Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus. Ivik Lund, Socialrådgiver - en af de mange, der har afsluttet uddannelse i sommeren 2012

Transkript

1 Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 3, august årgang Ivik Lund, Socialrådgiver - en af de mange, der har afsluttet uddannelse i sommeren 2012 Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Aarhus C aarhus@glhus.dk

2 Arrangementer Tirsdag d. 18. september kl : Borgermøde med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde Palle Christiansen. Se mere inde i bladet. Torsdag d. 18. og fredag d. 19. oktober kl : Loppemarked i Det Grønlandske Hus. Vi har haft en større oprydning i gang, så kom og kig der vil være alt muligt til lave priser. Nyt i butikken

3 Nyt fra uddannelsesvejlederne Færdige med uddannelse Thor Langgaard, kandidatuddannelsen i matematik og fysik Lillian Høyer Jensen, professionsbachelor, pædagog Carl-Frederik Brandt Simonÿ, Cand.med. Øvrige: Kunuk Olsen, Ergoterapeut Færdig med GS: Inuk Lundblad-Hansen Nivikka Isaksen Paninnguaq Bom Huusfeldt Aviaja Fleischer Cand.odont. Færdig med gymnasium: Poul Ingvar Andersen STX Aqqalu Sørensen HF Tuperna Kruse HF Dina Fisker STX Muusaarannguaq Ostermann-Søholm HF Kim Geisler Kristensen HTX Maja-Lisa Kehlet Hansen STX Salik Lings Skifte STX Nadja Lomholt-Bek STX

4 Eksamensudskrift Du skal indlevere udskrift af eksamenskarakterer efter sommereksamen 2012, eller anden form for dokumentation for studieaktivitet. Dette er en forudsætning for at få uddannelsesstøtte jf. bekendtgørelsens 24 stk. 4, som lyder: Uddannelsessøgende på uddannelser udenfor Grønland skal efter hver eksamenstermin indsende udskrift af eksamensprotokol eller lignende til Departementet for Uddannelse. Udskriften skal sendes til eller afleveres i Det Grønlandske Hus i Aarhus senest d. 3. september Hvis du ikke har afleveret udskriften senest denne dato (eller aftalt en anden afleveringsdato med din vejleder), vil din uddannelsesstøtte blive standset under henvisning til bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte 24 stk. 1, 2 og 4. Velkommen til alle de nye Et stort velkommen til de ca. 90 nye studerende i Region Midtjylland. Nyt om udgifter til bøger og transport Den 9. August 2012 besluttede Naalakkersuisut, at der med virkning fra 1. august 2012 dispenseres generelt fra 26 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27. marts 2008 om uddannelsesstøtte, således at der på videregående uddannelser bevilges tilskud til anskaffelse af obligatoriske bøger, materialesamlinger, kompendier og lignende (bogtilskud) og et transporttilskud. Transporttilskud: Såfremt udgiften ikke dækkes fra anden side, ydes der et tilskud til afholdelse af udgiften til månedskort til bus og tog, når afstanden mellem bopæl og uddannelsessted er mindst 5 km. Det var endvidere fastsat, at tilskuddet udbetales månedligt og udgør de faktisk afholdte udgifter ud over kr. 400, dog maksimalt kr Dispensationen gælder, indtil ny uddannelsesstøttebekendtgørelse træder i kraft, hvilket forventeligt sker den 1. januar 2013.

5 Borgermøde i Det Grønlandske Hus tirsdag den 18. september kl Mød Naalakkersuisoq for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde Palle Christiansen Du har nu som grønlandsk eller grønlandsinteresseret borger i Danmark mulighed for at møde Naalakkersuisoq for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde Palle Christiansen ved ordinært borgermøde om uddannelse. Naalakkersuisoq Palle Christiansen vil fortælle om Naalakkersuisuts målsætninger og arbejde med Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde. Naalakkersuisoq Palle Christiansen vil holde et kort oplæg om Uddannelsesstrategien og så er gulvet åbent for spørgsmål og diskussion. - Find uddannelsesstrategien på _uddannelse/uddannelsesstrategi.aspx - Eller gå ind på: og skriv uddannelsesstrategi i søgefeltet.

6 Kulturhjørnet Om råstoffer og Qullissat. Befolkningen i Grønland har selvfølgelig til alle tider udnyttet de sten, metaller og mineraler, det har været muligt at få fat i med den teknologi, der til enhver tid har været til rådighed. De første mennesker i Grønland, Saqqaq folket, udnyttede allerede for mere end år siden en stor forekomst af killiaq (kiselskifer) ved Qaarsut i Uummannaq-fjorden, lige ved den nuværende lufthavn. Killiaq blev brugt til små økser, harpunspidser og alle slags skærende redskaber, og råemner til redskaber blev handlet op og ned langs kysten i afstande over mange hundrede kilometer, helt ned til Nuuk. Tusind år før nogen havde hørt om kinesernes jernmine i Nuuk-fjorden gik der rygter i det vestlige Arktis om jernmeteoritterne ved Savissivik, og grunden til at Thule-folket over en kort årrække indvandrede i Nordgrønland fra Alaska, var uden tvivl muligheden for at skaffe jern til knive og harpunspidser fra Savissivik. Navnet betyder jo netop stedet, hvor man får materiale til knive. Den meget fine fedtsten fra forskellige områder i Nuuk-fjorden lokkede i middelalderen og senere sydgrønlændere på årelange rejser mod nord. Endelig har de mange let tilgængelige kulforekomster på Disko øen og på Nuussuaq været udnyttet til brændsel allerede af Thule folk, hvalfangere i det 17. og 18. århundrede, og af de danske kolonister i 1700 og 1800 tallet. Dengang var der ikke tale om kulminer, man gravede bare kul frem, som lå i overfladen, og talte om kulbrækkeriet i Diskobugten. Men i 1924 anlagde Grønlands Styrelse den store kulmine ved Qullissat på Diskoøens østkyst, lidt oppe i Vaigatsundet. Baggrunden var, at de fleste familier i Grønland på denne tid skiftede spæklamperne ud med jernovne og komfurer, og der derfor var et stort hjemmemarked for fast brændsel, ud over lokale forekomster af tørv og småpinde. Minen blev anlagt med teknisk hjælp fra England, og blev hurtigt udbygget med en smalsporsbane og en mineskakt, der efterhånden gik længere og længere ind i fjeldet. Mineskakten kaldtes lokalt for qaarusuk (hulen).

7 Samtidig byggede Staten et helt bysamfund op omkring minen. Dengang kunne man ikke forestille sig andet end at minearbejderne naturligvis skulle have familie med, og at byen skulle byde på alle normale funktioner som skole, butik, kirke, sygehus og en velvoksen administration i den nyoprettede Vaigat Kommune, og inden man fik set sig om, lå der en af Grønlandsk største byer med 1600 indbyggere på de smukke skråninger ned til Vaigat sundet. Minen producerede kul i stadig større mængder. Omkring 1950 var man nået op på tons om året, i 1960 hele tons. Men jo mere man producerede, jo dyrere blev det, fordi kullene ikke kunne sælges uden at KGH måtte yde tilskud til en passende lav salgspris. I 1960 erne var det årlige underskud på mere end 1 mill. kr, eller så stort, at det langt oversteg de udbetalte lønninger til alle minens ansatte, for slet ikke at tale om løn og andre udgifter til byens mange andre offentligt ansatte. Men det var egentlig ikke så usædvanligt, ingen offentligt ejet virksomhed i Grønland havde i disse år overskud, tværtimod var gigantiske underskud det normale alle steder.

8 Grønlandsministeren nedsatte et kulbrudsudvalg, der dog vurderede at minen skulle fortsætte og effektiviseres. Statens Revision havde med god grund ikke så meget tillid til Grønlandsministeriets evner som driftsherre og anbefalede en lukning. Kommunalbestyrelsen var imod en lukning, men tilbød, at op til en tredjedel af byens befolkning flyttede til andre byer. Diskussionen bølgede frem og tilbage i adskillige år, indtil det grønlandsk-danske Grønlandsudvalg i 1968 besluttede sig for en lukning af såvel mine som hele byen, og fraflytning af samtlige beboere. Og så kunne det pludselig ikke gå stærkt nok. Der blev bygget i alt 200 familieboliger i bl.a. Ilulissat, Nuuk og Paamiut, men affolkningen af byen blev dårligt planlagt og gennemført, fx lykkedes det ikke at gennemføre nogen omskoling eller uddannelse af de mange arbejdere. Samtlige beboere blev flyttet til andre byer i løbet af 1972, langt de fleste til en usikker tilværelse som fabriksarbejdere på fiskefabrikker, der kun havde arbejde om sommeren. Det var den direkte vej til fattigdom for mange kulminearbejdere, der havde været vant til fast Qullissat sommeren 1973 og velbetalt arbejde året igennem. Arbejde i kulminen Ved et tilfælde havde jeg lejlighed til at besøge Qullissat i sommeren Det var meget mærkeligt og uhyggeligt at gå rundt i den forladte by, der mest lignede ruiner fra en krig. Mange døre og vinduer var smadrede, men masser af ejendele, tøj, legetøj og fx kommunekontorets arkiver med personsager lå spredt ud over gulvene og ude i det fri mellem husene.

9 Det var helt tydeligt, at flytningen og lukningen af byen først blev iværksat i allersidste øjeblik, og at der ikke havde været en værdig og velovervejet lukning af en by, som havde været hjemsted for en stor befolkning i flere generationer. Men når Grønlandsministeriet traf en beslutning, så rettede man sig dengang efter det i Grønland, uanset hvor forhastet, dumt og klodset beslutningen blev udført. Ganske vist var der kritik af ministeriet i både Danmark og Grønland efter lukningen, Phillip Lauritzen skrev mange kritiske artikler i Information, Aqqaluk Lynge og Per Kirkegaard lavede filmen Naalakkersuisullu oqarput tassagooq (Da myndighederne sagde stop) i Men den skandaløse lukning af Qullissat efterlod mere varigt en stille mistillid og vrede mod de danske myndigheder, som varede ved langt ind i Hjemmestyrets og Selvstyrets politik. Ironisk nok var det selve den grønlandske natur, der rettede det sidste slag mod ruinerne af Qullissat, mange år efter lukningen. I november 2000 var der et vældigt fjeldskred ved Paatuut på kysten af Nuussuaq, lige overfor Qullissat. Skredet Efter tsunamien i 2000 udløste en flodbølge på over 30 meter, der som en tsunami ramte Qullissat og rev store dele af byen i havet og knuste mange bygninger, jernbanelinjen og mineindgangen. Havde byen været beboet, var mange mennesker omkommet i den flodbølge. I år er det 40 år siden, at Qullissat blev lukket. Det blev som bekendt markeret ved et stort folkemøde i de sørgelige rester af byen, med musik, taler og ministerbryllup. SK

10 Filmoptagelse i Det Grønlandske Hus Filmselskabet Miso Film optog i slutningen af august nogle scener til TV2 s nye dramaserie, Dicte, som er baseret på Elsebeth Engholms kriminalromaner. Iben Hjejle spiller hovedrollen i serien.

11 Fra for foreningerne Klub 94, Aarhus Er du interesseret i grønlandsk håndarbejde og husflid, så er du velkommen til at deltage. Klubben starter igen onsdag den 3. oktober 2012 fra kl i Det Grønlandske Hus i Aarhus og mødes efterfølgende onsdage: 3. oktober, 17. oktober og 31. oktober. 14. november og 28. november. Lørdag den 8. december holder klubben julebazar i Det Grønlandske Hus. 12. december. Interesserede inviteres første gang onsdag den 5. september kl i Det Grønlandske Hus, og ca. kl følges vi ad til Aarhus festuge. For nærmere information er du velkommen til at kontakte Jarthe Sørensen på Tlf.: Kajak, Aarhus Onsdag d. 12. september kl. 18:00: Spisning og banko Tirsdag d. 2. oktober kl. 18:00: Spisning og banko Onsdag d. 7. november kl. 18:00: Spisning og banko Tilmeld dig til Kajaks arrangementer på tlf

12 Lidt af hvert - Grønlandsk-dansk og dansk-grønlandsk ordbog kan benyttes gratis på internettet: Temaer/publikationer. - Ordbogen findes også som en app til iphone. - Husk, at Qivi ligger på vores hjemmeside - Det Grønlandske Hus er på Facebook Ny medarbejder i Kammak Kista Høegh, som tidligere var ansat i Kammak, er flyttet til Grønland. I stedet for Kista er Søs Hald nu ansat; Søs har tidligere arbejdet i Kammak, så mange kender hende allerede. Fællesspisning Der er planlagt fællesspisning i Værestedet, Jægergårdsgade 107 følgende torsdage kl i efteråret: D. 27. september, d. 25. oktober, d. 22. november og d. 6. december. Nye efterskoleelever Vi har igen i år fået mange efterskoleelever i vores dækningsområde, Region Midtjylland. 100 elever er startet på 27 forskellige efterskoler. Redaktion: Hanne Vestermark Mejer Næste Qivi sendes ud i slutningen af november