TRYGHED OM SUNDHED. Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sådan finansierer vi tryghed om sundhed:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRYGHED OM SUNDHED. Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sådan finansierer vi tryghed om sundhed:"

Transkript

1

2 TRYGHED OM SUNDHED Sådan vil vi skabe tryghed om sundhed: Sikre akut behandling for kræft Sørge for, at ingen patienter ligger på gangene Styrke forebyggelsen med gratis sundhedstjek Ligestille patienter med psykiske og fysiske sygdomme Sikre, at der højest er 30 minutter ventetid på skadestuen Sådan finansierer vi tryghed om sundhed: Afgifter på cigaretter og usunde fødevarer Afskaffe fradrag for sundhedsforsikringer Indføre arbejdsmiljøafgift TRYGHED OM SUNDHED 2

3 TRYGHED OM SUNDHED Én af de vigtigste ting for os danskere, er et velfungerende sundhedsvæsen, hvor høj som lav kan regne med at få hurtig og ordentlig behandling. Det er den værdi, der har været ledestjerne for opbygningen af sundhedsvæsenet i Danmark. Vi er kommet langt med udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Men de seneste ti år har bestemt ikke kun været godt for de danske patienter. Der er brugt mange penge på danskernes sundhed, men de er ikke blevet brugt godt nok. Det taler for sig selv, når ressourcer, der kunne have fået kræftpatienter hurtigere i behandling, i stedet er gået til overbetaling af privathospitaler. Socialdemokraterne og SF vil gennemføre en sundhedspolitik, der betyder, at alle danskere kan regne med at blive behandlet i tide. At vi igen får fri og lige adgang til sundhed, så ingen kan springe over i køen. At der bliver taget de rigtige valg og prioriteringer, så vi får mest sundhed for de penge, der bruges. Det handler om at skabe tryghed om sundheden for danskerne. BEHANDLING TIL TIDEN Det var en rigtig tanke og et vigtigt skridt fremad at give patienter en behandlingsgaranti. Men den nuværende behandlingsgaranti på 1 måned uanset sygdommens alvor, gør det sværere for sygehusene at prioritere de mest alvorligt syge højt nok. For ikke at tale om dem uden behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien hjælper ikke patienten med en livstruende kræftsygdom, som først kommer i behandling for sent. Behandlingsgarantien hjælper ikke den ældre kvinde, der bliver akut indlagt, men er nødt til at ligge på gangen, fordi der ikke er plads til hende. Behandlingsgarantien hjælper ikke børn med psykiske lidelser og deres forældre, når der er næsten børn, som venter mere end 2 måneder på behandling eller undersøgelse. Socialdemokraterne og SF vil føre sundhedspolitikken i Danmark et stort skridt videre. Vi vil forbedre behandlingsgarantien, så de alvorligt syge får en særlig høj prioritering og kommer hurtigere i behandling. Samtidig vil vi investere i et løft af det medicinske område og psykiatrien, så de store patientgrupper, der længe er blevet tilsidesat, også kommer hurtigere til. Alle danske patienter skal kunne være trygge og have tillid til, at de kan blive behandlet i tide. FRI OG LIGE ADGANG TIL SUNDHED IGEN Som danskere er vi stolte af visionen om, at alle skal have lige adgang til sundhedsydelser. Men realiteten i dag er desværre, at vi bevæger os længere og længere væk fra den. VK-regeringen har ladet uligheden i sundheden vokse voldsomt de seneste 10 år. I stedet for et sundheds- væsen med hurtig og ordentlig behandling til alle, har vi fået et A-hold og et B-hold. Dem, der kan få en privat sundhedsforsikring, kommer foran i køen, mens resten af danskerne bliver sprunget over. Og forslagene om øget brugerbetaling er en tikkende bombe under den fri og lige adgang for børnefamilier, ældre og socialt udsatte, som pludselig skal overveje, om de har råd til at gå til lægen. Socialdemokraterne og SF vil sørge for, at der igen bliver fri og lige adgang til sundhed, at det igen bliver sådan, at alle mennesker kan få hurtig og ordentlig behandling på sygehuset, uanset pengepungens størrelse. Vores satsning på målrettet forebyggelse skal samtidig nedbringe den voldsomme forskel i leveår mellem dem med de højeste indkomster og dem med de laveste. STYR PÅ ØKONOMIEN Penge til sundhed skal bruges effektivt, hvis vi skal sikre alle patienter behandling af høj kvalitet, uden at samfundets udgifter til sundhed løber løbsk. Det er en udfordring, der bliver større i de kommende år, fordi der bliver flere patienter og flere sygdomme, der kan behandles. VK-regeringen har ikke fået mest mulig sundhed ud af de mange milliarder, der afsættes hvert år. I stedet for at styre økonomien stramt, har VK-regeringen overbetalt de private hospitaler med knap en milliard og givet store skattefradrag til private sundhedsforsikringer. I stedet for at investere i det, der betaler sig i det lange løb, nemlig forebyggelse, har de fokuseret snævert på det, der kunne måles her og nu. Socialdemokraterne og SF vil stoppe det økonomiske sløseri og sikre, at vi får mest sundhed for pengene. Vi vil sørge for effektive sygehuse, der laver færre fejl og udnytter ressourcerne bedre. Og vi vil investere massivt i en målrettet forebyggelse, der sikrer, at langt færre sygdomme opstår. Det er prioriteringer, der vil sikre styr på økonomien i sundhedsvæsenet, så alle danskere kan få førsteklasses behandling. TRYGHED OM SUNDHED 3

4 FINANSIERING OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET Socialdemokraterne og SF vil finansiere en ny sundhedspolitik for danskerne i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Det betyder, at før vi kan investere i bl.a. akut kræftbehandling, bedre behandling af patienter med psykiske sygdomme og bedre forhold for medicinske patienter, skal vi have flertal for at øge afgifterne på cigaretter og usunde fødevarer, afskaffe fradraget på private sundhedsforsikringer og indføre en afgift på dårligt arbejdsmiljø. TRYGHED OM SUNDHED 4

5 BEHANDLING TIL TIDEN Danskernes tryghed og tillid til sundhedsvæsenet forudsætter, at de kan være sikre på at blive behandlet i tide. At de kan være sikre på at få ikke bare en hurtig, men også ordentlig behandling. Sådan er det desværre ikke i dag. For mange patienter har behandlingsgarantien nemlig ikke nogen reel betydning. Tiden er derfor kommet til at lave en behandlingsgaranti, der faktisk virker. Tiden er kommet til at sikre alle patienter uanset sygdom behandling til tiden. Der er behov for akutbehandling af livstruende sygdomme som kræft. Der er behov for, at psykiske sygdomme bliver ligestillet med fysiske sygdomme, så behandlingen kan komme i gang, før den psykiske lidelse har ødelagt et liv. Der er behov for at sikre, at ældre medicinske patienter ikke skal ligge og vente på gangene på sygehuset. Der er behov for at sikre hurtigere adgang til skadestuen, så man ikke skal sidde og vente med sit barn i mange timer. For Socialdemokraterne og SF handler en ny sundhedspolitik om at skabe tryghed om sundheden. Derfor vil Socialdemokraterne og SF gennemføre en række forbedringer, der sikrer, at patienterne bliver behandlet til tiden. 1. AKUT KRÆFTBEHANDLING Hvert år får mere end danskere konstateret kræft i. Antallet af nye kræfttilfælde har været stigende i en længere årrække, og chancen for at overleve kræft i Danmark er dårligere end i de øvrige nordiske lande ii. Hvert år dør næsten danskere af kræft nogle mens de venter på behandling iii. Det er stadig alt for mange kræftpatienter, som venter længere end de er blevet lovet i kræftpakkerne. Hver fjerde mand med prostatakræft venter f.eks. mere end 115 dage på at komme i behandling, mens ventetiden reelt ikke rokker sig for patienter med en række andre kræftformeriv. S og SF vil gøre det langt, langt bedre. Vores mål er kortere ventelister, og at dødeligheden af kræft i Danmark skal ned på niveau med de andre nordiske lande i S og SF vil tage følgende initiativer: Oprette en meraktivitetspulje uden loft, der skal sikre akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme. Løkkes loft over sygehusenes aktivitet betyder, at dem, der behandler alle kræftpatienter akut, risikerer at måtte spare året efter. Også på kræftafdelingerne. Vi vil sætte patienten før systemet og løfte kræftindsatsen. Vi vil bruge 500 mio. kr. om året på meraktivitetspuljen, svarende til 2 mia. kr. over 4 år. Indføre en differentieret behandlingsgaranti, der frigør ressourcer og sikrer de mest syge hurtigere behandling. De alvorligt syge patienter skal allerhøjest vente en måned, mens patienter med ufarlige lidelser som hængende øjenlåg godt kan vente længere dog højst to måneder. Diagnose for alle patienter inden for 1 måned. Praktiserende læger have bedre mulighed for at få udført relevante undersøgelser hurtigt, og der skal etableres diagnostiske centre på de større sygehuse. Dermed bliver kræftpatienter med uklare diagnoser hurtigt opdaget. TRYGHED OM SUNDHED 5

6 Boks 1: Lange forløb i kræftbehandlingen Regeringen indførte i 2008 kræftpakker, som skulle forkorte patienternes behandlingsforløb, fordi Kræftens Bekæmpelse kunne bevise, at ventetid koster kræftpatienterne liv. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som for mange kræftformer udarbejdede målsætninger for, hvor hurtigt patienterne skal undersøges og diagnosticeres ved begrundet mistanke om kræft. Målsætningerne fremgår af tabel 1. Sundhedsstyrelsen overvåger udviklingen i forløbstiderne for kræftpatienter og har offentliggjort statistik for, hvor lang tid der går, fra kræftpatienterne henvises til sygehuset, til de starter i behandling. Kræftens Bekæmpelse har gennemgået Sundhedsstyrelsens opgørelse og fundet at 9 af 11 kræftpakker ikke holder hvad de lover. For den meget alvorlige lungekræft er løftet f.eks., at patienten skal have en diagnose og være begyndt behandling senest 43 dage efter henvisningen. I virkeligheden venter 25 procent af patienterne mere end 58 dage på at komme i gang med behandling. For prostatakræft er løftet maksimalt 55 dages ventetid. Hver fjerde mand venter mere end 115 dage på at komme i behandling, jf. tabel 1. Det er altså fire måneders ventetid for en mand, som har en sygdom han kan dø af. Det er simpelthen ikke godt nok. For store sygdomme som tarmkræft og brystkræft er ventetiden direkte stigende, mens der reelt ikke sker nogen udvikling for patienter med kræft i lungerne, maven, hoved/hals, blære og kvindelige kønsorganer. Tabel 1. Forløbstider og mål for forløbstider for kræftbehandlingen, dage Mål i Pakkeforløb Patienterne skal behandles indenfor... 1.halvår 2010 Lungekræft dage 58 dage Tyk- og endetarm dage 44 dage Brystkræft 26 dage 39 dage Hoved- og halskræft dage 51 dage Kvindelige kønsorganer Hæmatologiske kræftformer dage 45 dage dage 59 dage Blærekræft dage 49 dage Mandlige kønsorganer dage 115 dage Mavekræft dage 57 dage Modermærkekræft dage 17 dage Hjernekræft 23 dage 47 dage Kilde: TRYGHED OM SUNDHED 6

7 2. TRYG OG EFFEKTIV BEHANDLING AF MEDICINSKE PATIENTER 3. PSYKISKE OG FYSISKE SYGDOMME SKAL LIGESTILLES Med ca. en halv million indlæggelser årligt kører de medicinske afdelingerne ofte med overbelægningv. Det er et resultat af regeringens politik, hvor sengepladserne på de medicinske afdelinger fra 2002 til 2009 er blevet beskåret med 11 %, mens indlæggelserne er steget med 13 %. vi Psykiske lidelser er en folkesygdom på linje med diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Og de har lige så alvorlige konsekvenser: Mænd med psykiske sygdomme dør 20 år tidligere og kvinder 15 år tidligere, end det er gennemsnittet for deres køn. viii Mange ældre medicinske patienter oplever samtidig så dårlig koordination omkring udskrivelsen, at de må vente over 14 dage på at komme hjem, selvom de er færdigbehandlede. Ofte halter opfølgningen efter hjemkomst også, og det er bl.a. derfor, at hver femte indlagte patient er en genindlagt patient. vii Det er helt urimelige forhold at byde vores ældre medborgere. S og SF vil ikke acceptere, at patienter ligger på gangene eller overfyldte sengestuer. Det er uværdig behandling af borgere, der har arbejdet og betalt deres skat til det danske velfærdssystem i et langt liv. Vi vil stoppe overbelægningen ved at sænke belægningsprocenten med 1 procentpoint pr. år. Samtidig vil vi sikre en effektiv og omsorgsfuld behandling af de svageste medicinske patienter. Men psykiske lidelser får slet ikke samme prioritering som fysiske. Mens sygehusudgifterne til behandling af fysiske sygdomme steg med næsten 30 % fra 2000 til 2008, lød den tilsvarende vækst på 4 % for de psykiske sygdomme selvom antallet af patienter steg langt mere. ix Udviklingen er især alvorlig for børn og unge med psykiske sygdomme, der oplever urimeligt lange ventetider. 1. april 2011 ventede børn og unge på første undersøgelse eller behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Heraf havde 995 ventet mere end to måneder. x Ingen syge børn og unge skal vente på behandling, så de kommer bagud i skolen, mister kontakten til vennerne eller deres forældre mister deres job, fordi de skal passe deres syge børn. Vi skal have prioriteret hele det psykiatriske område og ligestille patienter med psykisk sygdomme med patienter med fysiske sygdom. Og så skal vi selvfølgelig sikre effektiv og hurtig udredning af patienter også med en psykisk sygdom. S og SF vil tage følgende initiativer: Bekæmpe overbelægning med et løft af det medicinske område på 1 mia. kr. til flere sengepladser og investeringer i diagnostisk udstyr mv, der sikrer hurtig udredning, så dem der ikke fejler noget alvorligt kan undgå indlæggelse. Sikre at medicinske patienter får lavet en individuel forløbsplan indenfor 24 timer med fokus på rettidig udredning, behandling, rehabilitering og pleje. Tilknytte en forløbskoordinator til særligt svækkede medicinske patienter, der f.eks. lider af flere sygdomme. Koordinatoren skal sikre et sammenhængende forløb fra indlæggelse over behandling til udskrivelse og genoptræning. Koordinatoren har ansvar for kommunikationen mellem sygehus, kommune, plejehjem mv. S og SF vil tage følgende initiativer: Tilskud til psykologhjælp for en samlet ramme på 300 mio.kr. skal udvide adgangen til behandling af ikke-psykotiske lidelser som angst og depression. Det vil bl.a. gøre det muligt for flere at bevare tilknytning til uddannelsessted og arbejdsmarked. Alle patienter skal udredes og have en diagnose inden for en måned efter, at patienten er viderehenvist fra den praktiserende læge. For patienter med alvorlige psykiske lidelser skal behandlingen begyndes højst 14 dage efter, diagnosen foreligger. Etablering af flere opsøgende psykose-teams for alle aldre skal sikre, at psykisk syge får den nødvendige intensive behandling i nærmiljøet. Dermed kan de syge bevare tilknytning til familie, bolig, uddannelse eller arbejdsmarked. TRYGHED OM SUNDHED 7

8 4. MAKSIMALT 30 MINUTTERS VENTETID PÅ SKADESTUEN Ventetiden på skadestuerne kan i nogle tilfælde nå op på ti timer eller mere xi. Det er fuldstændig uacceptabelt. Helt akutte tilfælde skal naturligvis behandles omgående, mens borgere med mindre alvorlige skader skal kunne forvente at blive tilset af en læge inden 30 minutter under normale omstændigheder, defineret som 95 procent af alle patienter. Forslaget forudsætter, at der skabes en klar arbejdsdeling mellem skadestuerne, vagtlæger og praktiserende læger, hvor vagtlæger og praktiserende læger behandler de patienter de kan, og henviser mere alvorlige tilfælde til skadestuen. S og SF vil tage følgende initiativ: Vi vil kræve af regionerne, at patienter på skadestuerne er tilset af en læge inden 30 minutter. Der afsættes 100 mio. kr. til at gennemføre forslaget TRYGHED OM SUNDHED 8

9 FRI OG LIGE ADGANG TIL SUNDHED IGEN Fri og lige adgang til sundhed er en af grundpillerne i det danske samfund. Vi var blandt de første lande i verden til at sikre alle mennesker adgang til sygehuset, også dem, der ikke havde råd. Siden har vi gennem generationer arbejdet for et sundhedsvæsen, hvor alle kan få samme gode behandling, uanset pengepungens størrelse. Men under VK-regeringen er der skabt et A-hold og et B-hold i Danmark. En gruppe, der har privat sundhedsforsikring, og derfor kan komme foran i køen og så det store flertal, der ikke har en forsikring og derfor bliver sprunget over. Og snigende brugerbetaling er en tikkende bombe under den fri og lige adgang til sundhed. Der er behov for at gøre op med VK-regeringens privatisering af sundhedsvæsenet. Uligheden i sundheden betyder også, at nogle grupper i samfundet har markant dårligere helbred end resten af befolkningen. Der er behov for at investere meget mere i forebyggelse af sygdomme. Det vil især gavne de udsatte grupper, der har høj risiko for at blive ramt af sygdom. Socialdemokraterne og SF vil skabe tryghed om sundheden ved at øge ligheden i sundheden sikre fri og lige adgang til sundhed igen. 1. STOP FOR BRUGERBETALING 2. STOP FOR FRADRAG PÅ SUNDHEDSFORSIKRINGER Adgangen til læger og hospitaler skal være fri og lige i et velfærdssamfund. Brugerbetaling øger uligheden og rammer pensionister, børnefamilier og lavindkomstgrupper ekstra hårdt. Ofte er det netop disse grupper, der har størst behov for sundhedsydelser. Den ufaglærte går f.eks. både mere til lægen og har et højere medicinforbrug end akademikeren. Men ingen skal ikke afholdes fra at gå til lægen, fordi pengene ikke rækker. Sundhedsforsikringer skaber et A og et B-hold. Danskere som ikke har en sundhedsforsikring kommer ikke bare bagerst i køen til behandling, de skal også betale højere skat for at andre kan få et skattefradrag. Vi vil ikke holde pensionisterne for nar, ved at lade dem betale for at komme bagerst i køen i sundhedsvæsenet. Derfor skal skattefradraget for sundhedsforsikringer afskaffes. S og SF vil tage følgende initiativ: Stop for brugerbetaling med fire principper: Der kan ikke indføres ny brugerbetaling for offentlige sundhedsydelser, herunder for lægebesøg, skadestue og hospitalsindlæggelser. Den samlede brugerbetaling må ikke stige som andel af de samlede sundhedsudgifter. Eksisterende brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til det. Og brugerbetaling på behandling for barnløshed og sterilisation afvikles straks. S og SF vil tage følgende initiativ: Skattefradraget for sundhedsforsikringer afskaffes og provenuet bruges til bedre behandlinger. TRYGHED OM SUNDHED 9

10 3. FOREBYGGENDE SUNDHEDSTJEK 4. GRATIS TANDLÆGETJEK Hundredetusinder af danskere har i dag en kronisk tilstand uden at vide det. Mange af dem kan undgå at blive alvorligt syge, hvis sygdommen opdages og behandles tidligt. Det gælder f.eks. type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og lungesygdommen KOL. De ca danskere, der går rundt med uopdaget type 2-diabetes, har en øget risiko for at udvikle medfølgende lidelser som hjertekarsygdom xii. Derfor er der brug for et nyt tilbud til danskerne, som kan sikre deres helbred. S og SF vil tage følgende initiativer: Alle danskere skal tilbydes et sundhedstjek, når de fylder 40, 50 og 60 år. Sundhedstjekket er en grundig undersøgelse, der fanger sygdom i opløbet, og følges op af vejledning om særlige risici relateret til kostvaner, arbejdsrutiner mv. Det er samtidig en mulighed for at få gode råd til, hvordan man kan forbedre sit helbred ved hjælp af kostomlægning, motion og træning. En opsøgende indsats skal sikre, at borgere, der sjældent kommer til egen læge, tilbyd es sundhedstjek, hvor de er på arbejdspladser, på jobcentre og i udsatte bolig områder. Det vil være med til at bryde den store ulighed i dansk ernes sundhed. Etablere et Videncenter for Sundhedsfremme og Forebyggelse, som skal indsamle eksisterende viden, udvikle og udbrede ny viden om, hvordan man får forebyggelse til at virke. Videncenteret kan dermed løbende tilpasse indholdet i sundhedstjekket, så effekten bliver størst mulig. Det er dyrt at gå til tandlæge. Derfor fravælger mange de forebyggende besøg. Det gælder især dem, der har få penge tilbage, når regningerne er betalt. Dermed har brugerbetalingen på tandlægeområdet en social slagside. Tandlægebesøget udskydes, når pengene skal prioriteres skarpt. Men uden regelmæssige tandlægebesøg øges risikoen for at få større tandsygdomme, der er langt dyrere at få behandlet. S og SF vil tage følgende initiativ: For at forebygge større tandbehandlinger vil vi sikre unge og dem med de laveste indkomster dvs. kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og ældre med højeste pensionstillæg et gratis årligt tandlægebesøg. Det vil medføre en ekstra tandlægeudgift på i alt 135 mio.kr. 5. FLERE OG BEDRE LÆGEAMBULANCER I UDKANTSDANMARK Mange borgere i Danmarks yderområder får længere til akutmodtagelsen frem over. Derfor skal det sikres, at den akutte hjælp aldrig er langt væk. I mange tilfælde afhænger overlevelseschancen nemlig af, at behandlingen allerede kan begynde på landevejen. Derfor er det nødvendigt at indsætte flere lægeambulancer især i udkantsområderne. Samtidig skal også de almindelige ambulancer forbedres. S og SF vil tage følgende initiativer: Prioritere 100 mio. kr. årligt til flere lægeambulancer. Det vil mindst give 10 ekstra lægeambulancer på landsplan, og de skal især dække yderområderne. Afsætte 50 mio. kr. til at fremskynde indførelsen af elektroniske ambulancejournaler. De gør det muligt for akutmodtagelsen at stå klar med operationsholdet, når ambulancen er fremme. TRYGHED OM SUNDHED 10

11 6. FÆRRE BØRN OG UNGE DER RYGER Rygning er et stort problem for den danske sundhed. Andelen af rygere blandt børn og unge har ikke forbedret sig de seneste år xiii.det er fortsat hver fjerde unge mellem 16 og 18 år, der ryger xiv. Dem, der starter deres tobaksforbrug i en tidlig alder, er i stor risiko for senere at udvikle rygerelaterede sygdomme. Desuden viser forskningen, at de personer, der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne xv. Derfor skal der sættes ind overfor rygning blandt børn og unge. At få andelen af rygere under 18 år ned med 25 % over de næste 5 år er fuld realistisk. S og SF vil tage følgende initiativer: Øge afgiften på tobak med 10 kr. pr. 20 stk. cigaretpakke. Det vil især have en dæmpende effekt på børn og unges rygning da de råder over færre penge til forbrug. Afsætte 25 mio. kr. til en ny strategi for bekæmpelse af rygning blandt børn og unge. TRYGHED OM SUNDHED 11

12 STYR PÅ ØKONOMIEN De kommende år bliver der brug for at investere 5 milliarder i vores sundhedsvæsen. Det er forudsætningen for, at vi kan sikre, at alle patienter kan blive behandlet i tide, og sikre at der igen bliver fri og lige adgang til sundhed i Danmark. Men der er samtidig brug for at få strammet op på økonomien i sundhedsvæsenet og prioritere pengene. Alt andet er uansvarligt. Under VK-regeringen er der blevet ødslet med pengene det skal høre op. Vi vil ikke acceptere, at privathospitalerne overbetales med penge, der kunne have været brugt på at behandle patienter i stedet. Der er behov for at stramme op, så folk møder op til den tid, de har aftalt med lægen. Der er behov for at modernisere sundhedsvæsenet med it-teknologi, der f.eks. betyder, at man kan tale med lægen via videokonsultation. Socialdemokraterne og SF vil investere massivt i tryghed om sundhed men også sikre, at økonomien bliver styret stramt, og at sundhedsvæsenet bliver effektiviseret og moderniseret. 1. STOP FOR OVERBETALING AF PRIVATHOSPITALER Rigsrevisionen har dokumenteret, hvordan Lars Løkke Rasmussen i 2006 og 2007 sikrede de private sygehuse fortsat overbetaling for de behandlinger, de udfører under det udvidede frie sygehusvalg xvi. Og det på trods af, at hans egne embedsmænd påpegede, at der skete en overbetaling og anbefalede udbudsrunder. S og SF vil tage følgende initiativ: Gennemføre udbudsrunder der fortsat sikrer danskerne adgang til at benytte det udvide frie sygehusvalg, men som samtidig sikrer at de private sygehuse ikke overbetales. 2. GEBYR FOR UDEBLIVELSE FRA BEHANDLING ELLER UNDERSØGELSE Patienter, der udebliver fra aftalte undersøgelser fører til spildte ressourcer i sundhedsvæsenet. Derfor er det kun rimeligt, at dem, der udebliver fra ambulante undersøgelser, operationer m.v. opkræves et gebyr. Det er spild af personalets tid, dyr teknologi og operationsstuer, når patienter bliver væk fra deres aftaler. Samtidig forhindrer de andre patienter i at komme tidligere til. Gebyret for udeblivelse skal kombineres med bedre information om behandlingstidspunkter, eksempelvis påmindelsesbreve og sms er, samt let adgang til at melde afbud i god tid. S og SF vil tage følgende initiativ: Pålægge patienter et gebyr på kr. for at udeblive fra ambulante undersøgelser og behandlinger, afhængig af undersøgelsens eller behandlingens omfang. Hvis antallet af udeblivelser nedbringes med 25 procent sparer sundhedsvæsenet 100 mio. kr., fordi færre operationer må aflyses. TRYGHED OM SUNDHED 12

13 3. ØGET ANVENDELSE AF SUNDHEDS-IT Mere tryghed og bedre velfærd. Smartere løsninger og mere tid til patienterne. Målet er klart, og midlet er især mere sundhedsog velfærdsteknologi. Danmark må og skal være det land, der ligger helt i front og udvikler de bedste løsninger på området. Det vil gavne patienterne og samtidig betyde, at vi kan skabe flere job og nye eksportmuligheder. Velfærdsteknologi handler om at lette hverdagen for borgere med kronisk sygdom, ældre og handicappede på en tryg måde. Brug af telemedicin i hjemmet giver borgerne mulighed for at blive mere selvhjulpne og undgå unødige besøg og indlæggelser. På sygehuset giver sundhedsteknologi personalet mere effektive og mindre nedslidende arbejdsgange, så vi sikrer flere hænder. Derfor vil vi fremskynde udbredelsen af sundhedsteknologi i Danmark. S og SF vil tage følgende initiativer: Kommuner og regioner skal have lov til at låne til investeringer, der giver besparelser og tjener sig selv hjem igen. Styrke udviklingen af nye teknologiske løsninger ved at oprette et strategisk erhvervsforskningscenter med fokus på velfærdsteknologi. Samtidig oprettes et nationalt videnscenter, så de gode erfaringer med teknologien kan blive samlet og spredt til alle kommuner og regioner. 4. REFORM AF TAKSTSYSTEMET FOR SYGEHUSE Risikoen for at blive fejlbehandlet eller pådrage sig infektioner på et dansk sygehus er alt for høj. Patienten risikerer at blive helbredt for én lidelse og pådrage sig en anden. Hver femte patient på de danske sygehuse er en genindlagt patient xvii. Fra 2008 til 2010 steg Patientforsikringens udbetaling af erstatninger for behandlingsskader i gennemsnit med 23 % om året, så tallet i 2010 nåede op over 660 mio.kr. Sundhedsministeriet vurderer samtidig, at der kan frigøres 276 mio.kr., hvis de sygehuse, hvor flest genindlægges, kommer ned på landsgennemsnittet xix. Takstsystemet belønner i dag sygehusene, når en patient bliver fejl opereret og skal genopereres eller får en infektion, der kræver ny behandling. Sygehusene får så at sige dob belt takst. Regering en bebudede i 2008 et serviceeftersyn af systemet, som aldrig kom. S og SF vil sikre, at sygehuse ne arbejder systematisk med at øge behandlingens kvalitet og patientsikkerheden. Ressourcerne skal udnyttes bedst muligt. Det kræver bl.a., at takstsystemet for sygehuse reformeres, så der fokuseres på kvalitet og bedre behandling. S og SF vil tage følgende initiativ: Igangsætte en reform af takstsystemet for sygehusene, der sikrer: Incitament til at reducere forekomsten af fejl og komplikationer Afklaring omkring fair betaling med de private sygehuse TRYGHED OM SUNDHED 13

14 OVERSIGTSTABEL Politisk Forslag Omkostninger i 2015 (mio kr.) Løfte det medicinske område med 1 mia. årligt 1000 Ligestilling mellem psykiske sygdomme og fysiske sygdomme på basis af udredningsarbejde 1000 Herunder: Tilskud til psykologhjælp Opsøgende psykose-teams Løfte kræftindsatsen med en meraktivitetspulje 500 Ny strategi for bekæmpelse af rygning blandt børn og unge. Sundhedstjek til alle på 40, 50 og 60 år samt nærmere definerede befolkningsgrupper Gratis tandlægetjek 135 Lægeambulancer i yderområder mv. 150 Maksimalt 30 minutters ventetid til skadestuen 100 TOTAL Finansiering fra afgifter på usunde fødevarer, ingen skattefradrag for sundhedsforsikringer og arbejdsmiljøafgift Reserve til yderligere initiativer 3,26 mia. kr. 5,1 mia. kr. 1,84 mia. kr. Anm. Gratis fertilitetsbehandling for ufrivilligt barnløse finansieres ikke via sundhedskrydset, men som en del af afvisningen af Genopretningspakken, jf. Fair Løsning TRYGHED OM SUNDHED 14

15 NOTER i Cancerregistret, 2009 ii Sundhedsstyrelsen, Styrket indsats på kræftområdet, april 2009 iii Dødsårsagsregistret, 2009 iv Sundhedsstyrelsen, Monitorering på kræftområdet Halvår 2010, feb v Danske Regioner og Ældre Sagen (2010): Forbedret indsats for medicinske patienter ; Sundhedsstyrelsen (2010): Belægningsprocenter ved offentlige sygehuse vi Sundhedsministerens svar på spørgsmål nr. 588 (alm. del, 2010/11) vii Sundhedsstyrelsen (2011): Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan viii Dagens Medicin, Psykiatrichef: Obligatorisk obduktion af psykiatriske patienter, ix Sundhedsministerens svar på spørgsmål nr. 403 (alm. del, 2008/09); Sundhedsministerens var på spørgsmål nr. 687 (alm. del, 2010/11) x Danske Regioner (2011): Regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser på psykiatriområdet for 1. kvartal xi xii Statens Institut for Folkesundhed (2007): Folkesundhedsrapporten, Danmark xiii Statens Institut for Folkesundhed (2006, 2010): Skolebørnsundersøgelserne xiv Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2009): Unges livsstil og dagligdag 2008 (MULD-rapporten 2008). xv Statens Institut for Folkesundhed (2011): Skolebørnsundersøgelsen xvi xvii xviii Sundhedsstyrelsen (2011): Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan xix Øget fokus på gode resultater og bedste, Sundhedsministeriet 2011, s. 11. TRYGHED OM SUNDHED 15

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger?

Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger? En artikel fra KRITISK DEBAT Det danske sundhedsvæsen - hvilke problemer og hvilke løsninger? Skrevet af: Sophie Hæstorp Andersen Offentliggjort: 13. februar 2010 Det danske sundhedsvæsen bygger i dag

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet N O T A T Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet Regeringen og Enhedslisten har den 15. november indgået delaftale til finansloven om sundhedsområdet.

Læs mere

Lige adgang til sundhed

Lige adgang til sundhed Lige adgang til sundhed Enhedslistens sundhedsudspil til finansloven 2015 Et godt liv er for mange et sundt og langt liv. I dag er sandsynligheden for at leve et sundt og langt liv meget større, hvis du

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om voksnes adgang til psykiatrisk

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Information til operationspatienter og pårørerende

Information til operationspatienter og pårørerende Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Medicinske patienter har også brug for rettigheder

Medicinske patienter har også brug for rettigheder Kronik til Politiken: Medicinske patienter har også brug for rettigheder Medicinske patienter med komplicerede sygdomsforløb nyder langtfra de samme rettigheder som deres medpatienter det skal der laves

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år 1 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få og beskriver

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Sundhedslovens 140 Formålet med genoptræning... 4 Hvordan iværksættes

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland. Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn. Kvinde. Mand. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder. 6. Kan / vil ikke svare 6 5 6 5 5 6 5 6 6 5 Tema Hvad

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5 Region Syd Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare 54,1 45,9 0 B. Hvad er din alder 1. 6. Kan /

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere