Torsdagskoncert Lørdagskoncert Torsdag 31. januar kl. 20 Lørdag 2. februar kl. 16 Radiohusets Koncertsal

Transkript

1 Torsdagskoncert Lørdagskoncert Torsdag 31. januar kl. 20 Lørdag 2. februar kl. 16 Radiohusets Koncertsal

2 TORSDAGSKONCERT LØRDAGSKONCERT Torsdag 31. januar kl. 20 Lørdag 2. februar kl. 16 DR Radiosymfoniorkestret Radiohusets Koncertsal Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Nelson Freire, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Poul Ruders (f. 1949) Light Overture (2006) Quick and Light Sweeping Swinging Broad Stretto Varighed: ca. 8 Franz Schubert ( ) Symfoni nr. 9, Den Store, C-Dur, D. 944 ( ) - Andante Allegro ma non troppo - Andante con mot - Scherzo & Trio, Allegro vivace - Allegro vivace Varighed: ca. 55 Johannes Brahms ( ) Klaverkoncert nr. 2, B-dur, op. 83 ( ) Allegro non troppo Allegro appassionato Andante Allegretto gracioso Torsdag kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted. Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes i P2 søndag 3. februar kl Varighed: ca. 45 Pause ca (lørdag ca ) Torsdagskoncerten sendes desuden via EBU direkte til Ungarn og Rumænien, og forskudt til Australien, Spanien, Irland, Canada, Holland og EBU s natradio. Nelson Freires medvirken ved koncerten er muliggjort gennem en donation fra Knud og Dagny Gad Andresens Fond. Redaktion og opsætning: Nicolai Michelsen. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Meta Alm. Producer: John Frandsen. Teknik: Lars Christensen. Regissører: Benedicte Balslev.

3 Køb dine gaver i DR Butikken Med DR Butikkens udflytning til større lokaler i DR Byen har vi nu mulighed for at tilbyde et langt større udvalg lige fra DRensemblernes cd- og dvd-udgivelser over koryfæerne fra B&U s programvirksomhed som Bamse og Kylling til køb af gavekort til kommende koncertoplevelser. Butikkens åbningstider er: Mandag-onsdag og fredag: Torsdag Lørdag Læs mere om DR Butikkens udflytning til DR Byen på dr.dk/rso Foto: Per Morten Abrahamsen Torsdagskoncert Symphonie fantastique Torsdag 21. februar kl. 20 Radiohusets Koncertsal DR Radiosymfoniorkestret Dirigent: Tugan Sokhiev Solist: Véronique Gens, sopran Elena Firsova: Garden of Dreams Berlioz: Nuits d été Berlioz: Symphonie fantastique Billetter: 345, 305, 265, 225 kr. (U-30 = 173, 153, 133, 113 kr.) Køb billetter via eller DR Butikken på tlf

4 Michael Schønwandt 54-årige Michael Schønwandt er chefdirigent for Det Kgl. Kapel, chefdirigent for Collegium Musicum og gennem mange år 1. gæstedirigent for DR Radiosymfoniorkestret. Siden sin debut for over 30 år siden har han været en af Danmarks flittigste og mest alsidige orkesterdirigenter. Foto: Martin Mydtskov Rønne Michael Schønwandt er en jævnlig gæst i Europas førende operahuse og kocnertsale. Han har dirigeret Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orkestret, London Symfonikerne, Det franske Nationalorkester, Budapest Festival Orkester, Suisse Romande Orkestret og BBC s Symfoniorkester. Fra var han chefdirigent for Berlins Symfoniorkester, og han har været gæstedirigent ved Operaen i Nice og La Monnaie Operaen i Bruxelles. Som den første skandinaviske dirigent stod han i 1987 i spidsen for de berømte Wagnerfestspil i Bayreuth. Siden år 2000 har Michael Schønwandt været musikchef på Det Kgl. Teater. Her har han bl.a. stået i spidsen for teatrets internationalt berømmede opførelser af Wagners Nibelungens ring. I denne sæson dirigerer han bl.a. Verdis Don Carlos, Carl Nielsens Maskarade og Dvoráks havfrue-opera Rusalka. Schønwandt har en omfattende produktion af cdindspilninger. Blandt de væsentligste kan nævnes Poul Ruders Symfoni nr. 2, Klaverkoncert og operaen Tjenerindens fortælling, Strauss opera Salome, Niels W. Gades korværk Elverskud og otte symfonier, foruden en lang række indspilninger af dansk musik af bl.a. Weyse, Heise, Hartmann, Holmboe, Horneman og Lange-Müller. Michael Schønwandt er anerkendt som en af verdens førende Carl Nielsen-dirigenter, og han har med DR Radiosymfoniorkestret lavet referenceindspilninger af alle seks symfonier og de tre solokoncerter. For kort tid siden udkom desuden en dvd, hvor Michael Schønwandt dirigerer Carl Nielsens opera Maskarade.

5 Nelson Freire, klaver Den brasilianske pianist Nelson Freire har begejstret musikverdenen ved at vende tilbage til fuld aktivitet. I en periode havde han skruet ned for de mange udlandsrejser, men er nu i en alder af 61 vendt tilbage til turnélivet og også til nye pladeindspilninger. Hans pladeselskab Decca kalder ham lidt defensivt en af klaverets bedst gemte hemmeligheder, men sandt er det, at Freire aldrig har stræbt efter omtale og glamour, men i stedet foretrukket mindre opsigtsvækkende rammer for sin kunst. Nelson Freires karriere er en af de mest bemærkelsesværdige blandt vor tids pianister. Den strækker sig over mere end 40 år. Han voksede op i en lille by i den brasilianske provins, men viste utrolige evner for musik. Allerede som 3-årig spillede han klaver og lærte sig selv at spille efter noder på en halv time. I samråd med den nærmeste musiklærer bestemte familien sig for at flytte fra fødebyen Boa Esperança til storbyen Rio de Janeiro. Her gav Nelson Freire som 5-årig sin første koncert. Hjembyen glemte ham dog ikke, og da Nelson Freire var 10 år gammel, opkaldte man en gade efter ham! Foto: Ben Ealovega Nelson Freire har i mange år været en efterspurgt solist med verdens bedste symfoniorkestre, og blandt de store dirigenter, han har spillet med, kan nævnes Pierre Boulez, Eugen Jochum, Lorin Maazel, Rafael Kubelík, Seiji Ozawa, Charles Dutoit, Kurt Masur, Rudolf Kempe, André Previn og Valerij Gergjev. Han var 12 år, da han vandt over 80 voksne pianister i Rio de Janeiros Internationale Klaverkonkurrence. Præmien var et legat, som han brugte til at rejse til Wien. Her debuterede han som 15-årig og skabte sensation med sit både intuitive og brillante spil. Før han var fyldt 20, havde han allerede optrådt på fire kontinenter. Ofte var det i samspil med den jævaldrende argentiner Martha Argerich, som siden ungdomsårene har været en af hans nærmeste. Fra et ret tidligt tidspunkt i karrieren har Nelson Freire været opmærksom på, at den naturlige musikalitet kan blive presset af en hektisk livsførelse. Efter en sabbat optræder Nelson Freire nu igen med fuld koncertkalender, både med solorecitals og som solist med nogle af verdens førende orkeste, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret, Boston Symfonikerne, Montreal Symfonikerne og London Symfonikerne. I de tidlige år lavede Nelson Freire nogle få indspilninger, men Decca har fået lokket den noget sky pianist til pladestudiet igen. Her har han de seneste år indspillet tre bemærkelsesværdige cd er med værker af Chopin og Schumann.

6 Metrokoncert Onsdag 27. februar kl / 20:00 Brahms og Dvorak i saarbrücken Weber: Ouverturen til Abu Hassan. Brahms: Klaverkoncert nr. 1. Dvorák: Symfoni nr. 7. Thomas Duis, klaver. Det tyske Radiofilharmoniske Orkester. Dirigent: Juraj Valcuha. (Koncert fra 11. januar) / 20:00 Den glade enke - Direkte fra operaen på holmen - premieren på Lehars udødelige operette. Anne Margrethe Dahl., Palle Knudsen, Kjeld Christoffesen, Niels Jørgen Riis m.fl.. Det Kongelige Operakor. Det Kongelige Kapel. Dirigent: Stefan Klingele / 19:30 lang lang i centrum Schubert: Klaverkvintet, A-dur. Mendelssohn: Klavertrio nr. 1. Mozart: Klaverkoncert nr. 17. Lang Lang, klaver. Radoslaw Szulc, violin. Hermann Menninghaus, bratsch. Sebastian Klinger, cello. Karl Wagner, kontrabas. (Koncert fra München 2007) / 19:30 en anderledes fastelavnskoncert - direkte fra Byggeriets hus på Frederiksberg. Mozart: Ein musikalischer pass. Schönberg: Pierrot Lunaire. Poulenc: Le Bal Masque.Vigga Bro, fortæller. Helene. Gjerris, sang. Ensemble MidtVest. Jesper Nordin, dirigent / 19:30 folkemusik i klassisk 2:6. - fra letland Folkemusik samt musik af Imants Zemzaris, Veljo Tormis, Andris Dzenits og Petris Plakidis. Saucejas Folkegruppe. Det Lettiske Radiokor. Riga Chamber Players. Dirigent: Normunds Sne. (Koncert fra Riga d. 4. februar) / 19:30. Boston tidlig musik festival John Eccles: The Judgment of Paris. Rameau: L Orchestre des Plaisirs. Colin Balzer, Aaron Sheeman,.Pamela Dellal, Amanda Forsythe,. Ellen Hargis. Bostons Tidlig musik Kor og Orkester. Dirigent: Stephen Stubbs. (Koncert fra 2007) / 20:00 torsdagskoncert med herbert BlomsteDt Schubert: Symfoni, h-mol, Den ufuldendte. Bruckner: Symfoni nr. 7. DR Radiosymfoniorkestret. (Koncert fra 11. oktober 2007)

7 Poul Ruders: Light Overture Poul Ruders er et af dansk musiks største internationale navne. Han er faktisk den blandt vor tids danske komponister, der bliver opført mest i udlandet. I en årrække var Ruders bosat i England. Poul Ruders er især kendt for sin virtuose orkester- og instrumentalmusik, og udlandet har bestemt øjne og ører efter det helt særlige, Ruders mestrer. Hans orkesterstykke Concerto in Pieces blev bestilt af BBC i 1990 erne og er i dag et nutidigt standardværk. Også Ruders to seneste operaer har vakt international opmæksomhed, og Tjenerindens fortælling er helt usædvanligt blevet opført i flere andre lande. Light Overture blev uropført i december 2006 af Alabama Symphony Orchestra, der også havde bestilt stykket. Anledningen var en jubilæumskoncert, der fejrede Alabama Power Company s 100-års jubilæum. Det runde år blev markeret med en festparade af overvejende amerikansk musik fra perioden mellem 1906 og Ruders kom her i selskab med så gnistrende og elektrificerende værker som Gershwins Rhapsody in Blue, Bernsteins ouverture til West Side Story og John Williams musik til Star Warsfilmene. Light Overture af Poul Ruders var afslutningsværket. Ved denne Torsdagskoncert spilles ouverturen for førte gang i Europa. Poul Ruders giver den disse ord med på vejen: Light Overture har undertitlen A Symphonic Entertainment (En symfonisk underholdning), og som titlen antyder, er det et kort stykke, med en varighed på cirka otte minutter. Light Overture fokuserer på to forskellige betydninger af det engelske ord light, nemlig betydningen lys som i ikke-mørke, samt betydningen let som i let tilgængelig, ubesværet. Med andre ord: et stykke musik uden større metafysiske overbygninger - Light Overture er en lys og let perlende aperitif, som det ofte er tilfældet med ouverturer og andre koncert-åbnere af denne type. Dog, rejsen gennem denne ouverture er ikke udelukkende en ubekymret lystrejse. Af og til dukker mørkere farver frem på klangpaletten - for at variere udtrykket og for at skabe kontrast. Formmæssigt er ouverturen desuden meget stramt komponeret: en gennemført Præludium-og-Fuga form, hvor Fugaen følger direkte i forlængelse af Præludiet. Fugaen jonglerer ikke blot med sin egen tematik, men tager også motiver op fra det indledende Præludium. Light Overture er komponeret i fem dele: Hurtig og let - Fejende - Svingende - Bredt - Stretto (hurtigere). Ouverturen udkom sidste sommer på en cd, indspillet af Alabama Symphony Orchestra og udgivet af det amerikanske selskab Bridge Records, der dermed er oppe på fem cd er i sin serie Poul Ruders Edition. En amerikansk kritiker beskrev ouverturen på denne måde: Med sine elementer fra Broadway, jazz og Aaron Copland ske akkorder er Light Overture nok det mest amerikanske stykke i den danske komponists omfattende produktion. Lange linjer i violiner og horn har en fremtrædende rolle i Ruders komplekse og nogle gange anspændte sats. Af og til skyller lyset ind over musikken, når det finder et smuthul igennem de mørke dissonanser. Slutningen er nærmest afvæbnende med hurtige og tyste toner i kolkkespillet og klarinetterne. Der er to store nye værker på vej fra Ruders hånd: Hans Symfoni nr. 3, med titlen Dream Catcher, er allerede skrevet og vil blive uropført i næste sæson af Det Kgl. Kapel og chefdirigent Michael Schønwandt. På Operaen vil man i sæsonen 2010/2011 have premiere på Ruders næste opera, Dancer in the Dark, som er lavet over Lars von Triers berømte film.

8 Brahms: Klaverkoncert nr. 2 En symfoni for klaver og orkester og Kammermusik i stor målestok var nogle af de beskrivelser, man gav Brahms Klaverkoncert nr. 2, da den blev spillet første gang. Den har fire satser som en symfoni - og den er lige så lang som en stor symfoni! Samtidig er solisten i intimt samspil med orkestret, som drejede det sig om et stykke kammermusik. Unægtelig et paradoks, for der er jo en klaversolist, som spiller hele tiden. Klaverkoncerten er faktisk en af de fysisk og musikalsk mest krævende i det gængse repertoire. Den ret udiplomatiske komponist skal have udtalt, at hans mål var at skrive en klaverkoncert, som kvinder ikke ville kunne magte at spille! Brahms skrev sin 2. Klaverkoncert hele 22 år efter sin 1. Klaverkoncert. Alderens modning kan høres i værkernes overordnede stemninger: Nr. 1 er stormfuld og fuld af konflikter, nr. 2 er mere mættet og reflekterende. Begge værker varer omkring 50 minutter, dvs. dobbelt så lang tid som en typisk klaverkoncert af Mozart, men også det dobbelte af f.eks. Liszts romantiske koncerter. I 2. Klaverkoncert er formatet udvidet til det symfoniske i alle dimensioner. Også rollespillet mellem solisten og orkestret er drejet i symfonisk retning. Det er ikke en duel mellem eneren ved klaveret og masserne i orkestret. I den langsomme 3. sats forvandler musikken sig endda nærmest til et stykke kammermusik. Klaverkoncertens forbillede er måske Beethovens Klaverkoncert nr. 4, hvor opdelingen mellem orkester- og solo-indslag er afløst af et mere fredeligt og frugtbart samarbejde. Og hvor det ikke er tabu at lade klaversolisten træde næsten helt ud af dansen og overlade føringen til solister blandt orkestrets instrumenter. Koncerten begynder på den smukkeste måde, hvor et enkelt horn med et ekko i klaveret folder sig ud. En elegant servering af grundlaget for et ekspansivt værk, hvor skønhed og balance hele tiden følges med sindets grublerier. Med hele tre satser før finalen strækker Brahms spændingsforløbet ud maksimalt. Efter den kæmpemæssige førstesats og en fyrig og dramatisk scherzo følger en meditativ 3. sats, der er en af Brahms smukkeste kompositioner. Den er udformet som en duet, denne gang med en cello, der næsten får lov til at løbe med hele æren. Som en vidunderlig pointe bliver finalen ikke en forventet omgang stormende rabalder. Tværtimod fører Brahms freden fra 3. sats videre i sidstesatsens underfundige runddans. En kompliceret sats med et mildt ansigt en beåndet idé som afrunding på den lange rejse, der begyndte så enkelt med et hornsignal. Schubert: Symfoni nr. 9, C-dur Schubert klarede sig som regel bedst i de små formater. Han mislykkedes som operakomponist og måtte arbejde hårdt for at få greb om de store og traditionsbelastede genrer symfoni og klaversonate. Ofte måtte han forlade arbejdet ufuldendt. Det, han sigtede efter, krævede umenneskelige kræfter af hjerne og hjerte. I sine sidste år lykkedes det ham at hale store fisk i land, og i hvert tilfælde flytter han egenhændigt musikken langt ud i fremtiden. Strygekvintetten i C-dur, den sidste Klaversonate i B-dur og hans sidste Symfoni, nr. 9 i C-dur, er eksempler på det. Symfonien er en af romantikkens største - i flere henseender. Den tager fat, hvor giganterne Haydn, Mozart og Beethoven slap, og åbner for en ny verden. Schubert eksperimenterer med sin hidtil største orkesterbesætning. Basunerne får selvstændigt liv, hornet behandles på en original måde, strygerne har ekspressivitet med mange facetter, og klarinetten, som stadig var et ret nyt instrument, udforskes teknisk og udtryksmæssigt. Schubert sætter den f.eks. til at spille unisont med oboen for at opnå en helt ny klangfarve. Efter Schuberts død var Robert Schumann den varmeste fortaler for symfoniens særpræg, dens vældige form og dens fascinerende følelsesudsving, som han udtrykte det. Alene varigheden på over 50 minutter! Det er ikke kun for at skelne symfonien fra en mindre Schubert-symfoni i samme toneart, at den 9. Symfoni har fået tilnavnet Den store C-dur-symfoni. Symfonien begynder med en rolig eks-

9 ensemblet Kommende koncerter Torsdagskoncert Lørdagskoncert Torsdag 13. marts kl. 20 Lørdag 15. marts kl. 16 DR Vokalensemblet Concerto Copenhagen Radiohusets Koncertsal Dirigent: Lars Ulrik Mortensen Corelli: Concerto grosso Vivaldi: Gloria, D-dur Händel: Dixit Dominus Billetter: 345, 305, 265, 225 kr. (U-30 = 173, 153, 133, 113 kr.) Billetter kan købes i DR Butikken eller på billetnet

10 pansion. Der er ikke tvivl om, at Schubert arbejder i største målestok, for den langsomme indledning er så stor, at man kommer i tvivl om, hvorvidt førstesatsen overhovedet vil opnå det sædvanlige, livlige allegro-tempo. Men det sker, og satsens hoveddel har karakter af en hurtig, men kompleks march. 2. og 3. sats har på papiret et meget enkelt forløb, hvor klart adskilte afsnit veksler mellem hinanden. Men de enkelte dele er så rummelige, at Schuberts idéer har overdådig plads at leve på. Fylde og rummelighed er vigtigere end konstant fremdrift. I 2. sats mødes folkemusik og grovkornet sørgemarch på en måde, der forbinder Schubert med de dødsangste symfonier af Mahler trekvart århundrede senere. Og 3. sats, som Schubert helt efter bogen kalder en scherzo normalt en hurtig, humørfyldt opkvikker er så stor en konstruktion, at den fylder på niveau med førstesatsen. enkeltstemmerne skrevet ud, men efter en gennemspilning i 1827 mente musikerne, at symfonien var alt for svær at spille. Og alt for lang. Sekretæren noterede i protokollen, at symfonien var vorläufig zurückgelegt worden (foreløbigt lagt væk). Schubert fik aldrig hørt en tone af den. Han døde året efter. Det var Schumann, der fik overtalt Mendelssohn til at give den første opførelse af Den store symfoni med sit orkester i Leipzig i 1839, men da var Schubert allerede død af syfilis, 31 år gammel. Jens Cornelius I en ekstatisk anmeldelse roste Schumann 9. Symfoni for dens himmelske omfang, og den blev da heller ikke overtrumfet, hvad størrelsen angår, før Anton Bruckner i slutningen af 1800-tallet skrev sine kæmpesymfonier. I det hele taget peger Schubert frem mod den modne romantik og dens længsel efter at rumme alt i en symfoni. Og vægten flyttes bagud i symfonien, så sidste sats både bliver klimaks og en passende modvægt til den store førstesats. Faktisk er 4. sats den mest komplicerede og indholdsrige i hele symfonien. Det forventede hurtigløb bliver til en lang udvikling på ikke færre end 1154 takter. Musikken bevæger sig gennem originale klanglandskaber og uventede toneartsskift, før symfonien når sin apoteose i strålende C-dur, den hvide toneart. Schuberts første idéer til symfonien er fra 1824, og det meste af den skrev han i sommeren Han blev færdig med den i 1826, hvorefter han sendte partituret af sted til Wiener Filharmonikerne. At betale for en opførelse var helt uden for Schuberts formåen - han måtte bare håbe på, at orkestret ville spille den frivilligt. Symfonien blev venligt modtaget i den forstand, at orkestret betalte for at få

11 Rejs med os ud i musikkens store verden OpeRa - Ballet - KOnceRt Vores katalog spænder lige fra endags arrangementer til oversøiske rejser Start rejsen på og bliv inspireret Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf riis@riisrejser.dk

12 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Divisionschef Leif Lønsmann Konstitueret orkesterchef Per Holst DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets / DR Radiokorets, DR Radiopigekorets og DR UngdomsEnsemblets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kong Christian den Tiendes Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Chefdirigent Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Yuri Temirkanov Æresdirigent Herbert Blomstedt