Strukturreform, spørgsmål vedr. undervisningsområdet

Transkript

1 Strukturreform, spørgsmål vedr. undervisningsområdet Spr. 1_UVM_EL Hvilken type af taxameter forestiller regeringen sig, skal gælde for gymnasierne. Hvilke parametre skal indgå, og hvordan vil hensynet til gymnasierne som "monoinstitutioner" fremgå af taxametermodellen? Svar: Gymnasierne vil som forholdsvis små monoinstitutioner dvs. institutioner med udbud af kun én uddannelse - ved overgang til taxameterstyring umiddelbart være økonomisk mere sårbare over for udsving i elevtal og aktivitet end fx de nuværende erhvervsskoler. Regeringen vil derfor tage højde herfor i forbindelse med gymnasiernes overgang til taxameterfinansiering. Dette vil ske efter nøje analyser, hvor der ved udformningen tages hensyn til gymnasiernes særegne situation og de nationale krav til den almene gymnasiale uddannelses indhold og gennemførelse. Én mulighed vil være, at gymnasierne får et forholdsmæssigt større grundtilskud dvs. et tilskud, der ikke som taxametertilskuddene er afhængigt af gymnasiets aktivitet. Men der er også andre muligheder, som skal undersøges nærmere, og drøftes igennem med gymnasierne, inden der politisk tages stilling. Regeringen foreslår derfor, at gymnasiernes overgang til selveje og taxameterfinansiering først sker efter en overgangsperiode på 2 år. Der vil efter overgangsperioden skulle ske en harmonisering af tilskudsprincipperne for de enkelte gymnasieskoler og hf-kurser. Det er regeringens opfattelse, at forskelle i omkostninger ved hhx, det almene gymnasium og htx, som er velbegrundede fx i forskelle i kravene til uddannelsernes indhold og gennemførelse - fortsat skal være afspejlet i taxametrene. Harmonisering vil derfor betyde, at de samme principper vil blive lagt til grund for fastsættelse af taksterne, men ikke at taksterne skal være ens for

2 2 alle de gymnasiale uddannelser. Det er de heller ikke i dag på det erhvervsgymnasiale område. Der vil ved gymnasiernes overgang til taxameterstyring også blive taget hensyn til, at gymnasierne i udgangspunktet rent omkostningsmæssigt er vidt forskellige. Der vil derfor blive mulighed for at lave overgangs- og udligningsordninger, der fx over en fire-årig periode giver de enkelte gymnasier muligheder for at få tilpasset udgifter og indtægter. Dette er en praksis som tidligere har været anvendt for både erhvervsskoler og MVU-sektoren. Der vil også blive taget højde for, at der i dag er forskel på omkostningerne på institutioner, der ligger i storbyer og i udkantsområder. Det kan fx ske ved at indføre en regionaliseringsfaktor på bygningsområdet, hvor bl.a. institutioner placeret i storbyerne bliver tilgodeset udfra betragtningen om, at fx ejendomsværdier og dermed ejendomsskatten er højere. Spr. 2_UVM_SF Hvordan vil man sikre den regionale koordinering af ungdomsuddannelserne og erhvervspolitikken, når ungdomsuddannelser og gymnasierne i fremtiden skal styres af staten og en række selvejende lokale bestyrelser? Svar: Med overflytningen af de almengymnasiale uddannelser til staten samles de kompetencegivende ungdomsuddannelser under samme myndighed, der fremover både vil have det indholdsmæssige og institutionelle ansvar. Samlingen skaber grundlag for en sammenhængende udvikling af ungdomsuddannelsesområdet. Målet er at sikre de unge et fleksibelt, sammenhængende lokalt forankret udbud af ungdomsuddannelser og dermed et styrket grundlag for de unges uddannelsesvalg samt at minimere barrierer for samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Samdrift og samarbejde mellem institutioner kan være med til at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsessteder og dermed sikre opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb, som ellers vil have vanskeligt ved at blive opretholdt. Mulighederne for samarbejde vil spænde fra et bredt samarbejde mellem institutionerne på lokale-, udbuds- og lærerområdet samt i forhold til oplysning, vejledning mv. over til egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden og endelig til egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske.

3 3 Repræsentanter for erhvervslivet i de nye gymnasiebestyrelser vil blandt andet være med til at sikre sammenhængen mellem ungdomsuddannelserne og erhvervspolitikken. Spr. 3_UVM_SF I Odsherred har man 2 gymnasier - et i Asnæs og et i Holbæk - Hvordan vil man tilsikre at lokale selvejende bestyrelser på de to gymnasier vil tage hensyn til hele Odsherreds behov og ikke kun tænke på deres eget optag som følge af taksameterstyringen? Svar: Institutionerne i naturlige geografisk oplande skal efter forslaget deltage i et forpligtende samarbejde om fordeling af elever og udbud af studieretninger og valgfag. Dette vil være et vilkår for den selvejende institutions udbud. Undervisningsministeren har i tilfælde af en uhensigtsmæssig fordeling af elever mellem gymnasier og hf-kurser beføjelse til at ændre på denne fordeling og foretage en mere hensigtsmæssig fordeling. Dermed undgås en ujævn fordeling af elever, som kan være til skade for et gymnasium fx i yderområder. Undervisningsministeren får efter forslaget også beføjelser til at påbyde enkelte institutioner at udbyde bestemte studieretninger. Spr. 4_UVM_SF Hvordan sikres et forpligtende samarbejde mellem institutionerne i naturlige geografiske oplande i et taxameterstyret system og hvordan vil man sikre den regionale koordinering af ungdomsuddannelserne og erhvervspolitikken, når ungdomsuddannelser og gymnasierne i fremtiden skal styres af staten og en række selvejende lokale bestyrelser? Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 2 og 3. Spr. 5_UVM_SF Hvilke økonomiske mekanismer sikrer at små gymnasier i udkantsområder fortsat kan bestå? Svar: Til at sikre opretholdelse af gymnasier i yderkantsområderne, kan der anvendes forskellige typer ikke aktivitetsafhængige tilskud. Der kan således tænkes en varieret grundtilskudsmodel, hvor udbuddet af studieretninger fx kan indgå som en parameter. Det kan være et almindeligt grundtilskud suppleret med forskellige tillæg, der kan tilgodese gymnasier i tyndt befolkede områder. En anden mulighed er at give grundtilskud efter udbud af studieretning eller grundtilskud til gymnasier, der samarbejder om udbud af studieretninger/valgfag.

4 4 Desuden kan der gives tillægstaxametre eller lignende til små gymnasier efter samme principper, som det fx kendes fra erhvervsuddannelserne (skyggelever) til sikring af små uddannelser med meget få elever. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1. Spr. 6_UVM_SF Hvordan skal overgangsperioden fra amtslige gymnasier til selvejende - taxameterstyrede institutioner foregå? Svar: Gymnasiernes overgang til taxameterfinansiering vil ske efter nøje analyser, jf. spørgsmål 1. De amtslige gymnasier har en bygningsmasse af varierende alder og kvalitet. Der kan derfor blive behov for overgangsordninger særligt hvad angår bygningsdelen. Overgangsordningen kan for eksempel ske ved særlige bevillinger til at udligne forskellene, samt ved at hele eller dele af bygningsbevillingen i en overgang gives uafhængigt af institutionernes aktivitet. I forbindelse med erhvervsskolernes overgang til selveje blev der således givet bevillinger til udligning af de bygningsmæssige forskelle, og der blev desuden indført en 10 årig overgangsordning, inden bygningstaxametret var fuldt indfaset. Desuden vil institutionernes overtagelse af ejendommene kunne ske ved en særlig finansieringsordning, der tager højde for bygningernes værdi og kvalitet. Spr. 7_UVM_SF Gymnasierne skal have bestyrelser. I regeringens oplæg står, at eksterne repræsentanter fra lokalområdet bl.a. fra kommuner og erhvervsliv er medlemmer. Tænker man også på lønmodtagerorganisationer i bestyrelserne. Svar: Regeringen har med sit udspil ikke taget nærmere stilling til spørgsmålet om sammensætningen af gymnasiernes bestyrelser ved gymnasiernes overgang til selveje. De nye bestyrelser vil dog ikke som på erhvervsskoler skulle være paritetisk sammensatte. Derimod er det forudsat, at der i gymnasiernes bestyrelser skal være et eksternt flertal med repræsentanter fra bl.a. kommuner, kultur- og erhvervslivet, og fra gymnasiernes aftagere (videregående uddannelsesinstitutioner). Spr. 8_UVM_SF (identisk med Spr. 3_SM_SF) Vil kommunernes overtagelse af hovedparten af ansvaret for de svage grupper, grupper med særlige behov for specialundervisning, handicappede m.m. nedsætte eller forøge antallet af mellemkommunale samarbejder

5 5 eller fællesskaber på social- og undervisningsområdet eller vil der være tale om status qvo? Svar: Kommunerne samarbejder allerede i dag om opgaver vedrørende fx den vidtgående specialundervisning. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3 fra SF til Socialministeriet. Spr. 9_UVM_SF I forbindelse med den nye gymnasiereform fik skolerne større frihed, hvad er grunden til at skolerne nu skal have endnu større frihed til at disponere og tilgodese konkrete lokale behov og ønsker. Hvad er de nye behov for det, der blev vedtaget i januar 2004, da reformloven blev vedtaget? Svar: Den større frihed til at disponere og tilgodese konkrete lokale behov og ønsker, som gymnasierne vil få ved overgang til statsligt selveje med taxameterfinansiering, er bl.a. begrundet i et behov for i højere grad at kunne etablere samarbejde med andre ungdomsuddannelsesinstitutioner, fx på det erhvervsgymnasiale område eller med VUC ere, om udbud af valgfag, anvendelse af fælles ressourcer, samarbejde om lærere mv. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 2. Spr. 10_UVM_SF I forbindelse med den nye gymnasiereform fik skolerne større frihed, hvad er grunden til at skolerne nu skal have endnu større frihed til at disponere og tilgodese konkrete lokale behov og ønsker. Hvad er de nye behov for det, der blev vedtaget i januar 2004, da reformloven blev vedtaget? Svar: Spørgsmålet er identisk med spørgsmål 9, hvorfor der henvises til svaret herpå. Spr. 11_UVM_SF Hvordan vil ministeren udforme et taxameter, der sætter fokus på uddannelsesaktiviteten og uddannelsens kvalitet og ikke kun fokuserer på bundlinien? I gymnasiereformforliget blev ansvaret for at sikre en uændret uddannelsesaktivitet tillagt de amtslige myndigheder. Hvis dette niveau fjernes vil det så ikke være nødvendigt at opdele et taxameter delelementer, så der er et beløb pr. elev til undervisningsaktiviteter, et beløb til administration, et beløb til bygninger og et beløb til undervisningsrelaterede aktiviteter som efteruddannelse, undervisningsmidler mv.?

6 6 Svar: Regeringens forslag om at overflytte de offentlige gymnasier og hf til staten indebærer, at staten fremover vil have ansvaret for de opgaver, som amterne er tiltænkt at løse som følge af gymnasiereformen. Der ligger i forslaget også et ønske om at gøre de offentlige gymnasier og hf til selvejende og taxameterstyrede institutioner. Taxametertilskuddet vil som udgangspunkt blive givet som en blokbevilling, således at de enkelte taxametertilskud normalt ikke er øremærket til bestemte aktiviteter. Dette overordnede princip vil der som udgangspunkt ikke blive ændret på ved indførelsen af taxameterstyring på de offentlige gymnasier og hf. Indførelsen af taxameterstyring betyder imidlertid ikke, at de enkelte institutioner ikke står overfor nogen bindinger, når det gælder økonomiske prioriteringer. De enkelte institutioner skal naturligvis fortsat opfylde de nationale regler, der gælder for de gymnasiale uddannelsers mål og tilrettelæggelse, herunder eksempelvis krav til den samlede uddannelsestid og fagenes timetal, der er en konsekvens af forliget om gymnasiereformen. Sådanne nationale regler medvirker netop til at sikre en fælles national standard og kvalitet i uddannelserne. Spr. 12_UVM_SF Hvordan vil et taxameter, der tager hensyn til et bredt fagudbud også på gymnasier og hf i tyndtbefolkede egne af landet kunne konstrueres? Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 5. Spr. 13_UVM_SF I de kommende år forventes der et stigende elevtal i de gymnasiale uddannelser, da årgangene er stigende. Hvem bestemmer, hvor der skal ske en kapacitetsudvidelse i form af bygning af nye skoler eller udbygning af eksisterende skoler, og hvordan finansieres denne kapacitetsudvidelse? Hvad er baggrunden for, at Undervisningsministeriet skal tage beslutningen om etablering af et nyt gymnasium, men ikke om lukning? Svar: De nye bestyrelser får ansvaret for institutionens daglige drift. Bestyrelsen træffer bl.a. beslutning om udnyttelse af gymnasiets og hf-kursets kapacitet. Under ansvaret for driften hører også beslutning om evt. udbygning eller lukning af de pågældende gymnasieskoler eller hf-kurser efter høring af undervisningsministeren.

7 7 Ved evt. lukning af et gymnasium skal der, jf. de nuværende bestemmelser udarbejdes en afviklingsplan for gymnasiet. Afviklingsplanen skal godkendes af undervisningsministeren. Ved oprettelse af et helt nyt gymnasium er det undervisningsministeren, der bestemmer den endelige geografiske placering. Spr. 14_UVM_SF Dagen gymnasier har en bygningsmasse, der varierer i alder og stand fra et 1 år gammelt veludstyret Nærum gymnasium til katedralskoler, der er mange hundrede år gamle. Hvordan vil ministeren sikre skolerne ensartede økonomiske vilkår for at varetage kerneydelsen, undervisning, fremover med så forskellige forudsætninger? Svar: I dag findes der store forskelle i forhold til det bygningsmæssige på de amtslige gymnasier. På dette punkt adskiller gymnasierne sig næppe fra erhvervsskoler før overgang til selveje. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 6. Spr. 15_UVM_SF Det fremgår af oplægget, at undervisningsministeriet får det overordnede ansvar for udbuddet af studieretninger og valgfag? Hvad ligger der heri? hvordan vil UVM løse opgaven? Svar: Undervisningsministeren overtager det myndighedsansvar, som amterne har fået med gymnasiereformen for bredden i udbud af studieretninger og valgfag. Institutionerne får forpligtelsen til at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag, inden for rammerne af godkendelser hertil, der er givet af undervisningsministeren. For at sikre en koordineret og sammenhængende indsats vil gymnasier i naturlige geografiske oplande blive forpligtet til at samarbejde om udbuddet. Ministeren vil dog kunne gribe ind i tilfælde af, at institutionerne ikke lever op til denne forpligtigelse. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3.

8 8 Spr. 16_UVM_SF Vil ministeriet foretage en central koordinering af samtlige skolers udbud af studieretninger og valgfag? Og i givet fald hvordan? Svar: Koordineringen skal foregå decentralt gennem samarbejde i naturlige geografiske oplande suppleret med mulighed for indgriben af undervisningsministeren, jf. svar på spørgsmål 15. Spr. 17_UVM_SF Institutionen får inden for rammerne af godkendelser til udbud af studieretninger og valgfag, der er givet af undervisningsministeren forpligtelse til at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag? Indebærer denne formulering ændringer i forhold til reformen I givet fald hvordan? Svar: Der henvises til spørgsmål 15. Spr. 18_UVM_SF Det fremgår, at der skal etableres forpligtende samarbejder mellem institutionerne. Hvem skal indgå, hvilke rammer, hvori ligger det forpligtende? Hvilke mere vidtgående samarbejde mellem de enkelte institutionsformer er det man forstiller sig? Hvad er institutionernes incitament hertil? Svar: Det er alle gymnasier i naturlige geografiske områder, der skal indgå i forpligtende samarbejder om udbud af studieretninger og valgfag samt fordeling af elever via etablering af fordelingsudvalg. Institutionerne fastlægger selv de konkrete rammer for samarbejdet. Samarbejdet vil være forpligtende for alle de deltagende institutioner i forhold til Undervisningsministeriet i forhold til udbuddet af den alment gymnasiale uddannelse. Det forpligtende i samarbejde består i, at skolerne i samarbejde skal sikre, at der i de naturlige geografiske opland er en tilstrækkelig bredde i udbuddet, som opfylder kravene til bredden i udbuddet i gymnasiereformen. Mulighederne for samarbejde vil spænde fra et bredt samarbejde mellem institutionerne på lokale-, udbuds- og lærerområdet samt i forhold til oplysning, vejledning mv. over til egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden og endelig til egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske.

9 9 Institutionerne vil have et incitament til at samarbejde, fordi de gennem samarbejde kan sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag for uddannelserne. En hensigtsmæssig fordeling af elever kan bl.a. være med til at sikre økonomisk bæredygtige holdstørrelser på institutionerne. Det gælder også for institutioner beliggende i udkantsområder, hvormed disse kan bevares som selvstændige uddannelsessteder. Herudover vil institutionerne undgå en central indgriben i fordelingen. Spr. 19_UVM_SF Forestiller regeringen sig at der indføres en tilsvarende koordineringsforpligtelse med fordelingsudvalg der koordinerer elevers fordeling og samordner udbuddet af studieretninger? Hvis der skal være fordelingsudvalg: I hvilke geografiske naturlige oplande nedsættes fordelingsudvalgene? De nuværende amter eller de kommende regioner? Hvilket hensyn om geografisk afstand indlægges der i forhold til elevfordelingen? Svar: Der henvises til spørgsmål 18. Spr. 20_UVM_SF Hvordan forestiller man sig bestyrelsernes sammensætning fremover på gymnasierne? Når det hedder at den udpeges af primært lokale interessenter, hvordan forestiller regeringen sig så at regionale hensyn tages. Hvordan er balancen mellem brugere i form af elever og forældre, og af aftagere i form af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, lønmodtagergrupper (på skolen og uden for skolen) og så lokale interessenter som lokalpolitikere og det lokale kultur- og foreningsliv? Svar: Der henvises til spørgsmål 7. Spr. 21_UVM_SF Hvordan skal bestyrelsesmedlemmerne udpeges? Hvor er aftagerinstitutionerne? Skal der være lærerrepræsentation i bestyrelserne? Er der sikkerhed for at henholdsvis offentligheds og forvaltningslovens bestemmelser vil gælde for de almene gymnasier og hf i fremtiden? Svar: Det vil skulle fremgå af vedtægterne for de enkelte institutioner, hvordan udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal ske. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 7. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er sikkerhed for, at henholdsvis offentligheds- og forvaltningslovens bestemmelser vil gælde for de al-

10 10 mene gymnasier og hf i fremtiden, bemærkes det, at den gældende lovgivning om de forskellige typer af selvejende uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område indebærer, at bortset fra bestemmelserne i forvaltningsloven om habilitet og tavshedspligt gælder offentligheds- og forvaltningsloven ikke. Regeringen har i sit udspil ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt dette også skal være tilfældet for selvejende uddannelsesinstitutioner på det almene gymnasiale område. Dette afklares i den kommende lovgivning om vilkårene for selvejet på dette område. Spr. 22_UVM_SF Ideen i selvejende institutioner er, at en skole skal søge at optimere sin egen skoles profil og drift, - økonomisk og indholdsmæssigt. Når man ønsker et større samarbejde mellem institutionerne og mellem de gymnasiale uddannelser, hvorfor foreslås så en selvejemodel for at fremme det? Svar: Regeringens forslag vil give gymnasierne størst mulige frihedsgrader, samtidig med at der sikres bedre muligheder for institutionelt og uddannelsesmæssigt samarbejde. Behovet for at udnytte de nye muligheder, som regeringens forslag vil give, vil hænge tæt sammen med, hvad de lokale forhold tilsiger. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 18. Spr. 23_UVM_SF Hvorfor skal institutionsbestyrelserne på gymnasierne have flere beføjelser, når man ved udformningen af gymnasiereformen fratog bestyrelserne flere af deres beføjelser og ikke ønskede at udvide bestyrelsernes kompetence? Svar: Bestyrelserne for gymnasierne under et selveje skal have de beføjelser vedrørende institutionsdrift, som i dag tilkommer amtsrådet. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 9. Spr. 24_UVM_SF Hvad er forskellen på private skolers mulighed for at lave en lokal uddannelsesprofil og så en selvejende skoles mulighed? Giver det nogen mening at opretholde skellet? Hvad er begrundelsen for at nogle skoler de i dag private skoler kun skal have 86% tilskud når andre skoler med samme vilkår får 100%?

11 11 Svar: De private gymnasier mv. vil også fremover have sin berettigelse som et alternativ til de statsligt selvejende institutioner, der udbyder almene gymnasiale uddannelser. Indførelsen af en statslig selvejemodel for de offentlige gymnasier og hf ændrer således ikke på det forhold, at der også i fremtiden vil være større frihedsgrader for de private gymnasier mv. i relation til fastsættelsen af den enkelte institutions uddannelsesprofil, end tilfældet vil være for de statsligt selvejende gymnasier og hf. De private gymnasier vil ikke blive berørt af kravet om samarbejde med andre gymnasier. I tråd med de nuværende regler vil de private gymnasier mv. også i fremtiden adskille sig fra de statsligt selvejende gymnasier og hf ved, at skolen er forpligtet til at tilvejebringe en vis økonomisk egendækning. Kravet om egendækning kan blandt andet forklare, hvorfor driftstilskuddet til de private gymnasier, hf og studenterkurser i dag er fastsat som 87,6 procent af den amtskommunale udgift pr. gymnasieelev. Det forventes følgelig, at der fremover vil kunne være forskel på de taxametre, der ydes til de almene gymnasiale uddannelser på private gymnasier mv. henholdsvis statsligt selvejende gymnasier og hf. Spr.25_UVM_RV Er det en del af regeringens forslag, at staten varetager ansvaret for, at alle unge får en ungdomsuddannelse, og at der tilrettelægges særlige forløb for unge, der ikke kan gennemføre en af de ordinære ungdomsuddannelser (f.eks. sent udviklede)? Svar: Regeringens udspil indeholder ikke et forslag om at udvide undervisningspligten til også at omfatte en ungdomsuddannelse. Regeringen vil med sit forslag om at samle ansvaret for alle ungdomsuddannelserne hos én myndighed (staten) kombineret med decentralt statsligt selveje med taxameterfinansiering sikre, at der er ensartede rammevilkår for ungdomsuddannelserne. Herved vil der være bedre muligheder for en sammenhængende, prioriteret styring af ungdomsuddannelserne, herunder ikke mindst den geografiske fordeling i hele landet af udbuddet af de forskellige uddannelser, ligesom mulighederne for samarbejde mellem institutionerne også bliver bedre. Samlet set vil forslaget efter regeringens opfattelse give et bedre grundlag for at nå målsætningen om, at flere unge får netop den ungdomsuddannelse, der er den mest relevante for ham eller hende.

12 12 Ansvaret for de unge, der ikke kan gennemføre en af de ordinære ungdomsuddannelser (fx sent udviklede), bliver kommunernes. Som det er i dag, er amterne i medfør af lov om specialundervisning for voksne forpligtet til at sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap, herunder det såkaldte ungdomstilbud. Kommunerne skal fremover give et sådant undervisningstilbud. Spr.26_UVM_RV Er regeringen indstillet på at gennemføre en reform at det kendte selveje m.h.p at alle ungdomsuddannelser er styret på ensartet måde samtidig med at nationale og uddannelsesmæssige hensyn er højt prioriteret, jf. de indskrænkninger i bestyrelserne kompetencer f.v.a. gymnasierne og de problemer, som visse erhvervsskoler har haft, jf. nødvendigheden af at etablere læreløs undervisning? Svar: Ved gymnasiernes overgang til selveje vil regeringen tage udgangspunkt i den model, der bl.a. kendes på erhvervsskoleområdet, men det vil være naturligt, at erfaringerne med den nuværende selvejemodel vil indgå i overvejelserne. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1. Spr.27_UVM_RV Er det ministeren, der får det konkrete ansvar for udbuddet af fag og studieretninger på det enkelte gymnasium og på gymnasierne inden for det for eleven naturlige søgningsområde? Skal der etableres rådgivende organer til løsning af den opgave? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 3 og 18. Heraf følger, at der etableres forpligtende samarbejde for institutionerne i naturlige geografiske oplande, og at det herudover ikke er hensigten at etablere nye rådgivende organer. Spr.28_UVM_RV Er det ministeren, der har ansvaret for håndteringen af de opgaver, som fordelingsudvalgene løser i dag? Hvem skal sidde i de nye fordelingsudvalg?

13 13 Svar: Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for udbudet af fag og studieretninger. Men institutionerne skal efter forslaget deltage i et forpligtende samarbejde i regionen om fordeling af elever og udbud af studieretninger og valgfag. Dette vil være et vilkår for den selvejende institutions udbud. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvem der skal sidde i de nye fordelingsudvalg. I øvrigt henvises til svarene på spørgsmål 3 og 18. Spr.29_UVM_RV På hvilken måde forestiller man sig en koordinering og et samarbejde mellem gymnasier og erhvervsskoler? Svar: Mulighederne for samarbejde vil spænde fra et bredt samarbejde mellem institutionerne på lokale-, udbuds- og lærerområdet samt i forhold til oplysning, vejledning mv. over til egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden og endelig til egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske. Spr.30_UVM_RV Hvor mange mennesker forventer regeringen, at der skal beskæftiges med opgaven i.f.t. ungdomsuddannelserne i.f.t. i dag, hvor gymnasierne er amtsligt forankrede? Svar: Regeringens udgangspunkt er, at alle medarbejdere følger deres opgaver, og at virksomhedsoverdragelsesloven kommer til at gælde fuld ud ved strukturomlægningen. Spr.31_UVM_RV Hvilken type af indflydelse for hhv. undervisere og studerende forestiller man sig? Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at regeringen ikke har taget nærmere stilling til spørgsmålet om sammensætningen af gymnasiernes bestyrelser. Spr.32_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan pengestrømmene vil ændre sig fra i dag.

14 14 Svar: I dag fastsætter amtsrådet i forbindelse med budgetlægningen de bevillingsmæssige rammer for de enkelte gymnasier. Gymnasierne finansieres over den amtslige skatteopkrævning. Hertil kommer, at en del af det generelle statslige (blok)tilskud til amterne kan henføres til regelændringer på gymnasieområdet. Denne andel kan for det enkelte amt indgå som finansieringsgrundlag for de givne bevillinger til skolerne. I forbindelse med budgetlægningen har amtet mulighed for at allokere særskilte bevillinger til det enkelte gymnasium. Merforbrug på det enkelte gymnasium vil skulle finansieres ved tillægsbevillinger givet af amtsrådet og finansieret af skatteborgerne i hele amtet. Udligning af bevillingsmæssige forskelle mellem skolerne fordeles således mellem alle skatteydere i amtet. Efter gymnasiernes overgang til selveje og indførelse af taxameterfinansiering vil de samlede bevillinger til sektoren blive fastsat af Folketinget med vedtagelse af finansloven. Spr.33_UVM_RV Skal ministeren overtage ansvaret for institutionerne og ikke kun for uddannelsesopgaven? Svar: Regeringens udspil indebærer, at staten har det overordnede ansvar for økonomi og udbudsstyring, dvs. sikring af et varieret uddannelsestilbud, samtidig med at staten fortsat skal varetage den indholdsmæssige styring af/og det centrale pædagogiske tilsyn med de almengymnasiale uddannelser. Ansvaret for selve uddannelsernes gennemførelse foreslås placeret hos selvejende institutioner, der forpligtende skal samarbejde om elevfordeling og udbud af studieretninger og valgfag i naturlige geografisk oplande. Spr.34_UVM_RV Er det tanken, at VUC erne gradvis skal nedlægges og uddannelserne flyttes over på erhvervsskoler og AMU-centre eller til gymnasier? Svar: Det er ikke hensigten med regeringens udspil, at der gradvist eller på anden måde skal ske en afvikling af VUC erne. Regeringen ønsker derimod, at styrke sammenhængen mellem VUC, gymnasiet og HF og styrke sammenhængen mellem de almene voksenuddannelsestilbud på VUC og de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsestilbud på erhvervsskoler og AMU-centre.

15 15 VUC s overgang til selveje betyder, at der skabes ensartede rammevilkår for gymnasier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og VUC. Det kan gøre det lettere for institutionerne at samarbejde og etablere egentlige institutionsfællesskaber, når der lokalt er ønske herom. Spr.35_UVM_RV Hvordan vil man sikre mere ensartede vilkår og større sammenhæng i tilbuddene end i dag? Svar: I dag er ansvaret for uddannelsestilbud for voksne delt mellem amter og staten. Det kan betyde, at koordinationen i forhold til udbud af uddannelserne ikke altid er tilfredsstillende. Med en enstrenget ansvarsfordeling skabes bedre muligheder for ensartede økonomiske vilkår mellem institutionerne, barriere for samarbejde fx som overenskomstmæssige barriere kan reduceres, og der skabes bedre muligheder for en overordnet koordination og sammenhæng i tilbuddene på området. VUC ernes overgang til statsligt selveje kan således sikre ensartede vilkår og større sammenhæng i tilbudene i hele landet til gavn for alle brugere af voksen- og efteruddannelse. Spr.36_UVM_RV Er regeringen også for så vidt angår VUC erne indstillet på at gennemføre en reform af selvejet således, at det ikke bliver konkurrence mellem institutioner, der bliver det styrende, men uddannelseskvaliteten og udbuddet i lokalområdet? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 26, idet det bemærkes, at det tilsvarende er hensigten, at VUC ernes overgang til selveje og taxameterfinansiering skal ske efter en overgangsordning på 2 år, hvor der på grundlag af en takstanalyse skal ske en harmonisering af institutions- og økonomistyringen med styringen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Spr.37_UVM_RV Hvilken type af indflydelse for hhv. undervisere og kursister forestiller man sig? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at regeringen ikke har taget nærmere stilling til spørgsmålet om sammensætningen af gymnasiernes bestyrelser, hvilket også gælder VUC.

16 16 Spr.38_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan pengestrømmene vil ændre sig fra i dag, Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 32, idet der vil gælde de samme principper. Spr.39_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan kommunerne skal kunne opretholde muligheden for at give meget, men ikke stærkt, specialiserede tilbud? Svar: Regeringens udspil indebærer, at en lang række opgaver, herunder den vidtgående specialundervisning i folkeskolen og specialundervisning for voksne, overføres til kommunerne fra amterne og staten. Ansvaret for at sikre forsyningen af de nødvendige pladser og udvikling i forhold til de mest specialiserede tilbud, der er lands- og landsdelsdækkende, placeres dog i staten. Kommunerne vil efter regeringens udspil selv kunne beslutte, hvilke særlige specialskoler og undervisningstilbud de selv varetage driften af, og hvilke opgaver de vil løse sammen med andre kommuner. Kommuner, der ikke selv råder over et relevant tilbud, vil kunne købe specialundervisningspladser på skoler i andre kommuner eller bruge private tilbud. Det vil således være muligt at tilpasse de kommunale tilbud til lokale behov og forhold. Spr.40_UVM_RV Forældrenes rettigheder bedes beskrevet, særligt i.f.t. at få second opinions Svar: Den nuværende klagemulighed for forældre til den uafhængige klageinstans, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, udvides til at gælde al specialundervisning, der ikke foregår i den almindelige folkeskole. Dvs. at forældre til elever, som i dag modtager specialundervisning i kommunale specialklasser eller i specialklasserækker i medfør af folkeskolelovens 20, stk. 1, i fremtiden også vil have en central klageadgang. Spr.41_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan pengestrømmene ændres fra i dag. Svar: Folkeskolens specialundervisning er i dag delt mellem kommuner og amter, jf. henholdsvis folkeskolelovens 20, stk. 1 og 20, stk. 2, således

17 17 at kommunerne finansierer al specialundervisning efter 20, stk. 1, mens amterne finansierer udgifterne efter 20, stk. 2, bortset fra det gældende kommunale takstbeløb pr. elev, som bopælskommunen betaler ved henvisning af elever til amtet. Strukturreformen indebærer, at det kommunale takstbeløb ved henvisning af elever til vidtgående specialundervisning bortfalder. Udgangspunktet er herefter, at kommunerne finansierer alle udgifter til specialundervisning, og at den enkelte kommune finansierer alle udgifter, der er forbundet med tilbud til de elever, der har folkeregisteradresse i kommunen. Opgaveudlægningen vil på trods af de større kommunale enheder indebære et fortsat behov for mellemkommunale betalinger, hvor en elev tilbydes specialundervisning i en nabokommune. Det forventes, at bopælskommunens betaling efter nærmere aftale mellem de berørte kommuner vil komme til at svare til skolekommunens faktiske udgifter forbundet med tilbudet. Kommunerne vil også kunne vælge at indgå overenskomst om at drive en institution i fællesskab og herunder fastsætte kapacitet og de nærmere betalingsbestemmelser for benyttelse af tilbudene. Reformen indebærer dog, at enkelte institutioner med et landsdækkende elevgrundlag forankres i statsligt regi. Finansieringen af udgifterne for disse institutioner vil kunne bestå af et statsligt finansieret grundtilskud kombineret med betaling fra elevens folkeregisterkommune. Finansiering af specialundervisningstilbud på de frie skoler (frie grundskoler, efterskoler mv.) vil blive ændret, således at den hidtidige amtslige finansiering af særligt omkostningskrævende tilbud dvs. udgifter der overstiger det kommunale takstbeløb vil blive indregnet i den kommunale bidragsbetaling til staten. Alle udgifter til specialundervisning for voksne vil blive overført fra amterne til kommunerne bortset fra i det omfang, tilbud gives på en landsdækkende institution, hvor der vil blive en vis statslig finansiering. Spr.42_UVM_SF Hvordan vil institutionernes materielle værdier blive opgjort ved overgang til selveje og hvordan vil man håndtere forskellen mellem skoler, der bor til leje henholdsvis bor i amtslige bygninger ved overgang til selveje? Svar: Institutionernes overgang til selveje vil ske efter nøje analyser, jf. svaret på spm. 1 og 14.

18 18 Spr.43_UVM_SF De amtslige institutioner er i dag sikret en ramme til vedligeholdelse af bygningerne, som tager højde for bygningernes stand. Hvordan sikres selvejende institutioner med meget forskellige bygningsmæssige forhold en reel ligestilling med et ensartet bygningstaxameter? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 14. Spr.44_UVM_SF Forventes overgangen til selveje at medføre øgede udgifter til administration og ledelse på de enkelte institutioner? Svar: I dag varetager de amtslige administrationer en række opgaver af ledelsesmæssig og administrativ karakter for institutionerne. Nogle af disse administrative funktioner vil fremover blive varetaget direkte af den enkelte institution. Der henvises i øvrigt til svaret på spm. 30. Spr.45_UVM_SF Vil det lovgivningsmæssigt blive sikret, at også elever, der har brug for særlig hjælp mv. får en uddannelse, når uddannelsesinstitutionerne er taxameterstyrede? Svar: Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, skal som hidtil have et tilbud herom. Spr.46_UVM_SF Hvilken myndighed sikrer, at skoler med en forholdsvis stor andel flygtninge/indvandrere får støtte til en særlig indsats over for disse? Svar: I dag er amterne ikke pålagt særlige opgaver i forhold til skoler med mange flygtninge/indvandrere. Situationen vil derfor som udgangspunkt være uændret med en statslig forankring af gymnasiet og hf. Spr.47_UVM_SF Hvilke myndigheder tillægges ansvar for dimensionering og herunder fx ansvar for placering og bygning af nye institutioner med henblik på et fremtidig behov?

19 19 Svar: Regeringens udspil om gymnasiernes overgang til selveje indebærer, at det ved oprettelse af et helt nyt gymnasium er undervisningsministeren der bestemmer den endelige geografiske placering. Udspillet indebærer endvidere, at det er undervisningsministeren, der overordnet har forsyningsansvaret. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 13. Spr.48_UVM_SF Hvordan vil man sikre sig, at store områder samarbejder for at skabe gennemskuelighed og ligeværdighed for borgerne i uddannelsestilbuddene. Svar: Ensartede styringsvilkår mindsker barrierer for samarbejde og understøtter gennemskuelighed og ligeværdighed. Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne medvirker endvidere til gennemskuelighed. Spr.49_UVM_SF Det fremgår af regeringens udspil, at bestyrelserne skal ansætte og afskedige rektorer. Bortfalder den nuværende undervisningsministerielle udtalelsesprocedure og skal nyansatte gymnasierektorer tjenestemandsansættes? Svar: Ifølge regeringens forslag får institutionens bestyrelse ansvaret for at ansætte rektor. En nyansat rektor ved et selvejende gymnasium vil ikke kunne ansættes som statstjenestemand. Spr.50_UVM_SF Kan skolerne konkurrere frit på profiler uden hensyntagen til fx rekrutteringsbehov inden for naturvidenskab? Svar: Gymnasierne skal deltage i forpligtende samarbejde om udbud af studieretninger og valgfag med andre gymnasier i et naturligt geografisk opland. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 3 og 15. Spr.51_UVM_SF Hvad sker der med skoler, som bliver meget små ud fra elevernes søgemønstre? Svar: Regeringens udspil sikrer, at statsligt selvejende gymnasier samarbejder via fordelingsudvalg om fordeling af elever. Undervisningsministeren

20 20 vil i tilfælde af en uhensigtsmæssig fordeling mellem gymnasier og HFkurser have beføjelse til at ændre på denne og foretage en mere hensigtsmæssig fordeling. Dermed kan en ujævn fordeling af elever, som kan være til skade for gymnasier for eksempel i yderkantsområder, undgås. Der henvises i øvrigt til svarene på spørgsmål 1 og 5. Spr.52_UVM_SF Hvordan vil elevernes retssikkerhed være i tilfælde af, at elevens ønske - fx om optagelse på ét bestemt gymnasium - ikke imødekommes? Hvilken myndighed er klageinstans? Svar: Det frie skolevalg ved valg af gymnasium og hf-kursus opretholdes som i dag. Gymnasierne skal gennem et forpligtende samarbejde i fordelingsudvalg fordele elever, hvis søgningen overstiger kapaciteten på de enkelte gymnasier. Undervisningsministeriet er klageinstans. Spr.53_UVM_SF Vil der fra Undervisningsministeriets side blive fastlagt servicedeklarationer og/eller andre garantier, der kan sikre den enkelte elevs frie valg? Svar: Der er allerede ved den nye lov herom gennemført bestemmelser om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelser. Hermed er der skabt et bedre grundlag for den enkelte elevs frie valg. Der er endvidere ved vejledningsreformen sikret de unge en vejledning om valg af ungdomsuddannelse, som er uafhængig af bestemte uddannelsers og institutioners interesser. Denne vejledning får eleverne gennem de nye Ungdommens Uddannelsesvejledninger og gennem den nye nationale vejledningsportal, som etableres pr. 1. august i år. Spr.54_UVM_SF Vil taxametersystemet blive indrettet på en sådan måde, at der fortsat kan gives eleverne garantier om fx maksimal kilometerafstand til nærmeste gymnasietilbud og tilsvarende garantier? Svar: Fordelingen af elever skal ske i et forpligtende samarbejde mellem institutionerne. Fordelingen af elever skal ske under hensyn til elevens ønsker om skole, studieretning og valgfag og ikke mindst transporttiden til skolen. Der vil være klageadgang til Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 18 og 28.

21 21 Spr.55_UVM_SF Hvordan forventes taxametersystemet at påvirke den samlede udgift til det almene gymnasium i de kommende år, hvor ungdomsårgangene og dermed elevtallet vil være stærkt stigende? Svar: Udgiften til det almene gymnasium i de kommende år beror på de årlige politiske prioriteringer ved takstfastsættelsen på de årlige finanslove, jf. svaret på spørgsmål 1. Spr.56_UVM_SF Hvordan vil det blive sikret, at en forventelig faldende marginaludgift pr. elev under stigende elevtal vil blive realiseret og inddraget under taxametersystemet? Svar: Fastlæggelsen og efterfølgende reguleringer vil ske på grundlag en politisk prioritering og følge de samme principper, som er kendt på alle øvrige taxameterfinansierede uddannelser under Undervisningsministeriet. Taxametrene fastsættes normalt med udgangspunkt i langsigtede gennemsnitsomkostninger og ikke i marginalomkostninger. Der henvises i øvrigt til svarene på spørgsmål 1 og 55. Spr.57_UVM_SF Kan de almene gymnasier og hf-kurser frit bruge ressourcer på at markedsføre sig og gennemføre reklamekampagner med henblik på at tiltrække flere elever? Svar: Institutionerne kan frit disponere over de samlede taxametertilskud, herunder hvilke ressourcer de ønsker at anvende til markedsføring, når blot bevillingsforudsætninger og de fastsatte mål for uddannelserne overholdes. Undervisningsministeriet følger institutionernes anvendelse af ressourcerne, for eksempel ved løbende at gennemføre udgiftsanalyser og føre en dialog om institutionernes udgiftsforbrug. Det forventes ikke, at gymnasier og hf-kurser skal markedsføre sig i større omfang end i dag. Spr.58_UVM_SF Skal der indføres færdiggørelsestakster på det almene gymnasium og 2- årigt hf

22 22 Svar: En stillingtagen hertil beror på den påtænkte takstanalyse, jf. svaret på spørgsmål 1, og de efterfølgende uddannelses- og udgiftspolitiske prioriteringer ved de årlige finanslove. Spr.59_UVM_SF Hvilken myndighed tillægges ansvar for koordinering i forhold til grundskolen og de videregående uddannelser? Svar: Den vejledningsreform, som træder i kraft 1. august 2004, vil ikke blive berørt af regeringens udspil. Det vil derfor uændret være Ungdommens Uddannelsesvejledning og de nye regionale vejledningscentre, som skal yde vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Hertil kommer det landsdækkende vejledningstilbud i den nye vejledningsportal, som etableres pr. 1. august Derudover er det på samme måde som i dag staten, der gennem lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger og endelig gennem den samlede økonomiske og institutionelle styring af uddannelse sikrer sammenhængen mellem undervisningen i de forskellige dele af uddannelsessystemet. Spr.60_UVM_SF Hvordan vil man sikre et regionalt samarbejde om alle unges ligeværdige adgang til at deltage i brobygning på ungdomsuddannelserne uanset bopæl? Svar: Det er efter de gældende regler kommuner hhv. frie grundskoler og efterskoler, der tilvejebringer brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne. Kommunernes tilvejebringelse sker dels af elevens skole for elever i grundskolen, dels af den kommunale ungdomsvejledning. Fra 1. august 2004 overgår opgaven til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er kommunal. Brobygningselementerne fra ungdomsuddannelserne mv. stilles til rådighed af de institutioner, som udbyder disse uddannelser. Undervisningsministeriet har ikke hjemmel til at pålægge en institution at udbyde brobygningselementer. I praksis er der i flere amter skåret ned på mulighederne for brobygning på gymnasier, hvorimod erhvervsskolerne - på grund af den tilskyndelse, der ligger i det særlige brobygningstaxameter - har et passende udbud. Alle unge har således ikke i dag ligeværdig adgang til at deltage i brobygningsforløb.

23 23 Hvis der bliver ensartede drifts- og institutionsmæssige rammer for alle ungdomsuddannelser, vil det også blive muligt at skabe mere ensartede incitamenter for institutionerne til at udbyde brobygningselementer. Den gældende bestemmelse i brobygningslovens 10 om regionalt samarbejde mellem skoler og myndigheder er med virkning fra den 1. august 2004 ændret til: Ungdommens Uddannelsesvejledning tager initiativ til, at skoler og uddannelsesmyndigheder samarbejder om udbud af brobygningsforløb. Denne bestemmelse forudsættes videreført uændret ved strukturreformen. Endelig bemærkes, at de nye ca. 50 kommunale enheder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, der som nævnt bl.a. får til opgave at tilvejebringe brobygningsforløb, vil være velegnede til at udvirke et velfungerende samarbejde mellem skoler og myndigheder på området. Spr.61_UVM_SF Hvilken myndighed tillægges ansvar for koordinering af fælles aktiviteter på tværs af grundskole og ungdomsuddannelser, fx lærersamarbejde på tværs, frafald og afbrud, tosprogede og ensartet implementering af ny lovgivning mv. Svar: Med den nuværende opgavefordeling er ansvaret for koordinering af de fælles aktiviteter, der omtales i spørgsmålet, delt mellem de respektive myndighedsejere, og opgaverne vil også i fremtiden skulle løses i et samarbejde mellem disse. Spr.62_UVM_SF Hvorledes tilgodeses særlige udviklingsbehov fx vedr. tosprogede elever og handicappede elever? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 45 og 46. Spr.63_UVM_SF Hvordan sikres videndeling mellem skolerne i en konkurrencesituation? Svar: Der er allerede på de områder, der er omfattet af statsligt selveje og taxameterstyring, et veludviklet samarbejde mellem uddannelserne og institutionerne om bl.a. videndeling. Dette vil med regeringens udspil kunne udstrækkes til de uddannelser og institutioner, der foreslås at overgå til statsligt selveje. Hertil kommer, at loven om åbenhed og gennemsigtighed

24 24 allerede pålægger skolerne at informere offentligt (via Internettet) om en lang række forhold. Et af formålene hermed et netop at sikre, at der sker en deling af viden fra skole til skole. Desuden vil Undervisningsministeriet som hidtil stille som krav, at enhver skole, der får tilskud til udviklingsarbejder mv., offentliggør resultaterne af disse på sin hjemmeside. Endelig vil ministeriet på samme måde som i dag gennem sit centrale pædagogiske tilsyn indsamle og formidle informationer om skolernes arbejde. Spr.64_UVM_SF Hvem har ansvar for uddannelse af et tilstrækkeligt antal gymnasielærere i de kommende år, hvor der må forudses lærermangel i en række fag? Svar: Det er i dag amterne, der som driftsansvarlige for det almene gymnasium og hf har ansvaret for at sikre oprettelse af det nødvendige antal stillinger på skolerne, herunder de 2-årige uddannelsesstillinger for nye kandidater fra universiteterne. Denne opgave vil efter regeringens udspil skulle varetages af institutionerne under statens tilsyn. Spr.65_UVM_SF Amtscentrene skal iht. regeringens udspil placeres under CVU. Skal amtscentrene fortsat betjene folkeskolerne og de gymnasiale uddannelser? Svar: Ja. Spr.66_UVM_SF Hvordan sikres VUC-tilbuddet i tyndtbefolkede områder? Svar: VUC er i de fleste amter organiseret med kun ét eller få hoved- VUC er samt en række afdelinger. Med en statslig forankring vil organiseringen af VUC i et hoved-vuc og en række afdelinger kunne videreføres uændret. Samtidigt giver en samling i staten mulighed for et udvidet samarbejde eller på baggrund af lokale ønsker egentlige institutionssammenlægninger mellem VUC er/vuc-afdelinger og institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser og/eller voksen- og efteruddannelse. Dette vil kunne betyde, at VUC-undervisning kan tilbydes flere steder end i dag.

25 25 Spr.67_UVM_SF Hvordan sikrer VUC'erne sig mod store ekstraudgifter til handicappede elever - f.eks. udgifter til døve tolke på hf? Svar: Det er ikke regeringens hensigt at ændre på indholdet i den nuværende lovgivning om specialpædagogisk støtte i forbindelse med VUC s overflytning til staten. Spr.68_UVM_SF Skal de enkelte VUC'er selv varetage administrationen af betalingen fra kommuner og AF for lediges deltagelse i undervisning? Svar: VUC får samme vilkår som Undervisningsministeriets øvrige institutioner. Det vil sige, at den aktiverende myndighed betaler for aktiverede i uddannelse direkte til den enkelte institution. Spr.69_UVM_SF Hvordan sikres et samarbejde mellem VUC'er som er selvejende og skal konkurrere indbyrdes? Svar: VUC er omfattet af det lovpligtige skolesamarbejde bl.a. med andre VUC er og med institutioner for erhvervsrettet uddannelse. En samling i staten giver mulighed for et udvidet samarbejde eller på baggrund af lokale ønsker egentlige institutionssammenlægninger mellem VUC er/vucafdelinger og institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser og/eller voksen- og efteruddannelse. Dette vil kunne betyde, at VUC-undervisning kan tilbydes flere steder end i dag. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 18. Spr.70_UVM_SF Vil der fortsat være en balance mellem en fast grundbevilling og aktivitetsafhængige bevillinger, sådan som det er fastsat i den nuværende lov om VUC? Svar: Ved VUC ernes overgang til taxameterstyring vil VUC erne som alle øvrige institutioner få en kombination af et grundtilskud og aktivitetsbestemte taxametertilskud, som vil blive fastsat under hensyn til VUC s særlige indhold og lovgivning. Den nærmere udformning af grundtilskuddet og taxametrene vil blive fastlagt på grundlag af en grundig analyse.

26 26 Spr.71_UVM_SF Hvilken myndighed får ansvar for, at kommunerne lever op til uddannelsesforpligtelsen på sosu og mvsu-uddannelserne? Svar: For så vidt angår SOSU vil der fortsat ske en dimensionering af uddannelsespladser i grundforløbet og af praktikpladser ud fra behovet for færdiguddannede inden for pleje- og omsorgsområdet. Kommunernes og sygehusenes ansvar for at tilvejebringe hovedparten af praktikpladserne fastholdes. Undervisningsministerens bemyndigelse til at pålægge kommuner og sygehuse at oprette et mindste antal praktikpladser videreføres. For så vidt angår sygeplejerske- og radiografuddannelserne vil staten i samarbejde med kommunerne og de nye sygehusregioner fastsætte det årlige optag på uddannelserne og dermed sikre, at behovet for uddannet sundhedspersonale opfyldes. Spr.72_UVM_SF Hvilken myndighed skal have ansvar for tilvejebringelse af praktikpladser til SOSO-uddannelserne i de tilfælde, hvor kommuner ikke frivilligt vil stille pladser til rådighed? Svar: Som anført i svaret på spørgsmål 71 forudsættes en videreførelse af undervisningsministerens bemyndigelse til - om nødvendigt - at pålægge kommuner at oprette praktikpladser til sosu. Spr.73a_UVM_SF Hvilken myndighed får ansvar for, at skolerne vil benytte praktikpladser til sosu-uddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen i alle kommuner (også i yderområderne), og dermed sikre rekrutteringen til arbejdsmarkedet i alle områder i landet? Svar: Ansvaret for benyttelsen af de praktikpladser til SOSUuddannelserne og sygeplejerske- og radiografuddannelserne, som kommunerne og de nye sygehusregioner stiller til rådighed, vil påhvile institutionerne. Spr.73b_UVM_SF Hvilken myndighed skal sikre kvaliteten af praktikuddannelsen i fremtiden? Svar: Praktikstederne vil fortsat have ansvaret for at sikre kvaliteten i praktikuddannelsen. Ansvaret overfor undervisningsministeren med hensyn til

27 27 uddannelsernes kvalitet, herunder at målene med praktikuddannelsen nås, vil påhvile de enkelte institutioner. Spr.74_UVM_SF Hvilke sanktionsmuligheder vil der være, hvis en kommune/region ikke lever op til kvalitetskravene i afviklingen af deres praktikuddannelse? Svar: Der vil være de samme som i dag. Spr.75_UVM_SF Hvilken myndighed skal sikre, at uddannelseskapaciteten i et lokalområde svarer til det fremtidige behov for nyuddannede i området? Svar: Spørgsmålet tolkes at vedrøre SOSU-, sygeplejerske- og radiografuddannelserne. Der henvises til svaret på spm. 71. Spr.76_UVM_SF Hvilken myndighed har ansvar for tilstrækkeligt hurtige og fleksible tilpasninger af dimensioneringen (og deraf følgende udgiftsniveau, når behovet tilsiger det? (Fx ved større søgning til grundforløbet end forventet) Svar: De grundlæggende social- og sundhedsuddannelsers tilknytning til de primære aftagere kommunerne og sygehusene forudsættes fastholdt samtidig med, at der kan forudses en øget tilknytning til private leverandører på pleje- og omsorgsområdet. Kommunernes og sygehusenes ansvar for at tilvejebringe hovedparten af praktikpladser fastholdes og der vil således fortsat ske en dimensionering af uddannelsespladserne ud fra behovet for færdiguddannede. Undervisningsministeriet vil bl.a. gennem de årlige kommuneforhandlinger kunne påvirke tilvejebringelsen af det nødvendige antal uddannelsespladser på grundforløbet til sosu. Om nødvendigt kan undervisningsministeren pålægge kommuner og sygehuse at oprette et mindste antal praktikpladser, jf. svaret på spm. 71. Spr.77_UVM_S Hvordan sikres en god koordinering og et øget samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, når de bliver selvejende institutioner? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 2.

28 28 Spr.78_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at der fortsat findes regionale og lokale undervisningstilbud, når uddannelser flyttes fra amter til statslig styring? Svar: Regeringens udspil om at samle en række uddannelser under statslig styring med selveje og taxameterfinansiering sikrer mulighed for en sammenhængende styring af uddannelserne samtidig med, at ensartede rammevilkår for institutionerne giver bedre mulighed for samarbejde og egentlige sammenlægninger til fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner, der kan sikre et fortsat bredt og varieret udbud af uddannelserne i hele landet. Centralt vil der gennem udbudsstyring og en hensigtsmæssigt tilrettelagt taxameterfinansiering af de uddannelser, der flyttes til statsligt regi fra amterne, kunne ske en understøtning af et bredt og varieret uddannelsesudbud i hele landet. Spr.79_UVM_S Der ønskes en redegørelse for tilvejebringelsen og den geografisk fordeling af praktikpladser i SOSU-uddannelsen. Svar: Der henvises til svarene på spm Spr.80_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at personalet på skoler, der overgår til selveje, bliver fastholdt i overgangsperioden? Svar: Regeringens udgangspunkt er, at alle medarbejdere følger deres opgaver. Personalet på skoler, der overgår til selveje, vil blive omfattet af vilkår svarende til bestemmelserne i virksomhedsoverdragelsesloven. Spr.81_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at der i kommunerne leveres tilbud af høj faglig kvalitet til elever med særlige behov herunder udviklingshæmmede børn samt at de kommunale folkeskolelærere opnår de rette kompetencer til at undervise sådanne børn? Svar: Ekspertisen fra de tidligere amtskommunale specialskoler flytter med over i kommunerne. Det vil, således som det også i dag er gældende i

29 29 medfør af bestemmelserne i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, være en kommunal forpligtelse at sikre, at lærerne, der underviser disse elever, har de nødvendige kompetencer og færdigheder. Spr.82_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at der bliver rummelighed i folkeskolen, og at elever med særlige behov kan undervises indenfor rammerne af de almindelige læseplaner? Svar: Rummelighed er en målsætning for folkeskolen, som man til stadighed skal arbejde for. Det er allerede i dag en pligt for skolelederen at sikre, at lærerne i alle fag er i stand til at yde en undervisning, der tilgodeser den enkelte elevs behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18 (princippet om undervisningsdifferentiering). Med en samling af ansvaret, herunder også det økonomiske ansvar, i kommunerne, vil det være muligt at prioritere en øget undervisningsdifferentiering, bl.a. gennem brug af støttetimer og holddannelse. Spr.83_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at der ikke opstår gråzoner og uheldig ansvarsforskydning mellem myndighederne, når den vidtgående specialundervisning - undtaget særligt specialiserede landsdækkende tilbud - lægges over til kommunerne? Svar: Som det er i dag, er der tendens til gråzoner og ansvarsforskydning mellem de to forvaltningsniveauer (amt og kommune), når det gælder den vidtgående specialundervisning. Med en samling af al folkeskolens undervisning i kommunen er myndighedsansvaret for det enkelte barns undervisning i alle tilfælde kommunalt - også i de tilfælde, hvor barnet modtager sin undervisning i en lands- eller landsdelsdækkende institution. Spr.84_UVM_S Hvordan definerer regeringen forskellen mellem vidtgående specialundervisning og lands- og landsdelsdækkende specialundervisning? Svar: Der er i princippet ingen forskel på det, der i dag kaldes den vidtgående specialundervisning, og undervisningen på de lands- og landsdelsdækkende skoler. Begge dele vil i fremtiden betegnes som specialundervisning uden for den almindelige skoles rammer. Om der skal tilbydes un-

30 30 dervisning det ene eller det andet sted, vil bero på en samlet vurdering af elevens vanskeligheder og specialskolens undervisningstilbud. Spr.85_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at den ekspertise indenfor vidtgående specialundervisning, der i dag er samlet i amter, ikke forsvinder med overgangen til en ny strukturreform? Svar: Beliggenhedskommunen overtager driften af den tidligere amtskommunale institution, der ligger i kommunen, og er forpligtet til at opretholde institutionens tilbud i mindst 1½ år efter overtagelsen. Ekspertisen flytter med, idet den fortrinsvist er ansat i de pågældende institutioner. Den faglige ekspertise, der er ansat i de amtskommunale forvaltninger, overflyttes ligeledes til kommunerne. Endvidere videreføres de landsdækkende videncentre og specialrådgivningsfunktioner i regi af staten. Den fremtidige drift af specialskolerne kan evt. varetages af et tværkommunalt samarbejde. Hver enkelt kommune er fortsat forpligtet til at kunne skaffe undervisningstilbud, der svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Spr.86_UVM_S Hvordan vil den foreslåede udvidede klageadgang fungere på specialundervisningsområdet? Svar: Med opgaveomlægningen udvides klageadgangen til at omfatte al specialundervisning uden for den almindelige folkeskoles undervisning, dvs. til elever i kommunale specialskoler eller specialklasserækker, der modtager specialundervisning i medfør af folkeskolelovens 20, stk. 1. Forældre kan bl.a. klage over ikke at være blevet tilbudt specialundervisning eller over indholdet i det specialundervisningstilbud, som de modtager. Det vil fortsat være en uafhængig klageinstans, Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning, der behandler klagerne. For så vidt angår de lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner, vil der blive oprettet en uafhængig klageinstans i forhold til den statslige styrelses afgørelse om optagelse i tilbuddene. Spr.87_UVM_S Hvordan vil regeringen indrette et taxametersystem på VUC herunder hvilke takster skal gælde og hvordan vil den sikre, at omlægningen bliver omkostningsneutral?

31 31 Svar: Der er ikke taget stilling den konkrete indretning af taxametersystemet for VUC herunder størrelsen af de enkelte takster. Der er tradition for, at den konkrete indretning vil ske efter nøje analyser. Spr.88_UVM_S Hvordan harmonerer de foreslåede ændringer af gymnasiet og HF med den politiske aftale om reform af de gymnasiale uddannelser? Svar: Den politiske aftale om reform af de gymnasiale uddannelser berøres ikke af de ændringer af gymnasiet og hf, som regeringen foreslår i Det nye Danmark. Det fremgår således af udspillet, at den indholdsmæssige styring af og det centrale pædagogiske tilsyn med de almengymnasiale uddannelser fortsat varetages i staten, som også bl.a. gennem de centralt stillede eksamensopgaver sikrer uddannelsernes nationale standard. Spr.89_UVM_S Hvordan vil regeringen minimere risikoen for, at de forskellige institutioner på uddannelsesområdet, der overgår til selveje, bruger for mange kræfter på at konkurrere med hinanden frem for at samarbejde? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 2, 18 og 78. Spr.90_UVM_S Hvordan sikrer regeringen opretholdelsen af det politiske ansvar i overholdelsen af mål og rammer i gymnasiereformen, når institutioner overgår til selveje? Svar: Regeringens udspil indebærer, at det vil være undervisningsministeren, der har det samlede overordnede politiske ansvar for overholdelsen af mål og rammer i gymnasiereformen. Ministeren har efter udspillet derfor mulighed for at gribe ind overfor institutioner, som ikke lever op til de fastsatte vilkår for institutionen og samarbejdet med andre. Spr.91_UVM_S Hvad menes der helt konkret med Kolonien Filadelfia under oversigten over specialiserede specialundervisningstilbud? Er det børneskolen, der hentydes til?

32 32 Svar: Kolonien Filadelfia er en samlebetegnelse for en række selvejende institutioner, der bl.a. rummer hospital, børneskole, voksenspecialundervisning samt rådgivning. Når Kolonien Filadelfia optræder på oversigten over lands- og landsdelsdækkende institutioner, er det, fordi den tilbyder undervisning til både børn og voksne i henhold til hhv. folkeskoleloven og lov om voksenspecialundervisning. Spr.92_UVM_S Vil der fortsat være lokale praktikpladsudvalg på SOSU-uddannelserne, når de overføres til staten? Svar: Spørgsmålet er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. Spr.93_UVM_S Der bedes redegjort udtømmende for de fremtidige økonomiske og styringsmæssige forhold på SOSU-uddannelserne, når de overføres til staten? Svar: De fremtidige økonomiske og styringsmæssige forhold på SOSUuddannelserne vil ske efter nøje analyser med hensyn til institutionernes særegne situation og de nationale krav til uddannelses indhold og gennemførelse. Ved overgang til statsligselveje vil institutionerne skulle have bestyrelser, hvor de lokale interesser ikke mindst den eller de lokale kommuner vil kunne blive repræsenteret og få et egentligt overordnet ledelsesansvar for driften og udviklingen af den enkelte institution. Bestyrelserne får ansvar for bl.a. ansættelsen af leder, lærer og andet personale. Statslig selveje vil derfor give mulighed for en øget lokal indflydelse på de enkelte institutioner. Spr.94_UVM_S Hvordan vil regeringen i praksis sikre en hensigtsmæssig overgang fra amt til stat, herunder hvilke vilkår vil der være for overdragelse af bygninger, undervisningsmidler mv.? Svar: Overgangen af amtets opgaver på uddannelsesområdet til staten med tilhørende personale, og bygninger og andre aktiver og forpligtelser vil ske i forbindelse med den samlede flytning af amternes opgaver m.v. og efter de samme overordnede retningslinier herfor. Umiddelbart vil de berørte uddannelsesinstitutioner overgå på uændrede vilkår til staten og først efter en 2-årig overgangsperiode overgå til statsligt selveje med taxameterfinansiering.

33 33 Spr.95_UVM_S Regeringen bedes redegøre for sine overvejelser i forbindelse med fastsættelse af taxametertilskud for SOSU-uddannelserne? Svar: Der er ikke taget stilling den konkrete indretning og størrelsen af de enkelte taxametre og grundtilskud for SOSU-uddannelserne. Dette vil ske efter nøje analyser af og hensyn til uddannelsen. Spr.96_UVM_S Bliver SOSU-uddannelserne fremover underlagt den samme indflydelse fra arbejdsmarkedets parter, som gælder for erhvervsuddannelserne? Svar: Det er der ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt. Spr.97_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre, at der sker en opsamling og læring af viden mellem de forskellige kommunale tilbud til udviklingshæmmede fra vuggestue og til barnet starter i folkeskolen? Svar: En række forhold vedrørende undervisning m.v. ændrer sig ikke med strukturreformen. Det gælder mål for undervisningens indhold, samarbejdet mellem faggrupper om det enkelte barn, de enkelte tilbuds indretning m.v. Det er dog forventningen, at samlingen af ansvaret for al folkeskolens undervisning og ansvaret for dagtilbud også til børn med handicap i kommunerne vil indebære, at rammerne for samarbejde mellem førskoletilbud og skoletilbud fremmes. Spr.98_UVM_S Hvorledes vil regeringen modvirke, at udviklingshæmmede isoleres i folkeskolerne? Svar: Der er i regeringens forslag til samling af ansvaret for al folkeskolens undervisning i kommunerne ikke lagt op til, at de nuværende amtslige folkeskoler (specialskoler) nedlægges. De overtages af den kommune, hvori skolen er beliggende. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 118. Det fremgår af regeringens forslag, at der ønskes en større rummelighed i folkeskolen. Dette vil over tid kunne indebære, at nogle af de elever, som i dag undervises på specialskoler eller i specialklasse - herunder også udvik-

34 34 lingshæmmede elever - kan undervises i den almindelige folkeskole med den fornødne hjælp og støtte. Målet om en mere rummelig folkeskole bygger netop på opfattelsen af, at det er gavnligt for alle elever, at også elever med handicap indgår naturligt i skolens almindelige fællesskab. Spr.99_UVM_S Hvilke initiativer vil regeringen iværksætte for at informere forældre til almindelige elever om det givtige og fornuftige i at have en elev med behov for vidtgående specialundervisning i en almindelig klasse? Svar: Den almindelige folkeskole rummer allerede i dag mange elever med vidtgående handicaps, der med den fornødne hjælp og støtte undervises i klasserne som såkaldt enkeltintegrerede elever. Ca. halvdelen af de elever, der i dag modtager vidtgående specialundervisning, får deres undervisning i den almindelige folkeskole, enten i specialklasser eller som enkeltintegrerede elever. Det vil først og fremmest være den enkelte skole, der ud fra sine egne forhold beslutter, hvilke initiativer den skønner nødvendige at gennemføre for, at denne forudsætning kan være til stede. En større rummelighed i folkeskolen forudsætter, at alle parter i og omkring skolen, herunder også forældrene, medvirker positivt til, at målet om mere rummelighed bliver omsat til en konkret pædagogisk praksis. Øget rummelighed giver bedre mulighed for at tilgodese både de svage og stærke elever gennem øget undervisningsdifferentiering. Spr.100_UVM_S Hvilke initiativer vil regeringen iværksætte for at tilpasse læseplanerne og undervisningsvejledninger og bindende trinmål, så de også vil kunne finde anvendelse i forhold til elever med særlige behov? Svar: Som i dag vil der også efter en strukturreform gælde samme læseplaner, undervisningsvejledninger og bindende trinmål for alle elever, herunder altså også for elever med særlige behov. Og som det er i dag, udarbejdes individuelle undervisningsplaner for de elever, der har særlige behov. Af disse planer fremgår, hvilke individuelle mål der er opstillet for den enkelte elev. Hvis man vælger at afvige fra læseplanen på grund af elevens vanskeligheder i et eller flere fag, vil dette også fremgå af den individuelle undervisningsplan. Dermed sikres den enkelte elev de bedste muligheder for at lære og udvikle sig, og forældrene sikres indsigt i elevens udvikling og undervisning.

35 35 Spr.101_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at SFO-ordninger på den lokale folkeskole vil være tilgængelig for elever med udviklingshæmning? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 98. Spr.102_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre, at kravet om erhvervsvejledning fra folkeskolens 6. klasse også formidles til elever med udviklingshæmning? Svar: Alle elever, der går på institutioner, som er underlagt folkeskoleloven, har krav på uddannelses- og erhvervsvejledning. Dette gælder kommunale, amtskommunale og statslige institutioner. Indtil 1. august i år forestås uddannelses- og erhvervsvejledningen af institutionerne selv, og efter 1. august 2004 forestås denne vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), idet den enkelte institution dog fortsat forestår undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Præsentationskurser, erhvervspraktik og brobygning indgår i den vejledning, som tilbydes af UU'erne. Efter undervisningspligtens ophør har alle unge under 18 år krav på vejledning forestået af UU'erne, såfremt de ikke længere er i en betryggende uddannelsesmæssig, beskæftigelsesmæssig eller vejledningsmæssig situation. Disse bestemmelser om uddannelses- og erhvervsvejledning gælder i dag for alle elever, uanset om de er udviklingshæmmede eller ej, og strukturreformen vil ikke ændre på dette forhold, således at udviklingshæmmede elever også i en ny struktur vil også have samme vilkår som nu. Spr.103_UVM_S Forestiller regeringen sig, at folkeskolens bestemmelser og et individuelt tilrettelagt forløb også skal gælde for elever med udviklingshæmning? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 113. Spr.104_UVM_S Hvilke former for erhvervspraktik i folkeskolen forestiller regeringen sig, at elever med udviklingshæmning vil kunne deltage i og profitere af?

36 36 Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 102, idet også disse forhold vil være uændrede efter en strukturreform, eftersom folkeskolelovens regler er gældende uanset, hvilket administrativt niveau der har ansvaret for undervisningen af udviklingshæmmede elever. Spr.105_UVM_S Hvorledes vil regeringen kvalitetssikre folkeskolernes undervisning af elever med udviklingshæmning? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 81. Spr.106_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre den interne kvalitetskontrol i forhold til lærernes kvalifikationsniveau, når det handler om undervisning af elever med udviklingshæmning? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 81 og 97. Spr.107_UVM_S Hvorledes vil regeringen fastholde erhvervet ekspertise på folkeskolerne omkring særlige handicap? Svar: Spørgsmålet forstås sådan, at der er tale om erhvervet ekspertise på de amtslige folkeskole (specialskolerne). Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 39, 81 og 85. Spr.108_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at ungdomsvejledningen fremover vil komme til at vejlede unge mennesker med udviklingshæmning? Svar: Med vejledningsreformen, som træder i kraft 1. august i år, får de nye kommunale enheder af Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for vejledning af alle unge i forbindelse med overgangen fra folkeskolen, herunder amtskommunale specialskoler m.v., til ungdomsuddannelser. Vejledningsreformen forudsætter, at der i særlig grad fokuseres på unge med særlige behov for vejledning. Dette forhold vil en strukturreform ikke ændre på. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 102.

37 37 Spr.109_UVM_S Forestiller regeringen sig, at elever med udviklingshæmning, der er optaget på en ungdomsuddannelse, skal have SU med tillæg for handicapkompenserende ydelser? Svar: Regeringens forslag til en strukturreform har ingen sammenhæng til SU-lovgivningen. Spr.110_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre brobygningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen for mennesker med udviklingshæmning? Svar: Der kan henvises til svarene på spørgsmål 60 og 102, idet også brobygningsreglerne omfatter alle elever i folkeskolen uanset den administrative placering af forvaltningen og uanset, om de er udviklingshæmmede eller ej. Spr.111_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre, at der kommer en ensartet undervisningsvejledning, herunder med mål og rammestyring for ungdomsuddannelsen, for mennesker med udviklingshæmning? Svar: Spørgsmålet forstås sådan, at der refereres til det særlige ungdomstilbud, der i dag gives af amterne i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Tilbuddets indhold og reguleringen heraf berøres ikke af en ændret opgavefordeling. Spr.112_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre, at det fri skolevalg i forhold til ungdomsuddannelser også kommer til at gælde for mennesker med udviklingshæmning? Svar: Det frie skolevalg til ungdomsuddannelserne, hvis optagelsesbetingelserne er opfyldt, vil ikke blive berørt af regeringens forslag. For unge med handicap er der uændret mulighed for at få specialpædagogisk bistand, jf. besvarelsen af spørgsmål 45. Spr.113_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre, at den enkelte elev har adgang til et individuelt tilrettelagt undervisningsforløb?

38 38 Svar: Elever med særlige behov får i dag en individuelt tilrettelagt undervisning i et eller flere fag måske i alle fag. Rammerne for undervisningen er drøftet med forældrene og beskrevet i den individuelle undervisningsplan. Strukturreformen ændrer ikke på dette forhold. Spr.114_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre, at der til stadighed er en metodemæssig udvikling inden for det faglige niveau for ungdomsuddannelsen for udviklingshæmmede? Svar: Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 111, bemærkes, at den metodemæssige udvikling ikke berøres af en ændret opgavefordeling. Spr.115_UVM_S Hvorledes vil regeringen sikre, at mennesker med udviklingshæmning også i voksentilværelsen har adgang til kompenserende specialundervisning? Svar: Strukturreformen medfører alene en ændret opgavefordeling, ikke en ændret adgang til voksenspecialundervisning. Spr.116_UVM_S Der ønskes en redegørelse for, hvordan amternes specialskoler efter overgangsperioden skal styres, finansieres og opretholdes som tilbud? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 117 og 118. Spr.117_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at de mest specialiserede tilbud om specialundervisning opretholdes efter gennemførelsen af strukturreformen? Svar: De mest specialiserede institutioner, de lands- og landsdelsdækkende tilbud, videreføres som selvejende institutioner under staten. En statslig styrelse får ansvar for at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal af de mest specialiserede tilbud, og for at træffe afgørelse om optagelse i disse institutioner på baggrund af en indstilling fra kommunen. Staten kan yde et grundtilskud til institutionen, og kommuner, der benytter sig af tilbuddene til deres borgere, betaler en takst pr. plads.

39 39 Spr.118_UVM_S Hvordan vil de specialundervisningstilbud, der tænkes overtaget af kommunale fællesskaber, blive dannet i praksis, hvordan skal de styres og hvad bliver deres ansvar? Svar: Det er i regeringens forslag forudsat, at kommunerne ved opgaveoverdragelsen får det fulde ansvar for al specialundervisning. I overgangsfasen videreføres de amtslige specialundervisningsinstitutioner med tilhørende kapacitet af beliggenhedskommunen. Herved sikres bl.a., at de elever, der modtager tilbud på institutionerne, kan forblive på de respektive institutioner. Det er op til kommunerne selv at træffe beslutning om den fortsatte drift af institutionerne efter overgangsperiodens udløb, herunder om én kommune skal overtage driftsansvaret alene, eller om flere kommuner skal gå sammen om at drive institutionen. Der vil, afhængig af lokale forhold, være flere forskellige muligheder for tilrettelæggelsen af kommunale samarbejder om specialundervisningsinstitutionerne. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at myndighedsansvaret for, at den enkelte elev eller voksne henvises til et relevant undervisningstilbud, under alle omstændigheder er bopælkommunens. Spr.119_UVM_S Regeringen bedes redegøre for, hvordan den vil sikre ens rammevilkår for VUC, hvordan tænkes de gennemført økonomisk, styringsmæssigt og demokratisk? Svar: Der er ikke taget stilling til den konkrete indretning af taxametersystemet for VUC, inkl. FVU, herunder størrelsen af de enkelte takster og grundtilskud. Dette vil ske efter nøje analyser af uddannelserne. Til at sikre opretholdelse af et VUC-tilbud i yderkantsområder, kan der anvendes forskellige typer af ikke-aktivitetsafhængige tilskud. Der kan således tænkes en varieret grundtilskudsmodel, hvor udbuddet af studieretninger kan indgå som et parameter. Det kan være et almindelige grundtilskud suppleret med forskellige tillæg der kan tilgodese institutionerne i tyndt befolkede områder. For så vidt angår det FVU-udbud, der i dag gives gennem driftsoverenskomst med fx oplysningsforbund, vil VUC fremover kunne indgå tilsvarende driftsoverenskomster.

40 40 Spr.120_UVM_S Regeringen bedes på tilsvarende vis redegøre for de påtænkte ændringer af FVU en. Svar: I dag er der stor forskel på amternes forvaltning af pligten til at udbyde læse- og regneundervisning under FVU. Når staten får driftsansvar for FVU, sikres et mere ensartet tilbud om læse- og regneundervisning på grundlæggende niveau til landets borgere. Der er ikke taget stilling til den konkrete indretning af taxametersystemet for FVU. Spr.121_UVM_S Regeringen bedes vurdere, hvorvidt der med oplægget til strukturreform kan tænkes nedlæggelser af gymnasier? Svar: Der forventes i de kommende år stigende ungdomsårgange, ligesom regeringen forventer, at flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ikke en målsætning med strukturreformen, at der skal nedlægges gymnasier. Spr.122_UVM_S Regeringen bedes samtidig vurdere, hvorvidt der kan tænkes at ske indskrænkninger af demokratiet i gymnasiet? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 7. Spr.123_UVM_S Hvordan vil regeringen sikre, at der med gymnasiernes overgang til selvstyre ikke sker en centralisering af udbuddet til større byer som følge af den økonomiske incitamentsstruktur? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 1 og 5. Spr.124_UVM_S Regeringen bedes redegøre for, hvad der sker med dimensioneringen på gymnasierne ved overgang til selvejende institutioner? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 5, 13 og 47.

41 41 Spr. 125_UVM_S Er ministeren enig i, at et specialiseret skoletilbud til børn med udviklingshæmning kræver et befolkningsunderlag på cirka indbyggere, og at et tilbud om en særlig ungdomsuddannelse vil kræve minimum indbyggere? Svar: Når det drejer som om specialiserede skoletilbud vil det krævede befolkningsunderlag være helt afhængigt af, hvordan det lokale skolevæsen er indrettet, de geografiske afstande m.v., samt naturligvis hvilket specialundervisningstilbud, den pågældende skole tilbyder. For visse af de mest specialiserede og sjældent forekommende handicaps er undervisningstilbudet allerede i dag organiseret i lands- og landsdelsdækkende institutioner, der efter regeringens forslag omdannes til selvejende institutioner under staten. Den del af spørgsmålet, der vedrører det særlige ungdomstilbud, forstås som vedrørende ungdomstilbud efter lov om specialundervisning for voksne. Også her vil kravet til befolkningsunderlagets størrelse være afhængig af det samlede lokale uddannelsestilbud og geografiske afstande m.v.