Torsdags- og Fredagskoncert Beethoven og Richard Strauss. Torsdag 24. april 2008 kl. 20 Fredag 25. april 2008 kl. 20 Radiohusets Koncertsal

Transkript

1 Torsdags- og Fredagskoncert Beethoven og Richard Strauss Torsdag 24. april 2008 kl. 20 Fredag 25. april 2008 kl. 20 Radiohusets Koncertsal

2 TORSDAGSKONCERT FREDAGSKONCERT Torsdag 24. april 2008 kl. 20 Fredag 25. april 2008 kl. 20 DR Radiosymfoniorkestret Radiohusets Koncertsal Dirigent: Marek Janowski Solist: Julia Fischer, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Ludwig van Beethoven ( ) Violinkoncert, D-dur op. 61 (1806) Allegro ma non troppo Larghetto, attacca Rondo Varighed: ca. 45 Pause ca Richard Strauss ( ) Sinfonia domestica, op. 53 ( ) Thema. Bewegt Sehr lebhaft Ruhig Scherzo. Munter Adagio. Langsam Finale. Sehr lebhaft Varighed: ca. 50 Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes lørdag 26. april kl. 21 og søndag 27. april kl i DR Klassisk, samt søndag 27. april kl. 13 i P2. Koncerten sendes desuden til Australien, Canada, Holland, Irland, Portugal, Rumænien, Sverige og EBU s Natradio. Torsdag kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted. Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Meta Alm. Producer: John Frandsen. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Mette Hopp.

3 Marek Janowski, dirigent En af DR Radiosymfoniorkestrets mest beundrede gæstedirigenter er tyskeren Marek Janowski. Han er chefdirigent for Berlins Radiosymfoniorkester, for det berømte schweiziske Suisse Romandeorkester i Genève, og såmænd også for Monte Carlo Filharmonikerne. Heldigvis har Janowski siden 1994 hvert år afsat tid til at besøge Torsdagskoncerterne senest ved en koncert for godt et år siden, hvor hans opførelse af Bruckners store 8. Symfoni fik maksimumkarakterer af de danske musikanmeldere. Marek Janowski er født i Polen, men opvokset i Tyskland, og han er især kendt for sin beherskelse af det tyske symfoniske repertoire. Helt i tysk tradition arbejdede han i begyndelsen af sin karriere med opera, og han var i 1970 erne og 1980 erne en af Europas flittigste operadirigenter. I midten af 1990 erne begyndte han at koncentrere sig om det symfoniske repertoire, og i sine 16 år som chefdirigent i Paris gjorde han de franske radiofilharmonikere til et af Europas store orkestre. Hans evne til at træne og opbygge et orkester er efterspurgt over hele verden, og som gæstedirigent leder Marek Janowski i dag koncerter med alle de store europæiske og amerikanske orkestre. Blandt de seneste af Marek Jaonwskis cd-indspilninger er Bruckners Symfoni nr. 9 med Suisse Romande-orkestret og Brahms 2 og 3. Symfoni med Pittsburgh Orkestret (begge cd er udgivet på Pentatone). Hans komplette indspilning med Det saksiske Statskapel af Wagners fire-dobbelte opera Nibelungens ring regnes efter mere end 25 år stadig for en af de bedste, der er lavet. Jens Cornelius

4 Julia Fischer, violin På ganske kort tid er den tyske violinist Julia Fischer gået fra at være et stort talent til en stor musiker. Udviklingen blev illustreret, da hun i 2006 vandt prisen som Årets Unge Musiker i den engelske radio BBC, og allerede året efter fik den endnu finere udmærkelse Årets Musiker af musikbladet The Gramophone foran giganter som dirigenten Daniel Barenboim og barytonen Bryn Terfel. Den gamle engelske maestro Neville Marriner karakteriserer hende sådan her: Intellektuelt er hun enormt begavet og stærk. Og hun har en meget varm personlighed. Det giver hun videre, ikke bare til publikum, men også til orkestret. Hun spiller på en utroligt smittende måde. Ved alle de koncerter, vi har lavet sammen, har det virket som en nærmest kemisk proces, der får musikken til at tale. Allerede som barn var hun en fremragende musiker og vandt som 13-årig Eurovisionens solistkonkurrence for unge musikere. I 2003 væltede hun salen i Carnegie Hall i New York, og i 2004 udkom hendes første solo-cd med russiske violinkoncerter. Siden da har det været svært at følge med i Julia Fischers bedrifter, fordi det går så hurtigt og har så omfattende en karakter. Hun spiller kammermusik, er solist med verdens bedste orkestre og er en af de førende fortolkere af Bachs solosonater for violin. I 2006 begyndte Julia Fischer desuden at undervise på konservatoriet i Frankfurt som den yngste kvindelige professor i hele Tyskland. Julia Fischers højt roste cd er udgives af det hollandske pladeselskab Pentatone. Blandt hendes indspilninger er violinkoncerter af Tjajkovskij, Prokofjev, Sjostakovitj, Brahms og Mozart, samt kammermusik af Mendelssohn. Ud over at være en af verdens førende violinister er Julia Fischer også en fremragende pianist, men det er kun de færreste, der får det at høre. Hun er også yoga-entusiast og forlovet med en flyingeniør og spiller for øvrigt på en kostbar Guadagnini-violin fra Jens Cornelius

5 Stjernekoncert med Galway, Galway og Moll Mozart: Sonate, F-dur, KV 376 Prokofiev: Sonate, D-dur, opus 94 Bazzini: La ronde des lutins Saint-Saëns: Airs de ballet d Ascanio Ravel: Pièce en forme de habanera Godard: Suite de trois morceaux, opus 116 Kuhlau: Trio i G-dur, opus 119 Chaminade: Concertino, opus 107 James Galway er en levende legende både i og uden for fløjteverdenen, og hans indflydelse på nutidens måde at spille fløjte på kan ikke overvurderes. Hans sceneoptræden... vittig, uhøjtidelig, virtuos, elegant, fængslende og blændende musikalsk... Søndag 25. maj 2008 kl. 20 Sir James Galway, fløjte Lady Jeanne Galway, fløjte Phillip Moll, klaver. Køb billetter via eller DR Butikken på tlf Tivolikoncert Mozart og Bruckner Lørdag 10. maj kl Koncertsalen i Tivoli Dirigent: Thomas Dausgaard Mozart: Symfoni nr. 38, Prag Bruckner: Symfoni nr. 6 Billetter: kroner (ekskl. gebyr) inkl. entré til Tivoli, via Tivolis Billetcenter eller billetnet.dk Læs mere på dr.dk/rso

6 Beethoven: Violinkoncert Beethovens Violinkoncert er blevet kaldt violinens Olympen og andre benævnelser, der prøver at vise, hvordan netop dette værk er højt hævet over alle andre violinkoncerter. Et idealistisk værk, der uden ord stræber efter at favne hele menneskeheden. I Beethovens Violinkoncert kommer solisten rundt i alle sindets afkroge. Den lange førstesats er kontemplativ og intellektuel, andensatsen er en filosofisk dialog og tredjesatsen en hyldest til livskraften. Alt i alt voldsomt krævende for solisten, der er i centrum i et meget ekspansivt værk. Solostemmen virker tilsyneladende meget enkel, men er mentalt yderst vanskelig at realisere. Beethoven hørte kun violinkoncerten en enkelt gang, nemlig ved uropførelsen i Den var ingen succes, og først efter hans død begyndte violinkoncerten at blive kendt. Det skyldtes komponisten Mendelssohn, der også var dirigent, og det 12-årige vidunderbarn Joseph Joachim på violin, som sammen skabte sensation ved at opføre violinkoncerten i London i Joachim fortsatte med at spille violinkoncerten utallige gange resten af sit lange liv og etablerede den faktisk ene mand som violinkoncerten over dem alle. At violinkoncerten ikke tidligere havde interesseret publikum skyldtes, at man dengang forventede sig noget langt mere simpelt og brillerende af en violinkoncert. Solisten, der uropførte violinkoncerten i 1806, havde i hvert fald en tydelig fornemmelse for, hvad publikum trængte til: Efter den meget lange førstesats gav han et af sine populære tricknumre, hvor han spillede på én streng med violinen vendt på hovedet I stedet for at forfalde til noget der bare minder om den slags billige effekter integrerer Beethoven solisten i et storladendt symfonisk værk. Varigheden er det dobbelte af en almindelig violinkoncert, og musikken er opbygget af minimale byggesten, ligesom Beethovens samtidige Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien. Violinkoncertens omfang og intellektuelle ambitioner virker stadig overvældende i dag. På Beethovens tid vakte det dog ikke megen jubel. En kritiker skrev: Der er meget i violinkoncerten, der er smukt, men de mange gentagelser af ret simple temaer kan let virke trættende. Man frygter for, at Beethoven ved at gå denne vej kommer til at tjene både sig selv og musikken dårligt. Musikken vil hurtigt havne dér, hvor en lytter, som ikke er fortrolig med kunstens regler, slet ikke vil kunne finde nydelse deri, men i stedet forlade koncerten efter en mængde overdrevne idéer og en uafbrudt støj fra enkelte instrumenter, der egentlig blot skulle karakterisere begyndelsen... Det, som kritikeren til sidst hentyder til, er Beethovens højst usædvanlige anvendelse af paukerne. Hele violinkoncerten indledes af fem diskrete slag i paukerne, og førstesatsen har paukeslagenes motiv som rygrad. Da violinkoncerten ikke fik succes, skrev Beethoven inden længe værket om til en klaverkoncert, og i modsætning til originalværket blev den straks udgivet. I versionen for klaver og orkester fører Beethoven den indledende pauke-idé endnu videre ved at skrive en kæmpemæssig solokadence, hvor klaveret spiller duet med paukerne. Nogle violinister (bl.a. Gidon Kremer og den gamle mester Wolfgang Schneiderhan) har overført denne særprægede kadence til violinkoncerten, som fra Beethovens hånd ellers er uden solokadence. De fleste violinister spiller dog enten solokadencen af Fritz Kreisler eller den af Joseph Joachim. Richard Strauss: Sinfonia domestica I sine tonedigtninge fra 1890 erne havde Richard Strauss beskæftiget sig med helten som begreb, især i Also sprach Zarathustra og Ein Heldenleben. Dér drejede det sig om den helt, der kan nå det guddommelige. Filosofien kom fra Nietzsche, og hos både Nietzsche og Strauss er det tydeligt, at de ser sig selv som eksempler på banebrydende helte. I Sinfonia domestica fra går Strauss endnu længere. Her fremfører

7 / Sjællænderne på ungarsk - direkte fra Koncertsalen i Tivoli. Kodály: Háry János Suite. Liszt: Ungarsk Rhapsodi. Williams: Schindlers liste Brahms: Ungarsk dans nr. 5. Monti: Czardas. Morricone: Once upon a Time in America. Roby Lakatos med sit eget Sigøjnermusikensemble. Sjællands Symfonorkester. Dirigent: Tibor Boganyi / Händel: ariodante Antonio Abete, Patricia Petibon, Joyce DiDonato, Charles Workman,. Sandrine Piau, Marie-Nicole Lemieux. Grand Théätres Kor. Geneves Kammerorkester. Dirigent: Kenneth Montgomery. (Optagelse fra Grand Théätre i Geneve d ) / lovsang fra Bergen Mendelssohn: 2. Symfoni, Lobgesang. Lisa Milne, sopran. Jennifer Larmore, mezzo-sopran. Christopher Prégardien, tenor. DR Vokalensemblet, Bergens filharmoniske kor. Bergens Filharmoniske Orkester. Dirigent: Andrew Litton. (Koncert i Grieg Hallen, Bergen 24.4.) / årstiderne Haydns oratorium i en dugfrisk optagelse fra Filharmonien i Berlin. Sally Matthews, Kobie van Rensburg, Nikolai Borchev. RIAS Kammerkor. Det tyske Symfoniorkester, Berlin. Dirigent: Andrew Manze. (Koncert 26. april) / for klarinet og Strygere - direkte fra Mogens Dahl Koncertsal. Mozart: Klarinetkvintet. Schubert: Strygekvartetsats i c-mol.. Brahms: Klarinetkvintet. Stadlerkvintetten / ars nova og ConCerto CopenHagen Musik af Henry Purcell. Andrew Lawrence King, barokharpe og dirigent. (Koncert i Garnisons kirke d ) / BeetHoven Maraton Beethoven: Symfoni nr. 6, Koncertarie, Messe i C-dur, Klaverkoncert nr. 4, Symfoni nr. 5, Improvisationer for klaver, Korfantasi. DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Vokalensemblet. Dirigent: Thomas Dausgaard. Solister bl.a. Inger Dam- Jensen, sopran og Robert Levin, klaver. (Genudsendelser fra 26.1.)

8 DR Radiosymfoniorkestret. Metrokoncerter. En time, en koncert, en halvtredser. 7. maj kl. 17: Richard Strauss: Metamorforser og Mozart: Symfoni nr. 38, Prag Billetter via billetnet.dk eller i DR Butikken på tlf Læs mere på dr.dk/rso. Bliv mindet om den næste Metrokoncert. Send en sms med teksten metrokoncerter til 1212, så vil du modtage en sms dagen inden næste koncert. Når du er tilmeldt servicen, får du i alt 10 beskeder. Tjenesten koster 10 kroner + 1 x normal sms-takst.

9 han den kætterske tanke, at hans egen småborgelige hverdag kan udfylde et symfonisk værk på tre kvarter. Helten er ikke længere et symbol, men nu helt konkret mennesket Richard Strauss og hans temmelig ordinære liv. Jeg kan ikke se, hvad der er galt i at komponere en symfoni om mig selv, sagde Strauss lakonisk. Jeg synes, jeg er lige så interessant som Napoleon eller Alexander den Store. Sinfonia domestica er et af Strauss mest omdebatterede værker, men også et af de mest interessante. Det er én lang udpensling af et privatliv, der ikke rummer noget særpræget overhovedet. En kunstners liv som reality-symfoni. Der er masser af vid i musikken af den knastørre slags. Det er på tegnebrættet allerede i Strauss første plan for symfonien: Idé til en Familie-scherzo med dobbeltfuga: Mit Hjem, et symfonisk portræt af mig selv og min familie. Bestående af tre temaer: 1. tema, F-dur, Far, hjemkommet fra rejse, træt. 2. tema, H-dur, Mor. 3. tema, D-dur, Barnet, en blanding af de to, men størst lighed med Far. De tre går tur i det fri. Hyggeligt aftensmåltid. Mor putter Barnet. Far arbejder. Far og Mor alene: Kærlighedsscene. Morgen: Barnet støjer, vågner glad. Derefter lidt småskænderier Mor begynder, men Far får det afsluttet. Forsoning og munter afslutning. Symfonien er formet efter denne skitse i et uafbrudt forløb, der er som skabt til at bide sig selv i halen. Den nye dag begynder, hvor den gamle slutter. Alligevel er der afsnit, der kan forstås som satser: 1. sats er beskrivelsen af dagtimerne. 2. sats er Barnets muntre oprør over alt dikkeriet. 3. sats er det langsomme afsnit, hvor Barnet sover, og Far og Mor endelig kan nyde hinanden i fred. 4. sats er morgendagens begyndelse. Som planlagt af Strauss har familiens tre medlemmer hver et tema. Dem hører man som indledning til symfonien i form af tre små præsentationer. Selv om Strauss på den måde giver lytteren en introduktion til personerne, er det vanskeligt at holde rede på de tre temaer i Sinfonia domestica. Temaerne varieres nemlig undervejs, og det sker faktisk allerede i den indledende præsentation: Det første, man hører, er Fars tema, spillet af en cello og derefter varieret af en obo, en klarinet, så af violinerne og til sidst en trompet. Hver variation er en ny karakteristik af Fars humør veltilpas, drømmende, gnaven, hidsig, lystig. Generelt er Fars tema et stigende motiv. Mors tema høres første gang i fløjter og violiner som en nedadgående figur, omvendt af Fars tema, for at vise at Mor er hans modsætning. De to temaer står også i absolut modsætning til hinanden via deres tonearter F-dur og H-dur, der danner det uforenelige interval tritonus. Barnets tema befinder sig i midten, og også ved sin ro danner det forbindelse mellem Far og Mor. Barnets tema høres ofte spillet af en obo d amore. Temaerne bliver flettet sammen for at vise fællesskab, men høres også som virvar for at markere uenighed i familien. Om morgenen, hvor personerne hugger lidt efter hinanden, kulminerer problemerne i en passage, hvor de tre temaer høres samtidig i hver deres toneart! Det modsatte sker i elskovsscenen, hvor Fars og Mors tema i stigende grad filtres ind i hinanden. At stille skarpt på det nære miljø og dagligdagens psykologi var noget, Strauss i stigende grad koncentrerede sig om i sine værker, efterhånden også i sine operaer. Den mytologiske verden fra romantikken, især Wagners gudefortællinger, virkede efterhånden utidssvarende for ham, og Strauss værker peger i stedet frem mod en mere moderne verden. Det banale og usmagelige ved Sinfonia domestica er også et moderne kunsttræk. Men det er fascinerende gennemført og håndteret med noget af den største virtuositet, der overhovedet eksisterer i det symfoniske repertoire. Jens Cornelius

10 Næste Torsdagskoncert 22. maj kl. 20 Torsdag 22. maj kl. 20 Radiohusets Koncertsal Dirigent: Arvo Pärt Solist: Patricia Rozario, sopran Pärt: Cantus in Memory of Benjamin Britten. L Abbé Agathon. Theese words... In Principio J.S. Bach: Singet dem Herrn ein neues Lied Overrækkelse af Léonie Sonnings Musikpris 2008 til Arvo Pärt Kl. 19 Introduktion med Valdemar Lønsted. Køb billetter via eller i DR Butikken på tlf

11 Rejs med os ud i musikkens store verden OpeRa - Ballet - KOnceRt Vores katalog spænder lige fra endags arrangementer til oversøiske rejser Start rejsen på og bliv inspireret Lyngby Hovedgade Kgs. Lyngby Tlf riis@riisrejser.dk

12 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Kong Christian den Tiendes Fond Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon Fonden Tømmerhandler Johannes Fogs Fond Konstitueret orkesterchef Per Holst Chefdirigent Thomas Dausgaard 1. gæstedirigent Yuri Temirkanov Æresdirigent Herbert Blomstedt