SBi 2011:03. Arkitektur på grænsen En antologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi 2011:03. Arkitektur på grænsen En antologi"

Transkript

1 SBi 2011:03 Arkitektur på grænsen En antologi

2

3 Arkitektur på grænsen En antologi Redaktion: Lise Bek, Claus Bech-Danielsen og Gregers Algreen Ussing SBi 2011:03 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

4 Titel Arkitektur på grænsen Undertitel En antologi Serietitel SBi 2011:03 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Redaktion Lise Bek, Claus Bech-Danielsen, Gregers Algreen Ussing Sprog Dansk Sidetal 131 Litteraturhenvisninger Efter hver artikel Emneord Arkitektur, bygge- og planlægningssektoren, bygninger, æstetik, rumopfattelse ISBN Omslag Udgiver Berit Vedelsby Frederiksen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.

5 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Ole Michael Jensen: Arkitektur på grænsen til fornuft... 9 Tine Damsholt: Kulturarv og historie emotionalisering og verificering Kjeld Hansen: Der er et yndigt land anno Jette Hansen-Møller: Er grænserne i det åbne land ved at forsvinde? Anders Philip Abraham: En ny natur Anne Tietjen: By Land Flux Identitet i forandring Anders Troelsen: Byens grænser. Undervejs fra Salzburg til Los Angeles.. 70 Søren Møller Christensen: På kant af byens liv Henrik Reeh: Arkitektur-kunst hen over grænsen tværkunstnerisk og tværfaglig planlægning for havnen i Sønderborg Troels Degn Johansson: Grænse og mellemrum: Om Superflex, Karlskrona2 og avantgarde fra midten, Forfatterbiografier

6 Forord I dagene fra onsdag den 13. til fredag den 15. april 2005 var Sandbjerg Slot ved Sønderborg rammen om afholdelsen af det 15. i rækken af Sandbjergseminarer for arkitekter, planlæggere og humanister. Seminarets overordnede tema var Arkitektur på grænsen. Fra 150 års grænsebrydende udvikling til skelsættende tendenser i aktuel arkitektur og rumdannelse. Formålet med seminaret var at belyse denne problemstilling ud fra såvel et historisk som et aktuelt materiale, samt at uddybe konsekvenserne inden for byggeog planlægningssektoren i teori og praksis. Den foreliggende antologi præsenterer indlæggene fra seminaret i en redigeret form. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet By, bolig og ejendomme Februar 2011 Hans Thor Andersen Forskningschef 4

7 Indledning Fra 150 års grænsebrydende udvikling til skelsættende tendenser i aktuel arkitektur og rumdannelse I overskridelsen af de traditionelle skel og i afviklingen af de etablerede grænser findes et træk, der knytter en række aktuelle, samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser sammen. Nationalstaternes grænser nedbrydes i globaliseringens åbne netværk, byernes grænser overskrides af den bymæssige vækst, bygningernes traditionelle grænser udviskes af transparente materialer, hjemmets grænser står for fald som følge af ny kommunikationsteknologi og rummets grænser opløses i en flydende rumopfattelse. Sideløbende med dette modernitetens fysiske udtryk indebærer dens forandringsprocesser, at alt fra religiøse verdensbilleder og hierarkiske samfundsstrukturer til faste familiemønstre og klassiske dyder gennemtænkes på ny. Normer og regler, der tidligere blev overleveret og videreført fra generation til generation, opløses, og det moderne samfunds flydende og forbigående karakter opstår. I Danmark kan de arkitektoniske konsekvenser af denne udvikling spores 150 år tilbage. Koleraepidemien i 1853 rummede kimen til en ændret opfattelse af byen. Tidligere havde byen været betragtet som det sikre sted, hvor befolkningen kunne søge tryghed og beskyttelse mod ydre fare. Med koleraepidemien skiftede dette billede radikalt. Pludselig viste det truende sig inden for voldene i den beskidte og uhygiejniske by, mens håbet i det forebyggende arbejde mod koleraen var knyttet til teltlejre uden for byen, og til byggeri i det omkringliggende landskab startende med Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Byen begyndte at brede sig ud i omgivelserne. Samtidig voksede interessen for at føre naturen ind i byen - i form af parker og anlæg. Hidtil havde naturen været opfattet som et ydre anliggende, men etableringen af byparkerne kan ses som udtryk for, at omgivelserne krydsede byens grænser. I New York, hvor Central Park blev anlagt i 1853, kom parken oven i købet til at udgøre byens centrum. Der blev gjort op med det klassiske billede af byen som en velafgrænset enhed, og forståelsen af naturen som et ydre anliggende afløstes af et nyt natursyn, der ikke fokuserer på kultur i kontrast til natur, men som fokuserer på kulturens og naturens sammenhænge. Grænserne afvikles, forskellighederne udviskes, og som moderne mennesker har vi måttet erkende, at nok er vi bevidste, kulturelle væsener, men i bund og grund er vi også selv natur. Der vil således i det følgende blive peget på en række områder i arkitekturen, såvel som inden for byens og landskabets rum, hvor den grænseløse kultur har givet sig til kende. Ligeledes vil det blive diskuteret, hvorvidt aktuel arkitektur og rumdannelse er uden grænser. De spørgsmål, der her trænger sig på, og som søges besvaret, idet de tilbagevendende vil blive tematiseret i de omstående artikler, kan i korthed formuleres således: Er der tale om en ophævelse af arkitekturens grænser, eller er der snarere tale om, at grænserne flyttes, at nye grænser er ved at opstå nye steder og under 5

8 nye former? Og hvor og hvordan kommer det i så fald til orde i nye æstetiske udtryksformer? Indledningsvis reflekterer Ole Michael Jensen over grænsebegrebet, idet han med baggrund i religionens, samfundets og psykologiens grænsedragning bestemmer det som forskellen mellem individ og kollektiv eller med Kant som modsætningen mellem erfaring og erkendelse. Det er på bevidstheden om og refleksionen over denne forskel, at det moderne beror; og her må den moderne arkitekt være grænseoverskridende i sin forvaltning af traditionen på den ene side og sin egen kreativitet på den anden. Således er allerede i sit udgangspunkt, sin idé, modernismens arkitektur postmoderne. I Tine Damsholts optik ses det danske landskab med dets historiske levn gennem Christian Molbechs nationalromantiske briller; og gennem ham, den første nationale turist og tillige professionel historiker, profileres karakteren af tallets nye personlige og kollektive selvforståelse som individ og folk med baggrund i det nationale landskab og de deri bevarede fortidsminder, eller hvad der betegnes dets erindringssteder. Det påvises, hvorledes denne historiske bevidsthed rummer en dobbelthed som forbundet med oplevelse og følelse på den ene side og med objektive kildestudier på den anden. Fortiden og dens efterladenskaber bliver dermed defineret enten som kulturarv eller som historie, to anskuelser, der dog ikke udelukker hinanden, tværtimod hævdes de at leve videre side om side også i dag. Kjeld Hansen fortsætter i det aktuelle spor og vender blikket mod den grænsenedbrydning mellem kultur og natur, der er blevet en realitet i landskabet på grund af det intensivt dyrkede landbrug, som vi gennem de seneste 200 år har skabt i Danmark. Prisen herfor har været en uhørt forarmelse af landskabets biologiske indhold og æstetiske værdi gennem en systematisk ødelæggelse af naturen; og som det videre hævdes, har vi så at sige tømt de fleste hylder i det danske landskabsmuseum. I dagens Danmark har det derfor ingen mening at diskutere oprindelig natur som modsætning til det danske kulturlandskab. For al dansk natur er i dag kultur. Og kultur skabes af menneskene; deri ligger mulighederne og nødvendigheden. Derfor bør diskussionen handle om, hvad der skal være på hylderne i det danske landskabsmuseum. Slutteligt spørges der polemisk: "Ønsker vi svinebaronernes monotone gyllelandskab med den grønne tomhed og de imiterede herregårde, eller ønsker vi at bevare og genskabe et frodigt og varieret landskab med en broget mangfoldighed af forskelligt liv til glæde for de mange"? Jette Hansen-Møller søger med baggrund i en distinktion mellem forskellige slags grænser i landskabet: fysiske, administrative og sociale, at udskille seks forskellige typer af hhv. oprindelige beboere og tilflyttere, der hver især karakteriseres ved, at de ofte er modstridende med de øvriges opfattelse af begrebet natur, og dermed af forholdet til de givne grænser. I sit indlæg bestemmer Anders Philip Abraham, med baggrund i Carsten Juel- Christiansens skildring af den nye by som et nyt entropisk landskab, arkitekturen i de nye byer eller byperiferier, som en ny natur. Det er en arkitektur, der som landskabet er karakteriseret ved ikke at udgøre nogen repræsentationel form, men en tilstand. Han søger videre en metode til analyse af sådanne arkitektoniske tilstande. Gennem inddragning af Richard Serras arbejde med problemet inden for det skulpturelle felt, ser han den kausale kæde af tilstandsstadier, som et analytisk værktøj til at forstå det sammensatte, ligesom han i overensstemmelse med Paul Ricoeurs symbolopfattelse vil tilkende dem en betydningsmæssig værdi. 6

9 Anne Tietjen tager i sit bidrag til en gentænkning af bevaring som udviklingsressource i nutidens foranderlige by, udgangspunkt i Rem Koolhaas' problematisering af begrebet om byens identitet. Hans synspunkt konfronterer hun med den postmoderne forståelse af stedet i såvel Aldo Rossis historiske, som i Norberg-Schulz' topografiske forstand, som det urbane rums forankringspunkt. På baggrund heraf fremlægges en analyse og vurdering af Bådsmandsstræde Kasernes transformation til Christiania; og det påvises, hvordan denne heterotopi med Michel Foucaults udtryk til det eksisterende samfund i sit udviklingsforløb fra militært areal til by-alternativ kan ses som spændt ud mellem de nævnte positioner. Men som det videre hævdes med Michel de Certeau, er det gennem en aktualisering af byen som erindringsrum og dermed i kraft af myterne: navngivningen etc., at fristadens bymæssige rum gøres beboeligt, idet nye fortællinger opstå ud fra fragmenterne af historiske betydninger. I sit indlæg foretager Anders Troelsen med udgangspunkt i en overvejelse om hhv. linjen og cirklen som grænse, og med reference til perceptionspsykologiens figur-grund-modstilling tre byanalyser: af Salzburg, Wien og Los Angeles. Han kortlægger derigennem udviklingen fra den traditionelle europæiske bys relativt lukkede og statiske byrum med hovedvægten på den arkitektoniske substans til de nutidige - storbyers åbne struktur, hvis overordnede princip er den dynamiske bevægelse. Kendetegnende for denne udvikling er den omdefinering af såvel grænserne som af figur-grund-relationerne, der finder sted med de infrastrukturelle systemers overtagelse af dominanspositionen som det netværk, hvorom de arkitektoniske komponenter organiseres. Dermed opgives den bymæssige nærhed til fordel for motorvejenes rumlige abstraktion. I forlængelse af sin indledende problemstilling vedrørende grænser og det aktuelle opgør med zoneplanlægningen, sætter Søren Møller Christensen fokus på de som følge af deindustrialiseringen funktionstømte områder, nær havnebyernes centrum, områder, der pga. deres potentiale for såvel op- som afkobling, er blevet attraktive for både private og virksomheder. Med de københavnske promenader som eksempel beskæftiger han sig derpå med den nedbrydning af traditionelle grænser, som finder sted i disse områder, for promenadernes vedkommende i kraft af deres dobbeltfunktion som friareal i henholdsvis boligen og erhvervsdomicilet og som det offentlige rum, der skal bringe havn og by sammen. Det fører ham frem til en kritik af denne grænseløshed og multifunktionalitet som udtryk for den såkaldt fleksible kapitalismes centrering om det enkelte privilligerede individ, og en diskussion af en mulig rehabilitering af zoneplanlægningen i det postindustrielle samfund gennem en nyformulering af dens principper og intentioner. Henrik Reeh almengør i sin videre afsøgning af havnearealet som grænsefænomen, et konkret tværkunstnerisk projekt for havnen i Sønderborg, gennem en række overvejelser af principiel art, dels vedrørende det planlægningsmæssige sam- og modspil idéudviklere og aftagere imellem og mellem kunstarterne ganske særligt arkitektur og billedkunst. Men også vilkårene for en fastholdelse af byens kontinuitet på trods af dens sammenstød i skala mellem forskellige historiske lag. Dertil føjes en analyse af Sønderborgs havneområde på flere niveauer, fra det landskabelige til det funktionsmæssige og under flere synsvinkler, fra planlæggerens overblik til brugerens bevægelse, en analysestrategi, der kan være eksemplarisk for byanalytisk arbejde generelt. På sin side diskuterer Troels Degn Johansson: med baggrund i Nicolas Bourriauds begreber om relationel form og æstetik (2002) avantgardetænkningens relevans i forhold til 1990'ernes socialt engagerede kunst; og specielt til kunstnergruppen, Superflex. Ligeledes overtager han til karakterisering af gruppens 7

10 avantgarde-strategier den franske kunstfilosofs mellemrumsbegreb til forskel fra grænsebegrebet. I sin videre analyse af gruppens Super-city-projekter eksemplificeret med Karlskrona II (1999) undersøger han derpå den særlige brug af IT-teknologien som et af de af gruppen lancerede "tools" i den praktisk sociale kommunikation til "udvikling" af en tredimensionel, virtuel verden, i hvilken borgere i byer i forandring kan visualisere og diskutere visioner for deres bys fremtid. Supercity som konkret form og sted sættes dermed over for syper-space-tænkningens teoretiske universabstraktion. Som det vil være fremgået af det ovenstående, har de forskellige forfattere hver på deres måde afsøgt arkitekturens grænser såvel de historiske som de aktuelle. Vi vil derfor i det følgende, med dem ved hånden, bevæge os fra det overordnede filosofiske plan og ud i det velbekendte nationale landskab lige til det nutidige landskab, som vi er ved at miste kending af; vi skal gennemvandre byer og bykvarterer i stagnation og krise eller i udvikling og forandring, det være sig Chicago eller Christiania, afskridte de retablerede havnefronter i hovedstaden og i den fjerne provins og vil endog vove os ind i den moderne IT-teknologis fagre nye virtuelle verden. Alle vegne er det billedet af grænsen som et fluktuerende fænomen, grænser og grænsedragninger under nedbrydning eller genopretning, i forskydninger og stadig bevægelse, der møder det spørgende eller udforskende blik. 8

11 Græn- Arkitektur på grænsen til fornuft Ole Michael Jensen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Det er forskellen, der gør en forskel, og præcis på grænsen, at forskellen bliver til en forskel. Det er på grænsen, at man erkender og på grænsen, at det moderne har sin oprindelse. Går grænsen hen og bliver til et grænseland, som dyrkes for grænsens egen skyld, bliver grænsen til en ørken. Sådan er det gået modernismen, og sådan er det gået moderne arkitektur. Intet vil spire - før nogen igen forstår at se bort fra grænsen. Kunsten i kunsten er at krydse grænsen, frem for at strande der. Dette er også den moderne arkitekturs udfordring! Vi lever i en tid, hvor grænser hele tiden flyttes, overvindes eller ophæves. Denne evige leg med grænser er indbegrebet af det moderne. Så selv om der tales om grænser i flertal, som om der var mange grænser, er der reelt kun tale om en: Grænsen for fornuft. Det er den grænse, det handler om, når verdenssamfundet diskuterer menneskerettigheder, EU udvides mod øst, folketinget lovgiver om indvandring, naturvidenskabsmænd gør opdagelser, og idrætsudøvere prøver at slå rekorder. Grænsen til fornuft er en grænse, men samtidig ophav for det moderne, for det at være moderne er at befinde sig på grænsen og med Kant få empiri og rationel tænkning, dvs. det vi fornemmer med kroppen og det vi klargør med hovedet til at blive ét. I det lys er det modernes indtog i arkitekturen, eller rettere arkitekturens indtog i det moderne udtryk for, at arkitekturen som andre fag har taget ophold på grænsen, dvs. i det moderne. Det skete med funktionalismen i 1930'erne - og langt senere, end det var tilfældet for andre discipliner, så som jura, psykologi og fysik. Og hvad mere er, arkitekturen blev hurtig postmoderne og derpå klassisk og 'neo'. Spørgsmålet er, hvorfor arkitekturen var så sent ude, og hvorfor arkitekturen siden hen er blevet en blandet landhandel med et ambivalent forhold til det moderne. For at forstå det skal vi først se på Grænsen med stort G som i Gud, og i det lys se på, hvordan det moderne udfolder sig på grænsen og endelig på, hvordan man som arkitekt bærer sig ad med at tage afstand fra det moderne og samtidig være en del af det. Grænsen Grænsen er grænsen mellem individ og kollektiv. Grænsen adskiller det, der er i bevægelse og det, der sidder stille, ekstase og stase. Vi kender grænsen fra vore børn, når de er ulydige og overskrider den grænse, som familien forsvarer på kollektivets vegne. Vi kender også grænsen fra vore teenagere, når de rejser til fjerne himmelstrøg hvor det ikke er målet at lære noget om fremmede, men om dem selv. I børnenes konfrontation med familien, og på deres rejse til Vietnam og Uruguay overskrider de grænsen og kommer på det rene med forskellen mellem det, der tages for givet og det der er under tilblivelse. Det er den samme grænse, som Taliban-kvinden overskrider, når hun tager sin Burka på 9

12 Grænsen og afskærer sig fra familiens og samfundets sociale kontrol. Alene i burkaen, dvs. på grænsen, har hun en chance for at bevæge sig anonymt omkring, og tænke de tanker hun vil om det samfund hun lever i, og på samme tid indprente sig forskellen mellem det at være individ og en del af samfundet. Individ Kollektiv Grænsen er urgammel og fortoner sig tilbage til selve antropogenesen, dvs. til den gang verden blev skabt. Således optræder den i enhver skabelsesberetning. Her er pointen altid den, at der skal etableres en grænse mellem menneske og Gud, mellem stammen og den Enestående, kort sagt mellem fællesskabet og det første selvrådende individ. I praksis var det et mord på en syndebuk, der gjorde grænsen synlig (Girard, 1987). Mordet fandt sted i en bavianflok, hævder Freud, efter at gensidig rivalisering og eskalerende vold på det nærmeste havde bragt flokken til opløsning. Under krisen falder alles øjne på én i flokken, sandsynligvis en stille eller sært udseende hanbavian, der i samme øjeblik bliver udråbt til syndebuk. Syndebukken bliver udstødt og myrdet. Men næppe har mordet fundet sted, før roen er genetableret. Resultatet bliver, at den myrdede ikke blot bliver tillagt evnen som urostifter, men også evnen som ordensmagt. Snart tilbedes den udstødte, og en guddommelig aura breder sig omkring mordstedet, det senere alter. I gammeltestamentlig forstand befæstes Grænsen ved, at Gud jager Adam og Eva på porten, for at bandlyse dem som de selvstændige individer, de er. Portvagten er samtidig grænsevagten. En stærk menighed, med stærk social kontrol udmærker sig ved at have den mest magtfuldkomne Gud. Anderledes, hvis der ikke er monopol på magten, som i den græske gudeverden, hvor et fleregudesystem gør spillerummet større. Dette viser sig i Odysseen, hvor Homer gennem hele værket kredser om Grænsen. Tydeligt kommer det frem det sted på rejsen, hvor Odysseus bogstaveligt talt står på Grænsen og narrer den enøjede kyklop Polyfemos ved at udnytte forskellen mellem ordet og det ordet henviser til. Af samme grund kunne kyklopen ikke hente hjælp ved at råbe, at Ovtis (=Ingen), havde gjort ham skade. 10 Vi skal imidlertid helt frem til renæssancen, før individet og dermed Grænsen til fulde toner frem. Først da konstrueres nemlig den menneskelige observatørpost, som gør forestillingen om et individ muligt. Observatørposten heder subjektet. Med subjektet lykkedes det at skabe et Janus-øje, der kunne opholde

13 sig på Grænsen og gøre forestillingen om en jordisk fornuft mulig. Den skelsættende opfindelse kan dateres tilbage til 1415, hvor landmåleren og arkitekten Brunelleschi udførte et eksperiment foran dåbskapellet i Firence (Damish, 1994). Ved hjælp af et spejl og et kighul gennem en vel udført centralprojektion af dåbskapellet, kunne Brunelleschi få billede og virkelighed til at stemme overens. Brunelleschi demonstrerede derved, hvordan en tredimensional verden lod sig afbilde entydigt på et todimensionalt plan, vel at mærke ved at give øjet en ophøjet position i forhold til kroppens øvrige sanser. Centralperspektivet forenede så at sige betragteren og det betragtede på en måde, som gjorde det muligt for enhver anden at efter-se, dvs. tjekke, at verden faktisk så ud, som det blev påstået. Pludselig havde renæssance-malere, skulptører og arkitekter fået et værktøj i hænderne, der for alvor kunne måle sig med Guds øje. Efterfølgende kunne videnskaben og dermed det moderne menneske sætte spørgsmålstegn ved Gud og det magtmonopol, som Skaberen hidtil havde ligget inde med (Damish, 1987). Det moderne Den menneskelige skaberkraft bliver første gang udfoldet med den tidlige handelskapitalisme. Thi med centralperspektivet opstod kortlægningen, og med kortlægningen den målrettede rejse og med den målrettede rejse handelskapitalismen. Den første kapitalist var med andre ord en simpel rejsende. Kapitalist blev han den dag, han stod på grænsen mellem frugtbarhed og misvækst, og der forstod, at kvæg kunne købes billigt i området med misvækst og sælges dyrt i området med frugtbarhed. Denne opdagelse måtte de tidlige kapitalister gå stille med, for ganske som det altid har været tabuiseret at befinde sig på grænsen, dvs. i ingenmandsland, har det altid været en synd at krydse den, jf. ordlyden i den engelske udgave af trosbekendelsen: Forgive us our trespasses as we forgive those who trespass against us". Derfor er det ikke svært at forså, at kapitalismen og dermed det moderne først kunne vinde fodfæste, da den protestantiske etik havde beredt den vejen. For med protestantismen var det ikke længere kollektivets dvs. menighedens ansvar at sikre den enkelte en plads i himlen, men den enkelte selv. Og der var ingen genveje. Alene slidsomt arbejde og et asketisk liv kunne give det enkelte individ vished for, at Gud holdt hånden over en. Det var med andre ord selve oplevelsen af at være individ: at krydse grænsen, der i tråd med det at være Gud og i tråd med selve ånden i kapitalismen, der satte det moderne på dagsordenen. (Weber, 1976). Alt i alt er fortællingen om Grænsen en fortælling om et urfænomen, genopdaget i antikken, dyrket i renæssancen, udnyttet af kapitalismen og - som vi skal se - indbegrebet af det moderne. Eller for subjektets vedkommende: født i antikken, døbt i renæssancen og konfirmeret i modernismen. Hvad, fortællingen overordnet set konkluderer, er, at fornuften - også kaldet den kartografiske fornuft i sig selv er en grænsedragning (Olson, 2007). Dette var Kant den første til at medgive. Helt bogstaveligt kom det frem i Kants til Kritik af den rene fornuft, hvor Kant beretter om Sandhedens Ø som det sted, 11

14 Grænsen hvor mennesket gennem sin fornuft begriber verden gennem sproget, vel vidende at det dermed lægger afstand til verden og sig selv. Som en sandbanke der dukker op af havet, er sandheden omgivet af et vidtstrakt og stormomsust hav, hvor den omflakkende sømand på stadig jagt efter at gøre nye opdagelser, gang på gang bliver narret" (Kant, 2002, s.212). Sandhedens Ø er der, hvor det moderne har sit ståsted. Det er her, den moderne filosofi og videnskab tager afsæt, og her, reglerne for moderne videnskab etableres. Sandhedens Ø er det sted, hvor det nye fornuftens kollektiv: samfundet, med sine universelle rettigheder og sit repræsentative demokrati henter sine argumenter, for det er her, på grænsen mellem ordet og det ordet henviser til, at magten befinder sig (Olsson, 2000). Det er godt nok Francis Bacon, der tilskrives udsagnet: kundskab er magt. Hans bevingede ord fra 1620 går imidlertid tilbage til Det Gamle Testamente, hvor der står at læse, at "Den vise mand har styrke, den kyndige samler sin kraft" (Ordsprogenes Bog 24,5). I dag begynder vi så småt at forstå at det at kunne samle sin kraft er at kunne optræde på grænsen og som en grænsevagt proklamere hvad der gælder på grænsen, dvs. have magt til at sige at noget (på den ene siden af grænse) er (identisk med) noget andet (på den anden side af grænsen), og samtidig blive troet på (Olsson, 2007). Ved at følge Brunelleschis anvisning og på den måde etablere et subjekt på Grænsen fødes det moderne. Ved dernæst at følge Kants forskrifter i etableringen af en Sandhedens Ø på selv samme grænse, konfirmeres det kollektive subjekt, hvorved det moderne bliver en realitet. Men næppe var det moderne blevet en realitet, før det stod klart, at der i grænsen mellem kollektiv og individ befinde sig en endnu mere subtil grænse, nemlig grænsen mellem ordet og det ordet henviser til, eller som Saussure udtrykker det: grænsen mellem Signifié og "signifiant", det, der skal betegnes og den der betegner, lille s og store S: s S 12

15 Grænsen er Grænsen, hvor individet er den krop, der kan sanse verden (det betegnede), og kollektivet det ord, de skal begribe verden (betegneren). Det er den grænse, som Magritte peger på med sit berømte maleri af en naturalistisk udseende pibe, med underskriften: Ceci n'est pas une pipe (Dette er ikke en pibe). Det er i brøkstregen, at vi tager ved lære, dvs. ser sammenhænge og tildeler verden begreber, men der er også her vi pr. definition tager fejl. Det er i grænsen, eller rettere i mødet med grænsen, at vi oplever klarsynet. Men lige meget hvor enige vi kan blive om verdens beskaffenhed og blive enige om de begreber, vi vil hæfte på det, vi ser, vil verden og de begreber, vi hæfter på verden, aldrig blive identisk. Vi kan, som Magritte og andre surrealister gør os opmærksomme på, aldrig vide os sikre. Vi kan kun, som Popper (1996) har fastslået, overbevise os i troen om en sandhed gennem evig falsifikation. Det er med andre i selve overskridelsen af Grænsen, at vi bliver i stand til at sætte ord på verden og dermed erkende den: at gøre individuelle sanseerfaringer til kollektiv viden. At forstå er kort sagt at oversætte mellem samfund og individ, mellem de tegn vi deler om verden og verden, som den opleves af den enkelte - som da Gud i henhold til Biblen sendte beskeder mellem himmel og jord. Hører denne aktivitet hen over grænsen op, lukker grænsen. Perspektivet forsvinder og med perspektivet evnen til at tale "sandt", dvs. tale med indsigt om verden. At isolere sig på Kants Ø og opgive sin metier som sømand på åbent hav, er det det samme som at lade sig fængsle af det moderne. For da forsvinder fornemmelsen for fornuft og fornemmelse for det moderne. Referencen bliver til selvreference: et projekt, der lukker sig om sig selv. Et godt eksempel på, hvad der sker, når porten svinger i og isolerer fornuft fra ufornuft, har historien med al tydelighed vist, de gange hvor et af elementerne i kampråbet fra den franske revolution: frihed, lighed og broderskab er blevet til en 'isme' og 'ismen' til en autoriseret sandhed. Arkitekturens indtog i det moderne Dermed er vi fremme ved arkitekturens indtog i det moderne, eller som det også kan formuleres: arkitekturens landgang på Kants ø. Det første spørgsmål, der rejser sig er: Hvorfor var arkitekturen så sen til at gå i land på Kants Ø som i slutningen af 1920'erne. Ikke siden Renæssancen og opdagelsesrejserne har moderne arkitektur være fremme på banen. Mens fysikken flere gange har gjort landgang både i oplysningstiden og med turbofart igen i slutningen af tallet, blev det for arkitekturen kun til en minilandgang i slutningen af 1800-tallet, hvor 'Modern style (Art nouveau, artdeco og Jugendstil) mest af alt fik karakter af endagsturisme. Der blev ikke gjort forsøg på at finde fodfæste og opbygge moderne byggeri baseret på samlebåndsteknik eller andre moderne aktiviteter. 13

16 Tværtimod holdt man sig i baggrunden og forblev tro mod de klassiske håndværk, og insisterede mere og mere på, at det enkelte hus skulle være noget unikt. Huset skulle fremstå som et kunstværk, ligesom ejerens identitet skulle afspejle sig i arkitekturen. Horta-huset i Rue Americaine i Bruxelles, opført til Horta selv i Art Nuveau stil. Et tidligt forsøg på indtog i det moderne. Peter Behrens AEG turbinehal i Huttenstrasse i Berlin-Tiergarten opført i Turbinehallen går for at være den første større moderne bygning i verden, og dermed endnu et forsøg på indtog i det moderne. Den almindelige forklaring på, at arkitekturen først for alvor gjorde sit indtog i det moderne i 1930erne, går på, at først på det tidspunkt blev arkitekturen udfordret af kraftig byvækst, og først på det tidspunkt kunne arkitekturen svare igen ved at alliere sig med det industrielle byggeri. Men alligevel, Le Corbusiers Atelier Ozenfant i Paris, kunne nemt være opført 50 eller 100 år tidligere, hvis man ser på, hvad fysik, lægevidenskab og psykologi kunne præstere i sidste halvdel af 1800-tallet. Og det vil være forkert at hævde, at presset ikke var der, idet byvæksten allerede dengang tog voldsomt til. Af samme grund måtte størstedelen af den tids boliger og industri opføres uden hjælp fra arkitekter. 14 En noget anden forklaring på arkitekturens sene indtog i det moderne ligger i arkitekturfaget selv og dets rødder i kunst og kultur. På den måde kan arkitekturfagets tøven med at gøre indtog i det moderne forklares som en angst for at få sine rødder kappet over i to: at skulle lade sig splitte mellem det individuelle og det kollektive, det unikke og det folkelige. Således kunne arkitekturfagets udøvere lige fra modernismens barndom stå på sidelinien og se, hvordan det moderne overalt gjorde sit indtog ved som en kile at presse sig ind mellem kunst og religion for i selv samme bevægelse at skille æstetik og performance fra håndværk og byggetradition. Men denne tøven kunne ikke vare ved, og på en given foranledning måtte angsten overvindes og springet ud på de favne ske. Men som bekendt skete det først efter flere årtiers bæven og først i kølvandet på den strøm af optimisme og tro på fremtiden, er opstod efter 1. verdenskrig. Springet kom til udtryk som en serie i de hvide kubistiske huse, i reglen symboliseret ved Arne Jakobsens Bella Vista ved Dyrehaven nord for København, opført så sent som i Her kom boligen i centrum, ligesom den blev tildelt "byens bedste arealer med hensyn til topografi, klima, solindfald og

17 Det moderne nærliggende grønne områder (Danielsen, 2004). Arkitekturen satte sig selv i centrum, og gjorde sig dermed synlig for sig selv. Og dermed klappede fælden. For hvor videnskab og rationel tænkning kan leve højt af at isolere sig på Kants Ø, stod det hurtigt klart, at arkitektur ikke er arkitektur, hvis den ikke holder sig i bevægelse over Grænsen for fortsat at binde kunst og kultur sammen, individ og kollektiv. Det fornemmede de egentlige arkitekter, og de, der ikke indså dette, blev fanget på Kants Ø for at henslæbe tilværelsen med montagebyggeri, også kaldet funktionalisme (Nygaard, 2001,p141) Kort sagt: når byggekoncepter erstatter kulturel forankring og kunstnerisk belevenhed, forsvinder de vante holdepunkter for at blive erstattet af forestillinger om den gode by og det ideale menneske. Uden forankring i praksis og uden mulighed for at imødegå den overordnede idé, er der ingen referencer tilbage, og arkitekturen er død. Kunst, performance og æstetik Kultur, tro og tradition Tur/retur eller frem og tilbage Én gang moderne altid moderne. Med et besøg på Kants Ø, opstår erkendelsen af det at være på grænsen, og ikke kunne gøre andet end det sande. Dette er samtidig et tab af uskyld. Ikke desto mindre vil moderne arkitektur og dens udøvere vedblive med at søge tilbage til rødderne. Ikke at de kan vende tilbage og blive autentiske kunstnere, eller for så vidt tro mod rurale eller urbane bygningstraditioner. Alene i tanken kan de krydse frem og tilbage over Grænsen, og på den "rejse" forsøge at få kontakt til det kunstneriske eller modsat forsøge at få kontakt med det autentiske. Arkitekten er blevet refleksivt moderne (Lash; 1994) og som refleksivt moderne er der ingen vej tilbage. Som i sig selv moderne arkitekt, kan arkitekten pr. definition ikke bidrage med andet end postmoderne arkitektur. Indtoget i det moderne i kombination med trangen til at distancere sig fra det moderne, kan ses som en pendulbevægelse mellem et kunstnerisk-æstetisk univers og et kulturelt traditionelt univers, alt i mens en moderne kognitiv refleksion hele tiden blander sig i det øjeblik, hvor pendulet bevæger sig hastigt henover balancepunktet. Pendulet er med andre ord ophængt i det moderne selv, hvorfor enhver bevægelse henover det moderne, aldrig kan være udtryk for en egentlig genkomst af det moderne, men som Nygaard rammende betegner det, som udtryk for postmoderne modernisme (Nygaard, 2001, p,145). 15

18 Modernisme Skulpturel arkitek- tur- Folklorisme og klassicisme Arkitektur Arkitektur Derfor er vi fra og med arkitekturens indtog i modernismen ikke længere vidner til 'ismer', som afløser hinanden med lange tidsspand, men derimod vidner til svingninger hvor kunstnerisk udfoldelse, anonym funktionalisme og traditionelarkitektur afløser hinanden med korte tidsintervaller. Resultatet af denne pendulbevægelse frem og tilbage 'henover' det moderne, vil uvilkårligt føre til en sinusbevægelse, hvor skulpturel bygningskunst i den ene yderstilling afløser folklorisme og klassicisme i den anden, alt imens diverse former for modernisme (neo-funktionalisme, nymodernisme osv.) viser sig i pendulets svingning hen over midten. Ifølge Charles Jencks startede pendulet, eller som Jencks selv udtrykker det, overgangen fra moderne til postmoderne arkitektur den 15. juli Her finder nemlig bortsprængningen sted af Pruitt-Igoe byggeriet i St. Louis, "samvittighedsløst pisket til døde af kritikere som Jane Jacob", som han udtrykker det (Jencks,1984, p.9.), bliver bortsprængningen af dette større bygningskompleks symbolet på modernismens endeligt. Ikke desto mindre går der stadig såkaldte moderne arkitekter omkring og opfører moderne huse, forsætter Jencks, men det kan kun være fordi det refleksivt moderne ikke er nået frem til alle arkitekters bevidsthed, hvorfor de fortsat opfører moderne arkitektur som var de fortsat en del af en 'førmoderne 'isme'. Alternativt opfører man moderne arkitektur i en postmoderne kontekst, hvilket vil sige 'som-om'-modernisme, altså postmoderne modernisme, hvilket igen vil sige, at 'pendulet' i pendulmodellen befinder sig i midterpositionen. Første gang pendulet - efter at være sat i gang - passerede midterpositionen, var med den moderne arkitekturs "genkomst" i halvtresserne og tresserne. Anden gang, var med den moderne arkitekturs genkomst i halvfemserne (Nygaard, 2001,144f.). Nygaard skelner mellem modernismen i halvtresserne og nymodernismen i halvfemserne. Et eksempel på moderne arkitektur ved den første genkomst, (første pendulsvingning) dvs. inden for modernismen, finder vi i SAS-hotellet i København, tegnet af Arne Jacobsen. Et eksempel på moderne arkitektur i den anden genkomst (anden pendulsvingning), dvs. inden for nymodernismen finder vi i Handelshøjskolen på Frederiksberg, tegnet af Henning Larsen. 16 Alternativt kan pendulet befinde sig i en af yderpositionerne. Her vil man, når pendulet svinger ud til venstre, hvor kunst, performance og æstetik står centralt, i den første vending kunne pege på arkitektur som Le Corbusiers kapel i Ronchamp i Frankrig, og i den anden - og nu aktuelle vending - kunne pege på, det af Norman Foster foreslåede glastårn på Rådhuspladsen i København. Når pendulet svinger ud til siden, hvor kultur, tro og tradition er i højsædet, vil man kunne pege på arkitektur som Tinggården (Folklorisme) tegnet af Vandkunsten og Høje Tåstrup Banegård (Klassicisme) tegnet af Jacob Blegvad og

19 Claus Bonderup. Den anden vending har endnu ikke vist sig, men små tilløb til byøkologisk arkitektur kunne være et tegn. Le Corbusiers ka- Fosters Tivoli-tårn Bella Vista SAS- Handelshøjskolen Tinggården Høje Tå Som enhver pendulbevægelse, kan også arkitekturens pendulbevægelse gengives ved en sinus-kurve. Sinus-kurven er udtryk for tilstedeværelsen af et ophængningspunkt, og dette er netop kendetegnet ved de arkitekturstrømninger, der har fulgt efter arkitekturens indtog i det moderne. De har ikke kunnet frigøre sig fra det moderne, men er efter at have taget afstand fra det moderne vendt tilbage til det moderne. Der tales om "modernismens genkomst", men rettelig er der tale om postmoderne modernisme, Som Erik Nygaard udtrykker det. Én gang moderne altid (post)moderne. På den måde har også arkitekturen mistet sin uskyld, den uskyld, som ellers er forudsætningen for det unikke. Ved at svinge med pendulet kan arkitekturen operere på kanten af det moderne, på grænsen til fornuft men aldrig mere slippe fornuften. Den må i bevidsthed om de farer der lurer, gøre som Odysseus: Lade sig binde til masten på sit skib for at høre sirenerne uden at blive fortabt. Litteratur Damisch, H. (1987). The Origin of Perspective. Cambridge, Mass.: MIT Press. (Org. udgivelse, L'Origine de la perspective. Paris 1987). Danielsen, C. B. (2004). Moderne arkitektur hva' er meningen? Systime, København. Girard, R. (1987). Things Hidden Since the Foundation of the World. London, The Athlone Press (Org. udgivelse, Le chose caché depuis le fondation du monde. Paris 1978). Jencks, C. (1984). [1977]: The Language of Post-modern architecture. Academy Editions, London. Jensen, H. J. (1991). René Girard. Anis, København. Jensen, O. M. (2001). Rum/Space i BOASE. Fremtiden bolig /The Future Home. Kunstakademiets Arkitektskole og Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Jensen, O. M. (2004). Space of welfare /velfærdsrum. Bidrag til antologien: Urban Lifescape by-rum, livsstil, forbrug / space, lifestyle, consumption. Ålborg: Ålborg Universitetsforlag. 17

20 Kant, I. (2002) [1781]. Kritik af den rene fornuft. København: Det lille Forlag. Lash, S. (1994). Reflexivity and its Doubles: Structure, Aesthetics and Community in Reflexive Modernization. Oxford: Polity Press. Nygaard, E. (2001). Nymodernismen som modernismens tredje og postmoderne fase i Hansen, J. S. og Danielsen, C. B. (red): Modernismens genkomst. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Olsson, G. (2000). Skattkammarön i Gren, M.; Hallin, P.O. og Molina, I. (red): Kulturens plats/maktens rum. Stockholm: Symposion. Olsson, G. (2007). Abysmal: A Critique of Cartographic Reason. University of Chicago Press. Popper, K. (1996). Kritisk rationalisme - udvalgte essays om videnskab og samfund. Nyt Nordisk Forlag. Seierstad, Å. (2002): Boghandleren i Kabul. København: Gyldendal. Weber, M. (1976) [1904]: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Fremad. 18

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

STED+SANS. til stede i dit nabolag. Et pilotprojekt for børn og unge i Region Midtjylland LÆRERVEJLEDNING Skoleåret 2013/14

STED+SANS. til stede i dit nabolag. Et pilotprojekt for børn og unge i Region Midtjylland LÆRERVEJLEDNING Skoleåret 2013/14 STED+SANS til stede i dit nabolag Et pilotprojekt for børn og unge i Region Midtjylland LÆRERVEJLEDNING Skoleåret 2013/14 Baggrund og introduktion STED+SANS er udviklet på baggrund af en række projekter

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere