnson SUR Saaten Union FR Saaten Union DK Kaldi NOS NordicSeed NordicSeed Kalmar NOS NordicSeed NordicSeed Kashmir HADM Syngenta DE Syngenta DK KM KM KWS KWS Scandinavia Kvarn Nos NordicSeed NordicSeed Kvium Sj L288 Sejet Sejet KWS Dag KM Momont KWS Scandinavia KWS Extase MH Momont KWS Scandinavia KWS Firefly KWS W308 KWS KWS Scandinavia KWS Kinetic KWS W346 KWS KWS Scandinavia KWS Leif KW KWS KWS Scandinavia KWS Lili KWS W227 KWS KWS Scandinavia KWS Nils KW KWS KWS Scandinavia KWS Scimitar KWS W320 KWS KWS Scandinavia KWS Snerre KW KWS KWS Scandinavia KWS Talent KW KWS KWS Scandinavia KWS Zyatt KWS W254 KWS KWS Scandinavia LG Jigsaw LGW119 Limagrain Sejet LG Mocca LGWD D Limagrain NordicSeed LG Quadrant LGWD B Limagrain NordicSeed LG Skyscraper LGW123 Limagrain Sejet LGWD D LGWD D Limagrain NordicSeed Motiv KW KWS KWS Scandinavia NOS NOS NordicSeed NordicSeed NOS NOS NordicSeed NordicSeed NOS NOS NordicSeed NordicSeed NOS NOS NordicSeed NordicSeed NOS NOS NordicSeed NordicSeed Ohio BB v.be NordicSeed Pirat DSV DSV DSV Frø Pistoria Sj Sejet Sejet TABEL 4. Fortsat Sort Forædlerbetegnelse Forædler Anmelder RGT Bowen RW41521 RAGT FR RAGT Nordic RGT Koi RW41667 RAGT FR RAGT Nordic RGT Saki RW41640 RAGT FR RAGT Nordic RGT Universe RW41498 RAGT FR RAGT Nordic Safari Hadm Syngenta Syngenta DK SEC SEC Secobra N&S SEC a SEC a Secobra Sejet Sheriff Sj Sejet Sejet Sj L262 Sj L262 Sejet Sejet SU Bungee BB W v.be Saaten Union DK SY Griffin SY Syngenta Syngenta DK Terence Br 10092p91 Breun NordicSeed Torp NOS NordicSeed NordicSeed Totem NOS NordicSeed NordicSeed Viborg MH Momont KWS Scandinavia Vårbyg Accordine AC 10/734/33 Ackermann Saaten Union DK Applaus SJ Sejet Sejet Br12834hz1 Br12834hz1 Breun NordicSeed CB Casper CB Carlsberg Carlsberg CB Congo CB Carlsberg Carlsberg CB Cora CB Carlsberg Carlsberg CB Cricket CB Carlsberg Carlsberg CB CB Carlsberg Carlsberg CB CB Carlsberg Carlsberg CB CB Carlsberg Carlsberg CB CB Carlsberg Carlsberg CB CB Carlsberg Carlsberg Champ SJ Sejet Sejet Chanson AC 11/684/22 Ackermann Saaten Union DK Charles CA Carlsberg Carlsberg Chewy SJ Sejet Sejet Cosmopolitan SJ Sejet Sejet Crescendo SC M2 Secobra N&S Crossway NOS NordicSeed NordicSeed Dragoon SY Syngenta Sejet Ellinor Br 12130d5 Breun NordicSeed Embrace SJ Sejet Sejet Evergreen PF NordicSeed NordicSeed Fandaga NORD 14/2404 Nordsaat Saaten Union DK Feedway NOS NordicSeed NordicSeed Flair SJ Sejet Sejet Focus SC E Secobra N&S KWS Abbie KWS 15/3718 KWS KWS Scandinavia KWS Beckie KWS 13/3353 KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Cantton KWS 12/4112 KWS KWS Scandinavia KWS Chrissie KWS 15/2412 KWS KWS Scandinavia KWS Fantex KWS 13/207 KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS Irina KWS 09/320 KWS KWS Scandinavia Laureate SY Syngenta DE Sejet Laurikka NOS NordicSeed NordicSeed LG Diablo LGBU A Limagrain Sejet LGBN LGBN Limagrain Limagrain DK LGBN LGBN Limagrain Limagrain DK LGBU C LGBU C Limagrain Limagrain DK Luther NORD 15/2448 Nordsaat Sejet Newway NOS NordicSeed NordicSeed NORD 16/2616 NORD 16/2616 Nordsaat Sejet NOS NOS NordicSeed NordicSeed NOS NOS NordicSeed NordicSeed NOS NOS NordicSeed NordicSeed NOS NOS NordicSeed NordicSeed fortsættes SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 377

379 TABEL 4. Fortsat Sort Forædler Anmelder Prospect SJ Sejet Sejet Raceway NOS NordicSeed NordicSeed Revanche AC 12/689/19 Ackermann NordicSeed RGT Planet LSB RAGT FR RAGT Nordic SC Q4 SC Q4 Secobra N&S SC R1 SC R1 Secobra N&S Scholar SY Syngenta, GB Syngenta DK SE SE Edelhof Sejet SJ SJ Sejet Sejet SJ SJ Sejet Sejet SY SY Syngenta Syngenta DK SY SY Syngenta DE Syngenta DK SY SY Syngenta Syngenta DK SY SY Syngenta Syngenta DK SY Contour SY Syngenta Syngenta DK Thermus SJ Sejet Sejet Wish SJ Sejet Sejet Havre Benny NORD 13/322 Nordsaat Sejet Caddy NORD 14/314 Nordsaat Saaten Union DK Delfin NORD 13/130 Nordsaat Sejet Dominik DAUB Bauer N&S Elegant STH Hodowla Roslin NordicSeed Emma F 9211 Firlbeck N&S Hardy NORD 15/325 Nordsaat NordicSeed Lion NORD 15/137 Nordsaat Sejet Poseidon NORD 09/135 Nordsaat Sejet Seldon SG-K Selgen DLF SW SW SW N&S Symphony Nord 09/128 Nordsaat NordicSeed Vårhvede Alondra SG-S Selgen Sejet Cornetto SEC Secobra DE NordicSeed Dafne SG-S Selgen DLF Happy SW SW N&S Harenda MHR-KPJ-0611 Malopolska N&S Hexham KWSC132 KWS KWS Scandinavia Jack SW SW N&S Kapitol SEC Secobra DE Sejet KWS Starlight KW KWS KWS Scandinavia KWS Talisker KWS W330 KWS KWS Scandinavia KWS W353 KWS W353 KWS KWS Scandinavia Libertina SG-S Selgen NordicSeed Pexeso SG-S Selgen NordicSeed Quasimodo SJ B015 Sejet Sejet Rohan SW SW N&S Servus STRU Strube Saaten Union DK SEWC136 SEWC136 KWS KWS Scandinavia SEWC137 SEWC137 KWS KWS Scandinavia Thorus STRU s7 Strube NordicSeed Markært Bagoo MH 09 AB 14 Momont KWS Scandinavia Ingrid SW E5053 SW N&S KM 11 BK 22 KM 11 BK 22 KWS KWS Scandinavia LG Auris CM2304 Limagrain Sejet Manager MH 09 AM 26 Momont KWS Scandinavia Mythic A 6017 Toft Sejet Ragtime DS49599 Danisco Danisco Hestebønne Apollo PHP 15-4 PHP Sejet TABEL 4. Fortsat Sort Forædler Anmelder Birgit HBH PHP Sejet Boxer SW-ZG 2007 Lantm. SW Seed Sejet Capri PHP 15-3 PHP Sejet Daisy PHP 15-8 PHP NordicSeed Fanfare NPZ NPZ NPZ DK Fuego NPZ NPZ NPZ DK Lynx RLS 9151 NPZ NPZ DK Stella PHP 15-7 PHP Sejet Tiffany RLS 7428 NPZ NPZ DK Vertigo NPZ NPZ NPZ DK Victus RLS57301 NPZ NPZ DK TABEL 5. Afprøvede sorter af vinterraps 2018 Sort Forædlerbetegnelse Forædlerbetegnelse Forædlerbetegnelse Forædler Anmelder Alabama LE 12/237 LG Europe Limagrain Alasco LE 14/280 LG Europe Limagrain Albrecht LE 14/284 LG Europe Limagrain Alezzan HR RAGT FR RAGT Amazzonite HRD418 RAGT FR RAGT Angelico LE 14/271 LG Europe Limagrain Architect LE 14/276 LG Europe Limagrain Arkansas LE15/296 LG Europe Limagrain Armani WRH496 DSV DSV DK Artemis LE16/316 Limagrain Limagrain Aspect LE15/299 LG Europe Limagrain Atora SLM 1204 NPZ NPZ DK Attraction LE15/294 LG Europe Limagrain Butterfly MH09BU006 Momont KWS DK Crome RAP15073W15 NPZ NPZ DK Croozer NPZ16101W15 NPZ NPZ DK Dariot DMH 294 DSV DSV DK Derrick MH 10 DE 005 Momont KWS DK Django MH09DJ058 Momont KWS DK DK Exalte DGC 220 Monsanto Monsanto,DK DK Exception DGC250 Monsanto US Monsanto,DK DK Exclaim CWH 297 Monsanto Monsanto,DK DK Exclamation CWH336 Monsanto US Monsanto,DK DK Exlamia CWH377 Monsanto US Monsanto,DK DK Exlibris CWH328 Monsanto US Monsanto,DK DK Expansion DMH293 Monsanto Monsanto,DK DK Expedient CWH344 Monsanto Monsanto,DK DK Exstar CWH375 Monsanto US Monsanto,DK DK Exsteel CWH376 Monsanto US Monsanto,DK DK Exterrier CWH285 Monsanto US Monsanto,DK Dualis RAP 1323 DSV DSV DK Dynamic WRH 521 DSV DSV DK Einstein WRH 424 DSV DSV DK ES Momento ESC14027 Euralis FR NordicSeed Fencer Fencer Bayer DK Finale LSF16131W11 NPZ NPZ DK Franklin NPZ14010W11 DSV NPZ DK George RNX3527 Syngenta DE Syngenta DK Halyn MH12AY27 Momont KWS DK Hamilton SLM 1307 NPZ NPZ DK Hasting MH 11M16 Momont KWS DK Hillico MH 13CB085 Momont KWS DK Hitaly MH 13CD076 Momont KWS DK Horigin MH 13CD085 Momont KWS DK fortsættes 378 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

380 TABEL 5. Fortsat Sort Forædler Anmelder HRB 455 HRB 455 RAGT FR RAGT INV1030 RG21306 Bayer CS BASF DK INV1044 3EW0099 Bayer - Raps BASF DK INV1055 RG21307 Bayer - Raps BASF DK INV1077 RG21316 Bayer - Raps BASF DK INV1165 4EW0124 Bayer - Raps BASF DK Inventer RG21211 Bayer - Raps Bayer DK Kraft NPZ14001W11 NPZ NPZ DK Lasse LSF14032W11 NPZ RAGT Maxwell SLM15070W11 NPZ NPZ DK Pangea LSF14034W11 NPZ NPZ DK Penn LSF 1139 NPZ NPZ DK PT256 X12W554C Pioneer DE Pioneer DE PT264 X13W017C Pioneer DE Pioneer DE PT275 14WT509C Pioneer DE Pioneer DE PT281 X15WT167C Pioneer DE Pioneer DE Regate IDG5301 Groetzner SaatenNordicSeed RGT Duzzend HRA462 RAGT FR RAGT RGT Guzzi BND 387 RAGT FR RAGT RGT Jakuzzi HR RAGT, FR RAGT RGT Quizz HRC 909 RAGT FR RAGT Schiller RNX3528 Syngenta DE Syngenta DK Sherman SLM15064W11 NPZ NPZ DK Smaragd WRH506 DSV DSV DK Sparrow WRH461 DSV DSV DK SY Alibaba RNX3421 Syngenta DE Syngenta DK SY Alix RNX3521 Syngenta DE Syngenta DK SY Carlo RNX3823 Syngenta FR Syngenta DK SY Florian RNX3434 Syngenta DE Syngenta DK SY Iowa RNX3526 Syngenta DE Syngenta DK Temptation WRH 486 DSV DSV DK Trezzor HR R2n RAGT V3160L V316OL Monsanto,DK Walker SLM15065W11 NPZ NPZ DK Wembley LSF 1240 NPZ NPZ DK Zeland LSF14038W11 NPZ RAGT TABEL 6. Afprøvede sorter af majs 2018 Sort Forædlerbetegnelse Hybrid Vedligeholder På sortsliste i EU lande Anmelder Ability E Limagrain EU Limagrain DK Activate T Limagrain EU DK Limagrain DK Actual E Syngenta, CH Syngenta DK Ambition E Limagrain EU NL Limagrain DK Asgaard E Limagrain EU NL Limagrain DK Atrium E Limagrain EU NL Limagrain DK Augustus KWS E KWS GB KWS Scandi Autens KWS T KWS DK, GB KWS Scandi Avitus KWS E KWS KWS Scandi Belami CS E Caussade FR Nordic Seed Chavoxx E RAGT NL Sejet Cito KWS T KWS GB KWS Scandi Conclusion E Limagrain EU DK Limagrain DK Dirigent T Moreau IT agasaat Edgard KWS T KWS DK KWS Scandi Emblem E Limagrain EU DK Limagrain DK Emmerson T Limagrain EU UK Limagrain DK ESZ7103 E Euralis NL Nordic Seed Exxtens T RAGT UK Sejet Farmezzo E Moreau NL FarmSaat TABEL 6. Fortsat Sort Hybrid Vedligeholder På sortsliste i EU lande Anmelder Farmodena E Moreau NL FarmSaat Fenizia E Moreau E agasaat Fieldstar T Limagrain EU LT, UK Limagrain DK Function E Limagrain EU DK Limagrain DK Gatsby E Limagrain EU UK Limagrain DK Glory T Limagrain EU UK Limagrain DK Kainoas T KWS DK, GB KWS Scandi Keops T KWS DE KWS Scandi Kompetens E KWS BE KWS Scandi KWS Artikus T KWS KWS Scandi KWS Arvid T KWS KWS Scandi KWS Calvini T KWS KWS Scandi KWS Colonnada E KWS KWS Scandi KWS Pontius T KWS KWS Scandi KWS Stabil E KWS BE KWS Scandi KWS Stefano E KWS DE KWS Scandi KXB6120 E KWS DE KWS Scandi KXB7010 T KWS KWS Scandi KXB7013 T KWS KWS Scandi KXB7016 E KWS KWS Scandi KXB7307 T KWS KWS Scandi KXB7313 T KWS KWS Scandi KXB7313 T KWS KWS Scandi LG30179 E Limagrain EU DK Limagrain DK LG30209 T Limagrain EU DK Limagrain DK LG31205 E Limagrain EU FR,NL Limagrain DK LG31211 E Limagrain EU NL Limagrain DK LG31218 T Limagrain EU NL Limagrain DK Likeit T KWS DSV FRØ Liroyal T KWS NL DSV FRØ London E Semillas LT Nordic Seed LZM167/81 T Limagrain EU UK Limagrain DK LZM167/84 E Limagrain EU UK Limagrain DK Madonias E Maisadour FR UK Maisadour, DE Martinez KWS T KWS GB KWS Scandi Mas 08.F E Maisadour NL Sejet Mas 09.P T Maisadour LT Maisadour, DE Megusto KWS E KWS KWS Scandi Pinnacle E Limagrain EU UK Limagrain DK Prospect E Limagrain EU FR, UK Limagrain DK Reason T Limagrain EU UK Limagrain DK RGT Duxxbury E RAGT UK RAGT Nordic RGT Oxxgood E RAGT DK, UK Nordic Seed RGT Sharxx T RAGT DK Sejet RGT Stewaxx T RAGT DK Sejet RH17002 E RAGT RAGT Nordic Rubiera KWS T KWS GB KWS Scandi Sekt E Moreau BE, IT, NL agasaat Sergio KWS D KWS GB KWS Scandi SM G0227 E Moreau Moreau Sunlite T Limagrain EU UK Limagrain DK SY Abelardo E Syngenta, FR Syngenta DK SY Karthoun E Syngenta, CH CZ, SI Syngenta DK SY Milkytop T Syngenta, CH NL Syngenta DK SY Nordicstar E Syngenta, CH DK, DE, FR Syngenta DK SY Skandik E Syngenta, CH NL Syngenta DK Wizard T Limagrain EU DK Limagrain DK Yukon E Limagrain EU DK, UK Limagrain DK E, D og T betyder henholdsvis enkelt-, dobbelt- og trevejskrydsede hybrider. SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 379

381 TABEL 7. Afprøvede sorter af bederoer 2018 Sort Resistens Forædlerbetegnelse Forædler/salgsled Sukkerroer Bauer ST12705 RT Strube Cantona KWS 3K394 RT+NT KWS Scandinavia Celesta KWS 6K649 RT KWS Scandinavia Daphna 3K393 RT+NT KWS Scandinavia Dartmoor HI 1426 RT MariboHilleshög Davinci MA2194 RT MariboHilleshög Degas ST RT Strube Doret ST12729 RT Strube Evalotta KWS 7K728 RT KWS Scandinavia Fairway MA2092 RT MariboHilleshög Fenja KWS 6K680 RT+NT KWS Scandinavia Holiday MA4069 RT+NT MariboHilleshög Hopla MA2228 RT MariboHilleshög Jennika KWS 7K735 RT+NT KWS Scandinavia Joker MA4059 RT+NT MariboHilleshög Jollina KWS 1K218 RT KWS Scandinavia Jura SV1633 RT+NT SESVDH Kalaha MA2221 RT MariboHilleshög Katjana KWS 7K758 RT+NT KWS Scandinavia Klarissa KWS 7K731 RT KWS Scandinavia Klimt ST RT Strube Labyrint MA2227 RT MariboHilleshög Lakeba SV1758 RT SESVDH Lamiti SV1740 RT+NT SESVDH Lombok SN-515 RT+NT SESVDH Lunella KWS 6K683 RT+NT KWS Scandinavia Mustang HI1438 RT MariboHilleshög Nelson MA4075 RT+NT MariboHilleshög Pasteur SD RT Strube Selma KWS 5K576 RT KWS Scandinavia Sigurd ST12668 RT Strube Smart Breanna KWS 7K781 RT, ALS KWS Scandinavia Smart Renja KWS 7K780 RT+NT, ALS KWS Scandinavia Smilla KWS 4K444 RT KWS Scandinavia Starling SR-842 RT SESVDH Tampa SV1722 RT SESVDH Thyra KWS 5K550 RT KWS Scandinavia Thorsen ST RT+NT Strube Twix MA4086 RT+NT MariboHilleshög Whisky SV1656 RT SESVDH Yatzy HI1471 RT+NT MariboHilleshög 7K783 7K783 RT, ALS KWS Scandinavia 8K803 8K803 RT KWS Scandinavia 8K815 8K815 RT+NT KWS Scandinavia 8K819 8K819 RT+NT KWS Scandinavia 8K824 8K824 RT KWS Scandinavia 8K832 8K832 RT+NT KWS Scandinavia 8K833 8K833 RT+NT KWS Scandinavia 8K834 8K834 RT+NT KWS Scandinavia 8K837 8K837 RT KWS Scandinavia 8K838 8K838 RT KWS Scandinavia 8K848 8K848 RT, ALS KWS Scandinavia 8K875 8K875 RT+NT KWS Scandinavia 8K878 8K878 RT KWS Scandinavia MH2006 MH2006 RT MariboHilleshög MH2007 MH2007 RT MariboHilleshög MH2018 MH2018 RT MariboHilleshög MH4005 MH4005 RT+NT MariboHilleshög MH4007 MH4007 RT+NT MariboHilleshög MH4012 MH4012 RT+NT MariboHilleshög MH4013 MH4013 RT+NT MariboHilleshög MH4014 MH4014 RT+NT MariboHilleshög TABEL 7. Fortsat Sort Resistens Forædlerbetegnelse ST12854 ST12854 RT Strube ST12855 ST12855 RT Strube ST12856 ST12856 RT Strube ST12857 ST12857 RT Strube ST12860 ST12860 RT Strube ST12861 ST12861 RT Strube ST15827 ST15827 RT+NT Strube ST15836 ST15836 RT+NT Strube ST15858 ST15858 RT+NT Strube ST15859 ST15859 RT+NT Strube SV1967 SV1967 RT+NT SESVDH SV1973 SV1973 RT SESVDH SV1975 SV1975 RT SESVDH SV2052 SV2052 RT SESVDH SV2098 SV2098 RT+NT SESVDH SV2115 SV2115 RT SESVDH SV2116 SV2116 RT+NT SESVDH SV2147 SV2147 RT SESVDH SV2148 SV2148 RT+NT SESVDH SV2149 SV2149 RT SESVDH SV2150 SV2150 RT SESVDH SV2151 SV2151 RT+NT SESVDH Forædler/salgsled Sorter til foder- og bioenergi Acker ST RT Strube Alfred ST RT+NT Strube Bangor DM DLF Bardot MA6005 RT MariboHilleshög Barents ST RT Strube Bergman MA6002 RT MariboHilleshög Cindy KWS 1B928 RT KWS Scandinavia Clint ST RT+NT Strube Criollo SR-426 RT SESVDH Darnella KWS 3K409 RT KWS Scandinavia Degas ST RT Strube Delicante DM 1774 RT DLF DM 1775 DM 1775 RT DLF Eloquenta KWS 5E945 RT KWS Scandinavia Enermax DM RT DLF Farina KWS 5K562 RT KWS Scandinavia Flexness MA2096 RT MariboHilleshög Gahan ST RT Strube Geronimo MH-J KWS Scandinavia Gerty KWS 9B109 RT KWS Scandinavia Hogan ST RT Strube Jollina KWS 1K218 RT KWS Scandinavia Magnum M 8603 MariboHilleshög MH RR 5416 MH RR 5416 KWS Scandinavia Myrilla KWS 6E950 RT KWS Scandinavia Olof ST RT Strube Pierina KWS 6E949 RT KWS Scandinavia ST ST RT Strube ST ST RT Strube ST ST RT Strube ST ST RT+RcT Strube Tarmina KWS 4B942 RT KWS Scandinavia Vertigo SR-843 RT SESVDH Yoda ST RT Strube 3K369 3K369 KWS Scandinavia 8E953 8E953 RT KWS Scandinavia 8E954 8E954 RT KWS Scandinavia 8E955 8E955 RT KWS Scandinavia RT: Rizomaniatolerant, NT: Nematodtolerant, ALS: ALS-tolerant. 380 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

382 TABEL 8. Afprøvede sorter af græsmarksplanter 2018 Sort Tidlighed Ploidi 2) Forædlerbetegnelse Anmelder Alm. rajgræs Betty t D LFP DSV Frø Melspring t D Ilvo Barenbrug AberWolf mt D Ba14074 DSV Frø AstonHockey mt T LPF DSV Frø Barfamos mt T 8LPT 201 Barenbrug Briant mt T 12LPT 204 Barenbrug Cangou mt D Nordic Seed DLF LFD-101 mt D DLF LFD-101 DLF DLF LFD 4304 mt D DLF LFD 4304 DLF Fabiola mt D DLF LFD DLF DLF LFT-4725 mt T DLF LFT-4725 DLF Mischa mt D WS 1450 Nordic Seed Vifelt mt T DLF-LFT41121 DLF 13LPT 204 s T 13LPT 204 Barenbrug Barhoney s D 11LPD 126 Barenbrug DLF LFT 018 s T DLF LFT 018 DLF Everton s D 11LPD 115 Barenbrug Evocative s D DLF LFD DLF Melboldt s T ILVO DLF Thegn s T DLF LFT DLF Hybrid rajgræs AstonCrusader mt T ZLb DSV Frø Dorella mt T LH 9975 Barenbrug Tetratop mt T DP DLF Rajsvingel DLF FBR mt T DLF FBR DLF DLF FBR mt DLF FBR DLF Perun mt T HZ-4-DK DLF Diagram s H DLF FPF DLF Strandsvingel Bardoux mt H 8FA 14 Barenbrug Bannock mt H LMG FAF-3004 DLF TABEL 8. Fortsat Sort Tidlighed Ploidi 2) Forædlerbetegnelse Anmelder Prosteva mt H VV R/99 Barenbrug Softane mt P FAF 3/ DLF Timothe Baronaise 11PHL 4808 Barenbrug Dolina t H RvP DLF Presto ZPhp 308 MI DSV-Frø DLF PPR-9405 DLF PPR-9405 DLF Summergraze mt H DP DLF Engsvingel Baraika 7FP 19R Barenbrug Baltas D EFp DSV-Frø Schwetra T EFp 0104 DSV-Frø Laura D LD 3230 DLF Rødsvingel Gondolin DLF Rafael FRR DSV-Frø Bladtype Hvidkløver 3) Bobr ms ZE-JP-1 DSV-Frø Briana s DLF DLF DLF TRF-31 st DLF TRF-3139 DLF Rivendel s DLF Silvester ms DLF Lucerne Daisy DLF Fado FD 0720 DLF Ludelis Ludelis DLF Mezzo FD 0601 DLF Tidlighed: t = tidlig, mt = middeltidlig, s = sildig. 2) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid, P = pentaploid 3) Bladtype: s = småbladet, m = mellem, st = storbladet TABEL 9. Fortegnelse over anmeldere og vedligeholdere af sorter 2018 Forkortelse Ackermann agasaat Barenbrug BASF BE BASF DK Bauer Bayer DE Bayer DK Breun Carlsberg Caussade Danko DLF DSV DSV FRØ Edelhof Euralis FarmSaat Adresse Ackermann Saatzucht GmbH & Co. KG, Marienhofstr. 13, Postfach 70, DE Irlbach, DE, info@sz-ackermann.de agasaat GmbH & Co. KG, Maishandelsgesellschaft, Pascalstrasse 11, D Neukirchen-Vluyn, DE Barenbrug, Holland BV, Stationstraat 40, NL-6515 AB Nijmegen BASF Agricultural Solutions Belgium NV Nazarethsesteenweg 77 BE-9800 Deinze, BE, frederik.dhont@agro.basf-se.com BASF A/S Kalvebod Brygge 45, 2 DK-1560 København V, DK, alice.hoyer@basf.com Saatzucht B. Bauer GmbH, Hofmarkstrasse 1, DE Niedertraubling, DE, Bayer CropScience AG, Alfred Nobel Strasse 50, Monheim/Rhein, DE, peter.dekeyzer@bayer.com Bayer A/S, Arne Jacobsens Alle 13, DK-2300 København S, DK, kenneth.soebye@bayer.com Saatzucht Josef Breun GmbH & Co. KG, Amselweg 1, DE Herzogenaurach, DE, saatzucht@breun.de Carlsberg A/S, Ny Carlsberg Vej 100, DK-1799 København V., DK, bsk@crc.dk Caussade Semences, Z.I. de Meaux, BP 109, FR Caussade Cedex, FR, direction@caussade-semences.com Danko Hodowla Roslin Sp. z o.o., Choryn 27, PL Koscian, PL, danko@danko.pl DLF A/S, Dansk Planteforædling, Højerupvej 31, Boelshøj, DK-4660 Store Heddinge, DK, vm@dlf.dk Deutsche Saatveredelung AG, Weissenburger Str. 5, DE Lippstadt, DE, harder@dsv-saaten.de DSV Frø Danmark A/S, Energivej 3, Maabjerg, DK-7500 Holstebro, DK, betty.schmidt@dsv-froe.dk Landwirtschaftliche Fachschule Edelhof Saatzucht, Saatzucht Edelhof 1, AT 3910 Zwett Euralis Semences, Domaine de Sandreau, 6 Chemin de Panédautes, FR Mondonville, FR, heike.edinger@euralis.com FarmSaat AG, Rott 3, Everswinkel fortsættes SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 381

383 TABEL 9. Fortsat Forkortelse Firlbeck Florimond Desprez Hege Hodowla Hybro KWS KWS LOCHOW KWS Scandinavia KWS UK Lantm. SW Seed LG Europe Limagrain DK Limagrain EU Maisadour DE Maisadour FR Malopolska MariboHilleshög Momont Monsanto DE Monsanto DK Monsanto FR Monsanto US Moreau N&S Nordic Seed Nordic Seed DE Nordsaat NPZ NPZ DK PHP Pioneer DE RAGT RAGT Nordic Secobra DE Secobra FR Sejet Selgen Semillas SESvdH Strube SW Syngenta CH Syngenta DE Syngenta DK Syngenta FR Syngenta GB Saaten Union FR Saaten Union, DK Saatsucht Donau v.be Wiersum Adresse Saatzuchtwirtschaft Firlbeck KG, Joh.-Firlbeck-Str. 20, Rinkam, DE Atting, DE, S.A.S. Florimond Desprez Veuve & Fils, 3, rue Florimond Desprez - BP 41, FR Cappelle en Pévèle, FR, nicolas.henry@florimond-desprez.fr HegeSaat GmbH & Co.KG, Schlossstr. 12, DE Singen, DE, info.hege@eaw-online.com Hodowla Roslin Strzelce Sp. Z o.o. Grupa IHAR, Glówna 20, PL Strzelce, PL Hybro Saatzucht GmbH & Co. KG, Kleptow 53, DE Schenkenberg, DE, fromme@hybro.de KWS Saat AG, Grimsehlstrasse 31, Postfach 14 63, DE Einbeck, DE, cesar.ruano@kws.com KWS LOCHOW GmbH, Ferdinand-von Lochow- Strasse 5, DE Bergen, DE, burkhard.schinkel@kws.lochow.de KWS Scandinavia A/S, Lysholt Allé 10, DK-7100 Vejle, DK, c.nymand@kws.com KWS UK Limited, 56 Church Street, Triplow, GB-SG8 7RE Royston Herts, UK, henriett.elek@kws-uk.com Lantmännen SW Seed Hadmersleben, GmbH, Kroppenstedter Strasse 4, DE Hadmersleben, info@swseed.com Limagrain Europe, Biopôle Clermont-Limagne, rue Henri Mondor, FR Saint-Beauzire, FR, theo-van-der.zwaluw@limagrain.com Limagrain A/S, Erhvervsbyvej 13, DK-8700 Horsens, DK, info@limagrain.dk Limagrain Europe s.a., Biopole Clermont-Limagne, Rue Henri Mondor, Saint Beauzire, FR Maisadour Deutschland Gmbh, Heinsheimer Str. 31, DE Neckarmühlbach, DE Maisadour Semences, Société Coopérative Agricole, B.P. 27, FR Mont de Marsan, Cedex, FR Malopolska Hodowla Roslin Spólka z.o.o., ul. Zbo'zowa 4, Kraków, Poland, nasiona@hbp.pl MariboHilleshög, Højbygårdvej 31, DK-4960 Holeby, DK, info@maribohilleshog.com SARL Adrien MOMONT & Fils, 7, rue de Martinval, FR Mons-en-Pévèle, FR, momont@momont.com Monsanto Saaten GmbH, Vogelsanger Weg 91, DE Dusseldorf, DE, m.kaempfe@dieckmann-seeds.de Monsanto Crop Sciences Denmark A/S, v. Lars Ipsen, Postboks 659, DK-2200 København N, DK, lars.ipsen@monsanto.com Monsanto SAS, Centre de Recherche de Boissay, FR Toury, FR, Monsanto Technology, 800, North Lindberg Boulevard, US St. Louis, Missouri, US, matthew.clarke@monsanto.com Freiherr von Moreau Saatzucht GmbH, Allachstr. 12, DE Straubing, DE Nielsen & Smith A/S, Sydvestvej 88, Postbox 140, DK-2600 Glostrup, DK, lunden@nscorn.dk Nordic Seed A/S, Kornmarken 1, DK-8464 Galten, DK, post@nordicseed.com Nordic Seed Germany GmbH, Kirchhorster Str. 16, Nienstädt, Germany Nordsaat Saatzuchtgesellschaft GmbH, Hauptstrasse 1, DE Böhnshausen, DE, nordsaat@nordsaat.de Norddeutsche Pflanzenzucht, Hans-Georg Lembke KG, Hohenlieth, DE Holtsee, DE, npz-lembke@npz.de NPZ DK, Foverupvej 2, Klovtoft, DK-6230 Rødekro, DK, K.Juergensen@npz.de P.H. Petersen, Postfach 6, DE Lundsgaard, DE, Pioneer Hi-Bred Northern Europe, Service Division GmbH, Apensener Str. 198, Postfach 1464, DE Buxtehude, DE, piode@pioneer.com R2n sas, Rue Emile Singla, Site de Bourran, BP 3336, FR Rodez Cédex 9, FR, ctabel@ragt.fr RAGT Nordics ApS, v/else Nielsen, Hjortevænget 62, DK-2880 Bagsværd, DK, enielsen@ragt.fr Secobra Saatzucht GmbH, Feldkirchen 3, DE Moosburg, DE, s.rudolphi@secobra.de Secobra Recherches S.A., Centre de Bois Henry, FR Maule, FR, secobra@secobra.com Sejet Planteforædling, Nørremarksvej 67, Sejet, DK-8700 Horsens, DK, Sejet@Sejet.com Selgen Ltd., Jankovcova 18, CZ Praha 7, CZ, selgen@selgen.cz Semillas FITO S.A., Selva de Mar, Barcelona, E SESVANDERHAVE Nederland B.V., Postbus 1, NL-4410 AA Rilland Strube GmbH & Co. KG, Hauptstrasse 1, DE Söllingen, DE, info@strube.net Lantmännen SW Seed AB, SE Svalöv, SE, info@swseed.se Syngenta Crop Protection AG, Seeds Division - Legal Department, Schwarzwaldalle 215, CH-4058 Basel, CH, Syngenta Seeds GmbH, Zum Knipkenbach 20, Postfach 3264, DE Bad Salzuflen, DE, Syngenta Nordics A/S, Strandlodsvej 44, DK-2300 København S., DK, dk@syngenta.com Syngenta France SAS, 12, Chemin de l'hobit, B.P. 27, FR Saint-Sauveur, FR, Syngenta UK Ltd, Market Stainton, Market Rasen, Lincolnshire, LN8 5LJ, UK, UK, jim.duncumb@syngenta.com Saaten Union Recherche SAS, 163, Avenue de Flandre, FR Estrées-Saint-Denis, FR, recherche@saaten-union.fr Saaten-Union GmbH, v/jens-ole Nielsen, Restrup Skovvej 35, 9240 Nibe, DK, jens-ole.nielsen@saaten-union.com Saatzucht Donau GmbH. & CoKG, Saatzuchtstrasse 11, AT-2301 Probstdorf, AT, offi-ce.probstdorf@saatzucht-donau.at W. von Borries-Eckendorf GmbH & Co. KG, Hovedisser Str. 92, Postfach 1151, DE Leopoldshöhe, DE, info@wvb-eckendorf.de Wiersum Plantbreeding B.V., Zeefbaan 28, NL-9672 BN Winschoten, NL, info@wiersum-plantbreeding.nl 382 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

384 TABEL 10. Plantebeskyttelsesmidler og virksomme stoffer i forsøg 2018 Handelsnavn Faresymbol Firma Virksomme stoffer, gram pr. kg eller liter Ukrudtsmidler Adimax GHS07, GHS08, Syngenta Nordics A/S 800 prosulfocarb; 10 clodinafop-propargyl GHS09 Agil 100 EC GHS07, GHS08, Adama Northern Europe B.V. 100 propaquizafop GHS09 Ally SX GHS09 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 200 metsulfuron-methyl Asulox GHS07, GHS09 UPL Europe Ltd. (tidligere: United Phosphorus Ltd.) 400 asulam Atlantis OD GHS07, GHS09 Bayer CropScience 30 mefenpyr-diethyl; 2 iodosulfuron-methyl-na; 10 mesosulfuron-methyl Belkar GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 48 picloram; 10 halauxifen-methyl Beloukha GHS07 Nordisk Alkali 680 pelargonsyre Betanal GHS09 Bayer CropScience 160 phenmedipham Betanal Power GHS09 Bayer CropScience 160 desmedipham; 160 phenmedipham Border 100 SC GHS05, GHS07, FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 100 mesotrion GHS08, GHS09 Boxer GHS02, GHS07, Syngenta Nordics A/S 800 prosulfocarb GHS08, GHS09 Broadway GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 22.8 florasulam; 68.3 pyroxsulam; 68.3 cloquintocetmexyl Callisto GHS07, GHS08, Syngenta Nordics A/S 100 mesotrion GHS09 Catch GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 6.2 florasulam; 300 2,4-D Centium 36 CS Intet FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 360 clomazon Cleave GHS07, GHS09 Adama Northern Europe B.V. 2.5 florasulam; 100 fluroxypyr Command CS Intet BASF A/S 360 clomazon Cossack OD GHS07, GHS09 Bayer CropScience 22.5 mefenpyr-diethyl; 7.5 iodosulfuron-methyl-na; 7.5 mesosulfuron-methyl DFF GHS09 Bayer CropScience 500 diflufenican Express Gold SX GHS09 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group tribenuron-methyl; metsulfuron-methyl Express SX GHS07, GHS09 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 500 tribenuron-methyl Fenix GHS08, GHS09 Bayer CropScience 600 aclonifen Fighter 480 GHS07, GHS09 BASF A/S 480 bentazon Focus Ultra GHS07, GHS08, BASF A/S 100 cycloxydim GHS09 Galera GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 267 clopyralid; 67 picloram Glyfonova 450 Plus Intet FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 450 glyphosat Glyfosat 360 g/l GHS09 Flere firmaer 360 glyphosat Goltix SC 700 GHS07, GHS09 Adama Northern Europe B.V. 700 metamitron Harmony SX GHS09 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 500 thifensulfuron-methyl Hussar OD GHS07, GHS09 Bayer CropScience 300 mefenpyr-diethyl; 100 iodosulfuron-methyl-na Hussar Plus OD GHS05, GHS09 Bayer CropScience 250 mefenpyr-diethyl; 50 iodosulfuron-methyl-na; 7.5 mesosulfuron-methyl Kerb 400 SC GHS08, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 400 propyzamid Legacy 500 SC GHS09 Adama Northern Europe B.V. 500 diflufenican Lexus 50 WG GHS09 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 500 flupyrsulfuron-methyl-na MaisTer GHS07, GHS09 Bayer CropScience 300 foramsulfuron; 10 iodosulfuron-methyl-na; 300 isoxadifen-ethyl Mateno Duo GHS08, GHS09 Bayer CropScience 500 aclonifen; 100 diflufenican Metaxon GHS05, GHS07 Nufarm Deutschland GmbH 750 MCPA Mustang forte GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 5 florasulam; 180 2,4-D; 10 aminopyralid Nortron SC GHS09 Bayer CropScience 500 ethofumesat Novitron DAM TEC GHS08, GHS09 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 500 aclonifen; 30 clomazon Onyx GHS02, GHS07, Nordisk Alkali 600 pyridat GHS09 OS-222 EC GHS07, GHS09 Nordisk Alkali 10.6 pyraflufen-ethyl Othello GHS07, GHS09 Bayer CropScience 50 diflufenican; 22.5 mefenpyr-diethyl; 2.5 iodosulfuron-methyl-na; 7.5 mesosulfuron-methyl Pixxaro EC GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 280 fluroxypyr; 12.5 halauxifen-methyl; 12.5 cloquintocet-mexyl Primera Super GHS07, GHS09 Bayer CropScience 69 fenoxaprop-p-ethyl; 75 mefenpyr-diethyl Primus GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 50 florasulam Proman GHS08, GHS09 Nordisk Alkali 500 metobromuron Reglone GHS05, GHS06, Syngenta Nordics A/S 374 diquat dibromid GHS08, GHS09 Rexade 440 GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 100 florasulam; 240 pyroxsulam; 100 halauxifen-methyl fortsættes SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 383

385 TABEL 10. Fortsat Handelsnavn Faresymbol Firma Virksomme stoffer, gram pr. kg eller liter Roundup Bio Intet Monsanto Crop Sciences Danmark A/S 360 glyphosat Roundup Flex Intet Monsanto Crop Sciences Danmark A/S 480 glyphosat Roundup Intet Monsanto Crop Sciences Danmark A/S 720 glyphosat PowerMax Safari GHS05, GHS08, FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 500 triflusulfuron-methyl GHS09 Serrate GHS07, GHS08, GHS09 Syngenta Nordics A/S 75 pyroxsulam; 200 clodinafop-propargyl; 75 cloquintocet-mexyl Starane 333 HL GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 333 fluroxypyr Starane XL GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 2.5 florasulam; 100 fluroxypyr Stomp CS GHS09 BASF A/S 455 pendimethalin Temsa SC GHS05, GHS07, Nordisk Alkali 100 mesotrion GHS08, GHS09 Titus WSB GHS09 Du Pont Danmark ApS 250 rimsulfuron Tombo GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 25 florasulam; 50 aminopyralid; 50 pyroxsulam Topik GHS07, GHS08, Adama Northern Europe B.V. 100 clodinafop-propargyl; 25 cloquintocet-mexyl GHS09 Tricera GHS05, GHS07, Adama Northern Europe B.V. 30 clopyralid; 75 fluroxypyr; 375 2,4-D GHS09 Trimmer 50 SG GHS07, GHS09 Adama Northern Europe B.V. 500 tribenuron-methyl Zypar GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 5 florasulam; 6.25 halauxifen-methyl; 6.25 cloquintocetmexyl Skadedyrsmidler Avaunt GHS07, GHS08, FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 150 indoxacarb GHS09 Biscaya OD 240 GHS07, GHS08, Bayer CropScience 240 thiacloprid GHS09 Ferrex Intet Frunol delicia GmbH 25 jern(iii)fosfat Karate 2,5 WG GHS07, GHS09 Adama Northern Europe B.V. 25 lambda-cyhalothrin Mavrik Vita GHS09 Adama Northern Europe B.V. 240 tau-fluvalinat Pirimor G GHS06, GHS08, Adama Northern Europe B.V. 500 pirimicarb GHS09 Plenum 50 WG GHS08, GHS09 Adama Northern Europe B.V. 500 pymetrozin Sluxx HP Intet ECOstyle A/S 24.2 jern(iii)fosfat Svampemidler Amistar GHS07, GHS09 Syngenta Nordics A/S 250 azoxystrobin Amistar Gold GHS07, GHS09 Syngenta Nordics A/S 125 difenoconazol; 125 azoxystrobin Ascra Xpro GHS05, GHS07, Bayer CropScience 130 prothioconazol; 65 fluopyram; 65 bixafen GHS09 Azaka GHS09 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 250 azoxystrobin Bell GHS07, GHS08 BASF A/S 67 epoxiconazol; 233 boscalid Cantus GHS09 BASF A/S 500 boscalid Comet GHS07, GHS08, BASF A/S 250 pyraclostrobin GHS09 Comet Pro GHS07, GHS08, BASF A/S 200 pyraclostrobin GHS09 Curzate M68 WG GHS07, GHS08, Du Pont Danmark ApS 45.2 cymoxanil; 680 mancozeb GHS09 Cymbal 45 GHS07, GHS08, Nordisk Alkali 450 cymoxanil GHS09 Elatus Era GHS07, GHS09 Syngenta Nordics A/S 150 prothioconazol; 75 benzovindiflupyr Flexity GHS07 BASF A/S 300 metrafenon Folicur Xpert GHS07, GHS08, Bayer CropScience 160 tebuconazol; 80 prothioconazol GHS09 Folpan 500 SC GHS07, GHS08, Adama Northern Europe B.V. 500 folpet GHS09 GF-3307 GHS05, GHS07, Dow AgroSciences Danmark A/S 100 prothioconazol; 50 fenpicoxamid GHS09 Input EC 460 GHS07, GHS08, Bayer CropScience 300 spiroxamin; 160 prothioconazol GHS09 Juventus 90 GHS07, GHS08, BASF A/S 90 metconazol GHS09 Mirador Forte GHS07, GHS08, GHS09 Adama Northern Europe B.V. 100 tebuconazol; 60 azoxystrobin fortsættes 384 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

386 TABEL 10. Fortsat Handelsnavn Faresymbol Firma Virksomme stoffer, gram pr. kg eller liter Narita GHS07, GHS08, Nordisk Alkali 250 difenoconazol GHS09 Opera GHS07, GHS08, BASF A/S 50 epoxiconazol; 133 pyraclostrobin GHS09 Orius 200 EW GHS07, GHS08, Nufarm Deutschland GmbH 200 tebuconazol GHS09 Pictor Active GHS07, GHS09 BASF A/S 250 pyraclostrobin; 150 boscalid Proline EC 250 GHS07, GHS08, Bayer CropScience 250 prothioconazol GHS09 Proline Xpert GHS07, GHS08, Bayer CropScience 80 tebuconazol; 160 prothioconazol GHS09 Propulse SE 250 GHS08, GHS09 Bayer A/S 125 prothioconazol; 125 fluopyram Prosaro EC 250 GHS07, GHS08, Bayer CropScience 125 tebuconazol; 125 prothioconazol GHS09 Proxanil GHS05, GHS07, Nordisk Alkali propamocarb; 50 cymoxanil GHS08 Ranman Top GHS05 Nordisk Alkali 160 cyazofamid Revus GHS09 Syngenta Nordics A/S 250 mandipropamid Revus Top GHS09 Syngenta Nordics A/S 250 difenoconazol; 250 mandipropamid Riza 200 EC GHS07, GHS08, FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 200 tebuconazol GHS09 Rubric GHS07, GHS08, FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 125 epoxiconazol GHS09 Serenade ASO Intet Bayer CropScience 1e+012 Bacillus subtilis QST 713 Signum WG GHS07, GHS09 BASF A/S 67 pyraclostrobin; 267 boscalid Switch 62,5 WG GHS09 Syngenta Nordics A/S 375 cyprodinil; 250 fludioxonil Talius GHS05, GHS08, Du Pont Danmark ApS 200 proquinazid GHS09 Vendetta GHS07, GHS08, FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 150 azoxystrobin; 375 fluazinam GHS09 Viverda GHS07, GHS08, BASF A/S 50 epoxiconazol; 60 pyraclostrobin; 140 boscalid GHS09 Zorvec Enicade GHS07, GHS09 Du Pont Danmark ApS 100 oxathiapiprolin Vækstreguleringsmidler Caryx GHS05, GHS07, BASF A/S 30 metconazol; 210 mepiquat-chlorid GHS09 Cerone GHS05, GHS07 Bayer CropScience 480 ethephon Cuadro NT GHS07 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 250 trinexapac-ethyl Cycocel 750 GHS06, GHS09 BASF A/S 750 chlormequat-chlorid Medax Max GHS09 BASF A/S 75 trinexapac-ethyl; 50 prohexadion-calcium Medax Top GHS07 BASF A/S 300 mepiquat-chlorid; 50 prohexadion-calcium Moddus M GHS07, GHS09 Syngenta Nordics A/S 250 trinexapac-ethyl Moddus Start GHS07, GHS09 Syngenta Nordics A/S 250 trinexapac-ethyl Terpal GHS05, GHS07, BASF A/S 155 ethephon; 305 mepiquat-chlorid GHS09 Trece 750 GHS07, GHS09 Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) 750 chlormequat-chlorid Trimaxx GHS07 Nufarm Deutschland GmbH 175 trinexapac-ethyl Additiver Additiv til Ranman GHS07, GHS08, Nordisk Alkali 0 uspecificeret GHS09 Agropol GHS05, GHS07 DLA Agro A.m.b.A sprede-klæbemiddel Ammoniumsulfatopløsning Intet Forhandles af flere firmaer ammoniumsulfat Dash GHS05, GHS08 BASF A/S 1000 sprede-klæbemiddel MaisOil GHS07 Bayer CropScience 1000 penetreringsolie Mero EC 80 GHS07 Bayer CropScience 1000 penetreringsolie NovaBalance GHS05 FMC Europe NV, Agrochemical Products Group 0 uspecificeret Olie? Forhandles af flere firmaer penetreringsolie PG 26N GHS07, GHS09 Dow AgroSciences Danmark A/S 1000 sprede-klæbemiddel Renol GHS05 Nordisk Alkali 1000 penetreringsolie Spredeklæbemiddel GHS05, GHS07 Forhandles af flere firmaer sprede-klæbemiddel Squall Intet Adama Northern Europe B.V sprede-klæbemiddel fortsættes SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 385

387 TABEL 10. Fortsat Handelsnavn Faresymbol Firma Virksomme stoffer, gram pr. kg eller liter Support Super-ADD GHS05, GHS07 Interfiller A/S 1000 sprede-klæbemiddel Teamup 2000 Intet Monsanto Crop Sciences Danmark A/S ammoniumsulfat Ultimate S GHS07 BASF A/S 0 uspecificeret Bejdsemidler Celest Formula M GHS09 Syngenta Nordics A/S 25 fludioxonil Monceren FS 250 GHS09 Bayer CropScience 250 pencycuron Redigo Pro 170 FS GHS08, GHS09 Bayer CropScience 20 tebuconazol; 150 prothioconazol Vibrance Duo GHS07, GHS09 Syngenta Nordics A/S 25 fludioxonil; 25 sedaxane Vibrance Gold GHS09 Syngenta Nordics A/S 25 difenoconazol; 25 fludioxonil; 50 sedaxane Faresymbolerne GHSxx angiver faresymboler efter GHS/CLP klassifikationen, der fra midten af 2017 er indført for alle plantebeskyttelsesmidler. GHS-faresymbolerne og de tilhørende faresætninger kan ses ved opslag af de enkelte midler i Middeldatabasen ( TABEL 11. Listepriser for plantebeskyttelsesmidler i forsøg 2018 Middel Alm. dosis Ca. kr. pr. l/g/kg/tab. Pris 2018 Ca. kr. Ukrudtsmidler Adimax 1-2 l Agil 100 EC 0,5-1 l Ally SX g 2, Asulox 1-2 l Atlantis OD 0,5-0,9 l Belkar 0,25-0,5 l Beloukha 2) l - - Betanal 1,5-2 l Betanal Power 0,4-0,6 l Border 100 SC 0,4-1,5 l Boxer 1-2 l Broadway g 1, Callisto 0,5-0,75 l Catch 0,3-0,6 l Centium 36 CS 0,15-0,25 l Cleave 0,5-1,2 l Command CS 0,15-0,25 l Cossack OD 0,5-0,9 l DFF 0,03-0,15 l Express Gold SX g 3, Express SX 8-15 g 3, Fenix 1-2 l Fighter 480 0,5-1 l Focus Ultra 1-2 l Galera 0,2-0,3 l Glyfonova 450 Plus 1,6-2,4 l Glyfosat 360 g/l 2-3 l Goltix SC l Harmony SX 5,6-37,5 g 7, Hussar OD 0,025-0,075 l Hussar Plus OD 0,05-0,14 l Kerb 400 SC 0,6-1,2 l Legacy 500 SC 0,03-0,15 l Lexus 50 WG 5-20 g 7, MaisTer g 2, Mateno Duo 2) 0,4-0,7 l - - Metaxon 0,5-1 l Mustang forte 0,3-1 l Nortron SC 0,1-0,2 l Novitron DAM TEC 1,6-2,4 kg Onyx 2) 0,3-0,5 l - - TABEL 11. Fortsat Middel Alm. dosis Ca. kr. pr. l/g/kg/tab. Pris 2018 Ca. kr. OS-222 EC 2) 1-4 l - - Othello 0,3-0,6 l Pixxaro EC 0,125-0,5 l Primera Super 0,8-1 l Primus 0,05-0,15 l Proman 2-2 l Reglone 2-2,5 l Rexade 440 2) 50 g - - Roundup Bio 2-3 l Roundup Flex 1,5-2 l Roundup PowerMax 1,5-2 kg Safari g 7, Serrate 0,1-0,12 kg Starane 333 HL 0,1-0,4 l Starane XL 0,5-1,2 l Stomp CS 1-1 l Temsa SC 0,5-0,75 l Titus WSB g 7, Tombo g 1, Topik 0,25-0,4 l Tricera 2) 0,5 l - - Trimmer 50 SG 8-15 g 3, Zypar 0,5-1 l Skadedyrsmidler Avaunt 0,17 l Biscaya OD 240 0,2-0,3 l Ferrex 6 kg Karate 2,5 WG 0,2 kg Mavrik Vita 0,1-0,2 l Pirimor G 0,15-0,3 kg Plenum 50 WG 0,15-0,15 kg Sluxx HP 7 kg Svampemidler Amistar 0,3-0,5 l Amistar Gold 0,5-0,7 l Ascra Xpro 2) 1,1 l - - Azaka 0,3-0,5 l Bell 0,375-0,75 l Cantus 0,3-0,5 kg fortsættes 386 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

388 TABEL 11. Fortsat Middel Alm. dosis Ca. kr. pr. l/g/kg/tab. Pris 2018 Ca. kr. Comet 0,2-0,4 l Comet Pro 0,25-0,5 l Curzate M68 WG 2-2,5 kg Cymbal 45 0,25 kg Elatus Era 0,5 l Flexity 0,06-0,25 l Folicur Xpert 0,32-0,78 l Folpan 500 SC 0,75-1 l GF ) 0,5-1,5 l - - Input EC 460 0,3-0,5 l Juventus 90 0,2-0,5 l Mirador Forte 1-2 l Narita 0,4 l Opera 0,25-0,75 l Orius 200 EW 0,45-1,25 l Pictor Active 0,6-1 l Proline EC 250 0,2-0,4 l Proline Xpert 0,25-0,5 l Propulse SE l Prosaro EC 250 0,5-1 l Proxanil 2-2,5 l Ranman Top 0,25-0,5 l Revus 0,6 l Revus Top 0,6 l Riza 200 EC 0,45-1,25 l Rubric 0,2-0,5 l Serenade ASO 2,5-5 l Signum WG 0,5-1,5 kg Switch 62,5 WG 1 kg Talius 0,1-0,15 l Vendetta 0,5 l Viverda 0,375-0,75 l Zorvec Enicade 2) l - - TABEL 11. Fortsat Middel Alm. dosis Ca. kr. pr. l/g/kg/tab. Pris 2018 Ca. kr. Support Super-ADD 0,2 l Teamup l 4, Ultimate S 0,5-1 l = pris ikke oplyst, eller produktet endnu ikke godkendt. Priserne er opgivet som landmandspris inkl. pesticidafgift ekskl. moms. Priser for ikke viste, markedsførte midler kan findes Middeldatabasen ( 2) Manglende, foreløbig eller anslået pris, da produktet ikke er godkendt, ikke er markedsført, eller prisen ikke er oplyst. Vækstreguleringsmidler Caryx 0,5-0,7 l Cerone 0,2-1 l Cuadro NT 0,3-0,4 l Cycocel 750 0,6-1,2 l Medax Max 0,5-1 kg Medax Top 0,75-1,5 l Moddus M 0,3-0,4 l Moddus Start 0,3-0,4 l Terpal 1-1,2 l Trece 750 0,6-1,2 l Trimaxx 0,3-0,4 l Additiver Additiv til Ranman 0,15 l 0 - Agropol 0,1-0,3 l Ammoniumsulfatopløsning 0,5-2 l 5, Dash 0,5 l MaisOil 0,67-1,33 l 0 - Mero EC 80 0,67-1,33 l NovaBalance 0,15-0,2 l Olie 0,5 l PG 26N 0,3-0,5 l Renol 0,25-0,5 l Sprede-klæbemiddel 0,1-0,3 l Squall 0,5-1 l 33, SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 387

389 Udviklingsstadier Raps og rybs (alle angivelser gælder topskuddet) 10 Kimpl. 00 Såning/tørt frø. 10 Kimplantestadium løvblad udfoldet løvblade udfoldet. udfoldet. 15 Roset Knop 30 Begyndende strækning internodie synligt. synlige. 51 Hovedknop begynder udfoldning. 55 Hovedknop udfoldet gule kronblade synlige blomst udfoldet % blomstring. 65 Fuld blomstring. 69 Blomstring afsluttet. 70 Begyndende skulpeudvikling % skulper i fuld størrelse Blomst Modning 79 Næsten alle skulper i fuld størrelse % mørke frø % mørke frø (skårlægningstid). 89 Alle frø mørke, planterne visnende. 90 Høst (direkte). 91 Tærskning efter skårlægning. Korn 00 Såning/tørt frø blad fremspiret blad udfoldet blad udfoldet blad udfoldet. 20 Begyndende buskning sideskud synligt. 30 Begyndende knæ kan føles knæ kan føles knæ kan føles. 37 Faneblad synligt. 39 Faneblad fuld udviklet. 41 Fanebladets bladskede strækkes. 45 Fanebladets bladskede opsvulmet stak synlig. Decimalskala Buskning Strækning Skridning Modning aks netop synligt (stak netop 59 Alle aks fuldt gennemskredne. 85 Kernernes indhold blødt, men tørt. synlig i byg, akset ved at bryde gennem 61 Begyndende blomstring. 87 Kerner hårde (vanskelige at dele bladskede i hvede og havre). 65 Akset i blomstring helt til toppen. med en negl). 53 Akset 1/4 gennemskredet. 67 Aksets nederste del afblomstret. 90 Mejetærskermodent. 55 Akset 1/2 gennemskredet. 69 Blomstring helt afsluttet. 57 Akset 3/4 gennemskredet. 75 Kernernes indhold mælket og let grynet. 388 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

390 /50 41/65 00 Lægning/hviletilstand. 01 Begyndende spiring, spire < 1 mm. 05 Begyndende roddannelse i vækstpunkt blad på hovedstænglen udfoldet blad på hovedstænglen udfoldet sideskud synligt (< 5 cm) sideskud synligt (< 5 cm) % af planterne mødes ml. rækkerne % af planterne mødes ml. rækkerne. 40 Opsvulmning af udløberes spids % af totalt knoldudbytte nået % af totalt knoldudbytte nået. 45/72 48/ Maks. af totalt knoldbytte nået blomsterstand på hovedskud m. knop kronblad synligt i 1. blomsterstand blomst åben % af blomster i 1. blomsterstand åbne. 69 Slut på blomstring % bær synlige i 1. frugtstand. 81 Bær i 1. frugtstand grønne. 91 Begyndende gulning af blade % af bladene brunlige. 97 Blade og stængler døde. 99 Høst. Bederoer Såning/tørt frø. 05 Begyndende spiring. Rodspire > 1 cm. 09 Fremspiring. 10 Fremspiring, kimblade udfoldet par løvblade par løvblade løvbladpar udfoldet. 30 Rækkerne begynder at lukke. 39 Helt lukkede rækker. 49 Rod i fuld størrelse, optagning. SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 389

391 Majs / Tørt frø. 01 Begyndende vandoptagelse Fuld blomstring. 69 Blomstring afsluttet blad uden for skedebladet blad udfoldet sideskud synligt sideskud synligt knæ mærkbart knæ mærkbart. 51 Hanblomsterstand mærkbar. 53 Spids af hanblomsterst. synlig. 59 Hanblomster fuldt udfoldet. 63 Støvfang synligt på hunblomster. 73 Kernens indhold mælket. 75 Kernens indhold let grynet. 81 Kernen grynet. 83 Kernen dejagtig. 89 Fuldmodenhed. 91 Kerner indeholder 75 % tørstof. 93 Begyndende bladfald. Kerner indeholder 85 % tørstof. 97 Planten død og knækket. 99 Høstet produkt. Ukrudt, hør, spinat og kløver 00 Tørt frø. 10 Kimblade udfoldet løvblad/løvbladpar udfoldet løvblad/løvbladpar udfoldet løvblad/løvbladpar udfoldet løvblad/løvbladpar udfoldet løvblad/løvbladpar udfoldet løvblad/løvbladpar udfoldet fl. løvblade/løvbladpar udfoldet % af fuld længde % af fuld længde % af fuld længde. 39 Fuld længde. 50 Knopper/aks synlige. 60 Begyndende blomstring. 65 Fuld blomstring. 69 Afblomstret % frø i fuld størrelse. 79 Frøene fuld størrelse % modne frø % modne frø. 89 Alle frøene modne. 390 SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER

392 Ærter Såning/tørt frø. 09 Begyndende fremspiring akselblad synligt løvblad udfoldet løvblad udfoldet internodie synligt internodie synligt blomsterknop synlig. 60 Begyndende blomstring. 69 Blomstring afsluttet % bælge i fuld størrelse % bælge i fuld størrelse. 79 Næsten alle bælge i fuld størrelse. 81 Modning. 10 % farvede og hårde frø. 90 Høstmoden. Hestebønne 00 Tørt frø 09 Begyndende fremspiring 10 Første løvblad synligt 11 Første løvblad udfoldet 13 Tredje løvblad udfoldet internodie synligt internodie synligt blomsterknop dækket af blade blomsterknop synlig udenfor bladene 60 Begyndende blomstring 69 Blomstring afsluttet 70 Første bælg har nået fuld længde % af bælgene i fuld længde 80 Begyndende modning, frøene stadig grønne % af bælgene modne og mørke, frø tørre og hårde 89 Fuldmoden, næsten alle bælge sorte, frøene tørre og hårde 93 Stænglen begynder at blive mørk % af stænglerne brune eller sorte 97 Planten død og tør SORTER, PRISER, MIDLER OG UDVIKLINGSSTADIER 391

393 LANDSFORSØGSENHEDER 2018 > > BIRGITTE FELD MIKKELSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT 1. LandboNord Forsøgsleder: Christian S. Christensen Forsøgs- Jens Lyhne Kristiansen medarbejdere: Lars Vissing Pedersen Kim Vestergaard Jacobsen 2. Agri Nord Forsøgsleder: Kurt Nørgaard Christensen Forsøgs- Rasmus Dahlgaard Jensen medarbejdere: Henning Iversen Anders Spanggaard Christensen Lasse Rodkjær Mads Dueholm 3. Landsforsøg Limfjord Forsøgsleder: Ole Kruse Forsøgs- Søren H. Jepsen medarbejdere: Jørgen Lyngs Peter Westphael 4. Landsforsøg Østjylland Forsøgsleder: Peter Porse Wett Plaetner Lundquist Forsøgs- Sini Lampinen medarbejdere: Karsten Sørensen Lars Matthies Kasper Holm Kristensen Anita Juel Bergstrøm Tina Tind Wøyen 5. Djursland Landboforening Forsøgsleder: Erik Silkjær Pedersen Forsøgs- Kjeld Andreasen medarbejdere: Christina Siegumfeldt 6. Forsøgsvirksomheden Ytteborg Landboorganisationernes Forsøgsselskab Forsøgsleder: Henrik Germundsson Forsøgs- Karsten Strandby medarbejdere: Karsten S. Kristensen Steen Møller Madsen Askov Grud Anne Hald Ladegaard Mads Bendix Birgit Vestergaard Anders Kjær Ingvard H. Kristensen Henrik Clement Leo Bajlum 8. SAGRO Forsøgsleder: Kresten Junker Forsøgs Leo Madsen medarbejdere: Kirstine Damgaard Petersen Jens Peder Pedersen Martin Holm Thomsen Nicolai Smed Kjær Anne Høj Marie Uth Vivi Ernstsen 10. Sønderjyske Landsforsøg Forsøgsleder: Peter Karlsen Forsøgs- Mads Brandt medarbejdere: Marianne Lorenzen Britt Gjørtz Lauritzen Tine Lund Søren Rask Pedersen Mark Aafjæs 11. LandboSyd Forsøgsleder: John Hansen Forsøgs Bent Torp medarbejdere: Nis Callesen Karin Tychsen Morten Steg Gerco K. Wassink 392 LANDSFORSØGSENHEDER

394 12. Forsøg Fyn Forsøgsleder: Thomas Wohlleben Forsøgs- Mirella Helms medarbejdere: Morten Holmgaard Sara Bjergskov Claus Bonde Mia Worsøe Erik Willadsen Lene Bjørnskov Hans Erik Larsen Aksel J. Nielsen 15. VKST, Ringsted Forsøgsleder: Søren Møller Forsøgs- Jes Hasselbalch medarbejdere: Carsten Holmslykke Jonas Baastrup Jeppesen Jakob Antonius Jensen Anja Hemmingsen Emma Hagmann Hansson Jannie Maj Olsen Bjarne Fischer Hansen Jesper Nielsen Rasmus Kristensen Karina Bank Arikan Anja Britt Nielsen Peter Wedervang Jensen Simon Von Siebental Rikke Poder Johansen Hans Christian Jacobsen Kenneth Svensson Gert Olesen Irene Skovby Rasmussen Jeppe Berner Hansen Rasmus Friis Pedersen Jeppe Hasselbalch Fin Hasselbalch 16. VKST, Holeby Forsøgsleder: Olav Høegh Forsøgs- Louise Lund medarbejdere: Anders Wilken Niels Brøns Petersen Michael Thalund Søren Clausen Claus Høj Tina Hovmand Frank Løvendahl Kurt Skytte Carsten Petersen 17. Bornholm Forsøgsleder: Ole Harild Forsøgs- Carsten Mouritsen medarbejdere: Christian Møller Holm 18. Teknologisk Institut Forsøgsleder: Henrik Flansmose Junker Forsøgs- Torben Pedersen medarbejdere: Jan Outzen Tina Thora Hansen Per Roed Niels-Ole Buck Mette Walter Torben Nørremark FIGUR 1. Danmarkskort inddelt i landsforsøgsenheder. Tallene på kortet refererer til den aktuelle landsforsøgsenhed. LANDSFORSØGSENHEDER 393