Forslag. Lokalplan 4.11 Gårdhusene i Syd. By, Miljø og Beskæftigelse. Albertslund Kommune. albertslund@albertslund.

Transkript

1 By, Miljø og Beskæftigelse Albertslund Kommune Forslag Lokalplan 4.11 Gårdhusene i Syd albertslund@albertslund.dk T F

2 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan, som danner rammen om den fremtidige udvikling af et afgrænset område. Lokalplanen fastlægger bl.a. arealanvendelse, bygningers placering og udformning, beplantning, veje og stier. Samtidig giver en lokalplan mulighed for at borgerne og kommunalbestyrelsen kan vurdere konkrete ændringer i sammenhæng med den overordnede planlægning for kommunen. En lokalplan må ikke stride imod den overordnede planlægning som f.eks. kommuneplan og landsplansdirektiver. En lokalplan består af to dele, redegørelsen og bestemmelserne med tilhørende bilag. Redegørelsen beskriver baggrunden for og formålet med lokalplanen. Den beskriver også miljømæssige forhold, eksisterende og planlagt ny anvendelse samt forholdet imellem lokalplanen og anden planlægning for området, kommunal-, regional- og nationalplanlægning. Der bliver redegjort for, om realiseringen af lokalplanen kræver tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder. Bestemmelserne fastlægger mulighederne i lokalplanområdet, den fysiske afgrænsning af området, områdets anvendelse, ejendommenes størrelse og afgrænsning, vej- og stiforhold, bebyggelsens placering, omfang og arkitektur, bevaring af bebyggelse og landskabstræk, områdets forsyning, friarealer og fællesanlæg m.m. En lokalplan indeholder et matrikelkort, som viser, hvilket område lokalplanen gælder for. Derudover kan lokalplanen indeholde andre relevante bilag. Hvornår skal en lokalplan udarbejdes Kommunalbestyrelsen har pligt til at få udarbejdet en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger af grunde, større anlægs- og byggearbejde, samt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Der kan også udarbejdes lokalplaner for at opdaterer plangrundlaget for eksisterende lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der strider mod lokalplanforslaget. Eksisterende lovlig bebyggelse og lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil, også efter at lokalplanen er vedtaget. Når fristen for indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at en ejendom bebygges eller anvendes i overensstemmelse med kommuneplanen. Med mindre det er et større bygge- og anlægsarbejde. De midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen indtil lokalplanen er vedtaget, dog højst i ét år efter offentliggørelsen. Vedtages lokalplanforslaget ikke inden tre år efter offentliggørelse, bortfalder forslaget. Den endelige lokalplan Når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget lokalplanen, skal lokalplanen bekendtgøres offentligt. OFFENTLIGGØRELSE Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. Lokalplanforslaget kan ses i den normale åbningstid på: - Albertslund Rådhus i forhallen Forslaget kan også ses på Albertslund Kommunes hjemmeside: Efter endt høring vurderer kommunalbestyrelsen, om eventuelle indsigelser og ændringsforslag giver anledning til at ændre forslaget. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at foretage omfattende ændringer af lokalplanforslaget, så det reelt er en ny lokalplan, skal forslaget i ny høring. INDSIGELSER Eventuelle indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag til dette lokalplanforslag, skal være modtaget af By, Miljø og Beskæftigelse, Albertslund Kommune senest den 16. december Indsigelser og bemærkninger sendes til Miljø- og Teknikforvaltningen, Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Tlf.: Indsigelser, bemærkninger eller ændringsforslag kan også sendes som til: byogstrategi@albertslund.dk MILJØVURDERING Lokalplanforslagets miljømæssige konsekvenser skal vurderes efter loven om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunalbestyrelsen kan derefter afgøre om lokalplanforslaget har negative miljømæssige konsekvenser, og om der derefter skal udarbejdes en miljørapport. Lokalplanen er miljøscreenet. Kommunalbestyrelsen har fundet, at planen ikke skal miljøvurderes. Klage over afgørelsen skal sendes til Miljø- og Teknikforvaltningen, Rådhuset, Nordmarks Allé, 2620 Albertslund eller til mtf@albertslund.dk. Klagen skal være modtaget inden fire uger efter offentliggørelsen. Vejledning og gebyrordning kan findes på nævnets hjemmeside: 2

3 Indhold REDEGØRELSE... 4 INDLEDNING... 4 LOKALPLANOMRÅDET... 4 KULTURARV... 4 LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 4 FORMÅLET MED LOKALPLANEN... 4 BEBYGGELSEN OG DENS FRIAREALER... 5 TRAFIK OG PARKERING... 5 MILJØ OG ENERGIFOR HOLD... 5 STØJ... 5 VARMEFORSYNING, SPILDEVAND OG REGNVAND... 5 AFFALDSHÅNDTERING... 5 EKSISTERENDE RØR OG LEDNINGER... 5 JORDFORURENING... 5 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 6 FINGERPLAN KOMMUNEPLAN MILJØSCREENING... 6 ALBERTSLUND KOMMUNES ARKITEKTURPOLITIK... 6 BELYSNINGSPLAN... 6 KLIMASTRATEGI... 6 BESTEMMELSER LOKALPLANENS FORMÅL LOKALPLANOMRÅDETS AFGRÆNSNING OG ZONESTATUS LOKALPLANOMRÅDETS ANVENDELSE UDSTYKNING VEJE, STIER OG PARKERINGSFORHOLD LEDNINGSANLÆG OG BELYSNING BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN UBEBYGGEDE AREALER OG UDENDØRS OPLAG FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE TILLADELSE FRA ANDEN MYNDIGHED LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER OPHÆVELSE AF LOKALPLAN VEDTAGELSES OG OFFENTLIGGØRELSESPÅTEGNING

4 Redegørelse INDLEDNING Lokalplan 4.11 Gårdhusene i Syd giver mulighed for at renovere gårdhusene i bydelen Syd for at fremtidssikre af bebyggelsen med hensyn til boligkvalitet, energi og udearealer m.fl. trend i byggeriet, der kom til præge hele det følgende årti, nemlig tæt-lavbebyggelserne. Albertslund Syd skulle være beviset på, at man kunne bygge tæt og lavt til samme billige pris som det etagebyggeri, der havde præget 50 erne og starten af 60 erne, hvilket også lykkedes ved hjælp af forsøg med nye byggetekniske løsninger. LOKALPLANOMRÅDET Lokalplanområdet afgrænses mod syd og vest af Vridsløsevej og Kongsholmparken, mod nord af banen og mod øst af kongsholmcentret og rækkehuskvarterne langs Hvidbrovej. Bebyggelsen er opført i 1965, som tæt-lav bebyggelse af sammenbyggede vinkelhuse, der er grupperet om små pladser. Alle boliger har en gårdhave, der ligger i vinklen mellem husets to fløje. Husene er opført af betonelementer. I forbindelse med løsningen af den såkaldte tag-sag fik husene i perioden med støtte fra Landsbyggefonden ekstra isolering udenpå betonfacaderne og en beklædning af lyse eternitplader på facaderne og træ på gavlene. Ovenpå de oprindelige flade tage blev der bygget nye tage med fald og ekstra isolering. Gårdhusene i bydelen Albertslund Syd består af 3 boligafdelinger, som administreres af BO-VEST, henholdsvis af Albertslund Boligselskab (AB) og Vridsløselille Andelsboligforening (VA). Samlet er der godt gårdhuse, hvoraf den altovervejende del er i 1 etage. Der findes imidlertid 29 gårdhuse i 2 plan ved Kanalen og Brogårds Plads. Kulturarv Albertslund Syd er en udløber af den første københavnske regionplan, Egns planskitsen af populært kaldet "Fingerplanen". Bydelen er et mønstereksempel på samtidens bevidste arkitektur og funktionelle byplanideal planlagt og opført i 1960 erne. Det er tæt lavt byggeri i en funktionsopdelt by, hvor trafikken er differentieret mellem kørende og gående. Albertslund Syd var fra starten en arkitektonisk og byplanmæssig perle, og området har modtaget Akademisk Arkitektforenings æresmedalje i 1976, ligesom Akademirådet har klassificeret byggeriet på linie med Nyboder, Lægeforeningens Boliger og Bakkehusene som en skelsættende, social boligbebyggelse af høj kunstnerisk standard. Den oprindelige facade i betonelementer LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Formålet med lokalplanen Formålet med lokalplan er at sikre at de forestående renoveringsarbejder sker i respekt for de unikke arkitektoniske kvaliteter, området har og således, at husene kommer til at fremstå moderniserede med miljøog energimæssige løsninger samtidig med, at kulturarven bevares. Lokalplanen giver ligeledes mulighed for variation i hegning og materialer på enkelte bygningsdele. Lokalplanen giver rum til de forskellige tilvalgsmuligheder, hvor beboerne i højere grad kan sætte eget præg på boligen. I lokalplanområdet er der mulighed for at opføre bebyggelse som fælleshuse eller bygninger til tekniske og driftsmæssige formål. Række- og Gårdhusene var de første boligområder, der stod færdige i den nye bydel. Husene afspejlede den 4

5 Kommunalbestyrelsen ønsker, at området fremtidssikres med hensyn til klimatilpasning og giver mulighed for lokal nedsivning eller forsinkelse af regnvand. Lokalplanen giver mulighed for, at etablere forsinkelsesanlæg, faskiner, sedum tag og solenergi. Ny materialegård i Storkens Kvarter Bebyggelsen og dens friarealer Ændringer af beplantning på offentlig tilgængelige steder skal rette sig efter Strategi for beplantning i Albertslund Syd, der blev udarbejdet i Opholds-, færdels- og adgangsarealer skal udformes med størst mulig hensyntagen til synshandicappede og fysisk handicappede. Trafik og parkering Parkeringsområdernes disponering er reguleret i Lokalplan nr. 4 Rammelokalplan for Albertslund Syd. Det vil være muligt at optimere og effektivisere parkeringsarealerne, så pladser kan omdannes til fælles trafikrum (shared space) med mulighed for idræt og leg. Begrebet fælles trafikrum (shared space) indebærer, at brugerne deler det offentlige rum med hinanden, uden at der er nogen gruppe, der er dominerende. Fælles trafikrum (shared space) konceptet stræber efter at skabe velfungerende og multifunktionelle byrum, hvor alle trafikantgrupper og byrumsfunktioner er sidestillede, i balance og ligeværdige. Den fysiske udformning af fælles trafikrum (shared space) er uden den traditionelle opdeling i gang- og kørearealer og har et minimum af skiltning og afmærkning. Vejdirektoratet har udarbejdet en vejledning om anvendelse af Shared space. I kanten af lokalplanområdet ligger veje Kongsholm Alle og Vridsløsevej, der begge er klassificeret som sekundære trafikveje i Albertslund Kommune. Andre veje i området er lokale veje til afvikling af lokaltrafik. Kongholms Alle, Vridsløsevej, Fuldbrovej og Sletbrovej er kommunalevej. Tåstrupstien, Holstbjergstien og Vridsløsestien er kommunale stier. Andre veje og stier i området er privat fællesveje og -stier. MILJØ- OG ENERGIFOR- HOLD Miljømæssig bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet og gode boligmiljøer er tre ligestillede hensyn, som kommunen altid ønsker tilgodeset i renoveringer. Støj Den nordlige del af lokalplanområdet (B1) ligger op til jernbanen. Miljøstyrelsen har kortlagt jernbanestøj, og de vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner". De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje". Varmeforsyning, spildevand og regnvand Varmeforsyning i Albertslund sker ved tilslutning til kommunens fjernvarmenet. Lokalplanen giver mulighed for at blive forberedt til at modtage stigende nedbørsmængder med en bestemmelse om indretning af anlæg, der kan tilbageholde eller nedsive regnvand fra de befæstede arealer. Kommunens Spildevandsplan 2003 indeholder regler om afledning, rensning og bortskaffelse af spildevand. Store dele af lokalplanområdet ligger på et nitratfølsomt indvindningsområde. I Nitratfølsomme områder skal der tages særligt hensyn, da der sker en stor grundvandsdannelse og området er særligt sårbart overfor forurening. Derfor vil kommunen stille særlige tekniske krav til forsinkelses- og nedsivningsanlæg. Før der kan etableres anlæg til forsinkelse eller nedsivning af regnvand, skal der søges om tilladelse til nedsivning. Kommunen vurderer, om anlægget indrettes miljømæssigt hensigtsmæssigt, om det opfylder afstandskrav til skel, vej, byggelinjer m.v. Affaldshåndtering Det er muligt at etablere affaldsøer/miljøsport på P- pladserne med minicontainere eller nedgravede beholdere som fx Molok Domino. Maksimalt er ca. 40 husstande tilknyttet en affaldsø, således at gangafstanden ikke bliver for stor. Private husstande har pligt til at følge Albertslund Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Eksisterende rør- og ledninger Alle ledninger udføres som jordledninger. Tilslutning til el-nettet sker efter forsyningsselskabets regulativ. Ved omlægning af rør- og ledningsføringer i forbindelse med nybyggeri og anlægsarbejder skal der indhentes godkendelse hos den enkelte ledningsejer. Jordforurening Der er ikke registreret forurenet jord på vidensniveau 1 eller 2. Men i lighed med resten af byzonen i Albertslund antages jorden at være lettere forurenet. 5

6 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Fingerplan 2013 Lokalplanområdet ligger i en af Hovedstadsregionens byfingre, hvor kommunen ifølge Fingerplan 2013 har mulighed for at planlægge for nye boliger m.m. Området ligger med en gangafstand til Albertslund station på lidt over meter. Kommuneplan Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde B30 og B31, hvor anvendelsen er boligformål. Rammelokalplan 4.0 for Albertslund Syd Albertslund Kommune har i samarbejde med områdets beboere udarbejdet en rammelokalplan for Albertslund Syd, der fastlægger rammerne for arkitekturen, trafikafviklingen og arealanvendelsen i området. Derved blev der skabt grundlag for, at byfornyelsen og renoveringerne af boligerne kommer til at hænge sammen, så området også efter renoveringerne fremstår som en helhed. Denne lokalplan udarbejdes indenfor rammerne af rammelokalplan 4.0 for Albertslund Syd. Miljøscreening Der er gennemført en miljøscreening af lokalplanen. Screeningen viser, at renoveringen af gårdhusene i Albertslund Syd ikke vil have nogen væsentlig negativ indvirkning på miljøet. I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (LBK nr. 587 af ) er der derfor ikke foretaget en miljøvurdering af planen. Beslutningen om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering, bekendtgøres samtidig med fremlæggelse af lokalplanforslaget. Albertslund Kommunes arkitekturpolitik Kommunens arkitekturpolitik tager udgangspunkt i sammenbinding af nøgleordene arkitektur, bæredygtighed og gode boligmiljøer som tre uløseligt forbundne elementer. Arkitekturpolitikken skal åbne mulighed for mangfoldighed og variation i en nutidig udformning. Ved renoveringer bør der fokuseres på materialer og byudstyr, som skal være genkendelige og være med til at skabe sammenhæng og identitet. Rummene mellem husene og de fælles arealer skal være oplevelsesrige, varierede og indbyde til sociale kontakter. Den sociale kontakt og trygheden ved at færdes i byens forskellige områder skal prioriteres højt, når der omdannelse af eksisterende bebyggede områder. Gårdrum mellem prøvehusene i Lærkens Kvarter Belysningsplan Albertslund Kommune ønsker at bidrage til energioptimering, øget trafiksikkerhed og tryghed samt at forbedre det visuelle miljø med belysningen i byområdet. Der bør derfor anvendes armaturer baseret på LED-teknologi eller mere energibesparende armaturer på områdets fælles arealer. Målsætningen er at den eksisterende belysning i bebyggelsen optimeres med nye lyskilder og supplerende standere for at højne tryghedsoplevelsen og muligheden for færden på alle tider af døgnet. Klimastrategi Albertslund Kommune ønsker med sin klimastrategi at intensivere indsatsen for at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i byen. Som led i klimastrategien skal ny bebyggelse opføres i bedste energiklasse, og energirigtige løsninger skal indtænkes og integreres under hensyntagen til arkitektur og lokal identitet. 6

7 Bestemmelser I henhold til "Lov om planlægning" ( LBK nr. 587 af ) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanen har til formål: - at fastlægge og udvikle Albertslund Syd som boligområde med institutioner og beboerfaciliteter - at give mulighed for at gennemføre en renovering og modernisering af gårdhusene i Syd i overensstemmelse med de arkitektoniske kvaliteter og kulturarv - at give mulighed for at opføre bebyggelse som fælleshuse eller bygninger til tekniske og driftsmæssige formål 2 Lokalplanområdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matrikel numre: 5a, 5ar, 5as, 5at, 5au, 5av, 5bc, 5bd, 5be, 5bf, 5bg, 5bh, 5bi, 5bk, 5bl, 5ce, 5dq, 6a, 6t, 6x, 6aa, 7000o, alle af Vridsløselille By, Herstedvester samt alle parceller, der efterfølgende udstykkes fra ovennævnte matrikler. 2.2 Lokalplanområdet er opdelt i følgende delområder, som vist på kortbilag 1: B1: Gårdhusbebyggelse nord for Kongsholm Allé B2: Gårdhusbebyggelse syd for Kongsholm Allé O: Områder til offentlig formål 2.3 Lokalplanområdet ligger i byzone. 3 Lokalplanområdets anvendelse 3.1 B1 og B2: Boligbebyggelse som gårdhuse. Der kan opføres bebyggelse til fælles formål som fælleshuse, tekniske og driftsbygninger mv. 3.2 O: Offentlige formål. Området kan anvendes til grønne områder, institutioner, klubaktiviteter for børn og unge, sports- og fritidsaktiviteter, samt kollektive anlæg til brug for området og andre beboerorienterede funktioner. 7

8 3.3 Der må ikke indrettes spillehaller og andre lokaler med gevinstgivende spilleautomater i området. 4 Udstykning 4.1 Albertslund Kommune kan give tilladelse til udstykninger og skelreguleringer, der er i overensstemmelse med lokalplanens formål og bestemmelse om anvendelse 5 Veje, stier og parkeringsforhold 5.1 Alle veje i lokalplanområdet, dog undtaget Kongsholm Allé, skal være udformet som stilleveje, under hensyntagen til en hensigtsmæssig afvikling af både lokaltrafikken og den kollektive bustrafik på Kongsholm Allé. 5.2 Belægning på færdselsarealer og parkering skal være jævn og fast. Belægning kan være permeabel, så der er mulighed for lokal afledning af regnvand. 5.3 Der skal til enhver tid være det antal parkeringspladser inden for de enkelte parkeringsområder, som angivet på kortbilag nr. 2. Såfremt der inden for et parkeringsområde er flere parkeringspladser, end det er angivet på kortbilaget, eller der ved anden indretning er mulighed for at optimere parkeringspladser, kan det nuværende parkeringsarealet anvendes til fælles trafikrum (shared space) 1 med mulighed for leg, ophold eller andre fælles formål for bebyggelsen. 5.4 Der kan ved nyindretning af vejene Sletbrovej og Fuldbrovej etableres parkeringspladser langs disse. 6 Ledningsanlæg og belysning 6.1 Veje og stier skal være oplyste i henhold til gældende regler for vej- og stibelysning. Der skal så vidt muligt etableres energieffektiv udendørs belysning. 6.2 Alle ledninger skal fremføres som jordkabler. 6.3 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer til områdets forsyning, såfremt de nedgraves eller opføres som kompaktstationer med placering efter nærmere aftale mellem elselskabet og kommunen. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsens højde i område B1 og B2 må ikke overstige 5,5 m, dog kan enkelte bygninger udformes med en højde på op til 11,5m. 1 Fælles trafikrum (shared space) indebærer, at alle trafikantgrupper integreres og færdes på samme areal. Den fysiske udformning af fælles trafikrum (shared space) er uden den traditionelle opdeling i gang- og kørearealer. 8

9 7.2 Ved hver bolig i område B1 og B2 må der opføres en udestue, overdækning eller pergola på havesiden samt vindfang/ udhus ved indgangspartiet med et omfang og placering som vist på kortbilag 3. Derudover må der kun opføres én mindre bygning (udhus, drivhus eller legehus) på max. 6 m2 og med en max. bygningshøjde på 2,5 m i hver enkelt have. Samlet må arealet af disse bygninger/overdækninger ikke overstige 30 m2 for hvert enkelt bolig. 7.3 På fællesarealer herunder parkeringsarealer i område B1 og B2 må der opføres affaldsøer/miljøsport med minicontainere eller nedgravede beholdere, beboerhus, samt skur- og udhusbygninger til områdets drift. 7.4 Bebyggelsens højde i område O må ikke overstige 5,5 m, dog kan enkelte bygninger udformes med en højde på op til 11,5m. 7.5 I Storken i område O må der opføres ny materialegård og ejendomskontor i max. 2 etager og en max. bygningshøjde på 8 m inden for det på kortbilag 1 viste byggefelt. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Tunge facader mod sti og have skal fremstår med hvidmalede træpartier samt lyse eternitplader, i gavle dog kun hvidmalede træpartier. Ved en samlet facaderenovering kan kommunalbestyrelsen tillade at den eksisterende fremtoning ændres under hensyntagen til bebyggelsens arkitektoniske kvaliteter og kulturarv. 8.2 Facadebeklædning mod gårdhave (let facade) må kun udføres af træ, aluminium og fibercementplade. 8.3 Espaliere til facadebeplantning må kun udføres af træ eller stål. 8.4 Tag må kun udføres med sort tagpap eller som sedum tag. Tage på carporte, skure o.lign. må kun med træ, plade o. lign. eller sedum tag. Der kan etableres solenergianlæg på tage, hvis det ikke har genevirkninger for omgivelserne. 8.5 Der kan etableres vindueskarnapper eller nye vinduer ud mod offentlig sti eller vej. Vindueskarnapper må kun udføres med beklædning af træ eller fibercementplader. Nye vinduer må kun have rammer af træ eller aluminium i farven sort eller hvid. 8.6 Udestuer, overdækning, pergolaer og vindfang/udhuse må kun udføres i træ og glas. Overdækning af udestue, overdækning og pergola må kun udføres i hærdet glas. 8.7 Ny bebyggelse i område B1 og B2 skal udføres i samme stil og materialer som eksisterende bebyggelse eller alternativt med materialer, der ikke kræver synlig overfaldebehandling, såsom fibercementplader og træ, hvor træværket (på bygningerne) må kun beskyttes med transparent farveløs træbeskyttelse. Tag må kun udføres med sort tagpap eller som sedum tag. Der kan etableres solenergianlæg på tag, hvis det ikke har genevirkninger for omgivelserne. 9

10 8.8 Facader på ny bebyggelse i område O må kun udføres med materialerne træ, glas, metal, cementfiberplader. Tag må kun udføres med sort tagpap eller som sedum tag. Der kan etableres solenergianlæg på tag, hvis det ikke har genevirkninger for omgivelserne. 8.9 I forbindelse med erhverv er det tilladt at opsætte et almindeligt dørskilt med maksimale dimensioner på h: 25 og b: 35 cm, når skiltet opsættes på eller ved boligens indgangsdør. Skilte skal have ensfarvet baggrund, ens farve bogstaver og evt. firmalogo. 9 Ubebyggede arealer 9.1 Hegning af haveareal må kun udføres som hegn af liste- og plankeværk, plantekasse eller hæk. Hæk kan suppleres med trådhegn på 1,2 m ind mod have. Hegning må ikke overstige 1,8 m. Det er desuden tilladt at undlade hegning. 9.2 Ubebyggede fællesarealer kan benyttes til nyttehaver, opholds- og legearealer m.v. 9.3 Områdets fællesarealer kan etableres med anlæg til nedsivning eller tilbageholdelse af regnvand som for eksempel vandrender, grøfter, trug eller regnbede. Der skal søges om tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven til nedsivning af overfladevand. 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Al ny bebyggelse opføres som lavenergibebyggelse af bedste klasse, som kommunen kan forlange efter gældende bygningsreglement. 11 Tilladelse fra anden myndighed 11.1 Bortskaffelse af jord fra området skal ske i overensstemmelse med Albertslund Kommunes regulativ om jord I tilfælde af jordforurening på ejendommen skal bygge- og anlægsarbejde eller ændringer i ejendommens anvendelse ske efter tilladelse i henhold til Jordforureningsloven. 12 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser jf. planlovens Eksisterende lovlig anvendelse af den enkelte ejendom kan fortsætte som hidtil. Retten til at udnytte en ejendom på en måde, der er i strid med lokalplanen bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. 10

11 12.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens formål og anvendelsesbestemmelser. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13 Ophævelse af lokalplan 13.1 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter inden for lokalplanens område, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen og ophæves som helhed, jf. planlovens Vedtagelses og offentliggørelsespåtegning 14.1 Således vedtaget af Albertslund Kommunalbestyrelse den 7. oktober 2014 og offentligt bekendtgjort den 21. oktober 2014 Steen Christiansen Borgmester Niels Carsten Bluhme Direktør for By, Miljø og Beskæftigelse 11

12 2i 4z 4æ 4aa 4ø 4b 4f 4b 7000t 5r 7000p 7000ad 4a 48a 7000m 5as 5bm 4n 5a 5at 6av 6a 5au B1 5ar 6t 7000o 6u 5av 5ax Kongsholm Allé 7000o 5ce 5dq Kanalgaden 5ay 5bc 7000o O 5bd 5bb 5az 5ba 5bh 6x 5bi B2 5bk 5bg O 5bf Fuldbrovej B2 5be 5bl 6aa 6ag 6ae Vridsløsevej 7000o 6ay 36b 7000ac 6a 8g 6p 36a 8b 6ax 8d 8i Områdegrænse Byggefelt Forslag til lokalplan 4.11 Gårdhusene Syd Matrikel Bygning Vej Meter mn Kortbilag nr. 1 - Områdeafgrænsning Juli 2014 Albertslund Kommune Miljø- og Teknik

13 2i 4z 4æ 4aa 4ø 4b 4f 4b 7000t 5r 7000p 6av 4n 59 6t 7000o 6u 5av a 7000m 7000ad 48a 5a 5ax 5ce 5dq 5bh au 76 Kongsholm Allé 5bg 46 5at 54 Kanalgaden 5ar 5ay 65 5bc bd 5as 65 5bb 85 5bm 5az 5ba 88 6x 5bi 110 5bl 5bk 6aa 5bf Fuldbrovej 49 5be ae 6ag Vridsløsevej 6ay 36b 7000ac 6a 8g 6p 36a 8b 6ax 8d 8i Parkeringsområde Matrikel Forslag til lokalplan 4.11 Gårdhusene Syd Bygning Vej Meter mn Kortbilag nr. 2 - Parkering Juli 2014 Albertslund Kommune Miljø- og Teknik

14 Forslag til lokalplan 4.11 Gårdhusene Syd Kortbilag nr. 3 Pergola, X-boks, udhus og vindfang Juli 2014 Albertslund Kommune Miljø- og Teknik

15 Formålet med Forslag til Lokalplan 4.11 for Gårdhusene i Albertslund Syd er at give mulighed for at modernisere og renovere boligbebyggelsen, for at fremtidssikre bebyggelsen. Lokalplanforslaget giver samtidig mulighed for at der bygges fælleshuse, materialegård m.m. i bebyggelsen. 12