Miljøgodkendelse. FF Skagen A/S Havnevagtvej Skagen (fremsendt på vivi@fiskerne.dk) Virksomhedens navn:

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn FF Skagen A/S Havnevagtvej Skagen (fremsendt på vivi@fiskerne.dk) Tel.: post@frederikshavn.dk CVR-nr september 2013 Miljøgodkendelse Center for Teknik og Miljø Sagsnummer: 06/1464 Sagsbehandler: Jette Brønnum Direkte telefon.: Fax: jebn@frederikshavn.dk Virksomhedens navn: Virksomhedens listebetegnelse: Virksomhedens beliggenhed: FF Skagen A/S, Olielager C201 Oplag af mineralolieprodukter på mere end ton. Oliekajen 13, 9990 Skagen Matr.nr.: 549 og 566 Skagen Bygrunde Virksomhedens CVR nr: Virksomhedens P nr.: Driftsansvarlig: Tilsynsmyndighed: Birger Larsen Frederikshavn Kommune

2 Side 2/36 Indholdsfortegnelse 1. Kommunens afgørelse og vilkår Baggrunden for godkendelsen Beskrivelse af virksomheden Miljøteknisk vurdering samt begrundelse for de stillede vilkår Planlægningsforhold Forholdet til loven Lovgrundlag Tidligere meddelte afgørelser Udtalelser vedrørende godkendelsen Retsbeskyttelse Aktindsigt Offentliggørelse og klagevejledning Bilag A Oversigtsplan Bilag B Støjgrænser Bilag C Screening efter VVM-reglerne... 30

3 Side 3/36 1. Kommunens afgørelse og vilkår Frederikshavn Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til FF Skagen, Olielager på ejendommen matr. nr. 549 og 566, Skagen Bygrunde beliggende Oliekajen 13, 9990 Skagen. Produktrør til import og eksport mellem olielageret og kaj samt læsse- og lossefaciliteter på kaj er ligeledes omfattet af denne godkendelse. Godkendelsen er gældende fra dags dato og er meddelt på en række vilkår, der vurderes at sikre, at den ønskede aktivitet kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne en forurening, som er uforenelig med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Virksomheden er omfattet af 4 i risikobekendtgørelsen og dermed er en kolonne-2 risikovirksomhed. Virksomheden har udarbejdet et sikkerhedsdokument, der beskriver virksomhedens plan for forebyggelse af større uheld. Sikkerhedsdokumentet er vurderet og godkendt af Frederikshavn Kommunes Beredskab, Nordjyllands Politi og Arbejdstilsynet. Kommunen har tillige afgjort, at etablering af aktiviteten ikke vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der skal således ikke udarbejdes en VVM-redegørelse. Selve screeningen er gengivet i bilag C. Udnyttelse af godkendelsen 1. Godkendelsen er gældende fra dags dato. Godkendelsen bortfalder senest, når driften har været indstillet i 3 år. Indretning og drift 2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med godkendelsens krav og det i sagen oplyste, herunder oplysninger fremlagt af ansøger. Virksomhedens placering fremgår af miljøgodkendelsens forside og indretningen af bilag A. Endvidere omfatter miljøgodkendelsen rørsystemer til og fra importanlæg og påfyldningspladser. 3. Indretning og drift skal ske i overensstemmelse med det til enhver tid gældende sikkerhedsdokument. 4. Virksomheden skal regelmæssigt gennemgå sikkerhedsdokumentet og virksomhedens beredskabsplan. 5. Frederikshavn Kommune skal senest 1. november 2013 orienteres om hvorledes der er taget hånd om anbefalingerne i handlingsplanen for HAZOP. 6. Når forholdende begrunder det, dog mindst hvert 5. år, skal virksomheden fremsende ajourført sikkerhedsdokument til tilsynsmyndigheden. Første gang i 2018.

4 Side 4/36 7. Tankene skal senest 1. januar 2014 indrettes med automatisk fejlsikret niveaumåler og overfyldningssikring. Overfyldningssikringen skal være uafhængig af niveaumålersystemet. Overfyldningssikringen skal sættes til et sådant niveau, at den kan hindre overfyldning af den pågældende tank. Hvis sikringen ikke kan sættes således, at den automatisk stopper for fyldning af tanken, må den sættes til et sådant niveau, at der er plads i tanken til den mængde af produkt, der kan nå at løbe til tanken, inden tilledningen til tanken er blevet afbrudt. Supplerende hertil skal der være en overfyldningsalarm, der styrer en alarmsirene på anlægget. Denne overfyldningssikring skal ligeledes være indstillet således, at man enten manuelt eller automatisk kan få lukket for skibets eller andre lastpumper, før der sker overløb. 8. Der skal etableres væskealarm i tankgård til T1 og T2 senest 1. januar Den, der er ansvarlig for virksomheden, skal underrette tilsynsmyndigheden, før virksomheden 1. helt eller delvist skifter driftsherre, herunder når virksomheden helt eller delvist overdrages, udlejes eller bortforpagtes, 2. indstiller driften i en længere periode eller permanent, eller 3. genoptager driften efter den har været indstillet en længere periode. 10. Ved endeligt ophør af virksomhedens drift eller enkeltaktiviteter skal den driftsansvarlige træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til miljømæssigt tilfredsstillende stand. Affaldsoplag skal være fjernet senest 3 måneder efter at driften er ophørt. 11. Virksomheden skal straks, når et større uheld 1 har fundet sted, foretage anmeldelse til alarmcentralen (112). 12. Virksomheden skal snarest muligt efter et større uheld eller tilløb til større uheld, fremsende følgende til tilsynsmyndighederne jf. risikobekendtgørelsen Tilsynsmyndighederne informeres straks om: a. Dato, tidspunkt og sted for det større uheld, herunder virksomhedens navn og adresse b. Omstændighederne ved uheldet. c. De involverede farlige stoffer. d. De oplysninger, der er til rådighed til vurdering af uheldets følger for mennesker og miljø. e. De nødforanstaltninger, der er truffet. 1 Større uheld sker pludseligt, involverer et farligt stof og medfører med det samme eller senere alvorlig fare for mennesker og miljø. 2 Tilsynsmyndighederne jf. risikobekendtgørelsen er Frederikshavn Kommunes miljømyndighed, beredskabsmyndighed samt Arbejdstilsynet.

5 Side 5/36 2. Tilsynsmyndighederne informeres hurtigst muligt om, hvilke foranstaltninger der påtænkes: a. til at afhjælpe følgerne af uheldet på mellemlangt og langt sigt og b. til at undgå en gentagelse af et sådant uheld. 3. Virksomheden ajourfører de afgivne oplysninger, hvis en nærmere undersøgelse påviser andre forhold, som ændrer de givne oplysninger eller de konklusioner, der er draget på grundlag af dem. 13. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. Luftforurening 14. Diffuse kilder, herunder udendørs aktiviteter, transport og oplag, må ikke kunne give anledning til støv- og lugtgener eller anden luftforurening udenfor virksomhedens område, som af tilsynsmyndigheden skønnes væsentlig. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal virksomheden begrænse generne. 15. Uden for virksomhedens område må virksomhedens faste afkast ikke give anledning til lugtgener eller anden luftforurening udenfor virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndigheden vurdering. 16. Afkast fra naturgasfyr skal være i overensstemmelse med gældende gas- og bygningsreglement. Støj 17. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. Områdetyperne fremgår af vedlagte kortbilag B. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Mandagfredag Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) Områdetyper II db(a) III db(a) IV db(a) Lørdag Lørdag Søn- & helligdage Alle dage Alle dage ,

6 Side 6/36 Spidsværdi Tabel 1: Støjgrænseværdier Områdetyper: I Erhvervs- og industriområder II Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomhed III Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) IV Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 18. Virksomheden skal gennem målinger og/eller beregninger dokumentere, at grænseværdierne i tabel 1 er overholdt, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støjgrænserne er overholdt kan målingerne/beregningerne højst kræves gentaget 1 gang om året. 19. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. 20. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj". Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling og/eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, nr. 6/1984: Måling af ekstern støj og nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. 21. Støjmåling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter aftale med tilsynsmyndigheden. 22. Grænseværdier for støj, jf. vilkår 17 anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 23. Driften af virksomheden må ikke medføre, at den målte værdi af virksomhedens bidrag til støjen, målt indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd (db re 20 Pa): Anvendelse Beboelsesrum, herunder i børneinstitutioner og lignende Kontorer, undervisningslokaler og andre støjfølsomme rum aften/nat (kl.18-07) dag (kl ) A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau db

7 Side 7/36 Øvrige rum i virksomheder Tabel 2: Grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd Grænseværdierne gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. I tilfælde, hvor støjen er impulsagtig, reduceres de anførte grænseværdier med 5 db. 24. Driften af virksomheden må ikke medføre, at udsendelse af vibrationer, målt som accelerationsniveau indendørs i de berørte bygninger, overstiger følgende grænseværdier (db re 10-6 m/s 2 ): Anvendelse Vægtet accelerationsniveau L aw i db Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde 75 (kl 18-07) Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde (kl ) 80 Kontorer, undervisningslokaler og lignende Erhvervsbebyggelse 85 Tabel 3: Grænseværdier for vibrationer 25. Grænseværdierne gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S. 26. Hvis tilsynsmyndigheden ved observationer og evt. orienterende målinger finder, at ovenstående grænser for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer kan være overskredet, skal virksomheden få foretaget akkrediterede målinger/beregninger. Beskyttelse af jord og overfladevand 27. Aktiviteter på virksomheden må ikke give anledning til forurening af jord og recipient der af tilsynsmyndigheden vurderes som værende væsentlig. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal virksomheden lade udføre afhjælpende foranstaltninger. 28. Olieprodukter og farvestof skal opbevares i tanke placeret i tankgård uden mulighed for afløb til kloak, jord og recipient. Affald 29. Affald skal sorteres, opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes affaldsregulativer, herunder Regulativ for erhvervsaffald, og efter Frederikshavn Kommunes anvisning i øvrigt. Tilsynsmyndigheden kan forlange skriftlig dokumentation herfor.

8 Side 8/ Virksomhedens affald skal sorteres i passende fraktioner, så der bliver mulighed for at genanvende mest muligt, enten på virksomheden selv, eller ved bortskaffelse til genbrug. 31. Der er godkendt følgende oplag af affald på virksomheden: Affaldstype EAK koder Max. opbevaret mængde, svarende til et års produktion Tomme tromler stk. Pap/papir liters container Tabel 4: Godkendte oplag af affaldstyper Ændringer til ovenstående kan ske efter tilsynsmyndighedens skriftlige accept. Spildevand 32. Der kan udledes overfladevand fra virksomhedens arealer (inkl. tankgårde) til det offentlige regnvandssystem. 33. Sandfang og olieudskillere skal efterses/tømmes efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Efter hver tømning skal tømningsfirmaet (alternativt virksomheden) kontrollere at udstyr for automatisk flydelukke/alarm fungerer efter hensigten. Tømning af sandfang og olieudskillere skal i øvrigt ske i overensstemmelse med Frederikshavn Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Egenkontrol 34. Virksomheden skal senest 6. måneder efter datoen for denne miljøgodkendelse fremsende en samlet plan for inspektion af virksomhedens lagertanke, tankgårde, produktrør og ventiler. Planen skal indeholde oplysninger om de udvendige og indvendige undersøgelser, lagertankene planlægges underkastet, og hvornår disse undersøgelser planlægges gennemført. Inspektionen skal altid omfatte en undersøgelse ved en ikkedestruktiv metode for korrosion i bund og sider. Inspektionsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Inspektionsplanen skal løbende ajourføres. Tilsynsmyndigheden skal underrettes om ajourføringer senest tre måneder efter at ajourføringen er trådt i kraft. For tanke, der rummer mindre end 200 m 3 kan inspektion, udarbejdelse af tilstandsrapport mv. udføres efter retningslinjerne i bilag 9 til olietanksbekendtgørelsen. 35. Tankinspektion skal ledes af en person, som er certificeret til dette arbejde, og inspektionen skal gennemføres ved akkrediterede inspektionsmetoder og perso-

9 Side 9/36 nale, der er godkendt af den certificerede inspektør. Inspektionen ved den certificerede tankinspektør skal dokumenteres i en tilstandsrapport, der indeholder: Oplysninger om tankdata og inspektionsform Alle observationer og målinger Samlet vurdering af tankens tilstand Anbefaling af reparationer på tanken Anbefaling af tidspunkt for næste inspektion Rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en måned efter, at tilsynet er udført. 36. Virksomheden skal 1 gang årligt sikre at følgende følere/alarmer testes: a) Oliedetektorer/alarm i olieudskillere ved tankgårde samt ved påfyldningsplads på Oliekajen b) Oliedetektorer/alarmer i inspektionsbrønde i forbindelse med underføring under bygning i henholdsvis Tobiskajen og Havnevagtvej c) Niveaufølere i tanke med tilhørende alarmer d) Overfyldningsalarmer i tanke De pågældende instrumenter må kun være ude af drift i den periode, hvor kontrollen finder sted. 37. Der skal føres driftsjournal med følgende indhold; a) dato for eftersyn, reparation vedligehold og udskiftninger, b) oplyse om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser, c) angive hændelser med spild og tilløb til spild med beskrivelse af årsager, mulige konsekvenser og forebyggende tiltag samt d) beholdningskontrollen skal ledsages af en vurdering af, om der systematisk er mindre beholdning eller større forbrug end forventet. Hvis dette er tilfældet, skal tilsynsmyndigheden informeres uden ugrundet ophold, og årsagen til svindet findes og afhjælpes.

10 Side 10/36 2. Baggrunden for godkendelsen FF Skagen, Olielager blev 1. januar 2005 omfattet af kravet om miljøgodkendelse, idet daværende listepunkt C201 (oplag af mineralolieprodukter på mellem og ton) blev optaget i godkendelsesbekendtgørelsen 3. Ifølge denne bekendtgørelse skulle alle virksomheder, der ikke allerede var miljøgodkendte, ansøge om godkendelse inden 1. januar For virksomheder der samtidig var omfattet af risikobekendtgørelsen 4 blev ansøgningsfristen fremrykket til 15. marts FF Skagen, Olielager er med en opbevaringskapacitet på ca m 3 (svarende til ca ton 5 ) diesel-, gas- og fyringsolie omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1, kolonne 2: Oplag af olieprodukter (benzin og nafta, petroleum (inkl. jetbrændstof), gasolie (inkl. dieselolie, fyringsolie og gasolieblandinger) på mellem og t. De væsentligste datoer i sagens forløb er følgende: Dato Bemærkning 20. februar 2006 Frederikshavn Kommune modtager ansøgning om miljøgodkendelse 14. marts 2006 Frederikshavn Kommune modtager revideret ansøgning om miljøgodkendelse 23. januar 2008 Frederikshavn Kommune modtager sikkerhedsdokument (1. version) 5. marts koordinerende møde mellem myndigheder (Arbejdstilsynet, Politiet, Beredskabet og kommunens miljøafdeling) og virksomhed 5. november 2009 Frederikshavn Kommune modtager et revideret sikkerhedsdokument (2. version) indeholdelse en risikoanalyse 26. januar koordinerende møde mellem myndigheder og virksomhed 5. maj 2010 Frederikshavn Kommune modtager et revideret sikkerhedsdokument (3. version) 9. januar 2012 Frederikshavn Kommune informerer virksomhed om, at der stadig er mangler i sikkerhedsdokumentet 22. marts 2012 Virksomhed informerer om, at der er indgået aftale med rådgiver om levering af det nødvendige materiale 11. september Frederikshavn Kommune modtager revideret sikkerhedsdokument ( version) 22. november 3. koordinerende møde mellem myndigheder og virksomhed januar 2013 Frederikshavn Kommune modtager revideret sikkerhedsdokument (5. version) 18. juni 2013 Frederikshavn Kommune holder møde med virksomhed omkring udkast til miljøgodkendelse. Tabel 5: Væsentlige datoer i sagens forløb 3 Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (historisk) 4 Bekendtgørelse nr af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (historisk) 5 Under forudsætning af en massefylde på 0,84 g/ml.

11 Side 11/ Beskrivelse af virksomheden Følgende miljøtekniske beskrivelse er en sammenskrivning af ansøgningsmaterialet samt oplysninger fremkommet på miljøtilsyn i 2010 og i FF Skagen Olielager oplagrer og fordeler dieselolie til marine og fiskeribrug samt dieselolie til vejtransport. Olien tilføres lageret med skib. Fraførsel sker via tankbil fra tankanlægget, via terminaler ved kajkant. Virksomheden har endvidere en terminal til betjening af egne skibe således olien kan transporteres internt i havnen til skibe, der ligger ved kaj andet sted. Virksomhedens maximale opbevaringskapacitet ved fyldte tanke er ca m 3 olie (svarende til ca ton). Der oplagres udelukkende brandfareklasse III produkter. Virksomheden er placeret på matr. nr. 549 og 566 Skagen Bygrunde. Virksomheden er beliggende i et erhvervsområde, der ifølge kommuneplan er udlagt til egentlig erhverv. Afstanden til nærmeste område indeholdende boliger er ca. 220 m. Olielageret omfatter; bygning indeholdende smøreolielager med 200 liters tromler og dunke (uden afløb), kontor og folkefaciliteter (sanitært afløb), 8 overjordiske tanke i tankgårde indeholdende olieprodukt med følgende tanknr. og med et rumindhold på henholdsvis; T1: m 3, enkeltvægget, indvendig korrosionsbeskyttet 6 T2: m 3, enkeltvægget, indvendig korrosionsbeskyttet 6 T3: 760 m 3, enkeltvægget, indvendig korrosionsbeskyttet 6 T4: m 3, enkeltvægget, indvendig korrosionsbeskyttet 6 T5: 500 m 3, enkeltvægget, indvendig korrosionsbeskyttet 6 T6: 200 m 3, enkeltvægget, indvendig korrosionsbeskyttet 6 T7: 80 m 3, enkeltvægget, indvendig korrosionsbeskyttet 6 (tidligere slopolietank) T8: 60 m 3, enkeltvægget, planlagt indvendig korrosionsbesk. medio samt 1 overjordisk l ståltank til farvestof samt 1 yderligere ståltank, der ikke er i brug pt. (fra tankgårdene er der afløb til havnens regnvandssystem via sandfang og olieudskiller), tankgårde: o tankgård med T1: 1152 m 3 (kan ikke rumme tankens indhold) o tankgård med T2: 635 m 3 (kan ikke rumme tankens indhold) o tankgård med T3-T7: 2076 m 3 o tankgård med T8: 70 m 3 et udleveringssted for tankvogne (afløb til regnvandssystemet via sandfang og olieudskiller), en melhal hvori der også er oplagret mindre mængder smøreolie diverse mindre pumpehuse samt primært overjordiske rørsystemer, dog 1 underjordisk rør mellem tank 1 og 2 samt 1 underjordisk rør mellem tank 2 og ind i tankgården. Herfra overjordisk til 6 Bund og nederste del af svøbets nederste rang er coated.

12 Side 12/36 pumpehuset. De underjordiske rørsystemer er isolerede og belagte med tjærebånd. Tankene er af stål og opbygget på en betonplade. Tankene er principielt opbygget således: Tankene er dog ikke etableret med flydedæk. Dette er ikke typisk for landanlæg med mindre der oplagres fareklasse 1 produkter som ex. benzin. Tankene er ej heller etableret ovenpå en membran med tilhørende inspektionsbrønd. Tankene er placeret ovenpå et betonfundament. Vanddræningen i hovedparten af tankene sker i yderste del af tanken, da tankens bund er højest i midten og falder i niveau ud mod svøbet. For tank 4 og 5 er nederste niveau i tanken dog i centrum og i disse tanke sker vanddræningen herfra. Virksomheden er via en pipeline forbundet til 2x2 udleveringssteder til skibe i hhv. Sildemelskajen og Industrikajen. I Sildemelskajen er desuden etableret facilitet for indpumpning af olie fra tankskib, som dog pt. ikke benyttes. Indpumpning af olie fra tankskib sker fra facilitet, fælles med nabovirksomheden Nordic Marine Oil, i Fragtkaj. Endelig er der et udleveringssted på Oliekajen samt en termial som virksomheden bruger til egne skibe i den vestligste del af Oliekajen. Produktrør fra indpumpningsanlæg til tanke blæses tomme efter hver indpumpning. Rør fra tanke til påfyldningspladser/udleveringsanlæg er fyldte med produkt hele tiden. Tanke, bygninger og ind- og udleveringssteder fremgår af bilag A. Virksomhedens normale driftstid er 24 timer/dag, 7 dage om ugen. Kørsel til/fra virksomheden sker ad havnens veje ud til forbrugerne og foregår hovedsageligt i dagtimerne.

13 Side 13/36 Luftemission Opvarmningsanlægget i bygningen er en naturgasfyret kondenserende kedel med afkast herfra gennem væg. Naturgasfyrets størrelse er 50kW. Gasforbruget forventes at udgøre ca m 3 /år. Der er etableret afkast med hætte på alle tanke. Tankene er således ikke etableret med tryk/vakuum ventiler. Der er ikke observeret lugtgener ved indpumpninger, hvor der fortrænges luft fra tankene. Herudover er der kun rumventilation på virksomheden. Støj og vibrationer Der er ikke kraftige støjkilder på virksomheden. Alle pumper er monteret således at vibrationer forebygges. Affald Affald fra virksomheden er tomme tromler, som sendes til genbrug. Herudover er der kun almindeligt husholdningsaffald og mindre mængder af pap og papir. Afløbsforhold Der er afløb til spildevandssystemet fra kontor og folkefaciliteter. Der er afløb til regnvandssystemet fra tankgårdene. På regnvandskloakken i tankgården er der etableret en automatisk svømmer, der lukkes ved større regnskyl eller større spild. Ved 20 minutters kragtig regn lukker svømmeren. Regnen eller et evt. oliespild vil således stuve op i tankgården. Som konsekvens heraf ledes regnvand manuelt ud fra tankgården via slange, der leder regnvand over på påfyldningspladsen ved tankgården og herved via sandfang og olieudskiller til regnvandssystemet. Ved mindre oliespild vil olieudskilleren lukke inden svømmeren og olieudskilleren vil alarmere. Der er således en dobbelt sikring ved oliespild, idet både svømmeren og olieudskilleren kan lukke. Ved påfyldningspladsen på Oliekajen ledes afløb til olieudskiller og videre til regnvandskloakken. Ved importanlæggene er der ingen afløb. Ved de fire påfyldningspladser i Industrikajen og Sildemelskajen er der ikke etableret sandfang og olieudkiller. Afløb herfra går til virksomhedens kloaksystem og ledes til kommunalt renseanlæg. Opsamlingsvolumenet ved hver påfyldningsplads skønnes til ca liter. Aftapning af kondensvand fra tankene sker manuelt mindst 1 gang ugentligt. Vandet ledes direkte ud i tankgården. Hanen lukkes i det øjeblik vandet bliver klart efter at have været mælkehvidt. Den normale årlige mængde er max ca l. Tidligere skete aftapningen i lukkede rør til udskiller tank (T7), der nu benyttes til produkt.

14 Side 14/36 Forureningsbegrænsende foranstaltninger Virksomheden er bevidst placeret langt væk fra boliger og anden forureningsfølsom aktivitet og indrettet således, at der opstår minimale gener. Tankene er forsynet med automatisk niveaupejleudstyr (uden alarm) samt overfyldningsalarm. Der er på nuværende tidspunkt således ikke tale om 2 uafhængige alarmsystemer. Tankene er anbragt i tankgårde. Tankgårde har afløb til olieudskiller. Olieudskillere er forsynet med alarmer, der går til mobil vagttelefon. Ved alarm lukker olieudskillere automatisk. Alle udleveringssteder på kajarealer er forsynet med afgrænsningskant for at forhindre forurening af omgivelserne. Udleveringssted på virksomheden har udløb gennem sandfang og olieudskiller. Der foregår en løbende kontrol af beholdningen for tidligst muligt at kunne opdage eventuelle lækager. Vedligeholdelse og eftersyn af anlægget er beskrevet i sikkerhedsdokumentets Instruktion I201-1 Vedligeholdelse og eftersyn. Følgende er uddrag heraf. Emne Frekvens for vedligeholdelse/eftersyn Tanke, herunder Inspektion af alle tanke sker i dag hvert 5. år 7 fundamenter Tankgårde Årligt eftersyn af mure og bund Tankpejleudstyr Overfyldningsalarm Kontrolleres 1 gang om året Kontrolleres 1 gang om året Rør, ventiler Årlig tjek af tæringer på rør Trykprøvning af rør hvert 5. år Inspektion af ventiler hvert 5. år Lækagealarm på rør Kontrol af funktion 1 gang årligt Olieudskiller Tømning/rengøring 1 gang om året Alarm på olieudskiller Tjekkes 1 gang om året Tabel 6: Frekvenser for vedligeholdelse og eftersyn af væsentlige anlægsdele 2.2 Miljøteknisk vurdering samt begrundelse for de stillede vilkår Kommunens begrundelse for at kunne meddele godkendelsen set i relation til godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 7 om Afgørelse om godkendelse er beskrevet i dette afsnit. 7 For coatede tanke er kravet i Miljøstyrelsens vejledning om miljøkrav til olietanke indvendig inspektion hvert 15. år og udvendig hvert 10. år. Praksis på virksomheden er således oftere.

15 Side 15/36 Der er grundlæggende taget udgangspunkt i bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed samt bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (bekendtgørelse nr af 14. december 2006). Endvidere er der fundet inspiration i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2011 om Miljøkrav til store olielagre. Virksomhedens tanke og rørsystemer på det miljøgodkendte areal er ikke omfattet af reglerne i olietankbekendtgørelsen, idet der er tale om olieoplag, der er en selvstændig godkendelsespligtig aktivitet i godkendelsesbekendtgørelsen. Rørsystemerne fra tankene til indpumpningsanlæg og påfyldningspladser er tidligere godkendt efter reglerne i olietankbekendtgørelsen i henholdsvis 2001 og 2006, se afsnit 3.2. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2011 om Miljøkrav til store olielagre er anført at en miljøgodkendelse til et olielager omfatter følgende: Olielagre indenfor virksomhedsgrænsen, dvs. indenfor ejendommens skel eller grænsen for virksomhedens lejemål. Produktrør til import og eksport mellem olielageret og pier eller kaj samt rørføringerne på virksomheden. Læsse- og lossefaciliteter på pier og kaj. Derfor omfattes de tidligere godkendte rørsystemer nu af nærværende miljøgodkendelse og de tidligere tilladelser bortfalder. Derudover er en del af de stillede vilkår udarbejdet i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger om luftforurening, støj, m.v. Indretning og drift Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsen, idet virksomheden har et oplag af olie på mere end ton. Ved fyldte tanke er kapaciteten m 3 olie (ca ton). Der er udarbejdet sikkerhedsdokument for virksomheden. Med sikkerhedsdokumentet har virksomheden dokumenteret at faren for større uheld med farlige stoffer omfattet af risikobekendtgørelsen er klarlagt, at der er truffet nødvendige og effektive forholdsregler til at forebygge sådanne uheld og at konsekvenserne er begrænsede hvis uheld alligevel skulle ske. Beskrivelse og vurdering af sikkerhedsdokument og spredningsberegninger Der er som udgangspunkt foretaget en HAZOP-analyse (HAZard and Operability analysis) med udgangspunkt i virksomhedens faktiske forhold. HAZOP-analysen er opdelt i hovedemnerne importsystem, lagertanke, udleveringssystem og afløbssystem. Der er identificeret fejl og forstyrrelser, der kan forårsage større uheld.

16 Side 16/36 På baggrund af HAZOP-analysen er der udarbejdet barrierediagrammer. Barrierediagrammer illustrerer hvilke barrierer, der er til stede og vil kunne hæmme eller standse det givne hændelsesforløb. De enkelte barrierer er tildelt point i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøprojekt nr Den enkelte barrieres point afhænger af dens pålidelighed og dens mulighed for at standse uheldsforløbet. Hvert barrierepoint indikerer, at uheldshyppigheden nedsættes med en given faktor. Der er ved udarbejdelse af barrierediagrammerne og tildeling af point ikke taget højde for: Størrelsen af en evt. lækage eller spild Sandsynligheden for at der sker antændelse af væske pga. relativt højt flammepunkt Sandsynligheden for at der er personer tilstede, og som kan blive påvirket af et uheld. Der er således taget udgangspunkt i, at der opstår en stor lækage, at der sker antændelse af dampe, og at der er personer til i nærheden af et evt. uheld. Da det ikke altid vil være tilfældet, vil hvert barrierediagram i princippet kunne tildeles 3 4 point ekstra, fordi sandsynligheden for en stor lækage typisk er en faktor gange mindre end sandsynligheden for lækage generelt. Sandsynligheden for antændelse af et spild er typisk kun 1 10 % afhængigt af flammepunktet for væsken. Sandsynligheden for at et scenarium har får den største konsekvens er således gange lavere end angivet i barrierediagrammerne. Følgende scenarier, hvor der er opstillet barrierediagrammer, giver anledning til de Opnåede antal point. Kravet til Mindste antal point er ligeledes angivet. Hvis mindste antal point er opnået, vil konsekvensen af et uheld være acceptabel. 8 Kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept. Miljøprojekt nr. 112, Miljøstyrelsen, 1989

17 Side 17/36 Scenarium Emne Afvigelse Konsekvenstype Opnåede antal point Mindste antal point Import Højt tryk Spild Brand Import Høj Spild temperatur Brand Import Lækage Spild Brand Import Højt tryk Spild Brand Import Høj Spild temperatur Brand Tankgårde Lavt eller Spild intet flow Brand Tankgårde Forkert Spild flowretning Brand Tankgårde Højt niveau Spild Brand Tankgårde Højt tryk Spild 8 10 Brand Udleveringssystem Lavt eller Spild 17 8 intet flow Brand Udleveringssystem Højt niveau Spild 19 8 Brand Udleveringssystem Højt tryk Spild 19 8 Brand Afløbssystem Lækage Spild 11 8 Brand Tabel 7: Frekvenser for vedligeholdelse og eftersyn af væsentlige anlægsdele Enkelte scenarier er lig med eller lige under mindste antal point (markeret med rødt). Rådgiveren (Dansk Brandteknisk Institut) vurderer dog at det er acceptabelt, da hvert scenarium som beskrevet, kan tildeles yderligere 3 4 point. På den baggrund vurderer rådgiver, at der ikke er behov for etablering af yderligere tiltag. Der er foretaget konsekvensberegninger af brand i en væskepøl ved kaj og i tankgård selvom væskernes flammepunkt er større end omgivelsernes temperatur, hvorfor væskerne ikke nødvendigvis vil blive antændt, ved f.eks. et spild. Beregningerne viser, at personer der opholder sig i det fri i en afstand fra importstedet ved Fragtkaj af ca. 184 meter, vil kunne blive påvirket af varmestråling over det kritiske niveau i tilfælde af brand (rød cirkel). Ligeledes viser beregningerne, at personer der opholder sig i det fri i en afstand på 75 meter fra den store tankgård, vil kunne blive påvirket af varmestråling over det kritiske

18 Side 18/36 niveau i tilfælde af brand (rød cirkel). Den grønne cirkel angiver at der kan ske brandspredning til brandbare materialer. Indenfor denne afstand ligger udelukkende erhverv, der er således ikke tale om følsom anvendelse i form af boliger, hoteller, institutioner eller lignende. Pga. af de oplagrede væskers relativt høje flammepunkt, er et spild ikke ensbetydende med, at der udbryder brand i et spild af produkt samtidig med at spredning af brand over en væskepøl vil forløbe langsommere sammenlignet med væsker med lavere flammepunkt. Personer der opholder i det fri, vil derfor have gode muligheder for at søge dækning for en brand i produkt. Personer der opholder sig indendørs, vil umiddelbart være i dækning for en brand i det fri. Nærliggende bygninger vil dog kunne blive udsat for kritisk varmestrålingsniveauer, som kan medføre antændelse af bygning ved længere tids påvirkning. Dette kan påvirke personer der opholder sig i bygninger kritisk. Akustisk alarm vil lyde i tilfælde af brand. Sikkerhedsdokumentet inkl. risikoanalyse er gennemgået, kommenteret og godkendt af Arbejdstilsynet, Frederikshavn Kommunes beredskab og Nordjyllands Politi.

19 Side 19/36 Det vurderes samlet, at virksomheden har beskrevet relevante risici med udgangspunkt i de relevante processer og arbejdsgange. Med udgangspunkt i de opstillede kriterier for risikovurdering i Acceptkriterier i Danmark og EU 9 vurderes det endvidere, at driften af virksomheden ikke giver anledning til uacceptabelt risikoniveau. Med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø uden for virksomheden er det afgørende, at sikkerhedsdokumentet til stadighed er opdateret og kendt blandt medarbejdere. Der stilles derfor vilkår om at virksomheden skal drives i overensstemmelse med sikkerhedsdokumentet og at sikkerhedsdokumentet årligt skal gennemgås af virksomheden sikkerhedsorganisation og om nødvendigt opdateres. Når forholdene begrunder det dog mindst hvert 5. år skal der indsendes et revideret sikkerhedsdokument til tilsynsmyndigheden. Vilkårene herom (vilkår 4 og 6) har hjemmel i risikobekendtgørelsens 7 stk. 2. Vilkår 11 og 12 omhandler de oplysninger virksomheden skal afgive ved større uheld eller tilløb til større uheld. Disse vilkår har hjemmel i risikobekendtgørelsen 9 stk. 3 samt bilag 7. I sikkerhedsdokumentet er fastlagt en handlingsplan for de anbefalinger risikoanalysen affødte. Vilkår 5 er formuleret som opfølgning herpå. I vejledning nr. 2/2011 om Miljøkrav til store olielagre er anført at; ved alle anlægsdele, som har direkte kontakt med det oplagrede produkt (dvs. olietanken, rør og pumpesystem mv., også kaldet den primære indeslutning), skal der etableres en sekundær opsamling, der dækker tankene med rørsystemer og så vidt muligt også transferoperationer ved import og eksport af produkt. Er sekundære barrierer ikke til stede og miljømyndigheden vurderer at det er ude af proportioner at kræve dem etableret, bør der i stedet være fokus på vedligeholdelse og overvågning af den primære indeslutning samt på interne og eksterne muligheder for at minimere skader if. udslip. I følgende tabel er angivet hvilken sekundær opsamling, der knytter sig til den primære indeslutning. Såfremt den sekundære opsamling ikke er til stede er anført hvilke tiltag, der er gjort for at opnå tilsvarende sikkerhed. Primær indeslutning Tanke Rørsystem mellem tanke Sekundær opsamling eller øvrige tiltag Alle tanke er placeret i tætte tankgårde, hvis bund og mure kontrolleres 1 gang/år. Endvidere inspiceres tanke hvert 5. år. Primært overjordiske rørsystemer, der er enkeltvæggede. Tankgården udgør den sekundære opsamling. Der er et underjordisk rør mellem tank 1 og 2 samt mellem tank 2 og ind i tankgården inden der her kom- 9 Acceptkriterier i Danmark og EU. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 8, 2008

20 Side 20/36 Rørsystem mellem tanke og import/eksport ved kaj mer over jorden. De underjordiske rørsystemer er isolerede og belagte med tjærebånd. Alle rørsystemer trykprøves i øvrigt hvert 5. år. Disse rørsystemer er nedgravede og enkeltvæggede. Trykprøves her 5. år. Rør fra importanlæg til tanke blæses tomme efter endt brug (10-12 gange årligt, hvilket reelt også er en trykprøvning) hvorimod rør fra tanke til påfyldningspladser er fyldte med produkt hele tiden. På importledningen er der i forbindelse med underføring under bygning placeret inspektionsbrønde på hver side af bygningen i hhv. Tobiskajen og Havnevagtvej. Der er installeret alarmer i inspektionsbrøndene. Ventiler Ventiler er placeret i hhv. tankgårde og på påfyldningspladser. Ved eventuelt uheld fra ventiler ved påfyldningspladser vil olie løbe i afløbet, der ledes til kommunal rensning. Der vil ikke være afløb til havnebassinet. Ventiler bliver kontrolleret hvert 5. år. Pumpesystem Der er ikke afløb fra pumpehuse. Eventuelt spild fra pumper/manifold kan således opsamles. Tabel 8: Primær indeslutning samt tilhørende sekundær opsamling eller tiltag i øvrigt Frederikshavn Kommune vurderer således samlet at kravene omkring sekundær opsamling eller øget kontrol er efterkommet. I vejledning nr. 2/2011 om Miljøkrav til store olielagre er i afsnit om alarm og sikringsudstyr beskrevet at der bør anvendes både automatisk fejlsikret niveaumåler for produktindhold i tank samt overfyldningssikring, der er uafhængig af målersystem. Dette er endvidere præciseret i Miljøklagenævnets afgørelse dateret 31. august 2009 ift. Samtank A/S s terminal i Fredericia. Dette er baggrunden for at Frederikshavn Kommune har valgt at formulere krav herom i vilkår 7. Fristen for etablering af 2 uafhængige alarmsystemer er fastsat efter aftale med virksomheden. Lagertanke er forsynet med kontraventil på påfyldningsrør. Der er rørbrudsventil på rør der går ud af tankgårdene. Rørbrud inde i tankgårde er sikret med alarmer. Ved mindre/langsomme oliespild i tankgårde vil olieudskilleren alarmere. Ved store/hurtige spild vil svømmeren lukke i tankgården inden olieudskilleren, når at alarmere. I de tankgårde, hvor gården ikke kan rumme tankens indhold, kan det ved store/hurtige

21 Side 21/36 spild således flyde over. I tankgårde med T1 og T2 skønner kommunen derfor at der bør etableres væske alarm. Dette er baggrunden for vilkår 8. Da tankene blev etableret i henholdsvis 1938 (T8), 1949 (T7), 1954 (T6) og helt frem til 1985 (T1 og T2), hvor de nyeste tanke er etableret, var det efter gældende regler på daværende tidspunkt. Tank 3, 4 og 5 er sandsynligvis etableret i den mellemliggende periode. Tankene er ikke etableret på en membran med tilhørende inspektionsbrønd. For så vidt angår tank 1 og 2 kan de tilhørende tankgårde ikke rumme hele tankens indhold. Hvis der skulle etableres nye tanke i dag ville der være krav om membran under tankene ligesom, at tankgårdene skulle kunne rumme indholdet af den største tank i tankgården. Efter Frederikshavn Kommunes vurdering er det ude af proportioner at forlange eksisterende tanke og tankgårde ombygget til at kunne efterleve disse krav. Luftforurening På virksomheden er der afkast fra naturgasfyr. Den indfyrede effekt er 50 kw. Afkastet skal således blot etableres efter gældende gas- og bygningsreglement, hvilket er formuleret i vilkår 16. I henhold til Luftvejledningens afsnit bør tanke over 50 m 3 med produkter med damptryk mindre end 1,3 kpa (hvilket er tilfældet for dieselolie) være med fast tag og forsynet med tryk/vakuum ventiler. Dette er dog ikke nødvendigt ved oplag af dieselolie idet produktet ikke afgiver lugte som eksempelvis benzin. Derfor er der ikke stillet krav herom. Jf. luftvejledningens afsnit bør tanke fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen. Det er tilfældet på virksomheden. Ifølge luftvejledningen foretages i øvrigt ikke OML-beregninger på emissioner på tanke. Støj Der er fastsat støjgrænser for de relevante områdetyper i nærområdet svarende til vejledende støjgrænse i Vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. De nærmeste boliger ligger godt 220 m nord for virksomheden. Det vurderes, at virksomhedens produktion kan overholde de stillede vilkår for virksomhedsstøj. Det vurderes, at til- og fra kørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer De opstillede vilkår om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer stammer fra Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, Driften af pumper vurderes at kunne give anledning til denne slags gener, derfor er der medtaget vilkår herfor.

22 Side 22/36 Beskyttelse af jord og overfladevand Der er i vilkår 28 stillet krav om at olieprodukter og farvestof skal opbevares i tanke placeret i tankgård uden mulighed for afløb til kloak, jord og recipient. Affald Virksomheden bør have et velfungerende affaldshåndteringssystem, der sikrer, at affaldet sorteres og bortskaffes korrekt. Der skal foretages en vurdering af affaldstyper og mængder med henblik på om mængden kan reduceres, det vil sige en bedre udnyttelse af råvarerne, eller om der findes affaldstyper, som kan genanvendes enten på virksomheden eller på andre virksomheder. Affaldstyper, opbevaring og bortskaffelse fremgår af nedenstående tabel. Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Tomme tromler I tankgård Dansk Emballage Pap/papir I container Alm. renovation Tabel 9: Opbevaring og bortskaffelse af affald Spildevand Aftapning af kondensvand fra tankene sker manuelt 1 gang ugentligt. Vandet ledes direkte ud i tankgården. Hanen lukkes i det øjeblik vandet bliver klart efter at have været mælkehvidt. Den normale årlige mængde er max ca l. Tidligere skete aftapningen i lukkede rør til udskiller tank (T7), der nu benyttes til produkt. Virksomheden er blevet præsenteret for vilkår om anvendelse af slopolietank til håndtering/seperation af kondensvand. Baggrunden herfor er, at det er anført i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2011 om Miljøkrav til store olielagre. Virksomheden har argumenteret for at denne løsning er ude af proportioner, da der ville skulle håndteres meget store oliemængder, idet rørføringerne har store dimensioner. Risikoen for spild herved skønnes at være al for stor. Virksomheden anfører endvidere at måden hvorpå kondensvandvand håndteres på i dag er simpel. Olieudskilleren tilledes bevist olieholdig vand, hvilket ikke betyder at løsningen er miljømæssig uforsvarlig. Kommunen har accepteret dette argument og frafaldet kravet om en slopolietank. Egenkontrol Der er i vilkår 34 stillet krav om at virksomheden skal fremsende en inspektionsplan således, at der skabes et samlet overblik over hvilke inspektioner anlægget underkastes samt hvornår. Frederikshavn Kommune er i forbindelse med tilsynet bekendt med at følgende inspektioner er gennemført. Anlægsdel Tank 1 Tank 2 Tank 3 Inspektionsdato 5/ / /7-2009

23 Side 23/36 Tank 4 30/ Tank 5 15/ Tank 6 16/ Tank 7 23/ Tank 8 bestilt til medio 2013 Tankgårde 21/ Rørsystemer - nedgravede bestilt til medio overjordiske bestilt til medio 2013 Ventiler 15/ Tabel 10: Seneste inspektioner I vilkår 36 stilles krav om årlig funktionskontrol af alle alarmer på anlægget. Dette har baggrund i Miljøstyrelsens Vejledning. Dette er også tilfældet for vilkår 37 om driftsjournal. Renere teknologi Formålet med indførelse af renere teknologi er at reducere virksomhedens miljøbelastning. Det kan bl.a. ske ved at overgå til andre og mindre forurenende produkter eller ved at sikre specifikke rutiner i forbindelse med virksomhedens egenkontrol. Idet virksomheden ikke er på bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen er virksomheden ikke omfattet af IPPC-direktivet. Det betyder at der ikke udarbejdes BAT- reference documents (BREF-dokumenter) for denne virksomhedstype. Frederikshavn Kommune vurderer dog samlet set, at indretningen og driften af virksomheden når de stillede vilkår er overholdt vil være i overensstemmelse med hvad der må betegnes som værende bedst tilgængelig teknik for et olieoplag. Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område er Skagens Gren og Skagerak der ligger i en afstand af ca. 1,3 km fra virksomheden. Det vurderes på baggrund af afstanden, at virksomheden ikke vil kunne give anledning til forringelser af naturtyper eller arter indenfor det internationale beskyttelsesområde. 2.3 Planlægningsforhold Virksomheden ligger i erhvervsområde i henhold til Kommuneplan (SKA.H.01.10). Der må etableres virksomhed svarende til virksomhedsklasse 4-8 (industri- og større værkstedsvirksomhed, transport- og speditionsvirksomhed med tilknytning til havnen samt administration i tilknytning hertil). I nærheden af det aktuelle rammeområde findes der på nuværende tidspunkt udover FF Skagen, Olielager én risikovirksomhed på Kølehusvej/Havnevagtvej 4 (ammoniakoplag i kølehus). Driften af virksomheden på lokaliteten er i overensstemmelse med planforholdende.

24 Side 24/36 3. Forholdet til loven 3.1 Lovgrundlag FF Skagen, Olielager blev 1. januar 2005 omfattet af kravet om miljøgodkendelse, idet daværende listepunkt C201 (oplag af mineralolieprodukter på mellem og ton) blev optaget i godkendelsesbekendtgørelsen 10. Ifølge denne bekendtgørelse skulle alle virksomheder, der ikke allerede var miljøgodkendte, ansøge om godkendelse inden 1. januar For virksomheder der samtidig var omfattet af risikobekendtgørelsen 11 blev ansøgningsfristen fremrykket til 15. marts I dag er de omtalte bekendtgørelser følgende: Bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed og Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Vilkårene i denne miljøgodkendelse er meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, da der er tale om en ny godkendelsespligtig aktivitet på en virksomhed optaget på den i 35 nævnte liste over de såkaldte listevirksomheder. Virksomheden er af Frederikshavn Kommune placeret under listepunkt C201: Oplag af mineralolieprodukter på mere end ton. Der er ikke for dette listepunkt etableret standardvilkår. I risikobekendtgørelsen er virksomheden omfattet af bilag 1, kolonne 2: Oplag af olieprodukter: Benzin og nafta Petroleum (inkl. Jetbrændstof). Gasolie (inkl. Dieselolie, fyringsolie og gasolieblandinger) på mellem og t. Idet denne godkendelse er en forudsætning for fortsat drift og giver mulighed for at fastsætte nye vilkår for driften, har Frederikshavn Kommune vurderet at godkendelsen er omfattet af VVM-bekendtgørelsens krav om VVM vurdering og/eller screening selvom der er tale om en eksisterende virksomhed, der ikke udvides eller ændrer drift. VVM-pligten er vurderet efter reglerne i bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Virksomheden er vurderet til at høre under punkt 10 Risikoanlæg, der er anmeldepligtige efter 4 i risikobekendtgørelsen. 3.2 Tidligere meddelte afgørelser FF Olielager har to godkendelser i henhold til olietankbekendtgørelsen af pipelines: 10 Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed (historisk) 11 Bekendtgørelse nr af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (historisk)

25 Side 25/36 Godkendelse af 1. oktober 2001 til anlæggelse og drift af pipeline beliggende Sildevej, Isvej, Havnevagtvej, Melvej, Sildemelskajen og Industrikajen, til transport af bunkerolie mellem oliedepot og udleverings-/indpumpningsanlæg på Sildemelskajen og Industrikajen (sags nr. 07/11081). Godkendelse af 29. december 2006 af omlæggelse af del af eksisterende pipeline beliggende Fragtkaj, Tobiskajen, Havnevagtvej til transport af bunkerolie mellem skib og oliedepoter på Oliekajen (sags nr. 06/2028). Disse ophæves ved meddelelsen af denne miljøgodkendelse, således at det samlede anlæg fremover er omfattet af én tilladelse. 3.3 Udtalelser vedrørende godkendelsen Ansøger har kommenteret udkast til miljøgodkendelse. Kommentarerne er indarbejdet i miljøgodkendelsen. De ejere og lejere af ejendomme, der ligger indenfor risikoanalysens kort over hvem der kan blive påvirket har været hørt i sagen. Der er ikke kommet bemærkninger ind i denne forbindelse. 3.4 Retsbeskyttelse Ved meddelelse af nye vilkår, er virksomhedens retsbeskyttelsesperiode 8 år efter datoen for meddelelse af denne miljøgodkendelse. Hvis miljøgodkendelsen påklages udløber retsbeskyttelsesperioden først 8 år efter klagemyndighedens (Natur- og Miljøklagenævnets) endelige afgørelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, er godkendelsen fortsat gældende, men tilsynsmyndigheden kan ændre vilkårene i miljøgodkendelsen ved påbud. Inden for retsbeskyttelsesperioden kan tilsynsmyndigheden - som hovedregel - ikke meddele påbud eller forbud til virksomheden. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis: 1). der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2). forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3). forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4). væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5). det af hensyn til driftssikkerheden - i forbindelse med processen eller aktiviteten - er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller 6). der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af risikobekendtgørelsen.

26 Side 26/36 Kommunen kan i særlige tilfælde tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse. 3.5 Aktindsigt Der er adgang til aktindsigt i godkendelsessagen samt i de resultater af virksomhedens egenkontrol som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af. Adgangen til aktindsigt - og de begrænsninger der er i adgangen til aktindsigt - følger af reglerne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. 3.6 Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen Afgørelsen, som er meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens regler, offentliggøres ved annoncering på kommunens hjemmeside ( den 13. september Afgørelsen kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens regler påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger, af visse nærmere angivne myndigheder og interesseorganisationer og af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage indgives skriftligt til: Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn (tf@frederikshavn.dk) Herfra vil klagen blive videresendt til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra godkendelsens offentlige bekendtgørelse og udløber den 11. oktober 2013 ved kontortids ophør. Eventuelle klager skal være modtaget af Frederikshavn Kommune senest denne dag. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 96 har en klage over en godkendelse ikke opsættende virkning, med mindre ministeren bestemmer andet. Udnyttelsen af godkendelsen sker på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen begrænsninger i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Natur- og Miljøklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 101, skal søgsmål til prøvelse af afgørelsen efter loven være anlagt ved domstolene inden 6 måneder efter afgørelsens bekendtgørelse.