Strukturreform, spørgsmål vedr. undervisningsområdet

Transkript

1 Strukturreform, spørgsmål vedr. undervisningsområdet Spr. 1_UVM_EL Hvilken type af taxameter forestiller regeringen sig, skal gælde for gymnasierne. Hvilke parametre skal indgå, og hvordan vil hensynet til gymnasierne som "monoinstitutioner" fremgå af taxametermodellen? Svar: Gymnasierne vil som forholdsvis små monoinstitutioner dvs. institutioner med udbud af kun én uddannelse - ved overgang til taxameterstyring umiddelbart være økonomisk mere sårbare over for udsving i elevtal og aktivitet end fx de nuværende erhvervsskoler. Regeringen vil derfor tage højde herfor i forbindelse med gymnasiernes overgang til taxameterfinansiering. Dette vil ske efter nøje analyser, hvor der ved udformningen tages hensyn til gymnasiernes særegne situation og de nationale krav til den almene gymnasiale uddannelses indhold og gennemførelse. Én mulighed vil være, at gymnasierne får et forholdsmæssigt større grundtilskud dvs. et tilskud, der ikke som taxametertilskuddene er afhængigt af gymnasiets aktivitet. Men der er også andre muligheder, som skal undersøges nærmere, og drøftes igennem med gymnasierne, inden der politisk tages stilling. Regeringen foreslår derfor, at gymnasiernes overgang til selveje og taxameterfinansiering først sker efter en overgangsperiode på 2 år. Der vil efter overgangsperioden skulle ske en harmonisering af tilskudsprincipperne for de enkelte gymnasieskoler og hf-kurser. Det er regeringens opfattelse, at forskelle i omkostninger ved hhx, det almene gymnasium og htx, som er velbegrundede fx i forskelle i kravene til uddannelsernes indhold og gennemførelse - fortsat skal være afspejlet i taxametrene. Harmonisering vil derfor betyde, at de samme principper vil blive lagt til grund for fastsættelse af taksterne, men ikke at taksterne skal være ens for

2 2 alle de gymnasiale uddannelser. Det er de heller ikke i dag på det erhvervsgymnasiale område. Der vil ved gymnasiernes overgang til taxameterstyring også blive taget hensyn til, at gymnasierne i udgangspunktet rent omkostningsmæssigt er vidt forskellige. Der vil derfor blive mulighed for at lave overgangs- og udligningsordninger, der fx over en fire-årig periode giver de enkelte gymnasier muligheder for at få tilpasset udgifter og indtægter. Dette er en praksis som tidligere har været anvendt for både erhvervsskoler og MVU-sektoren. Der vil også blive taget højde for, at der i dag er forskel på omkostningerne på institutioner, der ligger i storbyer og i udkantsområder. Det kan fx ske ved at indføre en regionaliseringsfaktor på bygningsområdet, hvor bl.a. institutioner placeret i storbyerne bliver tilgodeset udfra betragtningen om, at fx ejendomsværdier og dermed ejendomsskatten er højere. Spr. 2_UVM_SF Hvordan vil man sikre den regionale koordinering af ungdomsuddannelserne og erhvervspolitikken, når ungdomsuddannelser og gymnasierne i fremtiden skal styres af staten og en række selvejende lokale bestyrelser? Svar: Med overflytningen af de almengymnasiale uddannelser til staten samles de kompetencegivende ungdomsuddannelser under samme myndighed, der fremover både vil have det indholdsmæssige og institutionelle ansvar. Samlingen skaber grundlag for en sammenhængende udvikling af ungdomsuddannelsesområdet. Målet er at sikre de unge et fleksibelt, sammenhængende lokalt forankret udbud af ungdomsuddannelser og dermed et styrket grundlag for de unges uddannelsesvalg samt at minimere barrierer for samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Samdrift og samarbejde mellem institutioner kan være med til at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsessteder og dermed sikre opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb, som ellers vil have vanskeligt ved at blive opretholdt. Mulighederne for samarbejde vil spænde fra et bredt samarbejde mellem institutionerne på lokale-, udbuds- og lærerområdet samt i forhold til oplysning, vejledning mv. over til egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden og endelig til egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske.

3 3 Repræsentanter for erhvervslivet i de nye gymnasiebestyrelser vil blandt andet være med til at sikre sammenhængen mellem ungdomsuddannelserne og erhvervspolitikken. Spr. 3_UVM_SF I Odsherred har man 2 gymnasier - et i Asnæs og et i Holbæk - Hvordan vil man tilsikre at lokale selvejende bestyrelser på de to gymnasier vil tage hensyn til hele Odsherreds behov og ikke kun tænke på deres eget optag som følge af taksameterstyringen? Svar: Institutionerne i naturlige geografisk oplande skal efter forslaget deltage i et forpligtende samarbejde om fordeling af elever og udbud af studieretninger og valgfag. Dette vil være et vilkår for den selvejende institutions udbud. Undervisningsministeren har i tilfælde af en uhensigtsmæssig fordeling af elever mellem gymnasier og hf-kurser beføjelse til at ændre på denne fordeling og foretage en mere hensigtsmæssig fordeling. Dermed undgås en ujævn fordeling af elever, som kan være til skade for et gymnasium fx i yderområder. Undervisningsministeren får efter forslaget også beføjelser til at påbyde enkelte institutioner at udbyde bestemte studieretninger. Spr. 4_UVM_SF Hvordan sikres et forpligtende samarbejde mellem institutionerne i naturlige geografiske oplande i et taxameterstyret system og hvordan vil man sikre den regionale koordinering af ungdomsuddannelserne og erhvervspolitikken, når ungdomsuddannelser og gymnasierne i fremtiden skal styres af staten og en række selvejende lokale bestyrelser? Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 2 og 3. Spr. 5_UVM_SF Hvilke økonomiske mekanismer sikrer at små gymnasier i udkantsområder fortsat kan bestå? Svar: Til at sikre opretholdelse af gymnasier i yderkantsområderne, kan der anvendes forskellige typer ikke aktivitetsafhængige tilskud. Der kan således tænkes en varieret grundtilskudsmodel, hvor udbuddet af studieretninger fx kan indgå som en parameter. Det kan være et almindeligt grundtilskud suppleret med forskellige tillæg, der kan tilgodese gymnasier i tyndt befolkede områder. En anden mulighed er at give grundtilskud efter udbud af studieretning eller grundtilskud til gymnasier, der samarbejder om udbud af studieretninger/valgfag.

4 4 Desuden kan der gives tillægstaxametre eller lignende til små gymnasier efter samme principper, som det fx kendes fra erhvervsuddannelserne (skyggelever) til sikring af små uddannelser med meget få elever. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1. Spr. 6_UVM_SF Hvordan skal overgangsperioden fra amtslige gymnasier til selvejende - taxameterstyrede institutioner foregå? Svar: Gymnasiernes overgang til taxameterfinansiering vil ske efter nøje analyser, jf. spørgsmål 1. De amtslige gymnasier har en bygningsmasse af varierende alder og kvalitet. Der kan derfor blive behov for overgangsordninger særligt hvad angår bygningsdelen. Overgangsordningen kan for eksempel ske ved særlige bevillinger til at udligne forskellene, samt ved at hele eller dele af bygningsbevillingen i en overgang gives uafhængigt af institutionernes aktivitet. I forbindelse med erhvervsskolernes overgang til selveje blev der således givet bevillinger til udligning af de bygningsmæssige forskelle, og der blev desuden indført en 10 årig overgangsordning, inden bygningstaxametret var fuldt indfaset. Desuden vil institutionernes overtagelse af ejendommene kunne ske ved en særlig finansieringsordning, der tager højde for bygningernes værdi og kvalitet. Spr. 7_UVM_SF Gymnasierne skal have bestyrelser. I regeringens oplæg står, at eksterne repræsentanter fra lokalområdet bl.a. fra kommuner og erhvervsliv er medlemmer. Tænker man også på lønmodtagerorganisationer i bestyrelserne. Svar: Regeringen har med sit udspil ikke taget nærmere stilling til spørgsmålet om sammensætningen af gymnasiernes bestyrelser ved gymnasiernes overgang til selveje. De nye bestyrelser vil dog ikke som på erhvervsskoler skulle være paritetisk sammensatte. Derimod er det forudsat, at der i gymnasiernes bestyrelser skal være et eksternt flertal med repræsentanter fra bl.a. kommuner, kultur- og erhvervslivet, og fra gymnasiernes aftagere (videregående uddannelsesinstitutioner). Spr. 8_UVM_SF (identisk med Spr. 3_SM_SF) Vil kommunernes overtagelse af hovedparten af ansvaret for de svage grupper, grupper med særlige behov for specialundervisning, handicappede m.m. nedsætte eller forøge antallet af mellemkommunale samarbejder

5 5 eller fællesskaber på social- og undervisningsområdet eller vil der være tale om status qvo? Svar: Kommunerne samarbejder allerede i dag om opgaver vedrørende fx den vidtgående specialundervisning. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3 fra SF til Socialministeriet. Spr. 9_UVM_SF I forbindelse med den nye gymnasiereform fik skolerne større frihed, hvad er grunden til at skolerne nu skal have endnu større frihed til at disponere og tilgodese konkrete lokale behov og ønsker. Hvad er de nye behov for det, der blev vedtaget i januar 2004, da reformloven blev vedtaget? Svar: Den større frihed til at disponere og tilgodese konkrete lokale behov og ønsker, som gymnasierne vil få ved overgang til statsligt selveje med taxameterfinansiering, er bl.a. begrundet i et behov for i højere grad at kunne etablere samarbejde med andre ungdomsuddannelsesinstitutioner, fx på det erhvervsgymnasiale område eller med VUC ere, om udbud af valgfag, anvendelse af fælles ressourcer, samarbejde om lærere mv. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 2. Spr. 10_UVM_SF I forbindelse med den nye gymnasiereform fik skolerne større frihed, hvad er grunden til at skolerne nu skal have endnu større frihed til at disponere og tilgodese konkrete lokale behov og ønsker. Hvad er de nye behov for det, der blev vedtaget i januar 2004, da reformloven blev vedtaget? Svar: Spørgsmålet er identisk med spørgsmål 9, hvorfor der henvises til svaret herpå. Spr. 11_UVM_SF Hvordan vil ministeren udforme et taxameter, der sætter fokus på uddannelsesaktiviteten og uddannelsens kvalitet og ikke kun fokuserer på bundlinien? I gymnasiereformforliget blev ansvaret for at sikre en uændret uddannelsesaktivitet tillagt de amtslige myndigheder. Hvis dette niveau fjernes vil det så ikke være nødvendigt at opdele et taxameter delelementer, så der er et beløb pr. elev til undervisningsaktiviteter, et beløb til administration, et beløb til bygninger og et beløb til undervisningsrelaterede aktiviteter som efteruddannelse, undervisningsmidler mv.?

6 6 Svar: Regeringens forslag om at overflytte de offentlige gymnasier og hf til staten indebærer, at staten fremover vil have ansvaret for de opgaver, som amterne er tiltænkt at løse som følge af gymnasiereformen. Der ligger i forslaget også et ønske om at gøre de offentlige gymnasier og hf til selvejende og taxameterstyrede institutioner. Taxametertilskuddet vil som udgangspunkt blive givet som en blokbevilling, således at de enkelte taxametertilskud normalt ikke er øremærket til bestemte aktiviteter. Dette overordnede princip vil der som udgangspunkt ikke blive ændret på ved indførelsen af taxameterstyring på de offentlige gymnasier og hf. Indførelsen af taxameterstyring betyder imidlertid ikke, at de enkelte institutioner ikke står overfor nogen bindinger, når det gælder økonomiske prioriteringer. De enkelte institutioner skal naturligvis fortsat opfylde de nationale regler, der gælder for de gymnasiale uddannelsers mål og tilrettelæggelse, herunder eksempelvis krav til den samlede uddannelsestid og fagenes timetal, der er en konsekvens af forliget om gymnasiereformen. Sådanne nationale regler medvirker netop til at sikre en fælles national standard og kvalitet i uddannelserne. Spr. 12_UVM_SF Hvordan vil et taxameter, der tager hensyn til et bredt fagudbud også på gymnasier og hf i tyndtbefolkede egne af landet kunne konstrueres? Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 5. Spr. 13_UVM_SF I de kommende år forventes der et stigende elevtal i de gymnasiale uddannelser, da årgangene er stigende. Hvem bestemmer, hvor der skal ske en kapacitetsudvidelse i form af bygning af nye skoler eller udbygning af eksisterende skoler, og hvordan finansieres denne kapacitetsudvidelse? Hvad er baggrunden for, at Undervisningsministeriet skal tage beslutningen om etablering af et nyt gymnasium, men ikke om lukning? Svar: De nye bestyrelser får ansvaret for institutionens daglige drift. Bestyrelsen træffer bl.a. beslutning om udnyttelse af gymnasiets og hf-kursets kapacitet. Under ansvaret for driften hører også beslutning om evt. udbygning eller lukning af de pågældende gymnasieskoler eller hf-kurser efter høring af undervisningsministeren.

7 7 Ved evt. lukning af et gymnasium skal der, jf. de nuværende bestemmelser udarbejdes en afviklingsplan for gymnasiet. Afviklingsplanen skal godkendes af undervisningsministeren. Ved oprettelse af et helt nyt gymnasium er det undervisningsministeren, der bestemmer den endelige geografiske placering. Spr. 14_UVM_SF Dagen gymnasier har en bygningsmasse, der varierer i alder og stand fra et 1 år gammelt veludstyret Nærum gymnasium til katedralskoler, der er mange hundrede år gamle. Hvordan vil ministeren sikre skolerne ensartede økonomiske vilkår for at varetage kerneydelsen, undervisning, fremover med så forskellige forudsætninger? Svar: I dag findes der store forskelle i forhold til det bygningsmæssige på de amtslige gymnasier. På dette punkt adskiller gymnasierne sig næppe fra erhvervsskoler før overgang til selveje. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 6. Spr. 15_UVM_SF Det fremgår af oplægget, at undervisningsministeriet får det overordnede ansvar for udbuddet af studieretninger og valgfag? Hvad ligger der heri? hvordan vil UVM løse opgaven? Svar: Undervisningsministeren overtager det myndighedsansvar, som amterne har fået med gymnasiereformen for bredden i udbud af studieretninger og valgfag. Institutionerne får forpligtelsen til at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag, inden for rammerne af godkendelser hertil, der er givet af undervisningsministeren. For at sikre en koordineret og sammenhængende indsats vil gymnasier i naturlige geografiske oplande blive forpligtet til at samarbejde om udbuddet. Ministeren vil dog kunne gribe ind i tilfælde af, at institutionerne ikke lever op til denne forpligtigelse. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3.

8 8 Spr. 16_UVM_SF Vil ministeriet foretage en central koordinering af samtlige skolers udbud af studieretninger og valgfag? Og i givet fald hvordan? Svar: Koordineringen skal foregå decentralt gennem samarbejde i naturlige geografiske oplande suppleret med mulighed for indgriben af undervisningsministeren, jf. svar på spørgsmål 15. Spr. 17_UVM_SF Institutionen får inden for rammerne af godkendelser til udbud af studieretninger og valgfag, der er givet af undervisningsministeren forpligtelse til at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag? Indebærer denne formulering ændringer i forhold til reformen I givet fald hvordan? Svar: Der henvises til spørgsmål 15. Spr. 18_UVM_SF Det fremgår, at der skal etableres forpligtende samarbejder mellem institutionerne. Hvem skal indgå, hvilke rammer, hvori ligger det forpligtende? Hvilke mere vidtgående samarbejde mellem de enkelte institutionsformer er det man forstiller sig? Hvad er institutionernes incitament hertil? Svar: Det er alle gymnasier i naturlige geografiske områder, der skal indgå i forpligtende samarbejder om udbud af studieretninger og valgfag samt fordeling af elever via etablering af fordelingsudvalg. Institutionerne fastlægger selv de konkrete rammer for samarbejdet. Samarbejdet vil være forpligtende for alle de deltagende institutioner i forhold til Undervisningsministeriet i forhold til udbuddet af den alment gymnasiale uddannelse. Det forpligtende i samarbejde består i, at skolerne i samarbejde skal sikre, at der i de naturlige geografiske opland er en tilstrækkelig bredde i udbuddet, som opfylder kravene til bredden i udbuddet i gymnasiereformen. Mulighederne for samarbejde vil spænde fra et bredt samarbejde mellem institutionerne på lokale-, udbuds- og lærerområdet samt i forhold til oplysning, vejledning mv. over til egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden og endelig til egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske.

9 9 Institutionerne vil have et incitament til at samarbejde, fordi de gennem samarbejde kan sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag for uddannelserne. En hensigtsmæssig fordeling af elever kan bl.a. være med til at sikre økonomisk bæredygtige holdstørrelser på institutionerne. Det gælder også for institutioner beliggende i udkantsområder, hvormed disse kan bevares som selvstændige uddannelsessteder. Herudover vil institutionerne undgå en central indgriben i fordelingen. Spr. 19_UVM_SF Forestiller regeringen sig at der indføres en tilsvarende koordineringsforpligtelse med fordelingsudvalg der koordinerer elevers fordeling og samordner udbuddet af studieretninger? Hvis der skal være fordelingsudvalg: I hvilke geografiske naturlige oplande nedsættes fordelingsudvalgene? De nuværende amter eller de kommende regioner? Hvilket hensyn om geografisk afstand indlægges der i forhold til elevfordelingen? Svar: Der henvises til spørgsmål 18. Spr. 20_UVM_SF Hvordan forestiller man sig bestyrelsernes sammensætning fremover på gymnasierne? Når det hedder at den udpeges af primært lokale interessenter, hvordan forestiller regeringen sig så at regionale hensyn tages. Hvordan er balancen mellem brugere i form af elever og forældre, og af aftagere i form af erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, lønmodtagergrupper (på skolen og uden for skolen) og så lokale interessenter som lokalpolitikere og det lokale kultur- og foreningsliv? Svar: Der henvises til spørgsmål 7. Spr. 21_UVM_SF Hvordan skal bestyrelsesmedlemmerne udpeges? Hvor er aftagerinstitutionerne? Skal der være lærerrepræsentation i bestyrelserne? Er der sikkerhed for at henholdsvis offentligheds og forvaltningslovens bestemmelser vil gælde for de almene gymnasier og hf i fremtiden? Svar: Det vil skulle fremgå af vedtægterne for de enkelte institutioner, hvordan udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal ske. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 7. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er sikkerhed for, at henholdsvis offentligheds- og forvaltningslovens bestemmelser vil gælde for de al-

10 10 mene gymnasier og hf i fremtiden, bemærkes det, at den gældende lovgivning om de forskellige typer af selvejende uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område indebærer, at bortset fra bestemmelserne i forvaltningsloven om habilitet og tavshedspligt gælder offentligheds- og forvaltningsloven ikke. Regeringen har i sit udspil ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt dette også skal være tilfældet for selvejende uddannelsesinstitutioner på det almene gymnasiale område. Dette afklares i den kommende lovgivning om vilkårene for selvejet på dette område. Spr. 22_UVM_SF Ideen i selvejende institutioner er, at en skole skal søge at optimere sin egen skoles profil og drift, - økonomisk og indholdsmæssigt. Når man ønsker et større samarbejde mellem institutionerne og mellem de gymnasiale uddannelser, hvorfor foreslås så en selvejemodel for at fremme det? Svar: Regeringens forslag vil give gymnasierne størst mulige frihedsgrader, samtidig med at der sikres bedre muligheder for institutionelt og uddannelsesmæssigt samarbejde. Behovet for at udnytte de nye muligheder, som regeringens forslag vil give, vil hænge tæt sammen med, hvad de lokale forhold tilsiger. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 18. Spr. 23_UVM_SF Hvorfor skal institutionsbestyrelserne på gymnasierne have flere beføjelser, når man ved udformningen af gymnasiereformen fratog bestyrelserne flere af deres beføjelser og ikke ønskede at udvide bestyrelsernes kompetence? Svar: Bestyrelserne for gymnasierne under et selveje skal have de beføjelser vedrørende institutionsdrift, som i dag tilkommer amtsrådet. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 9. Spr. 24_UVM_SF Hvad er forskellen på private skolers mulighed for at lave en lokal uddannelsesprofil og så en selvejende skoles mulighed? Giver det nogen mening at opretholde skellet? Hvad er begrundelsen for at nogle skoler de i dag private skoler kun skal have 86% tilskud når andre skoler med samme vilkår får 100%?

11 11 Svar: De private gymnasier mv. vil også fremover have sin berettigelse som et alternativ til de statsligt selvejende institutioner, der udbyder almene gymnasiale uddannelser. Indførelsen af en statslig selvejemodel for de offentlige gymnasier og hf ændrer således ikke på det forhold, at der også i fremtiden vil være større frihedsgrader for de private gymnasier mv. i relation til fastsættelsen af den enkelte institutions uddannelsesprofil, end tilfældet vil være for de statsligt selvejende gymnasier og hf. De private gymnasier vil ikke blive berørt af kravet om samarbejde med andre gymnasier. I tråd med de nuværende regler vil de private gymnasier mv. også i fremtiden adskille sig fra de statsligt selvejende gymnasier og hf ved, at skolen er forpligtet til at tilvejebringe en vis økonomisk egendækning. Kravet om egendækning kan blandt andet forklare, hvorfor driftstilskuddet til de private gymnasier, hf og studenterkurser i dag er fastsat som 87,6 procent af den amtskommunale udgift pr. gymnasieelev. Det forventes følgelig, at der fremover vil kunne være forskel på de taxametre, der ydes til de almene gymnasiale uddannelser på private gymnasier mv. henholdsvis statsligt selvejende gymnasier og hf. Spr.25_UVM_RV Er det en del af regeringens forslag, at staten varetager ansvaret for, at alle unge får en ungdomsuddannelse, og at der tilrettelægges særlige forløb for unge, der ikke kan gennemføre en af de ordinære ungdomsuddannelser (f.eks. sent udviklede)? Svar: Regeringens udspil indeholder ikke et forslag om at udvide undervisningspligten til også at omfatte en ungdomsuddannelse. Regeringen vil med sit forslag om at samle ansvaret for alle ungdomsuddannelserne hos én myndighed (staten) kombineret med decentralt statsligt selveje med taxameterfinansiering sikre, at der er ensartede rammevilkår for ungdomsuddannelserne. Herved vil der være bedre muligheder for en sammenhængende, prioriteret styring af ungdomsuddannelserne, herunder ikke mindst den geografiske fordeling i hele landet af udbuddet af de forskellige uddannelser, ligesom mulighederne for samarbejde mellem institutionerne også bliver bedre. Samlet set vil forslaget efter regeringens opfattelse give et bedre grundlag for at nå målsætningen om, at flere unge får netop den ungdomsuddannelse, der er den mest relevante for ham eller hende.

12 12 Ansvaret for de unge, der ikke kan gennemføre en af de ordinære ungdomsuddannelser (fx sent udviklede), bliver kommunernes. Som det er i dag, er amterne i medfør af lov om specialundervisning for voksne forpligtet til at sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap, herunder det såkaldte ungdomstilbud. Kommunerne skal fremover give et sådant undervisningstilbud. Spr.26_UVM_RV Er regeringen indstillet på at gennemføre en reform at det kendte selveje m.h.p at alle ungdomsuddannelser er styret på ensartet måde samtidig med at nationale og uddannelsesmæssige hensyn er højt prioriteret, jf. de indskrænkninger i bestyrelserne kompetencer f.v.a. gymnasierne og de problemer, som visse erhvervsskoler har haft, jf. nødvendigheden af at etablere læreløs undervisning? Svar: Ved gymnasiernes overgang til selveje vil regeringen tage udgangspunkt i den model, der bl.a. kendes på erhvervsskoleområdet, men det vil være naturligt, at erfaringerne med den nuværende selvejemodel vil indgå i overvejelserne. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1. Spr.27_UVM_RV Er det ministeren, der får det konkrete ansvar for udbuddet af fag og studieretninger på det enkelte gymnasium og på gymnasierne inden for det for eleven naturlige søgningsområde? Skal der etableres rådgivende organer til løsning af den opgave? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 3 og 18. Heraf følger, at der etableres forpligtende samarbejde for institutionerne i naturlige geografiske oplande, og at det herudover ikke er hensigten at etablere nye rådgivende organer. Spr.28_UVM_RV Er det ministeren, der har ansvaret for håndteringen af de opgaver, som fordelingsudvalgene løser i dag? Hvem skal sidde i de nye fordelingsudvalg?

13 13 Svar: Undervisningsministeren har det overordnede ansvar for udbudet af fag og studieretninger. Men institutionerne skal efter forslaget deltage i et forpligtende samarbejde i regionen om fordeling af elever og udbud af studieretninger og valgfag. Dette vil være et vilkår for den selvejende institutions udbud. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvem der skal sidde i de nye fordelingsudvalg. I øvrigt henvises til svarene på spørgsmål 3 og 18. Spr.29_UVM_RV På hvilken måde forestiller man sig en koordinering og et samarbejde mellem gymnasier og erhvervsskoler? Svar: Mulighederne for samarbejde vil spænde fra et bredt samarbejde mellem institutionerne på lokale-, udbuds- og lærerområdet samt i forhold til oplysning, vejledning mv. over til egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden og endelig til egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske. Spr.30_UVM_RV Hvor mange mennesker forventer regeringen, at der skal beskæftiges med opgaven i.f.t. ungdomsuddannelserne i.f.t. i dag, hvor gymnasierne er amtsligt forankrede? Svar: Regeringens udgangspunkt er, at alle medarbejdere følger deres opgaver, og at virksomhedsoverdragelsesloven kommer til at gælde fuld ud ved strukturomlægningen. Spr.31_UVM_RV Hvilken type af indflydelse for hhv. undervisere og studerende forestiller man sig? Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at regeringen ikke har taget nærmere stilling til spørgsmålet om sammensætningen af gymnasiernes bestyrelser. Spr.32_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan pengestrømmene vil ændre sig fra i dag.

14 14 Svar: I dag fastsætter amtsrådet i forbindelse med budgetlægningen de bevillingsmæssige rammer for de enkelte gymnasier. Gymnasierne finansieres over den amtslige skatteopkrævning. Hertil kommer, at en del af det generelle statslige (blok)tilskud til amterne kan henføres til regelændringer på gymnasieområdet. Denne andel kan for det enkelte amt indgå som finansieringsgrundlag for de givne bevillinger til skolerne. I forbindelse med budgetlægningen har amtet mulighed for at allokere særskilte bevillinger til det enkelte gymnasium. Merforbrug på det enkelte gymnasium vil skulle finansieres ved tillægsbevillinger givet af amtsrådet og finansieret af skatteborgerne i hele amtet. Udligning af bevillingsmæssige forskelle mellem skolerne fordeles således mellem alle skatteydere i amtet. Efter gymnasiernes overgang til selveje og indførelse af taxameterfinansiering vil de samlede bevillinger til sektoren blive fastsat af Folketinget med vedtagelse af finansloven. Spr.33_UVM_RV Skal ministeren overtage ansvaret for institutionerne og ikke kun for uddannelsesopgaven? Svar: Regeringens udspil indebærer, at staten har det overordnede ansvar for økonomi og udbudsstyring, dvs. sikring af et varieret uddannelsestilbud, samtidig med at staten fortsat skal varetage den indholdsmæssige styring af/og det centrale pædagogiske tilsyn med de almengymnasiale uddannelser. Ansvaret for selve uddannelsernes gennemførelse foreslås placeret hos selvejende institutioner, der forpligtende skal samarbejde om elevfordeling og udbud af studieretninger og valgfag i naturlige geografisk oplande. Spr.34_UVM_RV Er det tanken, at VUC erne gradvis skal nedlægges og uddannelserne flyttes over på erhvervsskoler og AMU-centre eller til gymnasier? Svar: Det er ikke hensigten med regeringens udspil, at der gradvist eller på anden måde skal ske en afvikling af VUC erne. Regeringen ønsker derimod, at styrke sammenhængen mellem VUC, gymnasiet og HF og styrke sammenhængen mellem de almene voksenuddannelsestilbud på VUC og de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsestilbud på erhvervsskoler og AMU-centre.

15 15 VUC s overgang til selveje betyder, at der skabes ensartede rammevilkår for gymnasier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og VUC. Det kan gøre det lettere for institutionerne at samarbejde og etablere egentlige institutionsfællesskaber, når der lokalt er ønske herom. Spr.35_UVM_RV Hvordan vil man sikre mere ensartede vilkår og større sammenhæng i tilbuddene end i dag? Svar: I dag er ansvaret for uddannelsestilbud for voksne delt mellem amter og staten. Det kan betyde, at koordinationen i forhold til udbud af uddannelserne ikke altid er tilfredsstillende. Med en enstrenget ansvarsfordeling skabes bedre muligheder for ensartede økonomiske vilkår mellem institutionerne, barriere for samarbejde fx som overenskomstmæssige barriere kan reduceres, og der skabes bedre muligheder for en overordnet koordination og sammenhæng i tilbuddene på området. VUC ernes overgang til statsligt selveje kan således sikre ensartede vilkår og større sammenhæng i tilbudene i hele landet til gavn for alle brugere af voksen- og efteruddannelse. Spr.36_UVM_RV Er regeringen også for så vidt angår VUC erne indstillet på at gennemføre en reform af selvejet således, at det ikke bliver konkurrence mellem institutioner, der bliver det styrende, men uddannelseskvaliteten og udbuddet i lokalområdet? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 26, idet det bemærkes, at det tilsvarende er hensigten, at VUC ernes overgang til selveje og taxameterfinansiering skal ske efter en overgangsordning på 2 år, hvor der på grundlag af en takstanalyse skal ske en harmonisering af institutions- og økonomistyringen med styringen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Spr.37_UVM_RV Hvilken type af indflydelse for hhv. undervisere og kursister forestiller man sig? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 7, hvoraf det fremgår, at regeringen ikke har taget nærmere stilling til spørgsmålet om sammensætningen af gymnasiernes bestyrelser, hvilket også gælder VUC.

16 16 Spr.38_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan pengestrømmene vil ændre sig fra i dag, Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 32, idet der vil gælde de samme principper. Spr.39_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan kommunerne skal kunne opretholde muligheden for at give meget, men ikke stærkt, specialiserede tilbud? Svar: Regeringens udspil indebærer, at en lang række opgaver, herunder den vidtgående specialundervisning i folkeskolen og specialundervisning for voksne, overføres til kommunerne fra amterne og staten. Ansvaret for at sikre forsyningen af de nødvendige pladser og udvikling i forhold til de mest specialiserede tilbud, der er lands- og landsdelsdækkende, placeres dog i staten. Kommunerne vil efter regeringens udspil selv kunne beslutte, hvilke særlige specialskoler og undervisningstilbud de selv varetage driften af, og hvilke opgaver de vil løse sammen med andre kommuner. Kommuner, der ikke selv råder over et relevant tilbud, vil kunne købe specialundervisningspladser på skoler i andre kommuner eller bruge private tilbud. Det vil således være muligt at tilpasse de kommunale tilbud til lokale behov og forhold. Spr.40_UVM_RV Forældrenes rettigheder bedes beskrevet, særligt i.f.t. at få second opinions Svar: Den nuværende klagemulighed for forældre til den uafhængige klageinstans, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, udvides til at gælde al specialundervisning, der ikke foregår i den almindelige folkeskole. Dvs. at forældre til elever, som i dag modtager specialundervisning i kommunale specialklasser eller i specialklasserækker i medfør af folkeskolelovens 20, stk. 1, i fremtiden også vil have en central klageadgang. Spr.41_UVM_RV Det bedes beskrevet, hvordan pengestrømmene ændres fra i dag. Svar: Folkeskolens specialundervisning er i dag delt mellem kommuner og amter, jf. henholdsvis folkeskolelovens 20, stk. 1 og 20, stk. 2, således

17 17 at kommunerne finansierer al specialundervisning efter 20, stk. 1, mens amterne finansierer udgifterne efter 20, stk. 2, bortset fra det gældende kommunale takstbeløb pr. elev, som bopælskommunen betaler ved henvisning af elever til amtet. Strukturreformen indebærer, at det kommunale takstbeløb ved henvisning af elever til vidtgående specialundervisning bortfalder. Udgangspunktet er herefter, at kommunerne finansierer alle udgifter til specialundervisning, og at den enkelte kommune finansierer alle udgifter, der er forbundet med tilbud til de elever, der har folkeregisteradresse i kommunen. Opgaveudlægningen vil på trods af de større kommunale enheder indebære et fortsat behov for mellemkommunale betalinger, hvor en elev tilbydes specialundervisning i en nabokommune. Det forventes, at bopælskommunens betaling efter nærmere aftale mellem de berørte kommuner vil komme til at svare til skolekommunens faktiske udgifter forbundet med tilbudet. Kommunerne vil også kunne vælge at indgå overenskomst om at drive en institution i fællesskab og herunder fastsætte kapacitet og de nærmere betalingsbestemmelser for benyttelse af tilbudene. Reformen indebærer dog, at enkelte institutioner med et landsdækkende elevgrundlag forankres i statsligt regi. Finansieringen af udgifterne for disse institutioner vil kunne bestå af et statsligt finansieret grundtilskud kombineret med betaling fra elevens folkeregisterkommune. Finansiering af specialundervisningstilbud på de frie skoler (frie grundskoler, efterskoler mv.) vil blive ændret, således at den hidtidige amtslige finansiering af særligt omkostningskrævende tilbud dvs. udgifter der overstiger det kommunale takstbeløb vil blive indregnet i den kommunale bidragsbetaling til staten. Alle udgifter til specialundervisning for voksne vil blive overført fra amterne til kommunerne bortset fra i det omfang, tilbud gives på en landsdækkende institution, hvor der vil blive en vis statslig finansiering. Spr.42_UVM_SF Hvordan vil institutionernes materielle værdier blive opgjort ved overgang til selveje og hvordan vil man håndtere forskellen mellem skoler, der bor til leje henholdsvis bor i amtslige bygninger ved overgang til selveje? Svar: Institutionernes overgang til selveje vil ske efter nøje analyser, jf. svaret på spm. 1 og 14.

18 18 Spr.43_UVM_SF De amtslige institutioner er i dag sikret en ramme til vedligeholdelse af bygningerne, som tager højde for bygningernes stand. Hvordan sikres selvejende institutioner med meget forskellige bygningsmæssige forhold en reel ligestilling med et ensartet bygningstaxameter? Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 14. Spr.44_UVM_SF Forventes overgangen til selveje at medføre øgede udgifter til administration og ledelse på de enkelte institutioner? Svar: I dag varetager de amtslige administrationer en række opgaver af ledelsesmæssig og administrativ karakter for institutionerne. Nogle af disse administrative funktioner vil fremover blive varetaget direkte af den enkelte institution. Der henvises i øvrigt til svaret på spm. 30. Spr.45_UVM_SF Vil det lovgivningsmæssigt blive sikret, at også elever, der har brug for særlig hjælp mv. får en uddannelse, når uddannelsesinstitutionerne er taxameterstyrede? Svar: Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, skal som hidtil have et tilbud herom. Spr.46_UVM_SF Hvilken myndighed sikrer, at skoler med en forholdsvis stor andel flygtninge/indvandrere får støtte til en særlig indsats over for disse? Svar: I dag er amterne ikke pålagt særlige opgaver i forhold til skoler med mange flygtninge/indvandrere. Situationen vil derfor som udgangspunkt være uændret med en statslig forankring af gymnasiet og hf. Spr.47_UVM_SF Hvilke myndigheder tillægges ansvar for dimensionering og herunder fx ansvar for placering og bygning af nye institutioner med henblik på et fremtidig behov?

19 19 Svar: Regeringens udspil om gymnasiernes overgang til selveje indebærer, at det ved oprettelse af et helt nyt gymnasium er undervisningsministeren der bestemmer den endelige geografiske placering. Udspillet indebærer endvidere, at det er undervisningsministeren, der overordnet har forsyningsansvaret. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 13. Spr.48_UVM_SF Hvordan vil man sikre sig, at store områder samarbejder for at skabe gennemskuelighed og ligeværdighed for borgerne i uddannelsestilbuddene. Svar: Ensartede styringsvilkår mindsker barrierer for samarbejde og understøtter gennemskuelighed og ligeværdighed. Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne medvirker endvidere til gennemskuelighed. Spr.49_UVM_SF Det fremgår af regeringens udspil, at bestyrelserne skal ansætte og afskedige rektorer. Bortfalder den nuværende undervisningsministerielle udtalelsesprocedure og skal nyansatte gymnasierektorer tjenestemandsansættes? Svar: Ifølge regeringens forslag får institutionens bestyrelse ansvaret for at ansætte rektor. En nyansat rektor ved et selvejende gymnasium vil ikke kunne ansættes som statstjenestemand. Spr.50_UVM_SF Kan skolerne konkurrere frit på profiler uden hensyntagen til fx rekrutteringsbehov inden for naturvidenskab? Svar: Gymnasierne skal deltage i forpligtende samarbejde om udbud af studieretninger og valgfag med andre gymnasier i et naturligt geografisk opland. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 3 og 15. Spr.51_UVM_SF Hvad sker der med skoler, som bliver meget små ud fra elevernes søgemønstre? Svar: Regeringens udspil sikrer, at statsligt selvejende gymnasier samarbejder via fordelingsudvalg om fordeling af elever. Undervisningsministeren

20 20 vil i tilfælde af en uhensigtsmæssig fordeling mellem gymnasier og HFkurser have beføjelse til at ændre på denne og foretage en mere hensigtsmæssig fordeling. Dermed kan en ujævn fordeling af elever, som kan være til skade for gymnasier for eksempel i yderkantsområder, undgås. Der henvises i øvrigt til svarene på spørgsmål 1 og 5. Spr.52_UVM_SF Hvordan vil elevernes retssikkerhed være i tilfælde af, at elevens ønske - fx om optagelse på ét bestemt gymnasium - ikke imødekommes? Hvilken myndighed er klageinstans? Svar: Det frie skolevalg ved valg af gymnasium og hf-kursus opretholdes som i dag. Gymnasierne skal gennem et forpligtende samarbejde i fordelingsudvalg fordele elever, hvis søgningen overstiger kapaciteten på de enkelte gymnasier. Undervisningsministeriet er klageinstans. Spr.53_UVM_SF Vil der fra Undervisningsministeriets side blive fastlagt servicedeklarationer og/eller andre garantier, der kan sikre den enkelte elevs frie valg? Svar: Der er allerede ved den nye lov herom gennemført bestemmelser om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelser. Hermed er der skabt et bedre grundlag for den enkelte elevs frie valg. Der er endvidere ved vejledningsreformen sikret de unge en vejledning om valg af ungdomsuddannelse, som er uafhængig af bestemte uddannelsers og institutioners interesser. Denne vejledning får eleverne gennem de nye Ungdommens Uddannelsesvejledninger og gennem den nye nationale vejledningsportal, som etableres pr. 1. august i år. Spr.54_UVM_SF Vil taxametersystemet blive indrettet på en sådan måde, at der fortsat kan gives eleverne garantier om fx maksimal kilometerafstand til nærmeste gymnasietilbud og tilsvarende garantier? Svar: Fordelingen af elever skal ske i et forpligtende samarbejde mellem institutionerne. Fordelingen af elever skal ske under hensyn til elevens ønsker om skole, studieretning og valgfag og ikke mindst transporttiden til skolen. Der vil være klageadgang til Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 18 og 28.

21 21 Spr.55_UVM_SF Hvordan forventes taxametersystemet at påvirke den samlede udgift til det almene gymnasium i de kommende år, hvor ungdomsårgangene og dermed elevtallet vil være stærkt stigende? Svar: Udgiften til det almene gymnasium i de kommende år beror på de årlige politiske prioriteringer ved takstfastsættelsen på de årlige finanslove, jf. svaret på spørgsmål 1. Spr.56_UVM_SF Hvordan vil det blive sikret, at en forventelig faldende marginaludgift pr. elev under stigende elevtal vil blive realiseret og inddraget under taxametersystemet? Svar: Fastlæggelsen og efterfølgende reguleringer vil ske på grundlag en politisk prioritering og følge de samme principper, som er kendt på alle øvrige taxameterfinansierede uddannelser under Undervisningsministeriet. Taxametrene fastsættes normalt med udgangspunkt i langsigtede gennemsnitsomkostninger og ikke i marginalomkostninger. Der henvises i øvrigt til svarene på spørgsmål 1 og 55. Spr.57_UVM_SF Kan de almene gymnasier og hf-kurser frit bruge ressourcer på at markedsføre sig og gennemføre reklamekampagner med henblik på at tiltrække flere elever? Svar: Institutionerne kan frit disponere over de samlede taxametertilskud, herunder hvilke ressourcer de ønsker at anvende til markedsføring, når blot bevillingsforudsætninger og de fastsatte mål for uddannelserne overholdes. Undervisningsministeriet følger institutionernes anvendelse af ressourcerne, for eksempel ved løbende at gennemføre udgiftsanalyser og føre en dialog om institutionernes udgiftsforbrug. Det forventes ikke, at gymnasier og hf-kurser skal markedsføre sig i større omfang end i dag. Spr.58_UVM_SF Skal der indføres færdiggørelsestakster på det almene gymnasium og 2- årigt hf

22 22 Svar: En stillingtagen hertil beror på den påtænkte takstanalyse, jf. svaret på spørgsmål 1, og de efterfølgende uddannelses- og udgiftspolitiske prioriteringer ved de årlige finanslove. Spr.59_UVM_SF Hvilken myndighed tillægges ansvar for koordinering i forhold til grundskolen og de videregående uddannelser? Svar: Den vejledningsreform, som træder i kraft 1. august 2004, vil ikke blive berørt af regeringens udspil. Det vil derfor uændret være Ungdommens Uddannelsesvejledning og de nye regionale vejledningscentre, som skal yde vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Hertil kommer det landsdækkende vejledningstilbud i den nye vejledningsportal, som etableres pr. 1. august Derudover er det på samme måde som i dag staten, der gennem lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger og endelig gennem den samlede økonomiske og institutionelle styring af uddannelse sikrer sammenhængen mellem undervisningen i de forskellige dele af uddannelsessystemet. Spr.60_UVM_SF Hvordan vil man sikre et regionalt samarbejde om alle unges ligeværdige adgang til at deltage i brobygning på ungdomsuddannelserne uanset bopæl? Svar: Det er efter de gældende regler kommuner hhv. frie grundskoler og efterskoler, der tilvejebringer brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne. Kommunernes tilvejebringelse sker dels af elevens skole for elever i grundskolen, dels af den kommunale ungdomsvejledning. Fra 1. august 2004 overgår opgaven til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er kommunal. Brobygningselementerne fra ungdomsuddannelserne mv. stilles til rådighed af de institutioner, som udbyder disse uddannelser. Undervisningsministeriet har ikke hjemmel til at pålægge en institution at udbyde brobygningselementer. I praksis er der i flere amter skåret ned på mulighederne for brobygning på gymnasier, hvorimod erhvervsskolerne - på grund af den tilskyndelse, der ligger i det særlige brobygningstaxameter - har et passende udbud. Alle unge har således ikke i dag ligeværdig adgang til at deltage i brobygningsforløb.

23 23 Hvis der bliver ensartede drifts- og institutionsmæssige rammer for alle ungdomsuddannelser, vil det også blive muligt at skabe mere ensartede incitamenter for institutionerne til at udbyde brobygningselementer. Den gældende bestemmelse i brobygningslovens 10 om regionalt samarbejde mellem skoler og myndigheder er med virkning fra den 1. august 2004 ændret til: Ungdommens Uddannelsesvejledning tager initiativ til, at skoler og uddannelsesmyndigheder samarbejder om udbud af brobygningsforløb. Denne bestemmelse forudsættes videreført uændret ved strukturreformen. Endelig bemærkes, at de nye ca. 50 kommunale enheder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, der som nævnt bl.a. får til opgave at tilvejebringe brobygningsforløb, vil være velegnede til at udvirke et velfungerende samarbejde mellem skoler og myndigheder på området. Spr.61_UVM_SF Hvilken myndighed tillægges ansvar for koordinering af fælles aktiviteter på tværs af grundskole og ungdomsuddannelser, fx lærersamarbejde på tværs, frafald og afbrud, tosprogede og ensartet implementering af ny lovgivning mv. Svar: Med den nuværende opgavefordeling er ansvaret for koordinering af de fælles aktiviteter, der omtales i spørgsmålet, delt mellem de respektive myndighedsejere, og opgaverne vil også i fremtiden skulle løses i et samarbejde mellem disse. Spr.62_UVM_SF Hvorledes tilgodeses særlige udviklingsbehov fx vedr. tosprogede elever og handicappede elever? Svar: Der henvises til svarene på spørgsmål 45 og 46. Spr.63_UVM_SF Hvordan sikres videndeling mellem skolerne i en konkurrencesituation? Svar: Der er allerede på de områder, der er omfattet af statsligt selveje og taxameterstyring, et veludviklet samarbejde mellem uddannelserne og institutionerne om bl.a. videndeling. Dette vil med regeringens udspil kunne udstrækkes til de uddannelser og institutioner, der foreslås at overgå til statsligt selveje. Hertil kommer, at loven om åbenhed og gennemsigtighed

24 24 allerede pålægger skolerne at informere offentligt (via Internettet) om en lang række forhold. Et af formålene hermed et netop at sikre, at der sker en deling af viden fra skole til skole. Desuden vil Undervisningsministeriet som hidtil stille som krav, at enhver skole, der får tilskud til udviklingsarbejder mv., offentliggør resultaterne af disse på sin hjemmeside. Endelig vil ministeriet på samme måde som i dag gennem sit centrale pædagogiske tilsyn indsamle og formidle informationer om skolernes arbejde. Spr.64_UVM_SF Hvem har ansvar for uddannelse af et tilstrækkeligt antal gymnasielærere i de kommende år, hvor der må forudses lærermangel i en række fag? Svar: Det er i dag amterne, der som driftsansvarlige for det almene gymnasium og hf har ansvaret for at sikre oprettelse af det nødvendige antal stillinger på skolerne, herunder de 2-årige uddannelsesstillinger for nye kandidater fra universiteterne. Denne opgave vil efter regeringens udspil skulle varetages af institutionerne under statens tilsyn. Spr.65_UVM_SF Amtscentrene skal iht. regeringens udspil placeres under CVU. Skal amtscentrene fortsat betjene folkeskolerne og de gymnasiale uddannelser? Svar: Ja. Spr.66_UVM_SF Hvordan sikres VUC-tilbuddet i tyndtbefolkede områder? Svar: VUC er i de fleste amter organiseret med kun ét eller få hoved- VUC er samt en række afdelinger. Med en statslig forankring vil organiseringen af VUC i et hoved-vuc og en række afdelinger kunne videreføres uændret. Samtidigt giver en samling i staten mulighed for et udvidet samarbejde eller på baggrund af lokale ønsker egentlige institutionssammenlægninger mellem VUC er/vuc-afdelinger og institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser og/eller voksen- og efteruddannelse. Dette vil kunne betyde, at VUC-undervisning kan tilbydes flere steder end i dag.

25 25 Spr.67_UVM_SF Hvordan sikrer VUC'erne sig mod store ekstraudgifter til handicappede elever - f.eks. udgifter til døve tolke på hf? Svar: Det er ikke regeringens hensigt at ændre på indholdet i den nuværende lovgivning om specialpædagogisk støtte i forbindelse med VUC s overflytning til staten. Spr.68_UVM_SF Skal de enkelte VUC'er selv varetage administrationen af betalingen fra kommuner og AF for lediges deltagelse i undervisning? Svar: VUC får samme vilkår som Undervisningsministeriets øvrige institutioner. Det vil sige, at den aktiverende myndighed betaler for aktiverede i uddannelse direkte til den enkelte institution. Spr.69_UVM_SF Hvordan sikres et samarbejde mellem VUC'er som er selvejende og skal konkurrere indbyrdes? Svar: VUC er omfattet af det lovpligtige skolesamarbejde bl.a. med andre VUC er og med institutioner for erhvervsrettet uddannelse. En samling i staten giver mulighed for et udvidet samarbejde eller på baggrund af lokale ønsker egentlige institutionssammenlægninger mellem VUC er/vucafdelinger og institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser og/eller voksen- og efteruddannelse. Dette vil kunne betyde, at VUC-undervisning kan tilbydes flere steder end i dag. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 18. Spr.70_UVM_SF Vil der fortsat være en balance mellem en fast grundbevilling og aktivitetsafhængige bevillinger, sådan som det er fastsat i den nuværende lov om VUC? Svar: Ved VUC ernes overgang til taxameterstyring vil VUC erne som alle øvrige institutioner få en kombination af et grundtilskud og aktivitetsbestemte taxametertilskud, som vil blive fastsat under hensyn til VUC s særlige indhold og lovgivning. Den nærmere udformning af grundtilskuddet og taxametrene vil blive fastlagt på grundlag af en grundig analyse.

26 26 Spr.71_UVM_SF Hvilken myndighed får ansvar for, at kommunerne lever op til uddannelsesforpligtelsen på sosu og mvsu-uddannelserne? Svar: For så vidt angår SOSU vil der fortsat ske en dimensionering af uddannelsespladser i grundforløbet og af praktikpladser ud fra behovet for færdiguddannede inden for pleje- og omsorgsområdet. Kommunernes og sygehusenes ansvar for at tilvejebringe hovedparten af praktikpladserne fastholdes. Undervisningsministerens bemyndigelse til at pålægge kommuner og sygehuse at oprette et mindste antal praktikpladser videreføres. For så vidt angår sygeplejerske- og radiografuddannelserne vil staten i samarbejde med kommunerne og de nye sygehusregioner fastsætte det årlige optag på uddannelserne og dermed sikre, at behovet for uddannet sundhedspersonale opfyldes. Spr.72_UVM_SF Hvilken myndighed skal have ansvar for tilvejebringelse af praktikpladser til SOSO-uddannelserne i de tilfælde, hvor kommuner ikke frivilligt vil stille pladser til rådighed? Svar: Som anført i svaret på spørgsmål 71 forudsættes en videreførelse af undervisningsministerens bemyndigelse til - om nødvendigt - at pålægge kommuner at oprette praktikpladser til sosu. Spr.73a_UVM_SF Hvilken myndighed får ansvar for, at skolerne vil benytte praktikpladser til sosu-uddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen i alle kommuner (også i yderområderne), og dermed sikre rekrutteringen til arbejdsmarkedet i alle områder i landet? Svar: Ansvaret for benyttelsen af de praktikpladser til SOSUuddannelserne og sygeplejerske- og radiografuddannelserne, som kommunerne og de nye sygehusregioner stiller til rådighed, vil påhvile institutionerne. Spr.73b_UVM_SF Hvilken myndighed skal sikre kvaliteten af praktikuddannelsen i fremtiden? Svar: Praktikstederne vil fortsat have ansvaret for at sikre kvaliteten i praktikuddannelsen. Ansvaret overfor undervisningsministeren med hensyn til