Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Hvad betyder

Transkript

1 Egå sejlklub Duelighedsbevis 10. Aften Vinteren 2016/ aften Søvejsregler: af De Danske regler og ingen nye Navigation Sikkerhed: Folder: Opgaver: kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation, beholden- og styret kurs, Arbejde i søkort i forbindelse med opgaver af Stedbestemmelse ved opgaverne og nu Sejladsplanlægning og Vind og Vejr Kuldeskader og nu Redningstjenesten og Brandforebyggelse og bekæmpelse Værd at vid om himmel og hav Værd at vide om mand overbord Værd at vide om brand og eksplosion Gennemgang 57-59, og (mangler), og til næste gang første del i aften Egå Sejlklub - Sejlerskolen Hvad betyder 2 korte toner i sigtbart vejr Maskindrevet skib der drejer til bagbord 1 lang og 2 korte toner i tåge Skib ikke under kommando Skib begrænset i sin evne til at manøvrere Skib hæmmet af sin dybgang Sejlskib Skib i færd med at fiske Skib i færd med at slæbe 1 lang tone i tåge Maskin drevet skib der er let og gør fart igennem vandet 2 lange toner i tåge Maskin drevet skib der let men ligger stoppet uden at gøre fart igennem vandet 1

2 Danske regler Regler for sejlads i nationale indre farvande Gælder ved besejling af åer, søer, kanaler, havneområder, bugter og fjorde. Internationale regler er egentlig gældende men med undtagelser som fx: Andre skibslys og signalfigurer, Regler for ind og udsejling til/fra havne/løb, Regler for dykker ude, Regler for besejling og fart af løb, Regler for færger, Regler for strømforhold, Regler omkring havne Mm. Andre skibslys og signalfigurer, Regler for færger Slæb ved siden og Slæb (pramme og flåder) som ikke over 200 m skal ikke vise side og agterlys men hvid lys synlig hele horisonten rundt nær agterenden Kabelfærger må ikke vise andre lys Skib der over længere periode sejler med agterstævnen i sejlretningen skal vise to kugler. Regler for dykker ude Dykker ikke længere væk end 30 m fra markering og skibe mindst 50 m i forhold til markering Særlige besejlingsregler for mindre farvandsafsnit Regler for sejlads gennem visse danske broer Et fast rødt lys. Gennemsejling forbudt. To blinkende røde. Broen åbnes for fra N eller Ø To faste røde. Broen er åben for fra N eller Ø Tre blinkende røde. Broen åbnes for fra S eller V Tre faste røde. Broen er åben for fra S eller V Fem blinkende lys. Broen åben for alle Stedbestemmelse Gisset sted er forventet sted Observeret sted er sikker sted Stedlinjer er den linje som båden befinder sig på i forhold til observation Stedlinje ved mærke Stedlinje ved pejling 2

3 Stedbestemmelse Stedlinje ved fyrvinkler Skillelinjen mellem farverne fra et fyr kan også anvendes som stedlinje Kimingsafstand Kimningsafstand kan give en ide om afstanden til et objekt. Stedbestemmelse Med GPS Bredde-/Længdegrad Latitude/Longitude Skulle være her Sejlads planlægning Vejrmelding skal jeg overhovedet sejle!! Er båden og grej i orden Navigations udstyr Planlæg sejladsen Studere søkort Indsamle oplysninger om farvand / havne (havnelods) Studere Efterretninger for søfarende og lyt til Farvandsefterretninger hver dag 18:03 på langbølge Høre beretning fra andre om området 3

4 Sejlads planlægning uddybende Have søkort for området check for opdateringer med søkortrettelser Vurdere farvandet se på søkortet - inden og mens ruten tilrettelægges - Forhindringer, dybder, sejladshindringer, farlige passager, sejladsanvisninger (de danske regler) mm. Farvandsbeskrivelser Havneoplysninger Vejr og også strømforhold sejladsudsigt, DMI, internet, tekst tv og radio (langbølgesenderen på 243 khz kl , 08.45, og 17.45) og telefon 1853 mm. Sejlrute planlægges Kurser og distancer / punkter udsættes i kort og noteres i logbog Dybdeforhold og forhindringer undersøges Rutepunkter og waypoint indsættes i logbog og GPS Er der nødhavne undervejs Vejrmeldinger indhentes / Efterretninger for søfarende høres og læses. Vejrmeldinger kommer meget mere næste gang og også generelt om vejret! Sejladsplanlægning Eksempel fra bog på at logbogsskema anvendes for indtastning af den planlagte rute Nu gennemgår vi opgave 87 og derefter laver I første del af opgave 84 for sejladsplanlægning Hjemme laves opgave og Eksempel fra bog på at logbogsskema anvendes som logbogsføring Andre måder at føre skemaerne på er helt i orden. Anvend evt. skema tidligere udleveret til kurser og WP. 87. Lav en sejlplan fra Hov havn til havnen på Endelave. Sejlplanen skal indtastes i din GPS. Positioner på waypoints bedes angivet. 4

5 87. Lav en sejlplan fra Hov havn til havnen på Endelave. Sejlplanen skal indtastes i din GPS. Positioner på waypoints bedes angivet. Sejlplan Hov Endelave: Med sikker kending til V- mærket syd for Hov Røn (WP1) WP2: N E (Midtfarvandsbøje) WP3: N E (Midtfarvandsbøje) WP4: N E (Rød sideafmærkning) N E (Tæt Endelave havn) Sejladsplanlægning Logbogsskema (for opgave 87) Kl.: Log Fra Til WP Position Beh.k. Strøm/ afdrift mv dv St.k.dv dist. Tid 10:00 0,0 Hou havn Sydmærke WP1 N E Sikker kending til sydmærke 1,5 0,3 = 18 min 10:18 10:18 1,5 WP1 Midtfarvandsbøje WP2 N E :52 4,3 WP2 Midtfarvandsbøje WP3 N E ø2 v ,8 0,56 = 34 min ø2 ø ,1 0,62 = 37 min 10:52 11:29 11:29 7,4 WP3 Rød sideafmærkning WP4 N E ø2 v ,42 = 25 min 11:54 11:54 9,5 WP4 Endelave havn WP5 N E Sikker kending til havn 0,5 0,1 = 6 min 12:00 12:00 10,0 WP5/ Endelave havn 10,0 2,0 = 2 timer Bemærk Der er flere løsninger på denne. Sikker kending betyder at man man sejler ved at observere de bøjer man skal passere Logbogsskema kan angives på flere måder. Ovenstående er et eksempel. Husk at anvende en havnelods. Beskriver havn og anløb Sikkerhed til søs Godt sømandskab er sikker sejlads under alle forhold Under sikkerhed skal vi se på eller har set på Sikkerhed til søs Har ansvaret og er vigtigste sikkerhedsfaktor om bord Har ansvar for Båd, besætning og sejlads og evt. nødprocedurer Fordel opgaven som skipper både M og K SKAL lære at sejle Gasterne/besætning Har ansvar for sig selv og i forhold til alle andre ombord Påklædning (kommer igen under Kuldeskader) 3 lags princippet Sikkerhedsudstyr Personligt såsom redningsvest og sikkerhedsliner Bådens sikkerhedsudstyr Uheld til søs Redningstjenesten Brand ombord Kuldeskader Redning Bekæmpelse af brand Overbord () 5

6 Kuldeskader også kaldet hypotermi Vær altid korrekt påklædt efter 3 lags princippet Bevar roen!! Vær opmærksom på Kulderystelser Hukommelsestab Nedsat førlighed Nedsat dømmekraft Ved opvarmning Først livgivende førstehjælp med hjertemassage og kunstig åndedræt Fjern evt. vådt tøj og tør forsigtig Pak ind i ikke varme tæpper og eller plast/aluminiums folie Varme sukkerholdige drikke ALDRIG alkohol! () Kuldeskader også kaldet hypotermi 37 Normal 36 Let hypotermi 30 Svær hypotermi - bevidstløs () Redningstjenesten Søredningstjenesten (SAR Seach and rescue) ledes af Skibsfartens redningscentral (JRCCJoint Rescue Coordination Centre) som er en del af SOK. SOK alarmerer kystredningstjenesten med 21 stationer under forsvarsministeriet/søværnet søværnets sejlende enheder samt Marinehjemmeværnet flyvevåbnets helikoptere (i Ålborg/Skrydstrup/Roskilde (Værlæse)) civil og militær redning. politi/falck mm- 6

7 Redning Opsamling fra redningsflåde (enten bådens eller en nedkastet reningsflåde fra helikopteren), ases for den mest sikre (opsamling fra mindre både er ikke sikkert) Redningsflåden ca meter efter båden Når helikopteren nærmer sig skal båden gerne med styrefart hvis det er muligt og manøvrere således at vinden kommer ind på bagbord side i en vinkel på ca. 30 grader. Opsamling sker normalt med dobbeltlift ellers enkeltlift Enkeltlift Værd at vide om Mand over Bord Brand om bord Almindelige brandårsager Tobaksrygning Stearinlys og petroleumslamper Gasanlæg og primusser Fejl i el-installation Fejl i tekniske installationer Dårlig udluftning benzinmotorer Knaldgas fra batterier Nævnes ikke i bog Ilt (oxygen) For at der kan opstå en brand skal der være følgende tilstede. Varme Antændelsestemperatur Brændbart materiale 7

8 Brand om bord Brand slukkes ved kvælning, idet man udelukker ilten ved afkøling, idet man nedsætter temperaturen ved kemisk at gribe ind i forbrændingen Slukningsmidler vand i slange eller pøs bruges til træ, papir, tøj o.lign. pulverslukker benzin, diesel, kunststoffer (2 kg - ca. 12 sek.) brandtæppe mindre brande i pantry, gasinstallation, motorrum Brand om bord Der er kun lovkrav omkring gas (og sprit) installation Og 220V i og med det skal udføres af installatør. Bestemmelserne for gas findes i: Teknisk forskrift om F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum i skibe Gasinstallation Der skal i DK være lækagetester. Der må maksimalt i både under 24 m være 2 gasflasker af 11 kg hvoraf den ene er reserve. Om gasinstallationer i lystbåde Brand om bord Pulverslukker benzin diesel kunststoffer Brandtæppe pantry gasinstallation motorrum Vand (i slange eller pøs) træ, papir, tøj 8

9 Værd at vide om brand og eksplosion Tak for i aften Opgaver til næste gang: Og dem finder I i skipper bogen 9