Oversigt over Landsforsøgene 2014

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk

2 Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.

3 Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Forfattere Oversigt over Landsforsøgene 214 er samlet og udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen. Udgivet December 214 I forfatterlisten bagerst i bogen er angivet, hvilke forfattere der bidrager til de enkelte afsnit. Trykkeri Scanprint A/S ISBN ISSN Udgiver Foto på omslaget Videncentret for Landbrug P/S Planter & Miljø Agro Food Park Aarhus N T W vfl.dk Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug. Køb W netbutikken.vfl.dk Pdf-udgaven af bogen samt tabeller og figurer i bogen kan hentes på Kopi Resultaterne i bogen kan frit gengives med tydelig kildeangivelse inklusive sidetal.

4 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Af Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug Vækståret 213 til 214 vil blive husket som mildt og solrigt, for et par kraftige efterårsstorme og lokale relativt kraftige nedbørshændelser i perioder. Det har været et forholdsvis nemt planteavlsår med relativt store udbytter, men de politisk bestemte, underoptimale kvælstofnormer har atter bevirket et udbytte væsentligt under det, som kunne være opnået ved at tilføre den kvælstofmængde, afgrøderne har brug for. Ikke bare udbyttet er væsentligt forringet på grund af den lave kvælstoftilførsel. Proteinindholdet er efterhånden så katastrofalt lavt, at dansk avlet korn snart ikke kan opfattes som en kurant vare. Kornhøsten har været meget tidlig, og den er de fleste steder overstået på kort tid uden store omkostninger til nedtørring. Også efteråret 214 er meget mildt. Derfor har vinterafgrøderne fået en særdeles god start. Dette i kombination med, at mange har sået tidligt (vinterhvede omkring 1. september) for at opnå en større kvælstofkvote, kan bevirke, at korn og græsser er mere udsatte for eksempelvis sneskimmel, og der Kr. pr. hkg Pris på foderhvede ab gård, 24 til Gns. fakt. salgspris, hvede ab gård Figur 1. Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede ab gård fra september 24 til september 214. er risiko for frostskade i raps på grund af, at vækstpunkterne sidder højere end normalt. Verdens kornhøst har været relativt stor, hvilket er en af årsagerne til, at kornprisen i efteråret 214 er faldet yderligere i forhold til året før. Prognosen for indtjeningen på planteavlsbedrifterne i 214, udarbejdet i oktober, viser en forventet indtjening på cirka 133. kr. pr. bedrift. Et katastrofalt lavt niveau, der både skal dække aflønningen af ejeren for eget arbejde og forrentning af egenkapitalen. Det er et fald på cirka 375. kr. i forhold til indtjeningen i 213. Som prisudsigterne er for øjeblikket, kan indtjeningen blive lidt bedre i 215, men dog langt under 212-niveauet, hvor den var på 688. kr. eller på niveau med indtjeningen i andre erhverv. Der er derfor fortsat behov for både stigning i udbytter, bedre priser, omkostningsreduktioner og produktivitetsstigning, for at planteavlerne i Danmark i gennemsnit kan komme til at tjene lige så meget som andre befolkningsgrupper. Det faglige arbejde har i høj grad været påvirket af de forberedelser, der gøres til de kommende vandområdeplaner, og ikke mindst af de alvorlige problemer, det skaber for landbrugsdriften, at kvælstofniveauet af politiske årsager er tvunget ned på et ekstremt lavt niveau. Der er forventning om, at kvælstofreguleringen skal ændres radikalt fra og med vækståret 216 til 217, og som forberedelse hertil har Videncentret deltaget i en pilotafprøvning af to forskellige modeller for målrettet regulering. Derudover har der igen i 214 i samarbejde med lokale rådgivningsenheder været foretaget en række målinger af nitratindholdet i drænvand over hele landet. Det har endnu en gang bekræftet, at der mange steder er så lille en udvaskning, at der ikke er behov for restriktive regler med hensyn til gødskning. 214 er også det første år, hvor der er resultater fra projektet Ny udbyttefremgang, hvor formålet 7

5 som landbruget får på driften. Det er en sideeffekt af landsforsøgene. Det egentlige formål med forsøgene er at sikre landmændene den nødvendige viden til at optimere driften under ændrede og stadigt strammere rammevilkår. Oversigt over Landsforsøgene er dog på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning. Simpel beluftning af drikkevand på fælles vandværk. Danskerne er begunstigede med store mængder drikkevand af god kvalitet. Videncentret for Landbrug har udgivet en vejledning, som beskriver, hvordan man kan fastholde denne gode situation, også selv om man har intensiv planteproduktion over drikkevandsmagasinerne. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). er at belyse, hvor stort et udbytte man kan opnå, uden det giver alvorlige miljømæssige problemer. Resultatet af disse forsøg er gengivet i afsnittene om korn og raps. Den landsdækkende kortlægning af grundvandsmagasinerne er ved at være slut, og inden 217 skal der vedtages indsatsplaner for cirka 15 procent af landbrugsarealet. På trods af, at det danske drikkevand generelt er af ekstremt god kvalitet, er der kræfter, som arbejder for, at disse indsatsplaner skal indeholde forbud mod anvendelse af pesticider og yderligere restriktioner i kvælstofanvendelsen. For at sikre, at debatten foregår på et fagligt holdbart grundlag, har Videncentret udgivet Landbrugets vejledning om drikkevandets beskyttelse. Denne kan findes på LandbrugsInfo. I henhold til den daværende regerings udspil fra 29 til Grøn Vækst skulle der indføres dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer på cirka 5. ha. Der var også optræk til, at der målrettet skulle placeres 14. ha ekstra efterafgrøder. Der er i sommeren 214 i Folketinget indgået et politisk forlig om, at arealet med randzoner halveres, og de målrettede ekstra 14. ha konverteres til et generelt krav om yderligere 6. ha ekstra efterafgrøder, så der fra og med efteråret 215 formentlig skal være efterafgrøder på 13 eller 17 procent af efterafgrødegrundlaget, afhængigt af husdyrholdets størrelse. Resultaterne af landsforsøgene er en uvurderlig videnkilde til at belyse effekten af de restriktioner, For de fleste afsnits vedkommende er der flere forfattere, og de fremgår af afsnittet Forfatterliste. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, som indeholder resultaterne af de enkelte forsøg. Tabelbilaget kan findes på internettet ( tabelbilag). Forsøgsarbejdets omfang 214 Landsforsøgene er forsøg og demonstrationer, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø. Forsøgene gennemføres under praksisnære forhold og i samarbejde med lokale landmænd. Det unikke samarbejde om landsforsøgene mellem landmænd, rådgivere og Videncentrets specialister er grundlaget for, at der årligt gennemføres mere end 1. forsøg, som genererer den nyeste viden om planteproduktion. De fleste forsøgsopgaver gennemføres så vidt muligt over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne og dermed skabe et fagligt sikkert fundament for planteproduktionen. Forsøgsarbejdet er organiseret, så alle lokale planteavlskontorer deltager i et forsøgssamarbejde i én af de 13 landsforsøgsenheder. Se afsnittet Landsforsøgsenheder. Organiseringen i landsforsøgsenhederne sikrer, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt og rationelt samtidig med, at kravene til specialisering og kvalitet tilgodeses. Den praktiske forsøgsplanlægning og administration af Landsforsøgene varetages af AgroTech på vegne af Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø. Videncentrets specialister har det endelige ansvar for forsøgsplanernes udformning og afrapportering. En vigtig inspirationskilde til forsøg, forskning og innovation er en række konsulent-erfagrupper, som har eksisteret siden 213. Erfagrupperne har til formål at sikre mere sparring og fælles faglig udvikling for rådgivningen og erstatter delvis de tidligere forsknings- og forsøgsudvalg. Forsøgsplanlægningen foregår dog stadig i et tæt samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø og forskere ved Aarhus Universitet (AU), Københavns 8

6 Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) og AgroTech. Tabel 1 viser en oversigt over antallet af forsøg til rådighed for rådgivning i 214 og udviklingen siden 1971, hvor forsøgsarbejdet blev samlet på landsplan. Der er i 214 udført forsøg, heraf er 1.42 gennemført som landsforsøg efter 266 landsforsøgsplaner. Det er samme antal forsøgsplaner som i 213. Derudover er der gennemført 149 forsøg, som er igangsat af de lokale rådgivningscentre. Forsøg, der er gennemført på lokalt initiativ, supplerer i høj grad landsforsøgene og giver ofte inspiration til nye projekter. Opgøres forsøgsarbejdets omfang i antallet af parceller, er der i 214 anlagt cirka 73. parceller mod cirka 62. i 213. Stigningen skyldes primært, at der er gennemført flere forsøg i en række forsøgsserier. Administration og datahåndtering i forsøgsarbejdet sker i Nordic Field Trial System (NFTS), der er et internationalt datasystem, som Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø ejer, og som bruges til indberetning, administration og beregning af landsforsøgene i Danmark. Systemet videreudvikles løbende af AgroTech og er en af Europas mest effektive forsøgsdatabaser. I Nordic Field Trial System findes alle resultater fra Landsforsøgene siden 1992 og en række andre forsøg, i alt cirka 46.5 forsøg. Den store mængde data udnyttes i forskellige undersøgelser og forskningsprojekter. Forsøgsdatabasen anvendes også i en vis udstrækning til danske udviklingsopgaver, gennemført sammen med virksomheder eller i projekter. Disse forsøgsopgaver medtages ikke i Oversigt over Tabel 1. Antal forsøg udført i Danmark År Jylland Fyn Sjælland Lolland- Falster Bornholm I alt Antal udførte forsøg der er offentlige og til rådighed for rådgivning i Danmark. Forsøg med sorter af hvede, hvor en sort falder igennem som modtagelig for gulrust. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). Landsforsøgene og indgår fra 214 ikke i tabel 1 og 2. Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) er langt med at implementere forsøgssystemet i samarbejde med Hushållningssälskaperne, og i Norge anvendes Nordic Field Trial System til udvalgte markforsøgsaktiviteter, der udføres i et samarbejde mellem BioForsk og Forsøksringene (Norsk Landbruksrådgivning). De nordiske samarbejdspartnere beslutter i samarbejde nye udviklingsaktiviteter for NFTS under hensyntagen til såvel de faglige specialisters som de daglige brugeres behov og ønsker. Samlet set er der i de nordiske lande opsamlet data fra cirka 2. forsøg i forsøgsdatabasen i 214. NFTS benyttes endvidere til at håndtere 34 forsøg, der gennemføres i hele Europa, og som administreres fra Danmark. Lokale forsøgsmedarbejdere, konsulenter og forskere har via Nordic Field Trial System online adgang til at uploade bedømmelser og indtaste data 9

7 fra håndterminaler. Når forsøgene er beregnet i Nordic Field Trial System, er de straks tilgængelige online på og på LandbrugsInfo for konsulenter, landmænd og øvrige interesserede ( Derudover kan alle informationer om forsøgene, for eksempel landsforsøgsplaner og vejledninger, tilgås direkte, og man kan se, hvor forsøgene er placeret i marken. Forsøgsdatabasen er desuden udviklet til elektronisk at overføre analyseresultater fra afgrødelaboratorierne på Koldkærgård, Eurofins Steins Laboratorium og laboratoriet Agrolab (Tyskland), så de registrerede analysedata derfra bliver lagret i databasen stort set uden at være berørt af menneskehånd. Resultaterne fra sortsforsøgene formidles på internettet ( der ajourføres automatisk, så snart forsøgene er beregnet og valideret. Det sikrer, at landmænd, konsulenter og firmaer straks er i stand til at vælge sorter på grundlag af de nyeste resultater. I afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, og de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt de aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Vækstsæsonen 214 har med det tidlige forår, den gode sommer og det varme efterår formentlig været en af de nemmeste i forhold til at gennemføre forsøgsarbejdet. De voldsomme regnskyl, der har ramt Danmark, har heldigvis ikke haft de store konsekvenser for forsøgene, og kun ganske få forsøg er stoppet af den grund. Det tilstræbes at anlægge og høste forsøgene samtidig med, at forsøgsværten varetager de tilsvarende opgaver i den øvrige del af marken, men når hovedparten af værterne er klar samtidig, kan det være en udfordring at tilgodese alle ønsker om at passe forsøgsarbejdet ind i de øvrige opgaver i marken. Tabel 2. Oversigt over forsøgsopgaver 214 Antal forsøg Pct. Arter og sorter Vintersæd ,6 Vårsæd 116 9,7 Ærter, hestebønner og lupin 43 3,6 Industriafgrøder 45 3,8 Kartofler, roer, majs og græs 11 8,5 I alt ,2 Gødningsforsøg Kvælstof 11 8,5 Fosfor 51 4,3 Kalium 5,4 Magnesium, svovl og andre næringsstoffer - - Kalk m.m. 2,2 Husdyrgødning 19 1,6 Industriaffald og slam 11,9 Grøngødning og efterafgrøder 25 2,1 I alt , Andre forsøg Bekæmpelse af ukrudt ,2 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,8 Dyrkningsmetoder 63 5,3 Jordbearbejdning 15 1,3 Såning og plantetal 11,9 Vækstregulering 14 1,2 Forskelligt 39 3,3 I alt ,9 I alt gennemførte forsøg , Antallet af forsøg, fordelt på forsøgsopgaver, ses i tabel 2. Fordelingen af antal forsøg mellem grupperne af arter og sorter, gødningsforsøg og andre forsøg har gennem de seneste fem år været meget ensartet. Gødningsforsøgene har i 214 imidlertid haft en markant stigning fra 165 forsøg i 213 til 214 forsøg i 214, heraf er de 24 forsøg med stigende mængder kvælstof. Stigningen i antallet af gødningsforsøg skyldes dels et stort fokus på gødningsområdet, dels at der er igangsat en række nye forsøg med stigende doseringer af kvælstof som et direkte samarbejde mellem landmænd og lokale rådgivningsenheder - og delvis finansieret af landmændene. Disse aktiviteter har primært været gennemført i LandboNord. I en lang periode har antallet af forsøg med industriaffald og slam som gødningsmiddel været på nulpunktet, men i 214 er der gennemført 11 forsøg med restprodukter som blandt andet aske og slam. Dertil er der gennemført 19 gylleforsøg, hvor hovedparten af gyllen er udbragt sammen med et ammoniakfordampningshæmmende additiv. Fælles for forsøgene med gødning er, at de udgør grundlaget for at fastlægge de optimale gødningsmængder og indstillingen af optimale normer til NaturErhvervstyrelsen, som herefter tilpasser normerne i henhold til de politiske vedtagelser. Forsøgene med arter og sorter udgør fortsat den største andel af forsøgsopgaverne og omfatter 16 forskellige arter. Andelen af vintersædsforsøg er 1

8 steget fra 16,9 procent til 18,6 procent i 214, og en stor del af disse forsøg er med sorter. Sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd er siden 1995 gennemført i et samarbejde mellem Natur- Erhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte, forædlerne, sortsrepræsentanterne og Videncentret for Landbrug. Ordningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater samtidig med, at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. I tillæg til sortsafprøvningen er der etableret observationsparceller med 315 sorter af korn på op til 2 lokaliteter, afhængigt af arten. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. Disse resultater findes på SortInfo ( Info.dk). Sortsafprøvningen i vinterraps og majs omfatter fortsat et stort antal sorter. Det stiller store krav til ensartede arealer og sikre forsøgsdesigns for at opnå valide resultater, der afslører sorternes dyrkningsegenskaber. Antallet af vårbygsorter har været stigende i 214, så der har været 111 sorter tilmeldt værdi- og landsforsøgsafprøvning. Derudover har flere vinterbyghybrider været afprøvet i 214. Nye forsøgsopgaver af særlig kompleks karakter er efterhånden et velkendt fænomen i landsforsøgene. Sådanne forsøgsopgaver stiller store krav til den forsøgstekniske udførelse, valg af forsøgsareal og en høj grad af planlægning for at sikre en tydelig og præcis instruktion af forsøgsmedarbejderne. Dette er i særdeleshed tilfældet for forsøgsserien Ny udbyttefremgang, som blev startet i efteråret 213. Forsøgene er gennemført, så der i samme mark er både et almindeligt parcelforsøg og et storparcelforsøg. I storparcelforsøgene er udvalgte behandlinger fra parcelforsøgene gentaget, og behandlingerne er gennemført med landmandens udstyr for at se, om responserne, fundet i små parcelforsøg, er de samme i de store parceller. Dette er en spændende forsøgsteknisk undersøgelse, og resultaterne vil blive analyseret nærmere, mens de faglige resultater fra forsøgsserien naturligvis præsenteres i afsnittene om hvede, vårbyg og raps. Bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr er de største aktiviteter af andre forsøgsopgaver i tabel 2, og der er gennemført 39 forsøg inden for dette område med henholdsvis 133 forsøg med ukrudtsbekæmpelse og 176 med sygdomme og skadedyr. Én af de nye forsøgsaktiviteter er udvikling og afprøvning af en model til Septoriabekæmpelse, hvor inddragelse af klimamålinger lokalt er en vigtig del af valideringen af modellen. Udviklingen sker i samarbejde med Aarhus Universitet. Mange planteværnforsøg og sortsforsøg bidrager med resultater til Planteavlskonsulenternes Registreringsnet, en række planterelaterede varslingsmodeller, Fusariummonitering samt til de internetbaserede beslutningsstøttesystemer Planteværn Online, SortInfo og SortsValg, som benyttes af landmænd og konsulenter (de tilgås via www. landbrugsinfo.dk). Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene gennemføres for at finde den optimale løsning i de undersøgte situationer. Det er derfor alene medarbejdere ved Videncentret, Planter & Miljø samt Økologi, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder at sikre, at sammenligninger altid foretages, så de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Danmark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af disse forsøg, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, samt at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort inklusive resultater af forsøg, der ikke fremmer salget af deres produkter. Danske landmænds krav om, at hjælpestoffer og sorter skal være afprøvet i landsforsøgene, er helt klart en medvirkende årsag til, at danske landmænd - i forhold til landmænd i mange af vore nabolande - bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er Promilleafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Derudover er der ydet støtte fra Erstatningsfonden for Sædekorn. Også fonde med almennyttige formål som Ole Heyes Fond, Foreningen PlanDanmark og Søgårdfonden har givet støtte til forsøgsarbejdet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af forsøgs- og demonstrationsaktiviteter via Landdistriktsprogrammet, Erhvervsudviklingsordningen. Ministeriet har desuden ydet støtte via forskellige ordninger, herunder Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, samt direkte støtte til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jord- 11

9 bundsanalyser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har ydet støtte gennem Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importører og fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler samt gødningsfirmaer. Hovedparten af disse tilskud er givet til forsøg med egne produkter, men Yara, DLG, Danish Agro og DanGødning A/S har sponseret hovedparten af den gødning, der er brugt i forsøgene, uanset formål. Endvidere har FRDK sponseret frø til forsøg med miljøfokusafgrøder. DLF-TRIFOLIUM (DLF), verdens største eksportør af markfrø, investerer penge i dyrkningsforsøg, så der også for disse afgrøder er et solidt, fagligt grundlag for at træffe beslutninger om dyrkningsspørgsmål. Gennem flere år har DLF kanaliseret disse penge ind i forsøgsarbejdet via Videncentret for Landbrug, og resultaterne af DLF-forsøgene er vist i frøafsnittet sammen med resultaterne af forsøg, der er finansieret ad anden vej. Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion er særdeles taknemmelig for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Samarbejde med universiteter En del af midlerne fra Promilleafgiftsfonden viderebetales til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab som delvis finansiering af anvendelsesorienterede aktiviteter, der støtter forsøgsarbejdet og giver et endnu bredere grundlag for udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger samt beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online, Vandregnskab og SortInfo. Udover disse opgaver er der blandt andet sikret støtte til anvendelsesorienterede aktiviteter, der skal udvikle en ny, markant hurtigere og mere effektiv praksis til forædling af afgrøder/sorter med bedre produktionsegenskaber, som styrker konkurrenceevnen i planteproduktionen. Der er desuden givet støtte til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, blandt andet inden for områderne sensorstyret kvælstoftildeling til kløvergræs, monitering af herbicidresistens og afgrødemodeller for vanding af henholdsvis majs og græs. Der er desuden givet støtte til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab til et fælles, længerevarende projekt vedrørende jordpakning og jordens egnethed som dyrkningsmedie. Herudover har Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab fået støtte til at belyse forskellen i kvælstofudvaskningen mellem vintersæds- og vårsædsbaserede sædskifter samt til aktiviteter inden for affaldsbiomasse. Vejrforhold I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der har karakteriseret vækståret 213 til 214. Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 3 viser gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer i de enkelte måneder fra september 213 til oktober 214. Tabel 4 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Efterår 213 I september 213 var middeltemperaturen lidt over det normale. September var desuden våd og solfattig. Nedbøren var meget ujævnt fordelt. Mest nedbør kom der i det sydlige og vestlige Jylland, hvor der faldt næsten 14 mm. I det meste af landet var der fine betingelser for rettidig såning af vintersæd. Oktober var 1,8 grader C varmere end normalt. Helt usædvanligt blev der målt knap 2 graders varme så sent som 22. oktober. I oktober kom der i gennemsnit 12 mm nedbør mod normalen på 76 mm, men også i oktober var nedbøren meget ujævnt fordelt. Vestjylland fik mest nedbør. Solen skinnede i 94 timer mod normalt 87 timer. En kraftig storm hærgede landet 28. oktober. No- Tabel 3. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal solskinstimer Normal Normal September 13,1 12, Oktober 1,9 9, November 5,8 4, December 5,3 1, Januar 1,8, Februar 4,2, 7 69 Marts 5,8 2, April 8,7 5, Maj 11,7 1, Juni 14,9 14, Juli 19,5 15, August 16, 15, September 14,6 12, Oktober 12,1 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 12

10 Tabel 4. Oversigt over nedbørsforholdene 213 til 214 Region Okt. - marts April Maj Juni Juli August September Apr Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland 1) Kbh. og Nordsjælland Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 1) Inklusive Lolland-Falster og Møn. vember var 1,1 grader C lunere end normalt. Der kom 69 mm regn mod normalt 79 mm. Vinter Vinteren 213 til 214 har været 3,2 grader C varmere end normalt. Det er den femte varmeste vinter, der er registreret siden I løbet af de tre vintermåneder er der kommet 38 procent mere nedbør end normalt. December har været mild med en middeltemperatur på 5,3 grader C. Der er kommet 9 mm nedbør mod normalt kun 66 mm. En orkanagtig nordvestenstorm har ramt landet 5. til 6. december 213. Stormen har givet store oversvømmelser mange steder. Januar har været knap 2 grader C lunere end normalt. I januar er der kommet 77 mm nedbør som gennemsnit for landet. Februar har været meget lun med en middeltemperatur på 4,2 grader C mod normalt, grader C. Middeltemperatur, C Middeltemperatur - Jylland og Øerne -1 nov. jan. mar. maj juli Normal middeltemperatur Middeltemperatur på ugebasis 2 Figur 2. Middeltemperatur beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til 199. Kilde: Aarhus Universitet På landsplan er der kommet 55 mm nedbør mod normalt 38 mm. Helt lokalt har der været kraftigt haglvejr, hvilket efterfølgende har kunnet ses på nogle af afgrøderne, som for eksempel ærter. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Forår Foråret 214 har næst efter 27 været det varmeste forår, der er målt siden Med hensyn til nedbør har foråret 214 svaret til normalen. Marts 214 har været varm med en middeltemperatur på 5,8 grader C. Der er i gennemsnit for hele landet kun kommet 27 mm nedbør. April har også været varm med en middeltemperatur på 8,7 grader C. I maj har middeltemperaturen næsten svaret til normalen. 23. til 24. maj er der kommet store mængder nedbør, især i et bælte på langs ad Jylland. 13

11 mm mm Nedbør Jylland nov. jan. mar. maj juli okt. dec. feb. apr. juni aug. okt Nedbør Øerne nov. jan. mar. maj juli okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. Nedbør Normalnedbør Figur 3. Nedbørsmængderne i vækståret 213 til 214 for henholdsvis Jylland og Øerne. nedbør i løbet af de to dage. I det vestligste Jylland og i store dele af Sjælland er der kun kommet små mængder nedbør. I maj har antallet af solskinstimer været lidt over normalen apr. maj juni juli aug. Vandbalanceunderskud Fordampning okt. Nedbør Figur 4. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Aarhus Universitet. Skravering fjernet Sommer Sommeren 214 har været varm og solrig. Som gennemsnit for hele landet har sommeren også været mere nedbørsrig end normalt, men der har været meget stor variation i nedbørsmængderne ud over landet. I juni har middeltemperaturen været lidt over normalen. Juni har været meget solrig med hele 27 solskinstimer. Juli har været den næstvarmeste juli, der er målt siden Middeltemperaturen har været 19,5 grader C, og det er 3,9 grader C over normalen. I gennemsnit for hele landet er der kommet 54 mm regn mod normalen på 66 mm. Der er faldet mest regn i det centrale Jylland. Solen har i juli skinnet 277 timer, hvilket har været hele 81 timer over normalen. I store dele af landet har det været meget tørt. Der har været et stort behov for markvanding. Med hensyn til temperatur og solskinstimer har august 214 stort set svaret til normalen. August har været særdeles nedbørsrig. I gennemsnit for hele landet er der faldet 125 mm regn mod normalen på 67 mm. Især det sydlige Jylland har fået store mængder nedbør. 14

12 Tabel 5. Oversigt over vandbalancen (nedbør minus potentiel fordampning) 214 Region April Maj Juni Juli August September Oktober Apr.- okt. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. 214 Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sjælland og Lolland-Falster Bornholm Gns. for hele landet Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden Kilde: Aarhus Universitet. Efterår 214 September 214 har haft en middeltemperatur på 14,6 grader C, hvilket er 1,9 grader C over normalen. I september er der i gennemsnit for hele landet faldet 54 mm regn. September har været solrig. Oktober har været meget varm med en middeltemperatur på 12,1 grader C. Der er i gennemsnit kommet 114 mm regn, hvilket er 38 mm over normalen. 15. til 16. oktober er der kommet store mængder regn i Nordjylland. Det har medført en del oversvømmelser. Vandbalance I figur 4 er vist den månedlige nedbør og den potentielle fordampning for hele landet for de seneste ti år. Potentiel fordampning er beregnet af Aarhus Universitet. Det farvelagte område i figuren er et udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen. På grund af tekniske problemer har det ikke været muligt at få endelige tal for nedbør og potentiel fordampning og dermed vandbalancen længere end til og med juni. Når de foreligger, vil de blive offentliggjort på LandbrugsInfo. Arealanvendelsen Tabel 6 viser fordelingen af det dyrkede areal på de forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet ud fra Danmarks Statistiks oplysninger. Desværre har Danmarks Statistik flere opgørelser af det dyrkede areal og arealfordelingen. Arealfordelingen svarer til opgørelsen af det samlede høstresultat, der fremgår af tabellerne senere i dette afsnit. Tallene for 29 til 213 stammer fra Statistikbankens opgørelse af Høstresultat efter afgrøde og enhed. Tallene for andet end korn, raps og bælgsæd i 214 er Videncentrets bedste skøn ud fra det foreliggende materiale. Tallene for 214 er foreløbige. Tabel 6 indeholder ikke arealerne med frugt- og bærproduktion samt planteskoler. Tabel 6. Landbrugsarealets benyttelse, angivet i 1. ha ) Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Kernemajs Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt ,2 81, Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø- og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) I alt ) Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 199 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen. 15

13 Arealet med vinterraps er faldet lidt, formentlig på grund af den lidt sene høst i 213. Arealet med vintersæd er steget med 2 procent fra 213 til 214. Vinterhvedearealet er steget mere end 1. ha, primært på grund af de gode betingelser for etablering i september 213. Arealet med vårbyg og anden vårsæd er faldet tilsvarende. Arealet med kernemajs er igen på 13. ha. Kernemajs behandles på to forskellige måder efter høst, enten ved nedtørring som andet korn eller crimpning og efterfølgende ensilering. Grænsen mellem græs i omdrift og græs uden for omdrift er i praksis en smule flydende. Det samlede areal med frø til udsæd, inklusive spinat og andre havefrøafgrøder, er i 214 faldet til 76. ha. Øvrige arealer inklusive brak er næsten uændrede, og det samlede landbrugsareal er faldet med 9. ha fra 213 til 214. Set over en årrække er den generelle trend, at der årligt forsvinder cirka 1. ha landbrugsjord som følge af byudvikling, vejanlæg mv. Hjælpestoffer Forbruget af handelsgødning Tabel 7 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde ton anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med Parcel, hvor der ikke er tilført kvælstof siden Langvarige gødningsforsøg som dette på Askov Forsøgsstation er god anskuelsesundervisning i, hvad der sker, hvis afgrøderne ikke får tilført de næringsstoffer, der er behov for. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Tabel 7. Forbruget af handelsgødning ) 1. ton N Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat ton P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP ton K Procent Kaliumgødn PK-gødn NPK, NK ) Foreløbige tal. den undtagelse, at der anvendes urea til afisning af lufthavne og særligt udsatte veje og vejkryds. Kvælstofforbruget er i 214 lidt lavere end året før. Fosforforbruget ligger fortsat på et meget lavt niveau. Det samme er tilfældet for kalium. I forhold til 1984 er forbruget af kvælstof i handelsgødning mere end halveret. En væsentlig del af det faldende forbrug skyldes, at husdyrgødning i dag udnyttes væsentligt bedre, end den gjorde på daværende tidspunkt. Men den sidste del af reduktionen, mellem 8. og 1. ton kvælstof, er forårsaget af den politiske beslutning om, at afgrøderne kun må tilføres maksimalt 9 procent af den optimale kvælstofmængde. På grund af den rigide måde, man har implementeret den politiske beslutning på, er undergødskningsprocenten i dag i størrelsesorden 18 procent frem for de oprindeligt vedtagne 1 procent. Der er begrundet håb om, at der nu skal gøres noget ved dette, så man igen kan komme til at producere kvalitetsafgrøder i dansk landbrug og forhåbentligt med et væsentligt større udbytte end i dag. Også anvendelsen af fosfor og kalium er faldet stærkt siden 198. Med en god fordeling af husdyrgødning er det kun på en mindre del af landbrugsarealet, der er behov for at tilføre fosfor i handelsgødning. Nogle steder viser relativt lave fosfortal i jorden imidlertid, at der er sparet for meget på dette næringsstof. Et optimalt udbytte kræver, at fosfortallet er over 2, samt at også jordens kaliumtilstand er tilfredsstillende. 16

14 Tabel 8. Salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, behandlingshyppighed og belastning Plantebeskyttelsesmidler Gns ) 28 1) 29 1) 21 1) 211 1) ) Salg i ton aktivstof fra importør eller fabrikant Ukrudtsmidler Vækstregulatorer Svampemidler Skadedyrsmidler I alt Indikatorer baseret på salg Behandlingshyppighed (ny) - - 2,7 2,56 3,27 2,6 2,85 3,22 3,96 3,76 Samlet belastning (B), mio. B ,24 7,71 6,19 7,36 6,55 1,86 7,71 Fladebelastning (BF), B pr. ha ,41 3,43 2,8 3,32 2,92 4,91 3,49 Pesticidbelastningsindikator (PBI) ,41 3,55 2,85 3,39 3,2 5, 3,55 Indikatorer baseret på indberetning fra sprøjtejournaler Aktivstof, kg pr. ha ,82 2,47 2,49 Behandlingshyppighed (ny) ,85 2,39 2,24 Fladebelastning (BF), B pr. ha ,94 2,44 2,27 Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. 1) Salget i perioden 27 til 211 er justeret på grund af opdatering af datagrundlag og parametre for beregning af statistikken. 2) Tal kan efter redaktionens afslutning hentes på mst.dk/forside/virksomhed & Myndighed/Bekæmpelsesmidler/Sprøjtemidler/Pesticidstatistik. B pr. ha Forbruget af plantebeskyttelsesmidler Udviklingen i salget af plantebeskyttelsesmidler bliver hvert år opgjort i publikationen Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. På basis af salget bliver den gamle behandlingshyppighed og den nye potentielle belastning opgjort. Fra 212 indgår anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i vækståret, opgjort på basis af indberetningsdata fra sprøjtejournaler, i bekæmpelsesmiddelstatistikken. Bekæmpelsesmiddelstatistik 213 er ved Tallene for 213 kan senere hentes på MST.DK og indsættes i tabel 8. Salget i 212 var i høj grad påvirket af udsigten til den nye pesticidafgift, som trådte i kraft 1. juli 213. Det må forventes, at der også i 213 skete et mersalg af de midler, som nu er blevet pålagt en væsentlig afgiftsstigning. En stor del af de købte midler ligger fortsat på lager, og der vil således gå - viklingen i forbrug og belastning. De enkelte afgrøder Vintersæd De generelle vækstbetingelser er omtalt tidligere i dette afsnit. En mild vinter fulgt af et meget tidligt forår har givet vintersæden en tidlig vækststart. Startgødskningen er mange steder udbragt allerede i slutningen af februar. I hele vækstsæsonen har vintersæden været to til tre uger foran i forhold til et mere normalt år. Mærket, som dokumenterer, at marksprøjten er synet. Der er nu indført obligatorisk syn af marksprøjter, så der er sikkerhed for, at sprøjtemateriellet er i orden. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Vinterhvede. Septoria har været den dominerende skadegører, og i mange især tidligt såede marker har der været kraftige angreb. Angrebene har også bredt sig tidligere end normalt på grund af den milde vinter og det milde forår. Angrebene af gulrust har været mere udbredte end normalt, og i modtagelige sorter har der været kraftige angreb. Meldugangrebene har overvejende været moderate. 17

15 Brunrust er kommet meget sent. I mange upløjede marker med forfrugt hvede har der været meget hvedebladplet, mens angrebene i de pløjede marker overvejende har været svage. Angrebene af bladlus har overvejende været moderate, men fra midten af juni har de udviklet sig kraftigt i flere marker. I foråret har hveden været cirka to uger længere fremme i udvikling end normalt, men noget af forskellen har udlignet sig i løbet af sæsonen. Goldfodsyge har i 214 optrådt usædvanligt tidligt og kraftigt i mange vinterhvedemarker med forfrugt korn. Årsagen til de kraftige angreb har været det milde vejr i efteråret, vinteren og foråret, da goldfodsygesvampen vokser hurtigere ved stigende temperaturer. Nedbør forår og sommer har også fremmet svampen. Vinterbyg. Skoldplet og meldug har været mest udbredt. Angrebene af øvrige svampesygdomme har været svage til moderate. Vinterrug. Skoldplet har optrådt med moderate til kraftige angreb. Fra omkring 1. juni har brunrust bredt sig, og i mange marker er der udviklet meget kraftige, men sene angreb. Angrebene af meldug har været meget svage. Triticale. Gulrust og meldug har været mest udbredt, og Septoria har bredt sig senere. Gulrust har optrådt med kraftigere angreb end i de foregående år, men angrebene har dog ikke været så kraftige som i 29. Meldugangrebene har været moderate til kraftige. Septoria har været mere udbredt end i de foregående år. Angrebene af brunrust har været meget svage. Vårsæd Det tidlige forår har i størstedelen af landet muliggjort en usædvanligt tidlig såning af vårsæd. En stor del af vårsæden er sået allerede i begyndelsen af marts. Det har givet mulighed for udvikling af nogle flotte og robuste afgrøder, der gennem sæsonen har været to til tre uger foran i udvikling, sammenlignet med et mere normalt år. Senere på sæsonen har det dog i dele af landet været meget tørt, hvilket har påvirket vårsæden negativt. Vårbyg. Angrebene af bygbladplet og skoldplet har været moderate til kraftige. Meldug har kun optrådt i Propino, og angrebene har været moderate til kraftige. Angrebene af bygrust har været Tabel 9. Udbytte af kornafgrøder Mio. hkg kerne ) Vinterhvede 2) 2,9 49,8 59, 5, 47,5 43,7 4, 51, Vårhvede,4,4,6,9 1,5 1,5,7 Vinterrug 3,1 1,5 2,4 2,5 2,9 3,8 5,3 6,8 Vinterbyg 7,5 9,4 7,8 7,2 6,5 6,8 7,9 Triticale 1,9 2,3 1,8 1,4 1,1,7 1, Vårbyg 19,5 26,5 24,6 22, 25,3 34,1 32,7 27,8 Havre 3) 8,5 3,1 3,2 2,7 2,2 3, 3,1 2,3 Blandsæd 7,6 Kernemajs,6,8,8,6 I alt 41,6 9,5 11,2 87,5 87,9 94,6 9,9 98,1 Gennemsnitsudbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede 2) 36,5 79,2 8,9 66,6 65,3 74,9 74,1 78,9 Vårhvede 41,3 44,6 46,2 43,5 49,9 52,1 45,2 Vinterrug 23,9 52,4 53,7 48,9 51,1 59,5 6,4 64,2 Vinterbyg 58,2 65,2 54,3 55,8 63,7 62,1 66,2 Triticale 52,7 51,6 48,6 51,6 52,2 55,8 61,8 Vårbyg 34,3 45, 54,7 51, 53,4 54,9 56,4 57,3 Havre 3) 32,3 38,5 47,2 48,1 48,1 51,8 48,6 51,6 Blandsæd 28,1 Kernemajs 52,3 58,3 58,9 58,9 Gns. for alle arter 31,7 6,4 68, 58,9 59, 63,3 63,3 68, 1) Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 199 inkl. blandsæd. svage til moderate. Angrebene af Ramularia har bredt sig sent og har været moderate. Der har været svage til moderate angreb af bladlus og kornbladbiller. Havre. Meldug har været mest udbredt, og angrebene har overvejende været svage til moderate og har udviklet sig sent. Angrebene af havrebladplet har været svage. Angrebene af bladlus og kornbladbiller har været svage til moderate. Høsten Høsten af de fleste afgrøder er mange steder startet op mod to uger tidligere end normalt. Der er høstet pæne udbytter mange steder, men proteinindholdet i det høstede korn har været bekymrende lavt, hvilket er en følge af det pæne udbytte kombineret med de meget lave danske kvælstofnormer. Høstarbejdet har nydt godt af, at den tørre og solrige periode er fortsat ind til august, hvilket har givet gode betingelser for høst og bjærgning af halm de fleste steder i landet med et begrænset behov for korntørring. Hovedparten af høsten har mange steder været overstået inden udgangen af juli. Det samlede foreløbige høstudbytte i korn er offentliggjort af Danmarks Statistik ultimo november. Se tabel 9. 18

16 konstateret et mere generelt angreb af meldug i slutningen af juli, og der er således varslet for bekæmpelsesbehov ved månedsskiftet juli til august. Udviklingen af angreb af meldug og rust er fortsat igennem august og september. Selv om gødningskvoten er alt for lav, kan der alligevel blive lejesæd, hvor man kommer til at give for meget kvælstof. Typisk ved overlap i forbindelse med foragre og kiler. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Udbyttet af kornafgrøderne har været 9,8 mio. ton, det største siden 29, og det er relativt stort, når man tager de begrænsede gødningsmængder i betragtning. Knold- og rodfrugter Sukkerroer. Såningen er begyndt tidligt i første halvdel af marts, og gennemsnitdatoen for såning er 26. marts mod normalt 4. april. Det varme, tørre vejr er fortsat i maj, juli, september og oktober, mens juni og august gennemgående har været med normal temperatur. Nedbøren er faldet uens, og vækstforholdene i den sammenhæng har varieret fra ideelle betingelser til decideret tørke. Tørken er især slået igennem, hvor den er forekommet i kombination med en senere såning. De næsten ideelle vækstforhold har betydet en tidlig rækkelukning og en gennemgående god vækst, der har resulteret i det største udbytte i sortsforsøgene nogensinde. Måske på grund af generelt mere nedbør end normalt i august, september og oktober er sukkerprocenten relativt lav. De relativt varme forhold har bevirket en gennemgående lav stokløbning, dog med lokal variation. Ukrudtsbekæmpelsen er gennemført med et godt slutresultat og gennemgående rene marker. Der har kun været svage angreb af skadedyr. Dog er der observeret enkelte angreb af tusindben med plantebortfald til følge. Der er observeret angreb af rust allerede i juli, men formodentlig på grund af de tørre, varme forhold har udviklingen været svag. Derimod er der Roer til foder og bioenergi. Såningen er sket fra begyndelsen af april. Fremspiringen har generelt været god. Ukrudtsbekæmpelsen er forløbet planmæssigt på de fleste arealer. En lang periode i juni og juli næsten uden nedbør har begrænset væksten. I den meget tørre og varme periode er der registreret bormangel på en del arealer. Fra midten af august og i den sidste del af vækstperioden, hvor roerne har deres store produktionspotentiale, er der kommet rimeligt med nedbør. Udbyttet af rod til foder eller bioenergi har været stort. Kartofler. Det samlede areal med kartofler er fra 213 til 214 steget med 5 procent fra til ha. Stigningen er sket for alle typer af kartofler, da arealet med lægge-, stivelses-, konsum- og andre typer af proceskartofler er steget med henholdsvis 3, 8, 2 og 4 procent. Se tabel 1. De høje temperaturer i sommer og efterår 213 kombineret med en mild vinter betød, at mange læggekartofler lå i en varm jord og blev lagret ved høj temperatur i starten af lagringssæsonen 213 til 214. Dette har betydet, at læggekartoflerne til brug i 214 har været fysiologisk ældre end normalt, og nogle partier har allerede lange spirer i marts. Efter en mild vinter er lægningen begyndt allerede i slutningen af marts og er afsluttet to til tre uger tidligere end normalt. Jordtemperaturen er steget hurtigt, og de først lagte kartofler er brudt igennem allerede i slutningen af april, hvilket har præget resten af dyrkningssæsonen. Maj har været præget af stedvis kraftige regnbyger omkring fremspiring. Derfor har der været mange tilfælde af jordsmitte af kartoffelskimmel, specielt i anstrengte sædskifter med stivelseskartofler i det midtjyske. I midten af juni har der ifølge registreringsnettet for kartoffelskimmel været udbredt forekomst af både primære og sekundære angreb fra både jord- og knoldsmitte i Midt- og Sydjylland, men kun Tabel 1. Udbytte af knold- og rodfrugter til salg Mio. hkg ) Fabriksroer 22,6 21,8 19, 23,6 27, 27, 25,7 25,8 Kartofler 19,1 17,1 16,2 13,6 16,2 16,6 16,5 17,5 1) Foreløbige tal. 19

17 Kartoffelbrok er nu en realitet på to bedrifter efter 33 års fravær. (Foto: Lars Bødker, Videncentret for Landbrug). lille forekomst i Nordjylland. Behandlingen med skimmelmidler er begyndt i disse marker allerede i slutningen af maj, hvilket er to til fire uger tidligere end sædvanligt. Det samme gælder for Tyskland, Holland og Sverige, som har haft meget udbredte angreb af kartoffelskimmel. Skimmelen har dog ikke udviklet sig så meget som frygtet på grund af to lange perioder med meget tørt vejr i juli og august, der effektivt har bremset yderligere spredning. En stor fordampning har nødvendiggjort intensiv vanding, og nogle avlere har måttet vande 1 til 11 gange, i nogle tilfælde to gange om ugen. Udbytterne er middelstore i lægge- og spisekartofler. Første prøveopgravning i stivelseskartofler har vist et meget stort udbytte, men det er endt med et middelstort udbytte på grund af den tidligere naturlige afmodning. Kort tid efter starten på optagning af stivelseskartofler er der fundet kartoffelbrok i syv marker på to ejendomme. Kartoffelbrok er en karantænesygdom, og ved fund af kartoffelbrok er der anmeldelsespligt til NaturErhvervstyrelsen (NAER). NAER kan pålægge avleren dyrkningsmæssige begrænsninger og indføre en sikkerhedszone, som danner en naturlig afgrænsning af det angrebne areal. I sikkerhedszonen må der kun anvendes resistente sorter, mens der i det angrebne areal ikke må avles kartofler. Mange af de resistente sorter er stivelsessorter, som kan have et lidt lavere udbyttepotentiale end de almindeligt dyrkede sorter. Danmark har været fri for kartoffelbrok siden 1981, primært på grund af blandt andet kartoffelmeristemprogrammet, den tvungne udskiftning af læggekartofler og et fornuftigt sædskifte, men indslæbning af kartoffelbrok kombineret med en intensiveret stivelseskartoffelavl er formodentlig årsagen til det nylige fund. Optageforholdene i september og oktober har været præget af mange dage med nedbør og høje nattemperaturer, som har gjort det vanskeligt at nedkøle kartoflerne på lager og i kuler. Prisen på spisekartofler ligger i oktober 214 på 9 til 1 kr. pr. hkg, hvilket er i underkanten af det rentable niveau. Der er høstet meget store udbytter i landene omkring Danmark, og der afsættes store mængder spise- og proceskartofler til forarbejdning i stivelsesindustrien i specielt Holland, Tyskland og Belgien. Den endelige pris inklusive efterbetaling fastsættes i 215. Halvdelen af stivelsen fra høsten 214 er allerede disponeret til en fornuftig pris. Græs og grovfoder Græsmarksplanter. Vinterperioden 213 til 214 har været mild og præget af moderate mængder sne, og der har næsten ikke været udvintring af græs og kløver. Varmt og solrigt vejr i begyndelsen af vækstperioden har medført, at græsset er kommet tidligt i vækst. Den første slæt er høstet midt i maj under gode bjærgningsbetingelser. Udbytteniveauet i første slæt har været højt med en høj fordøjelighed, men med et for lavt indhold af protein. Mange har gennemført første slæt så tidligt, at udbyttet og kvaliteten af anden slæt også har været tilfredsstillende. I sommerperioden juni og juli er der kun kommet små mængder nedbør, og i kombination med stærk solskin og høje temperaturer, ofte over 25 grader C om dagen, er græsvæksten gået i stå på mange af de arealer, der ikke har kunnet vandes, og udbytterne har været små i tredje slæt. Fra midten af august er der igen kommet nedbør, men med stor lokal variation i mængderne. I de områder, hvor der er kommet tilstrækkeligt med nedbør, har udbytterne ved slæt og afgræsning været store i sensommeren. En del arealer har været plaget af angreb af stankelben i foråret. Den største gene af stankelben er dog i afgrøder efter græs. Majs. Varmt og solrigt vejr i hele vækstperioden har betydet tidlig såning og høst. Majsen er sået i sidste halvdel af april og er spiret hurtigt og sikkert frem i det varme vejr i maj. De gode vækstforhold i maj har bevirket, at både kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse har kunnet gennemføres effektivt. Regn mange steder i begyndelsen af juli har sikret en god bestøvning. Tørke indtil begyndelsen 2

18 Tabel 11. Udbytte af grovfoderafgrøder Mio. a.e ) Græsmarksafgrøder Græs i omdrift 22,1 25,7 24,8 26,6 26,8 23, 21,8 Græs uden for omdrift 5,3 5,9 5,5 5,3 5,5 4,5 4,7 Efterslæt efter korn og helsæd,8,7,7,7,6,6,7 I alt 28,2 32,2 31, 32,6 32,9 28,1 27,2 Øvrige ensileringsafgrøder Majs 16,6 18,1 16,3 17,9 16,6 18,3 21,3 Lucerne,3,4,5,5,4,3,3 Helsæd, vår- og vintersæd 2,3 2,8 3,1 3,2 2,9 3,2 3,3 I alt 19,2 21,3 19,9 21,6 19,9 21,8 24,9 Græsmarks- og ensileringsafgrøder i alt 47,4 53,5 5,8 54,2 52,8 49,9 52,1 Foderroer Rod,6,7,5,5,5,6,6 Grovfoder i alt 48, 54,2 51,3 54,7 53,3 5,5 52,7 1) Foreløbige tal. af august har påvirket kolbe- og kerneudviklingen negativt, især på lette jorder, som ikke har kunnet vandes. Moniteringen af bladsygdommene majsøjeplet og majsbladplet viser, at sygdommene de fleste steder har udviklet sig sent på grund af det tørre vejr i juli, og i de fleste områder er det kun få majsmarker, hvor der er pløjet før såning, der er behandlet mod bladsygdomme. Høsten er begyndt midt i september, hvilket er to uger tidligere end normalt. Hvor majsen ikke har manglet vand, er der gennemgående høstet udbytter over middel. Selv om kolbeudviklingen har været god, er kvaliteten på et middel niveau, fordi de høje temperaturer har påvirket fordøjeligheden af cellevæggene negativt, og den er på et lidt lavere niveau end normalt. Mange marker på de sydlige øer har været kraftigt angrebet af majshalvmøl, hvilket har påvirket kerneudviklingen negativt og medført en del knækkede planter. Kolbemajs og kernemajs er høstet i første halvdel af oktober, hvilket er to til tre uger tidligere end normalt. På grund af den gode kolbe- og kerneudvikling er der høstet store udbytter i marker, som ikke har manglet vand. Raps Vinterraps. Arealet med vinterraps er faldet cirka 2 procent til høst 214. Den milde vinter 213 til 214 har betydet, at der ikke har været problemer med overvintring af vinterrapsen. Angrebene af knoldbægersvamp har været mere udbredte end i tidligere år, og i enkelte marker er der set udbredte angreb. Den forholdsvis lange blomstringsperiode i kombination med nedbør under blomstring har givet gode smittebetingelser. Angrebene af rapsjordlopper og glimmerbøsser har været svage de fleste steder. Udbyttet af vinterraps pr. ha i 214 har været på niveau med 213-høsten, men på grund af det faldende areal med afgrøden er den samlede produktion en del lavere end i 213. Se tabel 12. Frøafgrøder mv. Markfrø. Vækstforholdene i efteråret 213 sikrede en god udvikling af planterne. Vinteren 213 til 214 har i modsætning til vinteren 212 til 213 været særdeles mild. Der har været korte perioder med frost i januar og februar, men ellers har vinteren været præget af plusgrader. For frøavlen har den milde vinter betydet, at det har været vanskeligt at få udført den sædvanlige vinterbehandling med Reglone i de relevante afgrøder, men ellers har vejret i vinterperioden været meget gunstigt for frøavlen. Foråret er kommet særdeles tidligt. Allerede ultimo februar er de tidlige arter blevet gødsket, og midt i marts er de fleste arealer med overvintrende frøarter blevet gødsket. Vejrforholdene i resten af forårsmånederne har været gunstige for planternes udvikling, specielt i Vestdanmark, hvor passende nedbør i maj og juni har sikret væksten. Juli har atter i 214 vist sig fra sin pæne side med usædvanligt mange solskinstimer. Det har sikret en god frøindlejring, store frø og noget nær optimale høstforhold. I starten af august har der været en periode med ustadigt vejr, der har generet høsten af de sildige arter og sorter. Samtidig har årets høstvejr understreget betydningen af tilstrækkelig høstkapacitet, eventuelt via et maskinsamarbejde. Registreringsnettet for rust i alm. rajgræs, der er en fælles registreringsplatform for konsulenter, ansat såvel i frøfirmaerne som i de landøkonomiske foreninger, har fungeret fint i 214. Kronrust har optrådt med tidlige og relativt kraftige angreb i rajgræs. I strandsvingel og engrapgræs har der været meget meldug henholdsvis meget rust i flere marker. I engrapgræs blev der konstateret moderate angreb af rust i efteråret 213 i førsteårs markerne. I foråret 214 har forekomsten af rust også været på et moderat niveau. Der er ikke konstateret alvorlige skadedyrsangreb i frøgræs i

19 Tabel 12. Udbytte af raps og ærter Mio. hkg ) Vinterraps 6,3 6,3 5,8 5, 4,8 6,8 7,1 Vårraps,,,,,,, Bælgsæd i alt,1,2,3,3,3,2,3 Gennemsnitsudbytte, hkg pr. ha Vinterraps 36,6 39,1 34,9 33,9 37,8 38,9 43,1 Vårraps 34,5 34,4 22,7 22,1 21, 24, 2,1 Bælgsæd i alt 31,5 33, 32,4 34,7 39,1 34,1 4,9 1) Foreløbige tal. Årets frøudbytter har for flere af arterne været rigtigt flotte. Alm. rajgræs, som er den arealmæssigt største afgrøde, har givet udbytter på niveau med 213 og over fem års gennemsnit. Det er nu tredje år i træk, at arten imponerer med flotte udbytter. Det forventede samlede høstudbytte Det forventede samlede høstudbytte for 214 er vist i tabel 13. Udbytterne af korn og bælgsæd er foreløbigt opgjort af Danmarks Statistik. Halmudbytterne af rodfrugter og græsmarksafgrøder er skønnet af Videncentret for Landbrug, Planter & Miljø. Bemærk, at udbytterne er gjort op i afgrødeenheder, og for korn og markært er der anvendt de omregningsfaktorer, der for tiden er gældende. Derfor er tallene for 1984 lavere end Danmarks Statistiks opgørelse. Man skal være opmærksom på, at tabel 13 ikke indeholder udbytte af frø til udsæd og grøntsager. Det er kun den bjærgede halm fra korn, der er vist. Det svarer normalt til cirka 5 procent af den samlede produktion, men opgørelsen er særdeles usikker. Efter en dårlig avl i 213 er rødsvingel kommet tilbage med pæne udbytter, der ligger tæt på eller lidt over fem års gennemsnittet. Udbytterne i engrapgræs har været tilfredsstillende. Hundegræs og strandsvingel har i 214 skuffet med udbytter under fem års gennemsnit. Udbytterne i hvidkløver har også været over fem års gennemsnittet. Godt vejr under bestøvningen og høst har sikret det gode udbytte. Høsten af havefrø er for de fleste arters vedkommende forløbet godt i 214. Kun de lidt mere sildige arter, der er modnet i den fugtige periode i august, har givet problemer. Spinat, der er langt den største afgrøde, er blevet høstet under gode vejrforhold. Spinatudbytterne er gode i 214, sandsynligvis på niveau med 213, men avlen er ikke endeligt opgjort på nuværende tidspunkt. Vejret i høst har været godt, og angrebene af svampesygdomme har været på et moderat niveau. Samlet set bør det medføre en fornuftig økonomi i spinatavlen. Markært og hestebønne. Arealet med bælgsæd er praktisk talt uændret og på et lavt niveau til høst 214. Igen i 214 har udbytterne i bælgsædsafgrøderne været svingende, og særligt udbyttet af mark ært har mange steder igen været skuffende. Det skyldes formentlig den meget tørre og varme juli. Markforsøgene er uvurderlig anskuelsesundervisning, ikke bare for de mennesker, der arbejder med forsøgene, men for konsulenter og landmænd, der gør sig den ulejlighed at besøge dem i vækstperioden. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 22

20 Årets samlede høst er på 177 mio. afgrødeenheder og kan betegnes som nogenlunde tilfredsstillende i betragtning af de gældende regler på miljøområdet. Der er ingen tvivl om, at udbyttet også i år ville have været væsentligt større, hvis dansk landbrug havde kunnet tilføre afgrøderne den mængde kvælstof, som de har behov for. Tabel 13. Det samlede høstudbytte (eksklusive frø til udsæd og grøntsager) Mio. a.e ) Korn, kerne 2) 92,6 89,8 1,4 86,8 87,2 93,3 89,5 97,3 Korn, halm 3) 9, 6,9 7,2 5,9 5,9 6,5 5,6 6, Bælgsæd 2,8,2,2,4,3,3,3,4 Raps 8,5 1,7 1,9 9,9 8,7 8,3 11,7 12,1 Rodfrugter 28,7 9,4 8,6 9, 1,2 1,2 8,9 9,2 Græsmarksafgr. 37,8 47, 53,5 5,8 54,2 52,8 49,9 52,1 I alt 179,4 164, 18,9 162,7 166,5 171,4 165,9 177,1 1) Foreløbige tal. 2) Inkl. 1. ha kernemajs. 3) Bjærget halmmængde. 23