Trafikværter skal ned i løn

Transkript

1 7. MAJ 2009 UGE 19 Trafikværter skal ned i løn Værtsafløsere i DR Trafik får timelønnen skåret ned til under det halve - de har ved en fejl fået for meget, mener DR DRåben i denne uge: Trafikværter skal ned i løn 1 Rapport fra Helmandprovinsen 4 Smug-rygning bliver officiel 7 Tæt på at blive ramt af gondol 10 Impressionisme på Studie-gangen 11 Dagens idiot klar til teltfest 11 Ugens debat 12 Personalia 16 Ansættelser og fratrædelser 17 Ledige stillinger 18 Jeg er ret vred. For DR må besparelsen være en dråbe i havet, men for os betyder det altså temmelig meget. Asli Sørup-Andersen studerer retorik på Københavns Universitet. Altså når hun ikke lige sidder bag mikrofonen på trafik-øen i DR Byens Nyhedsrum og fortæller lytterne på P4 København om ambulancer med udrykning, køplagede motorveje og generende vejarbejder. Asli er trafikassistent og afløsende trafikvært i radioen - og hun har lige fået at vide, at hun kan se frem til at få sin løn for de timer, hun er i æteren, mere end halveret. Det er det, hun er vred over. Også andre er vrede. Blandt dem er tillidsmand på P4 København Jacob Pries-Hansen: Det virker på mig, som om DR enten ikke har forstået trafikværternes ansvar eller ikke anerkender det, siger tillidsrepræsentanten. Baggrunden for den aktuelle sag er, at DR i en årrække har haft ansat et antal HK-aflønnede trafikassistenter - typisk studerende, der supplerede deres SU ved at tage telefoner og modtage rapporter om situationen på vejene som en hjælp til DRs trafikværter. Men da der af og til var brug for værts-afløsere, blev nogle af assistenterne lært op til selv at kunne gå på. De fik kontrakt på, at de skulle aflønnes som journalist-freelancere på de vagter, 1

2 hvor de kunne høres i æteren - og som HK ere for de øvrige timer. Nu har DR skrevet til de fire trafikassistenter, der også fungerer som værter, at man er blevet opmærksom på, at de pågældende ved en fejl er blevet aflønnet efter DJ-overenskomst, og at det vil blive rettet. For de fire betyder det en lønnedgang fra de godt 258 kroner i timen, DJ-overenskomsten sikrer dem, til ca. 101 kroner i timen, som er HK-taksten - altså mere end en halvering af lønnen for de vagter, hvor de er på. Brevet har omgående udløst faglig ballade. Journalisterne i DR Trafik og i DR København og DR Sjælland har kvitteret med en udtalelse, hvor ord som forundring og vrede indtager en fremtrædende placering. Og tillidsrepræsentant Jacob Pries-Han- Sørup-Andersen Trafikassistent Asli sen fra DR København er oppe i det røde felt: Det er uforståeligt, at DR sådan pludselig opdager en fejl efter så mange måneder - og vil ændre på en underskrevet kontrakt, der rækker frem til den 31. december i år. De her trafikassistenter laver nøjagtig det samme som de rigtige værter, og det er naturligt, at de får journalistløn for det - der er jo et kæmpe spring fra at tage telefoner til at gå på i æteren med et stof, der er helt enormt centralt for P4 København, siger Jacob Pries-Hansen. Journalist Karina Elbæk er en af de rigtige værter i DR Trafik. Samtidig har hun ansvaret for vagtplanlægningen i trafikcenter Sjælland, der har til huse hos P4 København i DR Byen. Og hun er temmelig forvirret: Jeg er bekymret for, hvordan jeg skal få en vagtplan til at gå op, hvis man behandler trafikassistenterne på denne måde. Og samtidig forstår jeg ikke baggrunden for denne beslutning. Hvad ligger der bag? Man får sådan lidt knude i maven over det, siger hun og henviser til, at trafikdækningen har en væsentlig betydning for lytterne. Vi har netop fået forelagt resultaterne af en fokusgruppeundersøgelse, der viser at trafikdækningen er en meget væsentlig grund til, at folk lytter til fx Københavns Radio. DRåben har spurgt Personalechef i DR HR Marianne My- 2

3 gind, hvorfor trafikassistenterne ikke længere skal have journalistløn, når de kan høres i radioen. Det er efter vores opfattelse ikke nok i sig selv, at man optræder i radioen - man skal også have en væsentlig indflydelse på programmet og dets indhold, før der er tale om journalistisk arbejde, siger personalechefen. Men de trafikassistenter, der optræder i æteren, laver jo det samme som deres fastansatte DJ-kolleger: Videreformidler trafikoplysninger? Det mener vi ikke. Assistenterne arbejder ud fra detaljerede manualer, de har fået udleveret, og som præcist beskriver, hvordan de indhenter oplysningerne og hvordan de skal formidle dem. Vores opfattelse er, at det, trafikassistenterne laver, er HK-arbejde hele vejen rundt, siger Marianne Mygind. Trafikassistenterne har kontrakter, der er underskrevet af DR, og som gælder året ud - kan man godt sådan inde midt i kontraktperioden sige, at kontrakten ikke gælder mere? Vores opfattelse er, at fejl af denne type godt kan berigtiges, mens kontrakten løber, for det handler om, at der er givet løn efter DJ-freelanceoverenskomsten, selvom arbejdet hørte under HK-overenskomsten. HK som organisation har jo også krav på, at de overenskomstmæssige forhold er i orden, siger personalechefen. Ligger der i udmeldingen fra DR, at man på sigt ønsker at gøre hele trafikområdet til HK-arbejde? Nej, det er der ikke tale om, slutter Marianne Mygind. Trafikassistent og -vært Asli Sørup-Andersen havde indtil for nylig endnu et studiejob, som hun sagde op, fordi hun ellers ville komme til at tjene mere, end SU-reglerne tillader. Nu fortryder hun så småt: Her i foråret har jeg vel haft mellem 20 og 40 timer om måneden som trafikvært med 258 kroner i timen. Det vil virkelig kunne mærkes, hvis timelønnen daler til 101 kroner, siger hun. Men du ER jo ikke journalistisk uddannet - er det så ikke lidt meget at forvente journalistløn? Dels har jeg jo altså fået en kontrakt på lønnen. Dels er jeg blevet lært op til jobbet og har i øvrigt et universitetsstudium ved siden af, og det har de andre også. Vi er ikke kommet lige ind fra gaden, men er lige så kvalificerede til jobbet som en journalist - det kunne DR godt anerkende, siger Asli Sørup-Andersen. bnc 3

4 Rapport fra Helmandprovinsen Regnskabet er 73 millioner kroner bedre end budgetteret. Økonomidirektør David Hellemann Ja, jeg har hørt det. Det generer mig overhovedet ikke - jeg synes, det er sjovt. David Hellemann havde ikke selv tænkt på muligheden for at blive sammenlignet med en krigerisk provins i Afghanistan, da han den 1. februar 2007 satte sig til rette i DRs økonomidirektørstol. Parallellerne med Helmandprovinsen var ellers til at få øje på: Både i Afghanistan og i DR skulle der ryddes op - og begge steder ville det blive en kamp. Her godt to år senere præsenterede David Hellemann så forleden et regnskab, der var 73 millioner kroner bedre end budgetteret. Tallene på bundlinjen var stadig ildrøde efter årene med løbske byggeudgifter - men regnskabet mere end antydede, at DR-skuden nu er på rette økonomiske kurs. Efter at have balanceret på kanten af katastrofen er der udsigt til et overskud på regnskabet i Hvordan har vejen fra uføret til det aktuelle pæne regnskab været set fra økonomidirektørens stol på 5. sal i Segment 3? DRåben har talt med David Hellemann, alias Helmand-provinsen og spurgt ham, hvad det var for en økonomisk virkelighed, der mødte ham, da han skiftede job til DR fra Finansministeriet, hvor han blandt andet havde ansvaret for finanslovprocessen. Fra Finansministeriet var jeg vant til et løbende slagsmål med de andre ministerier om ressourcer. Da jeg så kom til DR, blev jeg forvirret - for det mindede fuldstændigt om det, jeg kom fra! Det kunne jeg ikke forstå, for DR var jo én virksomhed. Men her sad direktørområder med hver deres økonomifunktion og holdt kortene tæt ind til kroppen. Hver direktør fik en pose penge, og det var meget lidt gennemsigtigt, hvordan de blev brugt, siger David Hellemann, der også fandt det angstprovokerende at høre udtalelser som Vi har et budget, og så ser vi, hvor vi lander. Til at begynde med forstod jeg simpelt hen ikke, hvad de sagde. Men da jeg begyndte at forstå det, stod det 4

5 klart for mig, at hvis man skulle kunne køre en spareplan igennem, så var der virkelig brug for styring - og kulturforandring, siger David Hellemann. Næste kapitel i historien om spareplanen, der skulle vise sig at løbe op i 300 millioner kroner, var, at DR nedsatte en central økonomifunktion med David Hellemann i toppen. Hver sten blev vendt ude i de enkelte afdelinger, og ikke alt det, der myldrede frem, var lige kønt: Det viste sig blandt andet, at der flere steder lå tidligere vedtagne spareplaner, der bare ikke var ført ud i livet. Og ingen kontrolinstans havde tilsyneladende været inde og tjekke, om det var sket. Så den spareplan, vi arbejdede med, var både den nye spareplan og oprydningen af alt det gamle, der lå og ventede, husker økonomidirektøren. Nødvendig opstramning Så blev der strammet op. Total gennemsigtighed, så økonomidirektøren og den øvrige direktion i princippet vidste, hvad hver en krone i DR blev brugt til. Månedlige controllerrapporter, så cheferne blev tvunget til at følge med i, om de brugte for mange penge i forhold til deres budgetter. Nedsættelse af et økonomiudvalg, der gennemregnede alle nye initiativer og ideer, inden direktionen fik dem forelagt. Og møde efter møde i afdelingerne og med cheferne, hvor begrebet nul-tolerance blev slået fast. Det var vigtigt for mig at signalere, at nu lavede vi nogle forandringer og fik styr på situationen. Nul-tolerance betyder, at man som chef skal overholde sine budgetter, ellers har det konsekvenser - og hvis man får problemer undervejs, skal man komme med dem i god tid i stedet for at forsøge at skjule dem, så de kan løses i fællesskab. Og det var mit indtryk, at budskabet blev modtaget positivt - mange ønskede brændende, at vi kom til bunds i problemerne én gang for alle, så der ikke kom flere spareplaner dryppende, siger David Hellemann. Sparerunden betød jo, at over 500 stillinger i DR blev nedlagt. Følte du på noget tidspunkt medlidenhed med de mange, der mistede deres job - eller måske dårlig samvittighed? Det var jo de lokale chefer, der gennemførte fyringerne, og det var dem, der havde den hårdeste tørn. Jeg sad lidt mere på afstand og kendte i øvrigt ikke de mennesker, der blev fyret, heller ikke i min egen afdeling - jeg var jo ny. Det spillede også en rolle for mig, at tidspunktet egentlig var gunstigt: Vi var midt i en højkonjunktur, og 5

6 mange fik hurtigt nyt job. Men helt grundlæggende var mit fokus, at nu skulle det, der var besluttet, gennemføres - og at vi skulle sikre, at det ikke blev nødvendigt at komme på besøg igen. Set i lyset af den økonomiske katastrofe, der var en realitet for DR i , går det i øjeblikket nærmest ufatteligt godt: Nok havde DR et minus på 78 millioner kroner på 2008-regnskabet, men på forhånd var der budgetteret med et underskud, der var 73 millioner kroner større. Der er sket en varig kulturforandring Er det så Hellemanns kulturforandring, der er slået igennem? Det er nok naturligt, at der er en ekstraordinær tilbageholdenhed i afdelingerne lige efter sådan en spareplan. Det er ikke noget, jeg regner med, at vi vil se år efter år. Men jeg tror på, at der er sket en varig kulturforandring i DR med større økonomisk ansvarlighed. Når vi får sorte tal på bundlinjen i 2010, slækker du så på tøjlerne, så vi får de gode gamle dage igen? Det, at der er sorte tal, betyder ikke, at vi har en masse flere penge at bruge - det betyder blot, at der er balance mellem indtægter og udgifter. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at vi kan vise, at DR har styr på økonomien inden vi går ind i en ny medieforligsperiode - det er både direktionen og bestyrelsen meget fokuserede på, siger David Hellemann. Du har været i DR i godt to år nu - hvad synes du egentlig om stedet? Noget af det sjove ved at være i DR er den mangfoldighed af kulturer, vi har - lige fra journalister til smede og violinister. Men der er dele af kulturen, jeg synes er federe end andre. Jeg synes stadig, at DR har en brokkekultur, der ikke har noget sidestykke - det er meget små ting, der skal til, før man finder det relevant at dele dem med 3000 andre, siger David Hellemann med henvisning til DRåbens debat. Hvordan vil du karakterisere dig selv? Det er svært at karakterisere sig selv - men: En utålmodig sjæl med et gennemgående godt humør - ret udadvendt og kommunikerende. Og så er jeg vel også lidt jysk i det... (pause)... det er der i hvert fald mange, der siger. Måske en eller anden grad af underspillethed i de ting, jeg lægger frem... bnc 6

7 Smugrygning bliver officiel I atriet i Koncerthuset har der længe været røget, selv om det ikke officielt var tilladt - det bliver det nu. DR Byens nye rygeområde set fra oven Hvis du vil ryge i DR Byen, så må du gå udenfor - eller sætte kurs mod Rygerhaven i Segment 1 med smøger og lighter. Sådan har det været hidtil - men nu har rygerne fået et ekstra fristed. Stedet er atriet på 2. sal i Koncerthusets kontordel. Her har der været uofficiel rygerkupé i lange tider, endda i tre etager: Der er blevet dampet lystigt både i bunden af rummet op på balkonerne på 3. og 4. sal. Men fra nu af der den grå rygning gjort hvid, eller med andre ord: Nu må man godt. Beklager, din browser underst&oslashtter ikke iframes. Driftschef Niels Erik Lund fra Koncerthuset siger, at man har levet med den ikke-officielle rygning i atriet som en nødløsning. Her kommer mange gæste-musikere, og de er her også på de skæve tidspunkter. Det er et folkefærd, hvor mange har en temmelig autonom tankegang - og vi har så forsøgt at samle rygningen i atriet for at undgå, at der blev røget alle mulige andre steder, siger Niels Erik Lund. Det nye ryge-område er dog ikke kun musikernes - alle i DR Byen har lov til at lægge vejen omkring atriet i Koncerthuset, når røg-trangen melder sig. Niels Erik Lund håber ikke, det bliver et problem: Hvis mange bruger atriet, kan der blive gener med træk eller røglugt i de tilstødende kontorer. Stedet er jo ikke fra starten designet til rygning, så løsningen er ikke optimal - men den dækker et behov, siger komcerthusdriftchefen. Det er ikke de bedste faciliteter, smug-rygerne i atriet hidtil har haft. Men hen ad vejen, når der bliver råd, håber Niels Erik Lund at anskaffe et antal stole og borde til supplement for det ene bord med tilhørende stole, der i 7

8 øjeblikket forefindes på hver balkon. Ejendomschef Eyvind Lindboe siger, at der nu vil blive opstillet askebægre i den nye rygerhave. Men han opfordrer kraftigt rygerne til at vise hensyn: Nu, hvor atriet indtil videre er blevet officielt rygeområde, vil jeg bede rygerne om at passe på bygningen. Navnlig tagdugen på de øvre etager er sart og kan ikke tåle, at der bliver trådt cigaretskodder ud på den. Jeg synes også, man bør tage hensyn til rengøringsfolkene, siger Eyvind Lindboe - og skæver ned til en bunke cigaretskodder på gulvet. bnc Nye ansigter vil knække krise P4 Østjylland forsøger at knuse finanskrisen, og driv-kraften er nogle af redaktionens nyeste ansigter. Hun havde sin første arbejdsdag på P4 Østjylland den 1. februar i år. Efter kun en måned gik hun hen til sin chef. Hun havde fået den ide, at radiostationen skulle forsøge at knuse valutakrisen. Et projekt, der ville lægge beslag på hendes egne og flere andres ressourcer i ugevis. Jeg blev faktisk ret overrasket, da jeg fik OK, siger 29- årige Martine Kambskard. Men det fik hun: Projektchef Jens-Ole Winther syntes godt om ideen, så fra mandag den 4. maj og to uger frem går det løs. Et borgerpanel bestående af fem al-mindelige østjyder er sammensat til lejligheden - de følges tæt af radioen og skal komme med ideer til, hvordan krisen kan knuses, gerne helt nede på hverdagsniveau. Reportere fra P4 Østjylland producerer indslag fra virksomheder og idemagere i landsdelen, der har gjort en særlig indsats. En lokal virksomhed og Horsens kommune har hver for sig lovet at holde ørerne stive og føre ét af de forslag, borgerpanelet udklækker, ud i livet. Eksperter fra Handelshøjskolen i Århus står klar på sidelinjen til at hjælpe og kommentere. Det hele kulminerer med et tre timer langt borgermøde i Horsens, som transmitteres direkte, og hvor borgmestre og viceborgmestre fra hele landsdelen og Regionsrådsformand i Region 8

9 Midtjylland Bent Hansen er til stede. Selv om Martine Kambskard er ny på P4 Østjyllands redaktion i Århus, er hun ikke helt grøn : Siden hun blev uddannet fra Syddansk Universitet i 2004, har hun arbejdet for DR på P4 Midt & Vest-redaktionen i Holstebro. Desuden har hun taget den journalistiske overbygningskandidatuddannelse cand. public., der går i dybden med netop den form for Public Journalism, der nu skal praktiseres i det østjyske. Branding af P4 Østjylland Martine sekunderes af to andre journalister, der ikke just kan siges at være i veteran-kategorien: Faktisk er de ansat samtidig med hende, den 1. februar i år. Anne Mette Lorentzen, praktikant, laver blandt andet indslag til det to uger lange projekt, og Kristoffer Voigt Rasmussen står for tv-delen. Er ambitionen virkelig at knække valutakrisen? Det ville jo være fedt, hvis vi kunne - men det handler lige så meget om at få nogle konstruktive forslag frem, som almindelige mennesker kan bruge. Det kunne være, hvordan man får genskabt en god stemning på en virksomhed, der har måttet skære ned. Og det er også et spørgsmål om at brande P4 Østjylland som en station, der kan gøre en forskel, siger Martine Kambskard. DR Nyheder kørte jo for nylig på landsplan et projekt, der også handlede om at knække krisen - hvad er sammenhængen? Det er to ideer, der er udklækket uafhængigt af hinanden. Vi var i gang med at planlægge vores projekt, da vi hørte om DR Nyheders initiativ. Men det gør ikke så meget - dels er vores projekt lokalt, og udsendelsesmæssigt er de to projekter meget forskellige, siger Martine Kambskard. bnc Stor ståhej for lille utæthed Det var denne utætte pakning, der søndag resulterede i ammoniakalarm i DR Byen. Det var en lille pakning på et par centimeters størrelse, der forårsagede en masse postyr i DR Byen søndag 9

10 eftermiddag, hvor Københavns Brandvæsen rykkede ud til en ammoniakalarm omkring kl Pakningen forbinder to rør ved olieudskilleren i en af de fire kølemaskiner, der befinder sig i kølecentral 1 under Segment 1. Og størstedelen af kølecentralen blev sat i drift igen ca. kl. 15, dog uden den berørte kølemaskine der i dag og i morgen vil blive grundigt kontrolleret, så vi er sikre på, at det igen fungerer helt som det skal, siger drifts- og vedligholdelseschef Henrik Johannesson, DR TES. Det var en vagt, som hørte en alarm, mens han gik rundt i kælderen på sin faste rundering. Kølerummet er forsynet med en for alarm, der går i gang ved selv meget små udslip. Og samtidig med det, suges der automatisk luft ud af rummet, så der skabes undertryk, forklarer Henrik Johannesson. Ammoniak lugter jo meget kraftigt, så der skal ikke meget til, før end man kan lugte et udslip, og det så også meget dramatisk ud med brandbiler og sikkerhedsdragter, men det er standardprocedure i sådanne situationer. Og faktisk var det kun lidt over 200 ppm (parts per million) der var sluppet ud, hvor den store alarm går i gang ved ppm. Så der var et godt stykke vej op til noget, der kunne skabe alvorlige problemer. kit Tæt på at blive ramt af gondol En tilfældig forbipasserende DR-medarbejder var heldig, da han undgik at blive ramt af en løsrevet vinduespudser-gondol i DR Byen mandag formiddag. Han opholdt sig omkring to meter fra pudsegondolen, som havde revet sig løs og gået i selvsving i den skarpe forårsblæst. Den var fastgjort til rækværket ved Koncerthuset ud til kanalen. Medarbejderen ville bjærge en stige op af kanalen, som gondolen havde ramt, da den svingede rundt. Det lykkedes ham at få stigen op af kanalen. Et par af DR Byens rygere, som stod og fik sig en smøg foran indgangen til Segment 3, så sceneriet og tilkaldte ejendomschef Ejvind Lindboe. Han kom for at besigtige uheldet, og lover, at pudse-gondolen nu bliver forsvarligt tøjret. Sådan en pudse-gondol er jo ret tung, og den kunne jo have ramt nogen, da den svingede rundt. Vi tager straks hånd om det, og sørger for, at den bliver bedre gjort fast. eva 10

11 Impressionisme på Studiegangen Allan Stabell udstiller i DR Byen Dagens idiot klar til teltfest DR Kunst har i denne måned inviteret billedkunstneren Allan Stabell til at udstille i Studiegangen på 2. sal i segment 1 i DR Byen. Her kan DR Byens medarbejdere og gæster opleve Allan Stabells malerier, som er abstrakt ekspressionistiske med påvirkning af det konstruktive og malet med glødende, stærke farver. Det er et forsøg på at forene det ekspressive og det konstruktive, forklarer Allan Stabell. Nogle af formerne i malerierne minder om arkitektur. Om det siger Allan Stabell: Jeg har som udgangspunkt brugt rigtige arkitekturtegninger, som jeg har stykket sammen og har således skabt en rummelig oplevelse. Allan Stabell er medlem af kunstnersammenslutningen Kammeraterne og har udover DR Byen udstillet et hav af steder. Stabell har udover at udstille jævnligt i Galleri Leif Jensen også udstillet på bl.a. Århus Kunstbygning, Lunds Konsthal og Fyns Kunstmuseum. Senest har Allan Stabell deltaget på den årlige udstilling med Kammeraterne på Den Fries udstilling. Der er mulighed for at opleve udstillingen i DR Byen frem til 29. maj. chsk Jeg ved godt, hvordan det bliver. Maria bliver dagens stjerne, og jeg bliver dagens idiot. Og uhjælpeligt til grin! P4 Sjællands Anders Bisgaard har ingen illusioner om at blive fejret som radiopersonlighed, når han på lørdag stiller op i et telt på Døllefjelde Musse Marked. Opgaven er at være med til at varme 900 festklædte kvindelige gæster op. Det sker sammen med morgenværtskollega Maria Hollænder - de to skal underholde ved årets Damefrokost over emnet At være hinandens bedste venner klokken fem om morgenen. Jeg bliver den eneste mand i teltet bortset fra tjeneren, forudser Anders Bisgaard, der på forhånd VED, at han bliver til grin. 11

12 Ugens debat Jeg har jo selv været med til at skrive manuskriptet, siger han. P4 Sjælland rykker til Døllefjelde Musse på Lolland allerede torsdag aften og bliver der til søndag. Der sendes morgenradio og Anders Bisgaard en stribe andre udsendelser direkte fra markedspladsen, der forventes at blive besøgt af mennesker. Men Damefrokosten, som Anders Bisgaard og Maria Hollænder skal varme op til, bliver ikke transmitteret i radioen, så hvad laver de to radiofolk egentlig overhovedet dér? At lave radio er egentlig kun et biprodukt for os. Vi tager først og fremmest til Døllefjelde Musse Marked for at møde de mennesker, vi sender til. Vi vil ned og sige dav til dem, siger den kommende Dagens Idiot. Folkene fra P4 Sjælland kommer ikke tomhændede til markedspladsen: De har løbesedler med, som de regner med at dele ud i løbet af de kommende dage. bnc DR Nyheders tema om Danmark og muslimerne fik en medarbejder til debat-tasterne: Den undersøgelse, DR har fået lavet om muslimernes holdninger og vaner er relevant, men de nyheder, der uddrages af undersøgelsen, og især overskrifterne, er ofte helt ude af trit med undersøgelsens resultater, mente skribenten. En medarbejder klagede over, at dele af maden i kantinen ofte er udsogt ved 19-tiden, og fik i et svar løfte om, at hans klage ville blive taget alvorligt. Endelig var parkeringsproblematikken endnu engang oppe at vende, denne gang spørgsmålet om der vil blive parkeringspladser nok, når den nye P-ordning med medarbejderbetaling træder i kraft den 1. august....og et forslag om at bruge den tomme Dab In til cykelparkering var også at finde i debatspalterne. bnc 12

13 Jubilæer 15. maj kan journalist Lars Schelde, P4 Midt & Vest, fejre 25 års jubilæum 15. maj kan journalist Lars Schelde, P4 Midt & Vest, fejre 25 års jubilæum, og redaktionschef Jan Ørskov skriver i den anledning: Det var som pokker! Kan man nu ikke passe sit arbejde i 25 år uden at skulle stilles offentligt til skue? Lars Schelde er ikke meget for offentlighed omkring sin person, selv om flere hundrede tusinde midt- og vestjyder nu har mødt ham som Mr. News på P4 Midt & Vest gennem et kvart århundrede. Men efter at have konsulteret toprådgiveren derhjemme, gik Lars alligevel med til jubilæumsomtalen. Hun mente, at det ville være helt rimeligt - ja, nærmest fortjent. Og dét har hun ret i! Lars er et helt igennem dygtigt, pligtopfyldende og velorienteret menneske - fra et hjem med avis. Familien flyttede en del rundt i landet, men altid var det Vestkysten, forældrene holdt. Og dén kastede Lars sig over hver dag efter skoletid. Først tegneserierne, men snart var det nyheds- og baggrundsartiklerne, der tilfredsstillede drengens medfødte nysgerrighed og åbnede et vindue til den store verden - og måske en karriere som radiojournalist. En flittig læser er Lars stadigvæk, og både aviser og tidsskrifter har han stor fornøjelse af, når arbejdsdagen er omme og allerede har budt på scanning af masser af dagblade og magasiner. Lars professionalisme - og perfektionisme - fornægter sig ikke. Han kan lide, når tingene er i orden, og hans grundholdning er, at alting kan blive bedre. Selv om han erkender, at vi alle er mennesker, der kan lave fejl, bliver han stadig ked af det, når han selv gør det - selv om det efterhånden sker yderst sjældent. Vi skal yde noget for licenspengene. Ellers bedrager vi jo lytterne. Hvis jeg virker træt eller uoplagt som nyhedsvært, får lytterne ikke det, de har betalt for, siger Lars. Så om nødvendigt må veloplagtheden fakes, selv om det kan være drøjt at møde kl ikke mindst om vinteren: Jeg kan faktisk bedst lide morgenvagterne. Der er flest bolde i luften og jern i ilden. At have overblik over nyhedsstrømmen og være en del af den dagsorden, der bliver sat - dét kan jeg godt lide, siger Lars. 13

14 Lars mener selv at have haft et image som hård hund som nyhedsvært, hvor de unge reportere blev holdt til ilden. Men os, der gennem tiden har prøvet det, kan nu ikke rigtig genkende det. Tværtimod har det været et privilegium at blive ført ind i radionyhederne med sikker, professionel - og lidt fast - hånd! Hård nyhedshund eller ej. Lars har mange talenter og interesser, som gennem tiden har ført ham vidt omkring i æteren. I slutningen af 80 erne var han gennem næsten fem år med til at banke den regionale børneradio Go da dag op i prime time om morgenen En indsats, som både indbragte ham journalistkollegernes årlige pris Den Gyldne Blok og nogle af de allerstørste glæder i det journalistiske virke. Det er dejligt at arbejde med børn, møde deres umiddelbarhed og nysgerrighed og få dem til at fortælle, siger Lars. Børnene har kvitteret for indsatsen mange gange. Mest opsigtsvækkende, da Lars opfandt en quiz, hvor børnene skulle fatte pen og papir og skrive ind med de rigtige svar. Selv om gevinsterne var beskedne, var reaktionen overvældende: En postsæk med næsten breve! Kulturredaktør har Lars også været igennem fire år i 90 erne, hvor han sikrede en tæt og debatskabende kulturdækning af det midt- og vestjyske og desuden tegnede meget tætte portrætter af en række personligheder, som så en ære i at komme i skudlinjen fra Lars nærgående og forbilledligt effektive, men altid fair spørgeteknik. Da Dalet tog livet af spolebåndene i 90 erne, var Lars én af dem, hvor man tænkte, at overgangen godt kunne blive en stor mundfuld. Men det blev den overhovedet ikke. Lars tog teknikken til sig i rekordfart og kalder i dag den digitale teknik et kæmpestort teknologisk fremskridt - selv om han godt kan ærgre sig lidt over, at der ikke længere er teknikere til at holde journalisterne i ørerne og den tekniske kvalitetsfane højt. 25 år i DR har i det hele taget budt på store omvæltninger, husker Lars. I de gode gamle dage kom journalisterne ud af huset hver eneste dag - om der så kun kom et enkelt nyhedsindslag på halvandet minut ud af det. Sidegevinsten var et grundigt kendskab til alle afkroge af landsdelen. Jeg har vænnet mig til, at det meste nu bliver lavet ved skrivebordet på pc og telefon, og jeg går ikke og tænker, at jeg savner det gamle. Men det gør jeg nu nok, selv om 14

15 det er godt for lytterne, at der er kommet flere nyhedsudsendelser end dengang. Privat kommer Lars længere rundt i regionen end nogen sinde før. På racercyklen kører han flere gange om ugen mellem 50 og 100 kilometer sammen med kammeraterne i cykelklubben. Og heller ikke her kan han skjule kvalitets- og konkurrence-genet: Under de indlagte spurter handler det kun om én ting - at komme først og være bedst! Tak, Lars, for de første 25 år - og fordi du også stadig er blandt de første og de bedste i DR! Jubilæet fejres på dagen med en uformel reception for nuværende og tidligere kolleger, familie og venner. 15. maj kan it-konsulent Helge Sørensen, DR TES Business Intelligence, fejre 40 års jubilæum 15. maj kan it-konsulent Helge Sørensen, DR TES Business Intelligence, fejre 40 års jubilæum i statens tjeneste. Teamleder Klaus Søren skriver: Helge blev 15. maj 1968 konstabel på Langelandsgade kaserne, hvor hans primære opgave var at passe jobbet som sygepasser. Efter seks år i kongens (og dronningens) klæder valgte Helge at lade sig uddanne som programmør på EDBskolen i Ålborg, delvist via optjent uddannelsestid i forsvaret. Det førte fra 15. september 1975 til en karriere i DR, da Helge blev ansat som edb-programmør i Datatjenesten, hos kontorchef Ivan Olsen. Helge startede umiddelbart efter sin ansættelse på et tre måneders uddannelsesforløb på IBM/370, og 1. oktober 1977 blev han fastansat som edb-programmør under økonomiembedet. 1. januar 1982 blev Helge udnævnt til senior-programmør, og arbejdede i tiden herefter med lønsystemer og var en af hovedarkitekter bag det epokegørende Universal Programmer, som var et ad hoc rapporterings-værktøj på lønsystemerne med parameterstyring, sortering, gruppering osv. Discoverer, gå hjem og læg dig! 1. november 1986 blev Helge udnævnt til edb-chefkonstruktør i Datatjenestens løn og personale sektion. Frem til flytningen til DR Byen arbejdede Helge med en bred vifte af løn- og personalesystemer. Hvem husker ikke VAPS? I slutningen af 90 erne blev Helge en del af TU, Teknologisk udvikling - Udvikling, database og applikationer, som it-konsulent. 15

16 Denne afdeling har siden gennemgået mange organisationsændringer og har haft mange navne, men det korte af det lange er, at Helge i dag arbejder i TES administrative applikationer, BI temaet, hvor han især beskæftiger sig med supportsager og diverse rapporteringsopgaver. Helge er meget loyal og pligtopfyldende, og når han påtager sig en opgave, kan man være sikker på, at den bliver løst fuldt og helt og i høj kvalitet. Helge er ikke den, der taler mest, men når han tager ordet, afslører han sig som en meget engageret, humoristisk og vidende person. Dette engagement kommer også til udtryk uden for den faglige sfære. Helge har siden DRs vinklubs start taget sig klubbens pengesager som kasserer. Uden for DR deltager Helge aktivt i samfundslivet bl.a. som tilforordnet ved valg og som domsmand i komplicerede retssager. Rigtig hjertelig til lykke! Dødsfald MCR-tekniker Jan Christensen, ansat i DR Medier Udsendelse, døde onsdag den 6. maj. Han blev 64 år. MCR-tekniker Jan Christensen, ansat i DR Medier Udsendelse, døde onsdag den 6. maj. Han blev 64 år. Driftschef Puk Astrud skriver følgende mindeord: Hvad gør vi, når ballasten i MCR pludselig er forsvundet? Det er sådan et spørgsmål, vi alle sidder med nu, hvor Jan Christensen ikke længere giver os tryghed. Jan døde onsdag, kort før sin 65 års fødselsdag. Selv om Jan har været syg i nogle måneder, og vi vidste at det var alvorligt - så oplevede vi netop de sidste uger, at der kunne være håb om mange år endnu. Men Jan fik tilbagefald og måtte opereres. Desværre døde han på operationsbordet. Jan var et kontrapunktisk menneske. Det ene karakteristiske træk var Jans slående skarpe, analytiske hjerne, det andet var hans ligeså slående, langsomme bevægelser, som med hans egne ord, gjorde ham i stand til, som den eneste i DR Udsendelse, at få bevægelsessensoren til at slukke lyset, når han var alene på vagt i MCR. Det var noget, Jan selv morede sig meget over. Det var også et karakteristisk træk ved Jan, at han havde masser af humor, og han kunne især grine af sig 16

17 selv. Det var i hvert fald aldrig på andres bekostning. Det andet, der fyldte meget for Jan, var hans faglighed og hans vilje til at sætte sig ind i, og være nysgerrig over for så at sige alt, der havde med IT og broadcastteknologi at gøre. Det var også derfor, at han kunne indtage positionen Ballasten i MCR, og blev betragtet som den gamle rotte af kollegerne. På sin første arbejdsdag i DR, 1. januar 1970, blev Jan, efter eget udsagn mødt med ordene: Hvad laver du dog her? Vi har ikke brug for flere. Men her 39 år efter, er det ikke en overdrivelse at konkludere, at der var brug for Jan, i alle årene herefter. Vi skal som afdeling nu bruge noget tid på at acceptere, at Jan ikke vender tilbage, og MCR-gruppen skal finde ballasten på en ny måde, uden at alt det Jan har bygget op, og været garant for, forsvinder. Jan efterlader sig sin hustru Birgit og sønnen Jesper, og vores tanker går til dem. Æret være Jans minde. Ansættelser og fratrædelser Fastansættelser Aino Roscher Kristensen, tekster, Tekst & version, 1. april Michael Elvej, fagkoord., DR Licens & Prog.serv., 1. april Erik Bak-Mikkelsen, teamleder, DR TES Unix/dba, 1. april Ellen Gammelgaard, tekster, Tekst & versionering, 1. april Mohammad Z. Amirani, civilingeniør, DR TES, 1. april Per Stigaard, MCCP specialist, DR Medier, Uds., 1. april Tina Skriver, assistent, DR Licens & Prog. service, 1. april Niklas Brøndum, økonomikonsulent, ØD MD, 1. april Marianne Harild Sørensen, tekster, Tekst & vers., 1. april Tina Alina Sunde, kontorfuldmægtig, ØC PD, 1. april Christian Planck Larsen, webudv.,interaktiv Prod., 1. april Per Helge Sørensen, kons., DR Jur. & Pol. Sekre., 1. april Nicolai Eller, assistent, DR Licens & Prog.service, 1. april Kurt Holm Jensen, medieforsker, DR Medier, 1. april Pernille Sutherland, prod.led., Fiktion M1, 14. april Tidsbegrænsede ansættelser Mikkel Abildtrup Bagger, journalist, DR P3, 1. april Birgitte Rewes, journalist, TVA Update, 1. april Sabine Matz, programmedarbejder, Indland, 1. april Joan Pihler, planlægger, ND Teknik afvikling, 1. april Simon Hjort-Lorenzen, prog.med., DR Perspektiv, 1. april Anders Falck, studievært, DR Jylland Red. 5, 1. april Marie Kristensen, journalist, DR Nordjylland, 1. april 17

18 Katrine Romme, journalist, Indland, 1. april Christian Skovengaard, prog.tek., ND Tek. afv., 1. april Donny R. Slettebjerg, driftsass., Musik Support, 1. april Sidse Udsen, journalist, DR Bornholm, 1. april Rasmus Kahlen, fotograf, Mo-Graphic Design, 1. april Magnus Nørtoft, journalist, DR Fyn, 1. april Anja Helene Jensen, proj.led., DR Medier, Presse, 1. april Katrine Bille, studievært, DR Jylland Red. 5, 1. april Sophia Bæk, violinist, Musik RSO ork.løn, 14. april Rikke Feltmann, stylist, DR Visuelt Udtryk, 15. april Mette Volquartzen, prog.medarb., DR Perspektiv, 15. april Hanne Kokkegård, journalist, DR Aktualitet, 16. april Ian Jørgensen, it-konsulent, DR TES, 20. april Tim Skauge, it-konsulent, DR TES, 20. april Peter Krogh Andersen, journalist, DR Østjylland, 20. april Fratrædelser Niels Poulsen, journalist, DR Perspektiv, 12. april Helle-Vibeke Riisgaard, tilrettel., DR Aktualitet, 15. april Bent Larsen, økonomikons., Økonomidir. Sekr., 17. april Ida Marie Darger, journalist, DR Aktualitet, 21. april Anne Eggen, tilrettelægger, DR Aktualitet, 27. april Birte Hansen, overassistent, DR TES, 30. april Line Jung Lindhard, bibliotekar, Ark. & Reg., 30. april Majse Garde Bergmann, prog.med., Fiktion M1, 30. april Cecilie Stranger-Thorsen, proj.kons., Nordvision, 30. april Maiken Piil, journalist, Indland, 30. april Svend-Erik Due, sikkerhedschef, Omk. DR Byen, 30. april Katrine Romme, journalist, Indland, 30. april Lene Steinbeck, journalist, DR P3, 30. april Anne Lærke Larsen, assistent, DR Medier, 30. april Steen Bach-Vilhelmsen, violinist, Musik RSO, 30. april Maria Bundgaard, journalist, Radioavisen, 30. april Mads Hvitved Grand, journalist, DR Jyll. Red. 3, 30. april Christine M. Pedersen, pers. ass., DR Prog.prod, 30. april Mia Marie Borup, Producent, Fiktion M1, 30. april Ledige stillinger Internt opslag Web-medarbejder til Kulturguiden DRs kulturredaktion søger en web-medarbejder, der primært skal arbejde med sitet kulturguiden.dk samt løse andre redaktionelle og designmæssige webopgaver i den samlede kulturredaktion. En forudsætning for at komme i betragtning til jobbet er kompetencer på flg. områder: Superbruger i webcms, photoshop, flash, in design, illustrator, Avid (simpel klipning og konvertering af video til 18

19 web) og du skal have god indsigt i DRs mediearkiv i forhold til, at du skal kunne foretage søgninger og klipning samt konvertering af video og radio til cms. Derudover skal du have god forståelse for grafik, da vi selv bygger en del sites i redaktionen samt evne at skrive til nettet. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Ida Holten Ebbesen, idhe@dr.dk eller redaktionschef Søren Mikael Rasmussen, smr@dr.dk Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges senest fredag den 15. maj kl.12 ved at maile til job@ dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Redaktionssekretær til P1 Morgen Har du lyst til at være med til at udvikle P1s flagskib, og er du god til at se andre vinkler end de rent nyhedsmæssige i dagens største begivenheder, så har du mulighed for at blive en vigtig del af holdet bag P1 Morgen, som hver dag sender tre timers aktualitetsradio med hovedvægten på perspektiv, analyse og debat. Vi søger en skarp og iderig journalist med redaktionssekretærerfaring - en stærk igangsætter og suveræn afslutter med tjek på målgruppernes hverdagsliv samt stor viden om både indenrigs- og udenrigspolitiske forhold. Du skal desuden have en god fornemmelse for, hvad perspektivet i historierne er og et stort samfundsengagement. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionsleder Tor Arnbjørn, eller redaktionschef Lise Skovgård, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges senest den 15. maj kl. 12. ved at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se opslag her: Konsulent til DRs Internationale Programudveksling DR åbner 1. november tre nye kanaler, og det vil markant udvide DRs tv-tilbud til danskerne. Det vil give DR et øget behov for programmer også fra udlandet, og DR ønsker derfor at styrke sine internationale samarbejder omkring udveksling af tv-programmer. Det gælder først og fremmest det nordiske samarbejde (Nordvision), men også det europæiske (EBU) og andre kilder. Det bliver din opgave at optimere processer og samarbe- 19

20 jdsrelationer, så potentialet udnyttes fuldt ud. Det gælder både igennem de eksisterende samarbejder og eventuelle nye muligheder. Desuden vil du konkret komme til at arbejde med den selvstændige udvælgelse af egnede programmer fra både de eksisterende kilder og fra nye opdyrkede områder, som f.eks. events. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte underdirektør Merethe Eckhardt, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges senest mandag den 18. maj kl. 12 ved at maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Medarbejdere til DR Arkiv og Research DR Arkiv & Research i DR Byen søger 3-4 medarbejdere til tidsbegrænsede stillinger hurtigst muligt. Generelt for stillingernes indhold gælder, at arbejdsopgaverne er centreret omkring at bidrage til og styrke DRs aktiviteter ved at sikre tilgængeliggørelse og fremme god udnyttelse af DRs programindhold og arkiv. DR Arkiv & Research er midt i en markant forandringsproces, hvad angår roller, teknologi og arbejdsgange. Vi søger medarbejdere, der skal varetage opgaver inden for vores kerne-områder metadatering og research og desuden bidrage hertil med nytænkning og udvikling - med brugerne i centrum. Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte researchleder Lise Møller Eriksson, eller arkiv & researchchef Line Friedrichsen, Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest fredag den 15. maj kl. 12. Har du problemer med at søge via linket, kan du også maile til job@dr.dk og skrive i emnefeltet. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Studentermedhjælp til DR Vores nuværende studentermedhjælper har valgt at forlade os til fordel for studierne. Derfor søger DR Juridisk Politisk Sekretariat (DR JPS) pr. 3. august 2009 en initiativrig studentermedhjælper med ordenssans. 20