Torsdagskoncert Torsdag 24. januar kl. 20 Radiohusets Koncertsal

Transkript

1 Torsdagskoncert Torsdag 24. januar kl. 20 Radiohusets Koncertsal

2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 24. januar kl. 20 DR Radiosymfoniorkestret Radiohusets Koncertsal Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Robert Levin, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 6, F-dur, op. 68, Pastorale (1807/08) - Allegro ma non troppo. Erwachen heiterer Empfindungen bei der Ankunft auf dem Lande - Andante molto moto. Szene am Bach - Allegro. Lustiges Zusammensein der Landleute, attacca - Allegro. Gewitter, Sturm, attacca - Allegretto. Hirtengesang - Frohe und dankbare Gefühle nach dem Sturm Varighed: ca. 45 Ludwig van Beethoven Klaverkoncert nr. 4, G-dur, op. 56 (1805) - Allegro moderato - Andante con moto, attacca - Rondo vivace Varighed: ca. 30 Pause ca Ludwig van Beethoven Symfoni nr. 5, c-mol, op. 67 (1804/08) - Allegro con brio - Andante con moto - Allegro, attacca - Allegro Varighed: ca. 33 Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes i P2 søndag 27. januar kl. 13. Koncerten sendes desuden via EBU til Rumænien, Australien, Canada (eng. sproget), USA, Holland og EBU s Natradio. Kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted. Redaktion og opsætning: Hanne Hee Lange. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Ivar Munk. Producer:??. Teknik: Jan Oldrup. Regissører: Benedicte Balslev og Morten Danvad.

3 Køb dine gaver i DR Butikken Med DR Butikkens udflytning til større lokaler i DR Byen har vi nu mulighed for at tilbyde et langt større udvalg lige fra DR Ensemblernes cd- og dvd-udgivelser over koryfæerne fra B&U s programvirksomhed som Bamse og Kylling til køb af gavekort til kommende koncertoplevelser. Butikkens åbningstider er: Mandag-onsdag og fredag: Torsdag Lørdag Læs mere om DR Butikkens udflytning til DR Byen på dr.dk/rso Foto: Ben Ealovega Torsdagskoncert Lørdagskoncert Torsdag 31. januar kl. 20 Lørdag 2. februar kl. 16 Radiohusets Koncertsal DR Radiosymfoniorkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Nelson Freire, klaver Poul Ruders: Light Overture Brahms: Klaverkoncert nr. 2 Schubert: Symfoni i C-dur, Den store Billetter: 495, 455, 375, 325 kr. (U-30 = 248, 228, 188, 163 kr.) Køb billetter via eller DR butikken på tlf

4 Thomas Dausgaard Thomas Dausgaard er en af de dirigenter, der står i spidsen for den fornyelse, der går gennem den klassiske musik og DR Radiosymfoniorkestret i disse år. Han er uden tvivl en ildsjæl, der først og fremmest arbejder seriøst, grundigt og fornyende med de store traditionelle komponisters værker. Samtidig er han dirigenten, der har inviteret til de uhøjtidelige Metrokoncerter, hvor publikum spontant kan møde op til en lille time i selskab med DR Radiosymfoniorkestret og en stor symfoni ganske uforpligtende og helt uden kjole og hvidt. Store internationale turnéer er blevet et varemærke for DR Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard. De seneste år har orkestret optrådt med Dausgaard så forskellige steder som Kina, Korea, Concertgebouw i Amsterdam, The Proms i London, Baltisk Østersøfestival i Stockholm, Schweiz, Østrig og Tyskland. I forrige sæson var orkestret endda orchestra-in-residence ved festivalen Prag Efterår og ved Festspillene i Bergen. Dausgaard finder også tid til at arbejde med andre orkestre, senest med Staatskapelle Dresden, Berlins Radiosymfoniorkester og symfoniorkestre i Toronto og Houston. Som chefdirigent for Det svenske Kammerorkester har han været på turné til København og sommerfestivalerne i London (Barbican) og Stresa i Italien, og deres indspilninger af Beethoven og Schumann regnes blandt de bedste. Hvis man vil nyde Thomas Dausgaard og RSO hjemme foran højttalerne, er det værd at anbefale deres indspilning af Ennas Den lille pige med svovlstikkerne og Zemlinskys Die Seejungfrau (Dacapo), som fik ikke færre end seks hjerter i Politiken. Endvidere skal nævnes de to nye danske bidrag til fejringen af H.C. Andersen: Bent Sørensen: Den lille havfrue og Per Nørgård: Lygtemændene tager til byen, der begge kan findes på en ny cd fra Dacapo. Også indspilningerne af alle Rued Langgaards symfonier får fremragende anmeldelser fra nær og fjern.

5 Robert Levin, klaver Den amerikanske pianist Robert Levin er blandt verdens førende inden for wienerklassisk musik, ikke kun som musiker, men også som musikforsker. Hans indsigt i wienerklassisk musik, især værkerne af Mozart og Beethoven, er nærmest legendarisk og stammer fra hans dobbelte karriere som musiker og forsker. Den wienerklassiske stil er blevet hans musikalske modersmål. Han kan improvisere frit i samme stil som for 200 år siden noget han benytter, når han på autentisk vis improviserer kadencerne i en klaverkoncert eller fantaserer solo, som Beethoven eller Mozart også gjorde det. Robert Levin har også brugt sin indsigt i den wienerklassiske stil til at lave en ny færdiggørelse af Mozarts ufuldendte Requiem. Mange mener som Levin at den version, Mozarts elev Süssmayr lavede efter mesterens død, er noget klamphuggeri. Levin-versionen af Requiet er blevet opført over hele verden (også ved en Torsdagskoncert for et par år siden) og viser tydeligt, at Mozart har en amerikansk elev 200 år efter sin død Som solist har Robert Levin optrådt med dirigenter som Neville Marriner, Simon Rattle, Bernard Haitink, Seiji Ozawa og Roger Norrington. Han har bl.a. indspillet alle Beethovens klaverkoncerter med dirigenten John Eliot Gardiner og hans Orchestre Révolutionaire et Romantique og alle Mozarts klaverkoncerter med Christopher Hogwood og Academy of Ancient Music. I begge serier spiller Robert Levin på et historisk hammerklaver. Men til koncert kan man både komme til at møde ham ved moderne flygel eller hammerklaver, for han mestrer begge dele og vælger det, der passer bedst til sammenhængen.

6 Metrokoncert Onsdag 27. februar kl / DR Vokalensemblet Musik af Paul Patterson og Astor Piazzolla samt Ariel Ramirèz: Misa criolla. DR Vokalensemblet/Titicaca Ensemblet. Dirigent: Fredrik Malmberg. Emil Lykke, tenor; Adam Riis, tenor. (Koncert Radiohusets Koncertsal 18.1.) / beethoven maraton Direkte fra Radiohusets Koncertsal. En gentagelse af en af musikhistoriens mest berømte koncerter. Den 22. december 1808 stod Beethoven i spidsen for en koncert i der varede i 5-6 timer og bestod af Symfoni nr. 6, Koncertarie, Ah, perfido. Beethoven: Satser fra Messe i C-dur, Klaverkoncert nr. 4, Symfoni nr. 5. Improvisationer for klaver, Korfantasi. DR Radiosymfoniorkestret. DR Radiokoret. DR Vokalensemblet. Dirigent: Thomas Dausgaard. Inger Dam-Jensen, sopran; Robert Levin, klaver; Klaudia Kidon, sopran; Ulla Munch, alt; Adam Riis, tenor; Steffen Bruun, bas / Det franske nationalorkester Stravinskij, Prokofjev: Koncert, e-mol for cello og orkester. Gautier Capucon, cello. Chausson: Symfoni B-dur. Det franske Nationalorkester. Dirigent: Alain Altinoglu. (Koncert i Théâtre des Champs-Elysées, Paris) / stjernekoncert med schiff og andsnes Direkte fra Radiohuset Koncertsal. Beethoven, Janácek, Debussy, Chopin. Heinrich Schiff, cello; Leif Ove Andsnes, klaver / folkemusik i klassisk 1:6 Klement Slavický,. Zdenek Lukás, Dvorák. Tjekkisk Filharmonisk Orkester, Brno. Petr Altrichter. Dalibor Strunc, cimbalon. (Koncert i går fra Janácek Teatret, Brno) / esbjerg ensemblet En Direkte koncert, fra Vestjysk Musikkonservatorium. en time, Carl en Nielsen, halvtredser Morten Olsen, Schubert februar / kl. torsdagskoncert 17: Rakhmaninov: Symfoniske danse Radiohusets Koncertsal. (Metrostation: Forum) Direkte fra Radiohusets Koncertsal. Poul Ruders: Light Ouverture Europæisk 1. opførelse. Brahms: Klaverkoncert nr. 2. Schubert: Symfoni i C-dur, Den Store. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Michael Schønwandt. Nelson Freire, klaver. Billetter via BilletNet.dk eller i DR-Butikken på tlf Læs mere på dr.dk/rso

7 Beethoven: Symfoni nr. 6 Der er ikke nogen af Beethovens ni symfonier, der umiddelbart minder om hinanden. De er alle forskellige bud på, hvad en symfoni kan være. Nogle af dem bevæger sig meget langt væk fra datidens opfattelse af genren, især 3., 5., 9. og 6. Symfoni, Pastorale-symfonien. 22. december 1808 gav Beethoven sit livs betydeligste koncert, hvor han uropførte en hel buket af sine mesterværker, deriblandt 5. og 6. Symfoni samt Klaverkoncert nr. 4. Ved denne maratonkoncert har 5. og 6. Symfoni trådt frem som chokerende modsatrette værker. Den 5. som en uhørt streng og kompromisløs kraftudfoldelse, abstrakt og brutal på samme tid. Symfoni nr. 6 som en vegeterende sansning af naturens hvilen i sig selv. I 6. Symfoni beskriver Beethoven en række landlige stemninger. I den trykte førsteudgave blev den kaldt Erindringer om livet på landet, men symfonien er langtfra kun et sofastykke med brølende kronhjorte og brusende elve. I et tidligt notat til sig selv skrev Beethoven: Alle tonemalerier i instrumentalmusik mister deres værdi, hvis de drives for vidt. Det skal være op til lytteren selv at uddrage situationerne. Beethoven var bestemt ikke den eneste komponist, der skrev musik med udgangspunkt i naturen. Også hans tidligere lærer Haydn så det guddommelige i naturens vælde og fremstiller det genialt i sine oratorier Skabelsen og Årstiderne. En lidt ældre, og i dag helt glemt, tysk komponist ved navn Justin Heinrich Knecht skrev 25 år før Beethoven en fem-satset symfoni med titlen Musikalsk portræt af naturen, hvor nogle af elementerne er slående tæt på Beethovens. Men som Beethoven selv formulerede det, så er hans Pastoralesymfoni mere et udtryk for følelser end et maleri. Ingen kan elske landet højere end jeg, sagde han, og hans sansning af herlighederne når da også religiøse højder i den 6. Symfoni. Men vist er det da programmusik, altså musik der beskriver noget konkret. Som den eneste af Beethovens symfonier har satserne beskrivende titler, og de tegner en fremadskridende, konkret handling. 1. sats præsenterer med det samme et spillemands-agtigt tema, som signalerer, at Beethoven har været en tur på landet eller rettere, at han netop er ankommet, for satsen bærer overskriften Glade følelsers opvågnen ved ankomsten til landet. Musikken har en særpræget statisk karakter, en oplevelse af en saliggørende og styrkende landlig ro. Dissonanser er stort set fraværende, mol-akkorder næsten også væk. Andensatsen er den berømte Scene ved bækken, et billede af en rislende bæk i bunden af dalen. Med sine fugleimitationer er det mere end noget andet denne sats, der repræsenterer det maleriske i værket, samtidig med at de mange gentagelser i den strømmende melodik ligesom i 1. sats har en hypnotiserende virkning. De tre sidste satser spilles uden satspauser. Bøndernes muntre fællesskab er 3. sats, hvor man er til bondegilde med spillemandsmelodier i dansende og stoute rytmer. Her fusionerer Beethoven sin egen scherzo-stil med endnu mere grovkornede elementer fra folkemusikken. Lidt senere trækker det sammen til uvejr, og et tordenskrald afbryder lystighederne. Stormvejret er symfoniens 4. sats, hele værkets heftigste afsnit, hvor al den foregående stabilitet sprænges i stykker på voldsom vis. Hvad der måtte være af skønmaleri i musikken krakelerer, og gennem sprækkerne kan man se ind til en uhyggelig, uharmonisk og abstrakt verden. Hyrdesang Glade og taknemmelige følelser efter stormen er titlen på finalen, der flyder saligt af sted med variationer over en hymne til naturens herlighed. Symfonien slutter altså i samme ånd, som den begynder, men rystelserne undervejs gør, at lytteren har fået sat den landlige ro i relief. Naturen har vist sig som noget, der er uendelig meget større end mennesket. Pastorale-symfonien kom til at danne forbillede for to andre usædvanlige symfonier, der på samme måde er beskrivende og også har fem satser i stedet for de sædvanlige fire: Berlioz selvbiografiske

8 Symphonie fantastique og Schumanns Symfoni nr. 3, Den rhinske. Beethoven: Klaverkoncert nr. 4 Beethoven var på sin egen tid kendt som både pianist og komponist. Dirigent-rollen var knapt nok opfundet endnu, og den funktion, Beethoven udøvede når han ledede en koncert, blev set som en praktisk kapelmesteropgave. Det var som klaversolist, at man hørte Beethovens inderste stemme, mente man. Og han har været en forrygende musiker, i hvert fald i sine yngre dage. Efterhånden blev han lidt af et sjuskehoved og senere magtesløs, da hans døvhed tiltog. Ved maratonkoncerten 22. december 1808 optrådte han for sidste gang som solist. Aftenens nye Klaverkoncert nr. 4 havde Beethoven allerede præsenteret ved en privatkoncert hos en af sine velyndere, fyrst Lobkowitz. Efter den offentlige uropførelse ved maratonkoncerten blev den opfattet som Beethovens bedste. Den status har den også i dag, selv om nr. 5 med det prangende tilnavn Kejserkoncerten også er overvældende. Femmerens kraftudfoldelser slår dog i sidste ende ikke så hårdt som de helt unikke idéer, Beethoven præsenterer i Klaverkoncert nr. 4. Den berømte indledning, f.eks., hvor klaveret lige så stille lister alene i gang. Aldrig før havde man hørt en koncert den mest udadvendte genre overhovedet begynde med stilfærdig poesi. Og førstesatsen udvikler sig da heller ikke til den sædvanlige duel mellem solist og orkester. I stedet mødes de to parter i en lyrisk dialog, hvor solistens enegang ofte kun består i at udsmykke musikken med figurationer. Med denne uortodokse sats tager hele klaverkoncert-genren et spring væk fra konventionerne. Også andensatsen er højst usædvanlig. Den er ganske kort og er ikke en normal, sangbar Adagio. Tværtimod er satsen, som modsætning til den beherskede førstesats, en konflikt mellem to temperamenter: et truende orkester og en forsonende solist. Opløsningen af rollerne i førstesats fører her til, at de kan vendes helt om. Satsens retoriske udformning har gennem tiderne sat tanker i gang om, at der er et konkret programforlæg for musikken. Et af forslagene går på myten om Orfeus, der neddysser de vilde furier med sin blide sang. Andre kommer til at tænke på Det Gamle Testamente, hvor Davids sang beroliger den sortsynede kong Saul. Symbolet på kunstens helbredende kræfter er universelt. Den korte og recitativske andensats kan opfattes som et oplæg til finalen. Den langsomme sats glider fra e-mol over i finalens indledende C-dur. Strygerne spiller tyst et iørefaldende tema, som klaveret besvarer på en herligt underspillet måde. Først derefter retter musikken sig ind efter hovedtonearten G-dur og præsenterer med åbent ansigt en vital finalesats i rondo-form. Igen en fuldstændig uortodoks udformning. Publikum ved maratonkoncerten brød sig ikke om det. Året efter fik værket stor ros i pressen af komponisten og forfatteren E.T.A. Hoffmann, men det skaffede ikke klaverkoncerten flere opførelser. Først i 1836, flere år efter Beethovens død, blev koncerten taget op igen. Det var den unge og geniale Mendelssohn, der samlede guldet op. Schumann var til stede den aften og fortalte, at han næsten ikke kunne trække vejret, mens han og resten af salen hørte den fantastiske musik for første gang. Beethoven: Symfoni nr Symfoni, Skæbnesymfonien, er vel nok det mest berømte stykke klassiske musik overhovedet. Et værk, der er blevet et ikon for selve kunsten og et symbol for menneskets ret og vilje til at skabe og bestemme. Tilnavnet Skæbnesymfonien har ifølge en anekdote rødder hos Beethoven selv. Han skulle have beskrevet de indledende fire toner med ordene: Således banker skæbnen på døren. Indledningen er så overvældende i sin trussel, at intet antyder den lettelse og triumf, Beethoven tilkæmper sig i løbet af den næste halve time. Den berømte førstesats er et af de mest koncentrerede og strenge stykker musikalsk laboratoriearbejde i historien. En

9 ensemblet Kommende koncerter Torsdagskoncert Lørdagskoncert Torsdag 13. marts kl. 20 Lørdag 15. marts kl. 16 DR Vokalensemblet Concerto Copenhagen Dirigent: Lars Ulrik Mortensen Corelli: Concerto grosso Vivaldi: Gloria, D-dur Händel: Dixit Dominus Billetter: 345, 305, 265, 225 kr. (U-30 = 173, 153, 133, 113 kr.) Billetter kan købes i DR Butikken eller på billetnet

10 utrolig kompakt bygning, udelukkende sat sammen af lige rytmiske underdelinger. Som en fæstning bygget af legoklodser med 2, 4 og 8 dutter. Tætheden er ekstrem, og den rytmiske energi fuldstændig uhørt. Efter 200 år gløder satsen stadig! Udgangstonearten for symfonien er den dramatiske c-mol, men den ender i C-dur, den mest hvide og renfærdige af dem alle. Symfoniens udvikling er en bevægelse fra mørke til lys, og med skæbnemotivet i mente er det oplagt at opfatte hele symfonien som et symbol for kampen mod skæbnen og viljen til sejr. Men symfonien handler også om troen på en ny orden, der kan forbinde de kontrasterende elementer uden at fratage dem deres egenart. Det store skift fra mol til til dur sker mellem 3. og 4. sats, hvor Beethoven laver en glidende overgang, en af de mest opsigtsvækkende passager i den klassiske musik overhoevdet. Tyste pauker banker den kommende grundrytme, violinerne forsøger at holde fast i den netop overståede scherzo. Hele symfonien står på et gysende stand by, men udviklingen er ikke til at stoppe. Og da hører man brølet af basuner, der sætter ind med den triumferende C-dur. Beethoven lader et brus af C-dur fylde sidstesatsen, indtil mængden kan modsvare førstesatsens vældige koncentration af akkumuleret energi i c-mol. Stilen er inspireret af revolutionsmusik meget passende! 5. Symfoni gik i den grad hen over hovedet på publikum ved maratonkoncerten. Man fandt den alt for abstrakt og kompliceret. Først ved dens tredje opførelse året efter blev den accepteret som et genialt mesterværk. Og siden gik den sin sejrsgang. Berlioz var den første, der opførte Beethovens symfonier i Paris. Han kunne fortælle, hvordan en dame måtte bæres ud efter at have hørt 5. Symfoni. Den er utrolig. Vidunderlig. Den forvirrer mig i sådan en grad, at da jeg skulle tage hatten på, kunne jeg ikke finde hovedet. Den slags musik burde ikke skrives! sagde hun. Tag det roligt, svarede Berlioz, det vil heller ikke ske ret ofte. Jens Cornelius

11 Rejs med os ud i musikkens store verden OpeRa - Ballet - KOnceRt Vores katalog spænder lige fra endags arrangementer til oversøiske rejser Start rejsen på og bliv inspireret Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf riis@riisrejser.dk

12 DR Programmer/musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Divisionschef Morten Hansen Pankoke DR Radiosymfoniorkestrets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kong Christian den Tiendes Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Konstitueret orkesterchef Per Holst Chefdirigent Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Yuri Temirkanov Æresdirigent Herbert Blomstedt