L O K A L P L A N N R.

Transkript

1 L O K A L P L A N N R V E J L E K O M M U N E For et område ved Grundet Tværvej. Dec 2003 Lokalplan nr. 175

2

3 Grundet Bygade L O K A L P L A N N R For et område ved Grundet Tværvej Grundet Tværvej Grundet Ringvej Lokalplanen fastlægger rammerne for disponering af området til boligformål. Viborgvej Oversigtskort 1: Oversigtskort med lokalplanens område 1: Signaturforklaring: Eksisterende bygninger Lokalplanens område Skel efter Det digitale Matrikelkort (Kortet kan ikke bruges til opmåling) I N D L E D N I N G

4 I N D H O L D Redegørelse... 5 Baggrund for lokalplanlægningen... 5 Lokalplanområdets afgrænsning...5 Eksisterende forhold... 5 Lokalplanområdets formål og områdets anvendelse...5 Trafikforhold...5 Anden planlægning for området... 6 Regionplanen...6 Kommuneplanen Plan hovedstruktur... Rammer for lokalplanlægningen... 6 Særlige bestemmelser...6 Arkitekturpolitik...7 Økologi i planlægning og byggeri... 7 Forsyningsforhold...7 Zoneforhold...8 Kystnærhedszone...8 Naturbeskyttelsesloven...8 Museumsloven...8 Lokalplanbestemmelser Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykninger Vej-, sti- og parkeringsforhold Lednings- og lysanlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens retsvirkninger...17 Vedtagelsespåtegning Eksempler på træhuse...20 Kortbilag: 1. Lokalplanens område 2. Lokalplanens område/delområder 3. Udstykningsplan 4. Principsnit af bebyggelsen 5. Principskitse af tæt/lav bebyggelse 4 L O K A L P L A N N R

5 R E D E G Ø R E L S E Baggrund for lokalplanlægningen Forslaget til lokalplan 175 udarbejdes fordi byrådet ønsker yderligere realisering af strukturplanen for Store Grundet og Lille Grundet. Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens område afgrænses af Grundet Skov mod vest, Store Grundet Hovedgård mod nord, Kløvertoften mod øst og et åbent grønt område mod syd. Lokalplanområdet omfatter en del af matr. nr. 1eb, Store Grundet Hgd., Hornstrup. Eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger i et kuperet og meget smukt terræn med Store Grundet Hovedgård nord for og Grundet Skov mod vest. Længere mod nordvest ligger der et erhvervsområde, hvor der må placeres virksomheder inden for klasse 1,2,3,4 og 5. Øst for er Kløvertoften ved at blive udbygget. Ud fra den samlede strukturplan for Store og Lille Grundet fra 1987 er der planer om at placere en række bebyggelser i mindre grupper - de såkaldte»klumpbyer«på det grønne arealer sydfor. (Se side 10). Området drives i dag landbrugsmæssigt. En gammel markvej forbinder Store Grundet med Lille Grundet og stien fortsætter ned ad Lille Grundet Hulvej til Midtbyen. Lokalplanens formål og områdets anvendelse Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til helårsbe- boelse som lav boligbebyggelse, i form af parcelhuse (åben/lav) og som rækkehuse, klyngehuse eller dobbelthuse (tæt/lav) Der skal skabes et boligområde, der har store kvaliteter, og som lever op til de krav, der bliver stillet til fremtidige boliger. Lokalplanen skal sikre, at der udlægges tilstrækkelige brugbare friarealer med varierende anvendelsesmuligheder. For at få bebyggelsen til at fremstå som en skovbebyggelse indkredses bebyggelsen med løvfældende skov på 3 af siderne, men åben mod syd for at bevare udsigten ud over det åbne land. Lokalplanen opdeles i delområder, som vist på bilag 2. Inden for delområde B1 og B2 må der opføres fritliggende parcelhuse. I delområde B2 er der 7 parceller, hvor der kan skabes et særligt område med træhuse i moderne arkitektur. Inden for delområde B3 kan der også opføres dobbelthuse, klyngehuse eller lignende (tæt/lav) med mulighed for at bygge i 2 etager. Området kan alternativt udstykkes til parcelhusgrunde på over 700 m² med én bolig pr. ejendom. Trafikforhold Vejadgangen til lokalplanområdet sker fra Grundet Tværvej. Der vil blive etableret nye veje og stier i lokalplanområdet. Adgangsveje bliver udlagt i en bredde af m, boligveje i en bredde af 8-10 m. Der reserveres areal til en sti i en bredde af 5 m vest for lokalplanområdet, der senere skal forbindes med stisystemet i»klumpbyerne«sydfor. Interne stier inden for Læsevejledning til lokalplanen Lokalplanen indledes med en redegørelse, der beskriver baggrunden for lokalplanlægningen. Sideløbende i den yderste spalte, beskrives forløbet for lokalplanens udarbejdelse og retsvirkninger. Derefter følger en beskrivelse af lokalplanens forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Endelig følger lokalplanens bestemmelser med uddybende bemærkninger i den yderste spalte og sidst kortbilag. Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold inden for lokalplanens område. En lokalplan kan f.eks. indeholde bestemmelser om, hvad et område skal anvendes til, hvordan vej- og stisystemet skal udformes, hvordan byggelsen skal placeres og udformes, og hvor meget der må bygges, hvor dan friarealerne skal indrettes og en lang række andre forhold. Lokalplanen kan være mere eller mindre detaljeret. Hvorfor udarbejdes en lokalplan? I lov om planlægning er det bestemt, at der skal udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og når man ønsker at gennemføre større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten er, at disse dis- positioner får en hensigtsmæssig udformning og sammenhæng med anden planlægning og eksisterende bebyggelse. En lokalplan skal være i over- ensstemmelse med kommuneplanen. Hvordan behandles en lokalplan? En lokalplan skal behandles efter lov om planlægning. Bl.a. skal borgerne kunne tage stil ling til lokalplanen og komme med indsigelser og ændringsforslag. Efter indsigelsesfristens udløb skal byrådet tage endelig stilling til forslaget, her- L O K A L P L A N N R R E D E G Ø R E L S E 5

6 under eventuelle indsigelser og ændringsforslag fra borgere og myndigheder. Disse kan medføre ændringer i forslaget. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, bekendtgøres det i dagspressen, og herefter er lokalplanen bindende for grundejere inden for området. Lokalplanens varige retsvirkninger Efter bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan må ejendomme inden for lokalplanens område efter 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller anvendes efter planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan give dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigel ser fra lokalplanen kan kun gennemføres efter en ny lokalplan. Efter 47 i lov om planlægning kan der eksproprieres private ejendomme eller rettigheder over ejen domme, når det er af væsentlig betydning for lokalpla nens virkeliggørelse. Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. området vil blive udlagt i en bredde af 5 m. Stisystemet skal sikre en nem og sikker adgang til fællesarealerne. Belysning af stierne skal udføres med parkbelysning. Grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fælles arealer, private fællesveje og stier, og vedligeholdelse og drift af fælleantenneforsyning. Anden planlægning Redegørelse for lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning for området Regionplanen Efter regionplanen for Vejle Amt, er området udlagt til boligområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinier. Kommuneplanen Plan 2012 Hovedstruktur Lokalplanen er i overensstemmelse med hovedstrukturens overordnede mål. Rammer for lokalplanlægningen Det er målet at sikre gode boligmiljøer med mulighed for et alsidigt boligudbud, trivsel og trykke trafikforhold. Det er målet for planlægningen i de enkelte boligområder, at der skabes et godt boligmiljø af høj kvalitet, med tidssvarende faciliteter, arkitektur, boligtyper og mulighed for socialt samvær. Der skal være gode friarealer og rekreative områder. Ved etablering af opholdsarealer skal der godkendes en plan for belægning, belysning, beplantning og gode opholdsarealer. Ved godkendelse af projekter skal der lægges vægt på, at bebyggelsen viser nye veje inden for planudformning, facadeudtryk og friarealer. I parcelhusområder skal lokalplanlægningen sikre oprettelse af grundejerforeninger, der varetager drift og vedligeholdelse af fællesarealer. I de særlige bestemmelser står der følgende: 5.BL/BH.1 Området Store og Lille Grundet Områdets må bruges til boligformål, lav og høj boligbebyggelse og kollektive anlæg, som f.eks. offentlige og private institutioner, kolonihaver og offentlige formål. Bebyggelsen skal tilpasses principperne i strukturplanen for området. Ved en samlet udstykningsplan gives der mulighed for at udstykke med mindre grundstørrelser end fastlagt i de generelle bestemmelser. Der kan indpasses kolonihaver i form af nyttehaver i de store grønninger. Området, der i kommuneplanen er vist på kortbilag med skraveringer er i landzone, menkanoverføres til byzone i en lokalplan. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammerne i kommuneplanen. Området ved Store Grundet skal udbygges efter retningslinierne i strukturplanen for området med forskellige boligtyper og særligt hensyn til 6 L O K A L P L A N N R

7 natur- og terrænforholdene. Mellem Grundet Skov og bebyggelsen skal der friholdes et bælte på min. 100 m som beskyttelseszone af hensyn til dyre- og planteliv. Arkitekturpolitik Der skal tages højde for arkitekturpolitikkens retningslinier i fremtidige planlægningsprojekter, nybyggerier, byfornyelsesprojekter og ved vurderinger af byggeansøgninger. Det er målet at sikre visuelle og arkitektoniske sammenhængende forløb mellem de enkelte kvarterer og bydele. Og alle nye byggerier, anlæg og opholdsarealer skal tilføre områderne en højere arkitektonisk kvalitet. Økologi i planlægning og byggeri Byøkologiske løsninger er helhedsløsninger på de miljøproblemer, der knytter sig til et byområdes forbrug af ressourcer, belastning af miljøet og de grønne områder. Vejle Kommune har som en del af Trekantområdet Danmark vedtaget fælles byøkologiske retningslinier for byggeriet i Trekantområdet. Målet er: at fremme en bæredygtig udvikling for alt byggeri i Trekantområdet, og at fastholde og udbygge Trekantområdets position som et af de velfunderede områder i Danmark inden for økologi. Målet for Vejle er: at alle projekter skal tage hensyn til miljø og omgivelser, at indarbejde økologiske hensyn i planlægningen og byggeri, at anvende den nyeste teknologi inden for byggeri til gavn for miljøet, og at kommunens retningslinier om økologi i byfornyelse så vidt muligt skal opfyldes. I lokalplanlægningen skal der indarbejdes et afsnit om byøkologiske forhold. De økologiske elementer kan udtrykkes som hensigter, da der ikke kan stilles direkte krav herom i en lokalplan. Varmeplanlægning Lokalplanområdet er med i Vejle Kommunes revision af varmeplan og udlagt til kollektiv forsyning med fjernvarme (TRE-FOR Varme, Vejle A/S). Vandforsyning Lokalplanområdet ligger i TRE-FORs forsyningsområde. Elforsyning Lokalplanområdet ligger i TRE-FORs forsyningsområde. Spildevandsplan Der udarbejdes et tillæg til spildevandsplan for lokalplanområdet. Heraf vil det fremgå, at området skal separatkloakeres. Den østlige del af området skal afvandes via det eksisterende system i Kløvertoften. Den vestlige del af området kan først byggemodnes, når hovedkloakken er ført frem. Dette kan tidligst ske, når der ligger en godkendt revideret strukturplan for hele den L O K A L P L A N N R R E D E G Ø R E L S E 7

8 vestlige del af Lille Grundet fra lokalplanområdet til Grundet Bakke. Zoneforhold Området ligger i landzone, men det meste af lokalplanområdet skal ved lokalplanens vedtagelse overføres til byzone. Se bilag 1. Kystnærhedszone - visuel vurdering Lokalplanområdet ligger indenfor 3 km kystnærhedszonen. De bygningshøjder, lokalplanen giver mulighed for, vil ikke påvirke kystlandskabet visuelt, da området ikke kan ses fra kysten. Naturbeskyttelsesloven En del af lokalplanområdet ligger inden for naturbeskyttelseslovens skovbyggelinie i forhold til fredskov. Skov- og Naturbestyrelsen har reducere skovbyggelinien fra 300 m til 100 m i Museumsloven Jordfaste fortidsminder (bo- og gravpladser, kulturlag og lignende) er omfattet af museumsloven kapitel 8. Forud for byggemodning og byggeri skal Vejle Museum kontaktes. Hvis man under anlægsarbejdet finder fortidsminder skal arbejdet standses, og Vejle Museum skal kontaktes. 8 L O K A L P L A N N R

9 L O K A L P L A N B E S T E M M E L S E R Vejle Kommune Teknisk Forvaltning Kirketorvet Vejle Lokalplan nr. 175 Efter lov om planlægning (lov nr. 763 af 11 sept. 2002, med senere ændringer) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Strukturplan 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er, - at fastlægge områdets fremtidige anvendelse til boligformål som lav boligbebyggelse efter principperne i strukturplanen for Store og Lille Grundet. - at udstykning og bebyggelse sker under hensyn til områdets nære beliggenhed til skov som en skovlomme omkring en fælles grønning og under hensyn til terrænets form som en sydvendt skråning, - at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser m.h.t. materialeanvendelse og bygningers udformning, - at skabe et særligt område til moderne træhuse - at der udlægges tilstrækkelige og brugbare friarealer med let tilgængelighed og med varierende anvendelsesmuligheder, - at placering og udformning af veje og stier sker efter principperne for stilleveje og lege- og opholdsarealer, - at der sikres størst mulig bevægelighed for beboerne igennem området, - at der er en vis fleksibilitet med hensyn til udstykning og bebyggelse, når det er nødvendigt for nye utraditionelle hustyper og boformer, og - at overføre det skraverede område på kortbilag 1 fra landzone til byzone. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter dele af matr. nr.1eb, Store Grundet Hgd., Hornstrup og alle parceller, der efter den , udstykkes fra ejendommen. 2.2 Ejendommen ligger i landzone. 2.3 Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan overføres det på kortbilag 1 viste område fra landzone til byzone. L O K A L P L A N N R

10 2.4 Lokalplanens område opdeles i delområde B1, B2 og B3 som vist på kortbilag 2. 3 Områdets anvendelse Delområde B1, og B2 3.1 Inden for delområde B1 og B2 må området kun anvendes til boligformål. Der må kun opføres åben-lav bebyggelse som helårsbeboelse. På hver ejendom må der kun opføres én bolig. Delområde B3 3.2 Inden for delområde B3 må området kun anvendes til boligformål til helårsbeboelse som tæt-lav bebyggelse (rækkehuse, kædehuse eller dobbelthuse), når det sker efter en samlet plan. Se også 4.2. Delområder B1, B2 og B3 3.3 Der kan drives visse former for erhvervsvirksomhed i en bolig, f.eks. indehaverens egen udøvelse af liberalt erhverv. I boligområdet kan der indpasses mindre erhverv i umiddelbar tilknytning til boligen, under forudsætning af, - at det er en virksomhed i klasse 1 efter Håndbog om Miljø- og Planlægning, - at der opretholdes en selvstændig beboelse på ejendommen, - at erhvervsarealet højst udgør 50 % af det samlede bruttoetageareal på den enkelte ejendom, - at ejendommen fremstår med karakter af beboelsesejendom både i udformning af bebyggelse og indretning af ubebyggede arealer, ved skiltning el. lign., og - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. 3.4 Inden for området må der holdes mindre husdyr som høns, duer, kaniner og lignende, når det sker under ordnede forhold, og ikke er til gene for omgivelserne 3.5 Inden for området kan der opføres transformerstationer til kvarterets forsyning, når de ikke har mere end 5 m² bebygget areal, og ikke er højere end 1,5 m over terræn, og når de udføres i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. Ad 3.3 Klasse 1 omfatter de virksomheder og anlæg, som ikke giver anledning til nævneværdig påvirknng af omgivelserne, og som kan integreres med boliger. 1 0 L O K A L P L A N N R L O K A L P L A N B E S T E M M E L S E R

11 4.2 Udstykning til åben/lav bebyggelse 4 Udstykninger 4.1 Udstykning af parceller til bebyggelse må kun foretages i overensstemmelse med denpå bilag 3 viste udstykningsplan, eller på grundlag af en anden af byrådets godkendte udstykningsplan evt. for et mindre delområde, der følger lokalplanens principper for udstykning og bebyggelse. 4.2 Delområde B3 kan alternativt udstykkes til parcelhusgrunde på over 700 m² med én bolig på hver ejendom. 4.3 Uanset overstående bestemmelse i 4.1 kan byrådet tillade regulering af afgrænsningen af de fælles opholdsarealer af hensyn til koordinering med fremtidige tilgrænsende områder. Se også Grunde til fritliggende parcelhuse må ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 700 m² til åben/lav bebyggelse (fritliggende parcelhuse) og 300 m² til tæt-lav bebyggelse (rækkehuse og lignende). 4.5En del af den fastsatte mindste grundstørrelse kan ved rækkehuse og lignende udlægges som et samlet fællesareal for områdets beboere. Vejprofil af stillevej, (også adgangsvej) vist som A-A på kortbilag 2 Vejprofil af boligvej, vist som B-B på kortbilag 2 L O K A L P L A N N R

12 Stiprofil med belysning, vist som a-a på kortbilag 2 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1Der udlægges areal til følgende nye veje og stier. Adgangsvej A-A i en bredde af eksempelvis 11-13m. Boligveje B-B i en bredde af eksempelvis 8-10 m og stier a-a i en bredde af eksempelvis 5 m, som vist på kortbilag Veje og stier skal udformes efter principperne om stilleveje og lege- og opholdsområder. På stilleveje kan der laves foranstaltninger i form af indsnævringer, chikaner eller bump. Afstand mellem foranstaltningerne skal max. være 70 m. Beplantningerne på vej og stiarealer skal ske efter de viste principskitser. 5.3 Eventuelle nye veje og stier vil blive udlagt efter reglerne i vejloven. Parkering 5.4 Ved åben- lav bebyggelse skal der udlægges areal til 2 p-pladser pr. bolig, og ved tæt-lav bebyggelse skal der udlægges areal til 1,5 p-plads pr. bolig. 5.5 Delområde B3 Ved tæt/lav bebyggelse må der kun etableres adgang til boligerne fra bebyggelsens interne vej. 6 Lednings- og lysanlæg 6.1 Ledninger til vejbelysning m.m. må kun udføres som jordkabler. 6.2Der skal sikres mulighed for placering af master og kabelskabe for elforsyning, gadebelysning, fællesantenne m.v. på grunden indtil en afstand af 0,7 m fra skel mod vej, parkerings- og vendepladser og stier. Der skal sikres mulighed for nedlægning af vandledninger, el-, fællesantenne- og telefonkabler m.m. på grunden i en afstand af 0,5 m fra grundens skel mod vej, parkerings- og vendepladser og stier. 1 2 L O K A L P L A N N R L O K A L P L A N B E S T E M M E L S E R

13 Ad Efter bygningsreglementet for småhuse skal integrerede garager, carporte, udhuse mv. holdes mindst 2,5 m fra skel. Ved integrerede garager, carporte, udhuse mv. forstås, at disse ligger under samme tagkonstruktion som enfamiliehuset. 7 Bebyggelsens omfang og placering Delområde B1, B2, B3 7.1 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,5 m over terræn målt efter reglerne i bygningsreglementet. 7.2 Evt. kælder må ikke have loftet beliggende mere end 0,8 m over terræn (niveauplan). 7.3 Garager, udhuse og mindre bygninger, der opføres nærmere skel end 2,5 m, skal opføres i skel eller mindst 1 m derfra. Udhuse der anvendes til mindre dyrehold må ikke placeres nærmere skel end 2,5 m. 7.4 Ved opførelse af bebyggelse skal det ved afskærmning eller andre støjdæmpende foranstaltninger sikres, at det udendørs døgnækvivalente trafikstøjniveau på ejendommene ikke overstige max. 55 db(a), målt i forhold til vejstøj fra Grundet Ringvej. Delområde B1, B2 7.5 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom inden for delområde B1 og B2 må ikke overstige 25. Andel i friarealer kan ikke medregnes ved udregning af bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom. 7.6Bebyggelse må indenfor delområde B1 og B2 opføres med 1 etage eller 1 etage med udnyttet tagetage. 7.7Indenfor det skraverede felt på kortbilag 2 må bebyggelse opføres i 1 etage, 1 etage med udnyttet tagetage og 2 etager. Delområde B3 7.8 Bebyggelse skal opføres i 1 etage, 1 med udnyttet tagetage eller 2 etager. 7.9 Ved opførelse af bebyggelse som tæt/lav må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 35 procent. Andel i friarealer udenfor delområdet kan ikke medregnes ved udregning af bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom Hvis delområde B3 udstykkes til åben/lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25 %. Andel i friarealer kan ikke medregnes ved udregning af bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom. L O K A L P L A N N R

14 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Ingen form for skiltning og reklamering må finde sted. Delområde B1 og B3 8.2 Ydervægge skal være teglsten, vandskuret eller pudset teglstensmur eller i træ. Tagene på boligerne skal udføres med tagsten, tagpap eller eternitskifer. Der kan tillades mindre glaspartier i tagkonstruktionen. Til garager, carporte og mindre udhuse må der kun anvendes materialer til ydervægge og tag, der sammen med boligen giver et harmonisk helhedsudtryk. 8.3 Træhuse med et udseende som»sommerhus«og bjælkehustype må ikke opføres i området. 8.4 Der må ikke opstilles udendørs antenneanlæg. Dog kan der med byrådets tilladelse opstilles antenner med begrænset omfang på de enkelte ejendomme, når antennerne er beregnet for tilslutning til radioamatøranlæg og lignende. Parabolantenner kan kun opsættes med byrådets tilladelse, hvis parabolen ikke er umiddelbart synlig fra veje, stier og fællesarealer. * Hensigten er at skabe et område med træhuse i moderne arkitektur. Der kan ikke opføres træhuse, der har tydeligt præg af lokal byggeskik fra andre lande. Det er første gang det forsøges i Vejle, og det er derfor et tilbud til kommende ejere, der ønsker at bo i et træhusområde. Lokalplanen kan ikke indeholde bestemmelser, der præcis fastlægger bygningernes udseende, og der er derfor vist en række eksempler, der viser hvilken karakter, træhusene skal have. Delområde B2 8.5 Bygninger skal opføres som træhuse i moderne arkitektur. Bygninger skal opføres individuelt og med et arkitektonisk udtryk, der i princippet skal have karakter som de viste eksempler på side 20 og 21. * 8.6 Facader skal udføres i træ. 8.7Med byrådets tilladelse kan facader udføres i teglsten, vandskuret eller pudset teglstensmur, og tagene på boligerne kan udføres med tagsten, tagpap eller eternitskifer. Der kan tillades mindre glaspartier i tagkonstruktionen. 8.8 Der må ikke opføres træhuse med karakter af»sommerhus«eller bjælkehustyper. 8.9 Tage kan udføres med fladt tag, ensidig taghældning, sadeltag eller lignende Tage må dækkes med zink, tagpap, eternitskifer og træ. 9 Ubebyggede arealer 9.1 De skraverede arealer på kortbilag 2 er skovbælter og må ikke udstykkes til bebyggelse. De udlægges som fællesarealer for bebyggelsen i form af skov. 1 4 L O K A L P L A N N R

15 9.2Grønningen, vist på kortbilag 2 med en græssignatur, er fælles opholdsarealer og må ikke udstykkes til bebyggelse. 9.3 Beplantning af de fælles opholdsarealer må kun foretages efter den på kortbilag 3 viste retningsgivende plan, i princippet som åbne græsarealer med enkeltstående træer og buske. Skovbælter skal fremstå som løvskov. Plantevalget skal ligge inden for almindelige danske arter, der vokser på stedet i skov eller hegn. Princip for beplantningsplan. 9.4 På de fælles opholdsarealer, grønningen, må der uanset bestemmelserne i 9.1 og 9.2 etableres legepladser, opholdsområder, boldbaner og lignende, fælles for beboerne. 9.5 Fællesarealet der forbliver i landzone udlægges til fællesareal, naturareal og landbrugsareal. Det udlægges en korridor på 15 m langs skovbrynet, som ejeren af matr. nr. 1eu har ret til at benytte til skovdrift. Indenfor korridoren på 15 m. udlægges et areal til en sti langs skovbrynet. 9.6 På de udlagte arealer til skovbælter og grønning kan der etableres naturstier. 9.7 Hegn i naboskel, skel mod fælles opholdsarealer og skel mod vej må kun etableres som levende hegn. Mindre udhusbygninger, læmure eller lignende kan dog også indgå som en del af hegnet. Hegn mod vej og sti må ikke plantes i skel, men skal plantes på egen grund, L O K A L P L A N N R

16 0,5 m 1 m Terrænregulering +/- 1 m Stueplan Kælder 1 m 0,5 m Huset optager niveauforskelle i terrænet ved f.eks kælder eller forskudte plan. mindst 50 cm fra skel. 9.8 Grundenes ubebyggede arealer skal fremstå som almindelige haver, og fællesarealerne skal fremtræde som beplantede, befæstede eller naturligt begroede arealer. 9.9 På skrånende terræn skal bebyggelsen fortrinsvis udformes, så at parcellens niveauforskelle optages i bebyggelsen Der må ikke terrænreguleres med mere end +/- 1,0 m i forhold til eksisterende vejniveau og ikke nærmere skel end 0,5 m uden byrådets tilladelse. Terrænregulering må udføres med en maksimal hældning på 1:1,5 som vist på principskitsen På grunde og veje er det ikke tilladt, at sætte lystbåde og uindregistrerede køretøjer. jfr. definitionerne i færdselsloven må der kun parkeres biler med tilladt totalvægt indtil 3500 kg, motorcykler og knallerter. Parkering af øvrige køretøjer, påhængskøretøjer og blokvogne er ikke tilladt. På grundene er det dog tilladt at parkere påhængsredskaber (trailere, campingvogne). Vinteropbevaring af campingvogne må ikke ske mellem 1. oktober og 31. marts. På grundene må der hensættes lystbåde med en længde under 7 m Belysning af veje og stier og andre færdselsarealer skal udføres som parkbelysning med en lyspunkthøjde på højst 3,5 m, som skotbelysning, eller som pullertbelysning. 10 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 10.1Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilkoblet et kollektivt varmeforsyningsanlæg Uanset bestemmelserne i 10.1 kan byrådet give tilladelse til indretning af alternative opvarmningsanlæg f.eks. solvarme Ny bebyggelse skal tilsluttes den fælles antenneforsyning for området. Vedligeholdelse og drift af antenneforsyningen påhviler grundejerforeningen. 10.4Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret eller sikret de i 9.2 og 9.3 nævnte opholdsarealer. 11 Grundejerforening 11.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanens område. 1 6 L O K A L P L A N N R

17 11.2 Grundejerforeningen skal oprettes når 25 % af de udstykkede grunde i lokalplanområdet er solgt, og når byrådet stiller krav om det. Det er grundejernes pligt at indkalde og vedtage de vedtægter, der er nødvendige for foreningen Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af fællesarealer, private fællesveje og stier inden for lokalplanens område, herunder snerydning og glatførebekæmpelse på veje og stier. Endvidere skal grundejerforeningen forestå vedligeholdelse og drift af antenneforsyningen Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på de i 9.2 og 9.3 nævnte fællesarealer og de i 5.1 nævnte vejanlæg og andre anlæg, når byrådet stiller krav herom Grundejerforeningen skal efter krav fra byrådet sammenslutte sig med en eller flere af de bestående grundejerforeninger i de tilgrænsende områder Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af byrådet Grundejerforeningen skal underrette Teknisk forvaltning om sin adresse. Ad 12.1 At grunden er kortlagt på vidensniveau 2 vil sige, at der er dokumenteret en forurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø 12 Tilladelse fra andre myndigheder 12.1 En mindre del af matr. nr. 1eb, Store Grundet Hgd., Hornstrup er kortlagt som forurenet areal på vidensniveau 2. Det forurenede areal ligger uden for udstykningen til boliger. Se kortbilag 1. I forbindelse med ændring af arealanvendelsen skal der søges om tilladelse ved Vejle Amt. 13 Lokalplanens retsvirkninger 13.1 Efter den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan må ejendomme inden for lokalplanens område i følge 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i planen Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. L O K A L P L A N N R

18 13.4 Efter til 47 i lov om planlægning kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når det vil være af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse Private tilstandservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 1 8 L O K A L P L A N N R

19 V E D TA G E L S E S P Å T E G N I N G Vedtaget af Vejle Byråd, den 16 december 2003 (Signeret) (Signeret) Flemming Christensen / Niels Ågesen Borgmester Kommunaldirektør Efter 27 i lov om planlægning er lokalplanen endeligt vedtaget af Vejle Byråd, den 16 Marts 2004 (Signeret) (Signeret) Flemming Christensen / Niels Ågesen Borgmester Kommunaldirektør L O K A L P L A N N R

20

21 Villaen er sammensat af forskellige geometriske former i 1½ etage med kælder. Den er opført som en stolpe/lægte konstruktion med betondæk mellem kælder og stueetage og en bjælkekonstruktion mellem stue og 1. sal. Huset er beklædt med cedertræsbrædder i 2 retninger. Tagkonstruktionen er udført i træ og beklædt med zink med stående false. 2. eksempler på villaer der kan opbygges i træ. Eksemplerne er taget fra parcelhuskonkurrencen i Vejle i 1998 L O K A L P L A N N R

22 Villaen er udviklet som et typehuskoncept og er produceret som et samarbejde mellem arkitekten og producenten. Rumstore præfabrikerede moduler i træ beklædt med sibirisk lærk er transporteret til stedet og sat op. Villaen er udført med flat tag og beklædt med tagpap. Der er muligheder for at etablere solfangere og mobile skodder for vinduerne. Idéen har været at tilpasse villaens ydre form til parcelhuseonrådets andre huse, og samtidig udfolde andre rumligheder i det indre. Villaen er opført som en trækonstruktion med en facadebeklædning af lodrette brædder. Taget er beklædt med shingles i cedertræ. Stuen, der danner den centrale del af huset er åben op i kip med et ovenlysvindue i tagkonstruktionen. Villaen er udført som en trækonstruktion beklædt med malede brædder og et tag med tagpap. Huset er med ensidig taghældning og åben op i kip. 2 1 L O K A L P L A N N R

23

24

25

26

27

28

29

30

31 Isometri af tæt/lav bebyggelse i 2 etager. Tegningen skal kun ses som eks.

32