TRYGHED OM SUNDHED. Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sådan finansierer vi tryghed om sundhed:

Transkript

1

2 TRYGHED OM SUNDHED Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sikre akut behandling for kræft Sørge for, at ingen patienter ligger på gangene Styrke forebyggelsen med gratis sundhedstjek Ligestille patienter med psykiske og fysiske sygdomme Sikre, at der højest er 30 minutter ventetid på skadestuen Sådan finansierer vi tryghed om sundhed: Afgifter på cigaretter og usunde fødevarer Afskaffe fradrag for sundhedsforsikringer Indføre arbejdsmiljøafgift TRYGHED OM SUNDHED 2

3 TRYGHED OM SUNDHED Én af de vigtigste ting for os danskere, er et velfungerende sundhedsvæsen, hvor høj som lav kan regne med at få hurtig og ordentlig behandling. Det er den værdi, der har været ledestjerne for opbygningen af sundhedsvæsenet i Danmark. Vi er kommet langt med udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Men de seneste ti år har bestemt ikke kun været godt for de danske patienter. Der er brugt mange penge på danskernes sundhed, men de er ikke blevet brugt godt nok. Det taler for sig selv, når ressourcer, der kunne have fået kræftpatienter hurtigere i behandling, i stedet er gået til overbetaling af privathospitaler. Socialdemokraterne og SF vil gennemføre en sundhedspolitik, der betyder, at alle danskere kan regne med at blive behandlet i tide. At vi igen får fri og lige adgang til sundhed, så ingen kan springe over i køen. At der bliver taget de rigtige valg og prioriteringer, så vi får mest sundhed for de penge, der bruges. Det handler om at skabe tryghed om sundheden for danskerne. BEHANDLING TIL TIDEN Det var en rigtig tanke og et vigtigt skridt fremad at give patienter en behandlingsgaranti. Men den nuværende behandlingsgaranti på 1 måned uanset sygdommens alvor, gør det sværere for sygehusene at prioritere de mest alvorligt syge højt nok. For ikke at tale om dem uden behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien hjælper ikke patienten med en livstruende kræftsygdom, som først kommer i behandling for sent. Behandlingsgarantien hjælper ikke den ældre kvinde, der bliver akut indlagt, men er nødt til at ligge på gangen, fordi der ikke er plads til hende. Behandlingsgarantien hjælper ikke børn med psykiske lidelser og deres forældre, når der er næsten børn, som venter mere end 2 måneder på behandling eller undersøgelse. Socialdemokraterne og SF vil føre sundhedspolitikken i Danmark et stort skridt videre. Vi vil forbedre behandlingsgarantien, så de alvorligt syge får en særlig høj prioritering og kommer hurtigere i behandling. Samtidig vil vi investere i et løft af det medicinske område og psykiatrien, så de store patientgrupper, der længe er blevet tilsidesat, også kommer hurtigere til. Alle danske patienter skal kunne være trygge og have tillid til, at de kan blive behandlet i tide. FRI OG LIGE ADGANG TIL SUNDHED IGEN Som danskere er vi stolte af visionen om, at alle skal have lige adgang til sundhedsydelser. Men realiteten i dag er desværre, at vi bevæger os længere og længere væk fra den. VK-regeringen har ladet uligheden i sundheden vokse voldsomt de seneste 10 år. I stedet for et sundheds- væsen med hurtig og ordentlig behandling til alle, har vi fået et A-hold og et B-hold. Dem, der kan få en privat sundhedsforsikring, kommer foran i køen, mens resten af danskerne bliver sprunget over. Og forslagene om øget brugerbetaling er en tikkende bombe under den fri og lige adgang for børnefamilier, ældre og socialt udsatte, som pludselig skal overveje, om de har råd til at gå til lægen. Socialdemokraterne og SF vil sørge for, at der igen bliver fri og lige adgang til sundhed, at det igen bliver sådan, at alle mennesker kan få hurtig og ordentlig behandling på sygehuset, uanset pengepungens størrelse. Vores satsning på målrettet forebyggelse skal samtidig nedbringe den voldsomme forskel i leveår mellem dem med de højeste indkomster og dem med de laveste. STYR PÅ ØKONOMIEN Penge til sundhed skal bruges effektivt, hvis vi skal sikre alle patienter behandling af høj kvalitet, uden at samfundets udgifter til sundhed løber løbsk. Det er en udfordring, der bliver større i de kommende år, fordi der bliver flere patienter og flere sygdomme, der kan behandles. VK-regeringen har ikke fået mest mulig sundhed ud af de mange milliarder, der afsættes hvert år. I stedet for at styre økonomien stramt, har VK-regeringen overbetalt de private hospitaler med knap en milliard og givet store skattefradrag til private sundhedsforsikringer. I stedet for at investere i det, der betaler sig i det lange løb, nemlig forebyggelse, har de fokuseret snævert på det, der kunne måles her og nu. Socialdemokraterne og SF vil stoppe det økonomiske sløseri og sikre, at vi får mest sundhed for pengene. Vi vil sørge for effektive sygehuse, der laver færre fejl og udnytter ressourcerne bedre. Og vi vil investere massivt i en målrettet forebyggelse, der sikrer, at langt færre sygdomme opstår. Det er prioriteringer, der vil sikre styr på økonomien i sundhedsvæsenet, så alle danskere kan få førsteklasses behandling. TRYGHED OM SUNDHED 3

4 FINANSIERING OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Socialdemokraterne og SF vil finansiere en ny sundhedspolitik for danskerne i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Det betyder, at før vi kan investere i bl.a. akut kræftbehandling, bedre behandling af patienter med psykiske sygdomme og bedre forhold for medicinske patienter, skal vi have flertal for at øge afgifterne på cigaretter og usunde fødevarer, afskaffe fradraget på private sundhedsforsikringer og indføre en afgift på dårligt arbejdsmiljø. TRYGHED OM SUNDHED 4

5 BEHANDLING TIL TIDEN Danskernes tryghed og tillid til sundhedsvæsenet forudsætter, at de kan være sikre på at blive behandlet i tide. At de kan være sikre på at få ikke bare en hurtig, men også ordentlig behandling. Sådan er det desværre ikke i dag. For mange patienter har behandlingsgarantien nemlig ikke nogen reel betydning. Tiden er derfor kommet til at lave en behandlingsgaranti, der faktisk virker. Tiden er kommet til at sikre alle patienter uanset sygdom behandling til tiden. Der er behov for akutbehandling af livstruende sygdomme som kræft. Der er behov for, at psykiske sygdomme bliver ligestillet med fysiske sygdomme, så behandlingen kan komme i gang, før den psykiske lidelse har ødelagt et liv. Der er behov for at sikre, at ældre medicinske patienter ikke skal ligge og vente på gangene på sygehuset. Der er behov for at sikre hurtigere adgang til skadestuen, så man ikke skal sidde og vente med sit barn i mange timer. For Socialdemokraterne og SF handler en ny sundhedspolitik om at skabe tryghed om sundheden. Derfor vil Socialdemokraterne og SF gennemføre en række forbedringer, der sikrer, at patienterne bliver behandlet til tiden. 1. AKUT KRÆFTBEHANDLING Hvert år får mere end danskere konstateret kræft i. Antallet af nye kræfttilfælde har været stigende i en længere årrække, og chancen for at overleve kræft i Danmark er dårligere end i de øvrige nordiske lande ii. Hvert år dør næsten danskere af kræft nogle mens de venter på behandling iii. Det er stadig alt for mange kræftpatienter, som venter længere end de er blevet lovet i kræftpakkerne. Hver fjerde mand med prostatakræft venter f.eks. mere end 115 dage på at komme i behandling, mens ventetiden reelt ikke rokker sig for patienter med en række andre kræftformeriv. S og SF vil gøre det langt, langt bedre. Vores mål er kortere ventelister, og at dødeligheden af kræft i Danmark skal ned på niveau med de andre nordiske lande i S og SF vil tage følgende initiativer: Oprette en meraktivitetspulje uden loft, der skal sikre akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme. Løkkes loft over sygehusenes aktivitet betyder, at dem, der behandler alle kræftpatienter akut, risikerer at måtte spare året efter. Også på kræftafdelingerne. Vi vil sætte patienten før systemet og løfte kræftindsatsen. Vi vil bruge 500 mio. kr. om året på meraktivitetspuljen, svarende til 2 mia. kr. over 4 år. Indføre en differentieret behandlingsgaranti, der frigør ressourcer og sikrer de mest syge hurtigere behandling. De alvorligt syge patienter skal allerhøjest vente en måned, mens patienter med ufarlige lidelser som hængende øjenlåg godt kan vente længere dog højst to måneder. Diagnose for alle patienter inden for 1 måned. Praktiserende læger have bedre mulighed for at få udført relevante undersøgelser hurtigt, og der skal etableres diagnostiske centre på de større sygehuse. Dermed bliver kræftpatienter med uklare diagnoser hurtigt opdaget. TRYGHED OM SUNDHED 5

6 Boks 1: Lange forløb i kræftbehandlingen Regeringen indførte i 2008 kræftpakker, som skulle forkorte patienternes behandlingsforløb, fordi Kræftens Bekæmpelse kunne bevise, at ventetid koster kræftpatienterne liv. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som for mange kræftformer udarbejdede målsætninger for, hvor hurtigt patienterne skal undersøges og diagnosticeres ved begrundet mistanke om kræft. Målsætningerne fremgår af tabel 1. Sundhedsstyrelsen overvåger udviklingen i forløbstiderne for kræftpatienter og har offentliggjort statistik for, hvor lang tid der går, fra kræftpatienterne henvises til sygehuset, til de starter i behandling. Kræftens Bekæmpelse har gennemgået Sundhedsstyrelsens opgørelse og fundet at 9 af 11 kræftpakker ikke holder hvad de lover. For den meget alvorlige lungekræft er løftet f.eks., at patienten skal have en diagnose og være begyndt behandling senest 43 dage efter henvisningen. I virkeligheden venter 25 procent af patienterne mere end 58 dage på at komme i gang med behandling. For prostatakræft er løftet maksimalt 55 dages ventetid. Hver fjerde mand venter mere end 115 dage på at komme i behandling, jf. tabel 1. Det er altså fire måneders ventetid for en mand, som har en sygdom han kan dø af. Det er simpelthen ikke godt nok. For store sygdomme som tarmkræft og brystkræft er ventetiden direkte stigende, mens der reelt ikke sker nogen udvikling for patienter med kræft i lungerne, maven, hoved/hals, blære og kvindelige kønsorganer. Tabel 1. Forløbstider og mål for forløbstider for kræftbehandlingen, dage Mål i Pakkeforløb Patienterne skal behandles indenfor... 1.halvår 2010 Lungekræft dage 58 dage Tyk- og endetarm dage 44 dage Brystkræft 26 dage 39 dage Hoved- og halskræft dage 51 dage Kvindelige kønsorganer Hæmatologiske kræftformer dage 45 dage dage 59 dage Blærekræft dage 49 dage Mandlige kønsorganer dage 115 dage Mavekræft dage 57 dage Modermærkekræft dage 17 dage Hjernekræft 23 dage 47 dage Kilde: TRYGHED OM SUNDHED 6

7 2. TRYG OG EFFEKTIV BEHANDLING AF MEDICINSKE PATIENTER 3. PSYKISKE OG FYSISKE SYGDOMME SKAL LIGESTILLES Med ca. en halv million indlæggelser årligt kører de medicinske afdelingerne ofte med overbelægningv. Det er et resultat af regeringens politik, hvor sengepladserne på de medicinske afdelinger fra 2002 til 2009 er blevet beskåret med 11 %, mens indlæggelserne er steget med 13 %. vi Psykiske lidelser er en folkesygdom på linje med diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Og de har lige så alvorlige konsekvenser: Mænd med psykiske sygdomme dør 20 år tidligere og kvinder 15 år tidligere, end det er gennemsnittet for deres køn. viii Mange ældre medicinske patienter oplever samtidig så dårlig koordination omkring udskrivelsen, at de må vente over 14 dage på at komme hjem, selvom de er færdigbehandlede. Ofte halter opfølgningen efter hjemkomst også, og det er bl.a. derfor, at hver femte indlagte patient er en genindlagt patient. vii Det er helt urimelige forhold at byde vores ældre medborgere. S og SF vil ikke acceptere, at patienter ligger på gangene eller overfyldte sengestuer. Det er uværdig behandling af borgere, der har arbejdet og betalt deres skat til det danske velfærdssystem i et langt liv. Vi vil stoppe overbelægningen ved at sænke belægningsprocenten med 1 procentpoint pr. år. Samtidig vil vi sikre en effektiv og omsorgsfuld behandling af de svageste medicinske patienter. Men psykiske lidelser får slet ikke samme prioritering som fysiske. Mens sygehusudgifterne til behandling af fysiske sygdomme steg med næsten 30 % fra 2000 til 2008, lød den tilsvarende vækst på 4 % for de psykiske sygdomme selvom antallet af patienter steg langt mere. ix Udviklingen er især alvorlig for børn og unge med psykiske sygdomme, der oplever urimeligt lange ventetider. 1. april 2011 ventede børn og unge på første undersøgelse eller behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Heraf havde 995 ventet mere end to måneder. x Ingen syge børn og unge skal vente på behandling, så de kommer bagud i skolen, mister kontakten til vennerne eller deres forældre mister deres job, fordi de skal passe deres syge børn. Vi skal have prioriteret hele det psykiatriske område og ligestille patienter med psykisk sygdomme med patienter med fysiske sygdom. Og så skal vi selvfølgelig sikre effektiv og hurtig udredning af patienter også med en psykisk sygdom. S og SF vil tage følgende initiativer: Bekæmpe overbelægning med et løft af det medicinske område på 1 mia. kr. til flere sengepladser og investeringer i diagnostisk udstyr mv, der sikrer hurtig udredning, så dem der ikke fejler noget alvorligt kan undgå indlæggelse. Sikre at medicinske patienter får lavet en individuel forløbsplan indenfor 24 timer med fokus på rettidig udredning, behandling, rehabilitering og pleje. Tilknytte en forløbskoordinator til særligt svækkede medicinske patienter, der f.eks. lider af flere sygdomme. Koordinatoren skal sikre et sammenhængende forløb fra indlæggelse over behandling til udskrivelse og genoptræning. Koordinatoren har ansvar for kommunikationen mellem sygehus, kommune, plejehjem mv. S og SF vil tage følgende initiativer: Tilskud til psykologhjælp for en samlet ramme på 300 mio.kr. skal udvide adgangen til behandling af ikke-psykotiske lidelser som angst og depression. Det vil bl.a. gøre det muligt for flere at bevare tilknytning til uddannelsessted og arbejdsmarked. Alle patienter skal udredes og have en diagnose inden for en måned efter, at patienten er viderehenvist fra den praktiserende læge. For patienter med alvorlige psykiske lidelser skal behandlingen begyndes højst 14 dage efter, diagnosen foreligger. Etablering af flere opsøgende psykose-teams for alle aldre skal sikre, at psykisk syge får den nødvendige intensive behandling i nærmiljøet. Dermed kan de syge bevare tilknytning til familie, bolig, uddannelse eller arbejdsmarked. TRYGHED OM SUNDHED 7

8 4. MAKSIMALT 30 MINUTTERS VENTETID PÅ SKADESTUEN Ventetiden på skadestuerne kan i nogle tilfælde nå op på ti timer eller mere xi. Det er fuldstændig uacceptabelt. Helt akutte tilfælde skal naturligvis behandles omgående, mens borgere med mindre alvorlige skader skal kunne forvente at blive tilset af en læge inden 30 minutter under normale omstændigheder, defineret som 95 procent af alle patienter. Forslaget forudsætter, at der skabes en klar arbejdsdeling mellem skadestuerne, vagtlæger og praktiserende læger, hvor vagtlæger og praktiserende læger behandler de patienter de kan, og henviser mere alvorlige tilfælde til skadestuen. S og SF vil tage følgende initiativ: Vi vil kræve af regionerne, at patienter på skadestuerne er tilset af en læge inden 30 minutter. Der afsættes 100 mio. kr. til at gennemføre forslaget TRYGHED OM SUNDHED 8

9 FRI OG LIGE ADGANG TIL SUNDHED IGEN Fri og lige adgang til sundhed er en af grundpillerne i det danske samfund. Vi var blandt de første lande i verden til at sikre alle mennesker adgang til sygehuset, også dem, der ikke havde råd. Siden har vi gennem generationer arbejdet for et sundhedsvæsen, hvor alle kan få samme gode behandling, uanset pengepungens størrelse. Men under VK-regeringen er der skabt et A-hold og et B-hold i Danmark. En gruppe, der har privat sundhedsforsikring, og derfor kan komme foran i køen og så det store flertal, der ikke har en forsikring og derfor bliver sprunget over. Og snigende brugerbetaling er en tikkende bombe under den fri og lige adgang til sundhed. Der er behov for at gøre op med VK-regeringens privatisering af sundhedsvæsenet. Uligheden i sundheden betyder også, at nogle grupper i samfundet har markant dårligere helbred end resten af befolkningen. Der er behov for at investere meget mere i forebyggelse af sygdomme. Det vil især gavne de udsatte grupper, der har høj risiko for at blive ramt af sygdom. Socialdemokraterne og SF vil skabe tryghed om sundheden ved at øge ligheden i sundheden sikre fri og lige adgang til sundhed igen. 1. STOP FOR BRUGERBETALING 2. STOP FOR FRADRAG PÅ SUNDHEDSFORSIKRINGER Adgangen til læger og hospitaler skal være fri og lige i et velfærdssamfund. Brugerbetaling øger uligheden og rammer pensionister, børnefamilier og lavindkomstgrupper ekstra hårdt. Ofte er det netop disse grupper, der har størst behov for sundhedsydelser. Den ufaglærte går f.eks. både mere til lægen og har et højere medicinforbrug end akademikeren. Men ingen skal ikke afholdes fra at gå til lægen, fordi pengene ikke rækker. Sundhedsforsikringer skaber et A og et B-hold. Danskere som ikke har en sundhedsforsikring kommer ikke bare bagerst i køen til behandling, de skal også betale højere skat for at andre kan få et skattefradrag. Vi vil ikke holde pensionisterne for nar, ved at lade dem betale for at komme bagerst i køen i sundhedsvæsenet. Derfor skal skattefradraget for sundhedsforsikringer afskaffes. S og SF vil tage følgende initiativ: Stop for brugerbetaling med fire principper: Der kan ikke indføres ny brugerbetaling for offentlige sundhedsydelser, herunder for lægebesøg, skadestue og hospitalsindlæggelser. Den samlede brugerbetaling må ikke stige som andel af de samlede sundhedsudgifter. Eksisterende brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til det. Og brugerbetaling på behandling for barnløshed og sterilisation afvikles straks. S og SF vil tage følgende initiativ: Skattefradraget for sundhedsforsikringer afskaffes og provenuet bruges til bedre behandlinger. TRYGHED OM SUNDHED 9

10 3. FOREBYGGENDE SUNDHEDSTJEK 4. GRATIS TANDLÆGETJEK Hundredetusinder af danskere har i dag en kronisk tilstand uden at vide det. Mange af dem kan undgå at blive alvorligt syge, hvis sygdommen opdages og behandles tidligt. Det gælder f.eks. type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og lungesygdommen KOL. De ca danskere, der går rundt med uopdaget type 2-diabetes, har en øget risiko for at udvikle medfølgende lidelser som hjertekarsygdom xii. Derfor er der brug for et nyt tilbud til danskerne, som kan sikre deres helbred. S og SF vil tage følgende initiativer: Alle danskere skal tilbydes et sundhedstjek, når de fylder 40, 50 og 60 år. Sundhedstjekket er en grundig undersøgelse, der fanger sygdom i opløbet, og følges op af vejledning om særlige risici relateret til kostvaner, arbejdsrutiner mv. Det er samtidig en mulighed for at få gode råd til, hvordan man kan forbedre sit helbred ved hjælp af kostomlægning, motion og træning. En opsøgende indsats skal sikre, at borgere, der sjældent kommer til egen læge, tilbyd es sundhedstjek, hvor de er på arbejdspladser, på jobcentre og i udsatte bolig områder. Det vil være med til at bryde den store ulighed i dansk ernes sundhed. Etablere et Videncenter for Sundhedsfremme og Forebyggelse, som skal indsamle eksisterende viden, udvikle og udbrede ny viden om, hvordan man får forebyggelse til at virke. Videncenteret kan dermed løbende tilpasse indholdet i sundhedstjekket, så effekten bliver størst mulig. Det er dyrt at gå til tandlæge. Derfor fravælger mange de forebyggende besøg. Det gælder især dem, der har få penge tilbage, når regningerne er betalt. Dermed har brugerbetalingen på tandlægeområdet en social slagside. Tandlægebesøget udskydes, når pengene skal prioriteres skarpt. Men uden regelmæssige tandlægebesøg øges risikoen for at få større tandsygdomme, der er langt dyrere at få behandlet. S og SF vil tage følgende initiativ: For at forebygge større tandbehandlinger vil vi sikre unge og dem med de laveste indkomster dvs. kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og ældre med højeste pensionstillæg et gratis årligt tandlægebesøg. Det vil medføre en ekstra tandlægeudgift på i alt 135 mio.kr. 5. FLERE OG BEDRE LÆGEAMBULANCER I UDKANTSDANMARK Mange borgere i Danmarks yderområder får længere til akutmodtagelsen frem over. Derfor skal det sikres, at den akutte hjælp aldrig er langt væk. I mange tilfælde afhænger overlevelseschancen nemlig af, at behandlingen allerede kan begynde på landevejen. Derfor er det nødvendigt at indsætte flere lægeambulancer især i udkantsområderne. Samtidig skal også de almindelige ambulancer forbedres. S og SF vil tage følgende initiativer: Prioritere 100 mio. kr. årligt til flere lægeambulancer. Det vil mindst give 10 ekstra lægeambulancer på landsplan, og de skal især dække yderområderne. Afsætte 50 mio. kr. til at fremskynde indførelsen af elektroniske ambulancejournaler. De gør det muligt for akutmodtagelsen at stå klar med operationsholdet, når ambulancen er fremme. TRYGHED OM SUNDHED 10

11 6. FÆRRE BØRN OG UNGE DER RYGER Rygning er et stort problem for den danske sundhed. Andelen af rygere blandt børn og unge har ikke forbedret sig de seneste år xiii.det er fortsat hver fjerde unge mellem 16 og 18 år, der ryger xiv. Dem, der starter deres tobaksforbrug i en tidlig alder, er i stor risiko for senere at udvikle rygerelaterede sygdomme. Desuden viser forskningen, at de personer, der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne xv. Derfor skal der sættes ind overfor rygning blandt børn og unge. At få andelen af rygere under 18 år ned med 25 % over de næste 5 år er fuld realistisk. S og SF vil tage følgende initiativer: Øge afgiften på tobak med 10 kr. pr. 20 stk. cigaretpakke. Det vil især have en dæmpende effekt på børn og unges rygning da de råder over færre penge til forbrug. Afsætte 25 mio. kr. til en ny strategi for bekæmpelse af rygning blandt børn og unge. TRYGHED OM SUNDHED 11

12 STYR PÅ ØKONOMIEN De kommende år bliver der brug for at investere 5 milliarder i vores sundhedsvæsen. Det er forudsætningen for, at vi kan sikre, at alle patienter kan blive behandlet i tide, og sikre at der igen bliver fri og lige adgang til sundhed i Danmark. Men der er samtidig brug for at få strammet op på økonomien i sundhedsvæsenet og prioritere pengene. Alt andet er uansvarligt. Under VK-regeringen er der blevet ødslet med pengene det skal høre op. Vi vil ikke acceptere, at privathospitalerne overbetales med penge, der kunne have været brugt på at behandle patienter i stedet. Der er behov for at stramme op, så folk møder op til den tid, de har aftalt med lægen. Der er behov for at modernisere sundhedsvæsenet med it-teknologi, der f.eks. betyder, at man kan tale med lægen via videokonsultation. Socialdemokraterne og SF vil investere massivt i tryghed om sundhed men også sikre, at økonomien bliver styret stramt, og at sundhedsvæsenet bliver effektiviseret og moderniseret. 1. STOP FOR OVERBETALING AF PRIVATHOSPITALER Rigsrevisionen har dokumenteret, hvordan Lars Løkke Rasmussen i 2006 og 2007 sikrede de private sygehuse fortsat overbetaling for de behandlinger, de udfører under det udvidede frie sygehusvalg xvi. Og det på trods af, at hans egne embedsmænd påpegede, at der skete en overbetaling og anbefalede udbudsrunder. S og SF vil tage følgende initiativ: Gennemføre udbudsrunder der fortsat sikrer danskerne adgang til at benytte det udvide frie sygehusvalg, men som samtidig sikrer at de private sygehuse ikke overbetales. 2. GEBYR FOR UDEBLIVELSE FRA BEHANDLING ELLER UNDERSØGELSE Patienter, der udebliver fra aftalte undersøgelser fører til spildte ressourcer i sundhedsvæsenet. Derfor er det kun rimeligt, at dem, der udebliver fra ambulante undersøgelser, operationer m.v. opkræves et gebyr. Det er spild af personalets tid, dyr teknologi og operationsstuer, når patienter bliver væk fra deres aftaler. Samtidig forhindrer de andre patienter i at komme tidligere til. Gebyret for udeblivelse skal kombineres med bedre information om behandlingstidspunkter, eksempelvis påmindelsesbreve og sms er, samt let adgang til at melde afbud i god tid. S og SF vil tage følgende initiativ: Pålægge patienter et gebyr på kr. for at udeblive fra ambulante undersøgelser og behandlinger, afhængig af undersøgelsens eller behandlingens omfang. Hvis antallet af udeblivelser nedbringes med 25 procent sparer sundhedsvæsenet 100 mio. kr., fordi færre operationer må aflyses. TRYGHED OM SUNDHED 12

13 3. ØGET ANVENDELSE AF SUNDHEDS-IT Mere tryghed og bedre velfærd. Smartere løsninger og mere tid til patienterne. Målet er klart, og midlet er især mere sundhedsog velfærdsteknologi. Danmark må og skal være det land, der ligger helt i front og udvikler de bedste løsninger på området. Det vil gavne patienterne og samtidig betyde, at vi kan skabe flere job og nye eksportmuligheder. Velfærdsteknologi handler om at lette hverdagen for borgere med kronisk sygdom, ældre og handicappede på en tryg måde. Brug af telemedicin i hjemmet giver borgerne mulighed for at blive mere selvhjulpne og undgå unødige besøg og indlæggelser. På sygehuset giver sundhedsteknologi personalet mere effektive og mindre nedslidende arbejdsgange, så vi sikrer flere hænder. Derfor vil vi fremskynde udbredelsen af sundhedsteknologi i Danmark. S og SF vil tage følgende initiativer: Kommuner og regioner skal have lov til at låne til investeringer, der giver besparelser og tjener sig selv hjem igen. Styrke udviklingen af nye teknologiske løsninger ved at oprette et strategisk erhvervsforskningscenter med fokus på velfærdsteknologi. Samtidig oprettes et nationalt videnscenter, så de gode erfaringer med teknologien kan blive samlet og spredt til alle kommuner og regioner. 4. REFORM AF TAKSTSYSTEMET FOR SYGEHUSE Risikoen for at blive fejlbehandlet eller pådrage sig infektioner på et dansk sygehus er alt for høj. Patienten risikerer at blive helbredt for én lidelse og pådrage sig en anden. Hver femte patient på de danske sygehuse er en genindlagt patient xvii. Fra 2008 til 2010 steg Patientforsikringens udbetaling af erstatninger for behandlingsskader i gennemsnit med 23 % om året, så tallet i 2010 nåede op over 660 mio.kr. Sundhedsministeriet vurderer samtidig, at der kan frigøres 276 mio.kr., hvis de sygehuse, hvor flest genindlægges, kommer ned på landsgennemsnittet xix. Takstsystemet belønner i dag sygehusene, når en patient bliver fejl opereret og skal genopereres eller får en infektion, der kræver ny behandling. Sygehusene får så at sige dob belt takst. Regering en bebudede i 2008 et serviceeftersyn af systemet, som aldrig kom. S og SF vil sikre, at sygehuse ne arbejder systematisk med at øge behandlingens kvalitet og patientsikkerheden. Ressourcerne skal udnyttes bedst muligt. Det kræver bl.a., at takstsystemet for sygehuse reformeres, så der fokuseres på kvalitet og bedre behandling. S og SF vil tage følgende initiativ: Igangsætte en reform af takstsystemet for sygehusene, der sikrer: Incitament til at reducere forekomsten af fejl og komplikationer Afklaring omkring fair betaling med de private sygehuse TRYGHED OM SUNDHED 13

14 OVERSIGTSTABEL Politisk Forslag Omkostninger i 2015 (mio kr.) Løfte det medicinske område med 1 mia. årligt 1000 Ligestilling mellem psykiske sygdomme og fysiske sygdomme på basis af udredningsarbejde 1000 Herunder: Tilskud til psykologhjælp Opsøgende psykose-teams Løfte kræftindsatsen med en meraktivitetspulje 500 Ny strategi for bekæmpelse af rygning blandt børn og unge. Sundhedstjek til alle på 40, 50 og 60 år samt nærmere definerede befolkningsgrupper Gratis tandlægetjek 135 Lægeambulancer i yderområder mv. 150 Maksimalt 30 minutters ventetid til skadestuen 100 TOTAL Finansiering fra afgifter på usunde fødevarer, ingen skattefradrag for sundhedsforsikringer og arbejdsmiljøafgift Reserve til yderligere initiativer 3,26 mia. kr. 5,1 mia. kr. 1,84 mia. kr. Anm. Gratis fertilitetsbehandling for ufrivilligt barnløse finansieres ikke via sundhedskrydset, men som en del af afvisningen af Genopretningspakken, jf. Fair Løsning TRYGHED OM SUNDHED 14

15 NOTER i Cancerregistret, 2009 ii Sundhedsstyrelsen, Styrket indsats på kræftområdet, april 2009 iii Dødsårsagsregistret, 2009 iv Sundhedsstyrelsen, Monitorering på kræftområdet Halvår 2010, feb v Danske Regioner og Ældre Sagen (2010): Forbedret indsats for medicinske patienter ; Sundhedsstyrelsen (2010): Belægningsprocenter ved offentlige sygehuse vi Sundhedsministerens svar på spørgsmål nr. 588 (alm. del, 2010/11) vii Sundhedsstyrelsen (2011): Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan viii Dagens Medicin, Psykiatrichef: Obligatorisk obduktion af psykiatriske patienter, ix Sundhedsministerens svar på spørgsmål nr. 403 (alm. del, 2008/09); Sundhedsministerens var på spørgsmål nr. 687 (alm. del, 2010/11) x Danske Regioner (2011): Regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser på psykiatriområdet for 1. kvartal xi xii Statens Institut for Folkesundhed (2007): Folkesundhedsrapporten, Danmark xiii Statens Institut for Folkesundhed (2006, 2010): Skolebørnsundersøgelserne xiv Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2009): Unges livsstil og dagligdag 2008 (MULD-rapporten 2008). xv Statens Institut for Folkesundhed (2011): Skolebørnsundersøgelsen xvi xvii xviii Sundhedsstyrelsen (2011): Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan xix Øget fokus på gode resultater og bedste, Sundhedsministeriet 2011, s. 11. TRYGHED OM SUNDHED 15