uv-stråling Behovet for øjenbeskyttelse mod Bør vi rådgive vores patienter om behovet for øjenbeskyttelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "uv-stråling Behovet for øjenbeskyttelse mod Bør vi rådgive vores patienter om behovet for øjenbeskyttelse?"

Transkript

1 Behovet for øjenbeskyttelse mod uv-stråling UV-eksponering af øjet og deraf følgende problemer og hjælpe dem med at beskytte deres øjne. Tidsskriftet Eye and Contact Lens publicerede sidste år en række artikler af 13 anerkendte forfattere inden for dette emne, herunder: UV-eksponering i forhold til den offentlige sundhedssektor og behovet for beskyttelse, nedbrydningen af ozonlaget, daglige og sæsonmæssige variationer i den okulære UV-eksponering, UV-inducerede tiloversat Af LanguageWire 30 Bør vi rådgive vores patienter om behovet for øjenbeskyttelse? Professor James Wolffsohn gennemgår den seneste forskning på dette område. Der er næppe ret mange, der vil bestride, at det har uønskede bivirkninger at udsætte huden for sollys, og de fleste vil anbefale folk i deres omgangskreds at beskytte huden. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvor meget og hvilken type evidens der findes i den fagfællebedømte litteratur vedrørende UV-eksponerings indvirkning på øjenskader. Denne evidens vil hjælpe os med at forstå behovet for at øge vores patienters opmærksomhed omkring

2 stande i øjets forreste segment og PLF-effekten, fototoksicitet og retina, UV-lysets rolle i aldersrelateret maculadegeneration (AMD) samt optimal UV-beskyttelse af øjnene. Alle forfatterne var blevet inviteret til at deltage i et symposium, der var sponsoreret af tidsskriftet og Contact Lens Association of Ophthalmologists, Inc. (CLAO), som blev finansieret af et uddannelsestilskud fra Johnson and Johnson Vision Care. Formålet med denne artikel er at beskrive hovedpunkterne i de 104 siders akkumuleret evidens og nogle få afhandlinger, der er blevet publiceret siden symposiet. Offentlig sundhed Optikere har ikke kun til opgave at korrigere refraktive fejl og informere om det udbud af korrektionsmuligheder, der vil optimere en patients synsmæssige livskvalitet de spiller også en vigtig rolle i forhold til øjensundhed. Øjensygdomme skal ikke blot konstateres og behandles, for det endegyldige mål med enhver sundhedsstrategi er forebyggelse. Patienthistorikken skal anvendes med henblik på at identificere risikofaktorer som rygning (visse faktorer, såsom køn, kan naturligvis ikke ændres!) og rådgive om deres indvirkning, så patienterne kan træffe kvalificerede beslutninger angående deres livsstil. Mange lande har i de seneste årtier udarbejdet højt promoverede solbeskyttelseskampagner, som har fået medvind takket være kraftigt stigende forekomster af hudcancer og bekymringer i forhold til nedbrydningen af ozonlaget, som medfører øget UVB-stråling ( nm) ved Jordens overflade. 1 Det er velkendt, hvilke bivirkninger det har at udsætte huden for overdreven UV-eksponering, men UV-eksponeringen har også en positiv indvirkning på fx den endogene D-vitaminsyntese, som er vigtig, idet mangel på D-vitamin er forbundet med en bred vifte af cancertyper, autoimmune sygdomme som multipel sclerose og type I-diabetes, infektioner som influenza og tuberkulose, psykiatriske lidelser og hjerte-kar-sygdomme. 2 Reguleringen af søvncyklussen (døgnrytmen) gennem den relativt nyligt identificerede undertrykkelse af melatoninreceptorne i retina (som også er forbundet med cancerforekomst og -progrediering) er også en positiv virkning, om end den medieres via blåt snarere end ultraviolet lys. 3,4 Disse modstridende sundhedsvirkninger gør den offentlige formidling, som Australiens»slip (on a shirt), slap (on a hat) slop (on sunscreen)«mindre gennemslagskraftig (udvidet med»seek (shadow)«og»slide (on sunglasses)«i 2007). 5 Det er dog uklart, om der findes et tilsvarende dilemma i forhold til UV-relaterede øjentilstande. Verdenssundhedsorganisationen publicerede i 2006 en undersøgelse af den globale sygdomsbyrde som følge af UV-stråling. 6 På baggrund af den evidens, som de havde adgang til, anslog de, at 25% af den samlede sygdomsbyrde som følge af katarakter skyldtes kortikale katarakter (under forudsætning af, at der er en kausal relation mellem UV-stråling og kortikal katarakt), og at den samlede sygdomsbyrde i form af katarakter ville kunne reduceres med 5%, hvis man undgik UV-eksponering af øjet. I sin gennemgang anfægtede Lucas 7 en række af modellens begrænsninger, herunder den manglende hensyntagen til regionale variationer i befolkningsdemografi, livsstil, socioøkonomisk status og omgivelsernes UVstråling samt den epidemiologiske evidens for, at kataraktinduceret synstab er en risikofaktor i forhold til præmatur mortalitet. 8 Faldende eller udfladende incidensrater for UV-relaterede cancerformer udgør en vis evidens for effekten af det offentlige sundhedssystems kampagner med fokus på solbeskyttelse, som i hvert fald på kort sigt påvirker befolkningens viden og adfærd i forhold til solsikkerhed. 9 Selvom det synes plausibelt, at det kan mindske risikoen for UV-inducerede øjensygdomme at gå med UV-blokerende solbriller og/eller hat, er evidensgrundlaget indtil videre begrænset. Man har sågar antaget, at promoveringen af solbriller i områder med høj UV-stråling kan medføre en stigning i UV-inducerede øjenskader, 10 ved at man modvirker de naturlige forsvarsmekanismer i form af kontraktion af pupillen og sammenknibning af øjnene. 11 Daglig og sæsonmæssig UV-eksponering Man ved, at solens UV-stråling generelt er højere på lave breddegrader, 12,13 om sommeren og fra klokken 10 til 14 hver dag. 14 Verdenssundhedsorganisationen har i samarbejde med partnere over hele verden udarbejdet et UV-indeks, som er en lineær skala fra 0 til 10 baseret på den aktuelle UV-stråling under standardiserede forhold (nedbrydningen af ozonlaget medfører dog nu værdier over 10, da relationen til UV-strålingen er vægtet efter bølgelængde). Deres mål var at give befolkningen bedre information om behovet for at beskytte huden, når UV-strålingen er høj. 15 Indekset er baseret på erytemdosis for personer, der primært udsættes for UVeksponering direkte oppefra. For øjet er det dog mindre almindeligt med direkte eksponering på grund af øjenbrynets og øjenlågets afskærmning. 11 Sasaki og kolleger kom frem til, at UV-indekset adskilte sig så meget fra deres målinger af den okulære eksponering, at de betragtede det som ugyldigt i forhold til at fastsætte øjenrisikoen og advarede om, at det kunne være voldsomt misvisende. Stod man» 31

3 for eksempel med ansigtet vendt mod solen i Japan i september, forekom den maksimale intensitet på øjets overflade omkring klokken 9 og klokken i en bimodal (to toppe) fordeling. 16 Det betyder, at lysspredning og refleksion er en større bekymring i forhold til øjet end direkte eksponering. Derudover fokuserer cornea og den krystallinske linse det indgående lys på retina og øger dermed forstærkningen op til 100 gange. 17 Dermed kan selv UV-strålingsdoser, der har en begrænset virkning på huden, være i stand til at beskadige øjets indvendige væv. Det er ikke tilstrækkeligt kun at beskytte øjnene om sommeren eller omkring middagstid, da UV-eksponeringen kan optræde hele dagen og hele året. Figur 1: Kortikal katarakt (med tilladelse fra David Ruston) Figur 2: Aldersrelateret maculadegeneration (med tilladelse fra professor Christina Grupcheva) UV-stråling og øjets forreste segment De tilstande, hvor sollys har spillet en rolle i patogenesen, kaldes ophthalmohelioser. 18 Den nuværende evidens peger i retning af, at det udelukkende har uønskede virkninger at eksponere øjet for UV-stråling. Der er stærk evidens for, at en akut, højdosis eksponering for UV-stråling forårsager fotokeratitis og fotokonjunktivitis, mens kronisk eksponering for selv en lavdosis UV-stråling er en risikofaktor i forhold til katarakt (Figur 1), pterygium og skvamøst cellekarcinom i cornea og konjunktiva. Der er indtil videre mindre entydig evidens i forhold til andre tilstande, herunder okulært melanom og aldersrelateret maculadegeneration (Figur 2). Øjensygdomme forårsaget af ultraviolet stråling er almindelige (Tabel 1) og invaliderende og medfører en betragtelig sygdomsbyrde på verdensplan. PLF-effekten (Figur 3 og 4) forklarer, hvorfor pterygia optræder hyppigere på den nasale snarere end den mere eksponerede temporale konjunktiva. Man har ved hjælp af nøje observation og ray tracing kunnet påvise, at det forreste segment i øjet ved at fungere som en sidevendt linse fokuserer lyset på tværs af det forreste kammer til den modsatte side af øjet, mere nøjagtigt til den distale (nasale) limbus. Det perifert fokuserede lys undviger de superficielle stamcellers normale beskyttelsesfunktion ved at ramme de basale og relativt Figur 3: PLF-effekt Figur 4: Grafisk demonstration af PLF-effekten (perifert fokuseret lys) ubeskyttede stamceller. 19 Det forklarer også, hvorfor kortikale katarakter har en tendens til at være mest alvorlige i den nedre nasale region. 20 Graden af fokusering mod limbus afhænger dels af corneas form, forkammerets dybde og den krystallinske linses fokus, hvilket muligvis kan forklare, hvorfor nogle individer er mere udsatte end andre i det samme miljø. Den kraftigste lysintensitet ved det distale limbus er cirka 20 gange højere end den incidente lysintensitet og optræder i en incidensvinkel eller på 104 grader, hvilket skaber en kompleks fokal lysbue. 21,22 Så længe den krystallinske linse med sine gule pigmenter bestående af 3-hydroxykynurenin og sine glykosider er til stede, er det relativt lidt UVA- og UVB-stråling, der når frem til retina. Til gengæld vil intens, akut UVstråling eller kronisk UV-eksponering føre til, at der dannes katarakter, eftersom der ikke produceres ret meget protein i linsens fiberceller, hvorved skaden akkumuleres livet igennem

4 Både in vitro- og in vivo-studier understøtter hypotesen om, at lysindtrængningen i øjet er en signifikant bidragende faktor i katarakters genese, og den primære effekt foregår i form af fotokemisk generering af reaktive iltarter, som resulterer i en oxidativ belastning af vævet. 24 Den unge retina er særligt udsat for at blive beskadiget ved UV-eksponering, idet den unge linse endnu ikke har syntetiseret det gule pigment, som forhindrer UV-strålingens forplantning til retina. 25,26 UV-stråling og øjets bagerste segment Selvom den krystallinske linse hos voksne effektivt skærmer retina mod bølgelængder på under 360 nm, kan lys i den spektrale båndbredde fra 360 til cirka 550 nm trænge ind i retina, og den indeholder fotoner med tilstrækkelig energi til at forårsage fotokemiske skader. Alt efter bølgelængden og eksponeringens varighed sker lysets interaktion med vævet i form af tre generelle mekanismer: Termisk, mekanisk eller fotokemisk. Naturlige lyskilder som solen udsender UV-fotoner med en længere bølgelængde, hvilket typisk medfører fotokemiske skader, eftersom energien ikke bliver begrænset til lagene i retina (hvilket ville resultere i termiske eller mekaniske skader). Fotokemiske skader i retina opstår som følge af direkte reaktioner, der involverer proton- eller elektronoverførsler og reaktioner, der involverer mekanismer med reaktive iltarter. Almindeligt anvendte lægemidler såsom visse antibiotika, ikke-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID), psykofarmaka og sågar naturmedicin kan fungere som fotosensibilisatorer, som øger UV-strålingens skadelige virkning på retina, hvis den exciteres af UVA eller synligt lys, der trænger tilstrækkeligt langt ind i retina. 27 Pigmentepitelet i retina og øjeæblet indeholder melanin, som absorberer UV-stråling og beskytter retina mod UV-indicerede skader. Med alderen bliver øjets melanin dog bleget af lyset, hvilket medfører en mindre effektiv beskyttelse mod UV-skader. 28 Hos personer over 50 år udgør blåt lys med en kort bølgelængde på cirka 430 nm en øget sundhedsrisiko i form af fotooxidationsreaktioner. 29,30 Lipofuscin, som ophobes i øjet Tabel 1: Øjentilstande, hvor sollys har spillet en rolle i patogenesen Øjenlåg Øjets overflade Krystallinsk linse Uvea Glaslegemet Retina Rynker Solskoldning Fotosensitivitetsreaktioner Cikatrice på ektropion Dermatochalase Præmaligne forandringer Maligne forandringer (basalt cellekarcinom) Skvamøst cellekarcinom Primært erhvervet melanose Melanom Pinguecula Pterygium Klimatisk keratopati Aktinisk granulom Fotokeratitis Arcus Båndkeratopati Endotel polymorfisme i cornea Reaktivering af herpes keratitis Skleritis i porfyri Sclerale belægninger Uklarheder efter fotorefraktiv keratektomi (PRK) Dysplasi og malignitet i cornea eller konjunktiva Vernal keratokonjunktivitis (VKC) Katarakt Kapsulær brokdannelse i øjets forreste segment Tidlig presbyopi Kapsulær pseudoeksfoliation Subluksation ved Marfans syndrom Intraokulær linsedysfotopsi Melanom Meiose Pigmentspredning Uveitis Fejl i blod-øje-barriere Fordråbning Fotisk makulopati Erytropsi Maculadegeneration Koroidalt melanom Synstab med fotostress ved carotisstenose Forstyrrelser i døgnrytmen 36

5 med alderen, producer singlet oxygen som modsvar til det blå lys, superoxider og frie radikaler, som beskadiger pigmentepitelet i retina Stavene og tapperne vil efterhånden dø, fordi de ikke længere får næring fra pigmentepitelet i retina, hvilket menes at føre til aldersrelateret maculadegeneration (AMD). Maculapigment som lutein og zeaxanthin giver en vis beskyttelse mod inflammatoriske og fotooxidative skader, men beskyttelsen aftager med alderen. 33,34 Langvarig eksponering for kortbølgelys i dyreforsøg førte til skader på retina, som svarer til de skader, der ses hos patienter med AMD. Den epidemiologiske evidens for lyseksponering som en årsag til AMD er ikke entydig. 35 Visse kliniske studier fandt en positiv sammenhæng mellem soleksponering og AMD, for eksempel at den mængde tid, der blev tilbragt udendørs, påvirkede udviklingen af AMD i Beaver Dam-studiet i USA, 36 og eksponering for blåt lys og kortbølgelys blev associeret med AMD i to australske studier Andre har dog ikke kunnet finde en korrelation mellem eksponering for sollys og AMD Et studie, som havde til formål at påvise, at UV-beskyttelse mindsker maculadegenerationsraten, ville kunne strække sig over en menneskealder, men en retrospektiv analyse af UV-beskyttelse over en periode på cirka 5 år har for nylig vist sig at resultere i højere optisk densitet i maculapigmentet, hvilket tidligere er blevet associeret med mindre AMD. 43 Okulær UV-beskyttelse Der findes en række alternativer, som potentielt kan beskytte øjet mod UV-stråling. Hatte og paraplyer kan give en vis beskyttelse mod solenergi, der kommer oppefra, ved at reducere skæret. Som beskrevet forhindrer de dog ikke den signifikante okulære eksponering fra lysspredning, og når solen står tættere på horisonten. De sidste tre artikler i særudgaven af Eye & Contact Lens omhandler de øvrige alternativer til UV-beskyttelse fra briller og solbriller til kontaktlinser Selvom omfanget af denne artikel ikke tillader, at alle de problemstillinger, der tages op, kan gennemgås her, er der en række vigtige pointer. Alle dosimetristudier på mannequindukker viser, at den beskyttelse, som solbriller giver, afhænger af brillestellets udformning, men det er et faktum, som man traditionelt har ignoreret i forbindelse med solbrillestandarder. 53,54 De samme problemer viser sig i forbindelse med brilleglas. Reduktionen af det synlige lys, der passerer igennem solbrillerne, vil sandsynligvis give større pupiller og forhindre, at man kniber øjnene sammen, hvilket ellers er to af øjets beskyttelsesmekanismer mod kraftig soleksponering. Studier har konsekvent indikeret, at en biologisk vægtet UV-eksponering på cirka 20 procent af lyset fra omgivelserne når frem til øjet ved brug af solbriller i konventionel udformning uden perifer beskyttelse Dette, sammenholdt med den PLF-effekt, der blev beskrevet tidligere, understreger, hvor vigtigt det er at have tætsiddende sideværn. Det er dog sjældent, at briller og solbriller udstyres med disse. Derfor fremstår UV-blokerende bløde kontaktlinser, som dækker cornea, limbus og en stor del af den bulbære konjunktiva, som den optimale løsning: Klasse 1-linser blokerer for mindst 99 procent af UVB- og 90 procent af UVA-strålingen, mens klasse 2 blokerer for mindst 95 procent af UVB- og 50 procent af UVA-strålingen. I kombination med hat og solbriller giver UV-blokerende kontaktlinser Opsummering af hovedpunkter Det offentlige sundhedsvæsens kampagner om faren ved UV-stråling har reduceret forekomsten af hudcancer Selvom UV-eksponering kan have visse gavnlige virkninger (fx. D-vitaminsyntese, som beskytter mod visse systemiske sygdomme), er der ingen kendte fordele ved okulær UV-eksponering i modsætning til skader på huden (primært fra direkte UV-eksponering) er øjet udsat for UV-eksponering hele dagen og hele året på grund af lysspredning og refleksioner Det publicerede UV-indeks er misvisende i forhold til øjenskader UV-eksponering med begrænset påvirkning af huden kan beskadige væv i øjet uv-eksponering er impliceret i patogenesen i en række ophthalmohelioser, herunder fotokeratitis, pinguecula, pterygium, skvamøst cellekarcinom, kortikal katarakt og maculadegeneration PLF-effekten (perifer fokusering af lys) kan undvige de naturlige stamcellebeskyttelsesmekanismer og øge lysintensiteten ved det nasale limbus 20 gange, hvilket påvirker konjunktiva og den krystallinske linse Den unge retina er særligt udsat for skader som følge af UV-eksponering muligheder for at beskytte sig imod UV-eksponering Hatte og paraplyer kan beskytte mod solenergi direkte oppefra, men de begrænser ikke den signifikante okulære UV-eksponering fra lysspredning, og når solen står tæt på horisonten. Briller og solbrillers UV-beskyttelse afhænger hovedsageligt af brillestellets udformning sideværn er afgørende, især på grund af PLF-effekten uv-blokerende klasse 1- og 2-kontaktlinser dækker cornea, limbus og en stor del af den bulbære konjunktiva og er den optimale løsning til beskyttelse hele dagen og hele året. Optikere har pligt til at: Advare patienter om de skader, som UVeksponering kan forårsage Fortælle patienterne, hvordan de kan beskytte deres øjne med en kombination af hat, heldækkende solbriller og UV-blokerende klasse 1- eller 2-kontaktlinser. 38

6 omfattende beskyttelse mod alle former for UV-eksponering, uanset om det er direkte, reflekteret eller refrakteret. Et par afhandlinger, som blev publiceret efter Eye & Contact Lens og CLAO-symposiet, har kigget specifikt på moderne kontaktlinsematerialers UV-blokerende egenskaber. Andley og kolleger undersøgte ef fekten af en ikke-uv-blokerende silikone hydro gel linse sammenlignet med silikonehydrogellinsen senofilcon A (ACUVUE OASYS ), som har klasse 1 UV-blokerende egenskaber, 55 og undersøgelsen viste, at sidstnævnte beskyttede in vitro-epitelcellekulturer og krystallinske linser fra humane donorer fuldstændig mod UVB-stråleinducerede skader, hvorimod førstnævnte ikke ydede nogen beskyttelse. 56 I et in vivo-dyreforsøg blev de to samme silikonehydrogellinser sammenlignet med en ikke-kontaktlinsebærer ved eksponering for højdosis UVB i 30 minutter. Ved bestråling af øjne uden kontaktlinse på den okulære overflade opstod der subkapsulær opacificering af den krystallinske linse i det forreste segment, der opstod vakuoler i cornea, og der forekom tab af epitelceller i cornea samt opsvulmen og brud på enkeltstrenget dna. Ved brug af den ikke-uv-blokerende kontaktlinse forekom der lignende virkninger, hvorimod den UV-blokerende kontaktlinse senofilcon A stort set beskyttede øjet fuldstændig mod alle uønskede virkninger af UVB-strålingen. 57 Konklusion Gennemgangen af artiklerne fra specialudgaven af Eye & Contact Lens (2011) og nyere afhandlinger viser tydeligt, at der er en kraftig sammenhæng mellem eksponering for sollys og vævsskader i øjets forreste segment, men det kræver yderligere forskning at bevise entydigt, at der er en direkte sammenhæng mellem aldersrelaterede tilstande som AMD og kronisk UV-stråling fra omgivelserne. Da der ikke findes evidens for, at det kan skade at blokere for UV-eksponering af øjet, virker det dog fornuftigt at foreslå, at optikere har pligt til så vidt muligt at opfordre til, at man følger de gældende strategier for UV-beskyttelse af øjet. Optikere bør advare deres patienter om de skader, som UV-eksponering kan forårsage i deres øjne, og fortælle dem, hvordan de kan beskytte deres øjne med en kombination af hat, heldækkende solbriller og klasse 1- eller 2-kontaktlinser med UV-blokerende egenskaber. Eftersom UV-indekset ikke er en brugbar indikator for okulær UV-eksponering, kan beskyttelse med UV-blokerende kontaktlinser hele dagen og året rundt overvejes som en god grund til at anbefale ikke-kontaktlinsebærere at begynde at gå med kontaktlinser. Professor James Wolffsohn er Deputy Dean of Life and Health Sciences på Aston University. Han har publiceret mere end 110 internationale fagfællebedømte artikler og forelæsninger. Tak til Denne artikel blev støttet af et uddannelsestilskud fra Johnson & Johnson Vision Care, som er en del af Johnson & Johnson Medical Ltd. Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Optician. Wolffsohn J. The need for ocular UV protection. Optician 2012, 244; 6362:

7 referencer 1) Cullen AP. Ozone Depletion and Solar Ultraviolet Radiation: Ocular effects, a United Nations environment programme perspective. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Norval M, Lucas R, Cullen AP, et al. The human health effects of ozone depletion and interactions with climate change. Photochem Photobiol Sci 2011;10: ) Reiter RJ, Tan DX, Fuentes-Broto L. Melatonin: A multitasking molecule. Prog Brain Res 2010;181: ) Skene DJ, Arendt J. Human circadian rhythms: Physiological and therapeutic relevance of light and melatonin. Ann Clin Biochem 2006;43: ) cancer Council Australia. Slip, Slop, Slap, Seek, and Slide. Tilgængelig på: Sidst besøgt 4. marts ) Lucas RM, McMichael A, Smith W, et al. Solar Ultraviolet Radiation. Global Burden of Disease from Solar Ultraviolet Radiation. Geneva, Switzerland, World Health Organization, ) Lucas RM. An epidemiological perspective of ultraviolet exposure public health concerns. Eye & Contact Lens 2011;37: ) West SK, Munoz B, Istre J, et al. Mixed lens opacities and subsequent mortality. Arch Ophthalmol 2000;118: ) Hill D, White V, Marks R, et al. Changes in sun-related attitudes and behaviours, and reduced sunburn prevalence in a population at high risk of melanoma. Eur J Cancer Prev 1993;2: ) Tuchinda C, Srivannaboon S, Lim HW. Photoprotection by window glass, automobile glass, and sunglasses. J Am Acad Dermatol 2006;54: ) Sliney DH. Exposure geometry and spectral environment determine photobiological effects on the human eye. Photochem Photobiol 2005;81: ) Merriam JC. The concentration of light in the human lens. Trans Am Ophthalmol Soc. 1996;94: ) Javitt JC, Taylor HR. Cataract and latitude. Doc Ophthalmol 1995;88: ) Diffey BL, Larko O. Clinical climatology. Photodermatol 1984;1: ) Verdenssundhedsorganisationen. Global Solar UV Index A Practical Guide ) Sasaki H, Sakamoto Y, Schnider C, Fujita N, Hatsusaka N, Sliney DH, Sasaki K. UV-B Exposure to the Eye Depending on Solar Altitude. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Glickman RD. Phototoxicity to the retina: Mechanisms of damage. Int J Toxicol 2002;21: ) Coroneo MT, Muller-Stolzenburg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg 1991;22: ) Podskochy A. Protective role of corneal epithelium against ultraviolet radiation damage. Acta Ophthalmol Scand 2004;82: ) Abraham AG, Cox C, West S. The differential effect of ultraviolet light exposure on cataract rate across regions of the lens. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51: ) Coroneo MT, Muller-Stolzenburg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg 1991;22: ) Kwok LS, Daszynski DC, Kuznetsov VA, et al. Peripheral light focusing as a potential mechanism for phakic dysphotopsia and lens phototoxicity. Ophthalmic Physiol Opt 2004;24: ) Roberts JE. Ultraviolet radiation as a risk factor for cataract and macular degeneration. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Varma SD, Kovtun S, Hegde KR. Role of ultraviolet irradiation and oxidative stress in cataract formation medical prevention by nutritional antioxidants and metabolic agonists. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Dillon J, Atherton SJ. Time resolved spectroscopic studies on the intact human lens. Photochem Photobiol 1990;51: ) Dillon J. Photophysics and photobiology of the eye. J Photochem Photobiol B Biol 1991;10: ) Glickman RD. Ultraviolet phototoxicity to the retina. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Hu DN, Simon JD, Sarna T. Role of ocular melanin in ophthalmic physiology and pathology. Photochem Photobiol 2008;84: ) Roberts JE. Ocular phototoxicity. J Photochem Photobiol B Biol 2001;64: ) Taylor HR, West S, Munoz B, et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthal 1992;110: ) Rozanowska M, Jarvis-Evans J, Korytowski W, et al. Blue light-induced reactivity of retinal age pigment. In vitro generation of oxygen-reactive species. J Biol Chem 1995;270: ) Davies S, Elliott MH, Floor E, et al. Photocytotoxicity of lipofuscin in human retinal pigment epithelial cells. Free Radic Biol Med 2001;31: ) Khachik F, Bernstein PS, Garland DL. Identification of lutein and zeaxanthin oxidation products in human and monkey retinas. Invest Ophthalmol Vis Sci 1997;38: ) Bernstein PS, Zhao DY, Wintch SW, et al. Resonance Raman measurement of macular carotenoids in normal subjects and in age-related macular degeneration patients. Ophthalmalogy 2002;109: ) Chalam KV, Khetpal V, Rusovici R, Balaiya S. A review: role of ultraviolet radiation in age-related macular degeneration. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Cruichshanks KJ, Klein R, Klein BE, et al. Sunlight and the 5-year incidence of early age-related maculopathy: The Beaver Dam eye study. Arch Ophthalmol 2001;119: ) Taylor HR, Munoz B, West S, et al. Visible light and risk of age-related macular degeneration. Trans Am Ophthalmol Soc. 1990;88: ) Taylor HR, West S, Munoz B, et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthalmol 1992;110: ) West SK, Rosenthal FS, Bressler NM, et al. Exposure to sunlight and other risk factors for age-related macular degeneration. Arch Ophthalmol 1989;107: ) Wang JJ, Foran S, Mitchell P. Age-specific prevalence and causes of bilateral and unilateral visual impairment in older Australians: The Blue Mountains Eye study. Clin Exp Ophthalmol 2000;28: ) Klein R, Klein BE, Knudtson MD, et al. Fifteen-year cumulative incidence of age-related macular degeneration. Ophthalmology 2007;114: ) Mukesh BN, Dimitrov PN, Leikin S, et al. Five year incidence of age-related maculopathy: Visual impairment project. Ophthalmology 2004;111: ) Wolffsohn J, Eperjesi F, Bartlett H et al. Does Blocking Ultra-Violet Light with Contact Lenses Benefit Eye Health? BCLA-konference, præsentation af afhandling, ) Chandler H. Ultraviolet absorption by contact lenses and the significance on the ocular anterior segment. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Sliney DH. Intraocular and crystalline lens protection from ultraviolet damage. Eye & Contact Lens 2011;37: ) Walsh JE, Bergmanson JPG. Does the eye benefit from wearing ultraviolet-blocing contact lenses? Eye & Contact Lens 2011;37: ) Rosenthal FS, Bakalian AE, Taylor HR. The effect of prescription eyewear on ocular exposure to ultraviolet radiation. Am J Pub Health 1986;76: ) Sasaki K, Sasaki H, Kojima M, et al. Epidemiological studies on UV-related cataract in climatically different countries. J Epidemiol 1999;9(Suppl 6): S33-S38. 49) Sasaki H, Kawakami Y, Ono M, et al. Localization of cortical cataract in subjects of diverse races and latitude. Invest Ophthalmol Vis Res 2003;44: ) Hedblom EE. Snowscape eye protection. Arch Environ Health 1961;2: ) Sliney DH. Bright light, ultraviolet radiation and sunglasses. Dispens Opt 1975;36: ) Sliney DH. Eye protective techniques for bright light. Ophthalmology 1983;90: ) American National Standards Institute (ANSI). American National Standard for Nonprescription Sunglasses and Fashion Eyewear Requirements. New York, NY, ANSI, Standard Z80.3, ) British Standards Institution (BSI). Personal Eye Protection Sunglasses and Sunglare Filters for General Use and Filters for Direct Observation of the Sun. Chiswick, United Kingdom, BSI.BS EN-1836, ) Moore L, Ferreira JT. Ultraviolet (UV) transmittance characteristics of daily disposable and silicone hydrogel contact lenses. Cont Lens Anterior Eye 2006;29: ) Andley UP, Malome JP, Townsend RR. Inhibition of lens photodamage by UV-absorbing contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci 2011;52: ) Giblin FJ, Lin L-R, Leverenz VR, Dang L. A class I (Senofilcon A) soft contact lens presents UVB-induced ocular effects, including cataract, in the rabbit in vivo. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2011;52: » 41

8 optjen Kursus point? MC spørgsmål til artiklen: Behovet for øjenbeskyttelse mod UV-stråling Du får et kursuspoint ved at svare korrekt på mindst fem af Multible-choise spørgsmålene. Du finder alle svar i artiklen. Du finder linket til spørgsmålene her: Deadline for svar er den 27. marts Følgende MC spørgsmål har et rigtigt svar. 01 Hvad er optikerens rolle i forhold til øjensundhed? a: Optikeren har udelukkende pligt til at refraktionere, korrigere synsfejl og vejlede om korrektionsmuligheder. b: Optikerens rolle som udøver indenfor sundhedssektoren er at give forebyggelsesfremmende information og rådgive om risikofaktorer og deres indvirkning på øjensundheden. c: Kundens livsstil og eventuelle medicinforbrug er ikke relevant viden for optikerens arbejde og vejledning til kunden. d: Sollys er udelukkende sundt og forebygger mange sygdomme, så det er ikke relevant at informere om forebyggende UV-beskyttelse af øjnene. 02 WHO publicerede i 2006 en undersøgelse af den globale sygdomsbyrde som følge af UV-stråling. Hvilket udsagn er korrekt? a: Kortikal katarakt udgør 5% af den samlede sygdomsbyrde i form af katarakt. b: Den samlede sygdomsbyrde i form af katarakt ville kunne reduceres med 5%, hvis man undgik UV-eksponering af øjet. c: Undersøgelsesmodellen havde taget fuld højde for regionale forskelle i befolkningsdemografi, livsstil, socioøkonomisk status og omgivelsernes UV-stråling. d: Undersøgelsen viser at UV-stråling ikke udgør nogen risikofaktor for udvikling af katarakt. 03 Hvad er korrekt med hensyn til UV-eksponering af øjnene? a: Øjnene bliver udsat for den største UVeksponering midt på dagen, kl b: Den største UV-eksponering af øjnene forekommer når det WHO standardiserede UV-indeks er højest. c: Undersøgelser har vist at UV-indekset kan være misvisende for, hvornår risikoen okulær UV-eksponering er størst. d: Lysspredning og refleksion har ingen betydning, kun direkte eksponering udgør en risiko for okulær UV-eksponering. 04 Sollys har en rolle i udvikling af visse øjensygdomme med fællesbetegnelsen opthalmohelioser. Nuværende evidens for sammenhæng er: a: Forskning viser at den unge retina har mindre risiko for at blive skadet af UVeksponering, da den unge linse (lens crystalina) har mere gult pigment. b: Der er stærk evidens for at reaktive iltarter mindsker risikoen for oxidativ vævsbelastning og dermed udviklingen af katarakt. c: Der findes overhovedet ingen evidens for sammenhæng mellem UV-stråling og udvikling af AMD. d: Pterygium og kortikal katarakt forekommer ofte i alvorligere grad nasalt pga. perifert fokuseret lys (PLF-effekten) 05 Hvad er korrekt med hensyn til UV-beskyttelse af øjnene? a: Der er kun behov for UV-beskyttelse af øjnene, når UV-indekset er højt. b: Alle solbriller uanset design yder fuld UVbeskyttelse af øjnene. c: Det er positivt med en vis okulær UV-eksponering af hensyn til D-vitamin syntesen. d: Briller og solbrillers UV-beskyttende effekt afhænger hovedsagligt af brillestellets design dækkende sideværn er afgørende. 06 Kontaktlinser og UV-beskyttelse. Hvilken påstand er korrekt? a: Kontaktlinser med klasse 1 UV-blokering absorberer 99% af UVB- og 90% af UVAstrålingen. b: Alle kontaktlinser har UV-blokering for 95% af UVB- og 50% af UVA-strålingen. c: Den optimale UV-beskyttelse af øjnene er kontaktlinser alene. d: Kontaktlinser har ingen effekt i forhold til at opnå god UV-beskyttelse af intraokulært væv. 42

UV-beskyttelse med kontaktlinser

UV-beskyttelse med kontaktlinser 26 FAGLIGT UV-beskyttelse med r AF HEATHER L. CHANDLER OG JASON J. NICHOLS OVERSAT AF MARTIN MATHIASEN SOLLYS ER DEN primære kilde til stråling, der rammer det menneskelige øje. Solens ultraviolette (UV)

Læs mere

12 FAGLIGT. Figur 1. Lysspektret. i levende væv. Omfanget af skader fra UV-stråling bestemmes af bølgelængde,

12 FAGLIGT. Figur 1. Lysspektret. i levende væv. Omfanget af skader fra UV-stråling bestemmes af bølgelængde, 12 FAGLIGT UV-stråling og øjet Karen Walsh gennemgår UV-fremkaldt øjenpatologi, udfordringerne ved at yde tilstrækkelig beskyttelse og den rolle, som bløde kontaktlinser med UV-blokering spiller. AF KAREN

Læs mere

UV-stråling og øjet. Optician 29. maj 2009. Hvad er UV-stråling?

UV-stråling og øjet. Optician 29. maj 2009. Hvad er UV-stråling? UV-stråling og øjet Optician 29. maj 2009 Karen Walsh gennemgår UV-fremkaldt øjenpatologi, udfordringerne ved at yde tilstrækkelig beskyttelse og den rolle, som bløde kontaktlinser med UV-blokering spiller.

Læs mere

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012

Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis. Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Øjets kontrastfølsomhed I teori og praksis Dansk Optometri- og kontaktlinsekonference 10-11 november 2012 Henrik Holton 2012 Normalt syn Nedsat kontrastsyn Kontraster i hverdagen Trappe set nedefra Samme

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Almindelig færden i solskin er ufarligt for øjnene

Almindelig færden i solskin er ufarligt for øjnene OLESYA KUZNETSOVA / SHUTTERSTOCK.COM Almindelig færden i solskin er ufarligt for øjnene Forårssolen er så småt begyndt at titte frem. Solens stråler er langt hen ad vejen ufarlige for øjet, men meget ekstensiv

Læs mere

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Trivsel i MSOs hjemmepleje Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Trivsel i MSOs hjemmepleje Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende

Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende Kerneområde (Alle kerneområder/fag beskrives) Navn: Okulær patologi og farmakologi Placering Semester:

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker?

Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT. Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? Nej farfar, det er en mus ikke en elefant! GRÅ STÆR KATARAKT Hindrer din grå stær dig fra at se alle livets små underværker? GRÅ STÆR KATARAKT Ser du uskarpt, eller har du et sløret syn? Ser du matte og

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solferie - Solferie i udlandet - Sol og spædbørn

Læs mere

Sammenhængen mellem myopi, pupildiameter og katarakt

Sammenhængen mellem myopi, pupildiameter og katarakt Sammenhængen mellem myopi, pupildiameter og katarakt The Association Between Myopia, Pupil Diameter and Cataract Professionsbachelor i optometri Udarbejdet af; Pontus Løth Pernille Holm Ibsen Andreas Christiansen

Læs mere

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Læs mere

Danmarks Optikerforening September 2010 Nr. 5

Danmarks Optikerforening September 2010 Nr. 5 Danmarks Optikerforening September 2010 Nr. 5 LEDEREN 3 Danmarks Optikerforening har holdt flyttedag Danmarks Optikerforenings sekretariat er flyttet til nye lokaler. Nogen undrer sig måske over at foreningen

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

Inspektion af overflader

Inspektion af overflader Inspektion af overflader UVA 3w lommelygte Betjeningsmanual (vedligeholdelse, anvendelse og sikkerhed) Tillykke med din nye erhvervelse. Vi håber den kommer til gavn og glæde. 2 Til forebyggelse af uheld

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

- men er det farligt for mennesker?

- men er det farligt for mennesker? Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

De fleste børn og forældre foretrak kontaktlinser frem for briller af mange forskellige grunde, herunder syn, komfort, håndtering og udseende.

De fleste børn og forældre foretrak kontaktlinser frem for briller af mange forskellige grunde, herunder syn, komfort, håndtering og udseende. 16 FAGLIGT Nye resultater vedrørende kontaktlinser til børn og teenagere Har du styr på CLIP- og CLAMP og ACHIEVE-forsøgene, og vil dine yngre patienter virkelig have glæde af at bruge kontaktlinser? Jeff

Læs mere

Det oftalmologiske speciale

Det oftalmologiske speciale 76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen Sommer, solskin og solsikker Pas på hinanden i solen Pas på de små solstråler Siesta. Solhat. Solcreme. Alle børn nyder at lege udenfor i solen og varmen. Og ophold i solen er både sundt og dejligt, men

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten

Drastisk fald i blindhed. inden for de seneste 10 år. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Sara Brandi Bloch Læge, klinisk assistent, Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Inger Christine Munch Afdelingslæge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Glostrup Hospital Drastisk fald

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Bioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen

Bioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.

Læs mere

Bioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)

Bioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk) Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.

Læs mere

Age Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.

Age Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR. p [ ] Age Standardized Incidence Rate-ASR ASR - ASR - GLOBOCAN C B - email: Amiralmasi@arakmu.ac.ir - p< ICD-O C22 Cochran-Armitage WinPepi 2.1 CI ± ± ± ± ± ± ± ± ± References 1. Etemadi A, Sadjadi A,

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING 26. maj 2010 6 Nr. 562. IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING Bilag II De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes,

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Medicinsk Udstyr Briller og kontaktlinser

Medicinsk Udstyr Briller og kontaktlinser Retningslinjer for fremstilling og salg af medicinsk udstyr - briller og kontaktlinser Ministeriet for Sundhed og forebyggelse bekendtgørelse nr. 1263 af 15/12/2008 om medicinsk udstyr Medicinsk Udstyr

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion

Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Introduktion Mit valg Intet valg Introduktion Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2019 Introduktion Baggrund UV stråling og risiko

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Fuchs. endoteldystrofi. Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Nyt fra forskningsfronten. Esben Nielsen

Fuchs. endoteldystrofi. Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Nyt fra forskningsfronten. Esben Nielsen Nyt fra forskningsfronten Den hyppigste årsag til hornhindetransplantation: Fuchs Esben Nielsen læge og ph.d.-stud. Øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital Ilustration: Mediafarm 4 Professor i øjensygdomme

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed

Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Når lys udløser smerte: Lysfølsomhed Et udbredt problem med forskellige årsager. Steffen Hamann Overlæge, klinisk lektor, ph.d., FEBO Øjenklinikken, Rigshospitalet Marijke Vittrup Cand.mag., direktør,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet

Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd. Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Du kan beskytte dig i solen ved at følge nogle få gode råd Husk: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk solariet Siesta Skru ned for solen mellem 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. I skyggen af et træ

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Filterglas ved erhvervet hjerneskade

Filterglas ved erhvervet hjerneskade Karsten Haarh, NeuroOptometrist Filterglas ved erhvervet hjerneskade Syn og hjerne 2017 Hvornår kan de bruges? Lysfølsomhed og blændingsgener øjenrelateret ( 112, bilag 2 punkt 7) Nedsat kontrastsyn -

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 1 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Øjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital Øjet Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital 1 Øjenafdelingen Glostrup Hospital Region Hovedstaden Billeddannelsen sker i hjernen senehinde hornhinde årehinde

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling.

Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Hvordan kan registerdata supplere klinisk forskning for at sikre bedre patientbehandling. Frederik Nielsen, Clinical Research Medical Advisor, Novartis Copenhagen May 7 th 2015 Fælles mål For patienterne

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm)

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm) BILAG I Ikke-kohærent optisk stråling De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes, afhænger af den stråling,

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Helhedsvurdering af fisk

Helhedsvurdering af fisk Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi Afdelingen

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn

Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn 10 Ny medicinsk behandling af nærsynethed hos børn Af Øjenlæge Klaus Trier Det menneskelige øjes længde forøges gennem barnealderen fra 17 mm til 24 mm. Normalt vil øjet nå sin blivende størrelse i 14-års

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Myopi og megalin. Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen

Myopi og megalin. Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen Myopi og megalin Susanne Krag Overlæge Ph.D Øjenafdelingen Myopi Prævalens: 15-25% 80% af kinesisk universitetsstuderende bliver myope Højmyopi (< -6 D) 2-4 % af kaukasier 0.4% patologisk myopi 9-21% af

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Alternativ behandling af AMD:

Alternativ behandling af AMD: Alternativ behandling af AMD: Virker det? Alternativ behandling af AMD har været forsøgt i årtier. Selvom behandlingerne aldrig har opnået faglig anerkendelse blandt øjenlæger, tilbydes de fortsat i et

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Filterbriller 110905 dk FILTERBRILLER

Filterbriller 110905 dk FILTERBRILLER Filterbriller 110905 dk FILTERBRILLER 2 Hvorfor vælge Filterbriller Og ikke almindelige Solbriller? Hvilken forskel gør Filterbriller for dig? VarflrVarfö De fleste solbriller bliver valgt med den første

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Uddannelseselement: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 3. Arbejdsbelastning: 10 ECTS-point. Tidsmæssig placering: 5. til 7. semester (2.

Uddannelseselement: Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 3. Arbejdsbelastning: 10 ECTS-point. Tidsmæssig placering: 5. til 7. semester (2. Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 3 Arbejdsbelastning: 10 ECTS-point Tidsmæssig placering: 5. til 7. semester (2. praktik) brilleglas og -stel. udmåling og måltagning af brilleglas tilpasning og

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

UV-stråling. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 265/39

Den Europæiske Unions Tidende L 265/39 26.9.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 265/39 KOMMISSIONENS HENSTILLING af 22. september 2006 om effektiviteten af solbeskyttelsesmidler og om angivelser i forbindelse hermed (meddelt under nummer K(2006)

Læs mere

Klinisk ydelse og accept af ny silikone-hydrogel til astigmatikere

Klinisk ydelse og accept af ny silikone-hydrogel til astigmatikere 18 Klinisk ydelse og accept af ny silikone-hydrogel til astigmatikere Af David Ruston og Isabelle Rocher Ordinering af toriske linser Omkring 45 % af de potentielle kontaktlinsebrugere har en bygningsfejl

Læs mere